Ledningsført vand eftergivelse af vandafgift ved vandspild
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ledningsført vand eftergivelse af
vandafgift ved vandspild
Meddelelse:
Der har overfor styrelsen været rejst
spørgsmål om eftergivelse af vandafgift ved vandspild
forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til
boligformål, bl.a. vedrørende ejendomme med flere boligenheder
og forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. På den
baggrund har styrelsen fundet anledning til at udsende en meddelelse om
styrelsens opfattelse af disse spørgsmål.
Lovgrundlag mv.
Vandafgiftslovens § 25, stk. 2 har følgende ordlyd:
Stk 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan over for virksomheder, der
er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den del af afgiften, der
vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte
vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Eftergivelse kan ske,
når vandspildet kan dokumenteres henregnet til ejendommen på en
sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve
vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Eftergivelsen sker efter reglerne i
stk. 3-7.
Vandafgiftslovens § 25, stk. 4 og 5 har følgende ordlyd:
Stk 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan kun eftergive afgiften i
samme omfang, som den registrerede virksomhed afstår fra
opkrævning af afgiften og fra opkrævning af vandprisen over for
forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en kreditnota til
forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift.
Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun eftergive afgiften
i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over
for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale
betaler for vandforbruget.
Læs alt
Stk 5. Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er mindre end
forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig
tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et
år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.
Af de almindelige lovbemærkninger til vandafgiftslovens § 25, stk. 2
til 7 (L158 fremsat i Folketinget 1. februar 2001), vedr. de
provenumæssige konsekvenser fremgår følgende:
"Med dette forslag gives eftergivelse for afgift af ledningsført
vand i forbindelse med vandspild. Eftergivelsen dækker kun den del af
vandspildet, der ligger udover husstandens normalforbrug med et tillæg
på 300 m3 ."
Af bemærkningerne til Vandafgiftslovens § 25, stk. 5 (L158 fremsat i
Folketinget 1. februar 2001) fremgår følgende:
"Det foreslås, at der indføres en fast mindstegrænse
for hvor stor en del af vandspildet, som kan eftergives. Eftergivelsen
foreslås begrænset til det vandspild, der ligger ud over det
årlige normalforbrug af vand tillagt 300 m3."
"Hvis betalingskravet vedrører en kortere periode end et år,
skal mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt. Eksempel: Et brud
på en vandinstallation medfører et krav om betaling af i alt 350
m3 vand. På grund af fraflytning vedrører den endelige regning
for vandforbruget 3 måneder. Mindstekravet beregnes da som
normalforbruget i den pågældende 3 måneders periode tillagt
en fjerdedel af 300 m3, svarende til 75 m3."
Af Punktafgiftsvejledningen oktober 2001 (elektronisk) G.5 fremgår
følgende:
"Som en boligenhed anses kun lokaler, der er registreret
som sådan i BBR-registeret. Afgiftspligten påhviler ejeren af
boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bruges i
enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed. Ethvert
ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en
afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder
efter lov om afgift af ledningsført vand."
Styrelsens opfattelse
1. Ejendomme til boligformål
Det er styrelsens opfattelse at med ejendomme til boligformål menes
helårs-, fritids- og sommerboliger.
2. Ejendomme med flere boligenheder
Der har været tvivl om, hvorledes mindstegrænsen skal
opgøres for ejendomme med flere boligenheder, når der har
været brud på skjulte vandinstallationer i sådanne
ejendomme.
I loven anvendes formuleringen "forbrugerens årlige
normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3
", og I bemærkningerne anvendes udtrykket "husstandens normalforbrug
med et tillæg på 300 m3 "
Det fremgår af Punktafgiftsvejledningen, at ethvert
ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en
afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder
efter lov om afgift af ledningsført vand.
Efter styrelsens opfattelse betragtes hver enkelt
boligenhed i en ejendom, som en husstand.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at i ejendomme med flere
lejemål/boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i
den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som alle
boligenhedernes årlige normalforbrug lagt sammen, altså den
samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m3 for
hver boligenhed.
På den måde sidestilles lejere med ejere, og
der gøres ikke forskel på ejendomme, der har en fælles
måler og ejendomme, hvor hver enkelt boligenhed har opsat en
måler.
3. Forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet
Der har været tvivl om, hvornår der kan være tale om
forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. Mindstekravet er
forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig
tillagt 300 m3. Der har især været tvivl om, om
mindstekravet kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis en forbruger
ekstraordinært får en afregning fra vandværket for en
kortere periode en den normale afregningsperiode, i tilfælde hvor der
har været konstateret ledningsbrud og hvor der dermed er sket
vandspild.
I lovens tekst står der, at hvis forbrugerens
normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes
mindstekravet forholdsmæssigt.
I bemærkningerne til loven står der, at hvis
betalingskravet vedrører en kortere periode end et år,
skal mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt. I
bemærkningerne fremgår desuden et eksempel på,
hvornår der kan være tale om forholdsmæssig
nedsættelse af mindstegrænsen, og det kan fx være i de
situationer, hvor der er sket fra eller tilflytning midt i en
afregningsperiode, og afregningsperioden derfor er blevet forkortet i forhold
til en normal afregningsperiode.
Det er styrelsens opfattelse, at der som hovedregel skal
anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug
vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der
normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Det er
endvidere styrelsens opfattelse, at der alene sker undtagelse til
hovedregelen, i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med
vandværket flere gange om året fx. halvårligt, eller ved
fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af
mindstekravet selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode
på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt
periode.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand Retsinformation · 1. februar 2001
- Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med et beløb på 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2.… Landsskatteretten · 30. juni 2023
- E.A.7.5.6.2.1 Vandværker Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Skattecentret har ikke imødekommet anmodning om tilbagebetaling af vandafgift efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, jf. tidligere gældende bestemmelse i… Landsskatteretten · 18. februar 2010
- Klagerens anmodning om nedsættelse af grundlaget for beregning af afgift af ledningsført vand ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. februar 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand Retsinformation · 8. maj 2001