Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov
om
næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse
(Indsats
mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play II)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14.
oktober 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 46
indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8.
En
virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet, jf. kapitel 4,
som den har købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne fra udlandet,
jf.
kapitel 3, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i senere
indenlandske transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af afgiften.
Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig
for
afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt
ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf. kapitel 15.
Hæftelsen er dog betinget af, at
1)
Læs alt
told- og
skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere
har
købt varer som beskrevet i 1. og 2. pkt., og hvor afgiften af det
indenlandske
salg ikke er blevet afregnet,
2)
den pågældende
virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen
efter
stk. 9, og
3)
den pågældende
virksomhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en
gældende notifikation.
Stk. 9.
Såfremt told- og
skatteforvaltningen vurderer, at en virksomhed har deltaget i en handel, som
beskrevet i stk. 8, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen
udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at
udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen gives til
virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11,
stk. 2, nr. 1 – 3. Notifikationen gives for en tidsbegrænset
periode på 5
år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5
år,
såfremt der er grundlag herfor. Oplysninger om notifikationen registreres i
kontrolinformationsregistret efter skattekontrollovens § 6 F.«
2.
§ 62 b
ophæves.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af
28. april 2003, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni
2005,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 1, nr. 2, 3
og
4
, affattes således:
»2)
Virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud
af
virksomheden, eller
3)
en person, som omtalt
i stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering konstateres
at
være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i stk. 2,
nr.
1-3, eller
4)
virksomheden leverer
varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har
erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne
fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i
senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i
forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft
uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.
momslovens kapitel 15.«
2.
I
§ 11, stk. 2, nr. 2,
udgår: »og er
knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens
§ 115,
stk. 1, 2. pkt.,«.
3.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk.«: »1 eller«.
4.
§ 11, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Meddelelse
om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning
om,
at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens
registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter
inddragelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3.«
5.
§ 11, stk. 8,
ophæves og i stedet
indsættes som
stk. 8 – 12
:
»Stk. 8.
Pålæg om sikkerhedsstillelse efter
stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at
virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning
om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at
virksomheden
ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være
strafbar efter § 17, stk. 3.
Stk. 9.
Stilles
sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens
registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes
virksomheden registrering.
Stk. 10.
Meddelelse
om, at registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal
tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en
fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller
registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at
ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter
m.v., jf. stk. 11.
Stk. 11.
Ledelsen i
en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder
driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet
efter
stk. 9, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der
opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig,
ubegrænset og solidarisk.
Stk. 12.
Sikkerhed
stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt,
og
virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter denne lov.«
6.
§ 11 a
ophæves.
7.
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
affattes
således:
»Stk. 3.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11,
stk. 9.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af
24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7 E, stk. 1,
udgår: »i en periode
på mere end 3 måneder i en 12 måneders periode«.
2.
§ 7 E, stk. 3
og 4, affattes således:
»Stk. 3.
Indberetning skal foretages senest ved arbejdets påbegyndelse og derefter
senest 14 dage efter eventuelle ændringer, der vedrører de forhold, der er
nævnt nedenfor. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:
1)
Identiteten af den
indberetningspligtige.
2)
Identiteten af den
virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af
virksomheder
i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået aftaler med om
deltagelse i arbejdet her i landet.
3)
De aftalte
kontraktsummer.
4)
Navn, fødselsdato,
eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet
samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for personer, der udfører
arbejde her i landet som ansat hos en virksomhed i udlandet.
5)
Det eller de aftalte
arbejdssteder for den udenlandske virksomhed her i landet.
6)
Den eller de aftalte
arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed her i landet.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indberetningens form og indhold.«
3.
I
§ 14
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 7 E udmåles en skærpet bøde.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 567
af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999,
§ 8 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15. marts
2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002, lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 12 i lov nr. 325 af
18.
maj 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 10 a
affattes således:
»§ 10 a.
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 5 eller er
omfattet
af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra
udlandet, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de
seneste 3 år er straffet efter § 26. Sikkerheden skal stilles for et
beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for
en
2 års periode ikke er straffet efter § 26. Sikkerheden skal være told-
og
skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer
påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende
varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale
afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker
efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker
angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder,
som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til
told-
og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen
skal ske inden transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som
varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,
eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 12
og
13. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«
2.
§ 26, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,
udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af §§ 12
eller
13, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
3.
I
§ 26
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 10 a, stk. 1, eller stk. 5,
eller
§ 12, eller § 13, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a,
stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, eller § 13, stk. 1
eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne
lov
eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af
den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 5
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101
af 13. februar 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december
2002, § 14 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 19 i lov
nr.
428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7a
affattes således:
»§ 7 a.
I andre tilfælde svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden
varerne
afsendes fra udlandet, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis
varemodtageren
inden for de seneste 3 år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal
stilles
for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de
kommende
12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt
varemodtageren
inden for en 2 års periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal
være told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede
leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende
varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale
afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker
efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker
angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder,
som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til
told-
og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen
skal ske inden transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Varemodtagere, der modtager
afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift på under 5.000 kr. årligt,
skal
ikke registreres efter stk. 1 hos told- og skatteforvaltningen, afgive
angivelse eller indbetale afgiften.
Stk. 7.
Told- og
skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som
varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,
eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 9.
Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.
Stk. 8.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 15 finder tilsvarende
anvendelse.«
2.
§ 18, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5,
udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9,
stk. 1-3 eller stk. 5-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke
er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne
lov.«
3.
I
§ 18
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1, eller stk. 5,
eller
§ 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat i
medfør
heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller
stk. 5, eller § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller
forskrifter
fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-
og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 6
I mineralvandsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
562 af 3. august 1998, som ændret ved § 8 i lov nr. 165 af 15. marts
2000,
lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1059 af 17. december
2002
og senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 10 a
affattes således:
»§ 10 a.
I andre tilfælde svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende
varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de
seneste 3 år er straffet efter § 21. Sikkerheden skal stilles for et
beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor
en
2 års periode ikke er straffet efter § 21. Sikkerheden skal være told-
og
skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer
begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende
varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale
afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker
efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker
angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder,
som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til
told-
og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen
skal ske inden transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som
varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,
eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 12.
Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«
2.
§ 21, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,
udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 12,
stk. 1-5 eller 6, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
3.
I
§ 21
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 10 a, stk. 1 eller 5, eller
§ 12
stk. 1-5 eller 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk. 1 eller 5, eller
§ 12 stk. 1-5 eller 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
én
eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 7
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 565
af 3. august 1998, som ændret ved § 12 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,
§ 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1059 af 17.
december
2002, § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 39 i lov nr. 325
af
18. maj 2005 og senest ved § 84 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 5«
til: »stk. 7«.
2.
I
§ 6
indsættes efter stk. 4 som nye
stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de
seneste 3 år er straffet efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et
beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor
en
2 års periode ikke er straffet efter § 25. Sikkerheden skal være told-
og
skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer
påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som
varemodtager,
hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt,
eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 14
og
15. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.
3.
I
§ 16, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§§ 5-8,«
til: »§§ 4-8,«.
4.
§ 25, stk. 1, nr. 2,
affattes
således:
»2)
overtræder § 5,
stk. 1, § 6, stk. 1, 7, 9 eller stk. 10, 3. pkt.,
§ 9,
stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9, § 15,
stk. 1,
§ 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33.«
5.
§ 25, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 6, stk. 1, udmåles en
skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 14, stk. 1-8
eller 9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om
der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
6.
I
§ 25
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 6, stk. 1, eller § 14
stk. 1-8 eller 9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse.
Har nogen overtrådt § 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8
eller
9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte-
og
afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den
eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 8
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564
af 3. august 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december
1999,
§ 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002, § 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 33 i lov
nr.
325 af 18. maj 2005 og senest ved § 63 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 31, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 18, stk. 2, udmåles en
skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1
eller
stk. 4-12, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
2.
I
§ 31
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 18, stk. 2, eller § 20,
stk. 1 eller stk. 4-12, eller forskrifter fastsat i medfør heraf,
og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk. 2, eller § 20,
stk. 1 eller stk. 4-12, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 9
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
21. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 947 af 20. december 1999,
§ 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002, § 37 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved
§ 71
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 25
indsættes som
stk. 6 og 7
:
»Stk. 6.
Har nogen
begået flere overtrædelser af § 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne
idømmelse
af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
§ 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-
og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 10
I lov om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov nr.
486 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
2.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »være
straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«:
»eller
væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.
4.
I
§ 11, stk. 1,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
§ 11
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
2.
I
§ 6 c, stk. 1,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
3.
I
§ 6 d, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
»være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«:
»eller
væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.
4.
I
§ 7 a, stk. 1,
indsættes efter »afgifter,«:
»pant på emballage,«.
§ 12
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov
nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 1373 af 20. december 2004, lov nr. 385 af 25.
maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 569 af 24. juni
2005 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 110
indsættes efter stk. 6 som nye
stykker:
»Stk. 7.
Har nogen
begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af
§ 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
regler
og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én
eller flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse regler og
bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove.
Stk. 8.
Bestemmelsen
i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
2.
I
§ 110 a, stk. 1,
indsættes efter »i
medfør af«: »§ 9 eller«.
§ 13
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget (fairplay II) er et led i regeringens
bekæmpelse af sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og
afgiftssnyd (Fairplay-kampagnen).
Fairplay II – forslaget er endvidere omfattet
finanslovsaftalen for 2006. I aftalen af 7. november 2005 er herom anført
følgende:
»I forbindelse med
Fairplay-kampagnen blev antallet af razziaer i hovedstadsområdet øget fra
sommeren 2005. Den forstærkede indsats vil blive udbredt til resten af
landet.
Parterne er i den forbindelse enige om at forhøje kontrolbøder i forbindelse
med afgiftsunddragelse. Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på en
opstramning,
således at der fremover problemfrit kan ske kumulation af kontrolbøder.
Forslaget er en del af fairplay II-lovforslaget. Forslaget indebærer øgede
indtægter fra kontrolbøder.«
Fairplay-kampagnens overordnede formål er at skabe et
samfund, hvor der konkurreres på lige vilkår virksomhederne imellem.
Kampagnen
består af en skærpet kontrolindsats, en oplysningskampagne samt en række
lovinitiativer vendt mod sort og illegalt arbejde og skatte- og afgiftssnyd
generelt. Herudover gennemføres der en række rent administrative initiativer
rettet mod sort arbejde mv.
Første del af Fairplay-kampagnen blev gennemført i sidste
halvår 2004 og 1. halvår 2005. Som led heri blev lov nr. 325 af 18. maj 2005
vedtaget. Denne lov indeholder en række konkrete lovinitiativer rettet mod
sort
arbejde og afgiftssnyd mv. Loven består af følgende elementer:
–
Mulighed for at
fratage tips- og lottoforhandlere forhandlingsretten, hvis der sker grov
eller
gentagen overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
–
Mulighed for at
foretage kontrol på fysiske arbejdssteder og ikke – som hidtil –
kun på
firmaadressen.
–
Mulighed for at
pålægge en virksomhed at føre en daglig logbog over virksomhedens ansatte.
–
Mulighed for at
antage en revisor på den erhvervsdrivendes regning til at udarbejde
virksomhedens regnskab, hvis det er mangelfuldt eller ikke findes.
–
Udvidede beføjelser
på pantområdet, herunder mulighed for beslaglæggelse.
–
Mulighed for på
ensartet vis at straffe alle former for overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen efter straffelovens § 289.
Regeringens fairplay-kampagne er nærmere beskrevet i
regeringspjecen »Fairplay – fokus på holdninger« fra oktober 2004. I
pjecen er
beskrevet en række initiativer – herunder lovinitiativer – som
iværksættes i
2005/2006. Med dette lovforslag (Fairplay II) gennemføres bl.a. hovedparten
af
de lovinitiativer, der er nævnt i pjecen. Lovforslaget indeholder følgende
elementer:
–
Skærpede regler om
indberetning af udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen.
–
Bekæmpelse af
momskarruseller.
–
Skærpede regler om
sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller.
–
Som led i bekæmpelse
af ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige varer stilles der krav om
registrering af varemodtagere.
–
Fastsættelse af
større og kumulative bøder, herunder etablering af hjemmel til udstedelse af
administrative bøder i forbindelse med håndhævelse af pantreglerne.
–
Justering af
registeret over næringsbreve (Næringsbasens) anvendelsesområde.
Lovforslagene retter sig mod konkrete eksisterende
problemstillinger og dermed også mod de virksomheder, som er involveret i
disse
problemstillinger. Det er således kendetegnende for de foreslåede
lovændringer,
at de virksomheder, der har ordnede forhold generelt ikke vil opleve at blive
berørt heraf.
2. Formål og baggrund for de enkelte dele af
lovforslaget
2.1 Skærpede regler om indberetning af
udstationerede indenfor byggebranchen
Skattekontrollovens § 7 E, stk. 1, indeholder en
bestemmelse om, at hvis en dansk virksomhed eller en dansk myndighed indgår
aftale med en udenlandsk virksomhed om dennes udførelse af bygge- eller
anlægsarbejde
her i landet i en periode på mere end 3 måneder inden for 12 måneder, skal
den
danske virksomhed inden 30 dage fra arbejdets påbegyndelse foretage
indberetning af en række forhold vedrørende den udenlandske underentreprenør.
Indberetningen skal indeholde 1) oplysninger om identiteten af den
udenlandske
virksomhed, 2) identiteten af den eller de virksomheder, som der er indgået
aftale med, 3) det eller de aftalte arbejdssteder her i landet samt 4) den
eller de aftalte arbejdsperioder her i landet.
Indberetningspligten omfatter ikke kun aftalen mellem den
danske hvervgiver og den udenlandske entreprenør, men også aftaler, som den
udenlandske virksomhed indgår med andre udenlandske virksomheder om
deltagelse
i det aftalte bygge- og anlægsarbejde her i landet.
Told- og skatteforvaltningen modtager kun ganske få
indberetninger efter skattekontrollovens § 7 E. Det er told- og
skatteforvaltningens opfattelse, at det meget lave antal indberetninger
harmonerer dårligt med den stigende internationalisering, herunder den
stigende
anvendelse af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande, særligt inden
for
bygge- og anlægsområdet.
Med henblik på særligt at skærpe kontrollen med
skattepligtens indtræden for udstationerede inden for bygge- og
anlægsbranchen,
hvor anvendelsen af udstationerede er størst, foreslås det, at
indberetningspligten udvides til også at omfatte antallet af de personer, som
den udenlandske underentreprenør udstationerer i Danmark, identiteten af
disse
samt angivelse af hvilke perioder de pågældende skal udføre arbejde her i
landet.
Yderligere foreslås det, at skærpe indberetningspligten
således, at der skal ske indberetning af alle aftaler, der indgås med
udenlandske virksomheder uanset, hvor længe disse skal udføre arbejde i
Danmark.
Og endelig foreslås fristen for indberetning ændret således, at indberetning
skal ske senest på tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens
§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,
i
hvilket tilfælde en overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, jf. lovens § 13, stk. 1.
I medfør af straffebestemmelsen i lovens § 14,
stk. 2, udmåles efter praksis bøder i størrelsesordenen 1.000 kr. ved
overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E.
Regeringen er af den opfattelse, at det nuværende
bødeniveau ikke har en sådan tilstrækkelig gennemslagskraft, at det sikrer,
at
indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 E overholdes. Efter
regeringens opfattelse bør bødeniveauet derfor forhøjes, således at det
kommer
til at svare til det bødeniveau, som følger af forarbejderne til den såkaldte
»colalov«,
jf. herved lov nr. 1059 af 22. december 2002, vedrørende overtrædelse af
regnskabs- og fakturabestemmelser i en række punktafgiftslove (nærmere omtalt
neden for under pkt. 2.4.).
I overensstemmelse hermed lægges der med dette lovforslag
op til en skærpelse af bødeniveauet vedrørende overtrædelse af
skattekontrollovens § 7 E, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets
§ 3, nr. 3. Efter denne bestemmelse skal der ved bødefastsættelsen ved
overtrædelse af § 7 E udmåles en skærpet bøde.
Efter regeringens opfattelse bør bøden normalt være i
størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens den i
gentagelsestilfælde bør fordobles. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes
det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der
efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
2.2 Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler
om sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningslovens § 11 a
2.2.1 Bekæmpelse af momskarruseller
Hensigten med de foreslåede ændringer er navnlig at styrke
indsatsen mod momskarruseller og at begrænse antallet af dem.
Momskarruselsvindel forekommer ved handel mellem
virksomheder i mindst 2 EU-lande, og hvor mindst én af de involverede
virksomheder, den såkaldte missing trader (også kaldet
skraldespandsselskabet),
ikke har til hensigt at afregne skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi salg
af
en vare fra en virksomhed til en virksomhed i et andet EU-land kan foregå
uden
afregning af moms på betingelse af, at købervirksomheden (erhververen)
afregner
moms til eget land (forbrugslandet). Reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt
betalingspligt er fastsat for at lette den almindelige handel mellem
momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksisterede,
skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger til en dansk virksomhed,
momsregistreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske
stat
af sit salg. Med reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt betalingspligt betales
momsen til den danske stat i stedet af den danske virksomhed. En missing
trader
er således en virksomhed, som ikke afregner den moms, som den skal. For en
missing trader handler det altså udelukkende om at generere det størst mulige
beløb i skyldig moms, som efterfølgende ikke afregnes over for statskassen.
En del af den skyldige og ikke afregnede moms anvendes
typisk til at underfakturere varerne, og resten af momsen finansierer en
avance
til svindlerne samt eventuelle transportomkostninger og vederlag til øvrige
aktører i handelsforløbet. De efterfølgende aftagere af varerne
(mellemhandlere, brokere og eventuelt forhandlere) opnår alle en gevinst i
form
af lavere priser og dermed øget konkurrenceevne. Taberen bliver i første
omgang
statskassen i det land, hvor en missing trader er registreret, men en
omfattende karruselhandel inden for bestemte varetyper påvirker også den
lovlydige del af branchen. Den lovlydige del af branchen udsættes for en
unfair
konkurrence, idet den ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt –
og
ulovligt – lave priser, som forhandlere af karruselvarer kan, idet de
lovlydige
virksomheder afregner moms af deres salg.
Tabet for den danske stat kan i perioden 1995 til 2001
opgøres til ca. 800 mio. kr. I perioden 2001 til 2004 opstod kun ganske få
nye
karruseller i Danmark. Men i den senere tid er momskarruselsvindlen blusset
op
på ny. Det skønnes, at staten i dag har lidt yderligere tab på ca. 200 mio.
kr., og det ser ud til, at tendensen fortsætter. Med andre ord har staten
over
en 10-årig periode mistet ca. 1 mia. kr. i momsindtægter.
Årsagen til, at antallet af karruseller er begyndt at stige
igen, kan være, at andre lande i EU som England, Tyskland og Holland har
indført regler om blandt andet solidarisk hæftelse for virksomheder, der
deltager i momskarruseller. Det betyder, at missing traders, der er
registreret
i de pågældende lande, har vanskeligt ved at afsætte deres varer til
virksomheder inden for landets grænser, fordi de risikerer en solidarisk
hæftelse. Den solidariske hæftelse kan nemlig kun pålægges virksomheder inden
for det lands grænser, hvor en missing trader er registreret. En anden
medvirkende årsag er formentlig, at de organiserede svindlere har
»finjusteret«
modellen, således at der ikke længere (kun) handles inden for EU, men også
med
virksomheder i tredjelande. Man ser nu bl.a. import og eksport via
Mellemøsten
og Asien, hvor det traditionelle internationale kontrolsamarbejde ikke
fungerer
på samme niveau som inden for EU.
Såvel rapporter fra EU som OECD opfordrer landene til at
skærpe indsatsen mod afgiftsunddragelse og at lære af hinandens erfaringer.
For
at undgå at Danmark bliver midtpunkt for svindlernes karruseller foreslås
– med
inspiration fra andre EU-lande – en række ændringer, der skal styrke
indsatsen
mod momskarrusellerne og afgiftsunddragelse i øvrigt.
2.2.2 Skærpede regler om sikkerhedsstillelse og
forkortet afregning
Forslaget indeholder også bestemmelser, der mere generelt
har til formål at udbygge de nuværende regler om sikkerhedsstillelse og
forkortet afregning. Forslagene vil forebygge og mindske statens risiko for
tab.
Der har i forbindelse med opkrævningslovens regler om
sikkerhedsstillelse vist sig nogle svagheder, som foreslås fjernet. Ofte
udnyttes svaghederne af virksomheder, som ikke har til hensigt at følge
spillereglerne, men vil høste en gevinst på statens regning. Dette har især
vist sig i forbindelse med reglerne om sikkerhedsstillelse. For det første er
det kun et pålæg om sikkerhedsstillelse i forbindelse med en anmeldelse til
registrering, som kan sanktioneres, såfremt pålægget om sikkerhedsstillelse
ikke opfyldes. Sanktioneringen består i nægtelse af registrering af
virksomheden. Et pålæg om sikkerhedsstillelse over for en igangværende
virksomhed
kan derimod ikke sanktioneres i dag.
Personer, der har til hensigt at påføre staten et tab, kan
derfor uden videre ignorere et pålæg om sikkerhedsstillelse, der er udstedt
over for registrerede virksomheder. Og personer, der som følge af tab, der er
påført statskassen inden for de forudgående 5 år og må påregne at blive
afkrævet sikkerhedsstillelse i forbindelse med registreringen af en
virksomhed,
kan blot købe en virksomhed, som allerede er registreret. Derudover ses det
ofte, at sådanne personer benytter stråmænd, som de skjuler sig bag. Stråmænd
kan både være nærtstående og ikke nærtstående personer. Sidstnævnte kan være
venner, bekendte eller helt fremmede personer, som mod betaling eksempelvis
står som ejer af virksomheden. Disse stråmænd vil meget ofte være uden midler
til at betale skyldige skatter, afgifter mv. i tilfælde af personlig
hæftelse,
og en inddrivelse af statens krav bliver derfor umulig.
Ændringerne er således fortrinsvis rettet mod indsatsen mod
momskarrusellerne, men de foreslåede ændringer vedrørende sikkerhedsstillelse
vil også kunne anvendes mod andre virksomheder, hvor der er risiko for, at
staten lider tab.
2.2.3 Ophævelse af opkrævningslovens § 11 a
I forbindelse med skærpelsen af de generelle regler om
sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11 foreslås bestemmelsen om
sikkerhedsstillelse for selskaber i forbindelse med registreringen i
opkrævningslovens § 11 a ophævet. Med den foreslåede skærpelse af
reglerne
i opkrævningslovens § 11 – herunder særlig muligheden for at
fratage
allerede etablerede virksomheder registreringen – er det vurderingen, at
told-
og skatteforvaltningens og andre kreditorers interesser i, at der ikke sker
udhuling af selskabskapitalen, tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.
2.3 Registrering som erhvervsdrivende varemodtager
Lovforslaget indeholder en række stramninger overfor de
varemodtagere, dvs. importører af punktafgiftspligtige varer, som ikke
overholder
reglerne. De virksomheder, der overholder reglerne, vil ikke mærke nogen
ændringer – dog vil alle varemodtagere skulle indsende en
importangivelse
uanset, om der er importeret varer i den forløbne måned. Det vurderes dog, at
langt de fleste virksomheder i forvejen gør dette, hvis de i en enkelt måned
ikke har haft nogen import af punktafgiftspligtige varer.
I december 2002 blev regnskabs- og straffebestemmelserne
skærpet i en række afgiftslove ved gennemførelsen af den såkaldte »colalov«
(lov 1059 af 17. december 2002). Stramningerne var især rettet mod
detailhandlen.
Vedrørende grossistleddet blev der dog indført en bestemmelse om, at
varemodtagere skal føre regnskab over tilgang og udlevering af
afgiftspligtige
varer.
Det har imidlertid kunnet konstateres, at de ovennævnte
stramninger ikke har været tilstrækkelige til at bremse udviklingen af
ulovlige
varer i detailhandlen. Dette skyldes bl.a., at de forretninger, der fortsat
ikke overholder bestemmelserne, indstiller sig på de nye regler, og flere har
derfor
set en fordel i at lade sig registrere som varemodtagere. Fordelen er, at
varemodtagere har ret til at få varerne hjem ubeskattet og først skal angive
og
betale den 15. i måneden efter. De uefterrettelige virksomheder spekulerer i,
at de kun angiver, hvis de har haft kontrolbesøg, ellers er deres påstand, at
det altid er varer, de netop har modtaget, og derfor endnu ikke har angivet
og
betalt afgifter af.
