Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af ligningsloven
(Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for
pendlere i udkantskommuner)
§ 1
I lov om påligning af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som
senest ændret ved lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 9 C, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med
100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den
fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2013
beregnes
fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,
Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende
i en af følgende kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn,
Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,
Norddjurs,
Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skattepligtige inden
udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den
Læs alt
skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil
første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt., for så vidt den skattepligtige
fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt.,
og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret 2006
efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har opnået ret til forhøjet
fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer retten til fradraget i 5
år
fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, såfremt den
skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de indtil den 31.
december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft,
Nørager,
Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller Aalestrup, og de almindelige
betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. For
skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i løbet af perioden
2007-2013 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7 år fra den 1.
januar
2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1. januar 2007 hverken
betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5.
pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1. januar
2007,
hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet
befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag
nr. L 236, folketingsåret 2005-06 (se Folketingstidende 2005-06, tillæg A
side
7837).
I dag kan pendlere, der bor i særligt udpegede
udkantskommuner tage forhøjet befordringsfradrag for kørsel over 100 km
dagligt
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Ordningen gælder for indkomstårene
2004-2006 og indebærer, at fradraget kan beregnes med samme høje sats som for
kørsel mellem 24 og 100 km dagligt. Formålet med lovforslaget er at
videreføre
denne ordning for indkomstårene 2007-2013 for visse særligt udpegede
kommuner.
Det forhøjede befordringsfradrag indgik i regeringens »Den
Regionale Vækststrategi« fra maj 2003, der fremlagde en række initiativer til
at styrke det erhvervsmæssige grundlag og bosætningsmulighederne i
yderområderne.
Målet med den nuværende ordning er at gøre det mere attraktivt for personer,
der arbejder i de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde
erhvervsaktive, der allerede bor der. Dette vil dels styrke
befolkningsudviklingen, dels give yderområderne større del i
indkomstfremgange
i de større byer. En videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag i
udkantskommunerne vil betyde, at befolkningen her fortsat har et ekstra
incitament
til at søge job i andre områder eller i byerne. Fradraget medvirker derfor
til
at øge jobmobiliteten samt til at tiltrække og fastholde ressourcestærke
indbyggere i yderområderne. Lovforslaget understøtter således regeringens
målsætning om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed
i
alle egne af landet.
Forlængelsesperioden 2007-2013 falder tidsmæssigt sammen
med den periode, som Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder med, i
forbindelse med udpegningen af de yderområder, der skal have del i EU’s
strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013. Det er herved muligt at skabe
en høj grad af sammenfald mellem de kommuner, der udpeges som yderområder i
strukturfondssammenhæng, og de kommuner, der udpeges som udkantskommuner, der
er omfattet af det forhøjede befordringsfradrag fra 2007.
Den nuværende ordning omfatter 50 kommuner. Som følge af
kommunalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger eksisterer mange
af disse kommuner ikke efter 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske
grundlag
kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier for,
hvilke kommuner der fremover skal være omfattet af ordningen med det
forhøjede
befordringsfradrag.
Inden udgangen af 2013 vil den foreslåede ordning blive
taget op til fornyet revision.
2. Gældende regler
Den nuværende ordning med forhøjet befordringsfradrag for
pendlere bosat i udkantskommuner gælder for indkomstårene 2004-2006.
Ordningen omfatter i dag pendlere i 50 kommuner, der
pendler mere end 100 km dagligt mellem hjem og arbejde. Disse personer får i
årene 2004-2006 beregnet befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt
med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km.
Retten til forhøjet befordringsfradrag bevares i 5 år fra
det tidspunkt, den skattepligtige første gang har opnået ret til fradraget
inden
udgangen af 2006 (den individuelle femårs-periode). En individuel
femårs-periode udløber således senest den 31. december 2011.
