Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)

2000/1 LSF 49Lovforslag som fremsatSkatteministeriet11. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)1)

(Afgift på de industrielle drivhusgasser, HFC er, PFC

er og SF6)

§ 1

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner

(CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 3. august 1998, som

ændret ved § 28 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og ved § 22 i

lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser

(Afgift på chlorfluorcarboner, haloner, hydrofluorcarboner,

perfluorcarboner og svovlhexafluorid)«

2.

Før § 1 indsættes:

»Kapitel 1

Afgift af chlorfluorcarboner og haloner«

3.

§ 1, stk. 4 ophæves.

4.

§ 2 affattes således:

»Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1,

nævnte stoffers nettovægt.«

5.

§ 3, stk. 2 affattes således:

Læs alt

»Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af

stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1. Skatteministeren

fastsætter regler om beregning af vægten.«

6.

I § 3, stk. 4 ændres »§ 3a« til:

»§ 3d«

7.

§ 3a ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 2

Afgift af hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og

svovlhexafluorid

§ 3 a.

Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra

udlandet modtager følgende kemiske stoffer, skal betale en afgift til

statskassen:

1) Hydrofluorcarboner (HFC er)

2) Perfluorcarboner (PFC er)

3) Svovlhexafluorid (SF6)

Stk. 2.

Afgiften skal også betales af de i stk. 1,

nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.

Stk. 3.

De statslige told- og skattemyndigheder skal meddele

virksomheder godtgørelse efter ansøgning for betalt afgift for

stoffer omfattet af stk. 1, som er anvendt ved produktion af varer, der

ikke er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå

godtgørelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er sket en

anvendelse, der er berettiget til godtgørelse, samt at den

årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. De statslige

told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og

kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter

anmodning virksomheder, der ikke er registreringspligtige efter § 4,

bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige stoffer omfattet af

stk. 1, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder. Det

er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at virksomheden udelukkende

producerer varer, der ikke er omfattet af bilag 1, samt at virksomheden ikke

har videresalg af afgiftspligtige stoffer, efter stk. 1. De statslige

told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om

administration af afgiftsfritagelsen herunder regnskabs- og

kontrolforskrifter.

§ 3 b.

Afgiften udgør for:

1) HFC-23 (R-23)

400 kr. pr. kg

2) HFC-32 (R-32)

65 kr. pr. kg

3) HFC-41 (R-41)

15 kr. pr. kg

4) HFC-43-10mee (R-43-10mee)

130 kr. pr. kg

5) HFC-125 (R-125)

280 kr. pr. kg

6) HFC-134 (R-134)

100 kr. pr. kg

7) HFC-134a (R-134a)

130 kr. pr. kg

8) HFC-143 (R-143)

30 kr. pr. kg

9) HFC-143a (R-143a)

380 kr. pr. kg

10) HFC-152a (R-152a)

14 kr. pr. kg

11) HFC-227ca (R-227)

290 kr. pr. kg

12) HFC-236fa (R-236-fa)

400 kr. pr. kg

13) HFC-245ca (R-245ca)

56 kr. pr. kg

14) R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)

326 kr. pr. kg

15) R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)

153 kr. pr. kg

16) R-410A (HFC-32/HFC-125)

173 kr. pr. kg

17) R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)

177 kr. pr. kg

18) R-507 (HFC-125/HFC-143a)

330 kr. pr. kg

19) R-508A (HFC-23/PFC-116)

400 kr. pr. kg

20) R-508B (HFC-23/PFC-116)

400 kr. pr. kg

21) Svovlhexafluorid (SF6)

400 kr. pr. kg

22) Perfluormethan (R-14)

400 kr. pr. kg

23) Perfluorethan (R-116)

400 kr. pr. kg

24) Perfluorpropan (R-218)

400 kr. pr. kg

25) Perfluorcyclobutan

400 kr. pr. kg

26) Perfluorhexan

400 kr. pr. kg

27) Perfluorbutan

400 kr. pr. kg

28) Perfluorpentan

400 kr. pr. kg

Stk. 2.

Hvis et stof er omfattet af § 3a, stk. 1,

men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr.

kg.

Stk. 3.

Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af

de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen af

afgifterne af hver enkelt stof. Udgør et stof mere end 90

vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette

stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes

til 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af de i stk. 1

og 2 nævnte stoffer.

§ 3 c.

Af de i bilag 1 nævnte varer, der indeholder et

eller flere af de i § 3a, stk. 1, nævnte stoffer, betales ved

erhvervsmæssig indførsel fra steder uden for EU eller fra visse

områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, en dækningsafgift til statskassen, jf. dog stk.

2.

Stk. 2.

Der skal ikke svares dækningsafgift efter

stk. 1, for stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a, og som er

anvendt som kølemiddel i air-conditionanlæg i biler, jf. bilag

1, nr. 12.

Stk. 3.

Dækningsafgiften beregnes efter mængden af

de afgiftspligtige stoffer, jf. stk. 1, og afgiftssatser fastsat i

§ 3b. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af

vægten.

Stk. 4.

Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel

4, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

For dækningsafgiftspligtige varer, der

indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,

finder reglerne i § 3d tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 3

d. Ved erhvervsmæssig modtagelse af

dækningsafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2, og bilag 1,

fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, jf. dog stk. 2. Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra

udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen

er gældende for 5 år.

Stk. 2.

Der skal ikke svares afgift efter stk. 1, for

stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a og er anvendt som

kølemiddel i airconditionanlæg i biler, jf. bilag 1, nr. 12.

Stk. 3.

De i stk. 1, nævnte varemodtagere skal

efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer,

virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til de

statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter

reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse. De statslige told- og

skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale

afgiften ved varens modtagelse.

Stk. 5.

Bestemmelserne i lovens § 8 og §§ 12 og 14

finder tilsvarende anvendelse.«

8.

I § 4, stk. 1, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

9.

I § 4, stk. 3, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

10.

I § 5, stk. 3, indsættes efter »varer,«:

»som er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1«.

11.

I § 7, stk. 1, indsættes efter

»§ 1, stk. 2,«: »eller bilag 1«, efter »§ 1, stk. 1,«

indsættes: »eller § 3a, stk. 1,« og efter

»§ 3»indsættes: »,§ 3c eller §3d«.

12.

I § 14,stk. 4, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

13.

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. I forbindelse med kontrol efter § 14 er de

statslige told- og skattemyndigheder berettiget til at foretage enhver

undersøgelse af stoffer og varer, der er nødvendig for

udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af

stoffer og varer, i det omfang det er nødvendigt for at

undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er

berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring

at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er

medgået ved undersøgelsen.

Stk. 2.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder

har besluttet kun at undersøge en del af de angivne stoffer og varer,

anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle

stoffer og varer, der er anført under den pågældende

varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren

kan dog anmode om en supplerende undersøgelse af stofferne og varerne,

såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise

undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne stoffer

og varer.

Stk. 3.

Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren

eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne,

at udføre det for undersøgelsen af stofferne og varerne

nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling

m.v.). Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller

-fremstilleren.«

14.

I § 15, ændres »§ 3a« til:

»§ 3d«.

15.

Som bilag 1 indsættes:

»Bilag 1

Varer, hvor der ikke kan opnås godtgørelse ved anvendelsen af

afgiftspligtige stoffer efter § 3a:

1) Husholdningskøleskabe og -frysere

2) Jævnstrømskøleskabe og -frysere, dog ikke mobile

kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i

fly, skibe, fiskefartøjer og biler

3) Vaccinekølere

4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in

møbler som iscremefrysere og flaskekølere

5) Kommercielle køle- og fryseanlæg

6) Mælkekøleanlæg

7) Kølerum uden offentlig adgang

8) Industrielle køle- og fryserum

9) Lavtemperaturanlæg

10) Varmepumper

11) Airconditionanlæg i bygninger

12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og

busser.

13) Affugtere

14) Fjernvarmerør

15) Isolerede porte og døre

16) Fugeskum

17) Paneler til køle- og fryserum

18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at

frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på

f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk

brug)

20) Ruder

21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget

SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36

kV

22) Sporgas

Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og

køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,

fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til

brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Bestemmelsen i stk. 3 træder dog i kraft den 15. februar 2001.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på stoffer og varer, der

fra og med den 1. marts 2001 udleveres fra eller forbruges i registrerede

virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3.

Virksomheder, der skal registreres ved lovens

ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-

og skattemyndigheder senest den 15. februar 2001.

Stk. 4.

Virksomheder, der skal registreres ved lovens

ikrafttræden eller allerede er registreret efter den gældende

lov, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige stoffer efter

§ 3a, stk. 1, som affattet ved denne lov, den 1. marts 2001. De

statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler

for opgørelsen.

Stk. 5.

Andre virksomheder, der den 1. marts 2001 har en

lagerbeholdning af afgiftspligtige stoffer efter § 3 a, stk. 1, som

affattet ved denne lov, og som er indkøbt efter denne lovs

fremsættelse og overstiger 10 kilo, skal senest den 15. marts 2001 til

de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over

denne lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for

opgørelsen.

Stk. 6.

Virksomheder, der er omfattet af stk. 5, skal

senest den 31. marts 2001 indbetale afgift af den i stk. 5, nævnte

lagerbeholdning af afgiftspligtige stoffer, der er indkøbt efter

lovens fremsættelse, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 7.

Betales afgiften efter stk. 6 ikke rettidigt,

finder §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

anvendelse.

Stk. 8.

Med henblik på kontrol af virksomhedernes

lageropgørelse efter stk. 5, har de statslige told- og

skattemyndigheder følgende kontrolbeføjelser:

1) De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til:

a) at foretage eftersyn i virksomheder omfattet af stk. 5 og

b) at efterse virksomhedens forretningsbøger og øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

2) Den, der er ansvarlig for en virksomhed omfattet af stk. 5,

samt de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal yde de

statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og

hjælp ved foretagelsen af de i nr. 1 nævnte eftersyn. Ved

udtagelse af vareprøver finder § 14b tilsvarende anvendelse.

3) Det i nr. 1, litra b, nævnte materiale skal på de

statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til

de statslige told- og skattemyndigheder.

4) Leverandører af råvarer m.v. til fremstilling af

stoffer, der er afgiftpligtige efter stk. 5 skal på begæring

meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om de leverede

stoffer.

5) De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til, hvis det

skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden

retskendelse at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 5

omhandlede virksomheder.

