Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II)

2005/1 LSF 145Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov

om

næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og

hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse

(Indsats

mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play II)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14.

oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 46

indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8.

En

virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet, jf. kapitel 4,

som den har købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne fra udlandet,

jf.

kapitel 3, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i senere

indenlandske transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af afgiften.

Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig

for

afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt

ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf. kapitel 15.

Hæftelsen er dog betinget af, at

1)

Læs alt

told- og

skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere

har

købt varer som beskrevet i 1. og 2. pkt., og hvor afgiften af det

indenlandske

salg ikke er blevet afregnet,

2)

den pågældende

virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen

efter

stk. 9, og

3)

den pågældende

virksomhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en

gældende notifikation.

Stk. 9.

Såfremt told- og

skatteforvaltningen vurderer, at en virksomhed har deltaget i en handel, som

beskrevet i stk. 8, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen

udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at

udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen gives til

virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11,

stk. 2, nr. 1 – 3. Notifikationen gives for en tidsbegrænset

periode på 5

år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5

år,

såfremt der er grundlag herfor. Oplysninger om notifikationen registreres i

kontrolinformationsregistret efter skattekontrollovens § 6 F.«

2.

§ 62 b

ophæves.

§ 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af

28. april 2003, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni

2005,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 11, stk. 1, nr. 2, 3

og

4

, affattes således:

»2)

Virksomhedens

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud

af

virksomheden, eller

3)

en person, som omtalt

i stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering konstateres

at

være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i stk. 2,

nr.

1-3, eller

4)

virksomheden leverer

varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har

erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne

fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i

senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i

forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft

uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.

momslovens kapitel 15.«

2.

I

§ 11, stk. 2, nr. 2,

udgår: »og er

knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens

§ 115,

stk. 1, 2. pkt.,«.

3.

I

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk.«: »1 eller«.

4.

§ 11, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Meddelelse

om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning

om,

at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens

registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter

inddragelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3.«

5.

§ 11, stk. 8,

ophæves og i stedet

indsættes som

stk. 8 – 12

:

»Stk. 8.

Pålæg om sikkerhedsstillelse efter

stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at

virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning

om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at

virksomheden

ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være

strafbar efter § 17, stk. 3.

Stk. 9.

Stilles

sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens

registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes

virksomheden registrering.

Stk. 10.

Meddelelse

om, at registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal

tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en

fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller

registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at

ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter

m.v., jf. stk. 11.

Stk. 11.

Ledelsen i

en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder

driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet

efter

stk. 9, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der

opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig,

ubegrænset og solidarisk.

Stk. 12.

Sikkerhed

stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt,

og

virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og

afgifter m.v., der opkræves efter denne lov.«

6.

§ 11 a

ophæves.

7.

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

affattes

således:

»Stk. 3.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter

§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11,

stk. 9.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af

24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.

december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7 E, stk. 1,

udgår: »i en periode

på mere end 3 måneder i en 12 måneders periode«.

2.

§ 7 E, stk. 3

og 4, affattes således:

»Stk. 3.

Indberetning skal foretages senest ved arbejdets påbegyndelse og derefter

senest 14 dage efter eventuelle ændringer, der vedrører de forhold, der er

nævnt nedenfor. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:

1)

Identiteten af den

indberetningspligtige.

2)

Identiteten af den

virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af

virksomheder

i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået aftaler med om

deltagelse i arbejdet her i landet.

3)

De aftalte

kontraktsummer.

4)

Navn, fødselsdato,

eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet

samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for personer, der udfører

arbejde her i landet som ansat hos en virksomhed i udlandet.

5)

Det eller de aftalte

arbejdssteder for den udenlandske virksomhed her i landet.

6)

Den eller de aftalte

arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed her i landet.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indberetningens form og indhold.«

3.

I

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 7 E udmåles en skærpet bøde.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 567

af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999,

§ 8 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15. marts

2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002, lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 12 i lov nr. 325 af

18.

maj 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 10 a

affattes således:

»§ 10 a.

I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 5 eller er

omfattet

af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra

udlandet, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan

pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de

seneste 3 år er straffet efter § 26. Sikkerheden skal stilles for et

beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for

en

2 års periode ikke er straffet efter § 26. Sikkerheden skal være told-

og

skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer

påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende

varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode

angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og

indbetale

afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen

sker

efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker

angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder,

som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til

told-

og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen

skal ske inden transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som

varemodtager,

hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,

eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 12

og

13. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«

2.

§ 26, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,

udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af §§ 12

eller

13, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt

at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

3.

I

§ 26

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 10 a, stk. 1, eller stk. 5,

eller

§ 12, eller § 13, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i

medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a,

stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, eller § 13, stk. 1

eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre

skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne

lov

eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af

den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 5

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101

af 13. februar 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december

2002, § 14 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 19 i lov

nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7a

affattes således:

»§ 7 a.

I andre tilfælde svares afgiften

i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages

efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden

varerne

afsendes fra udlandet, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis

varemodtageren

inden for de seneste 3 år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal

stilles

for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de

kommende

12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt

varemodtageren

inden for en 2 års periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal

være told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede

leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende

varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode

angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og

indbetale

afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen

sker

efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker

angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder,

som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til

told-

og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen

skal ske inden transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Varemodtagere, der modtager

afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift på under 5.000 kr. årligt,

skal

ikke registreres efter stk. 1 hos told- og skatteforvaltningen, afgive

angivelse eller indbetale afgiften.

Stk. 7.

Told- og

skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som

varemodtager,

hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,

eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 9.

Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.

Stk. 8.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 15 finder tilsvarende

anvendelse.«

2.

§ 18, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5,

udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9,

stk. 1-3 eller stk. 5-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke

er

muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne

lov.«

3.

I

§ 18

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1, eller stk. 5,

eller

§ 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat i

medfør

heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen

for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller

stk. 5, eller § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller

forskrifter

fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-

og

afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 6

I mineralvandsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

562 af 3. august 1998, som ændret ved § 8 i lov nr. 165 af 15. marts

2000,

lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1059 af 17. december

2002

og senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 10 a

affattes således:

»§ 10 a.

I andre tilfælde svares afgiften

i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages

efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende

varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere

hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan

pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de

seneste 3 år er straffet efter § 21. Sikkerheden skal stilles for et

beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor

en

2 års periode ikke er straffet efter § 21. Sikkerheden skal være told-

og

skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer

begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende

varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode

angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og

indbetale

afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen

sker

efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker

angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder,

som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til

told-

og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen

skal ske inden transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som

varemodtager,

hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,

eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 12.

Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«

2.

§ 21, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,

udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 12,

stk. 1-5 eller 6, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

3.

I

§ 21

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 10 a, stk. 1 eller 5, eller

§ 12

stk. 1-5 eller 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk. 1 eller 5, eller

§ 12 stk. 1-5 eller 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

én

eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 7

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 565

af 3. august 1998, som ændret ved § 12 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,

§ 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1059 af 17.

december

2002, § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 39 i lov nr. 325

af

18. maj 2005 og senest ved § 84 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 5«

til: »stk. 7«.

2.

I

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nye

stk. 5 og 6:

»Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan

pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de

seneste 3 år er straffet efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et

beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor

en

2 års periode ikke er straffet efter § 25. Sikkerheden skal være told-

og

skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer

påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som

varemodtager,

hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,

eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 14

og

15. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

3.

I

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§§ 5-8,«

til: »§§ 4-8,«.

4.

§ 25, stk. 1, nr. 2,

affattes

således:

»2)

overtræder § 5,

stk. 1, § 6, stk. 1, 7, 9 eller stk. 10, 3. pkt.,

§ 9,

stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9, § 15,

stk. 1,

§ 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33.«

5.

§ 25, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 6, stk. 1, udmåles en

skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 14, stk. 1-8

eller 9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om

der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

6.

I

§ 25

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 6, stk. 1, eller § 14

stk. 1-8 eller 9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse.

Har nogen overtrådt § 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8

eller

9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte-

og

afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den

eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 8

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 3. august 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december

1999,

§ 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002, § 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 33 i lov

nr.

325 af 18. maj 2005 og senest ved § 63 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 31, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 18, stk. 2, udmåles en

skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1

eller

stk. 4-12, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

2.

I

§ 31

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 18, stk. 2, eller § 20,

stk. 1 eller stk. 4-12, eller forskrifter fastsat i medfør heraf,

og

medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for

hver

overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk. 2, eller § 20,

stk. 1 eller stk. 4-12, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og

medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 9

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af

21. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 947 af 20. december 1999,

§ 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002, § 37 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved

§ 71

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 25

indsættes som

stk. 6 og 7

:

»Stk. 6.

Har nogen

begået flere overtrædelser af § 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11,

eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne

idømmelse

af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

§ 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-

og

afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 10

I lov om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov nr.

486 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

2.

I

§ 7, stk. 1,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

3.

I

§ 8, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »være

straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«:

»eller

væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.

4.

I

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

§ 11

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

2.

I

§ 6 c, stk. 1,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

3.

I

§ 6 d, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter

»være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«:

»eller

væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.

4.

I

§ 7 a, stk. 1,

indsættes efter »afgifter,«:

»pant på emballage,«.

§ 12

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov

nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 1373 af 20. december 2004, lov nr. 385 af 25.

maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 569 af 24. juni

2005 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 110

indsættes efter stk. 6 som nye

stykker:

»Stk. 7.

Har nogen

begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af

§ 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

regler

og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én

eller flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse regler og

bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove.

Stk. 8.

Bestemmelsen

i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.

2.

I

§ 110 a, stk. 1,

indsættes efter »i

medfør af«: »§ 9 eller«.

§ 13

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget (fairplay II) er et led i regeringens

bekæmpelse af sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og

afgiftssnyd (Fairplay-kampagnen).

Fairplay II – forslaget er endvidere omfattet

finanslovsaftalen for 2006. I aftalen af 7. november 2005 er herom anført

følgende:

»I forbindelse med

Fairplay-kampagnen blev antallet af razziaer i hovedstadsområdet øget fra

sommeren 2005. Den forstærkede indsats vil blive udbredt til resten af

landet.

Parterne er i den forbindelse enige om at forhøje kontrolbøder i forbindelse

med afgiftsunddragelse. Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på en

opstramning,

således at der fremover problemfrit kan ske kumulation af kontrolbøder.

Forslaget er en del af fairplay II-lovforslaget. Forslaget indebærer øgede

indtægter fra kontrolbøder.«

Fairplay-kampagnens overordnede formål er at skabe et

samfund, hvor der konkurreres på lige vilkår virksomhederne imellem.

Kampagnen

består af en skærpet kontrolindsats, en oplysningskampagne samt en række

lovinitiativer vendt mod sort og illegalt arbejde og skatte- og afgiftssnyd

generelt. Herudover gennemføres der en række rent administrative initiativer

rettet mod sort arbejde mv.

Første del af Fairplay-kampagnen blev gennemført i sidste

halvår 2004 og 1. halvår 2005. Som led heri blev lov nr. 325 af 18. maj 2005

vedtaget. Denne lov indeholder en række konkrete lovinitiativer rettet mod

sort

arbejde og afgiftssnyd mv. Loven består af følgende elementer:

–

Mulighed for at

fratage tips- og lottoforhandlere forhandlingsretten, hvis der sker grov

eller

gentagen overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

–

Mulighed for at

foretage kontrol på fysiske arbejdssteder og ikke – som hidtil –

kun på

firmaadressen.

–

Mulighed for at

pålægge en virksomhed at føre en daglig logbog over virksomhedens ansatte.

–

Mulighed for at

antage en revisor på den erhvervsdrivendes regning til at udarbejde

virksomhedens regnskab, hvis det er mangelfuldt eller ikke findes.

–

Udvidede beføjelser

på pantområdet, herunder mulighed for beslaglæggelse.

–

Mulighed for på

ensartet vis at straffe alle former for overtrædelse af skatte- og

afgiftslovgivningen efter straffelovens § 289.

Regeringens fairplay-kampagne er nærmere beskrevet i

regeringspjecen »Fairplay – fokus på holdninger« fra oktober 2004. I

pjecen er

beskrevet en række initiativer – herunder lovinitiativer – som

iværksættes i

2005/2006. Med dette lovforslag (Fairplay II) gennemføres bl.a. hovedparten

af

de lovinitiativer, der er nævnt i pjecen. Lovforslaget indeholder følgende

elementer:

–

Skærpede regler om

indberetning af udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen.

–

Bekæmpelse af

momskarruseller.

–

Skærpede regler om

sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller.

–

Som led i bekæmpelse

af ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige varer stilles der krav om

registrering af varemodtagere.

–

Fastsættelse af

større og kumulative bøder, herunder etablering af hjemmel til udstedelse af

administrative bøder i forbindelse med håndhævelse af pantreglerne.

–

Justering af

registeret over næringsbreve (Næringsbasens) anvendelsesområde.

Lovforslagene retter sig mod konkrete eksisterende

problemstillinger og dermed også mod de virksomheder, som er involveret i

disse

problemstillinger. Det er således kendetegnende for de foreslåede

lovændringer,

at de virksomheder, der har ordnede forhold generelt ikke vil opleve at blive

berørt heraf.

2. Formål og baggrund for de enkelte dele af

lovforslaget

2.1 Skærpede regler om indberetning af

udstationerede indenfor byggebranchen

Skattekontrollovens § 7 E, stk. 1, indeholder en

bestemmelse om, at hvis en dansk virksomhed eller en dansk myndighed indgår

aftale med en udenlandsk virksomhed om dennes udførelse af bygge- eller

anlægsarbejde

her i landet i en periode på mere end 3 måneder inden for 12 måneder, skal

den

danske virksomhed inden 30 dage fra arbejdets påbegyndelse foretage

indberetning af en række forhold vedrørende den udenlandske underentreprenør.

Indberetningen skal indeholde 1) oplysninger om identiteten af den

udenlandske

virksomhed, 2) identiteten af den eller de virksomheder, som der er indgået

aftale med, 3) det eller de aftalte arbejdssteder her i landet samt 4) den

eller de aftalte arbejdsperioder her i landet.

Indberetningspligten omfatter ikke kun aftalen mellem den

danske hvervgiver og den udenlandske entreprenør, men også aftaler, som den

udenlandske virksomhed indgår med andre udenlandske virksomheder om

deltagelse

i det aftalte bygge- og anlægsarbejde her i landet.

Told- og skatteforvaltningen modtager kun ganske få

indberetninger efter skattekontrollovens § 7 E. Det er told- og

skatteforvaltningens opfattelse, at det meget lave antal indberetninger

harmonerer dårligt med den stigende internationalisering, herunder den

stigende

anvendelse af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande, særligt inden

for

bygge- og anlægsområdet.

Med henblik på særligt at skærpe kontrollen med

skattepligtens indtræden for udstationerede inden for bygge- og

anlægsbranchen,

hvor anvendelsen af udstationerede er størst, foreslås det, at

indberetningspligten udvides til også at omfatte antallet af de personer, som

den udenlandske underentreprenør udstationerer i Danmark, identiteten af

disse

samt angivelse af hvilke perioder de pågældende skal udføre arbejde her i

landet.

Yderligere foreslås det, at skærpe indberetningspligten

således, at der skal ske indberetning af alle aftaler, der indgås med

udenlandske virksomheder uanset, hvor længe disse skal udføre arbejde i

Danmark.

Og endelig foreslås fristen for indberetning ændret således, at indberetning

skal ske senest på tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens

§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,

i

hvilket tilfælde en overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289, jf. lovens § 13, stk. 1.

I medfør af straffebestemmelsen i lovens § 14,

stk. 2, udmåles efter praksis bøder i størrelsesordenen 1.000 kr. ved

overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E.

Regeringen er af den opfattelse, at det nuværende

bødeniveau ikke har en sådan tilstrækkelig gennemslagskraft, at det sikrer,

at

indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 E overholdes. Efter

regeringens opfattelse bør bødeniveauet derfor forhøjes, således at det

kommer

til at svare til det bødeniveau, som følger af forarbejderne til den såkaldte

»colalov«,

jf. herved lov nr. 1059 af 22. december 2002, vedrørende overtrædelse af

regnskabs- og fakturabestemmelser i en række punktafgiftslove (nærmere omtalt

neden for under pkt. 2.4.).

I overensstemmelse hermed lægges der med dette lovforslag

op til en skærpelse af bødeniveauet vedrørende overtrædelse af

skattekontrollovens § 7 E, jf. den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets

§ 3, nr. 3. Efter denne bestemmelse skal der ved bødefastsættelsen ved

overtrædelse af § 7 E udmåles en skærpet bøde.

Efter regeringens opfattelse bør bøden normalt være i

størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens den i

gentagelsestilfælde bør fordobles. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes

det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der

efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

2.2 Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler

om sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningslovens § 11 a

2.2.1 Bekæmpelse af momskarruseller

Hensigten med de foreslåede ændringer er navnlig at styrke

indsatsen mod momskarruseller og at begrænse antallet af dem.

Momskarruselsvindel forekommer ved handel mellem

virksomheder i mindst 2 EU-lande, og hvor mindst én af de involverede

virksomheder, den såkaldte missing trader (også kaldet

skraldespandsselskabet),

ikke har til hensigt at afregne skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi salg

af

en vare fra en virksomhed til en virksomhed i et andet EU-land kan foregå

uden

afregning af moms på betingelse af, at købervirksomheden (erhververen)

afregner

moms til eget land (forbrugslandet). Reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt

betalingspligt er fastsat for at lette den almindelige handel mellem

momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksisterede,

skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger til en dansk virksomhed,

momsregistreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske

stat

af sit salg. Med reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt betalingspligt betales

momsen til den danske stat i stedet af den danske virksomhed. En missing

trader

er således en virksomhed, som ikke afregner den moms, som den skal. For en

missing trader handler det altså udelukkende om at generere det størst mulige

beløb i skyldig moms, som efterfølgende ikke afregnes over for statskassen.

En del af den skyldige og ikke afregnede moms anvendes

typisk til at underfakturere varerne, og resten af momsen finansierer en

avance

til svindlerne samt eventuelle transportomkostninger og vederlag til øvrige

aktører i handelsforløbet. De efterfølgende aftagere af varerne

(mellemhandlere, brokere og eventuelt forhandlere) opnår alle en gevinst i

form

af lavere priser og dermed øget konkurrenceevne. Taberen bliver i første

omgang

statskassen i det land, hvor en missing trader er registreret, men en

omfattende karruselhandel inden for bestemte varetyper påvirker også den

lovlydige del af branchen. Den lovlydige del af branchen udsættes for en

unfair

konkurrence, idet den ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt –

og

ulovligt – lave priser, som forhandlere af karruselvarer kan, idet de

lovlydige

virksomheder afregner moms af deres salg.

Tabet for den danske stat kan i perioden 1995 til 2001

opgøres til ca. 800 mio. kr. I perioden 2001 til 2004 opstod kun ganske få

nye

karruseller i Danmark. Men i den senere tid er momskarruselsvindlen blusset

op

på ny. Det skønnes, at staten i dag har lidt yderligere tab på ca. 200 mio.

kr., og det ser ud til, at tendensen fortsætter. Med andre ord har staten

over

en 10-årig periode mistet ca. 1 mia. kr. i momsindtægter.

Årsagen til, at antallet af karruseller er begyndt at stige

igen, kan være, at andre lande i EU som England, Tyskland og Holland har

indført regler om blandt andet solidarisk hæftelse for virksomheder, der

deltager i momskarruseller. Det betyder, at missing traders, der er

registreret

i de pågældende lande, har vanskeligt ved at afsætte deres varer til

virksomheder inden for landets grænser, fordi de risikerer en solidarisk

hæftelse. Den solidariske hæftelse kan nemlig kun pålægges virksomheder inden

for det lands grænser, hvor en missing trader er registreret. En anden

medvirkende årsag er formentlig, at de organiserede svindlere har

»finjusteret«

modellen, således at der ikke længere (kun) handles inden for EU, men også

med

virksomheder i tredjelande. Man ser nu bl.a. import og eksport via

Mellemøsten

og Asien, hvor det traditionelle internationale kontrolsamarbejde ikke

fungerer

på samme niveau som inden for EU.

Såvel rapporter fra EU som OECD opfordrer landene til at

skærpe indsatsen mod afgiftsunddragelse og at lære af hinandens erfaringer.

For

at undgå at Danmark bliver midtpunkt for svindlernes karruseller foreslås

– med

inspiration fra andre EU-lande – en række ændringer, der skal styrke

indsatsen

mod momskarrusellerne og afgiftsunddragelse i øvrigt.

2.2.2 Skærpede regler om sikkerhedsstillelse og

forkortet afregning

Forslaget indeholder også bestemmelser, der mere generelt

har til formål at udbygge de nuværende regler om sikkerhedsstillelse og

forkortet afregning. Forslagene vil forebygge og mindske statens risiko for

tab.

Der har i forbindelse med opkrævningslovens regler om

sikkerhedsstillelse vist sig nogle svagheder, som foreslås fjernet. Ofte

udnyttes svaghederne af virksomheder, som ikke har til hensigt at følge

spillereglerne, men vil høste en gevinst på statens regning. Dette har især

vist sig i forbindelse med reglerne om sikkerhedsstillelse. For det første er

det kun et pålæg om sikkerhedsstillelse i forbindelse med en anmeldelse til

registrering, som kan sanktioneres, såfremt pålægget om sikkerhedsstillelse

ikke opfyldes. Sanktioneringen består i nægtelse af registrering af

virksomheden. Et pålæg om sikkerhedsstillelse over for en igangværende

virksomhed

kan derimod ikke sanktioneres i dag.

Personer, der har til hensigt at påføre staten et tab, kan

derfor uden videre ignorere et pålæg om sikkerhedsstillelse, der er udstedt

over for registrerede virksomheder. Og personer, der som følge af tab, der er

påført statskassen inden for de forudgående 5 år og må påregne at blive

afkrævet sikkerhedsstillelse i forbindelse med registreringen af en

virksomhed,

kan blot købe en virksomhed, som allerede er registreret. Derudover ses det

ofte, at sådanne personer benytter stråmænd, som de skjuler sig bag. Stråmænd

kan både være nærtstående og ikke nærtstående personer. Sidstnævnte kan være

venner, bekendte eller helt fremmede personer, som mod betaling eksempelvis

står som ejer af virksomheden. Disse stråmænd vil meget ofte være uden midler

til at betale skyldige skatter, afgifter mv. i tilfælde af personlig

hæftelse,

og en inddrivelse af statens krav bliver derfor umulig.

Ændringerne er således fortrinsvis rettet mod indsatsen mod

momskarrusellerne, men de foreslåede ændringer vedrørende sikkerhedsstillelse

vil også kunne anvendes mod andre virksomheder, hvor der er risiko for, at

staten lider tab.

2.2.3 Ophævelse af opkrævningslovens § 11 a

I forbindelse med skærpelsen af de generelle regler om

sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11 foreslås bestemmelsen om

sikkerhedsstillelse for selskaber i forbindelse med registreringen i

opkrævningslovens § 11 a ophævet. Med den foreslåede skærpelse af

reglerne

i opkrævningslovens § 11 – herunder særlig muligheden for at

fratage

allerede etablerede virksomheder registreringen – er det vurderingen, at

told-

og skatteforvaltningens og andre kreditorers interesser i, at der ikke sker

udhuling af selskabskapitalen, tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.

2.3 Registrering som erhvervsdrivende varemodtager

Lovforslaget indeholder en række stramninger overfor de

varemodtagere, dvs. importører af punktafgiftspligtige varer, som ikke

overholder

reglerne. De virksomheder, der overholder reglerne, vil ikke mærke nogen

ændringer – dog vil alle varemodtagere skulle indsende en

importangivelse

uanset, om der er importeret varer i den forløbne måned. Det vurderes dog, at

langt de fleste virksomheder i forvejen gør dette, hvis de i en enkelt måned

ikke har haft nogen import af punktafgiftspligtige varer.

I december 2002 blev regnskabs- og straffebestemmelserne

skærpet i en række afgiftslove ved gennemførelsen af den såkaldte »colalov«

(lov 1059 af 17. december 2002). Stramningerne var især rettet mod

detailhandlen.

Vedrørende grossistleddet blev der dog indført en bestemmelse om, at

varemodtagere skal føre regnskab over tilgang og udlevering af

afgiftspligtige

varer.

Det har imidlertid kunnet konstateres, at de ovennævnte

stramninger ikke har været tilstrækkelige til at bremse udviklingen af

ulovlige

varer i detailhandlen. Dette skyldes bl.a., at de forretninger, der fortsat

ikke overholder bestemmelserne, indstiller sig på de nye regler, og flere har

derfor

set en fordel i at lade sig registrere som varemodtagere. Fordelen er, at

varemodtagere har ret til at få varerne hjem ubeskattet og først skal angive

og

betale den 15. i måneden efter. De uefterrettelige virksomheder spekulerer i,

at de kun angiver, hvis de har haft kontrolbesøg, ellers er deres påstand, at

det altid er varer, de netop har modtaget, og derfor endnu ikke har angivet

og

betalt afgifter af.

Der er derfor behov for en række stramninger i de love som

også 2002-loven vedrørte med undtagelse af spiritusafgiftsloven og

tobaksafgiftsloven, da banderoler og stempelmærker sikrer afgifterne.

Det er hensigten med lovforslaget, at registreringen som

varemodtager skal være en egentlig registrering med pligt til at angive hver

måned. En sådan bestemmelse er nødvendig, da det har kunnet konstateres, at

de

nye varemodtagere, der har ladet sig registrere, kun angiver, hvis de har

været

udsat for kontrol måneden før.

Det er endvidere hensigten med lovforslaget at indføre

konsekvenser over for de varemodtagere, som ikke overholder reglerne. Hvis en

varemodtager bliver straffet, vil told- og skatteforvaltningen efter

lovforslaget kunne kræve en sikkerhedsstillelse. Hvis en varemodtager

gentagne

gange ikke overholder reglerne, vil told- og skatteforvaltningen kunne

fratage

virksomheden registreringen som varemodtager. Herefter skal virksomheden

forudanmelde og stille sikkerhed for hver enkelt leverance.

Tidligere kunne en varemodtager nøjes med at foretage en

anmeldelse af varemodtagelsen. Efter forslaget skal varemodtagere foretage en

egentlig registrering og samtidig foreslås det, at de skal angive og afregne

afgiften efter opkrævningslovens bestemmelser. Der vil fortsat være mulighed

for alene at foretage en anmeldelse af varemodtagelsen. I disse tilfælde skal

virksomheden dog stille sikkerhed for hver enkelt forsendelse.

Denne mulighed tænkes anvendt i de situationer, hvor en

virksomhed har fået frataget sit registreringsforhold efter eksempelvis

chokoladeafgiftsloven, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 6, eller den

situation, hvor virksomheden alene importerer varer 2 gange om året og derfor

ikke ønsker et egentligt registreringsforhold.

Med henblik på at bremse udviklingen af handel med ulovlige

varer i detailhandlen er det herudover hensigten med lovforslaget, at det

skærpede bødeniveau ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningens regnskabs-

og fakturabestemmelser, som blev indført ved 2002-loven, jf. neden for under

pkt. 2.4, fremover også skal finde anvendelse på varemodtagere, der ikke

lader

sig behørigt registrere, før de modtager varer fra udlandet, jf. forslagets

§ 4, nr. 2 (chokoladeafgiftsloven), § 5, nr. 2

(emballageafgiftsloven) § 6, nr. 2 (lov om afgift af mineralvand m.v.)

og

§ 7, nr. 4 (lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.).

Bøde for manglende indberetning i henhold til de nævnte

bestemmelser bør efter regeringens opfattelse normalt være i

størrelsesordenen

5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør

fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det,

at

der udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter

regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

2.4 Større og kumulative bøder og etablering af

hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med

håndhævelse af pant- og returordningerne

2.4.1 Større og kumulative bøder

I december 2002 blev regnskabs- og straffebestemmelserne

skærpet i en række afgiftslove ved gennemførelsen af den førnævnte såkaldte

»colalov«

(lov 1059 af 17. december 2002). Ændringerne blev gennemført i

mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, øl-

og

vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven og var især

rettet

mod detailhandlen. Vedrørende engrosleddet blev der dog indført en generel

bestemmelse om, at varemodtagere skal føre regnskab over tilgang og

udlevering

af afgiftspligtige varer. Endvidere blev der indført skærpede bøder for

overtrædelse af visse af regnskabsbestemmelserne.

Reglerne blev indført i regeringens forsøg på at dæmme op

for en stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, idet SKATs

kontroller havde afsløret, at en lang række erhvervsdrivende ikke betalte

afgift på importerede produkter af blandt andet øl, sodavand og

chokoladevarer.

Om baggrunden for at indføre det skærpede bødeniveau

fremgår af forarbejderne til 2002-loven (L 66) bl.a., at der ikke efter den

dagældende bødepraksis på afgiftsområdet blev gjort strafansvar gældende, når

en forsætlig afgiftsunddragelse i et førstegangstilfælde udgjorde mindre end

5.000 kr. For grov uagtsomhed var grænsen på 10.000 kr.

Som eksempel er nævnt, at den samlede danske afgift af en

kasse med 10 kg. lakrids udgør 177,50 kr. inkl. moms, hvorfor der skal være

relativt mange afgiftspligtige varer til stede i virksomheden, før man kommer

op over 5.000 kr. i unddragne afgifter. Den handlende slap derfor med alene

at

skulle efterbetale den udeholdte afgift.

Der indførtes derfor skærpede bøder ved overtrædelse af

visse regnskabs- og fakturabestemmelser uanset størrelsen af

afgiftsunddragelsen.

I lovforslaget blev der lagt op til, at der ved en enkelt

overtrædelse i et førstegangstilfælde skulle gives en bøde på i

størrelsesordenen 5.000 kr., mens de almindelige regler i straffelovens

§ 88 om kumulation skulle finde anvendelse ved flere overtrædelser af en

eller flere punktafgiftslove under samtidig påkendelse.

Endvidere blev der i forarbejderne til 2002-loven (L 66)

lagt op til, at der i gentagelsestilfælde normalt fastsættes en markant

højere

bøde end de angivne 5.000 kr., idet det må anses som en skærpende

omstændighed,

at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de pågældende

punktafgiftslove mv.

I administrativ praksis er der, f.eks. i tilfælde, hvor der

er sket overtrædelse af både chokoladeafgiftsloven og

mineralvandsafgiftsloven

(dvs. overtrædelse af flere afgiftslove), blevet pålagt en bøde på 10.000 kr.

Ved Østre Landsrets dom af 8. april 2005 (5. afd.,

S-3856-04) er det imidlertid fastslået, at der ved udmåling af en bøde for

overtrædelse af flere punktafgiftslove under samtidig påkendelse skal ske

kumulation efter de almindelige regler i straffelovens § 88, jf.

forarbejderne (L 66) til lov nr. 1059 af 17. december 2002, hvorefter de

almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation finder anvendelse.

I

den konkrete sag var der tale om en overtrædelse af flere love, idet tiltalte

havde overtrådt både chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven. For

overtrædelserne var der givet en bøde på 10.000 kr. (5.000 kr. for en

overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven og 5.000 kr. for en overtrædelse af

chokoladeafgiftsloven). Østre Landsret nedsatte bøden fra 10.000 kr. til

7.500

kr. under henvisning til det i forarbejderne om straffelovens § 88

anførte.

Straffelovens § 88 normerer strafudmålingen og

straffastsættelsen, når flere lovovertrædelser er til pådømmelse under samme

sag mod samme gerningsmand.

I praksis betyder det, at der fastsættes en fælles straf,

når nogen ved én eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser.

Det

kan være ved, at nogen i flere tilfælde har overtrådt samme punktafgiftslov,

f.eks. i to tilfælde har indført og solgt sodavand uden at betale afgift og

ført regnskab over denne indførsel og salg. Det kan også være den situation,

hvor nogen har overtrådt flere punktafgiftslove, f.eks. både

chokoladeafgiftsloven

og mineralvandsafgiftsloven ved at have indført og solgt chokolade og

sodavand

uden at betale afgift og ført regnskab over indførslen og salget.

Som led i regeringens indsats mod skatte- og

afgiftsunddragelse finder regeringen det af stor betydning at sikre, at de

bøder, som udmåles for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, er af en

sådan

størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes.

På den baggrund foreslås indført bestemmelser om absolut

kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse under samme

sag foreligger flere overtrædelser af følgende bestemmelser i lovgivningen om

punktafgifter:

–

§ 10 a,

stk. 1 eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller

stk. 5, i chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af

disse bestemmelser,

–

§ 7 a,

stk. 1 eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i

emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser,

–

§ 10 a,

stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om

afgift

af mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser,

–

§ 6,

stk. 1, eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og

frugtvin m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,

–

§ 18,

stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om

afgift

af spiritus m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,

og

–

§ 18,

stk. 1-6 eller stk. 8-11, i lov om afgift af tobaksafgifter, eller

forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Efter forslaget skal der endvidere ske absolut kumulation

ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i

overtrædelse

af en eller flere af de oven for opregnede bestemmelser eller forskrifter

fastsat

i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og

afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

De foreslåede bestemmelser om absolut kumulation svarer til

bestemmelsen i færdselslovens § 118 a, som blev indføjet ved lov nr. 475

af 31. maj 2000, og hvorefter der skal ske absolut kumulation ved udmåling af

bøder for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør

heraf, medmindre særlige grunde taler herfor.

Som anført ovenfor blev det i forarbejderne til 2002-loven

(L 66) forudsat, at der udmåles markant højere bøder i

gentagelsestilfælde.

Der foreligger enkelte domstolsafgørelser, hvor der i

gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte punktafgiftslove er

sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Domstolene ses således at have fulgt det strafniveau, som

der blev lagt op til med lovændringen i 2002.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at dette markant

højere strafniveau ved bødefastsættelsen fastholdes i gentagelsestilfælde,

idet

det skærpede bødeniveau er af væsentlig betydning i kampen mod den ofte meget

åbenlyse snyd med afgifter.

På den baggrund – og i overensstemmelse med forarbejderne

til 2002-loven i øvrigt – bør der i et førstegangstilfælde, hvor der kun

foreligger en enkelt overtrædelse til påkendelse, også fremover udmåles en

bøde

på i størrelsesordenen 5.000 kr., mens bøden i gentagelsestilfælde bør

fastsættes

til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der

udmåles

en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens

opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

de angivne bødeniveauer. vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

En anden bestemmelse af væsentlig betydning for SKATs

kontrolvirksomhed er bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 43.

Efter momslovens § 52, stk. 4, kan

skatteministeren fastsætte nærmere regler om krav til fakturering, jf. lovens

§ 52, stk. 1-3, herunder om fravigelse af fakturakravene for

bestemte

typer af salg. Ministeren har udnyttet denne bemyndigelse ved at udstede

momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003 om

merværdiafgiftsloven (momsloven).

Momsbekendtgørelsen indeholder i § 43 bestemmelser om

forenklede regler om fakturaer og kasseboner. Overtrædelse af denne

bestemmelse

straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 100, stk. 2.

I forbindelse med SKATs kontrolvirksomhed konstateres det

ofte, at reglerne om forenklede fakturaer og kasseboner ikke overholdes.

I tråd med de øvrige skærpelser af bødeniveauet i

nærværende lovforslag, jf. ovenfor under pkt. 2.1 vedrørende indberetning

efter

skattekontrollovens § 7 E og pkt. 2.3 vedrørende registrering som

erhvervsdrivende varemodtager efter bestemmelser i punktafgiftslovene, finder

regeringen, at en tilsvarende skærpelse af bødeniveauet bør ske med hensyn

til

overtrædelser af momsbekendtgørelsens § 43.

I overensstemmelse med det anførte bør der således ved

fastsættelse af bøder i medfør af momsbekendtgørelsens § 100,

stk. 2,

jf. § 43, i førstegangstilfælde, hvor der kun foreligger en enkelt

overtrædelse til påkendelse, udmåles en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr.,

mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

2.4.2 Etablering af hjemmel til udstedelse af

administrative bøder mv. i forbindelse med håndhævelse af de miljøretlige

pant-

og returordninger

Regeringen ophævede i begyndelsen af 2002 det såkaldte

dåseforbud for øl og visse læskedrikke. Samtidig blev det også tilladt danske

bryggerier at anvende engangsemballager til det danske marked. Dette havde

indtil da – med undtagelse af dåseemballage – kun været tilladt for

importører,

der samtidig etablerede eget pant- og retursystem for de pågældende

engangsemballager.

Adgangen til at anvende engangsemballage til øl og

læskedrikke på det danske marked blev imidlertid betinget af, at der –

på samme

måde som det hidtil havde været tilfældet for den genpåfyldelige emballage

–

skulle opkræves og tilbagebetales pant. For engangsengangsemballage blev

Dansk

Retursystem A/S tildelt eneret til at forestå pantadministrationen og

indsamlingen af tom engangsemballage.

Engangsemballage

er mærket efter specielle regler fastsat i bekendtgørelse nr. 713 af 24.

august

2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke

(pantbekendtgørelsen).

Efter Folketingets vedtagelse af den såkaldte »colalov«,

jf. lov nr. 1059 af 17. december 2002 om afgift af mineralvand m.v. og andre

love (Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder m.v.), gennemførte

SKAT

mere end 800 målrettede kontrolaktioner til sikring af, at de i »colaloven«

indeholdte bestemmelser overholdes. I den forbindelse blev der i mere end 250

tilfælde konstateret regnskabsovertrædelser, hvoraf langt de fleste sager

vedrørte drikkevarer (øl og sodavand) i engangsemballager. I en række sager

kunne det endvidere konstateres, at de erhvervsdrivende ikke overholdt

pantmærkningsreglerne.

Herudover blev der gennemført kontrolaktioner i kiosker mv. i

Københavnsområdet, og i den forbindelse kunne det også konstateres, at der i

mange tilfælde blev solgt øl og sodavand i engangsemballager uden

pantmærkning.

I sommeren 2002 indskærpede Miljøstyrelsen over for de ca.

250 butikker, som man havde konstateret ikke overholdt pantkravene for

engangsemballage, at disse skulle overholde reguleringen. Miljøstyrelsen og

Dansk Retursystem A/S har endvidere løbende indskærpet og vejledt

forhandlere,

importører og producenter, der ikke overholdt pantreguleringen, om de

gældende

regler.

Som led i regeringens fair play-kampagne blev – på baggrund

af de konstaterede overtrædelser – myndighedernes indsats intensiveret

på dette

område. Dette skete bl.a. med Folketingets vedtagelse af Fairplay

I-lovforslaget (lov nr. 325 af 18. maj 2005), hvorved tilsynsmyndighedernes

håndhævelsesmuligheder

blev forbedret ved bl.a. at give tilsynsmyndighederne adgang til at

beslaglægge

produkt- og emballagetyper, der er omfattet af pantsystemet, i tilfælde, hvor

kravene til korrekt mærkning ikke er opfyldt, eller hvor den erhvervsdrivende

ikke

har tilmeldt sig eller produkt- eller emballagetyper til Dansk Retursystem

A/S

forud for markedsføring af produkterne eller emballagerne i Danmark.

Lov nr. 325 af 18. maj 2005 indebar endvidere en

præcisering af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i § 9, stk. 2,

nr. 2. Præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen indebar, at miljøministeren

kan fastsætte regler i pantbekendtgørelsen om, at alle erhvervsdrivende led

(dvs. producenter/importører, engrosled, forhandlere m.fl.) skal påse og

overholde den efter lovgivningen krævede mærkning af produkterne eller

engangsemballagerne

forud for markedsføring, salg og udlevering af det pågældende produkt, vare

eller emballage. En detailhandler (forhandler) skal med andre ord påse, at de

engangsemballager til øl og læskedrikke, som den pågældende køber fra en

mellemhandler, importør eller et engrosled, er pantmærket. Hvis dette ikke er

tilfældet, og forhandleren alligevel køber og markedsfører

engangsemballagerne,

overtager forhandleren ansvaret for den manglende pantmærkning, herunder også

forpligtelsen til at pantmærke.

Efter vedtagelsen af lov nr. 325 af 18. maj 2005 har

tilsynsmyndighederne intensiveret indsatsen på pantområdet yderligere. I

sommeren 2005 har tilsynsmyndighederne således i henhold til den nyaffattede

§ 111 a i miljøbeskyttelsesloven foretaget mere end 160 beslaglæggelser

af

engangsemballager, der ikke opfylder pantbekendtgørelsens krav til

pantmærkning

af engangsemballager forud for markedsføring eller bekendtgørelsens krav til

tilmelding af den erhvervsdrivende og af de produkt- og emballagetyper til

pant- og retursystemet, som påtænkes markedsført.

Tilsynsmyndighederne har tillige i disse sager indgivet

anmeldelse til politiet med indstilling om tiltalerejsning, herunder har

tilsynsmyndighederne indstillet, at der pålægges en bøde på 5.000 kr. for

hver

af overtrædelserne.

Om bødeniveauet på 5.000 kr. ved hver af disse

overtrædelser kan det oplyses, at dette er fastlagt i lyset af de skærpelser,

der skete ved »colaloven«, og som havde til formål at dæmme op for en

stigende

omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, jf. oven for pkt. 2.4.1.,

hvor

de samme hensyn gør sig gældende.

Med henblik på at opnå en ensartet bødepraksis for denne

type overtrædelser indbragte Københavns Politi ca. 10 af de Miljøstyrelsen

anmeldte sager for Københavns Byret, der – i overensstemmelse med

anklagemyndighedens

påstand – i 1. gangstilfælde vedrørende overtrædelse af kravene til

pantmærkning af engangsemballage idømte en bøde på 5.000 kr., uanset mængden

af

ikke-pantmærket engangsemballage mv.

I et enkelt tilfælde idømte byretten dog en mindre bøde

under henvisning til, at tiltalte havde afhændet sin forretning og nu modtog

bistandshjælp. Efterfølgende har Københavns Politi udstedt en række

bødeforlæg

på 5.000 kr., ligesom en del sager er indbragt for retten i tilfælde, hvor

sigtede ikke har kunnet erkende sig skyldig.

Set i lyset af det intensiverede tilsyn som led i

regeringens fair play initiativ, vurderes det, at være nødvendigt at

effektivisere sanktioneringen af manglende overholdelse af pantreguleringen.

I

det eksisterende regelgrundlag for pantordningen for emballager til øl og

visse

læskedrikke, er det alene politiet, der kan rejse tiltale for overtrædelser

af

pantreguleringen ved bødeforelæg. Hvis ikke disse bødeforelæg betales, skal

overtrædelsen indbringes for domstolene ved politiets og anklagemyndighedens

mellemkomst.

Allerede nu har fair play-initiativet medført et væsentligt

forøget antal konstaterede overtrædelser, der ønskes sanktioneret ved

udstedelse

af bøder for overtrædelserne. Sagsbehandlingsprocessen og den eventuelle

tiltalerejsning ved domstolene er – set i lyset af det store sagsantal

– meget

ressource- og tidskrævende. Dette betyder også en relativt længere

sagsbehandlingstid fra overtrædelsen konstateres, til den ansvarlige modtager

et bødeforelæg fra politiet. Det forhold, at der kan gå op til flere måneder,

før en overtrædelse endeligt sanktioneres, medfører, at det generelt

præventive

sigte med sanktioneringen svækkes.

Det foreslås derfor – med henblik på at opnå den mest

effektive og mindst ressourcekrævende forfølgning af overtrædelser på

pantområdet – at der i miljøbeskyttelsesloven indføres hjemmel til, at

tilsynsmyndighederne administrativt kan udstede bødeforlæg vedrørende

overtrædelse af pantbekendtgørelsens bestemmelser om krav til mærkning af

engangsengangsemballage. På dette område er der, som omtalt ovenfor, nu

etableret en ensartet bødepraksis.

For så vidt angår overtrædelse af pantbekendtgørelsens

regler om tilmelding til pant- og retursystemet forud for markedsføring af

engangsemballager er der endnu ikke ved domstolene etableret en ensartet

bødepraksis.

Det samme gælder bødeniveauet ved overtrædelse af pantbekendtgørelsens regler

om pantmærkning og tilmelding til systemet i gentagelsestilfælde. Den

hjemmel,

som med dette lovforslag foreslås indsat i miljøbeskyttelsesloven, og

hvorefter

tilsynsmyndighederne også vedrørende sådanne overtrædelser vil kunne udstede

administrative bødeforlæg, forudsættes derfor ikke udnyttet, før der er

gennemført en række straffesager ved domstolene og herigennem er etableret en

tilstrækkelig ensartet bødepraksis på disse områder.

Lovforslaget indebærer, at myndighedernes adgang til at

udstede administrative bødeforlæg udvides. Dette har på

miljøbeskyttelseslovens

område hidtil kun kunnet ske efter regler fastsat i medfør af

miljøbeskyttelseslovens

§ 53. Med forslaget bliver det nu også muligt for miljøministeren eller

skatteministeren på områder, hvor tilsynet er henlagt til SKAT, at afgøre

overtrædelser af pantreguleringen med et administrativt bødeforelæg.

En forudsætning for, at en sag kan afsluttes med en

administrativ bøde, er, at den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen

og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling

af en bøde. Er dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet med

henblik

på, at sagen kan indbringes for domstolene. Udstedelse af et administrativt

bødeforlæg vil efter forslaget være underlagt de samme regler i

retsplejeloven,

som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det

bevismæssige grundlag skal være det samme som ved anklagemyndighedens

tiltalerejsning.

Med forslaget opnås parallelitet i sagsbehandlingen, når

SKAT fremtidigt som tilsynsmyndighed skal føre tilsyn også med

pantreguleringen. SKAT vil således kunne sagsbehandle konstaterede

overtrædelser af punktafgiftslovgivningen og overtrædelser af

pantreguleringen

under ét med en fælles sagsfremstilling mv. Herved opnås en væsentlig

synergieffekt og ressourcebesparelse, idet sagen ikke skal vurderes af flere

myndigheder,

og dermed kan afsluttes hurtigere. Fordelene ved denne mere enkle

sagsbehandling opnås dog alene i de tilfælde, hvor den pågældende erkender

sig

skyldig og vedtager bøden. Sker dette ikke, skal sagen behandles på

traditionel

vis af politi og anklagemyndighed.

Konkret vil forfølgningen af overtrædelser af

pantreguleringen for emballager til øl og visse læskedrikke blive

koncentreret

om objektive konstaterbare overtrædelser som f.eks. manglende tilmelding til

pant- og retursystemet, manglende rapportering af salgsmængder samt salg af

upantmærkede engangsemballager med øl og visse læskedrikke.

Med dette lovforslag lægges der endvidere op til, at der på

pantområdet – på samme måde som på skatte- og afgiftsområdet, jf. pkt.

2.4.1

ovenfor – indføres en bestemmelse, hvorefter der ved bødeudmålingen i

sager

vedrørende flere overtrædelser af pantbekendtgørelsens regler skal ske

absolut

kumulation, jf. lovforslagets § 12, nr. 1.

Efter de nugældende regler normeres strafudmålingen i denne

type sager af straffelovens § 88, hvorefter der fastsættes en fælles

straf

i tilfælde, hvor nogen ved en eller flere handlinger har begået flere

lovovertrædelser.

Som led i regeringens indsats mod skatte- og

afgiftsunddragelse og overtrædelser af pantreguleringen, finder regeringen

det

imidlertid af stor betydning at sikre, at de bøder, som udmåles for

overtrædelse af pantreguleringen, er af en sådan størrelse, at deres

præventive

virkning ikke svækkes.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der ved

bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse under samme sag foreligger

flere overtrædelser af pantreguleringen (forskrifter fastsat i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 9, stk. 2, nr. 2 og 3) ske absolut

kumulation. Det samme gælder i tilfælde, hvor der til påkendelse under samme

sag foreligger en overtrædelse af pantreguleringen (forskrifter fastsat i

medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3) og en eller flere skatte- og

afgiftslove.

Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor. Det bemærkes herved, at den

foreslåede bestemmelse om absolut kumulation svarer til bestemmelsen i

færdselslovens

§ 118 a, som blev indføjet ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, og hvorefter

der skal ske absolut kumulation ved udmåling af bøder for overtrædelse af

færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, medmindre særlige

grunde taler herfor.

For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af de oven

for omtalte bestemmelser i pantbekendtgørelsen forudsættes det – i tråd

med det

bødeniveau, som Københavns Byret har anlagt vedrørende overtrædelser af

pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning jf. ovenfor, og det under pkt. 2.1

foreslåede bødeniveau vedrørende indberetning efter skattekontrollovens

§ 7 E og de under pkt. 2.3 omtalte punktafgiftslovovertrædelser –

at der i

1. gangstilfælde, hvor der kun foreligger en enkelt overtrædelse af

pantreglerne til påkendelse, udmåles en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr.,

mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

de angivne bødeniveauer vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

2.5 Udvidelse af næringsbrevordningen

Overholdelse af reglerne om pant på emballage har også

været et af regeringens fairplay-fokusområder. Efter indførelsen af det frie

emballagevalg i 2002, har det kunnet konstateres, at der er sket en markant

stigning

i handlen med upantmærkede øl og sodavand. Dette er forsøgt imødegået ved

forskellige tiltag i regeringens første fairplay-udspil, der blev vedtaget i

maj 2005 (lov nr. 325 af 18. maj 2005) – herunder mulighederne for

beslaglæggelse

af upantmærkede emballager. Til supplering af de vedtagne tiltag vurderes det

imidlertid hensigtsmæssigt, at udvide registret over næringsbreve

(Næringsbaser)

anvendelsesområde til at omfatte reguleringen om pant på emballage.

3 De enkelte forslags indhold og gældende ret

3.1 Indberetning af udstationerede

3.1.1 Gældende ret

Efter de gældende regler har en udenlandsk virksomhed, der

har en aftale om udførelse af arbejde i Danmark pligt til at lade sig

momsregistrere og i den forbindelse afgive en række oplysninger/dokumenter om

virksomheden. Det drejer sig om:

–

Den forventede

omsætning for virksomheden.

–

Kopi af de indgåede

aftaler om arbejde og tilbud på arbejde i Danmark.

–

Antal ansatte.

–

Arbejdets art samt

hvem man skal arbejde for i Danmark.

–

Kopi af

registreringsbeviset fra hjemlandet.

Derimod er der ikke krav om, at virksomheden skal oplyse om

identiteten af de medarbejdere, der udstationeres i Danmark til udførelsen af

det aftalte arbejde. Når dette krav ikke stilles, skyldes det, at der ikke er

hjemmel hertil i 6. momsdirektiv, der fastsætter de nærmere rammer for hvilke

krav, der kan stilles i forbindelse med en virksomheds momsregistrering.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udenlandsk virksomhed, der

udfører arbejde i Danmark for en dansk hvervgiver, samt den udenlandske

virksomheds ansatte (de udstationerede), der udfører arbejdet i Danmark, er

skattepligtige til Danmark og i den forbindelse spørgsmålet om eventuel

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag mv. er afhængigt af, om den udenlandske

virksomhed

kan anses for at have etableret et fast driftssted i Danmark. I henhold til

de

fleste af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre

lande, indtræder der for udenlandske virksomheder, der udfører bygge-,

anlægs-

og monteringsarbejde, som hovedregel først fast driftssted efter 12 måneder.

Foreligger der et fast driftssted her i landet, vil den

udenlandske virksomhed, dvs. virksomhedsindehaveren eller selskabet, blive

skattepligtig af de indtægter, der hidrører fra arbejde udført i Danmark, og

virksomheden skal, hvis der indtræder skattepligt for de personer, der er

udstationeret af virksomheden, indeholde A-skat mv. De udstationerede ansatte

fra den udenlandske virksomhed vil som hovedregel i kraft af

kildeskattelovens

§ 2 sammenholdt med de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler være begrænset

skattepligtige til Danmark, hvis deres ophold i Danmark strækker sig ud over

183 dage inden for et år.

Kan den udenlandske virksomhed anses for at have et fast

driftssted i Danmark, skal der udpeges en befuldmægtiget her i landet, som

står

for udbetaling af løn til de ansatte. Den befuldmægtigede skal indeholde

A-skat, AM-bidrag mv. for de medarbejdere, der er skattepligtige til Danmark.

Har den udenlandske virksomhed ikke et fast driftssted i Danmark,

er der ikke et tilsvarende krav om, at der skal udpeges en befuldmægtiget i

Danmark med deraf følgende pligt til indeholdelse af A-skat mv.

Hvorvidt den udenlandske virksomhed har et fast driftssted

i Danmark, er således ikke afgørende for, om de udstationerede medarbejdere

er

eller bliver skattepligtige til Danmark. Dette afgøres på baggrund af den med

det pågældende land indgåede dobbeltbeskatningsaftale. Det vil i praksis (som

oftest) sige den ovennævnte 183 dages regel. Indtræder der begrænset

skattepligt

for en person, der er udstationeret i Danmark for en udenlandsk virksomhed,

og

har virksomheden ikke fast driftssted i Danmark eller udpeget en

befuldmægtiget

i Danmark, påhviler det den pågældende person selv at selvangive den

skattepligtige indkomst.

På baggrund af de erfaringer, der fulgte med bygningen af

bl.a. Storebæltsbroen, og de udenlandske virksomheder, der i denne

forbindelse

udførte bygge- og anlægsopgaver i Danmark, blev der ved lov nr. 1104 af 20.

december 1995 indsat en bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E, der

pålægger en dansk virksomhed pligt til at indberette aftaler, der indgås med

udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder – dvs. virksomheder, som ikke

har fast

driftssted i Danmark – om udførelse af bygge- og anlægsopgaver i

Danmark, som

strækker sig ud over 3 måneder indenfor en 12 måneders periode.

Indberetningen omfatter tillige aftaler, som indgås mellem

den udenlandske virksomhed og eventuelle andre virksomheder i relation til

det

pågældende bygge- og anlægsarbejde, dvs. »underaftaler«. Det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at indberetning af sådanne eventuelle

underaftaler

forudsætter, at den danske virksomhed i kontrakten med den udenlandske

virksomhed får indføjet, at der skal gives meddelelse til den danske

virksomhed

om indgåelse af eventuelle aftaler, som indgås mellem den udenlandske

virksomhed og andre virksomheder om udførelse af arbejdet i Danmark således,

at

den danske virksomhed kan opfylde sine indberetningsforpligtelser efter

§ 7 E.

Indberetningen skal indeholde:

–

Oplysninger om

identiteten af den udenlandske virksomhed,

–

identiteten af den

eller de virksomheder, som der er indgået aftale med,

–

det eller de aftalte

arbejdssteder her i landet, samt

–

den eller de aftalte

arbejdsperioder her i landet.

Manglende indberetning af de i § 7 E, stk. 3,

anførte oplysninger kan fremtvinges ved daglige bøder efter

skattekontrollovens

§ 9, stk. 1. Forsætlig eller grov uagtsom undladelse af

indberetning

er yderligere sanktioneret med bøde efter bestemmelsen i skattekontrollovens

§ 14, stk. 2. Endelig vil meget grove tilfælde, hvor der forsætligt

–

eller groft uagtsomt – afgives urigtige eller vildledende oplysninger

til brug

ved kontrollen med skatteligningen eller skatteberegningen, herunder

oplysninger efter § 7 E, kunne straffes som skattesvig efter

skattekontrollovens § 14, stk. 1, jf. § 13.

Daglige bøder benyttes kun i meget begrænset omfang, da

sanktionsmuligheden er ressourcetung at administrere og ikke specielt

effektiv.

Sanktionsmuligheden er således ikke anvendt på dette forhold.

Bødebestemmelsen

i § 14, stk. 2, er ligeledes meget vanskelig at anvende, idet den

forudsætter, at told- og skatteforvaltningen kan bevise, at den

indberetningspligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at

opfylde oplysningspligten i henhold til skattekontrollovens § 7 E. Denne

bevisbyrde er meget vanskelig at løfte.

Ud over de to nævnte sanktionsbestemmelser findes der ikke

andre muligheder for at straffe danske virksomheder, der ikke opfylder

oplysningsforpligtelsen efter § 7 E.

Hensigten med bestemmelsen er naturligvis at sikre

skattemyndighederne sådanne oplysninger, at der kan foretages en kontrol af,

om

den udenlandske virksomhed etablerer et fast driftssted i Danmark, og dermed

bliver skattepligtig til Danmark, samt – i et vist omfang – om de

udstationerede medarbejdere fra den udenlandske virksomhed, bliver begrænset

skattepligtige til Danmark. Yderligere kan bestemmelsen anvendes som en form

for »krydskontrol« i forhold til den momsregistreringspligt, der består for

udenlandske virksomheder, som ønsker at levere tjenesteydelser i Danmark.

Erfaringerne med bestemmelsen er dog, at den alene anvendes

i meget ringe omfang, hvilket harmonerer dårligt med, at flere af de seneste

års store byggerier er udført med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft.

3.1.2 Forslaget

Anvendelsen af udenlandske virksomheders arbejdskraft inden

for særligt bygge- og anlægsbranchen er i de senere år blevet yderligere

aktualiseret.

Dette aktualiserer dels behovet for en mere effektiv

håndhævelse af og kontrol med at den eksisterende indberetningspligt efter

skattekontrollovens § 7 E overholdes. Det er nødvendigt for at kunne

gennemføre en effektiv kontrol, herunder byggepladskontrol (fysiske

arbejdssteder), af om udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder etablerer fast

driftssted i Danmark med deraf følgende skattepligt til Danmark og indtræden

af

almindelige arbejdsgiverforpligtelser i form af indeholdelse af A-skat mv.

hos

de ansatte, månedlig MIA-indberetning og øvrige oplysnings- og

indberetningspligter

efter skattelovgivningen.

Dels medfører den øgede mobilitet i form af udstationering

af udenlandsk arbejdskraft i Danmark et behov for etablering af et effektivt

kontrolgrundlag for at kunne konstatere, om og i givet fald hvornår der

indtræder begrænset skattepligt for personer, der er udstationeret i Danmark

af

udenlandske virksomheder, der har indgået aftale om udførelse af opgaver her

i

landet. Efter gældende regler har told- og skatteforvaltningen (og

udlændingemyndighederne) ingen oplysninger om udstationerede personer, idet

det

hverken påhviler den udenlandske underentreprenør uden fast driftssted i

Danmark eller den danske virksomhed, der indgår aftale om levering af

arbejds-

og tjenesteydelser med den udenlandske virksomhed, at give oplysning til

myndighederne

om identiteten af den udstationerede udenlandske arbejdskraft. Der er heller

ikke krav om opholds- og arbejdstilladelse for udstationerede, der er

beskæftiget i Danmark under 3 måneder.

Sådanne oplysninger kan alene tilvejebringes »ved kilden«,

dvs. fra de danske virksomheder og offentlige myndigheder, som indgår aftale

med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder om udstationering af

arbejdskraft

i Danmark.

Derfor foreslås det at udvide den eksisterende

indberetningspligt til også at omfatte identiteten af de udstationerede

medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum samt at skærpe

bødeniveauet ved manglende indberetning. Yderligere foreslås det, at fristen

for indberetning rykkes frem til tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.

En sådan udvidelse af indberetningspligten vil uvilkårligt

påføre de berørte danske virksomheder en vis administrativ merbyrde, jf.

uddybende herom i afsnittet om lovforslagets erhvervsadministrative og

-økonomiske konsekvenser, og i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed

for

tjenesteydelser og etableringsfrihed principielt udgøre en – om end

mindre –

teknisk handelshindring i den forstand, at det alt andet lige vil være mindre

byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at indgå

underleverandøraftale

med en dansk virksomhed eller udenlandsk virksomhed med fast driftssted i

Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på bygge- og

anlægsområdet.

Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv håndhævelse

af skattelovgivningen – i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet – nødvendiggør

de nedenfor uddybede forslag til udvidelse af indberetningspligten.

Indberetningspligten udvides med indberetning af følgende

forhold:

–

Personlige

identifikationsoplysninger for samtlige de udstationerede samt oplysning om

datoer for arbejdets påbegyndelse og afslutning for de udstationerede.

Disse oplysninger er selve fundamentet for at kunne

foretage en effektiv kontrol af skattepligtens eventuelle indtræden for

personer, der er udstationerede. Efter den eksisterende

indberetningsbestemmelse sker der ikke indberetning af disse oplysninger. Det

betyder, at når SKAT er ude på en byggeplads for at gennemføre en kontrol,

har

man intet grundlag for at anfægte eller kontrollere, om de oplysninger om

ophold i Danmark, som man får fra de personer, der oplyser at være

udstationerede, er korrekte.

En person kan således under en kontrol oplyse, at det er

vedkommendes 1. arbejdsdag som udstationeret, selvom vedkommende i længere

tid

faktisk har opholdt sig og arbejdet i Danmark. En effektiv kontrol af

skattepligtens indtræden for den enkelte forudsætter efter de eksisterende

regler, at der aflægges gentagne kontrolbesøg på samme byggeplads eller evt.

på

flere byggepladser, idet den udstationerede meget vel efter en periode kan

være

overflyttet til arbejde på et nyt arbejdssted. Med de eksisterende regler

bliver søgningen efter de udstationerede og afklaringen af skattepligtens

eventuelle indtræden i høj grad en søgen i blinde og får let en »tilfældig«

karakter.

Med forslaget om at der skal afgives identitetsoplysninger

og oplysninger om arbejdsperiodens varighed for de enkelte udstationerede kan

SKAT – i princippet uden at gennemføre kontrolbesøg – på baggrund

af de

indberettede oplysninger følge med i, om der er (navngivne) udstationerede,

der

overskrider de 183 dage indenfor en 12 måneders periode, som er hovedreglen

vedr. skattepligtens indtræden ifølge langt de fleste af de indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Som det gælder for alle andre indberettede oplysninger,

skal også de indberettede oplysninger om udstationerede følges op af

kontrolvirksomhed på de enkelte arbejdssteder. Kontrolbesøg vil blive

gennemført med udgangspunkt i de indberettede oplysninger – og i

modsætning til

den eksisterende kontrol, der som anført har et mere tilfældigt præg –

vil et

kontrolbesøg med udgangspunkt i de indberettede oplysninger kunne målrettes

mod

en kontrol af konkrete byggepladser, konkrete personer på det relevante

tidspunkt. Dvs. lige efter skattepligtens indtræden for de udstationerede på

den konkrete byggeplads. Selve kontrolbesøget vil i højere grad have karakter

af en krydsrevision, hvor de oplysninger, der indsamles, kan sammenholdes med

de indberettede oplysninger.

De indberettede oplysninger vil således være med til at

sikre en målrettet og effektiv skattepligtskontrol i relation til

udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen og kan evt. være nyttige i

forbindelse med udlændingemyndighedernes (politiets) kontrol af opholds- og

arbejdstilladelser.

–

Indberetning af

aftaler med en varighed på under 3 mdr.

Efter de gældende regler skal der alene ske indberetning,

hvis den aftalte kontraktperiode overstiger 3 måneder indenfor en samlet

periode på 12 måneder. Det forslås, at alle aftaler uanset varigheden heraf

indberettes.

Begrænset skattepligt indtræder som alt overvejende

hovedregel for udenlandske personer, når deres ophold – indenfor en 12

måneders

periode – strækker sig ud over 183 dage.

En udenlandsk virksomhed kan således inden for en 12

måneders periode meget vel indgå flere aftaler med forskellige danske

hvervgivere om udførelse af arbejde i Danmark. De af den udenlandske

virksomhed

i Danmark udstationerede personer kan således »flyttes« fra en opgave i

Danmark

til en anden opgave – aftalt med en ny hvervgiver – et andet sted i

Danmark.

Med oplysning om varigheden af den udstationeredes arbejdsperiode for den

enkelte hvervgiver får skattemyndighederne mulighed for at vurdere, hvor

længe

den pågældende udstationerede samlet set har arbejdet i Danmark.

–

Indberetning af de

aftalte kontraktsummer.

Oplysningen om størrelsen af kontraktsummerne har ligeledes

betydning for kontrollen af de udstationeredes eventuelle skattepligt.

Kontraktsummens størrelse giver klare indikationer om størrelsen af det

pågældende

bygge- og anlægsarbejde herunder ikke mindst en indikation af, om det oplyste

antal udstationerede matcher kontraktens/arbejdets størrelse. Og som sådan

understøtter de grundlaget for beslutning om gennemførelse af målrettede

byggepladskontroller.

Herudover har oplysningerne om kontraktsummens størrelse

den funktion, at de kan bruges som led i kontrollen af den udenlandske

virksomheds momsangivelser, idet der bør være et naturligt forhold mellem

størrelsen

af de modtagne momsangivelser og størrelsen af den oplyste kontraktsum.

–

Indberetningsfristen

rykkes frem til tidspunktet for arbejdets på begyndelse.

Fristen for indberetning af de samlede oplysninger ændres

fra senest 30 dage efter aftalens indgåelse til senest ved påbegyndelsen af

arbejdet i Danmark. Baggrunden herfor er, at der på tidspunktet for

kontraktens

indgåelse ikke altid er truffet konkret beslutning om, hvilke personer, der

skal udstationeres fra den udenlandske underentreprenør – navnlig ikke i

tilfælde, hvor kontraktens indgåelse ligger flere måneder forud for arbejdets

påbegyndelse. Dertil kommer, at det er tidspunkterne for den fysiske

tilstedeværelse, der er afgørende for skattekontrollen, hvorfor det ikke er

nødvendigt at indberette oplysningerne i forbindelse med kontraktindgåelsen

forud for arbejdets påbegyndelse.

Derimod foreslås det, at eventuelle ændringer, der vedrører

de forhold, der er omfattet af indberetningspligten, skal indberettes senest

14

dage efter ændringen mod nu 30 dage efter ændringen. Baggrunden herfor er en

effektivisering af byggepladskontrollen vedrørende indtræden af skattepligt

og

udlændingemyndighedernes (politiets) kontrol med opholds- og

arbejdstilladelser, idet der herved sikres en hyppigere ajourføring af

registeroplysningerne.

En lignende bestemmelse som den foreslåede findes i

kulbrinteopkrævningslovens § 8. Efter denne bestemmelse skal der ske

indberetning af identitet og antallet af ansatte mv., der er beskæftiget af

en

udenlandsk virksomhed, med hvilken en dansk hvervgiver har indgået aftale om

udførelse af arbejde på dansk område. Reglen tjener samme mål som den

foreslåede udvidelse af indberetningspligten efter skattekontrollovens

§ 7

E, nemlig at sikre et grundlag for kontrollen af om – og i givet fald

fra

hvilket tidspunkt – der indtræder skattepligt for de personer, som den

udenlandske virksomhed har udstationeret på dansk område.

Overtrædelser af § 7 E sanktioneres efter bestemmelsen

i skattekontrollovens § 14, stk. 2, med bøde. Bødeniveauet for

overtrædelser, der er sanktioneret efter skattekontrollovens § 14,

stk. 2, ligger omkring 1.000 kr.

For i højere grad at sikre at bestemmelsen faktisk

overholdes af virksomhederne, dvs., at der reelt sker indberetning, foreslås

det, at det nuværende bødeniveau vedrørende overtrædelser af

skattekontrollovens

§ 7 E forhøjes, jf. forslagets § 3, nr. 3.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens

§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,

i

hvilket tilfælde en overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289, jf. lovens § 13, stk. 1. Efter praksis udmåles bøder i

størrelsesordenen 1.000 kr. ved overtrædelse af skattekontrollovens § 7

E.

Med den foreslåede bestemmelse om udmåling af en skærpet

bøde ved overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E forudsættes det

nuværende bødeniveau forhøjet således, at bøden normalt fastsættes til i

størrelsesordenen 5.000 kr. i førstegangstilfælde, mens bøden i

gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. Bødeniveauet vil

herefter

svare til det bødeniveau, som følger af forarbejderne til »colaloven«, jf.

ovenfor under pkt. 2.4. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der

udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter

regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

Den udvidede indberetningspligt er som nævnt begrundet i

hensynet til at øge kontrolmulighederne i forbindelse med indtrædelse af

skattepligt. De indhentede oplysninger vil også kunne anvendes i forhold til

ønsket om en større viden vedrørende udstationerede arbejdstagere fra andre

EU-lande og ønsket om at forbedre mulighederne for at kontrollere

opholdsgrundlaget for de pågældende. Personer, der er udstationeret i Danmark

har ikke pligt til at anmode om et EU/EØS-opholdsbevis, hvis udstationeringen

ikke strækker sig ud over 3 måneder, og de pågældende bliver derfor ikke

registreret af Udlændingestyrelsen.

Det er besluttet at etablere et register i Den Sociale

Sikringsstyrelse over såkaldte E 101 blanketter fra alle EU-lande. E 101

blanketten udstedes efter anmodning af udsenderlandets kompetente sociale

sikringsmyndigheder til arbejdstagere, der opfylder en række nærmere

betingelser for at forblive under udsenderlandets lovgivning om social

sikring,

jf. EU-forordning 1408/71, under det midlertidige arbejde i et andet EU-land.

Registeret baserer sig på indberetninger fra de øvrige EU-landes kompetente

myndigheder og indeholder oplysninger om den udstationerede mv. fra de

udenlandske E 101 blanketter, der i det væsentlige svarer til de oplysninger,

som foreslås indberettet på bygge- og anlægsområdet ved dette forslag.

Der sker imidlertid ingen kontrol af de faktiske oplysninger

i forbindelse med registreringen i Den Sociale Sikringsstyrelse, medmindre

der

til brug for en konkret sagsbehandling bliver anmodet om, at Styrelsen retter

henvendelse til den udstedende myndighed for efterprøvelse af relevante

oplysninger fra blanketten. Det fremgår ikke af blanket E 101, hvilken

branche

arbejdet udføres i, hvorfor det ikke er muligt at se, om den pågældende

beskæftiger sig inden for bygge- og anlæg.

Dertil kommer, at det ikke er et krav, at en udstationeret

arbejdstager er i besiddelse af blanketten, som således kan udstedes med

tilbagevirkende kraft. Det er derfor vurderingen, at registeret ikke i

tilstrækkelig grad indeholder fyldestgørende oplysninger, der gør det muligt

at

gennemføre en effektiv skattekontrol med udstationerede lønmodtageres

indtræden

af skattepligt, som er sigtet med dette forslag.

3.2. Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler

om sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningslovens § 11 a

3.2.1 Gældende ret

3.2.1.1 Momskarruseller

Skatteforvaltningen har ikke i dag værktøjer, som er

direkte rettet mod bekæmpelse af momskarruseller. Skatteforvaltningen kan

selvfølgelig anvende de almindelige bestemmelser i opkrævningsloven og

momsloven,

men det har vist sig, at disse ikke er tilstrækkelige i kampen mod svigen.

3.2.1.2 Reglerne om sikkerhedsstillelse

Opkrævningslovens § 11 indeholder i dag regler om

sikkerhedsstillelse hos virksomheder, der enten anmeldes til registrering for

A-skat, moms mv. (§ 11, stk. 2) eller allerede er blevet

registreret

herfor (§ 11, stk. l).

I forbindelse med registreringen kan der udstedes et pålæg

om sikkerhedsstillelse, såfremt en virksomhedsdeltager som ejer, direktør

eller

bestyrelsesmedlem er eller har været med i en eller flere andre virksomheder,

der inden for de forudgående 5 år enten er gået konkurs eller er blevet

konstateret insolvente, hvorved statskassen har lidt et tab, eller told- og

skatteforvaltningen har fået et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.

bestående af de tilsvar, der opkræves efter opkrævningsloven (moms, A-skat,

lønsumsafgift, AM-bidrag, punkt- og miljøafgifter samt selskabsskat).

Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden

senest 14 hverdage efter registreringsanmeldelsen. Stilles sikkerhed ikke,

nægtes virksomheden registrering, hvorefter videre drift vil være strafbar

efter opkrævningslovens § 17, stk. 3.

Allerede registrerede (»igangværende«) virksomheder kan

også pålægges at stille sikkerhed, såfremt virksomheden 4 gange inden for de

seneste 12 afregningsperioder har betalt tilsvar omfattet af opkrævningsloven

for sent, og virksomheden enten er i restance med mere end 25.000 kr. og ikke

foretager indbetaling senest 10 hverdage efter modtagelsen af en rykker,

eller

virksomheden har indgivet selvangivelsen for sent. Der kan ligeledes kræves

sikkerhedsstillelse, såfremt virksomhedens kapitalgrundlag, herunder

indskudskapitalen i selskaber, er trukket ud.

En svaghed ved reglen i § 11, stk. 1, om

sikkerhedsstillelse for igangværende virksomheder er, at den ikke har nogen

sanktionsmulighed, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke efterleves.

Med

andre ord kan virksomheder således ignorere pålægget om sikkerhedsstillelse.

Det gælder også en missing trader, der som følge af flere

forsinkede eller manglende betalinger og en aktuel restance måske har »sparet

sammen« til et pålæg om sikkerhedsstillelse, eller som oven i købet kan

tænkes

bevidst at have fjernet indskudskapitalen i f.eks. det anpartsselskab, hvori

virksomheden drives, hvilket kan være en konkursforberedende manøvre for at

sikre, at der ikke tilfalder kreditorerne nogen som helst aktiver.

Momslovens § 62, stk. 1, giver adgang til at

pålægge virksomheder, der efter § 11, stk. 1, kan pålægges at

stille

sikkerhed, at anvende en forkortet afregningsperiode for moms, men det er kun

som et alternativ til et pålæg om sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen i

§ 11, stk. 1, er således i dag et ineffektivt restanceforebyggende

middel på grund af den manglende sanktionsmulighed ved manglende efterlevelse

af pålæg om sikkerhedsstillelse. Alternativet om forkortet afregningsperiode

har i praksis kun ringe effekt sammenlignet med et krav om

sikkerhedsstillelse,

især hvis virksomheden i forvejen har måneden som afgiftsperiode, idet der

med

et pålæg om forkortet afregningsperiode alene skæres 10 dage af kredittiden.

Navnlig over for en missing trader vil bestemmelsen således ikke have nogen

større effekt.

En anden svaghed ved opkrævningslovens § 11 findes i

stk. 2 og vedrører personkredsen i forbindelse med registrering og

sikkerhedsstillelse. Der stilles i dag krav om sikkerhedsstillelse ved

registrering af en virksomhed, såfremt en nærmere beskrevet personkreds er

skyld i, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end

50.000

kr. bestående af de tilsvar, der opkræves efter opkrævningsloven. I mange

tilfælde sniger personer, der har til hensigt at foretage momsunddragelse

– f.eks.

i en momskarrusel – sig uden om et sådant pålæg om sikkerhedsstillelse

ved anvendelsen

af stråmænd. Bestemmelsen tager således ikke i tilstrækkeligt omfang højde

for

anvendelsen af disse. Typisk vil der blive anvendt stråmænd, som ikke er

nærtstående til personen, eller personen undgår et krav om

sikkerhedsstillelse

ved at købe et allerede registreret selskab mv.

Efter den gældende § 11, stk. 2, nr. 2, kan der

gives pålæg om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed, såfremt

den

person, der med sin deltagelse i en eller flere andre virksomheder har været

med til at påføre staten et tab eller usikret tilgodehavende på over 50.000

kr., reelt leder virksomheden – dog forudsat, at personen tillige er

knyttet

til ejeren på den i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt.,

beskrevne måde, dvs. er nærtstående til denne.

I praksis ses ofte, at betingelsen om at være nærtstående

til ejeren ikke er opfyldt, selv om risikoen for at lide tab i øvrigt

vurderes

at være den samme, som hvis betingelsen havde været opfyldt. Desuden er det i

praksis ofte vanskeligt for told- og skatteforvaltningen overhovedet at

konstatere,

hvem der ejer anparterne i et anpartsselskab eller aktierne i et

aktieselskab,

selv om der består en pligt til at føre henholdsvis en

anpartshaverfortegnelse

og en aktiebog, som skal være tilgængelige for offentlige myndigheder, jf.

anpartsselskabslovens § 17 og aktieselskabslovens § 26. I mange

tilfælde eksisterer disse fortegnelser ikke.

3.2.1.3 Opkrævningslovens § 11 a

Reglen i § 11 a stiller krav om, at virksomheder der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.

stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4, som betingelse for

registrering efter en række skatte- og afgiftslove skal stille sikkerhed for

tilsvar af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og lønsumsafgift,

medmindre virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet udgør mindst 125.000

kr.

Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000

kr. og virksomhedens formue med fradrag af 15.000 kr. Medmindre virksomheden

efter reglerne i § 11 pålægges at stille sikkerhed for et større beløb,

kan beløbet ikke overstige 110.000 kr.

Bestemmelsen i § 11 a er suppleret af bestemmelsen i

§ 9 i bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter

og

afgifter mv. (opkrævningsbekendtgørelsen), der nærmere fastlægger kravene til

dokumentationen

i den formueopgørelse, der er nævnt i opkrævningslovens § 11 a. Formuen,

som nævnt i § 11 a, skal således dokumenteres ved en erklæring fra en

registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre virksomhedens formue

åbenlyst udgør mindst 125.000 kr. på registreringstidspunktet.

Baggrunden for reglernes indførelse er EF-domstolens

(præjudicielle) dom af 9. marts 1999 i den såkaldte Centros Limited-sag, hvor

EF-domstolen slog fast, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne nægte en

filial af et britiskregisteret selskab registrering i selskabsretlig

henseende,

selvom det engelske selskab ikke havde en selskabskapital på mere end 100 GBP

(ca. 1.100 kr.) og derved langt fra opfyldte det danske registreringskrav om

en

minimumskapital på 125.000 kr. EF-domstolen henviste som begrundelse herfor

til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse stred mod EF-traktatens

art.

43 og 48 om den frie etableringsret.

Dommen åbnede således mulighed for at drive virksomhed i

Danmark via en juridisk person samtidig med, at det danske kapitalkrav til

selskabsstiftelse på mindst 125.000 kr. kunne undgås.

På baggrund af denne dom, der gav mulighed for at etablere

sig i Danmark via filialer af udenlandske selskaber med et beskedent

kapitalgrundlag, frygtede man, at skattemyndighederne fremover, pga. den

beskedne

selskabskapital, ville være væsentligt ringere stillet med hensyn til

sikkerhed

for inddrivelse af skatte- og afgiftskrav. Herudover frygtede man, at

personer

med intentioner om f.eks. momskarrusel-svindel eller anden form for

unddragelse, fremover ville finde det mere attraktivt at etablere sig via en

sådan filial af et udenlandsk »lavkapitalselskab«.

Bestemmelsen skulle også tjene som et værn mod »rullende kapital«,

hvorved forstås, at et selskabs indskudskapital efter selskabets registrering

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – eller endog tidligere –

ulovligt og

strafbart, jf. straffelovens § 296, fjernes for at blive anvendt som

indskudskapital i et nyt selskab – og så fremdeles. Herved stiftes en

række

tomme selskaber. Imidlertid har erfaringen vist, at kapitalfjernelsen i mange

tilfælde er blevet udsat til efter registreringen for moms mv. Personer, der

spekulerer i »rullende kapital«, kan således let omgå bestemmelsen. Den

foreslåede adgang, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, til at kunne inddrage

registreringen, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse efter

opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 2, om kapitalfjernelse ikke efterleves, vil

indebære et langt bedre værn i forhold til »rullende kapital«-selskaber.

I bestemmelsens forarbejder knyttes reglen også sammen med

reglerne i opkrævningslovens § 11, hvorefter der kan kræves afkortede

afregningsfrister, sikkerhedsstillelse i forbindelse med restancer og nægtes

registrering

af virksomheder, hvis ejerkredsen bag er kendt som dårlige betalere. Der

peges

på, at disse regler ikke har nogen effekt, hvor der drives virksomhed via en

stråmand. I den forbindelse anføres det i bemærkningerne, at det for at tage

højde for disse tilfælde vil være hensigtsmæssigt at kunne kræve sikkerhed

for

selskaber med et beskedent kapitalgrundlag.

Reglens overordnede formål er således at sikre

kreditorerne, herunder ikke mindst SKATs kreditorstilling i relation til

beskedent kapitaliserede selskaber.

Reglen om sikkerhedsstillelse i § 11 a er imidlertid

af flere grunde lige siden reglens vedtagelse blevet kraftigt kritiseret.

Blandt de væsentligste kritikpunkter er, at virksomhedens

formue, jf. § 11 a, skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 14, stk. 2-7, og ikke efter de almindelige

selskabsretlige/årsregnskabsmæssige principper. Ved opgørelsen af formuen

efter

principperne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, udelades, i

modsætning

til formueopgørelsen efter almindelige selskabsretlige principper, værdien af

(erhvervet) goodwill, immaterielle rettigheder og brugsrettigheder mv. Når

man

har valgt at stille krav om, at formueopgørelsen skal opgøres efter

selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, og derved udelade værdien af

goodwill og immaterielle rettigheder mv. skyldes det bl.a., at værdien af

sådanne immaterielle værdier ikke repræsenterer nogen reel sikkerhed for

kreditorerne.

I praksis betyder dette, at en virksomhed måske nok vil

kunne opfylde det selskabsretlige formuekrav, men ikke formuekravet i

opkrævningslovens § 11 a, fordi man her er tvunget til at udelade

værdien

af f.eks. rettigheder. Det forekommer således for mange skatteydere

uforståeligt, at deres virksomhed opfylder kravene til registrering hos

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at selskabet ikke kan opnå registrering

hos

SKAT.

Formuekravet skærpes yderligere ved kravet om

revisorerklæring i de tilfælde, hvor det ikke er åbenlyst, at formuen er på

mindst 125.000 kr., jf. opkrævningsbekendtgørelsens § 9. Kravet om

udarbejdelse

af en sådan erklæring vil som oftest blive rettet mod mindre virksomheder med

beskedent kapitalgrundlag, hvor udarbejdelsen heraf typisk repræsenterer en

forholdsmæssig større belastning, end det er tilfældet for større etablerede

virksomheder.

Generelt kritiseres reglerne således for at være

administrativt besværlige, for at ramme for bredt samt for ikke at nå deres

formål, nemlig at sikre kreditorerne mod beskedent kapitaliserede selskaber.

Selvom et selskab opfylder det stillede formuekrav, er det ikke ensbetydende

med, at det yder selskabets kreditorer nogen som helst form for sikkerhed.

Den

oplyste formue kan således meget vel være til stede på

registreringstidspunktet

for senere at blive taget ud af selskabet/filialen.

Set i lyset af den anførte kritik, samt de foreslåede

stramninger af reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11,

foreslås reglen i opkrævningslovens § 11 a ophævet.

3.2.2 Forslaget

3.2.2.1 Bekæmpelse af momskarruseller

Lovforslaget indeholder forslag, der både har til hensigt

at give told- og skatteforvaltningen nye værktøjer og at udvide de nuværende

værktøjer i kampen mod svigen.

De nye værktøjer er: Udstedelse af en notifikation til

virksomheder, der har deltaget i momskarruseller, registrering i

kontrolinformationsregistret

(KINFO) samt solidarisk hæftelse for deltagere i momskarruseller.

Der er lagt vægt på, at forslagene er proportionale, og

derfor er de rettet mod virksomheder, som ikke følger spillereglerne.

Udstedelse af notifikation

Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at en

virksomhed har handlet som beskrevet i § 46, stk. 8, 1. pkt.,

aflægger myndighederne virksomheden et besøg. Ved dette besøg gøres

virksomheden opmærksom på, at den har deltaget i en momskarrusel. Vurderes

det,

at virksomheden har gjort sig skyldig i momsunddragelse med den fornødne

tilregnelse, vil told- og skatteforvaltningen anmode politiet om at rejse

tiltale på normal vis. Dette gælder både for så vidt angår den

betalingspligtige missing trader og senere led i handelskæden. I det omfang

det

er muligt at finde den betalingspligtige missing trader, vil der som

hovedregel

blive rejst en straffesag mod denne for momsunddragelse, idet den fornødne

tilregnelse, som oftest vil være til stede. Nedenstående regler om

notifikation

m.v. er møntet på de senere led i kæden, hvor det kan være vanskeligt at

løfte

bevisbyrden i en straffe- eller erstatningssag, idet virksomhederne påberåber

sig uvidenhed om deres deltagelse i momskarrusellerne.

Vurderes det derfor, at et sådant senere led i handelskæden

har handlet simpelt uagtsomt eller måske endda været i god tro, foreslås det,

at told- og skatteforvaltningen giver virksomheden en »notifikation«.

Notifikationen

pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved fremtidige handler

og

vil indeholde en række konkrete krav til virksomhedens undersøgelser af

samhandelspartnere lige fra at være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre

til

at skulle lave fysisk varekontrol. Den agtpågivenhed, der stilles påbud om i

notifikationen, burde være forhold, som en virksomhed af sig selv ville

undersøge nærmere i henhold til almindelig god forretningsskik.

Formålet med notifikationen er at åbne virksomhedens øjne

for momskarruselsvindel, således at den ikke blot ved at undlade almindelig

agtpågivenhed kan holde sig i »uvidenhed« og dermed påberåbe sig god tro og

simpel uagtsomhed i denne slags handler. Via notifikationen og de konkrete

påbud får virksomheden at vide, hvad den skal gøre for at undgå at deltage i

en

momskarrusel i fremtiden.

Momskarrusellerne er som oftest professionelt organiseret

med et mere eller mindre fast mønster og mange af de virksomheder, der

deltager

i karrusellerne, er gengangere. I dag foregår momskarrusellerne fortrinsvis

med

diverse IT-komponenter og mobiltelefoner. Fordelene ved disse varer er, at de

repræsenterer en stor værdi (og dermed kan der genereres et stort momstab for

staten), og at de fysisk ikke fylder så meget (så transportomkostningerne er

lave). I princippet kan en momskarrusel dog foregå med alle typer af varer,

men

de vil som oftest have de førnævnte karakteristika.

En notifikation kan indeholde påbud, som virksomheden

aktivt skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af

vareidentitet.

Er der tale om varer, som virksomheden har handlet med tidligere, er der

overvejende

sandsynlighed for, at varerne kører rundt i en karrusel. I en karrusel kører

varerne dog ikke nødvendigvis rundt i cirkler, idet varerne også kan køre

gennem flere led som i en normal handelskæde. Derfor kan virksomheden også

blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings- og

vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor betaling sker til en anden

end sælger, utraditionelle handelskanaler, usædvanligt store varepartier mv.)

samt varer, der handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor

der

ikke er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og mængde (f.eks. handles til

en pris, der er lavere end laveste markedspris). Påbuddene vil afhænge af en

vurdering af virksomhedens konkrete forhold.

Ét påbud vil dog altid være obligatorisk, og der er en

underretningspligt for den notificerede virksomhed. Med andre ord skal en

virksomhed, som har modtaget en notifikation, underrette told- og

skatteforvaltningen, såfremt den støder på de usædvanlige handelsforhold

nævnt

i notifikationen. Dette gælder uanset om virksomheden vælger at indgå i

handlen

eller ej. Såfremt virksomheden støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt

i

notifikationen, skal den som udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen.

Ignorerer virksomheden de usædvanlige handelsforhold og dermed påbuddene i

notifikationen ved at indgå i handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk

for

den moms, som den betalingspligtige missing trader ikke har afregnet her i

landet, som den burde.

Skulle det forekomme, at en notificeret virksomhed trods

det, at virksomheden udviser den agtpågivenhed, som den er blevet pålagt,

alligevel indgår i en momskarrusel, vil virksomheden ikke blive mødt med

solidarisk

hæftelse, såfremt det vurderes, at virksomheden har været i god tro eller

handlet simpelt uagtsomt. Omstændighederne kan derimod medføre, at

notifikationens påbud udvides og skærpes. Der vil dog være en formodning om,

at

virksomheden ikke har været i god tro, når den indgår i denne form for

handler,

idet virksomheden allerede er notificeret.

En meddelelse om notifikation og et evt. krav om solidarisk

hæftelse udelukker ikke de allerede eksisterende muligheder for at rejse

tiltale for momsunddragelse, såfremt den fornødne tilregnelse er til stede og

kan bevises.

En notifikation meddeles virksomheden skriftligt og gives

for en tidsbegrænset periode på 5 år. Notifikationen bortfalder herefter,

medmindre told- og skatteforvaltningen inden periodens udløb har fornyet

notifikationen. Notifikationen kan fornyes, såfremt told- og

skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden har ignoreret påbuddet om

agtpågivenhed og fortsat indgår i momskarruseller. Notifikationen kan inden

for

perioden på anmodning fra den notificerede virksomhed revurderes af told- og

skatteforvaltningen og eventuelt ophæves/tilbagekaldes. Afgørelsen om

udstedelse af en notifikation, og dermed vurderingen af, at virksomheden har

deltaget i momskarrusel, kan i henhold til skatteforvaltningslovens

almindelige

klageregler påklages til Landsskatteretten. En klage vil ikke have opsættende

virkning.

Formålet med notifikationen er altså for det første at gøre

en eventuelt godtroende eller simpelt uagtsom virksomhed opmærksom på, at den

har deltaget i momskarruselsvindel, og for det andet at »afskrække«

virksomheden

fra at deltage i den slags handler fremover, idet det kan få økonomiske

konsekvenser for den. Endvidere vil en virksomhed, der har modtaget en

notifikation, vanskeligt kunne påberåbe sig god tro eller simpel uagtsomhed

ved

deltagelse i fremtidige momskarruseller.

Notifikationen får også andre konsekvenser, idet den også

indirekte er knyttet til opkrævnings- og momslovens regler om

sikkerhedsstillelse mv. En notifikation vil derfor også kunne danne grundlag

for et krav om sikkerhedsstillelse, idet tidligere deltagelse i

momskarruselsvindel medfører en øget risiko for tab for staten. En øget

risiko

for tab medfører også mulighed for at tilbageholde eventuel negativ moms til

forebyggelse af tab for statskassen, eventuelt i forbindelse med en

solidarisk

hæftelse.

Registrering i KINFO

Meddelelse, fornyelse og evt. ophævelse/tilbagekaldelse af

en notifikation registreres i told- og skatteforvaltningens

kontrolinformationsregister (KINFO), således at told- og skatteforvaltningen

kan følge de pågældende virksomheder og deres personkreds. En virksomhed

eller

personkredsen bag virksomheden vil således ikke kunne afmelde den

notificerede

virksomhed fra registrering eller blot registrere en eller flere nye

virksomheder, uden at notifikationen så at sige følger med. Registreringen i

KINFO vil følge de almindelige regler for registreret om bl.a. underretning,

sletning mv.

KINFO er hjemlet i skattekontrollovens § 6 F.

Bestemmelsen i skattekontrolloven om KINFO bygger bl.a. på

en forudsætning om, at told- og skatteforvaltningen ved oprettelsen og

førelsen

af registret skal iagttage de almindelige regler i persondataloven, medmindre

der fastsættes særlige regler herom. KINFO er i overensstemmelse med

persondataloven anmeldt til Datatilsynet. Kriterierne for registrering er

beskrevet såvel i anmeldelsen som cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 til

skattekontrolloven.

Formålet med kontrolinformationsregistret er at give told-

og skatteforvaltningen et værktøj til at holde øje med de virksomheder, der

ikke er medspillere, men modspillere. Registrering kan kun foretages, hvis

formålet

er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og afgifter mv. til

det

offentlige. Derudover er det en betingelse, at den pågældende har påført

eller

har forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter eller afgifter

mv. på mindst 50.000 kr. Disse betingelser skal også være opfyldt ved en

registrering af notifikationer.

Grundlaget for registrering er objektive kriterier, og med

det tænkes der først og fremmest på, at der som udgangspunkt skal foreligge

en

dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvor det er konstateret, at den

pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har påført eller har forsøgt at

påføre det offentlige et betydeligt tab.

Efter cirkulærets afsnit 1.2 vil der – ud over registrering

på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse – kunne

foretages registrering på baggrund af 1. instansafgørelser i en række

tilfælde

(7 specifikke punkter) og tilfælde, der ganske kan sidestilles hermed:

»3) En fysisk eller

juridisk person, der har deltaget i momskarruselsvindel. Ved

momskarruselsvindel forstås en svigsmetode, hvor der igangsættes

transaktioner

mellem en række momspligtige i to eller flere EU-lande med eller uden varer

med

henblik på misbrug af reglerne vedrørende momsfrit salg mellem

momsregistrerede

virksomheder i medlemslandene.«

Det synes således muligt at registrere en notifikation i

KINFO, idet notifikationen netop er udtryk for, at told- og

skatteforvaltningen

har konstateret, at den pågældende virksomhed har deltaget i

momskarruselsvindel.

Datatilsynet har imidlertid gjort opmærksom på, at man i

anmeldelsen af KINFO har anført, at »set i forhold til hvert enkelt punkt

skal

tabet være påført eller forsøgt påført forsætligt eller groft uagtsomt«, og

derfor

er det Datatilsynets opfattelse, at en registrering i KINFO i dag

forudsætter,

at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er Datatilsynets

opfattelse, at en registrering af notifikationer i KINFO vil være en

væsentlig

udvidelse af området for registrering.

Baggrunden herfor er, at der ved registrering af

notifikationer ikke nødvendigvis er påvist forsæt eller grov uagtsomhed hos

den

notificerede.

I forbindelse med folketingsbehandlingen af

skattekontrollovens § 6 F har den daværende skatteminister afgivet en

tilkendegivelse, som er optrykt i skatteudvalgets betænkning (FT samling

1998/99, L 229, bilag 21). Heraf fremgår det, at:

»Udgangspunktet er

således, at der skal foreligge en dom eller en endelig administrativ

afgørelse,

hvori det er konstateret, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Herudover vil der kun i følgende tilfælde og i tilfælde, der ganske kan

sidestilles hermed, kunne foretages registrering i observationsregistret af:«

Dernæst nævnes 7 specifikke punkter, hvor deltagelse i en momskarruselsvindel

er et af punkterne.

I et lidt senere svar fra skatteministeren til

Skatteudvalget (FT samling 1998/99, L 229, bilag 28) i forbindelse med en

diskussion af det daværende lovforslags formulering om en »direkte eller

indirekte« konstatering af, at den pågældende har påført eller forsøgt at

påføre det offentlige et tab, svarede ministeren, at han kunne bekræfte,

»at

bestemmelsen vil blive administreret således, at der kun vil være grundlag

for

en registrering, hvis tabet skyldes, at den pågældende har handlet groft

uagtsomt eller forsætligt.«

Det er Skatteministeriets opfattelse, at de 7 specifikke

punkter ikke kræver, at der foreligger en vurdering af tilregnelsen. Til

illustration kan nævnes, at der i dag sker registrering i KINFO af »en

udbyder

eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved

forskudsregistreringen eller ligningen er tilsidesat som værende uden reelt

indhold«. Denne registrering sker på baggrund af et af de 7 specifikke

punkter,

og her sker ingen vurdering af tilregnelsen.

Det samme vil være tilfældet ved en registrering af en

notifikation. Såfremt det konstateres, at man har deltaget i

momskarruselsvindel, vil man blive registreret i KINFO. Anmeldelsen til

Datatilsynet vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har endvidere overvejet, om en

registrering af notifikationer vil være proportional i henhold til

persondatalovens § 5, stk. 3, og om en sådan registrering er

nødvendig, som beskrevet i samme lovs § 6, stk. 1, nr. 6.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en registrering

vil være proportional, også selvom der ikke kan påvises forsæt eller grov

uagtsomhed hos deltagerne. Deltagere i momskarruseller vil som oftest være

klar

over, at der er noget, som ikke helt er, som det burde være, men de gør

ifølge

eget udsagn blot en god, hurtig og risikofri handel – på bekostning af

staten

og den lovlydige del af branchen. Med andre ord lukker de øjnene og holder

sig

i bevidst uvidenhed.

Registreringen i KINFO er nødvendig, så SKAT kan

kontrollere om de notificerede virksomheder og personer efterlever de

udstedte

påbud, og såfremt dette ikke er tilfældet, at SKAT får mulighed for at

standse

momskarrusellen hurtigst muligt og vurdere, om der eventuelt skal gøres

solidarisk hæftelse gældende. Registreringen er også nødvendig for at

forhindre, at deltagere i momskarruseller, der har modtaget en notifikation,

kan omgå konsekvenserne heraf ved at flytte karruselaktiviteterne over i et

nyt

selskab. Da der i dag ikke eksisterer et register over ejere af aktier og

anparter i danske selskaber, er registrering i KINFO den eneste reelle

mulighed

SKAT har for at overvåge, om de notificerede virksomheder og personkredsen

bag

disse virksomheder overholder de udstedte påbud.

Solidarisk hæftelse

Som nævnt ovenfor kan en virksomhed risikere at hæfte

solidarisk med den betalingspligtige, hvis virksomheden, på trods af at den

er

stødt på de nævnte usædvanlige handelsforhold, ignorerer disse, og alligevel

vælger at handle med den betalingspligtige virksomhed. Alle deltagere i en

momskarrusel, der har modtaget en notifikation, risikerer dermed at hæfte

solidarisk for en eventuel ikke afregnet moms (moms, som den

betalingspligtige

missing trader burde have afregnet).

Isoleret set kan det synes vidtgående, at en virksomhed

skal hæfte solidarisk for en anden virksomheds momstilsvar, men i realiteten

kan en virksomhed, der har modtaget en notifikation, ikke længere blot holde

sig i god tro ved at ignorere de usædvanlige handelsforhold. Karrusellerne

kører

kun så længe, der er deltagere, som er med til at få dem til at køre. Disse

købere vil som oftest være klar over, at der er noget, som ikke helt er, som

det burde være, men de gør ifølge eget udsagn blot en god, hurtig og

risikofri

handel – på bekostning af staten og den lovlydige del af branchen.

Den solidariske hæftelse gælder kun virksomheder

registreret her i landet. Fordringen kan således inddrives helt eller delvist

hos en eller flere virksomheder, som har modtaget en notifikation. Såfremt

den

betalingspligtige missing trader er virksomhed 1, hæfter virksomhed 2, 3, 4

mv.

på lige fod. Det er med andre ord uden betydning, hvor i kæden de befinder

sig

i forhold til den betalingspligtige missing trader.

Den solidariske hæftelse gælder dog kun for den moms, som

den betalingspligtige missing trader burde have afregnet. Såfremt en

virksomhed

i kæden ikke afregner moms, fordi den eksempelvis har likviditetsproblemer,

så

vil der ikke være solidarisk hæftelse for de notificerede virksomheder for

dette momsbeløb.

Ved den solidarisk hæftelse sker inddrivelsen således

administrativt, og dermed slipper told- og skatteforvaltningen for at anlægge

erstatningssøgsmål ved domstolene.

Skulle det forekomme, at en notificeret virksomhed udviser

den agtpågivenhed, som den er blevet pålagt, men alligevel uforvarende (det

vil

sige, at den er i god tro eller handler simpelt uagtsomt) kommer til at

deltage

i en momskarrusel, vil virksomheden ikke blive mødt med solidarisk hæftelse.

Omstændighederne kan derimod medføre, at notifikationens påbud udvides og

skærpes.

3.2.2.2 Udvidet sikkerhedsstillelse og forkortet

afregning

De nugældende regler om sikkerhedsstillelse og forkortet

afregning foreslås udbygget med en udvidet adgang til at kræve

sikkerhedsstillelse og dermed også udvidet adgang til at pålægge forkortet

afregningsperiode samt udvidede muligheder for at mindske tab for staten og

lette opkrævning af skatter og afgifter. Samtidig hermed rettes nogle

svagheder

ved de gældende regler, som har vist sig i praksis.

En svaghed ved reglen i § 11, stk. 1, om

sikkerhedsstillelse for igangværende virksomheder er, at den ikke har nogen

sanktionsmulighed, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke efterleves.

Det foreslås, at denne svaghed udryddes, således at en

manglende overholdelse af et pålæg om sikkerhedsstillelse kan sanktioneres på

samme måde som i forhold til virksomheder, der anmelder sig til registrering.

Med forslaget skabes dermed hjemmel til, at en igangværende virksomhed kan

afmeldes fra registrering, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke

efterleves. Kriterierne for at give et pålæg om sikkerhedsstillelse skal

selvfølgelig fortsat være til stede, hvilket indebærer, at såvel de i

bestemmelsen opregnede objektive betingelser, som den subjektive betingelse

om

en konkret tabsrisiko for statskassen, skal være til stede.

I praksis ses, at mange personer, der med deres

tilstedeværelse ville udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter § 11,

stk. 2, i forbindelse med registreringen af virksomheden, undgår et krav

om sikkerhedsstillelse ved enten at anvende stråmænd, således at de ikke

synligt er til stede i forbindelse med registreringen eller ved at købe en

færdigregistreret virksomhed, typisk et anpartsselskab. Det bør ud fra en

konkret risikovurdering være muligt at afkræve virksomheden

sikkerhedsstillelse

i sådanne tilfælde, idet det ikke gør nogen forskel for risikovurderingen, om

det i forbindelse med selve registreringen konstateres, at personen er til

stede, eller om dette først konstateres efterfølgende. Faren for et tab vil

principielt være den samme. Med den nugældende retstilstand belønnes de

personer, der anvender stråmænd eller køber færdigregistrerede selskaber.

Dette

er ikke rimeligt.

For hurtigt at kunne afværge et tab i forbindelse med en

igangværende momskarrusel foreslås det endvidere, at der i § 11,

stk. 1, skabes adgang til at afkræve den i momskarrusellen deltagende

missing trader sikkerhed, så snart der findes tilstrækkeligt belæg for at

klassificere virksomheden som en sådan. Hvis sikkerheden ikke stilles, vil

registreringen kunne inddrages, og der vil derfor være sat et effektivt

punktum

for momskarrusellen.

Det foreslås endvidere, at betingelsen i § 11,

stk. 2, nr. 2, hvorefter den person, der reelt leder virksomheden,

tillige

skal være nærtstående til ejeren, ophæves, således at også anvendelse af

andre

stråmænd kan medføre et pålæg om sikkerhedsstillelse.

Derudover foreslås en tydeliggørelse af opkrævningslovens

§ 11, stk. 1. Fælles for sikkerhedsstillelsen efter § 11,

stk. 1 og 2, er, at den beregnes som det forventede gennemsnitlige

tilsvar

for en 3-måneders periode samt evt. restancer, jf. § 11, stk. 5, og

at sikkerhedsstillelse kun skal kræves, såfremt der ellers skønnes at være

udsigt til at lide et tab. Dette udtales i § 11, stk. 3,

udtrykkeligt

for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, men gælder også i

praksis

for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1, som følge af

anvendelsen

af ordet »kan« i stk. 1. Det foreslås derfor, at dette tydeliggøres ved

indsættelse af en henvisning til stk. 1 på lige fod med stk. 2.

Som noget nyt foreslås endvidere, at der som supplement til

opkrævningslovens § 17, stk. 3, hvorefter der er strafansvar for

forsætligt eller groft uagtsomt at drive en virksomhed, selvom registrering

er

nægtet eller inddraget, indføres hæftelsesregler for ledelsen af

virksomheden.

I dag er der i tilfælde af virksomhedens konkurs mulighed for at rejse et

erstatningskrav over for ledelsen, såfremt den på trods af de nævnte forhold

fortsætter driften af virksomheden, og kravet må anses for at være tabt i

virksomheden som følge af konkursen. Gennemførelsen af en konkurssag kan være

lang, og det vil være en naturlig konsekvens af pålæggelsen af et strafansvar

i

henhold til § 17, stk. 3, at kunne opkræve beløbet administrativt i

stedet for at skulle anlægge sag ved domstolen mod ledelsen. Det foreslås, at

hæftelsen gøres personlig, ubegrænset og solidarisk. Det vil sige, at et

medlem

af ledelsen hæfter personligt med hele sin formue sammen med de øvrige

medlemmer

af ledelsen.

3.2.2.3 Ophævelse af opkrævningslovens § 11 a

Som anført ovenfor har formålet med bestemmelsen i

opkrævningslovens § 11 a været at sikre kreditorerne mod anvendelsen af

selskaber med beskeden kapital, dvs. i praksis filialer af udenlandske

lavkapital-selskaber. Bestemmelsen er et supplement til opkrævningslovens

§ 11.

Bestemmelsen i § 11 a har imidlertid et langt mere

generelt sigte end bestemmelsen i § 11. Reglerne om sikkerhedsstillelse

i

§ 11 retter sig således mod de virksomheder, hvor der ud fra en

subjektiv

betragtning er en risiko for, at der ikke vil ske betaling af told- og

skatteforvaltningens krav mod virksomheden. Efter stk. 1 kan der således

stilles krav om sikkerhed, hvor virksomheden inden for en periode flere gange

ikke har angivet, betalt og er i restance samt i de tilfælde, hvor

virksomhedens lovpligtige kapitalgrundlag er væk.

Krav om sikkerhed kan i forbindelse med en virksomheds

registrering efter § 11, stk. 2 også stilles, hvor én eller flere

personer, som indgår i virksomhedens ejer- eller ledelseskreds, tidligere har

været involveret i virksomheder, som har påført staten et tab.

Som beskrevet i det foregående foreslås der betydelige

skærpelser af mulighederne for at stille krav om sikkerhed over for

virksomheder, både i registreringsfasen som efter virksomhedens registrering.

Således foreslås det bl.a., at en virksomhed, som ikke stiller den krævede

sikkerhed efter § 11, stk. 1, skal kunne fratages registreringen,

samt at den i § 11, stk. 2, nævnte personkreds udvides.

Med de foreslåede ændringer får told- og

skatteforvaltningen efter reglerne i opkrævningslovens § 11 – i

endnu

højere grad end tidligere – mulighed for at målrette sine krav om

sikkerhedsstillelse direkte mod de virksomheder, hvor der er en reel fare

for,

at der vil ske unddragelse af skatter og afgifter.

Med den foreslåede skærpelse – og set i lyset af den

massive kritik, der gennem årene har været rettet mod § 11 a –

skønnes der

således ikke længere at være tilstrækkeligt grundlag for at fastholde den

generelle regel om kapitalkrav og sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens

§ 11 a. Reglen foreslås på denne baggrund ophævet.

3.3 Registrering som erhvervsdrivende varemodtager

3.3.1 Gældende ret

Hidtil har importører kunnet anmelde sig som varemodtagere

til told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse har været gældende i 5 år.

Varemodtageren har kun skullet angive, hvis virksomheden har importeret

afgiftspligtige

varer i den forløbne måned.

Varemodtageren har hidtil kun kunnet få frataget sin

registrering, hvis betaling ikke er sket rettidigt. Med lovforslaget vil

varemodtagerne kunne få frataget deres registrering, hvis de ikke angiver,

betaler eller overholder regnskabsbestemmelserne. Det er altså ikke nok, at

de

betaler til tiden, angivelsen skal også være korrekt, og regnskabet, som

danner

grundlag for angivelsen, skal være tilstede og kunne følges.

3.3.2 Forslaget

Det foreslås, at varemodtagere skal lade sig registrere med

de pligter, som en registrering normalt indebærer, nemlig at angive og betale

hver måned.

Det foreslås også, at virksomheder, der bliver straffet

efter loven, kan afkræves en sikkerhedsstillelse. Hvis de gentagne gange

bliver

straffet efter loven, vil de kunne fratages deres varemodtagerregistrering.

Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år regnet fra datoen for

fratagelsen.

Ved genregistrering vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse.

De virksomheder, der har fået frataget deres

varemodtagerregistrering eller ikke kan eller vil stille en sikkerhed, skal

for

hver vareforsendelse anmelde og stille en sikkerhed svarende til afgiften.

3.4 Større og kumulative bøder og etablering af

hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med

håndhævelse af pant- og returordningerne

3.4.1 Gældende ret – punktafgiftslovene

Efter de gældende straffebestemmelser i de enkelte

punktafgiftslove kan der idømmes bødestraf for overtrædelse af regnskabs- og

fakturabestemmelserne. Reglerne findes i mineralvandsafgiftsloven § 21,

stk. 1, nr. 2, chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2,

vin-

og ølafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, emballageafgiftslovens

§ 18, stk. 1, nr. 2, spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1,

nr. 2 og tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

I de ovennævnte love blev der ved den såkaldte »colalov« i

2002 indført mulighed for skærpet bøde ved overtrædelse af visse regnskabs-

og

fakturabestemmelser – for alle loves vedkommende blev hjemlen indsat som

et nyt

stk. 5 i den allerede eksisterende straffebestemmelse. Efter denne

bestemmelse kan der udmåles en skærpet bøde ved overtrædelse af visse

regnskabs-

og fakturabestemmelser, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den konkrete lov,

jf. endvidere ovenfor under formål og baggrund.

3.4.2 Gældende ret – pant- og returområdet

Det danske pant- og retursystem for emballager til øl og

visse læskedrikke er nærmere reguleret i pantbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af

emballager til øl og visse læskedrikke med senere ændringer, der er udstedt i

medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 9.

Ifølge den gældende pantbekendtgørelses § 95,

stk. 1, nr. 1, jf. §§ 6 og 8, og § 95, stk. 1, nr. 10,

jf.

§ 55, er det strafbart dels at undlade at tilmelde sig eller tilmelde

emballager til Dansk Retursystem A/S, dels at undlade at pantmærke

engangsemballage eller at markedsføre engangsemballage i strid med kravene

til

pantmærkning.

Som overordnet ansvarlig for håndhævelsen af regler udstedt

i medfør af § 9 i miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om pant- og

retursystemet for emballager til øl og visse læskedrikke, tager

Miljøstyrelsen

stilling til, om der er grundlag for indgivelse af politianmeldelse i

forbindelse

med, at tilsynsmyndighederne konstaterer, at reglerne i pantbekendtgørelsen

er

overtrådt.

Tilsynsmyndighederne har – særligt med henblik på at sætte

ind over for salg af upantmærkede engangsemballager – i sommeren 2005

intensiveret kontrolindsatsen særligt i relation til detailhandlens

overholdelse af reglerne i pantbekendtgørelsen. Ved konstatering af

lovovertrædelser har Miljøstyrelsen indgivet politianmeldelse mod den

erhvervsdrivende med indstilling om tiltalerejsning. Miljøstyrelsen har

endvidere indstillet, at der pålægges en bøde på 5.000 kr., jf. oven for

under

pkt. 2.4.

Efterfølgende har Københavns Politi indbragt en række sager

for Københavns Byret, og der er således nu etableret en domstolspraksis,

hvorefter der i 1. gangstilfælde vedrørende overtrædelse af kravene til

pantmærkning

idømmes en bøde på 5.000 kr., uanset mængden af ikke-pantmærket

engangsemballage.

For så vidt angår bødestørrelsen i sager vedrørende

overtrædelse af pantbekendtgørelsens regler om pantmærkning og tilmelding i

gentagelsestilfælde, og overtrædelse af kravene til tilmelding af den

erhvervsdrivende og de påtænkt markedsførte engangsemballager i 1.

gangstilfælde

og i gentagelsestilfælde er der – som nærmere omtalt oven for under pkt.

2.4 –

endnu ikke etableret en tilsvarende ensartet bødepraksis ved domstolene.

3.4.3 Forslaget – punktafgiftslovene mv.

Som anført oven for under pkt. 2.4 blev i der forarbejderne

til »colaloven« (L 66) lagt op til, at der ved en enkelt overtrædelse i et

førstegangstilfælde skal gives en bøde på i størrelsesordenen 5.000 kr., mens

de almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation skal finde

anvendelse ved flere overtrædelser af en eller flere punktafgiftslove under

samtidig påkendelse. Endvidere blev der i forarbejderne til 2002-loven (L 66)

lagt op til, at der i gentagelsestilfælde normalt skal fastsættes en markant

højere bøde end de angivne 5.000 kr., idet det må anses som en skærpende

omstændighed, at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de

pågældende punktafgiftslove m.v.

Som led i regeringens indsats over for skatte- og

afgiftsunddragelse finder regeringen det af stor betydning, at det sikres, at

de bøder, som udmåles for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, er af en

sådan størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes.

På den baggrund foreslås indført bestemmelser om absolut

kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse i samme sag

foreligger flere overtrædelser af følgende bestemmelser i lovgivningen om

punktafgifter:

–

§ 10 a,

stk. 1 eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller

stk. 5, i chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af

disse bestemmelser,

–

§ 7 a,

stk. 1 eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i

emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser,

–

§ 10 a,

stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om

afgift

af mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser,

–

§ 6,

stk. 1, eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og

frugtvin m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,

–

§ 18,

stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om

afgift

af spiritus m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,

og

–

§ 18,

stk. 1-6 eller stk. 8-11, i lov om afgift af tobaksafgifter, eller

forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Efter forslaget skal der endvidere ske absolut kumulation

ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i

overtrædelse

af en eller flere af de ovenfor opregnede bestemmelser eller forskrifter

fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og

afgiftslove eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af de nævnte

punktafgiftslove i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser.

I

disse sager er der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra

5.000

kr. til 10.000 kr.

I overensstemmelse med forarbejderne til »colaloven« og de

domstolsafgørelser, der efterfølgende er truffet, forudsættes det, at der i

gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4. gangstilfælde

osv.

forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det

dobbelte,

idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger

særligt

skærpende omstændigheder.

Om bødeniveauet vedrørende overtrædelse af

momsbekendtgørelsens § 43 henvises til det ovenfor under pkt. 2.4

anførte.

3.4.4 Forslaget – pant- og returområdet

Som anført ovenfor under pkt. 2.4, er tilsynsmyndighedernes

kontrol med, at reglerne i pantbekendtgørelsens §§ 6, 8 og 55

overholdes,

blevet yderligere intensiveret i sommeren 2005 som led i regeringens fair

play-initiativ.

Med henblik på at opnå den mest effektive og mindst

ressourcekrævende forfølgning af denne type lovovertrædelser bør der efter

regeringens

opfattelse i miljøbeskyttelsesloven indsættes en hjemmel til, at

tilsynsmyndighederne

administrativt kan udstede bødeforlæg vedrørende overtrædelse af

pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning og tilmelding til pant- og

retursystemet.

For en mere detaljeret gennemgang af forslaget henvises til

lovforslagets pkt. 2.4.

3.5 Justering af registeret over næringsbreve

(Næringsbasen) anvendelsesområde

3.5.1 Gældende ret

Med vedtagelse af lov nr. 486 og 487 af 9. juni 2004 blev

reglerne om næringsbrev til fødevarevarebutikker og cafeer og restauranter

(fødevarevirksomheder) gennemført. Lovgivningen trådte i kraft den 1. juli

2005

I kraft af næringsbrevslovgivningen skal alle

fødevarevirksomheder være i besiddelse af et næringsbrev. Samtlige

fødevarevirksomheder registreres i det såkaldte næringsbrevsregister.

Overtrædelser af bestemmelser indenfor

fødevarelovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, skatte- og

afgiftslovgivningen

mv. betyder, at den ansvarlige myndighed, som konstaterer, at der er sket en

overtrædelse af én eller flere bestemmelser, skal indberette overtrædelsen

til

næringsbrevsregisteret.

På baggrund af en konkret vurdering af antallet af

overtrædelser og de enkelte overtrædelsers karakter, kan en myndighed i

forbindelse med en fornyet overtrædelse af en særlovbestemmelse vælge at

rejse

en sag om fratagelse af virksomhedens/virksomhedsindehaverens næringsbrev.

Spørgsmålet om fratagelse af næringsbrevet afgøres af domstolene.

3.5.2 Forslaget

SKAT har på baggrund af de skærpede pantregler, som blev vedtaget

med fair play I-pakken kunnet konstatere et betydeligt antal overtrædelser af

pantlovgivningen. På baggrund her foreslås det, at også overtrædelser af

pantlovgivningen fremover indberettes til næringsbrevsregisteret, og dermed

indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt en fødevarevirksomhed skal have

frataget sit næringsbrev.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer en række skærpelser af den gældende

lovgivning, som skal sikre, at der sker korrekt betaling af skatter og

afgifter,

mens der som udgangspunkt ikke sker ændringer i de korrekt opgjorte skatter

og

afgifter.

Forslaget om større kumulative bøder indgår i

finanslovsaftalen for 2006. Aftaleparterne er således enige om at forhøje

kontrolbøder i forbindelse med afgiftsunddragelse, hvilket vil medføre øgede

bødeindtægter.

De forhøjede kontrolbøder medfinansierer aftalen om

forenkling af reglerne for beskatning af aktier.

Forslaget indebærer i øvrigt ikke et egentligt merprovenu.

Korrekt betaling af skatter og afgifter forventes dog at medføre forøgede

indbetalinger af skatter og afgifter, og derigennem forventes forslaget at

have

en positiv provenuvirkning. Det er således først og fremmest den præventive

virkning af forslaget, som vil give den afledte positive provenueffekt.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for SKAT på i

alt 1 mio. kr. til systemudvikling, systemtilretning og information.

Herudover

skønnes forslaget at medføre øgede systemdriftsudgifter på 310.000 kr. årligt

i

SKAT.

Forslaget om administrative bødeforelæg i forbindelse med

overtrædelser af pant- og retursystemet formodes at medføre en mindre

belastning af politi, anklagemyndighed og domstole, men et mindre øget

forbrug

hos tilsynsmyndighederne.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for amter eller kommuner.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for

de virksomheder, som i dag overholder lovgivningen. Derimod forventes

forslaget

at betyde, at de illegale virksomheder i et vist omfang bliver tvunget til at

indbetale og angive skatter og afgifter. Det vil have en positiv afledt

effekt

på omsætningen for de legale virksomheder, som i dag er udsat for unfair

konkurrence fra de illegale varer. Det er ikke muligt at kvantificere

effekten.

Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

har været testet i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som

administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering.

Virksomhedspanelet er baseret på AMVAB-metoden.

Sammenfattende viser undersøgelsen, at de forventede

administrative omkostninger som følge af forslagene andrager ca. 1,1 mio. kr.

pr. år på samfundsniveau. De administrative omkostninger ved den nuværende

lovgivning er opgjort til ca. 8,6 mio. kr. Den årlige administrative lempelse

som følge af forslagene ventes netto at udgøre godt 7,5 mio. kr.

Den foreslåede udvidelse af indberetningsordningen vedr.

udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder (skattekontrollovens § 7 E) vil

i

et vist omfang betyde administrativt merarbejde for de berørte danske

hvervgivere, der benytter sig af udenlandske underentreprenører. Men i det

væsentlige vil der være tale om elektronisk at indberette oplysninger, som de

danske hvervgivere alligevel skal indhente i forbindelse med indgåelse af

aftaler med de udenlandske underentreprenører om udførelse af bygge- og

anlægsarbejde. Opgjort efter AMVAB-metoden vil de årlige administrative

omkostninger ved en vedtagelse af lovforslaget udgøre ca. 1 mio. kr.

Den foreslåede ophævelse af opkrævningslovens § 11 a,

betyder, at de krav om sikkerhedsstillelse og revisorerklæring relateret til

størrelsen af selskabets formue, der hidtil er blevet stillet i forbindelse

med

et selskabs skatte- og afgiftsmæssige registrering, fjernes. De krav om

mindstekapital mv. der er indeholdt i opkrævningslovens § 11 a, er

således

noget strengere end de krav, der følger af de selskabsretlige regler.

Med den foreslåede ændring vil ethvert selskab, der

opfylder de selskabsretlige krav til formue, således som udgangspunkt også

kunne registreres efter de skatte- og afgiftsretlige regler uden at

skattemyndighederne f.eks. kan stille krav om at formuen skal dokumenteres af

en revisorerklæring i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt

selskabet opfylder formuekravet i § 11 a.

Med ophævelsen af opkrævningslovens § 11 a, vil der

være tale om en administrativ lettelse for en lang række mindre selskaber i

forbindelse med den skatte- og afgiftsmæssige registrering. Særlig er det

hidtidige krav om en revisorerklæring, hvor der har været tvivl om, hvorvidt

formuekravet i § 11 a kunne anses for opfyldt, blevet beskyldt for at

være

administrativt bebyrdende og fordyrende. I stedet for reglerne i § 11 a,

er der sket en generel skærpelse reglerne om sikkerhedsstillelse i

opkrævningslovens § 11, således at der i højere grad end hidtil kan

stilles krav om sikkerhed og evt. formuedokumentation i de situationer, hvor

der skønnes at være et konkret behov herfor.

Opgjort efter AMVAB-metoden betyder de foreslåede ændringer

af reglerne om sikkerhedsstillelse, herunder særlig den foreslåede ophævelse

af

opkrævningslovens § 11 a, at de administrative byrder falder fra de

nuværende

ca. 8,3 mio. kr. til 0 kr.

Den manglende overholdelse af pantreglerne kan ses som

konkurrenceforvridende i forhold til de producenter, importører og

forhandlere,

der faktisk overholder reglerne. Det antages således, at forslaget om

indførelse

af administrative bødeforelæg qua den tilsigtede øgede præventive effekt vil

have en positiv effekt på dette konkurrenceforhold, der også vil kunne have

en

positiv økonomisk effekt for de erhvervsdrivende, der overholder

pantreglerne.

Denne effekt kan dog ikke kvantificeres.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af

sanktioneringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder

reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse

læskedrikke,

vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.

Den generelle præventive effekt i forslaget vurderes at

medføre en reduktion af salget af upantmærkede emballager. Derved sikres, at

en

større mængde af emballager til øl og visse læskedrikke indgår i pant- og

retursystemet og returneres hertil. Dermed øges genanvendelsen af

emballagematerialerne. Samtidig søges også forebygget, at emballagerne bliver

henkastet i naturen, på gaderne eller generelt i det offentlige rum.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have nævneværdige

miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke nævneværdige konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Bekæmpelse af momskarruseller

Forslaget om solidarisk hæftelse er en udmøntning af en

valgfri bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 21, der giver medlemslandene

mulighed for at indføre bestemmelser om solidarisk hæftelse, hvilket allerede

er sket i flere EU-lande som f.eks. England, Tyskland og Holland.

I en konkret EU-retssag vedrørende momskarruseller, hvor de

engelske myndigheder har nægtet deltagere i karrusellen fradrag for deres

købsmoms på et objektivt grundlag (Bond House C-484/03), har Generaladvokaten

desuden udtalt, at medlemslandene i stedet for nægtelse af fradrag burde

udnytte direktivets mulighed for at indføre solidarisk hæftelse. Der er netop

afsagt dom i sagen (12. januar 2006).

