1997 LSF 1 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER (DANMARKS RATIFIKATION AF AMSTERDAMTRAKTATEN OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,
traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede
akter med tilhørende protokoller og erklæringer kan ratificeres på Danmarks
vegne.
§ 2
I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov nr. 352 af 4.
juni 1986 og lov nr. 281 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den
Europæiske
Union«.
2. I § 4 indsættes som nr. 14:
»14. Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske
Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse
tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer, med undtagelse
af
a) bestemmelserne i traktatens afsnit III a med undtagelse af artikel 73
J, stk. 2, litra b) i og iii, og
b) traktatens afsnit VI, artikel K. 14.«
3. I overskriften til bilag 1-5 til loven indsættes efter
»De Europæiske Fællesskaber«: »og Den Europæiske Union«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 2 træder
dog først i kraft samtidig med den i § 1 nævnte traktat.
Bilag
Bilag 6 til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og
Den Europæiske Union
AMSTERDAM-TRAKTATEN
Læs alt
OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,
TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER
AMSTERDAM-TRAKTATEN
OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,
TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL
AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om
oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter.
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Erik Derycke
Udenrigsminister
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:
Niels Helveg Petersen
Udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Klaus Kinkel
Forbundsudenrigsminister
og stedfortrædende forbundskansler
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:
Theodoros Pangalos
Udenrigsminister
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Juan Abel Matutes
Udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Hubert Vedrine
Udenrigsminister
DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL
AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER:
Raphael P. Burke
Udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Lamberto Dini
Udenrigsminister
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:
Jacques F. Poos
Vicepremierminister,
udenrigsminister samt minister for udenrigshandel og udviklingsbistand
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Hans van Mierlo
Viceministerpræsident
og udenrigsminister
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG:
Wolfgang Schussel
Forbundsudenrigsminister
og vicekansler
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Jaime Gama
Udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND:
Tarja Halonen
Udenrigsminister
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Lena Hjelm-Walleen
Udenrigsminister
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:
Douglas Henderson
Viceminister,
Ministeriet for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og
behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
FØRSTE DEL
MATERIELLE ÆNDRINGER
Artikel 1
Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne artikel.
1) Efter tredje afsnit i præamblen indsættes følgende:
SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger de grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defineret i den europæiske
socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i
fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og
sociale rettigheder fra 1989,»
2) Det nuværende syvende afsnit i præamblen affattes således:
»SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for
deres folk under hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og som led i
gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget
samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer,
at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle
fremskridt på andre områder,»
3) Det nuværende niende og tiende afsnit i præamblen affattes således:
»SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik,
som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel J.7,
og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at
fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed,
SOM ER BESLUTTET PÅ at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig
med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne traktat.«
4) Artikel A, stk. 2, affattes således:
»Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig
snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så
åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.«
5) Artikel B affattes således:
»Artikel B
Unionen har som mål:
- at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt
beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling, navnlig
gennem etableringen af et område uden indre grænser, styrkelse af den
økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en Økonomisk og Monetær
Union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat
- at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem
iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis
udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles
forsvar i overensstemmelse med artikel J.7
- at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og
interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab
- at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med
passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl,
indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
- at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med
henblik på at overveje, i hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at
revidere den politik og det samarbejde, der iværksættes ved denne traktat,
med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer og
institutioner.
Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne traktat og i
overensstemmelse med de betingelser og efter den tidsplan, som er fastsat
heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet som defineret i
artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«
6) Artikel C, stk. 2, affattes således:
»Unionen påser i særdeleshed, at der er sammenhæng i hele Unionens
optræden udadtil som led i de fælles politikker for udenrigsanliggender,
sikkerhed, økonomi og udviklingssamarbejde. Rådet og Kommissionen har
ansvaret for at sikre denne sammenhæng og samarbejder med henblik herpå. De
varetager inden for deres respektive kompetenceområder gennemførelsen af
disse politikker.«
7) Artikel E affattes således:
»Artikel E
Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten
udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er
fastsat dels i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i
senere traktater og retsakter om ændring eller supplering af nævnte
traktater, dels i de øvrige bestemmelser i nærværende traktat.«
8) Artikel F ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt
retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til
fælles.«
b) Det nuværende stk. 3 bliver stk. 4, og følgende nye stk. 3 indsættes:
»3. Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet.«
9) Følgende artikel indsættes i slutningen af afsnit I:
»Artikel F.1
1. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med
enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen
og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en
medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1,
efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte
sine bemærkninger.
2. Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af
anvendelsen af denne traktat på den pågældende medlemsstat, herunder de
stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende
medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan
suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og
forpligtelser.
Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af
sine forpligtelser i henhold til denne traktat.
3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller
tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge
af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.
4. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage
den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det
forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at
stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede afgørelser.
Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte
rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2,
i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af
stk. 2.
5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse
med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine
medlemmer.«
10) Afsnit V affattes således:
»Afsnit V
Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Artikel J.1
1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, der dækker alle områder inden for udenrigs- og
sikkerhedspolitikken og har følgende mål:
- beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser,
uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede
Nationers pagt
- styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender
- bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i
overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt samt
principperne i Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de
principper og de mål, der vedrører de ydre grænser
- fremme af det internationale samarbejde
- udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt
respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og
sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.
Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige
politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod
Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en
sammenhængende faktor i internationale forbindelser.
Rådet påser, at disse principper overholdes.
Artikel J.2
Unionen tilstræber at virkeliggøre målene i artikel J.1 ved
- at fastlægge principperne og de overordnede retningslinjer for den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- at træffe afgørelse om fælles strategier
- at vedtage fælles aktioner
- at vedtage fælles holdninger og
- at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres
politik.
Artikel J.3
1. Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede
retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for
anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.
2. Det Europæiske Råd træffer afgørelse om fælles strategier, som skal
iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles
interesser.
I de fælles strategier fastsættes mål og varighed og de midler, der skal
stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.
3. Rådet træffer de nødvendige afgørelser for fastlæggelse og
iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de
overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger.
Rådet anbefaler Det Europæiske Råd fælles strategier og iværksætter dem,
især ved at vedtage fælles aktioner og fælles holdninger.
Rådet påser, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er
sammenhængende og effektiv.
Artikel J.4
1. Rådet vedtager fælles aktioner. Fælles aktioner vedrører konkrete
situationer, hvor der skønnes at være behov for operationel aktion fra
Unionens side. De fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles
til rådighed for Unionen, om nødvendigt deres varighed og betingelserne for
deres gennemførelse.
2. Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for
et spørgsmål, der er genstand for en fælles aktion, reviderer Rådet
principperne og målene for denne aktion og vedtager de nødvendige afgørelser.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, opretholdes den fælles aktion.
3. Fælles aktioner forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og
handlinger.
4. Rådet kan anmode Kommissionen om at forelægge det passende forslag
vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at sikre
gennemførelsen af en fælles aktion.
5. Enhver national stillingtagen eller handling i forbindelse med en
fælles aktion forudsætter, at der sker underretning derom så betids, at der
om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at
give forhåndsunderretning gælder ikke for foranstaltninger, som alene
indebærer transformation til det nationale plan af rådsafgørelser.
6. Gør forholdenes udvikling det påtrængende nødvendigt, og foreligger der
ikke nogen rådsafgørelse, kan medlemsstaterne straks træffe de
foranstaltninger, der er absolut nødvendige under hensyntagen til de
almindelige mål for den fælles aktion. En medlemsstat, der træffer sådanne
foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.
7. Volder iværksættelsen af en fælles aktion alvorlige vanskeligheder for
en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og
søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller
være til skade for dens effektivitet.
Artikel J.5
Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger Unionens
tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i
overensstemmelse med de fælles holdninger.
Artikel J.6
Medlemsstaterne orienterer hinanden og rådfører sig med hinanden i Rådet
om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almindelig
interesse, med henblik på at sikre, at Unionen udøver sin indflydelse så
effektivt som muligt gennem en samordnet og konvergent optræden.
Artikel J.7
1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål
vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles
forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil kunne føre til
et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det
henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Den Vesteuropæiske Union (WEU) udgør en integrerende del af udviklingen af
Unionen, der giver denne adgang til en operationel kapacitet, navnlig i
forbindelse med stk. 2. Den støtter Unionen i udformningen af
forsvarsaspekterne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i
denne artikel. Unionen etablerer derfor tættere institutionelle forbindelser
med WEU med henblik på muligheden af WEU's integration i Unionen, hvis Det
Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til
medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige
karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal
overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar
foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til
den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.
Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det
omfang medlemsstaterne måtte finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem
dem på forsvarsmaterielområdet.
2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære
opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i
forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.
3. Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte de af
Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.
Det Europæiske Råds kompetence til at fastlægge retningslinjer i
overensstemmelse med artikel J.3 gælder også hvad angår WEU for de spørgsmål,
hvor Unionen benytter sig af WEU.
Når Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens
afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i stk. 2, har alle Unionens
medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver. Rådet vedtager i
forståelse med WEU's institutioner de nødvendige praktiske bestemmelser, som
skal give de medlemsstater, der bidrager til de pågældende opgaver, mulighed
for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og
beslutningstagningen i WEU.
Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på
forsvarsområdet, berører ikke de politikker og forpligtelser, der er nævnt i
stk. 1, tredje afsnit.
4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på
bilateralt plan inden for rammerne af WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles
et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette
samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet
i dette traktatafsnit.
5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri
blive gennemgået på ny i overensstemmelse med artikel N.
Artikel J.8
1. Formandskabet repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik.
2. Formandskabet har ansvaret for iværksættelsen af afgørelser i henhold
til dette traktatafsnit; i denne forbindelse udtrykker det i princippet
Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale
konferencer.
3. Formandskabet bistås af generalsekretæren for Rådet, der udøver hvervet
som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
4. Kommissionen tilknyttes fuldt ud de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.
Formandskabet bistås i disse opgaver om nødvendigt af den medlemsstat, der
skal varetage det efterfølgende formandskab.
5. Rådet kan, når det skønner det nødvendigt, udpege en særlig
repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål.
Artikel J.9
1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale
organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer de fælles
holdninger i disse fora.
I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori
ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de medlemsstater, der deltager,
de fælles holdninger.
2. De medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer
eller på internationale konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er
repræsenteret, skal holde disse underrettet om alle spørgsmål af fælles
interesse, jf. dog stk. 1 og artikel J.4, stk. 3.
De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers
Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater
fuldt ud underrettet. De medlemsstater, der er faste medlemmer af
Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger
og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i
medfør af De Forenede Nationers pagt.
Artikel J.10
Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Kommissionens
delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres
repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre,
at de fælles holdninger og fælles aktioner, som Rådet har vedtaget,
overholdes og iværksættes.
De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger, foretage
fælles vurderinger og bidrage til iværksættelsen af bestemmelserne i artikel
8 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Artikel J.11
Formandskabet hører Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og
grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik og påser, at der tages behørigt hensyn til
Europa-Parlamentets synspunkter. Formandskabet og Kommissionen underretter
regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen i Unionens udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til
Rådet. Det drøfter en gang om året de fremskridt, der er gjort med
iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Artikel J.12
1. Enhver medlemsstat eller Kommissionen kan forelægge Rådet alle
spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremsætte
forslag for Rådet.
2. I tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse, indkalder
formandskabet enten på egen foranledning eller på anmodning af Kommissionen
eller en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er
uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i
Rådet.
Artikel J.13
1. Afgørelser under dette traktatafsnit træffes af Rådet med enstemmighed.
Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, afholder sig
fra at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af sådanne afgørelser.
Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med
afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en
formel erklæring i henhold til dette afsnit. I så fald er det pågældende
medlem ikke forpligtet til at anvende afgørelsen, men accepterer, at
afgørelsen forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet
afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne
komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag
af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens
holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring
til deres stemmeundladelse, udgør over en tredjedel af stemmerne vægtet i
overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, er afgørelsen ikke vedtaget.
2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,
- når det vedtager fælles aktioner eller fælles holdninger eller træffer
enhver anden afgørelse på grundlag af en fælles strategi
- når det træffer afgørelse om iværksættelse af en fælles aktion eller en
fælles holdning.
Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte
årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen
af en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, finder der ikke
afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen
henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.
Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148,
stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser
træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer
for.
Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær-
eller forsvarsområdet.
3. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af
medlemmernes stemmer.
Artikel J.14
Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en eller flere stater eller
internationale organisationer til gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet
med enstemmighed bemyndige formandskabet, der om nødvendigt bistås af
Kommissionen, til at indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler
indgås af Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet. Ingen
aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i Rådet meddeler, at
medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen
forfatningsmæssige procedure; de øvrige medlemmer af Rådet kan vedtage, at
aftalen skal gælde foreløbigt for dem.
Bestemmelserne i denne artikel gælder også for spørgsmål, der henhører
under afsnit VI.
Artikel J.15
Med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab følger en politisk komite den internationale situation på de
områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og
bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på
dettes foranledning eller på eget initiativ. Komiteen følger ligeledes
iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af formandskabets og
Kommissionens beføjelser.
Artikel J.16
Rådets generalsekretær, der er højtstående repræsentant for den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistår Rådet i spørgsmål, der falder ind
under anvendelsesområdet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
navnlig ved at bidrage til udformningen, forberedelsen og implementeringen af
politikafgørelser, samt ved efter behov på Rådets vegne og på formandskabets
anmodning at føre politisk dialog med tredjelande.
Artikel J.17
Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet vedrørende den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik.
Artikel J.18
1. Artikel 137, 138, 139-142, 146, 147, 150-153, 157-163, 191 A og 217 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på
bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.
2. Institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med
bestemmelserne vedrørende de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit,
afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.
3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser
afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget bortset fra
udgifter til operationer, der har indvirkning på militær-eller
forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet med enstemmighed træffer anden
afgørelse.
Såfremt udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget,
afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på
bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden
afgørelse. Hvad angår udgifter til operationer, der har indvirkning på
militær- eller forsvarsområdet, er medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet
har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel J.13, stk. 1, andet
afsnit, ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.
4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De
Europæiske Fællesskabers budget.«
11) Afsnit VI affattes således:
»Afsnit VI
Bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
Artikel K.1
Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs beføjelser, har Unionen som
mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne
inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem
forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden
kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig
narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig, gennem:
- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politi, toldmyndigheder og
andre kompetente myndigheder, både direkte og gennem Den Europæiske
Politienhed (Europol), i overensstemmelse med artikel K.2 og K.4
- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel K.3, litra a)-d), og artikel K.4
- om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige
regler i overensstemmelse med artikel K.3, litra e).
Artikel K.2
1. Fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter:
a) operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi,
toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder i
medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af
kriminelle handlinger
b) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante
oplysninger, herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i
besiddelse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle
transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante
bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger
c) samarbejde og fælles initiativer inden for uddannelse, udveksling af
forbindelsesofficerer, udstationering, brug af udstyr og
kriminalvidenskabelig forskning
d) fælles vurdering af bestemte efterforskningsteknikker, der vedrører
afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.
2. Rådet skal fremme samarbejdet via Europol og skal især inden 5 år efter
Amsterdam-traktatens ikrafttræden:
a) sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme
samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner
med deltagelse af repræsentanter for Europol i en støttefunktion
b) vedtage foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres
efterforskning i særlige tilfælde og til at udvikle særlig sagkundskab, som
kan stilles til rådighed for medlemsstaterne for at bistå dem i
efterforskningen af sager vedrørende organiseret kriminalitet
c) fremme forbindelsesordninger mellem embedsmænd inden for
anklagemyndighed og efterforskning med særligt kendskab til bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, i tæt samarbejde med Europol
d) oprette et forsknings-, dokumentations- og statistiknet vedrørende
grænseoverskridende kriminalitet.
Artikel K.3
Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter:
a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og
retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende retspleje
og fuldbyrdelse af afgørelser
b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne
c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det
omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet
d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne
e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af
mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for
organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.
Artikel K.4
Rådet fastsætter de betingelser og begrænsninger, hvorunder de kompetente
myndigheder, der er nævnt i artikel K.2 og K.3, kan arbejde på en anden
medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder.
Artikel K.5
Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve
deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse
af den indre sikkerhed.
Artikel K.6
1. På de i dette traktatafsnit omhandlede områder underretter og
konsulterer medlemsstaterne hinanden i Rådet for at samordne deres optræden.
De etablerer med henblik herpå et samarbejde mellem de kompetente tjenester i
deres respektive administrationer
2. Rådet træffer foranstaltninger og fremmer samarbejde under anvendelse
af den passende form og fremgangsmåde, der er fastsat i dette traktatafsnit,
med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger. Rådet kan
med henblik herpå på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med
enstemmighed:
a) vedtage fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et
bestemt spørgsmål
b) vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser; rammeafgørelser er bindende for
medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. De
indebærer ikke umiddelbar anvendelighed
c) vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i overensstemmelse med
målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de dog indebærer nogen
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser. Disse afgørelser er bindende, og de indebærer ikke umiddelbar
anvendelighed; Rådet vedtager med kvalificeret flertal de foranstaltninger,
der er nødvendige for at gennemføre afgørelserne på unionsplan
d) udarbejde konventioner, som det anbefaler, at medlemsstaterne vedtager
i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Medlemsstaterne
indleder de relevante procedurer inden for en tidsfrist, som Rådet
fastsætter.
Når konventioner er vedtaget af mindst halvdelen af medlemsstaterne,
træder de i kraft for disse medlemsstater, medmindre andet er fastsat i dem.
Gennemførelsesforanstaltningerne til disse konventioner vedtages i Rådet med
et flertal på to tredjedele af de kontraherende parter.
3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles
medlemsstaternes stemmer vægt som anført i artikel 148, stk. 2, i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst
62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.
4. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af
medlemmernes stemmer.
Artikel K.7
1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er
fastsat i denne artikel, kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om
gyldigheden og fortolkningen af rammeafgørelser og andre afgørelser, om
fortolkningen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til dette
traktatafsnit, og om gyldigheden og fortolkningen af
gennemførelsesforanstaltningerne hertil.
2. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af
Amsterdam-traktaten eller på ethvert senere tidspunkt vil en medlemsstat
kunne godkende, at Domstolen får kompetence til at træffe præjudiciel
afgørelse som anført i stk. 1.
3. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 2,
anfører, at enten
a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale
retsregler ikke kan appelleres, anmode Domstolen om at træffe præjudiciel
afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret,
og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk.
1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er
nødvendig, før den afsiger sin dom, eller
b) kan en ret i denne medlemsstat anmode Domstolen om at træffe
præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag
ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som
nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette
spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom.
4. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold
til stk. 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i
sager som omhandlet i stk. 1.
5. Domstolen har ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller
proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi
eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes
beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den
indre sikkerhed.
6. Domstolen har kompetence til at prøve lovligheden af rammeafgørelser og
andre afgørelser i forbindelse med klager, der af en medlemsstat eller af
Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige
formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler
vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning. De i dette stykke
omhandlede klager skal indgives senest to måneder, efter at retsakten er
offentliggjort.
7. Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem
medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af retsakter, der
er vedtaget i henhold til artikel K.6, stk. 2, hvis sådanne tvister ikke kan
bilægges af Rådet inden seks måneder efter, at et medlem af Rådet har
forelagt det sagen. Domstolen har endvidere kompetence til at afgøre alle
tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til artikel K.6,
stk. 2, litra d).
Artikel K.8
1. Der nedsættes et koordinationsudvalg bestående af højtstående
embedsmænd. Udvalget har ud over sin koordinerende funktion til opgave:
- at afgive udtalelser til Rådet, enten på dettes opfordring eller på eget
initiativ
- med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde på de områder, der
er nævnt i artikel K.1.
2. Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet på de områder, der er nævnt i
dette traktatafsnit.
Artikel K.9
Medlemsstaterne udtaler sig i internationale organisationer og under
internationale konferencer, som de deltager i, i overensstemmelse med de
fælles holdninger, der fastlægges i medfør af bestemmelserne i dette
traktatafsnit.
