Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted)

2005/1 LSF 19Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige skattelove

1)

(Udvidelse af

definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og

SCE-selskabers flytning af hjemsted)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af

29.

august 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret

ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,

s. 19).«

2.

I

§ 13, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

Læs alt

»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det

erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en

transparent enhed.«

3.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne i dette

selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en

yderligere

andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i sidstnævnte

selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte selskab og

eventuelt

en kontant udligningssum.«

§ 2

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003,

som

ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

Som fodnote

til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret

ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,

s. 19).«

2.

I

§ 15, stk. 2-4, § 15 a, stk. 1,

og

§ 15 c, stk. 1,

indsættes

efter »omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent

enhed«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret

bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved § 42 i

lov

nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret

ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,

s. 19).«

2.

I

§ 33

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Når et

indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som ved beskatningen

her i landet anses for at være en transparent enhed, i forbindelse med

fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver og

passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, nedsættes den danske

beskatning

ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2

eller

efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante

medlemsstat

med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller

kapitalvinding i det indskydende selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet

ikke var omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

3.

I

§ 33, stk. 4,

der bliver stk. 5,

ændres »selskabsskattelovens § 5, stk. 7« til:

»selskabsskattelovens

§ 5, stk. 7-8«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 58

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret

ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58,

s. 19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s.

6), som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003

(EU-tidende

2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets

direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af

renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige

medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret ved Rådets

direktiv

2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv

2003/49/EF

på området frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug,

transportpolitik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,

Estlands,

Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og

Slovakiets

tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv

2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF for så vidt

angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved

anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2004 nr. L 157, s. 106).«

2.

Efter

§ 5, stk. 7,

indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 8.

Stk. 7

finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller

et

europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1,

stk. 1,

nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at

selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af

EU.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

3.

I

§ 5, stk. 8,

som bliver stk. 9,

ændres »Stk. 1-7« til: »Stk. 1-8«

4.

I

§ 32, stk. 10, 1. pkt.,

ændres

»ligningslovens § 33, stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33,

stk. 1 og 6«

§ 5

I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af

selskabsskatteloven og andre skattelove foretages følgende ændring:

1.

I

§ 15, stk. 12, 2. pkt.,

ændres

»ligningslovens § 33, stk. 5« til: »ligningslovens § 33,

stk. 6«

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, har virkning for fusioner,

spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger med fusionsdato,

spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2006 eller

senere.

Stk. 3.

§ 3,

nr. 3, og § 4, nr. 2 og 3, har virkning for europæiske selskaber

(SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), der flytter

vedtægtsmæssigt hjemsted den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Rådet har 17. februar 2005 vedtaget et direktiv

(2005/19/EF) om ændring af fusionsskattedirektivet (90/434/EØF). Ifølge

direktivet om ændring af fusionsskattedirektivet (ændringsdirektivet) skal

medlemsstaterne

sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme direktivet senest den 1. januar 2006 for så vidt angår

bestemmelserne om flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted for SE- og

SCE-selskaber

og senest 1. januar 2007 for så vidt angår ændringsdirektivets øvrige

bestemmelser.

En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i

overensstemmelse med allerede gældende dansk skattelovgivning.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i

dansk skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

Lovforslaget indeholder udelukkende ændringer, der implementerer direktivets

bestemmelser.

2. Fusionsskattedirektivet og

ændringsdirektivet

2.1. Fusionsskattedirektivet

Formålet med fusionsskattedirektivet er at harmonisere

beskatningen af erhvervsmæssige omstruktureringer. Som udgangspunkt vil en

omstrukturering, hvorved der overdrages aktiver mellem to selskaber, blive

betragtet som et salg. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster - såsom

genvundne afskrivninger, fortjeneste på aktier, obligationer og ejendomme -

kommer til beskatning. Direktivet giver mulighed for at udskyde beskatningen

af

kapitalgevinster ved fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og ombytning

af aktier, således at selskaber kan foretage omstruktureringer uden at udløse

skat. Samtidig tilgodeser direktivet medlemsstaternes finansielle interesser

ved at stille krav om, at de overførte aktiver forbliver inden for samme

skattemæssige

jurisdiktion.

Fusionsskattedirektivet omhandler i dag fire typer

transaktioner, der er relevante, når et selskab ønsker at omstrukturere deres

aktiviteter. Disse fire transaktioner er fusion, spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier.

Ved en fusion indskyder et selskab samtidig med dets opløsning

uden likvidation samtlige aktiver og passiver til et andet selskab. Som

betaling modtager selskabsdeltagerne i det indskydende selskab aktier i det

modtagende selskab.

Ved en spaltning indskyder et selskab samtidig med dets

opløsning uden likvidation samtlige aktiver og passiver i to eller flere

eksisterende eller nye selskaber. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab efter en pro rata-regel aktier i de modtagende

selskaber.

Ved en tilførsel af aktiver indskyder et selskab en eller

flere grene af en virksomhed i et andet selskab. Som betaling modtager

selskabet aktier i det modtagende selskab.

Ved ombytning af aktier erhverver et selskab flertallet af

stemmerne i et andet selskab. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i

dette

andet selskab aktier i førstnævnte selskab.

Ved fusion, spaltning og ombytning af aktier giver

direktivet mulighed for, at der i tilknytning til de modtagne aktier kan ydes

en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi af aktierne.

Ved tilførsel af aktier kan der ikke ydes kontant vederlag.

Direktivet bygger på et successionsprincip. Det vil sige,

at det indskydende selskab ikke beskattes af fortjeneste eller tab på de

aktiver og passiver, som overføres i forbindelse med omstruktureringen. Til

gengæld anses de overtagne aktiver og passiver ved det modtagende selskabs

indkomstopgørelse for anskaffet på det tidspunkt og til den anskaffelsessum,

som gjaldt for det indskydende selskab. Tilsvarende anses afskrivninger

foretaget af det indskydende selskab for foretaget af det modtagende selskab.

Beskatningen udskydes således, indtil det modtagende selskab afstår de

overtagne aktiver og passiver (succession på selskabsniveau).

På tilsvarende vis udskydes beskatningen af

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab til tidspunktet for afhændelsen

af

de aktier, som de har modtaget i det modtagende selskab. Ved afhændelsen vil

det således være den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det

indskydende

selskab, der lægges til grund i skattemæssig henseende (succession på

aktionærniveau).

Endvidere bygger direktivet på et princip om, at

medlemsstaternes finansielle interesser ikke tilsidesættes ved

transaktionerne.

Dette kræver, at medlemsstaterne ikke mister deres beskatningsret i

forbindelse

med transaktionerne. Af denne grund er det ved grænseoverskridende

omstruktureringer alene muligt at succedere i aktiver og passiver, der

tilknyttes et fast driftssted i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab

tidligere var hjemmehørende.

Fusionsskattedirektivet gælder for grænseoverskridende

omstruktureringer, hvor et eller flere selskaber er hjemmehørende i

forskellige

medlemsstater. Danmark har dog hidtil valgt at gennemføre samme regler for

nationale omstruktureringer.

2.2. Ændringsdirektivet

Ændringsdirektivet er optrykt som bilag 1 til dette

lovforslag. I bilag 2 til lovforslaget er fusionsskattedirektivets

bestemmelser

sammenholdt med ændringsdirektivets bestemmelser.

Ændringsdirektivet indebærer,

–

at

fusionsskattedirektivet kan finde anvendelse på et større antal juridiske

personer m.v. end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE-selskabet) og

det

europæiske andelsselskab (SCE-selskabet),

–

at direktivet

fastsætter rammer for den skattemæssige behandling, når transparente

selskaber

deltager i omstruktureringer,

–

at definitionen af

aktieombytning ændres, så et selskab, der allerede ejer flertallet af

stemmerettighederne i det andet selskab, omfattes af reglerne,

–

at direktivet kommer

til at omfatte en ny type transaktion, der benævnes partiel spaltning,

–

at der ikke skal ske

beskatning i forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs

ejerandele i det indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10

pct.

eller mere af aktiekapitalen i det indskydende selskab,

–

at direktivet indfører

særlige bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til

datterselskab,

og

–

at direktivet

omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE’s) og det europæiske

andelsselskabs (SCE’s) vedtægtsmæssige hjemsted.

2.2.1. Fusionsskattedirektivet kan finde

anvendelse på et større antal juridiske personer m.v. end hidtil, herunder

det

europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE),

Fusionsskattedirektivets artikel 3 definerer udtrykket

»selskab i en medlemsstat« som ethvert selskab:

a)

der er organiseret

i en af de former, der er anført i bilaget,

b)

som ifølge

skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne

stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om

dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden

for Fællesskabet

c)

som desuden uden

valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for

skat:

–

.

–

Selskabsskat i

Danmark

–

.

eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for

en af disse former for skat.

Bilaget til ændringsdirektivet (der, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 14, erstatter det hidtidige bilag til

fusionsskattedirektivet) indeholder en liste, der land for land opregner

selskaber, der fremover er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a.

Derved

udvides antallet af selskaber, der kan anvende direktivet.

Udvidelsen af bilaget kræver ikke i sig selv ændring af

danske regler, idet de gældende regler henviser til bilaget og ikke opregner

selskaberne i bilaget. De relevante bestemmelser henviser til det oprindelige

fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. Derved forstås

direktiv 90/434/EØF med senere ændringer, det være sig ændringer ved

ændringsdirektiv eller ændringer ved tiltrædelsesakt. Udover

ændringsdirektivet,

er direktivet og bilaget til direktivet ændret ved tiltrædelsesakten i

forbindelse med Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU og ved

tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens,

Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns indtræden i EU.

Den hidtil gældende liste omfattede for Danmarks

vedkommende: »De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og

»anpartsselskab«.«

Den nye liste omfatter derudover: »Andre selskaber, der er

skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres

skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige

skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«

Tilføjelsen indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der

er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr.

2, 2 a, 2 d-g, 3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, er omfattet af fusionsskattedirektivet,

og har mulighed for at gennemføre skattefri omstruktureringer som omhandlet i

direktivet, idet de nævnte selskaber og foreninger m.v. opgør deres

skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for

aktieselskaber, og beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats

på

28 pct. (selskabsskat). Det bemærkes dog, at ikke alle disse selskaber og

foreninger m.v. på nuværende tidspunkt har selskabsretlig lovhjemmel til at

gennemføre omstruktureringer som nævnt i fusionsskattedirektivet.

Derimod kan andelsforeninger, der er skattepligtige i

henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke være

omfattet af fusionsskattedirektivet. De nævnte andelsforeninger opgør ikke

deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder

for

aktieselskaber, men som en procentdel (4 eller 6 pct.) af deres formue, og de

beskattes ikke med den for aktieselskaber gældende skattesats, men med en

specielt for disse andelsforeninger gældende skattesats på 14,3 pct.

(kooperationsskat).

Endvidere kan foreninger, korporationer, stiftelser,

legater og selvejende institutioner, der er skattepligtige i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke være omfattet af

fusionsskattedirektivet, idet de ikke opgør deres skattepligtige indkomst

efter

de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. For de nævnte

foreninger m.v. omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved

næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved

drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Overskud, som de

nævnte

foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som

indvundet

ved erhvervsmæssig virksomhed. De nævnte foreninger m.v. beskattes med den

for

aktieselskaber gældende skattesats på 28 pct. (selskabsskat), men de er i

realiteten ofte skattefri.

Bilaget til ændringsdirektivet med listen over de

selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, opregner - ud

over opregningen af selskaber land for land - » de selskaber, der er

registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober

2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF

af

8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for

det

europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, og

andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF)

1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)

og

Rådets direktiv 2003/72/EF ad 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til

statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår

medarbejderindflydelse.«

Forordningen om statut for det europæiske selskab (SE)

trådte i kraft den 8. oktober 2004. Reglerne i forordningen er gengivet i

dansk

ret med vedtagelsen af lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lov nr.

363 af 19. maj 2004. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og de anførte

bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører

ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Endvidere indeholder

SE-loven supplerende regler til forordningen.

SE-selskaber er aktieselskaber og vil i Danmark blive beskattet

som aktieselskaber. SE-selskaber vil derfor allerede med den gældende listes

formulering (»de selskaber, der i dansk ret benævnes som »aktieselskab« og

»anpartsselskab«) være omfattet af fusionsskattedirektivet.

Forordningen om statut for det europæiske andelsselskab

(SCE) finder anvendelse fra den 18. august 2006.

Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark,

vil blive beskattet efter de samme regler som de tilsvarende danske

andelsselskaber. Det vil sige, at et europæisk andelsselskab allerede med

tilføjelsen til den gældende liste vedrørende Danmark vil kunne blive

omfattet

af fusionsskattedirektivet, hvis andelsselskabet vælger at få den

skattepligtige indkomst beregnet og beskattet i henhold til de almindelige

skatteregler,

der gælder for »aktieselskaber«.

Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark,

og som vælger at blive beskattet som andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil ikke kunne blive

omfattet fusionsskattedirektivet. Andelsforeninger, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af

selskabsskatten,

men af kooperationsskatten, og opfylder derfor ikke betingelserne i

fusionsskattedirektivets artikel 3, stk. 1, litra c.

Det vil sige, at en (dansk) andelsforening og et (dansk)

europæisk andelsselskab, der begge vælger at være omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, behandles ens i relation

til

fusionsskattedirektivets bestemmelser.

2.2.2. Fusionsskattedirektivet fastsætter rammer

for den skattemæssige behandling, når transparente selskaber deltager i

omstruktureringer

De virksomheder, der medtages på listen over selskaber, der

er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, er selskabsskattepligtige i

den

medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes på grund af

deres juridiske karakteristika af andre medlemsstater som skattemæssigt

transparente.

I et transparent selskab anses selskabsdeltagerne – og ikke

selskabet selv – i skattemæssig henseende som ejere af selskabets

aktiver og

passiver. Et transparent selskab beskattes således ikke som en selvstændig

enhed.

I stedet beskattes selskabsdeltagerne løbende af indkomsten i selskabet. Hver

selskabsdeltager anses for at eje en ideel andel af det transparente selskabs

aktiver og passiver. Efter dansk skatteret er eksempelvis interessentskaber

og

kommanditselskaber transparente.

Der vil således kunne opstå situationer, hvor selskaber,

der er hjemmehørende i én medlemsstat, i hjemstaten anses for at være

selskaber

i skattemæssig henseende, mens de i en anden medlemsstat (hvor en af

deltagerne

er hjemmehørende) anses for at være transparente.

Ifølge betragtning 12 og 13 til ændringsdirektivet bør

medlemsstater, der behandler ikke-hjemmehørende skattepligtige selskaber som

skattemæssigt transparente, anvende de med direktivet forbundne fordele på

sådanne selskaber.

Der er på baggrund heraf ved ændringsdirektivets artikel 1,

nr. 6 og 9, indsat bestemmelser i direktivets artikel 4, stk. 2, og

artikel 8, stk. 3, der indebærer, at en medlemsstat, der anser et

udenlandsk selskab, der deltager (eller er selskabsdeltager i et selskab) i

en

omstrukturering omfattet af direktivet, for transparent, ikke skal beskatte

deltagerne i det transparente selskab af kapitalgevinster på de overførte

aktiver

og passiver (eller de afståede kapitalandele).

Den ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 11, indsatte

bestemmelse i artikel 10a, giver imidlertid også medlemsstaterne mulighed for

at vælge ikke at anvende direktivets almindelige bestemmelser i forbindelse

med

beskatningen af selskabsdeltagere i transparente selskaber.

Artikel 10a, stk. 1 og 2, vedrører situationen, hvor

det indskydende selskab anses for transparent. I denne situation er der tale

om, at selskabsdeltageren i det transparente selskab indskyder midler i et

ikke-transparent selskab. Hvis selskabsdeltageren er en person, er der

således

i skattemæssig henseende tale om, at en personligt ejet virksomhed indskydes

i

et selskab samtidig med, at personen vederlægges med aktier i selskabet. Hvis

selskabsdeltageren

er et ikke-transparent selskab, er der i skattemæssig henseende tale om hel

eller delvis overførsel af en virksomhed mellem to selskabsbeskattede

selskaber.

Artikel 10a, stk. 3 og 4, vedrører det tilfælde, hvor

det modtagende selskab anses for transparent. I denne situation er der tale

om,

at der flyttes midler fra et ikke-transparent selskab til et transparent

selskab.

2.2.2.1 Indskydende udenlandsk transparent

selskab

Artikel 10a, stk. 1, giver Danmark mulighed for at

beskatte en dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, hvis det

udenlandske selskab tilfører sin virksomhed til et andet (ikke-transparent)

selskab. Beskatningen vil i så fald svare til beskatningen ved et egentligt

salg af virksomheden.

Hvis der gennemføres en sådan beskatning skal der dog i

henhold til artikel 10a, stk. 2, gives nedslag for udenlandsk skat på

samme måde, som hvis de overførte aktiver og passiver rent faktisk var

overdraget ved et »almindeligt« skattepligtigt salg. Der skal således gives

nedslag for udenlandsk skat som ikke er pålagt - en »fiktiv« udenlandsk skat.

Baggrunden er, at omstruktureringen skal anses for omfattet

af direktivet i det land, hvor det transparente selskab er hjemmehørende.

Beskatningen i udlandet skal derfor udskydes. Nedslaget for »fiktiv«

udenlandsk

skat forhindrer, at samme gevinst beskattes to gange – først i Danmark

ved

omstruktureringen og senere i udlandet ved et egentligt salg af de pågældende

aktiver.

Muligheden for beskatning er i overensstemmelse med

gældende dansk ret.

De danske skatteregler indeholder ikke bestemmelser om

nedslag for »fiktiv« skat i relation til udenlandske transparente selskaber.

Princippet findes imidlertid allerede for ikke-transparente selskaber –

både i

danske regler og i direktivet. Det anvendes således bl.a., når Danmark mister

beskatningsretten til indkomst fra et dansk selskabs virksomhed i udlandet,

fordi virksomheden i udlandet i forbindelse med en omstrukturering tilføres

et

udenlandsk selskab, jf. også direktivets artikel 10 og nedenfor under 2.2.6.

I

dette tilfælde beskatter Danmark kapitalgevinster i den udenlandske

virksomhed

på omstruktureringstidspunktet, men giver nedslag for den skat, som skulle

være

betalt i udlandet, hvis ikke direktivet havde forhindret udlandet i at

beskatte

ved omstruktureringen.

Betydningen af en regel om nedslag for »fiktiv« skat ved

omstruktureringer med udenlandske transparente selskaber vurderes at være

beskeden, fordi det er sjældent at sådanne omstruktureringer gennemføres.

Dertil kommer, at det ikke-transparente selskab altid har mulighed for at

gennemføre omstruktureringen som et egentligt salg, hvorved den udenlandske

skat betales og der gives nedslag i Danmark for den faktiske betalte skat.

Det er en betingelse for anvendelse af

fusionsskattedirektivets regler, at det modtagende selskab indtræder i det

indskydende selskabs skattemæssige stilling, jf. direktivets artikel 4,

stk. 3.

Beskatningen kombineret med nedslaget for »fiktiv« skat vil derfor ikke ændre

de skattemæssige værdier for de overførte aktiver og passiver, der inden

omstruktureringen var undergivet dansk beskatning. Hvis det modtagende

selskab

er dansk, skal det modtagende selskab anvende de samme skattemæssige værdier,

som gjaldt for den deltager, som indskyder virksomheden.

2.2.2.2 Modtagende udenlandsk transparent

selskab

Når det udenlandske transparente selskab modtager aktiver

fra et ikke-transparent selskab giver direktivet mulighed for, at Danmark kan

beskatte deltageren på samme måde, som hvis det transparente selskab var

dansk,

jf. artikel 10a, stk. 3 og 4.

Det betyder bl.a., at hvis et selskab indskyder sin

virksomhed i et udenlandsk interessentskab kan Danmark beskatte en dansk

interessent i det udenlandske interessentskab på samme måde, som hvis

virksomheden var indskudt i et dansk interessentskab.

Derved er der ingen ændringer i forhold til gældende dansk

ret.

Det land, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende,

vil være forpligtet til at udskyde beskatningen, da omstruktureringen –

set fra

dette land – er mellem to ikke-transparente selskaber omfattet af

direktivet.

Set fra dansk side er der tale om, at de aktiver og

passiver, som overføres fra det ikke-transparente selskab, betales med andele

i

det udenlandske interessentskabs aktiver og passiver. Det svarer til, at det

ikke-transparente selskab optages som interessent ved at indskyde aktiver (og

passiver) i interessentskabet. Det betragtes i skattemæssig henseende som

deltagerens afståelse af (en del af) de eksisterende aktiver og passiver i

interessentskabet og erhvervelse af (en del af) de overførte aktiver og

passiver.

Hvis den danske interessent er aktionær i det indskydende

selskab, kan der gennem omstruktureringen ske en udlodning fra det

indskydende

selskab til aktionæren. Direktivet giver mulighed for at beskatte en sådan

udlodning.

2.2.3. Definitionen af aktieombytning ændres,

så et selskab, der allerede ejer flertallet af stemmerettighederne i det

andet

selskab, omfattes af reglerne

Den gældende definition af aktieombytning – både i

direktivets artikel 2, litra d, og aktieavancebeskatningslovens § 13,

stk. 2

– omfatter kun aktieombytninger, hvor et selskab erhverver flertallet af

stemmerne i et andet selskab. Aktieombytninger, hvor selskabet i forvejen er

indehaver af flertallet af stemmerettighederne, er således ikke omfattet af

direktivet i dag. De gældende danske regler giver dog mulighed for at

tillade,

at sådanne aktieombytninger kan gennemføres skattefrit, hvis et selskab, der

har stemmemajoriteten i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen

i

det andet selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3.

Efter ændringen af direktivet er aktieombytninger, hvor

selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne, også

omfattet af direktivet.

Ændringsdirektivet indeholder således en lille lempelse i

forhold til de gældende danske regler, idet reglerne om aktieombytning kan

anvendes, selv om selskabet er majoritetsaktionær og selv om selskabet kun

erhverver

en del af den resterende aktiekapital i det andet selskab.

2.2.4. Direktivet kommer til at omfatte en ny

type transaktion, der benævnes partiel spaltning (grenspaltning).

Ved en partiel spaltning indskyder et selskab – uden dets

opløsning - en eller flere grene af dets virksomhed til et eller flere

eksisterende eller nye selskaber. Denne form for spaltning benævnes også

grenspaltning.

Fusionsskattedirektivet har hidtil ikke omfattet

spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke opløses i forbindelse med

spaltningen.

Med ændringsdirektivet kommer direktivets regler, jf.

direktivets artikel 2, litra ba), også til at gælde grenspaltninger, hvor det

indskydende selskab bevarer en virksomhedsgren, og hvor dets aktionærer efter

en pro rata-regel modtager aktier i de modtagende selskaber og maksimalt et

kontant vederlag på 10 pct.

Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 indførtes der mulighed for

at gennemføre grenspaltninger med succession efter reglerne i

fusionsskattelovens § 15 a. Hermed er det allerede muligt ifølge dansk

ret

at gennemføre en skattefri spaltning, hvor det indskydende selskab ikke

ophører

i forbindelse med spaltningen.

Direktivets definition af grenspaltning, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3a, er snævrere end definitionen i

gældende

dansk ret. Definitionen i fusionsskattelovens § 15 a indeholder således

hverken et pro rata-krav eller begrænsninger for kontantvederlæggelse af

aktionærerne i det indskydende selskab. Der stilles heller ikke krav om, at

der

skal restere en virksomhedsgren i det indskydende selskab. De gældende danske

regler er således lempeligere end direktivet. Da fusionsskattedirektivet er

et

minimumsdirektiv, kan Danmark beholde disse lempeligere regler uændret.

2.2.5. Der skal ikke ske beskatning i

forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele i det

indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af

aktiekapitalen i det indskydende selskab.

Ved en fusion og en (fuldstændig) spaltning ophører det

indskydende selskab med at eksistere. Som følge heraf annulleres eksisterende

aktier i det indskydende selskab.

Fusionsskattedirektivets artikel 7 bestemmer, at det

modtagende selskab ikke kan beskattes af kapitalgevinster ved annulleringen

af

dets eventuelle aktier i det indskydende selskab. Medlemsstaterne kan dog

gøre

undtagelse herfra, hvis det modtagende selskab ikke ejer 25 pct. af kapitalen

i

det indskydende selskab, jf. den hidtidige affattelse af

fusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2. Kravet om en ejerandel på 25

pct. skal ses i sammenhæng med det oprindelige krav i

moder-/datterselskabsdirektivet for modtagelse af skattefri udbytter, idet

det

modtagende selskab i disse tilfælde lige så let kunne have modtaget gevinsten

ved udlodning af skattefrit udbytte fra det indskydende selskab.

Ejerandelskravet i moder-/datterselskabsdirektivet er imidlertid blevet

nedsat

ved direktiv 2003/123/EF.

Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 8, ændrer derfor

fusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2, således at kravet til

ejerandel - for at der ikke sker beskatning ved annullering af det modtagende

selskabs aktier i det indskydende selskab i forbindelse med en

omstrukturering

- nedsættes fra 25 pct. til 10 pct. Nedsættelsen sker gradvist, så den følger

nedsættelsen af ejerandelskravet i moder-/datterselskabsdirektivet.

Det følger imidlertid i forvejen af fusionsskattelovens § 10,

stk. 1, at der ikke finder kapitalgevinstbeskatning sted i forbindelse

med

annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele i det indskydende

selskab,

uanset hvor stor det modtagende selskabs ejerandel i det indskydende selskab

er. Ændringen af bestemmelsen har derfor ingen betydning for de gældende

danske

regler. Da fusionsskattedirektivet som nævnt er et minimumsdirektiv, kan

Danmark beholde denne regel uændret.

2.2.6. Direktivet indfører særlige

bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til datterselskab i samme

land.

Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10, fastslår med en

tilføjelse i fusionsskattedirektivets artikel 10, stk. 1, at reglerne om

den skattemæssige behandling af det indskydende selskabs faste driftssteder i

udlandet også finder anvendelse, når det faste driftssted er beliggende i

samme

medlemsstat som det modtagende selskab.

Ændringen medfører, at et fast driftssted kan omdannes til

et datterselskab i samme land efter direktivets regler. Den medlemsstat, hvor

det indskydende selskab, der ejer det faste driftssted, er beliggende, kan i

forbindelse

hermed alene beskatte det indskydende selskab af det faste driftssteds

underskud, der tidligere har været fratrukket i selskabets overskud og som

ikke

er udlignet af senere overskud fra det faste driftssted. Endvidere giver

direktivet, jf. artikel 10, stk. 2, adgang til, at Danmark – hvis

det

indskydende selskab er dansk - kan ophørsbeskatte det faste driftssted, hvis

der gives fradrag for skat, som kunne være pålagt i udlandet, hvis direktivet

ikke

havde udskudt denne skat. Hvis det indskydende selskab er dansk, stilles

Danmark

således på samme måde, som hvis det faste driftssted var solgt. Derved er den

danske beskatningsret beskyttet.

Ændringen giver ikke anledning til ændring af reglerne i fusionsskatteloven.

De ændrede regler svarer til de gældende regler om behandlingen af faste

driftssteder beliggende i udlandet ved fusion, spaltning eller tilførsel af

aktiver. De gældende regler indebærer således i forvejen samme skattemæssige

behandling af det udenlandske faste driftssted, uanset om det modtagende

selskab er beliggende i samme medlemsstat som det faste driftssted eller i en

anden medlemsstat.

Betydningen af reglerne i fusionsskattedirektivets artikel

10 vil have mindre betydning efter gennemførelsen af lov nr. 426 af 6. juni

2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af

selskabsskatten og indførelse af globalpulje-princip i sambeskatningen).

Herefter beskattes selskaber som udgangspunkt ikke af indkomst fra faste

driftssteder og fast ejendom i udlandet (territorialbeskatningsprincip), jf.

selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Reglerne i artikel 10 vil derfor

kun have betydning, hvis princippet om territorialbeskatning fraviges. Det

vil

være tilfældet, hvis det faste driftssted er CFC-skattepligtigt, eller det

pågældende selskab er en del af en koncern, der har valgt international

sambeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A.

2.2.7. Fusionsskattedirektivet omfatter

flytning af det europæiske selskabs (SE-selskabs) og det europæiske

andelsselskabs (SCE-selskabs) vedtægtsmæssige hjemsted

Som nævnt under 2.2.1. er der vedtaget både en forordning

om statut for det europæiske selskab (SE-selskabet) og en forordning om det

europæiske andelsselskab (SCE-selskabet). En af de vigtigste forudsætninger

for

begge forordninger er, at et selskab kan flytte vedtægtsmæssigt hjemsted

uden,

at selskabet anses for ophørt i skattemæssig henseende.

Forordningerne indeholder derfor en selskabsretlig

nyskabelse, idet det er muligt for et SE- eller SCE-selskab at flytte sit

hjemsted fra et medlemsland til et andet, uden at dette selskabsretligt

bevirker, at selskabet opløses, eller at der stiftes et nyt selskab. Dette

indebærer en lettelse af selskabernes muligheder for frit at bevæge sig inden

for EU, idet selskaberne ikke skal gennemgå den normale – mere

administrativt

byrdefulde – likvidationsprocedure. Det er et krav, at selskabets

hovedkontor

er beliggende i den medlemsstat, hvor selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted.

De to forordninger indeholder ingen skattemæssige

bestemmelser, men henviser til national ret på området for skat. Lettelsen af

de selskabsretlige muligheder for at flytte hjemsted vil imidlertid ikke få

særlig praktisk betydning, medmindre der også skattemæssigt gives mulighed

for

flytning af hjemsted uden likvidering af selskabet.

Det er baggrunden for, at der med ændringsdirektivet er

indføjet regler om den skattemæssige behandling, når et SE-selskab eller et

SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Reglerne i

fusionsskattedirektivet er ens for SE- og SCE-selskaber, men SCE-selskaber,

der

er hjemmehørende i Danmark, vil kun være omfattet af reglerne, hvis

SCE-selskabet beskattes efter de almindelige skatteregler for aktieselskaber,

jf. ovenfor under 2.2.1. I det følgende nævnes kun SE-selskabet.

Med ændringsdirektivets artikel 1, nr. 12, er der i

fusionsskattedirektivet indsat et særligt kapitel med tre nye bestemmelser

(artikel 10b -10d) om den skattemæssige behandling ved flytning af et

SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted.

I henhold til artikel 10b må flytningen af et SE-selskabs

vedtægtsmæssige hjemsted ikke udløse beskatning af de aktiver og passiver,

som

efter flytningen er knyttet til et fast driftssted i det land, hvor selskabet

var hjemmehørende før flytningen. Det gælder dog kun, hvis SE-selskabet efter

flytningen af hjemstedet anvender skattemæssige værdier for de pågældende

aktiver og passiver, som om flytningen ikke havde fundet sted.

I henhold til artikel 10c, stk. 1, skal henlæggelser

og reserver, som SE-selskabet har opbygget inden flytningen af hjemstedet, og

som ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, kunne overtages af

SE-selskabets faste driftssted i det land, hvorfra hjemstedet er flyttet.

Hvis der er uudnyttede skattemæssige underskud og tab i

SE-selskabet på tidspunktet for flytningen af hjemstedet til et andet land,

skal disse underskud kunne videreføres hos det faste driftssted, jf. artikel

10c, stk. 2. Det er en forudsætning for det faste driftssteds

videreførelse af uudnyttede underskud og tab, at SE-selskabet ikke ville have

mistet underskuddene, hvis hjemstedet ikke var flyttet eller var flyttet

inden

for samme land - i stedet for til et andet land.

I henhold til artikel 10d må flytningen af SE-selskabets

hjemsted ikke i sig selv udløse beskatning af aktionærerne i SE-selskabet.

Beskatningen af eventuel fortjeneste eller tab på aktierne i SE-selskabet

sker

først ved aktionærernes efterfølgende afståelse af aktierne.

Med nyaffattelsen af fusionsskattedirektivets artikel 11, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 13, gælder direktivets generelle

antimisbrugsklausul også i relation til reglerne om flytning af hjemsted for

SE- og SCE-selskaber. Fusionsskattedirektivet giver således mulighed for at

stille særlige vilkår for eller om nødvendigt nægte et SE- eller SCE-selskab

at

anvende bestemmelserne om flytning af hjemsted, hvis hovedformålet eller et

af

hovedformålene med den givne transaktion er skatteundgåelse eller

skatteunddragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for

anvendelse af antimisbrugsklausulen ikke er ændret ved ændringsdirektivet

–

heller ikke selv om den danske affattelse af reglen er formuleret lidt

anderledes end hidtil.

Indsættelsen af regler om hjemstedsflytning for SE- og

SCE-selskaber i fusionsskattedirektivet medfører, at der skal indføres regler

på dette område i Danmark. Indtil SE-forordningens ikrafttræden har det ikke

været

muligt selskabsretligt at flytte selskabers hjemsted, uden at selskabet blev

anset for opløst. Der har derfor hidtil skullet ske ophørsbeskatning af

selskaber, der flytter vedtægtsmæssigt hjemsted. Det har også været

tilfældet,

selv om selskabets aktiver og passiver bliver tilknyttet et fast driftssted i

Danmark efter flytningen.

Efter SE-forordningens ikrafttræden kan et SE-selskab

flytte hjemsted uden beskatning, hvis selskabet efter flytningen er fuldt

skattepligtigt til Danmark. Det vil være tilfældet, hvis selskabets ledelse

efter flytningen (fortsat) har sæde her i landet, jf. selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 6, selv om selskabets hjemsted og hovedkontor er flyttet til et

andet

medlemsland. De nye regler i direktivet får derfor kun betydning, hvis

selskabet efter flytningen ikke er skattepligtigt efter selskabsskattelovens

§ 1.

3. Lovforslagets indhold

Som det fremgår af gennemgangen af ændringsdirektivet

ovenfor, er der tre områder, hvor indarbejdelsen af direktivet kræver

ændringer

af de gældende regler. For det første skal der fastsættes regler som følge

af,

at direktivet fastsætter regler for behandlingen af skattemæssigt

transparente

enheder. For det andet skal definitionen af aktieombytning udvides. Og for

det

tredje skal der fastsættes regler om den skattemæssige behandling, når SE- og

SCE-selskaber flytter hjemsted.

3.1. Behandlingen af transparente enheder

Udgangspunktet i ændringsdirektivet er, at udenlandske

transparente selskaber skal have samme adgang til skatteudskydelse, som andre

selskaber, der er omfattet af direktivet.

Derved udstrækkes direktivets bestemmelser til at omfatte

personligt beskattede virksomheder, der drives gennem transparente

udenlandske

selskaber. Direktivet vil således omfatte det tilfælde, hvor en person, der

er

skattepligtig til Danmark, ejer andele af et udenlandsk selskab, som efter

dansk skatteret anses for en transparent enhed. Implementeringen af en sådan

retstilstand ville betyde en væsentlig udvidelse af mulighederne for at

udskyde

beskatningen, når en personlig beskattet virksomhed lægges ind i et selskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at

omdanne en udenlandsk virksomhed til et dansk selskab efter reglerne i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse blev begrænset ved indførelse af

territorialbeskatning

af selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, jf. lov nr.

426

af 6. juni 2005. Denne ændring skal forhindre, at en person ved at lægge sin

virksomhed over i et selskab kan opnå, at den udenlandske virksomhed ikke

længere omfattes af dansk beskatning. Uden forslaget vil en person kunne

opnå,

at et eventuelt underskud - herunder skattemæssige afskrivninger - i

etableringsfasen fradrages fuldt ud i den personlige indkomst. Herefter kan

virksomheden, når den bliver overskudsgivende, lægges over i et selskab.

Overskuddet – herunder genvundne afskrivninger – vil herefter ikke

komme til

beskatning i Danmark.

Udstrækningen af direktivets anvendelsesområde til

transparente udenlandske selskaber vil derfor modvirke hensigten med

ovennævnte

netop gennemførte ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Det foreslås i stedet, at Danmark anvender muligheden i

direktivets artikel 10a for at gennemføre beskatning. Herefter vil en dansk

selskabsdeltager i et indskydende udenlandsk transparent selskab som

udgangspunkt

blive beskattet ved en omstrukturering. Til gengæld skal Danmark give nedslag

(credit) for den udenlandske skat, der ville være betalt, hvis ikke

omstruktureringen var omfattet af fusionsskattedirektivet.

Beskatningen efter de foreslåede regler kan illustreres ved

følgende forenklede eksempel, hvor et indskydende transparent selskab

fusionerer med et dansk selskab.

Eksempel: Personen A, der er skattepligtig i Danmark, ejer

alle andele i et udenlandsk kommanditselskab B K/S. B K/S ejer et aktiv, som

har en handelsværdi på 200 og en skattemæssig værdi på 100. B K/S, der

beskattes som et selskab i udlandet, fusionerer med C A/S.

Selskabsskatteprocenten i udlandet er 28 pct.

Set fra det land, hvor K/S B er hjemmehørende, er der tale

om en fusion. Dette land beskatter derfor ikke aktivet i K/S B, hvis det ved

fusionen bliver et fast driftssted i dette land.

Set fra dansk side har kommanditisten, dvs. A, solgt

aktivet til C A/S, og som betaling modtaget aktier i C A/S svarende til

aktivets værdi.

A vil efter forslaget blive beskattet af fortjenesten på

aktivet ved overdragelsen til C A/S. Der er ikke mulighed for at udskyde

beskatningen. A får nedslag i skatten for den skat, der ville skulle betales

i

udlandet, hvis ikke fusionen havde været skattefri som følge af direktivets

bestemmelser.

Dvs. A konstaterer ved fusionen en skattepligtig

fortjeneste på 200 – 100 = 100. Med skatteprocent på 60 vil den danske

skat før

nedslag udgøre 60. Nedslaget for den »fiktive« skat i udlandet udgør 28 pct.

af

100 = 28. Den danske skat af fortjenesten er herefter 32.

A’s anskaffelsessum for de modtagne aktier udgør det beløb,

der er lagt til grund ved beskatningen af A, dvs. 200

I C A/S skal aktivet ansættes til den skattemæssige værdi,

som det havde inden fusionen, dvs. 100.

3.2. Ændret definition af aktieombytning

Lovforslaget ændrer definitionen i aktieavancebeskatningslovens

§ 13, stk. 2, så der også kan foretages skattefri aktieombytning,

hvis selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne.

Et

selskab har således ret til at anvende reglerne om aktieombytning, selv om

selskabet er majoritetsaktionær og selv om selskabet kun erhverver en del af

den resterende aktiekapital i det andet selskab. Det gælder dog ikke, hvis

hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen er

skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

Det foreslås dog at det fortsat skal være muligt for

skattemyndighederne at tillade et selskab at anvende reglerne om skattefri

aktieombytning, selv om betingelserne herfor ikke umiddelbart er opfyldt, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3. Det foreslås, at det som

hidtil skal være et krav, at der opnås helejerskab til det erhvervede

selskab.

Det betyder, at der uændret vil være mulighed for skattefri

ombytning af aktier i tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge

selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat eller svarer

til danske aktie- eller anpartsselskaber, hvis de værdipapirer, der ønskes

ombyttet, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

3.3. Flytning af SE- og SCE-selskabers hjemsted

Der skal skabes mulighed for, at et SE-selskab, som flytter

sit hjemsted fra Danmark til udlandet, ikke derved får udløst beskatning af

fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver, som efter flytningen er

knyttet til et fast driftssted i Danmark. Tilsvarende må flytningen ikke

udløse

beskatning af aktionærerne i SE-selskabet.

SE-selskabets flytning af hjemsted og hovedkontor udløser

ikke beskatning efter gældende regler, hvis selskabet efter flytningen

(fortsat) ledes fra Danmark. Ændringerne har derfor kun betydning, hvis

selskabet efter flytningen af sit hjemsted til udlandet ikke længere er

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.

Flytning af et SE-selskabs hjemsted fra Danmark til

udlandet kan sammenlignes med den situation, hvor et udenlandsk selskab, der

er

skattepligtigt til Danmark, fordi selskabets ledelse foregår fra Danmark,

flytter ledelsen af selskabet til udlandet. I disse tilfælde beskattes

aktiver

og passiver, der forbliver under dansk beskatning efter ledelsens flytning,

ikke, ligesom selskabets underskud kan videreføres hos det faste driftssted.

Direktivets regler svarer således til de gældende regler,

når et selskabs fulde skattepligt til Danmark ophører som følge af, at

selskabets ledelse flytter til udlandet. Det foreslås derfor, at reglerne i

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, om ophør af skattepligt ved

flytning af ledelsens sæde finder tilsvarende anvendelse ved flytning af et

SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted.

Muligheden for at udskyde beskatningen af de aktiver og

passiver, som tilknyttes et fast driftssted i Danmark, følger det samme

princip, der hele tiden har været gældende i såvel de danske regler som i

fusionsskattedirektivet.

Udskydelsen af beskatningen af en eventuel fortjeneste på

aktierne i SE-selskabet svarer til den skattemæssige behandling af aktionærer

i

selskaber, der omstrukturerer efter de gældende regler. I disse tilfælde

udskydes

beskatningen ligeledes, indtil aktionærerne efterfølgende afstår aktierne i

selskabet.

Såfremt der ikke indførtes regler om udskydelse af

beskatningen ved flytning af SE-selskabers hjemsted, ville et dansk

SE-selskab

kunne opnå samme udskydelse af beskatningen ved at gennemføre en fusion med

et

udenlandsk SE-selskab.

Der ville imidlertid være forskel på de skattemæssige

konsekvenser af en flytning af hjemsted og en grænseoverskridende fusion i de

tilfælde, hvor det danske SE-selskab har et skattemæssigt underskud. Et

sådant

underskud mistes som udgangspunkt efter gældende regler ved en

grænseoverskridende fusion, selv om der ved fusionen opstår et fast

driftssted

i Danmark.

Derimod kan underskuddet videreføres i det tilbageværende

faste driftssted i Danmark, hvis et dansk SE-selskab flytter sit

vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet.

Denne forskel skyldes, at der ved flytningen af

SE-selskabets hjemsted ikke overføres aktiver og passiver til eller fra andre

selskaber, og der realiseres ingen gevinst ved flytningen. Ejerskabet til

selskabet og dets aktiver og passiver er fuldstændigt upåvirket af

flytningen.

Underskuddet er opstået i det selskab, som efterfølgende kan anvende det til

modregning.

Til forskel herfra sker der ved en fusion en

sammensmeltning af to eller flere selskaber og der ville reelt kunne ske en

overførsel af underskud mellem de fusionerende selskaber. Dette tillades

ikke,

fordi et overskudsgivende selskab ellers gennem en fusion opnår mulighed for

at

anvende et andet selskabs uudnyttede skattemæssige underskud.

Det er ikke tilfældet ved flytning af et SE-selskabs

hjemsted.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget indebærer en beskeden udvidelse af mulighederne

for at udskyde beskatningen ved omstruktureringer. Det indebærer et rentetab

for staten. Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men

det

skønnes at være beskedent.

5. Administrative konsekvenser for stat,

amter og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i

overensstemmelse med de regler, der allerede gælder i Danmark. Lovforslaget

indebærer dog, at erhvervslivets muligheder for udskyde beskatningen ved

omstruktureringer

udvides. Det bliver bl.a. muligt for et SE-selskab at flytte sit

vedtægtsmæssige hjemsted uden beskatning, ligesom et selskab, der er

majoritetsaktionær, kan erhverve yderligere aktier ved anvendelse af reglerne

om skattefri aktieombytning.

Lovforslaget skønnes at have små positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke muligt at kvantificere disse.

7. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslaget

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør

derfor

ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2005/19/EF af

17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles

beskatningsordning

ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne

ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser

vedrørende flytning af et SE’s og et SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted

fra 1.

januar 2006, og direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Børsmæglerforeningen, Dansk

Handel

& Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,

Den

Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet,

Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen,

Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsraadet,

Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken,

Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

I bilag 3 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger,

som ikke er af lovteknisk art.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget indebærer en beskeden udvidelse af mulighederne

for at udskyde beskatningen ved omstruktureringer. Det indebærer et rentetab

for staten. Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men

det skønnes at være beskedent.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at have små positive direkte konsekvenser

som følge af, at mulighederne for at udskyde beskatningen ved

omstruktureringer

udvides.

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2005/19/EF

af 17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles

beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning

af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet

skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder

direktivets

bestemmelser vedrørende flytning af et SE’s og et SCE’s

vedtægtsmæssige

hjemsted fra 1. januar 2006, og direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar

2007.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at

aktieavancebeskatningsloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

fusionsskattedirektivet.

Til nr. 2

Det foreslås, at det præciseres, at reglerne om skattefri

aktieombytning ikke finder anvendelse, når enten det erhvervende eller det

erhvervede selskab beskattes som en transparent enhed. Det gælder selv om det

transparente selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i

artikel

3 i fusionsskattedirektivet.

Til nr. 3

Det foreslås, at definitionen af aktieombytning i § 13,

stk. 2, ændres som følge af den ændrede definition i

fusionsskattedirektivets artikel 2 d). Herefter kan reglerne om

aktieombytning

også anvendes i de tilfælde, hvor et selskab, der allerede har flertallet af

stemmerne i et andet selskab, erhverver yderligere aktier i det pågældende

selskab.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3

giver mulighed for skattefri aktieombytning i tilfælde, hvor det ene af

selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat eller svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, hvis de

værdipapirer, der ønskes ombyttet, er omfattet af

aktieavancebeskatningsloven.

Reglen kan endvidere anvendes af selskabsdeltagere i selskaber, der er

omfattet

af dette begreb efter fusionsskattedirektivet, som supplement til reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1-2. Reglerne kan anvendes,

når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i

det erhvervede selskab.

Der er tale om en dansk regel, der supplerer

fusionsskattedirektivet regler om aktieombytning. Anvendelsen af

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, kræver told- og

skatteforvaltningens tilladelse.

Det foreslås, at bestemmelsen opretholdes uændret, således

at det fortsat er en betingelse, at der opnås helejerskab til det erhvervede

selskab. Anvendelsesområdet for § 13, stk. 3, vil dog være

indskrænket en smule. Det skyldes, at de tilfælde, hvor et selskab erhverver

resten af aktiekapitalen i et andet selskab, hvori det allerede har

flertallet

af stemmerettighederne, fremover vil være omfattet af reglerne i § 13,

stk. 1-2.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at

fusionsskatteloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

fusionsskattedirektivet.

Til nr. 2

Det foreslås, at Danmark anvender muligheden i direktivets

artikel 10 a for at beskatte selskabsdeltagere i transparente udenlandske

selskaber, der deltager i en omstrukturering efter reglerne i

fusionsskattedirektivet.

Det foreslås derfor præciseret, at reglerne om

grænseoverskridende fusion i § 15, stk. 2-4, ikke finder anvendelse

i

de tilfælde, hvor et selskab, der er omfattet af begrebet selskab i henhold

til

fusionsskattedirektivets artikel 3, i skatteretlig henseende anses som en

transparent enhed i Danmark. Tilsvarende præciseringer foreslås i relation

til

spaltning og tilførsel af aktiver.

De pågældende bestemmelser henviser fortsat til det

oprindelige fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990.

Derved

forstås direktiv 90/434/EØF med senere ændringer, det være sig ændringer ved

ændringsdirektiv eller ændringer ved tiltrædelsesakt. Udover

ændringsdirektivet, er direktivet og bilaget til direktivet ændret ved

tiltrædelsesakten i forbindelse med Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i

EU og ved tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands,

Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns

indtræden i EU.

Det foreslås generelt, at det kun præciseres, at reglerne

ikke finder anvendelse i relation til transparente selskaber, i de

bestemmelser, hvor der henvises til et selskab, der er omfattet af begrebet

selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet.

Der foretages ikke tilsvarende præciseringer i andre

bestemmelser, hvor der henvises til udenlandske selskaber. Det gælder

eksempelvis i relation til fusionsskattelovens § 15, stk. 5. Denne

bestemmelse omhandler tilfælde, hvor et dansk selskab ophører ved fusion med

et

udenlandsk selskab udenfor fusionsskattedirektivets område. I disse tilfælde

giver bestemmelsen mulighed for, at aktionærerne i det indskydende selskab

kan

anvende successionsreglerne i fusionsskatteloven §§ 9 og 11. Denne

bestemmelse kan – ligesom efter gældende regler – ikke anvendes i

de tilfælde,

hvor der er tale om et udenlandsk transparent selskab.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at

ligningsloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

fusionsskattedirektivet.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33, stk. 4,

indsættes en regel, der giver mulighed for nedsættelse af den danske skat,

som

pålægges et dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, der deltager

i

en omstrukturering, der er omfattet af fusionsskattedirektivet. Forslaget

skal

ses i sammenhæng med ændringsdirektivets artikel 10a, stk. 2, jf. også

de

almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

I henhold til forslaget nedsættes den danske skat med den

udenlandske skat, som ville skulle betales, hvis ikke omstruktureringen var

omfattet af fusionsskattedirektivet.

Den foreslåede bestemmelse minder om den gældende regel i

ligningslovens § 33, stk. 3, der giver nedslag for »fiktiv«

udenlandsk

skat, når et fast driftssted eller en fast ejendom glider ud af dansk

beskatningsret i forbindelse med, at et dansk selskab overfører aktiver og

passiver til et udenlandsk selskab i forbindelse med en fusion, spaltning

eller

tilførsel af aktiver. I sådanne tilfælde nedsættes den danske skat med den

udenlandske skat, som ville være pålagt i det land, hvor det faste driftssted

eller den faste ejendom er beliggende, hvis ikke overdragelsen havde været

omfattet af fusionsdirektivet.

Den forslåede bestemmelse adskiller sig fra den gældende

bestemmelse i stk. 3 ved også at omfatte aktieombytninger. Baggrunden

er,

at en aktieombytning, hvor en dansk deltager i et udenlandsk transparent

selskab

ombytter sine andele heri i med aktier i et ikke-transparent selskab, vil

udløse dansk skat. Den danske selskabsdeltager anses i dette tilfælde for at

have solgt en andel af aktiver og passiver i det udenlandske transparente

selskab, da aktiverne glider ud af dansk beskatningsret.

Det vil ikke være tilfældet ved en aktieombytning mellem to

ikke-transparente selskaber. I disse tilfælde påvirkes beskatningsretten til

aktiver og passiver i de berørte selskaber ikke af aktieombytningen.

Til nr. 3

Hvis et selskab mv. flytter ledelsens sæde til udlandet og

som følge heraf skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, der udgår

af

dansk beskatningsret, nedsættes den danske skat med den skat, som kunne være

pålignet i et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet, såfremt det

faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt. Det

følger af reglen i ligningslovens § 33, stk. 4 (der bliver

stk. 5).

Det foreslås, at denne regel også skal gælde, hvor

beskatningen udløses som følge af, at et SE- eller et SCE-selskab flytter sit

vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til udlandet. Baggrunden er, at det

foreslås generelt, at reglerne om ophør af skattepligt, når et selskab

flytter

ledelsens sæde til udlandet, skal finde tilsvarende anvendelse ved flytning

af

SE- og SCE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet. Der henvises til

ændringerne i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 4, og

bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om indsættelse af en fodnote, der angiver, at

selskabsskatteloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

fusionsskattedirektivet. I fodnoten angives endvidere, at selskabsskatteloven

også indeholder bestemmelser, der gennemfører moder-/datterselskabsdirektivet

og rente-/royaltydirektivet.

Til nr. 2

Hvis et SE- eller SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted

flytter fra Danmark til udlandet, har det ikke umiddelbart skattemæssige

konsekvenser,

hvis selskabet efter flytningen (fortsat) ledes fra Danmark. I så fald vil

selskabet fortsat være fuldt skattepligtigt til Danmark, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Direktivets regler om flytning af

hjemsted får derfor kun betydning, hvis selskabet som følge af flytningen af

sit hjemsted ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens

§ 1.

Hvis et selskab mv. ophører med at være skattepligtig efter

§ 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk

beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til

handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Det følger af selskabsskattelovens

§ 5,

stk. 7.

Det foreslås, at denne regel skal finde tilsvarende

anvendelse, når et SE- eller et SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige

hjemsted fra Danmark til udlandet. Derved behandles flytningen af hjemsted i

skattemæssig henseende på samme måde, som når et udenlandsk selskab flytter

selskabets ledelse fra Danmark til udlandet.

I overensstemmelse med reglerne i ændringsdirektivets

artikel 10b - 10d medfører flytningen af hjemsted herefter ikke beskatning af

de aktiver og passiver, som forbliver under dansk beskatningsret, og

flytningen

udløser heller ikke skat hos aktionærerne i selskabet. Hvis selskabet ved

flytningen har uudnyttede skattemæssige underskud, vil disse underskud kunne

udnyttes i et eventuelt fast driftssted i Danmark, der opstår i forbindelse

med

flytningen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen

under nr. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

indsættelsen af et nyt stk. 4 i ligningslovens § 33, jf. forslagets

§ 3,

nr. 2.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring.

Lov nr. 426 af 6. juni 2005 indførte et såkaldt

globalpulje-princip i reglerne om sambeskatning af selskaber. Lovens

§ 15,

stk. 12, indeholder en overgangsbestemmelse for de koncerner, der vælger

at fortsætte med sambeskatning med udenlandske selskaber efter indførelsen af

de nye regler. I henhold til bestemmelsen kan koncernen efter nærmere regler

få

henstand med en del af selskabsskatten, der vedrører udenlandske selskaber,

som

inddrages under sambeskatning i det første år med de nye regler.

Den skat, der gives henstand med, beregnes efter lempelse

efter ligningslovens § 33, stk. 5. Denne bestemmelse rykkes som

følge

af indsættelsen af et nyt stk. 4 i ligningslovens § 33, jf.

forslagets

§ 3, nr. 2.

Til § 6

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne ændre deres interne

lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser vedrørende flytning af

et

SE’s og et SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted fra 1. januar 2006, og

direktivets

øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.

Det foreslås, at implementeringen af alle bestemmelserne i

ændringsdirektivet tillægges virkning fra den 1. januar 2006. Det vil sige,

at

ændringerne tillægges for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver,

aktieombytninger og flytning af hjemsted pr. 1. januar 2006 eller senere.

Bilag 1

Rådets direktiv 2005/19/EF

af 17. februar

2005

om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 94,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

1)

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg

2) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved direktiv 90/434/EØF

3)

blev der indført

fælles regler for erhvervsmæssig omstrukturering, som i konkurrencemæssig

henseende er neutrale.

(2) Formålet med direktiv 90/434/EØF er at udskyde

beskatningen af indkomst, overskud og kapitalvinding i forbindelse med

erhvervsmæssig reorganisering og at beskytte medlemsstaternes

beskatningsrettigheder.

(3) Direktiv 90/434/EØF tager bl.a. sigte på at fjerne

hindringer for det indre markeds funktion, som f.eks. dobbeltbeskatning. Da

dette ikke er opnået fuldt ud med bestemmelserne i nævnte direktiv, bør

medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

(4) Erfaringerne siden januar 1992 med gennemførelsen af

direktiv 90/434/EØF har vist forskellige måder, hvorpå direktivet kan

forbedres, og hvorpå de gavnlige virkninger af de fælles regler, der blev

vedtaget i 1990, kan strækkes.

(5) Den 8. oktober 2001 udstedte Rådet forordning (EF) nr.

2157/2001

4)

om

statut for det europæiske selskab (Societas Europaea — SE) og direktiv

2001/86/EF

5)

om

supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab for så vidt

angår medarbejderindflydelse. Ligeledes udstedte Rådet den 22. juli 2003

forordning (EF) nr. 1435/2003

6)

om statut for det

europæiske andelsselskab (SCE) og direktiv 2003/72/EF

7)

om supplerende

bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår

medarbejderindflydelse. Et af de vigtigste særtræk ved disse instrumenter er,

at både SE og SCE kan flytte deres respektive vedtægtsmæssige hjemsteder fra

en

medlemsstat til en anden uden at opløses og træde i likvidation.

(6) Flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted udgør et

middel til at udnytte den frie etableringsret, der er fastsat i traktatens

artikel 43 og 48. Der overføres ingen aktiver, og selskabet og dets

selskabsdeltagere har ingen indkomst, overskud eller kapitalvinding i

forbindelse dermed. Selskabets beslutning om at reorganisere

erhvervsudøvelsen

ved at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted bør ikke hæmmes af diskriminerende

skatteregler eller af restriktioner, ulemper eller fordrejninger som følge af

national skattelovgivning, der strider mod EU-retten. Ved flytning af et

SE’s

eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden

ophører

SE’et eller SCE’et ikke nødvendigvis med at være hjemmehørende i

den første

medlemsstat. Et SE’s eller SCE’s skattemæssige hjemsted er fortsat

bestemt af

den nationale lovgivning og skatteoverenskomster.

(7) Flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted eller

en begivenhed i forbindelse med denne flytning, der medfører en ændring af

det

skattemæssige hjemsted, vil kunne afføde en eller anden form for beskatning i

den medlemsstat, selskabet flyttes fra. Der kan også forekomme beskatning i

tilfælde, hvor flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted eller en begivenhed

i

forbindelse med flytningen ikke fører til ændring af det skattemæssige

hjemsted. For at imødegå en sådan situation for så vidt angår SE og SCE er

der

blevet indsat en række nye regler i direktiv 90/434/EØF. I tilfælde hvor

SE’ets

eller SCE’ets aktiver efter flytningen af et vedtægtsmæssigt hjemsted

rent

faktisk vedblivende knyttes til et fast driftssted, som tilhører dette SE

eller

SCE og er beliggende i den medlemsstat, som det vedtægtsmæssige hjemsted blev

flyttet fra, bør det pågældende faste driftssted have de samme fordele som

dem,

der er fastsat i artikel 4, 5 og 6 i direktiv 90/434/EØF. Disse artikler

vedrører skattefri henlæggelser og reserver samt overtagelse af tab. Desuden

bør det i overensstemmelse med traktatens principper udelukkes, at en

selskabsdeltager beskattes i forbindelse med flytningen af det

vedtægtsmæssige

hjemsted. Under hensyn til medlemsstaternes forpligtelse i medfør af

traktaten

til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afskaffe

dobbeltbeskatning er det indtil videre ikke nødvendigt at fastsætte fælles

regler om det skattemæssige hjemsted for et SE eller SCE.

(8) Direktiv 90/434/EØF beskæftiger sig ikke med underskud i

et fast driftssted i en anden medlemsstat, der er anerkendt af den

medlemsstat,

hvor et SE eller SCE er hjemmehørende. Det forhindrer således ikke den

tidligere hjemstedsmedlemsstat i at medregne det faste driftssteds underskud,

når et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted flyttes til en

anden

medlemsstat.

(9) Direktiv 90/434/EØF omfatter ikke den type spaltning,

hvor det selskab, der overfører grene af virksomheden, ikke opløses. Artikel

4

i nævnte direktiv bør derfor udvides til også at omfatte sådanne tilfælde.

(10) I artikel 3 i direktiv 90/434/EØF defineres de

selskaber, der henhører under dets anvendelsesområde, og et bilag dertil

indeholder en liste over de selskabstyper, hvorpå direktivet finder

anvendelse.

Dog er visse former for selskaber ikke medtaget på listen i bilaget til

direktivet, selv om de er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat og er

selskabsskattepligtige i denne. På baggrund af de indhøstede erfaringer synes

dette at være en urimelig mangel, og direktivets dækning bør derfor udvides

til

andre virksomheder, som kan gennemføre grænseoverskridende transaktioner i

Fællesskabet og opfylder alle disse relevante betingelser.

(11) Da SE er et offentligt selskab med begrænset ansvar, og

da SCE er et andelsselskab, og eftersom begge er af stort set samme type som

andre selskabsretlige former, der allerede er dækket af direktiv 90/434/EØF,

bør SE og SCE indsættes på listen i bilaget til direktiv 90/434/EØF.

(12) De øvrige nye selskaber, der er medtaget på listen i

bilaget til dette direktiv, er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor

de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes af andre medlemsstater som

skattemæssigt transparente. For at sikre, at de med direktiv 90/434/EØF

forbundne fordele er effektive, bør medlemsstater, som behandler

ikke-hjemmehørende selskabsskattepligtige som skattemæssigt transparente,

anvende de med direktivet forbundne fordele på dem. I betragtning af

medlemsstaternes forskellige skattemæssige behandling af disse

selskabsskattepligtige bør medlemsstaterne imidlertid kunne vælge ikke at

anvende de relevante bestemmelser i direktivet i forbindelse med beskatning

af

en af disse selskabsskattepligtiges direkte eller indirekte

selskabsdeltagere.

(13) Hvis selskabsdeltagere i selskaber, som deltager i de

transaktioner, der reguleres af direktiv 90/434/EØF, i skattemæssig henseende

behandles som transparente, bør personer med interesser hos

selskabsdeltageren

ikke beskattes i forbindelse med omstruktureringer.

(14) Der består en vis tvivl med hensyn til anvendelsen af

direktiv 90/434/EØF på omstilling af grene af virksomheden til

datterselskaber.

Som led i disse transaktioner overføres de aktiver, som knytter sig til et

fast

driftssted og udgør en »gren af virksomheden« som defineret i artikel 2,

litra

i), i direktiv 90/434/EØF, til et nystiftet selskab, som vil være et

datterselskab af det indskydende selskab, og det bør gøres klart, at denne

transaktion, som udgør en tilførsel af aktiver fra et selskab i én

medlemsstat

for et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat til et selskab i

sidstnævnte medlemsstat, er dækket af direktivet.

(15) Det fremgår ikke af den nuværende definition af »ombytning

af aktier« i artikel 2, litra d), i direktiv 90/434/EØF, om dette begreb ud

over den erhvervelse, hvorved der opnås et simpelt flertal af stemmerne, også

omfatter yderligere erhvervelse af aktier. Det er ikke ualmindeligt, at

selskabers vedtægter og afstemningsregler er udformet således, at der kræves

yderligere erhvervelse af aktier, før erhververen opnår fuld kontrol med

målselskabet. Definitionen af »ombytning af aktier« bør derfor ændres, så det

fremgår, at begrebet også omfatter alle sådanne yderligere erhvervelser af

aktier.

(16) I forbindelse med fusioner og spaltninger kan det

modtagende selskab opnå en fortjeneste i form af den værdimæssige forskel

mellem de modtagne aktiver og passiver og de aktier, som det måtte have haft

i

det indskydende selskab, og som annulleres i forbindelse med disse

transaktioner. I henhold til artikel 7 i direktiv 90/434/EØF fritages denne

kapitalvinding, fordi disse udbytter lige så let kan indtjenes i form af

udloddede udbytter fra det indskydende selskab, som ville have været fritaget

i

henhold til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater.

8)

Målsætningerne

i direktiv 90/434/EØF og direktiv 90/435/EØF med hensyn til dette særlige

spørgsmål er de samme, men de fastsatte betingelser er ikke de samme, og

direktiv 90/434/EØF bør derfor ændres, således at de deri stillede krav

sidestilles med kravene i direktiv 90/435/EØF, og der benyttes samme lavere

tærskel for aktierne som den, der er fastsat i nævnte direktiv.

(17) Da direktiv 90/434/EØF udvides til også at omfatte

delvis spaltning og flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted,

bør anvendelsesområdet for den bestemmelse, der skal forhindre

skatteundgåelse

og skatteunddragelse, ændres i overensstemmelse hermed.

(18) Direktiv 90/434/EØF bør derfor ændres i

overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 90/434/EØF foretages følgende ændringer:

1) Titlen affattes således:

»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles

beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige

medlemsstater

og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted

mellem medlemsstater«.

2) Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på følgende:

a)

fusion, spaltning,

partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører

selskaber

i to eller flere medlemsstater

b)

flytning af

vedtægtsmæssigt hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for

europæiske

selskaber (Societas Europaea eller SE), som etableret ved Rådets forordning

(EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab

(SE)

9) ,

og europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved Rådets forordning (EF)

nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab

(SCE)

10) .

3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende litra

indsættes:

»ba) »partiel

spaltning«: den transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst

overfører

en eller flere grene af virksomheden til et eller flere eksisterende eller

nye

selskaber, idet dog mindst én virksomhedsgren forbliver i det indskydende

selskab, ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine

selskabsdeltagere

aktier eller anparter i de modtagende selskaber, og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når

der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi«.

b)

Litra d) affattes

således:

»d) »ombytning af

aktier«: den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet

selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne

i

dette selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en

yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i

sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte

selskab

og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende værdi,

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de

værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.

c)

Følgende litra

indsættes:

»j) »flytning af

vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion, hvorved et SE eller et SCE, uden

at

det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit

vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.«

4) Artikel 3, litra c), ottende led, vedrørende Italien

affattes således:

»— imposta sul reddito delle società i Italien«.

5) Overskriften til afsnit II affattes således:

»AFSNIT II

Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning, partiel

spaltning og ombytning af aktier«.

6) Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører ingen

form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre

værdi

af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi.

I denne artikel finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»skattemæssig værdi«:

det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller et tab ville være

blevet

beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs indkomst,

overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller passiver var

blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den partielle

spaltning,

men uafhængigt af transaktionen

b)

»overførte aktiver og

passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge

af

fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning er faktisk knyttet til et

af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs

medlemsstat, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til

grund ved skatteberegningen.

2. Såfremt stk. 1 finder anvendelse, og en medlemsstat

på grundlag af denne stats vurdering af selskabets juridiske karakteristika

som

følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et

ikke-hjemmehørende indskydende selskab som skattemæssigt transparent og

derfor

beskatter selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det indskydende

selskabs overskud, efterhånden som dette overskud opstår, beskatter den

pågældende stat ikke indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på

grundlag af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers indre værdi

og

deres skattemæssige værdi.

3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis det modtagende

selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte

aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende

for

det indskydende selskab eller de indskydende selskaber, såfremt fusionen,

spaltningen eller den partielle spaltning ikke havde fundet sted.

4. Såfremt det modtagende selskab i henhold til

bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne

nye

nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og

passiver

på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder stk. 1 ikke

anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.«

7) Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1, litra a),

omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende

selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det

modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig

henseende

endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for

det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres

område,

når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke

afskrevne tab.«

8) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,

når det modtagende selskab har en kapitalandel på mindre end 20 % i det

indskydende selskab.

Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst være på 15 %.

Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen mindst være på 10 %.«

9) Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må selve

tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende

selskab

til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab til

gengæld

for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen beskatning af

denne

selskabsdeltagers indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. Ved partiel spaltning må selve tildelingen til en

selskabsdeltager i det indskydende selskab af aktier eller anparter i det

modtagende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

3. Såfremt en medlemsstat på grundlag af denne stats

vurdering af selskabsdeltagerens juridiske karakteristika som følge af den

lovgivning, hvorunder den er oprettet, betragter en selskabsdeltager som

skattemæssigt transparent og derfor beskatter personer med interesser hos

selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes overskud, efterhånden

som dette overskud opstår, beskatter den pågældende stat ikke de pågældende

personer af indkomst, overskud eller kapitalvinding som følge af tildelingen

af

aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til

selskabsdeltageren.

4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis

selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere

skattemæssig værdi end den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter

havde

umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse, hvis

selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne aktier eller anparter

og de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, en

højere

skattemæssig værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der besiddes i

det

indskydende selskab, havde umiddelbart inden den partielle spaltning.

6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder

for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere

afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved

afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

7. I denne artikel forstås ved »skattemæssig værdi« den

værdi, der skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en

fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af selskabsdeltagerens

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

8. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i

den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, kan vælge en anden

beskatningsform

end den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder stk. 1, 2 og 3 ikke

anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.

9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at en

medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den

kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen,

spaltningen, den partielle spaltning eller ombytningen af aktier.«

10) Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning, partiel

spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast

driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en

anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det indskydende

selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.

Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er

hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne den

del af det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet

fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er

udlignet.

Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende,

og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender

dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om den medlemsstat,

hvori

det faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det

indskydende

selskab er hjemmehørende.

Disse bestemmelser finder også anvendelse i tilfælde af, at

det faste driftssted er beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det

modtagende selskab er hjemmehørende.

2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det

indskydende selskab er hjemmehørende, såfremt den anvender

globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,

der tilfalder det faste driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den

partielle spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den giver fritagelse

for den beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af

overskuddet eller kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste

driftssted er beliggende, på samme måde og med samme beløb som den ville have

gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.«

11) Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IVa

Særtilfældet: transparente enheder

Artikel 10a

1. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

indskydende eller erhvervet selskab som skattemæssigt transparent på grundlag

af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som

følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til

ikke

at anvende bestemmelserne i dette direktiv i forbindelse med beskatning af

dette selskabs direkte eller indirekte selskabsdeltager med hensyn til det

pågældende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. En medlemsstat, der udøver den i stk. 1 nævnte ret,

skal give fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs

bestemmelser

ville være sket af det skattemæssigt transparente selskabs indtægt, overskud

eller kapitalvinding, på samme måde og med samme beløb som den ville have

gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.

3. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

modtagende eller erhvervende selskab som skattemæssigt transparent på

grundlag

af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som

følge

af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til ikke at

anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.

4. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

modtagende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne

medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af

den

lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den pågældende medlemsstat i

skattemæssig henseende behandle enhver direkte eller indirekte

selskabsdeltager

på samme måde, som hvis det modtagende selskab var hjemmehørende i den

pågældende medlemsstat.«

12) Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IVb

Regler vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s

vedtægtsmæssige hjemsted

Artikel 10b

1. Når

a)

et SE eller SCE

flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b)

et SE eller SCE, der

er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige

hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt

hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,

medfører denne

flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af skattemæssigt hjemsted

ingen beskatning af kapitalvinding, beregnet i henhold til artikel 4,

stk. 1,

i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, der

hidrører fra de aktiver og passiver i SE’et eller SCE’et, der som

følge heraf

forbliver faktisk knyttet til et af SE’et eller SCE’et ejet fast

driftssted i

den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, og som har

betydning

for de opnåede resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.

2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis SE’et eller

SCE’et beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de

aktiver

og passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted, som om

flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke havde fundet sted, eller

SE’et

eller SCE’et ikke var ophørt med at være skattemæssigt hjemmehørende

der.

3. Såfremt SE’et eller SCE’et i medfør af lovgivningen i den

pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og

kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver i

medlemsstaten, på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder

stk. 1

ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.

Artikel 10c

1. Når

a)

et SE eller SCE

flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b)

et SE eller SCE, der

er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige

hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt

hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,

træffer

medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når

henlæggelser eller reserver, som SE’et eller SCE’et har opbygget

forskriftsmæssigt inden flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt

eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder

i

udlandet, kan sådanne henlæggelser eller reserver overtages med samme

skattefritagelse

af et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted, der er beliggende

i den

medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet.

2. I det omfang et selskab, der flytter sit vedtægtsmæssige

hjemsted inden for en medlemsstats område, ville være berettiget til at

fremføre eller tilbageføre tab, som i skattemæssig henseende endnu ikke er

afskrevet, tillader medlemsstaten det faste driftssted, der er beliggende på

dens område, og som er ejet af et SE eller SCE, der flytter sit

vedtægtsmæssige

hjemsted, at overtage SE’ets eller SCE’ets i skattemæssig henseende

endnu ikke

afskrevne tab, forudsat at det fremførte eller tilbageførte tab under

tilsvarende omstændigheder ville kunne udnyttes af et selskab, der vedblev

med

at have sit vedtægtsmæssige hjemsted eller vedblev med at være skattemæssigt

hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

Artikel 10d

1. Flytningen af et SE’s eller et SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted medfører ikke i sig selv nogen beskatning af selskabsdeltagernes

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at

medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af en senere afhændelse

af aktier eller anparter i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige

hjemsted.«

13) Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1. En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan

tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i afsnit II,

III, IV og IVb,

a)

hvis hovedformålet

eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle

spaltning,

tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et SE’s eller

SCE’s flytning

af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller skatteundgåelse;

forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke

foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering

eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i

transaktionen,

kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af

hovedformålene

med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse

b)

hvis fusionen,

spaltningen, den partielle spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen

af aktier eller et SE’s eller SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt

hjemsted

resulterer i et selskab, som, uanset om det deltager i transaktionen eller

ej,

ikke længere opfylder de nødvendige krav til medarbejderrepræsentation i

selskabets organer i henhold til de aftaler, som var gældende inden

transaktionen.«

14) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til

nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme både bestemmelser

vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted, som

fastsat i dette direktivs relevante bestemmelser, og litra a) i bilaget til

dette direktiv inden den 1. januar 2006. Medlemsstaterne meddeler straks

Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel mellem

disse bestemmelser og dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en

henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en

sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv for så

vidt angår andre bestemmelser end de i stk. 1 nævnte inden den 1. januar

2007. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til disse

bestemmelser og en sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og dette

direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en

henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en

sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de

vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er

omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2005.

På Rådets vegne

J.-C. Juncker

Formand

1)

Udtalelse af 10. marts 2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2)

EUT C 110 af 30.4.2004, s. 30.

3)

EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

4)

EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L

168 af 1.5.2004, s. 1).

5)

EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

6)

EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1. Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede

EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68).

7)

EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.

8)

EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6. Senest ændret ved direktiv 2003/123/EF (EUT L 7

af 13.1.2004, s. 41).

9)

EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L

168 af 1.5.2004, s. 1)

10)

EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1. Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede

EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68).«

Bilag

Liste over de selskaber, der er omhandlet i

artikel 3, litra a)

a)

de selskaber, der er

registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober

2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF

af

8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for

det

europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, og de

andelsselskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr.

1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)

og

Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til

statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår

medarbejderindflydelse.«

b)

De selskaber, der i

belgisk ret benævnes »société anonyme»/»naamloze vennootschap«, »société en

commandite par actions»/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société

privée à responsabilité limitée»/»besloten vennootschap met beperkte

aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité

limitée»/»coöperatieve

vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à

responsabilité illimitée»/»coöperatieve vennootschap met onbeperkte

aansprakelijkheid«, »société en nom collectif»/ »vennootschap onder firma«,

»société

en commandite simple»/»gewone commanditaire vennootschap«, offentlige

foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre

selskaber, der er oprettet efter belgisk ret og underlagt belgisk

selskabsbeskatning

c)

de selskaber, der i

tjekkisk ret benævnes »akciová spolecnost« og »spolecnost s rucením omezeným«

d)

de selskaber, der i

dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt andre selskaber,

der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige

indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige

regler for »aktieselskaber«

e)

de selskaber, der i

tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,

»Gesellschaft

mit beschränkter Haftung« og »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,

»Erwerbs-

und Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe gewerblicher Art von juristischen

Personen des öffentlichen Rechts« og andre selskaber, der er oprettet efter

tysk ret og underlagt tysk selskabsbeskatning

f)

de selskaber, der i

estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts« og

»tulundusühistu«

g)

de selskaber, der i

græsk ret benævnes »»αvώvυμη

εταιρεία« og

»εταιρεία

περιορισμέvης

ευθύvης (Ε.Π.Ε.)«

h)

de selskaber, der i

spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones«

og

»sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der

driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

i)

de selskaber, der i

fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,

»société

à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés

d'assurances

mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som

automatisk underkastes selskabsbeskatning, »coopératives«, »unions de

coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle virksomheder og

foretagender og andre selskaber, der er oprettet efter fransk ret og

underlagt

fransk selskabsbeskatning

j)

de selskaber, der er

registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i

henhold

til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret

i

henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til

Trustee Savings Banks Act, 1989

k)

de selskaber, der i

italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per

azioni«,

»società a responsibilità limitata«, »società cooperative« og »società di

mutua

assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der helt eller

overvejende driver handelsvirksomhed

l)

de selskaber, der i

cypriotisk ret benævnes

»εταιρείες«

som defineret i indkomstskattelovgivningen

m)

de selskaber, der i

lettisk ret benævnes »akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu

atbildibu«

n)

de selskaber, der er

registreret i henhold til litauisk ret

o)

de selskaber, der i

luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par

actions«,

»société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société

coopérative

organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances mutuelles«,

»association

d'épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou

minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des

établissements

publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber,

der er oprettet efter luxembourgsk ret og underlagt luxembourgsk

selskabsbeskatning

p)

de selskaber, der i

ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös

vállalat«,

»korlátolt felelÿsségÿ társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«, »közhasznú

társaság« og »szövetkezet«

q)

de selskaber, der i

maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata« og

»Socjetajiet

en commandite li l-kapital taghhom maqsum f'azzjonijiet«

r)

de selskaber, der i

nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap met

beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«,

»onderlinge

waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op

coöperatieve

grondslag« og »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of

kredietinstelling optreedt« og andre selskaber, der er oprettet efter

nederlandsk ret og underlagt nederlandsk selskabsbeskatning

s)

de selskaber, der i

østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter

Haftung« og »Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften«

t)

de selskaber, der i

polsk ret benævnes »spólka akcyjna« og »spólka z ograniczona

odpowiedzialnoscia«

u)

de handelsselskaber

eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt andre

juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri, som er

registreret i henhold til portugisisk ret

v)

de selskaber, der i

slovensk ret benævnes »delni ka druzba«, »komanditna druzba« og »druzba z

omejeno odgovornostjo«

w)

de selskaber, der i

slovakisk ret benævnes »Akciová spolocnost «, »Spolocnost s rucením

obmedzeným»og

»Komanditná spolocnost«

x)

de selskaber, der i

finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/ andelslag«,

»säästöpankki/sparbank«

og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«

y)

de selskaber, der i

svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska

föreningar«, »sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«

z)

de selskaber, der er

registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning

Bilag 2

Ændringsdirektivet sammenholdt med det

gældende direktiv

Fusionsskattedirektivet

Ændringsdirektivet

1) Titlen affattes således:

»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles

beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning

af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater«.

»Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles

beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige

medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s

vedtægtsmæssige hjemsted

mellem medlemsstater«.

2) Artikel 1 affattes således:

Artikel 1

»Artikel 1

Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører

selskaber i to eller flere medlemsstater.

Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på

følgende:

a)

fusion, spaltning,

partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører

selskaber i to eller flere medlemsstater

b)

flytning af

vedtægtsmæssigt hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for

europæiske selskaber (Societas Europaea eller SE), som etableret ved Rådets

forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske

selskab (SE), og europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved Rådets

forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske

andelsselskab

(SCE).

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a)

fusion, den

transaktion, hvorved:

–

et eller flere

selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation

overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende

selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i

det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af

disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en

pålydende

værdi, deres bogførte værdi

–

to eller flere

selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation

overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter

ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye

selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse

værdipapirers

pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi

–

et selskab som følge

af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede

aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier

eller anparter i dets kapital

3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende litra

indsættes:

b)

spaltning, den

transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning

uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller

flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at

tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende

selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse

værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende

værdi, deres bogførte værdi,

c)

tilførsel af

aktiver, den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den

samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod

at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital

»ba) »partiel

spaltning«: den transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst

overfører en eller flere grene af virksomheden til et eller flere

eksisterende eller nye selskaber, idet dog mindst én virksomhedsgren

forbliver i det indskydende selskab, ved i henhold til en pro rata-regel at

tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende

selskaber, og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse

værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende

værdi, deres bogførte værdi«.

b)

Litra d) affattes

således:

d)

ombytning af

aktier, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet

selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne

i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende

selskabsdeltagerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i

det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den

pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den

bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor

»d) »ombytning af

aktier«: den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet

selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne

i dette selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en

yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i

sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte

selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende

værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte

værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.

e)

et indskydende

selskab, det selskab, som overfører sine aktiver og passiver eller tilfører

alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab

f)

et modtagende

selskab, det selskab, som modtager aktiverne og passiverne eller alle eller

en eller flere grene af det indskydende selskabs virksomhed

g)

et erhvervet selskab,

det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af

aktier eller anparter

h)

et erhvervende

selskab, det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller

anparter

i)

en gren af en

virksomhed, alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra

et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en

samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

c) Følgende litra indsættes:

»j) »flytning af

vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion, hvorved et SE eller et SCE, uden

at det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit

vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.«

Artikel 3

Ved udrykket »selskab i en medlemsstat« forstås i dette

direktiv ethvert selskab:

a)

der antager en af

de former, der er anført i bilaget

b)

som ifølge

skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne

stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om

dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden

for Fællesskabet

c)

som desuden uden

valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for

skat:

.

4) Artikel 3, litra c), ottende led, vedrørende

Italien affattes således:

–

imposta sul reddito

delle persone giuridiche i Italien

»— imposta sul reddito delle società i Italien«.

..

eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af

de her nævnte former.

5) Overskriften til afsnit II affattes således:

AFSNIT II

»AFSNIT II

Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning samt

ombytninger af aktier

Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning, partiel

spaltning og ombytning af aktier«.

6) Artikel 4 affattes således:

Artikel 4

»Artikel 4

1. Fusion eller spaltning medfører ingen form for skat på

kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte

aktiver op passiver og disses skattemæssige værdi.

1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører

ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den

indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige

værdi.

I foregående punktum:

I denne artikel finder følgende definitioner anvendelse:

–

betyder »skattemæssig

værdi« det beløb, som udgør grundlaget, på hvilket en fortjeneste eller et

tab ville være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende

selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver og

passiver var blevet solgt samtidig med fusionen eller spaltningen, men

uafhængigt af transaktionen

a)

»skattemæssig

værdi«: det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller et tab ville

være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs

indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller

passiver var blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den

partielle spaltning, men uafhængigt af transaktionen

–

betyder »overførte

aktiver og passiver« de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der

som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt knyttet til et af det

modtagende

selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som

spiller en rolle i forbindelse med de opnåede resultater, således som de

beregnes med henblik på beskatningen.

b)

»overførte aktiver

og passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som

følge af fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning er faktisk

knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det

indskydende selskabs medlemsstat, og som har betydning for de opnåede

resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.

2. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1

under forudsætning af, at det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger

og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til

de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller

selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.

2. Såfremt stk. 1 finder anvendelse, og en

medlemsstat på grundlag af denne stats vurdering af selskabets juridiske

karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet,

betragter

et ikke-hjemmehørende indskydende selskab som skattemæssigt transparent og

derfor beskatter selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det

indskydende selskabs overskud, efterhånden som dette overskud opstår,

beskatter

den pågældende stat ikke indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på

grundlag af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers indre værdi

og deres skattemæssige værdi.

3. Såfremt det modtagende selskab i henhold til

bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne

nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og

passiver på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1

ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.

3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis det

modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab

på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have

været gældende for det indskydende selskab eller de indskydende selskaber,

såfremt fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning ikke havde fundet

sted.

4. Såfremt det modtagende selskab i henhold til

bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne

nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og

passiver på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder stk. 1

ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.«

7) Artikel 6 affattes således:

Artikel 6

»Artikel 6

Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1 omhandlede

transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende selskabs

medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det modtagende

selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu

ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det

modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres område,

når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke

afskrevne tab.

Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1, litra a),

omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende

selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det

modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig

henseende endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at

gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på

deres område, når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig

henseende endnu ikke afskrevne tab.«

Artikel 7

1. Når det modtagende selskab besidder en del af kapitalen

i det indskydende selskab, giver det modtagende selskabs kapitalvinding i

forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab

ikke anledning til nogen beskatning.

8) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,

når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab ikke

overstiger 25 %

»2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1,

når det modtagende selskab har en kapitalandel på mindre end 20 % i det

indskydende selskab.

Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst være på 15

%. Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen mindst være på 10 %.«

9) Artikel 8 affattes således:

Artikel 8

»Artikel 8

1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må

selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende

selskab til en selskabsdeltager i den indskydende eller erhvervede selskab

til gengæld for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen

beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste eller

kapitalvinding.

1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må

selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende

selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab

til gengæld for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen

beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller

kapitalvinding.

2. Medlemsstaterne gør anvendelsen af stk. 1 betinget

af, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en

højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller anparter havde

umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombygningen af aktier.

2. Ved partiel spaltning må selve tildelingen til en

selskabsdeltager i det indskydende selskab af aktier eller anparter i det

modtagende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at

medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af

de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af

de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

Ved »skattemæssig værdi« forstås det beløb, som skal tjene

som grundlag for den eventuelle beregning af et overskud eller et tab, som

giver anledning til beskatning af selskabsdeltagerens indkomst, overskud

eller kapitalvinding.

3. Såfremt en medlemsstat på grundlag af denne stats

vurdering af selskabsdeltagerens juridiske karakteristika som følge af den

lovgivning, hvorunder den er oprettet, betragter en selskabsdeltager som

skattemæssigt transparent og derfor beskatter personer med interesser hos

selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes overskud, efterhånden

som dette overskud opstår, beskatter den pågældende stat ikke de pågældende

personer af indkomst, overskud eller kapitalvinding som følge af tildelingen

af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til

selskabsdeltageren.

3. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i

den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden

beskatningsform end den, der er defineret i stk. 2, finder stk. 1

ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne

valgmulighed.

4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis

selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere

skattemæssig værdi end den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter

havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse, hvis

selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne aktier eller anparter

og de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, en

højere skattemæssig værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der

besiddes

i det indskydende selskab, havde umiddelbart inden den partielle spaltning.

6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder

for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere

afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved

afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

7. I denne artikel forstås ved »skattemæssig værdi« den

værdi, der skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en

fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af selskabsdeltagerens

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

8. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i

den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, kan vælge en anden

beskatningsform end den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder

stk. 1, 2 og 3 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er

gjort brug af denne valgmulighed.

9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at en

medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den

kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen,

spaltningen, den partielle spaltning eller ombytningen af aktier.«

AFSNIT IV

Særtilfældet: tilførsel af et fast driftssted

10) Artikel 10 affattes således:

Artikel 10

»Artikel 10

1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der

tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat

end dette, fraskriver denne medlemsstat sig enhver ret til at beskatte dette

faste driftssted.

1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning, partiel

spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast

driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en

anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det indskydende

selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.

Den stat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende,

kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne det faste

driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet fratrukket

selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet. Den

stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det

modtagende selskab er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser på

denne tilførsel, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i

førstnævnte stat.

Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er

hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne den

del af det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet

fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er

udlignet.

2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det

indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender

globalindkomstprincippet,

ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår for det faste

driftssted ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvis den

tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i dette direktiv

ville være pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den

medlemsstat, hvor dette faste driftssted er beliggende, og hvis den tillader

dette fradrag på samme måde og for samme beløb, som den ville have gjort,

hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.

Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende,

og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender

dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om den medlemsstat,

hvori det faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det

indskydende selskab er hjemmehørende.

Disse bestemmelser finder også anvendelse i tilfælde af,

at det faste driftssted er beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det

modtagende selskab er hjemmehørende.

2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det

indskydende selskab er hjemmehørende, såfremt den anvender

globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,

der tilfalder det faste driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den

partielle

spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den giver fritagelse for den

beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af

overskuddet

eller kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste driftssted er

beliggende, på samme måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis

denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.«

11) Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IVa

Særtilfældet: transparente enheder

Artikel 10a

1. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

indskydende eller erhvervet selskab som skattemæssigt transparent på grundlag

af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som

følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til

ikke at anvende bestemmelserne i dette direktiv i forbindelse med beskatning

af dette selskabs direkte eller indirekte selskabsdeltager med hensyn til det

pågældende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. En medlemsstat, der udøver den i stk. 1 nævnte

ret, skal give fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs

bestemmelser ville være sket af det skattemæssigt transparente selskabs

indtægt, overskud eller kapitalvinding, på samme måde og med samme beløb som

den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og

betalt.

3. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

modtagende eller erhvervende selskab som skattemæssigt transparent på

grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske

karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal

den have ret til ikke at anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.

4. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende

modtagende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne

medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af

den lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den pågældende medlemsstat i

skattemæssig henseende behandle enhver direkte eller indirekte

selskabsdeltager på samme måde, som hvis det modtagende selskab var

hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.«

12) Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IVb

Regler vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s

vedtægtsmæssige hjemsted

Artikel 10b

1. Når

a)

et SE eller SCE

flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b)

et SE eller SCE,

der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit

vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at

være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en

anden medlemsstat,

medfører denne

flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af skattemæssigt hjemsted

ingen beskatning af kapitalvinding, beregnet i henhold til artikel 4,

stk. 1, i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er

flyttet, der hidrører fra de aktiver og passiver i SE’et eller

SCE’et, der

som følge heraf forbliver faktisk knyttet til et af SE’et eller

SCE’et ejet

fast driftssted i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er

flyttet, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til grund

ved skatteberegningen.

2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis SE’et eller

SCE’et beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de

aktiver

og passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted, som om

flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke havde fundet sted, eller

SE’et eller SCE’et ikke var ophørt med at være skattemæssigt

hjemmehørende

der.

3. Såfremt SE’et eller SCE’et i medfør af lovgivningen i

den pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og

kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver i

medlemsstaten, på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder

stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug

af denne valgmulighed.

Artikel 10c

1. Når

a)

et SE eller SCE

flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b)

et SE eller SCE,

der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit

vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at

være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en

anden

medlemsstat,

træffer

medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når

henlæggelser eller reserver, som SE’et eller SCE’et har opbygget

forskriftsmæssigt inden flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt

eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder

i udlandet, kan sådanne henlæggelser eller reserver overtages med samme

skattefritagelse af et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted,

der er

beliggende i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er

flyttet.

2. I det omfang et selskab, der flytter sit

vedtægtsmæssige hjemsted inden for en medlemsstats område, ville være

berettiget til at fremføre eller tilbageføre tab, som i skattemæssig

henseende endnu ikke er afskrevet, tillader medlemsstaten det faste

driftssted, der er beliggende på dens område, og som er ejet af et SE eller

SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, at overtage SE’ets eller

SCE’ets i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, forudsat at

det

fremførte eller tilbageførte tab under tilsvarende omstændigheder ville kunne

udnyttes af et selskab, der vedblev med at have sit vedtægtsmæssige hjemsted

eller vedblev med at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende

medlemsstat.

Artikel 10d

1. Flytningen af et SE’s eller et SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted medfører ikke i sig selv nogen beskatning af selskabsdeltagernes

indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at

medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af en senere afhændelse

af aktier eller anparter i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige

hjemsted.«

Artikel 11

13) Artikel 11, stk. 1, affattes således:

1. En medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende

bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller inddrage adgangen

til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en

tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier:

»1. En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan

tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i afsnit II,

III, IV og IVb,

a)

som hovedformål

eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse;

såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra

forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller

rationalisering

af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette

skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med

transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse

a)

hvis hovedformålet

eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle

spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et SE’s

eller

SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller

skatteundgåelse;

forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke

foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering

eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i

transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et

af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller

skatteundgåelse

b)

bevirker, at et

selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere

opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i

selskabets organer på samme måde som før transaktionen.

b)

hvis fusionen,

spaltningen, den partielle spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen

af aktier eller et SE’s eller SCE’s flytning af vedtægtsmæssigt

hjemsted

resulterer i et selskab, som, uanset om det deltager i transaktionen eller

ej, ikke længere opfylder de nødvendige krav til medarbejderrepræsentation i

selskabets organer i henhold til de aftaler, som var gældende inden

transaktionen.«

2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse, så længe og i

det omfang der for de selskaber, der er omfattet af direktivet, ikke gælder

fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om medarbejdernes

repræsentation i selskabernes organer.

14) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til

nærværende direktiv.

Liste over de selskaber, der er omhandlet

i artikel 3, stk. 1, litra a

a)

De selskaber, der

i belgisk ret benævnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en

commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société

privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte

aansprakelijkheid« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under

de privatretlige bestemmelser

a)

de selskaber, der

er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8.

oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv

2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til

statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår

medarbejderindflydelse,

og de andelsselskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning

(EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske

andelsselskab

(SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende

bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår

medarbejderindflydelse.«

b)

de selskaber, der i

dansk ret benævnes »aktieselskab«, »anpartsselskab«

b)

De selskaber, der i

belgisk ret benævnes »société anonyme»/»naamloze vennootschap«, »société en

commandite par actions»/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société

privée à responsabilité limitée»/»besloten vennootschap met beperkte

aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité

limitée»/»coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société

coopérative à responsabilité illimitée»/»coöperatieve vennootschap met

onbeperkte aansprakelijkheid«, »société en nom collectif»/ »vennootschap

onder firma«, »société en commandite simple»/»gewone commanditaire

vennootschap«, offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte

retlige former og andre selskaber, der er oprettet efter belgisk ret og

underlagt

belgisk selskabsbeskatning

c)

de selskaber, der

i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,

»Gesellschaft mit beschraenkter Haftung«, »bergrechtliche Gewerkschaft«

c)

de selskaber, der

i tjekkisk ret benævnes »akciová spolecnost« og »spolecnost s rucením

omezeným«

d)

de selskaber, der i

græsk ret benævnes »anonymi etairia«

d)

de selskaber, der i

dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt andre selskaber,

der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige

indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige

regler for »aktieselskaber«

e)

de selskaber, der

i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por

acciones«, »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige

enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

e)

de selskaber, der

i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«,

»Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og »Versicherungsverein auf

Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe

gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og andre

selskaber, der er oprettet efter tysk ret og underlagt tysk

selskabsbeskatning

f)

de selskaber, der

i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,

»société à responsabilité limitée« samt offentlige industri- og

handelsvirksomheder

og -foretagender

f)

de selskaber, der

i estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«

og »tulundusühistu«

g)

de selskaber, der i irsk ret benævnes

»public companies limited by shares or by guarantee«, »private companies

limited by shares or by guarantee«, virksomheder, der er registreret i

henhold til «the Industrial and Provident Societies Acts« eller »building

societies«, der er registreret i henhold til »the Building Societies Acts«

g)

de selskaber, der i græsk ret benævnes »»

α

v

ώ

v

υμη

εταιρεία« og »

εταιρεία

περιορισμέ

v

ης

ευθύ

v

ης

(

Ε.

Π.

Ε.)«

h)

de selskaber, der

i italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per

azioni«, »società a responsabilità limitata« samt offentlige og private

industri- og handelsvirksomheder

h)

de selskaber, der

i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por

acciones« og »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige

enheder,

der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

i)

de selskaber, der

i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme», »société en commandite par

actions«,

»société à responsabilité limitée«

i)

de selskaber, der

i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«,

»société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«,

»sociétés d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«,

»sociétés civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning,

»coopératives«, »unions de coopératives«, offentlige industrielle og

kommercielle virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet

efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning

j)

de selskaber, der

i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennootschap«, »besloten vennootschap

met beperkte aansprakelijkheid«

j)

de selskaber, der

er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret

i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies«

registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks«

i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989

k)

de handelsselskaber

eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre

juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed, og som er

registreret i henhold til Portugals lovgivning

k)

de selskaber, der i

italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per

azioni«, »società a responsibilità limitata«, »società cooperative« og

»società di mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der

helt eller overvejende driver handelsvirksomhed

l)

de selskaber, der

er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.

l)

de selskaber, der

i cypriotisk ret benævnes

»εταιρείες«

som defineret i indkomstskattelovgivningen

m)

de selskaber, der i

østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft», »Gesellschaft mit beschränkter

Haftung«

m)

de selskaber, der i

lettisk ret benævnes »akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu

atbildibu«

n)

de selskaber, der

i finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/andelslag«,

»säästöpankki/sparbank«

og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«

n)

de selskaber, der

er registreret i henhold til litauisk ret

o)

de selskaber, der i

svensk ret benævnes »aktiebolag«, »bankaktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«.

o)

de selskaber, der i

luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par

actions«,

»société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société

coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances

mutuelles«, »association d'épargne-pension« og »entreprise de nature

commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats

de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de

droit public« og andre selskaber, der er oprettet efter luxembourgsk ret og

underlagt luxembourgsk selskabsbeskatning

p)

selskaber i henhold

til tjekkisk ret: »akciová spolecnost«, »spolecnost s rucením omezeným«;

p)

de selskaber, der i

ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös

vállalat«, »korlátolt felelosségu társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«,

»közhasznú társaság« og »szövetkezet«

q)

selskaber i henhold

til estisk ret: »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«,

»tulundusühistu«;

q)

de selskaber, der i

maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata« og

»Socjetajiet en commandite li l-kapital taghhom maqsum f'azzjonijiet«

r)

selskaber i

henhold til cypriotisk ret:

»εταιρείες«

som defineret i indkomstskattelovene;

r)

de selskaber, der

i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap

met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«,

»Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene

rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag« og »vereniging welke op

onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre

selskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og underlagt nederlandsk

selskabsbeskatning

s)

selskaber i

henhold til lettisk ret: »akciju sabiedriba«, »sabiedriba ar ierobezotu

atbildibu«;

s)

de selskaber, der

i østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter

Haftung« og »Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften«

t)

selskaber

registreret i henhold til litauisk ret;

t)

de selskaber, der

i polsk ret benævnes »spólka akcyjna« og »spólka z ograniczona

odpowiedzialnoscia«

u)

selskaber i

henhold til ungarsk ret: »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös

vállalat« , »korlátolt felelosségu társaság«, »részvénytársaság«,

»egyesülés«, »közhasznú társaság«, »szövetkezet«;

u)

de

handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning

samt andre juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri,

som er registreret i henhold til portugisisk ret

v)

selskaber i

henhold til maltesisk ret: »Kumpaniji ta’ Responsabilita’

Limitata«,

»Socjetajiet en commandite li l-kapital taghom maqsum f«azzjonijiet«;

v)

de selskaber, der

i slovensk ret benævnes »delni ka druzba«, »komanditna druzba« og »druzba z

omejeno odgovornostjo«

w)

selskaber i henhold

til polsk ret: »spóka akcyjna«, »spóka z ograniczona odpowiedzialnoscia«;

w)

de selskaber, der i

slovakisk ret benævnes »Akciová spolocnost «, »Spolocnost s rucením

obmedzeným»og

»Komanditná spolocnost«

x)

selskaber i

henhold til slovensk ret: »delniska druzba«, »komanditna druzba«, »druzba z

omejeno odgovornostjo«;

x)

de selskaber, der

i finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/ andelslag«,

»säästöpankki/sparbank«

og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«

y)

selskaber i

henhold til slovakisk ret: »Akciová spolocnost«, »Spolocnost s rucením

obmedzeným«, »Verejná obchodná spolocnost«, »Komanditná spolocnost««.

y)

de selskaber, der

i svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska

föreningar«,

»sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«

z)

de selskaber, der

er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning

Bilag 3

Oversigt over modtagne høringssvar med

kommentarer

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer hertil

Advokatrådet

Fusionsskattedirektivets antimisbrugsklausul bør

lovfæstes. Samtidig kan det præciseres, hvordan klausulen skal fortolkes og

administreres i praksis.

Ved tilførsel af aktiver bør vederlagsaktierne fastsættes

til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. I modsat fald kan der

blive tale om dobbeltbeskatning, som er i strid med fusionsskattedirektivet.

Selv om det endelige ændringsdirektiv – i modsætning til Kommissionens

forslag til ændringsdirektiv – ikke indeholder direkte bestemmelser

herom,

har medlemsstaterne gennem ændringsdirektivets 3. betragtning en forpligtelse

til at eliminere dobbeltbeskatning i forbindelse med de af direktivet

omfattede transaktioner.

Der henvises til kommentaren til forslaget fra Foreningen

Registrerede Revisorer om objektivering af reglerne.

Lovforslaget indeholder alene de ændringer, der er

foranlediget af ændringsdirektivet. Det vurderes ikke, at ændringsdirektivet

– herunder direktivets 3. betragtning – indeholder en forpligtelse

til at

fastsætte vederlagsaktierne til handelsværdien af de tilførte aktiver og

passiver.

Den nævnte (økonomiske) dobbeltbeskatning kan opstå hvis

en eventuel fortjeneste på de tilførte aktiver og passiver på

tilførselstidspunktet

både kan komme til beskatning, når det indskydende selskab sælger de

overførte aktiver mv., og (indirekte) når det modtagende selskab afstår

vederlagsaktierne.

Dobbeltbeskatning vil imidlertid kun opstå, hvis det

indskydende selskab vælger at afstå vederlagsaktierne forholdsvis kort tid

efter tilførslen. Hvis vederlagsaktiernes anskaffelsessum fastsættes til

handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver vil aktierne kunne sælges

uden skattepligtig fortjeneste dagen efter tilførslen. Det har aldrig været

hensigten, at et selskab kan anvende direktivets regler til reelt at sælge

aktiver og passiver uden beskatning.

Der er ikke tale om, at selskaberne automatisk afskæres

fra de skattemæssige fordele, som kan opnås gennem reglerne om tilførsel af

aktiver. Tværtimod gennemføres hvert år et betydeligt antal tilførsler af

aktiver. Der er intet, der tyder på, at reglerne hindrer gennemførelsen af

reelle omstruktureringer, der skal tillades efter direktivet.

Børsmæglerforeningen

Ingen bemærkninger

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkninger

Dansk Industri

Der kan ske dobbeltbeskatning i forbindelse med tilførsel

af aktiver, og dette problem bør løses.

Der bør foretages en præcisering af, at stemmeflertal –

og ikke fuld kontrol – er afgørende i relation til muligheden for

skattefri

aktieombytning.

Foreninger, selvejende institutioner m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bør

også kunne omstrukturere deres erhvervsmæssige virksomhed efter

fusionsskattedirektivets

regler.

Der henvises til kommentaren til Advokatrådet.

Forslaget til ny definition af aktieombytning i

aktieavancebeskatningsloven er en gengivelse af direktivets definition i art.

2, litra d.

De nævnte foreninger m.v. er ikke omfattet af direktivet,

og der ses ikke umiddelbart behov for at lade dem omfatte af reglerne.

Finansrådet

Ingen bemærkninger

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

En opretholdelse af den dobbeltbeskatning, som kan ske i

forbindelse med tilførsel af aktiver, må anses for stridende mod

intentionerne bag fusionsdirektivet.

Foreslår udtrykkelig hjemmel til, at et eventuelt fast

driftssted kan anvende henlæggelser, reserver og uudnyttede skattemæssige

underskud foretaget af SE- eller SCE-selskabet efter flytningen af SE- eller

SCE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted.

Uforstående over for bemærkningerne i lovforslaget om, at

der efter gældende regler skal ske afståelsesbeskatning af aktiver ved danske

selskabers flytning af hjemsted, selv om aktiverne forbliver under dansk

beskatningsret.

Foreslår at der skabes skatteretlig og selskabsretlig

hjemmel til, at erhvervsdrivende fonde også kan foretage tilførsel af aktiver

og eventuelt også at de kan spaltes.

Foreslår at der ved skattefri spaltning skabes hjemmel

til, at der kan optages nye aktiver og passiver i det indskydende selskab og

det eller de modtagende selskaber.

Der henvises til kommentaren til Advokatrådet.

Der skønnes ikke at være behov for en sådan udtrykkelig

hjemmel, når denne retsstilling i forvejen har været gældende i relation til

reglerne om flytning af ledelsens sæde.

Bemærkningerne omhandler den situation, hvor flytningen

af hjemsted medfører en selskabsretlig likvidation af det danske selskab (og

stiftelse af et nyt udenlandsk selskab).

Reglen i selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfatter

ikke de tilfælde, hvor skattepligten efter § 1 ophører ved det danske

selskabs likvidation.

Der ses ikke umiddelbart behov for at udvide

fusionsskattelovens regler til at omfatte erhvervsdrivende fonde.

Forslaget er ikke afledt af ændringsdirektivet og er

derfor ikke medtaget i nærværende lovforslag.

Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)

Ingen bemærkninger til implementeringen af ændringerne af

direktivet.

Foreslår at der indføres objektive regler for spaltning,

tilførsel af aktiver og aktieombytninger for rent indenlandske transaktioner,

så disse transaktioner kan gennemføres uden tilladelse på samme måde som

skattefri virksomhedsomdannelse og i vidt omfang fusioner mellem danske

selskaber.

Opfordrer til at der sker en præcisering af begrebet

skatteunddragelse og skatteundgåelse i lempende retning.

Det er meget vanskeligt at fastsætte objektive regler.

Når der skal foretages en samlet vurdering af den

konkrete transaktion, skyldes det, at der kan ligge mange forskellige

begrundelser og forhold bag ønsket om en omstrukturering. To i princippet

identiske omstruktureringer kan være båret af vidt forskellige motiver. Det

gælder også nationale omstruktureringer.

Objektive regler, hvor visse dispositioner på forhånd

tillades eller nægtes, risikerer enten at »blåstemple« transaktioner, hvor

formålet er skatteundgåelse eller skatteunddragelse, eller at udelukke

transaktioner, der er båret af rene forretningsmæssige hensyn.

Der ses ikke at være noget vundet ved at gentage

direktivets antimisbrugsklausul i lovgivningen. Deri ligger ikke i sig selv

en vejledning til virksomhederne. »Usikkerheden« ved en sådan objektivering

er en væsentlig ulempe i forhold til det gældende tilladelsessystem, der

tilmed af og til opdager grundlæggende fejl i forudsætningerne for at anvende

reglerne, inden fejlene får økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

En præcisering af begreberne skatteudskydelse og skatteunddragelse

vil i øvrigt give samme problemer som en objektivering.

Foreningen Danske Revisorer (FDR)

Ingen bemærkninger

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger

Investeringsforeningsrådet

Ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger

Bilag 4

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af

29. august 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005

nr. L 58, s. 19).«

2.

I

§ 13, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

§ 13.

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til

beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det

erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i

en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som

svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i

lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at der er opnået godkendelse fra

told- og skatteforvaltningen. Forvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for

godkendelsen.

»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det

erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en

transparent enhed.«

3.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

Stk. 2.

Ved

ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et

selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning,

at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for

værdipapirer

tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller

anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Betingelserne

i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i

det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab

umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i

fusionsskattelovens

§ 15 a.

- - -

»Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne i dette

selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en

yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i

sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte

selskab og eventuelt en kontant udligningssum.«

§ 2

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september

2003, som ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages

følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005

nr. L 58, s. 19).«

§ 15.

Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et

selskab,

der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er

hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter

reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse

hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

2.

I

§ 15, stk. 2-4, § 15 a, stk. 1,

og

§ 15 c, stk. 1,

indsættes

efter »omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent

enhed«.

Stk. 2.

Ophører

et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der

er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i

kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene

anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som

følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab.

Fortjeneste

og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens

§ 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver

tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i

forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det

modtagende

selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i

selskabsskattelovens

§ 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter.

Stk. 3.

Ophører

et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet

hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,

stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs

aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det

udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i

landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter

reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4.

Ophører

et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er

såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab

i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel

1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene

anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som

følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted

eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og

passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5.

Ophører i

andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab

ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 tilsvarende

anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab.

Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 5.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen

kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder

anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er

hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i

stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for

tilladelsen.

§ 15a.

Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter

reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab

som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i

artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der

er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

- - -

§ 15c.

Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne

i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab

er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse

hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

- - -

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret

bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved § 42 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005

nr. L 58, s. 19).«

§ 33.

- - -

2.

I

§ 33

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

Stk. 3.

Når et

indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast

driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er

medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er

hjemmehørende

i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen.

Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste

driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne

medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste

driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen,

spaltningen

eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

»Stk. 4.

Når et

indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som ved beskatningen

her i landet anses for at være en transparent enhed, i forbindelse med

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager

aktiver og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet

selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, nedsættes den

danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter

stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den relevante medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have

pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende selskab ved

overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

Stk. 4.

Hvis et selskab eller forening mv. efter selskabsskattelovens § 5,

stk. 7, ved indkomstopgø

r

elsen skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter

stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have

pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast

ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på

samme

tidspunkt.

3.

I

§ 33, stk. 4,

der bliver

stk. 5, ændres »selskabsskattelovens § 5, stk. 7« til:

»selskabsskattelovens § 5, stk. 7-8«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til loven indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005

nr. L 58, s. 19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets

direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-tidende 1990 nr.

L 225, s. 6), som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003

(EU-tidende 2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører

Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for

beskatning

af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i

forskellige

medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret ved Rådets

direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. 2003/49/EF på

området frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug,

transportpolitik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,

Estlands,

Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og

Slovakiets

tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv

2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF for så vidt

angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved

anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2004 nr. L 157, s. 106).«

§ 5.

-

- -

2.

Efter

§ 5, stk. 7,

indsættes som

nyt stykke:

Stk. 7.

Hvis et

selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter

§ 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af

dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen

ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

»Stk. 8.

Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab

(SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke

beskattes

efter § 1, stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter

§ 1 som følge af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til

et land, der er medlem af EU.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

Stk. 8.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med

beskatning

efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.

3.

I

§ 5, stk. 8,

som bliver

stk. 9, ændres »Stk. 1-7« til: »Stk. 1-8«

§ 32.

- - -

Stk. 10.

Nedslag

for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 5,

sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til

forholdet

mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede

skattepligtige

indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos

datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1.

pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal

medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der

nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være

pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på

samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske

skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende

skattemæssige

hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

4.

I

§ 32, stk. 10, 1. pkt.,

ændres »ligningslovens

§ 33, stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33, stk. 1 og

6«

§ 5

I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af

selskabsskatteloven og andre skattelove foretages følgende ændring:

§ 15.

- - -

1.

I

§ 15, stk. 12, 2. pkt.,

ændres »ligningslovens

§ 33, stk. 5« til: »ligningslovens § 33, stk. 6«

Stk. 12.

Fortsætter en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, tilladt

efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, gives der i

de 3 første indkomstår delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten

vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der den 15. december

2004 er koncernforbundet med de sambeskattede selskaber, og som ikke den 15.

december 2004 er omfattet af selskabsskattelovens § 32. Henstanden gives

i skatten efter lempelse for udenlandske skatter, jf. ligningslovens

§ 33, stk. 5. I det første indkomstår gives der henstand med hensyn

til ¾ af skattebetalingen, i det andet indkomstår gives henstand med hensyn

til ½ af skattebetalingen, og i det tredje indkomstår gives der henstand med

hensyn til ¼ af skattebetalingen. Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr.

år. Henstandsbeløbet inkl. renter forfalder samtidig med betalingen af

skatten for det tredje indkomstår efter henstandsåret. Koncernen kan vælge

ikke at anvende muligheden for at opnå henstand. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om administration af henstandsordningen, herunder om

opgørelse af henstandsbeløbet.

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2005/19/EF af

17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en

fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og

ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater

(EU-tidende 2005 nr. L 58, s. 19).

Lignende dokumenter