Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner)

2006/1 LSF 32Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af ligningsloven

(Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for

pendlere i udkantskommuner)

§ 1

I lov om påligning af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som

senest ændret ved lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 9 C, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med

100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet

fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den

fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2013

beregnes

fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,

Skatterådet

fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er

beliggende

i en af følgende kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn,

Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,

Norddjurs,

Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skattepligtige inden

udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den

Læs alt

skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil

første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt., for så vidt den skattepligtige

fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt.,

og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag i

øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret 2006

efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har opnået ret til forhøjet

fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer retten til fradraget i 5

år

fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, såfremt den

skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de indtil den 31.

december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft,

Nørager,

Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller Aalestrup, og de almindelige

betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. For

skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i løbet af perioden

2007-2013 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7 år fra den 1.

januar

2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1. januar 2007 hverken

betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5.

pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1. januar

2007,

hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet

befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag

nr. L 236, folketingsåret 2005-06 (se Folketingstidende 2005-06, tillæg A

side

7837).

I dag kan pendlere, der bor i særligt udpegede

udkantskommuner tage forhøjet befordringsfradrag for kørsel over 100 km

dagligt

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Ordningen gælder for indkomstårene

2004-2006 og indebærer, at fradraget kan beregnes med samme høje sats som for

kørsel mellem 24 og 100 km dagligt. Formålet med lovforslaget er at

videreføre

denne ordning for indkomstårene 2007-2013 for visse særligt udpegede

kommuner.

Det forhøjede befordringsfradrag indgik i regeringens »Den

Regionale Vækststrategi« fra maj 2003, der fremlagde en række initiativer til

at styrke det erhvervsmæssige grundlag og bosætningsmulighederne i

yderområderne.

Målet med den nuværende ordning er at gøre det mere attraktivt for personer,

der arbejder i de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde

erhvervsaktive, der allerede bor der. Dette vil dels styrke

befolkningsudviklingen, dels give yderområderne større del i

indkomstfremgange

i de større byer. En videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag i

udkantskommunerne vil betyde, at befolkningen her fortsat har et ekstra

incitament

til at søge job i andre områder eller i byerne. Fradraget medvirker derfor

til

at øge jobmobiliteten samt til at tiltrække og fastholde ressourcestærke

indbyggere i yderområderne. Lovforslaget understøtter således regeringens

målsætning om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed

i

alle egne af landet.

Forlængelsesperioden 2007-2013 falder tidsmæssigt sammen

med den periode, som Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder med, i

forbindelse med udpegningen af de yderområder, der skal have del i EU’s

strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013. Det er herved muligt at skabe

en høj grad af sammenfald mellem de kommuner, der udpeges som yderområder i

strukturfondssammenhæng, og de kommuner, der udpeges som udkantskommuner, der

er omfattet af det forhøjede befordringsfradrag fra 2007.

Den nuværende ordning omfatter 50 kommuner. Som følge af

kommunalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger eksisterer mange

af disse kommuner ikke efter 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske

grundlag

kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier for,

hvilke kommuner der fremover skal være omfattet af ordningen med det

forhøjede

befordringsfradrag.

Inden udgangen af 2013 vil den foreslåede ordning blive

taget op til fornyet revision.

2. Gældende regler

Den nuværende ordning med forhøjet befordringsfradrag for

pendlere bosat i udkantskommuner gælder for indkomstårene 2004-2006.

Ordningen omfatter i dag pendlere i 50 kommuner, der

pendler mere end 100 km dagligt mellem hjem og arbejde. Disse personer får i

årene 2004-2006 beregnet befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt

med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km.

Retten til forhøjet befordringsfradrag bevares i 5 år fra

det tidspunkt, den skattepligtige første gang har opnået ret til fradraget

inden

udgangen af 2006 (den individuelle femårs-periode). En individuel

femårs-periode udløber således senest den 31. december 2011.

Efter de almindelige regler kan der foretages fradrag for

befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med en

standardsats, i det omfang befordringen overstiger 24 km pr. dag. Satsen

fastsættes

årligt af Skatterådet, og for 2006 udgør den 1,78 kr. pr. km. For daglig

kørsel

mellem 24 og 100 km beregnes fradraget med 1,78 kr. pr. km, og for kørsel ud

over 100 km beregnes fradraget med halv sats, det vil sige 0,89 kr. pr. km.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil

sige et fradrag i den skattepligtige indkomst, der udgør

beskatningsgrundlaget

for de kommunale indkomstskatter. Den skattemæssige fradragsværdi for

ligningsmæssige

fradrag udgør 33,3 pct. i 2006 i en kommune med en skatteprocent svarende til

landsgennemsnittet.

