Forslag til Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven
og andre afgiftslove
1)
(Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af
afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer)
§ 1
I lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af
polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven), som ændret ved § 33 i
lov
nr. 165 af 15. marts 2000, § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og
ved
§ 1 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 1
og 2 affattes således:
»§ 1.
Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med
indhold
af polyvinyl-klorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af
o-ftalater (ftalater).
Stk. 2.
Afgiften
betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og
eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for
at
betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2,
Læs alt
at
den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 3.
Det er en
betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og
skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen,
jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres,
betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 4.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er
nævnt
i bilag 2, og antallet af varer.
Stk. 5.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er
nævnt
i bilag 2, og varens overfladeareal.
Stk. 6.
For
gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger, korkfliser og for tagrender og
nedløbsrør
som nævnt i bilag 1, nr. 10, er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.
§ 2.
For
varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som
indeholder
en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede
vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares afgift af
den
afgiftspligtige del af den samlede vare.«
2.
Bilag 1
affattes således:
»Bilag 1
Afgiftspligtigt vareområde
Der svares afgift til statskassen af følgende varer
indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre
(ftalater):
1)
Bløde rør og slanger
samt fittings dertil af blødgjort plast. Alle varer indeholdende pvc og
eventuelt ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til
anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.
Ved
rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller
færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker
og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk,
rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiftspligten omfatter
bl.a.
levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger og industrislanger.
2)
Gulvbelægningsmaterialer,
vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som
fliser
med indhold af pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende blødgjort
pvc
og eventuelt ftalater.
3)
Selvklæbende folier
og tape i ruller eller strimler.
4)
Tagfolier,
membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
5)
Tidsskriftskassetter,
ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende pvc og eventuelt
ftalater.
6)
Handsker, forklæder,
beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved
regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare.
Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være
vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i regntøjet.
7)
Presenninger
indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger
til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til
lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.
8)
Dækketøj, gardiner,
rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater.
9)
Isolerede elektriske
ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med
forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne
fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.
10)
Tagrender, nedløbsrør,
stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og
eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.«
3.
Bilag 2
affattes således:
»Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i
dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og evt.
ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og evt.
ftalater
ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1,
stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller
varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1,
stk. 4-6.
Varer indeholdende
blød pvc
Afgift ved indhold af ftalater
Reduceret afgift ved anden blødgører end
ftalater
Bløde rør og slanger
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning
fremstillet af støttemateriale, imprægneret, overtrukket eller lamineret med
pvc, (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr. /kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og
loftsbeklædning
3,00 kr./kg
1,60 kr./kg
Korkfliser (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr./kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tape, ikke-blødgjorte
2,00 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Charteks og plastlommer (efter antal varer)
0,05 kr./stk.
0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter (efter antal varer)
0,33 kr./stk.
0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere (efter antal varer)
0,28 kr./stk.
0,11 kr./stk.
Handsker
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Forklæder
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Regntøj
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Presenninger (efter varens overfladeareal)
1,70 kr./m
2
0,42 kr./m
2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og
gardinkapper
0,60 kr./kg
0,32 kr./kg
Kabler og ledninger
2,48 kr./kg
0,91 kr./kg
Tagrender, stålplader og -profiler og nedløbsrør (efter
varens nettovægt)
0,25 kr./kg
0,10 kr./kg
§ 2
I lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og
visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner,
hydrofluorkarboner,
perfluorkarboner og svovlhexafluorid), jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 22.
marts 2001, foreslås følgende ændringer:
1.
Lovens
titel affattes således:
»Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser«.
2.
§ 3 b, stk. 1,
affattes således:
»Afgiften udgør for:
1) HFC-23 (R-23)
400 kr. pr. kg
2) HFC-32 (R-32)
55 kr. pr. kg
3) HFC-41 (R-41)
10 kr. pr. kg
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
150 kr. pr. kg
5) HFC-125 (R-125)
340 kr. pr. kg
6) HFC-134 (R-134)
110 kr. pr. kg
7)
HFC-134a (R-134a)
130 kr. pr. kg
8) HFC-143 (R-143)
33 kr. pr. kg
9)
HFC-143a (R-143a)
400 kr. pr. kg
10)
HFC-152a (R-152a)
12 kr. pr. kg
11)
HFC-227ea (R-227ea)
350 kr. pr. kg
12) HFC-236fa
(R-236-fa)
400 kr. pr. kg
13)
HFC-245ca (R-245ca)
64 kr. pr. kg
14) HFC-245fa
(R-245fa)
95 kr. pr. kg
15) HFC-365mfc (R-365mfc)
89 kr. pr. kg
16)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
378 kr. pr. kg
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
165 kr. pr. kg
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
198 kr. pr. kg
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
192 kr. pr. kg
20)
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
385 kr. pr. kg
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
22) R-508B (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
23) Svovlhexafluorid (SF
6
)
400 kr. pr. kg
24) Perfluormethan (R-14)
400 kr. pr. kg
25) Perfluorethan (R-116)
400 kr. pr. kg
26) Perfluorpropan (R-218)
400 kr. pr. kg
27) Perfluorcyclobutan
400 kr. pr. kg
28) Perfluorhexan
400 kr. pr. kg
29) Perfluorbutan
400 kr. pr. kg
30) Perfluorpentan
400 kr. pr. kg«
3.
I
§ 4, stk. 1
indsættes efter »told- og
skattemyndigheder«: »jf. dog stk. 2«.
4.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af § 1,
stk. 2, nr. 2) – 6) som efterfølgende destrueres hos virksomheden,
kan
lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
I
§ 4
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Virksomheder, som er registreret efter stk. 2, er berettiget til, uden
at
afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1, stk. 2,
nr.
2) - 6)«.
§ 3
I lov om afgift af affald og råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved § 5 i
lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og
senest ved § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 9, stk. 3, nr. 7,
affattes således:
»7)
Deponering af aske
eller slagge fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor
der
foreligger veterinært krav om deponering«.
2.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes efter nr. 7
som nyt nr. 8:
»8)
Deponering af aske
eller slagge fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet
er omfattet af nr. 6, men ikke af nr. 7«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
3.
§ 9, stk. 4,
ændres »samlede tilførte
affaldsmængde« til: »sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive
midlertidigt deponeret affald«.
4.
I
§ 9, stk. 4,
indsættes efter 3. pkt.:
»For nye anlæg beregnes mængden udfra første års deponerede
affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.«
5.
I
§ 14
ophæves stk. 6 og genfremsættes:
»Stk. 6.
Det er en
betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 7, at den
registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9,
stk. 3, nr. 7, er opfyldt.«
6.
I
§ 14
indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Det er en
betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 8, at den
registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9,
stk. 3, nr. 8, er opfyldt.«
§ 4
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 2,
stk. 4, i lov nr. 1292 af 20. december 2000 og senest ved § 7 i lov
nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14 a
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Virksomheder,
der efter afsnit II (glødelamper) er omfattet af stk. 1 eller § 16
a,
stk. 3, og som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til
en
afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den
årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2.
I
§ 16 a, stk. 3
indsættes efter »de
statslige told- og skattemyndigheder«: »med mindre virksomheden har et årligt
salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a,
stk. 2.«
§ 5
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
(chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som
bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, § 13 i lov
nr.
165 af 15. marts 2000, § 10 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og
senest
ændret ved § 2 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Den, der
erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor
til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter
denne
lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos de statslige told-
og
skattemyndigheder.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
I
virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 3, foretages
opgørelsen af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af det overtræk
af chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af
virksomheden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.«
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»kapitel«: »eller varer, der er betalt afgift af efter § 11 i lov om
forskellige forbrugsafgifter«.
4.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter
»§ 6, stk. 2«: »eller stk. 3.«
5.
I
§ 26, stk. 1, nr. 2,
ændres
»§ 3, stk. 1, 2 eller 5« til: »§ 3, stk. 1, 2, 3 eller
6.«
6.
I
§ 26, stk. 1, nr. 5,
ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5.«
§ 6
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret ved § 1 i
lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af
10. juni 2003 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 13,
ændres »2003«
til: »2006«.
§ 7
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2002, som ændret ved § 2 i
lov
nr. 154 af 12. marts 2003 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »31. december
2003« til: »31. december 2006«.
§ 8
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 foretages
følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »31. december
2003« til: »31. december 2006«.
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2004, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
§ 3,
nr. 1 og 5, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1.
juli
2003 eller senere.
Stk. 3.
§ 3,
nr. 2 og 6, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1.
juli
2003 eller senere og har gyldighed indtil 31. december 2007.
Stk. 4.
§ 3, nr. 3 og 4,
har virkning for sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord til daglig
afdækning og interimsveje fra den 1. januar 2004.
Stk. 5.
Lovens
§§ 1-2 og 4-5 finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra
tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning,
modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.
Stk. 6.
Lovens
§§ 6-8 har virkning fra den 1. januar 2004. Skatteministeren fastsætter
de
nærmere administrative bestemmelser om tilbagebetaling af registreringsafgift
betalt for el-drevne køretøjer i perioden fra og med 1. januar 2004 til og
med
den 29. februar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget medfører:
Ændring af
pvc-afgiften
–
afgiftsfritagelse af
varer af hård pvc
–
afgiftspålæggelse af
plastisolcoatede stålplader
–
forenkling af det
afgiftspligtige vareområde.
Opdatering af lov
om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser
–
opdatering af
afgiftssatserne,
–
afgiftsfritagelse
ved destruktion af CFC-holdige køleskabe.
Ændring af
affaldsafgiften
–
forlængelse af
afgiftsfritagelse ved deponering af aske og slagge fra forbrænding af kød- og
benmel.
Forenkling af
registreringsbestemmelserne i lov om forbrugsafgifter og konsumisafgiften,
herunder:
–
mulighed for
registrering som oplagshaver for konsumisproducenter,
–
indførelse af
bagatelgrænse for registrering, og
–
afgiftsfritagelse
ved anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.
Ændring af
registrerings-, brændstof- og vægtafgift
–
forlængelse af
afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer.
Lovforslaget er en del af regeringens arbejde med
regelforenkling af lovgivningen.
2. Baggrund
2.1 Pvc-afgiften
Afgiftens miljømæssige baggrund
I december 1999 (L 69 1999/2000) blev det vedtaget, at der
skulle lægges en afgift på pvc og ftalater. Loven trådte i kraft den 1. juli
2000.
Baggrunden for at indføre afgiften var, at anvendelse og
bortskaffelse af pvc og ftalater giver problemer. Afgiftens formål var at
reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres samt at nedsætte
anvendelsen af ftalater.
Pvc og ftalater indgår i mange produkter og ofte i små
mængder, som ikke er kendt. Af administrative årsager er det derfor ikke
muligt
at afgiftsbelægge alt pvc og ftalater. Afgiften er begrænset til varer, hvor
det er vurderet, at mængden kan opgøres som en standardsats efter varens
gennemsnitlige indhold af pvc og ftalater, og hvor varen vurderes at give
problemer i affaldsleddet.
Udgangspunktet for afgiften er 2 kr./kg pvc og 7 kr./kg ftalat.
På den baggrund er afgiftssatsen beregnet for forskellige varegrupper.
Afgiften lægges på både dansk producerede varer og
importerede varer. Ved eksport godtgøres afgiften.
Håndtering af affaldet
Pvc er en forkortelse for polyvinylklorid. Pvc er ikke
skadeligt i sig selv. For at pvc kan anvendes som materiale tilsættes
forskellige hjælpestoffer som brandhæmmere, stabilisatorer og blødgørere.
Ved forbrænding af pvc udvikles der saltsyre, som
efterfølgende skal neutraliseres. Der anvendes forskellige typer
røggasrensning
(tør- og semitør samt våd røggasrensning) på danske affaldsforbrændingsanlæg.
På anlæg, der renser røgen i et tørt eller semitørt anlæg,
tilsættes mere kalk i forhold til anlæg, der renser røgen med et vådt
rensesystem. Ved rensning af røgen dannes der et røggasrensningsprodukt, der
indeholder tungmetaller. Bl.a. på grund af tungmetalindholdet klassificeres
det
som farligt affald. Det har indtil nu ikke været muligt at stabilisere disse
restprodukter, der derfor bliver specialdeponeret. Et kg rent pvc, som
tilføres
forbrændingsanlæg med tør- eller semitør røggasrensningsprodukt, medfører
dannelse af 0,4-1,7 kg røggasrensningsprodukt.
Omfanget af tungmetaller i restprodukterne fra anlæg med
tørt eller semitørt rensesystem er forskellig afhængig af sammensætningen af
det tilførte affald. Tungmetaller danner sammen med chlor fra bl.a. pvc
vandopløselige salte, der derved øger risikoen for udvaskning.
Fra april 2000 blev der indført nye regler for håndtering
af pvc-affald. Reglerne medførte, at genanvendeligt pvc skal udsorteres til
genanvendelse, mens resten så vidt muligt bør deponeres. Det er imidlertid
ikke
muligt at udsortere alt pvc-affald, og derfor ender mellem 50-60 pct. af
pvc-affaldet stadig på de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Mekanisk genanvendelse er i dag en mulighed for en række af
de hårde pvc-produkter. Derfor bør produkter af hård pvc fritages for
afgiften.
Da hovedparten af produkttyperne af hård pvc i dag er omfattet af en
indsamlingsordning til genanvendelse, er det oprindelige formål med at
opretholde en afgift på disse produkter ikke længere aktuel.
Ftalater
Ftalater er en gruppe kemiske stoffer. Stofferne er i dag
fundet i betænkelige mængder i spildevandslam, lossepladsperkolat,
restprodukter fra biogasanlæg og kompost. Dette er bekymrende, fordi nogle
ftalater er mistænkt for at have uønskede effekter på vandmiljøet samt at
give
skader på forplantningsevnen og fosterskader i dyreforsøg.
Ftalater anvendes ofte i store mængder til at blødgøre pvc.
Den kemiske betegnelse af ftalaterne er estere o-phthalsyre. Det er bl.a.
diethylhexylphthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), butylbenzylphthalat
(BBP),
enten som enkeltstoffer eller blandinger.
Ftalaterne spredes diffust, når man bruger de produkter,
som stofferne indgår i. Det store forbrug, den diffuse spredning og
effekterne
er baggrunden for ønsket om at reducere og afvikle brugen af ftalater.
Forbruget af ftalater kan i de fleste produkter ændres,
enten ved anvendelse af alternativ blødgører eller ved anvendelse af et andet
produkt end blød pvc.
I forbindelse med indførelsen af pvc-afgiften blev der
indsat en revisionsklausul, hvorefter afgiften skulle vurderes efter 2 år.
Revisionen skulle bl.a. vurdere, om der var etableret indsamlings- og
genanvendelsesordninger for bestemte produkttyper, som kunne betinge en
afgiftsfritagelse. Afgiftens virkning på forbruget af pvc og ftalater skulle
tillige vurderes. Endvidere skulle listen med afgiftspligtige varegrupper
evalueres med henblik på eventuelle nye produkter indeholdende pvc og
eventuelt
ftalater.
På baggrund af de første vurderinger foreslås følgende
ændringer af pvc-afgiften:
–
ophævelse af afgiften
af hård pvc,
–
afgiftspålæggelse af
plastisolcoatede stålplader og -profiler, og
–
justering af
afgiftsgrundlaget.
2.2 Afgift på CFC og industrielle drivhusgasser
Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 49
2000/01) fremgår det, at listen over afgiftssatser for de industrielle
drivhusgasser, som er baseret på stoffernes drivhuseffekt, løbende vil blive
opdateret. FN’s klimapanel har således i 2001 udmeldt nye værdier, og
nye
stoffer er endvidere blevet markedsført. Det foreslås derfor, at der sker en
opdatering af afgiftssatserne og udvidelse af listen med afgiftspligtige
stoffer, hvor afgiftssatsen følger stoffernes GWP-værdi.
Der er i dag virksomheder, som importerer brugte køleskabe
mv. med henblik destruktion. Ved den nuværende udformning af afgiften, skal
der
svares afgift af disse varer, også selvom der efterfølgende sker en
destruktion. Der foreslås derfor en afgiftsfritagelse for CFC ved import af
køleskabe mv. som destrueres.
2.3 Affaldsafgiften
Ved lov nr. 487 af 7. juni 2001 blev deponeringen af aske
og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel midlertidigt fritaget for
affaldsafgiften. Afgiftsfritagelsen er en del af forebyggelsen af BSE. Ved
lov
nr. 359 af 22. maj 2000 blev forbrændingen af kød- og benmel og fedt fritaget
for affaldsafgiften.
Asken og slaggen blev fritaget indtil den 30. juni 2003, da
det i 2001 var forventet, at teknikken til genanvendelse af asken og slaggen
kunne være på plads inden 2 år. Imidlertid har det igangværende
udviklingsarbejde endnu ikke resulteret i en anvendelig løsning. Der
forventes
en løsning indenfor 5 år. Endvidere er der for nuværende et veterinært krav
om,
at aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale skal
deponeres.
Der foreslås således følgende ændringer af affaldsafgiften:
–
forlængelse af den
midlertidige afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra
forbrænding
af kød- og benmel, dog ikke kød- og benmel fra specificeret risikomateriale.
–
afgiftsfritagelse for
deponering af aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale,
så længe der foreligger veterinært krav om deponering af denne fraktion.
Ved lov nr. 1057 af 17. december 2002 blev der gennemført
forenklinger og lempelser i forskellige afgiftslove. Der blev bl.a.
gennemført
en mulighed for i begrænset omfang afgiftsfrit at anlægge interimsveje med
udvalgte fraktioner af affald mv. på registrerede virksomheder. Der kan
maksimalt
anvendes en mængde på 2 pct. af den tilførte mængde affald afgiftsfrit. Det
fremgår ikke klart af den gældende lov, at de 2 pct. skal beregnes af den
tilførte afgiftspligtige mængde affald.
Det foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste
års deponerede mængde affald fraregnet den mængden, som er midlertidigt
deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende
fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder
affald
til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har
anlægget
fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald,
som
skal tilføres uden afgift.
2.4 Forbrugsafgifterne
Som led i forenklingsarbejdet, er det blevet foreslået, at
der indføres bagatelgrænser i punktafgiftslovene for registrering af
virksomheder og hermed betalingen af afgiften, hvor der ikke allerede er
indført bagatelgrænser, som for eksempel i pvc-afgiftsloven og i
emballageafgiftsloven. Der foreslås således indført en bagatelgrænse for
registrering af virksomheder og betaling af afgift for glødelamper.
2.5 Chokoladeafgiften
Iskremindustrien har anmodet om, at der bliver mulighed for
registrering som oplagshaver efter chokoladeafgiftsloven, selvom virksomheden
ikke fremstiller overtrækschokolade, men alene anvender overtrækschokolade i
forbindelse med produktion af konsum-is. Der foreslås derfor indført en
mulighed for registrering som oplagshaver for konsumis-producenter og en
mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt ved anvendelse af
afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.
Chokoladebranchen har anmodet om fritagelse for betaling af
kaffeafgift i forbindelse med anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i
produktionen af chokoladevarer, eksempelvis chokolade moccabønner. Der
foreslås
derfor indført en mulighed for registrering som oplagshaver for
konsumis-producenter og en mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt
ved
anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.
2.6 Registrerings-, brændstof- og vægtafgiften
El-drevne køretøjer
Siden 1984 har udviklingen for el-drevne personbiler været
understøttet af tidsbegrænsede afgiftsfritagelser med hensyn til
registreringsafgiften, senest til udgangen af år 2003. I forbindelse med
indførelsen af brændstofforbrugsafgiften i 1997 gennemførtes endvidere også
afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer for de løbende afgifter (vægtafgift
og brændstofforbrugsafgift). Fritagelsernes midlertidige karakter skal ses i
sammenhæng med, at den teknologiske udvikling på området sammen med dette
indirekte tilskud til el-drevne personbiler, muligvis kan gøre el-drevne
personbiler til et billigt alternativ til traditionelle personbiler og dermed
føre til et ikke tiltænkt fald i statens indtægter fra registrerings- vægt og
brændstofforbrugsafgift.
El-drevne køretøjer har den fordel, at der ikke er direkte
udstødning til f.eks. gaderummet. Da den teknologiske udvikling for eldrevne
biler indtil videre ikke synes at kunne reducere provenuet fra
motorafgifterne,
foreslår regeringen, at de tidsbegrænsede fritagelser for registreringsafgift
og brændstofforbrugsafgift eller vægtafgift, forlænges med 3 år til udgangen
af
2006.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Ændringer af pvc-afgiften
Ophævelse af afgiften af hård pvc
Af Miljøstyrelsens »Rapport om forbruget af pvc og ftalater
i Danmark år 2000 og 2001«, 2003, fremgår det, at der ikke på baggrund af
afgiftsprovenuet fra afgiftens første 18 måneder (1. juli 2000-31. december
2001) – sammenholdt med tal fra Danmarks Statistik – kan siges
noget sikkert om
ændrede forbrugsmønstre. Det anbefales i rapporten, at forbruget af pvc og
ftalater følges over en længere periode, f.eks. 2-3 år.
Miljøministeriet har dog på baggrund af erfaringerne hidtil
vurderet, at der er behov for visse justeringer af afgiften.
Det foreslås således, at afgiften på de hårde pvc-produkter
ophæves, da der i dag er etableret en indsamlings- og genanvendelsesordning
for
en række af de hårde pvc-byggeprodukter, hvorved de indsamlede produkter
hverken ender i affaldsforbrændingen eller på deponi. Afgiften på blød pvc
fastholdes derimod.
Afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader og
-profiler
Plastisolcoatede stålplader
Plastisolcoatede profilplader er stålplader, der er belagt
med et tyndt lag blød pvc. Der anvendes i Danmark 2.000 - 4.500 tons pr. år
afhængig af byggeaktiviteten og moden.
Plastisolcoatede stålplader er i dag ikke belagt med en
pvc- og phthalatafgift, idet man først senere har identificeret forbruget af
pladerne. Problemstillingen med plastisolcoatede profilplader er identisk med
problemstillingen for andre varer af pvc, der indeholder ftalater og som er
omfattet af afgiften. Der kan f.eks. sammenlignes med special
plastisolcoatede
tagrender, der allerede er omfattet af afgiften.
Plastisolcoatede profilplader bør pålægges en afgift, fordi
de indeholder pvc og ftalater samt giver anledning til miljøproblemer ved
genanvendelse af pladerne.
Plastisol indeholder 20-30 pct. blødgørere. Normalt
anvendes diethylhexylphthalat (DEHP) og diisodecylphthalat (DIDP). Pladerne
anvendes udendørs, hvor ftalaterne frigives til luft og vand.
Der findes ingen indsamlingsordning med henblik på
genanvendelse af plastisolcoatede stålplader. Stålplader, som er
overfladebehandlet med plastisol, giver anledning til miljøproblemer ved
genanvendelse af stålet. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk
behandling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af
dioxiner.
Det foreslås, at plastisolcoatede plader afgiftsbelægges
efter det gennemsnitlige pvc- og ftalatindhold.
Justering af afgiftsgrundlaget
Det nuværende afgiftsgrundlag er afgrænset ved hjælp af
henvisninger til positionsnumrene i EU’s kombinerede nomenklatur
(KN-koder).
Anvendelse af KN-koder til afgrænsning af afgiftsgrundlaget
giver anledning til visse forvridninger, da de afgiftspligtige vareområder
ikke
altid svarer til udvalgte toldpositionsnumre, hvorved lignende varer
behandles
afgiftsmæssigt forskellig, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Praksis hidtil har endvidere vist, at der er behov for en anden
afgrænsning af afgiftspligten for visse varegrupper, som f.eks. regntøj, da
den
nuværende henvisning til KN-koder har vist sig uden den ønskede virkning.
Det foreslås derfor, at det afgiftspligtige vareområde
ændres således, at der ikke længere refereres til EU’s kombinerede
nomenklatur.
For så vidt angår afgiftsfritagelsen af visse presenninger
er problemet et andet, da den oprindelige fritagelse er formuleret således,
at
det ikke er de tiltænkte presenninger, der blev afgiftsfritaget – dvs.
presenningerne til sættevogne/anhængere til lastbiler, men derimod
presenninger
til »trailere« i bred forstand.
Formuleringen i bilag 1, nr. 7 er derfor ændret således, at
det nu fremgår korrekt af bilaget, at det er presenninger til lastbiler og
sættevogne/påhængsvogne til lastbiler, der er fritaget for afgiften og ikke
presenninger til trailere.
3.2 Ændring af lov om afgift af CFC og visse
industrielle drivhusgasser
Opdatering af afgiftssatserne
Afgiften på de industrielle drivhusgasser, HFC’er, PFC’er
og SF
6
blev indført med virkning fra 1. marts 2001. De industrielle
drivhusgasser bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens
overskudsvarme øges, hvilket medfører, at temperaturen på jorden stiger. De
industrielle drivhusgasser er på listen i Kyoto-protokollen over
drivhusgasser,
hvor udledningen skal mindskes.
Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming
Potential). Til sammenligning er forholdet mellem CO
2
og GWP pr.
definition 1:1. Afgiftens størrelse tager udgangspunkt i de forskellige
stoffers
GWP, og følger den gældende afgift på CO
2
på 10 øre pr. kg.
GWP er fastsat af FN’s klimapanel (IPCC) i »Second
Assesment Report: Climate Change 1995«, og det er disse værdier, som danner
baggrund for afgiften. Nogle af stofferne har en ganske høj GWP-værdi, og
skulle afgiften følge GWP-værdien og afgiften på CO
2
, kan det
medføre en afgift på 30 gange stoffernes salgspris. Der er derfor indført en
maksimal afgift på 400 kr. pr. kg.
Siden afgiftens indførelse er der kommet nye GWP-værdier
for de fleste afgiftspligtige stoffer, da FN’s klimapanel i slutningen
af 2001
udgav en rapport, der bl.a. indeholder nye GWP-værdier. Det fremgår af
bemærkninger til loven, at afgiftssatserne vil blive opdateret, når der
foreligger nye værdier fra FN’s klimapanel.
Udvidelse af listen med afgiftspligtige stoffer
Hvis et afgiftspligtigt stof ikke direkte er nævnt i loven
med en afgiftssats, skal der svares den maksimale afgift på 400 kr. pr. kg.
Siden lovens ikrafttrædelse er der kommet to nye stoffer på markedet, som
begge
har en GWP-værdi, som ligger langt under 4000 (henholdsvis 950 og 890). Ved
den
nuværende udformning af afgiften er disse stoffer således pålagt en afgift,
som
er for høj i forhold til deres GWP-værdi. Dette kan medføre, at der som følge
af afgiften anvendes andre stoffer med en større GWP-værdi end for de nye
stoffer.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, samt på baggrund
af ønsker fra branchen om nedsættelse af afgiften for de to nye stoffer, at
afgiften på industrielle drivhusgasser opdateres efter de nye GWP-værdier,
samt
at listen over stoffer, der nævnes direkte i loven, udvides til også at
omfatte
de to nye stoffer.
Fritagelse ved import af brugte køleskabe mv. som
efterfølgende destrueres
Der er i dag virksomheder, der importerer brugte køleskabe
mv. med henblik destruktion. Ved den nuværende udformning af afgiften, skal
der
svares afgift af disse varer, også selvom der efterfølgende sker en
destruktion. Afgiften på CFC blev indført med virkning fra 1. januar 1989 for
at reducere anvendelsen af CFC og reducere udslippet. En afgiftsfritagelse
ved
import af bl.a. brugte køleskabe, som skal destrueres, er således i
overensstemmelse med afgiftslovens hensigt.
Afgiften udgør ca. 8 pct. af prisen, som virksomhederne
tager for destruktion af køleskabe, og har således betydning for konkurrencen
i
forhold til destruktion i andre lande.
Det foreslås på den baggrund, at det bliver muligt
afgiftsfrit at importere brugte køleskabe med henblik på destruktion.
3.3 Ændring af affaldsafgiften
Ved lov nr. 487 af 7. juni 2001 blev deponeringen af aske
og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel midlertidigt fritaget for
affaldsafgiften. Afgiftsfritagelsen er en del af forebyggelsen af BSE. Ved
lov
nr. 359 af 22. maj 2000 blev forbrændingen af kød- og benmel og fedt fritaget
for affaldsafgiften.
Asken og slaggen blev fritaget indtil den 30. juni 2003, da
det i 2001 var forventet, at teknikken til genanvendelse af asken og slaggen
kunne være på plads inden 2 år. Imidlertid har det igangværende
udviklingsarbejde endnu ikke resulteret i en anvendelig løsning. Der
forventes
en løsning om ca. 5 år. Endvidere er der for nuværende et veterinært krav om,
at aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale skal
deponeres.
Der foreslås således følgende ændringer af affaldsafgiften:
–
forlængelse af den
midlertidige afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra
forbrænding
af kød- og benmel, dog ikke kød- og benmel fra specificeret risikomateriale.
–
afgiftsfritagelse for
deponering af aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale,
så længe der foreligger veterinært krav om deponering af denne fraktion.
Ved lov nr. 1057 af 17. december 2002 blev der gennemført
forenklinger og lempelser i forskellige afgiftslove. Der blev bl.a.
gennemført
en mulighed for i begrænset omfang afgiftsfrit at anlægge interimsveje med
udvalgte fraktioner af affald mv. på registrerede virksomheder. Der kan
maksimalt anvendes en mængde på 2 pct. af den tilførte mængde affald
afgiftsfrit. Det fremgår ikke klart af den gældende lov, at de 2 pct. skal
beregnes af den tilførte
afgiftspligtige
mængde affald.
Dette foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste
års deponerede mængde affald fraregnet den mængden, som er midlertidigt
deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende
fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder
affald
til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har
anlægget
fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald,
som
skal tilføres uden afgift. For nye anlæg beregnes mængden udfra det første
års
mængde.
3.4 Ændring af forbrugsafgifterne
Indførelse af bagatelgrænse i glødelampeafgiften
Det foreslås, at der for glødelamper indføres en
bagatelgrænse for registrering og betaling af afgiften – svarende til
den
bagatelgrænse, der er indsat i pvc-afgiftsloven. Begrundelsen for at indføre
en
bagatelgrænse er, at der er en del mindre virksomheder, der har begrænset
import af afgiftspligtige varer. Indførsel af en bagatelgrænse vil være en
lettelse af virksomhedernes administrative byrder.
Bagatelgrænsen foreslås gennemført som en årlig
bagatelgrænse således, at virksomheder, der har et årligt salg af
afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 3.000 kr., kan undlade
at
lade sig registrere og indbetale afgiften. Grænsen vil gælde både for
oplagshavere og varemodtagere.
Virksomhederne skal kunne dokumentere, hvorvidt
bagatelgrænsen er overskredet eller ej.
3.5 Ændring af chokoladeafgiften
Mulighed for registrering som oplagshaver for
konsumis-producenter
Begrundelsen for ændringen er, at konsumis-producenter
anvender overtrækschokolade i forbindelse med fremstillingen af konsumis.
Konsumis-producenter har ikke med det nugældende lovgrundlag mulighed for at
blive registreret som oplagshaver efter chokoladeafgiftsloven med mindre de
samtidig er producenter af overtrækschokolade, hvilket betyder, at den
chokoladeovertræk, der anvendes er afgiftsbelagt. Konsumis-producenterne
lider
herved et likviditetstab samtidig med, at de ikke efterfølgende har mulighed
for godtgørelse for ukurante varer, eksempelvis ved returnering af konsumis
med
overtrækschokolade, hvor der vil være mulighed for afgiftsgodtgørelse for
konsumisen, men ikke for overtrækschokoladen.
En registrering som oplagshaver vil betyde, at
konsumis-producenterne kan afregne chokoladeafgiften, når varen bliver
udleveret fra virksomheden.
Mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt
Begrundelsen for ændringen er, at der eksempelvis ved
fremstilling af moccabønner, hvor der anvendes rigtig kaffe, både betales
afgift efter chokoladeafgiftsloven og forbrugsafgiftsloven (afgift af kaffe,
kaffeekstrakter og kaffeerstatninger). Der betales således dobbeltafgift.
Dette
er konkurrenceforvridende i forhold til fremstilling af moccabønner uden
anvendelse af rigtig kaffe, eksempelvis ved anvendelse af aromastoffer i
stedet
for.
3.6 El-drevne køretøjer
Eldrevne køretøjer er fritaget for registreringsafgift,
vægtafgift og brændstofforbrugsafgift. Afgiftsfritagelserne foreslås
forlænget.
Afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer udløber med udgangen af 2003.
Der
foreslås forlængelse med yderligere 3 år til udgangen af 2006. Eldrevne
køretøjer har den ubetingede fordel for nærmiljøet, at der ikke er direkte
udstødning.
4. Provenumæssige konsekvenser
4.1 Ændring af pvc-afgiften
Ophævelse af afgiften af hård pvc
Afgiften på produkter af hård pvc foreslås ophævet. Det
drejer sig om følgende produkter: tagrender, tagplader, ovenlysvinduer,
persienner, kabelbakker og staldinventar. En ophævelse af afgiften på
produkter
af hård pvc skønnes at medføre et provenutab i størrelsesordenen 8 – 9
mio. kr.
årligt.
Afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader og
-profiler
Forbruget af pvc til fremstilling af plader/profilerne
varierer, men skønnes – med betydelig usikkerhed – at være på
mellem 2.000 og
4.500 tons pr. år. Afgiftspålæggelse af de plastisolcoatede stålplader og
-profiler skønnes dermed – med betydelig usikkerhed – at medføre et
merprovenu
i størrelsesordenen 7 – 16 mio. kr. på helårsbasis før eventuelle
mængdeændringer.
