Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER

1992/1 LSF 70Lovforslag som fremsatFolketinget23. december 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er

omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

2. § 2 affattes således:

» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet

modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«

4. § 4 affattes således:

» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt

modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage

afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra

udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«

5. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de

har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til

Læs alt

anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. § 6 affattes således:

» § 6. Fritaget for afgift er:

1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder

(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede

depoter m.v.

4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes

i Danmark.

5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«

8. § 7 affattes således:

» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,

som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-

og skattemyndigheder den betalte afgift.«

9. § 8 med tilhørende overskrift ophæves.

10. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør 195 kr. pr. t affald, som afleveres til deponering,

og 160 kr. pr. t affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige

vægt er affaldets bruttovægt.«

11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med

henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af

specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til

destruktion af olie- og kemikalieaffald, deponeringsanlæg til olie- og

kemikalieforurenet jord samt deponeringsanlæg til restprodukter fra

kraftværker baserede på fossilt brændsel, medmindre de nævnte anlæg også

modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er

anvist af kommunalbestyrelsen.«

12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:

» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til

virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er

baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til

delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved

affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt

anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 2. Miljøministeren kan yde kompensation til

kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,

kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering af olie- og

kemikalieforurenet sand fra strandrensning på registreringspligtigt anlæg til

forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 3. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse

af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, henholdsvis

kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og kemikalieforurenet sand

fra strandrensning samt den af virksomheden eller kommunalbestyrelsen

afholdte affaldsafgift.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens

administration.

Stk. 5. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:

»eller fra udlandet modtager«.

14. § 14, stk. 4, ophæves.

15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den

måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med

indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.

16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades.«

17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige

betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af virksomheden«.

18. I § 25 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.«

19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.

20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De

statslige told- og skattemyndigheder«.

21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de

statslige told- og skattemyndigheder«.

22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de

statslige told- og skattemyndigheders«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, fastsættes

dog af miljøministeren.

Stk. 3. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse

for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de

registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,

der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.

§ 3

Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992

om afgift af råstoffer ophæves.

Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i

medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald

og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.

Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov

nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er

indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og

skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler.

Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

Brunkul 1 t = 1,4 (m)3

Ekspanderende ler 1 t = 0,6 (m3)

Flint 1 t = 0,6 (m3)

Granit (knust og skærver) 1 t = 0,6 (m3)

Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.) 1 t = 0,4 (m3)

Grus 1 t = 0,6 (m3)

Ildfast ler 1 t = 0,6 (m3)

Jord (fyldjord, råjord) 1 t = 0,6 (m3)

Kalk 1 t = 0,7 (m3)

Kalkfiller og foderkalk 1 t = 1,0 (m3)

Kalksten 1 t = 0,6 (m3)

Kaolin 1 t = 0,6 (m3)

Kildekalk, mosekalk og søkalk 1 t = 0,8 (m3)

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer 1 t = 2,5 (m3)

Klæg 1 t = 1,0 (m3)

Kridt 1 t = 0,7 (m3)

Kvartssand 1 t = 0,6 (m3)

Ler 1 t = 0,6 (m3)

Mergel 1 t = 0,6 (m3)

Moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 (m3)

Moler (tørret, knust) 1 t = 1,6 (m3)

Muld 1 t = 0,6 (m3)

Myremalm 1 t = 0,5 (m3)

Sand 1 t = 0,6 (m3)

Sandsten 1 t = 0,6 (m3)

Skaller 1 t = 0,5 (m3)

Skifer 1 t = 0,6 (m3)

Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse 1 t = 5,0 (m3)

Sten 1 t = 0,6 (m3)

Tungsand 1 t = 0,4 (m3)

Tørv (fugtigt) 1 t = 1,6 (m3)

Tørv (lufttørret) 1 t = 2,5 (m3)

Bilag 2

Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften

2505.10.00.0 Kvartssand 1 t = 0,6 (m3)

2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper 1 t = 0,6 (m3)

2508.10.00.0 Bentit 1 t = 0,6 (m3)

2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra bentit, blegejord, valkejord og

ildfast ler) 1 t = 0,6 (m3)

2509.00.00.0 Kridt, alle varer 1 t = 0,7 (m3)

2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 (m3) - (tørret, knust) 1 t =

1,6 (m3)

2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 (m3)

2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og plader, tyndere end 25 cm 1 t

= 0,4 (m3)

2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis 1 t = 0,4 (m3)

2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 (m3)

2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og plader, tyndere end 25 cm 1

t = 0,4 (m3)

2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis 1 t = 0,4 (m3)

2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint 1 t = 0,6 (m3)

2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art 1 t = 0,6 (m3)

2517.30.00.0 Tjæremakadam 1 t = 0,6 (m3)

2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v. 1 t = 0,6 (m3)

2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet 1 t = 0,6 (m3)

2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v., andre varer 1 t = 0,6 (m3)

2522.10.00.0 Brændt kalk 1 t = 1,6 (m3)

2522.20.00.0 Læsket kalk 1 t = 1,3 (m3)

2522.30.00.0 Hydraulisk kalk 1 t = 1,2 (m3)

2523.10.00.0 Cementklinker 1 t = 1,1 (m3)

2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt farvet 1 t = 1,1 (m3)

2523.29.00.0 Portland cement, andre varer 1 t = 1,1 (m3)

2523.30.00.0 Aluminatcement 1 t = 1,1 (m3)

2523.90.10.0 Slaggecement 1 t = 1,1 (m3)

2523.90.30.0 Puzzolancement 1 t = 1,1 (m3)

2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement 1 t = 1,1 (m3)

2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse 1 t = 5,0 (m3)

Tørvebriketter 1 t = 2,5 (m3)

6801.00.00.1 Brosten 1 t = 0,4 (m3)

6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten 1 t = 0,4 (m3)

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er

omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

2. § 2 affattes således:

» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet

modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«

4. § 4 affattes således:

» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt

modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage

afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra

udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«

5. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de

har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til

anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. § 6 affattes således:

» § 6. Fritaget for afgift er:

1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder

(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede

depoter m.v.

4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes

i Danmark.

5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«

8. § 7 affattes således:

» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,

som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-

og skattemyndigheder den betalte afgift.«

9. Overskriften til § 8 og § 8 ophæves.

10. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør 195 kr. pr. ton affald, som afleveres til deponering,

og 160 kr. pr. ton affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige

vægt er affaldets bruttovægt.«

11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med

henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af

specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til

destruktion af olie- og kemikalieaffald samt deponeringsanlæg til olie- og

kemikalieforurenet jord. Dette gælder dog kun, såfremt de nævnte anlæg ikke

samtidig modtager affald i henhold til stk. 1.«

12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:

» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til

virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er

baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til

delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved

affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt

anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 2. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse

af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, samt den af virksomheden

afholdte affaldsafgift.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens

administration.

Stk. 4. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:

»eller fra udlandet modtager«.

14. § 14, stk. 4, ophæves.

15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den

måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med

indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.

16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt:

»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades.«

17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige

betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af virksomheden«.

18. I § 25 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.«

19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.

20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De

statslige told- og skattemyndigheder«.

21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de

statslige told- og skattemyndigheder«.

22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de

statslige told- og skattemyndigheders«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse

for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de

registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,

der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.

§ 3

Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992

om afgift af råstoffer ophæves.

Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i

medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald

og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.

Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov

nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er

indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og

skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler.

Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

--------------------------------------------------------------------

Brunkul......................................... 1 ton = 1,4 (m3)

Ekspanderende ler............................... 1 ton = 0,6 (m3)

Flint........................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Granit (knust og skærver)....................... 1 ton = 0,6 (m3)

Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.)..... 1 ton = 0,4 (m3)

Grus............................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Ildfast ler..................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Jord (fyldjord, råjord)......................... 1 ton = 0,6 (m3)

Kalk............................................ 1 ton = 0,7 (m3)

Kalkfiller og foderkalk......................... 1 ton = 1,0 (m3)

Kalksten........................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Kaolin.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Kildekalk, mosekalk og søkalk................... 1 ton = 0,8 (m3)

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer............. 1 ton = 2,5 (m3)

Klæg............................................ 1 ton = 1,0 (m3)

Kridt........................................... 1 ton = 0,7 (m3)

Kvartssand...................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Ler............................................. 1 ton = 0,6 (m3)

Mergel.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Moler (jordfugtigt)............................. 1 ton = 1,0 (m3)

Moler (tørret, knust)........................... 1 ton = 1,6 (m3)

Muld............................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Myremalm........................................ 1 ton = 0,5 (m3)

Sand............................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Sandsten........................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Skaller......................................... 1 ton = 0,5 (m3)

Skifer.......................................... 1 ton = 0,6 (m3)

Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse........... 1 ton = 5,0 (m3)

Sten............................................ 1 ton = 0,6 (m3)

Tungsand........................................ 1 ton = 0,4 (m3)

Tørv (fugtigt).................................. 1 ton = 1,6 (m3)

Tørv (lufttørret)............................... 1 ton = 2,5 (m3)

--------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften

-------------------------------------------------------------------~

2505.10.00.0 Kvartssand......................... 1 ton = 0,6 (m3)

2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper.......... 1 ton = 0,6 (m3)

2508.10.00.0 Bentonit........................... 1 ton = 0,6 (m3)

2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra

bentonit, blegejord, valkejord og

ildfast ler)....................... 1 ton = 0,6 (m3)

2509.00.00.0 Kridt, alle varer.................. 1 ton = 0,7 (m3)

2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt)................ 1 ton = 1,0 (m3)

- (tørret, knust).............. 1 ton = 1,6 (m3)

2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet... 1 ton = 0,4 (m3)

2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og

plader, tyndere end 25 cm.......... 1 ton = 0,4 (m3)

2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis..... 1 ton = 0,4 (m3)

2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet. 1 ton = 0,4 (m3)

2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og

plader, tyndere end 25 cm.......... 1 ton = 0,4 (m3)

2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis... 1 ton = 0,4 (m3)

2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint.... 1 ton = 0,6 (m3)

2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art.... 1 ton = 0,6 (m3)

2517.30.00.0 Tjæremakadam....................... 1 ton = 0,6 (m3)

2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v...... 1 ton = 0,6 (m3)

2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet... 1 ton = 0,6 (m3)

2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v.,

andre varer........................ 1 ton = 0,6 (m3)

2522.10.00.0 Brændt kalk........................ 1 ton = 1,6 (m3)

2522.20.00.0 Læsket kalk........................ 1 ton = 1,3 (m3)

2522.30.00.0 Hydraulisk kalk.................... 1 ton = 1,2 (m3)

2523.10.00.0 Cementklinker...................... 1 ton = 1,1 (m3)

2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt

farvet............................. 1 ton = 1,1 (m3)

2523.29.00.0 Portland cement, andre varer....... 1 ton = 1,1 (m3)

2523.30.00.0 Aluminatcement..................... 1 ton = 1,1 (m3)

2523.90.10.0 Slaggecement....................... 1 ton = 1,1 (m3)

2523.90.30.0 Puzzolancement..................... 1 ton = 1,1 (m3)

2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement............ 1 ton = 1,1 (m3)

2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse.. 1 ton = 5,0 (m3)

Tørvebriketter..................... 1 ton = 2,5 (m3)

6801.00.00.1 Brosten............................ 1 ton = 0,4 (m3)

6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten............ 1 ton = 0,4 m3

--------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Det foreliggende lovforslag indeholder dels forslag til ændring af

reglerne om råstofafgiften dels en differentieret forhøjelse af

affaldsafgiften med henblik på en styrkelse af afgiftens styrende effekt.

Lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer er

omtalt i Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 3056, 3484, 3745, 4079; tillæg A,

sp. 2647; tillæg B, sp. 469; tillæg C, sp. 251.

Råstofafgiften

Baggrunden for ændringen af reglerne om råstofafgiften er en udtalelse af

26. februar 1992 fra Justitsministeriet i anledning af nogle spørgsmål, som

Skov- og Naturstyrelsen havde rejst om fortolkning af §§ 6, 7, 30 og 32 i den

gældende lov om afgift af affald og råstoffer.

Justitsministeriet gjorde i sin udtalelse opmærksom på, at det ikke er i

overensstemmelse med grundlovens § 43 om pålæg af skat, når miljøministeren

under henvisning til afgiftslovens §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 876 af 20.

december 1989 om afgift af råstoffer havde fastsat generelle regler om

fritagelse af nærmere angivne materialer m.v. Det var nævnt i forarbejderne

til § 6 i loven, at bestemmelsen ville kunne udnyttes til at fritage disse

materialer m.v. for afgift.

Grundlovens § 43 indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der

ikke i en skattelovgivning kan gives vedkommende minister eller

administrationen i øvrigt bemyndigelse til at fastsætte generelle

regler, som er af betydning for selve skattebyrden.

Det kan derfor heller ikke overlades til ministeren eller administrationen

i øvrigt at fastsætte generelle regler for skattefritagelse eller at

meddele skattefritagelse efter et frit skøn på et område.

Forudsætning for i konkrete tilfælde at kunne meddele skattefritagelse er,

at der i loven er angivet detaljerede og præcist udformede regler for,

hvornår skattefritagelsen kan meddeles.

På denne baggrund anbefalede Justitsministeriet i brevet af 26. februar

1992, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om afgiftsfritagelse og

afgiftsgodtgørelse blev indføjet direkte i afgiftsloven.

Justitsministeriet gjorde endvidere opmærksom på, at der ikke var hjemmel

til at delegere kompetencen til at fritage for afgift efter lovens § 6 og at

godtgøre afgift efter § 7 til toldvæsenet, som i øvrigt efter lovens §§ 30 og

32 administrerer såvel affalds- som råstofafgiften.

Justitsministeriet anbefalede derfor, at delegationen af kompetencen efter

råstofafgiftslovens §§ 6 og 7 til toldvæsenet enten blev ophævet, eller at

råstofafgiftsloven blev ændret, således at der blev tilvejebragt hjemmel til

delegation af kompetencen efter de nævnte bestemmelser til toldvæsenet.

Miljøministeriet udarbejdede herefter en ny bekendtgørelse nr. 512 af 16.

juni 1992 om afgift af råstoffer, som trådte i kraft den 1. juli 1992.

Den ændrede bekendtgørelse indebærer ingen ændring af realiteten set fra

virksomhedernes side, idet der fortsat kan opnås fritagelse for råstofafgift

i de tilfælde, som var nævnt i den tidligere afgiftsbekendtgørelse. Den

eneste forskel er, at man nu skal ansøge Skov- og Naturstyrelsen om at blive

fritaget for råstofafgiften i disse tilfælde.

Der kan således opnås afgiftsfritagelse i følgende tilfælde:

1) Havbundsmaterialer, der indvindes til brug for strandfodring.

2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder

(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer, f.eks. ved bygge- og

anlægsarbejder.

3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede

depoter m.v.

Endvidere skal der fortsat ikke betales råstofafgift af brunkul, kiselgur

og skifer, idet disse råstoffer ikke for tiden indvindes i Danmark.

I det foreliggende lovforslag er de generelle fritagelsesmuligheder blevet

indføjet i lovteksten, som anbefalet af Justitsministeriet.

Desuden foreslås der indsat en mindstegrænse på 200 m3 årligt for, hvornår

der foreligger afgiftspligt.

Endvidere er bestemmelserne om afgift af indførte råstoffer blevet ændret,

så de er i overensstemmelse med reglerne om ophævelsen af den erhvervsmæssige

grænsekontrol som følge af gennemførelsen af EF's indre marked.

Målet for det indre marked, der skal træde i kraft den 1. januar 1993, er

at sikre fri bevægelighed for blandt andet varer inden for Fællesskabet. Der

er ikke i dag told på varer fra andre EF-lande, men hidtil har den interne

handel mellem medlemslandene været underkastet en række toldprocedurer ved

grænsepassage.

Gennemførelsen af det indre marked medfører, at det ikke længere er muligt

at opretholde kontrolmæssige formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

Råstofafgiften er ikke omfattet af EF's harmonisering af punktafgifter.

Der er tale om en såkaldt national afgift, som medlemslandene har ret til at

opretholde, forudsat at administrationen ikke giver anledning til

formaliteter ved grænsepassagen mellem de enkelte EF-lande.

Efter den gældende lov om afgift af affald og råstoffer afregnes

dækningsafgiften af varer, der indeholder råstoffer, ved indførslen her til

landet. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører

afgiftspligtige råstoffer, skal derimod registreres og kan dermed få leveret

varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at skulle

afregne ved leveringen eller ved indførslen.

I lovforslaget foreslås det, at dækningsafgiften af varer, der indeholder

råstoffer, ophæves. Baggrunden herfor er bl.a., at det fremgår af

forarbejderne til loven af 1989, at dækningsafgiften af råstoffer skulle

bortfalde, når det indre marked trådte i kraft den 1. januar 1993.

Registrerede virksomheder kan derimod som hidtil modtage råstoffer fra

såvel EF-lande som fra andre lande, uden at afgiften betales ved modtagelsen

eller indførslen, men først ved udleveringen fra virksomheden.

Endvidere foreslås det, at reglen om godtgørelse af råstofafgift ophæves.

Efter den gældende lovs § 7, stk. 1, kan miljøministeren, når forholdene

taler herfor, bestemme, at virksomheder godtgøres den betalte afgift af

råstoffer, som indføres eller leveres fra indvindingsvirksomheder, og som

anvendes til særlige formål.

Med hjemmel i denne bestemmelse har Told- og Skattestyrelsen meddelt 4

virksomheder, at de kan få godtgjort råstofafgiften af de råstoffer, som

anvendes til et miljømæssigt formål. Afgørelserne gælder for 5 år. Det

miljømæssige formål har enten været oparbejdning af genbrugsmaterialer eller

afsvovling af røggasser fra kraftværker.

I praksis har det imidlertid vist sig at være vanskeligt at afgrænse

begrebet »miljømæssigt formål« så tilstrækkeligt præcist, at

ansøgninger om afgiftsgodtgørelse kan behandles entydigt. Det foreslås

derfor, at bestemmelsen udgår.

Affaldsafgiften

Forslaget om en differentieret forhøjelse af affaldsafgiften er en

opfølgning af regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Forslaget og handlingsplanen bygger på to af regeringens overordnede

principper for miljøpolitikken, markedsorientering og ansvarliggørelse.

Forslaget er endvidere en udmøntning af ønsket om øget anvendelse af

styrende miljøafgifter som led i bestræbelserne på en markedsorientering og

ansvarliggørelse af virksomheder og borgere.

Der er samtidig på forslag til finanslov for 1993 stillet forslag om, at

tilskudsordningen til genbrugsprojekter nedlægges. Tilskudsordningen som

styringsinstrument erstattes således bl.a. af en styrkelse af

affaldsafgiftens styrende effekt med henblik på opfyldelse af regeringens

målsætning om 50 % genanvendelse inden år 2000.

Affaldsafgiftens størrelse og styrende effekt vil blive revurderet på

baggrund af et udvidet erfarings- og datagrundlag, og en yderligere

forhøjelse vil blive foreslået, i det omfang det er nødvendigt for at nå

denne målsætning.

Forslaget indeholder endvidere en korrigering af registreringspligten,

således at virksomheder, der får tilført affald fra udlandet, sidestilles med

andre registreringspligtige virksomheder.

Ved forslaget gøres ligeledes den ved aktstykke hidtidige gennemførte

kompensationsordning for genanvendelsesvirksomheder til en bestanddel af

loven.

Det bemærkes, at den i § 12 a foreslåede kompensationsordning for visse

genanvendelsesvirksomheder kan være omfattet af Rom-traktatens bestemmelser

om statsstøtte, hvorefter EF-Kommissionen skal have underretning og lejlighed

til at udtale sig om ordningens forenelighed med EF-reglerne, hvorfor

lovforslaget sendes til Kommissionen. Høringsfristen til Kommissionen er 2

måneder, og den pågældende ordning vil i givet fald, medmindre Kommissionen

har meddelt andet, ikke kunne iværksættes før udløbet af høringsfristen.

Ordningens iværksættelse og tidspunktet herfor vil endvidere bero på

EF-Kommissionens eventuelle indvendinger.

Fælles bestemmelser

Afregningsfristerne i de fleste punkafgiftslove under Skatteministeriets

ressort blev strammet pr. 1. juli 1991 og pr. 1 oktober 1992, således at

virksomhederne skal betale afgiften for den foregående måned den 15. i den

følgende måned i stedet for - som tidligere - ved udgangen af den følgende

måned. Hermed er fristen for angivelse af det afgiftspligtige beløb blevet

sammenfaldende med betalingen. Det foreslås derfor at ændre afregningsfristen

også for afgifterne i dette lovforslag.

Det foreslås i lighed med, hvad der er tilfældet efter momsloven og

toldloven, at virksomheder kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50

kr.

Endvidere foreslås det, at lovens myndighedsbetegnelser ajourføres.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Råstofafgiften

Råstofafgiften, der er på 5 kr. pr. m3 råstoffer, foreslås ikke forhøjet i

lovforslaget. Afgiften indbragte i 1991 140,1 mio. kr. Den er budgetteret til

at indbringe 120 mio. kr. i 1992. Afgiften har til formål at tilskynde til at

fremme genbrug af bygge- og anlægsaffald, således at råstofforbruget

begrænses. Endvidere medvirker afgiften til at finansiere statslige

aktiviteter på miljø- og råstofområdet.

I lovforslaget foreslås, at dækningsafgiften ved erhvervsmæssig indførsel

af varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, ophæves. Dette skønnes at

medføre et mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt.

I lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve reglen om, at afgiften af

råstoffer, der anvendes til særlige formål, kan blive godtgjort, når

forholdene taler herfor. Dette forslag skønnes at medføre, at staten årligt

får 1-2 mio. kr. mere i råstofafgift. Merprovenuet vil dog først indkomme i

1995-97, når de godtgørelsesbevillinger, der allerede er givet, udløber.

Lovforslagets bestemmelse om, at der skal betales råstofafgift af alle

havbundsmaterialer, der sejles direkte til udenlandske destinationer, skønnes

at ville give et årligt merprovenu på 400.000 kr.

Den foreslåede ændring af, hvilke indførte råstoffer der er omfattet af

afgiftspligten, hvorefter dolomitkalk, ildfast ler og kaolin undtages, vil

bevirke, at staten skønsmæssigt mister et afgiftsprovenu på 250.000 kr.

årlig.

Forslaget om, at der indføres en mindstegrænse på 200 m3 årligt for,

hvornår der skal betales råstofafgift, skønnes at ville medføre et provenutab

på højst 200.000 kr. årlig.

I alt vil de foreslåede ændringer vedrørende råstofafgiften umiddelbart

medføre et skønnet mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt, men efter udløbet

af de meddelte godtgørelsesbevillinger senest i 1997, jf. bemærkningerne til

§ 3, stk. 2, skønnes mindreprovenuet opvejet af merindtægten ved, at hjemlen

til at godtgøre afgiften af råstoffer, der anvendes til særlige

(miljømæssige) formål, bortfalder. Beløbet ligger inden for den

usikkerhedsmargen, hvormed råstofafgiften kan budgetteres.

