Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven

1998/1 BTL 147Betænkning over lovforslagFolketinget20. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

14. april 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven

(Lempelse af betingelserne for omdannelse af virksomheder

med flere ejere samt indførelse af krav om fuldt vederlag i aktier

eller anparter m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Andersen, John Peter, advokat, Aalborg,

Aros Advokater,

BDO Skat,

De danske Landboforeninger,

Ernst & Young,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Koed, Erik Krab, registreret revisor, Viuf,

Moore Stephens Skat,

Mortensen & Beierholm,

Revisionsfirmaet Mougaard,

Serup, Michael, advokat, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,

Skatteinform og

Taarnhøj, Steve, Nørre Alslev.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet

Læs alt

ændringsforslag, hvorom der henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Fremskridtspartiets og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren og det af et mindretal stillede

ændringsforslag. Hvis det af mindretallet stillede

ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme

imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse

uændret. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren og det

af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

skatteministeren og det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

Til titlen

1) I titlen indsættes efter »virksomhedsskatteloven«:

», personskatteloven«.

Til § 1

2) Den under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr.

2, affattes således:

»

2) Alle aktiver og passiver i virksomheden

overdrages til selskabet. Ejeren kan bestemme, om en ejendom, der helt eller

delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet, eller om

ejendommen skal holdes uden for omdannelsen. Tilsvarende kan ejeren af en

virksomhed, omfattet af virksomhedsordningen, bestemme, om beløb

hensat til senere faktisk hævning og beløb på

mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå i

selskabets egenkapital. Beløb som nævnt i 3. pkt., der holdes

uden for omdannelsen, kan medtages som et passiv i den åbningsbalance,

som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, men skal være udlignet

ved udbetaling til ejeren, inden omdannelsen finder sted.«

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af §

2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:

»

4) Pålydendet af de aktier eller

anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede

aktie- eller anpartskapital, jf. dog § 1, stk. 2.

5) Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter § 4, stk.

2-4, er ikke negativ, jf. dog 2. pkt., og en eventuel negativ indskudskonto

er udlignet inden omdannelsen, jf. virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og §

16 a, stk. 4. Har ejeren anvendt virksomhedsordningen i året forud for

omdannelsen, kan lovens regler anvendes på trods af en negativ

anskaffelsessum. Driver ejeren flere virksomheder i virksomhedsordningen, er

det dog en betingelse for at kunne anvende lovens regler på trods af en

negativ anskaffelsessum, at ejeren samlet omdanner de af denne drevne

virksomheder.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 6 og 7.

4) Den under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr.

5, der bliver nr. 7, affattes således:

»

7) I den åbningsbalance, som

udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset

bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet

ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi

og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske

regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse

heraf.«

5) I det under nr. 4 foreslåede § 4, stk. 2, 2.

pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.

6) Nr. 6 affattes således:

»

6. § 4, stk. 5, der bliver stk.

4, affattes således:

»

Stk. 4. Udgør den

skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort

efter stk. 2 og 3, et negativt beløb, medregnes det negative

beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller

tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til

det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder

aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab

ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den

afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det

negative beløb i ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes

aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder

aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab

ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til

nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det

negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige

indkomst.««

7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»

01. § 4, stk. 6, 2. pkt., der

bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»

Den skatteansættende

myndighed påser, at betingelserne for at anvende lovens regler er

opfyldt, og foretager ansættelse af anskaffelsessummen for aktierne

eller anparterne opgjort efter stk. 2-4. Indebærer denne

ansættelse eller skatteansættelsen af ejeren i øvrigt

sådanne ændringer, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 5, ikke er

opfyldt, kan lovens regler uanset dette anvendes, såfremt ejeren

udligner den negative anskaffelsessum eller et negativt indestående

på indskudskontoen ved indbetaling til selskabet senest 1 måned

efter den skatteansættende myndigheds meddelelse om, at § 2, stk. 1,

nr. 5, ikke er opfyldt.««

Til § 2

8) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»

01. I § 16 indsættes som

stk. 2:

»

Stk. 2. Er indeståendet på

indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne

omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen

overfører et beløb til virksomheden, der gør, at

indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt.

Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af

indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder

sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning

fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret.«

02.

I § 16 a, stk. 2, ændres »litra b« til: »nr. 3«.«

9) Nr. 1 affattes således:

»

1. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »det efter stk. 2 overførte

beløb og« til: »den del af kapitalaf-kastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan

henføres til den afståede virksomhed, og hele«.«

10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 16 a, indsættes

som stk. 4:

»

Stk. 4. Er indeståendet på

indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne

omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen

overfører et beløb til virksomheden, der gør, at

indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt.

Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af

indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder

sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning

fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret.««

Til § 3

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 14 h, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«. «

Ny paragraf

12) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998,

som ændret ved § 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.

1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 5, indsættes efter

»ligningslovens § 16 A«: »samt beløb

omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt.«.

2.

I § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 6, indsættes efter

»ligningslovens § 16 B«: »samt beløb

omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.«.«

Til § 4

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal

(DF, CD, FP og KRF):

13) To steder ændres »1.

januar 1999« til: »1.

juli 1999«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

14) Efter »hvor omdannelsesdatoen er

den 1. januar 1999 eller senere« indsættes:

», jf. dog stk. 2 og 3«.

15) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 2. Den i § 1, nr. 3,

foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse og § 2, nr. 01 og 03, har virkning for omdannelser, der

finder sted den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 6, og § 01 har virkning for

afståelser og kapitalnedsættelser, der finder sted den 1. juli

1999 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1-12, 14 og 15

Provenubemærkninger

Ændringsforslagene vil være en lempelse i

situationer med stor egenkapitalfinansiering, hvor der med

ændringsforslagene accepteres fremmedfinansiering af aktivernes

skattemæssige anskaffel- sessum. Ligeledes er forslaget om, at

beløb på mellemregningskontoen og beløb hensat til senere

faktisk hævning i virksomhedsordningen kan holdes udenfor omdannelsen,

en lempelse.

Omvendt vil ændringsforslagene kunne være

skærpende i situationer, hvor der er sket belåning af

værdistigninger, uden at låneprovenuet indgår i

omdannelsen. Endvidere er forslagene skærpende i

omdannelsessituationer, hvor indskudskontoen er negativ.

Der er ikke holdepunkter for en egentlig kvantificering af

provenuvirkningen, men den skønnes at være begrænset.

Ad nr. 1

Under ændringsforslag nr. 12 foreslås der

ændringer i personskatteloven. Af ordensmæssige grunde

foreslås det derfor, at »personskatteloven«

indføjes i lovforslagets titel, som nævner de love, der

berøres af forslaget.

Ad nr. 2

Efter lovforslaget skal alle aktiver og passiver i

virksomheden ifølge den foreslåede affattelse af

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, overdrages til selskabet ved

omdannelsen. Ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og

passiver der vedrører virksomheden, må der tages udgangspunkt i

de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er

udarbejdet for virksomheden. Har virksomheden inden omdannelsen været

omfattet af virksomhedsordningen er det de aktiver og passiver, der har

været inddraget under denne ordning, som nu skal overdrages til

selskabet. Er der privat gæld i virksomhedsordningen, udtrykt ved en

negativ indskudskonto, skal denne udlignes inden omdannelsen, jf.

ændringsforslag nr. 8.

Det blev i lovforslaget i forlængelse af

bestemmelsen om, at alle aktiver og passiver i virksomhe- den skulle

overdrages til virksomheden, foreslået, at midler fra lån optaget

i virksomheden skulle overdrages til selskabet ved omdannelsen eller omvendt

holdes uden for omdannelsen sammen med lånet, hvis midlerne er forbrugt

af ejeren til private formål. Den foreslåede bestemmelse har

imidlertid givet anledning til en del kritik, bl.a. ud fra den betragtning,

at ejere behandles forskelligt alt efter, hvordan de har valgt at finansiere

deres virksomhed. Ved at forhindre ejeren i at optage lån i

virksomheden lige inden omdannelsen og samtidig holde midlerne uden for

omdannelsen, stiller man ejere, som inden omdannelsen helt eller delvis har

drevet virksomheden ved hjælp af selvfinansiering, dårligere end

ejere, der helt eller delvis har benyttet sig af lånefinansiering.

