Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven

1998/1 BSF 12Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. oktober 1998 af

Anne Baastrup (SF), Birthe Rønn Hornbech (V),

Bendt Bendtsen (KF), Peter Skaarup (DF),

Frank Aaen (EL),

Tom Behnke (FP) og Jann Sjursen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forsikringsaftaleloven

Folketinget pålægger justitsministeren at

nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til ændringer af

forsikringsaftaleloven med henblik på en præcisering af de

regler, der vedrører forsikringsselskabernes ansvar, for så vidt

angår ulykkesforsikringer og sygeforsikringer, jf.

forsikringsaftalelovens kap. IV. Med lovændringen bør det enten

i forsikringsaftaleloven præciseres, at forsikringsselskabet skal

bære risikoen for sygdomme, der endeligt er diagnosticeret i

forsikringstiden, selv om sygdommen er opstået og de første

symptomer har vist sig før forsikringens tegning, eller andre

alternative løsninger, der sikrer større klarhed over, hvilken

forsikringsdækning der ydes.

Forslag om ændring af forsikringsaftaleloven i

overensstemmelse med ovenstående skal kunne fremsættes i

folketingsåret 1999-2000.

Det foreslåede udvalg skal endvidere gennemgå

forsikringsaftaleloven generelt med henblik på en samlet revision.

Udvalget forventes at kunne afslutte den del af arbejdet inden år

2002.

Bemærkninger til forslaget

Indtræder en ulykke eller en sygdom, som er omfattet

af forsikringsaftalen, i forsikringstiden, hæfter forsikringsselskabet

også for sådanne skadelige følger, som først viser

Læs alt

sig senere, jf. forsikringsaftalelovens § 120.

Denne bestemmelse er nu blevet fortolket således af

Højesteret i en dom af 29. juni 1998, at forsikringstager ikke er

dækket mod en konkret angivet sygdom sklerose på trods af, at

hun havde givet fuldstændige oplysninger til brug for

forsikringstegningen, og at der på det tidspunkt ikke var

diagnosticeret sklerose. Forsikringstagers problem var, at en

speciallægeerklæring, der i forbindelse med forsikringstegningen

i 1979 eksplicit frifandt forsikringstager for mistanke om sklerose, i

forbindelse med domsforhandlingen blev underkendt af en lægelig

specialist. Eller sagt med andre ord: Risikoen for en forkert

speciallægeerklæring påhvilede forsikringstager.

Scleroseforeningen har i sin kritik af dommen

påpeget, at det forekommer urimeligt, at forsikringsselskabet på

denne måde kan unddrage sig den aftalte forpligtelse til at udbetale

forsikringssummen, idet foreningen finder, at forsikringsaftalen bør

dække skadelige følger, når endelig diagnose først

er stillet i forsikringstiden, altså i selskabets

hæftelsesperiode. Foreningen foreslår med andre ord, at der skal

indføres et egentligt diagnoseprincip.

Det betyder, at sygdomme, der er opstået før

forsikringstiden, men diagnosticeret i forsikringstiden, skal være

omfattet af forsikringen. Sygdomme konstateret før forsikringstiden,

men først diagnosticeret efter, vil således være omfattet.

Omvendt vil sygdomme opstået i forsikringstiden, men først

diagnosticeret efter dennes ophør, ikke være omfattet.

Herved ville man opnå at få et klart og

gennemskueligt princip, som ville vanskeliggøre

forsikringsselskabernes mulighed for at undlade at udbetale forsikringen.

Imidlertid kan en ændring af forsikringsaftaleloven

forårsaget af en enkelt dom få vidtrækkende konsekvenser

for andre forsikringssituationer. Lektor Ivan Sørensen,

Københavns Universitet, har derfor over for Folketingets Retsudvalg

foreslået som et mindre indgribende skridt, at man modificerer

forsikringsbetingelserne, for så vidt angår sygdommen sklerose,

således at diagnoseprincippet kunne indføres her.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension har

søgt at tage denne idé op, idet rådet overvejer en

henstilling til rådets medlemmer, hvor det præciseres, hvorledes

anmeldte skader af denne type bør behandles.

Problemet med lektor Ivan Sørensens forslag er, at

denne ordning ikke vil omfatte eventuelle udenlandske forsikringsselskaber.

Problemet med den ordning, Rådet for Dansk Forsikring og Pension

overvejer, er, ud over at også dette forslag kun vedrører danske

selskaber, at det kun er en henstilling, som det enkelte selskab ikke vil

være forpligtet til at følge.

Forsikringsaftaleloven er en gammel lov, som har en lang

række principper, der er godt indarbejdet i domspraksis. Det er derfor

vanskeligt at lave konkrete ændringer, uden af disse får

afsmittende virkning på andre områder. Forslagsstillerne er

derfor veget tilbage fra at foreslå en konkret ændring, men er i

stedet indstillet på, at de rejste problemer løses på

anden vis.

Omvendt er det forslagsstillernes opfattelse, at der er en

lang række problemer i forsikringsaftaleloven, som efter nutidig

retsopfattelse må siges at være forældet. Forslagsstillerne

har således erfaret, at reglerne om forældelse i lovens § 29 ikke

fungerer tilfredsstillende i praksis. Især skulle de volde problemer i

personskadesager. Endvidere kan det nævnes, at selskabets

renteforpligtelse i lovens § 24 er utidssvarende, at reglerne om

præmiens betaling ikke har fungeret i mange år, og at der

på dette område mangler nogle sikre retsgarantier for

forbrugerne. Et problem er det også, at der ikke findes regler, der

regulerer de mange gruppeforsikringer, idet de ikke eksisterede, da den

gældende lov blev vedtaget. Endvidere trænger reglerne om

urigtige risikooplysninger efter forslagsstillernes opfattelse til et

grundigt eftersyn, jf. at disse ofte er genstand for omtale/kritik i

medierne. Reglerne om forbrugernes generelle fortrydelsesret bør bedre

indarbejdes i loven. Samtidig bør det undersøges, om der er

mulighed for at forhindre, at selskaberne formulerer sig ud af lovens

præceptive regler, ligesom det bør overvejes, om der bør

optages særlige regler for forbrugere og erhvervsdrivende.

Forslagsstillerne har derfor foreslået, at udvalget

skal gennemføre en generel revision af forsikringsaftaleloven.

Forslagsstillerne lægger endelig vægt

på, at udvalget får en bred sammensætning, hvor også

brugerne får en central placering. I den forbindelse finder

forslagsstillerne det naturligt, at der bliver plads til Scleroseforeningen,

som på grund af det sygdomsmønster, netop denne sygdom har, er i

besiddelse af erfaringer med de problemer, man som forsikringstager ofte

løber ind i.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

forsikringsaftaleloven.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter