Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

2004/2 TBL 169Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget29. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

den 15. juni 2005

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og

sagsområder

[af

statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. maj 2005 og var til 1.

behandling den 18. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning den 9.

juni 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. juni 2005, hvorefter

det

blev henvist til fornyet behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 4 spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne

har

besvaret. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at det af statsministerens

Læs alt

besvarelse af spørgsmål nr. 30 og 31 bl.a. fremgår, at visse rent

statsforfatningsretlige

spørgsmål om anvendelsen af sproget dansk kan give anledning til tvivl. I den

forbindelse er V, S, DF, KF, RV, SF og EL enige i, at det – også selv om

en

fremtidig fortolkning af statsforfatningsbegrebets rækkevidde måtte føre til

et

andet resultat end det, regeringen har lagt til grund for lovforslaget –

må

være en fælles interesse i alle dele af riget, at personer, som retter

henvendelse til offentlige myndigheder, modtager den fornødne bistand, hvad

enten

henvendelsen sker på færøsk eller dansk.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF, KF, RV, SF og FF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (TF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for

tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Troels Christensen (V)

Pia Larsen (V)

Leif Mikkelsen (V)

Troels Lund Poulsen (V)

Jens Rohde (V)

Kim Christiansen (DF)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Anfinn Kallsberg (FF)

Helle Thorning-Schmidt (S)

Frank Jensen (S)

Pia Gjellerup (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

Ole Sohn (SF)

Frank Aaen (EL)

fmd.

Høgni Hoydal (TF)

Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169 efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

7

Betænkning afgivet

9/6-05

8

1. udkast til

tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169 efter

afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

29

Spm. om at oversende sit talepapir fra samrådet 14/6-05,

til statsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om den opfattelse, at anvendelsen af det danske

sprog skulle være omfattet af statsforfatningen, til statsministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm. om en redegørelse for den forvaltningsretlige

opfattelse, at en borger i riget må kunne henvende sig på sit eget sprog til

myndighederne, til statsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om statsforfatningen forstås som omfattende en

beskyttelse af statsmagtens sprog internt i andre dele af riget, til

statsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til statsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålene og statsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra V’s, S’, DF’s, KF’s, RV’s, SF’s

og EL’s medlemmer af udvalget.

Spørgsmål 30:

Ministeren bedes redegøre for, på hvilket grundlag

Statsministeriet er nået til den opfattelse, der fremgår på s. 14 i

lovforslagets bemærkninger, om, at anvendelse af det danske sprog skulle være

omfattet af statsforfatningen og dermed være et område, der ikke kan

overdrages

til Færøernes myndigheder.

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende

udtalelse fra Justitsministeriet:

»Formålet med det foreliggende forslag til lov om de færøske

myndigheders overtagelse af sager og sagsområder er at etablere et retligt

grundlag, der vil medføre, at de færøske myndigheder vil kunne overtage

samtlige sager og sagsområder, medmindre hensynet til rigsenheden eller

særlige

bestemmelser i grundloven udelukker en sådan overtagelse.

Det har derfor ved udarbejdelsen af lovforslaget været

nødvendigt for regeringen at overveje, hvilke forfatningsmæssige grænser der

gælder for lovgivningsmagtens adgang til uden en grundlovsændring at overføre

yderligere sagsområder til de færøske myndigheder. Der henvises herom bl.a.

til

lovforslagets § 1, stk. 2, og lovforslagets bilag 1.

Særligt med hensyn til visse sprogforhold har regeringen i

lovforslaget lagt den opfattelse til grund, at spørgsmålet om anvendelse af

sproget dansk ikke kan overlades til de færøske myndigheder, og at det bl.a.

følger af rigsenheden, at borgerne ikke i visse dele af riget kan afskæres

fra

at anvende sproget dansk i offentlige forhold, jf. bl.a. punkt 4.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger samt punkt 3.4.1. i lovforslagets

bilag

1.

Om grundlaget for denne opfattelse bemærkes det, at grundloven

ikke indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af sproget dansk i riget

eller adgangen til at overlade spørgsmål om anvendelse af dansk til

hjemmestyremyndighederne. Der foreligger heller ikke retspraksis om disse

spørgsmål, som endvidere ikke ses omtalt i den forfatningsretlige litteratur.

Da der således ikke foreligger nærmere retskilder, kan de

omhandlede spørgsmål naturligvis give anledning til tvivl.

Imidlertid er det regeringens opfattelse, at bl.a. en ordning,

der indebar, at borgerne blev afskåret fra inden for riget eller i dele af

riget at anvende dansk ved henvendelse til offentlige myndigheder, ville være

en så principiel og grundlæggende fravigelse af den bestående ordning, at

regeringen ikke har fundet grundlag for at antage, at en sådan nyordning

kunne

indføres ved lov uden grundlovsændring.«

Jeg kan henholde mig til

Justitsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 31:

Ministeren bedes redegøre for, om den almindelige

forvaltningsretlige opfattelse, at en borger i riget må kunne henvende sig på

sit eget sprog til myndighederne, herunder en dansker på Færøerne eller en

færing i Danmark, kan udtrykkes som et naturligt ønske hos begge parter om at

indgå en gensidigt forpligtende aftale om dette, men at dette ikke er det

samme

som, at det fremgår af grundloven.

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende

udtalelse fra Justitsministeriet:

»Det må være en fælles interesse i alle dele af riget, at

personer, der retter henvendelse til offentlige myndigheder – uanset om

det

sker på færøsk, grønlandsk eller dansk (eller for udlændinges vedkommende

eventuelt på et andet sprog) – modtager den fornødne bistand fra

vedkommende

myndighed.

Det antages at følge af forvaltningsmyndigheders

vejledningspligt og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om

forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed

må sikre sig, at de er i stand til at blive forstået og forstå personer, der

retter henvendelse til myndighederne om sager, som skal tages i behandling af

myndighederne.

Forvaltningsmyndigheder kan således være forpligtet til at

skaffe fornøden tolkebistand, når den, der retter henvendelse til

myndigheden,

ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt, jf. John Vogter,

Forvaltningsloven med kommentarer (3. udg.1999), side 215.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 30.«

Jeg kan henholde mig til

Justitsministeriets udtalelse og i øvrigt oplyse,

at det følger af hjemmestyrelovens

§ 11, som ikke ændres med lovforslaget, at dansk lige så vel som færøsk kan

anvendes i offentlige forhold.

Jeg kan

tilføje, at

regeringen

ikke ser noget til hinder for, at der kan indgås en politisk aftale mellem

regeringen og Færøernes landsstyre om anvendelse af sprogene dansk og færøsk

med henblik på udmøntning i lovgivning.

Lignende dokumenter