Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport)

2005/1 LSF 34Lovforslag som fremsatSkatteministeriet12. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. oktober 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer)

)/

(Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og

magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport)

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som ændret senest ved lov nr.

428

af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om afgift af affald og råstoffer

(affalds- og råstofafgiftsloven)«.

2.

§§ 1, 2, 2a

og

3

affattes

således:

»

§ 1.

Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer,

der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m3

Læs alt

af

råstoffet.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde

råstoffer omregnes til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i

bilag 1. Mængden nedrundes til nærmeste hele m3.

§ 2.

Den, der erhvervsmæssigt

importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5

kr.

pr. m3

af råstoffet.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde

råstoffer omregnes til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i

bilag 2. Mængden nedrundes til nærmeste hele m3.

§ 2a.

Virksomheder, der indvinder eller

importerer under 200 m3

råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

§ 3.

For så vidt angår dansk

produceret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i bilag 1, udgør

afgiften 5 kr. pr. m3

af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes

sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte

omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret

cement, der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de anførte

omregningsfaktorer i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5 kr. pr.

m3

af råstoffet, hvis importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer

ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der

betales

afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2,

stk. 2.«

3.

§ 4

affattes således:

»

§ 4.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som

erhvervsmæssigt

importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, jf. § 2, stk. 1,

skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder er berettiget

til at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder,

uden at afgiften er berigtiget. Det samme gælder ved import.«

4.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »udtagne« til: »tilførte«.

5.

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3.

I

opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer efter stk. 1 kan

registrerede virksomheder fradrage mængden af afgiftspligtige råstoffer, der

er

eksporteret. Betingelsen er, at råstofferne på land har været underkastet en

simpel eller videregående bearbejdning, jf. stk. 1 og 2. Det samme

gælder,

når en registreret virksomhed udleverer råstoffer til en anden registreret

virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

»Ved erhvervsmæssig eksport af råstoffer, som på land har været

underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, jf. § 5,

stk. 1 og 2, godtgør told- og skatteforvaltningen den betalte afgift,

når

den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Opgørelsen foretages samlet én gang

om

året.«

7.

I

§ 14, stk. 3,

ændres »fra udlandet

modtager« til: »importerer«.

8.

I

§ 25, stk. 4,

ændres »sælges fra

udlandet« til: »importeres«.

9.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

10.

Bilag 2

affattes som bilag 2 til

denne lov.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 2, finder anvendelse på cement, der fra og med den 1. januar

2006

udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller

importeres. For registrerede virksomheder medfører import først

afgiftspålæggelse ved genudlevering fra virksomheden eller tilførsel til en

videregående proces. For så vidt angår cement, der udleveres fra en

registreret

virksomhed, angives til fortoldning eller importeres før den 1. januar 2006,

finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 4, har

virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på råstoffer, hvor

indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med den 1. januar 2006. Indvindingen

anses for påbegyndt på tidspunktet for udtagningen af råstoffet. For så vidt

angår

råstoffer, hvor indvindingen i Danmark er påbegyndt før den 1. januar 2006,

finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 5 og 6, har

virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på videreforarbejdede

råstoffer, der fra og med den 1. januar 2006 udleveres fra en registreret

virksomhed, angives til fortoldning eller eksporteres. For så vidt angår

videreforarbejdede råstoffer, der udleveres fra en registreret virksomhed,

angives til fortoldning eller eksporteres før den 1. januar 2006, finder de

hidtidige gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Lovens § 1, nr. 9, har

virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på bentonit, hvor

indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med den 1. januar 2006. Indvindingen

anses for påbegyndt på tidspunktet for udtagningen af råstoffet. For så vidt

angår bentonit, hvor indvindingen i Danmark er påbegyndt før den 1. januar

2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

Lovens § 1, nr. 10, har

virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på dolomit- og

magnesiumkalk, der fra og med den 1. januar 2006 importeres. For registrerede

virksomheder medfører import først afgiftspålæggelse ved genudlevering fra

virksomheden eller tilførsel til en videregående proces. For så vidt angår

dolomit- og magnesiumkalk, der udleveres fra en registreret virksomhed,

angives

til fortoldning eller importeres før den 1. januar 2006, finder de hidtidige

gældende regler anvendelse.

»Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende

omregningsfaktorer

Bentonit

1 t = 0,6 m3

Brunkul

1 t = 1,4 m3

Ekspanderende ler

1 t = 0,6 m3

Flint

1 t = 0,6 m3

Granit

(knust og skærver)

1 t = 0,6 m3

Granit

(brosten, kantsten, blokke og lign.)

1 t = 0,4 m3

Grus

1 t = 0,6 m3

Ildfast

ler

1 t = 0,6 m3

Jord

(fyldjord, råjord)

1 t = 0,6 m3

Kalk

1 t = 0,7 m3

Kalkfiller

og foderkalk

1 t = 1,0 m3

Kalksten

1 t = 0,6 m3

Kaolin

1 t = 0,6 m3

Kildekalk,

mosekalk og søkalk

1 t = 0,8 m3

Kiselgur

(diatomejord), færdigvarer

1 t = 2,5 m3

Klæg

1 t = 1,0 m3

Kridt

1 t = 0,7 m3

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

Ler

1 t = 0,6 m3

Mergel

1 t = 0,6 m3

Moler

(jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

Moler

(tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

Muld

1 t = 0,6 m3

Myremalm

1 t = 0,5 m3

Sand

1 t = 0,6 m3

Sandsten

1 t = 0,6 m3

Skaller

1 t = 0,5 m3

Skifer

1 t = 0,6 m3

Spagnum,

tørvesmuld og tørvestrøelse

1 t = 5,0 m3

Sten

1 t = 0,6 m3

Tungsand

1 t = 0,4 m3

Tørv

(fugtig)

1 t = 1,6 m3

Tørv

(lufttørret)

1 t = 2,5 m3«.

»Bilag 2

Liste over importerede råstoffer, der er omfattet af

råstofafgiften, med tilhørende omregningsfaktorer

25.05

Naturligt sand af

enhver art, også farvet, undtagen metalholdigt sand henhørende under kapitel

26 (malme, slagger og aske):

-2505.10.00

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

-2505.90.00

Andre naturlige sandtyper (f.eks. søsand, bakkesand m.m.)

1 t = 0,6 m3

25.08

Lerarter (undtagen

ekspanderet ler henhørende under pos. 6806), andalusit, cyanit og sillimanit,

også brændt; mullit; chamotte og dinasler:

Bentonit

-2508.10.00

Bentonit

1 t = 0,6 m3

Andre lerarter

(f.eks. teglværksler og lignende

lerarter), bortset fra kaolin, bentonit, blegejord og valkejord (fullerjord),

ildfast ler:

-2508.40.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.09

Kridt

-2509.00.00

Alle varer

1 t = 0,7 m3

25.12

Fossilt kiselmel

(f.eks. kiselgur, trippelse og diatomejord) og lignende kiselholdige

jordarter,

med en tilsyneladende densitet på 1000 kg/m3

eller derunder, også

brændt:

F.eks. 2512.00.00:

– moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

– moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

25.16

Granit, porfyr,

basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten, også groft tildannet

eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader

af kvadratisk eller rektangulær form:

Granit:

-2516.11.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.12.10

Kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til

blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form – af tykkelse

25 cm

og derunder

1 t = 0,4 m3

-2516.12.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

Sandsten:

-2516.21.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.22.10

Kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til

blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form – af tykkelse

25 cm

og derunder

1 t = 0,4 m3

-2516.22.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

25.17

Småsten, grus og

knuste sten, af den art der almindeligvis anvendes i beton, til vej- og

jernbanebygning og lign., samt singels og flint, også varmebehandlede;

tjæremakadam; granulater, splinter og pulver af stenarter henhørende under

pos. 2515 (travertin, ecaussine og andre monument- eller bygningskalksten med

en tilsyneladende densitet på 2.500 kg/m3

eller derover samt

alabast) eller 2516 (sandsten), også varmebehandlere (tilslagsmaterialer

m.v.):

-2517.10.10

Småsten, grus, singels og flint

1 t = 0,6 m3

-2517.10.20

Knust dolomit og knuste kalksten

1 t = 0,6 m3

-2517.10.80

Andre varer af lignende art (f.eks. knust granit)

