Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget
den 29. april 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
Dansk Eksportkreditfond m.v.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Ministerens svar på
spørgsmål 3-7 er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra Foreningen Registrerede Revisorer.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres,
Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget) ønsker dog at tilkendegive, at
mindretallet principielt er skeptisk over for at undtage fonde herunder
også EKF - fra lov om offentlighed i forvaltningen med hensyn til
forretningsførelsen. Omvendt har mindretallet forståelse for, at
EKF er nødt til at kunne garantere sine samarbejdspartnere (banker,
eksportører, rådgivere i ind- og udland) diskretion, hvis EKF
skal have ubegrænset adgang til at få stillet materiale til
rådighed fra sine kunder for at kunne tage stilling til enkeltsager.
Mindretallet har bemærket ministerens understregning af, at EKF stadig
er underlagt parlamentarisk kontrol, og at Rigsrevisionen er inde som
revisor.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
Læs alt
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
René Skau Johansen (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S)
Claus Larsen-Jensen (S)
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)
Kim Andersen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP) Kristian Thulesen
Dahl (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3:
Ministeren anmodes om at redegøre for baggrunden
for, at ministeren både skal udpege bestyrelsen og direktøren
for Eksport Kredit Fonden.
Svar:
EKF's tætte samarbejde med andre finansielle
institutioner i ind- og udland stiller en række krav til EKF's
arbejdsform, markedsdeltagelse og beslutningstagning, som kræver en
anden organisationsform end en statslig styrelse.
EKF skal udvikles i retning af en mere
virksomhedspræget finansiel institution, hvor EKF, under hensyn til
overordnede erhvervs- og handelspolitiske målsætninger,
orienteres mere mod udviklingen i markedet. Det er derfor
hensigtsmæssigt at samle ansvaret for EKF's opgavevaretagelse og
virksomhed hos en ansvarlig bestyrelse, som får ansvar for
økonomi, administration og enkeltsager. Der er imidlertid fortsat tale
om en statslig forvaltningsenhed. Der er derfor også en
forudsætning, at ministeren udpeger bestyrelsen, herunder dens
formand.
Ud over det egentlige forretningsområde, som
bestyrelsen har ansvaret for, påhviler der fortsat EKF et
eksportkreditpolitisk nationalt som internationalt arbejde i EU og OECD m.v.
EKF har hidtil på baggrund af sin faglige ekspertise inden for
eksportkreditområdet som en del af Erhvervsministeriet varetaget en
række fortrinsvis internationale arbejdsopgaver i EU, OECD og
Bernerunionen m.v., hvor det er regeringsrepræsentanter, der
mødes. I forbindelse med udskillelsen vil disse arbejdsopgaver fortsat
bedst med den fornødne faglige indsigt kunne varetages af EKF's
personale. Ved varetagelsen af disse opgaver vil EKF's personale under
ledelse af den af ministeren udnævnte direktør være
underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Bibeholdelsen af det
eksportkreditpolitiske, internationale samarbejde under ministerens direkte
instruktion sikrer den fortsatte parlamentariske kontrol med den danske
deltagelse i den internationale politikformulering for området og med
overholdelsen af Danmarks forpligtelser i forhold til EU, OECD, WTO, m.v. Der
vil endvidere kunne være behov for bistand fra EKF til den nationale
politiske proces. Også i disse sager vil direktøren referere til
Erhvervsministeriet.
Det er derfor naturligt, at ministeren også udpeger
den person, der på en række politisk betonede områder skal
være ministerens rådgiver og tillige ansvarlig for en statslig
forvaltningsenhed, hvis ansatte skal repræsentere Danmark i en
række nationale og internationale sammenhænge.
Da direktionsfunktionen omfatter såvel ledelsen af
EKF's forretningsområde som den politisk styrede forvaltning af
eksportkreditpolitiske opgaver, er det imidlertid naturligt, at
direktørens udnævnelse sker i tæt samarbejde med EKF's
bestyrelse.
