Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Større skattefrihed ved udlejning af værelser)

2001/2 LSF 48Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. januar 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Større skattefrihed ved udlejning af

værelser)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., udgår: »nr.

1-5 og 9-11,« og efter »jf. § 4, stk. 2, i

ejendomsværdiskatteloven« indsættes: », dog altid mindst

24.000 kr., jf. dog pkt. 5«.

2.

§ 15 P, stk. 2, 3. pkt., affattes

således: »Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, der udlejer boligen en

del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.«

3.

I § 15 P, stk. 3, 1. pkt., ændres

»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning fra og med indkomståret 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Læs alt

Lovforslagets formål

Formålet med dette forslag er at afhjælpe den

mangel på ungdomsboliger, som hvert år viser sig specielt ved

studiestart.

Særlig i universitetsbyerne er der i dag en voksende

mangel på boliger til unge studerende. Det skyldes for det

første et større optag af studerende på bl.a. de

højere læreanstalter. For det andet er antallet af mindre,

billige lejligheder faldet i takt med, at små lejemål bliver lagt

sammen gennem byfornyelsen. Og endelig har flere kommuner fravalgt at bygge

almene ungdomsboliger af økonomiske årsager.

Det er regeringens opfattelse, at en del af boligproblemet

bør løses ved økonomisk at tilskynde endnu flere

boligejere til at udleje værelser til blandt andet studerende.

Tilskyndelsen skal ske ved at indføre et minimumsbundfradrag for

boligejere ved udlejning af værelser på 24.000 kr.

Gældende regler

Indtægter ved udlejning af værelser er

principielt skattepligtige.

Udlejning af værelser i ens egen bolig er i

imidlertid i dag delvis fritaget for skat efter reglerne i ligningslovens

§ 15 P, stk. 1. Det gælder for både lejere og

ejere.

Lejerne, der fremlejer en del af værelserne ud i den

bolig, de selv bebor, kan i henhold til ligningslovens § 15 P,

stk. 1, vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af den

samlede årlige husleje. D.v.s. en lejer, der har en husleje på

6.000 kr. om måneden - 72.000 årligt, har mulighed for skattefrit

at fremleje et værelse ud for 48.000 kr. årligt.

Ligeledes efter ligningslovens § 15 P, stk. 1,

kan ejere, der udlejer en del af værelserne i den bolig, de selv bebor,

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.

§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.

Boligejere er således kun skattepligtige af den del

af huslejeindtægten, som overstiger 11/3 pct. af ejendomsværdien.

En boligejer, som bor i en bolig til 1 mill. kr., kan i dag have en

lejeindtægt på godt 1.100 kr. om måneden uden at skulle

betale skat af lejeindtægten.

Hvis ejeren kun har ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige leje eller ejendomsværdiskat, jf. § 15 P,

stk. 1, pkt. 5.

Anpartshavere m.v. i boliginteressentskaber m.v. har i

henhold til de gældende regler ikke mulighed for at benytte

ligningslovens § 15 P.

Efter ligningslovens § 15 P, stk. 2, finder

disse regler også anvendelse, hvis lejeren fremlejer eller ejeren

udlejer hele boligen til beboelse i en del af indkomståret.

Efter ligningslovens § 15 P, stk. 3, kan man

vælge en regnskabsmæssig opgørelse i stedet for

bundfradraget.

Det er ikke muligt at skifte fra regnskabsmæssigt

fradrag til bundfradrag, hvorimod der kan skiftes fra at anvende

bundfradraget til regnskabsmetoden.

Forslagets indhold,

Med et større skattefradrag ved udlejning af

værelser vil staten understøtte privat boligudlejning, og staten

får herved et relativt beskedent provenutab.

Det foreslås derfor for det første, at

ligningslovens § 15 P, stk. 1, ændres således, at

ejere, der udlejer en del af værelserne i den lejlighed, de selv bebor,

kan vælge at anvende et bundfradrag på mindst 24.000 kr.

Med respekt dog for reglen i ligningslovens § 15 P,

stk. 1, pkt. 5, som fastslår, at hvis ejeren kun har ejet

lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af

denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.

Samtidig foreslås adgangen til skattefri udlejning

udvidet til også at omfatte anpartshavere m.v. i boligselskaber m.v.,

der ikke har karakter af selvstændige skattesubjekter. Anpartshaverne

m.v. skal i denne forbindelse have samme mulighed som ejere for skattefri

udlejning.

Det er regeringens opfattelse, at den foreslåede

ændring i praksis vil betyde, at de fleste værelser kan udlejes

stort set skattefrit, hvilket vil tilskynde endnu flere boligejere til at

udleje ledige værelser.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget sikrer, at udlejning af værelser bliver

mere interessant for boligejere med en ejendomsværdi, der er lavere end

1,8 mill. kr.

Provenuvirkningen af forslaget er højst usikker og

knytter sig til såvel antallet af udlejere, udlejningsprisen samt

disses gennemsnitlige ejendomsværdi. Forslaget skønnes at

indebære en gennemsnitlige årlige skattebesparelse på ca.

4.300 kr. pr. værelse for boligejere, der udlejer værelser til

2.000 kr. pr. måned eller derover, forudsat en gennemsnitlig

ejendomsværdi på 1 mill. kr. Antages det, at husstande af denne

type udlejer ca. 5.000 værelser til en udlejningspris på 2.000

kr. eller derover, vil forslaget indebære et årligt provenutab

på ca. 20 mill. kr., hvoraf ca. 15 mill. kr. skønnes at

vedrøre de kommunale indkomstskatter.

Omkring halvdelen ca. 10 mill. kr. - af provenutabet ved

indkomståret 2002 skønnes at blive udløst i

finansåret 2002 ved ændring af forskudsregistreringer, mens det

resterende provenutab vil fremkomme i 2003 i forbindelse med slutligningen af

indkomståret 2002 i form af højere overskydende skatter eller

lavere restskatter.

Administrative konsekvenser for stat, amter om

kommuner

Forslaget om udlejning af værelser har ikke

nævneværdige administrative konsekvenser for Told*Skat.

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Årligt provenutab på ca. 20 mill. kr. ved et forudsat

udlejningsomfang på ca. 5.000 værelser. Ca. 15 mill. kr. af tabet

vedrører de kommunale indkomstskatter.

Ca. 10 mill. kr. af provenutabet vedrørende 2002 skønnes at

fremkomme i finansåret 2002, resten i finansåret 2003.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen milømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Forslaget vil blive sendt til høring samtidig med

fremsættelsen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås for det første, at boligejere

kan vælge anvende et fast minimumsbundfradrag for udlejning af

værelser på 24.000 kr. årligt - svarende til 2.000 kr. om

måneden.

Den enkelte ejer kan dog som hidtil vælge at anvende

det maksimale bundfradrag (procentreglerne) på 1 1/3 pct. af

ejendomsværdien eller regnskabsmetoden. Herved er de faktiske forhold

og de almindelige markedsmekanismer afgørende for, hvilken metode den

enkelte ejer foretrækker.

Jo lavere ejendomsværdien er, desto mere

fordelagtigt vil minimumsfradraget være. Hvorimod det vil være

mere fordelagtigt at anvende procentreglerne, når ejendomsværdien

overstiger f.eks. 1.801.000 kr. Nogle enkelte eksempler viser virkningen af

hhv. de gældende procentregler og det foreslåede

minimumsfradrag:

ejendomsvurdering

kr.

fradrag ved pct.-reglerne

kr. om året

det foreslåede

minimumsfradrag

kr. om året

forskel

kr. om året

850.000

11.330

24.000

12.670

1.000.000

13.330

24.000

10.670

1.800.000

23.994

24.000

6

1.801.000

24.007

24.000

- 7

2.000.000

26.660

24.000

- 2.660

Endvidere foreslås, at adgangen til

skattefri udlejning for boligejere udvides til også at omfatte

anpartshaverne i boliginteressentskaber, boligsamejer m.v., jf.

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8.

Hvis ejeren kun har ejet boligen en del af året,

skal minimumsfradraget - ganske som procentfradraget fordeles

forholdsmæssigt. D.v.s., at hvis ejeren selv overtager boligen i

oktober og samtidig lejer et værelse ud, skal minimumsfradraget

også beregnes forholdsmæssigt for de tre måneder = 6.000

kr.

Til nr. 2

Reglen i stk. 1 vedrører frem- eller udlejning

af en del af boligen.

Reglen i stk. 2 angår tilfælde, hvor

ejeren eller lejeren af en bolig omfattet af stk. 1 frem- eller udlejer

hele sin egen bolig i en del af indkomståret til beboelse.

Formålet med den foreslåede ændring er,

at minimumsfradraget også kan vælges, når det er hele

boligen, som frem- eller udlejes til beboelse i en del af

indkomståret.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af stk. 3 er alene

af redaktionel karakter.

Bilag 1

Lovforslaget sammenhold med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 15 P.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i

egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje

for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i

denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og

9-11, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag

på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i

ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v.

udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4,

stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere

og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker

samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være

fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For

ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven

for den udlejede del af boligen.

1.

. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., udgår: »nr.

1-5 og 9-11,« og efter »jf. § 4, stk. 2, i

ejendomsværdiskatteloven« indsættes: », dog altid mindst

24.000 kr., jf. dog pkt. 5«.

Stk. 2

. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.

Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som

lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en

helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, der udlejer boligen en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.

§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4.

pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og

ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker

samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være

fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For

ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

2

. § 15 P, stk. 2, 3. pkt., affattes

således: »Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, der udlejer boligen en

del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.«

Stk. 3

. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der

ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved

indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt

i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede

fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller

ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

3

. I § 15 P, stk. 3, 1. pkt., ændres

»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.

Lignende dokumenter