1992 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er
omfattet af råstofloven, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de
råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet
modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«
4. § 4 affattes således:
» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder
afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt
modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage
afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra
udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«
5. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af
afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de
har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til
Læs alt
anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«
6. § 5, stk. 4, ophæves.
7. § 6 affattes således:
» § 6. Fritaget for afgift er:
1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.
2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder
(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.
3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede
depoter m.v.
4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes
i Danmark.
5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«
8. § 7 affattes således:
» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,
som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-
og skattemyndigheder den betalte afgift.«
9. § 8 med tilhørende overskrift ophæves.
10. § 10, stk. 1, affattes således:
»Afgiften udgør 195 kr. pr. t affald, som afleveres til deponering,
og 160 kr. pr. t affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige
vægt er affaldets bruttovægt.«
11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med
henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af
specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til
destruktion af olie- og kemikalieaffald, deponeringsanlæg til olie- og
kemikalieforurenet jord samt deponeringsanlæg til restprodukter fra
kraftværker baserede på fossilt brændsel, medmindre de nævnte anlæg også
modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er
anvist af kommunalbestyrelsen.«
12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:
» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til
virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er
baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til
delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved
affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt
anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 2. Miljøministeren kan yde kompensation til
kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,
kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering af olie- og
kemikalieforurenet sand fra strandrensning på registreringspligtigt anlæg til
forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 3. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse
af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, henholdsvis
kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og kemikalieforurenet sand
fra strandrensning samt den af virksomheden eller kommunalbestyrelsen
afholdte affaldsafgift.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens
administration.
Stk. 5. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:
»eller fra udlandet modtager«.
14. § 14, stk. 4, ophæves.
15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den
måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med
indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.
16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades.«
17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige
betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af virksomheden«.
18. I § 25 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er
berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.«
19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.
20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De
statslige told- og skattemyndigheder«.
21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de
statslige told- og skattemyndigheder«.
22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de
statslige told- og skattemyndigheders«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, fastsættes
dog af miljøministeren.
Stk. 3. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse
for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de
registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,
der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.
§ 3
Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992
om afgift af råstoffer ophæves.
Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i
medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald
og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.
Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov
nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er
indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og
skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Bilag 1
Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer
Brunkul 1 t = 1,4 (m)3
Ekspanderende ler 1 t = 0,6 (m3)
Flint 1 t = 0,6 (m3)
Granit (knust og skærver) 1 t = 0,6 (m3)
Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.) 1 t = 0,4 (m3)
Grus 1 t = 0,6 (m3)
Ildfast ler 1 t = 0,6 (m3)
Jord (fyldjord, råjord) 1 t = 0,6 (m3)
Kalk 1 t = 0,7 (m3)
Kalkfiller og foderkalk 1 t = 1,0 (m3)
Kalksten 1 t = 0,6 (m3)
Kaolin 1 t = 0,6 (m3)
Kildekalk, mosekalk og søkalk 1 t = 0,8 (m3)
Kiselgur (diatomejord), færdigvarer 1 t = 2,5 (m3)
Klæg 1 t = 1,0 (m3)
Kridt 1 t = 0,7 (m3)
Kvartssand 1 t = 0,6 (m3)
Ler 1 t = 0,6 (m3)
Mergel 1 t = 0,6 (m3)
Moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 (m3)
Moler (tørret, knust) 1 t = 1,6 (m3)
Muld 1 t = 0,6 (m3)
Myremalm 1 t = 0,5 (m3)
Sand 1 t = 0,6 (m3)
Sandsten 1 t = 0,6 (m3)
Skaller 1 t = 0,5 (m3)
Skifer 1 t = 0,6 (m3)
Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse 1 t = 5,0 (m3)
Sten 1 t = 0,6 (m3)
Tungsand 1 t = 0,4 (m3)
Tørv (fugtigt) 1 t = 1,6 (m3)
Tørv (lufttørret) 1 t = 2,5 (m3)
Bilag 2
Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften
2505.10.00.0 Kvartssand 1 t = 0,6 (m3)
2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper 1 t = 0,6 (m3)
2508.10.00.0 Bentit 1 t = 0,6 (m3)
2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra bentit, blegejord, valkejord og
ildfast ler) 1 t = 0,6 (m3)
2509.00.00.0 Kridt, alle varer 1 t = 0,7 (m3)
2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 (m3) - (tørret, knust) 1 t =
1,6 (m3)
2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 (m3)
2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og plader, tyndere end 25 cm 1 t
= 0,4 (m3)
2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis 1 t = 0,4 (m3)
2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 (m3)
2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og plader, tyndere end 25 cm 1
t = 0,4 (m3)
2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis 1 t = 0,4 (m3)
2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint 1 t = 0,6 (m3)
2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art 1 t = 0,6 (m3)
2517.30.00.0 Tjæremakadam 1 t = 0,6 (m3)
2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v. 1 t = 0,6 (m3)
2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet 1 t = 0,6 (m3)
2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v., andre varer 1 t = 0,6 (m3)
2522.10.00.0 Brændt kalk 1 t = 1,6 (m3)
2522.20.00.0 Læsket kalk 1 t = 1,3 (m3)
2522.30.00.0 Hydraulisk kalk 1 t = 1,2 (m3)
2523.10.00.0 Cementklinker 1 t = 1,1 (m3)
2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt farvet 1 t = 1,1 (m3)
2523.29.00.0 Portland cement, andre varer 1 t = 1,1 (m3)
2523.30.00.0 Aluminatcement 1 t = 1,1 (m3)
2523.90.10.0 Slaggecement 1 t = 1,1 (m3)
2523.90.30.0 Puzzolancement 1 t = 1,1 (m3)
2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement 1 t = 1,1 (m3)
2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse 1 t = 5,0 (m3)
Tørvebriketter 1 t = 2,5 (m3)
6801.00.00.1 Brosten 1 t = 0,4 (m3)
6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten 1 t = 0,4 (m3)
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er
omfattet af råstofloven, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de
råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet
modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«
4. § 4 affattes således:
» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder
afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt
modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage
afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra
udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«
5. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af
afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de
har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til
anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«
6. § 5, stk. 4, ophæves.
7. § 6 affattes således:
» § 6. Fritaget for afgift er:
1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.
2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder
(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.
3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede
depoter m.v.
4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes
i Danmark.
5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«
8. § 7 affattes således:
» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,
som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-
og skattemyndigheder den betalte afgift.«
9. Overskriften til § 8 og § 8 ophæves.
10. § 10, stk. 1, affattes således:
»Afgiften udgør 195 kr. pr. ton affald, som afleveres til deponering,
og 160 kr. pr. ton affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige
vægt er affaldets bruttovægt.«
11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med
henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af
specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til
destruktion af olie- og kemikalieaffald samt deponeringsanlæg til olie- og
kemikalieforurenet jord. Dette gælder dog kun, såfremt de nævnte anlæg ikke
samtidig modtager affald i henhold til stk. 1.«
12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:
» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til
virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er
baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til
delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved
affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt
anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 2. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse
af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, samt den af virksomheden
afholdte affaldsafgift.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens
administration.
Stk. 4. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:
»eller fra udlandet modtager«.
14. § 14, stk. 4, ophæves.
15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den
måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med
indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.
16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt:
»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades.«
17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige
betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af virksomheden«.
18. I § 25 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er
berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.«
19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.
20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De
statslige told- og skattemyndigheder«.
21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de
statslige told- og skattemyndigheder«.
22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de
statslige told- og skattemyndigheders«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse
for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de
registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,
der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.
