Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særligt hårdt belastede narkomaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. januar 1999 af
Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF),
Pernille Frahm (SF),
Jørn Jespersen (SF) og Jes Lunde (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om lægeligt ordineret heroin til særligt
hårdt belastede narkomaner
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
dette folketingsår at tage initiativ til at igangsætte et
behandlingsforsøg, hvori lægeligt ordineret heroin indgår
som et behandlingselement. Behandlingsforsøget skal rettes mod de
særligt hårdt belastede narkomaner.
Bemærkninger til forslaget
I flere lande tilrettelægges
narkopolitikken ud fra et "harm reduction"-princip, hvor det primære
sigte er at minimere skaderne ved narkotikamisbrug. I Schweiz og Holland har
myndighederne på den baggrund igangsat forsøg, hvor
lægeligt ordineret heroin anvendes i behandling af narkomaner.
Forsøget i Schweiz har været fulgt
nøje og har vist bemærkelsesværdige resultater. Den mest
belastede gruppe af narkomaner, som er forblevet i forsøget, har
fået bedre livsmuligheder og en generel forbedret sundhedstilstand. De
begår mindre kriminalitet, indtager færre illegale stoffer, har
mindre kontakt til kriminelle miljøer og færre illegale
indtægter.
For Schweiz som helhed er der registreret en
væsentlig nedgang i kriminalitet og domfældelser. De fleste
narkomaner, som før forsøget var bolig- og arbejdsløse,
har nu egen bolig og er i en eller anden form for beskæftigelse.
Endelig har det vist sig, at der optræder færre
Læs alt
pausedødsfald blandt narkomanerne. Det er en reaktion, som ofte ses,
efter at narkomaner har været i døgnbehandling eller isoleret i
forbindelse med fængslinger. Pausedødsfald er en væsentlig
dødsårsag blandt narkomaner i Danmark. Pausedød indtraf
hos 6 pct. af en gruppe på 125. (Embedslæge Henrik Sælan,
Narkotikarådets fagblad STOF, nr. 4, januar 1998).
Fra schweizisk side mener man, at det største
uløste problem i forsøget har været den langsomme sociale
integration af narkomanerne, selv om der er en meget positiv stemning i
befolkningen og der ikke har været problemer ved etableringen af
forsøgscentrene. 72 pct. af befolkningen i Schweiz er for
forsøget.
I Danmark ønsker 67 pct., at der igangsættes
et forsøg med lægeordineret heroin
(Vilstrup-undersøgelse, april 1998, Socialudvalget, Alm. del- bilag
97, Folketingsåret 1997-98, 2. samling). En bredere tidshorisont for et
forsøg og en mere intens psykosocial indsats er noget, forskerne
antager kan modvirke de integrationsproblemer, narkomanerne har.
I Hamborg har man efter forsøg med metadon
konkluderet, at selv om man tilstræber stoffrihed eller
substitutionsbehandling, er der en lille gruppe, som ikke kan nås med
disse behandlingstilbud, og for denne lille gruppe anbefales ordineret heroin
som et omsorgstilbud.
Med dette beslutningsforslag tilstræbes der at give
de særligt udsatte grupper en behandlingsform, hvor heroin dels gives
som et incitament til videre behandling, men også som et
omsorgstilbud.
Herhjemme har der igennem en længere periode
været debat om muligheden for at anvende lægeligt ordineret
heroin i behandlingen af særligt udsatte misbrugere. I debatten om
anvendelsen af heroin som behandlingselement har der været
anført påstande om, at heroin skulle erstatte forebyggelse og
behandling og kun er skadesreduktion. Det skal gentages, at heroin
ikke erstatter forebyggelse og behandling, men skal anskues som et
element i et samlet spekter af de midler, der kan anvendes i
narkobehandlingen. Også argumentet om, at narkomaner vil forsøge
at kvalificere sig til behandlingsformen og accelerere deres deroute for at
gøre sig berettiget til at indtræde i et forsøg, er
forekommet i debatten. Dette argument bygger på den grundlæggende
misforståelse, at man forestiller sig, narkomaner planlægger et
langt forløb. Alle, der er tæt på dette område ved,
at narkomaner netop er kendetegnet ved ikke at planlægge lange
forløb.
Folketingets høring om lægelig ordinering af
heroin til hårdt belastede narkomaner den 21. oktober 1998 og
Folketingets Socialudvalgs studierejse til Schweiz i 1996 og til Holland i
1998 nuancerede og underbyggede debattens betydning og viste et behov for
øget viden om behandlingsformer, der kan hjælpe de hårdest
belastede narkomaner og sænke de alt for høje dødstal
blandt narkomaner i Danmark. I 1997 døde 275 narkomaner (Politiets
Narkotikainformation - opgørelse over dødsfald blandt
narkomaner 1976-97).
På behandlingsområdet er der forskellige
vurderinger af rapporterne fra udlandet om virkningen af at anvende heroin i
behandlingen, og der kan derfor være en usikkerhed om data. De
sociokulturelle forskelle imellem landene har en betydning i forhold til
målbarheden af forsøgenes effekt, og de udenlandske resultater
og erfaringer kan derfor ikke direkte overføres til Danmark.
De variationer, der er imellem, hvad man mener fagligt og
videnskabeligt, og hvad man mener politisk, er vigtige at afklare, og
etableringen af et dansk forsøg kan give denne ny viden om behandling
af heroinmisbrug.
Den Danske Lægeforening har anbefalet, at man
etablerer et forsøg, og ser ingen sundhedsrisici for narkomanen eller
etiske konflikter for sine medlemmer ved at deltage.
Politiet er også fremkommet med positive
tilkendegivelser for et forsøg med heroin, hvis udleveringen sikres,
så heroinen ikke kan forhandles videre illegalt, og hvis
forsøget nedsætter de kriminelle aktiviteter. Politiet
anslår, at hvis forsøget blev igangsat herhjemme og inkluderede
1.000 narkomaner, ville indbrud i private hjem falde med 11.000
tilfælde.
Folketingets opgave er at skabe en narkopolitik, der
etablerer strafferetlige sanktioner over for producenter og
distributører af narkotika og tilgodeser de humanitære opgaver,
der er forbundet med narkomisbrug. De humanitære mål i
narkopolitikken skal være, at man igennem forebyggelse begrænser
tilgangen af nye narkomisbrugere, at man gennem flere differentierede
behandlingstilbud understøtter, at flere narkomaner gennemfører
en behandling, og at man ud fra et princip om at reducere skaderne - yder
tilstrækkelig hjælp, så færre narkomaner dør.
De sidste tre års narkopolitik har vist, at
når der afsættes ressourcer og tilbydes differentierede
muligheder, kommer der flere i behandling. Narkofølgegruppen
(Agerschou-udvalget) har i sin redegørelse fra juni 1998 konkluderet,
at denne form for narkopolitik er til gavn for den største gruppe af
heroinmisbrugere, men at der endnu er marginalgrupper, som ikke har kunnet
profitere af indsatsen. Samtidig har antallet af aktive narkomaner vist sig
at være større end tidligere antaget. Der menes at være
15.000 narkomaner mod de anslåede 10.000.
Et eksempel på udsatte grupper af narkomaner, som et
behandlingsforsøg med heroin vil kunne omfatte, er narkomaner, som ud
over misbrug også har en psykisk lidelse, narkomaner med flere
mislykkede behandlinger bag sig og narkomaner, som er hiv-positive. De
eksisterende tilbud til disse grupper har vist sig utilstrækkelige. Et
forsøg vil give mulighed for at udvikle behandlingstilbud, der
tilgodeser det nuværende udækkede omsorgs- og behandlingsbehov og
vil give ny viden om de midler, der kan anvendes i behandling af narkomani.
Det er ikke muligt at konkludere entydigt på de
etiske aspekter, der er forbundet med at anvende det stof, som narkomanen er
afhængig af, i behandlingen af afhængigheden. Sat overfor de
meget høje dødstal i 1990'erne og de menneskeligt fornedrende
forhold, visse narkomaner lever under, er forslaget, der prioriterer
menneskelig kontakt og omsorg, et etisk forsvarligt alternativ.
Stoffrihed har altid været det primære
mål i den danske narkopolitik og bør stadig være det, men
narkopolitikken bør samtidig anskues ud fra, at det ikke er det
endegyldige mål for alle narkomaner. Derfor bør vi etablere
tilbud, der kan tilgodese denne gruppes behov for et værdigt liv og
reducere de skader, de igennem deres livsstil påfører sig selv
og samfundet.
Folketinget kan ved at vedtage dette beslutningsforslag
være med til at forebygge disse skader og samtidig øge
muligheden for, at de særligt udsatte narkomaner ikke marginaliseres,
men i stedet ydes den hjælp, et velfærdssamfund er forpligtet til
at give borgere, der er kommet i social og menneskelig nød.
Forsøget skal tilrettelægges så det
tilgodeser følgende forhold:
Forsøget skal have en tidshorisont, som tilgodeser etiske og
videnskabelige kriterier for behandling og forsøg.
Forsøget skal være tilrettelagt, så de mest
udsatte narkomaner prioriteres.
Forsøget skal være godkendt og underlagt løbende
kontrol og evaluering af relevante myndigheder.
Heroin skal være et sekundært element i behandlingen og
skal understøttes af en socialpædagogisk og psykologisk
behandling.
Den lægeligt ordinerede heroin må ikke kunne
omsættes illegalt.
Forsøget må ikke omfatte unge under 18
år.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt
ordineret heroin til særligt hårdt belastede narkomaner.
(Beslutningsforslag nr. B 85).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særlig hårdt belastede narkomaner Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med lægeligt ordineret heroin til særlig hårdt belastede stofmisbrugere Retsinformation · 30. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med lægeligt ordineret heroin til særlig hårdt belastede stofmisbrugere Retsinformation · 14. oktober 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særlig hårdt belastede narkomaner Retsinformation · 28. maj 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere Retsinformation · 11. oktober 2007
- 1990 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF NARKOMANER Retsinformation · 15. november 1990