Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 59Betænkning over beslutningsforslagFolketinget12. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne

endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 samt de

af statsrevisorerne afgivne beretninger.

Udvalget har i forbindelse med behandlingen af betænkningen og

beretningerne stillet spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og

fiskeriministeren, hvis besvarelser er optrykt som bilag til nærværende

betænkning.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle

statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til

grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor

også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de

årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har

været anledning hertil.

Vedrørende den af statsrevisorerne afgivne beretning nr. 14/94 om

Videregående Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet) bemærkes, at

Finansudvalget allerede i forbindelse med det af undervisningsministeren

fremsendte aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 havde indgående drøftelser om

projektet. I aktstykket ansøgtes om en ekstrabevilling på 39 mio. kr. fordelt

over perioden fra 1995 til 1998, hvoraf en del skulle anvendes til

færdiggørelse af STADS (det studieadministrative (del)system i det samlede

projekt).

Et flertal i Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 21. juni 1995 med de

bemærkninger og under de forudsætninger, der er angivet i bilag 4 til

beretning nr. 14, side 60.

Umiddelbart efter afgivelsen af rigsrevisionsberetningen om VUE-projektet

og med kendskab til de af statsrevisorerne afgivne bemærkninger til

beretningen tog Finansudvalget sagen op til fornyet indgående behandling,

hvorunder udvalget havde samråd med både finansministeren og

undervisningsministeren, som tillige besvarede en række spørgsmål fra

udvalget skriftligt.

Læs alt

Den 25. oktober 1995 afgav Finansudvalget den beretning over Videregående

Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet), der er optrykt i statsrevisorernes

endelige betænkning side 233-234. I denne kritiserede udvalget bl.a. såvel

den tidligere som den nuværende undervisningsministers orientering af

udvalget i forbindelse med de opståede problemer i VUE-projektet og

finansministeren for den manglende orientering i forbindelse med

undervisningsministerens udkast til aktstykke til Finansministeriet, det

senere aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 vedrørende ekstrabevillinger til

VUE-projektet. Udvalget tog til efterretning, at finansministeren over for

ministerierne ville præcisere, at der ville være behov for bevillingsmæssige

initiativer ved flerårige projekter med totaludgift, der var forelagt

Finansudvalget ved aktstykke, når det kunne forudses, at totaludgiften ville

blive overskredet, eller at projektet indholdsmæssigt måtte reduceres

væsentligt for at kunne holdes inden for den i aktstykket godkendte

totaludgift.

Efter afgivelsen af beretningen har udvalget modtaget

undervisningsministerens statusrapporteringer af ultimo oktober 1995, ultimo

januar 1996, ultimo april 1996 og ultimo august 1996, og afventer yderligere

statusrapporteringer af oktober 1996 og primo 1997 om færdigudvikling og

ibrugtagning af STADS. Udvalget har noteret undervisningsministerens

oplysning om, at der ikke i forbindelse med projektet vil blive fremsat flere

bevillingsaktstykker.

Udvalget kan tilslutte sig samtlige revisionens bemærkninger i beretningen

sammenholdt med udtalelserne i den endelige betænkning og vil nøje følge den

videre udvikling i sagen.

Udvalget finder derudover anledning til at fremhæve, at statsrevisorerne

også i andre beretninger 1994 end beretning nr. 14 om VUE-projektet har

påpeget, at ministre ikke har givet Folketinget og Finansudvalget de fornødne

oplysninger.

Dette gælder således:

Beretning nr. 1 om flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til

Odense.

Beretning nr. 7 om Danmarks Skibskreditfonds administration af lånesagen

vedrørende færøske fartøjer samt generelt om færøsk fiskeripolitik.

Beretning nr. 10 Om planlagte og realiserede besparelser ved

sammenlægningen af de danske vejrtjenester.

Beretning nr. 12 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank og

Beretning nr. 15 om Statens Konfektion A/S i fri konkurrence.

Beretning nr. 21 Bevillingskontrollen for 1994

Ligesom statsrevisorerne ser Finansudvalget med stor alvor på, at

Folketinget og dettes udvalg altid modtager relevante, korrekte og

fyldestgørende oplysninger, og udvalget finder det bekymrende, at der fortsat

i vidt omfang kan rettes kritik mod ministerier i så henseende.

Finansudvalget henviser herved til, at udvalget allerede i sin betænkning

og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning

over statsregnskabet for finansåret 1989 erklærede sig enig med

statsrevisorerne i, at ministre og embedsmænd i centraladministrationen både

i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og dettes udvalg har ansvar

for, at de af egen drift giver alle fornødne oplysninger til

helhedsbedømmelse af sager. Dette indskærpedes ved en skrivelse fra

finansministeren af 24. april 1992 til samtlige ministre.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske

udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og

udvalget forudsætter, at kritikken har givet de berørte ministerier og

styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af

økonomistyring og regnskabsaflæggelse.