1 t = 0,6 m3

-2517.30.00

Tjæremakadam

1 t = 0,6 m3

-2517.49.00

Granulater, splinter og pulver af stenarter henhørende

under pos. 2515 eller 2516, også varmebehandlede: (bortset fra marmor)

1 t = 0,6 m3

25.18

Dolomit, også

brændt eller sintret, herunder dolomit, groft tildannet eller kun tilskåret,

ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller

rektangulær form; stampeblanding af dolomit:

-2518.10.00

Dolomit; ikke brændt eller sintret

1 t = 0,7 m3

-2518.20.00

Brændt eller sintret dolomit

1 t = 0,7 m3

-2518.30.00

Stampeblanding af dolomit

1 t = 0,7 m3

25.19

Naturlig

magnesiumcarbonat (magnesit); smeltet magnesia; dødbrændt (sintret) magnesia,

også med indhold af små mængder af andre oxider, der er tilsat før

sintringen; anden magnesiumoxid, også rent:

-2519.10.00

Naturlig magnesiumcarbonat (magnesit)

1 t = 0,7 m3

-2519.90

Andre varer:

-2519.90.10

Magnesiumoxid, undtagen brændt naturlig magnesiumcarbonat

1 t = 0,7 m3

-2519.90.30

Dødbrændt (sintret) magnesia

1 t = 0,7 m3

-2519.90.90

Andre varer

1 t = 0,7 m3

25.21

Kalksten, af den

art der anvendes til fremstilling af kalk eller cement eller i metallurgien

som flusmiddel (kalk-, cement- eller metalfremstilling):

-2521.00.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.22

Brændt kalk,

læsket kalk og hydraulisk kalk, undtagen calciumdioxid og calciumhydroxid

henhørende under pos. 2825:

-2522.10.00

Brændt kalk

1 t = 1,6 m3

-2522.20.00

Læsket kalk

1 t = 1,3 m3

-2522.30.00

Hydraulisk kalk

1 t = 1,2 m3

25.23

Portland cement,

aluminatcement, slaggecement og lignende hydraulisk cement, også farvet eller

i form af klinker:

-2523.10.00

Cementklinker

1 t = 1,1 m3

-2523.21.00

Portland cement: Hvid eller kunstigt farvet

1 t = 1,1 m3

-2523.29.00

Portland

cement, andre varer

1 t = 1,1 m3

-2523.30.00

Aluminatcement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.10

Slaggecement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.30

Puzzolancement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.90

Anden hydraulisk cement

1 t = 1,1 m3

27.03

Tørv og

tørvebriketter samt tørvesmuld og tørvestrøelse, også agglomereret:

-2703.00.00

Alle varer

1 t = 5,0 m3

68.01

Brosten, kantsten og fortovssten af naturlige stenarter

(undtagen skifer)

-6801.00.00

Alle varer

1 t = 0,4 m3«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Råstofafgiften foreslås ændret på følgende fem områder:

Dansk indvundet

bentonit foreslås omfattet af afgiftspligt.

Der er således i

de senere år kortlagt og konstateret forekomster af bentonit i Danmark, og

der

er tillige meddelt konkret tilladelse til indvinding af bentonit. Af

importeret

bentonit betales råstofafgift og af hensyn til EU-medholdeligheden foreslås

dansk indvundet bentonit ligeledes afgiftsbelagt.

Importører af

cement foreslås igen at kunne anvende de såkaldte leverandør- og

fabrikanterklæringer.

Derved sikres

importører af cement mulighed for at betale afgift af den dokumenterede

anvendte mængde råstoffer til fremstilling af cement – svarende til

indenlandske producenter af cement. Genindførelse af leverandør- og

fabrikanterklæringer samt tilsvarende regler for danske producenter af cement

bringer lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

Importeret dolomit-

og magnesiumkalk foreslås omfattet af afgiftspligt.

Landbrugets

Rådgivningscenter har tidligere oplyst, at anvendelsen af de forskellige

kalktyper i landbruget viser, at dolomit- og magnesiumkalk kan substituere

dansk kalk. Med forslaget ligestilles dansk kalk og importeret kalk.

Afgiftsgodtgørelse

ved eksport af videreforarbejdede råstoffer, såsom moler, tegl, mursten,

tagsten mv., foreslås genindført.

En ændret

administrativ praksis fra 2000/2001 har medført, at udelukkende simpelt

forarbejdede råstoffer har kunnet opnå afløftelse af afgiften ved eksport.

Med

simpelt forarbejdede råstoffer menes råstoffer, som maksimalt har været

underkastet en enkelt bearbejdning, såsom sortering, nedknusning, lufttørring

eller lignende simpel bearbejdning.

Afregningstidspunktet

for råstoffer, der indgår i en videregående proces, foreslås ændret fra

udtagningstidspunktet til tilførselstidspunktet.

Den udtagne mængde

risikerer i dag at omfatte et eventuelt spild eller svind i form af

vandindhold,

når råstofferne anvendes i videregående processer. Videregående processer

omfatter opvarmning, brænding eller lignende samt tilførsel af andre

materialer

end vand.

2. Lovforslagets indhold og baggrund

2.1 Indledende bemærkninger

Hensigten med råstofafgiften – i kombination med

affaldsafgiften – er at tilskynde til, at råstofforbruget begrænses, og

at

genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fremmes. Råstofafgiften er opbygget

således, at det afgiftspligtige område fremgår af bilag 1 og 2 til lov om

afgift af affald og råstoffer.

Bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer

(danske råstoffer)

Bilag 1 omfatter erhvervsmæssig indvinding af råstoffer i

Danmark. Bilag 1 til loven tilsigter at udgøre en udtømmende angivelse af

hvilke råstoffer, der findes i Danmark – uanset om disse indvindes for

tiden

eller ej.

Afgiftspligten påhviler således dansk indvundne råstoffer,

som er omfattet af bilag 1, såfremt råstofferne overgår til forbrug hér i

landet. Ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer afløftes afgiften.

De afgiftspligtige mængder af råstoffer omregnes fra ton

til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1.

Bilag 2 til lov om afgift af affald og råstoffer

(importerede råstoffer)

Bilag 2 omfatter erhvervsmæssig import af råstoffer og

cement fra udlandet. Bilag 2 til loven omfatter råstoffer, der svarer til de

danske råstoffer, der på tidspunktet for den seneste lovændring (lov nr. 1071

af 23. december 1992) blev indvundet i Danmark, samt varegrupper, der må

antages at være i umiddelbar konkurrence med de danske råstoffer –

f.eks.

cement, der ikke modsvares direkte af ét råstof, men af en række råstoffer i

bilag 1.

Afgiftspligten påhviler således importerede råstoffer, som

er omfattet af bilag 2. Ved eventuel reeksport af simpelt forarbejdede

råstoffer vil afgiften kunne afløftes.

De afgiftspligtige mængder af råstoffer omregnes fra ton

til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2.

2.2 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Gældende ret

Dansk indvundet bentonit er ikke omfattet af afgiftspligt,

jf. bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer, da der ved lovændringen

i

1992 ikke fandtes forekomster af bentonit i Danmark. Importeret bentonit blev

dog omfattet af bilag 2 med henvisning til, at bentonits egenskaber ikke

afviger væsentligt fra andre danske råstoffer (lerarter).

Bentonit er en lerart med en særlig sammensætning, der

medfører, at leret, når det tilføres vand, udvider sig. Bentonit anvendes

derfor bl.a. til at forsegle borehuller.

Bentonit

bliver endvidere anvendt til vandtætte membraner, jernpelletering, dyrefoder,

kattegrus, boremudder, støbesand, kosmetik, maling og papir.

Lovforslagets indhold

Dansk indvundet bentonit foreslås omfattet af afgiftspligt.

Det fremgår af Skatteministeriets og Skov- og

Naturstyrelsens »Udkast til rapport om revision af affalds- og

råstofafgiften«,

januar 2001, at der i de senere år er kortlagt og konstateret forekomster af

bentonit, og der er tillige meddelt konkret tilladelse til indvinding af

bentonit.