3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at videreføre ordningen med forhøjet

befordringsfradrag for pendlere, der er bosat i særligt udpegede

udkantskommuner. Det foreslås, at disse pendlere for indkomstårene 2007-2013

kan beregne befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt med samme

sats

som for kørsel mellem 24-100 km dagligt.

Som følge af kommunalreformen og de deraf følgende

kommunesammenlægninger eksisterer mange af de 50 kommuner, der er omfattet af

den gældende ordning, ikke efter den 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske

grundlag kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier

for hvilke kommuner, der fremover skal være omfattet af regelsættet.

Det foreslås, at de kommende udkantskommuner udpeges på

baggrund af to objektive samfundsøkonomiske indikatorer, nemlig lav

erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.

Erhvervsindkomsten pr. indbygger er det mål, som kommer

tættest på det gængse velstandsmål BNP pr. indbygger, som dog ikke opgøres på

kommuner. Befolkningsudviklingen anvendes også typisk som en central

indikator

for, hvor godt/dårligt det går i en region. Disse to kriterier ligger i

forlængelse

af de anvendte kriterier i den hidtidige ordning. De to kriterier

understøtter

endvidere regeringens målsætning om, at det skal være attraktivt at bo,

arbejde

og drive virksomhed i alle egne af landet.

Det foreslås derfor, at de nye udkantskommuner bliver

udpeget på basis af følgende kriterier:

Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr.

indbygger er maksimalt 90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et

gennemsnit for perioden 2001-2003).

Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevet et fald i

befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i kommunen har været på mindre

end 50 pct. af landsgennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnittet

for

perioden 2000-2005).

Kriterierne er fastlagt i et samarbejde mellem

Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

I alt 16 af de 98 nye kommuner, som Danmark vil bestå af

pr. 1. januar 2007, opfylder

ovenstående

to kriterier. Det drejer sig om

Bornholm, Brønderslev-Dronninglund,

Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,

Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

De 16 kommuner omfatter 53 af de nuværende kommuner, hvoraf

41 er udpeget som udkantskommuner i dag, mens 12 er nye i denne sammenhæng. 9

af de 50 kommuner, der er udpeget som udkantskommuner i dag, vil falde ud af

ordningen. Hertil kommer den mindre del af Aalestrup kommune, der ikke bliver

en del af den nye Vesthimmerland kommune.

Det skønnes, at 900 personer i de udkantskommuner, der

falder ud af ordningen, således ikke vil blive omfattet af den foreslåede

videreførelse af ordningen med det forhøjede befordringsfradrag. Lovforslaget

sikrer dog, at disse pendlere bevarer retten til fradraget i 5 år fra det

tidspunkt, de første gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006

(den individuelle femårs-periode).

De valgte kriterier sikrer, at der opnås en høj grad af

sammenfald mellem udkantskommunerne i regi af det forhøjede

befordringsfradrag

og i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriets udpegning af yderområder i

forhold til strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013.

Det foreslås,

at ordningen bevares som en midlertidig ordning, der løber i perioden

2007-2013, ligesom det gælder for udpegningen af yderområder i forhold til

strukturfondsmidlerne. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op

til

fornyet revision.

For at bevare incitamenterne i ordningen helt frem til 2013

foreslås det, at den skattepligtige kan benytte det forhøjede

befordringsfradrag i 7 år, hvis den skattepligtige inden udgangen af

indkomståret

2013 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag for befordring over 100

km.

Det er dog en betingelse, at den skattepligtige bliver boende i en

udkantskommune og i øvrigt er berettiget til befordringsfradrag efter de

almindelige

regler herom. Ved at vælge en individuel periode på netop 7 år opnår man, at

de

personer, der opnår ret til forhøjet befordringsfradrag i løbet af perioden

2007-2013, vil kunne få det forhøjede fradrag i lige mange indkomstår.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke nye henholdsvis

nuværende kommuner der omfattes af den forlængede ordning, og hvilke af de

nuværende kommuner der ikke omfattes efter 2006.