Finansudvalget vil opmærksomt følge de sager, som

rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og

tilfredsstillende afslutning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

herudover følgende:

Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for

1994. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.

Statsrevisorenes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 opregner

en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale. At

Fremskridtspartiet indstiller betænkningen til vedtagelse, skal ikke tages

som udtryk for at, Fremskridtspartiet giver samtykke til det store

overforbrug, der også fandt sted i 1994.

Ved behandlingen af statsregnskabet for 1993, ligesom ved de seneste mange

års statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen

for det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert

har det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i

statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må

grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter

eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende

statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget

udvist meget store driftsunderskud. Dette er medvirkende til, at staten har

akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten

om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige

udgifter reduceres markant.

Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens

frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for

begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for

andre grupper.

Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,

statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion

af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at

Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere

udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til

kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne.

Rigsrevisionen og statsrevisorene er et vigtigt redskab til at sikre det

sidste. Vi forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager

revisorernes betænkning alvorligt og strammer sig op.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med

statsrevisorerne følgende:

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 1994 Statsregnskabet for finansåret 1994

godkendes.

Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S)

Susanne Fast Jensen (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Bjørn Elmquist (RV)

Tommy Dinesen (SF) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders

Fogh Rasmussen (V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Pia

Christmas-Møller (KF) Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim

Behnke (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

Bilag

Finansudvalgets spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og

fiskeriministeren i forbindelse med behandlingen af den af statsrevisorerne

afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 og

ministrenes besvarelse heraf

BoligministerenDen 5. november 1996

Finansudvalget

Christiansborg Slot

1240 København K

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer boligministerens besvarelse af

spørgsmål 1 af den 29.10.1996 fra Finansudvalget.

Ole Løvig Simonsen

/ Heino Jespersen

Boligministeriet

Boligministerens besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 1 af

29.10.1996 ad SR 94 § 14

(§ 14 - bilag 3) (Offentligt) Spørgsmål 1:

Ad beretning nr. 8 om Slots- og Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning

m.v., jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side

179-192

I rigsrevisors notat til statsrevisorerne, jf. endelig betænkning s. 191,

pkt. 5, anføres det, at »jeg har bemærket, at ministeren ikke omtaler de

brandbelastede forhold på Slotsholmen, ligesom jeg savner statusoplysninger

om såvel igangsatte som afsluttede brandsikringsprojekter på tidspunktet for

afgivelsen af ministerredegørelsen.«

Ministerens kommentar til dette udsagn udbedes.

Svar:

Min redegørelse til statsrevisorerne af den 3. november 1995 om Slots- og

Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning m.v. var bygget op om de fem

overordnede kritikpunkter, som statsrevisorerne påpegede i deres konklusion.

Af statsrevisorkonklusionen fremgår bl.a., at »Statsrevisorerne

påtaler forsinkelsen af den planlagte brandsikring i statens ejendomme.«

Denne påtale gav mig anledning til i afsnit »Ad 3 Forsinkelsen af den

planlagte brandsikring i statens ejendomme« at beskrive baggrunden for

forsinkelsen af den planlagte brandsikring samt de foranstaltninger, den af

statsrevisorerne påtalte forsinkelse havde givet anledning til.

Af min redegørelse fremgår bl.a., at »Den tidsmæssige forskydning på

ca. 1 år i forhold til den af styringsgruppen oprindeligt opstillede

arbejdsplan, kan først og fremmest tilskrives den meget vanskelige

lokalemæssige situation på Slotsholmen, som der nu er løst op for, . .

.«.

Endvidere beskriver jeg, hvilke konsekvenser den senest reviderede tids-

og budgetplan har for brandsikringen af statens ejendomme, både hvad angår de

fredede og de ikke-fredede bygninger.

Efterfølgende anfører rigsrevisor, at de brandbelastede forhold på

Slotsholmen ikke er omtalt, og at han savner statusoplysninger om igangsatte

såvel som afsluttede brandsikringsprojekter i min redegørelse.

Jeg skal beklage, at rigsrevisor ikke finder, at min omfale af

brandsikringsforholdene på Slotsholmen har været tilstrækkeligt

fyldestgørende.

Konkret kan jeg oplyse, at flytningen af Socialministeriets og

Boligministeriets departementer indebar, at der blev skabt grundlag for at

genfremføre den ønskede minimering af brandbelastningen og forbedring i

øvrigt af brandsikkerheden gennem en række bygningsmæssige foranstaltninger.

