Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 1998 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af boafgiftsloven og
pensionsbeskatningsloven
(Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige
pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af
aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse
af rate- og kapitalpension m.v.)
§ 1
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 3, stk. 1, litra b og c, ophæves
og i stedet indsættes:
»b) udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige
efter pensionsbeskatningsloven, med mindre udbetalingen hidrører fra
en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning«.
Litra d-f bliver herefter til litra c-e.
2.
§ 12, stk. 1, 4.-6. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3,
anføres værdierne ved ægteskabets indgåelse. I en
anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 4,
anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en
anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne
på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte
Læs alt
værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal
betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en
indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for
boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den
samlede værdi på udbetalingstidspunktet.«.
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22.
august 1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni
1998, § 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni
1998, § 3 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af
26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 4, litra c og d, ophæves og i stedet
indsættes:
»c) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan
tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt
ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,
d) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved
i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles
bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med
hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret
partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før
dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme
størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville
være tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles
bopæl med afdøde i de sidste 2 år før
dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med
afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år,
når den fælles bopæl alene er ophørt på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller
e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes
efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de
pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende
policedag (årsdag for policens oprettelse).«.
2.
I § 4, stk. 2, 3. pkt., ændres
»ægtefælle eller tidligere ægtefælle« til:
»ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven
person, som har fælles bopæl med ejeren,«.
3.
I § 5, stk. 2, ændres »forsikredes
ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger« til:
»forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en
navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved
indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger«.
4.
I § 8, nr. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet
indsættes:
»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte
60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning
om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal
påføres den tidligere police eller konto. En police som
nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der
ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.
pkt. For så vidt angår den del af en police, der vedrører
opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst
udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige
ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en
rateopsparing i pensionsøjemed, finder 7. pkt. tilsvarende anvendelse.
«.
5.
I § 8, nr. 3, 1. pkt., og § 11 A,
stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »80. år« til: »85.
år«.
6.
§ 8, nr. 3, 2. pkt., affattes således:
»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.
år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, medmindre
lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er godkendt af
Ligningsrådet.«
7.
I § 10, stk. 1, nr. 1, ophæves 3. pkt. og
i stedet indsættes:
»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år.
Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis
forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver til en opsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende forsikring eller konto ikke er indtrådt.«.
8.
I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres
»55. år« til »60. år«.
9.
§ 11 A, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2. Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på
oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning
om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i
1. pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police.
Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst
udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige
ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en
rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende
anvendelse. «.
10.
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte
60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre
lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt
af Ligningsrådet.«.
11.
I § 11 A, stk. 1, nr. 6, ændres
»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl
med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.
12.
I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
1. pkt.:
»Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60.
år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver til en
anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende konto eller police ikke er indtrådt.«.
13.
I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres
»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl
med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.
14.
I § 18, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»de omhandlede ordninger«: »og bidrag som nævnt i § 29 A,
stk. 2,«.
15.
§ 19, 3. pkt., affattes således:
»Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger
fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af
ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller
børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte
ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d,
børnene eller afdødes bo.«.
16.
I § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres
»forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år« til: »forsikredes ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, eller samlever eller forsikredes livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år«.
17.
I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »den
pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, under 24 år« til: »den pågældendes
ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller
den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger under 24 år«.
18.
I § 23, 3. pkt., ændres
»ægtefælle- eller børnepension« til:
»ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller
børnepension«.
19.
§ 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke
oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til
brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken
disse oplysninger skal gives.«.
20.
I § 41, stk. 1, nr. 6, og § 43,
stk. 1, ændres »55. år« til: »60. år«.
21.
I § 52, stk. 2, ændres »arbejdstageres
efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år«
til: »arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn
eller stedbørn under 24 år«.
22.
I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., udgår: »eller
afgiftsgrundlaget«.
23.
§ 59 affattes således:
»§ 59
. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
24.
§ 60 affattes således:
»§ 60. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.«.
25.
§ 61, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I sager om overtrædelse af denne lov, der
behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens
§ 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i
stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra og med 1. januar 1999.
Stk. 3.
§ 2, nr. 1-3, 11, 13, 15-18 og 21 har virkning
fra og med den 1. juli 1999.
Stk. 4.
§ 2, nr. 14, har virkning fra og med
indkomståret 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har som formål:
at
ophæve boafgiften på
pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren,
at
ligestille samlevere med gifte eller
partnerskabsregistrerede personer ved anvendelsen af reglerne i
pensionsbeskatningsloven,
at
forhøje aldersgrænsen for
oprettelse m.v. af ratepension fra det fyldte 55. år til det fyldte 60.
år,
at
fastsætte, at første rateudbetaling
som hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen er
oprettet,
at
forhøje aldersgrænsen for sidste
rateudbetaling fra det fyldte 80. år til det fyldte 85. år,
at
give personer, der før det fyldte 60.
år har oprettet en kapitalpension, mulighed for at oprette en ny
kapitalpension i et andet pensionsinstitut efter det fyldte 60. år,
uden at der forinden kræves overførsel af den gamle
kapitalpensionsordning til det nye pensionsinstitut og på tilsvarende
måde at give personer, der før det fyldte 60. år har
oprettet en ratepension, udvidede muligheder for at oprette tillæg til
ratepensionen,
at
give personer, der før det fyldte 60.
år har oprettet en livsforsikring tilknyttet investeringsfonde (klasse
III-livsforsikring) som rateforsikring i pensionsøjemed, mulighed for
at oprette tillæg til rateforsikringen,
at
fastsætte, at bidrag til supplerende
engangsydelser sammen med bidrag til kapitalpension m.v. ikke kan overstige
ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår
før fradrag for bidragene, og
at
skabe hjemmel til at indføre
standardrevisionserklæringer på pensionsbeskatningslovens
område.
2. Ophævelse af boafgiften på pensionsordninger, der er
indkomstskattepligtige for modtageren
Det foreslås, at udbetalinger fra forsikrings- eller
pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter
pensionsbeskatningsloven, undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven,
medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk
kapitalpensionsordning. Det betyder, at der ikke skal betales boafgift af
værdien af forsikrings- eller pensionsordningen, men alene indkomstskat
i takt med, at forsikrings- eller pensionsordningen udbetales.
Som reglerne er i dag, er det kun i enkelte
tilfælde, at modtageren af en pensionsordning med løbende
udbetalinger og en ratepension både er indkomstskattepligtig og
boafgiftspligtig. Ægtefæller og børn under 24 år er
fritaget for boafgift af værdien af forsikrings- eller
pensionsordningen. Ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 blev der
indført afgiftsfritagelse for udbetalinger fra enkepensioner og
ægtefællepensioner til den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle. Denne afgiftsfritagelse gælder kun enkepensioner
og ægtefællepensioner, som den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle kunne oppebære fra den afdødes
pensionsordning. Den gælder ikke individuelle pensionsordninger til
fordel for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. I disse
tilfælde indebærer de gældende regler, at der både
skal betales boafgift af værdien af forsikrings- eller
pensionsordningen og indkomstskat af de løbende udbetalinger.
Som følge af forslaget til ændring af
pensionsbeskatningsloven vil visse samlevere kunne indsættes som
begunstiget i en forsikrings- eller pensionsordning. Efter gældende
regler vil en forsikrings- eller pensionsordning, der tilfalder en samlever
som begunstiget, både blive pålagt boafgift og
indkomstskattepligt af de løbende udbetalinger.
Efter forslaget indføres der en generel regel,
hvorefter alle udbetalinger fra forsikrings- eller pensionsordninger med
løbende ydelser, der er indkomstskattepligtige efter
pensionsbeskatningsloven, undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven.
Dette får således primært betydning for samlevere, idet det
vil være muligt at oprette en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en ratepension, hvoraf der alene skal betales indkomstskat
i takt med, at forsikrings- eller pensionsordningen udbetales.
Derudover har forslaget også betydning for visse
udbetalinger til fraseparerede eller fraskilte ægtefæller
(individuelle ordninger). Med forslaget er der ikke længere forskel
på, om ordningen er individuel eller kollektiv. Det afgørende
for, at der ikke er boafgiftspligt efter boafgiftsloven, er, at
udbetalingerne er løbende, og at det følger af
pensionsbeskatningsloven, at udbetalingerne er indkomstskattepligtige.
Forslaget indfører endvidere en fradragsret
på 40 pct. ved opgørelsen af boafgift for udenlandsk oprettede
kapitalpensionsordninger, som ved udbetalingen er indkomstskattepligtige.
