Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

2004/2 LSF 169Lovforslag som fremsatStatsministeriet11. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. maj 2005 af

statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)

Forslag

til

Lov

om de færøske myndigheders overtagelse af sager

og sagsområder

Denne lov bygger på en overenskomst mellem Færøernes

landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter.

§ 1.

Denne lov omfatter samtlige sager og sagsområder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven

omfatter ikke følgende sager og sagsområder:

1)

Statsforfatningen.

2)

Statsborgerskab.

3)

Højesteret.

4)

Udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik.

5)

Valuta- og pengepolitik.

§ 2.

Sager og sagsområder, som er omfattet af loven, overgår til de færøske

myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Læs alt

Sager og sagsområder, der

fremgår af den som bilag til loven tilføjede liste I, overgår til de færøske

myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter

forhandling med de danske myndigheder.

Stk. 3.

I det

omfang flere sager og sagsområder er anført under samme nummer på den i

stk. 2 nævnte liste I, skal de pågældende sager og sagsområder overgå

til

de færøske myndigheder på samme tidspunkt.

§ 3.

De

færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og

sagsområder, der overgår efter § 2.

Stk. 2.

De færøske myndigheder overtager

de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet med en sag eller et

sagsområde,

som overgår.

§ 4.

Domstole, der bliver oprettet af de færøske myndigheder, har den dømmende

magt

på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder.

§ 5.

Bestemmelserne i § 5,

§ 6, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13 i lov om Færøernes

Hjemmestyre finder tilsvarende anvendelse i forhold til sager og sagsområder,

der er omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 2, 4. pkt., i lov om Færøernes Hjemmestyre finder

tilsvarende anvendelse i forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af

§ 2, stk. 1, i denne lov.

§ 6.

De

færøske myndigheder kan efter aftale med de danske myndigheder overtage Vágar

Lufthavn samt ansvaret for driften heraf.

§ 7.

Loven træder i kraft den 29. juli 2005.

§ 8.

Sager, som på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske

myndigheder er under behandling af en dansk myndighed, færdigbehandles af

vedkommende færøske myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Vedkommende

danske myndighed kan i særlige tilfælde og efter aftale med vedkommende

færøske

myndighed bestemme, at visse nærmere bestemte sager skal færdigbehandles af

de

danske myndigheder.

Bilag

Liste I

1)

Advokatvirksomhed.

2)

Folkekirken.

3)

Formueretten.

4)

Den industrielle

ejendomsret.

5)

Kriminalforsorgen.

6)

Luftfart.

7)

Pas.

8)

Person-, familie- og

arveretten.

9)

Politiet og

anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af strafferetsplejen.

10)

Retsplejen, herunder

oprettelse af domstole.

11)

Strafferetten.

12)

Udlændingeområdet og

grænsekontrollen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at skabe det retlige

grundlag for, at Færøerne overtager sager og sagsområder, der ikke er

omfattet

af den færøske hjemmestyrelov fra 1948.

Baggrunden for lovforslaget er, at både det tidligere og

det nuværende færøske landsstyre under drøftelser med regeringen har

tilkendegivet et ønske om, at de færøske myndigheder skal kunne overtage en

række yderligere sager og sagsområder med hertil knyttet økonomisk ansvar.

Disse drøftelser har bl.a. fundet sted på et møde i Tórshavn den 14. januar

2002 mellem Færøernes daværende lagmand og statsministeren samt i forbindelse

med et møde i Midvágur den 21. august 2002 og et efterfølgende møde i Bøur

den

22. august 2002. På et møde i Tvøroyri den 26. juni 2003 mellem den daværende

lagmand og statsministeren blev der herefter opnået enighed om de overordnede

principper for overtagelsen af en række yderligere sagsområder og om at sigte

mod, at en lovgivning herom skulle træde i kraft i juli 2004.

Efter etablering af nyt landsstyre i januar 2004 bekræftede

lagmanden overfor statsministeren på et møde i København den 16. marts 2004

det

nye landsstyres ønske om at fortsætte arbejdet med at tilvejebringe et

lovgrundlag for overtagelse af sager og sagsområder, som ikke er omfattet af

hjemmestyreloven. Lagmanden fremførte endvidere landsstyrets ønske om, at den

nye lovgivning – foruden de ikke overtagne sagsområder fra liste B

– også skal

omfatte de sagsområder mv. på hjemmestyrelovens liste A, som endnu ikke er

overtaget som færøske særanliggender.

I forlængelse af mødet i Midvágur den 21. august 2002

udarbejdede det færøske landsstyre et notat, der på en række møder har dannet

grundlag for nærmere forhandlinger mellem repræsentanter for det færøske

landsstyre og regeringen. Som følge af mødet den 16. marts 2004 genoptoges

forhandlingerne med de justeringer, som skiftet i Færøernes landsstyre

medførte. Det foreliggende lovforslag er et resultat af disse forhandlinger,

og

der er således enighed mellem Færøernes landsstyre og regeringen om at fremme

forslaget. Statsministeren og lagmanden har den 4. april 2005 underskrevet en

fælleserklæring, hvorefter der bl.a. er enighed om, at nyordningen søges

gennemført med henblik på ikrafttræden den 29. juli 2005.

Lovforslaget er i overensstemmelse med hjemmestyrelovens

§ 7 forelagt for de færøske myndigheder til udtalelse.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget indebærer, at samtlige sager og sagsområder på

Færøerne som udgangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. De færøske

myndigheder vil efter forslaget samtidig med overtagelsen af en sag eller et

sagsområde overtage de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet

hermed.

En gennemførelse af lovforslaget vil således medføre, at de

færøske myndigheder med enkelte undtagelser vil kunne få den lovgivende og

udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder, herunder

inden for centrale og grundlæggende områder som retsplejen og strafferetten

samt formueretten og familieretten. Hertil kommer, at der med lovforslaget

skabes grundlag for, at de færøske myndigheder opretter domstole med den

dømmende magt på Færøerne.

Med hensyn til det nærmere tidspunkt for de færøske myndigheders

overtagelse af sager og sagsområder omfattet af lovforslaget foreslås det, at

overtagelsen som udgangspunkt sker, når de færøske myndigheder træffer

bestemmelse herom.

Dette udgangspunkt foreslås dog fraveget således, at

tidspunkterne for Færøernes overtagelse af en række til dels meget centrale

og

omfattende sagsområder, som f.eks. retspleje og strafferet, fastsættes af det

færøske landsstyre efter forhandling med regeringen. Færøsk beslutning om

tidspunktet for overtagelse af disse spørgsmål vil altså først kunne træffes,

når spørgsmålet har været forhandlet med de danske myndigheder. Hermed er det

muligt at sikre, at også den kommende færøske overtagelse af bl.a. retsplejen

og strafferetten sker på en velforberedt måde.

Herudover bemærkes, at de færøske myndigheder vil være

forpligtet til at overtage et sagsområde, der omfattes af lovforslagets

§ 2, stk. 1, hvis regeringen fremsætter anmodning herom. Det

forudsættes,

at det i praksis alene kan komme på tale for regeringen at fremsætte en sådan

anmodning, hvis det pågældende sagsområde efter regeringens opfattelse har en

nær tilknytning til et andet sagsområde, som de færøske myndigheder har

besluttet at overtage.

I lovforslaget er det fastsat, at de færøske myndigheder

ikke kan overtage sager og sagsområder, der vedrører statsforfatningen,

statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt

valuta- og pengepolitik. Baggrunden herfor er, at hensynet til

rigsfællesskabet

eller særlige bestemmelser i Danmarks Riges Grundlov udelukker en færøsk

overtagelse af disse sager og sagsområder inden for rigsfællesskabet. Der

henvises i den forbindelse til lovforslagets bilag 1.

Som anført vil lovforslaget skabe mulighed for, at de

færøske myndigheder med enkelte undtagelser overtager samtlige sager og

sagsområder på Færøerne. Der lægges dermed op til en meget vidtgående og

principiel

ordning med hensyn til den almindelige kompetencefordeling inden for riget.

Når samtlige sager og sagsområder på Færøerne – med enkelte

undtagelser – er overgået til de færøske myndigheder, vil der således på

Færøerne og i Danmark principielt kunne udvikle sig forskellige retstilstande

på alle de områder, som bliver færøske anliggender, herunder på områder af

central og grundlæggende betydning for borgerne, som f.eks. strafferetten,

retsplejen og den almindelige formueret.

En så vidtgående og principiel ordning, som lovforslaget

lægger op til, hviler endvidere på det tætte historiske og kulturelle

fællesskab, der er mellem Færøerne og Danmark – herunder de fælles

traditioner

med hensyn til grundlæggende retsprincipper, lovgivning og forvaltning –

og på,

at kompetencen derfor vil være hos myndigheder, der er knyttet til samme

grundlæggende retsprincipper mv. som de danske myndigheder.

I overensstemmelse hermed bygger ordningen på en

forudsætning om, at der i kongeriget er fælles respekt for en kerne af

grundlæggende værdier og principper, der er kommet til udtryk i rets- og

lovgivningstradition.

Det betyder f.eks., at det med lovforslaget forudsættes, at

en kommende færøsk straffelov indeholder bestemmelser, der i det væsentlige

svarer til reglerne i den danske straffelovs kapitel 12 og 13 om henholdsvis

forbrydelser mod den danske stats selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser

mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.

Det bemærkes, at lovforslaget – foruden færøsk overtagelse

af sager og sagsområder – skaber grundlag for, at de færøske myndigheder

efter

aftale med de danske myndigheder kan overtage Vágar Lufthavn samt ansvaret

for

driften heraf, jf. lovforslagets § 6.

I forbindelse med færøsk overtagelse af et sagsområde mv.

kan der opstå spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet ved de

myndigheder, der hidtil har varetaget opgaverne på det pågældende område.

Disse

spørgsmål behandles ikke i det foreliggende lovforslag, men derimod i et

forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de

færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, der fremsættes af

finansministeren samtidig med dette lovforslag.

3. Nærmere om færøsk overtagelse af sager og

sagsområder

3.1. Hidtidig overtagelse af sager og sagsområder

Det eksisterende grundlag for de færøske myndigheders

overtagelse af sager og sagsområder, er fastlagt i hjemmestyreloven fra 1948.

Til hjemmestyreloven er føjet to lister – liste A og B – hvorpå der

er opregnet

en række sager og sagsområder.

De sager og sagsområder, der fremgår af liste A, anses

principielt som færøske særanliggender. De færøske myndigheder kan straks

eller

senere bestemme, at anliggender på denne liste skal overgå til de færøske

myndigheder.

På tilsvarende måde er de færøske myndigheder forpligtede til at overtage

sager

og sagsområder, der er opført på liste A, når de danske myndigheder måtte

ønske

det.

For de sager og sagsområder, der er opført på liste B,

afgøres det efter forhandling, om og i hvilket omfang disse sagsområder mv.

kan

henføres til færøske særanliggender.

I overensstemmelse med det anførte har de færøske

myndigheder gennem årene overtaget adskillige anliggender, således at de

færøske

myndigheder i dag inden for de pågældende sagsområder har den lovgivende og

udøvende magt på Færøerne. En fortegnelse over de anliggender på liste A og

B,

der siden 1948 er overtaget af de færøske myndigheder på det eksisterende

retlige grundlag, er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.

Ud over muligheden for at overtage et sagsområde som

særanliggende har de færøske myndigheder efter hjemmestyrelovens § 9

mulighed for efter aftale med de danske myndigheder at overtage den

regelfastsættende

myndighed for og administration af områder, der ikke er overtaget som

særanliggender.

Med hjemmel i denne bestemmelse har de færøske myndigheder

i dag de lovgivningsmæssige og administrative beføjelser i henhold til

rammelove vedtaget i Folketinget bl.a. inden for det sociale område og

sundhedsområdet.

Det er med ordningen forudsat, at rammelovene udfyldes med færøsk lovgivning.

Overtagelser efter hjemmestyrelovens § 9 giver

mulighed for, at der aftales en statslig medfinansiering af sådanne overtagne

sagsområder. Den danske stats bloktilskud til Færøerne ydes på denne baggrund

i

dag til medfinansiering inden for primært det sociale område og

sundhedsområdet.

Størrelsen af bloktilskuddet fastsættes periodevis efter

forhandlinger mellem regeringen og det færøske landstyre og med bevilling fra

Folketinget, senest ved lov nr. 20 af 13. januar 2003 om tilskud til

Færøernes

hjemmestyre for 2003-06.

De sagsområder, som er overtaget efter § 9 i

hjemmestyreloven, varetages efter lovens gennemførelse fortsat af de færøske

myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af

de

færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse

områder

ikke berøres af dette lovforslag.

3.2. Overtagelse af sager og sagsområder efter

lovforslaget

Efter lovforslaget kan de færøske myndigheder som

udgangspunkt overtage samtlige sager og sagsområder, jf. lovforslagets

§ 1, stk. 1, når de træffer bestemmelse herom. Det omfatter også

sager

og sagsområder, der er opført på hjemmestyrelovens liste A og B, og som endnu

ikke er overtaget af de færøske myndigheder. De pågældende sagsområder vil

således kunne overtages på grundlag af det foreliggende lovforslag.

Efter lovforslagets § 1, stk. 2, omfatter loven

dog ikke følgende sager og sagsområder: statsforfatningen, statsborgerskab,

Højesteret, udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og

pengepolitik.

Af sagsområder, som vil kunne overtages i medfør af loven,

kan navnlig nævnes retsvæsen, strafferet, politi, kriminalforsorg,

folkekirke,

formueret, person-, familie- og arveret, udlændingeområdet og grænsekontrol,

finansiel regulering og tilsyn, selskabsret, området reguleret af

årsregnskabsloven, den industrielle ejendomsret, luftfartsområdet,

medieansvarsområdet, ophavsretten, de resterende dele af

søfart

sområdet,

kort- og geodataområdet, meteorologi, søopmåling, fyrvæsen, området reguleret

af lodsloven, civilt beredskab samt de (resterende) dele af social- og

sundhedsområderne, som ikke er overtaget efter § 2 i hjemmestyreloven,

men

hvor de færøske myndigheder efter hjemmestyrelovens § 9 har den

lovgivende og administrative kompetence.

Med hensyn til det nærmere tidspunkt for de færøske

myndigheders overtagelse af sager og sagsområder på grundlag af lovforslaget

foreslås det i § 2, stk. 1, at alle sager og sagsområder som

udgangspunkt

overgår til de færøske myndigheder, når de bestemmer det. Det indebærer, at

færøsk overtagelse af sager mv., der er omfattet af § 2, stk. 1,

vil

være betinget af, at de færøske myndigheder træffer særskilt beslutning om

overtagelse.

Udgangspunktet i lovforslagets § 2, stk. 1,

foreslås dog fraveget i § 2, stk. 2, således, at tidspunkterne for

Færøernes overtagelse af visse sagsområder fastsættes af de færøske

myndigheder

efter forhandling med de danske myndigheder. Bestemmelsen omfatter følgende

sager og sagsområder:

·

Advokatvirksomhed

·

Folkekirken

·

Formueretten

·

Den industrielle ejendomsret

·

Kriminalforsorgen

·

Luftfart

·

Pas

·

Person-, familie- og arveretten

·

Politiet, anklagemyndigheden og de

hertil knyttede dele af strafferetsplejen

·

Retsplejen, herunder oprettelse af

domstole

·

Strafferetten

·

Udlændingeområdet og grænsekontrollen

Om afgrænsningen af, hvilke sager mv. der omfattes af

lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, henvises til den nærmere omtale

nedenfor under henholdsvis pkt. 3.2.1 og pkt. 3.2.2.

Det bemærkes, at færøsk overtagelse af de sager og

sagsområder, der omfattes af lovforslaget, forberedes i fællesskab mellem de

færøske og de danske myndigheder med henblik på at afklare administrative og

praktiske spørgsmål ved en færøsk overtagelse. I den forbindelse vil det

bl.a.

kunne overvejes, om der på de enkelte områder er spørgsmål, som bør gøres til

genstand for samarbejdsaftaler eller anden form for koordination mellem de

færøske og danske myndigheder. Det gælder f.eks. med hensyn til fremtidigt

praktisk samarbejde mellem færøske og danske myndigheder og med hensyn til

såkaldte interprovinsielle spørgsmål – det vil sige spørgsmål bl.a. om,

hvorvidt færøske eller danske regler skal finde anvendelse på et retsforhold

med tilknytning til både Færøerne og Danmark.

I tilknytning hertil bemærkes, at de færøske myndigheder

vil være forpligtet til at overtage et sagsområde, der omfattes af

lovforslagets § 2, stk. 1, hvis regeringen måtte fremsætte

anmodning

herom, jf. henvisningen i lovforslagets § 5, stk. 2, til

hjemmestyrelovens

§ 2, 4. pkt.

Virkningen af, at en sag eller et sagsområde overgår til

Færøerne, vil efter forslaget være, at de færøske myndigheder herefter har

den

lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for den pågældende sag eller

sagsområde, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Hvis de færøske

myndigheder overtager sagsområdet retsplejen (liste I, nr. 9), vil den

dømmende

magt på Færøerne overgå til de domstole, der herefter oprettes af de færøske

myndigheder, jf. lovforslagets § 4.

Herudover foreslås det, at de færøske myndigheder overtager

de udgifter og de reale aktiver, der er direkte forbundet med sager eller

sagsområder, der overgår, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Om forholdet til hjemmestyrelovens enkelte bestemmelser

henvises til pkt. 5. nedenfor.

3.2.1. Nærmere om sager og sagsområder omfattet af

§ 2, stk. 1

Som anført overgår alle sager og sagsområder, der er

omfattet af loven, efter lovforslagets § 2, stk. 1, til de færøske

myndigheder, når de træffer beslutning herom.

Der kan i forbindelse med den almindelige samfundsmæssige –

herunder teknologiske - udvikling tænkes i fremtiden at opstå nye

sagsområder,

der i dag ikke er genstand for nogen retlig regulering mv. Såfremt et sådant

nyt sagsområde kan anses for at udgøre en naturlig bestanddel af et

sagsområde,

der allerede er overtaget i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1,

vil

det nye sagsområde også skulle anses for overtaget af de færøske myndigheder.

Det samme gælder i forhold til sagsområder, der måtte blive overtaget på

grundlag af § 2, stk. 2.