Efter de almindelige regler kan der foretages fradrag for
befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med en
standardsats, i det omfang befordringen overstiger 24 km pr. dag. Satsen
fastsættes
årligt af Skatterådet, og for 2006 udgør den 1,78 kr. pr. km. For daglig
kørsel
mellem 24 og 100 km beregnes fradraget med 1,78 kr. pr. km, og for kørsel ud
over 100 km beregnes fradraget med halv sats, det vil sige 0,89 kr. pr. km.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil
sige et fradrag i den skattepligtige indkomst, der udgør
beskatningsgrundlaget
for de kommunale indkomstskatter. Den skattemæssige fradragsværdi for
ligningsmæssige
fradrag udgør 33,3 pct. i 2006 i en kommune med en skatteprocent svarende til
landsgennemsnittet.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at videreføre ordningen med forhøjet
befordringsfradrag for pendlere, der er bosat i særligt udpegede
udkantskommuner. Det foreslås, at disse pendlere for indkomstårene 2007-2013
kan beregne befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt med samme
sats
som for kørsel mellem 24-100 km dagligt.
Som følge af kommunalreformen og de deraf følgende
kommunesammenlægninger eksisterer mange af de 50 kommuner, der er omfattet af
den gældende ordning, ikke efter den 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske
grundlag kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier
for hvilke kommuner, der fremover skal være omfattet af regelsættet.
Det foreslås, at de kommende udkantskommuner udpeges på
baggrund af to objektive samfundsøkonomiske indikatorer, nemlig lav
erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.
Erhvervsindkomsten pr. indbygger er det mål, som kommer
tættest på det gængse velstandsmål BNP pr. indbygger, som dog ikke opgøres på
kommuner. Befolkningsudviklingen anvendes også typisk som en central
indikator
for, hvor godt/dårligt det går i en region. Disse to kriterier ligger i
forlængelse
af de anvendte kriterier i den hidtidige ordning. De to kriterier
understøtter
endvidere regeringens målsætning om, at det skal være attraktivt at bo,
arbejde
og drive virksomhed i alle egne af landet.
Det foreslås derfor, at de nye udkantskommuner bliver
udpeget på basis af følgende kriterier:
Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr.
indbygger er maksimalt 90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et
gennemsnit for perioden 2001-2003).
Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevet et fald i
befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i kommunen har været på mindre
end 50 pct. af landsgennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnittet
for
perioden 2000-2005).
Kriterierne er fastlagt i et samarbejde mellem
Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
I alt 16 af de 98 nye kommuner, som Danmark vil bestå af
pr. 1. januar 2007, opfylder
ovenstående
to kriterier. Det drejer sig om
Bornholm, Brønderslev-Dronninglund,
Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
De 16 kommuner omfatter 53 af de nuværende kommuner, hvoraf
41 er udpeget som udkantskommuner i dag, mens 12 er nye i denne sammenhæng. 9
af de 50 kommuner, der er udpeget som udkantskommuner i dag, vil falde ud af
ordningen. Hertil kommer den mindre del af Aalestrup kommune, der ikke bliver
en del af den nye Vesthimmerland kommune.
Det skønnes, at 900 personer i de udkantskommuner, der
falder ud af ordningen, således ikke vil blive omfattet af den foreslåede
videreførelse af ordningen med det forhøjede befordringsfradrag. Lovforslaget
sikrer dog, at disse pendlere bevarer retten til fradraget i 5 år fra det
tidspunkt, de første gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006
(den individuelle femårs-periode).
De valgte kriterier sikrer, at der opnås en høj grad af
sammenfald mellem udkantskommunerne i regi af det forhøjede
befordringsfradrag
og i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriets udpegning af yderområder i
forhold til strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013.
Det foreslås,
at ordningen bevares som en midlertidig ordning, der løber i perioden
2007-2013, ligesom det gælder for udpegningen af yderområder i forhold til
strukturfondsmidlerne. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op
til
fornyet revision.
For at bevare incitamenterne i ordningen helt frem til 2013
foreslås det, at den skattepligtige kan benytte det forhøjede
befordringsfradrag i 7 år, hvis den skattepligtige inden udgangen af
indkomståret
2013 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag for befordring over 100
km.
Det er dog en betingelse, at den skattepligtige bliver boende i en
udkantskommune og i øvrigt er berettiget til befordringsfradrag efter de
almindelige
regler herom. Ved at vælge en individuel periode på netop 7 år opnår man, at
de
personer, der opnår ret til forhøjet befordringsfradrag i løbet af perioden
2007-2013, vil kunne få det forhøjede fradrag i lige mange indkomstår.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke nye henholdsvis
nuværende kommuner der omfattes af den forlængede ordning, og hvilke af de
nuværende kommuner der ikke omfattes efter 2006.