Der er derfor behov for en række stramninger i de love som
også 2002-loven vedrørte med undtagelse af spiritusafgiftsloven og
tobaksafgiftsloven, da banderoler og stempelmærker sikrer afgifterne.
Det er hensigten med lovforslaget, at registreringen som
varemodtager skal være en egentlig registrering med pligt til at angive hver
måned. En sådan bestemmelse er nødvendig, da det har kunnet konstateres, at
de
nye varemodtagere, der har ladet sig registrere, kun angiver, hvis de har
været
udsat for kontrol måneden før.
Det er endvidere hensigten med lovforslaget at indføre
konsekvenser over for de varemodtagere, som ikke overholder reglerne. Hvis en
varemodtager bliver straffet, vil told- og skatteforvaltningen efter
lovforslaget kunne kræve en sikkerhedsstillelse. Hvis en varemodtager
gentagne
gange ikke overholder reglerne, vil told- og skatteforvaltningen kunne
fratage
virksomheden registreringen som varemodtager. Herefter skal virksomheden
forudanmelde og stille sikkerhed for hver enkelt leverance.
Tidligere kunne en varemodtager nøjes med at foretage en
anmeldelse af varemodtagelsen. Efter forslaget skal varemodtagere foretage en
egentlig registrering og samtidig foreslås det, at de skal angive og afregne
afgiften efter opkrævningslovens bestemmelser. Der vil fortsat være mulighed
for alene at foretage en anmeldelse af varemodtagelsen. I disse tilfælde skal
virksomheden dog stille sikkerhed for hver enkelt forsendelse.
Denne mulighed tænkes anvendt i de situationer, hvor en
virksomhed har fået frataget sit registreringsforhold efter eksempelvis
chokoladeafgiftsloven, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 6, eller den
situation, hvor virksomheden alene importerer varer 2 gange om året og derfor
ikke ønsker et egentligt registreringsforhold.
Med henblik på at bremse udviklingen af handel med ulovlige
varer i detailhandlen er det herudover hensigten med lovforslaget, at det
skærpede bødeniveau ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningens regnskabs-
og fakturabestemmelser, som blev indført ved 2002-loven, jf. neden for under
pkt. 2.4, fremover også skal finde anvendelse på varemodtagere, der ikke
lader
sig behørigt registrere, før de modtager varer fra udlandet, jf. forslagets
§ 4, nr. 2 (chokoladeafgiftsloven), § 5, nr. 2
(emballageafgiftsloven) § 6, nr. 2 (lov om afgift af mineralvand m.v.)
og
§ 7, nr. 4 (lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.).
Bøde for manglende indberetning i henhold til de nævnte
bestemmelser bør efter regeringens opfattelse normalt være i
størrelsesordenen
5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør
fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det,
at
der udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter
regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
2.4 Større og kumulative bøder og etablering af
hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med
håndhævelse af pant- og returordningerne
2.4.1 Større og kumulative bøder
I december 2002 blev regnskabs- og straffebestemmelserne
skærpet i en række afgiftslove ved gennemførelsen af den førnævnte såkaldte
»colalov«
(lov 1059 af 17. december 2002). Ændringerne blev gennemført i
mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, øl-
og
vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven og var især
rettet
mod detailhandlen. Vedrørende engrosleddet blev der dog indført en generel
bestemmelse om, at varemodtagere skal føre regnskab over tilgang og
udlevering
af afgiftspligtige varer. Endvidere blev der indført skærpede bøder for
overtrædelse af visse af regnskabsbestemmelserne.
Reglerne blev indført i regeringens forsøg på at dæmme op
for en stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, idet SKATs
kontroller havde afsløret, at en lang række erhvervsdrivende ikke betalte
afgift på importerede produkter af blandt andet øl, sodavand og
chokoladevarer.
Om baggrunden for at indføre det skærpede bødeniveau
fremgår af forarbejderne til 2002-loven (L 66) bl.a., at der ikke efter den
dagældende bødepraksis på afgiftsområdet blev gjort strafansvar gældende, når
en forsætlig afgiftsunddragelse i et førstegangstilfælde udgjorde mindre end
5.000 kr. For grov uagtsomhed var grænsen på 10.000 kr.
Som eksempel er nævnt, at den samlede danske afgift af en
kasse med 10 kg. lakrids udgør 177,50 kr. inkl. moms, hvorfor der skal være
relativt mange afgiftspligtige varer til stede i virksomheden, før man kommer
op over 5.000 kr. i unddragne afgifter. Den handlende slap derfor med alene
at
skulle efterbetale den udeholdte afgift.
Der indførtes derfor skærpede bøder ved overtrædelse af
visse regnskabs- og fakturabestemmelser uanset størrelsen af
afgiftsunddragelsen.
I lovforslaget blev der lagt op til, at der ved en enkelt
overtrædelse i et førstegangstilfælde skulle gives en bøde på i
størrelsesordenen 5.000 kr., mens de almindelige regler i straffelovens
§ 88 om kumulation skulle finde anvendelse ved flere overtrædelser af en
eller flere punktafgiftslove under samtidig påkendelse.
Endvidere blev der i forarbejderne til 2002-loven (L 66)
lagt op til, at der i gentagelsestilfælde normalt fastsættes en markant
højere
bøde end de angivne 5.000 kr., idet det må anses som en skærpende
omstændighed,
at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de pågældende
punktafgiftslove mv.
I administrativ praksis er der, f.eks. i tilfælde, hvor der
er sket overtrædelse af både chokoladeafgiftsloven og
mineralvandsafgiftsloven
(dvs. overtrædelse af flere afgiftslove), blevet pålagt en bøde på 10.000 kr.
Ved Østre Landsrets dom af 8. april 2005 (5. afd.,
S-3856-04) er det imidlertid fastslået, at der ved udmåling af en bøde for
overtrædelse af flere punktafgiftslove under samtidig påkendelse skal ske
kumulation efter de almindelige regler i straffelovens § 88, jf.
forarbejderne (L 66) til lov nr. 1059 af 17. december 2002, hvorefter de
almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation finder anvendelse.
I
den konkrete sag var der tale om en overtrædelse af flere love, idet tiltalte
havde overtrådt både chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven. For
overtrædelserne var der givet en bøde på 10.000 kr. (5.000 kr. for en
overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven og 5.000 kr. for en overtrædelse af
chokoladeafgiftsloven). Østre Landsret nedsatte bøden fra 10.000 kr. til
7.500
kr. under henvisning til det i forarbejderne om straffelovens § 88
anførte.
Straffelovens § 88 normerer strafudmålingen og
straffastsættelsen, når flere lovovertrædelser er til pådømmelse under samme
sag mod samme gerningsmand.
I praksis betyder det, at der fastsættes en fælles straf,
når nogen ved én eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser.
Det
kan være ved, at nogen i flere tilfælde har overtrådt samme punktafgiftslov,
f.eks. i to tilfælde har indført og solgt sodavand uden at betale afgift og
ført regnskab over denne indførsel og salg. Det kan også være den situation,
hvor nogen har overtrådt flere punktafgiftslove, f.eks. både
chokoladeafgiftsloven
og mineralvandsafgiftsloven ved at have indført og solgt chokolade og
sodavand
uden at betale afgift og ført regnskab over indførslen og salget.
Som led i regeringens indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse finder regeringen det af stor betydning at sikre, at de
bøder, som udmåles for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, er af en
sådan
størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes.
På den baggrund foreslås indført bestemmelser om absolut
kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse under samme
sag foreligger flere overtrædelser af følgende bestemmelser i lovgivningen om
punktafgifter:
–
§ 10 a,
stk. 1 eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller
stk. 5, i chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af
disse bestemmelser,
–
§ 7 a,
stk. 1 eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i
emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser,
–
§ 10 a,
stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om
afgift
af mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser,
–
§ 6,
stk. 1, eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,
–
§ 18,
stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om
afgift
af spiritus m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,
og
–
§ 18,
stk. 1-6 eller stk. 8-11, i lov om afgift af tobaksafgifter, eller
forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Efter forslaget skal der endvidere ske absolut kumulation
ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i
overtrædelse
af en eller flere af de oven for opregnede bestemmelser eller forskrifter
fastsat
i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og
afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
De foreslåede bestemmelser om absolut kumulation svarer til
bestemmelsen i færdselslovens § 118 a, som blev indføjet ved lov nr. 475
af 31. maj 2000, og hvorefter der skal ske absolut kumulation ved udmåling af
bøder for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf, medmindre særlige grunde taler herfor.
Som anført ovenfor blev det i forarbejderne til 2002-loven
(L 66) forudsat, at der udmåles markant højere bøder i
gentagelsestilfælde.
Der foreligger enkelte domstolsafgørelser, hvor der i
gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte punktafgiftslove er
sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr.
Domstolene ses således at have fulgt det strafniveau, som
der blev lagt op til med lovændringen i 2002.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at dette markant
højere strafniveau ved bødefastsættelsen fastholdes i gentagelsestilfælde,
idet
det skærpede bødeniveau er af væsentlig betydning i kampen mod den ofte meget
åbenlyse snyd med afgifter.
På den baggrund – og i overensstemmelse med forarbejderne
til 2002-loven i øvrigt – bør der i et førstegangstilfælde, hvor der kun
foreligger en enkelt overtrædelse til påkendelse, også fremover udmåles en
bøde
på i størrelsesordenen 5.000 kr., mens bøden i gentagelsestilfælde bør
fastsættes
til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der
udmåles
en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens
opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
de angivne bødeniveauer. vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
En anden bestemmelse af væsentlig betydning for SKATs
kontrolvirksomhed er bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 43.
Efter momslovens § 52, stk. 4, kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om krav til fakturering, jf. lovens
§ 52, stk. 1-3, herunder om fravigelse af fakturakravene for
bestemte
typer af salg. Ministeren har udnyttet denne bemyndigelse ved at udstede
momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003 om
merværdiafgiftsloven (momsloven).
Momsbekendtgørelsen indeholder i § 43 bestemmelser om
forenklede regler om fakturaer og kasseboner. Overtrædelse af denne
bestemmelse
straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 100, stk. 2.
I forbindelse med SKATs kontrolvirksomhed konstateres det
ofte, at reglerne om forenklede fakturaer og kasseboner ikke overholdes.
I tråd med de øvrige skærpelser af bødeniveauet i
nærværende lovforslag, jf. ovenfor under pkt. 2.1 vedrørende indberetning
efter
skattekontrollovens § 7 E og pkt. 2.3 vedrørende registrering som
erhvervsdrivende varemodtager efter bestemmelser i punktafgiftslovene, finder
regeringen, at en tilsvarende skærpelse af bødeniveauet bør ske med hensyn
til
overtrædelser af momsbekendtgørelsens § 43.
I overensstemmelse med det anførte bør der således ved
fastsættelse af bøder i medfør af momsbekendtgørelsens § 100,
stk. 2,
jf. § 43, i førstegangstilfælde, hvor der kun foreligger en enkelt
overtrædelse til påkendelse, udmåles en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr.,
mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
2.4.2 Etablering af hjemmel til udstedelse af
administrative bøder mv. i forbindelse med håndhævelse af de miljøretlige
pant-
og returordninger
Regeringen ophævede i begyndelsen af 2002 det såkaldte
dåseforbud for øl og visse læskedrikke. Samtidig blev det også tilladt danske
bryggerier at anvende engangsemballager til det danske marked. Dette havde
indtil da – med undtagelse af dåseemballage – kun været tilladt for
importører,
der samtidig etablerede eget pant- og retursystem for de pågældende
engangsemballager.
Adgangen til at anvende engangsemballage til øl og
læskedrikke på det danske marked blev imidlertid betinget af, at der –
på samme
måde som det hidtil havde været tilfældet for den genpåfyldelige emballage
–
skulle opkræves og tilbagebetales pant. For engangsengangsemballage blev
Dansk
Retursystem A/S tildelt eneret til at forestå pantadministrationen og
indsamlingen af tom engangsemballage.
Engangsemballage
er mærket efter specielle regler fastsat i bekendtgørelse nr. 713 af 24.
august
2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke
(pantbekendtgørelsen).
Efter Folketingets vedtagelse af den såkaldte »colalov«,
jf. lov nr. 1059 af 17. december 2002 om afgift af mineralvand m.v. og andre
love (Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder m.v.), gennemførte
SKAT
mere end 800 målrettede kontrolaktioner til sikring af, at de i »colaloven«
indeholdte bestemmelser overholdes. I den forbindelse blev der i mere end 250
tilfælde konstateret regnskabsovertrædelser, hvoraf langt de fleste sager
vedrørte drikkevarer (øl og sodavand) i engangsemballager. I en række sager
kunne det endvidere konstateres, at de erhvervsdrivende ikke overholdt
pantmærkningsreglerne.
Herudover blev der gennemført kontrolaktioner i kiosker mv. i
Københavnsområdet, og i den forbindelse kunne det også konstateres, at der i
mange tilfælde blev solgt øl og sodavand i engangsemballager uden
pantmærkning.
I sommeren 2002 indskærpede Miljøstyrelsen over for de ca.
250 butikker, som man havde konstateret ikke overholdt pantkravene for
engangsemballage, at disse skulle overholde reguleringen. Miljøstyrelsen og
Dansk Retursystem A/S har endvidere løbende indskærpet og vejledt
forhandlere,
importører og producenter, der ikke overholdt pantreguleringen, om de
gældende
regler.
Som led i regeringens fair play-kampagne blev – på baggrund
af de konstaterede overtrædelser – myndighedernes indsats intensiveret
på dette
område. Dette skete bl.a. med Folketingets vedtagelse af Fairplay
I-lovforslaget (lov nr. 325 af 18. maj 2005), hvorved tilsynsmyndighedernes
håndhævelsesmuligheder
blev forbedret ved bl.a. at give tilsynsmyndighederne adgang til at
beslaglægge
produkt- og emballagetyper, der er omfattet af pantsystemet, i tilfælde, hvor
kravene til korrekt mærkning ikke er opfyldt, eller hvor den erhvervsdrivende
ikke
har tilmeldt sig eller produkt- eller emballagetyper til Dansk Retursystem
A/S
forud for markedsføring af produkterne eller emballagerne i Danmark.
Lov nr. 325 af 18. maj 2005 indebar endvidere en
præcisering af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i § 9, stk. 2,
nr. 2. Præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen indebar, at miljøministeren
kan fastsætte regler i pantbekendtgørelsen om, at alle erhvervsdrivende led
(dvs. producenter/importører, engrosled, forhandlere m.fl.) skal påse og
overholde den efter lovgivningen krævede mærkning af produkterne eller
engangsemballagerne
forud for markedsføring, salg og udlevering af det pågældende produkt, vare
eller emballage. En detailhandler (forhandler) skal med andre ord påse, at de
engangsemballager til øl og læskedrikke, som den pågældende køber fra en
mellemhandler, importør eller et engrosled, er pantmærket. Hvis dette ikke er
tilfældet, og forhandleren alligevel køber og markedsfører
engangsemballagerne,
overtager forhandleren ansvaret for den manglende pantmærkning, herunder også
forpligtelsen til at pantmærke.
Efter vedtagelsen af lov nr. 325 af 18. maj 2005 har
tilsynsmyndighederne intensiveret indsatsen på pantområdet yderligere. I
sommeren 2005 har tilsynsmyndighederne således i henhold til den nyaffattede
§ 111 a i miljøbeskyttelsesloven foretaget mere end 160 beslaglæggelser
af
engangsemballager, der ikke opfylder pantbekendtgørelsens krav til
pantmærkning
af engangsemballager forud for markedsføring eller bekendtgørelsens krav til
tilmelding af den erhvervsdrivende og af de produkt- og emballagetyper til
pant- og retursystemet, som påtænkes markedsført.
Tilsynsmyndighederne har tillige i disse sager indgivet
anmeldelse til politiet med indstilling om tiltalerejsning, herunder har
tilsynsmyndighederne indstillet, at der pålægges en bøde på 5.000 kr. for
hver
af overtrædelserne.
Om bødeniveauet på 5.000 kr. ved hver af disse
overtrædelser kan det oplyses, at dette er fastlagt i lyset af de skærpelser,
der skete ved »colaloven«, og som havde til formål at dæmme op for en
stigende
omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, jf. oven for pkt. 2.4.1.,
hvor
de samme hensyn gør sig gældende.
Med henblik på at opnå en ensartet bødepraksis for denne
type overtrædelser indbragte Københavns Politi ca. 10 af de Miljøstyrelsen
anmeldte sager for Københavns Byret, der – i overensstemmelse med
anklagemyndighedens
påstand – i 1. gangstilfælde vedrørende overtrædelse af kravene til
pantmærkning af engangsemballage idømte en bøde på 5.000 kr., uanset mængden
af
ikke-pantmærket engangsemballage mv.
I et enkelt tilfælde idømte byretten dog en mindre bøde
under henvisning til, at tiltalte havde afhændet sin forretning og nu modtog
bistandshjælp. Efterfølgende har Københavns Politi udstedt en række
bødeforlæg
på 5.000 kr., ligesom en del sager er indbragt for retten i tilfælde, hvor
sigtede ikke har kunnet erkende sig skyldig.
Set i lyset af det intensiverede tilsyn som led i
regeringens fair play initiativ, vurderes det, at være nødvendigt at
effektivisere sanktioneringen af manglende overholdelse af pantreguleringen.
I
det eksisterende regelgrundlag for pantordningen for emballager til øl og
visse
læskedrikke, er det alene politiet, der kan rejse tiltale for overtrædelser
af
pantreguleringen ved bødeforelæg. Hvis ikke disse bødeforelæg betales, skal
overtrædelsen indbringes for domstolene ved politiets og anklagemyndighedens
mellemkomst.
Allerede nu har fair play-initiativet medført et væsentligt
forøget antal konstaterede overtrædelser, der ønskes sanktioneret ved
udstedelse
af bøder for overtrædelserne. Sagsbehandlingsprocessen og den eventuelle
tiltalerejsning ved domstolene er – set i lyset af det store sagsantal
– meget
ressource- og tidskrævende. Dette betyder også en relativt længere
sagsbehandlingstid fra overtrædelsen konstateres, til den ansvarlige modtager
et bødeforelæg fra politiet. Det forhold, at der kan gå op til flere måneder,
før en overtrædelse endeligt sanktioneres, medfører, at det generelt
præventive
sigte med sanktioneringen svækkes.
Det foreslås derfor – med henblik på at opnå den mest
effektive og mindst ressourcekrævende forfølgning af overtrædelser på
pantområdet – at der i miljøbeskyttelsesloven indføres hjemmel til, at
tilsynsmyndighederne administrativt kan udstede bødeforlæg vedrørende
overtrædelse af pantbekendtgørelsens bestemmelser om krav til mærkning af
engangsengangsemballage. På dette område er der, som omtalt ovenfor, nu
etableret en ensartet bødepraksis.
For så vidt angår overtrædelse af pantbekendtgørelsens
regler om tilmelding til pant- og retursystemet forud for markedsføring af
engangsemballager er der endnu ikke ved domstolene etableret en ensartet
bødepraksis.
Det samme gælder bødeniveauet ved overtrædelse af pantbekendtgørelsens regler
om pantmærkning og tilmelding til systemet i gentagelsestilfælde. Den
hjemmel,
som med dette lovforslag foreslås indsat i miljøbeskyttelsesloven, og
hvorefter
tilsynsmyndighederne også vedrørende sådanne overtrædelser vil kunne udstede
administrative bødeforlæg, forudsættes derfor ikke udnyttet, før der er
gennemført en række straffesager ved domstolene og herigennem er etableret en
tilstrækkelig ensartet bødepraksis på disse områder.
Lovforslaget indebærer, at myndighedernes adgang til at
udstede administrative bødeforlæg udvides. Dette har på
miljøbeskyttelseslovens
område hidtil kun kunnet ske efter regler fastsat i medfør af
miljøbeskyttelseslovens
§ 53. Med forslaget bliver det nu også muligt for miljøministeren eller
skatteministeren på områder, hvor tilsynet er henlagt til SKAT, at afgøre
overtrædelser af pantreguleringen med et administrativt bødeforelæg.
En forudsætning for, at en sag kan afsluttes med en
administrativ bøde, er, at den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen
og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling
af en bøde. Er dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet med
henblik
på, at sagen kan indbringes for domstolene. Udstedelse af et administrativt
bødeforlæg vil efter forslaget være underlagt de samme regler i
retsplejeloven,
som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det
bevismæssige grundlag skal være det samme som ved anklagemyndighedens
tiltalerejsning.
Med forslaget opnås parallelitet i sagsbehandlingen, når
SKAT fremtidigt som tilsynsmyndighed skal føre tilsyn også med
pantreguleringen. SKAT vil således kunne sagsbehandle konstaterede
overtrædelser af punktafgiftslovgivningen og overtrædelser af
pantreguleringen
under ét med en fælles sagsfremstilling mv. Herved opnås en væsentlig
synergieffekt og ressourcebesparelse, idet sagen ikke skal vurderes af flere
myndigheder,
og dermed kan afsluttes hurtigere. Fordelene ved denne mere enkle
sagsbehandling opnås dog alene i de tilfælde, hvor den pågældende erkender
sig
skyldig og vedtager bøden. Sker dette ikke, skal sagen behandles på
traditionel
vis af politi og anklagemyndighed.
Konkret vil forfølgningen af overtrædelser af
pantreguleringen for emballager til øl og visse læskedrikke blive
koncentreret
om objektive konstaterbare overtrædelser som f.eks. manglende tilmelding til
pant- og retursystemet, manglende rapportering af salgsmængder samt salg af
upantmærkede engangsemballager med øl og visse læskedrikke.
Med dette lovforslag lægges der endvidere op til, at der på
pantområdet – på samme måde som på skatte- og afgiftsområdet, jf. pkt.
2.4.1
ovenfor – indføres en bestemmelse, hvorefter der ved bødeudmålingen i
sager
vedrørende flere overtrædelser af pantbekendtgørelsens regler skal ske
absolut
kumulation, jf. lovforslagets § 12, nr. 1.
Efter de nugældende regler normeres strafudmålingen i denne
type sager af straffelovens § 88, hvorefter der fastsættes en fælles
straf
i tilfælde, hvor nogen ved en eller flere handlinger har begået flere
lovovertrædelser.
Som led i regeringens indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse og overtrædelser af pantreguleringen, finder regeringen
det
imidlertid af stor betydning at sikre, at de bøder, som udmåles for
overtrædelse af pantreguleringen, er af en sådan størrelse, at deres
præventive
virkning ikke svækkes.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der ved
bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse under samme sag foreligger
flere overtrædelser af pantreguleringen (forskrifter fastsat i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 9, stk. 2, nr. 2 og 3) ske absolut
kumulation. Det samme gælder i tilfælde, hvor der til påkendelse under samme
sag foreligger en overtrædelse af pantreguleringen (forskrifter fastsat i
medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3) og en eller flere skatte- og
afgiftslove.
Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor. Det bemærkes herved, at den
foreslåede bestemmelse om absolut kumulation svarer til bestemmelsen i
færdselslovens
§ 118 a, som blev indføjet ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, og hvorefter
der skal ske absolut kumulation ved udmåling af bøder for overtrædelse af
færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, medmindre særlige
grunde taler herfor.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af de oven
for omtalte bestemmelser i pantbekendtgørelsen forudsættes det – i tråd
med det
bødeniveau, som Københavns Byret har anlagt vedrørende overtrædelser af
pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning jf. ovenfor, og det under pkt. 2.1
foreslåede bødeniveau vedrørende indberetning efter skattekontrollovens
§ 7 E og de under pkt. 2.3 omtalte punktafgiftslovovertrædelser –
at der i
1. gangstilfælde, hvor der kun foreligger en enkelt overtrædelse af
pantreglerne til påkendelse, udmåles en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr.,
mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
de angivne bødeniveauer vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
2.5 Udvidelse af næringsbrevordningen
Overholdelse af reglerne om pant på emballage har også
været et af regeringens fairplay-fokusområder. Efter indførelsen af det frie
emballagevalg i 2002, har det kunnet konstateres, at der er sket en markant
stigning
i handlen med upantmærkede øl og sodavand. Dette er forsøgt imødegået ved
forskellige tiltag i regeringens første fairplay-udspil, der blev vedtaget i
maj 2005 (lov nr. 325 af 18. maj 2005) – herunder mulighederne for
beslaglæggelse
af upantmærkede emballager. Til supplering af de vedtagne tiltag vurderes det
imidlertid hensigtsmæssigt, at udvide registret over næringsbreve
(Næringsbaser)
anvendelsesområde til at omfatte reguleringen om pant på emballage.
3 De enkelte forslags indhold og gældende ret
3.1 Indberetning af udstationerede
3.1.1 Gældende ret
Efter de gældende regler har en udenlandsk virksomhed, der
har en aftale om udførelse af arbejde i Danmark pligt til at lade sig
momsregistrere og i den forbindelse afgive en række oplysninger/dokumenter om
virksomheden. Det drejer sig om:
–
Den forventede
omsætning for virksomheden.
–
Kopi af de indgåede
aftaler om arbejde og tilbud på arbejde i Danmark.
–
Antal ansatte.
–
Arbejdets art samt
hvem man skal arbejde for i Danmark.
–
Kopi af
registreringsbeviset fra hjemlandet.
Derimod er der ikke krav om, at virksomheden skal oplyse om
identiteten af de medarbejdere, der udstationeres i Danmark til udførelsen af
det aftalte arbejde. Når dette krav ikke stilles, skyldes det, at der ikke er
hjemmel hertil i 6. momsdirektiv, der fastsætter de nærmere rammer for hvilke
krav, der kan stilles i forbindelse med en virksomheds momsregistrering.
Spørgsmålet om, hvorvidt en udenlandsk virksomhed, der
udfører arbejde i Danmark for en dansk hvervgiver, samt den udenlandske
virksomheds ansatte (de udstationerede), der udfører arbejdet i Danmark, er
skattepligtige til Danmark og i den forbindelse spørgsmålet om eventuel
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag mv. er afhængigt af, om den udenlandske
virksomhed
kan anses for at have etableret et fast driftssted i Danmark. I henhold til
de
fleste af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre
lande, indtræder der for udenlandske virksomheder, der udfører bygge-,
anlægs-
og monteringsarbejde, som hovedregel først fast driftssted efter 12 måneder.
Foreligger der et fast driftssted her i landet, vil den
udenlandske virksomhed, dvs. virksomhedsindehaveren eller selskabet, blive
skattepligtig af de indtægter, der hidrører fra arbejde udført i Danmark, og
virksomheden skal, hvis der indtræder skattepligt for de personer, der er
udstationeret af virksomheden, indeholde A-skat mv. De udstationerede ansatte
fra den udenlandske virksomhed vil som hovedregel i kraft af
kildeskattelovens
§ 2 sammenholdt med de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler være begrænset
skattepligtige til Danmark, hvis deres ophold i Danmark strækker sig ud over
183 dage inden for et år.
Kan den udenlandske virksomhed anses for at have et fast
driftssted i Danmark, skal der udpeges en befuldmægtiget her i landet, som
står
for udbetaling af løn til de ansatte. Den befuldmægtigede skal indeholde
A-skat, AM-bidrag mv. for de medarbejdere, der er skattepligtige til Danmark.
Har den udenlandske virksomhed ikke et fast driftssted i Danmark,
er der ikke et tilsvarende krav om, at der skal udpeges en befuldmægtiget i
Danmark med deraf følgende pligt til indeholdelse af A-skat mv.
Hvorvidt den udenlandske virksomhed har et fast driftssted
i Danmark, er således ikke afgørende for, om de udstationerede medarbejdere
er
eller bliver skattepligtige til Danmark. Dette afgøres på baggrund af den med
det pågældende land indgåede dobbeltbeskatningsaftale. Det vil i praksis (som
oftest) sige den ovennævnte 183 dages regel. Indtræder der begrænset
skattepligt
for en person, der er udstationeret i Danmark for en udenlandsk virksomhed,
og
har virksomheden ikke fast driftssted i Danmark eller udpeget en
befuldmægtiget
i Danmark, påhviler det den pågældende person selv at selvangive den
skattepligtige indkomst.
På baggrund af de erfaringer, der fulgte med bygningen af
bl.a. Storebæltsbroen, og de udenlandske virksomheder, der i denne
forbindelse
udførte bygge- og anlægsopgaver i Danmark, blev der ved lov nr. 1104 af 20.
december 1995 indsat en bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E, der
pålægger en dansk virksomhed pligt til at indberette aftaler, der indgås med
udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder – dvs. virksomheder, som ikke
har fast
driftssted i Danmark – om udførelse af bygge- og anlægsopgaver i
Danmark, som
strækker sig ud over 3 måneder indenfor en 12 måneders periode.
Indberetningen omfatter tillige aftaler, som indgås mellem
den udenlandske virksomhed og eventuelle andre virksomheder i relation til
det
pågældende bygge- og anlægsarbejde, dvs. »underaftaler«. Det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at indberetning af sådanne eventuelle
underaftaler
forudsætter, at den danske virksomhed i kontrakten med den udenlandske
virksomhed får indføjet, at der skal gives meddelelse til den danske
virksomhed
om indgåelse af eventuelle aftaler, som indgås mellem den udenlandske
virksomhed og andre virksomheder om udførelse af arbejdet i Danmark således,
at
den danske virksomhed kan opfylde sine indberetningsforpligtelser efter
§ 7 E.
Indberetningen skal indeholde:
–
Oplysninger om
identiteten af den udenlandske virksomhed,
–
identiteten af den
eller de virksomheder, som der er indgået aftale med,
–
det eller de aftalte
arbejdssteder her i landet, samt
–
den eller de aftalte
arbejdsperioder her i landet.
Manglende indberetning af de i § 7 E, stk. 3,
anførte oplysninger kan fremtvinges ved daglige bøder efter
skattekontrollovens
§ 9, stk. 1. Forsætlig eller grov uagtsom undladelse af
indberetning
er yderligere sanktioneret med bøde efter bestemmelsen i skattekontrollovens
§ 14, stk. 2. Endelig vil meget grove tilfælde, hvor der forsætligt
–
eller groft uagtsomt – afgives urigtige eller vildledende oplysninger
til brug
ved kontrollen med skatteligningen eller skatteberegningen, herunder
oplysninger efter § 7 E, kunne straffes som skattesvig efter
skattekontrollovens § 14, stk. 1, jf. § 13.
Daglige bøder benyttes kun i meget begrænset omfang, da
sanktionsmuligheden er ressourcetung at administrere og ikke specielt
effektiv.
Sanktionsmuligheden er således ikke anvendt på dette forhold.
Bødebestemmelsen
i § 14, stk. 2, er ligeledes meget vanskelig at anvende, idet den
forudsætter, at told- og skatteforvaltningen kan bevise, at den
indberetningspligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at
opfylde oplysningspligten i henhold til skattekontrollovens § 7 E. Denne
bevisbyrde er meget vanskelig at løfte.
Ud over de to nævnte sanktionsbestemmelser findes der ikke
andre muligheder for at straffe danske virksomheder, der ikke opfylder
oplysningsforpligtelsen efter § 7 E.
Hensigten med bestemmelsen er naturligvis at sikre
skattemyndighederne sådanne oplysninger, at der kan foretages en kontrol af,
om
den udenlandske virksomhed etablerer et fast driftssted i Danmark, og dermed
bliver skattepligtig til Danmark, samt – i et vist omfang – om de
udstationerede medarbejdere fra den udenlandske virksomhed, bliver begrænset
skattepligtige til Danmark. Yderligere kan bestemmelsen anvendes som en form
for »krydskontrol« i forhold til den momsregistreringspligt, der består for
udenlandske virksomheder, som ønsker at levere tjenesteydelser i Danmark.
Erfaringerne med bestemmelsen er dog, at den alene anvendes
i meget ringe omfang, hvilket harmonerer dårligt med, at flere af de seneste
års store byggerier er udført med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft.
3.1.2 Forslaget
Anvendelsen af udenlandske virksomheders arbejdskraft inden
for særligt bygge- og anlægsbranchen er i de senere år blevet yderligere
aktualiseret.
Dette aktualiserer dels behovet for en mere effektiv
håndhævelse af og kontrol med at den eksisterende indberetningspligt efter
skattekontrollovens § 7 E overholdes. Det er nødvendigt for at kunne
gennemføre en effektiv kontrol, herunder byggepladskontrol (fysiske
arbejdssteder), af om udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder etablerer fast
driftssted i Danmark med deraf følgende skattepligt til Danmark og indtræden
af
almindelige arbejdsgiverforpligtelser i form af indeholdelse af A-skat mv.
hos
de ansatte, månedlig MIA-indberetning og øvrige oplysnings- og
indberetningspligter
efter skattelovgivningen.
Dels medfører den øgede mobilitet i form af udstationering
af udenlandsk arbejdskraft i Danmark et behov for etablering af et effektivt
kontrolgrundlag for at kunne konstatere, om og i givet fald hvornår der
indtræder begrænset skattepligt for personer, der er udstationeret i Danmark
af
udenlandske virksomheder, der har indgået aftale om udførelse af opgaver her
i
landet. Efter gældende regler har told- og skatteforvaltningen (og
udlændingemyndighederne) ingen oplysninger om udstationerede personer, idet
det
hverken påhviler den udenlandske underentreprenør uden fast driftssted i
Danmark eller den danske virksomhed, der indgår aftale om levering af
arbejds-
og tjenesteydelser med den udenlandske virksomhed, at give oplysning til
myndighederne
om identiteten af den udstationerede udenlandske arbejdskraft. Der er heller
ikke krav om opholds- og arbejdstilladelse for udstationerede, der er
beskæftiget i Danmark under 3 måneder.
Sådanne oplysninger kan alene tilvejebringes »ved kilden«,
dvs. fra de danske virksomheder og offentlige myndigheder, som indgår aftale
med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder om udstationering af
arbejdskraft
i Danmark.
Derfor foreslås det at udvide den eksisterende
indberetningspligt til også at omfatte identiteten af de udstationerede
medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum samt at skærpe
bødeniveauet ved manglende indberetning. Yderligere foreslås det, at fristen
for indberetning rykkes frem til tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.
En sådan udvidelse af indberetningspligten vil uvilkårligt
påføre de berørte danske virksomheder en vis administrativ merbyrde, jf.
uddybende herom i afsnittet om lovforslagets erhvervsadministrative og
-økonomiske konsekvenser, og i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed
for
tjenesteydelser og etableringsfrihed principielt udgøre en – om end
mindre –
teknisk handelshindring i den forstand, at det alt andet lige vil være mindre
byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at indgå
underleverandøraftale
med en dansk virksomhed eller udenlandsk virksomhed med fast driftssted i
Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på bygge- og
anlægsområdet.
Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv håndhævelse
af skattelovgivningen – i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet – nødvendiggør
de nedenfor uddybede forslag til udvidelse af indberetningspligten.
Indberetningspligten udvides med indberetning af følgende
forhold:
–
Personlige
identifikationsoplysninger for samtlige de udstationerede samt oplysning om
datoer for arbejdets påbegyndelse og afslutning for de udstationerede.
Disse oplysninger er selve fundamentet for at kunne
foretage en effektiv kontrol af skattepligtens eventuelle indtræden for
personer, der er udstationerede. Efter den eksisterende
indberetningsbestemmelse sker der ikke indberetning af disse oplysninger. Det
betyder, at når SKAT er ude på en byggeplads for at gennemføre en kontrol,
har
man intet grundlag for at anfægte eller kontrollere, om de oplysninger om
ophold i Danmark, som man får fra de personer, der oplyser at være
udstationerede, er korrekte.
En person kan således under en kontrol oplyse, at det er
vedkommendes 1. arbejdsdag som udstationeret, selvom vedkommende i længere
tid
faktisk har opholdt sig og arbejdet i Danmark. En effektiv kontrol af
skattepligtens indtræden for den enkelte forudsætter efter de eksisterende
regler, at der aflægges gentagne kontrolbesøg på samme byggeplads eller evt.
på
flere byggepladser, idet den udstationerede meget vel efter en periode kan
være
overflyttet til arbejde på et nyt arbejdssted. Med de eksisterende regler
bliver søgningen efter de udstationerede og afklaringen af skattepligtens
eventuelle indtræden i høj grad en søgen i blinde og får let en »tilfældig«
karakter.
Med forslaget om at der skal afgives identitetsoplysninger
og oplysninger om arbejdsperiodens varighed for de enkelte udstationerede kan
SKAT – i princippet uden at gennemføre kontrolbesøg – på baggrund
af de
indberettede oplysninger følge med i, om der er (navngivne) udstationerede,
der
overskrider de 183 dage indenfor en 12 måneders periode, som er hovedreglen
vedr. skattepligtens indtræden ifølge langt de fleste af de indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Som det gælder for alle andre indberettede oplysninger,
skal også de indberettede oplysninger om udstationerede følges op af
kontrolvirksomhed på de enkelte arbejdssteder. Kontrolbesøg vil blive
gennemført med udgangspunkt i de indberettede oplysninger – og i
modsætning til
den eksisterende kontrol, der som anført har et mere tilfældigt præg –
vil et
kontrolbesøg med udgangspunkt i de indberettede oplysninger kunne målrettes
mod
en kontrol af konkrete byggepladser, konkrete personer på det relevante
tidspunkt. Dvs. lige efter skattepligtens indtræden for de udstationerede på
den konkrete byggeplads. Selve kontrolbesøget vil i højere grad have karakter
af en krydsrevision, hvor de oplysninger, der indsamles, kan sammenholdes med
de indberettede oplysninger.
De indberettede oplysninger vil således være med til at
sikre en målrettet og effektiv skattepligtskontrol i relation til
udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen og kan evt. være nyttige i
forbindelse med udlændingemyndighedernes (politiets) kontrol af opholds- og
arbejdstilladelser.
–
Indberetning af
aftaler med en varighed på under 3 mdr.
Efter de gældende regler skal der alene ske indberetning,
hvis den aftalte kontraktperiode overstiger 3 måneder indenfor en samlet
periode på 12 måneder. Det forslås, at alle aftaler uanset varigheden heraf
indberettes.
Begrænset skattepligt indtræder som alt overvejende
hovedregel for udenlandske personer, når deres ophold – indenfor en 12
måneders
periode – strækker sig ud over 183 dage.
En udenlandsk virksomhed kan således inden for en 12
måneders periode meget vel indgå flere aftaler med forskellige danske
hvervgivere om udførelse af arbejde i Danmark. De af den udenlandske
virksomhed
i Danmark udstationerede personer kan således »flyttes« fra en opgave i
Danmark
til en anden opgave – aftalt med en ny hvervgiver – et andet sted i
Danmark.
Med oplysning om varigheden af den udstationeredes arbejdsperiode for den
enkelte hvervgiver får skattemyndighederne mulighed for at vurdere, hvor
længe
den pågældende udstationerede samlet set har arbejdet i Danmark.
–
Indberetning af de
aftalte kontraktsummer.
Oplysningen om størrelsen af kontraktsummerne har ligeledes
betydning for kontrollen af de udstationeredes eventuelle skattepligt.
Kontraktsummens størrelse giver klare indikationer om størrelsen af det
pågældende
bygge- og anlægsarbejde herunder ikke mindst en indikation af, om det oplyste
antal udstationerede matcher kontraktens/arbejdets størrelse. Og som sådan
understøtter de grundlaget for beslutning om gennemførelse af målrettede
byggepladskontroller.
Herudover har oplysningerne om kontraktsummens størrelse
den funktion, at de kan bruges som led i kontrollen af den udenlandske
virksomheds momsangivelser, idet der bør være et naturligt forhold mellem
størrelsen
af de modtagne momsangivelser og størrelsen af den oplyste kontraktsum.
–
Indberetningsfristen
rykkes frem til tidspunktet for arbejdets på begyndelse.
Fristen for indberetning af de samlede oplysninger ændres
fra senest 30 dage efter aftalens indgåelse til senest ved påbegyndelsen af
arbejdet i Danmark. Baggrunden herfor er, at der på tidspunktet for
kontraktens
indgåelse ikke altid er truffet konkret beslutning om, hvilke personer, der
skal udstationeres fra den udenlandske underentreprenør – navnlig ikke i
tilfælde, hvor kontraktens indgåelse ligger flere måneder forud for arbejdets
påbegyndelse. Dertil kommer, at det er tidspunkterne for den fysiske
tilstedeværelse, der er afgørende for skattekontrollen, hvorfor det ikke er
nødvendigt at indberette oplysningerne i forbindelse med kontraktindgåelsen
forud for arbejdets påbegyndelse.
Derimod foreslås det, at eventuelle ændringer, der vedrører
de forhold, der er omfattet af indberetningspligten, skal indberettes senest
14
dage efter ændringen mod nu 30 dage efter ændringen. Baggrunden herfor er en
effektivisering af byggepladskontrollen vedrørende indtræden af skattepligt
og
udlændingemyndighedernes (politiets) kontrol med opholds- og
arbejdstilladelser, idet der herved sikres en hyppigere ajourføring af
registeroplysningerne.
En lignende bestemmelse som den foreslåede findes i
kulbrinteopkrævningslovens § 8. Efter denne bestemmelse skal der ske
indberetning af identitet og antallet af ansatte mv., der er beskæftiget af
en
udenlandsk virksomhed, med hvilken en dansk hvervgiver har indgået aftale om
udførelse af arbejde på dansk område. Reglen tjener samme mål som den
foreslåede udvidelse af indberetningspligten efter skattekontrollovens
§ 7
E, nemlig at sikre et grundlag for kontrollen af om – og i givet fald
fra
hvilket tidspunkt – der indtræder skattepligt for de personer, som den
udenlandske virksomhed har udstationeret på dansk område.
Overtrædelser af § 7 E sanktioneres efter bestemmelsen
i skattekontrollovens § 14, stk. 2, med bøde. Bødeniveauet for
overtrædelser, der er sanktioneret efter skattekontrollovens § 14,
stk. 2, ligger omkring 1.000 kr.
For i højere grad at sikre at bestemmelsen faktisk
overholdes af virksomhederne, dvs., at der reelt sker indberetning, foreslås
det, at det nuværende bødeniveau vedrørende overtrædelser af
skattekontrollovens
§ 7 E forhøjes, jf. forslagets § 3, nr. 3.
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens
§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,
i
hvilket tilfælde en overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, jf. lovens § 13, stk. 1. Efter praksis udmåles bøder i
størrelsesordenen 1.000 kr. ved overtrædelse af skattekontrollovens § 7
E.
Med den foreslåede bestemmelse om udmåling af en skærpet
bøde ved overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E forudsættes det
nuværende bødeniveau forhøjet således, at bøden normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 5.000 kr. i førstegangstilfælde, mens bøden i
gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. Bødeniveauet vil
herefter
svare til det bødeniveau, som følger af forarbejderne til »colaloven«, jf.
ovenfor under pkt. 2.4. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der
udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter
regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Den udvidede indberetningspligt er som nævnt begrundet i
hensynet til at øge kontrolmulighederne i forbindelse med indtrædelse af
skattepligt. De indhentede oplysninger vil også kunne anvendes i forhold til
ønsket om en større viden vedrørende udstationerede arbejdstagere fra andre
EU-lande og ønsket om at forbedre mulighederne for at kontrollere
opholdsgrundlaget for de pågældende. Personer, der er udstationeret i Danmark
har ikke pligt til at anmode om et EU/EØS-opholdsbevis, hvis udstationeringen
ikke strækker sig ud over 3 måneder, og de pågældende bliver derfor ikke
registreret af Udlændingestyrelsen.
Det er besluttet at etablere et register i Den Sociale
Sikringsstyrelse over såkaldte E 101 blanketter fra alle EU-lande. E 101
blanketten udstedes efter anmodning af udsenderlandets kompetente sociale
sikringsmyndigheder til arbejdstagere, der opfylder en række nærmere
betingelser for at forblive under udsenderlandets lovgivning om social
sikring,
jf. EU-forordning 1408/71, under det midlertidige arbejde i et andet EU-land.
Registeret baserer sig på indberetninger fra de øvrige EU-landes kompetente
myndigheder og indeholder oplysninger om den udstationerede mv. fra de
udenlandske E 101 blanketter, der i det væsentlige svarer til de oplysninger,
som foreslås indberettet på bygge- og anlægsområdet ved dette forslag.
Der sker imidlertid ingen kontrol af de faktiske oplysninger
i forbindelse med registreringen i Den Sociale Sikringsstyrelse, medmindre
der
til brug for en konkret sagsbehandling bliver anmodet om, at Styrelsen retter
henvendelse til den udstedende myndighed for efterprøvelse af relevante
oplysninger fra blanketten. Det fremgår ikke af blanket E 101, hvilken
branche
arbejdet udføres i, hvorfor det ikke er muligt at se, om den pågældende
beskæftiger sig inden for bygge- og anlæg.
Dertil kommer, at det ikke er et krav, at en udstationeret
arbejdstager er i besiddelse af blanketten, som således kan udstedes med
tilbagevirkende kraft. Det er derfor vurderingen, at registeret ikke i
tilstrækkelig grad indeholder fyldestgørende oplysninger, der gør det muligt
at
gennemføre en effektiv skattekontrol med udstationerede lønmodtageres
indtræden
af skattepligt, som er sigtet med dette forslag.
3.2. Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler
om sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningslovens § 11 a
3.2.1 Gældende ret
3.2.1.1 Momskarruseller
Skatteforvaltningen har ikke i dag værktøjer, som er
direkte rettet mod bekæmpelse af momskarruseller. Skatteforvaltningen kan
selvfølgelig anvende de almindelige bestemmelser i opkrævningsloven og
momsloven,
men det har vist sig, at disse ikke er tilstrækkelige i kampen mod svigen.
3.2.1.2 Reglerne om sikkerhedsstillelse
Opkrævningslovens § 11 indeholder i dag regler om
sikkerhedsstillelse hos virksomheder, der enten anmeldes til registrering for
A-skat, moms mv. (§ 11, stk. 2) eller allerede er blevet
registreret
herfor (§ 11, stk. l).
I forbindelse med registreringen kan der udstedes et pålæg
om sikkerhedsstillelse, såfremt en virksomhedsdeltager som ejer, direktør
eller
bestyrelsesmedlem er eller har været med i en eller flere andre virksomheder,
der inden for de forudgående 5 år enten er gået konkurs eller er blevet
konstateret insolvente, hvorved statskassen har lidt et tab, eller told- og
skatteforvaltningen har fået et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.
bestående af de tilsvar, der opkræves efter opkrævningsloven (moms, A-skat,
lønsumsafgift, AM-bidrag, punkt- og miljøafgifter samt selskabsskat).
Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden
senest 14 hverdage efter registreringsanmeldelsen. Stilles sikkerhed ikke,
nægtes virksomheden registrering, hvorefter videre drift vil være strafbar
efter opkrævningslovens § 17, stk. 3.
Allerede registrerede (»igangværende«) virksomheder kan
også pålægges at stille sikkerhed, såfremt virksomheden 4 gange inden for de
seneste 12 afregningsperioder har betalt tilsvar omfattet af opkrævningsloven
for sent, og virksomheden enten er i restance med mere end 25.000 kr. og ikke
foretager indbetaling senest 10 hverdage efter modtagelsen af en rykker,
eller
virksomheden har indgivet selvangivelsen for sent. Der kan ligeledes kræves
sikkerhedsstillelse, såfremt virksomhedens kapitalgrundlag, herunder
indskudskapitalen i selskaber, er trukket ud.
En svaghed ved reglen i § 11, stk. 1, om
sikkerhedsstillelse for igangværende virksomheder er, at den ikke har nogen
sanktionsmulighed, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke efterleves.
Med
andre ord kan virksomheder således ignorere pålægget om sikkerhedsstillelse.
Det gælder også en missing trader, der som følge af flere
forsinkede eller manglende betalinger og en aktuel restance måske har »sparet
sammen« til et pålæg om sikkerhedsstillelse, eller som oven i købet kan
tænkes
bevidst at have fjernet indskudskapitalen i f.eks. det anpartsselskab, hvori
virksomheden drives, hvilket kan være en konkursforberedende manøvre for at
sikre, at der ikke tilfalder kreditorerne nogen som helst aktiver.
Momslovens § 62, stk. 1, giver adgang til at
pålægge virksomheder, der efter § 11, stk. 1, kan pålægges at
stille
sikkerhed, at anvende en forkortet afregningsperiode for moms, men det er kun
som et alternativ til et pålæg om sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen i
§ 11, stk. 1, er således i dag et ineffektivt restanceforebyggende
middel på grund af den manglende sanktionsmulighed ved manglende efterlevelse
af pålæg om sikkerhedsstillelse. Alternativet om forkortet afregningsperiode
har i praksis kun ringe effekt sammenlignet med et krav om
sikkerhedsstillelse,
især hvis virksomheden i forvejen har måneden som afgiftsperiode, idet der
med
et pålæg om forkortet afregningsperiode alene skæres 10 dage af kredittiden.
Navnlig over for en missing trader vil bestemmelsen således ikke have nogen
større effekt.
En anden svaghed ved opkrævningslovens § 11 findes i
stk. 2 og vedrører personkredsen i forbindelse med registrering og
sikkerhedsstillelse. Der stilles i dag krav om sikkerhedsstillelse ved
registrering af en virksomhed, såfremt en nærmere beskrevet personkreds er
skyld i, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret
tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end
50.000
kr. bestående af de tilsvar, der opkræves efter opkrævningsloven. I mange
tilfælde sniger personer, der har til hensigt at foretage momsunddragelse
– f.eks.
i en momskarrusel – sig uden om et sådant pålæg om sikkerhedsstillelse
ved anvendelsen
af stråmænd. Bestemmelsen tager således ikke i tilstrækkeligt omfang højde
for
anvendelsen af disse. Typisk vil der blive anvendt stråmænd, som ikke er
nærtstående til personen, eller personen undgår et krav om
sikkerhedsstillelse
ved at købe et allerede registreret selskab mv.
