Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (17. november 1999) - L 98

1999/1 SF L 98Skriftlig fremsættelseUndervisningsministeriet17. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (17. november 1999)

Undervisningsministeren

(Margrethe Vestager):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige love

på Undervisningsministeriets område. (Det repræsentative

demokrati i uddannelsessystemet).

(Lovforslag nr. L 98).

Det er en forudsætning for, at børn og unge

tager aktivt del i demokratiet, at de oplever at blive taget alvorligt - at

der lyttes til dem. En anden forudsætning for engagement er konkrete

initiativer og beslutninger, som er synlige i børn og unges hverdag

med børnene og de unge som deltagere i beslutningsprocesserne.

Børn og unge, der vokser op med medansvar, ved også, at det

får konsekvenser, hvis noget går galt. Men de har også

oplevet det engagement, der følger af at blive hørt og

være med til at lave noget om. Det er et af demokratiets fineste

kendetegn, og det skal uddannelsessystemet skabe rum for og opmuntre til.

Der er i dag store forskelle på børn og unges

indflydelsesmuligheder fra det ene uddannelsesområde til det andet og

store forskelle fra uddannelsesniveau til uddannelsesniveau forskelle, der

ikke umiddelbart lader sig forklare, men som på grund af den

mangfoldighed, der kendertegner vores uddannelsessystem, må antages i

et vist omfang at bero på traditioner eller tilfældigheder.

Med dette lovforslag, der bygger på

undervisningsministerens redegørelse til Folketinget fra 1997, og

forhandlet i Folketinget i januar 1998, lægges der for første

gang op til en række fælles demokratiske grundregler, et

fælles fundament, der sikrer, at det repræsentative demokrati i

Læs alt

uddannelsessystemet kan udfolde sig, og udfolde sig med principielt lige

muligheder på alle uddannelsesniveauer.

Med lovforslaget kommer demokrati som bærende

værdi til at indgå i formålet for den enkelte uddannelse.

Dermed gives der et tydeligt signal til alle aktører i

uddannelsessystemet - ledelse og lærere såvel som elever og

studerende - at opnåelse af demokratisk kompetence, personlig

kompetence og faglig kompetence er fælles ligeværdige mål i

det danske uddannelsessystem. Ved lovforslaget oprettes der endvidere

overordnede råd med repræsentanter for elever og studerende

på en række uddannelsesområder, og samtidig foreslås

sammensætningen af eksisterende råd ændret, således

at eleverne vil få selvstændig repræsentation. Det er

ligeledes centralt i lovforslaget, at elever og studerende sikres medlemskab

af uddannelsesinstitutionernes bestyrelser, sikres mulighed for at

nedsætte elevråd/studenterråd, og endelig sikres

repræsentation i udvalg, arbejdsgrupper og lignende fora, som den

enkelte uddannelsesinstitution nedsætter til behandling af

spørgsmål, der vedrører eleverne eller de studerende.

På mange uddannelsesinstitutioner eksisterer der

allerede i dag en udviklet demokratisk kultur, hvor elever og studerende

deltager i udvalg og beslutningsfora - hvor demokrati og medbestemmelse er en

integreret del af hverdagen. Men der er uddannelsesinstitutioner, hvor det

ikke forholder sig således. Det er min forventning, at lovforslaget

vil fremme og styrke den demokratiske kultur, således at medbestemmelse

og demokrati bliver daglig praksis overalt i uddannelsessystemet.

I det jeg henviser til lovforslaget med tilhørende

bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og

velvillig behandling i det høje Ting.

Lignende dokumenter