Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996

1998/1 BSF 68Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. december

1998

Betænkning og indstilling

vedrørende

den af statsrevisorerne afgivne endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne

afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret

1996 samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger.

I forbindelse med gennemgangen af betænkningen og

beretningerne har udvalget stillet spørgsmål til

forsvarsministeren og erhvervsministeren. Ministrenes skriftlige besvarelser

af spørgsmålene er optrykt i bilaget til nærværende

betænkning.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft

lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de

rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som

de har foreligget, og at udvalget derfor også i forbindelse hermed

eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige

bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor

der har været anledning hertil.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig

generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i

betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den

rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser

anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af

budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som

omfattes af kritikken.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med

statsrevisorerne følgende:

Læs alt

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 1996

Statsregnskabet for finansåret 1996 godkendes.

Helle Degn (S)

Klaus Hækkerup (S)

Jacob Buksti (S) Jan Petersen (S) nfmd.

Jes Lunde (SF) Ole Sohn (SF)

Peter Duetoft (CD) fmd.

Jørgen Estrup (RV)

Frank Aaen (EL) Thor Pedersen (V)

Christian Mejdahl (V)

Svend Heiselberg (V)

Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP) Flemming

Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Svarskrivelser vedr. spørgsmål stillet af

Finansudvalget under behandlingen af den af statsrevisorerne afgivne endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996

København den 30. november 1998.

Forsvarsministeren

Folketingets Finansudvalg

Udvalgsafdelingen

Christiansborg

Under henvisning til Finansudvalgets skrivelse af 23. november 1998

fremsender jeg hermed i 70 eksemplarer min besvarelse af udvalgets

spørgsmål 1 (§ 12 bilag 16).

Med venlig hilsen

Hans Hækkerup

Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 30. november 1998

Spørgsmål nr. 1.

Ad beretning nr. 4 1996 om hjemmeværnets økonomistyring

På beretningens s. 13 hedder det bl.a., at

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hjemmeværnet ikke har

iværksat undersøgelser med henblik på at tilpasse struktur

og omkostninger til det faldende medlemstal.

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

hjemmeværnet har taget/vil tage på baggrund af den således

fremførte kritik.

Svar:

På indeværende tidspunkt er der iværksat

en række initiativer med henblik på at tilpasse

hjemmeværnets struktur og omkostninger. Således blev der pr. 1.

oktober 1997 iværksat en tilpasning af hjemmeværnets

forsyningsstruktur, som indebar nedlæggelse af 6 regionsdepoter og

oprettelse af 3 forsyningsdepoter. Tilpasningen har udsparet 11

årsværk og reduceret øvrige driftsomkostninger med 0,4

mio. kr. Endvidere har hjemmeværnet på baggrund af

Rigsrevisionens rapport gennemført en distriktsanalyse og på

baggrund heraf en rapport, hvis anbefalinger påregnes iværksat

primo 1999.

Distriktsanalysen har været inddraget i forbindelse

med Forsvarskommissionens arbejde. Af kommissionens anbefalinger

fremgår bl.a., at kommissionen finder, at hjemmeværnets

distriktsstruktur bør tilpasses i overensstemmelse med

distriktsanalysen. Efter kommissionens opfattelse vil en snarlig

gennemførelse af distriktsanalysens anbefalinger muliggøre, at

de videre rationaliseringer, som kan forventes at blive resultatet af

kommissionens arbejde, kan igangsættes hurtigt efter beslutning herom.

Med udgangspunkt i distriktsanalysen vil der således blive tale om at

reducere antallet af hærhjemmeværnsdistrikter fra 35 til 23 og

flyvehjemmeværnsdistrikterne fra 7 til 3. Ligeledes vil

Tjenestestedskorpset og Flyvestationskorpset kunne sammenlægges til et

landsdækkende korps. Hjemmeværnet har opgjort, at den nye

distrikts- og korpsstruktur ved fuld implementering vil betyde en årlig

driftsbesparelse på ca. 11,5 mio. kr. Gennemførelse af planen

vil kunne justeres, hvis der opstår behov herfor.

Derudover fremgår det af Forsvarskommissionens

anbefalinger, at den i kommissionsberetningen skitserede tilpasning af

regionsstrukturen som bl.a. indebærer en reduktion i antallet af

hjemmeværnsregioner og en sammenlægning med

militærregionerne, vil frigøre ressourcer. For

hjemmeværnet vil dette konkret betyde, at det administrative led mellem

distrikterne og Hjemmeværnskommandoen udgår. Ligeledes bortfalder

regionernes forvaltningsopgaver, hvilket medfører, at

hjemmeværnscentrene kan nedlægges. Desuden tilpasses

hjemmeværnets struktur ved, at Hjemmeværnskommandoen gives en

fladere plan/drift-orienteret struktur, ligesom økonomiforvaltningen i

hjemmeværnet forenkles og rationaliseres.

Samlet vil de ovenfor under punkt 3 beskrevne

organisations- og strukturmæssige tiltag i hjemmeværnet betyde en

væsentlig nedbringelse af hjemmeværnets faste udgifter, herunder

også til lønninger til de fastansatte militære og civile

medarbejdere. Processen med at implementere ovennævnte tiltag er

allerede påbegyndt. Hvornår implementeringen kan afsluttes, vil

bl.a. afhænge af udkommet af de kommende forsvarsforligsforhandlinger,

som hjemmeværnet må forventes omfattet af.

