Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-106
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2003-6-106
[K – en entreprenør] har ved advokat Tom Jensen klaget til
Pressenævnet over artikler i Vejle Amts Folkeblad den 27. september og 4.
oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.
I en forsideartikel den 27. september 2003 med overskriften ”
Vrede grundejere sagsøger Vejle Kommune for
1,2 mio.” hed det:
”*Fik garanti for byggemodning, men syn og skøn viser store
mangler
*I en intern mail skriver en medarbejder, at ”man kan frygte, at
VAF er på sporet”
NR. VILSTRUP
: Der
ligger ti store villaer på Sandtoften i det naturskønne Nr. Vilstrup, men
ikke
alle beboerne er glade for deres hjem. De første flyttede ind i 1999, men der
er stadig problemer med kloakeringen, og vejene hælder meget.
Derfor har grundejerforeningen stævnet Vejle Kommune og
byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner, og kravet kan let blive endnu
større.
Entreprenøren [K] havde overfor kommunen stillet en garanti på
643.500 kroner for byggemodning, som indebærer, at [K] skal sørge for
hovedkloak, gadelys, vandtilslutning, antenneanlæg og vejbelægning.
Men ifølge en syns - og skønsmand mangler der arbejde for
mindst
1,2 millioner kroner.
Alligevel har Vejle Kommune frigivet garantien og formelt
overdraget området til Sandtoftens Grundejerforening.
Dermed hænger de 10 parcelhusejere reelt på udgiften, hvilket
Læs alt
vil sige 120.000 kroner for hver, og grundejerforeningen havde på forhånd
bedt
kommunen om ikke at frigive garantien.
Lavt sat
Beløbet
kan
være lavt
sat, for syns - og skønsmanden understreger, at kun de væsentligste fejl og
mangler er regnet med, og ifølge grundejerforeningen er der foreløbig
advokatregninger m.v. for cirka 180.000 kroner.
Desuden skal grundejerforeningen selv oprette et privat
vandværk, fordi det er ikke muligt at få vand fra det offentlige, og de får
nu
vand fra deres egen brøndboring. Det fik beboerne ikke at vide, da de købte
grundene, som kostede dem 400.000 kroner i gennemsnit.
Sagen undrer grundejerforeningens advokat Flemming Jensen.
- Det er ekstremt sjældent, at man ser så mange fejl på så lille
et område. Potentielle grundkøbere stoler selvfølgelig på, at tingene foregår
korrekt, når en kommune kommer med en garanti for byggemodning. Men sagen her
viser, at garantien ikke er noget værd, når den kommer fra Vejle Kommune.
- Juridisk kan sagen diskuteres, men vi har en god sag, og moralsk
er der ingen tvivl. Hvordan vil man lokke gode skatteborgere til andre
udstykninger, når kommunen stikker dem blår i øjnene?, spørger Flemming
Jensen.
Tavs kommune
Gennem et halvt år blev gravearbejdet udført af entreprenørens
fætter, som ikke er autoriseret kloakmester, hvilket Vejle Kommune også har
kritiseret.
Kommunen sagde nej til at deltage, da der blev holdt syn og
skøn, og kommunen anerkender ikke resultatet. Grundejerforeningens formand,
Ole
Kamp, bor på Sandtoften 8, og han er vred over kommunens behandling af sagen.
- Da vi købte grunden i 1999, spurgte vi til spildevand og
vandforsyninger med videre, og kommunen svarede, at der var en garanti for
byggemodning. Men man gav en byggetilladelse uden at have tjek på
byggemodningen,
og siden har man gjort alt for at forhale sagen.
Kommunens tekniske direktør, Erik Dahl-Rasmussen, er meget
fåmælt om sagen.
- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg
vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi
udtale
os i retten, og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.
Leder: Vejle sovset ind
I dagens leder beskæftiger chefredaktør Arne Mariager sig med
sagen. Han skriver bl.a.:
Vejle Kommune er sovset ind i medansvar for skandalen: derfor er
det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det juridiske. Kommunen
bør
fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.”
I en leder samme dag med overskriften ”
Er der rent mel i posen?
” hed det blandt andet:
”
Vejle Amts Folkeblad kan i dag fortælle om en flok grund- og
husejere, der sagsøger kommunen, fordi de føler sig ført grundigt bag lyset.
Kommunen entrerede med en entreprenør, der har lavet et dårligt stykke
arbejde,
da grundene skulle byggemodnes. Bl.a. er kloakeringen en katastrofe. Der står
blankt vand over området, når det regner. Alligevel frigav kommunen den
byggemodnings-garanti,
som entreprenøren havde stillet, og overdrog dermed området til grundejerne
–
selv om de på det kraftigste fastholdt, at byggemodningen ikke var afsluttet
tilfredsstillende. Grundejerne hyrede en syns- og skønsmand, højtanerkendt.
Kommunen
meldte afbud til syns- og skønsforretningen. Og bagefter – da eksperten
vurderede, at der manglede arbejde for mindst 1,2 mio. kr. – nægtede
kommunen
at anerkende denne ekspertvurdering. Og det værste af det hele: Kommunen har
handlet i ond tro! For i teknisk forvaltning vidste man, at der var problemer
med byggemodningen. Det fremgår klart af interne mails i forvaltningen. Man
vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven. Eksempelvis står der i en
intern mail, at Vejle Amts Folkeblad ” vist ikke er på sporet” ..
På et tidspunkt, hvor Vejle er i vækst, og hvor kommunen ønsker
at tiltrække flere borgere, er det mildest talt elendig markedsføring af
Vejle
Kommune, hvis man tørrer fodfejl af på borgerne, der i god tro har købt grund
og bygget hus. Det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke
magtede opgaven. Det er kommunen, der har frigivet en byggemodnings-garanti,
selv om grundejerne protesterede. Og det kommunen, der har meldt afbud til en
syns – og skønsforretning, for så bagefter at nægte at acceptere
ekspertens
vurdering.”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Nabostrid ender i retten
” hed det i en underrubrik ”Grundejerforeningen
Sandtoften sagsøger ét af sine medlemmer for godt 1,2 millioner kroner.
Byggefirmaets ejer mener, der er tale om en personhetz”.
I artiklen hed det:
”Udsigten er glimrende fra udstykningen Sandtoften i Nr.
Vilstrup, men naboskabet er ikke problemfrit. I huset på Sandtoften 8 bor
grundejerforeningens formand, Ole Kamp, og foreningen sagsøger Vejle Kommune
og
byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner.
På Sandtoften 12 en spytklat derfra bor entreprenør Erik Kofoed,
som leder [K], og hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen, som ejer firmaet.
Børnene fra de to villaer leger ikke med hinanden, og de to voksne par
drikker
ikke håndbajere sammen.
Ifølge Ole Kamp er der ikke kloakeret og byggemodnet korrekt på
den nye udstykning, selv om grundkøberne fik en garanti fra kommunen. [K]s
leder siger, at sagen handler om noget helt andet.
- Jeg tager stævningen helt afslappet, for kommunen har godkendt
mit arbejde, og jeg har endda fået en del ros for det. Den her sag opstår på
grund af personlig forfølgelse fra Ole Kamps side. Han har brugt 180.000
kroner
af grundejerforeningens penge på advokat og syn og skøn, og nu er han nødt
til
at køre sagen videre. Når sagen er slut, vil jeg stævne ham for at have brugt
foreningens penge til ingen verdens nytte, siger Erik Kofoed.
Syn og skøn ikke bevis
Grundejerforeningen bestilte en syns- og skønsmand til at kigge
på området, og han konstaterede fejl og mangler for godt 1,2 millioner
kroner.
- Men jeg kunne sagtens få en anden syns- og skønsmand til at
sige det modsatte. For det handler om, hvilke spørgsmål man stiller ham, og
hverken
kommunen eller jeg var jo med ved syns- og skønsforretningen, siger Erik
Kofoed.
Din fætter har lavet
gravearbejde, selv om han ikke er autoriseret kloakmester?
- Ja, men jeg vidste ikke, at han ikke var autoriseret, og han
har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har kommunens ord for, at tingene er i
orden, og selvfølgelig er sagen da træls, men jeg sover altså roligt om
natten,
siger Erik Kofoed.
Ole Kamp mener ikke, at han har brugt grundejerforeningens penge
forkert.
- Da vi ikke kunne opnå enighed med kommunen og [K], var vi nødt
til at gå til en tredje part. Der har været flertal i grundejerforeningen for
at bruge penge på advokaten og syn & skøn, og jeg har handlet på
medlemmernes vegne. Der er bestemt ikke noget personligt i det, siger Ole
Kamp.
Byggefirma med minus
[K] har bygget seks ud af 10 huse, hvoraf der ifølge Ole Kamp er
sager på to af dem på grund af fejl og mangler. Han stiller spørgsmålstegn
ved,
om [K] overhovedet er i stand til at betale, hvis selskabet taber en kommende
retssag.
Erik Kofoed er tidligere gået konkurs med to selskaber, og [K] e
jes
derfor af hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen. Økonomien i [K] ser ikke god
ud, for det seneste regnskabsår 2001/2002 viser et underskud, og firmaet har
en
negativ egenkapital på 219.000 kroner.
Hvis grundejerforeningen vinder en retssag, skal [K] og Vejle
Kommune hver betale halvdelen af de krævede godt 1,2 millioner kroner. Eller
subsidiært
, som det hedder i jurasprog,
skal én af dem betale hele beløbet.”
I endnu en artikel samme dag med overskriften ”
Topchef siger han ikke kender sagen
”
hed det i en underrubrik ”Vejle Kommune har ikke været tilfreds med
byggemodningen
i Sandtoften. Interne mails og papirer viser, at man ikke ønsker
offentlighedens øjne på sagen. ”Man kan frygte, at VAF er på
sporet” hedder det
i en intern mail”.
I artiklen hed det blandt andet:
”Det ender med en retssag. De første grundkøbere flyttede ind på
udstykningen Sandtoften i 1999, og siden har Vejle Kommune fået
mange
henvendelser fra tilflytterne.
Derfor kommer grundejerforeningens stævning mod kommunen og byggefirmaet [K]
langt fra som nogen overraskelse på Teknisk Forvaltning.
Ifølge grundejerforeningens formand, Ole Kamp, har det været som
at slå i en dyne.
- Jeg har endda oplevet, at borgmester Flemming Christensen bare
rejste sig og gik, da vi mødtes med ham og folk fra forvaltningen. Sådan
opfører en voksen mand sig ikke. [K] har trods mange henvendelser fra os ikke
været parat til at gøre arbejdet færdigt, og vi har forgæves bedt om et
byggemodningsregnskab,
siger Ole Kamp.
Tys - Tys
Vejle Kommune har ønsket at holde sagen hemmelig, selv om
medarbejderne ikke selv var imponerede over byggemodningen på Sandtoften. Det
viser blandt andre de interne mails, som avisen er i besiddelse af.
Som omtalt på forsiden skriver en medarbejder i en mail til
blandt andre sine chefer, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”.
Uden at
fortælle, hvad frygten nærmere går ud på. Til gengæld viser andre notater i
sagen, hvor skoen trykker:
I februar 2000 skrev en medarbejder til en kollega, at ”hvis jeg
var en sur borger, ville jeg spørge til, hvorfor I først har fået et projekt
med hovedledninger og regnvandsbassin etc, når man er startet for længe siden
med selve byggemodningen”.
En mail fra april 2000 fortæller, at ”[K] nægter nu at indsende
de krævede tv-bånd i forbindelse med lovliggørelse af kloakinstallationer på
enkelte grunde. Jeg og vil gerne have et kort møde med dig, om der vil være
ledelsesmæssig opbakning til at forfølge sagen yderligere – eventuelt
til
domstolene.”
I september samme år noteres det, at ”[K] har som sædvanlig ikke
lavet de sidste ting”, og at Vejle Kommune kan få ”et alibi for at
gøre det
korrekte” i sagen. Og to måneder efter konstateres det, at de indgåede
aftaler
om afhjælpning af spildevand m.m. ikke var udført.
”
I en artikel den 4. oktober 2003 med overskriften ”
Borgmesteren sigter dårligt
” og
underrubrikken ”Journalist Jesper Sørensen svarer på den kritik,
borgmester
Flemming Christensen retter mod ham og avisen som helhed” hed det blandt
andet:
”
Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Den plejer at tage
sin tilsynspligt meget alvorligt, hvis en privat borger har bygget en garage
en
halv meter for høj.
Der er gået meget lang tid. Når en medarbejder
for tre år
siden
skrev i en mail til sin chef, at ”man kan frygte, at VAF er
på sporet”, så ligner det dårlig samvittighed. Hvorfor bruger kommunen
ikke kræfter
på at løse problemerne i stedet for at skjule dem?
Det er faktuelt forkert, at der er en voldgiftssag. Jeg ved
ikke, hvor borgmesteren har det fra. Måske er det fordi, syns- og skønsmand
Søren Steen Møller er udnævnt af voldgiftsnævnet. Men at kalde det en
voldgiftssag svarer til at hævde, at man har en politianmeldelse, når en sag
bringes i huslejenævnet, som har en vicepolitimester som formand.
Kommunen har modtaget en kopi af stævningen, hvilken den har
bekræftet. Dette er juridisk set ikke en
såkaldt
stævning – det
er
en stævning! I
følgeskrivelsen står, at stævningen først skal en tur omkring det
forsikringsselskab, der skal yde retshjælp til grundejerne, inden retten ser
den. Det er ikke en unormal procedure, og det bør en borgmester vide.
Det er korrekt, at et mindre beløb ikke er frigivet fra
byggemodningsgarantien. Ifølge mine oplysninger er beløbet et godt stykke
under
de 40.000 kroner, borgmesteren hævder. Pointen er bare, at over 600.000
kroner
er
frigivet.
Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Desværre fortæller
borgmesteren ikke, hvordan man gennem et halvt år kunne lade en
uautoriseret
kloakmester udføre
arbejdet. Det er
ulovligt. Vi private
borgere skal med meget få undtagelser også bruge en autoriseret
kloakmester.”
[K] har anført, at Vejle Amts Folkeblad i artiklerne den 27.
september 2003 har tilsidesat punkt A.1. og A.3. i de vejledende regler for
god
presseskik. Artiklerne er fyldt med fejl, fejlcitater og manglende
undersøgelser, som medfører, at artiklerne er misvisende og ukorrekte. De
ukorrekte
citater vedrørende [K] sammenholdt med de fejlagtige oplysninger i relation
til
Vejle Kommune har haft en betydelig skadevirkning for [K]. Der er tale om en
3-4 år gammel udstykning, som i dag er afsluttet og godkendt af Vejle
Kommune.
Dette kommer på ingen måde frem i artiklerne. Bladet har endvidere handlet i
strid med punkt A.2. [K] har henvist til, at følgende udsagn er forkerte:
- ”
syn og skøn viser store
mangler
”: Der har ikke været syn og skøn. Der er indhentet en ensidig
erklæring, og der er ikke dokumenteret mangler i erklæringen.
- ”
Der er stadig problemer
med kloakeringen
”: Dette er ukorrekt. Kloakken er godkendt af en autoriseret
kloakmester, og de foreliggende videobånd viser, at der ikke er mangler.
- ”
Grundejerforeningen
skal oprette et privat vandværk
”: Dette er ukorrekt, idet vandværket er
oprettet af [K]. Således som citeringen er angivet i bladet ser det ud, som
om
beboerne efter købet af deres ejendomme pludselig konstaterede, at der ikke
var
vandforsyning, og at de selv måtte etablere en sådan.
- ”
Dette fik beboerne ikke
at vide, da de købte grundene
”: Da beboerne ikke skulle og ikke har oprettet
et vandværk, skulle de naturligvis ikke have noget at vide herom. Med citatet
får man det indtryk, at [K] har holdt noget skjult, hvilket er forkert.
- ”
Gravearbejdet er udført
af en uautoriseret person
”: Udsagnet er korrekt, men uden betydning i den
anførte sammenhæng. Etablering af hovedkloakken kræver ikke autorisation. Da
[K]
blev opmærksom på problemet, blev hele kloakanlægget – også tilslutning
til de
enkelte parceller – gennemgået og godkendt af en autoriseret
kloakmester. Der
er indleveret ”gule kort” til kommunen sammen med videobånd af
kloakken, som
ikke gav anledning til bemærkninger.
- ”
Erik Kofoed er
tidligere gået konkurs med to selskabet
”: Citatet, der er helt forkert, er
i den sammenhæng, som det er bragt, særdeles skadeligt for [K].
- ”
Vi har forgæves bedt om
et byggemodningsregnskab
”: Grundejerforeningen har ikke krav herpå, og det
er i øvrigt heller ikke aftalt. I den sammenhæng citatet er angivet, er det
unødigt skadende for [K].
- ”
skoen trykker
”: Der
henvises til en intern mail i Vejle Kommune vedrørende ”projekt med
hovedledninger
og regnvandsbassin”. Faktum er, at der ikke er nogen ”sko, der
trykker”.
Gengivelsen af historiske data er skadende for [K]. Alt er godkendt af Vejle
Kommune.
- ”
Erkobau nægter at
indsende tv-bånd
”: Citatet er i dag helt uden betydning, da kloakken blev
godkendt og tv-bånd indsendt som krævet af kommunen. Korrekt journalistik og
et
telefonopkald til kommunen ville have afsløret, at dette citat – set i
sammenhæng med de faktiske omstændigheder i dag – må betragtes som
værende
forkert. Journalisten har undladt at tage dette med i sin artikel.
[K] har i forhold til
lederen den 27. september 2003 anført, at udsagnene ”Bl.a. er
kloakeringen en
katastrofe”, ”Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst
opgaven” og ” en
entreprenør der ikke magtede opgaven” er faktuelt forkerte og i
særdeleshed
skadelige for [K].
[K] har anført, at bladet i artiklen den 4. oktober 2003 har
gentaget de forkerte udsagn, idet man har henvist til, at:
- bladet konstaterer, at Vejle Kommune har tilsynspligten med
kloakken, men bladet undlader at fortælle, at tilsynspligten var opfyldt og
kloakken
godkendt,
- bladet fremhæver, at der er gået meget lang tid uden at
forholde sig til, at en lang række af de mails og problemer, der skulle bære
artiklen, rent faktisk er historiske problemer, som er 3-4 år gamle. De
problemer, der har været ved udstykningen, er løst,
- bladet fastholder, at der er en voldgiftssag, selv om det ikke
er korrekt. Der har været en anmodning til Voldgiftsnævnet om udmeldelse af
en
syns- og skønsmand, hvilket nævnet afslog. Det er endvidere juridisk set
forkert, når bladet kalder Søren Steen Møller for syns- og skønsmand,
- bladet undlod at undersøge, om stævningen var indleveret,
- garantien er nedskrevet til præcist 40.000 kr., og
- bladet gentager, at der blev anvendt en uautoriseret håndværker.
[K] har endelig anført, at bladet har undladt at bringe en
korrekt artikel om de faktiske forhold. Bladet har således tilsidesat punkt
A.7. i de vejledende regler for god presseskik.
Vejle Amts Folkeblad har afvist at have handlet i strid med god
presseskik, idet man har søgt at kontrollere alle oplysninger. Når en
grundejerforening stævner kommunen og et byggefirma for godt 1,2 mill.
kroner,
er det en selvfølge, at det lokale dagblad tager sagen op, ligesom det er en
selvfølge, at alle parter bliver hørt. Også i forhold til fremtidige artikler
vil [K] blive tilbudt at komme til orde.
Bladet har i forhold til de konkrete klagepunkter henvist til
Vejle Amts Folkeblads brev af 27. oktober 2003 til Pressenævnet i sag nr.
2003-6-107.
Bladet har anført, at man har bragt en rettelse i forhold til oplysningen
om, at indehaveren af [K], Erik Kofoed, kun er gået konkurs en gang og to
gange
som anført i artiklen den 27. september 2003.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, David Trads,
Kaare
R. Skou
og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Med hensyn til udsagnet
”syn og skøn viser store mangler” finder Pressenævnet ikke grundlag
for at
udtale kritik af Vejle Amts Folkeblads brug af udtrykket ”syn og
skøn”, og
nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om der i syns- og skønserklæringen
er
dokumenteret mangler.
Nævnet har ej heller mulighed for at vurdere rigtigheden af
udsagnene om, at der stadig er problemer med kloakeringen og om, at
grundejerforeningen
skal oprette et privat vandværk.
Om udsagnet ”gravearbejdet er udført af en uautoriseret person”
bemærker nævnet, at en del af kloakarbejdet efter det oplyste blev udført af
en
person uden autorisation. I bladet anføres det, at dette alene foregik i et
halvt år. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts
Folkeblad
i anledning af udsagnet.
Nævnet konstaterer, at Vejle Amts Folkeblad har bragt en forkert
oplysning med hensyn til, hvor mange gange [K]s daglige leder, Erik Kofoed,
er
gået konkurs. Nævnet udtaler sin kritik i anledning heraf. Da bladet efter
det
oplyste har bragt en rettelse og beklaget den forkerte oplysning, finder
nævnet
ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse på
dette
punkt.
Om udsagnet ”Vi har forgæves bedt om et byggemodningsregnskab”
bemærker nævnet, at der ikke i udsagnet ses at ligge en beskyldning om, at
grundejerforeningen er blevet nægtet et byggemodningsregnskab, som man havde
krav på. Udsagnet må efter nævnets opfattelse alene ses som en
tilkendegivelse
af, at grundejerforeningen forgæves har bedt om regnskabet – uden dog at
have
krav herpå.
Om udsagnet ”skoen trykker” bemærker nævnet, at der alene er
tale om bladets vurdering af indholdet af interne mails fra medarbejdere i
Vejle Kommunes forvaltning. Udtrykket giver ikke grundlag for kritik. Nævnet
har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af udsagnet i en intern mail om,
at [K] skulle have nægtet at indsende tv-bånd. Der er heller ikke grundlag
for
kritik af bladet på dette punkt.
Om udsagnene i lederen den 27. september 2003 bemærker nævnet,
at disse er udtryk for bladets vurdering af de nuværende kloakeringsforhold
og
af, hvorledes [K] har udført arbejdet på Sandtoften. Nævnet finder ikke
grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.
Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2003 med overskriften
”Borgmesteren sigter dårligt” bemærker nævnet, at denne er
journalistens svar
på den pressemeddelelse fra Vejle Kommune, som bladet bragte samme dag.
Nævnet
finder ikke, at der i denne artikel i forhold til [K] er bragt oplysninger af
en sådan karakter, at god presseskik er tilsidesat.
Nævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad i tilstrækkeligt omfang
har søgt at efterprøve oplysningerne om den påståede mangelfulde byggemodning
på Sandtoften. Nævnet bemærker, at [K]s leder, Erik Kofoed, den 27. september
2003 i artiklen ”Nabostrid ender i retten” er fremkommet med sine
kommentarer
til anklagerne om den mangelfulde byggemodning.
Nævnet finder ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke
har udvist tilstrækkelig kritik over for sine kilder og finder i øvrigt ikke,
at bladet har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 16. marts 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-107 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15264 Retsinformation · 20. juni 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2/1999 Retsinformation · 27. februar 1999
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT N. JÄÄSKINEN fremsat den 16. september 2010 Sag C-306/08 EU-domme · 16. september 2010
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. POIARES MADURO fremsat den 24. november 2004 Sag C-264/03 EU-domme · 24. november 2004