Spring til indhold

Retsinformation

Ledningsført vand eftergivelse af vandafgift ved vandspild

UDT nr 9797 af 16/01/2002UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet14. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ledningsført vand eftergivelse af

vandafgift ved vandspild

Meddelelse:

Der har overfor styrelsen været rejst

spørgsmål om eftergivelse af vandafgift ved vandspild

forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til

boligformål, bl.a. vedrørende ejendomme med flere boligenheder

og forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. På den

baggrund har styrelsen fundet anledning til at udsende en meddelelse om

styrelsens opfattelse af disse spørgsmål.

Lovgrundlag mv.

Vandafgiftslovens § 25, stk. 2 har følgende ordlyd:

Stk 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan over for virksomheder, der

er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den del af afgiften, der

vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte

vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Eftergivelse kan ske,

når vandspildet kan dokumenteres henregnet til ejendommen på en

sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve

vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Eftergivelsen sker efter reglerne i

stk. 3-7.

Vandafgiftslovens § 25, stk. 4 og 5 har følgende ordlyd:

Stk 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan kun eftergive afgiften i

samme omfang, som den registrerede virksomhed afstår fra

opkrævning af afgiften og fra opkrævning af vandprisen over for

forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en kreditnota til

forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift.

Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun eftergive afgiften

i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over

for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale

betaler for vandforbruget.

Læs alt

Stk 5. Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er mindre end

forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig

tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et

år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.

Af de almindelige lovbemærkninger til vandafgiftslovens § 25, stk. 2

til 7 (L158 fremsat i Folketinget 1. februar 2001), vedr. de

provenumæssige konsekvenser fremgår følgende:

"Med dette forslag gives eftergivelse for afgift af ledningsført

vand i forbindelse med vandspild. Eftergivelsen dækker kun den del af

vandspildet, der ligger udover husstandens normalforbrug med et tillæg

på 300 m3 ."

Af bemærkningerne til Vandafgiftslovens § 25, stk. 5 (L158 fremsat i

Folketinget 1. februar 2001) fremgår følgende:

"Det foreslås, at der indføres en fast mindstegrænse

for hvor stor en del af vandspildet, som kan eftergives. Eftergivelsen

foreslås begrænset til det vandspild, der ligger ud over det

årlige normalforbrug af vand tillagt 300 m3."

"Hvis betalingskravet vedrører en kortere periode end et år,

skal mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt. Eksempel: Et brud

på en vandinstallation medfører et krav om betaling af i alt 350

m3 vand. På grund af fraflytning vedrører den endelige regning

for vandforbruget 3 måneder. Mindstekravet beregnes da som

normalforbruget i den pågældende 3 måneders periode tillagt

en fjerdedel af 300 m3, svarende til 75 m3."

Af Punktafgiftsvejledningen oktober 2001 (elektronisk) G.5 fremgår

følgende:

"Som en boligenhed anses kun lokaler, der er registreret

som sådan i BBR-registeret. Afgiftspligten påhviler ejeren af

boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bruges i

enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed. Ethvert

ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en

afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder

efter lov om afgift af ledningsført vand."

Styrelsens opfattelse

1. Ejendomme til boligformål

Det er styrelsens opfattelse at med ejendomme til boligformål menes

helårs-, fritids- og sommerboliger.

2. Ejendomme med flere boligenheder

Der har været tvivl om, hvorledes mindstegrænsen skal

opgøres for ejendomme med flere boligenheder, når der har

været brud på skjulte vandinstallationer i sådanne

ejendomme.

I loven anvendes formuleringen "forbrugerens årlige

normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3

", og I bemærkningerne anvendes udtrykket "husstandens normalforbrug

med et tillæg på 300 m3 "

Det fremgår af Punktafgiftsvejledningen, at ethvert

ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en

afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder

efter lov om afgift af ledningsført vand.

Efter styrelsens opfattelse betragtes hver enkelt

boligenhed i en ejendom, som en husstand.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at i ejendomme med flere

lejemål/boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i

den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som alle

boligenhedernes årlige normalforbrug lagt sammen, altså den

samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m3 for

hver boligenhed.

På den måde sidestilles lejere med ejere, og

der gøres ikke forskel på ejendomme, der har en fælles

måler og ejendomme, hvor hver enkelt boligenhed har opsat en

måler.

3. Forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet

Der har været tvivl om, hvornår der kan være tale om

forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. Mindstekravet er

forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig

tillagt 300 m3. Der har især været tvivl om, om

mindstekravet kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis en forbruger

ekstraordinært får en afregning fra vandværket for en

kortere periode en den normale afregningsperiode, i tilfælde hvor der

har været konstateret ledningsbrud og hvor der dermed er sket

vandspild.

I lovens tekst står der, at hvis forbrugerens

normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes

mindstekravet forholdsmæssigt.

I bemærkningerne til loven står der, at hvis

betalingskravet vedrører en kortere periode end et år,

skal mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt. I

bemærkningerne fremgår desuden et eksempel på,

hvornår der kan være tale om forholdsmæssig

nedsættelse af mindstegrænsen, og det kan fx være i de

situationer, hvor der er sket fra eller tilflytning midt i en

afregningsperiode, og afregningsperioden derfor er blevet forkortet i forhold

til en normal afregningsperiode.

Det er styrelsens opfattelse, at der som hovedregel skal

anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug

vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der

normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Det er

endvidere styrelsens opfattelse, at der alene sker undtagelse til

hovedregelen, i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med

vandværket flere gange om året fx. halvårligt, eller ved

fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af

mindstekravet selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode

på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt

periode.

Lignende dokumenter