Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

1999/1 LSF 238Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Ændring af beskatningen af fri bil og bil ydet som

udbytte)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.

december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.

§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra

c og f,«.

2.

I § 7, stk. 1, indsættes som litra

e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for

så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf.

§ 8, stk. 1, litra g.«.

3.

I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.

§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

4.

I § 8, stk. 1, indsættes som litra

g:

Læs alt

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed

over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.

5.

§ 11, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier,

jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,

og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er

B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på

grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr.

1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,

litra a, b, d, e og g«.

2.

I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes

efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og

e,«.

2.

§ 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes

således:

»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig

værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog

mindst af 160.000 kr.«.

3.

I § 16 A indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte

fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af

bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens

værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16

A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

2.

I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke

udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni

1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 B indsættes:

»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som

led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en

bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er

ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom

til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,

stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af

bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær,

jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om

identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder

tilsvarende anvendelse.«.

2.

I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:

»§ 7 C,«.

3.

I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

B,«: »§ 7 C,«.

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, § 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4

har virkning fra og med indkomståret 2001. For biler, der er anskaffet

af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000, har § 3, nr. 2,

først virkning fra og med indkomståret 2003. Ansatte, der har en

bil stillet til rådighed for privat benyttelse, hvor bilen er omfattet

af stk. 2, 2. pkt., kan vælge at anvende bestemmelserne allerede

fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3.

§ 3, nr. 3, har virkning for udlodninger, der

foretages i indkomståret 2001 eller senere.

Stk. 4.

§ 5 har virkning fra og med 1. januar 2001.

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000

mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti og Enhedslisten aftaltes det at

fjerne det hidtidige loft for firmabil til rådighed.

På baggrund heraf foreslås det derfor, at de

dyrere firmabiler i fremtiden beskattes efter de samme principper, som de

mindre dyre firmabiler. Dette indebærer, at også de dyrere

firmabiler fremover skal beskattes af hele deres værdi. De

foreslåede regler er udformet med sigte på, at beskatningen af en

firmabil tilnærmelsesvis, skal svare til, hvad det koster at holde en

tilsvarende bil som privatperson.

Som følge heraf foreslås den nuværende

maksimumgrænse på 450.000 kr. for værdiansættelse af

en fri bil ophævet, og istedet indføres en degressiv

beløbsgrænse for værdiansættelsen af fri bil. Den

skattepligtige værdi sættes herefter til 25 pct. af den del af

bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Det foreslås samtidig, at bilens værdi mindst beregnes af 160.000

kr. - dvs. minimumsgrænsen i de gældende regler foreslås

opretholdt. Der er valgt en degressiv beløbsgrænse, idet visse

udgifter ved at holde bil ikke stiger i takt med bilens værdi.

Det er endvidere tanken at videreføre princippet om

objektive skematiske regler for beskatning af fri bil for at undgå et

unødigt tungt administrativt system for såvel skatteyderne som

skattemyndighederne.

For en særlig persongruppe nemlig

hovedaktionærer, foreslås indført regler, der skal sikre

neutralitet i beskatningen uanset, om fri bil stilles til rådighed som

løn eller som udbytte. I forlængelse heraf foreslås det

samtidigt, at værdiansættelsen af en bil, der ydes som udbytte,

sker efter de samme principper som for en fri bil ydet som et

personalegode.

Som konsekvens af de foreslåede bestemmelser om

ligestilling af beskatningen af bil ydet som udbytte eller som personalegode

til en hovedaktionær foreslås det, at der tilvejebringes en

indberetningspligt for arbejdsgivere m.v., der yder disse goder.

1. Gældende regler

Den skattepligtige værdi af en fri bil, der

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges

private benyttelse, beregnes som 25 pct. af bilens værdi, dog mindst af

160.000 kr. og højst af 450.000 kr. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende

til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til

rådighed.

For nye biler og biler, som på

anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som

beregningsgrundlag, jf. LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Dette gælder

dog kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første

gang samt de 2 følgende indkomstår. I de efterfølgende

indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen,

dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3

år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes

købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den

skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende

regulering, jf. LL § 16, stk. 4, 4. pkt. Som nævnt ovenfor

kan bilens værdi ikke blive mindre end 160.000 kr. eller større

end 450.000 kr.

Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens

§ 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at

aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af

økonomisk værdi fra selskabet. Får hovedaktionæren

en fri bil stillet til rådighed af selskabet, vil der foreligge

maskeret udbytte.

Bestemmelsen indeholder ingen specifik

værdiansættelsesregel, hvorfor en fri bil som stilles til

rådighed for en hovedaktionær, ansættes til

markedsværdien.

Er en hovedaktionær også ansat i selskabet

eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne

anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det

samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om

løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse,

at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte.

Praksis for aflønning af aktionærer lægger forholdsvis

vide rammer for, hvilken løn, der kan accepteres. Med den konsekvente

beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om

fordelingen af løn og udbytte.

Efter de gældende regler beskattes udbytte som

aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at for den del af det samlede

udbytte under et reguleret grundbeløb på 37.200 kr. (2000) sker

der beskatning med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40 pct.

En bil, der stilles til rådighed for en ansat som

led i et ansættelsesforhold, er arbejdmarkedsbidragspligtig, ligesom

der er pligt til at foretage særlig pensionsopsparing.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages

særlig pensionsopsparing af udbytte.

2. Lovforslagets indhold

Den skattepligtige værdi af en fri bil, der er

stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges private

benyttelse, beregnes som nævnt efter de gældende regler som 25

pct. af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af

450.000 kr.

Det foreslås nu, at beskatningen af fri firmabil

ændres, således at den skattepligtige værdi sættes

til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000

kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi

mindst beregnes af 160.000 kr. - dvs. minimumsgrænsen i de

gældende regler foreslås opretholdt.

Udover beregningsprincipperne for den skattepligtige

værdi af fri bil foreslås der ikke ændringer i de

gældende regler for beskatning af firmabiler, der som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for en ansat medarbejders

private benyttelse.

Medarbejdere, som allerede har en fri firmabil, har

modtaget bilen i forventning om, at bilen maksimalt ville blive beskattet af

en værdi på 450.000 kr. De foreslåede regler vil

indebære en lavere beskatning for firmabiler med en værdi mellem

300.000 kr. og 487.500 kr. i forhold til de gældende regler. For biler

med en værdi herudover indebærer de foreslåede regler en

skærpelse.

Som følge heraf foreslås det, at ansatte, der

råder privat over en firmabil, som allerede er anskaffet af

arbejdsgiveren inden lovforslagets fremsættelse, kan vælge mellem

at anvende enten de gældende regler eller de foreslåede regler

frem til og med indkomståret 2002.

For en fri bil, som stilles til rådighed for en

hovedaktionær som udbytte, er der ikke behov for overgangsregler, idet

beskatningen efter de gældende regler beregnes på grundlag af

bilens fulde værdi.

Det foreslås, at værdiansættelsen af

udbytte i form af at der stilles en firmabil til rådighed for en

hovedaktionær, skal følge den foreslåede

værdiansættelsesregel for personalegoder efter ligningslovens

§ 16, stk. 4.

Efter det foreslåede vil der ikke være forskel

på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller ikke-ansat en

hovedaktionær bliver beskattet af, når de får stillet en

firmabil til rådighed.

Det foreslås endvidere, at firmabiler, som stilles

til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som

personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i

selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren mv. beskattes ens,

uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen

vil ikke være afhængig af en skønsmæssig vurdering

af, om hovedaktionærens samlede aflønning er rimelig set ift.

arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.

Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst,

opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale

godet som henholdsvis løn eller som udbytte. Med de foreslåede

ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat

direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen

aflønning og en hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed om

beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, og det sikres, at et

selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres

indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt

gunstigste måde.

Ifølge de gældende regler skal alle, der som

led i deres virksomhed stiller en fri bil til privat rådighed for en

ansat el. lign., indberette værdien heraf til de statslige told- og

skattemyndigheder. Denne indberetningspligt foreslås opretholdt, men

der foreslås samtidig indført en særlig indberetningspligt

for ydelser ydet til hovedaktionærer (ansatte og ikke-ansatte) og

ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform. Såfremt der stilles en

fri bil til privat rådighed for denne persongruppe, skal yderen

foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder,

uanset om bilen udbetales som løn eller udbytte.

Endelig foreslås det, at en bil, der ydes som

udbytte, omfattes af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage

særlig pensionsopsparing.

3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til

privat rådighed.

Ifølge de gældende regler bliver en fri bil

ikke beskattet af den del af værdien, som ligger over 450.000 kr. Dette

indebærer, at beskatningen af f.eks. en Saab 2,0t SE Estate, som koster

ca. 450.000 kr. i dag er den samme som beskatningen af en Ferrari 360 Modena

til 2,3 mill. kr. Således er den skattepligtige værdi af

såvel en Saab til 450.000 kr. som af en Ferrari til 2,3 mill. kr. for

begge biler 25 pct. af 450.000 kr. svarende til 112.500 kr. Firmabiler kan i

dag maksimalt beskattes med 25 pct. af 450.000 kr., hvilket svarer til

112.500 kr.

Ved at fjerne den øvre grænse på

450.000 kr., vil der generelt blive tale om, at beskatningen i

væsentligt omfang vil overstige, hvad det koster selv at have en

tilsvarende bil som privatperson. Nedenfor er vist, hvorledes

firmabilsbeskatningen indvirker på rådighedsbeløbet.

Udgangspunktet for beregningerne er, at en ansat kan vælge mellem enten

at få en pengeløn og selv holde en bil eller en pengeløn

og en firmabil. Uanset hvad den ansatte vælger, forudsættes

udgifterne hertil at være ens for arbejdsgiveren. En ansat kan

eksempelvis enten få en pengeløn på 700.000 kr. eller en

pengeløn på 620.000 kr. og en firmabil, som årligt koster

arbejdsgiveren 80.000 kr. På baggrund af disse størrelser

beregnes skatten og lønmodtagerens rådighedsbeløb efter

skat. Det sammenlignes herefter, om det er lønmodtageren, som kun

får en pengeløn og selv holder bil, eller om det er

lønmodtageren, som både får en pengeløn og en

firmabil, som har størst rådighedsbeløb.

Resultatet ses i tabellen nedenfor.

Tabel 1. Fordel ved fri bil i forhold til pengeløn

svarende til samme udgift for arbejdsgiver.

(Marginalskat 63,3%, kørsel 15.000 km om året)

nr.

Bilens værdi

Gældende

regler

Uden overgrænse

25%

300.000 <25%

300.000 > 20%

1

254.234

2.186

2.186

2.186

2

301.562

-2.754

-2.724

-2.674

3

410.659

-8.829

-8.829

-5.326

4

495.342

-7.486

-14.634

-8.451

5

614.006

12.509

-13.445

-3.506

6

715.509

19.581

-22.436

-9.285

7*

858.611

37.488

-29.893

-9.495

8*

1.001.713

55.604

-31.704

-9.495

9*

2.146.527

200.538

-67.938

-9.495

* Fiktiv bil. På en bil til 715.509 kr. udgør

de årlige udgifter 20%, hvorfor denne sats også er anvendt for

dyrere biler, hvor de faktiske leasingydelser ikke kendes.

Note: I beregningerne er det antaget, at der årligt køres

15.000 km. og at marginalskatten er på 63,3 pct.

Som det fremgår, vil

lønmodtageren efter de gældende regler for beskatning af

firmabiler have 12.509 kr. mere til rådighed, hvis der vælges en

firmabil til 614.006 kr. end lønmodtageren, som vælger selv at

afholde sine biludgifter.

Hvis den nuværende maximumgrænse på

450.000 kr. blot fjernes, vil lønmodtageren, der har en firmabil til

614.006 kr., have 13.445 kr. mindre til rådighed end

lønmodtageren, som ikke har en firmabil. På baggrund heraf

foreslås, at der fremover anvendes 2 forskellige skattesatser for

firmabiler således, at den skattepligtige værdi sættes til

25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og

20 pct. af resten.

Skatteprocenterne på 25 pct. og 20 pct. er valgt

på baggrund af, hvor store omkostningerne til at holde bil er. I den

følgende tabel er det vist, hvor store de årlige omkostninger er

ved at holde bil i forskellige prisklasser. Omkostningerne er baseret

på oplysninger om, hvad det koster at lease en bil.

Tabel 2. Omkostninger ved bilhold

Bilmodel

Pris, kr.

Omkostninger, kr. pr. år

Omkostninger i.f.t. pris, pct.

Audi A3 1,6

231.900

62.600

0,27

Audi A3 1,8

254.200

67.000

0,26

Audi A4 1,6

277.100

66.300

0,24

Audi A4 1,6 avant

301.600

71.100

0,24

Audi A4 1.8 avant

339.600

78.000

0,23

Audi A6 1.8

410.700

88.700

0,22

Audi A6 1,8 T avant

495.300

100.700

0,20

BMW 528i sedan

614.000

132.300

0,22

BMW 528ia touring

715.500

143.400

0,20

Som det fremgår, er det relativt

billigere at holde en større bil end en mindre bil. Således

svarer omkostningerne ved at holde en Audi A3 1,6 (med en pris på ca.

230.000 kr.) til ca. 27 pct. af denne bils værdi. Omkostningerne ved at

holde en BMW 528 ia touring (med en pris på ca. 700.000 kr.) svarer til

ca. 20 pct. af denne bils værdi. Da omkostningerne ved at holde mindre

biler er højere end ved at holde dyrere biler, er det

hensigtsmæssigt at fortsætte med en procentsats på 25 pct.

på den del af bilens værdi, der ligger under 300.000 kr. Samtidig

vil det være hensigtsmæssigt, at have en skattesats, som er

mindre end 25 pct. på den del af bilens værdi, der ligger over

300.000 kr. Derfor foreslås det, at den del af en bils værdi, som

ligger over 300.000 kr. beskattes med 20 pct.

Ændringen af den nuværende maximumgrænse

på 450.000 kr. samt indførelsen af to forskellige

skatteprocenter medfører, at beskatningen falder for de firmabiler som

koster mellem 300.000 kr. og 487.500 kr. Årsagen er, at den

skattepligtige værdi efter de nye regler sættes til 20 pct. af

værdien over 300.000 kr. I den følgende tabel er den

skattepligtige værdi og beskatningen beregnet for forskellige

biler.

Tabel 3. Beskatning af firmabiler samt ændring heri,

kr.

Bilens pris

Skattepligtigværdi

Skattepligtigværdi

Beskatning

Beskatning

Besparelse

gældende regler

forslag

gældende regler1)

forslag1)

300.000

75.000

75.000

47.475

47.475

0

350.000

87.500

85.000

55.388

53.805

1.583

400.000

100.000

95.000

63.300

60.135

3.165

450.000

112.500

105.000

71.213

66.465

4.748

500.000

112.500

115.000

71.213

72.795

-1.583

600.000

112.500

135.000

71.213

85.455

-14.243

700.000

112.500

155.000

71.213

98.115

-26.903

1.000.000

112.500

215.000

71.213

136.095

-64.883

1.500.000

112.500

315.000

71.213

199.395

-128.183

2.000.000

112.500

415.000

71.213

262.695

-191.483

1)

Der er anvendt en marginalskat på 63,3

pct.

Som det fremgår, vil en

lønmodtager, der eksempelvis kører i en firmabil til 350.000

kr. få en årlig skattebesparelse på 1.583 kr., jvf.

tabel.

Det vil ikke være muligt, at lave et enkelt og

administrerbart skattesystem, hvor beskatningen af alle firmabiler

fuldstændig svarer til, hvad det koster selv at holde bil. Det skyldes,

at omkostningerne ved bilhold vil være forskellige fra bil til bil og

fra ejer til ejer. Eksempelvis er der forskel på, hvor store

afskrivningerne og vedligeholdelsesomkostningerne er på bilerne. Der er

også forskel på, hvor meget det koster at forsikre en bil.

Udgifterne til forsikring er f.eks. afhængig af hvilken bil det er,

hvilken bopæl man har, og om man f.eks. er elitebilist eller ej.

Således vil omkostningerne ved at holde en bil til eksempelvis 200.000

kr. ikke være de samme for alle de biler, der koster 200.000 kr.

Ligeledes vil omkostningerne variere efter årskørslen.

Selvom man bruger f.eks. 4, 5 eller flere forskellige

skattesatser, vil det være meget vanskeligt at sikre, at beskatningen

af alle de danske firmabiler altid svarer fuldstændig til, hvad det

koster selv at holde biler. I praksis vil man derfor kunne finde eksempler

på biler, som beskattes lidt for lempeligt og eksempler på biler,

som beskattes lidt for hårdt.

Alt i alt vil ændringen af beskatningen af

firmabiler betyde, at der i forhold til det nuværende system bliver en

bedre og mere rimelig sammenhæng mellem omkostningerne ved at have en

firmabil og omkostningerne ved selv at holde bil. Samtidig sikres det, at

systemet ikke bliver unødigt tungt at administrere for hverken borgere

eller myndigheder.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at indbringe et merprovenu

på ca. 5 mill. kr. i 2001, 10 mill. kr. i 2002 og 15 mill. kr. fra 2003

og årene fremefter, hvor ordningen er fuldt indfaset.

Halvdelen af provenuet vil tilfalde amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og

Skat.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ændringen af beløbsgrænsen og

procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at

have mærkbare erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringen af beløbsgrænsen og

procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at

påvirke kørselsomfanget og har dermed ingen

miljøeffekt.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har ikke været i høring.

Vurdering af konsekvenserne af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

2001: 5 mill. kr., heraf amter og kommuner 2,5 mill. kr.

2002: 10 mill. kr., heraf amter og kommuner 5 mill. kr.

2003- frem: 15 mill. kr., heraf amter og kommuner 7,5 mill.

kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretning i

Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af

forslagene under nr. 2 og 4.

Til nr. 2 og 4

Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e,

omfattes hovedaktionærer, som nævnt i den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets

§ 3, nr. 3, af den personkreds, som er bidragspligtige efter

arbejdsmarkedsfondsloven.

Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede

§ 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige

værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens

§ 16, stk. 4, af bil, der i form af udbytte stilles til

rådighed for hovedaktionæren af selskabet.

De ændrede værdiansættelsesregler i

ligningslovens § 16, stk. 4, vil tilsvarende skulle anvendes ved

opgørelsen af bidragsgrundlaget af fri bil omfattet af

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Til nr. 5

Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at

opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige

pensionsopsparing af biler, der stilles til rådighed i form af udbytte,

som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, vil ske

ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning i forbindelse med

udsendelse af årsopgørelsen og bidragsopgørelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at der som følge af, at

den skattepligtige værdi af bil, der stilles til rådighed som

udbytte til hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling

af arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 4,

tilsvarende skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede

udvidelse af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og

opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte bil, der

stilles til rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer.

De gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig

pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at

skulle finde anvendelse for de omhandlede biler, hvorefter opkrævning

af særlig pensionsopsparing sker første gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for

personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 8 M,

stk. 1, er en konsekvens af at pligten til at betale

arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for

så vidt de i form af udbytte får stillet bil til rådighed

af selskabet, jf. forslagene under § 1, nr. 2 og 4. Med ændringen

sikres, at hovedaktionærerne på linie med alle andre

bidragspligtige får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget og den

særlige pensionsopsparing ved opgørelsen af den skattepligtige

personlige indkomst.

Til nr. 2

Det foreslås, at beskatningen af fri firmabil

ændres, således at den skattepligtige værdi sættes

til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000

kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi

mindst beregnes af 160.000 kr. Der ændres ikke iøvrigt ved de

gældende principper for beskatning af fri firmabil i ligningslovens

§ 16, stk. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at værdiansættelsen af

udbytte i form af fri bil til hovedaktionærer skal følge de i

dette lovforslag foreslåede regler for værdiansættelsen af

fri bil. På denne måde sikres det, at hvis hovedaktionæren

er ansat som direktør eller lignende i selskabet, er beskatningen den

samme, uanset om hovedaktionæren modtager ydelsen i form af udbytte

eller som et personalegode.

Det foreslås, at disse specielle

værdiansættelsesregler skal gælde for

hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier

som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som

hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer

eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste

fem år har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i

selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af

skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,

forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn

samt ægtefællerne eller dødsboerne til/efter disse

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtsskabsforhold.

Ved opgørelsen af hvorvidt der er tale om

hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en

fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form

af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles

ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Det betyder, at ejes

det gode, som stilles til rådighed for hovedaktionæren af et

helejet datterselskab, kan hovedaktionæren også beskattes af et

maskeret udbytte.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om

hovedaktionæren er ansat i selskabet, eller om denne udelukkende har

tilknytning som hovedaktionær. Er vedkommende ansat, kan udbytte efter

praksis anses som en del af aktionærens løn, som beskrevet i

gengivelsen af de gældende regler om udbytte.

En aktionær kan også beskattes af maskeret

udbytte, såfremt fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en

person, en virksomhed eller organisation hvori aktionæren har en

personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er

hovedaktionæren, som har rådigheden over den bil, selskabet

stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller

organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har

rådigheden over bilen, kan hovedaktionæren beskattes efter de her

foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt bilen anses for at have

passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af,

om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille

godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning

til hovedaktionæren.

Det foreslås, at

værdiansættelsesreglerne i § 16, stk. 4, skal finde

anvendelse, såfremt der er tale om en bil, der ydes som udbytte.

Til § 4

Med ændringerne i personskatteloven

foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens

§ 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, hverken skal

medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller

kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne

indebærer, at biler, som stilles til rådighed for

hovedaktionærer som udbytte, beskattes som personlig indkomst, jf.

personskattelovens § 3, stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led

i deres virksomhed har ydet vederlag i form af, at der er stillet en bil

rådighed for privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16,

stk. 4, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller

en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og

skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i

form af bil stillet til rådighed, der er udloddet til en

hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Indberetningspligten gælder ligeledes, selvom modtageren yder fuldt

vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af

modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag

til den pågældende. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om indberetningspligten.