3.2.2. Nærmere om sager og sagsområder omfattet af

§ 2, stk. 2

Det foreslås i § 2, stk. 2, at tidspunkterne for

de færøske myndigheders overtagelse af de sagsområder, der fremgår af liste

I,

fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske

myndigheder. Som nævnt i pkt. 3.2. drejer det sig om advokatvirksomhed (nr.

1),

folkekirken (nr. 2), formueretten (nr. 3), den industrielle ejendomsret (nr.

4)

kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart (nr. 6), pas (nr. 7), person-, familie-

og

arveretten (nr. 8), politiet, anklagemyndigheden og de hertil knyttede dele

af

strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen, herunder oprettelse af domstole (nr.

10), strafferetten (nr. 11), samt udlændingeområdet og grænsekontrollen (nr.

12).

Det er som nævnt de færøske myndigheder, der – efter

forhandling med de danske myndigheder – fastsætter tidspunkterne for,

hvornår

de nævnte sager og sagsområder overgår til de færøske myndigheder. En

beslutning

om, at en sag eller et sagsområde overgår til de færøske myndigheder, vil af

de

færøske myndigheder blive kundgjort i Kunngerðablaðið, inden den træder i

kraft. Hermed er beslutningskompetencen alene hos de færøske myndigheder.

Der er i den forbindelse enighed mellem det færøske

landsstyre og regeringen om, at de færøske myndigheders overtagelse af

sagsområder mv. må gennemføres under veltilrettelagte og ordnede forhold. Det

nødvendiggør forudgående forhandling mellem færøske og danske myndigheder i

god

tid forud for det tidspunkt, hvor de færøske myndigheder agter at overtage

det

pågældende område efter forslagets § 2, stk. 2, således at de

færøske

og danske myndigheder i fællesskab har mulighed for at gennemføre de

nødvendige

forberedelser, herunder sikre den nødvendige sammenhæng og koordination ved

overtagelsen af sager og sagsområder omfattet af § 2, stk. 2.

Det vil således f.eks. kunne være nødvendigt, at der på

Færøerne gennemføres lovgivning, inden et sagsområde overtages. En færøsk

beslutning om at overtage politiet og anklagemyndigheden vil således

nødvendiggøre,

at der på Færøerne senest samtidig hermed er gennemført lovgivning om bl.a.

den

nærmere organisation af politiet og anklagemyndigheden.

Der vil også undtagelsesvist kunne være behov for at

gennemføre lovgivning i Danmark i forbindelse med, at et sagsområde overgår

til

de færøske myndigheder. F.eks. er det ved lovforslaget forudsat, at der inden

de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed inden færøsk

overtagelse

af retsplejen – vil skulle gennemføres lovgivning om behandlingen af

færøske

retssager ved Højesteret, jf. pkt. 6.1 nedenfor.

De færøske myndigheder vil efter den foreslåede ordning

kunne fastsætte forskellige tidspunkter for overtagelsen af sager og

sagsområder, der er omfattet af § 2, stk. 2.

I visse tilfælde er flere sagsområder angivet under samme

nummer på liste I. Det indebærer, at de pågældende sagsområder vil skulle

overtages samtidigt. Det gælder således f.eks. politiet, anklagemyndigheden

og

de hertil knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9) samt udlændingeområdet

og

grænsekontrollen (nr. 12). Der henvises til lovforslagets § 2,

stk. 3.

Færøske myndigheder vil ikke kunne beslutte at overtage en

del af et sagsområde, der er omfattet af § 2, stk. 2. Det vil

således

ikke kunne besluttes, at de færøske myndigheder overtager anklagemyndigheden

med det forbehold, at den eksisterende overordnede anklagemyndighed i færøske

straffesager (Rigsadvokaten m.v.) fortsat skal føre tilsyn med og behandle

klager over den virksomhed, der udøves af anklagemyndigheden på Færøerne.

De færøske myndigheder vil som følge af det anførte heller

ikke kunne træffe beslutning om en ordning, der går ud på overtagelse af den

lovgivende magt inden for et bestemt anliggende uden samtidig at overtage

udøvende opgaver i medfør af den pågældende lovgivning. Det vil således

f.eks.

ikke være muligt at beslutte en ordning, hvor de færøske myndigheder skulle

overtage den lovgivende magt vedrørende anklagemyndigheden uden samtidig at

overtage varetagelsen af anklagemyndighedens virksomhed.

I det følgende beskrives de enkelte sager og sagsområder,

der er omfattet af § 2, stk. 2.

3.2.2.1. Advokatvirksomhed (liste I, nr. 1)

Under sagsområdet advokatvirksomhed hører de spørgsmål, der

er reguleret i den færøske retsplejelovs kapitel 12 – bortset fra

§ 128 om

retshjælp – samt kapitel 14 – 15 b. Sagsområdet omfatter endvidere

§ 135,

der omhandler autorisation af advokatfuldmægtige.

Sagsområdet omfatter bl.a. spørgsmål om udøvelse af

advokatvirksomhed, herunder regler om beskikkelse som advokat, om ophør af

retten til at udøve advokatvirksomhed og om god advokatskik.

Også spørgsmål om tilsyn med advokater og

advokatfuldmægtige samt om behandling af klager over advokater er omfattet af

sagsområdet advokatvirksomhed. Det indebærer bl.a., at der ved færøsk

overtagelse af sagsområdet vil skulle oprettes færøske organer , der i stedet

for Advokatnævnet under Det danske Advokatsamfund vil kunne varetage sådanne

opgaver.

Baggrunden for, at retsplejelovens § 128 om retshjælp

ikke omfattes af sagsområdet advokatvirksomhed, men derimod af sagsområdet

retsplejen, er bl.a., at spørgsmål om retshjælp må anses for at have en nær

tilknytning

til spørgsmål om fri proces, som hører under retsplejen, jf. lovforslagets

liste I, nr. 10.

Sagsområdet advokatvirksomhed omfatter ikke de spørgsmål om

møderet for domstolene, der er reguleret i kapitel 13 i den færøske

retsplejelov. Baggrunden for, at disse spørgsmål ikke anses for omfattet af

sagsområdet advokatvirksomhed, er, at fastlæggelsen af, hvilke personer der

kan

give møde for domstolene, må anses for at have nær sammenhæng med de

almindelige regler om domstolenes behandling af retssager. Spørgsmål om

møderet

for domstolene anses derfor for omfattet af sagsområdet retsplejen og dermed

af

liste I, nr. 10, jf. nedenfor under pkt. 3.2.2.10 og pkt. 4.3. om møderet for

Højesteret.

3.2.2.2. Folkekirken (liste I, nr. 2)

Den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken, jf. Danmarks

Riges Grundlovs § 4.

Folkekirkens bekendelsesskrifter er den hellige Bibelske

Skrift, det Apostoliske, Nicæniske, Athanasii Symbol og den uforandrede Aar

1530 overgivne Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus. Dette

fremgår af enslydende bestemmelser i Danske Lov og for Færøerne i Norske Lov.

Under sagsområdet folkekirken hører hele den kirkelige

ordning, herunder ritualerne, kirkens ansatte, deres løn og pension, kirker,

kirkegårde, medlemskab af folkekirken, det folkekirkelige demokrati, den

folkekirkelige økonomi, valgmenigheder og sognebåndsløsning, den

grundlæggende

kirkelige struktur med sognemenigheder, provstier og stifter og den gejstlige

struktur med præste-, provste- og bispeembeder samt bispevalg og ansættelse

af

biskopper.

Sagsområdet omfatter både kirkens indre og ydre

anliggender.

Præster ordineres af stiftets biskop, og biskopper

bispevies af en biskop i folkekirken. Præster i folkekirken har

forkyndelsesfrihed. Biskoppen varetager det gejstlige tilsyn med stiftets

præster og menigheder og biskoppen har gennem dette tilsyn ansvaret for, at

præsternes embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens

bekendelsesgrundlag.

Folkekirken adskiller sig fra andre trossamfund inden for

kongeriget, herunder andre evangelisk-lutherske trossamfund, ved at den i

medfør af Danmarks Riges Grundlov skal understøttes af den danske stat. En

færøsk

overtagelse af folkekirken på Færøerne vil indebære, at de færøske

myndigheder

vil skulle understøtte folkekirken.

De rammer og traditioner, som er folkekirkens, er også

fortsat fælles for hele kongeriget efter færøsk overtagelse af folkekirken.

Det

betyder, at det f.eks. er en forudsætning, at der fortsat er et gejstligt

tilsyn med stiftets præster og menigheder med ansvar for, at præsternes

embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter.

Det bemærkes, at sagsområdet folkekirken på

hjemmestyrelovens liste B er afgrænset således, at det bl.a. også omfatter

sagsområderne »de fra folkekirken afvigende trossamfund og

helligdagslovgivningen«.

Det færøske landsstyre har imidlertid ønsket at udskille disse to sagsområder

fra sagsområdet folkekirken. Det indebærer, at sagsområderne de fra

folkekirken

afvigende trossamfund og helligdagslovgivningen kan overgå til de færøske

myndigheder uafhængigt af, om folkekirken overtages, jf. § 2,

stk. 1.

3.2.2.3. Formueretten (liste I, nr. 3)

Sagsområdet formueret består navnlig af de spørgsmål, der

er generelt reguleret af aftale- og købeloven. Hertil kommer de spørgsmål,

som

vedrører erstatning uden for kontraktsforhold. Visse af de omtalte spørgsmål

er

imidlertid reguleret ved særlige love, og formueretten omfatter herudover

også

visse love, der vedrører andre spørgsmål.

Under formueretten hører således bl.a. aftaleretten, der

generelt er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996 om

aftaler

og andre retshandler på formuerettens område. Hertil kommer andre love, der

regulerer

særlige spørgsmål med tilknytning til aftaleretten. Det gælder f.eks. lov nr.

541 af 6. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, lov nr. 398 af 13. juni 1990

om

kreditaftaler som senest ændret ved lov nr. 434 af 10. juni 2003, lov nr. 391

af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv.

som senest ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003, lov nr. 234 af 2. april

1997

om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis,

lov

nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, lovbekendtgørelse nr. 636 af 15.

september 1986 om kommission, handelsagentur og handelsrejsende som senest

ændret ved lov nr. 272 af 2. maj 1990 og lov nr. 272 af 2. maj 1990 om

handelsagenter og handelsrejsende. På forsikringsområdet er de særlige

aftaleretlige

spørgsmål reguleret i lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om

forsikringsaftaler

som senest ændret ved lov nr. 451 af 9. juni 2004.

Formueretten omfatter ligeledes køberetten, som generelt er

reguleret i lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003 om køb og lov nr. 733

af 7. december 1988 om international købelov. Hertil kommer love, der

regulerer

lovvalgsspørgsmål med tilknytning til køberetten mv. Det gælder

lovbekendtgørelse

nr. 722 af 24. oktober 1986 om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på

løsørekøb af international karakter og lov nr. 188 af 9. maj 1984 om

gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige

forpligtelser mv., som senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000.

En række formueretlige love indeholder regulering af

erstatningsretlige spørgsmål. Det gælder navnlig lovbekendtgørelse nr. 750 af

4. september 2002 om erstatningsansvar som senest ændret ved lov nr. 434 af

10.

juni 2003 og lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar som ændret ved lov

nr. 1041 af 28. november 2000. Det gælder endvidere lov nr. 225 af 6. april

1994 om erstatning for miljøskader, lov nr. 332 af 19. juni 1974 om

erstatning

for atomskader som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000,

lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 om færdselsloven (kapitel 16 om

erstatning og forsikring) som senest ændret ved lov nr. 473 af 9. juni 2004

og

lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986 om internationale fragtaftaler

(CMR-loven).

Af andre love, der omfattes af sagsområdet formueretten,

kan nævnes visse bestemmelser i Danske Lov om f.eks. principalansvar og

forældelse, lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer,

lovbekendtgørelse nr. 639 af 16. september 1986 om mortifikation af

værdipapirer

som ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, lovbekendtgørelse nr. 622

af

15. september 1986 om tinglysning som senest ændret ved lov nr. 268 af 21.

april 2004, lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986 om gældsbreve som

ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995, lovbekendtgørelse nr. 743 af 4.

september 2002 om renter ved forsinket betaling m.v. og lov nr. 29 af 16.

februar 1932 om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Hertil kommer lov nr. 319 af 14. maj 1997 om

inkassovirksomhed som senest ændret ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 og

lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 om fonde og visse foreninger som

senest ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999.

3.2.2.4. Den industrielle ejendomsret (liste I, nr.

4)

Under sagsområdet den industrielle ejendomsret hører

spørgsmål om ansøgning om en immateriel rettighed, opnåelse af en immateriel

rettighed samt opretholdelse og beskyttelse af en sådan rettighed.

En immateriel rettighed under begrebet »Den industrielle

ejendomsret« kan være et patent, en brugsmodel, et varemærke, et design eller

et halvlederprodukt (chips).

Reglerne for patent regulerer en ansøgers ret til at få

patent på en opfindelse, der kan udnyttes industrielt. For Færøerne gælder

patentloven, jf. lbkg. nr. 546 af 25. oktober 1978.

For Danmark gælder desuden lov om hemmelige patenter, jf.

lbkg. nr. 732 af 27. november 1989, som også gælder umiddelbart for Færøerne.

Ifølge loven kan økonomi- og erhvervsministeren efter anmodning fra

forsvarsministeren bestemme, at patent på en opfindelse skal meddeles som

hemmeligt patent, såfremt hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet. Der

er

i den forbindelse mellem de færøske og danske myndigheder enighed om, at der

forud for færøsk overtagelse af den industrielle ejendomsret af hensyn til

rigets forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser i en aftale skal

fastsættes

en ordning, der sikrer, at patent på en opfindelse også på Færøerne skal

meddeles som hemmeligt patent, hvis hensynet til rigets forsvar gør det

påkrævet.

For Færøerne gælder herudover lov nr. 142 af 29. april 1955

om arbejdstageres opfindelser, som ændret ved lov nr. 555 af 17. december

1971

samt lov nr. 250 af 12. juni 1975, der regulerer forholdet mellem

arbejdstager

og arbejdsgiver i den situation, hvor en arbejdstager (ansat i offentlig

eller

privat tjeneste) har gjort en opfindelse, der ønskes patenteret.

Reglerne for brugsmodel regulerer en ansøgers ret til at få

en brugsmodel på en teknisk frembringelse, der kan udnyttes industrielt. For

Danmark gælder brugsmodelloven, jf. lbkg. nr. 367 af 9. juni 1998, som ændret

ved lov nr. 412 af 31. maj 2000 og lov nr. 451 af 10. juni 2003. I følge

loven

kan enhver frembringelse, som kan udnyttes industrielt, og som indebærer en

løsning på et teknisk problem, efter ansøgning registreres som brugsmodel.

Brugsmodelloven er ikke sat i kraft på Færøerne.

Reglerne for varemærke regulerer en ansøgers ret til at få

et varemærke, som er ansøgers særlige kendetegn for varer eller

tjenesteydelser. For Færøerne gælder varemærkeloven, jf. lov nr. 341 af 6.

juni

1991.

Reglerne for fællesmærke regulerer en ansøgers ret til at

få et kollektivmærke eller et garantimærke. Disse mærker er særlige

kendetegn,

som tilhører foreninger af erhvervsdrivende eller juridiske personer, og som

benyttes eller agtes benyttet til visse varer eller tjenesteydelser. For

Færøerne gælder fællesmærkeloven, jf. lov nr. 342 af 6. juni 1991.

Reglerne for design (mønster) regulerer en ansøgers ret til

at få et design, når ansøger har frembragt et produkts særlige udseende

henholdsvis særlige træk eller udsmykning. Designloven gælder ikke for

Færøerne. Lov nr. 218 af 27. maj 1970 om mønstre er derfor forsat gældende

for

Færøerne.

Reglerne for beskyttelse af halvlederprodukter (chips)

regulerer den særlige retsbeskyttelse af

edb-teknologiens byggesten - »chips«. I Danmark gælder lov nr. 778 af 9.

december 1987 om halvlederprodukters topografi, der ikke gælder for Færøerne.

3.2.2.5. Kriminalforsorgen (liste I, nr. 5)

Sagsområdet kriminalforsorgen omhandler de organisatoriske spørgsmål

vedrørende fængselsvæsenet, herunder om drift af fængsler og arresthuse samt

spørgsmål om personale ved sådanne institutioner. Hertil kommer de nærmere

opgaver, der hører under kriminalforsorgen. I Tórshavn er der en afdeling af

kriminalforsorgen samt et arresthus.

Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, det

vil bl.a. sige fuldbyrdelse af frihedsstraf og gennemførelse af

tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse, betingede domme og

samfundstjeneste mv. Herunder hører bl.a. spørgsmål om iværksættelse og

udsættelse af fuldbyrdelsen samt benådning, den nærmere måde fuldbyrdelsen

skal

ske på, herunder afgørelse om afsoningssted, og de indsattes rettigheder og

pligter under afsoning med hensyn til f.eks. besøg og udgang.

Kriminalforsorgen har også opgaver i forhold til andre

personer, herunder anholdte, varetægtsarrestanter og frihedsberøvede i

henhold

til udlændingeloven.

Regler herom er i Danmark fastsat i lov nr. 432 af 31. maj

2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., der ikke er sat i kraft for Færøerne. For

Færøerne gælder bl.a. straffelovens § 49, stk. 1, og kapitel 90 i

den

færøske retsplejelov med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer.

Også spørgsmål om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om

straf mv. er omfattet af sagsområdet kriminalforsorgen. Herunder hører regler

om, hvorvidt udenlandske afgørelser om fængselsstraf, bødestraf eller andre

strafferetlige sanktioner mv. kan fuldbyrdes i kongeriget, og i givet fald

under hvilke betingelser.

Regler af den nævnte karakter fremgår af lov nr. 323 af 4.

juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer og

af lov nr. 212 af 31. maj 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer. Den

sidstnævnte

lov gælder for så vidt angår hovedloven for Færøerne.

3.2.2.6. Luftfart (liste I, nr. 6)

Sagsområdet luftfart omfatter de spørgsmål, der er

reguleret af luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001,

som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002 og senest ved lov nr. 475 af

9. juni 2004.

Luftfartsloven er ved kgl. anordning nr. 130 af 3. marts

1989 sat i kraft for Færøerne den 1. maj 1989, og ved kgl. anordning nr. 573

af

9. august 1990 er tillige lovens kapitel 9 (befordring med luftfartøj), jf.

lov

nr. 117 af 11. marts 1987 om ændring af lov om luftfart, sat i kraft for

Færøerne.

Udover det nationale regelsæt er luftfartsområdet underlagt

en række internationale regelsæt, som er gennemført i lovgivningen.

3.2.2.7. Pas (liste I, nr. 7)

Sagsområdet pas omfatter spørgsmål om udstedelse af pas

eller anden rejselegitimation. Under sagsområdet hører bl.a. spørgsmål om,

hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en person kan få udstedt

pas,

og efter hvilke regler et udstedt pas kan inddrages.

For Færøerne gælder lov nr. 223 af 7. juni 1952 om pas til

danske statsborgere mv. som ændret ved lov nr. 176 af 7. april 1976 og kgl.

anordning nr. 324 af 26. april 1996. Kgl. anordning nr. 418 af 13. december

1952 om pastvang er endvidere ved kgl. anordning nr. 393 af 24. november 1960

sat i kraft for Færøerne.

Ved færøsk overtagelse af sagsområdet får de færøske

myndigheder kompetence til at fastsætte regler om udstedelse af pas til

danske

statsborgere hjemmehørende på Færøerne og til at administrere dette

sagsområde.

Det fremgår af hjemmestyreloven fra 1948, at der i et pas

udstedt til en dansk statsborger hjemmehørende på Færøerne indføjes

»Føroyingur«

og »Føroyar« efter ordene »Dansk« og »Danmark«. Der vil også efter en færøsk

overtagelse af pasområdet skulle indføjes de nævnte ord i et pas udstedt af

de

færøsk myndigheder. De færøske myndigheder vil endvidere skulle udstede pas,

der er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale

standarder på området, som f.eks. de nugældende standarder fra ICAO

(International Civil Aviation Organization).

De færøske myndigheder vil med overtagelsen af sagsområdet

pas også få adgang til at udstede EU-pas til danske statsborgere, der er

hjemmehørende på Færøerne. Det bemærkes dog, at adgangen hertil vil

forudsætte,

at en sådan ordning til stadighed er forenelig med Danmarks EU-retlige

forpligtelser.

Det bemærkes, at færøsk overtagelse af pasområdet ikke vil

være til hinder for, at danske myndigheder på Færøerne fortsat kan udstede

pas

på grundlag af danske pasregler til danske statsborgere på Færøerne, som ikke

er hjemmehørende på Færøerne. Tilsvarende vil danske myndigheder kunne

udstede

pas til personer, som er hjemmehørende på Færøerne, men som ikke opholder sig

på Færøerne (f.eks. ved bortkomst af pas under udlandsrejse).

3.2.2.8. Person-, familie- og arveretten (liste I,

nr. 8)

Personretten

Under sagsområdet personretten hører spørgsmål om

umyndighed og værgemål. For Færøerne er disse spørgsmål reguleret af lov nr.

277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål (myndighedsloven) med senere

ændringer.

Sagsområdet personretten omfatter også de spørgsmål om

borteblevne, som for Færøerne er reguleret i lov om borteblevne.

Spørgsmål om svangerskabsafbrydelse hører ligeledes under

personretten. For Færøerne gælder i dag lov nr. 177 af 23. juni 1956 om

foranstaltninger i anledning af svangerskab med senere ændringer.

Personretten

omfatter endvidere spørgsmål om sterilisation og kastration. På Færøerne

reguleres

disse spørgsmål af lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og

kastration.

Familieretten

Sagsområdet familieretten omfatter spørgsmål om

forældremyndighed og samvær, herunder spørgsmål om børns forsørgelse. Disse

spørgsmål er for Færøerne reguleret af myndighedsloven og lov om børns

retsstilling

med senere ændring, der i medfør af kgl. anordning nr. 367 af 20. november

1962

gælder for Færøerne. Med hensyn til anerkendelse af nordiske

faderskabsafgørelser

gælder for Færøerne lov nr. 158 af 6. maj 1980.

Også spørgsmål om adoption hører under familieretten. For

Færøerne gælder adoptionsloven, jf. lov nr. 279 af 7. juni 1972 med visse

ændringer.

Under sagsområdet hører desuden reglerne om international

børnebortførelse, jf. lov nr. 793 af 27. november 1990 om international

fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser, der ikke gælder for Færøerne.

Endvidere er spørgsmål om indgåelse og opløsning af

ægteskab omfattet af familieretten. Her gælder for Færøerne lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning, jf. kgl. anordning nr. 37 af 22. januar 2002. Hertil

kommer spørgsmål om ægteskabets retsvirkninger, der på Færøerne er reguleret

ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger med visse

ændringer.

Sagsområdet familieretten omfatter herudover lov nr. 372 af

7. juni 1989 om registreret partnerskab med senere ændringer, der ikke gælder

for Færøerne.

Regler om underholdsbidrag og inddrivelse heraf hører også

under familieretten, og der er for Færøerne fastsat regler herom i lov nr.

150

af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag med senere ændring.

Arveretten

Sagsområdet arveretten er reguleret i arveloven og omfatter

bl.a. spørgsmål om ægtefællers og livsarvingers arveret, tvangsarv, uskiftet

bo

samt testamenter. Arveloven fra 1963 med én senere ændring gælder for

Færøerne.

3.2.2.9. Politiet, anklagemyndigheden og de hertil

knyttede dele af strafferetsplejen (liste I, nr. 9)

Politiet

Sagsområdet politiet omfatter spørgsmål om organiseringen

af politiet og om politiets virksomhed.

Organiseringen af politiet omhandler f.eks. spørgsmål om

antallet af og forholdet mellem de enkelte politimyndigheder samt om de

personalemæssige forhold ved politiet, herunder klager over politipersonalets

adfærd. Under sagsområdet hører også spørgsmål om politiets bygninger, udstyr

og andre praktiske forudsætninger for politiets virksomhed.

Reglerne om organiseringen af politiet er for Færøerne

navnlig fastsat i kapitel 11 i retsplejeloven for Færøerne. Hertil kommer

bl.a.

lov nr. 55 af 13. april 1894 om politiet på Færøerne med senere ændringer og

lov nr. 138 af 7. maj 1937 om underretsdommeres og Politimestres ansvar for

deres personale.

Politiets virksomhed omhandler fastlæggelsen af politiets

opgaver samt de regler, som politiet skal følge ved varetagelsen af disse

opgaver. Politiets opgaver er i dag for Færøerne navnlig fastlagt i

retsplejelovens § 108, hvorefter politiet har til opgave at opretholde

sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt

foretage det fornødne til forhindring og til efterforskning og forfølgning af

forbrydelser.

Sagsområdet politiet omfatter også spørgsmål om

undersøgelse af klager over ansatte, jf. herved kapitel 93 b i retsplejeloven

for Færøerne der indeholder regler om undersøgelse af klager over politiet.

Der vil i forbindelse med færøsk overtagelse af politiet –

ligesom på andre sagsområder - opstå behov for indgåelse af samarbejdsaftaler

om en række spørgsmål.

Herom bemærkes, at der mellem det færøske landsstyre og

regeringen bl.a. er enighed om, at Rigspolitichefens aktionsstyrke i særlige

tilfælde

efter færøsk anmodning skal kunne udføre operative opgaver på Færøerne også

efter færøsk overtagelse af politiet. Det vil være op til de danske

myndigheder

i det konkrete tilfælde at beslutte, om en sådan anmodning skal imødekommes.

Det vil i en samarbejdsaftale herom skulle fastsættes, at aktionsstyrken

under

en eventuel politiaktion på Færøerne fortsat vil være underlagt de danske

myndigheders instruktion, og at den konkrete opgavevaretagelse sker på de

danske myndigheders ansvar, mens den overordnede opgaveløsning vedrørende den

konkrete opgave sker på de færøske myndigheders ansvar og under deres

instruktion.

Særligt med hensyn til Politiets Efterretningstjeneste

(PET) bemærkes, at der er enighed om, at det vil være nødvendigt at indgå en

aftale mellem de færøske myndigheder og danske myndigheder om samarbejdet

mellem

PET og kommende færøske politimyndigheder. Det gælder navnlig med hensyn til

gensidig udveksling af informationer. En samarbejdsaftale på dette område bør

endvidere tage højde for, at PET også fremover kan yde praktisk bistand til

Færøerne, hvis der er behov for det. I tilknytning hertil kan der desuden

være

behov for i samarbejdsaftalen at fastsætte bestemmelser om, at PET under

ganske

særlige omstændigheder vil have adgang til at udføre operative opgaver på

Færøerne efter forudgående information til de relevante færøske myndigheder.

Anklagemyndigheden

Under sagsområdet anklagemyndigheden hører spørgsmål om

organiseringen af anklagemyndigheden og om anklagemyndighedens virksomhed.

Organiseringen af anklagemyndigheden omfatter spørgsmål om

den nærmere opbygning af anklagemyndigheden, herunder spørgsmål om forholdet

mellem over- og underordnede anklagemyndigheder samt om etablering af

specialiserede anklagemyndigheder. Hertil kommer de personalemæssige forhold

i

anklagemyndigheden. For Færøerne er organiseringen af anklagemyndigheden

navnlig

reguleret i kapitel 10 og § 716, stk. 2, i retsplejeloven for

Færøerne.

Anklagemyndighedens overordnede opgave er i forbindelse med

politiet at retsforfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven, jf.

bl.a. den nærmere bestemmelse herom i § 711 i den færøske retsplejelov.

Særligt om straffesager, der vedrører straffelovens kapitel

12 og 13 (forbrydelser mod den danske stats sikkerhed mv.), er de færøske og

danske myndigheder enige om, at der i forbindelse med færøsk overtagelse af

anklagemyndigheden mv. bør fastsættes en ordning, hvorefter påtale i sager af

denne karakter i en række tilfælde vil kræve tilslutning fra den danske

justitsminister, idet der i sådanne sager kan indgå hensyn til forholdet til

fremmede magter mv. Den præcise udformning af en sådan ordning vil skulle

fastsættes forud for overtagelsen.

De dele af strafferetsplejen, der er tilknyttet

politiet og anklagemyndigheden

Da dele af strafferetsplejen har meget nær sammenhæng med

politiets og anklagemyndighedens virksomhed, er det fundet rigtigst, at

færøsk

overtagelse af dele af strafferetsplejen skal ske samtidig med overtagelse af

politiet og anklagemyndigheden. Det drejer sig således navnlig om de regler,

der inden for strafferetsplejen regulerer eller har tæt forbindelse med

politiets og anklagemyndighedens virksomhed ved straffesagers efterforskning

mv.

Det vil sige, at færøsk overtagelse af politiet og

anklagemyndigheden vil indebære samtidig overtagelse af bl.a. spørgsmål om

tiltalerejsning, sigtede og dennes forsvarer samt advokatbistand til

forurettede (jf. herved kapitel 65-67 i retsplejeloven for Færøerne), samt

spørgsmål om straffesagers forberedelse, inden tiltale rejses (jf. herved

kapitel 67-75 i retsplejeloven for Færøerne), herunder regler om

efterforskning

samt anholdelse, varetægtsfængsling og andre straffeprocessuelle

tvangsindgreb.

Sager om erstatning i anledning af strafferetlig

forfølgning, der i dag for Færøerne bl.a. er reguleret af kapitel 93 a i

retsplejeloven for Færøerne, er også omfattet af de dele af

strafferetsplejen,

som har nær sammenhæng med politiet og anklagemyndigheden, og som derfor vil

skulle overtages samtidig med disse sagsområder.

En række andre dele af strafferetsplejen vil kunne

overtages uafhængigt af en overtagelse af politiet og anklagemyndigheden. Det

gælder en række regler, der vedrører domstolenes behandling af straffesager,

herunder regler om domsforhandlingens tilrettelæggelse, anke, kære mv. Disse

dele af strafferetsplejen vil således være omfattet af sagsområdet

»Retsplejen,

herunder oprettelse af domstole«, der er omtalt i pkt. 3.2.2.10 nedenfor.

3.2.2.10. Retsplejen, herunder oprettelse af

domstole (liste I, nr. 10)

Sagsområdet retsplejen omfatter spørgsmål om domstolenes

ordning – herunder oprettelse af domstole – og om behandling af

sager ved

domstolene. Reglerne herom er for Færøerne navnlig fastsat i retsplejeloven

for

Færøerne.

Det bemærkes, at sagsområdet retsplejen ikke omfatter de

dele af strafferetsplejen, der er tilknyttet politiet og anklagemyndigheden.

De

nævnte dele af strafferetsplejen er omfattet af liste I, nr. 9, jf. ovenfor

under pkt. 3.2.2.9. Heller ikke advokatvirksomhed hører under sagsområdet

retsplejen,

jf. liste I, nr. 1, og ovenfor under pkt. 3.2.2.1.

Domstolenes ordning omfatter f.eks. spørgsmål om antallet

af domstole og det indbyrdes hierarkiske forhold mellem de enkelte domstole.

Hertil kommer bl.a. spørgsmål om antallet af dommere samt personalemæssige

forhold

for dommere og andet personale ved domstolene. Under domstolenes ordning

falder

også reglerne om fremgangsmåden ved udtagelse af nævninger, domsmænd og

sagkyndige retsmedlemmer.

Behandling af sager ved domstolene omfatter f.eks.

spørgsmål om værneting og procesmåden ved behandling af straffesager, civile

sager, ægteskabssager, faderskabssager mv.

Sagsområdet retsplejen omfatter desuden spørgsmål om

tvangsfuldbyrdelse af bl.a. domstolsafgørelser, herunder tvangsauktion og

foreløbige retsmidler. Også reglerne om f.eks. kære og anke af afgørelser

samt

genoptagelse omfattes af retsplejen.

Retsplejen omfatter endvidere de spørgsmål, der for

Færøerne er reguleret i lov nr. 155 af 30. november 1874 om skifte af

fællesbo

mv. med senere ændring. Også de spørgsmål, der er reguleret i konkursloven,

forudsættes at høre under sagsområdet retsplejen. Konkursloven er ved kgl.

anordning

nr. 183 af 15. marts 1989 med visse ændringer sat i kraft for Færøerne.

Spørgsmål om betaling af retsafgift for bl.a. borgerlige

retssager, fogedforretninger, skiftesager mv. er reguleret i lov nr. 794 af

26.

november 1986 for Færøerne om retsafgifter med senere ændringer og hører til

retsplejen.

Det bemærkes, at de færøske myndigheder på grundlag af

hjemmestyreloven allerede har overtaget de lovgivningsmæssige beføjelser

inden

for sagsområdet tinglysning, dog således at administrationen varetages af

danske myndigheder (Retten på Færøerne).

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 nedenfor om Højesteret

og til pkt. 6.1 nedenfor om et færøsk domstolssystem.

3.2.2.11. Strafferetten (liste I, nr. 11)

Under sagsområdet strafferetten hører fastlæggelsen af

regler om, hvilke handlinger eller undladelser der er strafbare, og om

hvilken

straf eller anden strafferetlig sanktion man ifalder for sådanne strafbare

handlinger eller undladelser. Hertil kommer reglerne om de generelle

betingelser for strafansvar. Disse regler er navnlig fastsat i straffeloven,

men også særlovgivningen indeholder regler af den omtalte karakter. For

Færøerne gælder borgerlig straffelov (lov nr. 126 af 15. april 1930) med en

række senere ændringer.

Inden for en lang række sagsområder, som f.eks. miljø- og

fødevareområdet, er der i love og andre forskrifter fastsat regler om straf

for

overtrædelse af bestemmelser i de pågældende forskrifter. Selv om sådanne

regler i særlovgivningen også angår straf, er de ikke omfattet af sagsområdet

strafferetten. Regler af denne karakter skal – i overensstemmelse med

fortolkningen af hjemmestyreloven fra 1948 - i stedet anses for omfattet af

det

enkelte særlige sagsområde, det vil sige f.eks. miljøområdet.

Sagsområdet strafferetten omfatter også en række spørgsmål

med tilknytning til gennemførelsen af straffesager enten her i landet eller i

udlandet.

Sagsområdet omfatter således spørgsmål om udlevering af

sigtede, tiltalte eller dømte til andre lande. Regler om disse spørgsmål er

fastsat i lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til

Finland, Island, Norge og Sverige med senere ændringer, og i lov om

udlevering

af lovovertrædere, jf. lbkg. nr. 110 af 18. februar 1998 med senere

ændringer,

der omhandler udlevering til andre lande end de nordiske lande. Visse af

disse

regler gælder for Færøerne.

Under strafferetten hører også spørgsmål om overførsel til

et andet land af retsforfølgning i straffesager samt om overtagelse af

retsforfølgningen af en lovovertrædelse, der er begået i en anden stat. Der

er

i lov nr. 252 af 12. juni 1975 om overførsel til andet land af

retsforfølgning

i straffesager med senere ændringer fastsat regler herom på grundlag af den

europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Loven

gælder delvist for Færøerne.

Sagsområdet strafferetten omfatter bl.a. også lov nr. 132

af 29. april 1955 om straf for folkedrab, der gælder for Færøerne.

3.2.2.12. Udlændingeområdet og grænsekontrollen

(liste I, nr. 12)

Under sagsområdet udlændingeområdet og grænsekontrollen

hører spørgsmål om udlændinges indrejse og ophold, herunder regler om asyl,

familiesammenføring, opholds- og arbejdstilladelser med henblik på

beskæftigelse

samt visum. Hertil kommer regler om bl.a. bortfald og inddragelse af

opholdstilladelser og arbejdstilladelser samt om ud- og afvisning.

Under sagsområdet hører endvidere spørgsmål om kontrol af

udlændinge, som ønsker at indrejse i eller udrejse af kongeriget, herunder

regler om udførelsen af ind- og udrejsekontrollen, om besiddelse af pas eller

anden form for rejselegitimation og om påtegning af visum.

Regler herom er fastsat i udlændingeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9.

juni 2004 (ikrafttræden oktober 2004). Udlændingeloven er sat i kraft for

Færøerne ved kgl. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for

Færøerne af udlændingeloven.

Et særligt kendetegn ved den gældende udlændingelovgivning

er, at Færøerne i udlændingeretlig forstand udgør et adskilt rejse- og

opholdsområde. Således gælder et visum, en opholdstilladelse eller en

arbejdstilladelse, der er udstedt for Danmark, ikke for Færøerne, medmindre

dette er udtrykkeligt anført. Tilsvarende gælder et visum, en

opholdstilladelse

eller en arbejdstilladelse udstedt for Færøerne ikke for Danmark (og

Grønland),

medmindre dette er udtrykkeligt anført.

Det bemærkes i den forbindelse, at de færøske myndigheders

kompetence er territorialt afgrænset til Færøerne, jf. nedenfor under pkt.

6.2.

Heraf følger bl.a., at de færøske myndigheder efter udlændingeområdets

overgang

til de færøske myndigheder f.eks. vil kunne udstede et visum eller en

opholdstilladelse

mv., der omfatter retten til ophold på Færøerne, hvorimod de færøske

myndigheder ikke kan tage stilling til spørgsmål om retten til ophold mv. i

Danmark (og Grønland).

4. Sager og sagsområder, der ikke er omfattet af

loven

I lovforslagets § 1, stk. 2, er der opregnet en

række sager og sagsområder, der ikke vil kunne omfattes af loven. I det

følgende foretages en kort beskrivelse af disse sagsområder mv.

4.1. Statsforfatningen (lovforslagets § 1,

stk. 2, nr. 1)

Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, indebærer, at

statsforfatningsretlige anliggender ikke kan overlades til de færøske

myndigheder. F.eks. vil spørgsmål om kongehusets forhold ikke kunne overlades

til de færøske myndigheder.

Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår

Folketingets virke eller regeringens førelse i sager vedrørende Færøerne,

herunder f.eks. spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, ville kunne

overgå fra de danske myndigheder til de færøske myndigheder. Sådanne

spørgsmål

er f.eks. reguleret af lov om ministres ansvarlighed og lov om rigsretten.

Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget,

herunder regler mv. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer og regler om

valgret og valgbarhed.

Danmarks Riges Grundlovs §§ 45-47 omhandler den danske

stats finanser. Alle spørgsmål om den danske stats indtægter og udgifter

hører

således under de danske myndigheders kompetence uden mulighed for efter

lovforslaget at overlade dele af kompetencen til de færøske myndigheder.

Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for

statsforfatningen, kan nævnes kundgørelse af love, anordninger og

bekendtgørelser, der er udstedt af de danske myndigheder. Spørgsmål om

kundgørelse på Færøerne af folketingslove mv. kan derfor ikke efter

lovforslaget overdrages til de færøske myndigheder. Heller ikke spørgsmål om,

på

hvilken måde offentliggørelse skal ske i forhold til meddelelser, som i

medfør

af lovgivning på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder, skal

offentliggøres, kan overdrages til de færøske myndigheder jf. herved lov om

Statstidende.

Også spørgsmål om kongerigets symboler – der selvsagt er

fælles for hele riget – hører under de danske myndigheder uden mulighed

for at

overlade kompetence til de færøske myndigheder. Det må derfor anses for et

anliggende for de danske myndigheder at varetage regeludstedelse og

administration

med hensyn til anvendelse af det danske flag og rigsvåben mv. på Færøerne.

Heller ikke spørgsmål om det danske sprog og dets

anvendelse vil efter lovforslaget kunne overlades til de færøske myndigheder.

Det bemærkes i den forbindelse, at borgerne må have mulighed for over alt i

riget at anvende det danske sprog i offentlige forhold. Der kan også henvises

til, at det af § 11, stk. 1, i hjemmestyreloven fra 1948 fremgår,

at »færøsk

anerkendes som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og

dansk

kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold«.

Om en række spørgsmål om regulering af forhold, der

vedrører danske myndigheder på Færøerne og deres ansatte, henvises i øvrigt

til

pkt. 6.3 nedenfor.

4.2. Statsborgerskab (lovforslagets § 1,

stk. 2, nr. 2)

Under sagsområdet statsborgerskab hører spørgsmål om

opnåelse eller fratagelse af dansk indfødsret. Besiddelse af dansk indfødsret

har en række retsvirkninger, der gælder over alt i kongeriget, herunder

f.eks. valgret

til Folketinget.

Det retlige grundlag for meddelelse af dansk indfødsret er

Danmarks Riges Grundlovs § 44, hvorefter ingen udlænding kan få dansk

indfødsret uden ved lov. Denne bestemmelse indebærer, at alene Folketinget

har

kompetence til at meddele dansk indfødsret.

Dansk indfødsret meddeles derfor som hovedregel gennem

vedtagelse af lovforslag i Folketinget, hvorpå ansøgere om dansk indfødsret

er

optaget med navns nævnelse (dansk indfødsret ved naturalisation).

Betingelserne

for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er fastsat

ved

en politisk aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Der

henvises

til cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for

optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Folketinget har i indfødsretsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 113 af 20. februar 2003, fastsat regler, hvorefter udlændinge i visse

nærmere angivne tilfælde kan opnå dansk indfødsret uden Folketingets

mellemkomst i de konkrete sager. Der kan navnlig henvises til

indfødsretslovens

§ 2 om børns erhvervelse af dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse

af

ægteskab, lovens § 2 A om adopterede børns opnåelse af dansk indfødsret

i

forbindelse med en dansk adoptionsbevilling og lovens § 3 om opnåelse af

dansk indfødsret ved erklæring over for et statsamt m.v.

4.3. Højesteret (lovforslagets § 1,

stk. 2, nr. 3)

Som anført indebærer lovforslaget, at de færøske

myndigheder kan overtage retsplejen på Færøerne, herunder oprette

selvstændige

domstole på Færøerne, jf. ovenfor under pkt. 3.2.2.10.

Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, indebærer dog,

at det for det første ikke kan overlades til de færøske myndigheder at udøve

beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at udforme

processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller regler

om,

hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. De færøske myndigheder vil

som

følge heraf heller ikke have kompetence med hensyn til, hvilke færøske

advokater der har møderet for Højesteret.

Det vil for det andet ikke kunne overlades til de færøske

myndigheder at regulere en række spørgsmål med tilknytning til Højesterets

virksomhed. Det vil således f.eks. ikke kunne overlades til de færøske

myndigheder

at træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en sag, hvori

Højesteret

har afsagt dom.

Om betydningen af, at Højesteret er rigets øverste domstol,

henvises til lovforslagets bilag 1 samt pkt. 6.1 nedenfor.

4.4. Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik

(lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4)

Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4 indebærer, at

sagsområderne udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke kan overlades

til

de færøske myndigheder.

Efter lovforslagets § 3 tillægges de færøske

myndigheder den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og

sagsområder,

der overgår til de færøske myndigheder efter lovforslagets § 2. De

beføjelser, der efter § 19 i Danmarks Riges Grundlov er tillagt

regeringen, overlades således ikke til de færøske myndigheder.

Den nævnte bestemmelse i § 19 fastslår, at »Kongen (regeringen)

handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender«. Udenrigspolitik hører

efter lov om Udenrigstjenesten under Udenrigsministeriet. I praksis varetager

en række ressortministerier dog i vidt omfang udenrigspolitiske opgaver inden

for hver deres område. Udenrigsministeriet fungerer i sådanne tilfælde som

koordinerende myndighed, jf. f.eks. Statsministeriets cirkulære nr. 15 af 20.

januar 1977 om indgåelse af internationale forvaltningsoverenskomster.

Uden at det er muligt udtømmende at angive de handlinger,

der er omfattet af bestemmelsen i § 19, kan nævnes, at den

udenrigspolitiske kompetence bl.a. omfatter indgåelse af internationale

traktater og konventioner samt forhandlinger om sådanne aftaler, udsendelse

og

modtagelse af diplomater, anerkendelse af nye stater og regeringer, kontakt

til

udenlandske myndigheder i udenrigspolitiske sager, udnævnelse af

repræsentanter

til internationale konferencer mv. samt udfærdigelse af instruktioner til

sådanne repræsentanter samt beslutninger om anvendelse af militære magtmidler

og om kongerigets territorium.

I en række tilfælde er også beføjelser uden for

bestemmelsen i § 19 omfattet af sagsområderne udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik. Det gælder eksempelvis de områder, der er reguleret i lov af

5.

marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn, lov af 13. april 1983 om

Udenrigstjenesten, lov af 10. juni 1971 med senere ændringer om

internationalt

udviklingssamarbejde, lov af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser, lov af

18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser, lov af 30. november 1983 om

rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v., samt lov

af

28. april 1971 med senere ændringer om nordisk samarbejde.

Også andre lovregulerede områder må karakteriseres som

hørende under sagsområderne udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det drejer sig

f.eks. om love, der med folkeretlig virkning fastlægger kongerigets

territorium, herunder søterritorium, fiskeriterritorium, økonomisk zone m.v.

Yderligere kan andre lovregulerede områder være så snævert forbundet med

udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlinger, at de må anses for at falde ind

under sagsområderne udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gælder eksempelvis

lov

af 29. april 1955 om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for

NATO-styrker og af protokol om NATO’s militære hovedkvarter og lov af 3.

januar

1992 om inspektion af konventionelle styrker i Danmark.

Det anførte er ikke ensbetydende med, at det er udelukket

at gennemføre en ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på

rigets

vegne i visse udenrigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der

henvises

til, at der har været drøftelser mellem regeringen og Færøerne samt Grønland

om

at etablere en ordning, hvorefter det færøske og det grønlandske landsstyre

får

adgang til at handle på rigets vegne med henblik på forhandling og indgåelse

af

visse aftaler, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland.

Ud over de eksterne dele af sagsområderne forsvars- og

sikkerhedspolitik omfatter de pågældende sagsområder også de organisatoriske

forhold i forsvaret, herunder opdelingen af forsvaret i forskellige værn,

forholdene

for soldaterne samt forsvarets bygninger, våben og øvrige udstyr.

Dansk forsvar har efter §§ 3 – 7 i lov om forsvarets

formål, opgaver og organisation m.v. til opgave som en integreret del af NATO

i

samarbejde med allierede styrker at kunne deltage i konfliktforebyggelse,

krisestyring samt forsvar af NATO’s område i overensstemmelse med

alliancens

strategi. Forsvaret skal desuden kunne konstatere og afvise krænkelser af

rigets suverænitet og deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende

opgaver

samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande uden for

NATO. Endvidere skal forsvaret med militære midler kunne bidrage til løsning

af

konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

lignende opgaver. I medfør af forsvarsloven omfatter forsvarets opgaver bl.a.

også forskellige foranstaltninger, som et samfund foretager for at forberede

sig internt mod følgerne af krig eller katastrofer, herunder forsvarets

støtte

til og samarbejde med de øvrige dele af totalforsvaret.

Til brug for løsning af sine opgaver foretager forsvaret

overvågning og kontrol inden for kongerigets territorium, herunder i de

nordatlantiske dele af kongeriget, med henblik på at kunne konstatere og

afvise

krænkelser af suveræniteten. Det sker bl.a. gennem maritim tilsynsvirksomhed.

4.5. Valuta- og pengepolitik (lovforslagets

§ 1, stk. 2, nr. 5)

Valutapolitik omfatter spørgsmålet om, hvilken valuta der

kan udstedes og anvendes som gyldigt betalingsmiddel, samt spørgsmålet om,

hvorledes værdien (kursen) for denne valuta fastlægges.

Med pengepolitik forstås foranstaltninger, der retter sig

mod pengeudbud og –efterspørgsel, jf. herved nationalbanklovens

§ 1,

hvorefter Danmarks Nationalbank har til opgave i overensstemmelse med loven

og

de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert

pengevæsen

i kongeriget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning.

5. Forholdet til hjemmestyreloven

5.1. Det generelle forhold til hjemmestyreloven

Ved det foreliggende forslag til lov om de færøske

myndigheders overtagelse af sager og sagsområder skabes som nævnt grundlag

for

overtagelse af sagsområder mv., som ikke er omfattet af hjemmestyreloven fra

1948. Hertil kommer, at sagsområder, som ikke ved lovens ikrafttræden er

overtaget i henhold til hjemmestyrelovens liste A eller B, også omfattes af

dette lovforslag.

Færøernes landsstyre har over for regeringen tilkendegivet,

at landsstyret foretrækker, at retsgrundlaget for færøsk overtagelse af

sagsområder, som ikke er omfattet af hjemmestyreloven, etableres ved en

selvstændig hovedlov og ikke ved en lov om ændring af hjemmestyreloven.

5.2. Forholdet til visse bestemmelser i

hjemmestyreloven

En række bestemmelser i hjemmestyreloven har betydning for

navnlig de færøske myndigheders kompetence i forhold til sager og

sagsområder,

der er overtaget eller kan overtages på grundlag af hjemmestyreloven. Der er

enighed mellem det færøske landsstyre og regeringen om, at de samme

bestemmelser også bør gælde i forhold til sager mv., der overgår til de

færøske

myndigheder på grundlag af det foreliggende lovforslag.

På den baggrund er det i lovforslagets § 5,

stk. 1, fastsat, at bestemmelserne i § 5, § 6, § 10,

stk. 2, 2. pkt., og § 13 i hjemmestyreloven finder tilsvarende

anvendelse i forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af

lovforslagets

anvendelsesområde. I lovforslagets § 5, stk. 2, er det herudover

fastsat,

at hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse i

forhold

til sagsområder mv., der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at også de øvrige bestemmelser i

hjemmestyreloven vil gælde i deres oprindelige form efter gennemførelsen af

det

foreliggende lovforslag, herunder f.eks. bestemmelsen i hjemmestyrelovens

§ 11, hvoraf følger, at færøsk anerkendes som hovedsproget på Færøerne,

men at dansk skal læres godt og omhyggeligt og lige så vel som færøsk kan

anvendes i offentlige forhold.

Baggrunden for, at de øvrige bestemmelser i

hjemmestyreloven ikke er medtaget i opregningen i lovforslagets § 5, er,

at de pågældende bestemmelser ikke har betydning for de færøske myndigheders

kompetence i forhold til sager og sagsområder, der overgår på grundlag af

dette

lovforslag.

Om de enkelte bestemmelser, der er opregnet i lovforslagets

§ 5, bemærkes følgende:

Hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt.

I hjemmestyrelovens § 2, 4. pkt., er det fastsat, at

de færøske myndigheder er forpligtet til at overtage et sagsområde, der

omfattes af lovens liste A, når det ønskes af rigsmyndighederne.

Det forhold, at bestemmelsen i § 2, 4. pkt., også vil

finde anvendelse i forhold til sagsområder mv., der omfattes af § 2,

stk. 1, i det foreliggende lovforslag, indebærer, at rigsmyndighederne

vil

kunne fremsætte anmodning om, at de færøske myndigheder overtager et sådant

sagsområde, og at de færøske myndigheder vil være forpligtet til at

efterkomme

en sådan anmodning.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 forudsættes det, at det i

praksis alene vil komme på tale for regeringen at fremsætte anmodning om

færøsk

overtagelse af et sagsområde, hvis det pågældende sagsområde efter

regeringens

opfattelse har en nær tilknytning til et andet sagsområde, som de færøske

myndigheder har besluttet at overtage.

Hjemmestyrelovens § 5

Hjemmestyrelovens § 5 omhandler forholdet mellem de

færøske myndigheders kompetence og kongerigets internationale rettigheder og

forpligtelser. Det fremgår heraf, at de færøske myndigheders kompetence

begrænses

af »de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale

rettigheder og forpligtelser«, og at »rigsmyndighederne har afgørelsen i

spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet«.

Heri ligger bl.a., at de færøske myndigheders kompetence er

begrænset både af de internationale forpligtelser, der består på det

tidspunkt,

hvor det pågældende sagsområde overgår, og af eventuelle forpligtelser, der

måtte opstå efter det tidspunkt, hvor sagsområdet er overgået til de færøske

myndigheder.

De færøske myndigheders kompetence er kun begrænset af kongerigets

internationale rettigheder og forpligtelser, i det omfang den pågældende

forpligtelse gælder for Færøerne. Det har navnlig betydning i forhold til EU.

Om en international forpligtelse er territorialt udstrakt

til også at gælde for Færøerne vil bero på en konkret vurdering af den

enkelte

traktat, konvention eller anden folkeretlig retsakt, herunder af eventuelle

erklæringer afgivet i forbindelse med ratifikation.

Med hensyn til sager og sagsområder, der overgår til

Færøerne på grundlag af det foreliggende lovforslag, vil de færøske

myndigheders kompetence også være begrænset i overensstemmelse med det

ovenfor

anførte, jf. lovforslagets § 5.

Det indebærer bl.a., at det også i forhold til sager eller

sagsområder, der overgår til Færøerne på grundlag af det foreliggende

lovforslag, vil ligge udenfor de færøske myndigheders beføjelser at udstede

regler mv., der ville være i strid med internationale regler, som også gælder

for Færøerne, herunder f.eks. Den europæiske Menneskerettighedskonvention.

For at efterleve kongerigets internationale forpligtelser

er det i en række tilfælde påkrævet at gennemføre interne

opfyldelseshandlinger

i form af bl.a. lovgivning. Det følger af pligten for de færøske myndigheder

til at respektere internationale forpligtelser, der gælder for Færøerne, at

de

færøske myndigheder i sådanne tilfælde har pligt til at gennemføre den

nødvendige lovgivning mv. på Færøerne, i det omfang der er tale om

varetagelsen

af et anliggende, som på det pågældende tidspunkt er overgået til de færøske

myndigheder.

Det bemærkes i den forbindelse, at de danske myndigheder

inden tiltrædelse af traktater og andre internationale aftaler, der omfatter

Færøerne, indhenter en udtalelse fra de færøske myndigheder.

Hjemmestyrelovens § 6

I lovforslagets § 5 er det endvidere fastsat, at

hjemmestyrelovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.

Efter hjemmestyrelovens § 6, stk. 1, varetages

anliggender, der ikke i medfør af hjemmestyreloven henhører under de færøske

myndigheder, »som rigets fællesanliggender af rigsmyndighederne«. På

tilsvarende måde vil de sager mv., der omfattes af lovforslagets § 2,

også

fortsat blive varetaget af de danske myndigheder, indtil det tidspunkt hvor

vedkommende sag mv. overgår til de færøske myndigheder.

Hvis der måtte opstå tvivlsspørgsmål om de færøske

myndigheders kompetence i forhold til de danske myndigheder, vil en endelig

stillingtagen hertil efter hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, skulle

ske

i et nævn, som består af to af regeringen og to af det færøske landsstyre

valgte medlemmer samt tre højesteretsdommere udpeget af Højesterets

præsident,

hvoraf den ene udpeges som formand.