3. Ligestilling af samlevere med gifte eller partnerskabsregistrerede
personer ved anvendelsen af reglerne i pensionsbeskatningsloven
Baggrunden for forslaget
Pensionsbeskatningslovens afsnit I indeholder regler om
den skattemæssige behandling af pensionsordninger m.v., hvor bidrag
eller præmier er skattefri, og opstiller nogle krav, som en
pensionsordning m.v. skal opfylde for at være omfattet af disse
skatteregler. Disse krav stiller i visse henseender en pensionsopsparers
efterladte samlever ringere end en efterladt ægtefælle eller
registreret partner. Lovforslagets formål er at ændre dette,
så der bliver skattemæssig ligestilling.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i mange
tilfælde af samliv uden ægteskab opstår et økonomisk
fællesskab, der kan sammenlignes med det økonomiske
fællesskab mellem ægtefæller. En part i et sådant
samlivsforhold kan have mindst lige så vægtige grunde som en
ægtefælle til at ønske at sikre den anden part i
tilfælde af død.
For så vidt angår arv findes der ingen regler
om legal arv til samlevere, hvorimod der er mulighed for at begunstige en
samlever ved testamente på lige fod med andre ubeslægtede.
Foreligger der en sådan begunstigelse, er afgiftsreglerne indrettet
under hensyntagen til, at der kan være grund til at begunstige en
samlever ud fra forsørgelseshensyn. Siden 1989 har først
arveafgiftsloven og senere boafgiftsloven således indeholdt regler,
hvorefter visse samlevere ikke betaler boafgifter som andre
ubeslægtede, men sidestilles med nære slægtninge.
I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslag L
163, 1995-96, senere lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige
forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, tilkendegav den
daværende skatteminister, at han ikke stillede sig afvisende over for
at overveje, om papirløse pars retsstilling kunne ændres i
relation til pensionsbeskatningsloven, men at spørgsmålet bl.a.
burde overvejes sammen med forsikrings- og pensionsbranchen.
Nærværende lovforslag indeholder resultatet af disse
overvejelser.
Lovforslaget sikrer alene, at reglerne i
pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at samlevere tilgodeses i forbindelse
med pensionsopsparerens død. Lovforslaget griber således ikke
ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren og den eller de
øvrige parter i aftalen: pengeinstitutter, forsikringsselskaber,
pensionskasser, arbejdsgivere m.v. Det vil sige, at gennemførelsen af
en lov med dette indhold ikke i sig selv vil skabe nye rettigheder for
samlevere.
De gældende regler om gifte personer m.v. og lovforslagets
indhold
De gældende regler i pensionsbeskatningslovens
afsnit I stiller som nævnt i flere tilfælde gifte personer bedre
end ugifte samlevende. Disse tilfælde kan deles op i to grupper:
For det første kan en pensionsordning med
løbende udbetalinger oprettet i en pensionskasse eller et
forsikringsselskab have en ydelsessammensætning, hvori der indgår
pension til efterlevende ægtefælle og fraskilt
ægtefælle, men ikke pension til en efterladt samlever. Det vil
sige, at efter de gældende regler ville f.eks. en pensionskasseordning,
der gav efterladte samlevere adgang til pension på lige fod med
ægtefæller, ikke falde ind under skattereglerne i
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Herved ville der bl.a. ikke være
fradragsret eller bortseelsesret ved indkomstopgørelsen for bidrag til
den pågældende pensionskasse.
For det andet gælder der begunstigelsesregler for de
typer af pensionsordninger, der er karakteriseret ved, at der kommer noget
til udbetaling efter pensionsopsparerens død. Det gælder
individuelle overlevelsesrenter, forsikringer med garanterede ydelser,
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension).
Reglerne om disse pensionsordninger giver pensionsopspareren mulighed for at
indsætte en bestemt person som begunstiget. Personen kan frit
vælges inden for en nærmere angivet kreds. Til denne kreds
hører bl.a. ægtefælle og fraskilt ægtefælle,
men ikke samlever. Det vil sige, at efter de gældende regler vil
individuel indsættelse af en samlever som begunstiget i en
pensionsordning betyde, at ordningen ikke falder ind under skattereglerne i
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Herved vil der bl.a. ikke være
fradragsret eller bortseelsesret for bidrag eller præmier til den
pågældende pensionsordning.
Det foreslås, at de gældende regler
ændres i begge henseender, således at pensionsbeskatningslovens
afsnit I også skal gælde for ordninger, der begunstiger
samlevere.
For det første foreslås det, at
pensionskasser og forsikringsselskaber får mulighed for at indrette
deres ydelsessammensætning således, at den pension, der hidtil
har været betegnet ægtefællepension, eventuelt kan
tilgå en efterladt samlever (ægtefælle- eller
samleverpension). Efterladtepension i form af overlevelsesrente kan ligeledes
oprettes til fordel for en samlever.
Pensionskasser og forsikringsselskaber får endvidere
mulighed for at tilbyde samleverpension som en selvstændig ydelse ved
siden af ægtefælle- eller samleverpensionen.
For det andet foreslås der en udvidelse af
den personkreds, der kan begunstiges individuelt, således at også
samlevere føjes til kredsen. Herved får pensionsopspareren
mulighed for at begunstige en samlever uden tab af skattemæssige
rettigheder, men ikke pligt hertil.
Det foreslås, at samlevere
grundlæggende defineres som personer, der har fælles
bopæl med afdøde. Dette indebærer, at
skattemyndighederne og pensionsinstitutterne ikke skal foretage nogen
vurdering af samlivsforholdets nærmere indhold. Lovteksten er som
udgangspunkt ikke til hinder for, at samleveren er en slægtning til
afdøde, ligesom det ikke kræves, at der er tale om et egentligt
parforhold. Der kan dog kun optræde én samlever som berettiget
til ægtefælle- eller samleverpension eller som berettiget til
samleverpension eller som begunstiget, selv om bopælsbetingelsen
måtte være opfyldt af flere.
Endvidere stilles der enten - når
begunstigelsen sker individuelt - krav om, at samleveren skal begunstiges med
navns nævnelse eller - når der er tale om kollektive ordninger -
krav om fælles bopæl i de sidste 2 år forud for
dødsfaldet. Kravet om fælles bopæl i de sidste 2 år
forud for dødsfaldet suppleres med et krav om, at der er tale
om en person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab
eller registreret partnerskab, og et krav om, at personen ved et testamente,
der er oprettet af afdøde senest 3 måneder før
dødsfaldet, er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som
den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en
ægtefælle.
Betingelsen om begunstigelse af samleveren ved testamente
indebærer, at den person, der vil sikre sin samlever samleverpension
fra en kollektiv ordning, samtidig skal beslutte sig til, at samleveren -
på bekostning af andre arvinger - skal have del i boet.
Betingelsen »kunne have indgået ægteskab eller
registreret partnerskab«giver på den ene side »papirløse par«,
der i det store og hele lever som ægtepar, mulighed for at sikre
hinanden som gifte, og sikrer på den anden side, at en kollektiv
pensionsordning ikke skal aflevere mere end én ægtefælle-
eller samleverpension.
Definitionen af »samlever« er ikke til hinder for, at
parterne i pensionsaftalen i individuelle eller kollektive
pensionsvilkår aftaler en snævrere afgrænsning af, til
hvilke samlevere der skal udbetales pension.
Det bemærkes, at selv om de supplerende krav om
testamente m.v. kan være hovedreglen i kollektive ordninger, kan
individuel begunstigelse dog være relevant i kollektive ordninger. I en
kollektiv ordning kan der f.eks. godt være mulighed for individuelt at
vælge en ægtefællepension, og det samme vil kunne
gælde en samleverpension.
4. Forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. og for
udbetaling fra ratepension
Efter de gældende regler kan en ratepension efter
det fyldte 55. år kun oprettes som tillæg til en før denne
alder oprettet ordning, og værdien af tillægget er
begrænset til halvdelen af værdien af den eksisterende ordning.
Der kan ske overførsel fra en kapitalpension til en ratepension,
såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55.
år.
Efter forslaget forhøjes denne aldersgrænse
fra det fyldte 55. år til det fyldte 60. år.
Den gældende aldersgrænse på 55 år
er begrundet i et ønske om, at de midler, der anbringes i en
ratepension, i de normale tilfælde skal være »bundet« i mindst 5
år, da rateudbetalinger som regel tidligst kan aftales påbegyndt
ved det 60. år.
Efter forslaget opretholdes det, at første
rateudbetaling som hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen
er oprettet.
