Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-106

KEN nr 10333 af 16/03/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2003-6-106

[K – en entreprenør] har ved advokat Tom Jensen klaget til

Pressenævnet over artikler i Vejle Amts Folkeblad den 27. september og 4.

oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

I en forsideartikel den 27. september 2003 med overskriften ”

Vrede grundejere sagsøger Vejle Kommune for

1,2 mio.” hed det:

”*Fik garanti for byggemodning, men syn og skøn viser store

mangler

*I en intern mail skriver en medarbejder, at ”man kan frygte, at

VAF er på sporet”

NR. VILSTRUP

: Der

ligger ti store villaer på Sandtoften i det naturskønne Nr. Vilstrup, men

ikke

alle beboerne er glade for deres hjem. De første flyttede ind i 1999, men der

er stadig problemer med kloakeringen, og vejene hælder meget.

Derfor har grundejerforeningen stævnet Vejle Kommune og

byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner, og kravet kan let blive endnu

større.

Entreprenøren [K] havde overfor kommunen stillet en garanti på

643.500 kroner for byggemodning, som indebærer, at [K] skal sørge for

hovedkloak, gadelys, vandtilslutning, antenneanlæg og vejbelægning.

Men ifølge en syns - og skønsmand mangler der arbejde for

mindst

1,2 millioner kroner.

Alligevel har Vejle Kommune frigivet garantien og formelt

overdraget området til Sandtoftens Grundejerforening.

Dermed hænger de 10 parcelhusejere reelt på udgiften, hvilket

Læs alt

vil sige 120.000 kroner for hver, og grundejerforeningen havde på forhånd

bedt

kommunen om ikke at frigive garantien.

Lavt sat

Beløbet

kan

være lavt

sat, for syns - og skønsmanden understreger, at kun de væsentligste fejl og

mangler er regnet med, og ifølge grundejerforeningen er der foreløbig

advokatregninger m.v. for cirka 180.000 kroner.

Desuden skal grundejerforeningen selv oprette et privat

vandværk, fordi det er ikke muligt at få vand fra det offentlige, og de får

nu

vand fra deres egen brøndboring. Det fik beboerne ikke at vide, da de købte

grundene, som kostede dem 400.000 kroner i gennemsnit.

Sagen undrer grundejerforeningens advokat Flemming Jensen.

- Det er ekstremt sjældent, at man ser så mange fejl på så lille

et område. Potentielle grundkøbere stoler selvfølgelig på, at tingene foregår

korrekt, når en kommune kommer med en garanti for byggemodning. Men sagen her

viser, at garantien ikke er noget værd, når den kommer fra Vejle Kommune.

- Juridisk kan sagen diskuteres, men vi har en god sag, og moralsk

er der ingen tvivl. Hvordan vil man lokke gode skatteborgere til andre

udstykninger, når kommunen stikker dem blår i øjnene?, spørger Flemming

Jensen.

Tavs kommune

Gennem et halvt år blev gravearbejdet udført af entreprenørens

fætter, som ikke er autoriseret kloakmester, hvilket Vejle Kommune også har

kritiseret.

Kommunen sagde nej til at deltage, da der blev holdt syn og

skøn, og kommunen anerkender ikke resultatet. Grundejerforeningens formand,

Ole

Kamp, bor på Sandtoften 8, og han er vred over kommunens behandling af sagen.

- Da vi købte grunden i 1999, spurgte vi til spildevand og

vandforsyninger med videre, og kommunen svarede, at der var en garanti for

byggemodning. Men man gav en byggetilladelse uden at have tjek på

byggemodningen,

og siden har man gjort alt for at forhale sagen.

Kommunens tekniske direktør, Erik Dahl-Rasmussen, er meget

fåmælt om sagen.

- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg

vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi

udtale

os i retten, og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.

Leder: Vejle sovset ind

I dagens leder beskæftiger chefredaktør Arne Mariager sig med

sagen. Han skriver bl.a.:

Vejle Kommune er sovset ind i medansvar for skandalen: derfor er

det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det juridiske. Kommunen

bør

fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.”

I en leder samme dag med overskriften ”

Er der rent mel i posen?

” hed det blandt andet:

”

Vejle Amts Folkeblad kan i dag fortælle om en flok grund- og

husejere, der sagsøger kommunen, fordi de føler sig ført grundigt bag lyset.

Kommunen entrerede med en entreprenør, der har lavet et dårligt stykke

arbejde,

da grundene skulle byggemodnes. Bl.a. er kloakeringen en katastrofe. Der står

blankt vand over området, når det regner. Alligevel frigav kommunen den

byggemodnings-garanti,

som entreprenøren havde stillet, og overdrog dermed området til grundejerne

–

selv om de på det kraftigste fastholdt, at byggemodningen ikke var afsluttet

tilfredsstillende. Grundejerne hyrede en syns- og skønsmand, højtanerkendt.

Kommunen

meldte afbud til syns- og skønsforretningen. Og bagefter – da eksperten

vurderede, at der manglede arbejde for mindst 1,2 mio. kr. – nægtede

kommunen

at anerkende denne ekspertvurdering. Og det værste af det hele: Kommunen har

handlet i ond tro! For i teknisk forvaltning vidste man, at der var problemer

med byggemodningen. Det fremgår klart af interne mails i forvaltningen. Man

vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven. Eksempelvis står der i en

intern mail, at Vejle Amts Folkeblad ” vist ikke er på sporet” ..

På et tidspunkt, hvor Vejle er i vækst, og hvor kommunen ønsker

at tiltrække flere borgere, er det mildest talt elendig markedsføring af

Vejle

Kommune, hvis man tørrer fodfejl af på borgerne, der i god tro har købt grund

og bygget hus. Det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke

magtede opgaven. Det er kommunen, der har frigivet en byggemodnings-garanti,

selv om grundejerne protesterede. Og det kommunen, der har meldt afbud til en

syns – og skønsforretning, for så bagefter at nægte at acceptere

ekspertens

vurdering.”

I en artikel samme dag med overskriften ”

Nabostrid ender i retten

” hed det i en underrubrik ”Grundejerforeningen

Sandtoften sagsøger ét af sine medlemmer for godt 1,2 millioner kroner.

Byggefirmaets ejer mener, der er tale om en personhetz”.

I artiklen hed det:

”Udsigten er glimrende fra udstykningen Sandtoften i Nr.

Vilstrup, men naboskabet er ikke problemfrit. I huset på Sandtoften 8 bor

grundejerforeningens formand, Ole Kamp, og foreningen sagsøger Vejle Kommune

og

byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner.

På Sandtoften 12 en spytklat derfra bor entreprenør Erik Kofoed,

som leder [K], og hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen, som ejer firmaet.

Børnene fra de to villaer leger ikke med hinanden, og de to voksne par

drikker

ikke håndbajere sammen.

Ifølge Ole Kamp er der ikke kloakeret og byggemodnet korrekt på

den nye udstykning, selv om grundkøberne fik en garanti fra kommunen. [K]s

leder siger, at sagen handler om noget helt andet.

- Jeg tager stævningen helt afslappet, for kommunen har godkendt

mit arbejde, og jeg har endda fået en del ros for det. Den her sag opstår på

grund af personlig forfølgelse fra Ole Kamps side. Han har brugt 180.000

kroner

af grundejerforeningens penge på advokat og syn og skøn, og nu er han nødt

til

at køre sagen videre. Når sagen er slut, vil jeg stævne ham for at have brugt

foreningens penge til ingen verdens nytte, siger Erik Kofoed.

Syn og skøn ikke bevis

Grundejerforeningen bestilte en syns- og skønsmand til at kigge

på området, og han konstaterede fejl og mangler for godt 1,2 millioner

kroner.

- Men jeg kunne sagtens få en anden syns- og skønsmand til at

sige det modsatte. For det handler om, hvilke spørgsmål man stiller ham, og

hverken

kommunen eller jeg var jo med ved syns- og skønsforretningen, siger Erik

Kofoed.

Din fætter har lavet

gravearbejde, selv om han ikke er autoriseret kloakmester?

- Ja, men jeg vidste ikke, at han ikke var autoriseret, og han

har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har kommunens ord for, at tingene er i

orden, og selvfølgelig er sagen da træls, men jeg sover altså roligt om

natten,

siger Erik Kofoed.

Ole Kamp mener ikke, at han har brugt grundejerforeningens penge

forkert.

- Da vi ikke kunne opnå enighed med kommunen og [K], var vi nødt

til at gå til en tredje part. Der har været flertal i grundejerforeningen for

at bruge penge på advokaten og syn & skøn, og jeg har handlet på

medlemmernes vegne. Der er bestemt ikke noget personligt i det, siger Ole

Kamp.

Byggefirma med minus

[K] har bygget seks ud af 10 huse, hvoraf der ifølge Ole Kamp er

sager på to af dem på grund af fejl og mangler. Han stiller spørgsmålstegn

ved,

om [K] overhovedet er i stand til at betale, hvis selskabet taber en kommende

retssag.

Erik Kofoed er tidligere gået konkurs med to selskaber, og [K] e

jes

derfor af hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen. Økonomien i [K] ser ikke god

ud, for det seneste regnskabsår 2001/2002 viser et underskud, og firmaet har

en

negativ egenkapital på 219.000 kroner.

Hvis grundejerforeningen vinder en retssag, skal [K] og Vejle

Kommune hver betale halvdelen af de krævede godt 1,2 millioner kroner. Eller

subsidiært

, som det hedder i jurasprog,

skal én af dem betale hele beløbet.”

I endnu en artikel samme dag med overskriften ”

Topchef siger han ikke kender sagen

”

hed det i en underrubrik ”Vejle Kommune har ikke været tilfreds med

byggemodningen

i Sandtoften. Interne mails og papirer viser, at man ikke ønsker

offentlighedens øjne på sagen. ”Man kan frygte, at VAF er på

sporet” hedder det

i en intern mail”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Det ender med en retssag. De første grundkøbere flyttede ind på

udstykningen Sandtoften i 1999, og siden har Vejle Kommune fået

mange

henvendelser fra tilflytterne.

Derfor kommer grundejerforeningens stævning mod kommunen og byggefirmaet [K]

langt fra som nogen overraskelse på Teknisk Forvaltning.

Ifølge grundejerforeningens formand, Ole Kamp, har det været som

at slå i en dyne.

- Jeg har endda oplevet, at borgmester Flemming Christensen bare

rejste sig og gik, da vi mødtes med ham og folk fra forvaltningen. Sådan

opfører en voksen mand sig ikke. [K] har trods mange henvendelser fra os ikke

været parat til at gøre arbejdet færdigt, og vi har forgæves bedt om et

byggemodningsregnskab,

siger Ole Kamp.

Tys - Tys

Vejle Kommune har ønsket at holde sagen hemmelig, selv om

medarbejderne ikke selv var imponerede over byggemodningen på Sandtoften. Det

viser blandt andre de interne mails, som avisen er i besiddelse af.

Som omtalt på forsiden skriver en medarbejder i en mail til

blandt andre sine chefer, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”.

Uden at

fortælle, hvad frygten nærmere går ud på. Til gengæld viser andre notater i

sagen, hvor skoen trykker:

I februar 2000 skrev en medarbejder til en kollega, at ”hvis jeg

var en sur borger, ville jeg spørge til, hvorfor I først har fået et projekt

med hovedledninger og regnvandsbassin etc, når man er startet for længe siden

med selve byggemodningen”.

En mail fra april 2000 fortæller, at ”[K] nægter nu at indsende

de krævede tv-bånd i forbindelse med lovliggørelse af kloakinstallationer på

enkelte grunde. Jeg og vil gerne have et kort møde med dig, om der vil være

ledelsesmæssig opbakning til at forfølge sagen yderligere – eventuelt

til

domstolene.”

I september samme år noteres det, at ”[K] har som sædvanlig ikke

lavet de sidste ting”, og at Vejle Kommune kan få ”et alibi for at

gøre det

korrekte” i sagen. Og to måneder efter konstateres det, at de indgåede

aftaler

om afhjælpning af spildevand m.m. ikke var udført.

”

I en artikel den 4. oktober 2003 med overskriften ”

Borgmesteren sigter dårligt

” og

underrubrikken ”Journalist Jesper Sørensen svarer på den kritik,

borgmester

Flemming Christensen retter mod ham og avisen som helhed” hed det blandt

andet:

”

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Den plejer at tage

sin tilsynspligt meget alvorligt, hvis en privat borger har bygget en garage

en

halv meter for høj.

Der er gået meget lang tid. Når en medarbejder

for tre år

siden

skrev i en mail til sin chef, at ”man kan frygte, at VAF er

på sporet”, så ligner det dårlig samvittighed. Hvorfor bruger kommunen

ikke kræfter

på at løse problemerne i stedet for at skjule dem?

Det er faktuelt forkert, at der er en voldgiftssag. Jeg ved

ikke, hvor borgmesteren har det fra. Måske er det fordi, syns- og skønsmand

Søren Steen Møller er udnævnt af voldgiftsnævnet. Men at kalde det en

voldgiftssag svarer til at hævde, at man har en politianmeldelse, når en sag

bringes i huslejenævnet, som har en vicepolitimester som formand.

Kommunen har modtaget en kopi af stævningen, hvilken den har

bekræftet. Dette er juridisk set ikke en

såkaldt

stævning – det

er

en stævning! I

følgeskrivelsen står, at stævningen først skal en tur omkring det

forsikringsselskab, der skal yde retshjælp til grundejerne, inden retten ser

den. Det er ikke en unormal procedure, og det bør en borgmester vide.

Det er korrekt, at et mindre beløb ikke er frigivet fra

byggemodningsgarantien. Ifølge mine oplysninger er beløbet et godt stykke

under

de 40.000 kroner, borgmesteren hævder. Pointen er bare, at over 600.000

kroner

er

frigivet.

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Desværre fortæller

borgmesteren ikke, hvordan man gennem et halvt år kunne lade en

uautoriseret

kloakmester udføre

arbejdet. Det er

ulovligt. Vi private

borgere skal med meget få undtagelser også bruge en autoriseret

kloakmester.”

[K] har anført, at Vejle Amts Folkeblad i artiklerne den 27.

september 2003 har tilsidesat punkt A.1. og A.3. i de vejledende regler for

god

presseskik. Artiklerne er fyldt med fejl, fejlcitater og manglende

undersøgelser, som medfører, at artiklerne er misvisende og ukorrekte. De

ukorrekte

citater vedrørende [K] sammenholdt med de fejlagtige oplysninger i relation

til

Vejle Kommune har haft en betydelig skadevirkning for [K]. Der er tale om en

3-4 år gammel udstykning, som i dag er afsluttet og godkendt af Vejle

Kommune.

Dette kommer på ingen måde frem i artiklerne. Bladet har endvidere handlet i

strid med punkt A.2. [K] har henvist til, at følgende udsagn er forkerte:

- ”

syn og skøn viser store

mangler

”: Der har ikke været syn og skøn. Der er indhentet en ensidig

erklæring, og der er ikke dokumenteret mangler i erklæringen.

- ”

Der er stadig problemer

med kloakeringen

”: Dette er ukorrekt. Kloakken er godkendt af en autoriseret

kloakmester, og de foreliggende videobånd viser, at der ikke er mangler.

- ”

Grundejerforeningen

skal oprette et privat vandværk

”: Dette er ukorrekt, idet vandværket er

oprettet af [K]. Således som citeringen er angivet i bladet ser det ud, som

om

beboerne efter købet af deres ejendomme pludselig konstaterede, at der ikke

var

vandforsyning, og at de selv måtte etablere en sådan.

- ”

Dette fik beboerne ikke

at vide, da de købte grundene

”: Da beboerne ikke skulle og ikke har oprettet

et vandværk, skulle de naturligvis ikke have noget at vide herom. Med citatet

får man det indtryk, at [K] har holdt noget skjult, hvilket er forkert.

- ”

Gravearbejdet er udført

af en uautoriseret person

”: Udsagnet er korrekt, men uden betydning i den

anførte sammenhæng. Etablering af hovedkloakken kræver ikke autorisation. Da

[K]

blev opmærksom på problemet, blev hele kloakanlægget – også tilslutning

til de

enkelte parceller – gennemgået og godkendt af en autoriseret

kloakmester. Der

er indleveret ”gule kort” til kommunen sammen med videobånd af

kloakken, som

ikke gav anledning til bemærkninger.

- ”

Erik Kofoed er

tidligere gået konkurs med to selskabet

”: Citatet, der er helt forkert, er

i den sammenhæng, som det er bragt, særdeles skadeligt for [K].

- ”

Vi har forgæves bedt om

et byggemodningsregnskab

”: Grundejerforeningen har ikke krav herpå, og det

er i øvrigt heller ikke aftalt. I den sammenhæng citatet er angivet, er det

unødigt skadende for [K].

- ”

skoen trykker

”: Der

henvises til en intern mail i Vejle Kommune vedrørende ”projekt med

hovedledninger

og regnvandsbassin”. Faktum er, at der ikke er nogen ”sko, der

trykker”.

Gengivelsen af historiske data er skadende for [K]. Alt er godkendt af Vejle

Kommune.

- ”

Erkobau nægter at

indsende tv-bånd

”: Citatet er i dag helt uden betydning, da kloakken blev

godkendt og tv-bånd indsendt som krævet af kommunen. Korrekt journalistik og

et

telefonopkald til kommunen ville have afsløret, at dette citat – set i

sammenhæng med de faktiske omstændigheder i dag – må betragtes som

værende

forkert. Journalisten har undladt at tage dette med i sin artikel.

[K] har i forhold til

lederen den 27. september 2003 anført, at udsagnene ”Bl.a. er

kloakeringen en

katastrofe”, ”Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst

opgaven” og ” en

entreprenør der ikke magtede opgaven” er faktuelt forkerte og i

særdeleshed

skadelige for [K].

[K] har anført, at bladet i artiklen den 4. oktober 2003 har

gentaget de forkerte udsagn, idet man har henvist til, at:

- bladet konstaterer, at Vejle Kommune har tilsynspligten med

kloakken, men bladet undlader at fortælle, at tilsynspligten var opfyldt og

kloakken

godkendt,

- bladet fremhæver, at der er gået meget lang tid uden at

forholde sig til, at en lang række af de mails og problemer, der skulle bære

artiklen, rent faktisk er historiske problemer, som er 3-4 år gamle. De

problemer, der har været ved udstykningen, er løst,

- bladet fastholder, at der er en voldgiftssag, selv om det ikke

er korrekt. Der har været en anmodning til Voldgiftsnævnet om udmeldelse af

en

syns- og skønsmand, hvilket nævnet afslog. Det er endvidere juridisk set

forkert, når bladet kalder Søren Steen Møller for syns- og skønsmand,

- bladet undlod at undersøge, om stævningen var indleveret,

- garantien er nedskrevet til præcist 40.000 kr., og

- bladet gentager, at der blev anvendt en uautoriseret håndværker.

[K] har endelig anført, at bladet har undladt at bringe en

korrekt artikel om de faktiske forhold. Bladet har således tilsidesat punkt

A.7. i de vejledende regler for god presseskik.

Vejle Amts Folkeblad har afvist at have handlet i strid med god

presseskik, idet man har søgt at kontrollere alle oplysninger. Når en

grundejerforening stævner kommunen og et byggefirma for godt 1,2 mill.

kroner,

er det en selvfølge, at det lokale dagblad tager sagen op, ligesom det er en

selvfølge, at alle parter bliver hørt. Også i forhold til fremtidige artikler

vil [K] blive tilbudt at komme til orde.

Bladet har i forhold til de konkrete klagepunkter henvist til

Vejle Amts Folkeblads brev af 27. oktober 2003 til Pressenævnet i sag nr.

2003-6-107.

Bladet har anført, at man har bragt en rettelse i forhold til oplysningen

om, at indehaveren af [K], Erik Kofoed, kun er gået konkurs en gang og to

gange

som anført i artiklen den 27. september 2003.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, David Trads,

Kaare

R. Skou

og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Med hensyn til udsagnet

”syn og skøn viser store mangler” finder Pressenævnet ikke grundlag

for at

udtale kritik af Vejle Amts Folkeblads brug af udtrykket ”syn og

skøn”, og

nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om der i syns- og skønserklæringen

er

dokumenteret mangler.

Nævnet har ej heller mulighed for at vurdere rigtigheden af

udsagnene om, at der stadig er problemer med kloakeringen og om, at

grundejerforeningen

skal oprette et privat vandværk.

Om udsagnet ”gravearbejdet er udført af en uautoriseret person”

bemærker nævnet, at en del af kloakarbejdet efter det oplyste blev udført af

en

person uden autorisation. I bladet anføres det, at dette alene foregik i et

halvt år. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts

Folkeblad

i anledning af udsagnet.

Nævnet konstaterer, at Vejle Amts Folkeblad har bragt en forkert

oplysning med hensyn til, hvor mange gange [K]s daglige leder, Erik Kofoed,

er

gået konkurs. Nævnet udtaler sin kritik i anledning heraf. Da bladet efter

det

oplyste har bragt en rettelse og beklaget den forkerte oplysning, finder

nævnet

ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse på

dette

punkt.

Om udsagnet ”Vi har forgæves bedt om et byggemodningsregnskab”

bemærker nævnet, at der ikke i udsagnet ses at ligge en beskyldning om, at

grundejerforeningen er blevet nægtet et byggemodningsregnskab, som man havde

krav på. Udsagnet må efter nævnets opfattelse alene ses som en

tilkendegivelse

af, at grundejerforeningen forgæves har bedt om regnskabet – uden dog at

have

krav herpå.

Om udsagnet ”skoen trykker” bemærker nævnet, at der alene er

tale om bladets vurdering af indholdet af interne mails fra medarbejdere i

Vejle Kommunes forvaltning. Udtrykket giver ikke grundlag for kritik. Nævnet

har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af udsagnet i en intern mail om,

at [K] skulle have nægtet at indsende tv-bånd. Der er heller ikke grundlag

for

kritik af bladet på dette punkt.

Om udsagnene i lederen den 27. september 2003 bemærker nævnet,

at disse er udtryk for bladets vurdering af de nuværende kloakeringsforhold

og

af, hvorledes [K] har udført arbejdet på Sandtoften. Nævnet finder ikke

grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.

Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2003 med overskriften

”Borgmesteren sigter dårligt” bemærker nævnet, at denne er

journalistens svar

på den pressemeddelelse fra Vejle Kommune, som bladet bragte samme dag.

Nævnet

finder ikke, at der i denne artikel i forhold til [K] er bragt oplysninger af

en sådan karakter, at god presseskik er tilsidesat.

Nævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad i tilstrækkeligt omfang

har søgt at efterprøve oplysningerne om den påståede mangelfulde byggemodning

på Sandtoften. Nævnet bemærker, at [K]s leder, Erik Kofoed, den 27. september

2003 i artiklen ”Nabostrid ender i retten” er fremkommet med sine

kommentarer

til anklagerne om den mangelfulde byggemodning.

Nævnet finder ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke

har udvist tilstrækkelig kritik over for sine kilder og finder i øvrigt ikke,

at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 16. marts 2004.

Lignende dokumenter