Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v.

1998/1 BTL 203Betænkning over lovforslagFolketinget3. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget

den 29. april 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

Dansk Eksportkreditfond m.v.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Ministerens svar på

spørgsmål 3-7 er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Foreningen Registrerede Revisorer.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres,

Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) ønsker dog at tilkendegive, at

mindretallet principielt er skeptisk over for at undtage fonde herunder

også EKF - fra lov om offentlighed i forvaltningen med hensyn til

forretningsførelsen. Omvendt har mindretallet forståelse for, at

EKF er nødt til at kunne garantere sine samarbejdspartnere (banker,

eksportører, rådgivere i ind- og udland) diskretion, hvis EKF

skal have ubegrænset adgang til at få stillet materiale til

rådighed fra sine kunder for at kunne tage stilling til enkeltsager.

Mindretallet har bemærket ministerens understregning af, at EKF stadig

er underlagt parlamentarisk kontrol, og at Rigsrevisionen er inde som

revisor.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

Læs alt

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

René Skau Johansen (S)

Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Claus Larsen-Jensen (S)

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)

Kim Andersen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP) Kristian Thulesen

Dahl (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3:

Ministeren anmodes om at redegøre for baggrunden

for, at ministeren både skal udpege bestyrelsen og direktøren

for Eksport Kredit Fonden.

Svar:

EKF's tætte samarbejde med andre finansielle

institutioner i ind- og udland stiller en række krav til EKF's

arbejdsform, markedsdeltagelse og beslutningstagning, som kræver en

anden organisationsform end en statslig styrelse.

EKF skal udvikles i retning af en mere

virksomhedspræget finansiel institution, hvor EKF, under hensyn til

overordnede erhvervs- og handelspolitiske målsætninger,

orienteres mere mod udviklingen i markedet. Det er derfor

hensigtsmæssigt at samle ansvaret for EKF's opgavevaretagelse og

virksomhed hos en ansvarlig bestyrelse, som får ansvar for

økonomi, administration og enkeltsager. Der er imidlertid fortsat tale

om en statslig forvaltningsenhed. Der er derfor også en

forudsætning, at ministeren udpeger bestyrelsen, herunder dens

formand.

Ud over det egentlige forretningsområde, som

bestyrelsen har ansvaret for, påhviler der fortsat EKF et

eksportkreditpolitisk nationalt som internationalt arbejde i EU og OECD m.v.

EKF har hidtil på baggrund af sin faglige ekspertise inden for

eksportkreditområdet som en del af Erhvervsministeriet varetaget en

række fortrinsvis internationale arbejdsopgaver i EU, OECD og

Bernerunionen m.v., hvor det er regeringsrepræsentanter, der

mødes. I forbindelse med udskillelsen vil disse arbejdsopgaver fortsat

bedst med den fornødne faglige indsigt kunne varetages af EKF's

personale. Ved varetagelsen af disse opgaver vil EKF's personale under

ledelse af den af ministeren udnævnte direktør være

underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Bibeholdelsen af det

eksportkreditpolitiske, internationale samarbejde under ministerens direkte

instruktion sikrer den fortsatte parlamentariske kontrol med den danske

deltagelse i den internationale politikformulering for området og med

overholdelsen af Danmarks forpligtelser i forhold til EU, OECD, WTO, m.v. Der

vil endvidere kunne være behov for bistand fra EKF til den nationale

politiske proces. Også i disse sager vil direktøren referere til

Erhvervsministeriet.

Det er derfor naturligt, at ministeren også udpeger

den person, der på en række politisk betonede områder skal

være ministerens rådgiver og tillige ansvarlig for en statslig

forvaltningsenhed, hvis ansatte skal repræsentere Danmark i en

række nationale og internationale sammenhænge.

Da direktionsfunktionen omfatter såvel ledelsen af

EKF's forretningsområde som den politisk styrede forvaltning af

eksportkreditpolitiske opgaver, er det imidlertid naturligt, at

direktørens udnævnelse sker i tæt samarbejde med EKF's

bestyrelse.

Spørgsmål 4:

Ministeren anmodes om at konkretisere bestyrelsens

sammensætning herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, som

repræsenterer henholdsvis statslige interesser og den private

sektor.

Svar:

Målet med udskillelsen til en selvstændig,

statslig forvaltningsenhed er at effektivisere det danske

eksportkreditsystem, gøre det mere kundeorienteret og sikre den

løbende produktudvikling og tilpasning, som den internationale

konkurrence på området fordrer.

For EKF er et tæt samarbejde med den finansielle

sektor, som er stærkt integreret i den del af dansk eksport, der

udgør EKF's forretningsområde, en forudsætning for at

kunne tilgodese forsikringsøkonomiske hensyn.

Disse forhold fordrer, at EKF udvikles i retning af en

mere virksomhedspræget finansiel institution, hvor EKF, under hensyn

til overordnede erhvervs- og handelspolitiske målsætninger,

orienteres mere mod udviklingen i markedet.

Bestyrelsen skal derfor rumme medlemmer fra erhvervslivet

med en professionel tilgang til bestyrelsesarbejde og med fornøden

finansiel indsigt. Formanden skal have stor indsigt i bestyrelsesarbejde og i

EKF's arbejdsområde. Erhvervsrepræsentationen afspejler, at

ordningen som udgangspunkt er brugerfinansieret, ikke må virke

konkurrenceforvridende i forhold til kommercielle finansieringsinstitutter,

og at der kræves betydelig faglig indsigt i finansieringsforhold.

Bestyrelsens sammensætning skal derudover afspejle

de erhvervspolitiske, statsfinansielle og udenrigshandelspolitiske

interesser, der ligger i, at statslige midler forpligtes i forbindelse med

garantiudstedelsen. De i så henseende relevante ministerier vil derfor

blive repræsenteret i bestyrelsen.

Der tilsigtes balance mellem bestyrelsesmedlemmerne fra

den private og den statslige sektor. I tilfælde af stemmelighed i

afstemningssituationer vil formanden være udslagsgivende.

Lovteksten fastlægger således ikke et bestemt

antal bestyrelsesmedlemmer og bemanding, men sammensætningen skal til

enhver tid afspejle behovet i forhold til de opgaver, som ministeren

pålægger EKF. Sammensætningen vil derfor også

løbende kunne overvejes. I forbindelse med udnævnelse af

bestyrelsen er det således også hensigtsmæssigt, at

ministeren inden udnævnelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmer

konsulterer interessenterne i EKF's forretningsområde om den mest

hensigtsmæssige sammensætning.

For tiden vil bestyrelsen komme til at bestå af 7

medlemmer inklusive formanden.

Spørgsmål 5:

Ministeren anmodes om at redegøre for baggrunden

for, at det kun er bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer statslige

interesser, som skal have en stedfortræderordning, og hvorfor en

sådan ordning ikke skal gælde enten for alle eller ingen

bestyrelsesmedlemmer.

Svar:

I forslaget til den nye affattelse af lovens § 3

fastlægges alene, at ministeren udpeger bestyrelsen. Af

bemærkningerne til affattelsen af § 3 (bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 8) fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne vil blive

personligt udpeget, hvorfor der ikke udnævnes suppleanter.

Det anføres dog videre i bemærkningerne, at

det vil kunne blive nødvendigt at etablere en særlig

stedfortræderordning for de bestyrelsesmedlemmer, der

repræsenterer de statslige interesser.

Der er således i bemærkningerne taget

højde for den eventualitet, at det kunne blive nødvendigt med

en særlig stedfortræderordning for et af de bestyrelsesmedlemmer,

der repræsenterer statslige interesser.