De statslige told- og skattemyndigheder skal fortsat administrere

råstofafgiften. Omkostningerne ved administration af afgiften refunderes de

statslige told- og skattemyndigheder af afgiftsprovenuet.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative

og økonomiske konsekvenser.

De ændrede regler vedrørende råstofafgiften medfører ingen økonomiske

konsekvenser for kommunerne.

Affaldsafgiften

Det årlige provenu af den nuværende afgift udgør ca. 470 mio. kr.

Den foreslåede differentierede afgiftsforhøjelse anslås, fratrukket en

årlig merudgift på 7 mio. kr. til kompensationsordningen, at ville medføre et

årligt merprovenu på ca. 115 mio. kr., i 1993 dog kun 92 mio. kr., idet

afgiftsforhøjelsen først slår fuldt igennem fra 1994.

Det er ikke med forslaget om forhøjelse af affaldsafgiften hensigten at

forøge det samlede skattetryk, og merprovenuet forudsættes bl.a. at medgå til

dækning af provenutab i forbindelse med afskaffelse af afgiften på

engangsemballager til flydende mælkeprodukter som følge af

folketingsbeslutningen af 7. maj 1992 om omlægning af visse miljøafgifter.

Differencen mellem merprovenuet ved forhøjelse af affaldsafgiften og

provenutabet som følge af afskaffelsen af afgiften på engangsemballage til

mælkeprodukter, korrigeret for merudgifterne til

afgiftskompensationsordningen til visse genanvendelsesvirksomheder og

kompensationen til kommuner og amtskommuner, vil derfor medgå til

finansiering af senere afgiftsomlægninger m.v.

Affaldsafgiften forudsættes som hidtil administreret af de statslige told-

og skattemyndigheder, hvis administrationsomkostninger i forbindelse med

lovens gennemførelse anslås til ca. 20.000 kr. Omkostningerne ved

administration af afgifterne refunderes af afgiftsprovenuet.

Forhøjelsen af affaldsafgiften vil bevirke, at primærkommuner og

amtskommuner får øgede udgifter til bortskaffelse af affald fra institutioner

m.v. Merudgiften skønnes at udgøre ca. 2,8 mill. kr. for primærkommunerne og

ca. 1,8 mill. kr. for amtskommunerne. Kompensation for disse udgifter

forudsættes dækket af afgiftsprovenuet.

Fælles bestemmelser

Forkortelsen af betalingsfristen for afgift af affald og råstoffer vil

medføre, at statens likviditet i gennemsnit vil blive forbedret med ca. 26,2

mio. kr. en gang for alle. DAU-saldoen vil herigennem varigt blive forbedret

med forrentningen af den gennemsnitlige likviditetsgevinst for staten. Ved en

rentesats på 10 % udgør forrentningen årligt ca. 2,6 mio. kr. eksklusiv moms.

Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til ændring af

afgiftslovene vedrørende detailsalgspakninger, CFC samt engangsservice m.v.

Den skønnede provenumæssige effekt af de 4 lovforslag set under eet fremgår

af opstillingen i bemærkningerne om de økonomiske og administrative

konsekvenser i lovforslaget vedrørende afgift af detailsalgspakninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Stk. 1 er ændret, således at det kun fastsætter afgiftspligt for

de råstoffer, der er omfattet af råstofloven. Afgiftspligten for råstoffer,

der modtages fra udlandet, er nu i stedet fastsat i § 2, stk. 1.

Stk. 2 er ny. Med hjemmel i den gældende lovs § 5, stk. 4, har

miljøministeren i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992 om afgift af

råstoffer i bilag 1 fastsat faktorerne for omregning af den afgiftspligtige

mængde råstoffer fra ton til m3. Da listen over indførte afgiftspligtige

råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer nu i stedet foreslås optaget som

bilag 2 til loven for at få afgrænsningen af råstofferne gjort entydig,

foreslås det også at lade omregningsfaktorerne for de indvundne råstoffer

fremgå direkte af loven. Bekendtgørelsen om afgift af råstoffer kan herefter

ophæves, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Til nr. 2

Bestemmelsen om, at der også skal betales afgift af indførte råstoffer,

foreslås flyttet fra § 1 til § 2.

I bilag 2 angives det, hvilke indførte råstoffer der er omfattet af

afgiftspligten.

Listen omfatter de råstoffer, der svarer til danske råstoffer. Dog

undtages råstoffer, som ikke for tiden indvindes i Danmark i særligt store

mængder, og hvis egenskaber afviger væsentligt fra danske råstoffer, blandt

andet brunkul, kiselgur, skifer, ildfast ler, dolomitkalk og kaolin.

Brunkul, skifer og kiselgur har hidtil også været undtaget. Dolomitkalk

foreslås nu undtaget, fordi indholdet af magnesium betyder, at den

kvalitetsmæssigt afviger fundamentalt fra dansk kalk.

Kaolin og ildfast ler produceres i varierende, men små mængder på Bornholm

og kun i en kvalitet, der ikke kan anvendes til f.eks. fremstilling af

porcelæn og papir. Årsagen til, at de foreslås undtaget er således, at ikke

mindst industrien finder det urimeligt, at disse råstoffer er afgiftspligtige

med den begrundelse, at der findes tilsvarende danske råstoffer.

Råstofferne i bilag 2 er defineret ud fra de statslige told- og

skattemyndigheders brugstariffers kapitel 25 og 27. Endvidere er medtaget

bro- og kantsten m.v., der i brugstariffens kapitel 68 er opført som en vare.

Dette skyldes, at forarbejdning af brosten o.lign. er så enkel, at disse

varer traditionelt betragtes som råstoffer.

Med hjemmel i stk. 2 er det i bilag 2 angivet, hvilke omregningsfaktorer

der skal anvendes ved omregning af mængden af råstoffer fra ton til m3.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at ophæve

dækningsafgiften for varer, der indeholder råstoffer. Bestemmelsen herom

findes i den gældende lovs § 2, stk. 1, hvorefter der betales dækningsafgift

af indførte varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som

indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Med hjemmel i lovens §

2, stk. 2, er der i bekendtgørelsen om afgift af råstoffer i bilag 2

foretaget en afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde.

Baggrunden for at ophæve dækningsafgiften er for det første, at det blev

anført i bemærkningerne til § 2 i lovforslaget fra 1989 om afgift af affald

af råstoffer, at dækningsafgiften ville blive ophævet i forbindelse med

gennemførelsen af EF's indre marked. Samtidig skulle afgiftspligtens omfang

revurderes.

Desuden har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at dækningsafgiften af varer,

der indeholder råstoffer, fra 1. august 1991 til 1. august 1992 kun indbragte

1,2 mio. kr. af råstofafgiftens samlede provenu på 139,4 mio. kr. i den samme

periode.

Dækningsafgiften blev betalt af 346 virksomheder, og der havde i den

pågældende periode været 7.300 ekspeditioner. Administrationen heraf både hos

de statslige told- og skattemyndigheder og hos virksomhederne må medføre et

ressourceforbrug, som ikke står i et rimeligt forhold til det beskedne

provenu, også set i forhold til det samlede provenu på 139,4 mio. kr., der er

opnået i perioden.

Til nr. 3

Som § 2 a foreslås indført en mindstegrænse på 200 m3 årligt for

afgiftspligten.

I forarbejderne til den gældende lovs § 6 om fritagelse for råstofafgift

er det bl.a. anført, at ministeren kunne fritage virksomheder, der indvinder

eller indfører små mængder råstoffer eller varer, der indeholder råstoffer,

for afgift. Denne bemyndigelse er ikke hidtil blevet udnyttet.

Foranlediget af nogle verserende sager, hvori virksomheder har klaget

over, at deres administrative omkostninger ved at beregne råstofafgiften

langt overstiger statens provenu på mellem 100 og 500 kr., foreslås nu den

nævnte mindstegrænse.

Provenutabet ved at indføre en sådan mindstegrænse skønnes ikke at

overstige 200.000 kr. årligt.

Til nr. 4 og nr. 13

Bestemmelsen foreslås ændret som følge af tilpasningen til EF's indre

marked.

Til nr. 5

§ 5, stk. 3, foreslås ændret, således at det fremover kun bliver

havbundsmaterialer, der har været underkastet en bearbejdning på land, som er

fritaget for råstofafgift, når de udføres.

Efter bemærkningerne til den gældende lovs § 5, stk. 3, er det kun

havbundsmaterialer, der til brug for anlægsarbejder, og som uden særlig

bearbejdning sejles direkte til en udenlandsk destination, der er omfattet af

afgiftspligten, uanset at de udføres. I bemærkningerne til den gældende lovs

§ 7, stk. 2, står der derimod, at der ikke skal gives afgiftsgodtgørelse ved

udførsel af havbundsmaterialer, der sejles direkte til udenlandske

destinationer. Begge bestemmelser er i praksis blevet fortolket således, at

der kun skal betales afgift af havbundsmaterialer, der sejles direkte til

udenlandske havne til brug for anlægsarbejder.

Med henblik på at understøtte den generelle politik om, at der skal

udvises forsigtighed med indvinding af råstoffer på havbunden, skønnes det

rimeligt at ændre bestemmelsen således, at det kun er råstoffer, der er

blevet bearbejdet på land, der fritages for afgift ved udførsel.

Hvis råstoffer, der indvindes på havet, derimod tages op med en grab eller

suges op og direkte sejles til en udenlandsk destination, vil råstofferne

være omfattet af afgiftspligten uanset materialernes art.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at faktorerne for omregningen

af råstoffer fra ton til m3 foreslås indsat i bilag 1 til loven, jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget.

Til nr. 7

I den gældende lov om afgift af affald og råstoffer er det i § 6 anført,

at miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk. 1, nævnte

varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor. Det fremgik

af forarbejderne til denne bestemmelse, at bemyndigelsen for ministeren til

undtagelsesvis at fritage råstoffer for afgift kunne anvendes til at fritage

indførte råstoffer for afgift, hvis de ikke for tiden blev indvundet i

Danmark.

Endvidere ville ministeren kunne fritage materialer fra oprensning og

uddybning af havneområder, sejlrender m.v. (klapmaterialer) for afgift, hvis

materialerne f.eks. anvendes til anlægsarbejder og lign. Materialer, der

anvendes til strandfodring samt flyveaske, der bliver indvundet fra

afsluttede depoter kunne ligeledes blive fritaget for afgift.

Endelig blev det anført i forarbejderne til lovbestemmelsen, at ministeren

ligeledes bl.a. kunne fritage virksomheder, der indvinder eller indfører små

mængder råstoffer eller varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, for

afgift.

I bekendtgørelse nr. 876 af 20. december 1989 om afgift af råstoffer, der

trådte i kraft samtidig med loven om afgift af affald og råstoffer den 1.

januar 1990, blev de ovennævnte fritagelseskriterier indføjet i § 6 og § 7,

stk. 1.

Bemyndigelsen til at fritage virksomheder, der indvinder små mængder

råstoffer eller varer, der indeholder afgiftspligtige råstoffer, for afgift,

er dog ikke blevet udnyttet. En sådan mindstegrænse på 200 m3 årligt foreslås

derimod indføjet i loven som § 2 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Som anført i de almindelige bemærkninger har Justitsministeriet anbefalet,

at de generelle fritagelseskriterier indføjes i lovteksten. I lovforslaget er

de generelle fritagelseskriterier, som indtil den 1. juli 1992 var optaget i

§ 6 i bekendtgørelsen om afgift af råstoffer, nu optaget i lovteksten, jf.

lovforslagets nr. 7, § 6, nr. 1-3.

Bestemmelsen i § 6, nr. 4, svarer til § 7, stk. 1, i den nu ophævede

bekendtgørelse om afgift af råstoffer. Heri var brunkul, skifer og kiselgur

fritaget for afgift, fordi disse stoffer ikke for tiden indvindes i Danmark.

Da indvindingen i Danmark af andre råstoffer end de nævnte kan blive

indstillet, foreslås det dog generelt at fritage råstoffer, der ikke for

tiden indvindes i Danmark, for afgift.

Det er hensigten, at Skov- og Naturstyrelsen skal vejlede de statslige

told- og skattemyndigheder om, hvilke råstoffer der ikke for tiden indvindes

i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen vil basere sine udtalelser herom på de

årlige indberetninger, som styrelsen modtager fra indvinderne, om mængden og

arten af indvundne råstoffer.

Hvis indvindingen af det pågældende råstof i Danmark genoptages, skal der

atter betales afgift ved indførsel af råstoffet. Skov- og Naturstyrelsen vil

orientere de statslige told- og skattemyndigheder, når styrelsen har modtaget

indberetning herom gennem de årlige produktionsindberetningsskemaer eller på

anden vis. Skov- og Naturstyrelsens udtalelser vil bygge på indberetninger

om, at produktionen i Danmark har været indstillet eller genoptaget i den

seneste 3-årige periode.

Bestemmelsen i § 6, nr. 5, foreslås indføjet i loven, fordi Skov- og

Naturstyrelsen har haft nogle forespørgsler, om der skal betales råstofafgift

af overjord og muld, der udleveres uden vederlag. Overjord og muld må normalt

ikke udleveres fra en råstofgrav, idet det fremgår af vilkårene for

tilladelserne, at disse materialer skal forblive i råstofgraven til brug for

den senere efterbehandling. Hvis amtsrådet i særlige tilfælde giver

tilladelse til, at overjorden og mulden kan fjernes, og materialerne ikke

sælges, men udleveres uden vederlag, eller hvis virksomheden skal betale for

at blive af med overjorden eller mulden, er Skov- og Naturstyrelsen af den

opfattelse, at der ikke skal betales råstofafgift. Baggrunden for denne

fortolkning er, at der er tale om udlevering af overskydende jord fra en

råstofgrav og ikke om udlevering af råstoffer som led i den erhvervsmæssige

virksomhed.

Til nr. 8

Bestemmelsen i lovens § 7, stk. 1, hvorefter miljøministeren, når

forholdene taler herfor, kan bestemme, at virksomheder godtgøres den betalte

afgift af råstoffer, som indføres eller leveres fra indvindingsvirksomheder,

og som anvendes til særlige formål, foreslås ophævet.

Med hjemmel i denne bestemmelse har Told- og Skattestyrelsen meddelt 4

virksomheder, at de kan få godtgjort råstofafgiften af de råstoffer, som

anvendes til et miljømæssigt formål. Bevillingerne gælder for 5 år. Det

miljømæssige formål har enten været oparbejdning af genbrugsmaterialer eller

afsvovling af røggasser fra kraftværker.

I praksis har det imidlertid vist sig at være vanskeligt at afgrænse

begrebet miljømæssigt formål så præcist, at ansøgninger om afgiftsgodtgørelse

kan behandles entydigt. Det er også vanskeligt i praksis at klarlægge,

hvornår der foreligger et miljømæssigt formål, der kan begrunde en

afgiftsgodtgørelse.

Der er derfor opstået tvivl om berettigelsen af en sådan bestemmelse.

Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Efter § 7, stk. 2, i den gældende lov godtgøres den betalte afgift ved

erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, som har været underkastet en

bearbejdning, og af varer, hvoraf der er betalt dækningsafgift.

Det foreslås, svarende til § 5, stk. 3, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 5, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der

kun gives godtgørelse for den betalte råstofafgift ved levering til udlandet

af råstoffer, som har været underkastet bearbejdning på land. Dette er i

overensstemmelse med forarbejderne til den gældende lovs § 7, stk. 2.

Hvis råstofferne tages op med grab eller suges op og sejles direkte til en

udenlandsk destination, vil råstofferne derimod være omfattet af

afgiftspligten uanset materialernes art.

Efter den gældende praksis er det kun, når havbundsmaterialer til brug for

anlægsarbejder og uden særlig bearbejdning sejles direkte til en udenlandsk

destination, at råstofafgiften ikke bliver godtgjort.

Som følge af, at dækningsafgiften foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2, udgår bestemmelsen om godtgørelse af råstofafgift

ved udførsel af dækningsafgiftspligtige varer.

Efter anbefaling fra Justitsministeriet foreslås det endvidere indføjet i

loven, at det er de statslige told- og skattemyndigheder, der godtgør den

tidligere betalte råstofafgift, hvis råstoffer, som har været underkastet en

bearbejdning på land, udføres.

De statslige told- og skattemyndigheder har hidtil givet godtgørelse i

disse tilfælde som led i den almindelige administration af loven.

Til nr. 9

Bestemmelsen om, at dækningsafgiften af varer, der indeholder råstoffer,

skal betales ved indførslen, bliver overflødig, når dækningsafgiften som

foreslået ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 10

Afgiften forhøjes differentieret, således at den forhøjes ca. 25 % fra 130

kr. til 160 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding, og forhøjes 50

% fra 130 kr. til 195 kr. pr ton affald, der afleveres til deponering.

Ved en differentieret forhøjelse, som foreslået, tilsigtes der

adfærdsregulering på flere niveauer. Hovedsigtet hermed er tilskyndelse til

øget genanvendelse og nedbringelse af de samlede affaldsmængder, og hertil

kommer øget incitament til forbrænding fremfor deponering.

Afgiftsdifferentieringen tilsigter således dels at øge genanvendelsen af

det genanvendelige affald, der i dag deponeres eller forbrændes, dels at øge

forbrændingen af brændbart, ikke-genanvendeligt affald, der i dag deponeres.

Affaldsafgiftens størrelse og styrende effekt vil på baggrund af en

analyse af udviklingen i affaldsmængderne og genanvendelsen blive revurderet,

og i det omfang, det er nødvendigt for at nå regeringens målsætning om 50 %

genanvendelse inden år 2000, vil en yderligere forhøjelse blive foreslået.

Den trinvise forhøjelse vil gøre det muligt for virksomheder og kommunale

renovationsselskaber på forhånd at tage højde for investeringer i

affaldsbegrænsning og øget genanvendelse og dermed begrænse

afgiftsbetalingen.

Til nr. 11

Formuleringen i den nugældende § 11 har den utilsigtede virkning, at

affald, der tilføres fra udlandet, i enkelte tilfælde vil have en

fortrinsstilling fremfor andet affald, idet det tilførte affald vil kunne

forbrændes eller deponeres afgiftsfrit.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 har således til hensigt at korrigere

registreringspligtens omfang, således at affald, der tilføres fra udlandet

udløser registreringspligt for den virksomhed, hvortil affaldet føres.

De i stk. 3 nævnte virksomheder er i dag fritaget for registrering,

såfremt de ikke samtidig modtager affald, som kommunerne har anvisningspligt

for i henhold til bekendtgørelsen om bortskaffelse af affald, jf. endvidere

Told- og Skattestyrelsens vejledning om affaldsafgift.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at præcisere reglerne om

fritagelse for registrering, og tilsigter således ingen realitetsændring af

retstilstanden og administrationen af loven.

Til nr. 12

I forbindelse med behandlingen af lov om afgift af affald og råstoffer

blev det besluttet at yde kompensation til visse genanvendelsesvirksomheder,

jf. bemærkningerne til kapitel 2 i forslag til lov om afgift af affald og

råstoffer af 8. december 1989. Kompensationen forudsattes ydet til de

brancher og virksomheder, der producerer på grundlag af returmaterialer og

som følge af den vedtagne forhøjelse af affaldsafgiften med 90 kr. fra 1.

januar 1990 blev pålignet en omkostningsforøgelse, der betød, at det

økonomiske grundlag for virksomhedens produktion blev forringet.

Den skitserede ordning blev gennemført for finansåret 1990 ved aktstykke

nr. 191 af 22. maj 1991 og for finansåret 1991 ved aktstykke nr. 142 af 25.

marts 1992. Herved blev der åbnet mulighed for, at genanvendelsesvirksomheder

kan modtage op til 90 kr. pr. ton affald, der indleveres på

registreringspligtigt anlæg til deponering eller forbrænding, og som

afgiftsberigtiges.

Det er hensigten med nærværende lovforslag at gøre ordningen til en

bestanddel af loven. Det er endvidere hensigten, at kompensationsordningen

justeres som følge af den foreslåede afgiftsforhøjelse, således at der kan

ydes kompensation på op til 120 kr. pr. ton affald, der afleveres på

registreringspligtigt anlæg til forbrænding, og op til 155 kr. pr. ton

affald, der afleveres på registreringspligtigt anlæg til deponering.

Kompensationen ydes inden for en ramme, der afsættes på de årlige finanslove.

Kriterierne for, hvilke virksomheder der skal modtage kompensation, vil

være identiske med de kriterier, der er lagt til grund for administration af

de nævnte 2 aktstykker.

Der opstilles følgende kriterier for, hvilke virksomheder eller

produktioner der kan modtage kompensation.

Virksomheder eller produktioner betragtes som returmaterialebaserede, når

virksomhedens råvaretilførsel i væsentligt omfang er baseret på genanvendelse

af materialer eller produkter. Virksomheder, der alene videreudnytter eller

videreforarbejder overskydende råvarer/restprodukter fra anden produktion, er

således ikke omfattet af kompensationsordningen.

Det vil være en forudsætning for at opnå kompensation, at virksomhedens

affaldsproduktion, begrundet i anvendelsen af returmaterialer, er væsentligt

større end for tilsvarende virksomheder, der baserer deres produktion på

primære råvarer.

Kompensationsberettigede er endvidere kun virksomheder, der foranstalter

en industriel oparbejdning af returmaterialerne til enten færdigvarer eller

halvfabrikata, samt virksomheder og anlæg til fragmentering af jern- og

metalaffald.

Uden for kompensationsordningen falder herefter virksomheder eller

produktioner, som alene eller primært er indrettet på at indsamle, sortere og

videresælge returmaterialer.

Der vil endvidere heller ikke kunne ydes kompensation for den afgift, der

pålignes affald hidrørende fra anlæg, der fremstiller kompost eller fra anlæg

til oparbejdning af bygge- og anlægsaffald eller forbrændingsslagger.

Det er en forudsætning, at virksomhederne har betalt afgift for de

mængder, for hvilke der søges kompensation.

Det er hensigten at delegere miljøministerens beføjelser til

Miljøstyrelsen samt at afskære adgangen til at indbringe styrelsens

afgørelser for ministeren.

Til nr. 14

Efter den gældende lovs § 14, stk. 4, skal registrerede importører føre

regnskab over tilgangen af uberigtigede og udleveringen af afgiftspligtige

varer, stoffer og produkter.

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at dækningsafgiften på varer,

der indeholder råstoffer, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 15

Der foreslås en afkortning af kredittiden for indbetaling af afgiften.

Til nr. 16

Det foreslås, i lighed med hvad der er tilfældet efter momsloven og

toldloven, at virksomheder kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50

kr.

Til nr. 17

Der er tale om en teknisk ændring, der bringer reglerne om renteberegning

i overensstemmelse med de andre punktafgiftslove.

Til nr. 18

Det foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til

at kontrollere erhvervsmæssige varetransporter, herunder postordresalg.

Til nr. 19-22

Bestemmelserne indeholder en ajourføring af lovens myndighedsbetegnelser.

Til § 3

Bekendtgørelsen om afgift af råstoffer ophæves, da bestemmelserne heri nu

foreslås indføjet i selve loven.

I stk. 2 foreslås det i overensstemmelse med almindelig praksis, at

afgørelser, der er truffet med hjemmel i lovens § 7, stk. 1, fortsat gælder.

De godtgørelsesbevillinger, der er givet i medfør af § 7, stk. 1, er alle

givet for 5 år, så de udløber senest i 1997.

I stk. 3 foreslås det i overensstemmelse med almindelig praksis, at

verserende sager om afgiftsgodtgørelse færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer,

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er

omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

2. § 2 affattes således:

» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører råstoffer,

som er omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

§ 2. Afgift skal endvidere betales af den, der erhvervsmæssigt

indfører varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som

indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer. Afgiften betales som en

dækningsafgift.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om dækningsafgiften,

herunder beregning af den afgiftspligtige mængde samt af det afgiftspligtige

vareområde.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet

modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«

§ 6. Miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk.

1, nævnte varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor.

4. § 4 affattes således:

» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt

modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage

afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra

udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«

§ 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder eller indfører

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, skal registreres hos toldvæsenet.

Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at indføre

eller modtage afgiftspligtige råstoffer, uden at afgiften er berigtiget.

5. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de

har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til

anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6. § 5, stk. 4, ophæves.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Registrerede virksomheder, der udleverer råstoffer, som enten

ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt

bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel

bearbejdning, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde

råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, der anvender råstoffer i

videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer,

opvarmning, brænding og lignende, skal medregne den udtagne mængde råstoffer

til udleveringen efter stk. 1.

Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er blevet udført efter, at de har været

underkastet en bearbejdning, eller som er udleveret til anden registreret

virksomhed efter § 4, stk. 2.

Stk. 4. Den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-3 omregnes til m3

efter regler, der fastsættes af miljøministeren.

7. § 6 affattes således:

»§ 6. Fritaget for afgift er:

1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder

(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede

depoter m.v.

4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes

i Danmark.

5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«

Afgiftsfritagelse

§ 6. Miljøministeren kan bestemme, at råstoffer og de i § 2, stk.

1, nævnte varer kan fritages for afgift, når særlige forhold taler herfor.

8. § 7 affattes således:

» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,

som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-

og skattemyndigheder den betalte afgift.«

Afgiftsgodtgørelse

§ 7. Miljøministeren kan, når forholdene taler herfor, bestemme,

at virksomheder godtgøres den betalte afgift af råstoffer, som indføres eller

leveres fra indvindingsvirksomheder, og som anvendes til særlige formål.

Stk. 2. Ved erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, som har været

underkastet en bearbejdning, og af varer som nævnt i § 2, stk. 1, godtgøres

den betalte afgift.

9. Overskriften til § 8 og § 8 ophæves.

Indførsel

§ 8. Ved indførsel af varer som nævnt i § 2, stk. 1, skal afgiften

betales ved indførslen. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel

8.

10. § 10, stk. 1, affattes således:

» § 10. Afgiften udgør 195 kr. pr. ton affald, som afleveres

til deponering, og 160 kr. pr. ton affald, som afleveres til forbrænding. Den

afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt.«

Afgiftssats

§ 10. Afgiften udgør 130 kr. pr. ton affald. Den afgiftspligtige

vægt er affaldets bruttovægt.

11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med

henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af

specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til

destruktion af olie- og kemikalieaffald samt deponeringsanlæg til olie- og

kemikalieforurenet jord. Dette gælder dog kun, såfremt de nævnte anlæg ikke

samtidig modtager affald i henhold til stk. 1.«

Registrerede virksomheder

§ 11. Virksomheder, der modtager affald fra kommunale

renovationsordninger, herunder affald, der er anvist af kommunalbestyrelsen

til deponering eller forbrænding, skal registreres hos toldvæsenet.

12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:

» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til

virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er

baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til

delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved

affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt

anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 2. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse

af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, samt den af virksomheden

afholdte affaldsafgift.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens

administration.

Stk. 4. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:

»eller fra udlandet modtager«.

14. § 14, stk. 4, ophæves.

§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan

danne grundlag for afregningen af afgiften og for kontrollen med afgiftens

betaling. Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets

udløb.

Stk. 2. Virksomheder, der indvinder råstoffer efter kapitel 1,

skal føre regnskab over udlevering af råstoffer eller færdigvarer som nævnt i

§ 5, stk. 2. Endvidere skal føres regnskab over tilgangen af uberigtigede

varer.

Stk. 3. Virksomheder, der skal betale afgift efter kapitel 2, skal

føre regnskab over tilførsel og fraførsel af affald.

Stk. 4. Registrerede importører skal føre regnskab over tilgangen

af uberigtigede og udleveringen af afgiftspligtige varer, stoffer og

produkter.

15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den

måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med

indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.

16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt:

»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades.«

Afregning

§ 17. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en

afgiftsperiode til toldvæsenet inden udgangen af den måned, der følger efter

afgiftsperioden.

Stk. 2. Toldvæsenet fastsætter nærmere reglen for afgiftens

indbetaling.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for

rykkerskrivelser m.v.

17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige

betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af virksomheden«.

Håndhævelse

§ 18. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige betalingsdag,

dog mindst 50 kr.

18. I § 25 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.«

§ 25. Toldvæsenet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i

registreringspligtige virksomheder og efterse virksomhedens varebeholdning,

forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrenspondance m.v.

Stk. 2. Den, der er ansvarlig for en registreringspligtig

virksomhed, samt de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal yde

toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Politiet yder toldvæsenet bistand ved kontrollens

gennemførelse. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte regler herom.

19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.

§ 32. Det efter § 37 i momsloven nedsatte nævn har den endelige

administrative afgørelse i følgende tilfælde:

1) Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 10.

3) Spørgsmål om virksomheders registeringspligt efter kapitel 2.

4) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 21.

Stk. 2. Andre afgørelser efter loven, der er truffet af

Direktoratet for Toldvæsenet, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til »De

statslige told- og skattemyndigheder«.

21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til »de

statslige told- og skattemyndigheder«.

22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til »de

statslige told- og skattemyndigheders«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse

for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de

registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,

der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.

§ 3

Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992

om afgift af råstoffer ophæves.

Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i

medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald

og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.

Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov

nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er

indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og

skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler.

Afgiftsgodtgørelse

§ 7. Miljøministeren kan, når forholdene taler herfor, bestemme,

at virksomheder godtgøres den betalte afgift af råstoffer, som indføres eller

leveres fra indvindingsvirksomheder, og som anvendes til særlige formål.

Efter 2. behandling den 11. december 1992

§ 1

I lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, som er

omfattet af råstofloven, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 1 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

2. § 2 affattes således:

» § 2. Den, der erhvervsmæssigt fra udlandet modtager de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale afgift.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter

de i bilag 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele

m3.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet

modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.«

4. § 4 affattes således:

» § 4. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder

afgiftspligtige råstoffer, jf. § 1, stk. 1, eller som erhvervsmæssigt

modtager de i bilag 2 nævnte råstoffer fra udlandet, skal registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage

afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder eller fra

udlandet, uden at afgiften er berigtiget.«

5. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 fradrages mængden af

afgiftspligtige råstoffer, der er blevet leveret til udlandet, efter at de

har været underkastet en bearbejdning på land, eller som er udleveret til

anden registreret virksomhed efter § 4, stk. 2.«

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. § 6 affattes således:

» § 6. Fritaget for afgift er:

1) Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

2) Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder

(klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

3) Rest- og affaldsprodukter, der indvindes fra allerede afsluttede

depoter m.v.

4) Råstoffer, som modtages fra udlandet, men som ikke for tiden indvindes

i Danmark.

5) Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.«

8. § 7 affattes således:

» § 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af råstoffer,

som har været underkastet en bearbejdning på land, godtgør de statslige told-

og skattemyndigheder den betalte afgift.«

9. § 8 med tilhørende overskrift ophæves.

10. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør 195 kr. pr. t affald, som afleveres til deponering,

og 160 kr. pr. t affald, som afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige

vægt er affaldets bruttovægt.«

11. I § 11 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med

henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Fritaget for registrering er anlæg til forbrænding af

specielt sygehusaffald, slamforbrændingsanlæg, specielle anlæg til

destruktion af olie- og kemikalieaffald, deponeringsanlæg til olie- og

kemikalieforurenet jord samt deponeringsanlæg til restprodukter fra

kraftværker baserede på fossilt brændsel, medmindre de nævnte anlæg også

modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er

anvist af kommunalbestyrelsen.«

12. Efter § 12 indsættes i kapitel 2:

» § 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til

virksomheder eller produktioner, hvis råvaretilførsel i væsentligt omfang er

baseret på genanvendelse af materialer og produkter. Kompensationen ydes til

delvis dækning af de udgifter, virksomhederne eller produktionerne ved

affaldsafgiften påføres ved aflevering af affald på registreringspligtigt

anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 2. Miljøministeren kan yde kompensation til

kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,

kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering af olie- og

kemikalieforurenet sand fra strandrensning på registreringspligtigt anlæg til

forbrænding eller deponering, jf. § 11.

Stk. 3. Kompensation ydes på grundlag af virksomhedens opgørelse

af de affaldsmængder, der stammer fra produktionen, henholdsvis

kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og kemikalieforurenet sand

fra strandrensning samt den af virksomheden eller kommunalbestyrelsen

afholdte affaldsafgift.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens

administration.

Stk. 5. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

13. I § 14, stk. 2, indsættes efter »indvinder«:

»eller fra udlandet modtager«.

14. § 14, stk. 4, ophæves.

15. I § 17, stk. 1, ændres »inden udgangen af den

måned, der følger efter afgiftsperioden« til: »senest samtidig med

indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse«.

16. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades.«

17. I § 18 ændres »fra sidste rettidige

betalingsdag« til: »fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af virksomheden«.

18. I § 25 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.«

19. I § 32, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Toldvæsenet« til: »Told- og Skattestyrelsen«.

20. Overalt i loven ændres »Toldvæsenet« til: »De

statslige told- og skattemyndigheder«.

21. Overalt i loven ændres »toldvæsenet« til: »de

statslige told- og skattemyndigheder«.

22. Overalt i loven ændres »toldvæsenets« til: »de

statslige told- og skattemyndigheders«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, fastsættes

dog af miljøministeren.

Stk. 3. Lovens bestemmelse om kreditafkortning finder anvendelse

for afregning af afgiften af råstoffer, der fra denne dato udleveres fra de

registreringspligtige virksomheder, og for afregning af afgiften af affald,

der fra denne dato modtages hos de registreringspligtige virksomheder.

§ 3

Stk. 1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 1992

om afgift af råstoffer ophæves.

Stk. 2. De bevillinger om afgiftsgodtgørelse, der er udstedt i

medfør af § 7, stk. 1, i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald

og råstoffer, forbliver i kraft i gyldighedsperioden.

Stk. 3. Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse efter § 7, stk. 1, i lov

nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der er

indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige told- og

skattemyndigheder før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler.

Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

--------------------------------------------------------------------

Brunkul......................................... 1 t = 1,4 m3

Ekspanderende ler............................... 1 t = 0,6 m3

Flint........................................... 1 t = 0,6 m3

Granit (knust og skærver)....................... 1 t = 0,6 m3

Granit (brosten, kantsten, blokke og lign.)..... 1 t = 0,4 m3

Grus............................................ 1 t = 0,6 m3

Ildfast ler..................................... 1 t = 0,6 m3

Jord (fyldjord, råjord)......................... 1 t = 0,6 m3

Kalk............................................ 1 t = 0,7 m3

Kalkfiller og foderkalk......................... 1 t = 1,0 m3

Kalksten........................................ 1 t = 0,6 m3

Kaolin.......................................... 1 t = 0,6 m3

Kildekalk, mosekalk og søkalk................... 1 t = 0,8 m3

Kiselgur (diatomejord), færdigvarer............. 1 t = 2,5 m3

Klæg............................................ 1 t = 1,0 m3

Kridt........................................... 1 t = 0,7 m3

Kvartssand...................................... 1 t = 0,6 m3

Ler............................................. 1 t = 0,6 m3

Mergel.......................................... 1 t = 0,6 m3

Moler (jordfugtigt)............................. 1 t = 1,0 m3

Moler (tørret, knust)........................... 1 t = 1,6 m3

Muld............................................ 1 t = 0,6 m3

Myremalm........................................ 1 t = 0,5 m3

Sand............................................ 1 t = 0,6 m3

Sandsten........................................ 1 t = 0,6 m3

Skaller......................................... 1 t = 0,5 m3

Skifer.......................................... 1 t = 0,6 m3

Sphagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse........... 1 t = 5,0 m3

Sten............................................ 1 t = 0,6 m3

Tungsand........................................ 1 t = 0,4 m3

Tørv (fugtigt).................................. 1 t = 1,6 m3

Tørv (lufttørret)............................... 1 t = 2,5 m3

--------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Liste over indførte råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften

--------------------------------------------------------------------~

2505.10.00.0 Kvartssand......................... 1 t = 0,6 m3

2505.90.00.0 Andre naturlige sandtyper.......... 1 t = 0,6 m3

2508.10.00.0 Bentonit........................... 1 t = 0,6 m3

2508.40.00.0 Andre lerarter (bortset fra

bentonit, blegejord, valkejord og

ildfast ler)....................... 1 t = 0,6 m3

2509.00.00.0 Kridt, alle varer.................. 1 t = 0,7 m3

2512.00.00.3 Moler (jordfugtigt)................ 1 t = 1,0 m3

- (tørret, knust).............. 1 t = 1,6 m3

2516.11.00.0 Granit, rå eller groft tildannet... 1 t = 0,4 m3

2516.12.10.0 Granit, tildannet til blokke og

plader, tyndere end 25 cm.......... 1 t = 0,4 m3

2516.12.90.0 Granit, tildannet på anden vis..... 1 t = 0,4 m3

2516.21.00.0 Sandsten, rå eller groft tildannet. 1 t = 0,4 m3

2516.22.10.0 Sandsten, tildannet til blokke og

plader, tyndere end 25 cm.......... 1 t = 0,4 m3

2516.22.90.0 Sandsten, tildannet på anden vis... 1 t = 0,4 m3

2517.10.10.0 Småsten, grus, singels og flint.... 1 t = 0,6 m3

2517.10.90.0 Andre produkter af lignende art.... 1 t = 0,6 m3

2517.30.00.0 Tjæremakadam....................... 1 t = 0,6 m3

2517.49.00.0 Granulater m.v. af granit m.v...... 1 t = 0,6 m3

2521.00.00.1 Kalksten til cement m.v., umalet... 1 t = 0,6 m3

2521.00.00.9 Kalksten til cement m.v.,

andre varer........................ 1 t = 0,6 m3

2522.10.00.0 Brændt kalk........................ 1 t = 1,6 m3

2522.20.00.0 Læsket kalk........................ 1 t = 1,3 m3

2522.30.00.0 Hydraulisk kalk.................... 1 t = 1,2 m3

2523.10.00.0 Cementklinker...................... 1 t = 1,1 m3

2523.21.00.0 Portland cement, hvid og kunstigt

farvet............................. 1 t = 1,1 m3

2523.29.00.0 Portland cement, andre varer....... 1 t = 1,1 m3

2523.30.00.0 Aluminatcement..................... 1 t = 1,1 m3

2523.90.10.0 Slaggecement....................... 1 t = 1,1 m3

2523.90.30.0 Puzzolancement..................... 1 t = 1,1 m3

2525.90.90.0 Anden hydraulisk cement............ 1 t = 1,1 m3

2703.00.00.0 Tørv, tørvesmuld og tørvestrøelse.. 1 t = 5,0 m3

Tørvebriketter..................... 1 t = 2,5 m3

6801.00.00.1 Brosten............................ 1 t = 0,4 m3

6801.00.00.9 Kantsten og fortovssten............ 1 t = 0,4 m3

--------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter