Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.)

2003/1 LSF 30Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i

udkantskommuner m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 7, nr. 26, indsættes:

»27)

Naturalydelser

og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«

2.

§ 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3.

og

4. pkt.,

og

stk. 10,

ophæves.

Stk. 5-9, bliver herefter stk. 3-7.

3.

I

§ 9 A, stk. 10, 1. pkt.,

ændres

Læs alt

»stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.

4.

I

§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter

»kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.«

5.

I

§ 9 C, stk. 3,

indsættes efter 2.

pkt.:

»For indkomstårene 2004-2006 beregnes

fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,

Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige

bopæl

er beliggende i en af følgende kommuner:

Arden,

Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå,

Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,

Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr.

Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,

Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,

Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,

Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.

Har den

skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag

efter

3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor

retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har

sin

sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de

almindelige

betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«

6.

I

§ 9 C, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes

efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.

7.

I

§ 9 C, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes

efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.

8.

I

§ 15 K, stk. 3,

indsættes efter

»bymiljøer«: »§ 17 og«.

9.

I

§ 16, stk. 3, 1. pkt.,

ændres

»stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, har virkning fra og med den 9. oktober 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at forbedre

befordringsfradraget for pendlere, der er bosat i særligt udpegede

udkantsområder. Det sker ved, at der for borgere i disse kommuner gælder

samme

fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100 km.

Regeringen offentliggjorde i maj 2003 sin redegørelse om

Den Regionale Vækststrategi. I mange udkantsområder falder befolkningstallet

–

ikke mindst for så vidt angår andelen af erhvervsaktive. Den udvikling ønsker

regeringen at vende.

Regeringen vil som led heri gennemføre en målrettet

forbedring af befordringsfradraget til langdistancependlere, der bor i

særligt

udpegede udkantsområder, og som kører over 100 km dagligt for at komme til og

fra arbejde.

Målet er at gøre det mere attraktivt for personer, der

arbejder i de større byer, at bosætte sig i udkantsområderne og at fastholde

erhvervsaktive,

der allerede bor der. Det vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give

udkantsområderne større del i indkomstfremgangen i de større byer.

Udkantsområderne er udpeget efter objektive kriterier

fastsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006. Efter 2006

vil ordningen blive taget op til revision.

Det foreslås desuden at foretage en række mindre

justeringer af ligningsloven af ordensmæssig karakter, herunder efter

drøftelser

med Justitsministeriet og i overensstemmelse med mangeårig praksis at

skattefritage ydelser til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

2. Gældende regler

2.1. Befordringsfradrag

I henhold til ligningsloven § 9 C, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002 med senere ændringer, kan der

foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale

transportvej

ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved

fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til

grund.

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan

der dog kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der

overstiger 24 kilometer.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer,

beregnes fradraget ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 3, med den

kilometertakst, som Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover

beregnes

fradraget med 50 pct. af den af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst.

Ligningsrådet fastsætter årligt den kilometertakst, der skal anvendes. For

2003

er taksten for befordring fra 24-100 km fastsat til 1,60 kr. pr. km. For

befordring over 100 km udgør taksten således 0,80 kr. pr. km.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Skatteværdien heraf udgør gennemsnitligt 33,3 procent.

2.2. Justeringer af ordensmæssig karakter

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har efter lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. ret og pligt til at være beskæftiget ved

deltagelse i arbejde, uddannelse, eller anden godkendt aktivitet. For

beskæftigelse, uddannelse m.v. modtager de indsatte et vederlag, der aktuelt

udgøres af et grundbeløb på 7,43 kr. i timen, samt efter omstændighederne

forskellige tillæg på mellem 2 og 4 kr. i timen.

Dette arbejdsvederlag er skattepligtig indkomst efter

statsskattelovens § 4. Vederlaget er A-indkomst, jf. kildeskattelovens

§ 43, stk. 1.

I medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. modtager de

indsatte tillige diverse kontantbeløb til dækning af udgifter til kost og

personlige fornødenheder m.v. Indsatte, der ikke selv skal sørge for

forplejning og personlige fornødenheder, får kost og diverse personlige

småartikler m.v. af institutionen.

Sådanne kontantbeløb og naturalydelser er skattepligtige

efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår de bestemmelser i ligningsloven, som det

i øvrigt foreslås at justere af ordensmæssige hensyn, henvises til

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Befordringsfradrag til pendlere fra

udkantsområder

Efter forslaget forbedres befordringsfradraget for

pendlere, der er bosat i særligt udpegede udkantsområder ved, at der fremover

gives samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100

km.

Det forhøjede befordringsfradrag skal gælde for personer,

der er bosat i de kommuner, der er nævnt i bestemmelsen. Det drejer sig om 50

kommuner, der er udpeget efter to objektive kriterier:

1.

Økonomi- og

Erhvervsministeriet har inddelt landet i 34 pendlingsregioner. Der kan hentes

nærmere information om denne inddeling i regeringens redegørelse fra maj 2003

om Den Regionale Vækststrategi. Regionerne er defineret som områder, hvor 80

pct. af de bosiddende også arbejder inden for området. Det forhøjede

befordringsfradrag omfatter de mest udsatte pendlerregioner, d.v.s. der hvor

erhvervsindkomsten pr. indbygger ligger mere end 10 pct. under

landsgennemsnittet.

2.

De kommuner, der

har et beskatningsgrundlag på under 80 pct. af landsgennemsnittet, bliver

også

omfattet af ordningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget den

nærmere opgørelse heraf, og dette kriterium omfatter 20 kommuner. Heraf er 10

kommuner imidlertid gengangere fra 1. kriterium.

De 50 kommuner er: Arden, Bornholms Regionskommune,

Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring,

Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå,

Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster,

Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing,

Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup,

Stubbekøbing,

Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder,

Ærøskøbing, og Aalestrup.

For at give den enkelte borger – både den, der overvejer at

flytte til kommunen, og den der ellers overvejer at flytte fra kommunen - en

rimelig tidshorisont at planlægge ud fra, giver den foreslåede bestemmelse

den

enkelte borger sikkerhed for det forhøjede befordringsfradrag i 5 år, hvis

vedkommende bliver boende i en udkantskommune og i øvrigt er berettiget til

befordringsfradrag efter de almindelige regler herom.

3.2. Justeringer af ordensmæssig karakter

Beskæftigelsesvederlag, kostpenge og selvforvaltningsbeløb

m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner udbetales efter en

mangeårig praksis skattefrit. Der indeholdes således heller ikke A-skat inden

udbetaling af beskæftigelsesvederlag. Denne praksis blev overvejet i 1977 på

baggrund af drøftelser mellem Justitsministeriet og Skatteministeriet. Den

daværende skatteminister meddelte i den anledning den daværende

justitsminister, at han – efter at have forelagt spørgsmålet for det

daværende

Statsskattedirektorat – kunne tilslutte sig, at Kriminalforsorgen indtil

videre

fortsatte den hidtidige praksis på området, indtil der engang måtte vise sig

mulighed for at udbetale de indsatte en løn, der svarer til det udførte

arbejde.

Der er imidlertid ikke den fornødne lovhjemmel for denne

praksis, hvorefter Kriminalforsorgen udbetaler de indsattes

beskæftigelsesvederlag m.v. skattefrit.

Beskatning af de indsattes beskæftigelsesvederlag m.v.

ville imidlertid medføre en nettoudgift for staten på anslået 30 mio. kr.

årligt, idet de indsatte i givet fald ikke skulle stilles ringere end i dag,

hvorfor en gennemførelse af beskatningen ville forudsætte en bruttoficering

af

de beløb, der udbetales. Der udbetales årligt omtrent 100 mio. kr. til de

indsatte. Udgiften ved en bruttoficering kan således anslås til 164 mio. kr.