Med henblik på i videst muligt omfang at sikre

engagement, fuldstændig entydig ansvarsplacering hos

bestyrelsesmedlemmerne og fuldstændig ens stilling for

bestyrelsesmedlemmerne kan jeg oplyse for udvalget, at der ikke vil blive

udnævnt stedfortrædere for nogle af medlemmerne uanset disses

personlige og arbejdsmæssige baggrund samt

ansættelsesforhold.

Spørgsmål 6:

Ministeren anmodes om at redegøre for,

hvornår private kommercielle markedsdeltagere normalt ikke

påtager sig risici af den art og det omfang, som virksomheder

søger eventuelle tab inddækket ved.

Svar:

Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning

mellem det private eksportkreditforsikringsmarked og de statslige

eksportkreditforsikringsordninger har EU-Kommissionen for EU's vedkommende

fastlagt, hvad der er markedsmæssige risici, som er forbeholdt de

private kommercielle markedsdeltagere, og hvad der er

ikke-markedsmæssige risici, og derfor tilladt forretningsområde

for de statslige eksportkreditordninger.

EU's definition er fastlagt i Kommissionens meddelelse af

01-09-1997. Heraf fremgår, at ikke-markedsmæssige risici dels er

de mellemlange og lange kreditter, dels visse af de korte kreditter. Inden

for kategorien mellemlange og lange kreditter er ikke-markedsmæssige

kreditter sådanne, der har en løbetid på mere end 1

år, for visse OECD-lande skal den dog være over 2 år.

Ikke-markedsmæssige korte risici kan af de statslige

eksportkreditinstitutter dækkes på alle lande uden for OECD samt

Polen, Ungarn, Tjekkiet, Mexico, Sydkorea og Tyrkiet.

Det følger således af Kommissionens

meddelelse, at de ikke-markedsmæssige risici både direkte og

indirekte (genforsikring) må forsikres af de statslige

eksportkreditinstitutter.

Grænsefladen mellem det private marked og den

statslige eksportkreditgarantiordning går på de korte kreditter

dvs. med en løbetid på under 1 år. Her dækker EKF

således i overensstemmelse med EU's regler en andel af de risici, som

de private, kommercielle markedsdeltagere påtager sig for

eksportørerne på de ovenfor nævnte lande. Lovforslaget

ændrer ikke den gældende lovs afgrænsning af EKF's

risikodækningsområde i forhold til private, kommercielle

markedsdeltagere.

Spørgsmål 7:

Ministeren anmodes om at konkretisere, hvor få

private kommercielle markedsdeltagere, der skal være, for at Eksport

Kredit Fonden kan gå ind og dække kortfristede

ekstraordinære tab.

Svar:

I forbindelse med den endelige gennemførelse af

privatiseringen af EKR den 1. marts 1996 ophørte den danske, statslige

eksportkreditgarantiordning med at dække de korte kreditter direkte.

Derimod har staten tilbudt de private forsikringsselskaber en

genforsikringsordning, dvs., at en væsentlig del af

forsikringsselskabernes risiko på ikke-markedsmæssige risici -

jf. spm. 6 - er blevet dækket af staten. En sådan

genforsikringsordning findes også i England og er under udvikling i

visse andre lande. Formålet med ordningen er at skabe konkurrence i

markedet til fordel for eksportørerne.

I forhandling med forsikringsselskaberne tilpasses

genforsikringsordningen hvert år eksportørernes behov og det

internationale risikobillede. Det er således behovet for genforsikring

af kortfristede risici, og ikke antallet af private

kreditforsikringsudbydere, der styrer EKF's tilbud om genforsikring.

Parallelt tilbyder EKF bankerne afdækning af de

ikke-markedsmæssige risici gennem en forsikring hos EKF.

I det omfang det private forsikrings- og bankmarked kan

tilbyde tilstrækkelig risikodækning til de danske

eksportører, vil EKF således ikke gå ind og dække

ikke-markedsmæssige kortfristede risici direkte.

Lignende dokumenter