Forenkling af afgiftsgrundlaget
Præciseringerne af afgiftsgrundlaget, f.eks. for så vidt
angår presenninger og regntøj mv., skønnes ikke at medføre et nævneværdigt
merprovenu.
4.2 Ændring af lov om afgift af CFC og visse
industrielle drivhusgasser
Opdatering af afgiftssatserne
Med dette forslag justeres afgiftssatserne i loven i
overensstemmelse med de nye GWP-værdier. Der vil være tale om en stigning i
afgiftssatserne for hovedparten af de stoffer, som er omfattet af loven. I
gennemsnit stiger afgiftssatserne med ca. 7 pct. Som følge deraf skønnes
justeringen af satserne at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 5,5 - 6
mio. kr. på helårsbasis før eventuelle mængdeændringer.
Indførelse af afgiften på de industrielle drivhusgasser har
vist, at forbruget er relativt følsomt overfor prisændringer. Således kunne
elasticiteten opgøres til –0,4. Dvs. hvis priserne stiger med 10 pct.
falder
forbruget med 4 pct. Under antagelse om en elasticitet på –0,4 skønnes
forbruget af de omfattede drivhusgasser at falde med ca. 3 pct. som følge af
afgiftsstigningen. Dette vil medføre et provenutab i størrelsesordenen
1,5-1,7
mio. kr. årligt.
Udvidelse af listen med afgiftspligtige stoffer
Med forslaget vil afgiften på to alternativer til HFC-134a
falde betydeligt, hvorimod afgiften på HFC-134a vil være uændret. Det
skønnes,
at prisforskellen vil udgøre ca. 40 kr. pr. kg. De to alternativer er
hovedsageligt egnet til opblæsning af skum. Af forbruget af HFC-134a benyttes
ca. halvdelen til skumopblæsning. Under forudsætning af at HFC-134a til
skumopblæsning erstattes af de to nye stoffer, vil dette medføre et
provenutab
i størrelsesordenen 2,1 - 2,7 mio. kr. årligt. Det er dog ikke sandsynligt,
at
HFC-134a til skumproduktion fuldstændig udfases.
Med virkning fra 1. juli 2002 er brugen af visse
industrielle drivhusgasser reguleret. Således er import, salg og anvendelse
af
nye produkter indeholdende disse drivhusgasser forbudt pr. 1. januar 2006.
Desuden er import, salg og anvendelse af de omfattede drivhusgasser (nye og
genvundne) ligeledes forbudt efter 1. januar 2006. Der er dog visse
anvendelser
som er undtaget forbuddet ligesom forbuddet for andre anvendelser træder i
kraft før 1. januar 2006. Undtaget for forbuddet er servicering af
eksisterende
anlæg. Dermed må der fortsat påfyldes disse anlæg. Køleanlæg i supermarkeder
har en levetid på ca. 15 år, hvorfor det først fra 2021 kan forventes, at
hovedparten af de omfattede drivhusgasser er udfaset fra disse køleanlæg.
Afgiftsfritagelse ved import af CFC-holdige varer
med henblik på destruktion
Det skønnes, at der i dag svares ca. 20.000 kr. i afgift
ved import at CFC-holdige køleskabe, som efterfølgende destrueres.
Samlet merprovenu fra lov om afgift af CFC og visse
industrielle drivhusgasser
Forslaget forventes med betydelig usikkerhed at medføre et
merprovenu på ca. 4 mio. kr. i finansåret 2004 og ca. 4,5 mio. kr. på
helårsbasis. Dette merprovenu skønnes dog reduceret i størrelsesordenen 2,1 -
2,7 mio. kr. som følge af substitution til de to alternativer til HFC-134a.
4.3 Ændring af affaldsafgiften
Det skønnes, at der årligt fremkommer 150.000 ton animalsk
affald fra specificeret risikomateriale og ca. 270.000 ton animalsk affald
fra
ikke-specificeret risikomateriale, hvilket giver henholdsvis ca. 12.000 ton
aske og slagge og ca. 21.000 ton aske og slagge. Pt. er der oplagret ca.
110.000 ton kød- og benmel fra specificeret risikomateriale og ca. 40.000 ton
fra ikke-specificeret risikomateriale, hvilket efter forbrænding vil give ca.
33.000 ton aske og slagge fra specificeret risikomateriale og ca. 12.000 ton
fra ikke-specificeret risikomateriale. Det forventes at tage ca. 1,5 år at
reducere lagrene.
I dag eksporteres hovedparten af kød- og benmelet eller
afsættes til den danske cementindustri. Der deponeres således alene ganske
små
mængder aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel i dag.
På sigt er det vanskeligt at forudse behovet for
askedeponering. De til enhver tid gældende lovgivnings- og markedsmæssige
forhold vil have indflydelse på, hvor kød- og benmelet forbrændes og hermed,
hvor aske og slaggen efterfølgende deponeres.
Der er tale om forlængelse af en netop udløbet
afgiftsfritagelse. Endvidere er der tale om afgiftsfritagelse af
fraktionerne,
som ikke tidligere er blevet deponeret, da kød- og benmelet inden
konstateringen af kogalskab ikke blev bortskaffet ved forbrænding.
Den foreslåede ændring af affaldsafgiften skønnes således
ikke at have provenumæssig virkning.
4.4 Ændring af forbrugsafgifterne
Der er i dag ca. 400 registrerede virksomheder der
tilsammen betaler ca. 160.000 kr. i alt i afgift, af de forskellige
forbrugsafgifter, der har en afgiftsbetaling mellem 0 – 3.000 kr.
Det skønnes, at af de ca. 400 registrerede virksomheder er
ca. 250 af dem »glødelampe-virksomheder«, der har en afgiftsbetaling mellem 0
–
3.000 kr. Ligeledes skønnes det, at de ca. 250 »glødelampe-virksomheder«
betaler i alt ca. 100.000 kr. i afgift.
Det vil med andre ord sige, at ovenstående forslag giver et
provenutab i størrelsesordenen 100.000 – 150.000 kr. pr. år, ved at
indføre en
bagatelgrænse for glødelamper. Det udgør hhv. ca. 0,05 – 0,07 pct. af
det
samlede provenu fra glødelamper mv.
4.5 Ændring af chokoladeafgiften
De berørte iskremproducenter – som kan vælge at ændre deres
registrering fra varemodtager til oplagshaver – indbetaler årligt i
størrelsesordenen 3 – 3,5 mio. kr. i afgift (af chokoladeovertræk).
Vælger
disse iskremproducenter at lade sig registrere som oplagshaver, og det
antages,
at varerne i gennemsnit ligger i to måneder på lager, vil den foreslåede
ændring betyde et engangstab i størrelsesordenen 0,5 – 0,6 mio. kr. i
2004, da
der vil mistes to måneders indtægter fra iskremproducenter. Dertil kommer
rentetabet af disse indtægter, som kan opgøres til noget der ligger i
størrelsesordenen 0,04 – 0,05 mio.kr.
For så vidt angår afgiftsfritagelsen ved anvendelse af
afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion skønnes den ikke, at
have
provenumæssige virkninger udover, hvad det koster at administrere ordningen.
4.6 Eldrevne køretøjer
Forslagene vurderes ikke til at have provenumæssige
konsekvenser, jf., at forslagene går ud på at forlænge gældende regler.
4.7 Sammenfatning
Det skønnes med stor usikkerhed, at forslaget er
provenuneutralt, men som følge af den store usikkerhed kan det ikke afvises,
at
forslaget vil betyde et mindre merprovenu.
5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Told- og Skattestyrelsen har skønnet, at en gennemførelse
af lovforslaget vil indebære engangsudgifter til tilretning af
erhvervssystemet
og konsulentbistand på ca. 300.000 kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Pvc-afgiften
Ophævelsen af afgiften på de hårde pvc-produkter skønnes at
medføre en afgiftslettelse for erhvervslivet på 8-9 mio. kr. årligt.
Afgiftspålæggelsen af plastisolcoatede plader forventes at
medføre en afgiftsbelastning for erhvervslivet i størrelsesordenen 7–16
mio.
kr., før eventuelle mængdeændringer.
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Et forsigtigt skøn viser, at forslaget vil belaste
erhvervene med ca. 2 mio. kr. årligt på sigt.
Affaldsafgiften
Forslaget fritager landbruget for ekstra udgifter i
forbindelse med bekæmpelsen af kogalskab.
Eldrevne køretøjer
Forslagene vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Derudover forventes ændringerne ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på
samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det
bliver
forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Forbrugsafgifterne
Forslaget vil være en lettelse for en del mindre
virksomheder, der har begrænset import af afgiftspligtige varer og vil være
en
administrativ lettelse for virksomhederne.
Eldrevne køretøjer
Forslagene vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Pvc-afgiften
Ved at indsamle de hårde pvc-produkter bidrages til, at
mængden af pvc-affald, der tilføres affaldsforbrændingsanlæggene nedbringes.
Forslaget om at pålægge plastisolcoatede stålplader og
-profiler en afgift vil give incitament til at anvende alternative produkter,
som er mere miljøvenlige. Plastisol indeholder 20-30 pct. blødgører (DEHP,
DIDP). De plastisolcoatede stålplader og -profiler giver anledning til
problemer ved genanvendelse. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk
behandling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af
dioxiner.
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Forslaget vil give incitament til at anvende de gasser, som
har den laveste GWP-værdi eller alternativt anvende ikke-afgiftspligtige
stoffer.
Den gennemsnitlige afgiftsstigning, og dermed reduktion i
forbruget, vil betyde en reduktion i udledning af drivhusgasser svarende til
ca. 18.000 tons CO
2
. Dertil kommer, at under forudsætning af, at
halvdelen af forbruget af HFC-134a erstattes af de to alternativer, vil der
opstå en yderligere reduktion på ca. 27.000 tons CO
2
-ækvivalenter.
Samlet vil reduktionen svare til ca. 45.000 tons CO
2
.
Affaldsafgiften
Lovforslaget opretholder incitamentet til udvikling af
genanvendelse af aske eller slagger fra forbrændingen af kød- og benmel.
Forslaget skønnes ikke derudover at medføre miljømæssige
konsekvenser.
El-drevne køretøjer
Eldrevne køretøjer har den ubetingede fordel for
nærmiljøet, at der ikke er direkte udstødning i f.eks. gaderum fordi
drivmidlet
fremstilles på kraftværker uden for byerne.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser
for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
11. Høring
Lovforslaget har forinden fremsættelsen været sendt i
høring
hos
Alkor Draka Nordic K/S, Aalborg Portland, Advokatsamfundet,
Arbejdstilsynet, AKB, Aerosolindustriens Brancheforening,
Beredskabsstyrelsen,
affald danmark, AVV I/S, Advokatfirma Dragsted Schlüter Aros, A. Gramkow,
Bryggeriforeningen, ByggevareLeverandørForeningen, Bayer Danmark, K. Balling
Engelsen A/S, BASF, Chokolade- og Konfekture-Industriens Brancheforening,
Cheminova A/S, Coop, DAKOFA, Dansk Energi, Danmarks Teknologiske Universitet,
Danske Entreprenører, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Metalarbejderforbund,
Damolin, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Dagligvareleverandør
Forening, Dansk Forening for Automatforplejning, De Samvirkende Købmænd,
Danske
Læskedrikfabrikanter, De Danske Spritfabrikker A/S, Dan Hill Plast A/S,
Duelco
A/S, Duotex I/S, Dam & Lund A/S Skilte og Reklame, Dansk Teknologisk
Institut, Dansk Køleforening, Dansk Ammoniak Fabrik, A/S Dantherm, DEFU,
Dansk
Speditør Forening, Danfoss A/S, Dansk Supermarked A/S, Det Økologiske Råd,
DSB,
Elcold ApS, Esbjerg Kommune, El-Supply, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Emballageindustrien,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Dagligvare
Grossister,
Foreningen af Danske Importører, Finansministeriet, FLS Miljø, Foreningen
Registrerede Revisorer, Forsvarsministeriet, Fog Nielsen Agentur og
Agroteknik
A/S, Frederiksberg Kommune, Genvindingsindustrien, Gulvbranchens Samarbejds-
og
Oplysningsråd, Greenpeace, Alfred Gad, Gram A/S, HTS, Håndværksrådet,
Hørsholm
Kommune, H.J. Hansen, Inter Lex Advokater, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Invest Miljø A/S, Iskremindustriens Sammenslutning, Jac Scandinavia A/S,
Københavns Kommune, I/S Kara, A/S Tetra Pak, Kraftvarmeværk Thisted,
Kommunernes Landsforening, Kommunekemi A/S, KPMG, Kystdirektoratet,
Konfekturebranchen i Danmark, Kølebranchens Miljøordning, LO,
Landbrugsraadet,
L 90 Leverandørforeningen af 1990, Lynettefællesskabet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Meiborg MTS Proclip Danmark, Miljøstyrelsen,
3-M A/S, Mercodan A/S, Noah, Nærbutikkens Landsforening, Nordisk Wavin,
Nordforbrænding, Nor Frig A/S, NKT Cables A/S, Nilan A/S, P. Malmberg Ovesen
A/S, Oliebranchens FællesRepræsentation, Plastindustrien i Danmark, Plesner,
Svane & Grønborg, Plastmo A/S, Protan Tagenterprise A/S, Uffe Kjær
Presenninger, Producenter af komprimerede Gasser (PCG), Teknisk
Brancheforening, Procesindustriens Brancheforening, Reno-Sam, Reno Djurs I/S,
Rødkærsbro Produkthandel A/S, Rehau A/S, Relæ Plast A/S, Roblon A/S, R 98,
Restaurations og Bryggeri Forbundet, Sarnafil Nordic A/S, Scanglas A/S,
Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen, Sækko Industri A/S,
Søfartsstyrelsen, Spildevandscenter Avedøre, SID, Teknologisk Institut,
Sabroe
Refrigeration, Tempcold A/S, Trafikministeriet, Uponor, VSOD, Knud Wexøe A/S,
Waskøbing & Walter Danmark ApS, VEGA, Vestfrost A/S, Velux A/S.
Bemærkningerne har medført enkelte ændringer i
lovforslaget.
Der er i øvrigt fremsendt særskilt høringsnotat til
Folketinget forinden forslagets fremsættelse.
El-drevne køretøjer
Forslaget om forlængelse af afgiftsfritagelserne for
eldrevne køretøjer sendt i høring hos
FDM, Dansk Bil-forhandler Union, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Trafikministeriet , Justitsministeriet,
Miljøministeriet,
Danmarks Automobilforhandler Forening, De Danske Bilimportører, Danske
Biludlejere, Motorcykelbranchens Landsforbund, Advokatsamfundet, Foreningen
af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Håndværksrådet, Landbrugsrådet ,Dansk Arbejdsgiverforening, Handel, Transport
og Serviceerhvervene, Dansk Industri, Dansk Handel & Service,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Transport og Logistik, Den Danske
Bilbranche, Danske Entreprenører, Centralforeningen af Autoreparatører i
Danmark, Erhvervenes Transportudvalg, Statens Bilinspektion, Forsikring &
Pension, Dansk Camping Union, Campingrådet, Told- og Skattestyrelsen, , Told-
og Skatteregion Høje-Taastrup, Danske Finansieringsselskabers Forening,
Fødevareministeriet ,Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes
Landsforening, Finansministeriet, Foreningen Dansk MC Import, Landsformand
for
Trafikfakta, Den Danske Skatteborgerforening, Færdselsstyrelsen,
Centralregisteret for Motorkøretøjer, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Byggeriets
Arbejdsgivere, Danmarks Agentforening, Danske Sælgere, Dansk
Funktionærforbund,
Dansk Metal, Danske Speditører, De Danske Landboforeninger, Den alm. Danske
Lægeforening, Motorcykel Importør Foreningen, Firma-Funktionærerne, Forbundet
for pædagoger og klubfolk – BUPL, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark,
Skatterevisorforeningen, Foreningen Danske Revisorer, Landsorganisationen i
Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Malerforbundet i Danmark, Praktiserende
Lægers Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets, SID og
Skattechefforeningen.
Der er kun kommet egentlige bemærkninger fra De Danske
Bilimportører, der anbefaler, at man i lighed med hvad der gælder for elbiler
fritager de såkaldte hybridbiler for registreringsafgift. Foreningen anfører,
at hybridbiler kører op til 115 pct. længere på literen.
Lovforslaget er ikke udbygget med en afgiftsfritagelse for
hybridbiler, det skyldes dels, at regeringens rapport fra i foråret
vedrørende
en mulig omlægning af registreringsafgiften viste, at de samfundsøkonomiske
omkostninger ved en generel omlægning af registreringsafgiften var for høje i
forhold til de miljømæssige gevinster, og dels at det vil kræve en nærmere
udredning at finde den rette balance i en eventuel afgiftsnedsættelse for
hybridbiler. Videre bemærkes, at brændstofforbrugsafgiften og
registreringsafgiften allerede har stærke incitamenter til fremme af biler,
der
har usædvanlig god brændstoføkonomi, hvortil kommer, at selve brændstofprisen
også indeholder et stærkt incitament til at vælge biler med god
brændstoføkonomi.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
Negative
konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Pvc-afgiften
Afgiftspålæggelse af de plastisolcoatede stålplader og
-profiler skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 7
mio. kr. på helårsbasis før eventuelle mængdeændringer.
Forenkling af afgiftsgrundlaget
Præciseringerne af afgiftsgrundlaget, f.eks. for så
vidt angår presenninger og regntøj mv., skønnes ikke at medføre et
nævneværdigt merprovenu.
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Forslaget forventes med betydelig usikkerhed at medføre
et merprovenu på ca. 4,0 mio. kr. i finansåret 2004 og ca. 4,5 mio. kr. på
helårsbasis. Dette merprovenu skønnes dog reduceret med ca. 2,5 mio. kr. som
følge af substitution til de to alternativer til HFC-134a.
Eldrevne køretøjer
Forslagene vurderes ikke til at have provenumæssige
konsekvenser, jf., at forslagene går ud på at forlænge gældende regler.
Pvc-afgiften
Ophævelse af afgiften af hård pvc
En ophævelse af afgiften på produkter af hård pvc
skønnes at medføre et mindre provenu på ca. 8 mio. kr. årligt.
Affaldsafgiften
Der er tale om forlængelse af en netop udløbet afgiftsfritagelse.
Endvidere er der tale om afgiftsfritagelse af fraktionerne, som ikke
tidligere er blevet deponeret, da kød- og benmelet inden konstateringen af
kogalskab ikke blev bortskaffet ved forbrænding.
Eldrevne køretøjer
Forslagene vurderes ikke til at have provenumæssige
konsekvenser, jf., at forslagene går ud på at forlænge gældende regler.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Gennemførelsen af lovforslaget vil indebære
engangsudgifter til tilretning af erhvervssystemet, ændring af angivelser og
konsulentbistand kr. 85.000.
Affaldsafgiften
Engangsudgift til udvikling og konsulentbistand til
tilretning af systemer m.v. skønnes til kr. 20.000.
Pvc-afgiften, glødelamper og chokoladeafgiften
Tilretning af erhvervssystemet, og ændring af
afgiftsangivelse skønnes at betyde en udgift på ca. kr. 195.000
Eldrevne køretøjer
Der forventes ikke nævneværdige administrative
omkostninger
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Pvc-afgiften
Ophævelsen af afgiften på de hårde pvc-produkter
skønnes at medføre en afgiftslettelse for erhvervslivet på 8-9 mio. kr.
Affaldsafgiften
Forslaget fritager landbruget for ekstra udgifter i
forbindelse med bekæmpelsen af kogalskab. Derudover forventes ændringerne
ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Eldrevne køretøjer
Ingen nævneværdige
Pvc-afgiften
Afgiftspålæggelsen af plastisolcoatede plader forventes
at medføre en afgiftsbelastning for erhvervslivet i størrelsesordenen
7–16 mio.
kr., før eventuelle mængdeændringer.
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Et forsigtigt skøn viser, at forslaget vil belaste
erhvervene med ca. 2 mio. kr. årligt på sigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Eldrevne køretøjer
Ingen nævneværdige
Miljømæssige konsekvenser
Pvc-afgiften
Ved at indsamle de hårde pvc-produkter bidrages til, at
mængden af pvc-affald, der tilføres affaldsforbrændingsanlæggene nedbringes.
Forslaget om at pålægge plastisolcoatede stålplader og
-profiler en afgift vil give incitament til at anvende alternative produkter,
som er mere miljøvenlige.
Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser
Forslaget vil give incitament til at anvende de gasser,
som har den laveste GWP-værdi eller alternativt anvende ikke-afgiftspligtige
stoffer.
Affaldsafgiften
Lovforslaget opretholder incitamentet til udvikling af
genanvendelse af aske eller slagger for forbrændingen af kød- og benmel.
Eldrevne køretøjer
Ingen nævneværdige, jf. at der er tale videreførelse af
gældende regler.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse
med informationsproceduredirektivet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det oprindelige forslag til afgift på pvc og ftalater
(blødgørere) fra 1999 (L 69 fremsat den 27. oktober 1999) blev ikke
notificeret
i henhold til informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske
standarder mv., hvorfor lovforslaget notificeres i henhold til
informationsproceduredirektivet. Ved genfremsættelsen foretages alene en
ændring i § 1, stk. 6, hvilket sker som følge af, at der ikke
længere
henvises til EU’s kombinerede nomenklatur (KN-koder), jf. iøvrigt
bemærkningerne til nr. 2.
Da notifikation af fiskale foranstaltninger i henhold til
informationsproceduren ikke medfører en pligt til at afvente Kommissionens
bemærkninger inden reglens ikrafftræden, har den manglende notifikation ikke
haft betydning for gyldigheden af lovens afgiftsbestemmelser.
Til nr. 2
Ved import/eksport fra/til lande uden for EU anvendes
henholdsvis den 10- og 8-cifrede varekode fra Toldtariffen (den 8-cifrede
varekode fra Toldtariffen svarer til den 8-cifrede KN-kode) ved
toldbehandlingen.
Ved produktion af varer, som udelukkende sælges i Danmark,
eller varer, som importeres/eksporteres inden for EU, og ikke er omfattet af
Intrastat (indberetningssystem, hvis importen overstiger 1,5 mio. kr. årligt
eller eksporten overstiger 2,5 mio. kr. årligt), vil virksomheden ikke
umiddelbart kende KN-koden for produktet.
Det foreslås derfor, at de i afgiftsloven anvendte
henvisninger til EU’s kombinerede nomenklatur ophæves.
