Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre
love på Undervisningsministeriets område
(Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler
og optagelsesprøver til
gymnasiale uddannelser m.v.)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.
behandling den 25. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Lukket møde
Udvalget afholdt den 26. april 2006 et lukket møde om
lovforslaget. I mødet deltog repræsentanter for Dansk Friskoleforening,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdnings- og
Håndarbejdsskoler og Frie Grundskolers Fællesråd.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 23. marts 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 330. Den 20. april 2006 sendte
undervisningsministeren
Læs alt
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 313 af 19. april
2006 om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 101).
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bråskovgård Efterskole,
Dansk Friskoleforening
Frie Grundskolers Fællesråd,
Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere og
Sammenslutningen af Frie Rudolf
Steiner Skoler i Danmark.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Bråskovgård Efterskole,
Frie Grundskolers Fællesråd,
Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere og
Sammenslutningen af Frie Rudolf
Steiner Skoler i Danmark.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget finder, at regeringens centralistiske kontrol af
folkeskolen
er kilden til den indskrænkning af skolefriheden og afskaffelsen af det frie
valg, som lovforslaget indebærer.
Det er trist, at
regeringens mangel på evne til at vise tillid betyder så kategoriske
indskrænkninger af skolefriheden for de frie skoler og afskaffelsen af det
frie
valg for afgangsprøver for alle børn.
Da regeringen begyndte
at offentliggøre afgangsprøveresultater, blev disse i sagens natur læst som
en
bedømmelse af skolen. Regeringens mistanke synes så at være, at skolerne ikke
vil gøre deres yderste for at sikre, at eleverne går op til afgangsprøve,
dvs. bruge afgangsprøverne i det pædagogiske arbejde som et mål,
eleverne
arbejder henimod. For det store flertal går til afgangsprøverne som en
givet ting, og for en mindre gruppe af elever er det en motivation
til at tage nogle af afgangsprøverne. Dette ændres nu: Først fordi
afgangsprøverne
bliver obligatoriske som en samlet pakke for folkeskolen, og nu ved at
ungdomsskoler og hele den frie skolesektor bliver omfattet. Det betyder, at
eleverne ikke kan vælge frit, og at prøverne ikke har den positive
motiverende effekt.
Der er to alvorlige
konsekvenser. Den første er, at elever på f.eks. ungdomsskoler med
heltidsundervisning ikke længere positivt kan vælge prøver til, men skal have
papir på, at de er dårlige nok til at vælge prøver fra. Det er hverken
konstruktivt eller motiverende for eleverne.
Den anden er, at
friheden for de frie skoler indskrænkes igen: Det bliver alene et valg
mellem alle folkeskolens afgangsprøver aflagt på folkeskolens måde eller
ingen
af folkeskolens prøver og deraf følgende skærpet tilsyn og obligatorisk
adgangsprøver for eleverne til gymnasiale ungdomsuddannelser.
Det interessante er
ikke, om det er godt at gå til prøver eller ej. I dag vælger mange frie
skoler prøverne
til, både efterskoler og frie skoler i øvrigt, der leder op til
afgangsniveau.
Det vigtige er, at skolerne ikke længere har valget og kan tilrettelægge
afslutningen af skoleforløbet, som man finder hensigtsmæssigt. Det er den
principielle afgørelse, som hvert parti skal træffe, når man vurderer, om man
støtter lovforslaget eller ej. For Det Radikale Venstre er afgørelsen
let:
Vi kan ikke støtte et lovforslag, der indskrænker skolefriheden igen.
Den
postulerede »lempelse« for så vidt angår fagene kristendom og
historie er en tynd skinmanøvre, der dårligt dækker over lovforslagets
intention:
Endnu engang følger regeringen sin egen mistillid til forældre og skoler og
pålægger dem at følge regeringens kontrollerende tankegang.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er modstander af en
obligatorisk prøvepakke, som udvider antallet af prøvefag og fratager
eleverne
retten til at vælge, hvilke fag de vil gå til prøve i. Flere tusinde elever
har
hvert år glæde af at tage folkeskolens afgangseksamen i et, to eller tre fag.
Det giver ifølge bl.a. efterskolerne og ungdomsskolerne de berørte elever en
mulighed for trods deres faglige svagheder at komme videre og få en
uddannelse.
Mange af disse elever risikerer nu at gå ud af folkeskolen helt uden en
eksamen, og de vil derved have endnu sværere ved at komme videre med en
ungdomsuddannelse. Et helt uacceptabelt tiltag for SF, der ønsker, at stadig
flere unge får en ungdomsuddannelse. Da lovforslaget allerede får virkning
fra
det kommende skoleår, tvinges en række friskoler til at revurdere både
skoleplan og værdigrundlag, hvilket vi finder meget problematisk. SF finder
det
endvidere generelt bekymrende, at et politisk flertal i realiteten benytter
de
obligatoriske prøver til at sætte en pædagogisk dagsorden på de frie
grundskoler.
Det er SF’s holdning, at lovforslaget i alt for høj grad er
præget af centralisering og ensretning, som alt andet lige vil gå hårdest ud
over de svageste elever. Fremtidens krav til uddannelse handler i høj grad om
kreativitet, samarbejde og fleksibilitet. Det er de krav, globaliseringen
først
og fremmest stiller til Danmark og til Danmarks skoler, sammen med faglighed
naturligvis. Danmark har stadig en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd,
demokrati og respekt for den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling.
Der er plads til, at skoler forsøger sig med anderledes tanker, som på nogle
områder giver eleverne andre kompetencer. Det er vigtigt for SF, at vi
fastholder fokus på de værdier. Det er vigtigt for SF, at statsstyringen
standser. Det er SF’s opfattelse, at der er rigelig statsstyring af
folkeskolen. Hvis vi nu også går i gang med at dræbe forskelligheden blandt
efterskoler og friskoler, så kan vi helt dræbe den grundlæggende tænkning, vi
har haft i dansk uddannelsespolitik.
For Enhedslistens medlem
af udvalget har frie skoler tidligere været kendetegnet ved egen ret til
pædagogik,
læreplan og metode, evaluerings- og prøveformer. Lovforslaget er
indholdsmæssigt karakteriseret ved en ekstrem indskrænkning af friskolernes
frihed, hvilket Enhedslisten finder stærkt problematisk, idet det undergraver
friskolernes eksistensberettigelse. Enhedslisten mener, at
lov nr.
313 af 19. april 2006
forringer
folkeskolen, og dette lovforslag, som er en opfølgning på lov nr.
313,
er ødelæggende for friskolerne.
Enhedslisten mener, det
stadig skal være muligt for den enkelte elev at tilmelde sig de
eksaminer, som
den enkelte elev magter. Særlig inden for friskoleområdet er der elever med
meget forskellige tilgange til og forudsætninger for skolearbejdet og
eksaminationer. Det er beklageligt, at elever, der kan magte at gå til
enkelte
eksaminer, ikke længere skal have denne mulighed. Lovforslaget er socialt
begrænsende og ekskluderende; de svage elever vil blive frasorteret og hæmmet
i
deres videre livsforløb. Enhedslisten tager stærkt afstand fra ministerens
sanktionsmuligheder, hvis de nye eksaminationsregler ikke overholdes, f.eks.
fratagelse af skolens ret til at afholde eksamen.
I forhold til obligatoriske optagelsesprøver til ungdomsuddannelser er det
beklageligt, at ministeren ikke har tillid til de mange udmærkede
samarbejder med lokale gymnasier, hvor gymnasierektoren med sit kendskab til
skolerne og deres undervisningskvalitet har bedømt, om eleverne skulle til
optagelsesprøve eller ej. Med lovforslaget fjernes det lokale samarbejde om
optag på ungdomsuddannelserne.
På det praktiske plan tvinges en række friskoler til at revurdere både
skoleplan og værdigrundlag i løbet af ekstremt kort tid, ligesom der er
uforudsete udgifter til undervisningsmaterialer og prøveafgifter som følge af
den korte frist før lovens ikrafttrædelse.
Enhedslisten tager afstand
fra den voksende detail- og statsstyring af grundskoleområdet,
og Enhedslisten beklager, at lovforslaget ødelægger muligheden for
pædagogiske indspark fra friskolerne til folkeskolen. Enhedslisten
kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Siumut,
Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 9, stk. 11,
der bliver stk. 12, ændres »10« til: »11«.«
[Konsekvensrettelse]
2)
Efter nr. 8 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 39
udgår »§ 1, stk. 3, og«.«
[Konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om tekniske konsekvensrettelser.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut,
Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer
i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 185
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 4/4-06 fra Frie Grundskolers Fællesråd
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tilmelding til udvalgets lukkede møde om lovforslaget
onsdag den 26. april 2006
5
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
6
Henvendelse af 24/4-06 fra Dansk Friskoleforening
7
Henvendelse af 26/4-06 fra Bråskovgård Efterskole
8
Materiale modtaget i forbindelse med Bråskovgård
Efterskoles foretræde for udvalget 2/5-06
9
Henvendelse af 3/5-06 fra Sammenslutningen af Frie Rudolf
Steiner Skoler i Danmark
10
Henvendelse fra Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
11
Undervisningsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S
4328
12
1. udkast til betænkning
13
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
14
Henvendelse af 22/5-06 fra Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
15
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/4-06 fra Frie
Grundskolers Fællesråd, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-06 fra Dansk
Friskoleforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-06 fra
Bråskovgård Efterskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Bråskovgård Efterskoles foretræde for udvalget 2/5-06, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-06 fra
Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvordan ministeren vil løse det problem, at de
frie skoler vil have vanskeligt ved at begynde på eksaminer på det efter
lovforslaget fastsatte tidspunkt, og hvordan skolen skal forklare de elever,
der er tilmeldt under dagældende forudsætninger, at forudsætningerne nu er
ændret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det er rimeligt over for de svageste elever, at
de kan vælge at tage den fulde pakke fag eller ingen fag, og om det er en
hjælp for svage elever, at de kommer ud af skolen uden eksamen overhovedet,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om det er hensigten med lovforslaget, at eleverne
enten skal tage hele pakken, eller vælge hele pakken fra, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om særskilt tilsyn, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om, hvor mange elever i heltidsundervisningen på en
ungdomsskole, der aflægger folkeskolens afgangsprøver, og hvor mange der
fortsætter
på en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
12
Spm. om, hvilke regler der gælder for optagelse af elever
på ungdomsuddannelsen, der har aflagt folkeskolens afgangsprøver via
heltidsundervisning
på en ungdomsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvad ministeren gør for at sikre, at elever i
heltidsundervisningen på ungdomsskoler har mulighed for at aflægge nogle af
folkeskolens afgangsprøver, men ikke nødvendigvis alle afgangsprøver, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/5-06 fra
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 1:
Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2006 fra Frie Grundskolers
Fællesråd,
jf. L 185 – bilag 1.
Svar:
Frie Grundskolers Fællesråd ønsker, at frie skoler, der tilbyder
kristendomsundervisning, der er tilrettelagt på andre måder end svarende til
faget i folkeskolen, kan meddele ministeriet, at skolen ikke afholder prøve i
faget.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at elever ved en fri
grundskole kan fritages for folkeskolens afgangsprøve i kristendomskundskab,
hvis skolens undervisning af hensyn til skolens værdigrundlag ikke er
tilrettelagt med henblik på at føre frem til folkeskolens afgangsprøve i
kristendomskundskab. Det er den enkelte skoles vurdering, om det er i
overensstemmelse
med dens værdigrundlag at tilrettelægge undervisningen, så den fører frem til
prøve i faget, og fritagelsesadgangen er således også åben for f.eks. kristne
friskoler.
Frie Grundskolers Fællesråd anfører, at der bør gives adgang
til, at ét eller flere af fagene historie, samfundsfag, geografi og biologi
kan
afsluttes med en skriftlig afløsningsopgave som alternativ til folkeskolens
afgangsprøve. Hertil bemærkes, at det er generelt ønskeligt at holde fast i,
at
der er én fælles prøveordning for folkeskolen og frie skoler.
Med Frie Grundskolers Fællesråds forslag om, at en elev skulle
have mulighed for at fravælge afgangsprøven i enkelte fag, ville
prøveordningen
stort set svare til den nugældende, hvor det er frivilligt for eleverne at
aflægge
folkeskolens afgangsprøver.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2006 fra
Dansk Friskoleforening, jf. L 185 – bilag 6.
Svar:
Dansk Friskoleforening anfører, at de foreslåede frister for
indførelse af de nye prøveregler er for korte, at der er uklarhed om
bestemmelserne vedrørende faget kristendomskundskab, samt at de foreslåede
tilsynsbestemmelser er blevet komplicerede og virker mistænkeliggørende.
Det er regeringens
opfattelse, at lovforslaget tager de fornødne hensyn til frie skolers frihed,
idet der dels er frihed for den enkelte skole til at vælge prøverne fra, dels
foreslået specielle prøveregler for historie og kristendom.
De skoler, der mener at
have vanskeligt ved at omstille undervisningen til de nye prøvekrav, har
mulighed for at vælge ikke at afholde de obligatoriske prøver, indtil de selv
mener at være klar til det.
Lovforslaget er ikke
til hinder for, at elever ved en fri skole kan fritages for folkeskolens
afgangsprøve
i kristendomskundskab, hvis skolens undervisning af hensyn til skolens
værdigrundlag ikke er tilrettelagt med henblik på at føre frem til
folkeskolens
afgangsprøve i kristendomskundskab. Det er den enkelte skoles vurdering, om
det
er i overensstemmelse med dens værdigrundlag at tilrettelægge undervisningen,
så den fører frem til prøve i faget, og fritagelsesadgangen er således også
åben for f.eks. kristne friskoler. Skolen skal blot på forhånd meddele
Undervisningsministeriet dette.
Faget historie
sikres en højere prioritet i folkeskolen end det tidligere har haft, blandt
andet ved at blive prøvefag og ved at få tildelt flere undervisningstimer. På
de frie grundskoler, der finder, at prøveaflæggelse i faget historie ikke kan
forenes med skolens værdigrundlag, sikres prioriteringen af faget ved, at de
forældrevalgte tilsynsførende skal føre tilsyn med elevernes standpunkt i
faget.
Den del af ministeriets
almindelige tilsyn, der ser på kvaliteten af skolernes undervisning,
inddrager
opnåede prøvekarakterer som et af flere forhold. For skoler, der har elever
på
9. klassetrin, men som ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøve, eller prøve i
historie, har ministeriet ikke de samme muligheder for indblik i kvaliteten
af
undervisningen.
Forslaget skal derfor sikre, at Undervisningsministeriet
ved et særskilt tilsyn med disse skoler opnår et tilsvarende indblik med
henblik på at sikre elevernes fortsatte uddannelsesmuligheder efter
grundskolen
Med lovforslaget ændres reglerne om optagelsesprøver til de
gymnasiale uddannelser. I forbindelse med de treårige gymnasiale uddannelser
skal en ansøger, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske
afgangsprøver,
aflægge optagelsesprøve på den ansøgte institution. Tilsvarende gælder for
ansøgere til den toårige hf-uddannelse, som ikke har aflagt de foreskrevne
10.
klasseprøver eller afgangsprøver eller ikke dem alle. Det ændrede gymnasiale
optagelseskrav vil gælde såvel elever fra frie skoler, som ikke afholder
folkeskolens
afgangsprøver, som alle andre ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens
obligatoriske afgangsprøver.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. april 2006 fra
Bråskovgård Efterskole, jf. L 185 – bilag 7.
Svar:
Bråskovgård Efterskole er for det første grundlæggende uenig i,
at prøverne gøres obligatoriske, ligesom man finder, at omfanget af
afsluttende
prøver ikke bør udvides.
Jeg kan herom henvise til, at lovforslaget er en opfølgning på
lovforslag nr. L 101, nu lov nr. 313 af 19. april 2006, og hermed led i
regeringens bestræbelser på at forbedre kvaliteten af undervisningen i
grundskolen. L 185 er fremsat for at sikre, at kvaliteten af bl.a.
efterskolernes undervisning lever op til de nu skærpede krav for folkeskolen.
Mere specifikt peger Bråskovgård Efterskole på følgende to
forhold, som skolen finder problematiske:
Kravet
om, at en prøveafholdende skoles elever skal aflægge prøve i hele
prøverækken,
der tilmed er udvidet, vil efter efterskolens opfattelse ramme en sårbar
gruppe
af elever, der er for stærke til at kunne fritages for aflæggelse af prøve.
Prøveaflæggelse i samtlige prøvefag vil ifølge efterskolen være uoverskuelig
for dem, og efterskolen finder, at de med lovforslaget tvinges til enten at
aflægge
prøve i hele prøverækken eller flytte til en prøvefri skole, selvom de måske
har mod på og forudsætninger for at gennemføre nogle af prøverne.
Eleverne karakteriseres af efterskolen som »ikke boglige« og »skoletrætte«,
som
aldrig eller kun sjældent har været i kontakt med PPR.
Efterskolen forestiller sig, at der etableres en lokal dispensationsret og
-mulighed,
hvor den enkelte skoleleder i samråd med elev, forældre og lærere kan give
dispensation til den enkelte i det enkelte fag, hvis det vurderes, at det vil
være et urimeligt eller meningsløst krav, at den pågældende elev går til
prøve
i faget, eller hvis eleven kun forventes med rimeligt resultat at kunne magte
prøve i nogle af fagene.
Skolen
finder det uhensigtsmæssigt at implementere den ændrede lov med så kort
varsel
i forhold til tilvejebringelse af lærerkræfter med de fornødne
kvalifikationer,
ekstra udgifter til undervisningsmaterialer og prøveafholdelse.
Ovenstående giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Ad 1. Obligatoriske prøver er et centralt element i regeringens
politik om at give undervisningen i grundskolen et kvalitativt løft.
Efterskolens forslag ville reelt betyde, at den netop afskaffede mulighed i
folkeskolen for kun at aflægge prøve i nogle fag ville blive videreført på
efterskoleområdet. Forslaget ville give ulige vilkår i forhold til
folkeskolen,
idet elever, der ikke er indstillet på at aflægge hele prøvepakken, ville
kunne
undgå dette ved at gå på efterskole. Det er regeringens opfattelse, at dette
ville være til skade for eleverne.
Ad 2.
Den forbedring af
det faglige niveau, som følger af den nylige ændring af folkeskoleloven (lov
nr. 313 af 19. april 2006) bør efter min opfattelse også have indflydelse på
de
frie skolers område.
Det er samlet set mest
hensigtsmæssigt, at indførelse af de nye krav sker samtidig i folkeskolen og
i
de frie grundskoler og på efterskolerne. Der er jo tale om én afgangsprøve og
om fælles adgangskrav i forbindelse med optagelse på en gymnasial uddannelse.
De skoler, der mener at
have vanskeligt ved at omstille undervisningen til de nye prøvekrav, har
mulighed for at vælge ikke at afholde de obligatoriske prøver, indtil de selv
mener, at de er klar til det.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes kommentere talepapir udleveret af Bråskovgård
Efterskole ved deres foretræde i Uddannelsesudvalget den 2. maj 2006, jf. L
185
- bilag 8.
Svar:
Det forelagte materiale fra Bråskovgård Efterskole uddyber
skolens kritik af L 185. Jeg tillader mig derfor at henvise til min
besvarelse
af spørgsmål 3 til L 185.
Det er rigtigt, at lovforslaget medfører ændringer i forhold til
hidtil gældende praksis i forbindelse med aflæggelse af folkeskolens
afgangsprøve. For så vidt angår kristendomskundskab og historie, er der
imidlertid
med forslaget lagt op til muligheder for fravalg af prøveaflæggelse eller
valg
af anden prøveform i overensstemmelse med de frie skolers værdigrundlag.
Det er fortsat sådan, at en fri skole – herunder også en
efterskole – skal give undervisningspligtige elever en undervisning, der
står
mål med, hvad der almindeligvis kræves af folkeskolen. Uanset om en fri skole
vælger at tilbyde folkeskolens prøver eller ej, er det således fortsat
skolens
ansvar at sikre, at den råder over de fornødne lærerkræfter til at sikre
undervisningens kvalitet.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2006 fra
Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, jf. L 185 - bilag
9.
Svar:
Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark giver
udtryk for, at lovforslaget vil afskrive de frie grundskoler frihed til selv
at
tilrettelægge undervisningen, at forslaget om et særligt tilsyn (§ 1, nr. 5)
vil ensrette skolernes undervisning, hvis ikke det tager udgangspunkt i den
enkelte skoles tilrettelæggelse af undervisningen, samt at forslaget om
obligatorisk optagelsesprøve på de gymnasiale uddannelser for ansøgere, der
ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, vil begrænse Steinerskolernes
hidtidige mulighed for at indgå lokale aftaler mellem rektorer og skoler.
Henvendelsen giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke ved skolernes ret til at give en
undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning, og tilrettelægge
undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Det ændrer heller
ikke ved en skoles frihed til at vælge prøverne fra.
