Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
14. april 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven
(Lempelse af betingelserne for omdannelse af virksomheder
med flere ejere samt indførelse af krav om fuldt vederlag i aktier
eller anparter m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Andersen, John Peter, advokat, Aalborg,
Aros Advokater,
BDO Skat,
De danske Landboforeninger,
Ernst & Young,
Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Koed, Erik Krab, registreret revisor, Viuf,
Moore Stephens Skat,
Mortensen & Beierholm,
Revisionsfirmaet Mougaard,
Serup, Michael, advokat, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,
Skatteinform og
Taarnhøj, Steve, Nørre Alslev.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet
Læs alt
ændringsforslag, hvorom der henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Fremskridtspartiets og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren og det af et mindretal stillede
ændringsforslag. Hvis det af mindretallet stillede
ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren og det
af et mindretal stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
skatteministeren og det af et mindretal stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
Til titlen
1) I titlen indsættes efter »virksomhedsskatteloven«:
», personskatteloven«.
Til § 1
2) Den under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr.
2, affattes således:
»
2) Alle aktiver og passiver i virksomheden
overdrages til selskabet. Ejeren kan bestemme, om en ejendom, der helt eller
delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet, eller om
ejendommen skal holdes uden for omdannelsen. Tilsvarende kan ejeren af en
virksomhed, omfattet af virksomhedsordningen, bestemme, om beløb
hensat til senere faktisk hævning og beløb på
mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå i
selskabets egenkapital. Beløb som nævnt i 3. pkt., der holdes
uden for omdannelsen, kan medtages som et passiv i den åbningsbalance,
som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, men skal være udlignet
ved udbetaling til ejeren, inden omdannelsen finder sted.«
3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af §
2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»
4) Pålydendet af de aktier eller
anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede
aktie- eller anpartskapital, jf. dog § 1, stk. 2.
5) Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter § 4, stk.
2-4, er ikke negativ, jf. dog 2. pkt., og en eventuel negativ indskudskonto
er udlignet inden omdannelsen, jf. virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og §
16 a, stk. 4. Har ejeren anvendt virksomhedsordningen i året forud for
omdannelsen, kan lovens regler anvendes på trods af en negativ
anskaffelsessum. Driver ejeren flere virksomheder i virksomhedsordningen, er
det dog en betingelse for at kunne anvende lovens regler på trods af en
negativ anskaffelsessum, at ejeren samlet omdanner de af denne drevne
virksomheder.«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 6 og 7.
4) Den under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr.
5, der bliver nr. 7, affattes således:
»
7) I den åbningsbalance, som
udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset
bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet
ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi
og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske
regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse
heraf.«
5) I det under nr. 4 foreslåede § 4, stk. 2, 2.
pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.
6) Nr. 6 affattes således:
»
6. § 4, stk. 5, der bliver stk.
4, affattes således:
»
Stk. 4. Udgør den
skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort
efter stk. 2 og 3, et negativt beløb, medregnes det negative
beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller
tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til
det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder
aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab
ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den
afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det
negative beløb i ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes
aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder
aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab
ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til
nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det
negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige
indkomst.««
7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 4, stk. 6, 2. pkt., der
bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»
Den skatteansættende
myndighed påser, at betingelserne for at anvende lovens regler er
opfyldt, og foretager ansættelse af anskaffelsessummen for aktierne
eller anparterne opgjort efter stk. 2-4. Indebærer denne
ansættelse eller skatteansættelsen af ejeren i øvrigt
sådanne ændringer, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 5, ikke er
opfyldt, kan lovens regler uanset dette anvendes, såfremt ejeren
udligner den negative anskaffelsessum eller et negativt indestående
på indskudskontoen ved indbetaling til selskabet senest 1 måned
efter den skatteansættende myndigheds meddelelse om, at § 2, stk. 1,
nr. 5, ikke er opfyldt.««
Til § 2
8) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»
01. I § 16 indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2. Er indeståendet på
indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne
omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen
overfører et beløb til virksomheden, der gør, at
indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt.
Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af
indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder
sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning
fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret.«
02.
I § 16 a, stk. 2, ændres »litra b« til: »nr. 3«.«
9) Nr. 1 affattes således:
»
1. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »det efter stk. 2 overførte
beløb og« til: »den del af kapitalaf-kastgrundlaget ved udløbet
af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan
henføres til den afståede virksomhed, og hele«.«
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 16 a, indsættes
som stk. 4:
»
Stk. 4. Er indeståendet på
indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne
omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen
overfører et beløb til virksomheden, der gør, at
indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt.
Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af
indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder
sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning
fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret.««
Til § 3
11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 14 h, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«. «
Ny paragraf
12) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998,
som ændret ved § 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.
1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 5, indsættes efter
»ligningslovens § 16 A«: »samt beløb
omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt.«.
2.
I § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 6, indsættes efter
»ligningslovens § 16 B«: »samt beløb
omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.«.«
Til § 4
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal
(DF, CD, FP og KRF):
13) To steder ændres »1.
januar 1999« til: »1.
juli 1999«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
14) Efter »hvor omdannelsesdatoen er
den 1. januar 1999 eller senere« indsættes:
», jf. dog stk. 2 og 3«.
15) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»
Stk. 2. Den i § 1, nr. 3,
foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse og § 2, nr. 01 og 03, har virkning for omdannelser, der
finder sted den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 6, og § 01 har virkning for
afståelser og kapitalnedsættelser, der finder sted den 1. juli
1999 eller senere.«
Bemærkninger
Til nr. 1-12, 14 og 15
Provenubemærkninger
Ændringsforslagene vil være en lempelse i
situationer med stor egenkapitalfinansiering, hvor der med
ændringsforslagene accepteres fremmedfinansiering af aktivernes
skattemæssige anskaffel- sessum. Ligeledes er forslaget om, at
beløb på mellemregningskontoen og beløb hensat til senere
faktisk hævning i virksomhedsordningen kan holdes udenfor omdannelsen,
en lempelse.
Omvendt vil ændringsforslagene kunne være
skærpende i situationer, hvor der er sket belåning af
værdistigninger, uden at låneprovenuet indgår i
omdannelsen. Endvidere er forslagene skærpende i
omdannelsessituationer, hvor indskudskontoen er negativ.
Der er ikke holdepunkter for en egentlig kvantificering af
provenuvirkningen, men den skønnes at være begrænset.
Ad nr. 1
Under ændringsforslag nr. 12 foreslås der
ændringer i personskatteloven. Af ordensmæssige grunde
foreslås det derfor, at »personskatteloven«
indføjes i lovforslagets titel, som nævner de love, der
berøres af forslaget.
Ad nr. 2
Efter lovforslaget skal alle aktiver og passiver i
virksomheden ifølge den foreslåede affattelse af
virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, overdrages til selskabet ved
omdannelsen. Ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og
passiver der vedrører virksomheden, må der tages udgangspunkt i
de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er
udarbejdet for virksomheden. Har virksomheden inden omdannelsen været
omfattet af virksomhedsordningen er det de aktiver og passiver, der har
været inddraget under denne ordning, som nu skal overdrages til
selskabet. Er der privat gæld i virksomhedsordningen, udtrykt ved en
negativ indskudskonto, skal denne udlignes inden omdannelsen, jf.
ændringsforslag nr. 8.
Det blev i lovforslaget i forlængelse af
bestemmelsen om, at alle aktiver og passiver i virksomhe- den skulle
overdrages til virksomheden, foreslået, at midler fra lån optaget
i virksomheden skulle overdrages til selskabet ved omdannelsen eller omvendt
holdes uden for omdannelsen sammen med lånet, hvis midlerne er forbrugt
af ejeren til private formål. Den foreslåede bestemmelse har
imidlertid givet anledning til en del kritik, bl.a. ud fra den betragtning,
at ejere behandles forskelligt alt efter, hvordan de har valgt at finansiere
deres virksomhed. Ved at forhindre ejeren i at optage lån i
virksomheden lige inden omdannelsen og samtidig holde midlerne uden for
omdannelsen, stiller man ejere, som inden omdannelsen helt eller delvis har
drevet virksomheden ved hjælp af selvfinansiering, dårligere end
ejere, der helt eller delvis har benyttet sig af lånefinansiering.
For at imødekomme denne kritik foreslås det,
at den i lovforslaget under nr. 3 foreslåede formulering af § 2, stk.
1, nr. 2, 2. og 3. pkt., erstattes med dels en betingelse om, at aktiernes
eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter § 4, stk. 2-4, ved
omdannelse af virksomheder uden for virksomhedsordningen - samt ved delvis
omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen - ikke må være
negativ, jf. nærmere under bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 3, dels en bestemmelse om, at en eventuel negativ
indskudskonto for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal udlignes
inden omdannelsen, jf. nærmere under bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 8.
Optager en virksomhedsejer omfattet af
virksomhedsordningen lån for at nedbringe egenkapita-len inden
omdannelsen, som der bliver mulighed for i medfør af
ændringsforslaget, skal det præciseres, at en overførsel
af låneprovenuet til ejeren behandles efter reglen i
virksomhedsskattelovens § 5, d.v.s. at beløbet anses for hævet i
overensstemmelse med hæverækkefølgen.
I flere af de henvendelser, som er fremkommet under
udvalgsbehandlingen, spørges der om, hvorledes der skal forholdes med
ejendomme, der både benyttes i virksomheden og privat, når der nu
foreslås indsat en bestemmelse om, at alle aktiver og passiver i
virksomheden skal overdrages til selskabet.
Behovet for en afklaring heraf foreslås
imødekommet ved i overensstemmelse med gældende praksis at
fastslå, at en blandet benyttet ejendom kan indgå i omdannelsen,
uanset en del af ejendommen ikke har været anvendt
erhvervsmæssigt. Det vil sige, at det er op til ejeren at bestemme, om
en ejendom, der delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til
selskabet, eller om ejendommen skal holdes uden for omdannelsen.
Eventuelle andre aktiver med blandet benyttelse må
anses for at skulle overdrages til selskabet i medfør af bestemmelsen
om, at alle erhvervsmæssige aktiver og passiver i virksomheden skal
overdrages til selskabet.
Det følger af virksomhedsomdannelseslovens § 1, at
det, der kan indskydes i et selskab efter lovens regler, er en personligt
ejet virksomhed. Gældende praksis for, hvornår der foreligger en
virksomhed, videreføres uændret. For at undgå uklarhed i
relation til lovbestemmelsen om blandet benyttede bygninger præciseres
det i forlængelse af denne i overensstemmelse med gældende
praksis, at en ejendom, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan
udgøre en selvstændig virksomhed. Dette medfører, at en
sådan ejendom dels kan overdrages til et selskab efter
virksomhedsomdannelsesloven, selv om ejendommen bliver selskabets eneste
aktiv, dels kan holdes uden for en eventuel omdannelse.
Som noget nyt foreslås det, at ejeren af en
virksomhed omfattet af virksomhedsordningen kan bestemme, om beløb
hensat til senere faktisk hævning og indeståendet på
mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen.
I virksomhedsordningen er beløb hensat til senere
faktisk hævning og indeståender på mellemreg-ningskontoen
kendetegnet ved, at beløbene ikke betragtes som en del af
virksomhedsøkonomien, men som en del af ejerens privatøkonomi.
Beløb hensat til senere faktisk hævning beskattes i det
år, hvor beløbet overføres til en hævekonto (konto
for overførsel), og kan herefter udtages skattefrit af ejeren.
Tilsvarende kan indeståender på mellemregningskontoen udtages
skattefrit, idet sådanne beløb ikke anses for indskudt på
indskudskontoen. Det medfører, at beløbet kan hæves uden
om hæverækkefølgen.
Som en konsekvens heraf foreslås det som
nævnt, at beløb hensat til senere faktisk hævning og
indestående på mellemregningskontoen kan holdes uden for
omdannelsen. Hæver ejeren mere end indeståendet på de
pågældende konti, anses de overskydende hævninger for
foretaget i selskabet.
Holdes beløb hensat til senere faktisk
hævning og indestående på mellemregningskontoen uden for
omdannelsen, kan disse medtages som et passiv i den åbningsbalance, som
udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Denne regel er begrundet i
bogføringstekniske forhold. Et beløb svarende til passivposten
skal imidlertid udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted,
således at ejeren efter dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende i
selskabet.
Vælger ejeren ikke at holde beløbene uden for
omdannelsen, indgår de i selskabets egenkapital. De aktier eller
anparter, som ejeren modtager som vederlag, får dermed en større
værdi.
Hæver ejeren af en virksomhed, der ikke er omfattet
af virksomhedsordningen, midler i virksom- heden i perioden fra
udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, til
omdannelsen finder sted, anses sådanne beløb for hævet i
selskabet.
Ad nr. 3
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
virksomhedsomdannelsesloven som § 2, stk. 1, nr. 4, om, at pålydendet
af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal
svare til den samlede aktie- eller anpartskapital, idet der dog skal tages
højde for, at der kan anvendes et skuffeselskab ved omdannelsen, jf.
lovens § 1, stk. 2. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen i
virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, litra c, som ved en redaktionel
fejl ikke er kommet med ved nyaffattelsen af § 2 i lovforslaget.
Endvidere foreslås det at indsætte en
bestemmelse i virksomhedsomdannelsesloven som § 2, stk. 1, nr. 5, om, at
aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ.
Der foreslås endvidere indsat en henvisning til den foreslåede
betingelse i virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og § 16 a, stk. 4, om
udligning af en eventuel negativ indskudskonto, jf. nærmere
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8 og 10.
Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgøres
til det kontante beløb, som ville være opnået ved
sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af
skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et
sådant salg. Opgørelsesmetoden medfører, at der kan
opstå negative anskaffelsessummer ved omdannelsen, f.eks. hvis der er
sket belåning af skattepligtige værdistigninger.
En negativ anskaffelsessum er udtryk for, at virksomhedens
skattemæssige passiver og latente skattepligtige fortjenester er
større end handelsværdien af virksomhedens skattemæssige
aktiver. Ved at kræve, at anskaffelsessummen ikke må være
negativ, begrænses størrelsen af den gæld, som kan
inddrages under omdannelsen, efter en objektiv regel.
En ejer kan herefter alene belåne den nedskrevne
værdi/anskaffelsessummen af de aktiver, der indskydes i virksomheden.
Det er imidlertid ikke muligt at belåne værdistigningerne
på aktiverne og samtidig indskyde lånet i selskabet.
Har ejeren anvendt virksomhedsordningen i året forud
for omdannelsen, foreslås det, at lovens regler kan anvendes på
trods af en negativ anskaffelsessum. Baggrunden herfor er, at eventuel privat
gæld er udlignet inden omdannelsen som følge af den
foreslåede bestemmelse om udligning af en eventuel negativ
indskudskonto, jf. nærmere bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 8 og 10.
Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles
samtlige virksomheder ifølge virksom- hedsskattelovens § 2, stk. 3,
som en virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen. Det er en
betingelse, at ejeren samlet omdanner disse virksomheder til et selskab, hvis
omdannelsen skal kunne anerkendes på trods af en negativ
anskaffelsessum.
De i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4 og
5, bliver herefter § 2, stk. 1, nr. 6 og 7.
Ad nr. 4
Det foreslås at ændre formuleringen af den i
lovforslaget under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr. 5, der efter
ændringsforslag nr. 3, bliver § 2, stk. 1, nr. 7. Det foreslås
fastsat, at enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af
forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige
værdi, skal hensættes i den åbningsbalance, som udarbejdes
i forbindelse med omdannelsen uanset bestemmelserne i
årsregnskabsloven, der tillader, at beløbet oplyses i en note.
Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved
indregning og opgørelse af skatten. Sigtet med bestemmelsen
opretholdes, men der opnås en bedre overensstemmelse med de nye
begreber og retningslinier, der er ved at blive fastlagt i
regnskabsmæssigt regi. Forslaget er foranlediget af en henvendelse fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. bilag 10 og 43, der forventer,
at en ny regnskabsvejledning kan træde i kraft pr. 1. januar 2000.
Ad nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
den under ændringsforslag nr. 3 foreslåede ændring.
Ad nr. 6
I lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået en ny
affattelse af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, der efter
lovforslaget bliver § 4, stk. 4. Den foreslåede formulering af
bestemmelsen byggede på den forudsætning, at reglerne i
ligningslovens §§ 16 A og 16 B blev objektiveret som foreslået i
lovforslag nr. L 87 (Forslag til lov om ændring af forskellige skatte-
og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.). Som følge af
ændringsforslag stillet den 3. marts 1999 (ændringsforslag nr.
37-43) udgik forslagene om at objektivere ligningslovens §§ 16 A og 16 B
imidlertid af L 87 inden vedtagelsen. På baggrund heraf foreslås
en mindre og rent teknisk omformulering af den foreslåede § 4, stk.
4.
Ad nr. 7
Den skatteansættende myndighed påser i
følge den gældende regel i § 4, stk. 6, at betingelserne for at
anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af
anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2-4.
Indebærer denne ansættelse eller skatteansættelsen af
ejeren i øvrigt sådanne ændringer, at betingelserne i § 2,
stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, foreslås det, at lovens regler uanset
dette kan anvendes, såfremt ejeren udligner den negative
anskaffelsessum eller et negativt indestående på indskudskontoen
ved indbetaling til selskabet senest 1 måned efter den
skatteansættende myndigheds meddelelse om, at § 2, stk. 1, nr. 5, ikke
er opfyldt.
Ad nr. 8 og 10
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
virksomhedsskatteloven som § 16, stk. 2, om, at det er en betingelse for at
kunne omdanne virksomheden til et selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, at en eventuel negativ indskudskonto opgjort efter
lovens § 3 udlignes inden omdannelsen ved, at ejeren overfører et
beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på
indskudskontoen bliver nul eller positivt. En enslydende bestemmelse
foreslås indsat som § 16 a, stk. 4, da det også i de
tilfælde, hvor én af flere virksomheder i virksomhedsordningen
omdannes, bør være en betingelse, at en eventuel negativ
indskudskonto fuldt ud udlignes.
Indtræder en person i virksomhedsordningen, skal
virksomheden opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen opgøres
som værdien af virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens
gæld, indskud på særlig konto i pengeinstitut
vedrørende investeringsfond og overførte beløb fra
konjunkturudligningskontoen. Kontoen reguleres alene efterfølgende ved
yderligere indskud og hævninger, som overstiger overskud.
Indskudskontoen er udtryk for, hvor stort et beløb
der er indskudt i virksomheden af i forvejen beskattede midler, og dermed
tillige et udtryk for, hvor stort et beløb ejeren kan hæve
skattefrit i virksomheden, efter at overskud er hævet.
Er kontoen positiv, sondres der normalt ikke mellem
erhvervsmæssig og privat gæld. Er kontoen derimod negativ, er
dette som udgangspunkt udtryk for, at der er medtaget privat gæld under
ordningen. Kan ejeren imidlertid dokumentere, at der er tale om
erhvervsmæssig gæld, kan kontoen nulstilles. En negativ
indskudskonto, som ikke kan nulstilles, medfører, at der skal beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektion skal modvirke de fordele, der er ved at
medtage privat gæld under virksomhedsordningen.
Reglerne om rentekorrektion finder imidlertid ikke
anvendelse, når den private gæld er overdra- get til et selskab
ved en omdannelse. Som en følge heraf foreslås det, at ejeren
inden omdannelsen skal udligne en sådan negativ indskudskonto.
Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra
indkomstårets udløb, til omdannelsen af virksomheden finder
sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning
fra udløbet af året før omdannelsesåret.
Ændringsforslag nr. 8 om indsættelse af nr. 02
er en konsekvensrettelse af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 2.
Bestemmelsen henviser til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, litra b,
der ifølge lovforslaget foreslås ændret til § 2, stk. 1,
nr. 3.
Ad nr. 9
I lovforslaget foreslås det at ændre
beregningsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, for fordeling af
opsparet overskud i relation til nedsættelse af aktiernes eller
anparternes anskaf-felsessum, når en af flere virksomheder omdannes
efter reglerne om skattefri omdannelse, således at det i stedet for det
regnskabsmæssigt opgjorte vederlag er den skattemæssige
værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, der skal
sættes i forhold til kapitalgrundlaget, der ligeledes afspejler de
skattemæssige værdier.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
lovforslaget med henblik på at opnå en endnu større
overensstemmelse mellem værdiansættelsesgrundlaget for tallet i
henholdsvis tælleren og nævneren. Den andel af det opsparede
overskud, som kan nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum,
foreslås beregnet som forholdet mellem den del af
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for omdannelsesåret.
En tilsvarende beregningsregel kendes fra
dødsboskatteloven.
Ad nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse af
fusionsskattelovens § 14 h, stk. 4. Bestemmelsen henvi- ser til
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, der ifølge lovforslaget
foreslås ændret til § 4, stk. 2 og 4.
Ad nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, medregnes en eventuel negativ
anskaffelsessum for aktierne eller anparterne ved opgørelsen af den
skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af de
pågældende aktier eller anparter. I de tilfælde, hvor der
sker en afståelse af aktierne eller anparterne til det selskab, der har
udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af aktie- eller
anpartskapitalen, forhøjes henholdsvis afståelsessummen og
udlodningen med et beløb, der svarer til den negative anskaffelsessum.
De pågældende beløb beskattes som aktieindkomst.
Landsskatteretten har i TfS 1997, 761, på grundlag
af den gældende bestemmelses ordlyd samt de i sagen foreliggende
konkrete omstændigheder fastslået, at en negativ anskaffelsessum
ikke skulle gøres til genstand for beskatning i forbindelse med en
kapitalnedsættelse, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, men som
bliver gennemført uden udlodning til aktionæren.
Det er derfor i lovforslaget foreslået at
tydeliggøre bestemmelsen i § 4, stk. 5, der efter lovforslagets nr. 5
bliver stk. 4, således at det klart fremgår, at der skal ske
beskatning af den negative anskaffelsessum, selv om afståelsessummen
efter ligningslovens § 16 B eller det udloddede beløb efter
ligningslovens § 16 A udgør 0 kr.
Der er stillet spørgsmål om, hvorvidt den
foreslåede formulering indebærer, at det negative beløb
ikke længere skal beskattes som aktieindkomst, men som personlig
indkomst. Det har ikke været tanken at foretage en sådan
ændring, hvorfor der i personskattelovens § 4 a, foreslås indsat
en henvisning til virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4. Hermed
fastslås det, at den negative anskaffelsessum beskattes som
aktieindkomst svarende til en eventuel afståelsessum eller udlodning
fra selskabet.
Ad nr. 14
Da de i ændringsforslag nr. 15 foreslåede stk.
2 og 3 afviger fra ikrafttrædelsesreglen i stk. 1, foreslås dette
tilkendegivet i stk. 1 ved at indsætte »jf.
dog stk. 2 og 3 «.
Ad nr. 15
Som nævnt under bemærkningerne til
ændringsforslagene til lovforslagets § 1 foreslås det at erstatte
den i lovforslaget foreslåede bestemmelse om, at midler fra lån
optaget i virksomheden skulle overdrages til selskabet ved omdannelsen eller
omvendt holdes uden for omdannelsen sammen med lånet, hvis midlerne var
forbrugt af ejeren til private formål, med dels en betingelse om, at
aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter lovens § 4, stk.
2-4, ved omdannelse af virksomheder uden for virksomhedsordningen - samt ved
delvis omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen - ikke må
være negativ, dels en bestemmelse om, at en eventuel negativ
indskudskonto for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal udlignes
inden omdannelsen.
Det foreslås ved indsættelsen af stk. 2 i
ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den i ændringsforslag nr. 3
foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse og de i ændringsforslag nr. 8 og 10
foreslåede ændringer af virksomhedsskatteloven først skal
have virkning for omdannelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.
Det betyder, at de bestemmelser, der ifølge ændringsforslaget
skal træde i stedet for bestemmelsen om lån optaget i
virksomheden - og som medfører begrænsninger i adgangen til at
omdanne med en negativ anskaffelsessum eller en negativ indskudskonto -
først skal have virkning for virksomhedsomdannelser, der finder sted
den 1. juli 1999 eller senere. Hermed udgås det, at eventuelle ejere,
der måtte have disponeret i tillid til de gældende regler
sammenholdt med det fremsatte lovforslag, kommer i klemme.
Som nævnt i bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 12 er det i lovforslaget foreslået at
tydeliggøre bestemmelsen i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5,
om beskatning af den negative anskaffelsessum i de situationer, der er
omfattet af ligningslovens § 16 A eller § 16 B. For at sikre, at en negativ
anskaffelsessum, uanset ændringen af § 4, stk. 5, fortsat beskattes som
aktieindkomst i de situationer, hvor der sker en kapitalnedsættelse
eller en afståelse af aktier til det udstedende selskab, er der under
ændringsforslag nr. 12 foreslået indsat en henvisning til
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, i personskattelovens § 4 a.