Efter den gældende § 11, stk. 2, nr. 2, kan der
gives pålæg om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed, såfremt
den
person, der med sin deltagelse i en eller flere andre virksomheder har været
med til at påføre staten et tab eller usikret tilgodehavende på over 50.000
kr., reelt leder virksomheden – dog forudsat, at personen tillige er
knyttet
til ejeren på den i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt.,
beskrevne måde, dvs. er nærtstående til denne.
I praksis ses ofte, at betingelsen om at være nærtstående
til ejeren ikke er opfyldt, selv om risikoen for at lide tab i øvrigt
vurderes
at være den samme, som hvis betingelsen havde været opfyldt. Desuden er det i
praksis ofte vanskeligt for told- og skatteforvaltningen overhovedet at
konstatere,
hvem der ejer anparterne i et anpartsselskab eller aktierne i et
aktieselskab,
selv om der består en pligt til at føre henholdsvis en
anpartshaverfortegnelse
og en aktiebog, som skal være tilgængelige for offentlige myndigheder, jf.
anpartsselskabslovens § 17 og aktieselskabslovens § 26. I mange
tilfælde eksisterer disse fortegnelser ikke.
3.2.1.3 Opkrævningslovens § 11 a
Reglen i § 11 a stiller krav om, at virksomheder der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.
stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4, som betingelse for
registrering efter en række skatte- og afgiftslove skal stille sikkerhed for
tilsvar af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og lønsumsafgift,
medmindre virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet udgør mindst 125.000
kr.
Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000
kr. og virksomhedens formue med fradrag af 15.000 kr. Medmindre virksomheden
efter reglerne i § 11 pålægges at stille sikkerhed for et større beløb,
kan beløbet ikke overstige 110.000 kr.
Bestemmelsen i § 11 a er suppleret af bestemmelsen i
§ 9 i bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter
og
afgifter mv. (opkrævningsbekendtgørelsen), der nærmere fastlægger kravene til
dokumentationen
i den formueopgørelse, der er nævnt i opkrævningslovens § 11 a. Formuen,
som nævnt i § 11 a, skal således dokumenteres ved en erklæring fra en
registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre virksomhedens formue
åbenlyst udgør mindst 125.000 kr. på registreringstidspunktet.
Baggrunden for reglernes indførelse er EF-domstolens
(præjudicielle) dom af 9. marts 1999 i den såkaldte Centros Limited-sag, hvor
EF-domstolen slog fast, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne nægte en
filial af et britiskregisteret selskab registrering i selskabsretlig
henseende,
selvom det engelske selskab ikke havde en selskabskapital på mere end 100 GBP
(ca. 1.100 kr.) og derved langt fra opfyldte det danske registreringskrav om
en
minimumskapital på 125.000 kr. EF-domstolen henviste som begrundelse herfor
til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse stred mod EF-traktatens
art.
43 og 48 om den frie etableringsret.
Dommen åbnede således mulighed for at drive virksomhed i
Danmark via en juridisk person samtidig med, at det danske kapitalkrav til
selskabsstiftelse på mindst 125.000 kr. kunne undgås.
På baggrund af denne dom, der gav mulighed for at etablere
sig i Danmark via filialer af udenlandske selskaber med et beskedent
kapitalgrundlag, frygtede man, at skattemyndighederne fremover, pga. den
beskedne
selskabskapital, ville være væsentligt ringere stillet med hensyn til
sikkerhed
for inddrivelse af skatte- og afgiftskrav. Herudover frygtede man, at
personer
med intentioner om f.eks. momskarrusel-svindel eller anden form for
unddragelse, fremover ville finde det mere attraktivt at etablere sig via en
sådan filial af et udenlandsk »lavkapitalselskab«.
Bestemmelsen skulle også tjene som et værn mod »rullende kapital«,
hvorved forstås, at et selskabs indskudskapital efter selskabets registrering
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – eller endog tidligere –
ulovligt og
strafbart, jf. straffelovens § 296, fjernes for at blive anvendt som
indskudskapital i et nyt selskab – og så fremdeles. Herved stiftes en
række
tomme selskaber. Imidlertid har erfaringen vist, at kapitalfjernelsen i mange
tilfælde er blevet udsat til efter registreringen for moms mv. Personer, der
spekulerer i »rullende kapital«, kan således let omgå bestemmelsen. Den
foreslåede adgang, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, til at kunne inddrage
registreringen, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse efter
opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 2, om kapitalfjernelse ikke efterleves, vil
indebære et langt bedre værn i forhold til »rullende kapital«-selskaber.
I bestemmelsens forarbejder knyttes reglen også sammen med
reglerne i opkrævningslovens § 11, hvorefter der kan kræves afkortede
afregningsfrister, sikkerhedsstillelse i forbindelse med restancer og nægtes
registrering
af virksomheder, hvis ejerkredsen bag er kendt som dårlige betalere. Der
peges
på, at disse regler ikke har nogen effekt, hvor der drives virksomhed via en
stråmand. I den forbindelse anføres det i bemærkningerne, at det for at tage
højde for disse tilfælde vil være hensigtsmæssigt at kunne kræve sikkerhed
for
selskaber med et beskedent kapitalgrundlag.
Reglens overordnede formål er således at sikre
kreditorerne, herunder ikke mindst SKATs kreditorstilling i relation til
beskedent kapitaliserede selskaber.
Reglen om sikkerhedsstillelse i § 11 a er imidlertid
af flere grunde lige siden reglens vedtagelse blevet kraftigt kritiseret.
Blandt de væsentligste kritikpunkter er, at virksomhedens
formue, jf. § 11 a, skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 14, stk. 2-7, og ikke efter de almindelige
selskabsretlige/årsregnskabsmæssige principper. Ved opgørelsen af formuen
efter
principperne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, udelades, i
modsætning
til formueopgørelsen efter almindelige selskabsretlige principper, værdien af
(erhvervet) goodwill, immaterielle rettigheder og brugsrettigheder mv. Når
man
har valgt at stille krav om, at formueopgørelsen skal opgøres efter
selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, og derved udelade værdien af
goodwill og immaterielle rettigheder mv. skyldes det bl.a., at værdien af
sådanne immaterielle værdier ikke repræsenterer nogen reel sikkerhed for
kreditorerne.
I praksis betyder dette, at en virksomhed måske nok vil
kunne opfylde det selskabsretlige formuekrav, men ikke formuekravet i
opkrævningslovens § 11 a, fordi man her er tvunget til at udelade
værdien
af f.eks. rettigheder. Det forekommer således for mange skatteydere
uforståeligt, at deres virksomhed opfylder kravene til registrering hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at selskabet ikke kan opnå registrering
hos
SKAT.
Formuekravet skærpes yderligere ved kravet om
revisorerklæring i de tilfælde, hvor det ikke er åbenlyst, at formuen er på
mindst 125.000 kr., jf. opkrævningsbekendtgørelsens § 9. Kravet om
udarbejdelse
af en sådan erklæring vil som oftest blive rettet mod mindre virksomheder med
beskedent kapitalgrundlag, hvor udarbejdelsen heraf typisk repræsenterer en
forholdsmæssig større belastning, end det er tilfældet for større etablerede
virksomheder.
Generelt kritiseres reglerne således for at være
administrativt besværlige, for at ramme for bredt samt for ikke at nå deres
formål, nemlig at sikre kreditorerne mod beskedent kapitaliserede selskaber.
Selvom et selskab opfylder det stillede formuekrav, er det ikke ensbetydende
med, at det yder selskabets kreditorer nogen som helst form for sikkerhed.
Den
oplyste formue kan således meget vel være til stede på
registreringstidspunktet
for senere at blive taget ud af selskabet/filialen.
Set i lyset af den anførte kritik, samt de foreslåede
stramninger af reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11,
foreslås reglen i opkrævningslovens § 11 a ophævet.
3.2.2 Forslaget
3.2.2.1 Bekæmpelse af momskarruseller
Lovforslaget indeholder forslag, der både har til hensigt
at give told- og skatteforvaltningen nye værktøjer og at udvide de nuværende
værktøjer i kampen mod svigen.
De nye værktøjer er: Udstedelse af en notifikation til
virksomheder, der har deltaget i momskarruseller, registrering i
kontrolinformationsregistret
(KINFO) samt solidarisk hæftelse for deltagere i momskarruseller.
Der er lagt vægt på, at forslagene er proportionale, og
derfor er de rettet mod virksomheder, som ikke følger spillereglerne.
Udstedelse af notifikation
Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at en
virksomhed har handlet som beskrevet i § 46, stk. 8, 1. pkt.,
aflægger myndighederne virksomheden et besøg. Ved dette besøg gøres
virksomheden opmærksom på, at den har deltaget i en momskarrusel. Vurderes
det,
at virksomheden har gjort sig skyldig i momsunddragelse med den fornødne
tilregnelse, vil told- og skatteforvaltningen anmode politiet om at rejse
tiltale på normal vis. Dette gælder både for så vidt angår den
betalingspligtige missing trader og senere led i handelskæden. I det omfang
det
er muligt at finde den betalingspligtige missing trader, vil der som
hovedregel
blive rejst en straffesag mod denne for momsunddragelse, idet den fornødne
tilregnelse, som oftest vil være til stede. Nedenstående regler om
notifikation
m.v. er møntet på de senere led i kæden, hvor det kan være vanskeligt at
løfte
bevisbyrden i en straffe- eller erstatningssag, idet virksomhederne påberåber
sig uvidenhed om deres deltagelse i momskarrusellerne.
Vurderes det derfor, at et sådant senere led i handelskæden
har handlet simpelt uagtsomt eller måske endda været i god tro, foreslås det,
at told- og skatteforvaltningen giver virksomheden en »notifikation«.
Notifikationen
pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved fremtidige handler
og
vil indeholde en række konkrete krav til virksomhedens undersøgelser af
samhandelspartnere lige fra at være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre
til
at skulle lave fysisk varekontrol. Den agtpågivenhed, der stilles påbud om i
notifikationen, burde være forhold, som en virksomhed af sig selv ville
undersøge nærmere i henhold til almindelig god forretningsskik.
Formålet med notifikationen er at åbne virksomhedens øjne
for momskarruselsvindel, således at den ikke blot ved at undlade almindelig
agtpågivenhed kan holde sig i »uvidenhed« og dermed påberåbe sig god tro og
simpel uagtsomhed i denne slags handler. Via notifikationen og de konkrete
påbud får virksomheden at vide, hvad den skal gøre for at undgå at deltage i
en
momskarrusel i fremtiden.
Momskarrusellerne er som oftest professionelt organiseret
med et mere eller mindre fast mønster og mange af de virksomheder, der
deltager
i karrusellerne, er gengangere. I dag foregår momskarrusellerne fortrinsvis
med
diverse IT-komponenter og mobiltelefoner. Fordelene ved disse varer er, at de
repræsenterer en stor værdi (og dermed kan der genereres et stort momstab for
staten), og at de fysisk ikke fylder så meget (så transportomkostningerne er
lave). I princippet kan en momskarrusel dog foregå med alle typer af varer,
men
de vil som oftest have de førnævnte karakteristika.
En notifikation kan indeholde påbud, som virksomheden
aktivt skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af
vareidentitet.
Er der tale om varer, som virksomheden har handlet med tidligere, er der
overvejende
sandsynlighed for, at varerne kører rundt i en karrusel. I en karrusel kører
varerne dog ikke nødvendigvis rundt i cirkler, idet varerne også kan køre
gennem flere led som i en normal handelskæde. Derfor kan virksomheden også
blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings- og
vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor betaling sker til en anden
end sælger, utraditionelle handelskanaler, usædvanligt store varepartier mv.)
samt varer, der handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor
der
ikke er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og mængde (f.eks. handles til
en pris, der er lavere end laveste markedspris). Påbuddene vil afhænge af en
vurdering af virksomhedens konkrete forhold.
Ét påbud vil dog altid være obligatorisk, og der er en
underretningspligt for den notificerede virksomhed. Med andre ord skal en
virksomhed, som har modtaget en notifikation, underrette told- og
skatteforvaltningen, såfremt den støder på de usædvanlige handelsforhold
nævnt
i notifikationen. Dette gælder uanset om virksomheden vælger at indgå i
handlen
eller ej. Såfremt virksomheden støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt
i
notifikationen, skal den som udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen.
Ignorerer virksomheden de usædvanlige handelsforhold og dermed påbuddene i
notifikationen ved at indgå i handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk
for
den moms, som den betalingspligtige missing trader ikke har afregnet her i
landet, som den burde.
Skulle det forekomme, at en notificeret virksomhed trods
det, at virksomheden udviser den agtpågivenhed, som den er blevet pålagt,
alligevel indgår i en momskarrusel, vil virksomheden ikke blive mødt med
solidarisk
hæftelse, såfremt det vurderes, at virksomheden har været i god tro eller
handlet simpelt uagtsomt. Omstændighederne kan derimod medføre, at
notifikationens påbud udvides og skærpes. Der vil dog være en formodning om,
at
virksomheden ikke har været i god tro, når den indgår i denne form for
handler,
idet virksomheden allerede er notificeret.
En meddelelse om notifikation og et evt. krav om solidarisk
hæftelse udelukker ikke de allerede eksisterende muligheder for at rejse
tiltale for momsunddragelse, såfremt den fornødne tilregnelse er til stede og
kan bevises.
En notifikation meddeles virksomheden skriftligt og gives
for en tidsbegrænset periode på 5 år. Notifikationen bortfalder herefter,
medmindre told- og skatteforvaltningen inden periodens udløb har fornyet
notifikationen. Notifikationen kan fornyes, såfremt told- og
skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden har ignoreret påbuddet om
agtpågivenhed og fortsat indgår i momskarruseller. Notifikationen kan inden
for
perioden på anmodning fra den notificerede virksomhed revurderes af told- og
skatteforvaltningen og eventuelt ophæves/tilbagekaldes. Afgørelsen om
udstedelse af en notifikation, og dermed vurderingen af, at virksomheden har
deltaget i momskarrusel, kan i henhold til skatteforvaltningslovens
almindelige
klageregler påklages til Landsskatteretten. En klage vil ikke have opsættende
virkning.
Formålet med notifikationen er altså for det første at gøre
en eventuelt godtroende eller simpelt uagtsom virksomhed opmærksom på, at den
har deltaget i momskarruselsvindel, og for det andet at »afskrække«
virksomheden
fra at deltage i den slags handler fremover, idet det kan få økonomiske
konsekvenser for den. Endvidere vil en virksomhed, der har modtaget en
notifikation, vanskeligt kunne påberåbe sig god tro eller simpel uagtsomhed
ved
deltagelse i fremtidige momskarruseller.
Notifikationen får også andre konsekvenser, idet den også
indirekte er knyttet til opkrævnings- og momslovens regler om
sikkerhedsstillelse mv. En notifikation vil derfor også kunne danne grundlag
for et krav om sikkerhedsstillelse, idet tidligere deltagelse i
momskarruselsvindel medfører en øget risiko for tab for staten. En øget
risiko
for tab medfører også mulighed for at tilbageholde eventuel negativ moms til
forebyggelse af tab for statskassen, eventuelt i forbindelse med en
solidarisk
hæftelse.
Registrering i KINFO
Meddelelse, fornyelse og evt. ophævelse/tilbagekaldelse af
en notifikation registreres i told- og skatteforvaltningens
kontrolinformationsregister (KINFO), således at told- og skatteforvaltningen
kan følge de pågældende virksomheder og deres personkreds. En virksomhed
eller
personkredsen bag virksomheden vil således ikke kunne afmelde den
notificerede
virksomhed fra registrering eller blot registrere en eller flere nye
virksomheder, uden at notifikationen så at sige følger med. Registreringen i
KINFO vil følge de almindelige regler for registreret om bl.a. underretning,
sletning mv.
KINFO er hjemlet i skattekontrollovens § 6 F.
Bestemmelsen i skattekontrolloven om KINFO bygger bl.a. på
en forudsætning om, at told- og skatteforvaltningen ved oprettelsen og
førelsen
af registret skal iagttage de almindelige regler i persondataloven, medmindre
der fastsættes særlige regler herom. KINFO er i overensstemmelse med
persondataloven anmeldt til Datatilsynet. Kriterierne for registrering er
beskrevet såvel i anmeldelsen som cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 til
skattekontrolloven.
Formålet med kontrolinformationsregistret er at give told-
og skatteforvaltningen et værktøj til at holde øje med de virksomheder, der
ikke er medspillere, men modspillere. Registrering kan kun foretages, hvis
formålet
er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og afgifter mv. til
det
offentlige. Derudover er det en betingelse, at den pågældende har påført
eller
har forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter eller afgifter
mv. på mindst 50.000 kr. Disse betingelser skal også være opfyldt ved en
registrering af notifikationer.
Grundlaget for registrering er objektive kriterier, og med
det tænkes der først og fremmest på, at der som udgangspunkt skal foreligge
en
dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvor det er konstateret, at den
pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har påført eller har forsøgt at
påføre det offentlige et betydeligt tab.
Efter cirkulærets afsnit 1.2 vil der – ud over registrering
på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse – kunne
foretages registrering på baggrund af 1. instansafgørelser i en række
tilfælde
(7 specifikke punkter) og tilfælde, der ganske kan sidestilles hermed:
»3) En fysisk eller
juridisk person, der har deltaget i momskarruselsvindel. Ved
momskarruselsvindel forstås en svigsmetode, hvor der igangsættes
transaktioner
mellem en række momspligtige i to eller flere EU-lande med eller uden varer
med
henblik på misbrug af reglerne vedrørende momsfrit salg mellem
momsregistrerede
virksomheder i medlemslandene.«
Det synes således muligt at registrere en notifikation i
KINFO, idet notifikationen netop er udtryk for, at told- og
skatteforvaltningen
har konstateret, at den pågældende virksomhed har deltaget i
momskarruselsvindel.
Datatilsynet har imidlertid gjort opmærksom på, at man i
anmeldelsen af KINFO har anført, at »set i forhold til hvert enkelt punkt
skal
tabet være påført eller forsøgt påført forsætligt eller groft uagtsomt«, og
derfor
er det Datatilsynets opfattelse, at en registrering i KINFO i dag
forudsætter,
at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er Datatilsynets
opfattelse, at en registrering af notifikationer i KINFO vil være en
væsentlig
udvidelse af området for registrering.
Baggrunden herfor er, at der ved registrering af
notifikationer ikke nødvendigvis er påvist forsæt eller grov uagtsomhed hos
den
notificerede.
I forbindelse med folketingsbehandlingen af
skattekontrollovens § 6 F har den daværende skatteminister afgivet en
tilkendegivelse, som er optrykt i skatteudvalgets betænkning (FT samling
1998/99, L 229, bilag 21). Heraf fremgår det, at:
»Udgangspunktet er
således, at der skal foreligge en dom eller en endelig administrativ
afgørelse,
hvori det er konstateret, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Herudover vil der kun i følgende tilfælde og i tilfælde, der ganske kan
sidestilles hermed, kunne foretages registrering i observationsregistret af:«
Dernæst nævnes 7 specifikke punkter, hvor deltagelse i en momskarruselsvindel
er et af punkterne.
I et lidt senere svar fra skatteministeren til
Skatteudvalget (FT samling 1998/99, L 229, bilag 28) i forbindelse med en
diskussion af det daværende lovforslags formulering om en »direkte eller
indirekte« konstatering af, at den pågældende har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige et tab, svarede ministeren, at han kunne bekræfte,
»at
bestemmelsen vil blive administreret således, at der kun vil være grundlag
for
en registrering, hvis tabet skyldes, at den pågældende har handlet groft
uagtsomt eller forsætligt.«
Det er Skatteministeriets opfattelse, at de 7 specifikke
punkter ikke kræver, at der foreligger en vurdering af tilregnelsen. Til
illustration kan nævnes, at der i dag sker registrering i KINFO af »en
udbyder
eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved
forskudsregistreringen eller ligningen er tilsidesat som værende uden reelt
indhold«. Denne registrering sker på baggrund af et af de 7 specifikke
punkter,
og her sker ingen vurdering af tilregnelsen.
Det samme vil være tilfældet ved en registrering af en
notifikation. Såfremt det konstateres, at man har deltaget i
momskarruselsvindel, vil man blive registreret i KINFO. Anmeldelsen til
Datatilsynet vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.
Skatteministeriet har endvidere overvejet, om en
registrering af notifikationer vil være proportional i henhold til
persondatalovens § 5, stk. 3, og om en sådan registrering er
nødvendig, som beskrevet i samme lovs § 6, stk. 1, nr. 6.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at en registrering
vil være proportional, også selvom der ikke kan påvises forsæt eller grov
uagtsomhed hos deltagerne. Deltagere i momskarruseller vil som oftest være
klar
over, at der er noget, som ikke helt er, som det burde være, men de gør
ifølge
eget udsagn blot en god, hurtig og risikofri handel – på bekostning af
staten
og den lovlydige del af branchen. Med andre ord lukker de øjnene og holder
sig
i bevidst uvidenhed.
Registreringen i KINFO er nødvendig, så SKAT kan
kontrollere om de notificerede virksomheder og personer efterlever de
udstedte
påbud, og såfremt dette ikke er tilfældet, at SKAT får mulighed for at
standse
momskarrusellen hurtigst muligt og vurdere, om der eventuelt skal gøres
solidarisk hæftelse gældende. Registreringen er også nødvendig for at
forhindre, at deltagere i momskarruseller, der har modtaget en notifikation,
kan omgå konsekvenserne heraf ved at flytte karruselaktiviteterne over i et
nyt
selskab. Da der i dag ikke eksisterer et register over ejere af aktier og
anparter i danske selskaber, er registrering i KINFO den eneste reelle
mulighed
SKAT har for at overvåge, om de notificerede virksomheder og personkredsen
bag
disse virksomheder overholder de udstedte påbud.
Solidarisk hæftelse
Som nævnt ovenfor kan en virksomhed risikere at hæfte
solidarisk med den betalingspligtige, hvis virksomheden, på trods af at den
er
stødt på de nævnte usædvanlige handelsforhold, ignorerer disse, og alligevel
vælger at handle med den betalingspligtige virksomhed. Alle deltagere i en
momskarrusel, der har modtaget en notifikation, risikerer dermed at hæfte
solidarisk for en eventuel ikke afregnet moms (moms, som den
betalingspligtige
missing trader burde have afregnet).
Isoleret set kan det synes vidtgående, at en virksomhed
skal hæfte solidarisk for en anden virksomheds momstilsvar, men i realiteten
kan en virksomhed, der har modtaget en notifikation, ikke længere blot holde
sig i god tro ved at ignorere de usædvanlige handelsforhold. Karrusellerne
kører
kun så længe, der er deltagere, som er med til at få dem til at køre. Disse
købere vil som oftest være klar over, at der er noget, som ikke helt er, som
det burde være, men de gør ifølge eget udsagn blot en god, hurtig og
risikofri
handel – på bekostning af staten og den lovlydige del af branchen.
Den solidariske hæftelse gælder kun virksomheder
registreret her i landet. Fordringen kan således inddrives helt eller delvist
hos en eller flere virksomheder, som har modtaget en notifikation. Såfremt
den
betalingspligtige missing trader er virksomhed 1, hæfter virksomhed 2, 3, 4
mv.
på lige fod. Det er med andre ord uden betydning, hvor i kæden de befinder
sig
i forhold til den betalingspligtige missing trader.
Den solidariske hæftelse gælder dog kun for den moms, som
den betalingspligtige missing trader burde have afregnet. Såfremt en
virksomhed
i kæden ikke afregner moms, fordi den eksempelvis har likviditetsproblemer,
så
vil der ikke være solidarisk hæftelse for de notificerede virksomheder for
dette momsbeløb.
Ved den solidarisk hæftelse sker inddrivelsen således
administrativt, og dermed slipper told- og skatteforvaltningen for at anlægge
erstatningssøgsmål ved domstolene.
Skulle det forekomme, at en notificeret virksomhed udviser
den agtpågivenhed, som den er blevet pålagt, men alligevel uforvarende (det
vil
sige, at den er i god tro eller handler simpelt uagtsomt) kommer til at
deltage
i en momskarrusel, vil virksomheden ikke blive mødt med solidarisk hæftelse.
Omstændighederne kan derimod medføre, at notifikationens påbud udvides og
skærpes.
3.2.2.2 Udvidet sikkerhedsstillelse og forkortet
afregning
De nugældende regler om sikkerhedsstillelse og forkortet
afregning foreslås udbygget med en udvidet adgang til at kræve
sikkerhedsstillelse og dermed også udvidet adgang til at pålægge forkortet
afregningsperiode samt udvidede muligheder for at mindske tab for staten og
lette opkrævning af skatter og afgifter. Samtidig hermed rettes nogle
svagheder
ved de gældende regler, som har vist sig i praksis.
En svaghed ved reglen i § 11, stk. 1, om
sikkerhedsstillelse for igangværende virksomheder er, at den ikke har nogen
sanktionsmulighed, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke efterleves.
Det foreslås, at denne svaghed udryddes, således at en
manglende overholdelse af et pålæg om sikkerhedsstillelse kan sanktioneres på
samme måde som i forhold til virksomheder, der anmelder sig til registrering.
Med forslaget skabes dermed hjemmel til, at en igangværende virksomhed kan
afmeldes fra registrering, såfremt et pålæg om sikkerhedsstillelse ikke
efterleves. Kriterierne for at give et pålæg om sikkerhedsstillelse skal
selvfølgelig fortsat være til stede, hvilket indebærer, at såvel de i
bestemmelsen opregnede objektive betingelser, som den subjektive betingelse
om
en konkret tabsrisiko for statskassen, skal være til stede.
I praksis ses, at mange personer, der med deres
tilstedeværelse ville udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter § 11,
stk. 2, i forbindelse med registreringen af virksomheden, undgår et krav
om sikkerhedsstillelse ved enten at anvende stråmænd, således at de ikke
synligt er til stede i forbindelse med registreringen eller ved at købe en
færdigregistreret virksomhed, typisk et anpartsselskab. Det bør ud fra en
konkret risikovurdering være muligt at afkræve virksomheden
sikkerhedsstillelse
i sådanne tilfælde, idet det ikke gør nogen forskel for risikovurderingen, om
det i forbindelse med selve registreringen konstateres, at personen er til
stede, eller om dette først konstateres efterfølgende. Faren for et tab vil
principielt være den samme. Med den nugældende retstilstand belønnes de
personer, der anvender stråmænd eller køber færdigregistrerede selskaber.
Dette
er ikke rimeligt.
For hurtigt at kunne afværge et tab i forbindelse med en
igangværende momskarrusel foreslås det endvidere, at der i § 11,
stk. 1, skabes adgang til at afkræve den i momskarrusellen deltagende
missing trader sikkerhed, så snart der findes tilstrækkeligt belæg for at
klassificere virksomheden som en sådan. Hvis sikkerheden ikke stilles, vil
registreringen kunne inddrages, og der vil derfor være sat et effektivt
punktum
for momskarrusellen.
Det foreslås endvidere, at betingelsen i § 11,
stk. 2, nr. 2, hvorefter den person, der reelt leder virksomheden,
tillige
skal være nærtstående til ejeren, ophæves, således at også anvendelse af
andre
stråmænd kan medføre et pålæg om sikkerhedsstillelse.
Derudover foreslås en tydeliggørelse af opkrævningslovens
§ 11, stk. 1. Fælles for sikkerhedsstillelsen efter § 11,
stk. 1 og 2, er, at den beregnes som det forventede gennemsnitlige
tilsvar
for en 3-måneders periode samt evt. restancer, jf. § 11, stk. 5, og
at sikkerhedsstillelse kun skal kræves, såfremt der ellers skønnes at være
udsigt til at lide et tab. Dette udtales i § 11, stk. 3,
udtrykkeligt
for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, men gælder også i
praksis
for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1, som følge af
anvendelsen
af ordet »kan« i stk. 1. Det foreslås derfor, at dette tydeliggøres ved
indsættelse af en henvisning til stk. 1 på lige fod med stk. 2.
Som noget nyt foreslås endvidere, at der som supplement til
opkrævningslovens § 17, stk. 3, hvorefter der er strafansvar for
forsætligt eller groft uagtsomt at drive en virksomhed, selvom registrering
er
nægtet eller inddraget, indføres hæftelsesregler for ledelsen af
virksomheden.
I dag er der i tilfælde af virksomhedens konkurs mulighed for at rejse et
erstatningskrav over for ledelsen, såfremt den på trods af de nævnte forhold
fortsætter driften af virksomheden, og kravet må anses for at være tabt i
virksomheden som følge af konkursen. Gennemførelsen af en konkurssag kan være
lang, og det vil være en naturlig konsekvens af pålæggelsen af et strafansvar
i
henhold til § 17, stk. 3, at kunne opkræve beløbet administrativt i
stedet for at skulle anlægge sag ved domstolen mod ledelsen. Det foreslås, at
hæftelsen gøres personlig, ubegrænset og solidarisk. Det vil sige, at et
medlem
af ledelsen hæfter personligt med hele sin formue sammen med de øvrige
medlemmer
af ledelsen.
3.2.2.3 Ophævelse af opkrævningslovens § 11 a
Som anført ovenfor har formålet med bestemmelsen i
opkrævningslovens § 11 a været at sikre kreditorerne mod anvendelsen af
selskaber med beskeden kapital, dvs. i praksis filialer af udenlandske
lavkapital-selskaber. Bestemmelsen er et supplement til opkrævningslovens
§ 11.
Bestemmelsen i § 11 a har imidlertid et langt mere
generelt sigte end bestemmelsen i § 11. Reglerne om sikkerhedsstillelse
i
§ 11 retter sig således mod de virksomheder, hvor der ud fra en
subjektiv
betragtning er en risiko for, at der ikke vil ske betaling af told- og
skatteforvaltningens krav mod virksomheden. Efter stk. 1 kan der således
stilles krav om sikkerhed, hvor virksomheden inden for en periode flere gange
ikke har angivet, betalt og er i restance samt i de tilfælde, hvor
virksomhedens lovpligtige kapitalgrundlag er væk.
Krav om sikkerhed kan i forbindelse med en virksomheds
registrering efter § 11, stk. 2 også stilles, hvor én eller flere
personer, som indgår i virksomhedens ejer- eller ledelseskreds, tidligere har
været involveret i virksomheder, som har påført staten et tab.
Som beskrevet i det foregående foreslås der betydelige
skærpelser af mulighederne for at stille krav om sikkerhed over for
virksomheder, både i registreringsfasen som efter virksomhedens registrering.
Således foreslås det bl.a., at en virksomhed, som ikke stiller den krævede
sikkerhed efter § 11, stk. 1, skal kunne fratages registreringen,
samt at den i § 11, stk. 2, nævnte personkreds udvides.
Med de foreslåede ændringer får told- og
skatteforvaltningen efter reglerne i opkrævningslovens § 11 – i
endnu
højere grad end tidligere – mulighed for at målrette sine krav om
sikkerhedsstillelse direkte mod de virksomheder, hvor der er en reel fare
for,
at der vil ske unddragelse af skatter og afgifter.
Med den foreslåede skærpelse – og set i lyset af den
massive kritik, der gennem årene har været rettet mod § 11 a –
skønnes der
således ikke længere at være tilstrækkeligt grundlag for at fastholde den
generelle regel om kapitalkrav og sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens
§ 11 a. Reglen foreslås på denne baggrund ophævet.
3.3 Registrering som erhvervsdrivende varemodtager
3.3.1 Gældende ret
Hidtil har importører kunnet anmelde sig som varemodtagere
til told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse har været gældende i 5 år.
Varemodtageren har kun skullet angive, hvis virksomheden har importeret
afgiftspligtige
varer i den forløbne måned.
Varemodtageren har hidtil kun kunnet få frataget sin
registrering, hvis betaling ikke er sket rettidigt. Med lovforslaget vil
varemodtagerne kunne få frataget deres registrering, hvis de ikke angiver,
betaler eller overholder regnskabsbestemmelserne. Det er altså ikke nok, at
de
betaler til tiden, angivelsen skal også være korrekt, og regnskabet, som
danner
grundlag for angivelsen, skal være tilstede og kunne følges.
3.3.2 Forslaget
Det foreslås, at varemodtagere skal lade sig registrere med
de pligter, som en registrering normalt indebærer, nemlig at angive og betale
hver måned.
Det foreslås også, at virksomheder, der bliver straffet
efter loven, kan afkræves en sikkerhedsstillelse. Hvis de gentagne gange
bliver
straffet efter loven, vil de kunne fratages deres varemodtagerregistrering.
Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år regnet fra datoen for
fratagelsen.
Ved genregistrering vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse.
De virksomheder, der har fået frataget deres
varemodtagerregistrering eller ikke kan eller vil stille en sikkerhed, skal
for
hver vareforsendelse anmelde og stille en sikkerhed svarende til afgiften.
3.4 Større og kumulative bøder og etablering af
hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med
håndhævelse af pant- og returordningerne
3.4.1 Gældende ret – punktafgiftslovene
Efter de gældende straffebestemmelser i de enkelte
punktafgiftslove kan der idømmes bødestraf for overtrædelse af regnskabs- og
fakturabestemmelserne. Reglerne findes i mineralvandsafgiftsloven § 21,
stk. 1, nr. 2, chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2,
vin-
og ølafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, emballageafgiftslovens
§ 18, stk. 1, nr. 2, spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1,
nr. 2 og tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.
I de ovennævnte love blev der ved den såkaldte »colalov« i
2002 indført mulighed for skærpet bøde ved overtrædelse af visse regnskabs-
og
fakturabestemmelser – for alle loves vedkommende blev hjemlen indsat som
et nyt
stk. 5 i den allerede eksisterende straffebestemmelse. Efter denne
bestemmelse kan der udmåles en skærpet bøde ved overtrædelse af visse
regnskabs-
og fakturabestemmelser, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den konkrete lov,
jf. endvidere ovenfor under formål og baggrund.
3.4.2 Gældende ret – pant- og returområdet
Det danske pant- og retursystem for emballager til øl og
visse læskedrikke er nærmere reguleret i pantbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af
emballager til øl og visse læskedrikke med senere ændringer, der er udstedt i
medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 9.
Ifølge den gældende pantbekendtgørelses § 95,
stk. 1, nr. 1, jf. §§ 6 og 8, og § 95, stk. 1, nr. 10,
jf.
§ 55, er det strafbart dels at undlade at tilmelde sig eller tilmelde
emballager til Dansk Retursystem A/S, dels at undlade at pantmærke
engangsemballage eller at markedsføre engangsemballage i strid med kravene
til
pantmærkning.
Som overordnet ansvarlig for håndhævelsen af regler udstedt
i medfør af § 9 i miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om pant- og
retursystemet for emballager til øl og visse læskedrikke, tager
Miljøstyrelsen
stilling til, om der er grundlag for indgivelse af politianmeldelse i
forbindelse
med, at tilsynsmyndighederne konstaterer, at reglerne i pantbekendtgørelsen
er
overtrådt.
Tilsynsmyndighederne har – særligt med henblik på at sætte
ind over for salg af upantmærkede engangsemballager – i sommeren 2005
intensiveret kontrolindsatsen særligt i relation til detailhandlens
overholdelse af reglerne i pantbekendtgørelsen. Ved konstatering af
lovovertrædelser har Miljøstyrelsen indgivet politianmeldelse mod den
erhvervsdrivende med indstilling om tiltalerejsning. Miljøstyrelsen har
endvidere indstillet, at der pålægges en bøde på 5.000 kr., jf. oven for
under
pkt. 2.4.
Efterfølgende har Københavns Politi indbragt en række sager
for Københavns Byret, og der er således nu etableret en domstolspraksis,
hvorefter der i 1. gangstilfælde vedrørende overtrædelse af kravene til
pantmærkning
idømmes en bøde på 5.000 kr., uanset mængden af ikke-pantmærket
engangsemballage.
For så vidt angår bødestørrelsen i sager vedrørende
overtrædelse af pantbekendtgørelsens regler om pantmærkning og tilmelding i
gentagelsestilfælde, og overtrædelse af kravene til tilmelding af den
erhvervsdrivende og de påtænkt markedsførte engangsemballager i 1.
gangstilfælde
og i gentagelsestilfælde er der – som nærmere omtalt oven for under pkt.
2.4 –
endnu ikke etableret en tilsvarende ensartet bødepraksis ved domstolene.
3.4.3 Forslaget – punktafgiftslovene mv.
Som anført oven for under pkt. 2.4 blev i der forarbejderne
til »colaloven« (L 66) lagt op til, at der ved en enkelt overtrædelse i et
førstegangstilfælde skal gives en bøde på i størrelsesordenen 5.000 kr., mens
de almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation skal finde
anvendelse ved flere overtrædelser af en eller flere punktafgiftslove under
samtidig påkendelse. Endvidere blev der i forarbejderne til 2002-loven (L 66)
lagt op til, at der i gentagelsestilfælde normalt skal fastsættes en markant
højere bøde end de angivne 5.000 kr., idet det må anses som en skærpende
omstændighed, at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de
pågældende punktafgiftslove m.v.
Som led i regeringens indsats over for skatte- og
afgiftsunddragelse finder regeringen det af stor betydning, at det sikres, at
de bøder, som udmåles for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, er af en
sådan størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes.
På den baggrund foreslås indført bestemmelser om absolut
kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse i samme sag
foreligger flere overtrædelser af følgende bestemmelser i lovgivningen om
punktafgifter:
–
§ 10 a,
stk. 1 eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller
stk. 5, i chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af
disse bestemmelser,
–
§ 7 a,
stk. 1 eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i
emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser,
–
§ 10 a,
stk. 1 eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om
afgift
af mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser,
–
§ 6,
stk. 1, eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,
–
§ 18,
stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om
afgift
af spiritus m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser,
og
–
§ 18,
stk. 1-6 eller stk. 8-11, i lov om afgift af tobaksafgifter, eller
forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Efter forslaget skal der endvidere ske absolut kumulation
ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i
overtrædelse
af en eller flere af de ovenfor opregnede bestemmelser eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af de nævnte
punktafgiftslove i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser.
I
disse sager er der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra
5.000
kr. til 10.000 kr.
I overensstemmelse med forarbejderne til »colaloven« og de
domstolsafgørelser, der efterfølgende er truffet, forudsættes det, at der i
gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4. gangstilfælde
osv.
forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det
dobbelte,
idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde foreligger
særligt
skærpende omstændigheder.
Om bødeniveauet vedrørende overtrædelse af
momsbekendtgørelsens § 43 henvises til det ovenfor under pkt. 2.4
anførte.
3.4.4 Forslaget – pant- og returområdet
Som anført ovenfor under pkt. 2.4, er tilsynsmyndighedernes
kontrol med, at reglerne i pantbekendtgørelsens §§ 6, 8 og 55
overholdes,
blevet yderligere intensiveret i sommeren 2005 som led i regeringens fair
play-initiativ.
Med henblik på at opnå den mest effektive og mindst
ressourcekrævende forfølgning af denne type lovovertrædelser bør der efter
regeringens
opfattelse i miljøbeskyttelsesloven indsættes en hjemmel til, at
tilsynsmyndighederne
administrativt kan udstede bødeforlæg vedrørende overtrædelse af
pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning og tilmelding til pant- og
retursystemet.
For en mere detaljeret gennemgang af forslaget henvises til
lovforslagets pkt. 2.4.
3.5 Justering af registeret over næringsbreve
(Næringsbasen) anvendelsesområde
3.5.1 Gældende ret
Med vedtagelse af lov nr. 486 og 487 af 9. juni 2004 blev
reglerne om næringsbrev til fødevarevarebutikker og cafeer og restauranter
(fødevarevirksomheder) gennemført. Lovgivningen trådte i kraft den 1. juli
2005
I kraft af næringsbrevslovgivningen skal alle
fødevarevirksomheder være i besiddelse af et næringsbrev. Samtlige
fødevarevirksomheder registreres i det såkaldte næringsbrevsregister.
Overtrædelser af bestemmelser indenfor
fødevarelovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, skatte- og
afgiftslovgivningen
mv. betyder, at den ansvarlige myndighed, som konstaterer, at der er sket en
overtrædelse af én eller flere bestemmelser, skal indberette overtrædelsen
til
næringsbrevsregisteret.
På baggrund af en konkret vurdering af antallet af
overtrædelser og de enkelte overtrædelsers karakter, kan en myndighed i
forbindelse med en fornyet overtrædelse af en særlovbestemmelse vælge at
rejse
en sag om fratagelse af virksomhedens/virksomhedsindehaverens næringsbrev.
Spørgsmålet om fratagelse af næringsbrevet afgøres af domstolene.
3.5.2 Forslaget
SKAT har på baggrund af de skærpede pantregler, som blev vedtaget
med fair play I-pakken kunnet konstatere et betydeligt antal overtrædelser af
pantlovgivningen. På baggrund her foreslås det, at også overtrædelser af
pantlovgivningen fremover indberettes til næringsbrevsregisteret, og dermed
indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt en fødevarevirksomhed skal have
frataget sit næringsbrev.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget indebærer en række skærpelser af den gældende
lovgivning, som skal sikre, at der sker korrekt betaling af skatter og
afgifter,
mens der som udgangspunkt ikke sker ændringer i de korrekt opgjorte skatter
og
afgifter.
Forslaget om større kumulative bøder indgår i
finanslovsaftalen for 2006. Aftaleparterne er således enige om at forhøje
kontrolbøder i forbindelse med afgiftsunddragelse, hvilket vil medføre øgede
bødeindtægter.
De forhøjede kontrolbøder medfinansierer aftalen om
forenkling af reglerne for beskatning af aktier.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke et egentligt merprovenu.
Korrekt betaling af skatter og afgifter forventes dog at medføre forøgede
indbetalinger af skatter og afgifter, og derigennem forventes forslaget at
have
en positiv provenuvirkning. Det er således først og fremmest den præventive
virkning af forslaget, som vil give den afledte positive provenueffekt.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for SKAT på i
alt 1 mio. kr. til systemudvikling, systemtilretning og information.
Herudover
skønnes forslaget at medføre øgede systemdriftsudgifter på 310.000 kr. årligt
i
SKAT.
Forslaget om administrative bødeforelæg i forbindelse med
overtrædelser af pant- og retursystemet formodes at medføre en mindre
belastning af politi, anklagemyndighed og domstole, men et mindre øget
forbrug
hos tilsynsmyndighederne.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for amter eller kommuner.
6. Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
de virksomheder, som i dag overholder lovgivningen. Derimod forventes
forslaget
at betyde, at de illegale virksomheder i et vist omfang bliver tvunget til at
indbetale og angive skatter og afgifter. Det vil have en positiv afledt
effekt
på omsætningen for de legale virksomheder, som i dag er udsat for unfair
konkurrence fra de illegale varer. Det er ikke muligt at kvantificere
effekten.
Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet
har været testet i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som
administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering.
Virksomhedspanelet er baseret på AMVAB-metoden.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at de forventede
administrative omkostninger som følge af forslagene andrager ca. 1,1 mio. kr.
pr. år på samfundsniveau. De administrative omkostninger ved den nuværende
lovgivning er opgjort til ca. 8,6 mio. kr. Den årlige administrative lempelse
som følge af forslagene ventes netto at udgøre godt 7,5 mio. kr.
Den foreslåede udvidelse af indberetningsordningen vedr.
udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder (skattekontrollovens § 7 E) vil
i
et vist omfang betyde administrativt merarbejde for de berørte danske
hvervgivere, der benytter sig af udenlandske underentreprenører. Men i det
væsentlige vil der være tale om elektronisk at indberette oplysninger, som de
danske hvervgivere alligevel skal indhente i forbindelse med indgåelse af
aftaler med de udenlandske underentreprenører om udførelse af bygge- og
anlægsarbejde. Opgjort efter AMVAB-metoden vil de årlige administrative
omkostninger ved en vedtagelse af lovforslaget udgøre ca. 1 mio. kr.
Den foreslåede ophævelse af opkrævningslovens § 11 a,
betyder, at de krav om sikkerhedsstillelse og revisorerklæring relateret til
størrelsen af selskabets formue, der hidtil er blevet stillet i forbindelse
med
et selskabs skatte- og afgiftsmæssige registrering, fjernes. De krav om
mindstekapital mv. der er indeholdt i opkrævningslovens § 11 a, er
således
noget strengere end de krav, der følger af de selskabsretlige regler.
Med den foreslåede ændring vil ethvert selskab, der
opfylder de selskabsretlige krav til formue, således som udgangspunkt også
kunne registreres efter de skatte- og afgiftsretlige regler uden at
skattemyndighederne f.eks. kan stille krav om at formuen skal dokumenteres af
en revisorerklæring i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt
selskabet opfylder formuekravet i § 11 a.
Med ophævelsen af opkrævningslovens § 11 a, vil der
være tale om en administrativ lettelse for en lang række mindre selskaber i
forbindelse med den skatte- og afgiftsmæssige registrering. Særlig er det
hidtidige krav om en revisorerklæring, hvor der har været tvivl om, hvorvidt
formuekravet i § 11 a kunne anses for opfyldt, blevet beskyldt for at
være
administrativt bebyrdende og fordyrende. I stedet for reglerne i § 11 a,
er der sket en generel skærpelse reglerne om sikkerhedsstillelse i
opkrævningslovens § 11, således at der i højere grad end hidtil kan
stilles krav om sikkerhed og evt. formuedokumentation i de situationer, hvor
der skønnes at være et konkret behov herfor.
Opgjort efter AMVAB-metoden betyder de foreslåede ændringer
af reglerne om sikkerhedsstillelse, herunder særlig den foreslåede ophævelse
af
opkrævningslovens § 11 a, at de administrative byrder falder fra de
nuværende
ca. 8,3 mio. kr. til 0 kr.
Den manglende overholdelse af pantreglerne kan ses som
konkurrenceforvridende i forhold til de producenter, importører og
forhandlere,
der faktisk overholder reglerne. Det antages således, at forslaget om
indførelse
af administrative bødeforelæg qua den tilsigtede øgede præventive effekt vil
have en positiv effekt på dette konkurrenceforhold, der også vil kunne have
en
positiv økonomisk effekt for de erhvervsdrivende, der overholder
pantreglerne.
Denne effekt kan dog ikke kvantificeres.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af
sanktioneringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder
reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse
læskedrikke,
vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.
Den generelle præventive effekt i forslaget vurderes at
medføre en reduktion af salget af upantmærkede emballager. Derved sikres, at
en
større mængde af emballager til øl og visse læskedrikke indgår i pant- og
retursystemet og returneres hertil. Dermed øges genanvendelsen af
emballagematerialerne. Samtidig søges også forebygget, at emballagerne bliver
henkastet i naturen, på gaderne eller generelt i det offentlige rum.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have nævneværdige
miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke nævneværdige konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Bekæmpelse af momskarruseller
Forslaget om solidarisk hæftelse er en udmøntning af en
valgfri bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 21, der giver medlemslandene
mulighed for at indføre bestemmelser om solidarisk hæftelse, hvilket allerede
er sket i flere EU-lande som f.eks. England, Tyskland og Holland.
I en konkret EU-retssag vedrørende momskarruseller, hvor de
engelske myndigheder har nægtet deltagere i karrusellen fradrag for deres
købsmoms på et objektivt grundlag (Bond House C-484/03), har Generaladvokaten
desuden udtalt, at medlemslandene i stedet for nægtelse af fradrag burde
udnytte direktivets mulighed for at indføre solidarisk hæftelse. Der er netop
afsagt dom i sagen (12. januar 2006).
Derudover er der for knap et år siden lagt sag an mod de
engelske myndigheder ved EF-domstolen (C-384/04), fordi en række virksomheder
ikke finder, at de engelske regler om solidarisk hæftelse er i
overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet. Foreløbig er kun de præjudicielle spørgsmål
offentliggjort, men det er med tanke herpå, at den her foreslåede solidariske
hæftelse er knyttet til en notifikation samt virksomhedens tilregnelse.
Skærpet indberetning af udstationerede
Forslaget om skærpelse af indberetningspligten efter
skattekontrollovens § 7 E vil principielt udgøre en – om end mindre
–
teknisk handelshindring i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for
tjenesteydelser og etableringsfrihed i den forstand, at det alt andet lige
vil
være mindre byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at
indgå underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller udenlandsk
virksomhed
med fast driftssted i Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på
bygge- og anlægsområdet.
Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv håndhævelse
af skattelovgivningen – i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet – nødvendiggør
de stillede forslag til udvidelse af indberetningspligten.
Forslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
10. Kommunikationsplan
Lovforslaget har til formål at bekæmpe sort arbejde og
andre former for afgiftssnyd mv. Lovforslaget er en del af fair
play-kampagnen.
Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har
samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.
Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være
tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.
SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de
nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk. Desuden udsendes nyhedsbreve til
virksomheder
omfattet af ændringerne i afgiftslovene (lovforslagets §§ 4-9). De nye
regler vil ligeledes komme til at fremgå af bl.a. Momsvejledningen og
Punktafgiftsvejledningen på www.skat.dk.
11. Lovovervågning
Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i
lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser om forhøjelse
og
kumulation af kontrolbøder og udvidelse af indberetningspligten vedr.
udenlandske
bygge- og anlægsvirksomheder til lovovervågning i en treårig periode, dvs.
fra
1. juli 2006-1. juli 2009. Skatteministeren fremlægger derfor i 2. halvår
2009
en redegørelse om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en
belysning af, om intentionerne med lovforslaget er opfyldt.
12. Høring
Udover ministerierne har lovforslaget været i høring hos
følgende organisationer og virksomheder:
Advokatsamfundet, affald danmark, AKD Gruppen A/S,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Brancheforeningen for
Flaskegenbrug,
Bryggeriforeningen, Bryggeriet Landkær, Bryggeriet Vestfyen, Coca Cola
Danmark
A/S, COOP Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel
&
Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Supermarked, Dansk Standard, Dansk Transport og
Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Dansk Varefaktanævn, Danske
Ølenthusiaster, Datatilsynet, De Samvirkende Købmandsforeninger, Den Danske
Dommerforening, Det Økologiske Råd, DSB Restauranter og Caféer,
Emballageindustrien,
Finanstilsynet, Forbrugernes Hus, Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvare
Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Foreningen af Danske Revisorer,
DSB
Restauranter og Caféer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring
og Pension, Genindvindingsindustrien, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes
bryggeri A/S, HORESTA, HTS Informationscenter for Miljø og Sundhed,
Interesseorganisation, Håndværksrådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes
Landsforening, Landbrugsraadet, Landsskatteretten, LO –
Landsorganisation, MEG
– Sekretariat for Aluminium & Miljø, Nærbutikkernes Landsforening,
Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politidirektøren i København,
Produktpanelet vedr. Detailhandel, RenoSam, Rexam Glass Holmegaard A/S,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Temacenter
for
Affald, Theobrands A/S, Videncenter for Affald, VSOD.
En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets
kommentarer hertil er medtaget som bilag til lovforslaget.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om forhøjelse af kontrolbøder vil medføre
øgede bødeindtægter.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke et egentligt merprovenu.
Korrekt betaling af skatter og afgifter forventes dog at medføre forøgede
indbetalinger af skatter og afgifter Det er således først og fremmest den
præventive virkning af forslaget, som vil give den afledte positive
provenueffekt.
Engangsudgifter på 1 mio. kr. og årlige driftsudgifter
på 310.000 kr. for SKAT.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
økonomiske
konsekvenser for de virksomheder, som overholder lovgivningen
Det vil dog have en positiv afledt effekt på omsætningen for de legale
virksomheder, som i dag er udsat for unfair konkurrence fra de illegale
varer.
Forslaget om ophævelse af opkrævningslovens § 11 a,
vil indebære en
administrativ
lettelse for en lang række mindre
selskaber i forbindelse med den skatte- og afgiftsmæssige registrering.
Den foreslåede udvidelse af indberetningsordningen vedr.
udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder (skattekontrollovens § 7 E) vil
i et vist omfang betyde
administrativt
merarbejde for de berørte
danske hvervgivere, der benytter sig af udenlandske underentreprenører.
Opgjort efter AMVAB-metoden vil de årlige administrative
omkostninger ved en vedtagelse af lovforslaget udgøre ca. 1 mio. kr.
Sammenfattende viser AMVAB-undersøgelsen, at de
forventede administrative løbende lettelser som følge af forslagene udgør
godt 7,5 mio. kr. netto.
Miljømæssige konsekvenser
Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af
sanktione-ringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder
reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse
læskedrikke,
vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget om solidarisk hæftelse til bekæmpelse af
momskarruseller er en udmøntning af en valgfri bestemmelse i 6. momsdirektivs
artikel 21, der giver medlemslandene mulighed for at indføre bestemmelser om
solidarisk hæftelse. Dette er allerede er sket i flere EU-lande.
Forslaget om skærpelse af indberetningspligten efter
skattekontrollovens § 7 E vil principielt udgøre en – om end mindre
–
teknisk handelshindring
i
forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser og
etableringsfrihed i den forstand, at det alt andet lige vil være mindre
byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig myndighed at indgå
underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller udenlandsk virksomhed med
fast driftssted i Danmark om levering af arbejds- og tjenesteydelser på
bygge- og anlægsområdet.
Det er imidlertid vurderingen, at en effektiv
håndhævelse af skattelovgivningen – i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet
– nødvendiggør de stillede forslag til udvidelse af
indberetningspligten.
Forslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I momslovens § 46 foreslås indsat et nyt stk. 8
og 9, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder, som
har
deltaget i en momskarrusel, solidarisk hæftelse for den moms, som en anden
virksomhed
er betalingspligtig for.
Til stk. 8, 1. og 2. pkt.:
Med momskarrusel menes de situationer, hvor en virksomhed
registreret i Danmark handler med en virksomhed, som har erhvervet varer uden
moms i henhold til momslovens kapitel 3 og 4, og som forsætligt eller groft
uagtsomt ikke afregner den skyldige afgift eller handler med en virksomhed i
et
senere handelsled i samme kæde. For at der er tale om en momskarrusel,
forudsættes det, at de pågældende varer indgår i en kæde af handler. Kæden
behøver ikke nødvendigvis at køre rundt i cirkler, men den involverer mere
end
de to nævnte virksomheder.
Endvidere skal den virksomhed, som har erhvervet varer uden
moms og dermed er betalingspligtig, men ikke afregner den skyldige moms, have
forsæt eller udvise grov uagtsomhed som tilregnelse med hensyn til at
unddrage
moms (også kaldet den betalingspligtige missing trader). Vurderingen af den
betalingspligtige
missing traders tilregnelse foretages af told- og skatteforvaltningen, og vil
som oftest resultere i en anmodning om tiltalerejsning i en straffe- og
/eller
en erstatningssag.
En virksomhed, der handler med en sådan missing trader
eller ethvert andet led i handelskæden, kan risikere at hæfte solidarisk for
den moms som den betalingspligtige missing trader burde have afregnet her i
landet.
Betingelserne for solidarisk hæftelse fremgår af § 46, stk. 8.
Til stk. 8, nr. 1:
Den solidariske hæftelse er betinget af en række forhold.
Den første betingelse fremgår af forslagets § 46, stk. 8, nr. 1.
Told- og skatteforvaltningen skal have konstateret, at den pågældende
virksomhed tidligere har deltaget i en momskarrusel, hvor afgiften forsætligt
eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet af en betalingspligtig missing
trader. Virksomhedens tilregnelse er uden betydning i denne henseende. Der er
udelukkende tale om en objektiv konstatering af, at virksomheden har deltaget
i
en momskarrusel.
Til stk. 8, nr. 2:
Den anden betingelse fremgår af § 46, stk. 8, nr.
2. Den pågældende virksomhed skal have modtaget en notifikation fra told- og
skatteforvaltningen jf. § 46, stk. 9.
Til stk. 8, nr. 3:
Den tredje betingelse fremgår af § 46, stk. 8,
nr. 3. Den pågældende virksomhed har groft uagtsomt eller forsætligt ikke
overholdt påbuddene i en gældende notifikation. Har virksomheden ignoreret
påbuddene i notifikationen vil der være en formodning for, at virksomheden
ikke
har været i god tro, da den indgik i den pågældende handel.
Notifikationen kan indeholde påbud, som virksomheden aktivt
skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af vareidentitet. Er
der
tale om varer, som virksomheden har handlet med tidligere, er der overvejende
sandsynlighed for, at varerne kører rundt i en karrusel. I en karrusel kører
varerne dog ikke nødvendigvis rundt i cirkler, idet varerne også kan køre
gennem flere led som i en normal handelskæde. Derfor kan virksomheden også
blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings- og
vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor betaling sker til en anden
end sælger, utraditionelle handelskanaler, usædvanligt store varepartier mv.)
samt varer, der handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor
der ikke
er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og mængde (f.eks. handles til en
pris, der er lavere end laveste markedspris). Påbuddene vil afhænge af en
vurdering af virksomhedens konkrete forhold.
Ét påbud vil dog altid være obligatorisk, og der er en underretningspligt
for den notificerede virksomhed. Med andre ord skal en virksomhed, som har
modtaget en notifikation underrette told- og skatteforvaltningen, såfremt den
støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen. Dette gælder
uanset om virksomheden vælger at indgå handlen eller ej. Såfremt virksomheden
støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen, skal den som
udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen. Ignorerer virksomheden de
usædvanlige handelsforhold og dermed påbuddene i notifikationen ved at indgå
handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk for den moms, som den
betalingspligtige missing trader ikke har afregnet her i landet, som den
burde.
En meddelelse om notifikation og et evt. krav om solidarisk
hæftelse udelukker dog ikke de allerede eksisterende muligheder for at rejse
tiltale for momsunddragelse, såfremt den fornødne tilregnelse er til stede og
kan bevises. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Med andre ord vil en virksomhed, der overholder påbuddene
ikke hæfte solidarisk, såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at
virksomheden har været i god tro eller har handlet simpelt uagtsomt. Det
bemærkes
dog, at når en virksomhed har modtaget en notifikation, vil der være en
formodning for, at virksomheden ikke på ny kan komme til at deltage i en
momskarrusel, såfremt påbuddene overholdes.
Notifikationen skal endvidere være gældende i den forstand,
at den ikke må være slettet i kontrolinformationsregistret, som sletter
oplysninger efter 5 år.
Er ovennævnte tre betingelser opfyldt, vil virksomheden
hæfte solidarisk for moms, som den betalingspligtige missing trader skulle
have
afregnet.
Til stk. 9:
Såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at en
virksomhed har deltaget i en handel som beskrevet i stk. 8, nr. 1 og 2,
kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete
påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.
For eksempler på påbud henvises til beskrivelsen ovenfor under stk. 8,
nr.
3.
Notifikationen gives såvel til virksomheden som den
personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1
–
3. Hermed tænkes på en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for
de
seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af
bestyrelsen
eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet
konstateret insolvent, hvorved told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt
sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere
end
50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov,
og enten 1) er ejer af virksomheden, 2) reelt driver virksomheden og er
knyttet
til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115,
stk. 1, 2. pkt., (i henhold til den formulering foreslået i dette
forslags
§ 2, nr. 3) eller 3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller
direktion. Årsagen til denne henvisning er, at det ikke bør være muligt at
omgå
notifikationen ved at afmelde virksomheden fra registrering og blot
registrere
en anden virksomhed i stedet.
Notifikationen gives skriftligt og har gyldighed for en
periode på 5 år, hvorefter den bortfalder i overensstemmelse med reglerne for
sletning af oplysninger i kontrolinformationsregistret. Notifikationen kan
dog
fornyes og dermed gælde i mere end 5 år, såfremt der er grundlag for at forny
den. Det vil der være, såfremt det konstateres, at virksomheden har deltaget
i
momskarruseller, som ligger efter notifikationstidspunktet. I så fald gælder
notifikationen i 5 år fra seneste konstaterede deltagelse i en momskarrusel.
Told- og skatteforvaltningen har også mulighed for at revurdere
notifikationen
og eventuelt ophæve/tilbagekalde den, såfremt den konstaterer, at der ikke er
risiko for, at virksomheden deltager i en ny momskarrusel.
Notifikationen, fornyelser og ophævelser/tilbagekaldelser
registreres i told- og skatteforvaltningens kontrolinformationsregister
(KINFO), således at told- og skatteforvaltningen kan følge de pågældende
virksomheder
og deres personkreds.
Til nr. 2
Ophævelsen af momslovens § 62 b er en direkte
konsekvens af ophævelsen af opkrævningslovens § 11 a.
Til § 2
Til nr. 1
Det nye nr. 3 udrydder en svaghed i retstilstanden i dag,
idet den giver mulighed for at pålægge sikkerhedsstillelse i de tilfælde,
hvor
det først efter registreringen af virksomheden konstateres, at den
personkreds,
der er nævnt i § 11, stk. 2, nr. 1 – 3, er til stede i
virksomheden.
Dermed vil det ikke længere være fordelagtigt at anvende stråmænd ved
registrering af en virksomhed eller købe en allerede registreret virksomhed.
Det nye nr. 4 giver mulighed for at pålægge en virksomhed
at stille sikkerhed, når det vurderes, at der er tale om en missing trader i
en
momskarrusel. En missing trader skal dog også opfylde de objektive og
subjektive
betingelser for sikkerhedsstillelse, som er nævnt i § 11, stk. 3,
jf.
ændringen nedenfor i nr. 4.
Til nr. 2
Ændringen består i at ophæve betingelsen om, at den, der
reelt driver virksomheden, også skal være nærtstående til ejeren som
beskrevet
i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt. Dermed udvides
mulighederne for at give pålæg om sikkerhedsstillelse til tilfælde, hvor der
anvendes stråmænd, som ikke er nærtstående.
Til nr. 3
Ved ændringen tydeliggøres opkrævningslovens § 11,
stk. 1. Fælles for sikkerhedsstillelsen efter § 11, stk. 1 og
2,
er, at den beregnes som det forventede gennemsnitlige tilsvar for en
3-måneders
periode samt eventuelle restancer, jf. § 11, stk. 5, og at
sikkerhedsstillelsen kun skal kræves, såfremt der skønnes at være udsigt til
et
tab for staten. Dette udtales tydeligt i § 11, stk. 3, for så vidt
angår sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, men antages også at
gælde for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1. Derfor foreslås,
at
der i § 11, stk. 3, tilføjes en henvisning til stk. 1.
Til nr. 4
Ændringen følger af den foreslåede ændring beskrevet i nr.
6 vedrørende det nye stk. 9 i § 11 og regulerer, hvilke oplysninger
pålægget om sikkerhedsstillelse skal indeholde. Et pålæg om
sikkerhedsstillelse
skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille sikkerhed medfører,
at
virksomhedens registrering vil blive inddraget (se nr. 6 vedrørende nyt
stk. 9 i § 11), og at en fortsættelse af virksomheden efter
inddragelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3 (se nr. 7).
Til nr. 5
I de følgende stykker sker der en del ombrydning af de
eksisterende bestemmelser som følge af, at det bliver muligt at inddrage en
virksomheds registrering, såfremt den ikke stiller den krævede sikkerhed,
hvilket svarer til, at en virksomhed kan nægtes registrering, såfremt den
ikke
stiller den krævede sikkerhed.
Stk. 8 svarer til de to første punktummer i det
nuværende stk. 7, og der er således ingen substansændring.
Stk. 9 omhandler konsekvenserne af ikke at stille den
krævede sikkerhed. For virksomheder, der anmeldes til registrering, er der
ingen substansændring. Såfremt disse ikke stiller den krævede sikkerhed,
nægtes
registrering. Derimod er det en substansændring for allerede registrerede
virksomheder, idet det bliver muligt at inddrage en virksomheds registrering,
såfremt den krævede sikkerhed ikke stilles.
Stk. 10 svarer stort set til det sidste punktum i det
nuværende stk. 7. Den eneste substansforskel er, at meddelelsen om, at
en
fortsættelse af virksomheden vil være strafbar i henhold til § 17,
stk. 3, suppleres med en meddelelse om, at registreringen nægtes eller
inddrages og at ledelsen, hvis virksomheden på trods heraf fortsætter
driften,
vil kunne komme til at hæfte efter stk. 11. Med andre ord gives
meddelelse
om, at en fortsættelse af virksomheden også efter en registreringsinddragelse
er strafbar.
Stk. 11 indfører som noget nyt hæftelsesregler for
ledelsen af en virksomhed, der fortsætter driften på trods af, at
registrering
er nægtet eller inddraget grundet en manglende sikkerhedsstillelse. Ledelsen
er
allerede i dag pålagt strafansvar i henhold til § 17, stk. 3, men
med
den foreslåede bestemmelse gøres ledelsen også økonomisk ansvarlig uden, at
told- og skatteforvaltningen skal anlægge en erstatningssag ved domstolene.
Stk. 12 svarer til det nuværende stk. 8 bortset
fra enkelte sproglige omformuleringer.
Til nr. 6
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 11 a, hvorefter en
virksomhed i registreringsfasen skal stille sikkerhed, hvis virksomheden ikke
på registreringstidspunktet har en minimumskapital på 125.000 kr. opgjort
efter
reglen i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, foreslås ophævet.
Med de foreslåede ændringer af opkrævningslovens § 11,
som giver told- og skatteforvaltningen forbedrede muligheder for at stille
krav
om sikkerhedsstillelse overfor virksomheder, der er, eller udviser klare tegn
på at være »dårlige betalere«, og hvor told- og skatteforvaltningen får
mulighed for at fratage allerede registrerede virksomheder registreringen,
skønnes der ikke længere at være behov for bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 11 a.
Herved imødegås også den kritik, som bestemmelsen gennem
årene har affødt. Om bestemmelsens baggrund og den fremførte kritik i øvrigt
henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at det i § 11,
stk. 9, også bliver muligt at inddrage registreringen fra en virksomhed,
som ikke har stillet den krævede sikkerhed. Med andre ord er henvisningen til
§ 11, stk. 3, 2. pkt., udskiftet med en henvisning til den nye
§ 11, stk. 9.
Derudover er henvisningen til § 4, stk. 3, 1.
pkt., ændret til § 4, stk. 3, af sproglige årsager. Dette medfører
ingen substansændring.
Til § 3
Til nr. 1
Skattekontrollovens § 7 E, stk. 1, indeholder en
bestemmelse om at, hvis en dansk virksomhed eller en dansk myndighed indgår
aftale med en udenlandsk virksomhed om dennes udførelse af bygge- eller
anlægsarbejde
her i landet i en periode på mere end tre måneder inden for 12 måneder, skal
den danske virksomhed inden 30 dage fra aftalens indgåelse foretage
indberetning af en række forhold vedrørende den udenlandske underentreprenør.
Bestemmelsen om indberetning af underentreprenører blev – som
nævnt under de generelle bemærkninger – i 1999 indsat på baggrund af en
række
udenlandske virksomheders udførelse af bygge- og anlægsopgaver i forbindelse
med Storebæltsforbindelsen. På dette tidspunkt var anvendelsen af udenlandske
bygge- og anlægsvirksomheder til udførelse af opgaver i Danmark ikke så
udbredt, som det er tilfældet i dag, og anvendelsen heraf var primært knyttet
til meget store og i altovervejende grad længerevarende anlægsarbejder, som
f.eks. Storebæltsforbindelsen. Bestemmelsen om minimumsperioden på 3 måneder
er
ikke nærmere begrundet i lovens forarbejder, men skal formentlig ses i lyset
af, at det der var aktuelt på daværende tidspunkt, som anført, primært var
længerevarende hel- eller halvoffentlige anlægsarbejder, og at det var disse
man havde ønske om at modtage indberetning om.
Mønsteret for så vidt angår udenlandske virksomheders
udførelse af opgaver i Danmark har i dag ændret sig således at også
korterevarende opgaver – herunder ikke mindst bygge- og
renoveringsopgaver – i
højere grad end tidligere varetages af udenlandske virksomheder. Ofte er der
tale om virksomheder fra de nye østeuropæiske EU-lande, hvor arbejdskraften
er
billigere.
Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen er,
som anført nedenfor, også at sikre bedre muligheder med kontrollen af, om der
indtræder begrænset skattepligt til Danmark for de af den udenlandske
virksomhed
udstationerede personer. Hvis det skal sikres, at alle arbejdsperioder for
den
udstationerede indberettes – herunder også arbejdsperioder, der er
kortere end
tre måneder – er det nødvendigt at ophæve den fastsatte minimumsperiode
på tre
måneder for arbejdets varighed.
Af de ovennævnte grunde foreslås det, at den fastsatte
minimumsperiode for arbejdets varighed på 3 måneder indenfor 12 måneder
ophæves.
Til nr. 2
Der foreslås en udvidelse af den eksisterende
indberetningspligt i skattekontrollovens § 7 E, således, at den danske
hvervgiver, når denne indgår aftale med en udenlandsk virksomhed om udførelse
af bygge- og anlægsarbejder i Danmark udover de allerede eksisterende
indberetningskrav efter § 7 E også skal foretage indberetning om
identitet
og arbejdsperiodens længde for de personer, som den udenlandske virksomhed
udstationerer i Danmark.
De identitetsoplysninger, der foreslås afgivet, er
oplysninger om navn, eventuelt personnummer samt bopælsadresse i Danmark og
adresse i hjemlandet. Med hensyn til arbejdsperiodens længde skal der afgives
oplysning om, hvilken dato den enkelte udstationerede begynder henholdsvis
afslutter arbejdet hos den danske hvervgiver.
Hensigten med forslaget er at sikre et mere fyldestgørende
grundlag for kontrollen af, om der indtræder begrænset skattepligt for
personer, der i forbindelse med udførelsen af et stykke arbejde for en dansk
hvervgiver er udstationeret i Danmark af en udenlandsk virksomhed. Begrænset
skattepligt indtræder som alt overvejende hovedregel for udenlandske
personer,
når deres ophold – indenfor en 12 måneders periode – strækker sig
ud over 183
dage.
En udenlandsk virksomhed kan således inden for en 12
måneders periode meget vel indgå flere aftaler med forskellige danske
hvervgivere om udførelse af arbejde i Danmark. De af den udenlandske
virksomhed
i Danmark udstationerede personer kan således »flyttes« fra én opgave i
Danmark
til en anden opgave – aftalt med en ny hvervgiver – et andet sted i
Danmark.
Med oplysning om varigheden af den udstationeredes arbejdsperiode for den
enkelte hvervgiver får skattemyndighederne mulighed for at vurdere, hvor
længe
den pågældende udstationerede samlet set har arbejdet i Danmark.
SKAT vil med hjemmel i den foreslåede § 7 E,
stk. 4, etablere en onlineadgang, som virksomhederne kan anvende til
indberetning af de krævede oplysninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 14, stk. 2, straffes en overtrædelse af skattekontrollovens
§ 7 E med bøde, medmindre forholdet omfattes af § 14, stk. 1,
i
hvilket tilfælde den skete overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289, jf. lovens § 13, stk. 1.
I medfør af straffebestemmelsen i lovens § 14,
stk. 2, udmåles efter praksis bøder på i størrelsesordenen 1.000 kr. ved
overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E.
Det nuværende bødeniveau foreslås med den ny bestemmelse i
§ 14, stk. 3, skærpet, således at bødeniveauet vedrørende
overtrædelse af lovens § 7 E kommer til at svare til det bødeniveau, som
gælder ved overtrædelse af en række regnskabs- og fakturabestemmelser i
punktafgiftslovgivningen, jf. forarbejderne (L 66) til den såkaldte
»colalov«,
jf. lov nr. 1059 af 22. december 2002.
En bøde for overtrædelse af skattekontrollovens § 7 E
bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen 5.000 kr. i et
førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det
dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en
bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens
opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter lovforslaget bliver der tale om en egentlig
registrering som varemodtager, der kan fratages, hvis ikke reglerne
overholdes.
Dette betyder også, at varemodtagerne skal angive hver måned. Hvis ikke dette
sker, vil de være omfattet af de almindelige bestemmelser i opkrævningsloven,
hvorved
told- og skatteforvaltningen ved manglende angivelse kan fastsætte
virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt tilsvar. Denne bestemmelse sikrer,
at
ingen varemodtager kun angiver, hvis told- og skatteforvaltningen har
gennemført kontrol måneden før.
Det er foreslået, at varemodtagere, der bliver straffet
efter loven, kan afkræves en sikkerhedsstillelse, da det antages, at staten
løber en risiko ved, at disse virksomheder fortsat er registreret.
Hvis disse virksomheder ikke kan eller vil stille en sikkerhed,
vil de fortsat kunne importere varer, men skal nu for hver forsendelse
anmelde
og stille sikkerhed svarende til afgifterne.
Det er også foreslået, at varemodtagere, der gentagne gange
bliver straffet efter loven, administrativt kan fratages retten til
registrering. En sådan afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.
Disse virksomheder vil, hvis de fortsat ønsker at importere
varer, skulle stille sikkerhed svarende til afgifterne for hver forsendelse.
De
virksomheder, der har fået frataget registreringen vil ved kontrol i
forbindelse med importen – som ved told- og skatteforvaltningens kontrol
af
virksomhedens lagre – altid kun have beskattede varer. Disse
virksomheder vil
ikke længere have mulighed for at påstå, at de varer de har på lager netop
lige
er importeret. Registreringen vil kunne generhverves, men der vil så være
mulighed for at kræve den ovennævnte sikkerhed.
Til nr. 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 26,
stk. 5, 1. pkt., i chokoladeafgiftsloven, at der ved fastsættelse af
bøde
for overtrædelse af lovens § 10 a, stk. 1 eller 5, skal udmåles en
skærpet bøde.
Som anført under pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 10 a,
stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det
bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 12 og § 13,
stk. 1 eller stk. 5, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt
afgift efter bestemmelserne i loven.
En bøde for overtrædelse af chokoladeafgiftslovens
§ 10 a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i
gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 6,
skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 10 a,
stk. 1
eller stk. 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller stk. 5,
i
chokoladeafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser. Det samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i
overtrædelse
af en eller flere af de opregnede bestemmelser i chokoladeafgiftsloven eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Se bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18,
stk. 5, 1. pkt., i emballageafgiftsloven, at der ved fastsættelse af
bøde
ved overtrædelse af lovens § 7 a, stk. 1 eller 5, skal udmåles en
skærpet
bøde.
Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 7 a,
stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det
bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 9, stk. 1-3
eller
stk. 5-7, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser
medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne
i loven.
En bøde for overtrædelse af emballageafgiftslovens § 7
a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen
5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør
fastsættes
til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der
udmåles
en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens
opfattelse
i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6,
skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1
eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, i
emballageafgiftsloven, eller forskrifter fastsat i medfør af disse
bestemmelser. Det samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i
overtrædelse
af en eller flere af de opregnede bestemmelser i emballageafgiftsloven eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Se bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af mineralvand m.v., at der ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af lovens § 10 a, stk. 1
eller
5, skal udmåles en skærpet bøde.
Som anført under pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 10 a,
stk. 1 eller 5, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det
bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 12, stk. 1-6, i
tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser medfører, at det ikke
er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i loven.
En bøde for overtrædelse af mineralvandsafgiftslovens
§ 10 a, stk. 1 eller 5, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i
gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde
osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det
dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 6,
skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 10 a,
stk. 1
eller stk. 5, eller § 12, stk. 1-6, i lov om afgift af
mineralvand m.v., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Det
samme gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller
flere
af de opregnede bestemmelser i emballageafgiftsloven eller forskrifter
fastsat
i medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og
afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover
i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4. gangstilfælde
osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det
dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 2
Se bemærkningerne til § 4, nr. 1
Til nr. 3
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 4
Der er tale om en konksekvensrettelse i § 25,
stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. som følge af,
at der i lovens § 6 indsættes to nye stykker (stk. 5 og 6).
Til nr. 5
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 25,
stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., at der ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af lovens § 6, stk. 1, skal
udmåles en skærpet bøde.
Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 6,
stk. 1, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det
bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 14, stk. 1-9, i
tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser medfører, at det ikke
er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i loven.
En bøde for overtrædelse af lovens § 6, stk. 1,
bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen 5.000 kr. i et
førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det
dobbelte.
I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er
klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i
sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6,
skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 6, stk. 1,
eller § 14, stk. 1-9, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.,
eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme gælder,
hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af de
opregnede bestemmelser i loven eller forskrifter fastsat i medfør heraf og en
eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31,
stk. 5, 1. pkt., i lov om afgift af spiritus m.m., at der ved
fastsættelse
af bøde ved overtrædelse af lovens § 18, stk. 2, skal udmåles en
skærpet bøde.
Som anført under pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger forudsættes bødeniveauet vedrørende overtrædelse af § 18,
stk. 2, skærpet, således at niveauet kommer til at svare til det
bødeniveau, som gælder ved overtrædelse af lovens § 20, stk. 1
eller
stk. 4-12, i tilfælde, hvor overtrædelsen af de nævnte bestemmelser
medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne
i loven.
En bøde for overtrædelse af spiritusafgiftslovens
§ 18, stk. 2, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen
5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør
fastsættes
til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der
udmåles
en bøde, der er klart højere end det dobbelte, idet der er efter regeringens
opfattelse i sådanne tilfælde foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 6,
skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af § 18, stk. 2,
eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12, i lov om afgift af
spiritus
m.m., eller forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme
gælder, hvor nogen har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af
de
opregnede bestemmelser i spiritusafgiftsloven eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6,
i tobaksafgiftsloven skal der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i
sager, hvor der til samtidig påkendelse foreligger flere overtrædelser af
tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller
forskrifter fastsat i medfør af disse bestemmelser. Det samme gælder, hvor
nogen
har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere af de opregnede
bestemmelser i tobaksafgiftsloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 7
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
i gentagelsestilfælde foreligger enkelte domstolsafgørelser. I disse sager er
der i gentagelsestilfælde sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til
10.000
kr.
Det forudsættes, at denne praksis – i overensstemmelse med
forarbejderne til »colaloven« (L 66) – opretholdes, således at der også
fremover i gentagelsestilfælde sker en fordobling af bøden. I 3. og 4.
gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere
end det dobbelte, idet der er efter regeringens opfattelse i sådanne tilfælde
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås, at registeret over næringsbreve
(Næringsbasen) udvides til også at omfatte reguleringen om pant på emballage
(pantbekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 med senere ændringer). Som
konsekvens heraf vil de næringsdrivende derfor også fremtidigt skulle
godtgøre
kendskab hertil ved den lovpligtige prøve.
Til nr. 2
Det foreslås, at også overtrædelser af reguleringen om pant
på emballage indgår i det elektroniske register over de ikke-undtagne
virksomheders væsentlige overtrædelser.
Generelt vil overtrædelser, der er bødesanktioneret efter
pantbekendtgørelsen, kunne indføres i registret, men primært vil det i
relation
til upantmærkede emballager dreje sig om overtrædelser af
pantbekendtgørelsens
regler om tilmelding til pantsystemet og overtrædelser af reglerne om
pantmærkning.
Grundlaget for optagelse i registret vil lige som for de
øvrige lovgivninger, som bestemmelsen omfatter, være straf for en væsentlig
overtrædelse.
Ændringen indebærer, at også de relevante
tilsynsmyndigheder udpeget i pantbekendtgørelsen – dvs. Miljøstyrelsen
og SKAT
– vil kunne anvende registret.
Til nr. 3
Ændringen foreslås som konsekvens af, at lov om næringsbrev
til fødevarebutikker foreslås udvidet til også at omfatte overtrædelser af
reguleringen af pant på emballage.
Ændringen medfører, at virksomheder, der ikke har overtrådt
pantbekendtgørelsens regler inden for det seneste år, under en række nærmere
kumulative betingelser kan være undtaget fra indberetningen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register over overtrædelser af de af loven omfattede
lovgivninger og forskrifter udstedt med hjemmel i den nævnte lovgivning.
Til nr. 4
Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås
udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på
emballage.
Ændringen medfører, at muligheden for at frakende en person
retten til at udøve virksomhed i henhold til loven udvides til også at
omfatte
frakendelse som følge af strafbare overtrædelser af pantreguleringen.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås, at retten til næringsbrev for restauratør og
hotelvært udvides til også at omfatte krav om kendskab til reguleringen om
pant
på emballage (pantbekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 med senere
ændringer).
Som konsekvens heraf vil de næringsdrivende derfor også fremtidigt skulle
godtgøre kendskab hertil ved den lovpligtige prøve.
Til nr. 2
Det foreslås, at også overtrædelser af reguleringen om pant
på emballage indgår i det elektroniske register over de ikke-undtagne
virksomheders væsentlige overtrædelser.
Generelt vil overtrædelser, der er bødesanktioneret efter
pantbekendtgørelsen, kunne indføres i registret, men primært vil det i
relation
til upantmærkede emballager dreje sig om overtrædelser af
pantbekendtgørelsens
regler om tilmelding til pantsystemet og overtrædelser af reglerne om
pantmærkning.
Grundlaget for optagelse i registret vil lige som for de
øvrige lovgivninger, som bestemmelsen omfatter, være straf for en væsentlig
overtrædelse.
Ændringen indebærer, at også de relevante tilsynsmyndigheder
udpeget i pantbekendtgørelsen – dvs. Miljøstyrelsen og SKAT – vil
kunne anvende
registret.
Til nr. 3
Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås
udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på
emballage.
Ændringen medfører, at virksomheder, der ikke har overtrådt
pantbekendtgørelsens regler inden for det seneste år, under en række nærmere
kumulative betingelser, kan være undtaget fra indberetningen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register over overtrædelser af de af loven omfattede
lovgivninger og forskrifter udstedt med hjemmel i den nævnte lovgivning.
Til nr. 4
Ændringen foreslås som konsekvens af, at loven foreslås
udvidet til også at omfatte overtrædelser af reguleringen af pant på
emballage.
Ændringen medfører, at muligheden for at frakende en person
retten til at udøve virksomhed i henhold til næringsbrevsloven udvides til
også
at omfatte frakendelse som følge af strafbare overtrædelser af
pantreguleringen.
Til § 12
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 110, stk. 7,
skal
der ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til
samtidig
påkendelse foreligger flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i
medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder i tilfælde,
hvor
en person har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser
fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og en eller flere
skatte- og afgiftslove.
Princippet om absolut kumulation kan efter stk. 8,
fraviges, hvis særlige grunde taler herfor.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af
pantbekendtgørelsens regler om tilmelding til pantsystemet forudsættes der
– i
tråd med det bødeniveau, som Københavns Byret har anlagt vedrørende
overtrædelser
af pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning af engangsemballage, jf. pkt.
2.4
i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bødeniveauet i sager vedrørende
overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger – i 1. gangstilfælde, hvor der kun foreligger
en
enkelt overtrædelse af pantreglerne, udmålt en bøde i størrelsesordenen 5.000
kr., mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. I 3.
og
4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart
højere end det dobbelte.
Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
de angivne bødeniveauer. vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3.4.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en udvidelse af myndighedernes mulighed for
at udstede administrative bøder. Dette har hidtil kunne finde sted efter
ordninger fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 53.
Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens
§ 110 a, stk. 1,
indebærer,
at der tilvejebringes hjemmel til, at tilsynsmyndighederne administrativt kan
udstede bødeforlæg vedrørende overtrædelse af pantbekendtgørelsens
bestemmelser
om kravene til pantmærkning. På dette område er der – som omtalt under
pkt.
2.4. i lovforslaget – ved Københavns Byret gennemført en række
straffesager,
hvorigennem der nu er etableret en ensartet bødepraksis.
For så vidt angår overtrædelse af kravene til pantmærkning
i gentagelsestilfælde, og overtrædelse af krav til tilmelding til systemet i
1.
gangstilfælde og i gentagelsestilfælde, er der endnu ikke ved domstolene
etableret
en ensartet bødepraksis. Den hjemmel, som med dette lovforslag foreslås
indsat
i miljøbeskyttelsesloven, og hvorefter tilsynsmyndighederne også vedrørende
sådanne overtrædelser administrativt kan udstede bødeforlæg, forudsættes
derfor
ikke udnyttet, før der er gennemført en række straffesager ved domstolene og
herigennem er etableret en tilstrækkelig ensartet bødepraksis.
En forudsætning for, at en sag kan afsluttes med en
administrativ bøde, er, at den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen
og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling
af en bøde. Er dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet med
henblik
på, at sagen kan indbringes for domstolene. Udstedelse af et administrativt
bødeforlæg vil efter forslaget være underlagt de samme regler i
retsplejeloven,
som gælder for politiets bødeforelæg. Dette indebærer bl.a., at det
bevismæssige grundlag skal være det samme som ved anklagemyndighedens
tiltalerejsning.
Med hensyn til bødeniveauet henvises til de specielle
bemærkninger til § 12, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4 og 3.4.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006.
De foreslåede bestemmelser vedrørende fratagelse af
registrering, sikkerhedsstillelse, bødestraf mv. vil alene kunne finde
anvendelse for overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttrædelse.
Bilag 1
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker,
lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play II)
Følgende myndigheder og organisationer i alt 19 har
afgivet bemærkninger:
Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug,
Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, LO, Rigsadvokaten, SKAT.
Følgende i alt 11 har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejdsdirektoratet, Dansk
Supermarked, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, DSB Detail A/S,
Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Konkurrencestyrelsen,
Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen.
Følgende i alt 54 har ikke afgivet høringssvar:
Affald Danmark, AKD Gruppen A/S, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Beredskabsstyrelsen,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Bryggeriet Landkær, Bryggeriet Vestfyen,
Coca Cola Danmark A/S, COOP Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Handel- og Service, Dansk Iværksætterforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Dansk
Varefaktanævn, Danske Ølentusiaster, Den Sociale Sikringsstyrelse, Det
Økologiske Råd, Emballageindustrien, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Forbrugernes Hus, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af
Dagligvare
Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Forsikring og Pension,
Genindvindingsindustrien,
Informationscenter for Miljø og Sundhed, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes
Bryggeri A/S, HORESTA, HTS Interesseorganisation, IT-Brancheforeningen,
Kommunernes Landsforening, Landsskatteretten, MEG – Sekretariat for
Aluminium
& Miljø, Miljøstyrelsen, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Politidirektøren i København, Produktpanelet vedr.
Detailhandel, RenoSam, Rexam Glass Holmegaard A/S, Temacenter for Affald,
TheoBrands A/S, Videncenter for Affald, VSOD.
Bilag 2
Kommentarer til bemærkninger, der er afgivet
som led i Skatteministeriets høring over udkast til Forslag til lov om
ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til
fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om
miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play
II)
Modtagne høringssvar
Skatteministeriet har modtaget i alt 30 høringssvar.
I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke myndigheder og
organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft
bemærkninger mv.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en tværgående emneopdelt gennemgang
af de politisk centrale bemærkninger og forslag til ændringer af
lovforslaget,
som er fremkommet i høringssvarene.
Det bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det
følgende, er der – på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen
kvalitetssikring af lovforslaget – blevet indarbejdet en række mere
tekniske,
herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget.
1. Skærpede regler om indberetning af udstationerede
inden for bygge- og anlægsbranchen
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og LO bakker op om
skærpelsen af reglerne om indberetning af udstationerede inden for bygge- og
anlægsbranchen og stiller sig navnlig positive over for, at
indberetningspligten
foreslås at omfatte udstationerede arbejdstagere, og at alle aftaler og alle
underentreprenørforhold skal indberettes til SKAT. Ifølge LO er det
opfattelsen, at man ofte påberåber sig at være udstationeret i en række
tilfælde, hvor udstationeringsforholdet ikke er reelt, og at der hermed sker
en
omgåelse af udlændingelovgivningens krav om opholds- og arbejdstilladelse, og
LO formoder i den forbindelse, at politiet får adgang til de indberettede
oplysninger til brug for deres kontrol af, at reglerne herom overholdes.
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri og Håndværksrådet udtrykker derimod betænkelighed og
modstand mod de foreslåede regler. Omdrejningspunktet for kritikken er, at
den
udvidede indberetningspligt, som påhviler danske virksomheder, vil gøre det
uforholdsmæssigt administrativt besværligt at tegne underleverandørkontrakter
med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder om udførsel af arbejde her i
landet. Organisationerne påpeger, at kravet om, at indberetning skal ske
senest
14 dage efter indgåelse af aftalen og indeholde oplysning om dato for
arbejdets
påbegyndelse og afslutning for de udstationerede arbejdstagere, vil medføre
behov for yderligere korrigerende indberetninger, idet det ikke altid kan
fastslås, hvilke personer, der rent faktisk skal udføre arbejdet ved aftalens
indgåelse. Påbegyndelsen af arbejdet i Danmark kan således ligge forskudt i
forhold til aftaleindgåelsen, og det kan ikke altid forudses, hvilken
tidsmæssig udstrækning udførelsen af arbejdet får.
Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri vurderer, at den
udvidede indberetningspligt overvejende vil virke som unødvendige hindringer
og
som en byrde, der i værste fald umuliggør arbejdet for lovlydige
virksomheder,
der indgår aftaler med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder – uden
at ramme
det sorte eller grå arbejdsmarked. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel
og
Service og Dansk Industri finder, at forslaget vil medføre et betydeligt
administrativt merarbejde og økonomiske omkostninger og gøre det
ekstraordinært
vanskeligt at opfylde lovkravene for virksomhederne. Et forhold, der ifølge
Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, er overfladisk beskrevet og
undervurderet i lovudkastets bemærkninger om de erhvervsadministrative og
–økonomiske konsekvenser.
Kommentar:
Den øgede mobilitet i form af
udstationering af udenlandsk arbejdskraft i Danmark giver behov for
etablering
af et effektivt kontrolgrundlag for at kunne konstatere, om og i givet fald
hvornår der indtræder begrænset skattepligt for personer, der er
udstationeret
i Danmark af udenlandske virksomheder, der har indgået aftale om udførelse af
opgaver her i landet. Efter gældende regler har told- og skatteforvaltningen
(og
udlændingemyndighederne) ingen oplysninger om udstationerede personer, idet
det
hverken påhviler den udenlandske underentreprenør uden fast driftssted i
Danmark
eller den danske virksomhed, der indgår aftale om levering af arbejds- og
tjenesteydelser med den udenlandske virksomhed, at give oplysning til
myndighederne om identiteten af den udstationerede udenlandske arbejdskraft.
Der er heller ikke krav om opholds- og arbejdstilladelse for udstationerede,
der er beskæftiget i Danmark under 3 måneder.
Sådanne oplysninger kan alene
tilvejebringes »ved kilden«. Dvs. fra de danske virksomheder og offentlige
myndigheder, som indgår aftale med udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder
om
udstationering af arbejdskraft i Danmark.
Derfor foreslås det, at
udvide den eksisterende indberetningspligt til også at omfatte identiteten af
de udstationerede medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum. Det
er
klart, at en sådan udvidelse af den eksisterende indberetningspligt vil
påføre
de berørte danske virksomheder og offentlige myndigheder nye opgaver, men
virksomhedernes medvirken er som nævnt en forudsætning for effektivisering af
kontrollen med og håndhævelsen af, at skattelovgivningen overholdes på dette
område.
Udkastet til lovforslag har
parallelt med høringen været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center
for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på at blive testet i Økonomi-
og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Virksomhedspanelet er baseret på
AMVAB-metoden.
Resultatet heraf er, at den
udvidede indberetningspligt på samfundsniveau indebærer årlige administrative
omkostninger på lige under 1 mio. kr. – og det samlede lovforslag
medfører
nettolettelser på ca. 7,5 mio. kr.
Lovforslagets bemærkninger om
de erhvervsadministrative og –økonomiske konsekvenser er justeret i
overensstemmelse med resultatet af målingen.
Det er således fortsat
Skatteministeriets vurdering, som støttes af AMVAB-målingen, at den
foreslåede
udvidelse af indberetningspligten, hvor der som nævnt i lovforslagets
bemærkninger vil blive etableret en on line løsning, trods alt kun påfører de
berørte danske virksomheder og offentlige myndigheder en moderat
administrativ
merbyrde, som – i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
– er
forsvarlig og nødvendig i forhold til opnåelsen af en mere effektiv
håndhævelse
af skattelovgivningen.
Med den foreslåede udvidelse
af indberetningspligten får told- og skatteforvaltningen et mere sikkert
grundlag for kontrollen med de udstationeredes eventuelle begrænsede
skattepligt, idet den danske virksomheds videregivelse af oplysninger om de
udstationeredes arbejdsperioder i Danmark kan lægges til grund i forbindelse
med kontrollen af, om der er indtrådt begrænset skattepligt for én eller
flere
af de udstationerede.
De omhandlede oplysninger vil
være tilgængelige for andre myndigheder, såfremt de har en legitim interesse
heri i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, f.eks.
udlændingemyndighederne
og politiet i forbindelse med kontrol af, om der foreligger opholds- og
arbejdstilladelser. Adgangen til oplysningerne sker inden for rammerne af
offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven.
Herudover er
Skatteministeriet på baggrund af organisationernes høringssvar indstillet på
at
ændre den foreslåede frist for indberetning af de samlede oplysninger fra
senest 14 dage efter aftalens indgåelse til senest ved påbegyndelsen af
arbejdet i Danmark. Baggrunden herfor er, at der – som anført af
organisationerne – på tidspunktet for kontraktens indgåelse ikke altid
er
truffet konkret beslutning om, hvilke personer, der skal udstationeres fra
den
udenlandske underentreprenør. Dertil kommer, at det er tidspunkterne for den
fysiske tilstedeværelse, der er afgørende for skattekontrollen, hvorfor det
ikke er nødvendigt at indberette oplysningerne i forbindelse med
kontraktindgåelsen
forud for arbejdets påbegyndelse. En sådan ændring af indberetningsfristen er
indarbejdet i det fremsatte lovforslag, ligesom lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.2, om den udvidede indberetningspligt er udbygget.
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører,
at den udvidede indberetningspligt kan være i modstrid med EU-traktatens
regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser og etableringsfrihed og som
sådan udgør en teknisk handelshindring.
Kommentar:
Den foreslåede udvidelse af
den eksisterende indberetningspligt til også at omfatte identiteten af de
udstationerede medarbejdere og oplysning om den aftalte kontraktsum vil som
anført oven for uvilkårligt påføre de berørte danske virksomheder en vis
administrativ merbyrde. Og i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed for
tjenesteydelser og etableringsfrihed vil indberetningspligten principielt
udgøre en – om end mindre – teknisk handelshindring i den forstand,
at det alt
andet lige vil være mindre byrdefuldt for en dansk virksomhed eller offentlig
myndighed at indgå underleverandøraftale med en dansk virksomhed eller
udenlandsk virksomhed med fast driftssted i Danmark om levering af arbejds-
og
tjenesteydelser på bygge- og anlægsområdet.
Det er imidlertid
vurderingen, at en effektiv håndhævelse af skattelovgivningen – i
overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet – nødvendiggør en sådan udvidelse af
indberetningspligten. Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
3.1.2, givet en udførlig begrundelse for nødvendigheden af de enkelte
elementer
i indberetningspligten for en effektiv håndhævelse af skattelovgivningen og
for, at de pågældende oplysninger alene kan tilvejebringes af de danske
virksomheder
og offentlige myndigheder, som indgår aftale med udenlandske bygge- og
anlægsvirksomheder om udstationering af arbejdskraft i Danmark.
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og LO foreslår, at den
udvidede indberetningspligt også skal omfatte private bygherrer.
Kommentar:
Forslaget imødekommes ikke.
Det er et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at privatpersoner ikke
pålægges arbejdsgiverforpligtelser i form af f.eks. indeholdelse af A-skat
mv.,
indberetnings- og oplysningspligter og de dertil knyttede sanktioner for
manglende overholdelse af pligterne. En sådan indberetningspligt for
privatpersoner ville medføre uforholdsmæssigt store administrative
omkostninger
for både de indberetningspligtige, der er helt uvante med sådanne opgaver, og
myndighederne i forbindelse med efterfølgende kontrol og kvalitetssikring af
de
indberettede oplysninger.
2. Bekæmpelse af momskarruseller, skærpede regler om
sikkerhedsstillelse og ophævelse af opkrævningsloven § 11 a
Advokatrådet finder, at visse punkter vedr. forslaget om
bekæmpelse af momskarruseller bør præciseres.
Kommentar:
Bemærkningerne er alle taget
til efterretning og Advokatrådets forslag til en ny formulering af
bestemmelsen
er stort set imødekommet i det fremsatte lovforslag.
Dansk Industri finder det betænkeligt at pålægge
virksomheder solidarisk hæftelse på baggrund af en objektiv konstatering af,
at
virksomheden har deltaget i en momskarrusel. DI mener, at dette bør overlades
til en erstatningsretlig vurdering ved domstolene.
Kommentar:
Hertil bemærkes, at
solidarisk hæftelse ikke blot pålægges på baggrund af en objektiv
konstatering.
Virksomheden modtager en notifikation med konkrete påbud, som den skal
overholde. Udover at konstatere om påbuddene er overholdt foretager SKAT også
en vurdering af den subjektive tilregnelse, men såfremt påbuddene ikke er
overholdt, er der dog en formodning for, at virksomheden ikke har været i god
tro. Bestemmelsen har endvidere et præventivt sigte, således at det ikke er
attraktivt
at indgå i denne slags handler, og dermed bliver det som udgangspunkt ikke
nødvendigt at pålægge solidarisk hæftelse.
Datatilsynet har bl.a. på baggrund af den anmeldelse, der er
sket i forbindelse med oprettelsen af KINFO, vurderet, at registrering af en
notifikation, som beskrevet i lovforslaget, vil være en væsentlig udvidelse
af
området for registrering i KINFO. Dette skyldes, at notifikation kan gives
til
en virksomhed, som påberåber sig god tro eller simpel uagtsomhed.
Datatilsynet
mener, at en registrering i KINFO altid forudsætter forsæt eller grov
uagtsomhed. Administreres KINFO på en anden måde anmoder Datatilsynet om, at
anmeldelsen ændres/præciseres. Derudover anmoder Datatilsynet om, at
Skatteministeriet overvejer, om registrering af notifikationer i KINFO er
proportional og nødvendig jf. persondatalovens bestemmelser herom.
Kommentar:
Det er Skatteministeriets
opfattelse, at en registrering for deltagelse i momskarruselsvindel kan ske i
KINFO uden at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. Skatteministeriet
er
indstillet på at præcisere anmeldelsen af registret til Datatilsynet.
