Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

2001/1 LSF 22Lovforslag som fremsatSkatteministeriet3. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. oktober 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven

(Overførsel af pensionskasseordninger med tilknyttet

supplerende éngangsydelse til livsforsikringsselskaber m.v.)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli

2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 4, litra e, affattes

således:

»e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes

efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer,

der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte

24. år eller til den følgende policedag (årsdag for

policens oprettelse).«.

2.

§ 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er

indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs

§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles

Læs alt

bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes

livsarvinger.«.

3.

I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres

»70. år« til: »75. år«.

4.

§ 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes

således:

»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns

livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med

kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

5.

§ 12, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns

livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med

kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

6.

I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1.

pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1,

§§ 36-40«.

7.

I § 18, stk. 1, indsættes efter 4.

pkt. som nyt pkt.:

»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er

sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist

for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det

kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er

afstået, træder i stedet for.«.

8.

I § 18, stk. 2, indsættes som 5.

pkt.:

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige

afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed

inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist,

er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som

indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter

indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer

eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.

9.

I § 18, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt. som nyt pkt.:

»Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1.

pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter

det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til

betaling, eller indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er

sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med

løbende udbetalinger eller rateforsikring i pensionsøjemed

eller sker indbetalinger til en ny rateopsparing i pensionsøjemed

på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de

årlige indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den

i det forudgående indkomstår ophørte ordning,

således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de

nævnte ordninger er på mindst 10 år.«.

10.

I § 18, stk. 4, indsættes efter 3.

pkt. som nyt pkt.:

»

Ved forlængelse af en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der

oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10

år.«.

11.

I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt.,

ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.

12.

I § 19, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt. som nyt pkt.:

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en

arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2.

pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller

en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det

indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret,

hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i

pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af

arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.

13.

I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres

»§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«.

14.

I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af

de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne

eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages

for de nævnte personer«.

15.

Efter § 21 A indsættes:

»§ 21 B.

Beløb, der er indbetalt til en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

§ 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1,

3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig

udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen.

Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende

beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges

tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det

indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter

stk. 1.«.

16.

I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres

»§ 30, stk. 2« til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30,

stk. 3, nr. 1 eller 2«.

17.

I § 33 A indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29,

stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A,

§ 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en

pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb

fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3,

anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af

udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra

det overførte beløb.«.

18.

I § 34 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C,

30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er

overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i

stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3

eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige

beløb, der hidrører fra det overførte

beløb.«.

19.

§ 38, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Hvis indbetaling ikke finder sted inden

udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den

tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats,

der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven,

med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra

tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.

20.

I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det

fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.

21.

Efter § 41, stk. 1, nr. 6,

indsættes:

»7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger

omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en

supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en

overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med

firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16

i lov om forsikringsvirksomhed.«.

22.

§ 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,

og i stedet indsættes:

»

Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og

skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.

Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,

stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

23.

§ 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,

og i stedet indsættes:

»

Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og

skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.

Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,

stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

§ 1, nr. 7, 9, 10 og 11, har virkning for

indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Stk. 3.

§ 1, nr. 8, 12 og 15, har virkning, når den

eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i

pensionsøjemed er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller

senere indkomstår.

Stk. 4.

§ 1, nr. 17 og 18, har virkning for

pensionsordninger, hvor den afgiftspligtige udbetaling eller disposition

foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller

senere.

Stk. 5.

§ 1, nr. 19, har virkning for renter, der

påløber den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 6.

§ 1, nr. 20 og 21, har virkning for

overdragelser, som har fundet sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 7.

§ 1, nr. 22 og 23, har virkning for afgift, der

tilbageholdes den 1. januar 2002 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har som formål:

at

indføre hjemmel for, at den del af en

pensionskasseordning, som udgøres af supplerende éngangsydelse,

kan overføres til en kapitalforsikringsordning i et

livsforsikringsselskab, uden at dette skattemæssigt betragtes som ind-

og udbetaling, forudsat at overførslen sker som led i en

bestandsoverdragelse,

at

skabe hjemmel til, at de lavere afgiftssatser,

der gælder for visse dele af opsparingen i en pensionsordning, der er

oprettet før den 1. januar 1980, bevares, hvis ordningen helt eller

delvis overføres til en anden pensionsordning efter de almindelige

regler om overførsel af pensionsordninger,

at

give personer, der årligt indbetaler mere

end 36.500 kr. (2001-niveau) til en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en ratepensionsordning, mulighed for at fortsætte

indbetalingerne i et andet pensionsinstitut eller på en ny

pensionsordning i samme institut, uden at der skal ske fordeling af

fradragsretten, forudsat at den samlede indbetalingsperiode til de to

pensionsordninger er på mindst 10 år,

at

sidestille samleveres livsarvinger med

livsarvinger i øvrigt,

at

fastsætte en frist på én

måned for indbetaling af den afgift, der i visse situationer skal

tilbageholdes ved tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen og

fleksydelsesordningen, samt at skabe hjemmel for opkrævning af

morarenter ved for sen indbetaling af afgiften,

at

hæve aldersgrænsen for

rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling

i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, fra 70 år

til 75 år,

at

give personer, der ønsker at indbetale

på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A

(pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende) med

fradragsret i det indkomstår, hvor personen har afstået sin

virksomhed, en længere indbetalingsfrist i de tilfælde, hvor

personen har et bagudforskudt indkomstår,

at

lade fradragsretten eller

bortseelsesretten bortfalde for indbetalinger på

kapitalpensionsordninger, som er foretaget efter afgiftspligtens

indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år, og

at

præcisere, at der er bortseelsesret for

alle indbetalinger til ATP, uanset om de foretages af en arbejdsgiver eller

af andre.

2. Overførsel af supplerende éngangsydelse til

kapitalforsikring

Hel eller delvis afvikling af en pensionskasse kan ske ved

overførsel af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger

til et livsforsikringsselskab eller til en anden pensionskasse. Regler herom

findes for firmapensionskassernes vedkommende i kapitel 8 i lov om tilsyn med

firmapensionskasser og for de tværgående pensionskassers

vedkommende i kapitel 16 i forsikringsvirksomhedsloven. I begge

tilfælde skal overdragelsen tillades af Finanstilsynet. Overdragelse

til forsikringsselskaber kan også ske med forsikringstagernes

accept.

De skattebegunstigede pensionsordninger, som

pensionskasserne kan tilbyde efter pensionsbeskatningsloven, er som

udgangspunkt pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf.

pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4. Det accepteres dog

skattemæssigt, at en del af pensionsordningen kan udbetales til

medlemmet som en supplerende éngangsydelse, der i visse henseender

undergives samme skattemæssige behandling som en

kapitalpensionsordning, jf. bl.a. pensionsbeskatningslovens § 29 A,

hvorefter der betales en afgift på 40 pct. ved udbetaling efter

medlemmets fyldte 60. år m.v.

Når Finanstilsynet tillader overførsel af

alle eller en del af en pensionskasses pensionsordninger

(bestandsoverdragelse) til et livsforsikringsselskab eller en anden

pensionskasse, stilles der af hensyn til pensionskassemedlemmerne krav om, at

det modtagende forsikringsselskab eller den modtagende pensionskasse

særskilt skal afdække en eventuel forpligtelse til at udbetale

supplerende éngangsydelse. Sker bestandsoverdragelsen til et

livsforsikringsselskab, vil dette alene kunne opfylde kravet om en

særskilt afdækning ved at afdække denne del af ordningen

som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Det skyldes, at

livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende

éngangsydelser.

Denne overdragelsessituation er der efter de

gældende regler i pensionsbeskatningsloven ikke skattemæssigt

taget hensyn til.

Overførsel af en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 til en anden pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 anses som udgangspunkt for at være

en udbetaling af den førstnævnte pensionsordning i utide og en

samtidig indbetaling til den anden pensionsordning. Dette indebærer

bl.a., at der skal betales en afgift på 60 pct. af indeståendet

på den førstnævnte pensionsordning, og at der ikke er

ubegrænset fradragsret for indbetalingen til den anden

pensionsordning.

Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder en

udtømmende opregning af en række situationer, hvor

overførsel af en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens

kapitel 1 ikke skal behandles som ud- og indbetaling.

Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,

der bl.a. omhandler overførsel af hele pensionsordninger, kan

overførsel af en pensionsordning med løbende udbetalinger alene

(med ovennævnte retsvirkninger) ske til en anden pensionsordning med

løbende udbetalinger. Der kan således ikke ske overførsel

(med ovennævnte retsvirkninger) af en del af en pensionskasseordning

til en kapitalforsikring.

Opretholdelse af pensionsbeskatningslovens § 41 i den

nuværende ordlyd findes at være stridende imod

pensionskassemedlemmernes interesser i tilfælde, hvor der i

pensionskassens ydelsessammensætning indgår supplerende

éngangsydelse, og hvor bestandsoverdragelse af pensionskassens

pensionsordninger eller en del af disse kommer på tale.

Det foreslås derfor, at der ved en

tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,

indføres hjemmel til, at den del af en pensionskasseordning, der

udgøres af supplerende éngangsydelse, kan overføres til

en kapitalforsikring i pensionsøjemed, uden at dette

skattemæssigt betragtes som ud- og indbetaling, når

overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse.

3. Bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af

pensionsordninger

Efter de gældende regler skal der, når en

ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger

udbetales som en éngangssum i forbindelse med ejerens død,

betales en afgift på 40 pct., og ved førtidig udbetaling af en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller

en kapitalpensionsordning til ejeren skal der betales en afgift på 60

pct. Hvis den pågældende ordning er oprettet før den 1.

januar 1980, skal dele af ordningen dog ikke afgiftsberigtiges med 40 eller

60 pct., men med en lavere afgiftssats på 25 eller 35 pct.

Efter de gældende regler er disse

afgiftsmæssige privilegier knyttet til den enkelte pensionsordning. Det

betyder, at de bortfalder, hvis ordningen overføres til en anden

pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Dette

anses for uhensigtsmæssigt, da det hæmmer de ældre

pensionsordningers mobilitet.

Det foreslås derfor, at de

afgiftsmæssige privilegier fremover skal følge med, hvis

pensionsordningen overføres til en anden pensionsordning i

overensstemmelse med reglerne i § 41.

4. Lempelse af fradragsfordelingsreglen i pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 4

Efter de gældende regler skal fradragsretten for

indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og

ratepensionsordninger fordeles over 10 år, hvis præmie- eller

bidragsperioden er på mindre end 10 år. På grund af

opfyldningsfradraget er fradragsfordeling dog kun relevant, når de

årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr. (2001-niveau).

Indbetalingsperioden opgøres efter de

gældende regler for hver pensionsordning for sig. Det betyder, at

personer, der foretager årlige indbetalinger over 36.500 kr.

(2001-niveau), får deres fradrag fordelt over 10 år også i

tilfælde, hvor de på et tidspunkt, før der er

forløbet 10 år fra oprettelsen af ordningen, ønsker at

fortsætte deres pensionsopsparing på samme niveau som hidtil, men

i et andet pensionsinstitut. Fordeling af fradraget kan kun undgås,

hvis den oprindelige ordning overføres til det nye pensionsinstitut,

hvilket kan være omkostningsmæssigt belastende.

Det foreslås, at 10-årsperioden

fremover skal opgøres således, at det bliver muligt at skifte

pensionsinstitut, uden at der alene af den grund skal ske fordeling af

fradraget.

Efter forslaget skal den ændrede opgørelse af

indbetalingsperioden desuden i et vist omfang gælde internt i et

pensionsinstitut, da der efter gældende ret også skal ske

fradragsfordeling ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme

pensionsinstitut, hvis dette sker inden 10 år fra oprettelsen af

ordningen. Desuden skal det være muligt under visse betingelser at

forlænge indbetalingsperioden på en eksisterende ordning med

mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling for

forlængelsen.

5. Ligestilling af samlevers livsarvinger med livsarvinger i

øvrigt

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af

boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev pensionsbeskatningsloven

ændret med henblik på at ligestille samlevere med

ægtefæller. I den forbindelse blev der ikke gennemført en

ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres

livsarvinger blev omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Efter de gældende regler kan f.eks. udbetalinger af

børnepensioner derfor kun tilfalde afdødes efterlevende

børn eller stedbørn (dog længst til de

pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende

policedag). Tilsvarende gælder med hensyn til indsættelse af

begunstigede i policer m.v.

Det foreslås, at samleveres livsarvinger

ligestilles med livsarvinger i øvrigt.

Lovforslaget skal alene sikre, at reglerne i

pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere

tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens død. Forslaget griber

således ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren

og pensionsinstituttet. Ændringen er en imødekommelse af et

forslag stillet af forsikrings- og pensionsbranchen.

6. Fastsættelse af indbetalingsfrist for afgift af tilbagebetalte

efterløns- og fleksydelsesbidrag samt morarente ved forsinket

betaling

Pensionsbeskatningslovens §§ 49 A og B indeholder

regler om tilbagebetaling af bidrag til henholdsvis efterlønsordningen

og fleksydelsesordningen.

Efter de gældende regler skal der betales afgift af

tilbagebetalingsbeløbet. Afgiften tilbageholdes ved udbetalingen, og

der skal gives den afgiftspligtige underretning herom. Der er imidlertid ikke

fastsat nogen frist for indbetalingen.

Det foreslås, at der skal gælde 1

måneds frist for indbetalingen, ligesom tilfældet er for afgift,

der opkræves af pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens

§ 38, stk. 1, 3. pkt. Der foreslås endvidere indført

hjemmel til at opkræve morarenter ved forsinket betaling af

afgiften.

7. Forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikring tegnet

som ren risikoforsikring

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af

boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev det muligt at aftale seneste

forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring til første

policedag efter den forsikredes fyldte 85. år. Grænsen var

tidligere sat til 80 år med henblik på at sikre, at raterne fra

ratepensionen så vidt muligt tilfaldt opretteren af forsikringen som

pension og ikke en begunstiget eller boet efter vedkommende. Når

grænsen blev hævet, skete det under hensyn til, at mange ejere af

ratepensioner lever længere end til det fyldte 80. år, hvorfor

der kan være et behov for rateudbetalinger også efter denne

alder.

Ved den nævnte lovændring skete der ikke nogen

forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikringer, der tegnes som

rene risikoforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død før det aftalte

udløbstidspunkt. Aldersgrænsen var og er efter de gældende

regler 70 år, dvs. at forsikringen ikke må give ret til

udbetaling, hvis forsikrede rammes af en varig funktionsnedsættelse

eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70.

år. Da der i disse tilfælde gør sig de samme hensyn

gældende som ovenfor nævnt for så vidt angår behovet

for rateudbetalinger, foreslås det, at aldersgrænsen

hæves tilsvarende med 5 år, dvs. til det fyldte 75. år.

8. Ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for

personer med forskudt indkomstår

Ifølge de gældende regler kan indbetalinger

til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A

(pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende)

fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af

denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det

indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår,

hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der

fradragsret i indbetalingsåret.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1282 af 20.

december 2000, hvorved § 15 A blev indsat i pensionsbeskatningsloven,

skulle bestemmelsen om indbetaling senest den 1. juli muliggøre, at

regnskabsførelsen vedrørende ophørsåret kan

være tilendebragt og den skattepligtige fortjeneste opgjort, før

indbetalingen foretages.

Hvis den skattepligtige har bagud forskudt

indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der

bliver meget kort tid til opgørelse af fortjenesten m.v., f.eks. hvis

indkomståret udløber den 31. maj. Indbetalingen skal med den

gældende bestemmelse ske senest den 1. juli, dvs. en måned efter,

selv om der først skal indgives selvangivelse den 1. juli i det

efterfølgende kalenderår.

Med henblik på, at der kan blive bedre tid til

opgørelse af fortjenesten m.v. inden indbetalingen,

foreslås det, at indbetalingsfristen ændres for personer

med (bagud) forskudt indkomstår, således at den i stedet bliver

den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår, hvori afståelsen er sket, træder i

stedet for. Ændringen vil samtidig medføre, at fristen i praksis

kommer til at falde sammen med selvangivelsesfristen for de

pågældende personer.

9. Bortfald af fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger efter

afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter

ejerens 60. år

Efter de gældende regler kan udbetalt kapitalpension

afgiftsberigtiges med 40 pct., når udbetalingen sker efter ejerens

fyldte 60. år eller efter opnåelse af en eventuel lavere

pensionsalder godkendt af Ligningsrådet. En forudsætning for, at

afgiftssatsen er 40 pct., er, at der sker samtidig afgiftsberigtigelse af

ejerens øvrige kapitalpensionsordninger; alternativt kan ejeren

vælge kun at afgiftsberigtige det udbetalte beløb med 60

pct.

Afgiftsberigtigelsen af den eller de øvrige

kapitalpensionsordninger anses for samtidig, hvis den sker inden for det

kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt,

eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved

udgangen af januar måned det efterfølgende år, jf. lovens

§ 26, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Der foreslås ingen ændringer i

ovenstående, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8,

12 og 15, nedenfor. Det foreslås imidlertid, at hvis der

foretages indbetalinger til den eller de øvrige

kapitalpensionsordninger i det indkomstår, der ligger efter

indkomståret, hvori den eller de første ordninger blev

ophævet, bortfalder fradragsretten henholdsvis bortseelsesretten efter

pensionsbeskatningsloven for disse indbetalinger. Samtidig foreslås

det, at det skal være muligt at få tilbagebetalt de

pågældende beløb, uden at der skal betales afgift.

10. Præcisering af bortseelsesret for ATP-bidrag

Ifølge de gældende regler er der

bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale

dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasser og

Arbejdsdirektoratet for bl.a. modtagere af

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller

førtidspension.

Der foreslås ingen ændringer i dette, men i

stedet for at nævne indbetalerne mere specifikt foreslås

det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle indbetalinger af

ATP-bidrag, der foretages for de nævnte personer.

11. Høringer

Lovforslaget har ud over statsadministrationen været

udsendt til høring hos følgende parter:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Byggeriets

Arbejdsgivere, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Entreprenører, Dansk Industri, Dansk

Handel og Service, Det Danske Handelskammer, De Danske Landboforeninger, Den

Danske Skatteborgerforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansforbundet,

Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgivere, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet

bemærkninger i modtagne høringssvar samt kommentarer

hertil:

Organisationer/myndigheder

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Finansrådet

- foreslår en ændret affattelse af

fradragsreglerne i § 18, stk. 1, som bl.a. indebærer, at

skatteministeren bemyndiges til, når særlige grunde taler derfor,

efter anmodning at give tilladelse til, at indbetalinger m.v., der finder

sted efter udløbet af et indkomstår, kan anses for at have

fundet sted i året forud for indbetalingen.

Forslaget er ikke imødekommet, da bestemmelser

vedrørende fradragsret bør fremgå direkte af

loven.

- mener, at den foreslåede ændring af § 18,

stk. 4, nr. 4, om lempelse af fradragsfordelingsreglen tillige må

gælde i de situationer, hvor en kunde har en privat ordning, hvortil

der indbetales 100.000 kr. pr. år i 10 år, men hvor det efter det

6. år aftales, at indbetalingerne i stedet skal vare i 14 år. De

skattemæssige regler skal endvidere afklares i de tilfælde, hvor

en aftale forlænges fra en mindre periode end 10 år til at

gælde en periode længere end 10 år.

I det fremsatte lovforslag er forslaget vedr.

fradragsfordelingsreglen udvidet til også at omfatte situationer, hvor

der sker en forlængelse af en aftale med en indbetalingsperiode

på mindst 10 år, som beskrevet i eksemplet. Forslaget vil derimod

ikke omfatte situationer, hvor en aftale forlænges fra en

indbetalingsperiode på mindre end 10 år til en periode på

mere end 10 år.

- finder, at forslaget vedrørende bevarelse af lavere

afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger bør have

virkning fra fremsættelsen, da der hidtil har været været

tale om en meget uklar regel, der kommer pensionsopsparerens efterladte til

ugunst.

Forslaget er imødekommet. Den tilbagevirkende kraft

skal ses på baggrund af, at der er tale om en begunstigende

regel.

Foreningen af Firmapensionskasser

- finder, at den foreslåede ændring vedr.

§ 26, stk. 4, er uhensigtsmæssig for medlemmer af

pensionskasseordninger med supplerende engangsydelser, som samtidig har

privattegnede kapitalpensioner. Medlemmet vil med den foreslåede regel

ikke kunne hæve kapitalpensionerne til 40 pct. afgift, f.eks. i

forbindelse med en seniorordning, fordi der efter pensionskassens regler

fortsat skal betales bidrag til supplerende engangsydelser.

Den fortsatte indbetaling af bidrag til de supplerende

engangsydelser betragtes ikke som indbetalinger til kapitalpensionsordninger

i relation til § 26, stk. 4. Ifølge forslaget hindrer

bidragene derfor ikke medlemmet i at hæve sine kapitalpensioner til 40

pct. afgift. Se imidlertid kommentaren til Forsikring &

Pension.

- mener, at forslaget vedr. overførsel af supplerende

engangsydelse til kapitalforsikring også bør omfatte

situationer, hvor bestandsoverdragelsen kun omfatter en del af

pensionskassens tilsagn (en mindre del af pensionskassens medlemmer), eller

hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Forslaget

bør desuden omfatte overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn,

hvis overdragelsen sker i henhold til en jobskifteaftale.

Formålet med lovforslaget er udelukkende at sikre, at

skattereglerne ikke står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling

af en pensionskasse. Forslaget omfatter derfor kun bestandsoverdragelser,

ikke overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn.

Der kan imidlertid være tale om såvel hel som delvis

afvikling, og forslaget omfatter derfor også de situationer, hvor der

sker overdragelse af pensionstilsagnene for en del af pensionskassens

medlemmer. Ifølge det fremsatte lovforslag omfatter det endvidere

visse situationer, hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af

Finanstilsynet.

Foreningen af Registrerede Revisorer

- finder, at den foreslåede ændring af

indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt

indkomstår bør have virkning for salg allerede i

indkomståret 2001.

Forslaget er fulgt, således at ændringen

vedrørende indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger, som er rent

begunstigende, skal have virkning fra og med indkomståret

2001.

- foreslår, at beløbsgrænsen for indskud

til § 15 A-ordninger hæves fra 2 mill. kr. til 5 mill. kr., at

ejertiden for virksomheden ændres fra 10 år til 5 år, og at

der bliver mulighed for at indskyde opsparet overskud på en

pensionsordning ud over fortjenesten ved salg af aktiver.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at foretage

grundlæggende ændringer af § 15 A-ordningen. Der blev

desuden taget stilling til de af FRR foreslåede ændringer af

ordningen allerede i forbindelse med dens tilblivelse i efteråret 2000

(jf. kommentarerne til høringssvar i L 33 fremsat den 4. oktober

2000).

- foreslår at ligestille virksomhedsindehavere i

virksomhedsordningen og hovedaktionærer, således at der

indføres ret for virksomhedsindehaverne til at indskyde beløb

på en ratepension eller livrente uden krav om fordeling af fradrag over

10 år. Samme princip gælder for hovedaktionærer i kraft af

reglerne om bortseelsesret for arbejdsgiverordninger i

pensionsbeskatningslovens § 19.

Forslaget er ikke fulgt, da virksomhedsindehavere i

virksomhedsordningen er selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan

være »arbejdsgiver« i forhold til sig selv. Forslaget ville i

øvrigt medføre forskelsbehandling af virksomhedsindehavere

henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen.

Forsikring & Pension

- mener, at den foreslåede ændring af

indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt

indkomstår bør have et tidligere

ikrafttrædelsestidspunkt.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

- opfatter forslaget om lempelse af fradragsreglen i lovens

§ 18, stk. 4, således, at det gælder både internt

i et selskab (herunder ved såkaldt produktmix) og i forhold til et nyt

selskab.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at reglerne

skal gælde både ved overførsel til et nyt pensionsinstitut

og ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut.

Desuden skal forslaget gælde ved forlængelse af visse aftaler.

Derimod skal reglerne ikke gælde ved omfordeling af præmien

på en eksisterende police, da kombinerede forsikringsordninger

(rateforsikring og pensionsordning med løbende udbetalinger) ikke

betragtes som en helhed i forhold til reglerne om fradragsfordeling og

efterbeskatning.

- foreslår vedr. forslaget om præcisering af

afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter

ejerens 60. år, at man i stedet - som et administrativt mindre

byrdefuldt alternativ - fjerner fradragsretten for eventuelle indbetalinger i

det efterfølgende indkomstår, og tillader returnering af

beløbet eller ved en firmaordning tillader indbetaling til en kapitel

1-ordning efter pensionsregulativet.

Forslaget er fulgt, jf. § 1, nr. 8, 12 og 15 i det

fremsatte lovforslag, som indebærer, at fradragsretten eller

bortseelsesretten bortfalder, og det indbetalte beløb kan

tilbagebetales uden afgift.

- mener fsv. angår forslaget om bevarelse af lavere

afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger, at der alene

foreligger et problem vedr. rateopsparing, og at ændringen for så

vidt angår rateopsparing bør ske med tilbagevirkende

kraft.

Det fremsatte forslag skal gælde generelt, dvs. ikke

blot for rateopsparing. Se i øvrigt kommentaren til

Finansrådet.

- finder vedr. forslaget om overførsel af supplerende

engangsydelse til kapitalforsikring, at det bør fremgå af

lovforslaget, at en bestandsoverdragelse, der gennemføres uden

Finanstilsynets godkendelse, men med forsikringstagernes accept, jf. lov om

forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt., også er

omfattet af forslaget. Desuden bør forslaget ikke være

begrænset til overførsel af hele ordninger.

Det fremsatte lovforslag indebærer, at

bestandsoverdragelsen også kan ske med forsikringstagernes accept, jf.

lov om forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt. Da

formålet med lovforslaget er at sikre, at skattereglerne ikke

står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling af en pensionskasse,

er begrænsningen til overførsel af hele ordninger derimod

opretholdt.

Landboforeningerne/

Landbrugsrådet

- foreslår, at ændringen vedr. indskud på

§ 15 A-pensionsordninger for selvstændige med bagud forskudt

indkomstår får virkning allerede fra og med indkomståret

2001.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Landbrugets Rådgivningscenter

- foreslår, at ændringen vedr. fristen for

indbetaling på § 15 A-ordninger for personer med bagud forskudt

indkomstår kommer til at gælde fra og med indkomståret 2001

ligesom de øvrige regler i § 15 A.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

(SALA)

- er enig i de generelle målsætninger i

lovforslaget, men opfordrer til, at der medtages regler vedr. afskaffelse af

hindringer for grænseoverskridende ydelse af pension.

Spørgsmålet om grænseoverskridende ydelse

af pension er for tiden under overvejelse, men er for komplekst til at kunne

løses i forbindelse med nærværende lovforslag.

12. Provenumæssige konsekvenser

Med forslaget om, at der i forbindelse med

bestandsoverdragelse fra en pensionskasse til et livsforsikringsselskab kan

ske overførsel af en eventuel supplerende engangsydelse til en

kapitalforsikring i selskabet uden afgifts- og skattemæssige

konsekvenser, undgås, at der utilsigtet finder beskatning sted alene

som følge af, at livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende

engangsydelser.

Forslaget om bevarelse af lavere afgiftssatser ved

overførsel af pensionsordninger vil gøre det muligt for

pensionsopsparerne at flytte visse pensionsordninger uden skattemæssige

konsekvenser, hvorved det undgås, at pensionsopsparerne er bundet til

en bestemt udbyder af skattemæssige årsager. Forslaget har ikke

provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at fradragsfordelingsreglen for

løbende ordninger og rateordninger ikke skal anvendes ved skift til

andet pensionsinstitut i løbet af den aftalte opsparingsperiode,

skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser, da fordelingsreglen må antages at være til hindring

for sådanne skift i dag.

Forslaget om at sidestille samleveres livsarvinger med

livsarvinger i øvrigt er en lempelse, der dog ikke skønnes at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om fastsættelse af 1 måneds frist

for indbetaling af afgift i forbindelse med tilbagebetaling af bidrag til

efterløns- og fleksydelsesordningen og indførelse af hjemmel

til at opkræve morarenter skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at hæve aldersgrænsen for

rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring fra 70 til 75 år vil

medvirke til udbredelsen af sådanne ordninger, hvorved de

fradragsberettigede indskud vil øges. Virkningen af forslaget og

dermed størrelsen af det provenutab, der fremkommer, anslås dog

at være meget beskeden.

Forslaget om ændring af indbetalingsfristen ved

§ 15 A-ordninger for personer med bagudforskudt indkomstår har

ikke provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede med

lovgivningen vedr. pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende fra efteråret 2000.

Forslaget om bortfald af fradrags- eller bortseelsesretten

for indbetalinger på kapitalpensionsordninger efter afgiftspligtens

indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år har ikke

provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vedr. bortseelsesret for ATP-indbetalinger har

ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at fordelingsreglen ikke skal anvendes ved

en forlængelse af indbetalingsperioden ud over det oprindeligt aftalte,

må antages at medføre øgede pensionsindskud ud over

beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag, hvilket indebærer et

umiddelbart provenutab.

Beregninger på Lovmodellen viser, at ca. 45.000

personer i 1999 havde et fradrag vedr. indskud på løbende

pensionsordninger over beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag med

et gennemsnitligt fradrag på ca. 70.000 kr. Lægges det til grund,

at hovedparten af de 45.000 personer har ordninger med 10 års indskud,

mens en mindre del har fordelte fradrag fra store engangsindskud, vil der i

2002 potentielt være ca. 4.000 skatteydere, som kan forlænge

indbetalingsperioden.

I de følgende år stiger dette antal i takt

med, at flere årgange omfattes af forslaget. Der er dog ikke

holdepunkter for at skønne over, hvor mange af de 4.000 der vil

benytte muligheden for forlængelse, og over størrelsen af

øgede indskud, men pr. 1.000 personer, der fortsætter med en

samlet pensionsopsparing på ca. 70.000 kr. årligt, vil

provenutabet udgøre ca. 20 mill. kr. årligt.

De øgede indskud vil på sigt generere

større pensionsudbetalinger, således at det langsigtede

provenutab vil bestå af et tab som følge af, at den

løbende afkastbeskatning i pensionsordninger er lavere end for fri

opsparing og et progressionstab som følge af forskellen mellem

skattesatsen på ind- og udbetalingstidspunktet. Da de øgede

pensionsindskud foretages af personer, som i forvejen har en

pensionsopsparing, vil forskellen i skatteprocenter i disse tilfælde

være mindre end for pensionsopsparingen som helhed.

På længere sigt er det endvidere muligt, at de

nye regler medfører en nedsættelse af de årlige indskud,

således at den samlede pensionsopsparing i stedet sker over en lidt

længere årrække, men med en mulighed for at stoppe

opsparingen efter 10 år.

13. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med lovforslaget forbedres pensionsopsparernes mulighed

for at flytte visse typer pensionsopsparing mellem udbyderne af disse

ordninger, hvilket vil bidrage til at øge konkurrencen mellem

udbyderne.

14. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til edb-tilretning.

15. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

Da forslaget hovedsageligt vedrører den del af

erhvervslivet, der udgøres af pensionsinstitutter, og for en

større del er en imødekommelse af ønsker fra

forsikrings- og pensionsbranchen, har man for så vidt angår

vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at forelægge

forslaget for branchen. Dette er sket i forbindelse med den eksterne

høring. Denne metode vurderes at give de mest præcise

oplysninger vedrørende forslagets administrative konsekvenser.

16. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

17. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

18. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En række af elementerne i forslaget er uden eller med

beskedne provenuvirkninger, der dog ikke kan kvantificeres.

Forslaget om adgang til forlængelse af perioden for indskud på

løbende ordninger m.v. kan heller ikke kvantificeres, men pr. 1.000

personer, der fortsætter med en samlet pensionsopsparing på ca.

70.000 kr. årligt, vil det umiddelbare årlige provenutab

udgøre ca. 20 mill. kr. fra og med 2002. På langt sigt vil

provenutabet ved forslaget bestå af et tab som følge af lavere

løbende afkastbeskatning i pensionsordninger end for fri opsparing og

af et progressionstab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til

edb-tilretning

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Øget konkurrence mellem udbyderne af pensionsopsparing

som følge af den forbedrede mulighed for at flytte visse typer

pensionsopsparing.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2, 4 og 5

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 blev bl.a.

pensionsbeskatningsloven ændret med henblik på at ligestille

samlevere med ægtefæller. I den forbindelse skete der ikke en

ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres

livsarvinger blev omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås, at samleveres livsarvinger ligestilles

med livsarvinger i øvrigt i pensionsbeskatningsloven, således at

også samleveres livsarvinger kan få udbetalt

børnepensioner eller indsættes som begunstiget i policer

m.v.

Samlevere er i pensionsbeskatningsloven

grundlæggende defineret som personer, der har fælles bopæl

med afdøde. Det kræves derfor ikke, at der er tale om et

egentligt parforhold, idet en samlever også kan være f.eks. en

slægtning til afdøde.

Forslaget vil derfor ikke alene omfatte livsarvinger til

personer, der indgår i et egentligt parforhold med afdøde, men

også livsarvinger til ovennævnte personer.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal

lovforslaget alene sikre, at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke

hindrer, at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med

pensionsopsparerens død. Forslaget griber ikke ind i de bagvedliggende

aftaler mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1,

nr. 3, kan rateforsikringer tegnes som rene risikoforsikringer, der kun

kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller

død før det aftalte udløbstidspunkt. Der er en

aldersgrænse for disse rateforsikringer på 70 år, dvs. at

forsikringen ikke må give ret til udbetaling, hvis forsikrede rammes af

en varig funktionsnedsættelse eller dør senere end første

policedag efter det fyldte 70. år.

Det foreslås, at aldersgrænsen på 70

år forhøjes til 75 år. Forhøjelsen svarer

principielt til den ændring, der skete ved lov nr. 143 af 17. marts

1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven for

så vidt angår seneste forfaldstidspunkt for sidste rate af en

rateforsikring, idet det blev muligt at aftale dette tidspunkt til

første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år i stedet

for det fyldte 80. år.

Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond til § 22 udgår. Henvisningen

vedrører den tidligere bestemmelse i § 22, ifølge hvilken

ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke skulle

medregnes til den skattepligtige formue. Bestemmelsen er ophævet ved

lov nr. 1219 af 27. december 1996 i forbindelse med formueskattens

afskaffelse. Der er senere ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 indsat en ny

bestemmelse i § 22, der ikke er relevant for bestemmelsen om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til nr. 7

Ifølge de gældende regler kan indbetalinger

til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A

fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af

denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det

indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår,

hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der

fradragsret i indbetalingsåret.

Hvis den skattepligtige har bagud forskudt

indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der

bliver meget kort tid til opgørelse af den skattepligtige fortjeneste,

der danner grundlag for indbetalingen. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvor indkomstår 2002 udløber den 31. maj 2002,

og hvor indbetalingen med den gældende bestemmelse skal ske senest den

1. juli 2002.

På den baggrund foreslås det, at fristen for

indbetaling ændres for personer med (bagud) forskudt indkomstår,

således at den i stedet bliver den 1. juli i kalenderåret efter

det kalenderår, som det indkomstår, hvori afståelsen er

sket, træder i stedet for. Dette svarer til princippet i

skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, vedrørende

ansættelsesfrister. Fristen vil samtidig i praksis falde sammen med

selvangivelsesfristen for de pågældende personer. Personer med

fremad forskudt indkomstår og personer med kalenderåret som

indkomstår berøres ikke, idet deres indbetalingstidspunkt i

forvejen falder sammen med selvangivelsestidspunktet.

I ovennævnte tilfælde, hvor f.eks.

indkomstår 2002 udløber 31. maj 2002, vil fristen for

indbetaling herefter blive 1. juli 2003.

Til nr. 8, 12 og 15

Forslaget handler om den situation, hvor en person, der er

fyldt 60 år, har fået udbetalt en del af sit indestående

på kapitalpension. Hvis kapitalpensionsejeren ønsker at

afgiftsberigtige udbetalingen med 40 pct., er det en betingelse, at der sker

samtidig afgiftsberigtigelse af hele kapitalpensionsindeståendet. Efter

pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, som affattet ved lov nr.

294 af 29. april 2000, er tidsfristen for afgiftsberigtigelsen af den eller

de øvrige kapitalpensionsordninger angivet således, at

afgiftsberigtigelsen anses for samtidig, hvis den sker inden for det

kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt,

eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved

udgangen af januar måned det efterfølgende år. Indtil

lovændringen var kravet om samtidighed kun opfyldt, hvis

afgiftsberigtigelsen af samtlige kapitalpensionsordninger var sket inden for

samme kalenderår.

Det angives i forarbejderne til lov nr. 294 af 29. april

2000, at lovændringen på dette punkt ikke tilsigter en

ændring af gældende ret. Udvidelsen af samtidighedskravet i de

tilfælde, hvor den første kapitalpensionsordning udbetales i

december, er imidlertid egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt der fremover

vil være mulighed for at indbetale på en anden

kapitalpensionsordning i den efterfølgende januar med fradrags- eller

bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 i det

netop påbegyndte indkomstår, for umiddelbart derefter at

afgiftsberigtige ordningen.

Det var ikke tilsigtet ved lovændringen i 2000, at

der skulle skabes en sådan adgang til skattebegunstiget indbetaling for

et yderligere indkomstår. Det foreslås derfor, at

skattebegunstigelsen, dvs. fradragsretten eller bortseelsesretten,

bortfalder, hvis der sker indbetaling på en kapitalpensionsordning i

det indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori

den eller de første ordninger blev ophævet.

Samtidig foreslås det i nr. 15, at beløb, for

hvilke fradragsretten eller bortseelsesretten er bortfaldet, kan

tilbagebetales, uden at der indtræder afgiftspligt. Forslaget skal ses

på baggrund af, at indbetalingen i det efterfølgende

indkomstår ikke nødvendigvis er sket for at opnå en

utilsigtet skattebegunstigelse. Der kan også være tale om en

fejlindbetaling, f.eks. fordi en arbejdsgiver ikke har nået at rette

sit system i tide.

Til nr. 9 og 10

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 4, skal fradragsretten for indbetalinger til

pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger

fordeles over 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden er

på mindre end 10 år. På grund af reglerne om

opfyldningsfradraget, jf. § 18, stk. 5, er fradragsfordeling dog

kun relevant, når de årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr.

(2001-niveau).

Indbetalingsperioden opgøres efter de

gældende regler for hver ordning for sig, medmindre der sker en

egentlig overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en

ophørende ordning til en ny ordning.

Eksempel:

Der er indgået aftale om indbetaling af 100.000 kr.

årligt i 10 år til en ratepensionsordning i pensionsinstitut A.

Efter 6 år ophører indbetalingerne til pensionsinstitut A. I

stedet indgås en ny aftale med pensionsinstitut B, igen om indbetaling

af 100.000 kr. årligt i 10 år. De hidtidige indbetalinger til

pensionsinstitut A overføres ikke til pensionsinstitut B, men

forbliver indestående i pensionsinstitut A. Indbetalingerne til ordning

B gennemføres som aftalt. Efter 16 år er der derfor i alt

indbetalt 1.600.000 kr. Efter de gældende regler skal der imidlertid,

da indbetalingsperioden til ordning A har været på under 10

år, og der ikke er sket overførsel, ske fradragsfordeling. Den

går ud på, at fradraget vedrørende de 600.000 kr., der er

indbetalt til ordning A, fordeles over 10 år. Samlet fordeles

fradragsretten for de indbetalte 1.600.000 kr. derfor således:

År 1-6: 60.000 kr. (vedrørende ordning A)

År 7-10: 160.000 kr. (60.000 kr. vedrørende

ordning A og 100.000 vedrørende ordning B)

År 11-16: 100.000 kr. (vedrørende ordning

B).

Det foreslås, at indbetalingsperiodens længde

fremover skal fastslås ved at se på pensionsopsparerens forhold

under ét. Hvis pensionsopspareren i en ubrudt 10-årsperiode har

foretaget samme indbetalinger til pensionsordninger med løbende

udbetalinger og ratepensionsordninger, skal det således være uden

betydning for fordelingen af fradragsretten, at indbetalingerne til én

pensionsordning er ophørt og indbetalingerne til en anden ordning er

påbegyndt i perioden.

I det ovenfor givne eksempel vil forslaget betyde, at

fradragsretten for de 1.600.000 kr. fordeles med 100.000 kr. om året i

år 1-16.

Endvidere vil forslaget betyde, at fradragsfordeling kan

undlades, blot indbetalingsperioden til ordning B er på mindst 4

år.

Reglerne vil skulle gælde både ved

overførsel til et nyt pensionsinstitut og ved omskrivning til

fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut.

Efter forslaget skal det være afgørende, at

indbetalingerne til den nye ordning (det nye pensionsinstitut)

fortsætter »på tilsvarende vilkår« som indbetalingerne til

den gamle ordning (det første pensionsinstitut). Der kan således

enten være aftalt lige store årlige indbetalinger (som i

eksemplet) eller eventuelt en årlig pristalsregulering af

indbetalingerne, jf. herved pensionsbeskatningslovens § 18,

stk. 6.

Det er kun indbetalingerne, der skal ske på

tilsvarende vilkår (mht. beløb og pristalsregulering). Det er

således ikke en betingelse, at den ophørende og den nye ordning

er af samme type (pensionsopsparing med løbende udbetalinger,

rateforsikring i pensionsøjemed eller rateopsparing i

pensionsøjemed).

Er der aftalt større indbetalinger til den nye

ordning end til den gamle ordning, er det en betingelse for at få fuldt

fradrag hvert år for indbetalingerne til den nye ordning, at der

indbetales til denne - eller alene til forhøjelsen - i mindst 10

år.

Efter gældende ret er det endvidere således,

at hvis der sker en forlængelse af en indbetalingsperiode ud over det

oprindeligt aftalte, skal forlængelsen behandles som en ny

pensionsordning, som er omfattet af fradragsfordeling, hvis den nye

indbetalingsperiode (dvs. forlængelsen) er mindre end 10 år.

På den baggrund foreslås det i nr. 10 svarende

til ovennævnte forslag, at det skal være muligt at forlænge

en pensionsopsparing med løbende udbetalinger eller en

ratepensionsordning, hvor der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode

på mindst 10 år, med en yderligere indbetalingsperiode på

mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling. Der kan

f.eks. være tale om, at en kunde har en ordning, hvortil der

ifølge aftalen skal indbetales 100.000 kr. om året i 10

år. Efter det 6. år aftales det, at indbetalingerne i stedet for

10 år skal vare i 14 år i alt. Efter forslaget vil der være

fuld fradragsret for 100.000 kr. årligt også i de sidste 4

år, forudsat indbetalingerne sker på tilsvarende vilkår som

hidtil med hensyn til beløb og pristalsregulering.

Forslaget omfatter ikke tilfælde, hvor der

oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindre end 10

år.

Begrænsningerne i pensionsbeskatningslovens § 8

og § 11 A med hensyn til oprettelse af ny policer m.v., når

forsikrede eller kontohaver er fyldt 60 år, berøres ikke af

forslagene.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af forslagene under nr. 9 og

10.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring, dels som

følge af forslaget under nr. 3, dels som følge af, at der ved

lov nr. 1282 af 20. december 2000 blev indføjet to nye bestemmelser i

§ 18.

Til nr. 14

Ifølge bestemmelsen i § 19, stk. 2, er

der bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale

dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (nu Arbejdsdirektoratet)

for personer omfattet af § 2 a eller § 2 b i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig bl.a. om modtagere af

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller

førtidspension.

Forslaget indebærer en rent redaktionel

ændring af § 19, stk. 2, hvorved bestemmelsen forenkles.

I stedet for specifikt at nævne de myndigheder m.v.,

der foretager indbetalinger til ATP for de nævnte personer,

foreslås det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle

indbetalinger af ATP-bidrag, der foretages for de pågældende.

Til nr. 16

Der er tale om en præcisering af en henvisning, idet

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 8, kun er

relevante for udlodninger til ægtefæller, som sker efter modellen

i lovens § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2. Indtræder

ægtefællen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til

den udloddede del efter § 30, stk. 3, nr. 3, anvendes de regler i

§ 25, der gælder for alle andre forsikrede m.fl.

Til nr. 17 og 18

Efter de gældende regler skal der betales en afgift

på 60 pct., når en kapitalpensionsordning udbetales i strid med

udbetalingsvilkårene, jf. pensionsbeskatningslovens § 28,

når ejeren af en pensionsordning med løbende udbetalinger

tilbagekøber pensionsordningen el.lign., eller en ratepensionsordning

udbetales som en éngangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29,

stk. 1, 1. pkt., eller når der rådes over en pensionsordning

med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller en

kapitalpensionsordning i strid med formålet, jf.

pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt. Hvis

éngangsudbetalingen, tilbagekøbet el.lign. sker i forbindelse

med ejerens død, eller hvis udbetalingerne fra en ratepensionsordning

efter ejerens død tilfalder nogen, som ikke er berettiget til at

modtage indkomstskattepligtige rater, betales dog kun en afgift på 40

pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., og

§ 30, stk. 1, 3. pkt.

De ovennævnte afgiftssatser på henholdsvis 60

og 40 pct. gælder dog kun fuldt ud for pensionsordninger, der er

oprettet efter den 1. januar 1980. Hvis pensionsordningen er oprettet

før denne dato, er afgiftssatserne nedsat efter

pensionsbeskatningslovens §§ 33 A og 34.

Hvis afgiftssatsen som udgangspunkt er 60 pct.,

betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen eller

værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den

31. december 1971.

Er der tale om en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en ratepensionsordning, skal der af den del af

udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der

forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå

til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og

med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller

værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før

begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for

skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.

Er der tale om en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, skal der efter særlige regler i

pensionsbeskatningslovens §§ 33 A, stk. 3, og 34, stk. 3 og 4,

ses helt bort fra visse indbetalinger, som arbejdstageren selv har

foretaget.

Hvis afgiftssatsen af en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning som udgangspunkt

er 40 pct., betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen

eller værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

efter den 31. december 1979. Af den del af udbetalingen eller værdien,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar

1972 til og med den 31. december 1979, betales 35 pct. Af den del af

udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der

forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå

til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og

med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller

værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før

begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for

skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.

Disse afgiftssatser er efter de hidtil gældende

regler knyttet til den enkelte pensionsordning og følger således

ikke med, hvis ordningen overføres til en anden pensionsordning efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Der gælder alene en

undtagelse i den situation, hvor en kapitalpensionsordning er overført

til en anden kapitalpensionsordning, som derefter ophæves i

overensstemmelse med vilkårene for kapitalpensionsaftalen, jf.

pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 2.

Det foreslås, at de afgiftsmæssige

privilegier, der er knyttet til en ældre pensionsordning, fremover skal

følge med ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens

§ 41 af ordningen til en anden pensionsordning, uanset hvornår

denne er oprettet. Afgiftsnedsættelsen kommer herefter til anvendelse

på udbetalingerne fra den modtagende pensionsordning.

Til nr. 19

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 38,

stk. 3, skal forsikringsselskaber, pensionskasser m.v., der skal

tilbageholde afgift og indbetale denne til Told- og Skattestyrelsen, betale

morarente ved ikke rettidig indbetaling. Forrentningen sker fra

udløbet af fristen for indbetaling, der skal ske inden 1 måned

efter, at selskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten.

I § 38, stk. 3, henvises der for så vidt

angår den rentesats, der skal betales ved ikke rettidig indbetaling,

til kildeskattelovens rentesats for indeholdelsespligtige.

Kildeskattelovens renteregler for indeholdelsespligtige er

imidlertid blevet overflyttet til § 7 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. ved lov nr. 165 af 15. marts 2000.

Som følge heraf præciseres det, at det er

rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg

af 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned (svarende til

tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1), der

skal anvendes ved ikke rettidig indbetaling. Rentesatsen i

opkrævningslovens § 7, stk. 2, er en variabel rentesats.

Forrentningen foreslås som hidtil at skulle ske fra

indbetalingstidspunktet.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse på grund af

forslaget under nr. 21.

Til nr. 21

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at

den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende

éngangsydelse, kan overføres til en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, uden at dette skattemæssigt skal betragtes som

ind- og udbetaling, når overførslen sker som led i en

bestandsoverdragelse af alle eller en del af pensionskassens

pensionsordninger til et livsforsikringsselskab.

En sådan overførsel vil herefter kunne ske,

uden at der skal opkræves 60 pct. i afgift af udbetalingen fra den

ophørende pensionskasseordning efter pensionsbeskatningslovens

§ 29, stk. 1, og uden at pensionskassemedlemmets adgang til og

fradragsret for indbetalinger til øvrige kapitalpensionsordninger

efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18 berøres af

overførslen.

Forslaget vil kun omfatte situationer, hvor

overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i

lov om forsikringsvirksomhed eller som led i en overførsel af

pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Forslaget omfatter endvidere kun overførsel af hele ordninger.

Til nr. 22 og 23

Efter de gældende regler er der ingen frist for

indbetaling af afgift, der opkræves af tilbagebetalte bidrag til

efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen.

Det foreslås, at der indføres en

betalingsfrist på én måned regnet fra tilbagebetalingen af

afgiften, dvs. den dato, hvor beløbet efter tilbageholdelse af afgift

udbetales til medlemmet.

Der foreslås endvidere indført hjemmel til at

opkræve morarenter ved forsinket afgiftsbetaling. Reglerne bliver

herved parallelle med de regler, der gælder vedrørende afgift af

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at ændringen vedrørende

den senere frist for indbetalinger til § 15 A-pensionsordninger for

personer med forskudt indkomstår skal have virkning fra og med

indkomståret 2001. Ændringen får herved virkning fra samme

tidspunkt som selve § 15 A-ordningen. Ændringen er rent

begunstigende.

Det foreslås, at den ændrede opgørelse

af indbetalingsperioden for bidrag og præmier til pensionsordninger med

løbende udbetalinger og ratepensionsordninger får virkning fra

og med indkomståret 2001.

Det foreslås, at reglerne om, at

fradragsretten eller bortseelsesretten bortfalder for indbetalinger, der

foretages til den eller de øvrige kapitalpensionsordninger i det

indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori den

eller de første ordninger blev ophævet, skal finde anvendelse,

når den eller de først ophævede kapitalpensionsordninger

er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller senere. Det vil f.eks.

sige, at hvis den første kapitalpension udbetales i december 2001, og

der sker indbetaling på en anden kapitalpensionsordning i januar 2002,

vil der ikke være fradragsret henholdsvis bortseelsesret for denne

indbetaling.

Det foreslås, at reglerne om, at

afgiftsmæssige privilegier knyttet til gamle pensionsordninger

medfølger ved overførsel af ordningen til andre

pensionsordninger, skal finde anvendelse i tilfælde, hvor udbetalingen

eller dispositionen sker på datoen for lovforslagets fremsættelse

eller senere. Ændringen er rent begunstigende.

Det foreslås, at den ændrede formulering af

rentebestemmelsen i § 38, stk. 3, skal have virkning for renter,

der påløber den 1. januar 2002 eller senere.

Det foreslås, at de begunstigende ændringer

vedrørende bestandsoverdragelse af pensionskasseordninger med

supplerende éngangsydelser skal have virkning for overdragelser, der

er sket den 1. januar 2001 eller senere. Det bemærkes herved, at

pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 2, hvorefter indbetaling til

supplerende éngangsydelser i fradragsmæssig henseende blev

ligestillet med indbetalinger til kapitalpensionsordninger, gælder for

indbetalinger, der er foretaget fra og med den 1. januar 1993, jf. § 2,

stk. 3, i lov nr. 255 af 24. april 1991, hvorfor der kunne have

været grund til at give bestemmelsen tilbagevirkende kraft til den 1.

januar 1993. Finanstilsynet havde dog ved udgangen af 2000 ikke tilladt

bestandsoverdragelse af pensionskassetilsagn til livsforsikringsselskaber

på vilkår af, at der skulle ske særskilt afdækning af

en forpligtelse til at udbetale supplerende éngangsydelse.

Det foreslås, at fristen for indbetaling af afgift

af tilbagebetalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag samt hjemlen

til at opkræve morarenter ved for sen betaling af afgiften skal

gælde for afgift, der tilbageholdes den 1. januar 2002 eller

senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli

2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal

gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der

bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:

1.

§ 2, nr. 4, litra e, affattes således:

1.- 3. - - -

»e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes

efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer,

der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte

24. år eller til den følgende policedag (årsdag for

policens oprettelse).«.

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i

§ 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i

§ 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller

forsikringsselskabet har karakter af:

a)- d) - - -

e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes

efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de

pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende

policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 5.

- - -

2.

§ 5, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er

indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs

§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

»Stk. 2.

Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er

indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs

§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles

bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes

livsarvinger.«.

§ 8.

En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde

bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over

mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede

lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være

opfyldt:

3.

I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres

»70. år« til: »75. år«.

1.- 2. - - -

3. - - - Forsikringen kan også tegnes som en ren

risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død før det aftalte

udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til

udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end

første policedag efter det fyldte 70. år.

4. - - -

Stk. 2 - 3.

- - -

§ 11 A.

En rateopsparing i pensionsøjemed skal

indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i

rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende

betingelser være opfyldt:

4.

§ 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes

således:

»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns

livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med

kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

1. 5. - - -

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved

indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger.

Stk. 2 - 5.

- - -

§ 12.

En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde

følgende betingelser:

5.

§ 12, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

1. 3. - - -

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved

indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger.

»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns

livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med

kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

Stk. 2 - 3.

- - -

§ 14 A.

Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne,

der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte

lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31.

december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25

pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende

anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov.

Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne

om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan

forenes med de særlige vilkår, der gælder for

dyrtidsfonden.

6.

I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1.

pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1,

§§ 36-40«.

§ 18.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7

nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne

bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger

fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det

samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15

A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A,

stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A

nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved

indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori

virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået,

hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart

efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis

bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder

heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde

som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for

den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan

højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

7.

I § 18, stk. 1, indsættes efter 4.

pkt. som nyt pkt.:

»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er

sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist

for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det

kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er

afstået, træder i stedet for.«.

Stk. 2.

Bidrag m.v. til kapitalforsikring i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt

højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb.

Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som

nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1.

pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra

arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger

og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstige

det beløb, som ejerens personlige indkomst i det

pågældende indkomstår udgør uden fradrag for

bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til

fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller

fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere

indkomstår.

8.

I § 18, stk. 2, indsættes som 5.

pkt.:

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige

afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed

inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist,

er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som

indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter

indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer

eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles

fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt

skal betales, med lige store beløb over en periode på 10

år. 10-års-perioden begynder i det år, hvor den

første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor

indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.

Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den

resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for

forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på

10 år. 1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af

§ 15 A.

9.

I § 18, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt. som nyt pkt.:

»Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1.

pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter

det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til

betaling, eller indbetaling til en rateopsparingsordning i

pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny

pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateforsikring i

pensionsøjemed eller sker indbetalinger til en ny

rateopsparingsordning i pensionsøjemed på tilsvarende

vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige

indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den i det

forudgående indkomstår ophørte ordning, således at

den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger

er på mindst 10 år.«.

Stk. 5 - 7.

- - -

10.

I § 18, stk. 4, indsættes efter 3.

pkt. som nyt pkt.:

»

Ved forlængelse af en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der

oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10

år.«.

11.

I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt.,

ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.

12.

I § 19, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt. som nyt pkt.:

§ 19.

Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige

indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en

af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte

dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af

kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes

indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af

ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller

børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte

ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d,

børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra

arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset

på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.

§ 18, stk. 1, 5. pkt.

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en

arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2.

pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller

en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det

indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret,

hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i

pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af

arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale

dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3.

- - -

13.

I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres

»§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8.

pkt.«.

14.

I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af

de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne

eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages

for de nævnte personer«.

§ 21 A. - - -

15.

Efter § 21 A indsættes:

»§ 21 B.

Beløb, der er indbetalt til en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

§ 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1,

3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig

udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen.

Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende

beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges

tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det

indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter

stk. 1.«.

§ 25.

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og

opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

16.

I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres

»§ 30, stk. 2» til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30,

stk. 3, nr. 1 eller 2«.

1. 7. ---

8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt

ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død,

når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er

udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og

udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Stk. 2.

- - -

§ 33 A.

- - -

17.

I § 33 A indsættes som

stk. 4:

Stk. 2- 3.

- - -

»Stk. 4.

Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29,

stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A,

§ 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en

pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb

fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3,

anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af

udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra

det overførte beløb.«.

§ 34.

- - -

18.

I § 34 indsættes som stk. 6:

Stk. 2-5.

- - -

»Stk. 6.

Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29

C, 30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er

overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i

stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3

eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige

beløb, der hidrører fra det overførte

beløb.«.

§ 38.

- - -

19.

§ 38, stk. 3, affattes således:

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet

af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige

svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder

ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal

indbetale efter kildeskatteloven.

»Stk. 3.

Hvis indbetaling ikke finder sted inden

udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den

tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats,

der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven,

med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra

tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.

Stk. 4 6.

- - -

§ 41.

Overførsel af en hel ordning eller en

delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller

lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i

pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er

omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden

bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som

ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:

20.

I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det

fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.

1. 5. - - -

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det

fyldte 60. år.

21.

Efter § 41, stk. 1, nr. 6,

indsættes:

»7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger

omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en

supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en

overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med

firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16

i lov om forsikringsvirksomhed.«.

Stk. 2 - 7.

- - -

§ 49 A.

- - -

22.

§ 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,

og i stedet indsættes:

Stk. 2 7.

- - -

»

Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og

skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.

Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,

stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8.

Når afgiftspligt indtræder som

følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller

dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til

tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den

afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6,

og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9.

- - -

§ 49 B.

- - -

23.

§ 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,

og i stedet indsættes:

Stk. 2- 7.

- - -

»

Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og

skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.

Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,

stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8.

Når afgiftspligt indtræder som

følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller

dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen.

Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige

underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39

finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9.

- - -

Lignende dokumenter