De nævnte ændringer relaterer sig ikke til
selve omdannelsen af virksomheden som lovforslagets øvrige
bestemmelser, men til gennemførelsen af en kapitalnedsættelse
eller en afståelse af aktier eller anparter til det udstedende selskab.
Det foreslås derfor at indsætte et stykke 3 i
ikrafttrædelsesbestemmelsen, hvori det fastsættes, at
bestemmelserne har virkning for afståelser og
kapitalnedsættelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.
Til nr. 13
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets §
4 skal loven have virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar
1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1. januar 1999 eller
senere. Virkningstidspunktet indebærer, at loven får
tilbagevirkende kraft. Som begrundelse for den tilbagevirkende kraft
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4, at det er fundet
nødvendigt » for at undgå, at der i
perioden indtil vedtagelsen af loven gennemføres et meget stort antal
omdannelser alene med det formål at trække flest mulig midler
skattefrit ud af virksomhederne«.
Der sigtes herved øjensynlig til den gældende
mulighed for, at 25 pct. af vederlaget for virksomheden kan ydes i form af et
stiftertilgodehavende i selskabet. Denne mulighed for vederlæggelse i
form af et stiftertilgodehavende foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3,
ophævet, således at det bliver en betingelse for skattefri
virksomhedsomdannelse, at hele vederlaget for virksomheden ydes i form af
aktier eller anparter. Af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3,
fremgår mere præcist om de skattemæssige konsekvenser af
den gældende mulighed for vederlæggelse i form af et
stiftertilgodehavende, at der ganske vist hverken ved modtagelsen af
stiftertilgodehavendet eller ved selskabets efterfølgende kontante
indfrielse af stiftertilgodehavendet sker beskatning af ejeren, men at
skatten dog udløses, når aktierne eller anparterne
sælges.
Ændringsforslaget har til formål at
ophæve ikrafttrædelsesbestemmelsens tilbagevirkende kraft. Det
sker ved at ændre virkningstidspunktet 1. januar 1999 til den 1. juli
1999.
Det er Venstres og Det Konservative Folkepartis
opfattelse, at lovforslagets tilbagevirkende kraft er uhensigtsmæssig
og retssikkerhedsmæssig betænkelig. Virkningstidspunktet 1.
januar 1999 indebærer, at en række virksomhedsomdannelser og
generationsskifter, der har været planlagt lang tid forud for dette
tidspunkt eventuelt med henblik på omdannelse pr. 1. januar 1999 ikke
kan gennemføres som planlagt, fordi lovforslaget på
væsentlige områder ændrer forudsætningerne for
gennemførelse af skattefri virksomhedsomdannelse. Det betyder
også, at de udgifter, som virksomheden har afholdt til allerede ydet
rådgivning m.v., er spildte, ligesom virksomheden må
påregne yderligere udgifter til ny rådgivning m.v. med henblik
på omdannelse efter de nye regler.
Ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 1999 har
endvidere den uheldige virkning, at virksomhederne nu igennem flere
måneder ikke har kunnet disponere i forhold til virksomhedsomdannelser.
Det regelsæt, der gælder for virksomhedsomdannelser, som
gennemføres i perioden 1. januar 1999 indtil lovforslaget vedtages,
kendes nemlig først med sikkerhed, når lovforslaget er vedtaget.
Først på dette tidspunkt kan virksomhedsejeren således
overskue de skattemæssige konsekvenser af omdannelsen fuldt ud.
Af de anførte grunde sammenholdt med, at de
gældende regler for skattefri virksomhedsomdannelser har eksisteret i
en længere årrække, uden at disse tidligere
øjensynlig har givet anledning til særlige problemer,
foreslås det, at loven får virkning for omdannelser, der finder
sted den 1. juli 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1.
juli 1999 eller senere.
Per Kaalund (S)
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.
Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)
Kim Behnke (FP)
Lignende dokumenter
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 18. juli 2002
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. marts 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 15. juli 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.) Retsinformation · 14. februar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 28. marts 2001