De ændrede formuleringer og hidtidige problemer er opregnet
i det følgende med angivelse af eventuelle justeringer af afgiftsgrundlaget.
Bilag 1, nr. 1 (bløde rør og slanger mv.), har givet
anledning til en vis uklarhed, som f.eks. om, hvorvidt profiler er omfattet
af
afgiftspligten. Med den foreslåede formulering imødegås denne uklarhed.
Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.
For så vidt angår gulvbelægninger, væg- og
loftsbeklædninger er henvisningerne til KN-koderne ophævet, idet en
henvisning
til EU’s kombinerede nomenklatur i dette tilfælde medførte, at ruller
under 45
cm ikke var omfattet af afgiften. Det var ikke hensigten, at disse skulle
undtages fra afgiften.
I bilag 1, nr. 3 (selvklæbende folier og tape mv.) er
henvisningen til KN-koderne ophævet, og afgiftspligten skønnes at være
uændret.
I bilag 1, nr. 4 (tagfolier, membranfolier, tagplader og
ovenlysvinduer), er henvisningerne til KN-koderne ophævet. Som følge af
ophævelsen af henvisningerne er afgiftspligten udvidet med ovenlysvinduer med
ramme.
I bilag 1, nr. 5 (tidsskriftskassetter, ringbind,
brevordnere, charteks og plastlommer), er henvisningen til KN-koden ophævet.
Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.
I bilag 1, nr. 6 (handsker, forklæder, beskyttelsesdragter
mv.), er henvisningerne til KN-koderne ophævet. Den ændrede afgrænsning af
regntøj skønnes at medføre en udvidelse af afgiftsgrundlaget, som hidtil ikke
har indbragt noget væsentligt provenu.
Bilag 1, nr. 7 (presenninger), er foreslået ændret i
overensstemmelse med det oprindelige sigte med at afgiftsfritage presenninger
til motorkøretøjer og trailere (påhængsvogne til lastbiler).
Begrundelsen for at afgiftsfritage disse presenninger var,
at en afgift alene ville ramme salget af presenninger hér i landet, og dermed
medføre, at påmonteringen flyttedes til udlandet.
Lovteksten refererede imidlertid ved en fejlformulering til
»trailere«, og ikke som var hensigten til sættevogne/påhængsvogne til
lastbiler, hvorved de forkerte presenninger blev afgiftsfritagede.
I bilag 1, nr. 8 (dækketøj, gardiner, rullegardiner,
forhæng og gardinkapper mv.), er henvisningerne til KN-koderne ligeledes
ophævet. Afgiftspligten skønnes at være uændret.
I bilag 1, nr. 9 (kabler og ledninger mv.), er henvisningen
til KN-koden ophævet. Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.
Afslutningsvis er henvisningerne til KN-koderne i bilag 1,
nr. 10 (tagrender, stålplader og -profiler og nedløbsrør), ophævet.
Stålplader
og -profiler med en blød pvc-coating er tilføjet afgiftsgrundlaget.
Afgiftsgrundlaget skønnes herudover at være uændret.
Til nr. 3
Udgangspunktet for pvc-afgiftssatserne er 2 kr. pr. kg pvc
og 7 kr. pr. kg ftalat. På den baggrund er de enkelte afgiftssatser beregnet
for de forskellige varegrupper.
Afgiften er som udgangspunkt udformet som en kg-sats efter
vægten af den afgiftspligtige pvc-bestanddel i varen. Den afgiftspligtige
pvc-bestanddel i varen skal defineres som pvc-compound, det vil sige hele
pvc-blandingen incl. blødgører og fyldstoffer. Fyldstoffer kan eksempelvis
være
kridt og ftalater. Dette er alene en præcisering af bemærkningerne til L 42.
For enkelte produkter er afgiften udformet som en styk-
eller overfladearealafgift.
Kan vægten af pvc og evt. ftalater i varen ikke
dokumenteres i form af leverandør- eller fabrikanterklæringer, er
afgiftsgrundlaget dog varens nettovægt.
Der skal ikke foretages en opgørelse af ftalatindholdet, da
der er taget højde for det forventede ftalatindhold ved fastsættelse af
afgiftssatserne.
Det nye pvc-afgiftspligtige produkt: pvc-coatede stålplader
og -profiler er opført sammen med coatede tagrender og nedløbsrør, og
pålægges
dermed en afgift af varens nettovægt på 0,25 kr. pr. kg ved indhold af
ftalater
og 0,10 kr. pr. kg ved anden blødgører end ftalater.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at titlen på lov om afgift af visse
ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på
klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og
svovlhexafluorid) ændres til »Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser«.
Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere
version af lovnavnet.
Til nr. 2
Det foreslås, at de gældende afgiftssatser opdateres i
forhold til de nye GWP-værdier fra FN’s Klimapanel. Udgangspunktet vil
stadig
være CO
2
-afgiften på 10 øre pr. kg CO
2
og en
maksimumafgift på 400 kr. pr. kg.
Stofferne HFC-245fa og HFC-365mfc er afgiftspligtige efter
den gældende lov, men da stofferne ikke direkte er nævnt i loven, vil de
blive
pålagt en afgift på 400 kr. pr. kg. Det foreslås, at stofferne nævnes i loven
og pålægges en afgift på henholdsvis 95 kr. pr. kg og 89 kr. pr. kg.
Afgiftspligtig
vare
Den foreslåede
afgift
Afgiften i dag
Kr. pr. kg
Kr. pr. kg
1)
HFC-23 (R-23)
400
400
2)
HFC-32 (R-32)
55
65
3)
HFC-41 (R-41)
10
15
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
150
130
5)
HFC-125 (R-125)
340
280
6)
HFC-134 (R-134)
110
100
7)
HFC-134a (R-134a)
130
130
8)
HFC-143 (R-143)
33
30
9)
HFC-143a (R-143a)
400
400
10)
HFC-152a (R-152a)
12
14
11)
HFC-227ea (R-227ea)
350
290
12)
HFC-236fa (R-236-fa)
400
400
13)
HFC-245ca (R-245ca)
64
56
14)
HFC-245fa (R-245fa)
95
400
15)
HFC-365mfc (R-365mfc)
89
400
16)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
378
326
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
165
153
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
198
173
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
192
177
20)
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
385
330
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
400
400
22)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
400
400
23)
Svovlhexafluorid (SF
6
)
400
400
24)
Perfluormethan (R-14)
400
400
25)
Perfluorethan (R-116)
400
400
26)
Perfluorpropan (R-218)
400
400
27)
Perfluorcyclobutan
400
400
28)
Perfluorhexan
400
400
29)
Perfluorbutan
400
400
30) Perfluorpentan
400
400
Bestemmelsen notificeres efter
informationsproceduredirektivet.
Til nr. 3-5
Det foreslås, at virksomheder, som importerer udvalgte
varer med henblik på destruktion, fritages for betaling af CFC-afgiften ved
import. Fritagelsen opnås ved, at destruktionsvirksomhederne lader sig
registrere som oplagshavere, hvorved virksomheder kan modtage udvalgte
afgiftspligtige varer, uden at der skal svares afgift. Skulle der
efterfølgende
ske videresalg af CFC eller andre varer indeholdende CFC, skal der svares
afgift, som for andre registrerede virksomheder.
Virksomheder, der destruerer gamle køleskabe mv. med et
indhold af CFC vil være godkendt til affaldsbehandling efter
miljølovgivningen.
Bestemmelsen notificeres efter
informationsproceduredirektivet.
Til § 3
Til nr. 1
Indtil den 30. juni 2003 var aske og slagge fra
forbrændingen af kød- og benmel fritaget for affaldsafgiften ved deponering.
Det var en betingelse for fritagelsen, at kød- og benmelet ikke måtte
anvendes
til foder til dyr, der indgår i fødekæden.
Det foreslås, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og
benmel fortsat fritages for affaldsafgiften.
Kød- og benmelet kan opdeles i 2: 1) kød- og benmel fra
specificeret risikomateriale (også kaldet kategori 1 materiale, jf. EF
1774/2002) og 2) andet kød- og benmel. Der er i dag veterinært krav om, at
aske
og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale
skal deponeres.
Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at de to typer
kød- og benmel ikke er blandet sammen – ej heller med andre fraktioner
af
affald. En evt. sammenblanding kan hindre en eventuel senere genanvendelse af
kød- og benmelet fra ikke-specificeret risikomateriale.
Aske og slagge fra specificeret risikomateriale er fritaget
for afgift ved deponering, så længe at der foreligger veterinært krav om
deponering. Ophæves kravet om deponering vil deponering af aske og slagge fra
specificeret risikomateriale blive omfattet af afgiftsbestemmelserne for
deponering af aske- og slagge fra ikke-specificeret risikomateriale, dvs.
afgiftsfritagelse indtil 31. december 2007.
Til nr. 2 og 3
Ved den gældende lov kan der være tvivl om af hvilken
mængde, mængden, der afgiftsfrit kan anvendes til etablering af interimsveje,
skal beregnes.
Det foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste
års deponerede mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er
deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende
fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder
affald
til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har
anlægget
fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald,
som
skal tilføres uden afgift. Dvs. at for et anlægs 1. leveår er mængden
afhængig
af den deponerede mængde det første år. For anlægget 2. leveår er første års
mængde også afgørende.
Til nr. 4
Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen ved deponering
af aske eller slagge, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at der
alene er tale om aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel fra
henholdsvis specificeret risikomateriale eller ikke-specificeret materiale.
Disse to fraktioner må ikke blandes. Dokumentationen kan ske ved hjælp af en
erklæring fra forbrændingsvirksomhederne.
Til § 4
Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse på 3.000 kr.
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere og indbetale afgiften. Det
betyder, at virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har
aktiviteter
for mindre end 3.000 kr. i afgift ikke skal lade sig registrere.
Virksomhederne
skal fortsat føre regnskab over den afgiftspligtige mængde for at kunne
godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.
Virksomheden kan vælge kalenderåret eller regnskabsåret.
Ændring fra regnskabsår til kalenderår eller omvendt kan kun ske ved
slutningen
af perioden.
Hvis en virksomhed ligger over bagatelgrænsen, skal
virksomheden lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder
og
registreringen er gældende for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører
med
at drive afgiftspligtig virksomhed.
Til § 5
Ændringerne i § 6, stk. 2 om opgørelsen af den
afgiftspligtige vægt sker som konsekvens af indsættelsen af et nyt
stk. 3.
En registrering som oplagshaver for virksomheder, der alene
anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, vil betyde, at
eksempelvis konsumis-producenterne kan afregne chokoladeafgiften, når varen
bliver udleveret fra virksomheden.
En mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt efter
chokoladeafgiftsloven i forbindelse med anvendelse af afgiftspligtige
kaffeprodukter til chokoladeproduktion vil betyde, at der ikke skal betales
dobbeltafgift.
Virksomhederne skal kunne dokumentere, at der er anvendt
afgiftspligtige kaffeprodukter.
Til § 6
Det foreslås, at registreringsafgiftsfritagelsen for
el-drevne køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006.
Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med
informationsproceduredirektivet.
Til § 7
Det foreslås, at vægtafgiftsfritagelsen for el-drevne
køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006.
Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med
informationsproceduredirektivet.
Til § 8
Det foreslås, at fritagelsen fra brændstofforbrugsafgift
for el-drevne køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006.
Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med
informationsproceduredirektivet.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2004,
jf. dog nedenfor.