Den foreslåede personkreds, som der skal indberettes

om, svarer til personalekredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i

ligningsloven. Det vil sige en ansat, der er direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at

være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale

om en direktør med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat,

hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være

(hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid

være omfattet.

Til nr. 2 og 3.

De foreslåede ændringer til

skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og

14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at en bil tildelt

som et løngode eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig

indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at

skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder

anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til

skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.

Til § 6

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at de foreslåede regler i

lovforslagets § 1,§ 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4 om

ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, ligningslovens § 8 M, § 16, stk. 4, og

personskatteloven alle har virkning fra og med indkomståret 2001.

Der foreslås en overgangsordning for frie biler som

personalegode, der er anskaffet af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000.

For disse biler har de nye beregningsregler for den skattepligtige

værdi først virkning fra og med indkomståret 2003.

Ansatte, der råder privat over en sådan bil, kan dog vælge

at anvende bestemmelserne allerede fra og med indkomståret 2001.

Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens

§ 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger, der foretages i

indkomståret 2001 eller senere. Med formuleringen understreges det, at

det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om udlodningerne

behandles efter de foreslåede regler. Der indføres ingen

overgangsregel, da beskatningen efter de gældende regler sker på

grundlag af bilens fulde værdi.

Det foreslås, at ændringerne i

skattekontrolloven om indberetningspligten skal have virkning fra 1. januar

2001.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20.

december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

§ 7.

stk. 1, - - -

d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og

f.

1.

I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf.

§ 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra

c og f,«.

2.

I § 7, stk. 1, indsættes som litra

e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for

så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf.

§ 8, stk. 1, litra g.«.

§ 8.

stk. 1, - - -

3.

I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf.

§ 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra

indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale

dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller

førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af

kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om

aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af

seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af

godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse,

efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.

4.

I § 8, stk. 1, indsættes som litra

g:

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed

over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.

§ 11.

- - -

5.

§ 11, stk. 8, affattes således:

Stk. 8.

For vederlag i form af køberetter til aktier,

jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i

§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige

told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt

til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.

»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier,

jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,

og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er

B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på

grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr.

1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

§ 17 f.

For 1999 og senere år opkræves der en

særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a,

b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog

stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning,

angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.

finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog

stk. 2.

1.

I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1,

litra a, b, d, e og g«.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov

om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt c, jf. § 8, stk. 1,

litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1.

pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse

af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i

det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af

løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor

personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er

fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten

efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,

stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for

det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der

inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

2.

I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes

efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 8 M.

For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra

c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår

arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme

gælder for personer omfattet af § 7, stk.1, litra a, i samme lov,

for hvilke arbejdsgiveren ikker er indeholdelsespligtig af udbetalt

løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.

1.

I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og

e,«.

2.

§ 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes

således:

stk. 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig

værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af

160.000 kr og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999

udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og

følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der

er anskafftet af arbejdsgiveren højst tre år efter første

indregistrering opgøres bilens værdi i det indkomstår,

hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende

indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter 75 pct. af

nyvognsprisen. For biler, der er anskafftet mere end tre år efter

første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden

berigtigelse af registerinsafgift, opgøres bilens værdi til

arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle

istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der

ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi

anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af

en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende

til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til

rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til

rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig

kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private

benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5.pkt.

Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses

ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for

skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i

øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den

skattepligtige værdi efter 1.-7.pkt. nesættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der

beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig

værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog

mindst af 160.000 kr.«.

3.

I § 16 A indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte

fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af

bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens

værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

stk. 1, - - -

1.

I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16

A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A

bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

§ 4 a.

- - -

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og

fortjenester samt afståelsesnummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2

a. Stk. 1. Omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse

af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller

tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3

år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige

investeringsbeviser i investereingsforeninger.

2.

I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke

udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni

1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 B indsættes:

»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som

led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en

bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er

ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom

til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,

stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af

bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær,

jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2

. Indberetningen skal indeholde oplysninger om

identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3

. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder

tilsvarende anvendelse.«.

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,

§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 8 B, § 8 E,

§ 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U,

§ 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest

den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag,

senest den følgende mandag.

2.

I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«:

»§ 7 C,«.

§ 14.

- - -

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,

forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en

pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og

3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,

§ 7 B, § 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J,

stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,

stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1

og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A,

stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med

bøde.

3

. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

B,«: »§ 7 C,«.

Lignende dokumenter