Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta

1999/1 LSF 288Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet3. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. maj 2000 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om Danmarks deltagelse i den fælles

valuta

§ 1.

Danmark kan deltage i den fælles valuta, euroen,

på grundlag af bestemmelserne i Traktaten om Det Europæiske

Fællesskab om Den Økonomiske og Monetære Unions tredje

fase.

§ 2.

Retsakter vedrørende den fælles valuta, som

er vedtaget af Fællesskabets institutioner inden Danmarks deltagelse

heri og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende,

sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter fællesskabsretten

er umiddelbart anvendelige.

§ 3.

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den

Europæiske Union, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov

nr. 352 af 4. juni 1986, lov nr. 281 af 28. april 1993 og lov nr. 322 af 6.

juni 1998, foretages følgende ændring:

I § 4 ophæves nr. 12, litra a).

Nr. 12, litra b) bliver herefter litra a).

§ 4.

§ 1 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Udenrigsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 2 og § 3.

I. Almindelige bemærkninger

Læs alt

Indførelsen af den fælles

valuta

Den 1. januar 1999 trådte Den Økonomiske og

Monetære Unions tredje fase i kraft. 11 EU-lande deltog fra starten i

den fælles valuta euroen. Det drejer sig om Belgien, Finland, Frankrig,

Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og

Østrig. Dermed er den fælles valuta allerede en realitet.

Det fremsatte lovforslag skal gøre det muligt for

Danmark at tilslutte sig den fælles valuta.

Den fælles valuta er en videreførelse af

samarbejdet om det indre marked, der nu er gennemført. Den

fælles valuta bygger videre på de resultater, der er skabt i 1.

og 2. fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). De

to første faser af ØMU en har ført til et tættere

fælles samarbejde om den økonomiske politik, som Danmark er

fuldt ud med i.

De 11 lande, som nu deltager i den fælles valuta,

har etableret et uformelt samarbejde, det såkaldte euro-11. Udviklingen

har vist, at euro-11 får større betydning. Det vil

fortsætte. Dermed vil der reelt kunne træffes beslutninger, som

påvirker Danmarks fremtid men Danmark har uden for dette samarbejde

ikke indflydelse på de trufne beslutninger.

Danmark hører hjemme i det europæiske

samarbejde i EU. Danmark har siden 1973 været med til at præge

den europæiske udvikling. Det gælder ikke mindst beslutningen om

at udvide EU med de nye demokratier i Central- og Østeuropa. Danmark

skal fortsat påvirke udviklingen af EU-samarbejdet mod et åbent,

helt og stabilt Europa.

Danmark deltager som udgangspunkt fuldt og helt i det

europæiske samarbejde. Men på visse områder indtager

Danmark en særstilling. Det gælder bl.a. forbeholdet for

deltagelse i den fælles valuta.

Europa gennemgår store ændringer i disse

år. Det europæiske samarbejde udvikler sig som følge af

meget konkrete udfordringer. Samarbejdet står over for sin hidtil

største opgave: Gennem udvidelsen at skabe et helt og udelt

Europa.

Det er et klart politisk mål for alle

ansøgerlandene så hurtigt som muligt efter optagelsen i EU at

deltage i den fælles valuta. De central- og østeuropæiske

kandidatlande ønsker at påtage sig medlemskabets fulde

rettigheder og pligter. De vil deltage på lige vilkår i alle dele

af det europæiske samarbejde.

Der er i et særskilt afsnit nedenfor nærmere

redegjort for de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark af deltagelse i den fælles valuta euroen.

Den Økonomiske og Monetære Union

ØMU handler om mere end en fælles valuta.

ØMU bygger videre på det indre marked og består

af:

* den fælles valuta euroen,

* fælles penge- og valutapolitik,

* Den Europæiske Centralbank samt

* samarbejde om den økonomiske politik.

De lande, der indfører euroen, er samtidig med i

den fælles penge- og valutapolitik og en fælles centralbank. Den

fælles valuta betyder, at valutakurserne mellem eurolandene er

låst fast.

ØMU indebærer også et tættere

samarbejde om den økonomiske politik - blandt andet om at undgå

for store budgetunderskud og fremme beskæftigelsen. Det samarbejde

omfatter alle lande i EU.

ØMU betyder, at medlemslandene har forpligtet sig

til at samarbejde fremfor at løse egne problemer på bekostning

af naboerne. F.eks. vil store budgetunderskud i Tyskland føre til

stigende inflation og rente i hele EU til skade for vækst og

beskæftigelse. Det er heller ikke i de europæiske landes

interesse, at nabolande devaluerer deres valutaer, da det »eksporterer«

arbejdsløshed til de andre lande. Meningen er at undgå en

politik som f.eks. den, der blev ført i forbindelse med oliekriserne i

1970'erne, som fik arbejdsløsheden til at stige voldsomt i de

europæiske lande. Krisen fik dengang mange lande til at devaluere deres

valutaer samtidig med, at inflationen steg og renterne fulgte med op. Landene

førte derved en politik, som var til skade for hinanden. Danmark og

andre lande blev hårdt ramt af stigende arbejdsløshed i 1970

erne. Fra 1973 til 1983 steg ledigheden i de europæiske OECD-lande fra

3,5 pct. til 10,4 pct., svarende til 14,1 millioner arbejdsløse

mennesker alene inden for de nuværende EU-lande i 1983.

Planerne om ØMU blev søsat på

topmødet i Hannover i juni 1988. Her nedsatte man en komité,

som skulle udarbejde en rapport om, hvordan ØMU kunne

gennemføres. Rapporten mundede ud i et forslag om at etablere en

ØMU i 3 faser.

ØMU'ens første fase startede den 1. juli

1990. I denne fase skulle landene økonomisk nærme sig hinanden.

Landene skulle lære at samarbejde bedre med færre

økonomiske hindringer mellem landene. Der blev derfor taget de

første skridt til:

* at samordne landenes økonomiske politikker bedre,

* at landene skulle deltage i valutasamarbejdet, EMS, og

* at indføre frie kapitalbevægelser mellem landene. Derved

ville det blive muligt for virksomheder og borgere at investere frit i de

andre lande og gøre investeringer billigere.

I 1991 blev landene i EU enige om de traktatmæssige

rammer for de to sidste faser af ØMU og dermed for den fælles

valuta. Disse rammer blev vedtaget i Maastricht-traktaten.

*

Anden fase af ØMU, som Danmark var fuldt med i,

startede den 1. januar 1994. Formålet med anden fase var at få en

mere stabil og ensartet økonomisk udvikling i EU. Landene skulle

gøre deres økonomier klar til at fastlåse de indbyrdes

valutakurser, have en fælles penge- og valutapolitik og indgå i

et tæt økonomisk og monetært samarbejde. Det skulle ske

ved:

* at landene skulle opfylde nogle økonomiske krav - de

såkaldte konvergenskriterier: lav rente, stabile priser og valutakurser

samt et offentligt budgetunderskud og en offentlig gæld, som ikke er

for stor,

* at gennemføre frie kapitalbevægelser mellem alle lande i

EU,

* at oprette samarbejdsorganisationen Det Europæiske

Monetære Institut (EMI), og

* at der blev indført tre overordnede regler: forbud mod

monetær finansiering (dvs. finansiering af offentlige udgifter ved

seddeludstedelse mv.), forbud mod at EU-lande hæfter for hinandens

gæld samt forbud mod adgang for den offentlige sektor til at låne

i finansielle institutioner på mere favorable vilkår, end

kapitalmarkedet tilbyder.

Landene skulle bestræbe sig på at opfylde

nogle økonomiske krav, fordi en mere harmonisk økonomisk

udvikling er central for at kunne opnå alle fordelene ved at skabe et

mere forpligtende valutasamarbejde. Samtidig er stabile priser og

valutakurser vigtige forudsætninger for en bedre vækst og

større beskæftigelse.

*

ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta

startede 1. januar 1999 og betød:

* indførelsen af euroen og dermed en fastlåsning af

valutakurserne, så de ikke kan ændres,

* fælles penge- og valutapolitik for eurolandene og

* oprettelsen af den fælles centralbank, ECB, for

eurolandene.

Filosofien bag ØMU er at skabe et bedre samarbejde,

ved at de europæiske lande støtter hinanden frem for at

eksportere problemerne til hinanden. Det opnås bedst ved at skabe

stabile priser og valutakurser i Europa. Det vil man opnå ved et

tættere samarbejde om den økonomiske politik. Det vil gavne

beskæftigelsesfremgangen. For eurolandene sker det også gennem

den fælles valuta, euroen.

Det indre marked EU s hjemmemarked har bidraget til

øget samhandel, økonomisk udvikling og beskæftigelse.

Mange ser en mulighed for yderligere at lette handelen mellem landene ved at

indføre en fælles valuta. Det vil lette sammenligningen af

priser og give større konkurrence og dermed mulighed for lavere

priser. Samtidig kan virksomheder og forbrugere spare vekselomkostninger ved

kun at bruge én valuta, når de handler med hinanden. Ved at have

en fælles valuta bliver der tale om ét stort europæisk

hjemmemarked. Det vil i sig selv også gavne beskæftigelsen.

ØMU er også resultatet af mange års

politiske overvejelser. Mange ser ØMU som en måde at skabe

gensidig forståelse på mellem de europæiske lande. Tanken

er, at man herigennem kan undgå tidligere tiders konflikter, der i

høj grad har præget den europæiske historie.

*

Danmark deltager ikke i den fælles valuta, euroen,

som følge af vort forbehold. Danmark har indgået en valutaaftale

med eurolandene og ECB, hvor den danske krone stabiliseres i forhold til

euroen inden for et snævert udsvingsbånd på ±2,25 pct.

Dette er sket inden for rammerne af valutakurssamarbejdet (ERM II) mellem

euroområdet og medlemslande udenfor.

Euroen flyder i forhold til de andre hovedvalutaer, dollar

og yen. Da kronen er bundet til euroen, indebærer den danske

fastkurspolitik, at kronen flyder over for dollar og yen. Det svarer helt til

situationen, da kronen var knyttet til D-marken. ECB har som primær

opgave at fastholde prisstabilitet i hele euroområdet og ikke at

stabilisere euroens kurs over for dollar. Euroens fald siden dens

indførelse er en naturlig konsekvens af, at USA i en lang periode har

haft og fortsat har en kraftigere vækst end eurolandene. Det giver

højere renter i USA og dermed kapitalimport og stigende dollarkurs.

D-marken blev tidligere opfattet som en stærk valuta uanset dens

udsving over for dollaren, og uanset at disse udsving til tider var meget

større end de nuværende udsving mellem euroen og dollar.

D-marken var en stærk valuta, fordi D-marken var forbundet med

prisstabilitet.

Danmark har sammen med andre EU-lande arbejdet intenst for

at forstærke samarbejdet om fremme af beskæftigelsen i Europa.

Det har resulteret i et særskilt afsnit i Amsterdam-Traktaten om

beskæftigelse. Dermed er der nu i traktaten og i koordinationen af den

økonomiske politik sket en afgørende styrkelse af

beskæftigelsessamarbejdet.

På Det Europæiske Råds

ekstraordinære møde om beskæftigelse den 23.-24. marts

2000 i Lissabon blev der sat en række konkrete mål

vedrørende øget beskæftigelse i de næste 10

år, ligestilling på arbejdsmarkedet, stop for social

udstødelse, ny IT-udvikling i medlemslandene. Lissabon-topmødet

satte en række fælles mål midlerne til at nå

målene er primært de enkelte medlemslandes nationale

beslutninger. Gennem de senere år er ledigheden i euroområdet

faldet og beskæftigelsen steget betydeligt. Denne udvikling ventes at

fortsætte i de kommende år ifølge IMF, OECD og

Europa-Kommissionen.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

dansk tilslutning til den fælles valuta

I Økonomiministeriets og Finansministeriets rapport

»Danmark og euroen« fra april 2000 er der foretaget en nøje belysning

af de økonomiske og økonomisk-politiske konsekvenser for

Danmark.

Det nye for Danmark ved deltagelse i euroen vil

være, at Danmark får adgang til på lige fod med de andre

eurolande at fastlægge den europæiske pengepolitik og opnå

fuld sikring mod valutaspekulation med deraf følgende stabilitet.

Medlemskab i euroen vil også forbedre finanspolitikkens muligheder for

at bidrage til høj og stabil beskæftigelse. I en situation med

stigende ledighed risikerer man ikke længere, at en lempelse af

finanspolitikken udhules af de finansielle markeder gennem stigninger i

renten. Finanspolitikken bliver også mere stabil. Man behøver

ikke længere at gætte på, hvordan lempelser bliver opfattet

af de finansielle markeder, og behovet for pludselige stramninger ved

valutakriser forsvinder. Endelig vil der være økonomiske

gevinster for virksomheder og husholdninger.

Til gengæld opgiver Danmark muligheden for isoleret

at bruge ændringer af valutakursen og den fælles valuta erstatter

kronen. Herudover kan staten blive pålagt økonomiske sanktioner,

hvis vi ikke overholder de finanspolitiske spilleregler om at undgå

uforholdsmæssigt store offentlige budgetunderskud.

Eurosamarbejdet giver en sikring mod valutaspekulation,

mens ERM II-aftalen alene giver mulighed for kortvarig træk på en

kassekredit. En lille åben økonomi som den danske er

sårbar, hvis der på de internationale finansielle markeder skulle

opstå tvivl om den danske økonomisk-politiske linie eller ved

finansiel uro i omverdenen. Det er de vilkår, Danmark har ved

deltagelse i det internationale samarbejde på vare- og

finansmarkederne.

Danmark fører allerede i dag den samme

økonomiske politik som ved deltagelse i eurosamarbejdet. Opgivelsen af

brugen af valutakursjusteringer er ikke noget nyt. Danmark har med fordel

ført fastkurspolitik under skiftende regeringer siden begyndelsen af

1980'erne. Finans- og strukturpolitikken har siden da vist, at de kan holde

dansk økonomi på sporet og sikre en mere gunstig og stabil

udvikling, end den tidligere brug af valutakursjusteringer og finansielle

restriktioner kunne. De nye pligter indebærer således ikke nogen

væsentlige ændringer af det økonomisk-politiske

råderum i forhold til i dag.

Dansk deltagelse i euroen vil betyde, at Danmark får

samme fælles pengepolitik som eurolandene. Der er dog ikke tale om

noget reelt tab af pengepolitisk suverænitet i forhold til situationen

i dag i ERM II. Deltagelse i ERM II betyder, at den danske pengepolitik

tilrettelægges med henblik på at sikre en stabil kronekurs i

forhold til euroen. Den danske pengepolitik følger således den

fælles pengepolitik i euroområdet, og selvstændige

renteændringer har alene været anvendt i forbindelse med

valutauro for at sikre kronekursen. Det skete under valutakriserne i 1986-87,

1989, 1992-93, 1995 og 1998.

Muligheden for at kunne blive pålagt

økonomiske sanktioner er med til at sikre, at landene ikke

fører en uansvarlig økonomisk politik til skade for

beskæftigelsen og nabolandene. For Danmark vil det ikke være et

problem med fastholdelse af den nuværende finanspolitiske strategi. Der

er igennem 1990'erne skabt et betydeligt råderum, og Danmark

hører til blandt de lande i EU, der har de mest ambitiøse

målsætninger om gældsafvikling. Samtidig er spillereglerne

for offentlige budgetunderskud i EU-landene med til at forhindre en udvikling

som i begyndelsen af 1990'erne, hvor store offentlige budgetunderskud i

Europa skabte ustabilitet også for dansk økonomi. Uden for

euroen er det de finansielle markeder, som lægger bindinger på

størrelsen af det offentlige budgetunderskud gennem højere

rente og valutausikkerhed.

Såfremt Danmark forbliver uden for euroen, vil

Danmark skulle føre en økonomisk politik, der er mindst lige

så stram som ved deltagelse i euroen for at sikre troværdighed

omkring fastkurspolitikken og strammere i tilfælde af international

finansiel uro. Der vil således ved et ja kunne føres en

lempeligere politik end ved et nej, som kan kræve stramninger for at

fastholde tilliden til den danske kronekurs og den økonomiske

politik.

Danske virksomheder og forbrugere vil opnå nogle

varige økonomiske gevinster ved euroen i form af fjernelse af

valutarisici over for eurolande, bortfald af vekselomkostninger samt lavere

rentespænd end i situationen, hvor vi står udenfor.

Forbrugerne kan se frem til større priskonkurrence

og dermed lavere priser, inden for det fælles valutaområde, idet

danske virksomheder vil blive udsat for øget konkurrence. Der vil

også være engangsomkostninger i forbindelse med omstillingen til

euro. Men gevinsterne alene ved bortfald af vekselomkostningerne vil

overstige engangsomkostningerne ved omstilling. Samlet vil deltagelse i

euroen bidrage positivt til dansk eksport, investeringer og produktion.

Deltagelse i euroen vil betyde, at danske virksomheder vil høste

yderligere fordele af det indre marked.

Det tættere samarbejde om den økonomiske

politik sigter mod at opfylde målet om økonomisk vækst og

velstand i Europa. Midlet er blandt andet strukturreformer på linie

med, hvad der f.eks. i 1990'erne er gennemført i Holland, Irland og

Danmark. Det vil kunne bidrage til et langvarigt opsving i Europa og en

væsentlig nedbringelse af ledigheden.

For en velfungerende ØMU er det væsentligt,

at markederne fungerer tilstrækkeligt fleksibelt. For Danmark er der

med blandt andet 1990'ernes reformer skabt gode rammer på

arbejdsmarkedet - også for deltagelse i euroen.

Ovenstående er også centralt ved vurderingen

af ØMU'ens holdbarhed forstået som risikoen for, at samarbejdet

opgives. Regeringens analyse, »Danmark og euroen «, angiver, at landene ikke

kun har interesse i, men også i praksis hidtil har fulgt de

økonomisk-politiske spilleregler i ØMU. Det er fortsat landenes

eget ansvar at indrette finans- og strukturpolitikken samt

velfærdspolitikken.

Danmark vil stå over for de samme udfordringer fra

globaliseringen som eurolandene. Danmark skal under alle omstændigheder

håndtere de udfordringer, globaliseringen stiller, uanset deltagelse i

euroen. Spørgsmålet er, hvorledes Danmark bedst møder

udfordringerne.

Det sker bedst ved fuld deltagelse i eurosamarbejdet.

Danmark kan så på lige fod med andre lande præge det

økonomisk-politiske samarbejde, som Danmark under alle

omstændigheder vil skulle indrette sin økonomiske politik efter.

Uanset om Danmark deltager i euroen eller ej, vil Danmark

alligevel skulle indrette sig efter beslutningerne på det

økonomisk-politiske område. Danmark deltager - som følge

af EU-medlemskabet - i det tættere økonomisk-politiske

samarbejde og følger i kraft af fastkurspolitikken den fælles

pengepolitik. Der er derfor ikke grundlag for den opfattelse, at Danmarks

økonomisk-politiske handlefrihed skulle blive større ved at

stå uden for euroen. Det er først og fremmest Danmarks

indflydelse på det økonomisk-politiske samarbejde, som Danmark

allerede i dag deltager i, der bliver mindre.