Udkantskommuner

efter lovforslaget 2007-2013

Nuværende kommuner der forbliver udkantskommuner

Nye udkantskommuner i

2007-2013

Nuværende udkantskommuner der ikke omfattes

i 2007-2013

Gamle kommuner

41

12

9

Nye kommuner

16

7

Antal pendlere

8.400

1.600

900

Ny kommune

Kommune

Kommune

Kommune

Bornholm

Bornholm

Læsø

Læsø

Morsø

Morsø

Samsø

Samsø

Frederikshavn

Frederikshavn

Skagen

Sæby

Guldborgsund

Nykøbing-Falster

Nysted

Nr. Alslev

Sakskøbing

Stubbekøbing

Sydfalster

Hjørring

Hirtshals

Hjørring

Løkken-Vrå

Sindal

Langeland

Rudkøbing

Sydlangeland

Tranekær

Lolland

Holeby

Højreby

Maribo

Nakskov

Ravnsborg

Rudbjerg

Rødby

Svendborg

Egebjerg

Gudme

Svendborg

Ærø

Marstal

Ærøskøbing

Norddjurs

Grenå

Nr. Djurs

Rougsø

Sønderhald Øst

Tønder

Bredebro

Højer

Løgumkloster

Nr. Rangstrup

Skærbæk

Tønder

Vesthimmerland

Farsø

Løgstør

Aalestrup

Aars

Brønderslev-Dronninglund

Brønderslev

Dronninglund

Faaborg-Midtfyn

Broby

Fåborg

Ringe

Ryslinge

Årslev

Mariagerfjord

Arden

Aalestrup*

Rebild

Nørager

Skive

Sallingsund

Spøttrup

Vejen

Holsted

Viborg

Fjends

Aalestrup*

Aabenraa

Lundtoft

Tinglev

Aalborg

Sejlflod

* De dele af Aalestrup kommune, der ikke bliver en del

den nye Vesthimmerland kommune.

4. Økonomiske konsekvenser for stat og

kommuner

De provenumæssige konsekvenser af ordningen består primært

af provenutabet ved det ekstra befordringsfradrag for den personkreds, der i

forvejen bor i de omfattede kommuner, og som i forvejen pendler mere end 100

km

dagligt. Hertil kommer, at de forbedrede regler bevirker et provenutab

vedrørende tilflyttere til kommunerne og vedrørende nuværende beboere, der

finder beskæftigelse længere fra deres bopæl.

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger,

der kan danne grundlag for et præcist skøn for det samlede provenutab ved

ordningen.

Det kan med en vis usikkerhed skønnes, at ca. 9.300

pendlere i de nuværende 50 udkantskommuner har et ekstra fradrag ud over det

normale befordringsfradrag. Dette skønnes at medføre et provenutab på ca. 35

mio. kr. årligt. Som følge af den individuelle femårs-periode vil den

nuværende

ordning medføre dette provenutab frem til og med 2008. Der vil herefter frem

til

2011 blive tale om beskedne provenutab som følge af pendlere, der har opnået

ret til det forhøjede befordringsfradrag senere end den 1. januar 2004.

Den foreslåede forlængelse af ordningen fra 2007-2013

skønnes ligeledes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 35 mio. kr.

årligt. Forlængelsen af ordningen vil således stort set være provenuneutral i

forhold til den gældende ordning.

Der skønnes at komme yderligere godt 1.600 pendlere ind

under ordningen, mens omkring 900 pendlere i nuværende udkantskommuner ikke

bliver omfattet. I alt skønnes der fra 2007 at blive ca. 10.000 pendlere med

ret til forhøjet befordringsfradrag.

Med indførelsen af sundhedsbidraget fra 2007 vil

provenutabet ved ligningsmæssige fradrag blive båret af kommunerne med tre

fjerdedele og af staten med en fjerdedel. (Kommuneskat vil i gennemsnit

udgøre

ca. 25 pct. og det statslige sundhedsbidrag 8 pct.). For 2007-2013 skønnes

lovforslaget således at medføre et provenutab for kommunerne på ca. 25 mio.

kr.

årligt.

For finansåret 2007 skønnes provenutabet at udgøre ca. 35

mio. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat og

kommuner.

Implementeringen af lovforslaget skønnes at medføre

udgifter til systemtilretninger på 5,5 mio. kr. Heri er medregnet 1,0 mio.

kr.

til de systemaktiviteter, der vedrører afviklingen af den gældende og den nye

ordning. Den nye ordning indebærer en øget kompleksitet, da der skal kunne

holdes styr på 2 forskellige ordninger sideløbende.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at have visse positive økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, dels som følge af den forventede gunstigere økonomiske

udvikling i de omfattede lokalområder, dels som følge af, at virksomhederne i

de tilstødende kommuner og regioner fortsat kan tiltrække kvalificeret

arbejdskraft fra et større geografisk område.

7. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget om den gældende ordning blev i sin tid

forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

Erhvervsregulering, som vurderede, at forslaget alene berørte borgerne og

ikke

erhvervslivet. Forslaget medførte således ikke nye administrative

konsekvenser

for erhvervslivet. Forslaget blev derfor ikke forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Da lovforslaget blot er en videreførelse af den

eksisterende ordning, har det ikke været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering.

8. Miljømæssige konsekvenser

I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget

energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om

negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for

borgerne. Det forhøjede befordringsfradrag beregnes maskinelt. Ligeledes

foretages en maskinel beregning af det forhøjede befordringsfradrag for

pendlere

i de nuværende udkantskommuner, der falder ud af ordningen fra 2007, men hvor

pendlerne bevarer det forhøjede fradrag i den individuelle femårs-periode.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Regionale konsekvenser

Det forhøjede befordringsfradrag indgik i regeringens

"Den Regionale Vækststrategi" fra maj 2003, der fremlagde en række

initiativer til at styrke det erhvervsmæssige grundlag og

bosætningsmulighederne i yderområderne. Målet med det forhøjede

befordringsfradrag er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder

i

de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde

erhvervsaktive,

der allerede bor der. Dette vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give

yderområderne større del i indkomstfremgange i de større byer.

Lovforslaget vurderes således at have positive regionale

konsekvenser for yderområderne, jf. i det hele de almindelige bemærkninger.

12. Retssikkerhedsmæssige konsekvenser

Lovforslaget er en videreførelse af den gældende ordning

med det forhøjede befordringsfradrag.

Det er skrevet ind i selve bestemmelsen, hvilke nye

kommuner der er udpeget som udkantskommuner. Den enkelte borger kan således

læse direkte ud af bestemmelsen, om vedkommende vil kunne opnå ret til det

forhøjede befordringsfradrag.

Udpegningen af de pågældende kommuner er sket på baggrund

af objektive kriterier, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.

Den foreslåede ordning skal gælde for indkomstårene

2006-2013. Som i den gældende ordning bevares retten til det forhøjede

befordringsfradrag i en periode med henblik på at give den enkelte borger

–

både den, der overvejer at flytte til kommunen, og den der ellers overvejer

at

flytte fra kommunen – en rimelig tidshorisont at planlægge ud fra.

Lovforslaget vurderes således i høj grad at sikre borgernes

retssikkerhed.

13. Sammenfatning af lovforslagets økonomiske

og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

Den foreslåede forlængelse af ordningen med forhøjet

befordringsfradrag i udkantskommuner fra 2007-2013 skønnes at medføre et

umiddelbart provenutab på ca. 35 mio. kr. årligt. Forlængelsen af ordningen

vil således stort set være provenuneutral i forhold til den gældende ordning.

Provenutabet for kommunerne skønnes at udgøre ca. 25

mio. kr. årligt.

For finansåret 2007 skønnes provenutabet at udgøre ca. 35

mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

En implementering af forslaget skønnes at medføre

udgifter til systemtilretninger på 5,5 mio. kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Beskedne positive økonomiske konsekvenser. Lovforslaget

skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Beskedne negative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser

for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

14. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Dansk Industri,

Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Det Skæve

Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, HTS-S Arbejdsgiver- og

Erhvervsorganisation, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i

Danmark,

SKAT, Skatterevisorforeningen og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget som bilag 2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at videreføre den gældende ordning i

ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., om forhøjet

befordringsfradrag

for pendlere i udkantskommuner. Det foreslås således, at pendlere med bopæl i

visse særligt udpegede kommuner kan beregne befordringsfradrag for kørsel

over

100 km dagligt med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km.

Det

foreslås, at ordningen skal gælde for indkomstårene 2007-2013.

Efter forslaget gælder ordningen for skattepligtige, der

har deres sædvanlige bopæl i en af de følgende 16 kommuner: Bornholm,

Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,

Hjørring,

Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder,

Vesthimmerland

og Ærø.

Kommunerne er udpeget for perioden 2007-2013. Inden

udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet revision.

Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, når den

skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder betingelsen om

at

have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere end 100 km dagligt

for

at komme til og fra arbejde.

I forslaget til § 9 C, stk. 3, 4. pkt., foreslås

det, at hvis den skattepligtige inden udgangen af 2013 har opnået ret til

forhøjet befordringsfradrag, skal den skattepligtige kunne benytte fradraget

i

7 år. De 7 år skal regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige første

gang har opnået ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter den

foreslåede § 9 C, stk. 3, 3. pkt. For skattepligtige, der har været

omfattet af den gældende ordning om forhøjet befordringsfradrag, er der

foreslået fastsat særlige regler i § 9 C, stk. 3, 6. og 7. pkt.

Syvårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte

eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk

er

berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf.

ligningsloven § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100

kilometer pr. dag.

Eks. 1.

En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2007, hvor de foreslåede regler træder i kraft. Borgeren har ret til

forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 31.

december

2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en

udkantskommune.

Eks. 2.

En borger flytter til en udkantskommune den

1. juni 2008. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1.

juni

2008 til og med den 31. maj 2015. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende

i

hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 3.

En borger bor i en udkantkommune den 1.

januar 2007, men flytter den 25. maj 2009 til en kommune, der ikke er udpeget

som udkantskommune. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den

1.

januar 2007 til og med den 24. maj 2009. Det gælder dog kun, såfremt den

pågældende

i hele denne periode bor i kommunen.

Eks. 4.

En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2007, men flytter den 1. juli 2008 til en kommune, der ikke er udpeget

som udkantskommune. Den 1. januar 2009 flytter borgeren tilbage til en af de

udpegede udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag

fra

den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2008, samt fra den 1. januar 2009

til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende

i

de nævnte perioder bor i de to udkantskommuner.

Eks. 5.

En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2007, men flytter den 1. december 2010 til en anden af de udpegede

udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1.

januar 2007 til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den

pågældende i hele perioden bor i de nævnte kommuner.

Perioder, hvor den skattepligtige ikke er berettiget til

forhøjet befordringsfradrag, men hvor den skattepligtige efter perioden igen

er

berettiget til forhøjet befordringsfradrag, medregnes til syvårs-perioden.

Det

kan eksempelvis være perioder, hvor den skattepligtige er arbejdsløs, eller

perioder, hvor den skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag, som opgjort

efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100

kilometer.

Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, som

nævnt, når den skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder

betingelsen om at have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere

end

100 km dagligt for at komme til og fra arbejde.

Dette kan illustreres af følgende eksempler. I eksemplerne

er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til

befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningsloven

§ 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger de 100 kilometer pr.

dag.

Eks. 6.

En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2007. Borgerens kørsel overstiger 100 km pr. dag fra den 1. januar

2010.

Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2010 til

og

med den 31. december 2016. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele

perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 7.

En borger bor i en udkantskommune den 31.

december 2013. Borgerens kørsel overstiger først 100 km pr. dag fra den 1.

januar 2014. Borgeren har ikke ret til forhøjet befordringsfradrag.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.,

sikrer, at skattepligtige, der bor i en kommune, der er udpeget som

udkantskommune i indkomstårene 2004-2006, men ikke for indkomstårene

2007-2013,

bevarer deres ret til forhøjet befordringsfradrag i 5 år (den individuelle

femårs-periode) fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået.

Den skattepligtige skal for at bevare retten fortsat have sin sædvanlige

bopæl

i en af de indtil den 31. december 2006 eksisterende udkantskommuner, og de

almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag skal i øvrigt være

opfyldt.

Det forhøjede befordringsfradrag vil også efter

kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 kunne beregnes automatisk frem

til

udgangen af 2011 for pendlere, der har opnået ret til forhøjet

befordringsfradrag i en individuel femårs-periode efter de nugældende regler,

og som er bosat i de 9 kommuner, som falder ud af ordningen. Det er Arden,

Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup og

Tinglev,

samt Aalestrup kommune for så vidt angår de områder, der ikke bliver en del

af

den nye Vesthimmerland kommune.

Femårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte

eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk

er

berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf.

ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100 km

pr. dag.

Eks. 8.

En borger bor i Sejlflod kommune den 1.

januar 2004. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag fra den

1. januar 2007 til og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt

den pågældende i hele perioden bor i det, der indtil den 31. december 2006

var

Sejlflod kommune.

Eks. 9.

En borger er flyttet til Sejlflod kommune

den 1. juni 2005. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag

fra

den 1. januar 2007 til og med den 31. maj 2010. Det gælder dog kun, såfremt

den

pågældende i hele perioden bor i det, der indtil den 31. december 2006 var

Sejlflod kommune.

Eks. 10.

En borger bor i Sejlflod kommune den 1.

januar 2004, men flytter den 1. maj 2006 til en kommune, der ikke er udpeget

som udkantskommune. Den 1. juni 2007 flytter vedkommende til Arden kommune.

Da

borgeren har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag første gang inden

udgangen

af 2006, har borgeren ret til forhøjet befordringsfradrag efter den

foreslåede

bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., fra og med den 1. juni 2007

til

og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de

nævnte perioder har boet i de to udkantskommuner.

Ifølge forslaget til § 9 C, stk. 3, 6. pkt.,

regnes den individuelle syvårs-periode efter de nye regler fra den 1. januar

2007 for skattepligtige, som har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag i

en individuel femårs-periode efter den foreslåede regel i § 9 C,

stk. 3, 5. pkt., og som siden hen flytter til en udkantskommune som

nævnt

i § 9 C, stk. 3, 3. pkt. I de situationer, hvor den skattepligtige

i

løbet af perioden 2004-2006 har mistet retten til forhøjet

befordringsfradrag,

fordi den skattepligtige enten ikke pendlede langt nok eller ikke længere

boede

i en udkantskommune, og den skattepligtige således den 1. januar 2007 hverken

opfylder betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3.

eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1.

januar

2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet

befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 9 C, stk. 3, 7. pkt.

For en skattepligtig, der i perioden 2004-2006 har opnået

ret til forhøjet befordringsfradrag, men er flyttet fra en af de nuværende

udkantskommuner til en kommune, der hverken er udkantskommune efter de

gældende

regler eller efter de foreslåede regler, for derefter inden udgangen af 2013

at

flytte til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag,

løber den nye syvårs-periode således fra det tidspunkt, hvor den

skattepligtige

flytter til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag,

eller til en af de kommuner, der er nævnt i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.,

inden for den individuelle femårs-periode.

Det samme vil være tilfældet, hvis den skattepligtige i

perioden 2004-2006 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag men på et

tidspunkt i løbet af denne periode holder op med at køre over 100 km dagligt

mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Syvårs-perioden løber i så fald

fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige igen

kører

over 100 km daglig til og fra arbejde, jf. den foreslåede § 9 C,

stk. 3, 7. pkt.

Eksempel 11-15 viser, hvornår en individuel femårs-periode,

der er en følge af de gældende regler, bliver afbrudt og afløst af en ny

syvårs-periode efter de foreslåede regler. I eksemplerne er det forudsat, at

den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de

almindelige regler herom, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og

at kørslen overstiger 100 km pr. dag.

Eks. 11. En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2004, som også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene

2007-2013. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar

2007,

og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31.

december

2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en

udkantskommune.

Eks. 12. En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2004, som ikke er udpeget som udkantskommune for indkomstårene

2007-2013. Borgeren flytter den 1. januar 2008 til en af de nye

udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1.

januar

2007, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31.

december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor

i

en udkantskommune. For indkomståret 2007 har borgeren ret til forhøjet

befordringsfradrag som følge af den individuelle femårs-periode, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.

Eks. 13. En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er

udpeget

som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren til en af de for

indkomstårene 2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle

syvårs-periode løber fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet

befordringsfradrag til og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun,

såfremt

den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 14.

En borger bor i en udkantskommune den 1.

januar 2004, der også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene

2007-2013. Borgeren stopper den 1. januar 2006 med at køre over 100 km

dagligt

frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Den 1. januar 2008

begynder borgeren igen at køre over 100 km dagligt frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Borgerens individuelle syvårs-periode løber

fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag

til

og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i

hele

perioden bor i kommunen.

Eks. 15.

En borger bor i Sejlflod kommune den 1.

januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er

udpeget

som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren tilbage til Sejlflod

kommune. Den 1. januar 2012 flytter borgeren til en af de for indkomstårene

2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode

løber

fra den 1. januar 2008, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 C,

stk. 3, 7. pkt. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den

1. januar 2008 til og med den 31. december 2008 som følge af den foreslåede

bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., samt fra den 1. januar 2012

til

og med den 31. december 2014 som følge af den foreslåede bestemmelse i

§ 9

C, stk. 3, 4. pkt. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de

nævnte

perioder bor i de to udkantskommuner.

Til § 2

Lovforslagets formål er at videreføre den nuværende ordning

for indkomstårene 2007-2013. Den nuværende ordning udløber ved udgangen af

2006, og mange af de nuværende udkantskommuner eksisterer ikke efter den 1.

januar 2007 som følge af kommunalreformen og de deraf følgende

kommunesammenlægninger.

Det foreslås derfor i

stk. 1

, at loven træder i kraft den 1. januar

2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved

lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 9 C.

- - -

1.

§ 9

C, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med

100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet

fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den

faste kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2004-2006 beregnes

fradraget

for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst, Skatterådet

fastsætter,

jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af

følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg,

Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted,

Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal,

Morsø, Nakskov, Nørre Alslev, Nørre Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager,

Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund,

Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg,

Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøkøbing,

Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået

ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år

fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den

skattepligtige fortsat har sin bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3.

pkt., og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i

øvrigt er opfyldt.

»

Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og

med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet

fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den

fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2013

beregnes fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,

Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl

er beliggende i en af følgende kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund,

Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,

Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har

den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag

efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det

tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt.,

for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de

kommuner,

der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage

forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden

udgangen af indkomståret 2006 efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3.

pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har

opnået ret til forhøjet fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer

retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang

er opnået, såfremt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en

af de indtil den 31. december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends,

Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller

Aalestrup, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i

øvrigt er opfyldt. For skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i

løbet af perioden 2007-2013 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7

år fra den 1. januar 2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1.

januar 2007 hverken betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag

efter 3. eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter

den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at

foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.«

Bilag 2

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Lovforslaget giver ikke

Advokatrådet anledning til bemærkninger.

Amtsrådsforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

CEPOS

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

Lovforslaget giver ikke

Dansk Industri anledning til bemærkninger.

Dansk Told- og

Skatteforbund

Lovforslaget giver ikke

Dansk Told- og Skatteforbund anledning til bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Det Skæve Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen Danske

Revisorer

Lovforslaget giver ikke Foreningen

Danske Revisorer anledning til bemærkninger.

Foreningen Registrerede

Revisorer

FRR kan ikke støtte

forslaget, da FRR mener, at man ikke skal lave regional fordelingspolitik

over skattelovgivningen, da det komplicerer denne yderligere.

Det forhøjede

befordringsfradrag i udkantskommuner indgår i regeringens regionale

vækststrategi, der lanceredes i 2003. Vækststrategien indeholder en række

initiativer til at styrke det erhvervsmæssige grundlag og

bosætningsmulighederne

i yderområderne. På trods af de eventuelle ulemper ordningen kan have for

skattelovgivningen, anser regeringen det forhøjede befordringsfradrag for et

vigtigt initiativ, som bør videreføres efter udløbet af den første

midlertidige

ordning fra 2004-2006.

Forslaget burde være

forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Lovforslaget om den

gældende ordning blev i sin tid blev forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som vurderede, at forslaget alene

berørte borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget blev derfor ikke forelagt

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Dette lovforslag er en

videreførelse af den eksisterende ordning, og det har derfor ikke været

forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

Erhvervsregulering eller et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Reglerne fra 2004-2006

burde evalueres, før ordningen forlænges.

Der foreligger ikke på nuværende

tidspunkt tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for en

præcis vurdering af ordningen i den forløbne periode.

Det vurderes, at en

opretholdelse af det forhøjede befordringsfradrag i yderområderne vil sikre,

at befolkningen i yderområderne fortsat har et ekstra incitament til at søge

job i andre områder eller i byerne. Fradraget bidrager dermed til at øge

jobmobiliteten, tiltrække og fastholde ressourcestærke indbyggere i

yderområderne, øge kommunernes indtægtsgrundlag, øge den økonomiske lighed

mellem kommunerne og reducere arbejdsløsheden i yderområderne.

Endvidere er det forhøjede

befordringsfradrag, i forhold til en stor del af regeringens øvrige indsats

for at skabe vækst i yderområderne, en personlig rettighed, der kan bruges af

alle beskæftigede i yderområderne. Befordringsfradraget giver dermed et

personligt

økonomisk incitament til hele arbejdsstyrken.

FRR spørger, om det er i

strid med skattestoppet, at ca. 900 personer ikke vil blive omfattet af

videreførelsen af ordningen.

Ordningen blev indført som

en midlertidig ordning, og det er derfor ikke i strid med skattestoppet, at

nogle personer i kommuner, der eventuelt ikke fremover omfattes af ordningen,

mister det forhøjede befordringsfradrag. Lovforslaget sikrer, at disse

pendlere bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, de første

gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006 (den individuelle

femårs-periode).

FRR nævner eks. 4, hvor en

borger bor i en udkantskommune fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2008 og

igen fra den 1. september 2009. Denne person får det forhøjede

befordringsfradrag

i 6 ½ år. En person, der flytter til en udkantskommune den 1. januar 2009,

får det forhøjede befordringsfradrag i 7 år. FRR spørger, hvorfor der er

denne

forskel.

Syvårs-perioden regnes fra

det tidspunkt, hvor den skattepligtige første gang har opnået retten til

forhøjet befordringsfradrag. Dette svarer til de gældende regler. Den

individuelle

syvårs-periode har ikke til hensigt at sikre, at alle får ret til det

forhøjede befordringsfradrag i præcis syv år, men derimod at give den enkelte

borger – både den, der overvejer at flytte til kommunen, og den der

ellers

overvejer at flytte fra kommunen – en rimelig tidshorisont at planlægge

ud

fra.

FRR beder om en

redegørelse for, hvordan beregningerne af befordringsfradraget automatisk kan

fremgå af den fortrykte selvangivelse.

SKAT har oplyst, at udgangspunktet

for beregning af det fortrykte befordringsfradrag er personens bopælsadresse

og arbejdsstedets registreringsadresse. Det er således muligt ud fra

personens bopælsadresse at konstatere i hvilken kommune, personen er

bosiddende,

og dermed om personen bor i en af udkantskommunerne, og dermed om vedkommende

skal have beregnet sit befordringsfradrag efter de specielle regler. Personer

bosiddende i udkantskommunerne vil således kunne få fortrykt

befordringsfradrag på selvangivelsen efter de samme forudsætninger, efter

samme principper og i samme omfang, som der kan fortrykkes befordringsfradrag

for øvrige personer. Den eneste forskel er, at befordringsfradraget for

personer

i udkantskommuner er beregnet med en højere sats for den del af den daglige

befordring, der overstiger 100 km. Ved denne beregning vil der som

udgangspunkt

automatisk blive taget højde for, hvornår personen henholdsvis ind- og

udtræder af ordningen med forhøjet befordringsfradrag.

HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation

HTS-A støtter

lovforslaget, selv om de principielt finder, at der ikke bør føres regional

fordelingspolitik via skatteområdet. HTS-As støtte til lovforslaget skal ses

i lyset af, at det udvidede befordringsfradrag har en positiv effekt i

forhold til mulighederne for at bo, arbejde og drive virksomhed i alle egne

af landet, herunder også de såkaldte udkantsområder.

Se kommentaren til FRR.

HTS-A foreslår, at der i

lovforslaget indsættes en revisionsklausul, som gør det muligt at tage

ordningen med det forhøjede befordringsfradrag op til evaluering i år

2010.

Ordningen videreføres for

perioden 2007-2013, hvilket skal ses i sammenhæng med Økonomi- og

Erhvervsministeriets udpegning af yderområder, der skal have del i EU’s

strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013.

Ordningen med det

forhøjede befordringsfradrag er således midlertidig og udløber ved udgangen

af 2013. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet

revision.

Der ses ikke at være behov for en yderligere revisionsklausul.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Landsorganisationen i

Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

SKAT

Lovforslaget giver ikke

SKAT anledning til bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Sammenslutningen af Danske

Småøer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Lignende dokumenter