Gave indsamlede bidrag - forurening
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Gave – indsamlede bidrag - forurening
Spørgsmål
Vil en gave
modtaget som resultatet af en offentlig indsamling, jf. nedenstående
baggrundsbeskrivelse, være omfattet af ligningslovens § 7 stk.1, pkt.1?
Svar
Ja.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Spørgeren har om
baggrunden for den pågældende indsamling oplyst følgende:
"Jeg er ved
Landsretten dømt til at betale en betragtelig erstatning til den nuværende
ejer
af en ejendom, som jeg i sin tid købte af kommunen som grundstykke hvorpå jeg
opførte et parcelhus og hvor det, efter at jeg senere solgte ejendommen til
den
nuværende ejer blev konstateret, at miljølovgivningens grænseværdier var
overskredet som følge af, at grunden for mange mange år siden havde været
anvendt af de lokale fiskere til tjæring af fiskeredskaber.
Ingen offentlige
myndigheder eller andre har på noget tidspunkt forud for mit salg af grunden
gjort mig opmærksom på miljømæssige problemer på den pågældende ejendom.
Derfor
kom det også som en stor overraskelse for mig, at den nye ejer efterfølgende
rejste krav om og fik tilkendt erstatning for værditab.
Ikke desto
mindre er jeg som nævnt dømt til at betale en sådan erstatning.
Åbenbart er
brede kredse i befolkningen ligeså forbavsede og forundrede over Landsrettens
Læs alt
afgørelse, hvilket har ført med sig, at der på en række personer og
organisationers foranledning, og vel at mærke uden at jeg i nogen sammenhæng
har været initiativtager hertil, er iværksat en offentlig indsamling med det
formål at yde mig en gave, der skal medvirke til at holde mig helt eller
delvist økonomisk skadesløs i den beskrevne situation.
Der henvises til
vedhæftede bilag, som supplerende beskriver sagsforløbet og nogle af
reaktionerne herpå."
Blandt de medsendte
bilag er en række avisartikler, hvor sagen omtales under overskrifter som
"Uskyldig dømt til at betale 700.000 kr." (Morgenavisen
Jyllands-Posten 20. april 2006), "Kæmpebøde til grundejer for uvidenhed
om
jordforurening" (Berlingske Business.dk 19. april 2006.) "Tidligere
ejer blev sorteper" (Nordjyske 20. april 2006). Det fremgår af
sidstnævnte
artikel, at:
"Dommen er
retskrænkende. Det er anstødeligt og angribeligt, og jeg synes ikke,
Landsretten kan afsige en dom, som de har gjort. Det er helt grotesk, siger
(spørgeren), der ikke blot er skuffet men også overrasket, selvom dommen
formelt blot er en stadfæstelse af en dom, der i juni 2004 blev afsagt af
byretten i Terndrup.
I kraft af
dommen fik han dengang mobiliseret Folketinget og regeringen til en indsats
mod
det, han opfatter som en åbenbart uretfærdig lovgivning.
Om en uge
førstebehandler Folketinget en ny lov, som sætter grænseværdier for
forureningen. Alle partier minus Enhedslisten bakker op, og når loven træder
i
kraft 1. januar 2007, så sker det med tilbagevirkende kraft, men i
mellemtiden
er jeg altså blevet dømt, konstatere(spørgeren).
Han har forsøgt
at få Landsretten til at udsætte sagen med henvisning til den kommende
lovændring,
men forgæves.
Og det er jeg
overrasket over. Efter den nye lov er kun en femtedel af grunden forurenet
efter de nye grænseværdier, og så er det jo en helt anden erstatning, vi
snakker om, siger (spørgeren).
Han finder det
retskrænkende, at den nuværende ejer, som det tegner nu, kan modtage en
erstatning på 800.000 kr. plus renter, afvente lovændringen og nøjes med at
betale for oprensning af en femtedel af grunden.
Og så sælge
ejendommen med den almindelige værdistigning, der har været. Jeg er ikke
jurist, men jeg troede ikke, man måtte tjene penge på en retssag, siger
(spørgeren)".
