Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

1999/1 LSF 237Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige

skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

(Hovedaktionærers m.fl. personalegoder og

udbytter)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.

december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a,

c eller j« til: »litra a, c, j eller g«.

2.

I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.

§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra

c og f,«.

3.

I § 7, stk. 1, indsættes som litra

e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for

så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig,

lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra

g.«.

4.

I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter

Læs alt

»arbejde i øvrigt«: », den skattepligtige værdi af fri

sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8.

pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den

skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9,«.

5.

I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.

§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

6.

I § 8, stk. 1, indsættes som litra

g:

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed

over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde, der

er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og

§ 16, stk. 6, 5. pkt.«.

7.

§ 11, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,

vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1,

litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra

e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder

på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og

køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29.

december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,

litra a, b, d, e og g«.

2.

I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7,

stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf.

§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7,

stk. 1, litra b«.

3.

I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og

§ 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,

stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra

c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra e, «.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12.

august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 3, indsættes som 7.

pkt.:

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal

den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov

benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,

stk. 9.«.

2.

I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og

15. pkt.:

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan

anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,

stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det

tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens

§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«.

3.

I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4,

stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«.

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.

september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20.

december 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 6, 1. pkt.,«.

2.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 7, 1. pkt.,«.

3.

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 5, 1. pkt.,«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændring:

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter litra

f:

»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig

eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor

den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og

6.-8. pkt. og § 16, stk. 9,«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og

e,«.

2.

§ 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Såfremt en sommerbolig som led i et

ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er

stillet til rådighed for flere direktører eller andre

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage

sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre

personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er

nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt

sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til

rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform eller som ikke er

nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8

uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.«.

3.

§ 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Såfremt en lystbåd som led i et

ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat

direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er

stillet til rådighed for flere direktører eller andre

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage

lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre

personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er

nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse,

såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles

til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform eller som ikke er

nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8

uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.«.

4.

§ 16, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er

stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den

ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe

sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af

beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på

2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres

efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det

største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i

indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, eller stk. 3, med

tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun

forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter

på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når

anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i

forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke

ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5,

2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2.

pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en

ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v.,

jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen

aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet

hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højst.

Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den

skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

5.

I § 16 A, indsættes som stk. 10.:

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte

fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd

eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt

sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi

ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og

9.«.

§ 7

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16

A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

2.

I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke

udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni

1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 B indsættes:

»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som

led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en

sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed,

skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og

skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.

Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der

er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,

stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om

identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder

tilsvarende anvendelse.«.

2.

I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:

»§ 7 C,«.

3.

I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

B,«: »§ 7 C,«.

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 33, stk. 5, indsættes som 2.

pkt.:

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af

ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling

af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den

ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige

ejendom.«.

2.

I § 33, stk. 6, indsættes som 2.

pkt.:

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to

selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«.

3.

I § 33, stk. 7, indsættes efter 1.

pkt.:

»For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling

af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den

ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige

ejendom.«.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4,

§ 5, § 6, nr. 1-4 og § 7 har virkning fra og med

indkomståret 2001.

Stk. 3.

§ 3, nr. 3, har virkning fra 1. januar 2000.

Stk. 4.

§ 6, nr. 5, har virkning for udlodninger, der

foretages i indkomståret 2001 eller senere.

Stk. 5.

§ 8 og § 9 har virkning fra og med 1. januar

2001.

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000

mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, CentrumDemokraterne og

Enhedslisten aftaltes det, at:

»Der skal skabes vished for, at de gældende regler

og den ligningsmæssige praksis vedrørende beskatningen af

frynsegoder for hovedaktionærer og/eller andre ansatte med en

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er ensartet

og rimelig.

Der skal tilvejebringes en grundig undersøgelse af

denne ligningsmæssige praksis. Undersøgelsen gennemføres

af Told- og Skattestyrelsen, som i samarbejde med de lokale

ligningsmyndigheder blandt andet skal vurdere konkrete eksempler på

værdiansættelsen af frynsegoder, som et selskab stiller til

rådighed for selskabets ansatte hovedaktionær.

På baggrund heraf gennemføres tiltag, som

sikrer en ensartet og rimelig beskatning af fri helårsbolig, og som

sikrer, at de faste satser for frit sommerhus og fri lystbåd m.v. ikke

kan omgås.«.

På baggrund af kommunernes beskrivelse af den

generelle praksis på området, konkluderer Told- og

Skattestyrelsen, at der er så stor en spredning i fastsættelsen

af beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, at det kunne tyde

på en for stor uensartethed i forvaltningen af reglerne på

området. Endvidere synes anvendelsen af markedsværdi i

ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 9, at være

uhensigtsmæssig, fordi der for meget dyre boliger sjældent er et

udlejningsmarked, hvilket har givet sig udslag i relativt lave

værdiansættelser.

På baggrund heraf foreslås indført

bestemmelser, der sikrer en ensartet beskatning af frie helårsboliger.

Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til

rådighed fastsættes med sigte på at stille modtageren

heraf, som om denne selv havde ejet boligen.

Samtidig indføres en formodningsregel for ansatte

hovedaktionærer o. lign., der har fri sommerbolig eller fri

lystbåd til rådighed, som medfører, at beskatningen heraf

sker efter de gældende procentsatser svarende til rådigheden over

personalegodet og ikke til den faktiske (beviste) anvendelse af

personalegodet. Herved opnås en beskatning af fri sommerbolig og fri

lystbåd, som er i overensstemmelse med hensigten med de hidtil

gældende regler. Der er således snarere tale om justeringer end

egentlige ændringer i principperne for fastsættelse af den

skattepligtige værdi af at have rådighed over de

pågældende goder.

For at sikre neutralitet i beskatningen uanset om et gode

udbetales som løn eller som udbytte, foreslås det, at når

en hovedaktionær får stillet en sommerbolig, en lystbåd

eller et helårshus til rådighed, skal værdien deraf altid

beskattes som personlig indkomst. Det foreslås også, at

værdiansættelsen af goderne skal ske efter reglerne for

værdiansættelse af personalegoder.

1. Gældende regler

Personalegodebeskatning

Direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal

beskattes af hel eller delvis fri helårsbolig ud fra en

individuel værdiansættelse og til den fulde markedsværdi,

jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Afgrænsningen af hvornår, der er tale om

direktørboliger eller ej, er behandlet i en Landsskatteretskendelse af

11. september 1998 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 31), hvor

værdien af en fri bolig blev fastsat efter Ligningsrådets satser,

idet Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke fandt, at den

pågældende skatteyder havde haft en sådan indflydelse

på egen aflønningsform, at vedkommende var omfattet af

undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform.

Ved bedømmelsen af, hvad markedsværdien er,

skal der tages hensyn til, om selskabet eller direktøren m.v. afholder

løbende udgifter såsom varme, el, rengøring,

vedligeholdelse m.v.

I øvrigt kan der efter praksis ved

værdiansættelsen af fri helårsbolig tages hensyn til, om

der knytter sig usædvanlig store jordtilligender eller store

repræsentationslokaler til den pågældende ejendom.

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller

foretages særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig.

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en

sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et

beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for

sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen

1/4 pct. pr. uge, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Sommerboliger, der er beliggende her i landet,

værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1.

januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger

en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes

ejendomsværdien efter et skøn.

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der

har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed

o.l. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages

en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men

således at der foretages værdiansættelse for mindst et

døgn.

Såfremt en hovedaktionær har ubegrænset

rådighed over et sommerhus, kan ligningslovens § 16, stk. 5,

ikke anvendes, i stedet skal hovedaktionæren beskattes efter et

skøn over den objektive lejeværdi i medfør af

statsskattelovens § 4, litra b. Dette princip er slået fast ved en

Landsskatteretskendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter

1997, 567. Landskatteretten lagde vægt på, at der ikke havde

været nogen egentlig erhvervsmæssig begrundelse for selskabets

erhvervelse af sommerhuset, idet sommerhuset ikke havde været udlejet

eller benyttet af ansatte, og at den erhvervsmæssige benyttelse til

repræsentative formål havde været begrænset. Efter

praksis kunne udlejningsværdien - i mangel af sikre holdepunkter for,

hvad der ville kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand

- ansættes til 8 pct. af ejendomsvurderingen, jf. Højesteretsdom

af 14. maj 1984 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1984, 272).

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller

foretages særlig pensionsopsparing af fri sommerbolig.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig

stillet til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf.

Indberetningen med angivelse af værdien skal dog kun ske for

sommerboliger med beliggenhed her i landet.

For sommerboliger beliggende i udlandet skal der alene ske

indberetning om, at den pågældende bolig har været til

rådighed. Værdien skal medtages på selvangivelsen med et

beløb svarende til ½ pct. henholdsvis 1/4 pct. pr. uge af en

skønnet ejendomsværdi.

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til

rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af

bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 6. Har arbejdsgiveren lejet/leaset den båd, der

stilles til rådighed, beskattes den ansatte med udgangspunkt i den

pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt

båden.

Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for

båd, der anvendes i fritidsøjemed. Stilles en båd til

rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig

fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en

værdiansættelse for mindst et døgn.

Værdiansættelsen efter ligningslovens

§ 16, stk. 6, forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter

vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i

havnen, men ikke for havneplads i »gæstehavne«.

Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, om den ansatte har

haft lystbåd til rådighed og skal samtidig oplyse værdien

heraf.

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller

foretages særlig pensionsopsparing af fri lystbåd.

Udbytte

Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens

§ 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at

aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af

økonomisk værdi fra selskabet. Har hovedaktionæren bolig i

en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge maskeret

udbytte, såfremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre

end, hvad der kunne opnås ved udleje til en uafhængig

tredjemand.

Bestemmelsen indeholder ingen specifik

værdiansættelsesregel, hvorfor goder som stilles til

rådighed for en hovedaktionær, så som et sommerhus, en

lystbåd eller en helårsbolig ansættes til

markedsværdien.

Det betyder, at et udbytte i form af at der stilles en

bolig til rådighed for hovedaktionæren, værdiansættes

til markedslejen. Markedslejen skal svare til, hvad selskabet kunne

opnå ved at udleje boligen til en uafhængig tredjemand. Ved

bedømmelsen af markedslejen må der tages hensyn til, om det

lejede omfatter lys, varme, rengøring, vedligeholdelse mv., idet

lejebetalingen må rette sig efter, hvad lejemålet omfatter.

Stiller selskabet en sommerbolig eller en lystbåd

til rådighed for hovedaktionæren, er det værdien af den

faktiske benyttelse, der beskattes.

Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et

krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den

økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en

af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder

hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere

afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have

passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksempel herpå

kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter

og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens

selskab til en fodboldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet

direktør, ansås som maskeret udlodning til eneanpartshaveren.

Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i

aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de

berørte.

Er en hovedaktionær også ansat i selskabet

eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne

anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det

samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om

løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse,

at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte.

Praksis for aflønning af aktionærer lægger rimelig vide

rammer for, hvilken løn der kan tillades. Med den konsekvente

beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om

fordelingen af løn og udbytte.

Efter de gældende regler beskattes udbytte som

aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at den del af det samlede

udbytte, der er mindre end et reguleret grundbeløb på 37.200 kr.

(2000) beskattes med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40

pct.

2. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse.

Told- og Skattestyrelsen har bl.a. oplyst følgende

om undersøgelsen:

Der blev udvalgt 15 kommuner. Udvælgelsen skete ud

fra sandsynligheden for, at der skulle være et tilstrækkeligt

antal hovedaktionærer samtidig med at en rimelig geografisk spredning

skulle sikres. Grundlaget var herefter en systemmæssig udsøgning

af de hovedaktionærer, som bebor en ejendom, der er ejet af deres

hovedaktionærselskab.

Udgangspunktet var, at man ville undersøge

beskatningen af de hovedaktionærer, der beboede ejendomme med en

offentlig ejendomsværdi på 3 mill. kr. eller derover pr.

1.1.1999. Bortset fra Gentofte og Søllerød kommuner gav denne

udsøgning ikke et tilstrækkeligt antal, hvorfor det for de

resterende 13 kommuner blev besluttet at medtage helårsboliger med en

offentlig ejendomsvurdering ned til 2 mill. kr.

Formålet var at skabe et grundlag for beskrivelsen

af praksis for beskatning af hovedaktionærer i de tilfælde, hvor

de benytter deres selskabs formuegoder. Undersøgelsen omfatter

anvendelsen af helårsbolig, sommerhus og lystbåd og omfatter 117

hovedaktionærer.

Undersøgelsens hovedkonklusion

For så vidt angår helårsboliger ses kommunernes praksis

kun i meget begrænset omfang at afvige fra de i lovgivningen og

retspraksis fastsatte regler, når der tages udgangspunkt i besvarelsen

af de generelle spørgsmål. Således forsøger

kommunerne som udgangspunkt at fremfinde en markedsleje. Hvor en markedsleje

ikke eksisterer eller kan sandsynliggøres, forsøger

ligningsmyndighederne at bringe 8 pct. hjælpereglen i anvendelse.

Såfremt talmaterialet for de enkelte

hovedaktionærer er i overensstemmelse med de generelle udsagn, ligger

markedslejen lavere end 8 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Det

bemærkes således, at 40,2 pct. ligger under 8 pct. og 22,2 pct.

ligger under 6 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Heri er de 35 pct.

af det samlede materiale, som kommunerne oplyser at have udtaget til kontrol,

ikke medregnet. Medtages disse bliver resultatet i stedet, at 72,7 pct.

ligger under 8 pct. og 46,2 pct. ligger under 6 pct. af den offentlige

ejendomsvurdering.

Det har ikke været muligt at vurdere, om de

beløb, der indgår som beregningsgrundlag svarer til

markedslejen, hvis en sådan overhovedet kan fastsættes.

Enkelte kommuner tager ved fastsættelse af

beskatningsgrundlaget udgangspunkt i anskaffelsesprisen på ejendommen

plus forbedringer. Fremgangsmåden er dog i hvert fald i tre

tilfælde tilsidesat ved Landsskatteretten.

I overensstemmelse med Landsskatterettens praksis oplyser

kommunerne, at der sker særskilt beskatning, hvor selskabet betaler

løbende udgifter, f.eks. el, vand og varme for

hovedaktionæren.

For så vidt angår beskatning af sommerbolig,

har ingen af de adspurgte kommuner haft konkrete eksempler at besvare de

generelle spørgsmål på baggrund af. Kommunerne oplyser, at

de som udgangspunkt anvender bestemmelsen i ligningslovens § 16,

stk. 5. Hvor aktionæren anvender sommerboligen i sin egenskab af

hovedaktionær, og har den fulde rådighed over boligen, anvendes 8

pct. hjælpereglen, hvilket er i overensstemmelse med Landsskatterettens

praksis. Kommunernes praksis følger lovgivningen og anden

administrativ praksis. Som nævnt er disse udsagn dog ikke

understøttet af konkrete eksempler.

For så vidt angår beskatning af lystbåd

fremgår det af besvarelserne på de generelle

spørgsmål, at de fleste kommuner konsekvent beskatter efter

ligningslovens § 16, stk. 6. Da heller ikke dette område er

understøttet af konkrete eksempler, er det usikkert, hvorvidt

kommunerne vil anvende stk. 6, hvor aktionæren må antages at

anvende båden i sin egenskab af hovedaktionær.

På baggrund af kommunernes beskrivelse af den

generelle praksis samt de udsøgte 117 hovedaktionærer, kan det

konkluderes, at der er så stor en spredning i fastsættelsen af

beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til

rådighed, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i

forvaltningen af reglerne på området.

Rammerne for undersøgelsen

Det har ikke været muligt for kommunerne og Told- og

Skattestyrelsen fuldt ud at kunne følge op på de

spørgsmål, som er opstået i takt med, at besvarelserne er

indkommet. Dette og det forhold, at flere af undersøgelsens

spørgsmål kun kan afklares ved en ligning af

hovedaktionæren og dennes selskab, medfører dog ikke, at der er

usikkerhed om hovedkonklusionen. I denne sammenhæng bemærkes dog,

at det ikke har været muligt for Søllerød Kommune at

fremkomme med tilstrækkeligt specificerede oplysninger. Kommunen er

derfor udeladt af undersøgelsen, men da der ikke i det foreliggende

materiale er noget der tyder på afvigelser fra det generelle billede,

skulle dette efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse heller ikke

ændre på konklusionen.

Helårsbolig

Undersøgelsen viste, at 4 kommuner konsekvent tager

udgangspunkt i 8 pct. hjælpereglen. I de resterende 11 kommuner

beskattes hovedaktionærer af den værdi, som det måtte

antages at koste denne at benytte boligen på det fri marked.

Der eksisterer ikke nødvendigvis et marked for

udlejning af den aktuelle type ejendom, og selvom dette er tilfældet,

vil lejen typisk være individuelt bestemt og variere betydeligt efter

konkrete forhold såsom beliggenhed, stand, efterspørgsel,

herlighedsværdi m.m. Hvor en markedsleje ikke kan fastsættes ud

fra priser fra tidligere udlejning af ejendommen eller lignende ejendomme,

indhenter visse kommuner en udtalelse fra en eller flere

ejendomsmæglere eller lokale huslejenævn.

Hvor en tilstrækkelig sikker udlejningspris ikke kan

fastsættes, anvender kommunerne 8 pct. hjælpereglen. Grundlaget

for beregning af de 8 pct. er den offentlige ejendomsvurdering, hvilket

også benyttes af stort set alle kommuner. En kommune har dog oplyst, at

i tilfælde, hvor denne metode benyttes konsekvent, påklages

sagerne til skatteankenævn/Landsskatteretten, der så

nedsætter beskatningsgrundlaget (indkomsten) ud fra en vurdering af de

konkrete forhold.

De fleste kommuner benytter dog hjælpereglen som en

rettesnor og tager stadig hensyn til konkrete omstændigheder. Der kan

således være konkrete forhold på ejendommen, der kan

bevirke, at værdien reguleres. Som eksempler på forhold, der kan

bevirke en regulering i nedadgående retning kan nævnes

støj, lugtgener og dårlig beliggenhed, uanset at dette i

øvrigt skulle give sig udslag i ejendomsvurderingen. Hvor en del af

ejendommen benyttes erhvervsmæssigt, reduceres beregningsgrundlaget

tilsvarende.

Forbedringer på ejendommen, der er udført af

selskabet, tillægges i visse kommuner beskatningsgrundlaget.

Kommunerne oplyser, at hvor selskabet afholder

løbende udgifter på ejendommen, beskattes disse særskilt.

Ved besvarelsen af supplerende spørgsmål har det dog været

nødvendigt for en række kommuner at foretage nærmere

undersøgelser heraf. I flere tilfælde har det vist sig, at der

var tvivl om, hvorvidt de løbende udgifter var indeholdt i

beskatningsgrundlaget/den betalte leje.

Den skattemæssigt ansatte leje kan dels være

den leje, som hovedaktionæren betaler til selskabet, og som ikke

udløser beskatning, og dels den indkomst hovedaktionæren

ansættes til, hvis han ikke betaler nogen leje. Det fremgår ikke

af de indhentede oplysninger, hvor stor en procentdel der betaler leje

henholdsvis beskattes af værdi af fri bolig.

Sommerbolig

Det skal indledningsvis nævnes at Silkeborg,

Århus og Fredensborg-Humlebæk kommuner oplyste, at de ikke havde

nogen praksis for beskatning af hovedaktionærers benyttelse af et

sommerhus tilhørende deres selskab. Det nedenstående sammendrag

bygger på besvarelser fra 12 kommuner, og er en beskrivelse af

kommunernes generelle praksis.

Den største del af kommunerne beskatter en

hovedaktionærs benyttelse af selskabets sommerhus efter ligningslovens

§ 16, stk 5. Ved afgørelse af, om bestemmelsen skal benyttes, kan

det f.eks. tillægges betydning, om sommerhuset har været udlejet

eller benyttet til repræsentative formål, om andre ansatte har

sommerboligen til rådighed, samt om hovedaktionæren alene har

rådighed over sommerhuset i få uger om året.

Karlebo beskatter altid efter bestemmelsen, mens Odense,

Aalborg og Hørsholm slet ikke benytter den, men beskatter sommerhuse

på samme måde som helårsboliger.

Langt de fleste kommuner benytter ikke ligningslovens

§ 16, stk. 5, hvor hovedaktionæren er den eneste, der har

mulighed for at benytte sommerhuset. I disse tilfælde er der en generel

tendens til at følge fremgangsmåden for

værdiansættelse af benyttelse af helårsboliger, hvor

markedslejen ikke kan udfindes. Således oplyser kommunerne ved

besvarelsen af de generelle spørgsmål, at 8 pct.

hjælpereglen anvendes ved fastsættelsen af hovedaktionærens

beskatningsgrundlag.

Lystbåd

Hvor en hovedaktionær benytter en lystbåd, der

tilhører selskabet, lader der til at være en overvejende tendens

til at anvende ligningslovens § 16, stk. 6, ved beskatningen.

Svendborg Kommune skelner dog imellem, om andre ansatte ligeledes har

mulighed for at benytte lystbåden og beskatter kun i disse

tilfælde efter § 16, stk. 6. En anden kommune

beskatter efter bestemmelsen, hvor båden også benyttes

erhvervsmæssigt, og en tredie hvor den faktiske benyttelse af

båden kan dokumenteres ved en logbog. Ifølge besvarelserne

anvendes ikke andre metoder.

3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at beskatningen af direktører

eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der modtager personalegoder, som de udelukkende eller

i væsentligt omfang råder over, ændres. De foreslåede

ændringer har til formål at gøre beskatningen af denne

persongruppe mere ensartet og rimelig.

Der foreslås også ændringer for

beskatningen af udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne

får stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig

til rådighed.

Endvidere foreslås det, at de nævnte goder,

der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl. som led i et

ansættelsesforhold eller i form af udbytte omfattes af pligten til at

betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionopsparing.

Endelig foreslås der indført begrænset

skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som

stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i

landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ad direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform

Personkredsen i den nuværende § 16,

stk. 9, i ligningsloven omfatter en ansat, der er direktør eller

en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønning. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at

være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale

om en direktør med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat,

hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være

(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid

være omfattet. Af praktiske årsager anvendes derfor udtrykket

»ansatte hovedaktionærer m.fl.« til at beskrive personkredsen.

Lovforslaget ændrer ikke på personkredsen i

ligningslovens § 16, stk. 9.

Ad helårsbolig

Efter de gældende regler skal den skattepligtige

værdi af en fri helårsbolig fastsættes til markedslejen.

Dette princip er et logisk og rimeligt udgangspunkt, men Told- og

Skattestyrelsens undersøgelse har imidlertid indikeret, at

markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget

specielle og dyre boliger, hvor der ofte ikke findes et egentlig

udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. I

øvrigt er der tale om en særlig situation, idet der ofte

foreligger en vis form for personsammenfald mellem ledelsen af det selskab,

der stiller boligen til rådighed og modtageren heraf; eller modtageren

har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Dette kan

f.eks. betyde, at en ansat hovedaktionær kan få sit selskab til

at afholde udgifter til indretning helt efter hovedaktionærens

ønsker, men at disse udgifter ikke udmøntes i en højere

ejendomsvurdering eller salgspris, fordi der er tale om en helt speciel

indretning. På baggrund heraf foreslås det, at der ved

fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri

helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være,

hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig.

Som det videre fremgår af Told- og Skattestyrelsens

undersøgelse er praksis for beskatning af fri helårsbolig

stillet til rådighed for ansatte hovedaktionærer m.fl. uensartet.

På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt at

beskatningshjemlen for fri helårsbolig så vidt muligt udformes

som en mere klar skematisk bestemmelse, istedet for den gældende mere

skønsprægede beskatningshjemmel.

Satsen for den skattemæssige værdi af fri

bolig foreslås fastsat til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget,

der ikke overstiger progressionsgrænsen i

ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Hertil

tillægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige

løbende udgifter selskabet afholder, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fastlæggelse af progressiv skematisk sats

for den skattemæssige værdi af fri bolig for

hovedaktionærer m.v.

Under

progressionsgrænse*

Over

progressionsgrænse*

Pct.

Pct.

Rentesats (6 pct. før skat, ca. 4 pct. netto efter

skat)

4

4

Tillæg vedrørende

ejendomsværdiskat

1

3

Tillæg vedrørende vedligeholdelse

m.v.

1

1

I alt skematisk sats

6

8

+ Ejendomsskat mv.

+ øvrige udgifter afholdt af selskabet

*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat

til 2,65 mill.kr. i 2000.

Satsen for fri bolig gøres hermed

progressiv med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved

beregningen af ejendomsværdiskat.

Ejendomsskat varierer betydeligt fra ejendom til ejendom,

både som følge af forskel på grundværdiernes andel

af den samlede ejendomsværdi og på de kommunale

grundskyldspromiller. Det foreslås derfor, at ejendomsskatten

særskilt tillægges den skematisk beregnede værdi.

Øvrige udgifter, som selskabet afholder,

tillægges ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte

udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el,

rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.

Den skattemæssige værdi af fri bolig

nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende

boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med

vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære

vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi. Det

fastholdes, at fradragsretten ikke gælder for forbedringsudgifter, men

kun for vedligeholdelsesudgifter, dog kun når den fri bolig stilles til

rådighed som et lønaccessorium.

Niveauet for den skematiske sats på 6 pct./8 pct. er

fastsat ud fra det nuværende renteniveau. Hvis renteniveauet

ændrer sig væsentligt herfra, bør satserne justeres.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget ved

beskatningen af fri helårsbolig udgøres af det højeste

beløb af enten vurderingen pr. 1. januar i det aktuelle

indkomstår eller anskaffelsessummen forhøjet med evt.

forbedringer.

Anskaffelsessummen skal udfindes ved at anvende reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. Det betyder, at

såfremt ejendommen er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal den

kontantomregnede konkrete anskaffelsessum altid anvendes.

Den kontante anskaffelsessum beregnes ved, at den kontante

del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af

ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen

af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

For så vidt angår ejendomme købt

før 19. maj 1993, foreslås det, at anskaffelsessummen i

ejendomsavancebeskatningsloven, dvs. indgangsværdien pr. 19. maj 1993,

anvendes. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, gives

der valgfrihed mellem 4 mulige indgangsværdier, når ejendommen er

anskaffet før 19. maj 1993. Det foreslås, at for disse ejendomme

skal selskabet foretage et valg mht. hvilken anskaffelsessum, det

ønsker at anvende i forhold til beskatningen af den ansatte

hovedaktionær m.fl. Dette valg er bindende både ift. beskatningen

af den ansatte hovedaktionær m.fl., men også ift. en senere

ejendomsavanceopgørelse. Dvs., at selskabet nu skal tage stilling til,

hvordan det til sin tid vil opgøre en evt. ejendomsavance.

Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen

tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil

sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes

indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993

som skal lægges til. For at skabe sammenhæng mellem det grundlag,

som den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier,

der anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse, foreslås

det herudover, at kun de forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved

beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den

senere opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Ud over de foreslåede regler er det hensigten i

højere grad at sætte fokus på vurderingen af disse

ejendomme således, at det sikres, at vurderingen er udtryk for den

reelle værdi. Det vil ske ved, at de i vurderingsplanen nævnes

som ejendomme, som vurderingsrådene skal være særligt

opmærksomme på. Da der er tale om en speciel type ejendomme vil

Told- og Skattestyrelsen desuden i videre omfang instruere tilsynet om at

føre et særligt tilsyn med vurderingsrådenes

ansættelser af disse ejendomme.

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig

til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i

beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er

stillet til rådighed.

Vurderingsrådene foretager efter de gældende

regler en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den

erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede

ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For

at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del

af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af

et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl.

eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en

tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til

boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at

vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det,

at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er

omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene

foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den

fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.

I tabel 2 er vist tre eksempler på virkningen af den

skematiske opgørelse af værdien af fri bolig.

Tabel 2. Eksempler på virkning af den

foreslåede opgørelsesmetode for tre ejendomme.

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3.

Kr.

Kr.

Kr.

Beskatningsgrundlaget

3.000.000

5.000.000

10.000.000

Grundværdi

1.000.000

2.000.000

4.000.000

Skematisk beregnet skatteværdi af fri

bolig.

187.000

347.000

747.000

Ejendomsskat

20.000

40.000

80.000

I alt til beskatning som værdi af fri

bolig

207.000

387.000

827.000

*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat

til 2,65 mill. kr i 2000.

Den skematiske opgørelse

medfører en samlet skattemæssig ansættelse på

207.000 kr. for huset til 3 mill.kr., eller ca. 6,9 pct.

af ejendomsværdien og til 827.000 kr. for huset til 10 mill.kr., eller

8,3 pct. af ejendomsværdien.

Ad sommerbolig

Formålet med den nuværende bestemmelse er, at

der sker beskatning, når sommerboligen er stillet til rådighed

for den ansatte hovedaktionær m.fl. I praksis sker beskatningen

imidlertid som oftest kun i de tilfælde, hvor skattemyndighederne kan

bevise, at sommerboligen er anvendt privat af den ansatte hovedaktionær

m.fl.

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig

bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs.

at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af

den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der

indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte

hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet

sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset

hele året.

Såfremt en sommerbolig er stillet til rådighed

for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den

skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når

to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme

sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens

skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af

anvendelsen.

Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus,

har den ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til

rådighed hele året. Det foreslås derfor, at deciderede

personalesommerhuse fritages fra denne formodningsregel. Der er tale om et

personalesommerhus, når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år

(heraf mindst 8 uger i højsæsonen-dvs. i ugerne 22-34) er

stillet til rådighed for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er

nærtstående til den ansatte hovedaktionær m.fl. Når

lejeren er en anden ansat med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, tæller denne udlejning derimod ikke med i de 13

(8) uger.

Den skattepligtige værdi beregnes efter de

samme principper som i den gældende bestemmelse, dvs. den ansatte

hovedaktionær m.fl. i ugerne 22-34, beskattes af et beløb

svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For

årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr.

uge.

Såfremt et frit sommerhus er omfattet af

»formodningsreglen«, gives der nedslag i beskatningen, i det omfang

ikke-nærtstående råder over huset. Der gives dog ikke

nedslag, såfremt der er tale om den situation, hvor to eller flere

ansatte direktører med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform/hovedaktionærer m.fl. råder over den samme

sommerbolig, idet der ved forslaget er taget højde for beskatningen i

disse tilfælde. Nedslag kan således gives i det omfang, at andre

ansatte eller f.eks. en forretningsforbindelse råder over

sommerboligen.

Det vil være muligt at opgøre, om

sommerboligen har været stillet til rådighed for andre ansatte

som et personalegode, da virksomheden har indberetningspligt på

sommerboliger stillet til rådighed for ansatte. I tilfælde af at

sommerboligen er udlejet - til ansatte og ikke ansatte - vil antallet af

udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via bogføringen af

lejeindtægterne i selskabet.

Ligesom for helårsboliger foreslås det, at der

gives nedslag i beskatningen som følge af den ansatte

hovedaktionær m.fl.´s egenbetaling, samt at den del af boligen, som

udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal

medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen.

Ad lystbåd

Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor

lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i

og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel

lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt.

På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til

beskatning af fri lystbåd for ansatte hovedaktionærer m.fl.

udformes efter samme principper som for fri sommerboliger.

Det skal bemærkes, at beregningsgrundlaget i

forslaget for en fri lystbåd følger de gældende regler -

dvs., at direktøren med bestemmende indflydelse beskattes af 2 pct.

pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Ligesom ved

fri sommerbolig ændres der ikke i principperne for beskatningen,

bortset fra, at det sikres, at hensigten med de gældende regler kan

gennemføres i praksis, nemlig at hovedaktionæren m.fl. beskattes

af selve rådigheden over lystbåden og ikke af den faktiske

anvendelse.

Ligesom ved sommerbolig foreslås, at

formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til

rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er

tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger

eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonnen (dvs. i

ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som

ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren m.fl. er

omfattet af formodningsreglen, foreslås ligeledes indført

regler, som giver forholdsmæssigt nedslag for andre personers

benyttelse af båden. Endvidere foreslås der nedslag ved

egenbetaling. Der gives også nedslag, såfremt en del af en

båd udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ad udbyttebeskatning

Det foreslås, at værdiansættelsen af

udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en

helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær, skal

følge de foreslåede værdiansættelsesregler for

personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, 6

og 9. Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på

hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat

hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som

hhv. løn eller udbytte

Det foreslås endvidere, at sommerhuse,

lystbåde og helårsboliger, som stilles til rådighed for

hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst

(B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved

sikres det, at hovedaktionæren beskattes på samme måde,

uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen

vil hermed ikke være afhængig af en skønsmæssig

betragtning af, hvorvidt hovedaktionærens samlede aflønning er

rimelig set ift. arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.

Sondringen mellem udbytte og løn vil dog stadig

have betydning, i og med et selskab, som yder en helårsbolig,

sommerbolig eller lystbåd som udbytte til en hovedaktionær, ikke

vil have fradragsret herfor.

Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst,

opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale

goderne som henholdsvis løn eller som udbytte.

Med de foreslåede ændringer opnås en

ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig

indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat

hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for

en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets

hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes

overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste

måde.

Provenumæssige konsekvenser

Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af

hovedaktionærers benyttelse af selskabets helårsbolig, sommerhus

og lystbåd er for indkomståret 1998, og 15 kommuner har deltaget

i undersøgelsen. I de 15 kommuner er udsøgt omkring 200

hovedaktionærer, som bor i helårsbolig stillet til rådighed

af selskabet. På baggrund heraf skønnes der på landsplan

at være op mod 250 hovedaktionærer, der bor i sådanne

boliger.

Provenuvirkningen af lovforslaget er baseret på

talmaterialet i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse, hvori

indgår omkring halvdelen af den samlede personkreds. For disse personer

foreligger oplysninger om ejendomsværdi og beskatningsgrundlag.

Lovforslagets virkning er anslået for denne personkreds og herefter

opregnet til de 250 personer.

De foreslåede skematiske regler for opgørelse

af den skattepligtige værdi af den fri helårsbolig og et

beregningsgrundlag af det højeste af enten den offentlige vurdering

eller anskaffelsessummen tillagt forbedringer skønnes for hovedparten

af de omfattede hovedaktionærer at medføre skærpet

skattebetaling. På den anden side kan det ikke udelukkes, at der er en

mindre gruppe af hovedaktionærer, der vil få skattelettelse som

følge af forslaget. Det kan være i de tilfælde, hvor den

ansatte leje i dag udgør en forholdsvis høj procentandel af

ejendomsværdien.

I oversigten nedenfor er talmaterialet i Told- og

Skattestyrelsens undersøgelse af hovedaktionærers benyttelse af

selskabers helårsbolig sammenfattet. I oversigten er den

skattemæssigt ansatte leje i 1998 sat i forhold til ejendomsvurderingen

pr. 1.1.1998 fordelt på intervaller. Der er tillige vist de

gennemsnitlige værdiansættelser efter lovforslagets skematiske

regel (inkl. ejendomsskatter).

Materialet omfatter 117 hovedaktionærer i

følgende kommuner: Gentofte, Fredensborg-Humlebæk,

Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Frederiksberg,

Vallensbæk, Helsingør, Karlebo, Svendborg, Odense, Silkeborg,

Århus og Aalborg. Søllerød Kommune er ikke fremkommet med

tilstrækkeligt specificerede oplysninger og indgår derfor ikke i

talmaterialet.

Skattemæssigt ansat leje i 1998 i procent af

ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998 og skematisk leje efter

lovforslaget.

Skattemæssigt ansat leje i 1998 i pct. af

ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998

0 - 1,9 pct.

2,0 - 3,9 pct.

4,0 - 5,9 pct.

6,0 - 7,9 pct.

8,0 pct.

over 8,0 pct.

I alt

Antal hovedaktionærer

3

23

25

30

25

5

111*)

Gnsnt. ejendomsvurdering, mill. kr.

5,3

3,5

3,3

3,1

3,2

2,9

3,3

Gnsnt. værdiansættelse, gældende regler,

kr.

80.000

115.000

165.000

205.000

245.000

305.000

185.000

Lovforslag, gnsnt. skematisk værdiansættelse,

kr.

405.000

250.000

235.000

225.000

225.000

200.000

240.000

Gnsnt. ændring i værdiansættelse,

kr.

325.000

135.000

70.000

20.000

-20.000

-105.000

55.000

Anm. Der indgår ikke udgifter til varme, el, vand mv. i

tallene, men der er medtaget nedslag for erhvervsmæssig benyttelse af

ejendommen.

÷ = fald i værdi.

*) Note: 6 personer er sorteret fra pga. manglende oplysninger.

Målt på gennemsnittene vil der

alt andet lige være skatteskærpelser for hovedparten af

personkredsen, hvor ansættelsen i dag ligger under 8 pct. af

ejendomsvurderingen. Lettelser vil alt andet lige kunne fremkomme ved

højere værdiansættelser.

Det anslås med nogen usikkerhed, at lovforslaget for

så vidt angår hovedaktionærers benyttelse af

helårsbolig vil medføre et merprovenu på omkring 10 mill.

kr. for indkomståret 2001. Heraf vedrører ca. 5 mill. kr.

kommunerne, ca. 1,5 mill. kr. arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing og ca. 3,5 mill. kr. statslig indkomstskat.

De foreslåede regler vedrørende benyttelse af

selskabets sommerboliger og lystbåde skønnes ikke at

medføre noget nævneværdigt merprovenu. Ingen af de i Told-

og Skattestyrelsens undersøgelse omfattede kommuner har meldt om

konkrete eksempler på sommerhus eller lystbåd stillet til

rådighed for en hovedaktionær.

Finansårsvirkningen i 2001 af lovforslaget

skønnes til ca. 10 mill. kr.

Eksempel.

Nedenfor er vist et eksempel på virkningen af

lovforslaget sammenlignet med gældende regler for en ejendom vurderet

til 5 mill. kr. I oversigten er alene vist den skattemæssige

ansættelse af værdien af at få boligen stillet til

rådighed. Såfremt selskabet herudover også betaler for

varme, el og vand/vandafledning m.v., skal det betalte tillægges

indkomsten, hvilket gælder både efter de foreslåede regler

og gældende regler.

Eksempel på virkning af lovforslaget for en ejendom

vurderet til 5 mill. kr.

Forslag

Skattemæssig ansættelse efter

gældende regler

Beregningsgrundlag

5.000.000

Grundværdi

2.000.000

Skattemæssig værdi af fri bolig.

347.000 1)

200.000

300.000

400.000

Ejendomsskat

40.000

-

-

-

I alt til beskatning som værdi af fri bolig

387.000

200.000

300.000

400.000

- skat heraf2)

245.000

119.400

179.100

238.800

Forskel i skattebetaling ved forslaget

-

125.600

65.900

6.200

1) 6 pct. af beregningsgrundlag op til 2,65 mill. kr., og

8 pct. af resten.

2) Beskatningen udgør ca. 63 pct. efter forslaget med

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing på værdien

af fri bolig til rådighed, og ca. 59,7 pct. efter gældende

regler, hvor der ikke svares arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing af værdien af den fri bolig.

Eksemplet viser, at skatten kan stige med fra

ca. 6.000 kr. til 125.000 kr. årligt alt efter, hvordan den

skattemæssige værdi af den fri bolig har været fastsat

efter gældende regler.

Skattestigningen skyldes ikke udelukkende den skematiske

fastsættelse af den skattemæssige værdi, men også at

værdien af fri bolig efter forslaget skal belægges med

arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing. Det

betyder, at skatteprocenten efter forslaget er ca. 63 pct. og efter

gældende regler ca. 59,7 pct.- regnet i en gennemsnitskommune.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag

vil medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. kr. 4 millioner

til tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter

på ca. 150.000 kr.

Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter

for kommunerne til systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem,

ligesom det kan medføre et begrænset merarbejde for

kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Forslaget skønnes ikke at have nogen

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

De foreslåede ændringer i forskellige

skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension vedrørende hovedaktionærers m.fl.

personalegoder og udbytter har været på høring i

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den

Kristelige Fagbevægelse, Erhvervenes Skattesekretariat,

Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark LO, Ledernes

Hovedorganisation, Landbrugsrådet, Realkreditrådet,

Skattechefforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole,

Skatterevisorforeningen og Skyldrådsforeningen.

De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar

samt Skatteministeriets kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet

nedenfor. Tekniske og redaktionelle bemærkninger er ikke medtaget i

nedenstående skema.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet fremfører, at efter Skatteudvalgets

opfattelse foretages der med lovforslaget en forplumring af velkendte

skatteretlige begreber som udbytte, der lovteknisk ikke er heldig,

særligt set i forhold til det beskedne antal skatteydere, der

berøres og det meget beskedne provenu, bør

hensigtsmæssigheden heraf vurderes nøje.

Ved at gøre udbytte i form af de i lovforslaget

omhandlede goder til personlig indkomst, opnås der neutralitet ved

beskatningen af hovedaktionæren, uanset om denne modtager godet i form

af udbytte eller som et lønaccessorium.

Det skal også bemærkes, at i situationer som de her omhandlede

hvor udvekslingen af ydelser foregår mellem interesseforbundne parter,

og hvor der derfor er et interessesammenfald, er det formålstjenligt,

at der ikke kan opnås en skattebesparelse ved at ændre en

dispositions karakter.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Ingen bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

Danmarks Forvaltningshøjskole

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Industri

Med henvisning til Erhvervenes Skattesekretariats kommentarer

bemærkes, at den foreslåede lovgivning er for detaljeret og

kompleks. Der påpeges manglende sammenhæng vedr. beskatningen af

personalegoder.

Se kommentarerne til Erhvervenes

Skattesekretariat.

De Danske Landboforeninger

DDL påpeger, at hovedaktionæren på en

landbrugsejendom ikke har mulighed for at fravælge rådigheden

over helårsboligen, idet der er bopælspligt efter landbrugsloven.

Derfor kan skatteyderen ikke vælge at overtage boligen til personlig

ejet ejendom. Det foreslås, at hovedaktionærer i disse

situationer med bopælspligt beskattes efter samme regler som ansatte

med tjenesteboliger, hvor der er krav om at den ansatte skal bebo

boligen.

De foreslåede regler ses ikke at være til hinder

for, at en virksomhed kan drives og indrettes på en

hensigtsmæssig måde. Samtidig indebærer de foreslåede

regler ikke en urimelig beskatning, idet det er sigtet, at beskatningen skal

svare til, hvad det ville koste selv at eje boligen. I øvrigt anses

den regulerede persongruppes forhold ikke for sammenlignelig med forholdene

for ansatte med tjenestebolig. Den regulerede persongruppe har i

modsætning til hovedparten af ansatte med tjenestebolig, f.eks.

præster og viceværter, væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform.

Det bemærkes endvidere, at det er et urimeligt krav, at

der skal vælges anskaffelsesprincip for beskatning efter

ejendomsavancebeskatningsloven på et tidspunkt, der kan ligge lang tid

før ejendomsavanceopgørelsen.

Der erindres om, at indenfor landbruget hænger erhverv og bolig

(stuehus) sammen pga. landbrugslovens regler. Derfor er kravet om valg af

princip for opgørelse af anskaffelsessum helt uholdbart.

Kravet skal ses i lyset af, at beskatningsobjektet er det

samme, hvorfor værdien også må være ens. Det skal

også bemærkes, at indgangsværdierne i

ejendomsavancebeskatningsloven er motiveret af, at fortjenester ved

afståelse af fast ejendom efter skattereformen i 1993 ikke

længere var skattefrie, når ejendommen havde været ejet i

syv år. Indgangsværdierne havde/har til formål at friholde

værdierne fra før reformen for beskatning. Reglerne relaterer

sig altså tidsmæssigt til perioden fra før 19. maj 1993,

og har ikke til formål at friholde senere værdistigninger for

beskatning.

Der ønskes bemærkninger om, hvorvidt

forbedringsudgifter for fredede ejendomme skal medregnes.

Forbedringsudgifter på fredede ejendomme og

forbedringsudgifter, der modsvares af skattefrie tilskud mv., kan ikke

tillægges ejendommens anskaffelsessum efter

ejendomsavancebeskatningsloven.

Lovforslaget er bragt i overensstemmelse hermed,

således at forbedringsudgifter på fredede bygninger, og

forbedringsudgifter, som modsvares af skattefrie tilskud mv. ikke

tillægges ved opgørelsen af boligens værdi.

Den Kristelige Fagbevægelse

Har ikke afgivet bemærkninger.

Erhvervenes Skattesekretariat

Efter skattesekretariatets opfattelse vil lovforslaget fremme

uoverskueligheden i centrale og ofte anvendte dele af skattelovgivningen

samtidig med, at det bryder med grundlæggende principper.

Det er korrekt, at de foreslåede regler er udtryk for

detailregulering af området for personalegodebeskatningen. Dette er

imidlertid fundet nødvendigt for at undgå urimeligheder f.eks.

for lave værdiansættelser og beskatning.

Der er efter skattesekretariatets opfattelse ikke

argumenteret overbevisende for, at væsentlige dele af den

ønskede opstramning ikke kan tilvejebringes på det eksisterende

lovgrundlag ved passende vejledning og instruktion af

ligningsmyndighederne.

I betragtning af, at det af ligningslovens § 16, stk. 3, jf.

stk. 9, fremgår, at værdien af personalegoder skal

fastsættes til det, som det må antages at koste den

skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, forekommer behovet

for en - komplicerende - lovgivning ikke indlysende.

I den forbindelse henvises til undersøgelsen af

ligningsmyndighedernes praksis på området, hvor Told- og

Skattestyrelsen bl.a. konkluderer, at de af kommunerne

skønsmæssigt fastsatte markedslejer er forholdsvis lave set i

forhold til den såkaldte hjælperegel på 8 pct. af

ejendomsvurderingen. Samtidig er der så stor en spredning i

fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for især

helårsbolig, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i

administrationen af reglerne på området.

Det er endvidere karakteristisk for de regulerede forhold, at der er

personsammenfald mellem modtageren af goderne og ledelsen af selskabet, der

stiller goderne til rådighed. Det er derfor fundet

hensigtsmæssigt at indføre skematiske regler, der sikrer en

ensartet beskatning og administration på området.

Særlig om sommerhuse og lystbåde bemærkes,

at det ikke er let at se, hvordan institueringen af en helårsbeskatning

på op til 16,25% for sommerboliger og 104% for lystbåde kan

bringe reglerne i overensstemmelse med hensigten i de gældende

regler.

Det har været hensigten med de gældende regler,

at ansatte beskattes af deres rådighed over et sommerhus eller en

lystbåd. Heraf følger også, at det var hensigten, at de

gældende regler skulle sikre, at en hovedaktionær el. lign., der

får et sommerhus eller en lystbåd stillet til rådighed

udelukkende til eget brug af et selskab, må anses for at have

rådighed over godet/goderne hele året.

Der synes at være et misforhold mellem

værdiansættelsen af sommerboliger og

helårsboliger.

Der er ikke tilsigtet harmoni mellem beskatningen af fri

helårsbolig og frit sommerhus. En helårsbolig, stilles implicit

kun til rådighed for én modtager, men kan herudover have en

repræsentativ funktion. Der ses derimod ikke at være en

erhvervsmæssig begrundelse for, at en sommerbolig, der ejes af et

selskab, udelukkende benyttes privat af en hovedaktionær. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at de foreslåede regler giver mulighed

for nedslag i det omfang sommerboligen stilles til rådighed for eller

udlejes til andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse.

Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, såfremt der er tale om

en personale-sommerbolig.

Bestemmelsen om »succession« ved koncerninterne salg mv., jf.

lovforslagets § 5, nr. 4, forekommer overflødig.

Bestemmelsen er foreslået for at undgå tvivl om

værdiansættelsen.

Afgrænsningen af hvilke øvrige af selskabet

afholdte udgifter, der særskilt skal tillægges den

skattemæssige værdi af fri bolig, forekommer ikke ganske

klar.

De foreslåede regler tager ved fastsættelsen af

den skattepligtige værdi af fri helårsbolig udgangspunkt i, de

omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den

pågældende bolig. Betaler selskabet udgifter, som der ikke er

taget højde for i beregningsgrundlaget eller den skematiske sats for

den skattepligtige værdi af fri helårsbolig, f.eks.

ejendomsskatter, varme, el, vandafledningsafgift m.v. beskattes

hovedaktionæren m.fl. særskilt heraf.

Erhvervenes Skattesekretariat mener, at det er et eklatant

brud med de almindelige skatteretlige principper at gøre udbytter i

form af de omhandlede goder til personlig indkomst

Se kommentaren til Advokatrådet.

Finansrådet

Ingen bemærkninger

Foreningen af Registrerede Revisorer

Ad. Værdiansættelse af frit sommerhus.

FRR finder, at de foreslåede regler om den skattepligtige

værdi af rådigheden over et frit sommerhus er urimelig

høj, og at de ikke harmonerer med de foreslåede regler for

beskatning af helårsbolig.

Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.

Det foreslås, at den maksimale årlige

rådighed over et frit sommerhus skal modsvare den lovlige

rådighed ifølge planlovens § 40, hvorefter et sommerhus

bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning

i perioden fra 1. oktober til 31. marts.

Ved ejendomsvurderingen er der taget højde for en evt.

manglende anvendeligehed som følge af forbud e.l. Da beskatningen af

frit sommerhus efter forslaget tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen,

tages der også herved hensyn til en evt. manglende

anvendelighed.

Ad. Værdiansættelse af lystbåd

FRR foreslår, at der tages hensyn til at lystbåde

sjældent anvendes i perioden 1. oktober til 1. april.

De foreslåede regler indebærer, at der ikke sker

nedslag i beskatningen som følge af at båden - f.eks. pga.

forsikringsbetingelser - ikke anvendes i vinterhalvåret. De

foreslåede regler giver derimod mulighed for nedslag, hvis båden

stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, herunder

f.eks. en forretningsforbindelse. Formodningsreglen kan ligeledes

afkræftes, hvis båden er en personale-lystbåd.

Ad. Udbytte

Foreningen mener, at ved at gøre de omtalte goder til personlig

indkomst når de modtages som udbytter, påføres de en

urimelig merbeskatning.

Se kommentaren til Advokatrådet

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der foretages

en objektivering på området.

Ad. Frit sommerhus

Den foreslåede værdiansættelse af frit sommerhus

harmonerer ikke med, at et sommerhus typisk ikke anvendes hele

året.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

FSR foreslår, at værdien af frit sommerhus

ansættes efter de retningslinier, der efter lovforslaget skal

gælde for helårsboliger.

Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.

Ad. Fri lystbåd

Den foreslåede værdiansættelse af fri lystbåd

harmonerer ikke med, at en lystbåd typisk ikke anvendes alle uger i et

år.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

FSR ønsker, at der i bemærkningerne

redegøres for, hvordan den foreslåede

værdiansættelse af fri lystbåd og frit sommerhus harmonerer

med udgifterne ved selv at skulle eje lystbåden.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at beskatningen af

fri lystbåd og sommerhus skal svare til, hvad det ville koste

modtageren af godet at eje båden eller sommerhuset selv.

Ad. Formodningsreglen

Formodningsreglen vil føre til urimelige konsekvenser i de

tilfælde, hvor sommerhus eller lystbåd primært (men ikke

udelukkende) anvendes erhvervsmæssigt.

Lovforslaget skal sikre, at der sker beskatning af

rådigheden over de omhandlede goder. De foreslåede regler giver

mulighed for nedslag, hvis båden/sommerhuset stilles til rådighed

for andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse.

Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, hvis der er tale om hhv. en

personale-lystbåd eller -sommerhus.

Ad. udbytte

Foreningen finder, at symmetri i beskatningen må forudsætte,

at det udbytte, der gøres til personlig indkomst, modsvares af et

fradrag for selskabet.

Eftersom der ikke er tale om en driftsudgift efter

statsskattelovens § 6 a, er der ikke fradrag. Baggrunden for, at

selskabet ikke får fradragsret for denne form for udbytte, er, at det

ikke er hensigtsmæssigt at udvide driftsomkostningsbegrebet, der er

blevet fastlagt gennem en årelang praksis. Lovforslaget ændrer

ikke ved, at det er udbytte, som hovedaktionæren modtager, og deraf

følger, at der ikke er tale om en driftsomkostning. Under

driftsomkostningebegrebet hører udgifter, selskabet anvender til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et udbytte er ikke omfattet af

dette begreb, fordi udbytte er selskabets udbetaling af en del af dets

overskud til ejerne, hvilket vil sige aktionærerne.

Driftsomkostningsbegrebet bør ikke udvides til også at omfatte

udbytter, uanset at udbytter i denne form er personligindkomst.

Det kan også nævnes, at lovforslaget ikke

berører udbytte udbetalt i kontanter. Selskabet og

hovedaktionæren kan derfor beslutte, at der udloddes udbytte i form af

kontanter, som selskabet naturligvis ikke har fradraget for, men som

stadigvæk beskattes som aktieindkomst hos hovedaktionæren. Det

kontante udbytte kan hovedaktionæren så anvende til at

købe eller leje den bolig, han ønsker at bo i.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

KL bemærker, at da værdiansættelsen af fri

bolig sammenkobles med avanceopgørelsen efter

ejendomsavancebeskatningsloven, vil ligningsmyndigheden skulle følge

med i hvilke forbedringsudgifter, der skal indgå i beregningsgrundlaget

for værdien af fri helårsbolig. Dette indebærer en

administrativ byrde, som ikke er hensigtsmæssig.

Det erkendes, at lovforslagets sammenkobling af

ejendomsavancen og beskatningen af fri bolig nødvendiggør, at

visse oplysninger skal gemmes. Dette er dog nødvendigt for at

opnå den naturlige sammenhæng mellem boligens værdi for

hovedaktionæren m.fl. og den senere avanceopgørelse.

Der mangler endvidere en præcisering af, hvornår

der er tale om udbytte, og hvornår der er tale om et personalegode i

form af lønaccessorium, hvilket har betydning for selskabets

fradragsret.

Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis

for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til

praksis på området.

Københavns Kommune

Københavns Kommune bemærker, at der f.s.v.a.

helårsboliger og sommerboliger bør tages stilling til

beregningsgrundlaget for udenlandske ejendomme.

Det er nu præciseret i bemærkningerne, at

beregningsgrundlaget som hidtil beror på et skøn.

Det bør præciseres, om en lystbåd, der er

lagt op i vinterperioden, også skal anses for at være til

rådighed.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Kommunen bemærker endvidere, at værdien af en

helårsbolig inkl. ejendomsskatter gøres til personlig indkomst,

men hvis selskabet derudover også betaler varme, renovation mv. vil

disse elementer med den foreslåede formulering i udbyttesituationen

ikke blive beskattet som personlig indkomst.

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde

herfor.

Kommunen sætter spørgsmålstegn ved, om

bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de foreslåede regler.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af de foreslåede

regler, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform.

Sammenkoblingen mellem værdien af fri bolig og

ejendomsavanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven

medfører betydelige administrative vanskeligheder, idet

ligningsmyndighederne vil skulle holde styr på hvilke

forbedringsudgifter, der gennem årene er indgået i

beregningsgrundlaget for fri bolig.

Se bemærkningerne til KL.

Begrænset skattepligtige hovedaktionærer, der

modtager B-indkomstskattepligtige personalegoder, vil ikke blive omfattet af

det foreslåede regelsæt.

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde

herfor.

Der er behov for en præcisering af, hvornår der

er tale om et personalegode (lønaccessorium) eller udbytte, da dette

har betydning for selskabets fradragsret.

Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis

for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til

praksis på området.

Der er behov for en stillingtagen til den skattemæssige

behandling i selskabet af aktiver, f.eks. en lystbåd, hvor anskaffelsen

af godet ikke er erhvervsmæssigt begrundet.

Problemstillingen berøres ikke af lovforslaget.

Landsorganisationen i Danmark LO

Har ikke afgivet bemærkninger.

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger.

Ledernes Hovedorganisation

Ad. Personkredsen

Organisationen ønsker, at det fastholdes, at direktører kun

i ganske særlige situationer har væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform, med mindre de samtidig ejer en væsentlig

andel af aktierne i selskabet.

Lovforslaget omfatter alene de situationer, hvor modtageren

af et af de omhandlede goder har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform.

Ad. Udbytte

Organisationen mener, at det har uheldige konsekvenser ift. den

øvrige beskatning at gøre de omhandlede udbytter til personlig

indkomst.

Se kommentarerne til Advokatrådet.

Realkreditrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Skattechefforeningen

Skattechefforeningen bemærker, at der bør tages

stilling til rådighedsbeskatning, når en lystbåd i

vinterhalvåret kan være på land.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Foreningen påpeger at det ville være

ønskeligt med en afklaring i bemærkningerne af, hvilken

betydning boligfordelingen for de i lovforslaget omhandlede ejendomme har

ift. afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19.

Det fremgår nu af bemærkningerne til

lovforslaget, at boligfordelingen ingen betydning har ift.

afskrivningsgrundlaget.

Der ønskes en beskrivelse af prisfastsættelsen

af ejendomme, som overdrages mellem en hovedaktionær og

selskabet.

Problemstillingen berøres ikke af dette

lovforslag.

Skatterevisorforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Skyldrådsforeningen

Det fremføres, at såfremt tilsynet med

vurderingen, som foretages af told- og skatteregionerne, skal deltage i

besigtigelsen ved vurderingen, vil dette være et brud med den

eksisterende kompetencefordeling.

Vurderingstilsynets deltagelse i besigtigelserne omhandles

ikke direkte af lovforslagets bestemmelser, men omtales i

bemærkningerne. Disse er ændret i overensstemmelse med

foreningens bemærkninger.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at

medføre et årligt merprovenu på ca. 10 mill. kr. fra og

med 2001. Heraf 5 mill. kr. for kommuner og amter, ca. 1,5 mill. kr. i AM- og

SP-bidrag og ca. 3,5 mill. kr. i statslig indkomstskat

Finansårsvirkning: Provenugevinst på ca. 10 mill. kr. i

2001

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag vil

medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. 4 mio. kr. til

tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter

på ca. 150.000 kr.

Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter for kommunerne til

systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem, ligesom det kan

medføre et begrænset merarbejde for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bilag

Kommuner omfattet af undersøgelsen:

København

Frederiksberg

Vallensbæk

Helsingør

Fredensborg-Humlebæk

Gentofte

Søllerød

Lyngby-Taarbæk

Hørsholm

Karlebo

Svendborg

Odense

Silkeborg

Århus

Aalborg

Spørgsmål til kommunerne

A Helårsboliger

A.1.3 Anvendes 8 pct.-hjælpereglen til fastsættelse af

lejeværdien af fri bolig. Hvis ja, beskriv af hvilket grundlag de 8

pct. beregnes. (Eksempelvis seneste offentlige ejendomsvurdering, en

indekseret ejendomsvurdering, købspris, købspris +

forbedringer).

A.1.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, beskriv hvilke.

A.1.3 Anvendes én metode konsekvent.

A.1.4 Hvis én metode overvejende anvendes, beskriv i hvilke

tilfælde metoden fraviges, hvor ofte og hvilken metode, der anvendes i

stedet.

A.2 Hvis selskabet afholder løbende udgifter (eksempelvis el,

vand, varme, vinduespudsning, gartner, rengøring, vedligeholdelse),

tillægges disse da værdien af fri bolig.

A.3 Har selskabet indenfor de sidste 5 år afholdt omkostninger

til forbedringer på ejendommen (eksempelvis tilbygning, ombygning,

anlæg af park, anlæg af swimmingpool). Hvis ja, angiv

cirkabeløbet.

B Sommerbolig

B.1 Anvendes Ligningslovens § 16, stk. 5. Hvis ja, i hvilke

tilfælde.

B.2.1 Anvendes en 8 pct.-hjælperegel. Hvis ja, i hvilke

tilfælde.

B.2.2 Anvendes samme værdigrundlag for de 8 pct. som beskrevet

under helårsboliger.

C Båd

C.1 Anvendes ligningslovens § 16, stk. 6.

C.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, hvilke metoder anvendes i stedet

og under hvilke omstændigheder.

D Generelle spørgsmål

D.1. Har kommunen skriftligt nedfældet retningslinjer for

fremgangsmåden ved værdifastsættelse af benyttelsen af et

af de tre formuegoder. Hvis ja, bedes disse beskrevet eller vedlagt.

D.2 Hvornår beskattes hovedaktionæren af godet som

personlig indkomst og hvornår beskattes som maskeret udbytte. Har dette

nogen betydning for værdiansættelsen.

D.3. Er der i de senere år set en stigning i klagesager om

værdifastsættelse indenfor de tre områder. Hvis ja, har

kommunen da indtryk af, hvad årsagen kan være.

D.4 Vedlagte skema bedes udfyldt med så mange oplysninger som

muligt for hver af hovedaktionærens aktivtyper.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at bidragspligten udvides til

at omfatte direktører m.fl., det efter forslagets § 5 bliver

begrænset skattepligtige af rådighed over helårsbolig,

sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i

landet.

Til nr. 2 og 5

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af

forslagene under nr. 3 og 6.

Til nr. 3 og 6

Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e,

omfattes fuldt og begrænset skattepligtige hovedaktionærer, jf.

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra f, som

nævnt i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A,

stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, af den personkreds, som er

bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede

§ 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige

værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens

§ 16, stk. 5, 6 og 9, af sommerbolig, lystbåd og

helårsbolig, der i form af udbytte stilles til rådighed for

hovedaktionæren af selskabet.

Den skattepligtige værdi af rådighed over

sommerbolig og lystbåd indgår dog ikke i bidragsgrundlaget,

såfremt der er tale om et decideret personalesommerhus eller

personalelystbåd, der er undtaget fra formodningsreglen, jf.

ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5.

pkt. Afgrænsningen svarer til den foreslåede afgrænsning af

bidragsgrundlaget for ansatte hovedaktionærer og direktører

m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,

jf. forslaget under nr. 4, der får stillet de nævnte goder til

rådighed som led i ansættelsesforholdet. Dvs. i det omfang

ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. får stillet

sommerbolig eller lystbåd til rådighed under samme

skattemæssige vilkår som selskabets »almindelige« ansatte

lønmodtagere, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af den

skattepligtige værdi svarende til, at de nævnte goder ikke

indgår i bidragsgrundlaget for disse.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 8,

stk. 1, litra b, knytter sig til de under § 6, nr. 2, 3 og 4,

foreslåede ændringer af ligningslovens § 16, stk. 5, 6

og 9, vedr. beskatning af fri sommerbolig, fri lystbåd og fri

helårsbolig, der stilles til rådighed for ansatte

hovedaktionærer m.fl. Forslaget indebærer, at bidragsgrundlaget

udvides til at omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier,

der danner grundlag for indkomstbeskatningen af de omhandlede goder for den

nævnte kategori af lønmodtagere, der allerede efter

gældende regler er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondslovens

§ 7, stk. 1, litra a, samt for de lønmodtagere, som omfattes

af bidragspligten efter forslaget i nr. 1.

Fri sommerbolig og fri lystbåd omfattes dog kun af

bidragsgrundlaget i det omfang rådigheden over goderne beskattes efter

formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 og 6, jf.

bemærkningerne til nr. 3 og 6.

Ændringen medfører, at der tillige skal

beregnes særlig pensionsopsparing på 1 pct. af bidragsgrundlaget,

jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, der henviser til

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Til nr. 7

Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at

opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige

pensionsopsparing, som det er tilfældet med andre bidragspligtige

B-indkomster, vil ske ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og

bidragsopgørelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at der som følge af, at

den skattepligtige værdi af sommerbolig, lystbåd og

helårsbolig, der stilles til rådighed som udbytte til

hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling af

arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 5, tilsvarende

skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Til nr. 2 og 3

Ændringerne er konsekvenser af de foreslåede

udvidelser af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og

opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte

sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, der stilles til

rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. De

gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig

pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at

skulle finde anvendelse for de omhandlede goder, hvorefter opkrævning

af særlig pensionsopsparing sker første gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for

personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der i

ejendomsavancebeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at den

anskaffelsessum, som selskabet har valgt ved opgørelsen af

beskatningen af en direktør mv. eller hovedaktionæren, er

bindende ift. den senere opgørelse af ejendomsavancen efter

ejendomsavancebeskatningsloven, vedrørende denne ejendom.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets

§ 6, nr. 4, hvorefter selskabet ved opgørelsen af beskatningen af

direktøren m.fl. eller hovedaktionæren, skal anvende

anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2 eller 3. Det betyder, at er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993

eller senere, skal anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi altid

anvendes både ved hovedaktionærbeskatningen og ved

ejendomsavanceopgørelsen.

Er ejendommen købt før 19. maj 1993, kan

selskabet vælge mellem de fire indgangsværdier efter stk. 3.

Hvis selskabet f.eks. vælger at anvende indgangsværdien efter

§ 4, stk. 3, nr. 2, hvilket vil sige ejendomsværdien pr. 1.

januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et

beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og

ejendomsværdien pr. 1. januar 1996, skal dette grundlag også

anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse.

Det er uden betydning, om den valgte indgangsværdi

rent faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatningen, blot den

indgår som sammenligningsgrundlag, hvilket altid er tilfældet,

når ejendommen er anskaffet før 19. maj 1993.

De ejendomme som er omfattet, er ejendomme, der ejes af et

selskab, som stiller dem til rådighed for en ansat med væsentlig

indflydelse på sin egen aflønning, eller for en

hovedaktionær. For en nærmere afgrænsning af personkredsen

henvises der til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, nr. 4

og 5.

Det er selskabet, der vælger, hvilken

indgangsværdi det ønsker at anvende ved opgørelserne, og

valget skal foretages første gang ejendommen bebos af en

hovedaktionær eller direktør m.fl. Er ejendommen omfattet af de

foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10, ved lovens ikrafttrædelse, skal valget

foretages ved indberetningen for indkomståret 2001. Den

indgangsværdi selskabet vælger, er det derefter bundet af,

også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos

af en hovedaktionær eller direktør m.fl.

Til nr. 2

På samme måde som for anskaffelsessummen

foreslås der en yderligere sammenkobling mellem beskatningen af en

hovedaktionær eller direktør m.fl., der får stillet en

helårsbolig til rådighed af selskabet, og selskabets senere

ejendomsavanceopgørelse. Denne bestemmelse skal også ses i

sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 4 og 5.

Det foreslås, at selskabet ved den senere

ejendomsavanceopgørelse kun kan tillægge forbedringer til

anskaffelsessummen, når forbedringerne også er medregnet ved

opgørelsen af anskaffelsessummen ved sammenligningen med

ejendomsværdien ved udfindelse af beregningsgrundlaget for beskatningen

af den ansatte eller hovedaktionæren.

Bestemmelsen finder anvendelse for de ejendomme, der ejes

af et selskab, som stiller dem til rådighed for en direktør

eller anden ansat med væsentlig indflydelse på sin egen

aflønning, eller for en hovedaktionær. For en nærmere

afgrænsning af personkredsen henvises der til bemærkningerne til

dette lovforslags § 6, nr. 4 og 5.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 2, 1. pkt., kan anskaffelsessummen tillægges afholdte

forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der overstiger 10.000 kr. pr.

år. Efter § 5, stk. 2, 4. pkt. kan vedligeholdelsesudgifterne

dog ikke tillægges anskaffelsessummen, når disse har kunnet

fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Forslaget medfører, at de forbedringsudgifter, som

er afholdt af selskabet inden eller mens en hovedaktionær eller ansat

bebor ejendommen, skal have været tillagt ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget ved beskatningen af den ansatte eller

hovedaktionæren, før de kan indgå i

ejendomsavanceopgørelsen. Afholder selskabet forbedringsudgifter

efter, at ejendommen har været stillet til rådighed for en ansat

eller en hovedaktionær, men inden afståelsen kan disse udgifter

tillægges anskaffelsessummen.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 4

Der er tale om konsekvensrettelser, som

følge af at der indsættes et ekstra pkt. i vurderingslovens

§ 33, stk. 5, § 33, stk. 6 og § 33, stk. 7.

I ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 2, 4 og 5, bestemmes det, at ejendomme som nævnt i henholdsvis

vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5, skal pålægges

ejendomsværdiskat. Dette skal hverken gælde for tofamilieshuse,

skovejendomme eller for blandet benyttede ejendomme, når disse er ejet

af et selskab, hvorfor der kun skal henvises til 1. pkt. i henholdsvis

vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5.

Til § 5

Der indføres begrænset

skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som

stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i

landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Herved sikres det, at den ansatte hovedaktionær

m.fl., som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens

§ 1, vil være skattepligtig til Danmark af disse personalegoder.

Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet.

Både overenskomsten med de nordiske lande og overenskomsten med

Tyskland tillægger arbejdslandet beskatningsretten til

lønindkomst.

Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen

være begrænset skattepligtig som følge af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, jf. ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, jf. stk. 10.

Til § 6

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 8 M,

stk. 1, er en konsekvens af, at pligten til at betale

arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for

så vidt de i form af udbytte får stillet sommerbolig,

lystbåd eller helårsbolig til rådighed af selskabet, jf.

forslagene under § 1, nr. 3 og 6. Med ændringen sikres, at

hovedaktionærerne på linie med alle andre bidragspligtige

får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den

skattepligtige personlige indkomst.

Fradragsretten efter § 8 M omfatter tillige den

særlige pensionsopsparing og arbejdsmarkedsbidraget af fri sommerbolig,

fri lystbåd og fri helårsbolig, der stilles til rådighed

som personalegoder for ansatte hovedaktionærer m.fl.

Til nr. 2

Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som

led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne

formodningsregel forudsætter, at den pågældende

direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat

over sommerhuset. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som

udgangspunkt i ugerne 22-34 af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af

ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger

udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær

m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer den

foreslåede formodningsregel således, at den skattepligtige

værdi pr. år udgør 16,25 pct. af ejendommens værdi.

I det foreslåede rådighedsbegreb tages ikke hensyn til, at en

sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et

begrænset omfang en vis del af året. Der er taget højde

herfor, i og med den begrænsede anvendelighed påvirker

ejendomsvurderingen af sommerboligen i nedadgående retning.

Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger,

der er beliggende her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering

pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke

foreligger en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet,

ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

Såfremt én sommerbolig er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den

skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når

to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme

sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens

skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af

anvendelsen.

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til

rådighed for andre ansatte, har direktøren m.fl. dog ikke

sommerboligen til sin rådighed hele året. Det foreslås

derfor, at den skattepligtige værdi nedsættes

forholdsmæssigt efter antallet af dage sommerboligen stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og

ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er

nærtstående. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Det er

endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere

direktører eller hovedaktionærer m.fl. råder over den

samme sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med

der som nævnt ovenfor sker en fordeling af den skattepligtige

værdi mellem de rådende hovedaktionærer m.fl.

Det foreslås, at hvis selskabet/virksomheden

benytter sommerboligen f.eks. til indkvartering af forretningsforbindelser,

vil den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl.,

også skulle nedsættes, da boligen er stillet til rådighed

for andre.

Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år

stillet til rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre

ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl. vil der ske en

nedsættelse af den skattepligtige værdi for den ansatte

hovedaktionær m.fl. med 0,71 pct.- point ud af 16,25 pct.-point (1 uge

i højsæsonen (½ pct.) + 3 dage af en uge i

højsæsonen (3/7 uge á ½ pct.) = 10/14 pct. = 0,71pct.).

Den skattepligtige værdi af at have huset til rådighed hele

året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54 pct. af ejendommens

værdi.

Anvendes dele af sommerboligen udelukkende

erhvervsmæssigt, anses denne del af sommerboligen ikke for at

være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed.

Den erhvervsmæssige del fragår således i

beregningsgrundlaget.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige

fod med andre ansatte kunne anvende et decideret personalesommerhus uden at

blive omfattet af formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke

anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold

stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr.

år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen

(dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de

ikke må være nærtstående.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et

personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden

ansat - det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor

personalesommerhuset anvendes.

De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34

(slutningen af maj til slutningen af august). Højsæsonen er

således på 13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan

derfor selv holde op til 5 ugers sommerferie i sommerboligen i

højsæsonen, uden at sommerboligen mister sin status som

personalesommerhus, såfremt sommerboligen stilles til rådighed

for andre ansatte i resten af højsæsonen og minimum 5 uger

udenfor højsæsonen.

Det vil være muligt at kontrollere, om en

selskabsejet sommerbolig har været stillet til rådighed for andre

ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som

arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til

rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i

indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.

december 1999).

Det foreslås endelig, at den skattepligtige

værdi som hidtil nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Til nr. 3

Det foreslås, at såfremt en lystbåd som

led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat

direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne

formodningsregel forudsætter, at den pågældende

direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat

over båden. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes

således som udgangspunkt af 2 pct. pr. uge af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen indebærer

endvidere, at den årlige skattepligtige værdi udgør 104

pct. af bådens anskaffelsessum m.v.

Båden anses at være til rådighed, selvom

den er lagt på land en del af året som følge af

forsikringskrav.

Såfremt én lystbåd er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den

skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når

to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme

lystbåd, beskattes de hver af halvdelen af lystbådens

skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af

anvendelsen.

Ligesom for sommerhusene foreslås det, at den

skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter

antallet af dage lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes

til andre personer (ansatte og ikke-ansatte), som ikke er

nærtstående. Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i

situationer, hvor flere direktører eller hovedaktionærer m.fl.

råder over den samme lystbåd, idet der ellers ville ske en form

for dobbeltnedslag, i og med der som nævnt ovenfor sker en fordeling af

den skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer

m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til de foreslåede

for fri sommerbolig henvises i øvrigt til bemærkningerne til

§ 6, nr. 2.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige

fod med andre ansatte kunne anvende en decideret personalelystbåd uden

at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningen om at direktøren

m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor

ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13

uger eller mere pr. år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i

højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse,

at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, ligesom de ikke må være

nærtstående.

Det vil være muligt at kontrollere, om en

selskabsejet lystbåd har været stillet til rådighed for

andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som

arbejdsgiver har indberetningspligt på lystbåde stillet til

rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i

indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.

december 1999).

Anvendes dele af lystbåden udelukkende

erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at

være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed.

Den erhvervsmæssige del fragår således i

beregningsgrundlaget.

Ligesom efter de gældende regler, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 6, er det i værdiansættelsen forudsat, at

arbejdsgiveren/selskabet betaler alle udgifter vedrørende båden,

f.eks. fast havneplads, men ikke havneplads i gæstehavne.

Den skattepligtige værdi af fri lystbåd

nedsættes efter forslaget med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Til nr. 4

Det foreslås, at indføre en ny bestemmelse

for beskatning af helårsboliger, der stilles til rådighed som led

i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en

anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønning. Der ændres ikke på den personkreds, som er

omfattet af § 16, stk. 9. Det er således en betingelse, at

personen er ansat, hvorimod personen ikke nødvendigvis skal være

(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid

være omfattet.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for

beskatningen af værdien af den fri bolig skal udgøres af det

største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i

indkomståret eller af ejendommens anskaffelsessum opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, tillagt

forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere,

betyder det, at beregningsgrundlaget udgøres af enten

ejendomsværdien eller den faktiske kontante anskaffelsessum,

såfremt denne forhøjet med forbedringsudgifter er

højere.

Den faktiske anskaffelsessum omregnes til

kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af

anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af

gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af

anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, har

selskabet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem

de fire indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3.

Det bemærkes, at det ikke er den endelige

anskaffelsessum i ejendomsavancebeskatningsloven, der foreslås anvendt,

men udelukkende den anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder

bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal

reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som

følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er

forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at

indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.

Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til

forbedringer, dvs. at der i princippet hvert år skal foretages en

opgørelse af anskaffelsessummen tillagt forbedringer.

Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som

er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret.

Beregningsgrundlaget udgøres således af den oprindelige

kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med kumulerede

forbedringsudgifter afholdt efter 19. maj 1993.

Skæringsdatoen d. 19. maj 1993 er valgt fordi, der

fra denne dato har skullet opgøres en ejendomsavance. Ejeren har, i og

med at forbedringsudgifterne efter ejendomsavancebeskatningsloven kan

tillægges ejendommens anskaffelsessum, formodentlig opgjort

forbedringsudgifterne. Ejer af ejendommen - i nærværende forslag

arbejdsgiveren m.v. - besidder således allerede i dag de

nødvendige oplysninger til opgørelsen af de faktiske

investeringer i ejendommen.

Det skal sikres, at udgifter til specialindretninger

o.lign. i en fri helårsbolig, som ikke afspejles i ejendomsvurderingen

eller en salgspris, bliver beskattet i tilfælde, hvor en

direktør kontrollerer flere selskaber. Beskatning af sådanne

udgifter til specialindretning ville ellers kunne undgås, såfremt

et selskab, der har stillet fri helårsbolig til rådighed for

direktøren og bekostet en specialindretning, herefter sælger

boligen til markedspris (ekskl. specialindretningsudgifter) til et andet

selskab, der også er kontrolleret af direktøren. På

baggrund heraf bestemmes det, at såfremt en arbejdsgiver el.lign.

sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en

direktør, til en ny arbejdsgiver, hvor direktøren også

har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes

anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende

arbejdsgiver, såfremt den er højere.

Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen

tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil

sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes

indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993

som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede bygninger

efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares af

skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke. For at skabe

sammenhæng mellem det grundlag, som den ansatte hovedaktionær

m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved den senere

ejendomsavanceopgørelse, foreslås det herudover, at kun de

forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den

ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den senere

opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at den del af boligen, som udelukkende

relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i

beregningsgrundlaget for beskatningen.

Vurderingsrådene foretager efter de gældende

regler en ejerboligfordeling for blandet benyttet ejerboliger, når den

erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede

ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For

at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del

af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af

et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl.

eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en

tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til

boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at

vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det,

at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som anvendes

erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er

omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene

foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den

fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.

Den faktiske anskaffelsessum skal på samme

måde som ejendomsværdien fordeles på den del, som

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og den øvrige del af

ejendommen. Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis

en sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af

anskaffelsessummen.

Det foreslås, at satsen for den skattemæssige

værdi af fri bolig fastsættes til 6 pct. af den del af

beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i

ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Satsen

for fri bolig gøres hermed progressiv med samme satsforskel og

progressionsgrænse som ved beregningen af ejendomsværdiskat.

Det foreslås, at ejendomsskatten særskilt

tillægges den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter,

som selskabet afholder, tillægges ligeledes særskilt. Disse

udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation,

vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne

og lignende.

For helårsboliger, hvor der hverken foreligger en

offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet,

ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

Den skattemæssige værdi af fri bolig

nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende

boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med

vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære

vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en

selvstændig beskatningshjemmel for udbytter i form af en sommerbolig,

lystbåd eller helårsbolig, som stilles til rådighed af

selskabet for en hovedaktionær. Med den selvstændige

beskatningshjemmel udskilles de nævnte goder fra den sædvanlige

udbyttebeskatning efter § 16 A, stk. 1. Udskillelsen er

nødvendig, fordi det foreslås, at goderne i stedet for at blive

beskattet som aktieindkomst skal beskattes som personlig indkomst, jf.

forslagets § 7. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om

hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Værdiansættelsen af goderne skal følge

de i dette lovforslag foreslåede regler for

værdiansættelsen af personalegoder. På denne måde

sikres det, at der er overensstemmelse imellem værdiansættelsen

af personalegoder og udbytter til en hovedaktionær.

Det foreslås, at disse specielle

værdiansættelsesregler skal gælde for

hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier

som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som

hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer

eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste

fem har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i

selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af

skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,

forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn

samt ægtefællerne eller dødsboerne efter disse personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtsskabsforhold.

Ved opgørelsen af, hvorvidt der er tale om

hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en

fond mv. hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles

ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stilles en bolig til rådighed for

hovedaktionæren af et datterselskab, ejet af det selskab vedkommende er

hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet

efter de foreslåede regler. Her vil man anse det som et maskeret

udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at

have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Som beskrevet ved de gældende regler kan

aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen

ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller

organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder,

at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller

bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person,

en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en

personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan

hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede

regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret

hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om

selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille

godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning

til hovedaktionæren.

De specielle beskatnings- og

værdiansættelsesregler skal kun finde anvendelse, såfremt

der enten er tale om en sommerbolig, en lystbåd eller en

helårsbolig. For alle andre goder, der udloddes til

hovedaktionæren, anvendes de almindelige

værdiansættelsesprincipper, hvilket vil sige

markedsværdien. For en gennemgang af

værdiansættelsesreglerne henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 6, nr. 2-4.

Til § 7

Med ændringerne i personskatteloven

foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens

§ 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, hverken skal

medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller

kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne

indebærer, at sommerboliger, lystbåde og helårsboliger, som

stilles til rådighed for hovedaktionærer som udbytte, beskattes

som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Til § 8

Alle, der i det forudgående

kalenderår som led i sin virksomhed har ydet et vederlag i form af, at

der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig

til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør

eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og

skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.

Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der

er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,

stk. 10.

Det foreslås endvidere, at indberetningen skal

indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og

værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen,

herunder lempe indberetningspligten.

De foreslåede ændringer til

skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og

14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at

helårsbolig, sommerbolig og lystbåd tildelt som et løngode

eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig

indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at

skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder

anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til

skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse

i vurderingsloven, således at der også for blandet benyttede

ejendomme, der ejes af et selskab, og hvor ejendommen stilles til

rådighed for en hovedaktionær m.fl., foretages en

boligfordeling.

Fordelingen skal svare til den fordeling, der efter de

gældende regler foretages for personligt ejede ejendomme, når

disse benyttes både til bolig for ejeren og i væsentlig omfang

benyttes erhvervsmæssigt. Efter de gældende regler foretages

ejerboligfordelingen ikke, når ejendommen er ejet af et selskab.

Efter praksis på området foretages der ingen

fordeling, når den erhvervsmæssige benyttelse udgør under

25 pct. af ejendommens samlede værdi. Denne praksis skal også

gælde for ejendomme omfattet af dette lovforslag.

Boligfordelingen skal anvendes ved beskatningen hos

hovedaktionæren af værdien af boligen, der stilles til

rådighed for ham. Herved sikres det, at en hovedaktionær kun

bliver beskattet af den del af ejendommen som vedrører boligdelen, der

stilles til rådighed for denne.

De ejendomme, der er omfattet af § 33, stk. 5,

er dem, der benyttes både erhvervsmæssigt og til beboelse. Der

stilles ingen krav til ejendomstypen; for landbrugsejendomme gælder det

dog, at de er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4, hvorefter

der foretages en boligfordeling, uanset om ejeren bebor ejendommen. Det

betyder, at også hvis landbrugsejendommen ejes af et selskab, foretages

der en boligfordeling.

Ændringen har ingen betydning for opgørelsen

af afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19.

Til nr. 2

For tofamilieshuse foreslås det tilsvarende, at der

af vurderingsrådene skal foretages en boligfordeling, når

ejendommen er ejet af et selskab, og hele ejendommen eller en del deraf er

stillet til rådighed for en hovedaktionær i selskabet. Der

henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Skovejendomme er omfattet af § 33, stk. 7.

Også her er det en betingelse, at ejeren bebor ejendommen. Dvs. at

efter de gældende regler bliver der ikke foretaget en boligfordeling,

såfremt ejendommen ejes af et selskab. Derfor foreslås det, at

det også i § 33, stk. 7, fastsættes, at der skal

foretages en boligfordeling, når en skovejendom omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, ejes

af et selskab. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 10

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at de foreslåede regler i

lovforslagets § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5,

§ 6, nr. 1-4, og § 7 om ændringerne i henholdsvis lov om en

arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension,

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3 og § 5,

stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven, ligningslovens

§ 8 M, § 16, stk. 5, 6 og 9, og personskatteloven alle har

virkning fra og med indkomståret 2001.

Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd

eller en helårsbolig til rådighed for enten en ansat med

væsentlig indflydelse på egen aflønning eller en

hovedaktionær i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de i

lovforslaget foreslåede regler.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 3, om

ændring i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, har

virkning fra 1. januar 2000. Da der er tale om en rettelse til en tidligere

lovændring, skønnes virkningstidspunktet ikke at medføre

problemer.

Til stk. 4

Det foreslås, at indsættelsen af

ligningslovens § 16 A, stk. 10, skal have virkning for udlodninger,

der foretages i indkomståret 2001. Med formuleringen understreges det,

at det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om

udlodningerne behandles efter de foreslåede regler.

Til stk. 5

Det foreslås, at lovforslagets § 8 og § 9

skal have virkning fra 1. januar 2001. Lovforslagets § 8 handler om

ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten. Lovforslagets

§ 9 handler om ændringerne i vurderingsloven, hvor der efter de

foreslåede regler skal foretages en boligfordeling af de omhandlede

ejendomme, der stilles til rådighed for en hovedaktionær

m.fl.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.

december 1999 og § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 7.

- - -

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse

udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i

udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver

her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,

stk. 1, litra a, c eller j,

- - -

1.

I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c eller j«

til: »litra a, c, j eller g«.

d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og

f.

2.

I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.

§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra

c og f,«.

3.

I § 7, stk. 1, indsættes som litra

e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for

så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig,

lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra

g.«.

§ 8.

- - -

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt, samt den skattepligtige værdi af

køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og

§ 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.

4.

I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter

»arbejde i øvrigt« : », den skattepligtige værdi af fri

sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8.

pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den

skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9,«.

- - -

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra

indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale

dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller

førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af

kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om

aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af

seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af

godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse,

efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.

5.

I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.

§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

6.

I § 8, stk. 1, indsættes som litra

g:

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed

over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde der

er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og

§ 16, stk. 6, 5. pkt.«.

§ 11.

- - -

Stk. 8.

For vederlag i form af køberetter til aktier,

jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i

§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige

told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt

til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.

7.

I § 11, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,

vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1,

litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra

e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder

på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og

køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29.

december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 17 f.

For 1999 og senere år opkræves der en

særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a,

b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog

stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfond regler om opkrævning,

angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.

finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog

stk. 2.

1.

I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,

litra a, b, d, e og g«.

2.

I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7,

stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf.

§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7,

stk. 1, litra b«.

3.

I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og

§ 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,

stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra

c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra e, «.

Stk. 2.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af

løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor

personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der

ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for

personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og

§ 11, stk. 8, og § 7, stk. 2, opkræves

pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen

fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor

personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er

fyldt 60 år, dog 66 år.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12.

august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

§4.

- - -

1.

I § 4, stk. 3, indsættes som 7.

pkt.:

Stk. 3.

Er den afståede ejendom erhvervet før den

19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som

enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen

af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. l. januar

1996.

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal

den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov

benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,

stk. 9.«

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993

begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.

pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til

kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end

værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne

anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.

pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i

udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og

4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er

højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.

§ 5.

- - -

2.

I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og

15. pkt.:

Stk. 2.

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med

afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse

har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, der er

omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt

den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret

vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,

stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19.

maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er

straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af

afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved

afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er

foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende

bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder

udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende

bestemmelse i ligningsloven § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun

afstår en del af en fast ejendom medregnes kun udgifter til

vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af

ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i

det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4.

pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den

skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter

til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.

Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte

kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.

Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende.

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens

§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan

anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16,

stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det

tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens

§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«

§ 7.

- - -

Stk. 2.

Uden for de i stk. 1 anførte

tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne

fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.

Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer,

og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på

højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en

enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den

skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal

anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere

afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås

ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden

mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede

ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne

omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,

opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne

i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter

§ 4, stk. 3, 4. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den

mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og

for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved

mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og

forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet

afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den

ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som

nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

3.

I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4,

stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.

september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20.

december 1999, foretages følgende ændringer:

§ 4. - - -

2) Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to

selvstændige lejligheder.

1.

I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 6, 1. pkt.,«

- - -

4) Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af

ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige

ejendom.

2.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 7, 1. pkt.,«

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,

således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og

på den øvrige del af ejendommen.

3.

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres

»vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33,

stk. 5, 1. pkt.,«

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændring:

§ 2.

- - -

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter litra

f:

»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig

eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor

den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og

6.-8. pkt. og § 16, stk. 9.«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 8 M.

For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra

c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår

arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme

gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme

lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt

løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.

1.

I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og

e,«.

§ 16. - - -

2.

§ 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

Stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr.

1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct.

for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi

efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen

til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den

skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi

nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af

3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke

anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold

stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er

nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8

uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.«.

3.

§ 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

Stk. 6.

Den skattepligtige værdi af en lystbåd,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum

inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.

nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

»Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, anses den pågældende at have

lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er

stillet til rådighed for flere direktører eller andre

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage

lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre

personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er

nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse,

såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles

til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform eller som ikke er

nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8

uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.«.

- - -

4.

§ 16, stk. 9, affattes således:

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet

til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform.

»Stk. 9.

Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er

stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den

ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe

sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af

beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på

2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres

efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det

største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i

indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller stk. 3, med

tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun

forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter

på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når

anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i

forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke

ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5,

2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2.

pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger, skal den del,

der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en

ny arbejdsgiver m.fl., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør

m.fl., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen

aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet

hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt den er højst.

Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af

arbejdsgiveren m.fl., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den

skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.fl., for råderetten.«.

§ 16 A. - - -

5.

I § 16 A, indsættes som

stk. 10.:

»Stk. 10.

En hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte

fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd

eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt

sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi

ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og

9.«

§ 7

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 4. - - -

1.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16

A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A

bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og

5,

§ 4 a.

- - -

2.

I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke

udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og

fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved

afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med

undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller

mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i

investeringsforeninger.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni

1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 B:

§ 7 B.

- - -

»§ 7 C.

Alle, der i det forudgående kalenderår som

led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en

sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed,

skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og

skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9.

Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der

er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A,

stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om

identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,

§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B,

§ 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,

§ 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal

foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag

eller søndag, senest den følgende mandag.

2.

I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:

»§ 7 C,«.

§ 14.

- - -

3.

I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

B,«: »§ 7 C,«

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,

forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en

pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og

3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,

§ 7 B, § 7 E, § 7 G, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8

J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,

stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1

og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A,

stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med

bøde.

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 33.

- - -

1.

I § 33, stk. 5, indsættes som 2.

pkt.:

Stk. 5.

For ejendomme, som indeholder én eller to

selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af

stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes

erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager

vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,

der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af

ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling

af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den

ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige

ejendom.«

2.

I § 33, stk. 6, indsættes som 2.

pkt.:

Stk. 6.

For ejendomme, som indeholder to selvstændige

lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet

af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af

ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to

selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«

3.

I § 33, stk. 7, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 7.

For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med

vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For

skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end

stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien

på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den

øvrige del af ejendommen.

»For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en

fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for

den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige

ejendom.«

Lignende dokumenter