Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

1998/1 BTL 111Betænkning over lovforslagFolketinget27. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. december

1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

(Ændret finansiering samt sygedagpenge til

selvstændige erhvervsdrivende)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som

denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Kommunernes Landsforening

Nakskov Kommune

Nysted Kommune og

Rosenholm Kommune.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det

Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) har den opfattelse, at der rundt om i kommunerne udøves en

meget forskelligartet praksis ved tildeling af førtidspension. Det er

uhensigtsmæssigt, at geografiske forhold er af betydning for muligheden

for at opnå førtidspension. Kristeligt Folkeparti ønsker

derfor, at ministeren tager initiativer, der medfører, at kommunerne

følger en mere ensartet praksis ved tildeling af

Læs alt

førtidspension.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) henviser i øvrigt til sine bemærkninger under

lovforslagets 1. behandling, jf. Folketingstidende forhandlingerne 1998-99,

side 1918.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) har intet

imod, at sygedagpengereglerne forbedres for selvstændige

erhvervsdrivende, der ikke er forsikrede. Enhedslisten tror, at forslaget vil

gavne især små selvstændige, der i dag er henvist til

kontanthjælp i den første del af deres sygeperiode. Derimod er

Enhedslisten meget betænkelig ved ændringerne i pensionsloven,

der lægger store økonomiske byrder over på kommunerne,

især på de kommuner f.eks. i udkantområderne, der i

forvejen har store problemer. En ændring i statsrefusionen fra 50 pct.

til 35 pct. vil ramme nogle kommuner urimelig hårdt. Enhedslisten er

enig i, at førtidspension ikke må være en skraldespand,

som kommunerne vælger, fordi det er nemmest og billigst. Omvendt kan

Enhedslisten under ingen omstændigheder acceptere, at borgernes

retssikkerhed trues ved, at det bliver endnu sværere at få

pension, selv om man opfylder tilkendelseskriterierne, fordi det er billigere

for kommunen, at borgeren f.eks. får ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik. Enhedslisten tror, at det sidste bliver resultatet. Mange syge

og nedslidte kan ikke revalideres eller få arbejde. Det er ydmygende at

udsætte kronisk syge og handicappede borgere for perspektivløse

revalideringer, aktiveringer og fleksjob. Det er derimod rimeligt at give

alle borgere mulighed for at udfolde sig aktivt med det, de har at byde

på. Enhedslisten kan under ingen omstændigheder støtte

lovforslagets § 2.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Frederik Nørgaard (S)

Karen J. Klint (S) Michael Gammelgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Rikke Hvilshøj (V)

Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF)

nfmd.

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i

udvalget.

To af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3:

Der ønskes en redegørelse - år for

år fra 1980 til 1998 - for antallet af tilkendte

førtidspensioner samt en redegørelse for de strukturelle

ændringer, som har haft betydning for tilkendelse af

førtidspension gennem disse år.

Svar:

Før indførelsen af "førtidspension"

fandtes en bred vifte af pensionsordninger for personer, der var yngre end

den normale folkepensionsalder på 67 år, men som ikke eller kun i

meget begrænset omfang havde arbejdsmarkedstilknytning. Ved

førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 1984,

ophævedes de hidtil eksisterende former for førtidige sociale

pensioner. Det er derfor vanskeligt at sammenligne antallet af personer, der

fik tilkendt en førtidig social pension før 1984, med antallet

af personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1984, da

reformen i 1984 danner et socialpolitisk brud i udviklingen af

førtidige pensionsformer. Herudover er der tale om et brud med de

hidtidige statistiske opgørelsesmetoder.

Indtil 1984 opgjorde Danmarks Statistik det årlige

antal tilkendelser af invalidepension, førtidig folkepension og

enkepension. I 1979, 1980 og 1982 lå det årlige antal

tilkendelser af de tre pensionsformer på 17.000-18.000. I 1981 var

antallet af tilkendelser dog kun ca. 16.000. I 1983 steg antallet af

tilkendelser til lidt over 19.000.

Disse tal er ikke umiddelbart sammenlignelige med

tilkendelserne af førtidspension efter 1984, bl.a. fordi

hustrutillæg og almindelig folkepension til enlige kvinder over 62

år ikke indgik i opgørelsen.

Tilkendelser af førtidspension 1984-1997

Under 60 år

Over 60 år

I alt

1984

19.200

6.800

25.900

1985

20.600

7.700

28.300

1986

20.800

7.300

28.200

1987

20.400

8.200

28.600

1988

21.900

8.800

30.600

1989

21.000

7.600

28.600

1990

20.700

6.800

27.500

1991

22.400

6.300

28.700

1992

21.200

6.000

27.200

1993

18.900

4.500

23.500

1994

20.900

4.200

25.200

1995

20.800

3.500

24.300

1996

19.700

3.500

23.100

1997

18.900

3.000

21.900

Anm.. Før 1995 blev antallet af tilkendelser opgjort

for nye ansøgere. Efter 1995 opgøres antallet af tilkendelser

til personer uden pension.

Antallet af tilkendelser af førtidspension lå

omkring 28.000 om året fra førtidspensionsreformen i 1984 til

1992. Herefter faldt antallet af tilkendelser til omkring 22-23.000

årligt. I 1994 og til dels 1995 blev der tilkendt ekstraordinært

mange højeste førtidspensioner pga. loven om pensionsudbetaling

på institutioner. I 1998 kendes kun tilkendelserne for de første

to kvartaler af året. Det tyder på, at det samlede antal

tilkendelser kommer under 20.000 i 1998.

Det faldende antal tilkendelser efter 1992 skyldes

næsten udelukkende et fald i tilkendelser til personer over 60

år. I 1980'erne blev der tilkendt 7-8.000 førtidspensioner til

denne aldersgruppe. Dette tal er faldet til 3.000 i 1997. Det vurderes, at

faldet skyldes, at en større del af befolkningen i de senere år

har udnyttet muligheden for at gå på efterløn og

overgangsydelse, og dermed er presset på førtidspension aftaget.

Der foreligger ikke undersøgelser, som dokumenterer denne

sammenhæng.

Antallet af tilkendelser til personer under 60 år

har ligget relativt stabilt i hele perioden med en svagt vigende tendens i de

senere år.

Spørgsmål nr. 4:

Hvor mange tilkendelser af førtidspension (antal

pr. år) forventer regeringen efter vedtagelse af lovforslaget?

Svar:

Det skønnes, at antallet af tilkendelser af

førtidspension i de kommende år vil være upåvirket

af en evt. nedsættelse af den statslige refusion på udgifter til

førtidspension. Det foreslås at nedsætte refusionen

på førtidspension for at understøtte kommunernes tidlige

og forebyggende indsats med henblik på at undgå

førtidspensionering. Tilkendelseskriterierne for førtidspension

er uændrede.

Det vurderes, at effekterne af den tidlige og forebyggende

indsats først vil vise sig i løbet af nogle år, idet de

personer, som det er hensigten at undgå førtidspensionering af,

typisk har et langt forløb i det sociale system forud for

pensionstilkendelsen. Det er ikke søgt at kvantificere effekten

heraf.

Lignende dokumenter