årligt, det vil sige en merudgift på 64 mio. kr. Til sammenligning ville

skatteprovenuet kun udgøre 34 mio. kr. Nettoudgiften ved bruttoficeringen på

ca. 30 mio. kr. skyldes, at de ca. 15-20 pct. af de indsatte, der er indsat

hele eller det meste af året, ville få en indkomstfremgang uden modgående

beskatning, idet deres samlede indkomst ikke ville overstige personfradraget.

På den baggrund foreslås det efter drøftelser mellem

Skatteministeriet og Justitsministeriet, at tilvejebringe den fornødne

lovhjemmel for den nuværende praksis, hvorefter kriminalforsorgen yder

diverse

naturalydelser og kontantbeløb skattefrit til de indsatte i

kriminalforsorgens

institutioner. Det foreslås således at skattefritage alle naturalydelser og

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., herunder vederlag for beskæftigelse i

form af arbejde, uddannelse m.v.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra

datoen for fremsættelsen af lovforslaget. Der vil ikke ske nogen

efterbeskatning efter de indtil ikrafttrædelsen gældende regler. Regeringen

finder ikke, at det skal komme nuværende og tidligere indsatte til skade, at

Kriminalforsorgen på ulovhjemlet grundlag, men efter gensidig forståelse

mellem

Justitsministeriet og Skatteministeriet, har udbetalt vederlag for

beskæftigelse m.v. skattefrit.

Der foreslås tillige at foretage en række andre justeringer

af ligningsloven af ordensmæssig karakter. Der henvises til bemærkningerne

til

lovforslagets enkelte bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

4.1. Befordringsfradrag til pendlere fra

udkantsområder

På basis af lovmodeloplysninger skønnes det, at godt 6.000

personer i de omfattede kommuner i indkomståret 2001 havde store

befordringsfradrag og derfor vil blive omfattet, hvis de stadig bor i

kommunerne og har langt til arbejde i 2004. Herudover vil de forbedrede

regler

over et stykke tid bevirke, at nye personer vil blive omfattet – enten

som

tilflyttere til kommunerne eller som følge af, at nuværende beboere finder

beskæftigelse længere fra deres bopæl.

På denne baggrund skønnes lovforslaget med en vis

usikkerhed at medføre et provenutab i det første år på ca. 20 mio. kr.

stigende

op imod 30 mio. kr. i takt med, at nye personer omfattes af reglerne.

Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den

skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune-

og

kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50

berørte

kommuner modvirkes imidlertid af to forhold. For det første får de pågældende

kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet via det kommunale

udligningssystem, og for det andet er hele formålet med det forhøjede

befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling

i

udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive

boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i

udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab,

som

det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.

4.2. Justeringer af ordensmæssig karakter

Forslaget om at indføre skattefrihed for naturalydelser og

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., er provenuneutralt, idet der med

forslaget skabes en lovhjemmel for den gældende praksis, hvorefter de

pågældende ydelser er modtaget skattefrit.

De øvrige forslag om justeringer af ordensmæssig karakter

skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner.

Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget medfører

systemtilretning i personskattesystemerne. Omkostningerne til edb-tilretning

skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 1.850.000 kr. Hertil kommer

udgifter til information (annoncer) på ca. 150.000 kr.

Omkostningerne til edb-tilretning som følge af forslaget om

at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9,

3.

og 4. pkt. samt stk. 10, skønnes at udgøre 600.000 kr.

Engangsudgifterne skønnes således i alt at udgøre ca.

2.600.000 kr.

Den del af lovforslaget, der i øvrigt vedrører justeringer

af ordensmæssig karakter har ikke administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget skønnes at

have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dels som følge

af den forventede gunstigere økonomiske udvikling i de omfattede

lokalområder,

dels som følge af, at virksomhederne i de tilstødende kommuner og regioner

kan

tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et større geografisk område.

Den del af lovforslaget, der vedrører justeringer af

ordensmæssig karakter har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet,

at forslaget alene berører borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget medfører

således ikke nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har

derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der blev

gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt befordringsfradrag,

vil

også kunne få fortrykt det forhøjede befordringsfradrag.

9. Miljømæssige konsekvenser

I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget

energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om

negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Sammenfatning af lovforslagets provenu- og

administrative konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et

provenutab på ca. 20 mio. kr. for den kommunale sektor.

For finansåret 2004 skønnes forslaget ligeledes at

medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Engangsudgifterne til edb-tilretning og information

skønnes i alt at udgøre ca. 2.600.000 kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Beskedne positive økonomiske konsekvenser. Lovforslaget

skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Beskedne negative konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der

blev gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt

befordringsfradrag, vil også kunne få fortrykt det forhøjede

befordringsfradrag.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

12. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Industri, Den Danske

Skatteborgerforening,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Foreningen

af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, København

Kommune, Kulturarvsstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark,

Skatterevisorforeningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at alle former for ydelser til indsatte i

kriminalforsorgens institutioner, som ydes i medfør af lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., gøres skattefrie.

Skattefriheden omfatter naturalydelser, såsom ydelser til

personlig forplejning, f.eks. kost og artikler til personlig hygiejne.

Skattefriheden omfatter også kontantbeløb, herunder f.eks. kostbeløb,

selvforvaltningsbeløb og løsladelsesbeløb. Skattefriheden omfatter også

vederlag for beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse m.v.

Til nr. 2

Det foreslås, at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3,

stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10.

Ligningslovens § 7 K, stk. 3 og 4, har hjemlet

indkomstskattefrihed for visse stipendier og legater til ph.d.-uddannelse,

der

overstiger et reguleret grundbeløb. Ligningslovens § 7 K, stk. 9,

3.

og 4. pkt., bestemmer, at udgifter, der er dækket af et sådant

indkomstskattefrit beløb, ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Ligningslovens § 7 K, stk. 10, indeholder en bestemmelse om

regulering af grundbeløbet.

Bestemmelserne blev affattet ved lov nr. 305 af 24. april

1996. I lovens § 2, stk. 2, blev det fastsat, at de kun skulle have

virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1995-1997.

Ved

lov nr. 133 af 25. februar 1998 blev det i § 2, nr. 2, fastsat, at

bestemmelserne under visse nærmere angivne betingelser også skulle have

virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1998-2001.

Da bestemmelserne således ophørte med at have virkning med

udgangen af indkomståret 2001 foreslås de ophævet.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-8, i

ligningslovens § 9 A, stk. 10, ændres således, at der i stedet

henvises til stk. 1-9.

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 10, er visse

personer ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-8, der

vedrører skattefri godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter.

Det gælder f.eks. personer, der har fået skattefrie godtgørelser efter

ligningslovens § 31, stk. 4, i forbindelse med deltagelse i

uddannelse.

Ligningslovens § 9 A, stk. 9, vedrører skattefri

godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter i relation til

medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, råd, kommissioner og

lignende.

Med forslaget præciseres det, at disse personer ikke er omfattet af

ligningslovens § 9 A, hvis de allerede har modtaget en skattefri

rejsegodtgørelse, f.eks. efter ligningslovens § 31, stk. 4.

Til nr. 4 og 5

I ligningslovens § 9 C, stk. 3, foreslås der

indsat en undtagelse til den almindelige regel om, at fradraget for

befordring

udover 100 km beregnes med 50 pct. af den kilometertakst, der gælder for

befordring mellem 24-100 km.

Undtagelsen skal gælde for skattepligtige, der har deres

sædvanlige bopæl i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune,

Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring,

Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå,

Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster,

Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing,

Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup,

Stubbekøbing,

Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder,

Ærøskøbing, og Aalestrup. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006,

hvorefter ordningen vil blive taget op til revision.

Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006

opnået ret til fradrag efter den foreslåede bestemmelse, foreslås det, at den

skattepligtige kan anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten

hertil

første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige

bopæl i den pågældende udkantskommune, eller en af de øvrige kommuner, der er

nævnt i bestemmelsen, og de almindelige betingelser for at foretage

befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Forståelsen af femårs-reglen kan nærmere illustreres ved

nedennævnte eksempler, idet det i eksemplerne er forudsat, at betingelserne i

øvrigt er opfyldt, det vil sige, at borgeren rent faktisk er berettiget til

befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningslovens

§ 9 C, og at kørslen overstiger de anførte 100 km pr. dag.

–

Bor en borger i en

udkantskommune den 1. januar 2004, hvor ændringen træder i kraft, kan

borgeren

anvende det forhøjede befordringsfradrag fra den 1. januar 2004 til og med

den

31. december 2008, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i

kommunen.

–

Flytter en borger

til en udkantskommune den 1. juni 2005, kan borgeren anvende bestemmelsen fra

den 1. juni 2005 til og med den 31. maj 2010, såfremt den pågældende i hele

perioden har boet i kommunen.

–

Bor en borger i en

udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 25. maj 2006 til

en kommune, der ikke er udpeget, kan borgeren anvende bestemmelsen fra den 1.

januar 2004 til og med den 24. maj 2006, såfremt den pågældende i hele

perioden

har boet i kommunen.

–

Bor en borger i en

udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. juli 2005 til

en kommune, der ikke er udpeget, for herefter at vende tilbage til en af de

udpegede udkantskommuner den 1. januar 2006, kan borgeren anvende

bestemmelsen

fra den 1. januar 2004 til og med den 30. juni 2005 samt fra den 1. januar

2006

til og med den 31. december 2008, såfremt den pågældende i de nævnte perioder

har boet i de to udkantskommuner.

–

Bor en borger i en

udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. december 2006

til en anden af de udpegede udkantskommuner, kan borgeren anvende det

forhøjede

befordringsfradrag fra 1. januar 2004 til og med den 31. december 2008,

såfremt

den pågældende i hele perioden har boet i de nævnte kommuner.

5-års perioden løber således fra det tidspunkt, hvor

borgeren første gang opnår ret til anvende det forhøjede befordringsfradrag.

Perioden bliver ikke forlænget med perioder, hvor den skattepligtige ikke

længere er berettiget til det almindelige befordringsfradrag, jf. § 9 C,

eksempelvis fordi den pågældende er arbejdsløs, eller med perioder, hvor den

skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag som opgjort efter ligningslovens

§ 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100 km.

Til nr. 6 og 7

Ændringen er en præcisering af den gældende retstilstand. I

ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for befordring

til

personer med lavere indkomster indsættes der to steder en henvisning til

§ 9 C, stk. 9, om fradrag for benyttelse af Storebæltsforbindelsen,

for at tydeliggøre, at storebæltsfradraget indgår ved beregningen af det

forhøjede fradrag.

Til nr. 8

Det foreslås, at der i ligningslovens § 15 K,

stk. 3, indsættes en henvisning til § 17 i lov om bygningsfredning

og

bevaring af bygninger og bymiljøer.

I ligningslovens § 15 K, stk. 3, er det bestemt,

at en bygning, for hvilken en fredning er ophævet, skal være udpeget som

bevaringsværdig efter § 19 i lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer, hvis retten til fradrag for de faktiske

driftsudgifter

og visse istandsættelsesudgifter vedrørende ejendommen, jf. § 15 K,

stk. 1 og 2, skal kunne bevares i en overgangsperiode på 5 år efter

ophævelse af fredningen.

Disse regler blev indført ved lov nr. 480 af 7. juni 2001.

I den forbindelse var man imidlertid ikke opmærksom på, at bygninger, for

hvilke en fredning ophæves, kan være udpeget som bevaringsværdige efter

§ 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Med forslaget sikres der lige adgang til i en

overgangsperiode efter ophævelse af en fredning, at foretage fradrag efter

ligningslovens § 15 K, stk. 1 og 2, hvad enten den pågældende

bygning

er udpeget som bevaringsværdig af kommunalbestyrelsen efter § 17 i lov

om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, eller af

kulturministeren efter § 19 i samme lov.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvensrettelse af tidligere gennemført

lovgivning.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004,

jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås, at forslaget om at gøre naturalydelser og

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner,

skattefrie, har virkning allerede fra fremsættelsesdagen, idet en senere

virkningsdato ville kunne give anledning til tvivl om den skattemæssige

behandling af ydelserne i den mellemliggende periode.

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Amtsrådsforeningen vurderer, at de foreslåede ændringer

er af en sådan karakter, at amterne ved en eventuel vedtagelse bør

kompenseres for de provenumæssige tab.

Det er amtsrådsforeningens principielle holdning, at det

amtskommunale skattegrundlag bør gøres så bredt som muligt af hensyn til

sammenhængen mellem skat og service, så amtsskatten udskrives på hele

indkomsten uden eller med begrænsede fradrag.

Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den

skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune-

og kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50

berørte kommuner og de tilhørende amtskommuner modvirkes af to forhold. For

det første får de pågældende kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet

via det kommunale udligningssystem og for amternes vedkommende drejer det sig

om 80 pct. udligning, og for det andet er hele formålet med det forhøjede

befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling

i udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive

boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i

udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab,

som det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.

Dansk Industri

Har ingen bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Foreningen kan tiltræde lovforslaget. Det er dog ikke

med stor glæde, da det komplicerer forholdene noget, men foreningen påpeger,

at det er klart at yderområderne ikke har de store fordele, der findes i

byområder i form af faciliteter og transport.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Foreningen bemærker videre, at forslaget ikke løser

problemerne med udgifter til broafgifter, et forhold som foreningen mener er

i strid med grundteksten i statsskatteloven, hvorefter udgifter til

erhvervelse af en indkomst er fradragsberettigede.

Erhvervsmæssige udgifter til broafgift er

fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Det gælder

også for lønmodtagere. Udgifter til broafgifter som afholdes i forbindelse

med privat kørsel mellem hjem og arbejde er ikke erhvervsmæssige udgifter.

Dog er udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen delvist

fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Foreningen af Registrerede Revisorer

FRR kan ikke støtte forslaget, idet foreningen har den

opfattelse, at forslag til ændring af skattelovene skal gælde hele landet.

Man skal ikke over skattelovgivningen lave regional fordelingspolitik.

Hvis regeringen ønsker at forbedre mulighederne for

bosætning i udkantsområderne, bør det gøres gennem direkte tilskud til disse

områder.

FRR påpeger, at sådanne tiltag blot gør

skattelovgivningen endnu sværere at administrere, og FRR konstaterer, at

forslaget er et skridt væk fra en mere enkel skattelovgivning.

På baggrund af regeringens redegørelse om Den Regionale

Vækststrategi er det regeringens mål, at gøre det attraktivt for

erhvervsaktive, der arbejder i de større byer, at blive boende/bosætte sig i

udkantsområderne af landet. Dermed styrkes befolkningsudviklingen i disse

områder, og udkantsområderne opnår større del i indkomstfremgangen i de

større byer. Da befordringsfradraget netop er målrettet erhvervsaktive, har

Regeringen fundet, at lovforslaget er velegnet til at nå målet. Regeringen

har dermed valgt at prioritere de beskrevne hensyn til udviklingen i

udkantsområderne frem for en enkel administration af skattelovgivningen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR påpeger, at i praksis stilles der skærpede krav til

sandsynliggørelsen af omfanget af befordring mellem hjem og arbejdsplads, når

der er tale om ekstraordinært store afstande. Gennemførelsen af lovforslaget

vil øge betydningen af disse beviskrav, hvorfor der efter FSR’s

opfattelse er

behov for, at der i lovbemærkningerne eller på anden måde foretages en

nærmere afgrænsning og præcisering af, hvilke minimumskrav skatteyderne skal

opfylde for at kunne sandsynliggøre befordringens omfang.

Der er fri bevisbedømmelse i sager vedrørende

skatteansættelsen. Det er derfor næppe hensigtsmæssigt at opstille nogle

minimumskrav til den skattepligtiges bevis for kørselsmønster og -omfang m.v.

Skatteministeriet vil dog se på, om det i Ligningsvejledningen anførte,

vedrørende praksis om befordring over ekstraordinært lange afstande, kan

præciseres.

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen mener det er betænkeligt, at man forsøger at

løse et befolkningsproblem i en række kommuner ved at stille borgerne

forskelligt i forhold til skattelovgivningen.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Det virker urimeligt, at der er forskel i

befordringsfradraget for borgere i de udpegede kommuner, og resten af de

mange, som pendler over store afstande.

Det virker betænkeligt, at man ved endnu en

særlovgivning sætter statsskattelovens princip om fradrag for udgifter ved

indkomsterhvervelsen ud af kraft.

Lovforslaget er ingen forenkling.

Frederiksberg Kommune

Har ingen bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Har ingen bemærkninger.

Københavns Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger.

Landsorganisationen i Danmark

Har telefonisk oplyst, at LO ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

Skatterevisorforeningen

Har ingen bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke:

1)

Gaver, der hidrører

fra

----

1.

Efter

§ 7, nr. 26, indsættes:

26)

Værdien af eget

arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af

varer og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne

formuegoder til privat brug for den pågældende.

»27)

Naturalydelser

og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«

§ 7 K.

---

Stk. 3.

Stipendium til ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte,

afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet,

Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den dels vedkommende, der

ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr. pr. måned, når studierne sker som

et led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for

legater til ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de

anvendes til studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.

2.

§ 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9,

3.

og

4. pkt.,

og

stk. 10,

ophæves.

Stk. 4.

Beløb

bortset fra stipendium efter stk. 3, der udbetales til en

ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte af den

pågældendes uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i

udlandet, er indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter

stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på

studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af stipendium efter

stk. 3.

Stk. 5. ---

Stk. 5-9, bliver herefter stk. 3-7.

Stk. 9.

Udgifter,

som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7,

kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang

udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse

med studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om

statens uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger af

stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov om

statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri beløb efter

stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del af andre legater.

Stk. 10.

Grundbeløbet

i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 9 A.

---

Stk. 9.

Reglerne

i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der

udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende

anvendelse for lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd og lignende.

3.

I

§ 9 A, stk. 10, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.

Stk. 10.

Personer,

der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller

modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er

ikke omfattet af stk. 1-8. Personer, der aftjener værnepligt, samt

frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan

ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder

ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter

§ 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

§ 9 C.

---

Stk. 3.

Udgør

befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med

den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover

beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

4.

I

§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.

,

indsættes efter »kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.«

5.

I

§ 9 C, stk. 3

, indsættes

efter 2. pkt.:

»For indkomstårene 2004-2006 beregnes

fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst,

Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige

bopæl er beliggende i en af følgende kommuner:

Arden,

Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå,

Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,

Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr.

Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,

Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,

Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,

Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.

Har den

skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag

efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det

tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den

skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er

nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage

befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«

Stk. 4.

Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og

med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget

som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en

indkomst, der overstiger 136.100 kr. kan fra og med indkomståret 2002

yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumbeløbet på 6.000

kr. efter 2. pkt., reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2 pct. pr.

1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt.

opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b,

d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet

efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en

arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af

arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra

dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter

lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20.

---

6.

I

§ 9 C, stk. 4, 1. pkt.

,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.

7.

I

§ 9 C, stk. 4, 2. pkt.

,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.

§ 15 K.

---

Stk. 3.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,

at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer § 19.

Stk. 4.

---

8.

I

§ 15 K, stk. 3,

indsættes

efter »bymiljøer«: »§ 17 og«.

§ 16.

---

Stk. 3.

Den

skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved

skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til

den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve

godet i almindelig fri handel. .

9.

I

§ 16, stk. 3, 1. pkt.

,

ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.

Lignende dokumenter