Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Større skattefrihed ved udlejning af værelser)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. januar 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Større skattefrihed ved udlejning af
værelser)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., udgår: »nr.
1-5 og 9-11,« og efter »jf. § 4, stk. 2, i
ejendomsværdiskatteloven« indsættes: », dog altid mindst
24.000 kr., jf. dog pkt. 5«.
2.
§ 15 P, stk. 2, 3. pkt., affattes
således: »Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, der udlejer boligen en
del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.«
3.
I § 15 P, stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning fra og med indkomståret 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Læs alt
Lovforslagets formål
Formålet med dette forslag er at afhjælpe den
mangel på ungdomsboliger, som hvert år viser sig specielt ved
studiestart.
Særlig i universitetsbyerne er der i dag en voksende
mangel på boliger til unge studerende. Det skyldes for det
første et større optag af studerende på bl.a. de
højere læreanstalter. For det andet er antallet af mindre,
billige lejligheder faldet i takt med, at små lejemål bliver lagt
sammen gennem byfornyelsen. Og endelig har flere kommuner fravalgt at bygge
almene ungdomsboliger af økonomiske årsager.
Det er regeringens opfattelse, at en del af boligproblemet
bør løses ved økonomisk at tilskynde endnu flere
boligejere til at udleje værelser til blandt andet studerende.
Tilskyndelsen skal ske ved at indføre et minimumsbundfradrag for
boligejere ved udlejning af værelser på 24.000 kr.
Gældende regler
Indtægter ved udlejning af værelser er
principielt skattepligtige.
Udlejning af værelser i ens egen bolig er i
imidlertid i dag delvis fritaget for skat efter reglerne i ligningslovens
§ 15 P, stk. 1. Det gælder for både lejere og
ejere.
Lejerne, der fremlejer en del af værelserne ud i den
bolig, de selv bebor, kan i henhold til ligningslovens § 15 P,
stk. 1, vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af den
samlede årlige husleje. D.v.s. en lejer, der har en husleje på
6.000 kr. om måneden - 72.000 årligt, har mulighed for skattefrit
at fremleje et værelse ud for 48.000 kr. årligt.
Ligeledes efter ligningslovens § 15 P, stk. 1,
kan ejere, der udlejer en del af værelserne i den bolig, de selv bebor,
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.
§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.
Boligejere er således kun skattepligtige af den del
af huslejeindtægten, som overstiger 11/3 pct. af ejendomsværdien.
En boligejer, som bor i en bolig til 1 mill. kr., kan i dag have en
lejeindtægt på godt 1.100 kr. om måneden uden at skulle
betale skat af lejeindtægten.
Hvis ejeren kun har ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat, jf. § 15 P,
stk. 1, pkt. 5.
Anpartshavere m.v. i boliginteressentskaber m.v. har i
henhold til de gældende regler ikke mulighed for at benytte
ligningslovens § 15 P.
Efter ligningslovens § 15 P, stk. 2, finder
disse regler også anvendelse, hvis lejeren fremlejer eller ejeren
udlejer hele boligen til beboelse i en del af indkomståret.
Efter ligningslovens § 15 P, stk. 3, kan man
vælge en regnskabsmæssig opgørelse i stedet for
bundfradraget.
Det er ikke muligt at skifte fra regnskabsmæssigt
fradrag til bundfradrag, hvorimod der kan skiftes fra at anvende
bundfradraget til regnskabsmetoden.
Forslagets indhold,
Med et større skattefradrag ved udlejning af
værelser vil staten understøtte privat boligudlejning, og staten
får herved et relativt beskedent provenutab.
Det foreslås derfor for det første, at
ligningslovens § 15 P, stk. 1, ændres således, at
ejere, der udlejer en del af værelserne i den lejlighed, de selv bebor,
kan vælge at anvende et bundfradrag på mindst 24.000 kr.
Med respekt dog for reglen i ligningslovens § 15 P,
stk. 1, pkt. 5, som fastslår, at hvis ejeren kun har ejet
lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af
denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Samtidig foreslås adgangen til skattefri udlejning
udvidet til også at omfatte anpartshavere m.v. i boligselskaber m.v.,
der ikke har karakter af selvstændige skattesubjekter. Anpartshaverne
m.v. skal i denne forbindelse have samme mulighed som ejere for skattefri
udlejning.
Det er regeringens opfattelse, at den foreslåede
ændring i praksis vil betyde, at de fleste værelser kan udlejes
stort set skattefrit, hvilket vil tilskynde endnu flere boligejere til at
udleje ledige værelser.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget sikrer, at udlejning af værelser bliver
mere interessant for boligejere med en ejendomsværdi, der er lavere end
1,8 mill. kr.
Provenuvirkningen af forslaget er højst usikker og
knytter sig til såvel antallet af udlejere, udlejningsprisen samt
disses gennemsnitlige ejendomsværdi. Forslaget skønnes at
indebære en gennemsnitlige årlige skattebesparelse på ca.
