Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. november 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af skatteforvaltningsloven
(syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
og to steder i
stk. 3, 1. pkt
., ændres »Landsskatteretten«
til: »skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.
2.
I
§ 47, stk. 2
, ændres »Landsskatteretten«
til: »Skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.
3.
§ 52, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Skatterådet, skatteankenævnet eller
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt
Læs alt
til
syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, jf. § 4,
stk. 3, eller § 47.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning for sager, hvori retten træffer beslutning om udmeldelse af syn og
skøn den 1. januar 2007 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget går ud på at indføre adgang til syn og skøn i
skattesager, der er under klagebehandling i et skatteankenævn. I tilknytning
hertil foreslås det, at der indføres adgang til omkostningsgodtgørelse i
disse
sager. Efter de gældende regler må en borger eller virksomhed, der ønsker syn
og skøn afholdt, vente til sagen er påklaget til Landsskatteretten.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er et led i den indgåede finanslovsaftale for
2007 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti. Det er mellem forligspartierne aftalt, at der skal ske en
styrket retssikkerhed i skatteankenævnssager. Dette skal ske ved indførelse
af
syn og skøn under skatteankenævnsbehandlingen, således at det sikres, at en
reel afgørelse træffes på et så tidligt tidspunkt i klageforløbet som muligt.
Det kan bidrage til, at borgerne ikke af økonomiske grunde afskæres fra at
anmode om syn og skøn. Parterne er derfor enige om, at der indføres adgang
til
at anvende syn og skøn ved skatteankenævnene, og at der gives adgang til at
yde
omkostningsgodtgørelse hertil.
3.
Gældende
ret
Efter
gældende ret kan SKATs skatteansættelse m.v. af en person eller et dødsbo
påklages til et skatteankenævn som første klageinstans. Skatteankenævnets
afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, det vil sige, at
Landsskatteretten er anden klageinstans i sådanne sager.
Efter
gældende ret kan der udmeldes syn og skøn efter retsplejelovens § 343,
såkaldt udenretligt syn og skøn, i en sag, der er under behandling ved
Landsskatteretten. Hjemlen hertil findes i skatteforvaltningslovens
§ 47,
der er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 30. Den oprindelige
hjemmel er indført ved lov nr. 824 af 19. december 1989.
Der
kan efter gældende ret ikke udmeldes syn og skøn i sager om vurdering af fast
ejendom og i sager om efterprøvelse af passivposter ved arvingers succession
i
skattepligtige dødsboers skattemæssige stilling efter boafgiftslovens
§ 13
a. Baggrunden for disse undtagelser er, at der på anden vis er givet vished
for
en korrekt værdiansættelse i disse tilfælde, henholdsvis regler om
besigtigelse
og vurderingsforretninger vedrørende fast ejendom og de skifteretlige regler
om
værdiansættelse af aktiver i dødsboer i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte
af dødsboer.
Syn
og skøn anvendes for tiden i ca. 160 landsskatteretssager årligt. Nærmere
regler om fremgangsmåden findes i § 19 i Landsskatterettens
forretningsorden (bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005).
Syn
og skøn i skattesager gennemføres i overensstemmelse med de almindelige
regler
herom i retsplejeloven. SKAT optræder dog som modpart, også når den påklagede
afgørelse er truffet af et skatteankenævn. Landsskatteretten er ikke retligt
forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen til grund for
sin afgørelse i sagen.
Endvidere
kan Skatterådet efter gældende ret bestemme, at der skal udmeldes syn og skøn
efter retsplejelovens § 343 i sager, der forelægges for rådet til
afgørelse. Hjemlen herfor er indført ved skatteforvaltningslovens § 4,
stk. 3. Denne ordning har haft virkning fra den 1. november 2005.
Ordningen afløser en tidligere ordning med mulighed for syn og skøn under
Ligningsrådets behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf.
skattestyrelseslovens § 20 B, stk. 5.
Efter
gældende ret antages det, at der ikke er hjemmel til, at der kan gennemføres
udenretligt syn og skøn, mens sagen verserer for et skatteankenævn, eller
under
den oprindelige sagsbehandling ved SKAT i 1. instans.
Med hensyn til
omkostningsgodtgørelse
kan
Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3,
bestemme, at udgifter, der er eller
vil blive afholdt
til syn og skøn i en landsskatteretssag, skal godtgøres fuldt ud.
Landsskatteretten kan træffe bestemmelse om fuld godtgørelse, når afholdelsen
af syn og skøn har tilført eller skønnes at kunne tilføre sagen nye
oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden
måde, jf.
§ 19, stk. 6, i forretningsorden for Landskatteretten,
bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005.
Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme kriterier -
bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en
sag,
der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.
I det omfang, der ikke træffes bestemmelse om fuld
omkostningsgodtgørelse, kan udgifterne til syn og skøn godtgøres efter de
almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 og 2.
De omkostninger, der kan dækkes med 100 procent, er
eksempelvis følgende:
–
Salær til syns- og skønsmand, herunder udgifter til rejse
og øvrige udgifter. Syns- og skønsmandens salær fastsættes af retten.
–
Udgifter til sagkyndig bistand under syns- og skønssagen,
herunder udgifter til advokatbistand til gennemgang af sagen, valg af
brancheorganisation til at afgive erklæring som alternativ til syn og skøn
eller valg af syns- og skønsmand, udarbejdelse af syns- og skønstema og
tillægsspørgsmål, fremfindelse af materiale, deltagelse i møde under
skønsforretningen, deltagelse i retsmøder mv.
Endvidere omfatter den fulde omkostningsgodtgørelse
salærudgifter til advokat vedrørende kommentering af syns- og skønsrapporten
i
et indlæg til Landsskatteretten. Advokatsalær vedrørende en egentlig
skriftlig
procedure falder uden for ordningen med fuld omkostningsgodtgørelse.
4.
Forslagets indhold
Det
foreslås, at der indføres adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og
skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for et
skatteankenævn, efter samme regler som de, der i dag gælder, når der udmeldes
udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der
verserer
for Landsskatteretten. Det pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager
have
de funktioner, som Landsskatteretten har i syns- og skønssager i dag.
Forslaget
betyder, at syn og skøn gennemføres i overensstemmelse med de almindelige
regler herom i retsplejeloven, og at SKAT har partsstatus. Skatteankenævnet
er
ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen
til
grund for sin afgørelse i sagen.
Forslaget går endvidere ud på, at det - på samme måde som
det er muligt ved Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for
skatteankenævnet at træffe bestemmelse om, at udgifter, der er eller
vil blive afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag,
skal godtgøres fuldt ud.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget
om at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til syn og skøn under
skatteankenævnsbehandling vil medføre øgede statslige udgifter.
Lægges det til grund, at udvidelsen vil fordoble
anvendelsen af syn og skøn fra de nuværende ca. 160 sager årligt til ca. 320
sager årligt, skønnes merudgifterne at andrage ca. 7 mio. kr årligt. I en
overgangsperiode kan merudgiften blive større, da forslaget i et vist omfang
vil fremrykke anvendelsen af syn og skøn i sagsforløbet.
Det bemærkes, at skønnet er meget usikkert.
En gennemførelse af de foreslåede regler om adgang til syn
og skøn under skatteankenævnsbehandling og den heraf følgende forventning om,
at syn og skøn vil blive anvendt i videre omfang end hidtil, skønnes at
medføre
en årlig merudgift på 3 årsværk.
Forslaget vil i en periode være et tema (aktuelt-tema) på
SKATS hjemmeside
www.skat.dk
.
Herunder vil der blive udarbejdet et elektronisk nyhedsbrev til borgere på
hjemmesiden.
Der vil, hvis det skønnes nødvendigt, blive udsendt en
pressemeddelelse i forbindelse med, at Folketinget vedtager lovforslaget.
Der vil blive trykt en pjece om omkostningsgodtgørelse.
Omkostningerne til den trykte pjece skønnes at ville udgøre 50.000 kr.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og
regioner.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget indeholder beskedne
administrative lettelser, men ingen administrative byrder. Forslagets
administrative konsekvenser har ikke et omfang, der berettiger, at
lovforslaget
bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et
af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget
har ikke miljømæssige konsekvenser.
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget bidrager til at styrke borgernes retssikkerhed
derved, at de berørte sager lettere kan finde deres endelige og korrekte
afgørelse ved skatteankenævnene, end tilfældet er i dag, hvor syn og skøn
først
kan foranstaltes, når sagen er påklaget til Landsskatteretten. Det
retssikkerhedsmæssige aspekt understøttes af, at der kan ydes fuld
omkostningsgodtgørelse
i disse sager.
Forslaget
skønnes derfor at have positive administrative konsekvenser for borgerne.
9.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 30. juni 2006 som et led
i et lovforslag med titlen »Forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven,
ligningsloven og lov om statsgaranterede studielån (Omkostningsgodtgørelse i
genoptagelsessager, syn og skøn, overspringsregel, Landsskatterettens og
Skatteministeriets kompetence i visse sager, m.v.)«
Ud over ministeriet har følgende således haft lejlighed til
at kommentere forslaget: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service,
Dansk
Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk
Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer,
Forsikring & Pension, HTS-A, HTS-I, HK-Stat, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen
i Danmark, Skatterevisorforeningen og Økonomistyrelsen.
