Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. december
1998
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af statsrevisorerne afgivne endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996
Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne
afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret
1996 samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger.
I forbindelse med gennemgangen af betænkningen og
beretningerne har udvalget stillet spørgsmål til
forsvarsministeren og erhvervsministeren. Ministrenes skriftlige besvarelser
af spørgsmålene er optrykt i bilaget til nærværende
betænkning.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft
lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de
rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som
de har foreligget, og at udvalget derfor også i forbindelse hermed
eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige
bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor
der har været anledning hertil.
Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig
generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i
betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den
rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser
anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af
budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som
omfattes af kritikken.
Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Læs alt
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 1996
Statsregnskabet for finansåret 1996 godkendes.
Helle Degn (S)
Klaus Hækkerup (S)
Jacob Buksti (S) Jan Petersen (S) nfmd.
Jes Lunde (SF) Ole Sohn (SF)
Peter Duetoft (CD) fmd.
Jørgen Estrup (RV)
Frank Aaen (EL) Thor Pedersen (V)
Christian Mejdahl (V)
Svend Heiselberg (V)
Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP) Flemming
Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Svarskrivelser vedr. spørgsmål stillet af
Finansudvalget under behandlingen af den af statsrevisorerne afgivne endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996
København den 30. november 1998.
Forsvarsministeren
Folketingets Finansudvalg
Udvalgsafdelingen
Christiansborg
Under henvisning til Finansudvalgets skrivelse af 23. november 1998
fremsender jeg hermed i 70 eksemplarer min besvarelse af udvalgets
spørgsmål 1 (§ 12 bilag 16).
Med venlig hilsen
Hans Hækkerup
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 30. november 1998
Spørgsmål nr. 1.
Ad beretning nr. 4 1996 om hjemmeværnets økonomistyring
På beretningens s. 13 hedder det bl.a., at
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hjemmeværnet ikke har
iværksat undersøgelser med henblik på at tilpasse struktur
og omkostninger til det faldende medlemstal.
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
hjemmeværnet har taget/vil tage på baggrund af den således
fremførte kritik.
Svar:
På indeværende tidspunkt er der iværksat
en række initiativer med henblik på at tilpasse
hjemmeværnets struktur og omkostninger. Således blev der pr. 1.
oktober 1997 iværksat en tilpasning af hjemmeværnets
forsyningsstruktur, som indebar nedlæggelse af 6 regionsdepoter og
oprettelse af 3 forsyningsdepoter. Tilpasningen har udsparet 11
årsværk og reduceret øvrige driftsomkostninger med 0,4
mio. kr. Endvidere har hjemmeværnet på baggrund af
Rigsrevisionens rapport gennemført en distriktsanalyse og på
baggrund heraf en rapport, hvis anbefalinger påregnes iværksat
primo 1999.
Distriktsanalysen har været inddraget i forbindelse
med Forsvarskommissionens arbejde. Af kommissionens anbefalinger
fremgår bl.a., at kommissionen finder, at hjemmeværnets
distriktsstruktur bør tilpasses i overensstemmelse med
distriktsanalysen. Efter kommissionens opfattelse vil en snarlig
gennemførelse af distriktsanalysens anbefalinger muliggøre, at
de videre rationaliseringer, som kan forventes at blive resultatet af
kommissionens arbejde, kan igangsættes hurtigt efter beslutning herom.
Med udgangspunkt i distriktsanalysen vil der således blive tale om at
reducere antallet af hærhjemmeværnsdistrikter fra 35 til 23 og
flyvehjemmeværnsdistrikterne fra 7 til 3. Ligeledes vil
Tjenestestedskorpset og Flyvestationskorpset kunne sammenlægges til et
landsdækkende korps. Hjemmeværnet har opgjort, at den nye
distrikts- og korpsstruktur ved fuld implementering vil betyde en årlig
driftsbesparelse på ca. 11,5 mio. kr. Gennemførelse af planen
vil kunne justeres, hvis der opstår behov herfor.
Derudover fremgår det af Forsvarskommissionens
anbefalinger, at den i kommissionsberetningen skitserede tilpasning af
regionsstrukturen som bl.a. indebærer en reduktion i antallet af
hjemmeværnsregioner og en sammenlægning med
militærregionerne, vil frigøre ressourcer. For
hjemmeværnet vil dette konkret betyde, at det administrative led mellem
distrikterne og Hjemmeværnskommandoen udgår. Ligeledes bortfalder
regionernes forvaltningsopgaver, hvilket medfører, at
hjemmeværnscentrene kan nedlægges. Desuden tilpasses
hjemmeværnets struktur ved, at Hjemmeværnskommandoen gives en
fladere plan/drift-orienteret struktur, ligesom økonomiforvaltningen i
hjemmeværnet forenkles og rationaliseres.
Samlet vil de ovenfor under punkt 3 beskrevne
organisations- og strukturmæssige tiltag i hjemmeværnet betyde en
væsentlig nedbringelse af hjemmeværnets faste udgifter, herunder
også til lønninger til de fastansatte militære og civile
medarbejdere. Processen med at implementere ovennævnte tiltag er
allerede påbegyndt. Hvornår implementeringen kan afsluttes, vil
bl.a. afhænge af udkommet af de kommende forsvarsforligsforhandlinger,
som hjemmeværnet må forventes omfattet af.
Erhvervsministeren
Den 20. november 1998
Folketingets Finansudvalg
Vedlagt fremsender jeg i 70 eksemplarer min besvarelse af det af udvalget
stillede spørgsmål vedrørende Statsrevisorernes endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 med
tilhørende beretninger (§ 26 bilag 7) den 5. november 1998.
Med venlig hilsen
Pia Gjellerup
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål
vedrørende statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1996 med tilhørende beretninger
(jf. § 26 bilag 7)
Ad beretning nr. 2 1996 om eksportkreditordningen, herunder Danmarks
Erhvervsfonds regnskabsaflæggelse
Spørgsmål 1.
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag der er
gennemført - og påtænkes gennemført - for at leve
op til de anbefalinger om bedre regnskabsaflæggelse, som både
Rigsrevisionen og statsrevisorerne er kommet med i beretningen.
Svar:
Regnskabsprincipperne for Danmarks Erhvervsfond og Dansk
Eksportkreditfond er harmoniseret ved bl.a. en revision af
hensættelsesprincipperne, som var et væsentligt punkt i
anbefalingerne.
Regnskabsprincipperne er fastlagt i samarbejde med
Finansministeriet og er en tilnærmelse til principperne for
regnskabsaflæggelse for skadesforsikringsselskaber.
I overensstemmelse med de ændrede
regnskabsprincipper foretages der tre former for hensættelser: risici
for tab på udstedte garantier ved klassificering af debitorer og lande
i risikoklasser, afdækning af risici på koncentrationen af
kommercielle forretninger og på landeansvar samt risici på
forventede tab ved indfrielse af givne garantier. Der er endvidere krav om,
at egenkapitalen mindst skal udgøre 8 pct. af det samlede engagement
bestående af garantiansvar og udestående fordringer, tilsvarende
kravet om til pengeinstitutters solvens. Der er endvidere fastsat et maksimum
på 12 pct.
Statsregnskabet og årsberetningerne for 1997 er
aflagt efter de nye principper. I den forbindelse er der foretaget
primokorrektioner i statsregnskabet for 1997.
Hjemmel til de nye principper og primokorrektioner i
statsregnskabet 1997 er tilvejebragt ved aktstykke 67 26/11/97.
Spørgsmål 2:
På side 53 i beretningen anbefaler Rigsrevisionen
konkret, at der skal tilvejebringes en ajourført regnskabsinstruks. Er
dette sket?
Svar:
Erhvervsfremme Styrelsen har i 1996 udarbejdet
regnskabsinstrukser med tilhørende forretningsgangsbeskrivelser for de
to fonde. Udarbejdelsen af forretningsgangsbeskrivelserne er sket i
samarbejde med et anerkendt revisionsfirma og er fremsendt til underretning
for Rigsrevisionen.
Erhvervsfremme Styrelsen er i 1998 overgået til
lokalt økonomisystem, og i forbindelse med anvendelsen af dette system
for de to fonde sidst på året vil instrukser og
forretningsgangsbeskrivelser blive opdateret.
Spørgsmål 3:
På side 48 i beretningen påpeger
Rigsrevisionen, at der efter 6 år endnu ikke er udarbejdet et
retvisende regnskab. Er dette regnskab blevet udarbejdet nu?
Svar:
Ved udarbejdelsen af statsregnskabet og
årsberetningerne for 1997 er de nye regnskabsprincipper anvendt i
henhold til aktstykke 67 26/11/96. Herved er regnskaberne blevet retvisende
og gennemskuelige - jf. besvarelsen til spm. nr. 1.
Spørgsmål 4:
På side 43 i beretningen påpeger
Rigsrevisionen, at der er problemer med kontoføring af kapitalindskud
og driftsbevillinger med det resultat, at der ikke er optjent nok fra
rentebærende konti. Hvad er der sket i den anledning?
Svar:
Der ydes en løbende rentegodtgørelse for
Dansk Eksportkreditfonds »mellemregning med
staten«, mens en tilsvarende ordning for Danmarks
Erhvervsfond ikke anses for hensigtsmæssig. Danmarks Erhvervsfonds
garantier og fordringer er under afvikling, og behovet for egenkapital til
opfyldelse af fondens forpligtelser vil derfor være faldende.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at ændringen
i principperne for regnskabsaflæggelsen har betydet, at det er muligt
at aflægge et retvisende regnskab. Ændringen har imidlertid haft
den utilsigtede konsekvens, at den ønskede egenkapitalstyring ikke
fungerer i forhold til den måde, hvorpå fondene aktuelt
indgår i statsregnskabet.
Det er således en konsekvens af de ændrede
hensættelsesprincipper, at det nu er fondenes driftsresultat og ikke
kapitalindskud i og -udtræk fra fondene, der indgår direkte
på finansloven. Med ændringen i principperne er den forudsatte
egenkapitalstyring reelt sat ud af kraft.
Jeg forventer derfor at fremsætte lovforslag i
foråret 1999 om en omlægning af Dansk Eksportkreditfond og
Danmarks Erhvervsfond til selvstændige forvaltningsenheder uden for
statsregnskabet. Oprettelsen af selvstændige forvaltningsenheder skal
sikre, at den i lov 1070 20/12 1995 om Dansk Eksportkreditfond fastlagte
kombination af retvisende regnskaber og egenkapitalstyring kan implementeres
i praksis.
Lignende dokumenter
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1998 Retsinformation · 21. november 2000
- 1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1996
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1997 Retsinformation · 23. november 1999
- Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2012 Retsinformation · 3. juni 2014
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2009 Retsinformation · 27. maj 2011
- Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2013 Retsinformation · 6. maj 2015