Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. december
1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension
(Ændret finansiering samt sygedagpenge til
selvstændige erhvervsdrivende)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som
denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Kommunernes Landsforening
Nakskov Kommune
Nysted Kommune og
Rosenholm Kommune.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det
Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) har den opfattelse, at der rundt om i kommunerne udøves en
meget forskelligartet praksis ved tildeling af førtidspension. Det er
uhensigtsmæssigt, at geografiske forhold er af betydning for muligheden
for at opnå førtidspension. Kristeligt Folkeparti ønsker
derfor, at ministeren tager initiativer, der medfører, at kommunerne
følger en mere ensartet praksis ved tildeling af
Læs alt
førtidspension.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) henviser i øvrigt til sine bemærkninger under
lovforslagets 1. behandling, jf. Folketingstidende forhandlingerne 1998-99,
side 1918.
En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) har intet
imod, at sygedagpengereglerne forbedres for selvstændige
erhvervsdrivende, der ikke er forsikrede. Enhedslisten tror, at forslaget vil
gavne især små selvstændige, der i dag er henvist til
kontanthjælp i den første del af deres sygeperiode. Derimod er
Enhedslisten meget betænkelig ved ændringerne i pensionsloven,
der lægger store økonomiske byrder over på kommunerne,
især på de kommuner f.eks. i udkantområderne, der i
forvejen har store problemer. En ændring i statsrefusionen fra 50 pct.
til 35 pct. vil ramme nogle kommuner urimelig hårdt. Enhedslisten er
enig i, at førtidspension ikke må være en skraldespand,
som kommunerne vælger, fordi det er nemmest og billigst. Omvendt kan
Enhedslisten under ingen omstændigheder acceptere, at borgernes
retssikkerhed trues ved, at det bliver endnu sværere at få
pension, selv om man opfylder tilkendelseskriterierne, fordi det er billigere
for kommunen, at borgeren f.eks. får ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik. Enhedslisten tror, at det sidste bliver resultatet. Mange syge
og nedslidte kan ikke revalideres eller få arbejde. Det er ydmygende at
udsætte kronisk syge og handicappede borgere for perspektivløse
revalideringer, aktiveringer og fleksjob. Det er derimod rimeligt at give
alle borgere mulighed for at udfolde sig aktivt med det, de har at byde
på. Enhedslisten kan under ingen omstændigheder støtte
lovforslagets § 2.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Frederik Nørgaard (S)
Karen J. Klint (S) Michael Gammelgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Rikke Hvilshøj (V)
Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF)
nfmd.
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i
udvalget.
To af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3:
Der ønskes en redegørelse - år for
år fra 1980 til 1998 - for antallet af tilkendte
førtidspensioner samt en redegørelse for de strukturelle
ændringer, som har haft betydning for tilkendelse af
førtidspension gennem disse år.
Svar:
Før indførelsen af "førtidspension"
fandtes en bred vifte af pensionsordninger for personer, der var yngre end
den normale folkepensionsalder på 67 år, men som ikke eller kun i
meget begrænset omfang havde arbejdsmarkedstilknytning. Ved
førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 1984,
ophævedes de hidtil eksisterende former for førtidige sociale
pensioner. Det er derfor vanskeligt at sammenligne antallet af personer, der
fik tilkendt en førtidig social pension før 1984, med antallet
af personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1984, da
reformen i 1984 danner et socialpolitisk brud i udviklingen af
førtidige pensionsformer. Herudover er der tale om et brud med de
hidtidige statistiske opgørelsesmetoder.
Indtil 1984 opgjorde Danmarks Statistik det årlige
antal tilkendelser af invalidepension, førtidig folkepension og
enkepension. I 1979, 1980 og 1982 lå det årlige antal
tilkendelser af de tre pensionsformer på 17.000-18.000. I 1981 var
antallet af tilkendelser dog kun ca. 16.000. I 1983 steg antallet af
tilkendelser til lidt over 19.000.
Disse tal er ikke umiddelbart sammenlignelige med
tilkendelserne af førtidspension efter 1984, bl.a. fordi
hustrutillæg og almindelig folkepension til enlige kvinder over 62
år ikke indgik i opgørelsen.
Tilkendelser af førtidspension 1984-1997
Under 60 år
Over 60 år
I alt
1984
19.200
6.800
25.900
1985
20.600
7.700
28.300
1986
20.800
7.300
28.200
1987
20.400
8.200
28.600
1988
21.900
8.800
30.600
1989
21.000
7.600
28.600
1990
20.700
6.800
27.500
1991
22.400
6.300
28.700
1992
21.200
6.000
27.200
1993
18.900
4.500
23.500
1994
20.900
4.200
25.200
1995
20.800
3.500
24.300
1996
19.700
3.500
23.100
1997
18.900
3.000
21.900
Anm.. Før 1995 blev antallet af tilkendelser opgjort
for nye ansøgere. Efter 1995 opgøres antallet af tilkendelser
til personer uden pension.
Antallet af tilkendelser af førtidspension lå
omkring 28.000 om året fra førtidspensionsreformen i 1984 til
1992. Herefter faldt antallet af tilkendelser til omkring 22-23.000
årligt. I 1994 og til dels 1995 blev der tilkendt ekstraordinært
mange højeste førtidspensioner pga. loven om pensionsudbetaling
på institutioner. I 1998 kendes kun tilkendelserne for de første
to kvartaler af året. Det tyder på, at det samlede antal
tilkendelser kommer under 20.000 i 1998.
Det faldende antal tilkendelser efter 1992 skyldes
næsten udelukkende et fald i tilkendelser til personer over 60
år. I 1980'erne blev der tilkendt 7-8.000 førtidspensioner til
denne aldersgruppe. Dette tal er faldet til 3.000 i 1997. Det vurderes, at
faldet skyldes, at en større del af befolkningen i de senere år
har udnyttet muligheden for at gå på efterløn og
overgangsydelse, og dermed er presset på førtidspension aftaget.
Der foreligger ikke undersøgelser, som dokumenterer denne
sammenhæng.
Antallet af tilkendelser til personer under 60 år
har ligget relativt stabilt i hele perioden med en svagt vigende tendens i de
senere år.
Spørgsmål nr. 4:
Hvor mange tilkendelser af førtidspension (antal
pr. år) forventer regeringen efter vedtagelse af lovforslaget?
Svar:
Det skønnes, at antallet af tilkendelser af
førtidspension i de kommende år vil være upåvirket
af en evt. nedsættelse af den statslige refusion på udgifter til
førtidspension. Det foreslås at nedsætte refusionen
på førtidspension for at understøtte kommunernes tidlige
og forebyggende indsats med henblik på at undgå
førtidspensionering. Tilkendelseskriterierne for førtidspension
er uændrede.
Det vurderes, at effekterne af den tidlige og forebyggende
indsats først vil vise sig i løbet af nogle år, idet de
personer, som det er hensigten at undgå førtidspensionering af,
typisk har et langt forløb i det sociale system forud for
pensionstilkendelsen. Det er ikke søgt at kvantificere effekten
heraf.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden) Retsinformation · 1. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændring af forsikringsordningen for private arbejdsgivere og forsikringsordningen for selvstændige, ændring af beskæftigelseskravet over for arbejdsgivere samt udvidelse af den fleksi Retsinformation · 13. december 1999
- 1989 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL NR B 29 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1989 BTL 30 BETÆNKNING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF EN FAST BRUTTOREVALIDERINGSYDELSE OG ÆNDRING AF HUSVILDEBESTEMMELSEN OG FORSØGSREGLERNE) NR L 30 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1989 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF PLEJEVEDERLAG M.V. VED PASNING AF DØENDE) NR L 54 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. april 1990
- 1986 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.) NR L 60 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 347 Retsinformation · 21. maj 1988