Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Indfødsretsudvalget den 25. marts 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Disse
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til betænkningen.
Der er af justitsministeren og nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af justitsministeren og de under nr. 4 og 6 stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) bemærker, at det er utilfredsstillende, at det ikke
længere er muligt at få en oversigt over de personer på
lovforslaget, som i kortere eller længere tid har modtaget enten
Læs alt
arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser eller begge dele.
Justitsministeren har, jf. det optrykte bilag, svaret, at
det er uden betydning for behandlingen af ansøgninger om
naturalisation, om en ansøger har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.
Det er muligt, at det er uden betydning for ministeren og
regeringen, og det er muligt, at det er uden betydning for flertallet i
Folketinget, som groft sagt er klar til at give statsborgerskab til hvem som
helst, men det er bestemt ikke uden betydning for Fremskridtspartiet.
Tværtimod er det af afgørende betydning for
Fremskridtspartiet at få et så fyldigt grundlag som muligt,
når det skal vurderes, om ansøgerne er værdige og efter
Fremskridtspartiets opfattelse berettiget til at opnå dansk
statsborgerskab.
Det burde være en selvfølge for alle
Folketingets partier at sikre sig så fyldigt et grundlag som muligt.
Dansk statsborgerskab er ikke bare noget, som skal tildeles i flæng,
men skal kun tildeles efter nøje overvejelse i hvert enkelt
tilfælde.
Fremskridtspartiet skal beklage udviklingen. Dette
gælder både udviklingen i antallet, der opnår dansk
statsborgerskab, og grundlaget, det sker på.
Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal gives
statsborgerskab til udlændinge, som ikke har været i stand til at
vise, at de kan forsørge sig selv. Fremskridtspartiet har ved
tidligere behandlinger af forslag om tildeling af dansk statsborgerskab
stillet ændringsforslag om, at udlændinge, som ikke er i stand
til at forsørge sig selv, skal udgå af lovforslaget. Denne
mulighed eksisterer desværre ikke længere. Det betyder samtidig,
at Fremskridtspartiet indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, da vi ikke har sikkerhed for, om ansøgerne er i stand til
at forsørge sig selv.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal
(DF):
1) Nr. 8, 20, 30, 42, 54, 92, 128, 134, 135, 159, 163, 188,
197, 226, 230, 233, 239, 266, 283, 289, 296, 357, 387, 403, 440, 441, 452,
459, 461, 468, 487, 499, 518, 535, 542, 563, 573, 575, 606, 608, 615, 624,
654, 656, 709, 736, 809, 810, 835, 860, 864, 881, 888, 894, 927, 1029, 1039,
1045, 1047, 1056, 1061, 1135, 1146, 1157, 1178, 1201, 1337, 1385, 1525 og
1539 udgår.
2) Nr. 10, 51, 91, 199, 227, 232, 234, 242, 250, 251, 316,
396, 419, 447, 453, 454, 458, 493, 524, 526, 574, 593, 596, 617, 629, 722,
766, 789, 812, 870, 879, 880, 922, 962, 965, 974, 1024, 1085, 1155, 1180,
1185, 1238, 1284, 1302, 1326, 1432, 1438, 1484, 1490, 1506, 1549, 1575 og
1589 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 25, 69, 103, 136, 169, 361, 549, 558, 577, 579, 581,
652, 741, 754, 824, 833, 1031, 1064, 1088, 1281 og 1608
udgår.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF,
DF og FP):
4) Nr. 81, 171, 285, 484, 509, 545, 847, 981, 982, 1095,
1240, 1265 og 1444 udgår.
Til § 2
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal
(DF):
5) Nr. 1647, 1700, 1816, 1916, 1935, 1948, 2036, 2064, 2070,
2076, 2078, 2121, 2155, 2157 og 2162 udgår.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF,
DF og FP):
6) Nr. 1648 og 1853 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
7) Nr. 1713, 2011, 2024 og 2134
udgår.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal
(DF):
8) Nr. 1793, 1828, 1894, 1934, 1986, 2023, 2039 og
2062 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Ændringsforslagene har til formål at udelukke
personer, der har restancer til det offentlige vedrørende skatter og
afgifter eller offentlig hjælp. Det er Fremskridtspartiets opfattelse,
at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan
»sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det
offentlige.
I det hele taget bør reglerne på dette
område præciseres i forhold til den hidtidige regel, der
lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen
skyldes forhold, »der ikke kan lægges
ansøgeren til last«.
Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt,
første skridt i retning af indførelse af ordninger på
dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte
statsborgerskaber.
For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt,
hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer
betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene
til ansøgerne meget lavt.
Dansk statsborgerskab må ikke blive et
samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk
statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til
en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl
bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske
samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Ét
af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling
af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip
overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af
sporet.
De seneste år har været kendetegnet af en
stærkt accellererende indvandring og væsentlig stigning i
antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart
stridende mod den danske befolknings ønsker og uden
nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de
økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og
voksende befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes
nogle væsentlige stramninger. Det er ikke i det lange løb
acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til
et befolkningsflertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen
med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse
af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.
Der er tale om, at 85 personer ikke lever op til dette
krav.
Til nr. 2 og 8
Ændringsforslagene går ud på, at
personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt
straffeloven eller særlovgivningen, efter Fremskridtspartiets
opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk
indfødsret. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en
præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.
For personer, der kommer som gæster i det danske
samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets
love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven,
men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret,
når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et
signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man
ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på
måtten og overholde landets love, her ikke mindst straffeloven, vil det
virke præventivt.
Til nr. 3 og 7
Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget,
da de pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder
de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 4 og 6
De personer, der er anført under de nævnte
numre, er alle straffet på en sådan måde og for en
sådan kriminalitet, at de ikke efter forslagsstillernes opfattelse
bør tildeles indfødsret.
Dorte Bennedsen (S
) fmd.
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Jens Peter Vernersen (S) Hugo Sørensen (S)
Margot Torp (S) Lotte Bundsgaard (S)
Pernille Frahm (SF) Henrik Svane (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Svend Aage Jensby (V) Gyda Kongsted (V)
Preben Rudiengaard (V) John Vinther (KF) nfmd.
Frank Dahlgaard (KF) Inge Refshauge (DF)
Tom Behnke (FP) Ole M. Nielsen (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget
Bilag
Udvalgets spørgsmål og ministerens svar
herpå (fortroligt bilag udeladt):
Spørgsmål nr. 1:
Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget
arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 6 måneder og
derover?
Svar:
Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved
besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om
indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet
om, hvorvidt en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation, jf.
cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret ved
naturalisation.
Indfødsretskontoret har som bekendt i
efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det
betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at
afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i
overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for
naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.
Denne registrering vil i sagens natur alene omfatte
oplysninger, der er relevante for sagernes behandling. Der henvises i den
forbindelse til indfødsretslovens § 12, stk. 3, der lyder
således:
»
§ 12. ......
Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndighederne og
andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om
ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er
nødvendige for at behandle ansøgningerne.« (Fremhævet her).
Det vil derfor ikke fremover være muligt ved
hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe oplysninger om,
hvilke numre på lovforslaget, der inden for de sidste 6 år i en
samlet periode på 6 måneder og derover har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge.
Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til
besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om
indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).
Spørgsmål nr. 2:
Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget
sociale ydelser i en samlet periode på 6 måneder og derover?
Svar:
Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved
besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om
indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet
om, hvorvidt en ansøger modtager eller har modtaget sociale ydelser,
som udgangs-punkt uden betydning for behandlingen af ansøgninger om
naturalisation. Det er således alene tilbagebetalingspligtige ydelser,
der endnu ikke er tilbagebetalt, som har relevans ved behandlingen af
sagerne, jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5.
Indfødsretskontoret har som bekendt i
efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det
betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at
afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i
overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for
naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.
Det er i sagens natur alene oplysninger, der er relevante
for sagernes behandling, som registreres, jf. indfødsretslovens § 12,
stk. 3.
Det vil derfor ikke fremover være muligt ved
hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe
fyldestgørende oplysninger om, hvilke numre på lovforslaget, der
inden for de sidste 6 år i en samlet periode på 6 måneder
og derover har modtaget sociale ydelser.
Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til
besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om
indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).
Spørgsmål nr. 3:
Hvilke numre har inden for de sidste 6 år haft
gæld til det offentlige og på hvilken størrelse samt med
hvilken afdragsordning og er denne blevet overholdt?
Svar:
Det er normalt en betingelse for at erhverve dansk
indfødsret ved naturalisation, at ansøgeren ikke har gæld
til det offentlige vedrørende offentlig hjælp eller skatter og
afgifter. Hvis ansøgeren har gæld af denne karakter, skal den
pågældende som udgangspunkt have overholdt en betalingsordning,
hvorved gælden er nedbragt, for at få dansk indfødsret,
jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5 og 6.
Hvis gælden er mindre end 25.000 kr., stilles der
efter retningslinierne som udgangspunkt krav om, at en betalingsordning skal
være overholdt i mindst 12 måneder. Er gælden på
25.000 kr. eller derover, skal betalingsordningen være overholdt i
mindst 18 måneder. Ansøgninger fra personer, hvis restancer til
det offentlige sammenlagt overstiger 50.000 kr., forelægges efter
retningslinierne altid for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Under lovforslagets forberedelse har Justitsministeriet
opgjort, hvilke af de ansøgere, som er optaget på lovforslaget,
der har gæld til det offentlige vedrørende offentlig hjælp
eller skatter og afgifter. De pågældendes numre på
lovforslaget fremgår af vedlagte bilag. Disse ansøgere er
optaget på lovforslaget i overensstemmelse med retningslinierne i
naturalisationscirkulæret.
Som følge af det nye edb-sagsbehandlingssystem vil
Justitsministeriet fremover søge at besvare spørgsmålet
ved at indhente oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister.
Spørgsmål nr. 4:
Hvilke numre er henholdsvis dømt og
eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande?
Svar:
Justitsministeriet modtager normalt kun oplysninger om,
hvorvidt ansøgere om dansk indfødsret er dømt eller
eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande, hvis
oplysningerne er registreret i Det centrale Kriminalregister.
Justitsministeriet har ikke fra Kriminalregisteret
modtaget oplysninger om, at nogen af de personer, der er medtaget på
lovforslaget, er dømt eller eftersøgt for
straffelovsovertrædelser i deres hjemlande.
Hvis der foreligger oplysninger om, at en ansøger
er eftersøgt for straffelovsovertrædelser i hjemlandet, vil
Justitsministeriet kun medtage den pågældende på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, efter at sagen har været
forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 30 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1998
- 1997 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 43 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1998