Dansk deltagelse i euroen vil være en naturlig

videreførelse af den økonomisk-politiske linie, der kendes i

dag.

Lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk deltagelse i den

fælles valuta

Såfremt Danmark beslutter sig for at deltage i

eurosamarbejdet, vil der skulle foretages en række ændringer af

den danske lovgivning.

En del af ændringerne i dansk lovgivning skal

være på plads allerede inden datoen for indtræden i

eurosamarbejdet. For at kunne deltage i den fælles pengepolitik er det

f.eks. nødvendigt at ændre lov om Danmarks Nationalbank. Andre

dele af lovgivningen skal først være på plads, når

eurosedler og -mønter cirkuleres. Af hensyn til den tekniske og

praktiske omstilling fra kroner til euro er det hensigten så hurtigt

som muligt efter en folkeafstemning at få gennemført de

nødvendige ændringer. F.eks. vil det i hele den danske

lovgivning gælde, at kronebeløb og referencer til kroner skal

erstattes af eurobeløb og referencer til euro. Disse typer

konsekvensændringer i lovgivningen vil udgøre langt hovedparten

af ændringerne. Ved omregningen til euro skal der tages højde

for eventuelle afrundingsspørgsmål. Der gælder

fælles regler i EU omkring omregning og afrunding for de deltagende

landes valutaer, når de omregnes til euro.

Nationalbankens rolle bliver ny, hvis Danmark

indfører euroen. Nationalbanken vil deltage fuldt ud i Eurosystemet og

i Den Europæiske Centralbanks (ECB's) beslutningsorganer. Det vil sige,

at nationalbankdirektøren får plads i ECB's Styrelsesråd

og dermed indflydelse på den fælles pengepolitik i

euroområdet på lige fod med de andre eurolandes

centralbankchefer. Nationalbankens direktion og medarbejdere vil deltage

fuldt ud i det omfattende samarbejde inden for Eurosystemet.

Nationalbankloven tilpasses i overensstemmelse med

traktatens bestemmelser og bestemmelserne i statutten for ESCB (Det

Europæiske System af Centralbanker). Loven skal udformes således,

at Nationalbanken herefter bliver en del af samarbejdet inden for ESCB og

følger ECB's retningslinjer og instrukser ved udførelsen af

ESCB-opgaver.

Nationalbanken vil også fremover udstede pengesedler

i Danmark. Det vil ske efter beslutning i ECB. Den Kgl. Mønt vil

præge de danske euromønter i overensstemmelse med

EU-bestemmelserne herom. Det er økonomiministeren, der efter

forhandling med Nationalbanken, beslutter designet af mønternes

nationale sider. Alle monarkier i euroområdet har valgt at have

portrætter af deres monark på de nationale sider af

mønterne. Dansk deltagelse i den fælles valuta vil helt

naturligt som nu også indebære den danske monarks

portræt på forsiden af mønten.

Den nuværende nationalbanklov opfylder traktatens og

ESCB-statuttens uafhængighedskrav.

Selv om Nationalbankens målsætning i henhold

til den nuværende lov ( »at opretholde et sikkert pengevæsen her

i landet «) er blevet forstået som prisstabilitet, er der formentlig

behov for at få skrevet traktatens

prisstabilitetsmålsætning ind i loven.

Endvidere vil der skulle gennemføres

ændringer af valutaloven og møntlovgivningen. Lov om

valutaforhold m.v. indeholder blandt andet en reference til bestemmelser om

indløseligheden af Danmarks Nationalbanks sedler til guld, som vil

skulle ændres - en bestemmelse som i øvrigt i mange år har

skullet ændres. Sedler og mønter i kroner kan indtil de tages ud

af omløb blive ved med at være lovligt betalingsmiddel i

Danmark. Tidspunktet, for hvornår de tages ud af omløb,

fastlægges i samarbejde med de øvrige eurolande, men tidligst 1.

marts 2004. Det vil blive foreslået, at kronesedler og -mønter

vil kunne indløses i mindst 30 år i Nationalbanken efter at de

ikke længere kan bruges.

Som følge af Danmarks Nationalbanks indtræden

i Eurosystemet vil diskontoen blive afløst af en rentesats, som

offentliggøres af ECB.

På baggrund heraf skal de steder i den danske

lovgivning, hvor der henvises til Danmarks Nationalbanks diskonto,

ændres. Det kan enten ske ved, at der henvises til denne anden

rentesats, eller ved at lovbestemmelsen omformuleres, således at der

ikke er en henvisning til en rentesats.

Ifølge Rådets forordning om

indførelsen af euroen skal de deltagende medlemsstater fastsætte

passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af eurosedler og

-mønter.

I foråret 1999 udstedte Rådet en resolution,

hvori Rådet blandt andet opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at

euroen beskyttes på passende vis gennem effektive strafferetlige

foranstaltninger.

Den videre procedure

Med Edinburgh-Aftalen, der blev indgået på Det

Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december

1992, meddelte Danmark, at vi ikke ville deltage i Den Økonomiske og

Monetære Unions tredje fase. Denne mulighed havde vi i kraft af en

særlig protokol, som var knyttet til Maastricht-Traktaten. Protokollen

indebar, at Danmark kunne meddele, at man ikke ville deltage i tredje fase.

Edinburgh-aftalen indebærer endvidere, at Danmark

har ret til - til enhver tid efter egen beslutning at anmode om deltagelse

i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den

fælles valuta.

Edinburgh-Aftalen blev til i lyset af resultatet af

folkeafstemningen den 2. juni 1992, hvor 50,7 procent af de deltagende

vælgere sagde nej til Maastricht-Traktaten. Efter drøftelser

mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti,

hvis resultat blev »Det Nationale Kompromis«, gik syv af Folketingets

daværende otte partier sammen og udfærdigede

forhandlingsgrundlaget »Danmark i Europa.« Forhandlingsgrundlaget indeholder

en række ønsker til det fremtidige EU-samarbejde. Det

gælder bl.a. ønsket om en særlig aftale for Danmark

på fire hovedområder, herunder vedrørende den

Økonomiske og Monetære Unions tredje fase. Herudover indeholder

det også ønsker om større åbenhed og mere

nærhed i EU-samarbejdet. På den baggrund blev Edinburgh-Aftalen

forhandlet på plads mellem Danmark og de øvrige medlemslande i

EU. I tilknytning til lovkomplekset om Danmarks tiltrædelse af

Edinburgh-Aftalen og Maastricht-Traktaten indgik de 7 partier en politisk

aftale, der indebærer, at Danmarks holdning til fire hovedelementer i

Maastricht-Traktaten, herunder Den Økonomiske og Monetære Unions

tredje fase, kun kan ændres gennem en folkeafstemning.

Det er helt afgørende for regeringen, at både

bogstavet og ånden i denne aftale overholdes.

Som opfølgning på undertegnelsen af

Maastricht-Traktaten udarbejdede Justitsministeriet et notat af 3. marts 1992

om visse statsretlige spørgsmål ved Danmarks tiltrædelse

af traktaten.

I notatet konkluderes det bl.a., at fuld dansk

tiltrædelse af Den Økonomiske og Monetære Unions tredje

fase med den fælles valuta nødvendiggør en anvendelse af

den særlige bestemmelse i grundlovens § 20 om overladelse af

beføjelser til mellemfolkelige myndigheder. Det konkluderes endvidere,

at anvendelse af § 20 er tilstrækkelig som grundlag for dansk

tilslutning. Det betyder, at tiltrædelse kan ske uden en ændring

af grundloven.

Justitsministeriet har i forbindelse med lovforslagets

udarbejdelse vurderet disse konklusioner i lyset af retskilder, der er kommet

efter udarbejdelsen af notatet, herunder navnlig de principielle udtalelser

om § 20, som er anført i Højesterets dom af 6. april 1998 i den

såkaldte Maastricht-sag.

Justitsministeriets vurdering er fortsat, at anvendelse af

§ 20 er nødvendig og tilstrækkelig som grundlag for dansk

tilslutning. Der henvises til Justitsministeriets notat af 25. april 2000 om

visse forfatningsretlige spørgsmål ved dansk tiltrædelse

af Den Økonomiske og Monetære Unions 3. fase med den

fælles valuta. Notatet er samtidig med lovforslagets fremsættelse

fremsendt til Folketinget.

Det anførte indebærer, at Danmarks

tilslutning kun kan ske under iagttagelse af den særlige procedure i §

20, stk. 2, d.v.s. med 5/6 flertal i Folketinget eller efter afholdelse af

folkeafstemning, jf. grundlovens § 42. Uanset om der opnås et flertal

på 5/6, vil regeringen i overensstemmelse med aftalen mellem de 7

partier sikre, at spørgsmålet om Danmarks tilslutning til den

fælles valuta bliver forelagt folketingsvælgerne til godkendelse

eller forkastelse efter reglerne i grundlovens § 42. Regeringen

planlægger, at folkeafstemningen vil finde sted den 28. september

2000.

Hvis der ved folkeafstemningen konstateres et flertal for

dansk tilslutning til euroen, vil regeringen meddele ECOFIN-Rådet,

Europa-Kommissionen og ECB, at Danmark ønsker at deltage i euroen.

Herefter vil procedurerne for optagelse i euroen begynde efter traktatens

artikel 122.

Europa-Kommissionen og ECB udarbejder hver sin rapport om

Danmarks opfyldelse af kriterierne for at deltage i euroen. Herefter kan

ECOFIN-Rådet vurdere, hvorvidt Danmark opfylder de nødvendige

betingelser for indførelsen af euroen og anbefale sine konklusioner

til Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer, som

skal bekræfte optagelsen af Danmark i euroområdet.

Betingelserne af økonomisk og lovgivningsmæssig art

består i

* lav inflation og lav rente,

* budgetunderskud på højst 3 pct. af BNP og en offentlig

gæld på højst 60 pct. af BNP eller faldende mod 60 pct. af

BNP,

* valutakursstabilitet samt

* at dansk lovgivning, herunder Nationalbankloven, skal være

forenelig med traktatens bestemmelser for lande, der deltager fuldt ud i

tredje fase med den fælles valuta.

Danmark har siden 1995 opfyldt alle konvergenskriterierne

bortset fra, at inflationen i Danmark i januar-februar 2000 lå over

kriteriet. De seneste opgørelser viser dog, at Danmark igen i marts

2000 opfyldte kriteriet. Selvom den danske inflation fluktuerer omkring

kriteriet, vil der ikke være behov for at ændre den

økonomisk-politiske linje for, at Danmark vil kunne deltage i den

fælles valuta euroen fra den 1. januar 2002.

Det er forventningen, at den tekniske omstilling i den

finansielle sektor og Danmarks Nationalbank vil kunne tilrettelægges

således, at Danmark vil kunne deltage i euroen fra den 1. januar 2002.

På tidspunktet for optagelsen fastlåses omregningskursen mellem

danske kroner og euro. Danmark vil dermed deltage i - og have indflydelse

på - alle dele af det pengepolitiske og det økonomisk-politiske

samarbejde i EU.

I lyset af dette forløb vil indførelsen af

eurosedler og -mønter formentlig kunne finde sted fra den 1. januar

2004. Ombytningen af danske kroner med euro vil kunne ske på mellem 4

uger og 2 måneder. Selvom kronesedler og -mønter ikke

længere vil være legalt betalingsmiddel, vil det blive

foreslået, at der bliver mulighed for i mindst 30 år at veksle de

danske kronesedler og -mønter til euro i Danmarks Nationalbank.

Elementerne i en overgang til euroen i Danmark er beskrevet i

»Redegørelse for overgang til euroen i tilfælde af dansk

deltagelse«, Økonomiministeriet, 1999.

I forbindelse med en dansk tilslutning til euroen skal der

tages stilling til valutaforholdene på Færøerne og i

Grønland. Hvis euroen ønskes anvendt på

Færøerne og i Grønland, skal spørgsmålet

drøftes med Europa-Kommissionen, ECB og eurolandene. Der er allerede i

dag eksempler på, at områder uden for EU med snæver

tilknytning til et land, der deltager i euroen, har fået adgang til at

anvende euroen. I øvrigt fastslår protokol 22 vedrørende

Danmark, at ESCB-statuttens artikel 14 vedrørende de nationale

centralbanker ikke berører Nationalbankens ret til at udføre

sine nuværende opgaver vedrørende de dele af Kongeriget Danmark,

der ikke er en del af EU, d.v.s. Færøerne og

Grønland.

*

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Bestemmelsen, der angår Folketingets samtykke til

Danmarks deltagelse i Den Økonomiske og Monetære unions tredje

fase, gør det muligt for Danmark at påtage sig de

pågældende forpligtelser i overensstemmelse med Grundlovens § 19.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til

lovforslaget ovenfor.

Til § 2

Bestemmelsen sætter de allerede vedtagne umiddelbart

anvendelige retsakter vedrørende den fælles valuta i kraft i

Danmark.

Det drejer sig først og fremmest om en række

retsakter, der allerede er vedtaget på grundlag af traktaten. De er

nærmere omtalt i bilag 1. Men der vil også kunne blive tale om

nye retsakter, der først vedtages efter fremlæggelsen af dette

lovforslag men før Danmarks eventuelle deltagelse i den fælles

valuta. Folketinget vil i givet fald blive underrettet om disse

retsakter.

Der skal vedtages en særlig forordning om

indførelse af den fælles valuta i Danmark. Afhængig af den

konkrete udformning af denne forordning vil en del af de ovennævnte

retsakter om den fælles valuta herigennem blive sat i kraft i Danmark.

I det omfang det sker, vil den selvstændige praktiske betydning af § 2

blive tilsvarende mindsket

Til § 3

Bestemmelsen indebærer, at der overlades

beføjelser til EF s institutioner i medfør af grundlovens § 20,

i det omfang det følger af de bestemmelser i Maastricht-Traktaten om

Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, som Danmark

hidtil har været undtaget fra.

Bestemmelsen indebærer tillige, at disse

traktatbestemmelser sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter

EF-retten måtte være umiddelbart anvendelige i Danmark.

Bestemmelsen er udformet som en ændring af den

oprindelige lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af

De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) med de

ændringer, der senere er gennemført heri.

Tiltrædelseslovens § 4 indeholder en opregning af

alle de grundlæggende EU-traktater. For Maastricht-Traktatens

vedkommende omfatter § 4 dog ikke hele traktaten, idet bl.a. de bestemmelser

om Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, som Danmark er

undtaget fra, ikke er opregnet i Tiltrædelseslovens § 4. Bestemmelsen i

nærværende lovforslags § 3 vil indebære, at denne

undtagelse fjernes fra Tiltrædelseslovens § 4.

Dette medfører, at Tiltrædelseslovens

bestemmelse i § 2 om overladelse af beføjelser til EF s institutioner

og Tiltrædelseslovens § 3 om umiddelbar anvendelse af traktatens

bestemmelser i Danmark også vil komme til at gælde for de af

Maastricht-Traktatens bestemmelser om Den Økonomiske og Monetære

Unions tredje fase, som Danmark hidtil har stået udenfor.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således at tidspunktet

for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3 fastsættes af

udenrigsministeren.

Bilag 1

Såfremt Danmark deltager i euroen, vil Danmark blive

omfattet af følgende artikler i traktaten:

Regler vedrørende økonomisk politik, der kun gælder

for eurolandene:

* artikel 104, stk. 9 og 11 (mulighed for økonomiske

sanktioner).

Regler, der drejer sig om pengepolitiske anliggender:

* artikel 105, stk. 1-3 og 5 (Eurosystemets mål og opgaver,

herunder den fælles pengepolitik),

* artikel 106 (udstedelse af sedler og mønter),

* artikel 110 (ECB's beføjelser),

* artikel 111 (internationale aftaler for eurolandene og

valutapolitik),

* artikel 112, stk. 2, litra b) (ECB's Styrelsesråd og

Direktion).

EU-regler i øvrigt vedrørende den fælles valuta

Udover traktatens ØMU-bestemmelser er der med

udgangspunkt i traktaten vedtaget ØMU-lovgivning, som Danmark bliver

omfattet af ved indtrædelse i den fælles valuta. Det drejer sig

om følgende regler:

Den fælles valuta, euroen

Regler vedrørende indførelse af euroen:

* Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om

indførelse af euroen.

Reglerne i forordningen om indførelse af euroen,

vil gælde for Danmark, hvis euroen indføres i Danmark.

Forordningen fastslår blandt andet, at valutaen i euroområdet

skal være euroen samt at valutaenheden skal være én euro,

og én euro underopdeles i et hundrede cent. Samtidig skal kronen

erstattes med euroen til en fast omregningskurs. Pengesedler og mønter

i kroner og ører vil bevare deres status som lovlige betalingsmidler i

Danmark, indtil der er foretaget en ombytning med eurosedler og

-mønter. Når kronesedler og -mønter ikke længere er

lovligt betalingsmiddel, vil de i en meget lang årrække (mindst

30 år) fortsat kunne omveksles til euro i Nationalbanken. Fra

cirkulation af eurosedler og -mønter skal henvisninger i regler,

dokumenter m.v. læses som henvisninger til euro efter den fastsatte

omregningskurs mellem kroner og euro.

Regler vedrørende eurosedler og euromønter:

* Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 samt

Rådets forordning (EF) 423/1999 af 22. februar 1999 om pålydende

værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt

til at sættes i omløb.

* Den Europæiske Centralbanks beslutning af 7. juli 1998

(99/33/EF) om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse,

ombytning og tilbagetrækning af eurosedler (ECB/1998/6).

Eurosedler og -mønter, der cirkuleres i Danmark,

skal opfylde den pålydende værdi og de tekniske specifikationer,

der er fastsat i de ovenstående forordninger. Der bliver otte

mønter: 2 euro, 1 euro, samt 50, 20, 10, 5, 2 og 1 cent.

Mønterne vil have en national side, som Danmark selv bestemmer, og en

fælles europæisk side. De syv sedler bliver i 500, 200, 100, 50,

20, 10 og 5 euro. De er ens i alle lande.

Fælles penge- og valutapolitik

Regler vedrørende valutaarrangementer for

euroområdet:

* 98/683/EF: Rådets beslutning af 23. november 1998 om

valutakursspørgsmål i relation til CFA-francen og den comoriske

franc.

* 98/744/EF: Rådets beslutning af 21. december 1998 om

valutakursspørgsmål i relation til den kapverdiske escudo.

* 99/95/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om de

monetære arrangementer i de franske territoriale administrative enheder

Saint Pierre og Miquelon og Mayotte.

* 99/96/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om

Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer

med Monaco.

* 99/97/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om

Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer

med San Marino.

* 99/98/EF: Rådets beslutning af 31. december 1998 om

Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer

med Vatikanstaten.

Rådet har vedtaget ordninger, hvorefter

områder uden for EU med snæver tilknytning til et EU-medlemsland

har fået adgang til at anvende euroen. Euroen anvendes således

som valuta i de områder, der fremgår af ovenstående

rådsbeslutninger, til samme kurs som i det euroland, området har

en snæver tilknytning til. De pågældende områder og

lande kan ikke udstede mønter og sedler i euro uden aftale med EU.

