Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven
(Overførsel af pensionskasseordninger med tilknyttet
supplerende éngangsydelse til livsforsikringsselskaber m.v.)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 4, litra e, affattes
således:
»e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes
efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer,
der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte
24. år eller til den følgende policedag (årsdag for
policens oprettelse).«.
2.
§ 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er
indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste
pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs
§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles
Læs alt
bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes
livsarvinger.«.
3.
I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres
»70. år« til: »75. år«.
4.
§ 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns
livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med
kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.
5.
§ 12, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns
livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med
kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.
6.
I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1.
pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1,
§§ 36-40«.
7.
I § 18, stk. 1, indsættes efter 4.
pkt. som nyt pkt.:
»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist
for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for.«.
8.
I § 18, stk. 2, indsættes som 5.
pkt.:
»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige
afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed
inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist,
er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som
indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter
indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer
eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.
9.
I § 18, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt. som nyt pkt.:
»Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1.
pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter
det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til
betaling, eller indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er
sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med
løbende udbetalinger eller rateforsikring i pensionsøjemed
eller sker indbetalinger til en ny rateopsparing i pensionsøjemed
på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de
årlige indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den
i det forudgående indkomstår ophørte ordning,
således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de
nævnte ordninger er på mindst 10 år.«.
10.
I § 18, stk. 4, indsættes efter 3.
pkt. som nyt pkt.:
»
Ved forlængelse af en pensionsordning med
løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der
oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10
år.«.
11.
I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.
12.
I § 19, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nyt pkt.:
»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en
arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i
pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2.
pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller
en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det
indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret,
hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.
13.
I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres
»§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«.
14.
I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af
de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne
eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages
for de nævnte personer«.
15.
Efter § 21 A indsættes:
»§ 21 B.
Beløb, der er indbetalt til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1,
3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen.
Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende
beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges
tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det
indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter
stk. 1.«.
16.
I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 30, stk. 2« til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30,
stk. 3, nr. 1 eller 2«.
17.
I § 33 A indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29,
stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A,
§ 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en
pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb
fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3,
anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af
udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra
det overførte beløb.«.
18.
I § 34 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C,
30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er
overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i
stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3
eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige
beløb, der hidrører fra det overførte
beløb.«.
19.
§ 38, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Hvis indbetaling ikke finder sted inden
udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den
tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats,
der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven,
med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.
20.
I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det
fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.
21.
Efter § 41, stk. 1, nr. 6,
indsættes:
»7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger
omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en
supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en
overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16
i lov om forsikringsvirksomhed.«.
22.
§ 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
»
Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og
skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.
Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,
stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.
23.
§ 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
»
Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og
skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.
Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,
stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, 9, 10 og 11, har virkning for
indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Stk. 3.
§ 1, nr. 8, 12 og 15, har virkning, når den
eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller
senere indkomstår.
Stk. 4.
§ 1, nr. 17 og 18, har virkning for
pensionsordninger, hvor den afgiftspligtige udbetaling eller disposition
foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller
senere.
Stk. 5.
§ 1, nr. 19, har virkning for renter, der
påløber den 1. januar 2002 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 20 og 21, har virkning for
overdragelser, som har fundet sted den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 22 og 23, har virkning for afgift, der
tilbageholdes den 1. januar 2002 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har som formål:
at
indføre hjemmel for, at den del af en
pensionskasseordning, som udgøres af supplerende éngangsydelse,
kan overføres til en kapitalforsikringsordning i et
livsforsikringsselskab, uden at dette skattemæssigt betragtes som ind-
og udbetaling, forudsat at overførslen sker som led i en
bestandsoverdragelse,
at
skabe hjemmel til, at de lavere afgiftssatser,
der gælder for visse dele af opsparingen i en pensionsordning, der er
oprettet før den 1. januar 1980, bevares, hvis ordningen helt eller
delvis overføres til en anden pensionsordning efter de almindelige
regler om overførsel af pensionsordninger,
at
give personer, der årligt indbetaler mere
end 36.500 kr. (2001-niveau) til en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en ratepensionsordning, mulighed for at fortsætte
indbetalingerne i et andet pensionsinstitut eller på en ny
pensionsordning i samme institut, uden at der skal ske fordeling af
fradragsretten, forudsat at den samlede indbetalingsperiode til de to
pensionsordninger er på mindst 10 år,
at
sidestille samleveres livsarvinger med
livsarvinger i øvrigt,
at
fastsætte en frist på én
måned for indbetaling af den afgift, der i visse situationer skal
tilbageholdes ved tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen og
fleksydelsesordningen, samt at skabe hjemmel for opkrævning af
morarenter ved for sen indbetaling af afgiften,
at
hæve aldersgrænsen for
rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling
i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, fra 70 år
til 75 år,
at
give personer, der ønsker at indbetale
på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A
(pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende) med
fradragsret i det indkomstår, hvor personen har afstået sin
virksomhed, en længere indbetalingsfrist i de tilfælde, hvor
personen har et bagudforskudt indkomstår,
at
lade fradragsretten eller
bortseelsesretten bortfalde for indbetalinger på
kapitalpensionsordninger, som er foretaget efter afgiftspligtens
indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år, og
at
præcisere, at der er bortseelsesret for
alle indbetalinger til ATP, uanset om de foretages af en arbejdsgiver eller
af andre.
2. Overførsel af supplerende éngangsydelse til
kapitalforsikring
Hel eller delvis afvikling af en pensionskasse kan ske ved
overførsel af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger
til et livsforsikringsselskab eller til en anden pensionskasse. Regler herom
findes for firmapensionskassernes vedkommende i kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser og for de tværgående pensionskassers
vedkommende i kapitel 16 i forsikringsvirksomhedsloven. I begge
tilfælde skal overdragelsen tillades af Finanstilsynet. Overdragelse
til forsikringsselskaber kan også ske med forsikringstagernes
accept.
De skattebegunstigede pensionsordninger, som
pensionskasserne kan tilbyde efter pensionsbeskatningsloven, er som
udgangspunkt pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf.
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4. Det accepteres dog
skattemæssigt, at en del af pensionsordningen kan udbetales til
medlemmet som en supplerende éngangsydelse, der i visse henseender
undergives samme skattemæssige behandling som en
kapitalpensionsordning, jf. bl.a. pensionsbeskatningslovens § 29 A,
hvorefter der betales en afgift på 40 pct. ved udbetaling efter
medlemmets fyldte 60. år m.v.
Når Finanstilsynet tillader overførsel af
alle eller en del af en pensionskasses pensionsordninger
(bestandsoverdragelse) til et livsforsikringsselskab eller en anden
pensionskasse, stilles der af hensyn til pensionskassemedlemmerne krav om, at
det modtagende forsikringsselskab eller den modtagende pensionskasse
særskilt skal afdække en eventuel forpligtelse til at udbetale
supplerende éngangsydelse. Sker bestandsoverdragelsen til et
livsforsikringsselskab, vil dette alene kunne opfylde kravet om en
særskilt afdækning ved at afdække denne del af ordningen
som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Det skyldes, at
livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende
éngangsydelser.
Denne overdragelsessituation er der efter de
gældende regler i pensionsbeskatningsloven ikke skattemæssigt
taget hensyn til.
Overførsel af en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 til en anden pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 anses som udgangspunkt for at være
en udbetaling af den førstnævnte pensionsordning i utide og en
samtidig indbetaling til den anden pensionsordning. Dette indebærer
bl.a., at der skal betales en afgift på 60 pct. af indeståendet
på den førstnævnte pensionsordning, og at der ikke er
ubegrænset fradragsret for indbetalingen til den anden
pensionsordning.
Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder en
udtømmende opregning af en række situationer, hvor
overførsel af en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
kapitel 1 ikke skal behandles som ud- og indbetaling.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,
der bl.a. omhandler overførsel af hele pensionsordninger, kan
overførsel af en pensionsordning med løbende udbetalinger alene
(med ovennævnte retsvirkninger) ske til en anden pensionsordning med
løbende udbetalinger. Der kan således ikke ske overførsel
(med ovennævnte retsvirkninger) af en del af en pensionskasseordning
til en kapitalforsikring.
Opretholdelse af pensionsbeskatningslovens § 41 i den
nuværende ordlyd findes at være stridende imod
pensionskassemedlemmernes interesser i tilfælde, hvor der i
pensionskassens ydelsessammensætning indgår supplerende
éngangsydelse, og hvor bestandsoverdragelse af pensionskassens
pensionsordninger eller en del af disse kommer på tale.
Det foreslås derfor, at der ved en
tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,
indføres hjemmel til, at den del af en pensionskasseordning, der
udgøres af supplerende éngangsydelse, kan overføres til
en kapitalforsikring i pensionsøjemed, uden at dette
skattemæssigt betragtes som ud- og indbetaling, når
overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse.
3. Bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af
pensionsordninger
Efter de gældende regler skal der, når en
ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger
udbetales som en éngangssum i forbindelse med ejerens død,
betales en afgift på 40 pct., og ved førtidig udbetaling af en
pensionsordning med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller
en kapitalpensionsordning til ejeren skal der betales en afgift på 60
pct. Hvis den pågældende ordning er oprettet før den 1.
januar 1980, skal dele af ordningen dog ikke afgiftsberigtiges med 40 eller
60 pct., men med en lavere afgiftssats på 25 eller 35 pct.
Efter de gældende regler er disse
afgiftsmæssige privilegier knyttet til den enkelte pensionsordning. Det
betyder, at de bortfalder, hvis ordningen overføres til en anden
pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Dette
anses for uhensigtsmæssigt, da det hæmmer de ældre
pensionsordningers mobilitet.
Det foreslås derfor, at de
afgiftsmæssige privilegier fremover skal følge med, hvis
pensionsordningen overføres til en anden pensionsordning i
overensstemmelse med reglerne i § 41.
4. Lempelse af fradragsfordelingsreglen i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 4
Efter de gældende regler skal fradragsretten for
indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og
ratepensionsordninger fordeles over 10 år, hvis præmie- eller
bidragsperioden er på mindre end 10 år. På grund af
opfyldningsfradraget er fradragsfordeling dog kun relevant, når de
årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr. (2001-niveau).
Indbetalingsperioden opgøres efter de
gældende regler for hver pensionsordning for sig. Det betyder, at
personer, der foretager årlige indbetalinger over 36.500 kr.
(2001-niveau), får deres fradrag fordelt over 10 år også i
tilfælde, hvor de på et tidspunkt, før der er
forløbet 10 år fra oprettelsen af ordningen, ønsker at
fortsætte deres pensionsopsparing på samme niveau som hidtil, men
i et andet pensionsinstitut. Fordeling af fradraget kan kun undgås,
hvis den oprindelige ordning overføres til det nye pensionsinstitut,
hvilket kan være omkostningsmæssigt belastende.
Det foreslås, at 10-årsperioden
fremover skal opgøres således, at det bliver muligt at skifte
pensionsinstitut, uden at der alene af den grund skal ske fordeling af
fradraget.
Efter forslaget skal den ændrede opgørelse af
indbetalingsperioden desuden i et vist omfang gælde internt i et
pensionsinstitut, da der efter gældende ret også skal ske
fradragsfordeling ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme
pensionsinstitut, hvis dette sker inden 10 år fra oprettelsen af
ordningen. Desuden skal det være muligt under visse betingelser at
forlænge indbetalingsperioden på en eksisterende ordning med
mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling for
forlængelsen.
5. Ligestilling af samlevers livsarvinger med livsarvinger i
øvrigt
Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af
boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev pensionsbeskatningsloven
ændret med henblik på at ligestille samlevere med
ægtefæller. I den forbindelse blev der ikke gennemført en
ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres
livsarvinger blev omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.
Efter de gældende regler kan f.eks. udbetalinger af
børnepensioner derfor kun tilfalde afdødes efterlevende
børn eller stedbørn (dog længst til de
pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende
policedag). Tilsvarende gælder med hensyn til indsættelse af
begunstigede i policer m.v.
Det foreslås, at samleveres livsarvinger
ligestilles med livsarvinger i øvrigt.
Lovforslaget skal alene sikre, at reglerne i
pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere
tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens død. Forslaget griber
således ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren
og pensionsinstituttet. Ændringen er en imødekommelse af et
forslag stillet af forsikrings- og pensionsbranchen.
6. Fastsættelse af indbetalingsfrist for afgift af tilbagebetalte
efterløns- og fleksydelsesbidrag samt morarente ved forsinket
betaling
Pensionsbeskatningslovens §§ 49 A og B indeholder
regler om tilbagebetaling af bidrag til henholdsvis efterlønsordningen
og fleksydelsesordningen.
Efter de gældende regler skal der betales afgift af
tilbagebetalingsbeløbet. Afgiften tilbageholdes ved udbetalingen, og
der skal gives den afgiftspligtige underretning herom. Der er imidlertid ikke
fastsat nogen frist for indbetalingen.
Det foreslås, at der skal gælde 1
måneds frist for indbetalingen, ligesom tilfældet er for afgift,
der opkræves af pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 1, 3. pkt. Der foreslås endvidere indført
hjemmel til at opkræve morarenter ved forsinket betaling af
afgiften.
7. Forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikring tegnet
som ren risikoforsikring
Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af
boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev det muligt at aftale seneste
forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring til første
policedag efter den forsikredes fyldte 85. år. Grænsen var
tidligere sat til 80 år med henblik på at sikre, at raterne fra
ratepensionen så vidt muligt tilfaldt opretteren af forsikringen som
pension og ikke en begunstiget eller boet efter vedkommende. Når
grænsen blev hævet, skete det under hensyn til, at mange ejere af
ratepensioner lever længere end til det fyldte 80. år, hvorfor
der kan være et behov for rateudbetalinger også efter denne
alder.
Ved den nævnte lovændring skete der ikke nogen
forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikringer, der tegnes som
rene risikoforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af
forsikredes invaliditet eller død før det aftalte
udløbstidspunkt. Aldersgrænsen var og er efter de gældende
regler 70 år, dvs. at forsikringen ikke må give ret til
udbetaling, hvis forsikrede rammes af en varig funktionsnedsættelse
eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70.
år. Da der i disse tilfælde gør sig de samme hensyn
gældende som ovenfor nævnt for så vidt angår behovet
for rateudbetalinger, foreslås det, at aldersgrænsen
hæves tilsvarende med 5 år, dvs. til det fyldte 75. år.
8. Ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for
personer med forskudt indkomstår
Ifølge de gældende regler kan indbetalinger
til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A
(pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende)
fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af
denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det
indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår,
hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der
fradragsret i indbetalingsåret.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1282 af 20.
december 2000, hvorved § 15 A blev indsat i pensionsbeskatningsloven,
skulle bestemmelsen om indbetaling senest den 1. juli muliggøre, at
regnskabsførelsen vedrørende ophørsåret kan
være tilendebragt og den skattepligtige fortjeneste opgjort, før
indbetalingen foretages.
Hvis den skattepligtige har bagud forskudt
indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der
bliver meget kort tid til opgørelse af fortjenesten m.v., f.eks. hvis
indkomståret udløber den 31. maj. Indbetalingen skal med den
gældende bestemmelse ske senest den 1. juli, dvs. en måned efter,
selv om der først skal indgives selvangivelse den 1. juli i det
efterfølgende kalenderår.
Med henblik på, at der kan blive bedre tid til
opgørelse af fortjenesten m.v. inden indbetalingen,
foreslås det, at indbetalingsfristen ændres for personer
med (bagud) forskudt indkomstår, således at den i stedet bliver
den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår, hvori afståelsen er sket, træder i
stedet for. Ændringen vil samtidig medføre, at fristen i praksis
kommer til at falde sammen med selvangivelsesfristen for de
pågældende personer.
9. Bortfald af fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger efter
afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter
ejerens 60. år
Efter de gældende regler kan udbetalt kapitalpension
afgiftsberigtiges med 40 pct., når udbetalingen sker efter ejerens
fyldte 60. år eller efter opnåelse af en eventuel lavere
pensionsalder godkendt af Ligningsrådet. En forudsætning for, at
afgiftssatsen er 40 pct., er, at der sker samtidig afgiftsberigtigelse af
ejerens øvrige kapitalpensionsordninger; alternativt kan ejeren
vælge kun at afgiftsberigtige det udbetalte beløb med 60
pct.
Afgiftsberigtigelsen af den eller de øvrige
kapitalpensionsordninger anses for samtidig, hvis den sker inden for det
kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt,
eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved
udgangen af januar måned det efterfølgende år, jf. lovens
§ 26, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Der foreslås ingen ændringer i
ovenstående, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8,
12 og 15, nedenfor. Det foreslås imidlertid, at hvis der
foretages indbetalinger til den eller de øvrige
kapitalpensionsordninger i det indkomstår, der ligger efter
indkomståret, hvori den eller de første ordninger blev
ophævet, bortfalder fradragsretten henholdsvis bortseelsesretten efter
pensionsbeskatningsloven for disse indbetalinger. Samtidig foreslås
det, at det skal være muligt at få tilbagebetalt de
pågældende beløb, uden at der skal betales afgift.
10. Præcisering af bortseelsesret for ATP-bidrag
Ifølge de gældende regler er der
bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale
dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasser og
Arbejdsdirektoratet for bl.a. modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller
førtidspension.
Der foreslås ingen ændringer i dette, men i
stedet for at nævne indbetalerne mere specifikt foreslås
det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle indbetalinger af
ATP-bidrag, der foretages for de nævnte personer.
11. Høringer
Lovforslaget har ud over statsadministrationen været
udsendt til høring hos følgende parter:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Byggeriets
Arbejdsgivere, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Entreprenører, Dansk Industri, Dansk
Handel og Service, Det Danske Handelskammer, De Danske Landboforeninger, Den
Danske Skatteborgerforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansforbundet,
Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
I nedenstående skema er i kort form gengivet
bemærkninger i modtagne høringssvar samt kommentarer
hertil:
Organisationer/myndigheder
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til høringssvar
Finansrådet
- foreslår en ændret affattelse af
fradragsreglerne i § 18, stk. 1, som bl.a. indebærer, at
skatteministeren bemyndiges til, når særlige grunde taler derfor,
efter anmodning at give tilladelse til, at indbetalinger m.v., der finder
sted efter udløbet af et indkomstår, kan anses for at have
fundet sted i året forud for indbetalingen.
Forslaget er ikke imødekommet, da bestemmelser
vedrørende fradragsret bør fremgå direkte af
loven.
- mener, at den foreslåede ændring af § 18,
stk. 4, nr. 4, om lempelse af fradragsfordelingsreglen tillige må
gælde i de situationer, hvor en kunde har en privat ordning, hvortil
der indbetales 100.000 kr. pr. år i 10 år, men hvor det efter det
6. år aftales, at indbetalingerne i stedet skal vare i 14 år. De
skattemæssige regler skal endvidere afklares i de tilfælde, hvor
en aftale forlænges fra en mindre periode end 10 år til at
gælde en periode længere end 10 år.
I det fremsatte lovforslag er forslaget vedr.
fradragsfordelingsreglen udvidet til også at omfatte situationer, hvor
der sker en forlængelse af en aftale med en indbetalingsperiode
på mindst 10 år, som beskrevet i eksemplet. Forslaget vil derimod
ikke omfatte situationer, hvor en aftale forlænges fra en
indbetalingsperiode på mindre end 10 år til en periode på
mere end 10 år.
- finder, at forslaget vedrørende bevarelse af lavere
afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger bør have
virkning fra fremsættelsen, da der hidtil har været været
tale om en meget uklar regel, der kommer pensionsopsparerens efterladte til
ugunst.
Forslaget er imødekommet. Den tilbagevirkende kraft
skal ses på baggrund af, at der er tale om en begunstigende
regel.
Foreningen af Firmapensionskasser
- finder, at den foreslåede ændring vedr.
§ 26, stk. 4, er uhensigtsmæssig for medlemmer af
pensionskasseordninger med supplerende engangsydelser, som samtidig har
privattegnede kapitalpensioner. Medlemmet vil med den foreslåede regel
ikke kunne hæve kapitalpensionerne til 40 pct. afgift, f.eks. i
forbindelse med en seniorordning, fordi der efter pensionskassens regler
fortsat skal betales bidrag til supplerende engangsydelser.
Den fortsatte indbetaling af bidrag til de supplerende
engangsydelser betragtes ikke som indbetalinger til kapitalpensionsordninger
i relation til § 26, stk. 4. Ifølge forslaget hindrer
bidragene derfor ikke medlemmet i at hæve sine kapitalpensioner til 40
pct. afgift. Se imidlertid kommentaren til Forsikring &
Pension.
- mener, at forslaget vedr. overførsel af supplerende
engangsydelse til kapitalforsikring også bør omfatte
situationer, hvor bestandsoverdragelsen kun omfatter en del af
pensionskassens tilsagn (en mindre del af pensionskassens medlemmer), eller
hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Forslaget
bør desuden omfatte overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn,
hvis overdragelsen sker i henhold til en jobskifteaftale.
Formålet med lovforslaget er udelukkende at sikre, at
skattereglerne ikke står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling
af en pensionskasse. Forslaget omfatter derfor kun bestandsoverdragelser,
ikke overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn.
Der kan imidlertid være tale om såvel hel som delvis
afvikling, og forslaget omfatter derfor også de situationer, hvor der
sker overdragelse af pensionstilsagnene for en del af pensionskassens
medlemmer. Ifølge det fremsatte lovforslag omfatter det endvidere
visse situationer, hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af
Finanstilsynet.
Foreningen af Registrerede Revisorer
- finder, at den foreslåede ændring af
indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt
indkomstår bør have virkning for salg allerede i
indkomståret 2001.
Forslaget er fulgt, således at ændringen
vedrørende indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger, som er rent
begunstigende, skal have virkning fra og med indkomståret
2001.
- foreslår, at beløbsgrænsen for indskud
til § 15 A-ordninger hæves fra 2 mill. kr. til 5 mill. kr., at
ejertiden for virksomheden ændres fra 10 år til 5 år, og at
der bliver mulighed for at indskyde opsparet overskud på en
pensionsordning ud over fortjenesten ved salg af aktiver.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at foretage
grundlæggende ændringer af § 15 A-ordningen. Der blev
desuden taget stilling til de af FRR foreslåede ændringer af
ordningen allerede i forbindelse med dens tilblivelse i efteråret 2000
(jf. kommentarerne til høringssvar i L 33 fremsat den 4. oktober
2000).
- foreslår at ligestille virksomhedsindehavere i
virksomhedsordningen og hovedaktionærer, således at der
indføres ret for virksomhedsindehaverne til at indskyde beløb
på en ratepension eller livrente uden krav om fordeling af fradrag over
10 år. Samme princip gælder for hovedaktionærer i kraft af
reglerne om bortseelsesret for arbejdsgiverordninger i
pensionsbeskatningslovens § 19.
Forslaget er ikke fulgt, da virksomhedsindehavere i
virksomhedsordningen er selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan
være »arbejdsgiver« i forhold til sig selv. Forslaget ville i
øvrigt medføre forskelsbehandling af virksomhedsindehavere
henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen.
Forsikring & Pension
- mener, at den foreslåede ændring af
indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt
indkomstår bør have et tidligere
ikrafttrædelsestidspunkt.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
- opfatter forslaget om lempelse af fradragsreglen i lovens
§ 18, stk. 4, således, at det gælder både internt
i et selskab (herunder ved såkaldt produktmix) og i forhold til et nyt
selskab.
Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at reglerne
skal gælde både ved overførsel til et nyt pensionsinstitut
og ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut.
Desuden skal forslaget gælde ved forlængelse af visse aftaler.
Derimod skal reglerne ikke gælde ved omfordeling af præmien
på en eksisterende police, da kombinerede forsikringsordninger
(rateforsikring og pensionsordning med løbende udbetalinger) ikke
betragtes som en helhed i forhold til reglerne om fradragsfordeling og
efterbeskatning.
- foreslår vedr. forslaget om præcisering af
afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter
ejerens 60. år, at man i stedet - som et administrativt mindre
byrdefuldt alternativ - fjerner fradragsretten for eventuelle indbetalinger i
det efterfølgende indkomstår, og tillader returnering af
beløbet eller ved en firmaordning tillader indbetaling til en kapitel
1-ordning efter pensionsregulativet.
Forslaget er fulgt, jf. § 1, nr. 8, 12 og 15 i det
fremsatte lovforslag, som indebærer, at fradragsretten eller
bortseelsesretten bortfalder, og det indbetalte beløb kan
tilbagebetales uden afgift.
- mener fsv. angår forslaget om bevarelse af lavere
afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger, at der alene
foreligger et problem vedr. rateopsparing, og at ændringen for så
vidt angår rateopsparing bør ske med tilbagevirkende
kraft.
Det fremsatte forslag skal gælde generelt, dvs. ikke
blot for rateopsparing. Se i øvrigt kommentaren til
Finansrådet.
- finder vedr. forslaget om overførsel af supplerende
engangsydelse til kapitalforsikring, at det bør fremgå af
lovforslaget, at en bestandsoverdragelse, der gennemføres uden
Finanstilsynets godkendelse, men med forsikringstagernes accept, jf. lov om
forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt., også er
omfattet af forslaget. Desuden bør forslaget ikke være
begrænset til overførsel af hele ordninger.
Det fremsatte lovforslag indebærer, at
bestandsoverdragelsen også kan ske med forsikringstagernes accept, jf.
lov om forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt. Da
formålet med lovforslaget er at sikre, at skattereglerne ikke
står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling af en pensionskasse,
er begrænsningen til overførsel af hele ordninger derimod
opretholdt.
Landboforeningerne/
Landbrugsrådet
- foreslår, at ændringen vedr. indskud på
§ 15 A-pensionsordninger for selvstændige med bagud forskudt
indkomstår får virkning allerede fra og med indkomståret
2001.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Landbrugets Rådgivningscenter
- foreslår, at ændringen vedr. fristen for
indbetaling på § 15 A-ordninger for personer med bagud forskudt
indkomstår kommer til at gælde fra og med indkomståret 2001
ligesom de øvrige regler i § 15 A.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
(SALA)
- er enig i de generelle målsætninger i
lovforslaget, men opfordrer til, at der medtages regler vedr. afskaffelse af
hindringer for grænseoverskridende ydelse af pension.
Spørgsmålet om grænseoverskridende ydelse
af pension er for tiden under overvejelse, men er for komplekst til at kunne
løses i forbindelse med nærværende lovforslag.
12. Provenumæssige konsekvenser
Med forslaget om, at der i forbindelse med
bestandsoverdragelse fra en pensionskasse til et livsforsikringsselskab kan
ske overførsel af en eventuel supplerende engangsydelse til en
kapitalforsikring i selskabet uden afgifts- og skattemæssige
konsekvenser, undgås, at der utilsigtet finder beskatning sted alene
som følge af, at livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende
engangsydelser.
Forslaget om bevarelse af lavere afgiftssatser ved
overførsel af pensionsordninger vil gøre det muligt for
pensionsopsparerne at flytte visse pensionsordninger uden skattemæssige
konsekvenser, hvorved det undgås, at pensionsopsparerne er bundet til
en bestemt udbyder af skattemæssige årsager. Forslaget har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om, at fradragsfordelingsreglen for
løbende ordninger og rateordninger ikke skal anvendes ved skift til
andet pensionsinstitut i løbet af den aftalte opsparingsperiode,
skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser, da fordelingsreglen må antages at være til hindring
for sådanne skift i dag.
Forslaget om at sidestille samleveres livsarvinger med
livsarvinger i øvrigt er en lempelse, der dog ikke skønnes at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om fastsættelse af 1 måneds frist
for indbetaling af afgift i forbindelse med tilbagebetaling af bidrag til
efterløns- og fleksydelsesordningen og indførelse af hjemmel
til at opkræve morarenter skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om at hæve aldersgrænsen for
rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring fra 70 til 75 år vil
medvirke til udbredelsen af sådanne ordninger, hvorved de
fradragsberettigede indskud vil øges. Virkningen af forslaget og
dermed størrelsen af det provenutab, der fremkommer, anslås dog
at være meget beskeden.
Forslaget om ændring af indbetalingsfristen ved
§ 15 A-ordninger for personer med bagudforskudt indkomstår har
ikke provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede med
lovgivningen vedr. pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende fra efteråret 2000.
Forslaget om bortfald af fradrags- eller bortseelsesretten
for indbetalinger på kapitalpensionsordninger efter afgiftspligtens
indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget vedr. bortseelsesret for ATP-indbetalinger har
ikke provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om, at fordelingsreglen ikke skal anvendes ved
en forlængelse af indbetalingsperioden ud over det oprindeligt aftalte,
må antages at medføre øgede pensionsindskud ud over
beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag, hvilket indebærer et
umiddelbart provenutab.
Beregninger på Lovmodellen viser, at ca. 45.000
personer i 1999 havde et fradrag vedr. indskud på løbende
pensionsordninger over beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag med
et gennemsnitligt fradrag på ca. 70.000 kr. Lægges det til grund,
at hovedparten af de 45.000 personer har ordninger med 10 års indskud,
mens en mindre del har fordelte fradrag fra store engangsindskud, vil der i
2002 potentielt være ca. 4.000 skatteydere, som kan forlænge
indbetalingsperioden.