Selv om dette nævn aldrig har været i funktion under den

gældende hjemmestyrelov, er det færøske landsstyre og regeringen enige om, at

bestemmelsen i § 6, stk. 2, bør finde tilsvarende anvendelse i

forhold til eventuelle tvister om de færøske myndigheders kompetence med

hensyn

til sager og sagsområder, der omfattes af dette lovforslag. Statsministeren

vil

ligeledes i den forbindelse kunne suspendere en beslutning, som er forelagt

for

nævnet, indtil dettes afgørelse foreligger, jf. herved hjemmestyrelovens

§ 6, stk. 3. Hermed vil der på forhånd være fastlagt en

fremgangsmåde

for det tilfælde, at der skulle opstå tvivlsspørgsmål af den nævnte karakter.

Hjemmestyrelovens § 10, stk. 2, 2. pkt.

Der er i hjemmestyrelovens § 10, stk. 2, 2. pkt.,

fastsat et princip om ligestilling mellem færinger og andre danske

statsborgere. Efter bestemmelsen kan der således ikke i lovgivning og

forvaltning gøres forskel mellem færinger og andre danske statsborgere

bortset

fra de særlige undtagelser, der fremgår af bestemmelsen i § 10.

Efter denne bestemmelse kan princippet om ligestilling

fraviges i spørgsmål om valg til de færøske hjemmestyreorganer, hvor valgret

og

valgbarhed kan gøres afhængig af, at vedkommende er færing. Som færing anses

efter bestemmelsen den, som har dansk statsborgerskab og er hjemmehørende på

Færøerne.

Hjemmestyrelovens § 13

I hjemmestyrelovens § 13 er det bestemt, at alle »på

Færøerne gældende bestemmelser, der ikke strider mod [hjemmestyreloven],

forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af rette myndighed«.

Det foreslås, at hjemmestyrelovens § 13 også skal

gælde for sagsområder mv., der overgår til de færøske myndigheder på grundlag

af det foreliggende lovforslag, jf. forslagets § 5. Dermed vil

folketingslove

mv. inden for disse sagsområder mv. fortsat gælde på Færøerne, så længe de

færøske myndigheder ikke har benyttet sig af muligheden for at udstede egne

love mv. Det sikrer, at der ikke kan opstå rets-tomme rum på de pågældende

områder.

Det vil dog som nævnt under pkt. 3.2.2 kunne være nødvendigt, at der på

Færøerne gennemføres lovgivning, før et sagsområde mv. overtages. Dette vil

f.eks. være tilfældet, hvis der skal være fastsat nærmere regler om den

organisatoriske struktur på et område.

6. Andre spørgsmål

6.1. Særligt om et færøsk domstolssystem

De færøske myndigheder vil i medfør af lovforslagets

§ 2, stk. 2, kunne overtage retsplejen, herunder oprettelse af

domstole, på et tidspunkt, der fastsættes af de færøske myndigheder efter

forhandling med regeringen, jf. herved liste I, nr. 10.

De færøske myndigheder vil herefter skulle oprette et

særskilt færøsk domstolssystem. I forslagets § 4 fastsættes det, at

disse

domstole vil have den dømmende magt på Færøerne. De færøske myndigheders

oprettelse af domstole vil naturligvis skulle ske under iagttagelse af kravet

om bl.a. domstolenes uafhængighed.

Der er enighed mellem Færøernes landsstyre og regeringen

om, at domstole i et færøsk domstolssystem vil skulle behandle retssager på

Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder. Domstole, der er oprettet

af

de færøske myndigheder vil således have den dømmende magt både med hensyn til

anliggender, der hører under de danske myndigheder, og anliggender, der hører

under færøske myndigheder.

Det er ved forslaget om, at de færøske myndigheder skal

kunne overtage retsplejen og i den forbindelse oprette domstole, forudsat, at

der inden de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed

inden

færøsk overtagelse af retsplejen – vil skulle gennemføres lovgivning om

behandlingen

af færøske retssager ved Højesteret. En sådan lovgivning må bl.a. indeholde

regler om, hvilke afgørelser truffet af en domstol oprettet af de færøske

myndigheder der skal kunne indbringes for Højesteret. Det vil i den

forbindelse

kunne fastsættes, at det kræver tilladelse fra et procesbevillingsnævn for

Færøerne – hvori der bl.a. vil kunne deltage repræsentanter for det

færøske

samfund – for at en sådan afgørelse kan indbringes for Højesteret.

I den forbindelse bemærkes, at det vil kunne være påkrævet,

at en afgørelse truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder kan

indbringes for Højesteret, hvis der i den pågældende sag er principielle

spørgsmål om forholdet til bestemmelser i Danmarks Riges Grundlov eller Den

europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tilsvarende bør der efter omstændighederne være adgang til

at indbringe en sag for Højesteret, hvis sagen rejser andre principielle

spørgsmål, herunder navnlig hvis der er behov for en principiel afklaring af

retlige spørgsmål med tilknytning til både Færøerne og Danmark. F.eks. kan

der

være behov for efter tilladelse at kunne indbringe en sag for Højesteret,

hvis

der i sagen indgår principielle spørgsmål om, hvorvidt det retsforhold, som

sagen vedrører, skal afgøres efter færøske eller danske regler.

Det vil være et anliggende for de danske myndigheder at

lovgive om de nævnte regler om behandlingen af færøske retssager ved

Højesteret, herunder regler om hvilke sager der kan indbringes for

Højesteret,

jf. pkt. 4.3 ovenfor, og i givet fald om oprettelse af et nyt

procesbevillingsnævn for Færøerne, der vil skulle tage stilling til, om en

afgørelse truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder kan

indbringes for Højesteret. Regeringen vil – forud for en færøsk

overtagelse af

retsplejen og efter forudgående forhandlinger med det færøske landsstyre

– fremsætte

forslag til en sådan lovgivning baseret på de anførte principper.

Ud fra et hensyn til tilrettelæggelsen af Højesterets

arbejde må de omtalte regler sikre, at kun et forholdsvist begrænset antal af

de færøske retssager – principielle sager mv. – vil kunne

indbringes for Højesteret.

En ordning med eget færøsk domstolssystem må naturligvis

leve op til den ret til to instans-behandling, som borgerne har bl.a. i en

række straffesager (protokol nr. 7 til Den europæiske

Menneskerettighedskonvention)

og i sager om varetægtsfængsling (Danmarks Riges Grundlovs § 71,

stk. 4).

På den anførte baggrund forudsættes det, at der inden for

retsplejen på Færøerne fortsat vil være to retsinstanser udover Højesteret,

og

således at færøske retssager som langt overvejende hovedregel vil skulle

anlægges

ved den underste af disse retsinstanser. Hermed vil en adgang til

to-instans-behandling

være mulig inden for rammer, hvor Højesteret kun behandler et forholdsvist

begrænset antal af de færøske retssager.

6.2. Den territoriale afgrænsning af de færøske

myndigheders kompetence

Det er alene anliggender, der er geografisk begrænset til

Færøerne, der kan overlades til de færøske myndigheder. Det indebærer, at den

lovgivende og udøvende magt, der tilkommer de færøske myndigheder i forhold

til

overtagne sager og sagsområder, kun gælder på Færøerne og dermed ikke i de

øvrige dele af riget.

Princippet om, at de færøske myndigheders kompetence er

territorialt afgrænset til at omfatte Færøerne, er ikke til hinder for, at

den

lovgivning, som de færøske myndigheder udfærdiger, i nødvendigt omfang også

kan

finde anvendelse i forhold til handlinger mv. begået uden for Færøerne. Bl.a.

vil det i en kommende færøsk straffelov være muligt - i overensstemmelse med

principperne i den danske straffelov – at bestemme, at personer med

særlig

tilknytning til Færøerne efter omstændighederne også vil kunne straffes efter

den færøske straffelov for forbrydelser begået udenfor Færøerne.

Om såkaldt interprovinsiel ret henvises til pkt. 6.4

nedenfor.

6.3. Regulering mv. af forhold, der vedrører de

danske myndigheder på Færøerne og deres ansatte

Efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, kan

sagsområdet »statsforfatningen« ikke overgå til de færøske myndigheder. Som

anført i pkt. 4.1 ovenfor indebærer det bl.a., at spørgsmål, der angår

Folketingets

virke eller regeringens førelse i sager vedrørende Færøerne, herunder f.eks.

spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, ikke vil kunne overgå til de

færøske myndigheder.

I den forbindelse forudsættes med dette lovforslag

endvidere, at de færøske myndigheder ikke vil have kompetence til at

fastsætte,

hvilke almindelige regler der skal gælde for den virksomhed, som danske

myndigheder

på Færøerne udøver. Det vil således fortsat efter gennemførelsen af dette

lovforslag

være de danske myndigheder, der har kompetencen til at fastsætte og

administrere almindelige regler om f.eks. Rigsombudsmandens virksomhed, og

det

vil fortsat være regeringen og Folketinget, som har kompetencen til at ændre

eller indføre nye almindelige regler herom (f.eks. i den danske

offentlighedslov, forvaltningslov og persondatalov).

Regeringen og det færøske landsstyre er endvidere enige om,

at der også vil være en række spørgsmål om pligter og ansvar for ansatte ved

de

danske myndigheder på Færøerne, der efter lovforslaget ikke vil kunne

overlades

til de færøske myndigheder.

Med lovforslaget forudsættes det således, at de færøske

myndigheder heller ikke fremover vil kunne lovgive om spørgsmål, der

vedrører,

hvilke særlige pligter ansatte hos danske myndigheder på Færøerne skal være

undergivet i forbindelse med deres ansættelsesforhold. Også efter færøsk

overtagelse af yderligere sagsområder omfattet af lovforslaget vil

fastsættelse

af straffebestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

derfor

med hensyn til disse personer være undergivet de danske myndigheders

(Folketingets og regeringens) kompetence, ligesom ansatte hos danske

myndigheder på Færøerne fortsat vil være undergivet den danske

tjenestemandslovgivning

mv.

De begrænsninger i de færøske myndigheders kompetence til

at lovgive om, hvilke pligter der skal gælde for ansatte hos de danske

myndigheder på Færøerne, gælder som anført med hensyn til bestemmelser, der

vedrører de særlige pligter, der knytter sig til de pågældendes

ansættelsesforhold. Straffesager om pligtforsømmelse mv. i offentlig tjeneste

eller hverv vil således fortsat skulle behandles efter de særlige

bestemmelser

i den danske straffelovs kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste

eller

hverv, ligesom det vil være Folketinget og regeringen, der har kompetencen

til

at ændre disse bestemmelser for så vidt angår ansatte hos danske myndigheder

på

Færøerne.

I andre tilfælde end de nævnte vil de færøske myndigheder –

efter overtagelsen af strafferetten – kunne fastsætte bestemmelser om

straf,

der også omfatter handlinger mv. begået af ansatte hos danske myndigheder på

Færøerne. Det medfører, at en straffesag, som rejses mod en ansat hos en

dansk

myndighed på Færøerne, og som ikke vedrører overtrædelse af særlige

bestemmelser om pligter for offentligt ansatte, vil skulle bedømmes efter den

lovgivning, der fastsættes af de færøske myndigheder. Eksempelvis vil en sag

om

underslæb begået af en ansat hos en dansk myndighed på Færøerne skulle

bedømmes

efter den færøske straffelovgivning, selv om forholdet er begået som led i

tjenesten

(i det omfang der ikke samtidig i sagen er spørgsmål om tilsidesættelse af de

særlige pligter, der gælder for offentligt ansatte, jf. den danske

straffelovs

kapitel 16).

Det, der er anført om fordelingen af kompetencen til at

fastsætte bestemmelser om strafansvar for ansatte hos danske myndigheder,

vedrører alene spørgsmålet om adgangen til at lovgive. I alle tilfælde vil

det

således være en kommende færøske politi- og anklagemyndighed, som skal

behandle

eventuelle straffesager mod ansatte hos danske myndigheder på Færøerne,

herunder

tage stilling til, om der bør rejses tiltale i den konkrete sag.

De færøske myndigheder vil derimod ikke have kompetence til

at behandle sager om disciplinært eller andet ansættelsesretligt ansvar for

ansatte hos danske myndigheder på Færøerne. Sager af denne karakter vil

således

fortsat skulle behandles af de danske myndigheder.

Der er mellem regeringen og det færøske landsstyre desuden

enighed om, at færøske myndigheder fortsat ikke vil have kompetence til at

fastsætte regler eller tage særlige administrative tiltag, der går ud på at

undersøge forhold, der vedrører danske myndigheder på Færøerne. Spørgsmål om

nedsættelse af undersøgelseskommissioner eller gennemførelse af andre

undersøgelsesformer med henblik på at belyse forhold hos en dansk myndighed

–

herunder f.eks. med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at rejse

sager om ansvar for den enkelte ansatte – vil derfor også fremover være

undergivet

danske myndigheders kompetence. Sådanne spørgsmål er bl.a. reguleret i lov

nr.

357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner.

Særligt med hensyn til ansatte hos det danske forsvar

gælder der særlige regler efter den danske militære straffelov og den danske

militære retsplejelov, jf. lbkg. nr. 642 og 643 af 30. september 1987. Det

følger af det under pkt. 4.4 anførte om forsvars- og sikkerhedspolitiske

anliggender, at disse love fortsat vil være undergivet de danske myndigheders

kompetence også med hensyn til det danske forsvars personale på Færøerne.

6.4. Interprovinsiel ret

Der gælder allerede i dag inden for en række sagsområder

forskellige regler på Færøerne og Danmark, og der kan derfor i sager med

tilknytning til både Færøerne og Danmark opstå spørgsmål, som skal løses på

grundlag af såkaldt interprovinsiel ret.

Den interprovinsielle ret vedrører således bl.a. spørgsmål

om, hvorvidt et konkret retsforhold skal bedømmes efter de regler, der gælder

for Færøerne, eller efter de regler, der gælder for Danmark. Desuden vil der

inden for interprovinsiel ret bl.a. kunne være spørgsmål om, hvorvidt en

afgørelse truffet af de færøske myndigheder kan anerkendes og fuldbyrdes i

Danmark – og omvendt.

Der foreligger eksempler fra retspraksis på anvendelsen af

interprovinsiel ret. Højesteret tog således f.eks. i en dom, som er gengivet

i

Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 1540, stilling til, hvilke regler der

skulle

anvendes ved afgørelsen af et spørgsmål om fordeling af forældremyndighed. I

den pågældende sag havde en færøsk kvinde og en dansk mand – der havde

samlevet

både på Færøerne og i Danmark – efter de danske regler indgået aftale om

fælles

forældremyndighed over deres to fællesbørn. Spørgsmålet om

forældremyndighedens

fordeling skulle afgøres efter færøsk ret. Da Færøerne ikke har regler om

aftalt fælles forældremyndighed, tiltrådte Højesteret, at afgørelsen skulle

træffes efter en analogi af bestemmelsen om gifte forældres samlivsophævelse

i

§ 24, stk. 2, jf. stk. 1, i den færøske myndighedslov fra

1924.

I takt med, at flere sager og sagsområder med dette

lovforslags gennemførelse kan overgå til de færøske myndigheder - herunder på

områder af central og grundlæggende betydning for borgerne, som f.eks.

strafferetten,

retsplejen, familieretten og den almindelige formueret - vil spørgsmål af

interprovinsiel karakter formentlig fremover opstå i stigende omfang.

Der tages ikke med dette lovforslag stilling til, på

hvilken måde de omtalte spørgsmål skal løses inden for de sager og

sagsområder,

som kan overgå til de færøske myndigheder på grundlag af det gennemførte

lovforslag.

Baggrunden herfor er bl.a., at de interprovinsielle spørgsmål ikke

nødvendigvis

skal løses på samme måde inden for de enkelte sagsområder.

I stedet forudsættes det, at de færøske og danske

myndigheder ved aftale og andet koordineret samarbejde på de relevante

sagsområder i fornødent omfang i fællesskab behandler de pågældende

spørgsmål.

6.5. Overtagelse af Vágar Lufthavn

Det foreliggende lovforslags § 6 skaber hjemmel til,

at de færøske myndigheder efter aftale med de danske myndigheder kan overtage

Vágar Lufthavn samt ansvaret for driften heraf. De opgaver vedrørende

flyvesikringstjeneste,

som i dag varetages af Naviair, anses for at være en del af driften af Vágar

Lufthavn.

Bestemmelsen i § 6 skal ses i lyset af, at der på

grundlag af et ønske fra Færøernes landsstyre om at overtage Vágar Lufthavn

og

driften heraf har været drøftelser mellem Færøernes landsstyre og regeringen

om

en overdragelse af lufthavnen samt de nærmere betingelser herfor.

Drøftelserne

er endnu ikke afsluttede.

I forbindelse med de nævnte drøftelser er der fra færøsk

side udtrykt ønske om, at der inden overdragelsen af lufthavnen skal

gennemføres moderniserings- og forbedringsarbejder. Det drejer sig om en

forlængelse af start- og landingsbanen, ombygning og udbygning af

lufthavnsterminalen, ny standplads for flyene samt etablering af

navigationsanlæg, der kan forbedre regulariteten på flyvninger til Vágar

Lufthavn. Der gennemføres i øjeblikket vurderinger om behovet herfor,

omkostningerne herved samt mulige finansieringskilder.

Det kan nævnes, at Vágar Lufthavn, uanset om lufthavnen

samt ansvaret for driften heraf overdrages til de færøske myndigheder, vil

være

underkastet tilsyn fra den danske luftfartsmyndighed, Statens Luftfartsvæsen.

Skal tilsynet med lufthavnen og færøsk luftfart i øvrigt overdrages, kræver

det

særskilt beslutning herom efter bestemmelsen i lovforslagets § 2,

stk. 2, jf. liste I, nr. 6. Se nærmere herom under pkt. 3.2.2.6.

Som følge af Færøernes beliggenhed kan den danske stat i

dag siges at have et særligt ansvar for, at betingelserne for rimelige

transportmuligheder til Danmark, herunder en lufthavn på Færøerne er til

stede.

Såfremt de færøske myndigheder overtager Vágar Lufthavn og driften heraf, vil

ansvaret for disse forhold påhvile de færøske myndigheder.

Om de nærmere forhold vedrørende Vágar Lufthavn kan nævnes,

at lufthavnen – der drives af Statens Luftfartsvæsen – i de senere

år har givet

underskud på driften. I 2004 var underskuddet på 2,6 mio. kr.

Der er ansat 29 medarbejdere på lufthavnen, heraf er 13

statstjenestemænd, 7 ansat på tjenestemandslignende vilkår og 9 ansat på

overenskomst.

Herudover har Naviair ansat 7 medarbejdere på lufthavnen,

der som nævnt ovenfor bl.a. varetager flyvesikringstjeneste. Af de 7 ansatte

er

1 statstjenestemand og 6 ansat på tjenestemandslignende vilkår.

De spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet, der

kan opstå i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af Vágar

Lufthavn samt ansvaret for driften heraf, behandles ikke i det foreliggende

lovforslag, men derimod i et forslag til lov om visse personalemæssige

spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og

sagsområder, der fremsættes af finansministeren samtidig med dette

lovforslag.

7. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Det fremgår af hjemmestyreloven, at Færøernes hjemmestyre

ved overtagelse af særanliggender samtidig overtager de med området forbundne

udgifter. Det færøske landsstyre og regeringen er enige om, at dette også

skal

finde anvendelse for sager og sagsområder, som omfattes af denne lov, således

at kompetence og økonomisk ansvar inden for et sagsområde også fremover

følges

ad, jf. herved lovforslagets § 3, stk. 2. Der er endvidere enighed

om, at de færøske myndigheder samtidigt med overtagelsen af en sag eller et

sagsområde overtager de statslige reale aktiver, der er direkte forbundet

hermed,

vederlagsfrit.

7.1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Ved færøsk overtagelse i dag af samtlige sagsområder

omfattet af lovforslaget skønnes de økonomiske driftsbesparelser for staten

at

ville udgøre ca. 80 mio. kr. årligt.

Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne, som

er direkte tilknyttet disse sagsområder, er vurderet til at udgøre ca. 110

mio.

kr., jf. bilag 3. Forslaget indebærer, at disse værdier uden videre og

vederlagsfrit

overtages af de færøske myndigheder i forbindelse med det enkelte sagsområdes

overtagelse.

Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne, der

ikke er direkte tilknyttet sagsområderne (tjenesteboliger etc.), skønnes at

udgøre ca. 16 mio. kr., jf. bilag 4. Disse reale aktiver overgår ikke til de

færøske myndigheder i forbindelse med overtagelsen af de enkelte sagsområder.

Regeringen vil i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af de

enkelte sagsområder, hvor disse reale aktiver realiseres, søge provenuet

tillagt Dansk-Færøsk Kulturfond.

Salget

af disse reale aktiver og provenuernes indskud i Dansk-Færøsk Kulturfond vil

blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter reglerne i Finansministeriets

budgetvejledning.

Opgjort på de væsentligste udgiftsområder på den danske

finanslov skønnes færøsk overtagelse på nuværende tidspunkt at ville indebære

følgende:

Mio. kr. (2005-priser)

Årlig driftsbesparelse

Værdi af reale aktiver direkte tilknyttet sagsområdet

Værdien af reale aktiver der ikke er direkte tilknyttet

sagsområdet

Politi og anklagemyndighed

55,0

103,0

13,5

Luftfart

0,8

-

-

Retsvæsenet

6,5

4,8

1,8

Kriminalforsorgen

7,6

13,0

-

Folkekirken

5,6

-

-

Meteorologisk område

4,8

5,1

-

Farvandsvæsenet

2,6

-

0,7

Person, familie og arveretten

1,5

-

1,0

Udlændingeområdet

0,5

-

-

Øvrige sagsområder

0,1

-

-

7.1.1. Særligt vedrørende de økonomiske

konsekvenser i forbindelse med overtagelse af Folkekirken

Udgifter på den

danske finanslov og vedrørende Fællesfonden

Udgifter til Folkekirken på Færøerne afholdes både over den

danske finanslov og af Fællesfonden. Fællesfonden er Folkekirkens hovedkasse,

og Fællesfondens udgifter finansieres af landskirkeskatten, der betales af

Folkekirkens medlemmer i Danmark.

Udgifter vedrørende Færøerne på finansloven i 2004

er:

Mio. kr.

Bispelønning (inkl. pensionsbidrag på 15%)

0,83

Præste- og provstelønninger (inkl. pensionsbidrag på

15%)

4,70

Tiende

0,02

I alt

5,55

Vedrørende præstelønninger bemærkes, at den danske stat

afholder 40 % af udgifterne til aflønning af præster og provster bortset fra

særpræster, jf. § 20, stk. 2, i Folketingslov om Folkekirkens

økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. juni 2004, mens Fællesfonden

afholder resten af udgifterne (60%) til aflønning af præster og provster.

Udgiften til aflønning af særpræster finansieres fuldt ud af fællesfonden.

Udgifter til pension til tjenestemandsansatte præster og

provster samt til biskopper afholdes fuldt ud over den danske finanslov.

Pensionsbidrag, der teknisk overføres til finanslovens § 36, indgår i

opgørelsen af finanslovens udgifter til løn til biskopper og præster.

Der er en tjenestemandsansat biskop, 21

tjenestemandsansatte sognepræster samt en overenskomstansat hjælpepræst.

Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for præster i Folkekirken.

Biskoppens

løn betales fuldt ud af finansloven. Lønudgiften til 20,1 af de nævnte 21

tjenestemandsansatte præster og til hjælpepræsten afholdes i forholdet 40/60

af

henholdsvis den danske finanslov og Fællesfonden. Udgiften til 0,9 af de

nævnte

21 tjenestemandsansatte præster afholdes fuldt ud af Fællesfonden.

Fællesfondens udgifter i budget 2004 vedrørende

Færøerne:

Mio. kr.

Præste- og provstelønninger

5,42

Stiftsadministration, mellemkirkeligt arbejde

1,80

Udgifter – tjenesteboliger til præster, provst og biskop

1,33

Provstiudvalgsudgifter, udgifter til præster, provst

m.v.

0,67

I alt

9,22

Folkekirkelige ejendomme på Færøerne

Folkekirken ejer p.t. 18 ejendomme på Færøerne. Disse

ejendomme fungerer som tjenesteboliger for præster, provst og biskop.

For disse 18 boliger er den tinglyste ejer i 16 tilfælde

præsteembedet, i 1 tilfælde Fællesfonden v/Kirkeministeriet og i 1 tilfælde

Færøernes Kirkefond. Praksis for erhvervelse og opførelse af tjenesteboliger

har gennem årene ændret sig således, at de ældste tjenesteboliger er

erhvervet

eller opført for dels indsamlede midler dels for midler lånt i danske

stiftsmidler.

Disse stiftsmiddellån har påhvilet præsteembedet, som har skullet

tilbagebetale

lånet. For 8 nyere boligers vedkommende er erhvervelsen eller opførelsen

imidlertid

finansieret ved, at Fællesfonden har betalt udgifterne.

Fællesfondens udgifter finansieres som nævnt gennem

landskirkeskatten, som betales af Folkekirkens medlemmer i Danmark, jf. lov

om

Folkekirkens økonomi § 14, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr.707 af

29. juni 2004. Da medlemmer af Folkekirken på Færøerne således ikke har

deltaget i finansieringen af Fællesfondens udgifter, skal der i forbindelse

med

en færøsk overtagelse af sagsområdet »Folkekirken« finde en økonomisk

opgørelse

sted.

Tabellen i bilag 5 indeholder dels en oversigt over, hvilke

ejendomme der er tale om, dels en oversigt over, hvordan disse er vurderet.

Forslaget indebærer, at disse værdier uden videre overtages

af de færøske myndigheder i forbindelse med overtagelsen af sagsområdet

folkekirken mod det færøske landsstyrets betaling af i alt 17,6 mio. kr. til

Fællesfonden.

Beløbet svarer til vurderingen under hensyn til bygningernes aktuelle stand,

jf. bilag 5.

Stiftsmidler

De blandt stiftsmidlerne i Københavns Stift indestående

kapitaler vedrørende Færøerne udbetales ved overtagelsen (opgjort pr. 25.

april

2005 til 1.157.646,52 kr.) til Færøerne. Disse kapitaler hidrører fra

afløsningssummer,

salg m.v. af præsteembeders ejendomme og jorder på Færøerne. Kapitalerne, der

tilhører præsteembeder på Færøerne, er gennem tiden blevet forrentet til

fordel

for Fællesfonden.

7.1.2. Særligt vedrørende de økonomiske

konsekvenser i forbindelse med overdragelse af Vágar Lufthavn

En eventuel overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske

myndigheder vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg ved særskilt

aktstykke, hvori de bevillingsmæssige vilkår og hovedindholdet af aftalerne

mellem parterne fremgår.

Som det fremgår af pkt. 6.5, var der i 2004 et

driftsunderskud på lufthavnen på 2,6 mio. kr.

En overdragelse af lufthavnen vil desuden indebære

besparelser vedrørende udgifter til reinvesteringer og eventuelle fremtidige

nyinvesteringer.

I administrativ henseende bemærkes, at ved en overdragelse

af lufthavnen til de færøske myndigheder, skal lufthavnsafgifterne på Vágar

Lufthavn i medfør af luftfartslovens § 71, stk. 1, ikke længere

godkendes af Folketingets Finansudvalg.

7.2. Administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder mv.

Færøernes landsstyre

Grønlands Hjemmestyre

Højesteret

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret

Domstolsstyrelsen

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Driftsbesparelser for staten ved færøske overtagelser af

alle sager og sagsområder, som lovforslaget giver mulighed for, vil i alt

være på ca. 80 mio. kr. årligt. Lovforslaget har ingen økonomiske

konsekvenser

for kommuner eller amtskommuner.

Hertil kommer sparede statslige udgifter (underskuddet

på 2,6 mio. kr. i 2004) på Vágar Lufthavn i.f.m. en overtagelse.

Værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne,

som er direkte tilknyttet de sagsområder mv., der efter lovforslaget kan

overtages af de færøske myndigheder, er vurderet til at udgøre 110 mio. kr.

Hertil kommer værdien af statens reale aktiver vedrørende

Vágar Lufthavn på 17 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Færøsk overtagelse af et sagsområde mv. vil betyde, at

bl.a. det administrative ansvar på det pgl. sagsområde mv. overgår fra

vedkommende

danske myndighed til de pågældende færøske myndigheder. Lovforslaget har

ingen administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen i § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde

og dermed, hvilke sager og sagsområder som kan overgå til de færøske

myndigheder på grundlag af loven.

I

stk. 1

fastslås, at loven som udgangspunkt omfatter samtlige sager og

sagsområder. Dette udgangspunkt er fraveget ved

stk. 2

, som angiver en række sager og sagsområder, der ikke

kan overgå til de færøske myndigheder på grundlag af loven. Det drejer sig om

statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3),

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og

pengepolitik

(nr. 5). Om afgrænsningen af disse sager og sagsområder henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 4.1. – 4.5.

Til § 2

Bestemmelsen i § 2 regulerer spørgsmålet om, på

hvilket tidspunkt de sager og sagsområder, der efter lovforslagets § 1

er

omfattet af loven, overgår til de færøske myndigheder.

I

stk. 1

er som lovens hovedregel fastslået, at

alle sager og sagsområder, der er omfattet af loven, overgår til de færøske

myndigheder, når de træffer bestemmelse herom.

Hovedreglen i stk. 1 foreslås i

stk. 2

fraveget således, at tidspunkterne for Færøernes overtagelse af en række

sager

og sagsområder, der fremgår af den som bilag til loven tilføjede liste I,

fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med regeringen.

De sager og sagsområder, der overgår til de færøske

myndigheder efter ordningen i stk. 2 er følgende: Advokatvirksomhed (nr.

1), folkekirken (nr. 2), formueretten (nr. 3), den industrielle ejendomsret

(nr. 4), kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart (nr. 6), pas (nr. 7), person-,

familie- og arveretten (nr. 8), politiet, anklagemyndigheden og de hertil

knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen, herunder oprettelse

af

domstole (nr. 10), strafferetten (nr. 11), udlændingeområdet og grænsekontrol

(nr. 12).

De færøske myndigheder vil kunne fastsætte forskellige

tidspunkter for overtagelsen af de sager og sagsområder, der omfattes af

stk. 1 og 2. I det omfang flere sagsområder er anført under samme nummer

på liste I, skal de pågældende sagsområder imidlertid i medfør af

stk. 3

overgå på samme tidspunkt.

Om afgrænsningen af de nævnte sager og sagsområde henvises

til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Virkningen af, at en sag eller et sagsområde, der omfattes

af loven, overgår til de færøske myndigheder, er reguleret i lovforslagets

§ 3.

I

stk. 1

er det fastslået, at de færøske

myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og

sagsområder, der overgår efter § 2. Med de færøske myndigheder sigtes

til

Lagtinget og landsstyret, hvorunder den lovgivende og udøvende magt hører.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til ordningen efter § 4, 1. pkt., i

hjemmestyreloven fra 1948. Om de færøske myndigheders kompetence henvises i

øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 2

har færøsk overtagelse af en sag eller et sagsområde endvidere den

virkning, at de færøske myndigheder overtager de udgifter og reale aktiver,

der

er direkte forbundet med den pågældende sag mv.

Til § 4

Bestemmelsen i § 4 omhandler virkningen af, at de

færøske myndigheder opretter domstole efter færøsk overtagelse af sagsområdet

retsplejen mv., jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 10.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at domstole, der

er oprettet af de færøske myndigheder, har den dømmende magt på Færøerne med

hensyn til samtlige sager og sagsområder. Heraf følger, at disse domstole

både

vil have den dømmende magt med hensyn til sager og sagsområder, som henhører

under de danske myndigheder, og med hensyn til sager og sagsområder, som er

overgået til de færøske myndigheder.

Som omtalt i pkt. 6.1 i de almindelige bemærkninger vil der

inden de færøske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed inden

en

eventuel overtagelse af retsplejen – skulle gennemføres lovgivning om

bl.a.,

hvilke afgørelser truffet af en domstol oprettet af de færøske myndigheder

der

skal kunne indbringes for Højesteret. Det vil være et anliggende for de

danske

myndigheder at lovgive herom.

Der henvises i øvrigt om bestemmelsen i § 4 til pkt.

6.1 i de almindelige bemærkninger om oprettelsen af et færøsk domstolssystem.

Til § 5

I § 5 er det fastsat, at en række nærmere opregnede

bestemmelser i hjemmestyreloven fra 1948 finder tilsvarende anvendelse i

forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af denne lov. Det drejer

sig

om bestemmelserne § 2, 4. pkt., § 5, § 6, § 10,

stk. 2, 2. pkt., og § 13.

Bestemmelsens

stk. 1

,

har den betydning, at de færøske myndigheders kompetence også med hensyn til

sager

og sagsområder, der overgår til de færøske myndigheder på grundlag af det

foreliggende lovforslag, vil være reguleret af de relevante bestemmelser i

hjemmestyreloven fra 1948. Hertil kommer, at de færøske myndigheder vil være

forpligtede til at overtage et sagsområde, der omfattes af lovforslagets

§ 2, stk. 1, hvis rigsmyndighederne fremsætter anmodning herom, jf.

stk. 2.

Om det nærmere indhold af hjemmestyrelovens § 2, 4.

pkt., § 5, § 6, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13

henvises

til pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Med bestemmelsen i § 6 skabes grundlaget for, at de

færøske myndigheder efter aftale med de danske myndigheder kan overtage Vágar

Lufthavn samt ansvaret for driften heraf.

Ved en overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske

myndigheder overdrages statens ejendom, dvs. lufthavnsterminal, banelegeme,

tekniske installationer, kontroltårn, værkstedsfaciliteter samt bygninger og

løsøre i øvrigt, herunder diverse udstyr og biler, der i dag ejes af den

danske

stat (Statens Luftfartsvæsen). Der vil blive redegjort nærmere for værdien

heraf i de almindelige bemærkninger til det aktstykke, som er omtalt i pkt.

7.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det areal, som lufthavnen er beliggende på, ejes af de færøske

myndigheder og er stillet vederlagsfrit til rådighed for den danske stat.

Ved en overtagelse af lufthavnen skal de færøske

myndigheder overtage samtlige statens rettigheder og forpligtelser vedrørende

Vágar Lufthavn. De færøske myndigheder skal således fuldt ud respektere alle

vilkår

i kontrakter mv., som er indgået af staten i relation til Vágar Lufthavn,

ligesom de færøske myndigheder indtræder i samtlige statens rettigheder på

området. Dette indebærer også, at den danske stat ikke længere har et ansvar

for opretholdelse af en lufthavn på Færøerne, jf. pkt. 6.5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår driften af lufthavnen vil det fulde

ansvar herfor, inklusive det økonomiske ansvar, skulle overgå til de færøske

myndigheder.

De spørgsmål om ansættelsesforholdene for personalet, der

kan opstå i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af Vágar

Lufthavn samt ansvaret for driften heraf, behandles ikke i det foreliggende

lovforslag, men derimod i et forslag til lov om visse personalemæssige

spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og

sagsområder, der fremsættes af finansministeren samtidig med dette

lovforslag.

Til § 7

Lovens ikrafttræden er reguleret i § 7. Det er heri

fastsat, at loven træder i kraft den 29. juli 2005.

Til § 8

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som fastlægger,

hvilken myndighed der skal behandle konkrete sager, som ikke måtte være

afsluttede på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske

myndigheder.

Det foreslås i

stk. 1

, at konkrete sager, som

på tidspunktet for et sagsområdes overgang til de færøske myndigheder er

under

behandling af en dansk myndighed, som udgangspunkt færdigbehandles af

vedkommende færøske myndighed.

Den foreslåede ordning i stk. 1 skal ses i lyset af,

at der efter et sagsområdes overgang til de færøske myndigheder i en række

tilfælde ikke længere vil være danske myndigheder til at færdigbehandle de

omhandlede sager. Efter færøsk overtagelse af f.eks. politiet vil der således

ikke på Færøerne være en dansk politimyndighed, der ville kunne

færdigbehandle

uafsluttede sager.

Bestemmelsen omfatter både konkrete sager ved danske

forvaltningsmyndigheder og ved domstolene.

Det er i

stk. 2

foreslået, at vedkommende

danske myndighed i særlige tilfælde og efter aftale med vedkommende færøske

myndighed kan bestemme, at visse nærmere bestemte sager skal færdigbehandles

af

vedkommende danske myndighed.

Baggrunden for, at der med forslaget til stk. 2 åbnes

mulighed for at fravige den almindelige ordning som foreslået i stk. 1,

er, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at

lade danske myndigheder afslutte behandlingen af verserende sager. Det vil

f.eks. kunne gælde i forhold til uafsluttede ankesager ved domstolene.

Det bemærkes, at de danske myndigheders afgørelser af de

omhandlede sager i givet fald vil skulle træffes på grundlag af de materielle

regler, der gælder på afgørelsestidspunktet. Da de færøske myndigheder efter

overtagelsen af det pågældende sagsområde vil have den lovgivende og udøvende

magt på området og derfor vil kunne gennemføre ændringer af de relevante

materielle regler, vil der være behov for at holde de pågældende danske

myndigheder orienteret om eventuelle ændringer i det materielle retsgrundlag.

Ansvaret for denne orientering påhviler vedkommende færøske myndighed.

Der vil efter stk. 2 også i fornødent omfang kunne

fastsættes nærmere regler om, hvad der skal gælde med hensyn til bl.a.

behandlingen af klager over afgørelser truffet af danske myndigheder samt

begæringer om genoptagelse af sager, der er blevet behandlet af danske

myndigheder på et sagsområde, der efterfølgende er overtaget af de færøske

myndigheder.

Bilag 1

N O T A T

om

grænserne for overladelse af

sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og

særlige

bestemmelser i grundloven

1. Indledning

Det færøske landsstyre har tilkendegivet overfor regeringen, at de

færøske myndigheder ønsker at overtage yderligere sager og sagsområder med

hertil knyttet økonomisk ansvar. På den baggrund har det færøske landsstyre

og

regeringen i fællesskab udarbejdet forslag til lov om de færøske myndigheders

overtagelse af sager og sagsområder.

Formålet med lovforslaget er at etablere et retligt grundlag, der

vil medføre, at de færøske myndigheder vil kunne overtage den lovgivende og

udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder, medmindre

hensynet til rigsenheden eller særlige bestemmelser i grundloven udelukker en

sådan overtagelse.

Regeringen har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget overvejet, i hvilket omfang hensynet til rigsenheden eller

særlige

bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse kan antages at sætte

grænser for adgangen til at overføre yderligere sager og sagsområder til de

færøske myndigheder.

Da spørgsmålet er af principiel og afgørende betydning for

fastlæggelsen af de meget vidtgående rammer for de færøske myndigheders

kompetence, som lovforslaget vil medføre, er der i det følgende en udførlig

gengivelse af regeringens overvejelser herom.

2. Kort om lovforslagets ordning

Lovforslaget omfatter efter § 1, stk. 1, som

udgangspunkt samtlige sager og sagsområder. For disse sager mv. gælder efter

lovforslagets § 2, stk. 1, at de overgår til de færøske myndigheder

på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. For visse

sagsområder

mv., der er nærmere opregnede på den som bilag til loven tilføjede liste I,

er

det dog i lovforslagets § 2, stk. 2, fastsat, at de overgår på

tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med

de

danske myndigheder.

Udgangspunktet om, at lovforslaget omfatter samtlige sager og

sagsområder, er fraveget ved forslagets § 1, stk. 2.

I lovforslagets § 1, stk. 2, er der opregnet en række

sager og sagsområder, der ikke omfattes af loven. Baggrunden for, at disse

sager mv. ikke omfattes af loven, er, at hensynet til rigsenheden og særlige

bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse udelukker, at de

færøske

myndigheder kan overtage de pågældende sager mv. Det drejer sig om følgende

sager og sagsområder:

·

Statsforfatningen

·

Statsborgerskab

·

Højesteret

·

Udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik

·

Valuta- og pengepolitik

3. Hensynet til rigsenheden og særlige bestemmelser

i grundloven

3.1. Indledning

Nedenfor i pkt. 3.2-3.4 vurderes det, i hvilket omfang hensynet

til rigsenheden samt en række grundlovsbestemmelser om visse, nærmere angivne

anliggender, sætter retlige grænser for, hvilke sager mv. der kan overlades

til

de færøske myndigheder.

Herefter vurderes det i pkt. 3.5, hvilken betydning bestemmelsen i

grundlovens § 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos

regeringen

(kongen) og Folketinget i forening, kan have for det rejste spørgsmål.

En sammenfatning af regeringens vurdering er gengivet i pkt. 3.6.

3.2. Udtrykket »rigsenheden«

Grundloven anvender ikke udtrykket rigsenheden (eller

rigsfællesskabet). Der findes heller ikke nogen grundlovsbestemmelse, der

udtrykkeligt fastsætter, i hvilket omfang det – uden at ændre grundloven

- er

muligt at overlade de danske myndigheders kompetence til

hjemmestyremyndigheder

inden for riget.

Det fremgår af grundlovens § 1, at »[D]enne grundlov gælder

for alle dele af Danmarks Rige«. Denne bestemmelse om forfatningsretlig enhed

blev indsat ved grundlovsrevisionen i 1953. Ifølge forarbejderne skete det

med

henblik på at ændre Grønlands statsretlige stilling fra koloni til en

ligestillet

del af riget. Forarbejderne til grundlovens § 1 indeholder i øvrigt ikke

nærmere oplysninger om bestemmelsens rækkevidde, herunder i forhold til

Færøerne og den færøske hjemmestyreordning.

Udtrykket rigsenheden er benyttet i hjemmestyrelovene for Færøerne

og Grønland. I § 1 i loven om Færøernes hjemmestyre er det således

bestemt, at det færøske folk inden for rigsenheden overtager ordningen og

styrelsen af færøske særanliggender som angivet i loven. Tilsvarende hedder

det

i § 1, stk. 1, i loven om Grønlands hjemmestyre, at hjemmestyret

»varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter

reglerne

i denne lov«.

I bemærkningerne til lovforslaget om Grønlands Hjemmestyre

(Folketingstidende 1978-79, Tillæg A, sp. 331 ff.) er det om betydningen af

udtrykket rigsenheden bl.a. anført, at kun sagsområder, der alene vedrører

Grønland, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan

overgå

til hjemmestyret, samt at kun en del af rigsmyndighedernes kompetence kan

overføres til hjemmestyret. Det hedder herefter i bemærkningerne bl.a., at

rigsenheden medfører, at visse sagsområder som f.eks. udenrigs-, sikkerheds-

og

valutapolitik efter deres art ikke vil kunne overføres til hjemmestyret,

ligesom der ikke vil kunne ske en ubegrænset overførsel af sagsområder til

hjemmestyret. Desuden er det anført, at rigsenheden indebærer, at

hjemmestyret

under udøvelsen af sine beføjelser skal respektere rigets traktatmæssige

forpligtelser samt de fundamentale retsprincipper, der er fælles for riget.

Den grønlandske hjemmestyrelov fra 1978 byggede på Betænkning nr.

837/1978 om Hjemmestyre i Grønland. Heri opregnede den grønlandske

hjemmestyrekommission

de områder, hvor kompetencen måtte anses for at ligge hos rigsmyndighederne

uden at kunne henlægges til hjemmestyret.

Ifølge betænkningen drejede det sig navnlig om områder som

statsforfatningen (herunder bl.a. de øverste statsmyndigheder, valgret og

valgbarhed til Folketinget, retsplejen, frihedsrettighederne), forholdet til

udlandet (herunder indgåelse af traktater), rigets finanser (herunder

Nationalbanken og dens funktioner, finans-, penge- og valutapolitik),

forsvar,

strafferetspleje og fængselsvæsen, samt om de almindelige principper for

person-, familie- og arveret samt formueret. Der henvises til betænkning om

hjemmestyre i Grønland, Bind 1, side 23. Desuden kan der henvises til

Statsministeriets (nu ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989 om sager

vedrørende Grønland.

Uanset det, der er anført i betænkningen om den grønlandske

hjemmestyreordning og i det nævnte cirkulære, har Justitsministeriet senere i

et notat fra 1997 antaget, at grundloven ikke er til hinder for, at

regeludstedende

kompetence vedrørende retsplejen og kriminalforsorgen vil kunne overføres til

det grønlandske hjemmestyre.

3.3. Den danske regerings opfattelse af rigsenhedens

betydning

Som nævnt anvender grundloven ikke udtrykket rigsenheden (eller

rigsfællesskabet). Det er imidlertid bl.a i den grønlandske

hjemmestyrebetænkning fra 1978 (se ovenfor) antaget, at rigsenheden betyder,

at

der til Grønlands hjemmestyre alene kan overlades anliggender, der angår

grønlandske

forhold.

I overensstemmelse hermed må det efter regeringens opfattelse

antages, at hensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) indebærer, at der til

de færøske myndigheder alene kan overlades anliggender, der vedrører færøske

forhold. Den samme antagelse må anses for forudsat i den statsretlige

litteratur

om spørgsmålet.

Heri ligger to forhold:

1)

Til de færøske

myndigheder kan der - af hensyn til rigsenheden - alene overføres

anliggender,

der er geografisk begrænset til at angå Færøerne. Det betyder f.eks., at de

færøske myndigheder ikke vil kunne få kompetence til at udstede regler, der

skal gælde i riget som helhed.

2)

Selv med den nævnte

geografiske begrænsning, er der anliggender, der må anses for at vedrøre

riget

som helhed, således at de - af hensyn til rigsenheden - ikke kan overføres

til

de færøske myndigheder, men må reguleres af rigsmyndighederne.

Den under 1) anførte begrænsning har ikke givet anledning til

tvivl i den statsretlige litteratur.

Det er derimod omtvistet, hvilke anliggender der er af en sådan

karakter, at den under 2) anførte begrænsning fører til, at de pågældende

anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. Det har således

bl.a. været drøftet, om samtlige de begrænsninger i adgangen til at overføre

nærmere angivne anliggender til hjemmestyret, der er opstillet i den

grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978, kan udledes af grundloven, eller

om

der i stedet til dels har været tale om politiske forestillinger om begrebet

rigsenheden.

3.4. Nærmere om enkelte sager og sagsområder

På baggrund af det, der er anført ovenfor, er der i det følgende

en gennemgang af de sager og sagsområder, hvor det efter regeringens

vurdering

må antages, at hensynet til rigsenheden har betydning for adgangen til at

overføre yderligere kompetence til de færøske myndigheder. Der er således

tale

om anliggender, der reelt vedrører riget som helhed eller har en sådan

sammenhæng med hele rigets forhold, at det ikke lader sig udskille, jf. den

under 2) anførte begrænsning.

I den følgende gennemgang er det endvidere anført, at adgangen til

at overlade beføjelser til de færøske myndigheder for visse anliggenders

vedkommende kan være begrænset som følge af grundlovens særlige regler om de

pågældende anliggender.

3.4.1. Statsforfatningen

Hensynet til rigsenheden og grundlovens bestemmelser om de øverste

statsmyndigheder indebærer efter regeringens opfattelse, at

statsforfatningsretlige anliggender ikke kan overlades til de færøske

myndigheder.

Grundloven vil således bl.a. være til hinder for at overlade til

de færøske myndigheder at varetage spørgsmål om kongehusets forhold.

Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår Folketingets

virke eller den danske regerings førelse i sager vedrørende Færøerne,

herunder

f.eks. spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, vil kunne overgå fra de

danske myndigheder til de færøske myndigheder.

Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget. Hensynet til

rigsenheden samt grundlovens bestemmelser om valg til Folketinget må således

antages at indebære, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at

fastsætte regler m.v. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer, herunder

regler om valgret og valgbarhed.

Grundlovens §§ 45-47 omhandler statens finanser, der ifølge

sagens natur er et rigsanliggende. Alle spørgsmål om statens indtægter og

udgifter hører således under rigsmyndighedernes kompetence uden mulighed for

at

overlade dele af kompetencen til de færøske myndigheder.

Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for

statsforfatningen, kan nævnes kundgørelse af love (samt anordninger og

bekendtgørelser), der er udstedt af rigsmyndighederne, jf. grundlovens

§ 22, hvorefter kongen (regeringen) kundgør disse love. Spørgsmål om

kundgørelse på Færøerne af rigslove m.v. kan derfor ikke overdrages til de

færøske myndigheder.

Hensynet til rigsenheden indebærer efter regeringens opfattelse

også, at spørgsmål om rigssymbolerne – der selvsagt er fælles for hele

riget –

hører under de danske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence

til

de færøske myndigheder inden for riget.

Det må derfor anses for et rigsanliggende at varetage

regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af rigsflaget,

rigsvåben m.v. på Færøerne.

Visse spørgsmål om flag er i øvrigt reguleret i hjemmestyrelovens

§ 12. Ifølge denne bestemmelse anerkendes et særlig færøsk flag, om hvis

anvendelse på Færøerne det er op til de færøske myndigheder at fastsætte

nærmere regler. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at rigsmyndighederne på

Færøerne anvender rigsflaget (Dannebrog) også for skibes vedkommende. Private

på Færøerne har efter bestemmelsen ret til at anvende rigsflaget på land.

Heller ikke spørgsmål om anvendelse af sproget dansk vil efter

regeringens opfattelse kunne overlades til de færøske myndigheder. Det følger

således bl.a. af rigsenheden, at borgerne ikke i visse dele af riget kan

afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold.

3.4.2. Statsborgerskab

Besiddelse af dansk statsborgerskab har en række retsvirkninger,

der gælder over alt i riget (f.eks. valgret til Folketinget, jf. grundlovens

§ 29).

Desuden fremgår det af den særlige kompetencebestemmelse i

grundlovens § 44, at meddelelse af dansk statsborgerskab til udlændinge

(naturalisation) sker ved lov.

På den baggrund finder regeringen, at det ikke kan overlades til

de færøske myndigheder at varetage spørgsmål, der vedrører opnåelse eller

fortabelse af dansk statsborgerskab.

3.4.3. Højesteret

Efter regeringens opfattelse er grundloven ikke til hinder for, at

det overlades til de færøske myndigheder at regulere retsplejen på Færøerne,

herunder

at oprette selvstændige domstole på Færøerne, jf. lovens liste I, nr. 10, og

pkt. 6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Reguleringen af retsplejen vil naturligvis skulle udøves inden for

grundlovens rammer. Det gælder f.eks. kravet om medvirken af nævninger og

lægdommere inden for strafferetsplejen, jf. grundlovens § 65,

stk. 2,

samt de krav, der efter grundloven gælder med hensyn til domstolenes

uafhængighed.

Hertil kommer, at grundloven indeholder en forudsætning om, at

riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret). En tilsvarende

forudsætning

kan siges at følge af et hensyn til rigsenheden.

Det indebærer for det første, at den samlede ordning for

behandling af færøske retssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager

kan indbringes for Højesteret, jf. herved lovforslagets § 4 samt pkt.

4.3

og pkt. 6.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

For det andet indebærer forudsætningen om én fælles, øverste

domstol efter regeringens opfattelse, at det ikke kan overlades til de

færøske myndigheder

at udøve beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at

udforme processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller

regler om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret.

Det vil for det tredje ikke kunne overlades til de færøske

myndigheder at regulere spørgsmål med tilknytning til Højesterets judicielle

virksomhed. Det vil heller ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at

træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en sag, hvori

Højesteret

har afsagt dom.

3.4.4. Udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik

Efter grundlovens § 19 handler kongen (regeringen) på rigets

vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget

efter grundloven ikke har eller ville kunne tillægges selvstændig kompetence

i

disse anliggender. Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis

Færøerne

statsretligt skulle have adgang til på egne vegne at handle på dette område.

Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed

for, at Færøerne kan handle på rigets vegne i en række mellemfolkelige

anliggender. Herom bemærkes følgende:

De færøske myndigheder vil ved at handle på rigets vegne binde

hele riget, således at dispositioner på det udenrigspolitiske område som

udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspolitiske forhold.

Eventuelle

spørgsmål om folkeretligt ansvar for manglende overholdelse af en aftale

indgået

af Færøerne vil derfor inddrage rigsmyndighederne.

Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor

de færøske myndigheder har regeludstedende og udøvende myndighed, idet disse

beføjelser kun giver adgang til at fastsætte regler m.v. med virkning på

Færøerne. Betingelsen om, at der til de færøske myndigheder kun kan overlades

anliggender, der alene vedrører Færøernes forhold, vil derfor aldrig kunne

være

(fuldt ud) opfyldt for så vidt angår mellemfolkelige anliggender.

Det er derfor regeringens opfattelse, at grundloven vil være til

hinder for en egentlig overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder

til

at handle i mellemfolkelige anliggender omfattet af grundlovens § 19,

stk. 1. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil

være muligt at overlade regeludstedende kompetence på det udenrigspolitiske

område til de færøske myndigheder – det vil sige bl.a. udstedelse af

regler om

udenrigstjenestens forhold.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er udelukket at

gennemføre en ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på rigets

vegne i visse udenrigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der

henvises

til, at regeringen har tilkendegivet overfor Færøerne og Grønland, at

regeringen er indstillet på at drøfte en ordning, hvorefter det færøske og

det

grønlandske landsstyre får adgang til at handle på rigets vegne i sådanne

mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland.

I den statsretlige litteratur er det - på linie med den

grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978 - gjort gældende, at forsvars- og

sikkerhedspolitiske anliggender ikke kan overlades til de færøske

myndigheder.

Denne opfattelse må antages at bygge på, at disse anliggender

efter deres karakter nødvendigvis vedrører hele riget bl.a. på den måde, at

riget bør have ét samlet forsvar, der er undergivet fælles ledelse.

Hertil kommer, at grundlovens § 19 indeholder en forudsætning

om, at det er kongen (regeringen), der træffer beslutning (med Folketingets

samtykke) om anvendelse af militære midler over for andre stater.

På den anførte baggrund må det efter regeringens opfattelse

antages, at hensynet til rigsenheden og grundlovens § 19 er til hinder

for, at det overlades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser i

forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender.

Det vil derfor også fremover være rigsmyndighederne, som råder

over de militære anlæg m.v. på Færøerne. Det vil endvidere også være

rigsmyndighederne, der har kompetencen vedrørende den militære retsplejelov

og

straffelov.

3.4.5. Valuta- og pengepolitik

Valutapolitik drejer sig om valg af valuta og målsætningen for

dens værdi i forhold til andre valutaer, f.eks. i form af et bånd eller anden

tilknytning til andre valutaer, flydning over for andre valutaer eller andre

valutapolitiske systemer. Pengepolitik angår pengeforholdene og har

overordnet

til opgave at fastholde pengenes købekraft, jf. herved nationalbanklovens

§ 1, hvorefter Nationalbanken har til opgave i overensstemmelse med

loven

og de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert

pengevæsen i riget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning.

Efter regeringens opfattelse kan det ikke antages, at grundlovens

§ 26 om kongens ret til at slå mønt i sig selv ville være til hinder

for,

at sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de færøske myndigheder.

