Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 213

2003/1 SF. L 213Skriftlig fremsættelse af lovforslagØkonomi- og Erhvervsministeriet31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004)

Økonomi- og

erhvervsministeren

(Bendt Bendtsen) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om

beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og

lov

om tilsyn med firmapensionskasser (Indførelse af tilskudsordning, opgørelse

af

boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.)

(Lovforslag nr. L 213).

Der er i januar 2004 gennemført en evaluering af lov om fremme

af privat udlejningsbyggeri, der er en forsøgsordning med en 5-årig løbetid.

Den viser, dels at lovens formål - at få bygget udlejningsboliger til en

husleje, som en bredere del af befolkningen kan betale - i vidt omfang er

nået,

dels at det kan være hensigtsmæssigt at ændre loven på nogle punkter for at

målrette den mod områder med den største efterspørgsel efter boliger.

Samtidig

er der som led i regeringens udspil "Flere i beskæftigelse - lavere

ledighed" fra marts 2004 indarbejdet en fremrykning af tilskudsrammen

fra

2006 og 2007 til 2004 i lovforslaget.

Det foreslås på den baggrund at ændre loven og samtidig

gennemføre heraf afledte ændringer i skattelovgivningen og lovgivningen

vedrørende pensionskasser og livsforsikringsselskaber.

Forslaget indeholder følgende hovedpunkter:

- Den gældende skattefradragsordning ændres til en

Læs alt

tilskudsordning. Der afsættes et tilskud på 380 mio. kr. i 2004, 190 mio. kr.

i

2005 og 95 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007. Det samlede tilskud på 760

mio. kr. svarer til det oprindeligt forventede årlige skattemæssige

provenutab

ved skattefradragsordningen for perioden 2004-2007.

- Tilskuddet målrettes mod de geografiske områder, hvor

efterspørgslen efter boliger er størst, ved forud for ansøgningsrunderne at

udpege sådanne områder. Ministeren kan beslutte at forbeholde en del af

tilskudsrammen til bestemte områder. Kommunerne får mulighed for at afvise at

deltage i ordningen og dermed mulighed for at afvise nybyggeri efter loven.

-

Lovforslaget sigter endvidere på en

byggepolitisk målsætning om at fremme produktiviteten i byggesektoren.

Der gives derfor i hvert af årene 2004-2007 fortrinsstilling til 45 mio. kr.

af bevillingsrammen til byggerier baseret på strategiske samarbejder.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for fordeling af den

del af bevillingsrammen. Det forudsættes, at disse midler fordeles efter de

samme principper som den øvrige del af bevillingsrammen.

- Den ansøger, som opfylder lovens krav, herunder kvalitetskrav, og som søger

om det mindste tilskud pr. m², kommer først i betragtning ved fordeling af

tilskudsmidlerne. For at ligestille bygherrerne i konkurrencen annulleres

virkningerne af regionale prisforskelle i byggeomkostningerne ved en

beregningsteknisk vægtning af de maksimale anskaffelsessummer.

- Tilskuddet kan højst udgøre 20 pct. af de faktiske

omkostninger, dog højst 20 pct. af de i loven fastsatte maksimale

anskaffelsessummer.

- Der kan som hovedregel ikke ansøges om tilskud til projekter

på mere end 200 boliger, og det gøres muligt for en ansøger at angive, at

byggeriet skal opføres på flere byggegrunde. Endvidere gives der mulighed for

opførelse af byggerier, som indeholder såvel beboelse som erhverv, men der

kan

kun ydes støtte til boligdelen.

Det skønnes, at der vil kunne opføres 3.000-3.500

udlejningsboliger i perioden 2004-2007.

Omlægningen fra skattefradrag til tilskud skønnes samlet set at

være provenuneutral for det offentlige. Omlægningen skønnes således at

medføre

offentlige merudgifter på 370 mio. kr. i 2004 og 80 mio. kr. i 2005, som

opvejes af mindreudgifter på 95 mio. kr. i 2006, 95 mio. kr. i 2007, 180 mio.

kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

For så vidt angår de offentlige administrative konsekvenser

medfører forslaget en begrænset administrativ merbelastning i Erhvervs- og

Boligstyrelsen, men skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for kommunerne.

Forslaget vil ikke have administrative og økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget

ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger,

der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter