Forslag til Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. maj 2005 af
statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)
Forslag
til
Lov
om de færøske myndigheders overtagelse af sager
og sagsområder
Denne lov bygger på en overenskomst mellem Færøernes
landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter.
§ 1.
Denne lov omfatter samtlige sager og sagsområder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven
omfatter ikke følgende sager og sagsområder:
1)
Statsforfatningen.
2)
Statsborgerskab.
3)
Højesteret.
4)
Udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik.
5)
Valuta- og pengepolitik.
§ 2.
Sager og sagsområder, som er omfattet af loven, overgår til de færøske
myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Læs alt
Sager og sagsområder, der
fremgår af den som bilag til loven tilføjede liste I, overgår til de færøske
myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter
forhandling med de danske myndigheder.
Stk. 3.
I det
omfang flere sager og sagsområder er anført under samme nummer på den i
stk. 2 nævnte liste I, skal de pågældende sager og sagsområder overgå
til
de færøske myndigheder på samme tidspunkt.
§ 3.
De
færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og
sagsområder, der overgår efter § 2.
Stk. 2.
De færøske myndigheder overtager
de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet med en sag eller et
sagsområde,
som overgår.
§ 4.
Domstole, der bliver oprettet af de færøske myndigheder, har den dømmende
magt
på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder.
§ 5.
Bestemmelserne i § 5,
§ 6, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13 i lov om Færøernes
Hjemmestyre finder tilsvarende anvendelse i forhold til sager og sagsområder,
der er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 2, 4. pkt., i lov om Færøernes Hjemmestyre finder
tilsvarende anvendelse i forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af
§ 2, stk. 1, i denne lov.
§ 6.
De
færøske myndigheder kan efter aftale med de danske myndigheder overtage Vágar
Lufthavn samt ansvaret for driften heraf.
§ 7.
Loven træder i kraft den 29. juli 2005.
§ 8.
Sager, som på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske
myndigheder er under behandling af en dansk myndighed, færdigbehandles af
vedkommende færøske myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Vedkommende
danske myndighed kan i særlige tilfælde og efter aftale med vedkommende
færøske
myndighed bestemme, at visse nærmere bestemte sager skal færdigbehandles af
de
danske myndigheder.
Bilag
Liste I
1)
Advokatvirksomhed.
2)
Folkekirken.
3)
Formueretten.
4)
Den industrielle
ejendomsret.
5)
Kriminalforsorgen.
6)
Luftfart.
7)
Pas.
8)
Person-, familie- og
arveretten.
9)
Politiet og
anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af strafferetsplejen.
10)
Retsplejen, herunder
oprettelse af domstole.
11)
Strafferetten.
12)
Udlændingeområdet og
grænsekontrollen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med dette lovforslag er at skabe det retlige
grundlag for, at Færøerne overtager sager og sagsområder, der ikke er
omfattet
af den færøske hjemmestyrelov fra 1948.
Baggrunden for lovforslaget er, at både det tidligere og
det nuværende færøske landsstyre under drøftelser med regeringen har
tilkendegivet et ønske om, at de færøske myndigheder skal kunne overtage en
række yderligere sager og sagsområder med hertil knyttet økonomisk ansvar.
Disse drøftelser har bl.a. fundet sted på et møde i Tórshavn den 14. januar
2002 mellem Færøernes daværende lagmand og statsministeren samt i forbindelse
med et møde i Midvágur den 21. august 2002 og et efterfølgende møde i Bøur
den
22. august 2002. På et møde i Tvøroyri den 26. juni 2003 mellem den daværende
lagmand og statsministeren blev der herefter opnået enighed om de overordnede
principper for overtagelsen af en række yderligere sagsområder og om at sigte
mod, at en lovgivning herom skulle træde i kraft i juli 2004.
Efter etablering af nyt landsstyre i januar 2004 bekræftede
lagmanden overfor statsministeren på et møde i København den 16. marts 2004
det
nye landsstyres ønske om at fortsætte arbejdet med at tilvejebringe et
lovgrundlag for overtagelse af sager og sagsområder, som ikke er omfattet af
hjemmestyreloven. Lagmanden fremførte endvidere landsstyrets ønske om, at den
nye lovgivning – foruden de ikke overtagne sagsområder fra liste B
– også skal
omfatte de sagsområder mv. på hjemmestyrelovens liste A, som endnu ikke er
overtaget som færøske særanliggender.
I forlængelse af mødet i Midvágur den 21. august 2002
udarbejdede det færøske landsstyre et notat, der på en række møder har dannet
grundlag for nærmere forhandlinger mellem repræsentanter for det færøske
landsstyre og regeringen. Som følge af mødet den 16. marts 2004 genoptoges
forhandlingerne med de justeringer, som skiftet i Færøernes landsstyre
medførte. Det foreliggende lovforslag er et resultat af disse forhandlinger,
og
der er således enighed mellem Færøernes landsstyre og regeringen om at fremme
forslaget. Statsministeren og lagmanden har den 4. april 2005 underskrevet en
fælleserklæring, hvorefter der bl.a. er enighed om, at nyordningen søges
gennemført med henblik på ikrafttræden den 29. juli 2005.
Lovforslaget er i overensstemmelse med hjemmestyrelovens
§ 7 forelagt for de færøske myndigheder til udtalelse.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
Lovforslaget indebærer, at samtlige sager og sagsområder på
Færøerne som udgangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. De færøske
myndigheder vil efter forslaget samtidig med overtagelsen af en sag eller et
sagsområde overtage de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet
hermed.
En gennemførelse af lovforslaget vil således medføre, at de
færøske myndigheder med enkelte undtagelser vil kunne få den lovgivende og
udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder, herunder
inden for centrale og grundlæggende områder som retsplejen og strafferetten
samt formueretten og familieretten. Hertil kommer, at der med lovforslaget
skabes grundlag for, at de færøske myndigheder opretter domstole med den
dømmende magt på Færøerne.
Med hensyn til det nærmere tidspunkt for de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder omfattet af lovforslaget foreslås det, at
overtagelsen som udgangspunkt sker, når de færøske myndigheder træffer
bestemmelse herom.
Dette udgangspunkt foreslås dog fraveget således, at
tidspunkterne for Færøernes overtagelse af en række til dels meget centrale
og
omfattende sagsområder, som f.eks. retspleje og strafferet, fastsættes af det
færøske landsstyre efter forhandling med regeringen. Færøsk beslutning om
tidspunktet for overtagelse af disse spørgsmål vil altså først kunne træffes,
når spørgsmålet har været forhandlet med de danske myndigheder. Hermed er det
muligt at sikre, at også den kommende færøske overtagelse af bl.a. retsplejen
og strafferetten sker på en velforberedt måde.
Herudover bemærkes, at de færøske myndigheder vil være
forpligtet til at overtage et sagsområde, der omfattes af lovforslagets
§ 2, stk. 1, hvis regeringen fremsætter anmodning herom. Det
forudsættes,
at det i praksis alene kan komme på tale for regeringen at fremsætte en sådan
anmodning, hvis det pågældende sagsområde efter regeringens opfattelse har en
nær tilknytning til et andet sagsområde, som de færøske myndigheder har
besluttet at overtage.
I lovforslaget er det fastsat, at de færøske myndigheder
ikke kan overtage sager og sagsområder, der vedrører statsforfatningen,
statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt
valuta- og pengepolitik. Baggrunden herfor er, at hensynet til
rigsfællesskabet
eller særlige bestemmelser i Danmarks Riges Grundlov udelukker en færøsk
overtagelse af disse sager og sagsområder inden for rigsfællesskabet. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets bilag 1.
Som anført vil lovforslaget skabe mulighed for, at de
færøske myndigheder med enkelte undtagelser overtager samtlige sager og
sagsområder på Færøerne. Der lægges dermed op til en meget vidtgående og
principiel
ordning med hensyn til den almindelige kompetencefordeling inden for riget.
Når samtlige sager og sagsområder på Færøerne – med enkelte
undtagelser – er overgået til de færøske myndigheder, vil der således på
Færøerne og i Danmark principielt kunne udvikle sig forskellige retstilstande
på alle de områder, som bliver færøske anliggender, herunder på områder af
central og grundlæggende betydning for borgerne, som f.eks. strafferetten,
retsplejen og den almindelige formueret.
En så vidtgående og principiel ordning, som lovforslaget
lægger op til, hviler endvidere på det tætte historiske og kulturelle
fællesskab, der er mellem Færøerne og Danmark – herunder de fælles
traditioner
med hensyn til grundlæggende retsprincipper, lovgivning og forvaltning –
og på,
at kompetencen derfor vil være hos myndigheder, der er knyttet til samme
grundlæggende retsprincipper mv. som de danske myndigheder.
I overensstemmelse hermed bygger ordningen på en
forudsætning om, at der i kongeriget er fælles respekt for en kerne af
grundlæggende værdier og principper, der er kommet til udtryk i rets- og
lovgivningstradition.
Det betyder f.eks., at det med lovforslaget forudsættes, at
en kommende færøsk straffelov indeholder bestemmelser, der i det væsentlige
svarer til reglerne i den danske straffelovs kapitel 12 og 13 om henholdsvis
forbrydelser mod den danske stats selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.
Det bemærkes, at lovforslaget – foruden færøsk overtagelse
af sager og sagsområder – skaber grundlag for, at de færøske myndigheder
efter
aftale med de danske myndigheder kan overtage Vágar Lufthavn samt ansvaret
for
driften heraf, jf. lovforslagets § 6.
I forbindelse med færøsk overtagelse af et sagsområde mv.
kan der opstå spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet ved de
myndigheder, der hidtil har varetaget opgaverne på det pågældende område.
Disse
spørgsmål behandles ikke i det foreliggende lovforslag, men derimod i et
forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de
færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, der fremsættes af
finansministeren samtidig med dette lovforslag.
3. Nærmere om færøsk overtagelse af sager og
sagsområder
3.1. Hidtidig overtagelse af sager og sagsområder
Det eksisterende grundlag for de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder, er fastlagt i hjemmestyreloven fra 1948.
Til hjemmestyreloven er føjet to lister – liste A og B – hvorpå der
er opregnet
en række sager og sagsområder.
De sager og sagsområder, der fremgår af liste A, anses
principielt som færøske særanliggender. De færøske myndigheder kan straks
eller
senere bestemme, at anliggender på denne liste skal overgå til de færøske
myndigheder.
På tilsvarende måde er de færøske myndigheder forpligtede til at overtage
sager
og sagsområder, der er opført på liste A, når de danske myndigheder måtte
ønske
det.
For de sager og sagsområder, der er opført på liste B,
afgøres det efter forhandling, om og i hvilket omfang disse sagsområder mv.
kan
henføres til færøske særanliggender.
I overensstemmelse med det anførte har de færøske
myndigheder gennem årene overtaget adskillige anliggender, således at de
færøske
myndigheder i dag inden for de pågældende sagsområder har den lovgivende og
udøvende magt på Færøerne. En fortegnelse over de anliggender på liste A og
B,
der siden 1948 er overtaget af de færøske myndigheder på det eksisterende
retlige grundlag, er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.
Ud over muligheden for at overtage et sagsområde som
særanliggende har de færøske myndigheder efter hjemmestyrelovens § 9
mulighed for efter aftale med de danske myndigheder at overtage den
regelfastsættende
myndighed for og administration af områder, der ikke er overtaget som
særanliggender.
Med hjemmel i denne bestemmelse har de færøske myndigheder
i dag de lovgivningsmæssige og administrative beføjelser i henhold til
rammelove vedtaget i Folketinget bl.a. inden for det sociale område og
sundhedsområdet.
Det er med ordningen forudsat, at rammelovene udfyldes med færøsk lovgivning.
Overtagelser efter hjemmestyrelovens § 9 giver
mulighed for, at der aftales en statslig medfinansiering af sådanne overtagne
sagsområder. Den danske stats bloktilskud til Færøerne ydes på denne baggrund
i
dag til medfinansiering inden for primært det sociale område og
sundhedsområdet.
Størrelsen af bloktilskuddet fastsættes periodevis efter
forhandlinger mellem regeringen og det færøske landstyre og med bevilling fra
Folketinget, senest ved lov nr. 20 af 13. januar 2003 om tilskud til
Færøernes
hjemmestyre for 2003-06.
De sagsområder, som er overtaget efter § 9 i
hjemmestyreloven, varetages efter lovens gennemførelse fortsat af de færøske
myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af
de
færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse
områder
ikke berøres af dette lovforslag.
3.2. Overtagelse af sager og sagsområder efter
lovforslaget
Efter lovforslaget kan de færøske myndigheder som
udgangspunkt overtage samtlige sager og sagsområder, jf. lovforslagets
§ 1, stk. 1, når de træffer bestemmelse herom. Det omfatter også
sager
og sagsområder, der er opført på hjemmestyrelovens liste A og B, og som endnu
ikke er overtaget af de færøske myndigheder. De pågældende sagsområder vil
således kunne overtages på grundlag af det foreliggende lovforslag.
Efter lovforslagets § 1, stk. 2, omfatter loven
dog ikke følgende sager og sagsområder: statsforfatningen, statsborgerskab,
Højesteret, udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og
pengepolitik.
Af sagsområder, som vil kunne overtages i medfør af loven,
kan navnlig nævnes retsvæsen, strafferet, politi, kriminalforsorg,
folkekirke,
formueret, person-, familie- og arveret, udlændingeområdet og grænsekontrol,
finansiel regulering og tilsyn, selskabsret, området reguleret af
årsregnskabsloven, den industrielle ejendomsret, luftfartsområdet,
medieansvarsområdet, ophavsretten, de resterende dele af
søfart
sområdet,
kort- og geodataområdet, meteorologi, søopmåling, fyrvæsen, området reguleret
af lodsloven, civilt beredskab samt de (resterende) dele af social- og
sundhedsområderne, som ikke er overtaget efter § 2 i hjemmestyreloven,
men
hvor de færøske myndigheder efter hjemmestyrelovens § 9 har den
lovgivende og administrative kompetence.
Med hensyn til det nærmere tidspunkt for de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder på grundlag af lovforslaget
foreslås det i § 2, stk. 1, at alle sager og sagsområder som
udgangspunkt
overgår til de færøske myndigheder, når de bestemmer det. Det indebærer, at
færøsk overtagelse af sager mv., der er omfattet af § 2, stk. 1,
vil
være betinget af, at de færøske myndigheder træffer særskilt beslutning om
overtagelse.
Udgangspunktet i lovforslagets § 2, stk. 1,
foreslås dog fraveget i § 2, stk. 2, således, at tidspunkterne for
Færøernes overtagelse af visse sagsområder fastsættes af de færøske
myndigheder
efter forhandling med de danske myndigheder. Bestemmelsen omfatter følgende
sager og sagsområder:
·
Advokatvirksomhed
·
Folkekirken
·
Formueretten
·
Den industrielle ejendomsret
·
Kriminalforsorgen
·
Luftfart
·
Pas
·
Person-, familie- og arveretten
·
Politiet, anklagemyndigheden og de
hertil knyttede dele af strafferetsplejen
·
Retsplejen, herunder oprettelse af
domstole
·
Strafferetten
·
Udlændingeområdet og grænsekontrollen
Om afgrænsningen af, hvilke sager mv. der omfattes af
lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, henvises til den nærmere omtale
nedenfor under henholdsvis pkt. 3.2.1 og pkt. 3.2.2.
Det bemærkes, at færøsk overtagelse af de sager og
sagsområder, der omfattes af lovforslaget, forberedes i fællesskab mellem de
færøske og de danske myndigheder med henblik på at afklare administrative og
praktiske spørgsmål ved en færøsk overtagelse. I den forbindelse vil det
bl.a.
kunne overvejes, om der på de enkelte områder er spørgsmål, som bør gøres til
genstand for samarbejdsaftaler eller anden form for koordination mellem de
færøske og danske myndigheder. Det gælder f.eks. med hensyn til fremtidigt
praktisk samarbejde mellem færøske og danske myndigheder og med hensyn til
såkaldte interprovinsielle spørgsmål – det vil sige spørgsmål bl.a. om,
hvorvidt færøske eller danske regler skal finde anvendelse på et retsforhold
med tilknytning til både Færøerne og Danmark.
I tilknytning hertil bemærkes, at de færøske myndigheder
vil være forpligtet til at overtage et sagsområde, der omfattes af
lovforslagets § 2, stk. 1, hvis regeringen måtte fremsætte
anmodning
herom, jf. henvisningen i lovforslagets § 5, stk. 2, til
hjemmestyrelovens
§ 2, 4. pkt.
Virkningen af, at en sag eller et sagsområde overgår til
Færøerne, vil efter forslaget være, at de færøske myndigheder herefter har
den
lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for den pågældende sag eller
sagsområde, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Hvis de færøske
myndigheder overtager sagsområdet retsplejen (liste I, nr. 9), vil den
dømmende
magt på Færøerne overgå til de domstole, der herefter oprettes af de færøske
myndigheder, jf. lovforslagets § 4.
Herudover foreslås det, at de færøske myndigheder overtager
de udgifter og de reale aktiver, der er direkte forbundet med sager eller
sagsområder, der overgår, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Om forholdet til hjemmestyrelovens enkelte bestemmelser
henvises til pkt. 5. nedenfor.
3.2.1. Nærmere om sager og sagsområder omfattet af
§ 2, stk. 1
Som anført overgår alle sager og sagsområder, der er
omfattet af loven, efter lovforslagets § 2, stk. 1, til de færøske
myndigheder, når de træffer beslutning herom.
Der kan i forbindelse med den almindelige samfundsmæssige –
herunder teknologiske - udvikling tænkes i fremtiden at opstå nye
sagsområder,
der i dag ikke er genstand for nogen retlig regulering mv. Såfremt et sådant
nyt sagsområde kan anses for at udgøre en naturlig bestanddel af et
sagsområde,
der allerede er overtaget i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1,
vil
det nye sagsområde også skulle anses for overtaget af de færøske myndigheder.
Det samme gælder i forhold til sagsområder, der måtte blive overtaget på
grundlag af § 2, stk. 2.
3.2.2. Nærmere om sager og sagsområder omfattet af
§ 2, stk. 2
Det foreslås i § 2, stk. 2, at tidspunkterne for
de færøske myndigheders overtagelse af de sagsområder, der fremgår af liste
I,
fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske
myndigheder. Som nævnt i pkt. 3.2. drejer det sig om advokatvirksomhed (nr.
1),
folkekirken (nr. 2), formueretten (nr. 3), den industrielle ejendomsret (nr.
4)
kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart (nr. 6), pas (nr. 7), person-, familie-
og
arveretten (nr. 8), politiet, anklagemyndigheden og de hertil knyttede dele
af
strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen, herunder oprettelse af domstole (nr.
10), strafferetten (nr. 11), samt udlændingeområdet og grænsekontrollen (nr.
12).
Det er som nævnt de færøske myndigheder, der – efter
forhandling med de danske myndigheder – fastsætter tidspunkterne for,
hvornår
de nævnte sager og sagsområder overgår til de færøske myndigheder. En
beslutning
om, at en sag eller et sagsområde overgår til de færøske myndigheder, vil af
de
færøske myndigheder blive kundgjort i Kunngerðablaðið, inden den træder i
kraft. Hermed er beslutningskompetencen alene hos de færøske myndigheder.
Der er i den forbindelse enighed mellem det færøske
landsstyre og regeringen om, at de færøske myndigheders overtagelse af
sagsområder mv. må gennemføres under veltilrettelagte og ordnede forhold. Det
nødvendiggør forudgående forhandling mellem færøske og danske myndigheder i
god
tid forud for det tidspunkt, hvor de færøske myndigheder agter at overtage
det
pågældende område efter forslagets § 2, stk. 2, således at de
færøske
og danske myndigheder i fællesskab har mulighed for at gennemføre de
nødvendige
forberedelser, herunder sikre den nødvendige sammenhæng og koordination ved
overtagelsen af sager og sagsområder omfattet af § 2, stk. 2.
Det vil således f.eks. kunne være nødvendigt, at der på
Færøerne gennemføres lovgivning, inden et sagsområde overtages. En færøsk
beslutning om at overtage politiet og anklagemyndigheden vil således
nødvendiggøre,
at der på Færøerne senest samtidig hermed er gennemført lovgivning om bl.a.
den
nærmere organisation af politiet og anklagemyndigheden.
Der vil også undtagelsesvist kunne være behov for at
gennemføre lovgivning i Danmark i forbindelse med, at et sagsområde overgår
til
de færøske myndigheder. F.eks. er det ved lovforslaget forudsat, at der inden
de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed inden færøsk
overtagelse
af retsplejen – vil skulle gennemføres lovgivning om behandlingen af
færøske
retssager ved Højesteret, jf. pkt. 6.1 nedenfor.
De færøske myndigheder vil efter den foreslåede ordning
kunne fastsætte forskellige tidspunkter for overtagelsen af sager og
sagsområder, der er omfattet af § 2, stk. 2.
I visse tilfælde er flere sagsområder angivet under samme
nummer på liste I. Det indebærer, at de pågældende sagsområder vil skulle
overtages samtidigt. Det gælder således f.eks. politiet, anklagemyndigheden
og
de hertil knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9) samt udlændingeområdet
og
grænsekontrollen (nr. 12). Der henvises til lovforslagets § 2,
stk. 3.
Færøske myndigheder vil ikke kunne beslutte at overtage en
del af et sagsområde, der er omfattet af § 2, stk. 2. Det vil
således
ikke kunne besluttes, at de færøske myndigheder overtager anklagemyndigheden
med det forbehold, at den eksisterende overordnede anklagemyndighed i færøske
straffesager (Rigsadvokaten m.v.) fortsat skal føre tilsyn med og behandle
klager over den virksomhed, der udøves af anklagemyndigheden på Færøerne.
De færøske myndigheder vil som følge af det anførte heller
ikke kunne træffe beslutning om en ordning, der går ud på overtagelse af den
lovgivende magt inden for et bestemt anliggende uden samtidig at overtage
udøvende opgaver i medfør af den pågældende lovgivning. Det vil således
f.eks.
ikke være muligt at beslutte en ordning, hvor de færøske myndigheder skulle
overtage den lovgivende magt vedrørende anklagemyndigheden uden samtidig at
overtage varetagelsen af anklagemyndighedens virksomhed.
I det følgende beskrives de enkelte sager og sagsområder,
der er omfattet af § 2, stk. 2.
3.2.2.1. Advokatvirksomhed (liste I, nr. 1)
Under sagsområdet advokatvirksomhed hører de spørgsmål, der
er reguleret i den færøske retsplejelovs kapitel 12 – bortset fra
§ 128 om
retshjælp – samt kapitel 14 – 15 b. Sagsområdet omfatter endvidere
§ 135,
der omhandler autorisation af advokatfuldmægtige.
Sagsområdet omfatter bl.a. spørgsmål om udøvelse af
advokatvirksomhed, herunder regler om beskikkelse som advokat, om ophør af
retten til at udøve advokatvirksomhed og om god advokatskik.
Også spørgsmål om tilsyn med advokater og
advokatfuldmægtige samt om behandling af klager over advokater er omfattet af
sagsområdet advokatvirksomhed. Det indebærer bl.a., at der ved færøsk
overtagelse af sagsområdet vil skulle oprettes færøske organer , der i stedet
for Advokatnævnet under Det danske Advokatsamfund vil kunne varetage sådanne
opgaver.
Baggrunden for, at retsplejelovens § 128 om retshjælp
ikke omfattes af sagsområdet advokatvirksomhed, men derimod af sagsområdet
retsplejen, er bl.a., at spørgsmål om retshjælp må anses for at have en nær
tilknytning
til spørgsmål om fri proces, som hører under retsplejen, jf. lovforslagets
liste I, nr. 10.
Sagsområdet advokatvirksomhed omfatter ikke de spørgsmål om
møderet for domstolene, der er reguleret i kapitel 13 i den færøske
retsplejelov. Baggrunden for, at disse spørgsmål ikke anses for omfattet af
sagsområdet advokatvirksomhed, er, at fastlæggelsen af, hvilke personer der
kan
give møde for domstolene, må anses for at have nær sammenhæng med de
almindelige regler om domstolenes behandling af retssager. Spørgsmål om
møderet
for domstolene anses derfor for omfattet af sagsområdet retsplejen og dermed
af
liste I, nr. 10, jf. nedenfor under pkt. 3.2.2.10 og pkt. 4.3. om møderet for
Højesteret.
3.2.2.2. Folkekirken (liste I, nr. 2)
Den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken, jf. Danmarks
Riges Grundlovs § 4.
Folkekirkens bekendelsesskrifter er den hellige Bibelske
Skrift, det Apostoliske, Nicæniske, Athanasii Symbol og den uforandrede Aar
1530 overgivne Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus. Dette
fremgår af enslydende bestemmelser i Danske Lov og for Færøerne i Norske Lov.
Under sagsområdet folkekirken hører hele den kirkelige
ordning, herunder ritualerne, kirkens ansatte, deres løn og pension, kirker,
kirkegårde, medlemskab af folkekirken, det folkekirkelige demokrati, den
folkekirkelige økonomi, valgmenigheder og sognebåndsløsning, den
grundlæggende
kirkelige struktur med sognemenigheder, provstier og stifter og den gejstlige
struktur med præste-, provste- og bispeembeder samt bispevalg og ansættelse
af
biskopper.
Sagsområdet omfatter både kirkens indre og ydre
anliggender.
Præster ordineres af stiftets biskop, og biskopper
bispevies af en biskop i folkekirken. Præster i folkekirken har
forkyndelsesfrihed. Biskoppen varetager det gejstlige tilsyn med stiftets
præster og menigheder og biskoppen har gennem dette tilsyn ansvaret for, at
præsternes embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens
bekendelsesgrundlag.
Folkekirken adskiller sig fra andre trossamfund inden for
kongeriget, herunder andre evangelisk-lutherske trossamfund, ved at den i
medfør af Danmarks Riges Grundlov skal understøttes af den danske stat. En
færøsk
overtagelse af folkekirken på Færøerne vil indebære, at de færøske
myndigheder
vil skulle understøtte folkekirken.
De rammer og traditioner, som er folkekirkens, er også
fortsat fælles for hele kongeriget efter færøsk overtagelse af folkekirken.
Det
betyder, at det f.eks. er en forudsætning, at der fortsat er et gejstligt
tilsyn med stiftets præster og menigheder med ansvar for, at præsternes
embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter.
Det bemærkes, at sagsområdet folkekirken på
hjemmestyrelovens liste B er afgrænset således, at det bl.a. også omfatter
sagsområderne »de fra folkekirken afvigende trossamfund og
helligdagslovgivningen«.
Det færøske landsstyre har imidlertid ønsket at udskille disse to sagsområder
fra sagsområdet folkekirken. Det indebærer, at sagsområderne de fra
folkekirken
afvigende trossamfund og helligdagslovgivningen kan overgå til de færøske
myndigheder uafhængigt af, om folkekirken overtages, jf. § 2,
stk. 1.
3.2.2.3. Formueretten (liste I, nr. 3)
Sagsområdet formueret består navnlig af de spørgsmål, der
er generelt reguleret af aftale- og købeloven. Hertil kommer de spørgsmål,
som
vedrører erstatning uden for kontraktsforhold. Visse af de omtalte spørgsmål
er
imidlertid reguleret ved særlige love, og formueretten omfatter herudover
også
visse love, der vedrører andre spørgsmål.
Under formueretten hører således bl.a. aftaleretten, der
generelt er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996 om
aftaler
og andre retshandler på formuerettens område. Hertil kommer andre love, der
regulerer
særlige spørgsmål med tilknytning til aftaleretten. Det gælder f.eks. lov nr.
541 af 6. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, lov nr. 398 af 13. juni 1990
om
kreditaftaler som senest ændret ved lov nr. 434 af 10. juni 2003, lov nr. 391
af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv.
som senest ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003, lov nr. 234 af 2. april
1997
om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis,
lov
nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, lovbekendtgørelse nr. 636 af 15.
september 1986 om kommission, handelsagentur og handelsrejsende som senest
ændret ved lov nr. 272 af 2. maj 1990 og lov nr. 272 af 2. maj 1990 om
handelsagenter og handelsrejsende. På forsikringsområdet er de særlige
aftaleretlige
spørgsmål reguleret i lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om
forsikringsaftaler
som senest ændret ved lov nr. 451 af 9. juni 2004.
Formueretten omfatter ligeledes køberetten, som generelt er
reguleret i lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003 om køb og lov nr. 733
af 7. december 1988 om international købelov. Hertil kommer love, der
regulerer
lovvalgsspørgsmål med tilknytning til køberetten mv. Det gælder
lovbekendtgørelse
nr. 722 af 24. oktober 1986 om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på
løsørekøb af international karakter og lov nr. 188 af 9. maj 1984 om
gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige
forpligtelser mv., som senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000.
En række formueretlige love indeholder regulering af
erstatningsretlige spørgsmål. Det gælder navnlig lovbekendtgørelse nr. 750 af
4. september 2002 om erstatningsansvar som senest ændret ved lov nr. 434 af
10.
juni 2003 og lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar som ændret ved lov
nr. 1041 af 28. november 2000. Det gælder endvidere lov nr. 225 af 6. april
1994 om erstatning for miljøskader, lov nr. 332 af 19. juni 1974 om
erstatning
for atomskader som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000,
lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 om færdselsloven (kapitel 16 om
erstatning og forsikring) som senest ændret ved lov nr. 473 af 9. juni 2004
og
lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986 om internationale fragtaftaler
(CMR-loven).
Af andre love, der omfattes af sagsområdet formueretten,
kan nævnes visse bestemmelser i Danske Lov om f.eks. principalansvar og
forældelse, lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse
fordringer,
lovbekendtgørelse nr. 639 af 16. september 1986 om mortifikation af
værdipapirer
som ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, lovbekendtgørelse nr. 622
af
15. september 1986 om tinglysning som senest ændret ved lov nr. 268 af 21.
april 2004, lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986 om gældsbreve som
ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995, lovbekendtgørelse nr. 743 af 4.
september 2002 om renter ved forsinket betaling m.v. og lov nr. 29 af 16.
februar 1932 om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Hertil kommer lov nr. 319 af 14. maj 1997 om
inkassovirksomhed som senest ændret ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 og
lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 om fonde og visse foreninger som
senest ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999.
3.2.2.4. Den industrielle ejendomsret (liste I, nr.
4)
Under sagsområdet den industrielle ejendomsret hører
spørgsmål om ansøgning om en immateriel rettighed, opnåelse af en immateriel
rettighed samt opretholdelse og beskyttelse af en sådan rettighed.
En immateriel rettighed under begrebet »Den industrielle
ejendomsret« kan være et patent, en brugsmodel, et varemærke, et design eller
et halvlederprodukt (chips).
Reglerne for patent regulerer en ansøgers ret til at få
patent på en opfindelse, der kan udnyttes industrielt. For Færøerne gælder
patentloven, jf. lbkg. nr. 546 af 25. oktober 1978.
For Danmark gælder desuden lov om hemmelige patenter, jf.
lbkg. nr. 732 af 27. november 1989, som også gælder umiddelbart for Færøerne.
Ifølge loven kan økonomi- og erhvervsministeren efter anmodning fra
forsvarsministeren bestemme, at patent på en opfindelse skal meddeles som
hemmeligt patent, såfremt hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet. Der
er
i den forbindelse mellem de færøske og danske myndigheder enighed om, at der
forud for færøsk overtagelse af den industrielle ejendomsret af hensyn til
rigets forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser i en aftale skal
fastsættes
en ordning, der sikrer, at patent på en opfindelse også på Færøerne skal
meddeles som hemmeligt patent, hvis hensynet til rigets forsvar gør det
påkrævet.
For Færøerne gælder herudover lov nr. 142 af 29. april 1955
om arbejdstageres opfindelser, som ændret ved lov nr. 555 af 17. december
1971
samt lov nr. 250 af 12. juni 1975, der regulerer forholdet mellem
arbejdstager
og arbejdsgiver i den situation, hvor en arbejdstager (ansat i offentlig
eller
privat tjeneste) har gjort en opfindelse, der ønskes patenteret.
Reglerne for brugsmodel regulerer en ansøgers ret til at få
en brugsmodel på en teknisk frembringelse, der kan udnyttes industrielt. For
Danmark gælder brugsmodelloven, jf. lbkg. nr. 367 af 9. juni 1998, som ændret
ved lov nr. 412 af 31. maj 2000 og lov nr. 451 af 10. juni 2003. I følge
loven
kan enhver frembringelse, som kan udnyttes industrielt, og som indebærer en
løsning på et teknisk problem, efter ansøgning registreres som brugsmodel.
Brugsmodelloven er ikke sat i kraft på Færøerne.
Reglerne for varemærke regulerer en ansøgers ret til at få
et varemærke, som er ansøgers særlige kendetegn for varer eller
tjenesteydelser. For Færøerne gælder varemærkeloven, jf. lov nr. 341 af 6.
juni
1991.
Reglerne for fællesmærke regulerer en ansøgers ret til at
få et kollektivmærke eller et garantimærke. Disse mærker er særlige
kendetegn,
som tilhører foreninger af erhvervsdrivende eller juridiske personer, og som
benyttes eller agtes benyttet til visse varer eller tjenesteydelser. For
Færøerne gælder fællesmærkeloven, jf. lov nr. 342 af 6. juni 1991.
Reglerne for design (mønster) regulerer en ansøgers ret til
at få et design, når ansøger har frembragt et produkts særlige udseende
henholdsvis særlige træk eller udsmykning. Designloven gælder ikke for
Færøerne. Lov nr. 218 af 27. maj 1970 om mønstre er derfor forsat gældende
for
Færøerne.
Reglerne for beskyttelse af halvlederprodukter (chips)
regulerer den særlige retsbeskyttelse af
edb-teknologiens byggesten - »chips«. I Danmark gælder lov nr. 778 af 9.
december 1987 om halvlederprodukters topografi, der ikke gælder for Færøerne.
3.2.2.5. Kriminalforsorgen (liste I, nr. 5)
Sagsområdet kriminalforsorgen omhandler de organisatoriske spørgsmål
vedrørende fængselsvæsenet, herunder om drift af fængsler og arresthuse samt
spørgsmål om personale ved sådanne institutioner. Hertil kommer de nærmere
opgaver, der hører under kriminalforsorgen. I Tórshavn er der en afdeling af
kriminalforsorgen samt et arresthus.
Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, det
vil bl.a. sige fuldbyrdelse af frihedsstraf og gennemførelse af
tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse, betingede domme og
samfundstjeneste mv. Herunder hører bl.a. spørgsmål om iværksættelse og
udsættelse af fuldbyrdelsen samt benådning, den nærmere måde fuldbyrdelsen
skal
ske på, herunder afgørelse om afsoningssted, og de indsattes rettigheder og
pligter under afsoning med hensyn til f.eks. besøg og udgang.
Kriminalforsorgen har også opgaver i forhold til andre
personer, herunder anholdte, varetægtsarrestanter og frihedsberøvede i
henhold
til udlændingeloven.
Regler herom er i Danmark fastsat i lov nr. 432 af 31. maj
2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., der ikke er sat i kraft for Færøerne. For
Færøerne gælder bl.a. straffelovens § 49, stk. 1, og kapitel 90 i
den
færøske retsplejelov med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer.
Også spørgsmål om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
straf mv. er omfattet af sagsområdet kriminalforsorgen. Herunder hører regler
om, hvorvidt udenlandske afgørelser om fængselsstraf, bødestraf eller andre
strafferetlige sanktioner mv. kan fuldbyrdes i kongeriget, og i givet fald
under hvilke betingelser.
Regler af den nævnte karakter fremgår af lov nr. 323 af 4.
juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer og
af lov nr. 212 af 31. maj 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og
Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer. Den
sidstnævnte
lov gælder for så vidt angår hovedloven for Færøerne.
3.2.2.6. Luftfart (liste I, nr. 6)
Sagsområdet luftfart omfatter de spørgsmål, der er
reguleret af luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001,
som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002 og senest ved lov nr. 475 af
9. juni 2004.
Luftfartsloven er ved kgl. anordning nr. 130 af 3. marts
1989 sat i kraft for Færøerne den 1. maj 1989, og ved kgl. anordning nr. 573
af
9. august 1990 er tillige lovens kapitel 9 (befordring med luftfartøj), jf.
lov
nr. 117 af 11. marts 1987 om ændring af lov om luftfart, sat i kraft for
Færøerne.
Udover det nationale regelsæt er luftfartsområdet underlagt
en række internationale regelsæt, som er gennemført i lovgivningen.
3.2.2.7. Pas (liste I, nr. 7)
Sagsområdet pas omfatter spørgsmål om udstedelse af pas
eller anden rejselegitimation. Under sagsområdet hører bl.a. spørgsmål om,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en person kan få udstedt
pas,
og efter hvilke regler et udstedt pas kan inddrages.
For Færøerne gælder lov nr. 223 af 7. juni 1952 om pas til
danske statsborgere mv. som ændret ved lov nr. 176 af 7. april 1976 og kgl.
anordning nr. 324 af 26. april 1996. Kgl. anordning nr. 418 af 13. december
1952 om pastvang er endvidere ved kgl. anordning nr. 393 af 24. november 1960
sat i kraft for Færøerne.
Ved færøsk overtagelse af sagsområdet får de færøske
myndigheder kompetence til at fastsætte regler om udstedelse af pas til
danske
statsborgere hjemmehørende på Færøerne og til at administrere dette
sagsområde.
Det fremgår af hjemmestyreloven fra 1948, at der i et pas
udstedt til en dansk statsborger hjemmehørende på Færøerne indføjes
»Føroyingur«
og »Føroyar« efter ordene »Dansk« og »Danmark«. Der vil også efter en færøsk
overtagelse af pasområdet skulle indføjes de nævnte ord i et pas udstedt af
de
færøsk myndigheder. De færøske myndigheder vil endvidere skulle udstede pas,
der er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale
standarder på området, som f.eks. de nugældende standarder fra ICAO
(International Civil Aviation Organization).
De færøske myndigheder vil med overtagelsen af sagsområdet
pas også få adgang til at udstede EU-pas til danske statsborgere, der er
hjemmehørende på Færøerne. Det bemærkes dog, at adgangen hertil vil
forudsætte,
at en sådan ordning til stadighed er forenelig med Danmarks EU-retlige
forpligtelser.
Det bemærkes, at færøsk overtagelse af pasområdet ikke vil
være til hinder for, at danske myndigheder på Færøerne fortsat kan udstede
pas
på grundlag af danske pasregler til danske statsborgere på Færøerne, som ikke
er hjemmehørende på Færøerne. Tilsvarende vil danske myndigheder kunne
udstede
pas til personer, som er hjemmehørende på Færøerne, men som ikke opholder sig
på Færøerne (f.eks. ved bortkomst af pas under udlandsrejse).
3.2.2.8. Person-, familie- og arveretten (liste I,
nr. 8)
Personretten
Under sagsområdet personretten hører spørgsmål om
umyndighed og værgemål. For Færøerne er disse spørgsmål reguleret af lov nr.
277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål (myndighedsloven) med senere
ændringer.
Sagsområdet personretten omfatter også de spørgsmål om
borteblevne, som for Færøerne er reguleret i lov om borteblevne.
Spørgsmål om svangerskabsafbrydelse hører ligeledes under
personretten. For Færøerne gælder i dag lov nr. 177 af 23. juni 1956 om
foranstaltninger i anledning af svangerskab med senere ændringer.
Personretten
omfatter endvidere spørgsmål om sterilisation og kastration. På Færøerne
reguleres
disse spørgsmål af lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og
kastration.
Familieretten
Sagsområdet familieretten omfatter spørgsmål om
forældremyndighed og samvær, herunder spørgsmål om børns forsørgelse. Disse
spørgsmål er for Færøerne reguleret af myndighedsloven og lov om børns
retsstilling
med senere ændring, der i medfør af kgl. anordning nr. 367 af 20. november
1962
gælder for Færøerne. Med hensyn til anerkendelse af nordiske
faderskabsafgørelser
gælder for Færøerne lov nr. 158 af 6. maj 1980.
Også spørgsmål om adoption hører under familieretten. For
Færøerne gælder adoptionsloven, jf. lov nr. 279 af 7. juni 1972 med visse
ændringer.
Under sagsområdet hører desuden reglerne om international
børnebortførelse, jf. lov nr. 793 af 27. november 1990 om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser, der ikke gælder for Færøerne.
Endvidere er spørgsmål om indgåelse og opløsning af
ægteskab omfattet af familieretten. Her gælder for Færøerne lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, jf. kgl. anordning nr. 37 af 22. januar 2002. Hertil
kommer spørgsmål om ægteskabets retsvirkninger, der på Færøerne er reguleret
ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger med visse
ændringer.
Sagsområdet familieretten omfatter herudover lov nr. 372 af
7. juni 1989 om registreret partnerskab med senere ændringer, der ikke gælder
for Færøerne.
Regler om underholdsbidrag og inddrivelse heraf hører også
under familieretten, og der er for Færøerne fastsat regler herom i lov nr.
150
af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag med senere ændring.
Arveretten
Sagsområdet arveretten er reguleret i arveloven og omfatter
bl.a. spørgsmål om ægtefællers og livsarvingers arveret, tvangsarv, uskiftet
bo
samt testamenter. Arveloven fra 1963 med én senere ændring gælder for
Færøerne.
3.2.2.9. Politiet, anklagemyndigheden og de hertil
knyttede dele af strafferetsplejen (liste I, nr. 9)
Politiet
Sagsområdet politiet omfatter spørgsmål om organiseringen
af politiet og om politiets virksomhed.
Organiseringen af politiet omhandler f.eks. spørgsmål om
antallet af og forholdet mellem de enkelte politimyndigheder samt om de
personalemæssige forhold ved politiet, herunder klager over politipersonalets
adfærd. Under sagsområdet hører også spørgsmål om politiets bygninger, udstyr
og andre praktiske forudsætninger for politiets virksomhed.
Reglerne om organiseringen af politiet er for Færøerne
navnlig fastsat i kapitel 11 i retsplejeloven for Færøerne. Hertil kommer
bl.a.
lov nr. 55 af 13. april 1894 om politiet på Færøerne med senere ændringer og
lov nr. 138 af 7. maj 1937 om underretsdommeres og Politimestres ansvar for
deres personale.
Politiets virksomhed omhandler fastlæggelsen af politiets
opgaver samt de regler, som politiet skal følge ved varetagelsen af disse
opgaver. Politiets opgaver er i dag for Færøerne navnlig fastlagt i
retsplejelovens § 108, hvorefter politiet har til opgave at opretholde
sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt
foretage det fornødne til forhindring og til efterforskning og forfølgning af
forbrydelser.
Sagsområdet politiet omfatter også spørgsmål om
undersøgelse af klager over ansatte, jf. herved kapitel 93 b i retsplejeloven
for Færøerne der indeholder regler om undersøgelse af klager over politiet.
Der vil i forbindelse med færøsk overtagelse af politiet –
ligesom på andre sagsområder - opstå behov for indgåelse af samarbejdsaftaler
om en række spørgsmål.
Herom bemærkes, at der mellem det færøske landsstyre og
regeringen bl.a. er enighed om, at Rigspolitichefens aktionsstyrke i særlige
tilfælde
efter færøsk anmodning skal kunne udføre operative opgaver på Færøerne også
efter færøsk overtagelse af politiet. Det vil være op til de danske
myndigheder
i det konkrete tilfælde at beslutte, om en sådan anmodning skal imødekommes.
Det vil i en samarbejdsaftale herom skulle fastsættes, at aktionsstyrken
under
en eventuel politiaktion på Færøerne fortsat vil være underlagt de danske
myndigheders instruktion, og at den konkrete opgavevaretagelse sker på de
danske myndigheders ansvar, mens den overordnede opgaveløsning vedrørende den
konkrete opgave sker på de færøske myndigheders ansvar og under deres
instruktion.
Særligt med hensyn til Politiets Efterretningstjeneste
(PET) bemærkes, at der er enighed om, at det vil være nødvendigt at indgå en
aftale mellem de færøske myndigheder og danske myndigheder om samarbejdet
mellem
PET og kommende færøske politimyndigheder. Det gælder navnlig med hensyn til
gensidig udveksling af informationer. En samarbejdsaftale på dette område bør
endvidere tage højde for, at PET også fremover kan yde praktisk bistand til
Færøerne, hvis der er behov for det. I tilknytning hertil kan der desuden
være
behov for i samarbejdsaftalen at fastsætte bestemmelser om, at PET under
ganske
særlige omstændigheder vil have adgang til at udføre operative opgaver på
Færøerne efter forudgående information til de relevante færøske myndigheder.
Anklagemyndigheden
Under sagsområdet anklagemyndigheden hører spørgsmål om
organiseringen af anklagemyndigheden og om anklagemyndighedens virksomhed.
Organiseringen af anklagemyndigheden omfatter spørgsmål om
den nærmere opbygning af anklagemyndigheden, herunder spørgsmål om forholdet
mellem over- og underordnede anklagemyndigheder samt om etablering af
specialiserede anklagemyndigheder. Hertil kommer de personalemæssige forhold
i
anklagemyndigheden. For Færøerne er organiseringen af anklagemyndigheden
navnlig
reguleret i kapitel 10 og § 716, stk. 2, i retsplejeloven for
Færøerne.
Anklagemyndighedens overordnede opgave er i forbindelse med
politiet at retsforfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven, jf.
bl.a. den nærmere bestemmelse herom i § 711 i den færøske retsplejelov.
Særligt om straffesager, der vedrører straffelovens kapitel
12 og 13 (forbrydelser mod den danske stats sikkerhed mv.), er de færøske og
danske myndigheder enige om, at der i forbindelse med færøsk overtagelse af
anklagemyndigheden mv. bør fastsættes en ordning, hvorefter påtale i sager af
denne karakter i en række tilfælde vil kræve tilslutning fra den danske
justitsminister, idet der i sådanne sager kan indgå hensyn til forholdet til
fremmede magter mv. Den præcise udformning af en sådan ordning vil skulle
fastsættes forud for overtagelsen.
De dele af strafferetsplejen, der er tilknyttet
politiet og anklagemyndigheden
Da dele af strafferetsplejen har meget nær sammenhæng med
politiets og anklagemyndighedens virksomhed, er det fundet rigtigst, at
færøsk
overtagelse af dele af strafferetsplejen skal ske samtidig med overtagelse af
politiet og anklagemyndigheden. Det drejer sig således navnlig om de regler,
der inden for strafferetsplejen regulerer eller har tæt forbindelse med
politiets og anklagemyndighedens virksomhed ved straffesagers efterforskning
mv.
Det vil sige, at færøsk overtagelse af politiet og
anklagemyndigheden vil indebære samtidig overtagelse af bl.a. spørgsmål om
tiltalerejsning, sigtede og dennes forsvarer samt advokatbistand til
forurettede (jf. herved kapitel 65-67 i retsplejeloven for Færøerne), samt
spørgsmål om straffesagers forberedelse, inden tiltale rejses (jf. herved
kapitel 67-75 i retsplejeloven for Færøerne), herunder regler om
efterforskning
samt anholdelse, varetægtsfængsling og andre straffeprocessuelle
tvangsindgreb.
Sager om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgning, der i dag for Færøerne bl.a. er reguleret af kapitel 93 a i
retsplejeloven for Færøerne, er også omfattet af de dele af
strafferetsplejen,
som har nær sammenhæng med politiet og anklagemyndigheden, og som derfor vil
skulle overtages samtidig med disse sagsområder.
En række andre dele af strafferetsplejen vil kunne
overtages uafhængigt af en overtagelse af politiet og anklagemyndigheden. Det
gælder en række regler, der vedrører domstolenes behandling af straffesager,
herunder regler om domsforhandlingens tilrettelæggelse, anke, kære mv. Disse
dele af strafferetsplejen vil således være omfattet af sagsområdet
»Retsplejen,
herunder oprettelse af domstole«, der er omtalt i pkt. 3.2.2.10 nedenfor.
3.2.2.10. Retsplejen, herunder oprettelse af
domstole (liste I, nr. 10)
Sagsområdet retsplejen omfatter spørgsmål om domstolenes
ordning – herunder oprettelse af domstole – og om behandling af
sager ved
domstolene. Reglerne herom er for Færøerne navnlig fastsat i retsplejeloven
for
Færøerne.
Det bemærkes, at sagsområdet retsplejen ikke omfatter de
dele af strafferetsplejen, der er tilknyttet politiet og anklagemyndigheden.
De
nævnte dele af strafferetsplejen er omfattet af liste I, nr. 9, jf. ovenfor
under pkt. 3.2.2.9. Heller ikke advokatvirksomhed hører under sagsområdet
retsplejen,
jf. liste I, nr. 1, og ovenfor under pkt. 3.2.2.1.
Domstolenes ordning omfatter f.eks. spørgsmål om antallet
af domstole og det indbyrdes hierarkiske forhold mellem de enkelte domstole.
Hertil kommer bl.a. spørgsmål om antallet af dommere samt personalemæssige
forhold
for dommere og andet personale ved domstolene. Under domstolenes ordning
falder
også reglerne om fremgangsmåden ved udtagelse af nævninger, domsmænd og
sagkyndige retsmedlemmer.
Behandling af sager ved domstolene omfatter f.eks.
spørgsmål om værneting og procesmåden ved behandling af straffesager, civile
sager, ægteskabssager, faderskabssager mv.
Sagsområdet retsplejen omfatter desuden spørgsmål om
tvangsfuldbyrdelse af bl.a. domstolsafgørelser, herunder tvangsauktion og
foreløbige retsmidler. Også reglerne om f.eks. kære og anke af afgørelser
samt
genoptagelse omfattes af retsplejen.
Retsplejen omfatter endvidere de spørgsmål, der for
Færøerne er reguleret i lov nr. 155 af 30. november 1874 om skifte af
fællesbo
mv. med senere ændring. Også de spørgsmål, der er reguleret i konkursloven,
forudsættes at høre under sagsområdet retsplejen. Konkursloven er ved kgl.
anordning
nr. 183 af 15. marts 1989 med visse ændringer sat i kraft for Færøerne.
Spørgsmål om betaling af retsafgift for bl.a. borgerlige
retssager, fogedforretninger, skiftesager mv. er reguleret i lov nr. 794 af
26.
november 1986 for Færøerne om retsafgifter med senere ændringer og hører til
retsplejen.
Det bemærkes, at de færøske myndigheder på grundlag af
hjemmestyreloven allerede har overtaget de lovgivningsmæssige beføjelser
inden
for sagsområdet tinglysning, dog således at administrationen varetages af
danske myndigheder (Retten på Færøerne).
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 nedenfor om Højesteret
og til pkt. 6.1 nedenfor om et færøsk domstolssystem.
3.2.2.11. Strafferetten (liste I, nr. 11)
Under sagsområdet strafferetten hører fastlæggelsen af
regler om, hvilke handlinger eller undladelser der er strafbare, og om
hvilken
straf eller anden strafferetlig sanktion man ifalder for sådanne strafbare
handlinger eller undladelser. Hertil kommer reglerne om de generelle
betingelser for strafansvar. Disse regler er navnlig fastsat i straffeloven,
men også særlovgivningen indeholder regler af den omtalte karakter. For
Færøerne gælder borgerlig straffelov (lov nr. 126 af 15. april 1930) med en
række senere ændringer.
Inden for en lang række sagsområder, som f.eks. miljø- og
fødevareområdet, er der i love og andre forskrifter fastsat regler om straf
for
overtrædelse af bestemmelser i de pågældende forskrifter. Selv om sådanne
regler i særlovgivningen også angår straf, er de ikke omfattet af sagsområdet
strafferetten. Regler af denne karakter skal – i overensstemmelse med
fortolkningen af hjemmestyreloven fra 1948 - i stedet anses for omfattet af
det
enkelte særlige sagsområde, det vil sige f.eks. miljøområdet.
Sagsområdet strafferetten omfatter også en række spørgsmål
med tilknytning til gennemførelsen af straffesager enten her i landet eller i
udlandet.
Sagsområdet omfatter således spørgsmål om udlevering af
sigtede, tiltalte eller dømte til andre lande. Regler om disse spørgsmål er
fastsat i lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige med senere ændringer, og i lov om
udlevering
af lovovertrædere, jf. lbkg. nr. 110 af 18. februar 1998 med senere
ændringer,
der omhandler udlevering til andre lande end de nordiske lande. Visse af
disse
regler gælder for Færøerne.
Under strafferetten hører også spørgsmål om overførsel til
et andet land af retsforfølgning i straffesager samt om overtagelse af
retsforfølgningen af en lovovertrædelse, der er begået i en anden stat. Der
er
i lov nr. 252 af 12. juni 1975 om overførsel til andet land af
retsforfølgning
i straffesager med senere ændringer fastsat regler herom på grundlag af den
europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Loven
gælder delvist for Færøerne.
Sagsområdet strafferetten omfatter bl.a. også lov nr. 132
af 29. april 1955 om straf for folkedrab, der gælder for Færøerne.
3.2.2.12. Udlændingeområdet og grænsekontrollen
(liste I, nr. 12)
Under sagsområdet udlændingeområdet og grænsekontrollen
hører spørgsmål om udlændinges indrejse og ophold, herunder regler om asyl,
familiesammenføring, opholds- og arbejdstilladelser med henblik på
beskæftigelse
samt visum. Hertil kommer regler om bl.a. bortfald og inddragelse af
opholdstilladelser og arbejdstilladelser samt om ud- og afvisning.
Under sagsområdet hører endvidere spørgsmål om kontrol af
udlændinge, som ønsker at indrejse i eller udrejse af kongeriget, herunder
regler om udførelsen af ind- og udrejsekontrollen, om besiddelse af pas eller
anden form for rejselegitimation og om påtegning af visum.
Regler herom er fastsat i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9.
juni 2004 (ikrafttræden oktober 2004). Udlændingeloven er sat i kraft for
Færøerne ved kgl. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for
Færøerne af udlændingeloven.
Et særligt kendetegn ved den gældende udlændingelovgivning
er, at Færøerne i udlændingeretlig forstand udgør et adskilt rejse- og
opholdsområde. Således gælder et visum, en opholdstilladelse eller en
arbejdstilladelse, der er udstedt for Danmark, ikke for Færøerne, medmindre
dette er udtrykkeligt anført. Tilsvarende gælder et visum, en
opholdstilladelse
eller en arbejdstilladelse udstedt for Færøerne ikke for Danmark (og
Grønland),
medmindre dette er udtrykkeligt anført.
Det bemærkes i den forbindelse, at de færøske myndigheders
kompetence er territorialt afgrænset til Færøerne, jf. nedenfor under pkt.
6.2.
Heraf følger bl.a., at de færøske myndigheder efter udlændingeområdets
overgang
til de færøske myndigheder f.eks. vil kunne udstede et visum eller en
opholdstilladelse
mv., der omfatter retten til ophold på Færøerne, hvorimod de færøske
myndigheder ikke kan tage stilling til spørgsmål om retten til ophold mv. i
Danmark (og Grønland).
4. Sager og sagsområder, der ikke er omfattet af
loven
I lovforslagets § 1, stk. 2, er der opregnet en
række sager og sagsområder, der ikke vil kunne omfattes af loven. I det
følgende foretages en kort beskrivelse af disse sagsområder mv.
4.1. Statsforfatningen (lovforslagets § 1,
stk. 2, nr. 1)
Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, indebærer, at
statsforfatningsretlige anliggender ikke kan overlades til de færøske
myndigheder. F.eks. vil spørgsmål om kongehusets forhold ikke kunne overlades
til de færøske myndigheder.
Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår
Folketingets virke eller regeringens førelse i sager vedrørende Færøerne,
herunder f.eks. spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, ville kunne
overgå fra de danske myndigheder til de færøske myndigheder. Sådanne
spørgsmål
er f.eks. reguleret af lov om ministres ansvarlighed og lov om rigsretten.
Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget,
herunder regler mv. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer og regler om
valgret og valgbarhed.
Danmarks Riges Grundlovs §§ 45-47 omhandler den danske
stats finanser. Alle spørgsmål om den danske stats indtægter og udgifter
hører
således under de danske myndigheders kompetence uden mulighed for efter
lovforslaget at overlade dele af kompetencen til de færøske myndigheder.
Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for
statsforfatningen, kan nævnes kundgørelse af love, anordninger og
bekendtgørelser, der er udstedt af de danske myndigheder. Spørgsmål om
kundgørelse på Færøerne af folketingslove mv. kan derfor ikke efter
lovforslaget overdrages til de færøske myndigheder. Heller ikke spørgsmål om,
på
hvilken måde offentliggørelse skal ske i forhold til meddelelser, som i
medfør
af lovgivning på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder, skal
offentliggøres, kan overdrages til de færøske myndigheder jf. herved lov om
Statstidende.
Også spørgsmål om kongerigets symboler – der selvsagt er
fælles for hele riget – hører under de danske myndigheder uden mulighed
for at
overlade kompetence til de færøske myndigheder. Det må derfor anses for et
anliggende for de danske myndigheder at varetage regeludstedelse og
administration
med hensyn til anvendelse af det danske flag og rigsvåben mv. på Færøerne.
Heller ikke spørgsmål om det danske sprog og dets
anvendelse vil efter lovforslaget kunne overlades til de færøske myndigheder.
Det bemærkes i den forbindelse, at borgerne må have mulighed for over alt i
riget at anvende det danske sprog i offentlige forhold. Der kan også henvises
til, at det af § 11, stk. 1, i hjemmestyreloven fra 1948 fremgår,
at »færøsk
anerkendes som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og
dansk
kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold«.
Om en række spørgsmål om regulering af forhold, der
vedrører danske myndigheder på Færøerne og deres ansatte, henvises i øvrigt
til
pkt. 6.3 nedenfor.
4.2. Statsborgerskab (lovforslagets § 1,
stk. 2, nr. 2)
Under sagsområdet statsborgerskab hører spørgsmål om
opnåelse eller fratagelse af dansk indfødsret. Besiddelse af dansk indfødsret
har en række retsvirkninger, der gælder over alt i kongeriget, herunder
f.eks. valgret
til Folketinget.
Det retlige grundlag for meddelelse af dansk indfødsret er
Danmarks Riges Grundlovs § 44, hvorefter ingen udlænding kan få dansk
indfødsret uden ved lov. Denne bestemmelse indebærer, at alene Folketinget
har
kompetence til at meddele dansk indfødsret.
Dansk indfødsret meddeles derfor som hovedregel gennem
vedtagelse af lovforslag i Folketinget, hvorpå ansøgere om dansk indfødsret
er
optaget med navns nævnelse (dansk indfødsret ved naturalisation).
Betingelserne
for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er fastsat
ved
en politisk aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Der
henvises
til cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for
optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Folketinget har i indfødsretsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 113 af 20. februar 2003, fastsat regler, hvorefter udlændinge i visse
nærmere angivne tilfælde kan opnå dansk indfødsret uden Folketingets
mellemkomst i de konkrete sager. Der kan navnlig henvises til
indfødsretslovens
§ 2 om børns erhvervelse af dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse
af
ægteskab, lovens § 2 A om adopterede børns opnåelse af dansk indfødsret
i
forbindelse med en dansk adoptionsbevilling og lovens § 3 om opnåelse af
dansk indfødsret ved erklæring over for et statsamt m.v.
4.3. Højesteret (lovforslagets § 1,
stk. 2, nr. 3)
Som anført indebærer lovforslaget, at de færøske
myndigheder kan overtage retsplejen på Færøerne, herunder oprette
selvstændige
domstole på Færøerne, jf. ovenfor under pkt. 3.2.2.10.
Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, indebærer dog,
at det for det første ikke kan overlades til de færøske myndigheder at udøve
beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at udforme
processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller regler
om,
hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. De færøske myndigheder vil
som
følge heraf heller ikke have kompetence med hensyn til, hvilke færøske
advokater der har møderet for Højesteret.
Det vil for det andet ikke kunne overlades til de færøske
myndigheder at regulere en række spørgsmål med tilknytning til Højesterets
virksomhed. Det vil således f.eks. ikke kunne overlades til de færøske
myndigheder
at træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en sag, hvori
Højesteret
har afsagt dom.
Om betydningen af, at Højesteret er rigets øverste domstol,
henvises til lovforslagets bilag 1 samt pkt. 6.1 nedenfor.
4.4. Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik
(lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4)
Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4 indebærer, at
sagsområderne udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke kan overlades
til
de færøske myndigheder.
Efter lovforslagets § 3 tillægges de færøske
myndigheder den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og
sagsområder,
der overgår til de færøske myndigheder efter lovforslagets § 2. De
beføjelser, der efter § 19 i Danmarks Riges Grundlov er tillagt
regeringen, overlades således ikke til de færøske myndigheder.
Den nævnte bestemmelse i § 19 fastslår, at »Kongen (regeringen)
handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender«. Udenrigspolitik hører
efter lov om Udenrigstjenesten under Udenrigsministeriet. I praksis varetager
en række ressortministerier dog i vidt omfang udenrigspolitiske opgaver inden
for hver deres område. Udenrigsministeriet fungerer i sådanne tilfælde som
koordinerende myndighed, jf. f.eks. Statsministeriets cirkulære nr. 15 af 20.
januar 1977 om indgåelse af internationale forvaltningsoverenskomster.
Uden at det er muligt udtømmende at angive de handlinger,
der er omfattet af bestemmelsen i § 19, kan nævnes, at den
udenrigspolitiske kompetence bl.a. omfatter indgåelse af internationale
traktater og konventioner samt forhandlinger om sådanne aftaler, udsendelse
og
modtagelse af diplomater, anerkendelse af nye stater og regeringer, kontakt
til
udenlandske myndigheder i udenrigspolitiske sager, udnævnelse af
repræsentanter
til internationale konferencer mv. samt udfærdigelse af instruktioner til
sådanne repræsentanter samt beslutninger om anvendelse af militære magtmidler
og om kongerigets territorium.
I en række tilfælde er også beføjelser uden for
bestemmelsen i § 19 omfattet af sagsområderne udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik. Det gælder eksempelvis de områder, der er reguleret i lov af
5.
marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn, lov af 13. april 1983 om
Udenrigstjenesten, lov af 10. juni 1971 med senere ændringer om
internationalt
udviklingssamarbejde, lov af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser, lov af
18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser, lov af 30. november 1983 om
rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v., samt lov
af
28. april 1971 med senere ændringer om nordisk samarbejde.
Også andre lovregulerede områder må karakteriseres som
hørende under sagsområderne udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det drejer sig
f.eks. om love, der med folkeretlig virkning fastlægger kongerigets
territorium, herunder søterritorium, fiskeriterritorium, økonomisk zone m.v.
Yderligere kan andre lovregulerede områder være så snævert forbundet med
udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlinger, at de må anses for at falde ind
under sagsområderne udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gælder eksempelvis
lov
af 29. april 1955 om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for
NATO-styrker og af protokol om NATO’s militære hovedkvarter og lov af 3.
januar
1992 om inspektion af konventionelle styrker i Danmark.
Det anførte er ikke ensbetydende med, at det er udelukket
at gennemføre en ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på
rigets
vegne i visse udenrigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der
henvises
til, at der har været drøftelser mellem regeringen og Færøerne samt Grønland
om
at etablere en ordning, hvorefter det færøske og det grønlandske landsstyre
får
adgang til at handle på rigets vegne med henblik på forhandling og indgåelse
af
visse aftaler, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland.
Ud over de eksterne dele af sagsområderne forsvars- og
sikkerhedspolitik omfatter de pågældende sagsområder også de organisatoriske
forhold i forsvaret, herunder opdelingen af forsvaret i forskellige værn,
forholdene
for soldaterne samt forsvarets bygninger, våben og øvrige udstyr.
Dansk forsvar har efter §§ 3 – 7 i lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. til opgave som en integreret del af NATO
i
samarbejde med allierede styrker at kunne deltage i konfliktforebyggelse,
krisestyring samt forsvar af NATO’s område i overensstemmelse med
alliancens
strategi. Forsvaret skal desuden kunne konstatere og afvise krænkelser af
rigets suverænitet og deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende
opgaver
samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande uden for
NATO. Endvidere skal forsvaret med militære midler kunne bidrage til løsning
af
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre
lignende opgaver. I medfør af forsvarsloven omfatter forsvarets opgaver bl.a.
også forskellige foranstaltninger, som et samfund foretager for at forberede
sig internt mod følgerne af krig eller katastrofer, herunder forsvarets
støtte
til og samarbejde med de øvrige dele af totalforsvaret.
Til brug for løsning af sine opgaver foretager forsvaret
overvågning og kontrol inden for kongerigets territorium, herunder i de
nordatlantiske dele af kongeriget, med henblik på at kunne konstatere og
afvise
krænkelser af suveræniteten. Det sker bl.a. gennem maritim tilsynsvirksomhed.
4.5. Valuta- og pengepolitik (lovforslagets
§ 1, stk. 2, nr. 5)
Valutapolitik omfatter spørgsmålet om, hvilken valuta der
kan udstedes og anvendes som gyldigt betalingsmiddel, samt spørgsmålet om,
hvorledes værdien (kursen) for denne valuta fastlægges.
Med pengepolitik forstås foranstaltninger, der retter sig
mod pengeudbud og –efterspørgsel, jf. herved nationalbanklovens
§ 1,
hvorefter Danmarks Nationalbank har til opgave i overensstemmelse med loven
og
de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert
pengevæsen
i kongeriget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning.
5. Forholdet til hjemmestyreloven
5.1. Det generelle forhold til hjemmestyreloven
Ved det foreliggende forslag til lov om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder skabes som nævnt grundlag
for
overtagelse af sagsområder mv., som ikke er omfattet af hjemmestyreloven fra
1948. Hertil kommer, at sagsområder, som ikke ved lovens ikrafttræden er
overtaget i henhold til hjemmestyrelovens liste A eller B, også omfattes af
dette lovforslag.
Færøernes landsstyre har over for regeringen tilkendegivet,
at landsstyret foretrækker, at retsgrundlaget for færøsk overtagelse af
sagsområder, som ikke er omfattet af hjemmestyreloven, etableres ved en
selvstændig hovedlov og ikke ved en lov om ændring af hjemmestyreloven.
5.2. Forholdet til visse bestemmelser i
hjemmestyreloven
En række bestemmelser i hjemmestyreloven har betydning for
navnlig de færøske myndigheders kompetence i forhold til sager og
sagsområder,
der er overtaget eller kan overtages på grundlag af hjemmestyreloven. Der er
enighed mellem det færøske landsstyre og regeringen om, at de samme
bestemmelser også bør gælde i forhold til sager mv., der overgår til de
færøske
myndigheder på grundlag af det foreliggende lovforslag.
På den baggrund er det i lovforslagets § 5,
stk. 1, fastsat, at bestemmelserne i § 5, § 6, § 10,
stk. 2, 2. pkt., og § 13 i hjemmestyreloven finder tilsvarende
anvendelse i forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af
lovforslagets
anvendelsesområde. I lovforslagets § 5, stk. 2, er det herudover
fastsat,
at hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse i
forhold
til sagsområder mv., der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.
Det bemærkes, at også de øvrige bestemmelser i
hjemmestyreloven vil gælde i deres oprindelige form efter gennemførelsen af
det
foreliggende lovforslag, herunder f.eks. bestemmelsen i hjemmestyrelovens
§ 11, hvoraf følger, at færøsk anerkendes som hovedsproget på Færøerne,
men at dansk skal læres godt og omhyggeligt og lige så vel som færøsk kan
anvendes i offentlige forhold.
Baggrunden for, at de øvrige bestemmelser i
hjemmestyreloven ikke er medtaget i opregningen i lovforslagets § 5, er,
at de pågældende bestemmelser ikke har betydning for de færøske myndigheders
kompetence i forhold til sager og sagsområder, der overgår på grundlag af
dette
lovforslag.
Om de enkelte bestemmelser, der er opregnet i lovforslagets
§ 5, bemærkes følgende:
Hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt.
I hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt., er det fastsat, at
de færøske myndigheder er forpligtet til at overtage et sagsområde, der
omfattes af lovens liste A, når det ønskes af rigsmyndighederne.
Det forhold, at bestemmelsen i § 2, 4. pkt., også vil
finde anvendelse i forhold til sagsområder mv., der omfattes af § 2,
stk. 1, i det foreliggende lovforslag, indebærer, at rigsmyndighederne
vil
kunne fremsætte anmodning om, at de færøske myndigheder overtager et sådant
sagsområde, og at de færøske myndigheder vil være forpligtet til at
efterkomme
en sådan anmodning.
Som nævnt ovenfor under pkt. 2 forudsættes det, at det i
praksis alene vil komme på tale for regeringen at fremsætte anmodning om
færøsk
overtagelse af et sagsområde, hvis det pågældende sagsområde efter
regeringens
opfattelse har en nær tilknytning til et andet sagsområde, som de færøske
myndigheder har besluttet at overtage.
Hjemmestyrelovens § 5
Hjemmestyrelovens § 5 omhandler forholdet mellem de
færøske myndigheders kompetence og kongerigets internationale rettigheder og
forpligtelser. Det fremgår heraf, at de færøske myndigheders kompetence
begrænses
af »de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale
rettigheder og forpligtelser«, og at »rigsmyndighederne har afgørelsen i
spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet«.
Heri ligger bl.a., at de færøske myndigheders kompetence er
begrænset både af de internationale forpligtelser, der består på det
tidspunkt,
hvor det pågældende sagsområde overgår, og af eventuelle forpligtelser, der
måtte opstå efter det tidspunkt, hvor sagsområdet er overgået til de færøske
myndigheder.
De færøske myndigheders kompetence er kun begrænset af kongerigets
internationale rettigheder og forpligtelser, i det omfang den pågældende
forpligtelse gælder for Færøerne. Det har navnlig betydning i forhold til EU.
Om en international forpligtelse er territorialt udstrakt
til også at gælde for Færøerne vil bero på en konkret vurdering af den
enkelte
traktat, konvention eller anden folkeretlig retsakt, herunder af eventuelle
erklæringer afgivet i forbindelse med ratifikation.
Med hensyn til sager og sagsområder, der overgår til
Færøerne på grundlag af det foreliggende lovforslag, vil de færøske
myndigheders kompetence også være begrænset i overensstemmelse med det
ovenfor
anførte, jf. lovforslagets § 5.
Det indebærer bl.a., at det også i forhold til sager eller
sagsområder, der overgår til Færøerne på grundlag af det foreliggende
lovforslag, vil ligge udenfor de færøske myndigheders beføjelser at udstede
regler mv., der ville være i strid med internationale regler, som også gælder
for Færøerne, herunder f.eks. Den europæiske Menneskerettighedskonvention.
For at efterleve kongerigets internationale forpligtelser
er det i en række tilfælde påkrævet at gennemføre interne
opfyldelseshandlinger
i form af bl.a. lovgivning. Det følger af pligten for de færøske myndigheder
til at respektere internationale forpligtelser, der gælder for Færøerne, at
de
færøske myndigheder i sådanne tilfælde har pligt til at gennemføre den
nødvendige lovgivning mv. på Færøerne, i det omfang der er tale om
varetagelsen
af et anliggende, som på det pågældende tidspunkt er overgået til de færøske
myndigheder.
Det bemærkes i den forbindelse, at de danske myndigheder
inden tiltrædelse af traktater og andre internationale aftaler, der omfatter
Færøerne, indhenter en udtalelse fra de færøske myndigheder.
Hjemmestyrelovens § 6
I lovforslagets § 5 er det endvidere fastsat, at
hjemmestyrelovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Efter hjemmestyrelovens § 6, stk. 1, varetages
anliggender, der ikke i medfør af hjemmestyreloven henhører under de færøske
myndigheder, »som rigets fællesanliggender af rigsmyndighederne«. På
tilsvarende måde vil de sager mv., der omfattes af lovforslagets § 2,
også
fortsat blive varetaget af de danske myndigheder, indtil det tidspunkt hvor
vedkommende sag mv. overgår til de færøske myndigheder.
Hvis der måtte opstå tvivlsspørgsmål om de færøske
myndigheders kompetence i forhold til de danske myndigheder, vil en endelig
stillingtagen hertil efter hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, skulle
ske
i et nævn, som består af to af regeringen og to af det færøske landsstyre
valgte medlemmer samt tre højesteretsdommere udpeget af Højesterets
præsident,
hvoraf den ene udpeges som formand.
Selv om dette nævn aldrig har været i funktion under den
gældende hjemmestyrelov, er det færøske landsstyre og regeringen enige om, at
bestemmelsen i § 6, stk. 2, bør finde tilsvarende anvendelse i
forhold til eventuelle tvister om de færøske myndigheders kompetence med
hensyn
til sager og sagsområder, der omfattes af dette lovforslag. Statsministeren
vil
ligeledes i den forbindelse kunne suspendere en beslutning, som er forelagt
for
nævnet, indtil dettes afgørelse foreligger, jf. herved hjemmestyrelovens
§ 6, stk. 3. Hermed vil der på forhånd være fastlagt en
fremgangsmåde
for det tilfælde, at der skulle opstå tvivlsspørgsmål af den nævnte karakter.
Hjemmestyrelovens § 10, stk. 2, 2. pkt.
Der er i hjemmestyrelovens § 10, stk. 2, 2. pkt.,
fastsat et princip om ligestilling mellem færinger og andre danske
statsborgere. Efter bestemmelsen kan der således ikke i lovgivning og
forvaltning gøres forskel mellem færinger og andre danske statsborgere
bortset
fra de særlige undtagelser, der fremgår af bestemmelsen i § 10.
Efter denne bestemmelse kan princippet om ligestilling
fraviges i spørgsmål om valg til de færøske hjemmestyreorganer, hvor valgret
og
valgbarhed kan gøres afhængig af, at vedkommende er færing. Som færing anses
efter bestemmelsen den, som har dansk statsborgerskab og er hjemmehørende på
Færøerne.
Hjemmestyrelovens § 13
I hjemmestyrelovens § 13 er det bestemt, at alle »på
Færøerne gældende bestemmelser, der ikke strider mod [hjemmestyreloven],
forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af rette myndighed«.
Det foreslås, at hjemmestyrelovens § 13 også skal
gælde for sagsområder mv., der overgår til de færøske myndigheder på grundlag
af det foreliggende lovforslag, jf. forslagets § 5. Dermed vil
folketingslove
mv. inden for disse sagsområder mv. fortsat gælde på Færøerne, så længe de
færøske myndigheder ikke har benyttet sig af muligheden for at udstede egne
love mv. Det sikrer, at der ikke kan opstå rets-tomme rum på de pågældende
områder.
Det vil dog som nævnt under pkt. 3.2.2 kunne være nødvendigt, at der på
Færøerne gennemføres lovgivning, før et sagsområde mv. overtages. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis der skal være fastsat nærmere regler om den
organisatoriske struktur på et område.
6. Andre spørgsmål
6.1. Særligt om et færøsk domstolssystem
De færøske myndigheder vil i medfør af lovforslagets
§ 2, stk. 2, kunne overtage retsplejen, herunder oprettelse af
domstole, på et tidspunkt, der fastsættes af de færøske myndigheder efter
forhandling med regeringen, jf. herved liste I, nr. 10.
De færøske myndigheder vil herefter skulle oprette et
særskilt færøsk domstolssystem. I forslagets § 4 fastsættes det, at
disse
domstole vil have den dømmende magt på Færøerne. De færøske myndigheders
oprettelse af domstole vil naturligvis skulle ske under iagttagelse af kravet
om bl.a. domstolenes uafhængighed.
Der er enighed mellem Færøernes landsstyre og regeringen
om, at domstole i et færøsk domstolssystem vil skulle behandle retssager på
Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder. Domstole, der er oprettet
af
de færøske myndigheder vil således have den dømmende magt både med hensyn til
anliggender, der hører under de danske myndigheder, og anliggender, der hører
under færøske myndigheder.
Det er ved forslaget om, at de færøske myndigheder skal
kunne overtage retsplejen og i den forbindelse oprette domstole, forudsat, at
der inden de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed
inden
færøsk overtagelse af retsplejen – vil skulle gennemføres lovgivning om
behandlingen
af færøske retssager ved Højesteret. En sådan lovgivning må bl.a. indeholde
regler om, hvilke afgørelser truffet af en domstol oprettet af de færøske
myndigheder der skal kunne indbringes for Højesteret. Det vil i den
forbindelse
kunne fastsættes, at det kræver tilladelse fra et procesbevillingsnævn for
Færøerne – hvori der bl.a. vil kunne deltage repræsentanter for det
færøske
samfund – for at en sådan afgørelse kan indbringes for Højesteret.
I den forbindelse bemærkes, at det vil kunne være påkrævet,
at en afgørelse truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder kan
indbringes for Højesteret, hvis der i den pågældende sag er principielle
spørgsmål om forholdet til bestemmelser i Danmarks Riges Grundlov eller Den
europæiske Menneskerettighedskonvention.
Tilsvarende bør der efter omstændighederne være adgang til
at indbringe en sag for Højesteret, hvis sagen rejser andre principielle
spørgsmål, herunder navnlig hvis der er behov for en principiel afklaring af
retlige spørgsmål med tilknytning til både Færøerne og Danmark. F.eks. kan
der
være behov for efter tilladelse at kunne indbringe en sag for Højesteret,
hvis
der i sagen indgår principielle spørgsmål om, hvorvidt det retsforhold, som
sagen vedrører, skal afgøres efter færøske eller danske regler.
Det vil være et anliggende for de danske myndigheder at
lovgive om de nævnte regler om behandlingen af færøske retssager ved
Højesteret, herunder regler om hvilke sager der kan indbringes for
Højesteret,
jf. pkt. 4.3 ovenfor, og i givet fald om oprettelse af et nyt
procesbevillingsnævn for Færøerne, der vil skulle tage stilling til, om en
afgørelse truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder kan
indbringes for Højesteret. Regeringen vil – forud for en færøsk
overtagelse af
retsplejen og efter forudgående forhandlinger med det færøske landsstyre
– fremsætte
forslag til en sådan lovgivning baseret på de anførte principper.
Ud fra et hensyn til tilrettelæggelsen af Højesterets
arbejde må de omtalte regler sikre, at kun et forholdsvist begrænset antal af
de færøske retssager – principielle sager mv. – vil kunne
indbringes for Højesteret.
En ordning med eget færøsk domstolssystem må naturligvis
leve op til den ret til to instans-behandling, som borgerne har bl.a. i en
række straffesager (protokol nr. 7 til Den europæiske
Menneskerettighedskonvention)
og i sager om varetægtsfængsling (Danmarks Riges Grundlovs § 71,
stk. 4).
På den anførte baggrund forudsættes det, at der inden for
retsplejen på Færøerne fortsat vil være to retsinstanser udover Højesteret,
og
således at færøske retssager som langt overvejende hovedregel vil skulle
anlægges
ved den underste af disse retsinstanser. Hermed vil en adgang til
to-instans-behandling
være mulig inden for rammer, hvor Højesteret kun behandler et forholdsvist
begrænset antal af de færøske retssager.
6.2. Den territoriale afgrænsning af de færøske
myndigheders kompetence
Det er alene anliggender, der er geografisk begrænset til
Færøerne, der kan overlades til de færøske myndigheder. Det indebærer, at den
lovgivende og udøvende magt, der tilkommer de færøske myndigheder i forhold
til
overtagne sager og sagsområder, kun gælder på Færøerne og dermed ikke i de
øvrige dele af riget.
Princippet om, at de færøske myndigheders kompetence er
territorialt afgrænset til at omfatte Færøerne, er ikke til hinder for, at
den
lovgivning, som de færøske myndigheder udfærdiger, i nødvendigt omfang også
kan
finde anvendelse i forhold til handlinger mv. begået uden for Færøerne. Bl.a.
vil det i en kommende færøsk straffelov være muligt - i overensstemmelse med
principperne i den danske straffelov – at bestemme, at personer med
særlig
tilknytning til Færøerne efter omstændighederne også vil kunne straffes efter
den færøske straffelov for forbrydelser begået udenfor Færøerne.
Om såkaldt interprovinsiel ret henvises til pkt. 6.4
nedenfor.
6.3. Regulering mv. af forhold, der vedrører de
danske myndigheder på Færøerne og deres ansatte
Efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, kan
sagsområdet »statsforfatningen« ikke overgå til de færøske myndigheder. Som
anført i pkt. 4.1 ovenfor indebærer det bl.a., at spørgsmål, der angår
Folketingets
virke eller regeringens førelse i sager vedrørende Færøerne, herunder f.eks.
spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, ikke vil kunne overgå til de
færøske myndigheder.
I den forbindelse forudsættes med dette lovforslag
endvidere, at de færøske myndigheder ikke vil have kompetence til at
fastsætte,
hvilke almindelige regler der skal gælde for den virksomhed, som danske
myndigheder
på Færøerne udøver. Det vil således fortsat efter gennemførelsen af dette
lovforslag
være de danske myndigheder, der har kompetencen til at fastsætte og
administrere almindelige regler om f.eks. Rigsombudsmandens virksomhed, og
det
vil fortsat være regeringen og Folketinget, som har kompetencen til at ændre
eller indføre nye almindelige regler herom (f.eks. i den danske
offentlighedslov, forvaltningslov og persondatalov).
Regeringen og det færøske landsstyre er endvidere enige om,
at der også vil være en række spørgsmål om pligter og ansvar for ansatte ved
de
danske myndigheder på Færøerne, der efter lovforslaget ikke vil kunne
overlades
til de færøske myndigheder.
Med lovforslaget forudsættes det således, at de færøske
myndigheder heller ikke fremover vil kunne lovgive om spørgsmål, der
vedrører,
hvilke særlige pligter ansatte hos danske myndigheder på Færøerne skal være
undergivet i forbindelse med deres ansættelsesforhold. Også efter færøsk
overtagelse af yderligere sagsområder omfattet af lovforslaget vil
fastsættelse
af straffebestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
derfor
med hensyn til disse personer være undergivet de danske myndigheders
(Folketingets og regeringens) kompetence, ligesom ansatte hos danske
myndigheder på Færøerne fortsat vil være undergivet den danske
tjenestemandslovgivning
mv.
De begrænsninger i de færøske myndigheders kompetence til
at lovgive om, hvilke pligter der skal gælde for ansatte hos de danske
myndigheder på Færøerne, gælder som anført med hensyn til bestemmelser, der
vedrører de særlige pligter, der knytter sig til de pågældendes
ansættelsesforhold. Straffesager om pligtforsømmelse mv. i offentlig tjeneste
eller hverv vil således fortsat skulle behandles efter de særlige
bestemmelser
i den danske straffelovs kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste
eller
hverv, ligesom det vil være Folketinget og regeringen, der har kompetencen
til
at ændre disse bestemmelser for så vidt angår ansatte hos danske myndigheder
på
Færøerne.
I andre tilfælde end de nævnte vil de færøske myndigheder –
efter overtagelsen af strafferetten – kunne fastsætte bestemmelser om
straf,
der også omfatter handlinger mv. begået af ansatte hos danske myndigheder på
Færøerne. Det medfører, at en straffesag, som rejses mod en ansat hos en
dansk
myndighed på Færøerne, og som ikke vedrører overtrædelse af særlige
bestemmelser om pligter for offentligt ansatte, vil skulle bedømmes efter den
lovgivning, der fastsættes af de færøske myndigheder. Eksempelvis vil en sag
om
underslæb begået af en ansat hos en dansk myndighed på Færøerne skulle
bedømmes
efter den færøske straffelovgivning, selv om forholdet er begået som led i
tjenesten
(i det omfang der ikke samtidig i sagen er spørgsmål om tilsidesættelse af de
særlige pligter, der gælder for offentligt ansatte, jf. den danske
straffelovs
kapitel 16).
Det, der er anført om fordelingen af kompetencen til at
fastsætte bestemmelser om strafansvar for ansatte hos danske myndigheder,
vedrører alene spørgsmålet om adgangen til at lovgive. I alle tilfælde vil
det
således være en kommende færøske politi- og anklagemyndighed, som skal
behandle
eventuelle straffesager mod ansatte hos danske myndigheder på Færøerne,
herunder
tage stilling til, om der bør rejses tiltale i den konkrete sag.
De færøske myndigheder vil derimod ikke have kompetence til
at behandle sager om disciplinært eller andet ansættelsesretligt ansvar for
ansatte hos danske myndigheder på Færøerne. Sager af denne karakter vil
således
fortsat skulle behandles af de danske myndigheder.
Der er mellem regeringen og det færøske landsstyre desuden
enighed om, at færøske myndigheder fortsat ikke vil have kompetence til at
fastsætte regler eller tage særlige administrative tiltag, der går ud på at
undersøge forhold, der vedrører danske myndigheder på Færøerne. Spørgsmål om
nedsættelse af undersøgelseskommissioner eller gennemførelse af andre
undersøgelsesformer med henblik på at belyse forhold hos en dansk myndighed
–
herunder f.eks. med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at rejse
sager om ansvar for den enkelte ansatte – vil derfor også fremover være
undergivet
danske myndigheders kompetence. Sådanne spørgsmål er bl.a. reguleret i lov
nr.
357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner.
Særligt med hensyn til ansatte hos det danske forsvar
gælder der særlige regler efter den danske militære straffelov og den danske
militære retsplejelov, jf. lbkg. nr. 642 og 643 af 30. september 1987. Det
følger af det under pkt. 4.4 anførte om forsvars- og sikkerhedspolitiske
anliggender, at disse love fortsat vil være undergivet de danske myndigheders
kompetence også med hensyn til det danske forsvars personale på Færøerne.
6.4. Interprovinsiel ret
Der gælder allerede i dag inden for en række sagsområder
forskellige regler på Færøerne og Danmark, og der kan derfor i sager med
tilknytning til både Færøerne og Danmark opstå spørgsmål, som skal løses på
grundlag af såkaldt interprovinsiel ret.
Den interprovinsielle ret vedrører således bl.a. spørgsmål
om, hvorvidt et konkret retsforhold skal bedømmes efter de regler, der gælder
for Færøerne, eller efter de regler, der gælder for Danmark. Desuden vil der
inden for interprovinsiel ret bl.a. kunne være spørgsmål om, hvorvidt en
afgørelse truffet af de færøske myndigheder kan anerkendes og fuldbyrdes i
Danmark – og omvendt.
Der foreligger eksempler fra retspraksis på anvendelsen af
interprovinsiel ret. Højesteret tog således f.eks. i en dom, som er gengivet
i
Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 1540, stilling til, hvilke regler der
skulle
anvendes ved afgørelsen af et spørgsmål om fordeling af forældremyndighed. I
den pågældende sag havde en færøsk kvinde og en dansk mand – der havde
samlevet
både på Færøerne og i Danmark – efter de danske regler indgået aftale om
fælles
forældremyndighed over deres to fællesbørn. Spørgsmålet om
forældremyndighedens
fordeling skulle afgøres efter færøsk ret. Da Færøerne ikke har regler om
aftalt fælles forældremyndighed, tiltrådte Højesteret, at afgørelsen skulle
træffes efter en analogi af bestemmelsen om gifte forældres samlivsophævelse
i
§ 24, stk. 2, jf. stk. 1, i den færøske myndighedslov fra
1924.
I takt med, at flere sager og sagsområder med dette
lovforslags gennemførelse kan overgå til de færøske myndigheder - herunder på
områder af central og grundlæggende betydning for borgerne, som f.eks.
strafferetten,
retsplejen, familieretten og den almindelige formueret - vil spørgsmål af
interprovinsiel karakter formentlig fremover opstå i stigende omfang.
Der tages ikke med dette lovforslag stilling til, på
hvilken måde de omtalte spørgsmål skal løses inden for de sager og
sagsområder,
som kan overgå til de færøske myndigheder på grundlag af det gennemførte
lovforslag.
Baggrunden herfor er bl.a., at de interprovinsielle spørgsmål ikke
nødvendigvis
skal løses på samme måde inden for de enkelte sagsområder.
I stedet forudsættes det, at de færøske og danske
myndigheder ved aftale og andet koordineret samarbejde på de relevante
sagsområder i fornødent omfang i fællesskab behandler de pågældende
spørgsmål.
6.5. Overtagelse af Vágar Lufthavn
Det foreliggende lovforslags § 6 skaber hjemmel til,
at de færøske myndigheder efter aftale med de danske myndigheder kan overtage
Vágar Lufthavn samt ansvaret for driften heraf. De opgaver vedrørende
flyvesikringstjeneste,
som i dag varetages af Naviair, anses for at være en del af driften af Vágar
Lufthavn.
Bestemmelsen i § 6 skal ses i lyset af, at der på
grundlag af et ønske fra Færøernes landsstyre om at overtage Vágar Lufthavn
og
driften heraf har været drøftelser mellem Færøernes landsstyre og regeringen
om
en overdragelse af lufthavnen samt de nærmere betingelser herfor.
Drøftelserne
er endnu ikke afsluttede.
I forbindelse med de nævnte drøftelser er der fra færøsk
side udtrykt ønske om, at der inden overdragelsen af lufthavnen skal
gennemføres moderniserings- og forbedringsarbejder. Det drejer sig om en
forlængelse af start- og landingsbanen, ombygning og udbygning af
lufthavnsterminalen, ny standplads for flyene samt etablering af
navigationsanlæg, der kan forbedre regulariteten på flyvninger til Vágar
Lufthavn. Der gennemføres i øjeblikket vurderinger om behovet herfor,
omkostningerne herved samt mulige finansieringskilder.
Det kan nævnes, at Vágar Lufthavn, uanset om lufthavnen
samt ansvaret for driften heraf overdrages til de færøske myndigheder, vil
være
underkastet tilsyn fra den danske luftfartsmyndighed, Statens Luftfartsvæsen.
Skal tilsynet med lufthavnen og færøsk luftfart i øvrigt overdrages, kræver
det
særskilt beslutning herom efter bestemmelsen i lovforslagets § 2,
stk. 2, jf. liste I, nr. 6. Se nærmere herom under pkt. 3.2.2.6.
Som følge af Færøernes beliggenhed kan den danske stat i
dag siges at have et særligt ansvar for, at betingelserne for rimelige
transportmuligheder til Danmark, herunder en lufthavn på Færøerne er til
stede.
Såfremt de færøske myndigheder overtager Vágar Lufthavn og driften heraf, vil
ansvaret for disse forhold påhvile de færøske myndigheder.
Om de nærmere forhold vedrørende Vágar Lufthavn kan nævnes,
at lufthavnen – der drives af Statens Luftfartsvæsen – i de senere
år har givet
underskud på driften. I 2004 var underskuddet på 2,6 mio. kr.
Der er ansat 29 medarbejdere på lufthavnen, heraf er 13
statstjenestemænd, 7 ansat på tjenestemandslignende vilkår og 9 ansat på
overenskomst.
Herudover har Naviair ansat 7 medarbejdere på lufthavnen,
der som nævnt ovenfor bl.a. varetager flyvesikringstjeneste. Af de 7 ansatte
er
1 statstjenestemand og 6 ansat på tjenestemandslignende vilkår.
De spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet, der
kan opstå i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af Vágar
Lufthavn samt ansvaret for driften heraf, behandles ikke i det foreliggende
lovforslag, men derimod i et forslag til lov om visse personalemæssige
spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder, der fremsættes af finansministeren samtidig med dette
lovforslag.
7. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Det fremgår af hjemmestyreloven, at Færøernes hjemmestyre
ved overtagelse af særanliggender samtidig overtager de med området forbundne
udgifter. Det færøske landsstyre og regeringen er enige om, at dette også
skal
finde anvendelse for sager og sagsområder, som omfattes af denne lov, således
at kompetence og økonomisk ansvar inden for et sagsområde også fremover
følges
ad, jf. herved lovforslagets § 3, stk. 2. Der er endvidere enighed
om, at de færøske myndigheder samtidigt med overtagelsen af en sag eller et
sagsområde overtager de statslige reale aktiver, der er direkte forbundet
hermed,
vederlagsfrit.
7.1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Ved færøsk overtagelse i dag af samtlige sagsområder
omfattet af lovforslaget skønnes de økonomiske driftsbesparelser for staten
at
ville udgøre ca. 80 mio. kr. årligt.
Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne, som
er direkte tilknyttet disse sagsområder, er vurderet til at udgøre ca. 110
mio.
kr., jf. bilag 3. Forslaget indebærer, at disse værdier uden videre og
vederlagsfrit
overtages af de færøske myndigheder i forbindelse med det enkelte sagsområdes
overtagelse.
Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne, der
ikke er direkte tilknyttet sagsområderne (tjenesteboliger etc.), skønnes at
udgøre ca. 16 mio. kr., jf. bilag 4. Disse reale aktiver overgår ikke til de
færøske myndigheder i forbindelse med overtagelsen af de enkelte sagsområder.
Regeringen vil i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af de
enkelte sagsområder, hvor disse reale aktiver realiseres, søge provenuet
tillagt Dansk-Færøsk Kulturfond.
Salget
af disse reale aktiver og provenuernes indskud i Dansk-Færøsk Kulturfond vil
blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter reglerne i Finansministeriets
budgetvejledning.
Opgjort på de væsentligste udgiftsområder på den danske
finanslov skønnes færøsk overtagelse på nuværende tidspunkt at ville indebære
følgende:
Mio. kr. (2005-priser)
Årlig driftsbesparelse
Værdi af reale aktiver direkte tilknyttet sagsområdet
Værdien af reale aktiver der ikke er direkte tilknyttet
sagsområdet
Politi og anklagemyndighed
55,0
103,0
13,5
Luftfart
0,8
-
-
Retsvæsenet
6,5
4,8
1,8
Kriminalforsorgen
7,6
13,0
-
Folkekirken
5,6
-
-
Meteorologisk område
4,8
5,1
-
Farvandsvæsenet
2,6
-
0,7
Person, familie og arveretten
1,5
-
1,0
Udlændingeområdet
0,5
-
-
Øvrige sagsområder
0,1
-
-
7.1.1. Særligt vedrørende de økonomiske
konsekvenser i forbindelse med overtagelse af Folkekirken
Udgifter på den
danske finanslov og vedrørende Fællesfonden
Udgifter til Folkekirken på Færøerne afholdes både over den
danske finanslov og af Fællesfonden. Fællesfonden er Folkekirkens hovedkasse,
og Fællesfondens udgifter finansieres af landskirkeskatten, der betales af
Folkekirkens medlemmer i Danmark.
Udgifter vedrørende Færøerne på finansloven i 2004
er:
Mio. kr.
Bispelønning (inkl. pensionsbidrag på 15%)
0,83
Præste- og provstelønninger (inkl. pensionsbidrag på
15%)
4,70
Tiende
0,02
I alt
5,55
Vedrørende præstelønninger bemærkes, at den danske stat
afholder 40 % af udgifterne til aflønning af præster og provster bortset fra
særpræster, jf. § 20, stk. 2, i Folketingslov om Folkekirkens
økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. juni 2004, mens Fællesfonden
afholder resten af udgifterne (60%) til aflønning af præster og provster.
Udgiften til aflønning af særpræster finansieres fuldt ud af fællesfonden.
Udgifter til pension til tjenestemandsansatte præster og
provster samt til biskopper afholdes fuldt ud over den danske finanslov.
Pensionsbidrag, der teknisk overføres til finanslovens § 36, indgår i
opgørelsen af finanslovens udgifter til løn til biskopper og præster.
Der er en tjenestemandsansat biskop, 21
tjenestemandsansatte sognepræster samt en overenskomstansat hjælpepræst.
Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for præster i Folkekirken.
Biskoppens
løn betales fuldt ud af finansloven. Lønudgiften til 20,1 af de nævnte 21
tjenestemandsansatte præster og til hjælpepræsten afholdes i forholdet 40/60
af
henholdsvis den danske finanslov og Fællesfonden. Udgiften til 0,9 af de
nævnte
21 tjenestemandsansatte præster afholdes fuldt ud af Fællesfonden.
Fællesfondens udgifter i budget 2004 vedrørende
Færøerne:
Mio. kr.
Præste- og provstelønninger
5,42
Stiftsadministration, mellemkirkeligt arbejde
1,80
Udgifter – tjenesteboliger til præster, provst og biskop
1,33
Provstiudvalgsudgifter, udgifter til præster, provst
m.v.
0,67
I alt
9,22
Folkekirkelige ejendomme på Færøerne
Folkekirken ejer p.t. 18 ejendomme på Færøerne. Disse
ejendomme fungerer som tjenesteboliger for præster, provst og biskop.
For disse 18 boliger er den tinglyste ejer i 16 tilfælde
præsteembedet, i 1 tilfælde Fællesfonden v/Kirkeministeriet og i 1 tilfælde
Færøernes Kirkefond. Praksis for erhvervelse og opførelse af tjenesteboliger
har gennem årene ændret sig således, at de ældste tjenesteboliger er
erhvervet
eller opført for dels indsamlede midler dels for midler lånt i danske
stiftsmidler.
Disse stiftsmiddellån har påhvilet præsteembedet, som har skullet
tilbagebetale
lånet. For 8 nyere boligers vedkommende er erhvervelsen eller opførelsen
imidlertid
finansieret ved, at Fællesfonden har betalt udgifterne.
Fællesfondens udgifter finansieres som nævnt gennem
landskirkeskatten, som betales af Folkekirkens medlemmer i Danmark, jf. lov
om
Folkekirkens økonomi § 14, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr.707 af
29. juni 2004. Da medlemmer af Folkekirken på Færøerne således ikke har
deltaget i finansieringen af Fællesfondens udgifter, skal der i forbindelse
med
en færøsk overtagelse af sagsområdet »Folkekirken« finde en økonomisk
opgørelse
sted.
Tabellen i bilag 5 indeholder dels en oversigt over, hvilke
ejendomme der er tale om, dels en oversigt over, hvordan disse er vurderet.
Forslaget indebærer, at disse værdier uden videre overtages
af de færøske myndigheder i forbindelse med overtagelsen af sagsområdet
folkekirken mod det færøske landsstyrets betaling af i alt 17,6 mio. kr. til
Fællesfonden.
Beløbet svarer til vurderingen under hensyn til bygningernes aktuelle stand,
jf. bilag 5.
Stiftsmidler
De blandt stiftsmidlerne i Københavns Stift indestående
kapitaler vedrørende Færøerne udbetales ved overtagelsen (opgjort pr. 25.
april
2005 til 1.157.646,52 kr.) til Færøerne. Disse kapitaler hidrører fra
afløsningssummer,
salg m.v. af præsteembeders ejendomme og jorder på Færøerne. Kapitalerne, der
tilhører præsteembeder på Færøerne, er gennem tiden blevet forrentet til
fordel
for Fællesfonden.
7.1.2. Særligt vedrørende de økonomiske
konsekvenser i forbindelse med overdragelse af Vágar Lufthavn
En eventuel overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske
myndigheder vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg ved særskilt
aktstykke, hvori de bevillingsmæssige vilkår og hovedindholdet af aftalerne
mellem parterne fremgår.
Som det fremgår af pkt. 6.5, var der i 2004 et
driftsunderskud på lufthavnen på 2,6 mio. kr.
En overdragelse af lufthavnen vil desuden indebære
besparelser vedrørende udgifter til reinvesteringer og eventuelle fremtidige
nyinvesteringer.
I administrativ henseende bemærkes, at ved en overdragelse
af lufthavnen til de færøske myndigheder, skal lufthavnsafgifterne på Vágar
Lufthavn i medfør af luftfartslovens § 71, stk. 1, ikke længere
godkendes af Folketingets Finansudvalg.
7.2. Administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder mv.
Færøernes landsstyre
Grønlands Hjemmestyre
Højesteret
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret
Domstolsstyrelsen
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Driftsbesparelser for staten ved færøske overtagelser af
alle sager og sagsområder, som lovforslaget giver mulighed for, vil i alt
være på ca. 80 mio. kr. årligt. Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser
for kommuner eller amtskommuner.
Hertil kommer sparede statslige udgifter (underskuddet
på 2,6 mio. kr. i 2004) på Vágar Lufthavn i.f.m. en overtagelse.
Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne,
som er direkte tilknyttet de sagsområder mv., der efter lovforslaget kan
overtages af de færøske myndigheder, er vurderet til at udgøre 110 mio. kr.
Hertil kommer værdien af statens reale aktiver vedrørende
Vágar Lufthavn på 17 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Færøsk overtagelse af et sagsområde mv. vil betyde, at
bl.a. det administrative ansvar på det pgl. sagsområde mv. overgår fra
vedkommende
danske myndighed til de pågældende færøske myndigheder. Lovforslaget har
ingen administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde
og dermed, hvilke sager og sagsområder som kan overgå til de færøske
myndigheder på grundlag af loven.
I
stk. 1
fastslås, at loven som udgangspunkt omfatter samtlige sager og
sagsområder. Dette udgangspunkt er fraveget ved
stk. 2
, som angiver en række sager og sagsområder, der ikke
kan overgå til de færøske myndigheder på grundlag af loven. Det drejer sig om
statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3),
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og
pengepolitik
(nr. 5). Om afgrænsningen af disse sager og sagsområder henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 4.1. – 4.5.
Til § 2
Bestemmelsen i § 2 regulerer spørgsmålet om, på
hvilket tidspunkt de sager og sagsområder, der efter lovforslagets § 1
er
omfattet af loven, overgår til de færøske myndigheder.
I
stk. 1
er som lovens hovedregel fastslået, at
alle sager og sagsområder, der er omfattet af loven, overgår til de færøske
myndigheder, når de træffer bestemmelse herom.
Hovedreglen i stk. 1 foreslås i
stk. 2
fraveget således, at tidspunkterne for Færøernes overtagelse af en række
sager
og sagsområder, der fremgår af den som bilag til loven tilføjede liste I,
fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med regeringen.
De sager og sagsområder, der overgår til de færøske
myndigheder efter ordningen i stk. 2 er følgende: Advokatvirksomhed (nr.
1), folkekirken (nr. 2), formueretten (nr. 3), den industrielle ejendomsret
(nr. 4), kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart (nr. 6), pas (nr. 7), person-,
familie- og arveretten (nr. 8), politiet, anklagemyndigheden og de hertil
knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen, herunder oprettelse
af
domstole (nr. 10), strafferetten (nr. 11), udlændingeområdet og grænsekontrol
(nr. 12).
De færøske myndigheder vil kunne fastsætte forskellige
tidspunkter for overtagelsen af de sager og sagsområder, der omfattes af
stk. 1 og 2. I det omfang flere sagsområder er anført under samme nummer
på liste I, skal de pågældende sagsområder imidlertid i medfør af
stk. 3
overgå på samme tidspunkt.
Om afgrænsningen af de nævnte sager og sagsområde henvises
til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Virkningen af, at en sag eller et sagsområde, der omfattes
af loven, overgår til de færøske myndigheder, er reguleret i lovforslagets
§ 3.
I
stk. 1
er det fastslået, at de færøske
myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og
sagsområder, der overgår efter § 2. Med de færøske myndigheder sigtes
til
Lagtinget og landsstyret, hvorunder den lovgivende og udøvende magt hører.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til ordningen efter § 4, 1. pkt., i
hjemmestyreloven fra 1948. Om de færøske myndigheders kompetence henvises i
øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 2
har færøsk overtagelse af en sag eller et sagsområde endvidere den
virkning, at de færøske myndigheder overtager de udgifter og reale aktiver,
der
er direkte forbundet med den pågældende sag mv.
Til § 4
Bestemmelsen i § 4 omhandler virkningen af, at de
færøske myndigheder opretter domstole efter færøsk overtagelse af sagsområdet
retsplejen mv., jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 10.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at domstole, der
er oprettet af de færøske myndigheder, har den dømmende magt på Færøerne med
hensyn til samtlige sager og sagsområder. Heraf følger, at disse domstole
både
vil have den dømmende magt med hensyn til sager og sagsområder, som henhører
under de danske myndigheder, og med hensyn til sager og sagsområder, som er
overgået til de færøske myndigheder.
Som omtalt i pkt. 6.1 i de almindelige bemærkninger vil der
inden de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed inden
en
eventuel overtagelse af retsplejen – skulle gennemføres lovgivning om
bl.a.,
hvilke afgørelser truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder
der
skal kunne indbringes for Højesteret. Det vil være et anliggende for de
danske
myndigheder at lovgive herom.
Der henvises i øvrigt om bestemmelsen i § 4 til pkt.
6.1 i de almindelige bemærkninger om oprettelsen af et færøsk domstolssystem.
Til § 5
I § 5 er det fastsat, at en række nærmere opregnede
bestemmelser i hjemmestyreloven fra 1948 finder tilsvarende anvendelse i
forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af denne lov. Det drejer
sig
om bestemmelserne § 2, 4. pkt., § 5, § 6, § 10,
stk. 2, 2. pkt., og § 13.
Bestemmelsens
stk. 1
,
har den betydning, at de færøske myndigheders kompetence også med hensyn til
sager
og sagsområder, der overgår til de færøske myndigheder på grundlag af det
foreliggende lovforslag, vil være reguleret af de relevante bestemmelser i
hjemmestyreloven fra 1948. Hertil kommer, at de færøske myndigheder vil være
forpligtede til at overtage et sagsområde, der omfattes af lovforslagets
§ 2, stk. 1, hvis rigsmyndighederne fremsætter anmodning herom, jf.
stk. 2.
Om det nærmere indhold af hjemmestyrelovens § 2, 4.
pkt., § 5, § 6, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13
henvises
til pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Med bestemmelsen i § 6 skabes grundlaget for, at de
færøske myndigheder efter aftale med de danske myndigheder kan overtage Vágar
Lufthavn samt ansvaret for driften heraf.
Ved en overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske
myndigheder overdrages statens ejendom, dvs. lufthavnsterminal, banelegeme,
tekniske installationer, kontroltårn, værkstedsfaciliteter samt bygninger og
løsøre i øvrigt, herunder diverse udstyr og biler, der i dag ejes af den
danske
stat (Statens Luftfartsvæsen). Der vil blive redegjort nærmere for værdien
heraf i de almindelige bemærkninger til det aktstykke, som er omtalt i pkt.
7.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det areal, som lufthavnen er beliggende på, ejes af de færøske
myndigheder og er stillet vederlagsfrit til rådighed for den danske stat.
Ved en overtagelse af lufthavnen skal de færøske
myndigheder overtage samtlige statens rettigheder og forpligtelser vedrørende
Vágar Lufthavn. De færøske myndigheder skal således fuldt ud respektere alle
vilkår
i kontrakter mv., som er indgået af staten i relation til Vágar Lufthavn,
ligesom de færøske myndigheder indtræder i samtlige statens rettigheder på
området. Dette indebærer også, at den danske stat ikke længere har et ansvar
for opretholdelse af en lufthavn på Færøerne, jf. pkt. 6.5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
For så vidt angår driften af lufthavnen vil det fulde
ansvar herfor, inklusive det økonomiske ansvar, skulle overgå til de færøske
myndigheder.
De spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet, der
kan opstå i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af Vágar
Lufthavn samt ansvaret for driften heraf, behandles ikke i det foreliggende
lovforslag, men derimod i et forslag til lov om visse personalemæssige
spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder, der fremsættes af finansministeren samtidig med dette
lovforslag.
Til § 7
Lovens ikrafttræden er reguleret i § 7. Det er heri
fastsat, at loven træder i kraft den 29. juli 2005.
Til § 8
Der er tale om en overgangsbestemmelse, som fastlægger,
hvilken myndighed der skal behandle konkrete sager, som ikke måtte være
afsluttede på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske
myndigheder.
Det foreslås i
stk. 1
, at konkrete sager, som
på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske myndigheder er
under
behandling af en dansk myndighed, som udgangspunkt færdigbehandles af
vedkommende færøske myndighed.
Den foreslåede ordning i stk. 1 skal ses i lyset af,
at der efter et sagsområdes overgang til de færøske myndigheder i en række
tilfælde ikke længere vil være danske myndigheder til at færdigbehandle de
omhandlede sager. Efter færøsk overtagelse af f.eks. politiet vil der således
ikke på Færøerne være en dansk politimyndighed, der ville kunne
færdigbehandle
uafsluttede sager.
Bestemmelsen omfatter både konkrete sager ved danske
forvaltningsmyndigheder og ved domstolene.
Det er i
stk. 2
foreslået, at vedkommende
danske myndighed i særlige tilfælde og efter aftale med vedkommende færøske
myndighed kan bestemme, at visse nærmere bestemte sager skal færdigbehandles
af
vedkommende danske myndighed.
Baggrunden for, at der med forslaget til stk. 2 åbnes
mulighed for at fravige den almindelige ordning som foreslået i stk. 1,
er, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at
lade danske myndigheder afslutte behandlingen af verserende sager. Det vil
f.eks. kunne gælde i forhold til uafsluttede ankesager ved domstolene.
Det bemærkes, at de danske myndigheders afgørelser af de
omhandlede sager i givet fald vil skulle træffes på grundlag af de materielle
regler, der gælder på afgørelsestidspunktet. Da de færøske myndigheder efter
overtagelsen af det pågældende sagsområde vil have den lovgivende og udøvende
magt på området og derfor vil kunne gennemføre ændringer af de relevante
materielle regler, vil der være behov for at holde de pågældende danske
myndigheder orienteret om eventuelle ændringer i det materielle retsgrundlag.
Ansvaret for denne orientering påhviler vedkommende færøske myndighed.
Der vil efter stk. 2 også i fornødent omfang kunne
fastsættes nærmere regler om, hvad der skal gælde med hensyn til bl.a.
behandlingen af klager over afgørelser truffet af danske myndigheder samt
begæringer om genoptagelse af sager, der er blevet behandlet af danske
myndigheder på et sagsområde, der efterfølgende er overtaget af de færøske
myndigheder.
Bilag 1
N O T A T
om
grænserne for overladelse af
sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og
særlige
bestemmelser i grundloven
1. Indledning
Det færøske landsstyre har tilkendegivet overfor regeringen, at de
færøske myndigheder ønsker at overtage yderligere sager og sagsområder med
hertil knyttet økonomisk ansvar. På den baggrund har det færøske landsstyre
og
regeringen i fællesskab udarbejdet forslag til lov om de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder.
Formålet med lovforslaget er at etablere et retligt grundlag, der
vil medføre, at de færøske myndigheder vil kunne overtage den lovgivende og
udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder, medmindre
hensynet til rigsenheden eller særlige bestemmelser i grundloven udelukker en
sådan overtagelse.
Regeringen har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget overvejet, i hvilket omfang hensynet til rigsenheden eller
særlige
bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse kan antages at sætte
grænser for adgangen til at overføre yderligere sager og sagsområder til de
færøske myndigheder.
Da spørgsmålet er af principiel og afgørende betydning for
fastlæggelsen af de meget vidtgående rammer for de færøske myndigheders
kompetence, som lovforslaget vil medføre, er der i det følgende en udførlig
gengivelse af regeringens overvejelser herom.
2. Kort om lovforslagets ordning
Lovforslaget omfatter efter § 1, stk. 1, som
udgangspunkt samtlige sager og sagsområder. For disse sager mv. gælder efter
lovforslagets § 2, stk. 1, at de overgår til de færøske myndigheder
på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. For visse
sagsområder
mv., der er nærmere opregnede på den som bilag til loven tilføjede liste I,
er
det dog i lovforslagets § 2, stk. 2, fastsat, at de overgår på
tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med
de
danske myndigheder.
Udgangspunktet om, at lovforslaget omfatter samtlige sager og
sagsområder, er fraveget ved forslagets § 1, stk. 2.
I lovforslagets § 1, stk. 2, er der opregnet en række
sager og sagsområder, der ikke omfattes af loven. Baggrunden for, at disse
sager mv. ikke omfattes af loven, er, at hensynet til rigsenheden og særlige
bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse udelukker, at de
færøske
myndigheder kan overtage de pågældende sager mv. Det drejer sig om følgende
sager og sagsområder:
·
Statsforfatningen
·
Statsborgerskab
·
Højesteret
·
Udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik
·
Valuta- og pengepolitik
3. Hensynet til rigsenheden og særlige bestemmelser
i grundloven
3.1. Indledning
Nedenfor i pkt. 3.2-3.4 vurderes det, i hvilket omfang hensynet
til rigsenheden samt en række grundlovsbestemmelser om visse, nærmere angivne
anliggender, sætter retlige grænser for, hvilke sager mv. der kan overlades
til
de færøske myndigheder.
Herefter vurderes det i pkt. 3.5, hvilken betydning bestemmelsen i
grundlovens § 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos
regeringen
(kongen) og Folketinget i forening, kan have for det rejste spørgsmål.
En sammenfatning af regeringens vurdering er gengivet i pkt. 3.6.
3.2. Udtrykket »rigsenheden«
Grundloven anvender ikke udtrykket rigsenheden (eller
rigsfællesskabet). Der findes heller ikke nogen grundlovsbestemmelse, der
udtrykkeligt fastsætter, i hvilket omfang det – uden at ændre grundloven
- er
muligt at overlade de danske myndigheders kompetence til
hjemmestyremyndigheder
inden for riget.
Det fremgår af grundlovens § 1, at »[D]enne grundlov gælder
for alle dele af Danmarks Rige«. Denne bestemmelse om forfatningsretlig enhed
blev indsat ved grundlovsrevisionen i 1953. Ifølge forarbejderne skete det
med
henblik på at ændre Grønlands statsretlige stilling fra koloni til en
ligestillet
del af riget. Forarbejderne til grundlovens § 1 indeholder i øvrigt ikke
nærmere oplysninger om bestemmelsens rækkevidde, herunder i forhold til
Færøerne og den færøske hjemmestyreordning.
Udtrykket rigsenheden er benyttet i hjemmestyrelovene for Færøerne
og Grønland. I § 1 i loven om Færøernes hjemmestyre er det således
bestemt, at det færøske folk inden for rigsenheden overtager ordningen og
styrelsen af færøske særanliggender som angivet i loven. Tilsvarende hedder
det
i § 1, stk. 1, i loven om Grønlands hjemmestyre, at hjemmestyret
»varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter
reglerne
i denne lov«.
I bemærkningerne til lovforslaget om Grønlands Hjemmestyre
(Folketingstidende 1978-79, Tillæg A, sp. 331 ff.) er det om betydningen af
udtrykket rigsenheden bl.a. anført, at kun sagsområder, der alene vedrører
Grønland, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan
overgå
til hjemmestyret, samt at kun en del af rigsmyndighedernes kompetence kan
overføres til hjemmestyret. Det hedder herefter i bemærkningerne bl.a., at
rigsenheden medfører, at visse sagsområder som f.eks. udenrigs-, sikkerheds-
og
valutapolitik efter deres art ikke vil kunne overføres til hjemmestyret,
ligesom der ikke vil kunne ske en ubegrænset overførsel af sagsområder til
hjemmestyret. Desuden er det anført, at rigsenheden indebærer, at
hjemmestyret
under udøvelsen af sine beføjelser skal respektere rigets traktatmæssige
forpligtelser samt de fundamentale retsprincipper, der er fælles for riget.
Den grønlandske hjemmestyrelov fra 1978 byggede på Betænkning nr.
837/1978 om Hjemmestyre i Grønland. Heri opregnede den grønlandske
hjemmestyrekommission
de områder, hvor kompetencen måtte anses for at ligge hos rigsmyndighederne
uden at kunne henlægges til hjemmestyret.
Ifølge betænkningen drejede det sig navnlig om områder som
statsforfatningen (herunder bl.a. de øverste statsmyndigheder, valgret og
valgbarhed til Folketinget, retsplejen, frihedsrettighederne), forholdet til
udlandet (herunder indgåelse af traktater), rigets finanser (herunder
Nationalbanken og dens funktioner, finans-, penge- og valutapolitik),
forsvar,
strafferetspleje og fængselsvæsen, samt om de almindelige principper for
person-, familie- og arveret samt formueret. Der henvises til betænkning om
hjemmestyre i Grønland, Bind 1, side 23. Desuden kan der henvises til
Statsministeriets (nu ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989 om sager
vedrørende Grønland.
Uanset det, der er anført i betænkningen om den grønlandske
hjemmestyreordning og i det nævnte cirkulære, har Justitsministeriet senere i
et notat fra 1997 antaget, at grundloven ikke er til hinder for, at
regeludstedende
kompetence vedrørende retsplejen og kriminalforsorgen vil kunne overføres til
det grønlandske hjemmestyre.
3.3. Den danske regerings opfattelse af rigsenhedens
betydning
Som nævnt anvender grundloven ikke udtrykket rigsenheden (eller
rigsfællesskabet). Det er imidlertid bl.a i den grønlandske
hjemmestyrebetænkning fra 1978 (se ovenfor) antaget, at rigsenheden betyder,
at
der til Grønlands hjemmestyre alene kan overlades anliggender, der angår
grønlandske
forhold.
I overensstemmelse hermed må det efter regeringens opfattelse
antages, at hensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) indebærer, at der til
de færøske myndigheder alene kan overlades anliggender, der vedrører færøske
forhold. Den samme antagelse må anses for forudsat i den statsretlige
litteratur
om spørgsmålet.
Heri ligger to forhold:
1)
Til de færøske
myndigheder kan der - af hensyn til rigsenheden - alene overføres
anliggender,
der er geografisk begrænset til at angå Færøerne. Det betyder f.eks., at de
færøske myndigheder ikke vil kunne få kompetence til at udstede regler, der
skal gælde i riget som helhed.
2)
Selv med den nævnte
geografiske begrænsning, er der anliggender, der må anses for at vedrøre
riget
som helhed, således at de - af hensyn til rigsenheden - ikke kan overføres
til
de færøske myndigheder, men må reguleres af rigsmyndighederne.
Den under 1) anførte begrænsning har ikke givet anledning til
tvivl i den statsretlige litteratur.
Det er derimod omtvistet, hvilke anliggender der er af en sådan
karakter, at den under 2) anførte begrænsning fører til, at de pågældende
anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. Det har således
bl.a. været drøftet, om samtlige de begrænsninger i adgangen til at overføre
nærmere angivne anliggender til hjemmestyret, der er opstillet i den
grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978, kan udledes af grundloven, eller
om
der i stedet til dels har været tale om politiske forestillinger om begrebet
rigsenheden.
3.4. Nærmere om enkelte sager og sagsområder
På baggrund af det, der er anført ovenfor, er der i det følgende
en gennemgang af de sager og sagsområder, hvor det efter regeringens
vurdering
må antages, at hensynet til rigsenheden har betydning for adgangen til at
overføre yderligere kompetence til de færøske myndigheder. Der er således
tale
om anliggender, der reelt vedrører riget som helhed eller har en sådan
sammenhæng med hele rigets forhold, at det ikke lader sig udskille, jf. den
under 2) anførte begrænsning.
I den følgende gennemgang er det endvidere anført, at adgangen til
at overlade beføjelser til de færøske myndigheder for visse anliggenders
vedkommende kan være begrænset som følge af grundlovens særlige regler om de
pågældende anliggender.
3.4.1. Statsforfatningen
Hensynet til rigsenheden og grundlovens bestemmelser om de øverste
statsmyndigheder indebærer efter regeringens opfattelse, at
statsforfatningsretlige anliggender ikke kan overlades til de færøske
myndigheder.
Grundloven vil således bl.a. være til hinder for at overlade til
de færøske myndigheder at varetage spørgsmål om kongehusets forhold.
Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår Folketingets
virke eller den danske regerings førelse i sager vedrørende Færøerne,
herunder
f.eks. spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, vil kunne overgå fra de
danske myndigheder til de færøske myndigheder.
Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget. Hensynet til
rigsenheden samt grundlovens bestemmelser om valg til Folketinget må således
antages at indebære, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at
fastsætte regler m.v. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer, herunder
regler om valgret og valgbarhed.
Grundlovens §§ 45-47 omhandler statens finanser, der ifølge
sagens natur er et rigsanliggende. Alle spørgsmål om statens indtægter og
udgifter hører således under rigsmyndighedernes kompetence uden mulighed for
at
overlade dele af kompetencen til de færøske myndigheder.
Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for
statsforfatningen, kan nævnes kundgørelse af love (samt anordninger og
bekendtgørelser), der er udstedt af rigsmyndighederne, jf. grundlovens
§ 22, hvorefter kongen (regeringen) kundgør disse love. Spørgsmål om
kundgørelse på Færøerne af rigslove m.v. kan derfor ikke overdrages til de
færøske myndigheder.
Hensynet til rigsenheden indebærer efter regeringens opfattelse
også, at spørgsmål om rigssymbolerne – der selvsagt er fælles for hele
riget –
hører under de danske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence
til
de færøske myndigheder inden for riget.
Det må derfor anses for et rigsanliggende at varetage
regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af rigsflaget,
rigsvåben m.v. på Færøerne.
Visse spørgsmål om flag er i øvrigt reguleret i hjemmestyrelovens
§ 12. Ifølge denne bestemmelse anerkendes et særlig færøsk flag, om hvis
anvendelse på Færøerne det er op til de færøske myndigheder at fastsætte
nærmere regler. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at rigsmyndighederne på
Færøerne anvender rigsflaget (Dannebrog) også for skibes vedkommende. Private
på Færøerne har efter bestemmelsen ret til at anvende rigsflaget på land.
Heller ikke spørgsmål om anvendelse af sproget dansk vil efter
regeringens opfattelse kunne overlades til de færøske myndigheder. Det følger
således bl.a. af rigsenheden, at borgerne ikke i visse dele af riget kan
afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold.
3.4.2. Statsborgerskab
Besiddelse af dansk statsborgerskab har en række retsvirkninger,
der gælder over alt i riget (f.eks. valgret til Folketinget, jf. grundlovens
§ 29).
Desuden fremgår det af den særlige kompetencebestemmelse i
grundlovens § 44, at meddelelse af dansk statsborgerskab til udlændinge
(naturalisation) sker ved lov.
På den baggrund finder regeringen, at det ikke kan overlades til
de færøske myndigheder at varetage spørgsmål, der vedrører opnåelse eller
fortabelse af dansk statsborgerskab.
3.4.3. Højesteret
Efter regeringens opfattelse er grundloven ikke til hinder for, at
det overlades til de færøske myndigheder at regulere retsplejen på Færøerne,
herunder
at oprette selvstændige domstole på Færøerne, jf. lovens liste I, nr. 10, og
pkt. 6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Reguleringen af retsplejen vil naturligvis skulle udøves inden for
grundlovens rammer. Det gælder f.eks. kravet om medvirken af nævninger og
lægdommere inden for strafferetsplejen, jf. grundlovens § 65,
stk. 2,
samt de krav, der efter grundloven gælder med hensyn til domstolenes
uafhængighed.
Hertil kommer, at grundloven indeholder en forudsætning om, at
riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret). En tilsvarende
forudsætning
kan siges at følge af et hensyn til rigsenheden.
Det indebærer for det første, at den samlede ordning for
behandling af færøske retssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager
kan indbringes for Højesteret, jf. herved lovforslagets § 4 samt pkt.
4.3
og pkt. 6.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger.
For det andet indebærer forudsætningen om én fælles, øverste
domstol efter regeringens opfattelse, at det ikke kan overlades til de
færøske myndigheder
at udøve beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at
udforme processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller
regler om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret.
Det vil for det tredje ikke kunne overlades til de færøske
myndigheder at regulere spørgsmål med tilknytning til Højesterets judicielle
virksomhed. Det vil heller ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at
træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en sag, hvori
Højesteret
har afsagt dom.
3.4.4. Udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik
Efter grundlovens § 19 handler kongen (regeringen) på rigets
vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget
efter grundloven ikke har eller ville kunne tillægges selvstændig kompetence
i
disse anliggender. Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis
Færøerne
statsretligt skulle have adgang til på egne vegne at handle på dette område.
Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed
for, at Færøerne kan handle på rigets vegne i en række mellemfolkelige
anliggender. Herom bemærkes følgende:
De færøske myndigheder vil ved at handle på rigets vegne binde
hele riget, således at dispositioner på det udenrigspolitiske område som
udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspolitiske forhold.
Eventuelle
spørgsmål om folkeretligt ansvar for manglende overholdelse af en aftale
indgået
af Færøerne vil derfor inddrage rigsmyndighederne.
Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor
de færøske myndigheder har regeludstedende og udøvende myndighed, idet disse
beføjelser kun giver adgang til at fastsætte regler m.v. med virkning på
Færøerne. Betingelsen om, at der til de færøske myndigheder kun kan overlades
anliggender, der alene vedrører Færøernes forhold, vil derfor aldrig kunne
være
(fuldt ud) opfyldt for så vidt angår mellemfolkelige anliggender.
Det er derfor regeringens opfattelse, at grundloven vil være til
hinder for en egentlig overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder
til
at handle i mellemfolkelige anliggender omfattet af grundlovens § 19,
stk. 1. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil
være muligt at overlade regeludstedende kompetence på det udenrigspolitiske
område til de færøske myndigheder – det vil sige bl.a. udstedelse af
regler om
udenrigstjenestens forhold.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er udelukket at
gennemføre en ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på rigets
vegne i visse udenrigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der
henvises
til, at regeringen har tilkendegivet overfor Færøerne og Grønland, at
regeringen er indstillet på at drøfte en ordning, hvorefter det færøske og
det
grønlandske landsstyre får adgang til at handle på rigets vegne i sådanne
mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland.
I den statsretlige litteratur er det - på linie med den
grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978 - gjort gældende, at forsvars- og
sikkerhedspolitiske anliggender ikke kan overlades til de færøske
myndigheder.
Denne opfattelse må antages at bygge på, at disse anliggender
efter deres karakter nødvendigvis vedrører hele riget bl.a. på den måde, at
riget bør have ét samlet forsvar, der er undergivet fælles ledelse.
Hertil kommer, at grundlovens § 19 indeholder en forudsætning
om, at det er kongen (regeringen), der træffer beslutning (med Folketingets
samtykke) om anvendelse af militære midler over for andre stater.
På den anførte baggrund må det efter regeringens opfattelse
antages, at hensynet til rigsenheden og grundlovens § 19 er til hinder
for, at det overlades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser i
forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender.
Det vil derfor også fremover være rigsmyndighederne, som råder
over de militære anlæg m.v. på Færøerne. Det vil endvidere også være
rigsmyndighederne, der har kompetencen vedrørende den militære retsplejelov
og
straffelov.
3.4.5. Valuta- og pengepolitik
Valutapolitik drejer sig om valg af valuta og målsætningen for
dens værdi i forhold til andre valutaer, f.eks. i form af et bånd eller anden
tilknytning til andre valutaer, flydning over for andre valutaer eller andre
valutapolitiske systemer. Pengepolitik angår pengeforholdene og har
overordnet
til opgave at fastholde pengenes købekraft, jf. herved nationalbanklovens
§ 1, hvorefter Nationalbanken har til opgave i overensstemmelse med
loven
og de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert
pengevæsen i riget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning.
Efter regeringens opfattelse kan det ikke antages, at grundlovens
§ 26 om kongens ret til at slå mønt i sig selv ville være til hinder
for,
at sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de færøske myndigheder.
Spørgsmålet er herefter, om hensynet til rigsenheden
(rigsfællesskabet) udelukker, at valuta- og pengepolitik overgår til de
færøske
myndigheder.
Indledningsvis bemærkes i den forbindelse, at grundloven i givet
fald ikke ville være til hinder for en ordning, hvorefter der i de enkelte
dele
af rigsfællesskabet gælder forskellige regler inden for valuta- og
pengepolitik
– herunder f.eks. således, at der ville gælde forskellige valutaer. Det
bemærkes
også, at regeringen ikke har grundlag for at antage, at en overladelse af
sagsområdet valuta- og pengepolitik til de færøske myndigheder ville få
omfattende økonomiske konsekvenser for det samlede rigsfællesskab.
Imidlertid kan disse forhold efter regeringens opfattelse ikke
være afgørende for, om sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de
færøske myndigheder.
I vurderingen af dette spørgsmål må der således lægges vægt på, at
valuta- og pengepolitik omfatter forhold, der vedrører de helt grundlæggende
forudsætninger for enhver økonomisk virksomhed i et samfund, herunder bl.a.
spørgsmål om, hvilken værdi en valuta skal have, og hvilket udbud (mængde)
der
skal være af den pågældende valuta.
Det taler efter regeringens opfattelse for, at kompetencen til at
fastlægge valuta- og pengepolitikken inden for et rigsfællesskab ikke kan
overgå fra rigsmyndighederne til andre lokale – herunder de stedlige
færøske –
myndigheder.
I overensstemmelse hermed er valuta- og pengepolitik nævnt i den
grønlandske hjemmestyrebetænkning som et anliggende, der ikke kan overføres
til
det grønlandske hjemmestyre, jf. herved også pkt. 5 i Statsministeriets (nu
ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989, hvor »Rigets finanser,
Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt ( ) og valuta« er nævnt som
sagsområder,
der som følge af rigsenheden ikke ville kunne overgå til det grønlandske
hjemmestyre.
I den forfatningsretlige litteratur giver Frederik Harhoff
formentlig udtryk for samme opfattelse, jf. Frederik Harhoff,
Rigsfællesskabet
(1993), side 491 f. Samtidig med, at forfatteren afviser, at grundloven
skulle
være til hinder for at overlade samtlige de anliggender, der i den
grønlandske
hjemmestyrebetænkning betegnes som rigsanliggender, til et hjemmestyre, synes
forfatteren således med en henvisning til pkt. 5 i Statsministeriets
cirkulære
fra 1989 at være enig i, at valuta- og pengepolitik må være et
rigsanliggende.
Frederik Harhoff tilføjer i den forbindelse, at der er tale om et område,
hvor
kompetencen i føderale stater typisk er henlagt eksklusivt under de føderale
myndigheder.
På den anførte baggrund er det regeringens opfattelse, at valuta-
og pengepolitik må anses for et anliggende, der som følge af rigsenheden ikke
kan overføres til de færøske myndigheder.
3.5. Betydningen af grundlovens § 3, 1. pkt.
Ovenfor er der peget på, at hensynet til rigsenheden og en række
særlige bestemmelser i grundloven indebærer, at visse, nærmere angivne
anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder.
I tilknytning hertil kan rejses det spørgsmål, om bestemmelsen i
grundlovens § 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos
regeringen
(kongen) og Folketinget, herudover kan antages at sætte grænser for, i
hvilket
omfang det er muligt at overlade yderligere regeludstedende (lovgivende)
kompetence til de færøsk myndigheder. Herom bemærkes følgende:
Det er fast antaget, at lovgivningsmagten kan overlade (delegere)
sin kompetence. Bestemmelsen i grundlovens § 3, 1. pkt., antages
imidlertid at være til hinder for en i saglig henseende ubegrænset delegation
til forvaltningen. Endvidere antages det i den statsretlige litteratur om
delegation
af rigsmyndighedernes lovgivningskompetence, at der ikke kan delegeres i et
omfang, der er afgrænset til, men udtømmende dækker et bestemt sagsområde.
Samtidig er det med den gældende færøske - og grønlandske -
hjemmestyrelov antaget, at grundlovens § 3, 1. pkt., ikke er til hinder
for, at de færøske myndigheder bliver tillagt regeludstedende kompetence
inden
for nogle rummeligt angivne rammer. I overensstemmelse hermed må udtalelserne
i
den statsretlige litteratur om mulighederne for delegation af
lovgivningskompetence anses for først og fremmest at tage sigte på tilfælde,
hvor det overlades til den statslige forvaltning at udfærdige regler.
Til forskel fra sidstnævnte tilfælde, hvor der sker delegation til
den statslige forvaltning, indebærer overladelse af regeludstedende
kompetence
til de færøske myndigheder alene, at de pågældende myndigheder opnår adgang
til
at udstede regler med virkning for en mindre, afgrænset del af riget - nemlig
Færøerne. Dette taler for en antagelse om, at de begrænsninger, der gælder
for
at delegere til den statslige forvaltning, ikke umiddelbart kan overføres til
tilfælde, hvor der er tale om overladelse af beføjelser til de færøske
myndigheder.
Hertil kommer, at Færøerne i national, historisk og geografisk
henseende indtager en særlig stilling i riget. Også de særlige færøske
forhold
kan derfor anføres til støtte for, at der er en meget omfattende adgang til
at
overlade regeludstedende kompetence på Færøerne til de færøske myndigheder.
Heroverfor står, at der efter grundlovens § 28 skal være to
medlemmer i Folketinget, der er valgt på Færøerne. Heri kan siges at ligge en
forudsætning om, at der inden for riget må være en række anliggender
vedrørende
Færøerne, der varetages af rigsmyndighederne, herunder Folketinget. Denne - i
øvrigt vage og ubestemte - forudsætning kan imidlertid anses for opfyldt i
kraft af de ovenfor under pkt. 3.2-3.4 nævnte forfatningsretlige
begrænsninger
i adgangen til at overføre beføjelser, der i dag tilkommer de danske
myndigheder,
herunder Folketinget, til de færøske myndigheder.
På den anførte baggrund finder regeringen ikke, at grundlovens
§ 3, 1. pkt., i sig selv sætter yderligere grænser for adgangen til at
overlade regeludstedende kompetence til de færøske myndigheder.
3.6. Sammenfatning
Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at det efter
grundloven er muligt at overlade al lovgivende og administrativ kompetence på
Færøerne til de færøske myndigheder bortset fra i anliggender, hvor
begrænsninger i adgangen til at overlade beføjelser antages at følge af
hensynet til rigsenheden eller af særlige bestemmelser i grundloven om det
enkelte
anliggende.
Begrænsningerne omfatter følgende anliggender: statsforfatningen,
statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt
valuta- og pengepolitik.
Bilag 2
Færøske særanliggender
Liste A.
Følgende områder betegnes som særanliggender, således
at de straks overgår til det færøske selvstyre eller senere overføres til
dette efter begæring fra Lagtinget eller regeringen.
[Hjemmestyrelovens § 2]
Pkt.
Bestemmelse
Status for
overtagelse
1.
Færøernes egen styrelsesordning inden for de ved
nyordningen angivne rammer. Herunder falder – inden for de nævnte rammer
– bestemmelser
om lagtinget, lov om valg til dette, det administrative styre,
lagtingslovenes tilblivelse, vedtagelse og stadfæstelse og deres
bekendtgørelse,
egne tjenestemænds ansættelse, afskedigelse, tjenestevilkår, lønning og
pensionering.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
2.
Kommunale forhold.
Herunder falder kommunernes styre, tilsynet med dem,
kommunale skatter.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
3.
Bygnings- og brandvæsen, byplaner, boligspørgsmål,
lejespørgsmål, folkeregister.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
4.
Sundhedsvæsen, lægevæsen, jordemodervæsen,
hospitalsvæsen, apotekervæsen.
Herunder falder embedslægerne, kvaksalverlovgivning,
bekæmpelse af tuberkulose og andre smitsomme sygdomme, sindssygevæsenet,
vaccination.
Apotekervæsenet og sundhedsvedtægterne (miljøsager) er
overtaget som særanliggender.
Resten af
sundhedsområderne er fortsat fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i
medfør af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove vedtaget af
Folketinget har overtaget den lovgivende og administrativ myndighed på
områderne med bloktilskud.
5.
Den offentlige forsorg.
Særforsorg.
Folkeforsikring.
Lovpligtig Ulykkesforsikring.
Arbejdere, arbejdsforhold, lærlinge, medhjælpere, ferie.
Den offentlige forsorg, lovpligtig ulykkesforsikring,
arbejdere, arbejdsforhold, lærlinge, medhjælpere og ferie er overtaget som
særanliggender.
Særforsorgen og
folkeforsikring er fortsat fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i medfør
af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove vedtaget af Folketinget
har overtaget den lovgivende og administrativ myndighed på områderne med
bloktilskud.
6.
Direkte og indirekte skatter.
Herunder falder også stempelafgift, afgift af
totalisatorspil, afgift af særligt færøsk lotteri, medens afgifter for
ekspedition, som skifteafgifter, retssportler, tinglysningsafgifter tilfalder
den, der bekoster vedkommende institution.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
7.
Bevillingsret og i det hele dispositionsret over alle
egne indtægter.
Ordningen af regnskabsføring, revision og decision med
hensyn til egne indtægter og udgifter.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
8.
Godkendelse af havneafgifter.
Sagsområdet er overtaget som særanliggende.
9.
Skolevæsenet.
Herunder falder både folkeskolen, eksamensskoler og kursus,
læreruddannelse, folkehøjskoler, efterskoler, ungdoms- og aftenskoler,
husholdningsskoler
og fagskoler som handelsskoler, tekniske skoler, navigationsskoler o.s.v.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
10.
Arkiver, biblioteker, museer.
Herfra undtages statens arkivsager, forbehold tages om
pligtaflevering til Det kgl. Bibliotek.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
11.
Bygningsfredning, naturfredning.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
12.
Havne, kystsikring, kanaler, vandkraftanlæg, trafikvæsen,
herunder veje, jernbaner, sporveje, færgevæsen, omnibus- og fragtkørsel.
Motor- og færdselsforhold.
Stedligt post- og telegraf- og telefonvæsen.
Elektriske anlæg.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
13.
Landbo- og landvæsensforhold.
Herunder almindelig landbolovgivning, fæste, forpagtning,
udstykning, udskiftning, husmandsbrug, planteavlen, husdyravlen, havebrug,
landbrugets bierhverv, grundforbedring, skovvæsen.
Veterinærvæsenet.
Bekæmpelse af skadedyr.
Husdyr, voldgift, dyreværn, hundelov.
Jagt og fredning af dyr på territoriet.
Fiskeri og fredning af fisk på territoriet.
Matrikulsvæsen.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
14.
Teater- og biografbevillinger, forlystelser.
Indsamlinger og bortlodninger.
Strandinger.
Hittegods.
Giftstoffer, eksplosive stoffer, våben.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
15.
Forsynings- og produktions- og fordelingsspørgsmål.
Priskontrol, maksimalpriser.
Rationeringer, rabat- og tilskudsordninger.
Tantieme- og udbyttebegrænsing.
Omløben med varer.
Regler om stærke drikke.
Regler om lukketid.
Beværtning og gæstgiveri.
Næringsvæsenet.
Handels- og foreningsregistre.
Skibsregistrering.
Mæglere, translatører, dispachører, vejere, målere.
Revisorer.
Oplagshuse.
Kommission, agentur, handelsrejsende.
Agentur for udenlandske firmaer.
Bogføringsvæsenet.
Kreditforeninger o.lign., stedlig forsikringsvirksomhed.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
16.
Stedligt overformynderi.
Tinglysning.
Turistvæsen.
Ekspropriation til særformål.
Bestemmelser om fremstillingen af tryksager.
Specielle bestemmelser om særlig tidsregning.
Borgerlige ombud.
Ligeret for mænd og kvinder.
Sagsområderne er overtaget som særanliggender.
Liste B.
Følgende områder gøres til genstand for yderligere
forhandling, før der tages endelig stilling til, om og i hvilket omfang de
kan anerkendes som særanliggender:
[Hjemmestyrelovens § 3]
Pkt.
Bestemmelse
Status for
overtagelse
1.
Folkekirken.
Herunder falder hele den kirkelige ordning, ritualerne,
kirkens tjenestemænd, deres løn og pension, kirker, kirkegårde, udtrædelse og
indtrædelse i folkekirken, menighedsråd, valgmenigheder, sognebåndsløsning.
De fra folkekirken afvigende trossamfund, helligdagslovgivningen.
Sagsområderne er fortsat fællesanliggender.
2.
Politiet.
Sagsområdet er fortsat fællesanliggende.
3.
Råstoffer i undergrunden.
Radio.
Luftfart.
Råstoffer i undergrunden og radio er overtaget som
særanliggender.
Luftfart er fortsat fællesanliggende.
4.
Jordfonden.
Sagsområdet er overtaget som særanliggende.
5.
Import- og eksportkontrol.
Sagsområdet er overtaget som særanliggende.
Bilag 3
Opgørelse over reale aktiver direkte tilknyttet
sagsområder
Ejer
Ejendommens art
Adresse
Værdi i kr.
Farvandsvæsenet
25 Fyr
Akraberg,
Bispen, Borin, Fleserne, Fuglø, Galgetange for- og bagfyr, Gåsholm, Hestø,
Hoyvig-Holm,
Kadlur, Kalsø, Lejnum, Lervig, Mjovanæs, Myggenæs, Mulen, Nolsø, Porkere Næs,
Slettenæs, Store Dimon, Strænder, Thorshavn, Tofte, Tvera for- og bagfyr og
Velbestad
0
Domstolsstyrelsen
Dommergården
C. Pløyens Gøta 1, Tórshavn
4.600.000
Domstolsstyrelsen
Dommergården
N. Pállsgøta, Thorshavn
150.000
Justitsministeriet
Arresthus
Tórshavn
13.200.000
Justitsministeriet
Politi og arrestbygning
Tórshavn politistation
30.000.000
Justitsministeriet
Politistation
Runavík politistation
15.000.000
Justitsministeriet
Politistation
Klaksvík politistation
15.000.000
Justitsministeriet
Politistation
Miðvágur politistation
5.000.000
Justitsministeriet
Politistation
Vestmanna politistation
5.000.000
Justitsministeriet
Politistation og ret
Tvøroyri politistation og retsbygning
12.000.000
Justitsministeriet
Politistation og tjenestebolig
Sandur politistation
5.000.000
DMI
3 Tekniske anlæg
Vejrstationerne Akraberg, Myggenæs og Fugleø
874.000
DMI
Teknisk anlæg
Vandstandsstation Tórshavn, Skansabryggjan, Tórshavnhavn
255.000
DMI
5 simple nedbørsmålere
Fordelt over Færøerne
0
DMI bygning på lejet grund
Radiosondestation
Radiosondestation Tórshavn, Hoyviksvegur 69, Thorshavn
1.500.000
DMI
Teknisk anlæg
Radiosondeudstyr m.v., Hoyviksvegur 69, Thorshavn
2.000.000
I alt tilknyttet sagsområder
109.579.000
Bilag 4
Reale aktiver der ikke direkte er tilknyttet
sagsområder
Ejer
Ejendommens art
Adresse
Værdi i kr.
Farvandsvæsenet
Beboelseshus
Beboelseshus ved Myggenæs Fyr, Myggenæs Holm NW pynt
200.000
Farvandsvæsenet
Beboelseshus
Beboelseshus ved Nolsø Fyr, Øens SE pynt indenfor Kabelen
500.000
Domstolsstyrelsen
Bolig
Mariugøta 7, Tórshavn
200.000
Domstolsstyrelsen
Bolig
Hvarvi
ð
12,
Tórshavn
1.000.000
Domstolsstyrelsen
Bolig »Stenhuset«
Jónas Broncks gøta 3, Tórshavn
100.000
Domstolsstyrelsen
Halvt dobbelthus
N. Páls gøta 6, Tórshavn
500.000
Justitsministeriet
Politimesterens tjenestebolig
Undir Glaðsheyggi 5, Tórshavn
6.000.000
Justitsministeriet
Vicepolitimesterens lejebolig
Sólteigur 5, Tórshavn
3.000.000
Justitsministeriet
Politiassessorens lejebolig
Flatnagerði 26, Tórshavn
2.000.000
Justitsministeriet
Politifuldmægtigens lejebolig
Varðagøta 23, Tórshavn
1.500.000
Statsministeriet
Tjenesteboligkompleks »Statskassen«
Lützenstrø
ð
6,
Tórshavn
1.000.000
I alt
16.000.000
Bilag 5
Oversigt over tjenesteboliger finansieret af
Fællesfonden
Ejendommens art
Evt. matr.nr.
Navn/adresse
Byggepris for hus
i samme størrelse
Istandsættelsesomkostninger
Vurdering under hensyn
til bygningens aktuelle stand
Tjenestebolig
282ae
350 Vestmanna
1.850.000
150.000
1.700.000
Tjenestebolig
90
430 Hvalvík
1.340.000
240.000
1.100.000
Tjenestebolig
690g
Essalág 18
100 Tórshavn,
2.370.000
213.000
2.200.000
Tjenestebolig/ administrationsbygning for Færøernes
stiftsadministration
853d
J. Paturssonar gøta 20
100 Tórshavn
4.072.100
210.000
3.900.000
Tjenestebolig
1043i
Heygsvegur 2
100 Tórshavn
2.663.100
180.000
2.500.000
Tjenestebolig
519
Gjaranesi
494 Innan Glyvur
1.700.000
200.000
1.500.000
Tjenestebolig
64a
Nes
655 Saltangará
2.674.482
219.000
2.500.000
Tjenestebolig
590b
Prestagar
ð
urin
á Brekku
700 Klaksvík
2.400.000
200.000
2.200.000
Total
19.069.682
1.612.000
17.600.000
Forklaring:
I vurderingerne af 19. februar 2003 er priserne fastsat med
følgende beskrivelse:
»Hus i samme størrelse, fuldt indrettede og i/med middel
stand/kvalitet, vurderer vi vil koste ca. kr. XX at bygge, inklusiv
grundstykke.
Istandgørelse (og »ajourføring/opdatering«) af huset vil koste ca.
kr. XX
Bygningens stand taget i betragtning, vurderer vi dens værdi pr.
19.02.2003 at være XX kr.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Retsinformation · 5. juli 2005
- Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder Retsinformation · 25. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (11. maj 2005) - L 169 Retsinformation · 11. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Overdragelse af investeringsfonden til Færøerne) Retsinformation · 24. oktober 2024
- Vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne Retsinformation · 3. januar 2023
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder Retsinformation · 29. juni 2005