Ændring af svovlafgiftsloven afgiftsfritagelse for brændsler til fremstilling af tilsvarende brændsler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ændring af svovlafgiftsloven –
afgiftsfritagelse for brændsler tilfremstilling af tilsvarende brændsler
1. Indledning
Ved § 6 i
lov
nr. 1417 af 21. december 2005
om ændring af forskellige
miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme mv. som led i
udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i
lastbilers
miljø-filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering mv.)
er der sket en ændring af svovlafgiftsloven, hvorved energiproducenter, fx
olieraffinaderier, fritages for betaling af svovlafgift af forbrug af egne
fremstillede energiprodukter, der direkte medgår til fremstilling af et
tilsvarende energiprodukt.
Baggrunden for
lovændringen har været en usikkerhed om, hvorvidt de hidtil gældende
bestemmelser
i svovlafgiftsloven for energiproducenters eget forbrug af afgiftspligtige
varer fuldt ud var i overensstemmelse med EU-retten, jf.
Energibeskatningsdirektivets artikel 21, stk. 3 (
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003
), der
trådte i kraft den 1. januar 2004.
Samme usikkerhed
har været gældende i perioden forud for den 1. januar 2004 i forhold til
mineraloliedirektivets
artikel 4, stk. 3 (Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992), for
olieraffinaderiers eget forbrug af olie til fremstilling af
mineralolieprodukter.
Læs alt
2. Lovændringen
Ved lovændringen
er svovlafgiftsloven forsynet med følgende fritagelsesbestemmelse - som ny §
8,
stk.4:
"Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt
omfattet af § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende
energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som
motorbrændstof."
Med denne ændring
fritages egne fremstillede energiprodukter, der er afgiftspligtige
efter svovlafgiftsloven, og som direkte medgår til produktion af et
tilsvarende
energiprodukt.
Dette medfører,
at energiproducenterne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke skal
medregne
virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt
svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået til fremstilling af et
tilsvarende energiprodukt.
For
olieraffinaderier betyder dette bl.a., at svovlindholdet i
mineralolieprodukter,
som er fremstillet på raffinaderiets område, og som anvendes til fremstilling
af andre mineralolieprodukter på samme raffinaderi, ikke skal medregnes ved
opgørelse af den svovlafgiftspligtige mængde.
Energiproducenterne
skal betale afgift af energiforbrug, der anvendes som motorbrændstof. Sker
forbruget med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af et
tilsvarende energiprodukt, skal der også betales afgift.
2.1 Ikrafttræden
Ændringen af
svovlafgiftsloven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,
dvs.
den 23. december 2005.
Ændringen
har virkning fra den 1. juni 2005. Denne dato er fastsat på baggrund af,
at energiproducenternes betaling af svovlafgift af eget forbrug af egne
energiprodukter - ved en meddelelse af 13. juli 2005 (
SKM2005.312.TSS
) -
blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005.
3. Tilbagebetaling
som følge af lovændringen
Energiproducenter, der har betalt
svovlafgift af egne energiprodukter, som fritages for afgift, jf. lovens
nu vedtagne § 8, stk. 4, kan anmode SKAT om tilbagebetaling af den for
meget betalte svovlafgift.
Det bemærkes, at
indtil den 1. januar 2004 omfatter afgiftsfritagelsen, jf. § 8, stk. 4, kun
fremstilling af mineralolieprodukter, jf. artikel 4, stk. 3 i Rådets
direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992.
Ved bedømmelse
af et eventuelt tilbagebetalingskrav anvendes dansk rets almindelige
regler samt
praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med
fællesskabsretten.
Det følger af
EF-Domstolens faste praksis, at en medlemsstat kun kan modsætte sig, at
en
afgift, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, tilbagebetales,
når
det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den
afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af
afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham.
Heraf følger endvidere, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på
senere
led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det
ikke-overvæltede beløb.
Om og i hvilket
omfang svovlafgiften af energiproducentens forbrug af svovlafgiftspligtige
energiprodukter konkret må anses for overvæltet, afhænger
af virksomhedens
prisfastsættelse og markedet.
4. Frist for
anmodning om tilbagebetaling
Spørgsmålet om
frister for evt. tilbagesøgning af svovlafgift er bestemt af
fristreglerne for ændring af afgiftstilsvaret (genoptagelse) i
skatteforvaltningsloven, jf. nedenfor.
4.1. Ordinær
genoptagelse
I henhold til
skatteforvaltningslovens
§ 31, stk. 2
kan der ske genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis
anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.
4.2.
Ekstraordinær genoptagelse
Hvis fristen for
ordinær genoptagelse er udløbet, kan der i henhold til
skatteforvaltningslovens
§ 32, stk. 1, nr. 1
efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse af
afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist
sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis.
Der
henvises derudover til pkt. 4.3 EU-retten.
Anmodningen om
ekstraordinær genoptagelse skal i henhold til
skatteforvaltningslovens
§ 32, stk. 2
fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige
er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen.
Ovenstående
reaktionsfrist på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne
SKAT-meddelelse på SKATs hjemmeside.
4.3 EU-retten
Ovennævnte
bestemmelser er en videreførelse af § 35 B og
35 C
i skattestyrelsesloven, der var gældende indtil skatteforvaltningslovens
ikrafttræden den 1. november 2005.
Det følger af
lovbemærkningerne til § 35 C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts
2003 at, "
Særligt på afgiftsområdet
spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har
EF-domstolene således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes,
vil
dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i
samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det
vil
imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra
EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil
herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den
afgiftsperiode,
der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens
dom."
Den relevante
dom fra EF-Domstolen er
C-346/97
»Braathens Sverige AB v. Riksskatteverket«,
der er afsagt den 10. juni 1999.
I det her
foreliggende tilfælde kan genoptagelsesadgangen regnes 5 år forud for
EF-dommens
dato.
Det bemærkes
dog, at svovlafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 1996.
Der henvises
endvidere til ændringerne ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, § 6, stk. 4,
hvorefter afgiften af raffinaderiernes forbrug af afgiftspligtige varer nævnt
under
§ 1, nr. 1-4 og 8-12 i svovlafgiftsloven
,
fremstillet af virksomheden i 1996, betales tilbage.
5. Anmodningen
om tilbagebetaling
Anmodningen om
tilbagebetaling skal indgives til SKAT.
Anmodningen skal
indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. - og en
specifikation af kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.
I forbindelse
med behandlingen af tilbagebetalingskravet, kan SKAT bl.a. anmode
virksomheden
om at stille følgende materiale og oplysninger til rådighed for vurderingen
af,
hvorvidt der er sket hel eller delvis overvæltning:
Virksomhedens
prisfastsættelse, herunder oplysninger om virksomhedens prisfastsættelse i
forhold til markedsprisen i udlandet i tilbagesøgningsperioden
Afsætningstal, der
omfatter tilbagesøgningsperioden
Oplysninger om
virksomhedens konkurrencesituation.
6. Dokumentation
Virksomheden
skal kunne dokumentere opgørelsen
af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale
mv.
Virksomheden bør
opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig
afgørelse
om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav udløber forinden.
7. Gyldighed
Lovændringen er
indarbejdet i
Punktafgiftsvejledningen,
afsnit G.11.5
.
Denne
SKAT-meddelelse bortfalder 6 måneder fra offentliggørelsen på SKATs
hjemmeside.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 81 Retsinformation · 16. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Retsinformation · 16. november 2005
- Solvent anvendt som brændsel i selskabets tjære- og naftalindestillationsanlæg - pånær kolonne NCL 304 - ikke er anset for afgiftsfritaget som energi anvendt… Landsskatteretten · 29. juni 2015
- Kravet om kraftvarmekapacitet i el-patronordningen SKM-databasen · 26. maj 2020
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL F ENERGI OG KULDIOXID Retsinformation · 5. februar 2008