Betænkning over Forslag til fiskerilov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april 1999
Betænkning
over
Forslag til fiskerilov
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren,
som denne har besvaret skriftligt. Et notat fra Fødevareministeriet
vedrørende de krav, der efter lovforslaget fortsat vil blive stillet
til indehavere af bevilling til fiskeauktion, er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen,
Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Familielandbrug,
De Danske Landboforeninger,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Friluftsrådet,
Landsforeningen Levende Hav og
Poulsen, Thorkild, Skanderborg.
Herudover og i forlængelse af de skriftlige
henvendelser har deputationer fra:
Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Amatørfiskeriforening,
Landsforbundet Danske Lystfiskere og
Landsforeningen Levende Hav
Læs alt
haft foretræde for udvalget.
Der er af fødevareministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Vedrørende rådgivende udvalg
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer i forbindelse med
lovforslagets kapitel 2 om rådgivende udvalg, at ministeren i sit svar
over for udvalget har præciseret, at de organisationer, der har
indflydelse og mulighed for at deltage i udvalgsarbejde i forbindelse med de
love, som fiskeriloven afløser, vil få samme mulighed for
repræsentation og indflydelse under fiskeriloven. Dette gælder
også producentorganisationerne i Danmark. Herudover åbner
lovforslaget mulighed for yderligere deltagelse i udvalgene i situationer,
hvor der er særlig grund til det.
Vedrørende fiskeauktioner
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, for så vidt
angår reglerne om fiskeauktioner i lovforslagets kapitel 16, at
ministeren har tilsendt udvalget et notat, der er optrykt som bilag til denne
betænkning, og som klargør de krav, der fortsat vil blive
stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.
Vedrørende fødevareministerens
ændringsforslag
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, at fødevareministeren
har stillet ændringsforslag, der bl.a. vedrører retten til at
drive bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i de regler i
lovforslaget, der giver lettere adgang til at drive bierhvervsfiskeri for
personer, som har en tidligere tilknytning til fiskeriet samt mulighed for at
bevare registrering som bierhvervsfisker. Flertallet noterer videre, at
ministeren desuden har stillet ændringsforslag, som indebærer en
nedsættelse af den periode, hvori en fiskeritilladelse kan inddrages,
fra 5 år til 1 år. Flertallet henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager de enkelte ændringsforslag.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at
det af fødevareministeren stillede ændringsforslag, som
vedrører undtagelse fra omsætningsforbudet, i nogen grad
imødekommer ønsket om, at fritidsfiskerne i begrænset
omfang mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, men mindretallet vil
fortsat arbejde for en friere adgang til salg.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis
medlem af udvalget) er af den opfattelse, at fiskerierhvervet skal kunne
fungere som et frit og uafhængigt erhverv. Den statslige indblanding
skal fortsat begrænses stærkt.
Det skal fortsat sikres, at lovgivningen på
området ikke er diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til
de lande, Danmark konkurrerer med.
Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, er dette en sammenskrivning af ni love inden for fiskeriet, og
formålet er at opnå en mere gennemskuelig fiskerilovgivning.
Dette er mindretallet som udgangspunkt tilfreds med.
Mindretallet vil dog bemærke, at der er tale om en
ny og udvidet formålsparagraf, hvor der er indlagt et bredere sigte med
lovgivningen end de tidligere love inden for området. I den forbindelse
hæfter mindretallet sig ved, at lovens formål nu er at sikre
beskyttelse og ophjælpning af ressourcerne samt at beskytte andet dyre-
og planteliv på et bæredygtigt grundlag. Målsætningen
er dog også at sikre, at det erhvervsmæssige fiskeri
udøves på et forsvarligt grundlag. Med denne formulering har
Fødevareministeriet efter mindretallets opfattelse valgt at
indlægge en række nye forudsætninger for udøvelsen
af erhvervsfiskeri i Danmark. Blandt andet skal erhvervsfiskeri nu
udøves på et »forsvarligt
grundlag«. I den anledning sætter
mindretallet spørgsmålstegn ved, om der med dette budskab menes,
at det fiskeri, der har været udøvet indtil dato, har
været udøvet på et uansvarligt grundlag. Dette tager
mindretallet stærkt afstand fra.
Det er mindretallets opfattelse, at de af
fødevareministeren stillede ændringsforslag vil forbedre
lovgivningen væsentligt. Dog vil mindretallet til stadighed arbejde
for, at fiskerierhvervet bliver mere liberaliseret, og have
opmærksomheden rettet mod, at fiskeriets retsstilling forbedres
løbende.
Mindretallet vil ligeledes arbejde for, at der fremover i
den videre lovgivning tages hensyn til det omfattende fritidsfiskeri i
Danmark.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af fødevareministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 12
1) Paragraffen affattes således:
»§ 12. Kun personer
eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2,
må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog tillade, at institutioner m.v.
med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan
overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte
redskaber.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere under hensyn til dokumenterede
erhvervsmæssige forhold tillade, at fangster, som stammer fra ferske
vande, overdrages mod vederlag. Grundejere, der ønsker at opnå
tilladelse til at sælge fangster, som stammer fra det fiskevand, der
støder op til grunden, kan opnå tilladelse uden at
fremlægge den nævnte dokumentation.«
Til § 14
2) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3.
