Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 57

2002/1 SF. L 57Skriftlig fremsættelse af lovforslagØkonomi- og Erhvervsministeriet6. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (6. november

2002)

Økonomi- og erhvervsministeren

(Bendt Bendtsen)

:

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri

(Lovforslag nr. L 57).

Regeringen vil styrke vækst, velfærd og

fornyelse. Det gælder også på boligområdet. Det er

regeringens mål at få styrket det danske boligmarked. Regeringen

har derfor med sit udspil "Vækst og fornyelse på

boligmarkedet" fra den 26. august 2002 og med aftalen af 15. oktober

2002 med S, DF, RV og KRF om flere og bedre boliger igangsat en samlet

boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance

på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at

skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private

udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det

er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000

nye boliger årligt.

Lovforslaget fremsættes samtidig med

skatteministerens forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om

beskatning af visse pensionskapitaler m.v. Formålet med forslagene er

at skabe økonomiske incitamenter for pensionsinstitutter og

selskabsskattepligtige investorer til at opføre private

udlejningsboliger og forbedre mulighederne for at indrette nye tagboliger i

eksisterende beboelsesejendomme.

Der fastsættes en årlig investeringsramme

Læs alt

på 1,0 mia. kr. i hvert af finansårene 2003-2007, inden for

hvilken såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser som

selskabsskattepligtige investorer kan opnå ret til at foretage

skattemæssigt fradrag for hele anskaffelsessummen. For at

målrette støtten mod boliger, hvis anskaffelsespris

muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan betales af den

bredere del af befolkningen, foreslås et maksimum for

anskaffelsessummen for boliger, der kan indgå i ordningen. Da der

geografisk er betydelige forskelle på grund- og byggeudgifter i de

forskellige dele af landet, foreslås det, at den maksimale

anskaffelsessum sammensættes af en maksimal grundpris pr. m²

bruttoetageareal og et maksimum for den resterende del af anskaffelsessummen

pr. m² bruttoetageareal. Endvidere fastsættes et maksimum for den

samlede anskaffelsessum for den enkelte lejlighed. Landet inddeles i 4

grupper på baggrund af grund- og byggeomkostninger i de enkelte

områder. Den maksimale grundpris pr. m² bruttoetageareal varierer

mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i

provinsen, mens den maksimale anskaffelsessum ekskl. grundprisen pr. m²

bruttoetageareal varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr. De maksimale

anskaffelsessummer pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38 mill.

kr. Det enkelte byggeri skal indeholde mindst 15 lejligheder, som varigt skal

udlejes til helårsbeboelse. Eventuelle forbedringer må ikke

medføre forhøjelse af lejen i de første 10 år,

medmindre lejen kræves forhøjet som følge af

forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er trådt i kraft

efter ibrugtagningen.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser får

adgang til at opføre nybyggeri med videresalg for øje,

når mindst halvdelen af de opførte boliger varigt udlejes til

helårsbeboelse. Det er en betingelse, at der opnås andel i

investeringsrammen til den del af byggeriet, der udlejes.

Der indføres fri husleje ved indretning af

tagboliger i private udlejningsejendomme. Beslutningsproceduren i forbindelse

med indretning af tagetager i ejerlejlighedsejendomme lettes, således

at beslutninger herom kan træffes på ejerforeningens

generalforsamling med et flertal på 2/3.

Det skønnes, at der vil kunne opføres 7-800

udlejningsboliger årligt i 5 års-perioden, og at der vil blive

nyindrettet omkring 500 tagboliger årligt, svarende til en samlet

årlig tilvækst på omkring 1.250 boliger.

De skatteprovenumæssige konsekvenser af den

foreslåede fradragsret fremgår af skatteministerens forslag.

For så vidt angår de økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige, medfører forslaget

administrative merudgifter for staten på 3,7 mill. kr. i 2003 og 0,7

mill. kr. årligt i 2004-2006 og en administrativ merbelastning svarende

til 1 årsværk. Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne. De

kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter. Forslaget vil bedre rentabiliteten af investeringer i nyt

udlejningsbyggeri og øge omsætningen i byggebranchen, men vil

ikke i øvrigt have økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser,

ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1.

januar 2003.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter