Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 1 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER (DANMARKS RATIFIKATION AF AMSTERDAMTRAKTATEN OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER)

1997/2 LSF 1Lovforslag som fremsatFolketinget9. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,

traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede

akter med tilhørende protokoller og erklæringer kan ratificeres på Danmarks

vegne.

§ 2

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

Fællesskaber, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov nr. 352 af 4.

juni 1986 og lov nr. 281 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den

Europæiske

Union«.

2. I § 4 indsættes som nr. 14:

»14. Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske

Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse

tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer, med undtagelse

af

a) bestemmelserne i traktatens afsnit III a med undtagelse af artikel 73

J, stk. 2, litra b) i og iii, og

b) traktatens afsnit VI, artikel K. 14.«

3. I overskriften til bilag 1-5 til loven indsættes efter

»De Europæiske Fællesskaber«: »og Den Europæiske Union«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 2 træder

dog først i kraft samtidig med den i § 1 nævnte traktat.

Bilag

Bilag 6 til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og

Den Europæiske Union

AMSTERDAM-TRAKTATEN

Læs alt

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

AMSTERDAM-TRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL

AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om

oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Erik Derycke

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:

Niels Helveg Petersen

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Klaus Kinkel

Forbundsudenrigsminister

og stedfortrædende forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Theodoros Pangalos

Udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Juan Abel Matutes

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hubert Vedrine

Udenrigsminister

DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL

AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER:

Raphael P. Burke

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Lamberto Dini

Udenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:

Jacques F. Poos

Vicepremierminister,

udenrigsminister samt minister for udenrigshandel og udviklingsbistand

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Hans van Mierlo

Viceministerpræsident

og udenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG:

Wolfgang Schussel

Forbundsudenrigsminister

og vicekansler

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Jaime Gama

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND:

Tarja Halonen

Udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Lena Hjelm-Walleen

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:

Douglas Henderson

Viceminister,

Ministeriet for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og

behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:

FØRSTE DEL

MATERIELLE ÆNDRINGER

Artikel 1

Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne artikel.

1) Efter tredje afsnit i præamblen indsættes følgende:

SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger de grundlæggende

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defineret i den europæiske

socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i

fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og

sociale rettigheder fra 1989,»

2) Det nuværende syvende afsnit i præamblen affattes således:

»SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for

deres folk under hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og som led i

gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget

samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer,

at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle

fremskridt på andre områder,»

3) Det nuværende niende og tiende afsnit i præamblen affattes således:

»SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik,

som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel J.7,

og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at

fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed,

SOM ER BESLUTTET PÅ at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig

med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne traktat.«

4) Artikel A, stk. 2, affattes således:

»Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig

snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så

åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.«

5) Artikel B affattes således:

»Artikel B

Unionen har som mål:

- at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt

beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling, navnlig

gennem etableringen af et område uden indre grænser, styrkelse af den

økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en Økonomisk og Monetær

Union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat

- at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem

iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis

udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles

forsvar i overensstemmelse med artikel J.7

- at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og

interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab

- at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med

passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl,

indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

- at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med

henblik på at overveje, i hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at

revidere den politik og det samarbejde, der iværksættes ved denne traktat,

med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer og

institutioner.

Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne traktat og i

overensstemmelse med de betingelser og efter den tidsplan, som er fastsat

heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet som defineret i

artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

6) Artikel C, stk. 2, affattes således:

»Unionen påser i særdeleshed, at der er sammenhæng i hele Unionens

optræden udadtil som led i de fælles politikker for udenrigsanliggender,

sikkerhed, økonomi og udviklingssamarbejde. Rådet og Kommissionen har

ansvaret for at sikre denne sammenhæng og samarbejder med henblik herpå. De

varetager inden for deres respektive kompetenceområder gennemførelsen af

disse politikker.«

7) Artikel E affattes således:

»Artikel E

Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten

udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er

fastsat dels i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i

senere traktater og retsakter om ændring eller supplering af nævnte

traktater, dels i de øvrige bestemmelser i nærværende traktat.«

8) Artikel F ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt

for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt

retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til

fælles.«

b) Det nuværende stk. 3 bliver stk. 4, og følgende nye stk. 3 indsættes:

»3. Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet.«

9) Følgende artikel indsættes i slutningen af afsnit I:

»Artikel F.1

1. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med

enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen

og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en

medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1,

efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte

sine bemærkninger.

2. Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret

flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af

anvendelsen af denne traktat på den pågældende medlemsstat, herunder de

stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende

medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan

suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og

forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af

sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller

tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge

af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

4. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage

den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det

forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at

stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede afgørelser.

Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte

rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2,

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af

stk. 2.

5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse

med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine

medlemmer.«

10) Afsnit V affattes således:

»Afsnit V

Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel J.1

1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, der dækker alle områder inden for udenrigs- og

sikkerhedspolitikken og har følgende mål:

- beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser,

uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede

Nationers pagt

- styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender

- bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i

overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt samt

principperne i Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de

principper og de mål, der vedrører de ydre grænser

- fremme af det internationale samarbejde

- udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt

respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og

sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.

Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige

politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod

Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en

sammenhængende faktor i internationale forbindelser.

Rådet påser, at disse principper overholdes.

Artikel J.2

Unionen tilstræber at virkeliggøre målene i artikel J.1 ved

- at fastlægge principperne og de overordnede retningslinjer for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

- at træffe afgørelse om fælles strategier

- at vedtage fælles aktioner

- at vedtage fælles holdninger og

- at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres

politik.

Artikel J.3

1. Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede

retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for

anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.

2. Det Europæiske Råd træffer afgørelse om fælles strategier, som skal

iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles

interesser.

I de fælles strategier fastsættes mål og varighed og de midler, der skal

stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.

3. Rådet træffer de nødvendige afgørelser for fastlæggelse og

iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de

overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger.

Rådet anbefaler Det Europæiske Råd fælles strategier og iværksætter dem,

især ved at vedtage fælles aktioner og fælles holdninger.

Rådet påser, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er

sammenhængende og effektiv.

Artikel J.4

1. Rådet vedtager fælles aktioner. Fælles aktioner vedrører konkrete

situationer, hvor der skønnes at være behov for operationel aktion fra

Unionens side. De fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles

til rådighed for Unionen, om nødvendigt deres varighed og betingelserne for

deres gennemførelse.

2. Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for

et spørgsmål, der er genstand for en fælles aktion, reviderer Rådet

principperne og målene for denne aktion og vedtager de nødvendige afgørelser.

Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, opretholdes den fælles aktion.

3. Fælles aktioner forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og

handlinger.

4. Rådet kan anmode Kommissionen om at forelægge det passende forslag

vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at sikre

gennemførelsen af en fælles aktion.

5. Enhver national stillingtagen eller handling i forbindelse med en

fælles aktion forudsætter, at der sker underretning derom så betids, at der

om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at

give forhåndsunderretning gælder ikke for foranstaltninger, som alene

indebærer transformation til det nationale plan af rådsafgørelser.

6. Gør forholdenes udvikling det påtrængende nødvendigt, og foreligger der

ikke nogen rådsafgørelse, kan medlemsstaterne straks træffe de

foranstaltninger, der er absolut nødvendige under hensyntagen til de

almindelige mål for den fælles aktion. En medlemsstat, der træffer sådanne

foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.

7. Volder iværksættelsen af en fælles aktion alvorlige vanskeligheder for

en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og

søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller

være til skade for dens effektivitet.

Artikel J.5

Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger Unionens

tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter.

Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i

overensstemmelse med de fælles holdninger.

Artikel J.6

Medlemsstaterne orienterer hinanden og rådfører sig med hinanden i Rådet

om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almindelig

interesse, med henblik på at sikre, at Unionen udøver sin indflydelse så

effektivt som muligt gennem en samordnet og konvergent optræden.

Artikel J.7

1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål

vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles

forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil kunne føre til

et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det

henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den Vesteuropæiske Union (WEU) udgør en integrerende del af udviklingen af

Unionen, der giver denne adgang til en operationel kapacitet, navnlig i

forbindelse med stk. 2. Den støtter Unionen i udformningen af

forsvarsaspekterne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i

denne artikel. Unionen etablerer derfor tættere institutionelle forbindelser

med WEU med henblik på muligheden af WEU's integration i Unionen, hvis Det

Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til

medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige

karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal

overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar

foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til

den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.

Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det

omfang medlemsstaterne måtte finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem

dem på forsvarsmaterielområdet.

2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære

opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i

forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.

3. Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte de af

Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Det Europæiske Råds kompetence til at fastlægge retningslinjer i

overensstemmelse med artikel J.3 gælder også hvad angår WEU for de spørgsmål,

hvor Unionen benytter sig af WEU.

Når Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens

afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i stk. 2, har alle Unionens

medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver. Rådet vedtager i

forståelse med WEU's institutioner de nødvendige praktiske bestemmelser, som

skal give de medlemsstater, der bidrager til de pågældende opgaver, mulighed

for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og

beslutningstagningen i WEU.

Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på

forsvarsområdet, berører ikke de politikker og forpligtelser, der er nævnt i

stk. 1, tredje afsnit.

4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på

bilateralt plan inden for rammerne af WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles

et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette

samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet

i dette traktatafsnit.

5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri

blive gennemgået på ny i overensstemmelse med artikel N.

Artikel J.8

1. Formandskabet repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2. Formandskabet har ansvaret for iværksættelsen af afgørelser i henhold

til dette traktatafsnit; i denne forbindelse udtrykker det i princippet

Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale

konferencer.

3. Formandskabet bistås af generalsekretæren for Rådet, der udøver hvervet

som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

4. Kommissionen tilknyttes fuldt ud de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.

Formandskabet bistås i disse opgaver om nødvendigt af den medlemsstat, der

skal varetage det efterfølgende formandskab.

5. Rådet kan, når det skønner det nødvendigt, udpege en særlig

repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål.

Artikel J.9

1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale

organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer de fælles

holdninger i disse fora.

I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori

ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de medlemsstater, der deltager,

de fælles holdninger.

2. De medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer

eller på internationale konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er

repræsenteret, skal holde disse underrettet om alle spørgsmål af fælles

interesse, jf. dog stk. 1 og artikel J.4, stk. 3.

De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers

Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater

fuldt ud underrettet. De medlemsstater, der er faste medlemmer af

Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger

og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i

medfør af De Forenede Nationers pagt.

Artikel J.10

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Kommissionens

delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres

repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre,

at de fælles holdninger og fælles aktioner, som Rådet har vedtaget,

overholdes og iværksættes.

De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger, foretage

fælles vurderinger og bidrage til iværksættelsen af bestemmelserne i artikel

8 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel J.11

Formandskabet hører Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og

grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik og påser, at der tages behørigt hensyn til

Europa-Parlamentets synspunkter. Formandskabet og Kommissionen underretter

regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen i Unionens udenrigs- og

sikkerhedspolitik.

Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til

Rådet. Det drøfter en gang om året de fremskridt, der er gjort med

iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel J.12

1. Enhver medlemsstat eller Kommissionen kan forelægge Rådet alle

spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremsætte

forslag for Rådet.

2. I tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse, indkalder

formandskabet enten på egen foranledning eller på anmodning af Kommissionen

eller en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er

uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i

Rådet.

Artikel J.13

1. Afgørelser under dette traktatafsnit træffes af Rådet med enstemmighed.

Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, afholder sig

fra at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af sådanne afgørelser.

Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med

afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en

formel erklæring i henhold til dette afsnit. I så fald er det pågældende

medlem ikke forpligtet til at anvende afgørelsen, men accepterer, at

afgørelsen forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet

afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne

komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag

af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens

holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring

til deres stemmeundladelse, udgør over en tredjedel af stemmerne vægtet i

overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, er afgørelsen ikke vedtaget.

