Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 57
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (6. november
2002)
Økonomi- og erhvervsministeren
(Bendt Bendtsen)
:
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri
(Lovforslag nr. L 57).
Regeringen vil styrke vækst, velfærd og
fornyelse. Det gælder også på boligområdet. Det er
regeringens mål at få styrket det danske boligmarked. Regeringen
har derfor med sit udspil "Vækst og fornyelse på
boligmarkedet" fra den 26. august 2002 og med aftalen af 15. oktober
2002 med S, DF, RV og KRF om flere og bedre boliger igangsat en samlet
boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance
på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at
skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private
udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det
er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000
nye boliger årligt.
Lovforslaget fremsættes samtidig med
skatteministerens forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v. Formålet med forslagene er
at skabe økonomiske incitamenter for pensionsinstitutter og
selskabsskattepligtige investorer til at opføre private
udlejningsboliger og forbedre mulighederne for at indrette nye tagboliger i
eksisterende beboelsesejendomme.
Der fastsættes en årlig investeringsramme
Læs alt
på 1,0 mia. kr. i hvert af finansårene 2003-2007, inden for
hvilken såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser som
selskabsskattepligtige investorer kan opnå ret til at foretage
skattemæssigt fradrag for hele anskaffelsessummen. For at
målrette støtten mod boliger, hvis anskaffelsespris
muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan betales af den
bredere del af befolkningen, foreslås et maksimum for
anskaffelsessummen for boliger, der kan indgå i ordningen. Da der
geografisk er betydelige forskelle på grund- og byggeudgifter i de
forskellige dele af landet, foreslås det, at den maksimale
anskaffelsessum sammensættes af en maksimal grundpris pr. m²
bruttoetageareal og et maksimum for den resterende del af anskaffelsessummen
pr. m² bruttoetageareal. Endvidere fastsættes et maksimum for den
samlede anskaffelsessum for den enkelte lejlighed. Landet inddeles i 4
grupper på baggrund af grund- og byggeomkostninger i de enkelte
områder. Den maksimale grundpris pr. m² bruttoetageareal varierer
mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i
provinsen, mens den maksimale anskaffelsessum ekskl. grundprisen pr. m²
bruttoetageareal varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr. De maksimale
anskaffelsessummer pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38 mill.
kr. Det enkelte byggeri skal indeholde mindst 15 lejligheder, som varigt skal
udlejes til helårsbeboelse. Eventuelle forbedringer må ikke
medføre forhøjelse af lejen i de første 10 år,
medmindre lejen kræves forhøjet som følge af
forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er trådt i kraft
efter ibrugtagningen.
Livsforsikringsselskaber og pensionskasser får
adgang til at opføre nybyggeri med videresalg for øje,
når mindst halvdelen af de opførte boliger varigt udlejes til
helårsbeboelse. Det er en betingelse, at der opnås andel i
investeringsrammen til den del af byggeriet, der udlejes.
Der indføres fri husleje ved indretning af
tagboliger i private udlejningsejendomme. Beslutningsproceduren i forbindelse
med indretning af tagetager i ejerlejlighedsejendomme lettes, således
at beslutninger herom kan træffes på ejerforeningens
generalforsamling med et flertal på 2/3.
Det skønnes, at der vil kunne opføres 7-800
udlejningsboliger årligt i 5 års-perioden, og at der vil blive
nyindrettet omkring 500 tagboliger årligt, svarende til en samlet
årlig tilvækst på omkring 1.250 boliger.
De skatteprovenumæssige konsekvenser af den
foreslåede fradragsret fremgår af skatteministerens forslag.
For så vidt angår de økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige, medfører forslaget
administrative merudgifter for staten på 3,7 mill. kr. i 2003 og 0,7
mill. kr. årligt i 2004-2006 og en administrativ merbelastning svarende
til 1 årsværk. Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne. De
kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter. Forslaget vil bedre rentabiliteten af investeringer i nyt
udlejningsbyggeri og øge omsætningen i byggebranchen, men vil
ikke i øvrigt have økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser,
ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1.
januar 2003.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 68 Retsinformation · 6. november 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 51 Retsinformation · 6. november 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 54 Retsinformation · 12. november 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 52 Retsinformation · 12. november 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 55 Retsinformation · 12. november 2002
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 56 Retsinformation · 12. november 2002