Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m.

1998/1 BTL 29Betænkning over lovforslagFolketinget25. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10.

december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende

indskrænkninger i adgangen til omsætning af

præmieobligationer m.m.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Foreningen af Registrerede Revisorer.

Der er af økonomiministeren og nogle mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2,

6, 8-10, 14, 16 og 17 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7, 10-15 og

18 stillede ændringsforslag.

Hvis det under nr. 7 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 8 og 9 stillede

ændringsforslag.

Hvis det under nr. 15 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 16 og 17 stillede

ændringsforslag.

Læs alt

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-7 og 10-15

stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de under nr. 1-4, 6,

7, 10-12, 14, 15 og 18 stillede ændringsforslag.

Hvis de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for det under nr. 5 stillede

ændringsforslag.

Hvis det under nr. 7 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 8 og 9 stillede

ændringsforslag.

Hvis de under nr. 11 og 12 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 16 og 17 stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 5-7, 10 og

13-15 stillede ændringsforslag.

Hvis det under nr. 5 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 3 og 4 stillede

ændringsforslag.

Hvis det under nr. 7 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 8 og 9 stillede

ændringsforslag.

Hvis det under nr. 13 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 11 og 12 stillede

ændringsforslag.

Hvis det under nr. 15 stillede ændringsforslag

forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 16 og 17 stillede

ændringsforslag.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 5, 6, 8-10,

13, 14, 16 og 17 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

1)

I titlen udgår »samt ophævelse af lov indeholdende

indskrænkninger i adgangen til omsætning af

præmieobligationer.«

Til § 1

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

2)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller

vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller

vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.««

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF

og DF):

3)

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02.

Efter kapitel 10 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 10 a

Tilsynsudvalg

§ 30 a.

Med det formål at føre parlamentarisk

kontrol med Finanstilsynets tilsyn efter denne lov etableres et

tilsynsudvalg.

Stk. 2.

Udvalget, der nedsættes efter nyvalg,

består af 1 folketingsmedlem fra hvert af de i Folketinget

repræsenterede partier. Udvalget vælger selv sin formand.

Stk.3.

Hvert medlem af udvalget kan foranledige

udvalget indkaldt til møde til drøftelse af Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter

ønske fra økonomiministeren.

Stk. 4.

Økonomiministeren kan efter

udvalgets beslutning deltage i udvalgets møder.

Stk. 5.

Til udvalget knyttes en sekretær, som

ikke er medlem af Folketinget. Sekretæren skal stå i fast

tjenesteforhold til Folketinget.

§ 30 b.

Økonomiministeren holder tilsynsudvalget

orienteret om sager vedrørende kriseramte fondsmæglerselskaber,

der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 30 c.

Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for

økonomiministeren tilkendegive sin opfattelse vedrørende de

spørgsmål, som tages under behandling i udvalget.

§ 30 d.

Den bevillingsmæssige kontrol med Finanstilsynet

er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget kan dog i forbindelse med

indhentelse af oplysninger blive gjort bekendt med generelle

bevillingsmæssige forhold.

§ 30 e.

Tilsynsudvalgets medlemmer og sekretær er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e underlagt tavshedspligt med hensyn

til, hvad de erfarer i udvalget.««

4)

I den under nr. 18 foreslåede affattelse af §

31 a indsættes i stk. 5 som nyt nummer:

»7) Tilsynsudvalget som led i den parlamentariske kontrol med

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.«

Nr. 7-16 bliver herefter nr. 8-17.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,

DF og KRF):

5)

I den under nr. 18 foreslåede § 31 a,

affattes stk. 5, nr. 8, således:

»8) Folketingets stående udvalg, som led i den parlamentariske

kontrol med forvaltningen, om kriseramte danske fondsmæglerselskaber,

der er trådt i betalingsstandsning, er under konkurs, likvidation,

overdragelse eller rekonstruktion, dog således at

fondsmæglerselskabernes enkelte kunder ikke kan identificeres.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

6)

I det under nr. 18 foreslåede § 31 a, stk. 5,

nr. 9, indsættes før »Rigsrevisionen« ordene:

»Statsrevisorerne og«.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,

DF og EL):

7)

Den under nr. 18 foreslåede § 31 b affattes

således:

»§ 31 b.

Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses det fondsmæglerselskab, som undersøgelsen

efter § 31 vedrører, samt den, til hvem en af Finanstilsynet truffet

afgørelse i øvrigt retter sig.«

Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (S, KF,

CD, RV og KRF):

8)

I den under nr. 18 foreslåede § 31 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Endelig kan Finanstilsynet, når

tilsynet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik,

jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., under særlige

omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre

fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte.

Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt

angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning

for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal

ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de

virksomheder, der er under tilsyn.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, CD, RV og KRF):

9)

I den under nr. 18 foreslåede § 31 b

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Partsstatus og partsbeføjelser efter

stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser

træffes efter den 8. oktober 1998.«

Til § 2

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

10)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 22, stk. 1, udgår »§ 21, stk. 2«.«

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF

og DF):

11)

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02.

Efter kapitel 12 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Tilsynsudvalg

§ 75 a.

Med det formål at føre parlamentarisk

kontrol med Finanstilsynets tilsyn efter denne lov etableres et

tilsynsudvalg.

Stk. 2.

Udvalget, der nedsættes efter nyvalg,

består af 1 folketingsmedlem fra hvert af de i Folketinget

repræsenterede partier. Udvalget vælger selv sin formand.

Stk. 3.

Hvert medlem af udvalget kan foranledige

udvalget indkaldt til møde til drøftelse af Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter

ønske fra økonomiministeren.

Stk. 4.

Økonomiministeren kan efter

udvalgets beslutning deltage i udvalgets møder.

Stk. 5.

Til udvalget knyttes en sekretær, som

ikke er medlem af Folketinget. Sekretæren skal stå i fast

tjenesteforhold til Folketinget.

§ 75 b.

Økonomiministeren holder tilsynsudvalget

orienteret om sager vedrørende kriseramte investeringsforeninger og

specialforeninger, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 75 c.

Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for

økonomiministeren tilkendegive sin opfattelse vedrørende de

spørgsmål, som tages under behandling i udvalget.

§ 75 d.

Den bevillingsmæssige kontrol med Finanstilsynet

er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget kan dog i forbindelse med

indhentelse af oplysninger blive gjort bekendt med generelle

bevillingsmæssige forhold.

§ 75 e.

Tilsynsudvalgets medlemmer og sekretær er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e underlagt tavshedspligt med hensyn

til, hvad de erfarer i udvalget.««

12)

I den under nr. 7 foreslåede § 77 a

indsættes i stk. 5 som nyt nummer:

»7) Tilsynsudvalget som led i den parlamentariske kontrol med

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.«

Nr. 7-15 bliver herefter nr. 8-16.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,

DF, og KRF):

13)

I den under nr. 7 foreslåede § 77 a

affattes stk. 5, nr. 8, således:

»8) Folketingets stående udvalg, som led i den parlamentariske

kontrol med forvaltningen, om kriseramte danske investeringsforeninger og

specialforeninger, der er trådt i betalingsstandsning, er under

konkurs, likvidation, overdragelse eller rekonstruktion, dog således at

institutternes enkelte kunder ikke kan identificeres.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

14)

I det under nr. 7 foreslåede § 77 a, stk. 5,

nr. 9, indsættes før »Rigsrevisionen« ordene:

»Statsrevisorerne og«.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,

DF og EL):

15)

Den under nr. 7 foreslåede § 77 b affattes

således:

»§ 77 b.

Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses den investeringsforening eller specialforening, som

undersøgelsen efter § 76 vedrører, samt den, til hvem en af

Finanstilsynet truffet afgørelse i øvrigt retter sig.«

Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (S, KF,

CD, RV og KRF):

16)

I den under nr. 7 foreslåede § 77 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Endelig kan Finanstilsynet, når

tilsynet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik,

jf. § 3 i lov om værdipapirhandel, under særlige

omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre

fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte.

Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt

angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning

for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal

ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de

virksomheder, der er under tilsyn.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, CD, RV og KRF):

17)

I den under nr. 7 foreslåede § 77 b

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Partsstatus og partsbeføjelser efter

stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser

træffes efter den 8. oktober 1998.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

Til § 3

18)

Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 18.

Til nr. 2

Ændringsforslaget har til formål at

præcisere, at interne revisorer, som det hele tiden har været

tilsigtet, kan fungere i alle fondsmæglerselskabets koncerntilknyttede

virksomheder.

Til nr. 3

Hidtidige erfaringer har vist, at det på grund af

tavshedspligtsbestemmelserne i den finansielle tilsynslovgivning har

været svært eller umuligt at udøve en reel kontrol med

tilsynsmyndighederne og den ansvarlige minister. Behovet for den

parlamentariske kontrol har vist sig i en række sager, herunder bl.a.

Spar Nord-sagen, Færøbank-sagen og senest Hafnia-sagen. For at

tilgodese Folketingets muligheder for i sager af en vis betydning at kunne

få adgang til de fornødne dokumenter med henblik på at

påse, at lovgivningen overholdes, er det nødvendigt at etablere

en særlig parlamentarisk konstruktion, som under iagttagelse af

tavshedspligtsbestemmelserne i den finansielle tilsynslovgivning sikres den

fornødne adgang til tilsynsmyndighedernes sagsbehandling.

Konstruktionen kan på grund af Finanstilsynets tavshedspligt alene

etableres ved lov. En sådan lov vil være i overensstemmelse med

de gældende EU-forpligtelser på området.

Der etableres et tilsynsudvalg, som har til opgave at

føre parlamentarisk kontrol med finanstilsynets virksomhed. Hvert af

de partier, der er repræsenteret i Folketinget, udpeger efter nyvalg et

medlem af tilsynsudvalget.

Udvalget, der holder møde efter anmodning fra et

medlem, kan indhente oplysninger om alle dele af Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed. Den ansvarlige minister er forpligtet til af egen drift at

orientere udvalget om sager vedrørende kriseramte institutter, der er

undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Tilsynsudvalget kan over for den ansvarlige minister

tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål,

udvalget behandler, men er i øvrigt ikke beføjet til at

træffe beslutninger vedrørende konkrete sager, der

forelægges udvalget.

Tilsynsudvalgets medlemmer er underlagt tavshedspligt

efter straffelovens §§ 152-152 e med hensyn til enhver oplysning, de under

deres hverv bliver vidende om.

Til nr. 4

Bestemmelsen indsættes med henblik på at

fastslå, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke er til hinder for, at

tilsynet eller den ansvarlige minister videregiver oplysninger til det under

nr. 3 foreslåede tilsynsudvalg.

Til nr. 5

Det har gentagne gange vist sig umuligt for Folketingets

stående udvalg at få oplysninger vedrørende de finansielle

institutter oplysninger, der er nødvendige for, at lovgivningsmagten

kan udføre den almindelige parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de gældende regler må

betragtes som værende både unødigt stramme og

retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkelige. Dette skal ses i

lyset af, at den skærpede tavshedspligt ifølge

Justitsministeriet ikke er direktivbestemt. Det fremgår således

hverken af 1. eller 2. banksamordningsdirektiv, at der ikke kan videregives

fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg, hvorfor der

klart er tale om en overimplementering. Det fremgår således

også af advokat, dr.jur. Jan Schans Christensens »Eneudredning om

partsbegreb og tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning« udgivet af

Erhvervsministeriet i september 1996, side 101 ff., at en række andre

EU-lande i deres nationale lovgivning har hjemmel til at videregive

fortrolige oplysninger til parlamentsudvalg.

Det foreslås, at den ansvarlige minister skal kunne

videregive fortrolige oplysninger vedrørende kriseramte institutter

m.v. til Folketingets stående udvalg som led i den parlamentariske

kontrol med forvaltningen. De pågældende folketingsmedlemmer, der

modtager oplysningerne, vil i medfør af § 31 a, stk. 6, blive omfattet

af tavshedspligten i stk. 1.

Videregivelse af fortrolige oplysninger forudsætter,

at et fondsmæglerselskab er kriseramt og som følge heraf er

trådt i betalingsstandsning, overdrages, er under konkurs, likvidation

eller rekonstruktion.

Denne betingelse tilsigter at afgrænse de

tilfælde, hvor en videregivelse til Folketingets stående udvalg

er særlig relevant for den parlamentariske kontrol. Finanstilsynet og

andre myndigheder, herunder især skattemyndighederne, vil i en

sådan situation være tæt involveret i afviklingen,

overdragelsen eller rekonstruktionen m.v. af instituttet.

Til nr. 6

Rigsrevisionen har ved brev af 10. november 1998 til

Økonomiministeriet påpeget, at statsrevisorernes status som

revisorer af statsregnskabet i henhold til grundloven i sig selv konstituerer

hjemmelen til videregivelse af fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.

Rigsrevisionen finder derfor, at statsrevisorerne bør indføjes

i loven som berettiget til at modtage de nævnte oplysninger med

tavshedspligt til følge.

Rigsrevisionen er indføjet i lovforslaget som

berettiget til at modtage fortrolige oplysninger. Der er i den forbindelse

tale om at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan

indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som

skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisionens arbejde.

Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens deltagelse i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Grundloven konstituerer i sig selv en hjemmel for

statsrevisorerne til at indhente alle de oplysninger, som er i

Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for

udførelsen af statsrevisorernes arbejde. Det findes derfor

hensigtsmæssigt også at indføje statsrevisorerne i loven

som berettiget til at modtage fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at partsbegrebet

i loven udvides, således at f.eks. kunder i fondsmæglerselskabet

bliver betragtet som parter i sager, der vedrører kundernes forhold i

fondsmæglerselskabet.

Baggrunden for forslaget er, at det særlige

partsbegreb i de gældende finansielle love, der afskærer kunder i

et finansielt institut fra rettigheder, som følger af de almindeligt

gældende forvaltningsretlige regler, bør ændres.

De gældende regler indebærer f.eks., at en

kunde, der klager over et fondsmæglerselskabs behandling, ikke kan

få adgang til nogen oplysninger overhovedet, selv om det faktisk er

kundens oplysninger, der danner grundlag for, at Finanstilsynet

iværksætter en nærmere undersøgelse af

fondsmæglerselskabet. Samme kunde kan heller ikke klage over

Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet, da vedkommende

ikke betragtes som part, selv om afgørelsen på mange måder

også retter sig til kunden. Bestemmelserne rammer såvel private

som de mindre erhvervskunder, der ikke kan indbringe sagen for de private

ankenævn, og som derfor er tvunget til at indbringe sagen for

domstolene, hvilket både er tidkrævende og økonomisk meget

byrdefuldt.

Det er klart, at langt størstedelen af

Finanstilsynets afgørelser, f.eks. for så vidt angår krav

til solvens, regnskab m.v., alene involverer de finansielle institutter som

parter, men det er forslagsstillernes opfattelse, at det ved

afgørelser, der også har virkning for andre end det finansielle

institut, bør sikres, at elementære rettigheder som klageadgang

og aktindsigt gælder for alle, der berøres af afgørelsen.

Dette synspunkt støttes da også af juridiske

eksperter; senest har således advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen i

»Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle

tilsynslovgivning« på side 167 anført følgende

betragtning: »På den anden side har indførelsen af det

særlige partsbegreb også medført, at man - uden at det er

klart, om man har ønsket denne virkning - i meget vid

udstrækning har afskåret Finanstilsynet og

Erhvervsankenævnet fra på baggrund af et konkret skøn at

tillægge andre end de tilsynsbelagte virksomheder selv

partsbeføjelser som f.eks. klageadgang m.v. Dette gælder

også, selv om man - som nærmere redegjort for i kapitel V - kan

pege på en række situationer, hvor der kunne være anledning

til at foretage en konkret afvejning af, om en person af særlige grunde

bør tillægges visse partsbeføjelser.«

Følgende anføres endvidere på side 168

i eneudredningen: »Måtte man finde en ændring af det

særlige partsbegreb betimelig, taler meget derfor for, at man ikke skal

vende tilbage til det almindelige forvaltningsretlige partsbegeb, men snarere

finde et andet afgrænsningskriterium end det i dag anvendte.

Overvejelser om et ændret, men fortsat begrænset partsbegreb

bør formentlig inddrage en konkret vurdering, tilfælde for

tilfælde, af behovet for tildeling af (visse) partsbeføjelser

til andre berørte interesser end de tilsynsbelagte virksomheder.

Sådanne overvejelser kunne måske mest hensigtsmæssigt ske

under medvirken af de berørte branche- og forbrugerorganisationer som

led i en mere overordnet vurdering af det klagesystem, som findes i den

finansielle sektor. Under alle omstændigheder bør man efter min

opfattelse - om ikke andet så af ordensmæssige grunde -

præcisere i tilsynslovene, at den, til hvem en af Finanstilsynet

truffet afgørelse retter sig, naturligvis har partsstatus i relation

til afgørelsen, også selv om den pågældende ikke er

en tilsynsbelagt virksomhed.«

Forslaget indebærer, at det ikke kun er

fondsmæglerselskabet, der anses som part i de sager, hvori

Finanstilsynet træffer afgørelser, men at tillige andre, som

f.eks. kunder i fondsmæglerselskabet, som Finanstilsynets

afgørelse retter sig til, er parter i forhold til sagen.

Partsstatus betyder, at de gældende

forvaltningsretlige regler om partshøring, aktindsigt og klageadgang

også finder anvendelse for disse. Dette betyder f.eks., at klageren

skal betragtes som part i de tilfælde, hvor Finanstilsynet på

baggrund af en konkret klage iværksætter en undersøgelse

af, hvorvidt et fondsmæglerselskab lever op til reglerne om god

værdipapirhandelsskik.

Kunder, der på grund af en afgørelse fra

Finanstilsynet bliver berørt af afgørelsen - selv om selve

afgørelsen formelt set alene er rettet mod instituttet - skal

også betragtes som part.

Det må i øvrigt i de enkelte sager bero

på en konkret vurdering af sagen, herunder afgørelsens art, hvem

der i den enkelte sag efter den foreslåede bestemmelse skal betragtes

som parter. Det bemærkes dog, at kunder, der efter forvaltningslovens

almindelige partsbegreb ikke ville kunne opnå partsstatus, heller ikke

efter lovforslagets bestemmelser vil kunne få det, ligesom det heller

ikke er alle, der har en »interesse« i en sag, der vil kunne opnå

partsstatus.

Til nr. 8

Advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen anfører i

sin eneudredning, side 144:

»Erhvervsankenævnet har imidlertid yderligere

fastslået, at selv hvor Finanstilsynet på baggrund af en konkret

klage iværksætter en undersøgelse vedrørende et

pengeinstituts overholdelse af god pengeinstitutpraksis, bliver den, som har

indgivet klagen, ikke part i sagen vedrørende undersøgelsen.

Han eller hun har dermed ikke krav på at få aktindsigt i, endsige

ret til at fremsætte sine bemærkninger til, den

redegørelse fra pengeinstituttet, som Finanstilsynet indhenter

foranlediget af klagen. Og han eller hun har dermed heller ikke mulighed for

at vurdere, om og i hvilket omfang Finanstilsynet forfølger sagen,

eller for at påklage Finanstilsynets afgørelse, hvis

Finanstilsynet efter at have foretaget sin undersøgelse ikke finder

anledning til at foretage sig yderligere over for pengeinstituttet.«

Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for,

at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give

kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Anvendelsen af

bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører

tilsynet med, at fondsmæglerselskaber drives i overensstemmelse med god

værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v.,

samt at sagen har en direkte og væsentlig betydning for den

pågældende. Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan

ikke tilkendes juridiske og fysiske personer i deres egenskab som nævnt

i stk. 2 og 3.

Finanstilsynet er ikke klageinstans for kunders klager

over fondsmæglerselskaber. Kunder kan få deres klager over et

fondsmæglerselskab behandlet ved domstolene. Langt de fleste

kundeklager henhører under domstolene, allerede fordi klagen

vedrører forhold uden for Finanstilsynets kompetence, f.eks.

formueretlige tvister.

Finanstilsynet kan således kun skride ind over for

en generel eller principiel adfærd i strid med god

værdipapirhandelsskik, hvis der er tale om en praksis fra

fondsmæglerselskabernes side og ikke blot en adfærd i et

enkeltstående tilfælde. Der kan dog forekomme tilfælde,

hvor det påklagede forhold kan tages op af tilsynet på baggrund

af et enkeltstående tilfælde, forudsat at tilfældet er

udtryk for en generel adfærd i strid med redelig

værdipapirhandelsskik.

Når Finanstilsynet har taget en sag op

vedrørende god værdipapirhandelsskik, har det hidtil alene

været det berørte fondsmæglerselskab, som blev inddraget

som part i sagen. Da det imidlertid ikke kan afvises, at der i konkrete sager

af den her omhandlede beskaffenhed kan være forhold, som har direkte og

væsentlig betydning for en kunde m.fl., foreslås det med denne

bestemmelse, at der tillægges tilsynet adgang til - gennem et konkret

skøn inden for rammerne af bestemmelsen - at tillægge kunden

m.fl. visse partsbeføjelser.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning

for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et

væsentlighedskriterium i tilsynets skøn.

Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives,

skal Finanstilsynet foretage en afvejning af f.eks. kundens interesse i at

kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af

fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning

af, hvilken del af sagen der vedrører den pågældende.

Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen

kan afgrænses.

Da Finanstilsynet selv er nærmest til at foretage en

afvejning af de berørte interesser, foreslås det, at kompetencen

til at træffe afgørelse om en eller flere partsbeføjelser

ligger hos Finanstilsynet.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op

vedrørende et fondsmæglerselskabs overholdelse af god

værdipapirhandelsskik, og hvor klageren ikke tillægges en eller

flere partsbeføjelser, vil tilsynet holde klageren underrettet om

sagens eventuelle videre forløb, i det omfang tavshedspligten giver

mulighed herfor.

Finanstilsynets afslag på at tage en sag op efter

generalklausulen om god værdipapirhandelsskik, jf.

værdipapirhandelslovens § 3, kan indbringes for

Erhvervsankenævnet, jf. denne lovs § 34. Det samme gælder, for

så vidt angår tilsynets afgørelser om tildeling af

partsbeføjelser. Tilsynet vil indrette sin praksis herefter og i

øvrigt tilrettelægge den interne koordination, så den

sikrer en ensartet praksis.

Til nr. 9

For at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft

gælder den udvidede adgang til partsstatus og partsbeføjelser i

henhold til bestemmelsens stk. 2-4 alene i forhold, hvor Finanstilsynets

afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

Til nr. 10

Ved lovforslagets § 2, nr. 2, ophæves § 21, stk. 2,

i lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og

specialforeninger. Som konsekvens heraf udgår henvisningen i samme lovs

§ 22, stk. 1, til § 21, stk. 2.

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3, idet de

tilsynsbelagte institutter i denne lov dog er investeringsforeninger og

specialforeninger.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, idet de

tilsynsbelagte institutter i denne lov dog er investeringsforeninger og

specialforeninger.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5, idet de

tilsynsbelagte institutter i denne lov dog er investeringsforeninger og

specialforeninger.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7, idet de

tilsynsbelagte institutter i denne lov dog er investeringsforeninger og

specialforeninger.

Til nr. 16

Advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen anfører i

sin eneudredning, side 144:

»Erhvervsankenævnet har imidlertid yderligere

fastslået, at selv hvor Finanstilsynet på baggrund af en konkret

klage iværksætter en undersøgelse vedrørende et

pengeinstituts overholdelse af god pengeinstitutpraksis, bliver den, som har

indgivet klagen, ikke part i sagen vedrørende undersøgelsen.

Han eller hun har dermed ikke krav på at få aktindsigt i, endsige

ret til at fremsætte sine bemærkninger til, den

redegørelse fra pengeinstituttet, som Finanstilsynet indhenter

foranlediget af klagen. Og han eller hun har dermed heller ikke mulighed for

at vurdere, om og i hvilket omfang Finanstilsynet forfølger sagen,

eller for at påklage Finanstilsynets afgørelse, hvis

Finanstilsynet efter at have foretaget sin undersøgelse ikke finder

anledning til at foretage sig yderligere over for pengeinstituttet.«

Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for,

at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give

kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Anvendelsen af

bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører

tilsynet med, at en investeringsforening eller en specialforening drives i

overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om

værdipapirhandel m.v., samt at sagen har en direkte og væsentlig

betydning for den pågældende. Partsbeføjelser efter denne

bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer i deres egenskab

som nævnt i stk. 2 og 3.

Finanstilsynet er ikke klageinstans for kunders klager

over investeringsforeninger eller specialforeninger. Kunder kan få

deres klager over en investeringsforening eller en specialforening behandlet

ved domstolene. Langt de fleste kundeklager henhører under domstolene,

allerede fordi klagen vedrører forhold uden for Finanstilsynets

kompetence, f.eks. formueretlige tvister.

Finanstilsynet kan således kun skride ind over for

en generel eller principiel adfærd i strid med god

værdipapirhandelsskik, hvis der er tale om en praksis fra

fondsmæglerselskabernes side og ikke blot en adfærd i et

enkeltstående tilfælde. Der kan dog forekomme tilfælde,

hvor det påklagede forhold kan tages op af tilsynet på baggrund

af et enkeltstående tilfælde, forudsat at tilfældet er

udtryk for en generel adfærd i strid med redelig

værdipapirhandelsskik.

Når Finanstilsynet har taget en sag op

vedrørende god værdipapirhandelsskik, har det hidtil alene

været den berørte investeringsforening eller specialforening,

som blev inddraget som part i sagen. Da det imidlertid ikke kan afvises, at

der i konkrete sager af den her omhandlede beskaffenhed kan være

forhold, som har direkte og væsentlig betydning for en kunde m.fl.,

foreslås det med denne bestemmelse, at der tillægges tilsynet

adgang til - gennem et konkret skøn inden for rammerne af bestemmelsen

- at tillægge kunden m.fl. visse partsbeføjelser.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning

for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et

væsentlighedskriterium i tilsynets skøn.

Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives,

skal Finanstilsynet foretage en afvejning af f.eks. kundens interesse i at

kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af

fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning

af, hvilken del af sagen der vedrører den pågældende.

Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen

kan afgrænses.

Da Finanstilsynet selv er nærmest til at foretage en

afvejning af de berørte interesser, foreslås det, at kompetencen

til at træffe afgørelse om en eller flere partsbeføjelser

ligger hos Finanstilsynet.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op

vedrørende en investeringsforenings eller specialforenings

overholdelse af god værdipapirhandelsskik, og hvor klageren ikke

tillægges en eller flere partsbeføjelser, vil tilsynet holde

klageren underrettet om sagens eventuelle videre forløb, i det omfang

tavshedspligten giver mulighed herfor.

Finanstilsynets afslag på at tage en sag op efter

generalklausulen om god værdipapirhandelsskik, jf.

værdipapirhandelslovens § 3, kan indbringes for

Erhvervsankenævnet, jf. denne lovs § 84. Det samme gælder, for

så vidt angår tilsynets afgørelser om tildeling af

partsbeføjelser. Tilsynet vil indrette sin praksis herefter og i

øvrigt tilrettelægge den interne koordination, så den

sikrer en ensartet praksis.

Til nr. 17

For at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft

gælder den udvidede adgang til partsstatus og partsbeføjelser i

henhold til bestemmelsens stk. 2-4 alene i forhold, hvor Finanstilsynets

afgørelser træffes efter lovforslagets fremsættelse.

Til nr. 18

Bestemmelsen bør udgå, idet de

skattemæssige konsekvenser af en ophævelse af lov indeholdende

indskrænkninger i adgangen til omsætning af

præmieobligationer m.m. ikke synes at være velovervejede.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S)

Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen

(S)

nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten

Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia

Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Lignende dokumenter