Udkantskommuner
efter lovforslaget 2007-2013
Nuværende kommuner der forbliver udkantskommuner
Nye udkantskommuner i
2007-2013
Nuværende udkantskommuner der ikke omfattes
i 2007-2013
Gamle kommuner
41
12
9
Nye kommuner
16
7
Antal pendlere
8.400
1.600
900
Ny kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Bornholm
Bornholm
Læsø
Læsø
Morsø
Morsø
Samsø
Samsø
Frederikshavn
Frederikshavn
Skagen
Sæby
Guldborgsund
Nykøbing-Falster
Nysted
Nr. Alslev
Sakskøbing
Stubbekøbing
Sydfalster
Hjørring
Hirtshals
Hjørring
Løkken-Vrå
Sindal
Langeland
Rudkøbing
Sydlangeland
Tranekær
Lolland
Holeby
Højreby
Maribo
Nakskov
Ravnsborg
Rudbjerg
Rødby
Svendborg
Egebjerg
Gudme
Svendborg
Ærø
Marstal
Ærøskøbing
Norddjurs
Grenå
Nr. Djurs
Rougsø
Sønderhald Øst
Tønder
Bredebro
Højer
Løgumkloster
Nr. Rangstrup
Skærbæk
Tønder
Vesthimmerland
Farsø
Løgstør
Aalestrup
Aars
Brønderslev-Dronninglund
Brønderslev
Dronninglund
Faaborg-Midtfyn
Broby
Fåborg
Ringe
Ryslinge
Årslev
Mariagerfjord
Arden
Aalestrup*
Rebild
Nørager
Skive
Sallingsund
Spøttrup
Vejen
Holsted
Viborg
Fjends
Aalestrup*
Aabenraa
Lundtoft
Tinglev
Aalborg
Sejlflod
* De dele af Aalestrup kommune, der ikke bliver en del
den nye Vesthimmerland kommune.
4. Økonomiske konsekvenser for stat og
kommuner
De provenumæssige konsekvenser af ordningen består primært
af provenutabet ved det ekstra befordringsfradrag for den personkreds, der i
forvejen bor i de omfattede kommuner, og som i forvejen pendler mere end 100
km
dagligt. Hertil kommer, at de forbedrede regler bevirker et provenutab
vedrørende tilflyttere til kommunerne og vedrørende nuværende beboere, der
finder beskæftigelse længere fra deres bopæl.
Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger,
der kan danne grundlag for et præcist skøn for det samlede provenutab ved
ordningen.
Det kan med en vis usikkerhed skønnes, at ca. 9.300
pendlere i de nuværende 50 udkantskommuner har et ekstra fradrag ud over det
normale befordringsfradrag. Dette skønnes at medføre et provenutab på ca. 35
mio. kr. årligt. Som følge af den individuelle femårs-periode vil den
nuværende
ordning medføre dette provenutab frem til og med 2008. Der vil herefter frem
til
2011 blive tale om beskedne provenutab som følge af pendlere, der har opnået
ret til det forhøjede befordringsfradrag senere end den 1. januar 2004.
Den foreslåede forlængelse af ordningen fra 2007-2013
skønnes ligeledes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 35 mio. kr.
årligt. Forlængelsen af ordningen vil således stort set være provenuneutral i
forhold til den gældende ordning.
Der skønnes at komme yderligere godt 1.600 pendlere ind
under ordningen, mens omkring 900 pendlere i nuværende udkantskommuner ikke
bliver omfattet. I alt skønnes der fra 2007 at blive ca. 10.000 pendlere med
ret til forhøjet befordringsfradrag.
Med indførelsen af sundhedsbidraget fra 2007 vil
provenutabet ved ligningsmæssige fradrag blive båret af kommunerne med tre
fjerdedele og af staten med en fjerdedel. (Kommuneskat vil i gennemsnit
udgøre
ca. 25 pct. og det statslige sundhedsbidrag 8 pct.). For 2007-2013 skønnes
lovforslaget således at medføre et provenutab for kommunerne på ca. 25 mio.
kr.
årligt.
For finansåret 2007 skønnes provenutabet at udgøre ca. 35
mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for stat og
kommuner.
Implementeringen af lovforslaget skønnes at medføre
udgifter til systemtilretninger på 5,5 mio. kr. Heri er medregnet 1,0 mio.
kr.
til de systemaktiviteter, der vedrører afviklingen af den gældende og den nye
ordning. Den nye ordning indebærer en øget kompleksitet, da der skal kunne
holdes styr på 2 forskellige ordninger sideløbende.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at have visse positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, dels som følge af den forventede gunstigere økonomiske
udvikling i de omfattede lokalområder, dels som følge af, at virksomhederne i
de tilstødende kommuner og regioner fortsat kan tiltrække kvalificeret
arbejdskraft fra et større geografisk område.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget om den gældende ordning blev i sin tid
forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering, som vurderede, at forslaget alene berørte borgerne og
ikke
erhvervslivet. Forslaget medførte således ikke nye administrative
konsekvenser
for erhvervslivet. Forslaget blev derfor ikke forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Da lovforslaget blot er en videreførelse af den
eksisterende ordning, har det ikke været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering.
8. Miljømæssige konsekvenser
I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget
energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om
negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Det forhøjede befordringsfradrag beregnes maskinelt. Ligeledes
foretages en maskinel beregning af det forhøjede befordringsfradrag for
pendlere
i de nuværende udkantskommuner, der falder ud af ordningen fra 2007, men hvor
pendlerne bevarer det forhøjede fradrag i den individuelle femårs-periode.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Regionale konsekvenser
Det forhøjede befordringsfradrag indgik i regeringens
"Den Regionale Vækststrategi" fra maj 2003, der fremlagde en række
initiativer til at styrke det erhvervsmæssige grundlag og
bosætningsmulighederne i yderområderne. Målet med det forhøjede
befordringsfradrag er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder
i
de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde
erhvervsaktive,
der allerede bor der. Dette vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give
yderområderne større del i indkomstfremgange i de større byer.
Lovforslaget vurderes således at have positive regionale
konsekvenser for yderområderne, jf. i det hele de almindelige bemærkninger.
12. Retssikkerhedsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er en videreførelse af den gældende ordning
med det forhøjede befordringsfradrag.
Det er skrevet ind i selve bestemmelsen, hvilke nye
kommuner der er udpeget som udkantskommuner. Den enkelte borger kan således
læse direkte ud af bestemmelsen, om vedkommende vil kunne opnå ret til det
forhøjede befordringsfradrag.
Udpegningen af de pågældende kommuner er sket på baggrund
af objektive kriterier, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.
Den foreslåede ordning skal gælde for indkomstårene
2006-2013. Som i den gældende ordning bevares retten til det forhøjede
befordringsfradrag i en periode med henblik på at give den enkelte borger
–
både den, der overvejer at flytte til kommunen, og den der ellers overvejer
at
flytte fra kommunen – en rimelig tidshorisont at planlægge ud fra.
Lovforslaget vurderes således i høj grad at sikre borgernes
retssikkerhed.
13. Sammenfatning af lovforslagets økonomiske
og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Den foreslåede forlængelse af ordningen med forhøjet
befordringsfradrag i udkantskommuner fra 2007-2013 skønnes at medføre et
umiddelbart provenutab på ca. 35 mio. kr. årligt. Forlængelsen af ordningen
vil således stort set være provenuneutral i forhold til den gældende ordning.
Provenutabet for kommunerne skønnes at udgøre ca. 25
mio. kr. årligt.
For finansåret 2007 skønnes provenutabet at udgøre ca. 35
mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
En implementering af forslaget skønnes at medføre
udgifter til systemtilretninger på 5,5 mio. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Beskedne positive økonomiske konsekvenser. Lovforslaget
skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Beskedne negative konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
14. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Dansk Industri,
Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Det Skæve
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, HTS-S Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisation, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i
Danmark,
SKAT, Skatterevisorforeningen og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget som bilag 2.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at videreføre den gældende ordning i
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., om forhøjet
befordringsfradrag
for pendlere i udkantskommuner. Det foreslås således, at pendlere med bopæl i
visse særligt udpegede kommuner kan beregne befordringsfradrag for kørsel
over
100 km dagligt med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km.
Det
foreslås, at ordningen skal gælde for indkomstårene 2007-2013.
Efter forslaget gælder ordningen for skattepligtige, der
har deres sædvanlige bopæl i en af de følgende 16 kommuner: Bornholm,
Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,
Hjørring,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder,
Vesthimmerland
og Ærø.