6) I det omfang oplysninger som nævnt i nr. 1 er registreret

elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også

en elektronisk adgang hertil.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag foreslås en afgift på HFC

er (hydrofluorcarboner), PFC er (perfluorcarboner), og SF6

(svovlhexafluorid). En afgift skal øge incitamentet til anvendelsen af

mere miljøvenlige stoffer end HFC er, PFC er og SF6.

Afgiften skal ligeledes øge incitamentet til at reducere spild fra

eksisterende anlæg, opsamle og genanvende stofferne, samt tilskynde

udviklingen af alternativer.

I forbindelse med aftalerne om Finansloven for 2000 indgik

regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) en aftale med

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at gennemføre en analyse af

kemikalieområdet. Der blev i den forbindelse i foråret 2000

nedsat et udvalg under Skatteministeriet med deltagere fra Miljø- og

Energiministeriet og Finansministeriet.

I begyndelsen af august 2000 udsendte udvalget »Analyse af

mulighederne for øget anvendelse af afgiftsregulering på

kemikalieområdet«. I analysen undersøges mulighederne for

øget anvendelse af afgiftsregulering på kemikalieområdet.

Der peges på områder, hvor det teknisk set fra en miljø-

og afgiftsmæssig synsvinkel er muligt på kort sigt at

indføre miljøafgifter. Endvidere beskrives mulighederne for

afgiftsregulering på kemikalieområdet på lidt længere

sigt. I analysen foreslås bl.a. en afgift på industrielle

drivhusgasser. Analysen blev udsendt til de berørte brancher og

organisationer, der herved fik mulighed for at kommentere analysen.

Indledning

HFC er, PFC er og SF6 bevirker, at

atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme

øges, hvilket medfører, at temperaturen på jorden stiger.

HFC er, PFC er og SF6 er med på listen i Kyoto-protokollen

over drivhusgasser, hvor udledningen skal mindskes. HFC er, PFC er og

SF6 indgår på linie med CO2, CH4

og N2O. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande delt EU s

samlede reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen mellem sig, og Danmark

har forpligtiget sig til at nedbringe det samlede danske udslip af

drivhusgasser med 21% i perioden 2008-2012 , se i øvrigt Miljø-

og Energiministeriets »Klima 2012 Status og perspektiver for dansk klimapolitik«. Stofferne

bidrager ikke til nedbrydningen af ozonlaget, da stofferne ikke indeholder

chlor eller brom. Ved fremstillingen af HFC kan dog dannes HCFC, som er

ozonlagsnedbrydende. Disse stoffer produceres ikke i Danmark.

Hvis den stofmængde af HFC er, PFC er og

SF6, som blev anvendt i 1998 udledes til atmosfæren, vil det

medføre et forøget udslip af drivhusgasser svarende til ca. 1,6

mill. tons CO2, svarende til ca. 3 pct. af den årlige danske

udledning af CO2. Den anslåede udledning af drivhusgasser

kan ud fra forbruget i 1998 omregnes til udledning af ca. 540.000 tons

CO2, svarende til ca. 1 % af den totale danske

CO2-emission (ca. 56,4 mill. tons). Den fremtidige udledning

skønnes - uden regulering - at blive tre-doblet i løbet af de

næste 10 år, hvilket bl.a. skyldes anlæggenes/produkternes

levetid og skrotning, herunder også overgang fra HCFC er

(hydrochlorfluorcarboner) til HFC er.

Der er i de senere år sket en stigning i det danske

forbrug af især HFC er og PFC er i takt med, at forbruget af CFC (fuldt

halogenerede chlorfluorcarboner) og HCFC nærmer sig nul p.g.a.

regulering. Forbruget af SF6 (svovlhexafluorid) har været

nogenlunde konstant de sidste 5 år.

HFC er

HFC er bruges i Danmark hovedsageligt som

kølemidler i køleanlæg og til opblæsning af

polyurethanskum. HFC er bruges også til en række mindre

formål, herunder som drivmiddel i specielle spraydåser. I

udlandet bruges HFC til specielle brandslukningsformål, men dette er

ikke tilladt i Danmark.

For en stor del af anvendelsesområder for HFC er

findes der i dag alternativer. Der er p.t. ingen alternativer til de fleste

mobile køleanlæg (kølecontainere, kølebiler),

små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre

anvendelser til områder uden netspænding. Der findes i dag heller

ingen kommercielt tilgængelige airconditionanlæg til biler uden

HFC, men disse vurderes på linie med langt de fleste andre

områder at blive udviklet i løbet af en kortere

årrække.

I 1997 var der i Danmark et forbrug på ca. 890 tons

HFC er, et forbrug på 1.250 tons i 1998 og forbruget forventes at

være ca 1.230 tons i1999. Der forventes en stigning i brugen af HFC er,

når HCFC bliver forbudt i 2000/2002.

Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming

Potential). Til sammenligning er forholdet mellem GWP og CO2 pr.

definition 1:1.

Det mest anvendte HFC (HFC-134a) har en GWP-værdi

på 1.300. Det betyder, at hvert kilo HFC-134a, der slipper ud til

atmosfæren, svarer til 1.300 kilo CO2. De resterende HFC er

har GWP-værdier på mellem 140 og 11.700. Mere end halvdelen af

emissionen af HFC sker fra køleanlæg (ikke

køle/fryseskabe).

Det forventes, at en stor del af HFC erne vil blive

indsamlet med henblik på genanvendelse. En sådan frivillig

ordning eksisterer allerede i dag for CFC erne og HCFC erne i

kølebranchen, hvor HFC erne allerede i dag er omfattet - den

såkaldte KMO-ordning (Kølebranchens Miljø Ordning). Stort

set alle i kølebranchen har tilsluttet sig denne ordning.

PFC er

Der bruges i Danmark kun en mindre mængde PFC er.

Det overvejende forbrugsområde er køleanlæg, men der

finder også en mindre anvendelse sted i industrien bl.a. til produktion

af elektroniske komponenter. I udlandet anvendes PFC erne hovedsageligt i

aluminiumsindustrien.

Der blev i Danmark anvendt 8 tons PFC i 1997 og 6 tons i

1998. Ifølge Miljøstyrelsen er den største kendte

anvendelse af PFC i en køleblanding, der anvendes som substitut for

CFC. Dette forbrug skønnes at være i begrænset

vækst.

Denne PFC har en GWP-værdi på 7.000.

SF6

Størstedelen af SF6 anvendes i

støjisolerende termoruder. Her findes der i dag alternativer f.eks.

tykkere ruder eller laminater, og forbruget forventes at falde kraftigt.

En anden anvendelse af SF6 er i dag inden for

elsektoren i visse afbrydere. Der findes ingen reelle alternativer, idet

alternativerne til de små afbrydere vil kræve ombygninger, da

alternativerne er større, mens der ikke findes alternativer til de

større afbrydere. Afgiften vil dog her give et øget incitament

til at være meget påpasselig med udslip f.eks. i forbindelse med

vedligeholdelse samt genindsamling af brugt SF6. De mindre

afbrydere er stort set helt tætte og serviceres i udlandet, og udslip

sker derfor kun yderst sjældent i forbindelse med

påkørsler eller lignende. Derfor er de undtaget for afgift, mens

de større afbrydere er pålagt afgift. Miljøstyrelsen

forhandler i øjeblikket med leverandørerne og Danske

Energiselskabers Forening om en frivillig aftale omkring tilbagetagning og

evt. genanvendelse af SF6 inden for elsektoren.

Desuden bliver SF6 benyttet i visse

skosåler.

Der blev i 1997 i alt anvendt 13 tons SF6, 9

tons i 1998 og forbruget forventes af være ca. 12.000 tons i 1999.

SF6 har en GWP-værdi på 23.900. Den største

emission af SF6 kommer fra lydisolerende termovinduer.

Initiativer

Forslaget om afgifterne på de kraftigste

drivhusgasser er ikke det eneste initiativ, der er igangsat, for at reducere

brugen af gasserne.

Miljøstyrelsen har i foråret 2000 udsendt et

forslag til regulering af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC er, PFC

er og SF6. Forslaget indeholder en gennemgang af hvert enkelt af

stoffernes anvendelsesområde, og indeholder datoer for stop af brugen

af de industrielle drivhusgasser i nye anlæg/produkter. Miljø-

og energiministeren har tidligere bebudet et stop for denne anvendelse inden

2006. Planen indeholder derfor forslag til afviklingsdatoer for langt de

fleste anvendelsesområder på en række områder

foreslås et stop tidligere end i 2006.

Parallelt med dette lovforslag om afgifter på de

industrielle drivhusgasser fremlægges derfor et udkast til

bekendtgørelse, hvor afviklingsdatoerne i mange tilfælde er

ændret blandt andet på baggrund af de mange modtagne

høringssvar samt ikke mindst introduktionen af dette afgiftsforslag,

da en afgift vil tilskynde virksomhederne til at benytte alternativ

teknologi.

Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt

miljøprojekt nr. 523, 2000: »Ozonlagsnedbrydende stoffer og

drivhusgasserne HFC er, PFC er og SF6«, som kortlægger det

danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt visse

industrielt anvendte drivhusgasser i 1998. En tilsvarende rapport om

forbruget i 1999 er ved at blive færdiggjort. Miljøprojekt nr.

456, 1999 »Erstatning af kraftige drivhusgasser - slutrapport« estimerer

bl.a. omkostningerne ved anvendelse af alternativer til drivhusgasserne.

I forbindelse med »Program for Renere Teknologi m.v.« har

Miljøstyrelsen givet økonomisk støtte til en række

projekter, der har eller har haft til formål at udvikle og/eller

formidle viden om alternativer til de industrielle drivhusgasser.

Projekterne har været medvirkende til udviklingen af

en række danske alternativer til adskillige anvendelsesområder.

Mange af disse resultater har bevirket, at det har været muligt at

foreslå en afvikling af brugen af de industrielle drivhusgasser

indenfor de specifikke anvendelsesområder.

Denne udvikling er videreført under »Program for

renere produkter m.v.«, hvorunder Miljøstyrelsen i efteråret

1999 har givet økonomisk støtte til flere projekter f.eks.

udvikling og afprøvning af alternativer til SF6 i

støjisolerende vinduer, udvikling af CO2-baseret

kølecontainer, udarbejdelse af manual til installering af mellemstore

køleanlæg (herunder gennemgang af lovgivning etc.).

Også Energistyrelsen har støttet en

række projekter, hvor der er blevet anvendt alternativer til de

industrielle drivhusgasser.

Omkostninger ved anvendelse af alternativer

En række alternativer kan benyttes alt efter hvilket

anvendelsesområde, der er tale om. For nogen anvendelsesområder

findes der dog endnu ikke alternativer. De mest anvendte af alternativerne er

i dag butan og pentan i køleskabe, ammoniak i større

køleanlæg, CO2 i visse skumtyper m.v. Der

foregår både herhjemme og internationalt en stor forskning i

udviklingen af alternativer inden for de enkelte brancher. Specielt er der

ved at komme stor fokus på CO2 inden for

kølebranchen, men også videreudvikling af de alternative

kølemidler som butan og ammoniak er genstand for store

udviklingsaktiviteter.

Det vurderes, at ammoniak ca. koster 8 kr/kg excl. moms,

og at isobutan koster ca. 60 kr/kg. excl. moms. Det vurderes dog, at der ved

køb af isobutan kan opnås væsentlige rabatter. Ved

anvendelse af kulbrinter i stedet for HFC er skal der anvendes en

væsentlig mindre mængde kulbrinte, da der er en mindre

rørdimension på anlæg med kulbrinter.

KMO er Kølebranchen Miljøordning. Der er

tale om en frivillig ordning, men næsten alle i kølebranchen har

valgt at tilslutte sig ordningen. Ved anvendelse af HFC er skal der

lægges et bidrag på 15 kr/kg til KMO, mens dette ikke er

tilfældet for alternativerne.

Oversigt over industrielle drivhusgasser og alternativer og

GWP-værdier

Stofbetegnelse

Kemisk formel

GWP-værdi (100 år)

HFC er

HFC-23

CHF3

11700

HFC-134a

CH2

FCF3

1300

HFC-152a

C2H4F2

140

HFC-401A

Blanding

1082

HFC-402A

Blanding

2326

HFC-404A

Blanding

3260

HFC-407A

Blanding

1526

HFC-507A

Blanding

3300

PFC er

PFC-218

C3F8

7000

SF6

SF6

SF6

23900

Alternativer

Isobutan (HC-600a)

CH(CH3)3

3

Propan (HC-290)

C3H8

3

Etan (HC-170)

C2H6

3

Eten (Ethylen)

CH2CH2

3

Propylen (HC-1270)

C3H6

3

Ammoniak

NH3

0

Kuldioxid

CO2

1

Luft

-

0

Vand

H2O

0

Den mest anvendte HFC (HCF-134a) har en

indkøbspris på ca. 50 kr/kg excl. moms. Hertil skal endvidere

lægges et bidrag på 15 kr/kg i bidrag til KMO.

Anvendelse af alternativer til HFC vil ofte

medføre, at hele anlægget eller dele af eksisterende anlæg

skal udskiftes, da alternativerne til HFC er brændbare. De

første seks alternativer vist i ovenstående tabel er

brændbare, men dette har stort set ikke givet anledning til problemer i

praksis, selv om det stiller krav om ekstra uddannelse.

Spørgsmålet om sikkerheden er i øvrigt

blevet berørt i mange af de høringssvar, der er kommet i

forbindelse med høringen på Miljøstyrelsens udkast til

regulering af de industrielle drivhusgasser. Der er for nyligt opstillet

flere anlæg (bl.a. store køleanlæg i bygninger), hvor det

har vist sig, at man kan benytte de gældende regler for

kølemidler. Miljøstyrelsen har i øvrigt i slutningen af

1999 igangsat et projekt, der skal tydeliggøre reglerne og gøre

disse lettilgængelige i form af en manual.

Sikkerhedsspørgsmål ligger bl.a. hos Arbejdstilsynet og

Elektricitetsrådet, der også deltager i Miljøstyrelsens

projekt.

Ofte vil det kræve en særlig autorisation hos

personer, som arbejder med de brændbare alternativer. Dette kan

medføre en øget byrde til efteruddannelse af personale ved

omlægninger fra drivhusgasser til de brændbare alternativer.

Husholdningskøleskabe, hvor der er anvendt

alternativer til HFC er, er ofte mere støjsvage samt energibesparende.

Hvis et køleskab eksempelvis indeholder ca. 700 g HFC134a (200 g i

kølekredsen og ca. 500 g i isoleringsrummet) skal der betales 91

kr./køleskab i afgift ved en afgift på 130 kr./kg HFC134a.

Afgiften vil således give et incitament til at anvende alternativer til

HFC.

Det skønnes, at 95 pct. af husholdningskøle-

og fryseskabe, der i dag tages i anvendelse i Tyskland, er fremstillet uden

industrielle drivhusgasser. Flere danske virksomheder har et omfattende salg

til Tyskland.

I supermarkeder er det i dag standard at benytte direkte

køling, hvor kompressorerne står i et maskinrum, og sender

kølemidlet direkte ud i butikken. Tidligere benyttedes CFC eller

HCFC-kølemidler, men i dag er HFC-kølemidler (især

R-404A) standard. Man kan vælge at benytte indirekte køling,

hvor man benytter HFC i det primære kølesystem, der køler

et af alternativerne ned, og det er så dette, der sendes ud i butikken

i det sekundære anlæg. Dette vil reducere udslippet af de

industrielle drivhusgasser med ca. 95 %. Man kan ligeledes vælge at

benytte ammoniak eller kulbrinter i det primære system.

I England har bl.a. de store supermarkedskæder

Tescoe og Sainsbury anvendt kulbrinter. I Sverige er der installeret over 75

køleanlæg med kulbrinter som kølemiddel i supermarkeder,

hospitaler m.v., hvilket skyldes lovkrav om, at der skal benyttes indirekte

køling, hvis kølemiddelfyldningen er over 30 kg. Ofte har et

anlæg flere funktioner, f.eks. køling af supermarked og

luftkonditionering

Anlægsomkostningerne ved at benytte indirekte

køling ved brug af alternativerne i supermarkeder vurderes generelt

til at være ca. 15 - 25 pct. højere. Merprisen bliver mindre, jo

større anlæggene er. Merprisen forventes at falde med tiden,

når udbuddet af alternativ teknologi bliver større, og der

bliver indarbejdet effektive rutiner i forbindelse med opstilling af

færdige køleunits og samling af væskerør.

Driftsomkostningerne skønnes at blive mindre pga. mere effektive

anlæg, herunder mere tætte anlæg pga. mindre fyldninger,

lavere priser på kølevæsken mm. Reaktionerne på

Miljøstyrelsens forslag til regulering har dog vist, at der er

forskellige skøn over både merpris og effektivitet.

Den opbygning af køleanlægget, som er

demonstreret i et netop igangsat anlæg i en FDB-butik i Odense, kan

ofte anvendes i andre supermarkedskøleanlæg. Ud fra erfaringerne

i projektet vurderer projektdeltagerne, at merprisen for et sådant

anlæg i et middelstort supermarked vil ligge omkring 10 15 % af

totalinstallationen incl. montage. En afgift på HFC-kølemidlerne

vil således bevirke, at omkostningerne i de alternative anlægs

levetid vil blive i samme størrelsesorden, som et traditionelt

anlæg, idet driftsudgifterne til bl.a. efterfyldning er mindre. Desuden

vil den mindre fyldning i sig selv også bevirke en lavere

anlægspris med de alternative kølemidler fremfor med

afgifsbelagte HFC-kølemidler.

Demonstrationsanlægget i Odense har desuden vist, at

der kan anvendes naturlige kølemidler i

supermarkedskøleanlæg, uden at energiforbruget forøges i

anlæggene. Det er vigtigt at fokusere på miljøbelastningen

både fra kølemidlerne og fra energiforbruget til drift af

køleanlæggene.

Det vurderes derfor, at køleanlæg, der

anvender naturlige kølemidler, generelt vil kunne udføres

således, at energiforbruget for indirekte eller tilsvarende systemer

ikke bliver højere end for direkte systemer. Det kræver brug af

komponenter (kompressorer), som er optimeret til kølemidlet, hvilket

har været tilfældet i Odense-anlægget.

Ved direkte køling (HFC-anlæg) i et

supermarked sendes flydende kølemiddel ud i lange

rørstrækninger til kølestederne, som ofte er køle-

eller frysegondoler, mælkeskabe, kølerum m.m. Det fordampede

kølemiddel tilbageføres i andre rør. I et mellemstort

supermarked er der ofte 30 - 40 kølesteder, og ofte er der flere

kilometer rør med kølemiddel, og disse er ofte samlet i

hundredvis af samlinger. Det kan ikke undgås, at der er en vis

lækage i disse anlæg. Lækage foregår ofte i pakninger

i ventiler og samlinger, eller ved at der direkte sker uheld med

knækkede rør. Tidligere var lækageraten stor for disse

anlæg, måske 20 - 30 % af fyldningen på årsbasis.

Branchen har gjort meget for at fremme kvaliteten af nye anlæg, og det

formodes at lækageraten er reduceret til omkring 10%.

En lækagerate på 10% bliver ofte brugt i

international sammenhæng, selvom FN s Klimapanel IPCC regner med 17% i

gennemsnit. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med dokumenterede lavere

lækagerater end 10%.

Et typisk supermarkeds-køleanlæg til et

supermarked på 1.000 - 1.500 m2 vil have påfyldt 300

kg R-404A og have en lækagerate på 10, dvs. en påfyldning

på ca. 30 kg årligt. R-404A har en GWP-værdi på

3.260, hvilket vil medføre en afgift på 326 kr./kg R-404A. Der

skal således betales 97.800 kr. ved installering i afgift og 9.780 kr.

årligt ved påfyldning. Påfyldningen svarer omregnet til et

årligt udslip på 97,8 tons CO2. Et typisk anlæg

koster i størrelsesordenen 1 mill. kr., men dette er meget

afhængig af den specifikke installation. Nye anlæg kan muligvis

have en lavere lækagerate, men dette er genstand for en del

diskussion.

PFC er dyrere end HFC og anvendes ikke i så store

mængder som HFC. En afgift også på PFC vil hindre, at der

anvendes PFC i stedet for HFC ved en afgift på HFC.

Der anvendes ca. 300-500 g HFC-134a i varmepumper til

brugsvand til et almindeligt hus. Ved en afgift på 130 kr. pr. kg

HFC-134a vil afgiften blive ca. 40-65 kr. pr. varmepumpe. Det vurderes, at en

varmepumpe koster i størrelsesordenen 15.000 kr. En afgift på

denne type varmepumpe vil således udgøre mindre end 0,50 pct af

varmepumpens pris.

Større varmepumper beregnet til brugsvand og

rumopvarmning har en fyldning på omkring 3 kg, hvilket vil give en

afgift i størrelsesordenen 400 kr. Den samlede pris for et

sådant anlæg ligger fra 50.000 kr.

Det skønnes, at SF6 koster ca. 80

kr./kg. Alternativer findes for bl.a. anvendelsen i støjisolerende

vinduer, mens der ikke p.t. findes brugbare alternativer inden for

elsektoren. Dog findes der afbrydere baseret på vakuum i stedet for

SF6 for de mindre afbrydere (SF6-isoleret

koblingsudstyr

# 36

kV), men disse er mere pladskrævende, og vil i mange tilfælde

kræve større komplicerede ombygninger på netstationen.

Desuden er udslippet mindre end 1% om året. Al reparation, aftapning og

påfyldning sker i udlandet.

Der er ingen dansk produktion af HFC, PFC eller

SF6. Flere virksomheder har allerede afviklet brugen af HFC, PFC

og SF6.

Virksomheder, som bliver direkte berørt af afgiften

Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var

ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter

CFC-afgiften. HFC er og PFC er indgår stort set i samme produkter som

CFC inden restriktionerne. SF6 bruges i dag kun af ganske få

virksomheder udover elsektoren. Inden for elsektoren kendes alle

aktører, og der er kun få leverandører.

I forhold til afgiften på CFC, er der

tilføjet ca. 10 mindre varegrupper, som ikke var omfattet af afgiften

på CFC. Det skønnes på denne baggrund, at afgiften vil

omfatte færre end 200 virksomheder.

Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede

oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande udenfor EU og

virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport

eller produktion af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, blive omfattet af

afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at være de samme som for

CFC samt bla. vinduesproducenter (SF6), men det skønnes, at

eksporten af vinduer med SF6 er kraftigt på vej ned, idet

SF6-holdige vinduer er på vej ud af det tyske marked.

Afgiftens udformning

Det foreslås, at afgiften udformes efter

næsten samme princip som den gældende afgift på CFC. Det

vil sige, at afgiften skal betales ved fremstilling og import af stofferne,

friholdelse ved eksport og genanvendelse m.v. Ved at friholde opsamlet og

genanvendt stof for afgift tilskyndes til, at man ikke med vilje lader

stofferne slippe ud i atmosfæren, og at det samlede udslip dermed

bliver så lille som muligt.

Der skal som udgangspunkt svares afgift af

hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid

(SF6), der importeres eller fremstilles her i landet. Ved

anvendelse af de afgiftspligtige stoffer i varer, der ikke er omfattet af

bilag 1, kan der opnås godtgørelse for den betalte afgift. Der

kan eksempelvis opnås godtgørelse for afgiftspligtige stoffer,

som er anvendt til medicinske sprays og mobile køleanlæg.

Virksomheder, der udelukkende producerer varer, der ikke

er omfattet af bilag 1, kan opnå tilladelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, således at virksomheden kan modtage afgiftspligtige

stoffer fra registrerede virksomheder uden at der er svaret afgift.

Virksomheder, der har fået en sådan tilladelse, skal

således ikke efterfølgende have afgiften godtgjort.

Efter den gældende afgift på CFC skal der kun

svares afgift af stoffer, der anvendes i bestemte produkter, jf. § 1 i

lov om afgift på CFC. Den »omvendte« udformning af afgiften på

industrielle drivhusgasser i forslaget er valgt for at lette administrationen

og kontrollen med afgiften. Ved salg af afgiftspligtige stoffer er det ikke

sikkert, at stoffernes endelige anvendelsesområde er kendt. Listen

begrænser endvidere antallet af varer, hvoraf der skal svares afgift

ved import og letter derfor administrationen ved import af varer. Det

skønnes, at et begrænset antal virksomheder, der ikke er

registreret eller anmeldt, skal have godtgjort afgiften.

Listen over varer, hvoraf der ikke kan opnås

godtgørelse for afgiften vil løbende blive revideret og

således blive tilpasset, hvis der sker ændringer i

anvendelsesområdet for industrielle drivhusgasser.

Det vurderes ikke nødvendigt at ændre

afgiften på CFC, således at udformningen af CFC-afgiften bliver

som udformningen af afgiften på industrielle drivhusgasser, da

CFC-gasser kun anvendes i meget begrænset omfang og udelukkende

indenfor områder, der er omfattet af afgiften. Der vil ikke komme andre

områder, hvor der anvendes CFC-gasser, da brugen af CFC-gasserne er

tæt ved at være afviklet.

Afgiften lægges på stoffernes nettovægt.

Der bliver udsendt en bekendtgørelse med tabelmæssig fastsat

vægt, som kan anvendes ved import af produkter, der indeholder de

afgiftsbelagte stoffer. Det er muligt at svare afgift efter det faktiske

indhold eller ved anvendelse af en tabelmæssig fastsat vægt, hvis

det faktiske indhold ikke er kendt.

Den tabelmæssigt fastsatte vægt skal

være højere end den gennemsnitlige afgift for at undgå

enhver form for afgiftstænkning. Som udgangspunkt anvendes

bekendtgørelsen om beregning af den afgiftspligtige vægt for

produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner (BEK nr. 707 af 20.

november 1989) ved beregning af dækningsafgiften. Listen vil dog

snarest blive opdateret.

Det foreslås, at afgiften først træder

i kraft d. 1. marts 2001, således at de berørte virksomheder kan

nå at omstille deres regnskabssystemer og lignende.

Afgiftens størrelse

Det foreslås, at afgiftens størrelse tager

udgangspunkt i de forskellige stoffers GWP og følger den i dag

gældende afgift på CO2 på 100 kr. pr. ton

CO2, således at afgiften følger stoffernes

drivhuseffekt.

Det foreslås, at afgiften følger de enkelte

stoffers GWP, således at koblingen til CO2-afgiften bliver

tydelig. Det vurderes, at denne differentiering kan gennemføres uden

administrative problemer, da der oftest foreligger tilstrækkelige

oplysninger (leverandør-erklæringer og lignende), således

at differentieringen kan gennemføres uden for meget administrativt

besvær og problemer ved kontrol. Der vil dog være behov for

stikprøver og udtagning af prøver til kontroltest.

Nogle af stofferne har en ganske høj

GWP-værdi. Følger afgiften i alle tilfælde

CO2-afgiften kan dette i nogle tilfælde medføre en

afgift på 30 gange stoffernes salgspris. Det foreslås derfor, at

der indføres en maksimal afgift på 400 kr. pr. kg. Det

bør dog overvejes om denne grænse med tiden skal

hæves.

En maksimal afgift i denne størrelse anses for

nødvendig bl.a. for at forhindre en ikke-nødvendig brug i visse

køleanlæg og airconditionanlæg, hvor R-404A ofte benyttes

i stedet for den i denne sammenhæng mere energimæssigt fornuftige

HFC-134a. En afgift i denne størrelsesorden vil ligeledes tilskynde

til at installere de i dag dyrere indirekte køleanlæg baseret

på naturlige kølemidler.

Grænsen på 400 kr. pr. kg gør det

muligt for afgiften at følge GWP-værdien for langt de fleste

industrielle drivhusgasser, da de fleste industrielle drivhusgasser har en

GWP-værdi under 4.000. PFC erne og SF6 har dog alle

GWP-værdier højere end 4.000.

Den danske CO2-afgift er som udgangspunkt 0,10

kr. pr. kg CO2,og CO2 har pr. definition en

GWP-værdi på 1. Stoffet HFC-401a har en GWP-værdi på

1.082 og vil således skulle pålægges 108 kr. pr kg i

afgift, når afgiften på de industrielle drivhusgasser

følger afgiften på CO2. En af PFC erne har en

GWP-værdi på 7.000, hvilket vil medføre en afgift på

700 kr. pr. kg PFC, hvis afgiften følger CO2-afgiften. Det

foreslås imidlertid, at der indføres en maksimal afgift på

400 kr. pr. kg stof, hvilket vil reducere afgiften på den omtalte PFC

til 400 kr. pr. kg for PFC.

Undtagelser

Det foreslås, at industrielle drivhusgasser der

anvendes i mobile kølere, herunder skum i kølecontainere, dog

ikke aircondition, ikke belastes af afgiften, da det kan forventes, at

påfyldningen og/eller produktionen ellers vil kunne ske uden afgift i

udlandet. Dette kan ske ved en ordning, hvor der som udgangspunkt skal svares

afgift af gasserne, men gives godtgørelse for gasser anvendt i de

ovennævnte mobile kølere. Der skal endvidere ikke svares afgift

af de omfattede stoffer ved import af mobile kølere. En direkte

afgiftsfritagelse til mobile kølere kan være vanskelig, da det

ikke er muligt at fastlægge anvendelsesområdet ved at betragte en

given mængde af industrielle drivhusgasser. Ved mobile kølere

forstås køleanlæg, der skal anvendes på

køretøjer, tog, skibe og fly. Kølecontainere er

ligeledes omfattet. Airconditionanlæg i biler er dog

afgiftspligtige.

Det foreslås, at gasser i airconditionanlæg i

biler fritages for afgiften, når anlæggene er påmonteret i

udlandet. En afgift ville ellers medføre anmeldelse som varemodtagere

af mange bilimportørere og ville have en ringe effekt pga. afgiftens

størrelse i forhold til registreringsafgiften. Der skal derimod

være afgift ved montering af anlæg og efterfølgende

påfyldninger af kølemidler på biler her i landet. Pga.

registreringsafgiften er påmonterede airconditionanlæg i

personbiler pålagt en afgift på 180 pct. af anlæggenes

værdi.

Der skal således ikke svares afgift ved import af en

bil med et airconditionanlæg.

Afgiften omfatter kun skum, som er anvendt i produkter,

der er omfattet af bilaget til loven eller typer af skum, som direkte er

omfattet af bilaget.

Begrundelsen for at visse typer af skum er undtaget for

afgiften er, at en afgiftspålæggelse af disse skumtyper ikke vil

være mulig at administrere eller kontrollere. Det skyldes, at der i

nogle af de undtagne skumtyper efter kort tid ikke længere forefindes

gasserne. Det gælder for fleksibelt skumplast (skumgummi). Det vil

derfor ikke være praktisk muligt at kontrollere hvorvidt, at

producenter har anvendt industrielle drivhusgasser som

opblæsningsmiddel. Andre typer skum indgår i adskillige produkter

og en administration af en afgift vil medføre store administrative

byrder for myndigheder og virksomheder. Det gælder f.eks. HFC anvendt

til opblæsning af visse skosåler.

Analyser af indholdet af drivhusgasser i færdigvarer

Analyser af f.eks. skumprøver for HFC vil koste i

størrelsesordenen 3-4.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående

prøver. Hvis der er flere prøver, vil prisen falde til ca.

1.500 kr. Analyser af kølemiddel (som væske eller gas) vil koste

ca. 2-3.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående prøver. Hvis

der er flere prøver, vil prisen falde til omkring 1.200 kr. For PFC og

SF6 vil prisen sandsynligvis ligge i samme

størrelsesorden.

Ved anvendelse af kølemidler i køleskabe til

husholdningerne er der krav til mærkning af køleskabet om,

hvilket kølemiddel som er anvendt. Dette sker af hensyn til fremtidige

reparationer.

De eksisterende afgifter på kemikalier viser, at det

har været nødvendigt at bruge ret betydelige ressourcer for at

opbygge en viden om de varer, som er afgiftsbelagt i forbindelse med

Told*Skats administration og kontrol af afgifter.

Kontrolopgaven i forbindelse med en kemikalieafgiftslov er

især baseret på en varekontrol, i modsætning til en

regnskabskontrol. Dette bevirker, at der stilles stigende krav til Told*Skats

personale med hensyn til nøje kendskab til en række vidt

forskellige vareområder.

Genanvendelse

Ved den foreslåede udformning af afgiften skal der

svares afgift af visse drivhusgasser, når gasserne fremstilles eller

importeres. Der skal endvidere svares afgift, når stofferne

indgår i produkter, der importeres. Ved denne udformning er det

således muligt at indsamle gasserne her i landet med henblik på

genanvendelse, uden at der skal svares afgift ved genanvendelse.

Provenumæssige konsekvenser

Med dette forslag afgiftsbelægges drivhusgasserne

hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og SF6

(svovlhexaflourid). Afgiftssatserne er fastsat i forhold til gassernes

CO2-ækvivalenter og er på 100 kr. pr. ton

CO2-ækvivalenter, men med et afgiftsloft på 400 kr.

pr. kg gas.

Afgiften vil give et forventet provenu på ca. 145

mill. kr. på helårsbasis under forudsætning om

uændrede mængder. For finansåret 2001 vil afgiften betyde

et merprovenu på ca. 110 mill. kr.

I 2001 forventes kun ganske små

mængdereduktioner som følge af afgiften, da udfasningen af de

industrielle drivhusgasser tager tid. Men for den mest anvendte HFC-gas (HFC

134a) vil afgiften udgøre 260 pct. af prisen, og der vil derfor

være et meget kraftigt incitament til at benytte alternative

kølemidler. Afgiften på HFC- og PFC-gasserne forventes at give

et provenu på ca. 144 mill. kr.

Med hensyn til SF

6-forbruget vil man formentlig allerede se en mængdereduktion i

2001 i forbindelse med anvendelse af SF6 til

støjisolering af ruder. Der findes alternativer til

SF6 til støjisolering f.eks. tykkere

ruder og laminater. Der har dog ikke tidligere været incitament til at

benytte disse alternativer, da SF6 er relativt

billigt. Med en afgift, der udgør ca. 500 pct. af prisen på et

kg SF6, forventes en stor

mængdereduktion på op mod 90 pct., således at forbruget af

SF6 til støjisolerede ruder vil falde

ganske betragteligt fra den i 1999 anvendte mængde på ca. 7.000

kg. Indenfor el-sektoren findes der p.t. ingen reelle alternativer til

SF6, og forbruget forventes derfor at

være uændret. Samlet vil afgiften på

SF6 give et provenu på ca. 2,5 mill. kr.

under forudsætning om en mængdetilpasning på 90 pct. for de

støjisolerede ruder.

Stofbetegnelse

GWP-værdi

(100 år)

Afgift pr. kg

Anvendt mængde, foreløbige tal,

1999, kg

Provenu

mill.kr.

HFC-134a

1.300

130

912.000

119

HFC-152a

140

14

42.600

1

HFC-401a

1.082

108

15.100

2

HFC-402a

2.326

233

9.900

2

HFC-404a

3.260

326

213.000

69

HFC-407c

1.526

153

40.400

6

HFC-507a

3.300

330

11.700

4

PFC-218

7.000

400

6.000

2

SF6

23.900

400

12.000

5

210

Note: Tabellen viser den samlede import af rene gasser og

forbrug i Danmark, men tallene er ikke korrigeret for eksport og import af

produkter, der indeholder drivhusgasser, samt de anvendelsesområder,

der er fritaget for afgift. Provenuet bliver derfor ca. 65 mill. kr.

lavere.

Miljømæssige konsekvenser

Danmark har under visse forudsætninger forpligtet

sig til at nedbringe det samlede danske udslip af drivhusgasser med 21 pct. i

perioden 2008-2012 målt i forhold til udslippet af drivhusgasser i

1990. Afgiften er med til at opfylde denne forpligtelse.

Afgiften vil øge incitamentet til anvendelse af

mere miljøvenlige stoffer end HFC er, PFC er og SF6.

Afgiften vil ligeledes øge incitamentet til at reducere spild fra

eksisterende anlæg, opsamle og genanvende stofferne samt tilskynde til

udviklingen af alternativer.

Forbruget af de industrielle drivhusgasser vil over en

længere periode falde som følge af afgiften, men en egentlig

mængdereduktion af betydning vil formentlig først komme fra

år 2002. Derimod kan det forventes, at der vil ske en ganske stor

mængdereduktion i SF6 til brug i støjisolerende

vinduer, da alternativerne allerede findes og benyttes på det danske

marked.

Afgiften vil medføre en gradvis afvikling af de

nævnte drivhusgasser inden et egentligt forbud mod brugen af disse

stoffer træder i kraft.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Mængder og provenuer fordelt på

anvendelsesområder ved uændrede mængder uden korrektion for

eksport, afgiftsfritagelse m.m. (1998)

Anvendelsesområde

HFC 134a

HFC

152a

HFC

404a

HFC

401a

HFC

407c

HFC

402a

HFC 507a

Andre HFC er

SF6

PFC

Afgift kr./kg

130

14

323

108

153

233

330

400

400

400

Isolerinsskum (køleskabe, frysere m.v),

ton

357

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Andet hårdt skum, ton

0

14

0

0

0

0

0

0

0

0

Fugeskum, ton

43

13

0

0

0

0

0

0

0

0

Kølemiddel (husholdnings- samt kommercielle

køleskabe, frysere m.v.), ton

257

0

14

0

0

0

0

0

0

0

Kølemiddel (kommercielle stationære

anlæg), ton

208

0

106

15

17

8

10

0

0

6

Kølemiddel (aircondition, mobile), ton

90

0

26

0

0

2

0

14

0

0

Andet (bl.a. spraydåser og blødt skum),

ton

47

6

0

0

0

0

0

0

2

0

Vinduer, ton

0

0

0

0

0

0

0

0

7

0

I alt

1.002

33

146

15

17

10

10

14

9

6

For nogle af anvendelsesområderne gives

der godtgørelse for de anvendte industrielle drivhusgasser, f.eks.

gasser anvendt ved fremstilling af visse typer skum. For alle

anvendelsesområder gives der godtgørelse ved eksport.

Ved udvælgelsen at varegrupper, hvor der ikke kan

opnås godtgørelse andet end ved eksport, er der lagt vægt

på, at afgiften belaster danske og udenlandske producenter ens, at

afgiften kan afløftes ved eksport, samt at afgiften kan administreres

af virksomheder og myndigeheder.

Afgiften vil medføre et provenu på ca. 110

mill. kr. i finansåret 2001, heraf forventes en ganske stor del at

blive overvæltet på forbrugerne.

For den største af de danske

køleskabsproducenter vil afgiftens indførelse ikke

medføre væsentligt øgede omkostninger. De fleste

producenter producerer allerede eller har mulighed for at producere

køleskabe uden drivhusgasser. Dette kan dog ikke gøres

umiddelbart uden omkostninger for virksomhederne. Desuden er afgiften

udformet således, at den fuldt ud vil kunne overvæltes i priserne

på det danske marked.

Allerede på nuværende tidspunkt udgør

HFC-fri køleskabe (baseret på kulbrinter) over halvdelen af alle

modeller på det danske marked. Disse køleskabe importeres

hovedsageligt fra Tyskland og Sverige.

Kulbrinte som alternativ til HFC er fuldt ud

afprøvet og mere eller mindre implementeret hos de fleste danske

producenter. De fleste større europæiske

køleskabsproducenter benytter kulbrinte til opblæsning af

isoleringsskum, og en del producerer enheder med kulbrinte som

kølemiddel parallelt med produktion af enheder med HFC. I Tyskland er

mere end 95 pct. af de nye køleskabe HFC-fri. De udenlandske

producenter, der vil sælge køleskabe i Tyskland, er tvunget til

at levere køleskabe med kulbrinteteknologi, hvis de vil være med

i kataloger og de store varehuses udbud.

Danske producenter vil dermed alligevel skulle omstille

sig til produktion af HFC-fri køleskabe for at kunne konkurrere

på både det danske og udenlandske marked, herunder især det

Nordeuropæiske marked.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var

ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter

CFC-afgiften. HFC er, PFC er og SF6 indgår stort set i samme

produkter som CFC inden restriktionerne. Det er således

nærliggende at antage, at den foreslåede afgift på HFC er,

PFC er og SF6 vil omfatte ca. det samme antal virksomheder, som

CFC-afgiften gjorde. Afgiften på industrielle drivhusgasser omfatter

få varegrupper, der ikke er omfattet af afgiften på CFC.

Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede

oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande uden for EU og

virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport,

blive omfattet af afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at

være stort set de samme som for CFC-afgiften. Antallet af virksomheder

med egen import fra ikke-EU lande kendes ikke, men også her

skønnes det at være de samme virksomheder som før

CFC-reguleringen (i begyndelsen af 90 erne).

Normalt forelægges en lovændring med udvidelse

af afgiftsgrundlaget for et fokuspanel under Erhvervsministeriet, som skal

vurdere størrelsen af de administrative byrder for berørte

virksomheder. Det er imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at

for at en sådan forelæggelse kan ske med et tilfredsstillende

resultat skal mindst 200 virksomheder være omfattet af lovforslaget, da

det ellers er vanskeligt at finde et tilfredsstillende antal virksomheder til

fokuspanelet.

Det vurderes ikke, at afgiften på industrielle

drivhusgasser vil omfatte 200 virksomheder eller flere. Derfor har

Skatteministeriet lavet en ekspertvurdering af de administrative konsekvenser

for virksomhederne.

Yderligere vil virksomheder, der søger

godtgørelse for afgiften ved anvendelse af industrielle drivhusgasser

i ikke-afgiftspligtige varer, samt ikke-registrerede virksomheder, som

eksporterer afgiftspligtige varer, blive berørt af afgiften.

En ekspertvurdering defineres som ressortministeriets

kvalificerede skøn. Dette skøn kan udarbejdes med baggrund i

statistikker, erfaringer eller dialog med relevante parter.

Med baggrund i antal virksomheder, der tidligere var

omfattet af afgiften på CFC, og erfaringer fra andre afgifter, har

Skatteministeriet foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser

for virksomhederne og antal virksomheder, som vil blive omfattet. Denne

vurdering fremgik af et lovudkast, som har været sendt i høring

hos en række berørte brancher og virksomheder.

Administrative byrder for virksomhederne.

Engangsbyrder.

Virksomheder, der fremstiller eller importerer stofferne HFC, PFC

eller SF6 skal registreres ved de statslige told- og

skattemyndigheder, samt foretage en lageropgørelse af de

afgiftspligtige stoffer. Registreringen sker ved en anmeldelse til den lokale

told- og skatteregion, typisk ved udfyldelse af en blanket.

Lageropgørelse foregår ved en opgørelse af mængden

af HFC, PFC eller SF6, som virksomheden har på lager.

Mængden af HFC, PFC eller SF6 vil ofte fremgå af

virksomhedens regnskaber. Der skal ikke foretages en lageropgørelse af

afgiftspligtige stoffer, der anvendes i andre produkter, f.eks.

kølemiddel, som allerede er påfyldt et køleskab.

Ikke-registrerede virksomheder, som har stofferne HFC, PFC eller

SF6 på lager, skal foretage en lageropgørelse ved

afgiftens ikrafttrædelse og indbetale afgiften af stofferne. Der skal

ikke foretages en lageropgørelse af afgiftspligtige stoffer, der

anvendes i andre produkter, f.eks. kølemiddel, som allerede er

påfyldt et køleskab. I lageropgørelse skal kun

indgå stoffer, som er indkøbt efter lovens

fremsættelse.

Varemodtagere, der importerer varer omfattet af bilag 1, skal

anmeldes til de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Anmeldelsen sker ved registrering hos den lokale told- og skatteregion.

Der vil være engangsbyrder forbundet med ændringer i

edb-anlæg til beregning af afgiften.

Løbende administrative byrder.

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige

mængde månedligt og indbetale afgiften.

For ikke-registrerede virksomheder, der er anmeldt hos told- og

skattestyrelsen, skal der svares afgift ved modtagelse af varer, der er

omfattet af afgiften, fra udlandet. Der skal indsendes en opgørelse og

indbetales månedligt. Afgiften opgøres på baggrund af det

faktiske indhold af gasser, kendes det faktiske indhold ikke kan der svares

afgift en sats fastsat i en tabel.

Virksomheder, der ikke er registreret og ikke modtager varer omfattet

af bilag 1 fra udlandet, vil kun modtage varer, hvoraf der er svaret afgift.

Disse virksomheder skal således hverken lave opgørelser,

indberetninger eller indbetalinger til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Virksomheder kan modtage godtgørelse for betalt afgift ved

eksport af stoffer, også for afgiften for stoffer der er påfyldt

andre varer. Der gives endvidere godtgørelse for afgiften for stoffer,

som er anvendt i varer, der ikke er omfattet af bilag 1. Antallet af

virksomheder, der kan modtage godtgørelse og som ikke er registrerede

eller anmeldte som varemodtagere, er vanskeligt at bestemme. Der er dog tale

om en frivillig ordning.

Virksomheder, der anvender industrielle drivhusgasser i produktionen

af varer, der ikke er omfattet af bilaget i loven, og udelukkende producerer

varer, der ikke er omfattet af bilaget, kan efter godkendelse hos de lokale

told- og skattemyndigheder opnå tilladelse til at modtage industrielle

drivhusgasser fra udlandet eller fra registrerede virksomheder uden, at der

skal svares afgift. Disse virksomheder skal således ikke

efterfølgende søge godtgørelse for afgiften.

Virksomheder, der ønsker godtgørelse ved eksport af

varer omfattet af afgiften, skal have kendskab til det faktiske indhold af

industrielle drivhusgasser i varerne. Der er ikke tale om, at der skal ske en

måling af de enkelte varer, men det må formodes, at mængden

er kendt enten fra tidligere udlevering eller fra kendskab til produktionen.

Det samme princip er gældende for virksomheder, der ønsker

godtgørelse for afgiften for gasser, der er indeholdt i varer, der

ikke er omfattet af afgiften.

Der skal som udgangspunkt svares afgift af alle

industrielle drivhusgasser uafhængigt af anvendelsen. Der gives

godtgørelse for industrielle drivhusgasser, der er anvendt i

produkter, der ikke er omfattet af afgiften. Dette princip er også

kendt fra energiafgifter og vandafgiften, men indgår ikke i samme

omfang i andre grønne afgifter.

Der gives endvidere godtgørelse ved eksport af alle

industrielle drivhusgasser, der indgår i produkter, som er omfattet af

afgiften. Dette afviger ikke fra andre afgifter. Der gives kun

godtgørelse for det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser ved

eksport. Det faktiske indhold kan ikke umiddelbart bestemmes ved at betragte

produktet. Det vurderes imidlertid, at størstedelen af eksporten af

produkter, der er omfattet afgiften, vil blive foretaget af producenter, som

har kendskab til de faktiske indhold af industrielle drivhusgasser.

Ved import af varer omfattet af afgiften kan der svares

afgift efter det faktiske indhold, hvis denne oplysning er tilgængelig

ud fra en leverandørerklæring eller andet, ellers kan der svares

afgift efter en fastsat tabelværdi ved import.

Administrationen ved import og eksport af afgiftspligtige

varer er tungere end administrationen af en regulær stykafgift, da

opgørelsen sker efter det faktiske indhold, med mindre tabelsatsen

anvendes.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Gennemførelsen af lovforslaget om afgift på

de industrielle drivhusgasser skønnes at medføre

engangsudgifter på 0,7 mill. kr. til information og tilretning af

edb-systemer.

Derudover skønnes lovforslaget kun at

medføre en mindre administrativ belastning af Told og Skat.

Forholdet til EU-retten

De pågældende industrielle drivhusgasser

produceres ikke i Danmark, hvilket har givet anledning til at gennemgå

afgiften i forhold til EU-retten. Afgiften er et led i en generel intern

afgiftsordning, der systematisk og efter objektive kriterier anvendes

på visse industrielle drivhusgasser og visse produkter indeholdende de

pågældende gasser, uanset stoffets og produktets oprindelse.

Lovforslaget vil blive notificeret efter Direktiv 98/34/EF

(Informationsproceduredirektivet) som ændret ved Direktiv 98/48/EF.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Afgiften vil give et forventet provenu på ca. 145 mill.

kr. på helårsbasis under forudsætning om uændrede

mængder. For finansåret 2001 vil afgiften betyde et merprovenu

på ca. 110 mill. kr. Det skønnes at provenuet vil blive

reduceret væsentligt med tiden.

Begrænsede merudgifter

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Gennemførelse af lovforslaget om afgift på visse

chlorfluorcarboner og haloner skønnes at medføre

engangsudgifter på 0,7 mill. kr. for Told og Skat til information og

tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes lovforslaget kun at medføre en mindre

administrativ belastning af Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Afgiften vil medføre et provenu på ca. 110 mill.

kr. i finansåret 2001, heraf forventes en ganske stor del at blive

overvæltet på forbrugerne

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

På éngangsbasis vil loven påføre

virksomhederne byrder i forbindelse med edb-tilpasninger, registrering og

opbygning af rutiner. Der vil løbende være administrative byrder

forbundet med opgørelse og indbetaling af afgiften.

Miljømæssige konsekvenser

Afgiften vil medvirke til reduktion i anvendelsen af de

industrielle drivhusgasser.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil blive notificeret efter Direktiv 98/34/EF

(Informationsproceduredirektivet) som ændret ved Direktiv

98/48/EF.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Forslaget udvider afgiftsgrundlaget til også at

omfatte nogle af de kraftige drivhusgasser. Det foreslås derfor, at

titlen på loven ændres, således at det fremgår af

titlen, hvilke stoffer, som er omfattet af afgiften.

Til nr. 2.

§§ 1-3 omfatter alene den gældende afgift

på chlorcarboner og haloner. Det foreslås markeret ved en

overskrift til §§ 1-3.

Til nr. 3.

Det foreslås, at § 1, stk. 4 i den

gældende lov ophæves. Paragraffen hæves ud fra

ønsket om at styrke retssikkerheden. Ophævelsen af § 1,

stk. 4, har ingen praktisk betydning, da anvendelsen af CFC i Danmark

stort set er afviklet.

Til nr. 4-6.

Her er tale om en konsekvensændring, som

følge af at afgiftsgrundlaget foreslås udvidet.

Til nr. 7.

§§ 3a - 3c omfatter alene den foreslåede nye

afgift på hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og

svovlhexafluorid (SF6). Det foreslås derfor, at dette

fremgår ved en overskrift til §§ 3a - 3c.

Til § 3 a

Det foreslås, at der lægges afgift på

hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid

(SF6). HFC er, PFC er og SF6 er alle kraftige

drivhusgasser. Drivhusgasser bevirker, at atmosfærens evne til at

tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden

stiger.

Der skal som udgangspunkt svares afgift af

hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid

(SF6), der importeres eller fremstilles her i landet. Ved

anvendelse af de afgiftspligtige stoffer i varer, der ikke er omfattet af

bilag 1, kan der opnås godtgørelse for den betalte afgift.

Efter den gældende afgift på CFC skal der kun

svares afgift af stoffer, der anvendes i bestemte produkter, jf. § 1 i

lov om afgift på CFC. Den »omvendte« udformning af afgiften på

industrielle drivhusgasser er valgt for at lette administrationen og

kontrollen med afgiften. Ved salg af afgiftspligtige stoffer er det ikke

sikkert, at stoffernes endelige anvendelsesområde er kendt.

Listen over varer i bilag 1:

1) Husholdningskøleskabe og frysere

2) Jævnstrømskøleskabe og frysere

3) Vaccinekølere

4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in

møbler som iscremefrysere og flaskekølere

5) Kommercielle køle- og fryseanlæg

6) Mælkekøleanlæg

7) Kølerum uden offentlig adgang

8) Industrielle køle- og fryserum

9) Lavtemperaturanlæg

10) Varmepumper

11) Airconditionanlæg i bygninger

12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og

busser

13) Affugtere

14) Fjernvarmerør

15) Isolerede porte og døre

16) Fugeskum

17) Paneler til køle- og fryserum

18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at

frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på

f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk

brug)

20) Ruder

21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget

SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36 kV

22) Sporgas

Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og

køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,

fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til

brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet. Mobile

køleanlæg og kølecontainere er således ikke

omfattet af bilag 1, belastes derfor ikke af afgiften.

Listen over varer, hvoraf der ikke kan opnås

godtgørelse for afgiften vil løbende blive revideret og

tilpasset, hvis der sker ændringer i anvendelsesområdet for

industrielle drivhusgasser.

Der gives godtgørelse til gasser, der er anvendt

til produktionen af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, uafhængigt

af om gasserne stadig forefindes i varerne.

Ikke-registrerede virksomheder, der anvender industrielle

drivhusgasser i produktionen af varer, kan efter godkendelse hos de statslige

told- og skattemyndigheder opnå afgiftsfritagelse for industrielle

drivhusgasser indkøbt hos registrerede virksomheder. De omfattede

ikke-registrerede virksomheder skal således ikke efterfølgende

søge godtgørelse for afgiften. Af kontrolmæssige hensyn

er det en betingelse for at opnå den nævnte tilladelse, at

virksomheden udelukkende producerer varer, der ikke er omfattet af bilag 1

samt ikke har videresalg af industrielle drivhusgasser. Ikke-registrerede

virksomheder er virksomheder, der ikke importerer eller producerer

industrielle drivhusgasser. De statslige told- og skattemyndigheder

fastsætter forskrifterne for opnåelse og administration af

afgiftsfritagelsen, herunder regnskabs- og kontrolforskrifter.

Til § 3 b

Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming

Potential). Til sammenligning er GWP lig 1 for CO2 pr. definition.

Udgangspunktet for afgiftens størrelse er CO2-afgiften

på 10 øre pr. kg CO2 samt en øvre grænse

på maksimalt 400 kr. kg af de afgiftspligtige stoffer.

Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over

omfattede drivhusgasser med tilhørende GWP. For stoffer, som ikke er

omfattet af stk. 1, men er omfattet af § 3a, stk. 1, skal der

svares en afgift på 400 kr. pr. kg. Listen over afgiftssatser vil

løbende blive revideret, således at nye stoffer kan blive

tilføjet § 3b, stk. 1. Endvidere vil stoffernes GWP

løbende blive opdateret. GWP er fastsat af FN s klimapanel IPCC i

»Second Assesment Report: Climate Change 1995«. Det forventes, at GWP for

stofferne revideres i 2002, og at de enkelte stoffers GWP stort set alle

justeres opad. Når dette sker, vil listen skulle opdateres.

Hvis et stof er sammensat af flere forskellige stoffer,

beregnes afgiften som summen af afgifterne af hver enkelt afgiftspligtigt

stof. Kendes blandingsforholdet ikke kan afgiften fastsættes til 400

kr. pr. kg. Er et stof eksempelvis sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct.

HFC-125 vil afgiften for det sammensatte stof være 172,50 kr. pr. kg

(0,50x65 kr. pr. kg+0,50x280 kr. pr. kg).

Til § 3 c

For produkter, der er omfattet af bilag 1, og som

indeholder et eller flere af de afgiftspligtige stoffer efter § 3a,

stk. 1, skal der betales afgift ved erhvervsmæssig

indførsel her i landet fra steder uden for EU eller fra visse

områder, der ikke er omfattet af de gældende EU-landes

afgiftsområde. Afgiftens størrelse vil afhænge af

mængden og typen af afgiftspligtige stoffer, som er indeholdt i

produkterne. Kendes det nøjagtige indhold ikke, kan der svares afgift

efter en tabelmæssig fastsat størrelse. Disse satser vil blive

fastsat i en kommende bekendtgørelse. Denne ordning vil reducere

antallet af prøver til fastlæggelse af indgået

mængde, som bestemmer typen af gasser, og herved reducere de

administrative omkostninger.

Der skal ikke svares afgift ved import fra steder uden for

EU af stofferne i airconditionsanlæg i biler.

Overskrift til §§ 3d - 21

§§ 3d - 21 er fælles bestemmelser

gældende for begge afgifter. Det foreslås, at dette fremgår

af lovteksten.

Til § 3 d

Ved import fra EU-lande skal der ligeledes svares

dækningsafgift. Ved ændringen af 3d sikres det, at der svares

dækningsafgift af varer omfattet af § 1, stk. 2 og bilag 1

ved import fra andre EU-lande. § 3d svarer til § 3a i den

gældende lov. Der er samme afgiftsfritagelser for import fra EU-lande

som ved import fra steder uden for EU, jf. bemærkningerne til § 3

c.

Til nr. 8 og 9

Ændringen i § 4 sikrer registrering af

virksomheder, der vil blive omfattet af loven som følge af den

foreslåede lovændring.

Virksomheder, der importerer eller fremstiller de

afgiftspligtige stoffer, skal registreres. Virksomheder, der ikke allerede er

registreret efter den gældende afgift på CFC, skal lade sig

registrere senest d. 15. februar 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelser

i § 2 i denne lov.

Til nr. 10

For registrerede virksomheder, der anvender

afgiftspligtige stoffer til produktion af varer omfattet af § 1,

stk. 2 og bilag 1, skal anvendelsen sidestilles med udlevering og der

skal svares afgift.

For registrerede virksomheder, der anvender

afgiftspligtige stoffer efter § 1 eller § 3a til produktion af

varer, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1, skal

anvendelsen ikke sidestilles med udlevering.

Til nr. 11.

Ændringen af § 7, stk. 1, sikrer, at der

ved eksport af varer omfattet af bilag 1, kun kan ske godtgørelse

efter det faktiske indhold af afgiftspligtige stoffer.

Til nr. 12.

Ændringen af § 14, stk. 4, sikrer, at

leverandører af råvarer m.v. til fremstilling af afgiftspligtige

stoffer efter § 3a ligeledes bliver omfattet af oplysningspligten til de

statslige told- og skattemyndigeder.

Til nr. 13.

De statslige told- og skattemyndigheder er bemyndiget til

at udtage stikprøver til analyse og kontrol. De statslige told- og

skattemyndigheder dækker ikke evt. tab, hvis varen beskadiges eller

går tabt ved et hændeligt uheld. De statslige told- og

skattemyndigheder dækker analyseomkostningerne. Bestemmelserne ved

udtagelse af stikprøver følger af § 40 i

bekendtgørelse om toldbehandling.

Afgiftens udformning nødvendiggør disse

bemyndigelser til udtagelse af stikprøver. Afgiftssatsen er

differentieret efter de industrielle drivhusgassers GWP og det er ikke altid

muligt umiddelbart at skelne den ene type gas fra en anden type gas eller fra

en gas, som ikke er omfattet af afgiften. Derfor kan en analyse af gassen

være en nødvendighed. § 14b giver hjemmel til analyse af

industrielle drivhusgasser, også gasser indeholdt i andre varer, hvor

det ikke umiddelbart kan afgøres, om gassen er omfattet af afgiften

eller efter hvilken afgiftssats, samt til kontrol af afgiftsgrundlaget.

Til nr. 14.

Ændringen af § 15 er alene en

konsekvensændring.

Til nr. 15.

I bilag 1 fremgår hvilke varer, hvoraf der ikke kan

opnås godtgørelse for industrielle drivhusgasser, der er anvendt

ved produktionen eller indgår i varerne. Der skal endvidere svares

afgift af varerne ved import og der kan opnås godtgørelse efter

det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser ved eksport.

Til § 2

Efter forslaget skal loven træde i kraft den. 1.

marts 2001. Bestemmelsen i stk. 3 dog den 15. februar 2001 således

at virksomheder, der ikke allerede er registreret efter den gældende

afgift på CFC, skal anmelde sig til registrering senest den 15. februar

2001.

Virksomheder, som i dag er registreret efter

CFC-afgiftsloven eller som skal registreres efter denne lovændring,

skal foretage en lageropgørelse pr. 1. marts 2001 af stoffer som er

afgiftspligtige efter § 3a, stk. 1, dog ikke af afgiftspligtige

stoffer, der indgår som bestanddel i andre varer.

Det foreslås, at forslaget først træder

i kraft pr. 1. marts 2001, således at de berørte virksomheder

kan have den fornødne tid til omstilling af regnskabssystemer og lign.

Industrielle drivhusgasser er ikke brandbare og kan

opbevares uden problemer. De kan endvidere opbevares under tryk,

således at stoffernes volumen reduceres. Det vurderes derfor, at en

lageropgørelse og afgiftsbetaling for ikke-registrerede virksomheder

er nødvendig for at hindre hamstring inden afgiftens

ikrafttrædelse.

Der skal udelukkende foretages en opgørelse af

stoffer, som er indkøbt efter lovens fremsættelse.

Lageropgørelse hos ikke-registrerede virksomheder har til formål

at hindre hamstring af industrielle drivhusgasser, og det er derfor ikke

nødvendigt at afgiftsbelægge stoffer indkøbt inden lovens

fremsættelse. Udgør mængden af afgiftspligtige stoffer

mere end 10 kg skal der ske angivelse og betaling af afgiften af hele

mængden, som er indkøbt efter lovens fremsættelse.

Ikke-registrerede virksomheder skal ikke opgøre mængden af

afgiftspligtige stoffer, der indgår som bestanddel i andre varer.

Mængden skal opgøres efter princippet, at de ældste varer

forbruges først.

Ikke-registrerede virksomheder skal således

opgøre mængden af industrielle drivhusgasser, som er

indkøbt efter lovens ikrafttrædelse og ikke er brugt.

Udgør mængden mere end 10 kg, skal der ske indberetning og

afgiftsbetaling af hele mængden.

Lageropgørelse hos virksomheder, der er eller

bliver registreret efter afgiften, er omfattet af kontrolbeføjelser i

den gældende lov.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, hjemler de

statslige told- og skattemyndigheder adgang til virksomheder, der skal

foretage lageropgørelse og ikke er registreret efter afgiftsloven.

Adgangen er begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller

andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige

virksomhed. Der gives hjemmel til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, regnskabsmateriale, korrespondance mv.

En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske,

såfremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage

gennemsyn i virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger mv.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt med en almindelig

bestemmelse om oplysningspligt for de virksomheder, der er omfattet af loven.

Det er derimod ikke nødvendigt at lade hjemlen omfatte adgang til

lokaler, som udelukkende anvendes privat. Forslaget indebærer

således, at der kun er adgang til lokaler, som anvendes udelukkende til

privat brug, hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens

indehaver.

Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er

virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den

fornødne vejledning og hjælp, samt udlevere eller indsende

materiale til skattemyndighederne herunder også udtagelse af

vareprøver.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at de

pågældende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undværes

uden at miste kontroleffektivitet.

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf.

lovbekendtgørelse nr. 569 af 3. august 1998, som ændret ved

§ 28 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og ved § 22 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner

(CFC-afgift)

»Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og

visse drivhusgasser (Afgift på chlorfluorcarboner, haloner,

hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid)«

2.

Før § 1 indsættes:

»Kapitel 1

Afgift af chlorfluorcarboner og haloner«

§ 1.

- - -

Stk. 2-4

. - - -

3.

§ 1, stk. 4 ophæves.

§ 2.

Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes

nettovægt.

4.

§ 2 affattes således:

»Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1,

nævnte stoffers nettovægt.

«

§ 3.

- - -

5.

§ 3, stk. 2 affattes således:

Stk. 2.

Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af

varens indhold af det afgiftspligtige stof. Skatteministeren fastsætter

regler om beregning af vægten.

»Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af

stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1. Skatteministeren

fastsætter regler om beregning af vægten.«

Stk. 3

. - - -

Stk. 4.

For dækningsafgiftspligtige varer, der

indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,

finder reglerne i § 3 a tilsvarende anvendelse.

6.

I § 3, stk. 4 ændres »§ 3a« til:

»§ 3d«

§ 3 a.

Ved erhvervsmæssig modtagelse af

dækningsafgiftspligtige varer fra andre EF-lande svares afgiften i

forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Varemodtagere skal inden varens

afsendelse fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og

skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte

varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15.

i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder

angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i måneden.

Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3

. Afgiften skal indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den

i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 4

. Betales afgiften ikke rettidigt,

skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal

betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5

. De statslige told- og

skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange

ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse.

De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge

virksomheden at betale afgiften ved varens modtagelse.

Stk. 6.

Bestemmelserne i lovens § 8

og §§ 11-16 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7

. Skatteministeren kan

fastsætte regler for angivelse og betaling af afgiften.

7.

§ 3a ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 2

Afgift af hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og

svovlhexafluorid

§ 3 a.

Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra

udlandet modtager følgende kemiske stoffer, skal betale en afgift til

statskassen:

1) Hydrofluorcarboner (HFC er)

2) Perfluorcarboner (PFC er)

3) Svovlhexafluorid (SF6)

Stk. 2.

Afgiften skal også betales af de i stk. 1,

nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.

Stk. 3.

De statslige told- og skattemyndigheder skal meddele

virksomheder godtgørelse efter ansøgning for stoffer omfattet

af stk. 1, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet

af bilag 1, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå

godtgørelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er sket en

anvendelse, der er berettiget til godtgørelse, samt at den

årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. De statslige

told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og

kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter

anmodning ikke-registrerede virksomheder, jf. § 4, bevilling til

afgiftsfritagelse for afgiftspligtige stoffer omfattet af stk. 1, der

leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder. Det er en betingelse

for afgiftsfritagelsen, at virksomheden udelukkende producerer varer, der

ikke er omfattet af bilag 1, samt at virksomheden ikke har videresalg af

afgiftspligtige stoffer, efter stk. 1. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter de nærmere forskrifter i forbindelse

med bevillingen.

§ 3 b.

Afgiften udgør for:

(se § 1 nr. 7)

Stk. 2.

Hvis et stof er omfattet af § 3a, stk. 1,

men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 400 kr. pr.

kg.

Stk. 3.

Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige af

de i stk. 1 og 2 nævnte stoffer, beregnes afgiften som summen af

afgifterne af hver enkelt stof. Udgør et stof mere end 90

vægtpct. af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette

stof og blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes

til 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af de i stk. 1

og 2 nævnte stoffer.

§ 3 c.

Af de i bilag 1 nævnte varer, der indeholder et

eller flere af de i § 3a, stk. 1, nævnte stoffer, betales ved

erhvervsmæssig indførsel fra steder uden for EU eller fra visse

områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, en dækningsafgift til statskassen, jf. dog stk.

2.

Stk. 2.

Der skal ikke svares dækningsafgift efter

stk. 1, for stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a, og som er

anvendt som kølemiddel i air-conditionanlæg i biler.

Stk. 3

. Dækningsafgiften beregnes efter mængden af

de afgiftspligtige stoffer, jf. stk. 1, og afgiftssatser fastsat i

§ 3b. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af

vægten.

Stk. 4

. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel

4, jf. dog stk. 5.

Stk. 5

. For dækningsafgiftspligtige varer, der

indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,

finder reglerne i § 3d tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 3 d.

Ved erhvervsmæssig modtagelse af

dækningsafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2 og bilag 1,

fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, jf. dog stk. 2. Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra

udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen

er gældende for 5 år.

Stk. 2.

Der skal ikke svares afgift efter stk. 1, for

stoffer som er afgiftspligtige efter § 3a og er anvendt som

kølemiddel i airconditionanlæg i biler.

Stk. 3

. De i stk. 1, nævnte varemodtagere skal

efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer,

virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til de

statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter

reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, at afgive angivelse ved varens modtagelse. De statslige told- og

skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale

afgiften ved varens modtagelse.

Stk. 5.

Bestemmelserne i lovens § 8 og §§ 12 og 14

finder tilsvarende anvendelse.«

§ 4.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller

fra udlandet modtager stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, skal

registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

8.

I § 4, stk. 1, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden

at afgiften er berigtiget, at modtage stoffer, der er afgiftspligtige efter

§ 1.

9

. I § 4, stk. 3, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

§ 5.

- - -

Stk. 3

. Registrerede virksomheder, der udtager afgiftspligtige

stoffer til fremstilling af varer, skal medregne forbruget til udleveringen

efter stk. 2.

10.

I § 5, stk. 3, indsættes efter »varer,«:

»som er omfattet af § 1, stk. 2 eller bilag 1«.

§ 7.

Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af de i

§ 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet

ved anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, nævnte

stoffer, eller som er afgiftsberigtiget ved modtagelsen fra udlandet efter

reglerne i § 3, tilbagebetales afgiften af den mængde

afgiftspligtige stoffer, der er indeholdt i varen.

Stk. 2.

- - -

11.

I § 7, stk. 1, indsættes efter

»§ 1, stk. 2,«: »eller bilag 1«, efter »§ 1, stk. 1,«

indsættes: »eller § 3a, stk. 1,« og efter

»§ 3»indsættes: »,§ 3c eller § 3d«.

§ 14.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4

. Leverandører af råvarer m.v. til

fremstilling af stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1, skal på

begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

de leverede varer.

12.

I § 14, stk. 4, indsættes efter

»§ 1«: »eller § 3a«.

Stk. 5-9

. - - -

§ 14 a.

- - -

13.

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. I forbindelse med kontrol efter § 14 er de

statslige told- og skattemyndigheder berettiget til at foretage enhver

undersøgelse af stoffer og varer, der er nødvendig for

udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af

stoffer og varer, i det omfang det er nødvendigt for at

undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er

berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring

at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er

medgået ved undersøgelsen.

Stk. 2

. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder

har besluttet kun at undersøge en del af de angivne stoffer og varer,

anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle

stoffer og varer, der er anført under den pågældende

varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren

kan dog anmode om en supplerende undersøgelse af stofferne og varerne,

såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise

undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne stoffer

og varer.

Stk. 3.

Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren

eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne,

at udføre det for undersøgelsen af stofferne og varerne

nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling

m.v.). Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller

-fremstilleren.«

§ 15.

For betaling af afgift efter loven hæfter den, der

som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning samt

de i § 3 a nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af

varen.

14.

I § 15, ændres »§ 3a« til:

»§ 3d«.

15.

Som bilag 1 indsættes:

»Bilag 1

Varer, hvor der ikke kan opnås godtgørelse ved anvendelsen af

afgiftspligtige stoffer efter § 3a:

1) Husholdningskøleskabe og frysere

2) Jævnstrømskøleskabe og frysere

3) Vaccinekølere

4) Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in

møbler som iscremefrysere og flaskekølere

5) Kommercielle køle- og fryseanlæg

6) Mælkekøleanlæg

7) Kølerum uden offentlig adgang

8) Industrielle køle- og fryserum

9) Lavtemperaturanlæg

10) Varmepumper

11) Airconditionanlæg i bygninger

12) Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og

busser

13) Affugtere

14) Fjernvarmerør

15) Isolerede porte og døre

16) Fugeskum

17) Paneler til køle- og fryserum

18) Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

19) Spraydåser, herunder beholdere beregnet på at

frembringe støj, beholdere til fejlfinding eller rensning på

f.eks. elektronisk udstyr (undtaget herfra er spraydåser til medicinsk

brug)

20) Ruder

21) Isolatorgas i elektriske installationer, dog undtaget

SF6-isoleret koblingsudstyr [ 36

kV

22) Sporgas

Punkterne omfatter ikke mobile kølecontainere og

køleanlæg - beregnet til anvendelse i fly, skibe,

fiskefartøjer og køretøjer. Airconditionanlæg til

brug i personbiler, busser, vare- og lastbiler er dog omfattet

Officielle noter

1) Loven har som

udkast været notificeret i overensstemmelse med EuropaParlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som

ændret ved direktiv 98/48/EF.

Lignende dokumenter