Spørgsmål 4:
Ministeren anmodes om at konkretisere bestyrelsens
sammensætning herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, som
repræsenterer henholdsvis statslige interesser og den private
sektor.
Svar:
Målet med udskillelsen til en selvstændig,
statslig forvaltningsenhed er at effektivisere det danske
eksportkreditsystem, gøre det mere kundeorienteret og sikre den
løbende produktudvikling og tilpasning, som den internationale
konkurrence på området fordrer.
For EKF er et tæt samarbejde med den finansielle
sektor, som er stærkt integreret i den del af dansk eksport, der
udgør EKF's forretningsområde, en forudsætning for at
kunne tilgodese forsikringsøkonomiske hensyn.
Disse forhold fordrer, at EKF udvikles i retning af en
mere virksomhedspræget finansiel institution, hvor EKF, under hensyn
til overordnede erhvervs- og handelspolitiske målsætninger,
orienteres mere mod udviklingen i markedet.
Bestyrelsen skal derfor rumme medlemmer fra erhvervslivet
med en professionel tilgang til bestyrelsesarbejde og med fornøden
finansiel indsigt. Formanden skal have stor indsigt i bestyrelsesarbejde og i
EKF's arbejdsområde. Erhvervsrepræsentationen afspejler, at
ordningen som udgangspunkt er brugerfinansieret, ikke må virke
konkurrenceforvridende i forhold til kommercielle finansieringsinstitutter,
og at der kræves betydelig faglig indsigt i finansieringsforhold.
Bestyrelsens sammensætning skal derudover afspejle
de erhvervspolitiske, statsfinansielle og udenrigshandelspolitiske
interesser, der ligger i, at statslige midler forpligtes i forbindelse med
garantiudstedelsen. De i så henseende relevante ministerier vil derfor
blive repræsenteret i bestyrelsen.
Der tilsigtes balance mellem bestyrelsesmedlemmerne fra
den private og den statslige sektor. I tilfælde af stemmelighed i
afstemningssituationer vil formanden være udslagsgivende.
Lovteksten fastlægger således ikke et bestemt
antal bestyrelsesmedlemmer og bemanding, men sammensætningen skal til
enhver tid afspejle behovet i forhold til de opgaver, som ministeren
pålægger EKF. Sammensætningen vil derfor også
løbende kunne overvejes. I forbindelse med udnævnelse af
bestyrelsen er det således også hensigtsmæssigt, at
ministeren inden udnævnelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmer
konsulterer interessenterne i EKF's forretningsområde om den mest
hensigtsmæssige sammensætning.
For tiden vil bestyrelsen komme til at bestå af 7
medlemmer inklusive formanden.
Spørgsmål 5:
Ministeren anmodes om at redegøre for baggrunden
for, at det kun er bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer statslige
interesser, som skal have en stedfortræderordning, og hvorfor en
sådan ordning ikke skal gælde enten for alle eller ingen
bestyrelsesmedlemmer.
Svar:
I forslaget til den nye affattelse af lovens § 3
fastlægges alene, at ministeren udpeger bestyrelsen. Af
bemærkningerne til affattelsen af § 3 (bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 8) fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne vil blive
personligt udpeget, hvorfor der ikke udnævnes suppleanter.
Det anføres dog videre i bemærkningerne, at
det vil kunne blive nødvendigt at etablere en særlig
stedfortræderordning for de bestyrelsesmedlemmer, der
repræsenterer de statslige interesser.
Der er således i bemærkningerne taget
højde for den eventualitet, at det kunne blive nødvendigt med
en særlig stedfortræderordning for et af de bestyrelsesmedlemmer,
der repræsenterer statslige interesser.
Med henblik på i videst muligt omfang at sikre
engagement, fuldstændig entydig ansvarsplacering hos
bestyrelsesmedlemmerne og fuldstændig ens stilling for
bestyrelsesmedlemmerne kan jeg oplyse for udvalget, at der ikke vil blive
udnævnt stedfortrædere for nogle af medlemmerne uanset disses
personlige og arbejdsmæssige baggrund samt
ansættelsesforhold.
