Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 9. december 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
planlægning
(Håndhævelse af forbud mod ny
helårsbeboelse i boliger i sommerhusområder, skærpelse af
bødeniveau m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Dansommer, Risskov,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af Fastboende Sommerhusejere i Danmark,
Fritidshusejernes Landsforening,
Nielsen, Willy, Skibby,
Rosen Socialdemokratisk Klub - Orø,
Holbæk,
Samvirket Skæring Strand,
Venstre, Holbæk og
Århus Kommune.
Der er af miljø- og energiministeren og af et
mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af miljø- og energiministeren stillede
Læs alt
ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt
Folkepartis medlem af udvalget) vil gerne udtrykke sympati for ideen i
henvendelsen fra Samvirket Skæring Strand om oprettelse af en
særlig klassificering af bynære sommerhusområder, +hvor helårsbeboelse er tilladt,
men hvor områdernes rekreative tilsnit bevares ved hjælp af en
lokalplan, som sikrer dette.*
Kristeligt Folkeparti vil opfordre ministeren til at se på
problemstillingen i forbindelse med efterfølgende initiativer
vedrørende afvikling af eksisterende ulovlig sommerhusbeboelse.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til det under nr. 5
stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag.
Venstre noterer, at den bestående lovgivning ikke
har kunnet friholde de rekreative områder for ulovlig
helårsbeboelse af sommerhuse.
Venstre har forståelse for, at der skal ske en
stramning af loven, men finder, at midlerne til håndhævelse af
loven, som det fremgår af lovforslaget, er så skrappe, at
forbrydelsens karakter - ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse - ikke
står i forhold til de midler, der ifølge lovforslaget kan tages
i anvendelse for at håndhæve loven.
Venstre finder derfor, at lovforslaget bør
ændres på følgende 5 punkter:
1. Det skal ikke være borgerens pligt at bevise, at den bolig,
der flyttes til, er lovlig, når der anmeldes flytning i CPR, efter at
kommunen har meddelt påbud om, at sommerhuset ikke kan anvendes som
helårsbeboelse og derfor skal fraflyttes pr. 1. oktober med 14 dages
frist. Kommunen skal bevise borgerens skyld. Det er ikke borgeren, der skal
bevise sin uskyld.
2. Kommunen skal ikke kunne pålægge borgeren
tvangsbøder. Tvangsbøder skal pålægges af politiet,
efter at kommunen har anmeldt den ulovlige helårsbeboelse.
Tvangsbøderne kan dermed heller ikke tilfalde kommunen.
3. Inddrivelsen af tvangsbøder skal ikke nødvendigvis
foretages mindst hver 4. uge. Det er op til politimyndigheden at
håndhæve inddrivelsen af tvangsbøder.
4. Forslaget om +skærpet bøde* skal udgå, da den ulovlige
helårsbeboelse i sig selv ikke er udtryk for en usædvanlig grov
overtrædelse af loven. Undladelse af at efterkomme påbud om
flytning skal alene kunne straffes med en bøde ifølge den
gældende planlovs § 64.
5. Det er den dømmende magt, der skal fastsætte
bødestørrelsen i forhold til forseelsens karakter. Derfor kan
Venstre ikke acceptere, at der i bemærkningerne sættes
beløb på bødestørrelser.
Venstre finder desuden, at visse bynære
sommerhusområder, der på nuværende tidspunkt i udstrakt
grad benyttes til ulovlig helårsbeboelse, bør ændre status
i henhold til planloven efter beslutning fra de pågældende
kommuner, også selv om sommerhusområderne måtte ligge
mindre end tre kilometer fra kysten. Ved at lade disse områder, der er
særligt belastet af ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse,
overgå til helårsbeboelse i henhold til planloven kan problemerne
med overholdelse af loven mindskes betydeligt.
Venstre gør endvidere opmærksom på, at
lovforslaget ikke omfatter håndhævelse af forbud mod eksisterende
ulovlige helårsbeboelser af sommerhuse. Da sådanne ulovlige
helårsbeboelser af sommerhuse har fundet sted i adskillige år
uden alvorlig indgriben fra myndighedernes side, bør der ske en
lempelig afvikling af disse ulovlige forhold. Det skal tillige
bemærkes, at lovforslaget heller ikke på nogen måde
omfatter regulering af borgernes ret til at benytte deres sommerhus til
vinterfritidsbrug eller til vinterudlejning efter det såkaldte +4+1+4-princip* . Dette princip indebærer, at et feriehus
i vinterhalvåret efter en anvendelse i op til 4 uger af enten ejeren
selv eller en lejer eller en kombination af disse to anvendelser ikke kan
anvendes igen, før der er gået minimum en uge.
Endelig finder Venstre, at det er uholdbart, at tilmelding
til folkeregistret på baggrund af en ulovlig beboelse af et sommerhus
medfører ret til forbrug af offentlige serviceydelser, sociale ydelser
m.m. Problemet bør løses gennem ændringer i lovgivningen
vedrørende tildeling af offentlige ydelser, så en kommune ikke
skal levere serviceydelser til personer, der bor ulovligt i et sommerhus.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de under
nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.
Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig den
udtalelse om lovforslaget, som er indeholdt i betænkningsbidraget fra
Venstre.
Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkeparti anser lovforslaget, der kriminaliserer
helårssommerhusbeboere i en hidtil uset grad, for at være et brud
på retssikkerhedsprincippet og i strid med magtfordelingsprincippet og
dermed på kanten af grundloven.
Kommunerne, politiet og retsvæsenet skal bruge
urimeligt store ressourcer på at sætte sommerhusbeboerne ud af
deres bolig i vinterhalvåret med deraf følgende
genhusningspligt. Denne genhusningspligt bliver umulig at varetage på
en forsvarlig måde, da der ikke findes egnede boliger til det meget
store antal husvilde, som lovforslaget må formodes at ville resultere
i.
Lovforslaget indebærer, at det er de svageste
grupper, der ikke har råd til flere boliger eller kan skaffe sig en
dækadresse, der bliver hårdest ramt af lovforslaget.
Dansk Folkeparti står ligeledes uforstående
over for, at de små øsamfunds problemer ikke særskilt er
taget op i lovforslaget. Stik imod den hidtil førte politik kan dette
lovforslag bevirke en drastisk befolkningsnedgang på øerne, da
sommerhusene her benyttes som en helt nødvendig fleksibel
boligreserve.
Andre specielle områder, der får store
problemer i forbindelse med lovforslaget, er de store sommerhusområder,
der næsten er sammenvokset med byerne. Her kunne en planmæssig
ændring til byzone og en bevarende lokalplan, der tager hensyn til det
grønne miljø, være en god løsning for de mange
helårsbeboere i disse områder.
I mange af de store sommerhuskommuner ønsker
borgmestrene ikke en affolkning af sommerhusområderne i
vinterhalvåret, da kommunens økonomi er dybt afhængig af
helårsbeboernes tilstedeværelse. Kommunerne finder det derfor
paradoksalt, at netop de skal indlede straffeaktioner mod de sidst ankomne
sommerhusejere i de områder, hvor kommunen selv i mange år har
accepteret vinterbeboelse.
Dansk Folkeparti finder det påkrævet, at det
bliver kommunerne, der selv finder løsningen med hensyn til
helårsbeboelser i sommerhusområderne gennem
lokalplanlægning sammen med de lokale beboere i områderne og i
kommunen som sådan.
Dansk Folkeparti mener, at kommunerne ligeledes skal have
kompentence til at foretage planmæssige ændringer, således
at sommerhusområder kan ændres til byzone.
Den kendsgerning, at danskerne har fået mere fritid
og længere ferie, der i stigende grad fordeler sig over hele
året, er der ikke taget højde for i lovforslaget.
Tværtimod skal vinterturisterne i de danske sommerhuse nu også
til at være jaget vildt, og Skov- og Naturstyrelsen er den myndighed,
der skal ud og skyde med spredte hagl til skade også for Danmarks
valutabalance.
Dette lovforslag er i det hele taget et lovforslag, man
kan forudse ikke at kunne håndhæve, uden at helt udanske
tvangsmidler tages i brug. Ligeledes kan det forudses, at lovforslagets helt
urimelige strafferegler efter al sandsynlighed også bliver taget i brug
i forbindelse med den kommende lovgivning, der skal fjerne de
helårsboende sommerhusejere, der boede i deres sommerhuse før
den 20. oktober 1998.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Centrum-Demokraterne lægger vægt på, at
lovforslaget kun hindrer ny ulovlig helårsbeboelse af sommerhuse.
Nuværende ulovlige helårsbeboelser i sommerhuse er ikke omfattet
af lovforslaget. Efter Centrum-Demokraternes opfattelse er mange
nuværende ulovlige helårsbeboelser de facto-anerkendte, fordi
nogle kommuner gennem mange år ikke har grebet ind.
Fremtidige tilmeldinger på en sommerhusadresse
bør ikke udløse kommunalt bloktilskud til dækning af
kommunale ydelser og service.
Centrum-Demokraterne lægger vægt på
ministerens svar på spørgsmål 36, hvoraf det
fremgår, at der fortsat kan tages særlige hensyn til
helårsbeboelse af sommerhuse i sommerhusområder på de
små øer. Centrum-Demokraterne lægger endvidere vægt
på, at reglen om, at pensionister kan benytte deres sommerhuse som
helårsbeboelse, fastholdes uændret, og at reglen om, hvor lang
tid man må bebo sit sommerhus i vinterhalvåret, ikke er omfattet
af lovforslaget.
Centrum-Demokraternes endelige stillingtagen til
lovforslaget vil afhænge af lovforslagets endelige udformning.
Et sjette mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 5 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 3
stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de
under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.
behandling.
Et syvende mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 5 stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt at have et bødesystem, hvor den myndighed, der
udsteder bøden, får lov at beholde den selv, samt at dette skal
være en væsentlig motivation for at sikre, at kommunen skrider
til påbud.
Ændringsforslag
Til titlen
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
flertal (S, V, KF, SF og KRF):
1)
I undertitlen udgår », skærpelse af
bødeniveau«.
Til § 1
Af et mindretal (V):
2)
I det under nr. 1 foreslåede § 51 a, stk. 1,
udgår nr. 2.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (EL):
3)
I det under nr. 1 foreslåede § 51 a, stk.
5, ændres i 1. pkt. »kommunalbestyrelsen endvidere« til:
»politiet«, i 2. pkt. »kommunalbestyrelsen« til: »politiet«, og 3.
og 4. pkt. udgår.
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
flertal (S, V, KF, SF og KRF):
4)
Nr. 3 udgår.
Til § 2
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
flertal (S, SF, RV, EL og KRF):
5)
I stk. 2 ændres »lovforslagets fremsættelse«
til: »den 20. oktober 1998«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel karakter som
følge af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 2
Efter lovforslaget skal kommunen påbyde enhver
borger, som efter lovforslagets fremsættelse bliver registreret i CPR
med ulovlig bopæl i et sommerhus, inden 14 dage at fraflytte
sommerhuset og dokumentere, at fraflytningen er sket.
Ændringsforslaget indebærer, at borgeren ikke
selv skal dokumentere, at fraflytningen er sket, og at kommunen i stedet
konstaterer, at fraflytning er sket, når den pågældende er
registreret i CPR med en anden bopæl.
Til nr. 3
Ændringen indebærer, at politiet og ikke
kommunalbestyrelsen pålægger tvangsbøder og foranlediger
tvangsbøderne inddrevet. Ændringen indebærer endvidere, at
der ikke er pligt til at inddrive tvangsbøderne hver 4. uge,
første gang senest 4 uger efter, at pålæggelsen af
tvangsbøderne er påbegyndt, samt at tvangsbøderne
tilfalder statskassen frem for den pågældende kommune.
Til nr. 4
Ved ændringsforslaget udgår den
foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 3, om udmåling af
skærpet bøde. Dermed vil udmåling af bøder skulle
ske efter de gældende regler i planlovens § 64.