Dansk Handel og Service og HTS-I har udtalt sig i positive
vendinger om forslaget om adgang til syn og skøn under
skatteankenævnsbehandling. Blandt de øvrige hørte, som har afgivet
høringssvar,
har ingen fundet anledning til at kommentere særskilt på dette forslag.
11.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
nævneværdige
Omkostningsgodtgørelse
for udgifter til
syn og skøn skønnes at medføre årlige
merudgifter på ca. 7 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget
skønnes at medføre omkostninger til information på ca.
50.000 kr.
og medfører en årlig merudgift på 3 årsværk.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Omkostningsgodtgørelse
for udgifter til syn og skøn
medfører positive afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Ingen
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget
skønnes at give erhvervslivet
beskedne administrative lettelser.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget
skønnes at have positive administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger
til de enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til
nr. 1 og 2
Efter
gældende ret er der mulighed for at udmelde udenretligt syn og skøn efter
retsplejelovens § 343 i sager, der er under behandling ved
Landsskatteretten eller ved Skatterådet. Det antages derimod, at der ikke er
mulighed for syn og skøn under skatteankenævnsbehandling.
Det
foreslås, at der ved ændring af skatteforvaltningslovens § 47 indføres
adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens
§ 343 i sager, der verserer for et skatteankenævn, efter samme regler
som
de, der i dag gælder, når der udmeldes udenretligt syn og skøn efter
retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for Landsskatteretten. Det
pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager have de samme funktioner som
dem,
Landsskatteretten i dag har i syns- og skønssager under
landsskatteretsbehandling af en klage. Forretningsordenen for skatteankenævn
skal således udvides med regler om fremgangsmåden ved udmeldelse af syn og
skøn, der svarer til reglerne herom i Landsskatterettens forretningsorden.
SKAT
skal have partsstatus. Det bemærkes herved, at det i sager for
skatteankenævnene altid vil være SKAT, der har truffet den påklagede
afgørelse.
Landsskatteretten
er i dag ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og
skønsforretningen til grund for sin afgørelse i sagen. Det samme vil gælde
for
skatteankenævnene.
Til
nr. 3
Efter
gældende ret kan Landsskatteretten bestemme, at udgifter, der er eller
vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag,
skal godtgøres fuldt ud.
Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme
kriterier - bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og
skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.
Forslaget
går ud på
,
at det - på samme måde som det er muligt ved
Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for skatteankenævnet at
træffe
bestemmelse om, at udgifter, der er eller
vil blive
afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag, skal godtgøres fuldt ud, jf.
den nye affattelse af stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 52.
Til § 2
Det
foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,
og
at loven får virkning for sager, hvori retten udmelder syn og skøn den 1.
januar 2007 eller senere.
Bestemmelsen
er affattet således, at ny forretningsorden for skatteankenævnene kan
udstedes
inden den 1. januar 2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
Forslag
til
Lov om ændring af
skatteforvaltningsloven (syn og skøn under skatteankenævnsbehandling og
omkostningsgodtgørelse hertil)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,
foretages
følgende ændringer:
§ 47.
Reglen i retsplejelovens § 343
om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles
foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for
Landsskatteretten.
Det gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter
boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering af fast ejendom og
sager vedrørende vurdering af køretøjer efter registreringsafgiftsloven.
1.
I
§
47,
stk. 1, 1. pkt.,
og 2 steder i
stk. 3,
1. pkt.,
ændres »Landsskatteretten« til: »skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist,
inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører,
skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.
2.
I
§ 47, stk. 2
, ændres »Landsskatteretten«
til: »Skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.
Stk. 3.
Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter
Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af
skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I
samme periode er 6-måneders-fristen i § 48, stk. 2, suspenderet.
Stk. 4. ---
§ 52. ---
3.
§ 52,
stk. 3,
affattes således:
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter,
der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf.
§ 47, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at
udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag, der
afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud, jf. § 4, stk. 3.
»Stk. 3.
Skatterådet, skatteankenævnet eller
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt
til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, jf.
§ 4, stk. 3, eller § 47.«
Stk. 4. – 5. ---
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.) Retsinformation · 15. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Landsskatterettens og Skatteministeriets kompetence i visse sager m.v. ) Retsinformation · 31. januar 2007
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. EU-domme · 4. september 2019
- Forslag til Lov ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) Retsinformation · 13. marts 2008
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) Retsinformation · 13. juni 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008