Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven

1997/2 TBL 36Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget15. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Retsudvalget den 18. juni 1998

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, retsplejeloven og

straffeloven

(Revision af psykiatriloven m.v.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Disse spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger

efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis,

Enhedslistens, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse, men vil stemme for det stillede

ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

Af et mindretal (SF og CD), tiltrådt af et mindretal (DF,

Læs alt

EL, FP og KRF):

1) I nr. 3 indsættes efter den foreslåede § 4 a:

»§ 4 b. Psykiatriske patienter under 18 år, der er tvangsindlagt

eller tvangstilbageholdt, skal holdes adskilt fra voksne psykiatriske

patienter, medmindre en sådan adskillelse vil stride mod barnets eller

den unges tarv.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Det er forslagsstillernes grundlæggende opfattelse,

at børn og voksne skal holdes adskilt på de psykiatriske

afdelinger. Opfattelsen skyldes ikke blot, at en sådan adskillelse er

anført i FN's Børnekonvention, men først og fremmest at

det er et fundamentalt rigtigt princip. Når forslagsstillerne finder

det vigtigt at få dette princip indført i selve loven, er det

for at sikre, at bestemmelsen vil gælde her i landet, selv om reglen i

Børnekonventionen måtte blive ændret eller

ophævet.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Dorte

Bennedsen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup

(SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren

Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge

Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FP) Bendt

Bendtsen (KF) Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 38:

Er der efter ministerens opfattelse nogen

økonomiske konsekvenser af ændringsforslag nr. 4 i udvalgets

betænkning over lovforslaget?

Svar:

Som anført i bemærkningerne til

ændringsforslaget vil en vedtagelse af forslaget indebære en

retlig forpligtelse for sygehusmyndighederne uafhængigt af

Børnekonventionen.

Ændringsforslaget indeholder bl.a. ingen

nærmere angivelse af, i hvilke tilfælde en adskillelse fra voksne

(undtagelsesvis) vil stride mod barnets eller den unges tarv, jf. herved

besvarelsen af spørgsmål nr. 39.

Det optimale set fra barnets eller den unge patients

synspunkt må være, at den adækvate behandling kan tilbydes

på en psykiatrisk afdeling, der ligger så tæt på den

pågældendes hjem som muligt.

Hvis den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse

hermed indebærer, at hvert amt skal råde over en børne- og

ungdomspsykiatrisk funktion, hvor der er mulighed for at behandle

tvangsindlagte og tvangstilbageholdte børn og unge, vil bestemmelsen

påføre amterne betydelige merudgifter.

Et sådan lovfastsat pligt må derfor forventes

at føre til krav om økonomisk kompensation fra

sygehusmyndighederne.

Spørgsmål nr. 39:

Er der nogen forskel på konsekvenserne af

ændringsforslag nr. 4 i udvalgets betænkning over lovforslaget og

udvalgsflertallets bemærkninger om samme emne i betænkningen?

Svar:

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 29.

maj 1998 af spørgsmål nr. 33 vil en lovbestemmelse med et

indhold som angivet i ændringsforslag nr. 4 indebære, at den

folkeretlige regel i Børnekonventionens artikel 37, litra c, får

et selvstændigt retsgrundlag her i landet. Endvidere er det i svaret

anført, at en angivelse i Retsudvalgets betænkning af

Børnekonventionens krav ikke på samme måde vil

udgøre et selvstændigt retsgrundlag.

Til uddybning af svaret kan anføres

følgende:

Den nærmere fortolkning af Børnekonventionens

regel giver på en række punkter efter Justitsministeriets

opfattelse anledning til tvivl, både for så vidt angår

reglens anvendelsesområde og med hensyn til indholdet af reglen.

Med hensyn til reglens anvendelsesområde har

Justitsministeriet som bekendt antaget, at reglen er generel i den forstand,

at den må antages at gælde for alle former for

frihedsberøvelse, uanset om det er inden for eller uden for

strafferetsplejen.

Med hensyn til reglens indhold er det uklart, hvad der

ligger i kravet om »adskilt«, ligesom den præcise rækkevidde af

undtagelsen om hensynet til barnets tarv kan give anledning til tvivl.

Der foreligger ikke forarbejder til konventionen, der

giver svar på disse spørgsmål. Der er heller ikke efter

konventionen etableret en særlig domstol, der kan fastlægge den

nærmere fortolkning af konventionens bestemmelser.

En national regel som angivet i ændringsforslag nr.

4 vil være begrænset til frihedsberøvelser i form af

tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser.

Ved en sådan »partiel« gennemførelse af

Børnekonventionens regel må det i givet fald mere præcist

angives - f.eks. i bemærkningerne til den nationale lovbestemmelse -

hvad der skal forstås ved kravet »holdes adskilt fra voksne«, og i

hvilke tilfælde en sådan adskillelse på det psykiatriske

område ikke vil tjene barnets eller den unges tarv.

Det må derfor antages, at en sådan national

bestemmelse i givet fald vil få et mere præcist indhold end den

folkeretlige regel, og at bestemmelsen - i mangel af konventionsforarbejder

m.v. - vil blive fortolket med særlig vægt på det nationale

retsgrundlag og dermed på den måde, som lovgivningsmagten

nærmere måtte have udmøntet Børnekonventionens krav

på det psykiatriske område.

Lignende dokumenter