Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven

1998/1 LSF 146Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 1998 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven og

pensionsbeskatningsloven

(Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige

pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af

aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse

af rate- og kapitalpension m.v.)

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 3, stk. 1, litra b og c, ophæves

og i stedet indsættes:

»b) udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige

efter pensionsbeskatningsloven, med mindre udbetalingen hidrører fra

en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning«.

Litra d-f bliver herefter til litra c-e.

2.

§ 12, stk. 1, 4.-6. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3,

anføres værdierne ved ægteskabets indgåelse. I en

anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 4,

anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en

anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne

på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte

Læs alt

værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal

betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en

indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for

boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den

samlede værdi på udbetalingstidspunktet.«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22.

august 1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni

1998, § 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni

1998, § 3 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af

26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 4, litra c og d, ophæves og i stedet

indsættes:

»c) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan

tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt

ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,

d) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved

i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles

bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med

hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret

partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før

dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme

størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville

være tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles

bopæl med afdøde i de sidste 2 år før

dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med

afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år,

når den fælles bopæl alene er ophørt på grund

af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes

efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de

pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende

policedag (årsdag for policens oprettelse).«.

2.

I § 4, stk. 2, 3. pkt., ændres

»ægtefælle eller tidligere ægtefælle« til:

»ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven

person, som har fælles bopæl med ejeren,«.

3.

I § 5, stk. 2, ændres »forsikredes

ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger« til:

»forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved

indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger«.

4.

I § 8, nr. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet

indsættes:

»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte

60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år,

hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning

om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal

påføres den tidligere police eller konto. En police som

nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der

ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring

udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.

pkt. For så vidt angår den del af en police, der vedrører

opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst

udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige

ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en

rateopsparing i pensionsøjemed, finder 7. pkt. tilsvarende anvendelse.

«.

5.

I § 8, nr. 3, 1. pkt., og § 11 A,

stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »80. år« til: »85.

år«.

6.

§ 8, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.

år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, medmindre

lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er godkendt af

Ligningsrådet.«

7.

I § 10, stk. 1, nr. 1, ophæves 3. pkt. og

i stedet indsættes:

»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år.

Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis

forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver til en opsparing i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende forsikring eller konto ikke er indtrådt.«.

8.

I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres

»55. år« til »60. år«.

9.

§ 11 A, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2. Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på

oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i

pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning

om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i

1. pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police.

Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst

udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige

ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en

rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende

anvendelse. «.

10.

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., affattes

således:

»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte

60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre

lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt

af Ligningsrådet.«.

11.

I § 11 A, stk. 1, nr. 6, ændres

»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.

12.

I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

1. pkt.:

»Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60.

år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver til en

anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende konto eller police ikke er indtrådt.«.

13.

I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres

»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.

14.

I § 18, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter

»de omhandlede ordninger«: »og bidrag som nævnt i § 29 A,

stk. 2,«.

15.

§ 19, 3. pkt., affattes således:

»Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger

fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af

ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller

børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte

ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d,

børnene eller afdødes bo.«.

16.

I § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres

»forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år« til: »forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, eller samlever eller forsikredes livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år«.

17.

I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »den

pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger, under 24 år« til: »den pågældendes

ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller

den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger under 24 år«.

18.

I § 23, 3. pkt., ændres

»ægtefælle- eller børnepension« til:

»ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller

børnepension«.

19.

§ 38, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke

oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til

brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal gives.«.

20.

I § 41, stk. 1, nr. 6, og § 43,

stk. 1, ændres »55. år« til: »60. år«.

21.

I § 52, stk. 2, ændres »arbejdstageres

efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år«

til: »arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn

eller stedbørn under 24 år«.

22.

I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., udgår: »eller

afgiftsgrundlaget«.

23.

§ 59 affattes således:

»§ 59

. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

24.

§ 60 affattes således:

»§ 60. Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens

regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.«.

25.

§ 61, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I sager om overtrædelse af denne lov, der

behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens

§ 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i

stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1 har virkning fra og med 1. januar 1999.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1-3, 11, 13, 15-18 og 21 har virkning

fra og med den 1. juli 1999.

Stk. 4.

§ 2, nr. 14, har virkning fra og med

indkomståret 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har som formål:

at

ophæve boafgiften på

pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren,

at

ligestille samlevere med gifte eller

partnerskabsregistrerede personer ved anvendelsen af reglerne i

pensionsbeskatningsloven,

at

forhøje aldersgrænsen for

oprettelse m.v. af ratepension fra det fyldte 55. år til det fyldte 60.

år,

at

fastsætte, at første rateudbetaling

som hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen er

oprettet,

at

forhøje aldersgrænsen for sidste

rateudbetaling fra det fyldte 80. år til det fyldte 85. år,

at

give personer, der før det fyldte 60.

år har oprettet en kapitalpension, mulighed for at oprette en ny

kapitalpension i et andet pensionsinstitut efter det fyldte 60. år,

uden at der forinden kræves overførsel af den gamle

kapitalpensionsordning til det nye pensionsinstitut og på tilsvarende

måde at give personer, der før det fyldte 60. år har

oprettet en ratepension, udvidede muligheder for at oprette tillæg til

ratepensionen,

at

give personer, der før det fyldte 60.

år har oprettet en livsforsikring tilknyttet investeringsfonde (klasse

III-livsforsikring) som rateforsikring i pensionsøjemed, mulighed for

at oprette tillæg til rateforsikringen,

at

fastsætte, at bidrag til supplerende

engangsydelser sammen med bidrag til kapitalpension m.v. ikke kan overstige

ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår

før fradrag for bidragene, og

at

skabe hjemmel til at indføre

standardrevisionserklæringer på pensionsbeskatningslovens

område.

2. Ophævelse af boafgiften på pensionsordninger, der er

indkomstskattepligtige for modtageren

Det foreslås, at udbetalinger fra forsikrings- eller

pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter

pensionsbeskatningsloven, undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven,

medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk

kapitalpensionsordning. Det betyder, at der ikke skal betales boafgift af

værdien af forsikrings- eller pensionsordningen, men alene indkomstskat

i takt med, at forsikrings- eller pensionsordningen udbetales.

Som reglerne er i dag, er det kun i enkelte

tilfælde, at modtageren af en pensionsordning med løbende

udbetalinger og en ratepension både er indkomstskattepligtig og

boafgiftspligtig. Ægtefæller og børn under 24 år er

fritaget for boafgift af værdien af forsikrings- eller

pensionsordningen. Ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 blev der

indført afgiftsfritagelse for udbetalinger fra enkepensioner og

ægtefællepensioner til den fraseparerede eller fraskilte

ægtefælle. Denne afgiftsfritagelse gælder kun enkepensioner

og ægtefællepensioner, som den fraseparerede eller fraskilte

ægtefælle kunne oppebære fra den afdødes

pensionsordning. Den gælder ikke individuelle pensionsordninger til

fordel for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. I disse

tilfælde indebærer de gældende regler, at der både

skal betales boafgift af værdien af forsikrings- eller

pensionsordningen og indkomstskat af de løbende udbetalinger.

Som følge af forslaget til ændring af

pensionsbeskatningsloven vil visse samlevere kunne indsættes som

begunstiget i en forsikrings- eller pensionsordning. Efter gældende

regler vil en forsikrings- eller pensionsordning, der tilfalder en samlever

som begunstiget, både blive pålagt boafgift og

indkomstskattepligt af de løbende udbetalinger.

Efter forslaget indføres der en generel regel,

hvorefter alle udbetalinger fra forsikrings- eller pensionsordninger med

løbende ydelser, der er indkomstskattepligtige efter

pensionsbeskatningsloven, undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven.

Dette får således primært betydning for samlevere, idet det

vil være muligt at oprette en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en ratepension, hvoraf der alene skal betales indkomstskat

i takt med, at forsikrings- eller pensionsordningen udbetales.

Derudover har forslaget også betydning for visse

udbetalinger til fraseparerede eller fraskilte ægtefæller

(individuelle ordninger). Med forslaget er der ikke længere forskel

på, om ordningen er individuel eller kollektiv. Det afgørende

for, at der ikke er boafgiftspligt efter boafgiftsloven, er, at

udbetalingerne er løbende, og at det følger af

pensionsbeskatningsloven, at udbetalingerne er indkomstskattepligtige.

Forslaget indfører endvidere en fradragsret

på 40 pct. ved opgørelsen af boafgift for udenlandsk oprettede

kapitalpensionsordninger, som ved udbetalingen er indkomstskattepligtige.

3. Ligestilling af samlevere med gifte eller partnerskabsregistrerede

personer ved anvendelsen af reglerne i pensionsbeskatningsloven

Baggrunden for forslaget

Pensionsbeskatningslovens afsnit I indeholder regler om

den skattemæssige behandling af pensionsordninger m.v., hvor bidrag

eller præmier er skattefri, og opstiller nogle krav, som en

pensionsordning m.v. skal opfylde for at være omfattet af disse

skatteregler. Disse krav stiller i visse henseender en pensionsopsparers

efterladte samlever ringere end en efterladt ægtefælle eller

registreret partner. Lovforslagets formål er at ændre dette,

så der bliver skattemæssig ligestilling.

Baggrunden for lovforslaget er, at der i mange

tilfælde af samliv uden ægteskab opstår et økonomisk

fællesskab, der kan sammenlignes med det økonomiske

fællesskab mellem ægtefæller. En part i et sådant

samlivsforhold kan have mindst lige så vægtige grunde som en

ægtefælle til at ønske at sikre den anden part i

tilfælde af død.

For så vidt angår arv findes der ingen regler

om legal arv til samlevere, hvorimod der er mulighed for at begunstige en

samlever ved testamente på lige fod med andre ubeslægtede.

Foreligger der en sådan begunstigelse, er afgiftsreglerne indrettet

under hensyntagen til, at der kan være grund til at begunstige en

samlever ud fra forsørgelseshensyn. Siden 1989 har først

arveafgiftsloven og senere boafgiftsloven således indeholdt regler,

hvorefter visse samlevere ikke betaler boafgifter som andre

ubeslægtede, men sidestilles med nære slægtninge.

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslag L

163, 1995-96, senere lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige

forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, tilkendegav den

daværende skatteminister, at han ikke stillede sig afvisende over for

at overveje, om papirløse pars retsstilling kunne ændres i

relation til pensionsbeskatningsloven, men at spørgsmålet bl.a.

burde overvejes sammen med forsikrings- og pensionsbranchen.

Nærværende lovforslag indeholder resultatet af disse

overvejelser.

Lovforslaget sikrer alene, at reglerne i

pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at samlevere tilgodeses i forbindelse

med pensionsopsparerens død. Lovforslaget griber således ikke

ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren og den eller de

øvrige parter i aftalen: pengeinstitutter, forsikringsselskaber,

pensionskasser, arbejdsgivere m.v. Det vil sige, at gennemførelsen af

en lov med dette indhold ikke i sig selv vil skabe nye rettigheder for

samlevere.

De gældende regler om gifte personer m.v. og lovforslagets

indhold

De gældende regler i pensionsbeskatningslovens

afsnit I stiller som nævnt i flere tilfælde gifte personer bedre

end ugifte samlevende. Disse tilfælde kan deles op i to grupper:

For det første kan en pensionsordning med

løbende udbetalinger oprettet i en pensionskasse eller et

forsikringsselskab have en ydelsessammensætning, hvori der indgår

pension til efterlevende ægtefælle og fraskilt

ægtefælle, men ikke pension til en efterladt samlever. Det vil

sige, at efter de gældende regler ville f.eks. en pensionskasseordning,

der gav efterladte samlevere adgang til pension på lige fod med

ægtefæller, ikke falde ind under skattereglerne i

pensionsbeskatningslovens afsnit I. Herved ville der bl.a. ikke være

fradragsret eller bortseelsesret ved indkomstopgørelsen for bidrag til

den pågældende pensionskasse.

For det andet gælder der begunstigelsesregler for de

typer af pensionsordninger, der er karakteriseret ved, at der kommer noget

til udbetaling efter pensionsopsparerens død. Det gælder

individuelle overlevelsesrenter, forsikringer med garanterede ydelser,

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og

rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension).

Reglerne om disse pensionsordninger giver pensionsopspareren mulighed for at

indsætte en bestemt person som begunstiget. Personen kan frit

vælges inden for en nærmere angivet kreds. Til denne kreds

hører bl.a. ægtefælle og fraskilt ægtefælle,

men ikke samlever. Det vil sige, at efter de gældende regler vil

individuel indsættelse af en samlever som begunstiget i en

pensionsordning betyde, at ordningen ikke falder ind under skattereglerne i

pensionsbeskatningslovens afsnit I. Herved vil der bl.a. ikke være

fradragsret eller bortseelsesret for bidrag eller præmier til den

pågældende pensionsordning.

Det foreslås, at de gældende regler

ændres i begge henseender, således at pensionsbeskatningslovens

afsnit I også skal gælde for ordninger, der begunstiger

samlevere.

For det første foreslås det, at

pensionskasser og forsikringsselskaber får mulighed for at indrette

deres ydelsessammensætning således, at den pension, der hidtil

har været betegnet ægtefællepension, eventuelt kan

tilgå en efterladt samlever (ægtefælle- eller

samleverpension). Efterladtepension i form af overlevelsesrente kan ligeledes

oprettes til fordel for en samlever.

Pensionskasser og forsikringsselskaber får endvidere

mulighed for at tilbyde samleverpension som en selvstændig ydelse ved

siden af ægtefælle- eller samleverpensionen.

For det andet foreslås der en udvidelse af

den personkreds, der kan begunstiges individuelt, således at også

samlevere føjes til kredsen. Herved får pensionsopspareren

mulighed for at begunstige en samlever uden tab af skattemæssige

rettigheder, men ikke pligt hertil.

Det foreslås, at samlevere

grundlæggende defineres som personer, der har fælles

bopæl med afdøde. Dette indebærer, at

skattemyndighederne og pensionsinstitutterne ikke skal foretage nogen

vurdering af samlivsforholdets nærmere indhold. Lovteksten er som

udgangspunkt ikke til hinder for, at samleveren er en slægtning til

afdøde, ligesom det ikke kræves, at der er tale om et egentligt

parforhold. Der kan dog kun optræde én samlever som berettiget

til ægtefælle- eller samleverpension eller som berettiget til

samleverpension eller som begunstiget, selv om bopælsbetingelsen

måtte være opfyldt af flere.

Endvidere stilles der enten - når

begunstigelsen sker individuelt - krav om, at samleveren skal begunstiges med

navns nævnelse eller - når der er tale om kollektive ordninger -

krav om fælles bopæl i de sidste 2 år forud for

dødsfaldet. Kravet om fælles bopæl i de sidste 2 år

forud for dødsfaldet suppleres med et krav om, at der er tale

om en person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab

eller registreret partnerskab, og et krav om, at personen ved et testamente,

der er oprettet af afdøde senest 3 måneder før

dødsfaldet, er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som

den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en

ægtefælle.

Betingelsen om begunstigelse af samleveren ved testamente

indebærer, at den person, der vil sikre sin samlever samleverpension

fra en kollektiv ordning, samtidig skal beslutte sig til, at samleveren -

på bekostning af andre arvinger - skal have del i boet.

Betingelsen »kunne have indgået ægteskab eller

registreret partnerskab«giver på den ene side »papirløse par«,

der i det store og hele lever som ægtepar, mulighed for at sikre

hinanden som gifte, og sikrer på den anden side, at en kollektiv

pensionsordning ikke skal aflevere mere end én ægtefælle-

eller samleverpension.

Definitionen af »samlever« er ikke til hinder for, at

parterne i pensionsaftalen i individuelle eller kollektive

pensionsvilkår aftaler en snævrere afgrænsning af, til

hvilke samlevere der skal udbetales pension.

Det bemærkes, at selv om de supplerende krav om

testamente m.v. kan være hovedreglen i kollektive ordninger, kan

individuel begunstigelse dog være relevant i kollektive ordninger. I en

kollektiv ordning kan der f.eks. godt være mulighed for individuelt at

vælge en ægtefællepension, og det samme vil kunne

gælde en samleverpension.

4. Forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. og for

udbetaling fra ratepension

Efter de gældende regler kan en ratepension efter

det fyldte 55. år kun oprettes som tillæg til en før denne

alder oprettet ordning, og værdien af tillægget er

begrænset til halvdelen af værdien af den eksisterende ordning.

Der kan ske overførsel fra en kapitalpension til en ratepension,

såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55.

år.

Efter forslaget forhøjes denne aldersgrænse

fra det fyldte 55. år til det fyldte 60. år.

Den gældende aldersgrænse på 55 år

er begrundet i et ønske om, at de midler, der anbringes i en

ratepension, i de normale tilfælde skal være »bundet« i mindst 5

år, da rateudbetalinger som regel tidligst kan aftales påbegyndt

ved det 60. år.

Efter forslaget opretholdes det, at første

rateudbetaling som hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen

er oprettet.

Efter de gældende regler er der en

aldersgrænse på 80 år for sidste rateudbetaling. Efter

forslaget foreslås denne aldersgrænse forhøjet til 85

år.

5. Overførsel af rate- og kapitalpension

Efter de gældende regler kan personer, der er fyldt

60 år, godt indbetale til kapitalpension, men de kan ikke oprette en ny

kapitalpensionsordning.

Efter de gældende regler kan personer, der er fyldt

55 år, ikke oprette nye ratepensionsordninger, men de kan oprette

tillæg til eksisterende ratepensionsordninger, dog kun inden for en

værdi svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi.

Tillægget skal oprettes i det pensionsinstitut, hvori den oprindelige

ordning er oprettet.

En person, der er over aldersgrænsen på 60

henholdsvis 55 år, der har en rate- eller kapitalpensionsordning som

led i et nu ophørt ansættelsesforhold, er således henvist

til at fortsætte ordningen i et forsikringsselskab eller pengeinstitut,

som er valgt af den tidligere arbejdsgiver. Alternativt kan en

pensionsordning overføres til et selvvalgt forsikringsselskab eller

pengeinstitut, for kapital- og rateforsikringernes vedkommende efter

oprettelse af en tillægsordning.

Overførsel af kapital- og ratepensionsordninger fra

ét pensionsinstitut til et andet er forbundet med omkostninger for

pensionsopspareren. For at sikre pensionsopsparernes i øvrigt rimelige

interesse i at kunne indbetale til pensionen i et pensionsinstitut efter eget

valg foreslås det derfor, at der ikke længere skal

kræves overførsel af den eksisterende ordning som betingelse for

at fortsætte indbetalingerne efter henholdsvis det fyldte 60. år

og det fyldte 55. år (efter forslaget det fyldte 60. år) til et

nyt pensionsinstitut.

6. Tillæg til rateforsikring i form af livsforsikring tilknyttet

investeringsfonde (klasse III-livsforsikring)

Livsforsikringsselskaber kan udbyde pensionsopsparing, som

svarer til pengeinstitutternes puljeordninger, kaldet livsforsikring

tilknyttet investeringsfonde (klasse III-livsforsikringer). Disse er

kendetegnet ved, at forsikringstagerne har indflydelse på, hvilke

aktiver forsikringsselskabet skal placere præmieindbetalingerne i.

Forsikringerne kan indrettes således, at langt den største del

af præmieindbetalingerne indgår i investeringsfonde svarende til

pengeinstitutternes puljer. Hver enkelt forsikringstager har en konto, hvor

indskud og andel af afkast af investeringspuljerne posteres.

Forsikringstageren får ved genkøb eller udløb af

forsikringsperioden udbetalt et beløb svarende til den

pågældendes andel af den samlede værdi af aktiverne i

investeringsfonden. På samme måde som i pengeinstitutternes

puljeordninger overvæltes tab vedrørende aktiverne i

investeringsfonden på forsikringstagerne.

En klasse III-livsforsikring vil i mange tilfælde

kunne tegnes som bl.a. rateforsikring i pensionsøjemed.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 8, nr. 1, skal rateforsikringer oprettes inden det fyldte 55.

år. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes

som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en

forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den

tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte

forsikringssum.

Opsparingsdelen i en klasse-III livsforsikring vil ikke

altid indeholde en garanteret forrentning og dermed ikke nogen aftalt

forsikringssum. Summen, der kommer til udbetaling ved opnåelse af en

bestemt alder, er afhængig af forrentningen af de i investeringsfondene

opsparede midler. Ved tegning af tillæg til den aldersbetingede

opsparingsdel af en sådan rateforsikring opstår derfor

spørgsmålet, hvilken forsikringssum, der kan aftales.

En rateopsparing i pensionsøjemed oprettet i et

pengeinstitut indeholder heller ikke nogen aftalt sum, der skal komme til

udbetaling. Summen er her ligeledes afhængig af den faktiske

forrentning. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne

alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillæget kan efter de

gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1,

nr. 2, i alt højst udgøre et beløb svarende til

halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt

et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte

fremtidige indbetalinger.

Der foreslås derfor en tilføjelse til

bestemmelsen i § 8, nr. 1, vedrørende rateforsikringer om, at for

så vidt angår den del, der vedrører opsparing i

investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi

ved det fyldte 55 år (der foreslås forhøjet til det fyldte

60. år) samt et beløb svarende til halvdelen af de på

dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Med tilføjelsen

bliver § 8, nr. 1, for så vidt angår klasse

III-livsforsikringer uden aftalt forsikringssum parallel med bestemmelsen i

§ 11 A, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at den anførte parallellitet

gælder for det beskrevne klasse III-livsforsikringsprodukt, men der kan

være klasse III-livsforsikringsprodukter med andet indhold, hvor der

ikke er denne parallelitet, og hvor de almindelige regler for rateforsikring

vil finde anvendelse.

7. Fradrag for bidrag til supplerende engangsydelser

Efter de gældende regler kan bidrag til

kapitalpension i alt højst fradrages med (for 1999) 34.000 kr. Bidrag

til finansiering af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse medregnes

ved opgørelsen af, hvor meget der er betalt i bidrag til

kapitalpension. Efter de gældende regler kan fradraget for bidrag m.v.

til kapitalpension ikke overstige ejerens personlige indkomst uden fradrag

for bidragene. Denne sidste begrænsning gælder ikke for bidrag

til finansiering af supplerende engangsydelser.

Efter forslaget fastsættes, at bidrag til

supplerende engangsydelser, sammen med bidrag m.v. til kapitalpension ikke

kan overstige ejerens personlige indkomst for det pågældende

indkomstår før fradrag for bidragene.

Forslaget indebærer en mere ensartet behandling af

kapitalpensioner og supplerende engangsydelse i relation til

beregningsreglerne i personskatteloven. Forslaget skal ses i sammenhæng

med, at både bidrag m.v. til kapitalpension og bidrag til supplerende

engangsydelse medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

topskat fra og med indkomståret 1999, jf. lov nr. 423 af 26. juni

1998.

8. Hjemmel til at indføre standardrevisionserklæringer

på pensionsbeskatningslovens område

I 1995 udgav en arbejdsgruppe under Rigsrevisionen en

betænkning med forslag til en modelinstruks for revisionsbestemmelser

indenfor bl.a. pensionsbeskatningslovens og realrenteafgiftslovens

område »Betænkning om revisionserklæringer for statslige

ordninger, der administreres af pengeinstitutter m.v.«.

Som følge af, at revision efter de gældende

regler kan være af meget forskellig karakter både ordningerne

imellem og indenfor den enkelte ordning, kan det være en fordel med

standardiserede revisionserklæringer. Formålet med sådanne

revisionserklæringer er at give den statslige myndighed en

dokumentation for, at ordningen administreres af pengeinstituttet,

forsikringsselskabet eller pensionskassen i henhold til gældende

regler, og at de beløb, der afregnes overfor staten (indtægter

og udgifter) er i overensstemmelse med bogføringen.

Finansrådet og Rådet for Dansk Forsikring og

Pension har i forbindelse med drøftelser om indførelse af

standardrevisionserklæringer tilkendegivet, at fortsatte

drøftelser forudsætter, at der foreligger en klar lovhjemmel til

indførelse af standardrevisionserklæringer.

Skatteministeriet er af den opfattelse, at der i § 28

i realrenteafgiftsloven og i § 30 i pensionsafkastbeskatningsloven, der

fra indkomståret 2000 afløser realrenteafgiftsloven, er klar

hjemmel til at indføre standardrevisionserklæringer.

Skatteministeriet finder derimod, at

pensionsbeskatningsloven ikke indeholder klar hjemmel til at indføre

standardrevisionserklæringer. Det foreslås derfor at

ændre pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, således,

at denne bestemmelse kommer til at indeholde klar hjemmel til at

indføre standardrevisionserklæringer på

pensionsbeskatningslovens område.

9. Høringer

Lovforslaget har været udsendt til høring hos

følgende ministerier og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, De danske

Landboforeninger, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Erhvervenes

Skattesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet,

Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Landbrugsraadet, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening,

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i

Roskilde, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Økonomiministeriet.

