Betænkning over Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- o
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
10. februar 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven
(Boafgiftsfritagelse af
indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere,
forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension,
videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle
møder.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Forsikring
& Pension.
Der er af skatteministeren og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Den del af
loven, der vedrører samlevere, støtter Enhedslisten, men
samtidig gennemføres med denne lov en udvidelse af mulighederne for at
få skattetilskud til privat pensionsopsparing. Det er Enhedslisten
imod. I stedet for at øge skattetilskuddet til dem, der har råd
til privatopsparing, burde folkepensionen forbedres.
Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
Læs alt
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (KRF):
Til titlen
1) I undertitlen ændres »begunstigelse af samlevere,« til:
»justering af begunstigelsesregler,«.
Til § 2
2) I den under nr. 1 foreslåede ændring
affattes litra c således:
»c
) pension til efterlevende
ægtefæller, herunder fraskilt ægtefælle,«.
3) I den under nr. 1 foreslåede ændring
affattes litra d således:
»d
) søskendepension, hvis udbetalinger
kan tilfalde en navngiven søskende, som havde fælles bo-
pæl med afdøde ved indsættelsen, eller«.
4) I den under nr. 2 foreslåede ændring af
§ 4, stk. 2, 3. pkt., ændres »person« til: »søskende «.
5) I den under nr. 3 foreslåede ændring af
§ 5, stk. 2, ændres »person« til: »søskende«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
6) Nr. 4 affattes således:
»
4. I § 8, nr. 1, ophæves
3. pkt., og i stedet indsættes:
»
Policen skal være
oprettet inden forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes
efter forsikredes fyldte 60. år, hvis forsikrede på
oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i
pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning
om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal
påføres den tidligere police eller konto. En police som
nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der
ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.
pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte
forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag,
hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et
beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi
ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de
på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde,
hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed,
anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.««
Af et mindretal (KRF):
7) I den under nr. 11 foreslåede ændring af
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., ændres »person« til: »søskende «.
8) I den under nr. 13 foreslåede ændring af
§ 12, stk. 1, nr. 4, ændres »person« til: »søskende «.
9) I den under nr. 15 foreslåede ændring af
§ 19, 3. pkt., ændres »ægtefælle- eller samleverpension,
samleverpension« til: »ægtefællepension,
søskendepension«, og »samleveren« ændres til: »en
søskende«.
10) I den under nr. 16 foreslåede ændring af
§ 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »samlever« til: »en søskende, jf. § 2, nr. 4, litra d,«.
11) I den under nr. 17 foreslåede ændring af
§ 20, stk. 1, nr. 2, ændres »samlever« til: »en søskende, jf. § 2, nr. 4, litra d,«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
12) Efter nr. 17 indsættes som nye numre:
»
01. I § 21, 1. pkt.,
ændres »Er der i et indkomstår af en
arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat
i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed for arbejdstageren« til: »Er der i
et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis
af en pensionskasse anvendt, større beløb end fastsat i § 16
til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for
arbejdstageren«.«
02. § 21 A, stk. 1-3, affattes således:
»
Er der i et
indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt
bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, inden for den i § 16, stk. 1,
nævnte beløbsgrænse og indbetalingen m.v. overstiger
ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår,
jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme
gælder, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved en
arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med
ar-bejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget
indbetaling m.v. til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog
højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til
indbetalingen m.v. i det pågældende indkomstår til
ordningen.
Stk. 2. Indbetalinger m.v., der i et indkomstår
overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Er der foretaget indbetaling m.v. som
nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen
tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med
påløbne renter i det pågældende indkomstår. De
påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst
udgøre 500 kr.««
Af et mindretal (KRF):
13) I den under nr. 18 foreslåede ændring af
§ 23, 3. pkt., ændres »ægtefælle eller samleverpension,
samleverpension« til: »ægtefællepension,
søskendepension«.
14) I den under nr. 21 foreslåede ændring af
§ 52, stk. 2, ændres »samlever« til: »søskende« .
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 3
15) Stk. 4 affattes således:
»
Stk. 4. § 2, nr. 14, 01 og 02, har
virkning fra og med indkomståret 1999.«
Bemærkninger
Til nr. 1-5, 7-11, 13 og 14
Ændringsforslagene indebærer, at den del af
lovforslaget, der gennemfører en ligestilling af samlevere med gifte
personer ved anvendelsen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, udgår.
Kristeligt Folkeparti mener, at ægteskabet er den bedste og rette
ramme for samlivet mellem mand og kvinde, og finder det ikke rimeligt, at man
på den ene side afviser ægteskabet ved ikke at bruge det, mens
man på den anden side gerne vil have del i de fordele, som er knyttet
til ægteskabet. Kristeligt Folkeparti finder imidlertid, at der kan
være grund til på pensionsbeskatningsområdet at
indføre tilsvarende regler som for ægtefæller for
søskende, der har fælles bopæl.
Ad nr. 1
Ændringsforslaget om ændring af titlen er en
konsekvens af, at lovforslagets del vedrørende begunstigelse af
samlevere foreslås at udgå af lovforslaget.
Ad nr. 2 og 3
Efter gældende regler vil en pensionskasseordning,
der giver efterladte samlevere adgang til pension på lige fod med
ægtefæller, ikke falde ind under skattereglerne i
pensionsbeskatningsloven, hvorved der ikke vil være fradragsret ved
indkomstopgørelsen for bidrag til den pågældende
pensionskasse. I lovforslaget foreslås, at de gældende regler
ændres, således at pensionsbeskatningsloven også kommer til
at gælde for ordninger, der begunstiger samlevere.
Ændringsforslagene indebærer, at denne del af
lovforslaget udgår, og at den hidtil gældende ret- stilling for
gifte personer opretholdes. Dog foreslås det, jf. ændringsforslag
nr. 3, at der indføres tilsvarende regler som for
ægtefællepension for pensioner, hvis udbetalinger kan tilfalde en
navngiven søskende, der havde fælles bopæl med
afdøde ved indsættelsen. Herved får pensionskasserne og
forsikringsselskaberne mulighed for at tilbyde en søskendepension som
en selvstændig ydelse.
Ad nr. 4, 9, 10, 11, 13 og 14
Konsekvensændringer.
Ad nr. 5, 7 og 8
Lovforslagets § 2, nr. 3, 11 og 13, angår
forsikringer med garanterede ydelser, supplerende engangsydelser fra
pensionskasser, kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed
(kapitalpension) og rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed.
Disse typer af pensionsordninger er karakteriseret ved, at der kan
indsættes en begunstiget til visse ydelser efter den primære
persons død. Den personkreds, der kan gøres til genstand for
individuel indsættelse, består efter de gældende regler af
pensionsopsparerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
livsarvinger, stedbørn og stedbørns livsarvinger. I
lovforslaget foreslås med formuleringen »en navngiven person, der har
fælles bopæl med forsikrede ved indsættelse« at føje
samlevere til denne personkreds. Ændringsforslaget indebærer, at
denne del af lovforslaget udgår. Dog foreslås det, at en
navngiven søskende, der havde fælles bopæl med
afdøde ved indsættelsen, kommer til at indgå i den
personkreds, der kan begunstiges.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§ 8, nr. 1, 3. pkt., om oprettelse af rateforsikring i pensionsøjemed
kan en police efter forsikredes fyldte 55. år kun oprettes som
tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en
forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkt som efter den tidligere
police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte
forsikringssum.
Efter lovforslaget skal policen være oprettet inden
forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes
fyldte 60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer
af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en
rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er
indtrådt.
Ifølge lovforslaget kan en police - ligesom efter
de gældende regler - højst oprettes med en forsikringssum, der
ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum. Af hensyn til
klasse III-forsikringer tilknyttet investeringsfonde foreslås som noget
nyt, at for så vidt angår den del af en police, der
vedrører opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt
højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den
oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et
beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte
fremtidige indbetalinger.
Ændringsforslaget indebærer, at der bliver
valgfrihed mellem de to forhøjelsesgrundlag. Det vil sige, at der for
alle rateforsikringer - ikke blot klasse III-forsikringer tilknyttet
investeringsfonde - kan anvendes et forhøjelsesgrundlag, hvorefter
indbetalingerne i alt højst kan udgøre et beløb svarende
til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60.
år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette
tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Dette forhøjelsesgrundlag
svarer til forhøjelsesgrundlaget i § 11 A, stk. 1, nr. 2,
vedrørende rateopsparing i pensionsøjemed (
»bankmetoden«).
Til nr. 12
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 2, kan bidrag m.v. til kapitalpension højst
fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb (for 1999 med
34.000 kr.). Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til
kapitalpensionsordninger, der er skattefrie for ejeren i medfør af
bestemmelsen i § 19, nedsættes det fradragsberettigede beløb med
disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag
m.v. til de omhandlede ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som
ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår
udgør uden fradrag for bidragene. Det vil sige, at fradrag for de
nævnte bidrag m.v. højst kan bringe den personlige indkomst ned
til 0, men ikke medføre, at den bliver negativ.
Pensionsbeskatningslovens § 29 A indeholder regler om
supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr.
4, eller § 7. Ifølge § 29 A, stk. 2, skal den del af det årlige
bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de nævnte
engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen i § 16, stk.
1.
§ 29 A er ikke omtalt i den nugældende affattelse af
§ 18, stk. 2, 3. pkt., hvorfor fradrag for bidrag, der anvendes til
finansiering af engangsydelser fra en pensionskasse, kan medføre, at
den personlige indkomst bliver negativ.
I lovforslagets § 2, nr. 14, foreslås det derfor, at
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., ændres således,
at fradraget for bidrag m.v. til kapitalpensionsordninger og bidrag til
supplerende engangsydelser ikke kan overstige det beløb, som ejerens
personlige indkomst for det pågældende indkomstår
udgør uden fradrag for bidragene.
Ændringsforslagets nr. 01 og 02 om ændring af
pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt., og § 21 A, stk. 1-3, er en
opfølgning af forslaget om ændring af § 18, stk. 2, 3. pkt.
Den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens
§ 21 fastsætter, at er der for et indkomstår af en arbejdstagers
arbejdsgiver indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til
arbejdstagerens kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed, skal det overskydende beløb medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er
arbejdstagerens personlige indkomst efter en eventuel forhøjelse efter
1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af
indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at arbejdstageren beskattes
af lønindkomst, der er medgået til indbetalinger til
kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed, som der ikke er fradragsret for efter bestemmelsen i §
18, stk. 2.
Den gældende affattelse af § 21 A, stk. 1,
fastsætter, at er der i et indkomstår af ejeren foretaget
indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden
for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse og
indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det
pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes
det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb
tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal
medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt.,
med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget
indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog
højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til
indbetalingen i det pågældende indkomstår til
ordningen.
Det vil sige, at hvis der ikke er fradragsret for bidrag
m.v. til kapitalpension, fordi fradraget for bidraget medfører, at den
personlige indkomst bliver negativ, kan det overskydende beløb
udbetales/ tilbagebetales uden afgift.
Ændringsforslaget indebærer, at den del af det
årlige bidrag til en pensionskasse, der er anvendt til finansiering af
supplerende engangsydelser, jf. § 29 A, også bliver omfattet af
bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 21 og 21 A. Herved kommer §§
21 og 21 A til at omfatte alle beløb, der er omfattet af
beløbsgrænsen i § 16. For så vidt angår § 21,
betyder det en forøgelse af det skattepligtige beløb, og for
så vidt angår § 21 A, betyder det en udvidelse af muligheden for
tilbagebetaling uden afgiftspligt.
Til nr. 15
Det foreslås, at de i ændringsforslag nr. 12
foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt.,
og § 21 A, stk. 1-3, ligesom den i lovforslagets § 2, nr. 14,
foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3.
pkt., skal have virkning fra og med indkomståret 1999.
Per Kaalund (S)
Jens Peter Vernersen (S) nfmd.
Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.
Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)
Kim Behnke (FP)
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 22. juli 1999
- Skriftlig fremsættelse (17. december 1998) - L 146 Retsinformation · 17. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 17. december 1998
- Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 18. marts 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov omændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Retsinformation · 6. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) Retsinformation · 18. november 2023