1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne
endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 samt de
af statsrevisorerne afgivne beretninger.
Udvalget har i forbindelse med behandlingen af betænkningen og
beretningerne stillet spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og
fiskeriministeren, hvis besvarelser er optrykt som bilag til nærværende
betænkning.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle
statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til
grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor
også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de
årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har
været anledning hertil.
Vedrørende den af statsrevisorerne afgivne beretning nr. 14/94 om
Videregående Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet) bemærkes, at
Finansudvalget allerede i forbindelse med det af undervisningsministeren
fremsendte aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 havde indgående drøftelser om
projektet. I aktstykket ansøgtes om en ekstrabevilling på 39 mio. kr. fordelt
over perioden fra 1995 til 1998, hvoraf en del skulle anvendes til
færdiggørelse af STADS (det studieadministrative (del)system i det samlede
projekt).
Et flertal i Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 21. juni 1995 med de
bemærkninger og under de forudsætninger, der er angivet i bilag 4 til
beretning nr. 14, side 60.
Umiddelbart efter afgivelsen af rigsrevisionsberetningen om VUE-projektet
og med kendskab til de af statsrevisorerne afgivne bemærkninger til
beretningen tog Finansudvalget sagen op til fornyet indgående behandling,
hvorunder udvalget havde samråd med både finansministeren og
undervisningsministeren, som tillige besvarede en række spørgsmål fra
udvalget skriftligt.
Læs alt
Den 25. oktober 1995 afgav Finansudvalget den beretning over Videregående
Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet), der er optrykt i statsrevisorernes
endelige betænkning side 233-234. I denne kritiserede udvalget bl.a. såvel
den tidligere som den nuværende undervisningsministers orientering af
udvalget i forbindelse med de opståede problemer i VUE-projektet og
finansministeren for den manglende orientering i forbindelse med
undervisningsministerens udkast til aktstykke til Finansministeriet, det
senere aktstykke nr. 335 af 22. maj 1995 vedrørende ekstrabevillinger til
VUE-projektet. Udvalget tog til efterretning, at finansministeren over for
ministerierne ville præcisere, at der ville være behov for bevillingsmæssige
initiativer ved flerårige projekter med totaludgift, der var forelagt
Finansudvalget ved aktstykke, når det kunne forudses, at totaludgiften ville
blive overskredet, eller at projektet indholdsmæssigt måtte reduceres
væsentligt for at kunne holdes inden for den i aktstykket godkendte
totaludgift.
Efter afgivelsen af beretningen har udvalget modtaget
undervisningsministerens statusrapporteringer af ultimo oktober 1995, ultimo
januar 1996, ultimo april 1996 og ultimo august 1996, og afventer yderligere
statusrapporteringer af oktober 1996 og primo 1997 om færdigudvikling og
ibrugtagning af STADS. Udvalget har noteret undervisningsministerens
oplysning om, at der ikke i forbindelse med projektet vil blive fremsat flere
bevillingsaktstykker.
Udvalget kan tilslutte sig samtlige revisionens bemærkninger i beretningen
sammenholdt med udtalelserne i den endelige betænkning og vil nøje følge den
videre udvikling i sagen.
Udvalget finder derudover anledning til at fremhæve, at statsrevisorerne
også i andre beretninger 1994 end beretning nr. 14 om VUE-projektet har
påpeget, at ministre ikke har givet Folketinget og Finansudvalget de fornødne
oplysninger.
Dette gælder således:
Beretning nr. 1 om flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til
Odense.
Beretning nr. 7 om Danmarks Skibskreditfonds administration af lånesagen
vedrørende færøske fartøjer samt generelt om færøsk fiskeripolitik.
Beretning nr. 10 Om planlagte og realiserede besparelser ved
sammenlægningen af de danske vejrtjenester.
Beretning nr. 12 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank og
Beretning nr. 15 om Statens Konfektion A/S i fri konkurrence.
Beretning nr. 21 Bevillingskontrollen for 1994
Ligesom statsrevisorerne ser Finansudvalget med stor alvor på, at
Folketinget og dettes udvalg altid modtager relevante, korrekte og
fyldestgørende oplysninger, og udvalget finder det bekymrende, at der fortsat
i vidt omfang kan rettes kritik mod ministerier i så henseende.
Finansudvalget henviser herved til, at udvalget allerede i sin betænkning
og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning
over statsregnskabet for finansåret 1989 erklærede sig enig med
statsrevisorerne i, at ministre og embedsmænd i centraladministrationen både
i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og dettes udvalg har ansvar
for, at de af egen drift giver alle fornødne oplysninger til
helhedsbedømmelse af sager. Dette indskærpedes ved en skrivelse fra
finansministeren af 24. april 1992 til samtlige ministre.
Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske
udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og
udvalget forudsætter, at kritikken har givet de berørte ministerier og
styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af
økonomistyring og regnskabsaflæggelse.
Finansudvalget vil opmærksomt følge de sager, som
rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og
tilfredsstillende afslutning.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler
herudover følgende:
Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for
1994. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.
Statsrevisorenes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 opregner
en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale. At
Fremskridtspartiet indstiller betænkningen til vedtagelse, skal ikke tages
som udtryk for at, Fremskridtspartiet giver samtykke til det store
overforbrug, der også fandt sted i 1994.
Ved behandlingen af statsregnskabet for 1993, ligesom ved de seneste mange
års statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen
for det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert
har det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i
statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må
grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter
eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende
statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget
udvist meget store driftsunderskud. Dette er medvirkende til, at staten har
akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten
om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige
udgifter reduceres markant.
Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens
frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for
begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for
andre grupper.
Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,
statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion
af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at
Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere
udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til
kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne.
Rigsrevisionen og statsrevisorene er et vigtigt redskab til at sikre det
sidste. Vi forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager
revisorernes betænkning alvorligt og strammer sig op.
Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 1994 Statsregnskabet for finansåret 1994
godkendes.
Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S)
Susanne Fast Jensen (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Bjørn Elmquist (RV)
Tommy Dinesen (SF) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders
Fogh Rasmussen (V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Pia
Christmas-Møller (KF) Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim
Behnke (FP)
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget
Bilag
Finansudvalgets spørgsmål til boligministeren og landbrugs- og
fiskeriministeren i forbindelse med behandlingen af den af statsrevisorerne
afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994 og
ministrenes besvarelse heraf
BoligministerenDen 5. november 1996
Finansudvalget
Christiansborg Slot
1240 København K
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer boligministerens besvarelse af
spørgsmål 1 af den 29.10.1996 fra Finansudvalget.
Ole Løvig Simonsen
/ Heino Jespersen
Boligministeriet
Boligministerens besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 1 af
29.10.1996 ad SR 94 § 14
(§ 14 - bilag 3) (Offentligt) Spørgsmål 1:
Ad beretning nr. 8 om Slots- og Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning
m.v., jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side
179-192
I rigsrevisors notat til statsrevisorerne, jf. endelig betænkning s. 191,
pkt. 5, anføres det, at »jeg har bemærket, at ministeren ikke omtaler de
brandbelastede forhold på Slotsholmen, ligesom jeg savner statusoplysninger
om såvel igangsatte som afsluttede brandsikringsprojekter på tidspunktet for
afgivelsen af ministerredegørelsen.«
Ministerens kommentar til dette udsagn udbedes.
Svar:
Min redegørelse til statsrevisorerne af den 3. november 1995 om Slots- og
Ejendomsstyrelsens økonomiforvaltning m.v. var bygget op om de fem
overordnede kritikpunkter, som statsrevisorerne påpegede i deres konklusion.
Af statsrevisorkonklusionen fremgår bl.a., at »Statsrevisorerne
påtaler forsinkelsen af den planlagte brandsikring i statens ejendomme.«
Denne påtale gav mig anledning til i afsnit »Ad 3 Forsinkelsen af den
planlagte brandsikring i statens ejendomme« at beskrive baggrunden for
forsinkelsen af den planlagte brandsikring samt de foranstaltninger, den af
statsrevisorerne påtalte forsinkelse havde givet anledning til.
Af min redegørelse fremgår bl.a., at »Den tidsmæssige forskydning på
ca. 1 år i forhold til den af styringsgruppen oprindeligt opstillede
arbejdsplan, kan først og fremmest tilskrives den meget vanskelige
lokalemæssige situation på Slotsholmen, som der nu er løst op for, . .
.«.
Endvidere beskriver jeg, hvilke konsekvenser den senest reviderede tids-
og budgetplan har for brandsikringen af statens ejendomme, både hvad angår de
fredede og de ikke-fredede bygninger.
Efterfølgende anfører rigsrevisor, at de brandbelastede forhold på
Slotsholmen ikke er omtalt, og at han savner statusoplysninger om igangsatte
såvel som afsluttede brandsikringsprojekter i min redegørelse.
Jeg skal beklage, at rigsrevisor ikke finder, at min omfale af
brandsikringsforholdene på Slotsholmen har været tilstrækkeligt
fyldestgørende.
Konkret kan jeg oplyse, at flytningen af Socialministeriets og
Boligministeriets departementer indebar, at der blev skabt grundlag for at
genfremføre den ønskede minimering af brandbelastningen og forbedring i
øvrigt af brandsikkerheden gennem en række bygningsmæssige foranstaltninger.