Den Europæiske Centralbank

Regler vedrørende ECB:

* Rådets forordning nr. 2531/98 af 23. november 1998 om ECB's

anvendelse af mindstereserver samt ECB's forordning nr. 2818/98 af 1.december

1998 om anvendelse af mindstereserver (ECB/1998/15).

Rådsforordningen om mindstereserver

fastlægger, at ECB kan fastsætte mindstereserver i

kreditinstitutter. Reserveraten skal være mindst 0 procent, mens den

højest mulige rate er 10 procent. ECB har besluttet at fastsætte

mindstereserveraten til 2 procent. De regler, der kan være

nødvendige for at specificere beregningsmetoder og bestemmelser af

reservekrav, vil blive udstedt af ECB. ECB har ret til at indsamle de

nødvendige informationer fra kreditinstitutter. Informationerne vil da

være fortrolige. Sanktionsmuligheder i det tilfælde, hvor en

kreditinstitution ikke lever op til reservekravene, er dels anvendelse af en

strafrente på op til 5 procentpoint over ECB's marginale

udlånsrente, dels anvendelse af tvungne ikke-rentebærende indskud

til ECB.

* Rådets forordning nr. 2532/98 af 23. november 1998 om ECB s

beføjelser til at pålægge sanktioner.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 34.3 skal ECB

være berettiget til at pålægge foretagender bøder

eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af

forpligtelser i henhold til ECB's forordninger og beslutninger. Forordning

nr. 2532/98 fastlægger de grænser og de vilkår, inden for

hvilke ECB kan udøve denne ret. ECB har i henhold til forordningens

artikel 5 mulighed for at udstede supplerende forordninger omkring ECB's

sanktioner.

* Rådets forordning nr. 2533/98 af 23. november 1998 om ECB's

indsamling af statistisk information - artikel 5-7.

Danmark er i dag omfattet af Rådets forordning om

ECB's indsamling af statistisk information bortset fra artikel 5-7, der alene

omfatter eurolande. Deltager Danmark i euroen, indebærer disse

artikler, at ECB kan udstede forordninger omkring definition og

pålæggelse af statistiske rapporteringskrav, at ECB sammen med

den nationale centralbank i et euroland har ret til at kontrollere data, hvis

der er mistanke om en overtrædelse af ECB's rapporteringskrav, samt at

ECB har mulighed for at pålægge den indrapporterende

bøder, hvis den indleverede statistik indkommer for sent, ikke lever

op til betingelserne eller indeholder forkerte informationer.

* ECB s forordning nr. 2819/98 af 1.december 1998 om den konsoliderede

balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)

(ECB/1998/16).

Forordningen er udstedt i medfør af Rådets

forordning nr. 2533/98 af 23. november 1998 om ECB's indsamling af statistisk

information artikel 5 og 6 samt Rådets forordning nr. 2531/98 af 23.

november 1998 om ECB's anvendelse af mindstereserver artikel 6. Forordningen

fastlægger, at ECB skal vedligeholde en liste over residente

monetære finansielle institutioner (MFI'er) til statistiske

formål, at MFI'erne skal rapportere månedlig og kvartalsvis

balancerelateret statistik til de nationale centralbanker, herunder at

kreditinstitutter skal rapportere balancestatistik specifikt relateret til

ECB's anvendelse af mindstereserver. Deltager Danmark i euroen skal de danske

MFI'ers indberetning af balancestatistik udbygges med den del, der specifikt

er relateret til ECB's anvendelse af reservekrav.

* ECB's beslutning af 9. juni 1998 om fastsættelse af de

foranstaltninger, som er nødvendige for indbetalingen af ECB's kapital

(ECB/1998/2).

Såfremt Danmark deltager i euroen, skal Danmarks

Nationalbank indskyde 79,3 mio. euro i kapitalindskud i ECB. De nationale

centralbanker i de EU-lande, som ikke deltager i eurosamarbejdet, herunder

Nationalbanken, har indbetalt et kapitalindskud på 5 pct. af det

beløb, som skulle have været indbetalt ved indtrædelse i

Eurosystemet. De 79,3 mio. euro er forskellen på Nationalbankens fulde

kapitalandel og de 5 pct., der er indbetalt.

Samarbejde om den økonomiske politik

Regler vedrørende den økonomiske politik, der kun

gælder for eurolandene:

* Rådets forordning nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af

overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning

af økonomiske politikker - artikel 3-5.

* Rådets forordning nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse

og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelsen med

uforholdsmæssigt store underskud - artikel 5-16.

Som en del af den gensidige overvågning af

medlemslandenes økonomisk politik og situation i EU, skal Rådet

hindre fremkomsten af uforholdsmæssigt store budgetunderskud og fremme

samordningen af de økonomiske politikker. I rapporten »Danmark og

euroen« fra april 2000 er der en nærmere gennemgang heraf.

Bilag 2

Relevante traktatbestemmelser

UDDRAG AF KONSOLIDERET UDGAVE

AF TRAKTATEN

OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

Oversigt:

Første del Principperne

Tredje del Fællesskabet Politikker

Afsnit III - Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og

kapital

Kapitel 4 - Kapital og betalinger

Afsnit VII - Den økonomiske og monetære politik

Kapitel 1 - Den økonomiske politik

Kapitel 2 - Den monetære politik

Kapitel 3 - Institutionelle bestemmelser

Kapitel 4 - Overgangsbestemmelser

Protokoller

Note: Henvisninger til traktatartikler, - afsnit og

-afdelinger i protokollerne er tilpasset i overensstemmelse med

ækvivalenstabellerne i bilaget til Amsterdam-traktaten

Protokol (nr. 18) om statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (1992)

Protokol (nr. 19) om statutten for Det Europæiske

Monetære Institut (1992)

Protokol (nr. 20) om proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud (1992)

Protokol (nr. 21) om konvergenskriterierne som nævnt i artikel

121 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

(1992)

Protokol (nr. 22) vedrørende Danmark (1992)

Protokol (nr. 23) vedrørende Portugal (1992)

Protokol (nr. 24) om overgangen til tredje fase af Den

Økonomiske og Monetære Union (1992)

Protokol (nr. 25) om visse bestemmelser vedrørende Det

Forenede Kongerige Storbritannien (1992)

Protokol (nr. 26) om visse bestemmelser vedrørende Danmark

(1992)

Protokol (nr. 27) vedrørende Frankrig (1992)

*

Med fed skrift er markeret de bestemmelser, som Danmark

i henhold til den gældende tiltrædelseslov § 4, nr. 12, litra a)

er undtaget fra, og som Danmark vil blive omfattet af i henhold til

lovforslaget.

FØRSTE DEL: PRINCIPPERNE

ARTIKEL 1 (tidl. artikel 1)

Ved denne traktat opretter DE HØJE KONTRAHERENDE

PARTER indbyrdes et EUROPÆISK FÆLLESSKAB.

ARTIKEL 2 (tidl. artikel 2)

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et

fælles marked og en Økonomisk og Monetær Union samt gennem

iværksættelsen af fælles politikker eller aktioner som

omhandlet i artikel 3 og 4 i Fællesskabet som helhed at fremme en

harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den

økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et

højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og

kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst,

høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til

de økonomiske resultater, et højt niveau for

miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,

højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og

social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

ARTIKEL 4 (tidl. artikel 3 A)

1. Med de i artikel 2 nævnte mål for

øje skal medlemsstaternes og Fællesskabets virke under de

betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat,

indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der

bygger på snæver samordning af medlemsstaternes økonomiske

politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af

fælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet

om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.

2. Sideløbende hermed og i overensstemmelse med

denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri

skal dette virke indebære uigenkaldelig fastlåsning af

vekselkurserne, der fører til indførelse af en fælles

valuta, ecuen, og fastlæggelse og gennemførelse af en

fælles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedmål at

fastholde prisstabilitet samt, uden at dette mål berøres heraf,

at støtte de generelle økonomiske politikker i

Fællesskabet i overensstemmelse med princippet om en åben

markedsøkonomi med fri konkurrence.

3. Medlemsstaterne og Fællesskabet skal i deres

virke handle i overensstemmelse med følgende principper: stabile

priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en

holdbar betalingsbalance.

ARTIKEL 8 (tidl. artikel 4 A)

Der oprettes efter fremgangsmåderne i denne traktat

et Europæisk System af Centralbanker, i det følgende

benævnt »ESCB«, og en europæisk centralbank, i det

følgende benævnt »ECB«, som handler inden for rammerne af de

beføjelser, der er tillagt dem ved denne traktat og ved den statut for

ESCB og for ECB, i det følgende benævnt »ESCB-statutten«, der er

knyttet som bilag hertil.

Tredje del Fællesskabet Politikker

Afsnit III: DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER,

TJENESTEYDELSER OG KAPITAL

KAPITAL OG BETALINGER

ARTIKEL 56 (tidl. artikel 73 B)

1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er

alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne

indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er

alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem

medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

ARTIKEL 57 (tidl. artikel 73 C)

1. Bestemmelserne i artikel 56 berører ikke

anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993

eksisterer i henhold til national lovgivning eller

fællesskabslovgivning med hensyn til sådanne

kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører

direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering,

levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til

kapitalmarkeder.

2. Idet det tilstræbes at virkeliggøre

målsætningen om fri kapitalbevægelighed mellem

medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og

uden at de øvrige kapitler i denne traktat berøres heraf, kan

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger om

kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører

direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering,

levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til

kapitalmarkeder. Der kræves enstemmighed ved vedtagelse i henhold til

dette stykke af foranstaltninger, som er et tilbageskridt i

fællesskabslovgivningen med hensyn til liberaliseringen af

kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.

ARTIKEL 58 (tidl. artikel 73 D)

1. Bestemmelserne i artikel 56 griber ikke ind i

medlemsstaternes ret til:

a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som

sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til

deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er

investeret

b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre

overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især

på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med

finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske

hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af

kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er

begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige

sikkerhed.

2. Bestemmelserne i dette kapitel griber ikke ind i

muligheden for at anvende sådanne restriktioner for etableringsretten,

der er forenelige med denne traktat.

3. De foranstaltninger og fremgangsmåder, der er

nævnt i stk. 1 og 2, må ikke udgøre et middel til

vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den

frie bevægelighed for kapital og betalinger, som defineret i artikel

56.

ARTIKEL 59 (tidl. artikel 73 F)

Hvis kapitalbevægelser til eller fra tredjelande

under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer

med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og

Monetære Unions funktion, kan Rådet, der træffer

afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og

efter høring af ECB, træffe beskyttelsesforanstaltninger for en

periode på højst seks måneder over for tredjelande, hvis

sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige.

ARTIKEL 60 (tidl. artikel 73 G)

1. Hvis en handling fra Fællesskabets side i de i

artikel 301 omhandlede tilfælde skønnes nødvendig, kan

Rådet efter fremgangsmåden i artikel 301 træffe de

nødvendige hasteforanstaltninger med hensyn til

kapitalbevægelser og betalinger over for de berørte

tredjelande.

2. Med forbehold af artikel 297, og så længe

Rådet ikke har truffet foranstaltninger i medfør af stk. 1,

kan en medlemsstat af alvorlige politiske grunde af hastende karakter

træffe ensidige foranstaltninger over for et tredjeland med hensyn til

kapitalbevægelser og betalinger. Kommissionen og de øvrige

medlemsstater underrettes om sådanne foranstaltninger senest på

dagen for deres ikrafttrædelse.

Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at den

pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve de

pågældende foranstaltninger. Formanden for Rådet

underretter Europa-Parlamentet om en sådan afgørelse truffet af

Rådet.

Afsnit VII: DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE

POLITIK

KAPITEL 1

DEN ØKONOMISKE POLITIK

ARTIKEL 98 (tidl. artikel 102 A)

Medlemsstaterne fører deres økonomiske

politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af

Fællesskabets mål, som disse er fastlagt i artikel 2, og i

forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i artikel

99, stk. 2. Medlemsstaterne og Fællesskabet handler i

overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med

fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i

overensstemmelse med principperne i artikel 4.

ARTIKEL 99 (tidl. artikel 103)

1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske

politikker som et spørgsmål af fælles interesse og

samordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel 98.

2. Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen,

udarbejder et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes

og Fællesskabets økonomiske politikker og forelægger sine

resultater for Det Europæiske Råd.

De Europæiske Råd drøfter på

grundlag af denne rapport fra Rådet en konklusion med hensyn til de

overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets

økonomiske politikker.

På grundlag af denne konklusion vedtager

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, en

henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Rådet

underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.

3. For at sikre en snævrere samordning af de

økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes

økonomiske resultater, skal Rådet på grundlag af rapporter

fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver

medlemsstat og i Fællesskabet samt de økonomiske politikkers

overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i

stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.

Med henblik på denne multilaterale overvågning

tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger,

som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre

oplysninger, som de måtte finde nødvendige.

4. Viser det sig i forbindelse med den i stk. 3

nævnte fremgangsmåde, at en medlemsstats økonomiske

politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er

omhandlet i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den

Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, rette de

nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen, kan beslutte at offentliggøre sine

henstillinger.

Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger

rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale

overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give

møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har

offentliggjort henstillingerne.

5. Rådet, der træffer afgørelse efter

fremgangsmåden i artikel 252, kan vedtage nærmere bestemmelser

for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i

stk. 3 og 4 i nærværende artikel.

ARTIKEL 100 (tidl. artikel 103 A)

1. Med forbehold af de øvrige fremgangsmåder

i denne traktat kan Rådet, der træffer afgørelse med

enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der

er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der

opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse

produkter.

2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig

risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af

usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på

forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den

pågældende medlemsstat finansiel støtte fra

Fællesskabet. Såfremt de store vanskeligheder skyldes

naturkatastrofer, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret

flertal. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den

afgørelse, der er truffet.

ARTIKEL 101 (tidl. artikel 104)

1. Det er ECB og medlemsstaternes centralbanker, i det

følgende benævnt »de nationale centralbanker«, forbudt at give

fællesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale,

lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den

offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed

for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for

kreditfaciliteter, og det samme gælder ECB's og de nationale

centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for

offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med

reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale

centralbanker og ECB som private kreditinstitutter.

ARTIKEL 102 (tidl. artikel 104 A)

1. Enhver foranstaltning, der ikke er baseret på

tilsynsmæssige hensyn, og hvorved der gives

fællesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale,

lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den

offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne

privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.

2. Rådet, der træffer afgørelse efter

fremgangsmåden i artikel 252, skal inden den 1. januar 1994

fastlægge definitioner for gennemførelsen af det forbud, der er

omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 103 (tidl. artikel 104 B)

1. Fællesskabet hæfter ikke for og må

heller ikke påtage sig forpligtelser indgået af

centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder,

andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i

en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle

garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab.

En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser

indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige

myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige

foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for

gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt

projekt i fællesskab.

2. Om nødvendigt kan Rådet, der træffer

afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, fastlægge

definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er

omhandlet i artikel 101 og i nærværende artikel.

ARTIKEL 104 (tidl. artikel 104 C)

1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt

store offentlige underskud.

2. Kommissionen overvåger udviklingen i

medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik

på at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge,

om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af følgende to

kriterier:

a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske

offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en

given referenceværdi, medmindre

denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har

nået et niveau, der ligger tæt på

referenceværdien

eller overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og

midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på

referenceværdien

b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør

af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi,

medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig

referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.

Referenceværdierne er fastsat i den protokol om

proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er

knyttet som bilag til denne traktat.

3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse

med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I

Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige

underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre

relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og

budgetmæssige situation på mellemlang sigt.

Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den,

selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er

risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat.

4. Det i artikel 114 omhandlede udvalg afgiver udtalelse

om Kommissionens rapport.

5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan

opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal

den afgive en udtalelse til Rådet.

6. Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og

under hensyntagen til de bemærkninger, som den pågældende

medlemsstat måtte ønske at fremsætte, fastslår efter

en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort

underskud.

7. Fastslås det i henhold til stk. 6, at der

foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Rådet

henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på

at bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse

henstillinger offentliggøres ikke, jf. dog stk. 8.

8. Konstaterer Rådet, at dets henstillinger ikke er

fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist,

kan det offentliggøre sine henstillinger.

9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme

Rådets henstillinger, kan Rådet beslutte at pålægge

medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til

den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner

nødvendig for at rette op på situationen.

I et sådant tilfælde kan Rådet anmode

den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter i

henhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats

tilpasningsbestræbelser.

10. Den i artikel 226 og 227 fastsatte klageret kan ikke

udøves i forbindelse med stk. 1-9 i nærværende

artikel.

11. Så længe en medlemsstat ikke

efterkommer en beslutning, der er truffet i overensstemmelse med stk. 9,

kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter

situationen, en eller flere af følgende foranstaltninger:

kræve, at den pågældende medlemsstat

offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres af

Rådet, før den udsteder obligationer og andre

værdipapirer

opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin

udlånspolitik over for den pågældende medlemsstat op til

fornyet overvejelse

kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et

ikke-rentebærende beløb af en passende størrelse hos

Fællesskabet, indtil det uforholdsmæssigt store underskud efter

Rådets opfattelse er blevet korrigeret

pålægge bod af en passende størrelse.

Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet

om de afgørelser, der er truffet.

12. Rådet ophæver nogle af eller alle sine

afgørelser som omhandlet i stk. 6-9 og stk. 11, i det omfang

det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende

medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret. Hvis

Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger,

fremsætter det, så snart afgørelsen efter stk. 8 er

ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er

et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende

medlemsstat.

13. Når Rådet træffer de i stk. 7-9

og stk. 11 og 12 nævnte afgørelser, træffer det

afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen med et

flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i

henhold til artikel 205, stk. 2, idet stemmer afgivet af den

berørte medlemsstat dog ikke medregnes.

14. Den protokol om proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne

traktat, indeholder yderligere bestemmelser vedrørende

gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.

Rådet, der træffer afgørelse med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og ECB, vedtager passende bestemmelser, som derefter

erstatter ovennævnte protokol.

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette

stykke fastsætter Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet, inden den 1. januar 1994 de nærmere regler og

definitioner for anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol.

KAPITEL 2

DEN MONETÆRE POLITIK

ARTIKEL 105 (tidl. artikel 105)

1. Hovedmålet for ESCB er at fastholde

prisstabilitet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved

berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker

i Fællesskabet med henblik på at bidrage til

gennemførelsen af Fællesskabets mål som fastsat i artikel

2. ESCB handler i overensstemmelse med princippet om en åben

markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv

ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.

2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres

af ESCB, er:

at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære

politik

at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 111

at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver

at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

3. Stk. 2, tredje led, berører ikke

medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger

i udenlandske valutaer.

4. ECB skal høres

om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dens

kompetenceområder

af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden

for dens kompetenceområder, men inden for de rammer og på de

betingelser, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i

107, stk. 6.

ECB kan forelægge udtalelser for de relevante

fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om

spørgsmål inden for dens kompetenceområder.

5. ESCB bidrager til en smidig gennemførelse af

de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med

kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.

6. Rådet, der træffer afgørelse med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB

samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan overdrage ECB

specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med

kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra

forsikringsselskaber.

ARTIKEL 106 (tidl. artikel 105 A)

1. ECB har eneret til at bemyndige udstedelse af

pengesedler i Fællesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan

udstede pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale

centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i

Fællesskabet.

2. Medlemsstaterne kan udstede mønter med forbehold

af ECB's godkendelse af omfanget heraf. Rådet, der træffer

afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252 og efter

høring af ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at

harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer

for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i

den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes

smidige omløb i Fællesskabet.

ARTIKEL 107 (tidl. artikel 106)

1. ESCB består af ECB og de nationale

centralbanker.

2. ECB har status som juridisk person.

3. ESCB styres af ECB's besluttende organer, som er

Styrelsesrådet og direktionen.

4. ESCB-statutten er nedfældet i en protokol, der er

knyttet som bilag til denne traktat.

5. Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26,

32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i ESCB-statutten kan ændres af

Rådet, der enten træffer afgørelse med kvalificeret

flertal på grundlag af en henstilling fra ECB og efter høring af

Kommissionen eller med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af ECB. I hvert tilfælde skal der indhentes samstemmende

udtalelse fra Europa-Parlamentet.

6. Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal enten på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og ECB eller på grundlag af en

henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen, vedtager de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, 5.4,

19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i ESCB-statutten.

ARTIKEL 108 (tidl. artikel 107)

Under udøvelsen af de beføjelser og

gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået

pålagt ved denne traktat og ESCB-statutten må hverken ECB, de

nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer

søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller

-organer, fra medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side.

Fællesskabets institutioner og organer samt medlemsstaternes regeringer

forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at

øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECB's eller af de

nationale centralbankers besluttende organer udfører deres

opgaver.

ARTIKEL 109 (tidl. artikel 108)

Senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB

sørger hver medlemsstat for, at dens nationale lovgivning, herunder

statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med denne traktat og

ESCB-statutten.

ARTIKEL 110 (tidl. artikel 108 A)

1. Med henblik på at udføre de opgaver,

der er pålagt ESCB, skal ECB i overensstemmelse med bestemmelserne i

denne traktat og på de betingelser, der er fastsat i

ESCB-statutten:

udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at

gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første

led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2 i ESCB-statutten, samt i

tilfælde, der fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet,

der er nævnt i artikel 107, stk. 6

vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at

udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter denne traktat og

ESCB-statutten

rette henstillinger og afgive udtalelser.

2. En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle

enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den

angiver at være rettet til.

Artikel 253-256 gælder for forordninger og

beslutninger vedtaget af ECB.

ECB kan beslutte at offentliggøre sine

beslutninger, henstillinger og udtalelser.

3. Inden for de grænser og på de vilkår,

der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 107,

stk. 6, skal ECB være berettiget til at pålægge

foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af

manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og

beslutninger.

ARTIKEL 111 (tidl. artikel 109)

1. Uanset artikel 300 kan Rådet, der

træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af en

henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor

det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse

med målsætningen om prisstabilitet, efter høring af

Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med fremgangsmåderne i

stk. 3 for de der nævnte arrangementer indgå formelle

aftaler om et valutakurssystem for ecuen over for

ikke-fællesskabsvalutaer. Rådet, der træffer

afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling

fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det

tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med

målsætningen om prisstabilitet, kan vedtage, ændre eller

ophæve centralkurserne for ecuen inden for valutakurssystemet.

Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver

vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne for

ecuen.

2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i

forhold til en eller flere ikke-fællesskabsvalutaer som nævnt i

stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal enten på grundlag af en henstilling fra

Kommissionen og efter høring af ECB eller på grundlag af en

henstilling fra ECB, udarbejde generelle retningslinjer for

valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle

retningslinjer berører ikke ESCB's hovedmålsætning om at

fastholde prisstabilitet.

3. Såfremt Fællesskabet skal forhandle aftaler

om monetære spørgsmål eller spørgsmål

vedrørende valutakursordninger med en eller flere stater eller

internationale organisationer, fastlægger Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af

en henstilling fra Kommissionen og efter høring af ECB, uanset artikel

300 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne

aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at Fællesskabet udtrykker

én enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt

ud.

Aftaler, der er indgået i henhold til dette stykke,

er bindende for Fællesskabets institutioner, ECB og

medlemsstaterne.

4. Med forbehold af stk. 1 skal Rådet, der

træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter

høring af ECB med kvalificeret flertal, fastlægge

Fællesskabets holdning på internationalt plan i forbindelse med

spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og

Monetære Union samt, idet det her træffer afgørelse med

enstemmighed, fastlægge dets repræsentation under overholdelse af

den kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.

5. Med forbehold af Fællesskabets kompetence og

Fællesskabets aftaler for så vidt angår Den

Økonomiske og Monetære Union, kan medlemsstaterne forhandle i

internationale organer og indgå internationale aftaler.

KAPITEL 3

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 112 (tidl. artikel 109 A)

1. ECB's Styrelsesråd består af medlemmerne af

ECB's direktion og cheferne for de nationale centralbanker.

2. a) Direktionen består af formanden,

næstformanden og fire andre medlemmer.

b) Formanden og næstformanden samt de øvrige

medlemmer af direktionen udnævnes blandt personer, som er værdige

i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i

monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles

overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller

regeringschefsniveau, på grundlag af en indstilling fra Rådet,

efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for

ECB.

Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet

kan ikke fornyes.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være

medlemmer af direktionen.

ARTIKEL 113 (tidl. artikel 109 B)

1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen

kan uden stemmeret deltage i møderne i ECB's Styrelsesråd.

Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til

drøftelse i ECB's Styrelsesråd.

2. Formanden for ECB opfordres til at deltage i

Rådets møder, når dette behandler spørgsmål

vedrørende ESCB's mål og opgaver.

3. ECB fremsender en årsberetning om ESCB's

aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det

indeværende år til Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen og også til Det Europæiske Råd. Formanden for

ECB forelægger beretningen for Rådet og for Europa-Parlamentet,

som kan foranstalte en generel drøftelse på grundlag heraf.

Formanden for ECB og de øvrige medlemmer af

direktionen kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller på eget

initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

ARTIKEL 114 (tidl. artikel 109 C)

1. Med henblik på at fremme en samordning af

medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er nødvendigt for det

indre markeds funktion, oprettes der et rådgivende Monetært

Udvalg.

Udvalget har til opgave:

at følge medlemsstaternes og Fællesskabets

monetære og finansielle situation samt medlemsstaternes almindelige

betalingssystemer og at aflægge regelmæssige beretninger herom

til Rådet og Kommissionen

at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller

Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse

institutioner

med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af

Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99,

stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 116, stk. 2,

artikel 117, stk. 6, artikel 119, 120, artikel 121, stk. 2, og

artikel 122, stk. 1

mindst en gang om året at undersøge situationen med

hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger,

som den følger af anvendelsen af denne traktat og af Rådets

foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger

vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; Udvalget

aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af

denne undersøgelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to

medlemmer af Det Monetære Udvalg.

2. Ved indledningen af tredje fase oprettes der et

Økonomisk og Finansielt Udvalg. Det Monetære Udvalg, der er

omhandlet i stk. 1, opløses.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har til

opgave:

at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller

Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse

institutioner

at følge medlemsstaternes og Fællesskabets

økonomiske og finansielle situation og aflægge

regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,

især om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale

institutioner

med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af

Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99,

stk. 2-5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 105, stk. 6, artikel

106, stk. 2, artikel 107, stk. 5 og 6, artikel 111, 119, artikel

120, stk. 2 og 3, artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4

og 5, og at udføre andre rådgivende og forberedende opgaver, som

Rådet har pålagt det

mindst en gang om året at undersøge situationen med

hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger,

som den følger af anvendelsen af traktaten og af Rådets

foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger

vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; udvalget

aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af

denne undersøgelse.

Medlemsstaterne, Kommissionen og ECB udnævner hver

højst to medlemmer af udvalget.

3. Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af ECB og det i denne artikel omhandlede udvalg, fastlægger

nærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske

og Finansielle Udvalg. Formanden for Rådet underretter

Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.

4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2,

følger udvalget, såfremt og så længe der findes

medlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel 122 og 123, disse

medlemsstaters monetære og finansielle situation samt deres generelle

betalingssystem og aflægger regelmæssige beretninger herom til

Rådet og Kommissionen.

ARTIKEL 115 (tidl. artikel 109 D)

For så vidt angår spørgsmål, der

falder ind under anvendelsesområdet for artikel 99, stk. 4,

artikel 104, bortset fra stk. 14, artikel 111, 121, 122 og 123,

stk. 4 og 5, kan Rådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen

om, alt efter tilfældet, at fremsætte en henstilling eller et

forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger

straks Rådet sine konklusioner.

KAPITEL 4

OVERGANGSBESTEMMELSER

ARTIKEL 116 (tidl. artikel 109 E)

1. Anden fase i gennemførelsen af Den

Økonomiske og Monetære Union begynder den 1. januar 1994.

2. Inden denne dato

a) skal hver medlemsstat:

om nødvendigt træffe passende foranstaltninger til at

efterleve forbuddene i artikel 56 og i artikel 101 og artikel 102,

stk. 1

om fornødent, med henblik på at muliggøre den i

litra b) nævnte vurdering, vedtage flerårige programmer med et

formål at sikre den vedvarende konvergens, der er nødvendig for

gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union,

navnlig for så vidt angår prisstabilitet og sunde offentlige

finanser;

b) skal Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen

vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til den økonomiske og

monetære konvergens, især for så vidt angår

prisstabilitet og sunde offentlige finanser, og de fremskridt, der er gjort

med hensyn til gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om

det indre marked.

3. Bestemmelserne i artikel 101, artikel 102, stk. 1,

artikel 103, stk. 1, og artikel 104, bortset fra stk. 1, 9, 11 og

14, finder anvendelse fra begyndelsen af anden fase.

Bestemmelserne i artikel 100, stk. 2, artikel 104,

stk. 1, 9 og 11, artikel 105, 106, 108, 111, 112, 113 samt artikel 114,

stk. 2 og 4, finder anvendelse fra begyndelsen af tredje fase.

4. I anden fase skal medlemsstaterne bestræbe sig

på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige

underskud.

5. Under anden fase skal hver medlemsstat i givet fald

indlede den proces, der skal føre frem til dens centralbanks

uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 109.

ARTIKEL 117 (tidl. artikel 109 F)

1. Ved indledningen af anden fase oprettes Det

Europæiske Monetære Institut, i det følgende benævnt

»EMI«, og det påbegynder sit virke; det har status som juridisk person

og ledes og forvaltes af et råd, der består af en formand og

cheferne for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal

være næstformand.

Formanden udnævnes ved fælles overenskomst

mellem medlemsstaternes regeringer på stats- og regeringschefsniveau

på grundlag af en indstilling fra Rådet for EMI og efter

høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Formanden udvælges

blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme og har

professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen. Kun

statsborgere i medlemsstaterne kan være formand for EMI. Rådet

for EMI udnævner næstformanden.

Statutten for EMI fastsættes i en protokol, der

knyttes som bilag til denne traktat.

2. EMI har til opgave at

styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker

styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med

henblik på at sikre prisstabilitet

overvåge det europæiske monetære systems

funktion

afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der

falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som

berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet

overtage opgaverne fra Den Europæiske Fond for Monetært

Samarbejde, som opløses; de nærmere bestemmelser for

opløsningen fastsættes i statutten for EMI

lette anvendelsen af ecuen og overvåge dens udvikling, herunder

om ecu-clearingsystemet fungerer smidigt.

3. Som forberedelse til tredje fase skal EMI

forberede de instrumenter og procedurer, der er nødvendige for

at føre en fælles monetær politik i tredje fase

hvor det er nødvendigt fremme harmoniseringen af de regler og

den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af

statistikker inden for dets kompetenceområde

forberede regler for transaktioner, som skal udføres af de

nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB

fremme effektiviteten af grænseoverskridende betalinger

føre tilsyn med den tekniske forberedelse af

ecu-sedler.

Senest den 31. december 1996 skal EMI fastlægge de

vedtægtsmæssige, organisationsmæssige og logistiske rammer,

der er nødvendige for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje

fase. Disse rammer forelægges ECB til afgørelse på datoen

for dennes oprettelse.

4. EMI, der træffer afgørelse med et flertal

på to tredjedele af medlemmerne af dets Råd, kan

afgive udtalelser eller rette henstillinger vedrørende det

generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt de dertil knyttede

foranstaltninger, som hver medlemsstat har indført

rette udtalelser eller henstillinger til regeringerne og til

Rådet vedrørende politikker, som vil kunne påvirke

Fællesskabets monetære situation indadtil og udadtil, og navnlig

det europæiske monetære systems funktion

rette henstillinger til medlemsstaternes monetære myndigheder

vedrørende varetagelsen af deres monetære politik.

5. EMI kan efter enstemmig afgørelse beslutte at

offentliggøre sine udtalelser og henstillinger.

6. EMI høres af Rådet om ethvert forslag til

fællesskabsretsakt inden for dets kompetenceområde.

Inden for de rammer og på de betingelser, der

fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet og EMI, høres EMI af myndighederne i

medlemsstaterne om ethvert udkast til retsforskrift inden for dets

kompetenceområde.

7. Rådet, der træffer afgørelse med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og EMI, kan overdrage EMI andre opgaver med henblik

på forberedelsen af tredje fase.

8. I de tilfælde, hvor ECB ifølge denne

traktat har en rådgivende funktion skal henvisninger til ECB i tiden

indtil oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til EMI.

9. I anden fase forstås udtrykket ECB, som anvendt i

artikel 230, 232, 233, 234, 237 og 288, som EMI.

ARTIKEL 118 (tidl. artikel 109 G)

Ecu-kurvens valutasammensætning ændres

ikke.

Fra indledningen af tredje fase er ecuens værdi

uigenkaldeligt fastlåst i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel

123, stk. 4.

ARTIKEL 119 (tidl. artikel 109 H)

1. I tilfælde af, at en medlemsstat har

vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin

betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens

globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den

råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe

det fælles markeds funktion eller den gradvise virkeliggørelse

af den fælles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en

undersøgelse af situationen i den pågældende stat og af de

foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til

bestemmelserne i denne traktat under anvendelse af alle til rådighed

stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den

henstiller til den pågældende stat at træffe.

Såfremt de af en medlemsstat trufne forholdsregler

og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig

utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende

vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra det i

artikel 114 nævnte udvalg rette henstilling til Rådet om gensidig

bistandsydelse og passende former herfor.

Kommissionen holder regelmæssigt Rådet

underrettet om situationen og dens udvikling.

2. Rådet træffer med kvalificeret flertal

afgørelse om ydelse af gensidig bistand; det udsteder direktiver eller

vedtager beslutninger, som fastlægger vilkårene for og den

nærmere udformning af denne bistand. Den gensidige bistand kan

især gå ud på:

a) fælles optræden over for andre internationale

organisationer, til hvilke medlemsstaterne kan henvende sig

b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå

omlægninger i samhandelen, når den stat, der er i vanskeligheder,

opretholder eller genindfører kvantitative restriktioner over for

tredjelande

c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige

medlemsstater under forbehold af deres samtykke.

3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand,

hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de

trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den

stat, der er i vanskeligheder, til at træffe

beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere

udformning, som Kommissionen fastsætter.

Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde

denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af

beskyttelsesforanstaltningerne.

4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra

begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

ARTIKEL 120 (tidl. artikel 109 I)

1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og

træffes der ikke omgående beslutning i henhold til artikel 119,

stk. 2, kan den pågældende medlemsstat i forebyggende

øjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.

Disse foranstaltninger skal medføre mindst mulig forstyrrelse i det

fælles markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er

absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede

vanskeligheder.

2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal

underrettes om disse beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres

ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, at der ydes

gensidig bistand i henhold til artikel 119.

3. Efter udtalelse fra Kommissionen og høring af

det i artikel 114 nævnte udvalg kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte, at den pågældende stat skal ændre,

udsætte eller ophæve ovennævnte

beskyttelsesforanstaltninger.

4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra

begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

ARTIKEL 121 (tidl. artikel 109 J)

1. Kommissionen og EMI aflægger beretning til

Rådet om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn

til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Disse beretninger skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver

medlemsstats nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks

statut, er forenelig med artikel 108 og 109 i denne traktat, samt med

ESCB-statutten. I beretningerne skal det ligeledes undersøges, om der

er opnået en høj grad af vedvarende konvergens ved, at hver

medlemsstat har opfyldt følgende kriterier:

en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en

inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst

tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til

prisstabilitet

holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at

medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser

et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til

artikel 104, stk. 6

overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske

monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden

devaluering over for andre medlemsstaters valutaer

den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten har

opnået, samt af dens deltagelse i det europæiske monetære

systems valutakursmekanisme, som afspejlet i de langfristede

rentesatser.

De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og

de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er præciseret nærmere

i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat. Kommissionens og

EMI's beretninger skal også omhandle ecuens udvikling, resultaterne af

markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens

løbende poster og en redegørelsen for udviklingen i

enhedslønomkostningerne og andre prisindeks.

2. På grundlag af disse beretninger vurderer

Rådet med kvalificeret flertal efter henstilling fra

Kommissionen,

om hver enkelt medlemsstat opfylder de nødvendige betingelser

for indførelsen af en fælles valuta

om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige

betingelser for indførelsen af en fælles valuta, og anbefaler

sine konklusioner til Rådet i dets sammensætning af stats- og

regeringscheferne. Europa-Parlamentet skal høres og forelægge

sin udtalelse for Rådet i dets sammensætning af stats- og

regeringscheferne.

3. Under behørigt hensyn til de beretninger, der er

omhandlet i stk. 1, samt til den udtalelse fra Europa-Parlamentet, der

er omhandlet i stk. 2, skal Rådet, i dets sammensætning af

stats- og regeringscheferne, med kvalificeret flertal og senest den 31.

december 1996 afgøre

om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige

betingelser for indførelsen af en fælles valuta på

grundlag af de anbefalinger fra Rådet, der er omhandlet i

stk. 2

om det er hensigtsmæssigt for Fællesskabet at gå

over til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære

Union,

og i bekræftende fald

fastsætte datoen for indledning af tredje fase.

4. Hvis datoen for indledning af tredje fase ikke er

blevet fastsat ved udgangen af 1997, indledes den tredje fase den 1. januar

1999. Inden den 1. juli 1998 skal Rådet, i dets sammensætning af

stats- og regeringscheferne, efter en gentagelse af fremgangsmåden i

stk. 1 og 2 med undtagelse af stk. 2, andet led, og under hensyn

til de i stk. 1 omhandlede beretninger samt Europa-Parlamentets

udtalelse, med kvalificeret flertal og på grundlag af Rådets

anbefalinger som omhandlet i stk. 2 bekræfte, hvilke medlemsstater

der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af en

fælles valuta.

ARTIKEL 122 (tidl. artikel 109 K)

1. Såfremt beslutningen er blevet truffet om at

fastsætte datoen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3,

træffer Rådet på grundlag af sine anbefalinger som

omhandlet i artikel 121, stk. 2, med kvalificeret flertal på

grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgørelse om, hvorvidt

nogle medlemsstater skal indrømmes en dispensation som defineret i

stk. 3 i nærværende artikel og i givet fald hvilke.

Sådanne medlemsstater benævnes i denne traktat »medlemsstater med

dispensation«.

Såfremt Rådet i overensstemmelse med artikel

121, stk. 4, har bekræftet, hvilke medlemsstater der opfylder de

nødvendige betingelser for indførelse af en fælles

valuta, skal de medlemsstater, der ikke opfylder betingelserne,

indrømmes en dispensation som defineret i stk. 3 i

nærværende artikel. Sådanne medlemsstater benævnes i

denne traktat: »medlemsstater med dispensation«.

2. Mindst en gang hvert andet år, eller på

anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og

ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i artikel 121,

stk. 1. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter

drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og

regeringscheferne, træffer Rådet med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen afgørelse om, hvilke medlemsstater

med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser baseret

på kriterierne i artikel 121, stk. 1, og ophæver de

pågældende medlemsstaters dispensation.

3. En dispensation som anført i stk. 1

medfører, at følgende artikler ikke gælder for den

pågældende medlemsstat: artikel 104, stk. 9 og 11, artikel

105, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 106, 110, 111 og artikel 112,

stk. 2, litra b). Udelukkelsen af den pågældende medlemsstat

og dens nationale centralbank fra rettighederne og forpligtelserne inden for

ESCB er præciseret i kapitel IX i ESCB-statutten.

4. I artikel 105, stk. 1, 2 og 3, artikel 106, 110,

111 og artikel 112, stk. 2, litra b), forstås ved medlemsstater

»medlemsstater uden dispensation«.

5. Stemmerettighederne for medlemsstater med dispensation

suspenderes i forbindelse med de rådsafgørelser, hvortil der

henvises i de i stk. 3 nævnte artikler i denne traktat. Uanset

artikel 205 og artikel 250, stk. 1, defineres kvalificeret flertal i

dette tilfælde som to tredjedele af de stemmer, der er afgivet af

repræsentanterne for medlemsstater uden dispensation som vægtet i

overensstemmelse med artikel 205, stk. 2, og der kræves

enstemmighed blandt de pågældende medlemsstater for så vidt

angår en retsakt, der kræver enstemmighed.

6. Artikel 119 og 120 finder fortsat anvendelse på

en medlemsstat med dispensation.

ARTIKEL 123 (tidl. artikel 109 L)

1. Straks efter, at afgørelsen om datoen for

indledning af tredje fase er truffet i overensstemmelse med artikel 121,

stk. 3, eller i påkommende tilfælde straks efter den 1. juli

1998:

vedtager Rådet de bestemmelser, der henvises til i artikel 107,

stk. 6

udpeger regeringerne i medlemsstaterne uden dispensation efter

fremgangsmåden i artikel 50 i ESCB-statutten formanden,

næstformanden og de øvrige medlemmer af ECB's direktion. Hvis

der er medlemsstater med dispensation, kan antallet af medlemmer af

direktionen være mindre end det, der er fastsat i artikel 11.1 i

ESCB-statutten, men det må under ingen omstændigheder være

under fire.

Så snart direktionen er blevet udnævnt, er

ESCB og ECB oprettet, og de forbereder deres fulde virke som beskrevet i

denne traktat og ESCB-statutten. Den fulde udøvelse af deres

beføjelser begynder på tredje fases første dag.

2. Så snart ECB er oprettet, overtager ECB om

nødvendigt EMI's opgaver. EMI træder i likvidation, når

ECB er oprettet; de nærmere regler for likvidationen er fastsat i

EMI-statutten.

3. Hvis og så længe der er medlemsstater med

dispensation, og med forbehold af artikel 107, stk. 3, i denne traktat,

nedsættes ECB's Generelle Råd, jf. artikel 45 i ESCB-statutten,

som ECB's tredje besluttende organ.

4. På datoen for indledning af tredje fase vedtager

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt

medlemsstaterne uden dispensation på forslag af Kommissionen og efter

høring af ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer

fastlåses uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst

kurs ecuen træder i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en

selvstændig valuta. Denne foranstaltning ændrer ikke i sig selv

ecuens værdi udadtil. Rådet træffer efter samme

fremgangsmåde også de andre foranstaltninger, som er

nødvendige for en hurtig indførelse af ecuen som disse

medlemsstaters fælles valuta.

5. Hvis det i overensstemmelse med fremgangsmåden i

artikel 122, stk. 2, besluttes at ophæve en dispensation, vedtager

Rådet med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den

berørte medlemsstat, på forslag af Kommissionen og efter

høring af ECB, den kurs, til hvilken ecuen træder i stedet for

den berørte medlemsstats valuta, og træffer de andre

foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af ecuen som

fælles valuta i den pågældende medlemsstat.

ARTIKEL 124 (tidl. artikel 109 M)

1. Indtil indledningen af tredje fase behandler hver

medlemsstat sin valutakurspolitik som et spørgsmål af

fælles interesse. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse hensyn til

erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af det europæiske

monetære system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de

gældende beføjelser.

2. Fra indledningen af tredje fase og så længe

en medlemsstat har dispensation finder stk. 1 tilsvarende anvendelse

på den pågældende medlemsstats valutakurspolitik.

Protokoller

PROTOKOL (Nr. 18)

om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den

Europæiske Centralbank

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det

Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,

der er omhandlet i artikel 8 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

KAPITEL I - ETABLERINGEN AF ESCB

KAPITEL II - ESCB's MÅL OG OPGAVER

KAPITEL III - ESCB's ORGANISATION

KAPITEL IV - ESCB'S MONETÆRE FUNKTIONER OG

TRANSAKTIONER

KAPITEL V - TILSYNSVIRKSOMHED

KAPITEL VI - FINANSIELLE BESTEMMELSER FOR ESCB

KAPITEL VII - ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL VIII - PROCEDURE FOR ÆNDRING AF STATUTTEN OG

SUPPLERENDE FORSKRIFTER

KAPITEL IX - OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE BESTEMMELSER

FOR ESCB

KAPITEL I - ETABLERINGEN AF ESCB

Artikel 1

Det Europæiske System af Centralbanker

1.1. Det Europæiske System af Centralbanker

(ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB), oprettes i henhold til

traktatens artikel 8; de udøver deres funktioner og deres virksomhed i

overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og i denne statut.

1.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.

1, består ESCB af ECB og af medlemsstaternes centralbanker (de

nationale centralbanker), idet Institut monéétaire

luxembourgeois er Luxembourgs centralbank.

KAPITEL II - ESCB's MÅL OG

OPGAVER

Artikel 2

Mål

I overensstemmelse med traktatens artikel 105, stk. 1, er

hovedmålet for ESCB at fastholde prisstabilitet. Uden at

målsætningen om prisstabilitet derved berøres,

støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i

Fællesskabet med henblik på at bidrage til gennemførelsen

af Fællesskabets mål, som fastsat i traktatens artikel 2. ESCB

handler i overensstemmelse med princippet om en åben

markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv

ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i traktatens

artikel 3 A.

Artikel 3

Opgaver

3.1. I overensstemmelse med traktatens artikel

105, stk. 2, er de grundlæggende opgaver, der skal udføres af

ESCB:

at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære

politik;

at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med

bestemmelserne i traktatens artikel 111;

at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver;

at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

3.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 105,

stk. 3, berører artikel 3.1, tredje led, ikke medlemsstaternes

regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandske

valutaer.

3.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 105,

stk. 5, bidrager ESCB til en smidig gennemførelse af de kompetente

myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne og

det finansielle systems stabilitet.

Artikel 4

Rådgivende funktioner

I overensstemmelse med traktatens artikel 105, stk.

4,

a) skal ECB høres

om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dens

kompetenceområder;

af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden

for dens kompetenceområder, men inden for de rammer og på de

betingelser, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i

artikel 42;

b) ECB kan forelægge udtalelser for de relevante

fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om

spørgsmål inden for dens kompetenceområder.

Artikel 5

Indsamling af statistisk information

5.1. ECB skal med støtte fra de nationale

centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig

for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente nationale

myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. ECB skal

samarbejde om disse spørgsmål med

fællesskabsinstitutionerne eller -organerne samt med de kompetente

myndigheder i medlemsstaterne eller i tredjelande og med internationale

organisationer.

5.2. De nationale centralbanker skal i videst muligt

omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

5.3. ECB skal bidrage til harmoniseringen, når denne

er nødvendig, af de regler og den praksis, der gælder for

indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker inden for dens

kompetenceområder.

5.4. Rådet fastsætter i overensstemmelse med

fremgangsmåden i artikel 42, hvilke fysiske og juridiske personer, der

er undergivet anmeldelseskrav, forskrifter om tavshedspligt og passende

regler om håndhævelse.

Artikel 6

Internationalt samarbejde

6.1. I spørgsmål om internationalt

samarbejde, som vedrører ESCB's opgaver, afgør ECB, hvordan

ESCB skal repræsenteres.

6.2. ECB og - med dennes godkendelse - de nationale

centralbanker kan deltage i internationale monetære institutioner.

6.3. Bestemmelserne i artikel 6.1 og 6.2 berører

ikke bestemmelserne i traktatens artikel 111, stk. 4.

KAPITEL III - ESCB's ORGANISATION

Artikel 7

Uafhængighed

I overensstemmelse med traktatens artikel 108 må

hverken ECB, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses

besluttende organer under udøvelsen af de beføjelser og

gennemførelsen af de opgaver og pligter, som denne traktat og denne

statut pålægger dem, søge eller modtage instrukser fra

fællesskabsinstitutioner eller -organer, fra nogen regering i en

medlemsstat eller fra noget andet organ. Fællesskabets institutioner og

organer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere

dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på,

hvordan medlemmerne af ECB's og de nationale centralbankers besluttende

organer udfører deres opgaver.

Artikel 8

Generelt princip

ESCB skal styres af ECB's besluttende organer.

Artikel 9

Den Europæiske Centralbank

9.1. ECB, som i overensstemmelse med traktatens

artikel 107, stk. 2, har status som juridisk person, nyder i hver medlemsstat

den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende

stats lovgivning tillægger juridiske personer; ECB kan navnlig erhverve

og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som

part i retssager.

9.2. ECB skal sikre, at de opgaver, som er

overdraget ESCB i medfør af traktatens artikel 105, stk. 2, 3 og 5,

bliver udført, enten ved ECB's egne aktiviteter i henhold til

nærværende statut eller af de nationale centralbanker i henhold

til artikel 12.1 og 14.

9.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.

3, er ECB's besluttende organer Styrelsesrådet og Direktionen.

Artikel 10

Styrelsesrådet

10.1. I overensstemmelse med traktatens artikel

112, stk. 1, består Styrelsesrådet af medlemmerne af Direktionen

og cheferne for de nationale centralbanker.

10.2. Medlemmerne af Styrelsesrådet skal være

personligt til stede for at have stemmeret, jf. dog artikel 10.3. Som en

undtagelse fra denne regel kan den i artikel 12.3 omhandlede forretningsorden

fastsætte, at Styrelsesrådets medlemmer kan afgive deres stemme

ved anvendelse af telekonferencer. I denne forretningsorden skal det

endvidere fastsættes, at et medlem af Styrelsesrådet, som er

forhindret i at stemme i en længere periode, kan udpege en

stedfortræder som medlem af Styrelsesrådet.

Hvert medlem af Styrelsesrådet har één

stemme, jf. dog artikel 10.3 og 11.3. Hvis ikke andet er fastsat i

nærværende statut, træffer Styrelsesrådet

afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når

mindst to tredjedele af medlemmerne er til stede. Hvis Styrelsesrådet

ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et

ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes

afgørelse uden hensyn til reglen om beslutningsdygtighed.

10.3. Ved beslutninger, der træffes i henhold til

artikel 28, 29, 30, 32, 33 og 51, skal Styrelsesrådets medlemmers

stemmer vægtes i overensstemmelse med de nationale centralbankers andel

af ECB's indskudte kapital. Direktionsmedlemmernes stemmevægt er nul.

En afgørelse anses for at være vedtaget med kvalificeret

flertal, hvis dette flertal udgør mindst to tredjedele af ECB's

indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af indehaverne af

kapitalandele. Hvis en centralbankchef er forhindret i at være til

stede, kan denne udpege en stedfortræder, der afgiver den vægtede

stemme.

10.4. Møderne er fortrolige. Styrelsesrådet

kan beslutte at offentliggøre resultatet af sine

drøftelser.

10.5. Styrelsesrådet mødes mindst 10 gange om

året.

Artikel 11

Direktionen

11.1. I overensstemmelse med traktatens artikel

112, stk. 2, litra a), består Direktionen af formanden,

næstformanden og fire andre medlemmer.

Medlemmerne skal udføre deres hverv på fuld

tid. Intet medlem må, medmindre Styrelsesrådet undtagelsesvis

giver tilladelse hertil, påtage sig nogen anden beskæftigelse,

uanset om den aflønnes eller ej.

11.2. I overensstemmelse med traktatens artikel 112, stk.

2, litra b), udnævnes formanden, næstformanden samt de

øvrige medlemmer af Direktionen blandt personer, som er værdige

i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i

monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles

overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller

regeringschefniveau på grundlag af en indstilling fra Rådet,

efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet.

Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet

kan ikke fornyes.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være

medlemmer af Direktionen.

11.3. Ansættelsesvilkårene for Direktionens

medlemmer, især deres aflønning, pensioner og andre sociale

ydelser, aftales i kontrakter med ECB og fastsættes af

Styrelsesrådet efter forslag fra en komitéé, der

består af tre medlemmer udnævnt af Styrelsesrådet og tre

medlemmer udnævnt af Rådet. Direktionens medlemmer har ikke

stemmeret i spørgsmål, som er omfattet af dette stykke.

11.4. Hvis et direktionsmedlem ikke længere opfylder

de betingelser, som er nødvendige for udførelsen af medlemmets

pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse, kan

Domstolen afskedige medlemmet efter indstilling fra Styrelsesrådet

eller Direktionen.

11.5. Alle personligt tilstedeværende

direktionsmedlemmer har ret til at stemme og har til det formål

én stemme. Hvis ikke andet er fastsat, træffer Direktionen

afgørelse med simpelt flertal af de afgivne stemmer. Ved stemmelighed

er formandens stemme afgørende. De nærmere bestemmelser for

afstemning fastlægges i den i artikel 12.3 omhandlede

forretningsorden.

11.6. Direktionen er ansvarlig for ECB's løbende

forretninger.

11.7. Hvis en stilling som medlem af Direktionen bliver

ledig, skal der udnævnes et nyt medlem efter bestemmelserne i artikel

11.2.

Artikel 12

De besluttende organers ansvarsområder

12.1. Styrelsesrådet fastsætter de

retningslinjer og træffer de beslutninger, der er nødvendige for

at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB i henhold til traktaten

og denne statut. Styrelsesrådet udformer Fællesskabets

monetære politik, herunder - når det er hensigtsmæssigt -

beslutninger om mellemliggende pengepolitiske målsætninger, om

officielle rentesatser og om forsyningen med reserver i ESCB, og

fastsætter de nødvendige retningslinjer for beslutningernes

gennemførelse.

Direktionen skal gennemføre den monetære

politik i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der er

vedtaget af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal Direktionen give de

nationale centralbanker de nødvendige instrukser. Endvidere kan

Direktionen få delegeret visse beføjelser ved beslutning truffet

af Styrelsesrådet.

I det omfang, det skønnes muligt og

hensigtsmæssigt, og med forbehold af bestemmelserne i denne artikel,

anvender ECB de nationale centralbanker til at udføre transaktioner,

der henhører under ESCB's opgaver.

12.2. Direktionen er ansvarlig for forberedelsen af

møderne i Styrelsesrådet.

12.3. Styrelsesrådet vedtager en forretningsorden,

som fastlægger den interne organisation af ECB og dens besluttende

organer.

12.4. De rådgivende funktioner, som er anført

i artikel 4, skal udføres af Styrelsesrådet.

12.5. Styrelsesrådet skal træffe de

beslutninger, der er anført i artikel 6.

Artikel 13

Formanden

13.1. Formanden, eller i dennes fravær

næstformanden, leder møderne i ECB's Styrelsesråd og

Direktion.

13.2. Med forbehold af artikel 39 repræsenterer

formanden eller en af denne udpeget person ECB i forhold til omverdenen

Artikel 14

De nationale centralbanker

14.1 I overensstemmelse med traktatens artikel 109 sikrer

hver medlemsstat senest på datoen for ESCB's oprettelse, at dens

nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er

forenelige med traktaten og denne statut.

14.2. Statutterne for de nationale centralbanker skal

især tilsikre, at embedsperioden for en chef for en national

centralbank er mindst 5 år.

En centralbankchef kan kun afskediges, hvis vedkommende

ikke længere opfylder de betingelser, som er nødvendige for

udførelsen af dennes pligter, eller hvis vedkommende har begået

en alvorlig forseelse. En beslutning om afskedigelse kan af den

pågældende centralbankchef eller af Styrelsesrådet

indbringes for Domstolen under påberåbelse af, at traktaten eller

en gennemførelsesretsakt hertil er overtrådt. Sagen skal

anlægges inden to måneder fra offentliggørelsen af

nævnte beslutning, eller dens meddelelse til klageren, eller i mangel

heraf fra den dato, på hvilken klageren blev bekendt med

beslutningen.

14.3. De nationale centralbanker udgør en

integrerende del af ESCB og skal udføre deres funktioner i

overensstemmelse med ECB's retningslinjer og instrukser. Styrelsesrådet

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

retningslinjer og instrukser fra ECB efterleves, og det kan forlange, at alle

nødvendige oplysninger stilles til rådighed for det.

14.4. De nationale centralbanker kan udføre

funktioner, som ikke er nævnt i nærværende statut,

medmindre Styrelsesrådet med et flertal på to tredjedele af de

afgivne stemmer beslutter, at disse funktioner strider mod ESCB's mål

og opgaver. Sådanne funktioner udføres på de nationale

centralbankers eget ansvar og for deres egen regning og risiko og betragtes

ikke som en del af ESCB's funktioner.

Artikel 15

Pligt til at aflægge beretninger

15.1. ECB skal mindst hvert kvartal udarbejde og

offentliggøre beretninger om ESCB's aktiviteter.

15.2. En konsolideret oversigt over ESCB's finansielle

stilling skal offentliggøres hver uge.

15.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 113, stk.

3, skal ECB fremsende en årsberetning om ESCB's aktiviteter og om den

monetære politik i det foregående og det indeværende

år til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og også

til Det Europæiske Råd.

15.4. De i denne artikel nævnte beretninger og

oversigter stilles vederlagsfrit til rådighed for interesserede.

Artikel 16

Pengesedler

I overensstemmelse med traktatens artikel 106, stk. 1,

har Styrelsesrådet eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler i

Fællesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan udstede

pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale

centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i

Fællesskabet.

ECB skal så vidt muligt overholde eksisterende

praksis for udstedelse og udformning af pengesedler.

KAPITEL IV - ESCB'S MONETÆRE

FUNKTIONER OG TRANSAKTIONER

Artikel 17

Konti i ECB og de nationale centralbanker

Til gennemførelse af deres transaktioner kan ECB og

de nationale centralbanker åbne konti for kreditinstitutter, offentlige

myndigheder og andre markedsdeltagere og kan modtage aktiver, herunder

indskrevne værdipapirer, som sikkerhed.

Artikel 18

Markedsoperationer og långivning

18.1. For at opfylde ESCB's mål og

udføre sine opgaver kan ECB og de nationale centralbanker:

deltage i de finansielle markeder dels ved at købe og

sælge fordringer og pengemarkedsinstrumenter (til omgående

levering eller på termin), dels ved genkøbsforretninger og dels

ved långivning og låntagning i sådanne fordringer og

instrumenter, hvad enten transaktionerne sker i fællesskabsvalutaer, i

tredjelands valutaer eller i ædelmetaller;

udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og

andre markedsdeltagere, hvor lån ydes imod passende

sikkerhed.

18.2. ECB fastlægger generelle principper for

markedsoperationer og långivning, der udføres af ECB eller af de

nationale centralbanker, herunder for offentliggørelse af de

betingelser, hvorunder de er rede til at indgå i sådanne

transaktioner.

Artikel 19

Mindstereserver

19.1. ECB kan kræve, at kreditinstitutter,

der er etableret i medlemsstaterne, holder mindstereserver på konti hos

ECB og de nationale centralbanker for at opfylde målene for den

monetære politik, jf. dog artikel 2. Reglerne om beregning og

fastsættelse af de krævede mindstereserver kan udfærdiges

af Styrelsesrådet. I tilfælde af manglende overholdelse af

reservekravene er ECB berettiget til at pålægge strafrente og

andre sanktioner med tilsvarende virkning.

19.2. Med henblik på anvendelsen af denne artikel

skal Rådet efter fremgangsmåden i artikel 42 fastsætte

grundlaget for mindstereserverne og de maksimale tilladte forhold mellem

disse reserver og grundlaget herfor samt passende sanktioner i tilfælde

af manglende efterlevelse.

Artikel 20

Andre instrumenter til monetær kontrol

Styrelsesrådet kan med et flertal på to

tredjedele af de afgivne stemmer beslutte at anvende andre metoder til

monetær kontrol, som det finder hensigtsmæssige under hensyn til

artikel 2.

Rådet skal efter fremgangsmåden i artikel 42

fastlægge sådanne metoders omfang, hvis de indebærer

forpligtelser for tredjemand.

Artikel 21

Transaktioner med offentlige myndigheder

21.1. I overensstemmelse med traktatens artikel 101 er det

ECB og de nationale centralbanker forbudt at give

fællesskabsinstitutioner og -organer, centralregeringer, regionale,

lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den

offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed

for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for

kreditfaciliteter, og det samme gælder ECB's og de nationale

centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.

21.2. ECB og de nationale centralbanker kan optræde

som fiskal agent for de i artikel 21.1 omhandlede institutioner, organer

mv.

21.3. Bestemmelserne i denne artikel omfatter ikke

offentligt ejede kreditinstitutter, der i forbindelse med forsyning med

reserver fra centralbanker skal have samme behandling fra de nationale

centralbankers og ECB's side som private kreditinstitutter.

Artikel 22

Clearing- og betalingssystemer

Med henblik på at sikre effektive og

pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Fællesskabet

og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde

faciliteter, og ECB kan udstede forordninger.

Artikel 23

Eksterne transaktioner

ECB og de nationale centralbanker kan:

etablere relationer med centralbanker og finansielle institutioner i

andre lande og, hvis det er hensigtsmæssigt, med internationale

organisationer;

erhverve og sælge enhver form for valutaaktiver og

ædelmetaller til omgående levering eller på termin;

begrebet »valutaaktiv« omfatter værdipapirer og alle andre aktiver i

hvilken som helst form, der lyder på regningsenheder eller ethvert

lands valuta;

besidde og forvalte de i denne artikel nævnte aktiver;

udføre alle slags bankforretninger med tredjelande og

internationale organisationer, herunder låntagning og

långivning.

Artikel 24

Andre transaktioner

Ud over de transaktioner, der følger af systemets

opgaver, kan ECB og de nationale centralbanker foretage transaktioner

vedrørende deres administration eller deres personale.

KAPITEL V - TILSYNSVIRKSOMHED

Artikel 25

Tilsynsvirksomhed

25.1. ECB kan rådgive og blive konsulteret af

Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder

angående anvendelsesområdet for og gennemførelsen af

fællesskabslovgivningen vedrørende tilsynet med

kreditinstitutter og stabiliteten af det finansielle system.

25.2. I overensstemmelse med en afgørelse truffet

af Rådet i henhold til traktatens artikel 105, stk. 6, kan ECB

udføre specifikke opgaver vedrørende politikker med hensyn til

tilsynet med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra

forsikringsselskaber.

KAPITEL VI - FINANSIELLE BESTEMMELSER

FOR ESCB

Artikel 26

Regnskab

26.1. Regnskabsåret for ECB og de nationale

centralbanker begynder den første dag i januar og udløber den

sidste dag i december.

26.2. ECB's årsregnskab skal udfærdiges af

Direktionen efter principper fastlagt af Styrelsesrådet. Regnskabet

skal godkendes af Styrelsesrådet og derefter offentliggøres.

26.3. Direktionen skal til analytiske og operationelle

formål udfærdige en konsolideret balance for ESCB, som skal

omfatte de af de nationale centralbankers aktiver og passiver, som

hører ind under ESCB.

26.4. Med henblik på anvendelsen af denne artikel

fastsætter Styrelsesrådet de nødvendige regler for en

standardisering af bogføringen og af beretningerne om de

transaktioner, der er foretaget af de nationale centralbanker.

Artikel 27

Revision

27.1. ECB's og de nationale centralbankers

regnskaber revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles

af Styrelsesrådet og godkendes af Rådet. Revisorerne skal have

fri adgang til alle ECB's og de nationale centralbankers bøger og

konti og skal have adgang til al information om disses transaktioner.

27.2. Traktatens artikel 248 gælder kun for

efterprøvning af, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel

henseende.

Artikel 28

ECB's kapital

28.1. ECB's kapital, som bliver operationel, når ECB

indleder sit virke, skal udgøre 5 000 mio. ECU. Kapitalen kan udvides

med de beløb, som Styrelsesrådet beslutter med det i artikel

10.3 omhandlede kvalificerede flertal inden for de grænser og under de

vilkår, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden

i artikel 42.

28.2. De nationale centralbanker er de eneste indskydere

og ejere af ECB's kapital. Kapitalindskuddet bestemmes efter den

fordelingsnøgle, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 29.

28.3. Styrelsesrådet fastsætter med det i

artikel 10.3 omhandlede kvalificerede flertal, i hvilket omfang og i hvilken

form kapitalen skal indbetales.

28.4. Med forbehold af artikel 28.5 kan de nationale

centralbankers kapitalandele i ECB ikke overdrages, pantsættes eller

gøres til genstand for udlæg.

28.5. Såfremt den fordelingsnøgle, som der

henvises til i artikel 29, ændres, omfordeler de nationale

centralbanker deres kapitalandele imellem sig i nødvendigt omfang for

at sikre, at fordelingen af kapitalandelene svarer til den ændrede

fordelingsnøgle. Styrelsesrådet fastlægger de

nærmere vilkår for sådanne omfordelinger.

Artikel 29

Fordelingsnøgle for kapitalindskud

29.1. Når ESCB og ECB er blevet oprettet i

overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 123, stk. 1, i denne

traktat, fastsættes fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i

ECB. Der tildeles hver national centralbank en vægt i denne

fordelingsnøgle, der er lig med summen af:

50% af den pågældende medlemsstats andel af

Fællesskabets befolkning det næstsidste år forud for ESCB's

oprettelse;

50% af den pågældende medlemsstats andel af

Fællesskabets bruttonationalprodukt i markedspriser, som opgjort de

seneste fem år forud for det næstsidste år før

ESCB's oprettelse.

Procentdelene rundes op til det nærmeste multiplum

af 0,05 procentpoint.

29.2. De statistiske data med henblik på anvendelsen

af denne artikel tilvejebringes af Kommissionen i overensstemmelse med de

regler, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel

42.

29.3. De vægte, der tildeles de nationale

centralbanker, justeres hvert femte år efter ESCB's oprettelse i

analogi med bestemmelserne i artikel 29.1. Den ændrede

fordelingsnøgle får virkning den første dag i det

følgende år.

29.4. Styrelsesrådet træffer alle andre

foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne

artikel.

Artikel 30

Overførsel af valutareserveaktiver til ECB

30.1. Med forbehold af artikel 28 forsynes ECB

af de nationale centralbanker med valutareserveaktiver, bortset fra

medlemsstaternes valutaer, ecu, IMF-reservestillinger og SDR, svarende til et

beløb på op til 50 000 mio. ECU. Styrelsesrådet beslutter,

hvor stor en del der skal indbetales til ECB efter dens oprettelse, og hvor

store beløb der skal indbetales på senere tidspunkter. ECB skal

have fuld ret til at besidde og forvalte de valutareserver, der

overføres til den, og anvende dem til de formål, der er fastsat

i denne statut.

30.2. Den enkelte nationale centralbanks bidrag

fastsættes i forhold til dens andel i ECB's indskudte kapital.

30.3. ECB krediterer hver national centralbank med en

fordring, der svarer til bidragets størrelse. Styrelsesrådet

fastsætter pålydende og forrentning af disse fordringer.

30.4. ECB kan indkalde valutareserveaktiver ud over den

i artikel 30.1 fastlagte grænse i overensstemmelse med artikel 30.2

inden for de grænser og på de vilkår, der fastsættes

af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 42.

30.5. ECB kan besidde og forvalte IMF-reservestillinger

og SDR samt sørge for sammenlægning af sådanne

aktiver.

30.6. Styrelsesrådet træffer alle andre

foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne

artikel.

Artikel 31

De nationale centralbankers valutareserveaktiver

31.1. De nationale centralbanker har ret til at

udføre transaktioner til opfyldelse af deres forpligtelser over for

internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 23.

31.2. Alle andre transaktioner i valutareserveaktiver,

som forbliver i de nationale centralbanker efter de overførsler, der

er nævnt i artikel 30, samt medlemsstaternes transaktioner med deres

arbejdsbeholdninger i udenlandsk valutaer skal over en bestemt grænse,

der skal fastsættes i medfør af artikel 31.3, godkendes af ECB

for at sikre overensstemmelse med Fællesskabets valutakurspolitik og

pengepolitik.

31.3. Styrelsesrådet skal udstede retningslinjer

med henblik på at lette gennemførelsen af disse

transaktioner.

Artikel 32

Fordeling af de nationale centralbankers monetære

indtægter

32.1. De nationale centralbankers

indtægter i forbindelse med deres udførelse af ESCB's

pengepolitiske opgaver, i det følgende benævnt »de

monetære indtægter«, fordeles ved udgangen af hvert

regnskabsår i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

32.2. Med forbehold af artikel 32.3 er

størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære

indtægter identisk med den årlige indtægt, som den har af

de aktiver, den besidder som modværdi for seddelomløbet samt for

forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Disse

aktiver øremærkes af de nationale centralbanker i

overensstemmelse med de retningslinjer, som Styrelsesrådet

fastsætter.

32.3. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af

tredje fase finder, at de nationale centralbankers balancestruktur ikke giver

mulighed for at anvende artikel 32.2, kan det med kvalificeret flertal

beslutte, at de monetære indtægter uanset artikel 32.2 skal

beregnes efter en anden metode i en periode, der højst må

være på fem år.

32.4. Den enkelte nationale centralbanks monetære

indtægter reduceres med et beløb svarende til den

pågældende centralbanks rentebetalinger på forpligtelser i

forbindelse med kreditinstitutters indlån i overensstemmelse med

artikel 19.

Styrelsesrådet kan beslutte at yde de nationale

centralbanker en kompensation for deres udgifter i forbindelse med

seddeludstedelse eller under exceptionelle omstændigheder for

særlige tab i forbindelse med transaktioner som led i den

monetære politik, der er udført for ESCB. Kompensationen skal

have en form, som Styrelsesrådet finder passende; sådanne

beløb kan udlignes med de nationale centralbankers monetære

indtægter.

32.5. Summen af de nationale centralbankers

monetære indtægter fordeles mellem disse banker indbyrdes i

forhold til deres indbetalte andele i ECB's kapital med forbehold af

beslutninger, der måtte blive truffet af Styrelsesrådet i

overensstemmelse med artikel 33.2.

32.6. Udligningen og betalingen af saldi

hidrørende fra fordelingen af de monetære indtægter

foretages af ECB i overensstemmelse med de retningslinjer, der

fastsættes af Styrelsesrådet.

32.7. Styrelsesrådet træffer alle andre

foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne

artikel.

Artikel 33

Fordeling af ECB's nettooverskud og -tab

33.1. ECB's nettooverskud overføres

på følgende måde:

a) et beløb, hvis størrelse fastsættes af

Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20% af nettooverskuddet,

overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse

på 100% af kapitalen;

b) det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af

kapitalandele i ECB i forhold til deres andel i den indskudte

kapital.

33.2. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af

ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en beslutning

truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det

pågældende regnskabsår i forhold til og op til de

beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i

overensstemmelse med artikel 32.5.

KAPITEL VII - ALMINDELIGE

BESTEMMELSER

Artikel 34

Retsakter

34.1. I overensstemmelse med traktatens artikel

110 skal ECB

udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at

gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første

led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2, samt i tilfælde, der

fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet, der er nævnt i

artikel 42;

vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at

udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter traktaten og denne

statut;

rette henstillinger og afgive udtalelser.

34.2. En forordning er almengyldig. Den er bindende i

alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den

angiver at være rettet til.

Traktatens artikel 253,254 og 256 gælder for

forordninger og beslutninger vedtaget af ECB.

ECB kan beslutte at offentliggøre sine

beslutninger, henstillinger og udtalelser.

34.3. Inden for de grænser og på de

vilkår, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i

artikel 42, skal ECB være berettiget til at pålægge

foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af

manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og

beslutninger.

Artikel 35

Domstolskontrol mv.

35.1. ECB's handlinger eller undladelser bedømmes

eller fortolkes af Domstolen i de tilfælde og på de vilkår,

der er fastlagt i denne traktat. ECB kan anlægge sag i de

tilfælde og på de vilkår, der er fastlagt i traktaten.

35.2. Tvister mellem ECB på den ene side og dens

kreditorer, debitorer eller nogen anden person på den anden side

afgøres af de kompetente nationale domstole, medmindre Domstolen er

tillagt kompetence.

35.3. ECB er ansvarlig efter traktatens artikel 288. De

nationale centralbanker er ansvarlige efter deres respektive nationale

lovgivning.

35.4. Domstolen har kompetence til at træffe

afgørelse i henhold til en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af

ECB eller en på ECB's vegne indgået offentligretlig eller

privatretlig aftale.

35.5. ECB's afgørelse om at indbringe en sag for

Domstolen skal træffes af Styrelsesrådet.

35.6. Domstolen har kompetence til at træffe

afgørelse i tvister vedrørende de nationale centralbankers

opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne statut. Hvis ECB

finder, at en national centralbank har undladt at opfylde en af sine

forpligtelser i henhold til denne statut, skal den fremsætte en

begrundet udtalelse efter at have givet den nationale centralbank lejlighed

til at fremsætte sine bemærkninger. Retter den

pågældende nationale centralbank sig ikke efter den fremsatte

udtalelse inden for den frist, der er fastsat af ECB, kan denne indbringe

sagen for Domstolen.

Artikel 36

Personale

36.1. Styrelsesrådet fastsætter på

forslag af Direktionen ansættelsesvilkårene for ECB's

ansatte.

36.2. Domstolen har kompetence til at træffe

afgørelse i enhver tvist mellem ECB og dens ansatte inden for de

rammer og på de betingelser, der er fastsat i

ansættelsesvilkårene.

Artikel 37

Hjemsted

Afgørelsen om ECB's hjemsted træffes inden

udgangen af 1992 efter fælles overenskomst af medlemsstaternes

regeringer på stats- og regeringschefniveau.

Artikel 38

Tavshedspligt

38.1. Medlemmerne af de besluttende organer og ECB's og de

nationale centralbankers ansatte er - selv efter at deres hverv er

ophørt - forpligtet til ikke at give oplysning om forhold, som

ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder.

38.2. Personer med adgang til oplysninger, der er omfattet

af fællesskabslovgivning, der pålægger tavshedspligt, er

underlagt denne lovgivning.

Artikel 39

Underskriftsberettigede

ECB tegnes over for tredjemand af formanden eller to

direktionsmedlemmer eller to af ECB's ansatte, som af formanden er

behørigt bemyndiget til at underskrive på ECB's vegne.

Artikel 40

Privilegier og immuniteter

ECB nyder på medlemsstaternes område de

privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af

dens opgaver, på de vilkår, der er fastsat i protokollen

vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og

immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et

Fælles Råd og en Fælles Kommission for De Europæiske

Fællesskaber.

KAPITEL VIII - PROCEDURE FOR

ÆNDRING AF STATUTTEN OG SUPPLERENDE FORSKRIFTER

Artikel 41

Forenklet ændringsprocedure

41.1. I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk.

5, kan artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4,

32.6, 33.1.a) og 36 i denne statut ændres af Rådet, der

træffer afgørelse enten med kvalificeret flertal efter

henstilling fra ECB og efter høring af Kommissionen eller med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB.

I begge tilfælde kræves der samstemmende udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

41.2. En henstilling fra ECB i medfør af denne

artikel kræver enstemmig beslutning truffet af

Styrelsesrådet.

Artikel 42

Supplerende forskrifter

I overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk. 6,

skal Rådet straks efter beslutningen om datoen for overgangen til

tredje fase med kvalificeret flertal enten på forslag af Kommissionen

og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB eller efter en

henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen vedtage de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, 5.4,

19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i denne statut.

KAPITEL IX - OVERGANGSBESTEMMELSER OG

ANDRE BESTEMMELSER FOR ESCB

Artikel 43

Almindelige bestemmelser

43.1. En dispensation som omhandlet i artikel 122, stk. 1,

i denne traktat indebærer, at følgende artikler i denne statut

ikke påfører den berørte medlemsstat nogen rettigheder

eller forpligtelser: 3, 6, 9.2, 12.1, 14.3, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 26.2, 27,

30, 31, 32, 33, 34, 50 og 52.

43.2. Centralbankerne i medlemsstater med dispensation som

omhandlet i traktatens artikel 122, stk. 1, bevarer deres beføjelser

på den monetære politiks område i henhold til national

lovgivning.

43.3. I overensstemmelse med traktatens artikel 122, stk.

4, forstås ved »medlemsstater« »medlemsstater uden dispensation« i

følgende artikler i denne statut: 3, 11.2, 19, 34.2 og 50.

43.4. Ved »nationale centralbanker« forstås

»centralbanker i medlemsstater uden dispensation« i følgende artikler

i denne statut: 9.2, 10.1, 10.3, 12.1, 16, 17, 18, 22, 23, 27, 30, 31, 32,

33.2 og 52.

43.5. Ved »indehavere af kapitalandele« forstås

»centralbankerne i medlemsstater uden dispensation« i artikel 10.3 og

33.1.

43.6. Ved »ECB's indskudte kapital« forstås »ECB's

kapital indskudt af centralbankerne i medlemsstater uden dispensation« i

artikel 10.3 og 30.2.

Artikel 44

Overgangsopgaver for ECB

ECB overtager de af EMI's opgaver, der som følge af

dispensationer for en eller flere medlemsstater fortsat skal udføres i

tredje fase.

ECB yder rådgivning i forbindelse med forberedelsen

af ophævelsen af de dispensationer, der er fastsat i traktatens artikel

122.

Artikel 45

ECB's Generelle Råd

45.1. Med forbehold af traktatens artikel 107, stk. 3,

nedsættes Det Generelle Råd som ECB's tredje besluttende

organ.

45.2. Det Generelle Råd består af formanden og

næstformanden for ECB samt af cheferne for de nationale centralbanker.

De øvrige medlemmer af Direktionen kan deltage i møderne i Det

Generelle Råd uden stemmeret.

45.3. Det Generelle Råds ansvarsområder er

anført i deres helhed i artikel 47 i denne statut.

Artikel 46

Forretningsorden for Det Generelle Råd

46.1. Formanden, eller i dennes fravær

næstformanden for ECB, leder møderne i ECB's Generelle

Råd.

46.2. Formanden for Rådet og et medlem af

Kommissionen kan deltage i møderne i Det Generelle Råd uden

stemmeret.

46.3. Formanden forbereder møderne i Det Generelle

Råd.

46.4. Uanset artikel 12.3 fastsætter Det Generelle

Råd selv sin forretningsorden.

46.5. Sekretariatet for Det Generelle Råd stilles

til rådighed af ECB.

Artikel 47

Det Generelle Råds ansvarsområder

47.1. Det Generelle Råd skal

udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 44;

bidrage til de rådgivende funktioner, der er omhandlet i

artikel 4 og 25.1.

47.2. Det Generelle Råd skal bidrage til:

indsamlingen af statistisk information som omhandlet i artikel 5;

ECB's beretninger som omhandlet i artikel 15;

udarbejdelsen af de regler, der er nødvendige for anvendelsen

af artikel 26, som omhandlet i artikel 26.4;

vedtagelsen af alle andre foranstaltninger, der er nødvendige

for anvendelsen af artikel 29, som omhandlet i artikel 29.4;

fastsættelsen af ansættelsesvilkårene for ECB's

ansatte, som omhandlet i artikel 36.

47.3. Det Generelle Råd skal bidrage til de

nødvendige forberedelser med henblik på den uigenkaldelige

fastlåsning af vekselkurserne for valutaerne i medlemsstater med

dispensation over for valutaerne eller den fælles valuta i de

medlemsstater, der ikke har dispensation, som omhandlet i traktatens artikel

123, stk. 5.

47.4. Det Generelle Råd underrettes af formanden for

ECB om Styrelsesrådets afgørelser.

Artikel 48

Overgangsbestemmelser vedrørende ECB's

kapital

I medfør af artikel 29.1 skal hver enkelt af de

nationale centralbanker tildeles en vægt i fordelingsnøglen for

kapitalindskuddet i ECB. Uanset artikel 28.3 skal centralbankerne i

medlemsstater med dispensation ikke indbetale deres kapitalandele, medmindre

Det Generelle Råd med et flertal, der udgør mindst to tredjedele

af ECB's indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af

indehaverne af kapitalandele, beslutter, at der skal indbetales en

minimumsprocentdel som bidrag til ECB's driftsudgifter.

Artikel 49

Senere indbetaling af kapital, reserver og

hensættelser i ECB

49.1. En centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation

er blevet ophævet, skal indbetale sin kapitalandel i ECB i samme omfang

som centralbankerne i andre medlemsstater uden dispensation og

overføre valutareserveaktiver til ECB i overensstemmelse med artikel

30.1. Det beløb, der skal overføres, fastsættes ved at

gange ecuværdien, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de

valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i

overensstemmelse med artikel 30.1, med forholdet mellem antallet af

kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank og

antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige

nationale centralbanker.

49.2. Ud over den indbetaling, der skal foretages i

medfør af artikel 49.1, skal den pågældende centralbank

bidrage til ECB's reserver, til de hensættelser, der svarer til

reserver, samt til det beløb, der stadig skal afsættes til

reserver og hensættelser svarende til saldoen på

resultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for

ophævelsen af dispensationen. Det beløb, der skal bidrages med,

fastsættes ved at gange omfanget af reserverne, som defineret ovenfor

og som fastslået på den godkendte balance for ECB, med forholdet

mellem antallet af kapitalandele betalt af den pågældende

centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de

øvrige centralbanker.

Artikel 50

Den første udnævnelse af medlemmerne af

Direktionen

Når Direktionen for ECB oprettes, udnævnes

formanden, næstformanden og de øvrige medlemmer af Direktionen

efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på

stats- og regeringschefniveau efter indstilling fra Rådet og efter

høring af Europa-Parlamentet og Rådet for EMI. Formanden for

Direktionen udnævnes for en periode på 8 år. Uanset artikel

11.2 udnævnes næstformanden for en periode på 4 år og

de øvrige direktionsmedlemmer for embedsperioder på mellem 5 og

8 år. Mandaterne kan ikke fornys. Antallet af direktionsmedlemmer kan

være mindre end fastsat i artikel 11.1, men under ingen

omstændigheder under fire.

Artikel 51

Fravigelse af artikel 32

51.1. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af

tredje fase med kvalificeret flertal beslutter, at anvendelsen af artikel 32

vil medføre væsentlige ændringer i de nationale

centralbankers relative indkomstpositioner, skal omfanget af den

indtægt, der skal fordeles i medfør af artikel 32,

nedsættes med en ensartet procentsats, der ikke må overstige 60%

i det første regnskabsår efter indledningen af tredje fase, og

som i hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes med mindst

12 procentpoint.

51.2. Artikel 51.1 kan ikke finde anvendelse i mere end

fem hele regnskabsår efter indledningen af tredje fase.

Artikel 52

Omveksling af pengesedler i

fællesskabsvalutaer

Efter den uigenkaldelige fastlåsning af

vekselkurserne træffer Styrelsesrådet de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at sikre, at pengesedler udstedt i

valutaer med uigenkaldeligt fastlåste vekselkurser omveksles af de

nationale centralbanker til deres respektive pariværdier.

Artikel 53

Anvendelse af overgangsbestemmelserne

Såfremt og så længe der er medlemsstater

med dispensation, finder artikel 43-48 anvendelse.

PROTOKOL (Nr. 19)

om statutten for Det Europæiske Monetære Institut.

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det

Europæiske Monetære Institut,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Artikel 1

Oprettelse og navn

Det Europæiske Monetære Institut (EMI)

oprettes i medfør af traktatens artikel 117; det udøver sine

funktioner og sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i

traktaten og i denne statut.

EMI's medlemmer er medlemsstaternes centralbanker (de

nationale centralbanker). I denne statut betragtes Institut

monéétaire luxembourgeois som Luxembourgs centralbank.

1.3. Ifølge traktatens artikel 117 opløses

Centralbankchefkomitééen og Den Europæiske Fond for

Monetært Samarbejde (EFMS). Alle EFMS's aktiver og passiver

overføres automatisk til EMI.

Artikel 2

Mål

EMI bidrager til at skabe de betingelser, der er

nødvendige for overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og

Monetære Union, navnlig ved

at styrke samordningen af den monetære politik med henblik

på at sikre prisstabilitet;

at foretage de nødvendige forberedelser til at oprette Det

Europæiske System af Centralbanker (ESCB) samt til at føre en

fælles monetær politik og indføre en fælles valuta i

tredje fase;

at overvåge ecuens udvikling.

Artikel 3

Generelle principper

EMI skal udføre de opgaver og funktioner, der

pålægges det i denne traktat og denne statut, dog således

at de kompetente myndigheder er ansvarlige for den monetære politik,

der føres i de respektive medlemsstater.

EMI handler i overensstemmelse med de mål og

principper, der er fastsat i artikel 2 i ESCB-statutten.

Artikel 4

Hovedopgaver

I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 2,

skal EMI

styrke samarbejdet mellem de nationale centralbanker;

styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med

henblik på at sikre prisstabilitet;

overvåge funktionen af Det Europæiske Monetære

System (EMS);

afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der

falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som

berører finansielle institutioners og markeders stabilitet;

overtage EFMS's opgaver; det skal navnlig udføre de

funktioner, der omhandles i artikel 6.1, 6.2 og 6.3;

lette anvendelsen af ecuen og overvåge udviklingen af

ecuclearingsystemet, herunder om dette system fungerer smidigt;

EMI skal endvidere

afholde regelmæssige konsultationer om udviklingen i de

monetære politikker og anvendelsen af instrumenterne i den

monetære politik;

normalt høres af de nationale monetære myndigheder,

inden de træffer beslutninger om udviklingen i den monetære

politik inden for de fælles rammer for forudgående

samordning.

Senest den 31. december 1996 skal EMI fastlægge de

lovgivningsmæssige, organisatoriske og logistiske rammer, der er

nødvendige for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje fase i

overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med

fri konkurrence. Rådet for EMI forelægger disse rammer for ECB

til afgørelse på datoen for oprettelsen af ECB.

I overensstemmelse med traktatens artikel 109 F,

stk. 3, skal EMI navnlig:

forberede de instrumenter og procedurer, der er nødvendige for

at føre fælles monetær politik i den tredje fase;

hvor det er nødvendigt, fremme harmoniseringen af de regler og

den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af

statistikker inden for dets kompetenceområde;

forberede regler for transaktioner, som skal udføres af de

nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB;

fremme effektiviteten af grænseoverskridende betalinger;

føre tilsyn med den tekniske forberedelse af

ecusedler.

Artikel 5

Rådgivende funktioner

I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 4, kan

Rådet for EMI afgive udtalelser og rette henstillinger

vedrørende det generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt

de dertil knyttede foranstaltninger, som hver medlemsstat indfører.

EMI kan afgive udtalelser og rette henstillinger til regeringerne og til

Rådet vedrørende politikker, som vil kunne påvirke

Fællesskabets monetære situation indadtil og udadtil, navnlig den

måde, hvorpå EMS fungerer.

Rådet for EMI kan ligeledes rette henstillinger til

medlemsstaternes monetære myndigheder vedrørende varetagelsen af

deres monetære politik.

I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 6,

skal EMI høres af Rådet om ethvert forslag til

fællesskabsretsakt inden for dets kompetenceområde. Inden for de

rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og EMI, skal EMI

høres af myndighederne i medlemsstaterne om ethvert udkast til

retsforskrift inden for dets kompetenceområde, navnlig for så

vidt angår artikel 4.2.

I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 5, kan

EMI beslutte at offentliggøre sine udtalelser og henstillinger.

Artikel 6

Operationelle og tekniske funktioner

EMI skal

sørge for multilateralisering af positioner, der stammer fra

interventioner foretaget af de nationale centralbanker i

fællesskabsvalutaer, samt multilateralisering af afregninger inden for

Fællesskabet;

administrere den meget kortfristede finansieringsmekanisme, der er

indført ved aftalen af 13. marts 1979 mellem centralbankerne i

medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om

fastlæggelse af de operationelle procedurer for Det Europæiske

Monetære System, i det følgende benævnt EMS-aftalen, samt

den kortfristede monetære støttemekanisme, der er indført

ved aftalen af 9. februar 1970, mellem centralbankerne i medlemsstaterne i

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, med senere

ændringer;

udøve de funktioner, der henvises til i artikel 11 i

Rådets forordning (EØF) nr. 1969/88 af 24. juni 1988 om

indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet

betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.

EMI kan modtage monetære reserver fra de nationale

centralbanker og udstede ecuer til gengæld for sådanne aktiver

med henblik på gennemførelsen af EMS-aftalen. Disse ecuer kan

EMI og de nationale centralbanker anvende til afregning og til transaktioner

mellem disse centralbanker og EMI. EMI træffer de administrative

foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette

stykke.

EMI kan give tredjelandes monetære myndigheder og

internationale monetære institutioner status af »andre indehavere« af

ecuer og fastsætte de vilkår og betingelser, hvorpå andre

indehavere kan erhverve, besidde og anvende sådanne ecuer.

EMI kan besidde og forvalte valutareserver som agent for

og efter anmodning fra nationale centralbanker. Fortjeneste og tab i

forbindelse med disse reserver er for regning af den nationale centralbank,

der har indskudt reserverne. EMI udfører denne opgave på

grundlag af bilaterale kontrakter i overensstemmelse med bestemmelserne i en

afgørelse truffet af EMI. Disse regler skal sikre, at transaktioner

med disse reserver ikke griber ind i en medlemsstats kompetente

monetære myndigheds penge- og valutakurspolitik og skal stemme overens

med EMI's mål og den rette virkemåde af EMS's

valutakursmekanisme.

Artikel 7

Andre opgaver

EMI tilstiller en gang årligt Rådet en

beretning om udviklingen i forberedelserne til tredje fase. Disse beretninger

skal indeholde en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af

konvergens i Fællesskabet, og navnlig omfatte tilpasningen af

instrumenterne i den monetære politik og forberedelsen af de

procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af en

fælles monetær politik i tredje fase, samt de

vedtægtsmæssige krav, som centralbankerne skal opfylde for at

blive en integrerende del af ESCB.

I overensstemmelse med de rådsafgørelser, der

er nævnt i traktatens artikel 117, stk. 7, kan EMI udføre andre

opgaver med henblik på forberedelse af tredje fase.

Artikel 8

Uafhængighed

Medlemmerne af Rådet for EMI, der er

repræsentanter for deres institutioner, udfører deres

aktiviteter på eget ansvar. Under udøvelsen af de

beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og forpligtelser,

som traktaten og denne statut pålægger dem, må Rådet

for EMI ikke søge eller modtage instrukser fra

fællesskabsinstitutioner eller -organer eller medlemsstaternes

regeringer. Fællesskabets institutioner og organer samt

medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og

ikke at søge at øve indflydelse på Rådet for EMI

under dettes udførelse af sine opgaver.

Artikel 9

Administration

I overensstemmelse med traktatens artikel 117, stk. 1,

ledes og forvaltes EMI af Rådet for EMI.

Rådet for EMI består af formanden og cheferne

for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal være

næstformand. Hvis en centralbankchef er forhindret i at deltage i et

møde, kan han udpege en anden repræsentant for sin

institution.

Formanden udnævnes for en periode på tre

år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer

på stats- og regeringschefniveau på grundlag af en indstilling

fra enten Centralbankchefkomitééen eller Rådet for EMI og

efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Formanden

udvælges blandt personer, som er værdige i almindeligt

omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold

eller i bankvæsen. Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være

formand for EMI. Rådet for EMI udnævner blandt

centralbankcheferne en næstformand for en periode på tre

år.

Formanden skal udføre sit hverv på fuld tid.

Han må ikke, medmindre Rådet for EMI undtagelsesvis giver

tilladelse hertil, påtage sig nogen anden beskæftigelse, uanset

om den aflønnes eller ej.

Formanden

forbereder og leder møderne i Rådet for EMI;

forelægger EMI's synspunkt udadtil, jf. dog artikel 22;

er ansvarlig for den daglige ledelse af EMI.

Hvis formanden er fraværende, udfører

næstformanden hans opgaver.

Formandens ansættelsesvilkår, navnlig hans

løn, pension og andre sociale sikringsordninger, aftales i en kontrakt

med EMI og fastsættes af Rådet for EMI efter forslag fra en

komitéé, der består af tre medlemmer udpeget af

Centralbankchefkomitééen eller, alt efter tilfældet, af

Rådet for EMI samt tre medlemmer udpeget af Rådet. Formanden har

ikke stemmeret i spørgsmål, som er omfattet af dette stykke.

Hvis formanden ikke længere opfylder de betingelser,

som er nødvendige for udførelsen af sine pligter, eller hvis

han har begået en alvorlig forseelse, kan Domstolen afskedige ham efter

indstilling fra Rådet for EMI.

EMI's forretningsorden vedtages af Rådet for

EMI.

Artikel 10

Møder i Rådet for EMI og

afstemningsregler

Rådet for EMI mødes mindst ti gange om

året. Møderne er fortrolige. Rådet for EMI kan med

enstemmighed beslutte at offentliggøre resultatet af sine

drøftelser.

Hvert medlem af Rådet for EMI eller vedkommendes

udpegede repræsentant har één stemme.

Hvis ikke andet er fastsat i denne statut, træffer

Rådet for EMI afgørelse med simpelt flertal af medlemmerne.

Beslutninger, der træffes i medfør af artikel

4.2, 5.4, 6.2 og 6.3, kræver enstemmighed blandt medlemmerne af

Rådet for EMI.

Vedtagelse af udtalelser og henstillinger efter artikel

5.1 og 5.2, afgørelser efter artikel 6.4, 16 og 23.6 samt

retningslinjer efter artikel 15.3 kræver kvalificeret flertal på

to tredjedele af medlemmerne af Rådet for EMI.

Artikel 11

Samarbejdet mellem institutionerne og pligt til at

aflægge beretninger

Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan

deltage i møderne i Rådet for EMI uden stemmeret.

Formanden for EMI indbydes til at deltage i Rådets

møder, når dette behandler spørgsmål, der

vedrører EMI's mål og opgaver.

EMI udgiver på et tidspunkt, der fastsættes i

forretningsordenen, en årsberetning om sine aktiviteter og de

monetære og finansielle forhold i Fællesskabet.

Årsberetningen skal sammen med EMI's årsregnskaber sendes til

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og også til Det

Europæiske Råd.

Formanden for EMI kan efter anmodning fra

Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af

Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

Beretninger, der offentliggøres af EMI, skal

vederlagsfrit stilles til rådighed for interesserede.

Artikel 12

Valutaenhed

EMI's transaktioner udtrykkes i ecu.

Artikel 13

Hjemsted

Afgørelsen om EMI's hjemsted træffes inden

udgangen af 1992 efter fælles overenskomst af medlemsstaternes

regeringer på stats- og regeringschefniveau.

Artikel 14

Juridisk status

EMI, der i overensstemmelse med traktatens artikel 117,

stk. 1, har status som juridisk person, nyder i hver medlemsstat den mest

vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning

tillægger juridiske personer. EMI kan navnlig erhverve og afhænde

fast ejendom og løsøre, samt optræde som part i

retssager.

Artikel 15

Retsakter

Ved udførelse af sine opgaver skal EMI på de

i denne statut fastsatte betingelser

afgive udtalelser,

rette henstillinger,

fastlægge retningslinjer og vedtage beslutninger, der rettes

til de nationale centralbanker.

EMI's udtalelser og henstillinger er ikke bindende.