Det foreslås, at afgiftsfritagelse ved deponering af aske
og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel træder i kraft direkte i
forlængelse af den tidligere fritagelse. Denne ophørte den 30. juni 2003, og
det foreslås således, at deponeret aske og slagge fra forbrænding af kød- og
benmel afgiftsfritages med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2003.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen for deponeringen af
aske og slagge fra forbrændingen af ikke-specificeret risikomateriale udløber
den 31. december 2007. På dette tidspunkt forventes det, at der er udviklet
genanvendelsesmuligheder for aske og slaggen. Ved at indføre en tidsbegrænset
afgiftsfritagelse opretholdes et afgiftsmæssigt incitament til at fremme
udvikling af genanvendelsesmuligheden for aske og slagge fra forbrænding af
kød- og benmel.
Det foreslås, at beregningsmetoden for mængden af sten,
tegl og brokker og lettere forurenet jord, finder anvendelse fra 1. januar
2004. Beregningsmetoden beregner den mængde, som årligt afgiftsfrit kan
anvendes til daglig afdækning og interimsveje. Af administrative årsager
vælges
derfor at lade beregningsmetoden finde anvendelse fra årets begyndelse –
den 1.
januar 2004.
Det forslås at fritagelserne for vægtafgift,
registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift for el-drevne køretøjer får
virkning fra og med den 1. januar 2004. Skatteministeren vil fastsætte de
nærmere administrative bestemmelser om tilbagebetaling af registreringsafgift
betalt for el-drevne køretøjer i perioden fra og med 1. januar 2004 til og
med
den 29. februar 2004. I perioden 1. januar – 28. februar 2003
registreredes 1
eldreven personbil og ingen el-drevne motorcykler og varebiler. Der vil
således
efter al sandsynlighed, blive meget begrænset eller ingen behov for
anvendelse
af denne bemyndigelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af
polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven), som ændret ved § 33 i
lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000
og ved § 1 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
§§ 1 og 2 affattes således:
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med
indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og
estere af o-ftalsyre (ftalater).
»§ 1.
Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med
indhold af polyvinyl-klorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og
estere af o-ftalater (ftalater).
Stk. 2.
Afgiften
betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og
eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for
at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag
2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder
kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 2.
Afgiften
betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og
eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for
at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag
2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder
kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 3.
Det er en
betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og
skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen,
jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres,
betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 3.
Det er en
betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og
skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen,
jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres,
betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 4.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er
nævnt i bilag 2, og antallet af varer.
Stk. 4.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er
nævnt i bilag 2, og antallet af varer.
Stk. 5.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er
nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.
Stk. 5.
For varer
nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er
nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.
Stk. 6.
For gulv-
og vægbelægninger henhørende under position 3918.10.10 i EU's kombinerede
nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU's kombinerede
nomenklatur og tagrender og nedløbsrør henhørende under position 7216 i EU's
kombinerede nomenklatur er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.
Stk. 6.
For
gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger, korkfliser og for tagrender og
nedløbsrør som nævnt i bilag 1, nr. 10, er den afgiftspligtige vægt varens
nettovægt.
§ 2.
For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som
indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af
den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares
afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
§ 2.
For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som
indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af
den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares
afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.«
2.
Bilag 1
affattes således:
Bilag 1
»Bilag 1
Afgiftspligtigt vareområde
Afgiftspligtigt vareområde
Der svares afgift til statskassen af følgende varer
indeholdende polyvinylklorid og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):
Der svares afgift til statskassen af følgende varer
indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre
(ftalater):
1)
Bløde rør og slanger
samt fittings dertil af plast, henhørende under position 3917 i EU's
kombinerede nomenklatur. Alle varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt
ftalater henhørende under den nævnte position er omfattet af afgiften,
bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk
brug, som er CE-mærket.
1)
Bløde rør og
slanger samt fittings dertil af blødgjort plast. Alle varer indeholdende pvc
og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til
anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.
Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller
færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker
og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk,
rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiftspligten omfatter
bl.a. levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger og industrislanger.
2)
Gulvbelægningsmaterialer
af plast, også selvklæbende, i ruller eller som fliser; væg- eller
loftsbeklædning af plast både til tørre og våde rum henhørende under position
3918.10 i EU's kombinerede nomenklatur. Alle varer indeholdende blødgjort pvc
og eventuelt ftalater tilhørende den nævnte position er omfattet af afgiften.
Korkfliser indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater henhørende under
position 4504 i EU's kombinerede nomenklatur er ligeledes omfattet af
afgiften.
2)
Gulvbelægningsmaterialer,
vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som
fliser med indhold af pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater.
3)
Selvklæbende folier
og tape i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919 i EU's
kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og eventuelt
ftalater er omfattet af afgiften.
3)
Selvklæbende folier
og tape i ruller eller strimler.
4)
Tagfolier,
membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer, henhørende under position 3919,
3920.41, 3920.42 og 3921 i EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer
indeholdende pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
4)
Tagfolier,
membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
5)
Tidsskriftskassetter,
ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende blødgjort pvc og
eventuelt ftalater henhørende under position 3926.10.00 i EU's kombinerede
nomenklatur.
5)
Tidsskriftskassetter,
ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende pvc og eventuelt
ftalater.
6)
Handsker,
forklæder, beskyttelsesdragter indeholdende blødgjort pvc og eventuelt
ftalater, henhørende under position 3926.20.00 og regntøj indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater henhørende under 3926.20.00, 6210.40.00
og 6210.50.00 i EU's kombinerede nomenklatur.
6)
Handsker,
forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og eventuelt
ftalater. Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt
metervare. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og
sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i
regntøjet.
7)
Presenninger
henhørende under position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur
indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater. Kun de nævnte varer
indeholdende blød pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
Presenninger til motorkøretøjer og trailere er fritaget for afgiften.
7)
Presenninger
indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger
til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til
lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.
8)
Dækketøj, gardiner,
rullegardiner, forhæng og gardinkapper henhørende under position 3924, 3926,
6302, 6303 og 6304 i EU's kombinerede nomenklatur indeholdende blødgjort pvc
og eventuelt ftalater.
8)
Dækketøj, gardiner,
rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater.
9)
Isolerede
elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også
forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt
overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med
forbindelsesdele, henhørende under position 8544 i EU's kombinerede
nomenklatur.
Alle varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater henhørende under
den nævnte position er omfattet af afgiften.
9)
Isolerede
elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også
forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt
overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med
forbindelsesdele.
10)
Tagrender og
nedløbsrør henhørende under henholdsvis position 7216 i EU's kombinerede
nomenklatur og 7304, 7305 og 7306 i EU's kombinerede nomenklatur indeholdende
pvc og ftalater.
10)
Tagrender,
nedløbsrør, stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende
blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.«
11)
Skodder, jalousier
(herunder persienner) og lignende varer samt dele dertil henhørende under
position 3925.30.00 i EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer
indeholdende pvc er omfattet af afgiften.
12)
Kabelbakker og
kabelpaneler til elektriske ledninger henhørende under position 3925.90.20 i
EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende pvc er
omfattet af afgiften.
13)
Staldinventar
henhørende under position 3925 i EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte
varer indeholdende pvc er omfattet af afgiften.
14)
Tagrender og
nedløbsrør henhørende under position 3917 og 3925 i EU's kombinerede
nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende pvc er omfattet af afgiften.
3.
Bilag 2
affattes således:
Bilag 2
»Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, som er nævnt i
dette bilag, og varens nettovægt, bortset fra varer nævnt i bilag 1, nr. 5, 7
og 9. For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de
satser, som er nævnt i dette bilag og antallet af varer. For varer nævnt i
bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i
dette bilag, og varens overfladeareal. For varer nævnt i bilag 1, nr. 9,
betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i dette bilag, og
vægten af plastindholdet i varen.
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i
dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og evt.
ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og evt.
ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf.
§ 1, stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal
varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf.
§ 1, stk. 4-6.
(Se tabel 1b)
(Se tabel 1a)
§ 2
I lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer
og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner,
hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid), jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 22. marts 2001, foreslås følgende ændringer:
1.
Lovens
titel affattes således:
Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og
visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner,
hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid)
»Lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser«.
2.
§ 3 b, stk. 1,
affattes således:
(Se tabel 2b)
(Se tabel 2a)
3.
I
§ 4, stk. 1
indsættes efter »told-
og skattemyndigheder«: »jf. dog stk. 2«.
4.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
§ 4.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager
stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1 eller § 3 a, skal
registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.
»Stk. 2.
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af § 1,
stk. 2, nr. 2) – 6) som efterfølgende destrueres hos virksomheden,
kan
lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder«.
Stk. 2.
-3. - -
-
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
I
§ 4
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Virksomheder, som er registreret efter stk. 2, er berettiget til, uden
at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1,
stk. 2, nr. 2) - 6)«.
§ 3
I lov om afgift af affald og råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved § 5 i
lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og
senest ved § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende
ændringer:
§ 9.
-
- -
Stk. 2.
- -
-
Stk. 3.
- -
-
1)-6) - - -
1.
§ 9, stk. 3, nr. 7
affattes
således:
7)
Deponering af aske
eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmel
er omfattet af nr. 6.
»7)
Deponering af aske
eller slagge fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor
der foreligger veterinært krav om deponering«.
2.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes efter nr. 7
som nyt nr. 8:
8)
Olie- og
kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs.
»8)
Deponering af aske
eller slagge fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet
er omfattet af nr. 6, men ikke af nr. 7«.
9)
Papirslam, som
anvendes ved industriel produktion.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
Stk. 4.
Affald i
form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de
afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra
Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares
affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan
samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte affaldsmængde
og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun
anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.
3.
§ 9, stk. 4,
ændres »samlede
tilførte affaldsmængde« til: »sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive
midlertidigt deponeret affald«.
Stk. 5.
- -
-
4.
I
§ 9, stk. 4,
indsættes efter 3.
pkt.:
»For nye anlæg beregnes mængden udfra første års
deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.«
§ 14.
- - -
5.
I
§ 14
ophæves stk. 6 og
genfremsættes:
Stk. 2-5.
- -
-
Stk. 6.
Det er en
betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 7, at den
registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9,
stk. 3, nr. 7, er opfyldt.
»Stk. 6.
Det er
en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 7, at den
registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9,
stk. 3, nr. 7, er opfyldt.«
6.
I
§ 14
indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Det er
en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 8, at den
registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9,
stk. 3, nr. 8, er opfyldt.«
§ 4
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 2,
stk. 4, i lov nr. 1292 af 20. december 2000 og senest ved § 7 i lov
nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14a
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
§ 14 a.
Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige
varer, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Til de
registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
Stk. 2-4.
- -
-
»Stk. 2.
Virksomheder,
der efter afsnit II (glødelamper) er omfattet af stk. 1 eller § 16
a, stk. 3, og som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende
til en afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale
afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 16 a.
- - -
Stk. 2.
- -
-
Stk. 3.
I andre
tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet,
medmindre varerne modtages efter reglerne i § 14 a. Erhvervsdrivende
varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de
statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 4-7.
- -
-
2.
I
§ 16 a, stk. 3
indsættes efter »de
statslige told- og skattemyndigheder«: »med mindre virksomheden har et årligt
salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a,
stk. 2.«
§ 5
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
(chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som
bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, § 13 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000, § 10 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og
senest ændret ved § 2 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
§ 3.