I de følgende år stiger dette antal i takt
med, at flere årgange omfattes af forslaget. Der er dog ikke
holdepunkter for at skønne over, hvor mange af de 4.000 der vil
benytte muligheden for forlængelse, og over størrelsen af
øgede indskud, men pr. 1.000 personer, der fortsætter med en
samlet pensionsopsparing på ca. 70.000 kr. årligt, vil
provenutabet udgøre ca. 20 mill. kr. årligt.
De øgede indskud vil på sigt generere
større pensionsudbetalinger, således at det langsigtede
provenutab vil bestå af et tab som følge af, at den
løbende afkastbeskatning i pensionsordninger er lavere end for fri
opsparing og et progressionstab som følge af forskellen mellem
skattesatsen på ind- og udbetalingstidspunktet. Da de øgede
pensionsindskud foretages af personer, som i forvejen har en
pensionsopsparing, vil forskellen i skatteprocenter i disse tilfælde
være mindre end for pensionsopsparingen som helhed.
På længere sigt er det endvidere muligt, at de
nye regler medfører en nedsættelse af de årlige indskud,
således at den samlede pensionsopsparing i stedet sker over en lidt
længere årrække, men med en mulighed for at stoppe
opsparingen efter 10 år.
13. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Med lovforslaget forbedres pensionsopsparernes mulighed
for at flytte visse typer pensionsopsparing mellem udbyderne af disse
ordninger, hvilket vil bidrage til at øge konkurrencen mellem
udbyderne.
14. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til edb-tilretning.
15. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.
Da forslaget hovedsageligt vedrører den del af
erhvervslivet, der udgøres af pensionsinstitutter, og for en
større del er en imødekommelse af ønsker fra
forsikrings- og pensionsbranchen, har man for så vidt angår
vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at forelægge
forslaget for branchen. Dette er sket i forbindelse med den eksterne
høring. Denne metode vurderes at give de mest præcise
oplysninger vedrørende forslagets administrative konsekvenser.
16. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
17. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
18. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En række af elementerne i forslaget er uden eller med
beskedne provenuvirkninger, der dog ikke kan kvantificeres.
Forslaget om adgang til forlængelse af perioden for indskud på
løbende ordninger m.v. kan heller ikke kvantificeres, men pr. 1.000
personer, der fortsætter med en samlet pensionsopsparing på ca.
70.000 kr. årligt, vil det umiddelbare årlige provenutab
udgøre ca. 20 mill. kr. fra og med 2002. På langt sigt vil
provenutabet ved forslaget bestå af et tab som følge af lavere
løbende afkastbeskatning i pensionsordninger end for fri opsparing og
af et progressionstab.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til
edb-tilretning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Øget konkurrence mellem udbyderne af pensionsopsparing
som følge af den forbedrede mulighed for at flytte visse typer
pensionsopsparing.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen nævneværdige
Ingen nævneværdige
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2, 4 og 5
Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 blev bl.a.
pensionsbeskatningsloven ændret med henblik på at ligestille
samlevere med ægtefæller. I den forbindelse skete der ikke en
ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres
livsarvinger blev omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås, at samleveres livsarvinger ligestilles
med livsarvinger i øvrigt i pensionsbeskatningsloven, således at
også samleveres livsarvinger kan få udbetalt
børnepensioner eller indsættes som begunstiget i policer
m.v.
Samlevere er i pensionsbeskatningsloven
grundlæggende defineret som personer, der har fælles bopæl
med afdøde. Det kræves derfor ikke, at der er tale om et
egentligt parforhold, idet en samlever også kan være f.eks. en
slægtning til afdøde.
Forslaget vil derfor ikke alene omfatte livsarvinger til
personer, der indgår i et egentligt parforhold med afdøde, men
også livsarvinger til ovennævnte personer.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal
lovforslaget alene sikre, at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke
hindrer, at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med
pensionsopsparerens død. Forslaget griber ikke ind i de bagvedliggende
aftaler mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1,
nr. 3, kan rateforsikringer tegnes som rene risikoforsikringer, der kun
kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller
død før det aftalte udløbstidspunkt. Der er en
aldersgrænse for disse rateforsikringer på 70 år, dvs. at
forsikringen ikke må give ret til udbetaling, hvis forsikrede rammes af
en varig funktionsnedsættelse eller dør senere end første
policedag efter det fyldte 70. år.
Det foreslås, at aldersgrænsen på 70
år forhøjes til 75 år. Forhøjelsen svarer
principielt til den ændring, der skete ved lov nr. 143 af 17. marts
1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven for
så vidt angår seneste forfaldstidspunkt for sidste rate af en
rateforsikring, idet det blev muligt at aftale dette tidspunkt til
første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år i stedet
for det fyldte 80. år.
Til nr. 6
Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond til § 22 udgår. Henvisningen
vedrører den tidligere bestemmelse i § 22, ifølge hvilken
ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke skulle
medregnes til den skattepligtige formue. Bestemmelsen er ophævet ved
lov nr. 1219 af 27. december 1996 i forbindelse med formueskattens
afskaffelse. Der er senere ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 indsat en ny
bestemmelse i § 22, der ikke er relevant for bestemmelsen om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Til nr. 7
Ifølge de gældende regler kan indbetalinger
til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A
fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af
denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det
indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår,
hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der
fradragsret i indbetalingsåret.
Hvis den skattepligtige har bagud forskudt
indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der
bliver meget kort tid til opgørelse af den skattepligtige fortjeneste,
der danner grundlag for indbetalingen. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor indkomstår 2002 udløber den 31. maj 2002,
og hvor indbetalingen med den gældende bestemmelse skal ske senest den
1. juli 2002.
På den baggrund foreslås det, at fristen for
indbetaling ændres for personer med (bagud) forskudt indkomstår,
således at den i stedet bliver den 1. juli i kalenderåret efter
det kalenderår, som det indkomstår, hvori afståelsen er
sket, træder i stedet for. Dette svarer til princippet i
skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, vedrørende
ansættelsesfrister. Fristen vil samtidig i praksis falde sammen med
selvangivelsesfristen for de pågældende personer. Personer med
fremad forskudt indkomstår og personer med kalenderåret som
indkomstår berøres ikke, idet deres indbetalingstidspunkt i
forvejen falder sammen med selvangivelsestidspunktet.
I ovennævnte tilfælde, hvor f.eks.
indkomstår 2002 udløber 31. maj 2002, vil fristen for
indbetaling herefter blive 1. juli 2003.
Til nr. 8, 12 og 15
Forslaget handler om den situation, hvor en person, der er
fyldt 60 år, har fået udbetalt en del af sit indestående
på kapitalpension. Hvis kapitalpensionsejeren ønsker at
afgiftsberigtige udbetalingen med 40 pct., er det en betingelse, at der sker
samtidig afgiftsberigtigelse af hele kapitalpensionsindeståendet. Efter
pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, som affattet ved lov nr.
294 af 29. april 2000, er tidsfristen for afgiftsberigtigelsen af den eller
de øvrige kapitalpensionsordninger angivet således, at
afgiftsberigtigelsen anses for samtidig, hvis den sker inden for det
kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt,
eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved
udgangen af januar måned det efterfølgende år. Indtil
lovændringen var kravet om samtidighed kun opfyldt, hvis
afgiftsberigtigelsen af samtlige kapitalpensionsordninger var sket inden for
samme kalenderår.
Det angives i forarbejderne til lov nr. 294 af 29. april
2000, at lovændringen på dette punkt ikke tilsigter en
ændring af gældende ret. Udvidelsen af samtidighedskravet i de
tilfælde, hvor den første kapitalpensionsordning udbetales i
december, er imidlertid egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt der fremover
vil være mulighed for at indbetale på en anden
kapitalpensionsordning i den efterfølgende januar med fradrags- eller
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 i det
netop påbegyndte indkomstår, for umiddelbart derefter at
afgiftsberigtige ordningen.
Det var ikke tilsigtet ved lovændringen i 2000, at
der skulle skabes en sådan adgang til skattebegunstiget indbetaling for
et yderligere indkomstår. Det foreslås derfor, at
skattebegunstigelsen, dvs. fradragsretten eller bortseelsesretten,
bortfalder, hvis der sker indbetaling på en kapitalpensionsordning i
det indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori
den eller de første ordninger blev ophævet.
Samtidig foreslås det i nr. 15, at beløb, for
hvilke fradragsretten eller bortseelsesretten er bortfaldet, kan
tilbagebetales, uden at der indtræder afgiftspligt. Forslaget skal ses
på baggrund af, at indbetalingen i det efterfølgende
indkomstår ikke nødvendigvis er sket for at opnå en
utilsigtet skattebegunstigelse. Der kan også være tale om en
fejlindbetaling, f.eks. fordi en arbejdsgiver ikke har nået at rette
sit system i tide.
Til nr. 9 og 10
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 4, skal fradragsretten for indbetalinger til
pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger
fordeles over 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden er
på mindre end 10 år. På grund af reglerne om
opfyldningsfradraget, jf. § 18, stk. 5, er fradragsfordeling dog
kun relevant, når de årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr.
(2001-niveau).
Indbetalingsperioden opgøres efter de
gældende regler for hver ordning for sig, medmindre der sker en
egentlig overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en
ophørende ordning til en ny ordning.
Eksempel:
Der er indgået aftale om indbetaling af 100.000 kr.
årligt i 10 år til en ratepensionsordning i pensionsinstitut A.
Efter 6 år ophører indbetalingerne til pensionsinstitut A. I
stedet indgås en ny aftale med pensionsinstitut B, igen om indbetaling
af 100.000 kr. årligt i 10 år. De hidtidige indbetalinger til
pensionsinstitut A overføres ikke til pensionsinstitut B, men
forbliver indestående i pensionsinstitut A. Indbetalingerne til ordning
B gennemføres som aftalt. Efter 16 år er der derfor i alt
indbetalt 1.600.000 kr. Efter de gældende regler skal der imidlertid,
da indbetalingsperioden til ordning A har været på under 10
år, og der ikke er sket overførsel, ske fradragsfordeling. Den
går ud på, at fradraget vedrørende de 600.000 kr., der er
indbetalt til ordning A, fordeles over 10 år. Samlet fordeles
fradragsretten for de indbetalte 1.600.000 kr. derfor således:
År 1-6: 60.000 kr. (vedrørende ordning A)
År 7-10: 160.000 kr. (60.000 kr. vedrørende
ordning A og 100.000 vedrørende ordning B)
År 11-16: 100.000 kr. (vedrørende ordning
B).
Det foreslås, at indbetalingsperiodens længde
fremover skal fastslås ved at se på pensionsopsparerens forhold
under ét. Hvis pensionsopspareren i en ubrudt 10-årsperiode har
foretaget samme indbetalinger til pensionsordninger med løbende
udbetalinger og ratepensionsordninger, skal det således være uden
betydning for fordelingen af fradragsretten, at indbetalingerne til én
pensionsordning er ophørt og indbetalingerne til en anden ordning er
påbegyndt i perioden.
I det ovenfor givne eksempel vil forslaget betyde, at
fradragsretten for de 1.600.000 kr. fordeles med 100.000 kr. om året i
år 1-16.
Endvidere vil forslaget betyde, at fradragsfordeling kan
undlades, blot indbetalingsperioden til ordning B er på mindst 4
år.
Reglerne vil skulle gælde både ved
overførsel til et nyt pensionsinstitut og ved omskrivning til
fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut.
Efter forslaget skal det være afgørende, at
indbetalingerne til den nye ordning (det nye pensionsinstitut)
fortsætter »på tilsvarende vilkår« som indbetalingerne til
den gamle ordning (det første pensionsinstitut). Der kan således
enten være aftalt lige store årlige indbetalinger (som i
eksemplet) eller eventuelt en årlig pristalsregulering af
indbetalingerne, jf. herved pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 6.
Det er kun indbetalingerne, der skal ske på
tilsvarende vilkår (mht. beløb og pristalsregulering). Det er
således ikke en betingelse, at den ophørende og den nye ordning
er af samme type (pensionsopsparing med løbende udbetalinger,
rateforsikring i pensionsøjemed eller rateopsparing i
pensionsøjemed).
Er der aftalt større indbetalinger til den nye
ordning end til den gamle ordning, er det en betingelse for at få fuldt
fradrag hvert år for indbetalingerne til den nye ordning, at der
indbetales til denne - eller alene til forhøjelsen - i mindst 10
år.
Efter gældende ret er det endvidere således,
at hvis der sker en forlængelse af en indbetalingsperiode ud over det
oprindeligt aftalte, skal forlængelsen behandles som en ny
pensionsordning, som er omfattet af fradragsfordeling, hvis den nye
indbetalingsperiode (dvs. forlængelsen) er mindre end 10 år.
På den baggrund foreslås det i nr. 10 svarende
til ovennævnte forslag, at det skal være muligt at forlænge
en pensionsopsparing med løbende udbetalinger eller en
ratepensionsordning, hvor der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode
på mindst 10 år, med en yderligere indbetalingsperiode på
mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling. Der kan
f.eks. være tale om, at en kunde har en ordning, hvortil der
ifølge aftalen skal indbetales 100.000 kr. om året i 10
år. Efter det 6. år aftales det, at indbetalingerne i stedet for
10 år skal vare i 14 år i alt. Efter forslaget vil der være
fuld fradragsret for 100.000 kr. årligt også i de sidste 4
år, forudsat indbetalingerne sker på tilsvarende vilkår som
hidtil med hensyn til beløb og pristalsregulering.
Forslaget omfatter ikke tilfælde, hvor der
oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindre end 10
år.
Begrænsningerne i pensionsbeskatningslovens § 8
og § 11 A med hensyn til oprettelse af ny policer m.v., når
forsikrede eller kontohaver er fyldt 60 år, berøres ikke af
forslagene.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af forslagene under nr. 9 og
10.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring, dels som
følge af forslaget under nr. 3, dels som følge af, at der ved
lov nr. 1282 af 20. december 2000 blev indføjet to nye bestemmelser i
§ 18.
Til nr. 14
Ifølge bestemmelsen i § 19, stk. 2, er
der bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale
dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (nu Arbejdsdirektoratet)
for personer omfattet af § 2 a eller § 2 b i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig bl.a. om modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller
førtidspension.
Forslaget indebærer en rent redaktionel
ændring af § 19, stk. 2, hvorved bestemmelsen forenkles.
I stedet for specifikt at nævne de myndigheder m.v.,
der foretager indbetalinger til ATP for de nævnte personer,
foreslås det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle
indbetalinger af ATP-bidrag, der foretages for de pågældende.
Til nr. 16
Der er tale om en præcisering af en henvisning, idet
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 8, kun er
relevante for udlodninger til ægtefæller, som sker efter modellen
i lovens § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2. Indtræder
ægtefællen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til
den udloddede del efter § 30, stk. 3, nr. 3, anvendes de regler i
§ 25, der gælder for alle andre forsikrede m.fl.
Til nr. 17 og 18
Efter de gældende regler skal der betales en afgift
på 60 pct., når en kapitalpensionsordning udbetales i strid med
udbetalingsvilkårene, jf. pensionsbeskatningslovens § 28,
når ejeren af en pensionsordning med løbende udbetalinger
tilbagekøber pensionsordningen el.lign., eller en ratepensionsordning
udbetales som en éngangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29,
stk. 1, 1. pkt., eller når der rådes over en pensionsordning
med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller en
kapitalpensionsordning i strid med formålet, jf.
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt. Hvis
éngangsudbetalingen, tilbagekøbet el.lign. sker i forbindelse
med ejerens død, eller hvis udbetalingerne fra en ratepensionsordning
efter ejerens død tilfalder nogen, som ikke er berettiget til at
modtage indkomstskattepligtige rater, betales dog kun en afgift på 40
pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., og
§ 30, stk. 1, 3. pkt.
De ovennævnte afgiftssatser på henholdsvis 60
og 40 pct. gælder dog kun fuldt ud for pensionsordninger, der er
oprettet efter den 1. januar 1980. Hvis pensionsordningen er oprettet
før denne dato, er afgiftssatserne nedsat efter
pensionsbeskatningslovens §§ 33 A og 34.
Hvis afgiftssatsen som udgangspunkt er 60 pct.,
betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen eller
værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den
31. december 1971.
Er der tale om en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en ratepensionsordning, skal der af den del af
udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå
til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og
med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller
værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før
begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for
skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.
Er der tale om en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed, skal der efter særlige regler i
pensionsbeskatningslovens §§ 33 A, stk. 3, og 34, stk. 3 og 4,
ses helt bort fra visse indbetalinger, som arbejdstageren selv har
foretaget.
Hvis afgiftssatsen af en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning som udgangspunkt
er 40 pct., betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen
eller værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
efter den 31. december 1979. Af den del af udbetalingen eller værdien,
der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar
1972 til og med den 31. december 1979, betales 35 pct. Af den del af
udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå
til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og
med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller
værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før
begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for
skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.
Disse afgiftssatser er efter de hidtil gældende
regler knyttet til den enkelte pensionsordning og følger således
ikke med, hvis ordningen overføres til en anden pensionsordning efter
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Der gælder alene en
undtagelse i den situation, hvor en kapitalpensionsordning er overført
til en anden kapitalpensionsordning, som derefter ophæves i
overensstemmelse med vilkårene for kapitalpensionsaftalen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 2.
Det foreslås, at de afgiftsmæssige
privilegier, der er knyttet til en ældre pensionsordning, fremover skal
følge med ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 af ordningen til en anden pensionsordning, uanset hvornår
denne er oprettet. Afgiftsnedsættelsen kommer herefter til anvendelse
på udbetalingerne fra den modtagende pensionsordning.
Til nr. 19
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 38,
stk. 3, skal forsikringsselskaber, pensionskasser m.v., der skal
tilbageholde afgift og indbetale denne til Told- og Skattestyrelsen, betale
morarente ved ikke rettidig indbetaling. Forrentningen sker fra
udløbet af fristen for indbetaling, der skal ske inden 1 måned
efter, at selskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten.
I § 38, stk. 3, henvises der for så vidt
angår den rentesats, der skal betales ved ikke rettidig indbetaling,
til kildeskattelovens rentesats for indeholdelsespligtige.
Kildeskattelovens renteregler for indeholdelsespligtige er
imidlertid blevet overflyttet til § 7 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. ved lov nr. 165 af 15. marts 2000.
Som følge heraf præciseres det, at det er
rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned (svarende til
tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1), der
skal anvendes ved ikke rettidig indbetaling. Rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, er en variabel rentesats.
Forrentningen foreslås som hidtil at skulle ske fra
indbetalingstidspunktet.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensrettelse på grund af
forslaget under nr. 21.
Til nr. 21
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at
den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende
éngangsydelse, kan overføres til en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, uden at dette skattemæssigt skal betragtes som
ind- og udbetaling, når overførslen sker som led i en
bestandsoverdragelse af alle eller en del af pensionskassens
pensionsordninger til et livsforsikringsselskab.
En sådan overførsel vil herefter kunne ske,
uden at der skal opkræves 60 pct. i afgift af udbetalingen fra den
ophørende pensionskasseordning efter pensionsbeskatningslovens
§ 29, stk. 1, og uden at pensionskassemedlemmets adgang til og
fradragsret for indbetalinger til øvrige kapitalpensionsordninger
efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18 berøres af
overførslen.
Forslaget vil kun omfatte situationer, hvor
overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i
lov om forsikringsvirksomhed eller som led i en overførsel af
pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Forslaget omfatter endvidere kun overførsel af hele ordninger.
Til nr. 22 og 23
Efter de gældende regler er der ingen frist for
indbetaling af afgift, der opkræves af tilbagebetalte bidrag til
efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen.
Det foreslås, at der indføres en
betalingsfrist på én måned regnet fra tilbagebetalingen af
afgiften, dvs. den dato, hvor beløbet efter tilbageholdelse af afgift
udbetales til medlemmet.
Der foreslås endvidere indført hjemmel til at
opkræve morarenter ved forsinket afgiftsbetaling. Reglerne bliver
herved parallelle med de regler, der gælder vedrørende afgift af
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at ændringen vedrørende
den senere frist for indbetalinger til § 15 A-pensionsordninger for
personer med forskudt indkomstår skal have virkning fra og med
indkomståret 2001. Ændringen får herved virkning fra samme
tidspunkt som selve § 15 A-ordningen. Ændringen er rent
begunstigende.
Det foreslås, at den ændrede opgørelse
af indbetalingsperioden for bidrag og præmier til pensionsordninger med
løbende udbetalinger og ratepensionsordninger får virkning fra
og med indkomståret 2001.
Det foreslås, at reglerne om, at
fradragsretten eller bortseelsesretten bortfalder for indbetalinger, der
foretages til den eller de øvrige kapitalpensionsordninger i det
indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori den
eller de første ordninger blev ophævet, skal finde anvendelse,
når den eller de først ophævede kapitalpensionsordninger
er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller senere. Det vil f.eks.
sige, at hvis den første kapitalpension udbetales i december 2001, og
der sker indbetaling på en anden kapitalpensionsordning i januar 2002,
vil der ikke være fradragsret henholdsvis bortseelsesret for denne
indbetaling.
Det foreslås, at reglerne om, at
afgiftsmæssige privilegier knyttet til gamle pensionsordninger
medfølger ved overførsel af ordningen til andre
pensionsordninger, skal finde anvendelse i tilfælde, hvor udbetalingen
eller dispositionen sker på datoen for lovforslagets fremsættelse
eller senere. Ændringen er rent begunstigende.
Det foreslås, at den ændrede formulering af
rentebestemmelsen i § 38, stk. 3, skal have virkning for renter,
der påløber den 1. januar 2002 eller senere.
Det foreslås, at de begunstigende ændringer
vedrørende bestandsoverdragelse af pensionskasseordninger med
supplerende éngangsydelser skal have virkning for overdragelser, der
er sket den 1. januar 2001 eller senere. Det bemærkes herved, at
pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 2, hvorefter indbetaling til
supplerende éngangsydelser i fradragsmæssig henseende blev
ligestillet med indbetalinger til kapitalpensionsordninger, gælder for
indbetalinger, der er foretaget fra og med den 1. januar 1993, jf. § 2,
stk. 3, i lov nr. 255 af 24. april 1991, hvorfor der kunne have
været grund til at give bestemmelsen tilbagevirkende kraft til den 1.
januar 1993. Finanstilsynet havde dog ved udgangen af 2000 ikke tilladt
bestandsoverdragelse af pensionskassetilsagn til livsforsikringsselskaber
på vilkår af, at der skulle ske særskilt afdækning af
en forpligtelse til at udbetale supplerende éngangsydelse.
Det foreslås, at fristen for indbetaling af afgift
af tilbagebetalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag samt hjemlen
til at opkræve morarenter ved for sen betaling af afgiften skal
gælde for afgift, der tilbageholdes den 1. januar 2002 eller
senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
En pensionsordning med løbende udbetalinger skal
gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der
bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:
1.
§ 2, nr. 4, litra e, affattes således:
1.- 3. - - -
»e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes
efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer,
der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte
24. år eller til den følgende policedag (årsdag for
policens oprettelse).«.
4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i
§ 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i
§ 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller
forsikringsselskabet har karakter af:
a)- d) - - -
e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes
efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de
pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende
policedag (årsdag for policens oprettelse).
§ 5.
- - -
2.
§ 5, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er
indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste
pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs
§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl
med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger.
»Stk. 2.
Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er
indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste
pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs
§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte
ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles
bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes
livsarvinger.«.
§ 8.
En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over
mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede
lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være
opfyldt:
3.
I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres
»70. år« til: »75. år«.
1.- 2. - - -
3. - - - Forsikringen kan også tegnes som en ren
risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af
forsikredes invaliditet eller død før det aftalte
udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til
udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end
første policedag efter det fyldte 70. år.
4. - - -
Stk. 2 - 3.
- - -
§ 11 A.
En rateopsparing i pensionsøjemed skal
indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
4.
§ 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns
livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med
kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.
1. 5. - - -
6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling
efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en
navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved
indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger.
Stk. 2 - 5.
- - -
§ 12.
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser:
5.
§ 12, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
1. 3. - - -
4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling
efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en
navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved
indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller
stedbørns livsarvinger.
»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter
kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste
pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller
kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns
livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med
kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.
Stk. 2 - 3.
- - -
§ 14 A.
Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne,
der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte
lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31.
december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25
pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende
anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov.
Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne
om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan
forenes med de særlige vilkår, der gælder for
dyrtidsfonden.
6.
I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1.
pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1,
§§ 36-40«.
§ 18.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne
bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger
fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det
samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15
A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A,
stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A
nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved
indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori
virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået,
hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart
efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis
bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder
heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde
som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer
m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for
den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan
højst omfatte 6 kontrakter for hver person.
7.
I § 18, stk. 1, indsættes efter 4.
pkt. som nyt pkt.:
»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist
for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for.«.
Stk. 2.
Bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt
højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb.
Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1.
pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra
arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger
og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstige
det beløb, som ejerens personlige indkomst i det
pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til
fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller
fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere
indkomstår.
8.
I § 18, stk. 2, indsættes som 5.
pkt.:
»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige
afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed
inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist,
er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som
indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter
indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer
eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
Hvis præmie- eller bidragsperioden for en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles
fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt
skal betales, med lige store beløb over en periode på 10
år. 10-års-perioden begynder i det år, hvor den
første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor
indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.
Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den
resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for
forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på
10 år. 1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af
§ 15 A.
9.
I § 18, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt. som nyt pkt.:
»Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1.
pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter
det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til
betaling, eller indbetaling til en rateopsparingsordning i
pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny
pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateforsikring i
pensionsøjemed eller sker indbetalinger til en ny
rateopsparingsordning i pensionsøjemed på tilsvarende
vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige
indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den i det
forudgående indkomstår ophørte ordning, således at
den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger
er på mindst 10 år.«.
Stk. 5 - 7.
- - -
10.
I § 18, stk. 4, indsættes efter 3.
pkt. som nyt pkt.:
»
Ved forlængelse af en pensionsordning med
løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der
oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10
år.«.
11.
I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.
12.
I § 19, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nyt pkt.:
§ 19.
Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige
indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en
af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte
dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af
kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes
indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af
ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller
børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte
ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d,
børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra
arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset
på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.
§ 18, stk. 1, 5. pkt.
»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en
arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i
pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2.
pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller
en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det
indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret,
hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale
dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 3.
- - -
13.
I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres
»§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8.
pkt.«.
14.
I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af
de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne
eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages
for de nævnte personer«.
§ 21 A. - - -
15.
Efter § 21 A indsættes:
»§ 21 B.
Beløb, der er indbetalt til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1,
3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen.
Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende
beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges
tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det
indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter
stk. 1.«.
§ 25.
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og
opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.
16.
I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 30, stk. 2» til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30,
stk. 3, nr. 1 eller 2«.
1. 7. ---
8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt
ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død,
når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er
udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og
udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.
Stk. 2.
- - -
§ 33 A.
- - -
17.
I § 33 A indsættes som
stk. 4:
Stk. 2- 3.
- - -
»Stk. 4.
Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29,
stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A,
§ 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en
pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb
fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3,
anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af
udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra
det overførte beløb.«.
§ 34.
- - -
18.
I § 34 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5.
- - -
»Stk. 6.
Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29
C, 30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er
overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i
stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3
eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige
beløb, der hidrører fra det overførte
beløb.«.
§ 38.
- - -
19.
§ 38, stk. 3, affattes således:
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet
af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige
svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder
ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal
indbetale efter kildeskatteloven.
»Stk. 3.
Hvis indbetaling ikke finder sted inden
udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den
tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats,
der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven,
med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.
Stk. 4 6.
- - -
§ 41.
Overførsel af en hel ordning eller en
delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller
lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i
pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er
omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden
bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som
ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:
20.
I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det
fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.
1. 5. - - -
6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det
fyldte 60. år.
21.
Efter § 41, stk. 1, nr. 6,
indsættes:
»7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger
omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en
supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en
overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16
i lov om forsikringsvirksomhed.«.
Stk. 2 - 7.
- - -
§ 49 A.
- - -
22.
§ 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
Stk. 2 7.
- - -
»
Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og
skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.
Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,
stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 8.
Når afgiftspligt indtræder som
følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller
dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til
tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den
afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6,
og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.
Stk. 9.
- - -
§ 49 B.
- - -
23.
§ 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
Stk. 2- 7.
- - -
»
Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og
skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen.
Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38,
stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 8.
Når afgiftspligt indtræder som
følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller
dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen.
Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige
underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39
finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for afgiftens indbetaling.
Stk. 9.
- - -
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 17. december 1998
- Lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 18. marts 1999
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelses- fradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 5. november 2003
- Garantiperioden variabel efter alderspensioneringen Retsinformation · 12. juli 2006
- Cirkulære om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven Retsinformation · 22. juli 1999
- C.A.10.2.1.1.3 Ægtefælle-, samlever- og børnepension Den juridiske vejledning · 1. juli 2026