Det fremgår af
den omhandlede Vestre Landsrets dom af 19. april 2006, at (spørgeren) er
pålagt
at give den nuværende ejer af en ejendom i Ø. H., et forholdsmæssigt afslag i
købesummen på 800.000 kr.
Den nuværende
ejer købte i 1998 ejendommen af (spørgeren) for 2.125.000 kr., og opdagede i
år
2000, at ejendommen var forurenet, da den blev registreret (kortlagt) i
henhold
til jordforureningsloven, fordi tjæreforekomsterne overskred Miljøstyrelsens
kvalitetskriterier, der var indført i 1999. Det fremgår af landsretsdommen,
at
grunden (på et tidligere tidspunkt) kunne have været registreret som
forurenet
efter affaldsdepotloven.
Landsretten
lægger i sin afgørelse til grund, at hverken køber eller sælger kendte til
forureningen ved salget i 1998. Men da forureningen er en mangel ved
ejendommen, er køber berettiget til et forholdsmæssigt afslag i prisen for
ejendommen. Ved bedømmelsen af hvorledes forureningen måtte antages at have
indvirket på parternes aftale i 1998, såfremt de havde kendt den, lægger
retten
vægt på den viden, parterne havde eller kunne have skaffet sig om de krav,
der
ville blive stillet for at eliminere sundhedsrisikoen og undgå, at grunden
blev
registreret efter affaldsdepotloven eller jordforureningsloven.
Det fremgår af
dommen, at retten ved fastlæggelsen af det forholdsmæssige afslag på 800.000
kr. lægger vægt på skønsmandens opgørelse over udgifterne til at få renset
grunden, så den ikke længere er forurenet, og til skønsmandens forklaring i
landsretten. Skønsmanden forklarede her, at det prismæssigt ikke ville have
nogen betydning, hvis der var lagt jord og fliser oven på jorden, så
forureningen
ikke længere udgjorde nogen sundhedsfare, idet det afgørende er, at grunden
er
forurenet. Hvis grænserne for, hvornår en grund skal kortlægges, hæves, og
der
renses op på grunden, så den ikke længere er kortlagt, vil det heller ikke
have
nogen afgørende indflydelse på prisen på ejendommen, for forureningen er der
fortsat, og det skal oplyses til køber. Det var endvidere skønsmandens
vurdering, at den pågældende ejendom uden forurening ville kunne sælges for
op
mod 3 mio. kr. Det bemærkes, at den nuværende ejer af huset under sagen
oplyste, at huset er vurderet til 1,6 mio. kr.
(Spørgeren)
havde købt grunden med byggepligt af kommunen i 1994 for 100.000 kr. I
forbindelse med retssagen har (spørgeren) oplyst, at (spørgeren) ved
opførelsen
af huset udførte en del arbejde selv, og at (spørgeren) vist betalte 1,6 mio.
kr. til håndværkerne, men (spørgeren) er ikke sikker på beløbet.
Ved retssagen
havde (spørgeren) også indstævnet kommunen med krav om, at den blev dømt til
at
friholde (spørger) for ethvert beløb, (spørger) måtte blive pålagt at betale
den senere køber af huset. Retten frifandt kommunen, fordi det ikke var
godtgjort, at kommunen kendte eller burde kende til tjæreforureningen,
ligesom
der heller ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen ved salget af
grunden
havde afgivet en garanti eller tilsikret, at der ikke fandtes forurening på
grunden.
Da grunden
imidlertid var forurenet og dermed mangelfuld ved salget til (spørgeren) i
1994, tiltræder retten, at (spørger) er berettiget til et forholdsmæssigt
afslag i købesummen, og det sættes efter parternes procesaftale til 100.000
kr.
Folketinget har
ved lov nr. 507 af 7. juni 2006 vedtaget ændrede grænseværdier for
tjæreforurening, således, at nu kun del af grunden skal kortlægges.
I forbindelsen
med lovforslagets behandling (L 213, bilag 4) rettede professor dr. jur.
Peter
Pagh henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Den konkrete
anledning til henvendelse var, at en række udtalelser til pressen i anledning
af Vestre Landsretsdom af 19. april 2006 kunne give det indtryk, at
lovforslaget skulle ændre på, i hvilket omfang en sælger af en ejendom, som
senere
viser sig at være forurenet, kan blive økonomisk forpligtet i forhold til
køber. Professoren finder, at der ikke er belæg for en sådan antagelse og
anfører bl.a.
"1. I
forhold til salg af ejendomme, som senere viser sig at være forurenede, er
der
af uklare årsager opstået den vildfarelse, at det er den offentlige
forureningskortlægning, der så at sige er "skurken" og påfører et
større økonomisk tab, som køber herefter kan gøre gældende mod sælger.
2. Når dette må
afvises, beror det på følgende. Forholdet mellem køber og sælger af ejendomme
reguleres ikke af jordforureningsloven, men af aftalen om køb af ejendom. Når
en senere forurening kan give anledning til at køber har en berettiget
indsigelse mod sælger, skyldes det, at købere af ejendomme i de fleste
tilfælde
forudsætter, at ejendomme ikke er forurenet. Viser det sig efter købers
overtagelse af ejendommen, at denne er forurenet, foreligger der en såkaldt
skjult mangel. Vidste sælger eller burde sælger vide, at der var en sådan
mangel, er sælger erstatningsansvarlig overfor køber, da sælger i så fald
skulle oplyse køber herom. Dette betyder, at sælger skal betale for købers
oprydning af ejendommen og de tab, som dette måtte påføre køber.
3. I de fleste
tilfælde ved hverken sælger eller køber, at ejendommen er forurenet - hvilket
ligeledes er forudsat i sagen fra Vestre Landsret. I disse tilfælde er
spørgsmålet, om køber eller sælger skal bære risikoen for en mangel. Her er
en
hundredårig fast retspraksis, at hvis der et tale om en væsentlig
værdiforringende
mangel, har sælger risikoen, hvorfor sælger skal give køber et
forholdsmæssigt
afslag, der svare til, hvad køber ville have betalt, hvis køber kendte til
den
skjulte mangel. Derimod er det købers risiko, hvis der ikke er tale om en
væsentlig værdiforringende mangel. På dette punkt må jordforurening
sidestilles
med enhver anden skjult mangel, som mangelfuld fundering, problemer med
tagkonstruktion, el-installationer eller andre skjulte mangler. Lægges det
som
i sagen fra Vestre Landsret til grund, at forureningen udgjorde en væsentlig
værdiforringende mangel ved købers erhvervelse af ejendommen, vil domstolene
ikke have anden mulighed end at pålægge sælger at betale et forholdsmæssigt
afslag udregnet på grundlag af de anførte kriterier.
4. I lyset af
det anførte har forureningskortlægningen ikke anden betydning, end at den kan
bidrage til at gøre køber bekendt med skjulte mangler. Derimod er de
rådighedsbegrænsninger, som følger af forureningskortlægningen efter købet,
uden betydning for om køber kan kræve kompensation fra sælger. Det er
forureningen - og ikke forureningskortlægningen - der udgør den skjulte
mangel.
Det, som domstolene bedømmer i disse sager mellem køber og sælger, er derfor
alene hvad køber ville have betalt, hvis køber kendte til den konstaterede
forurening. Dette må fastsættes på grundlag af en retrospektiv bedømmelse af
markedsprisen, hvilket nødvendigvis må være behæftet med en vis usikkerhed.
5. I en periode
har markedsprisen reageret voldsomt på oplysning om forurening, hvilket de af
Miljøstyrelsen
udmeldte grænseværdier for forureningskortlægning i høj grad har medvirket
til.
Som det anføres i Vestre Landsrets dommen, er overskridelse af
grænseværdierne
opfattet som udtryk for, at der forelå en sundhedsrisiko, som det var
nødvendigt at eliminere. I den forstand har de af Miljøstyrelsen fastsatte
grænseværdier haft en væsentlig indvirkning på markedsprisen.
6. -
7. -
8. Det følger af
det ovenfor anførte, at det fremsatte lovforslags eneste mulige konsekvens
for
sælgers ansvar ved handel med forurenede ejendomme er en mere indirekte
påvirkning af den fremtidige markedspris. Derimod vil ændringen ikke have
betydning for sælgers pligt til at betale forholdsmæssigt afslag for
forurenede
ejendomme, der er solgt tidligere. Dette skyldes, at det er forureningens
påvirkning af markedsprisen på salgstidspunktet, der principielt er
bestemmende
for udmåling af det forholdsmæssige afslag, som det ligeledes anføres i
Vestre
Landsrets dom.
9.-"
Miljøministeren
kommenterede (L 213 - svar på spg. 25) de citerede punkter i henvendelsen fra
Peter Pagh således:
"Pkt. 1-5 +
pkt. 8
Jeg er helt enig
med Peter Pagh i, at forureningssager juridisk set ikke er anderledes end
andre
sager om mangler f.eks. sætningsskader, råd og svamp, og at de almindelige
principper
om forholdsmæssig afslag i prisen pga. værdiforringelse af en ejendom som
følge
af mangler også er gældende i disse sager. Herunder også at man ikke
nødvendigvis skal kende til en mangel, før man kan komme til at betale.
Rigtigt er det
også, at det er markedet og købernes adfærd, der regulerer prisen på en
ejendom
og ikke jordforureningsloven. Dog er det min forventning, at ændringerne af
loven og grænseværdierne betyder, at mange ejendomme nu ikke skal kortlægges,
og det vil mindske det fremtidige værditab på ejendommene. Hvis værditabet
mindskes eller helt forsvinder, påvirker det grundlaget for, om der kan
rejses
mangelssager på disse ejendomme.
Dog vil de
stærkere forureninger stadig blive kortlagt, og det vil ikke kunne undgås, at
der kan være værditab som følge af forureningen på disse ejendomme."
Forespørgers
opfattelse
De
tilkendegivelser, som jeg har modtaget i forbindelse med sagsforløbet gør, at
flere af ligningslovens betingelser for gaver omfattet af § 7 stk.1, pkt.1
vurderes at være opfyldt. Dels er indsamlingen primært et udtryk for,
at
initiativtagerne og gavegiverne mener, at jeg har gjort mig fortjent hertil
ved
at gøre opmærksom på og kæmpe for en sag, der gerne skulle føre til en
ændring
af lovgivningen på dette område, og successivt fordi selve dommen kan
betragtes
som en økonomisk katastrofe for mig og min familie.
Med hensyn til
praksis kan bl.a. henvises til sagen omtalt i TfS 1997, 397 LSR
.
Tilsvarende
vurderes at være tilfældet i min sag, hvorfor en analog fortolkning vurderes
at
være det rigtige.
Spørger har
afgivet følgende yderligere bemærkninger til SKATs indstilling og
begrundelse:
"Ifølge
udkastet fremgår det i SKATs indstilling og begrundelse, jf. ligningslovens §
7
stk. 1 pkt. 1 at gaver beskattes ikke, forudsat at gaven alene er en
anerkendelse af modtagerens fortjenester ?.
Landsindsamlingen
blev startet af pensionist J. R.. Denne har i flere radioudsendelser og
medier
netop appelleret til, at alle de 95.000 grundejere i Danmark, som nu slipper
for at komme med i kortlægningen af forurenede grunde, burde indbetale kr.
10,-
hver til undertegnede, da de kan takke undertegnede for, at deres grunde med
de
ændrede grænseværdier ikke kommer med i kortlægningen. De undgår derfor
værditab og mange bekymringer, retssager og ærgrelser.
Netop min
indsats er argumentationen for at starte indsamlingen, hvorfor det er at
betragte som en anerkendelse af modtagerens fortjeneste.
Pensionist J.R.
og andre udtalte til flere medier i uge 16 og 17 og ugerne derefter, at folk
burde støtte op om indsamlingen - primært de berørte grundejere.
J.P. 22.4.06: K. V.
Viborg: ?"Da det er en utrolig kedelig situation at bringe en
dansk borger i at blive uskyldigt dømt i denne sag og samtidig fritage
95.000 andre borgere, bør det udløse en landsindsamling, hvor de fritagne
begynder med at sende 7,50 kr. hver. Alene det vil kunne redde
hovedpersonen, (spørger). Jeg vil derfor opfordre (spørger) til at oprette
en girokonto, hvortil vi alle kunne indsende et beløb, så (spørger) ikke
længere står i gabestokken eller føler sig rullet i tjære. Undertegnede
bor heldigvis ikke på en forurenet grund, men sympatiserer ikke med et
forurenet retssystem."
J.V. 28.4.06: "Jeg
synes, det er en så helt igennem urimelig situation, (spørger) er havnet
i, så hvis jeg kan hjælpe, gør jeg det gerne", siger J.R.79 år. Han
henviser til, at det især er takket været (spørgers) sag, at politikerne
nu har ændret jordforureningsloven. I forhold til den gamle lov, som
(spørger) er dømt efter, er grænseværdierne for, hvornår en grund er
"tjæreforurenet" i dag væsentligt højere, hvilket kommer op mod
95.000 ejere af forurenede grunde til gode, når de skal sælge deres
huse."
I J.V. 2.5.06 udtaler J.
R., at: ?"han er glad for både store og små bidrag. Manden skal hjælpes.
Som sælger af et hus ved du ikke, hvornår det kan blive dig, der havner i
samme situation."
I J.P. 2.5.06:
?."Pensionist J. R. fra A. har taget initiativ til en indsamling, der
skal hjælpe (spørger) med at betale den høje erstatning for en forurening,
som han intet har haft med at gøre. "Det kan ikke passe, at en
uskyldig skal
betale en mio. kr. for noget, (spørger) ikke vidste noget om. Målet er at
indsamle pengene, så (spørger) ikke skal stå alene med regningen,"
siger J.R."".
I J.V. 11.5.06 udtaler J.
R, at.: ?"Kun knap 200 har ydet et bidrag. Hvis alle ejere af forurenede
grunde blot havde givet et mindre beløb som en slags tak, så kunne
(spørger) i dag have lagt den sag bag sig. J. R. fremhæver, at i tusindvis
af ejere af tjæreforurenede grunde i dag kan takke blandt andre (spørger)
for, at grænseværdierne er hævede. Det betyder, at mange husejere ikke
længere er ejere af giftgrunde i lovens forstand."
Fra Nordjyske
Stiftstidende den 25.5.06: ?"I de fire år, der er gået siden dommen,
har (spørger) kæmpet for retfærdighed på to fronter. Dels ankede (spørger)
afgørelsen til Landsretten, dels har (spørger) i samarbejde med De
Samvirkende Grundejere ("De Samarbejdende Grundejerforeninger" -
fejlcitat i avisen) kæmpet for at få loven ændret. Kampen for en lovændring
bar frugt i sidste uge...".
Også formanden
for De Samarbejdende Grundejerforeninger i Nordjyllands Amt v. J.J. har
udtalt
noget tilsvarende på vegne af disse.
Nuværende
miljøminister har i et personligt brev til undertegnede af den 15. maj 2006
udtrykt,
at jeg har medvirket til at ændre grænseværdierne. Når ministeren skriver
sådan, er det ikke kun en tilfældig kommentar. Fakta er, at undertegnede
igennem 6 år aktivt har arbejdet med at få ændret lovgivningen. Dette er sket
igennem brevvekslinger med folketingsmedlemmer, medlemmer af folketingets
miljøudvalg, stort set alle medier i Danmark, men primært Jyllandsposten,
Jyske
Vestkysten og Nordjyske Stiftstidende, DR TV-avisen, DR TV 19-direkte, DR TV
Dagens Danmark, TV2 Nyhederne, DR Radioavisen, de regionale radioer - bl.a.
DR
Syd og DR Nordjyllands Radio.
Jeg har deltaget
i møde i Folketinget med Miljøudvalget på Christiansborg, ligesom jeg har
deltaget
i en række TV-indslag i de nævnte programmer - både i mit private hjem, på
min
arbejdsplads og i studier - bl.a. DR-studiet i Århus.