På nuværende tidspunkt indvindes ca. 2-3.000 tons om året i

Danmark, men det ventes at stige til ca. 20.-30.000 tons fra 2006, og på sigt

vil der kunne indvindes ca. 50.000 tons om året.

På baggrund af den ensidige afgiftspålæggelse af importeret

bentonit kan der således rejses tvivl om, hvorvidt råstofafgiften er i

overensstemmelse med EU-retten, og det foreslås derfor, at dansk indvundet

bentonit omfattes af afgiftspligt.

Bentonitimportørernes krav opstået i årene 2004 og 2005 vil

eventuelt kunne medføre tilbagebetaling af den betalte afgift. Ved et

eventuelt

krav om tilbagebetaling af afgift, vil dansk rets almindelige regler om

tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift finde anvendelse.

Den danske indvinding af bentonit oversteg bagatelgrænsen i

medfør af § 2a i lov om afgift af affald og råstoffer i 2004, hvorved

der

skulle have været betalt afgift – hvis dansk indvundet bentonit havde

været afgiftspligtigt

og dermed fremgået af bilag 1.

Dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af for

meget opkrævet afgift medfører, at en betingelse for tilbagebetaling er, at

virksomhederne kan godtgøre, at de har lidt et tab ved afgiftserlæggelsen.

Dansk rets almindelige regler om forældelse, jf. lov om forældelse af visse

fordringer af 1908, finder anvendelse.

2.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og

magnesiumkalk

Gældende ret

Dolomitkalk har ikke siden lovændringen i 1992 været

omfattet af råstofafgiftsloven. Dolomitkalk blev udtaget af loven, idet man

fandt, at indholdet af magnesium i kalken betød, at den kvalitetsmæssigt

afveg

fra dansk kalk.

Der produceres ikke dolomitkalk eller magnesiumkalk i

Danmark, men Landbrugets Rådgivningscenter har imidlertid senere oplyst, at

anvendelsen af de forskellige kalktyper i landbruget viser, at dolomit- og

magnesiumkalk principielt kan substituere dansk kalk.

Magnesiumkalk er en blanding af almindelig jordbrugskalk og

dolomitkalk. Indholdet af magnesium i dolomitkalk er ca. 10,5 pct. Ren

jordbrugskalk indeholder ikke magnesium.

Lovforslagets indhold

Importeret dolomit- og magnesiumkalk foreslås omfattet af

afgiftspligt.

Det fremgår af Skatteministeriets og Skov- og

Naturstyrelsens »Udkast til rapport om revision af affalds- og

råstofafgiften«,

januar 2001, at der fra flere sider er udtrykt ønske om, at dolomit- og

magnesiumkalk,

der alene indføres fra udlandet, pålægges råstofafgift. I forbindelse med

udarbejdelse af udkast til rapport henvendte foreningen Danske

Jordbrugskalkværker, Faxe Kalk A/S og Dansk Industri sig om emnet.

Det foreslås med henvisning til substituerbarheden i

forhold til dansk kalk, at dolomit- og magnesiumkalk tilføjes listen af

afgiftspligtige importerede råstoffer i bilag 2. Med forslaget ligestilles

dansk kalk og importeret kalk.

2.4 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Gældende ret

Efter de gældende regler er cement afgiftsbelagt på

forskellige måder afhængig af, om cementen er importeret eller fremstillet i

Danmark.

Cement afgiftsbelægges således ved import, mens der af den

danske produktion betales afgift af de råstoffer, der indvindes og indgår i

fremstillingen af cement.

Omregningsfaktoren for importeret cement er 1,1 m3

pr. ton, jf. bilag 2 til lov om afgift af affald og råstoffer. Afgiftssatsen

for råstoffer udgør 5 kr. pr. m3

af råstoffet. Den gældende

afgiftssats for importeret cement er således 5,50 kr. pr. ton cement –

uanset

den medgåede mængde råstoffer ved fremstillingen af cementen.

Ved sammenligning mellem den faste afgiftssats på 5,50 kr.

pr. ton importeret cement og den variable afgiftssats, som danske producenter

af cement betaler for de medgåede råstoffer ved fremstilling af dansk cement,

har der vist sig en afgiftsmæssig forskel – på ellers ensartede

produkter – på

op til ca. 1,50 kr. pr. ton cement.

En række cementimportører har klaget over disse

afgiftsmæssige skævheder i forhold til de danske producenter, og

efterfølgende

indstævnet Skatteministeriet for landsretten.

Det har tidligere været muligt for importører af bl.a.

cement at afregne afgift på grundlag af den dokumenterede mængde råstoffer,

der

er medgået til fremstillingen af færdigvaren. Denne dokumentationsmulighed

kaldes ofte leverandør- og fabrikanterklæringer, og blev afskaffet med

virkning

fra den 1. januar 1993.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at importører igen får mulighed for at betale

afgift af den dokumenterede anvendte mængde råstoffer til fremstilling af

færdigvaren cement ved hjælp af de såkaldte leverandør- og

fabrikanterklæringer.

Dette svarer til bestemmelserne for de danske producenter af cement, som mod

dokumentation

betaler råstofafgift af de råstoffer, der indvindes og indgår i

fremstillingen

af cement.

På baggrund af den gældende forskellige afgiftsmæssige

behandling af danske producenter af cement og importører af cement, kan der

således rejses tvivl om råstofafgiftens overensstemmelse med EU-retten.

Kravet om, at der skal være anvendt en væsentlig mindre

mængde råstoffer end svarende til omregningsfaktorerne, som det krævedes i

forbindelse med de tidligere leverandør- og fabrikanterklæringer, foreslås

ikke

genindført.

Hvis ikke importøren eller producenten af cement kan

fremskaffe dokumentation for den anvendte mængde råstoffer, der er medgået

til

fremstilling af cementen, vil der skulle betales afgift efter de anførte

omregningsfaktorer

i bilag 2 (importerede råstoffer), jf. § 2 i lov om afgift af affald og

råstoffer.

Omregningsfaktoren ved import af cement – i tilfælde af, at

der ikke kan fremvises dokumentation for den anvendte mængde råstoffer –

vil

være som hidtil. Med en omregningsfaktor på 1,1 m3

vil afgiftssatsen

derfor fortsat – uden dokumentation – udgøre 5,50 kr. pr. ton

cement.

2.5 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Gældende ret og praksis

Ved eksport af råstoffer kan der i dag ske afløftelse af

afgiften i de tilfælde, hvor råstofferne udelukkende har været underkastet en

simpel

forarbejdning. Simpelt forarbejdede råstoffer har maksimalt været underkastet

en enkelt bearbejdning, såsom sortering, nedknusning, lufttørring eller

lignende simpel bearbejdning, og fremstår derfor fortsat – efter

bearbejdningen

– som et

råstof

omfattet af råstofafgiftens afgiftspligtige område.

Afløftelsen af afgiften sker på to forskellige måder for

henholdsvis registrerede virksomheder og ikke-registrerede virksomheder.

Registrerede virksomheder kan foretage modregning i opgørelsen af den

afgiftspligtige

mængde af den eksporterede mængde simpelt forarbejdede råstoffer. Tilsvarende

kan ikke-registrerede virksomheder få godtgjort den betalte afgift ved

eksport

af simpelt forarbejdede råstoffer.

Der ydes kun modregningsadgang (registrerede virksomheder)

henholdsvis afgiftsgodtgørelse (ikke-registrerede virksomheder) ved eksport

af

simpelt råstoffer, når denne forarbejdning har fundet sted

på land.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede

råstoffer blev ophævet ved lovændringen i 1992 (lov nr. 1071 af 23. december

1992). Videreforarbejdede råstoffer har været underkastet en videregående

proces, som f.eks. opvarmning, brænding eller lignende eller er blevet

tilført

andre materialer end vand. Videreforarbejdede råstoffer kaldes også ofte

færdigvarer.

Siden den 1. januar 1993 har loven således udelukkende

hjemlet afgiftsgodtgørelse ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer. Der

opstår dermed en risiko for, at den indenlandske værdiskabelse stilles endnu

ringere

end tilsvarende udenlandske processer (videreforarbejdning af råstoffer), jf.

lovforslagets indhold nedenfor.

På trods af lovændringen var den administrative praksis dog

fortsat frem til udsendelsen af ToldSkats første Punktafgiftsvejledning

således, at der blev udstedt bevillinger til afgiftsgodtgørelse ved eksport

af

råstoffer, som havde været underkastet videregående processer. Udsendelsen af

ToldSkats Punktafgiftsvejledning i 2000 medførte, at den administrative

praksis

kom i overensstemmelse med loven.

Ved Landsskatterettens kendelse af 20. december 2002

(SKM2003.54.LSR) blev tilbagekaldelsen af bevillinger til afgiftsgodtgørelse

ved eksport af videreforarbejdede råstoffer stadfæstet.

Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at de danske

producenter af videreforarbejdede råstoffer, som fra 1993 og til 2000/01

havde

ulovhjemlede afgiftsgodtgørelsesbevillinger, derved har fået en retsbeskyttet

berettiget

forventning om fortsat at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport.

Lovforslagets indhold

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede

råstoffer, såsom moler, tegl, mursten, tagsten mv., foreslås genindført.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport foreslås dermed gjort uafhængig af

forarbejdningsgraden

for derved at imødegå en del af forringelsen af konkurrenceevnen, som danske

producenter af videreforarbejdede råstoffer oplever.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den danske

værdiskabelse i dag konkurrencemæssigt således rammes dobbelt hårdt, da et

videreforarbejdet råstof ikke vil blive pålagt afgift ved import til Danmark,

og et tilsvarende videreforarbejdet råstof ikke vil blive afløftet afgift ved

eksport fra Danmark. Den danske værdiskabelse rammes dermed på sit eget

hjemmemarked og tillige på eksportmarkederne.

Med forslaget opnår de registrerede virksomheder, at der

kan foretages modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer

af eksporterede råstoffer – uanset bearbejdningsgrad. Tilsvarende opnår

ikke-registrerede virksomheder, at der ydes afgiftsgodtgørelse af den betalte

afgift ved eksport af råstoffer – uanset bearbejdningsgrad.

Af hensyn til ressourceforbruget i told- og

skatteforvaltningen foreslås det dog, at der i forbindelse med

afgiftsgodtgørelsen

indsættes en betingelse om, at den betalte afgift skal udgøre mindst 500 kr.

(bagatelgrænse), samt at opgørelsen foretages én gang om året.

2.6 Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Gældende ret

Der har vist sig en vis usikkerhed i forbindelse med

tidspunktet for afregningen af mængden af anvendte råstoffer i tilfælde af,

at

de udvundne råstoffer indgår i videregående processer.

I dag afregnes afgiften af råstoffer, som indgår i en

videregående proces, såsom opvarmning, brænding eller lignende eller

tilførsel

af andre materialer end vand, på tidspunktet for udtagningen, jf. § 5,

stk. 2.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at tidspunktet for afregning af afgiften

flyttes fra tidspunktet for udtagningen til tidspunktet for tilførslen af

råstofferne til de videregående processer. Dvs. at det først er på

tidspunktet,

hvor råstoffet indgår i den videregående proces, at der skal ske opgørelse af

den afgiftspligtige mængde og dermed afregning af afgiften.

Ved at flytte afregningstidspunktet til tidspunktet for

tilførslen af råstofferne til de videregående processer undgås, at der skal

ske

medregning i den afgiftspligtige mængde af et eventuelt spild eller svind i

form af vandindhold.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har følgende provenumæssige konsekvenser:

Merprovenu på helårsbasis

Ændring af lov om afgift af affald og råstoffer

Mio. kr.

3.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

0,1

3.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

-

0,5

3.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

0,5

3.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede

råstoffer

-

2,0

3.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

-

1,0

I alt

ca. - 3,0

Forslaget vil have en samlet provenueffekt på ca. - 3 mio.

kr. på helårsbasis og i finansåret 2006.

3.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Afgift på bentonit skønnes at give et merprovenu på ca. 0,1

mio. kr. på helårsbasis, stigende til 0,2 mio. kr., når indvindingen er på

sit

højeste.

Der påregnes ikke tilbagebetaling af afgift af importeret

bentonit i årene 2004 og 2005 i nævneværdigt omfang, da virksomhederne som

udgangspunkt forventes at have overvæltet afgiften i varepriserne.

3.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Der er pt. kun én importør på markedet. Det skønnes

umiddelbart, at adfærdseffekterne vil være yderst begrænsede, da den største

producent i Danmark har en meget dominerende stilling på markedet.

Provenutabet

skønnes med betydelig usikkerhed til ca. 0,5 mio. kr.

Afgiftslempelsen for importører af cement er en følge af

EU-regler, og mindreprovenuet kan derfor kompenseres gennem forhøjelser af

andre skatter eller afgifter, jf. regeringens skattestop.

3.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og

magnesiumkalk

Ud fra importtal fra Danmarks Statistik kan det skønnes, at

indførelse af afgift på dolomit- og magnesiumkalk vil betyde et merprovenu på

ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Afgift på importeret dolomit- og magnesiumkalk kan alene

tillades, da den skal ses som en kompenserende afgift, jf. regeringens

skattestop.

3.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Forslaget vil sikre, at virksomheder, som eksporterer

videreforarbejdede råstoffer, igen kan opnå afløftelse af afgiften. Med

betydelig usikkerhed kan provenutabet skønnes til ca. 2 mio. kr.

3.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Det har vist sig vanskeligt at få opgjort hvor mange

virksomheder, der vil blive berørt af ændringen. Skatteministeriet har

således

kun kendskab til én enkel virksomhed. På den baggrund skønnes det med

betydelig

usikkerhed, at forslaget vil medføre et provenutab på under 1 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter af ikke nævneværdig omfang samt øgede driftsudgifter af ikke

nævneværdig omfang.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Forslaget skønnes at indebære en afgiftsbelastning for den

berørte virksomhed på ca. 0,1 mio. kr. Skønnet er behæftet med betydelig

usikkerhed.

5.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Importørerne skønnes med betydelig usikkerhed at få

reduceret afgiftsbetalingen med ca. 0,5 mio. kr. Forslaget skønnes derudover

ikke at få nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og

magnesiumkalk

Importørerne af dolomit- og magnesiumkalk skønnes at blive

pålagt en meromkostning på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Det forventes, at

importørerne

vil overvælte afgiften fuldt ud i priserne.

5.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en

afgiftslettelse på ca. 2 mio. kr. årligt.

5.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Det har vist sig vanskeligt at få opgjort, hvor mange

virksomheder der vil blive berørt af ændringen. Skatteministeriet har således

kun kendskab til én enkel virksomhed. På den baggrund skønnes det med

betydelig

usikkerhed, at forslaget vil indebære en afgiftslettelse

på under 1 mio. kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at

det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer

skønnes at tilskynde til begrænsning af råstofforbruget, da afgiften gøres

afhængig af mængden af råstoffer, der er medgået til fremstilling af

cementen.

Herved understøttes formålet med råstofafgiften.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige

konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser

for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet),

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Hverken det oprindelige forslag til lov om afgift af affald

og råstoffer fra 1989 (L 100 fremsat den 8. december 1989 af daværende

miljøminister) eller efterfølgende ændringer af råstofafgiften er blevet

notificeret

i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn til

tekniske

standarder mv., hvorfor nærværende lovforslag notificeres som udkast.

Det foreslås derfor, at afgiftspligtens omfang og

afgiftssatser (§§ 1, 2, 2a og 3) genfremsættes.

9.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Der kan på baggrund af den ensidige afgiftspålæggelse af

importeret bentonit rejses tvivl om, hvorvidt råstofafgiften er i

overensstemmelse med EU-retten, herunder art. 90. Det foreslås derfor, at

bentonit

tilføjes bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer, for således at

bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

9.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

På baggrund af den forskellige afgiftsmæssige behandling af

danske producenter af cement og importører af cement, kan der rejses tvivl om

råstofafgiftens overensstemmelse med EU-retten, herunder art. 90. Det

foreslås

derfor, at leverandør- og fabrikanterklæringer genindføres samt at

tilsvarende

dokumentationsregler for danske producenter af cement opretholdes.

9.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og

magnesiumkalk

Importeret dolomit- og magnesiumkalk og dansk indvundet

kalk er konkurrerende produkter, som foreslås afgiftsbelagt med samme

afgiftssats, og som dermed ligestilles.

9.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Den danske værdiskabelse rammes i dag konkurrencemæssigt

dobbelt hårdt, da et videreforarbejdet råstof ikke vil blive pålagt afgift

ved

import til Danmark, og et tilsvarende videreforarbejdet råstof ikke vil blive

afløftet afgift ved eksport fra Danmark. Den danske værdiskabelse rammes

dermed

på sit eget hjemmemarked og tillige på eksportmarkederne.

Godtgørelse for interne afgifter ved udførsel er i

overensstemmelse med EU-traktatens artikel 90, såfremt der ikke sker

godtgørelse af afgift ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte

eller

indirekte. Forslaget indebærer afgiftsgodtgørelse af den faktiske afgift.

9.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Forslaget

indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række

ændringer af råstofafgiften.

Målgrupperne for lovforslaget er alle virksomheder, der er

registreret for råstofafgift.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har

samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside

www.skat.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

ToldSkat vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om

de nye regler på sin hjemmeside.

ToldSkat vil desuden sende et nyhedsbrev til de

virksomheder, der er registreret for råstofafgift.

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af Told- og

Skattestyrelsens Punktafgiftsvejledning, som findes på ToldSkats hjemmeside.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

(provenumæssige

konsekvenser)

Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Forslaget skønnes at give et merprovenu på ca. 0,1 mio.

kr. på helårsbasis, stigende til 0,2 mio. kr., når indvindingen er på sit

højeste.

Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Forslaget skønnes at medføre et merprovenu på ca. 0,5

mio. kr. årligt.

Afgift på importeret dolomit- og magnesiumkalk kan alene

tillades, da den skal ses som en kompenserende afgift, jf. regeringens

skattestop.

Samlet

Forslaget vil have en samlet provenueffekt på ca. - 3

mio. kr. på helårsbasis og i finansåret 2006.

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Provenutabet ved genindførelse af leverandør- og

fabrikanterklæringer skønnes med betydelig usikkerhed til ca. 0,5 mio. kr.

Afgiftslempelsen for importører af cement er en følge af

EU-regler, og mindreprovenuet kan derfor kompenseres gennem forhøjelser af

andre skatter eller afgifter, jf. regeringens skattestop.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et

provenutab på ca. 2 mio. kr. årligt.

Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et

mindreprovenu på under 1 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for det offentlige

Ingen

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer vil

medføre, at importørerne vil få reduceret afgiftsbetalingen med ca. 0,5 mio.

kr.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Forslaget om genindførelse af afgiftsgodtgørelse ved

eksport af videreforarbejdede råstoffer skønnes at medføre en afgiftslettelse

på ca. 2 mio. kr. årligt.

Ændring af afregningstidspunkt for videregående

processer

Forslaget skønnes at medføre, at virksomhederne opnår en

afgiftslettelse på under 1 mio. kr. årligt.

Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Forslaget skønnes at indebære en afgiftsbelastning for

den berørte virksomhed på i størrelsesordenen ca. 0,1 mio. kr. Skønnet er

behæftet med betydelig usikkerhed.

Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Importørerne af dolomit- og magnesiumkalk vil blive

pålagt en meromkostning på ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative

konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver

forelagt et virksomhedspanel.

Miljømæssige

konsekvenser

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer

skønnes at tilskynde til begrænsning af råstofforbruget, da afgiften gøres

afhængig af mængden af råstoffer, der er medgået til fremstilling af

cementen.

Herved understøttes formålet med råstofafgiften.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige

konsekvenser.

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved

direktiv 98/48/EF.

Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Tilføjelse af bentonit til bilag 1 (danske råstoffer) bringer

lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten, for så vidt som, at importeret

bentonit allerede i dag afgiftsbelægges, jf. bilag 2 (importerede råstoffer)

til lov om afgift af affald og råstoffer.

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske

producenter af cement

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer

samt tilsvarende regler for danske producenter af cement bringer lovgivningen

i overensstemmelse med EU-retten.

Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Tilføjelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk til

bilag 2 (importerede råstoffer) medfører, at dolomit- og magnesiumkalk samt

dansk indvundet kalk, som er konkurrerende produkter, afgiftsbelægges med

samme afgiftssats, og dermed ligestilles.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Genindførelse af afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede

råstoffer medfører afgiftsgodtgørelse af den faktiske afgift ved eksport af

forarbejdede råstoffer, hvilket er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget

indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets

kommentarer hertil

Organisation

Høringssvar

Kommentar

Det formodes, at dansk tegl fremstillet ud fra dansk ler

ved en brænding i Danmark (videregående bearbejdning) også opnår

afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer (ler). I

lovforslaget

er blot nævnt, at »Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede

råstoffer, såsom moler, mursten, tagsten mv., foreslås genindført«. Tegl bør

i den forbindelse ligeledes nævnes.

Eksemplerne i indledningen af lovforslaget på videreforarbejdede

råstoffer: »såsom moler, mursten, tagsten mv.« er ikke en udtømmende

opremsning, men blot medtaget til illustration af hvilke råstoffer, der kan

være tale om.

Tegl vil blive medtaget i opremsningen af eksempler på

videreforarbejdede råstoffer.

Dansk Industri

Det anføres i lovforslaget, at cement afgiftsbelægges

ved import, hvorved indenlandsk produktion og import ligestilles. Tilsvarende

bør gøre sig gældende for danske og indenlandske producenter af tegl. Det

virker konkurrenceforvridende, at dansk fremstillet tegl pålægges

råstofafgift

ved salg i Danmark, medens f.eks. tyske teglproducenter ved eksport til

Danmark

ikke er afgiftsbelagt.

Forslaget medfører, at udelukkende afgiftsgodtgørelse

ved eksport af videreforarbejdede råstoffer foreslås genindført. Af hensyn

til de administrative byrder, som en genindførelse af dækningsafgiften på

importerede færdigvarer ville medføre, foreslås dækningsafgiften ikke

genindført.

Ved ophævelsen af dækningsafgiften af færdigvarer i 1992

blev det således anført, at administrationen af afgiften – både hos de

statslige

told- og skattemyndigheder og hos virksomhederne – medførte et

ressourceforbrug,

som ikke stod i et rimeligt forhold til det beskedne provenu.

Dækningsafgift pålægges indførte varer, som ikke i sig

selv er råstofafgiftspligtige, men som indeholder et eller flere

afgiftspligtige råstoffer (såkaldte færdigvarer).

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Udvidelse af afgiftspligten til også at omfatte

dansk indvundet bentonit

FSR noterer sig, at råstofafgiften bringes i overensstemmelse

med EU-retten, men bemærker, at i det omfang, der er indvundet bentonit i

Danmark bør importører af udenlandsk bentonit godtgøres råstofafgiften for

bentonit

indført til Danmark i perioden.

Det er efterfølgende indføjet i lovforslaget, at krav om

tilbagebetaling af afgift af importeret bentonit opstået i årene 2004 og

2005, eventuelt vil kunne medføre tilbagebetaling af den betalte afgift.

Dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift

vil finde anvendelse.

Udvidelse af afgiftspligten til også at omfatte

dolomit- og magnesiumkalk

Ingen bemærkninger.

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer

FSR finder det positivt, at der igen åbnes for mulighed

for betaling af afgift på grundlag af de i produktet indeholdte råstoffer

frem for en (højere) afgift på det sammensatte produkt. Det findes dog

uheldigt,

at Skatteministeriet skulle være genstand for en retssag, før dette initiativ

blev taget. Det er ikke rimeligt over for erhvervslivet, at de skal afholde

udgifter til retssager for at få ændret en lov, som Skatteministeriet nu selv

anerkender er i strid med EU-retten.

Skatteministeriet har noteret sig FSR’s bemærkninger.

Ændring af afregningstidspunkt fra udtagnings-

til tilførselstidspunktet

FSR støtter denne del af forslaget.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer

Skatteministeriet har noteret sig FSR’s bemærkninger.

FSR støtter, at der indføres hjemmel i loven til afgiftsgodtgørelse

ved eksport af videreforarbejdede råstoffer. FSR bemærker, at det findes

uheldigt at muligheden for afgiftsgodtgørelse er fjernet ved en administrativ

beslutning om ændring af praksis frem for i givet fald ved en præcisering af

loven. Ændringer af denne art bør foretages via det politiske system, hvor

der er en vis garanti for, at alle hensyn bliver inddraget i overvejelserne.

FSR støtter således lovforslaget, men opfordrer til, at

Skatteministeriet øger opmærksomheden på, at skatte- og afgiftslovgivningen

er i overensstemmelse med EU-retten.

Ved Landsskatterettens kendelse af 20. december 2002

(SKM2003. 54.LSR) blev ToldSkats ændrede administrative praksis, hvorefter

der blev tilbagekaldt et antal bevillinger til afgiftsgodtgørelse ved eksport

af videreforarbejdede råstoffer, stadfæstet.

Der er dermed ikke tale om, at muligheden for afgiftsgodtgørelse

er fjernet ved en administrativ beslutning, men snarere at den administrative

praksis blev bragt i overensstemmelse med loven.

Med nærværende forslag foreslås muligheden for

afgiftsgodtgørelse genindført – denne gang ved lov.

Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

Har ingen bemærkninger på nuværende tidspunkt, men

forbeholder sig ret til at vende tilbage.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke ønsket at afgive bemærkninger.

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede

Revisorer,

Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,

NCC RÅSTOFFER A/S, Skatterevisorforeningen

Forslaget har ikke givet anledning til bemærkninger.

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Revision, Københavns Kommune,

Skattechefforeningen

og Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om afgift af affald og råstoffer foreslås navngivet »affalds-

og råstofafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed

henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2

Hverken det oprindelige forslag til lov om afgift af affald

og råstoffer fra 1989 (L 100 fremsat den 8. december 1989 af daværende

miljøminister) eller efterfølgende ændringer af råstofafgiften er blevet

notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn

til tekniske standarder mv., hvorfor nærværende lovforslag bliver notificeret

som udkast.

Ved denne genfremsættelse af afgiftspligtens omfang

(§§ 1, 2 og 2a) og afgiftssatser (§ 3) foreslås dog følgende

ændring:

Der foreslås indført mulighed for importører af cement, jf.

den nyaffattede § 3, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2), at

dokumentere mængden af råstoffer, der er anvendt ved fremstillingen af

cementen. Dokumentationsmuligheden kaldes ofte en leverandør- eller

fabrikanterklæring.

Tilsvarende fremgår det eksplicit af den nyaffattede

§ 3, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 2), at danske producenter

af

cement tillige skal fremlægge dokumentation for mængden af medgåede råstoffer

ved fremstillingen af cement. Hermed ligestilles importører af cement og

danske

producenter af cement, idet danske producenter allerede i dag udelukkende

skal

betale råstofafgift af den mængde råstoffer, der er medgået til

fremstillingen

af cementen.

Hvis dokumentationsopgaven ikke løftes, vil der skulle

betales afgift i overensstemmelse med de anførte omregningsfaktorer i bilag

2.

Afgiften på cement vil dermed udgøre 5,50 kr. pr. ton cement.

Til nr. 3, 7 og 8

Der er tale om en redaktionel rettelse. Det foreslås, at

der indføjes en henvisning til § 2, stk. 1 (afgiftspligten efter

bilag 2 om de importerede råstoffer), således at der ud over en henvisning

til

bilag 2 ligeledes henvises til den relevante paragraf.

Derudover foretages redaktionelle rettelser i form af

indførelse af en mere tidssvarende terminologi. Importeret eller import

erstatter dermed »fra udlandet modtaget« eller lignende, og tilsvarende

erstatter eksporteret eller eksport »leveret til udlandet« eller lignende.

Til nr. 4

Med forslaget ændres i § 5, stk. 2, »den udtagne

mængde« råstoffer ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde til »den

tilførte mængde« råstoffer.

Tidspunktet for afregning af afgiften flyttes dermed fra

indvindingstidspunktet til tidspunktet for tilførslen af råstofferne til de

videregående processer. Derved medregnes ikke et eventuelt spild eller svind

i

form af et vandindhold fra udvindingstidspunktet til tilførselstidspunktet.

Et

eventuelt vandindhold i de nyindvundne råstoffer vil endvidere heller ikke

blive medregnet i den afgiftspligtige mængde.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at ikke udelukkende simpelt forarbejdede

råstoffer, men tillige videreforarbejdede råstoffer kan opnå

afgiftsafløftelse

ved eksport, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Det foreslås således, at det i § 5, stk. 3

(vedrører registrerede virksomheder), tilføjes, at både råstoffer, der har

været underkastet en

simpel

og en

videregående

bearbejdning, jf.

§ 5, stk. 1 og 2, kan modregnes i opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde råstoffer.

Med forslaget opnår de registrerede virksomheder således,

at der kan foretages modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde

råstoffer af eksporterede råstoffer – uanset bearbejdningsgrad.

Det foreslås endvidere, at det tilsvarende i § 7,

stk. 1 (vedrører ikke-registrerede virksomheder), tilføjes, at både

råstoffer, der har været underkastet en

simpel

og en

videregående

bearbejdning, ydes godtgørelse af den betalte afgift ved eksport.

Med forslaget opnår ikke-registrerede virksomheder således,

at der ydes afgiftsgodtgørelse af den betalte afgift ved eksport af råstoffer

–

uanset bearbejdningsgrad.

Det foreslås, at der i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen

indsættes en bagatelgrænse på 500 kr. Derved ydes der kun godtgørelse,

såfremt

den betalte afgift pr. år mindst udgør 500 kr. Endvidere foreslås det, at

denne

årlige opgørelse, som danner baggrund for afgiftsgodtgørelsen, kun kan

foretages samlet én gang om året.

Der ydes fortsat kun modregningsadgang (registrerede

virksomheder) henholdsvis afgiftsgodtgørelse (ikke-registrerede virksomheder)

ved eksport af simpelt eller videreforarbejdede råstoffer, når denne

forarbejdning har fundet sted

på land. Hensigten med denne begrænsning

er at understøtte den generelle politik om, at der skal udvises forsigtighed

med indvinding af råstoffer på havbunden. Det blev derfor i L 70, 1992-93,

skønnet rimeligt, at det kun er råstoffer, der er bearbejdet på land, der

fritages for afgift ved eksport.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at råstoffet bentonit tilføjes listen af

afgiftspligtige råstoffer i bilag 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, da

der

er meddelt konkret tilladelse til indvinding af bentonit i Danmark. Bentonit

er

en lerart, som der ikke tidligere har været konstateret forekomst af i

Danmark.

Importeret bentonit er omfattet af bilag 2.

Det foreslås endvidere, at dolomit- og magnesiumkalk

tilføjes listen af afgiftspligtige importerede råstoffer i bilag 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10. Dolomit- og magnesium kan substituere dansk

kalk, som allerede er omfattet af afgiftspligten efter bilag 1.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovens § 1, nr. 2 (ens afgiftspålæggelse af importører

og danske producenter af cement), finder anvendelse på cement, der fra og med

den 1. januar 2006 udleveres fra en registreret virksomhed, angives til

fortoldning eller importeres. For registrerede virksomheder medfører import

først afgiftspålæggelse ved genudlevering fra virksomheden eller tilførsel

til

en videregående proces. For så vidt angår cement, der udleveres fra en

registreret virksomhed, angives til fortoldning eller importeres før den 1.

januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Muligheden for importører af cement for at anvende

leverandør- eller fabrikanterklæringer har en begunstigende virkning for de

omfattede virksomheder.

Lovens § 1, nr. 4 (ændring af afregningstidspunkt for

videregående processer), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder

anvendelse på råstoffer, hvor indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med

den

1. januar 2006. Indvindingen anses for påbegyndt på tidspunktet for

udtagningen

af råstoffet. For så vidt angår råstoffer, hvor indvindingen i Danmark er

påbegyndt

før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Ændringen af afregningstidspunktet har en begunstigende

virkning for de omfattede virksomheder.

