Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. april 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven
(Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om
elforsyning m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som
ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 31, stk. 4, 3. pkt.
indsættes efter
»stk. 6«: », jf. dog stk. 13, «
2.
I
§ 31
indsættes som stk.13:
»
Stk. 13
. Uanset
stk. 1 og stk. 6, nr. 5, kan kollektive elforsyningsvirksomheder,
jf.
§ 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter
§ 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«
§ 2
Stk. 1.
Læs alt
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
og
med indkomståret 2005.
Stk. 2.
Statens
overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og
erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, udløser
ikke
beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber.
Tidspunktet
for denne bestemmelses ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning
og
lov om varmeforsyning. Forslaget indeholder de skattemæssige ændringer, der
er
nødvendige i kraft af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 og dermed
Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag.
Som led i den energipolitiske aftale af 29. marts 2004
ophæves begreberne »fri« og »bunden« kapital i elforsyningslovgivningen. Med
ophævelsen får de kollektive elforsyningsvirksomheder og deres ejere den
fulde
rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskaberne.
Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag skal føre til en normalisering af
kapitalforhold og ejerstrukturer i elsektoren.
Som en konsekvens heraf ophæves elforsyningslovens
§ 46, stk. 1-3, som fastsætter, at en kollektiv
elforsyningsvirksomhed ikke må yde lån eller stille sikkerhed for andre
virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Med ophævelsen af elforsyningslovens § 46 er
elforsyningsloven ikke længere til hinder for, at de kollektive
elforsyningsvirksomheder
kan udnytte en tilladelse til skattemæssig sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt. Sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 indebærer, at de selskaber, der indgår i
sambeskatningen, hæfter ubegrænset og solidarisk for skatten. Hidtil har
udnyttelse af en tilladelse til sambeskatning været i strid med
hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46.
På denne baggrund foreslås det i skattelovgivningen at
indsætte et forbud imod, at kollektive elforsyningsvirksomheder kan indgå i
en
sambeskatning. Herved sikres det, at sambeskatning stadig er udelukket,
uanset
ophævelsen af elforsyningslovens § 46.
Der er en række koncerner, hvori der indgår kollektive
elforsyningsselskaber, der med hjemmel i den gældende bestemmelse i
selskabsskattelovens § 31 har fået tilladelse til sambeskatning. Hvis
disse selskaber har udnyttet disse tilladelser, uanset at de derved har
overtrådt hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46, sikrer
lovforslaget, at disse selskaber ikke fremover kan indgå i en sambeskatning.
Efter det samtidig fremsatte forslag til elforsyningslovens
§ 5 forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat
ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til
formål at udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed.
Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive
elforsyningsselskaber, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35
O,
der ikke kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre
elselskaber, i hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af
elektricitet, fortsat kan anvende muligheden for sambeskatning efter gældende
regler.
Det foreslås desuden, at statens overtagelse af ejerandele
i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i
henhold
til § 35 a i lov om elforsyning, ikke udløser beskatning af fortjeneste
eller tab hos de overdragende selskaber.
Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål
vedrørende EU-traktatens statsstøtteregler. Det foreslås af den grund, at t
idspunktet
for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at
bestemmelsen først træder i
kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget indebærer konsekvensændringer i forbindelse med
den energipolitiske aftale af 29. marts 2004. Forslaget betyder, at der i
skattelovgivningen indsættes et forbud imod, at kollektive
elforsyningsvirksomheder, der anvender de særlige indgangsværdier i medfør af
selskabsskattelovens § 35 O, kan indgå i en sambeskatning med andre
selskaber.
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at i 2002 er der 36
sambeskattede el-koncerner. I hver af disse koncerner indgår mindst en
kollektiv elforsyningsvirksomhed, som er omfattet af den gældende § 46 i
elforsyningsloven.
Som følge af, at de kollektive elforsyningsvirksomheder
efter § 46 i elforsyningsloven ikke kan hæfte solidarisk med andre
virksomheder, har disse virksomheder ikke kunnet indgå i sambeskatning med
andre
virksomheder uden at overtræde hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens
§ 46, idet sambeskatning automatisk indebærer, at de sambeskattede
virksomheder hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører
sambeskatningsindkomsten.
I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven
fører til, at selskaberne må frafalde begæringen om sambeskatning, har
forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven
fører til, at selskaberne frafalder begæringen om sambeskatning, kan dette
have
en negativ økonomisk virkning på de selskaber, som i dag indgår i
sambeskatning
med kollektive elforsyningsvirksomheder.
Lovforslaget som sådan skønnes imidlertid ikke at have
økonomiske konsekvenser for selskaberne.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have nogen administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af
ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af
den energipolitiske aftale
af 29. marts 2004.
Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation
til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Forslaget vil derfor blive
notificeret overfor EU-Kommissionen.
Det foreslås af den grund, at t
idspunktet for bestemmelsens
ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at
bestemmelsen først træder i kraft efter endt
notifikation for EU-kommissionen.
Høring
Lovforslaget er konsekvensændringer som følge af Økonomi-
og Erhvervsministeriets lovforslag om ændring af lov om elforsyning mv. Det
er
derfor skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget tidsmæssigt følger dette.
Lovforslaget er den 5. april 2004 sendt i ekstern høring med en høringsfrist
til den 26. april 2004. Efter høringsfristens udløb fremsendes høringsnotat
til
Folketingets Skatteudvalg til brug for 1. behandlingen af forslaget den 6.
maj
2004. Forslaget er sendt efter en med Økonomi- og Erhvervsministeriet fælles
høringsliste til:
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Advokatrådet,
A/S Dansk Shell, Affald Danmark, Amerada Hess, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, Center for
Kvalitet i Regulering, CO-industri, Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Elhandel, Dansk Energi, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske
Landinspektørforening, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers
Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Fondsmæglerforening,
Danske
Skatteborgerforening, Datatilsynet, Denerco Oil, DFF, DONG A/S,
Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR, Elkraft System, Elkraft Transmission,
Elsam
A/S, Elsparefonden, Eltra, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet,
Finanstilsynet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Elforbrugere (FDE), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen til fremme
af Bølgekraft, Forsikring og Pension, Forskningscenter RISØ,
Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og
Naturgas Midt-Nord, Gastra A/S, Greenpeace Danmark, Grundejernes
Landsorganisation, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS Interesseorganisation,
Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft Sekretariatet
c/o
Dansk Industri, InvesteringsForeningsRådet, IT-Brancheforeningen,
Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Knud Maegaard, Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på
Øerne,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune,
Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og
udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalbanken, Naturgas Fyn, Niels Peter
Skrubbeltrang, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for
Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsorganisation, PAR-F.R.I. Rådet,
Realkreditrådet, Renosam, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID,
Sikkerhedsstyrelsen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skov- og
Naturstyrelsen, Statoil A/S, Att.: Torben Haurum (direktør for Energi),
Statoil
Gazelle, Statsministeriet, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Told- og
Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vindmølleindustrien, WWF, Økonomi- og
Erhvervsministeriet og Østkraft.«
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
I det omfang håndhævelsen af § 46 i
elforsyningsloven fører til, at selskaberne må frafalde begæringen om
sambeskatning, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
I det omfang håndhævelsen af § 46 i
elforsyningsloven fører til, at selskaberne frafalder begæringen om
sambeskatning, kan dette have en negativ økonomisk virkning på de selskaber,
som i dag indgår i sambeskatning med kollektive elforsyningsvirksomheder.
Lovforslaget som sådan skønnes imidlertid ikke at have økonomiske
konsekvenser for selskaberne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse
af ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af
den energipolitiske aftale
af 29. marts 2004.
Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i
relation til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Forslaget vil derfor
blive notificeret overfor EU-Kommissionen.
Det foreslås af den grund, at t
idspunktet
for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at
bestemmelsen først træder
i kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter stk. 4 i selskabsskattelovens § 31 kan
Ligningsrådet under visse betingelser også give tilladelse til sambeskatning
mellem to danske selskaber (søsterselskaber), der ejes af det samme
moderselskab. Det foreslås som en konsekvensrettelse af forslagets § 1,
nr. 2, at præcisere, at heller ikke kollektive elforsyningsselskaber, der er
søsterselskaber, kan sambeskattes.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 31 omhandler reglerne om
sambeskatning. Efter § 31, stk. 1, kan det tillades, at to eller
flere aktieselskaber sambeskattes. Sambeskatning kan tillades mellem
elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e
og
2 f. Dette fremgår af § 31, stk. 4, nr. 5. De nærmere vilkår for
sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære 2003-40, der
har
virkning fra og med indkomståret 2004.
Sambeskattede selskaber er selvstændige skattesubjekter.
Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomst
opgjort efter de almindelige regler. Skatten af de sambeskattede selskabers
samlede indkomst (sambeskatningsindkomsten) påhviler og opkræves hos
moderselskabet, jf. § 31, stk. 3. Dette gælder også restskat,
tillæg
og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De
sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der
vedrører sambeskatningsperioden.
Problemstillingen om sambeskatning blev behandlet i
forbindelse med Folketingets behandling af lov nr. 452 af 31. maj 2000 om
elselskabers overgang til almindelig skattepligt (lovforslag nr. L 155). Det
fremgår af et fælles svar fra Skatteministeriet og det daværende Miljø- og
Energiministerium, at § 46, stk. 1, i lov om elforsyning er til
hinder for, at kollektive elforsyningsselskaber kan blive sambeskattede.
Begrundelsen er, at det er en betingelse for sambeskatning, at selskaber
hæfter
solidarisk for indkomstskat m.v. og at efter § 46, stk. 1, i lov om
elforsyning må kollektive elforsyningsvirksomheder (monopolvirksomheder),
herunder netvirksomheder, ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre
virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Energistyrelsen oplyste desuden dengang, at hvis der skulle
åbnes for sambeskatning, skulle der efter Energistyrelsens vurdering stilles
ændringsforslag til L 155, hvorefter der indsættes en undtagelse fra
elforsyningsloven.
Med den endelige udformning af L 155 anså Energistyrelsen
sambeskatning for afskåret på grund af hæftelsesforbuddet i
elforsyningslovens
§ 46.
Efter det af Skatteministeriet udsendte cirkulære om
elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v., cirkulære nr. 147 af
6.
september 2000, var der i selskabsskattelovens § 31 skabt hjemmel til,
at
elselskaber kan sambeskattes. Det fremgik desuden af cirkulæret, at efter
elforsyningslovens
§ 46 må kollektive elforsyningsvirksomheder ikke yde lån eller stille
sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive
elforsyningsvirksomheder. Cirkulæret fastsatte derfor, at elforsyningslovens
§ 46 var til hinder for, at kollektive elforsyningsvirksomheder kunne
sambeskattes. Sambeskatningsmuligheden var derfor i henhold til cirkulæret
forbeholdt de elselskaber, hvor denne problemstilling ikke foreligger, dvs.
de
kommercielle selskaber.
I sommeren 2002 blev det i forbindelse med nogle
landsskatteretssager fastslået, at man skattemæssigt ikke kan opretholde
forbudet mod sambeskatning for de kollektive elforsyningsvirksomheder.
Baggrunden var, at det er en følge af selskabsskattelovens § 31,
stk. 1, at institutionen og de omhandlede datterselskaber har et
retskrav
på at kunne få en ansættelse af en sambeskatningsindkomst i det omfang de
opfylder de nærmere vilkår for sambeskatning.
Det er således konsekvensen efter de gældende skatteregler,
at alle elselskaber, inklusive de kollektive elforsyningsvirksomheder, kan
deltage i en sambeskatning. Derimod er deltagelse i en sambeskatning i strid
med elforsyningslovens § 46. Den tilladelse, der er opnået til
sambeskatning medfører således, at de bevillingspligtige selskaber efter de
gældende regler overtræder hæftelsesforbuddet i elforsyningsloven § 46,
stk. 1 og 2.
I konsekvens af bortfaldet af elforsyningslovens § 46
og for at sikre, at kollektive elforsyningsvirksomheder under alle
omstændigheder ikke kan udnytte en tilladelse til sambeskatning, foreslås det
i
skattelovgivningen at indføre et forbud imod, at de kollektive
elforsyningsvirksomheder fremover kan indgå i en sambeskatning.
Med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 5
forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat ejet
virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål
at
udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed.
Det er alene disse virksomheder, der efter forslaget ikke
kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre elselskaber,
i
hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af elektricitet, fortsat
kan
anvende muligheden for sambeskatning efter gældende regler.
Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive
elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort efter § 35
O,
der ikke kan indgå i en sambeskatning.
Efter overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 O
blev de skattemæssige indgangsværdier for de hidtil skattefrie elselskaber
ved
overgangen til skattepligt fastsat med udgangspunkt i de skattemæssige regler
for lovmæssig overgang fra skattefrihed til skattepligt. Der blev ikke taget
hensyn til, at elselskaberne under hvile-i-sig-selv-princippet kunne indregne
henlæggelser og afskrivning på driftsmidler i elpriserne. Det forventedes, at
de skattemæssige indgangsværdier ville overstige de elprismæssigt bogførte
værdier meget betydeligt. Dette ville give grundlag for skattemæssige
afskrivninger i et sådant omfang, at der næppe kunne påregnes skatteprovenu
fra
disse selskaber i betragtning af, at selskaberne var indtægtsrammeregulerede.
Eventuelle fordele som følge af de skattemæssige værdier ville dermed
resultere
i lavere priser, når de ikke kunne overføres til modregning i kommercielle
ejeres
øvrige indtægter ved sambeskatning.
Både de kollektive elforsyningsselskaber, der oprindelig
anvendte indgangsværdier efter § 35 O, ved overgangen til skattepligt,
og
de kollektive elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort
efter
§ 35 O, fordi de er succederet heri, er omfattet af bestemmelsen i
§ 31, stk. 13.
Når der i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29.
marts 2004 åbnes for, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed får den fulde
rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskabet,
sikrer den foreslåede bestemmelse, at de politiske forudsætninger for
elreformen opretholdes.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget har virkning
for sambeskatning fra og med indkomståret 2005. Det er således sigtet med
lovforslaget, at det alene har fremtidig virkning, idet hensynet til, at de
kollektive elforsyningsselskaber ikke kan sambeskattes, forinden har været
varetaget i elforsyningslovens § 46.
Tidligere godkendte sambeskatninger har ikke kunnet
udnyttes lovligt på grund af forbudet i elforsyningslovens § 46.
Ændringen
af skattelovgivningen kan således foretages med fremtidig virkning uden at
gribe ind i berettigede forventninger om beskatningsforholdene for de
nuværende
kollektive elforsyningsvirksomheder.
Det foreslås i stk. 2, at statens overtagelse af
ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og
erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, ikke
udløser
beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber. Baggrunden
herfor er, at det lovforslag, som økonomi- og erhvervsministeren har fremsat
bl.a. med henblik på udmøntning af den politiske aftale om fremtidssikring af
energiinfrastrukturen, bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at indgå
aftale med sektoren om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV
eller
derover, netforbindelser til udlandet samt de systemansvarlige virksomheder.
Dette fremgår af forslaget til en ny bestemmelse i § 35 a i
elforsyningsloven.