Kommunerne er udpeget for perioden 2007-2013. Inden
udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet revision.
Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, når den
skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder betingelsen om
at
have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere end 100 km dagligt
for
at komme til og fra arbejde.
I forslaget til § 9 C, stk. 3, 4. pkt., foreslås
det, at hvis den skattepligtige inden udgangen af 2013 har opnået ret til
forhøjet befordringsfradrag, skal den skattepligtige kunne benytte fradraget
i
7 år. De 7 år skal regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige første
gang har opnået ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter den
foreslåede § 9 C, stk. 3, 3. pkt. For skattepligtige, der har været
omfattet af den gældende ordning om forhøjet befordringsfradrag, er der
foreslået fastsat særlige regler i § 9 C, stk. 3, 6. og 7. pkt.
Syvårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte
eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk
er
berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf.
ligningsloven § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100
kilometer pr. dag.
Eks. 1.
En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2007, hvor de foreslåede regler træder i kraft. Borgeren har ret til
forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 31.
december
2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en
udkantskommune.
Eks. 2.
En borger flytter til en udkantskommune den
1. juni 2008. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1.
juni
2008 til og med den 31. maj 2015. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende
i
hele perioden bor i en udkantskommune.
Eks. 3.
En borger bor i en udkantkommune den 1.
januar 2007, men flytter den 25. maj 2009 til en kommune, der ikke er udpeget
som udkantskommune. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den
1.
januar 2007 til og med den 24. maj 2009. Det gælder dog kun, såfremt den
pågældende
i hele denne periode bor i kommunen.
Eks. 4.
En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2007, men flytter den 1. juli 2008 til en kommune, der ikke er udpeget
som udkantskommune. Den 1. januar 2009 flytter borgeren tilbage til en af de
udpegede udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag
fra
den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2008, samt fra den 1. januar 2009
til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende
i
de nævnte perioder bor i de to udkantskommuner.
Eks. 5.
En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2007, men flytter den 1. december 2010 til en anden af de udpegede
udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1.
januar 2007 til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den
pågældende i hele perioden bor i de nævnte kommuner.
Perioder, hvor den skattepligtige ikke er berettiget til
forhøjet befordringsfradrag, men hvor den skattepligtige efter perioden igen
er
berettiget til forhøjet befordringsfradrag, medregnes til syvårs-perioden.
Det
kan eksempelvis være perioder, hvor den skattepligtige er arbejdsløs, eller
perioder, hvor den skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag, som opgjort
efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100
kilometer.
Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, som
nævnt, når den skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder
betingelsen om at have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere
end
100 km dagligt for at komme til og fra arbejde.
Dette kan illustreres af følgende eksempler. I eksemplerne
er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til
befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningsloven
§ 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger de 100 kilometer pr.
dag.
Eks. 6.
En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2007. Borgerens kørsel overstiger 100 km pr. dag fra den 1. januar
2010.
Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2010 til
og
med den 31. december 2016. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele
perioden bor i en udkantskommune.
Eks. 7.
En borger bor i en udkantskommune den 31.
december 2013. Borgerens kørsel overstiger først 100 km pr. dag fra den 1.
januar 2014. Borgeren har ikke ret til forhøjet befordringsfradrag.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.,
sikrer, at skattepligtige, der bor i en kommune, der er udpeget som
udkantskommune i indkomstårene 2004-2006, men ikke for indkomstårene
2007-2013,
bevarer deres ret til forhøjet befordringsfradrag i 5 år (den individuelle
femårs-periode) fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået.
Den skattepligtige skal for at bevare retten fortsat have sin sædvanlige
bopæl
i en af de indtil den 31. december 2006 eksisterende udkantskommuner, og de
almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag skal i øvrigt være
opfyldt.
Det forhøjede befordringsfradrag vil også efter
kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 kunne beregnes automatisk frem
til
udgangen af 2011 for pendlere, der har opnået ret til forhøjet
befordringsfradrag i en individuel femårs-periode efter de nugældende regler,
og som er bosat i de 9 kommuner, som falder ud af ordningen. Det er Arden,
Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup og
Tinglev,
samt Aalestrup kommune for så vidt angår de områder, der ikke bliver en del
af
den nye Vesthimmerland kommune.
Femårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte
eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk
er
berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf.
ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100 km
pr. dag.
Eks. 8.
En borger bor i Sejlflod kommune den 1.
januar 2004. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag fra den
1. januar 2007 til og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt
den pågældende i hele perioden bor i det, der indtil den 31. december 2006
var
Sejlflod kommune.
Eks. 9.
En borger er flyttet til Sejlflod kommune
den 1. juni 2005. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag
fra
den 1. januar 2007 til og med den 31. maj 2010. Det gælder dog kun, såfremt
den
pågældende i hele perioden bor i det, der indtil den 31. december 2006 var
Sejlflod kommune.
Eks. 10.
En borger bor i Sejlflod kommune den 1.
januar 2004, men flytter den 1. maj 2006 til en kommune, der ikke er udpeget
som udkantskommune. Den 1. juni 2007 flytter vedkommende til Arden kommune.
Da
borgeren har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag første gang inden
udgangen
af 2006, har borgeren ret til forhøjet befordringsfradrag efter den
foreslåede
bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., fra og med den 1. juni 2007
til
og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de
nævnte perioder har boet i de to udkantskommuner.
Ifølge forslaget til § 9 C, stk. 3, 6. pkt.,
regnes den individuelle syvårs-periode efter de nye regler fra den 1. januar
2007 for skattepligtige, som har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag i
en individuel femårs-periode efter den foreslåede regel i § 9 C,
stk. 3, 5. pkt., og som siden hen flytter til en udkantskommune som
nævnt
i § 9 C, stk. 3, 3. pkt. I de situationer, hvor den skattepligtige
i
løbet af perioden 2004-2006 har mistet retten til forhøjet
befordringsfradrag,
fordi den skattepligtige enten ikke pendlede langt nok eller ikke længere
boede
i en udkantskommune, og den skattepligtige således den 1. januar 2007 hverken
opfylder betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3.
eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1.
januar
2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet
befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 9 C, stk. 3, 7. pkt.
For en skattepligtig, der i perioden 2004-2006 har opnået
ret til forhøjet befordringsfradrag, men er flyttet fra en af de nuværende
udkantskommuner til en kommune, der hverken er udkantskommune efter de
gældende
regler eller efter de foreslåede regler, for derefter inden udgangen af 2013
at
flytte til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag,
løber den nye syvårs-periode således fra det tidspunkt, hvor den
skattepligtige
flytter til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag,
eller til en af de kommuner, der er nævnt i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.,
inden for den individuelle femårs-periode.
Det samme vil være tilfældet, hvis den skattepligtige i
perioden 2004-2006 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag men på et
tidspunkt i løbet af denne periode holder op med at køre over 100 km dagligt
mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Syvårs-perioden løber i så fald
fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige igen
kører
over 100 km daglig til og fra arbejde, jf. den foreslåede § 9 C,
stk. 3, 7. pkt.
Eksempel 11-15 viser, hvornår en individuel femårs-periode,
der er en følge af de gældende regler, bliver afbrudt og afløst af en ny
syvårs-periode efter de foreslåede regler. I eksemplerne er det forudsat, at
den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de
almindelige regler herom, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og
at kørslen overstiger 100 km pr. dag.
Eks. 11. En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2004, som også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene
2007-2013. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar
2007,
og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31.
december
2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en
udkantskommune.
Eks. 12. En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2004, som ikke er udpeget som udkantskommune for indkomstårene
2007-2013. Borgeren flytter den 1. januar 2008 til en af de nye
udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1.
januar
2007, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31.
december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor
i
en udkantskommune. For indkomståret 2007 har borgeren ret til forhøjet
befordringsfradrag som følge af den individuelle femårs-periode, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.
Eks. 13. En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er
udpeget
som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren til en af de for
indkomstårene 2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle
syvårs-periode løber fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet
befordringsfradrag til og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun,
såfremt
den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.
Eks. 14.
En borger bor i en udkantskommune den 1.
januar 2004, der også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene
2007-2013. Borgeren stopper den 1. januar 2006 med at køre over 100 km
dagligt
frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Den 1. januar 2008
begynder borgeren igen at køre over 100 km dagligt frem og tilbage mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Borgerens individuelle syvårs-periode løber
fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag
til
og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i
hele
perioden bor i kommunen.
Eks. 15.