10. Provenumæssige konsekvenser

Ophævelsen af boafgiften på

pensionsbetalinger, der er indkomstskattepligtige for modtageren, omfatter

udelukkende udbetalinger, der tilfalder en fraskilt/frasepareret

ægtefælle, og skønnes at medføre et meget beskedent

provenutab på grund af den meget begrænsede kreds.

Med hensyn til muligheden for at indsætte samleveren

som begunstiget afhænger provenuvirkningen af, hvem der efter de

gældende regler ellers ville have modtaget pensionsudbetalingen og af,

om pensionsudbetalingerne stammer fra kapitalpensioner eller pensioner med

løbende udbetalinger/ratepensioner.

Mht. til kapitalpensioner skal en indsat samlever efter

forslaget betale 40 pct.-afgift og 15 pct. boafgift (49 pct. i alt). Hvis

pensionsudbetalingerne efter de gældende regler ville være

gået til en efterladt ægtefælle, skulle denne kun svare 40

pct.-afgift af udbetalingerne. Forslaget vil derfor i disse begrænsede

antal tilfælde give et yderst beskedent merprovenu.

For pensioner med løbende udbetalinger samt

ratepensioner bliver pensionsudbetalingerne efter lovforslaget

indkomstskattepligtige, hvis der er indsat en samlever som begunstiget. Efter

de gældende regler beskattes udbetalingerne med 40 pct.-afgift samt 15

pct. boafgift (49 pct. i alt), hvis pensionsudbetalingerne ville være

tilfaldet børn over 24 år og med 40 pct.-afgift samt 15/36,25

pct. boafgift (49/61,75 pct. i alt), hvis pensionsudbetalingerne ville

være tilfaldet andre begunstigede end børn,

ægtefælle eller fraskilt/frasepareret ægtefælle.

Provenuvirkningen kan derfor både være positiv og negativ,

afhængig af samleverens indkomstskattesats, men er antagelig yderst

beskeden.

Hvad angår muligheden for at supplere en

igangværende pensionsordning i et nyt pensionsinstitut samt muligheden

for at oprette tillæg til en klasse III-livsforsikring, skønnes

forslaget kun at medføre et ubetydeligt provenutab som følge af

den lettere adgang til supplering.

Denne del af lovforslaget skønnes alt i alt at

være nogenlunde provenuneutral.

Forslaget om at hæve aldersgrænsen for

oprettelse af en ratepensionsordning fra det fyldte 55. år til det

fyldte 60. år vil give skatteydere, der indbetaler på en

kapitalpensionsordning, og som har fradrag herfor i topskattegrundlaget,

mulighed for at bevare fuldt skattemæssigt fradrag ved at omlægge

fremtidige indskud til en ratepensionsordning.

Af de ca. 1.650.000 skatteydere, der i 1996 indskød

på kapitalpensionsordninger, betalte ca. 450.000 topskat. Det vil sige,

at de havde en indkomst før arbejdsmarkedsbidrag men efter fradrag af

pensionsindskud på over 261.000 kr. Disse personer indskød ca.

7,9 mia . kr. eller gennemsnitligt ca. 17.500 kr. Heraf var ca. 72.000 fyldt

55 år, og deres indskud var ca. 1,8 mia. kr. eller gennemsnitligt ca.

25.000 kr. I 1998 - niveau skønnes det samlede indskud for skatteydere

fyldt 55 år at udgøre ca. 2,25 mia. kr.

En del af disse indskud kan dog allerede efter

gældende regler omlægges som tillæg til en eksisterende

ratepensionsordning. Det skønnes meget usikkert at dreje sig om et

beløb i størrelsesesordenen 0,5 mia. kr.

Hvis alle, der er fyldt 55 år, med

kapitalpensionsindskud benyttede sig af muligheden for omlægning, ville

det resultere i en omlægning af indskud det første år i

størrelsesordenen 1,75 mia. kr., svarende til et umiddelbart

provenutab i størrelsesordenen 250 mill. kr.

Lovforslagets virkning skønnes dog at blive mere

begrænset, idet en række forhold vil modvirke den umiddelbare

større fradragsværdi af indskuddene ved en omlægning.

Det skyldes i første række, at udbetalingerne

fra en ratepension beskattes som personlig indkomst med op til ca. 59 pct.

for en pensionist, der betaler topskat, hvilket skal sammenholdes med 40

pct.-afgiften ved udbetaling af kapitalpension. Det skønnes, at en

stor del af de ovennævnte kapitalpensionsindskud ved en omlægning

til en ratepensionsordning vil indgå i grundlaget for topskatten,

når de til sin tid udbetales.

Endvidere må det for de nuværende

55-årige og ældre pensionsopsparere antages, at disses

kapitalpensionsordninger indgår som et væsentligt element i

likviditetsplanlægningen omkring pensionstidspunktet i kraft af, at de

indskudte beløb udbetales på én gang og derved kan

anvendes til f.eks indfrielse af gældsposter. En omlægning vil

indebære, at de modsvarende udbetalinger udskydes og fordeles over en

længere periode.

Individuelle forhold vil i den sidste ende være

afgørende for den enkelte pensionsopsparers valg

Der er ikke holdepunkter for på forhånd at

skønne over, hvor mange skatteydere, der vil benytte sig af muligheden

for omlægning til rateordninger. Rent skønsmæssigt

anslås, at det vil omfatte en mindre del af potentialet svarende til et

provenutab i størrelsesordenen 50 mill. kr. i indkomståret 1999.

Provenutabet vil herefter aftage over en kortere årrække.

Provenutabet vedrører alene staten.

For finansåret 1999 skønnes provenutabet til

ca. 50 mill. kr.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget giver forsikringsselskaber, banker og

pensionskasser mulighed for at tilbyde kunderne et bedre produkt end de

gældende regler. Forslaget skønnes kun at medføre mindre

administrative omkostninger for de forsikringsselskaber, banker og

pensionskasser, der vælger at udvide dækningen til også at

gælde for samlevende. Omkostningerne vil hidrøre fra tilpasning

af pensionsregulativer og beregningsgrundlag som følge af den nye

mulighed for indsættelse af samlevende som begunstiget i

pensionsordningerne.

12. Administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget skønnes at medføre mindre

administrative omkostninger for Finanstilsynet. Lovforslaget skønnes

at medføre engangsudgifter for Told*Skat til tilretning af

edb-systemer på 0,6 mill. kr.

13. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

14. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer en ligestilling af samlevere med

gifte eller partnerskabsregistrerede personer ved anvendelsen af reglerne i

pensionsbeskatningsloven. Anvendelsen af reglerne kræver i visse

tilfælde oprettelse af testamente.

15. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget indeholder udover forhøjelse af

aldersgrænsen for oprettelse af en ratepension elementer med yderst

beskedne positive og negative provenumæssige konsekvenser. Disse

øvrige elementer skønnes som helhed at være

provenuneutrale.

Rent skønsmæssigt vurderes forslaget om at

hæve aldersgrænsen for oprettelse af en ratepensionsordning at

medføre et provenutab i størrelsesordenen 50 mill. kr. i

indkomståret 1999.

Finansårsvirkningen i 1999 anslås til ca. 50 mill. kr.

Lovforslaget indeholder derudover elementer med yderst beskedne positive

og negative provenumæssige konsekvenser. De øvrige elementer

skønnes som helhed at være provenuneutrale.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ændringer af edb- og indberetningssystemer,

rådgivningsopgaver m.v.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mulighed for at tilbyde bedre produkter.

Mindre administrative omkostninger til tilpasning af

pensionsregulativer og beregningsgrundlag, jf. nedenfor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Tilpasning af pensionsregulativer og

beregningsgrundlag.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Mulighed for at indsætte en samlever som begunstiget

ved navns nævnelse. Forhøjelse af aldersgrænsen for

oprettelse m.v. af ratepension fra 55 år til 60 år.

Begunstigelse af samlever kræver i visse tilfælde

oprettelse af testamente.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Når der sker udbetaling af en forsikrings- eller

pensionsordning med løbende ydelser til en begunstiget, er det

afgørende for, om der skal betales boafgift af værdien af de

løbende ydelser, om udbetalingen er omfattet af afgiftsfritagelserne i

boafgiftslovens § 3.

Alle udbetalinger til den efterlevende

ægtefælle, herunder løbende udbetalinger, er boafgiftsfri,

jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.

Udbetalinger i henhold til enkepensionsloven eller

tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser

til afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er

boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra b.

Udbetalinger af børnepensioner til børn under 24 år er

også boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra

c.

For udbetalinger til andre end de ovenfor nævnte

personer skal der betales boafgift af værdien af forsikrings- eller

pensionsordningen. Forinden beregning af boafgift fratrækkes dog 40

pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af

forsikringen m.v.

Der skal således betales boafgift på 15 pct.

(evt. også tillægsboafgift på 25 pct.) af 60 pct. af

værdien af forsikringen m.v. De løbende ydelser er tillige

indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at udbetalinger fra

forsikrings- eller pensionsordninger med løbende ydelser, der helt

eller delvist er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven, medmindre udbetalingen

hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning.

Det betyder, at når en forsikrings- eller pensionsordning med

løbende indkomstskattepligtige ydelser udbetales til en begunstiget

ved primærpersonens død, skal der ikke betales boafgift af

udbetalingerne, men alene indkomstskat.

Det får betydning for samlevere og fraskilte eller

fraseparerede ægtefæller. Hvis disse personer indsættes som

begunstiget i en forsikrings- eller pensionsopsparing med løbende

udbetalinger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

skal der efter forslaget ikke betales boafgift, medmindre udbetalingen

hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning,

jf. pensionsbeskatningslovens § 53B.

Som noget nyt kan samlevere indsættes som

begunstiget i en forsikrings- eller pensionsordning, jf. forslaget til

ændring af pensionsbeskatningslovens § 5, § 11A og § 12.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.1, hvor

»samlevere« i pensionsbeskatningslovens forstand er beskrevet.

Udvidelsen af det boafgiftsfri område omfatter

foruden samlevere, også visse udbetalinger til fraseparerede eller

fraskilte ægtefæller. Ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 (L91

1996-97) blev der indført afgiftsfritagelse for udbetalinger fra

enkepensioner og ægtefællepensioner til den fraseparerede eller

fraskilte ægtefælle. Denne afgiftsfritagelse gjaldt kun

enkepensioner og ægtefællepensioner, som den fraseparerede eller

fraskilte ægtefælle kunne oppebære fra den afdødes

pensionsordning. Den gjaldt ikke individuelle pensionsordninger til fordel

for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. Med forslaget er

der ikke længere denne forskel. Det afgørende for, at der ikke

er afgiftspligt efter boafgiftsloven, er ifølge lovforslaget, at

udbetalingerne er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk

kapitalpensionsordning.

De udbetalinger til begunstigede, som ikke er omfattet af

boafgiftsfritagelsen, er udbetalinger, der ikke er indkomstskattepligtige og

udbetalinger fra en udenlandsk ordning svarende til en dansk

kapitalpensionsordning. Ved udbetaling fra kapitalforsikringer og

kapitalpensioner til en begunstiget på grund af dødsfald, skal

der betales 40 pct.s afgift efter pensionsbeskatningsloven, og det resterende

beløb skal afgiftsberigtiges efter boafgiftsloven. Tilsvarende

gælder udbetalinger til børn over 24 år. Såfremt der

ikke har været indsat en begunstiget, er ydelserne ikke

indkomstskattepligtige, men der betales i stedet 40 pct.s afgift, og

ydelserne er således ikke fritaget for boafgift.

Udvidelsen af det afgiftsfri område medfører

endvidere, at forsikringsselskaberne i et større omfang end hidtil kan

udbetale til begunstigede uden at skulle tilbageholde afgift.

Forslaget i § 1, nr. 2, til ændring af

§ 12 skal bl.a. ses som en konsekvensændring som følge af

§ 1, nr. 1, idet der med forslaget om afgiftsfritagelse af

indkomstskattepligtige udbetalinger fra forsikrings- eller pensionsordninger

ikke længere skal beregnes boafgift af 60 pct. af værdien, da

værdien af indkomstskattepligtige pensioner ikke længere vil

være boafgiftspligtig.

Der indføres hjemmel til at fratrække 40 pct.

af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet ved

opgørelsen af en indkomstskattepligtig pensionsordning, som ikke er

fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1. Baggrunden herfor er, at

udenlandske pensionsordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger er

indkomstskattepligtige ved udbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens

§ 53B. Ved at fratrække 40 pct. af den samlede værdi

ligestilles disse udenlandske ordninger med danske kapitalpensionsordninger,

som også ved opgørelsen har fradrag for de 40 pct., der svares i

afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at forsikringsselskaber og

pensionskasser får mulighed for at lade pension til efterladte

samlevere indgå i ydelsessammensætningen i en pensionsordning med

løbende udbetalinger. Der kan enten være tale om samme pension

som den, der kan oppebæres af ægtefæller og registrerede

partnere (ægtefælle- eller samlerverpension) eller om en

selvstændig samleverpension, der kan, men ikke skal, være af

samme størrelse som ægtefælle- og samleverpensionen.

Samlever defineres

enten

som en person, der er indsat med navns

nævnelse, og som opfylder kravet om fælles bopæl på

indsættelsestidspunktet,

eller

som en person,

som afdøde kunne have indgået ægteskab eller

registreret partnerskab med,

som afdøde i et testamente, der er oprettet senest 3

måneder før dødsfaldet, har tillagt en arvelod af mindst

samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville

være tilkommet en ægtefælle,

og som har haft fælles bopæl med afdøde i de

sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft

fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode

på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er

ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder anbringelse

i en ældrebolig.

Efter arveloven arver afdødes ægtefælle

en trediedel af afdødes ejendele, når afdøde har

efterladt sig livsarvinger. Efterlader afdøde sig ikke livsarvinger,

arver ægtefællen alene. Halvdelen af den arvelod, som tilkommer

arveladerens livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv. Betingelsen

om, at afdøde i et testamente skal have tillagt personen en arvelod af

mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven

ville være tilkommet en ægtefælle, indebærer

således, at personen skal være tillagt mindst en sjettedel af

afdødes ejendele, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, og

mindst halvdelen af afdødes ejendele, hvis afdøde ikke

efterlader sig livsarvinger.

Det er hensigten, at kriterierne for, om afdøde

kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med

personen skal følge reglerne i ægteskabsloven og lov om

registreret partnerskab. Det vil bl.a. sige, at der ikke foreligger

slægtsskab i lige ret op- og nedstigende linie mellem parterne, og at

parterne ikke er søskende, samt at tidligere ægteskab eller

registreret partnerskab ikke længere består. Da formålet

med betingelsen om, at parterne skal kunne have indgået ægteskab

eller registreret partnerskab, bl.a. er at sikre, at en kollektiv

pensionsordning ikke skal aflevere mere end én ægtefælle-

eller samleverpension, ses der ikke på, om den ene eller begge parter

hensidder i uskiftet bo med livsarvinger.

Det er hensigten, at kriterierne for, om der foreligger

fælles bopæl, skal følge kriterierne for, om der

foreligger fælles bopæl i relation til boafgiftslovens § 1,

stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste

tilfælde skal kunne dokumenteres ved folkeregisterattester. I

særlige tilfælde kan dokumentationen tilvejebringes ved mindst 2

uvildige personers erklæringer om forholdet, når

erklæringerne underbygges af omstændighederne i

øvrigt.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal

skattemyndighederne og pensionsinstitutterne ikke foretage nogen vurdering af

samlivsforholdets nærmere natur. Det kræves således ikke,

at der er tale om et egentligt samlivsforhold.

Lovforslaget angiver alene en yderste grænse for,

hvilken persongruppe det skattemæssigt kan accepteres, at man inddrager

under definitionen på samlevende. Det overlades således til

forsikringsselskaberne og pensionskasserne og deres kunder at afgøre,

om pension til samlevere skal indgå i de vilkår, der tilbydes, og

i så fald om der skal stilles yderligere krav til samlivsforholdet.

Af redaktionelle hensyn foreslås, at den nye

bestemmelse om samleverpension indsættes som litra d i paragraffen, og

at bestemmelsen om børnepension, der nu er litra d, bliver litra e.

Forslaget indeholder tillige nogle redaktionelle ændringer af

bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c og e

(tidligere litra d). For det første fastlægges betegnelserne

»ægtefælle- og samleverpension« og »børnepension« som

dækkende ydelserne efter henholdsvis litra c og litra e. For det andet

præciseres det, at børnepension som hidtil kan tillægges

afdødes stedbørn, selv om begrebet »børn« i arveretlig

forstand ikke omfatter stedbørn.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvens af forslaget under nr. 1.