Jeg har deltaget
i møder med bl.a. De Samarbejdende Grundejerforeninger, vælgerforeninger,
Rotaryklubber
etc.
Jeg har
skriftligt og mundtligt kommunikeret med miljøordførere og ministre samt
partiledere fra flere partier, bl.a. Eyvind Vesselbo, Birgitte Josefsen og
Hans
Christian Schmidt fra Venstre, Pernille Black fra Socialdemokratiet, fra DF
Jørgen Dohrmann og Pia Kjærsgaard samt Connie Hedegaard og Jan Køpke
Christensen fra Konservative.
SKAT er velkomne
til at henvende sig til overnævnte medier og personer for at få tilstrækkelig
dokumentation.
Faktisk betyder de ændrede grænseværdier fra 1.1.07, at 95.000 grundejere i
Danmark ikke får deres grunde i den såkaldte kortlægning. Dette betyder, at
samfundet og borgere undgår et hav af sager om værditab mv. Det betyder også,
at Samfundet ikke skal oprense en række grunde, som er kortlagt som forurenet
-
faktisk er der her tale om milliard besparelser for samfundet.
Tidligere
miljøminister Hans Christian Schmidt har udtalt sig konkret i DR TV-avisen i
maj 2004. Her udtrykte han, at man politisk vil "hjælpe" os som
familie. Dette klip er gentaget to gange i DR TV-aviser i maj 2006. Desværre
har han endnu ikke holdt ord i sagen!
Værditabet, som
vi er dømt til at betale er - for min familie og undertegnede som er
lønmodtagere
- fuld og helt en økonomisk katastrofe. Vi har betalt 1 mio. kr. ud af
et
almindeligt husholdningsbudget, hvilket naturligvis har haft og får
katastrofale konsekvenser.
Denne proces er
stort set alle mennesker i Danmark - inklusiv jurister, politikere på alle
niveauer
og almindelige folk - dybt forargede over kan ske, da det er indlysende, men
også udtalt, at vi intet har at gøre med den såkaldte "forurening",
som har fundet sted langt tid før vi var fødte, og som er konstateret to år
efter, at vi har solgt og fraflyttet huset. At loven med baggrund i vores sag
efterfølgende er ændret taler vel sit eget sprog. Dette er også årsagen til,
at
folk som vi intet kender til spontant har startet den landsdækkende
indsamling.
Mange mennesker har skænket bidrag af størrelsesordenen 20 kr. til 500 kr.
Vel
at mærke beløb, som der er betalt skat af i forvejen af bidragsyderne."
Styrelsens
indstilling og begrundelse
Efter
ligningslovens § 7 stk.1, pkt.1, beskattes gaver, der hidrører fra indsamlede
bidrag ikke, forudsat at gaven alene er en anerkendelse af modtagerens
fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller
tilskadekomst eller er ydet til personer der har været udsat for en ulykke,
forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte.
Bestemmelsen
omfattede tidligere efter sin ordlyd alene gaver, der hidrørte fra indsamlede
bidrag, forudsat at gaven var oppebåret én gang for alle og alene havde
karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Betingelsen om
anerkendelse af modtagerens fortjenester blev dog i praksis fortolket
forholdsvis bredt. Bestemmelsen blev således bl.a. blevet anvendt til at
skattefritage gaver af indsamlede bidrag, der ydes til alvorligt
syge/tilskadekomne og til efterladte efter personer, der var omkommet ved en
ulykke. Bestemmelsen er også blevet anvendt til at indrømme skattefrihed for
indsamlinger til en større gruppe personer, der som følge af en begivenhed
(f.eks. stormflod) har lidt et økonomisk tab. Dette kunne give anledning til
tvivl med hensyn til anvendelsesområdet for bestemmelsen.
Ved lov nr. 135
af 20. marts 2002 blev det præciseret, at bestemmelsen kan anvendes til at
skattefritage indsamlede bidrag, der ydes til personer, der er alvorligt
syge, eller
som er kommet alvorligt til skade, eller som ydes til personer, der har været
udsat for en ulykke eller katastrofe. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget at "I sidstnævnte tilfælde kan der f.eks. være tale om, at
personen har lidt et økonomisk tab som følge af en naturkatastrofe. Desuden
er
det præciseret, at bestemmelsen kan anvendes til at give skattefrihed for
indsamlede
bidrag, der ydes til efterladte til de nævnte personer. Det er desuden
præciseret, at det er en forudsætning for skattefriheden, at gaven er
oppebåret
én gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke
er
sket på initiativ af gavemodtageren. Det er således en betingelse for
skattefrihed, at gaven hidrører fra en reel indsamling, der er organiseret
inden
for en vis større kreds. Det er endvidere en betingelse, at gavetilsagnet
ikke
går ud på ydelse af løbende ydelser, og at gaven ikke er vederlag for
arbejds-
eller bistandspræstationer. Endelig er det en betingelse, at initiativet til
indsamlingen skal komme fra andre end gavemodtageren."
Det er SKATs
opfattelse, at bestemmelsen i ligningslovens § 7 stk. 1, punkt 1, må
fortolkes
ret snævert. Det understreges af, at Folketinget allerede ved lov nr. 1163 af
19. december 2003 måtte justere ordlyden for at få skattefriheden til at
omfatte indsamlede bidrag til ofre for en forbrydelse og til efterladte til
personer, det har været ofre for en forbrydelse.
Den
omstændighed, at spørger i forbindelse med sin sag har rettet henvendelse til
Folketinget, og at hans sag, som det fremgår af et brev af 15. maj 2006 til
ham
fra Miljøministeren, har medvirket til de ændrede grænseværdier, er efter
SKATs
opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for at indsamlingen alene har
karakter af en anerkendelse af hans fortjenester.
Det understreges
også af et indlæg i Internetavisen Jyllands-Posten 1. maj 2006, om pensionist
J.R., der har taget initiativ til en indsamling til fordel for spørger. J.R.
udtaler: "Det kan ikke passe, at en uskyldig mand skal betale en mio.
kr.
for noget, han ikke vidste noget om. Målet er at indsamle pengene, så han
ikke
skal stå alene med regningen".
Formålet med
indsamlingen er ikke udelukkende at hædre spørgeren, men at afbøde de
økonomiske
vanskeligheder, som Vestre Landsrets dom har bragt ham i.
Det er SKATS
opfattelse, at hverken domme afsagt ved danske domstole eller lovregler
vedtaget
i Folketinget vil kunne anses som katastrofer omfattet af ligningslovens § 7,
stk. 1, punkt 1, selvom den pågældende dom eller lov kan have betydelige
økonomiske
konsekvenser for den enkelte.
Den
tjæreforurening, der er konstateret på grunden, er sket længe før
spørger købte grunden, og kan efter SKATs opfattelse ikke anses som en
katastrofe omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk.1, punkt 1.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at der svares nej til spørgsmålet om den pågældende
gave anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 stk.1, pkt 1.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
finder efter en konkret vurdering, at den indsamlede gave må anses som en
anerkendelse af modtagerens fortjenester og dermed skattefri efter
ligningslovens § 7 stk. 1, pkt. 1.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 10. marts 2014 i FV2013.0192 Arbejdsretten m.fl. · 10. marts 2014
- Indsamlede midler - hædersgave Retsinformation · 22. juli 2008
- Legater/stipendier tildelt ph.d-stipendiater af deres udenlandske institutioner Retsinformation · 18. oktober 2002
- Skattefrihed for gaver efter ligningslovens § 7 a. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Pilot, NATO-udstationering Retsinformation · 8. september 2000
Lignende dokumenter
- C.A.6.3.2 Indsamlede gaver Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Indsamlede midler - hædersgave Retsinformation · 22. juli 2008
- Gave fra indsamlede bidrag Retsinformation · 2. juli 2009
- Om et kommunalt fællesskabs opgaver på genanvendelsesområdet Nr 9025 af 08/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 25. september 1997
- DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling) 15. december 2011 EU-domme · 15. december 2011
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1470 af 17. juli 2023 om fastsættelse af metodologiske og tekniske specifikationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 for så vidt angår boligprisindekset og ejerboligprisindekset samt om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 17. juli 2023