Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning m.v.)

2003/1 LSF 233Lovforslag som fremsatSkatteministeriet21. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. april 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven

(Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om

elforsyning m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 31, stk. 4, 3. pkt.

indsættes efter

»stk. 6«: », jf. dog stk. 13, «

2.

I

§ 31

indsættes som stk.13:

»

Stk. 13

. Uanset

stk. 1 og stk. 6, nr. 5, kan kollektive elforsyningsvirksomheder,

jf.

§ 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter

§ 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«

§ 2

Stk. 1.

Læs alt

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra

og

med indkomståret 2005.

Stk. 2.

Statens

overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og

erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, udløser

ikke

beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber.

Tidspunktet

for denne bestemmelses ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte forslag om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning

og

lov om varmeforsyning. Forslaget indeholder de skattemæssige ændringer, der

er

nødvendige i kraft af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 og dermed

Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag.

Som led i den energipolitiske aftale af 29. marts 2004

ophæves begreberne »fri« og »bunden« kapital i elforsyningslovgivningen. Med

ophævelsen får de kollektive elforsyningsvirksomheder og deres ejere den

fulde

rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskaberne.

Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag skal føre til en normalisering af

kapitalforhold og ejerstrukturer i elsektoren.

Som en konsekvens heraf ophæves elforsyningslovens

§ 46, stk. 1-3, som fastsætter, at en kollektiv

elforsyningsvirksomhed ikke må yde lån eller stille sikkerhed for andre

virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Med ophævelsen af elforsyningslovens § 46 er

elforsyningsloven ikke længere til hinder for, at de kollektive

elforsyningsvirksomheder

kan udnytte en tilladelse til skattemæssig sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt. Sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 indebærer, at de selskaber, der indgår i

sambeskatningen, hæfter ubegrænset og solidarisk for skatten. Hidtil har

udnyttelse af en tilladelse til sambeskatning været i strid med

hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46.

På denne baggrund foreslås det i skattelovgivningen at

indsætte et forbud imod, at kollektive elforsyningsvirksomheder kan indgå i

en

sambeskatning. Herved sikres det, at sambeskatning stadig er udelukket,

uanset

ophævelsen af elforsyningslovens § 46.

Der er en række koncerner, hvori der indgår kollektive

elforsyningsselskaber, der med hjemmel i den gældende bestemmelse i

selskabsskattelovens § 31 har fået tilladelse til sambeskatning. Hvis

disse selskaber har udnyttet disse tilladelser, uanset at de derved har

overtrådt hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46, sikrer

lovforslaget, at disse selskaber ikke fremover kan indgå i en sambeskatning.

Efter det samtidig fremsatte forslag til elforsyningslovens

§ 5 forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat

ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til

formål at udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive

elforsyningsselskaber, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35

O,

der ikke kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre

elselskaber, i hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af

elektricitet, fortsat kan anvende muligheden for sambeskatning efter gældende

regler.

Det foreslås desuden, at statens overtagelse af ejerandele

i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i

henhold

til § 35 a i lov om elforsyning, ikke udløser beskatning af fortjeneste

eller tab hos de overdragende selskaber.

Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål

vedrørende EU-traktatens statsstøtteregler. Det foreslås af den grund, at t

idspunktet

for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at

bestemmelsen først træder i

kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget indebærer konsekvensændringer i forbindelse med

den energipolitiske aftale af 29. marts 2004. Forslaget betyder, at der i

skattelovgivningen indsættes et forbud imod, at kollektive

elforsyningsvirksomheder, der anvender de særlige indgangsværdier i medfør af

selskabsskattelovens § 35 O, kan indgå i en sambeskatning med andre

selskaber.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at i 2002 er der 36

sambeskattede el-koncerner. I hver af disse koncerner indgår mindst en

kollektiv elforsyningsvirksomhed, som er omfattet af den gældende § 46 i

elforsyningsloven.

Som følge af, at de kollektive elforsyningsvirksomheder

efter § 46 i elforsyningsloven ikke kan hæfte solidarisk med andre

virksomheder, har disse virksomheder ikke kunnet indgå i sambeskatning med

andre

virksomheder uden at overtræde hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens

§ 46, idet sambeskatning automatisk indebærer, at de sambeskattede

virksomheder hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører

sambeskatningsindkomsten.

I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven

fører til, at selskaberne må frafalde begæringen om sambeskatning, har

forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven

fører til, at selskaberne frafalder begæringen om sambeskatning, kan dette

have

en negativ økonomisk virkning på de selskaber, som i dag indgår i

sambeskatning

med kollektive elforsyningsvirksomheder.

Lovforslaget som sådan skønnes imidlertid ikke at have

økonomiske konsekvenser for selskaberne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af

ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af

den energipolitiske aftale

af 29. marts 2004.

Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation

til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Forslaget vil derfor blive

notificeret overfor EU-Kommissionen.

Det foreslås af den grund, at t

idspunktet for bestemmelsens

ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at

bestemmelsen først træder i kraft efter endt

notifikation for EU-kommissionen.

Høring

Lovforslaget er konsekvensændringer som følge af Økonomi-

og Erhvervsministeriets lovforslag om ændring af lov om elforsyning mv. Det

er

derfor skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget tidsmæssigt følger dette.

Lovforslaget er den 5. april 2004 sendt i ekstern høring med en høringsfrist

til den 26. april 2004. Efter høringsfristens udløb fremsendes høringsnotat

til

Folketingets Skatteudvalg til brug for 1. behandlingen af forslaget den 6.

maj

2004. Forslaget er sendt efter en med Økonomi- og Erhvervsministeriet fælles

høringsliste til:

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Advokatrådet,

A/S Dansk Shell, Affald Danmark, Amerada Hess, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, Center for

Kvalitet i Regulering, CO-industri, Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Elhandel, Dansk Energi, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske

Landinspektørforening, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers

Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Fondsmæglerforening,

Danske

Skatteborgerforening, Datatilsynet, Denerco Oil, DFF, DONG A/S,

Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR, Elkraft System, Elkraft Transmission,

Elsam

A/S, Elsparefonden, Eltra, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet,

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet,

Finanstilsynet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Elforbrugere (FDE), Foreningen af Danske

Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen til fremme

af Bølgekraft, Forsikring og Pension, Forskningscenter RISØ,

Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og

Naturgas Midt-Nord, Gastra A/S, Greenpeace Danmark, Grundejernes

Landsorganisation, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS Interesseorganisation,

Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft Sekretariatet

c/o

Dansk Industri, InvesteringsForeningsRådet, IT-Brancheforeningen,

Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Knud Maegaard, Kommissarius ved Statens

Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på

Øerne,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening,

Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune,

Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og

udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalbanken, Naturgas Fyn, Niels Peter

Skrubbeltrang, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for

Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsorganisation, PAR-F.R.I. Rådet,

Realkreditrådet, Renosam, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID,

Sikkerhedsstyrelsen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skov- og

Naturstyrelsen, Statoil A/S, Att.: Torben Haurum (direktør for Energi),

Statoil

Gazelle, Statsministeriet, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Told- og

Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vindmølleindustrien, WWF, Økonomi- og

Erhvervsministeriet og Østkraft.«

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

I det omfang håndhævelsen af § 46 i

elforsyningsloven fører til, at selskaberne må frafalde begæringen om

sambeskatning, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

I det omfang håndhævelsen af § 46 i

elforsyningsloven fører til, at selskaberne frafalder begæringen om

sambeskatning, kan dette have en negativ økonomisk virkning på de selskaber,

som i dag indgår i sambeskatning med kollektive elforsyningsvirksomheder.

Lovforslaget som sådan skønnes imidlertid ikke at have økonomiske

konsekvenser for selskaberne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse

af ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af

den energipolitiske aftale

af 29. marts 2004.

Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i

relation til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Forslaget vil derfor

blive notificeret overfor EU-Kommissionen.

Det foreslås af den grund, at t

idspunktet

for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at

bestemmelsen først træder

i kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter stk. 4 i selskabsskattelovens § 31 kan

Ligningsrådet under visse betingelser også give tilladelse til sambeskatning

mellem to danske selskaber (søsterselskaber), der ejes af det samme

moderselskab. Det foreslås som en konsekvensrettelse af forslagets § 1,

nr. 2, at præcisere, at heller ikke kollektive elforsyningsselskaber, der er

søsterselskaber, kan sambeskattes.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 31 omhandler reglerne om

sambeskatning. Efter § 31, stk. 1, kan det tillades, at to eller

flere aktieselskaber sambeskattes. Sambeskatning kan tillades mellem

elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e

og

2 f. Dette fremgår af § 31, stk. 4, nr. 5. De nærmere vilkår for

sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære 2003-40, der

har

virkning fra og med indkomståret 2004.

Sambeskattede selskaber er selvstændige skattesubjekter.

Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomst

opgjort efter de almindelige regler. Skatten af de sambeskattede selskabers

samlede indkomst (sambeskatningsindkomsten) påhviler og opkræves hos

moderselskabet, jf. § 31, stk. 3. Dette gælder også restskat,

tillæg

og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De

sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der

vedrører sambeskatningsperioden.

Problemstillingen om sambeskatning blev behandlet i

forbindelse med Folketingets behandling af lov nr. 452 af 31. maj 2000 om

elselskabers overgang til almindelig skattepligt (lovforslag nr. L 155). Det

fremgår af et fælles svar fra Skatteministeriet og det daværende Miljø- og

Energiministerium, at § 46, stk. 1, i lov om elforsyning er til

hinder for, at kollektive elforsyningsselskaber kan blive sambeskattede.

Begrundelsen er, at det er en betingelse for sambeskatning, at selskaber

hæfter

solidarisk for indkomstskat m.v. og at efter § 46, stk. 1, i lov om

elforsyning må kollektive elforsyningsvirksomheder (monopolvirksomheder),

herunder netvirksomheder, ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre

virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Energistyrelsen oplyste desuden dengang, at hvis der skulle

åbnes for sambeskatning, skulle der efter Energistyrelsens vurdering stilles

ændringsforslag til L 155, hvorefter der indsættes en undtagelse fra

elforsyningsloven.

Med den endelige udformning af L 155 anså Energistyrelsen

sambeskatning for afskåret på grund af hæftelsesforbuddet i

elforsyningslovens

§ 46.

Efter det af Skatteministeriet udsendte cirkulære om

elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v., cirkulære nr. 147 af

6.

september 2000, var der i selskabsskattelovens § 31 skabt hjemmel til,

at

elselskaber kan sambeskattes. Det fremgik desuden af cirkulæret, at efter

elforsyningslovens

§ 46 må kollektive elforsyningsvirksomheder ikke yde lån eller stille

sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive

elforsyningsvirksomheder. Cirkulæret fastsatte derfor, at elforsyningslovens

§ 46 var til hinder for, at kollektive elforsyningsvirksomheder kunne

sambeskattes. Sambeskatningsmuligheden var derfor i henhold til cirkulæret

forbeholdt de elselskaber, hvor denne problemstilling ikke foreligger, dvs.

de

kommercielle selskaber.

I sommeren 2002 blev det i forbindelse med nogle

landsskatteretssager fastslået, at man skattemæssigt ikke kan opretholde

forbudet mod sambeskatning for de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Baggrunden var, at det er en følge af selskabsskattelovens § 31,

stk. 1, at institutionen og de omhandlede datterselskaber har et

retskrav

på at kunne få en ansættelse af en sambeskatningsindkomst i det omfang de

opfylder de nærmere vilkår for sambeskatning.

Det er således konsekvensen efter de gældende skatteregler,

at alle elselskaber, inklusive de kollektive elforsyningsvirksomheder, kan

deltage i en sambeskatning. Derimod er deltagelse i en sambeskatning i strid

med elforsyningslovens § 46. Den tilladelse, der er opnået til

sambeskatning medfører således, at de bevillingspligtige selskaber efter de

gældende regler overtræder hæftelsesforbuddet i elforsyningsloven § 46,

stk. 1 og 2.

I konsekvens af bortfaldet af elforsyningslovens § 46

og for at sikre, at kollektive elforsyningsvirksomheder under alle

omstændigheder ikke kan udnytte en tilladelse til sambeskatning, foreslås det

i

skattelovgivningen at indføre et forbud imod, at de kollektive

elforsyningsvirksomheder fremover kan indgå i en sambeskatning.

Med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 5

forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat ejet

virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål

at

udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed.

Det er alene disse virksomheder, der efter forslaget ikke

kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre elselskaber,

i

hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af elektricitet, fortsat

kan

anvende muligheden for sambeskatning efter gældende regler.

Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive

elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort efter § 35

O,

der ikke kan indgå i en sambeskatning.

Efter overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 O

blev de skattemæssige indgangsværdier for de hidtil skattefrie elselskaber

ved

overgangen til skattepligt fastsat med udgangspunkt i de skattemæssige regler

for lovmæssig overgang fra skattefrihed til skattepligt. Der blev ikke taget

hensyn til, at elselskaberne under hvile-i-sig-selv-princippet kunne indregne

henlæggelser og afskrivning på driftsmidler i elpriserne. Det forventedes, at

de skattemæssige indgangsværdier ville overstige de elprismæssigt bogførte

værdier meget betydeligt. Dette ville give grundlag for skattemæssige

afskrivninger i et sådant omfang, at der næppe kunne påregnes skatteprovenu

fra

disse selskaber i betragtning af, at selskaberne var indtægtsrammeregulerede.

Eventuelle fordele som følge af de skattemæssige værdier ville dermed

resultere

i lavere priser, når de ikke kunne overføres til modregning i kommercielle

ejeres

øvrige indtægter ved sambeskatning.

Både de kollektive elforsyningsselskaber, der oprindelig

anvendte indgangsværdier efter § 35 O, ved overgangen til skattepligt,

og

de kollektive elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort

efter

§ 35 O, fordi de er succederet heri, er omfattet af bestemmelsen i

§ 31, stk. 13.

Når der i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29.

marts 2004 åbnes for, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed får den fulde

rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskabet,

sikrer den foreslåede bestemmelse, at de politiske forudsætninger for

elreformen opretholdes.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget har virkning

for sambeskatning fra og med indkomståret 2005. Det er således sigtet med

lovforslaget, at det alene har fremtidig virkning, idet hensynet til, at de

kollektive elforsyningsselskaber ikke kan sambeskattes, forinden har været

varetaget i elforsyningslovens § 46.

Tidligere godkendte sambeskatninger har ikke kunnet

udnyttes lovligt på grund af forbudet i elforsyningslovens § 46.

Ændringen

af skattelovgivningen kan således foretages med fremtidig virkning uden at

gribe ind i berettigede forventninger om beskatningsforholdene for de

nuværende

kollektive elforsyningsvirksomheder.

Det foreslås i stk. 2, at statens overtagelse af

ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og

erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, ikke

udløser

beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber. Baggrunden

herfor er, at det lovforslag, som økonomi- og erhvervsministeren har fremsat

bl.a. med henblik på udmøntning af den politiske aftale om fremtidssikring af

energiinfrastrukturen, bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at indgå

aftale med sektoren om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV

eller

derover, netforbindelser til udlandet samt de systemansvarlige virksomheder.

Dette fremgår af forslaget til en ny bestemmelse i § 35 a i

elforsyningsloven.

Formålet med bestemmelsen er at give økonomi- og

erhvervsministeren mulighed for at indgå aftale om, at staten skal overtage

aktiviteterne i de nuværende Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og

Elkraft System a.m.b.a. Dette forventes at ville ske ved overtagelse af

ejerandelene i selskaberne.

Hensigten er, at overdragelsen skal ske vederlagsfrit, mod

at staten laver de lovændringer, der følger af aftalen med sektoren.

Det har været en forudsætning for aftalens indgåelse, at

selve overdragelsen af ejerandelene i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission

a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a. ikke udløser beskatning hos de

overdragende

netselskaber.

Overdragelsen af ejerandelene i de tre nævnte selskaber vil

alt andet lige blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. I

henhold til disse regler skal selskaber, som afstår aktier/andele medregne

fortjeneste eller tab ved indkomstopgørelsen, hvis de pågældende aktier eller

andele har været ejet mindre end 3 år. Har aktierne eller andelene været ejet

i

3 år eller mere er fortjeneste og tab indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det foreslås, at fortjeneste eller tab vedrørende de

ejerandele i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System

a.m.b.a., som overdrages til staten som følge af aftalen mellem økonomi- og

erhvervsministeren og Elfor, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset

hvor

lang tid det overdragende netselskab har ejet de pågældende andele.

Det er ikke i forbindelse med aftalen undersøgt, hvornår

netselskaberne i skattemæssig henseende har anskaffet de enkelte andele, og

det

vides derfor heller ikke, om den foreslåede bestemmelse har praktisk

betydning.

Uden bestemmelsen ville der imidlertid være mulighed for, at overdragelsen

til

staten kunne udløse beskatning for nogle netselskaber, som derved ville være

interesseret i at udskyde overdragelsen, til deres ejerandele havde været

ejet

i tre år. Det ville have gjort det vanskeligere at opnå en aftale.

Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af

ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af

den energipolitiske aftale

af 29. marts 2004.

Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation

til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Skatteministeriet kan ikke meddele

skattefritagelsen efter § 2, stk. 2, før det er afklaret, om der er

tale om statsstøtte.

Det foreslås derfor, at

t

idspunktet for bestemmelsens ikrafttræden

fastsættes af skatteministeren, således at

bestemmelsen først træder i kraft efter endt

notifikation for EU-kommissionen.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslag

§ 1

§31.

Stk. 1-3

.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende

ændringer:

Stk. 4.

Hvis to

eller flere danske aktieselskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab,

kan Ligningsrådet tillige tillade sambeskatning mellem søsterselskaberne og

disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber efter reglerne i

stk. 1-3. Tilladelse kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i

søsterselskaberne ejes direkte af det fælles moderselskab og dette selskab er

hjemmehørende i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller en fremmed stat, som

er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. Det fælles moderselskab skal være et dansk aktieselskab eller et

selskab eller en forening m.v. som nævnt i stk. 6 eller et udenlandsk

selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets

forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte

kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det

land, hvor det er hjemmehørende. Indkomst, som efter ligningslovens § 33

E forhøjer moderselskabets indkomst, forhøjer i stedet

sambeskatningsindkomsten. Forpligtelserne for moderselskabet efter

stk. 3 påhviler søsterselskaberne solidarisk. Ved anvendelsen af

stk. 1,

6. pkt., anvendes søsterselskabernes samlede ejerskab af det pågældende

datterselskab i stedet for moderselskabets ejerskab.

1

I

§ 31, stk. 4, 3. pkt. indsættes efter »stk. 6«: », jf. dog

stk. 13, «

Stk. 5-12.

2.

I

§ 31

indsættes som stk.13:

»Stk. 13.

Uanset

stk. 1 og stk. 6, nr. 5, kan kollektive elforsyningsvirksomheder, jf.

§ 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter

§ 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«

Lignende dokumenter