Til nr. 5
Da lovforslaget er fremsat den 20. oktober 1998, er
ændringen alene af redaktionel karakter.
Pernille Blach Hansen (S)
Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)
Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S)
Steen Gade (SF)
fmd. Ebbe Kalnæs (CD)
Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet
havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål nr. 7:
Hvor i ministerens lovgivning kan kommunerne i
øvrigt fastsætte tvangsbøder, der tilfalder kommunerne
selv, og vil en sådan ordning ikke blot medføre, at kommunerne
benytter ordningen som nyt skattegrundlag?
Svar:
I den under Miljø- og Energiministeriet
hørende lovgivning er der ikke i dag hjemmel for kommunerne til at
fastsætte tvangsbøder.
Derimod findes der inden for ministeriets område
bestemmelser, der giver andre administrative myndigheder mulighed for at
fastsætte tvangsbøder. F.eks. kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
pålægge tvangsbøder efter ministeriets
bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse
godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt
regnskab.
Bestemmelser om administrative tvangsbøder kendes i
øvrigt fra bl.a. skatte- og selskabslovgivningen.
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren redegøre for, hvor der i
øvrigt i lovgivningen opereres med begrebet »skærpet
bøde«, og hvortil i straffelovens strafudmålingsprincipper kan
dette begreb henføres?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt
Justitsministeriet, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan
henvise:
»Indeholder lovgivningen ikke særlige bestemmelser
om udmåling af bøder, er det bl.a. bestemmelsen i straffelovens
§ 51, stk. 3, der finder anvendelse. Bestemmelsen har følgende
ordlyd:
»Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil
der inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens
beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder,
være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og
til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.«
De omstændigheder, der er nævnt i
straffelovens § 80, er bl.a. lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om
gerningsmandens person, herunder hans almindelige og sociale forhold, hans
forhold før og efter gerningen og hans bevæggrunde til
denne.
Undertiden foreskrives det i lovgivningen - på samme
måde som i den foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 3,
vedrørende bl.a. overtrædelse af påbud efter § 51 a, stk.
1 eller 2 - at der skal udmåles en skærpet bøde, dvs. en
bøde, der er strengere, end hvad lovgivningen ellers ville føre
til.
Som eksempler på dette kan nævnes § 5, stk. 1,
2. pkt., i lov om butikstid, § 118, stk. 2, i færdselsloven og § 29,
stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække.
Indholdet af den foreslåede bestemmelse er
præciseret i lovforslagets bemærkninger (side 12). Det er her
anført, at bøderne som udgangspunkt forudsættes fastsat
til 25.000 kr. pr. husstand for hvert vinterhalvår (1. oktober-31.
marts), sommerhuset har været ulovligt beboet. Det almindelige
bødeniveau i sager om overtrædelse af planlovens § 40, stk. 1,
er beskrevet under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
(side 9).
Det anførte er ikke ensbetydende med, at der ikke,
i overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper, i konkrete
tilfælde kan blive tale om fravigelser fra det tilsigtede
bødeniveau. Det er således (side 12) udtrykkeligt anført,
at der bl.a. skal lægges vægt på den økonomiske
fordel, der er opnået ved at have haft bopæl i sommerhuset. Der
vil også i øvrigt kunne tages hensyn til de forhold, der er
nævnt i straffelovens almindelige regler, jf. herom ovenfor.«
Spørgsmål 12:
Betyder begrebet skærpet bøde, at domstolene
ikke er frit stillet med hensyn til strafudmåling?
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til besvarelsen af
spørgsmål 11.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 18. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandløb (Nedklassifikation af vandløb) Retsinformation · 24. marts 2011
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, et afslag på byggetilladelse Domsdatabasen · 16. april 2025
- Sag om lovligheden og gyldigheden af en kommunes lovliggørende dispensation til et sommerhusbyggeri i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65, stk., 2, jf. § 3, stk. 2 Domsdatabasen · 18. december 2024
- 1997 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 3. april 1998
- 1997 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (SIKRING AF RET TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUSE) Retsinformation · 18. februar 1998