Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til fiskerilov

1998/1 BTL 106Betænkning over lovforslagFolketinget29. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april 1999

Betænkning

over

Forslag til fiskerilov

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren,

som denne har besvaret skriftligt. Et notat fra Fødevareministeriet

vedrørende de krav, der efter lovforslaget fortsat vil blive stillet

til indehavere af bevilling til fiskeauktion, er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen,

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskerforening,

Dansk Familielandbrug,

De Danske Landboforeninger,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Friluftsrådet,

Landsforeningen Levende Hav og

Poulsen, Thorkild, Skanderborg.

Herudover og i forlængelse af de skriftlige

henvendelser har deputationer fra:

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskeriforening,

Landsforbundet Danske Lystfiskere og

Landsforeningen Levende Hav

Læs alt

haft foretræde for udvalget.

Der er af fødevareministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Vedrørende rådgivende udvalg

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer i forbindelse med

lovforslagets kapitel 2 om rådgivende udvalg, at ministeren i sit svar

over for udvalget har præciseret, at de organisationer, der har

indflydelse og mulighed for at deltage i udvalgsarbejde i forbindelse med de

love, som fiskeriloven afløser, vil få samme mulighed for

repræsentation og indflydelse under fiskeriloven. Dette gælder

også producentorganisationerne i Danmark. Herudover åbner

lovforslaget mulighed for yderligere deltagelse i udvalgene i situationer,

hvor der er særlig grund til det.

Vedrørende fiskeauktioner

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, for så vidt

angår reglerne om fiskeauktioner i lovforslagets kapitel 16, at

ministeren har tilsendt udvalget et notat, der er optrykt som bilag til denne

betænkning, og som klargør de krav, der fortsat vil blive

stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.

Vedrørende fødevareministerens

ændringsforslag

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, at fødevareministeren

har stillet ændringsforslag, der bl.a. vedrører retten til at

drive bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i de regler i

lovforslaget, der giver lettere adgang til at drive bierhvervsfiskeri for

personer, som har en tidligere tilknytning til fiskeriet samt mulighed for at

bevare registrering som bierhvervsfisker. Flertallet noterer videre, at

ministeren desuden har stillet ændringsforslag, som indebærer en

nedsættelse af den periode, hvori en fiskeritilladelse kan inddrages,

fra 5 år til 1 år. Flertallet henviser i øvrigt til de

bemærkninger, der ledsager de enkelte ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at

det af fødevareministeren stillede ændringsforslag, som

vedrører undtagelse fra omsætningsforbudet, i nogen grad

imødekommer ønsket om, at fritidsfiskerne i begrænset

omfang mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, men mindretallet vil

fortsat arbejde for en friere adgang til salg.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) er af den opfattelse, at fiskerierhvervet skal kunne

fungere som et frit og uafhængigt erhverv. Den statslige indblanding

skal fortsat begrænses stærkt.

Det skal fortsat sikres, at lovgivningen på

området ikke er diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til

de lande, Danmark konkurrerer med.

Som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, er dette en sammenskrivning af ni love inden for fiskeriet, og

formålet er at opnå en mere gennemskuelig fiskerilovgivning.

Dette er mindretallet som udgangspunkt tilfreds med.

Mindretallet vil dog bemærke, at der er tale om en

ny og udvidet formålsparagraf, hvor der er indlagt et bredere sigte med

lovgivningen end de tidligere love inden for området. I den forbindelse

hæfter mindretallet sig ved, at lovens formål nu er at sikre

beskyttelse og ophjælpning af ressourcerne samt at beskytte andet dyre-

og planteliv på et bæredygtigt grundlag. Målsætningen

er dog også at sikre, at det erhvervsmæssige fiskeri

udøves på et forsvarligt grundlag. Med denne formulering har

Fødevareministeriet efter mindretallets opfattelse valgt at

indlægge en række nye forudsætninger for udøvelsen

af erhvervsfiskeri i Danmark. Blandt andet skal erhvervsfiskeri nu

udøves på et »forsvarligt

grundlag«. I den anledning sætter

mindretallet spørgsmålstegn ved, om der med dette budskab menes,

at det fiskeri, der har været udøvet indtil dato, har

været udøvet på et uansvarligt grundlag. Dette tager

mindretallet stærkt afstand fra.

Det er mindretallets opfattelse, at de af

fødevareministeren stillede ændringsforslag vil forbedre

lovgivningen væsentligt. Dog vil mindretallet til stadighed arbejde

for, at fiskerierhvervet bliver mere liberaliseret, og have

opmærksomheden rettet mod, at fiskeriets retsstilling forbedres

løbende.

Mindretallet vil ligeledes arbejde for, at der fremover i

den videre lovgivning tages hensyn til det omfattende fritidsfiskeri i

Danmark.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af fødevareministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 12

1) Paragraffen affattes således:

»§ 12. Kun personer

eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive

selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2,

må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri. Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog tillade, at institutioner m.v.

med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan

overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte

redskaber.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere under hensyn til dokumenterede

erhvervsmæssige forhold tillade, at fangster, som stammer fra ferske

vande, overdrages mod vederlag. Grundejere, der ønsker at opnå

tilladelse til at sælge fangster, som stammer fra det fiskevand, der

støder op til grunden, kan opnå tilladelse uden at

fremlægge den nævnte dokumentation.«

Til § 14

2) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3.

Ved beregning

af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra

indtægter fra borgerligt ombud og offentligt hverv. Desuden bortses fra

indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen

af retten til folkepension var registreret som erhvervsfiskere.

Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets organisationer og på

redningsstationer ligestilles med bruttoindkomst fra erhvervsfiskeri for

personer, der tidligere har været beskæftiget med

erhvervsmæssigt fiskeri.«

Til § 17

3) I stk. 1 affattes nr. 2

således:

»2)

er registreret som erhvervsfiskere,«.

4) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4

) kan dokumentere, at de i en periode

på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996

til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller

derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.«

5) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4.

Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til stk. 1, nr. 2, 3

eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk. 2, skal for at bevare

denne ret kunne dokumentere, at mindst 5 pct. af bruttoindkomsten ved

personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra

fiskeri. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter fra folkepension for personer, der før

opnåelsen af retten til folkepension var registreret som

bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere.«

6) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 5. Ministeren kan

give tilladelse til, at registrerede bierhvervsfiskere, som ikke opfylder

kravet i stk. 4, kan opretholde registreringen som bierhvervsfiskere, hvis de

pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12

sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de

har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, har

opfyldt indtægtskravet i stk. 4.

Stk. 6.

Opretholdelse af registrering efter stk. 5

er betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter,

at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter stk. 5,

dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været opfyldt i en

periode på 12 måneder efter udstedelsen af tilladelsen.

Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra

tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter stk.

5.«

Til § 19

7) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3.

Tilladelse kan gives til personer, der kan

dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år.

Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig

vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil

være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det

pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt

havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt

fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der

tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i

lokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt

på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet

kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet

kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.«

Til § 37

8) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3.

I forbindelse

med tilbagekaldelse af en tilladelse kan det meddeles indehaveren, at denne

ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på indtil 1

år. «

Til § 38

9) Stk. 1 affattes således:

»

Det er ikke tilladt at anvende

et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, medmindre

fartøjet er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og det samtidig er registreret i

Erhvervsministeriet.«

Til § 39

10) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere, jf. § 38, stk. 2, stille

vilkår om, at tilladelsen til at anvende et fartøj til

erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis fartøjet overdrages,

eller hvis fartøjets ejer ophører med at benytte dette til

erhvervsmæssigt fiskeri.«

Til § 54

11) Stk. 1 affattes således:

»

Alle, der udøver

lystfiskeri, jf. § 26, skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget herfra er

personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære

folkepension. «

Til § 56

12) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3.

Prisen for

lystfiskertegnet for 12 måneder er 100 kr., for 1 uge 75 kr. og for 1

dag 25 kr. Med virkning fra den 1. juli 2004 er prisen for lystfiskertegnet

for 12 måneder 125 kr., for 1 uge 90 kr. og for 1 dag 30 kr.«

Til § 73

13) Stk. 1 affattes således:

»

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at

personer eller selskaber, der er berettiget til at drive

erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-4, kan

erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op

til 6 år med nærmere angivne typer af faststående

redskaber.«

14) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om registrering af fortrinsrettighederne, jf. stk. 1,

og om, at tildelingen af rettighederne foretages ved lodtrækning mellem

flere erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og bierhvervsfiskere. Der kan

herunder fastsættes bestemmelser om, at bierhvervsfiskere kun kan

deltage i lodtrækningen på lige fod med erhvervsfiskere om

pladser, hvis de pågældende tidligere har drevet fiskeri fra de

pågældende pladser, og at den periode, der erhverves fortrinsret

til, kan være kortere for bierhvervsfiskere end for

erhvervsfiskere.«

Til § 117

15) I stk. 4 ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

Til § 135

16)

I stk. 1 ændres »§§

824 og 825« til: »kapitel 74«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen af stk. 1 betyder, at visse institutioner

i særlige tilfælde kan opnå dispensation fra

omsætningsforbudet, således at fangster fra rekreativt fiskeri

kan overdrages mod vederlag. Dispensationen er kun tænkt anvendt i

meget få tilfælde. De institutioner m.v., som vil kunne

opnå tilladelse til salg af fangster fra rekreativt fiskeri, skal

varetage sociale eller undervisningsmæssige formål. Det kan

f.eks. være institutioner, hvor institutionens brugere udøver et

fiskeri som led i den behandling eller undervisning, institutionen tilbyder.

Tilladelsen til omsætning vil blive udstedt i sammenhæng med

tilladelsen til de redskaber, som institutionen må anvende.

Ændringen af stk. 2 tydeliggør

grundejernes/lodsejernes mulighed for fortsat at omsætte fangster fra

det fiskevand, der hører til den pågældende

grundejers/lodsejers grund. Der er tale om en undtagelse fra det generelle

omsætningsforbud. Tilladelsen vil blive givet, uden at lodsejeren skal

dokumentere erhvervsmæssige forhold.