-
- -
Stk. 2.
- -
-
Stk. 3-6.
- -
-
»Stk. 3.
Den, der
erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor
til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter
denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos de statslige
told- og skattemyndigheder.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
§ 6.
-
- -
Stk. 2.
- -
-
»Stk. 3.
I
virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 3, foretages
opgørelsen af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af det overtræk
af chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af
virksomheden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.«
§ 8.
I
den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6 og § 7, fradrages:
1)-2) - - -
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»kapitel«: » eller varer, der er betalt afgift af efter § 11 i lov om
forskellige forbrugsafgifter«.
3)
Varer, der anvendes
til fremstilling af andre vaaer, der er afgiftspligtige efter reglerne i
dette kapitel.
4)-9) - - -
Stk. 2-3.
- -
-
§ 15.
Indbetalingen af afgiften af den månedlige udlevering af varer efter
§ 6, stk. 1, og afgiften af den månedlige fremstilling af overtræk
eller af den månedlige udlevering af varer med afgiftspligtigt overtræk efter
§ 6, stk. 2, skal ske til de statslige told- og skattemyndigheder.
Tilsvarende gælder for det salg, der sker efter § 7, stk. 3.
Betalingen sker efter reglerne i § 2, stk. 4-6, og §§ 5-8 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2.
- -
-
4.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter
»§ 6, stk. 2«: »eller stk. 3.«
§ 26.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
5.
I
§ 26, stk. 1, nr. 2,
ændres
»§ 3, stk. 1, 2 eller 5« til: »§ 3, stk. 1, 2, 3 eller
6.«
1) - - -
2)
Overtræder
§ 3, stk. 1, 2 eller 5, § 10 a, stk. 1, 2. pkt.,
§ 12, § 13, stk. 1 eller 2, § 19 b, § 23,
stk. 2, 3, 4 eller 5.
3)-4) - - -
5)
Fortsætter driften
af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er bortfaldet eller
inddraget efter § 3, stk. 4, eller § 17, og de statslige told-
og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette.
6) - - -
Stk. 2-5.
- -
-
6.
I
§ 26, stk. 1, nr. 5,
ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5.«
§ 6
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret ved § 1 i
lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af
10. juni 2003 foretages følgende ændringer:
§ 2.
Fritaget for afgift er:
1)-12) - - -
13)
eldrevne
motorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, som anmeldes til
registrering efter færdselsloven inden udgangen af år 2003,
14)-19) - - -
Stk. 2.
-3. - -
-
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 13,
ændres »2003«
til: »2006«.
§ 7
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2002, som ændret ved § 2 i
lov nr. 154 af 12. marts 2003 foretages følgende ændringer:
§ 1.
-
- -
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »31. december
2003« til: »31. december 2006«.
Stk. 2.
Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er
afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, samt indtil den 31. december 2003 køretøjer, der alene anvender
el som drivmiddel.
§ 8
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 foretages
følgende ændringer:
§ 1.
-
- -
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »31. december
2003« til: »31. december 2006«.
Stk. 2.
Indtil
den 31. december 2003 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler,
der alene anvender el som drivmiddel.
(Tabel 1a – til § 1 - bilag 2)
Varer indeholdende
blød pvc
Afgift ved indhold af ftalater
Reduceret afgift ved anden blødgører end
ftalater
Bløde rør og slanger
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning
fremstillet af støttemateriale, imprægneret, overtrukket eller lamineret med
pvc, (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr. /kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og
loftsbeklædning
3,00 kr./kg
1,60 kr./kg
Korkfliser (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr./kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tape, ikke-blødgjorte
2,00 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Charteks og plastlommer (efter antal varer)
0,05 kr./stk.
0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter (efter antal varer)
0,33 kr./stk.
0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere (efter antal varer)
0,28 kr./stk.
0,11 kr./stk.
Handsker
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Forklæder
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Regntøj
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Presenninger (efter varens overfladeareal)
1,70 kr./m
2
0,42 kr./m
2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og
gardinkapper
0,60 kr./kg
0,32 kr./kg
Kabler og ledninger
2,48 kr./kg
0,91 kr./kg
Tagrender, stålplader og -profiler og nedløbsrør (efter
varens nettovægt)
0,25 kr./kg
0,10 kr./kg
Tabel 1b
Varer indeholdende
blød pvc
Afgift ved indhold af ftalater
Reduceret afgift ved anden blødgører end
ftalater
Bløde rør og slanger henhørende under position 3917 i
EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Gulv-og vægbelægning fremstillet af støttemateriale,
imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc, henhørende under position
3918.10.10 i EU’s kombinerede nomenklatur
0,30 kr./kg
0,16 kr. /kg
Andre gulvbelægninger henhørende under position
3918.10.90 i EU’s kombinerede nomenklatur
3,00 kr./kg
1,60 kr./kg
Korkfliser henhørende under position 4504 i EU’s
kombinerede nomenklatur
0,30 kr./kg
0,16 kr./kg
Tape og selvklæbende folier henhørende under position 3919
i EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte henhørende under position 3919,
3920 eller 3921 i EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte henhørende under position 3919,
3920 eller 3921 i EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte henhørende under position 3919,
3920 eller 3921 i EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte henhørende under position
3919, 3920 eller 3921 i EU’s kombinerede nomenklatur
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Charteks og plastlommer henhørende under position
3926.10.00 i EU’s kombinerede nomenklatur
0,05 kr./stk.
0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter henhørende under position 3926.10.00
i EU’s kombinerede nomenklatur
0,33 kr./stk.
0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere henhørende under position
3926.10.00 i EU’s kombinerede nomenklatur
0,28 kr./stk.
0,11 kr./stk.
Handsker henhørende under position 3926.20.00 i EU’s
kombinerede nomenklatur
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Forklæder henhørende under position 3926.20.00 i EU’s
kombinerede nomenklatur
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter henhørende under position 3926.20.00
i EU’s kombinerede nomenklatur
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Regntøj henhørende under position 3926.20.00 og 6210 i
EU’s kombinerede nomenklatur
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Presenninger henhørende under position 3926.90.91 i EU’s
kombinerede nomenklatur
1,70 kr./m
2
0,42 kr./m
2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og
gardinkapper henhørende under position 3924, 3926, 6302, 6303 og 6304 i
EU’s
kombinerede nomenklatur
0,60 kr./kg
0,32 kr./kg
Kabler og ledninger henhørende under position 8544 (efter
vægten af plast) i EU’s kombinerede nomenklatur
2,48 kr./kg
0,91 kr./kg
Tagrender og nedløbsrør henhørende under position 7304,
7305 og 7306 i EU’s kombinerede nomenklatur
0,25 kr./kg
0,10 kr./kg
Varer indeholdende
hård pvc
Afgift
Tagplader og ovenlysvinduer henhørende under position
3919, 3920 eller 3921 i EU´s kombinerede nomenklatur
1,60 kr./kg
Jalousier, persienner og skodder henhørende under
position 3925.30.00 i EU´s kombinerede nomenklatur
1,60 kr./kg
Kabelbakker og kabelpaneler henhørende under position
3925.90.20 i EU´s kombinerede nomenklatur
1,60 kr./kg
Staldinventar henhørende under position 3925 i EU´s
kombinerede nomenklatur
1,60 kr./kg
Tagrender og nedløbsrør henhørende under position 3917og
3925 i EU´s kombinerede nomenklatur
1,60 kr./kg
Tabel 2 a (til § 2, nr. 2)
»Afgiften udgør for:
1) HFC-23 (R-23)
400 kr. pr. kg
2) HFC-32 (R-32)
55 kr. pr. kg
3) HFC-41 (R-41)
10 kr. pr. kg
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
150 kr. pr. kg
5) HFC-125 (R-125)
340 kr. pr. kg
6) HFC-134 (R-134)
110 kr. pr. kg
7)
HFC-134a (R-134a)
130 kr. pr. kg
8) HFC-143 (R-143)
33 kr. pr. kg
9)
HFC-143a (R-143a)
400 kr. pr. kg
10)
HFC-152a (R-152a)
12 kr. pr. kg
11)
HFC-227ea (R-227ea)
350 kr. pr. kg
12) HFC-236fa
(R-236-fa)
400 kr. pr. kg
13)
HFC-245ca (R-245ca)
64 kr. pr. kg
14) HFC-245fa
(R-245fa)
95 kr. pr. kg
15) HFC-365mfc (R-365mfc)
89 kr. pr. kg
16)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
378 kr. pr. kg
17)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
165 kr. pr. kg
18)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
198 kr. pr. kg
19)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
192 kr. pr. kg
20)
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
385 kr. pr. kg
21)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
22) R-508B (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
23) Svovlhexafluorid (SF
6
)
400 kr. pr. kg
24) Perfluormethan (R-14)
400 kr. pr. kg
25) Perfluorethan (R-116)
400 kr. pr. kg
26) Perfluorpropan (R-218)
400 kr. pr. kg
27) Perfluorcyclobutan
400 kr. pr. kg
28) Perfluorhexan
400 kr. pr. kg
29) Perfluorbutan
400 kr. pr. kg
30) Perfluorpentan
400 kr. pr. kg«
Tabel 2b
Afgiften udgør for
1) HFC-23 (R-23)
400 kr. pr. kg
2) HFC-32 (R-32)
65 kr. pr. kg
3) HFC-41 (R-41)
15 kr. pr. kg
4) HFC-43-10mee (R-43-10mee)
130 kr. pr. kg
5) HFC-125 (R-125)
280 kr. pr. kg
6) HFC-134 (R-134)
100 kr. pr. kg
7) HFC-134a (R-134a)
130 kr. pr. kg
8) HFC-143 (R-143)
30 kr. pr. kg
9) HFC-143a (R-143a)
380 kr. pr. kg
10) HFC-152a (R-152a)
14 kr. pr. kg
11) HFC-227a (R-227)
290 kr. pr. kg
12) HFC-236fa (R-236-fa)
400 kr. pr. kg
13) HFC-245ca (R-245ca)
56 kr. pr. kg
14)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
326 kr. pr. kg
15) R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
153 kr. pr. kg
16) R-410A (HFC-32/HFC-125)
173 kr. pr. kg
17) R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
177 kr. pr. kg
18) R-507 (HFC-125/HFC-143a)
330 kr. pr. kg
19) R-508A (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
20) R-508B (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
21) Svovlhexafluorid (SF6)
400 kr. pr. kg
22) Perfluormethan (R-14)
400 kr. pr. kg
23) Perfluorethan (R-116)
400 kr. pr. kg
24) Perfluorpropan (R-218)
400 kr. pr. kg
25) Perfluorcyklobutan
400 kr. pr. kg
26) Perfluorhexan
400 kr. pr. kg
27) Perfluorbutan
400 kr. pr. kg
28) Perfluorpentan
400 kr. pr. kg
Officielle noter
1)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer) Retsinformation · 26. februar 2004
- Skriftlig fremsættelse (10. december 2003) - L 110 Retsinformation · 10. december 2003
- Grillbetræk er anset for afgiftspligtige presenninger i henhold til bilag 1 til pvc-afgiftsloven Landsskatteretten · 6. juni 2013
- Forslag til Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af pvc-afgiftsloven og lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregistret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.) Retsinformation · 4. oktober 2018
- Forslag til Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater Retsinformation · 17. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler) samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter) Retsinformation · 13. december 2002