Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Retsudvalget den 18. juni 1998
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og
straffeloven
(Revision af psykiatriloven m.v.)
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og
har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Disse spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger
efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis,
Enhedslistens, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse, men vil stemme for det stillede
ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (SF og CD), tiltrådt af et mindretal (DF,
Læs alt
EL, FP og KRF):
1) I nr. 3 indsættes efter den foreslåede § 4 a:
»§ 4 b. Psykiatriske patienter under 18 år, der er tvangsindlagt
eller tvangstilbageholdt, skal holdes adskilt fra voksne psykiatriske
patienter, medmindre en sådan adskillelse vil stride mod barnets eller
den unges tarv.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det er forslagsstillernes grundlæggende opfattelse,
at børn og voksne skal holdes adskilt på de psykiatriske
afdelinger. Opfattelsen skyldes ikke blot, at en sådan adskillelse er
anført i FN's Børnekonvention, men først og fremmest at
det er et fundamentalt rigtigt princip. Når forslagsstillerne finder
det vigtigt at få dette princip indført i selve loven, er det
for at sikre, at bestemmelsen vil gælde her i landet, selv om reglen i
Børnekonventionen måtte blive ændret eller
ophævet.
Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Dorte
Bennedsen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup
(SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren
Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge
Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FP) Bendt
Bendtsen (KF) Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 38:
Er der efter ministerens opfattelse nogen
økonomiske konsekvenser af ændringsforslag nr. 4 i udvalgets
betænkning over lovforslaget?
Svar:
Som anført i bemærkningerne til
ændringsforslaget vil en vedtagelse af forslaget indebære en
retlig forpligtelse for sygehusmyndighederne uafhængigt af
Børnekonventionen.
Ændringsforslaget indeholder bl.a. ingen
nærmere angivelse af, i hvilke tilfælde en adskillelse fra voksne
(undtagelsesvis) vil stride mod barnets eller den unges tarv, jf. herved
besvarelsen af spørgsmål nr. 39.
Det optimale set fra barnets eller den unge patients
synspunkt må være, at den adækvate behandling kan tilbydes
på en psykiatrisk afdeling, der ligger så tæt på den
pågældendes hjem som muligt.
Hvis den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse
hermed indebærer, at hvert amt skal råde over en børne- og
ungdomspsykiatrisk funktion, hvor der er mulighed for at behandle
tvangsindlagte og tvangstilbageholdte børn og unge, vil bestemmelsen
påføre amterne betydelige merudgifter.
Et sådan lovfastsat pligt må derfor forventes
at føre til krav om økonomisk kompensation fra
sygehusmyndighederne.
Spørgsmål nr. 39:
Er der nogen forskel på konsekvenserne af
ændringsforslag nr. 4 i udvalgets betænkning over lovforslaget og
udvalgsflertallets bemærkninger om samme emne i betænkningen?
Svar:
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 29.
maj 1998 af spørgsmål nr. 33 vil en lovbestemmelse med et
indhold som angivet i ændringsforslag nr. 4 indebære, at den
folkeretlige regel i Børnekonventionens artikel 37, litra c, får
et selvstændigt retsgrundlag her i landet. Endvidere er det i svaret
anført, at en angivelse i Retsudvalgets betænkning af
Børnekonventionens krav ikke på samme måde vil
udgøre et selvstændigt retsgrundlag.
Til uddybning af svaret kan anføres
følgende:
Den nærmere fortolkning af Børnekonventionens
regel giver på en række punkter efter Justitsministeriets
opfattelse anledning til tvivl, både for så vidt angår
reglens anvendelsesområde og med hensyn til indholdet af reglen.
Med hensyn til reglens anvendelsesområde har
Justitsministeriet som bekendt antaget, at reglen er generel i den forstand,
at den må antages at gælde for alle former for
frihedsberøvelse, uanset om det er inden for eller uden for
strafferetsplejen.
Med hensyn til reglens indhold er det uklart, hvad der
ligger i kravet om »adskilt«, ligesom den præcise rækkevidde af
undtagelsen om hensynet til barnets tarv kan give anledning til tvivl.
Der foreligger ikke forarbejder til konventionen, der
giver svar på disse spørgsmål. Der er heller ikke efter
konventionen etableret en særlig domstol, der kan fastlægge den
nærmere fortolkning af konventionens bestemmelser.
En national regel som angivet i ændringsforslag nr.
4 vil være begrænset til frihedsberøvelser i form af
tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser.
Ved en sådan »partiel« gennemførelse af
Børnekonventionens regel må det i givet fald mere præcist
angives - f.eks. i bemærkningerne til den nationale lovbestemmelse -
hvad der skal forstås ved kravet »holdes adskilt fra voksne«, og i
hvilke tilfælde en sådan adskillelse på det psykiatriske
område ikke vil tjene barnets eller den unges tarv.
Det må derfor antages, at en sådan national
bestemmelse i givet fald vil få et mere præcist indhold end den
folkeretlige regel, og at bestemmelsen - i mangel af konventionsforarbejder
m.v. - vil blive fortolket med særlig vægt på det nationale
retsgrundlag og dermed på den måde, som lovgivningsmagten
nærmere måtte have udmøntet Børnekonventionens krav
på det psykiatriske område.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven Retsinformation · 15. september 1998
- 1997 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIHEDSBERØVELSE OG ANDEN TVANG I PSYKIATRIEN, RETSPLEJELOVEN OG STRAFFELOVEN(REVISION AF PSYKIATRILOVEN M.V.) Retsinformation · 14. november 1997
- 1997 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIHEDSBERØVELSE OG ANDEN TVANG I PSYKIATRIEN, RETSPLEJELOVEN OG STRAFFELOVEN (REVISION AF PSYKIATRILOVEN M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Retsinformation · 12. juli 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til borgere m.v.) Retsinformation · 15. maj 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.) Retsinformation · 1. marts 2024