Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(Hovedaktionærers m.fl. personalegoder og
udbytter)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.
december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a,
c eller j« til: »litra a, c, j eller g«.
2.
I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.
§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra
c og f,«.
3.
I § 7, stk. 1, indsættes som litra
e:
»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for
så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig,
lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra
g.«.
4.
I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter
Læs alt
»arbejde i øvrigt«: », den skattepligtige værdi af fri
sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8.
pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den
skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9,«.
5.
I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.
§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.
6.
I § 8, stk. 1, indsættes som litra
g:
»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed
over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde, der
er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og
§ 16, stk. 6, 5. pkt.«.
7.
§ 11, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,
vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1,
litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra
e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder
på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og
køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de
værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29.
december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,
litra a, b, d, e og g«.
2.
I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7,
stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf.
§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7,
stk. 1, litra b«.
3.
I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og
§ 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,
stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra
c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,
stk. 1, litra e, «.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12.
august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 3, indsættes som 7.
pkt.:
»For ejendomme, der er eller har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal
den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov
benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,
stk. 9.«.
2.
I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og
15. pkt.:
»For ejendomme, der er eller har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan
anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,
stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det
tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«.
3.
I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4,
stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«.
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.
september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20.
december 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 6, 1. pkt.,«.
2.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 7, 1. pkt.,«.
3.
I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 5, 1. pkt.,«.
§ 5
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændring:
1.
I § 2, stk. 1, indsættes efter litra
f:
»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig
eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor
den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og
6.-8. pkt. og § 16, stk. 9,«.
§ 6
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og
e,«.
2.
§ 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Såfremt en sommerbolig som led i et
ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat
direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er
stillet til rådighed for flere direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage
sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre
personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er
nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.«.
3.
§ 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Såfremt en lystbåd som led i et
ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat
direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er
stillet til rådighed for flere direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage
lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre
personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er
nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse,
såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles
til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.«.
4.
§ 16, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er
stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den
ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe
sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på
2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres
efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det
største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i
indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, eller stk. 3, med
tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun
forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.
Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter
på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når
anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i
forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke
ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5,
2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2.
pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en
ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v.,
jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen
aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet
hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højst.
Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den
skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.
5.
I § 16 A, indsættes som stk. 10.:
»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd
eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt
sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi
ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og
9.«.
§ 7
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16
A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.
2.
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke
udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni
1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 B indsættes:
»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som
led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed,
skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.
Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der
er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,
stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om
identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder
tilsvarende anvendelse.«.
2.
I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:
»§ 7 C,«.
3.
I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
B,«: »§ 7 C,«.
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 33, stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af
ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling
af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige
ejendom.«.
2.
I § 33, stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to
selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«.
3.
I § 33, stk. 7, indsættes efter 1.
pkt.:
»For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling
af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige
ejendom.«.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4,
§ 5, § 6, nr. 1-4 og § 7 har virkning fra og med
indkomståret 2001.
Stk. 3.
§ 3, nr. 3, har virkning fra 1. januar 2000.
Stk. 4.
§ 6, nr. 5, har virkning for udlodninger, der
foretages i indkomståret 2001 eller senere.
Stk. 5.
§ 8 og § 9 har virkning fra og med 1. januar
2001.
Almindelige bemærkninger
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000
mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, CentrumDemokraterne og
Enhedslisten aftaltes det, at:
»Der skal skabes vished for, at de gældende regler
og den ligningsmæssige praksis vedrørende beskatningen af
frynsegoder for hovedaktionærer og/eller andre ansatte med en
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er ensartet
og rimelig.
Der skal tilvejebringes en grundig undersøgelse af
denne ligningsmæssige praksis. Undersøgelsen gennemføres
af Told- og Skattestyrelsen, som i samarbejde med de lokale
ligningsmyndigheder blandt andet skal vurdere konkrete eksempler på
værdiansættelsen af frynsegoder, som et selskab stiller til
rådighed for selskabets ansatte hovedaktionær.
På baggrund heraf gennemføres tiltag, som
sikrer en ensartet og rimelig beskatning af fri helårsbolig, og som
sikrer, at de faste satser for frit sommerhus og fri lystbåd m.v. ikke
kan omgås.«.
På baggrund af kommunernes beskrivelse af den
generelle praksis på området, konkluderer Told- og
Skattestyrelsen, at der er så stor en spredning i fastsættelsen
af beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til
rådighed som led i et ansættelsesforhold, at det kunne tyde
på en for stor uensartethed i forvaltningen af reglerne på
området. Endvidere synes anvendelsen af markedsværdi i
ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 9, at være
uhensigtsmæssig, fordi der for meget dyre boliger sjældent er et
udlejningsmarked, hvilket har givet sig udslag i relativt lave
værdiansættelser.
På baggrund heraf foreslås indført
bestemmelser, der sikrer en ensartet beskatning af frie helårsboliger.
Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til
rådighed fastsættes med sigte på at stille modtageren
heraf, som om denne selv havde ejet boligen.
Samtidig indføres en formodningsregel for ansatte
hovedaktionærer o. lign., der har fri sommerbolig eller fri
lystbåd til rådighed, som medfører, at beskatningen heraf
sker efter de gældende procentsatser svarende til rådigheden over
personalegodet og ikke til den faktiske (beviste) anvendelse af
personalegodet. Herved opnås en beskatning af fri sommerbolig og fri
lystbåd, som er i overensstemmelse med hensigten med de hidtil
gældende regler. Der er således snarere tale om justeringer end
egentlige ændringer i principperne for fastsættelse af den
skattepligtige værdi af at have rådighed over de
pågældende goder.
For at sikre neutralitet i beskatningen uanset om et gode
udbetales som løn eller som udbytte, foreslås det, at når
en hovedaktionær får stillet en sommerbolig, en lystbåd
eller et helårshus til rådighed, skal værdien deraf altid
beskattes som personlig indkomst. Det foreslås også, at
værdiansættelsen af goderne skal ske efter reglerne for
værdiansættelse af personalegoder.
1. Gældende regler
Personalegodebeskatning
Direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal
beskattes af hel eller delvis fri helårsbolig ud fra en
individuel værdiansættelse og til den fulde markedsværdi,
jf. ligningslovens § 16, stk. 9.
Afgrænsningen af hvornår, der er tale om
direktørboliger eller ej, er behandlet i en Landsskatteretskendelse af
11. september 1998 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 31), hvor
værdien af en fri bolig blev fastsat efter Ligningsrådets satser,
idet Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke fandt, at den
pågældende skatteyder havde haft en sådan indflydelse
på egen aflønningsform, at vedkommende var omfattet af
undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform.
Ved bedømmelsen af, hvad markedsværdien er,
skal der tages hensyn til, om selskabet eller direktøren m.v. afholder
løbende udgifter såsom varme, el, rengøring,
vedligeholdelse m.v.
I øvrigt kan der efter praksis ved
værdiansættelsen af fri helårsbolig tages hensyn til, om
der knytter sig usædvanlig store jordtilligender eller store
repræsentationslokaler til den pågældende ejendom.
Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller
foretages særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig.
En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en
sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et
beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for
sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen
1/4 pct. pr. uge, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.
Sommerboliger, der er beliggende her i landet,
værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1.
januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger
en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes
ejendomsværdien efter et skøn.
Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der
har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed
o.l. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages
en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men
således at der foretages værdiansættelse for mindst et
døgn.
Såfremt en hovedaktionær har ubegrænset
rådighed over et sommerhus, kan ligningslovens § 16, stk. 5,
ikke anvendes, i stedet skal hovedaktionæren beskattes efter et
skøn over den objektive lejeværdi i medfør af
statsskattelovens § 4, litra b. Dette princip er slået fast ved en
Landsskatteretskendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter
1997, 567. Landskatteretten lagde vægt på, at der ikke havde
været nogen egentlig erhvervsmæssig begrundelse for selskabets
erhvervelse af sommerhuset, idet sommerhuset ikke havde været udlejet
eller benyttet af ansatte, og at den erhvervsmæssige benyttelse til
repræsentative formål havde været begrænset. Efter
praksis kunne udlejningsværdien - i mangel af sikre holdepunkter for,
hvad der ville kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand
- ansættes til 8 pct. af ejendomsvurderingen, jf. Højesteretsdom
af 14. maj 1984 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1984, 272).
Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller
foretages særlig pensionsopsparing af fri sommerbolig.
Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig
stillet til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf.
Indberetningen med angivelse af værdien skal dog kun ske for
sommerboliger med beliggenhed her i landet.
For sommerboliger beliggende i udlandet skal der alene ske
indberetning om, at den pågældende bolig har været til
rådighed. Værdien skal medtages på selvangivelsen med et
beløb svarende til ½ pct. henholdsvis 1/4 pct. pr. uge af en
skønnet ejendomsværdi.
Benyttelse af en lystbåd, der stilles til
rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af
bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 6. Har arbejdsgiveren lejet/leaset den båd, der
stilles til rådighed, beskattes den ansatte med udgangspunkt i den
pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt
båden.
Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for
båd, der anvendes i fritidsøjemed. Stilles en båd til
rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig
fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en
værdiansættelse for mindst et døgn.
Værdiansættelsen efter ligningslovens
§ 16, stk. 6, forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter
vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i
havnen, men ikke for havneplads i »gæstehavne«.
Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, om den ansatte har
haft lystbåd til rådighed og skal samtidig oplyse værdien
heraf.
Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller
foretages særlig pensionsopsparing af fri lystbåd.
Udbytte
Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at
aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af
økonomisk værdi fra selskabet. Har hovedaktionæren bolig i
en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge maskeret
udbytte, såfremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre
end, hvad der kunne opnås ved udleje til en uafhængig
tredjemand.
Bestemmelsen indeholder ingen specifik
værdiansættelsesregel, hvorfor goder som stilles til
rådighed for en hovedaktionær, så som et sommerhus, en
lystbåd eller en helårsbolig ansættes til
markedsværdien.
Det betyder, at et udbytte i form af at der stilles en
bolig til rådighed for hovedaktionæren, værdiansættes
til markedslejen. Markedslejen skal svare til, hvad selskabet kunne
opnå ved at udleje boligen til en uafhængig tredjemand. Ved
bedømmelsen af markedslejen må der tages hensyn til, om det
lejede omfatter lys, varme, rengøring, vedligeholdelse mv., idet
lejebetalingen må rette sig efter, hvad lejemålet omfatter.
Stiller selskabet en sommerbolig eller en lystbåd
til rådighed for hovedaktionæren, er det værdien af den
faktiske benyttelse, der beskattes.
Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et
krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den
økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en
af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder
hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere
afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have
passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksempel herpå
kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter
og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens
selskab til en fodboldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet
direktør, ansås som maskeret udlodning til eneanpartshaveren.
Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i
aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de
berørte.
Er en hovedaktionær også ansat i selskabet
eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne
anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det
samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om
løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse,
at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte.
Praksis for aflønning af aktionærer lægger rimelig vide
rammer for, hvilken løn der kan tillades. Med den konsekvente
beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om
fordelingen af løn og udbytte.
Efter de gældende regler beskattes udbytte som
aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at den del af det samlede
udbytte, der er mindre end et reguleret grundbeløb på 37.200 kr.
(2000) beskattes med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40
pct.
2. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse.
Told- og Skattestyrelsen har bl.a. oplyst følgende
om undersøgelsen:
Der blev udvalgt 15 kommuner. Udvælgelsen skete ud
fra sandsynligheden for, at der skulle være et tilstrækkeligt
antal hovedaktionærer samtidig med at en rimelig geografisk spredning
skulle sikres. Grundlaget var herefter en systemmæssig udsøgning
af de hovedaktionærer, som bebor en ejendom, der er ejet af deres
hovedaktionærselskab.
Udgangspunktet var, at man ville undersøge
beskatningen af de hovedaktionærer, der beboede ejendomme med en
offentlig ejendomsværdi på 3 mill. kr. eller derover pr.
1.1.1999. Bortset fra Gentofte og Søllerød kommuner gav denne
udsøgning ikke et tilstrækkeligt antal, hvorfor det for de
resterende 13 kommuner blev besluttet at medtage helårsboliger med en
offentlig ejendomsvurdering ned til 2 mill. kr.
Formålet var at skabe et grundlag for beskrivelsen
af praksis for beskatning af hovedaktionærer i de tilfælde, hvor
de benytter deres selskabs formuegoder. Undersøgelsen omfatter
anvendelsen af helårsbolig, sommerhus og lystbåd og omfatter 117
hovedaktionærer.
Undersøgelsens hovedkonklusion
For så vidt angår helårsboliger ses kommunernes praksis
kun i meget begrænset omfang at afvige fra de i lovgivningen og
retspraksis fastsatte regler, når der tages udgangspunkt i besvarelsen
af de generelle spørgsmål. Således forsøger
kommunerne som udgangspunkt at fremfinde en markedsleje. Hvor en markedsleje
ikke eksisterer eller kan sandsynliggøres, forsøger
ligningsmyndighederne at bringe 8 pct. hjælpereglen i anvendelse.
Såfremt talmaterialet for de enkelte
hovedaktionærer er i overensstemmelse med de generelle udsagn, ligger
markedslejen lavere end 8 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Det
bemærkes således, at 40,2 pct. ligger under 8 pct. og 22,2 pct.
ligger under 6 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Heri er de 35 pct.
af det samlede materiale, som kommunerne oplyser at have udtaget til kontrol,
ikke medregnet. Medtages disse bliver resultatet i stedet, at 72,7 pct.
ligger under 8 pct. og 46,2 pct. ligger under 6 pct. af den offentlige
ejendomsvurdering.
Det har ikke været muligt at vurdere, om de
beløb, der indgår som beregningsgrundlag svarer til
markedslejen, hvis en sådan overhovedet kan fastsættes.
Enkelte kommuner tager ved fastsættelse af
beskatningsgrundlaget udgangspunkt i anskaffelsesprisen på ejendommen
plus forbedringer. Fremgangsmåden er dog i hvert fald i tre
tilfælde tilsidesat ved Landsskatteretten.
I overensstemmelse med Landsskatterettens praksis oplyser
kommunerne, at der sker særskilt beskatning, hvor selskabet betaler
løbende udgifter, f.eks. el, vand og varme for
hovedaktionæren.
For så vidt angår beskatning af sommerbolig,
har ingen af de adspurgte kommuner haft konkrete eksempler at besvare de
generelle spørgsmål på baggrund af. Kommunerne oplyser, at
de som udgangspunkt anvender bestemmelsen i ligningslovens § 16,
stk. 5. Hvor aktionæren anvender sommerboligen i sin egenskab af
hovedaktionær, og har den fulde rådighed over boligen, anvendes 8
pct. hjælpereglen, hvilket er i overensstemmelse med Landsskatterettens
praksis. Kommunernes praksis følger lovgivningen og anden
administrativ praksis. Som nævnt er disse udsagn dog ikke
understøttet af konkrete eksempler.
For så vidt angår beskatning af lystbåd
fremgår det af besvarelserne på de generelle
spørgsmål, at de fleste kommuner konsekvent beskatter efter
ligningslovens § 16, stk. 6. Da heller ikke dette område er
understøttet af konkrete eksempler, er det usikkert, hvorvidt
kommunerne vil anvende stk. 6, hvor aktionæren må antages at
anvende båden i sin egenskab af hovedaktionær.
På baggrund af kommunernes beskrivelse af den
generelle praksis samt de udsøgte 117 hovedaktionærer, kan det
konkluderes, at der er så stor en spredning i fastsættelsen af
beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til
rådighed, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i
forvaltningen af reglerne på området.
Rammerne for undersøgelsen
Det har ikke været muligt for kommunerne og Told- og
Skattestyrelsen fuldt ud at kunne følge op på de
spørgsmål, som er opstået i takt med, at besvarelserne er
indkommet. Dette og det forhold, at flere af undersøgelsens
spørgsmål kun kan afklares ved en ligning af
hovedaktionæren og dennes selskab, medfører dog ikke, at der er
usikkerhed om hovedkonklusionen. I denne sammenhæng bemærkes dog,
at det ikke har været muligt for Søllerød Kommune at
fremkomme med tilstrækkeligt specificerede oplysninger. Kommunen er
derfor udeladt af undersøgelsen, men da der ikke i det foreliggende
materiale er noget der tyder på afvigelser fra det generelle billede,
skulle dette efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse heller ikke
ændre på konklusionen.
Helårsbolig
Undersøgelsen viste, at 4 kommuner konsekvent tager
udgangspunkt i 8 pct. hjælpereglen. I de resterende 11 kommuner
beskattes hovedaktionærer af den værdi, som det måtte
antages at koste denne at benytte boligen på det fri marked.
Der eksisterer ikke nødvendigvis et marked for
udlejning af den aktuelle type ejendom, og selvom dette er tilfældet,
vil lejen typisk være individuelt bestemt og variere betydeligt efter
konkrete forhold såsom beliggenhed, stand, efterspørgsel,
herlighedsværdi m.m. Hvor en markedsleje ikke kan fastsættes ud
fra priser fra tidligere udlejning af ejendommen eller lignende ejendomme,
indhenter visse kommuner en udtalelse fra en eller flere
ejendomsmæglere eller lokale huslejenævn.
Hvor en tilstrækkelig sikker udlejningspris ikke kan
fastsættes, anvender kommunerne 8 pct. hjælpereglen. Grundlaget
for beregning af de 8 pct. er den offentlige ejendomsvurdering, hvilket
også benyttes af stort set alle kommuner. En kommune har dog oplyst, at
i tilfælde, hvor denne metode benyttes konsekvent, påklages
sagerne til skatteankenævn/Landsskatteretten, der så
nedsætter beskatningsgrundlaget (indkomsten) ud fra en vurdering af de
konkrete forhold.
De fleste kommuner benytter dog hjælpereglen som en
rettesnor og tager stadig hensyn til konkrete omstændigheder. Der kan
således være konkrete forhold på ejendommen, der kan
bevirke, at værdien reguleres. Som eksempler på forhold, der kan
bevirke en regulering i nedadgående retning kan nævnes
støj, lugtgener og dårlig beliggenhed, uanset at dette i
øvrigt skulle give sig udslag i ejendomsvurderingen. Hvor en del af
ejendommen benyttes erhvervsmæssigt, reduceres beregningsgrundlaget
tilsvarende.
Forbedringer på ejendommen, der er udført af
selskabet, tillægges i visse kommuner beskatningsgrundlaget.
Kommunerne oplyser, at hvor selskabet afholder
løbende udgifter på ejendommen, beskattes disse særskilt.
Ved besvarelsen af supplerende spørgsmål har det dog været
nødvendigt for en række kommuner at foretage nærmere
undersøgelser heraf. I flere tilfælde har det vist sig, at der
var tvivl om, hvorvidt de løbende udgifter var indeholdt i
beskatningsgrundlaget/den betalte leje.
Den skattemæssigt ansatte leje kan dels være
den leje, som hovedaktionæren betaler til selskabet, og som ikke
udløser beskatning, og dels den indkomst hovedaktionæren
ansættes til, hvis han ikke betaler nogen leje. Det fremgår ikke
af de indhentede oplysninger, hvor stor en procentdel der betaler leje
henholdsvis beskattes af værdi af fri bolig.
Sommerbolig
Det skal indledningsvis nævnes at Silkeborg,
Århus og Fredensborg-Humlebæk kommuner oplyste, at de ikke havde
nogen praksis for beskatning af hovedaktionærers benyttelse af et
sommerhus tilhørende deres selskab. Det nedenstående sammendrag
bygger på besvarelser fra 12 kommuner, og er en beskrivelse af
kommunernes generelle praksis.
Den største del af kommunerne beskatter en
hovedaktionærs benyttelse af selskabets sommerhus efter ligningslovens
§ 16, stk 5. Ved afgørelse af, om bestemmelsen skal benyttes, kan
det f.eks. tillægges betydning, om sommerhuset har været udlejet
eller benyttet til repræsentative formål, om andre ansatte har
sommerboligen til rådighed, samt om hovedaktionæren alene har
rådighed over sommerhuset i få uger om året.
Karlebo beskatter altid efter bestemmelsen, mens Odense,
Aalborg og Hørsholm slet ikke benytter den, men beskatter sommerhuse
på samme måde som helårsboliger.
Langt de fleste kommuner benytter ikke ligningslovens
§ 16, stk. 5, hvor hovedaktionæren er den eneste, der har
mulighed for at benytte sommerhuset. I disse tilfælde er der en generel
tendens til at følge fremgangsmåden for
værdiansættelse af benyttelse af helårsboliger, hvor
markedslejen ikke kan udfindes. Således oplyser kommunerne ved
besvarelsen af de generelle spørgsmål, at 8 pct.
hjælpereglen anvendes ved fastsættelsen af hovedaktionærens
beskatningsgrundlag.
Lystbåd
Hvor en hovedaktionær benytter en lystbåd, der
tilhører selskabet, lader der til at være en overvejende tendens
til at anvende ligningslovens § 16, stk. 6, ved beskatningen.
Svendborg Kommune skelner dog imellem, om andre ansatte ligeledes har
mulighed for at benytte lystbåden og beskatter kun i disse
tilfælde efter § 16, stk. 6. En anden kommune
beskatter efter bestemmelsen, hvor båden også benyttes
erhvervsmæssigt, og en tredie hvor den faktiske benyttelse af
båden kan dokumenteres ved en logbog. Ifølge besvarelserne
anvendes ikke andre metoder.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskatningen af direktører
eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der modtager personalegoder, som de udelukkende eller
i væsentligt omfang råder over, ændres. De foreslåede
ændringer har til formål at gøre beskatningen af denne
persongruppe mere ensartet og rimelig.
Der foreslås også ændringer for
beskatningen af udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne
får stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig
til rådighed.
Endvidere foreslås det, at de nævnte goder,
der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl. som led i et
ansættelsesforhold eller i form af udbytte omfattes af pligten til at
betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionopsparing.
Endelig foreslås der indført begrænset
skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som
stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i
landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Ad direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform
Personkredsen i den nuværende § 16,
stk. 9, i ligningsloven omfatter en ansat, der er direktør eller
en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønning. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at
være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale
om en direktør med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat,
hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være
(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid
være omfattet. Af praktiske årsager anvendes derfor udtrykket
»ansatte hovedaktionærer m.fl.« til at beskrive personkredsen.
Lovforslaget ændrer ikke på personkredsen i
ligningslovens § 16, stk. 9.
Ad helårsbolig
Efter de gældende regler skal den skattepligtige
værdi af en fri helårsbolig fastsættes til markedslejen.
Dette princip er et logisk og rimeligt udgangspunkt, men Told- og
Skattestyrelsens undersøgelse har imidlertid indikeret, at
markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget
specielle og dyre boliger, hvor der ofte ikke findes et egentlig
udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. I
øvrigt er der tale om en særlig situation, idet der ofte
foreligger en vis form for personsammenfald mellem ledelsen af det selskab,
der stiller boligen til rådighed og modtageren heraf; eller modtageren
har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Dette kan
f.eks. betyde, at en ansat hovedaktionær kan få sit selskab til
at afholde udgifter til indretning helt efter hovedaktionærens
ønsker, men at disse udgifter ikke udmøntes i en højere
ejendomsvurdering eller salgspris, fordi der er tale om en helt speciel
indretning. På baggrund heraf foreslås det, at der ved
fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri
helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være,
hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig.
Som det videre fremgår af Told- og Skattestyrelsens
undersøgelse er praksis for beskatning af fri helårsbolig
stillet til rådighed for ansatte hovedaktionærer m.fl. uensartet.
På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt at
beskatningshjemlen for fri helårsbolig så vidt muligt udformes
som en mere klar skematisk bestemmelse, istedet for den gældende mere
skønsprægede beskatningshjemmel.
Satsen for den skattemæssige værdi af fri
bolig foreslås fastsat til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget,
der ikke overstiger progressionsgrænsen i
ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Hertil
tillægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige
løbende udgifter selskabet afholder, jf. tabel 1.
Tabel 1. Fastlæggelse af progressiv skematisk sats
for den skattemæssige værdi af fri bolig for
hovedaktionærer m.v.
Under
progressionsgrænse*
Over
progressionsgrænse*
Pct.
Pct.
Rentesats (6 pct. før skat, ca. 4 pct. netto efter
skat)
4
4
Tillæg vedrørende
ejendomsværdiskat
1
3
Tillæg vedrørende vedligeholdelse
m.v.
1
1
I alt skematisk sats
6
8
+ Ejendomsskat mv.
+ øvrige udgifter afholdt af selskabet
*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat
til 2,65 mill.kr. i 2000.
Satsen for fri bolig gøres hermed
progressiv med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved
beregningen af ejendomsværdiskat.
Ejendomsskat varierer betydeligt fra ejendom til ejendom,
både som følge af forskel på grundværdiernes andel
af den samlede ejendomsværdi og på de kommunale
grundskyldspromiller. Det foreslås derfor, at ejendomsskatten
særskilt tillægges den skematisk beregnede værdi.
Øvrige udgifter, som selskabet afholder,
tillægges ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte
udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el,
rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.
Den skattemæssige værdi af fri bolig
nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende
boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med
vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære
vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi. Det
fastholdes, at fradragsretten ikke gælder for forbedringsudgifter, men
kun for vedligeholdelsesudgifter, dog kun når den fri bolig stilles til
rådighed som et lønaccessorium.
Niveauet for den skematiske sats på 6 pct./8 pct. er
fastsat ud fra det nuværende renteniveau. Hvis renteniveauet
ændrer sig væsentligt herfra, bør satserne justeres.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget ved
beskatningen af fri helårsbolig udgøres af det højeste
beløb af enten vurderingen pr. 1. januar i det aktuelle
indkomstår eller anskaffelsessummen forhøjet med evt.
forbedringer.
Anskaffelsessummen skal udfindes ved at anvende reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. Det betyder, at
såfremt ejendommen er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal den
kontantomregnede konkrete anskaffelsessum altid anvendes.
Den kontante anskaffelsessum beregnes ved, at den kontante
del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af
ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen
af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
For så vidt angår ejendomme købt
før 19. maj 1993, foreslås det, at anskaffelsessummen i
ejendomsavancebeskatningsloven, dvs. indgangsværdien pr. 19. maj 1993,
anvendes. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, gives
der valgfrihed mellem 4 mulige indgangsværdier, når ejendommen er
anskaffet før 19. maj 1993. Det foreslås, at for disse ejendomme
skal selskabet foretage et valg mht. hvilken anskaffelsessum, det
ønsker at anvende i forhold til beskatningen af den ansatte
hovedaktionær m.fl. Dette valg er bindende både ift. beskatningen
af den ansatte hovedaktionær m.fl., men også ift. en senere
ejendomsavanceopgørelse. Dvs., at selskabet nu skal tage stilling til,
hvordan det til sin tid vil opgøre en evt. ejendomsavance.
Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen
tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil
sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes
indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993
som skal lægges til. For at skabe sammenhæng mellem det grundlag,
som den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier,
der anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse, foreslås
det herudover, at kun de forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved
beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den
senere opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.
Ud over de foreslåede regler er det hensigten i
højere grad at sætte fokus på vurderingen af disse
ejendomme således, at det sikres, at vurderingen er udtryk for den
reelle værdi. Det vil ske ved, at de i vurderingsplanen nævnes
som ejendomme, som vurderingsrådene skal være særligt
opmærksomme på. Da der er tale om en speciel type ejendomme vil
Told- og Skattestyrelsen desuden i videre omfang instruere tilsynet om at
føre et særligt tilsyn med vurderingsrådenes
ansættelser af disse ejendomme.
Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig
til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i
beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er
stillet til rådighed.
Vurderingsrådene foretager efter de gældende
regler en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den
erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede
ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For
at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del
af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af
et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl.
eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en
tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til
boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at
vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det,
at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt.
Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er
omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene
foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den
fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.
I tabel 2 er vist tre eksempler på virkningen af den
skematiske opgørelse af værdien af fri bolig.
Tabel 2. Eksempler på virkning af den
foreslåede opgørelsesmetode for tre ejendomme.
Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3.
Kr.
Kr.
Kr.
Beskatningsgrundlaget
3.000.000
5.000.000
10.000.000
Grundværdi
1.000.000
2.000.000
4.000.000
Skematisk beregnet skatteværdi af fri
bolig.
187.000
347.000
747.000
Ejendomsskat
20.000
40.000
80.000
I alt til beskatning som værdi af fri
bolig
207.000
387.000
827.000
*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat
til 2,65 mill. kr i 2000.
Den skematiske opgørelse
medfører en samlet skattemæssig ansættelse på
207.000 kr. for huset til 3 mill.kr., eller ca. 6,9 pct.
af ejendomsværdien og til 827.000 kr. for huset til 10 mill.kr., eller
8,3 pct. af ejendomsværdien.
Ad sommerbolig
Formålet med den nuværende bestemmelse er, at
der sker beskatning, når sommerboligen er stillet til rådighed
for den ansatte hovedaktionær m.fl. I praksis sker beskatningen
imidlertid som oftest kun i de tilfælde, hvor skattemyndighederne kan
bevise, at sommerboligen er anvendt privat af den ansatte hovedaktionær
m.fl.
Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig
bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs.
at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af
den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der
indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte
hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet
sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset
hele året.
Såfremt en sommerbolig er stillet til rådighed
for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når
to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme
sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens
skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af
anvendelsen.
Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus,
har den ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til
rådighed hele året. Det foreslås derfor, at deciderede
personalesommerhuse fritages fra denne formodningsregel. Der er tale om et
personalesommerhus, når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år
(heraf mindst 8 uger i højsæsonen-dvs. i ugerne 22-34) er
stillet til rådighed for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er
nærtstående til den ansatte hovedaktionær m.fl. Når
lejeren er en anden ansat med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, tæller denne udlejning derimod ikke med i de 13
(8) uger.
Den skattepligtige værdi beregnes efter de
samme principper som i den gældende bestemmelse, dvs. den ansatte
hovedaktionær m.fl. i ugerne 22-34, beskattes af et beløb
svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For
årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr.
uge.
Såfremt et frit sommerhus er omfattet af
»formodningsreglen«, gives der nedslag i beskatningen, i det omfang
ikke-nærtstående råder over huset. Der gives dog ikke
nedslag, såfremt der er tale om den situation, hvor to eller flere
ansatte direktører med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform/hovedaktionærer m.fl. råder over den samme
sommerbolig, idet der ved forslaget er taget højde for beskatningen i
disse tilfælde. Nedslag kan således gives i det omfang, at andre
ansatte eller f.eks. en forretningsforbindelse råder over
sommerboligen.
Det vil være muligt at opgøre, om
sommerboligen har været stillet til rådighed for andre ansatte
som et personalegode, da virksomheden har indberetningspligt på
sommerboliger stillet til rådighed for ansatte. I tilfælde af at
sommerboligen er udlejet - til ansatte og ikke ansatte - vil antallet af
udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via bogføringen af
lejeindtægterne i selskabet.
Ligesom for helårsboliger foreslås det, at der
gives nedslag i beskatningen som følge af den ansatte
hovedaktionær m.fl.´s egenbetaling, samt at den del af boligen, som
udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal
medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen.
Ad lystbåd
Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor
lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i
og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel
lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt.
På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til
beskatning af fri lystbåd for ansatte hovedaktionærer m.fl.
udformes efter samme principper som for fri sommerboliger.
Det skal bemærkes, at beregningsgrundlaget i
forslaget for en fri lystbåd følger de gældende regler -
dvs., at direktøren med bestemmende indflydelse beskattes af 2 pct.
pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Ligesom ved
fri sommerbolig ændres der ikke i principperne for beskatningen,
bortset fra, at det sikres, at hensigten med de gældende regler kan
gennemføres i praksis, nemlig at hovedaktionæren m.fl. beskattes
af selve rådigheden over lystbåden og ikke af den faktiske
anvendelse.
Ligesom ved sommerbolig foreslås, at
formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til
rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er
tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger
eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonnen (dvs. i
ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som
ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
I de tilfælde, hvor hovedaktionæren m.fl. er
omfattet af formodningsreglen, foreslås ligeledes indført
regler, som giver forholdsmæssigt nedslag for andre personers
benyttelse af båden. Endvidere foreslås der nedslag ved
egenbetaling. Der gives også nedslag, såfremt en del af en
båd udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Ad udbyttebeskatning
Det foreslås, at værdiansættelsen af
udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær, skal
følge de foreslåede værdiansættelsesregler for
personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, 6
og 9. Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på
hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat
hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som
hhv. løn eller udbytte
Det foreslås endvidere, at sommerhuse,
lystbåde og helårsboliger, som stilles til rådighed for
hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst
(B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved
sikres det, at hovedaktionæren beskattes på samme måde,
uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen
vil hermed ikke være afhængig af en skønsmæssig
betragtning af, hvorvidt hovedaktionærens samlede aflønning er
rimelig set ift. arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.
Sondringen mellem udbytte og løn vil dog stadig
have betydning, i og med et selskab, som yder en helårsbolig,
sommerbolig eller lystbåd som udbytte til en hovedaktionær, ikke
vil have fradragsret herfor.
Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst,
opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale
goderne som henholdsvis løn eller som udbytte.
Med de foreslåede ændringer opnås en
ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig
indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat
hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for
en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets
hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes
overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste
måde.
Provenumæssige konsekvenser
Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af
hovedaktionærers benyttelse af selskabets helårsbolig, sommerhus
og lystbåd er for indkomståret 1998, og 15 kommuner har deltaget
i undersøgelsen. I de 15 kommuner er udsøgt omkring 200
hovedaktionærer, som bor i helårsbolig stillet til rådighed
af selskabet. På baggrund heraf skønnes der på landsplan
at være op mod 250 hovedaktionærer, der bor i sådanne
boliger.
Provenuvirkningen af lovforslaget er baseret på
talmaterialet i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse, hvori
indgår omkring halvdelen af den samlede personkreds. For disse personer
foreligger oplysninger om ejendomsværdi og beskatningsgrundlag.
Lovforslagets virkning er anslået for denne personkreds og herefter
opregnet til de 250 personer.
De foreslåede skematiske regler for opgørelse
af den skattepligtige værdi af den fri helårsbolig og et
beregningsgrundlag af det højeste af enten den offentlige vurdering
eller anskaffelsessummen tillagt forbedringer skønnes for hovedparten
af de omfattede hovedaktionærer at medføre skærpet
skattebetaling. På den anden side kan det ikke udelukkes, at der er en
mindre gruppe af hovedaktionærer, der vil få skattelettelse som
følge af forslaget. Det kan være i de tilfælde, hvor den
ansatte leje i dag udgør en forholdsvis høj procentandel af
ejendomsværdien.
I oversigten nedenfor er talmaterialet i Told- og
Skattestyrelsens undersøgelse af hovedaktionærers benyttelse af
selskabers helårsbolig sammenfattet. I oversigten er den
skattemæssigt ansatte leje i 1998 sat i forhold til ejendomsvurderingen
pr. 1.1.1998 fordelt på intervaller. Der er tillige vist de
gennemsnitlige værdiansættelser efter lovforslagets skematiske
regel (inkl. ejendomsskatter).
Materialet omfatter 117 hovedaktionærer i
følgende kommuner: Gentofte, Fredensborg-Humlebæk,
Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Frederiksberg,
Vallensbæk, Helsingør, Karlebo, Svendborg, Odense, Silkeborg,
Århus og Aalborg. Søllerød Kommune er ikke fremkommet med
tilstrækkeligt specificerede oplysninger og indgår derfor ikke i
talmaterialet.
Skattemæssigt ansat leje i 1998 i procent af
ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998 og skematisk leje efter
lovforslaget.
Skattemæssigt ansat leje i 1998 i pct. af
ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998
0 - 1,9 pct.
2,0 - 3,9 pct.
4,0 - 5,9 pct.
6,0 - 7,9 pct.
8,0 pct.
over 8,0 pct.
I alt
Antal hovedaktionærer
3
23
25
30
25
5
111*)
Gnsnt. ejendomsvurdering, mill. kr.
5,3
3,5
3,3
3,1
3,2
2,9
3,3
Gnsnt. værdiansættelse, gældende regler,
kr.
80.000
115.000
165.000
205.000
245.000
305.000
185.000
Lovforslag, gnsnt. skematisk værdiansættelse,
kr.
405.000
250.000
235.000
225.000
225.000
200.000
240.000
Gnsnt. ændring i værdiansættelse,
kr.
325.000
135.000
70.000
20.000
-20.000
-105.000
55.000
Anm. Der indgår ikke udgifter til varme, el, vand mv. i
tallene, men der er medtaget nedslag for erhvervsmæssig benyttelse af
ejendommen.
÷ = fald i værdi.
*) Note: 6 personer er sorteret fra pga. manglende oplysninger.
Målt på gennemsnittene vil der
alt andet lige være skatteskærpelser for hovedparten af
personkredsen, hvor ansættelsen i dag ligger under 8 pct. af
ejendomsvurderingen. Lettelser vil alt andet lige kunne fremkomme ved
højere værdiansættelser.
Det anslås med nogen usikkerhed, at lovforslaget for
så vidt angår hovedaktionærers benyttelse af
helårsbolig vil medføre et merprovenu på omkring 10 mill.
kr. for indkomståret 2001. Heraf vedrører ca. 5 mill. kr.
kommunerne, ca. 1,5 mill. kr. arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing og ca. 3,5 mill. kr. statslig indkomstskat.
De foreslåede regler vedrørende benyttelse af
selskabets sommerboliger og lystbåde skønnes ikke at
medføre noget nævneværdigt merprovenu. Ingen af de i Told-
og Skattestyrelsens undersøgelse omfattede kommuner har meldt om
konkrete eksempler på sommerhus eller lystbåd stillet til
rådighed for en hovedaktionær.
Finansårsvirkningen i 2001 af lovforslaget
skønnes til ca. 10 mill. kr.
Eksempel.
Nedenfor er vist et eksempel på virkningen af
lovforslaget sammenlignet med gældende regler for en ejendom vurderet
til 5 mill. kr. I oversigten er alene vist den skattemæssige
ansættelse af værdien af at få boligen stillet til
rådighed. Såfremt selskabet herudover også betaler for
varme, el og vand/vandafledning m.v., skal det betalte tillægges
indkomsten, hvilket gælder både efter de foreslåede regler
og gældende regler.
Eksempel på virkning af lovforslaget for en ejendom
vurderet til 5 mill. kr.
Forslag
Skattemæssig ansættelse efter
gældende regler
Beregningsgrundlag
5.000.000
Grundværdi
2.000.000
Skattemæssig værdi af fri bolig.
347.000 1)
200.000
300.000
400.000
Ejendomsskat
40.000
-
-
-
I alt til beskatning som værdi af fri bolig
387.000
200.000
300.000
400.000
- skat heraf2)
245.000
119.400
179.100
238.800
Forskel i skattebetaling ved forslaget
-
125.600
65.900
6.200
1) 6 pct. af beregningsgrundlag op til 2,65 mill. kr., og
8 pct. af resten.
2) Beskatningen udgør ca. 63 pct. efter forslaget med
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing på værdien
af fri bolig til rådighed, og ca. 59,7 pct. efter gældende
regler, hvor der ikke svares arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing af værdien af den fri bolig.
Eksemplet viser, at skatten kan stige med fra
ca. 6.000 kr. til 125.000 kr. årligt alt efter, hvordan den
skattemæssige værdi af den fri bolig har været fastsat
efter gældende regler.
Skattestigningen skyldes ikke udelukkende den skematiske
fastsættelse af den skattemæssige værdi, men også at
værdien af fri bolig efter forslaget skal belægges med
arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing. Det
betyder, at skatteprocenten efter forslaget er ca. 63 pct. og efter
gældende regler ca. 59,7 pct.- regnet i en gennemsnitskommune.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag
vil medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. kr. 4 millioner
til tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter
på ca. 150.000 kr.
Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter
for kommunerne til systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem,
ligesom det kan medføre et begrænset merarbejde for
kommunerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Forslaget skønnes ikke at have nogen
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
De foreslåede ændringer i forskellige
skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende hovedaktionærers m.fl.
personalegoder og udbytter har været på høring i
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den
Kristelige Fagbevægelse, Erhvervenes Skattesekretariat,
Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark LO, Ledernes
Hovedorganisation, Landbrugsrådet, Realkreditrådet,
Skattechefforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole,
Skatterevisorforeningen og Skyldrådsforeningen.
De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar
samt Skatteministeriets kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet
nedenfor. Tekniske og redaktionelle bemærkninger er ikke medtaget i
nedenstående skema.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet
Advokatrådet fremfører, at efter Skatteudvalgets
opfattelse foretages der med lovforslaget en forplumring af velkendte
skatteretlige begreber som udbytte, der lovteknisk ikke er heldig,
særligt set i forhold til det beskedne antal skatteydere, der
berøres og det meget beskedne provenu, bør
hensigtsmæssigheden heraf vurderes nøje.
Ved at gøre udbytte i form af de i lovforslaget
omhandlede goder til personlig indkomst, opnås der neutralitet ved
beskatningen af hovedaktionæren, uanset om denne modtager godet i form
af udbytte eller som et lønaccessorium.
Det skal også bemærkes, at i situationer som de her omhandlede
hvor udvekslingen af ydelser foregår mellem interesseforbundne parter,
og hvor der derfor er et interessesammenfald, er det formålstjenligt,
at der ikke kan opnås en skattebesparelse ved at ændre en
dispositions karakter.
Amtsrådsforeningen i Danmark
Ingen bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
Danmarks Forvaltningshøjskole
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Handel & Service
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Industri
Med henvisning til Erhvervenes Skattesekretariats kommentarer
bemærkes, at den foreslåede lovgivning er for detaljeret og
kompleks. Der påpeges manglende sammenhæng vedr. beskatningen af
personalegoder.
Se kommentarerne til Erhvervenes
Skattesekretariat.
De Danske Landboforeninger
DDL påpeger, at hovedaktionæren på en
landbrugsejendom ikke har mulighed for at fravælge rådigheden
over helårsboligen, idet der er bopælspligt efter landbrugsloven.
Derfor kan skatteyderen ikke vælge at overtage boligen til personlig
ejet ejendom. Det foreslås, at hovedaktionærer i disse
situationer med bopælspligt beskattes efter samme regler som ansatte
med tjenesteboliger, hvor der er krav om at den ansatte skal bebo
boligen.
De foreslåede regler ses ikke at være til hinder
for, at en virksomhed kan drives og indrettes på en
hensigtsmæssig måde. Samtidig indebærer de foreslåede
regler ikke en urimelig beskatning, idet det er sigtet, at beskatningen skal
svare til, hvad det ville koste selv at eje boligen. I øvrigt anses
den regulerede persongruppes forhold ikke for sammenlignelig med forholdene
for ansatte med tjenestebolig. Den regulerede persongruppe har i
modsætning til hovedparten af ansatte med tjenestebolig, f.eks.
præster og viceværter, væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform.
Det bemærkes endvidere, at det er et urimeligt krav, at
der skal vælges anskaffelsesprincip for beskatning efter
ejendomsavancebeskatningsloven på et tidspunkt, der kan ligge lang tid
før ejendomsavanceopgørelsen.
Der erindres om, at indenfor landbruget hænger erhverv og bolig
(stuehus) sammen pga. landbrugslovens regler. Derfor er kravet om valg af
princip for opgørelse af anskaffelsessum helt uholdbart.
Kravet skal ses i lyset af, at beskatningsobjektet er det
samme, hvorfor værdien også må være ens. Det skal
også bemærkes, at indgangsværdierne i
ejendomsavancebeskatningsloven er motiveret af, at fortjenester ved
afståelse af fast ejendom efter skattereformen i 1993 ikke
længere var skattefrie, når ejendommen havde været ejet i
syv år. Indgangsværdierne havde/har til formål at friholde
værdierne fra før reformen for beskatning. Reglerne relaterer
sig altså tidsmæssigt til perioden fra før 19. maj 1993,
og har ikke til formål at friholde senere værdistigninger for
beskatning.
Der ønskes bemærkninger om, hvorvidt
forbedringsudgifter for fredede ejendomme skal medregnes.
Forbedringsudgifter på fredede ejendomme og
forbedringsudgifter, der modsvares af skattefrie tilskud mv., kan ikke
tillægges ejendommens anskaffelsessum efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Lovforslaget er bragt i overensstemmelse hermed,
således at forbedringsudgifter på fredede bygninger, og
forbedringsudgifter, som modsvares af skattefrie tilskud mv. ikke
tillægges ved opgørelsen af boligens værdi.
Den Kristelige Fagbevægelse
Har ikke afgivet bemærkninger.
Erhvervenes Skattesekretariat
Efter skattesekretariatets opfattelse vil lovforslaget fremme
uoverskueligheden i centrale og ofte anvendte dele af skattelovgivningen
samtidig med, at det bryder med grundlæggende principper.
Det er korrekt, at de foreslåede regler er udtryk for
detailregulering af området for personalegodebeskatningen. Dette er
imidlertid fundet nødvendigt for at undgå urimeligheder f.eks.
for lave værdiansættelser og beskatning.
Der er efter skattesekretariatets opfattelse ikke
argumenteret overbevisende for, at væsentlige dele af den
ønskede opstramning ikke kan tilvejebringes på det eksisterende
lovgrundlag ved passende vejledning og instruktion af
ligningsmyndighederne.
I betragtning af, at det af ligningslovens § 16, stk. 3, jf.
stk. 9, fremgår, at værdien af personalegoder skal
fastsættes til det, som det må antages at koste den
skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, forekommer behovet
for en - komplicerende - lovgivning ikke indlysende.
I den forbindelse henvises til undersøgelsen af
ligningsmyndighedernes praksis på området, hvor Told- og
Skattestyrelsen bl.a. konkluderer, at de af kommunerne
skønsmæssigt fastsatte markedslejer er forholdsvis lave set i
forhold til den såkaldte hjælperegel på 8 pct. af
ejendomsvurderingen. Samtidig er der så stor en spredning i
fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for især
helårsbolig, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i
administrationen af reglerne på området.
Det er endvidere karakteristisk for de regulerede forhold, at der er
personsammenfald mellem modtageren af goderne og ledelsen af selskabet, der
stiller goderne til rådighed. Det er derfor fundet
hensigtsmæssigt at indføre skematiske regler, der sikrer en
ensartet beskatning og administration på området.
Særlig om sommerhuse og lystbåde bemærkes,
at det ikke er let at se, hvordan institueringen af en helårsbeskatning
på op til 16,25% for sommerboliger og 104% for lystbåde kan
bringe reglerne i overensstemmelse med hensigten i de gældende
regler.
Det har været hensigten med de gældende regler,
at ansatte beskattes af deres rådighed over et sommerhus eller en
lystbåd. Heraf følger også, at det var hensigten, at de
gældende regler skulle sikre, at en hovedaktionær el. lign., der
får et sommerhus eller en lystbåd stillet til rådighed
udelukkende til eget brug af et selskab, må anses for at have
rådighed over godet/goderne hele året.
Der synes at være et misforhold mellem
værdiansættelsen af sommerboliger og
helårsboliger.
Der er ikke tilsigtet harmoni mellem beskatningen af fri
helårsbolig og frit sommerhus. En helårsbolig, stilles implicit
kun til rådighed for én modtager, men kan herudover have en
repræsentativ funktion. Der ses derimod ikke at være en
erhvervsmæssig begrundelse for, at en sommerbolig, der ejes af et
selskab, udelukkende benyttes privat af en hovedaktionær. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at de foreslåede regler giver mulighed
for nedslag i det omfang sommerboligen stilles til rådighed for eller
udlejes til andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse.
Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, såfremt der er tale om
en personale-sommerbolig.
Bestemmelsen om »succession« ved koncerninterne salg mv., jf.
lovforslagets § 5, nr. 4, forekommer overflødig.
Bestemmelsen er foreslået for at undgå tvivl om
værdiansættelsen.
Afgrænsningen af hvilke øvrige af selskabet
afholdte udgifter, der særskilt skal tillægges den
skattemæssige værdi af fri bolig, forekommer ikke ganske
klar.
De foreslåede regler tager ved fastsættelsen af
den skattepligtige værdi af fri helårsbolig udgangspunkt i, de
omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den
pågældende bolig. Betaler selskabet udgifter, som der ikke er
taget højde for i beregningsgrundlaget eller den skematiske sats for
den skattepligtige værdi af fri helårsbolig, f.eks.
ejendomsskatter, varme, el, vandafledningsafgift m.v. beskattes
hovedaktionæren m.fl. særskilt heraf.
Erhvervenes Skattesekretariat mener, at det er et eklatant
brud med de almindelige skatteretlige principper at gøre udbytter i
form af de omhandlede goder til personlig indkomst
Se kommentaren til Advokatrådet.
Finansrådet
Ingen bemærkninger
Foreningen af Registrerede Revisorer
Ad. Værdiansættelse af frit sommerhus.
FRR finder, at de foreslåede regler om den skattepligtige
værdi af rådigheden over et frit sommerhus er urimelig
høj, og at de ikke harmonerer med de foreslåede regler for
beskatning af helårsbolig.
Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.
Det foreslås, at den maksimale årlige
rådighed over et frit sommerhus skal modsvare den lovlige
rådighed ifølge planlovens § 40, hvorefter et sommerhus
bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning
i perioden fra 1. oktober til 31. marts.
Ved ejendomsvurderingen er der taget højde for en evt.
manglende anvendeligehed som følge af forbud e.l. Da beskatningen af
frit sommerhus efter forslaget tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen,
tages der også herved hensyn til en evt. manglende
anvendelighed.
Ad. Værdiansættelse af lystbåd
FRR foreslår, at der tages hensyn til at lystbåde
sjældent anvendes i perioden 1. oktober til 1. april.
De foreslåede regler indebærer, at der ikke sker
nedslag i beskatningen som følge af at båden - f.eks. pga.
forsikringsbetingelser - ikke anvendes i vinterhalvåret. De
foreslåede regler giver derimod mulighed for nedslag, hvis båden
stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, herunder
f.eks. en forretningsforbindelse. Formodningsreglen kan ligeledes
afkræftes, hvis båden er en personale-lystbåd.
Ad. Udbytte
Foreningen mener, at ved at gøre de omtalte goder til personlig
indkomst når de modtages som udbytter, påføres de en
urimelig merbeskatning.
Se kommentaren til Advokatrådet
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der foretages
en objektivering på området.
Ad. Frit sommerhus
Den foreslåede værdiansættelse af frit sommerhus
harmonerer ikke med, at et sommerhus typisk ikke anvendes hele
året.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
FSR foreslår, at værdien af frit sommerhus
ansættes efter de retningslinier, der efter lovforslaget skal
gælde for helårsboliger.
Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.
Ad. Fri lystbåd
Den foreslåede værdiansættelse af fri lystbåd
harmonerer ikke med, at en lystbåd typisk ikke anvendes alle uger i et
år.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
FSR ønsker, at der i bemærkningerne
redegøres for, hvordan den foreslåede
værdiansættelse af fri lystbåd og frit sommerhus harmonerer
med udgifterne ved selv at skulle eje lystbåden.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at beskatningen af
fri lystbåd og sommerhus skal svare til, hvad det ville koste
modtageren af godet at eje båden eller sommerhuset selv.
Ad. Formodningsreglen
Formodningsreglen vil føre til urimelige konsekvenser i de
tilfælde, hvor sommerhus eller lystbåd primært (men ikke
udelukkende) anvendes erhvervsmæssigt.
Lovforslaget skal sikre, at der sker beskatning af
rådigheden over de omhandlede goder. De foreslåede regler giver
mulighed for nedslag, hvis båden/sommerhuset stilles til rådighed
for andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse.
Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, hvis der er tale om hhv. en
personale-lystbåd eller -sommerhus.
Ad. udbytte
Foreningen finder, at symmetri i beskatningen må forudsætte,
at det udbytte, der gøres til personlig indkomst, modsvares af et
fradrag for selskabet.
Eftersom der ikke er tale om en driftsudgift efter
statsskattelovens § 6 a, er der ikke fradrag. Baggrunden for, at
selskabet ikke får fradragsret for denne form for udbytte, er, at det
ikke er hensigtsmæssigt at udvide driftsomkostningsbegrebet, der er
blevet fastlagt gennem en årelang praksis. Lovforslaget ændrer
ikke ved, at det er udbytte, som hovedaktionæren modtager, og deraf
følger, at der ikke er tale om en driftsomkostning. Under
driftsomkostningebegrebet hører udgifter, selskabet anvender til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et udbytte er ikke omfattet af
dette begreb, fordi udbytte er selskabets udbetaling af en del af dets
overskud til ejerne, hvilket vil sige aktionærerne.
Driftsomkostningsbegrebet bør ikke udvides til også at omfatte
udbytter, uanset at udbytter i denne form er personligindkomst.
Det kan også nævnes, at lovforslaget ikke
berører udbytte udbetalt i kontanter. Selskabet og
hovedaktionæren kan derfor beslutte, at der udloddes udbytte i form af
kontanter, som selskabet naturligvis ikke har fradraget for, men som
stadigvæk beskattes som aktieindkomst hos hovedaktionæren. Det
kontante udbytte kan hovedaktionæren så anvende til at
købe eller leje den bolig, han ønsker at bo i.
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
KL bemærker, at da værdiansættelsen af fri
bolig sammenkobles med avanceopgørelsen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, vil ligningsmyndigheden skulle følge
med i hvilke forbedringsudgifter, der skal indgå i beregningsgrundlaget
for værdien af fri helårsbolig. Dette indebærer en
administrativ byrde, som ikke er hensigtsmæssig.
Det erkendes, at lovforslagets sammenkobling af
ejendomsavancen og beskatningen af fri bolig nødvendiggør, at
visse oplysninger skal gemmes. Dette er dog nødvendigt for at
opnå den naturlige sammenhæng mellem boligens værdi for
hovedaktionæren m.fl. og den senere avanceopgørelse.
Der mangler endvidere en præcisering af, hvornår
der er tale om udbytte, og hvornår der er tale om et personalegode i
form af lønaccessorium, hvilket har betydning for selskabets
fradragsret.
Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis
for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til
praksis på området.
Københavns Kommune
Københavns Kommune bemærker, at der f.s.v.a.
helårsboliger og sommerboliger bør tages stilling til
beregningsgrundlaget for udenlandske ejendomme.
Det er nu præciseret i bemærkningerne, at
beregningsgrundlaget som hidtil beror på et skøn.
Det bør præciseres, om en lystbåd, der er
lagt op i vinterperioden, også skal anses for at være til
rådighed.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Kommunen bemærker endvidere, at værdien af en
helårsbolig inkl. ejendomsskatter gøres til personlig indkomst,
men hvis selskabet derudover også betaler varme, renovation mv. vil
disse elementer med den foreslåede formulering i udbyttesituationen
ikke blive beskattet som personlig indkomst.
Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde
herfor.
Kommunen sætter spørgsmålstegn ved, om
bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de foreslåede regler.
Bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af de foreslåede
regler, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform.
Sammenkoblingen mellem værdien af fri bolig og
ejendomsavanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven
medfører betydelige administrative vanskeligheder, idet
ligningsmyndighederne vil skulle holde styr på hvilke
forbedringsudgifter, der gennem årene er indgået i
beregningsgrundlaget for fri bolig.
Se bemærkningerne til KL.
Begrænset skattepligtige hovedaktionærer, der
modtager B-indkomstskattepligtige personalegoder, vil ikke blive omfattet af
det foreslåede regelsæt.
Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde
herfor.
Der er behov for en præcisering af, hvornår der
er tale om et personalegode (lønaccessorium) eller udbytte, da dette
har betydning for selskabets fradragsret.
Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis
for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til
praksis på området.
Der er behov for en stillingtagen til den skattemæssige
behandling i selskabet af aktiver, f.eks. en lystbåd, hvor anskaffelsen
af godet ikke er erhvervsmæssigt begrundet.
Problemstillingen berøres ikke af lovforslaget.
Landsorganisationen i Danmark LO
Har ikke afgivet bemærkninger.
Landbrugsrådet
Ingen bemærkninger.
Ledernes Hovedorganisation
Ad. Personkredsen
Organisationen ønsker, at det fastholdes, at direktører kun
i ganske særlige situationer har væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, med mindre de samtidig ejer en væsentlig
andel af aktierne i selskabet.
Lovforslaget omfatter alene de situationer, hvor modtageren
af et af de omhandlede goder har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform.
Ad. Udbytte
Organisationen mener, at det har uheldige konsekvenser ift. den
øvrige beskatning at gøre de omhandlede udbytter til personlig
indkomst.
Se kommentarerne til Advokatrådet.
Realkreditrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Skattechefforeningen
Skattechefforeningen bemærker, at der bør tages
stilling til rådighedsbeskatning, når en lystbåd i
vinterhalvåret kan være på land.
Se kommentaren til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Foreningen påpeger at det ville være
ønskeligt med en afklaring i bemærkningerne af, hvilken
betydning boligfordelingen for de i lovforslaget omhandlede ejendomme har
ift. afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19.
Det fremgår nu af bemærkningerne til
lovforslaget, at boligfordelingen ingen betydning har ift.
afskrivningsgrundlaget.
Der ønskes en beskrivelse af prisfastsættelsen
af ejendomme, som overdrages mellem en hovedaktionær og
selskabet.
Problemstillingen berøres ikke af dette
lovforslag.
Skatterevisorforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger.
Skyldrådsforeningen
Det fremføres, at såfremt tilsynet med
vurderingen, som foretages af told- og skatteregionerne, skal deltage i
besigtigelsen ved vurderingen, vil dette være et brud med den
eksisterende kompetencefordeling.
Vurderingstilsynets deltagelse i besigtigelserne omhandles
ikke direkte af lovforslagets bestemmelser, men omtales i
bemærkningerne. Disse er ændret i overensstemmelse med
foreningens bemærkninger.
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at
medføre et årligt merprovenu på ca. 10 mill. kr. fra og
med 2001. Heraf 5 mill. kr. for kommuner og amter, ca. 1,5 mill. kr. i AM- og
SP-bidrag og ca. 3,5 mill. kr. i statslig indkomstskat
Finansårsvirkning: Provenugevinst på ca. 10 mill. kr. i
2001
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag vil
medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. 4 mio. kr. til
tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter
på ca. 150.000 kr.
Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter for kommunerne til
systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem, ligesom det kan
medføre et begrænset merarbejde for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bilag
Kommuner omfattet af undersøgelsen:
København
Frederiksberg
Vallensbæk
Helsingør
Fredensborg-Humlebæk
Gentofte
Søllerød
Lyngby-Taarbæk
Hørsholm
Karlebo
Svendborg
Odense
Silkeborg
Århus
Aalborg
Spørgsmål til kommunerne
A Helårsboliger
A.1.3 Anvendes 8 pct.-hjælpereglen til fastsættelse af
lejeværdien af fri bolig. Hvis ja, beskriv af hvilket grundlag de 8
pct. beregnes. (Eksempelvis seneste offentlige ejendomsvurdering, en
indekseret ejendomsvurdering, købspris, købspris +
forbedringer).
A.1.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, beskriv hvilke.
A.1.3 Anvendes én metode konsekvent.
A.1.4 Hvis én metode overvejende anvendes, beskriv i hvilke
tilfælde metoden fraviges, hvor ofte og hvilken metode, der anvendes i
stedet.
A.2 Hvis selskabet afholder løbende udgifter (eksempelvis el,
vand, varme, vinduespudsning, gartner, rengøring, vedligeholdelse),
tillægges disse da værdien af fri bolig.
A.3 Har selskabet indenfor de sidste 5 år afholdt omkostninger
til forbedringer på ejendommen (eksempelvis tilbygning, ombygning,
anlæg af park, anlæg af swimmingpool). Hvis ja, angiv
cirkabeløbet.
B Sommerbolig
B.1 Anvendes Ligningslovens § 16, stk. 5. Hvis ja, i hvilke
tilfælde.
B.2.1 Anvendes en 8 pct.-hjælperegel. Hvis ja, i hvilke
tilfælde.
B.2.2 Anvendes samme værdigrundlag for de 8 pct. som beskrevet
under helårsboliger.
C Båd
C.1 Anvendes ligningslovens § 16, stk. 6.
C.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, hvilke metoder anvendes i stedet
og under hvilke omstændigheder.
D Generelle spørgsmål
D.1. Har kommunen skriftligt nedfældet retningslinjer for
fremgangsmåden ved værdifastsættelse af benyttelsen af et
af de tre formuegoder. Hvis ja, bedes disse beskrevet eller vedlagt.
D.2 Hvornår beskattes hovedaktionæren af godet som
personlig indkomst og hvornår beskattes som maskeret udbytte. Har dette
nogen betydning for værdiansættelsen.
D.3. Er der i de senere år set en stigning i klagesager om
værdifastsættelse indenfor de tre områder. Hvis ja, har
kommunen da indtryk af, hvad årsagen kan være.
D.4 Vedlagte skema bedes udfyldt med så mange oplysninger som
muligt for hver af hovedaktionærens aktivtyper.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at bidragspligten udvides til
at omfatte direktører m.fl., det efter forslagets § 5 bliver
begrænset skattepligtige af rådighed over helårsbolig,
sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i
landet.
Til nr. 2 og 5
Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af
forslagene under nr. 3 og 6.
Til nr. 3 og 6
Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e,
omfattes fuldt og begrænset skattepligtige hovedaktionærer, jf.
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra f, som
nævnt i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A,
stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, af den personkreds, som er
bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven.
Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede
§ 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige
værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens
§ 16, stk. 5, 6 og 9, af sommerbolig, lystbåd og
helårsbolig, der i form af udbytte stilles til rådighed for
hovedaktionæren af selskabet.
Den skattepligtige værdi af rådighed over
sommerbolig og lystbåd indgår dog ikke i bidragsgrundlaget,
såfremt der er tale om et decideret personalesommerhus eller
personalelystbåd, der er undtaget fra formodningsreglen, jf.
ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5.
pkt. Afgrænsningen svarer til den foreslåede afgrænsning af
bidragsgrundlaget for ansatte hovedaktionærer og direktører
m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
jf. forslaget under nr. 4, der får stillet de nævnte goder til
rådighed som led i ansættelsesforholdet. Dvs. i det omfang
ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. får stillet
sommerbolig eller lystbåd til rådighed under samme
skattemæssige vilkår som selskabets »almindelige« ansatte
lønmodtagere, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af den
skattepligtige værdi svarende til, at de nævnte goder ikke
indgår i bidragsgrundlaget for disse.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 8,
stk. 1, litra b, knytter sig til de under § 6, nr. 2, 3 og 4,
foreslåede ændringer af ligningslovens § 16, stk. 5, 6
og 9, vedr. beskatning af fri sommerbolig, fri lystbåd og fri
helårsbolig, der stilles til rådighed for ansatte
hovedaktionærer m.fl. Forslaget indebærer, at bidragsgrundlaget
udvides til at omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier,
der danner grundlag for indkomstbeskatningen af de omhandlede goder for den
nævnte kategori af lønmodtagere, der allerede efter
gældende regler er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondslovens
§ 7, stk. 1, litra a, samt for de lønmodtagere, som omfattes
af bidragspligten efter forslaget i nr. 1.
Fri sommerbolig og fri lystbåd omfattes dog kun af
bidragsgrundlaget i det omfang rådigheden over goderne beskattes efter
formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 og 6, jf.
bemærkningerne til nr. 3 og 6.
Ændringen medfører, at der tillige skal
beregnes særlig pensionsopsparing på 1 pct. af bidragsgrundlaget,
jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, der henviser til
arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.
Til nr. 7
Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige
pensionsopsparing, som det er tilfældet med andre bidragspligtige
B-indkomster, vil ske ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og
bidragsopgørelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at der som følge af, at
den skattepligtige værdi af sommerbolig, lystbåd og
helårsbolig, der stilles til rådighed som udbytte til
hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling af
arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 5, tilsvarende
skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
Til nr. 2 og 3
Ændringerne er konsekvenser af de foreslåede
udvidelser af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og
opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte
sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, der stilles til
rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. De
gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig
pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at
skulle finde anvendelse for de omhandlede goder, hvorefter opkrævning
af særlig pensionsopsparing sker første gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for
personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der i
ejendomsavancebeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at den
anskaffelsessum, som selskabet har valgt ved opgørelsen af
beskatningen af en direktør mv. eller hovedaktionæren, er
bindende ift. den senere opgørelse af ejendomsavancen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, vedrørende denne ejendom.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets
§ 6, nr. 4, hvorefter selskabet ved opgørelsen af beskatningen af
direktøren m.fl. eller hovedaktionæren, skal anvende
anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2 eller 3. Det betyder, at er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993
eller senere, skal anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi altid
anvendes både ved hovedaktionærbeskatningen og ved
ejendomsavanceopgørelsen.
Er ejendommen købt før 19. maj 1993, kan
selskabet vælge mellem de fire indgangsværdier efter stk. 3.
Hvis selskabet f.eks. vælger at anvende indgangsværdien efter
§ 4, stk. 3, nr. 2, hvilket vil sige ejendomsværdien pr. 1.
januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et
beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og
ejendomsværdien pr. 1. januar 1996, skal dette grundlag også
anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse.
Det er uden betydning, om den valgte indgangsværdi
rent faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatningen, blot den
indgår som sammenligningsgrundlag, hvilket altid er tilfældet,
når ejendommen er anskaffet før 19. maj 1993.
De ejendomme som er omfattet, er ejendomme, der ejes af et
selskab, som stiller dem til rådighed for en ansat med væsentlig
indflydelse på sin egen aflønning, eller for en
hovedaktionær. For en nærmere afgrænsning af personkredsen
henvises der til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, nr. 4
og 5.
Det er selskabet, der vælger, hvilken
indgangsværdi det ønsker at anvende ved opgørelserne, og
valget skal foretages første gang ejendommen bebos af en
hovedaktionær eller direktør m.fl. Er ejendommen omfattet af de
foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10, ved lovens ikrafttrædelse, skal valget
foretages ved indberetningen for indkomståret 2001. Den
indgangsværdi selskabet vælger, er det derefter bundet af,
også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos
af en hovedaktionær eller direktør m.fl.
Til nr. 2
På samme måde som for anskaffelsessummen
foreslås der en yderligere sammenkobling mellem beskatningen af en
hovedaktionær eller direktør m.fl., der får stillet en
helårsbolig til rådighed af selskabet, og selskabets senere
ejendomsavanceopgørelse. Denne bestemmelse skal også ses i
sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 4 og 5.
Det foreslås, at selskabet ved den senere
ejendomsavanceopgørelse kun kan tillægge forbedringer til
anskaffelsessummen, når forbedringerne også er medregnet ved
opgørelsen af anskaffelsessummen ved sammenligningen med
ejendomsværdien ved udfindelse af beregningsgrundlaget for beskatningen
af den ansatte eller hovedaktionæren.
Bestemmelsen finder anvendelse for de ejendomme, der ejes
af et selskab, som stiller dem til rådighed for en direktør
eller anden ansat med væsentlig indflydelse på sin egen
aflønning, eller for en hovedaktionær. For en nærmere
afgrænsning af personkredsen henvises der til bemærkningerne til
dette lovforslags § 6, nr. 4 og 5.
I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 2, 1. pkt., kan anskaffelsessummen tillægges afholdte
forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der overstiger 10.000 kr. pr.
år. Efter § 5, stk. 2, 4. pkt. kan vedligeholdelsesudgifterne
dog ikke tillægges anskaffelsessummen, når disse har kunnet
fratrækkes i den skattepligtige indkomst.
Forslaget medfører, at de forbedringsudgifter, som
er afholdt af selskabet inden eller mens en hovedaktionær eller ansat
bebor ejendommen, skal have været tillagt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget ved beskatningen af den ansatte eller
hovedaktionæren, før de kan indgå i
ejendomsavanceopgørelsen. Afholder selskabet forbedringsudgifter
efter, at ejendommen har været stillet til rådighed for en ansat
eller en hovedaktionær, men inden afståelsen kan disse udgifter
tillægges anskaffelsessummen.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 4
Der er tale om konsekvensrettelser, som
følge af at der indsættes et ekstra pkt. i vurderingslovens
§ 33, stk. 5, § 33, stk. 6 og § 33, stk. 7.
I ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 2, 4 og 5, bestemmes det, at ejendomme som nævnt i henholdsvis
vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5, skal pålægges
ejendomsværdiskat. Dette skal hverken gælde for tofamilieshuse,
skovejendomme eller for blandet benyttede ejendomme, når disse er ejet
af et selskab, hvorfor der kun skal henvises til 1. pkt. i henholdsvis
vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5.
Til § 5
Der indføres begrænset
skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som
stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i
landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Herved sikres det, at den ansatte hovedaktionær
m.fl., som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens
§ 1, vil være skattepligtig til Danmark af disse personalegoder.
Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet.
Både overenskomsten med de nordiske lande og overenskomsten med
Tyskland tillægger arbejdslandet beskatningsretten til
lønindkomst.
Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen
være begrænset skattepligtig som følge af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, jf. stk. 10.
Til § 6
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 8 M,
stk. 1, er en konsekvens af, at pligten til at betale
arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for
så vidt de i form af udbytte får stillet sommerbolig,
lystbåd eller helårsbolig til rådighed af selskabet, jf.
forslagene under § 1, nr. 3 og 6. Med ændringen sikres, at
hovedaktionærerne på linie med alle andre bidragspligtige
får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den
skattepligtige personlige indkomst.
Fradragsretten efter § 8 M omfatter tillige den
særlige pensionsopsparing og arbejdsmarkedsbidraget af fri sommerbolig,
fri lystbåd og fri helårsbolig, der stilles til rådighed
som personalegoder for ansatte hovedaktionærer m.fl.
Til nr. 2
Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som
led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat
direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne
formodningsregel forudsætter, at den pågældende
direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat
over sommerhuset. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som
udgangspunkt i ugerne 22-34 af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af
ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger
udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær
m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer den
foreslåede formodningsregel således, at den skattepligtige
værdi pr. år udgør 16,25 pct. af ejendommens værdi.
I det foreslåede rådighedsbegreb tages ikke hensyn til, at en
sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et
begrænset omfang en vis del af året. Der er taget højde
herfor, i og med den begrænsede anvendelighed påvirker
ejendomsvurderingen af sommerboligen i nedadgående retning.
Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger,
der er beliggende her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering
pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke
foreligger en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet,
ansættes ejendomsværdien efter et skøn.
Såfremt én sommerbolig er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når
to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme
sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens
skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af
anvendelsen.
Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til
rådighed for andre ansatte, har direktøren m.fl. dog ikke
sommerboligen til sin rådighed hele året. Det foreslås
derfor, at den skattepligtige værdi nedsættes
forholdsmæssigt efter antallet af dage sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og
ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er
nærtstående. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Det er
endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere
direktører eller hovedaktionærer m.fl. råder over den
samme sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med
der som nævnt ovenfor sker en fordeling af den skattepligtige
værdi mellem de rådende hovedaktionærer m.fl.
Det foreslås, at hvis selskabet/virksomheden
benytter sommerboligen f.eks. til indkvartering af forretningsforbindelser,
vil den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl.,
også skulle nedsættes, da boligen er stillet til rådighed
for andre.
Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år
stillet til rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre
ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl. vil der ske en
nedsættelse af den skattepligtige værdi for den ansatte
hovedaktionær m.fl. med 0,71 pct.- point ud af 16,25 pct.-point (1 uge
i højsæsonen (½ pct.) + 3 dage af en uge i
højsæsonen (3/7 uge á ½ pct.) = 10/14 pct. = 0,71pct.).
Den skattepligtige værdi af at have huset til rådighed hele
året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54 pct. af ejendommens
værdi.
Anvendes dele af sommerboligen udelukkende
erhvervsmæssigt, anses denne del af sommerboligen ikke for at
være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed.
Den erhvervsmæssige del fragår således i
beregningsgrundlaget.
Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige
fod med andre ansatte kunne anvende et decideret personalesommerhus uden at
blive omfattet af formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke
anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr.
år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen
(dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de
ikke må være nærtstående.
En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et
personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden
ansat - det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor
personalesommerhuset anvendes.
De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34
(slutningen af maj til slutningen af august). Højsæsonen er
således på 13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan
derfor selv holde op til 5 ugers sommerferie i sommerboligen i
højsæsonen, uden at sommerboligen mister sin status som
personalesommerhus, såfremt sommerboligen stilles til rådighed
for andre ansatte i resten af højsæsonen og minimum 5 uger
udenfor højsæsonen.
Det vil være muligt at kontrollere, om en
selskabsejet sommerbolig har været stillet til rådighed for andre
ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som
arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til
rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i
indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.
december 1999).
Det foreslås endelig, at den skattepligtige
værdi som hidtil nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.
Til nr. 3
Det foreslås, at såfremt en lystbåd som
led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat
direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne
formodningsregel forudsætter, at den pågældende
direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat
over båden. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes
således som udgangspunkt af 2 pct. pr. uge af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen indebærer
endvidere, at den årlige skattepligtige værdi udgør 104
pct. af bådens anskaffelsessum m.v.
Båden anses at være til rådighed, selvom
den er lagt på land en del af året som følge af
forsikringskrav.
Såfremt én lystbåd er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når
to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme
lystbåd, beskattes de hver af halvdelen af lystbådens
skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af
anvendelsen.
Ligesom for sommerhusene foreslås det, at den
skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter
antallet af dage lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes
til andre personer (ansatte og ikke-ansatte), som ikke er
nærtstående. Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i
situationer, hvor flere direktører eller hovedaktionærer m.fl.
råder over den samme lystbåd, idet der ellers ville ske en form
for dobbeltnedslag, i og med der som nævnt ovenfor sker en fordeling af
den skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer
m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til de foreslåede
for fri sommerbolig henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 6, nr. 2.
Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige
fod med andre ansatte kunne anvende en decideret personalelystbåd uden
at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningen om at direktøren
m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor
ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et
ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13
uger eller mere pr. år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i
højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse,
at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, ligesom de ikke må være
nærtstående.
Det vil være muligt at kontrollere, om en
selskabsejet lystbåd har været stillet til rådighed for
andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som
arbejdsgiver har indberetningspligt på lystbåde stillet til
rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i
indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.
december 1999).
Anvendes dele af lystbåden udelukkende
erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at
være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed.
Den erhvervsmæssige del fragår således i
beregningsgrundlaget.
Ligesom efter de gældende regler, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 6, er det i værdiansættelsen forudsat, at
arbejdsgiveren/selskabet betaler alle udgifter vedrørende båden,
f.eks. fast havneplads, men ikke havneplads i gæstehavne.
Den skattepligtige værdi af fri lystbåd
nedsættes efter forslaget med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.
Til nr. 4
Det foreslås, at indføre en ny bestemmelse
for beskatning af helårsboliger, der stilles til rådighed som led
i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en
anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønning. Der ændres ikke på den personkreds, som er
omfattet af § 16, stk. 9. Det er således en betingelse, at
personen er ansat, hvorimod personen ikke nødvendigvis skal være
(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid
være omfattet.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for
beskatningen af værdien af den fri bolig skal udgøres af det
største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i
indkomståret eller af ejendommens anskaffelsessum opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, tillagt
forbedringer foretaget efter anskaffelsen.
Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere,
betyder det, at beregningsgrundlaget udgøres af enten
ejendomsværdien eller den faktiske kontante anskaffelsessum,
såfremt denne forhøjet med forbedringsudgifter er
højere.
Den faktiske anskaffelsessum omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af
anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af
gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af
anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, har
selskabet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem
de fire indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3.
Det bemærkes, at det ikke er den endelige
anskaffelsessum i ejendomsavancebeskatningsloven, der foreslås anvendt,
men udelukkende den anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder
bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal
reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som
følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er
forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at
indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.
Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til
forbedringer, dvs. at der i princippet hvert år skal foretages en
opgørelse af anskaffelsessummen tillagt forbedringer.
Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som
er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret.
Beregningsgrundlaget udgøres således af den oprindelige
kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med kumulerede
forbedringsudgifter afholdt efter 19. maj 1993.
Skæringsdatoen d. 19. maj 1993 er valgt fordi, der
fra denne dato har skullet opgøres en ejendomsavance. Ejeren har, i og
med at forbedringsudgifterne efter ejendomsavancebeskatningsloven kan
tillægges ejendommens anskaffelsessum, formodentlig opgjort
forbedringsudgifterne. Ejer af ejendommen - i nærværende forslag
arbejdsgiveren m.v. - besidder således allerede i dag de
nødvendige oplysninger til opgørelsen af de faktiske
investeringer i ejendommen.
Det skal sikres, at udgifter til specialindretninger
o.lign. i en fri helårsbolig, som ikke afspejles i ejendomsvurderingen
eller en salgspris, bliver beskattet i tilfælde, hvor en
direktør kontrollerer flere selskaber. Beskatning af sådanne
udgifter til specialindretning ville ellers kunne undgås, såfremt
et selskab, der har stillet fri helårsbolig til rådighed for
direktøren og bekostet en specialindretning, herefter sælger
boligen til markedspris (ekskl. specialindretningsudgifter) til et andet
selskab, der også er kontrolleret af direktøren. På
baggrund heraf bestemmes det, at såfremt en arbejdsgiver el.lign.
sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en
direktør, til en ny arbejdsgiver, hvor direktøren også
har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes
anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende
arbejdsgiver, såfremt den er højere.
Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen
tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil
sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes
indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993
som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede bygninger
efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares af
skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke. For at skabe
sammenhæng mellem det grundlag, som den ansatte hovedaktionær
m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved den senere
ejendomsavanceopgørelse, foreslås det herudover, at kun de
forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den
ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den senere
opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.
Det foreslås, at den del af boligen, som udelukkende
relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i
beregningsgrundlaget for beskatningen.
Vurderingsrådene foretager efter de gældende
regler en ejerboligfordeling for blandet benyttet ejerboliger, når den
erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede
ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For
at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del
af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af
et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl.
eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en
tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til
boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at
vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det,
at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som anvendes
erhvervsmæssigt.
Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er
omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene
foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den
fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.
Den faktiske anskaffelsessum skal på samme
måde som ejendomsværdien fordeles på den del, som
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og den øvrige del af
ejendommen. Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis
en sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af
anskaffelsessummen.
Det foreslås, at satsen for den skattemæssige
værdi af fri bolig fastsættes til 6 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i
ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Satsen
for fri bolig gøres hermed progressiv med samme satsforskel og
progressionsgrænse som ved beregningen af ejendomsværdiskat.
Det foreslås, at ejendomsskatten særskilt
tillægges den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter,
som selskabet afholder, tillægges ligeledes særskilt. Disse
udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation,
vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne
og lignende.
For helårsboliger, hvor der hverken foreligger en
offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet,
ansættes ejendomsværdien efter et skøn.
Den skattemæssige værdi af fri bolig
nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende
boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med
vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære
vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes en
selvstændig beskatningshjemmel for udbytter i form af en sommerbolig,
lystbåd eller helårsbolig, som stilles til rådighed af
selskabet for en hovedaktionær. Med den selvstændige
beskatningshjemmel udskilles de nævnte goder fra den sædvanlige
udbyttebeskatning efter § 16 A, stk. 1. Udskillelsen er
nødvendig, fordi det foreslås, at goderne i stedet for at blive
beskattet som aktieindkomst skal beskattes som personlig indkomst, jf.
forslagets § 7. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om
hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.
Værdiansættelsen af goderne skal følge
de i dette lovforslag foreslåede regler for
værdiansættelsen af personalegoder. På denne måde
sikres det, at der er overensstemmelse imellem værdiansættelsen
af personalegoder og udbytter til en hovedaktionær.
Det foreslås, at disse specielle
værdiansættelsesregler skal gælde for
hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier
som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som
hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer
eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste
fem har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i
selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af
skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,
forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn
samt ægtefællerne eller dødsboerne efter disse personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtsskabsforhold.
Ved opgørelsen af, hvorvidt der er tale om
hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en
fond mv. hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles
ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stilles en bolig til rådighed for
hovedaktionæren af et datterselskab, ejet af det selskab vedkommende er
hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet
efter de foreslåede regler. Her vil man anse det som et maskeret
udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at
have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.
Som beskrevet ved de gældende regler kan
aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen
ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller
organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder,
at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller
bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person,
en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en
personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan
hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede
regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret
hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om
selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille
godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning
til hovedaktionæren.
De specielle beskatnings- og
værdiansættelsesregler skal kun finde anvendelse, såfremt
der enten er tale om en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig. For alle andre goder, der udloddes til
hovedaktionæren, anvendes de almindelige
værdiansættelsesprincipper, hvilket vil sige
markedsværdien. For en gennemgang af
værdiansættelsesreglerne henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 6, nr. 2-4.
Til § 7
Med ændringerne i personskatteloven
foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens
§ 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, hverken skal
medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller
kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne
indebærer, at sommerboliger, lystbåde og helårsboliger, som
stilles til rådighed for hovedaktionærer som udbytte, beskattes
som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Til § 8
Alle, der i det forudgående
kalenderår som led i sin virksomhed har ydet et vederlag i form af, at
der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig
til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør
eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.
Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der
er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,
stk. 10.
Det foreslås endvidere, at indberetningen skal
indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og
værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen,
herunder lempe indberetningspligten.
De foreslåede ændringer til
skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og
14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at
helårsbolig, sommerbolig og lystbåd tildelt som et løngode
eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig
indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at
skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder
anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til
skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse
i vurderingsloven, således at der også for blandet benyttede
ejendomme, der ejes af et selskab, og hvor ejendommen stilles til
rådighed for en hovedaktionær m.fl., foretages en
boligfordeling.
Fordelingen skal svare til den fordeling, der efter de
gældende regler foretages for personligt ejede ejendomme, når
disse benyttes både til bolig for ejeren og i væsentlig omfang
benyttes erhvervsmæssigt. Efter de gældende regler foretages
ejerboligfordelingen ikke, når ejendommen er ejet af et selskab.
Efter praksis på området foretages der ingen
fordeling, når den erhvervsmæssige benyttelse udgør under
25 pct. af ejendommens samlede værdi. Denne praksis skal også
gælde for ejendomme omfattet af dette lovforslag.
Boligfordelingen skal anvendes ved beskatningen hos
hovedaktionæren af værdien af boligen, der stilles til
rådighed for ham. Herved sikres det, at en hovedaktionær kun
bliver beskattet af den del af ejendommen som vedrører boligdelen, der
stilles til rådighed for denne.
De ejendomme, der er omfattet af § 33, stk. 5,
er dem, der benyttes både erhvervsmæssigt og til beboelse. Der
stilles ingen krav til ejendomstypen; for landbrugsejendomme gælder det
dog, at de er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4, hvorefter
der foretages en boligfordeling, uanset om ejeren bebor ejendommen. Det
betyder, at også hvis landbrugsejendommen ejes af et selskab, foretages
der en boligfordeling.
Ændringen har ingen betydning for opgørelsen
af afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19.
Til nr. 2
For tofamilieshuse foreslås det tilsvarende, at der
af vurderingsrådene skal foretages en boligfordeling, når
ejendommen er ejet af et selskab, og hele ejendommen eller en del deraf er
stillet til rådighed for en hovedaktionær i selskabet. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 3
Skovejendomme er omfattet af § 33, stk. 7.
Også her er det en betingelse, at ejeren bebor ejendommen. Dvs. at
efter de gældende regler bliver der ikke foretaget en boligfordeling,
såfremt ejendommen ejes af et selskab. Derfor foreslås det, at
det også i § 33, stk. 7, fastsættes, at der skal
foretages en boligfordeling, når en skovejendom omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, ejes
af et selskab. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til § 10
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at de foreslåede regler i
lovforslagets § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5,
§ 6, nr. 1-4, og § 7 om ændringerne i henholdsvis lov om en
arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension,
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3 og § 5,
stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven, ligningslovens
§ 8 M, § 16, stk. 5, 6 og 9, og personskatteloven alle har
virkning fra og med indkomståret 2001.
Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd
eller en helårsbolig til rådighed for enten en ansat med
væsentlig indflydelse på egen aflønning eller en
hovedaktionær i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de i
lovforslaget foreslåede regler.
Til stk. 3
Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 3, om
ændring i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, har
virkning fra 1. januar 2000. Da der er tale om en rettelse til en tidligere
lovændring, skønnes virkningstidspunktet ikke at medføre
problemer.
Til stk. 4
Det foreslås, at indsættelsen af
ligningslovens § 16 A, stk. 10, skal have virkning for udlodninger,
der foretages i indkomståret 2001. Med formuleringen understreges det,
at det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om
udlodningerne behandles efter de foreslåede regler.
Til stk. 5
Det foreslås, at lovforslagets § 8 og § 9
skal have virkning fra 1. januar 2001. Lovforslagets § 8 handler om
ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten. Lovforslagets
§ 9 handler om ændringerne i vurderingsloven, hvor der efter de
foreslåede regler skal foretages en boligfordeling af de omhandlede
ejendomme, der stilles til rådighed for en hovedaktionær
m.fl.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.
december 1999 og § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 7.
- - -
Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse
udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i
udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver
her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,
stk. 1, litra a, c eller j,
- - -
1.
I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c eller j«
til: »litra a, c, j eller g«.
d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og
f.
2.
I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.
§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra
c og f,«.
3.
I § 7, stk. 1, indsættes som litra
e:
»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for
så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig,
lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra
g.«.
§ 8.
- - -
b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af
personligt arbejde i øvrigt, samt den skattepligtige værdi af
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og
§ 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
4.
I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter
»arbejde i øvrigt« : », den skattepligtige værdi af fri
sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8.
pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den
skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9,«.
- - -
f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra
indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale
dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller
førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af
kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om
aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af
seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af
godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse,
efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.
5.
I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.
§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.
6.
I § 8, stk. 1, indsættes som litra
g:
»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed
over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde der
er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og
§ 16, stk. 6, 5. pkt.«.
§ 11.
- - -
Stk. 8.
For vederlag i form af køberetter til aktier,
jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i
§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige
told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt
til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.
7.
I § 11, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,
vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1,
litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra
e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder
på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og
køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de
værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29.
december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende
ændringer:
§ 17 f.
For 1999 og senere år opkræves der en
særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension
på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a,
b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog
stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfond regler om opkrævning,
angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.
finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog
stk. 2.
1.
I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,
litra a, b, d, e og g«.
2.
I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7,
stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf.
§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7,
stk. 1, litra b«.
3.
I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og
§ 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,
stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra
c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,
stk. 1, litra e, «.
Stk. 2.
For personer omfattet af bidragspligten efter lov om
en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf.
§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves
pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af
løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat
efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor
personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der
ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes
til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for
personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.
For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond
§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og
§ 11, stk. 8, og § 7, stk. 2, opkræves
pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen
fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor
personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er
fyldt 60 år, dog 66 år.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12.
august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
§4.
- - -
1.
I § 4, stk. 3, indsættes som 7.
pkt.:
Stk. 3.
Er den afståede ejendom erhvervet før den
19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som
enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen
af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. l. januar
1996.
»For ejendomme, der er eller har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal
den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov
benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,
stk. 9.«
Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993
begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.
pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end
værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne
anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.
pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i
udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og
4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er
højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.
§ 5.
- - -
2.
I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og
15. pkt.:
Stk. 2.
Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med
afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse
har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, der er
omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt
den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret
vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,
stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19.
maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er
straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved
afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er
foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende
bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder
udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende
bestemmelse i ligningsloven § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun
afstår en del af en fast ejendom medregnes kun udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af
ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i
det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4.
pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.
Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende.
»For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan
anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,
stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det
tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«
§ 7.
- - -
Stk. 2.
Uden for de i stk. 1 anførte
tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne
fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.
Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer,
og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på
højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en
enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den
skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal
anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere
afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på
samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås
ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden
mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede
ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne
omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne
i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3, 4. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den
mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og
for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved
mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet
afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den
ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som
nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
3.
I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4,
stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.
september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20.
december 1999, foretages følgende ændringer:
§ 4. - - -
2) Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to
selvstændige lejligheder.
1.
I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 6, 1. pkt.,«
- - -
4) Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af
ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige
ejendom.
2.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 7, 1. pkt.,«
5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og
på den øvrige del af ejendommen.
3.
I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres
»vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33,
stk. 5, 1. pkt.,«
§ 5
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændring:
§ 2.
- - -
1.
I § 2, stk. 1, indsættes efter litra
f:
»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig
eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor
den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og
6.-8. pkt. og § 16, stk. 9.«.
§ 6
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 8 M.
For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra
c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår
arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme
gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme
lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt
løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.
1.
I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og
e,«.
§ 16. - - -
2.
§ 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
Stk. 5.
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der
er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr.
1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct.
for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi
efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen
til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi
nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af
3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke
anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.«.
3.
§ 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
Stk. 6.
Den skattepligtige værdi af en lystbåd,
der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum
inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.
nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
»Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, anses den pågældende at have
lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er
stillet til rådighed for flere direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage
lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre
personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er
nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse,
såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles
til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.«.
- - -
4.
§ 16, stk. 9, affattes således:
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet
til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er
direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform.
»Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er
stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den
ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe
sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på
2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres
efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det
største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i
indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller stk. 3, med
tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun
forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.
Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter
på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når
anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i
forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke
ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5,
2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2.
pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger, skal den del,
der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en
ny arbejdsgiver m.fl., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør
m.fl., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen
aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet
hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt den er højst.
Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af
arbejdsgiveren m.fl., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den
skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.fl., for råderetten.«.
§ 16 A. - - -
5.
I § 16 A, indsættes som
stk. 10.:
»Stk. 10.
En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd
eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt
sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi
ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og
9.«
§ 7
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 4. - - -
1.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16
A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A
bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og
5,
§ 4 a.
- - -
2.
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke
udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og
fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved
afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med
undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller
mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i
investeringsforeninger.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni
1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 B:
§ 7 B.
- - -
»§ 7 C.
Alle, der i det forudgående kalenderår som
led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed,
skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.
Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der
er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,
stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om
identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B,
§ 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,
§ 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal
foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag.
2.
I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:
»§ 7 C,«.
§ 14.
- - -
3.
I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
B,«: »§ 7 C,«
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en
pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og
3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 E, § 7 G, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8
J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,
stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1
og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A,
stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med
bøde.
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 33.
- - -
1.
I § 33, stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
Stk. 5.
For ejendomme, som indeholder én eller to
selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af
stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes
erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager
vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,
der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af
ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling
af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige
ejendom.«
2.
I § 33, stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
Stk. 6.
For ejendomme, som indeholder to selvstændige
lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet
af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af
ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.
»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to
selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«
3.
I § 33, stk. 7, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 7.
For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med
vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For
skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end
stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien
på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den
øvrige del af ejendommen.
»For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige
ejendom.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Retsinformation · 29. marts 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 26. maj 2000
- Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 2. juni 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 11. august 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter) Retsinformation · 3. august 2000
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (SÆRLIG PENSIONSOPSPARING) Retsinformation · 3. juli 1998