Rådet for EMI kan fastlægge retningslinjer,

der bestemmer metoderne for gennemførelse af de betingelser, der er

nødvendige for, at ESCB kan udføre sine funktioner i tredje

fase. EMI-retningslinjer er ikke bindende; de skal forelægges ECB til

vedtagelse.

En EMI-beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem,

den er rettet til, jf. dog artikel 3.1. traktatens artikel 190 og 191

anvendes på disse beslutninger.

Artikel 16

Finansielle midler

EMI skal have sine egne midler. Rådet for EMI

fastlægger omfanget af EMI's midler med henblik på at sikre en

indkomst, der skønnes nødvendig for at dække de

administrationsomkostninger, der påløber i forbindelse med

udøvelsen af EMI's opgaver og funktioner.

EMI's midler, der er fastlagt i overensstemmelse med

artikel 16.1, tilvejebringes gennem bidrag fra de nationale centralbanker

efter den fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 29.1 i

ESCB-statutten, og indbetales ved oprettelsen af EMI. Kommissionen

tilvejebringer med henblik herpå de statistiske data, der er

nødvendige for fastlæggelse af fordelingsnøglen, i

overensstemmelse med bestemmelser vedtaget af Rådet, der træffer

afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet,

Centralbankchefkomitééen og det i traktatens artikel 114

nævnte udvalg.

16.3. Rådet for EMI beslutter, i hvilken form

bidragene skal indbetales.

Artikel 17

Årsregnskaber og revision

Regnskabsåret for EMI begynder den første dag

i januar og udløber den sidste dag i december.

Rådet for EMI vedtager et årsbudget inden

begyndelsen af hvert regnskabsår.

Årsregnskaberne udfærdiges efter principper

fastlagt af Rådet for EMI. Årsregnskaberne skal godkendes af

Rådet for EMI og derefter offentliggøres.

Årsregnskaberne revideres af uafhængige

eksterne revisorer, der godkendes af Rådet for EMI. Revisorerne skal

have fri adgang til alle bøger og konti hos EMI og til al information

om dets transaktioner.

Bestemmelserne i traktatens artikel 248 gælder kun

for efterprøvning af, hvor effektiv EMI's forvaltning er i operationel

henseende.

EMI-overskud overføres i følgende

rækkefølge:

a) et beløb, hvis størrelse fastsættes af

Rådet for EMI, overføres til EMI's almindelige reservefond;

b) resterende overskud fordeles mellem de nationale centralbanker efter

den fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 16.2.

Hvis EMI lider et tab, skal underskuddet udlignes af EMI's

almindelige reservefond. Resterende underskud skal dækkes af bidrag fra

de nationale centralbanker efter den fordelingsnøgle, der er omhandlet

i artikel 16.2.

Artikel 18

Personale

Rådet for EMI fastsætter

ansættelsesvilkårene for EMI's ansatte.

Domstolen har kompetence til at træffe

afgørelse i enhver tvist mellem EMI og dets ansatte inden for de

rammer og på de betingelser, der er fastsat i

ansættelsesvilkårene.

Artikel 19

Domstolskontrol mv.

EMI's handlinger eller undladelser bedømmes eller

fortolkes af Domstolen i de tilfælde og på de vilkår, som

er fastlagt i denne traktat. EMI kan anlægge sag i de tilfælde og

på de vilkår, der er fastlagt i traktaten.

Tvister mellem EMI på den ene side og dets

kreditorer, debitorer eller nogen anden person på den anden side

afgøres af de kompetente nationale domstole med forbehold af den

kompetence, der er tillagt Domstolen.

EMI er ansvarlig efter traktatens artikel 288.

Domstolen har kompetence til at træffe

afgørelse i henhold til en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af

EMI's eller i en på EMI's vegne indgået offentligretlig eller

privatretlig aftale.

En EMI-afgørelse om at indbringe en sag for

Domstolen træffes af Rådet for EMI.

Artikel 20

Tavshedspligt

Medlemmerne af Rådet for EMI og EMI's ansatte er -

selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtet til ikke at give

oplysning om forhold, som ifølge deres natur er

tjenestehemmeligheder.

Personer med adgang til oplysninger, der er omfattet af

fællesskabslovgivning, der pålægger tavshedspligt, er

underlagt denne lovgivning.

Artikel 21

Privilegier og immuniteter

EMI nyder på medlemsstaternes område de

privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af

dets opgaver, på de vilkår, der er fastsat i protokollen

vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og

immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et

Fælles Råd og en Fælles Kommission for De Europæiske

Fællesskaber.

Artikel 22

Underskriftsberettigede

EMI tegnes over for tredjemand af formanden eller

næstformanden eller to af EMI's ansatte, som af formanden er blevet

behørigt bemyndiget til at underskrive på EMI's vegne.

Artikel 23

Likvidation af EMI

I overensstemmelse med traktatens artikel 123 likvideres

EMI ved etableringen af ECB. Alle EMI's aktiver og gældsposter

overføres herved uden videre til ECB. Denne skal gennemføre

likvidationen af EMI efter bestemmelserne i nærværende artikel.

Likvidationen skal være afsluttet ved indledningen af tredje fase.

Mekanismen for udstedelse af ecu mod deponering af guld og

US dollars, som er fastsat i artikel 17 i aftalen om EMS, afvikles inden

førstedagen af tredje fase i overensstemmelse med artikel 20 i

nævnte aftale.

Alle krav og forpligtelser, som hidrører fra den

meget kortfristede finansieringsmekanisme og den kortfristede monetære

støttemekanisme som omhandlet i artikel 6.1 nævnte aftaler,

afvikles inden førstedagen af tredje fase.

Alle EMI's resterende aktiver afhændes, og alle

EMI's resterende forpligtelser indfries.

Udbyttet af likvidationen, som er beskrevet i artikel

23.4, fordeles mellem de nationale centralbanker efter den

fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 16.2.

Rådet for EMI kan træffe de foranstaltninger,

der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 23.4 og

23.5.

Ved etableringen af ECB trækker EMI's formand sig

tilbage.

Protokol nr. 20

om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at fastsætte nærmere

bestemmelser for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store

underskud, som nævnt i artikel 104 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er

knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Artikel 1

De referenceværdier, der er nævnt i traktatens

artikel 104, stk. 2, er:

3% for den andel, som det forventede eller faktiske offentlige

underskud udgør af bruttonationalproduktet i markedspriser,

60% for den andel, som den offentlige gæld udgør af

bruttonationalproduktet i markedspriser.

Artikel 2

I traktatens artikel 104 og i denne protokol forstås

ved:

offentlig: den samlede offentlige sektor, dvs.

centralregeringen, regionale eller lokale myndigheder samt sociale

sikringsordninger, med undtagelse af kommercielle transaktioner, som

defineret i det europæiske nationalregnskabssystem,

underskud: nettolåntagning, som defineret i det

europæiske nationalregnskabssystem,

investering: faste bruttoinvesteringer, som defineret i

det europæiske nationalregnskabssystem,

gæld: den samlede bruttogæld til

pålydende værdi, der er udestående ved årets

afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den

samlede offentlige sektor som defineret i første led.

Artikel 3

For at sikre, at proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud fungerer effektivt, er

medlemsstaternes regeringer i henhold til denne procedure ansvarlige for

underskuddet i den samlede offentlige sektor som defineret i artikel 2,

første led. medlemsstaterne sørger for, at nationale procedurer

på budgetområdet sætter dem i stand til at opfylde deres

forpligtelser inden for dette område, som de følger af denne

traktat. medlemsstaterne underretter straks og regelmæssigt

Kommissionen om deres forventede og faktiske underskud og om niveauerne for

deres gæld.

Artikel 4

Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal

benyttes med henblik på anvendelsen af denne protokol.

Protokol nr. 21

om konvergenskriterierne som nævnt i artikel 121

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at præcisere de

konvergenskriterier, der er nævnt i traktatens artikel 121,

stk. 1, og som skal vejlede Fællesskabet, når det

træffer beslutning om overgangen til tredje fase af Den

Økonomiske og Monetære Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Artikel 1

Kriteriet vedrørende prisstabilitet som nævnt

i traktatens artikel 121, stk. 1, første led, betyder, at en

medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt,

som betragtet i en periode på et år før

undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre

medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til

prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationen måles ved

hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag,

der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner.

Artikel 2

Kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling

som nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, andet led, betyder, at

medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet

af en rådsafgørelse som omhandlet i traktatens artikel 104, stk.

6, om, at den pågældende medlemsstat har et

uforholdsmæssigt stort underskud.

Artikel 3

Kriteriet vedrørende deltagelse i Det

Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme som nævnt i

traktatens artikel 121, stk. 1, tredje led, betyder, at en medlemsstat har

overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske Monetære

Systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de

seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må

især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin

valutas bilaterale centralkurs over for en anden medlemsstats valuta.

Artikel 4

Kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som

nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, fjerde led, betyder, at en

medlemsstat over en periode på et år før

undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats,

som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre

medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til

prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. Rentesatserne måles

på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarende

værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale

definitioner.

Artikel 5

Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal

bruges med henblik på anvendelsen af denne protokol.

Artikel 6

Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, EMI eller, alt

efter tilfældet, ECB samt det udvalg, der er nævnt i traktatens

artikel 114, passende bestemmelser om detaljerne i forbindelse med

konvergenskriterierne som nævnt i traktatens artikel 121, som derefter

skal træde i stedet for denne protokol.

Protokol nr. 22

vedrørende Danmark

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse visse særlige

problemer i forbindelse med Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Bestemmelserne i artikel 14 i protokollen om statutten for

Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank berører ikke Danmarks Nationalbanks ret til at

udføre sine nuværende opgaver vedrørende de dele af

Kongeriget Danmark, der ikke udgør en del af Fællesskabet.

Protokol nr. 23

vedrørende Portugal

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse visse særlige

problemer i forbindelse med Portugal,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Portugal gives herved tilladelse til at opretholde den

facilitet, der er stillet til rådighed for de autonome regioner

Azorerne og Madeira for at disse områder kan benytte sig af en rentefri

kreditfacilitet i Banco de Portugal i henhold til de vilkår, der er

fastsat i gældende portugisiske lovgivning.

Portugal forpligter sig til gøre sit yderste for at

ophæve ovennævnte facilitet hurtigst muligt.

Protokol nr. 24

om overgangen til tredje fase af

Den Økonomiske og Monetære Union

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

Erklærer karakteren af Fællesskabets

bevægelse hen imod tredje fase af Den Økonomiske og

Monetære Union irreversibel ved undertegnelsen af de nye

traktatbestemmelser om Den Økonomiske og Monetære Union.

Alle medlemsstater skal derfor, uanset om de opfylder de

nødvendige betingelser for indførelsen af en fælles

valuta eller ej, respektere viljen til, at Fællesskabet hurtigt

indtræder i tredje fase; ingen medlemsstat må derfor forhindre

overgangen til tredje fase.

Hvis datoen for indledningen af tredje fase endnu ikke er

blevet fastsat ved udgangen af 1997, skal de berørte medlemsstater,

Fællesskabets institutioner og andre berørte organer

gennemføre alt det forberedende arbejde i løbet af 1998 med

henblik på at sætte Fællesskabet i stand til at

indtræde uigenkaldeligt i tredje fase den 1. januar 1999 og at

sætte ECB og ESCB i stand til at indlede deres fulde virke fra denne

dato.

Denne protokol knyttes som bilag til traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Protokol nr. 25

om visse bestemmelser vedrørende

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ANERKENDER, at Det Forenede Kongerige ikke er

forpligtet eller bundet til at gå over til tredje fase af Den

Økonomiske og Monetære Union, uden at dets regering og Parlament

har truffet særskilt beslutning derom;

SOM TAGER TIL EFTERRETNING, at Det Forenede Kongeriges

regering normalt finansierer sit lånebehov ved salg af

gældsinstrumenter til den private sektor;

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Det Forenede Kongerige skal meddele Rådet, hvorvidt

det agter at gå over til tredje fase, inden Rådet foretager sin

vurdering i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2.

Medmindre Det Forenede Kongerige meddeler Rådet, at

det agter at gå over til tredje fase, skal det ikke være

forpligtet dertil.

Hvis der ikke er fastsat nogen dato for indledningen af

tredje fase efter traktatens artikel 121, stk. 3, kan Det Forenede

Kongerige meddele, at det agter at gå over til tredje fase inden den 1.

januar 1998.

Punkt 3-9 i denne protokol finder anvendelse, hvis Det

Forenede Kongerige meddeler Rådet, at det ikke agter at gå over

til tredje fase.

Det Forenede Kongerige skal ikke medregnes blandt det

flertal af medlemsstater, der opfylder de nødvendige betingelser, som

er anført i traktatens artikel 121, stk. 2, andet led, og stk. 3,

første led.

Det Forenede Kongerige bevarer alle sine beføjelser

med hensyn til monetær politik i overensstemmelse med sin nationale

lovgivning.

Traktatens ar ikel 4, stk. 2, artikel 104, stk. 1, 9

og 11, artikel 105, stk. 1-5, artikel 106, 108, 109, 110, 111, artikel 112,

s k. 1 og stk. 2, litra b), og artikel 123, stk. 4 og 5, finder ikke

anvendelse på Det Forenede Kongerige. Henvisninger i disse bestemmelser

til Fællesskabet eller medlemsstaterne omfatter ikke Det Forenede

Kongerige, og henvisninger til de nationale centralbanker omfatter ikke Bank

of England.

Traktatens artikel 116, stk. 4, og artikel 119 og 120

finder fortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige. Artikel 114, stk.

4, og artikel 124, finder anvendelse på Det Forenede Kongerige på

samme måde, som hvis det havde en dispensation.

Det Forenede Kongeriges stemmerettigheder suspenderes i

forbindelse med rådsakter, hvortil der henvises i de i punkt 5 i denne

protokol nævnte artikler. Med henblik herpå skal der ved

beregningen af et kvalificeret flertal i henhold til traktatens artikel 122,

stk. 5, ses bort fra Det Forenede Kongeriges vægtede stemmer.

Det Forenede Kongerige er heller ikke berettiget til at

deltage i udnævnelse af formanden og næstformanden for samt de

øvrige medlemmer af ECB's Direktion i henhold til traktatens artikel

112, stk. 2, litra b), og artikel 123, stk. 1.

Artikel 3, 4, 6, 7, 9.2, 10.1, 10.3, 11.2, 12.1, 14, 16,

18, 19, 20, 22, 23, 26, 27, 30-34, 50 og 52 i protokollen om statutten for

Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank (ESCB-statutten), finder ikke anvendelse på Det Forenede

Kongerige.

Henvisninger i disse artikler til Fællesskabet eller

medlemsstaterne omfatter ikke Det Forenede Kongerige, og henvisninger til de

nationale centralbanker eller indehavere af kapitalandele omfatter ikke Bank

of England.

Henvisninger i ESCB-statuttens artikel 10.3 og 30.2 til

ECB's indskudte kapital omfatter ikke kapital indskudt af Bank of

England.

Traktatens artikel 123, stk. 3 og ESCB-statuttens artikel

44-48 gælder, uanset om der er medlemsstater med dispensation, idet der

dog skal foretages følgende ændringer:

a) Henvisninger i artikel 44 til ECB's og EMI's opgaver skal indbefatte

sådanne opgaver, som fortsat skal udføres i tredje fase, dersom

Det Forenede Kongerige træffer beslutning om, at det ikke vil gå

over til denne fase.

b) Foruden de i artikel 47 omhandlede opgaver skal ECB ligeledes

rådgive og medvirke i forbindelse med forberedelsen af enhver

afgørelse, som Rådet i medfør af denne protokols artikel

10, litra a) og c), måtte træffe vedrørende Det Forenede

Kongerige.

c) Bank of England skal fuldt ud indbetale sin kapitalandel til ECB's

egenkapital som bidrag til dækning af ECB's driftsudgifter på

samme grundlag som de nationale centralbanker i medlemsstater med

dispensation.

Hvis Det Forenede Kongerige ikke går over til tredje

fase, kan det ændre sin meddelelse når som helst efter

indledningen af denne fase. I så fald:

a) har Det Forenede Kongerige ret til at gå over til tredje fase,

forudsat at det opfylder de nødvendige betingelser. Rådet

træffer efter anmodning fra Det Forenede Kongerige og på de i

traktatens artikel 122, stk. 2, opstillede betingelser og efter den heri

fastsatte fremgangsmåde afgørelse om, hvorvidt Det Forenede

Kongerige opfylder de nødvendige betingelser.

b) Bank of England indbetaler sit kapitalindskud fuldt ud,

overfører valutareserveaktiver til ECB og bidrager til dennes reserver

på samme grundlag som den nationale centralbank i en medlemsstat, hvis

dispensation er ophævet.

c) Rådet træffer på de i traktatens artikel 123,

stk. 5, opstillede betingelser og efter den heri fastsatte

fremgangsmåde alle øvrige nødvendige afgørelser

for at sætte Det Forenede Kongerige i stand til at gå over til

tredje fase.

Hvis Det Forenede Kongerige går over til tredje fase

i medfør af bestemmelserne i denne protokol, ophører punkt 3-9

med at gælde.

Uanset bestemmelserne i traktatens artikel 101 og artikel

116, stk. 3, og statuttens artikel 21.1, kan Det Forenede Kongeriges regering

opretholde sin »Ways and Means«-facilitet hos Bank of England, såfremt

og så længe Det Forenede Kongerige ikke går over til tredje

fase.

Protokol nr. 26

om visse bestemmelser vedrørende Danmark

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,der i overensstemmelse

med de generelle mål i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab ØNSKER at løse en række særlige

problemer, som består på nuværende tidspunkt,SOM TAGER I

BETRAGTNING, at den danske grundlov indeholder bestemmelser, der kan

indebære en folkeafstemning i Danmark forud for Danmarks deltagelse i

tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Den danske regering underretter Rådet om sin

holdning vedrørende deltagelse i tredje fase, inden Rådet

foretager sin vurdering i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2.

I tilfælde af, at Danmark meddeler, at det ikke vil

deltage i tredje fase, skal Danmark have en undtagelse. Virkningen af denne

undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i traktaten og

ESCB-statutten, hvori der henvises til en dispensation, vil gælde for

Danmark.

I så tilfælde medregnes Danmark ikke blandt

det flertal af medlemsstater, der opfylder de nødvendige betingelser,

der er nævnt i traktatens artikel 121, stk. 2, andet led, og stk.

3, første led.

For så vidt angår ophævelsen af denne

undtagelse vil proceduren i artikel 122, stk. 2, kun blive indledt på

Danmarks anmodning.

I tilfælde af, at undtagelsen ophæves, finder

bestemmelserne i denne protokol ikke længere anvendelse.

Protokol nr. 27

vedrørende Frankrig

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at tage hensyn til et særligt

spørgsmål vedrørende Frankrig,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der

knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab:

Frankrig beholder eneretten til pengeudstedelse i sine

oversøiske territorier på de vilkår, der er fastlagt i

Frankrigs nationale lovgivning, og vil have eneret til at fastsætte

CFP-franc'ens paritet.

Lignende dokumenter