For at imødekomme denne kritik foreslås det,

at den i lovforslaget under nr. 3 foreslåede formulering af § 2, stk.

1, nr. 2, 2. og 3. pkt., erstattes med dels en betingelse om, at aktiernes

eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter § 4, stk. 2-4, ved

omdannelse af virksomheder uden for virksomhedsordningen - samt ved delvis

omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen - ikke må være

negativ, jf. nærmere under bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 3, dels en bestemmelse om, at en eventuel negativ

indskudskonto for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal udlignes

inden omdannelsen, jf. nærmere under bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 8.

Optager en virksomhedsejer omfattet af

virksomhedsordningen lån for at nedbringe egenkapita-len inden

omdannelsen, som der bliver mulighed for i medfør af

ændringsforslaget, skal det præciseres, at en overførsel

af låneprovenuet til ejeren behandles efter reglen i

virksomhedsskattelovens § 5, d.v.s. at beløbet anses for hævet i

overensstemmelse med hæverækkefølgen.

I flere af de henvendelser, som er fremkommet under

udvalgsbehandlingen, spørges der om, hvorledes der skal forholdes med

ejendomme, der både benyttes i virksomheden og privat, når der nu

foreslås indsat en bestemmelse om, at alle aktiver og passiver i

virksomheden skal overdrages til selskabet.

Behovet for en afklaring heraf foreslås

imødekommet ved i overensstemmelse med gældende praksis at

fastslå, at en blandet benyttet ejendom kan indgå i omdannelsen,

uanset en del af ejendommen ikke har været anvendt

erhvervsmæssigt. Det vil sige, at det er op til ejeren at bestemme, om

en ejendom, der delvis anvendes i virksomheden, skal overdrages til

selskabet, eller om ejendommen skal holdes uden for omdannelsen.

Eventuelle andre aktiver med blandet benyttelse må

anses for at skulle overdrages til selskabet i medfør af bestemmelsen

om, at alle erhvervsmæssige aktiver og passiver i virksomheden skal

overdrages til selskabet.

Det følger af virksomhedsomdannelseslovens § 1, at

det, der kan indskydes i et selskab efter lovens regler, er en personligt

ejet virksomhed. Gældende praksis for, hvornår der foreligger en

virksomhed, videreføres uændret. For at undgå uklarhed i

relation til lovbestemmelsen om blandet benyttede bygninger præciseres

det i forlængelse af denne i overensstemmelse med gældende

praksis, at en ejendom, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan

udgøre en selvstændig virksomhed. Dette medfører, at en

sådan ejendom dels kan overdrages til et selskab efter

virksomhedsomdannelsesloven, selv om ejendommen bliver selskabets eneste

aktiv, dels kan holdes uden for en eventuel omdannelse.

Som noget nyt foreslås det, at ejeren af en

virksomhed omfattet af virksomhedsordningen kan bestemme, om beløb

hensat til senere faktisk hævning og indeståendet på

mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen.

I virksomhedsordningen er beløb hensat til senere

faktisk hævning og indeståender på mellemreg-ningskontoen

kendetegnet ved, at beløbene ikke betragtes som en del af

virksomhedsøkonomien, men som en del af ejerens privatøkonomi.

Beløb hensat til senere faktisk hævning beskattes i det

år, hvor beløbet overføres til en hævekonto (konto

for overførsel), og kan herefter udtages skattefrit af ejeren.

Tilsvarende kan indeståender på mellemregningskontoen udtages

skattefrit, idet sådanne beløb ikke anses for indskudt på

indskudskontoen. Det medfører, at beløbet kan hæves uden

om hæverækkefølgen.

Som en konsekvens heraf foreslås det som

nævnt, at beløb hensat til senere faktisk hævning og

indestående på mellemregningskontoen kan holdes uden for

omdannelsen. Hæver ejeren mere end indeståendet på de

pågældende konti, anses de overskydende hævninger for

foretaget i selskabet.

Holdes beløb hensat til senere faktisk

hævning og indestående på mellemregningskontoen uden for

omdannelsen, kan disse medtages som et passiv i den åbningsbalance, som

udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Denne regel er begrundet i

bogføringstekniske forhold. Et beløb svarende til passivposten

skal imidlertid udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted,

således at ejeren efter dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende i

selskabet.

Vælger ejeren ikke at holde beløbene uden for

omdannelsen, indgår de i selskabets egenkapital. De aktier eller

anparter, som ejeren modtager som vederlag, får dermed en større

værdi.

Hæver ejeren af en virksomhed, der ikke er omfattet

af virksomhedsordningen, midler i virksom- heden i perioden fra

udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, til

omdannelsen finder sted, anses sådanne beløb for hævet i

selskabet.

Ad nr. 3

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i

virksomhedsomdannelsesloven som § 2, stk. 1, nr. 4, om, at pålydendet

af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal

svare til den samlede aktie- eller anpartskapital, idet der dog skal tages

højde for, at der kan anvendes et skuffeselskab ved omdannelsen, jf.

lovens § 1, stk. 2. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen i

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, litra c, som ved en redaktionel

fejl ikke er kommet med ved nyaffattelsen af § 2 i lovforslaget.

Endvidere foreslås det at indsætte en

bestemmelse i virksomhedsomdannelsesloven som § 2, stk. 1, nr. 5, om, at

aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ.

Der foreslås endvidere indsat en henvisning til den foreslåede

betingelse i virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og § 16 a, stk. 4, om

udligning af en eventuel negativ indskudskonto, jf. nærmere

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8 og 10.

Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgøres

til det kontante beløb, som ville være opnået ved

sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af

skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et

sådant salg. Opgørelsesmetoden medfører, at der kan

opstå negative anskaffelsessummer ved omdannelsen, f.eks. hvis der er

sket belåning af skattepligtige værdistigninger.

En negativ anskaffelsessum er udtryk for, at virksomhedens

skattemæssige passiver og latente skattepligtige fortjenester er

større end handelsværdien af virksomhedens skattemæssige

aktiver. Ved at kræve, at anskaffelsessummen ikke må være

negativ, begrænses størrelsen af den gæld, som kan

inddrages under omdannelsen, efter en objektiv regel.

En ejer kan herefter alene belåne den nedskrevne

værdi/anskaffelsessummen af de aktiver, der indskydes i virksomheden.

Det er imidlertid ikke muligt at belåne værdistigningerne

på aktiverne og samtidig indskyde lånet i selskabet.

Har ejeren anvendt virksomhedsordningen i året forud

for omdannelsen, foreslås det, at lovens regler kan anvendes på

trods af en negativ anskaffelsessum. Baggrunden herfor er, at eventuel privat

gæld er udlignet inden omdannelsen som følge af den

foreslåede bestemmelse om udligning af en eventuel negativ

indskudskonto, jf. nærmere bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 8 og 10.

Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles

samtlige virksomheder ifølge virksom- hedsskattelovens § 2, stk. 3,

som en virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen. Det er en

betingelse, at ejeren samlet omdanner disse virksomheder til et selskab, hvis

omdannelsen skal kunne anerkendes på trods af en negativ

anskaffelsessum.

De i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4 og

5, bliver herefter § 2, stk. 1, nr. 6 og 7.

Ad nr. 4

Det foreslås at ændre formuleringen af den i

lovforslaget under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, nr. 5, der efter

ændringsforslag nr. 3, bliver § 2, stk. 1, nr. 7. Det foreslås

fastsat, at enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af

forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige

værdi, skal hensættes i den åbningsbalance, som udarbejdes

i forbindelse med omdannelsen uanset bestemmelserne i

årsregnskabsloven, der tillader, at beløbet oplyses i en note.

Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved

indregning og opgørelse af skatten. Sigtet med bestemmelsen

opretholdes, men der opnås en bedre overensstemmelse med de nye

begreber og retningslinier, der er ved at blive fastlagt i

regnskabsmæssigt regi. Forslaget er foranlediget af en henvendelse fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. bilag 10 og 43, der forventer,

at en ny regnskabsvejledning kan træde i kraft pr. 1. januar 2000.

Ad nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den under ændringsforslag nr. 3 foreslåede ændring.

Ad nr. 6

I lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået en ny

affattelse af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, der efter

lovforslaget bliver § 4, stk. 4. Den foreslåede formulering af

bestemmelsen byggede på den forudsætning, at reglerne i

ligningslovens §§ 16 A og 16 B blev objektiveret som foreslået i

lovforslag nr. L 87 (Forslag til lov om ændring af forskellige skatte-

og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.). Som følge af

ændringsforslag stillet den 3. marts 1999 (ændringsforslag nr.

37-43) udgik forslagene om at objektivere ligningslovens §§ 16 A og 16 B

imidlertid af L 87 inden vedtagelsen. På baggrund heraf foreslås

en mindre og rent teknisk omformulering af den foreslåede § 4, stk.

4.

Ad nr. 7

Den skatteansættende myndighed påser i

følge den gældende regel i § 4, stk. 6, at betingelserne for at

anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af

anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2-4.

Indebærer denne ansættelse eller skatteansættelsen af

ejeren i øvrigt sådanne ændringer, at betingelserne i § 2,

stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, foreslås det, at lovens regler uanset

dette kan anvendes, såfremt ejeren udligner den negative

anskaffelsessum eller et negativt indestående på indskudskontoen

ved indbetaling til selskabet senest 1 måned efter den

skatteansættende myndigheds meddelelse om, at § 2, stk. 1, nr. 5, ikke

er opfyldt.

Ad nr. 8 og 10

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i

virksomhedsskatteloven som § 16, stk. 2, om, at det er en betingelse for at

kunne omdanne virksomheden til et selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, at en eventuel negativ indskudskonto opgjort efter

lovens § 3 udlignes inden omdannelsen ved, at ejeren overfører et

beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på

indskudskontoen bliver nul eller positivt. En enslydende bestemmelse

foreslås indsat som § 16 a, stk. 4, da det også i de

tilfælde, hvor én af flere virksomheder i virksomhedsordningen

omdannes, bør være en betingelse, at en eventuel negativ

indskudskonto fuldt ud udlignes.

Indtræder en person i virksomhedsordningen, skal

virksomheden opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen opgøres

som værdien af virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens

gæld, indskud på særlig konto i pengeinstitut

vedrørende investeringsfond og overførte beløb fra

konjunkturudligningskontoen. Kontoen reguleres alene efterfølgende ved

yderligere indskud og hævninger, som overstiger overskud.

Indskudskontoen er udtryk for, hvor stort et beløb

der er indskudt i virksomheden af i forvejen beskattede midler, og dermed

tillige et udtryk for, hvor stort et beløb ejeren kan hæve

skattefrit i virksomheden, efter at overskud er hævet.

Er kontoen positiv, sondres der normalt ikke mellem

erhvervsmæssig og privat gæld. Er kontoen derimod negativ, er

dette som udgangspunkt udtryk for, at der er medtaget privat gæld under

ordningen. Kan ejeren imidlertid dokumentere, at der er tale om

erhvervsmæssig gæld, kan kontoen nulstilles. En negativ

indskudskonto, som ikke kan nulstilles, medfører, at der skal beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektion skal modvirke de fordele, der er ved at

medtage privat gæld under virksomhedsordningen.

Reglerne om rentekorrektion finder imidlertid ikke

anvendelse, når den private gæld er overdra- get til et selskab

ved en omdannelse. Som en følge heraf foreslås det, at ejeren

inden omdannelsen skal udligne en sådan negativ indskudskonto.

Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra

indkomstårets udløb, til omdannelsen af virksomheden finder

sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning

fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Ændringsforslag nr. 8 om indsættelse af nr. 02

er en konsekvensrettelse af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 2.

Bestemmelsen henviser til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, litra b,

der ifølge lovforslaget foreslås ændret til § 2, stk. 1,

nr. 3.

Ad nr. 9

I lovforslaget foreslås det at ændre

beregningsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, for fordeling af

opsparet overskud i relation til nedsættelse af aktiernes eller

anparternes anskaf-felsessum, når en af flere virksomheder omdannes

efter reglerne om skattefri omdannelse, således at det i stedet for det

regnskabsmæssigt opgjorte vederlag er den skattemæssige

værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, der skal

sættes i forhold til kapitalgrundlaget, der ligeledes afspejler de

skattemæssige værdier.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

lovforslaget med henblik på at opnå en endnu større

overensstemmelse mellem værdiansættelsesgrundlaget for tallet i

henholdsvis tælleren og nævneren. Den andel af det opsparede

overskud, som kan nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum,

foreslås beregnet som forholdet mellem den del af

kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for omdannelsesåret.

En tilsvarende beregningsregel kendes fra

dødsboskatteloven.

Ad nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse af

fusionsskattelovens § 14 h, stk. 4. Bestemmelsen henvi- ser til

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, der ifølge lovforslaget

foreslås ændret til § 4, stk. 2 og 4.

Ad nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, medregnes en eventuel negativ

anskaffelsessum for aktierne eller anparterne ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af de

pågældende aktier eller anparter. I de tilfælde, hvor der

sker en afståelse af aktierne eller anparterne til det selskab, der har

udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen, forhøjes henholdsvis afståelsessummen og

udlodningen med et beløb, der svarer til den negative anskaffelsessum.

De pågældende beløb beskattes som aktieindkomst.

Landsskatteretten har i TfS 1997, 761, på grundlag

af den gældende bestemmelses ordlyd samt de i sagen foreliggende

konkrete omstændigheder fastslået, at en negativ anskaffelsessum

ikke skulle gøres til genstand for beskatning i forbindelse med en

kapitalnedsættelse, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, men som

bliver gennemført uden udlodning til aktionæren.

Det er derfor i lovforslaget foreslået at

tydeliggøre bestemmelsen i § 4, stk. 5, der efter lovforslagets nr. 5

bliver stk. 4, således at det klart fremgår, at der skal ske

beskatning af den negative anskaffelsessum, selv om afståelsessummen

efter ligningslovens § 16 B eller det udloddede beløb efter

ligningslovens § 16 A udgør 0 kr.

Der er stillet spørgsmål om, hvorvidt den

foreslåede formulering indebærer, at det negative beløb

ikke længere skal beskattes som aktieindkomst, men som personlig

indkomst. Det har ikke været tanken at foretage en sådan

ændring, hvorfor der i personskattelovens § 4 a, foreslås indsat

en henvisning til virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4. Hermed

fastslås det, at den negative anskaffelsessum beskattes som

aktieindkomst svarende til en eventuel afståelsessum eller udlodning

fra selskabet.

Ad nr. 14

Da de i ændringsforslag nr. 15 foreslåede stk.

2 og 3 afviger fra ikrafttrædelsesreglen i stk. 1, foreslås dette

tilkendegivet i stk. 1 ved at indsætte »jf.

dog stk. 2 og 3 «.

Ad nr. 15

Som nævnt under bemærkningerne til

ændringsforslagene til lovforslagets § 1 foreslås det at erstatte

den i lovforslaget foreslåede bestemmelse om, at midler fra lån

optaget i virksomheden skulle overdrages til selskabet ved omdannelsen eller

omvendt holdes uden for omdannelsen sammen med lånet, hvis midlerne var

forbrugt af ejeren til private formål, med dels en betingelse om, at

aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter lovens § 4, stk.

2-4, ved omdannelse af virksomheder uden for virksomhedsordningen - samt ved

delvis omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen - ikke må

være negativ, dels en bestemmelse om, at en eventuel negativ

indskudskonto for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal udlignes

inden omdannelsen.

Det foreslås ved indsættelsen af stk. 2 i

ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den i ændringsforslag nr. 3

foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse og de i ændringsforslag nr. 8 og 10

foreslåede ændringer af virksomhedsskatteloven først skal

have virkning for omdannelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.

Det betyder, at de bestemmelser, der ifølge ændringsforslaget

skal træde i stedet for bestemmelsen om lån optaget i

virksomheden - og som medfører begrænsninger i adgangen til at

omdanne med en negativ anskaffelsessum eller en negativ indskudskonto -

først skal have virkning for virksomhedsomdannelser, der finder sted

den 1. juli 1999 eller senere. Hermed udgås det, at eventuelle ejere,

der måtte have disponeret i tillid til de gældende regler

sammenholdt med det fremsatte lovforslag, kommer i klemme.

Som nævnt i bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 12 er det i lovforslaget foreslået at

tydeliggøre bestemmelsen i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5,

om beskatning af den negative anskaffelsessum i de situationer, der er

omfattet af ligningslovens § 16 A eller § 16 B. For at sikre, at en negativ

anskaffelsessum, uanset ændringen af § 4, stk. 5, fortsat beskattes som

aktieindkomst i de situationer, hvor der sker en kapitalnedsættelse

eller en afståelse af aktier til det udstedende selskab, er der under

ændringsforslag nr. 12 foreslået indsat en henvisning til

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, i personskattelovens § 4 a.

De nævnte ændringer relaterer sig ikke til

selve omdannelsen af virksomheden som lovforslagets øvrige

bestemmelser, men til gennemførelsen af en kapitalnedsættelse

eller en afståelse af aktier eller anparter til det udstedende selskab.

Det foreslås derfor at indsætte et stykke 3 i

ikrafttrædelsesbestemmelsen, hvori det fastsættes, at

bestemmelserne har virkning for afståelser og

kapitalnedsættelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.

Til nr. 13

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets §

4 skal loven have virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar

1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1. januar 1999 eller

senere. Virkningstidspunktet indebærer, at loven får

tilbagevirkende kraft. Som begrundelse for den tilbagevirkende kraft

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4, at det er fundet

nødvendigt » for at undgå, at der i

perioden indtil vedtagelsen af loven gennemføres et meget stort antal

omdannelser alene med det formål at trække flest mulig midler

skattefrit ud af virksomhederne«.

Der sigtes herved øjensynlig til den gældende

mulighed for, at 25 pct. af vederlaget for virksomheden kan ydes i form af et

stiftertilgodehavende i selskabet. Denne mulighed for vederlæggelse i

form af et stiftertilgodehavende foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3,

ophævet, således at det bliver en betingelse for skattefri

virksomhedsomdannelse, at hele vederlaget for virksomheden ydes i form af

aktier eller anparter. Af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3,

fremgår mere præcist om de skattemæssige konsekvenser af

den gældende mulighed for vederlæggelse i form af et

stiftertilgodehavende, at der ganske vist hverken ved modtagelsen af

stiftertilgodehavendet eller ved selskabets efterfølgende kontante

indfrielse af stiftertilgodehavendet sker beskatning af ejeren, men at

skatten dog udløses, når aktierne eller anparterne

sælges.

Ændringsforslaget har til formål at

ophæve ikrafttrædelsesbestemmelsens tilbagevirkende kraft. Det

sker ved at ændre virkningstidspunktet 1. januar 1999 til den 1. juli

1999.

Det er Venstres og Det Konservative Folkepartis

opfattelse, at lovforslagets tilbagevirkende kraft er uhensigtsmæssig

og retssikkerhedsmæssig betænkelig. Virkningstidspunktet 1.

januar 1999 indebærer, at en række virksomhedsomdannelser og

generationsskifter, der har været planlagt lang tid forud for dette

tidspunkt eventuelt med henblik på omdannelse pr. 1. januar 1999 ikke

kan gennemføres som planlagt, fordi lovforslaget på

væsentlige områder ændrer forudsætningerne for

gennemførelse af skattefri virksomhedsomdannelse. Det betyder

også, at de udgifter, som virksomheden har afholdt til allerede ydet

rådgivning m.v., er spildte, ligesom virksomheden må

påregne yderligere udgifter til ny rådgivning m.v. med henblik

på omdannelse efter de nye regler.

Ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 1999 har

endvidere den uheldige virkning, at virksomhederne nu igennem flere

måneder ikke har kunnet disponere i forhold til virksomhedsomdannelser.

Det regelsæt, der gælder for virksomhedsomdannelser, som

gennemføres i perioden 1. januar 1999 indtil lovforslaget vedtages,

kendes nemlig først med sikkerhed, når lovforslaget er vedtaget.

Først på dette tidspunkt kan virksomhedsejeren således

overskue de skattemæssige konsekvenser af omdannelsen fuldt ud.

Af de anførte grunde sammenholdt med, at de

gældende regler for skattefri virksomhedsomdannelser har eksisteret i

en længere årrække, uden at disse tidligere

øjensynlig har givet anledning til særlige problemer,

foreslås det, at loven får virkning for omdannelser, der finder

sted den 1. juli 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1.

juli 1999 eller senere.

Per Kaalund (S)

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.

Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)

Kim Behnke (FP)

Lignende dokumenter