Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- o

1998/1 BTL 146Betænkning over lovforslagFolketinget16. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

10. februar 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven

(Boafgiftsfritagelse af

indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere,

forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension,

videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle

møder.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Forsikring

& Pension.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Den del af

loven, der vedrører samlevere, støtter Enhedslisten, men

samtidig gennemføres med denne lov en udvidelse af mulighederne for at

få skattetilskud til privat pensionsopsparing. Det er Enhedslisten

imod. I stedet for at øge skattetilskuddet til dem, der har råd

til privatopsparing, burde folkepensionen forbedres.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

Læs alt

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF):

Til titlen

1) I undertitlen ændres »begunstigelse af samlevere,« til:

»justering af begunstigelsesregler,«.

Til § 2

2) I den under nr. 1 foreslåede ændring

affattes litra c således:

»c

) pension til efterlevende

ægtefæller, herunder fraskilt ægtefælle,«.

3) I den under nr. 1 foreslåede ændring

affattes litra d således:

»d

) søskendepension, hvis udbetalinger

kan tilfalde en navngiven søskende, som havde fælles bo-

pæl med afdøde ved indsættelsen, eller«.

4) I den under nr. 2 foreslåede ændring af

§ 4, stk. 2, 3. pkt., ændres »person« til: »søskende «.

5) I den under nr. 3 foreslåede ændring af

§ 5, stk. 2, ændres »person« til: »søskende«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

6) Nr. 4 affattes således:

»

4. I § 8, nr. 1, ophæves

3. pkt., og i stedet indsættes:

»

Policen skal være

oprettet inden forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes

efter forsikredes fyldte 60. år, hvis forsikrede på

oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i

pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i

pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning

om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal

påføres den tidligere police eller konto. En police som

nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der

ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring

udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.

pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte

forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag,

hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi

ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de

på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde,

hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed,

anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.««

Af et mindretal (KRF):

7) I den under nr. 11 foreslåede ændring af

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., ændres »person« til: »søskende «.

8) I den under nr. 13 foreslåede ændring af

§ 12, stk. 1, nr. 4, ændres »person« til: »søskende «.

9) I den under nr. 15 foreslåede ændring af

§ 19, 3. pkt., ændres »ægtefælle- eller samleverpension,

samleverpension« til: »ægtefællepension,

søskendepension«, og »samleveren« ændres til: »en

søskende«.

10) I den under nr. 16 foreslåede ændring af

§ 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »samlever« til: »en søskende, jf. § 2, nr. 4, litra d,«.

11) I den under nr. 17 foreslåede ændring af

§ 20, stk. 1, nr. 2, ændres »samlever« til: »en søskende, jf. § 2, nr. 4, litra d,«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

12) Efter nr. 17 indsættes som nye numre:

»

01. I § 21, 1. pkt.,

ændres »Er der i et indkomstår af en

arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat

i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i

pensionsøjemed for arbejdstageren« til: »Er der i

et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis

af en pensionskasse anvendt, større beløb end fastsat i § 16

til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i

pensionsøjemed og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for

arbejdstageren«.«

02. § 21 A, stk. 1-3, affattes således:

»

Er der i et

indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og

opsparing i pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt

bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, inden for den i § 16, stk. 1,

nævnte beløbsgrænse og indbetalingen m.v. overstiger

ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår,

jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig

udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme

gælder, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved en

arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med

ar-bejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget

indbetaling m.v. til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog

højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til

indbetalingen m.v. i det pågældende indkomstår til

ordningen.

Stk. 2. Indbetalinger m.v., der i et indkomstår

overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales,

når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Er der foretaget indbetaling m.v. som

nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen

tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med

påløbne renter i det pågældende indkomstår. De

påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst

udgøre 500 kr.««

Af et mindretal (KRF):

13) I den under nr. 18 foreslåede ændring af

§ 23, 3. pkt., ændres »ægtefælle eller samleverpension,

samleverpension« til: »ægtefællepension,

søskendepension«.

14) I den under nr. 21 foreslåede ændring af

§ 52, stk. 2, ændres »samlever« til: »søskende« .

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 3

15) Stk. 4 affattes således:

»

Stk. 4. § 2, nr. 14, 01 og 02, har

virkning fra og med indkomståret 1999.«

Bemærkninger

Til nr. 1-5, 7-11, 13 og 14

Ændringsforslagene indebærer, at den del af

lovforslaget, der gennemfører en ligestilling af samlevere med gifte

personer ved anvendelsen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, udgår.

Kristeligt Folkeparti mener, at ægteskabet er den bedste og rette

ramme for samlivet mellem mand og kvinde, og finder det ikke rimeligt, at man

på den ene side afviser ægteskabet ved ikke at bruge det, mens

man på den anden side gerne vil have del i de fordele, som er knyttet

til ægteskabet. Kristeligt Folkeparti finder imidlertid, at der kan

være grund til på pensionsbeskatningsområdet at

indføre tilsvarende regler som for ægtefæller for

søskende, der har fælles bopæl.

Ad nr. 1

Ændringsforslaget om ændring af titlen er en

konsekvens af, at lovforslagets del vedrørende begunstigelse af

samlevere foreslås at udgå af lovforslaget.

Ad nr. 2 og 3

Efter gældende regler vil en pensionskasseordning,

der giver efterladte samlevere adgang til pension på lige fod med

ægtefæller, ikke falde ind under skattereglerne i

pensionsbeskatningsloven, hvorved der ikke vil være fradragsret ved

indkomstopgørelsen for bidrag til den pågældende

pensionskasse. I lovforslaget foreslås, at de gældende regler

ændres, således at pensionsbeskatningsloven også kommer til

at gælde for ordninger, der begunstiger samlevere.

Ændringsforslagene indebærer, at denne del af

lovforslaget udgår, og at den hidtil gældende ret- stilling for

gifte personer opretholdes. Dog foreslås det, jf. ændringsforslag

nr. 3, at der indføres tilsvarende regler som for

ægtefællepension for pensioner, hvis udbetalinger kan tilfalde en

navngiven søskende, der havde fælles bopæl med

afdøde ved indsættelsen. Herved får pensionskasserne og

forsikringsselskaberne mulighed for at tilbyde en søskendepension som

en selvstændig ydelse.

Ad nr. 4, 9, 10, 11, 13 og 14

Konsekvensændringer.

Ad nr. 5, 7 og 8

Lovforslagets § 2, nr. 3, 11 og 13, angår

forsikringer med garanterede ydelser, supplerende engangsydelser fra

pensionskasser, kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed

(kapitalpension) og rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed.

Disse typer af pensionsordninger er karakteriseret ved, at der kan

indsættes en begunstiget til visse ydelser efter den primære

persons død. Den personkreds, der kan gøres til genstand for

individuel indsættelse, består efter de gældende regler af

pensionsopsparerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

livsarvinger, stedbørn og stedbørns livsarvinger. I

lovforslaget foreslås med formuleringen »en navngiven person, der har

fælles bopæl med forsikrede ved indsættelse« at føje

samlevere til denne personkreds. Ændringsforslaget indebærer, at

denne del af lovforslaget udgår. Dog foreslås det, at en

navngiven søskende, der havde fælles bopæl med

afdøde ved indsættelsen, kommer til at indgå i den

personkreds, der kan begunstiges.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 8, nr. 1, 3. pkt., om oprettelse af rateforsikring i pensionsøjemed

kan en police efter forsikredes fyldte 55. år kun oprettes som

tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en

forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkt som efter den tidligere

police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte

forsikringssum.

Efter lovforslaget skal policen være oprettet inden

forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes

fyldte 60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer

af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en

rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller

indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er

indtrådt.

Ifølge lovforslaget kan en police - ligesom efter

de gældende regler - højst oprettes med en forsikringssum, der

ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring

udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum. Af hensyn til

klasse III-forsikringer tilknyttet investeringsfonde foreslås som noget

nyt, at for så vidt angår den del af en police, der

vedrører opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt

højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den

oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et

beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte

fremtidige indbetalinger.

Ændringsforslaget indebærer, at der bliver

valgfrihed mellem de to forhøjelsesgrundlag. Det vil sige, at der for

alle rateforsikringer - ikke blot klasse III-forsikringer tilknyttet

investeringsfonde - kan anvendes et forhøjelsesgrundlag, hvorefter

indbetalingerne i alt højst kan udgøre et beløb svarende

til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60.

år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette

tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Dette forhøjelsesgrundlag

svarer til forhøjelsesgrundlaget i § 11 A, stk. 1, nr. 2,

vedrørende rateopsparing i pensionsøjemed (

»bankmetoden«).

Til nr. 12

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 2, kan bidrag m.v. til kapitalpension højst

fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb (for 1999 med

34.000 kr.). Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til

kapitalpensionsordninger, der er skattefrie for ejeren i medfør af

bestemmelsen i § 19, nedsættes det fradragsberettigede beløb med

disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag

m.v. til de omhandlede ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som

ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår

udgør uden fradrag for bidragene. Det vil sige, at fradrag for de

nævnte bidrag m.v. højst kan bringe den personlige indkomst ned

til 0, men ikke medføre, at den bliver negativ.

Pensionsbeskatningslovens § 29 A indeholder regler om

supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr.

4, eller § 7. Ifølge § 29 A, stk. 2, skal den del af det årlige

bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de nævnte

engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen i § 16, stk.

1.

§ 29 A er ikke omtalt i den nugældende affattelse af

§ 18, stk. 2, 3. pkt., hvorfor fradrag for bidrag, der anvendes til

finansiering af engangsydelser fra en pensionskasse, kan medføre, at

den personlige indkomst bliver negativ.

I lovforslagets § 2, nr. 14, foreslås det derfor, at

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., ændres således,

at fradraget for bidrag m.v. til kapitalpensionsordninger og bidrag til

supplerende engangsydelser ikke kan overstige det beløb, som ejerens

personlige indkomst for det pågældende indkomstår

udgør uden fradrag for bidragene.

Ændringsforslagets nr. 01 og 02 om ændring af

pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt., og § 21 A, stk. 1-3, er en

opfølgning af forslaget om ændring af § 18, stk. 2, 3. pkt.

Den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens

§ 21 fastsætter, at er der for et indkomstår af en arbejdstagers

arbejdsgiver indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til

arbejdstagerens kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i

pensionsøjemed, skal det overskydende beløb medregnes ved

opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det

pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er

arbejdstagerens personlige indkomst efter en eventuel forhøjelse efter

1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af

indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdstageren beskattes

af lønindkomst, der er medgået til indbetalinger til

kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i

pensionsøjemed, som der ikke er fradragsret for efter bestemmelsen i §

18, stk. 2.

Den gældende affattelse af § 21 A, stk. 1,

fastsætter, at er der i et indkomstår af ejeren foretaget

indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden

for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse og

indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det

pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes

det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb

tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal

medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt.,

med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget

indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog

højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til

indbetalingen i det pågældende indkomstår til

ordningen.

Det vil sige, at hvis der ikke er fradragsret for bidrag

m.v. til kapitalpension, fordi fradraget for bidraget medfører, at den

personlige indkomst bliver negativ, kan det overskydende beløb

udbetales/ tilbagebetales uden afgift.

Ændringsforslaget indebærer, at den del af det

årlige bidrag til en pensionskasse, der er anvendt til finansiering af

supplerende engangsydelser, jf. § 29 A, også bliver omfattet af

bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 21 og 21 A. Herved kommer §§

21 og 21 A til at omfatte alle beløb, der er omfattet af

beløbsgrænsen i § 16. For så vidt angår § 21,

betyder det en forøgelse af det skattepligtige beløb, og for

så vidt angår § 21 A, betyder det en udvidelse af muligheden for

tilbagebetaling uden afgiftspligt.

Til nr. 15

Det foreslås, at de i ændringsforslag nr. 12

foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt.,

og § 21 A, stk. 1-3, ligesom den i lovforslagets § 2, nr. 14,

foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3.

pkt., skal have virkning fra og med indkomståret 1999.

Per Kaalund (S)

Jens Peter Vernersen (S) nfmd.

Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.

Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)

Kim Behnke (FP)

Lignende dokumenter