Brandbelastningen er nu væsentligt minimeret, og de bygningsmæssige arbejder
pågår overalt i den fredede bygningsmasse på Slotsholmen. De enkelte
projekter vil blive afsluttet successivt fra årsskiftet 1996/97.
For så vidt angår statusoplysninger for brandsikringen, har jeg alene
holdt mig til en generel beskrivelse af tidsplan m.v. for brandsikringen.
Baggrunden herfor er, at det var min opfattelse, at såfremt rigsrevisor havde
ønsket en mere detaljeret redegørelse om hvert enkelt projekt, havde han
anmodet om en ny status fra den i beretningen omtalte styregruppe, enten
inden han skrev beretningen eller i forbindelse med fremsendelsen af
beretningen til mig.
Som det fremgår af min redegørelse, anmodede jeg Slots- og
Ejendomsstyrelsen om senest i juni 1996, at udarbejde et beslutningsgrundlag
for den resterende del af brandsikringen med henblilk på herefter at
orientere Finansudvalget. Hertil kan jeg oplyse, at jeg har modtaget det
ønskede materiale fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og at jeg i løbet af kort
tid vil fremsende et orienterende aktstykke til Finansudvalget.
Landbrugs- og FiskeriministerietDen 31. oktober 1996
Finansudvalget
I skrivelse af 23. oktober 1996 (§ 24 - bilag 2) (Vedr. SR94 § 24) har
Finansudvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål Spørgsmål 1:
Ad beretning nr. 12 1994 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. endelig
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 268-281
»Hvad er der til hinder for, at Fiskeribanken kan lade det være
valgfrit for den enkelte låntager, om denne ønsker lån baseret på konvertible
eller inkonvertible obligationer?»
Svar:
Fiskeribanken ville principielt kunne lade låntagere vælge mellem
konvertible og inkonvertible obligationer, men det er vurderingen i
Fiskeribankens bestyrelse, at dette ikke vil være hensigtsmæssigt.
For at dække de forskellige løbetider (10-15 år og 20 år) for sine
lånetilsagn må Fiskeribanken løbende benytte 3 obligationsserier. Disse
serier er i forvejen meget små, og en yderligere redukition af de enkelte
serier måtte forventes at betyde en negativ kurspåvirkning med rentestigning
for låntagere til følge.
Jeg vil samtidig henvise til den redegørelse af 18. april 1996 fra
Fiakeribanken, som var vedlagt min skrivelse af 19. april 1996 til
Statsrevisoratet, og som indgår i »Endelig betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1994«, side 270-278. Det oplyses heri, at
Fiskeribankens bestyrelse er opmærksom på de problemer, som anvendelsen af
inkonverterbare obligationer som finansieringskilde kan give anledning til.
Jeg har noteret mig, at bestyrelsen ifølge det oplyste til stadighed vurderer
situationen med henblik på at foretage ændringer, hvis dette skønnes
formålstjenligt.
Spørgsmål 2:
Ad beretning nr. 13 1994 om gennemførelsen af EU's landbrugsreform i
Danmark, jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994,
side 282-284
»Hvilke foranstaltninger har ministeren sat i værk for i højere grad
at foretage integreret kontrol på landbrugsbedrifterne?»
Svar:
Hele kontrollen af primærbedrifterne, såvel vedrørende EU-ordninger som
nationale regler, er samlet i Plantedirektoratet.
Ved de fysiske kontrolbesøg, som Plantedirektoratet gennemfører på
landbrugsbedrifterne, kontrollerer direktoratet som hovedregel alle relevante
ordninger for de pågældende bedrifter ved samme besøg.
Tidsmæssige forhold, både i relation til tidsinterval for gennemførelse af
de forskellige kontrolordninger og i relation til tidsrummet, hvor landmanden
skal stå til rådighed i forbindelse med kontrol, kan dog bevirke, at ikke
alle relevante ordninger kan kontrolleres samtidig. Hertil kommer andre,
mindre forhold, eksempelvis krav om særlig uddannelsesmæssig kompetence hos
kontrollørerne i specifikke forhold.
Jeg mener derfor, at kontrollen af landbrugsbedrifterne allerede er
integreret i meget vidt omfang.
Jeg kan afsluttende oplyse, at Plantedirektoratet arbejder på at integrere
kontrolopgaverne yderligere, bl.a. ved hjælp af et register over samtlige
bedrifter, som er udtaget til kontrol under de forskellige ordninger.
Henrik Dam Kristensen
/ Anders Munk Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTB 49 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1993 NR B 49 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 21. november 1995
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1998 Retsinformation · 21. november 2000
- 1997 BTB 77 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1995 NR B 77 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 5. december 1997
- 1991 BTB 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1989 NR B 88 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1989 BTB 74 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1987 NR B 74 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1990
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 Retsinformation · 7. december 1998