Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
(Ændring af beskatningen af fri bil og bil ydet som
udbytte)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.
december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.
§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra
c og f,«.
2.
I § 7, stk. 1, indsættes som litra
e:
»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for
så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf.
§ 8, stk. 1, litra g.«.
3.
I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.
§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.
4.
I § 8, stk. 1, indsættes som litra
g:
Læs alt
»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed
over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.
5.
§ 11, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier,
jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,
og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er
B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på
grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.«.
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr.
1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,
litra a, b, d, e og g«.
2.
I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og
e,«.
2.
§ 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes
således:
»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er
stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig
værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog
mindst af 160.000 kr.«.
3.
I § 16 A indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af
bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens
værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16
A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.
2.
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke
udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni
1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 B indsættes:
»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som
led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en
bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er
ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom
til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,
stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af
bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær,
jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om
identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder
tilsvarende anvendelse.«.
2.
I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:
»§ 7 C,«.
3.
I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
B,«: »§ 7 C,«.
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, § 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4
har virkning fra og med indkomståret 2001. For biler, der er anskaffet
af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000, har § 3, nr. 2,
først virkning fra og med indkomståret 2003. Ansatte, der har en
bil stillet til rådighed for privat benyttelse, hvor bilen er omfattet
af stk. 2, 2. pkt., kan vælge at anvende bestemmelserne allerede
fra og med indkomståret 2001.
Stk. 3.
§ 3, nr. 3, har virkning for udlodninger, der
foretages i indkomståret 2001 eller senere.
Stk. 4.
§ 5 har virkning fra og med 1. januar 2001.
Almindelige bemærkninger
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000
mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti og Enhedslisten aftaltes det at
fjerne det hidtidige loft for firmabil til rådighed.
På baggrund heraf foreslås det derfor, at de
dyrere firmabiler i fremtiden beskattes efter de samme principper, som de
mindre dyre firmabiler. Dette indebærer, at også de dyrere
firmabiler fremover skal beskattes af hele deres værdi. De
foreslåede regler er udformet med sigte på, at beskatningen af en
firmabil tilnærmelsesvis, skal svare til, hvad det koster at holde en
tilsvarende bil som privatperson.
Som følge heraf foreslås den nuværende
maksimumgrænse på 450.000 kr. for værdiansættelse af
en fri bil ophævet, og istedet indføres en degressiv
beløbsgrænse for værdiansættelsen af fri bil. Den
skattepligtige værdi sættes herefter til 25 pct. af den del af
bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.
Det foreslås samtidig, at bilens værdi mindst beregnes af 160.000
kr. - dvs. minimumsgrænsen i de gældende regler foreslås
opretholdt. Der er valgt en degressiv beløbsgrænse, idet visse
udgifter ved at holde bil ikke stiger i takt med bilens værdi.
Det er endvidere tanken at videreføre princippet om
objektive skematiske regler for beskatning af fri bil for at undgå et
unødigt tungt administrativt system for såvel skatteyderne som
skattemyndighederne.
For en særlig persongruppe nemlig
hovedaktionærer, foreslås indført regler, der skal sikre
neutralitet i beskatningen uanset, om fri bil stilles til rådighed som
løn eller som udbytte. I forlængelse heraf foreslås det
samtidigt, at værdiansættelsen af en bil, der ydes som udbytte,
sker efter de samme principper som for en fri bil ydet som et
personalegode.
Som konsekvens af de foreslåede bestemmelser om
ligestilling af beskatningen af bil ydet som udbytte eller som personalegode
til en hovedaktionær foreslås det, at der tilvejebringes en
indberetningspligt for arbejdsgivere m.v., der yder disse goder.
1. Gældende regler
Den skattepligtige værdi af en fri bil, der
er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges
private benyttelse, beregnes som 25 pct. af bilens værdi, dog mindst af
160.000 kr. og højst af 450.000 kr. Er bilen kun til rådighed en
del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende
til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til
rådighed.
For nye biler og biler, som på
anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som
beregningsgrundlag, jf. LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Dette gælder
dog kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første
gang samt de 2 følgende indkomstår. I de efterfølgende
indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen,
dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3
år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes
købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den
skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende
regulering, jf. LL § 16, stk. 4, 4. pkt. Som nævnt ovenfor
kan bilens værdi ikke blive mindre end 160.000 kr. eller større
end 450.000 kr.
Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at
aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af
økonomisk værdi fra selskabet. Får hovedaktionæren
en fri bil stillet til rådighed af selskabet, vil der foreligge
maskeret udbytte.
Bestemmelsen indeholder ingen specifik
værdiansættelsesregel, hvorfor en fri bil som stilles til
rådighed for en hovedaktionær, ansættes til
markedsværdien.
Er en hovedaktionær også ansat i selskabet
eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne
anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det
samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om
løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse,
at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte.
Praksis for aflønning af aktionærer lægger forholdsvis
vide rammer for, hvilken løn, der kan accepteres. Med den konsekvente
beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om
fordelingen af løn og udbytte.
Efter de gældende regler beskattes udbytte som
aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at for den del af det samlede
udbytte under et reguleret grundbeløb på 37.200 kr. (2000) sker
der beskatning med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40 pct.
En bil, der stilles til rådighed for en ansat som
led i et ansættelsesforhold, er arbejdmarkedsbidragspligtig, ligesom
der er pligt til at foretage særlig pensionsopsparing.
Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages
særlig pensionsopsparing af udbytte.
2. Lovforslagets indhold
Den skattepligtige værdi af en fri bil, der er
stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges private
benyttelse, beregnes som nævnt efter de gældende regler som 25
pct. af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af
450.000 kr.
Det foreslås nu, at beskatningen af fri firmabil
ændres, således at den skattepligtige værdi sættes
til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000
kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi
mindst beregnes af 160.000 kr. - dvs. minimumsgrænsen i de
gældende regler foreslås opretholdt.
Udover beregningsprincipperne for den skattepligtige
værdi af fri bil foreslås der ikke ændringer i de
gældende regler for beskatning af firmabiler, der som led i et
ansættelsesforhold stilles til rådighed for en ansat medarbejders
private benyttelse.
Medarbejdere, som allerede har en fri firmabil, har
modtaget bilen i forventning om, at bilen maksimalt ville blive beskattet af
en værdi på 450.000 kr. De foreslåede regler vil
indebære en lavere beskatning for firmabiler med en værdi mellem
300.000 kr. og 487.500 kr. i forhold til de gældende regler. For biler
med en værdi herudover indebærer de foreslåede regler en
skærpelse.
Som følge heraf foreslås det, at ansatte, der
råder privat over en firmabil, som allerede er anskaffet af
arbejdsgiveren inden lovforslagets fremsættelse, kan vælge mellem
at anvende enten de gældende regler eller de foreslåede regler
frem til og med indkomståret 2002.
For en fri bil, som stilles til rådighed for en
hovedaktionær som udbytte, er der ikke behov for overgangsregler, idet
beskatningen efter de gældende regler beregnes på grundlag af
bilens fulde værdi.
Det foreslås, at værdiansættelsen af
udbytte i form af at der stilles en firmabil til rådighed for en
hovedaktionær, skal følge den foreslåede
værdiansættelsesregel for personalegoder efter ligningslovens
§ 16, stk. 4.
Efter det foreslåede vil der ikke være forskel
på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller ikke-ansat en
hovedaktionær bliver beskattet af, når de får stillet en
firmabil til rådighed.
Det foreslås endvidere, at firmabiler, som stilles
til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som
personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i
selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren mv. beskattes ens,
uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen
vil ikke være afhængig af en skønsmæssig vurdering
af, om hovedaktionærens samlede aflønning er rimelig set ift.
arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.
Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst,
opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale
godet som henholdsvis løn eller som udbytte. Med de foreslåede
ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat
direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen
aflønning og en hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed om
beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, og det sikres, at et
selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres
indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt
gunstigste måde.
Ifølge de gældende regler skal alle, der som
led i deres virksomhed stiller en fri bil til privat rådighed for en
ansat el. lign., indberette værdien heraf til de statslige told- og
skattemyndigheder. Denne indberetningspligt foreslås opretholdt, men
der foreslås samtidig indført en særlig indberetningspligt
for ydelser ydet til hovedaktionærer (ansatte og ikke-ansatte) og
ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. Såfremt der stilles en
fri bil til privat rådighed for denne persongruppe, skal yderen
foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder,
uanset om bilen udbetales som løn eller udbytte.
Endelig foreslås det, at en bil, der ydes som
udbytte, omfattes af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage
særlig pensionsopsparing.
3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til
privat rådighed.
Ifølge de gældende regler bliver en fri bil
ikke beskattet af den del af værdien, som ligger over 450.000 kr. Dette
indebærer, at beskatningen af f.eks. en Saab 2,0t SE Estate, som koster
ca. 450.000 kr. i dag er den samme som beskatningen af en Ferrari 360 Modena
til 2,3 mill. kr. Således er den skattepligtige værdi af
såvel en Saab til 450.000 kr. som af en Ferrari til 2,3 mill. kr. for
begge biler 25 pct. af 450.000 kr. svarende til 112.500 kr. Firmabiler kan i
dag maksimalt beskattes med 25 pct. af 450.000 kr., hvilket svarer til
112.500 kr.
Ved at fjerne den øvre grænse på
450.000 kr., vil der generelt blive tale om, at beskatningen i
væsentligt omfang vil overstige, hvad det koster selv at have en
tilsvarende bil som privatperson. Nedenfor er vist, hvorledes
firmabilsbeskatningen indvirker på rådighedsbeløbet.
Udgangspunktet for beregningerne er, at en ansat kan vælge mellem enten
at få en pengeløn og selv holde en bil eller en pengeløn
og en firmabil. Uanset hvad den ansatte vælger, forudsættes
udgifterne hertil at være ens for arbejdsgiveren. En ansat kan
eksempelvis enten få en pengeløn på 700.000 kr. eller en
pengeløn på 620.000 kr. og en firmabil, som årligt koster
arbejdsgiveren 80.000 kr. På baggrund af disse størrelser
beregnes skatten og lønmodtagerens rådighedsbeløb efter
skat. Det sammenlignes herefter, om det er lønmodtageren, som kun
får en pengeløn og selv holder bil, eller om det er
lønmodtageren, som både får en pengeløn og en
firmabil, som har størst rådighedsbeløb.
Resultatet ses i tabellen nedenfor.
Tabel 1. Fordel ved fri bil i forhold til pengeløn
svarende til samme udgift for arbejdsgiver.
(Marginalskat 63,3%, kørsel 15.000 km om året)
nr.
Bilens værdi
Gældende
regler
Uden overgrænse
25%
300.000 <25%
300.000 > 20%
1
254.234
2.186
2.186
2.186
2
301.562
-2.754
-2.724
-2.674
3
410.659
-8.829
-8.829
-5.326
4
495.342
-7.486
-14.634
-8.451
5
614.006
12.509
-13.445
-3.506
6
715.509
19.581
-22.436
-9.285
7*
858.611
37.488
-29.893
-9.495
8*
1.001.713
55.604
-31.704
-9.495
9*
2.146.527
200.538
-67.938
-9.495
* Fiktiv bil. På en bil til 715.509 kr. udgør
de årlige udgifter 20%, hvorfor denne sats også er anvendt for
dyrere biler, hvor de faktiske leasingydelser ikke kendes.
Note: I beregningerne er det antaget, at der årligt køres
15.000 km. og at marginalskatten er på 63,3 pct.
Som det fremgår, vil
lønmodtageren efter de gældende regler for beskatning af
firmabiler have 12.509 kr. mere til rådighed, hvis der vælges en
firmabil til 614.006 kr. end lønmodtageren, som vælger selv at
afholde sine biludgifter.
Hvis den nuværende maximumgrænse på
450.000 kr. blot fjernes, vil lønmodtageren, der har en firmabil til
614.006 kr., have 13.445 kr. mindre til rådighed end
lønmodtageren, som ikke har en firmabil. På baggrund heraf
foreslås, at der fremover anvendes 2 forskellige skattesatser for
firmabiler således, at den skattepligtige værdi sættes til
25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og
20 pct. af resten.
Skatteprocenterne på 25 pct. og 20 pct. er valgt
på baggrund af, hvor store omkostningerne til at holde bil er. I den
følgende tabel er det vist, hvor store de årlige omkostninger er
ved at holde bil i forskellige prisklasser. Omkostningerne er baseret
på oplysninger om, hvad det koster at lease en bil.
Tabel 2. Omkostninger ved bilhold
Bilmodel
Pris, kr.
Omkostninger, kr. pr. år
Omkostninger i.f.t. pris, pct.
Audi A3 1,6
231.900
62.600
0,27
Audi A3 1,8
254.200
67.000
0,26
Audi A4 1,6
277.100
66.300
0,24
Audi A4 1,6 avant
301.600
71.100
0,24
Audi A4 1.8 avant
339.600
78.000
0,23
Audi A6 1.8
410.700
88.700
0,22
Audi A6 1,8 T avant
495.300
100.700
0,20
BMW 528i sedan
614.000
132.300
0,22
BMW 528ia touring
715.500
143.400
0,20
Som det fremgår, er det relativt
billigere at holde en større bil end en mindre bil. Således
svarer omkostningerne ved at holde en Audi A3 1,6 (med en pris på ca.
230.000 kr.) til ca. 27 pct. af denne bils værdi. Omkostningerne ved at
holde en BMW 528 ia touring (med en pris på ca. 700.000 kr.) svarer til
ca. 20 pct. af denne bils værdi. Da omkostningerne ved at holde mindre
biler er højere end ved at holde dyrere biler, er det
hensigtsmæssigt at fortsætte med en procentsats på 25 pct.
på den del af bilens værdi, der ligger under 300.000 kr. Samtidig
vil det være hensigtsmæssigt, at have en skattesats, som er
mindre end 25 pct. på den del af bilens værdi, der ligger over
300.000 kr. Derfor foreslås det, at den del af en bils værdi, som
ligger over 300.000 kr. beskattes med 20 pct.
Ændringen af den nuværende maximumgrænse
på 450.000 kr. samt indførelsen af to forskellige
skatteprocenter medfører, at beskatningen falder for de firmabiler som
koster mellem 300.000 kr. og 487.500 kr. Årsagen er, at den
skattepligtige værdi efter de nye regler sættes til 20 pct. af
værdien over 300.000 kr. I den følgende tabel er den
skattepligtige værdi og beskatningen beregnet for forskellige
biler.
Tabel 3. Beskatning af firmabiler samt ændring heri,
kr.
Bilens pris
Skattepligtigværdi
Skattepligtigværdi
Beskatning
Beskatning
Besparelse
gældende regler
forslag
gældende regler1)
forslag1)
300.000
75.000
75.000
47.475
47.475
0
350.000
87.500
85.000
55.388
53.805
1.583
400.000
100.000
95.000
63.300
60.135
3.165
450.000
112.500
105.000
71.213
66.465
4.748
500.000
112.500
115.000
71.213
72.795
-1.583
600.000
112.500
135.000
71.213
85.455
-14.243
700.000
112.500
155.000
71.213
98.115
-26.903
1.000.000
112.500
215.000
71.213
136.095
-64.883
1.500.000
112.500
315.000
71.213
199.395
-128.183
2.000.000
112.500
415.000
71.213
262.695
-191.483
1)
Der er anvendt en marginalskat på 63,3
pct.
Som det fremgår, vil en
lønmodtager, der eksempelvis kører i en firmabil til 350.000
kr. få en årlig skattebesparelse på 1.583 kr., jvf.
tabel.
Det vil ikke være muligt, at lave et enkelt og
administrerbart skattesystem, hvor beskatningen af alle firmabiler
fuldstændig svarer til, hvad det koster selv at holde bil. Det skyldes,
at omkostningerne ved bilhold vil være forskellige fra bil til bil og
fra ejer til ejer. Eksempelvis er der forskel på, hvor store
afskrivningerne og vedligeholdelsesomkostningerne er på bilerne. Der er
også forskel på, hvor meget det koster at forsikre en bil.
Udgifterne til forsikring er f.eks. afhængig af hvilken bil det er,
hvilken bopæl man har, og om man f.eks. er elitebilist eller ej.
Således vil omkostningerne ved at holde en bil til eksempelvis 200.000
kr. ikke være de samme for alle de biler, der koster 200.000 kr.
Ligeledes vil omkostningerne variere efter årskørslen.
Selvom man bruger f.eks. 4, 5 eller flere forskellige
skattesatser, vil det være meget vanskeligt at sikre, at beskatningen
af alle de danske firmabiler altid svarer fuldstændig til, hvad det
koster selv at holde biler. I praksis vil man derfor kunne finde eksempler
på biler, som beskattes lidt for lempeligt og eksempler på biler,
som beskattes lidt for hårdt.
Alt i alt vil ændringen af beskatningen af
firmabiler betyde, at der i forhold til det nuværende system bliver en
bedre og mere rimelig sammenhæng mellem omkostningerne ved at have en
firmabil og omkostningerne ved selv at holde bil. Samtidig sikres det, at
systemet ikke bliver unødigt tungt at administrere for hverken borgere
eller myndigheder.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget skønnes at indbringe et merprovenu
på ca. 5 mill. kr. i 2001, 10 mill. kr. i 2002 og 15 mill. kr. fra 2003
og årene fremefter, hvor ordningen er fuldt indfaset.
Halvdelen af provenuet vil tilfalde amter og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og
Skat.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ændringen af beløbsgrænsen og
procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at
have mærkbare erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have nogen
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Ændringen af beløbsgrænsen og
procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at
påvirke kørselsomfanget og har dermed ingen
miljøeffekt.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har ikke været i høring.
Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
2001: 5 mill. kr., heraf amter og kommuner 2,5 mill. kr.
2002: 10 mill. kr., heraf amter og kommuner 5 mill. kr.
2003- frem: 15 mill. kr., heraf amter og kommuner 7,5 mill.
kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretning i
Told og Skat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 3
Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af
forslagene under nr. 2 og 4.
Til nr. 2 og 4
Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e,
omfattes hovedaktionærer, som nævnt i den foreslåede
bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, af den personkreds, som er bidragspligtige efter
arbejdsmarkedsfondsloven.
Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede
§ 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige
værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens
§ 16, stk. 4, af bil, der i form af udbytte stilles til
rådighed for hovedaktionæren af selskabet.
De ændrede værdiansættelsesregler i
ligningslovens § 16, stk. 4, vil tilsvarende skulle anvendes ved
opgørelsen af bidragsgrundlaget af fri bil omfattet af
arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.
Til nr. 5
Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige
pensionsopsparing af biler, der stilles til rådighed i form af udbytte,
som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, vil ske
ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning i forbindelse med
udsendelse af årsopgørelsen og bidragsopgørelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at der som følge af, at
den skattepligtige værdi af bil, der stilles til rådighed som
udbytte til hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling
af arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 4,
tilsvarende skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
udvidelse af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og
opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte bil, der
stilles til rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer.
De gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig
pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at
skulle finde anvendelse for de omhandlede biler, hvorefter opkrævning
af særlig pensionsopsparing sker første gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for
personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 8 M,
stk. 1, er en konsekvens af at pligten til at betale
arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for
så vidt de i form af udbytte får stillet bil til rådighed
af selskabet, jf. forslagene under § 1, nr. 2 og 4. Med ændringen
sikres, at hovedaktionærerne på linie med alle andre
bidragspligtige får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget og den
særlige pensionsopsparing ved opgørelsen af den skattepligtige
personlige indkomst.
Til nr. 2
Det foreslås, at beskatningen af fri firmabil
ændres, således at den skattepligtige værdi sættes
til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000
kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi
mindst beregnes af 160.000 kr. Der ændres ikke iøvrigt ved de
gældende principper for beskatning af fri firmabil i ligningslovens
§ 16, stk. 4.
Til nr. 3
Det foreslås, at værdiansættelsen af
udbytte i form af fri bil til hovedaktionærer skal følge de i
dette lovforslag foreslåede regler for værdiansættelsen af
fri bil. På denne måde sikres det, at hvis hovedaktionæren
er ansat som direktør eller lignende i selskabet, er beskatningen den
samme, uanset om hovedaktionæren modtager ydelsen i form af udbytte
eller som et personalegode.
Det foreslås, at disse specielle
værdiansættelsesregler skal gælde for
hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier
som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som
hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer
eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste
fem år har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i
selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af
skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,
forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn
samt ægtefællerne eller dødsboerne til/efter disse
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtsskabsforhold.
Ved opgørelsen af hvorvidt der er tale om
hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en
fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form
af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles
ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Det betyder, at ejes
det gode, som stilles til rådighed for hovedaktionæren af et
helejet datterselskab, kan hovedaktionæren også beskattes af et
maskeret udbytte.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om
hovedaktionæren er ansat i selskabet, eller om denne udelukkende har
tilknytning som hovedaktionær. Er vedkommende ansat, kan udbytte efter
praksis anses som en del af aktionærens løn, som beskrevet i
gengivelsen af de gældende regler om udbytte.
En aktionær kan også beskattes af maskeret
udbytte, såfremt fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en
person, en virksomhed eller organisation hvori aktionæren har en
personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er
hovedaktionæren, som har rådigheden over den bil, selskabet
stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller
organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har
rådigheden over bilen, kan hovedaktionæren beskattes efter de her
foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt bilen anses for at have
passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af,
om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille
godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning
til hovedaktionæren.
Det foreslås, at
værdiansættelsesreglerne i § 16, stk. 4, skal finde
anvendelse, såfremt der er tale om en bil, der ydes som udbytte.
Til § 4
Med ændringerne i personskatteloven
foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens
§ 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, hverken skal
medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller
kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne
indebærer, at biler, som stilles til rådighed for
hovedaktionærer som udbytte, beskattes som personlig indkomst, jf.
personskattelovens § 3, stk. 1.
Til § 5
Til nr. 1.
Alle, der i det forudgående kalenderår som led
i deres virksomhed har ydet vederlag i form af, at der er stillet en bil
rådighed for privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16,
stk. 4, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller
en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og
skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i
form af bil stillet til rådighed, der er udloddet til en
hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.
Indberetningspligten gælder ligeledes, selvom modtageren yder fuldt
vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af
modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag
til den pågældende. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningspligten.
Den foreslåede personkreds, som der skal indberettes
om, svarer til personalekredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i
ligningsloven. Det vil sige en ansat, der er direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at
være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale
om en direktør med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat,
hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være
(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid
være omfattet.
Til nr. 2 og 3.
De foreslåede ændringer til
skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og
14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at en bil tildelt
som et løngode eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig
indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at
skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder
anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til
skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.
Til § 6
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at de foreslåede regler i
lovforslagets § 1,§ 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4 om
ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, ligningslovens § 8 M, § 16, stk. 4, og
personskatteloven alle har virkning fra og med indkomståret 2001.
Der foreslås en overgangsordning for frie biler som
personalegode, der er anskaffet af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000.
For disse biler har de nye beregningsregler for den skattepligtige
værdi først virkning fra og med indkomståret 2003.
Ansatte, der råder privat over en sådan bil, kan dog vælge
at anvende bestemmelserne allerede fra og med indkomståret 2001.
Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens
§ 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger, der foretages i
indkomståret 2001 eller senere. Med formuleringen understreges det, at
det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om udlodningerne
behandles efter de foreslåede regler. Der indføres ingen
overgangsregel, da beskatningen efter de gældende regler sker på
grundlag af bilens fulde værdi.
Det foreslås, at ændringerne i
skattekontrolloven om indberetningspligten skal have virkning fra 1. januar
2001.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.
december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
§ 7.
stk. 1, - - -
d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og
f.
1.
I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.
§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra
c og f,«.
2.
I § 7, stk. 1, indsættes som litra
e:
»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for
så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf.
§ 8, stk. 1, litra g.«.
§ 8.
stk. 1, - - -
3.
I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.
§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.
f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra
indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale
dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller
førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af
kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om
aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af
seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af
godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse,
efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.
4.
I § 8, stk. 1, indsættes som litra
g:
»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed
over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.
§ 11.
- - -
5.
§ 11, stk. 8, affattes således:
Stk. 8.
For vederlag i form af køberetter til aktier,
jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i
§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige
told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt
til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.
»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier,
jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,
og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er
B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på
grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.«.
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr.
1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
§ 17 f.
For 1999 og senere år opkræves der en
særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension
på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a,
b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog
stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning,
angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.
finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog
stk. 2.
1.
I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,
litra a, b, d, e og g«.
Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov
om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt c, jf. § 8, stk. 1,
litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1.
pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse
af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i
det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af
løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat
efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor
personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er
fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten
efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, jf.
§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,
stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for
det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der
inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.
2.
I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 8 M.
For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra
c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår
arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme
gælder for personer omfattet af § 7, stk.1, litra a, i samme lov,
for hvilke arbejdsgiveren ikker er indeholdelsespligtig af udbetalt
løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.
1.
I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og
e,«.
2.
§ 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes
således:
stk. 4.
Den skattepligtige værdi af en bil, der er
stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig
værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af
160.000 kr og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999
udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og
følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der
er anskafftet af arbejdsgiveren højst tre år efter første
indregistrering opgøres bilens værdi i det indkomstår,
hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende
indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter 75 pct. af
nyvognsprisen. For biler, der er anskafftet mere end tre år efter
første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden
berigtigelse af registerinsafgift, opgøres bilens værdi til
arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle
istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der
ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi
anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af
en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en
del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende
til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til
rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig
kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private
benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5.pkt.
Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses
ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for
skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i
øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den
skattepligtige værdi efter 1.-7.pkt. nesættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der
beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.
»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er
stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig
værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog
mindst af 160.000 kr.«.
3.
I § 16 A indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af
bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens
værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 4.
stk. 1, - - -
1.
I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16
A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A
bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,
§ 4 a.
- - -
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og
fortjenester samt afståelsesnummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2
a. Stk. 1. Omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse
af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller
tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3
år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige
investeringsbeviser i investereingsforeninger.
2.
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke
udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni
1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 B indsættes:
»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som
led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en
bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er
ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom
til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,
stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af
bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær,
jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.
Stk. 2
. Indberetningen skal indeholde oplysninger om
identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3
. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder
tilsvarende anvendelse.«.
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 8 B, § 8 E,
§ 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U,
§ 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest
den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag.
2.
I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:
»§ 7 C,«.
§ 14.
- - -
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en
pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og
3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J,
stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,
stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1
og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A,
stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med
bøde.
3
. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
B,«: »§ 7 C,«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 26. maj 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter) Retsinformation · 3. august 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 26. maj 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 11. august 2000
- Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 2. juni 2000
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018