Formålet med bestemmelsen er at give økonomi- og
erhvervsministeren mulighed for at indgå aftale om, at staten skal overtage
aktiviteterne i de nuværende Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og
Elkraft System a.m.b.a. Dette forventes at ville ske ved overtagelse af
ejerandelene i selskaberne.
Hensigten er, at overdragelsen skal ske vederlagsfrit, mod
at staten laver de lovændringer, der følger af aftalen med sektoren.
Det har været en forudsætning for aftalens indgåelse, at
selve overdragelsen af ejerandelene i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission
a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a. ikke udløser beskatning hos de
overdragende
netselskaber.
Overdragelsen af ejerandelene i de tre nævnte selskaber vil
alt andet lige blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. I
henhold til disse regler skal selskaber, som afstår aktier/andele medregne
fortjeneste eller tab ved indkomstopgørelsen, hvis de pågældende aktier eller
andele har været ejet mindre end 3 år. Har aktierne eller andelene været ejet
i
3 år eller mere er fortjeneste og tab indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det foreslås, at fortjeneste eller tab vedrørende de
ejerandele i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System
a.m.b.a., som overdrages til staten som følge af aftalen mellem økonomi- og
erhvervsministeren og Elfor, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset
hvor
lang tid det overdragende netselskab har ejet de pågældende andele.
Det er ikke i forbindelse med aftalen undersøgt, hvornår
netselskaberne i skattemæssig henseende har anskaffet de enkelte andele, og
det
vides derfor heller ikke, om den foreslåede bestemmelse har praktisk
betydning.
Uden bestemmelsen ville der imidlertid være mulighed for, at overdragelsen
til
staten kunne udløse beskatning for nogle netselskaber, som derved ville være
interesseret i at udskyde overdragelsen, til deres ejerandele havde været
ejet
i tre år. Det ville have gjort det vanskeligere at opnå en aftale.
Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af
ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af
den energipolitiske aftale
af 29. marts 2004.
Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation
til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Skatteministeriet kan ikke meddele
skattefritagelsen efter § 2, stk. 2, før det er afklaret, om der er
tale om statsstøtte.
Det foreslås derfor, at
t
idspunktet for bestemmelsens ikrafttræden
fastsættes af skatteministeren, således at
bestemmelsen først træder i kraft efter endt
notifikation for EU-kommissionen.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslag
§ 1
§31.
Stk. 1-3
.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som
ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende
ændringer:
Stk. 4.
Hvis to
eller flere danske aktieselskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab,
kan Ligningsrådet tillige tillade sambeskatning mellem søsterselskaberne og
disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber efter reglerne i
stk. 1-3. Tilladelse kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i
søsterselskaberne ejes direkte af det fælles moderselskab og dette selskab er
hjemmehørende i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller en fremmed stat, som
er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Det fælles moderselskab skal være et dansk aktieselskab eller et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i stk. 6 eller et udenlandsk
selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte
kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det
land, hvor det er hjemmehørende. Indkomst, som efter ligningslovens § 33
E forhøjer moderselskabets indkomst, forhøjer i stedet
sambeskatningsindkomsten. Forpligtelserne for moderselskabet efter
stk. 3 påhviler søsterselskaberne solidarisk. Ved anvendelsen af
stk. 1,
6. pkt., anvendes søsterselskabernes samlede ejerskab af det pågældende
datterselskab i stedet for moderselskabets ejerskab.
1
I
§ 31, stk. 4, 3. pkt. indsættes efter »stk. 6«: », jf. dog
stk. 13, «
Stk. 5-12.
2.
I
§ 31
indsættes som stk.13:
»Stk. 13.
Uanset
stk. 1 og stk. 6, nr. 5, kan kollektive elforsyningsvirksomheder, jf.
§ 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter
§ 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning) Retsinformation · 16. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning) Retsinformation · 9. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (21. april 2004) - L 233 Retsinformation · 21. april 2004
- El-selskaber - sambeskatning Retsinformation · 24. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 30. maj 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 5. oktober 2004