Til nr. 2

Ved ændringen fjernes henvisningen til 67 år

som den alder, der knytter sig til retten til folkepension. Formuleringen

knytter sig nu generelt til selve retten til folkepensionen, og fiskeriloven

er hermed forberedt på ændringer af de gældende regler om

folkepension. Indholdet af den øvrige del af bestemmelsen er

uændret, således at der for personer, der før

folkepensionsalderen var registreret som erhvervsfiskere, ses bort fra

folkepensionen, når det skal beregnes, om de pågældende har

så stor en indtægt ved fiskeri, at de kan opretholde

erhvervsfiskerregistreringen.

Til nr. 3-7

Ændringerne vedrører alle retten til at drive

bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i en generel

bestræbelse på at skabe en lettere adgang til at drive

bierhvervsfiskeri for personer, som har en tidligere tilknytning til

fiskeriet. Med ændringsforslagene udvides desuden de hensyn, som det

nævn, der er nedsat i henhold til lovforslagets § 19, skal lægge

vægt på, når der skal træffes afgørelse om

fritidsfiskeres overgang til bierhvervsfiskeri. Endvidere indføres der

i overensstemmelse med en tilsvarende mulighed for erhvervsfiskere lempelser

i adgangen til at bevare registreringen som bierhvervsfisker.

Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med,

at det med lovforslagets § 17, stk. 2, ligeledes vil blive nemmere for

personer, som har tilknytning til det erhvervsmæssige fiskeri uden

egentlig at være registrerede som erhvervsfiskere, at blive registreret

som bierhvervsfiskere. Det kan f.eks. være personer, der via

ansættelse som medhjælpere i kortere eller længere perioder

har opnået kendskab til fiskeri, eller personer, der for en

årrække siden var registrerede som erhvervs- eller

bierhvervsfiskere, og som nu ønsker at genoptage fiskeriet. Det skal i

den forbindelse understreges, at personer, der opnår registrering i

henhold til tilladelse efter § 17, stk. 2, også er underlagt kravet om

en vis indtjening ved bierhvervsfiskeriet (5 pct. af den samlede

bruttoindkomst), hvis de vil opretholde registreringen, og at registreringen

bortfalder, hvis de ikke kan opfylde kravet, jf. dog mulighederne for

genregistrering. I sådanne tilfælde, hvor registrering i henhold

til tilladelse efter § 17, stk. 2, er bortfaldet på grund af

utilstrækkelig fiskeriindkomst, er det ikke hensigten, at den

pågældende umiddelbart igen skal kunne anvende muligheden efter §

17, stk. 2. Ligesom det i øvrigt generelt vil være rimeligt at

udvise tilbageholdenhed med at anvende § 17, stk. 2, til genregistrering af

bierhvervsfiskere, som inden for en kortere periode har mistet registreringen

på grund af manglende indtægter fra fiskeriet.

Samlet set er der tale om en flerhed af tiltag, som sikrer

en lempelse i adgangen til bierhvervsfiskeriet for personer, der i et eller

andet omfang har haft tilknytning til fiskeriet, samt sikrer lempelser i

adgangen til at opretholde registrering som bierhvervsfisker.

Under hensyn til det ønske, der kan være om

at effektuere de lempeligere regler for bierhvervsfiskere, er det hensigten

at sætte disse regler i kraft tidligere end det tidspunkt, loven i

øvrigt forudsættes sat i kraft, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 137. Behovet for en tidligere ikrafttræden har

særlig relation til de lempeligere regler om opretholdelse af

registrering som bierhvervsfisker.

Ad nr. 3

Ændringen indebærer, at personer, som har

opnået genregistrering som erhvervsfiskere efter den særlige

regel i § 15, stk. 1, kan overgå direkte til bierhvervsfiskeri, hvis de

pågældende ønsker dette, i stedet for at blive

registrerede som erhvervsfiskere. Ændringen foretages under hensyn til,

at personer, der vender tilbage til fiskeriet, netop kan have interesse i at

udøve fiskeri på bierhvervsniveau. Hertil kommer, at der i

lovforslagets § 17, stk. 2, under alle omstændigheder indføres

bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om registrering som

bierhvervsfiskere for personer, som tidligere har erhvervet kendskab til

erhvervsmæssigt fiskeri.

Ad nr. 4

Bestemmelsen er ny og medfører, at personer, der

har drevet fritidsfiskeri før ikrafttrædelsen af

omsætningsforbudet i saltvand (den 1. oktober 1998), kan opnå

bierhvervsfiskerstatus, hvis de kan dokumentere i en periode på 12

sammenhængende måneder at have omsat for mere end 10.000 kr.

Perioden for omsætningen skal ligge mellem den 1. januar 1996 og den 1.

oktober 1998, hvor omsætningsforbudet trådte i kraft.