En borger bor i Sejlflod kommune den 1.
januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er
udpeget
som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren tilbage til Sejlflod
kommune. Den 1. januar 2012 flytter borgeren til en af de for indkomstårene
2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode
løber
fra den 1. januar 2008, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 C,
stk. 3, 7. pkt. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den
1. januar 2008 til og med den 31. december 2008 som følge af den foreslåede
bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., samt fra den 1. januar 2012
til
og med den 31. december 2014 som følge af den foreslåede bestemmelse i
§ 9
C, stk. 3, 4. pkt. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de
nævnte
perioder bor i de to udkantskommuner.
Til § 2
Lovforslagets formål er at videreføre den nuværende ordning
for indkomstårene 2007-2013. Den nuværende ordning udløber ved udgangen af
2006, og mange af de nuværende udkantskommuner eksisterer ikke efter den 1.
januar 2007 som følge af kommunalreformen og de deraf følgende
kommunesammenlægninger.
Det foreslås derfor i
stk. 1
, at loven træder i kraft den 1. januar
2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved
lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 9 C.
- - -
1.
§ 9
C, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med
100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den
faste kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2004-2006 beregnes
fradraget
for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter,
jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af
følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg,
Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted,
Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal,
Morsø, Nakskov, Nørre Alslev, Nørre Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager,
Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund,
Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg,
Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøkøbing,
Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået
ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år
fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3.
pkt., og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.
»
Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og
med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den
fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2013
beregnes fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,
Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl
er beliggende i en af følgende kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund,
Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har
den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag
efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det
tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt.,
for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de
kommuner,
der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage
forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden
udgangen af indkomståret 2006 efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3.
pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har
opnået ret til forhøjet fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer
retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang
er opnået, såfremt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en
af de indtil den 31. december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends,
Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller
Aalestrup, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt. For skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i
løbet af perioden 2007-2013 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7
år fra den 1. januar 2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1.
januar 2007 hverken betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag
efter 3. eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter
den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at
foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.«
Bilag 2
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Advokatrådet
Lovforslaget giver ikke
Advokatrådet anledning til bemærkninger.
Amtsrådsforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger.
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
CEPOS
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri
Lovforslaget giver ikke
Dansk Industri anledning til bemærkninger.
Dansk Told- og
Skatteforbund
Lovforslaget giver ikke
Dansk Told- og Skatteforbund anledning til bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Det Skæve Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen Danske
Revisorer
Lovforslaget giver ikke Foreningen
Danske Revisorer anledning til bemærkninger.
Foreningen Registrerede
Revisorer
FRR kan ikke støtte
forslaget, da FRR mener, at man ikke skal lave regional fordelingspolitik
over skattelovgivningen, da det komplicerer denne yderligere.
Det forhøjede
befordringsfradrag i udkantskommuner indgår i regeringens regionale
vækststrategi, der lanceredes i 2003. Vækststrategien indeholder en række
initiativer til at styrke det erhvervsmæssige grundlag og
bosætningsmulighederne
i yderområderne. På trods af de eventuelle ulemper ordningen kan have for
skattelovgivningen, anser regeringen det forhøjede befordringsfradrag for et
vigtigt initiativ, som bør videreføres efter udløbet af den første
midlertidige
ordning fra 2004-2006.
Forslaget burde være
forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Lovforslaget om den
gældende ordning blev i sin tid blev forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som vurderede, at forslaget alene
berørte borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget blev derfor ikke forelagt
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Dette lovforslag er en
videreførelse af den eksisterende ordning, og det har derfor ikke været
forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering eller et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Reglerne fra 2004-2006
burde evalueres, før ordningen forlænges.
Der foreligger ikke på nuværende
tidspunkt tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for en
præcis vurdering af ordningen i den forløbne periode.
Det vurderes, at en
opretholdelse af det forhøjede befordringsfradrag i yderområderne vil sikre,
at befolkningen i yderområderne fortsat har et ekstra incitament til at søge
job i andre områder eller i byerne. Fradraget bidrager dermed til at øge
jobmobiliteten, tiltrække og fastholde ressourcestærke indbyggere i
yderområderne, øge kommunernes indtægtsgrundlag, øge den økonomiske lighed
mellem kommunerne og reducere arbejdsløsheden i yderområderne.
Endvidere er det forhøjede
befordringsfradrag, i forhold til en stor del af regeringens øvrige indsats
for at skabe vækst i yderområderne, en personlig rettighed, der kan bruges af
alle beskæftigede i yderområderne. Befordringsfradraget giver dermed et
personligt
økonomisk incitament til hele arbejdsstyrken.
FRR spørger, om det er i
strid med skattestoppet, at ca. 900 personer ikke vil blive omfattet af
videreførelsen af ordningen.
Ordningen blev indført som
en midlertidig ordning, og det er derfor ikke i strid med skattestoppet, at
nogle personer i kommuner, der eventuelt ikke fremover omfattes af ordningen,
mister det forhøjede befordringsfradrag. Lovforslaget sikrer, at disse
pendlere bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, de første
gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006 (den individuelle
femårs-periode).
FRR nævner eks. 4, hvor en
borger bor i en udkantskommune fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2008 og
igen fra den 1. september 2009. Denne person får det forhøjede
befordringsfradrag
i 6 ½ år. En person, der flytter til en udkantskommune den 1. januar 2009,
får det forhøjede befordringsfradrag i 7 år. FRR spørger, hvorfor der er
denne
forskel.
Syvårs-perioden regnes fra
det tidspunkt, hvor den skattepligtige første gang har opnået retten til
forhøjet befordringsfradrag. Dette svarer til de gældende regler. Den
individuelle
syvårs-periode har ikke til hensigt at sikre, at alle får ret til det
forhøjede befordringsfradrag i præcis syv år, men derimod at give den enkelte
borger – både den, der overvejer at flytte til kommunen, og den der
ellers
overvejer at flytte fra kommunen – en rimelig tidshorisont at planlægge
ud
fra.
FRR beder om en
redegørelse for, hvordan beregningerne af befordringsfradraget automatisk kan
fremgå af den fortrykte selvangivelse.
SKAT har oplyst, at udgangspunktet
for beregning af det fortrykte befordringsfradrag er personens bopælsadresse
og arbejdsstedets registreringsadresse. Det er således muligt ud fra
personens bopælsadresse at konstatere i hvilken kommune, personen er
bosiddende,
og dermed om personen bor i en af udkantskommunerne, og dermed om vedkommende
skal have beregnet sit befordringsfradrag efter de specielle regler. Personer
bosiddende i udkantskommunerne vil således kunne få fortrykt
befordringsfradrag på selvangivelsen efter de samme forudsætninger, efter
samme principper og i samme omfang, som der kan fortrykkes befordringsfradrag
for øvrige personer. Den eneste forskel er, at befordringsfradraget for
personer
i udkantskommuner er beregnet med en højere sats for den del af den daglige
befordring, der overstiger 100 km. Ved denne beregning vil der som
udgangspunkt
automatisk blive taget højde for, hvornår personen henholdsvis ind- og
udtræder af ordningen med forhøjet befordringsfradrag.
HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation
HTS-A støtter
lovforslaget, selv om de principielt finder, at der ikke bør føres regional
fordelingspolitik via skatteområdet. HTS-As støtte til lovforslaget skal ses
i lyset af, at det udvidede befordringsfradrag har en positiv effekt i
forhold til mulighederne for at bo, arbejde og drive virksomhed i alle egne
af landet, herunder også de såkaldte udkantsområder.
Se kommentaren til FRR.
HTS-A foreslår, at der i
lovforslaget indsættes en revisionsklausul, som gør det muligt at tage
ordningen med det forhøjede befordringsfradrag op til evaluering i år
2010.
Ordningen videreføres for
perioden 2007-2013, hvilket skal ses i sammenhæng med Økonomi- og
Erhvervsministeriets udpegning af yderområder, der skal have del i EU’s
strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013.
Ordningen med det
forhøjede befordringsfradrag er således midlertidig og udløber ved udgangen
af 2013. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet
revision.
Der ses ikke at være behov for en yderligere revisionsklausul.
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Landsorganisationen i
Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
SKAT
Lovforslaget giver ikke
SKAT anledning til bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger.
Sammenslutningen af Danske
Småøer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2003
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.) Retsinformation · 31. januar 2019
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 32 Retsinformation · 4. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (24. maj 2006) - L 236 Retsinformation · 24. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026) Retsinformation · 17. juni 2026
- Bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2006 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Retsinformation · 23. december 2005