Efter de gældende regler er der en
aldersgrænse på 80 år for sidste rateudbetaling. Efter
forslaget foreslås denne aldersgrænse forhøjet til 85
år.
5. Overførsel af rate- og kapitalpension
Efter de gældende regler kan personer, der er fyldt
60 år, godt indbetale til kapitalpension, men de kan ikke oprette en ny
kapitalpensionsordning.
Efter de gældende regler kan personer, der er fyldt
55 år, ikke oprette nye ratepensionsordninger, men de kan oprette
tillæg til eksisterende ratepensionsordninger, dog kun inden for en
værdi svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi.
Tillægget skal oprettes i det pensionsinstitut, hvori den oprindelige
ordning er oprettet.
En person, der er over aldersgrænsen på 60
henholdsvis 55 år, der har en rate- eller kapitalpensionsordning som
led i et nu ophørt ansættelsesforhold, er således henvist
til at fortsætte ordningen i et forsikringsselskab eller pengeinstitut,
som er valgt af den tidligere arbejdsgiver. Alternativt kan en
pensionsordning overføres til et selvvalgt forsikringsselskab eller
pengeinstitut, for kapital- og rateforsikringernes vedkommende efter
oprettelse af en tillægsordning.
Overførsel af kapital- og ratepensionsordninger fra
ét pensionsinstitut til et andet er forbundet med omkostninger for
pensionsopspareren. For at sikre pensionsopsparernes i øvrigt rimelige
interesse i at kunne indbetale til pensionen i et pensionsinstitut efter eget
valg foreslås det derfor, at der ikke længere skal
kræves overførsel af den eksisterende ordning som betingelse for
at fortsætte indbetalingerne efter henholdsvis det fyldte 60. år
og det fyldte 55. år (efter forslaget det fyldte 60. år) til et
nyt pensionsinstitut.
6. Tillæg til rateforsikring i form af livsforsikring tilknyttet
investeringsfonde (klasse III-livsforsikring)
Livsforsikringsselskaber kan udbyde pensionsopsparing, som
svarer til pengeinstitutternes puljeordninger, kaldet livsforsikring
tilknyttet investeringsfonde (klasse III-livsforsikringer). Disse er
kendetegnet ved, at forsikringstagerne har indflydelse på, hvilke
aktiver forsikringsselskabet skal placere præmieindbetalingerne i.
Forsikringerne kan indrettes således, at langt den største del
af præmieindbetalingerne indgår i investeringsfonde svarende til
pengeinstitutternes puljer. Hver enkelt forsikringstager har en konto, hvor
indskud og andel af afkast af investeringspuljerne posteres.
Forsikringstageren får ved genkøb eller udløb af
forsikringsperioden udbetalt et beløb svarende til den
pågældendes andel af den samlede værdi af aktiverne i
investeringsfonden. På samme måde som i pengeinstitutternes
puljeordninger overvæltes tab vedrørende aktiverne i
investeringsfonden på forsikringstagerne.
En klasse III-livsforsikring vil i mange tilfælde
kunne tegnes som bl.a. rateforsikring i pensionsøjemed.
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§ 8, nr. 1, skal rateforsikringer oprettes inden det fyldte 55.
år. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes
som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en
forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den
tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte
forsikringssum.
Opsparingsdelen i en klasse-III livsforsikring vil ikke
altid indeholde en garanteret forrentning og dermed ikke nogen aftalt
forsikringssum. Summen, der kommer til udbetaling ved opnåelse af en
bestemt alder, er afhængig af forrentningen af de i investeringsfondene
opsparede midler. Ved tegning af tillæg til den aldersbetingede
opsparingsdel af en sådan rateforsikring opstår derfor
spørgsmålet, hvilken forsikringssum, der kan aftales.
En rateopsparing i pensionsøjemed oprettet i et
pengeinstitut indeholder heller ikke nogen aftalt sum, der skal komme til
udbetaling. Summen er her ligeledes afhængig af den faktiske
forrentning. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne
alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillæget kan efter de
gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1,
nr. 2, i alt højst udgøre et beløb svarende til
halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt
et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte
fremtidige indbetalinger.
Der foreslås derfor en tilføjelse til
bestemmelsen i § 8, nr. 1, vedrørende rateforsikringer om, at for
så vidt angår den del, der vedrører opsparing i
investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst udgøre et
beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi
ved det fyldte 55 år (der foreslås forhøjet til det fyldte
60. år) samt et beløb svarende til halvdelen af de på
dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Med tilføjelsen
bliver § 8, nr. 1, for så vidt angår klasse
III-livsforsikringer uden aftalt forsikringssum parallel med bestemmelsen i
§ 11 A, stk. 1, nr. 2.
Det bemærkes, at den anførte parallellitet
gælder for det beskrevne klasse III-livsforsikringsprodukt, men der kan
være klasse III-livsforsikringsprodukter med andet indhold, hvor der
ikke er denne parallelitet, og hvor de almindelige regler for rateforsikring
vil finde anvendelse.
7. Fradrag for bidrag til supplerende engangsydelser
Efter de gældende regler kan bidrag til
kapitalpension i alt højst fradrages med (for 1999) 34.000 kr. Bidrag
til finansiering af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse medregnes
ved opgørelsen af, hvor meget der er betalt i bidrag til
kapitalpension. Efter de gældende regler kan fradraget for bidrag m.v.
til kapitalpension ikke overstige ejerens personlige indkomst uden fradrag
for bidragene. Denne sidste begrænsning gælder ikke for bidrag
til finansiering af supplerende engangsydelser.
Efter forslaget fastsættes, at bidrag til
supplerende engangsydelser, sammen med bidrag m.v. til kapitalpension ikke
kan overstige ejerens personlige indkomst for det pågældende
indkomstår før fradrag for bidragene.
Forslaget indebærer en mere ensartet behandling af
kapitalpensioner og supplerende engangsydelse i relation til
beregningsreglerne i personskatteloven. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at både bidrag m.v. til kapitalpension og bidrag til supplerende
engangsydelse medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
topskat fra og med indkomståret 1999, jf. lov nr. 423 af 26. juni
1998.
8. Hjemmel til at indføre standardrevisionserklæringer
på pensionsbeskatningslovens område
I 1995 udgav en arbejdsgruppe under Rigsrevisionen en
betænkning med forslag til en modelinstruks for revisionsbestemmelser
indenfor bl.a. pensionsbeskatningslovens og realrenteafgiftslovens
område »Betænkning om revisionserklæringer for statslige
ordninger, der administreres af pengeinstitutter m.v.«.
Som følge af, at revision efter de gældende
regler kan være af meget forskellig karakter både ordningerne
imellem og indenfor den enkelte ordning, kan det være en fordel med
standardiserede revisionserklæringer. Formålet med sådanne
revisionserklæringer er at give den statslige myndighed en
dokumentation for, at ordningen administreres af pengeinstituttet,
forsikringsselskabet eller pensionskassen i henhold til gældende
regler, og at de beløb, der afregnes overfor staten (indtægter
og udgifter) er i overensstemmelse med bogføringen.
Finansrådet og Rådet for Dansk Forsikring og
Pension har i forbindelse med drøftelser om indførelse af
standardrevisionserklæringer tilkendegivet, at fortsatte
drøftelser forudsætter, at der foreligger en klar lovhjemmel til
indførelse af standardrevisionserklæringer.
Skatteministeriet er af den opfattelse, at der i § 28
i realrenteafgiftsloven og i § 30 i pensionsafkastbeskatningsloven, der
fra indkomståret 2000 afløser realrenteafgiftsloven, er klar
hjemmel til at indføre standardrevisionserklæringer.
Skatteministeriet finder derimod, at
pensionsbeskatningsloven ikke indeholder klar hjemmel til at indføre
standardrevisionserklæringer. Det foreslås derfor at
ændre pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, således,
at denne bestemmelse kommer til at indeholde klar hjemmel til at
indføre standardrevisionserklæringer på
pensionsbeskatningslovens område.
9. Høringer
Lovforslaget har været udsendt til høring hos
følgende ministerier og organisationer:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, De danske
Landboforeninger, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Erhvervenes
Skattesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet,
Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Landbrugsraadet, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening,
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten
for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i
Roskilde, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Økonomiministeriet.
10. Provenumæssige konsekvenser
Ophævelsen af boafgiften på
pensionsbetalinger, der er indkomstskattepligtige for modtageren, omfatter
udelukkende udbetalinger, der tilfalder en fraskilt/frasepareret
ægtefælle, og skønnes at medføre et meget beskedent
provenutab på grund af den meget begrænsede kreds.
Med hensyn til muligheden for at indsætte samleveren
som begunstiget afhænger provenuvirkningen af, hvem der efter de
gældende regler ellers ville have modtaget pensionsudbetalingen og af,
om pensionsudbetalingerne stammer fra kapitalpensioner eller pensioner med
løbende udbetalinger/ratepensioner.
Mht. til kapitalpensioner skal en indsat samlever efter
forslaget betale 40 pct.-afgift og 15 pct. boafgift (49 pct. i alt). Hvis
pensionsudbetalingerne efter de gældende regler ville være
gået til en efterladt ægtefælle, skulle denne kun svare 40
pct.-afgift af udbetalingerne. Forslaget vil derfor i disse begrænsede
antal tilfælde give et yderst beskedent merprovenu.
For pensioner med løbende udbetalinger samt
ratepensioner bliver pensionsudbetalingerne efter lovforslaget
indkomstskattepligtige, hvis der er indsat en samlever som begunstiget. Efter
de gældende regler beskattes udbetalingerne med 40 pct.-afgift samt 15
pct. boafgift (49 pct. i alt), hvis pensionsudbetalingerne ville være
tilfaldet børn over 24 år og med 40 pct.-afgift samt 15/36,25
pct. boafgift (49/61,75 pct. i alt), hvis pensionsudbetalingerne ville
være tilfaldet andre begunstigede end børn,
ægtefælle eller fraskilt/frasepareret ægtefælle.
Provenuvirkningen kan derfor både være positiv og negativ,
afhængig af samleverens indkomstskattesats, men er antagelig yderst
beskeden.
Hvad angår muligheden for at supplere en
igangværende pensionsordning i et nyt pensionsinstitut samt muligheden
for at oprette tillæg til en klasse III-livsforsikring, skønnes
forslaget kun at medføre et ubetydeligt provenutab som følge af
den lettere adgang til supplering.
Denne del af lovforslaget skønnes alt i alt at
være nogenlunde provenuneutral.
Forslaget om at hæve aldersgrænsen for
oprettelse af en ratepensionsordning fra det fyldte 55. år til det
fyldte 60. år vil give skatteydere, der indbetaler på en
kapitalpensionsordning, og som har fradrag herfor i topskattegrundlaget,
mulighed for at bevare fuldt skattemæssigt fradrag ved at omlægge
fremtidige indskud til en ratepensionsordning.
Af de ca. 1.650.000 skatteydere, der i 1996 indskød
på kapitalpensionsordninger, betalte ca. 450.000 topskat. Det vil sige,
at de havde en indkomst før arbejdsmarkedsbidrag men efter fradrag af
pensionsindskud på over 261.000 kr. Disse personer indskød ca.
7,9 mia . kr. eller gennemsnitligt ca. 17.500 kr. Heraf var ca. 72.000 fyldt
55 år, og deres indskud var ca. 1,8 mia. kr. eller gennemsnitligt ca.
25.000 kr. I 1998 - niveau skønnes det samlede indskud for skatteydere
fyldt 55 år at udgøre ca. 2,25 mia. kr.
En del af disse indskud kan dog allerede efter
gældende regler omlægges som tillæg til en eksisterende
ratepensionsordning. Det skønnes meget usikkert at dreje sig om et
beløb i størrelsesesordenen 0,5 mia. kr.
Hvis alle, der er fyldt 55 år, med
kapitalpensionsindskud benyttede sig af muligheden for omlægning, ville
det resultere i en omlægning af indskud det første år i
størrelsesordenen 1,75 mia. kr., svarende til et umiddelbart
provenutab i størrelsesordenen 250 mill. kr.
Lovforslagets virkning skønnes dog at blive mere
begrænset, idet en række forhold vil modvirke den umiddelbare
større fradragsværdi af indskuddene ved en omlægning.
Det skyldes i første række, at udbetalingerne
fra en ratepension beskattes som personlig indkomst med op til ca. 59 pct.
for en pensionist, der betaler topskat, hvilket skal sammenholdes med 40
pct.-afgiften ved udbetaling af kapitalpension. Det skønnes, at en
stor del af de ovennævnte kapitalpensionsindskud ved en omlægning
til en ratepensionsordning vil indgå i grundlaget for topskatten,
når de til sin tid udbetales.
Endvidere må det for de nuværende
55-årige og ældre pensionsopsparere antages, at disses
kapitalpensionsordninger indgår som et væsentligt element i
likviditetsplanlægningen omkring pensionstidspunktet i kraft af, at de
indskudte beløb udbetales på én gang og derved kan
anvendes til f.eks indfrielse af gældsposter. En omlægning vil
indebære, at de modsvarende udbetalinger udskydes og fordeles over en
længere periode.
Individuelle forhold vil i den sidste ende være
afgørende for den enkelte pensionsopsparers valg
Der er ikke holdepunkter for på forhånd at
skønne over, hvor mange skatteydere, der vil benytte sig af muligheden
for omlægning til rateordninger. Rent skønsmæssigt
anslås, at det vil omfatte en mindre del af potentialet svarende til et
provenutab i størrelsesordenen 50 mill. kr. i indkomståret 1999.
Provenutabet vil herefter aftage over en kortere årrække.
Provenutabet vedrører alene staten.
For finansåret 1999 skønnes provenutabet til
ca. 50 mill. kr.
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget giver forsikringsselskaber, banker og
pensionskasser mulighed for at tilbyde kunderne et bedre produkt end de
gældende regler. Forslaget skønnes kun at medføre mindre
administrative omkostninger for de forsikringsselskaber, banker og
pensionskasser, der vælger at udvide dækningen til også at
gælde for samlevende. Omkostningerne vil hidrøre fra tilpasning
af pensionsregulativer og beregningsgrundlag som følge af den nye
mulighed for indsættelse af samlevende som begunstiget i
pensionsordningerne.
12. Administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget skønnes at medføre mindre
administrative omkostninger for Finanstilsynet. Lovforslaget skønnes
at medføre engangsudgifter for Told*Skat til tilretning af
edb-systemer på 0,6 mill. kr.
13. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
14. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer en ligestilling af samlevere med
gifte eller partnerskabsregistrerede personer ved anvendelsen af reglerne i
pensionsbeskatningsloven. Anvendelsen af reglerne kræver i visse
tilfælde oprettelse af testamente.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget indeholder udover forhøjelse af
aldersgrænsen for oprettelse af en ratepension elementer med yderst
beskedne positive og negative provenumæssige konsekvenser. Disse
øvrige elementer skønnes som helhed at være
provenuneutrale.
Rent skønsmæssigt vurderes forslaget om at
hæve aldersgrænsen for oprettelse af en ratepensionsordning at
medføre et provenutab i størrelsesordenen 50 mill. kr. i
indkomståret 1999.
Finansårsvirkningen i 1999 anslås til ca. 50 mill. kr.
Lovforslaget indeholder derudover elementer med yderst beskedne positive
og negative provenumæssige konsekvenser. De øvrige elementer
skønnes som helhed at være provenuneutrale.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ændringer af edb- og indberetningssystemer,
rådgivningsopgaver m.v.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Mulighed for at tilbyde bedre produkter.
Mindre administrative omkostninger til tilpasning af
pensionsregulativer og beregningsgrundlag, jf. nedenfor.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Tilpasning af pensionsregulativer og
beregningsgrundlag.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Mulighed for at indsætte en samlever som begunstiget
ved navns nævnelse. Forhøjelse af aldersgrænsen for
oprettelse m.v. af ratepension fra 55 år til 60 år.
Begunstigelse af samlever kræver i visse tilfælde
oprettelse af testamente.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Når der sker udbetaling af en forsikrings- eller
pensionsordning med løbende ydelser til en begunstiget, er det
afgørende for, om der skal betales boafgift af værdien af de
løbende ydelser, om udbetalingen er omfattet af afgiftsfritagelserne i
boafgiftslovens § 3.
Alle udbetalinger til den efterlevende
ægtefælle, herunder løbende udbetalinger, er boafgiftsfri,
jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.
Udbetalinger i henhold til enkepensionsloven eller
tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser
til afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er
boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra b.
Udbetalinger af børnepensioner til børn under 24 år er
også boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra
c.
For udbetalinger til andre end de ovenfor nævnte
personer skal der betales boafgift af værdien af forsikrings- eller
pensionsordningen. Forinden beregning af boafgift fratrækkes dog 40
pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af
forsikringen m.v.
Der skal således betales boafgift på 15 pct.
(evt. også tillægsboafgift på 25 pct.) af 60 pct. af
værdien af forsikringen m.v. De løbende ydelser er tillige
indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at udbetalinger fra
forsikrings- eller pensionsordninger med løbende ydelser, der helt
eller delvist er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,
undtages fra afgiftspligten efter boafgiftsloven, medmindre udbetalingen
hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning.
Det betyder, at når en forsikrings- eller pensionsordning med
løbende indkomstskattepligtige ydelser udbetales til en begunstiget
ved primærpersonens død, skal der ikke betales boafgift af
udbetalingerne, men alene indkomstskat.
Det får betydning for samlevere og fraskilte eller
fraseparerede ægtefæller. Hvis disse personer indsættes som
begunstiget i en forsikrings- eller pensionsopsparing med løbende
udbetalinger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,
skal der efter forslaget ikke betales boafgift, medmindre udbetalingen
hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning,
jf. pensionsbeskatningslovens § 53B.
Som noget nyt kan samlevere indsættes som
begunstiget i en forsikrings- eller pensionsordning, jf. forslaget til
ændring af pensionsbeskatningslovens § 5, § 11A og § 12.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.1, hvor
»samlevere« i pensionsbeskatningslovens forstand er beskrevet.
Udvidelsen af det boafgiftsfri område omfatter
foruden samlevere, også visse udbetalinger til fraseparerede eller
fraskilte ægtefæller. Ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 (L91
1996-97) blev der indført afgiftsfritagelse for udbetalinger fra
enkepensioner og ægtefællepensioner til den fraseparerede eller
fraskilte ægtefælle. Denne afgiftsfritagelse gjaldt kun
enkepensioner og ægtefællepensioner, som den fraseparerede eller
fraskilte ægtefælle kunne oppebære fra den afdødes
pensionsordning. Den gjaldt ikke individuelle pensionsordninger til fordel
for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. Med forslaget er
der ikke længere denne forskel. Det afgørende for, at der ikke
er afgiftspligt efter boafgiftsloven, er ifølge lovforslaget, at
udbetalingerne er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,
medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk
kapitalpensionsordning.
De udbetalinger til begunstigede, som ikke er omfattet af
boafgiftsfritagelsen, er udbetalinger, der ikke er indkomstskattepligtige og
udbetalinger fra en udenlandsk ordning svarende til en dansk
kapitalpensionsordning. Ved udbetaling fra kapitalforsikringer og
kapitalpensioner til en begunstiget på grund af dødsfald, skal
der betales 40 pct.s afgift efter pensionsbeskatningsloven, og det resterende
beløb skal afgiftsberigtiges efter boafgiftsloven. Tilsvarende
gælder udbetalinger til børn over 24 år. Såfremt der
ikke har været indsat en begunstiget, er ydelserne ikke
indkomstskattepligtige, men der betales i stedet 40 pct.s afgift, og
ydelserne er således ikke fritaget for boafgift.
Udvidelsen af det afgiftsfri område medfører
endvidere, at forsikringsselskaberne i et større omfang end hidtil kan
udbetale til begunstigede uden at skulle tilbageholde afgift.
Forslaget i § 1, nr. 2, til ændring af
§ 12 skal bl.a. ses som en konsekvensændring som følge af
§ 1, nr. 1, idet der med forslaget om afgiftsfritagelse af
indkomstskattepligtige udbetalinger fra forsikrings- eller pensionsordninger
ikke længere skal beregnes boafgift af 60 pct. af værdien, da
værdien af indkomstskattepligtige pensioner ikke længere vil
være boafgiftspligtig.
Der indføres hjemmel til at fratrække 40 pct.
af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet ved
opgørelsen af en indkomstskattepligtig pensionsordning, som ikke er
fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1. Baggrunden herfor er, at
udenlandske pensionsordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger er
indkomstskattepligtige ved udbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 53B. Ved at fratrække 40 pct. af den samlede værdi
ligestilles disse udenlandske ordninger med danske kapitalpensionsordninger,
som også ved opgørelsen har fradrag for de 40 pct., der svares i
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at forsikringsselskaber og
pensionskasser får mulighed for at lade pension til efterladte
samlevere indgå i ydelsessammensætningen i en pensionsordning med
løbende udbetalinger. Der kan enten være tale om samme pension
som den, der kan oppebæres af ægtefæller og registrerede
partnere (ægtefælle- eller samlerverpension) eller om en
selvstændig samleverpension, der kan, men ikke skal, være af
samme størrelse som ægtefælle- og samleverpensionen.
Samlever defineres
enten
som en person, der er indsat med navns
nævnelse, og som opfylder kravet om fælles bopæl på
indsættelsestidspunktet,
eller
som en person,
som afdøde kunne have indgået ægteskab eller
registreret partnerskab med,
som afdøde i et testamente, der er oprettet senest 3
måneder før dødsfaldet, har tillagt en arvelod af mindst
samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville
være tilkommet en ægtefælle,
og som har haft fælles bopæl med afdøde i de
sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft
fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode
på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er
ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder anbringelse
i en ældrebolig.
Efter arveloven arver afdødes ægtefælle
en trediedel af afdødes ejendele, når afdøde har
efterladt sig livsarvinger. Efterlader afdøde sig ikke livsarvinger,
arver ægtefællen alene. Halvdelen af den arvelod, som tilkommer
arveladerens livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv. Betingelsen
om, at afdøde i et testamente skal have tillagt personen en arvelod af
mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven
ville være tilkommet en ægtefælle, indebærer
således, at personen skal være tillagt mindst en sjettedel af
afdødes ejendele, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, og
mindst halvdelen af afdødes ejendele, hvis afdøde ikke
efterlader sig livsarvinger.
Det er hensigten, at kriterierne for, om afdøde
kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
personen skal følge reglerne i ægteskabsloven og lov om
registreret partnerskab. Det vil bl.a. sige, at der ikke foreligger
slægtsskab i lige ret op- og nedstigende linie mellem parterne, og at
parterne ikke er søskende, samt at tidligere ægteskab eller
registreret partnerskab ikke længere består. Da formålet
med betingelsen om, at parterne skal kunne have indgået ægteskab
eller registreret partnerskab, bl.a. er at sikre, at en kollektiv
pensionsordning ikke skal aflevere mere end én ægtefælle-
eller samleverpension, ses der ikke på, om den ene eller begge parter
hensidder i uskiftet bo med livsarvinger.
Det er hensigten, at kriterierne for, om der foreligger
fælles bopæl, skal følge kriterierne for, om der
foreligger fælles bopæl i relation til boafgiftslovens § 1,
stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste
tilfælde skal kunne dokumenteres ved folkeregisterattester. I
særlige tilfælde kan dokumentationen tilvejebringes ved mindst 2
uvildige personers erklæringer om forholdet, når
erklæringerne underbygges af omstændighederne i
øvrigt.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal
skattemyndighederne og pensionsinstitutterne ikke foretage nogen vurdering af
samlivsforholdets nærmere natur. Det kræves således ikke,
at der er tale om et egentligt samlivsforhold.
Lovforslaget angiver alene en yderste grænse for,
hvilken persongruppe det skattemæssigt kan accepteres, at man inddrager
under definitionen på samlevende. Det overlades således til
forsikringsselskaberne og pensionskasserne og deres kunder at afgøre,
om pension til samlevere skal indgå i de vilkår, der tilbydes, og
i så fald om der skal stilles yderligere krav til samlivsforholdet.
Af redaktionelle hensyn foreslås, at den nye
bestemmelse om samleverpension indsættes som litra d i paragraffen, og
at bestemmelsen om børnepension, der nu er litra d, bliver litra e.
Forslaget indeholder tillige nogle redaktionelle ændringer af
bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c og e
(tidligere litra d). For det første fastlægges betegnelserne
»ægtefælle- og samleverpension« og »børnepension« som
dækkende ydelserne efter henholdsvis litra c og litra e. For det andet
præciseres det, at børnepension som hidtil kan tillægges
afdødes stedbørn, selv om begrebet »børn« i arveretlig
forstand ikke omfatter stedbørn.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvens af forslaget under nr. 1.
Til nr. 3, 11 og 13
Forslagene angår forsikringer med garanterede
ydelser, supplerende engangsydelser fra pensionskasser, kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og rateforsikring og
rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension). Disse typer af
pensionsordninger er karakteriseret ved, at der kan indsættes en
begunstiget til visse ydelser efter den primære persons død.
Efter de gældende regler kan begunstigelsen
enten ske ved indsættelse af en eller flere personer, der falder
ind under en personkreds, der er angivet i pensionsbeskatningsloven,
eller ved indsættelse af »nærmeste
pårørende«. Dette begreb er defineret i de parallelle
bestemmelser i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, henholdsvis
§ 5, stk. 5, i lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige
forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. Disse lovbestemmelser
berøres ikke af nærværende lovforslag.
Den personkreds, der kan gøres til genstand for
individuelle indsættelser, består efter gældende regler af
pensionsopsparerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
og livsarvinger, stedbørn og stedbørns livsarvinger.
Det foreslås at føje samlevere til den
nævnte personkreds, dog således at der kun kan indsættes
én samlever. Samlevere defineres her som personer, der har
fælles bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen. Der
stilles krav om, at indsættelsen - modsat indsættelse af
ægtefælle, fraskilt ægtefælle og børn - skal
ske med navns nævnelse.
Lovforslaget angiver den yderste grænse for, hvilken
persongruppe det skattemæssigt kan accepteres, at man begunstiger som
samlever. Det overlades således til parterne i pensionsaftalen at
beslutte, om der skal stilles andre krav til samlivsforholdet, herunder
f.eks. krav om, at samlivet også skal bestå ved udbetalingen
og/eller mindst skal have bestået i en vis tid.
Hvis der er indsat en person, der på
indsættelsestidspunktet ikke opfyldte bopælskravet, anses
pensionsordningen, hvadenten indsættelsen sker samtidig med eller
senere end oprettelsen af pensionsordningen, ikke (længere) for
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.
Hvis ordningen allerede var oprettet forud for
indsættelsen, anses indsættelsen af en person, der ikke opfylder
samlivskravet, for en disposition over ordningen i utide, der udløser
afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.
Derudover bortfalder med virkning fra indsættelsen bl.a. fradragsretten
eller bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19, jf.
pensionsbeskatningslovens § 37. Konstateres det først
efterfølgende, at personen på indsættelsestidspunktet ikke
opfyldte bopælskravet, kan der således blive tale om genoptagelse
af pensionsopsparerens tidligere skatteansættelser og/eller regulering
af realrenteafgiftstilsvar eller tilsvar efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Derimod berører det ikke ordningens karakter af
»afsnit I-ordning«, at pensionsaftalen eventuelt indeholder supplerende
betingelser for pensionsinstituttets udbetaling af ydelsen til den
begunstigede, og at disse betingelser konkret viser sig ikke at være
opfyldt. Et nærliggende eksempel herpå kunne være en
begunstigelse af en samlever med betingelse om, at samlivet også skal
bestå ved dødsfaldet. Er samlivet ophørt i tidsrummet
mellem indsættelsen og dødsfaldet, tilfalder udbetalingen
eventuelle subsidiært berettigede eller pensionsopsparerens
dødsbo. Samlivsophævelsen udløser ikke afgift efter
pensionsbeskatningslovens § 30, genoptagelse af pensionsopsparerens
skatteansættelser el.lign.
Forslaget indeholder tillige en redaktionel ændring
af de pågældende bestemmelser i pensionsbeskatningsloven,
således at det tydeliggøres, at også stedbørn og
disses livsarvinger kan begunstiges, selv om stedbørn ikke omfattes af
det arveretlige begreb livsarvinger.
Til nr. 4, 8 og 9
Efter de gældende regler i § 8, nr. 1, om
rateforsikringer i pensionsøjemed kan en police efter forsikredes
fyldte 55. år kun oprettes som tillæg til en før denne
alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police, ikke vil overstige
halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
Tilsvarende gælder efter § 11 A, stk. 1,
nr. 2, at efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne
alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt
højst udgøre et beløb svarende til halvdelen at
ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger.
Det foreslås, at 55-årsgrænsen
for oprettelsen af nye ratepensionsordninger forhøjes til 60 år,
svarende til aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpension.
Det foreslås endvidere, at personer over
denne alder, der i tide har oprettet ratepensionsordning, (som hidtil for
så vidt angår personer over 55 år) kan oprette endnu en
ratepensionsordning af en værdi, der maksimalt svarer til halvdelen af
værdien af den oprindelige ordning. I modsætning til hvad der
følger af de gældende regler foreslås det, at den
supplerende ordning skal kunne oprettes i et andet pensionsinstitut end det,
hvori den oprindelige ordning er etableret.
Af hensyn til den beløbsmæssige
begrænsning (maksimalt halvdelen af værdien af den eksisterende
ordning) foreslås det, at den oprindelige forsikring eller konto skal
påføres oplysninger om, at der er en supplerende ordning. I
påtegningen bør det af hensyn til eventuelle yderligere
supplementsordninger anføres, hvor stor en del af det maksimalt mulige
tillæg, der er udnyttet. I og med at påtegningen skal ske
på den oprindelige forsikring eller konto får det nye
forsikringsselskab eller pengeinstitut lejlighed til at sikre sig, at der
foreligger en ældre ratepension, der er oprettet i tide, og som ikke er
kommet til udbetaling.
Ud over de ovennævnte krav stilles der ingen krav
til typen af ratepensionsordninger, dvs. at reglerne både omfatter
private ordninger og arbejdsgiveradministrerede ordninger. Dette
gælder, selv om formålet med lovændringen især er at
tilgodese personer, der efter fratrædelse af en stilling, står
tilbage med en ratepensionsordning oprettet som led i
ansættelsesforholdet i et pensionsinstitut, som er valgt af den
tidligere arbejdsgiver.
Forslaget griber ikke ind i de hidtil gældende
regler, hvorefter der ikke kan oprettes et arbejdsgiveradministreret
tillæg til en privat ratepensionsordning, uden at den oprindelige
ordning ændrer status til arbejdsgiveradministreret.
Der foreslås samtidig en tilføjelse
til bestemmelsen i § 8, nr. 1, vedrørende rateforsikringer om, at
for så vidt angår den del, der vedrører opsparing i
investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst udgøre et
beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi
ved det fyldte 55. år (der foreslås forhøjet til det
fyldte 60. år) samt et beløb svarende til halvdelen af de
på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Med
tilføjelsen bliver § 8, nr. 1, for så vidt angår
klasse III-livsforsikringer, parallel med bestemmelsen i § 11 A,
stk. 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 6.
Til nr. 7 og 12
Efter de gældende regler i § 10, stk. 1,
nr. 1, om kapitalforsikring i pensionsøjemed kan en police efter
forsikredes fyldte 60. år kun oprettes som tillæg til en
før denne alder oprettet police.
Efter de gældende regler i § 12 om opsparing i
pensionsøjemed skal opsparingen være påbegyndt før
kontohaverens fyldte 60. år.
Det foreslås, at 60-årsgrænsen
for oprettelse af nye kapitalpensionsordninger som udgangspunkt bevares, men
at personer over denne alder, der har en i tide oprettet
kapitalpensionsordning, dog kan oprette en ny kapitalpensionsordning.
Det forudsættes, at det nye forsikringsselskab eller
pengeinstitut sikrer sig dokumentation for, at der foreligger en ældre
kapitalpension, der er oprettet i tide, og som ikke er kommet til
udbetaling.
Det foreslås, at reglerne skal gælde parallelt
for kapitalforsikring (kapitalpension i forsikringsselskaber) og opsparing i
pensionsøjemed (kapitalpension i pengeinstitutter).
Til nr. 5, 6 og 10
Efter de gældende regler i § 8, nr. 3, kan der
ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring
end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
Rateudbetalingerne kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Ligningsrådet.
Tilsvarende kan der efter § 11 A, stk. 1, nr. 5,
ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af en rateopsparing end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingerne
kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet.
I bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens
§ 8 (lovforslag L 26, 1970-71) står der bl. a.: »Bestemmelsen om
at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, skal tilfalde
denne, må ses i sammenhæng med reglen i nr. 2 om, at forsikrede
skal være ejer af forsikringen, samt med reglerne i nr. 3 om, hvilke
tidligste og seneste udbetalingstidspunkter, der kan aftales. Man har gennem
disse forskrifter om policens indhold tilsigtet at fremhæve, at
forsikringen principalt skal være indrettet med henblik på at
sikre den pågældende forsikringstager eller arbejdstager selv
alderspension, eventuelt invalidepension....«.