Ved beregning
af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra
indtægter fra borgerligt ombud og offentligt hverv. Desuden bortses fra
indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen
af retten til folkepension var registreret som erhvervsfiskere.
Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets organisationer og på
redningsstationer ligestilles med bruttoindkomst fra erhvervsfiskeri for
personer, der tidligere har været beskæftiget med
erhvervsmæssigt fiskeri.«
Til § 17
3) I stk. 1 affattes nr. 2
således:
»2)
er registreret som erhvervsfiskere,«.
4) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
»4
) kan dokumentere, at de i en periode
på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996
til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller
derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.«
5) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4.
Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til stk. 1, nr. 2, 3
eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk. 2, skal for at bevare
denne ret kunne dokumentere, at mindst 5 pct. af bruttoindkomsten ved
personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra
fiskeri. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed bortses
fra indtægter fra folkepension for personer, der før
opnåelsen af retten til folkepension var registreret som
bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere.«
6) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:
»
Stk. 5. Ministeren kan
give tilladelse til, at registrerede bierhvervsfiskere, som ikke opfylder
kravet i stk. 4, kan opretholde registreringen som bierhvervsfiskere, hvis de
pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12
sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de
har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, har
opfyldt indtægtskravet i stk. 4.
Stk. 6.
Opretholdelse af registrering efter stk. 5
er betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter,
at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter stk. 5,
dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været opfyldt i en
periode på 12 måneder efter udstedelsen af tilladelsen.
Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra
tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter stk.
5.«
Til § 19
7) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3.
Tilladelse kan gives til personer, der kan
dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år.
Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig
vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil
være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det
pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt
havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt
fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der
tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i
lokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt
på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet
kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet
kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.«
Til § 37
8) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3.
I forbindelse
med tilbagekaldelse af en tilladelse kan det meddeles indehaveren, at denne
ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på indtil 1
år. «
Til § 38
9) Stk. 1 affattes således:
»
Det er ikke tilladt at anvende
et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, medmindre
fartøjet er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og det samtidig er registreret i
Erhvervsministeriet.«
Til § 39
10) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere, jf. § 38, stk. 2, stille
vilkår om, at tilladelsen til at anvende et fartøj til
erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis fartøjet overdrages,
eller hvis fartøjets ejer ophører med at benytte dette til
erhvervsmæssigt fiskeri.«
Til § 54
11) Stk. 1 affattes således:
»
Alle, der udøver
lystfiskeri, jf. § 26, skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget herfra er
personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære
folkepension. «
Til § 56
12) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3.
Prisen for
lystfiskertegnet for 12 måneder er 100 kr., for 1 uge 75 kr. og for 1
dag 25 kr. Med virkning fra den 1. juli 2004 er prisen for lystfiskertegnet
for 12 måneder 125 kr., for 1 uge 90 kr. og for 1 dag 30 kr.«
Til § 73
13) Stk. 1 affattes således:
»
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
personer eller selskaber, der er berettiget til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-4, kan
erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op
til 6 år med nærmere angivne typer af faststående
redskaber.«
14) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om registrering af fortrinsrettighederne, jf. stk. 1,
og om, at tildelingen af rettighederne foretages ved lodtrækning mellem
flere erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og bierhvervsfiskere. Der kan
herunder fastsættes bestemmelser om, at bierhvervsfiskere kun kan
deltage i lodtrækningen på lige fod med erhvervsfiskere om
pladser, hvis de pågældende tidligere har drevet fiskeri fra de
pågældende pladser, og at den periode, der erhverves fortrinsret
til, kan være kortere for bierhvervsfiskere end for
erhvervsfiskere.«
Til § 117
15) I stk. 4 ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
Til § 135
16)
I stk. 1 ændres »§§
824 og 825« til: »kapitel 74«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen af stk. 1 betyder, at visse institutioner
i særlige tilfælde kan opnå dispensation fra
omsætningsforbudet, således at fangster fra rekreativt fiskeri
kan overdrages mod vederlag. Dispensationen er kun tænkt anvendt i
meget få tilfælde. De institutioner m.v., som vil kunne
opnå tilladelse til salg af fangster fra rekreativt fiskeri, skal
varetage sociale eller undervisningsmæssige formål. Det kan
f.eks. være institutioner, hvor institutionens brugere udøver et
fiskeri som led i den behandling eller undervisning, institutionen tilbyder.
Tilladelsen til omsætning vil blive udstedt i sammenhæng med
tilladelsen til de redskaber, som institutionen må anvende.
Ændringen af stk. 2 tydeliggør
grundejernes/lodsejernes mulighed for fortsat at omsætte fangster fra
det fiskevand, der hører til den pågældende
grundejers/lodsejers grund. Der er tale om en undtagelse fra det generelle
omsætningsforbud. Tilladelsen vil blive givet, uden at lodsejeren skal
dokumentere erhvervsmæssige forhold.
