Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

1998/1 BTL 48Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 9. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

planlægning

(Håndhævelse af forbud mod ny

helårsbeboelse i boliger i sommerhusområder, skærpelse af

bødeniveau m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Dansommer, Risskov,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Fastboende Sommerhusejere i Danmark,

Fritidshusejernes Landsforening,

Nielsen, Willy, Skibby,

Rosen Socialdemokratisk Klub - Orø,

Holbæk,

Samvirket Skæring Strand,

Venstre, Holbæk og

Århus Kommune.

Der er af miljø- og energiministeren og af et

mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af miljø- og energiministeren stillede

Læs alt

ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt

Folkepartis medlem af udvalget) vil gerne udtrykke sympati for ideen i

henvendelsen fra Samvirket Skæring Strand om oprettelse af en

særlig klassificering af bynære sommerhusområder, +hvor helårsbeboelse er tilladt,

men hvor områdernes rekreative tilsnit bevares ved hjælp af en

lokalplan, som sikrer dette.*

Kristeligt Folkeparti vil opfordre ministeren til at se på

problemstillingen i forbindelse med efterfølgende initiativer

vedrørende afvikling af eksisterende ulovlig sommerhusbeboelse.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og til det under nr. 5

stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for

de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag.

Venstre noterer, at den bestående lovgivning ikke

har kunnet friholde de rekreative områder for ulovlig

helårsbeboelse af sommerhuse.

Venstre har forståelse for, at der skal ske en

stramning af loven, men finder, at midlerne til håndhævelse af

loven, som det fremgår af lovforslaget, er så skrappe, at

forbrydelsens karakter - ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse - ikke

står i forhold til de midler, der ifølge lovforslaget kan tages

i anvendelse for at håndhæve loven.

Venstre finder derfor, at lovforslaget bør

ændres på følgende 5 punkter:

1. Det skal ikke være borgerens pligt at bevise, at den bolig,

der flyttes til, er lovlig, når der anmeldes flytning i CPR, efter at

kommunen har meddelt påbud om, at sommerhuset ikke kan anvendes som

helårsbeboelse og derfor skal fraflyttes pr. 1. oktober med 14 dages

frist. Kommunen skal bevise borgerens skyld. Det er ikke borgeren, der skal

bevise sin uskyld.

2. Kommunen skal ikke kunne pålægge borgeren

tvangsbøder. Tvangsbøder skal pålægges af politiet,

efter at kommunen har anmeldt den ulovlige helårsbeboelse.

Tvangsbøderne kan dermed heller ikke tilfalde kommunen.

3. Inddrivelsen af tvangsbøder skal ikke nødvendigvis

foretages mindst hver 4. uge. Det er op til politimyndigheden at

håndhæve inddrivelsen af tvangsbøder.

4. Forslaget om +skærpet bøde* skal udgå, da den ulovlige

helårsbeboelse i sig selv ikke er udtryk for en usædvanlig grov

overtrædelse af loven. Undladelse af at efterkomme påbud om

flytning skal alene kunne straffes med en bøde ifølge den

gældende planlovs § 64.

5. Det er den dømmende magt, der skal fastsætte

bødestørrelsen i forhold til forseelsens karakter. Derfor kan

Venstre ikke acceptere, at der i bemærkningerne sættes

beløb på bødestørrelser.

Venstre finder desuden, at visse bynære

sommerhusområder, der på nuværende tidspunkt i udstrakt

grad benyttes til ulovlig helårsbeboelse, bør ændre status

i henhold til planloven efter beslutning fra de pågældende

kommuner, også selv om sommerhusområderne måtte ligge

mindre end tre kilometer fra kysten. Ved at lade disse områder, der er

særligt belastet af ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse,

overgå til helårsbeboelse i henhold til planloven kan problemerne

med overholdelse af loven mindskes betydeligt.