Spørgsmålet er herefter, om hensynet til rigsenheden

(rigsfællesskabet) udelukker, at valuta- og pengepolitik overgår til de

færøske

myndigheder.

Indledningsvis bemærkes i den forbindelse, at grundloven i givet

fald ikke ville være til hinder for en ordning, hvorefter der i de enkelte

dele

af rigsfællesskabet gælder forskellige regler inden for valuta- og

pengepolitik

– herunder f.eks. således, at der ville gælde forskellige valutaer. Det

bemærkes

også, at regeringen ikke har grundlag for at antage, at en overladelse af

sagsområdet valuta- og pengepolitik til de færøske myndigheder ville få

omfattende økonomiske konsekvenser for det samlede rigsfællesskab.

Imidlertid kan disse forhold efter regeringens opfattelse ikke

være afgørende for, om sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de

færøske myndigheder.

I vurderingen af dette spørgsmål må der således lægges vægt på, at

valuta- og pengepolitik omfatter forhold, der vedrører de helt grundlæggende

forudsætninger for enhver økonomisk virksomhed i et samfund, herunder bl.a.

spørgsmål om, hvilken værdi en valuta skal have, og hvilket udbud (mængde)

der

skal være af den pågældende valuta.

Det taler efter regeringens opfattelse for, at kompetencen til at

fastlægge valuta- og pengepolitikken inden for et rigsfællesskab ikke kan

overgå fra rigsmyndighederne til andre lokale – herunder de stedlige

færøske –

myndigheder.

I overensstemmelse hermed er valuta- og pengepolitik nævnt i den

grønlandske hjemmestyrebetænkning som et anliggende, der ikke kan overføres

til

det grønlandske hjemmestyre, jf. herved også pkt. 5 i Statsministeriets (nu

ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989, hvor »Rigets finanser,

Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt ( ) og valuta« er nævnt som

sagsområder,

der som følge af rigsenheden ikke ville kunne overgå til det grønlandske

hjemmestyre.

I den forfatningsretlige litteratur giver Frederik Harhoff

formentlig udtryk for samme opfattelse, jf. Frederik Harhoff,

Rigsfællesskabet

(1993), side 491 f. Samtidig med, at forfatteren afviser, at grundloven

skulle

være til hinder for at overlade samtlige de anliggender, der i den

grønlandske

hjemmestyrebetænkning betegnes som rigsanliggender, til et hjemmestyre, synes

forfatteren således med en henvisning til pkt. 5 i Statsministeriets

cirkulære

fra 1989 at være enig i, at valuta- og pengepolitik må være et

rigsanliggende.

Frederik Harhoff tilføjer i den forbindelse, at der er tale om et område,

hvor

kompetencen i føderale stater typisk er henlagt eksklusivt under de føderale

myndigheder.

På den anførte baggrund er det regeringens opfattelse, at valuta-

og pengepolitik må anses for et anliggende, der som følge af rigsenheden ikke

kan overføres til de færøske myndigheder.

3.5. Betydningen af grundlovens § 3, 1. pkt.

Ovenfor er der peget på, at hensynet til rigsenheden og en række

særlige bestemmelser i grundloven indebærer, at visse, nærmere angivne

anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder.

I tilknytning hertil kan rejses det spørgsmål, om bestemmelsen i

grundlovens § 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos

regeringen

(kongen) og Folketinget, herudover kan antages at sætte grænser for, i

hvilket

omfang det er muligt at overlade yderligere regeludstedende (lovgivende)

kompetence til de færøsk myndigheder. Herom bemærkes følgende:

Det er fast antaget, at lovgivningsmagten kan overlade (delegere)

sin kompetence. Bestemmelsen i grundlovens § 3, 1. pkt., antages

imidlertid at være til hinder for en i saglig henseende ubegrænset delegation

til forvaltningen. Endvidere antages det i den statsretlige litteratur om

delegation

af rigsmyndighedernes lovgivningskompetence, at der ikke kan delegeres i et

omfang, der er afgrænset til, men udtømmende dækker et bestemt sagsområde.

Samtidig er det med den gældende færøske - og grønlandske -

hjemmestyrelov antaget, at grundlovens § 3, 1. pkt., ikke er til hinder

for, at de færøske myndigheder bliver tillagt regeludstedende kompetence

inden

for nogle rummeligt angivne rammer. I overensstemmelse hermed må udtalelserne

i

den statsretlige litteratur om mulighederne for delegation af

lovgivningskompetence anses for først og fremmest at tage sigte på tilfælde,

hvor det overlades til den statslige forvaltning at udfærdige regler.

Til forskel fra sidstnævnte tilfælde, hvor der sker delegation til

den statslige forvaltning, indebærer overladelse af regeludstedende

kompetence

til de færøske myndigheder alene, at de pågældende myndigheder opnår adgang

til

at udstede regler med virkning for en mindre, afgrænset del af riget - nemlig

Færøerne. Dette taler for en antagelse om, at de begrænsninger, der gælder

for

at delegere til den statslige forvaltning, ikke umiddelbart kan overføres til

tilfælde, hvor der er tale om overladelse af beføjelser til de færøske

myndigheder.

Hertil kommer, at Færøerne i national, historisk og geografisk

henseende indtager en særlig stilling i riget. Også de særlige færøske

forhold

kan derfor anføres til støtte for, at der er en meget omfattende adgang til

at

overlade regeludstedende kompetence på Færøerne til de færøske myndigheder.

Heroverfor står, at der efter grundlovens § 28 skal være to

medlemmer i Folketinget, der er valgt på Færøerne. Heri kan siges at ligge en

forudsætning om, at der inden for riget må være en række anliggender

vedrørende

Færøerne, der varetages af rigsmyndighederne, herunder Folketinget. Denne - i

øvrigt vage og ubestemte - forudsætning kan imidlertid anses for opfyldt i

kraft af de ovenfor under pkt. 3.2-3.4 nævnte forfatningsretlige

begrænsninger

i adgangen til at overføre beføjelser, der i dag tilkommer de danske

myndigheder,

herunder Folketinget, til de færøske myndigheder.

På den anførte baggrund finder regeringen ikke, at grundlovens

§ 3, 1. pkt., i sig selv sætter yderligere grænser for adgangen til at

overlade regeludstedende kompetence til de færøske myndigheder.

3.6. Sammenfatning

Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at det efter

grundloven er muligt at overlade al lovgivende og administrativ kompetence på

Færøerne til de færøske myndigheder bortset fra i anliggender, hvor

begrænsninger i adgangen til at overlade beføjelser antages at følge af

hensynet til rigsenheden eller af særlige bestemmelser i grundloven om det

enkelte

anliggende.

Begrænsningerne omfatter følgende anliggender: statsforfatningen,

statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt

valuta- og pengepolitik.

Bilag 2

Færøske særanliggender

Liste A.

Følgende områder betegnes som særanliggender, således

at de straks overgår til det færøske selvstyre eller senere overføres til

dette efter begæring fra Lagtinget eller regeringen.

[Hjemmestyrelovens § 2]

Pkt.

Bestemmelse

Status for

overtagelse

1.

Færøernes egen styrelsesordning inden for de ved

nyordningen angivne rammer. Herunder falder – inden for de nævnte rammer

– bestemmelser

om lagtinget, lov om valg til dette, det administrative styre,

lagtingslovenes tilblivelse, vedtagelse og stadfæstelse og deres

bekendtgørelse,

egne tjenestemænds ansættelse, afskedigelse, tjenestevilkår, lønning og

pensionering.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

2.

Kommunale forhold.

Herunder falder kommunernes styre, tilsynet med dem,

kommunale skatter.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

3.

Bygnings- og brandvæsen, byplaner, boligspørgsmål,

lejespørgsmål, folkeregister.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

4.

Sundhedsvæsen, lægevæsen, jordemodervæsen,

hospitalsvæsen, apotekervæsen.

Herunder falder embedslægerne, kvaksalverlovgivning,

bekæmpelse af tuberkulose og andre smitsomme sygdomme, sindssygevæsenet,

vaccination.

Apotekervæsenet og sundhedsvedtægterne (miljøsager) er

overtaget som særanliggender.

Resten af

sundhedsområderne er fortsat fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i

medfør af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove vedtaget af

Folketinget har overtaget den lovgivende og administrativ myndighed på

områderne med bloktilskud.

5.

Den offentlige forsorg.

Særforsorg.

Folkeforsikring.

Lovpligtig Ulykkesforsikring.

Arbejdere, arbejdsforhold, lærlinge, medhjælpere, ferie.

Den offentlige forsorg, lovpligtig ulykkesforsikring,

arbejdere, arbejdsforhold, lærlinge, medhjælpere og ferie er overtaget som

særanliggender.

Særforsorgen og

folkeforsikring er fortsat fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i medfør

af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove vedtaget af Folketinget

har overtaget den lovgivende og administrativ myndighed på områderne med

bloktilskud.

6.

Direkte og indirekte skatter.

Herunder falder også stempelafgift, afgift af

totalisatorspil, afgift af særligt færøsk lotteri, medens afgifter for

ekspedition, som skifteafgifter, retssportler, tinglysningsafgifter tilfalder

den, der bekoster vedkommende institution.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

7.

Bevillingsret og i det hele dispositionsret over alle

egne indtægter.

Ordningen af regnskabsføring, revision og decision med

hensyn til egne indtægter og udgifter.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

8.

Godkendelse af havneafgifter.

Sagsområdet er overtaget som særanliggende.

9.

Skolevæsenet.

Herunder falder både folkeskolen, eksamensskoler og kursus,

læreruddannelse, folkehøjskoler, efterskoler, ungdoms- og aftenskoler,

husholdningsskoler

og fagskoler som handelsskoler, tekniske skoler, navigationsskoler o.s.v.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

10.

Arkiver, biblioteker, museer.

Herfra undtages statens arkivsager, forbehold tages om

pligtaflevering til Det kgl. Bibliotek.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

11.

Bygningsfredning, naturfredning.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

12.

Havne, kystsikring, kanaler, vandkraftanlæg, trafikvæsen,

herunder veje, jernbaner, sporveje, færgevæsen, omnibus- og fragtkørsel.

Motor- og færdselsforhold.

Stedligt post- og telegraf- og telefonvæsen.

Elektriske anlæg.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

13.

Landbo- og landvæsensforhold.

Herunder almindelig landbolovgivning, fæste, forpagtning,

udstykning, udskiftning, husmandsbrug, planteavlen, husdyravlen, havebrug,

landbrugets bierhverv, grundforbedring, skovvæsen.

Veterinærvæsenet.

Bekæmpelse af skadedyr.

Husdyr, voldgift, dyreværn, hundelov.

Jagt og fredning af dyr på territoriet.

Fiskeri og fredning af fisk på territoriet.

Matrikulsvæsen.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

14.

Teater- og biografbevillinger, forlystelser.

Indsamlinger og bortlodninger.

Strandinger.

Hittegods.

Giftstoffer, eksplosive stoffer, våben.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

15.

Forsynings- og produktions- og fordelingsspørgsmål.

Priskontrol, maksimalpriser.

Rationeringer, rabat- og tilskudsordninger.

Tantieme- og udbyttebegrænsing.

Omløben med varer.

Regler om stærke drikke.

Regler om lukketid.

Beværtning og gæstgiveri.

Næringsvæsenet.

Handels- og foreningsregistre.

Skibsregistrering.

Mæglere, translatører, dispachører, vejere, målere.

Revisorer.

Oplagshuse.

Kommission, agentur, handelsrejsende.

Agentur for udenlandske firmaer.

Bogføringsvæsenet.

Kreditforeninger o.lign., stedlig forsikringsvirksomhed.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

16.

Stedligt overformynderi.

Tinglysning.

Turistvæsen.

Ekspropriation til særformål.

Bestemmelser om fremstillingen af tryksager.

Specielle bestemmelser om særlig tidsregning.

Borgerlige ombud.

Ligeret for mænd og kvinder.

Sagsområderne er overtaget som særanliggender.

Liste B.

Følgende områder gøres til genstand for yderligere

forhandling, før der tages endelig stilling til, om og i hvilket omfang de

kan anerkendes som særanliggender:

[Hjemmestyrelovens § 3]

Pkt.

Bestemmelse

Status for

overtagelse

1.

Folkekirken.

Herunder falder hele den kirkelige ordning, ritualerne,

kirkens tjenestemænd, deres løn og pension, kirker, kirkegårde, udtrædelse og

indtrædelse i folkekirken, menighedsråd, valgmenigheder, sognebåndsløsning.

De fra folkekirken afvigende trossamfund, helligdagslovgivningen.

Sagsområderne er fortsat fællesanliggender.

2.

Politiet.

Sagsområdet er fortsat fællesanliggende.

3.

Råstoffer i undergrunden.

Radio.

Luftfart.

Råstoffer i undergrunden og radio er overtaget som

særanliggender.

Luftfart er fortsat fællesanliggende.

4.

Jordfonden.

Sagsområdet er overtaget som særanliggende.

5.

Import- og eksportkontrol.

Sagsområdet er overtaget som særanliggende.

Bilag 3

Opgørelse over reale aktiver direkte tilknyttet

sagsområder

Ejer

Ejendommens art

Adresse

Værdi i kr.

Farvandsvæsenet

25 Fyr

Akraberg,

Bispen, Borin, Fleserne, Fuglø, Galgetange for- og bagfyr, Gåsholm, Hestø,

Hoyvig-Holm,

Kadlur, Kalsø, Lejnum, Lervig, Mjovanæs, Myggenæs, Mulen, Nolsø, Porkere Næs,

Slettenæs, Store Dimon, Strænder, Thorshavn, Tofte, Tvera for- og bagfyr og

Velbestad

0

Domstolsstyrelsen

Dommergården

C. Pløyens Gøta 1, Tórshavn

4.600.000

Domstolsstyrelsen

Dommergården

N. Pállsgøta, Thorshavn

150.000

Justitsministeriet

Arresthus

Tórshavn

13.200.000

Justitsministeriet

Politi og arrestbygning

Tórshavn politistation

30.000.000

Justitsministeriet

Politistation

Runavík politistation

15.000.000

Justitsministeriet

Politistation

Klaksvík politistation

15.000.000

Justitsministeriet

Politistation

Miðvágur politistation

5.000.000

Justitsministeriet

Politistation

Vestmanna politistation

5.000.000

Justitsministeriet

Politistation og ret

Tvøroyri politistation og retsbygning

12.000.000

Justitsministeriet

Politistation og tjenestebolig

Sandur politistation

5.000.000

DMI

3 Tekniske anlæg

Vejrstationerne Akraberg, Myggenæs og Fugleø

874.000

DMI

Teknisk anlæg

Vandstandsstation Tórshavn, Skansabryggjan, Tórshavnhavn

255.000

DMI

5 simple nedbørsmålere

Fordelt over Færøerne

0

DMI bygning på lejet grund

Radiosondestation

Radiosondestation Tórshavn, Hoyviksvegur 69, Thorshavn

1.500.000

DMI

Teknisk anlæg

Radiosondeudstyr m.v., Hoyviksvegur 69, Thorshavn

2.000.000

I alt tilknyttet sagsområder

109.579.000

Bilag 4

Reale aktiver der ikke direkte er tilknyttet

sagsområder

Ejer

Ejendommens art

Adresse

Værdi i kr.

Farvandsvæsenet

Beboelseshus

Beboelseshus ved Myggenæs Fyr, Myggenæs Holm NW pynt

200.000

Farvandsvæsenet

Beboelseshus

Beboelseshus ved Nolsø Fyr, Øens SE pynt indenfor Kabelen

500.000

Domstolsstyrelsen

Bolig

Mariugøta 7, Tórshavn

200.000

Domstolsstyrelsen

Bolig

Hvarvi

ð

12,

Tórshavn

1.000.000

Domstolsstyrelsen

Bolig »Stenhuset«

Jónas Broncks gøta 3, Tórshavn

100.000

Domstolsstyrelsen

Halvt dobbelthus

N. Páls gøta 6, Tórshavn

500.000

Justitsministeriet

Politimesterens tjenestebolig

Undir Glaðsheyggi 5, Tórshavn

6.000.000

Justitsministeriet

Vicepolitimesterens lejebolig

Sólteigur 5, Tórshavn

3.000.000

Justitsministeriet

Politiassessorens lejebolig

Flatnagerði 26, Tórshavn

2.000.000

Justitsministeriet

Politifuldmægtigens lejebolig

Varðagøta 23, Tórshavn

1.500.000

Statsministeriet

Tjenesteboligkompleks »Statskassen«

Lützenstrø

ð

6,

Tórshavn

1.000.000

I alt

16.000.000

Bilag 5

Oversigt over tjenesteboliger finansieret af

Fællesfonden

Ejendommens art

Evt. matr.nr.

Navn/adresse

Byggepris for hus

i samme størrelse

Istandsættelsesomkostninger

Vurdering under hensyn

til bygningens aktuelle stand

Tjenestebolig

282ae

350 Vestmanna

1.850.000

150.000

1.700.000

Tjenestebolig

90

430 Hvalvík

1.340.000

240.000

1.100.000

Tjenestebolig

690g

Essalág 18

100 Tórshavn,

2.370.000

213.000

2.200.000

Tjenestebolig/ administrationsbygning for Færøernes

stiftsadministration

853d

J. Paturssonar gøta 20

100 Tórshavn

4.072.100

210.000

3.900.000

Tjenestebolig

1043i

Heygsvegur 2

100 Tórshavn

2.663.100

180.000

2.500.000

Tjenestebolig

519

Gjaranesi

494 Innan Glyvur

1.700.000

200.000

1.500.000

Tjenestebolig

64a

Nes

655 Saltangará

2.674.482

219.000

2.500.000

Tjenestebolig

590b

Prestagar

ð

urin

á Brekku

700 Klaksvík

2.400.000

200.000

2.200.000

Total

19.069.682

1.612.000

17.600.000

Forklaring:

I vurderingerne af 19. februar 2003 er priserne fastsat med

følgende beskrivelse:

»Hus i samme størrelse, fuldt indrettede og i/med middel

stand/kvalitet, vurderer vi vil koste ca. kr. XX at bygge, inklusiv

grundstykke.

Istandgørelse (og »ajourføring/opdatering«) af huset vil koste ca.

kr. XX

Bygningens stand taget i betragtning, vurderer vi dens værdi pr.

19.02.2003 at være XX kr.«

Lignende dokumenter