Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)1)
(Afgift på de industrielle drivhusgasser, HFC er, PFC
er og SF6)
§ 1
I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner
(CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 3. august 1998, som
ændret ved § 28 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og ved § 22 i
lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser
(Afgift på chlorfluorcarboner, haloner, hydrofluorcarboner,
perfluorcarboner og svovlhexafluorid)«
2.
Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Afgift af chlorfluorcarboner og haloner«
3.
§ 1, stk. 4 ophæves.
4.
§ 2 affattes således:
»Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1,
nævnte stoffers nettovægt.«
5.
§ 3, stk. 2 affattes således:
Læs alt
»Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af
stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1. Skatteministeren
fastsætter regler om beregning af vægten.«
6.
I § 3, stk. 4 ændres »§ 3a« til:
»§ 3d«
7.
§ 3a ophæves og i stedet indsættes:
»Kapitel 2
Afgift af hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og
svovlhexafluorid
§ 3 a.
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra
udlandet modtager følgende kemiske stoffer, skal betale en afgift til
statskassen:
1) Hydrofluorcarboner (HFC er)
2) Perfluorcarboner (PFC er)
3) Svovlhexafluorid (SF6)
Stk. 2.
Afgiften skal også betales af de i stk. 1,
nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.
Stk. 3.
De statslige told- og skattemyndigheder skal meddele
virksomheder godtgørelse efter ansøgning for betalt afgift for
stoffer omfattet af stk. 1, som er anvendt ved produktion af varer, der
ikke er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at opnå
godtgørelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er sket en
anvendelse, der er berettiget til godtgørelse, samt at den
årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter
anmodning virksomheder, der ikke er registreringspligtige efter § 4,
bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige stoffer omfattet af
stk. 1, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder. Det
er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at virksomheden udelukkende
producerer varer, der ikke er omfattet af bilag 1, samt at virksomheden ikke
har videresalg af afgiftspligtige stoffer, efter stk. 1. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om
administration af afgiftsfritagelsen herunder regnskabs- og
kontrolforskrifter.
§ 3 b.
Afgiften udgør for:
1) HFC-23 (R-23)
400 kr. pr. kg
2) HFC-32 (R-32)
65 kr. pr. kg
3) HFC-41 (R-41)
15 kr. pr. kg
4) HFC-43-10mee (R-43-10mee)
130 kr. pr. kg
5) HFC-125 (R-125)
280 kr. pr. kg
6) HFC-134 (R-134)
100 kr. pr. kg
7) HFC-134a (R-134a)
130 kr. pr. kg
8) HFC-143 (R-143)
30 kr. pr. kg
9) HFC-143a (R-143a)
380 kr. pr. kg
10) HFC-152a (R-152a)
14 kr. pr. kg
11) HFC-227ca (R-227)
290 kr. pr. kg
12) HFC-236fa (R-236-fa)
400 kr. pr. kg
13) HFC-245ca (R-245ca)
56 kr. pr. kg
14) R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
326 kr. pr. kg
15) R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
153 kr. pr. kg
16) R-410A (HFC-32/HFC-125)
173 kr. pr. kg
17) R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
177 kr. pr. kg
18) R-507 (HFC-125/HFC-143a)
330 kr. pr. kg
19) R-508A (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
20) R-508B (HFC-23/PFC-116)
400 kr. pr. kg
21) Svovlhexafluorid (SF6)
400 kr. pr. kg
22) Perfluormethan (R-14)
400 kr. pr. kg
23) Perfluorethan (R-116)
400 kr. pr. kg
24) Perfluorpropan (R-218)
400 kr. pr. kg
25) Perfluorcyclobutan
400 kr. pr. kg
26) Perfluorhexan
400 kr. pr. kg
27) Perfluorbutan
400 kr. pr. kg
28) Perfluorpentan
400 kr. pr. kg
Stk. 2.
Hvis et stof er omfattet af § 3a, stk. 1,
men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr.
kg.
Stk. 3.
Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af
de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen af
afgifterne af hver enkelt stof. Udgør et stof mere end 90
vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette
stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes
til 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af de i stk. 1
og 2 nævnte stoffer.
§ 3 c.
Af de i bilag 1 nævnte varer, der indeholder et
eller flere af de i § 3a, stk. 1, nævnte stoffer, betales ved
erhvervsmæssig indførsel fra steder uden for EU eller fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, en dækningsafgift til statskassen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Der skal ikke svares dækningsafgift efter
stk. 1, for stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a, og som er
anvendt som kølemiddel i air-conditionanlæg i biler, jf. bilag
1, nr. 12.
Stk. 3.
Dækningsafgiften beregnes efter mængden af
de afgiftspligtige stoffer, jf. stk. 1, og afgiftssatser fastsat i
§ 3b. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af
vægten.
Stk. 4.
Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel
4, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
For dækningsafgiftspligtige varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,
finder reglerne i § 3d tilsvarende anvendelse.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 3
d. Ved erhvervsmæssig modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2, og bilag 1,
fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, jf. dog stk. 2. Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra
udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
Stk. 2.
Der skal ikke svares afgift efter stk. 1, for
stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a og er anvendt som
kølemiddel i airconditionanlæg i biler, jf. bilag 1, nr. 12.
Stk. 3.
De i stk. 1, nævnte varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer,
virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til de
statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter
reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse. De statslige told- og
skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale
afgiften ved varens modtagelse.
Stk. 5.
Bestemmelserne i lovens § 8 og §§ 12 og 14
finder tilsvarende anvendelse.«
8.
I § 4, stk. 1, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
9.
I § 4, stk. 3, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
10.
I § 5, stk. 3, indsættes efter »varer,«:
»som er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1«.
11.
I § 7, stk. 1, indsættes efter
»§ 1, stk. 2,«: »eller bilag 1«, efter »§ 1, stk. 1,«
indsættes: »eller § 3a, stk. 1,« og efter
»§ 3»indsættes: »,§ 3c eller §3d«.
12.
I § 14,stk. 4, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
13.
Efter § 14 a indsættes:
»§ 14 b. I forbindelse med kontrol efter § 14 er de
statslige told- og skattemyndigheder berettiget til at foretage enhver
undersøgelse af stoffer og varer, der er nødvendig for
udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af
stoffer og varer, i det omfang det er nødvendigt for at
undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er
berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring
at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er
medgået ved undersøgelsen.
Stk. 2.
Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder
har besluttet kun at undersøge en del af de angivne stoffer og varer,
anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle
stoffer og varer, der er anført under den pågældende
varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren
kan dog anmode om en supplerende undersøgelse af stofferne og varerne,
såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise
undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne stoffer
og varer.
Stk. 3.
Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren
eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne,
at udføre det for undersøgelsen af stofferne og varerne
nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling
m.v.). Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller
-fremstilleren.«
14.
I § 15, ændres »§ 3a« til:
»§ 3d«.
15.
Som bilag 1 indsættes:
»Bilag 1
Varer, hvor der ikke kan opnås godtgørelse ved anvendelsen af
afgiftspligtige stoffer efter § 3a:
1) Husholdningskøleskabe og -frysere
2) Jævnstrømskøleskabe og -frysere, dog ikke mobile
kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i
fly, skibe, fiskefartøjer og biler
3) Vaccinekølere
4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in
møbler som iscremefrysere og flaskekølere
5) Kommercielle køle- og fryseanlæg
6) Mælkekøleanlæg
7) Kølerum uden offentlig adgang
8) Industrielle køle- og fryserum
9) Lavtemperaturanlæg
10) Varmepumper
11) Airconditionanlæg i bygninger
12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og
busser.
13) Affugtere
14) Fjernvarmerør
15) Isolerede porte og døre
16) Fugeskum
17) Paneler til køle- og fryserum
18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)
19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at
frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på
f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk
brug)
20) Ruder
21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget
SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36
kV
22) Sporgas
Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og
køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,
fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til
brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2001.
Bestemmelsen i stk. 3 træder dog i kraft den 15. februar 2001.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på stoffer og varer, der
fra og med den 1. marts 2001 udleveres fra eller forbruges i registrerede
virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3.
Virksomheder, der skal registreres ved lovens
ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-
og skattemyndigheder senest den 15. februar 2001.
Stk. 4.
Virksomheder, der skal registreres ved lovens
ikrafttræden eller allerede er registreret efter den gældende
lov, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige stoffer efter
§ 3a, stk. 1, som affattet ved denne lov, den 1. marts 2001. De
statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler
for opgørelsen.
Stk. 5.
Andre virksomheder, der den 1. marts 2001 har en
lagerbeholdning af afgiftspligtige stoffer efter § 3 a, stk. 1, som
affattet ved denne lov, og som er indkøbt efter denne lovs
fremsættelse og overstiger 10 kilo, skal senest den 15. marts 2001 til
de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over
denne lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for
opgørelsen.
Stk. 6.
Virksomheder, der er omfattet af stk. 5, skal
senest den 31. marts 2001 indbetale afgift af den i stk. 5, nævnte
lagerbeholdning af afgiftspligtige stoffer, der er indkøbt efter
lovens fremsættelse, til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 7.
Betales afgiften efter stk. 6 ikke rettidigt,
finder §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
anvendelse.
Stk. 8.
Med henblik på kontrol af virksomhedernes
lageropgørelse efter stk. 5, har de statslige told- og
skattemyndigheder følgende kontrolbeføjelser:
1) De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til:
a) at foretage eftersyn i virksomheder omfattet af stk. 5 og
b) at efterse virksomhedens forretningsbøger og øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
2) Den, der er ansvarlig for en virksomhed omfattet af stk. 5,
samt de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal yde de
statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og
hjælp ved foretagelsen af de i nr. 1 nævnte eftersyn. Ved
udtagelse af vareprøver finder § 14b tilsvarende anvendelse.
3) Det i nr. 1, litra b, nævnte materiale skal på de
statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til
de statslige told- og skattemyndigheder.
4) Leverandører af råvarer m.v. til fremstilling af
stoffer, der er afgiftpligtige efter stk. 5 skal på begæring
meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om de leverede
stoffer.
5) De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til, hvis det
skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden
retskendelse at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 5
omhandlede virksomheder.