Bestemmelsen medfører, at der i en række lokalområder,

hvor der traditionelt har været drevet fritidsfiskeri, fortsat kan

omsættes fisk. Bestemmelsen er især indført med henblik

på at sikre opretholdelse af lokale fiskermiljøer, som i

særlig grad er præget af fritidsfiskere. Dokumentationen for den

hidtidige omsætning skal ske i form af de afregninger, der er indgivet

til Fiskeridirektoratet vedrørende fangster, eller oplysninger om

skatte- og momspligtige beløb vedrørende omsætning af

fisk.

Ad nr. 5

Bestemmelsen ændres på to punkter. For det

første nedsættes kravet til den procentvise andel af den samlede

bruttoindkomst, som skal stamme fra bierhvervsfiskeriet, fra 10 til 5 pct.

Dette betyder, at det bliver lettere at opretholde registreringen f.eks. i

år med et dårligere fiskeri.

Bestemmelsen har endvidere til hensigt at lette muligheden

for bierhvervsfiskere, der er folkepensionister, til at bevare

registreringen. Bestemmelsen vedrører det krav, som stilles til

indtægter fra bierhvervsfiskeri, således at de personer, der er

registreret efter bestemmelserne i § 17, stk.1, nr. 2-4, og stk. 2, kan

opretholde registreringen. Ændringsforslaget indebærer, at der

ved beregningen af indtægter ses bort fra indtægt fra

folkepension for personer, der, indtil de opnåede retten til

folkepension, var registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere.

Bestemmelsen svarer herved til en tilsvarende mulighed i forbindelse med

beregningen af erhvervsfiskerindkomsten, jf. lovforslagets § 14, stk. 3.

Ad nr. 6

Ændringsforslaget letter muligheden for at

opretholde registreringen som bierhvervsfisker. Forslagets stk. 5 betyder, at

bierhvervsfiskere, som i et indkomstår ikke har haft indtægter

fra bierhvervsfiskeriet på de 5 pct. af bruttoindkomsten, som er

foreskrevet i § 17, stk. 4, som betingelse for at opretholde registreringen,

kan opnå tilladelse til at opretholde registreringen alligevel, hvis de

kan dokumentere, at de i 12 sammenhængende måneder inden for de

seneste 5 år har opfyldt indtægtskravet i stk. 4. Registrerede

bierhvervsfiskere opnår således en mulighed for at bevare

registreringen, hvis fiskeriet i et år har været mindre gunstigt

end i tidligere år på grund af vejrlig eller lignende. Der kan

opnås tilladelse til genregistrering på grundlag af

indtægten i en periode, hvor de pågældende var registrerede

som erhvervs- eller bierhvervsfiskere.

Det fremgår af ændringsforslagets stk. 6, at

tilladelsen til at opretholde registreringen efter stk. 5, bortfalder, hvis

bierhvervsfiskeren ikke efterfølgende kan dokumentere, at den

pågældende i den efterfølgende 12-måneders-periode

har haft indtægter fra fiskeriet, som opfylder kravet i stk. 4.

På samme måde, som det gælder for erhvervsfiskere, jf.

lovforslagets § 15, vil bierhvervsfiskere kun én gang i en

5-års-periode kunne opnå tilladelse efter stk. 5.

Ad nr. 7

Ændringsforslaget til § 19, stk. 3, udvider de

hensyn, som det nævn, der behandler ansøgninger fra

fritidsfiskere om registrering som bierhvervsfiskere, skal lægge

vægt på. Som et supplerende hensyn indgår nu specifikt

hensynet til et alsidigt havnemiljø. Dette kan være relevant

på landingspladser, hvor erhvervsfiskeriet er i tilbagegang, men hvor

der stadig er grundlag for, at bierhvervsfiskere kan opretholde et fiskeri

på et niveau, der kan præge lokalmiljøet.

Indførelsen af et supplende hensyn, som skal tillægges

vægt i behandlingen af ansøgningerne, indebærer mulighed

for øget imødekommenhed over for ansøgninger.

Nævnet har hidtil holdt møde én gang

om året. Det er hensigten fra 2000 og indtil videre at indkalde

nævnet to gange årligt.

Til nr. 8

Ændringen betyder, at det i forbindelse med

inddragelse af en fiskeritilladelse på grund af grov eller gentagen

overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår kan meddeles

indehaveren af tilladelsen, at denne ikke kan få udstedt tilladelse i

en periode på indtil 1 år. Dette er en nedsættelse af den

periode, hvori en tilladelse i dag kan inddrages, fra 5 år til 1

år.

Det er fortsat af stor betydning, at lovgivningen giver

mulighed for inddragelse af tilladelser. Perioden, i hvilken en tilladelse

kan inddrages, kan dog, uden at formålet med bestemmelsen forspildes,

være kortere end 5 år. Der er samtidig lagt vægt på,

at perioden ikke bliver så kort, at anvendelsen af bestemmelsen bliver

uden betydning. Det er vigtigt, at der ikke i noget fiskeri vil kunne

spekuleres i, at en tilladelsesinddragelse kan blive så kort, at den

kun får meget lidt betydning i forhold til de hensyn, der skal

varetages. Den præventive effekt af tilladelsesinddragelsen skal

opretholdes. Desuden bør der være mulighed for at skærpe

reaktionen i gentagelsestilfælde. Perioden skal desuden være

så lang, at den f.eks. ikke blot kan komme til at falde sammen med et

stop for et fiskeri, hvor den enkelte fisker alligevel skulle ligge

stille.

Ved afgørelsen af den periode, tilladelsen

inddrages, foretages en vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt

på grovheden af overtrædelsen og forholdene i de fiskerier,

tilladelsen vedrører. Det indgår i denne vurdering, at

inddragelsesperioden bør stå i rimeligt forhold til det fiskeri,

der faktisk ville kunne udøves i den pågældende periode.

Der kan således tages hensyn til, hvor lang tid fartøjet i

praksis vil være afskåret fra at drive det pågældende

fiskeri.

I en situation, hvor et fiskeri står umiddelbart

foran et stop, kan det medføre, at tilladelsen til at drive fiskeriet

inddrages for en periode, der rækker ind i den periode, hvor fiskeriet

vil kunne forudses at være genåbnet. Herved vil den

pågældende også i praksis være afskåret fra at

drive fiskeriet i samme periode som andre fiskere, der får inddraget

tilladelsen på et tidspunkt, hvor der er almindelig aktivitet i

fiskeriet.

Til nr. 9

Ændringen er alene af sproglig karakter med henblik

på at tydeliggøre bestemmelsens indhold.

Til nr. 10

Ved ændringsforslaget tilføjes specifikt

til lovteksten, at ministeren kan stille vilkår om, at tilladelsen til

at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,

hvis fartøjet overdrages, eller hvis fartøjets ejer

ophører med at benytte dette til erhvervsmæssigt fiskeri. Det er

hensigten at benytte bestemmelsen i forbindelse med udstedelse af tilladelse

til bierhvervsfiskeri.

Denne specifikke hjemmel til at fastsætte

vilkår for tilladelser, som i øvrigt ville kunne

fastsættes i medfør af § 38, stk. 2, medtages i lovteksten for

at præcisere, at også denne mulighed står åben.

Muligheden vil bl.a. kunne benyttes i forbindelse med registrering af

bierhvervsfiskere, der ikke tidligere har været erhvervsfiskere, og som

derfor ikke ejer et fartøj, det er tilladt at anvende til

erhvervsmæssigt fiskeri.

Det er hensigten i forbindelse med den lempelse af

adgangen til at opnå status som bierhvervsfisker, der fremgår af

lovforslaget og af ændringsforslagene herom, at udstede regler, der

muliggør, at personer, der opnår status som bierhvervsfiskere,

fremover samtidig får mulighed for at opnå tilladelse til at

anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri. Det vil typisk

være et fartøj, som den pågældende har benyttet til

et hidtidigt fritidsfiskeri. For de pågældende er muligheden for

at benytte tilladelsen til bierhvervsfiskeri knyttet til, at de

pågældende fortsat kan benytte dette fartøj. Da

bierhvervsfiskeri er erhvervsfiskeri, kræves kapacitetstilladelse til

fartøjet i henhold til § 38. Hidtil har sådanne tilladelser

været vanskelige at opnå med baggrund i den stramme

kapacitetsstyring af flåden.

I det omfang der udstedes regler, som muliggør, at

nyregistrerede bierhvervsfiskere som en undtagelse får mulighed for at

benytte et fartøj uden at skulle opfylde de til enhver tid

gældende betingelser for at opnå kapacitetstilladelse, f.eks.

krav om, at tilladelse kun kan opnås på grundlag af

fartøjsudskiftning, vil tilladelserne være helt personligt

knyttet til de pågældende bierhvervsfiskere. Det vil sige, at

hvis fartøj overdrages eller benyttes af andre, bortfalder tilladelsen

til at bruge fartøjet til erhvervsmæsssigt fiskeri. Dette vil

også indebære, at hvis en bierhvervsfisker ophører med sit

bierhvervsfiskeri, kan fartøjet ikke overdrages til andre og dermed

bevare status som et fartøj med kapacitetstilladelse. Det er heller

ikke hensigten, at den pågældende skal kunne benytte

fartøjet til udskiftning med et andet fartøj med henblik

på, at dette opnår kapacitetstilladelse.

Til nr. 11

Som hidtil vil personer under 18 år og personer, der

har ret til folkepension, være undtaget fra forpligtelsen til at betale

lystfiskertegn. Med ændringen ophæves alene den specifikke

henvisning til 67 år som aldersgrænse under hensyn til, at

lovforslag nr. L 176, som er fremsat af socialministeren, nedsætter

folkepensionsalderen til 65 år for personer, der efter den 1. juli 1999

fylder 60 år. Ændringen indebærer således, at

undtagelsen fra kravet om lystfiskertegn herefter knytter sig til retten til

at oppebære folkepension og ikke til en bestemt alder, hvorved

fiskeriloven forberedes til ændringer af de gældende regler om

folkepension.

Ændringen vil betyde et provenutab ved en

nedsættelse af folkepensionsalderen, som dog ikke kan opgøres

med sikkerhed. Til modvægt imod dette samt til udligning af forventede

prisstigninger forhøjes prisen for lystfiskertegnet fra 1. juli 2004,

jf. bemærkningerne under nr. 12.

Provenuet fra indbetalingerne anvendes til finansiering af

den statslige fiskeplejeindsats.

Til nr. 12

Ændringen indebærer, at prisen for

lystfiskertegnet for 12 måneder med virkning fra den 1. juli 2004

sættes op med en fjerdedel. Prisen for uge- og dagkort forhøjes

med noget mindre end en fjerdedel, da der er taget hensyn til, at der fortsat

opereres med runde tal. Dette betyder konkret, at prisen på et

lystfiskertegn for 12 måneder stiger fra 100 kr. til 125 kr., for

lystfiskertegn af 1 uges varighed stiger prisen fra 75 kr. til 90 kr., og

endelig stiger prisen for et dagkort fra 25 til 30 kr.

Begrundelsen for, at prisen for lystfiskertegnet

øges med virkning fra 1. juli 2004, er, at pensionsalderen forventes

nedsat fra dette tidspunkt, jf. socialministerens lovforslag herom. Dette

betyder, at der kommer færre indtægter fra lystfiskertegnet, da

personer under 18 år og over den alder, hvor pågældende har

ret til at oppebære folkepension, ikke skal betale lystfiskertegn, jf.

§ 54 og det til bestemmelsen fremsatte ændringsforslag nr. 11. Det

vides ikke, hvor mange personer der i dag betaler fisketegn, som er i den

berørte aldersgruppe, men den foreslåede prisstigning i 2004 vil

under alle omstændigheder være rimelig, når henses

både til provenutabet og en naturlig prisudvikling.

Til nr. 13

Ændringsforslaget muliggør, at også

bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen om bundgarnspladser.

Udvidelsen af muligheden for, at også

bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen, tager sigte på, at

nogle erhvervsfiskere kan have ønske om at nedtrappe til

bierhvervsfiskeri. I den situation bør de pågældende have

mulighed til at fortsætte fiskeriet på de bundgarnspladser, de

tidligere har benyttet som erhvervsfiskere, da muligheden for at drive et

bierhvervsfiskeri med rimelige indtjeningsmuligheder kan være

afhængig heraf.

Bierhvervsfiskeri skal drives personligt og uden

anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp,

jf. lovforslagets § 18. Bestemmelsen vedrører selve

fiskeriaktiviteten. Dette betyder, at det vil blive accepteret i forbindelse

med etablering m.v. af bundgarnspladser, at der anvendes hjælp til

selve nedramningen af pæle, på samme måde som der gerne

må anvendes hjælp til at sejle den båd, hvorfra fiskeriet

foregår.

Til nr. 14

Efter bestemmelsen fastsætter ministeren

nærmere regler for tildelingen af bundgarnspladserne, herunder om, at

tildelingen foregår ved lodtrækning. Lodtrækning om

bundgarnspladser finder sted, når flere fiskere ønsker

fortrinsret til samme plads. Ændringen af stk. 2 medfører, at

det fremgår direkte af lovteksten, at ministeren bl.a. kan

begrænse adgangen til at deltage i lodtrækningen for

bierhvervsfiskere til de pladser, som de pågældende har benyttet

tidligere, samt at den periode, der erhverves fortrinsret til, kan være

kortere for bierhvervsfiskere end for erhvervsfiskere.

Til nr. 15

Der er tale om en berigtigelse, idet der i lovforslaget

fejlagtigt er henvist til stk. 1.

Til nr. 16

Der er med ændringen tale om en rettelse af

henvisningen til retsplejelovens regler om beslaglæggelse, idet disse

regler er blevet indsat i et nyt kapitel i retsplejeloven i forbindelse med

vedtagelsen af en ændringslov til retsplejeloven, jf. L 41, som

vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. april 1999. Der er alene

tale om en teknisk ændring.

Erling Christensen (S)

Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S)

Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF)

fmd. Malene Vestergård (SF)

Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V)

Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V)

Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) nfmd.

Henning Grove (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106)

fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til

fiskeauktion

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

3.2.

J.nr.: 1998-1180-34

Den 21. april 1999

NOTAT

Vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106)

fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.

I det følgende redegøres for de krav, der fortsat skal

være opfyldt, hvis en person eller virksomhed ønsker at drive

fiskeauktion.

Forslaget til fiskeriloven indebærer ændringer i

regelsættet omkring fiskeauktioner i forbindelse med

selve udnævnelsen af fiskeauktionsmestre og

ophævelse af den områdebegrænsning, der i dag er

knyttet til en auktionsbevilling, således at der i samme område

kan drives flere auktioner.

Lovforslaget viderefører dog udtrykkeligt i lovteksten en lang

række krav til de personer og virksomheder, som opnår bevilling

til at drive fiskeauktion. Derudover er der en lang række regler af

kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som fortsat vil skulle

overholdes. Der redegøres i det følgende for de krav, der

fortsat skal være opfyldt.

Lovforslagets krav til personer og virksomheder, der opnår

bevilling til at drive fiskeauktion.

I lovforslagets § 88 er opregnet de krav, som alle

førstegangsomsættere af fisk skal opfylde for at kunne

opnå bevilling. Der stilles således krav om, at

bevillingshaver

har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-

eller EØS-medlemslande eller har opholds- og arbejdstilladelse her i

landet,

har bopæl her i landet eller i et af de øvrige EU- eller

EØS-medlemslande og

er myndige og ikke under

værgemål eller samværgemål efter

værge-

målsloven.

Disse krav svarer til de krav, der stilles efter lov om

førstegangsomsætning.

Derudover videreføres for personer eller virksomheder, som

ønsker bevilling til at drive fiskeauktion et særligt krav om

økonomisk soliditet, jf. lovforslagets § 89, stk. 1. Dette krav

gælder kun for fiskeauktioner og ikke andre

førstegangsomsættere af fisk. Der er således krav om, at

den pågældende ikke er under betalingsstandsning eller lignende

og ikke har betydelig gæld til det offentlige.

Endvidere er det i forslagets § 89, stk. 3, som også kun

gælder for auktioner, fastlagt, at bevillingshaveren kun kan

udøve anden erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til

fiskerierhvervet efter tilladelse fra ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri. Som det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, er det ikke hensigten, at personer eller selskaber, der har

bevilling til fiskeauktion, skal kunne få tilladelse til anden form for

handel med fisk.

Øvrige krav, der stilles i forbindelse med drift af

fiskeauktion.

Ud over de krav, der efter fiskeriloven stilles til de personer og

virksomheder, som ønsker at opnå bevilling, eksisterer der en

lang række krav, som fortsat vil skulle overholdes. Det drejer sig

særligt om iagttagelse og overholdelse af de regler af

kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som

allerede i dag gælder i forbindelse med driften af fiskeauktioner.

Dertil kommer, at der fortsat vil kunne og skulle fastsættes

yderligere regler for driften af auktionerne, jf. lovforslagets § 101,

med henblik på at sikre, at der også fremover vil være tale

om frivillige offentlige auktioner, der afholdes inden for på

forhånd fastlagte rammer.

En række af disse regler forudsættes fastsat i en særlig

bekendtgørelse om fiskeauktioner med hjemmel i fiskeriloven.

Bekendtgørelsen vil afløse den gældende

bekendtgørelse samt det gældende auktionsreglement.

Nedenfor gennemgås de krav, der ud over lovens krav fortsat vil

blive stillet til personer og virksomheder, som vil drive fiskeauktion.

1. Regler af hygiejnisk og kvalitetsmæssig karakter.

Ud over de primært fiskerikontrolmæssige forpligtelser vil det

også fremover påhvile fiskeauktionerne at overholde de regler,

der er udstedt af veterinære, herunder hygiejniske hensyn. Manglende

overholdelse af disse krav kan efter omstændighederne føre til,

at driften af auktionen forlanges indstillet af de veterinære

myndigheder.

Fødevareloven, jf. lov nr. 471 af 1. juli 1998 indeholder nu de

bestemmelser, der tidligere var fastlagt i lov om kvalitetskontrol med fisk

og fiskevarer. Rammerne for de regler af kvalitetsmæssig og hygiejnisk

karakter, der udstedes i forhold til bl.a. fiskeauktioner, findes

således i fødevareloven.

I henhold til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om

omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, som er

udstedt i medfør af kvalitetsloven, skal virksomheder, der driver

fiskeauktion autoriseres hertil af Veterinær- og

Fødevaredirektoratet.

Autorisation udstedes kun til de

virksomheder, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med den lange

række af krav, der stilles i bekendtgørelsens kapitel 6. Hvis

disse betingelser ikke overholdes, kan Veterinær- og

Fødevaredirektoratet udstede påbud om, at driften skal

indstilles.

Betingelserne, som er udførligt beskrevet i bekendtgørelsen

vedrører krav til fiskeauktionerne, herunder til

beliggenhed

indretning

arbejdslokaler, dvs. gulve, afløb, vægge, lofter,

døre og vinduer, køleanlæg m.v.

vandforsyning og -installationer

opbevaringsrum

inventar m.v.

drift

ren- og vedligeholdelse

personale, herunder personalets uddannelse i levnedsmiddelhygiejne og

personlig hygiejne

Det er med disse regler helt klart, at der kræves særlig

autorisation fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet til

afholdelse af fiskeauktion, ligesom det er klart, at fiskeauktion kun kan

afholdes i godkendte lokaler, jf. bekendtgørelsens detaljerede krav

til indretningen af auktionslokalerne.

Endvidere stilles der i bekendtgørelsens kapitel 7 krav til

sortering af fangsterne.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om

omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land.

2. Regler af driftsmæssig karakter.

Yderligere regler om driften af fiskeauktioner end de ovenfor

nævnte er fastlagt i bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion,

jf. bek. nr. 833 af 21. september 1994 samt Auktionsreglementet af 29. maj

1997.

Som nævnt ovenfor er det hensigten, at den gældende

bekendtgørelse og en lang række bestemmelser i

auktionsreglementet sammenfattes i en ny bekendtgørelse, som

planlægges udstedt i medfør af fiskeriloven.

Bekendtgørelsen skal indeholde øvrige driftsmæssige

rammer for afholdelse af fiskeauktion end dem, som er nævnt i punkterne

ovenfor.

Det drejer sig særligt om regler for:

den nærmere fremgangsmåde med køb og salg på

auktion, herunder om afgivelse af bud, hammerslag, betaling,

besigtigelsesmuligheder m.v.,

pakning, sortering og opstilling af fisk,

offentliggørelse af tidspunkt for auktionens afholdelse,

meddelelse om, hvad der sælges på auktionen og

hvornår,

samt i øvrigt de krav, der findes nødvendige med henblik

på at sikre, at driften af auktionen bevirker, at der fortsat er tale

om en offentlig frivillig auktion.

Den endelige ordlyd af bekendtgørelsen ligger endnu ikke helt fast,

men bekendtgørelsen vil i hvert tilfælde indeholde regler, om de

her nævnte punkter.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen i fremtiden også

vil indeholde regler for afholdelse af fiskeauktioner over Internet,

når dette bliver aktuelt. Omfanget og indholdet af sådanne regler

er for tiden under overvejelse i Fødevareministeriet. I den

forbindelse skal det til orientering oplyses, at ministeriet afventer et

endeligt udspil fra Kommissionen vedrørende elektronisk handel i

Fællesskabet, jf. direktivforslag om visse retlige aspekter af

elektronisk handel i det indre marked, KOM (198) 586.

3. Regler af kontrolmæssig karakter.

Også de fiskeauktionsmestre, som vil kunne opnå bevilling

efter fiskeriloven, vil være forpligtet til at opfylde de krav til

indberetning af køb og salg, som allerede gælder i dag.

Manglende opfyldelse af disse helt fundamentale forpligtelser i forbindelse

med førstegangsomsætningen vil efter omstændighederne

kunne føre til bortfald af bevilling.

Kontrolforordningens art. 9, jf. Rådets forordning

(EØF/2847/93) af 21. april 1993 med senere ændringer

fastlægger, at fiskeauktioner og andre

førstegangsomsættere af fisk skal afgive indberetning til

fiskerimyndighederne vedrørende den første omsætning af

fisk. Bestemmelsen indeholder en række detaljerede krav til den

indberetning, der skal finde sted.

Indberetningssystemet er en central del af det samlede

kvoteovervågningssystem, idet det er disse oplysninger om den

første omsætning af fisk, som sammenholdes med fiskernes

indberetninger om fangster.

Som supplement til kontrolforordningen er udstedt bekendtgørelse

nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk,

der landes direkte, og fisk, der importeres

(kontrolbekendtgørelsen).

Denne bekendtgørelse, som også vedrører

fiskeauktionerne, indeholder en lang række nærmere krav til

registrering og indsendelse af oplysninger om modtagne og solgte partier af

fisk. Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for, at

Fiskeridirektoratet i kontrolmæssigt øjemed kan udstede

påbud om særlige kontrolforanstaltninger.

Det skal bemærkes, at kontrolbekendtgørelsen er under

ændring, men at de kommende indberetnings- og registreringsprocedurer

også fortsat vil gælde for fiskeauktioner. Reglerne vil blive

videreført efter fiskeriloven.

Endvidere indeholder følgende regler, der er knyttet til

markedsordningerne, bestemmelser af betydning for korrekt indberetning og

klassificering af fisk:

Bekendtgørelse nr. 27 af 19. januar 1990 om kontrol med

tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-bekendtgørelsen).

Rådets forordning (2406/96/EF) af 26. november 1996 om fælles

handelsnormer for fiskerivarer, art. 7, jf. bilag II

(Størrelseskategorier) og i den forbindelse lov nr. 482 af 12. juni

1996 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

på fiskeriets område og administrationen af

produktionsafgifter.

Bekendtgørelse nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og

kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres

(med senere ændringer).

Sammenfatning.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der vil være en lang

række krav af kontrolmæssig, hygiejnisk og driftsmæssig

karakter, som også vil skulle opfyldes af de personer og virksomheder,

der opnår bevilling til fiskeauktionsmestervirksomhed efter

fiskeriloven.

Manglende overholdelse af de nævnte regler vil betyde, at en

bevilling/autorisation kan tilbagekaldes, enten efter reglerne herom i

fiskeriloven eller efter reglerne i bekendtgørelsen om

omsætning, tilvirkning mv. af fisk og fiskevarer i land.

Som det fremgår, vil der fortsat blive stillet krav til auktionernes

fysiske indretning i forbindelse med, at der ansøges om autorisation

hos Veterinær- og Fødevaredirektoratet til omsætning af

fisk. De kvalitetshygiejniske og kontrolrelaterede krav ændres ikke med

lovforslaget.

Lignende dokumenter