Lovens § 1, nr. 5 og 6 (afgiftsgodtgørelse ved eksport

af videreforarbejdede råstoffer), har virkning fra den 1. januar 2006 og

finder

anvendelse på videreforarbejdede råstoffer, der fra og med den 1. januar 2006

udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller

eksporteres. For så vidt angår videreforarbejdede råstoffer, der udleveres

fra

en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller eksporteres før den

1.

januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse ved eksport af

videreforarbejdede råstoffer har en begunstigende virkning for de omfattede

virksomheder.

Lovens § 1, nr. 9 (afgiftspålæggelse af dansk

indvundet bentonit), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse

på bentonit, hvor indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med den 1. januar

2006. Indvindingen anses for påbegyndt på tidspunktet for udtagningen af

råstoffet. For så vidt angår bentonit, hvor indvindingen i Danmark er

påbegyndt

før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Lovens § 1, nr. 10 (afgiftspålæggelse af importeret

dolomit- og magnesiumkalk), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder

anvendelse på dolomit- og magnesiumkalk, der fra og med den 1. januar 2006

importeres. For registrerede virksomheder medfører import først

afgiftspålæggelse ved genudlevering fra virksomheden eller tilførsel til en

videregående proces. For så vidt angår dolomit- og magnesiumkalk, der

udleveres

fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller importeres før

den

1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som ændret senest ved lov nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

Lov om afgift af affald og råstoffer

»Lov om afgift af affald og råstoffer

(affalds- og råstofafgiftsloven)«.

2.

§§ 1, 2, 2a

og

3

affattes således:

§ 1.

Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer,

som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

»

§ 1.

Den, der erhvervsmæssigt indvinder

råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5 kr. pr.

m3

af råstoffet.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer

omregnes til m3

efter de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden

nedrundes til nærmeste hele m3.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer

omregnes til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1.

Mængden nedrundes til nærmeste hele m3.

§ 2.

Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager

de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.

§ 2.

Den, der erhvervsmæssigt importerer de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5 kr. pr.

m3

af råstoffet.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer

omregnes til m3

efter de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden

nedrundes til nærmeste hele m3.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer

omregnes til m3

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2.

Mængden nedrundes til nærmeste hele m3.

§ 2a.

Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet

modtager under 200 m3

råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

§ 2a.

Virksomheder, der indvinder eller importerer

under 200 m3

råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

Afgiftssatser

§ 3.

Afgiften udgør 5 kr. pr. m3

af råstoffet.

§ 3.

For så vidt angår dansk produceret cement, der

er fremstillet af råstoffer nævnt i bilag 1, udgør afgiften 5 kr. pr.

m3

af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer

ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der

betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2,

stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret cement, der er

nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer

i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5 kr. pr. m3

af råstoffet,

hvis importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der

betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2,

stk. 2.«

3.

§ 4

affattes således:

§ 4.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige

råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt modtager de i

bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de statslige

told- og skattemyndigheder.

»

§ 4.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som

erhvervsmæssigt

importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, jf. § 2, stk. 1,

skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder er berettigede til

at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder

eller fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder er berettiget til

at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder,

uden at afgiften er berigtiget. Det samme gælder ved import.«

§ 5. - - -

4.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »udtagne«

til: »tilførte«.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder, der anvender

råstoffer i videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre

materialer, opvarmning, brænding og lignende, skal medregne den udtagne

mængde råstoffer til udleveringen efter stk. 1.

5.

§ 5, stk. 3,

affattes

således:

Stk. 3.

I opgørelsen efter stk. 1 fradrages

mængden af afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet,

efter at de har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er

udleveret

til anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.

- - -

»

Stk. 3.

I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde

råstoffer efter stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er eksporteret. Betingelsen er, at råstofferne

på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, jf.

stk. 1 og 2. Det samme gælder, når en registreret virksomhed udleverer

råstoffer til en anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6.

§ 7, stk. 1

, affattes

således:

§ 7.

Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af

råstoffer, som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de

statslige told- og skattemyndigheder den betalte afgift.

- - -

»Ved erhvervsmæssig eksport af råstoffer, som på land har været

underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, jf. § 5,

stk. 1 og 2, godtgør told- og skatteforvaltningen den betalte afgift,

når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Opgørelsen foretages samlet én

gang om året.«

§ 14. - -

-

7.

I

§ 14, stk. 3,

ændres »fra

udlandet modtager« til: »importerer«.

Stk. 3.

Virksomheder, der indvinder eller fra

udlandet modtager råstoffer efter kapitel 1, skal føre regnskab over

udlevering af råstoffer eller færdigvarer som nævnt i § 5, stk. 2.

Endvidere skal føres regnskab over tilgangen af uberigtigede varer.

Stk. 4. - - -

§ 25.

- - -

8.

I

§ 25, stk. 4,

ændres »sælges

fra udlandet« til: »importeres«.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.

9.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til

denne lov.

10.

Bilag 2

affattes som bilag 2 til denne

lov.

Bilag 1

Liste over

afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

»Bilag 1

Liste over

afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

Bentonit

1 t = 0,6 m3

Brunkul

1 t = 1,4 m3

Brunkul

1 t = 1,4 m3

Ekspanderende ler

1 t = 0,6 m3

Ekspanderende

ler

1 t = 0,6 m3

Flint

1 t = 0,6 m3

Flint

1 t = 0,6 m3

Granit (knust og skærver)

1 t = 0,6 m3

Granit (knust og skærver)

1 t = 0,6 m3

Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.

1 t = 0,4 m3

Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.)

1 t = 0,4 m3

Grus

1 t = 0,6 m3

Grus

1 t = 0,6 m3

Ildfast ler

1 t = 0,6 m3

Ildfast ler

1 t = 0,6 m3

Jord (fyldjord, råjord)

1 t = 0,6 m3

Jord (fyldjord, råjord)

1 t = 0,6 m3

Kalk

1 t = 0,7 m3

Kalk

1 t = 0,7 m3

Kalkfiller og foderkalk

1 t = 1,0 m3

Kalkfiller og foderkalk

1 t = 1,0 m3

Kalksten

1 t = 0,6 m3

Kalksten

1 t = 0,6 m3

Kaolin

1 t = 0,6 m3

Kaolin

1 t = 0,6 m3

Kildekalk, mosekalk og søkalk

1 t = 0,8 m3

Kildekalk, mosekalk og søkalk

1 t = 0,8 m3

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer

1 t = 2,5 m3

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer

1 t = 2,5 m3

Klæg

1 t = 1,0 m3

Klæg

1 t = 1,0 m3

Kridt

1 t = 0,7 m3

Kridt

1 t = 0,7 m3

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

Ler

1 t = 0,6 m3

Ler

1 t = 0,6 m3

Mergel

1 t = 0,6 m3

Mergel

1 t = 0,6 m3

Moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

Moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

Moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

Moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

Muld

1 t = 0,6 m3

Muld

1 t = 0,6 m3

Myremalm

1 t = 0,5 m3

Myremalm

1 t = 0,5 m3

Sand

1 t = 0,6 m3

Sand

1 t = 0,6 m3

Sandsten

1 t = 0,6 m3

Sandsten

1 t = 0,6 m3

Skaller

1 t = 0,5 m3

Skaller

1 t = 0,5 m3

Skifer

1 t = 0,6 m3

Skifer

1 t = 0,6 m3

Spagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse

1 t = 5,0 m3

Spagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse

1 t = 5,0 m3

Sten

1 t = 0,6 m3

Sten

1 t = 0,6 m3

Tungsand

1 t = 0,4 m3

Tungsand

1 t = 0,4 m3

Tørv (fugtig)

1 t = 1,6 m3

Tørv (fugtig)

1 t = 1,6 m3

Tørv (lufttørret)

1 t = 2,5 m3

Tørv (lufttørret)

1 t = 2,5 m3«.

Bilag 2

»Bilag 2

Liste over

indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften.1)

Liste over

importerede råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften, med tilhørende

omregningsfaktorer

25.05

Naturligt sand

25.05

Naturligt sand af

enhver art, også farvet, undtagen metalholdigt sand henhørende under kapitel

26 (malme, slagger og aske):

-2505.10.00

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

-2505.10.00

Kvartssand

1 t = 0,6 m3

-2505.90.00

Andre naturlige sandtyper (f.eks. søsand, bakkesand

m.m.)

1 t = 0,6 m3

-2505.90.00

Andre naturlige sandtyper (f.eks. søsand, bakkesand

m.m.)

1 t = 0,6 m3

25.08

Lerarter

25.08

Lerarter

(undtagen ekspanderet ler henhørende under pos. 6806), andalusit, cyanit og

sillimanit, også brændt; mullit; chamotte og dinasler:

Bentonit

Bentonit

-2508.10.00

Bentonit

1 t = 0,6 m3

-2508.10.00

Bentonit

1 t = 0,6 m3

Andre lerarter

(f.eks. teglværksler og lignende

lerarter) bortset fra kaolin, bentonit, blegejord og valkejord (fullerjord),

ildfast ler:

Andre lerarter

(f.eks. teglværksler og lignende

lerarter), bortset fra kaolin, bentonit, blegejord og valkejord (fullerjord),

ildfast ler:

-2508.40.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

-2508.40.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.09

Kridt

25.09

Kridt

-2509.00.00

Alle varer

1 t = 0,7 m3

-2509.00.00

Alle varer

1 t = 0,7 m3

25.12

Fossilt kiselmel

med en tilsyneladende densitet på 1000 kg/m3 eller derunder, også brændt:

25.12

Fossilt kiselmel

(f.eks. kiselgur, trippelse og diatomejord) og lignende kiselholdige

jordarter, med en tilsyneladende densitet på 1000 kg/m3

eller derunder,

også brændt:

Ex. 2512.00.00

F.eks. 2512.00.00:

moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

- moler (jordfugtigt)

1 t = 1,0 m3

moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

- moler (tørret, knust)

1 t = 1,6 m3

25.16

Granit, porfyr,

basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten

25.16

Granit, porfyr,

basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten, også groft tildannet

eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader

af kvadratisk eller rektangulær form:

granit:

Granit:

-2516.11.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.11.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.12.10

Tildannet til blokke eller plader tyndere end 25 cm

1 t = 0,4 m3

-2516.12.10

Kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke

eller plader af kvadratisk eller rektangulær form – af tykkelse 25 cm og

derunder

1 t = 0,4 m3

2516.12.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

-2516.12.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

sandsten:

Sandsten:

-2516.21.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.21.00

Rå eller groft tildannet

1 t = 0,4 m3

-2516.22.10

Tildannet til blokke eller plader tyndere end 25 cm

1 t = 0,4 m3

-2516.22.10

Kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke

eller plader af kvadratisk eller rektangulær form – af tykkelse 25 cm og

derunder

1 t = 0,4 m3

-2516.22.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

-2516.22.90

Tildannet på anden vis

1 t = 0,4 m3

25.17

Tilslagsmaterialer

m.v.:

25.17

Småsten, grus og

knuste sten, af den art der almindeligvis anvendes i beton, til vej- og

jernbanebygning og lign., samt singels og flint, også varmebehandlede;

tjæremakadam;

granulater, splinter og pulver af stenarter henhørende under pos. 2515

(travertin,

ecaussine og andre monument- eller bygningskalksten med en tilsyneladende

densitet på 2.500 kg/m3

eller derover samt alabast) eller 2516 (sandsten),

også varmebehandlere (tilslagsmaterialer m.v.):

-2517.10.10

Småsten, grus, singels og flint

1 t = 0,6 m3

-2517.10.10

Småsten, grus, singels og flint

1 t = 0,6 m3

-2517.10.20

Knust dolomit og knuste kalksten

1 t = 0,6 m3

-2517.10.80

Andre varer af lignende art (f.eks. knust granit)

bortset fra knust dolomit og knust kalksten

1 t = 0,6 m3

-2517.10.80

Andre varer af lignende art (f.eks. knust granit)

1 t = 0,6 m3

-2517.30.00

Tjæremakadam

1 t = 0,6 m3

-2517.30.00

Tjæremakadam

1 t = 0,6 m3

-2517.49.00

Granulater, splinter og pulver af stenarter (bortset fra

marmor)

1 t = 0,6 m3

-2517.49.00

Granulater, splinter og pulver af stenarter henhørende

under pos. 2515 eller 2516, også varmebehandlede: (bortset fra marmor)

1 t = 0,6 m3

25.18

Dolomit, også

brændt eller sintret, herunder dolomit, groft tildannet eller kun tilskåret,

ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller

rektangulær form; stampeblanding af dolomit:

-2518.10.00

Dolomit; ikke brændt eller sintret

1 t = 0,7 m3

-2518.20.00

Brændt eller sintret dolomit

1 t = 0,7 m3

-2518.30.00

Stampeblanding af dolomit

1 t = 0,7 m3

25.19

Naturlig

magnesiumcarbonat (magnesit); smeltet magnesia; dødbrændt (sintret) magnesia,

også med indhold af små mængder af andre oxider, der er tilsat før

sintringen;

anden magnesiumoxid, også rent:

-2519.10.00

Naturlig magnesiumcarbonat (magnesit)

1 t = 0,7 m3

-2519.90

Andre varer:

-2519.90.10

Magnesiumoxid, undtagen brændt naturlig magnesiumcarbonat

1 t = 0,7 m3

-2519.90.30

Dødbrændt (sintret) magnesia

1 t = 0,7 m3

-2519.90.90

Andre varer

1 t = 0,7 m3

25.21

Kalksten til

kalk- cement- eller metalfremstilling:

25.21

Kalksten, af den

art der anvendes til fremstilling af kalk eller cement eller i metallurgien

som flusmiddel (kalk-, cement- eller metalfremstilling):

-2521.00.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

-2521.00.00

Alle varer

1 t = 0,6 m3

25.22

Brændt kalk,

læsket kalk og hydraulisk kalk

25.22

Brændt kalk,

læsket kalk og hydraulisk kalk, undtagen calciumdioxid og calciumhydroxid

henhørende under pos. 2825:

-2522.10.00

Brændt kalk

1 t = 1,6 m3

-2522.10.00

Brændt kalk

1 t = 1,6 m3

-2522.20.00

Læsket kalk

1 t = 1,3 m3

-2522.20.00

Læsket kalk

1 t = 1,3 m3

-2522.30.00

Hydraulisk kalk

1 t = 1,2 m3

-2522.30.00

Hydraulisk kalk

1 t = 1,2 m3

25.23

Cement, også

farvet eller i form af klinker:

25.23

Portland cement,

aluminatcement, slaggecement og lignende hydraulisk cement, også farvet eller

i form af klinker:

-2523.10.00

Cementklinker

1 t = 1,1 m3

-2523.10.00

Cementklinker

1 t = 1,1 m3

-2523.21.00

Portland cement: Hvid eller kunstigt farvet

1 t = 1,1 m3

-2523.21.00

Portland cement: Hvid eller kunstigt farvet

1 t = 1,1 m3

-2523.29.00

Portland

cement, andre varer

1 t = 1,1 m3

-2523.29.00

Portland

cement, andre varer

1 t = 1,1 m3

-2523.30.00

Aluminatcement

1 t = 1,1 m3

-2523.30.00

Aluminatcement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.10

Slaggecement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.10

Slaggecement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.30

Puzzolancement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.30

Puzzolancement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.90

Anden hydraulisk cement

1 t = 1,1 m3

-2523.90.90

Anden hydraulisk cement

1 t = 1,1 m3

27.03

Tørv og

tørvebriketter samt tørvesmuld og

27.03

Tørv og

tørvebriketter samt tørvesmuld og tørvestrøelse, også agglomereret:

-2703.00.00

Alle varer

1 t = 5,0 m3

-2703.00.00

Alle varer

1 t = 5,0 m3

68.01

Brosten, kantsten

og fortovssten af naturlige

68.01

Brosten, kantsten

og fortovssten af naturlige stenarter (undtagen skifer)

-6810.00.00

Alle varer

1 t = 0,4 m3

-6801.00.00

Alle varer

1 t = 0,4 m3«.

1

)Positionsteksterne

er stedvis forkortet af pladsmæssige grunde. I tvivlstilfælde henvises til

toldtariffen.

Officielle noter

)/

Loven har som udkast

været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Lignende dokumenter