Brandbelastningen er nu væsentligt minimeret, og de bygningsmæssige arbejder

pågår overalt i den fredede bygningsmasse på Slotsholmen. De enkelte

projekter vil blive afsluttet successivt fra årsskiftet 1996/97.

For så vidt angår statusoplysninger for brandsikringen, har jeg alene

holdt mig til en generel beskrivelse af tidsplan m.v. for brandsikringen.

Baggrunden herfor er, at det var min opfattelse, at såfremt rigsrevisor havde

ønsket en mere detaljeret redegørelse om hvert enkelt projekt, havde han

anmodet om en ny status fra den i beretningen omtalte styregruppe, enten

inden han skrev beretningen eller i forbindelse med fremsendelsen af

beretningen til mig.

Som det fremgår af min redegørelse, anmodede jeg Slots- og

Ejendomsstyrelsen om senest i juni 1996, at udarbejde et beslutningsgrundlag

for den resterende del af brandsikringen med henblilk på herefter at

orientere Finansudvalget. Hertil kan jeg oplyse, at jeg har modtaget det

ønskede materiale fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og at jeg i løbet af kort

tid vil fremsende et orienterende aktstykke til Finansudvalget.

Landbrugs- og FiskeriministerietDen 31. oktober 1996

Finansudvalget

I skrivelse af 23. oktober 1996 (§ 24 - bilag 2) (Vedr. SR94 § 24) har

Finansudvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål Spørgsmål 1:

Ad beretning nr. 12 1994 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. endelig

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 268-281

»Hvad er der til hinder for, at Fiskeribanken kan lade det være

valgfrit for den enkelte låntager, om denne ønsker lån baseret på konvertible

eller inkonvertible obligationer?»

Svar:

Fiskeribanken ville principielt kunne lade låntagere vælge mellem

konvertible og inkonvertible obligationer, men det er vurderingen i

Fiskeribankens bestyrelse, at dette ikke vil være hensigtsmæssigt.

For at dække de forskellige løbetider (10-15 år og 20 år) for sine

lånetilsagn må Fiskeribanken løbende benytte 3 obligationsserier. Disse

serier er i forvejen meget små, og en yderligere redukition af de enkelte

serier måtte forventes at betyde en negativ kurspåvirkning med rentestigning

for låntagere til følge.

Jeg vil samtidig henvise til den redegørelse af 18. april 1996 fra

Fiakeribanken, som var vedlagt min skrivelse af 19. april 1996 til

Statsrevisoratet, og som indgår i »Endelig betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1994«, side 270-278. Det oplyses heri, at

Fiskeribankens bestyrelse er opmærksom på de problemer, som anvendelsen af

inkonverterbare obligationer som finansieringskilde kan give anledning til.

Jeg har noteret mig, at bestyrelsen ifølge det oplyste til stadighed vurderer

situationen med henblik på at foretage ændringer, hvis dette skønnes

formålstjenligt.

Spørgsmål 2:

Ad beretning nr. 13 1994 om gennemførelsen af EU's landbrugsreform i

Danmark, jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994,

side 282-284

»Hvilke foranstaltninger har ministeren sat i værk for i højere grad

at foretage integreret kontrol på landbrugsbedrifterne?»

Svar:

Hele kontrollen af primærbedrifterne, såvel vedrørende EU-ordninger som

nationale regler, er samlet i Plantedirektoratet.

Ved de fysiske kontrolbesøg, som Plantedirektoratet gennemfører på

landbrugsbedrifterne, kontrollerer direktoratet som hovedregel alle relevante

ordninger for de pågældende bedrifter ved samme besøg.

Tidsmæssige forhold, både i relation til tidsinterval for gennemførelse af

de forskellige kontrolordninger og i relation til tidsrummet, hvor landmanden

skal stå til rådighed i forbindelse med kontrol, kan dog bevirke, at ikke

alle relevante ordninger kan kontrolleres samtidig. Hertil kommer andre,

mindre forhold, eksempelvis krav om særlig uddannelsesmæssig kompetence hos

kontrollørerne i specifikke forhold.

Jeg mener derfor, at kontrollen af landbrugsbedrifterne allerede er

integreret i meget vidt omfang.

Jeg kan afsluttende oplyse, at Plantedirektoratet arbejder på at integrere

kontrolopgaverne yderligere, bl.a. ved hjælp af et register over samtlige

bedrifter, som er udtaget til kontrol under de forskellige ordninger.

Henrik Dam Kristensen

/ Anders Munk Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter