Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige skattelove
1)
(Udvidelse af
definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og
SCE-selskabers flytning af hjemsted)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af
29.
august 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,
s. 19).«
2.
I
§ 13, stk. 1,
indsættes som
5. pkt.:
Læs alt
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det
erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.«
3.
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne i dette
selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en
yderligere
andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i sidstnævnte
selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte selskab og
eventuelt
en kontant udligningssum.«
§ 2
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003,
som
ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
Som fodnote
til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,
s. 19).«
2.
I
§ 15, stk. 2-4, § 15 a, stk. 1,
og
§ 15 c, stk. 1,
indsættes
efter »omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent
enhed«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret
bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved § 42 i
lov
nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,
s. 19).«
2.
I
§ 33
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som ved beskatningen
her i landet anses for at være en transparent enhed, i forbindelse med
fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver og
passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, nedsættes den danske
beskatning
ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2
eller
efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante
medlemsstat
med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i det indskydende selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet
ikke var omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
3.
I
§ 33, stk. 4,
der bliver stk. 5,
ændres »selskabsskattelovens § 5, stk. 7« til:
»selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7-8«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 58
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,
s. 19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s.
6), som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003
(EU-tidende
2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af
renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret ved Rådets
direktiv
2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv
2003/49/EF
på området frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug,
transportpolitik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,
Estlands,
Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets
tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv
2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF for så vidt
angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende
2004 nr. L 157, s. 106).«
2.
Efter
§ 5, stk. 7,
indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 8.
Stk. 7
finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller
et
europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1,
stk. 1,
nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at
selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af
EU.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
3.
I
§ 5, stk. 8,
som bliver stk. 9,
ændres »Stk. 1-7« til: »Stk. 1-8«
4.
I
§ 32, stk. 10, 1. pkt.,
ændres
»ligningslovens § 33, stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 1 og 6«
§ 5
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af
selskabsskatteloven og andre skattelove foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 12, 2. pkt.,
ændres
»ligningslovens § 33, stk. 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 6«
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, har virkning for fusioner,
spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger med fusionsdato,
spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2006 eller
senere.
Stk. 3.
§ 3,
nr. 3, og § 4, nr. 2 og 3, har virkning for europæiske selskaber
(SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), der flytter
vedtægtsmæssigt hjemsted den 1. januar 2006 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Rådet har 17. februar 2005 vedtaget et direktiv
(2005/19/EF) om ændring af fusionsskattedirektivet (90/434/EØF). Ifølge
direktivet om ændring af fusionsskattedirektivet (ændringsdirektivet) skal
medlemsstaterne
sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme direktivet senest den 1. januar 2006 for så vidt angår
bestemmelserne om flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted for SE- og
SCE-selskaber
og senest 1. januar 2007 for så vidt angår ændringsdirektivets øvrige
bestemmelser.
En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i
overensstemmelse med allerede gældende dansk skattelovgivning.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i
dansk skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
Lovforslaget indeholder udelukkende ændringer, der implementerer direktivets
bestemmelser.
2. Fusionsskattedirektivet og
ændringsdirektivet
2.1. Fusionsskattedirektivet
Formålet med fusionsskattedirektivet er at harmonisere
beskatningen af erhvervsmæssige omstruktureringer. Som udgangspunkt vil en
omstrukturering, hvorved der overdrages aktiver mellem to selskaber, blive
betragtet som et salg. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster - såsom
genvundne afskrivninger, fortjeneste på aktier, obligationer og ejendomme -
kommer til beskatning. Direktivet giver mulighed for at udskyde beskatningen
af
kapitalgevinster ved fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier, således at selskaber kan foretage omstruktureringer uden at udløse
skat. Samtidig tilgodeser direktivet medlemsstaternes finansielle interesser
ved at stille krav om, at de overførte aktiver forbliver inden for samme
skattemæssige
jurisdiktion.
Fusionsskattedirektivet omhandler i dag fire typer
transaktioner, der er relevante, når et selskab ønsker at omstrukturere deres
aktiviteter. Disse fire transaktioner er fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier.
Ved en fusion indskyder et selskab samtidig med dets opløsning
uden likvidation samtlige aktiver og passiver til et andet selskab. Som
betaling modtager selskabsdeltagerne i det indskydende selskab aktier i det
modtagende selskab.
Ved en spaltning indskyder et selskab samtidig med dets
opløsning uden likvidation samtlige aktiver og passiver i to eller flere
eksisterende eller nye selskaber. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab efter en pro rata-regel aktier i de modtagende
selskaber.
Ved en tilførsel af aktiver indskyder et selskab en eller
flere grene af en virksomhed i et andet selskab. Som betaling modtager
selskabet aktier i det modtagende selskab.
Ved ombytning af aktier erhverver et selskab flertallet af
stemmerne i et andet selskab. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i
dette
andet selskab aktier i førstnævnte selskab.
Ved fusion, spaltning og ombytning af aktier giver
direktivet mulighed for, at der i tilknytning til de modtagne aktier kan ydes
en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi af aktierne.
Ved tilførsel af aktier kan der ikke ydes kontant vederlag.
Direktivet bygger på et successionsprincip. Det vil sige,
at det indskydende selskab ikke beskattes af fortjeneste eller tab på de
aktiver og passiver, som overføres i forbindelse med omstruktureringen. Til
gengæld anses de overtagne aktiver og passiver ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse for anskaffet på det tidspunkt og til den anskaffelsessum,
som gjaldt for det indskydende selskab. Tilsvarende anses afskrivninger
foretaget af det indskydende selskab for foretaget af det modtagende selskab.
Beskatningen udskydes således, indtil det modtagende selskab afstår de
overtagne aktiver og passiver (succession på selskabsniveau).
På tilsvarende vis udskydes beskatningen af
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab til tidspunktet for afhændelsen
af
de aktier, som de har modtaget i det modtagende selskab. Ved afhændelsen vil
det således være den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det
indskydende
selskab, der lægges til grund i skattemæssig henseende (succession på
aktionærniveau).
Endvidere bygger direktivet på et princip om, at
medlemsstaternes finansielle interesser ikke tilsidesættes ved
transaktionerne.
Dette kræver, at medlemsstaterne ikke mister deres beskatningsret i
forbindelse
med transaktionerne. Af denne grund er det ved grænseoverskridende
omstruktureringer alene muligt at succedere i aktiver og passiver, der
tilknyttes et fast driftssted i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab
tidligere var hjemmehørende.
Fusionsskattedirektivet gælder for grænseoverskridende
omstruktureringer, hvor et eller flere selskaber er hjemmehørende i
forskellige
medlemsstater. Danmark har dog hidtil valgt at gennemføre samme regler for
nationale omstruktureringer.
2.2. Ændringsdirektivet
Ændringsdirektivet er optrykt som bilag 1 til dette
lovforslag. I bilag 2 til lovforslaget er fusionsskattedirektivets
bestemmelser
sammenholdt med ændringsdirektivets bestemmelser.
Ændringsdirektivet indebærer,
–
at
fusionsskattedirektivet kan finde anvendelse på et større antal juridiske
personer m.v. end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE-selskabet) og
det
europæiske andelsselskab (SCE-selskabet),
–
at direktivet
fastsætter rammer for den skattemæssige behandling, når transparente
selskaber
deltager i omstruktureringer,
–
at definitionen af
aktieombytning ændres, så et selskab, der allerede ejer flertallet af
stemmerettighederne i det andet selskab, omfattes af reglerne,
–
at direktivet kommer
til at omfatte en ny type transaktion, der benævnes partiel spaltning,
–
at der ikke skal ske
beskatning i forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs
ejerandele i det indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10
pct.
eller mere af aktiekapitalen i det indskydende selskab,
–
at direktivet indfører
særlige bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til
datterselskab,
og
–
at direktivet
omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE’s) og det europæiske
andelsselskabs (SCE’s) vedtægtsmæssige hjemsted.
2.2.1. Fusionsskattedirektivet kan finde
anvendelse på et større antal juridiske personer m.v. end hidtil, herunder
det
europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE),
Fusionsskattedirektivets artikel 3 definerer udtrykket
»selskab i en medlemsstat« som ethvert selskab:
a)
der er organiseret
i en af de former, der er anført i bilaget,
b)
som ifølge
skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne
stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om
dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden
for Fællesskabet
c)
som desuden uden
valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for
skat:
–
.
–
Selskabsskat i
Danmark
–
.
eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for
en af disse former for skat.
Bilaget til ændringsdirektivet (der, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 14, erstatter det hidtidige bilag til
fusionsskattedirektivet) indeholder en liste, der land for land opregner
selskaber, der fremover er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a.
Derved
udvides antallet af selskaber, der kan anvende direktivet.
Udvidelsen af bilaget kræver ikke i sig selv ændring af
danske regler, idet de gældende regler henviser til bilaget og ikke opregner
selskaberne i bilaget. De relevante bestemmelser henviser til det oprindelige
fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. Derved forstås
direktiv 90/434/EØF med senere ændringer, det være sig ændringer ved
ændringsdirektiv eller ændringer ved tiltrædelsesakt. Udover
ændringsdirektivet,
er direktivet og bilaget til direktivet ændret ved tiltrædelsesakten i
forbindelse med Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU og ved
tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens,
Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns indtræden i EU.
Den hidtil gældende liste omfattede for Danmarks
vedkommende: »De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og
»anpartsselskab«.«
Den nye liste omfatter derudover: »Andre selskaber, der er
skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres
skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige
skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«
Tilføjelsen indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der
er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr.
2, 2 a, 2 d-g, 3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, er omfattet af fusionsskattedirektivet,
og har mulighed for at gennemføre skattefri omstruktureringer som omhandlet i
direktivet, idet de nævnte selskaber og foreninger m.v. opgør deres
skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for
aktieselskaber, og beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats
på
28 pct. (selskabsskat). Det bemærkes dog, at ikke alle disse selskaber og
foreninger m.v. på nuværende tidspunkt har selskabsretlig lovhjemmel til at
gennemføre omstruktureringer som nævnt i fusionsskattedirektivet.
Derimod kan andelsforeninger, der er skattepligtige i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke være
omfattet af fusionsskattedirektivet. De nævnte andelsforeninger opgør ikke
deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder
for
aktieselskaber, men som en procentdel (4 eller 6 pct.) af deres formue, og de
beskattes ikke med den for aktieselskaber gældende skattesats, men med en
specielt for disse andelsforeninger gældende skattesats på 14,3 pct.
(kooperationsskat).
Endvidere kan foreninger, korporationer, stiftelser,
legater og selvejende institutioner, der er skattepligtige i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke være omfattet af
fusionsskattedirektivet, idet de ikke opgør deres skattepligtige indkomst
efter
de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. For de nævnte
foreninger m.v. omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved
næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved
drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Overskud, som de
nævnte
foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som
indvundet
ved erhvervsmæssig virksomhed. De nævnte foreninger m.v. beskattes med den
for
aktieselskaber gældende skattesats på 28 pct. (selskabsskat), men de er i
realiteten ofte skattefri.
Bilaget til ændringsdirektivet med listen over de
selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, opregner - ud
over opregningen af selskaber land for land - » de selskaber, der er
registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober
2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF
af
8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for
det
europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, og
andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF)
1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)
og
Rådets direktiv 2003/72/EF ad 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til
statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår
medarbejderindflydelse.«
Forordningen om statut for det europæiske selskab (SE)
trådte i kraft den 8. oktober 2004. Reglerne i forordningen er gengivet i
dansk
ret med vedtagelsen af lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lov nr.
363 af 19. maj 2004. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og de anførte
bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Endvidere indeholder
SE-loven supplerende regler til forordningen.
SE-selskaber er aktieselskaber og vil i Danmark blive beskattet
som aktieselskaber. SE-selskaber vil derfor allerede med den gældende listes
formulering (»de selskaber, der i dansk ret benævnes som »aktieselskab« og
»anpartsselskab«) være omfattet af fusionsskattedirektivet.
Forordningen om statut for det europæiske andelsselskab
(SCE) finder anvendelse fra den 18. august 2006.
Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark,
vil blive beskattet efter de samme regler som de tilsvarende danske
andelsselskaber. Det vil sige, at et europæisk andelsselskab allerede med
tilføjelsen til den gældende liste vedrørende Danmark vil kunne blive
omfattet
af fusionsskattedirektivet, hvis andelsselskabet vælger at få den
skattepligtige indkomst beregnet og beskattet i henhold til de almindelige
skatteregler,
der gælder for »aktieselskaber«.
Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark,
og som vælger at blive beskattet som andelsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil ikke kunne blive
omfattet fusionsskattedirektivet. Andelsforeninger, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af
selskabsskatten,
men af kooperationsskatten, og opfylder derfor ikke betingelserne i
fusionsskattedirektivets artikel 3, stk. 1, litra c.
Det vil sige, at en (dansk) andelsforening og et (dansk)
europæisk andelsselskab, der begge vælger at være omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, behandles ens i relation
til
fusionsskattedirektivets bestemmelser.
2.2.2. Fusionsskattedirektivet fastsætter rammer
for den skattemæssige behandling, når transparente selskaber deltager i
omstruktureringer
De virksomheder, der medtages på listen over selskaber, der
er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, er selskabsskattepligtige i
den
medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes på grund af
deres juridiske karakteristika af andre medlemsstater som skattemæssigt
transparente.
I et transparent selskab anses selskabsdeltagerne – og ikke
selskabet selv – i skattemæssig henseende som ejere af selskabets
aktiver og
passiver. Et transparent selskab beskattes således ikke som en selvstændig
enhed.
I stedet beskattes selskabsdeltagerne løbende af indkomsten i selskabet. Hver
selskabsdeltager anses for at eje en ideel andel af det transparente selskabs
aktiver og passiver. Efter dansk skatteret er eksempelvis interessentskaber
og
kommanditselskaber transparente.
Der vil således kunne opstå situationer, hvor selskaber,
der er hjemmehørende i én medlemsstat, i hjemstaten anses for at være
selskaber
i skattemæssig henseende, mens de i en anden medlemsstat (hvor en af
deltagerne
er hjemmehørende) anses for at være transparente.
Ifølge betragtning 12 og 13 til ændringsdirektivet bør
medlemsstater, der behandler ikke-hjemmehørende skattepligtige selskaber som
skattemæssigt transparente, anvende de med direktivet forbundne fordele på
sådanne selskaber.
Der er på baggrund heraf ved ændringsdirektivets artikel 1,
nr. 6 og 9, indsat bestemmelser i direktivets artikel 4, stk. 2, og
artikel 8, stk. 3, der indebærer, at en medlemsstat, der anser et
udenlandsk selskab, der deltager (eller er selskabsdeltager i et selskab) i
en
omstrukturering omfattet af direktivet, for transparent, ikke skal beskatte
deltagerne i det transparente selskab af kapitalgevinster på de overførte
aktiver
og passiver (eller de afståede kapitalandele).
Den ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 11, indsatte
bestemmelse i artikel 10a, giver imidlertid også medlemsstaterne mulighed for
at vælge ikke at anvende direktivets almindelige bestemmelser i forbindelse
med
beskatningen af selskabsdeltagere i transparente selskaber.
Artikel 10a, stk. 1 og 2, vedrører situationen, hvor
det indskydende selskab anses for transparent. I denne situation er der tale
om, at selskabsdeltageren i det transparente selskab indskyder midler i et
ikke-transparent selskab. Hvis selskabsdeltageren er en person, er der
således
i skattemæssig henseende tale om, at en personligt ejet virksomhed indskydes
i
et selskab samtidig med, at personen vederlægges med aktier i selskabet. Hvis
selskabsdeltageren
er et ikke-transparent selskab, er der i skattemæssig henseende tale om hel
eller delvis overførsel af en virksomhed mellem to selskabsbeskattede
selskaber.
Artikel 10a, stk. 3 og 4, vedrører det tilfælde, hvor
det modtagende selskab anses for transparent. I denne situation er der tale
om,
at der flyttes midler fra et ikke-transparent selskab til et transparent
selskab.
2.2.2.1 Indskydende udenlandsk transparent
selskab
Artikel 10a, stk. 1, giver Danmark mulighed for at
beskatte en dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, hvis det
udenlandske selskab tilfører sin virksomhed til et andet (ikke-transparent)
selskab. Beskatningen vil i så fald svare til beskatningen ved et egentligt
salg af virksomheden.
Hvis der gennemføres en sådan beskatning skal der dog i
henhold til artikel 10a, stk. 2, gives nedslag for udenlandsk skat på
samme måde, som hvis de overførte aktiver og passiver rent faktisk var
overdraget ved et »almindeligt« skattepligtigt salg. Der skal således gives
nedslag for udenlandsk skat som ikke er pålagt - en »fiktiv« udenlandsk skat.
Baggrunden er, at omstruktureringen skal anses for omfattet
af direktivet i det land, hvor det transparente selskab er hjemmehørende.
Beskatningen i udlandet skal derfor udskydes. Nedslaget for »fiktiv«
udenlandsk
skat forhindrer, at samme gevinst beskattes to gange – først i Danmark
ved
omstruktureringen og senere i udlandet ved et egentligt salg af de pågældende
aktiver.
Muligheden for beskatning er i overensstemmelse med
gældende dansk ret.
De danske skatteregler indeholder ikke bestemmelser om
nedslag for »fiktiv« skat i relation til udenlandske transparente selskaber.
Princippet findes imidlertid allerede for ikke-transparente selskaber –
både i
danske regler og i direktivet. Det anvendes således bl.a., når Danmark mister
beskatningsretten til indkomst fra et dansk selskabs virksomhed i udlandet,
fordi virksomheden i udlandet i forbindelse med en omstrukturering tilføres
et
udenlandsk selskab, jf. også direktivets artikel 10 og nedenfor under 2.2.6.
I
dette tilfælde beskatter Danmark kapitalgevinster i den udenlandske
virksomhed
på omstruktureringstidspunktet, men giver nedslag for den skat, som skulle
være
betalt i udlandet, hvis ikke direktivet havde forhindret udlandet i at
beskatte
ved omstruktureringen.
Betydningen af en regel om nedslag for »fiktiv« skat ved
omstruktureringer med udenlandske transparente selskaber vurderes at være
beskeden, fordi det er sjældent at sådanne omstruktureringer gennemføres.
Dertil kommer, at det ikke-transparente selskab altid har mulighed for at
gennemføre omstruktureringen som et egentligt salg, hvorved den udenlandske
skat betales og der gives nedslag i Danmark for den faktiske betalte skat.
Det er en betingelse for anvendelse af
fusionsskattedirektivets regler, at det modtagende selskab indtræder i det
indskydende selskabs skattemæssige stilling, jf. direktivets artikel 4,
stk. 3.
Beskatningen kombineret med nedslaget for »fiktiv« skat vil derfor ikke ændre
de skattemæssige værdier for de overførte aktiver og passiver, der inden
omstruktureringen var undergivet dansk beskatning. Hvis det modtagende
selskab
er dansk, skal det modtagende selskab anvende de samme skattemæssige værdier,
som gjaldt for den deltager, som indskyder virksomheden.
2.2.2.2 Modtagende udenlandsk transparent
selskab
Når det udenlandske transparente selskab modtager aktiver
fra et ikke-transparent selskab giver direktivet mulighed for, at Danmark kan
beskatte deltageren på samme måde, som hvis det transparente selskab var
dansk,
jf. artikel 10a, stk. 3 og 4.
Det betyder bl.a., at hvis et selskab indskyder sin
virksomhed i et udenlandsk interessentskab kan Danmark beskatte en dansk
interessent i det udenlandske interessentskab på samme måde, som hvis
virksomheden var indskudt i et dansk interessentskab.
Derved er der ingen ændringer i forhold til gældende dansk
ret.
Det land, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende,
vil være forpligtet til at udskyde beskatningen, da omstruktureringen –
set fra
dette land – er mellem to ikke-transparente selskaber omfattet af
direktivet.
Set fra dansk side er der tale om, at de aktiver og
passiver, som overføres fra det ikke-transparente selskab, betales med andele
i
det udenlandske interessentskabs aktiver og passiver. Det svarer til, at det
ikke-transparente selskab optages som interessent ved at indskyde aktiver (og
passiver) i interessentskabet. Det betragtes i skattemæssig henseende som
deltagerens afståelse af (en del af) de eksisterende aktiver og passiver i
interessentskabet og erhvervelse af (en del af) de overførte aktiver og
passiver.
Hvis den danske interessent er aktionær i det indskydende
selskab, kan der gennem omstruktureringen ske en udlodning fra det
indskydende
selskab til aktionæren. Direktivet giver mulighed for at beskatte en sådan
udlodning.
2.2.3. Definitionen af aktieombytning ændres,
så et selskab, der allerede ejer flertallet af stemmerettighederne i det
andet
selskab, omfattes af reglerne
Den gældende definition af aktieombytning – både i
direktivets artikel 2, litra d, og aktieavancebeskatningslovens § 13,
stk. 2
– omfatter kun aktieombytninger, hvor et selskab erhverver flertallet af
stemmerne i et andet selskab. Aktieombytninger, hvor selskabet i forvejen er
indehaver af flertallet af stemmerettighederne, er således ikke omfattet af
direktivet i dag. De gældende danske regler giver dog mulighed for at
tillade,
at sådanne aktieombytninger kan gennemføres skattefrit, hvis et selskab, der
har stemmemajoriteten i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen
i
det andet selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3.
Efter ændringen af direktivet er aktieombytninger, hvor
selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne, også
omfattet af direktivet.
Ændringsdirektivet indeholder således en lille lempelse i
forhold til de gældende danske regler, idet reglerne om aktieombytning kan
anvendes, selv om selskabet er majoritetsaktionær og selv om selskabet kun
erhverver
en del af den resterende aktiekapital i det andet selskab.
2.2.4. Direktivet kommer til at omfatte en ny
type transaktion, der benævnes partiel spaltning (grenspaltning).
Ved en partiel spaltning indskyder et selskab – uden dets
opløsning - en eller flere grene af dets virksomhed til et eller flere
eksisterende eller nye selskaber. Denne form for spaltning benævnes også
grenspaltning.
Fusionsskattedirektivet har hidtil ikke omfattet
spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke opløses i forbindelse med
spaltningen.
Med ændringsdirektivet kommer direktivets regler, jf.
direktivets artikel 2, litra ba), også til at gælde grenspaltninger, hvor det
indskydende selskab bevarer en virksomhedsgren, og hvor dets aktionærer efter
en pro rata-regel modtager aktier i de modtagende selskaber og maksimalt et
kontant vederlag på 10 pct.
Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 indførtes der mulighed for
at gennemføre grenspaltninger med succession efter reglerne i
fusionsskattelovens § 15 a. Hermed er det allerede muligt ifølge dansk
ret
at gennemføre en skattefri spaltning, hvor det indskydende selskab ikke
ophører
i forbindelse med spaltningen.
Direktivets definition af grenspaltning, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3a, er snævrere end definitionen i
gældende
dansk ret. Definitionen i fusionsskattelovens § 15 a indeholder således
hverken et pro rata-krav eller begrænsninger for kontantvederlæggelse af
aktionærerne i det indskydende selskab. Der stilles heller ikke krav om, at
der
skal restere en virksomhedsgren i det indskydende selskab. De gældende danske
regler er således lempeligere end direktivet. Da fusionsskattedirektivet er
et
minimumsdirektiv, kan Danmark beholde disse lempeligere regler uændret.
2.2.5. Der skal ikke ske beskatning i
forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele i det
indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af
aktiekapitalen i det indskydende selskab.
Ved en fusion og en (fuldstændig) spaltning ophører det
indskydende selskab med at eksistere. Som følge heraf annulleres eksisterende
aktier i det indskydende selskab.
Fusionsskattedirektivets artikel 7 bestemmer, at det
modtagende selskab ikke kan beskattes af kapitalgevinster ved annulleringen
af
dets eventuelle aktier i det indskydende selskab. Medlemsstaterne kan dog
gøre
undtagelse herfra, hvis det modtagende selskab ikke ejer 25 pct. af kapitalen
i
det indskydende selskab, jf. den hidtidige affattelse af
fusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2. Kravet om en ejerandel på 25
pct. skal ses i sammenhæng med det oprindelige krav i
moder-/datterselskabsdirektivet for modtagelse af skattefri udbytter, idet
det
modtagende selskab i disse tilfælde lige så let kunne have modtaget gevinsten
ved udlodning af skattefrit udbytte fra det indskydende selskab.
Ejerandelskravet i moder-/datterselskabsdirektivet er imidlertid blevet
nedsat
ved direktiv 2003/123/EF.
Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 8, ændrer derfor
fusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2, således at kravet til
ejerandel - for at der ikke sker beskatning ved annullering af det modtagende
selskabs aktier i det indskydende selskab i forbindelse med en
omstrukturering
- nedsættes fra 25 pct. til 10 pct. Nedsættelsen sker gradvist, så den følger
nedsættelsen af ejerandelskravet i moder-/datterselskabsdirektivet.
Det følger imidlertid i forvejen af fusionsskattelovens § 10,
stk. 1, at der ikke finder kapitalgevinstbeskatning sted i forbindelse
med
annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele i det indskydende
selskab,
uanset hvor stor det modtagende selskabs ejerandel i det indskydende selskab
er. Ændringen af bestemmelsen har derfor ingen betydning for de gældende
danske
regler. Da fusionsskattedirektivet som nævnt er et minimumsdirektiv, kan
Danmark beholde denne regel uændret.
2.2.6. Direktivet indfører særlige
bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til datterselskab i samme
land.
Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10, fastslår med en
tilføjelse i fusionsskattedirektivets artikel 10, stk. 1, at reglerne om
den skattemæssige behandling af det indskydende selskabs faste driftssteder i
udlandet også finder anvendelse, når det faste driftssted er beliggende i
samme
medlemsstat som det modtagende selskab.
Ændringen medfører, at et fast driftssted kan omdannes til
et datterselskab i samme land efter direktivets regler. Den medlemsstat, hvor
det indskydende selskab, der ejer det faste driftssted, er beliggende, kan i
forbindelse
hermed alene beskatte det indskydende selskab af det faste driftssteds
underskud, der tidligere har været fratrukket i selskabets overskud og som
ikke
er udlignet af senere overskud fra det faste driftssted. Endvidere giver
direktivet, jf. artikel 10, stk. 2, adgang til, at Danmark – hvis
det
indskydende selskab er dansk - kan ophørsbeskatte det faste driftssted, hvis
der gives fradrag for skat, som kunne være pålagt i udlandet, hvis direktivet
ikke
havde udskudt denne skat. Hvis det indskydende selskab er dansk, stilles
Danmark
således på samme måde, som hvis det faste driftssted var solgt. Derved er den
danske beskatningsret beskyttet.
Ændringen giver ikke anledning til ændring af reglerne i fusionsskatteloven.
De ændrede regler svarer til de gældende regler om behandlingen af faste
driftssteder beliggende i udlandet ved fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver. De gældende regler indebærer således i forvejen samme skattemæssige
behandling af det udenlandske faste driftssted, uanset om det modtagende
selskab er beliggende i samme medlemsstat som det faste driftssted eller i en
anden medlemsstat.
Betydningen af reglerne i fusionsskattedirektivets artikel
10 vil have mindre betydning efter gennemførelsen af lov nr. 426 af 6. juni
2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af
selskabsskatten og indførelse af globalpulje-princip i sambeskatningen).
Herefter beskattes selskaber som udgangspunkt ikke af indkomst fra faste
driftssteder og fast ejendom i udlandet (territorialbeskatningsprincip), jf.
selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Reglerne i artikel 10 vil derfor
kun have betydning, hvis princippet om territorialbeskatning fraviges. Det
vil
være tilfældet, hvis det faste driftssted er CFC-skattepligtigt, eller det
pågældende selskab er en del af en koncern, der har valgt international
sambeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A.
2.2.7. Fusionsskattedirektivet omfatter
flytning af det europæiske selskabs (SE-selskabs) og det europæiske
andelsselskabs (SCE-selskabs) vedtægtsmæssige hjemsted
Som nævnt under 2.2.1. er der vedtaget både en forordning
om statut for det europæiske selskab (SE-selskabet) og en forordning om det
europæiske andelsselskab (SCE-selskabet). En af de vigtigste forudsætninger
for
begge forordninger er, at et selskab kan flytte vedtægtsmæssigt hjemsted
uden,
at selskabet anses for ophørt i skattemæssig henseende.
Forordningerne indeholder derfor en selskabsretlig
nyskabelse, idet det er muligt for et SE- eller SCE-selskab at flytte sit
hjemsted fra et medlemsland til et andet, uden at dette selskabsretligt
bevirker, at selskabet opløses, eller at der stiftes et nyt selskab. Dette
indebærer en lettelse af selskabernes muligheder for frit at bevæge sig inden
for EU, idet selskaberne ikke skal gennemgå den normale – mere
administrativt
byrdefulde – likvidationsprocedure. Det er et krav, at selskabets
hovedkontor
er beliggende i den medlemsstat, hvor selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted.
De to forordninger indeholder ingen skattemæssige
bestemmelser, men henviser til national ret på området for skat. Lettelsen af
de selskabsretlige muligheder for at flytte hjemsted vil imidlertid ikke få
særlig praktisk betydning, medmindre der også skattemæssigt gives mulighed
for
flytning af hjemsted uden likvidering af selskabet.
Det er baggrunden for, at der med ændringsdirektivet er
indføjet regler om den skattemæssige behandling, når et SE-selskab eller et
SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Reglerne i
fusionsskattedirektivet er ens for SE- og SCE-selskaber, men SCE-selskaber,
der
er hjemmehørende i Danmark, vil kun være omfattet af reglerne, hvis
SCE-selskabet beskattes efter de almindelige skatteregler for aktieselskaber,
jf. ovenfor under 2.2.1. I det følgende nævnes kun SE-selskabet.
Med ændringsdirektivets artikel 1, nr. 12, er der i
fusionsskattedirektivet indsat et særligt kapitel med tre nye bestemmelser
(artikel 10b -10d) om den skattemæssige behandling ved flytning af et
SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted.
I henhold til artikel 10b må flytningen af et SE-selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted ikke udløse beskatning af de aktiver og passiver,
som
efter flytningen er knyttet til et fast driftssted i det land, hvor selskabet
var hjemmehørende før flytningen. Det gælder dog kun, hvis SE-selskabet efter
flytningen af hjemstedet anvender skattemæssige værdier for de pågældende
aktiver og passiver, som om flytningen ikke havde fundet sted.
I henhold til artikel 10c, stk. 1, skal henlæggelser
og reserver, som SE-selskabet har opbygget inden flytningen af hjemstedet, og
som ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, kunne overtages af
SE-selskabets faste driftssted i det land, hvorfra hjemstedet er flyttet.
Hvis der er uudnyttede skattemæssige underskud og tab i
SE-selskabet på tidspunktet for flytningen af hjemstedet til et andet land,
skal disse underskud kunne videreføres hos det faste driftssted, jf. artikel
10c, stk. 2. Det er en forudsætning for det faste driftssteds
videreførelse af uudnyttede underskud og tab, at SE-selskabet ikke ville have
mistet underskuddene, hvis hjemstedet ikke var flyttet eller var flyttet
inden
for samme land - i stedet for til et andet land.
I henhold til artikel 10d må flytningen af SE-selskabets
hjemsted ikke i sig selv udløse beskatning af aktionærerne i SE-selskabet.
Beskatningen af eventuel fortjeneste eller tab på aktierne i SE-selskabet
sker
først ved aktionærernes efterfølgende afståelse af aktierne.
Med nyaffattelsen af fusionsskattedirektivets artikel 11, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 13, gælder direktivets generelle
antimisbrugsklausul også i relation til reglerne om flytning af hjemsted for
SE- og SCE-selskaber. Fusionsskattedirektivet giver således mulighed for at
stille særlige vilkår for eller om nødvendigt nægte et SE- eller SCE-selskab
at
anvende bestemmelserne om flytning af hjemsted, hvis hovedformålet eller et
af
hovedformålene med den givne transaktion er skatteundgåelse eller
skatteunddragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for
anvendelse af antimisbrugsklausulen ikke er ændret ved ændringsdirektivet
–
heller ikke selv om den danske affattelse af reglen er formuleret lidt
anderledes end hidtil.
Indsættelsen af regler om hjemstedsflytning for SE- og
SCE-selskaber i fusionsskattedirektivet medfører, at der skal indføres regler
på dette område i Danmark. Indtil SE-forordningens ikrafttræden har det ikke
været
muligt selskabsretligt at flytte selskabers hjemsted, uden at selskabet blev
anset for opløst. Der har derfor hidtil skullet ske ophørsbeskatning af
selskaber, der flytter vedtægtsmæssigt hjemsted. Det har også været
tilfældet,
selv om selskabets aktiver og passiver bliver tilknyttet et fast driftssted i
Danmark efter flytningen.
Efter SE-forordningens ikrafttræden kan et SE-selskab
flytte hjemsted uden beskatning, hvis selskabet efter flytningen er fuldt
skattepligtigt til Danmark. Det vil være tilfældet, hvis selskabets ledelse
efter flytningen (fortsat) har sæde her i landet, jf. selskabsskattelovens
§ 1,
stk. 6, selv om selskabets hjemsted og hovedkontor er flyttet til et
andet
medlemsland. De nye regler i direktivet får derfor kun betydning, hvis
selskabet efter flytningen ikke er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 1.
3. Lovforslagets indhold
Som det fremgår af gennemgangen af ændringsdirektivet
ovenfor, er der tre områder, hvor indarbejdelsen af direktivet kræver
ændringer
af de gældende regler. For det første skal der fastsættes regler som følge
af,
at direktivet fastsætter regler for behandlingen af skattemæssigt
transparente
enheder. For det andet skal definitionen af aktieombytning udvides. Og for
det
tredje skal der fastsættes regler om den skattemæssige behandling, når SE- og
SCE-selskaber flytter hjemsted.
3.1. Behandlingen af transparente enheder
Udgangspunktet i ændringsdirektivet er, at udenlandske
transparente selskaber skal have samme adgang til skatteudskydelse, som andre
selskaber, der er omfattet af direktivet.
Derved udstrækkes direktivets bestemmelser til at omfatte
personligt beskattede virksomheder, der drives gennem transparente
udenlandske
selskaber. Direktivet vil således omfatte det tilfælde, hvor en person, der
er
skattepligtig til Danmark, ejer andele af et udenlandsk selskab, som efter
dansk skatteret anses for en transparent enhed. Implementeringen af en sådan
retstilstand ville betyde en væsentlig udvidelse af mulighederne for at
udskyde
beskatningen, når en personlig beskattet virksomhed lægges ind i et selskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at
omdanne en udenlandsk virksomhed til et dansk selskab efter reglerne i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse blev begrænset ved indførelse af
territorialbeskatning
af selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, jf. lov nr.
426
af 6. juni 2005. Denne ændring skal forhindre, at en person ved at lægge sin
virksomhed over i et selskab kan opnå, at den udenlandske virksomhed ikke
længere omfattes af dansk beskatning. Uden forslaget vil en person kunne
opnå,
at et eventuelt underskud - herunder skattemæssige afskrivninger - i
etableringsfasen fradrages fuldt ud i den personlige indkomst. Herefter kan
virksomheden, når den bliver overskudsgivende, lægges over i et selskab.
Overskuddet – herunder genvundne afskrivninger – vil herefter ikke
komme til
beskatning i Danmark.
Udstrækningen af direktivets anvendelsesområde til
transparente udenlandske selskaber vil derfor modvirke hensigten med
ovennævnte
netop gennemførte ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Det foreslås i stedet, at Danmark anvender muligheden i
direktivets artikel 10a for at gennemføre beskatning. Herefter vil en dansk
selskabsdeltager i et indskydende udenlandsk transparent selskab som
udgangspunkt
blive beskattet ved en omstrukturering. Til gengæld skal Danmark give nedslag
(credit) for den udenlandske skat, der ville være betalt, hvis ikke
omstruktureringen var omfattet af fusionsskattedirektivet.
Beskatningen efter de foreslåede regler kan illustreres ved
følgende forenklede eksempel, hvor et indskydende transparent selskab
fusionerer med et dansk selskab.
Eksempel: Personen A, der er skattepligtig i Danmark, ejer
alle andele i et udenlandsk kommanditselskab B K/S. B K/S ejer et aktiv, som
har en handelsværdi på 200 og en skattemæssig værdi på 100. B K/S, der
beskattes som et selskab i udlandet, fusionerer med C A/S.
Selskabsskatteprocenten i udlandet er 28 pct.
Set fra det land, hvor K/S B er hjemmehørende, er der tale
om en fusion. Dette land beskatter derfor ikke aktivet i K/S B, hvis det ved
fusionen bliver et fast driftssted i dette land.
Set fra dansk side har kommanditisten, dvs. A, solgt
aktivet til C A/S, og som betaling modtaget aktier i C A/S svarende til
aktivets værdi.
A vil efter forslaget blive beskattet af fortjenesten på
aktivet ved overdragelsen til C A/S. Der er ikke mulighed for at udskyde
beskatningen. A får nedslag i skatten for den skat, der ville skulle betales
i
udlandet, hvis ikke fusionen havde været skattefri som følge af direktivets
bestemmelser.
Dvs. A konstaterer ved fusionen en skattepligtig
fortjeneste på 200 – 100 = 100. Med skatteprocent på 60 vil den danske
skat før
nedslag udgøre 60. Nedslaget for den »fiktive« skat i udlandet udgør 28 pct.
af
100 = 28. Den danske skat af fortjenesten er herefter 32.
A’s anskaffelsessum for de modtagne aktier udgør det beløb,
der er lagt til grund ved beskatningen af A, dvs. 200
I C A/S skal aktivet ansættes til den skattemæssige værdi,
som det havde inden fusionen, dvs. 100.
3.2. Ændret definition af aktieombytning
Lovforslaget ændrer definitionen i aktieavancebeskatningslovens
§ 13, stk. 2, så der også kan foretages skattefri aktieombytning,
hvis selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne.
Et
selskab har således ret til at anvende reglerne om aktieombytning, selv om
selskabet er majoritetsaktionær og selv om selskabet kun erhverver en del af
den resterende aktiekapital i det andet selskab. Det gælder dog ikke, hvis
hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse.
Det foreslås dog at det fortsat skal være muligt for
skattemyndighederne at tillade et selskab at anvende reglerne om skattefri
aktieombytning, selv om betingelserne herfor ikke umiddelbart er opfyldt, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3. Det foreslås, at det som
hidtil skal være et krav, at der opnås helejerskab til det erhvervede
selskab.
Det betyder, at der uændret vil være mulighed for skattefri
ombytning af aktier i tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge
selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat eller svarer
til danske aktie- eller anpartsselskaber, hvis de værdipapirer, der ønskes
ombyttet, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
3.3. Flytning af SE- og SCE-selskabers hjemsted
Der skal skabes mulighed for, at et SE-selskab, som flytter
sit hjemsted fra Danmark til udlandet, ikke derved får udløst beskatning af
fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver, som efter flytningen er
knyttet til et fast driftssted i Danmark. Tilsvarende må flytningen ikke
udløse
beskatning af aktionærerne i SE-selskabet.
SE-selskabets flytning af hjemsted og hovedkontor udløser
ikke beskatning efter gældende regler, hvis selskabet efter flytningen
(fortsat) ledes fra Danmark. Ændringerne har derfor kun betydning, hvis
selskabet efter flytningen af sit hjemsted til udlandet ikke længere er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.
Flytning af et SE-selskabs hjemsted fra Danmark til
udlandet kan sammenlignes med den situation, hvor et udenlandsk selskab, der
er
skattepligtigt til Danmark, fordi selskabets ledelse foregår fra Danmark,
flytter ledelsen af selskabet til udlandet. I disse tilfælde beskattes
aktiver
og passiver, der forbliver under dansk beskatning efter ledelsens flytning,
ikke, ligesom selskabets underskud kan videreføres hos det faste driftssted.
Direktivets regler svarer således til de gældende regler,
når et selskabs fulde skattepligt til Danmark ophører som følge af, at
selskabets ledelse flytter til udlandet. Det foreslås derfor, at reglerne i
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, om ophør af skattepligt ved
flytning af ledelsens sæde finder tilsvarende anvendelse ved flytning af et
SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted.
Muligheden for at udskyde beskatningen af de aktiver og
passiver, som tilknyttes et fast driftssted i Danmark, følger det samme
princip, der hele tiden har været gældende i såvel de danske regler som i
fusionsskattedirektivet.
Udskydelsen af beskatningen af en eventuel fortjeneste på
aktierne i SE-selskabet svarer til den skattemæssige behandling af aktionærer
i
selskaber, der omstrukturerer efter de gældende regler. I disse tilfælde
udskydes
beskatningen ligeledes, indtil aktionærerne efterfølgende afstår aktierne i
selskabet.
Såfremt der ikke indførtes regler om udskydelse af
beskatningen ved flytning af SE-selskabers hjemsted, ville et dansk
SE-selskab
kunne opnå samme udskydelse af beskatningen ved at gennemføre en fusion med
et
udenlandsk SE-selskab.
Der ville imidlertid være forskel på de skattemæssige
konsekvenser af en flytning af hjemsted og en grænseoverskridende fusion i de
tilfælde, hvor det danske SE-selskab har et skattemæssigt underskud. Et
sådant
underskud mistes som udgangspunkt efter gældende regler ved en
grænseoverskridende fusion, selv om der ved fusionen opstår et fast
driftssted
i Danmark.
Derimod kan underskuddet videreføres i det tilbageværende
faste driftssted i Danmark, hvis et dansk SE-selskab flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet.
Denne forskel skyldes, at der ved flytningen af
SE-selskabets hjemsted ikke overføres aktiver og passiver til eller fra andre
selskaber, og der realiseres ingen gevinst ved flytningen. Ejerskabet til
selskabet og dets aktiver og passiver er fuldstændigt upåvirket af
flytningen.
Underskuddet er opstået i det selskab, som efterfølgende kan anvende det til
modregning.
Til forskel herfra sker der ved en fusion en
sammensmeltning af to eller flere selskaber og der ville reelt kunne ske en
overførsel af underskud mellem de fusionerende selskaber. Dette tillades
ikke,
fordi et overskudsgivende selskab ellers gennem en fusion opnår mulighed for
at
anvende et andet selskabs uudnyttede skattemæssige underskud.
Det er ikke tilfældet ved flytning af et SE-selskabs
hjemsted.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget indebærer en beskeden udvidelse af mulighederne
for at udskyde beskatningen ved omstruktureringer. Det indebærer et rentetab
for staten. Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men
det
skønnes at være beskedent.
5. Administrative konsekvenser for stat,
amter og kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i
overensstemmelse med de regler, der allerede gælder i Danmark. Lovforslaget
indebærer dog, at erhvervslivets muligheder for udskyde beskatningen ved
omstruktureringer
udvides. Det bliver bl.a. muligt for et SE-selskab at flytte sit
vedtægtsmæssige hjemsted uden beskatning, ligesom et selskab, der er
majoritetsaktionær, kan erhverve yderligere aktier ved anvendelse af reglerne
om skattefri aktieombytning.
Lovforslaget skønnes at have små positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke muligt at kvantificere disse.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør
derfor
ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2005/19/EF af
17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles
beskatningsordning
ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne
ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser
vedrørende flytning af et SE’s og et SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted
fra 1.
januar 2006, og direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Børsmæglerforeningen, Dansk
Handel
& Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,
Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet,
Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen,
Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsraadet,
Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
I bilag 3 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger,
som ikke er af lovteknisk art.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
for stat, amter og kommuner
Ingen
Lovforslaget indebærer en beskeden udvidelse af mulighederne
for at udskyde beskatningen ved omstruktureringer. Det indebærer et rentetab
for staten. Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men
det skønnes at være beskedent.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at have små positive direkte konsekvenser
som følge af, at mulighederne for at udskyde beskatningen ved
omstruktureringer
udvides.
Ingen
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2005/19/EF
af 17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet
skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder
direktivets
bestemmelser vedrørende flytning af et SE’s og et SCE’s
vedtægtsmæssige
hjemsted fra 1. januar 2006, og direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar
2007.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at
aktieavancebeskatningsloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at det præciseres, at reglerne om skattefri
aktieombytning ikke finder anvendelse, når enten det erhvervende eller det
erhvervede selskab beskattes som en transparent enhed. Det gælder selv om det
transparente selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel
3 i fusionsskattedirektivet.
Til nr. 3
Det foreslås, at definitionen af aktieombytning i § 13,
stk. 2, ændres som følge af den ændrede definition i
fusionsskattedirektivets artikel 2 d). Herefter kan reglerne om
aktieombytning
også anvendes i de tilfælde, hvor et selskab, der allerede har flertallet af
stemmerne i et andet selskab, erhverver yderligere aktier i det pågældende
selskab.
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3
giver mulighed for skattefri aktieombytning i tilfælde, hvor det ene af
selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat eller svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, hvis de
værdipapirer, der ønskes ombyttet, er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven.
Reglen kan endvidere anvendes af selskabsdeltagere i selskaber, der er
omfattet
af dette begreb efter fusionsskattedirektivet, som supplement til reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1-2. Reglerne kan anvendes,
når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i
det erhvervede selskab.
Der er tale om en dansk regel, der supplerer
fusionsskattedirektivet regler om aktieombytning. Anvendelsen af
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, kræver told- og
skatteforvaltningens tilladelse.
Det foreslås, at bestemmelsen opretholdes uændret, således
at det fortsat er en betingelse, at der opnås helejerskab til det erhvervede
selskab. Anvendelsesområdet for § 13, stk. 3, vil dog være
indskrænket en smule. Det skyldes, at de tilfælde, hvor et selskab erhverver
resten af aktiekapitalen i et andet selskab, hvori det allerede har
flertallet
af stemmerettighederne, fremover vil være omfattet af reglerne i § 13,
stk. 1-2.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at
fusionsskatteloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at Danmark anvender muligheden i direktivets
artikel 10 a for at beskatte selskabsdeltagere i transparente udenlandske
selskaber, der deltager i en omstrukturering efter reglerne i
fusionsskattedirektivet.
Det foreslås derfor præciseret, at reglerne om
grænseoverskridende fusion i § 15, stk. 2-4, ikke finder anvendelse
i
de tilfælde, hvor et selskab, der er omfattet af begrebet selskab i henhold
til
fusionsskattedirektivets artikel 3, i skatteretlig henseende anses som en
transparent enhed i Danmark. Tilsvarende præciseringer foreslås i relation
til
spaltning og tilførsel af aktiver.
De pågældende bestemmelser henviser fortsat til det
oprindelige fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990.
Derved
forstås direktiv 90/434/EØF med senere ændringer, det være sig ændringer ved
ændringsdirektiv eller ændringer ved tiltrædelsesakt. Udover
ændringsdirektivet, er direktivet og bilaget til direktivet ændret ved
tiltrædelsesakten i forbindelse med Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i
EU og ved tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands,
Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns
indtræden i EU.
Det foreslås generelt, at det kun præciseres, at reglerne
ikke finder anvendelse i relation til transparente selskaber, i de
bestemmelser, hvor der henvises til et selskab, der er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet.
Der foretages ikke tilsvarende præciseringer i andre
bestemmelser, hvor der henvises til udenlandske selskaber. Det gælder
eksempelvis i relation til fusionsskattelovens § 15, stk. 5. Denne
bestemmelse omhandler tilfælde, hvor et dansk selskab ophører ved fusion med
et
udenlandsk selskab udenfor fusionsskattedirektivets område. I disse tilfælde
giver bestemmelsen mulighed for, at aktionærerne i det indskydende selskab
kan
anvende successionsreglerne i fusionsskatteloven §§ 9 og 11. Denne
bestemmelse kan – ligesom efter gældende regler – ikke anvendes i
de tilfælde,
hvor der er tale om et udenlandsk transparent selskab.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at
ligningsloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i ligningslovens § 33, stk. 4,
indsættes en regel, der giver mulighed for nedsættelse af den danske skat,
som
pålægges et dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, der deltager
i
en omstrukturering, der er omfattet af fusionsskattedirektivet. Forslaget
skal
ses i sammenhæng med ændringsdirektivets artikel 10a, stk. 2, jf. også
de
almindelige bemærkninger afsnit 3.1.
I henhold til forslaget nedsættes den danske skat med den
udenlandske skat, som ville skulle betales, hvis ikke omstruktureringen var
omfattet af fusionsskattedirektivet.
Den foreslåede bestemmelse minder om den gældende regel i
ligningslovens § 33, stk. 3, der giver nedslag for »fiktiv«
udenlandsk
skat, når et fast driftssted eller en fast ejendom glider ud af dansk
beskatningsret i forbindelse med, at et dansk selskab overfører aktiver og
passiver til et udenlandsk selskab i forbindelse med en fusion, spaltning
eller
tilførsel af aktiver. I sådanne tilfælde nedsættes den danske skat med den
udenlandske skat, som ville være pålagt i det land, hvor det faste driftssted
eller den faste ejendom er beliggende, hvis ikke overdragelsen havde været
omfattet af fusionsdirektivet.
Den forslåede bestemmelse adskiller sig fra den gældende
bestemmelse i stk. 3 ved også at omfatte aktieombytninger. Baggrunden
er,
at en aktieombytning, hvor en dansk deltager i et udenlandsk transparent
selskab
ombytter sine andele heri i med aktier i et ikke-transparent selskab, vil
udløse dansk skat. Den danske selskabsdeltager anses i dette tilfælde for at
have solgt en andel af aktiver og passiver i det udenlandske transparente
selskab, da aktiverne glider ud af dansk beskatningsret.
Det vil ikke være tilfældet ved en aktieombytning mellem to
ikke-transparente selskaber. I disse tilfælde påvirkes beskatningsretten til
aktiver og passiver i de berørte selskaber ikke af aktieombytningen.
Til nr. 3
Hvis et selskab mv. flytter ledelsens sæde til udlandet og
som følge heraf skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, der udgår
af
dansk beskatningsret, nedsættes den danske skat med den skat, som kunne være
pålignet i et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet, såfremt det
faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt. Det
følger af reglen i ligningslovens § 33, stk. 4 (der bliver
stk. 5).
Det foreslås, at denne regel også skal gælde, hvor
beskatningen udløses som følge af, at et SE- eller et SCE-selskab flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til udlandet. Baggrunden er, at det
foreslås generelt, at reglerne om ophør af skattepligt, når et selskab
flytter
ledelsens sæde til udlandet, skal finde tilsvarende anvendelse ved flytning
af
SE- og SCE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet. Der henvises til
ændringerne i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 4, og
bemærkningerne hertil.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at
selskabsskatteloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet. I fodnoten angives endvidere, at selskabsskatteloven
også indeholder bestemmelser, der gennemfører moder-/datterselskabsdirektivet
og rente-/royaltydirektivet.
Til nr. 2
Hvis et SE- eller SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted
flytter fra Danmark til udlandet, har det ikke umiddelbart skattemæssige
konsekvenser,
hvis selskabet efter flytningen (fortsat) ledes fra Danmark. I så fald vil
selskabet fortsat være fuldt skattepligtigt til Danmark, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Direktivets regler om flytning af
hjemsted får derfor kun betydning, hvis selskabet som følge af flytningen af
sit hjemsted ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 1.
Hvis et selskab mv. ophører med at være skattepligtig efter
§ 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk
beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Det følger af selskabsskattelovens
§ 5,
stk. 7.
Det foreslås, at denne regel skal finde tilsvarende
anvendelse, når et SE- eller et SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted fra Danmark til udlandet. Derved behandles flytningen af hjemsted i
skattemæssig henseende på samme måde, som når et udenlandsk selskab flytter
selskabets ledelse fra Danmark til udlandet.
I overensstemmelse med reglerne i ændringsdirektivets
artikel 10b - 10d medfører flytningen af hjemsted herefter ikke beskatning af
de aktiver og passiver, som forbliver under dansk beskatningsret, og
flytningen
udløser heller ikke skat hos aktionærerne i selskabet. Hvis selskabet ved
flytningen har uudnyttede skattemæssige underskud, vil disse underskud kunne
udnyttes i et eventuelt fast driftssted i Danmark, der opstår i forbindelse
med
flytningen.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen
under nr. 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
indsættelsen af et nyt stk. 4 i ligningslovens § 33, jf. forslagets
§ 3,
nr. 2.
Til § 5
Der er tale om en konsekvensændring.
Lov nr. 426 af 6. juni 2005 indførte et såkaldt
globalpulje-princip i reglerne om sambeskatning af selskaber. Lovens
§ 15,
stk. 12, indeholder en overgangsbestemmelse for de koncerner, der vælger
at fortsætte med sambeskatning med udenlandske selskaber efter indførelsen af
de nye regler. I henhold til bestemmelsen kan koncernen efter nærmere regler
få
henstand med en del af selskabsskatten, der vedrører udenlandske selskaber,
som
inddrages under sambeskatning i det første år med de nye regler.
Den skat, der gives henstand med, beregnes efter lempelse
efter ligningslovens § 33, stk. 5. Denne bestemmelse rykkes som
følge
af indsættelsen af et nyt stk. 4 i ligningslovens § 33, jf.
forslagets
§ 3, nr. 2.
Til § 6
Ifølge direktivet skal medlemsstaterne ændre deres interne
lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser vedrørende flytning af
et
SE’s og et SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted fra 1. januar 2006, og
direktivets
øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.
Det foreslås, at implementeringen af alle bestemmelserne i
ændringsdirektivet tillægges virkning fra den 1. januar 2006. Det vil sige,
at
ændringerne tillægges for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver,
aktieombytninger og flytning af hjemsted pr. 1. januar 2006 eller senere.
Bilag 1
Rådets direktiv 2005/19/EF
af 17. februar
2005
om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 94,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
1)
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
2) , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved direktiv 90/434/EØF
3)
blev der indført
fælles regler for erhvervsmæssig omstrukturering, som i konkurrencemæssig
henseende er neutrale.
(2) Formålet med direktiv 90/434/EØF er at udskyde
beskatningen af indkomst, overskud og kapitalvinding i forbindelse med
erhvervsmæssig reorganisering og at beskytte medlemsstaternes
beskatningsrettigheder.
(3) Direktiv 90/434/EØF tager bl.a. sigte på at fjerne
hindringer for det indre markeds funktion, som f.eks. dobbeltbeskatning. Da
dette ikke er opnået fuldt ud med bestemmelserne i nævnte direktiv, bør
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.
(4) Erfaringerne siden januar 1992 med gennemførelsen af
direktiv 90/434/EØF har vist forskellige måder, hvorpå direktivet kan
forbedres, og hvorpå de gavnlige virkninger af de fælles regler, der blev
vedtaget i 1990, kan strækkes.
(5) Den 8. oktober 2001 udstedte Rådet forordning (EF) nr.
2157/2001
4)
om
statut for det europæiske selskab (Societas Europaea — SE) og direktiv
2001/86/EF
5)
om
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab for så vidt
angår medarbejderindflydelse. Ligeledes udstedte Rådet den 22. juli 2003
forordning (EF) nr. 1435/2003
6)
om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) og direktiv 2003/72/EF
7)
om supplerende
bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår
medarbejderindflydelse. Et af de vigtigste særtræk ved disse instrumenter er,
at både SE og SCE kan flytte deres respektive vedtægtsmæssige hjemsteder fra
en
medlemsstat til en anden uden at opløses og træde i likvidation.
(6) Flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted udgør et
middel til at udnytte den frie etableringsret, der er fastsat i traktatens
artikel 43 og 48. Der overføres ingen aktiver, og selskabet og dets
selskabsdeltagere har ingen indkomst, overskud eller kapitalvinding i
forbindelse dermed. Selskabets beslutning om at reorganisere
erhvervsudøvelsen
ved at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted bør ikke hæmmes af diskriminerende
skatteregler eller af restriktioner, ulemper eller fordrejninger som følge af
national skattelovgivning, der strider mod EU-retten. Ved flytning af et
SE’s
eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden
ophører
SE’et eller SCE’et ikke nødvendigvis med at være hjemmehørende i
den første
medlemsstat. Et SE’s eller SCE’s skattemæssige hjemsted er fortsat
bestemt af
den nationale lovgivning og skatteoverenskomster.
(7) Flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted eller
en begivenhed i forbindelse med denne flytning, der medfører en ændring af
det
skattemæssige hjemsted, vil kunne afføde en eller anden form for beskatning i
den medlemsstat, selskabet flyttes fra. Der kan også forekomme beskatning i
tilfælde, hvor flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted eller en begivenhed
i
forbindelse med flytningen ikke fører til ændring af det skattemæssige
hjemsted. For at imødegå en sådan situation for så vidt angår SE og SCE er
der
blevet indsat en række nye regler i direktiv 90/434/EØF. I tilfælde hvor
SE’ets
eller SCE’ets aktiver efter flytningen af et vedtægtsmæssigt hjemsted
rent
faktisk vedblivende knyttes til et fast driftssted, som tilhører dette SE
eller
SCE og er beliggende i den medlemsstat, som det vedtægtsmæssige hjemsted blev
flyttet fra, bør det pågældende faste driftssted have de samme fordele som
dem,
der er fastsat i artikel 4, 5 og 6 i direktiv 90/434/EØF. Disse artikler
vedrører skattefri henlæggelser og reserver samt overtagelse af tab. Desuden
bør det i overensstemmelse med traktatens principper udelukkes, at en
selskabsdeltager beskattes i forbindelse med flytningen af det
vedtægtsmæssige
hjemsted. Under hensyn til medlemsstaternes forpligtelse i medfør af
traktaten
til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afskaffe
dobbeltbeskatning er det indtil videre ikke nødvendigt at fastsætte fælles
regler om det skattemæssige hjemsted for et SE eller SCE.
(8) Direktiv 90/434/EØF beskæftiger sig ikke med underskud i
et fast driftssted i en anden medlemsstat, der er anerkendt af den
medlemsstat,
hvor et SE eller SCE er hjemmehørende. Det forhindrer således ikke den
tidligere hjemstedsmedlemsstat i at medregne det faste driftssteds underskud,
når et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted flyttes til en
anden
medlemsstat.
(9) Direktiv 90/434/EØF omfatter ikke den type spaltning,
hvor det selskab, der overfører grene af virksomheden, ikke opløses. Artikel
4
i nævnte direktiv bør derfor udvides til også at omfatte sådanne tilfælde.
(10) I artikel 3 i direktiv 90/434/EØF defineres de
selskaber, der henhører under dets anvendelsesområde, og et bilag dertil
indeholder en liste over de selskabstyper, hvorpå direktivet finder
anvendelse.
Dog er visse former for selskaber ikke medtaget på listen i bilaget til
direktivet, selv om de er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat og er
selskabsskattepligtige i denne. På baggrund af de indhøstede erfaringer synes
dette at være en urimelig mangel, og direktivets dækning bør derfor udvides
til
andre virksomheder, som kan gennemføre grænseoverskridende transaktioner i
Fællesskabet og opfylder alle disse relevante betingelser.
(11) Da SE er et offentligt selskab med begrænset ansvar, og
da SCE er et andelsselskab, og eftersom begge er af stort set samme type som
andre selskabsretlige former, der allerede er dækket af direktiv 90/434/EØF,
bør SE og SCE indsættes på listen i bilaget til direktiv 90/434/EØF.
(12) De øvrige nye selskaber, der er medtaget på listen i
bilaget til dette direktiv, er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor
de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes af andre medlemsstater som
skattemæssigt transparente. For at sikre, at de med direktiv 90/434/EØF
forbundne fordele er effektive, bør medlemsstater, som behandler
ikke-hjemmehørende selskabsskattepligtige som skattemæssigt transparente,
anvende de med direktivet forbundne fordele på dem. I betragtning af
medlemsstaternes forskellige skattemæssige behandling af disse
selskabsskattepligtige bør medlemsstaterne imidlertid kunne vælge ikke at
anvende de relevante bestemmelser i direktivet i forbindelse med beskatning
af
en af disse selskabsskattepligtiges direkte eller indirekte
selskabsdeltagere.
(13) Hvis selskabsdeltagere i selskaber, som deltager i de
transaktioner, der reguleres af direktiv 90/434/EØF, i skattemæssig henseende
behandles som transparente, bør personer med interesser hos
selskabsdeltageren
ikke beskattes i forbindelse med omstruktureringer.
(14) Der består en vis tvivl med hensyn til anvendelsen af
direktiv 90/434/EØF på omstilling af grene af virksomheden til
datterselskaber.
Som led i disse transaktioner overføres de aktiver, som knytter sig til et
fast
driftssted og udgør en »gren af virksomheden« som defineret i artikel 2,
litra
i), i direktiv 90/434/EØF, til et nystiftet selskab, som vil være et
datterselskab af det indskydende selskab, og det bør gøres klart, at denne
transaktion, som udgør en tilførsel af aktiver fra et selskab i én
medlemsstat
for et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat til et selskab i
sidstnævnte medlemsstat, er dækket af direktivet.
(15) Det fremgår ikke af den nuværende definition af »ombytning
af aktier« i artikel 2, litra d), i direktiv 90/434/EØF, om dette begreb ud
over den erhvervelse, hvorved der opnås et simpelt flertal af stemmerne, også
omfatter yderligere erhvervelse af aktier. Det er ikke ualmindeligt, at
selskabers vedtægter og afstemningsregler er udformet således, at der kræves
yderligere erhvervelse af aktier, før erhververen opnår fuld kontrol med
målselskabet. Definitionen af »ombytning af aktier« bør derfor ændres, så det
fremgår, at begrebet også omfatter alle sådanne yderligere erhvervelser af
aktier.
(16) I forbindelse med fusioner og spaltninger kan det
modtagende selskab opnå en fortjeneste i form af den værdimæssige forskel
mellem de modtagne aktiver og passiver og de aktier, som det måtte have haft
i
det indskydende selskab, og som annulleres i forbindelse med disse
transaktioner. I henhold til artikel 7 i direktiv 90/434/EØF fritages denne
kapitalvinding, fordi disse udbytter lige så let kan indtjenes i form af
udloddede udbytter fra det indskydende selskab, som ville have været fritaget
i
henhold til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater.
8)
Målsætningerne
i direktiv 90/434/EØF og direktiv 90/435/EØF med hensyn til dette særlige
spørgsmål er de samme, men de fastsatte betingelser er ikke de samme, og
direktiv 90/434/EØF bør derfor ændres, således at de deri stillede krav
sidestilles med kravene i direktiv 90/435/EØF, og der benyttes samme lavere
tærskel for aktierne som den, der er fastsat i nævnte direktiv.
(17) Da direktiv 90/434/EØF udvides til også at omfatte
delvis spaltning og flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted,
bør anvendelsesområdet for den bestemmelse, der skal forhindre
skatteundgåelse
og skatteunddragelse, ændres i overensstemmelse hermed.
(18) Direktiv 90/434/EØF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 90/434/EØF foretages følgende ændringer:
1) Titlen affattes således:
»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater
og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater«.
2) Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på følgende:
a)
fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører
selskaber
i to eller flere medlemsstater
b)
flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for
europæiske
selskaber (Societas Europaea eller SE), som etableret ved Rådets forordning
(EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab
(SE)
9) ,
og europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved Rådets forordning (EF)
nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab
(SCE)
10) .
3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)
Følgende litra
indsættes:
»ba) »partiel
spaltning«: den transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst
overfører
en eller flere grene af virksomheden til et eller flere eksisterende eller
nye
selskaber, idet dog mindst én virksomhedsgren forbliver i det indskydende
selskab, ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine
selskabsdeltagere
aktier eller anparter i de modtagende selskaber, og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når
der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi«.
b)
Litra d) affattes
således:
»d) »ombytning af
aktier«: den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne
i
dette selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en
yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i
sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte
selskab
og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende værdi,
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de
værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.
c)
Følgende litra
indsættes:
»j) »flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion, hvorved et SE eller et SCE, uden
at
det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.«
4) Artikel 3, litra c), ottende led, vedrørende Italien
affattes således:
»— imposta sul reddito delle società i Italien«.
5) Overskriften til afsnit II affattes således:
»AFSNIT II
Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning, partiel
spaltning og ombytning af aktier«.
6) Artikel 4 affattes således:
»Artikel 4
1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører ingen
form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre
værdi
af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi.
I denne artikel finder følgende definitioner anvendelse:
a)
»skattemæssig værdi«:
det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller et tab ville være
blevet
beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs indkomst,
overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller passiver var
blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den partielle
spaltning,
men uafhængigt af transaktionen
b)
»overførte aktiver og
passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge
af
fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning er faktisk knyttet til et
af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs
medlemsstat, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til
grund ved skatteberegningen.
2. Såfremt stk. 1 finder anvendelse, og en medlemsstat
på grundlag af denne stats vurdering af selskabets juridiske karakteristika
som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et
ikke-hjemmehørende indskydende selskab som skattemæssigt transparent og
derfor
beskatter selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det indskydende
selskabs overskud, efterhånden som dette overskud opstår, beskatter den
pågældende stat ikke indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på
grundlag af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers indre værdi
og
deres skattemæssige værdi.
3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis det modtagende
selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte
aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende
for
det indskydende selskab eller de indskydende selskaber, såfremt fusionen,
spaltningen eller den partielle spaltning ikke havde fundet sted.
4. Såfremt det modtagende selskab i henhold til
bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne
nye
nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og
passiver
på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder stk. 1 ikke
anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.«
7) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1, litra a),
omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende
selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det
modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig
henseende
endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for
det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres
område,
når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab.«
8) Artikel 7, stk. 2, affattes således:
»2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,
når det modtagende selskab har en kapitalandel på mindre end 20 % i det
indskydende selskab.
Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst være på 15 %.
Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen mindst være på 10 %.«
9) Artikel 8 affattes således:
»Artikel 8
1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må selve
tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende
selskab
til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab til
gengæld
for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen beskatning af
denne
selskabsdeltagers indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. Ved partiel spaltning må selve tildelingen til en
selskabsdeltager i det indskydende selskab af aktier eller anparter i det
modtagende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
3. Såfremt en medlemsstat på grundlag af denne stats
vurdering af selskabsdeltagerens juridiske karakteristika som følge af den
lovgivning, hvorunder den er oprettet, betragter en selskabsdeltager som
skattemæssigt transparent og derfor beskatter personer med interesser hos
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes overskud, efterhånden
som dette overskud opstår, beskatter den pågældende stat ikke de pågældende
personer af indkomst, overskud eller kapitalvinding som følge af tildelingen
af
aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til
selskabsdeltageren.
4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis
selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere
skattemæssig værdi end den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter
havde
umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.
5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse, hvis
selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne aktier eller anparter
og de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, en
højere
skattemæssig værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der besiddes i
det
indskydende selskab, havde umiddelbart inden den partielle spaltning.
6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder
for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere
afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved
afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
7. I denne artikel forstås ved »skattemæssig værdi« den
værdi, der skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en
fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af selskabsdeltagerens
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
8. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i
den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, kan vælge en anden
beskatningsform
end den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder stk. 1, 2 og 3 ikke
anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.
9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at en
medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den
kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen,
spaltningen, den partielle spaltning eller ombytningen af aktier.«
10) Artikel 10 affattes således:
»Artikel 10
1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning, partiel
spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast
driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en
anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det indskydende
selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.
Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er
hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne den
del af det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet
fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er
udlignet.
Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende,
og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender
dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om den medlemsstat,
hvori
det faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det
indskydende
selskab er hjemmehørende.
Disse bestemmelser finder også anvendelse i tilfælde af, at
det faste driftssted er beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det
modtagende selskab er hjemmehørende.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende, såfremt den anvender
globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,
der tilfalder det faste driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den
partielle spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den giver fritagelse
for den beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af
overskuddet eller kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste
driftssted er beliggende, på samme måde og med samme beløb som den ville have
gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.«
11) Følgende afsnit indsættes:
»AFSNIT IVa
Særtilfældet: transparente enheder
Artikel 10a
1. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
indskydende eller erhvervet selskab som skattemæssigt transparent på grundlag
af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til
ikke
at anvende bestemmelserne i dette direktiv i forbindelse med beskatning af
dette selskabs direkte eller indirekte selskabsdeltager med hensyn til det
pågældende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. En medlemsstat, der udøver den i stk. 1 nævnte ret,
skal give fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs
bestemmelser
ville være sket af det skattemæssigt transparente selskabs indtægt, overskud
eller kapitalvinding, på samme måde og med samme beløb som den ville have
gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.
3. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
modtagende eller erhvervende selskab som skattemæssigt transparent på
grundlag
af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge
af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til ikke at
anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.
4. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
modtagende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af
den
lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den pågældende medlemsstat i
skattemæssig henseende behandle enhver direkte eller indirekte
selskabsdeltager
på samme måde, som hvis det modtagende selskab var hjemmehørende i den
pågældende medlemsstat.«
12) Følgende afsnit indsættes:
»AFSNIT IVb
Regler vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s
vedtægtsmæssige hjemsted
Artikel 10b
1. Når
a)
et SE eller SCE
flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller
b)
et SE eller SCE, der
er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige
hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,
medfører denne
flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af skattemæssigt hjemsted
ingen beskatning af kapitalvinding, beregnet i henhold til artikel 4,
stk. 1,
i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, der
hidrører fra de aktiver og passiver i SE’et eller SCE’et, der som
følge heraf
forbliver faktisk knyttet til et af SE’et eller SCE’et ejet fast
driftssted i
den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, og som har
betydning
for de opnåede resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis SE’et eller
SCE’et beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de
aktiver
og passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted, som om
flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke havde fundet sted, eller
SE’et
eller SCE’et ikke var ophørt med at være skattemæssigt hjemmehørende
der.
3. Såfremt SE’et eller SCE’et i medfør af lovgivningen i den
pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og
kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver i
medlemsstaten, på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder
stk. 1
ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.
Artikel 10c
1. Når
a)
et SE eller SCE
flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller
b)
et SE eller SCE, der
er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige
hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,
træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når
henlæggelser eller reserver, som SE’et eller SCE’et har opbygget
forskriftsmæssigt inden flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt
eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder
i
udlandet, kan sådanne henlæggelser eller reserver overtages med samme
skattefritagelse
af et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted, der er beliggende
i den
medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet.
2. I det omfang et selskab, der flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted inden for en medlemsstats område, ville være berettiget til at
fremføre eller tilbageføre tab, som i skattemæssig henseende endnu ikke er
afskrevet, tillader medlemsstaten det faste driftssted, der er beliggende på
dens område, og som er ejet af et SE eller SCE, der flytter sit
vedtægtsmæssige
hjemsted, at overtage SE’ets eller SCE’ets i skattemæssig henseende
endnu ikke
afskrevne tab, forudsat at det fremførte eller tilbageførte tab under
tilsvarende omstændigheder ville kunne udnyttes af et selskab, der vedblev
med
at have sit vedtægtsmæssige hjemsted eller vedblev med at være skattemæssigt
hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
Artikel 10d
1. Flytningen af et SE’s eller et SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted medfører ikke i sig selv nogen beskatning af selskabsdeltagernes
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af en senere afhændelse
af aktier eller anparter i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted.«
13) Artikel 11, stk. 1, affattes således:
»1. En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan
tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i afsnit II,
III, IV og IVb,
a)
hvis hovedformålet
eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning,
tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et SE’s eller
SCE’s flytning
af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller skatteundgåelse;
forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke
foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i
transaktionen,
kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af
hovedformålene
med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse
b)
hvis fusionen,
spaltningen, den partielle spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen
af aktier eller et SE’s eller SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt
hjemsted
resulterer i et selskab, som, uanset om det deltager i transaktionen eller
ej,
ikke længere opfylder de nødvendige krav til medarbejderrepræsentation i
selskabets organer i henhold til de aftaler, som var gældende inden
transaktionen.«
14) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til
nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme både bestemmelser
vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted, som
fastsat i dette direktivs relevante bestemmelser, og litra a) i bilaget til
dette direktiv inden den 1. januar 2006. Medlemsstaterne meddeler straks
Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel mellem
disse bestemmelser og dette direktiv.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv for så
vidt angår andre bestemmelser end de i stk. 1 nævnte inden den 1. januar
2007. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser og en sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og dette
direktiv.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2005.
På Rådets vegne
J.-C. Juncker
Formand
1)
Udtalelse af 10. marts 2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
2)
EUT C 110 af 30.4.2004, s. 30.
3)
EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
4)
EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L
168 af 1.5.2004, s. 1).
5)
EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.
6)
EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1. Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede
EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68).
7)
EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.
8)
EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6. Senest ændret ved direktiv 2003/123/EF (EUT L 7
af 13.1.2004, s. 41).
9)
EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L
168 af 1.5.2004, s. 1)
10)
EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1. Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede
EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68).«
Bilag
Liste over de selskaber, der er omhandlet i
artikel 3, litra a)
a)
de selskaber, der er
registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober
2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF
af
8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for
det
europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, og de
andelsselskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr.
1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)
og
Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til
statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår
medarbejderindflydelse.«
b)
De selskaber, der i
belgisk ret benævnes »société anonyme»/»naamloze vennootschap«, »société en
commandite par actions»/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société
privée à responsabilité limitée»/»besloten vennootschap met beperkte
aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité
limitée»/»coöperatieve
vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à
responsabilité illimitée»/»coöperatieve vennootschap met onbeperkte
aansprakelijkheid«, »société en nom collectif»/ »vennootschap onder firma«,
»société
en commandite simple»/»gewone commanditaire vennootschap«, offentlige
foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre
selskaber, der er oprettet efter belgisk ret og underlagt belgisk
selskabsbeskatning
c)
de selskaber, der i
tjekkisk ret benævnes »akciová spolecnost« og »spolecnost s rucením omezeným«
d)
de selskaber, der i
dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt andre selskaber,
der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige
indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige
regler for »aktieselskaber«
e)
de selskaber, der i
tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,
»Gesellschaft
mit beschränkter Haftung« og »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Erwerbs-
und Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe gewerblicher Art von juristischen
Personen des öffentlichen Rechts« og andre selskaber, der er oprettet efter
tysk ret og underlagt tysk selskabsbeskatning
f)
de selskaber, der i
estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts« og
»tulundusühistu«
g)
de selskaber, der i
græsk ret benævnes »»αvώvυμη
εταιρεία« og
»εταιρεία
περιορισμέvης
ευθύvης (Ε.Π.Ε.)«
h)
de selskaber, der i
spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones«
og
»sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der
driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
i)
de selskaber, der i
fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,
»société
à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés
d'assurances
mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som
automatisk underkastes selskabsbeskatning, »coopératives«, »unions de
coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle virksomheder og
foretagender og andre selskaber, der er oprettet efter fransk ret og
underlagt
fransk selskabsbeskatning
j)
de selskaber, der er
registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i
henhold
til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret
i
henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til
Trustee Savings Banks Act, 1989
k)
de selskaber, der i
italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per
azioni«,
»società a responsibilità limitata«, »società cooperative« og »società di
mutua
assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der helt eller
overvejende driver handelsvirksomhed
l)
de selskaber, der i
cypriotisk ret benævnes
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovgivningen
m)
de selskaber, der i
lettisk ret benævnes »akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu«
n)
de selskaber, der er
registreret i henhold til litauisk ret
o)
de selskaber, der i
luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par
actions«,
»société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société
coopérative
organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances mutuelles«,
»association
d'épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou
minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des
établissements
publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber,
der er oprettet efter luxembourgsk ret og underlagt luxembourgsk
selskabsbeskatning
p)
de selskaber, der i
ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös
vállalat«,
»korlátolt felelÿsségÿ társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«, »közhasznú
társaság« og »szövetkezet«
q)
de selskaber, der i
maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata« og
»Socjetajiet
en commandite li l-kapital taghhom maqsum f'azzjonijiet«
r)
de selskaber, der i
nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap met
beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«,
»onderlinge
waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op
coöperatieve
grondslag« og »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of
kredietinstelling optreedt« og andre selskaber, der er oprettet efter
nederlandsk ret og underlagt nederlandsk selskabsbeskatning
s)
de selskaber, der i
østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter
Haftung« og »Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften«
t)
de selskaber, der i
polsk ret benævnes »spólka akcyjna« og »spólka z ograniczona
odpowiedzialnoscia«
u)
de handelsselskaber
eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt andre
juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri, som er
registreret i henhold til portugisisk ret
v)
de selskaber, der i
slovensk ret benævnes »delni ka druzba«, »komanditna druzba« og »druzba z
omejeno odgovornostjo«
w)
de selskaber, der i
slovakisk ret benævnes »Akciová spolocnost «, »Spolocnost s rucením
obmedzeným»og
»Komanditná spolocnost«
x)
de selskaber, der i
finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/ andelslag«,
»säästöpankki/sparbank«
og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«
y)
de selskaber, der i
svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska
föreningar«, »sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«
z)
de selskaber, der er
registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning
Bilag 2
Ændringsdirektivet sammenholdt med det
gældende direktiv
Fusionsskattedirektivet
Ændringsdirektivet
1) Titlen affattes således:
»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater«.
»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s
vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater«.
2) Artikel 1 affattes således:
Artikel 1
»Artikel 1
Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører
selskaber i to eller flere medlemsstater.
Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på
følgende:
a)
fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører
selskaber i to eller flere medlemsstater
b)
flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for
europæiske selskaber (Societas Europaea eller SE), som etableret ved Rådets
forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske
selskab (SE), og europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved Rådets
forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske
andelsselskab
(SCE).
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
a)
fusion, den
transaktion, hvorved:
–
et eller flere
selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation
overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende
selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i
det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af
disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en
pålydende
værdi, deres bogførte værdi
–
to eller flere
selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation
overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter
ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye
selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi
–
et selskab som følge
af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede
aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier
eller anparter i dets kapital
3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)
Følgende litra
indsættes:
b)
spaltning, den
transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning
uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller
flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at
tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende
selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, deres bogførte værdi,
c)
tilførsel af
aktiver, den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den
samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod
at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital
»ba) »partiel
spaltning«: den transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst
overfører en eller flere grene af virksomheden til et eller flere
eksisterende eller nye selskaber, idet dog mindst én virksomhedsgren
forbliver i det indskydende selskab, ved i henhold til en pro rata-regel at
tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende
selskaber, og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, deres bogførte værdi«.
b)
Litra d) affattes
således:
d)
ombytning af
aktier, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne
i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende
selskabsdeltagerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i
det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den
bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor
»d) »ombytning af
aktier«: den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne
i dette selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en
yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i
sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte
selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende
værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte
værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.
e)
et indskydende
selskab, det selskab, som overfører sine aktiver og passiver eller tilfører
alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab
f)
et modtagende
selskab, det selskab, som modtager aktiverne og passiverne eller alle eller
en eller flere grene af det indskydende selskabs virksomhed
g)
et erhvervet selskab,
det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af
aktier eller anparter
h)
et erhvervende
selskab, det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller
anparter
i)
en gren af en
virksomhed, alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra
et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en
samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
c) Følgende litra indsættes:
»j) »flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion, hvorved et SE eller et SCE, uden
at det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.«
Artikel 3
Ved udrykket »selskab i en medlemsstat« forstås i dette
direktiv ethvert selskab:
a)
der antager en af
de former, der er anført i bilaget
b)
som ifølge
skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne
stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om
dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden
for Fællesskabet
c)
som desuden uden
valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for
skat:
.
4) Artikel 3, litra c), ottende led, vedrørende
Italien affattes således:
–
imposta sul reddito
delle persone giuridiche i Italien
»— imposta sul reddito delle società i Italien«.
..
eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af
de her nævnte former.
5) Overskriften til afsnit II affattes således:
AFSNIT II
»AFSNIT II
Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning samt
ombytninger af aktier
Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning, partiel
spaltning og ombytning af aktier«.
6) Artikel 4 affattes således:
Artikel 4
»Artikel 4
1. Fusion eller spaltning medfører ingen form for skat på
kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte
aktiver op passiver og disses skattemæssige værdi.
1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører
ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den
indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige
værdi.
I foregående punktum:
I denne artikel finder følgende definitioner anvendelse:
–
betyder »skattemæssig
værdi« det beløb, som udgør grundlaget, på hvilket en fortjeneste eller et
tab ville være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende
selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver og
passiver var blevet solgt samtidig med fusionen eller spaltningen, men
uafhængigt af transaktionen
a)
»skattemæssig
værdi«: det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller et tab ville
være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs
indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller
passiver var blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den
partielle spaltning, men uafhængigt af transaktionen
–
betyder »overførte
aktiver og passiver« de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der
som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt knyttet til et af det
modtagende
selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som
spiller en rolle i forbindelse med de opnåede resultater, således som de
beregnes med henblik på beskatningen.
b)
»overførte aktiver
og passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som
følge af fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning er faktisk
knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det
indskydende selskabs medlemsstat, og som har betydning for de opnåede
resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.
2. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1
under forudsætning af, at det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger
og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til
de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller
selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.
2. Såfremt stk. 1 finder anvendelse, og en
medlemsstat på grundlag af denne stats vurdering af selskabets juridiske
karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet,
betragter
et ikke-hjemmehørende indskydende selskab som skattemæssigt transparent og
derfor beskatter selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det
indskydende selskabs overskud, efterhånden som dette overskud opstår,
beskatter
den pågældende stat ikke indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på
grundlag af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers indre værdi
og deres skattemæssige værdi.
3. Såfremt det modtagende selskab i henhold til
bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne
nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og
passiver på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1
ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.
3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis det
modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab
på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have
været gældende for det indskydende selskab eller de indskydende selskaber,
såfremt fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning ikke havde fundet
sted.
4. Såfremt det modtagende selskab i henhold til
bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne
nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og
passiver på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder stk. 1
ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.«
7) Artikel 6 affattes således:
Artikel 6
»Artikel 6
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1 omhandlede
transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende selskabs
medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det modtagende
selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu
ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det
modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres område,
når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab.
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1, litra a),
omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende
selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det
modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig
henseende endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at
gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på
deres område, når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig
henseende endnu ikke afskrevne tab.«
Artikel 7
1. Når det modtagende selskab besidder en del af kapitalen
i det indskydende selskab, giver det modtagende selskabs kapitalvinding i
forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab
ikke anledning til nogen beskatning.
8) Artikel 7, stk. 2, affattes således:
2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,
når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab ikke
overstiger 25 %
»2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,
når det modtagende selskab har en kapitalandel på mindre end 20 % i det
indskydende selskab.
Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst være på 15
%. Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen mindst være på 10 %.«
9) Artikel 8 affattes således:
Artikel 8
»Artikel 8
1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må
selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende
selskab til en selskabsdeltager i den indskydende eller erhvervede selskab
til gengæld for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen
beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste eller
kapitalvinding.
1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må
selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende
selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab
til gengæld for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen
beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller
kapitalvinding.
2. Medlemsstaterne gør anvendelsen af stk. 1 betinget
af, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en
højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller anparter havde
umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombygningen af aktier.
2. Ved partiel spaltning må selve tildelingen til en
selskabsdeltager i det indskydende selskab af aktier eller anparter i det
modtagende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af
de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af
de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
Ved »skattemæssig værdi« forstås det beløb, som skal tjene
som grundlag for den eventuelle beregning af et overskud eller et tab, som
giver anledning til beskatning af selskabsdeltagerens indkomst, overskud
eller kapitalvinding.
3. Såfremt en medlemsstat på grundlag af denne stats
vurdering af selskabsdeltagerens juridiske karakteristika som følge af den
lovgivning, hvorunder den er oprettet, betragter en selskabsdeltager som
skattemæssigt transparent og derfor beskatter personer med interesser hos
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes overskud, efterhånden
som dette overskud opstår, beskatter den pågældende stat ikke de pågældende
personer af indkomst, overskud eller kapitalvinding som følge af tildelingen
af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til
selskabsdeltageren.
3. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i
den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden
beskatningsform end den, der er defineret i stk. 2, finder stk. 1
ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne
valgmulighed.
4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis
selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere
skattemæssig værdi end den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter
havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.
5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse, hvis
selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne aktier eller anparter
og de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, en
højere skattemæssig værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der
besiddes
i det indskydende selskab, havde umiddelbart inden den partielle spaltning.
6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder
for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere
afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved
afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
7. I denne artikel forstås ved »skattemæssig værdi« den
værdi, der skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en
fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af selskabsdeltagerens
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
8. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i
den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, kan vælge en anden
beskatningsform end den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder
stk. 1, 2 og 3 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er
gjort brug af denne valgmulighed.
9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at en
medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den
kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen,
spaltningen, den partielle spaltning eller ombytningen af aktier.«
AFSNIT IV
Særtilfældet: tilførsel af et fast driftssted
10) Artikel 10 affattes således:
Artikel 10
»Artikel 10
1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der
tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat
end dette, fraskriver denne medlemsstat sig enhver ret til at beskatte dette
faste driftssted.
1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning, partiel
spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast
driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en
anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det indskydende
selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.
Den stat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende,
kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne det faste
driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet fratrukket
selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet. Den
stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det
modtagende selskab er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser på
denne tilførsel, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i
førstnævnte stat.
Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er
hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne den
del af det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet
fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er
udlignet.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender
globalindkomstprincippet,
ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår for det faste
driftssted ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvis den
tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i dette direktiv
ville være pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den
medlemsstat, hvor dette faste driftssted er beliggende, og hvis den tillader
dette fradrag på samme måde og for samme beløb, som den ville have gjort,
hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.
Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende,
og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender
dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om den medlemsstat,
hvori det faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende.
Disse bestemmelser finder også anvendelse i tilfælde af,
at det faste driftssted er beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det
modtagende selskab er hjemmehørende.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende, såfremt den anvender
globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,
der tilfalder det faste driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den
partielle
spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den giver fritagelse for den
beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af
overskuddet
eller kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste driftssted er
beliggende, på samme måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis
denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.«
11) Følgende afsnit indsættes:
»AFSNIT IVa
Særtilfældet: transparente enheder
Artikel 10a
1. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
indskydende eller erhvervet selskab som skattemæssigt transparent på grundlag
af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til
ikke at anvende bestemmelserne i dette direktiv i forbindelse med beskatning
af dette selskabs direkte eller indirekte selskabsdeltager med hensyn til det
pågældende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. En medlemsstat, der udøver den i stk. 1 nævnte
ret, skal give fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs
bestemmelser ville være sket af det skattemæssigt transparente selskabs
indtægt, overskud eller kapitalvinding, på samme måde og med samme beløb som
den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og
betalt.
3. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
modtagende eller erhvervende selskab som skattemæssigt transparent på
grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske
karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal
den have ret til ikke at anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.
4. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende
modtagende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af
den lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den pågældende medlemsstat i
skattemæssig henseende behandle enhver direkte eller indirekte
selskabsdeltager på samme måde, som hvis det modtagende selskab var
hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.«
12) Følgende afsnit indsættes:
»AFSNIT IVb
Regler vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s
vedtægtsmæssige hjemsted
Artikel 10b
1. Når
a)
et SE eller SCE
flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller
b)
et SE eller SCE,
der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at
være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden medlemsstat,
medfører denne
flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af skattemæssigt hjemsted
ingen beskatning af kapitalvinding, beregnet i henhold til artikel 4,
stk. 1, i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er
flyttet, der hidrører fra de aktiver og passiver i SE’et eller
SCE’et, der
som følge heraf forbliver faktisk knyttet til et af SE’et eller
SCE’et ejet
fast driftssted i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er
flyttet, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til grund
ved skatteberegningen.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis SE’et eller
SCE’et beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de
aktiver
og passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted, som om
flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke havde fundet sted, eller
SE’et eller SCE’et ikke var ophørt med at være skattemæssigt
hjemmehørende
der.
3. Såfremt SE’et eller SCE’et i medfør af lovgivningen i
den pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og
kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver i
medlemsstaten, på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder
stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug
af denne valgmulighed.
Artikel 10c
1. Når
a)
et SE eller SCE
flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller
b)
et SE eller SCE,
der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at
være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden
medlemsstat,
træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når
henlæggelser eller reserver, som SE’et eller SCE’et har opbygget
forskriftsmæssigt inden flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt
eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder
i udlandet, kan sådanne henlæggelser eller reserver overtages med samme
skattefritagelse af et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted,
der er
beliggende i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er
flyttet.
2. I det omfang et selskab, der flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted inden for en medlemsstats område, ville være
berettiget til at fremføre eller tilbageføre tab, som i skattemæssig
henseende endnu ikke er afskrevet, tillader medlemsstaten det faste
driftssted, der er beliggende på dens område, og som er ejet af et SE eller
SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, at overtage SE’ets eller
SCE’ets i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, forudsat at
det
fremførte eller tilbageførte tab under tilsvarende omstændigheder ville kunne
udnyttes af et selskab, der vedblev med at have sit vedtægtsmæssige hjemsted
eller vedblev med at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende
medlemsstat.
Artikel 10d
1. Flytningen af et SE’s eller et SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted medfører ikke i sig selv nogen beskatning af selskabsdeltagernes
indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af en senere afhændelse
af aktier eller anparter i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted.«
Artikel 11
13) Artikel 11, stk. 1, affattes således:
1. En medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende
bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller inddrage adgangen
til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en
tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier:
»1. En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan
tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i afsnit II,
III, IV og IVb,
a)
som hovedformål
eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse;
såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra
forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller
rationalisering
af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette
skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med
transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse
a)
hvis hovedformålet
eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et SE’s
eller
SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse;
forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke
foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i
transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et
af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse
b)
bevirker, at et
selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere
opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i
selskabets organer på samme måde som før transaktionen.
b)
hvis fusionen,
spaltningen, den partielle spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen
af aktier eller et SE’s eller SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt
hjemsted
resulterer i et selskab, som, uanset om det deltager i transaktionen eller
ej, ikke længere opfylder de nødvendige krav til medarbejderrepræsentation i
selskabets organer i henhold til de aftaler, som var gældende inden
transaktionen.«
2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse, så længe og i
det omfang der for de selskaber, der er omfattet af direktivet, ikke gælder
fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om medarbejdernes
repræsentation i selskabernes organer.
14) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til
nærværende direktiv.
Liste over de selskaber, der er omhandlet
i artikel 3, stk. 1, litra a
a)
De selskaber, der
i belgisk ret benævnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en
commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société
privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte
aansprakelijkheid« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under
de privatretlige bestemmelser
a)
de selskaber, der
er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8.
oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv
2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til
statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse,
og de andelsselskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning
(EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske
andelsselskab
(SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende
bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår
medarbejderindflydelse.«
b)
de selskaber, der i
dansk ret benævnes »aktieselskab«, »anpartsselskab«
b)
De selskaber, der i
belgisk ret benævnes »société anonyme»/»naamloze vennootschap«, »société en
commandite par actions»/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société
privée à responsabilité limitée»/»besloten vennootschap met beperkte
aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité
limitée»/»coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société
coopérative à responsabilité illimitée»/»coöperatieve vennootschap met
onbeperkte aansprakelijkheid«, »société en nom collectif»/ »vennootschap
onder firma«, »société en commandite simple»/»gewone commanditaire
vennootschap«, offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte
retlige former og andre selskaber, der er oprettet efter belgisk ret og
underlagt
belgisk selskabsbeskatning
c)
de selskaber, der
i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,
»Gesellschaft mit beschraenkter Haftung«, »bergrechtliche Gewerkschaft«
c)
de selskaber, der
i tjekkisk ret benævnes »akciová spolecnost« og »spolecnost s rucením
omezeným«
d)
de selskaber, der i
græsk ret benævnes »anonymi etairia«
d)
de selskaber, der i
dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt andre selskaber,
der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige
indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige
regler for »aktieselskaber«
e)
de selskaber, der
i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por
acciones«, »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige
enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
e)
de selskaber, der
i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,
»Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og »Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe
gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og andre
selskaber, der er oprettet efter tysk ret og underlagt tysk
selskabsbeskatning
f)
de selskaber, der
i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,
»société à responsabilité limitée« samt offentlige industri- og
handelsvirksomheder
og -foretagender
f)
de selskaber, der
i estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«
og »tulundusühistu«
g)
de selskaber, der i irsk ret benævnes
»public companies limited by shares or by guarantee«, »private companies
limited by shares or by guarantee«, virksomheder, der er registreret i
henhold til «the Industrial and Provident Societies Acts« eller »building
societies«, der er registreret i henhold til »the Building Societies Acts«
g)
de selskaber, der i græsk ret benævnes »»
α
v
ώ
v
υμη
εταιρεία« og »
εταιρεία
περιορισμέ
v
ης
ευθύ
v
ης
(
Ε.
Π.
Ε.)«
h)
de selskaber, der
i italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per
azioni«, »società a responsabilità limitata« samt offentlige og private
industri- og handelsvirksomheder
h)
de selskaber, der
i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por
acciones« og »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige
enheder,
der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
i)
de selskaber, der
i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme», »société en commandite par
actions«,
»société à responsabilité limitée«
i)
de selskaber, der
i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,
»société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«,
»sociétés d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«,
»sociétés civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning,
»coopératives«, »unions de coopératives«, offentlige industrielle og
kommercielle virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet
efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning
j)
de selskaber, der
i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennootschap«, »besloten vennootschap
met beperkte aansprakelijkheid«
j)
de selskaber, der
er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret
i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies«
registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks«
i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989
k)
de handelsselskaber
eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre
juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed, og som er
registreret i henhold til Portugals lovgivning
k)
de selskaber, der i
italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per
azioni«, »società a responsibilità limitata«, »società cooperative« og
»società di mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der
helt eller overvejende driver handelsvirksomhed
l)
de selskaber, der
er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.
l)
de selskaber, der
i cypriotisk ret benævnes
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovgivningen
m)
de selskaber, der i
østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft», »Gesellschaft mit beschränkter
Haftung«
m)
de selskaber, der i
lettisk ret benævnes »akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu«
n)
de selskaber, der
i finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/andelslag«,
»säästöpankki/sparbank«
og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«
n)
de selskaber, der
er registreret i henhold til litauisk ret
o)
de selskaber, der i
svensk ret benævnes »aktiebolag«, »bankaktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«.
o)
de selskaber, der i
luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par
actions«,
»société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société
coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances
mutuelles«, »association d'épargne-pension« og »entreprise de nature
commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats
de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de
droit public« og andre selskaber, der er oprettet efter luxembourgsk ret og
underlagt luxembourgsk selskabsbeskatning
p)
selskaber i henhold
til tjekkisk ret: »akciová spolecnost«, »spolecnost s rucením omezeným«;
p)
de selskaber, der i
ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös
vállalat«, »korlátolt felelosségu társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«,
»közhasznú társaság« og »szövetkezet«
q)
selskaber i henhold
til estisk ret: »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«,
»tulundusühistu«;
q)
de selskaber, der i
maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata« og
»Socjetajiet en commandite li l-kapital taghhom maqsum f'azzjonijiet«
r)
selskaber i
henhold til cypriotisk ret:
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovene;
r)
de selskaber, der
i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap
met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«,
»Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene
rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag« og »vereniging welke op
onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre
selskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og underlagt nederlandsk
selskabsbeskatning
s)
selskaber i
henhold til lettisk ret: »akciju sabiedriba«, »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu«;
s)
de selskaber, der
i østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter
Haftung« og »Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften«
t)
selskaber
registreret i henhold til litauisk ret;
t)
de selskaber, der
i polsk ret benævnes »spólka akcyjna« og »spólka z ograniczona
odpowiedzialnoscia«
u)
selskaber i
henhold til ungarsk ret: »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös
vállalat« , »korlátolt felelosségu társaság«, »részvénytársaság«,
»egyesülés«, »közhasznú társaság«, »szövetkezet«;
u)
de
handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning
samt andre juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri,
som er registreret i henhold til portugisisk ret
v)
selskaber i
henhold til maltesisk ret: »Kumpaniji ta’ Responsabilita’
Limitata«,
»Socjetajiet en commandite li l-kapital taghom maqsum f«azzjonijiet«;
v)
de selskaber, der
i slovensk ret benævnes »delni ka druzba«, »komanditna druzba« og »druzba z
omejeno odgovornostjo«
w)
selskaber i henhold
til polsk ret: »spóka akcyjna«, »spóka z ograniczona odpowiedzialnoscia«;
w)
de selskaber, der i
slovakisk ret benævnes »Akciová spolocnost «, »Spolocnost s rucením
obmedzeným»og
»Komanditná spolocnost«
x)
selskaber i
henhold til slovensk ret: »delniska druzba«, »komanditna druzba«, »druzba z
omejeno odgovornostjo«;
x)
de selskaber, der
i finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/ andelslag«,
»säästöpankki/sparbank«
og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«
y)
selskaber i
henhold til slovakisk ret: »Akciová spolocnost«, »Spolocnost s rucením
obmedzeným«, »Verejná obchodná spolocnost«, »Komanditná spolocnost««.
y)
de selskaber, der
i svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska
föreningar«,
»sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«
z)
de selskaber, der
er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning
Bilag 3
Oversigt over modtagne høringssvar med
kommentarer
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer hertil
Advokatrådet
Fusionsskattedirektivets antimisbrugsklausul bør
lovfæstes. Samtidig kan det præciseres, hvordan klausulen skal fortolkes og
administreres i praksis.
Ved tilførsel af aktiver bør vederlagsaktierne fastsættes
til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. I modsat fald kan der
blive tale om dobbeltbeskatning, som er i strid med fusionsskattedirektivet.
Selv om det endelige ændringsdirektiv – i modsætning til Kommissionens
forslag til ændringsdirektiv – ikke indeholder direkte bestemmelser
herom,
har medlemsstaterne gennem ændringsdirektivets 3. betragtning en forpligtelse
til at eliminere dobbeltbeskatning i forbindelse med de af direktivet
omfattede transaktioner.
Der henvises til kommentaren til forslaget fra Foreningen
Registrerede Revisorer om objektivering af reglerne.
Lovforslaget indeholder alene de ændringer, der er
foranlediget af ændringsdirektivet. Det vurderes ikke, at ændringsdirektivet
– herunder direktivets 3. betragtning – indeholder en forpligtelse
til at
fastsætte vederlagsaktierne til handelsværdien af de tilførte aktiver og
passiver.
Den nævnte (økonomiske) dobbeltbeskatning kan opstå hvis
en eventuel fortjeneste på de tilførte aktiver og passiver på
tilførselstidspunktet
både kan komme til beskatning, når det indskydende selskab sælger de
overførte aktiver mv., og (indirekte) når det modtagende selskab afstår
vederlagsaktierne.
Dobbeltbeskatning vil imidlertid kun opstå, hvis det
indskydende selskab vælger at afstå vederlagsaktierne forholdsvis kort tid
efter tilførslen. Hvis vederlagsaktiernes anskaffelsessum fastsættes til
handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver vil aktierne kunne sælges
uden skattepligtig fortjeneste dagen efter tilførslen. Det har aldrig været
hensigten, at et selskab kan anvende direktivets regler til reelt at sælge
aktiver og passiver uden beskatning.
Der er ikke tale om, at selskaberne automatisk afskæres
fra de skattemæssige fordele, som kan opnås gennem reglerne om tilførsel af
aktiver. Tværtimod gennemføres hvert år et betydeligt antal tilførsler af
aktiver. Der er intet, der tyder på, at reglerne hindrer gennemførelsen af
reelle omstruktureringer, der skal tillades efter direktivet.
Børsmæglerforeningen
Ingen bemærkninger
Danmarks Rederiforening
Ingen bemærkninger
Dansk Industri
Der kan ske dobbeltbeskatning i forbindelse med tilførsel
af aktiver, og dette problem bør løses.
Der bør foretages en præcisering af, at stemmeflertal –
og ikke fuld kontrol – er afgørende i relation til muligheden for
skattefri
aktieombytning.
Foreninger, selvejende institutioner m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bør
også kunne omstrukturere deres erhvervsmæssige virksomhed efter
fusionsskattedirektivets
regler.
Der henvises til kommentaren til Advokatrådet.
Forslaget til ny definition af aktieombytning i
aktieavancebeskatningsloven er en gengivelse af direktivets definition i art.
2, litra d.
De nævnte foreninger m.v. er ikke omfattet af direktivet,
og der ses ikke umiddelbart behov for at lade dem omfatte af reglerne.
Finansrådet
Ingen bemærkninger
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
En opretholdelse af den dobbeltbeskatning, som kan ske i
forbindelse med tilførsel af aktiver, må anses for stridende mod
intentionerne bag fusionsdirektivet.
Foreslår udtrykkelig hjemmel til, at et eventuelt fast
driftssted kan anvende henlæggelser, reserver og uudnyttede skattemæssige
underskud foretaget af SE- eller SCE-selskabet efter flytningen af SE- eller
SCE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted.
Uforstående over for bemærkningerne i lovforslaget om, at
der efter gældende regler skal ske afståelsesbeskatning af aktiver ved danske
selskabers flytning af hjemsted, selv om aktiverne forbliver under dansk
beskatningsret.
Foreslår at der skabes skatteretlig og selskabsretlig
hjemmel til, at erhvervsdrivende fonde også kan foretage tilførsel af aktiver
og eventuelt også at de kan spaltes.
Foreslår at der ved skattefri spaltning skabes hjemmel
til, at der kan optages nye aktiver og passiver i det indskydende selskab og
det eller de modtagende selskaber.
Der henvises til kommentaren til Advokatrådet.
Der skønnes ikke at være behov for en sådan udtrykkelig
hjemmel, når denne retsstilling i forvejen har været gældende i relation til
reglerne om flytning af ledelsens sæde.
Bemærkningerne omhandler den situation, hvor flytningen
af hjemsted medfører en selskabsretlig likvidation af det danske selskab (og
stiftelse af et nyt udenlandsk selskab).
Reglen i selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfatter
ikke de tilfælde, hvor skattepligten efter § 1 ophører ved det danske
selskabs likvidation.
Der ses ikke umiddelbart behov for at udvide
fusionsskattelovens regler til at omfatte erhvervsdrivende fonde.
Forslaget er ikke afledt af ændringsdirektivet og er
derfor ikke medtaget i nærværende lovforslag.
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)
Ingen bemærkninger til implementeringen af ændringerne af
direktivet.
Foreslår at der indføres objektive regler for spaltning,
tilførsel af aktiver og aktieombytninger for rent indenlandske transaktioner,
så disse transaktioner kan gennemføres uden tilladelse på samme måde som
skattefri virksomhedsomdannelse og i vidt omfang fusioner mellem danske
selskaber.
Opfordrer til at der sker en præcisering af begrebet
skatteunddragelse og skatteundgåelse i lempende retning.
Det er meget vanskeligt at fastsætte objektive regler.
Når der skal foretages en samlet vurdering af den
konkrete transaktion, skyldes det, at der kan ligge mange forskellige
begrundelser og forhold bag ønsket om en omstrukturering. To i princippet
identiske omstruktureringer kan være båret af vidt forskellige motiver. Det
gælder også nationale omstruktureringer.
Objektive regler, hvor visse dispositioner på forhånd
tillades eller nægtes, risikerer enten at »blåstemple« transaktioner, hvor
formålet er skatteundgåelse eller skatteunddragelse, eller at udelukke
transaktioner, der er båret af rene forretningsmæssige hensyn.
Der ses ikke at være noget vundet ved at gentage
direktivets antimisbrugsklausul i lovgivningen. Deri ligger ikke i sig selv
en vejledning til virksomhederne. »Usikkerheden« ved en sådan objektivering
er en væsentlig ulempe i forhold til det gældende tilladelsessystem, der
tilmed af og til opdager grundlæggende fejl i forudsætningerne for at anvende
reglerne, inden fejlene får økonomiske konsekvenser for virksomhederne.
En præcisering af begreberne skatteudskydelse og skatteunddragelse
vil i øvrigt give samme problemer som en objektivering.
Foreningen Danske Revisorer (FDR)
Ingen bemærkninger
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger
Investeringsforeningsrådet
Ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger
Landbrugsrådet
Ingen bemærkninger
Bilag 4
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005
nr. L 58, s. 19).«
2.
I
§ 13, stk. 1,
indsættes som
5. pkt.:
§ 13.
Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til
beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det
erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i
en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som
svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i
lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at der er opnået godkendelse fra
told- og skatteforvaltningen. Forvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for
godkendelsen.
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det
erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.«
3.
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
Stk. 2.
Ved
ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et
selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning,
at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for
værdipapirer
tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller
anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.
Betingelserne
i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i
det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab
umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i
fusionsskattelovens
§ 15 a.
- - -
»Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne i dette
selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en
yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i
sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte
selskab og eventuelt en kontant udligningssum.«
§ 2
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september
2003, som ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages
følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005
nr. L 58, s. 19).«
§ 15.
Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et
selskab,
der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er
hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter
reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
2.
I
§ 15, stk. 2-4, § 15 a, stk. 1,
og
§ 15 c, stk. 1,
indsættes
efter »omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent
enhed«.
Stk. 2.
Ophører
et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der
er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i
kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene
anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som
følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab.
Fortjeneste
og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens
§ 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver
tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i
forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det
modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i
selskabsskattelovens
§ 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter.
Stk. 3.
Ophører
et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet
hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det
udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter
reglerne i selskabsskattelovens § 7.
Stk. 4.
Ophører
et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er
såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel
1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene
anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som
følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og
passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5.
Ophører i
andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab
ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 tilsvarende
anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab.
Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 5.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen
kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder
anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er
hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i
stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for
tilladelsen.
§ 15a.
Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter
reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab
som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der
er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
- - -
§ 15c.
Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne
i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab
er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
- - -
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret
bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved § 42 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005
nr. L 58, s. 19).«
§ 33.
- - -
2.
I
§ 33
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
Stk. 3.
Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast
driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er
medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er
hjemmehørende
i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen.
Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste
driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne
medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste
driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen,
spaltningen
eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.
»Stk. 4.
Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som ved beskatningen
her i landet anses for at være en transparent enhed, i forbindelse med
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager
aktiver og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, nedsættes den
danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter
stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
den relevante medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende selskab ved
overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 4.
Hvis et selskab eller forening mv. efter selskabsskattelovens § 5,
stk. 7, ved indkomstopgø
r
elsen skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter
stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast
ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på
samme
tidspunkt.
3.
I
§ 33, stk. 4,
der bliver
stk. 5, ændres »selskabsskattelovens § 5, stk. 7« til:
»selskabsskattelovens § 5, stk. 7-8«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til loven indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005
nr. L 58, s. 19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr.
L 225, s. 6), som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003
(EU-tidende 2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører
Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige
medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret ved Rådets
direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. 2003/49/EF på
området frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug,
transportpolitik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,
Estlands,
Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets
tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv
2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF for så vidt
angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende
2004 nr. L 157, s. 106).«
§ 5.
-
- -
2.
Efter
§ 5, stk. 7,
indsættes som
nyt stykke:
Stk. 7.
Hvis et
selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter
§ 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af
dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen
ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
»Stk. 8.
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab
(SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke
beskattes
efter § 1, stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter
§ 1 som følge af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til
et land, der er medlem af EU.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med
beskatning
efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.
3.
I
§ 5, stk. 8,
som bliver
stk. 9, ændres »Stk. 1-7« til: »Stk. 1-8«
§ 32.
- - -
Stk. 10.
Nedslag
for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 5,
sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til
forholdet
mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede
skattepligtige
indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos
datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1.
pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der
nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være
pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på
samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske
skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende
skattemæssige
hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
4.
I
§ 32, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33, stk. 1 og
6«
§ 5
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af
selskabsskatteloven og andre skattelove foretages følgende ændring:
§ 15.
- - -
1.
I
§ 15, stk. 12, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens
§ 33, stk. 5« til: »ligningslovens § 33, stk. 6«
Stk. 12.
Fortsætter en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, tilladt
efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, gives der i
de 3 første indkomstår delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten
vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der den 15. december
2004 er koncernforbundet med de sambeskattede selskaber, og som ikke den 15.
december 2004 er omfattet af selskabsskattelovens § 32. Henstanden gives
i skatten efter lempelse for udenlandske skatter, jf. ligningslovens
§ 33, stk. 5. I det første indkomstår gives der henstand med hensyn
til ¾ af skattebetalingen, i det andet indkomstår gives henstand med hensyn
til ½ af skattebetalingen, og i det tredje indkomstår gives der henstand med
hensyn til ¼ af skattebetalingen. Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr.
år. Henstandsbeløbet inkl. renter forfalder samtidig med betalingen af
skatten for det tredje indkomstår efter henstandsåret. Koncernen kan vælge
ikke at anvende muligheden for at opnå henstand. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om administration af henstandsordningen, herunder om
opgørelse af henstandsbeløbet.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2005/19/EF af
17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
(EU-tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005) - L 19 Retsinformation · 5. oktober 2005
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juli 2012. — Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö mod A Oy. EU-domme · 19. juli 2012
- Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 8. december 2005
- RÅDETS DIREKTIV 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (kodificeret udgave) EU-lovgivning · 19. oktober 2009