Forslag til Lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. maj 2000 af
udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om Danmarks deltagelse i den fælles
valuta
§ 1.
Danmark kan deltage i den fælles valuta, euroen,
på grundlag af bestemmelserne i Traktaten om Det Europæiske
Fællesskab om Den Økonomiske og Monetære Unions tredje
fase.
§ 2.
Retsakter vedrørende den fælles valuta, som
er vedtaget af Fællesskabets institutioner inden Danmarks deltagelse
heri og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende,
sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter fællesskabsretten
er umiddelbart anvendelige.
§ 3.
I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks
tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den
Europæiske Union, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov
nr. 352 af 4. juni 1986, lov nr. 281 af 28. april 1993 og lov nr. 322 af 6.
juni 1998, foretages følgende ændring:
I § 4 ophæves nr. 12, litra a).
Nr. 12, litra b) bliver herefter litra a).
§ 4.
§ 1 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Udenrigsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 2 og § 3.
I. Almindelige bemærkninger
Læs alt
Indførelsen af den fælles
valuta
Den 1. januar 1999 trådte Den Økonomiske og
Monetære Unions tredje fase i kraft. 11 EU-lande deltog fra starten i
den fælles valuta euroen. Det drejer sig om Belgien, Finland, Frankrig,
Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og
Østrig. Dermed er den fælles valuta allerede en realitet.
Det fremsatte lovforslag skal gøre det muligt for
Danmark at tilslutte sig den fælles valuta.
Den fælles valuta er en videreførelse af
samarbejdet om det indre marked, der nu er gennemført. Den
fælles valuta bygger videre på de resultater, der er skabt i 1.
og 2. fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). De
to første faser af ØMU en har ført til et tættere
fælles samarbejde om den økonomiske politik, som Danmark er
fuldt ud med i.
De 11 lande, som nu deltager i den fælles valuta,
har etableret et uformelt samarbejde, det såkaldte euro-11. Udviklingen
har vist, at euro-11 får større betydning. Det vil
fortsætte. Dermed vil der reelt kunne træffes beslutninger, som
påvirker Danmarks fremtid men Danmark har uden for dette samarbejde
ikke indflydelse på de trufne beslutninger.
Danmark hører hjemme i det europæiske
samarbejde i EU. Danmark har siden 1973 været med til at præge
den europæiske udvikling. Det gælder ikke mindst beslutningen om
at udvide EU med de nye demokratier i Central- og Østeuropa. Danmark
skal fortsat påvirke udviklingen af EU-samarbejdet mod et åbent,
helt og stabilt Europa.
Danmark deltager som udgangspunkt fuldt og helt i det
europæiske samarbejde. Men på visse områder indtager
Danmark en særstilling. Det gælder bl.a. forbeholdet for
deltagelse i den fælles valuta.
Europa gennemgår store ændringer i disse
år. Det europæiske samarbejde udvikler sig som følge af
meget konkrete udfordringer. Samarbejdet står over for sin hidtil
største opgave: Gennem udvidelsen at skabe et helt og udelt
Europa.
Det er et klart politisk mål for alle
ansøgerlandene så hurtigt som muligt efter optagelsen i EU at
deltage i den fælles valuta. De central- og østeuropæiske
kandidatlande ønsker at påtage sig medlemskabets fulde
rettigheder og pligter. De vil deltage på lige vilkår i alle dele
af det europæiske samarbejde.
Der er i et særskilt afsnit nedenfor nærmere
redegjort for de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for
Danmark af deltagelse i den fælles valuta euroen.
Den Økonomiske og Monetære Union
ØMU handler om mere end en fælles valuta.
ØMU bygger videre på det indre marked og består
af:
* den fælles valuta euroen,
* fælles penge- og valutapolitik,
* Den Europæiske Centralbank samt
* samarbejde om den økonomiske politik.
De lande, der indfører euroen, er samtidig med i
den fælles penge- og valutapolitik og en fælles centralbank. Den
fælles valuta betyder, at valutakurserne mellem eurolandene er
låst fast.
ØMU indebærer også et tættere
samarbejde om den økonomiske politik - blandt andet om at undgå
for store budgetunderskud og fremme beskæftigelsen. Det samarbejde
omfatter alle lande i EU.
ØMU betyder, at medlemslandene har forpligtet sig
til at samarbejde fremfor at løse egne problemer på bekostning
af naboerne. F.eks. vil store budgetunderskud i Tyskland føre til
stigende inflation og rente i hele EU til skade for vækst og
beskæftigelse. Det er heller ikke i de europæiske landes
interesse, at nabolande devaluerer deres valutaer, da det »eksporterer«
arbejdsløshed til de andre lande. Meningen er at undgå en
politik som f.eks. den, der blev ført i forbindelse med oliekriserne i
1970'erne, som fik arbejdsløsheden til at stige voldsomt i de
europæiske lande. Krisen fik dengang mange lande til at devaluere deres
valutaer samtidig med, at inflationen steg og renterne fulgte med op. Landene
førte derved en politik, som var til skade for hinanden. Danmark og
andre lande blev hårdt ramt af stigende arbejdsløshed i 1970
erne. Fra 1973 til 1983 steg ledigheden i de europæiske OECD-lande fra
3,5 pct. til 10,4 pct., svarende til 14,1 millioner arbejdsløse
mennesker alene inden for de nuværende EU-lande i 1983.
Planerne om ØMU blev søsat på
topmødet i Hannover i juni 1988. Her nedsatte man en komité,
som skulle udarbejde en rapport om, hvordan ØMU kunne
gennemføres. Rapporten mundede ud i et forslag om at etablere en
ØMU i 3 faser.
ØMU'ens første fase startede den 1. juli
1990. I denne fase skulle landene økonomisk nærme sig hinanden.
Landene skulle lære at samarbejde bedre med færre
økonomiske hindringer mellem landene. Der blev derfor taget de
første skridt til:
* at samordne landenes økonomiske politikker bedre,
* at landene skulle deltage i valutasamarbejdet, EMS, og
* at indføre frie kapitalbevægelser mellem landene. Derved
ville det blive muligt for virksomheder og borgere at investere frit i de
andre lande og gøre investeringer billigere.
I 1991 blev landene i EU enige om de traktatmæssige
rammer for de to sidste faser af ØMU og dermed for den fælles
valuta. Disse rammer blev vedtaget i Maastricht-traktaten.
*
Anden fase af ØMU, som Danmark var fuldt med i,
startede den 1. januar 1994. Formålet med anden fase var at få en
mere stabil og ensartet økonomisk udvikling i EU. Landene skulle
gøre deres økonomier klar til at fastlåse de indbyrdes
valutakurser, have en fælles penge- og valutapolitik og indgå i
et tæt økonomisk og monetært samarbejde. Det skulle ske
ved:
* at landene skulle opfylde nogle økonomiske krav - de
såkaldte konvergenskriterier: lav rente, stabile priser og valutakurser
samt et offentligt budgetunderskud og en offentlig gæld, som ikke er
for stor,
* at gennemføre frie kapitalbevægelser mellem alle lande i
EU,
* at oprette samarbejdsorganisationen Det Europæiske
Monetære Institut (EMI), og
* at der blev indført tre overordnede regler: forbud mod
monetær finansiering (dvs. finansiering af offentlige udgifter ved
seddeludstedelse mv.), forbud mod at EU-lande hæfter for hinandens
gæld samt forbud mod adgang for den offentlige sektor til at låne
i finansielle institutioner på mere favorable vilkår, end
kapitalmarkedet tilbyder.
Landene skulle bestræbe sig på at opfylde
nogle økonomiske krav, fordi en mere harmonisk økonomisk
udvikling er central for at kunne opnå alle fordelene ved at skabe et
mere forpligtende valutasamarbejde. Samtidig er stabile priser og
valutakurser vigtige forudsætninger for en bedre vækst og
større beskæftigelse.
*
ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta
startede 1. januar 1999 og betød:
* indførelsen af euroen og dermed en fastlåsning af
valutakurserne, så de ikke kan ændres,
* fælles penge- og valutapolitik for eurolandene og
* oprettelsen af den fælles centralbank, ECB, for
eurolandene.
Filosofien bag ØMU er at skabe et bedre samarbejde,
ved at de europæiske lande støtter hinanden frem for at
eksportere problemerne til hinanden. Det opnås bedst ved at skabe
stabile priser og valutakurser i Europa. Det vil man opnå ved et
tættere samarbejde om den økonomiske politik. Det vil gavne
beskæftigelsesfremgangen. For eurolandene sker det også gennem
den fælles valuta, euroen.
Det indre marked EU s hjemmemarked har bidraget til
øget samhandel, økonomisk udvikling og beskæftigelse.
Mange ser en mulighed for yderligere at lette handelen mellem landene ved at
indføre en fælles valuta. Det vil lette sammenligningen af
priser og give større konkurrence og dermed mulighed for lavere
priser. Samtidig kan virksomheder og forbrugere spare vekselomkostninger ved
kun at bruge én valuta, når de handler med hinanden. Ved at have
en fælles valuta bliver der tale om ét stort europæisk
hjemmemarked. Det vil i sig selv også gavne beskæftigelsen.
ØMU er også resultatet af mange års
politiske overvejelser. Mange ser ØMU som en måde at skabe
gensidig forståelse på mellem de europæiske lande. Tanken
er, at man herigennem kan undgå tidligere tiders konflikter, der i
høj grad har præget den europæiske historie.
*
Danmark deltager ikke i den fælles valuta, euroen,
som følge af vort forbehold. Danmark har indgået en valutaaftale
med eurolandene og ECB, hvor den danske krone stabiliseres i forhold til
euroen inden for et snævert udsvingsbånd på ±2,25 pct.
Dette er sket inden for rammerne af valutakurssamarbejdet (ERM II) mellem
euroområdet og medlemslande udenfor.
Euroen flyder i forhold til de andre hovedvalutaer, dollar
og yen. Da kronen er bundet til euroen, indebærer den danske
fastkurspolitik, at kronen flyder over for dollar og yen. Det svarer helt til
situationen, da kronen var knyttet til D-marken. ECB har som primær
opgave at fastholde prisstabilitet i hele euroområdet og ikke at
stabilisere euroens kurs over for dollar. Euroens fald siden dens
indførelse er en naturlig konsekvens af, at USA i en lang periode har
haft og fortsat har en kraftigere vækst end eurolandene. Det giver
højere renter i USA og dermed kapitalimport og stigende dollarkurs.
D-marken blev tidligere opfattet som en stærk valuta uanset dens
udsving over for dollaren, og uanset at disse udsving til tider var meget
større end de nuværende udsving mellem euroen og dollar.
D-marken var en stærk valuta, fordi D-marken var forbundet med
prisstabilitet.
Danmark har sammen med andre EU-lande arbejdet intenst for
at forstærke samarbejdet om fremme af beskæftigelsen i Europa.
Det har resulteret i et særskilt afsnit i Amsterdam-Traktaten om
beskæftigelse. Dermed er der nu i traktaten og i koordinationen af den
økonomiske politik sket en afgørende styrkelse af
beskæftigelsessamarbejdet.
På Det Europæiske Råds
ekstraordinære møde om beskæftigelse den 23.-24. marts
2000 i Lissabon blev der sat en række konkrete mål
vedrørende øget beskæftigelse i de næste 10
år, ligestilling på arbejdsmarkedet, stop for social
udstødelse, ny IT-udvikling i medlemslandene. Lissabon-topmødet
satte en række fælles mål midlerne til at nå
målene er primært de enkelte medlemslandes nationale
beslutninger. Gennem de senere år er ledigheden i euroområdet
faldet og beskæftigelsen steget betydeligt. Denne udvikling ventes at
fortsætte i de kommende år ifølge IMF, OECD og
Europa-Kommissionen.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
dansk tilslutning til den fælles valuta
I Økonomiministeriets og Finansministeriets rapport
»Danmark og euroen« fra april 2000 er der foretaget en nøje belysning
af de økonomiske og økonomisk-politiske konsekvenser for
Danmark.
Det nye for Danmark ved deltagelse i euroen vil
være, at Danmark får adgang til på lige fod med de andre
eurolande at fastlægge den europæiske pengepolitik og opnå
fuld sikring mod valutaspekulation med deraf følgende stabilitet.
Medlemskab i euroen vil også forbedre finanspolitikkens muligheder for
at bidrage til høj og stabil beskæftigelse. I en situation med
stigende ledighed risikerer man ikke længere, at en lempelse af
finanspolitikken udhules af de finansielle markeder gennem stigninger i
renten. Finanspolitikken bliver også mere stabil. Man behøver
ikke længere at gætte på, hvordan lempelser bliver opfattet
af de finansielle markeder, og behovet for pludselige stramninger ved
valutakriser forsvinder. Endelig vil der være økonomiske
gevinster for virksomheder og husholdninger.
Til gengæld opgiver Danmark muligheden for isoleret
at bruge ændringer af valutakursen og den fælles valuta erstatter
kronen. Herudover kan staten blive pålagt økonomiske sanktioner,
hvis vi ikke overholder de finanspolitiske spilleregler om at undgå
uforholdsmæssigt store offentlige budgetunderskud.
Eurosamarbejdet giver en sikring mod valutaspekulation,
mens ERM II-aftalen alene giver mulighed for kortvarig træk på en
kassekredit. En lille åben økonomi som den danske er
sårbar, hvis der på de internationale finansielle markeder skulle
opstå tvivl om den danske økonomisk-politiske linie eller ved
finansiel uro i omverdenen. Det er de vilkår, Danmark har ved
deltagelse i det internationale samarbejde på vare- og
finansmarkederne.
Danmark fører allerede i dag den samme
økonomiske politik som ved deltagelse i eurosamarbejdet. Opgivelsen af
brugen af valutakursjusteringer er ikke noget nyt. Danmark har med fordel
ført fastkurspolitik under skiftende regeringer siden begyndelsen af
1980'erne. Finans- og strukturpolitikken har siden da vist, at de kan holde
dansk økonomi på sporet og sikre en mere gunstig og stabil
udvikling, end den tidligere brug af valutakursjusteringer og finansielle
restriktioner kunne. De nye pligter indebærer således ikke nogen
væsentlige ændringer af det økonomisk-politiske
råderum i forhold til i dag.
Dansk deltagelse i euroen vil betyde, at Danmark får
samme fælles pengepolitik som eurolandene. Der er dog ikke tale om
noget reelt tab af pengepolitisk suverænitet i forhold til situationen
i dag i ERM II. Deltagelse i ERM II betyder, at den danske pengepolitik
tilrettelægges med henblik på at sikre en stabil kronekurs i
forhold til euroen. Den danske pengepolitik følger således den
fælles pengepolitik i euroområdet, og selvstændige
renteændringer har alene været anvendt i forbindelse med
valutauro for at sikre kronekursen. Det skete under valutakriserne i 1986-87,
1989, 1992-93, 1995 og 1998.
Muligheden for at kunne blive pålagt
økonomiske sanktioner er med til at sikre, at landene ikke
fører en uansvarlig økonomisk politik til skade for
beskæftigelsen og nabolandene. For Danmark vil det ikke være et
problem med fastholdelse af den nuværende finanspolitiske strategi. Der
er igennem 1990'erne skabt et betydeligt råderum, og Danmark
hører til blandt de lande i EU, der har de mest ambitiøse
målsætninger om gældsafvikling. Samtidig er spillereglerne
for offentlige budgetunderskud i EU-landene med til at forhindre en udvikling
som i begyndelsen af 1990'erne, hvor store offentlige budgetunderskud i
Europa skabte ustabilitet også for dansk økonomi. Uden for
euroen er det de finansielle markeder, som lægger bindinger på
størrelsen af det offentlige budgetunderskud gennem højere
rente og valutausikkerhed.
Såfremt Danmark forbliver uden for euroen, vil
Danmark skulle føre en økonomisk politik, der er mindst lige
så stram som ved deltagelse i euroen for at sikre troværdighed
omkring fastkurspolitikken og strammere i tilfælde af international
finansiel uro. Der vil således ved et ja kunne føres en
lempeligere politik end ved et nej, som kan kræve stramninger for at
fastholde tilliden til den danske kronekurs og den økonomiske
politik.
Danske virksomheder og forbrugere vil opnå nogle
varige økonomiske gevinster ved euroen i form af fjernelse af
valutarisici over for eurolande, bortfald af vekselomkostninger samt lavere
rentespænd end i situationen, hvor vi står udenfor.
Forbrugerne kan se frem til større priskonkurrence
og dermed lavere priser, inden for det fælles valutaområde, idet
danske virksomheder vil blive udsat for øget konkurrence. Der vil
også være engangsomkostninger i forbindelse med omstillingen til
euro. Men gevinsterne alene ved bortfald af vekselomkostningerne vil
overstige engangsomkostningerne ved omstilling. Samlet vil deltagelse i
euroen bidrage positivt til dansk eksport, investeringer og produktion.
Deltagelse i euroen vil betyde, at danske virksomheder vil høste
yderligere fordele af det indre marked.
Det tættere samarbejde om den økonomiske
politik sigter mod at opfylde målet om økonomisk vækst og
velstand i Europa. Midlet er blandt andet strukturreformer på linie
med, hvad der f.eks. i 1990'erne er gennemført i Holland, Irland og
Danmark. Det vil kunne bidrage til et langvarigt opsving i Europa og en
væsentlig nedbringelse af ledigheden.
For en velfungerende ØMU er det væsentligt,
at markederne fungerer tilstrækkeligt fleksibelt. For Danmark er der
med blandt andet 1990'ernes reformer skabt gode rammer på
arbejdsmarkedet - også for deltagelse i euroen.
Ovenstående er også centralt ved vurderingen
af ØMU'ens holdbarhed forstået som risikoen for, at samarbejdet
opgives. Regeringens analyse, »Danmark og euroen «, angiver, at landene ikke
kun har interesse i, men også i praksis hidtil har fulgt de
økonomisk-politiske spilleregler i ØMU. Det er fortsat landenes
eget ansvar at indrette finans- og strukturpolitikken samt
velfærdspolitikken.
Danmark vil stå over for de samme udfordringer fra
globaliseringen som eurolandene. Danmark skal under alle omstændigheder
håndtere de udfordringer, globaliseringen stiller, uanset deltagelse i
euroen. Spørgsmålet er, hvorledes Danmark bedst møder
udfordringerne.
Det sker bedst ved fuld deltagelse i eurosamarbejdet.
Danmark kan så på lige fod med andre lande præge det
økonomisk-politiske samarbejde, som Danmark under alle
omstændigheder vil skulle indrette sin økonomiske politik efter.
Uanset om Danmark deltager i euroen eller ej, vil Danmark
alligevel skulle indrette sig efter beslutningerne på det
økonomisk-politiske område. Danmark deltager - som følge
af EU-medlemskabet - i det tættere økonomisk-politiske
samarbejde og følger i kraft af fastkurspolitikken den fælles
pengepolitik. Der er derfor ikke grundlag for den opfattelse, at Danmarks
økonomisk-politiske handlefrihed skulle blive større ved at
stå uden for euroen. Det er først og fremmest Danmarks
indflydelse på det økonomisk-politiske samarbejde, som Danmark
allerede i dag deltager i, der bliver mindre.
Dansk deltagelse i euroen vil være en naturlig
videreførelse af den økonomisk-politiske linie, der kendes i
dag.
Lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk deltagelse i den
fælles valuta
Såfremt Danmark beslutter sig for at deltage i
eurosamarbejdet, vil der skulle foretages en række ændringer af
den danske lovgivning.
En del af ændringerne i dansk lovgivning skal
være på plads allerede inden datoen for indtræden i
eurosamarbejdet. For at kunne deltage i den fælles pengepolitik er det
f.eks. nødvendigt at ændre lov om Danmarks Nationalbank. Andre
dele af lovgivningen skal først være på plads, når
eurosedler og -mønter cirkuleres. Af hensyn til den tekniske og
praktiske omstilling fra kroner til euro er det hensigten så hurtigt
som muligt efter en folkeafstemning at få gennemført de
nødvendige ændringer. F.eks. vil det i hele den danske
lovgivning gælde, at kronebeløb og referencer til kroner skal
erstattes af eurobeløb og referencer til euro. Disse typer
konsekvensændringer i lovgivningen vil udgøre langt hovedparten
af ændringerne. Ved omregningen til euro skal der tages højde
for eventuelle afrundingsspørgsmål. Der gælder
fælles regler i EU omkring omregning og afrunding for de deltagende
landes valutaer, når de omregnes til euro.
Nationalbankens rolle bliver ny, hvis Danmark
indfører euroen. Nationalbanken vil deltage fuldt ud i Eurosystemet og
i Den Europæiske Centralbanks (ECB's) beslutningsorganer. Det vil sige,
at nationalbankdirektøren får plads i ECB's Styrelsesråd
og dermed indflydelse på den fælles pengepolitik i
euroområdet på lige fod med de andre eurolandes
centralbankchefer. Nationalbankens direktion og medarbejdere vil deltage
fuldt ud i det omfattende samarbejde inden for Eurosystemet.
Nationalbankloven tilpasses i overensstemmelse med
traktatens bestemmelser og bestemmelserne i statutten for ESCB (Det
Europæiske System af Centralbanker). Loven skal udformes således,
at Nationalbanken herefter bliver en del af samarbejdet inden for ESCB og
følger ECB's retningslinjer og instrukser ved udførelsen af
ESCB-opgaver.
Nationalbanken vil også fremover udstede pengesedler
i Danmark. Det vil ske efter beslutning i ECB. Den Kgl. Mønt vil
præge de danske euromønter i overensstemmelse med
EU-bestemmelserne herom. Det er økonomiministeren, der efter
forhandling med Nationalbanken, beslutter designet af mønternes
nationale sider. Alle monarkier i euroområdet har valgt at have
portrætter af deres monark på de nationale sider af
mønterne. Dansk deltagelse i den fælles valuta vil helt
naturligt som nu også indebære den danske monarks
portræt på forsiden af mønten.
Den nuværende nationalbanklov opfylder traktatens og
ESCB-statuttens uafhængighedskrav.
Selv om Nationalbankens målsætning i henhold
til den nuværende lov ( »at opretholde et sikkert pengevæsen her
i landet «) er blevet forstået som prisstabilitet, er der formentlig
behov for at få skrevet traktatens
prisstabilitetsmålsætning ind i loven.
Endvidere vil der skulle gennemføres
ændringer af valutaloven og møntlovgivningen. Lov om
valutaforhold m.v. indeholder blandt andet en reference til bestemmelser om
indløseligheden af Danmarks Nationalbanks sedler til guld, som vil
skulle ændres - en bestemmelse som i øvrigt i mange år har
skullet ændres. Sedler og mønter i kroner kan indtil de tages ud
af omløb blive ved med at være lovligt betalingsmiddel i
Danmark. Tidspunktet, for hvornår de tages ud af omløb,
fastlægges i samarbejde med de øvrige eurolande, men tidligst 1.
marts 2004. Det vil blive foreslået, at kronesedler og -mønter
vil kunne indløses i mindst 30 år i Nationalbanken efter at de
ikke længere kan bruges.
Som følge af Danmarks Nationalbanks indtræden
i Eurosystemet vil diskontoen blive afløst af en rentesats, som
offentliggøres af ECB.
På baggrund heraf skal de steder i den danske
lovgivning, hvor der henvises til Danmarks Nationalbanks diskonto,
ændres. Det kan enten ske ved, at der henvises til denne anden
rentesats, eller ved at lovbestemmelsen omformuleres, således at der
ikke er en henvisning til en rentesats.
Ifølge Rådets forordning om
indførelsen af euroen skal de deltagende medlemsstater fastsætte
passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af eurosedler og
-mønter.
I foråret 1999 udstedte Rådet en resolution,
hvori Rådet blandt andet opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at
euroen beskyttes på passende vis gennem effektive strafferetlige
foranstaltninger.
Den videre procedure
Med Edinburgh-Aftalen, der blev indgået på Det
Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december
1992, meddelte Danmark, at vi ikke ville deltage i Den Økonomiske og
Monetære Unions tredje fase. Denne mulighed havde vi i kraft af en
særlig protokol, som var knyttet til Maastricht-Traktaten. Protokollen
indebar, at Danmark kunne meddele, at man ikke ville deltage i tredje fase.
Edinburgh-aftalen indebærer endvidere, at Danmark
har ret til - til enhver tid efter egen beslutning at anmode om deltagelse
i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den
fælles valuta.
Edinburgh-Aftalen blev til i lyset af resultatet af
folkeafstemningen den 2. juni 1992, hvor 50,7 procent af de deltagende
vælgere sagde nej til Maastricht-Traktaten. Efter drøftelser
mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti,
hvis resultat blev »Det Nationale Kompromis«, gik syv af Folketingets
daværende otte partier sammen og udfærdigede
forhandlingsgrundlaget »Danmark i Europa.« Forhandlingsgrundlaget indeholder
en række ønsker til det fremtidige EU-samarbejde. Det
gælder bl.a. ønsket om en særlig aftale for Danmark
på fire hovedområder, herunder vedrørende den
Økonomiske og Monetære Unions tredje fase. Herudover indeholder
det også ønsker om større åbenhed og mere
nærhed i EU-samarbejdet. På den baggrund blev Edinburgh-Aftalen
forhandlet på plads mellem Danmark og de øvrige medlemslande i
EU. I tilknytning til lovkomplekset om Danmarks tiltrædelse af
Edinburgh-Aftalen og Maastricht-Traktaten indgik de 7 partier en politisk
aftale, der indebærer, at Danmarks holdning til fire hovedelementer i
Maastricht-Traktaten, herunder Den Økonomiske og Monetære Unions
tredje fase, kun kan ændres gennem en folkeafstemning.
Det er helt afgørende for regeringen, at både
bogstavet og ånden i denne aftale overholdes.
Som opfølgning på undertegnelsen af
Maastricht-Traktaten udarbejdede Justitsministeriet et notat af 3. marts 1992
om visse statsretlige spørgsmål ved Danmarks tiltrædelse
af traktaten.
I notatet konkluderes det bl.a., at fuld dansk
tiltrædelse af Den Økonomiske og Monetære Unions tredje
fase med den fælles valuta nødvendiggør en anvendelse af
den særlige bestemmelse i grundlovens § 20 om overladelse af
beføjelser til mellemfolkelige myndigheder. Det konkluderes endvidere,
at anvendelse af § 20 er tilstrækkelig som grundlag for dansk
tilslutning. Det betyder, at tiltrædelse kan ske uden en ændring
af grundloven.
Justitsministeriet har i forbindelse med lovforslagets
udarbejdelse vurderet disse konklusioner i lyset af retskilder, der er kommet
efter udarbejdelsen af notatet, herunder navnlig de principielle udtalelser
om § 20, som er anført i Højesterets dom af 6. april 1998 i den
såkaldte Maastricht-sag.
Justitsministeriets vurdering er fortsat, at anvendelse af
§ 20 er nødvendig og tilstrækkelig som grundlag for dansk
tilslutning. Der henvises til Justitsministeriets notat af 25. april 2000 om
visse forfatningsretlige spørgsmål ved dansk tiltrædelse
af Den Økonomiske og Monetære Unions 3. fase med den
fælles valuta. Notatet er samtidig med lovforslagets fremsættelse
fremsendt til Folketinget.
Det anførte indebærer, at Danmarks
tilslutning kun kan ske under iagttagelse af den særlige procedure i §
20, stk. 2, d.v.s. med 5/6 flertal i Folketinget eller efter afholdelse af
folkeafstemning, jf. grundlovens § 42. Uanset om der opnås et flertal
på 5/6, vil regeringen i overensstemmelse med aftalen mellem de 7
partier sikre, at spørgsmålet om Danmarks tilslutning til den
fælles valuta bliver forelagt folketingsvælgerne til godkendelse
eller forkastelse efter reglerne i grundlovens § 42. Regeringen
planlægger, at folkeafstemningen vil finde sted den 28. september
2000.
Hvis der ved folkeafstemningen konstateres et flertal for
dansk tilslutning til euroen, vil regeringen meddele ECOFIN-Rådet,
Europa-Kommissionen og ECB, at Danmark ønsker at deltage i euroen.
Herefter vil procedurerne for optagelse i euroen begynde efter traktatens
artikel 122.
Europa-Kommissionen og ECB udarbejder hver sin rapport om
Danmarks opfyldelse af kriterierne for at deltage i euroen. Herefter kan
ECOFIN-Rådet vurdere, hvorvidt Danmark opfylder de nødvendige
betingelser for indførelsen af euroen og anbefale sine konklusioner
til Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer, som
skal bekræfte optagelsen af Danmark i euroområdet.
Betingelserne af økonomisk og lovgivningsmæssig art
består i
* lav inflation og lav rente,
* budgetunderskud på højst 3 pct. af BNP og en offentlig
gæld på højst 60 pct. af BNP eller faldende mod 60 pct. af
BNP,
* valutakursstabilitet samt
* at dansk lovgivning, herunder Nationalbankloven, skal være
forenelig med traktatens bestemmelser for lande, der deltager fuldt ud i
tredje fase med den fælles valuta.
Danmark har siden 1995 opfyldt alle konvergenskriterierne
bortset fra, at inflationen i Danmark i januar-februar 2000 lå over
kriteriet. De seneste opgørelser viser dog, at Danmark igen i marts
2000 opfyldte kriteriet. Selvom den danske inflation fluktuerer omkring
kriteriet, vil der ikke være behov for at ændre den
økonomisk-politiske linje for, at Danmark vil kunne deltage i den
fælles valuta euroen fra den 1. januar 2002.
Det er forventningen, at den tekniske omstilling i den
finansielle sektor og Danmarks Nationalbank vil kunne tilrettelægges
således, at Danmark vil kunne deltage i euroen fra den 1. januar 2002.
På tidspunktet for optagelsen fastlåses omregningskursen mellem
danske kroner og euro. Danmark vil dermed deltage i - og have indflydelse
på - alle dele af det pengepolitiske og det økonomisk-politiske
samarbejde i EU.
I lyset af dette forløb vil indførelsen af
eurosedler og -mønter formentlig kunne finde sted fra den 1. januar
2004. Ombytningen af danske kroner med euro vil kunne ske på mellem 4
uger og 2 måneder. Selvom kronesedler og -mønter ikke
længere vil være legalt betalingsmiddel, vil det blive
foreslået, at der bliver mulighed for i mindst 30 år at veksle de
danske kronesedler og -mønter til euro i Danmarks Nationalbank.
Elementerne i en overgang til euroen i Danmark er beskrevet i
»Redegørelse for overgang til euroen i tilfælde af dansk
deltagelse«, Økonomiministeriet, 1999.
I forbindelse med en dansk tilslutning til euroen skal der
tages stilling til valutaforholdene på Færøerne og i
Grønland. Hvis euroen ønskes anvendt på
Færøerne og i Grønland, skal spørgsmålet
drøftes med Europa-Kommissionen, ECB og eurolandene. Der er allerede i
dag eksempler på, at områder uden for EU med snæver
tilknytning til et land, der deltager i euroen, har fået adgang til at
anvende euroen. I øvrigt fastslår protokol 22 vedrørende
Danmark, at ESCB-statuttens artikel 14 vedrørende de nationale
centralbanker ikke berører Nationalbankens ret til at udføre
sine nuværende opgaver vedrørende de dele af Kongeriget Danmark,
der ikke er en del af EU, d.v.s. Færøerne og
Grønland.
*
II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Bestemmelsen, der angår Folketingets samtykke til
Danmarks deltagelse i Den Økonomiske og Monetære unions tredje
fase, gør det muligt for Danmark at påtage sig de
pågældende forpligtelser i overensstemmelse med Grundlovens § 19.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget ovenfor.
Til § 2
Bestemmelsen sætter de allerede vedtagne umiddelbart
anvendelige retsakter vedrørende den fælles valuta i kraft i
Danmark.
Det drejer sig først og fremmest om en række
retsakter, der allerede er vedtaget på grundlag af traktaten. De er
nærmere omtalt i bilag 1. Men der vil også kunne blive tale om
nye retsakter, der først vedtages efter fremlæggelsen af dette
lovforslag men før Danmarks eventuelle deltagelse i den fælles
valuta. Folketinget vil i givet fald blive underrettet om disse
retsakter.
Der skal vedtages en særlig forordning om
indførelse af den fælles valuta i Danmark. Afhængig af den
konkrete udformning af denne forordning vil en del af de ovennævnte
retsakter om den fælles valuta herigennem blive sat i kraft i Danmark.
I det omfang det sker, vil den selvstændige praktiske betydning af § 2
blive tilsvarende mindsket
Til § 3
Bestemmelsen indebærer, at der overlades
beføjelser til EF s institutioner i medfør af grundlovens § 20,
i det omfang det følger af de bestemmelser i Maastricht-Traktaten om
Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, som Danmark
hidtil har været undtaget fra.
Bestemmelsen indebærer tillige, at disse
traktatbestemmelser sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter
EF-retten måtte være umiddelbart anvendelige i Danmark.
Bestemmelsen er udformet som en ændring af den
oprindelige lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af
De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) med de
ændringer, der senere er gennemført heri.
Tiltrædelseslovens § 4 indeholder en opregning af
alle de grundlæggende EU-traktater. For Maastricht-Traktatens
vedkommende omfatter § 4 dog ikke hele traktaten, idet bl.a. de bestemmelser
om Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, som Danmark er
undtaget fra, ikke er opregnet i Tiltrædelseslovens § 4. Bestemmelsen i
nærværende lovforslags § 3 vil indebære, at denne
undtagelse fjernes fra Tiltrædelseslovens § 4.
Dette medfører, at Tiltrædelseslovens
bestemmelse i § 2 om overladelse af beføjelser til EF s institutioner
og Tiltrædelseslovens § 3 om umiddelbar anvendelse af traktatens
bestemmelser i Danmark også vil komme til at gælde for de af
Maastricht-Traktatens bestemmelser om Den Økonomiske og Monetære
Unions tredje fase, som Danmark hidtil har stået udenfor.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således at tidspunktet
for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3 fastsættes af
udenrigsministeren.
Bilag 1
Såfremt Danmark deltager i euroen, vil Danmark blive
omfattet af følgende artikler i traktaten:
Regler vedrørende økonomisk politik, der kun gælder
for eurolandene:
* artikel 104, stk. 9 og 11 (mulighed for økonomiske
sanktioner).
Regler, der drejer sig om pengepolitiske anliggender:
* artikel 105, stk. 1-3 og 5 (Eurosystemets mål og opgaver,
herunder den fælles pengepolitik),
* artikel 106 (udstedelse af sedler og mønter),
* artikel 110 (ECB's beføjelser),
* artikel 111 (internationale aftaler for eurolandene og
valutapolitik),
* artikel 112, stk. 2, litra b) (ECB's Styrelsesråd og
Direktion).
EU-regler i øvrigt vedrørende den fælles valuta
Udover traktatens ØMU-bestemmelser er der med
udgangspunkt i traktaten vedtaget ØMU-lovgivning, som Danmark bliver
omfattet af ved indtrædelse i den fælles valuta. Det drejer sig
om følgende regler:
Den fælles valuta, euroen
Regler vedrørende indførelse af euroen:
* Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om
indførelse af euroen.
Reglerne i forordningen om indførelse af euroen,
vil gælde for Danmark, hvis euroen indføres i Danmark.
Forordningen fastslår blandt andet, at valutaen i euroområdet
skal være euroen samt at valutaenheden skal være én euro,
og én euro underopdeles i et hundrede cent. Samtidig skal kronen
erstattes med euroen til en fast omregningskurs. Pengesedler og mønter
i kroner og ører vil bevare deres status som lovlige betalingsmidler i
Danmark, indtil der er foretaget en ombytning med eurosedler og
-mønter. Når kronesedler og -mønter ikke længere er
lovligt betalingsmiddel, vil de i en meget lang årrække (mindst
30 år) fortsat kunne omveksles til euro i Nationalbanken. Fra
cirkulation af eurosedler og -mønter skal henvisninger i regler,
dokumenter m.v. læses som henvisninger til euro efter den fastsatte
omregningskurs mellem kroner og euro.
Regler vedrørende eurosedler og euromønter:
* Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 samt
Rådets forordning (EF) 423/1999 af 22. februar 1999 om pålydende
værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt
til at sættes i omløb.
* Den Europæiske Centralbanks beslutning af 7. juli 1998
(99/33/EF) om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse,
ombytning og tilbagetrækning af eurosedler (ECB/1998/6).
Eurosedler og -mønter, der cirkuleres i Danmark,
skal opfylde den pålydende værdi og de tekniske specifikationer,
der er fastsat i de ovenstående forordninger. Der bliver otte
mønter: 2 euro, 1 euro, samt 50, 20, 10, 5, 2 og 1 cent.
Mønterne vil have en national side, som Danmark selv bestemmer, og en
fælles europæisk side. De syv sedler bliver i 500, 200, 100, 50,
20, 10 og 5 euro. De er ens i alle lande.
Fælles penge- og valutapolitik
Regler vedrørende valutaarrangementer for
euroområdet:
* 98/683/EF: Rådets beslutning af 23. november 1998 om
valutakursspørgsmål i relation til CFA-francen og den comoriske
franc.
* 98/744/EF: Rådets beslutning af 21. december 1998 om
valutakursspørgsmål i relation til den kapverdiske escudo.
* 99/95/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om de
monetære arrangementer i de franske territoriale administrative enheder
Saint Pierre og Miquelon og Mayotte.
* 99/96/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om
Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer
med Monaco.
* 99/97/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om
Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer
med San Marino.
* 99/98/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om
Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer
med Vatikanstaten.
Rådet har vedtaget ordninger, hvorefter
områder uden for EU med snæver tilknytning til et EU-medlemsland
har fået adgang til at anvende euroen. Euroen anvendes således
som valuta i de områder, der fremgår af ovenstående
rådsbeslutninger, til samme kurs som i det euroland, området har
en snæver tilknytning til. De pågældende områder og
lande kan ikke udstede mønter og sedler i euro uden aftale med EU.
Den Europæiske Centralbank
Regler vedrørende ECB:
* Rådets forordning nr. 2531/98 af 23. november 1998 om ECB's
anvendelse af mindstereserver samt ECB's forordning nr. 2818/98 af 1.december
1998 om anvendelse af mindstereserver (ECB/1998/15).
Rådsforordningen om mindstereserver
fastlægger, at ECB kan fastsætte mindstereserver i
kreditinstitutter. Reserveraten skal være mindst 0 procent, mens den
højest mulige rate er 10 procent. ECB har besluttet at fastsætte
mindstereserveraten til 2 procent. De regler, der kan være
nødvendige for at specificere beregningsmetoder og bestemmelser af
reservekrav, vil blive udstedt af ECB. ECB har ret til at indsamle de
nødvendige informationer fra kreditinstitutter. Informationerne vil da
være fortrolige. Sanktionsmuligheder i det tilfælde, hvor en
kreditinstitution ikke lever op til reservekravene, er dels anvendelse af en
strafrente på op til 5 procentpoint over ECB's marginale
udlånsrente, dels anvendelse af tvungne ikke-rentebærende indskud
til ECB.
* Rådets forordning nr. 2532/98 af 23. november 1998 om ECB s
beføjelser til at pålægge sanktioner.
I henhold til ESCB-statuttens artikel 34.3 skal ECB
være berettiget til at pålægge foretagender bøder
eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af
forpligtelser i henhold til ECB's forordninger og beslutninger. Forordning
nr. 2532/98 fastlægger de grænser og de vilkår, inden for
hvilke ECB kan udøve denne ret. ECB har i henhold til forordningens
artikel 5 mulighed for at udstede supplerende forordninger omkring ECB's
sanktioner.
* Rådets forordning nr. 2533/98 af 23. november 1998 om ECB's
indsamling af statistisk information - artikel 5-7.
Danmark er i dag omfattet af Rådets forordning om
ECB's indsamling af statistisk information bortset fra artikel 5-7, der alene
omfatter eurolande. Deltager Danmark i euroen, indebærer disse
artikler, at ECB kan udstede forordninger omkring definition og
pålæggelse af statistiske rapporteringskrav, at ECB sammen med
den nationale centralbank i et euroland har ret til at kontrollere data, hvis
der er mistanke om en overtrædelse af ECB's rapporteringskrav, samt at
ECB har mulighed for at pålægge den indrapporterende
bøder, hvis den indleverede statistik indkommer for sent, ikke lever
op til betingelserne eller indeholder forkerte informationer.
* ECB s forordning nr. 2819/98 af 1.december 1998 om den konsoliderede
balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)
(ECB/1998/16).
Forordningen er udstedt i medfør af Rådets
forordning nr. 2533/98 af 23. november 1998 om ECB's indsamling af statistisk
information artikel 5 og 6 samt Rådets forordning nr. 2531/98 af 23.
november 1998 om ECB's anvendelse af mindstereserver artikel 6. Forordningen
fastlægger, at ECB skal vedligeholde en liste over residente
monetære finansielle institutioner (MFI'er) til statistiske
formål, at MFI'erne skal rapportere månedlig og kvartalsvis
balancerelateret statistik til de nationale centralbanker, herunder at
kreditinstitutter skal rapportere balancestatistik specifikt relateret til
ECB's anvendelse af mindstereserver. Deltager Danmark i euroen skal de danske
MFI'ers indberetning af balancestatistik udbygges med den del, der specifikt
er relateret til ECB's anvendelse af reservekrav.
* ECB's beslutning af 9. juni 1998 om fastsættelse af de
foranstaltninger, som er nødvendige for indbetalingen af ECB's kapital
(ECB/1998/2).
Såfremt Danmark deltager i euroen, skal Danmarks
Nationalbank indskyde 79,3 mio. euro i kapitalindskud i ECB. De nationale
centralbanker i de EU-lande, som ikke deltager i eurosamarbejdet, herunder
Nationalbanken, har indbetalt et kapitalindskud på 5 pct. af det
beløb, som skulle have været indbetalt ved indtrædelse i
Eurosystemet. De 79,3 mio. euro er forskellen på Nationalbankens fulde
kapitalandel og de 5 pct., der er indbetalt.
Samarbejde om den økonomiske politik
Regler vedrørende den økonomiske politik, der kun
gælder for eurolandene:
* Rådets forordning nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning
af økonomiske politikker - artikel 3-5.
* Rådets forordning nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse
og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelsen med
uforholdsmæssigt store underskud - artikel 5-16.
Som en del af den gensidige overvågning af
medlemslandenes økonomisk politik og situation i EU, skal Rådet
hindre fremkomsten af uforholdsmæssigt store budgetunderskud og fremme
samordningen af de økonomiske politikker. I rapporten »Danmark og
euroen« fra april 2000 er der en nærmere gennemgang heraf.
Bilag 2
Relevante traktatbestemmelser
UDDRAG AF KONSOLIDERET UDGAVE
AF TRAKTATEN
OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION
Oversigt:
Første del Principperne
Tredje del Fællesskabet Politikker
Afsnit III - Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og
kapital
Kapitel 4 - Kapital og betalinger
Afsnit VII - Den økonomiske og monetære politik
Kapitel 1 - Den økonomiske politik
Kapitel 2 - Den monetære politik
Kapitel 3 - Institutionelle bestemmelser
Kapitel 4 - Overgangsbestemmelser
Protokoller
Note: Henvisninger til traktatartikler, - afsnit og
-afdelinger i protokollerne er tilpasset i overensstemmelse med
ækvivalenstabellerne i bilaget til Amsterdam-traktaten
Protokol (nr. 18) om statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (1992)
Protokol (nr. 19) om statutten for Det Europæiske
Monetære Institut (1992)
Protokol (nr. 20) om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud (1992)
Protokol (nr. 21) om konvergenskriterierne som nævnt i artikel
121 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(1992)
Protokol (nr. 22) vedrørende Danmark (1992)
Protokol (nr. 23) vedrørende Portugal (1992)
Protokol (nr. 24) om overgangen til tredje fase af Den
Økonomiske og Monetære Union (1992)
Protokol (nr. 25) om visse bestemmelser vedrørende Det
Forenede Kongerige Storbritannien (1992)
Protokol (nr. 26) om visse bestemmelser vedrørende Danmark
(1992)
Protokol (nr. 27) vedrørende Frankrig (1992)
*
Med fed skrift er markeret de bestemmelser, som Danmark
i henhold til den gældende tiltrædelseslov § 4, nr. 12, litra a)
er undtaget fra, og som Danmark vil blive omfattet af i henhold til
lovforslaget.
FØRSTE DEL: PRINCIPPERNE
ARTIKEL 1 (tidl. artikel 1)
Ved denne traktat opretter DE HØJE KONTRAHERENDE
PARTER indbyrdes et EUROPÆISK FÆLLESSKAB.
ARTIKEL 2 (tidl. artikel 2)
Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et
fælles marked og en Økonomisk og Monetær Union samt gennem
iværksættelsen af fælles politikker eller aktioner som
omhandlet i artikel 3 og 4 i Fællesskabet som helhed at fremme en
harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den
økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et
højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og
kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst,
høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til
de økonomiske resultater, et højt niveau for
miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,
højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og
social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.
ARTIKEL 4 (tidl. artikel 3 A)
1. Med de i artikel 2 nævnte mål for
øje skal medlemsstaternes og Fællesskabets virke under de
betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat,
indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der
bygger på snæver samordning af medlemsstaternes økonomiske
politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af
fælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet
om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.
2. Sideløbende hermed og i overensstemmelse med
denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri
skal dette virke indebære uigenkaldelig fastlåsning af
vekselkurserne, der fører til indførelse af en fælles
valuta, ecuen, og fastlæggelse og gennemførelse af en
fælles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedmål at
fastholde prisstabilitet samt, uden at dette mål berøres heraf,
at støtte de generelle økonomiske politikker i
Fællesskabet i overensstemmelse med princippet om en åben
markedsøkonomi med fri konkurrence.
3. Medlemsstaterne og Fællesskabet skal i deres
virke handle i overensstemmelse med følgende principper: stabile
priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en
holdbar betalingsbalance.
ARTIKEL 8 (tidl. artikel 4 A)
Der oprettes efter fremgangsmåderne i denne traktat
et Europæisk System af Centralbanker, i det følgende
benævnt »ESCB«, og en europæisk centralbank, i det
følgende benævnt »ECB«, som handler inden for rammerne af de
beføjelser, der er tillagt dem ved denne traktat og ved den statut for
ESCB og for ECB, i det følgende benævnt »ESCB-statutten«, der er
knyttet som bilag hertil.
Tredje del Fællesskabet Politikker
Afsnit III: DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER,
TJENESTEYDELSER OG KAPITAL
KAPITAL OG BETALINGER
ARTIKEL 56 (tidl. artikel 73 B)
1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er
alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne
indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.
2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er
alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og tredjelande forbudt.
ARTIKEL 57 (tidl. artikel 73 C)
1. Bestemmelserne i artikel 56 berører ikke
anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993
eksisterer i henhold til national lovgivning eller
fællesskabslovgivning med hensyn til sådanne
kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører
direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering,
levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til
kapitalmarkeder.
2. Idet det tilstræbes at virkeliggøre
målsætningen om fri kapitalbevægelighed mellem
medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og
uden at de øvrige kapitler i denne traktat berøres heraf, kan
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger om
kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører
direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering,
levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til
kapitalmarkeder. Der kræves enstemmighed ved vedtagelse i henhold til
dette stykke af foranstaltninger, som er et tilbageskridt i
fællesskabslovgivningen med hensyn til liberaliseringen af
kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.
ARTIKEL 58 (tidl. artikel 73 D)
1. Bestemmelserne i artikel 56 griber ikke ind i
medlemsstaternes ret til:
a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som
sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til
deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er
investeret
b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre
overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især
på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med
finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske
hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af
kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er
begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed.
2. Bestemmelserne i dette kapitel griber ikke ind i
muligheden for at anvende sådanne restriktioner for etableringsretten,
der er forenelige med denne traktat.
3. De foranstaltninger og fremgangsmåder, der er
nævnt i stk. 1 og 2, må ikke udgøre et middel til
vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den
frie bevægelighed for kapital og betalinger, som defineret i artikel
56.
ARTIKEL 59 (tidl. artikel 73 F)
Hvis kapitalbevægelser til eller fra tredjelande
under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer
med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og
Monetære Unions funktion, kan Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og
efter høring af ECB, træffe beskyttelsesforanstaltninger for en
periode på højst seks måneder over for tredjelande, hvis
sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige.
ARTIKEL 60 (tidl. artikel 73 G)
1. Hvis en handling fra Fællesskabets side i de i
artikel 301 omhandlede tilfælde skønnes nødvendig, kan
Rådet efter fremgangsmåden i artikel 301 træffe de
nødvendige hasteforanstaltninger med hensyn til
kapitalbevægelser og betalinger over for de berørte
tredjelande.
2. Med forbehold af artikel 297, og så længe
Rådet ikke har truffet foranstaltninger i medfør af stk. 1,
kan en medlemsstat af alvorlige politiske grunde af hastende karakter
træffe ensidige foranstaltninger over for et tredjeland med hensyn til
kapitalbevægelser og betalinger. Kommissionen og de øvrige
medlemsstater underrettes om sådanne foranstaltninger senest på
dagen for deres ikrafttrædelse.
Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at den
pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve de
pågældende foranstaltninger. Formanden for Rådet
underretter Europa-Parlamentet om en sådan afgørelse truffet af
Rådet.
Afsnit VII: DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE
POLITIK
KAPITEL 1
DEN ØKONOMISKE POLITIK
ARTIKEL 98 (tidl. artikel 102 A)
Medlemsstaterne fører deres økonomiske
politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af
Fællesskabets mål, som disse er fastlagt i artikel 2, og i
forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i artikel
99, stk. 2. Medlemsstaterne og Fællesskabet handler i
overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med
fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i
overensstemmelse med principperne i artikel 4.
ARTIKEL 99 (tidl. artikel 103)
1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske
politikker som et spørgsmål af fælles interesse og
samordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel 98.
2. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen,
udarbejder et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes
og Fællesskabets økonomiske politikker og forelægger sine
resultater for Det Europæiske Råd.
De Europæiske Råd drøfter på
grundlag af denne rapport fra Rådet en konklusion med hensyn til de
overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets
økonomiske politikker.
På grundlag af denne konklusion vedtager
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, en
henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Rådet
underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.
3. For at sikre en snævrere samordning af de
økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes
økonomiske resultater, skal Rådet på grundlag af rapporter
fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver
medlemsstat og i Fællesskabet samt de økonomiske politikkers
overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i
stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.
Med henblik på denne multilaterale overvågning
tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger,
som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre
oplysninger, som de måtte finde nødvendige.
4. Viser det sig i forbindelse med den i stk. 3
nævnte fremgangsmåde, at en medlemsstats økonomiske
politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er
omhandlet i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den
Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, rette de
nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat.
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen, kan beslutte at offentliggøre sine
henstillinger.
Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger
rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale
overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give
møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har
offentliggjort henstillingerne.
5. Rådet, der træffer afgørelse efter
fremgangsmåden i artikel 252, kan vedtage nærmere bestemmelser
for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i
stk. 3 og 4 i nærværende artikel.
ARTIKEL 100 (tidl. artikel 103 A)
1. Med forbehold af de øvrige fremgangsmåder
i denne traktat kan Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der
er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der
opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse
produkter.
2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig
risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af
usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på
forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den
pågældende medlemsstat finansiel støtte fra
Fællesskabet. Såfremt de store vanskeligheder skyldes
naturkatastrofer, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret
flertal. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den
afgørelse, der er truffet.
ARTIKEL 101 (tidl. artikel 104)
1. Det er ECB og medlemsstaternes centralbanker, i det
følgende benævnt »de nationale centralbanker«, forbudt at give
fællesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale,
lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den
offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed
for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for
kreditfaciliteter, og det samme gælder ECB's og de nationale
centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for
offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med
reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale
centralbanker og ECB som private kreditinstitutter.
ARTIKEL 102 (tidl. artikel 104 A)
1. Enhver foranstaltning, der ikke er baseret på
tilsynsmæssige hensyn, og hvorved der gives
fællesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale,
lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den
offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne
privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.
2. Rådet, der træffer afgørelse efter
fremgangsmåden i artikel 252, skal inden den 1. januar 1994
fastlægge definitioner for gennemførelsen af det forbud, der er
omhandlet i stk. 1.
ARTIKEL 103 (tidl. artikel 104 B)
1. Fællesskabet hæfter ikke for og må
heller ikke påtage sig forpligtelser indgået af
centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder,
andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i
en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle
garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab.
En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser
indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige
myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige
foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for
gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt
projekt i fællesskab.
2. Om nødvendigt kan Rådet, der træffer
afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, fastlægge
definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er
omhandlet i artikel 101 og i nærværende artikel.
ARTIKEL 104 (tidl. artikel 104 C)
1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt
store offentlige underskud.
2. Kommissionen overvåger udviklingen i
medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik
på at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge,
om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af følgende to
kriterier:
a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske
offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en
given referenceværdi, medmindre
denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har
nået et niveau, der ligger tæt på
referenceværdien
eller overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og
midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på
referenceværdien
b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør
af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi,
medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig
referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.
Referenceværdierne er fastsat i den protokol om
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er
knyttet som bilag til denne traktat.
3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse
med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I
Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige
underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre
relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og
budgetmæssige situation på mellemlang sigt.
Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den,
selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er
risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat.
4. Det i artikel 114 omhandlede udvalg afgiver udtalelse
om Kommissionens rapport.
5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan
opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal
den afgive en udtalelse til Rådet.
6. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og
under hensyntagen til de bemærkninger, som den pågældende
medlemsstat måtte ønske at fremsætte, fastslår efter
en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort
underskud.
7. Fastslås det i henhold til stk. 6, at der
foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Rådet
henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på
at bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse
henstillinger offentliggøres ikke, jf. dog stk. 8.
8. Konstaterer Rådet, at dets henstillinger ikke er
fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist,
kan det offentliggøre sine henstillinger.
9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme
Rådets henstillinger, kan Rådet beslutte at pålægge
medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til
den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner
nødvendig for at rette op på situationen.
I et sådant tilfælde kan Rådet anmode
den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter i
henhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats
tilpasningsbestræbelser.
10. Den i artikel 226 og 227 fastsatte klageret kan ikke
udøves i forbindelse med stk. 1-9 i nærværende
artikel.
11. Så længe en medlemsstat ikke
efterkommer en beslutning, der er truffet i overensstemmelse med stk. 9,
kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter
situationen, en eller flere af følgende foranstaltninger:
kræve, at den pågældende medlemsstat
offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres af
Rådet, før den udsteder obligationer og andre
værdipapirer
opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin
udlånspolitik over for den pågældende medlemsstat op til
fornyet overvejelse
kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et
ikke-rentebærende beløb af en passende størrelse hos
Fællesskabet, indtil det uforholdsmæssigt store underskud efter
Rådets opfattelse er blevet korrigeret
pålægge bod af en passende størrelse.
Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet
om de afgørelser, der er truffet.
12. Rådet ophæver nogle af eller alle sine
afgørelser som omhandlet i stk. 6-9 og stk. 11, i det omfang
det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende
medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret. Hvis
Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger,
fremsætter det, så snart afgørelsen efter stk. 8 er
ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er
et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende
medlemsstat.
13. Når Rådet træffer de i stk. 7-9
og stk. 11 og 12 nævnte afgørelser, træffer det
afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen med et
flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i
henhold til artikel 205, stk. 2, idet stemmer afgivet af den
berørte medlemsstat dog ikke medregnes.
14. Den protokol om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne
traktat, indeholder yderligere bestemmelser vedrørende
gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.
Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og ECB, vedtager passende bestemmelser, som derefter
erstatter ovennævnte protokol.
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette
stykke fastsætter Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet, inden den 1. januar 1994 de nærmere regler og
definitioner for anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol.
KAPITEL 2
DEN MONETÆRE POLITIK
ARTIKEL 105 (tidl. artikel 105)
1. Hovedmålet for ESCB er at fastholde
prisstabilitet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved
berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker
i Fællesskabet med henblik på at bidrage til
gennemførelsen af Fællesskabets mål som fastsat i artikel
2. ESCB handler i overensstemmelse med princippet om en åben
markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv
ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.
2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres
af ESCB, er:
at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære
politik
at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 111
at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver
at fremme betalingssystemernes smidige funktion.
3. Stk. 2, tredje led, berører ikke
medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger
i udenlandske valutaer.
4. ECB skal høres
om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dens
kompetenceområder
af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden
for dens kompetenceområder, men inden for de rammer og på de
betingelser, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i
107, stk. 6.
ECB kan forelægge udtalelser for de relevante
fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om
spørgsmål inden for dens kompetenceområder.
5. ESCB bidrager til en smidig gennemførelse af
de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med
kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.
6. Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB
samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan overdrage ECB
specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med
kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra
forsikringsselskaber.
ARTIKEL 106 (tidl. artikel 105 A)
1. ECB har eneret til at bemyndige udstedelse af
pengesedler i Fællesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan
udstede pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale
centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i
Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne kan udstede mønter med forbehold
af ECB's godkendelse af omfanget heraf. Rådet, der træffer
afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252 og efter
høring af ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at
harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer
for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i
den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes
smidige omløb i Fællesskabet.
ARTIKEL 107 (tidl. artikel 106)
1. ESCB består af ECB og de nationale
centralbanker.
2. ECB har status som juridisk person.
3. ESCB styres af ECB's besluttende organer, som er
Styrelsesrådet og direktionen.
4. ESCB-statutten er nedfældet i en protokol, der er
knyttet som bilag til denne traktat.
5. Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26,
32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i ESCB-statutten kan ændres af
Rådet, der enten træffer afgørelse med kvalificeret
flertal på grundlag af en henstilling fra ECB og efter høring af
Kommissionen eller med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter
høring af ECB. I hvert tilfælde skal der indhentes samstemmende
udtalelse fra Europa-Parlamentet.
6. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal enten på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet og ECB eller på grundlag af en
henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen, vedtager de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, 5.4,
19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i ESCB-statutten.
ARTIKEL 108 (tidl. artikel 107)
Under udøvelsen af de beføjelser og
gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået
pålagt ved denne traktat og ESCB-statutten må hverken ECB, de
nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer
søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller
-organer, fra medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side.
Fællesskabets institutioner og organer samt medlemsstaternes regeringer
forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at
øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECB's eller af de
nationale centralbankers besluttende organer udfører deres
opgaver.
ARTIKEL 109 (tidl. artikel 108)
Senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB
sørger hver medlemsstat for, at dens nationale lovgivning, herunder
statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med denne traktat og
ESCB-statutten.
ARTIKEL 110 (tidl. artikel 108 A)
1. Med henblik på at udføre de opgaver,
der er pålagt ESCB, skal ECB i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne traktat og på de betingelser, der er fastsat i
ESCB-statutten:
udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at
gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første
led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2 i ESCB-statutten, samt i
tilfælde, der fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet,
der er nævnt i artikel 107, stk. 6
vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at
udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter denne traktat og
ESCB-statutten
rette henstillinger og afgive udtalelser.
2. En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den
angiver at være rettet til.
Artikel 253-256 gælder for forordninger og
beslutninger vedtaget af ECB.
ECB kan beslutte at offentliggøre sine
beslutninger, henstillinger og udtalelser.
3. Inden for de grænser og på de vilkår,
der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 107,
stk. 6, skal ECB være berettiget til at pålægge
foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af
manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og
beslutninger.
ARTIKEL 111 (tidl. artikel 109)
1. Uanset artikel 300 kan Rådet, der
træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af en
henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor
det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse
med målsætningen om prisstabilitet, efter høring af
Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med fremgangsmåderne i
stk. 3 for de der nævnte arrangementer indgå formelle
aftaler om et valutakurssystem for ecuen over for
ikke-fællesskabsvalutaer. Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling
fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det
tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med
målsætningen om prisstabilitet, kan vedtage, ændre eller
ophæve centralkurserne for ecuen inden for valutakurssystemet.
Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver
vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne for
ecuen.
2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i
forhold til en eller flere ikke-fællesskabsvalutaer som nævnt i
stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal enten på grundlag af en henstilling fra
Kommissionen og efter høring af ECB eller på grundlag af en
henstilling fra ECB, udarbejde generelle retningslinjer for
valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle
retningslinjer berører ikke ESCB's hovedmålsætning om at
fastholde prisstabilitet.
3. Såfremt Fællesskabet skal forhandle aftaler
om monetære spørgsmål eller spørgsmål
vedrørende valutakursordninger med en eller flere stater eller
internationale organisationer, fastlægger Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af
en henstilling fra Kommissionen og efter høring af ECB, uanset artikel
300 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne
aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at Fællesskabet udtrykker
én enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt
ud.
Aftaler, der er indgået i henhold til dette stykke,
er bindende for Fællesskabets institutioner, ECB og
medlemsstaterne.
4. Med forbehold af stk. 1 skal Rådet, der
træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter
høring af ECB med kvalificeret flertal, fastlægge
Fællesskabets holdning på internationalt plan i forbindelse med
spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og
Monetære Union samt, idet det her træffer afgørelse med
enstemmighed, fastlægge dets repræsentation under overholdelse af
den kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.
5. Med forbehold af Fællesskabets kompetence og
Fællesskabets aftaler for så vidt angår Den
Økonomiske og Monetære Union, kan medlemsstaterne forhandle i
internationale organer og indgå internationale aftaler.
KAPITEL 3
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 112 (tidl. artikel 109 A)
1. ECB's Styrelsesråd består af medlemmerne af
ECB's direktion og cheferne for de nationale centralbanker.
2. a) Direktionen består af formanden,
næstformanden og fire andre medlemmer.
b) Formanden og næstformanden samt de øvrige
medlemmer af direktionen udnævnes blandt personer, som er værdige
i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i
monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles
overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller
regeringschefsniveau, på grundlag af en indstilling fra Rådet,
efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for
ECB.
Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet
kan ikke fornyes.
Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være
medlemmer af direktionen.
ARTIKEL 113 (tidl. artikel 109 B)
1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen
kan uden stemmeret deltage i møderne i ECB's Styrelsesråd.
Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til
drøftelse i ECB's Styrelsesråd.
2. Formanden for ECB opfordres til at deltage i
Rådets møder, når dette behandler spørgsmål
vedrørende ESCB's mål og opgaver.
3. ECB fremsender en årsberetning om ESCB's
aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det
indeværende år til Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen og også til Det Europæiske Råd. Formanden for
ECB forelægger beretningen for Rådet og for Europa-Parlamentet,
som kan foranstalte en generel drøftelse på grundlag heraf.
Formanden for ECB og de øvrige medlemmer af
direktionen kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller på eget
initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.
ARTIKEL 114 (tidl. artikel 109 C)
1. Med henblik på at fremme en samordning af
medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er nødvendigt for det
indre markeds funktion, oprettes der et rådgivende Monetært
Udvalg.
Udvalget har til opgave:
at følge medlemsstaternes og Fællesskabets
monetære og finansielle situation samt medlemsstaternes almindelige
betalingssystemer og at aflægge regelmæssige beretninger herom
til Rådet og Kommissionen
at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller
Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse
institutioner
med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af
Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99,
stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 116, stk. 2,
artikel 117, stk. 6, artikel 119, 120, artikel 121, stk. 2, og
artikel 122, stk. 1
mindst en gang om året at undersøge situationen med
hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger,
som den følger af anvendelsen af denne traktat og af Rådets
foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger
vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; Udvalget
aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af
denne undersøgelse.
Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to
medlemmer af Det Monetære Udvalg.
2. Ved indledningen af tredje fase oprettes der et
Økonomisk og Finansielt Udvalg. Det Monetære Udvalg, der er
omhandlet i stk. 1, opløses.
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har til
opgave:
at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller
Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse
institutioner
at følge medlemsstaternes og Fællesskabets
økonomiske og finansielle situation og aflægge
regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,
især om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale
institutioner
med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af
Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99,
stk. 2-5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 105, stk. 6, artikel
106, stk. 2, artikel 107, stk. 5 og 6, artikel 111, 119, artikel
120, stk. 2 og 3, artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4
og 5, og at udføre andre rådgivende og forberedende opgaver, som
Rådet har pålagt det
mindst en gang om året at undersøge situationen med
hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger,
som den følger af anvendelsen af traktaten og af Rådets
foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger
vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; udvalget
aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af
denne undersøgelse.
Medlemsstaterne, Kommissionen og ECB udnævner hver
højst to medlemmer af udvalget.
3. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af ECB og det i denne artikel omhandlede udvalg, fastlægger
nærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg. Formanden for Rådet underretter
Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.
4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2,
følger udvalget, såfremt og så længe der findes
medlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel 122 og 123, disse
medlemsstaters monetære og finansielle situation samt deres generelle
betalingssystem og aflægger regelmæssige beretninger herom til
Rådet og Kommissionen.
ARTIKEL 115 (tidl. artikel 109 D)
For så vidt angår spørgsmål, der
falder ind under anvendelsesområdet for artikel 99, stk. 4,
artikel 104, bortset fra stk. 14, artikel 111, 121, 122 og 123,
stk. 4 og 5, kan Rådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen
om, alt efter tilfældet, at fremsætte en henstilling eller et
forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger
straks Rådet sine konklusioner.
KAPITEL 4
OVERGANGSBESTEMMELSER
ARTIKEL 116 (tidl. artikel 109 E)
1. Anden fase i gennemførelsen af Den
Økonomiske og Monetære Union begynder den 1. januar 1994.
2. Inden denne dato
a) skal hver medlemsstat:
om nødvendigt træffe passende foranstaltninger til at
efterleve forbuddene i artikel 56 og i artikel 101 og artikel 102,
stk. 1
om fornødent, med henblik på at muliggøre den i
litra b) nævnte vurdering, vedtage flerårige programmer med et
formål at sikre den vedvarende konvergens, der er nødvendig for
gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union,
navnlig for så vidt angår prisstabilitet og sunde offentlige
finanser;
b) skal Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen
vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til den økonomiske og
monetære konvergens, især for så vidt angår
prisstabilitet og sunde offentlige finanser, og de fremskridt, der er gjort
med hensyn til gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om
det indre marked.
3. Bestemmelserne i artikel 101, artikel 102, stk. 1,
artikel 103, stk. 1, og artikel 104, bortset fra stk. 1, 9, 11 og
14, finder anvendelse fra begyndelsen af anden fase.
Bestemmelserne i artikel 100, stk. 2, artikel 104,
stk. 1, 9 og 11, artikel 105, 106, 108, 111, 112, 113 samt artikel 114,
stk. 2 og 4, finder anvendelse fra begyndelsen af tredje fase.
4. I anden fase skal medlemsstaterne bestræbe sig
på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige
underskud.
5. Under anden fase skal hver medlemsstat i givet fald
indlede den proces, der skal føre frem til dens centralbanks
uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 109.
ARTIKEL 117 (tidl. artikel 109 F)
1. Ved indledningen af anden fase oprettes Det
Europæiske Monetære Institut, i det følgende benævnt
»EMI«, og det påbegynder sit virke; det har status som juridisk person
og ledes og forvaltes af et råd, der består af en formand og
cheferne for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal
være næstformand.
Formanden udnævnes ved fælles overenskomst
mellem medlemsstaternes regeringer på stats- og regeringschefsniveau
på grundlag af en indstilling fra Rådet for EMI og efter
høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Formanden udvælges
blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme og har
professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen. Kun
statsborgere i medlemsstaterne kan være formand for EMI. Rådet
for EMI udnævner næstformanden.
Statutten for EMI fastsættes i en protokol, der
knyttes som bilag til denne traktat.
2. EMI har til opgave at
styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker
styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med
henblik på at sikre prisstabilitet
overvåge det europæiske monetære systems
funktion
afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der
falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som
berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet
overtage opgaverne fra Den Europæiske Fond for Monetært
Samarbejde, som opløses; de nærmere bestemmelser for
opløsningen fastsættes i statutten for EMI
lette anvendelsen af ecuen og overvåge dens udvikling, herunder
om ecu-clearingsystemet fungerer smidigt.
3. Som forberedelse til tredje fase skal EMI
forberede de instrumenter og procedurer, der er nødvendige for
at føre en fælles monetær politik i tredje fase
hvor det er nødvendigt fremme harmoniseringen af de regler og
den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af
statistikker inden for dets kompetenceområde
forberede regler for transaktioner, som skal udføres af de
nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB
fremme effektiviteten af grænseoverskridende betalinger
føre tilsyn med den tekniske forberedelse af
ecu-sedler.
Senest den 31. december 1996 skal EMI fastlægge de
vedtægtsmæssige, organisationsmæssige og logistiske rammer,
der er nødvendige for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje
fase. Disse rammer forelægges ECB til afgørelse på datoen
for dennes oprettelse.
4. EMI, der træffer afgørelse med et flertal
på to tredjedele af medlemmerne af dets Råd, kan
afgive udtalelser eller rette henstillinger vedrørende det
generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt de dertil knyttede
foranstaltninger, som hver medlemsstat har indført
rette udtalelser eller henstillinger til regeringerne og til
Rådet vedrørende politikker, som vil kunne påvirke
Fællesskabets monetære situation indadtil og udadtil, og navnlig
det europæiske monetære systems funktion
rette henstillinger til medlemsstaternes monetære myndigheder
vedrørende varetagelsen af deres monetære politik.
5. EMI kan efter enstemmig afgørelse beslutte at
offentliggøre sine udtalelser og henstillinger.
6. EMI høres af Rådet om ethvert forslag til
fællesskabsretsakt inden for dets kompetenceområde.
Inden for de rammer og på de betingelser, der
fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet og EMI, høres EMI af myndighederne i
medlemsstaterne om ethvert udkast til retsforskrift inden for dets
kompetenceområde.
7. Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og EMI, kan overdrage EMI andre opgaver med henblik
på forberedelsen af tredje fase.
8. I de tilfælde, hvor ECB ifølge denne
traktat har en rådgivende funktion skal henvisninger til ECB i tiden
indtil oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til EMI.
9. I anden fase forstås udtrykket ECB, som anvendt i
artikel 230, 232, 233, 234, 237 og 288, som EMI.
ARTIKEL 118 (tidl. artikel 109 G)
Ecu-kurvens valutasammensætning ændres
ikke.
Fra indledningen af tredje fase er ecuens værdi
uigenkaldeligt fastlåst i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel
123, stk. 4.
ARTIKEL 119 (tidl. artikel 109 H)
1. I tilfælde af, at en medlemsstat har
vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin
betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens
globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den
råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe
det fælles markeds funktion eller den gradvise virkeliggørelse
af den fælles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en
undersøgelse af situationen i den pågældende stat og af de
foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til
bestemmelserne i denne traktat under anvendelse af alle til rådighed
stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den
henstiller til den pågældende stat at træffe.
Såfremt de af en medlemsstat trufne forholdsregler
og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig
utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende
vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra det i
artikel 114 nævnte udvalg rette henstilling til Rådet om gensidig
bistandsydelse og passende former herfor.
Kommissionen holder regelmæssigt Rådet
underrettet om situationen og dens udvikling.
2. Rådet træffer med kvalificeret flertal
afgørelse om ydelse af gensidig bistand; det udsteder direktiver eller
vedtager beslutninger, som fastlægger vilkårene for og den
nærmere udformning af denne bistand. Den gensidige bistand kan
især gå ud på:
a) fælles optræden over for andre internationale
organisationer, til hvilke medlemsstaterne kan henvende sig
b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå
omlægninger i samhandelen, når den stat, der er i vanskeligheder,
opretholder eller genindfører kvantitative restriktioner over for
tredjelande
c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige
medlemsstater under forbehold af deres samtykke.
3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand,
hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de
trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den
stat, der er i vanskeligheder, til at træffe
beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere
udformning, som Kommissionen fastsætter.
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde
denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af
beskyttelsesforanstaltningerne.
4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra
begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.
ARTIKEL 120 (tidl. artikel 109 I)
1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og
træffes der ikke omgående beslutning i henhold til artikel 119,
stk. 2, kan den pågældende medlemsstat i forebyggende
øjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
Disse foranstaltninger skal medføre mindst mulig forstyrrelse i det
fælles markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er
absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede
vanskeligheder.
2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal
underrettes om disse beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres
ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, at der ydes
gensidig bistand i henhold til artikel 119.
3. Efter udtalelse fra Kommissionen og høring af
det i artikel 114 nævnte udvalg kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte, at den pågældende stat skal ændre,
udsætte eller ophæve ovennævnte
beskyttelsesforanstaltninger.
4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra
begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.
ARTIKEL 121 (tidl. artikel 109 J)
1. Kommissionen og EMI aflægger beretning til
Rådet om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn
til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.
Disse beretninger skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver
medlemsstats nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks
statut, er forenelig med artikel 108 og 109 i denne traktat, samt med
ESCB-statutten. I beretningerne skal det ligeledes undersøges, om der
er opnået en høj grad af vedvarende konvergens ved, at hver
medlemsstat har opfyldt følgende kriterier:
en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en
inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst
tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til
prisstabilitet
holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at
medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser
et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til
artikel 104, stk. 6
overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske
monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden
devaluering over for andre medlemsstaters valutaer
den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten har
opnået, samt af dens deltagelse i det europæiske monetære
systems valutakursmekanisme, som afspejlet i de langfristede
rentesatser.
De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og
de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er præciseret nærmere
i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat. Kommissionens og
EMI's beretninger skal også omhandle ecuens udvikling, resultaterne af
markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens
løbende poster og en redegørelsen for udviklingen i
enhedslønomkostningerne og andre prisindeks.
2. På grundlag af disse beretninger vurderer
Rådet med kvalificeret flertal efter henstilling fra
Kommissionen,
om hver enkelt medlemsstat opfylder de nødvendige betingelser
for indførelsen af en fælles valuta
om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige
betingelser for indførelsen af en fælles valuta, og anbefaler
sine konklusioner til Rådet i dets sammensætning af stats- og
regeringscheferne. Europa-Parlamentet skal høres og forelægge
sin udtalelse for Rådet i dets sammensætning af stats- og
regeringscheferne.
3. Under behørigt hensyn til de beretninger, der er
omhandlet i stk. 1, samt til den udtalelse fra Europa-Parlamentet, der
er omhandlet i stk. 2, skal Rådet, i dets sammensætning af
stats- og regeringscheferne, med kvalificeret flertal og senest den 31.
december 1996 afgøre
om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige
betingelser for indførelsen af en fælles valuta på
grundlag af de anbefalinger fra Rådet, der er omhandlet i
stk. 2
om det er hensigtsmæssigt for Fællesskabet at gå
over til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære
Union,
og i bekræftende fald
fastsætte datoen for indledning af tredje fase.
4. Hvis datoen for indledning af tredje fase ikke er
blevet fastsat ved udgangen af 1997, indledes den tredje fase den 1. januar
1999. Inden den 1. juli 1998 skal Rådet, i dets sammensætning af
stats- og regeringscheferne, efter en gentagelse af fremgangsmåden i
stk. 1 og 2 med undtagelse af stk. 2, andet led, og under hensyn
til de i stk. 1 omhandlede beretninger samt Europa-Parlamentets
udtalelse, med kvalificeret flertal og på grundlag af Rådets
anbefalinger som omhandlet i stk. 2 bekræfte, hvilke medlemsstater
der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af en
fælles valuta.
ARTIKEL 122 (tidl. artikel 109 K)
1. Såfremt beslutningen er blevet truffet om at
fastsætte datoen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3,
træffer Rådet på grundlag af sine anbefalinger som
omhandlet i artikel 121, stk. 2, med kvalificeret flertal på
grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgørelse om, hvorvidt
nogle medlemsstater skal indrømmes en dispensation som defineret i
stk. 3 i nærværende artikel og i givet fald hvilke.
Sådanne medlemsstater benævnes i denne traktat »medlemsstater med
dispensation«.
Såfremt Rådet i overensstemmelse med artikel
121, stk. 4, har bekræftet, hvilke medlemsstater der opfylder de
nødvendige betingelser for indførelse af en fælles
valuta, skal de medlemsstater, der ikke opfylder betingelserne,
indrømmes en dispensation som defineret i stk. 3 i
nærværende artikel. Sådanne medlemsstater benævnes i
denne traktat: »medlemsstater med dispensation«.
2. Mindst en gang hvert andet år, eller på
anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og
ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i artikel 121,
stk. 1. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter
drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og
regeringscheferne, træffer Rådet med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen afgørelse om, hvilke medlemsstater
med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser baseret
på kriterierne i artikel 121, stk. 1, og ophæver de
pågældende medlemsstaters dispensation.
3. En dispensation som anført i stk. 1
medfører, at følgende artikler ikke gælder for den
pågældende medlemsstat: artikel 104, stk. 9 og 11, artikel
105, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 106, 110, 111 og artikel 112,
stk. 2, litra b). Udelukkelsen af den pågældende medlemsstat
og dens nationale centralbank fra rettighederne og forpligtelserne inden for
ESCB er præciseret i kapitel IX i ESCB-statutten.
4. I artikel 105, stk. 1, 2 og 3, artikel 106, 110,
111 og artikel 112, stk. 2, litra b), forstås ved medlemsstater
»medlemsstater uden dispensation«.
5. Stemmerettighederne for medlemsstater med dispensation
suspenderes i forbindelse med de rådsafgørelser, hvortil der
henvises i de i stk. 3 nævnte artikler i denne traktat. Uanset
artikel 205 og artikel 250, stk. 1, defineres kvalificeret flertal i
dette tilfælde som to tredjedele af de stemmer, der er afgivet af
repræsentanterne for medlemsstater uden dispensation som vægtet i
overensstemmelse med artikel 205, stk. 2, og der kræves
enstemmighed blandt de pågældende medlemsstater for så vidt
angår en retsakt, der kræver enstemmighed.
6. Artikel 119 og 120 finder fortsat anvendelse på
en medlemsstat med dispensation.
ARTIKEL 123 (tidl. artikel 109 L)
1. Straks efter, at afgørelsen om datoen for
indledning af tredje fase er truffet i overensstemmelse med artikel 121,
stk. 3, eller i påkommende tilfælde straks efter den 1. juli
1998:
vedtager Rådet de bestemmelser, der henvises til i artikel 107,
stk. 6
udpeger regeringerne i medlemsstaterne uden dispensation efter
fremgangsmåden i artikel 50 i ESCB-statutten formanden,
næstformanden og de øvrige medlemmer af ECB's direktion. Hvis
der er medlemsstater med dispensation, kan antallet af medlemmer af
direktionen være mindre end det, der er fastsat i artikel 11.1 i
ESCB-statutten, men det må under ingen omstændigheder være
under fire.
Så snart direktionen er blevet udnævnt, er
ESCB og ECB oprettet, og de forbereder deres fulde virke som beskrevet i
denne traktat og ESCB-statutten. Den fulde udøvelse af deres
beføjelser begynder på tredje fases første dag.
2. Så snart ECB er oprettet, overtager ECB om
nødvendigt EMI's opgaver. EMI træder i likvidation, når
ECB er oprettet; de nærmere regler for likvidationen er fastsat i
EMI-statutten.
3. Hvis og så længe der er medlemsstater med
dispensation, og med forbehold af artikel 107, stk. 3, i denne traktat,
nedsættes ECB's Generelle Råd, jf. artikel 45 i ESCB-statutten,
som ECB's tredje besluttende organ.
4. På datoen for indledning af tredje fase vedtager
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt
medlemsstaterne uden dispensation på forslag af Kommissionen og efter
høring af ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer
fastlåses uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst
kurs ecuen træder i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en
selvstændig valuta. Denne foranstaltning ændrer ikke i sig selv
ecuens værdi udadtil. Rådet træffer efter samme
fremgangsmåde også de andre foranstaltninger, som er
nødvendige for en hurtig indførelse af ecuen som disse
medlemsstaters fælles valuta.
5. Hvis det i overensstemmelse med fremgangsmåden i
artikel 122, stk. 2, besluttes at ophæve en dispensation, vedtager
Rådet med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den
berørte medlemsstat, på forslag af Kommissionen og efter
høring af ECB, den kurs, til hvilken ecuen træder i stedet for
den berørte medlemsstats valuta, og træffer de andre
foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af ecuen som
fælles valuta i den pågældende medlemsstat.
ARTIKEL 124 (tidl. artikel 109 M)
1. Indtil indledningen af tredje fase behandler hver
medlemsstat sin valutakurspolitik som et spørgsmål af
fælles interesse. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse hensyn til
erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af det europæiske
monetære system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de
gældende beføjelser.
2. Fra indledningen af tredje fase og så længe
en medlemsstat har dispensation finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
på den pågældende medlemsstats valutakurspolitik.
Protokoller
PROTOKOL (Nr. 18)
om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den
Europæiske Centralbank
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,
der er omhandlet i artikel 8 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
KAPITEL I - ETABLERINGEN AF ESCB
KAPITEL II - ESCB's MÅL OG OPGAVER
KAPITEL III - ESCB's ORGANISATION
KAPITEL IV - ESCB'S MONETÆRE FUNKTIONER OG
TRANSAKTIONER
KAPITEL V - TILSYNSVIRKSOMHED
KAPITEL VI - FINANSIELLE BESTEMMELSER FOR ESCB
KAPITEL VII - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL VIII - PROCEDURE FOR ÆNDRING AF STATUTTEN OG
SUPPLERENDE FORSKRIFTER
KAPITEL IX - OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE BESTEMMELSER
FOR ESCB
KAPITEL I - ETABLERINGEN AF ESCB
Artikel 1
Det Europæiske System af Centralbanker
1.1. Det Europæiske System af Centralbanker
(ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB), oprettes i henhold til
traktatens artikel 8; de udøver deres funktioner og deres virksomhed i
overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og i denne statut.
1.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.
1, består ESCB af ECB og af medlemsstaternes centralbanker (de
nationale centralbanker), idet Institut monéétaire
luxembourgeois er Luxembourgs centralbank.
KAPITEL II - ESCB's MÅL OG
OPGAVER
Artikel 2
Mål
I overensstemmelse med traktatens artikel 105, stk. 1, er
hovedmålet for ESCB at fastholde prisstabilitet. Uden at
målsætningen om prisstabilitet derved berøres,
støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i
Fællesskabet med henblik på at bidrage til gennemførelsen
af Fællesskabets mål, som fastsat i traktatens artikel 2. ESCB
handler i overensstemmelse med princippet om en åben
markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv
ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i traktatens
artikel 3 A.
Artikel 3
Opgaver
3.1. I overensstemmelse med traktatens artikel
105, stk. 2, er de grundlæggende opgaver, der skal udføres af
ESCB:
at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære
politik;
at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med
bestemmelserne i traktatens artikel 111;
at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver;
at fremme betalingssystemernes smidige funktion.
3.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 105,
stk. 3, berører artikel 3.1, tredje led, ikke medlemsstaternes
regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandske
valutaer.
3.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 105,
stk. 5, bidrager ESCB til en smidig gennemførelse af de kompetente
myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne og
det finansielle systems stabilitet.
Artikel 4
Rådgivende funktioner
I overensstemmelse med traktatens artikel 105, stk.
4,
a) skal ECB høres
om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dens
kompetenceområder;
af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden
for dens kompetenceområder, men inden for de rammer og på de
betingelser, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i
artikel 42;
b) ECB kan forelægge udtalelser for de relevante
fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om
spørgsmål inden for dens kompetenceområder.
Artikel 5
Indsamling af statistisk information
5.1. ECB skal med støtte fra de nationale
centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig
for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente nationale
myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. ECB skal
samarbejde om disse spørgsmål med
fællesskabsinstitutionerne eller -organerne samt med de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne eller i tredjelande og med internationale
organisationer.
5.2. De nationale centralbanker skal i videst muligt
omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.
5.3. ECB skal bidrage til harmoniseringen, når denne
er nødvendig, af de regler og den praksis, der gælder for
indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker inden for dens
kompetenceområder.
5.4. Rådet fastsætter i overensstemmelse med
fremgangsmåden i artikel 42, hvilke fysiske og juridiske personer, der
er undergivet anmeldelseskrav, forskrifter om tavshedspligt og passende
regler om håndhævelse.
Artikel 6
Internationalt samarbejde
6.1. I spørgsmål om internationalt
samarbejde, som vedrører ESCB's opgaver, afgør ECB, hvordan
ESCB skal repræsenteres.
6.2. ECB og - med dennes godkendelse - de nationale
centralbanker kan deltage i internationale monetære institutioner.
6.3. Bestemmelserne i artikel 6.1 og 6.2 berører
ikke bestemmelserne i traktatens artikel 111, stk. 4.
KAPITEL III - ESCB's ORGANISATION
Artikel 7
Uafhængighed
I overensstemmelse med traktatens artikel 108 må
hverken ECB, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses
besluttende organer under udøvelsen af de beføjelser og
gennemførelsen af de opgaver og pligter, som denne traktat og denne
statut pålægger dem, søge eller modtage instrukser fra
fællesskabsinstitutioner eller -organer, fra nogen regering i en
medlemsstat eller fra noget andet organ. Fællesskabets institutioner og
organer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere
dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på,
hvordan medlemmerne af ECB's og de nationale centralbankers besluttende
organer udfører deres opgaver.
Artikel 8
Generelt princip
ESCB skal styres af ECB's besluttende organer.
Artikel 9
Den Europæiske Centralbank
9.1. ECB, som i overensstemmelse med traktatens
artikel 107, stk. 2, har status som juridisk person, nyder i hver medlemsstat
den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende
stats lovgivning tillægger juridiske personer; ECB kan navnlig erhverve
og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som
part i retssager.
9.2. ECB skal sikre, at de opgaver, som er
overdraget ESCB i medfør af traktatens artikel 105, stk. 2, 3 og 5,
bliver udført, enten ved ECB's egne aktiviteter i henhold til
nærværende statut eller af de nationale centralbanker i henhold
til artikel 12.1 og 14.
9.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.
3, er ECB's besluttende organer Styrelsesrådet og Direktionen.
Artikel 10
Styrelsesrådet
10.1. I overensstemmelse med traktatens artikel
112, stk. 1, består Styrelsesrådet af medlemmerne af Direktionen
og cheferne for de nationale centralbanker.
10.2. Medlemmerne af Styrelsesrådet skal være
personligt til stede for at have stemmeret, jf. dog artikel 10.3. Som en
undtagelse fra denne regel kan den i artikel 12.3 omhandlede forretningsorden
fastsætte, at Styrelsesrådets medlemmer kan afgive deres stemme
ved anvendelse af telekonferencer. I denne forretningsorden skal det
endvidere fastsættes, at et medlem af Styrelsesrådet, som er
forhindret i at stemme i en længere periode, kan udpege en
stedfortræder som medlem af Styrelsesrådet.
Hvert medlem af Styrelsesrådet har één
stemme, jf. dog artikel 10.3 og 11.3. Hvis ikke andet er fastsat i
nærværende statut, træffer Styrelsesrådet
afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når
mindst to tredjedele af medlemmerne er til stede. Hvis Styrelsesrådet
ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et
ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes
afgørelse uden hensyn til reglen om beslutningsdygtighed.
10.3. Ved beslutninger, der træffes i henhold til
artikel 28, 29, 30, 32, 33 og 51, skal Styrelsesrådets medlemmers
stemmer vægtes i overensstemmelse med de nationale centralbankers andel
af ECB's indskudte kapital. Direktionsmedlemmernes stemmevægt er nul.
En afgørelse anses for at være vedtaget med kvalificeret
flertal, hvis dette flertal udgør mindst to tredjedele af ECB's
indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af indehaverne af
kapitalandele. Hvis en centralbankchef er forhindret i at være til
stede, kan denne udpege en stedfortræder, der afgiver den vægtede
stemme.
10.4. Møderne er fortrolige. Styrelsesrådet
kan beslutte at offentliggøre resultatet af sine
drøftelser.
10.5. Styrelsesrådet mødes mindst 10 gange om
året.
Artikel 11
Direktionen
11.1. I overensstemmelse med traktatens artikel
112, stk. 2, litra a), består Direktionen af formanden,
næstformanden og fire andre medlemmer.
Medlemmerne skal udføre deres hverv på fuld
tid. Intet medlem må, medmindre Styrelsesrådet undtagelsesvis
giver tilladelse hertil, påtage sig nogen anden beskæftigelse,
uanset om den aflønnes eller ej.
11.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 112, stk.
2, litra b), udnævnes formanden, næstformanden samt de
øvrige medlemmer af Direktionen blandt personer, som er værdige
i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i
monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles
overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller
regeringschefniveau på grundlag af en indstilling fra Rådet,
efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet.
Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet
kan ikke fornyes.
Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være
medlemmer af Direktionen.
11.3. Ansættelsesvilkårene for Direktionens
medlemmer, især deres aflønning, pensioner og andre sociale
ydelser, aftales i kontrakter med ECB og fastsættes af
Styrelsesrådet efter forslag fra en komitéé, der
består af tre medlemmer udnævnt af Styrelsesrådet og tre
medlemmer udnævnt af Rådet. Direktionens medlemmer har ikke
stemmeret i spørgsmål, som er omfattet af dette stykke.
11.4. Hvis et direktionsmedlem ikke længere opfylder
de betingelser, som er nødvendige for udførelsen af medlemmets
pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse, kan
Domstolen afskedige medlemmet efter indstilling fra Styrelsesrådet
eller Direktionen.
11.5. Alle personligt tilstedeværende
direktionsmedlemmer har ret til at stemme og har til det formål
én stemme. Hvis ikke andet er fastsat, træffer Direktionen
afgørelse med simpelt flertal af de afgivne stemmer. Ved stemmelighed
er formandens stemme afgørende. De nærmere bestemmelser for
afstemning fastlægges i den i artikel 12.3 omhandlede
forretningsorden.
11.6. Direktionen er ansvarlig for ECB's løbende
forretninger.
11.7. Hvis en stilling som medlem af Direktionen bliver
ledig, skal der udnævnes et nyt medlem efter bestemmelserne i artikel
11.2.
Artikel 12
De besluttende organers ansvarsområder
12.1. Styrelsesrådet fastsætter de
retningslinjer og træffer de beslutninger, der er nødvendige for
at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB i henhold til traktaten
og denne statut. Styrelsesrådet udformer Fællesskabets
monetære politik, herunder - når det er hensigtsmæssigt -
beslutninger om mellemliggende pengepolitiske målsætninger, om
officielle rentesatser og om forsyningen med reserver i ESCB, og
fastsætter de nødvendige retningslinjer for beslutningernes
gennemførelse.
Direktionen skal gennemføre den monetære
politik i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der er
vedtaget af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal Direktionen give de
nationale centralbanker de nødvendige instrukser. Endvidere kan
Direktionen få delegeret visse beføjelser ved beslutning truffet
af Styrelsesrådet.
I det omfang, det skønnes muligt og
hensigtsmæssigt, og med forbehold af bestemmelserne i denne artikel,
anvender ECB de nationale centralbanker til at udføre transaktioner,
der henhører under ESCB's opgaver.
12.2. Direktionen er ansvarlig for forberedelsen af
møderne i Styrelsesrådet.
12.3. Styrelsesrådet vedtager en forretningsorden,
som fastlægger den interne organisation af ECB og dens besluttende
organer.
12.4. De rådgivende funktioner, som er anført
i artikel 4, skal udføres af Styrelsesrådet.
12.5. Styrelsesrådet skal træffe de
beslutninger, der er anført i artikel 6.
Artikel 13
Formanden
13.1. Formanden, eller i dennes fravær
næstformanden, leder møderne i ECB's Styrelsesråd og
Direktion.
13.2. Med forbehold af artikel 39 repræsenterer
formanden eller en af denne udpeget person ECB i forhold til omverdenen
Artikel 14
De nationale centralbanker
14.1 I overensstemmelse med traktatens artikel 109 sikrer
hver medlemsstat senest på datoen for ESCB's oprettelse, at dens
nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er
forenelige med traktaten og denne statut.
14.2. Statutterne for de nationale centralbanker skal
især tilsikre, at embedsperioden for en chef for en national
centralbank er mindst 5 år.
En centralbankchef kan kun afskediges, hvis vedkommende
ikke længere opfylder de betingelser, som er nødvendige for
udførelsen af dennes pligter, eller hvis vedkommende har begået
en alvorlig forseelse. En beslutning om afskedigelse kan af den
pågældende centralbankchef eller af Styrelsesrådet
indbringes for Domstolen under påberåbelse af, at traktaten eller
en gennemførelsesretsakt hertil er overtrådt. Sagen skal
anlægges inden to måneder fra offentliggørelsen af
nævnte beslutning, eller dens meddelelse til klageren, eller i mangel
heraf fra den dato, på hvilken klageren blev bekendt med
beslutningen.
14.3. De nationale centralbanker udgør en
integrerende del af ESCB og skal udføre deres funktioner i
overensstemmelse med ECB's retningslinjer og instrukser. Styrelsesrådet
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
retningslinjer og instrukser fra ECB efterleves, og det kan forlange, at alle
nødvendige oplysninger stilles til rådighed for det.
14.4. De nationale centralbanker kan udføre
funktioner, som ikke er nævnt i nærværende statut,
medmindre Styrelsesrådet med et flertal på to tredjedele af de
afgivne stemmer beslutter, at disse funktioner strider mod ESCB's mål
og opgaver. Sådanne funktioner udføres på de nationale
centralbankers eget ansvar og for deres egen regning og risiko og betragtes
ikke som en del af ESCB's funktioner.
Artikel 15
Pligt til at aflægge beretninger
15.1. ECB skal mindst hvert kvartal udarbejde og
offentliggøre beretninger om ESCB's aktiviteter.
15.2. En konsolideret oversigt over ESCB's finansielle
stilling skal offentliggøres hver uge.
15.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 113, stk.
3, skal ECB fremsende en årsberetning om ESCB's aktiviteter og om den
monetære politik i det foregående og det indeværende
år til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og også
til Det Europæiske Råd.
15.4. De i denne artikel nævnte beretninger og
oversigter stilles vederlagsfrit til rådighed for interesserede.
Artikel 16
Pengesedler
I overensstemmelse med traktatens artikel 106, stk. 1,
har Styrelsesrådet eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler i
Fællesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan udstede
pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale
centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i
Fællesskabet.
ECB skal så vidt muligt overholde eksisterende
praksis for udstedelse og udformning af pengesedler.
KAPITEL IV - ESCB'S MONETÆRE
FUNKTIONER OG TRANSAKTIONER
Artikel 17
Konti i ECB og de nationale centralbanker
Til gennemførelse af deres transaktioner kan ECB og
de nationale centralbanker åbne konti for kreditinstitutter, offentlige
myndigheder og andre markedsdeltagere og kan modtage aktiver, herunder
indskrevne værdipapirer, som sikkerhed.
Artikel 18
Markedsoperationer og långivning
18.1. For at opfylde ESCB's mål og
udføre sine opgaver kan ECB og de nationale centralbanker:
deltage i de finansielle markeder dels ved at købe og
sælge fordringer og pengemarkedsinstrumenter (til omgående
levering eller på termin), dels ved genkøbsforretninger og dels
ved långivning og låntagning i sådanne fordringer og
instrumenter, hvad enten transaktionerne sker i fællesskabsvalutaer, i
tredjelands valutaer eller i ædelmetaller;
udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og
andre markedsdeltagere, hvor lån ydes imod passende
sikkerhed.
18.2. ECB fastlægger generelle principper for
markedsoperationer og långivning, der udføres af ECB eller af de
nationale centralbanker, herunder for offentliggørelse af de
betingelser, hvorunder de er rede til at indgå i sådanne
transaktioner.
Artikel 19
Mindstereserver
19.1. ECB kan kræve, at kreditinstitutter,
der er etableret i medlemsstaterne, holder mindstereserver på konti hos
ECB og de nationale centralbanker for at opfylde målene for den
monetære politik, jf. dog artikel 2. Reglerne om beregning og
fastsættelse af de krævede mindstereserver kan udfærdiges
af Styrelsesrådet. I tilfælde af manglende overholdelse af
reservekravene er ECB berettiget til at pålægge strafrente og
andre sanktioner med tilsvarende virkning.
19.2. Med henblik på anvendelsen af denne artikel
skal Rådet efter fremgangsmåden i artikel 42 fastsætte
grundlaget for mindstereserverne og de maksimale tilladte forhold mellem
disse reserver og grundlaget herfor samt passende sanktioner i tilfælde
af manglende efterlevelse.
Artikel 20
Andre instrumenter til monetær kontrol
Styrelsesrådet kan med et flertal på to
tredjedele af de afgivne stemmer beslutte at anvende andre metoder til
monetær kontrol, som det finder hensigtsmæssige under hensyn til
artikel 2.
Rådet skal efter fremgangsmåden i artikel 42
fastlægge sådanne metoders omfang, hvis de indebærer
forpligtelser for tredjemand.
Artikel 21
Transaktioner med offentlige myndigheder
21.1. I overensstemmelse med traktatens artikel 101 er det
ECB og de nationale centralbanker forbudt at give
fællesskabsinstitutioner og -organer, centralregeringer, regionale,
lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den
offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed
for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for
kreditfaciliteter, og det samme gælder ECB's og de nationale
centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.
21.2. ECB og de nationale centralbanker kan optræde
som fiskal agent for de i artikel 21.1 omhandlede institutioner, organer
mv.
21.3. Bestemmelserne i denne artikel omfatter ikke
offentligt ejede kreditinstitutter, der i forbindelse med forsyning med
reserver fra centralbanker skal have samme behandling fra de nationale
centralbankers og ECB's side som private kreditinstitutter.
Artikel 22
Clearing- og betalingssystemer
Med henblik på at sikre effektive og
pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Fællesskabet
og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde
faciliteter, og ECB kan udstede forordninger.
Artikel 23
Eksterne transaktioner
ECB og de nationale centralbanker kan:
etablere relationer med centralbanker og finansielle institutioner i
andre lande og, hvis det er hensigtsmæssigt, med internationale
organisationer;
erhverve og sælge enhver form for valutaaktiver og
ædelmetaller til omgående levering eller på termin;
begrebet »valutaaktiv« omfatter værdipapirer og alle andre aktiver i
hvilken som helst form, der lyder på regningsenheder eller ethvert
lands valuta;
besidde og forvalte de i denne artikel nævnte aktiver;
udføre alle slags bankforretninger med tredjelande og
internationale organisationer, herunder låntagning og
långivning.
Artikel 24
Andre transaktioner
Ud over de transaktioner, der følger af systemets
opgaver, kan ECB og de nationale centralbanker foretage transaktioner
vedrørende deres administration eller deres personale.
KAPITEL V - TILSYNSVIRKSOMHED
Artikel 25
Tilsynsvirksomhed
25.1. ECB kan rådgive og blive konsulteret af
Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder
angående anvendelsesområdet for og gennemførelsen af
fællesskabslovgivningen vedrørende tilsynet med
kreditinstitutter og stabiliteten af det finansielle system.
25.2. I overensstemmelse med en afgørelse truffet
af Rådet i henhold til traktatens artikel 105, stk. 6, kan ECB
udføre specifikke opgaver vedrørende politikker med hensyn til
tilsynet med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra
forsikringsselskaber.
KAPITEL VI - FINANSIELLE BESTEMMELSER
FOR ESCB
Artikel 26
Regnskab
26.1. Regnskabsåret for ECB og de nationale
centralbanker begynder den første dag i januar og udløber den
sidste dag i december.
26.2. ECB's årsregnskab skal udfærdiges af
Direktionen efter principper fastlagt af Styrelsesrådet. Regnskabet
skal godkendes af Styrelsesrådet og derefter offentliggøres.
26.3. Direktionen skal til analytiske og operationelle
formål udfærdige en konsolideret balance for ESCB, som skal
omfatte de af de nationale centralbankers aktiver og passiver, som
hører ind under ESCB.
26.4. Med henblik på anvendelsen af denne artikel
fastsætter Styrelsesrådet de nødvendige regler for en
standardisering af bogføringen og af beretningerne om de
transaktioner, der er foretaget af de nationale centralbanker.
Artikel 27
Revision
27.1. ECB's og de nationale centralbankers
regnskaber revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles
af Styrelsesrådet og godkendes af Rådet. Revisorerne skal have
fri adgang til alle ECB's og de nationale centralbankers bøger og
konti og skal have adgang til al information om disses transaktioner.
27.2. Traktatens artikel 248 gælder kun for
efterprøvning af, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel
henseende.
Artikel 28
ECB's kapital
28.1. ECB's kapital, som bliver operationel, når ECB
indleder sit virke, skal udgøre 5 000 mio. ECU. Kapitalen kan udvides
med de beløb, som Styrelsesrådet beslutter med det i artikel
10.3 omhandlede kvalificerede flertal inden for de grænser og under de
vilkår, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden
i artikel 42.
28.2. De nationale centralbanker er de eneste indskydere
og ejere af ECB's kapital. Kapitalindskuddet bestemmes efter den
fordelingsnøgle, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 29.
28.3. Styrelsesrådet fastsætter med det i
artikel 10.3 omhandlede kvalificerede flertal, i hvilket omfang og i hvilken
form kapitalen skal indbetales.
28.4. Med forbehold af artikel 28.5 kan de nationale
centralbankers kapitalandele i ECB ikke overdrages, pantsættes eller
gøres til genstand for udlæg.
28.5. Såfremt den fordelingsnøgle, som der
henvises til i artikel 29, ændres, omfordeler de nationale
centralbanker deres kapitalandele imellem sig i nødvendigt omfang for
at sikre, at fordelingen af kapitalandelene svarer til den ændrede
fordelingsnøgle. Styrelsesrådet fastlægger de
nærmere vilkår for sådanne omfordelinger.
Artikel 29
Fordelingsnøgle for kapitalindskud
29.1. Når ESCB og ECB er blevet oprettet i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 123, stk. 1, i denne
traktat, fastsættes fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i
ECB. Der tildeles hver national centralbank en vægt i denne
fordelingsnøgle, der er lig med summen af:
50% af den pågældende medlemsstats andel af
Fællesskabets befolkning det næstsidste år forud for ESCB's
oprettelse;
50% af den pågældende medlemsstats andel af
Fællesskabets bruttonationalprodukt i markedspriser, som opgjort de
seneste fem år forud for det næstsidste år før
ESCB's oprettelse.
Procentdelene rundes op til det nærmeste multiplum
af 0,05 procentpoint.
29.2. De statistiske data med henblik på anvendelsen
af denne artikel tilvejebringes af Kommissionen i overensstemmelse med de
regler, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel
42.
29.3. De vægte, der tildeles de nationale
centralbanker, justeres hvert femte år efter ESCB's oprettelse i
analogi med bestemmelserne i artikel 29.1. Den ændrede
fordelingsnøgle får virkning den første dag i det
følgende år.
29.4. Styrelsesrådet træffer alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne
artikel.
Artikel 30
Overførsel af valutareserveaktiver til ECB
30.1. Med forbehold af artikel 28 forsynes ECB
af de nationale centralbanker med valutareserveaktiver, bortset fra
medlemsstaternes valutaer, ecu, IMF-reservestillinger og SDR, svarende til et
beløb på op til 50 000 mio. ECU. Styrelsesrådet beslutter,
hvor stor en del der skal indbetales til ECB efter dens oprettelse, og hvor
store beløb der skal indbetales på senere tidspunkter. ECB skal
have fuld ret til at besidde og forvalte de valutareserver, der
overføres til den, og anvende dem til de formål, der er fastsat
i denne statut.
30.2. Den enkelte nationale centralbanks bidrag
fastsættes i forhold til dens andel i ECB's indskudte kapital.
30.3. ECB krediterer hver national centralbank med en
fordring, der svarer til bidragets størrelse. Styrelsesrådet
fastsætter pålydende og forrentning af disse fordringer.
30.4. ECB kan indkalde valutareserveaktiver ud over den
i artikel 30.1 fastlagte grænse i overensstemmelse med artikel 30.2
inden for de grænser og på de vilkår, der fastsættes
af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 42.
30.5. ECB kan besidde og forvalte IMF-reservestillinger
og SDR samt sørge for sammenlægning af sådanne
aktiver.
30.6. Styrelsesrådet træffer alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne
artikel.
Artikel 31
De nationale centralbankers valutareserveaktiver
31.1. De nationale centralbanker har ret til at
udføre transaktioner til opfyldelse af deres forpligtelser over for
internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 23.
31.2. Alle andre transaktioner i valutareserveaktiver,
som forbliver i de nationale centralbanker efter de overførsler, der
er nævnt i artikel 30, samt medlemsstaternes transaktioner med deres
arbejdsbeholdninger i udenlandsk valutaer skal over en bestemt grænse,
der skal fastsættes i medfør af artikel 31.3, godkendes af ECB
for at sikre overensstemmelse med Fællesskabets valutakurspolitik og
pengepolitik.
31.3. Styrelsesrådet skal udstede retningslinjer
med henblik på at lette gennemførelsen af disse
transaktioner.
Artikel 32
Fordeling af de nationale centralbankers monetære
indtægter
32.1. De nationale centralbankers
indtægter i forbindelse med deres udførelse af ESCB's
pengepolitiske opgaver, i det følgende benævnt »de
monetære indtægter«, fordeles ved udgangen af hvert
regnskabsår i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
32.2. Med forbehold af artikel 32.3 er
størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære
indtægter identisk med den årlige indtægt, som den har af
de aktiver, den besidder som modværdi for seddelomløbet samt for
forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Disse
aktiver øremærkes af de nationale centralbanker i
overensstemmelse med de retningslinjer, som Styrelsesrådet
fastsætter.
32.3. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af
tredje fase finder, at de nationale centralbankers balancestruktur ikke giver
mulighed for at anvende artikel 32.2, kan det med kvalificeret flertal
beslutte, at de monetære indtægter uanset artikel 32.2 skal
beregnes efter en anden metode i en periode, der højst må
være på fem år.
32.4. Den enkelte nationale centralbanks monetære
indtægter reduceres med et beløb svarende til den
pågældende centralbanks rentebetalinger på forpligtelser i
forbindelse med kreditinstitutters indlån i overensstemmelse med
artikel 19.
Styrelsesrådet kan beslutte at yde de nationale
centralbanker en kompensation for deres udgifter i forbindelse med
seddeludstedelse eller under exceptionelle omstændigheder for
særlige tab i forbindelse med transaktioner som led i den
monetære politik, der er udført for ESCB. Kompensationen skal
have en form, som Styrelsesrådet finder passende; sådanne
beløb kan udlignes med de nationale centralbankers monetære
indtægter.
32.5. Summen af de nationale centralbankers
monetære indtægter fordeles mellem disse banker indbyrdes i
forhold til deres indbetalte andele i ECB's kapital med forbehold af
beslutninger, der måtte blive truffet af Styrelsesrådet i
overensstemmelse med artikel 33.2.
32.6. Udligningen og betalingen af saldi
hidrørende fra fordelingen af de monetære indtægter
foretages af ECB i overensstemmelse med de retningslinjer, der
fastsættes af Styrelsesrådet.
32.7. Styrelsesrådet træffer alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne
artikel.
Artikel 33
Fordeling af ECB's nettooverskud og -tab
33.1. ECB's nettooverskud overføres
på følgende måde:
a) et beløb, hvis størrelse fastsættes af
Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20% af nettooverskuddet,
overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse
på 100% af kapitalen;
b) det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af
kapitalandele i ECB i forhold til deres andel i den indskudte
kapital.
33.2. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af
ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en beslutning
truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det
pågældende regnskabsår i forhold til og op til de
beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i
overensstemmelse med artikel 32.5.
KAPITEL VII - ALMINDELIGE
BESTEMMELSER
Artikel 34
Retsakter
34.1. I overensstemmelse med traktatens artikel
110 skal ECB
udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at
gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første
led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2, samt i tilfælde, der
fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet, der er nævnt i
artikel 42;
vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at
udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter traktaten og denne
statut;
rette henstillinger og afgive udtalelser.
34.2. En forordning er almengyldig. Den er bindende i
alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den
angiver at være rettet til.
Traktatens artikel 253,254 og 256 gælder for
forordninger og beslutninger vedtaget af ECB.
ECB kan beslutte at offentliggøre sine
beslutninger, henstillinger og udtalelser.
34.3. Inden for de grænser og på de
vilkår, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i
artikel 42, skal ECB være berettiget til at pålægge
foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af
manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og
beslutninger.
Artikel 35
Domstolskontrol mv.
35.1. ECB's handlinger eller undladelser bedømmes
eller fortolkes af Domstolen i de tilfælde og på de vilkår,
der er fastlagt i denne traktat. ECB kan anlægge sag i de
tilfælde og på de vilkår, der er fastlagt i traktaten.
35.2. Tvister mellem ECB på den ene side og dens
kreditorer, debitorer eller nogen anden person på den anden side
afgøres af de kompetente nationale domstole, medmindre Domstolen er
tillagt kompetence.
35.3. ECB er ansvarlig efter traktatens artikel 288. De
nationale centralbanker er ansvarlige efter deres respektive nationale
lovgivning.
35.4. Domstolen har kompetence til at træffe
afgørelse i henhold til en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af
ECB eller en på ECB's vegne indgået offentligretlig eller
privatretlig aftale.
35.5. ECB's afgørelse om at indbringe en sag for
Domstolen skal træffes af Styrelsesrådet.
35.6. Domstolen har kompetence til at træffe
afgørelse i tvister vedrørende de nationale centralbankers
opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne statut. Hvis ECB
finder, at en national centralbank har undladt at opfylde en af sine
forpligtelser i henhold til denne statut, skal den fremsætte en
begrundet udtalelse efter at have givet den nationale centralbank lejlighed
til at fremsætte sine bemærkninger. Retter den
pågældende nationale centralbank sig ikke efter den fremsatte
udtalelse inden for den frist, der er fastsat af ECB, kan denne indbringe
sagen for Domstolen.
Artikel 36
Personale
36.1. Styrelsesrådet fastsætter på
forslag af Direktionen ansættelsesvilkårene for ECB's
ansatte.
36.2. Domstolen har kompetence til at træffe
afgørelse i enhver tvist mellem ECB og dens ansatte inden for de
rammer og på de betingelser, der er fastsat i
ansættelsesvilkårene.
Artikel 37
Hjemsted
Afgørelsen om ECB's hjemsted træffes inden
udgangen af 1992 efter fælles overenskomst af medlemsstaternes
regeringer på stats- og regeringschefniveau.
Artikel 38
Tavshedspligt
38.1. Medlemmerne af de besluttende organer og ECB's og de
nationale centralbankers ansatte er - selv efter at deres hverv er
ophørt - forpligtet til ikke at give oplysning om forhold, som
ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder.
38.2. Personer med adgang til oplysninger, der er omfattet
af fællesskabslovgivning, der pålægger tavshedspligt, er
underlagt denne lovgivning.
Artikel 39
Underskriftsberettigede
ECB tegnes over for tredjemand af formanden eller to
direktionsmedlemmer eller to af ECB's ansatte, som af formanden er
behørigt bemyndiget til at underskrive på ECB's vegne.
Artikel 40
Privilegier og immuniteter
ECB nyder på medlemsstaternes område de
privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af
dens opgaver, på de vilkår, der er fastsat i protokollen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og
immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et
Fælles Råd og en Fælles Kommission for De Europæiske
Fællesskaber.
KAPITEL VIII - PROCEDURE FOR
ÆNDRING AF STATUTTEN OG SUPPLERENDE FORSKRIFTER
Artikel 41
Forenklet ændringsprocedure
41.1. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.
5, kan artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4,
32.6, 33.1.a) og 36 i denne statut ændres af Rådet, der
træffer afgørelse enten med kvalificeret flertal efter
henstilling fra ECB og efter høring af Kommissionen eller med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB.
I begge tilfælde kræves der samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
41.2. En henstilling fra ECB i medfør af denne
artikel kræver enstemmig beslutning truffet af
Styrelsesrådet.
Artikel 42
Supplerende forskrifter
I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk. 6,
skal Rådet straks efter beslutningen om datoen for overgangen til
tredje fase med kvalificeret flertal enten på forslag af Kommissionen
og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB eller efter en
henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen vedtage de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, 5.4,
19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i denne statut.
KAPITEL IX - OVERGANGSBESTEMMELSER OG
ANDRE BESTEMMELSER FOR ESCB
Artikel 43
Almindelige bestemmelser
43.1. En dispensation som omhandlet i artikel 122, stk. 1,
i denne traktat indebærer, at følgende artikler i denne statut
ikke påfører den berørte medlemsstat nogen rettigheder
eller forpligtelser: 3, 6, 9.2, 12.1, 14.3, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 26.2, 27,
30, 31, 32, 33, 34, 50 og 52.
43.2. Centralbankerne i medlemsstater med dispensation som
omhandlet i traktatens artikel 122, stk. 1, bevarer deres beføjelser
på den monetære politiks område i henhold til national
lovgivning.
43.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 122, stk.
4, forstås ved »medlemsstater« »medlemsstater uden dispensation« i
følgende artikler i denne statut: 3, 11.2, 19, 34.2 og 50.
43.4. Ved »nationale centralbanker« forstås
»centralbanker i medlemsstater uden dispensation« i følgende artikler
i denne statut: 9.2, 10.1, 10.3, 12.1, 16, 17, 18, 22, 23, 27, 30, 31, 32,
33.2 og 52.
43.5. Ved »indehavere af kapitalandele« forstås
»centralbankerne i medlemsstater uden dispensation« i artikel 10.3 og
33.1.
43.6. Ved »ECB's indskudte kapital« forstås »ECB's
kapital indskudt af centralbankerne i medlemsstater uden dispensation« i
artikel 10.3 og 30.2.
Artikel 44
Overgangsopgaver for ECB
ECB overtager de af EMI's opgaver, der som følge af
dispensationer for en eller flere medlemsstater fortsat skal udføres i
tredje fase.
ECB yder rådgivning i forbindelse med forberedelsen
af ophævelsen af de dispensationer, der er fastsat i traktatens artikel
122.
Artikel 45
ECB's Generelle Råd
45.1. Med forbehold af traktatens artikel 107, stk. 3,
nedsættes Det Generelle Råd som ECB's tredje besluttende
organ.
45.2. Det Generelle Råd består af formanden og
næstformanden for ECB samt af cheferne for de nationale centralbanker.
De øvrige medlemmer af Direktionen kan deltage i møderne i Det
Generelle Råd uden stemmeret.
45.3. Det Generelle Råds ansvarsområder er
anført i deres helhed i artikel 47 i denne statut.
Artikel 46
Forretningsorden for Det Generelle Råd
46.1. Formanden, eller i dennes fravær
næstformanden for ECB, leder møderne i ECB's Generelle
Råd.
46.2. Formanden for Rådet og et medlem af
Kommissionen kan deltage i møderne i Det Generelle Råd uden
stemmeret.
46.3. Formanden forbereder møderne i Det Generelle
Råd.
46.4. Uanset artikel 12.3 fastsætter Det Generelle
Råd selv sin forretningsorden.
46.5. Sekretariatet for Det Generelle Råd stilles
til rådighed af ECB.
Artikel 47
Det Generelle Råds ansvarsområder
47.1. Det Generelle Råd skal
udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 44;
bidrage til de rådgivende funktioner, der er omhandlet i
artikel 4 og 25.1.
47.2. Det Generelle Råd skal bidrage til:
indsamlingen af statistisk information som omhandlet i artikel 5;
ECB's beretninger som omhandlet i artikel 15;
udarbejdelsen af de regler, der er nødvendige for anvendelsen
af artikel 26, som omhandlet i artikel 26.4;
vedtagelsen af alle andre foranstaltninger, der er nødvendige
for anvendelsen af artikel 29, som omhandlet i artikel 29.4;
fastsættelsen af ansættelsesvilkårene for ECB's
ansatte, som omhandlet i artikel 36.
47.3. Det Generelle Råd skal bidrage til de
nødvendige forberedelser med henblik på den uigenkaldelige
fastlåsning af vekselkurserne for valutaerne i medlemsstater med
dispensation over for valutaerne eller den fælles valuta i de
medlemsstater, der ikke har dispensation, som omhandlet i traktatens artikel
123, stk. 5.
47.4. Det Generelle Råd underrettes af formanden for
ECB om Styrelsesrådets afgørelser.
Artikel 48
Overgangsbestemmelser vedrørende ECB's
kapital
I medfør af artikel 29.1 skal hver enkelt af de
nationale centralbanker tildeles en vægt i fordelingsnøglen for
kapitalindskuddet i ECB. Uanset artikel 28.3 skal centralbankerne i
medlemsstater med dispensation ikke indbetale deres kapitalandele, medmindre
Det Generelle Råd med et flertal, der udgør mindst to tredjedele
af ECB's indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af
indehaverne af kapitalandele, beslutter, at der skal indbetales en
minimumsprocentdel som bidrag til ECB's driftsudgifter.
Artikel 49
Senere indbetaling af kapital, reserver og
hensættelser i ECB
49.1. En centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation
er blevet ophævet, skal indbetale sin kapitalandel i ECB i samme omfang
som centralbankerne i andre medlemsstater uden dispensation og
overføre valutareserveaktiver til ECB i overensstemmelse med artikel
30.1. Det beløb, der skal overføres, fastsættes ved at
gange ecuværdien, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de
valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i
overensstemmelse med artikel 30.1, med forholdet mellem antallet af
kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank og
antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige
nationale centralbanker.
49.2. Ud over den indbetaling, der skal foretages i
medfør af artikel 49.1, skal den pågældende centralbank
bidrage til ECB's reserver, til de hensættelser, der svarer til
reserver, samt til det beløb, der stadig skal afsættes til
reserver og hensættelser svarende til saldoen på
resultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for
ophævelsen af dispensationen. Det beløb, der skal bidrages med,
fastsættes ved at gange omfanget af reserverne, som defineret ovenfor
og som fastslået på den godkendte balance for ECB, med forholdet
mellem antallet af kapitalandele betalt af den pågældende
centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de
øvrige centralbanker.
Artikel 50
Den første udnævnelse af medlemmerne af
Direktionen
Når Direktionen for ECB oprettes, udnævnes
formanden, næstformanden og de øvrige medlemmer af Direktionen
efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på
stats- og regeringschefniveau efter indstilling fra Rådet og efter
høring af Europa-Parlamentet og Rådet for EMI. Formanden for
Direktionen udnævnes for en periode på 8 år. Uanset artikel
11.2 udnævnes næstformanden for en periode på 4 år og
de øvrige direktionsmedlemmer for embedsperioder på mellem 5 og
8 år. Mandaterne kan ikke fornys. Antallet af direktionsmedlemmer kan
være mindre end fastsat i artikel 11.1, men under ingen
omstændigheder under fire.
Artikel 51
Fravigelse af artikel 32
51.1. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af
tredje fase med kvalificeret flertal beslutter, at anvendelsen af artikel 32
vil medføre væsentlige ændringer i de nationale
centralbankers relative indkomstpositioner, skal omfanget af den
indtægt, der skal fordeles i medfør af artikel 32,
nedsættes med en ensartet procentsats, der ikke må overstige 60%
i det første regnskabsår efter indledningen af tredje fase, og
som i hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes med mindst
12 procentpoint.
51.2. Artikel 51.1 kan ikke finde anvendelse i mere end
fem hele regnskabsår efter indledningen af tredje fase.
Artikel 52
Omveksling af pengesedler i
fællesskabsvalutaer
Efter den uigenkaldelige fastlåsning af
vekselkurserne træffer Styrelsesrådet de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at sikre, at pengesedler udstedt i
valutaer med uigenkaldeligt fastlåste vekselkurser omveksles af de
nationale centralbanker til deres respektive pariværdier.
Artikel 53
Anvendelse af overgangsbestemmelserne
Såfremt og så længe der er medlemsstater
med dispensation, finder artikel 43-48 anvendelse.
PROTOKOL (Nr. 19)
om statutten for Det Europæiske Monetære Institut.
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det
Europæiske Monetære Institut,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Artikel 1
Oprettelse og navn
Det Europæiske Monetære Institut (EMI)
oprettes i medfør af traktatens artikel 117; det udøver sine
funktioner og sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i
traktaten og i denne statut.
EMI's medlemmer er medlemsstaternes centralbanker (de
nationale centralbanker). I denne statut betragtes Institut
monéétaire luxembourgeois som Luxembourgs centralbank.
1.3. Ifølge traktatens artikel 117 opløses
Centralbankchefkomitééen og Den Europæiske Fond for
Monetært Samarbejde (EFMS). Alle EFMS's aktiver og passiver
overføres automatisk til EMI.
Artikel 2
Mål
EMI bidrager til at skabe de betingelser, der er
nødvendige for overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og
Monetære Union, navnlig ved
at styrke samordningen af den monetære politik med henblik
på at sikre prisstabilitet;
at foretage de nødvendige forberedelser til at oprette Det
Europæiske System af Centralbanker (ESCB) samt til at føre en
fælles monetær politik og indføre en fælles valuta i
tredje fase;
at overvåge ecuens udvikling.
Artikel 3
Generelle principper
EMI skal udføre de opgaver og funktioner, der
pålægges det i denne traktat og denne statut, dog således
at de kompetente myndigheder er ansvarlige for den monetære politik,
der føres i de respektive medlemsstater.
EMI handler i overensstemmelse med de mål og
principper, der er fastsat i artikel 2 i ESCB-statutten.
Artikel 4
Hovedopgaver
I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 2,
skal EMI
styrke samarbejdet mellem de nationale centralbanker;
styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med
henblik på at sikre prisstabilitet;
overvåge funktionen af Det Europæiske Monetære
System (EMS);
afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der
falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som
berører finansielle institutioners og markeders stabilitet;
overtage EFMS's opgaver; det skal navnlig udføre de
funktioner, der omhandles i artikel 6.1, 6.2 og 6.3;
lette anvendelsen af ecuen og overvåge udviklingen af
ecuclearingsystemet, herunder om dette system fungerer smidigt;
EMI skal endvidere
afholde regelmæssige konsultationer om udviklingen i de
monetære politikker og anvendelsen af instrumenterne i den
monetære politik;
normalt høres af de nationale monetære myndigheder,
inden de træffer beslutninger om udviklingen i den monetære
politik inden for de fælles rammer for forudgående
samordning.
Senest den 31. december 1996 skal EMI fastlægge de
lovgivningsmæssige, organisatoriske og logistiske rammer, der er
nødvendige for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje fase i
overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med
fri konkurrence. Rådet for EMI forelægger disse rammer for ECB
til afgørelse på datoen for oprettelsen af ECB.
I overensstemmelse med traktatens artikel 109 F,
stk. 3, skal EMI navnlig:
forberede de instrumenter og procedurer, der er nødvendige for
at føre fælles monetær politik i den tredje fase;
hvor det er nødvendigt, fremme harmoniseringen af de regler og
den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af
statistikker inden for dets kompetenceområde;
forberede regler for transaktioner, som skal udføres af de
nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB;
fremme effektiviteten af grænseoverskridende betalinger;
føre tilsyn med den tekniske forberedelse af
ecusedler.
Artikel 5
Rådgivende funktioner
I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 4, kan
Rådet for EMI afgive udtalelser og rette henstillinger
vedrørende det generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt
de dertil knyttede foranstaltninger, som hver medlemsstat indfører.
EMI kan afgive udtalelser og rette henstillinger til regeringerne og til
Rådet vedrørende politikker, som vil kunne påvirke
Fællesskabets monetære situation indadtil og udadtil, navnlig den
måde, hvorpå EMS fungerer.
Rådet for EMI kan ligeledes rette henstillinger til
medlemsstaternes monetære myndigheder vedrørende varetagelsen af
deres monetære politik.
I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 6,
skal EMI høres af Rådet om ethvert forslag til
fællesskabsretsakt inden for dets kompetenceområde. Inden for de
rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og EMI, skal EMI
høres af myndighederne i medlemsstaterne om ethvert udkast til
retsforskrift inden for dets kompetenceområde, navnlig for så
vidt angår artikel 4.2.
I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 5, kan
EMI beslutte at offentliggøre sine udtalelser og henstillinger.
Artikel 6
Operationelle og tekniske funktioner
EMI skal
sørge for multilateralisering af positioner, der stammer fra
interventioner foretaget af de nationale centralbanker i
fællesskabsvalutaer, samt multilateralisering af afregninger inden for
Fællesskabet;
administrere den meget kortfristede finansieringsmekanisme, der er
indført ved aftalen af 13. marts 1979 mellem centralbankerne i
medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om
fastlæggelse af de operationelle procedurer for Det Europæiske
Monetære System, i det følgende benævnt EMS-aftalen, samt
den kortfristede monetære støttemekanisme, der er indført
ved aftalen af 9. februar 1970, mellem centralbankerne i medlemsstaterne i
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, med senere
ændringer;
udøve de funktioner, der henvises til i artikel 11 i
Rådets forordning (EØF) nr. 1969/88 af 24. juni 1988 om
indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet
betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.
EMI kan modtage monetære reserver fra de nationale
centralbanker og udstede ecuer til gengæld for sådanne aktiver
med henblik på gennemførelsen af EMS-aftalen. Disse ecuer kan
EMI og de nationale centralbanker anvende til afregning og til transaktioner
mellem disse centralbanker og EMI. EMI træffer de administrative
foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette
stykke.
EMI kan give tredjelandes monetære myndigheder og
internationale monetære institutioner status af »andre indehavere« af
ecuer og fastsætte de vilkår og betingelser, hvorpå andre
indehavere kan erhverve, besidde og anvende sådanne ecuer.
EMI kan besidde og forvalte valutareserver som agent for
og efter anmodning fra nationale centralbanker. Fortjeneste og tab i
forbindelse med disse reserver er for regning af den nationale centralbank,
der har indskudt reserverne. EMI udfører denne opgave på
grundlag af bilaterale kontrakter i overensstemmelse med bestemmelserne i en
afgørelse truffet af EMI. Disse regler skal sikre, at transaktioner
med disse reserver ikke griber ind i en medlemsstats kompetente
monetære myndigheds penge- og valutakurspolitik og skal stemme overens
med EMI's mål og den rette virkemåde af EMS's
valutakursmekanisme.
Artikel 7
Andre opgaver
EMI tilstiller en gang årligt Rådet en
beretning om udviklingen i forberedelserne til tredje fase. Disse beretninger
skal indeholde en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af
konvergens i Fællesskabet, og navnlig omfatte tilpasningen af
instrumenterne i den monetære politik og forberedelsen af de
procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af en
fælles monetær politik i tredje fase, samt de
vedtægtsmæssige krav, som centralbankerne skal opfylde for at
blive en integrerende del af ESCB.
I overensstemmelse med de rådsafgørelser, der
er nævnt i traktatens artikel 117, stk. 7, kan EMI udføre andre
opgaver med henblik på forberedelse af tredje fase.
Artikel 8
Uafhængighed
Medlemmerne af Rådet for EMI, der er
repræsentanter for deres institutioner, udfører deres
aktiviteter på eget ansvar. Under udøvelsen af de
beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og forpligtelser,
som traktaten og denne statut pålægger dem, må Rådet
for EMI ikke søge eller modtage instrukser fra
fællesskabsinstitutioner eller -organer eller medlemsstaternes
regeringer. Fællesskabets institutioner og organer samt
medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og
ikke at søge at øve indflydelse på Rådet for EMI
under dettes udførelse af sine opgaver.
Artikel 9
Administration
I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 1,
ledes og forvaltes EMI af Rådet for EMI.
Rådet for EMI består af formanden og cheferne
for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal være
næstformand. Hvis en centralbankchef er forhindret i at deltage i et
møde, kan han udpege en anden repræsentant for sin
institution.
Formanden udnævnes for en periode på tre
år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer
på stats- og regeringschefniveau på grundlag af en indstilling
fra enten Centralbankchefkomitééen eller Rådet for EMI og
efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Formanden
udvælges blandt personer, som er værdige i almindeligt
omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold
eller i bankvæsen. Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være
formand for EMI. Rådet for EMI udnævner blandt
centralbankcheferne en næstformand for en periode på tre
år.
Formanden skal udføre sit hverv på fuld tid.
Han må ikke, medmindre Rådet for EMI undtagelsesvis giver
tilladelse hertil, påtage sig nogen anden beskæftigelse, uanset
om den aflønnes eller ej.
Formanden
forbereder og leder møderne i Rådet for EMI;
forelægger EMI's synspunkt udadtil, jf. dog artikel 22;
er ansvarlig for den daglige ledelse af EMI.
Hvis formanden er fraværende, udfører
næstformanden hans opgaver.
Formandens ansættelsesvilkår, navnlig hans
løn, pension og andre sociale sikringsordninger, aftales i en kontrakt
med EMI og fastsættes af Rådet for EMI efter forslag fra en
komitéé, der består af tre medlemmer udpeget af
Centralbankchefkomitééen eller, alt efter tilfældet, af
Rådet for EMI samt tre medlemmer udpeget af Rådet. Formanden har
ikke stemmeret i spørgsmål, som er omfattet af dette stykke.
Hvis formanden ikke længere opfylder de betingelser,
som er nødvendige for udførelsen af sine pligter, eller hvis
han har begået en alvorlig forseelse, kan Domstolen afskedige ham efter
indstilling fra Rådet for EMI.
EMI's forretningsorden vedtages af Rådet for
EMI.
Artikel 10
Møder i Rådet for EMI og
afstemningsregler
Rådet for EMI mødes mindst ti gange om
året. Møderne er fortrolige. Rådet for EMI kan med
enstemmighed beslutte at offentliggøre resultatet af sine
drøftelser.
Hvert medlem af Rådet for EMI eller vedkommendes
udpegede repræsentant har één stemme.
Hvis ikke andet er fastsat i denne statut, træffer
Rådet for EMI afgørelse med simpelt flertal af medlemmerne.
Beslutninger, der træffes i medfør af artikel
4.2, 5.4, 6.2 og 6.3, kræver enstemmighed blandt medlemmerne af
Rådet for EMI.
Vedtagelse af udtalelser og henstillinger efter artikel
5.1 og 5.2, afgørelser efter artikel 6.4, 16 og 23.6 samt
retningslinjer efter artikel 15.3 kræver kvalificeret flertal på
to tredjedele af medlemmerne af Rådet for EMI.
Artikel 11
Samarbejdet mellem institutionerne og pligt til at
aflægge beretninger
Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan
deltage i møderne i Rådet for EMI uden stemmeret.
Formanden for EMI indbydes til at deltage i Rådets
møder, når dette behandler spørgsmål, der
vedrører EMI's mål og opgaver.
EMI udgiver på et tidspunkt, der fastsættes i
forretningsordenen, en årsberetning om sine aktiviteter og de
monetære og finansielle forhold i Fællesskabet.
Årsberetningen skal sammen med EMI's årsregnskaber sendes til
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og også til Det
Europæiske Råd.
Formanden for EMI kan efter anmodning fra
Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af
Europa-Parlamentets kompetente udvalg.
Beretninger, der offentliggøres af EMI, skal
vederlagsfrit stilles til rådighed for interesserede.
Artikel 12
Valutaenhed
EMI's transaktioner udtrykkes i ecu.
Artikel 13
Hjemsted
Afgørelsen om EMI's hjemsted træffes inden
udgangen af 1992 efter fælles overenskomst af medlemsstaternes
regeringer på stats- og regeringschefniveau.
Artikel 14
Juridisk status
EMI, der i overensstemmelse med traktatens artikel 117,
stk. 1, har status som juridisk person, nyder i hver medlemsstat den mest
vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning
tillægger juridiske personer. EMI kan navnlig erhverve og afhænde
fast ejendom og løsøre, samt optræde som part i
retssager.
Artikel 15
Retsakter
Ved udførelse af sine opgaver skal EMI på de
i denne statut fastsatte betingelser
afgive udtalelser,
rette henstillinger,
fastlægge retningslinjer og vedtage beslutninger, der rettes
til de nationale centralbanker.
EMI's udtalelser og henstillinger er ikke bindende.
Rådet for EMI kan fastlægge retningslinjer,
der bestemmer metoderne for gennemførelse af de betingelser, der er
nødvendige for, at ESCB kan udføre sine funktioner i tredje
fase. EMI-retningslinjer er ikke bindende; de skal forelægges ECB til
vedtagelse.
En EMI-beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem,
den er rettet til, jf. dog artikel 3.1. traktatens artikel 190 og 191
anvendes på disse beslutninger.
Artikel 16
Finansielle midler
EMI skal have sine egne midler. Rådet for EMI
fastlægger omfanget af EMI's midler med henblik på at sikre en
indkomst, der skønnes nødvendig for at dække de
administrationsomkostninger, der påløber i forbindelse med
udøvelsen af EMI's opgaver og funktioner.
EMI's midler, der er fastlagt i overensstemmelse med
artikel 16.1, tilvejebringes gennem bidrag fra de nationale centralbanker
efter den fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 29.1 i
ESCB-statutten, og indbetales ved oprettelsen af EMI. Kommissionen
tilvejebringer med henblik herpå de statistiske data, der er
nødvendige for fastlæggelse af fordelingsnøglen, i
overensstemmelse med bestemmelser vedtaget af Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og
efter høring af Europa-Parlamentet,
Centralbankchefkomitééen og det i traktatens artikel 114
nævnte udvalg.
16.3. Rådet for EMI beslutter, i hvilken form
bidragene skal indbetales.
Artikel 17
Årsregnskaber og revision
Regnskabsåret for EMI begynder den første dag
i januar og udløber den sidste dag i december.
Rådet for EMI vedtager et årsbudget inden
begyndelsen af hvert regnskabsår.
Årsregnskaberne udfærdiges efter principper
fastlagt af Rådet for EMI. Årsregnskaberne skal godkendes af
Rådet for EMI og derefter offentliggøres.
Årsregnskaberne revideres af uafhængige
eksterne revisorer, der godkendes af Rådet for EMI. Revisorerne skal
have fri adgang til alle bøger og konti hos EMI og til al information
om dets transaktioner.
Bestemmelserne i traktatens artikel 248 gælder kun
for efterprøvning af, hvor effektiv EMI's forvaltning er i operationel
henseende.
EMI-overskud overføres i følgende
rækkefølge:
a) et beløb, hvis størrelse fastsættes af
Rådet for EMI, overføres til EMI's almindelige reservefond;
b) resterende overskud fordeles mellem de nationale centralbanker efter
den fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 16.2.
Hvis EMI lider et tab, skal underskuddet udlignes af EMI's
almindelige reservefond. Resterende underskud skal dækkes af bidrag fra
de nationale centralbanker efter den fordelingsnøgle, der er omhandlet
i artikel 16.2.
Artikel 18
Personale
Rådet for EMI fastsætter
ansættelsesvilkårene for EMI's ansatte.
Domstolen har kompetence til at træffe
afgørelse i enhver tvist mellem EMI og dets ansatte inden for de
rammer og på de betingelser, der er fastsat i
ansættelsesvilkårene.
Artikel 19
Domstolskontrol mv.
EMI's handlinger eller undladelser bedømmes eller
fortolkes af Domstolen i de tilfælde og på de vilkår, som
er fastlagt i denne traktat. EMI kan anlægge sag i de tilfælde og
på de vilkår, der er fastlagt i traktaten.
Tvister mellem EMI på den ene side og dets
kreditorer, debitorer eller nogen anden person på den anden side
afgøres af de kompetente nationale domstole med forbehold af den
kompetence, der er tillagt Domstolen.
EMI er ansvarlig efter traktatens artikel 288.
Domstolen har kompetence til at træffe
afgørelse i henhold til en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af
EMI's eller i en på EMI's vegne indgået offentligretlig eller
privatretlig aftale.
En EMI-afgørelse om at indbringe en sag for
Domstolen træffes af Rådet for EMI.
Artikel 20
Tavshedspligt
Medlemmerne af Rådet for EMI og EMI's ansatte er -
selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtet til ikke at give
oplysning om forhold, som ifølge deres natur er
tjenestehemmeligheder.
Personer med adgang til oplysninger, der er omfattet af
fællesskabslovgivning, der pålægger tavshedspligt, er
underlagt denne lovgivning.
Artikel 21
Privilegier og immuniteter
EMI nyder på medlemsstaternes område de
privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af
dets opgaver, på de vilkår, der er fastsat i protokollen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og
immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et
Fælles Råd og en Fælles Kommission for De Europæiske
Fællesskaber.
Artikel 22
Underskriftsberettigede
EMI tegnes over for tredjemand af formanden eller
næstformanden eller to af EMI's ansatte, som af formanden er blevet
behørigt bemyndiget til at underskrive på EMI's vegne.
Artikel 23
Likvidation af EMI
I overensstemmelse med traktatens artikel 123 likvideres
EMI ved etableringen af ECB. Alle EMI's aktiver og gældsposter
overføres herved uden videre til ECB. Denne skal gennemføre
likvidationen af EMI efter bestemmelserne i nærværende artikel.
Likvidationen skal være afsluttet ved indledningen af tredje fase.
Mekanismen for udstedelse af ecu mod deponering af guld og
US dollars, som er fastsat i artikel 17 i aftalen om EMS, afvikles inden
førstedagen af tredje fase i overensstemmelse med artikel 20 i
nævnte aftale.
Alle krav og forpligtelser, som hidrører fra den
meget kortfristede finansieringsmekanisme og den kortfristede monetære
støttemekanisme som omhandlet i artikel 6.1 nævnte aftaler,
afvikles inden førstedagen af tredje fase.
Alle EMI's resterende aktiver afhændes, og alle
EMI's resterende forpligtelser indfries.
Udbyttet af likvidationen, som er beskrevet i artikel
23.4, fordeles mellem de nationale centralbanker efter den
fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 16.2.
Rådet for EMI kan træffe de foranstaltninger,
der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 23.4 og
23.5.
Ved etableringen af ECB trækker EMI's formand sig
tilbage.
Protokol nr. 20
om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at fastsætte nærmere
bestemmelser for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud, som nævnt i artikel 104 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er
knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Artikel 1
De referenceværdier, der er nævnt i traktatens
artikel 104, stk. 2, er:
3% for den andel, som det forventede eller faktiske offentlige
underskud udgør af bruttonationalproduktet i markedspriser,
60% for den andel, som den offentlige gæld udgør af
bruttonationalproduktet i markedspriser.
Artikel 2
I traktatens artikel 104 og i denne protokol forstås
ved:
offentlig: den samlede offentlige sektor, dvs.
centralregeringen, regionale eller lokale myndigheder samt sociale
sikringsordninger, med undtagelse af kommercielle transaktioner, som
defineret i det europæiske nationalregnskabssystem,
underskud: nettolåntagning, som defineret i det
europæiske nationalregnskabssystem,
investering: faste bruttoinvesteringer, som defineret i
det europæiske nationalregnskabssystem,
gæld: den samlede bruttogæld til
pålydende værdi, der er udestående ved årets
afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den
samlede offentlige sektor som defineret i første led.
Artikel 3
For at sikre, at proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud fungerer effektivt, er
medlemsstaternes regeringer i henhold til denne procedure ansvarlige for
underskuddet i den samlede offentlige sektor som defineret i artikel 2,
første led. medlemsstaterne sørger for, at nationale procedurer
på budgetområdet sætter dem i stand til at opfylde deres
forpligtelser inden for dette område, som de følger af denne
traktat. medlemsstaterne underretter straks og regelmæssigt
Kommissionen om deres forventede og faktiske underskud og om niveauerne for
deres gæld.
Artikel 4
Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal
benyttes med henblik på anvendelsen af denne protokol.
Protokol nr. 21
om konvergenskriterierne som nævnt i artikel 121
i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at præcisere de
konvergenskriterier, der er nævnt i traktatens artikel 121,
stk. 1, og som skal vejlede Fællesskabet, når det
træffer beslutning om overgangen til tredje fase af Den
Økonomiske og Monetære Union,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Artikel 1
Kriteriet vedrørende prisstabilitet som nævnt
i traktatens artikel 121, stk. 1, første led, betyder, at en
medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt,
som betragtet i en periode på et år før
undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre
medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til
prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationen måles ved
hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag,
der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner.
Artikel 2
Kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling
som nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, andet led, betyder, at
medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet
af en rådsafgørelse som omhandlet i traktatens artikel 104, stk.
6, om, at den pågældende medlemsstat har et
uforholdsmæssigt stort underskud.
Artikel 3
Kriteriet vedrørende deltagelse i Det
Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme som nævnt i
traktatens artikel 121, stk. 1, tredje led, betyder, at en medlemsstat har
overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske Monetære
Systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de
seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må
især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin
valutas bilaterale centralkurs over for en anden medlemsstats valuta.
Artikel 4
Kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som
nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, fjerde led, betyder, at en
medlemsstat over en periode på et år før
undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats,
som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre
medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til
prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. Rentesatserne måles
på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarende
værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale
definitioner.
Artikel 5
Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal
bruges med henblik på anvendelsen af denne protokol.
Artikel 6
Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, EMI eller, alt
efter tilfældet, ECB samt det udvalg, der er nævnt i traktatens
artikel 114, passende bestemmelser om detaljerne i forbindelse med
konvergenskriterierne som nævnt i traktatens artikel 121, som derefter
skal træde i stedet for denne protokol.
Protokol nr. 22
vedrørende Danmark
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at løse visse særlige
problemer i forbindelse med Danmark,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Bestemmelserne i artikel 14 i protokollen om statutten for
Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank berører ikke Danmarks Nationalbanks ret til at
udføre sine nuværende opgaver vedrørende de dele af
Kongeriget Danmark, der ikke udgør en del af Fællesskabet.
Protokol nr. 23
vedrørende Portugal
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at løse visse særlige
problemer i forbindelse med Portugal,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Portugal gives herved tilladelse til at opretholde den
facilitet, der er stillet til rådighed for de autonome regioner
Azorerne og Madeira for at disse områder kan benytte sig af en rentefri
kreditfacilitet i Banco de Portugal i henhold til de vilkår, der er
fastsat i gældende portugisiske lovgivning.
Portugal forpligter sig til gøre sit yderste for at
ophæve ovennævnte facilitet hurtigst muligt.
Protokol nr. 24
om overgangen til tredje fase af
Den Økonomiske og Monetære Union
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
Erklærer karakteren af Fællesskabets
bevægelse hen imod tredje fase af Den Økonomiske og
Monetære Union irreversibel ved undertegnelsen af de nye
traktatbestemmelser om Den Økonomiske og Monetære Union.
Alle medlemsstater skal derfor, uanset om de opfylder de
nødvendige betingelser for indførelsen af en fælles
valuta eller ej, respektere viljen til, at Fællesskabet hurtigt
indtræder i tredje fase; ingen medlemsstat må derfor forhindre
overgangen til tredje fase.
Hvis datoen for indledningen af tredje fase endnu ikke er
blevet fastsat ved udgangen af 1997, skal de berørte medlemsstater,
Fællesskabets institutioner og andre berørte organer
gennemføre alt det forberedende arbejde i løbet af 1998 med
henblik på at sætte Fællesskabet i stand til at
indtræde uigenkaldeligt i tredje fase den 1. januar 1999 og at
sætte ECB og ESCB i stand til at indlede deres fulde virke fra denne
dato.
Denne protokol knyttes som bilag til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Protokol nr. 25
om visse bestemmelser vedrørende
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ANERKENDER, at Det Forenede Kongerige ikke er
forpligtet eller bundet til at gå over til tredje fase af Den
Økonomiske og Monetære Union, uden at dets regering og Parlament
har truffet særskilt beslutning derom;
SOM TAGER TIL EFTERRETNING, at Det Forenede Kongeriges
regering normalt finansierer sit lånebehov ved salg af
gældsinstrumenter til den private sektor;
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Det Forenede Kongerige skal meddele Rådet, hvorvidt
det agter at gå over til tredje fase, inden Rådet foretager sin
vurdering i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2.
Medmindre Det Forenede Kongerige meddeler Rådet, at
det agter at gå over til tredje fase, skal det ikke være
forpligtet dertil.
Hvis der ikke er fastsat nogen dato for indledningen af
tredje fase efter traktatens artikel 121, stk. 3, kan Det Forenede
Kongerige meddele, at det agter at gå over til tredje fase inden den 1.
januar 1998.
Punkt 3-9 i denne protokol finder anvendelse, hvis Det
Forenede Kongerige meddeler Rådet, at det ikke agter at gå over
til tredje fase.
Det Forenede Kongerige skal ikke medregnes blandt det
flertal af medlemsstater, der opfylder de nødvendige betingelser, som
er anført i traktatens artikel 121, stk. 2, andet led, og stk. 3,
første led.
Det Forenede Kongerige bevarer alle sine beføjelser
med hensyn til monetær politik i overensstemmelse med sin nationale
lovgivning.
Traktatens ar ikel 4, stk. 2, artikel 104, stk. 1, 9
og 11, artikel 105, stk. 1-5, artikel 106, 108, 109, 110, 111, artikel 112,
s k. 1 og stk. 2, litra b), og artikel 123, stk. 4 og 5, finder ikke
anvendelse på Det Forenede Kongerige. Henvisninger i disse bestemmelser
til Fællesskabet eller medlemsstaterne omfatter ikke Det Forenede
Kongerige, og henvisninger til de nationale centralbanker omfatter ikke Bank
of England.
Traktatens artikel 116, stk. 4, og artikel 119 og 120
finder fortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige. Artikel 114, stk.
4, og artikel 124, finder anvendelse på Det Forenede Kongerige på
samme måde, som hvis det havde en dispensation.
Det Forenede Kongeriges stemmerettigheder suspenderes i
forbindelse med rådsakter, hvortil der henvises i de i punkt 5 i denne
protokol nævnte artikler. Med henblik herpå skal der ved
beregningen af et kvalificeret flertal i henhold til traktatens artikel 122,
stk. 5, ses bort fra Det Forenede Kongeriges vægtede stemmer.
Det Forenede Kongerige er heller ikke berettiget til at
deltage i udnævnelse af formanden og næstformanden for samt de
øvrige medlemmer af ECB's Direktion i henhold til traktatens artikel
112, stk. 2, litra b), og artikel 123, stk. 1.
Artikel 3, 4, 6, 7, 9.2, 10.1, 10.3, 11.2, 12.1, 14, 16,
18, 19, 20, 22, 23, 26, 27, 30-34, 50 og 52 i protokollen om statutten for
Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank (ESCB-statutten), finder ikke anvendelse på Det Forenede
Kongerige.
Henvisninger i disse artikler til Fællesskabet eller
medlemsstaterne omfatter ikke Det Forenede Kongerige, og henvisninger til de
nationale centralbanker eller indehavere af kapitalandele omfatter ikke Bank
of England.
Henvisninger i ESCB-statuttens artikel 10.3 og 30.2 til
ECB's indskudte kapital omfatter ikke kapital indskudt af Bank of
England.
Traktatens artikel 123, stk. 3 og ESCB-statuttens artikel
44-48 gælder, uanset om der er medlemsstater med dispensation, idet der
dog skal foretages følgende ændringer:
a) Henvisninger i artikel 44 til ECB's og EMI's opgaver skal indbefatte
sådanne opgaver, som fortsat skal udføres i tredje fase, dersom
Det Forenede Kongerige træffer beslutning om, at det ikke vil gå
over til denne fase.
b) Foruden de i artikel 47 omhandlede opgaver skal ECB ligeledes
rådgive og medvirke i forbindelse med forberedelsen af enhver
afgørelse, som Rådet i medfør af denne protokols artikel
10, litra a) og c), måtte træffe vedrørende Det Forenede
Kongerige.
c) Bank of England skal fuldt ud indbetale sin kapitalandel til ECB's
egenkapital som bidrag til dækning af ECB's driftsudgifter på
samme grundlag som de nationale centralbanker i medlemsstater med
dispensation.
Hvis Det Forenede Kongerige ikke går over til tredje
fase, kan det ændre sin meddelelse når som helst efter
indledningen af denne fase. I så fald:
a) har Det Forenede Kongerige ret til at gå over til tredje fase,
forudsat at det opfylder de nødvendige betingelser. Rådet
træffer efter anmodning fra Det Forenede Kongerige og på de i
traktatens artikel 122, stk. 2, opstillede betingelser og efter den heri
fastsatte fremgangsmåde afgørelse om, hvorvidt Det Forenede
Kongerige opfylder de nødvendige betingelser.
b) Bank of England indbetaler sit kapitalindskud fuldt ud,
overfører valutareserveaktiver til ECB og bidrager til dennes reserver
på samme grundlag som den nationale centralbank i en medlemsstat, hvis
dispensation er ophævet.
c) Rådet træffer på de i traktatens artikel 123,
stk. 5, opstillede betingelser og efter den heri fastsatte
fremgangsmåde alle øvrige nødvendige afgørelser
for at sætte Det Forenede Kongerige i stand til at gå over til
tredje fase.
Hvis Det Forenede Kongerige går over til tredje fase
i medfør af bestemmelserne i denne protokol, ophører punkt 3-9
med at gælde.
Uanset bestemmelserne i traktatens artikel 101 og artikel
116, stk. 3, og statuttens artikel 21.1, kan Det Forenede Kongeriges regering
opretholde sin »Ways and Means«-facilitet hos Bank of England, såfremt
og så længe Det Forenede Kongerige ikke går over til tredje
fase.
Protokol nr. 26
om visse bestemmelser vedrørende Danmark
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,der i overensstemmelse
med de generelle mål i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab ØNSKER at løse en række særlige
problemer, som består på nuværende tidspunkt,SOM TAGER I
BETRAGTNING, at den danske grundlov indeholder bestemmelser, der kan
indebære en folkeafstemning i Danmark forud for Danmarks deltagelse i
tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Den danske regering underretter Rådet om sin
holdning vedrørende deltagelse i tredje fase, inden Rådet
foretager sin vurdering i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2.
I tilfælde af, at Danmark meddeler, at det ikke vil
deltage i tredje fase, skal Danmark have en undtagelse. Virkningen af denne
undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i traktaten og
ESCB-statutten, hvori der henvises til en dispensation, vil gælde for
Danmark.
I så tilfælde medregnes Danmark ikke blandt
det flertal af medlemsstater, der opfylder de nødvendige betingelser,
der er nævnt i traktatens artikel 121, stk. 2, andet led, og stk.
3, første led.
For så vidt angår ophævelsen af denne
undtagelse vil proceduren i artikel 122, stk. 2, kun blive indledt på
Danmarks anmodning.
I tilfælde af, at undtagelsen ophæves, finder
bestemmelserne i denne protokol ikke længere anvendelse.
Protokol nr. 27
vedrørende Frankrig
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at tage hensyn til et særligt
spørgsmål vedrørende Frankrig,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der
knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab:
Frankrig beholder eneretten til pengeudstedelse i sine
oversøiske territorier på de vilkår, der er fastlagt i
Frankrigs nationale lovgivning, og vil have eneret til at fastsætte
CFP-franc'ens paritet.
Lignende dokumenter
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- 1997 LSF 1 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER (DANMARKS RATIFIKATION AF AMSTERDAMTRAKTATEN OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER) Retsinformation · 9. juni 1998
- Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (* 1) Retsinformation · 6. maj 1993
- 1991 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER M.V. (DANMARKS TILTRÆDELSE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION) Retsinformation · 12. maj 1992
- 1992 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Retsinformation · 6. maj 1993