Venstre gør endvidere opmærksom på, at

lovforslaget ikke omfatter håndhævelse af forbud mod eksisterende

ulovlige helårsbeboelser af sommerhuse. Da sådanne ulovlige

helårsbeboelser af sommerhuse har fundet sted i adskillige år

uden alvorlig indgriben fra myndighedernes side, bør der ske en

lempelig afvikling af disse ulovlige forhold. Det skal tillige

bemærkes, at lovforslaget heller ikke på nogen måde

omfatter regulering af borgernes ret til at benytte deres sommerhus til

vinterfritidsbrug eller til vinterudlejning efter det såkaldte +4+1+4-princip* . Dette princip indebærer, at et feriehus

i vinterhalvåret efter en anvendelse i op til 4 uger af enten ejeren

selv eller en lejer eller en kombination af disse to anvendelser ikke kan

anvendes igen, før der er gået minimum en uge.

Endelig finder Venstre, at det er uholdbart, at tilmelding

til folkeregistret på baggrund af en ulovlig beboelse af et sommerhus

medfører ret til forbrug af offentlige serviceydelser, sociale ydelser

m.m. Problemet bør løses gennem ændringer i lovgivningen

vedrørende tildeling af offentlige ydelser, så en kommune ikke

skal levere serviceydelser til personer, der bor ulovligt i et sommerhus.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de under

nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet

vil stemme for de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.

Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig den

udtalelse om lovforslaget, som er indeholdt i betænkningsbidraget fra

Venstre.

Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkeparti anser lovforslaget, der kriminaliserer

helårssommerhusbeboere i en hidtil uset grad, for at være et brud

på retssikkerhedsprincippet og i strid med magtfordelingsprincippet og

dermed på kanten af grundloven.

Kommunerne, politiet og retsvæsenet skal bruge

urimeligt store ressourcer på at sætte sommerhusbeboerne ud af

deres bolig i vinterhalvåret med deraf følgende

genhusningspligt. Denne genhusningspligt bliver umulig at varetage på

en forsvarlig måde, da der ikke findes egnede boliger til det meget

store antal husvilde, som lovforslaget må formodes at ville resultere

i.

Lovforslaget indebærer, at det er de svageste

grupper, der ikke har råd til flere boliger eller kan skaffe sig en

dækadresse, der bliver hårdest ramt af lovforslaget.

Dansk Folkeparti står ligeledes uforstående

over for, at de små øsamfunds problemer ikke særskilt er

taget op i lovforslaget. Stik imod den hidtil førte politik kan dette

lovforslag bevirke en drastisk befolkningsnedgang på øerne, da

sommerhusene her benyttes som en helt nødvendig fleksibel

boligreserve.

Andre specielle områder, der får store

problemer i forbindelse med lovforslaget, er de store sommerhusområder,

der næsten er sammenvokset med byerne. Her kunne en planmæssig

ændring til byzone og en bevarende lokalplan, der tager hensyn til det

grønne miljø, være en god løsning for de mange

helårsbeboere i disse områder.

I mange af de store sommerhuskommuner ønsker

borgmestrene ikke en affolkning af sommerhusområderne i

vinterhalvåret, da kommunens økonomi er dybt afhængig af

helårsbeboernes tilstedeværelse. Kommunerne finder det derfor

paradoksalt, at netop de skal indlede straffeaktioner mod de sidst ankomne

sommerhusejere i de områder, hvor kommunen selv i mange år har

accepteret vinterbeboelse.

Dansk Folkeparti finder det påkrævet, at det

bliver kommunerne, der selv finder løsningen med hensyn til

helårsbeboelser i sommerhusområderne gennem

lokalplanlægning sammen med de lokale beboere i områderne og i

kommunen som sådan.

Dansk Folkeparti mener, at kommunerne ligeledes skal have

kompentence til at foretage planmæssige ændringer, således

at sommerhusområder kan ændres til byzone.

Den kendsgerning, at danskerne har fået mere fritid

og længere ferie, der i stigende grad fordeler sig over hele

året, er der ikke taget højde for i lovforslaget.

Tværtimod skal vinterturisterne i de danske sommerhuse nu også

til at være jaget vildt, og Skov- og Naturstyrelsen er den myndighed,

der skal ud og skyde med spredte hagl til skade også for Danmarks

valutabalance.

Dette lovforslag er i det hele taget et lovforslag, man

kan forudse ikke at kunne håndhæve, uden at helt udanske

tvangsmidler tages i brug. Ligeledes kan det forudses, at lovforslagets helt

urimelige strafferegler efter al sandsynlighed også bliver taget i brug

i forbindelse med den kommende lovgivning, der skal fjerne de

helårsboende sommerhusejere, der boede i deres sommerhuse før

den 20. oktober 1998.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Centrum-Demokraterne lægger vægt på, at

lovforslaget kun hindrer ny ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse.

Nuværende ulovlige helårsbeboelser i sommerhuse er ikke omfattet

af lovforslaget. Efter Centrum-Demokraternes opfattelse er mange

nuværende ulovlige helårsbeboelser de facto-anerkendte, fordi

nogle kommuner gennem mange år ikke har grebet ind.

Fremtidige tilmeldinger på en sommerhusadresse

bør ikke udløse kommunalt bloktilskud til dækning af

kommunale ydelser og service.

Centrum-Demokraterne lægger vægt på

ministerens svar på spørgsmål 36, hvoraf det

fremgår, at der fortsat kan tages særlige hensyn til

helårsbeboelse af sommerhuse i sommerhusområder på de

små øer. Centrum-Demokraterne lægger endvidere vægt

på, at reglen om, at pensionister kan benytte deres sommerhuse som

helårsbeboelse, fastholdes uændret, og at reglen om, hvor lang

tid man må bebo sit sommerhus i vinterhalvåret, ikke er omfattet

af lovforslaget.

Centrum-Demokraternes endelige stillingtagen til

lovforslaget vil afhænge af lovforslagets endelige udformning.

Et sjette mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 5 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 3

stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de

under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.

behandling.

Et syvende mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 5 stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten finder det retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt at have et bødesystem, hvor den myndighed, der

udsteder bøden, får lov at beholde den selv, samt at dette skal

være en væsentlig motivation for at sikre, at kommunen skrider

til påbud.

Ændringsforslag

Til titlen

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (S, V, KF, SF og KRF):

1)

I undertitlen udgår », skærpelse af

bødeniveau«.

Til § 1

Af et mindretal (V):

2)

I det under nr. 1 foreslåede § 51 a, stk. 1,

udgår nr. 2.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (EL):

3)

I det under nr. 1 foreslåede § 51 a, stk.

5, ændres i 1. pkt. »kommunalbestyrelsen endvidere« til:

»politiet«, i 2. pkt. »kommunalbestyrelsen« til: »politiet«, og 3.

og 4. pkt. udgår.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (S, V, KF, SF og KRF):

4)

Nr. 3 udgår.

Til § 2

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (S, SF, RV, EL og KRF):

5)

I stk. 2 ændres »lovforslagets fremsættelse«

til: »den 20. oktober 1998«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter som

følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 2

Efter lovforslaget skal kommunen påbyde enhver

borger, som efter lovforslagets fremsættelse bliver registreret i CPR

med ulovlig bopæl i et sommerhus, inden 14 dage at fraflytte

sommerhuset og dokumentere, at fraflytningen er sket.

Ændringsforslaget indebærer, at borgeren ikke

selv skal dokumentere, at fraflytningen er sket, og at kommunen i stedet

konstaterer, at fraflytning er sket, når den pågældende er

registreret i CPR med en anden bopæl.

Til nr. 3

Ændringen indebærer, at politiet og ikke

kommunalbestyrelsen pålægger tvangsbøder og foranlediger

tvangsbøderne inddrevet. Ændringen indebærer endvidere, at

der ikke er pligt til at inddrive tvangsbøderne hver 4. uge,

første gang senest 4 uger efter, at pålæggelsen af

tvangsbøderne er påbegyndt, samt at tvangsbøderne

tilfalder statskassen frem for den pågældende kommune.

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget udgår den

foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 3, om udmåling af

skærpet bøde. Dermed vil udmåling af bøder skulle

ske efter de gældende regler i planlovens § 64.

Til nr. 5

Da lovforslaget er fremsat den 20. oktober 1998, er

ændringen alene af redaktionel karakter.

Pernille Blach Hansen (S)

Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)

Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S)

Steen Gade (SF)

fmd. Ebbe Kalnæs (CD)

Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet

havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 7:

Hvor i ministerens lovgivning kan kommunerne i

øvrigt fastsætte tvangsbøder, der tilfalder kommunerne

selv, og vil en sådan ordning ikke blot medføre, at kommunerne

benytter ordningen som nyt skattegrundlag?

Svar:

I den under Miljø- og Energiministeriet

hørende lovgivning er der ikke i dag hjemmel for kommunerne til at

fastsætte tvangsbøder.

Derimod findes der inden for ministeriets område

bestemmelser, der giver andre administrative myndigheder mulighed for at

fastsætte tvangsbøder. F.eks. kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

pålægge tvangsbøder efter ministeriets

bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse

godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt

regnskab.

Bestemmelser om administrative tvangsbøder kendes i

øvrigt fra bl.a. skatte- og selskabslovgivningen.

Spørgsmål nr. 11:

Vil ministeren redegøre for, hvor der i

øvrigt i lovgivningen opereres med begrebet »skærpet

bøde«, og hvortil i straffelovens strafudmålingsprincipper kan

dette begreb henføres?

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt

Justitsministeriet, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan

henvise:

»Indeholder lovgivningen ikke særlige bestemmelser

om udmåling af bøder, er det bl.a. bestemmelsen i straffelovens

§ 51, stk. 3, der finder anvendelse. Bestemmelsen har følgende

ordlyd:

»Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil

der inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens

beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder,

være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og

til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.«

De omstændigheder, der er nævnt i

straffelovens § 80, er bl.a. lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om

gerningsmandens person, herunder hans almindelige og sociale forhold, hans

forhold før og efter gerningen og hans bevæggrunde til

denne.

Undertiden foreskrives det i lovgivningen - på samme

måde som i den foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 3,

vedrørende bl.a. overtrædelse af påbud efter § 51 a, stk.

1 eller 2 - at der skal udmåles en skærpet bøde, dvs. en

bøde, der er strengere, end hvad lovgivningen ellers ville føre

til.

Som eksempler på dette kan nævnes § 5, stk. 1,

2. pkt., i lov om butikstid, § 118, stk. 2, i færdselsloven og § 29,

stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække.

Indholdet af den foreslåede bestemmelse er

præciseret i lovforslagets bemærkninger (side 12). Det er her

anført, at bøderne som udgangspunkt forudsættes fastsat

til 25.000 kr. pr. husstand for hvert vinterhalvår (1. oktober-31.

marts), sommerhuset har været ulovligt beboet. Det almindelige

bødeniveau i sager om overtrædelse af planlovens § 40, stk. 1,

er beskrevet under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

(side 9).

Det anførte er ikke ensbetydende med, at der ikke,

i overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper, i konkrete

tilfælde kan blive tale om fravigelser fra det tilsigtede

bødeniveau. Det er således (side 12) udtrykkeligt anført,

at der bl.a. skal lægges vægt på den økonomiske

fordel, der er opnået ved at have haft bopæl i sommerhuset. Der

vil også i øvrigt kunne tages hensyn til de forhold, der er

nævnt i straffelovens almindelige regler, jf. herom ovenfor.«

Spørgsmål 12:

Betyder begrebet skærpet bøde, at domstolene

ikke er frit stillet med hensyn til strafudmåling?

Svar:

Jeg kan i det hele henvise til besvarelsen af

spørgsmål 11.

Lignende dokumenter