4.300 kr. pr. værelse for boligejere, der udlejer værelser til
2.000 kr. pr. måned eller derover, forudsat en gennemsnitlig
ejendomsværdi på 1 mill. kr. Antages det, at husstande af denne
type udlejer ca. 5.000 værelser til en udlejningspris på 2.000
kr. eller derover, vil forslaget indebære et årligt provenutab
på ca. 20 mill. kr., hvoraf ca. 15 mill. kr. skønnes at
vedrøre de kommunale indkomstskatter.
Omkring halvdelen ca. 10 mill. kr. - af provenutabet ved
indkomståret 2002 skønnes at blive udløst i
finansåret 2002 ved ændring af forskudsregistreringer, mens det
resterende provenutab vil fremkomme i 2003 i forbindelse med slutligningen af
indkomståret 2002 i form af højere overskydende skatter eller
lavere restskatter.
Administrative konsekvenser for stat, amter om
kommuner
Forslaget om udlejning af værelser har ikke
nævneværdige administrative konsekvenser for Told*Skat.
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Årligt provenutab på ca. 20 mill. kr. ved et forudsat
udlejningsomfang på ca. 5.000 værelser. Ca. 15 mill. kr. af tabet
vedrører de kommunale indkomstskatter.
Ca. 10 mill. kr. af provenutabet vedrørende 2002 skønnes at
fremkomme i finansåret 2002, resten i finansåret 2003.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen milømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Forslaget vil blive sendt til høring samtidig med
fremsættelsen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås for det første, at boligejere
kan vælge anvende et fast minimumsbundfradrag for udlejning af
værelser på 24.000 kr. årligt - svarende til 2.000 kr. om
måneden.
Den enkelte ejer kan dog som hidtil vælge at anvende
det maksimale bundfradrag (procentreglerne) på 1 1/3 pct. af
ejendomsværdien eller regnskabsmetoden. Herved er de faktiske forhold
og de almindelige markedsmekanismer afgørende for, hvilken metode den
enkelte ejer foretrækker.
Jo lavere ejendomsværdien er, desto mere
fordelagtigt vil minimumsfradraget være. Hvorimod det vil være
mere fordelagtigt at anvende procentreglerne, når ejendomsværdien
overstiger f.eks. 1.801.000 kr. Nogle enkelte eksempler viser virkningen af
hhv. de gældende procentregler og det foreslåede
minimumsfradrag:
ejendomsvurdering
kr.
fradrag ved pct.-reglerne
kr. om året
det foreslåede
minimumsfradrag
kr. om året
forskel
kr. om året
850.000
11.330
24.000
12.670
1.000.000
13.330
24.000
10.670
1.800.000
23.994
24.000
6
1.801.000
24.007
24.000
- 7
2.000.000
26.660
24.000
- 2.660
Endvidere foreslås, at adgangen til
skattefri udlejning for boligejere udvides til også at omfatte
anpartshaverne i boliginteressentskaber, boligsamejer m.v., jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8.
Hvis ejeren kun har ejet boligen en del af året,
skal minimumsfradraget - ganske som procentfradraget fordeles
forholdsmæssigt. D.v.s., at hvis ejeren selv overtager boligen i
oktober og samtidig lejer et værelse ud, skal minimumsfradraget
også beregnes forholdsmæssigt for de tre måneder = 6.000
kr.
Til nr. 2
Reglen i stk. 1 vedrører frem- eller udlejning
af en del af boligen.
Reglen i stk. 2 angår tilfælde, hvor
ejeren eller lejeren af en bolig omfattet af stk. 1 frem- eller udlejer
hele sin egen bolig i en del af indkomståret til beboelse.
Formålet med den foreslåede ændring er,
at minimumsfradraget også kan vælges, når det er hele
boligen, som frem- eller udlejes til beboelse i en del af
indkomståret.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af stk. 3 er alene
af redaktionel karakter.
Bilag 1
Lovforslaget sammenhold med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 15 P.
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i
egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje
for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i
denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og
9-11, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag
på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i
ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v.
udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4,
stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere
og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker
samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For
ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven
for den udlejede del af boligen.
1.
. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., udgår: »nr.
1-5 og 9-11,« og efter »jf. § 4, stk. 2, i
ejendomsværdiskatteloven« indsættes: », dog altid mindst
24.000 kr., jf. dog pkt. 5«.
Stk. 2
. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.
Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som
lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en
helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, der udlejer boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.
§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4.
pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og
ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker
samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For
ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
2
. § 15 P, stk. 2, 3. pkt., affattes
således: »Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, der udlejer boligen en
del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.«
Stk. 3
. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der
ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved
indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt
i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede
fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller
ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
3
. I § 15 P, stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
Lignende dokumenter
- Korttidsudlejning af tofamilieshus - praksisændring - genoptagelse - styresignal Retsinformation · 8. september 2022
- Bundfradrag i købs- og salgsåret ved udlejning af tofamilieshus ved anvendelse af ligningslovens § 15 Q – fejl i Den juridiske vejledning – genoptagelse – styresignal Retsinformation · 29. november 2023
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) Retsinformation · 15. november 2018
- Donation af ophold i sommerhus eller helårsbolig til en forening m.v. omfattet af ligningslovens § 8 A Retsinformation · 14. marts 2018
- Udlejning af tofamilieshus til fritidsbrug Retsinformation · 26. juni 2020
- 1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT) Retsinformation · 30. juni 1998