Spørgsmål 6:
Ministeren anmodes om at redegøre for,
hvornår private kommercielle markedsdeltagere normalt ikke
påtager sig risici af den art og det omfang, som virksomheder
søger eventuelle tab inddækket ved.
Svar:
Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning
mellem det private eksportkreditforsikringsmarked og de statslige
eksportkreditforsikringsordninger har EU-Kommissionen for EU's vedkommende
fastlagt, hvad der er markedsmæssige risici, som er forbeholdt de
private kommercielle markedsdeltagere, og hvad der er
ikke-markedsmæssige risici, og derfor tilladt forretningsområde
for de statslige eksportkreditordninger.
EU's definition er fastlagt i Kommissionens meddelelse af
01-09-1997. Heraf fremgår, at ikke-markedsmæssige risici dels er
de mellemlange og lange kreditter, dels visse af de korte kreditter. Inden
for kategorien mellemlange og lange kreditter er ikke-markedsmæssige
kreditter sådanne, der har en løbetid på mere end 1
år, for visse OECD-lande skal den dog være over 2 år.
Ikke-markedsmæssige korte risici kan af de statslige
eksportkreditinstitutter dækkes på alle lande uden for OECD samt
Polen, Ungarn, Tjekkiet, Mexico, Sydkorea og Tyrkiet.
Det følger således af Kommissionens
meddelelse, at de ikke-markedsmæssige risici både direkte og
indirekte (genforsikring) må forsikres af de statslige
eksportkreditinstitutter.
Grænsefladen mellem det private marked og den
statslige eksportkreditgarantiordning går på de korte kreditter
dvs. med en løbetid på under 1 år. Her dækker EKF
således i overensstemmelse med EU's regler en andel af de risici, som
de private, kommercielle markedsdeltagere påtager sig for
eksportørerne på de ovenfor nævnte lande. Lovforslaget
ændrer ikke den gældende lovs afgrænsning af EKF's
risikodækningsområde i forhold til private, kommercielle
markedsdeltagere.
Spørgsmål 7:
Ministeren anmodes om at konkretisere, hvor få
private kommercielle markedsdeltagere, der skal være, for at Eksport
Kredit Fonden kan gå ind og dække kortfristede
ekstraordinære tab.
Svar:
I forbindelse med den endelige gennemførelse af
privatiseringen af EKR den 1. marts 1996 ophørte den danske, statslige
eksportkreditgarantiordning med at dække de korte kreditter direkte.
Derimod har staten tilbudt de private forsikringsselskaber en
genforsikringsordning, dvs., at en væsentlig del af
forsikringsselskabernes risiko på ikke-markedsmæssige risici -
jf. spm. 6 - er blevet dækket af staten. En sådan
genforsikringsordning findes også i England og er under udvikling i
visse andre lande. Formålet med ordningen er at skabe konkurrence i
markedet til fordel for eksportørerne.
I forhandling med forsikringsselskaberne tilpasses
genforsikringsordningen hvert år eksportørernes behov og det
internationale risikobillede. Det er således behovet for genforsikring
af kortfristede risici, og ikke antallet af private
kreditforsikringsudbydere, der styrer EKF's tilbud om genforsikring.
Parallelt tilbyder EKF bankerne afdækning af de
ikke-markedsmæssige risici gennem en forsikring hos EKF.
I det omfang det private forsikrings- og bankmarked kan
tilbyde tilstrækkelig risikodækning til de danske
eksportører, vil EKF således ikke gå ind og dække
ikke-markedsmæssige kortfristede risici direkte.
Lignende dokumenter
- 1990 BTB 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL DRIFTEN AF ET SØFARTSMEDICINSK INSTITUT I ESBJERG NR B 79 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven Retsinformation · 27. april 1999
- Betænkning over Forslag til bogføringslov Retsinformation · 15. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring Retsinformation · 31. maj 1999
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af søloven Retsinformation · 9. marts 1999