Til nr. 3, 11 og 13

Forslagene angår forsikringer med garanterede

ydelser, supplerende engangsydelser fra pensionskasser, kapitalforsikring og

opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og rateforsikring og

rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension). Disse typer af

pensionsordninger er karakteriseret ved, at der kan indsættes en

begunstiget til visse ydelser efter den primære persons død.

Efter de gældende regler kan begunstigelsen

enten ske ved indsættelse af en eller flere personer, der falder

ind under en personkreds, der er angivet i pensionsbeskatningsloven,

eller ved indsættelse af »nærmeste

pårørende«. Dette begreb er defineret i de parallelle

bestemmelser i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, henholdsvis

§ 5, stk. 5, i lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige

forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. Disse lovbestemmelser

berøres ikke af nærværende lovforslag.

Den personkreds, der kan gøres til genstand for

individuelle indsættelser, består efter gældende regler af

pensionsopsparerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

og livsarvinger, stedbørn og stedbørns livsarvinger.

Det foreslås at føje samlevere til den

nævnte personkreds, dog således at der kun kan indsættes

én samlever. Samlevere defineres her som personer, der har

fælles bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen. Der

stilles krav om, at indsættelsen - modsat indsættelse af

ægtefælle, fraskilt ægtefælle og børn - skal

ske med navns nævnelse.

Lovforslaget angiver den yderste grænse for, hvilken

persongruppe det skattemæssigt kan accepteres, at man begunstiger som

samlever. Det overlades således til parterne i pensionsaftalen at

beslutte, om der skal stilles andre krav til samlivsforholdet, herunder

f.eks. krav om, at samlivet også skal bestå ved udbetalingen

og/eller mindst skal have bestået i en vis tid.

Hvis der er indsat en person, der på

indsættelsestidspunktet ikke opfyldte bopælskravet, anses

pensionsordningen, hvadenten indsættelsen sker samtidig med eller

senere end oprettelsen af pensionsordningen, ikke (længere) for

omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Hvis ordningen allerede var oprettet forud for

indsættelsen, anses indsættelsen af en person, der ikke opfylder

samlivskravet, for en disposition over ordningen i utide, der udløser

afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.

Derudover bortfalder med virkning fra indsættelsen bl.a. fradragsretten

eller bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19, jf.

pensionsbeskatningslovens § 37. Konstateres det først

efterfølgende, at personen på indsættelsestidspunktet ikke

opfyldte bopælskravet, kan der således blive tale om genoptagelse

af pensionsopsparerens tidligere skatteansættelser og/eller regulering

af realrenteafgiftstilsvar eller tilsvar efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Derimod berører det ikke ordningens karakter af

»afsnit I-ordning«, at pensionsaftalen eventuelt indeholder supplerende

betingelser for pensionsinstituttets udbetaling af ydelsen til den

begunstigede, og at disse betingelser konkret viser sig ikke at være

opfyldt. Et nærliggende eksempel herpå kunne være en

begunstigelse af en samlever med betingelse om, at samlivet også skal

bestå ved dødsfaldet. Er samlivet ophørt i tidsrummet

mellem indsættelsen og dødsfaldet, tilfalder udbetalingen

eventuelle subsidiært berettigede eller pensionsopsparerens

dødsbo. Samlivsophævelsen udløser ikke afgift efter

pensionsbeskatningslovens § 30, genoptagelse af pensionsopsparerens

skatteansættelser el.lign.

Forslaget indeholder tillige en redaktionel ændring

af de pågældende bestemmelser i pensionsbeskatningsloven,

således at det tydeliggøres, at også stedbørn og

disses livsarvinger kan begunstiges, selv om stedbørn ikke omfattes af

det arveretlige begreb livsarvinger.

Til nr. 4, 8 og 9

Efter de gældende regler i § 8, nr. 1, om

rateforsikringer i pensionsøjemed kan en police efter forsikredes

fyldte 55. år kun oprettes som tillæg til en før denne

alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme

udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police, ikke vil overstige

halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

Tilsvarende gælder efter § 11 A, stk. 1,

nr. 2, at efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne

alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt

højst udgøre et beløb svarende til halvdelen at

ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger.

Det foreslås, at 55-årsgrænsen

for oprettelsen af nye ratepensionsordninger forhøjes til 60 år,

svarende til aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpension.

Det foreslås endvidere, at personer over

denne alder, der i tide har oprettet ratepensionsordning, (som hidtil for

så vidt angår personer over 55 år) kan oprette endnu en

ratepensionsordning af en værdi, der maksimalt svarer til halvdelen af

værdien af den oprindelige ordning. I modsætning til hvad der

følger af de gældende regler foreslås det, at den

supplerende ordning skal kunne oprettes i et andet pensionsinstitut end det,

hvori den oprindelige ordning er etableret.

Af hensyn til den beløbsmæssige

begrænsning (maksimalt halvdelen af værdien af den eksisterende

ordning) foreslås det, at den oprindelige forsikring eller konto skal

påføres oplysninger om, at der er en supplerende ordning. I

påtegningen bør det af hensyn til eventuelle yderligere

supplementsordninger anføres, hvor stor en del af det maksimalt mulige

tillæg, der er udnyttet. I og med at påtegningen skal ske

på den oprindelige forsikring eller konto får det nye

forsikringsselskab eller pengeinstitut lejlighed til at sikre sig, at der

foreligger en ældre ratepension, der er oprettet i tide, og som ikke er

kommet til udbetaling.

Ud over de ovennævnte krav stilles der ingen krav

til typen af ratepensionsordninger, dvs. at reglerne både omfatter

private ordninger og arbejdsgiveradministrerede ordninger. Dette

gælder, selv om formålet med lovændringen især er at

tilgodese personer, der efter fratrædelse af en stilling, står

tilbage med en ratepensionsordning oprettet som led i

ansættelsesforholdet i et pensionsinstitut, som er valgt af den

tidligere arbejdsgiver.

Forslaget griber ikke ind i de hidtil gældende

regler, hvorefter der ikke kan oprettes et arbejdsgiveradministreret

tillæg til en privat ratepensionsordning, uden at den oprindelige

ordning ændrer status til arbejdsgiveradministreret.

Der foreslås samtidig en tilføjelse

til bestemmelsen i § 8, nr. 1, vedrørende rateforsikringer om, at

for så vidt angår den del, der vedrører opsparing i

investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi

ved det fyldte 55. år (der foreslås forhøjet til det

fyldte 60. år) samt et beløb svarende til halvdelen af de

på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Med

tilføjelsen bliver § 8, nr. 1, for så vidt angår

klasse III-livsforsikringer, parallel med bestemmelsen i § 11 A,

stk. 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger, afsnit 6.

Til nr. 7 og 12

Efter de gældende regler i § 10, stk. 1,

nr. 1, om kapitalforsikring i pensionsøjemed kan en police efter

forsikredes fyldte 60. år kun oprettes som tillæg til en

før denne alder oprettet police.

Efter de gældende regler i § 12 om opsparing i

pensionsøjemed skal opsparingen være påbegyndt før

kontohaverens fyldte 60. år.

Det foreslås, at 60-årsgrænsen

for oprettelse af nye kapitalpensionsordninger som udgangspunkt bevares, men

at personer over denne alder, der har en i tide oprettet

kapitalpensionsordning, dog kan oprette en ny kapitalpensionsordning.

Det forudsættes, at det nye forsikringsselskab eller

pengeinstitut sikrer sig dokumentation for, at der foreligger en ældre

kapitalpension, der er oprettet i tide, og som ikke er kommet til

udbetaling.

Det foreslås, at reglerne skal gælde parallelt

for kapitalforsikring (kapitalpension i forsikringsselskaber) og opsparing i

pensionsøjemed (kapitalpension i pengeinstitutter).

Til nr. 5, 6 og 10

Efter de gældende regler i § 8, nr. 3, kan der

ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring

end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Rateudbetalingerne kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Ligningsrådet.

Tilsvarende kan der efter § 11 A, stk. 1, nr. 5,

ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af en rateopsparing end det

kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingerne

kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år,

medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet.

I bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens

§ 8 (lovforslag L 26, 1970-71) står der bl. a.: »Bestemmelsen om

at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, skal tilfalde

denne, må ses i sammenhæng med reglen i nr. 2 om, at forsikrede

skal være ejer af forsikringen, samt med reglerne i nr. 3 om, hvilke

tidligste og seneste udbetalingstidspunkter, der kan aftales. Man har gennem

disse forskrifter om policens indhold tilsigtet at fremhæve, at

forsikringen principalt skal være indrettet med henblik på at

sikre den pågældende forsikringstager eller arbejdstager selv

alderspension, eventuelt invalidepension....«.

80-års grænsen for udbetaling af sidste rate

fra en ratepension er således indsat med henblik på at sikre, at

raterne fra ratepensionen tilfalder opretteren selv som pension og ikke en

eventuel begunstiget eller, hvis der ikke er indsat nogen begunstiget, boet

efter vedkommende. Jo længere fristen for udbetaling af sidste rate

udskydes, jo større er risikoen for, at raterne ikke tilfalder den

pågældende selv, men en begunstiget eller den

pågældendes arvinger.

Under hensyn til, at mange ejere af ratepensioner lever

længere end til det fyldte 80. år, og der således kan

være et behov for rateudbetalinger også efter denne alder,

foreslås, at aldersgrænsen for sidste rateudbetaling

forhøjes fra 80 til 85 år.

I bemærkningerne til § 8 står der

endvidere bl.a.: »....har man fundet det rigtigst at foreskrive, at en

rateforsikring i pensionsøjemed som hovedregel skal være

oprettet før den pågældendes 55. år, for, så

vidt det er praktisk muligt, at udelukke en ikke tilsigtet skattemæssig

udnyttelse af reglerne. Ved den nævnte aldersgrænse sikres, at de

midler, der anbringes i en rateforsikring i pensionsøjemed, i de

normale tilfælde vil være »bundet« i mindst 5 år, da

rateudbetalinger som regel tidligst kan aftales påbegyndt ved det 60.

år....«.

I forbindelse med forslaget om forhøjelse af

aldersgrænsen for oprettelse af ratepension fra 55 år til 60

år, jf. ændringerne under nr. 4, 8 og 9, foreslås, at det

fortsat skal være således, at første rateudbetaling som

hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen er oprettet. Det

foreslås derfor, at rateudbetalingen tidligst kan

påbegyndes ved det fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at

forsikringen/kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse end det

fyldte 60. år er godkendt af Ligningsrådet.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 18, stk. 2,

kan bidrag m.v. til kapitalpension højst fratrækkes med det i

§ 16 nævnte beløb (for 1999 med 34.000 kr.). Er der af

ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til kapitalpensionsordninger,

der er skattefrie for ejeren i medfør af bestemmelsen i § 19,

nedsættes det fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger

bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede

ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige

indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden

fradrag for bidragene. Det vil sige, at fradrag for de nævnte bidrag

m.v. højst kan bringe den personlige indkomst ned til 0, men ikke

medføre, at den bliver negativ.

§ 29 A indeholder regler om supplerende

engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4,

eller § 7. Ifølge § 29 A, stk. 2, skal den del af det

årlige bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de

nævnte engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen i

§ 16, stk. 1.

§ 29 A, stk. 2, er ikke omtalt i § 18,

stk. 2, 3. pkt., hvorfor fradrag for bidrag, der anvendes til

finansiering af engangsydelser fra en pensionskasse, kan medføre, at

den personlige indkomst bliver negativ.

Det foreslås, at § 18, stk. 2,

ændres således, at fradraget for bidrag m.v. til

kapitalpensionsordninger og bidrag til supplerende engangsydelser ikke kan

overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst for det

pågældende indkomstår udgør uden fradrag for

bidragene.

Forslaget indebærer en mere ensartet behandling af

kapitalpensioner og supplerende engangsydelse i relation til

beregningsreglerne i personskatteloven. Forslaget skal ses i sammenhæng

med, at både bidrag m.v. til kapitalpension og bidrag til supplerende

engangsydelse medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

topskat fra og med indkomståret 1999 jf. lov nr. 423 af 26. juni

1998.

Til nr. 15 og 18

Der er tale om konsekvenser af forslaget under nr. 1.

Til nr. 16 og 17

Der er tale om konsekvenser af forslagene under nr. 1, 3

og 11. Efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2,

medregnes udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger

og fra ratepensionsordninger til modtagerens skattepligtige indkomst, hvis

modtageren er pensionsopspareren selv, eller hvis rater eller garanterede

ydelser efter pensionsopsparerens død tilfalder begunstigede

ægtefæller, fraskilte ægtefæller eller livsarvinger

eller stedbørn under 24 år.

Det foreslås, at også begunstigede personer,

der opfylder samlivsbetingelserne i §§ 5, 8 og 11 A, i givet fald skal

medregne udbetalingerne til deres skattepligtige indkomst.

Til nr. 19

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 38, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte de nærmere

regler for afgiftens indbetaling til statskassen.

Med henblik på at skabe klar hjemmel til at

indføre standardrevisionserklæringer, jf.de almindelige

bemærkninger, afsnit 8, foreslås bestemmelsen ændret,

således at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de

nærmere regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for,

hvilke oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning

til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal afgives. Udformningen af bestemmelsen er parallel med

bestemmelserne i realrenteafgiftslovens § 28, stk. 1, nr. 3, og

pensionsafkastbeskatningslovens § 30, nr. 3.

Til nr. 20

Der er tale om konsekvenser af forslagene under nr. 4, 8

og 9 om at forhøje aldersgrænsen for oprettelse af

ratepensionsordninger fra 55 år til 60 år.

Til nr. 21

Hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 52 må alene have til formål at

yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i

den pågældende virksomhed, eller til en kreds af efterlevende

efter sådanne personer. Kredsen af efterlevende er afgrænset

på samme måde som kredsen af personer, som kan tilgodeses i en

pensionsordning med løbende udbetalinger, der er omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c.

Efter forslaget under nr. 1 får forsikringsselskaber

og pensionskasser mulighed for at lade pension til efterladte samlevere

indgå i ydelsessammensætningen i ordninger omfattet af § 2,

nr. 4.

For at bevare parallelliteten mellem disse ordninger og

hjælpe- og understøttelsesfondene foreslås der en

tilsvarende udvidelse af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 2. En

hjælpe- og understøttelsesfond, i hvis

ydelsessammensætning der indgår understøttelse til

tidligere arbejdstageres efterladte samlevere, vil således fremover

kunne opfylde betingelserne for godkendelse efter pensionsbeskatningslovens

§ 52.

Til nr. 22

Pensionsbeskatningslovens § 53 B er indsat ved lov

nr. 429 af 26. juni 1998. § 53 B, stk. 6, 2. pkt. blev ændret

ved ændringsforslaget til 2. behandling. Ved en fejl blev 3. pkt. ikke

konsekvensrettet.

Til nr. 23-25

De omhandlede straffebestemmelser og processuelle

bestemmelser foreslås ændret som konsekvens af ændringer i

straffe- og strafferetsplejen.

For så vidt angår § 60 er denne tilpasset

de ændringer i anklagemyndighedens struktur, der er gennemført

ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven. I

øvrigt foreslås der ikke indholdsmæssige

ændringer.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at ændringerne af boafgiftsloven

skal have virkning fra og med den 1. januar 1999. Det betyder, at loven

finder anvendelse, når afgiftspligten indtræder den 1. januar

1999 eller senere, dvs. ved primærpersonens død den 1. januar

1999 eller senere, jf. boafgiftslovens § 8.

Det foreslås, at de bestemmelser, der

vedrører samlevere, skal have virkning fra og med den 1. juli 1999.

Der foreslås ingen indskrænkninger i anvendelsesområdet,

der således både omfatter eksisterende og fremtidigt oprettede

pensionsordninger. Det er hensigten, at pensionsbranchen kan benytte perioden

frem til lovens ikrafttræden til gennem forhandlinger med

pensionsopsparerne og de øvrige interessenter i eksisterende

pensionsordninger at afklare, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket

omfang aftaleparterne ønsker at udvide bestående

pensionsordninger med pension og begunstigelse til samlevere. Ændringer

i individuelle og kollektive forsikrings- og kontovilkår,

pensionskasseregulativer osv. forudsætter enighed mellem de

berørte parter, ligesom der i mange tilfælde skal

gennemføres en demokratisk beslutningsproces, før

vilkårene for eventuelle ydelser til samlevere er fastlagt.

Det foreslås, at de bestemmelser, der ikke

vedrører samlevere, skal have virkning fra og med dagen efter

bekendtgørelsen i lovtidende. Reglerne om kapitalpension og

ratepension efter det fyldte 60. år kan anvendes, uanset om den

oprindelige pensionsordning er oprettet før eller efter lovens

ikrafttræden. Dog skal den i § 2, nr. 14, foreslåede

ændring af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, have

virkning fra og med indkomståret 1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 3

. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere

a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ikke

fraseparerede ægtefælle,

1.

§ 3, stk. 1, litra b og c, ophæves og i

stedet indsættes:

b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller

fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller

tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser,

og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,

c) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes

børn eller stedbørn under 24 år,

d) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte

ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,

Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har

betalt præmierne eller vederlaget for, og

brugs- og indtægtsnydelser.

Stk. 2. ---

»b) udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige

efter pensionsbeskatningsloven, med mindre udbetalingen hidrører fra

en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning«.

Litra d-f bliver herefter til litra c-e.

§ 12

. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i

boopgørelsen til deres handelsværdi på den i

boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes

før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien

på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3,

4, og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet.I en

anmeldelse efter § 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4,

anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en

anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3,

anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse. Ved

opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift

efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte

beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for

første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller

ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet,

arvingerne, legatarerne, den efterlevende ægtefælle, selskaberne

og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.

Stk. 2. ---

2.

§ 12, stk. 1, 4.-6. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf.

§ 8, stk. 3, anføres værdierne ved ægteskabets

indgåelse. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8,

stk. 4, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet.

I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne

på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte

værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal

betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en

indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for

boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den

samlede værdi på udbetalingstidspunktet.«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22.

august 1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998,

§ 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i

lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 26. juni 1998,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal

gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der

bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:

---

1.

§ 2, nr. 4, litra c og d, ophæves og i stedet

indsættes:

»c) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan

tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt

ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,

d) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved

i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles

bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med

hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret

partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før

dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme

størrelse som

e) den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være

tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles bopæl

med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller

tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en

sammenhængende periode på mindst 2 år, når den

fælles bopæl alene er ophørt på grund af

institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

f) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes

efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de

pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende

policedag (årsdag for policens oprettelse).«.

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i

henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun

hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter

af:

alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst

begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er

godkendt af Ligningsrådet,

b) invalidepension,

c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle,

d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog

længst til børnenes fyldte 24. år eller til den

følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 4.

---

Stk. 2.

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer

af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en

arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud

indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og

ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også

tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller

tidligere ægtefælle som forsikret.

2.

I § 4, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »ægtefælle eller tidligere

ægtefælle« til: »ægtefælle, fraskilte

ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles

bopæl med ejeren,«.

§ 5.

---

Stk. 2.

Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er

indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs

§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder

fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn

og disses livsarvinger.

3. I

§ 5, stk. 2, ændres »forsikredes

ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger« til:

»forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved

indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger«.

§ 8

. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde

bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over

mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede

lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være

opfyldt:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller et

livs- eller pensionsforsikringsselskab , som efter koncession i et lande

inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- og

pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i

Grønland eller på Færøerne, skal foretage en

regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer. Efter forsikredes fyldte 55. år kan

en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder

oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme

udbetalingstidspunkt som efter den tidligere police ikke vil overstige

halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af

forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen, jf. dog § 17.

4.

I § 8, nr. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet

indsættes:

»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte

60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år,

hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning

om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal

påføres den tidligere police eller konto. En police som

nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der

ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring

udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.

pkt. For så vidt angår den del af en police, der vedrører

opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst

udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige

ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en

rateopsparing i pensionsøjemed, finder 7. pkt. tilsvarende anvendelse.

«.

3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end

første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død

før det fyldte 60. år. Forsikringen kan også tegnes som en

ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død før det aftalte

udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til

udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end

første policedag efter det fyldte 70. år.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5,

stk. 2.

5.

I § 8, nr. 3, 1. pkt., og § 11 A,

stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »80. år« til: »85.

år«.

6.

§ 8, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.

år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, medmindre

lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er godkendt af

Ligningsrådet.«

§ 10.

En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal

opfylde følgende betingelser:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et

livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden

for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller

pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i

Grønland eller på Færøerne, skal foretage en

regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer. Efter forsikredes fyldte 60. år kan

en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder

oprettet police.

7.

I § 10, stk. 1, nr. 1, ophæves 3. pkt. og

i stedet indsættes:

»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år.

Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis

forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver til en opsparing i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende forsikring eller konto ikke er indtrådt.«.

§ 11 A.

En rateopsparing i pensionsøjemed skal

indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i

rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende

betingelser være opfyldt:

1 Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens

fyldte 55. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en

filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4,

eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.

Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og

størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en

aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver,

såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage

indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med

udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori

første rateudbetaling vil finde sted.

8.

I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres

»55. år« til »60. år«.

2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne

alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt

højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af

ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger.

---

9.

§ 11 A, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2. Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på

oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i

pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning

om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i

1. pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police.

Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst

udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige

ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb

svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en

rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende

anvendelse.«.

5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det

kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan

tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre

lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog

tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af

kontohaverens død før det fyldte 60. år eller

invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger

kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste

førtidspension.

10.

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., affattes

således:

»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte

60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre

lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt

af Ligningsrådet.«.

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger.

Stk. 2. ---

11.

I § 11 A, stk. 1, nr. 6, ændres

»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.

§ 12.

En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde

følgende betingelser:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens

fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a,

stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution

her i landet. De opsparede midler skal indsættes på

indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne

skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker

og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om

anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt

efter 1. pkt.

---

12.

I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

1. pkt.:

»Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60.

år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver til en

anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende konto eller police ikke er indtrådt.«.

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger.

Stk. 2. ---

13.

I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres

»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.

§ 18.

---

Stk. 2.

Bidrag m.v. til kapitalforsikring i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt

højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb.

Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til ordninger som

nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1.

pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra

arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger

kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i

det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for

bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til

fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller

fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere

indkomstår.

Stk. 3. ---

14.

I § 18, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter

»de omhandlede ordninger«: »og bidrag som nævnt i § 29 A,

stk. 2,«.

§ 19.

Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige

indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en

af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder

indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet

ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra

afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle-

eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen,

børnene eller afdødes bo. ---

15.

§ 19, 3. pkt., affattes således:

»Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra

afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle-

eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter

§ 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle,

samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes

bo.«.

§ 20.

Til den skattepligtige indkomst medregnes:

1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun

indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller

i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes

ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år.

2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse

med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater

efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft

af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes

ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år.

---

16.

I § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres

»forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år« til: »forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, eller samlever eller forsikredes livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år«.

17.

I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »den

pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt

ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger, under 24 år« til: »den pågældendes

ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller

den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger under 24 år«.

§ 23.

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige

indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1

omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb,

der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle

beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens

erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det

udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder

beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers

pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1, og beløb, der efter en

arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle-

eller børnepension efter § 2, nr. 4.

18.

I § 23, 3. pkt., ændres

»ægtefælle- eller børnepension« til:

»ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller

børnepension«.

§ 38.

Når afgiftspligt indtræder som følge

af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter

pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen.

Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler

afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til

udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette

tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den

pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden

institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden

1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til

afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om

indbetalingen.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler for afgiftens indbetaling til statskassen.

Stk. 3. ---

19.

§ 38, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke

oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til

brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal gives.«.

§ 41.

Overførsel af en hel ordning eller en delvis

overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der

ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i

pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er

omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående

eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- eller

indbetaling, hvis overførslen sker:

---

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt

overførsel finder sted inden det fyldt 55. år.

20.

I § 41, stk. 1, nr. 6, og § 43,

stk. 1, ændres »55. år« til: »60. år«.

§ 43.

En rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og

§ 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 55. år ved

overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

§ 52.

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige

indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og

understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er

opfyldt.

Stk. 2.

Fonden må alene have til formål at yde

understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i

arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte

ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.

Stk. 3. ---

21.

I § 52, stk. 2, ændres »arbejdstageres

efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år«

til: »arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn

eller stedbørn under 24 år«.

§ 53 B.

---

Stk. 6.

Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som

nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende

til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter

betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved

ejerens invaliditet eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller i

afgiftsgrundlaget, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som

forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden

efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende

i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.

22.

I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., udgår: »eller

afgiftsgrundlaget«.

§ 59.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

23.

§ 59 affattes således:

»§ 59. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 60.

Når sager om overtrædelserne indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

24.

§ 60 affattes således:

»§ 60. Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens

regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.«.

§ 61.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. ---

25.

§ 61, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I sager om overtrædelse af denne lov, der

behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens

§ 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i

stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.«.

Lignende dokumenter