Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser m.v.)

2005/1 BTL 185Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre

love på Undervisningsministeriets område

(Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler

og optagelsesprøver til

gymnasiale uddannelser m.v.)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.

behandling den 25. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Lukket møde

Udvalget afholdt den 26. april 2006 et lukket møde om

lovforslaget. I mødet deltog repræsentanter for Dansk Friskoleforening,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdnings- og

Håndarbejdsskoler og Frie Grundskolers Fællesråd.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 23. marts 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 330. Den 20. april 2006 sendte

undervisningsministeren

Læs alt

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 313 af 19. april

2006 om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 101).

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Bråskovgård Efterskole,

Dansk Friskoleforening

Frie Grundskolers Fællesråd,

Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere og

Sammenslutningen af Frie Rudolf

Steiner Skoler i Danmark.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Bråskovgård Efterskole,

Frie Grundskolers Fællesråd,

Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere og

Sammenslutningen af Frie Rudolf

Steiner Skoler i Danmark.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget finder, at regeringens centralistiske kontrol af

folkeskolen

er kilden til den indskrænkning af skolefriheden og afskaffelsen af det frie

valg, som lovforslaget indebærer.

Det er trist, at

regeringens mangel på evne til at vise tillid betyder så kategoriske

indskrænkninger af skolefriheden for de frie skoler og afskaffelsen af det

frie

valg for afgangsprøver for alle børn.

Da regeringen begyndte

at offentliggøre afgangsprøveresultater, blev disse i sagens natur læst som

en

bedømmelse af skolen. Regeringens mistanke synes så at være, at skolerne ikke

vil gøre deres yderste for at sikre, at eleverne går op til afgangsprøve,

dvs. bruge afgangsprøverne i det pædagogiske arbejde som et mål,

eleverne

arbejder henimod. For det store flertal går til afgangsprøverne som en

givet ting, og for en mindre gruppe af elever er det en motivation

til at tage nogle af afgangsprøverne. Dette ændres nu: Først fordi

afgangsprøverne

bliver obligatoriske som en samlet pakke for folkeskolen, og nu ved at

ungdomsskoler og hele den frie skolesektor bliver omfattet. Det betyder, at

eleverne ikke kan vælge frit, og at prøverne ikke har den positive

motiverende effekt.

Der er to alvorlige

konsekvenser. Den første er, at elever på f.eks. ungdomsskoler med

heltidsundervisning ikke længere positivt kan vælge prøver til, men skal have

papir på, at de er dårlige nok til at vælge prøver fra. Det er hverken

konstruktivt eller motiverende for eleverne.

Den anden er, at

friheden for de frie skoler indskrænkes igen: Det bliver alene et valg

mellem alle folkeskolens afgangsprøver aflagt på folkeskolens måde eller

ingen

af folkeskolens prøver og deraf følgende skærpet tilsyn og obligatorisk

adgangsprøver for eleverne til gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det interessante er

ikke, om det er godt at gå til prøver eller ej. I dag vælger mange frie

skoler prøverne

til, både efterskoler og frie skoler i øvrigt, der leder op til

afgangsniveau.

Det vigtige er, at skolerne ikke længere har valget og kan tilrettelægge

afslutningen af skoleforløbet, som man finder hensigtsmæssigt. Det er den

principielle afgørelse, som hvert parti skal træffe, når man vurderer, om man

støtter lovforslaget eller ej. For Det Radikale Venstre er afgørelsen

let:

Vi kan ikke støtte et lovforslag, der indskrænker skolefriheden igen.

Den

postulerede »lempelse« for så vidt angår fagene kristendom og

historie er en tynd skinmanøvre, der dårligt dækker over lovforslagets

intention:

Endnu engang følger regeringen sin egen mistillid til forældre og skoler og

pålægger dem at følge regeringens kontrollerende tankegang.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er modstander af en

obligatorisk prøvepakke, som udvider antallet af prøvefag og fratager

eleverne

retten til at vælge, hvilke fag de vil gå til prøve i. Flere tusinde elever

har

hvert år glæde af at tage folkeskolens afgangseksamen i et, to eller tre fag.

Det giver ifølge bl.a. efterskolerne og ungdomsskolerne de berørte elever en

mulighed for trods deres faglige svagheder at komme videre og få en

uddannelse.

Mange af disse elever risikerer nu at gå ud af folkeskolen helt uden en

eksamen, og de vil derved have endnu sværere ved at komme videre med en

ungdomsuddannelse. Et helt uacceptabelt tiltag for SF, der ønsker, at stadig

flere unge får en ungdomsuddannelse. Da lovforslaget allerede får virkning

fra

det kommende skoleår, tvinges en række friskoler til at revurdere både

skoleplan og værdigrundlag, hvilket vi finder meget problematisk. SF finder

det

endvidere generelt bekymrende, at et politisk flertal i realiteten benytter

de

obligatoriske prøver til at sætte en pædagogisk dagsorden på de frie

grundskoler.

Det er SF’s holdning, at lovforslaget i alt for høj grad er

præget af centralisering og ensretning, som alt andet lige vil gå hårdest ud

over de svageste elever. Fremtidens krav til uddannelse handler i høj grad om

kreativitet, samarbejde og fleksibilitet. Det er de krav, globaliseringen

først

og fremmest stiller til Danmark og til Danmarks skoler, sammen med faglighed

naturligvis. Danmark har stadig en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd,

demokrati og respekt for den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling.

Der er plads til, at skoler forsøger sig med anderledes tanker, som på nogle

områder giver eleverne andre kompetencer. Det er vigtigt for SF, at vi

fastholder fokus på de værdier. Det er vigtigt for SF, at statsstyringen

standser. Det er SF’s opfattelse, at der er rigelig statsstyring af

folkeskolen. Hvis vi nu også går i gang med at dræbe forskelligheden blandt

efterskoler og friskoler, så kan vi helt dræbe den grundlæggende tænkning, vi

har haft i dansk uddannelsespolitik.

For Enhedslistens medlem

af udvalget har frie skoler tidligere været kendetegnet ved egen ret til

pædagogik,

læreplan og metode, evaluerings- og prøveformer. Lovforslaget er

indholdsmæssigt karakteriseret ved en ekstrem indskrænkning af friskolernes

frihed, hvilket Enhedslisten finder stærkt problematisk, idet det undergraver

friskolernes eksistensberettigelse. Enhedslisten mener, at

lov nr.

313 af 19. april 2006

forringer

folkeskolen, og dette lovforslag, som er en opfølgning på lov nr.

313,

er ødelæggende for friskolerne.

Enhedslisten mener, det

stadig skal være muligt for den enkelte elev at tilmelde sig de

eksaminer, som

den enkelte elev magter. Særlig inden for friskoleområdet er der elever med

meget forskellige tilgange til og forudsætninger for skolearbejdet og

eksaminationer. Det er beklageligt, at elever, der kan magte at gå til

enkelte

eksaminer, ikke længere skal have denne mulighed. Lovforslaget er socialt

begrænsende og ekskluderende; de svage elever vil blive frasorteret og hæmmet

i

deres videre livsforløb. Enhedslisten tager stærkt afstand fra ministerens

sanktionsmuligheder, hvis de nye eksaminationsregler ikke overholdes, f.eks.

fratagelse af skolens ret til at afholde eksamen.

I forhold til obligatoriske optagelsesprøver til ungdomsuddannelser er det

beklageligt, at ministeren ikke har tillid til de mange udmærkede

samarbejder med lokale gymnasier, hvor gymnasierektoren med sit kendskab til

skolerne og deres undervisningskvalitet har bedømt, om eleverne skulle til

optagelsesprøve eller ej. Med lovforslaget fjernes det lokale samarbejde om

optag på ungdomsuddannelserne.

På det praktiske plan tvinges en række friskoler til at revurdere både

skoleplan og værdigrundlag i løbet af ekstremt kort tid, ligesom der er

uforudsete udgifter til undervisningsmaterialer og prøveafgifter som følge af

den korte frist før lovens ikrafttrædelse.

Enhedslisten tager afstand

fra den voksende detail- og statsstyring af grundskoleområdet,

og Enhedslisten beklager, at lovforslaget ødelægger muligheden for

pædagogiske indspark fra friskolerne til folkeskolen. Enhedslisten

kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut,

Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 9, stk. 11,

der bliver stk. 12, ændres »10« til: »11«.«

[Konsekvensrettelse]

2)

Efter nr. 8 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 39

udgår »§ 1, stk. 3, og«.«

[Konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er tale om tekniske konsekvensrettelser.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut,

Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer

i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 185

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 4/4-06 fra Frie Grundskolers Fællesråd

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Tilmelding til udvalgets lukkede møde om lovforslaget

onsdag den 26. april 2006

5

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

6

Henvendelse af 24/4-06 fra Dansk Friskoleforening

7

Henvendelse af 26/4-06 fra Bråskovgård Efterskole

8

Materiale modtaget i forbindelse med Bråskovgård

Efterskoles foretræde for udvalget 2/5-06

9

Henvendelse af 3/5-06 fra Sammenslutningen af Frie Rudolf

Steiner Skoler i Danmark

10

Henvendelse fra Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere

11

Undervisningsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S

4328

12

1. udkast til betænkning

13

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

14

Henvendelse af 22/5-06 fra Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere

15

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/4-06 fra Frie

Grundskolers Fællesråd, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-06 fra Dansk

Friskoleforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-06 fra

Bråskovgård Efterskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Bråskovgård Efterskoles foretræde for udvalget 2/5-06, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-06 fra

Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan ministeren vil løse det problem, at de

frie skoler vil have vanskeligt ved at begynde på eksaminer på det efter

lovforslaget fastsatte tidspunkt, og hvordan skolen skal forklare de elever,

der er tilmeldt under dagældende forudsætninger, at forudsætningerne nu er

ændret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om det er rimeligt over for de svageste elever, at

de kan vælge at tage den fulde pakke fag eller ingen fag, og om det er en

hjælp for svage elever, at de kommer ud af skolen uden eksamen overhovedet,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om det er hensigten med lovforslaget, at eleverne

enten skal tage hele pakken, eller vælge hele pakken fra, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om særskilt tilsyn, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om, hvor mange elever i heltidsundervisningen på en

ungdomsskole, der aflægger folkeskolens afgangsprøver, og hvor mange der

fortsætter

på en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm. om, hvilke regler der gælder for optagelse af elever

på ungdomsuddannelsen, der har aflagt folkeskolens afgangsprøver via

heltidsundervisning

på en ungdomsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvad ministeren gør for at sikre, at elever i

heltidsundervisningen på ungdomsskoler har mulighed for at aflægge nogle af

folkeskolens afgangsprøver, men ikke nødvendigvis alle afgangsprøver, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/5-06 fra

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 1:

Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2006 fra Frie Grundskolers

Fællesråd,

jf. L 185 – bilag 1.

Svar:

Frie Grundskolers Fællesråd ønsker, at frie skoler, der tilbyder

kristendomsundervisning, der er tilrettelagt på andre måder end svarende til

faget i folkeskolen, kan meddele ministeriet, at skolen ikke afholder prøve i

faget.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at elever ved en fri

grundskole kan fritages for folkeskolens afgangsprøve i kristendomskundskab,

hvis skolens undervisning af hensyn til skolens værdigrundlag ikke er

tilrettelagt med henblik på at føre frem til folkeskolens afgangsprøve i

kristendomskundskab. Det er den enkelte skoles vurdering, om det er i

overensstemmelse

med dens værdigrundlag at tilrettelægge undervisningen, så den fører frem til

prøve i faget, og fritagelsesadgangen er således også åben for f.eks. kristne

friskoler.

Frie Grundskolers Fællesråd anfører, at der bør gives adgang

til, at ét eller flere af fagene historie, samfundsfag, geografi og biologi

kan

afsluttes med en skriftlig afløsningsopgave som alternativ til folkeskolens

afgangsprøve. Hertil bemærkes, at det er generelt ønskeligt at holde fast i,

at

der er én fælles prøveordning for folkeskolen og frie skoler.

Med Frie Grundskolers Fællesråds forslag om, at en elev skulle

have mulighed for at fravælge afgangsprøven i enkelte fag, ville

prøveordningen

stort set svare til den nugældende, hvor det er frivilligt for eleverne at

aflægge

folkeskolens afgangsprøver.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2006 fra

Dansk Friskoleforening, jf. L 185 – bilag 6.

Svar:

Dansk Friskoleforening anfører, at de foreslåede frister for

indførelse af de nye prøveregler er for korte, at der er uklarhed om

bestemmelserne vedrørende faget kristendomskundskab, samt at de foreslåede

tilsynsbestemmelser er blevet komplicerede og virker mistænkeliggørende.

Det er regeringens

opfattelse, at lovforslaget tager de fornødne hensyn til frie skolers frihed,

idet der dels er frihed for den enkelte skole til at vælge prøverne fra, dels

foreslået specielle prøveregler for historie og kristendom.

De skoler, der mener at

have vanskeligt ved at omstille undervisningen til de nye prøvekrav, har

mulighed for at vælge ikke at afholde de obligatoriske prøver, indtil de selv

mener at være klar til det.

Lovforslaget er ikke

til hinder for, at elever ved en fri skole kan fritages for folkeskolens

afgangsprøve

i kristendomskundskab, hvis skolens undervisning af hensyn til skolens

værdigrundlag ikke er tilrettelagt med henblik på at føre frem til

folkeskolens

afgangsprøve i kristendomskundskab. Det er den enkelte skoles vurdering, om

det

er i overensstemmelse med dens værdigrundlag at tilrettelægge undervisningen,

så den fører frem til prøve i faget, og fritagelsesadgangen er således også

åben for f.eks. kristne friskoler. Skolen skal blot på forhånd meddele

Undervisningsministeriet dette.

Faget historie

sikres en højere prioritet i folkeskolen end det tidligere har haft, blandt

andet ved at blive prøvefag og ved at få tildelt flere undervisningstimer. På

de frie grundskoler, der finder, at prøveaflæggelse i faget historie ikke kan

forenes med skolens værdigrundlag, sikres prioriteringen af faget ved, at de

forældrevalgte tilsynsførende skal føre tilsyn med elevernes standpunkt i

faget.

Den del af ministeriets

almindelige tilsyn, der ser på kvaliteten af skolernes undervisning,

inddrager

opnåede prøvekarakterer som et af flere forhold. For skoler, der har elever

på

9. klassetrin, men som ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøve, eller prøve i

historie, har ministeriet ikke de samme muligheder for indblik i kvaliteten

af

undervisningen.

Forslaget skal derfor sikre, at Undervisningsministeriet

ved et særskilt tilsyn med disse skoler opnår et tilsvarende indblik med

henblik på at sikre elevernes fortsatte uddannelsesmuligheder efter

grundskolen

Med lovforslaget ændres reglerne om optagelsesprøver til de

gymnasiale uddannelser. I forbindelse med de treårige gymnasiale uddannelser

skal en ansøger, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske

afgangsprøver,

aflægge optagelsesprøve på den ansøgte institution. Tilsvarende gælder for

ansøgere til den toårige hf-uddannelse, som ikke har aflagt de foreskrevne

10.

klasseprøver eller afgangsprøver eller ikke dem alle. Det ændrede gymnasiale

optagelseskrav vil gælde såvel elever fra frie skoler, som ikke afholder

folkeskolens

afgangsprøver, som alle andre ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens

obligatoriske afgangsprøver.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. april 2006 fra

Bråskovgård Efterskole, jf. L 185 – bilag 7.

Svar:

Bråskovgård Efterskole er for det første grundlæggende uenig i,

at prøverne gøres obligatoriske, ligesom man finder, at omfanget af

afsluttende

prøver ikke bør udvides.

Jeg kan herom henvise til, at lovforslaget er en opfølgning på

lovforslag nr. L 101, nu lov nr. 313 af 19. april 2006, og hermed led i

regeringens bestræbelser på at forbedre kvaliteten af undervisningen i

grundskolen. L 185 er fremsat for at sikre, at kvaliteten af bl.a.

efterskolernes undervisning lever op til de nu skærpede krav for folkeskolen.

Mere specifikt peger Bråskovgård Efterskole på følgende to

forhold, som skolen finder problematiske:

Kravet

om, at en prøveafholdende skoles elever skal aflægge prøve i hele

prøverækken,

der tilmed er udvidet, vil efter efterskolens opfattelse ramme en sårbar

gruppe

af elever, der er for stærke til at kunne fritages for aflæggelse af prøve.

Prøveaflæggelse i samtlige prøvefag vil ifølge efterskolen være uoverskuelig

for dem, og efterskolen finder, at de med lovforslaget tvinges til enten at

aflægge

prøve i hele prøverækken eller flytte til en prøvefri skole, selvom de måske

har mod på og forudsætninger for at gennemføre nogle af prøverne.

Eleverne karakteriseres af efterskolen som »ikke boglige« og »skoletrætte«,

som

aldrig eller kun sjældent har været i kontakt med PPR.

Efterskolen forestiller sig, at der etableres en lokal dispensationsret og

-mulighed,

hvor den enkelte skoleleder i samråd med elev, forældre og lærere kan give

dispensation til den enkelte i det enkelte fag, hvis det vurderes, at det vil

være et urimeligt eller meningsløst krav, at den pågældende elev går til

prøve

i faget, eller hvis eleven kun forventes med rimeligt resultat at kunne magte

prøve i nogle af fagene.

Skolen

finder det uhensigtsmæssigt at implementere den ændrede lov med så kort

varsel

i forhold til tilvejebringelse af lærerkræfter med de fornødne

kvalifikationer,

ekstra udgifter til undervisningsmaterialer og prøveafholdelse.

Ovenstående giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Ad 1. Obligatoriske prøver er et centralt element i regeringens

politik om at give undervisningen i grundskolen et kvalitativt løft.

Efterskolens forslag ville reelt betyde, at den netop afskaffede mulighed i

folkeskolen for kun at aflægge prøve i nogle fag ville blive videreført på

efterskoleområdet. Forslaget ville give ulige vilkår i forhold til

folkeskolen,

idet elever, der ikke er indstillet på at aflægge hele prøvepakken, ville

kunne

undgå dette ved at gå på efterskole. Det er regeringens opfattelse, at dette

ville være til skade for eleverne.

Ad 2.

Den forbedring af

det faglige niveau, som følger af den nylige ændring af folkeskoleloven (lov

nr. 313 af 19. april 2006) bør efter min opfattelse også have indflydelse på

de

frie skolers område.

Det er samlet set mest

hensigtsmæssigt, at indførelse af de nye krav sker samtidig i folkeskolen og

i

de frie grundskoler og på efterskolerne. Der er jo tale om én afgangsprøve og

om fælles adgangskrav i forbindelse med optagelse på en gymnasial uddannelse.

De skoler, der mener at

have vanskeligt ved at omstille undervisningen til de nye prøvekrav, har

mulighed for at vælge ikke at afholde de obligatoriske prøver, indtil de selv

mener, at de er klar til det.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes kommentere talepapir udleveret af Bråskovgård

Efterskole ved deres foretræde i Uddannelsesudvalget den 2. maj 2006, jf. L

185

- bilag 8.

Svar:

Det forelagte materiale fra Bråskovgård Efterskole uddyber

skolens kritik af L 185. Jeg tillader mig derfor at henvise til min

besvarelse

af spørgsmål 3 til L 185.

Det er rigtigt, at lovforslaget medfører ændringer i forhold til

hidtil gældende praksis i forbindelse med aflæggelse af folkeskolens

afgangsprøve. For så vidt angår kristendomskundskab og historie, er der

imidlertid

med forslaget lagt op til muligheder for fravalg af prøveaflæggelse eller

valg

af anden prøveform i overensstemmelse med de frie skolers værdigrundlag.

Det er fortsat sådan, at en fri skole – herunder også en

efterskole – skal give undervisningspligtige elever en undervisning, der

står

mål med, hvad der almindeligvis kræves af folkeskolen. Uanset om en fri skole

vælger at tilbyde folkeskolens prøver eller ej, er det således fortsat

skolens

ansvar at sikre, at den råder over de fornødne lærerkræfter til at sikre

undervisningens kvalitet.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2006 fra

Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, jf. L 185 - bilag

9.

Svar:

Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark giver

udtryk for, at lovforslaget vil afskrive de frie grundskoler frihed til selv

at

tilrettelægge undervisningen, at forslaget om et særligt tilsyn (§ 1, nr. 5)

vil ensrette skolernes undervisning, hvis ikke det tager udgangspunkt i den

enkelte skoles tilrettelæggelse af undervisningen, samt at forslaget om

obligatorisk optagelsesprøve på de gymnasiale uddannelser for ansøgere, der

ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, vil begrænse Steinerskolernes

hidtidige mulighed for at indgå lokale aftaler mellem rektorer og skoler.

Henvendelsen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Lovforslaget ændrer ikke ved skolernes ret til at give en

undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning, og tilrettelægge

undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Det ændrer heller

ikke ved en skoles frihed til at vælge prøverne fra.

Med forslaget om et særskilt tilsyn med skoler, der giver

undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens

afgangsprøver,

gives der mulighed for, at ministeriet kan få et indblik i kvaliteten af

disse

skolers undervisning. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget,

at tilsynsindsatsen vil omfatte blandt andet undersøgelser af, om skolens

elever aflægger prøve på en anden skole som privatist, elevernes

uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, tilsynserklæringerne fra

skolernes forældrevalgte eksterne tilsynsførende samt af de delmål, slutmål

og

undervisningsplaner, som skolerne er forpligtede til at udarbejde. Målet er

samlet set at opnå et indblik i skolens undervisning.

Giver det særskilte tilsyn anledning til bekymring om kvaliteten

af en skoles undervisning, vil ministeriet reagere ved at undersøge

kvaliteten

af skolens undervisning nærmere. I et sådant forløb vil ministeriet

naturligvis

tage udgangspunkt i den måde, som skolen har valgt at tilrettelægge

undervisningen

på, når det undersøges, om skolen giver en undervisning, der står mål med,

hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Med lovforslaget ændres reglerne om optagelsesprøver til de

gymnasiale uddannelser. Med hensyn til de treårige gymnasiale uddannelser

skal

en ansøger, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver,

aflægge

optagelsesprøve på den ansøgte institution. Tilsvarende gælder for ansøgere

til

den toårige hf-uddannelse, som ikke har aflagt de foreskrevne 10.

klasseprøver

eller afgangsprøver eller ikke dem alle. Det ændrede gymnasiale

optagelseskrav

vil gælde såvel elever fra frie skoler, som ikke afholder folkeskolens

afgangsprøver, som alle andre ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens

obligatoriske afgangsprøver.

Spørgsmål 6:

Hvordan vil ministeren løse det problem, at de frie skoler vil

have vanskeligt ved at begynde på eksaminer på det efter lovforslaget

fastsatte

tidspunkt, og hvordan skal skolen forklare de elever, der er tilmeldt under

dagældende forudsætninger, at forudsætningerne nu er ændret?

Svar:

Den obligatoriske

prøvedeltagelse, der med L 185 foreslås indført for elever på frie

grundskoler,

der tilbyder folkeskolens afgangsprøve, svarer til den prøvedeltagelse, der

med

vedtagelsen af L 101 gælder for elever i folkeskolen. Det er således et

fælles

vilkår for eleverne i folkeskoler og frie skoler, at reglerne om

prøveaflæggelse ændres med virkning fra den 1. august 2006. For så vidt angår

skolernes parathed til at tilbyde prøveaflæggelse på de nye vilkår henvises

til, at det til stadighed har været et krav til de frie skoler, at deres

undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

At

rækken af prøvefag udvides skulle således ikke udgøre en større udfordring

for

den enkelte frie skole i forhold til den enkelte folkeskole.

Spørgsmål 7:

Mener ministeren, det er rimeligt over for de svageste elever,

at de kan vælge at tage den fulde pakke fag eller ingen fag, og mener

ministeren, det er en hjælp for svage elever, at de kommer ud af skolen uden

eksaminer overhovedet?

Svar:

De regler, der foreslås

fastsat med L 185, indebærer ikke et valg for den enkelte elev mellem

prøveaflæggelse

i alle prøvefag eller ingen prøveaflæggelse overhovedet. Elever på en skole,

der tilbyder folkeskolens afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle

prøver, medmindre eleven fritages fra prøveaflæggelse efter de regler, der

fastsættes af undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i

folkeskoleloven, jf. lov 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om

folkeskolen.

Reglerne vil indebære, at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem

prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller

utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for

at aflægge afgangsprøver. Fritagelsen kan omfatte en eller flere eller alle

afgangsprøver. Skolens leder træffer beslutningen sammen med eleven på

baggrund

af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med elevens forældre.

Det er i øvrigt min

opfattelse, at elever med vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge

prøver, eventuelt på særlige vilkår, jf. de derom gældende regler, således at

også de får det bedst mulige grundlag for deres videre uddannelse.

Spørgsmål 8:

Er det virkelig hensigten med lovforslaget, at eleverne enten

skal tage hele pakken eller vælge hele pakken fra?

Svar:

Nej, elever på en skole,

der tilbyder folkeskolens afgangsprøver, skal i udgangspunktet aflægge alle

prøver efter reglerne herom. Fritagelse fra prøveaflæggelse sker efter de

regler, der fastsættes herom, jf. mit svar på spørgsmål 7.

Spørgsmål 9:

Når det fremgår af lovforslaget, at de skoler, der vælger ikke

at afholde prøver, skal have et særskilt tilsyn, betyder det så, at der skal

komme endnu en person og undersøge skolen specielt vedrørende dette emne,

eller

kan tilsynene forenkles, så det tilsyn, der vurderer delmål og slutmål, er

tilstrækkeligt?

Svar:

Med forslaget om et særskilt tilsyn med skoler, der giver

undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens

afgangsprøver,

gives der mulighed for, at ministeriet kan få et indblik i kvaliteten af

disse

skolers undervisning. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget,

at tilsynsindsatsen vil omfatte blandt andet undersøgelser af, om skolens

elever aflægger prøve på en anden skole som privatist, elevernes

uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, tilsynserklæringerne fra

skolernes forældrevalgte eksterne tilsynsførende samt af de delmål, slutmål

og

undervisningsplaner, som skolerne er forpligtede til at udarbejde. Målet er

samlet set at opnå et indblik i skolens undervisning.

Det er således ikke hensigten,

at tilsynet som hovedregel indebærer tilsynsbesøg på den enkelte skole.

Giver det særskilte tilsyn imidlertid anledning til bekymring om

kvaliteten af en skoles undervisning, vil ministeriet reagere ved at

undersøge

kvaliteten af skolens undervisning nærmere.

Tilsynsbesøg på den enkelte skole vil kunne blive aktuelle i denne

sammenhæng.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 185 – bilag 10.

Svar:

Jeg er opmærksom på, at

nogle af de elever, der opfylder deres undervisningspligt i ungdomsskolens

heltidsundervisning, på forskellig vis kan have vanskeligt ved at aflægge

hele

folkeskolens afgangsprøve. Det er dog min opfattelse, at også elever med

vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge folkeskolens afgangsprøve.

Derfor indebærer de

regler, der foreslås fastsat med L 185, at elever på en skole, der tilbyder

folkeskolens

afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle prøver.

I folkeskoleloven er der

mulighed for fritagelse fra prøveaflæggelse efter de regler, der fastsættes

af

undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i folkeskoleloven, jf. lov

313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen. Reglerne vil

indebære,

at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund

af

betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke

skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge afgangsprøver.

Fritagelsen

kan omfatte en eller flere eller alle afgangsprøver.

Ud over folkeskolelovens

fritagelsesregler foreslås det med L 185, at undervisningsministeren

bemyndiges

til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens

heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.

Dette er begrundet i, at

enkelte elever i ungdomsskolens heltidsundervisning på grund af omfattende

personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende

undervisning i meget lange perioder og kun har modtaget eller deltaget i

ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det trods

omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt

at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i

ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager

har vanskeligt ved at aflægge hele

folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.

Spørgsmål 11:

Hvor mange elever i heltidsundervisningen på en ungdomsskole

aflægger folkeskolens afgangsprøver, og hvor mange fortsætter på en

ungdomsuddannelse?

Svar:

Ungdomsskolens heltidsundervisning havde i skoleåret 2004-2005

2139 elever. Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, i hvilket

omfang eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøver. US-centret

(Ungdomsskolernes Udviklingscenter) skønner, at en typisk

heltidsundervisningselev

i dag aflægger prøve i ca. 3 fag. US-centret understreger, at der er tale om

et

skøn.

Ministeriet har ikke et sikkert kendskab til antallet af elever,

der fortsætter i ungdomsuddannelserne fra ungdomsskolens heltidsundervisning.

Den statistik, der er til rådighed om skoleformen som helhed

vedrørende overgang til ungdomsuddannelser, giver ikke et entydigt billede.

Det

kan dog udledes, at langt størstedelen fortsætter i 10. klasse. Et meget

lille

antal overgår til gymnasiale uddannelser, og et lidt større antal overgår til

erhvervsfaglige

uddannelser.

Spørgsmål 12:

Hvilke regler gælder for optagelse på ungdomsuddannelsen af

elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøver via heltidsundervisning på

en

ungdomsskole, og er der f.eks. mulighed for at blive visiteret til

ungdomsuddannelse

via pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)?

Svar:

Alle elever, der søger om optagelse på en ungdomsuddannelse,

skal opfylde de kriterier, der gælder for den pågældende uddannelse. Dette

gælder, uanset hvor eleven har afsluttet sit grundskoleforløb og dermed også

for elever i ungdomsskolens heltidsundervisning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er i særlig grad opmærksom

på rådgivning og vejledning til unge, der har modtaget specialpædagogisk

bistand i grundskolen, eller som på anden måde har særligt behov for støtte i

forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne, sådan som for eksempel

eleverne i ungdomsskolens heltidsundervisning kan have det.

Spørgsmål 13:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at elever i

heltidsundervisningen på ungdomsskoler har mulighed for at aflægge nogle af

folkeskolens afgangsprøver, men ikke nødvendigvis alle afgangsprøver?

Svar:

Som det fremgår af mit

svar på spørgsmål 10, er der nogle af de elever, der opfylder deres

undervisningspligt

i ungdomsskolens heltidsundervisning, som på forskellig vis kan have

vanskeligt

ved at aflægge hele folkeskolens afgangsprøve. Det er dog min opfattelse, at

også

elever med vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge folkeskolens

afgangsprøve.

Derfor indebærer de

regler, der foreslås fastsat med L 185, at elever på en skole, der tilbyder

folkeskolens

afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle prøver.

I folkeskoleloven er der

mulighed for fritagelse fra prøveaflæggelse efter de regler, der fastsættes

af

undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i folkeskoleloven, jf. lov

313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen. Reglerne vil

indebære,

at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund

af

betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke

skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge afgangsprøver.

Fritagelsen

kan omfatte en eller flere eller alle afgangsprøver.

Ud over folkeskolelovens

fritagelsesregler foreslås det med L 185, at undervisningsministeren

bemyndiges

til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens

heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.

Dette er begrundet i, at

enkelte elever i ungdomsskolens heltidsundervisning på grund af omfattende

personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende

undervisning i meget lange perioder og kun har modtaget eller deltaget i

ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det trods

omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt

at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i

ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager

har vanskeligt ved at aflægge hele

folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2006 fra

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 185 – bilag 14.

Svar:

Ud over de fritagelsesregler, der gælder i folkeskoleloven, f

oreslås det med L 185, at undervisningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens

heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.

Denne fritagelsesadgang

er foreslået forbeholdt

elever i ungdomsskolens heltidsundervisning, som

på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har

modtaget alderssvarende undervisning i meget lange perioder og kun har

modtaget

eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at

det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har

været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende

niveau.

Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i

ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager

har vanskeligt ved at aflægge hele

folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.

De nærmere regler for prøvefritagelse af elever i ungdomsskolens

heltidsundervisning er endnu ikke fastsat. Det er forudsat, at fritagelse

tager

udgangspunkt i den enkelte elevs forhold, og det er dermed ikke hensigten, at

fritagelse vil kunne ske for grupper af elever, medmindre hver enkelt elev i

gruppen opfylder betingelserne for fritagelse for prøven. Det er endvidere

forudsat, at prøvefritagelsen sker på baggrund af en pædagogisk psykologisk

vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Prøvefritagelse

forudsættes at kunne vedrøre én eller flere prøver eller alle prøver,

afhængig

af den enkelte elevs forhold. Hvis en elev fritages for at aflægge prøve,

skal

der samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen

vil

kunne evalueres på anden vis.

Det fremgår af reglerne om ungdomsskolens heltidsundervisning,

at den skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin,

fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v., men i de fag, hvor der er prøver,

skal

undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved

prøverne kan opfyldes.

Lignende dokumenter