6) I det omfang oplysninger som nævnt i nr. 1 er registreret
elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også
en elektronisk adgang hertil.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med dette lovforslag foreslås en afgift på HFC
er (hydrofluorcarboner), PFC er (perfluorcarboner), og SF6
(svovlhexafluorid). En afgift skal øge incitamentet til anvendelsen af
mere miljøvenlige stoffer end HFC er, PFC er og SF6.
Afgiften skal ligeledes øge incitamentet til at reducere spild fra
eksisterende anlæg, opsamle og genanvende stofferne, samt tilskynde
udviklingen af alternativer.
I forbindelse med aftalerne om Finansloven for 2000 indgik
regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) en aftale med
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at gennemføre en analyse af
kemikalieområdet. Der blev i den forbindelse i foråret 2000
nedsat et udvalg under Skatteministeriet med deltagere fra Miljø- og
Energiministeriet og Finansministeriet.
I begyndelsen af august 2000 udsendte udvalget »Analyse af
mulighederne for øget anvendelse af afgiftsregulering på
kemikalieområdet«. I analysen undersøges mulighederne for
øget anvendelse af afgiftsregulering på kemikalieområdet.
Der peges på områder, hvor det teknisk set fra en miljø-
og afgiftsmæssig synsvinkel er muligt på kort sigt at
indføre miljøafgifter. Endvidere beskrives mulighederne for
afgiftsregulering på kemikalieområdet på lidt længere
sigt. I analysen foreslås bl.a. en afgift på industrielle
drivhusgasser. Analysen blev udsendt til de berørte brancher og
organisationer, der herved fik mulighed for at kommentere analysen.
Indledning
HFC er, PFC er og SF6 bevirker, at
atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme
øges, hvilket medfører, at temperaturen på jorden stiger.
HFC er, PFC er og SF6 er med på listen i Kyoto-protokollen
over drivhusgasser, hvor udledningen skal mindskes. HFC er, PFC er og
SF6 indgår på linie med CO2, CH4
og N2O. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande delt EU s
samlede reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen mellem sig, og Danmark
har forpligtiget sig til at nedbringe det samlede danske udslip af
drivhusgasser med 21% i perioden 2008-2012 , se i øvrigt Miljø-
og Energiministeriets »Klima 2012 Status og perspektiver for dansk klimapolitik«. Stofferne
bidrager ikke til nedbrydningen af ozonlaget, da stofferne ikke indeholder
chlor eller brom. Ved fremstillingen af HFC kan dog dannes HCFC, som er
ozonlagsnedbrydende. Disse stoffer produceres ikke i Danmark.
Hvis den stofmængde af HFC er, PFC er og
SF6, som blev anvendt i 1998 udledes til atmosfæren, vil det
medføre et forøget udslip af drivhusgasser svarende til ca. 1,6
mill. tons CO2, svarende til ca. 3 pct. af den årlige danske
udledning af CO2. Den anslåede udledning af drivhusgasser
kan ud fra forbruget i 1998 omregnes til udledning af ca. 540.000 tons
CO2, svarende til ca. 1 % af den totale danske
CO2-emission (ca. 56,4 mill. tons). Den fremtidige udledning
skønnes - uden regulering - at blive tre-doblet i løbet af de
næste 10 år, hvilket bl.a. skyldes anlæggenes/produkternes
levetid og skrotning, herunder også overgang fra HCFC er
(hydrochlorfluorcarboner) til HFC er.
Der er i de senere år sket en stigning i det danske
forbrug af især HFC er og PFC er i takt med, at forbruget af CFC (fuldt
halogenerede chlorfluorcarboner) og HCFC nærmer sig nul p.g.a.
regulering. Forbruget af SF6 (svovlhexafluorid) har været
nogenlunde konstant de sidste 5 år.
HFC er
HFC er bruges i Danmark hovedsageligt som
kølemidler i køleanlæg og til opblæsning af
polyurethanskum. HFC er bruges også til en række mindre
formål, herunder som drivmiddel i specielle spraydåser. I
udlandet bruges HFC til specielle brandslukningsformål, men dette er
ikke tilladt i Danmark.
For en stor del af anvendelsesområder for HFC er
findes der i dag alternativer. Der er p.t. ingen alternativer til de fleste
mobile køleanlæg (kølecontainere, kølebiler),
små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre
anvendelser til områder uden netspænding. Der findes i dag heller
ingen kommercielt tilgængelige airconditionanlæg til biler uden
HFC, men disse vurderes på linie med langt de fleste andre
områder at blive udviklet i løbet af en kortere
årrække.
I 1997 var der i Danmark et forbrug på ca. 890 tons
HFC er, et forbrug på 1.250 tons i 1998 og forbruget forventes at
være ca 1.230 tons i1999. Der forventes en stigning i brugen af HFC er,
når HCFC bliver forbudt i 2000/2002.
Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming
Potential). Til sammenligning er forholdet mellem GWP og CO2 pr.
definition 1:1.
Det mest anvendte HFC (HFC-134a) har en GWP-værdi
på 1.300. Det betyder, at hvert kilo HFC-134a, der slipper ud til
atmosfæren, svarer til 1.300 kilo CO2. De resterende HFC er
har GWP-værdier på mellem 140 og 11.700. Mere end halvdelen af
emissionen af HFC sker fra køleanlæg (ikke
køle/fryseskabe).
Det forventes, at en stor del af HFC erne vil blive
indsamlet med henblik på genanvendelse. En sådan frivillig
ordning eksisterer allerede i dag for CFC erne og HCFC erne i
kølebranchen, hvor HFC erne allerede i dag er omfattet - den
såkaldte KMO-ordning (Kølebranchens Miljø Ordning). Stort
set alle i kølebranchen har tilsluttet sig denne ordning.
PFC er
Der bruges i Danmark kun en mindre mængde PFC er.
Det overvejende forbrugsområde er køleanlæg, men der
finder også en mindre anvendelse sted i industrien bl.a. til produktion
af elektroniske komponenter. I udlandet anvendes PFC erne hovedsageligt i
aluminiumsindustrien.
Der blev i Danmark anvendt 8 tons PFC i 1997 og 6 tons i
1998. Ifølge Miljøstyrelsen er den største kendte
anvendelse af PFC i en køleblanding, der anvendes som substitut for
CFC. Dette forbrug skønnes at være i begrænset
vækst.
Denne PFC har en GWP-værdi på 7.000.
SF6
Størstedelen af SF6 anvendes i
støjisolerende termoruder. Her findes der i dag alternativer f.eks.
tykkere ruder eller laminater, og forbruget forventes at falde kraftigt.
En anden anvendelse af SF6 er i dag inden for
elsektoren i visse afbrydere. Der findes ingen reelle alternativer, idet
alternativerne til de små afbrydere vil kræve ombygninger, da
alternativerne er større, mens der ikke findes alternativer til de
større afbrydere. Afgiften vil dog her give et øget incitament
til at være meget påpasselig med udslip f.eks. i forbindelse med
vedligeholdelse samt genindsamling af brugt SF6. De mindre
afbrydere er stort set helt tætte og serviceres i udlandet, og udslip
sker derfor kun yderst sjældent i forbindelse med
påkørsler eller lignende. Derfor er de undtaget for afgift, mens
de større afbrydere er pålagt afgift. Miljøstyrelsen
forhandler i øjeblikket med leverandørerne og Danske
Energiselskabers Forening om en frivillig aftale omkring tilbagetagning og
evt. genanvendelse af SF6 inden for elsektoren.
Desuden bliver SF6 benyttet i visse
skosåler.
Der blev i 1997 i alt anvendt 13 tons SF6, 9
tons i 1998 og forbruget forventes af være ca. 12.000 tons i 1999.
SF6 har en GWP-værdi på 23.900. Den største
emission af SF6 kommer fra lydisolerende termovinduer.
Initiativer
Forslaget om afgifterne på de kraftigste
drivhusgasser er ikke det eneste initiativ, der er igangsat, for at reducere
brugen af gasserne.
Miljøstyrelsen har i foråret 2000 udsendt et
forslag til regulering af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC er, PFC
er og SF6. Forslaget indeholder en gennemgang af hvert enkelt af
stoffernes anvendelsesområde, og indeholder datoer for stop af brugen
af de industrielle drivhusgasser i nye anlæg/produkter. Miljø-
og energiministeren har tidligere bebudet et stop for denne anvendelse inden
2006. Planen indeholder derfor forslag til afviklingsdatoer for langt de
fleste anvendelsesområder på en række områder
foreslås et stop tidligere end i 2006.
Parallelt med dette lovforslag om afgifter på de
industrielle drivhusgasser fremlægges derfor et udkast til
bekendtgørelse, hvor afviklingsdatoerne i mange tilfælde er
ændret blandt andet på baggrund af de mange modtagne
høringssvar samt ikke mindst introduktionen af dette afgiftsforslag,
da en afgift vil tilskynde virksomhederne til at benytte alternativ
teknologi.
Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt
miljøprojekt nr. 523, 2000: »Ozonlagsnedbrydende stoffer og
drivhusgasserne HFC er, PFC er og SF6«, som kortlægger det
danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt visse
industrielt anvendte drivhusgasser i 1998. En tilsvarende rapport om
forbruget i 1999 er ved at blive færdiggjort. Miljøprojekt nr.
456, 1999 »Erstatning af kraftige drivhusgasser - slutrapport« estimerer
bl.a. omkostningerne ved anvendelse af alternativer til drivhusgasserne.
I forbindelse med »Program for Renere Teknologi m.v.« har
Miljøstyrelsen givet økonomisk støtte til en række
projekter, der har eller har haft til formål at udvikle og/eller
formidle viden om alternativer til de industrielle drivhusgasser.
Projekterne har været medvirkende til udviklingen af
en række danske alternativer til adskillige anvendelsesområder.
Mange af disse resultater har bevirket, at det har været muligt at
foreslå en afvikling af brugen af de industrielle drivhusgasser
indenfor de specifikke anvendelsesområder.
Denne udvikling er videreført under »Program for
renere produkter m.v.«, hvorunder Miljøstyrelsen i efteråret
1999 har givet økonomisk støtte til flere projekter f.eks.
udvikling og afprøvning af alternativer til SF6 i
støjisolerende vinduer, udvikling af CO2-baseret
kølecontainer, udarbejdelse af manual til installering af mellemstore
køleanlæg (herunder gennemgang af lovgivning etc.).