80-års grænsen for udbetaling af sidste rate
fra en ratepension er således indsat med henblik på at sikre, at
raterne fra ratepensionen tilfalder opretteren selv som pension og ikke en
eventuel begunstiget eller, hvis der ikke er indsat nogen begunstiget, boet
efter vedkommende. Jo længere fristen for udbetaling af sidste rate
udskydes, jo større er risikoen for, at raterne ikke tilfalder den
pågældende selv, men en begunstiget eller den
pågældendes arvinger.
Under hensyn til, at mange ejere af ratepensioner lever
længere end til det fyldte 80. år, og der således kan
være et behov for rateudbetalinger også efter denne alder,
foreslås, at aldersgrænsen for sidste rateudbetaling
forhøjes fra 80 til 85 år.
I bemærkningerne til § 8 står der
endvidere bl.a.: »....har man fundet det rigtigst at foreskrive, at en
rateforsikring i pensionsøjemed som hovedregel skal være
oprettet før den pågældendes 55. år, for, så
vidt det er praktisk muligt, at udelukke en ikke tilsigtet skattemæssig
udnyttelse af reglerne. Ved den nævnte aldersgrænse sikres, at de
midler, der anbringes i en rateforsikring i pensionsøjemed, i de
normale tilfælde vil være »bundet« i mindst 5 år, da
rateudbetalinger som regel tidligst kan aftales påbegyndt ved det 60.
år....«.
I forbindelse med forslaget om forhøjelse af
aldersgrænsen for oprettelse af ratepension fra 55 år til 60
år, jf. ændringerne under nr. 4, 8 og 9, foreslås, at det
fortsat skal være således, at første rateudbetaling som
hovedregel tidligst kan ske 5 år efter, at ordningen er oprettet. Det
foreslås derfor, at rateudbetalingen tidligst kan
påbegyndes ved det fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at
forsikringen/kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse end det
fyldte 60. år er godkendt af Ligningsrådet.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 18, stk. 2,
kan bidrag m.v. til kapitalpension højst fratrækkes med det i
§ 16 nævnte beløb (for 1999 med 34.000 kr.). Er der af
ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til kapitalpensionsordninger,
der er skattefrie for ejeren i medfør af bestemmelsen i § 19,
nedsættes det fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger
bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede
ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige
indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden
fradrag for bidragene. Det vil sige, at fradrag for de nævnte bidrag
m.v. højst kan bringe den personlige indkomst ned til 0, men ikke
medføre, at den bliver negativ.
§ 29 A indeholder regler om supplerende
engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4,
eller § 7. Ifølge § 29 A, stk. 2, skal den del af det
årlige bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de
nævnte engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen i
§ 16, stk. 1.
§ 29 A, stk. 2, er ikke omtalt i § 18,
stk. 2, 3. pkt., hvorfor fradrag for bidrag, der anvendes til
finansiering af engangsydelser fra en pensionskasse, kan medføre, at
den personlige indkomst bliver negativ.
Det foreslås, at § 18, stk. 2,
ændres således, at fradraget for bidrag m.v. til
kapitalpensionsordninger og bidrag til supplerende engangsydelser ikke kan
overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst for det
pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene.
Forslaget indebærer en mere ensartet behandling af
kapitalpensioner og supplerende engangsydelse i relation til
beregningsreglerne i personskatteloven. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at både bidrag m.v. til kapitalpension og bidrag til supplerende
engangsydelse medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
topskat fra og med indkomståret 1999 jf. lov nr. 423 af 26. juni
1998.
Til nr. 15 og 18
Der er tale om konsekvenser af forslaget under nr. 1.
Til nr. 16 og 17
Der er tale om konsekvenser af forslagene under nr. 1, 3
og 11. Efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2,
medregnes udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger
og fra ratepensionsordninger til modtagerens skattepligtige indkomst, hvis
modtageren er pensionsopspareren selv, eller hvis rater eller garanterede
ydelser efter pensionsopsparerens død tilfalder begunstigede
ægtefæller, fraskilte ægtefæller eller livsarvinger
eller stedbørn under 24 år.
Det foreslås, at også begunstigede personer,
der opfylder samlivsbetingelserne i §§ 5, 8 og 11 A, i givet fald skal
medregne udbetalingerne til deres skattepligtige indkomst.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte de nærmere
regler for afgiftens indbetaling til statskassen.
Med henblik på at skabe klar hjemmel til at
indføre standardrevisionserklæringer, jf.de almindelige
bemærkninger, afsnit 8, foreslås bestemmelsen ændret,
således at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de
nærmere regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for,
hvilke oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning
til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken
disse oplysninger skal afgives. Udformningen af bestemmelsen er parallel med
bestemmelserne i realrenteafgiftslovens § 28, stk. 1, nr. 3, og
pensionsafkastbeskatningslovens § 30, nr. 3.
Til nr. 20
Der er tale om konsekvenser af forslagene under nr. 4, 8
og 9 om at forhøje aldersgrænsen for oprettelse af
ratepensionsordninger fra 55 år til 60 år.
Til nr. 21
Hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 52 må alene have til formål at
yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i
den pågældende virksomhed, eller til en kreds af efterlevende
efter sådanne personer. Kredsen af efterlevende er afgrænset
på samme måde som kredsen af personer, som kan tilgodeses i en
pensionsordning med løbende udbetalinger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c.
Efter forslaget under nr. 1 får forsikringsselskaber
og pensionskasser mulighed for at lade pension til efterladte samlevere
indgå i ydelsessammensætningen i ordninger omfattet af § 2,
nr. 4.
For at bevare parallelliteten mellem disse ordninger og
hjælpe- og understøttelsesfondene foreslås der en
tilsvarende udvidelse af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 2. En
hjælpe- og understøttelsesfond, i hvis
ydelsessammensætning der indgår understøttelse til
tidligere arbejdstageres efterladte samlevere, vil således fremover
kunne opfylde betingelserne for godkendelse efter pensionsbeskatningslovens
§ 52.
Til nr. 22
Pensionsbeskatningslovens § 53 B er indsat ved lov
nr. 429 af 26. juni 1998. § 53 B, stk. 6, 2. pkt. blev ændret
ved ændringsforslaget til 2. behandling. Ved en fejl blev 3. pkt. ikke
konsekvensrettet.
Til nr. 23-25
De omhandlede straffebestemmelser og processuelle
bestemmelser foreslås ændret som konsekvens af ændringer i
straffe- og strafferetsplejen.
For så vidt angår § 60 er denne tilpasset
de ændringer i anklagemyndighedens struktur, der er gennemført
ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven. I
øvrigt foreslås der ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at ændringerne af boafgiftsloven
skal have virkning fra og med den 1. januar 1999. Det betyder, at loven
finder anvendelse, når afgiftspligten indtræder den 1. januar
1999 eller senere, dvs. ved primærpersonens død den 1. januar
1999 eller senere, jf. boafgiftslovens § 8.
Det foreslås, at de bestemmelser, der
vedrører samlevere, skal have virkning fra og med den 1. juli 1999.
Der foreslås ingen indskrænkninger i anvendelsesområdet,
der således både omfatter eksisterende og fremtidigt oprettede
pensionsordninger. Det er hensigten, at pensionsbranchen kan benytte perioden
frem til lovens ikrafttræden til gennem forhandlinger med
pensionsopsparerne og de øvrige interessenter i eksisterende
pensionsordninger at afklare, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket
omfang aftaleparterne ønsker at udvide bestående
pensionsordninger med pension og begunstigelse til samlevere. Ændringer
i individuelle og kollektive forsikrings- og kontovilkår,
pensionskasseregulativer osv. forudsætter enighed mellem de
berørte parter, ligesom der i mange tilfælde skal
gennemføres en demokratisk beslutningsproces, før
vilkårene for eventuelle ydelser til samlevere er fastlagt.
Det foreslås, at de bestemmelser, der ikke
vedrører samlevere, skal have virkning fra og med dagen efter
bekendtgørelsen i lovtidende. Reglerne om kapitalpension og
ratepension efter det fyldte 60. år kan anvendes, uanset om den
oprindelige pensionsordning er oprettet før eller efter lovens
ikrafttræden. Dog skal den i § 2, nr. 14, foreslåede
ændring af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, have
virkning fra og med indkomståret 1999.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages
følgende ændringer:
§ 3
. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ikke
fraseparerede ægtefælle,
1.
§ 3, stk. 1, litra b og c, ophæves og i
stedet indsættes:
b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller
fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller
tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser,
og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,
c) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes
børn eller stedbørn under 24 år,
d) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte
ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har
betalt præmierne eller vederlaget for, og
brugs- og indtægtsnydelser.
Stk. 2. ---
»b) udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige
efter pensionsbeskatningsloven, med mindre udbetalingen hidrører fra
en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning«.
Litra d-f bliver herefter til litra c-e.
§ 12
. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i
boopgørelsen til deres handelsværdi på den i
boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes
før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien
på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3,
4, og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet.I en
anmeldelse efter § 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4,
anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en
anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3,
anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse. Ved
opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift
efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte
beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for
første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller
ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet,
arvingerne, legatarerne, den efterlevende ægtefælle, selskaberne
og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
Stk. 2. ---
2.
§ 12, stk. 1, 4.-6. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf.
§ 8, stk. 3, anføres værdierne ved ægteskabets
indgåelse. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8,
stk. 4, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet.
I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne
på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte
værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal
betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en
indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for
boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den
samlede værdi på udbetalingstidspunktet.«.
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22.
august 1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998,
§ 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i
lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 26. juni 1998,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
En pensionsordning med løbende udbetalinger skal
gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der
bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:
---
1.
§ 2, nr. 4, litra c og d, ophæves og i stedet
indsættes:
»c) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan
tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt
ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,
d) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved
i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles
bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med
hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret
partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før
dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme
størrelse som
e) den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være
tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles bopæl
med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller
tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en
sammenhængende periode på mindst 2 år, når den
fælles bopæl alene er ophørt på grund af
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller
f) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes
efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de
pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende
policedag (årsdag for policens oprettelse).«.
4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i
henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun
hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter
af:
alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst
begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er
godkendt af Ligningsrådet,
b) invalidepension,
c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle,
d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog
længst til børnenes fyldte 24. år eller til den
følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).
§ 4.
---
Stk. 2.
Forsikringstageren skal være forsikret og ejer
af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en
arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud
indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og
ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også
tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller
tidligere ægtefælle som forsikret.
2.
I § 4, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »ægtefælle eller tidligere
ægtefælle« til: »ægtefælle, fraskilte
ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles
bopæl med ejeren,«.
§ 5.
---
Stk. 2.
Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er
indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste
pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs
§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder
fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn
og disses livsarvinger.
3. I
§ 5, stk. 2, ændres »forsikredes
ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger« til:
»forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en
navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved
indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger«.
§ 8
. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over
mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede
lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være
opfyldt:
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller et
livs- eller pensionsforsikringsselskab , som efter koncession i et lande
inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- og
pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne, skal foretage en
regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de
her i landet tegnede forsikringer. Efter forsikredes fyldte 55. år kan
en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder
oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkt som efter den tidligere police ikke vil overstige
halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af
forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager
og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af
arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af
forsikringen, jf. dog § 17.
4.
I § 8, nr. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet
indsættes:
»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte
60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år,
hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning
om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal
påføres den tidligere police eller konto. En police som
nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der
ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring
udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.
pkt. For så vidt angår den del af en police, der vedrører
opsparing i investeringsfonde, kan indbetalingerne i alt højst
udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige
ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en
rateopsparing i pensionsøjemed, finder 7. pkt. tilsvarende anvendelse.
«.
3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end
første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne
påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død
før det fyldte 60. år. Forsikringen kan også tegnes som en
ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af
forsikredes invaliditet eller død før det aftalte
udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til
udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end
første policedag efter det fyldte 70. år.
4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5,
stk. 2.
5.
I § 8, nr. 3, 1. pkt., og § 11 A,
stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »80. år« til: »85.
år«.
6.
§ 8, nr. 3, 2. pkt., affattes således:
»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.
år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, medmindre
lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er godkendt af
Ligningsrådet.«
§ 10.
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal
opfylde følgende betingelser:
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et
livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden
for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller
pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne, skal foretage en
regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de
her i landet tegnede forsikringer. Efter forsikredes fyldte 60. år kan
en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder
oprettet police.
7.
I § 10, stk. 1, nr. 1, ophæves 3. pkt. og
i stedet indsættes:
»Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år.
Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis
forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver til en opsparing i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende forsikring eller konto ikke er indtrådt.«.
§ 11 A.
En rateopsparing i pensionsøjemed skal
indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
1 Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens
fyldte 55. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en
filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4,
eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.
Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og
størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en
aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver,
såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage
indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med
udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori
første rateudbetaling vil finde sted.
8.
I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres
»55. år« til »60. år«.
2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne
alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt
højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af
ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger.
---
9.
§ 11 A, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2. Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på
oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning
om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i
1. pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police.
Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst
udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige
ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb
svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en
rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende
anvendelse.«.
5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af
kontohaverens død før det fyldte 60. år eller
invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger
kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension.
10.
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte
60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre
lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt
af Ligningsrådet.«.
6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger.
Stk. 2. ---
11.
I § 11 A, stk. 1, nr. 6, ændres
»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl
med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.
§ 12.
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens
fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a,
stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution
her i landet. De opsparede midler skal indsættes på
indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne
skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker
og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om
anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt
efter 1. pkt.
---
12.
I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
1. pkt.:
»Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60.
år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver til en
anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den
pågældende konto eller police ikke er indtrådt.«.
4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger.
Stk. 2. ---
13.
I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres
»kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger« til: »kontohaverens ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl
med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger«.
§ 18.
---
Stk. 2.
Bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt
højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb.
Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1.
pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger
kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i
det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til
fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller
fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere
indkomstår.
Stk. 3. ---
14.
I § 18, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»de omhandlede ordninger«: »og bidrag som nævnt i § 29 A,
stk. 2,«.
§ 19.
Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige
indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en
af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder
indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet
ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra
afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle-
eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen,
børnene eller afdødes bo. ---
15.
§ 19, 3. pkt., affattes således:
»Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra
afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle-
eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter
§ 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle,
samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes
bo.«.
§ 20.
Til den skattepligtige indkomst medregnes:
1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger.
Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun
indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller
i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes
ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år.
2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse
med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater
efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft
af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes
ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år.
---
16.
I § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres
»forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år« til: »forsikredes ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, eller samlever eller forsikredes livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år«.
17.
I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »den
pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, under 24 år« til: »den pågældendes
ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller
den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger under 24 år«.
§ 23.
Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige
indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1
omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb,
der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle
beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens
erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det
udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder
beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers
pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1, og beløb, der efter en
arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle-
eller børnepension efter § 2, nr. 4.
18.
I § 23, 3. pkt., ændres
»ægtefælle- eller børnepension« til:
»ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller
børnepension«.
§ 38.
Når afgiftspligt indtræder som følge
af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter
pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen.
Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler
afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til
udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette
tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den
pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden
institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden
1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til
afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om
indbetalingen.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler for afgiftens indbetaling til statskassen.
Stk. 3. ---
19.
§ 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke
oplysninger, der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til
brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken
disse oplysninger skal gives.«.
§ 41.
Overførsel af en hel ordning eller en delvis
overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der
ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i
pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er
omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående
eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- eller
indbetaling, hvis overførslen sker:
---
6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt
overførsel finder sted inden det fyldt 55. år.
20.
I § 41, stk. 1, nr. 6, og § 43,
stk. 1, ændres »55. år« til: »60. år«.
§ 43.
En rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og
§ 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 55. år ved
overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.
§ 52.
Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige
indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og
understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er
opfyldt.
Stk. 2.
Fonden må alene have til formål at yde
understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i
arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte
ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.
Stk. 3. ---
21.
I § 52, stk. 2, ændres »arbejdstageres
efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år«
til: »arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn
eller stedbørn under 24 år«.
§ 53 B.
---
Stk. 6.
Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som
nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende
til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter
betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved
ejerens invaliditet eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller i
afgiftsgrundlaget, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som
forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden
efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende
i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.
22.
I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., udgår: »eller
afgiftsgrundlaget«.
§ 59.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
23.
§ 59 affattes således:
»§ 59. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 60.
Når sager om overtrædelserne indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
24.
§ 60 affattes således:
»§ 60. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.«.
§ 61.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. ---
25.
§ 61, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I sager om overtrædelse af denne lov, der
behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens
§ 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i
stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.«.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 22. juli 1999
- Skriftlig fremsættelse (17. december 1998) - L 146 Retsinformation · 17. december 1998
- Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 18. marts 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- o Retsinformation · 16. februar 1999
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Retsinformation · 23. april 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov omændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Retsinformation · 6. august 2009