Med forslaget om et særskilt tilsyn med skoler, der giver
undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens
afgangsprøver,
gives der mulighed for, at ministeriet kan få et indblik i kvaliteten af
disse
skolers undervisning. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget,
at tilsynsindsatsen vil omfatte blandt andet undersøgelser af, om skolens
elever aflægger prøve på en anden skole som privatist, elevernes
uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, tilsynserklæringerne fra
skolernes forældrevalgte eksterne tilsynsførende samt af de delmål, slutmål
og
undervisningsplaner, som skolerne er forpligtede til at udarbejde. Målet er
samlet set at opnå et indblik i skolens undervisning.
Giver det særskilte tilsyn anledning til bekymring om kvaliteten
af en skoles undervisning, vil ministeriet reagere ved at undersøge
kvaliteten
af skolens undervisning nærmere. I et sådant forløb vil ministeriet
naturligvis
tage udgangspunkt i den måde, som skolen har valgt at tilrettelægge
undervisningen
på, når det undersøges, om skolen giver en undervisning, der står mål med,
hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Med lovforslaget ændres reglerne om optagelsesprøver til de
gymnasiale uddannelser. Med hensyn til de treårige gymnasiale uddannelser
skal
en ansøger, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver,
aflægge
optagelsesprøve på den ansøgte institution. Tilsvarende gælder for ansøgere
til
den toårige hf-uddannelse, som ikke har aflagt de foreskrevne 10.
klasseprøver
eller afgangsprøver eller ikke dem alle. Det ændrede gymnasiale
optagelseskrav
vil gælde såvel elever fra frie skoler, som ikke afholder folkeskolens
afgangsprøver, som alle andre ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens
obligatoriske afgangsprøver.
Spørgsmål 6:
Hvordan vil ministeren løse det problem, at de frie skoler vil
have vanskeligt ved at begynde på eksaminer på det efter lovforslaget
fastsatte
tidspunkt, og hvordan skal skolen forklare de elever, der er tilmeldt under
dagældende forudsætninger, at forudsætningerne nu er ændret?
Svar:
Den obligatoriske
prøvedeltagelse, der med L 185 foreslås indført for elever på frie
grundskoler,
der tilbyder folkeskolens afgangsprøve, svarer til den prøvedeltagelse, der
med
vedtagelsen af L 101 gælder for elever i folkeskolen. Det er således et
fælles
vilkår for eleverne i folkeskoler og frie skoler, at reglerne om
prøveaflæggelse ændres med virkning fra den 1. august 2006. For så vidt angår
skolernes parathed til at tilbyde prøveaflæggelse på de nye vilkår henvises
til, at det til stadighed har været et krav til de frie skoler, at deres
undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
At
rækken af prøvefag udvides skulle således ikke udgøre en større udfordring
for
den enkelte frie skole i forhold til den enkelte folkeskole.
Spørgsmål 7:
Mener ministeren, det er rimeligt over for de svageste elever,
at de kan vælge at tage den fulde pakke fag eller ingen fag, og mener
ministeren, det er en hjælp for svage elever, at de kommer ud af skolen uden
eksaminer overhovedet?
Svar:
De regler, der foreslås
fastsat med L 185, indebærer ikke et valg for den enkelte elev mellem
prøveaflæggelse
i alle prøvefag eller ingen prøveaflæggelse overhovedet. Elever på en skole,
der tilbyder folkeskolens afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle
prøver, medmindre eleven fritages fra prøveaflæggelse efter de regler, der
fastsættes af undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i
folkeskoleloven, jf. lov 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om
folkeskolen.
Reglerne vil indebære, at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem
prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller
utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for
at aflægge afgangsprøver. Fritagelsen kan omfatte en eller flere eller alle
afgangsprøver. Skolens leder træffer beslutningen sammen med eleven på
baggrund
af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med elevens forældre.
Det er i øvrigt min
opfattelse, at elever med vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge
prøver, eventuelt på særlige vilkår, jf. de derom gældende regler, således at
også de får det bedst mulige grundlag for deres videre uddannelse.
Spørgsmål 8:
Er det virkelig hensigten med lovforslaget, at eleverne enten
skal tage hele pakken eller vælge hele pakken fra?
Svar:
Nej, elever på en skole,
der tilbyder folkeskolens afgangsprøver, skal i udgangspunktet aflægge alle
prøver efter reglerne herom. Fritagelse fra prøveaflæggelse sker efter de
regler, der fastsættes herom, jf. mit svar på spørgsmål 7.
Spørgsmål 9:
Når det fremgår af lovforslaget, at de skoler, der vælger ikke
at afholde prøver, skal have et særskilt tilsyn, betyder det så, at der skal
komme endnu en person og undersøge skolen specielt vedrørende dette emne,
eller
kan tilsynene forenkles, så det tilsyn, der vurderer delmål og slutmål, er
tilstrækkeligt?
Svar:
Med forslaget om et særskilt tilsyn med skoler, der giver
undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens
afgangsprøver,
gives der mulighed for, at ministeriet kan få et indblik i kvaliteten af
disse
skolers undervisning. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget,
at tilsynsindsatsen vil omfatte blandt andet undersøgelser af, om skolens
elever aflægger prøve på en anden skole som privatist, elevernes
uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, tilsynserklæringerne fra
skolernes forældrevalgte eksterne tilsynsførende samt af de delmål, slutmål
og
undervisningsplaner, som skolerne er forpligtede til at udarbejde. Målet er
samlet set at opnå et indblik i skolens undervisning.
Det er således ikke hensigten,
at tilsynet som hovedregel indebærer tilsynsbesøg på den enkelte skole.
Giver det særskilte tilsyn imidlertid anledning til bekymring om
kvaliteten af en skoles undervisning, vil ministeriet reagere ved at
undersøge
kvaliteten af skolens undervisning nærmere.
Tilsynsbesøg på den enkelte skole vil kunne blive aktuelle i denne
sammenhæng.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 185 – bilag 10.
Svar:
Jeg er opmærksom på, at
nogle af de elever, der opfylder deres undervisningspligt i ungdomsskolens
heltidsundervisning, på forskellig vis kan have vanskeligt ved at aflægge
hele
folkeskolens afgangsprøve. Det er dog min opfattelse, at også elever med
vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge folkeskolens afgangsprøve.
Derfor indebærer de
regler, der foreslås fastsat med L 185, at elever på en skole, der tilbyder
folkeskolens
afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle prøver.
I folkeskoleloven er der
mulighed for fritagelse fra prøveaflæggelse efter de regler, der fastsættes
af
undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i folkeskoleloven, jf. lov
313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen. Reglerne vil
indebære,
at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund
af
betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke
skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge afgangsprøver.
Fritagelsen
kan omfatte en eller flere eller alle afgangsprøver.
Ud over folkeskolelovens
fritagelsesregler foreslås det med L 185, at undervisningsministeren
bemyndiges
til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens
heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.
Dette er begrundet i, at
enkelte elever i ungdomsskolens heltidsundervisning på grund af omfattende
personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende
undervisning i meget lange perioder og kun har modtaget eller deltaget i
ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det trods
omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt
at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.
Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i
ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager
har vanskeligt ved at aflægge hele
folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.
Spørgsmål 11:
Hvor mange elever i heltidsundervisningen på en ungdomsskole
aflægger folkeskolens afgangsprøver, og hvor mange fortsætter på en
ungdomsuddannelse?
Svar:
Ungdomsskolens heltidsundervisning havde i skoleåret 2004-2005
2139 elever. Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, i hvilket
omfang eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøver. US-centret
(Ungdomsskolernes Udviklingscenter) skønner, at en typisk
heltidsundervisningselev
i dag aflægger prøve i ca. 3 fag. US-centret understreger, at der er tale om
et
skøn.
Ministeriet har ikke et sikkert kendskab til antallet af elever,
der fortsætter i ungdomsuddannelserne fra ungdomsskolens heltidsundervisning.
Den statistik, der er til rådighed om skoleformen som helhed
vedrørende overgang til ungdomsuddannelser, giver ikke et entydigt billede.
Det
kan dog udledes, at langt størstedelen fortsætter i 10. klasse. Et meget
lille
antal overgår til gymnasiale uddannelser, og et lidt større antal overgår til
erhvervsfaglige
uddannelser.
Spørgsmål 12:
Hvilke regler gælder for optagelse på ungdomsuddannelsen af
elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøver via heltidsundervisning på
en
ungdomsskole, og er der f.eks. mulighed for at blive visiteret til
ungdomsuddannelse
via pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)?
Svar:
Alle elever, der søger om optagelse på en ungdomsuddannelse,
skal opfylde de kriterier, der gælder for den pågældende uddannelse. Dette
gælder, uanset hvor eleven har afsluttet sit grundskoleforløb og dermed også
for elever i ungdomsskolens heltidsundervisning.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er i særlig grad opmærksom
på rådgivning og vejledning til unge, der har modtaget specialpædagogisk
bistand i grundskolen, eller som på anden måde har særligt behov for støtte i
forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne, sådan som for eksempel
eleverne i ungdomsskolens heltidsundervisning kan have det.
Spørgsmål 13:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at elever i
heltidsundervisningen på ungdomsskoler har mulighed for at aflægge nogle af
folkeskolens afgangsprøver, men ikke nødvendigvis alle afgangsprøver?
Svar:
Som det fremgår af mit
svar på spørgsmål 10, er der nogle af de elever, der opfylder deres
undervisningspligt
i ungdomsskolens heltidsundervisning, som på forskellig vis kan have
vanskeligt
ved at aflægge hele folkeskolens afgangsprøve. Det er dog min opfattelse, at
også
elever med vanskeligheder i videst muligt omfang skal aflægge folkeskolens
afgangsprøve.
Derfor indebærer de
regler, der foreslås fastsat med L 185, at elever på en skole, der tilbyder
folkeskolens
afgangsprøver, er forpligtet til at aflægge alle prøver.
I folkeskoleloven er der
mulighed for fritagelse fra prøveaflæggelse efter de regler, der fastsættes
af
undervisningsministeren i medfør af § 14, stk. 4, i folkeskoleloven, jf. lov
313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen. Reglerne vil
indebære,
at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund
af
betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke
skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge afgangsprøver.
Fritagelsen
kan omfatte en eller flere eller alle afgangsprøver.
Ud over folkeskolelovens
fritagelsesregler foreslås det med L 185, at undervisningsministeren
bemyndiges
til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens
heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.
Dette er begrundet i, at
enkelte elever i ungdomsskolens heltidsundervisning på grund af omfattende
personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende
undervisning i meget lange perioder og kun har modtaget eller deltaget i
ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det trods
omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt
at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.
Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i
ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager
har vanskeligt ved at aflægge hele
folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2006 fra
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 185 – bilag 14.
Svar:
Ud over de fritagelsesregler, der gælder i folkeskoleloven, f
oreslås det med L 185, at undervisningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse elever i ungdomsskolens
heltidsundervisning kan fritages for deltagelse i afgangsprøver.
Denne fritagelsesadgang
er foreslået forbeholdt
elever i ungdomsskolens heltidsundervisning, som
på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har
modtaget alderssvarende undervisning i meget lange perioder og kun har
modtaget
eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at
det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har
været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende
niveau.
Der er dermed med lovforslaget taget hensyn til, at de elever i
ungdomsskolens heltidsundervisning, der af de nævnte årsager
har vanskeligt ved at aflægge hele
folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for hel eller delvis prøvefritagelse.
De nærmere regler for prøvefritagelse af elever i ungdomsskolens
heltidsundervisning er endnu ikke fastsat. Det er forudsat, at fritagelse
tager
udgangspunkt i den enkelte elevs forhold, og det er dermed ikke hensigten, at
fritagelse vil kunne ske for grupper af elever, medmindre hver enkelt elev i
gruppen opfylder betingelserne for fritagelse for prøven. Det er endvidere
forudsat, at prøvefritagelsen sker på baggrund af en pædagogisk psykologisk
vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Prøvefritagelse
forudsættes at kunne vedrøre én eller flere prøver eller alle prøver,
afhængig
af den enkelte elevs forhold. Hvis en elev fritages for at aflægge prøve,
skal
der samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen
vil
kunne evalueres på anden vis.
Det fremgår af reglerne om ungdomsskolens heltidsundervisning,
at den skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin,
fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v., men i de fag, hvor der er prøver,
skal
undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved
prøverne kan opfyldes.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 185 Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes afgørelse, der bl.a. pålagde sagsøger S/I (Skole), at tilbagebetale 27. mio. kr. af tidligere modtaget statstilskud, skal tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig Domsdatabasen · 28. august 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af internationale skoler og krav til antal elever på klassetrin m.v.) Retsinformation · 12. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.) Retsinformation · 8. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter) Retsinformation · 16. april 2003