Derudover
har Skatteministeriet vurderet, at en registrering af notifikationer er såvel
proportional som nødvendig for at bekæmpe momskarruselsvindel.
Skatteministeriet
har inddraget Datatilsynets synspunkter i lovbemærkningerne og sendt dem til
Datatilsynet på ny. Datatilsynet gentager i sit andet høringssvar, at det
fortsat mener, at den påtænkte registrering vil være en udvidelse af
registret.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er enig i, at
svindel med momskarruseller bør imødegås. FSR foreslår, at SKAT bør informere
om, hvad virksomheder skal være opmærksomme på for at undgå uforvarent at
deltage i en karrusel. Derudover foreslås, at bestemmelsen ikke kun omtaler
erhvervelser, men også indførsler. Endelig stilles nogle opklarende spørgsmål
om rækkevidden af den solidariske hæftelse.
Kommentar:
Skatteministeriet vil i
forbindelse med indføjelsen i momsvejledningen af den nye regel om solidarisk
hæftelse også indføje et afsnit om momskarruseller og deres karakteristika.
Skatteministeriet har i det fremsatte lovforslag præciseret bestemmelsen så
den
også omfatter indførsler. Endelig har Skatteministeriet uddybet
bemærkningerne
fsva. omfanget af den solidariske hæftelse.
LO forslår at forslaget til bekæmpelse af momskarruseller
fremtidssikres således, at bestemmelsen også kommer til at omfatte ydelser.
Kommentar:
Skatteministeriet har ikke
medtaget ydelser, idet man endnu ikke er stødt på momskarruselsvindel med
ydelser. Dette skyldes formentlig, at reglerne om erhvervelsesmoms/omvendt
betalingspligt kun gælder for varer. I EU arbejder man dog i øjeblikket på at
ændre beskatningsstedet for ydelser, så disse skal beskattes i forbrugslandet
på samme måde som varer. Såfremt EU-forslaget vedtages, vil Skatteministeriet
være opmærksom på problematikken.
Foreningen af Registrerede Revisorer og Håndværksrådet
kvitterer for den administrative lettelse for erhvervslivet, der følger af
den
foreslåede ophævelse af opkrævningslovens § 11 a.
Kommentar:
Det er Skatteministeriets
vurdering, at den foreslåede skærpelse af reglerne om sikkerhedsstillelse i
opkrævningslovens § 11, så de tager mere målrettet sigte mod
virksomheder,
hvor der skønnes at være et særligt behov for at stille krav om sikkerhed,
gør
det forsvarligt at ophæve kravet i samme lov § 11 a om, at selskaber som
betingelse
for skatte- og afgiftsmæssig registrering skal kunne dokumentere at have en
minimumskapital på 125.000 kr. opgjort efter særlige principper i
selskabsskatteloven.
Der er tale om en betydelig
lettelse ved etablering af selskaber med et beskedent kapitalgrundlag, som
ved
den parallelt med høringen gennemførte AMVAB-måling af udkastet til
lovforslag
er vurderet til en reduktion af de administrative omkostninger med 8,3 mio.
kr.
3. Større og kumulative bøder og etablering af
hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med
håndhævelse af pant- og returordningerne samt udvidelse af
næringsbrevordningen
Bryggeriforeningen og De samvirkende Købmænd støtter de
foreslåede stramninger på bødeområdet og udvidelsen af næringsbrevregisteret
til at omfatte overtrædelser af pantlovgivningen. Foreningerne påpeger af
retssikkerhedsmæssige grunde behovet for særlig skærpet dokumentation for
manglende
tilmelding af genpåfyldelig emballage til Dansk Retursystem A/S forud for
udstedelse af administrative bødeforlæg. Dansk Handel og Service noterer, at
det er positivt, at skærpede bødestraffe i gentagelsestilfælde baseres på, at
straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.
Kommentar:
Skatteministeriet kvitterer
for støtten og har noteret sig foreningernes synspunkter.
4. Andre bemærkninger
Bryggeriforeningen og De samvirkende Købmænd opfordrer til
fortsat, uformindsket og koordineret kontrolindsats og beslaglæggelser vedr.
illegal handel med især øl og sodavand. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
opfordrer til, at indberetningerne på bygge- og anlægsområdet sammenholdt med
oplysninger om udenlandske virksomheders momsregistreringer anvendes i en
vedholdende og aktiv kontrolindsats. Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk
Handel og Service, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af,
at
de forøgede kontrolkompetencer anvendes målrettet i forhold til de
erhvervsdrivende, der ikke overholder lovgivningen, således at lovlydige
virksomheder ikke hindres unødigt i deres muligheder for at etablere,
fastholde
og udbygge deres virksomhed. Håndværksrådet finder, at forslagene –
bortset fra
den skærpede indberetningspligt på bygge- og anlægsområdet – indeholder
en
sådan balance.
Kommentar:
Skatteministeriet er enig i,
at de foreslåede regler til yderligere imødegåelse og sanktionering af
skatte-
og afgiftsunddragelse skal følges op af en vedvarende og målrettet
kontrolindsats, hvor de eksisterende og nye hjemler udnyttes.
Kontrolindsatsen
skal selvsagt afvejes i forhold til de til rådighed stående ressourcer og i
forhold til en forudgående visitering og prioritering af på hvilke områder
kontrollerne vil have størst effekt. Det er i overensstemmelse med SKATs
indsatsstrategi, at kontrolindsatsen først og fremmest forbeholdes
virksomheder, der ikke overholder gældende regler, mens lovlydige
virksomheder
skal »generes« mindst muligt og tværtimod opleve en servicebetonet kontakt
med
told- og skatteforvaltningen.
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations-
og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play
II)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14.
oktober 2005, foretages følgende ændringer:
§ 46.
- - -
Stk. 2.-7.
- - -
1.
I
§ 46
indsættes som
stk. 8
og
9
:
»
Stk. 8.
En virksomhed, der leverer varer med
leveringssted her i landet, jf. kapitel 4, som den har købt af en virksomhed,
som har erhvervet varerne fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den har købt
af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, hæfter
solidarisk for betaling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den
virksomhed som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg når
denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og
skatteforvaltningen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er dog betinget af, at
1)
told- og
skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere
har købt varer som beskrevet i 1. og 2. pkt., og hvor afgiften af det
indenlandske salg ikke er blevet afregnet,
2)
den pågældende
virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen
efter stk. 9, og
3)
den pågældende virksomhed
groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende
notifikation.
Stk. 9.
Såfremt told- og skatteforvaltningen
vurderer, at en virksomhed har deltaget i en handel, som beskrevet i
stk. 8,
1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der
gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed
ved sine handler. Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds,
som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1 – 3.
Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder
herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt der er
grundlag herfor. Oplysninger om notifikationen registreres i
kontrolinformationsregistret efter skattekontrollovens § 6 F.”
§ 62 b.
Ved anmeldelse til registrering af en virksomhed, der har fast
forretningssted
her i landet, gælder § 11 a i lov om opkrævning af skatter og afgifter
mv.
2.
§ 62 b
ophæves.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af
28. april 2003, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
§ 11.
---
1)
---
1.
§ 11, stk. 1, nr. 2
,
3
og
4,
affattes således:
2)
virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud
af virksomheden
»2)
Virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud
af virksomheden, eller
3)
en person, som
omtalt i stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering
konstateres at være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i
stk. 2, nr. 1-3, eller
4)
virksomheden
leverer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som
den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet
varerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden
virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der
opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller
groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.
momslovens kapitel 15.«
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering
mv. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne
lov, at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som er
eller inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået
konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og
skatteforvaltningen
har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et
samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov,
1)
er ejer af
virksomheden,
2)
reelt driver
virksomheden og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i
aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller
2.
I
§ 11, stk. 2, nr. 2,
udgår:
»og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens
§ 115, stk. 1, 2. pkt.,«.
3)
er et medlem af
virksomhedens bestyrelse eller direktion.
Stk. 3.
Der skal
dog kun stilles sikkerhed efter stk. 2, når det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for
staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan
virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.
3.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk.«: »1 eller«.
Stk. 4.-6.
---
4.
§ 11, stk. 7,
affattes
således:
Stk. 7.
Pålæg om
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14
hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal
indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed
indebærer, at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse
af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3. Stilles
sikkerheden
ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev, at en
fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i
§ 17, stk. 3.
»
Stk. 7.
Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse
efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den
krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive
inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter inddragelsen vil være
strafbar efter § 17, stk. 3.«
5.
§ 11, stk. 8,
ophæves og i
stedet indsættes som
stk. 8 – 12
:
Stk. 8.
Sikkerhed
stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt og
virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, rettidigt.
»Stk. 8.
Pålæg om sikkerhedsstillelse efter
stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at
virksomheden
anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at
undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke
kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar
efter § 17, stk. 3.
Stk. 9.
Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke
rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter
stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.
Stk. 10.
Meddelelse om, at registreringen er
inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksomheden ved
rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af
virksomheden
efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være
strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen ved en fortsættelse af
virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. stk. 11.
Stk. 11.
Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt
eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv
om registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, hæfter for de
af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den
uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Stk. 12.
Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2
frigives, når tidligere restancer er betalt, og virksomheden i de seneste 12
måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der opkræves efter
denne lov.«
§ 11 a.
Ved anmeldelse til registrering i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven,
kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsfondsloven af en afgifts- eller
indeholdelsespligtig virksomhed, der er skattepligtig efter
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4,
skal der stilles sikkerhed for tilsvar af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,
selskabsskat og lønsumsafgift, medmindre virksomhedens formue opgjort efter
reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på
registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Det samme gælder en
virksomhed,
hvor en eller flere af deltagerne i virksomheden er selskaber m.v., som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.
stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4, og som skal medregne deres
andel af virksomhedens overskud i den skattepligtige indkomst, medmindre der
blandt deltagerne i virksomheden er fysiske personer, der hæfter personligt,
uden begrænsning og solidarisk. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og virksomhedens formue med
fradrag af 15.000 kr. Medmindre virksomheden efter reglerne i § 11
pålægges
at stille sikkerhed for et større beløb, kan beløbet ikke overstige 110.000
kr.
6.
§ 11 a
ophæves.
Stk. 2.
Når en
virksomhed skal stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før
dette krav er opfyldt. Et krav om sikkerhedsstillelse skal meddeles
virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til
registrering.
Krav om sikkerhedsstillelse meddeles ved anbefalet brev. Ved krav om
sikkerhedsstillelse skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af
at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan
registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter
bestemmelsen i § 17, stk. 3. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage
efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog efter
omstændighederne kan forlænges efter anmodning herom. Stilles sikkerheden
ikke rettidigt, meddeles det ved anbefalet brev, at en forsættelse af
virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på foreninger og
organisationer,
hvis formål er af politisk, fagforeningsmæsssig, religiøs, patriotisk,
filosofisk, fi-lantropisk eller på anden måde er af almen velgørende eller
almennyttig karakter, eller som udøver aktiviteter vedrørende amatørsport.
Det er en betingelse, at overskuddet fra virksomheden fuldt ud anvendes til
de nævnte formål.
Stk. 4.
Krav om
sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000
kr. og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidig og ikke er i restance hermed
eller vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog
frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18-måneders-perioden,
hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue
på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms,
A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance
hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse og om
dokumentation af formue.
§ 17.
---
Stk. 2.
---
7.
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
Stk. 3.
Med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er inddraget eller
nægtet efter § 4, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt.,
eller § 11 a, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede
ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet
afregningsperiode
og indbetalingsfrist.
»
Stk. 3.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed,
selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller
inddraget
eller nægtet efter § 11, stk. 9.«
Stk. 4.-5.
---
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126
af 24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december
2005, foretages følgende ændringer:
§ 7 E.
Indgår en dansk virksomhed eller en dansk myndighed en aftale med en
virksomhed
i udlandet om dennes udførelse af bygge- eller anlægsarbejde her i landet i
en periode på mere end 3 måneder inden for 12 måneder, skal den danske
virksomhed mv. foretage indberetning herom som anført i stk. 3 til told-
og skatteforvaltningen.
1.
I
§ 7 E, stk. 1,
udgår: »i
en periode på mere end 3 måneder i en 12 måneders periode«.
Stk. 2.
---
2.
§ 7 E, stk. 3
og
4
,
affattes således:
Stk. 3.
Indberetning skal foretages senest 30 dage efter aftalens indgåelse og
derefter senest 30 dage efter eventuelle aftaleændringer, der vedrører de
nedenfor nævnte forhold, hvorom der skal foretages indberetning.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:
»
Stk. 3.
Indberetning skal foretages senest ved arbejdets
påbegyndelse og derefter senest 14 dage efter eventuelle ændringer, der
vedrører de forhold, der er nævnt nedenfor. Indberetningen skal omfatte
følgende oplysninger:
1)
Identiteten af den
indberetningspligtige.
1)
Identiteten af den
indberetningspligtige.
2)
Identiteten af den
virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af
virksomheder i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået
»underaftaler« med om deltagelse i mere end 3 måneder inden for 12 måneder i
arbejdet her i landet.
2)
Identiteten af den
virksomhed i udlandet, aftalen er indgået med, samt identiteten af
virksomheder i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået aftaler
med om deltagelse i arbejdet her i landet.
3)
Det eller de
aftalte arbejdssteder her i landet.
3)
De aftalte
kontraktsummer.
4)
Den eller de
aftalte arbejdsperioder her i landet.
4)
Navn, fødselsdato,
eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet
samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for personer, der udfører
arbejde her i landet som ansat hos en virksomhed i udlandet.
5)
Det eller de
aftalte arbejdssteder for den udenlandske virksomhed her i landet.
6)
Den eller de
aftalte arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed her i landet.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten,
herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
regler om indberetningens form og indhold.”
§ 14.
---
Stk. 2.
---
3.
I
§ 14
indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke
:
Stk. 3.
Med bøde
straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af
§ 3 B, stk. 6.
»
Stk. 3.
Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 7 E udmåles en skærpet bøde.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
567 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts
1999, § 8 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002, lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 12 i lov nr. 325 af
18. maj 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 10 a
affattes således:
§ 10 a.
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 5 eller er
omfattet af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne
afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
»
§ 10 a. I andre tilfælde svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 5 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende
varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen
og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3
år er straffet efter § 26. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for
en 2 års periode ikke er straffet efter § 26. Sikkerheden skal være
told- og skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede
leverancer
påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
For andre
varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,
stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende varemodtagere, der er
nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden
af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter
§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke
betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale
afgiften
ved varernes modtagelse.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen og
betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er
registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige
varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden
transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage en
virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange
ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke
overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 12 og 13. Generhvervelse af
registreringen kan ske efter 1 år.«
§ 26.
---
Stk. 2.-4.
---
2.
§ 26, stk. 5,
affattes
således:
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12 eller § 13,
stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at
det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne
i denne lov.
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,
udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af §§ 12
eller 13, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne
lov.«
3.
I
§ 26
indsættes som
stk.
6
og
7
:
»Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 10 a, stk. 1, eller stk. 5, eller § 12, eller
§ 13, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk. 1 eller
stk. 5, eller § 12, eller § 13, stk. 1 eller 2, eller
forskrifter
fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
§ 5
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1059 af 17.
december
2002, § 14 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 19 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7a
affattes således:
§ 7 a.
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 a.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varerne fra udlandet
anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5
år.
»
§ 7 a.
I andre tilfælde svares afgiften i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden
varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen
og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3
år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for
en 2 års periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal være
told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede
leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
For andre
varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,
stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende varemodtagere, der er
nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden
af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter
§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på
under 5.000 kr. årligt, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos told- og
skatteforvaltningen,
afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. En registrering gælder for
minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførsel af varer.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen og
betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke
betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale
afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er
registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige
varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden
transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Bestemmelserne i lovens §§ 9, stk. 2, og 15 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk.
6.
Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige
varer, der svarer til en afgift på under 5.000 kr. årligt, skal ikke
registreres
efter stk. 1 hos told- og skatteforvaltningen, afgive angivelse eller
indbetale afgiften.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage en
virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange
ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke
overholder regnskabsbestemmelserne i § 9. Generhvervelse af
registreringen kan ske efter 1 år.
Stk.
8.
Bestemmelserne i § 9,
stk. 2, og §15 finder tilsvarende anvendelse.”
§ 18.
---
Stk. 2.-4.
---
2.
§ 18,
stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 9, stk. 1-3 eller 5-7,
udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5,
udmåles
en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9, stk. 1-3
eller stk. 5-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
3.
I
§ 18
indsættes
som
stk. 6
og
7
:
»Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 7 a, stk. 1, eller stk. 5, eller § 9, stk. 1-3
eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller stk. 5,
eller § 9, stk. 1-3 eller stk. 5-7, eller forskrifter fastsat
i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen,
og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
§ 6
I mineralvandsafgiftsloven , jf. lovbekendtgørelse
nr. 562 af 3. august 1998, som ændret ved § 8 i lov nr. 165 af 15. marts
2000, lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1059 af 17.
december
2002 og senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende
ændringer:
1.
§ 10 a
affattes således:
§ 10 a.
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4 eller er
omfattet af § 11. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne
Afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
»
§ 10 a.
I andre tilfælde svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 11. Erhvervsdrivende
varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen
og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste
tre år er straffet efter § 21. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor
en 2 års periode ikke er straffet efter § 21. Sikkerheden skal være
told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede
leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
For andre
varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,
stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3.
De erhvervsdrivende varemodtagere, der er
nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden
af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter
§§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke
betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale
afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen og
betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er
registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver
afgiftspligtige
varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen
og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden
transporten
af varerne begyndes i det pågældende EU-land.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage en
virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange
ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke
overholder regnskabsbestemmelserne i § 12. Generhvervelse af
registreringen kan ske efter 1 år.”
Stk. 5. ---
2.
§ 21, stk. 5,
affattes
således:
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12, stk. 1-5 eller 6,
udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5,
udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 12,
stk. 1-5 eller 6, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
3.
I
§ 21
indsættes som
stk. 6
og
7
:
»
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12 stk. 1-5 eller 6,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne
idømmelse
af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
§ 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12 stk. 1-5 eller 6,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og
afgiftslove
eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den
eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
§ 7
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
565 af 3. august 1998, som ændret ved § 12 i lov nr. 165 af 15. marts
2000, § 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1059
af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, § 39
i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 84 i lov nr. 428 af 6.
juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver,
samt privatpersoner, der fra andre EU-lande får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen og stille sikkerhed for skyldige afgifter, jf. dog
stk. 5. Anmeldelse mv. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes
i det pågældende EU-land.
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
Stk. 2.-4.
---
2.
I
§ 6
indsættes efter stk. 4 som nye
stk. 5
og
6
:
Stk. 5.
Den, der
her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg,
jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter.
Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den
registreres
ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der
har forretningssted her i landet.
»Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3
år er straffet efter § 25. Sikkerheden skal stilles for et beløb
svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder,
dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren indenfor
en 2 års periode ikke er straffet efter § 25. Sikkerheden skal være
told- og skatteforvaltningen i hænde før forsendelsen af ubeskattede
leverancer påbegyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 6.
Ved
fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte
forsendes
eller transporteres af sælgeren på dennes vegne til en privat køber i
bestemmelseslandet.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage en
virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange
ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke
overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 14 og 15. Generhvervelse af
registreringen kan ske efter 1 år.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.
§ 16.
Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode
angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og
10, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og
skatteforvaltningen.
For registrerede oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i
§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., og for
registrerede
varemodtagere efter reglerne i § 2, § 3, og §§ 5-8, nr. 2 og
3, i samme lov.
3.
I
§ 16, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§§ 5-8,« til: »§§ 4-8,«.
§ 25.
---
1)
---
4.
§ 25,
stk. 1, nr. 2
, affattes således:
2)
overtræder
§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt, § 9,
stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9, § 15,
stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1, eller
§ 33,
3)
4) ---
»2)
overtræder
§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 7, 9 eller stk. 10, 3.
pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-8 eller 9,
§ 15, stk. 1, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1,
eller
§ 33.«
Stk. 2.-4.
---
5.
§ 25,
stk. 5
, affattes således:
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 14, stk. 1-8 eller 9,
udmåles
en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse
af § 6, stk. 1, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved
overtrædelse af § 14, stk. 1-8 eller 9, hvis overtrædelsen
medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne i denne lov.«
6.
I
§ 25
indsættes
som
stk.
6
og
7
:
»Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser
af § 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8 eller 9, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
§ 6, stk. 1, eller § 14 stk. 1-8 eller 9, eller
forskrifter
fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen
i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§ 8
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564
af 3. august 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december
1999, § 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1059 af
17. december 2002, § 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 33 i
lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 63 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
§ 31.
---
Stk. 2.-4.
---
1.
§ 31, stk. 5,
affattes
således:
Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-12,
udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
»Stk. 5.
Ved
fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 18, stk. 2, udmåles en
skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1
eller stk. 4-12, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«
2.
I
§ 31
indsættes
som
stk. 6
og
7
:
»Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 18, stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne
idømmelse
af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
§ 18, stk. 2, eller § 20, stk. 1 eller stk. 4-12,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og
afgiftslove
eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
§ 9
I tobaksafgiftsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 21. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 947 af 20. december
1999, § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af
17. december 2002, § 37 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved
§ 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 25.
---
1.
I
§ 25
indsættes som
stk. 6
og
7
:
»Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 18, stk. 1-6 eller stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk. 1-6 eller
stk. 8-11, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne
lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen
af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.«
§ 10
I lov om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov
nr. 486 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Ret til næringsbrev har enhver person, der ved en prøve har godtgjort at have
fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer og
arbejdsmiljøforhold.
Stk. 2.-3.
---
1. I
§ 4,
stk. 1
, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 7.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige
overtrædelser
af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold
og brandsikkerhed, som en næringsbrevindehaver er straffet for, jf. dog
§ 8. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.
Stk. 2.-3.
---
2. I
§ 7,
stk. 1
, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 8.
---
1)
---
2)
virksomheden må
ikke inden for det seneste år i forbindelse med virksomhed, som er omfattet
af § 1, stk. 1, være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte-
eller afgiftslovgivningen, og
3)
---
3. I
§ 8,
stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »være straffet for væsentlig
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen«: »eller væsentlig
overtrædelse af pantlovgivningen«.
Stk. 2.-3.
---
§ 11.
Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en
person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og
afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller brandsikkerhed. Frakendelse
efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt forretningssted.
4. I
§ 11,
stk. 1
, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 11
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, foretages følgende ændringer:
§ 3.
---
1) – 3) ---
4)
ved en prøve har
godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og
afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og
restaurationsdrift, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 6 c.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige
overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer,
arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, som en
næringsbrevindehaver
er straffet for, jf. dog § 6 d. Registeret er ikke offentligt
tilgængeligt.
Stk. 2.-3.
---
2. I
§ 6
c, stk. 1
, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 6 d.
---
1)
---
2)
virksomheden må
ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen
være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- eller
afgiftslovgivningen, og
3)
---
3. I
§ 6
d, stk. 1, nr. 2,
indsættes
efter
»være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen«: »eller væsentlig overtrædelse af pantlovgivningen«.
Stk. 2.-3.
---
§ 7 a.
Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en
person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og
afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller
restaurationsdrift. Frakendelse efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt
forretningssted.
4. I
§ 7
a, stk. 1
, indsættes efter »afgifter,«: »pant på emballage,«.
§ 12
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov
nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 1373 af 20. december 2004, lov nr. 385 af 25.
maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 569 af 24. juni
2005 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 110.
---
1.
I
§ 110
indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7.
Har
nogen begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af
§ 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt
regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3,
og én eller flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse
regler og bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og
afgiftslove.
Stk. 8.
Bestemmelsen
i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 110 a.
Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør
af § 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren
eller, såfremt administration og opkrævning er henlagt til told- og
skatteforvaltningen,
skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet
bøde.
Stk. 2.-3.
---
2.
I
§ 110 a, stk. 1,
indsættes efter »i medfør af«: »§ 9
eller«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 145 Retsinformation · 25. januar 2006
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fairplay II) Retsinformation · 25. april 2006
- Ændring i opkrævningslovens bestemmelse om sikkerhedsstillelse frigivelse af sikkerhed stillet i medfør af opkrævningslovens § 11a Retsinformation · 12. juli 2006
- Ændringer i opkrævningslovens bestemmelser om sikkerhedsstillelse frigivelse af sikkerhed stillet i medfør af opkrævningslovens § 11a Retsinformation · 14. august 2006
- A.D.1.1 Lovgrundlag for opkrævning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026