2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,

- når det vedtager fælles aktioner eller fælles holdninger eller træffer

enhver anden afgørelse på grundlag af en fælles strategi

- når det træffer afgørelse om iværksættelse af en fælles aktion eller en

fælles holdning.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte

årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen

af en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, finder der ikke

afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen

henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148,

stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser

træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer

for.

Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær-

eller forsvarsområdet.

3. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af

medlemmernes stemmer.

Artikel J.14

Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en eller flere stater eller

internationale organisationer til gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet

med enstemmighed bemyndige formandskabet, der om nødvendigt bistås af

Kommissionen, til at indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler

indgås af Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet. Ingen

aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i Rådet meddeler, at

medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen

forfatningsmæssige procedure; de øvrige medlemmer af Rådet kan vedtage, at

aftalen skal gælde foreløbigt for dem.

Bestemmelserne i denne artikel gælder også for spørgsmål, der henhører

under afsnit VI.

Artikel J.15

Med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab følger en politisk komite den internationale situation på de

områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og

bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på

dettes foranledning eller på eget initiativ. Komiteen følger ligeledes

iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af formandskabets og

Kommissionens beføjelser.

Artikel J.16

Rådets generalsekretær, der er højtstående repræsentant for den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistår Rådet i spørgsmål, der falder ind

under anvendelsesområdet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

navnlig ved at bidrage til udformningen, forberedelsen og implementeringen af

politikafgørelser, samt ved efter behov på Rådets vegne og på formandskabets

anmodning at føre politisk dialog med tredjelande.

Artikel J.17

Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet vedrørende den fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik.

Artikel J.18

1. Artikel 137, 138, 139-142, 146, 147, 150-153, 157-163, 191 A og 217 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på

bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

2. Institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med

bestemmelserne vedrørende de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit,

afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser

afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget bortset fra

udgifter til operationer, der har indvirkning på militær-eller

forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet med enstemmighed træffer anden

afgørelse.

Såfremt udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget,

afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på

bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden

afgørelse. Hvad angår udgifter til operationer, der har indvirkning på

militær- eller forsvarsområdet, er medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet

har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel J.13, stk. 1, andet

afsnit, ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.

4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De

Europæiske Fællesskabers budget.«

11) Afsnit VI affattes således:

»Afsnit VI

Bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

Artikel K.1

Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs beføjelser, har Unionen som

mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne

inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem

forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden

kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig

narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig, gennem:

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politi, toldmyndigheder og

andre kompetente myndigheder, både direkte og gennem Den Europæiske

Politienhed (Europol), i overensstemmelse med artikel K.2 og K.4

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente

myndigheder i overensstemmelse med artikel K.3, litra a)-d), og artikel K.4

- om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige

regler i overensstemmelse med artikel K.3, litra e).

Artikel K.2

1. Fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter:

a) operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi,

toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder i

medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af

kriminelle handlinger

b) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger, herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i

besiddelse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle

transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante

bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger

c) samarbejde og fælles initiativer inden for uddannelse, udveksling af

forbindelsesofficerer, udstationering, brug af udstyr og

kriminalvidenskabelig forskning

d) fælles vurdering af bestemte efterforskningsteknikker, der vedrører

afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.

2. Rådet skal fremme samarbejdet via Europol og skal især inden 5 år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

a) sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme

samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem

medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner

med deltagelse af repræsentanter for Europol i en støttefunktion

b) vedtage foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de

kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres

efterforskning i særlige tilfælde og til at udvikle særlig sagkundskab, som

kan stilles til rådighed for medlemsstaterne for at bistå dem i

efterforskningen af sager vedrørende organiseret kriminalitet

c) fremme forbindelsesordninger mellem embedsmænd inden for

anklagemyndighed og efterforskning med særligt kendskab til bekæmpelse af

organiseret kriminalitet, i tæt samarbejde med Europol

d) oprette et forsknings-, dokumentations- og statistiknet vedrørende

grænseoverskridende kriminalitet.

Artikel K.3

Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter:

a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og

retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende retspleje

og fuldbyrdelse af afgørelser

b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne

c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det

omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet

d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne

e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af

mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for

organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.

Artikel K.4

Rådet fastsætter de betingelser og begrænsninger, hvorunder de kompetente

myndigheder, der er nævnt i artikel K.2 og K.3, kan arbejde på en anden

medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder.

Artikel K.5

Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve

deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse

af den indre sikkerhed.

Artikel K.6

1. På de i dette traktatafsnit omhandlede områder underretter og

konsulterer medlemsstaterne hinanden i Rådet for at samordne deres optræden.

De etablerer med henblik herpå et samarbejde mellem de kompetente tjenester i

deres respektive administrationer

2. Rådet træffer foranstaltninger og fremmer samarbejde under anvendelse

af den passende form og fremgangsmåde, der er fastsat i dette traktatafsnit,

med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger. Rådet kan

med henblik herpå på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med

enstemmighed:

a) vedtage fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et

bestemt spørgsmål

b) vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser; rammeafgørelser er bindende for

medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de

nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. De

indebærer ikke umiddelbar anvendelighed

c) vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i overensstemmelse med

målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de dog indebærer nogen

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser. Disse afgørelser er bindende, og de indebærer ikke umiddelbar

anvendelighed; Rådet vedtager med kvalificeret flertal de foranstaltninger,

der er nødvendige for at gennemføre afgørelserne på unionsplan

d) udarbejde konventioner, som det anbefaler, at medlemsstaterne vedtager

i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Medlemsstaterne

indleder de relevante procedurer inden for en tidsfrist, som Rådet

fastsætter.

Når konventioner er vedtaget af mindst halvdelen af medlemsstaterne,

træder de i kraft for disse medlemsstater, medmindre andet er fastsat i dem.

Gennemførelsesforanstaltningerne til disse konventioner vedtages i Rådet med

et flertal på to tredjedele af de kontraherende parter.

3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles

medlemsstaternes stemmer vægt som anført i artikel 148, stk. 2, i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst

62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

4. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af

medlemmernes stemmer.

Artikel K.7

1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er

fastsat i denne artikel, kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om

gyldigheden og fortolkningen af rammeafgørelser og andre afgørelser, om

fortolkningen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til dette

traktatafsnit, og om gyldigheden og fortolkningen af

gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af

Amsterdam-traktaten eller på ethvert senere tidspunkt vil en medlemsstat

kunne godkende, at Domstolen får kompetence til at træffe præjudiciel

afgørelse som anført i stk. 1.

3. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 2,

anfører, at enten

a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale

retsregler ikke kan appelleres, anmode Domstolen om at træffe præjudiciel

afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret,

og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk.

1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er

nødvendig, før den afsiger sin dom, eller

b) kan en ret i denne medlemsstat anmode Domstolen om at træffe

præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag

ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som

nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette

spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom.

4. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold

til stk. 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i

sager som omhandlet i stk. 1.

5. Domstolen har ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller

proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi

eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes

beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den

indre sikkerhed.

6. Domstolen har kompetence til at prøve lovligheden af rammeafgørelser og

andre afgørelser i forbindelse med klager, der af en medlemsstat eller af

Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige

formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler

vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning. De i dette stykke

omhandlede klager skal indgives senest to måneder, efter at retsakten er

offentliggjort.

7. Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem

medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af retsakter, der

er vedtaget i henhold til artikel K.6, stk. 2, hvis sådanne tvister ikke kan

bilægges af Rådet inden seks måneder efter, at et medlem af Rådet har

forelagt det sagen. Domstolen har endvidere kompetence til at afgøre alle

tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til artikel K.6,

stk. 2, litra d).

Artikel K.8

1. Der nedsættes et koordinationsudvalg bestående af højtstående

embedsmænd. Udvalget har ud over sin koordinerende funktion til opgave:

- at afgive udtalelser til Rådet, enten på dettes opfordring eller på eget

initiativ

- med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde på de områder, der

er nævnt i artikel K.1.

2. Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet på de områder, der er nævnt i

dette traktatafsnit.

Artikel K.9

Medlemsstaterne udtaler sig i internationale organisationer og under

internationale konferencer, som de deltager i, i overensstemmelse med de

fælles holdninger, der fastlægges i medfør af bestemmelserne i dette

traktatafsnit.

Artikel J.8 og J.9 finder tilsvarende anvendelse i de spørgsmål, der hører

under dette traktatafsnit.

Artikel K.10

De i artikel J.14 omhandlede aftaler kan omfatte spørgsmål, der hører

under dette traktatafsnit.

Artikel K.11

1. Rådet hører Europa-Parlamentet, før det vedtager foranstaltninger som

nævnt i artikel K.6, stk. 2, litra b), c) og d). EuropaParlamentet afgiver

udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, men som skal være på

mindst tre måneder. Hvis der ikke afgives udtalelse inden for denne frist,

kan Rådet træffe afgørelse.

2. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt

Europa-Parlamentet om det arbejde, der finder sted vedrørende områder, som

henhører under dette traktatafsnit.

3. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål og rette henstillinger til

Rådet. Det har hvert år en drøftelse om de fremskridt, der er gjort med

hensyn til de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

Artikel K.12

1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes

samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel K.15 og K.16 bemyndiges til at

anvende traktaternes institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det

foreslåede samarbejde

a) overholder Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og de mål, der er

fastsat i dette traktatafsnit

b) har til formål at gøre det muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig

til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, som træffer

afgørelse med kvalificeret flertal efter anmodning fra de berørte

medlemsstater, og efter at Kommissionen er blevet opfordret til at afgive

udtalelse; anmodningen sendes også til Europa-Parlamentet.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte

årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives

bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet

kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske

Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148,

stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser

træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer

for.

3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i

overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til

Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter

modtagelsen af denne meddelelse, eventuelt ledsaget af en henstilling om

særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige for, at den pågældende

medlemsstat kan deltage i samarbejdet. Rådet træffer afgørelse om anmodningen

og om sådanne særlige ordninger, som det måtte finde nødvendige, inden fire

måneder efter meddelelsen. Afgørelsen betragtes som truffet, medmindre Rådet

med kvalificeret flertal beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder

Rådet sin beslutning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I

forbindelse med dette stykke træffer Rådet afgørelse på betingelserne i

artikel K.16.

4. Artikel K.1-K.13 finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold

til denne artikel, medmindre andet er fastsat i nærværende artikel og i

artikel K.15 og K.16.

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

der vedrører De Europæiske Fællesskabers Domstols beføjelser samt udøvelsen

af disse beføjelser, finder anvendelse på stk. 1, 2 og 3.

5. Denne artikel gælder med forbehold af bestemmelserne i protokollen om

integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

Artikel K.13

1. Artikel 137, 138, 138 E, 139-142, 146, 147, 148, stk. 3, 150-153,

157-163, 191 A og 217 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i

dette traktatafsnit.

2. De administrationsudgifter, som bestemmelserne vedrørende de områder,

der er nævnt i dette traktatafsnit, medfører for institutionerne, afholdes

over De Europæiske Fællesskabers budget.

3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser

afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget, medmindre Rådet

træffer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke

afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af

medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten,

medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed.

4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De

Europæiske Fællesskabers budget.

Artikel K.14

Rådet kan med enstemmighed på initiativ af Kommissionen eller en

medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte, at handlinger,

der henhører under områder, som er nævnt i artikel K.1, skal være omfattet af

afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

samtidig bestemme, hvilke afstemningsregler der skal gælde herfor. Det

henstiller til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan beslutning i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

12) Følgende nye afsnit indsættes:

»Afsnit VIa

Bestemmelser om tættere samarbejde

Artikel K.15

1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes

samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer, der er

omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, hvis samarbejdet

a) tager sigte på at fremme Unionens mål og beskytte og varetage dens

interesser

b) overholder de nævnte traktaters principper og Unionens fælles

institutionelle ramme

c) kun anvendes som en sidste udvej, når det ikke er muligt at nå de

nævnte traktaters mål ved anvendelse af de relevante procedurer heri

d) omfatter mindst et flertal af medlemsstaterne

e) ikke berører gældende fællesskabsret og de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser i de nævnte traktater

f) ikke berører de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder,

forpligtelser og interesser

g) er åbent for alle medlemsstater og giver disse mulighed for at

tilslutte sig samarbejdet når som helst, forudsat at de efterkommer

grundafgørelsen og de afgørelser, der er truffet i henhold hertil

h) opfylder de særlige yderligere kriterier, der alt efter område er

fastsat i artikel 5 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

og artikel K.12 i nærværende traktat, og hvis Rådet har givet bemyndigelse

hertil efter procedurerne heri.

2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de retsakter

og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det samarbejde, som de

deltager i. Medlemsstater, der ikke deltager i samarbejdet, må ikke hæmme de

deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.

Artikel K.16

1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser, der er

nødvendige for gennemførelsen af det samarbejde, som er omhandlet i artikel

K.15, gælder de relevante institutionelle bestemmelser i denne traktat og

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets

medlemmer skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun

repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i vedtagelsen

af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel

af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer, som den, der er fastsat i

artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Enstemmighed kræver kun de berørte rådsmedlemmers stemmer.

2. De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger,

som gennemførelsen af samarbejdet medfører, afholdes af de deltagende

medlemsstater, medmindre Rådet beslutter andet med enstemmighed.

Artikel K.17

Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om

udviklingen inden for det tættere samarbejde, der indføres på grundlag af

dette traktatafsnit.«

13) Artikel L affattes således:

»Artikel L

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der vedrører

EF-Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder kun

anvendelse på følgende bestemmelser i nærværende traktat:

a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel K.7 fastsatte betingelser

c) bestemmelserne i afsnit VI A på de i artikel 5 A i traktaten om

oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab og artikel K. 12 i nærværende

traktat fastsatte betingelser

d) artikel F, stk. 2, med hensyn til institutionernes handlinger, for så

vidt Domstolen har kompetence i henhold til traktaterne om oprettelse af De

Europæiske Fællesskaber og i henhold til nærværende traktat

e) artikel L-S.«

14) I artikel N udgår stk. 2, og stk. 1 bevares uden nummerering.

15) Artikel O, stk. 1, affattes således:

»Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel F, stk.

1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Den retter sin ansøgning til

Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og

efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med

absolut flertal blandt sine medlemmer.«

16) I artikel S tilføjes følgende stykke:

»I medfør af tiltrædelsestraktaten af 1994 har teksterne til denne

traktat på finsk og svensk tilsvarende samme gyldighed.«

Artikel 2

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ændres i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

1) præamblen indsættes følgende afsnit efter ottende afsnit:

»SOM ER BESLUTTET PÅ at tilskynde til, at deres folk opnår det højest

mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende

ajourføring heraf,»

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en

Økonomisk og Monetær Union samt gennem iværksættelsen af fælles politikker

eller aktioner som omhandlet i artikel 3 og 3 A i Fællesskabet som helhed at

fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske

virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau,

ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikkeinflationær vækst,

høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske

resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af

miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og

social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.«

3) Artikel 3 ændres således:

a) Artiklens nuværende tekst bliver stk. 1.

b) I det nye stk. 1 affattes litra d) således:

»d) indførelse af foranstaltninger vedrørende personers indrejse og

færden som fastlagt i afsnit III a«.

c) I det nye stk. 1 indsættes følgende nye litra i) efter litra h):

»i) fremme af samordning mellem medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved

udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi«.

d) I det nye stk. 1 bliver det nuværende litra i) til litra j), og de

efterfølgende litra omnummereres tilsvarende.

e) Følgende stykke tilføjes:

»2. I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber

Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og

kvinder.«

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3 C

Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af

Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik

på at fremme en bæredygtig udvikling.«

5) Følgende artikel indsættes:

Lignende dokumenter