Artikel J.8 og J.9 finder tilsvarende anvendelse i de spørgsmål, der hører
under dette traktatafsnit.
Artikel K.10
De i artikel J.14 omhandlede aftaler kan omfatte spørgsmål, der hører
under dette traktatafsnit.
Artikel K.11
1. Rådet hører Europa-Parlamentet, før det vedtager foranstaltninger som
nævnt i artikel K.6, stk. 2, litra b), c) og d). EuropaParlamentet afgiver
udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, men som skal være på
mindst tre måneder. Hvis der ikke afgives udtalelse inden for denne frist,
kan Rådet træffe afgørelse.
2. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt
Europa-Parlamentet om det arbejde, der finder sted vedrørende områder, som
henhører under dette traktatafsnit.
3. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål og rette henstillinger til
Rådet. Det har hvert år en drøftelse om de fremskridt, der er gjort med
hensyn til de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit.
Artikel K.12
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes
samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel K.15 og K.16 bemyndiges til at
anvende traktaternes institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det
foreslåede samarbejde
a) overholder Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og de mål, der er
fastsat i dette traktatafsnit
b) har til formål at gøre det muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig
til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, som træffer
afgørelse med kvalificeret flertal efter anmodning fra de berørte
medlemsstater, og efter at Kommissionen er blevet opfordret til at afgive
udtalelse; anmodningen sendes også til Europa-Parlamentet.
Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte
årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives
bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet
kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske
Råd med henblik på enstemmig afgørelse.
Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148,
stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser
træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer
for.
3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i
overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til
Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter
modtagelsen af denne meddelelse, eventuelt ledsaget af en henstilling om
særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige for, at den pågældende
medlemsstat kan deltage i samarbejdet. Rådet træffer afgørelse om anmodningen
og om sådanne særlige ordninger, som det måtte finde nødvendige, inden fire
måneder efter meddelelsen. Afgørelsen betragtes som truffet, medmindre Rådet
med kvalificeret flertal beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder
Rådet sin beslutning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I
forbindelse med dette stykke træffer Rådet afgørelse på betingelserne i
artikel K.16.
4. Artikel K.1-K.13 finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold
til denne artikel, medmindre andet er fastsat i nærværende artikel og i
artikel K.15 og K.16.
De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
der vedrører De Europæiske Fællesskabers Domstols beføjelser samt udøvelsen
af disse beføjelser, finder anvendelse på stk. 1, 2 og 3.
5. Denne artikel gælder med forbehold af bestemmelserne i protokollen om
integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.
Artikel K.13
1. Artikel 137, 138, 138 E, 139-142, 146, 147, 148, stk. 3, 150-153,
157-163, 191 A og 217 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i
dette traktatafsnit.
2. De administrationsudgifter, som bestemmelserne vedrørende de områder,
der er nævnt i dette traktatafsnit, medfører for institutionerne, afholdes
over De Europæiske Fællesskabers budget.
3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser
afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget, medmindre Rådet
træffer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke
afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af
medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten,
medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed.
4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De
Europæiske Fællesskabers budget.
Artikel K.14
Rådet kan med enstemmighed på initiativ af Kommissionen eller en
medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte, at handlinger,
der henhører under områder, som er nævnt i artikel K.1, skal være omfattet af
afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og
samtidig bestemme, hvilke afstemningsregler der skal gælde herfor. Det
henstiller til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan beslutning i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«
12) Følgende nye afsnit indsættes:
»Afsnit VIa
Bestemmelser om tættere samarbejde
Artikel K.15
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes
samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer, der er
omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, hvis samarbejdet
a) tager sigte på at fremme Unionens mål og beskytte og varetage dens
interesser
b) overholder de nævnte traktaters principper og Unionens fælles
institutionelle ramme
c) kun anvendes som en sidste udvej, når det ikke er muligt at nå de
nævnte traktaters mål ved anvendelse af de relevante procedurer heri
d) omfatter mindst et flertal af medlemsstaterne
e) ikke berører gældende fællesskabsret og de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser i de nævnte traktater
f) ikke berører de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder,
forpligtelser og interesser
g) er åbent for alle medlemsstater og giver disse mulighed for at
tilslutte sig samarbejdet når som helst, forudsat at de efterkommer
grundafgørelsen og de afgørelser, der er truffet i henhold hertil
h) opfylder de særlige yderligere kriterier, der alt efter område er
fastsat i artikel 5 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
og artikel K.12 i nærværende traktat, og hvis Rådet har givet bemyndigelse
hertil efter procedurerne heri.
2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de retsakter
og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det samarbejde, som de
deltager i. Medlemsstater, der ikke deltager i samarbejdet, må ikke hæmme de
deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.
Artikel K.16
1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser, der er
nødvendige for gennemførelsen af det samarbejde, som er omhandlet i artikel
K.15, gælder de relevante institutionelle bestemmelser i denne traktat og
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets
medlemmer skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun
repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i vedtagelsen
af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel
af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer, som den, der er fastsat i
artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Enstemmighed kræver kun de berørte rådsmedlemmers stemmer.
2. De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger,
som gennemførelsen af samarbejdet medfører, afholdes af de deltagende
medlemsstater, medmindre Rådet beslutter andet med enstemmighed.
Artikel K.17
Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om
udviklingen inden for det tættere samarbejde, der indføres på grundlag af
dette traktatafsnit.«
13) Artikel L affattes således:
»Artikel L
De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der vedrører
EF-Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder kun
anvendelse på følgende bestemmelser i nærværende traktat:
a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel K.7 fastsatte betingelser
c) bestemmelserne i afsnit VI A på de i artikel 5 A i traktaten om
oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab og artikel K. 12 i nærværende
traktat fastsatte betingelser
d) artikel F, stk. 2, med hensyn til institutionernes handlinger, for så
vidt Domstolen har kompetence i henhold til traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber og i henhold til nærværende traktat
e) artikel L-S.«
14) I artikel N udgår stk. 2, og stk. 1 bevares uden nummerering.
15) Artikel O, stk. 1, affattes således:
»Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel F, stk.
1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Den retter sin ansøgning til
Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og
efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
absolut flertal blandt sine medlemmer.«
16) I artikel S tilføjes følgende stykke:
»I medfør af tiltrædelsestraktaten af 1994 har teksterne til denne
traktat på finsk og svensk tilsvarende samme gyldighed.«
Artikel 2
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ændres i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
1) præamblen indsættes følgende afsnit efter ottende afsnit:
»SOM ER BESLUTTET PÅ at tilskynde til, at deres folk opnår det højest
mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende
ajourføring heraf,»
2) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en
Økonomisk og Monetær Union samt gennem iværksættelsen af fælles politikker
eller aktioner som omhandlet i artikel 3 og 3 A i Fællesskabet som helhed at
fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske
virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau,
ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikkeinflationær vækst,
høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske
resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af
miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og
social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.«
3) Artikel 3 ændres således:
a) Artiklens nuværende tekst bliver stk. 1.
b) I det nye stk. 1 affattes litra d) således:
»d) indførelse af foranstaltninger vedrørende personers indrejse og
færden som fastlagt i afsnit III a«.
c) I det nye stk. 1 indsættes følgende nye litra i) efter litra h):
»i) fremme af samordning mellem medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved
udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi«.
d) I det nye stk. 1 bliver det nuværende litra i) til litra j), og de
efterfølgende litra omnummereres tilsvarende.
e) Følgende stykke tilføjes:
»2. I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber
Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder.«
4) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 3 C
Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af
Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik
på at fremme en bæredygtig udvikling.«
5) Følgende artikel indsættes:
Lignende dokumenter
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- 1997 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS SAMTYKKE TIL VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OG RAMMEAFGØRELSER Retsinformation · 17. februar 1998
- 1997 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS SAMTYKKE TIL VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OG RAMMEAFGØRELSER Retsinformation · 31. marts 1998
- Folketingets behandling af Amsterdamtraktaten Retsinformation · 22. februar 1999
- Beretning om Det Udenrigspolitiske Nævns inddragelse i sager vedrørende EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) Retsinformation · 24. april 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union Retsinformation · 2. marts 2001