Tillægsbetænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg
den 15. juni 2005
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder
[af
statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. maj 2005 og var til 1.
behandling den 18. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning den 9.
juni 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. juni 2005, hvorefter
det
blev henvist til fornyet behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 4 spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har
besvaret. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som
bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at det af statsministerens
Læs alt
besvarelse af spørgsmål nr. 30 og 31 bl.a. fremgår, at visse rent
statsforfatningsretlige
spørgsmål om anvendelsen af sproget dansk kan give anledning til tvivl. I den
forbindelse er V, S, DF, KF, RV, SF og EL enige i, at det – også selv om
en
fremtidig fortolkning af statsforfatningsbegrebets rækkevidde måtte føre til
et
andet resultat end det, regeringen har lagt til grund for lovforslaget –
må
være en fælles interesse i alle dele af riget, at personer, som retter
henvendelse til offentlige myndigheder, modtager den fornødne bistand, hvad
enten
henvendelsen sker på færøsk eller dansk.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF, KF, RV, SF og FF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (TF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Troels Christensen (V)
Pia Larsen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Troels Lund Poulsen (V)
Jens Rohde (V)
Kim Christiansen (DF)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Anfinn Kallsberg (FF)
Helle Thorning-Schmidt (S)
Frank Jensen (S)
Pia Gjellerup (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Margrethe Vestager (RV)
Ole Sohn (SF)
Frank Aaen (EL)
fmd.
Høgni Hoydal (TF)
Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 169 efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
7
Betænkning afgivet
9/6-05
8
1. udkast til
tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169 efter
afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
29
Spm. om at oversende sit talepapir fra samrådet 14/6-05,
til statsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om den opfattelse, at anvendelsen af det danske
sprog skulle være omfattet af statsforfatningen, til statsministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm. om en redegørelse for den forvaltningsretlige
opfattelse, at en borger i riget må kunne henvende sig på sit eget sprog til
myndighederne, til statsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om statsforfatningen forstås som omfattende en
beskyttelse af statsmagtens sprog internt i andre dele af riget, til
statsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til statsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og statsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra V’s, S’, DF’s, KF’s, RV’s, SF’s
og EL’s medlemmer af udvalget.
Spørgsmål 30:
Ministeren bedes redegøre for, på hvilket grundlag
Statsministeriet er nået til den opfattelse, der fremgår på s. 14 i
lovforslagets bemærkninger, om, at anvendelse af det danske sprog skulle være
omfattet af statsforfatningen og dermed være et område, der ikke kan
overdrages
til Færøernes myndigheder.
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende
udtalelse fra Justitsministeriet:
»Formålet med det foreliggende forslag til lov om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder er at etablere et retligt
grundlag, der vil medføre, at de færøske myndigheder vil kunne overtage
samtlige sager og sagsområder, medmindre hensynet til rigsenheden eller
særlige
bestemmelser i grundloven udelukker en sådan overtagelse.
Det har derfor ved udarbejdelsen af lovforslaget været
nødvendigt for regeringen at overveje, hvilke forfatningsmæssige grænser der
gælder for lovgivningsmagtens adgang til uden en grundlovsændring at overføre
yderligere sagsområder til de færøske myndigheder. Der henvises herom bl.a.
til
lovforslagets § 1, stk. 2, og lovforslagets bilag 1.
Særligt med hensyn til visse sprogforhold har regeringen i
lovforslaget lagt den opfattelse til grund, at spørgsmålet om anvendelse af
sproget dansk ikke kan overlades til de færøske myndigheder, og at det bl.a.
følger af rigsenheden, at borgerne ikke i visse dele af riget kan afskæres
fra
at anvende sproget dansk i offentlige forhold, jf. bl.a. punkt 4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger samt punkt 3.4.1. i lovforslagets
bilag
1.
Om grundlaget for denne opfattelse bemærkes det, at grundloven
ikke indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af sproget dansk i riget
eller adgangen til at overlade spørgsmål om anvendelse af dansk til
hjemmestyremyndighederne. Der foreligger heller ikke retspraksis om disse
spørgsmål, som endvidere ikke ses omtalt i den forfatningsretlige litteratur.
Da der således ikke foreligger nærmere retskilder, kan de
omhandlede spørgsmål naturligvis give anledning til tvivl.
Imidlertid er det regeringens opfattelse, at bl.a. en ordning,
der indebar, at borgerne blev afskåret fra inden for riget eller i dele af
riget at anvende dansk ved henvendelse til offentlige myndigheder, ville være
en så principiel og grundlæggende fravigelse af den bestående ordning, at
regeringen ikke har fundet grundlag for at antage, at en sådan nyordning
kunne
indføres ved lov uden grundlovsændring.«
Jeg kan henholde mig til
Justitsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes redegøre for, om den almindelige
forvaltningsretlige opfattelse, at en borger i riget må kunne henvende sig på
sit eget sprog til myndighederne, herunder en dansker på Færøerne eller en
færing i Danmark, kan udtrykkes som et naturligt ønske hos begge parter om at
indgå en gensidigt forpligtende aftale om dette, men at dette ikke er det
samme
som, at det fremgår af grundloven.
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende
udtalelse fra Justitsministeriet:
»Det må være en fælles interesse i alle dele af riget, at
personer, der retter henvendelse til offentlige myndigheder – uanset om
det
sker på færøsk, grønlandsk eller dansk (eller for udlændinges vedkommende
eventuelt på et andet sprog) – modtager den fornødne bistand fra
vedkommende
myndighed.
Det antages at følge af forvaltningsmyndigheders
vejledningspligt og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om
forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed
må sikre sig, at de er i stand til at blive forstået og forstå personer, der
retter henvendelse til myndighederne om sager, som skal tages i behandling af
myndighederne.
Forvaltningsmyndigheder kan således være forpligtet til at
skaffe fornøden tolkebistand, når den, der retter henvendelse til
myndigheden,
ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt, jf. John Vogter,
Forvaltningsloven med kommentarer (3. udg.1999), side 215.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 30.«
Jeg kan henholde mig til
Justitsministeriets udtalelse og i øvrigt oplyse,
at det følger af hjemmestyrelovens
§ 11, som ikke ændres med lovforslaget, at dansk lige så vel som færøsk kan
anvendes i offentlige forhold.
Jeg kan
tilføje, at
regeringen
ikke ser noget til hinder for, at der kan indgås en politisk aftale mellem
regeringen og Færøernes landsstyre om anvendelse af sprogene dansk og færøsk
med henblik på udmøntning i lovgivning.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder Retsinformation · 28. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Retsinformation · 5. juli 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Retsinformation · 29. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Retsinformation · 5. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder Retsinformation · 27. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (11. maj 2005) - L 169 Retsinformation · 11. maj 2005