Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)

2006/1 LSF 84Lovforslag som fremsatSkatteministeriet15. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. november 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af skatteforvaltningsloven

(syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)

§ 1

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

og to steder i

stk. 3, 1. pkt

., ændres »Landsskatteretten«

til: »skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

2.

I

§ 47, stk. 2

, ændres »Landsskatteretten«

til: »Skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

3.

§ 52, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Skatterådet, skatteankenævnet eller

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt

Læs alt

til

syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, jf. § 4,

stk. 3, eller § 47.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning for sager, hvori retten træffer beslutning om udmeldelse af syn og

skøn den 1. januar 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget går ud på at indføre adgang til syn og skøn i

skattesager, der er under klagebehandling i et skatteankenævn. I tilknytning

hertil foreslås det, at der indføres adgang til omkostningsgodtgørelse i

disse

sager. Efter de gældende regler må en borger eller virksomhed, der ønsker syn

og skøn afholdt, vente til sagen er påklaget til Landsskatteretten.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er et led i den indgåede finanslovsaftale for

2007 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti. Det er mellem forligspartierne aftalt, at der skal ske en

styrket retssikkerhed i skatteankenævnssager. Dette skal ske ved indførelse

af

syn og skøn under skatteankenævnsbehandlingen, således at det sikres, at en

reel afgørelse træffes på et så tidligt tidspunkt i klageforløbet som muligt.

Det kan bidrage til, at borgerne ikke af økonomiske grunde afskæres fra at

anmode om syn og skøn. Parterne er derfor enige om, at der indføres adgang

til

at anvende syn og skøn ved skatteankenævnene, og at der gives adgang til at

yde

omkostningsgodtgørelse hertil.

3.

Gældende

ret

Efter

gældende ret kan SKATs skatteansættelse m.v. af en person eller et dødsbo

påklages til et skatteankenævn som første klageinstans. Skatteankenævnets

afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, det vil sige, at

Landsskatteretten er anden klageinstans i sådanne sager.

Efter

gældende ret kan der udmeldes syn og skøn efter retsplejelovens § 343,

såkaldt udenretligt syn og skøn, i en sag, der er under behandling ved

Landsskatteretten. Hjemlen hertil findes i skatteforvaltningslovens

§ 47,

der er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 30. Den oprindelige

hjemmel er indført ved lov nr. 824 af 19. december 1989.

Der

kan efter gældende ret ikke udmeldes syn og skøn i sager om vurdering af fast

ejendom og i sager om efterprøvelse af passivposter ved arvingers succession

i

skattepligtige dødsboers skattemæssige stilling efter boafgiftslovens

§ 13

a. Baggrunden for disse undtagelser er, at der på anden vis er givet vished

for

en korrekt værdiansættelse i disse tilfælde, henholdsvis regler om

besigtigelse

og vurderingsforretninger vedrørende fast ejendom og de skifteretlige regler

om

værdiansættelse af aktiver i dødsboer i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte

af dødsboer.

Syn

og skøn anvendes for tiden i ca. 160 landsskatteretssager årligt. Nærmere

regler om fremgangsmåden findes i § 19 i Landsskatterettens

forretningsorden (bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005).

Syn

og skøn i skattesager gennemføres i overensstemmelse med de almindelige

regler

herom i retsplejeloven. SKAT optræder dog som modpart, også når den påklagede

afgørelse er truffet af et skatteankenævn. Landsskatteretten er ikke retligt

forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen til grund for

sin afgørelse i sagen.

Endvidere

kan Skatterådet efter gældende ret bestemme, at der skal udmeldes syn og skøn

efter retsplejelovens § 343 i sager, der forelægges for rådet til

afgørelse. Hjemlen herfor er indført ved skatteforvaltningslovens § 4,

stk. 3. Denne ordning har haft virkning fra den 1. november 2005.

Ordningen afløser en tidligere ordning med mulighed for syn og skøn under

Ligningsrådets behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf.

skattestyrelseslovens § 20 B, stk. 5.

Efter

gældende ret antages det, at der ikke er hjemmel til, at der kan gennemføres

udenretligt syn og skøn, mens sagen verserer for et skatteankenævn, eller

under

den oprindelige sagsbehandling ved SKAT i 1. instans.

Med hensyn til

omkostningsgodtgørelse

kan

Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3,

bestemme, at udgifter, der er eller

vil blive afholdt

til syn og skøn i en landsskatteretssag, skal godtgøres fuldt ud.

Landsskatteretten kan træffe bestemmelse om fuld godtgørelse, når afholdelsen

af syn og skøn har tilført eller skønnes at kunne tilføre sagen nye

oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden

måde, jf.

§ 19, stk. 6, i forretningsorden for Landskatteretten,

bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005.

Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme kriterier -

bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en

sag,

der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.

I det omfang, der ikke træffes bestemmelse om fuld

omkostningsgodtgørelse, kan udgifterne til syn og skøn godtgøres efter de

almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 og 2.

De omkostninger, der kan dækkes med 100 procent, er

eksempelvis følgende:

–

Salær til syns- og skønsmand, herunder udgifter til rejse

og øvrige udgifter. Syns- og skønsmandens salær fastsættes af retten.

–

Udgifter til sagkyndig bistand under syns- og skønssagen,

herunder udgifter til advokatbistand til gennemgang af sagen, valg af

brancheorganisation til at afgive erklæring som alternativ til syn og skøn

eller valg af syns- og skønsmand, udarbejdelse af syns- og skønstema og

tillægsspørgsmål, fremfindelse af materiale, deltagelse i møde under

skønsforretningen, deltagelse i retsmøder mv.

Endvidere omfatter den fulde omkostningsgodtgørelse

salærudgifter til advokat vedrørende kommentering af syns- og skønsrapporten

i

et indlæg til Landsskatteretten. Advokatsalær vedrørende en egentlig

skriftlig

procedure falder uden for ordningen med fuld omkostningsgodtgørelse.

4.

Forslagets indhold

Det

foreslås, at der indføres adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og

skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for et

skatteankenævn, efter samme regler som de, der i dag gælder, når der udmeldes

udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der

verserer

for Landsskatteretten. Det pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager

have

de funktioner, som Landsskatteretten har i syns- og skønssager i dag.

Forslaget

betyder, at syn og skøn gennemføres i overensstemmelse med de almindelige

regler herom i retsplejeloven, og at SKAT har partsstatus. Skatteankenævnet

er

ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen

til

grund for sin afgørelse i sagen.

Forslaget går endvidere ud på, at det - på samme måde som

det er muligt ved Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for

skatteankenævnet at træffe bestemmelse om, at udgifter, der er eller

vil blive afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag,

skal godtgøres fuldt ud.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget

om at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til syn og skøn under

skatteankenævnsbehandling vil medføre øgede statslige udgifter.

Lægges det til grund, at udvidelsen vil fordoble

anvendelsen af syn og skøn fra de nuværende ca. 160 sager årligt til ca. 320

sager årligt, skønnes merudgifterne at andrage ca. 7 mio. kr årligt. I en

overgangsperiode kan merudgiften blive større, da forslaget i et vist omfang

vil fremrykke anvendelsen af syn og skøn i sagsforløbet.

Det bemærkes, at skønnet er meget usikkert.

En gennemførelse af de foreslåede regler om adgang til syn

og skøn under skatteankenævnsbehandling og den heraf følgende forventning om,

at syn og skøn vil blive anvendt i videre omfang end hidtil, skønnes at

medføre

en årlig merudgift på 3 årsværk.

Forslaget vil i en periode være et tema (aktuelt-tema) på

SKATS hjemmeside

www.skat.dk

.

Herunder vil der blive udarbejdet et elektronisk nyhedsbrev til borgere på

hjemmesiden.

Der vil, hvis det skønnes nødvendigt, blive udsendt en

pressemeddelelse i forbindelse med, at Folketinget vedtager lovforslaget.

Der vil blive trykt en pjece om omkostningsgodtgørelse.

Omkostningerne til den trykte pjece skønnes at ville udgøre 50.000 kr.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og

regioner.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget indeholder beskedne

administrative lettelser, men ingen administrative byrder. Forslagets

administrative konsekvenser har ikke et omfang, der berettiger, at

lovforslaget

bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et

af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget

har ikke miljømæssige konsekvenser.

8.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget bidrager til at styrke borgernes retssikkerhed

derved, at de berørte sager lettere kan finde deres endelige og korrekte

afgørelse ved skatteankenævnene, end tilfældet er i dag, hvor syn og skøn

først

kan foranstaltes, når sagen er påklaget til Landsskatteretten. Det

retssikkerhedsmæssige aspekt understøttes af, at der kan ydes fuld

omkostningsgodtgørelse

i disse sager.

Forslaget

skønnes derfor at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 30. juni 2006 som et led

i et lovforslag med titlen »Forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven,

ligningsloven og lov om statsgaranterede studielån (Omkostningsgodtgørelse i

genoptagelsessager, syn og skøn, overspringsregel, Landsskatterettens og

Skatteministeriets kompetence i visse sager, m.v.)«

Ud over ministeriet har følgende således haft lejlighed til

at kommentere forslaget: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service,

Dansk

Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk

Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

Forsikring & Pension, HTS-A, HTS-I, HK-Stat, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen

i Danmark, Skatterevisorforeningen og Økonomistyrelsen.

Dansk Handel og Service og HTS-I har udtalt sig i positive

vendinger om forslaget om adgang til syn og skøn under

skatteankenævnsbehandling. Blandt de øvrige hørte, som har afgivet

høringssvar,

har ingen fundet anledning til at kommentere særskilt på dette forslag.

11.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

nævneværdige

Omkostningsgodtgørelse

for udgifter til

syn og skøn skønnes at medføre årlige

merudgifter på ca. 7 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Forslaget

skønnes at medføre omkostninger til information på ca.

50.000 kr.

og medfører en årlig merudgift på 3 årsværk.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Omkostningsgodtgørelse

for udgifter til syn og skøn

medfører positive afledte erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget

skønnes at give erhvervslivet

beskedne administrative lettelser.

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forslaget

skønnes at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger

til de enkelte bestemmelser

Til

§ 1

Til

nr. 1 og 2

Efter

gældende ret er der mulighed for at udmelde udenretligt syn og skøn efter

retsplejelovens § 343 i sager, der er under behandling ved

Landsskatteretten eller ved Skatterådet. Det antages derimod, at der ikke er

mulighed for syn og skøn under skatteankenævnsbehandling.

Det

foreslås, at der ved ændring af skatteforvaltningslovens § 47 indføres

adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens

§ 343 i sager, der verserer for et skatteankenævn, efter samme regler

som

de, der i dag gælder, når der udmeldes udenretligt syn og skøn efter

retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for Landsskatteretten. Det

pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager have de samme funktioner som

dem,

Landsskatteretten i dag har i syns- og skønssager under

landsskatteretsbehandling af en klage. Forretningsordenen for skatteankenævn

skal således udvides med regler om fremgangsmåden ved udmeldelse af syn og

skøn, der svarer til reglerne herom i Landsskatterettens forretningsorden.

SKAT

skal have partsstatus. Det bemærkes herved, at det i sager for

skatteankenævnene altid vil være SKAT, der har truffet den påklagede

afgørelse.

Landsskatteretten

er i dag ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og

skønsforretningen til grund for sin afgørelse i sagen. Det samme vil gælde

for

skatteankenævnene.

Til

nr. 3

Efter

gældende ret kan Landsskatteretten bestemme, at udgifter, der er eller

vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag,

skal godtgøres fuldt ud.

Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme

kriterier - bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og

skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.

Forslaget

går ud på

,

at det - på samme måde som det er muligt ved

Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for skatteankenævnet at

træffe

bestemmelse om, at udgifter, der er eller

vil blive

afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag, skal godtgøres fuldt ud, jf.

den nye affattelse af stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 52.

Til § 2

Det

foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,

og

at loven får virkning for sager, hvori retten udmelder syn og skøn den 1.

januar 2007 eller senere.

Bestemmelsen

er affattet således, at ny forretningsorden for skatteankenævnene kan

udstedes

inden den 1. januar 2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af

skatteforvaltningsloven (syn og skøn under skatteankenævnsbehandling og

omkostningsgodtgørelse hertil)

§ 1

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,

foretages

følgende ændringer:

§ 47.

Reglen i retsplejelovens § 343

om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles

foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for

Landsskatteretten.

Det gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter

boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering af fast ejendom og

sager vedrørende vurdering af køretøjer efter registreringsafgiftsloven.

1.

I

§

47,

stk. 1, 1. pkt.,

og 2 steder i

stk. 3,

1. pkt.,

ændres »Landsskatteretten« til: »skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist,

inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører,

skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

2.

I

§ 47, stk. 2

, ændres »Landsskatteretten«

til: »Skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

Stk. 3.

Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter

Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af

skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I

samme periode er 6-måneders-fristen i § 48, stk. 2, suspenderet.

Stk. 4. ---

§ 52. ---

3.

§ 52,

stk. 3,

affattes således:

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter,

der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf.

§ 47, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at

udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag, der

afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud, jf. § 4, stk. 3.

»Stk. 3.

Skatterådet, skatteankenævnet eller

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt

til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, jf.

§ 4, stk. 3, eller § 47.«

Stk. 4. – 5. ---

Lignende dokumenter