Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

1998/1 BTL 173Betænkning over lovforslagFolketinget29. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Indfødsretsudvalget den 25. marts 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om indfødsrets

meddelelse

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Disse

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag

til betænkningen.

Der er af justitsministeren og nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren og de under nr. 4 og 6 stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) bemærker, at det er utilfredsstillende, at det ikke

længere er muligt at få en oversigt over de personer på

lovforslaget, som i kortere eller længere tid har modtaget enten

Læs alt

arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser eller begge dele.

Justitsministeren har, jf. det optrykte bilag, svaret, at

det er uden betydning for behandlingen af ansøgninger om

naturalisation, om en ansøger har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.

Det er muligt, at det er uden betydning for ministeren og

regeringen, og det er muligt, at det er uden betydning for flertallet i

Folketinget, som groft sagt er klar til at give statsborgerskab til hvem som

helst, men det er bestemt ikke uden betydning for Fremskridtspartiet.

Tværtimod er det af afgørende betydning for

Fremskridtspartiet at få et så fyldigt grundlag som muligt,

når det skal vurderes, om ansøgerne er værdige og efter

Fremskridtspartiets opfattelse berettiget til at opnå dansk

statsborgerskab.

Det burde være en selvfølge for alle

Folketingets partier at sikre sig så fyldigt et grundlag som muligt.

Dansk statsborgerskab er ikke bare noget, som skal tildeles i flæng,

men skal kun tildeles efter nøje overvejelse i hvert enkelt

tilfælde.

Fremskridtspartiet skal beklage udviklingen. Dette

gælder både udviklingen i antallet, der opnår dansk

statsborgerskab, og grundlaget, det sker på.

Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal gives

statsborgerskab til udlændinge, som ikke har været i stand til at

vise, at de kan forsørge sig selv. Fremskridtspartiet har ved

tidligere behandlinger af forslag om tildeling af dansk statsborgerskab

stillet ændringsforslag om, at udlændinge, som ikke er i stand

til at forsørge sig selv, skal udgå af lovforslaget. Denne

mulighed eksisterer desværre ikke længere. Det betyder samtidig,

at Fremskridtspartiet indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling, da vi ikke har sikkerhed for, om ansøgerne er i stand til

at forsørge sig selv.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal

(DF):

1) Nr. 8, 20, 30, 42, 54, 92, 128, 134, 135, 159, 163, 188,

197, 226, 230, 233, 239, 266, 283, 289, 296, 357, 387, 403, 440, 441, 452,

459, 461, 468, 487, 499, 518, 535, 542, 563, 573, 575, 606, 608, 615, 624,

654, 656, 709, 736, 809, 810, 835, 860, 864, 881, 888, 894, 927, 1029, 1039,

1045, 1047, 1056, 1061, 1135, 1146, 1157, 1178, 1201, 1337, 1385, 1525 og

1539 udgår.

2) Nr. 10, 51, 91, 199, 227, 232, 234, 242, 250, 251, 316,

396, 419, 447, 453, 454, 458, 493, 524, 526, 574, 593, 596, 617, 629, 722,

766, 789, 812, 870, 879, 880, 922, 962, 965, 974, 1024, 1085, 1155, 1180,

1185, 1238, 1284, 1302, 1326, 1432, 1438, 1484, 1490, 1506, 1549, 1575 og

1589 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 25, 69, 103, 136, 169, 361, 549, 558, 577, 579, 581,

652, 741, 754, 824, 833, 1031, 1064, 1088, 1281 og 1608

udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF,

DF og FP):

4) Nr. 81, 171, 285, 484, 509, 545, 847, 981, 982, 1095,

1240, 1265 og 1444 udgår.

Til § 2

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal

(DF):

5) Nr. 1647, 1700, 1816, 1916, 1935, 1948, 2036, 2064, 2070,

2076, 2078, 2121, 2155, 2157 og 2162 udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF,

DF og FP):

6) Nr. 1648 og 1853 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Nr. 1713, 2011, 2024 og 2134

udgår.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal

(DF):

8) Nr. 1793, 1828, 1894, 1934, 1986, 2023, 2039 og

2062 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslagene har til formål at udelukke

personer, der har restancer til det offentlige vedrørende skatter og

afgifter eller offentlig hjælp. Det er Fremskridtspartiets opfattelse,

at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan

»sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det

offentlige.

I det hele taget bør reglerne på dette

område præciseres i forhold til den hidtidige regel, der

lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen

skyldes forhold, »der ikke kan lægges

ansøgeren til last«.

Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt,

første skridt i retning af indførelse af ordninger på

dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte

statsborgerskaber.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt,

hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer

betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene

til ansøgerne meget lavt.

Dansk statsborgerskab må ikke blive et

samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk

statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til

en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl

bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske

samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Ét

af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling

af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip

overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af

sporet.

De seneste år har været kendetegnet af en

stærkt accellererende indvandring og væsentlig stigning i

antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart

stridende mod den danske befolknings ønsker og uden

nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de

økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og

voksende befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes

nogle væsentlige stramninger. Det er ikke i det lange løb

acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til

et befolkningsflertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen

med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse

af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.

Der er tale om, at 85 personer ikke lever op til dette

krav.

Til nr. 2 og 8

Ændringsforslagene går ud på, at

personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt

straffeloven eller særlovgivningen, efter Fremskridtspartiets

opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk

indfødsret. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en

præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.

For personer, der kommer som gæster i det danske

samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets

love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven,

men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret,

når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et

signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man

ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på

måtten og overholde landets love, her ikke mindst straffeloven, vil det

virke præventivt.

Til nr. 3 og 7

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget,

da de pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder

de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 4 og 6

De personer, der er anført under de nævnte

numre, er alle straffet på en sådan måde og for en

sådan kriminalitet, at de ikke efter forslagsstillernes opfattelse

bør tildeles indfødsret.

Dorte Bennedsen (S

) fmd.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Jens Peter Vernersen (S) Hugo Sørensen (S)

Margot Torp (S) Lotte Bundsgaard (S)

Pernille Frahm (SF) Henrik Svane (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Svend Aage Jensby (V) Gyda Kongsted (V)

Preben Rudiengaard (V) John Vinther (KF) nfmd.

Frank Dahlgaard (KF) Inge Refshauge (DF)

Tom Behnke (FP) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget

Bilag

Udvalgets spørgsmål og ministerens svar

herpå (fortroligt bilag udeladt):

Spørgsmål nr. 1:

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget

arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 6 måneder og

derover?

Svar:

Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved

besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets

Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om

indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet

om, hvorvidt en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,

uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation, jf.

cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret ved

naturalisation.

Indfødsretskontoret har som bekendt i

efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det

betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at

afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i

overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for

naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.

Denne registrering vil i sagens natur alene omfatte

oplysninger, der er relevante for sagernes behandling. Der henvises i den

forbindelse til indfødsretslovens § 12, stk. 3, der lyder

således:

»

§ 12. ......

Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndighederne og

andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om

ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er

nødvendige for at behandle ansøgningerne.« (Fremhævet her).

Det vil derfor ikke fremover være muligt ved

hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe oplysninger om,

hvilke numre på lovforslaget, der inden for de sidste 6 år i en

samlet periode på 6 måneder og derover har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge.

Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til

besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets

Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om

indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).

Spørgsmål nr. 2:

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget

sociale ydelser i en samlet periode på 6 måneder og derover?

Svar:

Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved

besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets

Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om

indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet

om, hvorvidt en ansøger modtager eller har modtaget sociale ydelser,

som udgangs-punkt uden betydning for behandlingen af ansøgninger om

naturalisation. Det er således alene tilbagebetalingspligtige ydelser,

der endnu ikke er tilbagebetalt, som har relevans ved behandlingen af

sagerne, jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5.

Indfødsretskontoret har som bekendt i

efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det

betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at

afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i

overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for

naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.

Det er i sagens natur alene oplysninger, der er relevante

for sagernes behandling, som registreres, jf. indfødsretslovens § 12,

stk. 3.

Det vil derfor ikke fremover være muligt ved

hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe

fyldestgørende oplysninger om, hvilke numre på lovforslaget, der

inden for de sidste 6 år i en samlet periode på 6 måneder

og derover har modtaget sociale ydelser.

Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til

besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets

Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om

indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).

Spørgsmål nr. 3:

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år haft

gæld til det offentlige og på hvilken størrelse samt med

hvilken afdragsordning og er denne blevet overholdt?

Svar:

Det er normalt en betingelse for at erhverve dansk

indfødsret ved naturalisation, at ansøgeren ikke har gæld

til det offentlige vedrørende offentlig hjælp eller skatter og

afgifter. Hvis ansøgeren har gæld af denne karakter, skal den

pågældende som udgangspunkt have overholdt en betalingsordning,

hvorved gælden er nedbragt, for at få dansk indfødsret,

jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5 og 6.

Hvis gælden er mindre end 25.000 kr., stilles der

efter retningslinierne som udgangspunkt krav om, at en betalingsordning skal

være overholdt i mindst 12 måneder. Er gælden på

25.000 kr. eller derover, skal betalingsordningen være overholdt i

mindst 18 måneder. Ansøgninger fra personer, hvis restancer til

det offentlige sammenlagt overstiger 50.000 kr., forelægges efter

retningslinierne altid for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Under lovforslagets forberedelse har Justitsministeriet

opgjort, hvilke af de ansøgere, som er optaget på lovforslaget,

der har gæld til det offentlige vedrørende offentlig hjælp

eller skatter og afgifter. De pågældendes numre på

lovforslaget fremgår af vedlagte bilag. Disse ansøgere er

optaget på lovforslaget i overensstemmelse med retningslinierne i

naturalisationscirkulæret.

Som følge af det nye edb-sagsbehandlingssystem vil

Justitsministeriet fremover søge at besvare spørgsmålet

ved at indhente oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister.

Spørgsmål nr. 4:

Hvilke numre er henholdsvis dømt og

eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande?

Svar:

Justitsministeriet modtager normalt kun oplysninger om,

hvorvidt ansøgere om dansk indfødsret er dømt eller

eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande, hvis

oplysningerne er registreret i Det centrale Kriminalregister.

Justitsministeriet har ikke fra Kriminalregisteret

modtaget oplysninger om, at nogen af de personer, der er medtaget på

lovforslaget, er dømt eller eftersøgt for

straffelovsovertrædelser i deres hjemlande.

Hvis der foreligger oplysninger om, at en ansøger

er eftersøgt for straffelovsovertrædelser i hjemlandet, vil

Justitsministeriet kun medtage den pågældende på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse, efter at sagen har været

forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Lignende dokumenter