Erhvervsministeren

Den 20. november 1998

Folketingets Finansudvalg

Vedlagt fremsender jeg i 70 eksemplarer min besvarelse af det af udvalget

stillede spørgsmål vedrørende Statsrevisorernes endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 med

tilhørende beretninger (§ 26 bilag 7) den 5. november 1998.

Med venlig hilsen

Pia Gjellerup

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål

vedrørende statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1996 med tilhørende beretninger

(jf. § 26 bilag 7)

Ad beretning nr. 2 1996 om eksportkreditordningen, herunder Danmarks

Erhvervsfonds regnskabsaflæggelse

Spørgsmål 1.

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag der er

gennemført - og påtænkes gennemført - for at leve

op til de anbefalinger om bedre regnskabsaflæggelse, som både

Rigsrevisionen og statsrevisorerne er kommet med i beretningen.

Svar:

Regnskabsprincipperne for Danmarks Erhvervsfond og Dansk

Eksportkreditfond er harmoniseret ved bl.a. en revision af

hensættelsesprincipperne, som var et væsentligt punkt i

anbefalingerne.

Regnskabsprincipperne er fastlagt i samarbejde med

Finansministeriet og er en tilnærmelse til principperne for

regnskabsaflæggelse for skadesforsikringsselskaber.

I overensstemmelse med de ændrede

regnskabsprincipper foretages der tre former for hensættelser: risici

for tab på udstedte garantier ved klassificering af debitorer og lande

i risikoklasser, afdækning af risici på koncentrationen af

kommercielle forretninger og på landeansvar samt risici på

forventede tab ved indfrielse af givne garantier. Der er endvidere krav om,

at egenkapitalen mindst skal udgøre 8 pct. af det samlede engagement

bestående af garantiansvar og udestående fordringer, tilsvarende

kravet om til pengeinstitutters solvens. Der er endvidere fastsat et maksimum

på 12 pct.

Statsregnskabet og årsberetningerne for 1997 er

aflagt efter de nye principper. I den forbindelse er der foretaget

primokorrektioner i statsregnskabet for 1997.

Hjemmel til de nye principper og primokorrektioner i

statsregnskabet 1997 er tilvejebragt ved aktstykke 67 26/11/97.

Spørgsmål 2:

På side 53 i beretningen anbefaler Rigsrevisionen

konkret, at der skal tilvejebringes en ajourført regnskabsinstruks. Er

dette sket?

Svar:

Erhvervsfremme Styrelsen har i 1996 udarbejdet

regnskabsinstrukser med tilhørende forretningsgangsbeskrivelser for de

to fonde. Udarbejdelsen af forretningsgangsbeskrivelserne er sket i

samarbejde med et anerkendt revisionsfirma og er fremsendt til underretning

for Rigsrevisionen.

Erhvervsfremme Styrelsen er i 1998 overgået til

lokalt økonomisystem, og i forbindelse med anvendelsen af dette system

for de to fonde sidst på året vil instrukser og

forretningsgangsbeskrivelser blive opdateret.

Spørgsmål 3:

På side 48 i beretningen påpeger

Rigsrevisionen, at der efter 6 år endnu ikke er udarbejdet et

retvisende regnskab. Er dette regnskab blevet udarbejdet nu?

Svar:

Ved udarbejdelsen af statsregnskabet og

årsberetningerne for 1997 er de nye regnskabsprincipper anvendt i

henhold til aktstykke 67 26/11/96. Herved er regnskaberne blevet retvisende

og gennemskuelige - jf. besvarelsen til spm. nr. 1.

Spørgsmål 4:

På side 43 i beretningen påpeger

Rigsrevisionen, at der er problemer med kontoføring af kapitalindskud

og driftsbevillinger med det resultat, at der ikke er optjent nok fra

rentebærende konti. Hvad er der sket i den anledning?

Svar:

Der ydes en løbende rentegodtgørelse for

Dansk Eksportkreditfonds »mellemregning med

staten«, mens en tilsvarende ordning for Danmarks

Erhvervsfond ikke anses for hensigtsmæssig. Danmarks Erhvervsfonds

garantier og fordringer er under afvikling, og behovet for egenkapital til

opfyldelse af fondens forpligtelser vil derfor være faldende.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at ændringen

i principperne for regnskabsaflæggelsen har betydet, at det er muligt

at aflægge et retvisende regnskab. Ændringen har imidlertid haft

den utilsigtede konsekvens, at den ønskede egenkapitalstyring ikke

fungerer i forhold til den måde, hvorpå fondene aktuelt

indgår i statsregnskabet.

Det er således en konsekvens af de ændrede

hensættelsesprincipper, at det nu er fondenes driftsresultat og ikke

kapitalindskud i og -udtræk fra fondene, der indgår direkte

på finansloven. Med ændringen i principperne er den forudsatte

egenkapitalstyring reelt sat ud af kraft.

Jeg forventer derfor at fremsætte lovforslag i

foråret 1999 om en omlægning af Dansk Eksportkreditfond og

Danmarks Erhvervsfond til selvstændige forvaltningsenheder uden for

statsregnskabet. Oprettelsen af selvstændige forvaltningsenheder skal

sikre, at den i lov 1070 20/12 1995 om Dansk Eksportkreditfond fastlagte

kombination af retvisende regnskaber og egenkapitalstyring kan implementeres

i praksis.

Lignende dokumenter