Spring til indhold

Retsinformation

Ændring af svovlafgiftsloven afgiftsfritagelse for brændsler til fremstilling af tilsvarende brændsler

UDT nr 9351 af 28/04/2006UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet20. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændring af svovlafgiftsloven –

afgiftsfritagelse for brændsler tilfremstilling af tilsvarende brændsler

1. Indledning

Ved § 6 i

lov

nr. 1417 af 21. december 2005

om ændring af forskellige

miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme mv. som led i

udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i

lastbilers

miljø-filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering mv.)

er der sket en ændring af svovlafgiftsloven, hvorved energiproducenter, fx

olieraffinaderier, fritages for betaling af svovlafgift af forbrug af egne

fremstillede energiprodukter, der direkte medgår til fremstilling af et

tilsvarende energiprodukt.

Baggrunden for

lovændringen har været en usikkerhed om, hvorvidt de hidtil gældende

bestemmelser

i svovlafgiftsloven for energiproducenters eget forbrug af afgiftspligtige

varer fuldt ud var i overensstemmelse med EU-retten, jf.

Energibeskatningsdirektivets artikel 21, stk. 3 (

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003

), der

trådte i kraft den 1. januar 2004.

Samme usikkerhed

har været gældende i perioden forud for den 1. januar 2004 i forhold til

mineraloliedirektivets

artikel 4, stk. 3 (Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992), for

olieraffinaderiers eget forbrug af olie til fremstilling af

mineralolieprodukter.

Læs alt

2. Lovændringen

Ved lovændringen

er svovlafgiftsloven forsynet med følgende fritagelsesbestemmelse - som ny §

8,

stk.4:

"Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt

omfattet af § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende

energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som

motorbrændstof."

Med denne ændring

fritages egne fremstillede energiprodukter, der er afgiftspligtige

efter svovlafgiftsloven, og som direkte medgår til produktion af et

tilsvarende

energiprodukt.

Dette medfører,

at energiproducenterne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke skal

medregne

virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt

svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået til fremstilling af et

tilsvarende energiprodukt.

For

olieraffinaderier betyder dette bl.a., at svovlindholdet i

mineralolieprodukter,

som er fremstillet på raffinaderiets område, og som anvendes til fremstilling

af andre mineralolieprodukter på samme raffinaderi, ikke skal medregnes ved

opgørelse af den svovlafgiftspligtige mængde.

Energiproducenterne

skal betale afgift af energiforbrug, der anvendes som motorbrændstof. Sker

forbruget med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af et

tilsvarende energiprodukt, skal der også betales afgift.

2.1 Ikrafttræden

Ændringen af

svovlafgiftsloven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,

dvs.

den 23. december 2005.

Ændringen

har virkning fra den 1. juni 2005. Denne dato er fastsat på baggrund af,

at energiproducenternes betaling af svovlafgift af eget forbrug af egne

energiprodukter - ved en meddelelse af 13. juli 2005 (

SKM2005.312.TSS

) -

blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005.

3. Tilbagebetaling

som følge af lovændringen

Energiproducenter, der har betalt

svovlafgift af egne energiprodukter, som fritages for afgift, jf. lovens

nu vedtagne § 8, stk. 4, kan anmode SKAT om tilbagebetaling af den for

meget betalte svovlafgift.

Det bemærkes, at

indtil den 1. januar 2004 omfatter afgiftsfritagelsen, jf. § 8, stk. 4, kun

fremstilling af mineralolieprodukter, jf. artikel 4, stk. 3 i Rådets

direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992.

Ved bedømmelse

af et eventuelt tilbagebetalingskrav anvendes dansk rets almindelige

regler samt

praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med

fællesskabsretten.

Det følger af

EF-Domstolens faste praksis, at en medlemsstat kun kan modsætte sig, at

en

afgift, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, tilbagebetales,

når

det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den

afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af

afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham.

Heraf følger endvidere, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på

senere

led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det

ikke-overvæltede beløb.

Om og i hvilket

omfang svovlafgiften af energiproducentens forbrug af svovlafgiftspligtige

energiprodukter konkret må anses for overvæltet, afhænger

af virksomhedens

prisfastsættelse og markedet.

4. Frist for

anmodning om tilbagebetaling

Spørgsmålet om

frister for evt. tilbagesøgning af svovlafgift er bestemt af

fristreglerne for ændring af afgiftstilsvaret (genoptagelse) i

skatteforvaltningsloven, jf. nedenfor.

4.1. Ordinær

genoptagelse

I henhold til

skatteforvaltningslovens

§ 31, stk. 2

kan der ske genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis

anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

4.2.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen for

ordinær genoptagelse er udløbet, kan der i henhold til

skatteforvaltningslovens

§ 32, stk. 1, nr. 1

efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse af

afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist

sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,

der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er

påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis.

Der

henvises derudover til pkt. 4.3 EU-retten.

Anmodningen om

ekstraordinær genoptagelse skal i henhold til

skatteforvaltningslovens

§ 32, stk. 2

fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige

er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen.

Ovenstående

reaktionsfrist på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne

SKAT-meddelelse på SKATs hjemmeside.

4.3 EU-retten

Ovennævnte

bestemmelser er en videreførelse af § 35 B og

35 C

i skattestyrelsesloven, der var gældende indtil skatteforvaltningslovens

ikrafttræden den 1. november 2005.

Det følger af

lovbemærkningerne til § 35 C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts

2003 at, "

Særligt på afgiftsområdet

spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har

EF-domstolene således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes,

vil

dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i

samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det

vil

imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra

EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil

herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den

afgiftsperiode,

der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens

dom."

Den relevante

dom fra EF-Domstolen er

C-346/97

»Braathens Sverige AB v. Riksskatteverket«,

der er afsagt den 10. juni 1999.

I det her

foreliggende tilfælde kan genoptagelsesadgangen regnes 5 år forud for

EF-dommens

dato.

Det bemærkes

dog, at svovlafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 1996.

Der henvises

endvidere til ændringerne ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, § 6, stk. 4,

hvorefter afgiften af raffinaderiernes forbrug af afgiftspligtige varer nævnt

under

§ 1, nr. 1-4 og 8-12 i svovlafgiftsloven

,

fremstillet af virksomheden i 1996, betales tilbage.

5. Anmodningen

om tilbagebetaling

Anmodningen om

tilbagebetaling skal indgives til SKAT.

Anmodningen skal

indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. - og en

specifikation af kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.

I forbindelse

med behandlingen af tilbagebetalingskravet, kan SKAT bl.a. anmode

virksomheden

om at stille følgende materiale og oplysninger til rådighed for vurderingen

af,

hvorvidt der er sket hel eller delvis overvæltning:

Virksomhedens

prisfastsættelse, herunder oplysninger om virksomhedens prisfastsættelse i

forhold til markedsprisen i udlandet i tilbagesøgningsperioden

Afsætningstal, der

omfatter tilbagesøgningsperioden

Oplysninger om

virksomhedens konkurrencesituation.

6. Dokumentation

Virksomheden

skal kunne dokumentere opgørelsen

af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale

mv.

Virksomheden bør

opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig

afgørelse

om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav udløber forinden.

7. Gyldighed

Lovændringen er

indarbejdet i

Punktafgiftsvejledningen,

afsnit G.11.5

.

Denne

SKAT-meddelelse bortfalder 6 måneder fra offentliggørelsen på SKATs

hjemmeside.

Lignende dokumenter