Også Energistyrelsen har støttet en
række projekter, hvor der er blevet anvendt alternativer til de
industrielle drivhusgasser.
Omkostninger ved anvendelse af alternativer
En række alternativer kan benyttes alt efter hvilket
anvendelsesområde, der er tale om. For nogen anvendelsesområder
findes der dog endnu ikke alternativer. De mest anvendte af alternativerne er
i dag butan og pentan i køleskabe, ammoniak i større
køleanlæg, CO2 i visse skumtyper m.v. Der
foregår både herhjemme og internationalt en stor forskning i
udviklingen af alternativer inden for de enkelte brancher. Specielt er der
ved at komme stor fokus på CO2 inden for
kølebranchen, men også videreudvikling af de alternative
kølemidler som butan og ammoniak er genstand for store
udviklingsaktiviteter.
Det vurderes, at ammoniak ca. koster 8 kr/kg excl. moms,
og at isobutan koster ca. 60 kr/kg. excl. moms. Det vurderes dog, at der ved
køb af isobutan kan opnås væsentlige rabatter. Ved
anvendelse af kulbrinter i stedet for HFC er skal der anvendes en
væsentlig mindre mængde kulbrinte, da der er en mindre
rørdimension på anlæg med kulbrinter.
KMO er Kølebranchen Miljøordning. Der er
tale om en frivillig ordning, men næsten alle i kølebranchen har
valgt at tilslutte sig ordningen. Ved anvendelse af HFC er skal der
lægges et bidrag på 15 kr/kg til KMO, mens dette ikke er
tilfældet for alternativerne.
Oversigt over industrielle drivhusgasser og alternativer og
GWP-værdier
Stofbetegnelse
Kemisk formel
GWP-værdi (100 år)
HFC er
HFC-23
CHF3
11700
HFC-134a
CH2
FCF3
1300
HFC-152a
C2H4F2
140
HFC-401A
Blanding
1082
HFC-402A
Blanding
2326
HFC-404A
Blanding
3260
HFC-407A
Blanding
1526
HFC-507A
Blanding
3300
PFC er
PFC-218
C3F8
7000
SF6
SF6
SF6
23900
Alternativer
Isobutan (HC-600a)
CH(CH3)3
3
Propan (HC-290)
C3H8
3
Etan (HC-170)
C2H6
3
Eten (Ethylen)
CH2CH2
3
Propylen (HC-1270)
C3H6
3
Ammoniak
NH3
0
Kuldioxid
CO2
1
Luft
-
0
Vand
H2O
0
Den mest anvendte HFC (HCF-134a) har en
indkøbspris på ca. 50 kr/kg excl. moms. Hertil skal endvidere
lægges et bidrag på 15 kr/kg i bidrag til KMO.
Anvendelse af alternativer til HFC vil ofte
medføre, at hele anlægget eller dele af eksisterende anlæg
skal udskiftes, da alternativerne til HFC er brændbare. De
første seks alternativer vist i ovenstående tabel er
brændbare, men dette har stort set ikke givet anledning til problemer i
praksis, selv om det stiller krav om ekstra uddannelse.
Spørgsmålet om sikkerheden er i øvrigt
blevet berørt i mange af de høringssvar, der er kommet i
forbindelse med høringen på Miljøstyrelsens udkast til
regulering af de industrielle drivhusgasser. Der er for nyligt opstillet
flere anlæg (bl.a. store køleanlæg i bygninger), hvor det
har vist sig, at man kan benytte de gældende regler for
kølemidler. Miljøstyrelsen har i øvrigt i slutningen af
1999 igangsat et projekt, der skal tydeliggøre reglerne og gøre
disse lettilgængelige i form af en manual.
Sikkerhedsspørgsmål ligger bl.a. hos Arbejdstilsynet og
Elektricitetsrådet, der også deltager i Miljøstyrelsens
projekt.
Ofte vil det kræve en særlig autorisation hos
personer, som arbejder med de brændbare alternativer. Dette kan
medføre en øget byrde til efteruddannelse af personale ved
omlægninger fra drivhusgasser til de brændbare alternativer.
Husholdningskøleskabe, hvor der er anvendt
alternativer til HFC er, er ofte mere støjsvage samt energibesparende.
Hvis et køleskab eksempelvis indeholder ca. 700 g HFC134a (200 g i
kølekredsen og ca. 500 g i isoleringsrummet) skal der betales 91
kr./køleskab i afgift ved en afgift på 130 kr./kg HFC134a.
Afgiften vil således give et incitament til at anvende alternativer til
HFC.
Det skønnes, at 95 pct. af husholdningskøle-
og fryseskabe, der i dag tages i anvendelse i Tyskland, er fremstillet uden
industrielle drivhusgasser. Flere danske virksomheder har et omfattende salg
til Tyskland.
I supermarkeder er det i dag standard at benytte direkte
køling, hvor kompressorerne står i et maskinrum, og sender
kølemidlet direkte ud i butikken. Tidligere benyttedes CFC eller
HCFC-kølemidler, men i dag er HFC-kølemidler (især
R-404A) standard. Man kan vælge at benytte indirekte køling,
hvor man benytter HFC i det primære kølesystem, der køler
et af alternativerne ned, og det er så dette, der sendes ud i butikken
i det sekundære anlæg. Dette vil reducere udslippet af de
industrielle drivhusgasser med ca. 95 %. Man kan ligeledes vælge at
benytte ammoniak eller kulbrinter i det primære system.
I England har bl.a. de store supermarkedskæder
Tescoe og Sainsbury anvendt kulbrinter. I Sverige er der installeret over 75
køleanlæg med kulbrinter som kølemiddel i supermarkeder,
hospitaler m.v., hvilket skyldes lovkrav om, at der skal benyttes indirekte
køling, hvis kølemiddelfyldningen er over 30 kg. Ofte har et
anlæg flere funktioner, f.eks. køling af supermarked og
luftkonditionering
Anlægsomkostningerne ved at benytte indirekte
køling ved brug af alternativerne i supermarkeder vurderes generelt
til at være ca. 15 - 25 pct. højere. Merprisen bliver mindre, jo
større anlæggene er. Merprisen forventes at falde med tiden,
når udbuddet af alternativ teknologi bliver større, og der
bliver indarbejdet effektive rutiner i forbindelse med opstilling af
færdige køleunits og samling af væskerør.
Driftsomkostningerne skønnes at blive mindre pga. mere effektive
anlæg, herunder mere tætte anlæg pga. mindre fyldninger,
lavere priser på kølevæsken mm. Reaktionerne på
Miljøstyrelsens forslag til regulering har dog vist, at der er
forskellige skøn over både merpris og effektivitet.
Den opbygning af køleanlægget, som er
demonstreret i et netop igangsat anlæg i en FDB-butik i Odense, kan
ofte anvendes i andre supermarkedskøleanlæg. Ud fra erfaringerne
i projektet vurderer projektdeltagerne, at merprisen for et sådant
anlæg i et middelstort supermarked vil ligge omkring 10 15 % af
totalinstallationen incl. montage. En afgift på HFC-kølemidlerne
vil således bevirke, at omkostningerne i de alternative anlægs
levetid vil blive i samme størrelsesorden, som et traditionelt
anlæg, idet driftsudgifterne til bl.a. efterfyldning er mindre. Desuden
vil den mindre fyldning i sig selv også bevirke en lavere
anlægspris med de alternative kølemidler fremfor med
afgifsbelagte HFC-kølemidler.
Demonstrationsanlægget i Odense har desuden vist, at
der kan anvendes naturlige kølemidler i
supermarkedskøleanlæg, uden at energiforbruget forøges i
anlæggene. Det er vigtigt at fokusere på miljøbelastningen
både fra kølemidlerne og fra energiforbruget til drift af
køleanlæggene.
Det vurderes derfor, at køleanlæg, der
anvender naturlige kølemidler, generelt vil kunne udføres
således, at energiforbruget for indirekte eller tilsvarende systemer
ikke bliver højere end for direkte systemer. Det kræver brug af
komponenter (kompressorer), som er optimeret til kølemidlet, hvilket
har været tilfældet i Odense-anlægget.
Ved direkte køling (HFC-anlæg) i et
supermarked sendes flydende kølemiddel ud i lange
rørstrækninger til kølestederne, som ofte er køle-
eller frysegondoler, mælkeskabe, kølerum m.m. Det fordampede
kølemiddel tilbageføres i andre rør. I et mellemstort
supermarked er der ofte 30 - 40 kølesteder, og ofte er der flere
kilometer rør med kølemiddel, og disse er ofte samlet i
hundredvis af samlinger. Det kan ikke undgås, at der er en vis
lækage i disse anlæg. Lækage foregår ofte i pakninger
i ventiler og samlinger, eller ved at der direkte sker uheld med
knækkede rør. Tidligere var lækageraten stor for disse
anlæg, måske 20 - 30 % af fyldningen på årsbasis.
Branchen har gjort meget for at fremme kvaliteten af nye anlæg, og det
formodes at lækageraten er reduceret til omkring 10%.
En lækagerate på 10% bliver ofte brugt i
international sammenhæng, selvom FN s Klimapanel IPCC regner med 17% i
gennemsnit. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med dokumenterede lavere
lækagerater end 10%.
Et typisk supermarkeds-køleanlæg til et
supermarked på 1.000 - 1.500 m2 vil have påfyldt 300
kg R-404A og have en lækagerate på 10, dvs. en påfyldning
på ca. 30 kg årligt. R-404A har en GWP-værdi på
3.260, hvilket vil medføre en afgift på 326 kr./kg R-404A. Der
skal således betales 97.800 kr. ved installering i afgift og 9.780 kr.
årligt ved påfyldning. Påfyldningen svarer omregnet til et
årligt udslip på 97,8 tons CO2. Et typisk anlæg
koster i størrelsesordenen 1 mill. kr., men dette er meget
afhængig af den specifikke installation. Nye anlæg kan muligvis
have en lavere lækagerate, men dette er genstand for en del
diskussion.
PFC er dyrere end HFC og anvendes ikke i så store
mængder som HFC. En afgift også på PFC vil hindre, at der
anvendes PFC i stedet for HFC ved en afgift på HFC.
Der anvendes ca. 300-500 g HFC-134a i varmepumper til
brugsvand til et almindeligt hus. Ved en afgift på 130 kr. pr. kg
HFC-134a vil afgiften blive ca. 40-65 kr. pr. varmepumpe. Det vurderes, at en
varmepumpe koster i størrelsesordenen 15.000 kr. En afgift på
denne type varmepumpe vil således udgøre mindre end 0,50 pct af
varmepumpens pris.
Større varmepumper beregnet til brugsvand og
rumopvarmning har en fyldning på omkring 3 kg, hvilket vil give en
afgift i størrelsesordenen 400 kr. Den samlede pris for et
sådant anlæg ligger fra 50.000 kr.
Det skønnes, at SF6 koster ca. 80
kr./kg. Alternativer findes for bl.a. anvendelsen i støjisolerende
vinduer, mens der ikke p.t. findes brugbare alternativer inden for
elsektoren. Dog findes der afbrydere baseret på vakuum i stedet for
SF6 for de mindre afbrydere (SF6-isoleret
koblingsudstyr
# 36
kV), men disse er mere pladskrævende, og vil i mange tilfælde
kræve større komplicerede ombygninger på netstationen.
Desuden er udslippet mindre end 1% om året. Al reparation, aftapning og
påfyldning sker i udlandet.
Der er ingen dansk produktion af HFC, PFC eller
SF6. Flere virksomheder har allerede afviklet brugen af HFC, PFC
og SF6.
Virksomheder, som bliver direkte berørt af afgiften
Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var
ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter
CFC-afgiften. HFC er og PFC er indgår stort set i samme produkter som
CFC inden restriktionerne. SF6 bruges i dag kun af ganske få
virksomheder udover elsektoren. Inden for elsektoren kendes alle
aktører, og der er kun få leverandører.
I forhold til afgiften på CFC, er der
tilføjet ca. 10 mindre varegrupper, som ikke var omfattet af afgiften
på CFC. Det skønnes på denne baggrund, at afgiften vil
omfatte færre end 200 virksomheder.
Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede
oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande udenfor EU og
virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport
eller produktion af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, blive omfattet af
afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at være de samme som for
CFC samt bla. vinduesproducenter (SF6), men det skønnes, at
eksporten af vinduer med SF6 er kraftigt på vej ned, idet
SF6-holdige vinduer er på vej ud af det tyske marked.
Afgiftens udformning
Det foreslås, at afgiften udformes efter
næsten samme princip som den gældende afgift på CFC. Det
vil sige, at afgiften skal betales ved fremstilling og import af stofferne,
friholdelse ved eksport og genanvendelse m.v. Ved at friholde opsamlet og
genanvendt stof for afgift tilskyndes til, at man ikke med vilje lader
stofferne slippe ud i atmosfæren, og at det samlede udslip dermed
bliver så lille som muligt.
Der skal som udgangspunkt svares afgift af
hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid
(SF6), der importeres eller fremstilles her i landet. Ved
anvendelse af de afgiftspligtige stoffer i varer, der ikke er omfattet af
bilag 1, kan der opnås godtgørelse for den betalte afgift. Der
kan eksempelvis opnås godtgørelse for afgiftspligtige stoffer,
som er anvendt til medicinske sprays og mobile køleanlæg.
Virksomheder, der udelukkende producerer varer, der ikke
er omfattet af bilag 1, kan opnå tilladelse fra de statslige told- og
skattemyndigheder, således at virksomheden kan modtage afgiftspligtige
stoffer fra registrerede virksomheder uden at der er svaret afgift.
Virksomheder, der har fået en sådan tilladelse, skal
således ikke efterfølgende have afgiften godtgjort.
Efter den gældende afgift på CFC skal der kun
svares afgift af stoffer, der anvendes i bestemte produkter, jf. § 1 i
lov om afgift på CFC. Den »omvendte« udformning af afgiften på
industrielle drivhusgasser i forslaget er valgt for at lette administrationen
og kontrollen med afgiften. Ved salg af afgiftspligtige stoffer er det ikke
sikkert, at stoffernes endelige anvendelsesområde er kendt. Listen
begrænser endvidere antallet af varer, hvoraf der skal svares afgift
ved import og letter derfor administrationen ved import af varer. Det
skønnes, at et begrænset antal virksomheder, der ikke er
registreret eller anmeldt, skal have godtgjort afgiften.
Listen over varer, hvoraf der ikke kan opnås
godtgørelse for afgiften vil løbende blive revideret og
således blive tilpasset, hvis der sker ændringer i
anvendelsesområdet for industrielle drivhusgasser.
Det vurderes ikke nødvendigt at ændre
afgiften på CFC, således at udformningen af CFC-afgiften bliver
som udformningen af afgiften på industrielle drivhusgasser, da
CFC-gasser kun anvendes i meget begrænset omfang og udelukkende
indenfor områder, der er omfattet af afgiften. Der vil ikke komme andre
områder, hvor der anvendes CFC-gasser, da brugen af CFC-gasserne er
tæt ved at være afviklet.
Afgiften lægges på stoffernes nettovægt.
Der bliver udsendt en bekendtgørelse med tabelmæssig fastsat
vægt, som kan anvendes ved import af produkter, der indeholder de
afgiftsbelagte stoffer. Det er muligt at svare afgift efter det faktiske
indhold eller ved anvendelse af en tabelmæssig fastsat vægt, hvis
det faktiske indhold ikke er kendt.
Den tabelmæssigt fastsatte vægt skal
være højere end den gennemsnitlige afgift for at undgå
enhver form for afgiftstænkning. Som udgangspunkt anvendes
bekendtgørelsen om beregning af den afgiftspligtige vægt for
produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner (BEK nr. 707 af 20.
november 1989) ved beregning af dækningsafgiften. Listen vil dog
snarest blive opdateret.
Det foreslås, at afgiften først træder
i kraft d. 1. marts 2001, således at de berørte virksomheder kan
nå at omstille deres regnskabssystemer og lignende.
Afgiftens størrelse
Det foreslås, at afgiftens størrelse tager
udgangspunkt i de forskellige stoffers GWP og følger den i dag
gældende afgift på CO2 på 100 kr. pr. ton
CO2, således at afgiften følger stoffernes
drivhuseffekt.
Det foreslås, at afgiften følger de enkelte
stoffers GWP, således at koblingen til CO2-afgiften bliver
tydelig. Det vurderes, at denne differentiering kan gennemføres uden
administrative problemer, da der oftest foreligger tilstrækkelige
oplysninger (leverandør-erklæringer og lignende), således
at differentieringen kan gennemføres uden for meget administrativt
besvær og problemer ved kontrol. Der vil dog være behov for
stikprøver og udtagning af prøver til kontroltest.
Nogle af stofferne har en ganske høj
GWP-værdi. Følger afgiften i alle tilfælde
CO2-afgiften kan dette i nogle tilfælde medføre en
afgift på 30 gange stoffernes salgspris. Det foreslås derfor, at
der indføres en maksimal afgift på 400 kr. pr. kg. Det
bør dog overvejes om denne grænse med tiden skal
hæves.
En maksimal afgift i denne størrelse anses for
nødvendig bl.a. for at forhindre en ikke-nødvendig brug i visse
køleanlæg og airconditionanlæg, hvor R-404A ofte benyttes
i stedet for den i denne sammenhæng mere energimæssigt fornuftige
HFC-134a. En afgift i denne størrelsesorden vil ligeledes tilskynde
til at installere de i dag dyrere indirekte køleanlæg baseret
på naturlige kølemidler.
Grænsen på 400 kr. pr. kg gør det
muligt for afgiften at følge GWP-værdien for langt de fleste
industrielle drivhusgasser, da de fleste industrielle drivhusgasser har en
GWP-værdi under 4.000. PFC erne og SF6 har dog alle
GWP-værdier højere end 4.000.
Den danske CO2-afgift er som udgangspunkt 0,10
kr. pr. kg CO2,og CO2 har pr. definition en
GWP-værdi på 1. Stoffet HFC-401a har en GWP-værdi på
1.082 og vil således skulle pålægges 108 kr. pr kg i
afgift, når afgiften på de industrielle drivhusgasser
følger afgiften på CO2. En af PFC erne har en
GWP-værdi på 7.000, hvilket vil medføre en afgift på
700 kr. pr. kg PFC, hvis afgiften følger CO2-afgiften. Det
foreslås imidlertid, at der indføres en maksimal afgift på
400 kr. pr. kg stof, hvilket vil reducere afgiften på den omtalte PFC
til 400 kr. pr. kg for PFC.
Undtagelser
Det foreslås, at industrielle drivhusgasser der
anvendes i mobile kølere, herunder skum i kølecontainere, dog
ikke aircondition, ikke belastes af afgiften, da det kan forventes, at
påfyldningen og/eller produktionen ellers vil kunne ske uden afgift i
udlandet. Dette kan ske ved en ordning, hvor der som udgangspunkt skal svares
afgift af gasserne, men gives godtgørelse for gasser anvendt i de
ovennævnte mobile kølere. Der skal endvidere ikke svares afgift
af de omfattede stoffer ved import af mobile kølere. En direkte
afgiftsfritagelse til mobile kølere kan være vanskelig, da det
ikke er muligt at fastlægge anvendelsesområdet ved at betragte en
given mængde af industrielle drivhusgasser. Ved mobile kølere
forstås køleanlæg, der skal anvendes på
køretøjer, tog, skibe og fly. Kølecontainere er
ligeledes omfattet. Airconditionanlæg i biler er dog
afgiftspligtige.
Det foreslås, at gasser i airconditionanlæg i
biler fritages for afgiften, når anlæggene er påmonteret i
udlandet. En afgift ville ellers medføre anmeldelse som varemodtagere
af mange bilimportørere og ville have en ringe effekt pga. afgiftens
størrelse i forhold til registreringsafgiften. Der skal derimod
være afgift ved montering af anlæg og efterfølgende
påfyldninger af kølemidler på biler her i landet. Pga.
registreringsafgiften er påmonterede airconditionanlæg i
personbiler pålagt en afgift på 180 pct. af anlæggenes
værdi.
Der skal således ikke svares afgift ved import af en
bil med et airconditionanlæg.
Afgiften omfatter kun skum, som er anvendt i produkter,
der er omfattet af bilaget til loven eller typer af skum, som direkte er
omfattet af bilaget.
Begrundelsen for at visse typer af skum er undtaget for
afgiften er, at en afgiftspålæggelse af disse skumtyper ikke vil
være mulig at administrere eller kontrollere. Det skyldes, at der i
nogle af de undtagne skumtyper efter kort tid ikke længere forefindes
gasserne. Det gælder for fleksibelt skumplast (skumgummi). Det vil
derfor ikke være praktisk muligt at kontrollere hvorvidt, at
producenter har anvendt industrielle drivhusgasser som
opblæsningsmiddel. Andre typer skum indgår i adskillige produkter
og en administration af en afgift vil medføre store administrative
byrder for myndigheder og virksomheder. Det gælder f.eks. HFC anvendt
til opblæsning af visse skosåler.
Analyser af indholdet af drivhusgasser i færdigvarer
Analyser af f.eks. skumprøver for HFC vil koste i
størrelsesordenen 3-4.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående
prøver. Hvis der er flere prøver, vil prisen falde til ca.
1.500 kr. Analyser af kølemiddel (som væske eller gas) vil koste
ca. 2-3.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående prøver. Hvis
der er flere prøver, vil prisen falde til omkring 1.200 kr. For PFC og
SF6 vil prisen sandsynligvis ligge i samme
størrelsesorden.
Ved anvendelse af kølemidler i køleskabe til
husholdningerne er der krav til mærkning af køleskabet om,
hvilket kølemiddel som er anvendt. Dette sker af hensyn til fremtidige
reparationer.
De eksisterende afgifter på kemikalier viser, at det
har været nødvendigt at bruge ret betydelige ressourcer for at
opbygge en viden om de varer, som er afgiftsbelagt i forbindelse med
Told*Skats administration og kontrol af afgifter.
Kontrolopgaven i forbindelse med en kemikalieafgiftslov er
især baseret på en varekontrol, i modsætning til en
regnskabskontrol. Dette bevirker, at der stilles stigende krav til Told*Skats
personale med hensyn til nøje kendskab til en række vidt
forskellige vareområder.
Genanvendelse
Ved den foreslåede udformning af afgiften skal der
svares afgift af visse drivhusgasser, når gasserne fremstilles eller
importeres. Der skal endvidere svares afgift, når stofferne
indgår i produkter, der importeres. Ved denne udformning er det
således muligt at indsamle gasserne her i landet med henblik på
genanvendelse, uden at der skal svares afgift ved genanvendelse.
Provenumæssige konsekvenser
Med dette forslag afgiftsbelægges drivhusgasserne
hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og SF6
(svovlhexaflourid). Afgiftssatserne er fastsat i forhold til gassernes
CO2-ækvivalenter og er på 100 kr. pr. ton
CO2-ækvivalenter, men med et afgiftsloft på 400 kr.
pr. kg gas.
Afgiften vil give et forventet provenu på ca. 145
mill. kr. på helårsbasis under forudsætning om
uændrede mængder. For finansåret 2001 vil afgiften betyde
et merprovenu på ca. 110 mill. kr.
I 2001 forventes kun ganske små
mængdereduktioner som følge af afgiften, da udfasningen af de
industrielle drivhusgasser tager tid. Men for den mest anvendte HFC-gas (HFC
134a) vil afgiften udgøre 260 pct. af prisen, og der vil derfor
være et meget kraftigt incitament til at benytte alternative
kølemidler. Afgiften på HFC- og PFC-gasserne forventes at give
et provenu på ca. 144 mill. kr.
Med hensyn til SF
6-forbruget vil man formentlig allerede se en mængdereduktion i
2001 i forbindelse med anvendelse af SF6 til
støjisolering af ruder. Der findes alternativer til
SF6 til støjisolering f.eks. tykkere
ruder og laminater. Der har dog ikke tidligere været incitament til at
benytte disse alternativer, da SF6 er relativt
billigt. Med en afgift, der udgør ca. 500 pct. af prisen på et
kg SF6, forventes en stor
mængdereduktion på op mod 90 pct., således at forbruget af
SF6 til støjisolerede ruder vil falde
ganske betragteligt fra den i 1999 anvendte mængde på ca. 7.000
kg. Indenfor el-sektoren findes der p.t. ingen reelle alternativer til
SF6, og forbruget forventes derfor at
være uændret. Samlet vil afgiften på
SF6 give et provenu på ca. 2,5 mill. kr.
under forudsætning om en mængdetilpasning på 90 pct. for de
støjisolerede ruder.
Stofbetegnelse
GWP-værdi
(100 år)
Afgift pr. kg
Anvendt mængde, foreløbige tal,
1999, kg
Provenu
mill.kr.
HFC-134a
1.300
130
912.000
119
HFC-152a
140
14
42.600
1
HFC-401a
1.082
108
15.100
2
HFC-402a
2.326
233
9.900
2
HFC-404a
3.260
326
213.000
69
HFC-407c
1.526
153
40.400
6
HFC-507a
3.300
330
11.700
4
PFC-218
7.000
400
6.000
2
SF6
23.900
400
12.000
5
210
Note: Tabellen viser den samlede import af rene gasser og
forbrug i Danmark, men tallene er ikke korrigeret for eksport og import af
produkter, der indeholder drivhusgasser, samt de anvendelsesområder,
der er fritaget for afgift. Provenuet bliver derfor ca. 65 mill. kr.
lavere.
Miljømæssige konsekvenser
Danmark har under visse forudsætninger forpligtet
sig til at nedbringe det samlede danske udslip af drivhusgasser med 21 pct. i
perioden 2008-2012 målt i forhold til udslippet af drivhusgasser i
1990. Afgiften er med til at opfylde denne forpligtelse.
Afgiften vil øge incitamentet til anvendelse af
mere miljøvenlige stoffer end HFC er, PFC er og SF6.
Afgiften vil ligeledes øge incitamentet til at reducere spild fra
eksisterende anlæg, opsamle og genanvende stofferne samt tilskynde til
udviklingen af alternativer.
Forbruget af de industrielle drivhusgasser vil over en
længere periode falde som følge af afgiften, men en egentlig
mængdereduktion af betydning vil formentlig først komme fra
år 2002. Derimod kan det forventes, at der vil ske en ganske stor
mængdereduktion i SF6 til brug i støjisolerende
vinduer, da alternativerne allerede findes og benyttes på det danske
marked.
Afgiften vil medføre en gradvis afvikling af de
nævnte drivhusgasser inden et egentligt forbud mod brugen af disse
stoffer træder i kraft.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mængder og provenuer fordelt på
anvendelsesområder ved uændrede mængder uden korrektion for
eksport, afgiftsfritagelse m.m. (1998)
Anvendelsesområde
HFC 134a
HFC
152a
HFC
404a
HFC
401a
HFC
407c
HFC
402a
HFC 507a
Andre HFC er
SF6
PFC
Afgift kr./kg
130
14
323
108
153
233
330
400
400
400
Isolerinsskum (køleskabe, frysere m.v),
ton
357
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Andet hårdt skum, ton
0
14
0
0
0
0
0
0
0
0
Fugeskum, ton
43
13
0
0
0
0
0
0
0
0
Kølemiddel (husholdnings- samt kommercielle
køleskabe, frysere m.v.), ton
257
0
14
0
0
0
0
0
0
0
Kølemiddel (kommercielle stationære
anlæg), ton
208
0
106
15
17
8
10
0
0
6
Kølemiddel (aircondition, mobile), ton
90
0
26
0
0
2
0
14
0
0
Andet (bl.a. spraydåser og blødt skum),
ton
47
6
0
0
0
0
0
0
2
0
Vinduer, ton
0
0
0
0
0
0
0
0
7
0
I alt
1.002
33
146
15
17
10
10
14
9
6
For nogle af anvendelsesområderne gives
der godtgørelse for de anvendte industrielle drivhusgasser, f.eks.
gasser anvendt ved fremstilling af visse typer skum. For alle
anvendelsesområder gives der godtgørelse ved eksport.
Ved udvælgelsen at varegrupper, hvor der ikke kan
opnås godtgørelse andet end ved eksport, er der lagt vægt
på, at afgiften belaster danske og udenlandske producenter ens, at
afgiften kan afløftes ved eksport, samt at afgiften kan administreres
af virksomheder og myndigeheder.
Afgiften vil medføre et provenu på ca. 110
mill. kr. i finansåret 2001, heraf forventes en ganske stor del at
blive overvæltet på forbrugerne.
For den største af de danske
køleskabsproducenter vil afgiftens indførelse ikke
medføre væsentligt øgede omkostninger. De fleste
producenter producerer allerede eller har mulighed for at producere
køleskabe uden drivhusgasser. Dette kan dog ikke gøres
umiddelbart uden omkostninger for virksomhederne. Desuden er afgiften
udformet således, at den fuldt ud vil kunne overvæltes i priserne
på det danske marked.
Allerede på nuværende tidspunkt udgør
HFC-fri køleskabe (baseret på kulbrinter) over halvdelen af alle
modeller på det danske marked. Disse køleskabe importeres
hovedsageligt fra Tyskland og Sverige.
Kulbrinte som alternativ til HFC er fuldt ud
afprøvet og mere eller mindre implementeret hos de fleste danske
producenter. De fleste større europæiske
køleskabsproducenter benytter kulbrinte til opblæsning af
isoleringsskum, og en del producerer enheder med kulbrinte som
kølemiddel parallelt med produktion af enheder med HFC. I Tyskland er
mere end 95 pct. af de nye køleskabe HFC-fri. De udenlandske
producenter, der vil sælge køleskabe i Tyskland, er tvunget til
at levere køleskabe med kulbrinteteknologi, hvis de vil være med
i kataloger og de store varehuses udbud.
Danske producenter vil dermed alligevel skulle omstille
sig til produktion af HFC-fri køleskabe for at kunne konkurrere
på både det danske og udenlandske marked, herunder især det
Nordeuropæiske marked.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var
ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter
CFC-afgiften. HFC er, PFC er og SF6 indgår stort set i samme
produkter som CFC inden restriktionerne. Det er således
nærliggende at antage, at den foreslåede afgift på HFC er,
PFC er og SF6 vil omfatte ca. det samme antal virksomheder, som
CFC-afgiften gjorde. Afgiften på industrielle drivhusgasser omfatter
få varegrupper, der ikke er omfattet af afgiften på CFC.
Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede
oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande uden for EU og
virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport,
blive omfattet af afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at
være stort set de samme som for CFC-afgiften. Antallet af virksomheder
med egen import fra ikke-EU lande kendes ikke, men også her
skønnes det at være de samme virksomheder som før
CFC-reguleringen (i begyndelsen af 90 erne).
Normalt forelægges en lovændring med udvidelse
af afgiftsgrundlaget for et fokuspanel under Erhvervsministeriet, som skal
vurdere størrelsen af de administrative byrder for berørte
virksomheder. Det er imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at
for at en sådan forelæggelse kan ske med et tilfredsstillende
resultat skal mindst 200 virksomheder være omfattet af lovforslaget, da
det ellers er vanskeligt at finde et tilfredsstillende antal virksomheder til
fokuspanelet.
Det vurderes ikke, at afgiften på industrielle
drivhusgasser vil omfatte 200 virksomheder eller flere. Derfor har
Skatteministeriet lavet en ekspertvurdering af de administrative konsekvenser
for virksomhederne.
Yderligere vil virksomheder, der søger
godtgørelse for afgiften ved anvendelse af industrielle drivhusgasser
i ikke-afgiftspligtige varer, samt ikke-registrerede virksomheder, som
eksporterer afgiftspligtige varer, blive berørt af afgiften.
En ekspertvurdering defineres som ressortministeriets
kvalificerede skøn. Dette skøn kan udarbejdes med baggrund i
statistikker, erfaringer eller dialog med relevante parter.
Med baggrund i antal virksomheder, der tidligere var
omfattet af afgiften på CFC, og erfaringer fra andre afgifter, har
Skatteministeriet foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser
for virksomhederne og antal virksomheder, som vil blive omfattet. Denne
vurdering fremgik af et lovudkast, som har været sendt i høring
hos en række berørte brancher og virksomheder.
Administrative byrder for virksomhederne.
Engangsbyrder.
Virksomheder, der fremstiller eller importerer stofferne HFC, PFC
eller SF6 skal registreres ved de statslige told- og
skattemyndigheder, samt foretage en lageropgørelse af de
afgiftspligtige stoffer. Registreringen sker ved en anmeldelse til den lokale
told- og skatteregion, typisk ved udfyldelse af en blanket.
Lageropgørelse foregår ved en opgørelse af mængden
af HFC, PFC eller SF6, som virksomheden har på lager.
Mængden af HFC, PFC eller SF6 vil ofte fremgå af
virksomhedens regnskaber. Der skal ikke foretages en lageropgørelse af
afgiftspligtige stoffer, der anvendes i andre produkter, f.eks.
kølemiddel, som allerede er påfyldt et køleskab.
Ikke-registrerede virksomheder, som har stofferne HFC, PFC eller
SF6 på lager, skal foretage en lageropgørelse ved
afgiftens ikrafttrædelse og indbetale afgiften af stofferne. Der skal
ikke foretages en lageropgørelse af afgiftspligtige stoffer, der
anvendes i andre produkter, f.eks. kølemiddel, som allerede er
påfyldt et køleskab. I lageropgørelse skal kun
indgå stoffer, som er indkøbt efter lovens
fremsættelse.
Varemodtagere, der importerer varer omfattet af bilag 1, skal
anmeldes til de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.
Anmeldelsen sker ved registrering hos den lokale told- og skatteregion.
Der vil være engangsbyrder forbundet med ændringer i
edb-anlæg til beregning af afgiften.
Løbende administrative byrder.
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde månedligt og indbetale afgiften.
For ikke-registrerede virksomheder, der er anmeldt hos told- og
skattestyrelsen, skal der svares afgift ved modtagelse af varer, der er
omfattet af afgiften, fra udlandet. Der skal indsendes en opgørelse og
indbetales månedligt. Afgiften opgøres på baggrund af det
faktiske indhold af gasser, kendes det faktiske indhold ikke kan der svares
afgift en sats fastsat i en tabel.
Virksomheder, der ikke er registreret og ikke modtager varer omfattet
af bilag 1 fra udlandet, vil kun modtage varer, hvoraf der er svaret afgift.
Disse virksomheder skal således hverken lave opgørelser,
indberetninger eller indbetalinger til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Virksomheder kan modtage godtgørelse for betalt afgift ved
eksport af stoffer, også for afgiften for stoffer der er påfyldt
andre varer. Der gives endvidere godtgørelse for afgiften for stoffer,
som er anvendt i varer, der ikke er omfattet af bilag 1. Antallet af
virksomheder, der kan modtage godtgørelse og som ikke er registrerede
eller anmeldte som varemodtagere, er vanskeligt at bestemme. Der er dog tale
om en frivillig ordning.
Virksomheder, der anvender industrielle drivhusgasser i produktionen
af varer, der ikke er omfattet af bilaget i loven, og udelukkende producerer
varer, der ikke er omfattet af bilaget, kan efter godkendelse hos de lokale
told- og skattemyndigheder opnå tilladelse til at modtage industrielle
drivhusgasser fra udlandet eller fra registrerede virksomheder uden, at der
skal svares afgift. Disse virksomheder skal således ikke
efterfølgende søge godtgørelse for afgiften.
Virksomheder, der ønsker godtgørelse ved eksport af
varer omfattet af afgiften, skal have kendskab til det faktiske indhold af
industrielle drivhusgasser i varerne. Der er ikke tale om, at der skal ske en
måling af de enkelte varer, men det må formodes, at mængden
er kendt enten fra tidligere udlevering eller fra kendskab til produktionen.
Det samme princip er gældende for virksomheder, der ønsker
godtgørelse for afgiften for gasser, der er indeholdt i varer, der
ikke er omfattet af afgiften.
Der skal som udgangspunkt svares afgift af alle
industrielle drivhusgasser uafhængigt af anvendelsen. Der gives
godtgørelse for industrielle drivhusgasser, der er anvendt i
produkter, der ikke er omfattet af afgiften. Dette princip er også
kendt fra energiafgifter og vandafgiften, men indgår ikke i samme
omfang i andre grønne afgifter.
Der gives endvidere godtgørelse ved eksport af alle
industrielle drivhusgasser, der indgår i produkter, som er omfattet af
afgiften. Dette afviger ikke fra andre afgifter. Der gives kun
godtgørelse for det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser ved
eksport. Det faktiske indhold kan ikke umiddelbart bestemmes ved at betragte
produktet. Det vurderes imidlertid, at størstedelen af eksporten af
produkter, der er omfattet afgiften, vil blive foretaget af producenter, som
har kendskab til de faktiske indhold af industrielle drivhusgasser.
Ved import af varer omfattet af afgiften kan der svares
afgift efter det faktiske indhold, hvis denne oplysning er tilgængelig
ud fra en leverandørerklæring eller andet, ellers kan der svares
afgift efter en fastsat tabelværdi ved import.
Administrationen ved import og eksport af afgiftspligtige
varer er tungere end administrationen af en regulær stykafgift, da
opgørelsen sker efter det faktiske indhold, med mindre tabelsatsen
anvendes.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Gennemførelsen af lovforslaget om afgift på
de industrielle drivhusgasser skønnes at medføre
engangsudgifter på 0,7 mill. kr. til information og tilretning af
edb-systemer.
Derudover skønnes lovforslaget kun at
medføre en mindre administrativ belastning af Told og Skat.
Forholdet til EU-retten
De pågældende industrielle drivhusgasser
produceres ikke i Danmark, hvilket har givet anledning til at gennemgå
afgiften i forhold til EU-retten. Afgiften er et led i en generel intern
afgiftsordning, der systematisk og efter objektive kriterier anvendes
på visse industrielle drivhusgasser og visse produkter indeholdende de
pågældende gasser, uanset stoffets og produktets oprindelse.
Lovforslaget vil blive notificeret efter Direktiv 98/34/EF
(Informationsproceduredirektivet) som ændret ved Direktiv 98/48/EF.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Afgiften vil give et forventet provenu på ca. 145 mill.
kr. på helårsbasis under forudsætning om uændrede
mængder. For finansåret 2001 vil afgiften betyde et merprovenu
på ca. 110 mill. kr. Det skønnes at provenuet vil blive
reduceret væsentligt med tiden.
Begrænsede merudgifter
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Gennemførelse af lovforslaget om afgift på visse
chlorfluorcarboner og haloner skønnes at medføre
engangsudgifter på 0,7 mill. kr. for Told og Skat til information og
tilretning af edb-systemer.
Derudover skønnes lovforslaget kun at medføre en mindre
administrativ belastning af Told og Skat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Afgiften vil medføre et provenu på ca. 110 mill.
kr. i finansåret 2001, heraf forventes en ganske stor del at blive
overvæltet på forbrugerne
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
På éngangsbasis vil loven påføre
virksomhederne byrder i forbindelse med edb-tilpasninger, registrering og
opbygning af rutiner. Der vil løbende være administrative byrder
forbundet med opgørelse og indbetaling af afgiften.
Miljømæssige konsekvenser
Afgiften vil medvirke til reduktion i anvendelsen af de
industrielle drivhusgasser.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil blive notificeret efter Direktiv 98/34/EF
(Informationsproceduredirektivet) som ændret ved Direktiv
98/48/EF.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Forslaget udvider afgiftsgrundlaget til også at
omfatte nogle af de kraftige drivhusgasser. Det foreslås derfor, at
titlen på loven ændres, således at det fremgår af
titlen, hvilke stoffer, som er omfattet af afgiften.
Til nr. 2.
§§ 1-3 omfatter alene den gældende afgift
på chlorcarboner og haloner. Det foreslås markeret ved en
overskrift til §§ 1-3.
Til nr. 3.
Det foreslås, at § 1, stk. 4 i den
gældende lov ophæves. Paragraffen hæves ud fra
ønsket om at styrke retssikkerheden. Ophævelsen af § 1,
stk. 4, har ingen praktisk betydning, da anvendelsen af CFC i Danmark
stort set er afviklet.
Til nr. 4-6.
Her er tale om en konsekvensændring, som
følge af at afgiftsgrundlaget foreslås udvidet.
Til nr. 7.
§§ 3a - 3c omfatter alene den foreslåede nye
afgift på hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og
svovlhexafluorid (SF6). Det foreslås derfor, at dette
fremgår ved en overskrift til §§ 3a - 3c.
Til § 3 a
Det foreslås, at der lægges afgift på
hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid
(SF6). HFC er, PFC er og SF6 er alle kraftige
drivhusgasser. Drivhusgasser bevirker, at atmosfærens evne til at
tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden
stiger.
Der skal som udgangspunkt svares afgift af
hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid
(SF6), der importeres eller fremstilles her i landet. Ved
anvendelse af de afgiftspligtige stoffer i varer, der ikke er omfattet af
bilag 1, kan der opnås godtgørelse for den betalte afgift.
Efter den gældende afgift på CFC skal der kun
svares afgift af stoffer, der anvendes i bestemte produkter, jf. § 1 i
lov om afgift på CFC. Den »omvendte« udformning af afgiften på
industrielle drivhusgasser er valgt for at lette administrationen og
kontrollen med afgiften. Ved salg af afgiftspligtige stoffer er det ikke
sikkert, at stoffernes endelige anvendelsesområde er kendt.
Listen over varer i bilag 1:
1) Husholdningskøleskabe og frysere
2) Jævnstrømskøleskabe og frysere
3) Vaccinekølere
4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in
møbler som iscremefrysere og flaskekølere
5) Kommercielle køle- og fryseanlæg
6) Mælkekøleanlæg
7) Kølerum uden offentlig adgang
8) Industrielle køle- og fryserum
9) Lavtemperaturanlæg
10) Varmepumper
11) Airconditionanlæg i bygninger
12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og
busser
13) Affugtere
14) Fjernvarmerør
15) Isolerede porte og døre
16) Fugeskum
17) Paneler til køle- og fryserum
18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)
19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at
frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på
f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk
brug)
20) Ruder
21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget
SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36 kV
22) Sporgas
Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og
køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,
fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til
brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet. Mobile
køleanlæg og kølecontainere er således ikke
omfattet af bilag 1, belastes derfor ikke af afgiften.
Listen over varer, hvoraf der ikke kan opnås
godtgørelse for afgiften vil løbende blive revideret og
tilpasset, hvis der sker ændringer i anvendelsesområdet for
industrielle drivhusgasser.
Der gives godtgørelse til gasser, der er anvendt
til produktionen af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, uafhængigt
af om gasserne stadig forefindes i varerne.
Ikke-registrerede virksomheder, der anvender industrielle
drivhusgasser i produktionen af varer, kan efter godkendelse hos de statslige
told- og skattemyndigheder opnå afgiftsfritagelse for industrielle
drivhusgasser indkøbt hos registrerede virksomheder. De omfattede
ikke-registrerede virksomheder skal således ikke efterfølgende
søge godtgørelse for afgiften. Af kontrolmæssige hensyn
er det en betingelse for at opnå den nævnte tilladelse, at
virksomheden udelukkende producerer varer, der ikke er omfattet af bilag 1
samt ikke har videresalg af industrielle drivhusgasser. Ikke-registrerede
virksomheder er virksomheder, der ikke importerer eller producerer
industrielle drivhusgasser. De statslige told- og skattemyndigheder
fastsætter forskrifterne for opnåelse og administration af
afgiftsfritagelsen, herunder regnskabs- og kontrolforskrifter.
Til § 3 b
Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming
Potential). Til sammenligning er GWP lig 1 for CO2 pr. definition.
Udgangspunktet for afgiftens størrelse er CO2-afgiften
på 10 øre pr. kg CO2 samt en øvre grænse
på maksimalt 400 kr. kg af de afgiftspligtige stoffer.
Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over
omfattede drivhusgasser med tilhørende GWP. For stoffer, som ikke er
omfattet af stk. 1, men er omfattet af § 3a, stk. 1, skal der
svares en afgift på 400 kr. pr. kg. Listen over afgiftssatser vil
løbende blive revideret, således at nye stoffer kan blive
tilføjet § 3b, stk. 1. Endvidere vil stoffernes GWP
løbende blive opdateret. GWP er fastsat af FN s klimapanel IPCC i
»Second Assesment Report: Climate Change 1995«. Det forventes, at GWP for
stofferne revideres i 2002, og at de enkelte stoffers GWP stort set alle
justeres opad. Når dette sker, vil listen skulle opdateres.
Hvis et stof er sammensat af flere forskellige stoffer,
beregnes afgiften som summen af afgifterne af hver enkelt afgiftspligtigt
stof. Kendes blandingsforholdet ikke kan afgiften fastsættes til 400
kr. pr. kg. Er et stof eksempelvis sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct.
HFC-125 vil afgiften for det sammensatte stof være 172,50 kr. pr. kg
(0,50x65 kr. pr. kg+0,50x280 kr. pr. kg).
Til § 3 c
For produkter, der er omfattet af bilag 1, og som
indeholder et eller flere af de afgiftspligtige stoffer efter § 3a,
stk. 1, skal der betales afgift ved erhvervsmæssig
indførsel her i landet fra steder uden for EU eller fra visse
områder, der ikke er omfattet af de gældende EU-landes
afgiftsområde. Afgiftens størrelse vil afhænge af
mængden og typen af afgiftspligtige stoffer, som er indeholdt i
produkterne. Kendes det nøjagtige indhold ikke, kan der svares afgift
efter en tabelmæssig fastsat størrelse. Disse satser vil blive
fastsat i en kommende bekendtgørelse. Denne ordning vil reducere
antallet af prøver til fastlæggelse af indgået
mængde, som bestemmer typen af gasser, og herved reducere de
administrative omkostninger.
Der skal ikke svares afgift ved import fra steder uden for
EU af stofferne i airconditionsanlæg i biler.
Overskrift til §§ 3d - 21
§§ 3d - 21 er fælles bestemmelser
gældende for begge afgifter. Det foreslås, at dette fremgår
af lovteksten.
Til § 3 d
Ved import fra EU-lande skal der ligeledes svares
dækningsafgift. Ved ændringen af 3d sikres det, at der svares
dækningsafgift af varer omfattet af § 1, stk. 2 og bilag 1
ved import fra andre EU-lande. § 3d svarer til § 3a i den
gældende lov. Der er samme afgiftsfritagelser for import fra EU-lande
som ved import fra steder uden for EU, jf. bemærkningerne til § 3
c.
Til nr. 8 og 9
Ændringen i § 4 sikrer registrering af
virksomheder, der vil blive omfattet af loven som følge af den
foreslåede lovændring.
Virksomheder, der importerer eller fremstiller de
afgiftspligtige stoffer, skal registreres. Virksomheder, der ikke allerede er
registreret efter den gældende afgift på CFC, skal lade sig
registrere senest d. 15. februar 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelser
i § 2 i denne lov.
Til nr. 10
For registrerede virksomheder, der anvender
afgiftspligtige stoffer til produktion af varer omfattet af § 1,
stk. 2 og bilag 1, skal anvendelsen sidestilles med udlevering og der
skal svares afgift.
For registrerede virksomheder, der anvender
afgiftspligtige stoffer efter § 1 eller § 3a til produktion af
varer, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1, skal
anvendelsen ikke sidestilles med udlevering.
Til nr. 11.
Ændringen af § 7, stk. 1, sikrer, at der
ved eksport af varer omfattet af bilag 1, kun kan ske godtgørelse
efter det faktiske indhold af afgiftspligtige stoffer.
Til nr. 12.
Ændringen af § 14, stk. 4, sikrer, at
leverandører af råvarer m.v. til fremstilling af afgiftspligtige
stoffer efter § 3a ligeledes bliver omfattet af oplysningspligten til de
statslige told- og skattemyndigeder.
Til nr. 13.
De statslige told- og skattemyndigheder er bemyndiget til
at udtage stikprøver til analyse og kontrol. De statslige told- og
skattemyndigheder dækker ikke evt. tab, hvis varen beskadiges eller
går tabt ved et hændeligt uheld. De statslige told- og
skattemyndigheder dækker analyseomkostningerne. Bestemmelserne ved
udtagelse af stikprøver følger af § 40 i
bekendtgørelse om toldbehandling.
Afgiftens udformning nødvendiggør disse
bemyndigelser til udtagelse af stikprøver. Afgiftssatsen er
differentieret efter de industrielle drivhusgassers GWP og det er ikke altid
muligt umiddelbart at skelne den ene type gas fra en anden type gas eller fra
en gas, som ikke er omfattet af afgiften. Derfor kan en analyse af gassen
være en nødvendighed. § 14b giver hjemmel til analyse af
industrielle drivhusgasser, også gasser indeholdt i andre varer, hvor
det ikke umiddelbart kan afgøres, om gassen er omfattet af afgiften
eller efter hvilken afgiftssats, samt til kontrol af afgiftsgrundlaget.
Til nr. 14.
Ændringen af § 15 er alene en
konsekvensændring.
Til nr. 15.
I bilag 1 fremgår hvilke varer, hvoraf der ikke kan
opnås godtgørelse for industrielle drivhusgasser, der er anvendt
ved produktionen eller indgår i varerne. Der skal endvidere svares
afgift af varerne ved import og der kan opnås godtgørelse efter
det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser ved eksport.
Til § 2
Efter forslaget skal loven træde i kraft den. 1.
marts 2001. Bestemmelsen i stk. 3 dog den 15. februar 2001 således
at virksomheder, der ikke allerede er registreret efter den gældende
afgift på CFC, skal anmelde sig til registrering senest den 15. februar
2001.
Virksomheder, som i dag er registreret efter
CFC-afgiftsloven eller som skal registreres efter denne lovændring,
skal foretage en lageropgørelse pr. 1. marts 2001 af stoffer som er
afgiftspligtige efter § 3a, stk. 1, dog ikke af afgiftspligtige
stoffer, der indgår som bestanddel i andre varer.
Det foreslås, at forslaget først træder
i kraft pr. 1. marts 2001, således at de berørte virksomheder
kan have den fornødne tid til omstilling af regnskabssystemer og lign.
Industrielle drivhusgasser er ikke brandbare og kan
opbevares uden problemer. De kan endvidere opbevares under tryk,
således at stoffernes volumen reduceres. Det vurderes derfor, at en
lageropgørelse og afgiftsbetaling for ikke-registrerede virksomheder
er nødvendig for at hindre hamstring inden afgiftens
ikrafttrædelse.
Der skal udelukkende foretages en opgørelse af
stoffer, som er indkøbt efter lovens fremsættelse.
Lageropgørelse hos ikke-registrerede virksomheder har til formål
at hindre hamstring af industrielle drivhusgasser, og det er derfor ikke
nødvendigt at afgiftsbelægge stoffer indkøbt inden lovens
fremsættelse. Udgør mængden af afgiftspligtige stoffer
mere end 10 kg skal der ske angivelse og betaling af afgiften af hele
mængden, som er indkøbt efter lovens fremsættelse.
Ikke-registrerede virksomheder skal ikke opgøre mængden af
afgiftspligtige stoffer, der indgår som bestanddel i andre varer.
Mængden skal opgøres efter princippet, at de ældste varer
forbruges først.
Ikke-registrerede virksomheder skal således
opgøre mængden af industrielle drivhusgasser, som er
indkøbt efter lovens ikrafttrædelse og ikke er brugt.
Udgør mængden mere end 10 kg, skal der ske indberetning og
afgiftsbetaling af hele mængden.
Lageropgørelse hos virksomheder, der er eller
bliver registreret efter afgiften, er omfattet af kontrolbeføjelser i
den gældende lov.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, hjemler de
statslige told- og skattemyndigheder adgang til virksomheder, der skal
foretage lageropgørelse og ikke er registreret efter afgiftsloven.
Adgangen er begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller
andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige
virksomhed. Der gives hjemmel til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, regnskabsmateriale, korrespondance mv.
En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske,
såfremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage
gennemsyn i virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger mv.
Det vil således ikke være tilstrækkeligt med en almindelig
bestemmelse om oplysningspligt for de virksomheder, der er omfattet af loven.
Det er derimod ikke nødvendigt at lade hjemlen omfatte adgang til
lokaler, som udelukkende anvendes privat. Forslaget indebærer
således, at der kun er adgang til lokaler, som anvendes udelukkende til
privat brug, hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens
indehaver.
Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er
virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den
fornødne vejledning og hjælp, samt udlevere eller indsende
materiale til skattemyndighederne herunder også udtagelse af
vareprøver.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at de
pågældende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undværes
uden at miste kontroleffektivitet.
Bilag
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 3. august 1998, som ændret ved
§ 28 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og ved § 22 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner
(CFC-afgift)
»Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og
visse drivhusgasser (Afgift på chlorfluorcarboner, haloner,
hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid)«
2.
Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Afgift af chlorfluorcarboner og haloner«
§ 1.
- - -
Stk. 2-4
. - - -
3.
§ 1, stk. 4 ophæves.
§ 2.
Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes
nettovægt.
4.
§ 2 affattes således:
»Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1,
nævnte stoffers nettovægt.
«
§ 3.
- - -
5.
§ 3, stk. 2 affattes således:
Stk. 2.
Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af
varens indhold af det afgiftspligtige stof. Skatteministeren fastsætter
regler om beregning af vægten.
»Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af
stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1. Skatteministeren
fastsætter regler om beregning af vægten.«
Stk. 3
. - - -
Stk. 4.
For dækningsafgiftspligtige varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,
finder reglerne i § 3 a tilsvarende anvendelse.
6.
I § 3, stk. 4 ændres »§ 3a« til:
»§ 3d«
§ 3 a.
Ved erhvervsmæssig modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer fra andre EF-lande svares afgiften i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Varemodtagere skal inden varens
afsendelse fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og
skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte
varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15.
i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i måneden.
Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3
. Afgiften skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den
i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 4
. Betales afgiften ikke rettidigt,
skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal
betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 5
. De statslige told- og
skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange
ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse.
De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge
virksomheden at betale afgiften ved varens modtagelse.
Stk. 6.
Bestemmelserne i lovens § 8
og §§ 11-16 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7
. Skatteministeren kan
fastsætte regler for angivelse og betaling af afgiften.
7.
§ 3a ophæves og i stedet indsættes:
»Kapitel 2
Afgift af hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og
svovlhexafluorid
§ 3 a.
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra
udlandet modtager følgende kemiske stoffer, skal betale en afgift til
statskassen:
1) Hydrofluorcarboner (HFC er)
2) Perfluorcarboner (PFC er)
3) Svovlhexafluorid (SF6)
Stk. 2.
Afgiften skal også betales af de i stk. 1,
nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.
Stk. 3.
De statslige told- og skattemyndigheder skal meddele
virksomheder godtgørelse efter ansøgning for stoffer omfattet
af stk. 1, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet
af bilag 1, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at opnå
godtgørelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er sket en
anvendelse, der er berettiget til godtgørelse, samt at den
årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter
anmodning ikke-registrerede virksomheder, jf. § 4, bevilling til
afgiftsfritagelse for afgiftspligtige stoffer omfattet af stk. 1, der
leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder. Det er en betingelse
for afgiftsfritagelsen, at virksomheden udelukkende producerer varer, der
ikke er omfattet af bilag 1, samt at virksomheden ikke har videresalg af
afgiftspligtige stoffer, efter stk. 1. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter de nærmere forskrifter i forbindelse
med bevillingen.
§ 3 b.
Afgiften udgør for:
(se § 1 nr. 7)
Stk. 2.
Hvis et stof er omfattet af § 3a, stk. 1,
men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr.
kg.
Stk. 3.
Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af
de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen af
afgifterne af hver enkelt stof. Udgør et stof mere end 90
vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette
stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes
til 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af de i stk. 1
og 2 nævnte stoffer.
§ 3 c.
Af de i bilag 1 nævnte varer, der indeholder et
eller flere af de i § 3a, stk. 1, nævnte stoffer, betales ved
erhvervsmæssig indførsel fra steder uden for EU eller fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, en dækningsafgift til statskassen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Der skal ikke svares dækningsafgift efter
stk. 1, for stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a, og som er
anvendt som kølemiddel i air-conditionanlæg i biler.
Stk. 3
. Dækningsafgiften beregnes efter mængden af
de afgiftspligtige stoffer, jf. stk. 1, og afgiftssatser fastsat i
§ 3b. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af
vægten.
Stk. 4
. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel
4, jf. dog stk. 5.
Stk. 5
. For dækningsafgiftspligtige varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,
finder reglerne i § 3d tilsvarende anvendelse.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 3 d.
Ved erhvervsmæssig modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2 og bilag 1,
fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, jf. dog stk. 2. Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra
udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
Stk. 2.
Der skal ikke svares afgift efter stk. 1, for
stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a og er anvendt som
kølemiddel i airconditionanlæg i biler.
Stk. 3
. De i stk. 1, nævnte varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer,
virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til de
statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter
reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse. De statslige told- og
skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale
afgiften ved varens modtagelse.
Stk. 5.
Bestemmelserne i lovens § 8 og §§ 12 og 14
finder tilsvarende anvendelse.«
§ 4.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller
fra udlandet modtager stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, skal
registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.
8.
I § 4, stk. 1, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden
at afgiften er berigtiget, at modtage stoffer, der er afgiftspligtige efter
§ 1.
9
. I § 4, stk. 3, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
§ 5.
- - -
Stk. 3
. Registrerede virksomheder, der udtager afgiftspligtige
stoffer til fremstilling af varer, skal medregne forbruget til udleveringen
efter stk. 2.
10.
I § 5, stk. 3, indsættes efter »varer,«:
»som er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1«.
§ 7.
Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af de i
§ 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet
ved anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, nævnte
stoffer, eller som er afgiftsberigtiget ved modtagelsen fra udlandet efter
reglerne i § 3, tilbagebetales afgiften af den mængde
afgiftspligtige stoffer, der er indeholdt i varen.
Stk. 2.
- - -
11.
I § 7, stk. 1, indsættes efter
»§ 1, stk. 2,«: »eller bilag 1«, efter »§ 1, stk. 1,«
indsættes: »eller § 3a, stk. 1,« og efter
»§ 3»indsættes: »,§ 3c eller § 3d«.
§ 14.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4
. Leverandører af råvarer m.v. til
fremstilling af stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, skal på
begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
de leverede varer.
12.
I § 14, stk. 4, indsættes efter
»§ 1«: »eller § 3a«.
Stk. 5-9
. - - -
§ 14 a.
- - -
13.
Efter § 14 a indsættes:
»§ 14 b. I forbindelse med kontrol efter § 14 er de
statslige told- og skattemyndigheder berettiget til at foretage enhver
undersøgelse af stoffer og varer, der er nødvendig for
udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af
stoffer og varer, i det omfang det er nødvendigt for at
undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er
berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring
at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er
medgået ved undersøgelsen.
Stk. 2
. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder
har besluttet kun at undersøge en del af de angivne stoffer og varer,
anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle
stoffer og varer, der er anført under den pågældende
varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren
kan dog anmode om en supplerende undersøgelse af stofferne og varerne,
såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise
undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne stoffer
og varer.
Stk. 3.
Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren
eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne,
at udføre det for undersøgelsen af stofferne og varerne
nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling
m.v.). Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller
-fremstilleren.«
§ 15.
For betaling af afgift efter loven hæfter den, der
som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning samt
de i § 3 a nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af
varen.
14.
I § 15, ændres »§ 3a« til:
»§ 3d«.
15.
Som bilag 1 indsættes:
»Bilag 1
Varer, hvor der ikke kan opnås godtgørelse ved anvendelsen af
afgiftspligtige stoffer efter § 3a:
1) Husholdningskøleskabe og frysere
2) Jævnstrømskøleskabe og frysere
3) Vaccinekølere
4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in
møbler som iscremefrysere og flaskekølere
5) Kommercielle køle- og fryseanlæg
6) Mælkekøleanlæg
7) Kølerum uden offentlig adgang
8) Industrielle køle- og fryserum
9) Lavtemperaturanlæg
10) Varmepumper
11) Airconditionanlæg i bygninger
12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og
busser
13) Affugtere
14) Fjernvarmerør
15) Isolerede porte og døre
16) Fugeskum
17) Paneler til køle- og fryserum
18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)
19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at
frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på
f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk
brug)
20) Ruder
21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget
SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36
kV
22) Sporgas
Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og
køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,
fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til
brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet
Officielle noter
1) Loven har som
udkast været notificeret i overensstemmelse med EuropaParlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder visse industrielle drivhusgasser Retsinformation · 27. februar 2001
- E.A.7.12.3 CFC og industrielle drivhusgasser omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser Retsinformation · 15. april 2025
- Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser Retsinformation · 6. december 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 m.v.) Retsinformation · 13. november 2020
- Forslag til Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer) Retsinformation · 10. december 2003