Til nr. 2
Ved ændringen fjernes henvisningen til 67 år
som den alder, der knytter sig til retten til folkepension. Formuleringen
knytter sig nu generelt til selve retten til folkepensionen, og fiskeriloven
er hermed forberedt på ændringer af de gældende regler om
folkepension. Indholdet af den øvrige del af bestemmelsen er
uændret, således at der for personer, der før
folkepensionsalderen var registreret som erhvervsfiskere, ses bort fra
folkepensionen, når det skal beregnes, om de pågældende har
så stor en indtægt ved fiskeri, at de kan opretholde
erhvervsfiskerregistreringen.
Til nr. 3-7
Ændringerne vedrører alle retten til at drive
bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i en generel
bestræbelse på at skabe en lettere adgang til at drive
bierhvervsfiskeri for personer, som har en tidligere tilknytning til
fiskeriet. Med ændringsforslagene udvides desuden de hensyn, som det
nævn, der er nedsat i henhold til lovforslagets § 19, skal lægge
vægt på, når der skal træffes afgørelse om
fritidsfiskeres overgang til bierhvervsfiskeri. Endvidere indføres der
i overensstemmelse med en tilsvarende mulighed for erhvervsfiskere lempelser
i adgangen til at bevare registreringen som bierhvervsfisker.
Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med,
at det med lovforslagets § 17, stk. 2, ligeledes vil blive nemmere for
personer, som har tilknytning til det erhvervsmæssige fiskeri uden
egentlig at være registrerede som erhvervsfiskere, at blive registreret
som bierhvervsfiskere. Det kan f.eks. være personer, der via
ansættelse som medhjælpere i kortere eller længere perioder
har opnået kendskab til fiskeri, eller personer, der for en
årrække siden var registrerede som erhvervs- eller
bierhvervsfiskere, og som nu ønsker at genoptage fiskeriet. Det skal i
den forbindelse understreges, at personer, der opnår registrering i
henhold til tilladelse efter § 17, stk. 2, også er underlagt kravet om
en vis indtjening ved bierhvervsfiskeriet (5 pct. af den samlede
bruttoindkomst), hvis de vil opretholde registreringen, og at registreringen
bortfalder, hvis de ikke kan opfylde kravet, jf. dog mulighederne for
genregistrering. I sådanne tilfælde, hvor registrering i henhold
til tilladelse efter § 17, stk. 2, er bortfaldet på grund af
utilstrækkelig fiskeriindkomst, er det ikke hensigten, at den
pågældende umiddelbart igen skal kunne anvende muligheden efter §
17, stk. 2. Ligesom det i øvrigt generelt vil være rimeligt at
udvise tilbageholdenhed med at anvende § 17, stk. 2, til genregistrering af
bierhvervsfiskere, som inden for en kortere periode har mistet registreringen
på grund af manglende indtægter fra fiskeriet.
Samlet set er der tale om en flerhed af tiltag, som sikrer
en lempelse i adgangen til bierhvervsfiskeriet for personer, der i et eller
andet omfang har haft tilknytning til fiskeriet, samt sikrer lempelser i
adgangen til at opretholde registrering som bierhvervsfisker.
Under hensyn til det ønske, der kan være om
at effektuere de lempeligere regler for bierhvervsfiskere, er det hensigten
at sætte disse regler i kraft tidligere end det tidspunkt, loven i
øvrigt forudsættes sat i kraft, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 137. Behovet for en tidligere ikrafttræden har
særlig relation til de lempeligere regler om opretholdelse af
registrering som bierhvervsfisker.
Ad nr. 3
Ændringen indebærer, at personer, som har
opnået genregistrering som erhvervsfiskere efter den særlige
regel i § 15, stk. 1, kan overgå direkte til bierhvervsfiskeri, hvis de
pågældende ønsker dette, i stedet for at blive
registrerede som erhvervsfiskere. Ændringen foretages under hensyn til,
at personer, der vender tilbage til fiskeriet, netop kan have interesse i at
udøve fiskeri på bierhvervsniveau. Hertil kommer, at der i
lovforslagets § 17, stk. 2, under alle omstændigheder indføres
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om registrering som
bierhvervsfiskere for personer, som tidligere har erhvervet kendskab til
erhvervsmæssigt fiskeri.
Ad nr. 4
Bestemmelsen er ny og medfører, at personer, der
har drevet fritidsfiskeri før ikrafttrædelsen af
omsætningsforbudet i saltvand (den 1. oktober 1998), kan opnå
bierhvervsfiskerstatus, hvis de kan dokumentere i en periode på 12
sammenhængende måneder at have omsat for mere end 10.000 kr.
Perioden for omsætningen skal ligge mellem den 1. januar 1996 og den 1.
oktober 1998, hvor omsætningsforbudet trådte i kraft.
Bestemmelsen medfører, at der i en række lokalområder,
hvor der traditionelt har været drevet fritidsfiskeri, fortsat kan
omsættes fisk. Bestemmelsen er især indført med henblik
på at sikre opretholdelse af lokale fiskermiljøer, som i
særlig grad er præget af fritidsfiskere. Dokumentationen for den
hidtidige omsætning skal ske i form af de afregninger, der er indgivet
til Fiskeridirektoratet vedrørende fangster, eller oplysninger om
skatte- og momspligtige beløb vedrørende omsætning af
fisk.
Ad nr. 5
Bestemmelsen ændres på to punkter. For det
første nedsættes kravet til den procentvise andel af den samlede
bruttoindkomst, som skal stamme fra bierhvervsfiskeriet, fra 10 til 5 pct.
Dette betyder, at det bliver lettere at opretholde registreringen f.eks. i
år med et dårligere fiskeri.
Bestemmelsen har endvidere til hensigt at lette muligheden
for bierhvervsfiskere, der er folkepensionister, til at bevare
registreringen. Bestemmelsen vedrører det krav, som stilles til
indtægter fra bierhvervsfiskeri, således at de personer, der er
registreret efter bestemmelserne i § 17, stk.1, nr. 2-4, og stk. 2, kan
opretholde registreringen. Ændringsforslaget indebærer, at der
ved beregningen af indtægter ses bort fra indtægt fra
folkepension for personer, der, indtil de opnåede retten til
folkepension, var registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere.
Bestemmelsen svarer herved til en tilsvarende mulighed i forbindelse med
beregningen af erhvervsfiskerindkomsten, jf. lovforslagets § 14, stk. 3.
Ad nr. 6
Ændringsforslaget letter muligheden for at
opretholde registreringen som bierhvervsfisker. Forslagets stk. 5 betyder, at
bierhvervsfiskere, som i et indkomstår ikke har haft indtægter
fra bierhvervsfiskeriet på de 5 pct. af bruttoindkomsten, som er
foreskrevet i § 17, stk. 4, som betingelse for at opretholde registreringen,
kan opnå tilladelse til at opretholde registreringen alligevel, hvis de
kan dokumentere, at de i 12 sammenhængende måneder inden for de
seneste 5 år har opfyldt indtægtskravet i stk. 4. Registrerede
bierhvervsfiskere opnår således en mulighed for at bevare
registreringen, hvis fiskeriet i et år har været mindre gunstigt
end i tidligere år på grund af vejrlig eller lignende. Der kan
opnås tilladelse til genregistrering på grundlag af
indtægten i en periode, hvor de pågældende var registrerede
som erhvervs- eller bierhvervsfiskere.
Det fremgår af ændringsforslagets stk. 6, at
tilladelsen til at opretholde registreringen efter stk. 5, bortfalder, hvis
bierhvervsfiskeren ikke efterfølgende kan dokumentere, at den
pågældende i den efterfølgende 12-måneders-periode
har haft indtægter fra fiskeriet, som opfylder kravet i stk. 4.
På samme måde, som det gælder for erhvervsfiskere, jf.
lovforslagets § 15, vil bierhvervsfiskere kun én gang i en
5-års-periode kunne opnå tilladelse efter stk. 5.
Ad nr. 7
Ændringsforslaget til § 19, stk. 3, udvider de
hensyn, som det nævn, der behandler ansøgninger fra
fritidsfiskere om registrering som bierhvervsfiskere, skal lægge
vægt på. Som et supplerende hensyn indgår nu specifikt
hensynet til et alsidigt havnemiljø. Dette kan være relevant
på landingspladser, hvor erhvervsfiskeriet er i tilbagegang, men hvor
der stadig er grundlag for, at bierhvervsfiskere kan opretholde et fiskeri
på et niveau, der kan præge lokalmiljøet.
Indførelsen af et supplende hensyn, som skal tillægges
vægt i behandlingen af ansøgningerne, indebærer mulighed
for øget imødekommenhed over for ansøgninger.
Nævnet har hidtil holdt møde én gang
om året. Det er hensigten fra 2000 og indtil videre at indkalde
nævnet to gange årligt.
Til nr. 8
Ændringen betyder, at det i forbindelse med
inddragelse af en fiskeritilladelse på grund af grov eller gentagen
overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår kan meddeles
indehaveren af tilladelsen, at denne ikke kan få udstedt tilladelse i
en periode på indtil 1 år. Dette er en nedsættelse af den
periode, hvori en tilladelse i dag kan inddrages, fra 5 år til 1
år.
Det er fortsat af stor betydning, at lovgivningen giver
mulighed for inddragelse af tilladelser. Perioden, i hvilken en tilladelse
kan inddrages, kan dog, uden at formålet med bestemmelsen forspildes,
være kortere end 5 år. Der er samtidig lagt vægt på,
at perioden ikke bliver så kort, at anvendelsen af bestemmelsen bliver
uden betydning. Det er vigtigt, at der ikke i noget fiskeri vil kunne
spekuleres i, at en tilladelsesinddragelse kan blive så kort, at den
kun får meget lidt betydning i forhold til de hensyn, der skal
varetages. Den præventive effekt af tilladelsesinddragelsen skal
opretholdes. Desuden bør der være mulighed for at skærpe
reaktionen i gentagelsestilfælde. Perioden skal desuden være
så lang, at den f.eks. ikke blot kan komme til at falde sammen med et
stop for et fiskeri, hvor den enkelte fisker alligevel skulle ligge
stille.
Ved afgørelsen af den periode, tilladelsen
inddrages, foretages en vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt
på grovheden af overtrædelsen og forholdene i de fiskerier,
tilladelsen vedrører. Det indgår i denne vurdering, at
inddragelsesperioden bør stå i rimeligt forhold til det fiskeri,
der faktisk ville kunne udøves i den pågældende periode.
Der kan således tages hensyn til, hvor lang tid fartøjet i
praksis vil være afskåret fra at drive det pågældende
fiskeri.
I en situation, hvor et fiskeri står umiddelbart
foran et stop, kan det medføre, at tilladelsen til at drive fiskeriet
inddrages for en periode, der rækker ind i den periode, hvor fiskeriet
vil kunne forudses at være genåbnet. Herved vil den
pågældende også i praksis være afskåret fra at
drive fiskeriet i samme periode som andre fiskere, der får inddraget
tilladelsen på et tidspunkt, hvor der er almindelig aktivitet i
fiskeriet.
Til nr. 9
Ændringen er alene af sproglig karakter med henblik
på at tydeliggøre bestemmelsens indhold.
Til nr. 10
Ved ændringsforslaget tilføjes specifikt
til lovteksten, at ministeren kan stille vilkår om, at tilladelsen til
at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,
hvis fartøjet overdrages, eller hvis fartøjets ejer
ophører med at benytte dette til erhvervsmæssigt fiskeri. Det er
hensigten at benytte bestemmelsen i forbindelse med udstedelse af tilladelse
til bierhvervsfiskeri.
Denne specifikke hjemmel til at fastsætte
vilkår for tilladelser, som i øvrigt ville kunne
fastsættes i medfør af § 38, stk. 2, medtages i lovteksten for
at præcisere, at også denne mulighed står åben.
Muligheden vil bl.a. kunne benyttes i forbindelse med registrering af
bierhvervsfiskere, der ikke tidligere har været erhvervsfiskere, og som
derfor ikke ejer et fartøj, det er tilladt at anvende til
erhvervsmæssigt fiskeri.
Det er hensigten i forbindelse med den lempelse af
adgangen til at opnå status som bierhvervsfisker, der fremgår af
lovforslaget og af ændringsforslagene herom, at udstede regler, der
muliggør, at personer, der opnår status som bierhvervsfiskere,
fremover samtidig får mulighed for at opnå tilladelse til at
anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri. Det vil typisk
være et fartøj, som den pågældende har benyttet til
et hidtidigt fritidsfiskeri. For de pågældende er muligheden for
at benytte tilladelsen til bierhvervsfiskeri knyttet til, at de
pågældende fortsat kan benytte dette fartøj. Da
bierhvervsfiskeri er erhvervsfiskeri, kræves kapacitetstilladelse til
fartøjet i henhold til § 38. Hidtil har sådanne tilladelser
været vanskelige at opnå med baggrund i den stramme
kapacitetsstyring af flåden.
I det omfang der udstedes regler, som muliggør, at
nyregistrerede bierhvervsfiskere som en undtagelse får mulighed for at
benytte et fartøj uden at skulle opfylde de til enhver tid
gældende betingelser for at opnå kapacitetstilladelse, f.eks.
krav om, at tilladelse kun kan opnås på grundlag af
fartøjsudskiftning, vil tilladelserne være helt personligt
knyttet til de pågældende bierhvervsfiskere. Det vil sige, at
hvis fartøj overdrages eller benyttes af andre, bortfalder tilladelsen
til at bruge fartøjet til erhvervsmæsssigt fiskeri. Dette vil
også indebære, at hvis en bierhvervsfisker ophører med sit
bierhvervsfiskeri, kan fartøjet ikke overdrages til andre og dermed
bevare status som et fartøj med kapacitetstilladelse. Det er heller
ikke hensigten, at den pågældende skal kunne benytte
fartøjet til udskiftning med et andet fartøj med henblik
på, at dette opnår kapacitetstilladelse.
Til nr. 11
Som hidtil vil personer under 18 år og personer, der
har ret til folkepension, være undtaget fra forpligtelsen til at betale
lystfiskertegn. Med ændringen ophæves alene den specifikke
henvisning til 67 år som aldersgrænse under hensyn til, at
lovforslag nr. L 176, som er fremsat af socialministeren, nedsætter
folkepensionsalderen til 65 år for personer, der efter den 1. juli 1999
fylder 60 år. Ændringen indebærer således, at
undtagelsen fra kravet om lystfiskertegn herefter knytter sig til retten til
at oppebære folkepension og ikke til en bestemt alder, hvorved
fiskeriloven forberedes til ændringer af de gældende regler om
folkepension.
Ændringen vil betyde et provenutab ved en
nedsættelse af folkepensionsalderen, som dog ikke kan opgøres
med sikkerhed. Til modvægt imod dette samt til udligning af forventede
prisstigninger forhøjes prisen for lystfiskertegnet fra 1. juli 2004,
jf. bemærkningerne under nr. 12.
Provenuet fra indbetalingerne anvendes til finansiering af
den statslige fiskeplejeindsats.
Til nr. 12
Ændringen indebærer, at prisen for
lystfiskertegnet for 12 måneder med virkning fra den 1. juli 2004
sættes op med en fjerdedel. Prisen for uge- og dagkort forhøjes
med noget mindre end en fjerdedel, da der er taget hensyn til, at der fortsat
opereres med runde tal. Dette betyder konkret, at prisen på et
lystfiskertegn for 12 måneder stiger fra 100 kr. til 125 kr., for
lystfiskertegn af 1 uges varighed stiger prisen fra 75 kr. til 90 kr., og
endelig stiger prisen for et dagkort fra 25 til 30 kr.
Begrundelsen for, at prisen for lystfiskertegnet
øges med virkning fra 1. juli 2004, er, at pensionsalderen forventes
nedsat fra dette tidspunkt, jf. socialministerens lovforslag herom. Dette
betyder, at der kommer færre indtægter fra lystfiskertegnet, da
personer under 18 år og over den alder, hvor pågældende har
ret til at oppebære folkepension, ikke skal betale lystfiskertegn, jf.
§ 54 og det til bestemmelsen fremsatte ændringsforslag nr. 11. Det
vides ikke, hvor mange personer der i dag betaler fisketegn, som er i den
berørte aldersgruppe, men den foreslåede prisstigning i 2004 vil
under alle omstændigheder være rimelig, når henses
både til provenutabet og en naturlig prisudvikling.
Til nr. 13
Ændringsforslaget muliggør, at også
bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen om bundgarnspladser.
Udvidelsen af muligheden for, at også
bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen, tager sigte på, at
nogle erhvervsfiskere kan have ønske om at nedtrappe til
bierhvervsfiskeri. I den situation bør de pågældende have
mulighed til at fortsætte fiskeriet på de bundgarnspladser, de
tidligere har benyttet som erhvervsfiskere, da muligheden for at drive et
bierhvervsfiskeri med rimelige indtjeningsmuligheder kan være
afhængig heraf.
Bierhvervsfiskeri skal drives personligt og uden
anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp,
jf. lovforslagets § 18. Bestemmelsen vedrører selve
fiskeriaktiviteten. Dette betyder, at det vil blive accepteret i forbindelse
med etablering m.v. af bundgarnspladser, at der anvendes hjælp til
selve nedramningen af pæle, på samme måde som der gerne
må anvendes hjælp til at sejle den båd, hvorfra fiskeriet
foregår.
Til nr. 14
Efter bestemmelsen fastsætter ministeren
nærmere regler for tildelingen af bundgarnspladserne, herunder om, at
tildelingen foregår ved lodtrækning. Lodtrækning om
bundgarnspladser finder sted, når flere fiskere ønsker
fortrinsret til samme plads. Ændringen af stk. 2 medfører, at
det fremgår direkte af lovteksten, at ministeren bl.a. kan
begrænse adgangen til at deltage i lodtrækningen for
bierhvervsfiskere til de pladser, som de pågældende har benyttet
tidligere, samt at den periode, der erhverves fortrinsret til, kan være
kortere for bierhvervsfiskere end for erhvervsfiskere.
Til nr. 15
Der er tale om en berigtigelse, idet der i lovforslaget
fejlagtigt er henvist til stk. 1.
Til nr. 16
Der er med ændringen tale om en rettelse af
henvisningen til retsplejelovens regler om beslaglæggelse, idet disse
regler er blevet indsat i et nyt kapitel i retsplejeloven i forbindelse med
vedtagelsen af en ændringslov til retsplejeloven, jf. L 41, som
vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. april 1999. Der er alene
tale om en teknisk ændring.
Erling Christensen (S)
Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S)
Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF)
fmd. Malene Vestergård (SF)
Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V)
Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V)
Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) nfmd.
Henning Grove (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106)
fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til
fiskeauktion
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
3.2.
J.nr.: 1998-1180-34
Den 21. april 1999
NOTAT
Vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106)
fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.
I det følgende redegøres for de krav, der fortsat skal
være opfyldt, hvis en person eller virksomhed ønsker at drive
fiskeauktion.
Forslaget til fiskeriloven indebærer ændringer i
regelsættet omkring fiskeauktioner i forbindelse med
selve udnævnelsen af fiskeauktionsmestre og
ophævelse af den områdebegrænsning, der i dag er
knyttet til en auktionsbevilling, således at der i samme område
kan drives flere auktioner.
Lovforslaget viderefører dog udtrykkeligt i lovteksten en lang
række krav til de personer og virksomheder, som opnår bevilling
til at drive fiskeauktion. Derudover er der en lang række regler af
kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som fortsat vil skulle
overholdes. Der redegøres i det følgende for de krav, der
fortsat skal være opfyldt.
Lovforslagets krav til personer og virksomheder, der opnår
bevilling til at drive fiskeauktion.
I lovforslagets § 88 er opregnet de krav, som alle
førstegangsomsættere af fisk skal opfylde for at kunne
opnå bevilling. Der stilles således krav om, at
bevillingshaver
har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-
eller EØS-medlemslande eller har opholds- og arbejdstilladelse her i
landet,
har bopæl her i landet eller i et af de øvrige EU- eller
EØS-medlemslande og
er myndige og ikke under
værgemål eller samværgemål efter
værge-
målsloven.
Disse krav svarer til de krav, der stilles efter lov om
førstegangsomsætning.
Derudover videreføres for personer eller virksomheder, som
ønsker bevilling til at drive fiskeauktion et særligt krav om
økonomisk soliditet, jf. lovforslagets § 89, stk. 1. Dette krav
gælder kun for fiskeauktioner og ikke andre
førstegangsomsættere af fisk. Der er således krav om, at
den pågældende ikke er under betalingsstandsning eller lignende
og ikke har betydelig gæld til det offentlige.
Endvidere er det i forslagets § 89, stk. 3, som også kun
gælder for auktioner, fastlagt, at bevillingshaveren kun kan
udøve anden erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til
fiskerierhvervet efter tilladelse fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. Som det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, er det ikke hensigten, at personer eller selskaber, der har
bevilling til fiskeauktion, skal kunne få tilladelse til anden form for
handel med fisk.
Øvrige krav, der stilles i forbindelse med drift af
fiskeauktion.
Ud over de krav, der efter fiskeriloven stilles til de personer og
virksomheder, som ønsker at opnå bevilling, eksisterer der en
lang række krav, som fortsat vil skulle overholdes. Det drejer sig
særligt om iagttagelse og overholdelse af de regler af
kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som
allerede i dag gælder i forbindelse med driften af fiskeauktioner.
Dertil kommer, at der fortsat vil kunne og skulle fastsættes
yderligere regler for driften af auktionerne, jf. lovforslagets § 101,
med henblik på at sikre, at der også fremover vil være tale
om frivillige offentlige auktioner, der afholdes inden for på
forhånd fastlagte rammer.
En række af disse regler forudsættes fastsat i en særlig
bekendtgørelse om fiskeauktioner med hjemmel i fiskeriloven.
Bekendtgørelsen vil afløse den gældende
bekendtgørelse samt det gældende auktionsreglement.
Nedenfor gennemgås de krav, der ud over lovens krav fortsat vil
blive stillet til personer og virksomheder, som vil drive fiskeauktion.
1. Regler af hygiejnisk og kvalitetsmæssig karakter.
Ud over de primært fiskerikontrolmæssige forpligtelser vil det
også fremover påhvile fiskeauktionerne at overholde de regler,
der er udstedt af veterinære, herunder hygiejniske hensyn. Manglende
overholdelse af disse krav kan efter omstændighederne føre til,
at driften af auktionen forlanges indstillet af de veterinære
myndigheder.
Fødevareloven, jf. lov nr. 471 af 1. juli 1998 indeholder nu de
bestemmelser, der tidligere var fastlagt i lov om kvalitetskontrol med fisk
og fiskevarer. Rammerne for de regler af kvalitetsmæssig og hygiejnisk
karakter, der udstedes i forhold til bl.a. fiskeauktioner, findes
således i fødevareloven.
I henhold til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om
omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, som er
udstedt i medfør af kvalitetsloven, skal virksomheder, der driver
fiskeauktion autoriseres hertil af Veterinær- og
Fødevaredirektoratet.
Autorisation udstedes kun til de
virksomheder, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med den lange
række af krav, der stilles i bekendtgørelsens kapitel 6. Hvis
disse betingelser ikke overholdes, kan Veterinær- og
Fødevaredirektoratet udstede påbud om, at driften skal
indstilles.
Betingelserne, som er udførligt beskrevet i bekendtgørelsen
vedrører krav til fiskeauktionerne, herunder til
beliggenhed
indretning
arbejdslokaler, dvs. gulve, afløb, vægge, lofter,
døre og vinduer, køleanlæg m.v.
vandforsyning og -installationer
opbevaringsrum
inventar m.v.
drift
ren- og vedligeholdelse
personale, herunder personalets uddannelse i levnedsmiddelhygiejne og
personlig hygiejne
Det er med disse regler helt klart, at der kræves særlig
autorisation fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet til
afholdelse af fiskeauktion, ligesom det er klart, at fiskeauktion kun kan
afholdes i godkendte lokaler, jf. bekendtgørelsens detaljerede krav
til indretningen af auktionslokalerne.
Endvidere stilles der i bekendtgørelsens kapitel 7 krav til
sortering af fangsterne.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om
omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land.
2. Regler af driftsmæssig karakter.
Yderligere regler om driften af fiskeauktioner end de ovenfor
nævnte er fastlagt i bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion,
jf. bek. nr. 833 af 21. september 1994 samt Auktionsreglementet af 29. maj
1997.
Som nævnt ovenfor er det hensigten, at den gældende
bekendtgørelse og en lang række bestemmelser i
auktionsreglementet sammenfattes i en ny bekendtgørelse, som
planlægges udstedt i medfør af fiskeriloven.
Bekendtgørelsen skal indeholde øvrige driftsmæssige
rammer for afholdelse af fiskeauktion end dem, som er nævnt i punkterne
ovenfor.
Det drejer sig særligt om regler for:
den nærmere fremgangsmåde med køb og salg på
auktion, herunder om afgivelse af bud, hammerslag, betaling,
besigtigelsesmuligheder m.v.,
pakning, sortering og opstilling af fisk,
offentliggørelse af tidspunkt for auktionens afholdelse,
meddelelse om, hvad der sælges på auktionen og
hvornår,
samt i øvrigt de krav, der findes nødvendige med henblik
på at sikre, at driften af auktionen bevirker, at der fortsat er tale
om en offentlig frivillig auktion.
Den endelige ordlyd af bekendtgørelsen ligger endnu ikke helt fast,
men bekendtgørelsen vil i hvert tilfælde indeholde regler, om de
her nævnte punkter.
Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen i fremtiden også
vil indeholde regler for afholdelse af fiskeauktioner over Internet,
når dette bliver aktuelt. Omfanget og indholdet af sådanne regler
er for tiden under overvejelse i Fødevareministeriet. I den
forbindelse skal det til orientering oplyses, at ministeriet afventer et
endeligt udspil fra Kommissionen vedrørende elektronisk handel i
Fællesskabet, jf. direktivforslag om visse retlige aspekter af
elektronisk handel i det indre marked, KOM (198) 586.
3. Regler af kontrolmæssig karakter.
Også de fiskeauktionsmestre, som vil kunne opnå bevilling
efter fiskeriloven, vil være forpligtet til at opfylde de krav til
indberetning af køb og salg, som allerede gælder i dag.
Manglende opfyldelse af disse helt fundamentale forpligtelser i forbindelse
med førstegangsomsætningen vil efter omstændighederne
kunne føre til bortfald af bevilling.
Kontrolforordningens art. 9, jf. Rådets forordning
(EØF/2847/93) af 21. april 1993 med senere ændringer
fastlægger, at fiskeauktioner og andre
førstegangsomsættere af fisk skal afgive indberetning til
fiskerimyndighederne vedrørende den første omsætning af
fisk. Bestemmelsen indeholder en række detaljerede krav til den
indberetning, der skal finde sted.
Indberetningssystemet er en central del af det samlede
kvoteovervågningssystem, idet det er disse oplysninger om den
første omsætning af fisk, som sammenholdes med fiskernes
indberetninger om fangster.
Som supplement til kontrolforordningen er udstedt bekendtgørelse
nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk,
der landes direkte, og fisk, der importeres
(kontrolbekendtgørelsen).
Denne bekendtgørelse, som også vedrører
fiskeauktionerne, indeholder en lang række nærmere krav til
registrering og indsendelse af oplysninger om modtagne og solgte partier af
fisk. Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for, at
Fiskeridirektoratet i kontrolmæssigt øjemed kan udstede
påbud om særlige kontrolforanstaltninger.
Det skal bemærkes, at kontrolbekendtgørelsen er under
ændring, men at de kommende indberetnings- og registreringsprocedurer
også fortsat vil gælde for fiskeauktioner. Reglerne vil blive
videreført efter fiskeriloven.
Endvidere indeholder følgende regler, der er knyttet til
markedsordningerne, bestemmelser af betydning for korrekt indberetning og
klassificering af fisk:
Bekendtgørelse nr. 27 af 19. januar 1990 om kontrol med
tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-bekendtgørelsen).
Rådets forordning (2406/96/EF) af 26. november 1996 om fælles
handelsnormer for fiskerivarer, art. 7, jf. bilag II
(Størrelseskategorier) og i den forbindelse lov nr. 482 af 12. juni
1996 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
på fiskeriets område og administrationen af
produktionsafgifter.
Bekendtgørelse nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og
kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres
(med senere ændringer).
Sammenfatning.
Sammenfattende kan det konkluderes, at der vil være en lang
række krav af kontrolmæssig, hygiejnisk og driftsmæssig
karakter, som også vil skulle opfyldes af de personer og virksomheder,
der opnår bevilling til fiskeauktionsmestervirksomhed efter
fiskeriloven.
Manglende overholdelse af de nævnte regler vil betyde, at en
bevilling/autorisation kan tilbagekaldes, enten efter reglerne herom i
fiskeriloven eller efter reglerne i bekendtgørelsen om
omsætning, tilvirkning mv. af fisk og fiskevarer i land.
Som det fremgår, vil der fortsat blive stillet krav til auktionernes
fysiske indretning i forbindelse med, at der ansøges om autorisation
hos Veterinær- og Fødevaredirektoratet til omsætning af
fisk. De kvalitetshygiejniske og kontrolrelaterede krav ændres ikke med
lovforslaget.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERSKVANDSFISKERI(FORLÆNGELSE AF REGULATIVER M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Anvendelse af forarbejdet husdyrgødning) Retsinformation · 14. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af fiskeriloven (Opfølgning på "Fiskeripakken", Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.) Retsinformation · 23. februar 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) Retsinformation · 17. maj 2017
- 1988 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) NR L 114 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Retsinformation · 25. maj 2001