§ 3
Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992
om afgift af råstoffer ophæves.
Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i
medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald
og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.
Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov
nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er
indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og
skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Bilag 1
Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer
--------------------------------------------------------------------
Brunkul......................................... 1 ton = 1,4 (m3)
Ekspanderende ler............................... 1 ton = 0,6 (m3)
Flint........................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Granit (knust og skærver)....................... 1 ton = 0,6 (m3)
Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.)..... 1 ton = 0,4 (m3)
Grus............................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Ildfast ler..................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Jord (fyldjord, råjord)......................... 1 ton = 0,6 (m3)
Kalk............................................ 1 ton = 0,7 (m3)
Kalkfiller og foderkalk......................... 1 ton = 1,0 (m3)
Kalksten........................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Kaolin.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Kildekalk, mosekalk og søkalk................... 1 ton = 0,8 (m3)
Kiselgur (diatomejord), færdigvarer............. 1 ton = 2,5 (m3)
Klæg............................................ 1 ton = 1,0 (m3)
Kridt........................................... 1 ton = 0,7 (m3)
Kvartssand...................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Ler............................................. 1 ton = 0,6 (m3)
Mergel.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Moler (jordfugtigt)............................. 1 ton = 1,0 (m3)
Moler (tørret, knust)........................... 1 ton = 1,6 (m3)
Muld............................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Myremalm........................................ 1 ton = 0,5 (m3)
Sand............................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Sandsten........................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Skaller......................................... 1 ton = 0,5 (m3)
Skifer.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)
Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse........... 1 ton = 5,0 (m3)
Sten............................................ 1 ton = 0,6 (m3)
Tungsand........................................ 1 ton = 0,4 (m3)
Tørv (fugtigt).................................. 1 ton = 1,6 (m3)
Tørv (lufttørret)............................... 1 ton = 2,5 (m3)
--------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften
-------------------------------------------------------------------~
2505.10.00.0 Kvartssand......................... 1 ton = 0,6 (m3)
2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper.......... 1 ton = 0,6 (m3)
2508.10.00.0 Bentonit........................... 1 ton = 0,6 (m3)
2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra
bentonit, blegejord, valkejord og
ildfast ler)....................... 1 ton = 0,6 (m3)
2509.00.00.0 Kridt, alle varer.................. 1 ton = 0,7 (m3)
2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt)................ 1 ton = 1,0 (m3)
- (tørret, knust).............. 1 ton = 1,6 (m3)
2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet... 1 ton = 0,4 (m3)
2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og
plader, tyndere end 25 cm.......... 1 ton = 0,4 (m3)
2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis..... 1 ton = 0,4 (m3)
2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet. 1 ton = 0,4 (m3)
2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og
plader, tyndere end 25 cm.......... 1 ton = 0,4 (m3)
2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis... 1 ton = 0,4 (m3)
2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint.... 1 ton = 0,6 (m3)
2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art.... 1 ton = 0,6 (m3)
2517.30.00.0 Tjæremakadam....................... 1 ton = 0,6 (m3)
2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v...... 1 ton = 0,6 (m3)
2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet... 1 ton = 0,6 (m3)
2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v.,
andre varer........................ 1 ton = 0,6 (m3)
2522.10.00.0 Brændt kalk........................ 1 ton = 1,6 (m3)
2522.20.00.0 Læsket kalk........................ 1 ton = 1,3 (m3)
2522.30.00.0 Hydraulisk kalk.................... 1 ton = 1,2 (m3)
2523.10.00.0 Cementklinker...................... 1 ton = 1,1 (m3)
2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt
farvet............................. 1 ton = 1,1 (m3)
2523.29.00.0 Portland cement, andre varer....... 1 ton = 1,1 (m3)
2523.30.00.0 Aluminatcement..................... 1 ton = 1,1 (m3)
2523.90.10.0 Slaggecement....................... 1 ton = 1,1 (m3)
2523.90.30.0 Puzzolancement..................... 1 ton = 1,1 (m3)
2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement............ 1 ton = 1,1 (m3)
2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse.. 1 ton = 5,0 (m3)
Tørvebriketter..................... 1 ton = 2,5 (m3)
6801.00.00.1 Brosten............................ 1 ton = 0,4 (m3)
6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten............ 1 ton = 0,4 m3
--------------------------------------------------------------------
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Det foreliggende lovforslag indeholder dels forslag til ændring af
reglerne om råstofafgiften dels en differentieret forhøjelse af
affaldsafgiften med henblik på en styrkelse af afgiftens styrende effekt.
Lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer er
omtalt i Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 3056, 3484, 3745, 4079; tillæg A,
sp. 2647; tillæg B, sp. 469; tillæg C, sp. 251.
Råstofafgiften
Baggrunden for ændringen af reglerne om råstofafgiften er en udtalelse af
26. februar 1992 fra Justitsministeriet i anledning af nogle spørgsmål, som
Skov- og Naturstyrelsen havde rejst om fortolkning af §§ 6, 7, 30 og 32 i den
gældende lov om afgift af affald og råstoffer.
Justitsministeriet gjorde i sin udtalelse opmærksom på, at det ikke er i
overensstemmelse med grundlovens § 43 om pålæg af skat, når miljøministeren
under henvisning til afgiftslovens §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 876 af 20.
december 1989 om afgift af råstoffer havde fastsat generelle regler om
fritagelse af nærmere angivne materialer m.v. Det var nævnt i forarbejderne
til § 6 i loven, at bestemmelsen ville kunne udnyttes til at fritage disse
materialer m.v. for afgift.
Grundlovens § 43 indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der
ikke i en skattelovgivning kan gives vedkommende minister eller
administrationen i øvrigt bemyndigelse til at fastsætte generelle
regler, som er af betydning for selve skattebyrden.
Det kan derfor heller ikke overlades til ministeren eller administrationen
i øvrigt at fastsætte generelle regler for skattefritagelse eller at
meddele skattefritagelse efter et frit skøn på et område.
Forudsætning for i konkrete tilfælde at kunne meddele skattefritagelse er,
at der i loven er angivet detaljerede og præcist udformede regler for,
hvornår skattefritagelsen kan meddeles.
På denne baggrund anbefalede Justitsministeriet i brevet af 26. februar
1992, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse blev indføjet direkte i afgiftsloven.
Justitsministeriet gjorde endvidere opmærksom på, at der ikke var hjemmel
til at delegere kompetencen til at fritage for afgift efter lovens § 6 og at
godtgøre afgift efter § 7 til toldvæsenet, som i øvrigt efter lovens §§ 30 og
32 administrerer såvel affalds- som råstofafgiften.
Justitsministeriet anbefalede derfor, at delegationen af kompetencen efter
råstofafgiftslovens §§ 6 og 7 til toldvæsenet enten blev ophævet, eller at
råstofafgiftsloven blev ændret, således at der blev tilvejebragt hjemmel til
delegation af kompetencen efter de nævnte bestemmelser til toldvæsenet.
Miljøministeriet udarbejdede herefter en ny bekendtgørelse nr. 512 af 16.
juni 1992 om afgift af råstoffer, som trådte i kraft den 1. juli 1992.
Den ændrede bekendtgørelse indebærer ingen ændring af realiteten set fra
virksomhedernes side, idet der fortsat kan opnås fritagelse for råstofafgift
i de tilfælde, som var nævnt i den tidligere afgiftsbekendtgørelse. Den
eneste forskel er, at man nu skal ansøge Skov- og Naturstyrelsen om at blive
fritaget for råstofafgiften i disse tilfælde.
Der kan således opnås afgiftsfritagelse i følgende tilfælde:
1) Havbundsmaterialer, der indvindes til brug for strandfodring.
2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder
(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer, f.eks. ved bygge- og
anlægsarbejder.
3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede
depoter m.v.
Endvidere skal der fortsat ikke betales råstofafgift af brunkul, kiselgur
og skifer, idet disse råstoffer ikke for tiden indvindes i Danmark.
I det foreliggende lovforslag er de generelle fritagelsesmuligheder blevet
indføjet i lovteksten, som anbefalet af Justitsministeriet.
Desuden foreslås der indsat en mindstegrænse på 200 m3 årligt for, hvornår
der foreligger afgiftspligt.
Endvidere er bestemmelserne om afgift af indførte råstoffer blevet ændret,
så de er i overensstemmelse med reglerne om ophævelsen af den erhvervsmæssige
grænsekontrol som følge af gennemførelsen af EF's indre marked.
Målet for det indre marked, der skal træde i kraft den 1. januar 1993, er
at sikre fri bevægelighed for blandt andet varer inden for Fællesskabet. Der
er ikke i dag told på varer fra andre EF-lande, men hidtil har den interne
handel mellem medlemslandene været underkastet en række toldprocedurer ved
grænsepassage.
Gennemførelsen af det indre marked medfører, at det ikke længere er muligt
at opretholde kontrolmæssige formaliteter i forbindelse med grænsepassage.
Råstofafgiften er ikke omfattet af EF's harmonisering af punktafgifter.
Der er tale om en såkaldt national afgift, som medlemslandene har ret til at
opretholde, forudsat at administrationen ikke giver anledning til
formaliteter ved grænsepassagen mellem de enkelte EF-lande.
Efter den gældende lov om afgift af affald og råstoffer afregnes
dækningsafgiften af varer, der indeholder råstoffer, ved indførslen her til
landet. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører
afgiftspligtige råstoffer, skal derimod registreres og kan dermed få leveret
varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at skulle
afregne ved leveringen eller ved indførslen.
I lovforslaget foreslås det, at dækningsafgiften af varer, der indeholder
råstoffer, ophæves. Baggrunden herfor er bl.a., at det fremgår af
forarbejderne til loven af 1989, at dækningsafgiften af råstoffer skulle
bortfalde, når det indre marked trådte i kraft den 1. januar 1993.
Registrerede virksomheder kan derimod som hidtil modtage råstoffer fra
såvel EF-lande som fra andre lande, uden at afgiften betales ved modtagelsen
eller indførslen, men først ved udleveringen fra virksomheden.
Endvidere foreslås det, at reglen om godtgørelse af råstofafgift ophæves.
Efter den gældende lovs § 7, stk. 1, kan miljøministeren, når forholdene
taler herfor, bestemme, at virksomheder godtgøres den betalte afgift af
råstoffer, som indføres eller leveres fra indvindingsvirksomheder, og som
anvendes til særlige formål.
Med hjemmel i denne bestemmelse har Told- og Skattestyrelsen meddelt 4
virksomheder, at de kan få godtgjort råstofafgiften af de råstoffer, som
anvendes til et miljømæssigt formål. Afgørelserne gælder for 5 år. Det
miljømæssige formål har enten været oparbejdning af genbrugsmaterialer eller
afsvovling af røggasser fra kraftværker.
I praksis har det imidlertid vist sig at være vanskeligt at afgrænse
begrebet »miljømæssigt formål« så tilstrækkeligt præcist, at
ansøgninger om afgiftsgodtgørelse kan behandles entydigt. Det foreslås
derfor, at bestemmelsen udgår.
Affaldsafgiften
Forslaget om en differentieret forhøjelse af affaldsafgiften er en
opfølgning af regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.
Forslaget og handlingsplanen bygger på to af regeringens overordnede
principper for miljøpolitikken, markedsorientering og ansvarliggørelse.
Forslaget er endvidere en udmøntning af ønsket om øget anvendelse af
styrende miljøafgifter som led i bestræbelserne på en markedsorientering og
ansvarliggørelse af virksomheder og borgere.
Der er samtidig på forslag til finanslov for 1993 stillet forslag om, at
tilskudsordningen til genbrugsprojekter nedlægges. Tilskudsordningen som
styringsinstrument erstattes således bl.a. af en styrkelse af
affaldsafgiftens styrende effekt med henblik på opfyldelse af regeringens
målsætning om 50 % genanvendelse inden år 2000.
Affaldsafgiftens størrelse og styrende effekt vil blive revurderet på
baggrund af et udvidet erfarings- og datagrundlag, og en yderligere
forhøjelse vil blive foreslået, i det omfang det er nødvendigt for at nå
denne målsætning.
Forslaget indeholder endvidere en korrigering af registreringspligten,
således at virksomheder, der får tilført affald fra udlandet, sidestilles med
andre registreringspligtige virksomheder.
Ved forslaget gøres ligeledes den ved aktstykke hidtidige gennemførte
kompensationsordning for genanvendelsesvirksomheder til en bestanddel af
loven.
Det bemærkes, at den i § 12 a foreslåede kompensationsordning for visse
genanvendelsesvirksomheder kan være omfattet af Rom-traktatens bestemmelser
om statsstøtte, hvorefter EF-Kommissionen skal have underretning og lejlighed
til at udtale sig om ordningens forenelighed med EF-reglerne, hvorfor
lovforslaget sendes til Kommissionen. Høringsfristen til Kommissionen er 2
måneder, og den pågældende ordning vil i givet fald, medmindre Kommissionen
har meddelt andet, ikke kunne iværksættes før udløbet af høringsfristen.
Ordningens iværksættelse og tidspunktet herfor vil endvidere bero på
EF-Kommissionens eventuelle indvendinger.
Fælles bestemmelser
Afregningsfristerne i de fleste punkafgiftslove under Skatteministeriets
ressort blev strammet pr. 1. juli 1991 og pr. 1 oktober 1992, således at
virksomhederne skal betale afgiften for den foregående måned den 15. i den
følgende måned i stedet for - som tidligere - ved udgangen af den følgende
måned. Hermed er fristen for angivelse af det afgiftspligtige beløb blevet
sammenfaldende med betalingen. Det foreslås derfor at ændre afregningsfristen
også for afgifterne i dette lovforslag.
Det foreslås i lighed med, hvad der er tilfældet efter momsloven og
toldloven, at virksomheder kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50
kr.
Endvidere foreslås det, at lovens myndighedsbetegnelser ajourføres.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Råstofafgiften
Råstofafgiften, der er på 5 kr. pr. m3 råstoffer, foreslås ikke forhøjet i
lovforslaget. Afgiften indbragte i 1991 140,1 mio. kr. Den er budgetteret til
at indbringe 120 mio. kr. i 1992. Afgiften har til formål at tilskynde til at
fremme genbrug af bygge- og anlægsaffald, således at råstofforbruget
begrænses. Endvidere medvirker afgiften til at finansiere statslige
aktiviteter på miljø- og råstofområdet.
I lovforslaget foreslås, at dækningsafgiften ved erhvervsmæssig indførsel
af varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, ophæves. Dette skønnes at
medføre et mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt.
I lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve reglen om, at afgiften af
råstoffer, der anvendes til særlige formål, kan blive godtgjort, når
forholdene taler herfor. Dette forslag skønnes at medføre, at staten årligt
får 1-2 mio. kr. mere i råstofafgift. Merprovenuet vil dog først indkomme i
1995-97, når de godtgørelsesbevillinger, der allerede er givet, udløber.
Lovforslagets bestemmelse om, at der skal betales råstofafgift af alle
havbundsmaterialer, der sejles direkte til udenlandske destinationer, skønnes
at ville give et årligt merprovenu på 400.000 kr.
Den foreslåede ændring af, hvilke indførte råstoffer der er omfattet af
afgiftspligten, hvorefter dolomitkalk, ildfast ler og kaolin undtages, vil
bevirke, at staten skønsmæssigt mister et afgiftsprovenu på 250.000 kr.
årlig.
Forslaget om, at der indføres en mindstegrænse på 200 m3 årligt for,
hvornår der skal betales råstofafgift, skønnes at ville medføre et provenutab
på højst 200.000 kr. årlig.
I alt vil de foreslåede ændringer vedrørende råstofafgiften umiddelbart
medføre et skønnet mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt, men efter udløbet
af de meddelte godtgørelsesbevillinger senest i 1997, jf. bemærkningerne til
§ 3, stk. 2, skønnes mindreprovenuet opvejet af merindtægten ved, at hjemlen
til at godtgøre afgiften af råstoffer, der anvendes til særlige
(miljømæssige) formål, bortfalder. Beløbet ligger inden for den
usikkerhedsmargen, hvormed råstofafgiften kan budgetteres.
De statslige told- og skattemyndigheder skal fortsat administrere
råstofafgiften. Omkostningerne ved administration af afgiften refunderes de
statslige told- og skattemyndigheder af afgiftsprovenuet.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative
og økonomiske konsekvenser.
De ændrede regler vedrørende råstofafgiften medfører ingen økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
Affaldsafgiften
Det årlige provenu af den nuværende afgift udgør ca. 470 mio. kr.
Den foreslåede differentierede afgiftsforhøjelse anslås, fratrukket en
årlig merudgift på 7 mio. kr. til kompensationsordningen, at ville medføre et
årligt merprovenu på ca. 115 mio. kr., i 1993 dog kun 92 mio. kr., idet
afgiftsforhøjelsen først slår fuldt igennem fra 1994.
Det er ikke med forslaget om forhøjelse af affaldsafgiften hensigten at
forøge det samlede skattetryk, og merprovenuet forudsættes bl.a. at medgå til
dækning af provenutab i forbindelse med afskaffelse af afgiften på
engangsemballager til flydende mælkeprodukter som følge af
folketingsbeslutningen af 7. maj 1992 om omlægning af visse miljøafgifter.
Differencen mellem merprovenuet ved forhøjelse af affaldsafgiften og
provenutabet som følge af afskaffelsen af afgiften på engangsemballage til
mælkeprodukter, korrigeret for merudgifterne til
afgiftskompensationsordningen til visse genanvendelsesvirksomheder og
kompensationen til kommuner og amtskommuner, vil derfor medgå til
finansiering af senere afgiftsomlægninger m.v.
Affaldsafgiften forudsættes som hidtil administreret af de statslige told-
og skattemyndigheder, hvis administrationsomkostninger i forbindelse med
lovens gennemførelse anslås til ca. 20.000 kr. Omkostningerne ved
administration af afgifterne refunderes af afgiftsprovenuet.
Forhøjelsen af affaldsafgiften vil bevirke, at primærkommuner og
amtskommuner får øgede udgifter til bortskaffelse af affald fra institutioner
m.v. Merudgiften skønnes at udgøre ca. 2,8 mill. kr. for primærkommunerne og
ca. 1,8 mill. kr. for amtskommunerne. Kompensation for disse udgifter
forudsættes dækket af afgiftsprovenuet.
Fælles bestemmelser
Forkortelsen af betalingsfristen for afgift af affald og råstoffer vil
medføre, at statens likviditet i gennemsnit vil blive forbedret med ca. 26,2
mio. kr. en gang for alle. DAU-saldoen vil herigennem varigt blive forbedret
med forrentningen af den gennemsnitlige likviditetsgevinst for staten. Ved en
rentesats på 10 % udgør forrentningen årligt ca. 2,6 mio. kr. eksklusiv moms.
Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til ændring af
afgiftslovene vedrørende detailsalgspakninger, CFC samt engangsservice m.v.
Den skønnede provenumæssige effekt af de 4 lovforslag set under eet fremgår
af opstillingen i bemærkningerne om de økonomiske og administrative
konsekvenser i lovforslaget vedrørende afgift af detailsalgspakninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Stk. 1 er ændret, således at det kun fastsætter afgiftspligt for
de råstoffer, der er omfattet af råstofloven. Afgiftspligten for råstoffer,
der modtages fra udlandet, er nu i stedet fastsat i § 2, stk. 1.
Stk. 2 er ny. Med hjemmel i den gældende lovs § 5, stk. 4, har
miljøministeren i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992 om afgift af
råstoffer i bilag 1 fastsat faktorerne for omregning af den afgiftspligtige
mængde råstoffer fra ton til m3. Da listen over indførte afgiftspligtige
råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer nu i stedet foreslås optaget som
bilag 2 til loven for at få afgrænsningen af råstofferne gjort entydig,
foreslås det også at lade omregningsfaktorerne for de indvundne råstoffer
fremgå direkte af loven. Bekendtgørelsen om afgift af råstoffer kan herefter
ophæves, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 2
Bestemmelsen om, at der også skal betales afgift af indførte råstoffer,
foreslås flyttet fra § 1 til § 2.
I bilag 2 angives det, hvilke indførte råstoffer der er omfattet af
afgiftspligten.
Listen omfatter de råstoffer, der svarer til danske råstoffer. Dog
undtages råstoffer, som ikke for tiden indvindes i Danmark i særligt store
mængder, og hvis egenskaber afviger væsentligt fra danske råstoffer, blandt
andet brunkul, kiselgur, skifer, ildfast ler, dolomitkalk og kaolin.
Brunkul, skifer og kiselgur har hidtil også været undtaget. Dolomitkalk
foreslås nu undtaget, fordi indholdet af magnesium betyder, at den
kvalitetsmæssigt afviger fundamentalt fra dansk kalk.
Kaolin og ildfast ler produceres i varierende, men små mængder på Bornholm
og kun i en kvalitet, der ikke kan anvendes til f.eks. fremstilling af
porcelæn og papir. Årsagen til, at de foreslås undtaget er således, at ikke
mindst industrien finder det urimeligt, at disse råstoffer er afgiftspligtige
med den begrundelse, at der findes tilsvarende danske råstoffer.
Råstofferne i bilag 2 er defineret ud fra de statslige told- og
skattemyndigheders brugstariffers kapitel 25 og 27. Endvidere er medtaget
bro- og kantsten m.v., der i brugstariffens kapitel 68 er opført som en vare.
Dette skyldes, at forarbejdning af brosten o.lign. er så enkel, at disse
varer traditionelt betragtes som råstoffer.
Med hjemmel i stk. 2 er det i bilag 2 angivet, hvilke omregningsfaktorer
der skal anvendes ved omregning af mængden af råstoffer fra ton til m3.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at ophæve
dækningsafgiften for varer, der indeholder råstoffer. Bestemmelsen herom
findes i den gældende lovs § 2, stk. 1, hvorefter der betales dækningsafgift
af indførte varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som
indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Med hjemmel i lovens §
2, stk. 2, er der i bekendtgørelsen om afgift af råstoffer i bilag 2
foretaget en afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde.
Baggrunden for at ophæve dækningsafgiften er for det første, at det blev
anført i bemærkningerne til § 2 i lovforslaget fra 1989 om afgift af affald
af råstoffer, at dækningsafgiften ville blive ophævet i forbindelse med
gennemførelsen af EF's indre marked. Samtidig skulle afgiftspligtens omfang
revurderes.
Desuden har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at dækningsafgiften af varer,
der indeholder råstoffer, fra 1. august 1991 til 1. august 1992 kun indbragte
1,2 mio. kr. af råstofafgiftens samlede provenu på 139,4 mio. kr. i den samme
periode.
Dækningsafgiften blev betalt af 346 virksomheder, og der havde i den
pågældende periode været 7.300 ekspeditioner. Administrationen heraf både hos
de statslige told- og skattemyndigheder og hos virksomhederne må medføre et
ressourceforbrug, som ikke står i et rimeligt forhold til det beskedne
provenu, også set i forhold til det samlede provenu på 139,4 mio. kr., der er
opnået i perioden.
Til nr. 3
Som § 2 a foreslås indført en mindstegrænse på 200 m3 årligt for
afgiftspligten.
I forarbejderne til den gældende lovs § 6 om fritagelse for råstofafgift
er det bl.a. anført, at ministeren kunne fritage virksomheder, der indvinder
eller indfører små mængder råstoffer eller varer, der indeholder råstoffer,
for afgift. Denne bemyndigelse er ikke hidtil blevet udnyttet.
Foranlediget af nogle verserende sager, hvori virksomheder har klaget
over, at deres administrative omkostninger ved at beregne råstofafgiften
langt overstiger statens provenu på mellem 100 og 500 kr., foreslås nu den
nævnte mindstegrænse.
Provenutabet ved at indføre en sådan mindstegrænse skønnes ikke at
overstige 200.000 kr. årligt.
Til nr. 4 og nr. 13
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af tilpasningen til EF's indre
marked.
Til nr. 5
§ 5, stk. 3, foreslås ændret, således at det fremover kun bliver
havbundsmaterialer, der har været underkastet en bearbejdning på land, som er
fritaget for råstofafgift, når de udføres.
Efter bemærkningerne til den gældende lovs § 5, stk. 3, er det kun
havbundsmaterialer, der til brug for anlægsarbejder, og som uden særlig
bearbejdning sejles direkte til en udenlandsk destination, der er omfattet af
afgiftspligten, uanset at de udføres. I bemærkningerne til den gældende lovs
§ 7, stk. 2, står der derimod, at der ikke skal gives afgiftsgodtgørelse ved
udførsel af havbundsmaterialer, der sejles direkte til udenlandske
destinationer. Begge bestemmelser er i praksis blevet fortolket således, at
der kun skal betales afgift af havbundsmaterialer, der sejles direkte til
udenlandske havne til brug for anlægsarbejder.
Med henblik på at understøtte den generelle politik om, at der skal
udvises forsigtighed med indvinding af råstoffer på havbunden, skønnes det
rimeligt at ændre bestemmelsen således, at det kun er råstoffer, der er
blevet bearbejdet på land, der fritages for afgift ved udførsel.
Hvis råstoffer, der indvindes på havet, derimod tages op med en grab eller
suges op og direkte sejles til en udenlandsk destination, vil råstofferne
være omfattet af afgiftspligten uanset materialernes art.
Til nr. 6
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at faktorerne for omregningen
af råstoffer fra ton til m3 foreslås indsat i bilag 1 til loven, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget.
Til nr. 7
I den gældende lov om afgift af affald og råstoffer er det i § 6 anført,
at miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk. 1, nævnte
varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor. Det fremgik
af forarbejderne til denne bestemmelse, at bemyndigelsen for ministeren til
undtagelsesvis at fritage råstoffer for afgift kunne anvendes til at fritage
indførte råstoffer for afgift, hvis de ikke for tiden blev indvundet i
Danmark.
Endvidere ville ministeren kunne fritage materialer fra oprensning og
uddybning af havneområder, sejlrender m.v. (klapmaterialer) for afgift, hvis
materialerne f.eks. anvendes til anlægsarbejder og lign. Materialer, der
anvendes til strandfodring samt flyveaske, der bliver indvundet fra
afsluttede depoter kunne ligeledes blive fritaget for afgift.
Endelig blev det anført i forarbejderne til lovbestemmelsen, at ministeren
ligeledes bl.a. kunne fritage virksomheder, der indvinder eller indfører små
mængder råstoffer eller varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, for
afgift.
I bekendtgørelse nr. 876 af 20. december 1989 om afgift af råstoffer, der
trådte i kraft samtidig med loven om afgift af affald og råstoffer den 1.
januar 1990, blev de ovennævnte fritagelseskriterier indføjet i § 6 og § 7,
stk. 1.
Bemyndigelsen til at fritage virksomheder, der indvinder små mængder
råstoffer eller varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, for afgift,
er dog ikke blevet udnyttet. En sådan mindstegrænse på 200 m3 årligt foreslås
derimod indføjet i loven som § 2 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Som anført i de almindelige bemærkninger har Justitsministeriet anbefalet,
at de generelle fritagelseskriterier indføjes i lovteksten. I lovforslaget er
de generelle fritagelseskriterier, som indtil den 1. juli 1992 var optaget i
§ 6 i bekendtgørelsen om afgift af råstoffer, nu optaget i lovteksten, jf.
lovforslagets nr. 7, § 6, nr. 1-3.
Bestemmelsen i § 6, nr. 4, svarer til § 7, stk. 1, i den nu ophævede
bekendtgørelse om afgift af råstoffer. Heri var brunkul, skifer og kiselgur
fritaget for afgift, fordi disse stoffer ikke for tiden indvindes i Danmark.
Da indvindingen i Danmark af andre råstoffer end de nævnte kan blive
indstillet, foreslås det dog generelt at fritage råstoffer, der ikke for
tiden indvindes i Danmark, for afgift.
Det er hensigten, at Skov- og Naturstyrelsen skal vejlede de statslige
told- og skattemyndigheder om, hvilke råstoffer der ikke for tiden indvindes
i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen vil basere sine udtalelser herom på de
årlige indberetninger, som styrelsen modtager fra indvinderne, om mængden og
arten af indvundne råstoffer.
Hvis indvindingen af det pågældende råstof i Danmark genoptages, skal der
atter betales afgift ved indførsel af råstoffet. Skov- og Naturstyrelsen vil
orientere de statslige told- og skattemyndigheder, når styrelsen har modtaget
indberetning herom gennem de årlige produktionsindberetningsskemaer eller på
anden vis. Skov- og Naturstyrelsens udtalelser vil bygge på indberetninger
om, at produktionen i Danmark har været indstillet eller genoptaget i den
seneste 3-årige periode.
Bestemmelsen i § 6, nr. 5, foreslås indføjet i loven, fordi Skov- og
Naturstyrelsen har haft nogle forespørgsler, om der skal betales råstofafgift
af overjord og muld, der udleveres uden vederlag. Overjord og muld må normalt
ikke udleveres fra en råstofgrav, idet det fremgår af vilkårene for
tilladelserne, at disse materialer skal forblive i råstofgraven til brug for
den senere efterbehandling. Hvis amtsrådet i særlige tilfælde giver
tilladelse til, at overjorden og mulden kan fjernes, og materialerne ikke
sælges, men udleveres uden vederlag, eller hvis virksomheden skal betale for
at blive af med overjorden eller mulden, er Skov- og Naturstyrelsen af den
opfattelse, at der ikke skal betales råstofafgift. Baggrunden for denne
fortolkning er, at der er tale om udlevering af overskydende jord fra en
råstofgrav og ikke om udlevering af råstoffer som led i den erhvervsmæssige
virksomhed.
Til nr. 8
Bestemmelsen i lovens § 7, stk. 1, hvorefter miljøministeren, når
forholdene taler herfor, kan bestemme, at virksomheder godtgøres den betalte
afgift af råstoffer, som indføres eller leveres fra indvindingsvirksomheder,
og som anvendes til særlige formål, foreslås ophævet.
Med hjemmel i denne bestemmelse har Told- og Skattestyrelsen meddelt 4
virksomheder, at de kan få godtgjort råstofafgiften af de råstoffer, som
anvendes til et miljømæssigt formål. Bevillingerne gælder for 5 år. Det
miljømæssige formål har enten været oparbejdning af genbrugsmaterialer eller
afsvovling af røggasser fra kraftværker.
I praksis har det imidlertid vist sig at være vanskeligt at afgrænse
begrebet miljømæssigt formål så præcist, at ansøgninger om afgiftsgodtgørelse
kan behandles entydigt. Det er også vanskeligt i praksis at klarlægge,
hvornår der foreligger et miljømæssigt formål, der kan begrunde en
afgiftsgodtgørelse.
Der er derfor opstået tvivl om berettigelsen af en sådan bestemmelse.
Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Efter § 7, stk. 2, i den gældende lov godtgøres den betalte afgift ved
erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, som har været underkastet en
bearbejdning, og af varer, hvoraf der er betalt dækningsafgift.
Det foreslås, svarende til § 5, stk. 3, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 5, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der
kun gives godtgørelse for den betalte råstofafgift ved levering til udlandet
af råstoffer, som har været underkastet bearbejdning på land. Dette er i
overensstemmelse med forarbejderne til den gældende lovs § 7, stk. 2.
Hvis råstofferne tages op med grab eller suges op og sejles direkte til en
udenlandsk destination, vil råstofferne derimod være omfattet af
afgiftspligten uanset materialernes art.
Efter den gældende praksis er det kun, når havbundsmaterialer til brug for
anlægsarbejder og uden særlig bearbejdning sejles direkte til en udenlandsk
destination, at råstofafgiften ikke bliver godtgjort.
Som følge af, at dækningsafgiften foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2, udgår bestemmelsen om godtgørelse af råstofafgift
ved udførsel af dækningsafgiftspligtige varer.
Efter anbefaling fra Justitsministeriet foreslås det endvidere indføjet i
loven, at det er de statslige told- og skattemyndigheder, der godtgør den
tidligere betalte råstofafgift, hvis råstoffer, som har været underkastet en
bearbejdning på land, udføres.
De statslige told- og skattemyndigheder har hidtil givet godtgørelse i
disse tilfælde som led i den almindelige administration af loven.
Til nr. 9
Bestemmelsen om, at dækningsafgiften af varer, der indeholder råstoffer,
skal betales ved indførslen, bliver overflødig, når dækningsafgiften som
foreslået ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 10
Afgiften forhøjes differentieret, således at den forhøjes ca. 25 % fra 130
kr. til 160 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding, og forhøjes 50
% fra 130 kr. til 195 kr. pr ton affald, der afleveres til deponering.
Ved en differentieret forhøjelse, som foreslået, tilsigtes der
adfærdsregulering på flere niveauer. Hovedsigtet hermed er tilskyndelse til
øget genanvendelse og nedbringelse af de samlede affaldsmængder, og hertil
kommer øget incitament til forbrænding fremfor deponering.
Afgiftsdifferentieringen tilsigter således dels at øge genanvendelsen af
det genanvendelige affald, der i dag deponeres eller forbrændes, dels at øge
forbrændingen af brændbart, ikke-genanvendeligt affald, der i dag deponeres.
Affaldsafgiftens størrelse og styrende effekt vil på baggrund af en
analyse af udviklingen i affaldsmængderne og genanvendelsen blive revurderet,
og i det omfang, det er nødvendigt for at nå regeringens målsætning om 50 %
genanvendelse inden år 2000, vil en yderligere forhøjelse blive foreslået.
Den trinvise forhøjelse vil gøre det muligt for virksomheder og kommunale
renovationsselskaber på forhånd at tage højde for investeringer i
affaldsbegrænsning og øget genanvendelse og dermed begrænse
afgiftsbetalingen.
Til nr. 11
Formuleringen i den nugældende § 11 har den utilsigtede virkning, at
affald, der tilføres fra udlandet, i enkelte tilfælde vil have en
fortrinsstilling fremfor andet affald, idet det tilførte affald vil kunne
forbrændes eller deponeres afgiftsfrit.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 har således til hensigt at korrigere
registreringspligtens omfang, således at affald, der tilføres fra udlandet
udløser registreringspligt for den virksomhed, hvortil affaldet føres.
De i stk. 3 nævnte virksomheder er i dag fritaget for registrering,
såfremt de ikke samtidig modtager affald, som kommunerne har anvisningspligt
for i henhold til bekendtgørelsen om bortskaffelse af affald, jf. endvidere
Told- og Skattestyrelsens vejledning om affaldsafgift.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at præcisere reglerne om
fritagelse for registrering, og tilsigter således ingen realitetsændring af
retstilstanden og administrationen af loven.
Til nr. 12
I forbindelse med behandlingen af lov om afgift af affald og råstoffer
blev det besluttet at yde kompensation til visse genanvendelsesvirksomheder,
jf. bemærkningerne til kapitel 2 i forslag til lov om afgift af affald og
råstoffer af 8. december 1989. Kompensationen forudsattes ydet til de
brancher og virksomheder, der producerer på grundlag af returmaterialer og
som følge af den vedtagne forhøjelse af affaldsafgiften med 90 kr. fra 1.
januar 1990 blev pålignet en omkostningsforøgelse, der betød, at det
økonomiske grundlag for virksomhedens produktion blev forringet.
Den skitserede ordning blev gennemført for finansåret 1990 ved aktstykke
nr. 191 af 22. maj 1991 og for finansåret 1991 ved aktstykke nr. 142 af 25.
marts 1992. Herved blev der åbnet mulighed for, at genanvendelsesvirksomheder
kan modtage op til 90 kr. pr. ton affald, der indleveres på
registreringspligtigt anlæg til deponering eller forbrænding, og som
afgiftsberigtiges.
Det er hensigten med nærværende lovforslag at gøre ordningen til en
bestanddel af loven. Det er endvidere hensigten, at kompensationsordningen
justeres som følge af den foreslåede afgiftsforhøjelse, således at der kan
ydes kompensation på op til 120 kr. pr. ton affald, der afleveres på
registreringspligtigt anlæg til forbrænding, og op til 155 kr. pr. ton
affald, der afleveres på registreringspligtigt anlæg til deponering.
Kompensationen ydes inden for en ramme, der afsættes på de årlige finanslove.
Kriterierne for, hvilke virksomheder der skal modtage kompensation, vil
være identiske med de kriterier, der er lagt til grund for administration af
de nævnte 2 aktstykker.
Der opstilles følgende kriterier for, hvilke virksomheder eller
produktioner der kan modtage kompensation.
Virksomheder eller produktioner betragtes som returmaterialebaserede, når
virksomhedens råvaretilførsel i væsentligt omfang er baseret på genanvendelse
af materialer eller produkter. Virksomheder, der alene videreudnytter eller
videreforarbejder overskydende råvarer/restprodukter fra anden produktion, er
således ikke omfattet af kompensationsordningen.
Det vil være en forudsætning for at opnå kompensation, at virksomhedens
affaldsproduktion, begrundet i anvendelsen af returmaterialer, er væsentligt
større end for tilsvarende virksomheder, der baserer deres produktion på
primære råvarer.
Kompensationsberettigede er endvidere kun virksomheder, der foranstalter
en industriel oparbejdning af returmaterialerne til enten færdigvarer eller
halvfabrikata, samt virksomheder og anlæg til fragmentering af jern- og
metalaffald.
Uden for kompensationsordningen falder herefter virksomheder eller
produktioner, som alene eller primært er indrettet på at indsamle, sortere og
videresælge returmaterialer.
Der vil endvidere heller ikke kunne ydes kompensation for den afgift, der
pålignes affald hidrørende fra anlæg, der fremstiller kompost eller fra anlæg
til oparbejdning af bygge- og anlægsaffald eller forbrændingsslagger.
Det er en forudsætning, at virksomhederne har betalt afgift for de
mængder, for hvilke der søges kompensation.
Det er hensigten at delegere miljøministerens beføjelser til
Miljøstyrelsen samt at afskære adgangen til at indbringe styrelsens
afgørelser for ministeren.
Til nr. 14
Efter den gældende lovs § 14, stk. 4, skal registrerede importører føre
regnskab over tilgangen af uberigtigede og udleveringen af afgiftspligtige
varer, stoffer og produkter.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at dækningsafgiften på varer,
der indeholder råstoffer, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 15
Der foreslås en afkortning af kredittiden for indbetaling af afgiften.
Til nr. 16
Det foreslås, i lighed med hvad der er tilfældet efter momsloven og
toldloven, at virksomheder kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50
kr.
Til nr. 17
Der er tale om en teknisk ændring, der bringer reglerne om renteberegning
i overensstemmelse med de andre punktafgiftslove.
Til nr. 18
Det foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til
at kontrollere erhvervsmæssige varetransporter, herunder postordresalg.
Til nr. 19-22
Bestemmelserne indeholder en ajourføring af lovens myndighedsbetegnelser.
Til § 3
Bekendtgørelsen om afgift af råstoffer ophæves, da bestemmelserne heri nu
foreslås indføjet i selve loven.
I stk. 2 foreslås det i overensstemmelse med almindelig praksis, at
afgørelser, der er truffet med hjemmel i lovens § 7, stk. 1, fortsat gælder.
De godtgørelsesbevillinger, der er givet i medfør af § 7, stk. 1, er alle
givet for 5 år, så de udløber senest i 1997.
I stk. 3 foreslås det i overensstemmelse med almindelig praksis, at
verserende sager om afgiftsgodtgørelse færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer,
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er
omfattet af råstofloven, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de
råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer,
som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift.
§ 2. Afgift skal endvidere betales af den, der erhvervsmæssigt
indfører varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som
indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Afgiften betales som en
dækningsafgift.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om dækningsafgiften,
herunder beregning af den afgiftspligtige mængde samt af det afgiftspligtige
vareområde.
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet
modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«
§ 6. Miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk.
1, nævnte varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor.
4. § 4 affattes således:
» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder
afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt
modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage
afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra
udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«
§ 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører
afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, skal registreres hos toldvæsenet.
Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at indføre
eller modtage afgiftspligtige råstoffer, uden at afgiften er berigtiget.
5. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af
afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de
har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til
anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«
6. § 5, stk. 4, ophæves.
Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Registrerede virksomheder, der udleverer råstoffer, som enten
ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt
bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel
bearbejdning, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde
råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, der anvender råstoffer i
videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer,
opvarmning, brænding og lignende, skal medregne den udtagne mængde råstoffer
til udleveringen efter stk. 1.
Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af
afgiftspligtige råstoffer, der er blevet udført efter, at de har været
underkastet en bearbejdning, eller som er udleveret til anden registreret
virksomhed efter § 4, stk. 2.
Stk. 4. Den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-3 omregnes til m3
efter regler, der fastsættes af miljøministeren.
7. § 6 affattes således:
»§ 6. Fritaget for afgift er:
1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.
2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder
(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.
3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede
depoter m.v.
4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes
i Danmark.
5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«
Afgiftsfritagelse
§ 6. Miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk.
1, nævnte varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor.
8. § 7 affattes således:
» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,
som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-
og skattemyndigheder den betalte afgift.«
Afgiftsgodtgørelse
§ 7. Miljøministeren kan, når forholdene taler herfor, bestemme,
at virksomheder godtgøres den betalte afgift af råstoffer, som indføres eller
leveres fra indvindingsvirksomheder, og som anvendes til særlige formål.
Stk. 2. Ved erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, som har været
underkastet en bearbejdning, og af varer som nævnt i § 2, stk. 1, godtgøres
den betalte afgift.
9. Overskriften til § 8 og § 8 ophæves.
Indførsel
§ 8. Ved indførsel af varer som nævnt i § 2, stk. 1, skal afgiften
betales ved indførslen. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel
8.
10. § 10, stk. 1, affattes således:
» § 10. Afgiften udgør 195 kr. pr. ton affald, som afleveres
til deponering, og 160 kr. pr. ton affald, som afleveres til forbrænding. Den
afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt.«
Afgiftssats
§ 10. Afgiften udgør 130 kr. pr. ton affald. Den afgiftspligtige
vægt er affaldets bruttovægt.
11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med
henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af
specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til
destruktion af olie- og kemikalieaffald samt deponeringsanlæg til olie- og
kemikalieforurenet jord. Dette gælder dog kun, såfremt de nævnte anlæg ikke
samtidig modtager affald i henhold til stk. 1.«
Registrerede virksomheder
§ 11. Virksomheder, der modtager affald fra kommunale
renovationsordninger, herunder affald, der er anvist af kommunalbestyrelsen
til deponering eller forbrænding, skal registreres hos toldvæsenet.
12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:
» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til
virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er
baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til
delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved
affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt
anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 2. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse
af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, samt den af virksomheden
afholdte affaldsafgift.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens
administration.
Stk. 4. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:
»eller fra udlandet modtager«.
14. § 14, stk. 4, ophæves.
§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan
danne grundlag for afregningen af afgiften og for kontrollen med afgiftens
betaling. Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets
udløb.
Stk. 2. Virksomheder, der indvinder råstoffer efter kapitel 1,
skal føre regnskab over udlevering af råstoffer eller færdigvarer som nævnt i
§ 5, stk. 2. Endvidere skal føres regnskab over tilgangen af uberigtigede
varer.
Stk. 3. Virksomheder, der skal betale afgift efter kapitel 2, skal
føre regnskab over tilførsel og fraførsel af affald.
Stk. 4. Registrerede importører skal føre regnskab over tilgangen
af uberigtigede og udleveringen af afgiftspligtige varer, stoffer og
produkter.
15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den
måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med
indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.
16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt:
»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades.«
Afregning
§ 17. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en
afgiftsperiode til toldvæsenet inden udgangen af den måned, der følger efter
afgiftsperioden.
Stk. 2. Toldvæsenet fastsætter nærmere reglen for afgiftens
indbetaling.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for
rykkerskrivelser m.v.
17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige
betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af virksomheden«.
Håndhævelse
§ 18. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige betalingsdag,
dog mindst 50 kr.
18. I § 25 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er
berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.«
§ 25. Toldvæsenet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i
registreringspligtige virksomheder og efterse virksomhedens varebeholdning,
forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrenspondance m.v.
Stk. 2. Den, der er ansvarlig for en registreringspligtig
virksomhed, samt de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal yde
toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Politiet yder toldvæsenet bistand ved kontrollens
gennemførelse. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte regler herom.
19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.
§ 32. Det efter § 37 i momsloven nedsatte nævn har den endelige
administrative afgørelse i følgende tilfælde:
1) Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.
2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 10.
3) Spørgsmål om virksomheders registeringspligt efter kapitel 2.
4) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 21.
Stk. 2. Andre afgørelser efter loven, der er truffet af
Direktoratet for Toldvæsenet, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til »De
statslige told- og skattemyndigheder«.
21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til »de
statslige told- og skattemyndigheder«.
22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til »de
statslige told- og skattemyndigheders«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse
for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de
registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,
der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.
§ 3
Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992
om afgift af råstoffer ophæves.
Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i
medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald
og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.
Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov
nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er
indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og
skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Afgiftsgodtgørelse
§ 7. Miljøministeren kan, når forholdene taler herfor, bestemme,
at virksomheder godtgøres den betalte afgift af råstoffer, som indføres eller
leveres fra indvindingsvirksomheder, og som anvendes til særlige formål.
Efter 2. behandling den 11. december 1992
§ 1
I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er
omfattet af råstofloven, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de
råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.
Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter
de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele
m3.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet
modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«
4. § 4 affattes således:
» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder
afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt
modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage
afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra
udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«
5. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af
afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de
har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til
anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«
6. § 5, stk. 4, ophæves.
7. § 6 affattes således:
» § 6. Fritaget for afgift er:
1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.
2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder
(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.
3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede
depoter m.v.
4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes
i Danmark.
5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«
8. § 7 affattes således:
» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,
som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-
og skattemyndigheder den betalte afgift.«
9. § 8 med tilhørende overskrift ophæves.
10. § 10, stk. 1, affattes således:
»Afgiften udgør 195 kr. pr. t affald, som afleveres til deponering,
og 160 kr. pr. t affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige
vægt er affaldets bruttovægt.«
11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med
henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af
specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til
destruktion af olie- og kemikalieaffald, deponeringsanlæg til olie- og
kemikalieforurenet jord samt deponeringsanlæg til restprodukter fra
kraftværker baserede på fossilt brændsel, medmindre de nævnte anlæg også
modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er
anvist af kommunalbestyrelsen.«
12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:
» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til
virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er
baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til
delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved
affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt
anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 2. Miljøministeren kan yde kompensation til
kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,
kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering af olie- og
kemikalieforurenet sand fra strandrensning på registreringspligtigt anlæg til
forbrænding eller deponering, jf. § 11.
Stk. 3. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse
af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, henholdsvis
kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og kemikalieforurenet sand
fra strandrensning samt den af virksomheden eller kommunalbestyrelsen
afholdte affaldsafgift.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens
administration.
Stk. 5. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:
»eller fra udlandet modtager«.
14. § 14, stk. 4, ophæves.
15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den
måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med
indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.
16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades.«
17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige
betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af virksomheden«.
18. I § 25 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er
berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.«
19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.
20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De
statslige told- og skattemyndigheder«.
21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de
statslige told- og skattemyndigheder«.
22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de
statslige told- og skattemyndigheders«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, fastsættes
dog af miljøministeren.
Stk. 3. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse
for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de
registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,
der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.
§ 3
Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992
om afgift af råstoffer ophæves.
Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i
medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald
og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.
Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov
nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er
indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og
skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Bilag 1
Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer
--------------------------------------------------------------------
Brunkul......................................... 1 t = 1,4 m3
Ekspanderende ler............................... 1 t = 0,6 m3
Flint........................................... 1 t = 0,6 m3
Granit (knust og skærver)....................... 1 t = 0,6 m3
Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.)..... 1 t = 0,4 m3
Grus............................................ 1 t = 0,6 m3
Ildfast ler..................................... 1 t = 0,6 m3
Jord (fyldjord, råjord)......................... 1 t = 0,6 m3
Kalk............................................ 1 t = 0,7 m3
Kalkfiller og foderkalk......................... 1 t = 1,0 m3
Kalksten........................................ 1 t = 0,6 m3
Kaolin.......................................... 1 t = 0,6 m3
Kildekalk, mosekalk og søkalk................... 1 t = 0,8 m3
Kiselgur (diatomejord), færdigvarer............. 1 t = 2,5 m3
Klæg............................................ 1 t = 1,0 m3
Kridt........................................... 1 t = 0,7 m3
Kvartssand...................................... 1 t = 0,6 m3
Ler............................................. 1 t = 0,6 m3
Mergel.......................................... 1 t = 0,6 m3
Moler (jordfugtigt)............................. 1 t = 1,0 m3
Moler (tørret, knust)........................... 1 t = 1,6 m3
Muld............................................ 1 t = 0,6 m3
Myremalm........................................ 1 t = 0,5 m3
Sand............................................ 1 t = 0,6 m3
Sandsten........................................ 1 t = 0,6 m3
Skaller......................................... 1 t = 0,5 m3
Skifer.......................................... 1 t = 0,6 m3
Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse........... 1 t = 5,0 m3
Sten............................................ 1 t = 0,6 m3
Tungsand........................................ 1 t = 0,4 m3
Tørv (fugtigt).................................. 1 t = 1,6 m3
Tørv (lufttørret)............................... 1 t = 2,5 m3
--------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften
--------------------------------------------------------------------~
2505.10.00.0 Kvartssand......................... 1 t = 0,6 m3
2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper.......... 1 t = 0,6 m3
2508.10.00.0 Bentonit........................... 1 t = 0,6 m3
2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra
bentonit, blegejord, valkejord og
ildfast ler)....................... 1 t = 0,6 m3
2509.00.00.0 Kridt, alle varer.................. 1 t = 0,7 m3
2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt)................ 1 t = 1,0 m3
- (tørret, knust).............. 1 t = 1,6 m3
2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet... 1 t = 0,4 m3
2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og
plader, tyndere end 25 cm.......... 1 t = 0,4 m3
2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis..... 1 t = 0,4 m3
2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet. 1 t = 0,4 m3
2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og
plader, tyndere end 25 cm.......... 1 t = 0,4 m3
2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis... 1 t = 0,4 m3
2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint.... 1 t = 0,6 m3
2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art.... 1 t = 0,6 m3
2517.30.00.0 Tjæremakadam....................... 1 t = 0,6 m3
2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v...... 1 t = 0,6 m3
2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet... 1 t = 0,6 m3
2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v.,
andre varer........................ 1 t = 0,6 m3
2522.10.00.0 Brændt kalk........................ 1 t = 1,6 m3
2522.20.00.0 Læsket kalk........................ 1 t = 1,3 m3
2522.30.00.0 Hydraulisk kalk.................... 1 t = 1,2 m3
2523.10.00.0 Cementklinker...................... 1 t = 1,1 m3
2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt
farvet............................. 1 t = 1,1 m3
2523.29.00.0 Portland cement, andre varer....... 1 t = 1,1 m3
2523.30.00.0 Aluminatcement..................... 1 t = 1,1 m3
2523.90.10.0 Slaggecement....................... 1 t = 1,1 m3
2523.90.30.0 Puzzolancement..................... 1 t = 1,1 m3
2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement............ 1 t = 1,1 m3
2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse.. 1 t = 5,0 m3
Tørvebriketter..................... 1 t = 2,5 m3
6801.00.00.1 Brosten............................ 1 t = 0,4 m3
6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten............ 1 t = 0,4 m3
--------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Råstofafgift - Afgiftspligt - Registreringspligt - Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund) SKM-databasen · 23. februar 2021
- Råstofafgift - Afgiftspligt - Landindvinding - Strandfodring SKM-databasen · 26. oktober 2021
- Råstofafgift – Afgiftspligt – Registreringspligt – Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund) SKM-databasen · 15. september 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport) Retsinformation · 12. oktober 2005
- Bekendtgørelse af lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og råstofafgiftsloven) Retsinformation · 9. april 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. afgiftsfritagelse for råstofafgift ved eksport af kalkholdigt gødningsprodukt – bindende svar Retsinformation · 26. september 2009