Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. oktober 1998 af
Anne Baastrup (SF), Birthe Rønn Hornbech (V),
Bendt Bendtsen (KF), Peter Skaarup (DF),
Frank Aaen (EL),
Tom Behnke (FP) og Jann Sjursen (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forsikringsaftaleloven
Folketinget pålægger justitsministeren at
nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til ændringer af
forsikringsaftaleloven med henblik på en præcisering af de
regler, der vedrører forsikringsselskabernes ansvar, for så vidt
angår ulykkesforsikringer og sygeforsikringer, jf.
forsikringsaftalelovens kap. IV. Med lovændringen bør det enten
i forsikringsaftaleloven præciseres, at forsikringsselskabet skal
bære risikoen for sygdomme, der endeligt er diagnosticeret i
forsikringstiden, selv om sygdommen er opstået og de første
symptomer har vist sig før forsikringens tegning, eller andre
alternative løsninger, der sikrer større klarhed over, hvilken
forsikringsdækning der ydes.
Forslag om ændring af forsikringsaftaleloven i
overensstemmelse med ovenstående skal kunne fremsættes i
folketingsåret 1999-2000.
Det foreslåede udvalg skal endvidere gennemgå
forsikringsaftaleloven generelt med henblik på en samlet revision.
Udvalget forventes at kunne afslutte den del af arbejdet inden år
2002.
Bemærkninger til forslaget
Indtræder en ulykke eller en sygdom, som er omfattet
af forsikringsaftalen, i forsikringstiden, hæfter forsikringsselskabet
også for sådanne skadelige følger, som først viser
Læs alt
sig senere, jf. forsikringsaftalelovens § 120.
Denne bestemmelse er nu blevet fortolket således af
Højesteret i en dom af 29. juni 1998, at forsikringstager ikke er
dækket mod en konkret angivet sygdom sklerose på trods af, at
hun havde givet fuldstændige oplysninger til brug for
forsikringstegningen, og at der på det tidspunkt ikke var
diagnosticeret sklerose. Forsikringstagers problem var, at en
speciallægeerklæring, der i forbindelse med forsikringstegningen
i 1979 eksplicit frifandt forsikringstager for mistanke om sklerose, i
forbindelse med domsforhandlingen blev underkendt af en lægelig
specialist. Eller sagt med andre ord: Risikoen for en forkert
speciallægeerklæring påhvilede forsikringstager.
Scleroseforeningen har i sin kritik af dommen
påpeget, at det forekommer urimeligt, at forsikringsselskabet på
denne måde kan unddrage sig den aftalte forpligtelse til at udbetale
forsikringssummen, idet foreningen finder, at forsikringsaftalen bør
dække skadelige følger, når endelig diagnose først
er stillet i forsikringstiden, altså i selskabets
hæftelsesperiode. Foreningen foreslår med andre ord, at der skal
indføres et egentligt diagnoseprincip.
Det betyder, at sygdomme, der er opstået før
forsikringstiden, men diagnosticeret i forsikringstiden, skal være
omfattet af forsikringen. Sygdomme konstateret før forsikringstiden,
men først diagnosticeret efter, vil således være omfattet.
Omvendt vil sygdomme opstået i forsikringstiden, men først
diagnosticeret efter dennes ophør, ikke være omfattet.
Herved ville man opnå at få et klart og
gennemskueligt princip, som ville vanskeliggøre
forsikringsselskabernes mulighed for at undlade at udbetale forsikringen.
Imidlertid kan en ændring af forsikringsaftaleloven
forårsaget af en enkelt dom få vidtrækkende konsekvenser
for andre forsikringssituationer. Lektor Ivan Sørensen,
Københavns Universitet, har derfor over for Folketingets Retsudvalg
foreslået som et mindre indgribende skridt, at man modificerer
forsikringsbetingelserne, for så vidt angår sygdommen sklerose,
således at diagnoseprincippet kunne indføres her.
Rådet for Dansk Forsikring og Pension har
søgt at tage denne idé op, idet rådet overvejer en
henstilling til rådets medlemmer, hvor det præciseres, hvorledes
anmeldte skader af denne type bør behandles.
Problemet med lektor Ivan Sørensens forslag er, at
denne ordning ikke vil omfatte eventuelle udenlandske forsikringsselskaber.
Problemet med den ordning, Rådet for Dansk Forsikring og Pension
overvejer, er, ud over at også dette forslag kun vedrører danske
selskaber, at det kun er en henstilling, som det enkelte selskab ikke vil
være forpligtet til at følge.
Forsikringsaftaleloven er en gammel lov, som har en lang
række principper, der er godt indarbejdet i domspraksis. Det er derfor
vanskeligt at lave konkrete ændringer, uden af disse får
afsmittende virkning på andre områder. Forslagsstillerne er
derfor veget tilbage fra at foreslå en konkret ændring, men er i
stedet indstillet på, at de rejste problemer løses på
anden vis.
Omvendt er det forslagsstillernes opfattelse, at der er en
lang række problemer i forsikringsaftaleloven, som efter nutidig
retsopfattelse må siges at være forældet. Forslagsstillerne
har således erfaret, at reglerne om forældelse i lovens § 29 ikke
fungerer tilfredsstillende i praksis. Især skulle de volde problemer i
personskadesager. Endvidere kan det nævnes, at selskabets
renteforpligtelse i lovens § 24 er utidssvarende, at reglerne om
præmiens betaling ikke har fungeret i mange år, og at der
på dette område mangler nogle sikre retsgarantier for
forbrugerne. Et problem er det også, at der ikke findes regler, der
regulerer de mange gruppeforsikringer, idet de ikke eksisterede, da den
gældende lov blev vedtaget. Endvidere trænger reglerne om
urigtige risikooplysninger efter forslagsstillernes opfattelse til et
grundigt eftersyn, jf. at disse ofte er genstand for omtale/kritik i
medierne. Reglerne om forbrugernes generelle fortrydelsesret bør bedre
indarbejdes i loven. Samtidig bør det undersøges, om der er
mulighed for at forhindre, at selskaberne formulerer sig ud af lovens
præceptive regler, ligesom det bør overvejes, om der bør
optages særlige regler for forbrugere og erhvervsdrivende.
Forslagsstillerne har derfor foreslået, at udvalget
skal gennemføre en generel revision af forsikringsaftaleloven.
Forslagsstillerne lægger endelig vægt
på, at udvalget får en bred sammensætning, hvor også
brugerne får en central placering. I den forbindelse finder
forslagsstillerne det naturligt, at der bliver plads til Scleroseforeningen,
som på grund af det sygdomsmønster, netop denne sygdom har, er i
besiddelse af erfaringer med de problemer, man som forsikringstager ofte
løber ind i.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
forsikringsaftaleloven.
(Beslutningsforslag nr. B 12).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven Retsinformation · 15. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler Retsinformation · 3. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler Retsinformation · 29. marts 2000
- Folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven Retsinformation · 20. december 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om parrådgivning Retsinformation · 12. maj 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 10. juni 2003