Betænkning over Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 17. marts 1999
Betænkning
over
Lov om ændring af lov om kemiske stoffer
og produkter
(Privat finansiering af tilsyn)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Miljø- og
energiministeren har over for udvalget tilkendegivet,
at der er tale om en hjemmel til at realisere frivillige og kun
frivillige aftaler med private brancheorganisationer,
at de midler, som den pågældende branche via en aftale
bidrager med, kun kan anvendes til tilsynsvirksomhed inden for det
pågældende brancheområde, således at branchen
får fuldt udbytte af midlerne,
at aftalemidlerne kun kan bruges til tilsyn m.v. og dermed ikke kan
inddrages til finansiering af det almindelige statsbudget og således
ikke kan virke som en skjult afgift,
at medlemsvirksomhederne under en given brancheaftale har mulighed
for generelt i forhold til offentligheden (også i de enkelte butikker)
at gøre opmærksom på, at aftalen eksisterer, og hermed
signalere et engagement med hensyn til miljøbevidsthed,
at Miljøstyrelsen bl.a. i Kemikalieinspektionens
årsberetning vil give en samlet beskrivelse af tilsynsindsatsen
på de områder, hvor der måtte blive lavet aftaler i henhold
til lovforslaget,
at ministeren er indstillet på at indgå aftaler af
Læs alt
længere varighed end 5 år, såfremt den enkelte branche
måtte være interesseret heri,
at Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vil blive
underrettet, hver gang der måtte blive indgået en aftale i
henhold til loven, og at ministeren 5 år efter lovens
ikrafttræden vil give en redegørelse om dens virkning samt en
vurdering af, om den bør fortsætte.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Dansk Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af
udvalget) støtter lovforslaget, men vil gerne understrege, at det
på ingen måde er tilstrækkeligt, såfremt initiativer
på kemikalieområdet alene tager udgangspunkt i frivillige aftaler
med dem, der tjener pengene på at overhælde danskerne med tonsvis
af uønskede og farlige kemikalier.
Hovedproblemet er, at omfanget af produkter med
uønskede kemikalier stiger hver eneste dag både i bredden og i
dybden. Der bliver flere produkter med kemikalier, og der bliver rent faktisk
taget flere kemikalier i brug. Der importeres f.eks. på
kosmetikområdet for omkring 2-3 mia. kr. produkter, som er
spækket med uønsket kemi.
Enhedslisten foreslår, at Folketinget parallelt med
vedtagelsen af dette lovforslag iværksætter tre vigtige
strategier. Den første er at etablere en produktion af
økologiske non-food-produkter, hvor ikke mindst kosmetikområdet
er realistisk at starte med, men også inden for vaskemidler, maling og
shampo er der umiddelbare muligheder. Den anden er, at man giver de ansatte
på arbejdspladserne nogle reelle substitutionsmuligheder. De har i dag
nogle formelle muligheder, men at gøre dem reelle er vigtigt, f.eks.
ved at åbne for metodesubstitution. Den tredje er, at forbrugerne
får en langt større magt i denne her sammenhæng med
styrkede anmeldelseskrav og varedeklarationer, som skal oplyse om indholdet
af uønskede kemikalier i almindelige dagligvarer samt øgede
krav til forurenende virksomheder ved miljøgodkendelser. Folketinget
vil allerede i dette folketingsår få mulighed for at
støtte en række af sådanne tiltag, og Enhedslisten
opfordrer til opbakning hertil.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan ikke støtte loven, som tager
udgangspunkt i, at tilsynet med kemiske stoffer og produkter skal helt eller
delvis finansieres af brancheorganisationerne selv. Mindretallet finder, at
det i lovforslaget burde være præciseret, hvilke
kategoriområder og fareklasser det drejer sig om. Særligt de
mindre brancheforeninger, som ikke fungerer som arbejdsgiverforeninger, vil
med forslaget blive pålagt urimelige omkostninger til administration og
pålagt et ansvar, der går ud over, hvad der i almindelighed kan
forlanges af mindre brancheforeninger. Ligeledes finder mindretallet det ikke
rimeligt, at mindre brancheforeninger pålægges unødig
administration og omkostninger til fordeling og opkrævning af
beløb på medlemmernes regning, som reelt er medlemmernes
ansvar.
Dansk Folkeparti er yderst betænkelig ved den
manglende oplysning om realitetshensynet bag lovændringen og herunder
især, hvorledes denne vil blive udmøntet i praksis. Dansk
Folkeparti opfatter lovforslaget som en 3 mio. kr.-lov, der rammer en bestemt
branche.
Pernille Blach Hansen (S)
Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)
Lis Greibe (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD)
Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V)
Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V)
Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF)
nfmd. Frank Dahlgaard (KF)
Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1998) - L 141 Retsinformation · 16. december 1998
- 1995 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (FORBUDSPROCEDURE) NR L 51 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1996
- 1995 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC Retsinformation · 8. februar 1996
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 8. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) Retsinformation · 12. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 28. marts 2000