1997 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 30 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
justitsministeren stillede ændringsforslag.
Dette mindretal vil endvidere stille ændringsforslag til 2. behandling
uden for betænkningen.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (FP):
1) Nr. 1, 13, 15, 22, 25, 26, 32, 36, 37, 39, 41, 45, 46, 49,
55, 59, 60, 61, 63, 67, 72, 92, 96, 99, 101, 102, 104, 108, 113, 117, 129,
133, 139, 146, 147, 148, 153, 165, 173, 185, 188, 192, 194, 195, 199, 200,
207, 208, 212, 213, 216, 223, 224, 225, 232, 233, 243, 248, 249, 251, 252,
254, 262, 263, 275, 276, 277, 281, 285, 294, 296, 297, 303, 311, 313, 321,
325, 329, 333, 336, 345, 346, 347, 350, 357, 358, 363, 386, 391, 392, 405,
407, 413, 416, 417, 423, 427, 435, 442, 452, 456, 460, 475, 500, 501, 503,
506, 525, 526, 541, 556, 557, 558, 562, 571, 590, 592, 593, 598, 636, 642,
648, 667, 668, 674, 676, 681 og 682 udgår.
2) Nr. 12, 54, 125, 193, 301, 326, 375, 583 og 588
udgår.
Læs alt
3) Nr. 14, 17, 20, 21, 31, 38, 42, 74, 80, 114, 152, 180, 182,
203, 206, 218, 226, 227, 234, 250, 253, 257, 260, 272, 283, 292, 343, 348,
354, 356, 367, 380, 384, 388, 399, 411, 414, 415, 419, 432, 433, 450, 468,
478, 486, 492, 502, 505, 513, 537, 555, 561, 563, 578, 625, 626, 638, 649
og 678 udgår.
4) Nr. 19, 47, 64, 85, 88, 111, 115, 142, 149, 159, 163, 178,
196, 201, 228, 236, 266, 274, 317, 324, 360, 362, 372, 381, 402, 409, 447,
465, 507, 508, 514, 533, 535, 540, 552, 587, 603, 608, 634, 637 og
641 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Nr. 56 udgår.
6) Nr. 109 udgår.
7) Nr. 318 affattes således:
»318) Hussein Awwad Joumaa, Sønderborg, født i Palæstina, nu
Israel, dog uden virkning for ansøgerens barn født 1981.«
8) Nr. 596 udgår.
Til § 2
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal ( FP):
9) Nr. 690, 696, 706, 718, 727, 730, 736, 739, 741, 756, 766,
773, 785, 788, 794, 797, 798, 817, 829, 832, 842, 856, 858, 878, 880, 883,
890, 891, 944, 948, 955 og 958 udgår.
10) Nr. 695, 701, 709, 711, 717, 726, 752, 764, 772, 789, 793,
796, 819, 824, 825, 847, 872, 889, 892, 935 og 947 udgår.
11) Nr. 704, 761 og 808 udgår.
12) Nr. 720, 745, 762, 775, 776, 780, 801, 803, 815, 844, 873,
916, 926, 932, 934, 938, 945, 949 og 957 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
13) Nr. 729 udgår.
14) Nr. 897 udgår.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1 og 10
Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der de seneste 6
år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på 4 måneder og derover.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding
skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at
man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end 4 måneder inden
for de seneste 6 år. Der er tale om, at 149 personer ikke lever op til dette
krav, men tallet kan være større, eftersom de 149 personer alene fremkommer
ved, at politiet i de konkrete 149 sager har sikret sig denne oplysning til
politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp.
Til nr. 2 og 11
Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der inden for de
seneste 6 år har haft restancer til det offentlige vedrørende skatter og
afgifter eller offentlig hjælp. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at
lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge
for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.
I det hele taget bør reglerne på dette område præciseres i forhold til den
hidtidige regel, der lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen
skyldes forhold, »der ikke kan lægges ansøgeren til last«.
Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt, første skridt i retning af
indførelse af ordninger på dette område, der kan nedbringe antallet af
tildelte statsborgerskaber.
For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra
regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at
opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.
Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til
tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør
tildeles til en snæver kreds af mennesker, der, hævet over al tvivl,
bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund.
Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Eet af midlerne hertil er at
udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til
fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i
Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.
