Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. oktober 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i
udkantskommuner m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 7, nr. 26, indsættes:
»27)
Naturalydelser
og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«
2.
§ 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3.
og
4. pkt.,
og
stk. 10,
ophæves.
Stk. 5-9, bliver herefter stk. 3-7.
3.
I
§ 9 A, stk. 10, 1. pkt.,
ændres
Læs alt
»stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
4.
I
§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter
»kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.«
5.
I
§ 9 C, stk. 3,
indsættes efter 2.
pkt.:
»For indkomstårene 2004-2006 beregnes
fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,
Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige
bopæl
er beliggende i en af følgende kommuner:
Arden,
Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå,
Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr.
Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,
Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,
Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.
Har den
skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag
efter
3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor
retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har
sin
sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de
almindelige
betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«
6.
I
§ 9 C, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes
efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.
7.
I
§ 9 C, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes
efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.
8.
I
§ 15 K, stk. 3,
indsættes efter
»bymiljøer«: »§ 17 og«.
9.
I
§ 16, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
»stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, har virkning fra og med den 9. oktober 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at forbedre
befordringsfradraget for pendlere, der er bosat i særligt udpegede
udkantsområder. Det sker ved, at der for borgere i disse kommuner gælder
samme
fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100 km.
Regeringen offentliggjorde i maj 2003 sin redegørelse om
Den Regionale Vækststrategi. I mange udkantsområder falder befolkningstallet
–
ikke mindst for så vidt angår andelen af erhvervsaktive. Den udvikling ønsker
regeringen at vende.
Regeringen vil som led heri gennemføre en målrettet
forbedring af befordringsfradraget til langdistancependlere, der bor i
særligt
udpegede udkantsområder, og som kører over 100 km dagligt for at komme til og
fra arbejde.
Målet er at gøre det mere attraktivt for personer, der
arbejder i de større byer, at bosætte sig i udkantsområderne og at fastholde
erhvervsaktive,
der allerede bor der. Det vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give
udkantsområderne større del i indkomstfremgangen i de større byer.
Udkantsområderne er udpeget efter objektive kriterier
fastsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006. Efter 2006
vil ordningen blive taget op til revision.
Det foreslås desuden at foretage en række mindre
justeringer af ligningsloven af ordensmæssig karakter, herunder efter
drøftelser
med Justitsministeriet og i overensstemmelse med mangeårig praksis at
skattefritage ydelser til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
2. Gældende regler
2.1. Befordringsfradrag
I henhold til ligningsloven § 9 C, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002 med senere ændringer, kan der
foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale
transportvej
ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved
fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til
grund.
I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan
der dog kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der
overstiger 24 kilometer.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer,
beregnes fradraget ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 3, med den
kilometertakst, som Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover
beregnes
fradraget med 50 pct. af den af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst.
Ligningsrådet fastsætter årligt den kilometertakst, der skal anvendes. For
2003
er taksten for befordring fra 24-100 km fastsat til 1,60 kr. pr. km. For
befordring over 100 km udgør taksten således 0,80 kr. pr. km.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag.
Skatteværdien heraf udgør gennemsnitligt 33,3 procent.
2.2. Justeringer af ordensmæssig karakter
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har efter lov
om fuldbyrdelse af straf m.v. ret og pligt til at være beskæftiget ved
deltagelse i arbejde, uddannelse, eller anden godkendt aktivitet. For
beskæftigelse, uddannelse m.v. modtager de indsatte et vederlag, der aktuelt
udgøres af et grundbeløb på 7,43 kr. i timen, samt efter omstændighederne
forskellige tillæg på mellem 2 og 4 kr. i timen.
Dette arbejdsvederlag er skattepligtig indkomst efter
statsskattelovens § 4. Vederlaget er A-indkomst, jf. kildeskattelovens
§ 43, stk. 1.
I medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. modtager de
indsatte tillige diverse kontantbeløb til dækning af udgifter til kost og
personlige fornødenheder m.v. Indsatte, der ikke selv skal sørge for
forplejning og personlige fornødenheder, får kost og diverse personlige
småartikler m.v. af institutionen.
Sådanne kontantbeløb og naturalydelser er skattepligtige
efter statsskattelovens § 4.
For så vidt angår de bestemmelser i ligningsloven, som det
i øvrigt foreslås at justere af ordensmæssige hensyn, henvises til
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Befordringsfradrag til pendlere fra
udkantsområder
Efter forslaget forbedres befordringsfradraget for
pendlere, der er bosat i særligt udpegede udkantsområder ved, at der fremover
gives samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100
km.
Det forhøjede befordringsfradrag skal gælde for personer,
der er bosat i de kommuner, der er nævnt i bestemmelsen. Det drejer sig om 50
kommuner, der er udpeget efter to objektive kriterier:
1.
Økonomi- og
Erhvervsministeriet har inddelt landet i 34 pendlingsregioner. Der kan hentes
nærmere information om denne inddeling i regeringens redegørelse fra maj 2003
om Den Regionale Vækststrategi. Regionerne er defineret som områder, hvor 80
pct. af de bosiddende også arbejder inden for området. Det forhøjede
befordringsfradrag omfatter de mest udsatte pendlerregioner, d.v.s. der hvor
erhvervsindkomsten pr. indbygger ligger mere end 10 pct. under
landsgennemsnittet.
2.
De kommuner, der
har et beskatningsgrundlag på under 80 pct. af landsgennemsnittet, bliver
også
omfattet af ordningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget den
nærmere opgørelse heraf, og dette kriterium omfatter 20 kommuner. Heraf er 10
kommuner imidlertid gengangere fra 1. kriterium.
De 50 kommuner er: Arden, Bornholms Regionskommune,
Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring,
Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå,
Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster,
Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing,
Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup,
Stubbekøbing,
Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder,
Ærøskøbing, og Aalestrup.
For at give den enkelte borger – både den, der overvejer at
flytte til kommunen, og den der ellers overvejer at flytte fra kommunen - en
rimelig tidshorisont at planlægge ud fra, giver den foreslåede bestemmelse
den
enkelte borger sikkerhed for det forhøjede befordringsfradrag i 5 år, hvis
vedkommende bliver boende i en udkantskommune og i øvrigt er berettiget til
befordringsfradrag efter de almindelige regler herom.
3.2. Justeringer af ordensmæssig karakter
Beskæftigelsesvederlag, kostpenge og selvforvaltningsbeløb
m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner udbetales efter en
mangeårig praksis skattefrit. Der indeholdes således heller ikke A-skat inden
udbetaling af beskæftigelsesvederlag. Denne praksis blev overvejet i 1977 på
baggrund af drøftelser mellem Justitsministeriet og Skatteministeriet. Den
daværende skatteminister meddelte i den anledning den daværende
justitsminister, at han – efter at have forelagt spørgsmålet for det
daværende
Statsskattedirektorat – kunne tilslutte sig, at Kriminalforsorgen indtil
videre
fortsatte den hidtidige praksis på området, indtil der engang måtte vise sig
mulighed for at udbetale de indsatte en løn, der svarer til det udførte
arbejde.
Der er imidlertid ikke den fornødne lovhjemmel for denne
praksis, hvorefter Kriminalforsorgen udbetaler de indsattes
beskæftigelsesvederlag m.v. skattefrit.
Beskatning af de indsattes beskæftigelsesvederlag m.v.
ville imidlertid medføre en nettoudgift for staten på anslået 30 mio. kr.
årligt, idet de indsatte i givet fald ikke skulle stilles ringere end i dag,
hvorfor en gennemførelse af beskatningen ville forudsætte en bruttoficering
af
de beløb, der udbetales. Der udbetales årligt omtrent 100 mio. kr. til de
indsatte. Udgiften ved en bruttoficering kan således anslås til 164 mio. kr.
årligt, det vil sige en merudgift på 64 mio. kr. Til sammenligning ville
skatteprovenuet kun udgøre 34 mio. kr. Nettoudgiften ved bruttoficeringen på
ca. 30 mio. kr. skyldes, at de ca. 15-20 pct. af de indsatte, der er indsat
hele eller det meste af året, ville få en indkomstfremgang uden modgående
beskatning, idet deres samlede indkomst ikke ville overstige personfradraget.
På den baggrund foreslås det efter drøftelser mellem
Skatteministeriet og Justitsministeriet, at tilvejebringe den fornødne
lovhjemmel for den nuværende praksis, hvorefter kriminalforsorgen yder
diverse
naturalydelser og kontantbeløb skattefrit til de indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner. Det foreslås således at skattefritage alle naturalydelser og
kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør
af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., herunder vederlag for beskæftigelse i
form af arbejde, uddannelse m.v.
Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra
datoen for fremsættelsen af lovforslaget. Der vil ikke ske nogen
efterbeskatning efter de indtil ikrafttrædelsen gældende regler. Regeringen
finder ikke, at det skal komme nuværende og tidligere indsatte til skade, at
Kriminalforsorgen på ulovhjemlet grundlag, men efter gensidig forståelse
mellem
Justitsministeriet og Skatteministeriet, har udbetalt vederlag for
beskæftigelse m.v. skattefrit.
Der foreslås tillige at foretage en række andre justeringer
af ligningsloven af ordensmæssig karakter. Der henvises til bemærkningerne
til
lovforslagets enkelte bestemmelser.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
4.1. Befordringsfradrag til pendlere fra
udkantsområder
På basis af lovmodeloplysninger skønnes det, at godt 6.000
personer i de omfattede kommuner i indkomståret 2001 havde store
befordringsfradrag og derfor vil blive omfattet, hvis de stadig bor i
kommunerne og har langt til arbejde i 2004. Herudover vil de forbedrede
regler
over et stykke tid bevirke, at nye personer vil blive omfattet – enten
som
tilflyttere til kommunerne eller som følge af, at nuværende beboere finder
beskæftigelse længere fra deres bopæl.
På denne baggrund skønnes lovforslaget med en vis
usikkerhed at medføre et provenutab i det første år på ca. 20 mio. kr.
stigende
op imod 30 mio. kr. i takt med, at nye personer omfattes af reglerne.
Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den
skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune-
og
kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50
berørte
kommuner modvirkes imidlertid af to forhold. For det første får de pågældende
kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet via det kommunale
udligningssystem, og for det andet er hele formålet med det forhøjede
befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling
i
udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive
boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i
udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab,
som
det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.
4.2. Justeringer af ordensmæssig karakter
Forslaget om at indføre skattefrihed for naturalydelser og
kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør
af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., er provenuneutralt, idet der med
forslaget skabes en lovhjemmel for den gældende praksis, hvorefter de
pågældende ydelser er modtaget skattefrit.
De øvrige forslag om justeringer af ordensmæssig karakter
skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner.
Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget medfører
systemtilretning i personskattesystemerne. Omkostningerne til edb-tilretning
skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 1.850.000 kr. Hertil kommer
udgifter til information (annoncer) på ca. 150.000 kr.
Omkostningerne til edb-tilretning som følge af forslaget om
at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9,
3.
og 4. pkt. samt stk. 10, skønnes at udgøre 600.000 kr.
Engangsudgifterne skønnes således i alt at udgøre ca.
2.600.000 kr.
Den del af lovforslaget, der i øvrigt vedrører justeringer
af ordensmæssig karakter har ikke administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget skønnes at
have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dels som følge
af den forventede gunstigere økonomiske udvikling i de omfattede
lokalområder,
dels som følge af, at virksomhederne i de tilstødende kommuner og regioner
kan
tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et større geografisk område.
Den del af lovforslaget, der vedrører justeringer af
ordensmæssig karakter har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har
vurderet,
at forslaget alene berører borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget medfører
således ikke nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har
derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der blev
gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt befordringsfradrag,
vil
også kunne få fortrykt det forhøjede befordringsfradrag.
9. Miljømæssige konsekvenser
I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget
energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om
negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Sammenfatning af lovforslagets provenu- og
administrative konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et
provenutab på ca. 20 mio. kr. for den kommunale sektor.
For finansåret 2004 skønnes forslaget ligeledes at
medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Engangsudgifterne til edb-tilretning og information
skønnes i alt at udgøre ca. 2.600.000 kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Beskedne positive økonomiske konsekvenser. Lovforslaget
skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Beskedne negative konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der
blev gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt
befordringsfradrag, vil også kunne få fortrykt det forhøjede
befordringsfradrag.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
12. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Industri, Den Danske
Skatteborgerforening,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Foreningen
af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, København
Kommune, Kulturarvsstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark,
Skatterevisorforeningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at alle former for ydelser til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner, som ydes i medfør af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., gøres skattefrie.
Skattefriheden omfatter naturalydelser, såsom ydelser til
personlig forplejning, f.eks. kost og artikler til personlig hygiejne.
Skattefriheden omfatter også kontantbeløb, herunder f.eks. kostbeløb,
selvforvaltningsbeløb og løsladelsesbeløb. Skattefriheden omfatter også
vederlag for beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse m.v.
Til nr. 2
Det foreslås, at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3,
stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10.
Ligningslovens § 7 K, stk. 3 og 4, har hjemlet
indkomstskattefrihed for visse stipendier og legater til ph.d.-uddannelse,
der
overstiger et reguleret grundbeløb. Ligningslovens § 7 K, stk. 9,
3.
og 4. pkt., bestemmer, at udgifter, der er dækket af et sådant
indkomstskattefrit beløb, ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Ligningslovens § 7 K, stk. 10, indeholder en bestemmelse om
regulering af grundbeløbet.
Bestemmelserne blev affattet ved lov nr. 305 af 24. april
1996. I lovens § 2, stk. 2, blev det fastsat, at de kun skulle have
virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1995-1997.
Ved
lov nr. 133 af 25. februar 1998 blev det i § 2, nr. 2, fastsat, at
bestemmelserne under visse nærmere angivne betingelser også skulle have
virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1998-2001.
Da bestemmelserne således ophørte med at have virkning med
udgangen af indkomståret 2001 foreslås de ophævet.
Til nr. 3
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-8, i
ligningslovens § 9 A, stk. 10, ændres således, at der i stedet
henvises til stk. 1-9.
Efter ligningslovens § 9 A, stk. 10, er visse
personer ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-8, der
vedrører skattefri godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter.
Det gælder f.eks. personer, der har fået skattefrie godtgørelser efter
ligningslovens § 31, stk. 4, i forbindelse med deltagelse i
uddannelse.
Ligningslovens § 9 A, stk. 9, vedrører skattefri
godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter i relation til
medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, råd, kommissioner og
lignende.
Med forslaget præciseres det, at disse personer ikke er omfattet af
ligningslovens § 9 A, hvis de allerede har modtaget en skattefri
rejsegodtgørelse, f.eks. efter ligningslovens § 31, stk. 4.
Til nr. 4 og 5
I ligningslovens § 9 C, stk. 3, foreslås der
indsat en undtagelse til den almindelige regel om, at fradraget for
befordring
udover 100 km beregnes med 50 pct. af den kilometertakst, der gælder for
befordring mellem 24-100 km.
Undtagelsen skal gælde for skattepligtige, der har deres
sædvanlige bopæl i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune,
Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring,
Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå,
Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster,
Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing,
Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup,
Stubbekøbing,
Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder,
Ærøskøbing, og Aalestrup. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006,
hvorefter ordningen vil blive taget op til revision.
Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006
opnået ret til fradrag efter den foreslåede bestemmelse, foreslås det, at den
skattepligtige kan anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten
hertil
første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige
bopæl i den pågældende udkantskommune, eller en af de øvrige kommuner, der er
nævnt i bestemmelsen, og de almindelige betingelser for at foretage
befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.
Forståelsen af femårs-reglen kan nærmere illustreres ved
nedennævnte eksempler, idet det i eksemplerne er forudsat, at betingelserne i
øvrigt er opfyldt, det vil sige, at borgeren rent faktisk er berettiget til
befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningslovens
§ 9 C, og at kørslen overstiger de anførte 100 km pr. dag.
–
Bor en borger i en
udkantskommune den 1. januar 2004, hvor ændringen træder i kraft, kan
borgeren
anvende det forhøjede befordringsfradrag fra den 1. januar 2004 til og med
den
31. december 2008, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i
kommunen.
–
Flytter en borger
til en udkantskommune den 1. juni 2005, kan borgeren anvende bestemmelsen fra
den 1. juni 2005 til og med den 31. maj 2010, såfremt den pågældende i hele
perioden har boet i kommunen.
–
Bor en borger i en
udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 25. maj 2006 til
en kommune, der ikke er udpeget, kan borgeren anvende bestemmelsen fra den 1.
januar 2004 til og med den 24. maj 2006, såfremt den pågældende i hele
perioden
har boet i kommunen.
–
Bor en borger i en
udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. juli 2005 til
en kommune, der ikke er udpeget, for herefter at vende tilbage til en af de
udpegede udkantskommuner den 1. januar 2006, kan borgeren anvende
bestemmelsen
fra den 1. januar 2004 til og med den 30. juni 2005 samt fra den 1. januar
2006
til og med den 31. december 2008, såfremt den pågældende i de nævnte perioder
har boet i de to udkantskommuner.
–
Bor en borger i en
udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. december 2006
til en anden af de udpegede udkantskommuner, kan borgeren anvende det
forhøjede
befordringsfradrag fra 1. januar 2004 til og med den 31. december 2008,
såfremt
den pågældende i hele perioden har boet i de nævnte kommuner.
5-års perioden løber således fra det tidspunkt, hvor
borgeren første gang opnår ret til anvende det forhøjede befordringsfradrag.
Perioden bliver ikke forlænget med perioder, hvor den skattepligtige ikke
længere er berettiget til det almindelige befordringsfradrag, jf. § 9 C,
eksempelvis fordi den pågældende er arbejdsløs, eller med perioder, hvor den
skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag som opgjort efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100 km.
Til nr. 6 og 7
Ændringen er en præcisering af den gældende retstilstand. I
ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for befordring
til
personer med lavere indkomster indsættes der to steder en henvisning til
§ 9 C, stk. 9, om fradrag for benyttelse af Storebæltsforbindelsen,
for at tydeliggøre, at storebæltsfradraget indgår ved beregningen af det
forhøjede fradrag.
Til nr. 8
Det foreslås, at der i ligningslovens § 15 K,
stk. 3, indsættes en henvisning til § 17 i lov om bygningsfredning
og
bevaring af bygninger og bymiljøer.
I ligningslovens § 15 K, stk. 3, er det bestemt,
at en bygning, for hvilken en fredning er ophævet, skal være udpeget som
bevaringsværdig efter § 19 i lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer, hvis retten til fradrag for de faktiske
driftsudgifter
og visse istandsættelsesudgifter vedrørende ejendommen, jf. § 15 K,
stk. 1 og 2, skal kunne bevares i en overgangsperiode på 5 år efter
ophævelse af fredningen.
Disse regler blev indført ved lov nr. 480 af 7. juni 2001.
I den forbindelse var man imidlertid ikke opmærksom på, at bygninger, for
hvilke en fredning ophæves, kan være udpeget som bevaringsværdige efter
§ 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Med forslaget sikres der lige adgang til i en
overgangsperiode efter ophævelse af en fredning, at foretage fradrag efter
ligningslovens § 15 K, stk. 1 og 2, hvad enten den pågældende
bygning
er udpeget som bevaringsværdig af kommunalbestyrelsen efter § 17 i lov
om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, eller af
kulturministeren efter § 19 i samme lov.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvensrettelse af tidligere gennemført
lovgivning.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004,
jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at forslaget om at gøre naturalydelser og
kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner,
skattefrie, har virkning allerede fra fremsættelsesdagen, idet en senere
virkningsdato ville kunne give anledning til tvivl om den skattemæssige
behandling af ydelserne i den mellemliggende periode.
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger.
Amtsrådsforeningen i Danmark
Amtsrådsforeningen vurderer, at de foreslåede ændringer
er af en sådan karakter, at amterne ved en eventuel vedtagelse bør
kompenseres for de provenumæssige tab.
Det er amtsrådsforeningens principielle holdning, at det
amtskommunale skattegrundlag bør gøres så bredt som muligt af hensyn til
sammenhængen mellem skat og service, så amtsskatten udskrives på hele
indkomsten uden eller med begrænsede fradrag.
Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den
skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune-
og kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50
berørte kommuner og de tilhørende amtskommuner modvirkes af to forhold. For
det første får de pågældende kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet
via det kommunale udligningssystem og for amternes vedkommende drejer det sig
om 80 pct. udligning, og for det andet er hele formålet med det forhøjede
befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling
i udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive
boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i
udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab,
som det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.
Dansk Industri
Har ingen bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Foreningen kan tiltræde lovforslaget. Det er dog ikke
med stor glæde, da det komplicerer forholdene noget, men foreningen påpeger,
at det er klart at yderområderne ikke har de store fordele, der findes i
byområder i form af faciliteter og transport.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.
Foreningen bemærker videre, at forslaget ikke løser
problemerne med udgifter til broafgifter, et forhold som foreningen mener er
i strid med grundteksten i statsskatteloven, hvorefter udgifter til
erhvervelse af en indkomst er fradragsberettigede.
Erhvervsmæssige udgifter til broafgift er
fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Det gælder
også for lønmodtagere. Udgifter til broafgifter som afholdes i forbindelse
med privat kørsel mellem hjem og arbejde er ikke erhvervsmæssige udgifter.
Dog er udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen delvist
fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Foreningen af Registrerede Revisorer
FRR kan ikke støtte forslaget, idet foreningen har den
opfattelse, at forslag til ændring af skattelovene skal gælde hele landet.
Man skal ikke over skattelovgivningen lave regional fordelingspolitik.
Hvis regeringen ønsker at forbedre mulighederne for
bosætning i udkantsområderne, bør det gøres gennem direkte tilskud til disse
områder.
FRR påpeger, at sådanne tiltag blot gør
skattelovgivningen endnu sværere at administrere, og FRR konstaterer, at
forslaget er et skridt væk fra en mere enkel skattelovgivning.
På baggrund af regeringens redegørelse om Den Regionale
Vækststrategi er det regeringens mål, at gøre det attraktivt for
erhvervsaktive, der arbejder i de større byer, at blive boende/bosætte sig i
udkantsområderne af landet. Dermed styrkes befolkningsudviklingen i disse
områder, og udkantsområderne opnår større del i indkomstfremgangen i de
større byer. Da befordringsfradraget netop er målrettet erhvervsaktive, har
Regeringen fundet, at lovforslaget er velegnet til at nå målet. Regeringen
har dermed valgt at prioritere de beskrevne hensyn til udviklingen i
udkantsområderne frem for en enkel administration af skattelovgivningen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR påpeger, at i praksis stilles der skærpede krav til
sandsynliggørelsen af omfanget af befordring mellem hjem og arbejdsplads, når
der er tale om ekstraordinært store afstande. Gennemførelsen af lovforslaget
vil øge betydningen af disse beviskrav, hvorfor der efter FSR’s
opfattelse er
behov for, at der i lovbemærkningerne eller på anden måde foretages en
nærmere afgrænsning og præcisering af, hvilke minimumskrav skatteyderne skal
opfylde for at kunne sandsynliggøre befordringens omfang.
Der er fri bevisbedømmelse i sager vedrørende
skatteansættelsen. Det er derfor næppe hensigtsmæssigt at opstille nogle
minimumskrav til den skattepligtiges bevis for kørselsmønster og -omfang m.v.
Skatteministeriet vil dog se på, om det i Ligningsvejledningen anførte,
vedrørende praksis om befordring over ekstraordinært lange afstande, kan
præciseres.
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen mener det er betænkeligt, at man forsøger at
løse et befolkningsproblem i en række kommuner ved at stille borgerne
forskelligt i forhold til skattelovgivningen.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.
Det virker urimeligt, at der er forskel i
befordringsfradraget for borgere i de udpegede kommuner, og resten af de
mange, som pendler over store afstande.
Det virker betænkeligt, at man ved endnu en
særlovgivning sætter statsskattelovens princip om fradrag for udgifter ved
indkomsterhvervelsen ud af kraft.
Lovforslaget er ingen forenkling.
Frederiksberg Kommune
Har ingen bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
Har ingen bemærkninger.
Københavns Kommune
Har ikke afgivet bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark
Har telefonisk oplyst, at LO ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Skatterevisorforeningen
Har ingen bemærkninger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke:
1)
Gaver, der hidrører
fra
----
1.
Efter
§ 7, nr. 26, indsættes:
26)
Værdien af eget
arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af
varer og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne
formuegoder til privat brug for den pågældende.
»27)
Naturalydelser
og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 7 K.
---
Stk. 3.
Stipendium til ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte,
afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet,
Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den dels vedkommende, der
ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr. pr. måned, når studierne sker som
et led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for
legater til ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de
anvendes til studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.
2.
§ 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9,
3.
og
4. pkt.,
og
stk. 10,
ophæves.
Stk. 4.
Beløb
bortset fra stipendium efter stk. 3, der udbetales til en
ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte af den
pågældendes uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i
udlandet, er indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter
stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på
studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af stipendium efter
stk. 3.
Stk. 5. ---
Stk. 5-9, bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 9.
Udgifter,
som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7,
kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.
Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang
udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse
med studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om
statens uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger af
stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov om
statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri beløb efter
stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del af andre legater.
Stk. 10.
Grundbeløbet
i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9 A.
---
Stk. 9.
Reglerne
i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der
udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse for lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lignende.
3.
I
§ 9 A, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
Stk. 10.
Personer,
der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller
modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er
ikke omfattet af stk. 1-8. Personer, der aftjener værnepligt, samt
frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan
ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder
ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter
§ 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.
§ 9 C.
---
Stk. 3.
Udgør
befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med
den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover
beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.
4.
I
§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.
,
indsættes efter »kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.«
5.
I
§ 9 C, stk. 3
, indsættes
efter 2. pkt.:
»For indkomstårene 2004-2006 beregnes
fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,
Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige
bopæl er beliggende i en af følgende kommuner:
Arden,
Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå,
Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr.
Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,
Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,
Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.
Har den
skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag
efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det
tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er
nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage
befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«
Stk. 4.
Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og
med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget
som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en
indkomst, der overstiger 136.100 kr. kan fra og med indkomståret 2002
yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumbeløbet på 6.000
kr. efter 2. pkt., reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2 pct. pr.
1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt.
opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b,
d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet
efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en
arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af
arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra
dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter
lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20.
---
6.
I
§ 9 C, stk. 4, 1. pkt.
,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.
7.
I
§ 9 C, stk. 4, 2. pkt.
,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.
§ 15 K.
---
Stk. 3.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer § 19.
Stk. 4.
---
8.
I
§ 15 K, stk. 3,
indsættes
efter »bymiljøer«: »§ 17 og«.
§ 16.
---
Stk. 3.
Den
skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved
skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til
den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve
godet i almindelig fri handel. .
9.
I
§ 16, stk. 3, 1. pkt.
,
ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.) Retsinformation · 1. december 2003
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - L 30 Retsinformation · 9. oktober 2003
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (24. maj 2006) - L 236 Retsinformation · 24. maj 2006
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 32 Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 11. december 2003