Derudover er der for knap et år siden lagt sag an mod de

engelske myndigheder ved EF-domstolen (C-384/04), fordi en række virksomheder

ikke finder, at de engelske regler om solidarisk hæftelse er i

overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet. Foreløbig er kun de præjudicielle spørgsmål

offentliggjort, men det er med tanke herpå, at den her foreslåede solidariske

hæftelse er knyttet til en notifikation samt virksomhedens tilregnelse.

Skærpet indberetning af udstationerede

Forslaget om skærpelse af indberetningspligten efter

skattekontrollovens § 7 E vil principielt udgøre en – om end mindre

–

teknisk handelshindring i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for

tjenesteydelser og etableringsfrihed i den forstand, at det alt andet lige

vil

være mindre byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at

indgå underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller udenlandsk

virksomhed

med fast driftssted i Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på

bygge- og anlægsområdet.

Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv håndhævelse

af skattelovgivningen – i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet – nødvendiggør

de stillede forslag til udvidelse af indberetningspligten.

Forslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at bekæmpe sort arbejde og

andre former for afgiftssnyd mv. Lovforslaget er en del af fair

play-kampagnen.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har

samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de

nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk. Desuden udsendes nyhedsbreve til

virksomheder

omfattet af ændringerne i afgiftslovene (lovforslagets §§ 4-9). De nye

regler vil ligeledes komme til at fremgå af bl.a. Momsvejledningen og

Punktafgiftsvejledningen på www.skat.dk.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i

lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser om forhøjelse

og

kumulation af kontrolbøder og udvidelse af indberetningspligten vedr.

udenlandske

bygge- og anlægsvirksomheder til lovovervågning i en treårig periode, dvs.

fra

1. juli 2006-1. juli 2009. Skatteministeren fremlægger derfor i 2. halvår

2009

en redegørelse om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en

belysning af, om intentionerne med lovforslaget er opfyldt.

12. Høring

Udover ministerierne har lovforslaget været i høring hos

følgende organisationer og virksomheder:

Advokatsamfundet, affald danmark, AKD Gruppen A/S,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Brancheforeningen for

Flaskegenbrug,

Bryggeriforeningen, Bryggeriet Landkær, Bryggeriet Vestfyen, Coca Cola

Danmark

A/S, COOP Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel

&

Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Supermarked, Dansk Standard, Dansk Transport og

Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Dansk Varefaktanævn, Danske

Ølenthusiaster, Datatilsynet, De Samvirkende Købmandsforeninger, Den Danske

Dommerforening, Det Økologiske Råd, DSB Restauranter og Caféer,

Emballageindustrien,

Finanstilsynet, Forbrugernes Hus, Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvare

Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Foreningen af Danske Revisorer,

DSB

Restauranter og Caféer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring

og Pension, Genindvindingsindustrien, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes

bryggeri A/S, HORESTA, HTS Informationscenter for Miljø og Sundhed,

Interesseorganisation, Håndværksrådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes

Landsforening, Landbrugsraadet, Landsskatteretten, LO –

Landsorganisation, MEG

– Sekretariat for Aluminium & Miljø, Nærbutikkernes Landsforening,

Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politidirektøren i København,

Produktpanelet vedr. Detailhandel, RenoSam, Rexam Glass Holmegaard A/S,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Temacenter

for

Affald, Theobrands A/S, Videncenter for Affald, VSOD.

En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets

kommentarer hertil er medtaget som bilag til lovforslaget.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget om forhøjelse af kontrolbøder vil medføre

øgede bødeindtægter.

Forslaget indebærer i øvrigt ikke et egentligt merprovenu.

Korrekt betaling af skatter og afgifter forventes dog at medføre forøgede

indbetalinger af skatter og afgifter Det er således først og fremmest den

præventive virkning af forslaget, som vil give den afledte positive

provenueffekt.

Engangsudgifter på 1 mio. kr. og årlige driftsudgifter

på 310.000 kr. for SKAT.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

økonomiske

konsekvenser for de virksomheder, som overholder lovgivningen

Det vil dog have en positiv afledt effekt på omsætningen for de legale

virksomheder, som i dag er udsat for unfair konkurrence fra de illegale

varer.

Forslaget om ophævelse af opkrævningslovens § 11 a,

vil indebære en

administrativ

lettelse for en lang række mindre

selskaber i forbindelse med den skatte- og afgiftsmæssige registrering.

Den foreslåede udvidelse af indberetningsordningen vedr.

udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder (skattekontrollovens § 7 E) vil

i et vist omfang betyde

administrativt

merarbejde for de berørte

danske hvervgivere, der benytter sig af udenlandske underentreprenører.

Opgjort efter AMVAB-metoden vil de årlige administrative

omkostninger ved en vedtagelse af lovforslaget udgøre ca. 1 mio. kr.

Sammenfattende viser AMVAB-undersøgelsen, at de

forventede administrative løbende lettelser som følge af forslagene udgør

godt 7,5 mio. kr. netto.

Miljømæssige konsekvenser

Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af

sanktione-ringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder

reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse

læskedrikke,

vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget om solidarisk hæftelse til bekæmpelse af

momskarruseller er en udmøntning af en valgfri bestemmelse i 6. momsdirektivs

artikel 21, der giver medlemslandene mulighed for at indføre bestemmelser om

solidarisk hæftelse. Dette er allerede er sket i flere EU-lande.

Forslaget om skærpelse af indberetningspligten efter

skattekontrollovens § 7 E vil principielt udgøre en – om end mindre

–

teknisk handelshindring

i

forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser og

etableringsfrihed i den forstand, at det alt andet lige vil være mindre

byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at indgå

underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller udenlandsk virksomhed med

fast driftssted i Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på

bygge- og anlægsområdet.

Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv

håndhævelse af skattelovgivningen – i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet

– nødvendiggør de stillede forslag til udvidelse af

indberetningspligten.

Forslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I momslovens § 46 foreslås indsat et nyt stk. 8

og 9, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder, som

har

deltaget i en momskarrusel, solidarisk hæftelse for den moms, som en anden

virksomhed

er betalingspligtig for.

Til stk. 8, 1. og 2. pkt.:

Med momskarrusel menes de situationer, hvor en virksomhed

registreret i Danmark handler med en virksomhed, som har erhvervet varer uden

moms i henhold til momslovens kapitel 3 og 4, og som forsætligt eller groft

uagtsomt ikke afregner den skyldige afgift eller handler med en virksomhed i

et

senere handelsled i samme kæde. For at der er tale om en momskarrusel,

forudsættes det, at de pågældende varer indgår i en kæde af handler. Kæden

behøver ikke nødvendigvis at køre rundt i cirkler, men den involverer mere

end

de to nævnte virksomheder.

Endvidere skal den virksomhed, som har erhvervet varer uden

moms og dermed er betalingspligtig, men ikke afregner den skyldige moms, have

forsæt eller udvise grov uagtsomhed som tilregnelse med hensyn til at

unddrage

moms (også kaldet den betalingspligtige missing trader). Vurderingen af den

betalingspligtige

missing traders tilregnelse foretages af told- og skatteforvaltningen, og vil

som oftest resultere i en anmodning om tiltalerejsning i en straffe- og

/eller

en erstatningssag.

En virksomhed, der handler med en sådan missing trader

eller ethvert andet led i handelskæden, kan risikere at hæfte solidarisk for

den moms som den betalingspligtige missing trader burde have afregnet her i

landet.

Betingelserne for solidarisk hæftelse fremgår af § 46, stk. 8.

Til stk. 8, nr. 1:

Den solidariske hæftelse er betinget af en række forhold.

Den første betingelse fremgår af forslagets § 46, stk. 8, nr. 1.

Told- og skatteforvaltningen skal have konstateret, at den pågældende

virksomhed tidligere har deltaget i en momskarrusel, hvor afgiften forsætligt

eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet af en betalingspligtig missing

trader. Virksomhedens tilregnelse er uden betydning i denne henseende. Der er

udelukkende tale om en objektiv konstatering af, at virksomheden har deltaget

i

en momskarrusel.

Til stk. 8, nr. 2:

Den anden betingelse fremgår af § 46, stk. 8, nr.

2. Den pågældende virksomhed skal have modtaget en notifikation fra told- og

skatteforvaltningen jf. § 46, stk. 9.

Til stk. 8, nr. 3:

Den tredje betingelse fremgår af § 46, stk. 8,

nr. 3. Den pågældende virksomhed har groft uagtsomt eller forsætligt ikke

overholdt påbuddene i en gældende notifikation. Har virksomheden ignoreret

påbuddene i notifikationen vil der være en formodning for, at virksomheden

ikke

har været i god tro, da den indgik i den pågældende handel.

Notifikationen kan indeholde påbud, som virksomheden aktivt

skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af vareidentitet. Er

der

tale om varer, som virksomheden har handlet med tidligere, er der overvejende

sandsynlighed for, at varerne kører rundt i en karrusel. I en karrusel kører

varerne dog ikke nødvendigvis rundt i cirkler, idet varerne også kan køre

gennem flere led som i en normal handelskæde. Derfor kan virksomheden også

blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings- og

vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor betaling sker til en anden

end sælger, utraditionelle handelskanaler, usædvanligt store varepartier mv.)

samt varer, der handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor

der ikke

er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og mængde (f.eks. handles til en

pris, der er lavere end laveste markedspris). Påbuddene vil afhænge af en

vurdering af virksomhedens konkrete forhold.

Ét påbud vil dog altid være obligatorisk, og der er en underretningspligt

for den notificerede virksomhed. Med andre ord skal en virksomhed, som har

modtaget en notifikation underrette told- og skatteforvaltningen, såfremt den

støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen. Dette gælder

uanset om virksomheden vælger at indgå handlen eller ej. Såfremt virksomheden

støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen, skal den som

udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen. Ignorerer virksomheden de

usædvanlige handelsforhold og dermed påbuddene i notifikationen ved at indgå

handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk for den moms, som den

betalingspligtige missing trader ikke har afregnet her i landet, som den

burde.

En meddelelse om notifikation og et evt. krav om solidarisk

hæftelse udelukker dog ikke de allerede eksisterende muligheder for at rejse

tiltale for momsunddragelse, såfremt den fornødne tilregnelse er til stede og

kan bevises. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Med andre ord vil en virksomhed, der overholder påbuddene

ikke hæfte solidarisk, såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at

virksomheden har været i god tro eller har handlet simpelt uagtsomt. Det

bemærkes

dog, at når en virksomhed har modtaget en notifikation, vil der være en

formodning for, at virksomheden ikke på ny kan komme til at deltage i en

momskarrusel, såfremt påbuddene overholdes.

Notifikationen skal endvidere være gældende i den forstand,

at den ikke må være slettet i kontrolinformationsregistret, som sletter

oplysninger efter 5 år.

Er ovennævnte tre betingelser opfyldt, vil virksomheden

hæfte solidarisk for moms, som den betalingspligtige missing trader skulle

have

afregnet.

Til stk. 9:

Såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at en

virksomhed har deltaget i en handel som beskrevet i stk. 8, nr. 1 og 2,

kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete

påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

For eksempler på påbud henvises til beskrivelsen ovenfor under stk. 8,

nr.

3.

Notifikationen gives såvel til virksomheden som den

personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1

–

3. Hermed tænkes på en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for

de

seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af

bestyrelsen

eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet

konstateret insolvent, hvorved told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt

sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere

end

50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov,

og enten 1) er ejer af virksomheden, 2) reelt driver virksomheden og er

knyttet

til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115,

stk. 1, 2. pkt., (i henhold til den formulering foreslået i dette

forslags

§ 2, nr. 3) eller 3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller

direktion. Årsagen til denne henvisning er, at det ikke bør være muligt at

omgå

notifikationen ved at afmelde virksomheden fra registrering og blot

registrere

en anden virksomhed i stedet.

Notifikationen gives skriftligt og har gyldighed for en

periode på 5 år, hvorefter den bortfalder i overensstemmelse med reglerne for

sletning af oplysninger i kontrolinformationsregistret. Notifikationen kan

dog

fornyes og dermed gælde i mere end 5 år, såfremt der er grundlag for at forny

den. Det vil der være, såfremt det konstateres, at virksomheden har deltaget

i

momskarruseller, som ligger efter notifikationstidspunktet. I så fald gælder

notifikationen i 5 år fra seneste konstaterede deltagelse i en momskarrusel.

Told- og skatteforvaltningen har også mulighed for at revurdere

notifikationen

og eventuelt ophæve/tilbagekalde den, såfremt den konstaterer, at der ikke er

risiko for, at virksomheden deltager i en ny momskarrusel.

Notifikationen, fornyelser og ophævelser/tilbagekaldelser

registreres i told- og skatteforvaltningens kontrolinformationsregister

(KINFO), således at told- og skatteforvaltningen kan følge de pågældende

virksomheder

og deres personkreds.

Til nr. 2

Ophævelsen af momslovens § 62 b er en direkte

konsekvens af ophævelsen af opkrævningslovens § 11 a.

Til § 2

Til nr. 1

Det nye nr. 3 udrydder en svaghed i retstilstanden i dag,

idet den giver mulighed for at pålægge sikkerhedsstillelse i de tilfælde,

hvor

det først efter registreringen af virksomheden konstateres, at den

personkreds,

der er nævnt i § 11, stk. 2, nr. 1 – 3, er til stede i

virksomheden.

Dermed vil det ikke længere være fordelagtigt at anvende stråmænd ved

registrering af en virksomhed eller købe en allerede registreret virksomhed.

Det nye nr. 4 giver mulighed for at pålægge en virksomhed

at stille sikkerhed, når det vurderes, at der er tale om en missing trader i

en

momskarrusel. En missing trader skal dog også opfylde de objektive og

subjektive

betingelser for sikkerhedsstillelse, som er nævnt i § 11, stk. 3,

jf.

ændringen nedenfor i nr. 4.

Til nr. 2

Ændringen består i at ophæve betingelsen om, at den, der

reelt driver virksomheden, også skal være nærtstående til ejeren som

beskrevet

i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt. Dermed udvides

mulighederne for at give pålæg om sikkerhedsstillelse til tilfælde, hvor der

anvendes stråmænd, som ikke er nærtstående.

Til nr. 3

Ved ændringen tydeliggøres opkrævningslovens § 11,

stk. 1. Fælles for sikkerhedsstillelsen efter § 11, stk. 1 og

2,

er, at den beregnes som det forventede gennemsnitlige tilsvar for en

3-måneders

periode samt eventuelle restancer, jf. § 11, stk. 5, og at

sikkerhedsstillelsen kun skal kræves, såfremt der skønnes at være udsigt til

et

tab for staten. Dette udtales tydeligt i § 11, stk. 3, for så vidt

angår sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, men antages også at

gælde for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1. Derfor foreslås,

at

der i § 11, stk. 3, tilføjes en henvisning til stk. 1.

Til nr. 4

Ændringen følger af den foreslåede ændring beskrevet i nr.

6 vedrørende det nye stk. 9 i § 11 og regulerer, hvilke oplysninger

pålægget om sikkerhedsstillelse skal indeholde. Et pålæg om

sikkerhedsstillelse

skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille sikkerhed medfører,

at

virksomhedens registrering vil blive inddraget (se nr. 6 vedrørende nyt

stk. 9 i § 11), og at en fortsættelse af virksomheden efter

inddragelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3 (se nr. 7).

Til nr. 5

I de følgende stykker sker der en del ombrydning af de

eksisterende bestemmelser som følge af, at det bliver muligt at inddrage en

virksomheds registrering, såfremt den ikke stiller den krævede sikkerhed,

hvilket svarer til, at en virksomhed kan nægtes registrering, såfremt den

ikke

stiller den krævede sikkerhed.

Stk. 8 svarer til de to første punktummer i det

nuværende stk. 7, og der er således ingen substansændring.

Stk. 9 omhandler konsekvenserne af ikke at stille den

krævede sikkerhed. For virksomheder, der anmeldes til registrering, er der

ingen substansændring. Såfremt disse ikke stiller den krævede sikkerhed,

nægtes

registrering. Derimod er det en substansændring for allerede registrerede

virksomheder, idet det bliver muligt at inddrage en virksomheds registrering,

såfremt den krævede sikkerhed ikke stilles.

Stk. 10 svarer stort set til det sidste punktum i det

nuværende stk. 7. Den eneste substansforskel er, at meddelelsen om, at

en

fortsættelse af virksomheden vil være strafbar i henhold til § 17,

stk. 3, suppleres med en meddelelse om, at registreringen nægtes eller

inddrages og at ledelsen, hvis virksomheden på trods heraf fortsætter

driften,

vil kunne komme til at hæfte efter stk. 11. Med andre ord gives

meddelelse

om, at en fortsættelse af virksomheden også efter en registreringsinddragelse

er strafbar.

Stk. 11 indfører som noget nyt hæftelsesregler for

ledelsen af en virksomhed, der fortsætter driften på trods af, at

registrering

er nægtet eller inddraget grundet en manglende sikkerhedsstillelse. Ledelsen

er

allerede i dag pålagt strafansvar i henhold til § 17, stk. 3, men

med

den foreslåede bestemmelse gøres ledelsen også økonomisk ansvarlig uden, at

told- og skatteforvaltningen skal anlægge en erstatningssag ved domstolene.

Stk. 12 svarer til det nuværende stk. 8 bortset

fra enkelte sproglige omformuleringer.

Til nr. 6

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 11 a, hvorefter en

virksomhed i registreringsfasen skal stille sikkerhed, hvis virksomheden ikke

på registreringstidspunktet har en minimumskapital på 125.000 kr. opgjort

efter

reglen i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, foreslås ophævet.

Med de foreslåede ændringer af opkrævningslovens § 11,

som giver told- og skatteforvaltningen forbedrede muligheder for at stille

krav

om sikkerhedsstillelse overfor virksomheder, der er, eller udviser klare tegn

på at være »dårlige betalere«, og hvor told- og skatteforvaltningen får

mulighed for at fratage allerede registrerede virksomheder registreringen,

skønnes der ikke længere at være behov for bestemmelsen i opkrævningslovens

§ 11 a.

Herved imødegås også den kritik, som bestemmelsen gennem

årene har affødt. Om bestemmelsens baggrund og den fremførte kritik i øvrigt

henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af, at det i § 11,

stk. 9, også bliver muligt at inddrage registreringen fra en virksomhed,

som ikke har stillet den krævede sikkerhed. Med andre ord er henvisningen til

§ 11, stk. 3, 2. pkt., udskiftet med en henvisning til den nye

§ 11, stk. 9.

Derudover er henvisningen til § 4, stk. 3, 1.

pkt., ændret til § 4, stk. 3, af sproglige årsager. Dette medfører

ingen substansændring.

Til § 3

Til nr. 1

Skattekontrollovens § 7 E, stk. 1, indeholder en

bestemmelse om at, hvis en dansk virksomhed eller en dansk myndighed indgår

aftale med en udenlandsk virksomhed om dennes udførelse af bygge- eller

anlægsarbejde

her i landet i en periode på mere end tre måneder inden for 12 måneder, skal

den danske virksomhed inden 30 dage fra aftalens indgåelse foretage

indberetning af en række forhold vedrørende den udenlandske underentreprenør.

Bestemmelsen om indberetning af underentreprenører blev – som

nævnt under de generelle bemærkninger – i 1999 indsat på baggrund af en

række

udenlandske virksomheders udførelse af bygge- og anlægsopgaver i forbindelse

med Storebæltsforbindelsen. På dette tidspunkt var anvendelsen af udenlandske

bygge- og anlægsvirksomheder til udførelse af opgaver i Danmark ikke så

udbredt, som det er tilfældet i dag, og anvendelsen heraf var primært knyttet

til meget store og i altovervejende grad længerevarende anlægsarbejder, som

f.eks. Storebæltsforbindelsen. Bestemmelsen om minimumsperioden på 3 måneder

er

ikke nærmere begrundet i lovens forarbejder, men skal formentlig ses i lyset

af, at det der var aktuelt på daværende tidspunkt, som anført, primært var

længerevarende hel- eller halvoffentlige anlægsarbejder, og at det var disse

man havde ønske om at modtage indberetning om.

Mønsteret for så vidt angår udenlandske virksomheders

udførelse af opgaver i Danmark har i dag ændret sig således at også

korterevarende opgaver – herunder ikke mindst bygge- og

renoveringsopgaver – i

højere grad end tidligere varetages af udenlandske virksomheder. Ofte er der

tale om virksomheder fra de nye østeuropæiske EU-lande, hvor arbejdskraften

er

billigere.

Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen er,

som anført nedenfor, også at sikre bedre muligheder med kontrollen af, om der

indtræder begrænset skattepligt til Danmark for de af den udenlandske

virksomhed

udstationerede personer. Hvis det skal sikres, at alle arbejdsperioder for

den

udstationerede indberettes – herunder også arbejdsperioder, der er

kortere end

tre måneder – er det nødvendigt at ophæve den fastsatte minimumsperiode

på tre

måneder for arbejdets varighed.

Af de ovennævnte grunde foreslås det, at den fastsatte

minimumsperiode for arbejdets varighed på 3 måneder indenfor 12 måneder

ophæves.

Til nr. 2

Der foreslås en udvidelse af den eksisterende

indberetningspligt i skattekontrollovens § 7 E, således, at den danske

hvervgiver, når denne indgår aftale med en udenlandsk virksomhed om udførelse

af bygge- og anlægsarbejder i Danmark udover de allerede eksisterende

indberetningskrav efter § 7 E også skal foretage indberetning om

identitet

og arbejdsperiodens længde for de personer, som den udenlandske virksomhed

udstationerer i Danmark.

De identitetsoplysninger, der foreslås afgivet, er

oplysninger om navn, eventuelt personnummer samt bopælsadresse i Danmark og

adresse i hjemlandet. Med hensyn til arbejdsperiodens længde skal der afgives

oplysning om, hvilken dato den enkelte udstationerede begynder henholdsvis

afslutter arbejdet hos den danske hvervgiver.

Hensigten med forslaget er at sikre et mere fyldestgørende

grundlag for kontrollen af, om der indtræder begrænset skattepligt for

personer, der i forbindelse med udførelsen af et stykke arbejde for en dansk

hvervgiver er udstationeret i Danmark af en udenlandsk virksomhed. Begrænset

skattepligt indtræder som alt overvejende hovedregel for udenlandske

personer,

når deres ophold – indenfor en 12 måneders periode – strækker sig

ud over 183

dage.

En udenlandsk virksomhed kan således inden for en 12

måneders periode meget vel indgå flere aftaler med forskellige danske

hvervgivere om udførelse af arbejde i Danmark. De af den udenlandske

virksomhed

i Danmark udstationerede personer kan således »flyttes« fra én opgave i

Danmark

til en anden opgave – aftalt med en ny hvervgiver – et andet sted i

Danmark.

Med oplysning om varigheden af den udstationeredes arbejdsperiode for den

enkelte hvervgiver får skattemyndighederne mulighed for at vurdere, hvor

længe

den pågældende udstationerede samlet set har arbejdet i Danmark.

SKAT vil med hjemmel i den foreslåede § 7 E,

stk. 4, etablere en onlineadgang, som virksomhederne kan anvende til

indberetning af de krævede oplysninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens

§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,

i

hvilket tilfælde den skete overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289, jf. lovens § 13, stk. 1.

I medfør af straffebestemmelsen i lovens § 14,

stk. 2, udmåles efter praksis bøder på i størrelsesordenen 1.000 kr. ved

overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E.

Det nuværende bødeniveau foreslås med den ny bestemmelse i

§ 14, stk. 3, skærpet, således at bødeniveauet vedrørende

overtrædelse af lovens § 7 E kommer til at svare til det bødeniveau, som

gælder ved overtrædelse af en række regnskabs- og fakturabestemmelser i

punktafgiftslovgivningen, jf. forarbejderne (L 66) til den såkaldte

»colalov«,

jf. lov nr. 1059 af 22. december 2002.

En bøde for overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E

bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen 5.000 kr. i et

førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det

dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en

bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens

opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter lovforslaget bliver der tale om en egentlig

registrering som varemodtager, der kan fratages, hvis ikke reglerne

overholdes.

Dette betyder også, at varemodtagerne skal angive hver måned. Hvis ikke dette

sker, vil de være omfattet af de almindelige bestemmelser i opkrævningsloven,

hvorved

told- og skatteforvaltningen ved manglende angivelse kan fastsætte

virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt tilsvar. Denne bestemmelse sikrer,

at

ingen varemodtager kun angiver, hvis told- og skatteforvaltningen har

gennemført kontrol måneden før.

Det er foreslået, at varemodtagere, der bliver straffet

efter loven, kan afkræves en sikkerhedsstillelse, da det antages, at staten

løber en risiko ved, at disse virksomheder fortsat er registreret.

Hvis disse virksomheder ikke kan eller vil stille en sikkerhed,

vil de fortsat kunne importere varer, men skal nu for hver forsendelse

anmelde

og stille sikkerhed svarende til afgifterne.

Det er også foreslået, at varemodtagere, der gentagne gange

bliver straffet efter loven, administrativt kan fratages retten til

registrering. En sådan afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

Disse virksomheder vil, hvis de fortsat ønsker at importere

varer, skulle stille sikkerhed svarende til afgifterne for hver forsendelse.

De

virksomheder, der har fået frataget registreringen vil ved kontrol i

forbindelse med importen – som ved told- og skatteforvaltningens kontrol

af

virksomhedens lagre – altid kun have beskattede varer. Disse

virksomheder vil

ikke længere have mulighed for at påstå, at de varer de har på lager netop

lige

er importeret. Registreringen vil kunne generhverves, men der vil så være

mulighed for at kræve den ovennævnte sikkerhed.

Til nr. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 26,

stk. 5, 1. pkt., i chokoladeafgiftsloven, at der ved fastsættelse af

bøde

for overtrædelse af lovens § 10 a, stk. 1 eller 5, skal udmåles en

skærpet bøde.

Som anført under pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 10 a,

stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det

bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 12 og § 13,

stk. 1 eller stk. 5, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte

bestemmelser medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt

afgift efter bestemmelserne i loven.

En bøde for overtrædelse af chokoladeafgiftslovens

§ 10 a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i

størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i

gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 6,

skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 10 a,

stk. 1

eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller stk. 5,

i

chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser. Det samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i

overtrædelse

af en eller flere af de opregnede bestemmelser i chokoladeafgiftsloven eller

forskrifter fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre

skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Se bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18,

stk. 5, 1. pkt., i emballageafgiftsloven, at der ved fastsættelse af

bøde

ved overtrædelse af lovens § 7 a, stk. 1 eller 5, skal udmåles en

skærpet

bøde.

Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 7 a,

stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det

bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 9, stk. 1-3

eller

stk. 5-7, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser

medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter

bestemmelserne

i loven.

En bøde for overtrædelse af emballageafgiftslovens § 7

a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i

størrelsesordenen

5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør

fastsættes

til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der

udmåles

en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens

opfattelse

i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6,

skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1

eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i

emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse

bestemmelser. Det samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i

overtrædelse

af en eller flere af de opregnede bestemmelser i emballageafgiftsloven eller

forskrifter fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre

skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Se bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21,

stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af mineralvand m.v., at der ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af lovens § 10 a, stk. 1

eller

5, skal udmåles en skærpet bøde.

Som anført under pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 10 a,

stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det

bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 12, stk. 1-6, i

tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser medfører, at det ikke

er

muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i loven.

En bøde for overtrædelse af mineralvandsafgiftslovens

§ 10 a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i

størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i

gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde

osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det

dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 6,

skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 10 a,

stk. 1

eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om afgift af

mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Det

samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller

flere

af de opregnede bestemmelser i emballageafgiftsloven eller forskrifter

fastsat

i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og

afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover

i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4. gangstilfælde

osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det

dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

Se bemærkningerne til § 4, nr. 1

Til nr. 3

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 4

Der er tale om en konksekvensrettelse i § 25,

stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. som følge af,

at der i lovens § 6 indsættes to nye stykker (stk. 5 og 6).

Til nr. 5

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 25,

stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., at der ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af lovens § 6, stk. 1, skal

udmåles en skærpet bøde.

Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 6,

stk. 1, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det

bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 14, stk. 1-9, i

tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser medfører, at det ikke

er

muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i loven.

En bøde for overtrædelse af lovens § 6, stk. 1,

bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen 5.000 kr. i et

førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det

dobbelte.

I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er

klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i

sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6,

skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 6, stk. 1,

eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.,

eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme gælder,

hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af de

opregnede bestemmelser i loven eller forskrifter fastsat i medfør heraf og en

eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31,

stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af spiritus m.m., at der ved

fastsættelse

af bøde ved overtrædelse af lovens § 18, stk. 2, skal udmåles en

skærpet bøde.

Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 18,

stk. 2, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det

bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 20, stk. 1

eller

stk. 4-12, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser

medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter

bestemmelserne

i loven.

En bøde for overtrædelse af spiritusafgiftslovens

§ 18, stk. 2, bør herefter normalt fastsættes til i

størrelsesordenen

5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør

fastsættes

til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der

udmåles

en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens

opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 6,

skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 18, stk. 2,

eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om afgift af

spiritus

m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme

gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af

de

opregnede bestemmelser i spiritusafgiftsloven eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6,

i tobaksafgiftsloven skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i

sager, hvor der til samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af

tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller

forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme gælder, hvor

nogen

har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af de opregnede

bestemmelser i tobaksafgiftsloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er

der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til

10.000

kr.

Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med

forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også

fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.

gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere

end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at registeret over næringsbreve

(Næringsbasen) udvides til også at omfatte reguleringen om pant på emballage

(pantbekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 med senere ændringer). Som

konsekvens heraf vil de næringsdrivende derfor også fremtidigt skulle

godtgøre

kendskab hertil ved den lovpligtige prøve.

Til nr. 2

Det foreslås, at også overtrædelser af reguleringen om pant

på emballage indgår i det elektroniske register over de ikke-undtagne

virksomheders væsentlige overtrædelser.

Generelt vil overtrædelser, der er bødesanktioneret efter

pantbekendtgørelsen, kunne indføres i registret, men primært vil det i

relation

til upantmærkede emballager dreje sig om overtrædelser af

pantbekendtgørelsens

regler om tilmelding til pantsystemet og overtrædelser af reglerne om

pantmærkning.

Grundlaget for optagelse i registret vil lige som for de

øvrige lovgivninger, som bestemmelsen omfatter, være straf for en væsentlig

overtrædelse.

Ændringen indebærer, at også de relevante

tilsynsmyndigheder udpeget i pantbekendtgørelsen – dvs. Miljøstyrelsen

og SKAT

– vil kunne anvende registret.

Til nr. 3

Ændringen foreslås som konsekvens af, at lov om næringsbrev

til fødevarebutikker foreslås udvidet til også at omfatte overtrædelser af

reguleringen af pant på emballage.

Ændringen medfører, at virksomheder, der ikke har overtrådt

pantbekendtgørelsens regler inden for det seneste år, under en række nærmere

kumulative betingelser kan være undtaget fra indberetningen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register over overtrædelser af de af loven omfattede

lovgivninger og forskrifter udstedt med hjemmel i den nævnte lovgivning.

Til nr. 4

Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås

udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på

emballage.

Ændringen medfører, at muligheden for at frakende en person

retten til at udøve virksomhed i henhold til loven udvides til også at

omfatte

frakendelse som følge af strafbare overtrædelser af pantreguleringen.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås, at retten til næringsbrev for restauratør og

hotelvært udvides til også at omfatte krav om kendskab til reguleringen om

pant

på emballage (pantbekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 med senere

ændringer).

Som konsekvens heraf vil de næringsdrivende derfor også fremtidigt skulle

godtgøre kendskab hertil ved den lovpligtige prøve.

Til nr. 2

Det foreslås, at også overtrædelser af reguleringen om pant

på emballage indgår i det elektroniske register over de ikke-undtagne

virksomheders væsentlige overtrædelser.

Generelt vil overtrædelser, der er bødesanktioneret efter

pantbekendtgørelsen, kunne indføres i registret, men primært vil det i

relation

til upantmærkede emballager dreje sig om overtrædelser af

pantbekendtgørelsens

regler om tilmelding til pantsystemet og overtrædelser af reglerne om

pantmærkning.

Grundlaget for optagelse i registret vil lige som for de

øvrige lovgivninger, som bestemmelsen omfatter, være straf for en væsentlig

overtrædelse.

Ændringen indebærer, at også de relevante tilsynsmyndigheder

udpeget i pantbekendtgørelsen – dvs. Miljøstyrelsen og SKAT – vil

kunne anvende

registret.

Til nr. 3

Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås

udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på

emballage.

Ændringen medfører, at virksomheder, der ikke har overtrådt

pantbekendtgørelsens regler inden for det seneste år, under en række nærmere

kumulative betingelser, kan være undtaget fra indberetningen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register over overtrædelser af de af loven omfattede

lovgivninger og forskrifter udstedt med hjemmel i den nævnte lovgivning.

Til nr. 4

Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås

udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på

emballage.

Ændringen medfører, at muligheden for at frakende en person

retten til at udøve virksomhed i henhold til næringsbrevsloven udvides til

også

at omfatte frakendelse som følge af strafbare overtrædelser af

pantreguleringen.

Til § 12

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 110, stk. 7,

skal

der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til

samtidig

påkendelse foreligger flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i

medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder i tilfælde,

hvor

en person har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser

fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og en eller flere

skatte- og afgiftslove.

Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 8,

fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af

pantbekendtgørelsens regler om tilmelding til pantsystemet forudsættes der

– i

tråd med det bødeniveau, som Københavns Byret har anlagt vedrørende

overtrædelser

af pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning af engangsemballage, jf. pkt.

2.4

i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bødeniveauet i sager vedrørende

overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger – i 1. gangstilfælde, hvor der kun foreligger

en

enkelt overtrædelse af pantreglerne, udmålt en bøde i størrelsesordenen 5.000

kr., mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3.

og

4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart

højere end det dobbelte.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

de angivne bødeniveauer. vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er tale om en udvidelse af myndighedernes mulighed for

at udstede administrative bøder. Dette har hidtil kunne finde sted efter

ordninger fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 53.

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens

§ 110 a, stk. 1,

indebærer,

at der tilvejebringes hjemmel til, at tilsynsmyndighederne administrativt kan

udstede bødeforlæg vedrørende overtrædelse af pantbekendtgørelsens

bestemmelser

om kravene til pantmærkning. På dette område er der – som omtalt under

pkt.

2.4. i lovforslaget – ved Københavns Byret gennemført en række

straffesager,

hvorigennem der nu er etableret en ensartet bødepraksis.

For så vidt angår overtrædelse af kravene til pantmærkning

i gentagelsestilfælde, og overtrædelse af krav til tilmelding til systemet i

1.

gangstilfælde og i gentagelsestilfælde, er der endnu ikke ved domstolene

etableret

en ensartet bødepraksis. Den hjemmel, som med dette lovforslag foreslås

indsat

i miljøbeskyttelsesloven, og hvorefter tilsynsmyndighederne også vedrørende

sådanne overtrædelser administrativt kan udstede bødeforlæg, forudsættes

derfor

ikke udnyttet, før der er gennemført en række straffesager ved domstolene og

herigennem er etableret en tilstrækkelig ensartet bødepraksis.

En forudsætning for, at en sag kan afsluttes med en

administrativ bøde, er, at den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen

og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling

af en bøde. Er dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet med

henblik

på, at sagen kan indbringes for domstolene. Udstedelse af et administrativt

bødeforlæg vil efter forslaget være underlagt de samme regler i

retsplejeloven,

som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det

bevismæssige grundlag skal være det samme som ved anklagemyndighedens

tiltalerejsning.

Med hensyn til bødeniveauet henvises til de specielle

bemærkninger til § 12, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4 og 3.4.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006.

De foreslåede bestemmelser vedrørende fratagelse af

registrering, sikkerhedsstillelse, bødestraf mv. vil alene kunne finde

anvendelse for overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttrædelse.

Bilag 1

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker,

lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play II)

Følgende myndigheder og organisationer i alt 19 har

afgivet bemærkninger:

Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug,

Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, LO, Rigsadvokaten, SKAT.

Følgende i alt 11 har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til lovforslaget:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejdsdirektoratet, Dansk

Supermarked, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, DSB Detail A/S,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Konkurrencestyrelsen,

Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen.

Følgende i alt 54 har ikke afgivet høringssvar:

Affald Danmark, AKD Gruppen A/S, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Beredskabsstyrelsen,

Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Bryggeriet Landkær, Bryggeriet Vestfyen,

Coca Cola Danmark A/S, COOP Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk

Handel- og Service, Dansk Iværksætterforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk

Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Dansk

Varefaktanævn, Danske Ølentusiaster, Den Sociale Sikringsstyrelse, Det

Økologiske Råd, Emballageindustrien, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Forbrugernes Hus, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af

Dagligvare

Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Forsikring og Pension,

Genindvindingsindustrien,

Informationscenter for Miljø og Sundhed, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes

Bryggeri A/S, HORESTA, HTS Interesseorganisation, IT-Brancheforeningen,

Kommunernes Landsforening, Landsskatteretten, MEG – Sekretariat for

Aluminium

& Miljø, Miljøstyrelsen, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Politidirektøren i København, Produktpanelet vedr.

Detailhandel, RenoSam, Rexam Glass Holmegaard A/S, Temacenter for Affald,

TheoBrands A/S, Videncenter for Affald, VSOD.

Bilag 2

Kommentarer til bemærkninger, der er afgivet

som led i Skatteministeriets høring over udkast til Forslag til lov om

ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til

fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om

miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play

II)

Modtagne høringssvar

Skatteministeriet har modtaget i alt 30 høringssvar.

I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke myndigheder og

organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft

bemærkninger mv.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende foretages en tværgående emneopdelt gennemgang

af de politisk centrale bemærkninger og forslag til ændringer af

lovforslaget,

som er fremkommet i høringssvarene.

Det bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det

følgende, er der – på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen

kvalitetssikring af lovforslaget – blevet indarbejdet en række mere

tekniske,

herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget.

1. Skærpede regler om indberetning af udstationerede

inden for bygge- og anlægsbranchen

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og LO bakker op om

skærpelsen af reglerne om indberetning af udstationerede inden for bygge- og

anlægsbranchen og stiller sig navnlig positive over for, at

indberetningspligten

foreslås at omfatte udstationerede arbejdstagere, og at alle aftaler og alle

underentreprenørforhold skal indberettes til SKAT. Ifølge LO er det

opfattelsen, at man ofte påberåber sig at være udstationeret i en række

tilfælde, hvor udstationeringsforholdet ikke er reelt, og at der hermed sker

en

omgåelse af udlændingelovgivningens krav om opholds- og arbejdstilladelse, og

LO formoder i den forbindelse, at politiet får adgang til de indberettede

oplysninger til brug for deres kontrol af, at reglerne herom overholdes.

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og

Service, Dansk Industri og Håndværksrådet udtrykker derimod betænkelighed og

modstand mod de foreslåede regler. Omdrejningspunktet for kritikken er, at

den

udvidede indberetningspligt, som påhviler danske virksomheder, vil gøre det

uforholdsmæssigt administrativt besværligt at tegne underleverandørkontrakter

med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder om udførsel af arbejde her i

landet. Organisationerne påpeger, at kravet om, at indberetning skal ske

senest

14 dage efter indgåelse af aftalen og indeholde oplysning om dato for

arbejdets

påbegyndelse og afslutning for de udstationerede arbejdstagere, vil medføre

behov for yderligere korrigerende indberetninger, idet det ikke altid kan

fastslås, hvilke personer, der rent faktisk skal udføre arbejdet ved aftalens

indgåelse. Påbegyndelsen af arbejdet i Danmark kan således ligge forskudt i

forhold til aftaleindgåelsen, og det kan ikke altid forudses, hvilken

tidsmæssig udstrækning udførelsen af arbejdet får.

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri vurderer, at den

udvidede indberetningspligt overvejende vil virke som unødvendige hindringer

og

som en byrde, der i værste fald umuliggør arbejdet for lovlydige

virksomheder,

der indgår aftaler med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder – uden

at ramme

det sorte eller grå arbejdsmarked. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel

og

Service og Dansk Industri finder, at forslaget vil medføre et betydeligt

administrativt merarbejde og økonomiske omkostninger og gøre det

ekstraordinært

vanskeligt at opfylde lovkravene for virksomhederne. Et forhold, der ifølge

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, er overfladisk beskrevet og

undervurderet i lovudkastets bemærkninger om de erhvervsadministrative og

–økonomiske konsekvenser.

Kommentar:

Den øgede mobilitet i form af

udstationering af udenlandsk arbejdskraft i Danmark giver behov for

etablering

af et effektivt kontrolgrundlag for at kunne konstatere, om og i givet fald

hvornår der indtræder begrænset skattepligt for personer, der er

udstationeret

i Danmark af udenlandske virksomheder, der har indgået aftale om udførelse af

opgaver her i landet. Efter gældende regler har told- og skatteforvaltningen

(og

udlændingemyndighederne) ingen oplysninger om udstationerede personer, idet

det

hverken påhviler den udenlandske underentreprenør uden fast driftssted i

Danmark

eller den danske virksomhed, der indgår aftale om levering af arbejds- og

tjenesteydelser med den udenlandske virksomhed, at give oplysning til

myndighederne om identiteten af den udstationerede udenlandske arbejdskraft.

Der er heller ikke krav om opholds- og arbejdstilladelse for udstationerede,

der er beskæftiget i Danmark under 3 måneder.

Sådanne oplysninger kan alene

tilvejebringes »ved kilden«. Dvs. fra de danske virksomheder og offentlige

myndigheder, som indgår aftale med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder

om

udstationering af arbejdskraft i Danmark.

Derfor foreslås det, at

udvide den eksisterende indberetningspligt til også at omfatte identiteten af

de udstationerede medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum. Det

er

klart, at en sådan udvidelse af den eksisterende indberetningspligt vil

påføre

de berørte danske virksomheder og offentlige myndigheder nye opgaver, men

virksomhedernes medvirken er som nævnt en forudsætning for effektivisering af

kontrollen med og håndhævelsen af, at skattelovgivningen overholdes på dette

område.

Udkastet til lovforslag har

parallelt med høringen været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center

for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på at blive testet i Økonomi-

og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Virksomhedspanelet er baseret på

AMVAB-metoden.

Resultatet heraf er, at den

udvidede indberetningspligt på samfundsniveau indebærer årlige administrative

omkostninger på lige under 1 mio. kr. – og det samlede lovforslag

medfører

nettolettelser på ca. 7,5 mio. kr.

Lovforslagets bemærkninger om

de erhvervsadministrative og –økonomiske konsekvenser er justeret i

overensstemmelse med resultatet af målingen.

Det er således fortsat

Skatteministeriets vurdering, som støttes af AMVAB-målingen, at den

foreslåede

udvidelse af indberetningspligten, hvor der som nævnt i lovforslagets

bemærkninger vil blive etableret en on line løsning, trods alt kun påfører de

berørte danske virksomheder og offentlige myndigheder en moderat

administrativ

merbyrde, som – i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet

– er

forsvarlig og nødvendig i forhold til opnåelsen af en mere effektiv

håndhævelse

af skattelovgivningen.

Med den foreslåede udvidelse

af indberetningspligten får told- og skatteforvaltningen et mere sikkert

grundlag for kontrollen med de udstationeredes eventuelle begrænsede

skattepligt, idet den danske virksomheds videregivelse af oplysninger om de

udstationeredes arbejdsperioder i Danmark kan lægges til grund i forbindelse

med kontrollen af, om der er indtrådt begrænset skattepligt for én eller

flere

af de udstationerede.

De omhandlede oplysninger vil

være tilgængelige for andre myndigheder, såfremt de har en legitim interesse

heri i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, f.eks.

udlændingemyndighederne

og politiet i forbindelse med kontrol af, om der foreligger opholds- og

arbejdstilladelser. Adgangen til oplysningerne sker inden for rammerne af

offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven.

Herudover er

Skatteministeriet på baggrund af organisationernes høringssvar indstillet på

at

ændre den foreslåede frist for indberetning af de samlede oplysninger fra

senest 14 dage efter aftalens indgåelse til senest ved påbegyndelsen af

arbejdet i Danmark. Baggrunden herfor er, at der – som anført af

organisationerne – på tidspunktet for kontraktens indgåelse ikke altid

er

truffet konkret beslutning om, hvilke personer, der skal udstationeres fra

den

udenlandske underentreprenør. Dertil kommer, at det er tidspunkterne for den

fysiske tilstedeværelse, der er afgørende for skattekontrollen, hvorfor det

ikke er nødvendigt at indberette oplysningerne i forbindelse med

kontraktindgåelsen

forud for arbejdets påbegyndelse. En sådan ændring af indberetningsfristen er

indarbejdet i det fremsatte lovforslag, ligesom lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.1.2, om den udvidede indberetningspligt er udbygget.

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og

Service, Dansk Industri og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører,

at den udvidede indberetningspligt kan være i modstrid med EU-traktatens

regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser og etableringsfrihed og som

sådan udgør en teknisk handelshindring.

Kommentar:

Den foreslåede udvidelse af

den eksisterende indberetningspligt til også at omfatte identiteten af de

udstationerede medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum vil som

anført oven for uvilkårligt påføre de berørte danske virksomheder en vis

administrativ merbyrde. Og i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for

tjenesteydelser og etableringsfrihed vil indberetningspligten principielt

udgøre en – om end mindre – teknisk handelshindring i den forstand,

at det alt

andet lige vil være mindre byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig

myndighed at indgå underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller

udenlandsk virksomhed med fast driftssted i Danmark om levering af arbejds-

og

tjenesteydelser på bygge- og anlægsområdet.

Det er imidlertid

vurderingen, at en effektiv håndhævelse af skattelovgivningen – i

overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet – nødvendiggør en sådan udvidelse af

indberetningspligten. Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

3.1.2, givet en udførlig begrundelse for nødvendigheden af de enkelte

elementer

i indberetningspligten for en effektiv håndhævelse af skattelovgivningen og

for, at de pågældende oplysninger alene kan tilvejebringes af de danske

virksomheder

og offentlige myndigheder, som indgår aftale med udenlandske bygge- og

anlægsvirksomheder om udstationering af arbejdskraft i Danmark.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og LO foreslår, at den

udvidede indberetningspligt også skal omfatte private bygherrer.

Kommentar:

Forslaget imødekommes ikke.

Det er et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at privatpersoner ikke

pålægges arbejdsgiverforpligtelser i form af f.eks. indeholdelse af A-skat

mv.,

indberetnings- og oplysningspligter og de dertil knyttede sanktioner for

manglende overholdelse af pligterne. En sådan indberetningspligt for

privatpersoner ville medføre uforholdsmæssigt store administrative

omkostninger

for både de indberetningspligtige, der er helt uvante med sådanne opgaver, og

myndighederne i forbindelse med efterfølgende kontrol og kvalitetssikring af

de

indberettede oplysninger.

2. Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler om

sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningsloven § 11 a

Advokatrådet finder, at visse punkter vedr. forslaget om

bekæmpelse af momskarruseller bør præciseres.

Kommentar:

Bemærkningerne er alle taget

til efterretning og Advokatrådets forslag til en ny formulering af

bestemmelsen

er stort set imødekommet i det fremsatte lovforslag.

Dansk Industri finder det betænkeligt at pålægge

virksomheder solidarisk hæftelse på baggrund af en objektiv konstatering af,

at

virksomheden har deltaget i en momskarrusel. DI mener, at dette bør overlades

til en erstatningsretlig vurdering ved domstolene.

Kommentar:

Hertil bemærkes, at

solidarisk hæftelse ikke blot pålægges på baggrund af en objektiv

konstatering.

Virksomheden modtager en notifikation med konkrete påbud, som den skal

overholde. Udover at konstatere om påbuddene er overholdt foretager SKAT også

en vurdering af den subjektive tilregnelse, men såfremt påbuddene ikke er

overholdt, er der dog en formodning for, at virksomheden ikke har været i god

tro. Bestemmelsen har endvidere et præventivt sigte, således at det ikke er

attraktivt

at indgå i denne slags handler, og dermed bliver det som udgangspunkt ikke

nødvendigt at pålægge solidarisk hæftelse.

Datatilsynet har bl.a. på baggrund af den anmeldelse, der er

sket i forbindelse med oprettelsen af KINFO, vurderet, at registrering af en

notifikation, som beskrevet i lovforslaget, vil være en væsentlig udvidelse

af

området for registrering i KINFO. Dette skyldes, at notifikation kan gives

til

en virksomhed, som påberåber sig god tro eller simpel uagtsomhed.

Datatilsynet

mener, at en registrering i KINFO altid forudsætter forsæt eller grov

uagtsomhed. Administreres KINFO på en anden måde anmoder Datatilsynet om, at

anmeldelsen ændres/præciseres. Derudover anmoder Datatilsynet om, at

Skatteministeriet overvejer, om registrering af notifikationer i KINFO er

proportional og nødvendig jf. persondatalovens bestemmelser herom.

Kommentar:

Det er Skatteministeriets

opfattelse, at en registrering for deltagelse i momskarruselsvindel kan ske i

KINFO uden at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. Skatteministeriet

er

indstillet på at præcisere anmeldelsen af registret til Datatilsynet.

Derudover

har Skatteministeriet vurderet, at en registrering af notifikationer er såvel

proportional som nødvendig for at bekæmpe momskarruselsvindel.

Skatteministeriet

har inddraget Datatilsynets synspunkter i lovbemærkningerne og sendt dem til

Datatilsynet på ny. Datatilsynet gentager i sit andet høringssvar, at det

fortsat mener, at den påtænkte registrering vil være en udvidelse af

registret.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er enig i, at

svindel med momskarruseller bør imødegås. FSR foreslår, at SKAT bør informere

om, hvad virksomheder skal være opmærksomme på for at undgå uforvarent at

deltage i en karrusel. Derudover foreslås, at bestemmelsen ikke kun omtaler

erhvervelser, men også indførsler. Endelig stilles nogle opklarende spørgsmål

om rækkevidden af den solidariske hæftelse.

Kommentar:

Skatteministeriet vil i

forbindelse med indføjelsen i momsvejledningen af den nye regel om solidarisk

hæftelse også indføje et afsnit om momskarruseller og deres karakteristika.

Skatteministeriet har i det fremsatte lovforslag præciseret bestemmelsen så

den

også omfatter indførsler. Endelig har Skatteministeriet uddybet

bemærkningerne

fsva. omfanget af den solidariske hæftelse.

LO forslår at forslaget til bekæmpelse af momskarruseller

fremtidssikres således, at bestemmelsen også kommer til at omfatte ydelser.

Kommentar:

Skatteministeriet har ikke

medtaget ydelser, idet man endnu ikke er stødt på momskarruselsvindel med

ydelser. Dette skyldes formentlig, at reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt

betalingspligt kun gælder for varer. I EU arbejder man dog i øjeblikket på at

ændre beskatningsstedet for ydelser, så disse skal beskattes i forbrugslandet

på samme måde som varer. Såfremt EU-forslaget vedtages, vil Skatteministeriet

være opmærksom på problematikken.

Foreningen af Registrerede Revisorer og Håndværksrådet

kvitterer for den administrative lettelse for erhvervslivet, der følger af

den

foreslåede ophævelse af opkrævningslovens § 11 a.

Kommentar:

Det er Skatteministeriets

vurdering, at den foreslåede skærpelse af reglerne om sikkerhedsstillelse i

opkrævningslovens § 11, så de tager mere målrettet sigte mod

virksomheder,

hvor der skønnes at være et særligt behov for at stille krav om sikkerhed,

gør

det forsvarligt at ophæve kravet i samme lov § 11 a om, at selskaber som

betingelse

for skatte- og afgiftsmæssig registrering skal kunne dokumentere at have en

minimumskapital på 125.000 kr. opgjort efter særlige principper i

selskabsskatteloven.

Der er tale om en betydelig

lettelse ved etablering af selskaber med et beskedent kapitalgrundlag, som

ved

den parallelt med høringen gennemførte AMVAB-måling af udkastet til

lovforslag

er vurderet til en reduktion af de administrative omkostninger med 8,3 mio.

kr.

3. Større og kumulative bøder og etablering af

hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med

håndhævelse af pant- og returordningerne samt udvidelse af

næringsbrevordningen

Bryggeriforeningen og De samvirkende Købmænd støtter de

foreslåede stramninger på bødeområdet og udvidelsen af næringsbrevregisteret

til at omfatte overtrædelser af pantlovgivningen. Foreningerne påpeger af

retssikkerhedsmæssige grunde behovet for særlig skærpet dokumentation for

manglende

tilmelding af genpåfyldelig emballage til Dansk Retursystem A/S forud for

udstedelse af administrative bødeforlæg. Dansk Handel og Service noterer, at

det er positivt, at skærpede bødestraffe i gentagelsestilfælde baseres på, at

straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte

tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.

Kommentar:

Skatteministeriet kvitterer

for støtten og har noteret sig foreningernes synspunkter.

4. Andre bemærkninger

Bryggeriforeningen og De samvirkende Købmænd opfordrer til

fortsat, uformindsket og koordineret kontrolindsats og beslaglæggelser vedr.

illegal handel med især øl og sodavand. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

opfordrer til, at indberetningerne på bygge- og anlægsområdet sammenholdt med

oplysninger om udenlandske virksomheders momsregistreringer anvendes i en

vedholdende og aktiv kontrolindsats. Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk

Handel og Service, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af,

at

de forøgede kontrolkompetencer anvendes målrettet i forhold til de

erhvervsdrivende, der ikke overholder lovgivningen, således at lovlydige

virksomheder ikke hindres unødigt i deres muligheder for at etablere,

fastholde

og udbygge deres virksomhed. Håndværksrådet finder, at forslagene –

bortset fra

den skærpede indberetningspligt på bygge- og anlægsområdet – indeholder

en

sådan balance.

Kommentar:

Skatteministeriet er enig i,

at de foreslåede regler til yderligere imødegåelse og sanktionering af

skatte-

og afgiftsunddragelse skal følges op af en vedvarende og målrettet

kontrolindsats, hvor de eksisterende og nye hjemler udnyttes.

Kontrolindsatsen

skal selvsagt afvejes i forhold til de til rådighed stående ressourcer og i

forhold til en forudgående visitering og prioritering af på hvilke områder

kontrollerne vil have størst effekt. Det er i overensstemmelse med SKATs

indsatsstrategi, at kontrolindsatsen først og fremmest forbeholdes

virksomheder, der ikke overholder gældende regler, mens lovlydige

virksomheder

skal »generes« mindst muligt og tværtimod opleve en servicebetonet kontakt

med

told- og skatteforvaltningen.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations-

og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play

II)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14.

oktober 2005, foretages følgende ændringer:

§ 46.

- - -

Stk. 2.-7.

- - -

1.

I

§ 46

indsættes som

stk. 8

og

9

:

»

Stk. 8.

En virksomhed, der leverer varer med

leveringssted her i landet, jf. kapitel 4, som den har købt af en virksomhed,

som har erhvervet varerne fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den har købt

af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, hæfter

solidarisk for betaling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den

virksomhed som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg når

denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og

skatteforvaltningen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er dog betinget af, at

1)

told- og

skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere

har købt varer som beskrevet i 1. og 2. pkt., og hvor afgiften af det

indenlandske salg ikke er blevet afregnet,

2)

den pågældende

virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen

efter stk. 9, og

3)

den pågældende virksomhed

groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende

notifikation.

Stk. 9.

Såfremt told- og skatteforvaltningen

vurderer, at en virksomhed har deltaget i en handel, som beskrevet i

stk. 8,

1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der

gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed

ved sine handler. Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds,

som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1 – 3.

Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder

herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt der er

grundlag herfor. Oplysninger om notifikationen registreres i

kontrolinformationsregistret efter skattekontrollovens § 6 F.”

§ 62 b.

Ved anmeldelse til registrering af en virksomhed, der har fast

forretningssted

her i landet, gælder § 11 a i lov om opkrævning af skatter og afgifter

mv.

2.

§ 62 b

ophæves.

§ 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af

28. april 2003, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni

2005, foretages følgende ændringer:

§ 11.

---

1)

---

1.

§ 11, stk. 1, nr. 2

,

3

og

4,

affattes således:

2)

virksomhedens

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud

af virksomheden

»2)

Virksomhedens

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud

af virksomheden, eller

3)

en person, som

omtalt i stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering

konstateres at være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i

stk. 2, nr. 1-3, eller

4)

virksomheden

leverer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som

den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet

varerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden

virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der

opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller

groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.

momslovens kapitel 15.«

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering

mv. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne

lov, at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som er

eller inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller

medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået

konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og

skatteforvaltningen

har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et

samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der

opkræves efter denne lov,

1)

er ejer af

virksomheden,

2)

reelt driver

virksomheden og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i

aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller

2.

I

§ 11, stk. 2, nr. 2,

udgår:

»og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens

§ 115, stk. 1, 2. pkt.,«.

3)

er et medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion.

Stk. 3.

Der skal

dog kun stilles sikkerhed efter stk. 2, når det efter et konkret skøn

vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for

staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

3.

I

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk.«: »1 eller«.

Stk. 4.-6.

---

4.

§ 11, stk. 7,

affattes

således:

Stk. 7.

Pålæg om

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14

hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal

indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed

indebærer, at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3. Stilles

sikkerheden

ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev, at en

fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i

§ 17, stk. 3.

»

Stk. 7.

Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse

efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive

inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter inddragelsen vil være

strafbar efter § 17, stk. 3.«

5.

§ 11, stk. 8,

ophæves og i

stedet indsættes som

stk. 8 – 12

:

Stk. 8.

Sikkerhed

stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt og

virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt skatter og

afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, rettidigt.

»Stk. 8.

Pålæg om sikkerhedsstillelse efter

stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at

virksomheden

anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at

undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke

kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar

efter § 17, stk. 3.

Stk. 9.

Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke

rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter

stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

Stk. 10.

Meddelelse om, at registreringen er

inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksomheden ved

rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af

virksomheden

efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være

strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen ved en fortsættelse af

virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. stk. 11.

Stk. 11.

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt

eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv

om registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, hæfter for de

af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den

uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Stk. 12.

Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2

frigives, når tidligere restancer er betalt, og virksomheden i de seneste 12

måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der opkræves efter

denne lov.«

§ 11 a.

Ved anmeldelse til registrering i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven,

kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsfondsloven af en afgifts- eller

indeholdelsespligtig virksomhed, der er skattepligtig efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4,

skal der stilles sikkerhed for tilsvar af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,

selskabsskat og lønsumsafgift, medmindre virksomhedens formue opgjort efter

reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på

registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Det samme gælder en

virksomhed,

hvor en eller flere af deltagerne i virksomheden er selskaber m.v., som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.

stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4, og som skal medregne deres

andel af virksomhedens overskud i den skattepligtige indkomst, medmindre der

blandt deltagerne i virksomheden er fysiske personer, der hæfter personligt,

uden begrænsning og solidarisk. Sikkerheden skal stilles for et beløb

svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og virksomhedens formue med

fradrag af 15.000 kr. Medmindre virksomheden efter reglerne i § 11

pålægges

at stille sikkerhed for et større beløb, kan beløbet ikke overstige 110.000

kr.

6.

§ 11 a

ophæves.

Stk. 2.

Når en

virksomhed skal stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før

dette krav er opfyldt. Et krav om sikkerhedsstillelse skal meddeles

virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til

registrering.

Krav om sikkerhedsstillelse meddeles ved anbefalet brev. Ved krav om

sikkerhedsstillelse skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af

at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan

registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter

bestemmelsen i § 17, stk. 3. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage

efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog efter

omstændighederne kan forlænges efter anmodning herom. Stilles sikkerheden

ikke rettidigt, meddeles det ved anbefalet brev, at en forsættelse af

virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på foreninger og

organisationer,

hvis formål er af politisk, fagforeningsmæsssig, religiøs, patriotisk,

filosofisk, fi-lantropisk eller på anden måde er af almen velgørende eller

almennyttig karakter, eller som udøver aktiviteter vedrørende amatørsport.

Det er en betingelse, at overskuddet fra virksomheden fuldt ud anvendes til

de nævnte formål.

Stk. 4.

Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000

kr. og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidig og ikke er i restance hermed

eller vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog

frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18-måneders-perioden,

hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue

på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms,

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance

hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse og om

dokumentation af formue.

§ 17.

---

Stk. 2.

---

7.

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

Stk. 3.

Med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der forsætligt eller ved

grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er inddraget eller

nægtet efter § 4, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt.,

eller § 11 a, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede

ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet

afregningsperiode

og indbetalingsfrist.

»

Stk. 3.

Medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed,

selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller

inddraget

eller nægtet efter § 11, stk. 9.«

Stk. 4.-5.

---

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126

af 24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.

december

2005, foretages følgende ændringer:

§ 7 E.

Indgår en dansk virksomhed eller en dansk myndighed en aftale med en

virksomhed

i udlandet om dennes udførelse af bygge- eller anlægsarbejde her i landet i

en periode på mere end 3 måneder inden for 12 måneder, skal den danske

virksomhed mv. foretage indberetning herom som anført i stk. 3 til told-

og skatteforvaltningen.

1.

I

§ 7 E, stk. 1,

udgår: »i

en periode på mere end 3 måneder i en 12 måneders periode«.

Stk. 2.

---

2.

§ 7 E, stk. 3

og

4

,

affattes således:

Stk. 3.

Indberetning skal foretages senest 30 dage efter aftalens indgåelse og

derefter senest 30 dage efter eventuelle aftaleændringer, der vedrører de

nedenfor nævnte forhold, hvorom der skal foretages indberetning.

Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:

»

Stk. 3.

Indberetning skal foretages senest ved arbejdets

påbegyndelse og derefter senest 14 dage efter eventuelle ændringer, der

vedrører de forhold, der er nævnt nedenfor. Indberetningen skal omfatte

følgende oplysninger:

1)

Identiteten af den

indberetningspligtige.

1)

Identiteten af den

indberetningspligtige.

2)

Identiteten af den

virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af

virksomheder i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået

»underaftaler« med om deltagelse i mere end 3 måneder inden for 12 måneder i

arbejdet her i landet.

2)

Identiteten af den

virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af

virksomheder i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået aftaler

med om deltagelse i arbejdet her i landet.

3)

Det eller de

aftalte arbejdssteder her i landet.

3)

De aftalte

kontraktsummer.

4)

Den eller de

aftalte arbejdsperioder her i landet.

4)

Navn, fødselsdato,

eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet

samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for personer, der udfører

arbejde her i landet som ansat hos en virksomhed i udlandet.

5)

Det eller de

aftalte arbejdssteder for den udenlandske virksomhed her i landet.

6)

Den eller de

aftalte arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed her i landet.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten,

herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte

regler om indberetningens form og indhold.”

§ 14.

---

Stk. 2.

---

3.

I

§ 14

indsættes efter

stk. 2 som nyt stykke

:

Stk. 3.

Med bøde

straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af

§ 3 B, stk. 6.

»

Stk. 3.

Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse

af § 7 E udmåles en skærpet bøde.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

567 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts

1999, § 8 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002, lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 12 i lov nr. 325 af

18. maj 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 10 a

affattes således:

§ 10 a.

I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 5 eller er

omfattet af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne

afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.

Anmeldelsen

er gældende for 5 år.

»

§ 10 a. I andre tilfælde svares afgiften

i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages

efter reglerne i § 5 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende

varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere

hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i

perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.

Angivelsen

og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2

og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en

varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3

år er straffet efter § 26. Sikkerheden skal stilles for et beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for

en 2 års periode ikke er straffet efter § 26. Sikkerheden skal være

told- og skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede

leverancer

påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

For andre

varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,

stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende varemodtagere, der er

nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden

af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften

heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter

§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke

betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale

afgiften

ved varernes modtagelse.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og

betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er

registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige

varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen

og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden

transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan fratage en

virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange

ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke

overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 12 og 13. Generhvervelse af

registreringen kan ske efter 1 år.«

§ 26.

---

Stk. 2.-4.

---

2.

§ 26, stk. 5,

affattes

således:

Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12 eller § 13,

stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at

det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter

bestemmelserne

i denne lov.

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,

udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af §§ 12

eller 13, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er

muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne

lov.«

3.

I

§ 26

indsættes som

stk.

6

og

7

:

»Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af

§ 10 a, stk. 1, eller stk. 5, eller § 12, eller

§ 13, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og

medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for

hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk. 1 eller

stk. 5, eller § 12, eller § 13, stk. 1 eller 2, eller

forskrifter

fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-

og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

§ 5

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1059 af 17.

december

2002, § 14 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 19 i lov

nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7a

affattes således:

§ 7 a.

I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 a.

Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varerne fra udlandet

anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5

år.

»

§ 7 a.

I andre tilfælde svares afgiften i

forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages

efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden

varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i

perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.

Angivelsen

og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2

og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en

varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3

år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal stilles for et beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for

en 2 års periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal være

told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede

leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

For andre

varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,

stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende varemodtagere, der er

nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden

af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften

heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter

§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på

under 5.000 kr. årligt, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos told- og

skatteforvaltningen,

afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. En registrering gælder for

minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførsel af varer.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og

betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke

betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale

afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er

registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige

varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen

og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden

transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Bestemmelserne i lovens §§ 9, stk. 2, og 15 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk.

6.

Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige

varer, der svarer til en afgift på under 5.000 kr. årligt, skal ikke

registreres

efter stk. 1 hos told- og skatteforvaltningen, afgive angivelse eller

indbetale afgiften.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan fratage en

virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange

ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke

overholder regnskabsbestemmelserne i § 9. Generhvervelse af

registreringen kan ske efter 1 år.

Stk.

8.

Bestemmelserne i § 9,

stk. 2, og §15 finder tilsvarende anvendelse.”

§ 18.

---

Stk. 2.-4.

---

2.

§ 18,

stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 9, stk. 1-3 eller 5-7,

udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt

at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5,

udmåles

en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9, stk. 1-3

eller stk. 5-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

3.

I

§ 18

indsættes

som

stk. 6

og

7

:

»Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af

§ 7 a, stk. 1, eller stk. 5, eller § 9, stk. 1-3

eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller stk. 5,

eller § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat

i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen,

og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for

hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og

bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove

eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

§ 6

I mineralvandsafgiftsloven , jf. lovbekendtgørelse

nr. 562 af 3. august 1998, som ændret ved § 8 i lov nr. 165 af 15. marts

2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1059 af 17.

december

2002 og senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende

ændringer:

1.

§ 10 a

affattes således:

§ 10 a.

I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4 eller er

omfattet af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne

Afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.

Anmeldelsen

er gældende for 5 år.

»

§ 10 a.

I andre tilfælde svares afgiften

i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages

efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende

varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere

hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i

perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.

Angivelsen

og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2

og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en

varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste

tre år er straffet efter § 21. Sikkerheden skal stilles for et beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor

en 2 års periode ikke er straffet efter § 21. Sikkerheden skal være

told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede

leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

For andre

varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,

stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 3.

De erhvervsdrivende varemodtagere, der er

nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden

af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften

heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter

§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke

betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale

afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og

betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er

registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver

afgiftspligtige

varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen

og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden

transporten

af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan fratage en

virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange

ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke

overholder regnskabsbestemmelserne i § 12. Generhvervelse af

registreringen kan ske efter 1 år.”

Stk. 5. ---

2.

§ 21, stk. 5,

affattes

således:

Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12, stk. 1-5 eller 6,

udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt

at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,

udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 12,

stk. 1-5 eller 6, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

3.

I

§ 21

indsættes som

stk. 6

og

7

:

»

Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af

§ 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12 stk. 1-5 eller 6,

eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne

idømmelse

af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

§ 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12 stk. 1-5 eller 6,

eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og

afgiftslove

eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,

sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den

eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

§ 7

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

565 af 3. august 1998, som ændret ved § 12 i lov nr. 165 af 15. marts

2000, § 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1059

af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 39

i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 84 i lov nr. 428 af 6.

juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver,

samt privatpersoner, der fra andre EU-lande får tilført eller erhverver

afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter, jf. dog

stk. 5. Anmeldelse mv. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes

i det pågældende EU-land.

1.

I

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

Stk. 2.-4.

---

2.

I

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nye

stk. 5

og

6

:

Stk. 5.

Den, der

her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg,

jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den

registreres

ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der

har forretningssted her i landet.

»Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en

varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3

år er straffet efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et beløb

svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,

dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor

en 2 års periode ikke er straffet efter § 25. Sikkerheden skal være

told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede

leverancer påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6.

Ved

fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte

forsendes

eller transporteres af sælgeren på dennes vegne til en privat køber i

bestemmelseslandet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan fratage en

virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange

ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke

overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 14 og 15. Generhvervelse af

registreringen kan ske efter 1 år.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

§ 16.

Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode

angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og

10, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og

skatteforvaltningen.

For registrerede oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i

§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., og for

registrerede

varemodtagere efter reglerne i § 2, § 3, og §§ 5-8, nr. 2 og

3, i samme lov.

3.

I

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§§ 5-8,« til: »§§ 4-8,«.

§ 25.

---

1)

---

4.

§ 25,

stk. 1, nr. 2

, affattes således:

2)

overtræder

§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt, § 9,

stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9, § 15,

stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1, eller

§ 33,

3)

4) ---

»2)

overtræder

§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 7, 9 eller stk. 10, 3.

pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9,

§ 15, stk. 1, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1,

eller

§ 33.«

Stk. 2.-4.

---

5.

§ 25,

stk. 5

, affattes således:

Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 14, stk. 1-8 eller 9,

udmåles

en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse

af § 6, stk. 1, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved

overtrædelse af § 14, stk. 1-8 eller 9, hvis overtrædelsen

medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter

bestemmelserne i denne lov.«

6.

I

§ 25

indsættes

som

stk.

6

og

7

:

»Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser

af § 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8 eller 9, eller

forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

§ 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8 eller 9, eller

forskrifter

fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-

og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen

i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 8

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 3. august 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december

1999, § 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1059 af

17. december 2002, § 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 33 i

lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 63 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændringer:

§ 31.

---

Stk. 2.-4.

---

1.

§ 31, stk. 5,

affattes

således:

Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-12,

udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt

at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

»Stk. 5.

Ved

fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 18, stk. 2, udmåles en

skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1

eller stk. 4-12, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

2.

I

§ 31

indsættes

som

stk. 6

og

7

:

»Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af

§ 18, stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12,

eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne

idømmelse

af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

§ 18, stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12,

eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og

afgiftslove

eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,

sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-

og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

§ 9

I tobaksafgiftsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 635

af 21. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 947 af 20. december

1999, § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af

17. december 2002, § 37 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved

§ 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 25.

---

1.

I

§ 25

indsættes som

stk. 6

og

7

:

»Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af

§ 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i

medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen

for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk. 1-6 eller

stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere

andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører

overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne

lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for

overtrædelsen

af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

§ 10

I lov om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov

nr. 486 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Ret til næringsbrev har enhver person, der ved en prøve har godtgjort at have

fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer og

arbejdsmiljøforhold.

Stk. 2.-3.

---

1. I

§ 4,

stk. 1

, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 7.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige

overtrædelser

af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold

og brandsikkerhed, som en næringsbrevindehaver er straffet for, jf. dog

§ 8. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.

Stk. 2.-3.

---

2. I

§ 7,

stk. 1

, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 8.

---

1)

---

2)

virksomheden må

ikke inden for det seneste år i forbindelse med virksomhed, som er omfattet

af § 1, stk. 1, være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte-

eller afgiftslovgivningen, og

3)

---

3. I

§ 8,

stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »være straffet for væsentlig

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«: »eller væsentlig

overtrædelse af pantlovgivningen«.

Stk. 2.-3.

---

§ 11.

Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en

person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart

forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende

omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og

afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller brandsikkerhed. Frakendelse

efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt forretningssted.

4. I

§ 11,

stk. 1

, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 11

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, foretages følgende ændringer:

§ 3.

---

1) – 3) ---

4)

ved en prøve har

godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og

afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og

restaurationsdrift, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

1.

I

§ 3, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 6 c.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige

overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer,

arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, som en

næringsbrevindehaver

er straffet for, jf. dog § 6 d. Registeret er ikke offentligt

tilgængeligt.

Stk. 2.-3.

---

2. I

§ 6

c, stk. 1

, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 6 d.

---

1)

---

2)

virksomheden må

ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen

være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- eller

afgiftslovgivningen, og

3)

---

3. I

§ 6

d, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter

»være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og

afgiftslovgivningen«: »eller væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.

Stk. 2.-3.

---

§ 7 a.

Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en

person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart

forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende

omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og

afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller

restaurationsdrift. Frakendelse efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt

forretningssted.

4. I

§ 7

a, stk. 1

, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.

§ 12

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov

nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 1373 af 20. december 2004, lov nr. 385 af 25.

maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 569 af 24. juni

2005 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 110.

---

1.

I

§ 110

indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7.

Har

nogen begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af

§ 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt

regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3,

og én eller flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse

regler og bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og

afgiftslove.

Stk. 8.

Bestemmelsen

i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.

§ 110 a.

Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør

af § 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren

eller, såfremt administration og opkrævning er henlagt til told- og

skatteforvaltningen,

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet

bøde.

Stk. 2.-3.

---

2.

I

§ 110 a, stk. 1,

indsættes efter »i medfør af«: »§ 9

eller«.

Lignende dokumenter