De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring
og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn
til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden
nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og
kulturelle konsekvenser i samfundet.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og voksende
befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes nogle væsentlige
stramninger. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det
politiske etablissement er i opposition til et befolkningsflertal.
Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen med andre vigtige
ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse
af dansk statsborgerskab.
Der er tale om, at 12 personer ikke lever op til dette krav.
Til nr. 3 og 12
Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i
landet har overtrådt straffeloven eller særlovgivningen, efter Dansk
Folkepartis opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret.
De 78 personer, som ikke har en ren straffeattest, eller som har overtrådt
særlovgivningen, er blevet optaget på dette lovforslag, fordi de har ventet
en årrække efter udståelse af straffen. Efter Dansk Folkepartis opfattelse
skal lovovertrædelse medføre evig fortabelse af muligheden for at få dansk
indfødsret. Forslagsstillerne mener, at efter udstået straf skal vedkommende
udvises af landet. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en
præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.
For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut
ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok
overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med
indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender
et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker
indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love,
her ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.
Til nr. 4 og 9
Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de seneste 6
år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 4 måneder og
derover. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en
udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må
betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i perioder på mere
end 4 måneder inden for de seneste 6 år. Selv om disse udlændinge også har
betalt kontingent til a-kasser, er det jo en kendsgerning, at 90 pct. af
dagpengemidlerne kommer fra skattemidler. Der er tale om, at 73 personer ikke
lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op
til dette krav, eftersom de 73 personer alene fremkommer ved, at politiet i
de konkrete 73 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.
Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Til nr. 5, 6, 8, 13 og 14
Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke på
nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som Folketinget har fastsat
for naturalisation.
Til nr. 7
Den omhandlede biperson foreslås udtaget af lovforslaget, da den
pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som
Folketinget har fastsat for naturalisation.
Dorte Bennedsen (S) fmd . Lars Kramer Mikkelsen (S) Jens Peter
Vernersen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Lotte Bundsgaard (S) Pernille
Frahm (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Svend Aage Jensby (V)
Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Jens Heimburger (KF) nfmd .
Frank Dahlgaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tom Behnke (FP) Ole M. Nielsen
(KRF)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af Svend Aage Jensby (V) og Jens Heimburger (KF):
Til § 1
15) Nr. 82, 183, 242, 335 og 487 udgår.
Til § 2
16) Nr. 893 og 906 udgår.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 15 og 16
Et flertal i Indfødsretsudvalget besluttede den 30. marts 1995, at
Justitsministeriet i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
indfødsret, foreløbig til den 1. januar 1997, skulle lægge til grund, at
sanktioner for kriminalitet er til hinder for opnåelse af dansk
statsborgerskab efter nærmere fastsatte retningslinjer, hvorefter ansøgere,
der er straffet, først efter udløbet af en vis karenstid vil kunne
naturaliseres, jf. bilag til cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har ved flere lejligheder, herunder
med fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 64 af 13. november 1997,
tilkendegivet, at disse partier finder, at betingelserne for at opnå dansk
indfødsret bør skærpes, bl.a. således at visse former for kriminalitet skal
være til hinder for opnåelse af indfødsret, at der i øvrigt skal ske en
forlængelse af den foran nævnte karenstid, og at praksis vedrørende
tilbagebetaling af ansøgeres eventuelle gæld til det offentlige ligeledes
skærpes. Indtil videre har der imidlertid ikke kunnet samles flertal for en
sådan skærpelse af de vejledende retningslinjer, hvilket Venstre og Det
Konservative Folkeparti beklager.
De personer, der er omfattet af de fremsatte ændringsforslag, er alle
straffet for en så vedholdende og/eller grov kriminalitet, at de efter
Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse ikke bør meddeles
indfødsret.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 43 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 4. december 1998
- 1989 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE (BRUGERBETALING FOR VISSE FORVALTNINGSAFGØRELSER INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE) NR L 98 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1989 BTL 99 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ÆGTESKABSLOVEN OG LOV OM PERSONNAVNE (BRUGERBETALING FOR VISSE FAMILIERETLIGE AFGØRELSER) NR L 99 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1997 BTL 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEREGISTRERING NR L 46 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love Retsinformation · 29. maj 2000