Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og fusionsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
fusionsskatteloven
(Ændring af genbeskatningsreglerne ved skattefri
spaltning m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved lov
nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »udenlandsk sambeskattet selskab«: »afhænder aktier eller
anparter i selskaber, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, eller«.
2.
I § 33 E, stk. 6, ændres »på
fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.« til: »på
ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.«.
3.
I § 33 E indsættes efter stk. 9:
»Stk. 10. Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke
finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i
fusionsskatteloven, og aktierne i et udenlandsk sambeskattet datterselskab
som led i spaltningen overføres til et modtagende selskab, som er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udenlandske
selskab efter spaltningen sambeskattes med det modtagende selskab efter
Læs alt
selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det
modtagende selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et
udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med
moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet
datterselskab efter 1. pkt. overføres til det modtagende selskab.
Stk. 11.
Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1.
pkt., ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter
reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den
forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab,
der er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne i
selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud i det
overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen
på det overdragende selskab i det erhvervende selskab.«.
§ 2
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændring:
1.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»selskabet«: », i det omfang det modtagende selskab indtræder i det
indskydende selskabs skattemæssige stilling«.
§ 3
I lov nr. 487 af 12. juni 1996 om ændring af forskellige skattelove
(International sambeskatning m.v.), foretages følgende
ændring:
1.
I § 12, stk. 12, indsættes som 2.
pkt.:
»Selskaber, som har et genbeskatningspligtigt underskud
omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved lov
nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i ligningslovens
§ 33 E, som affattet ved § 2, nr. 12.«.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning for afhændelser,
der finder sted den 29. marts 2000 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, har virkning for moderselskaber, der
ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, eller efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, den 29. marts 2000 eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, har virkning for spaltninger, der
foretages med spaltningsdato den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 5.
§ 2 har virkning for spaltninger, der endeligt
vedtages den 29. marts 2000 eller senere.
Stk. 6.
§ 3 har virkning for transaktioner, der
udløser genbeskatning, som gennemføres i indkomståret
2000 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ifølge ligningslovens § 33 E, stk.1, skal der
ske genbeskatning af underskud, når et udenlandsk selskab træder
ud af en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Moderselskabets
skattepligtige indkomst forhøjes med genbeskatningssaldoen.
Genbeskatningssaldoen udgøres af underskud, som er fradraget i andre
sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af
senere års overskud. Ophører et moderselskab med at være
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, skal der ligeledes ske
genbeskatning, jf.ligningslovens § 33 E, stk. 6.
I ligningslovens § 33 E, stk. 7, findes en
særlig bestemmelse om, at der under visse omstændigheder ikke
udløses genbeskatning efter reglerne i § 33 E, stk. 1-6,
når moderselskabet fusionerer. Det er en betingelse, at moderselskabet
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, at det modtagende selskab er
hjemmehørende her i landet, og at det udenlandske datterselskab efter
fusionen er omfattet af en sambeskatning med dette selskab efter
selskabsskattelovens § 31. Er betingelserne opfyldt, overføres
genbeskatningssaldoen på det udenlandske datterselskab til det
modtagende selskab. Efter fusionen er dette selskab således
moderselskab i relation til ligningslovens § 33 E.
Reglen finder alene anvendelse på fusioner.
Foretages der er en spaltning efter fusionsskattelovens regler, finder der
således genbeskatning sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis
spaltningen er led i en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af
den virksomhed, der udøves i selskabet.
Lovforslaget går ud på at sikre, at
sådanne spaltninger kan gennemføres skattefrit efter
fusionsskattelovens regler, uden at det indebærer genbeskatning af
underskud i de udenlandske selskaber, der overdrages til det modtagende
selskab.
Består et moderselskabs virksomhed eksempelvis i to
forskellige driftsaktiviteter, hvoraf den ene udskilles i et særskilt
selskab, vil aktierne i et udenlandsk datterselskab, hvis virksomhed
vedrører den pågældende driftsaktivitet, kunne
overføres til det modtagende selskab, uden at moderselskabets indkomst
forhøjes med datterselskabets genbeskatningssaldo, dvs. underskud, der
er fradraget i andre selskabers indkomst, og som ikke modsvares af senere
års overskud. Genbeskatningssaldoen videreføres i stedet i det
modtagende selskab.
Det er en forudsætning, at aktierne i de udenlandske
selskaber efter reglerne i fusionsskatteloven kan overføres til det
modtagende selskab skattefrit. Efter forslaget skal moderselskabets aktier i
det udenlandske datterselskab som led i spaltningen overføres til et
modtagende selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det skal
endvidere være en betingelse, at det udenlandske selskab efter
spaltningen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31.
I forbindelse med en spaltning kan der af hensyn til den
fremtidige struktur være grund til at overdrage virksomheden i et
udenlandsk sambeskattet datterselskab til et udenlandsk selskab, der er
omfattet af sambeskatning med det modtagende selskab. Det foreslås
derfor, at der ikke skal ske genbeskatning af underskud, når et
moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk
sambeskattet selskab i den forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver
til et sådant udenlandsk sambeskattet selskab. Det er en betingelse, at
underskud i det overdragende selskab efter udenlandske regler
overføres til det selskab, der erhverver aktiverne. I så fald
videreføres genbeskatningssaldoen på det udenlandske
sambeskattede selskab i det erhvervende selskab.
Endvidere foreslås det, at der skal ske
genbeskatning i situationer, hvor et udenlandsk selskab afhænder aktier
eller anparter i et selskab, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen.
Forslaget skal ses på baggrund af, at
sambeskatningsreglerne først og fremmest skal virke som en
skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de
underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal
genbeskatningen ske ved, at overskuddet som følge af sambeskatningen
medregnes i den danske indkomstopgørelse. Forslaget skal sikre, at
denne genbeskatning ikke undgås eller udskydes ved, at det nu
overskudsgivende selskab afhænder sine aktiver i form af aktier til et
koncernforbundet selskab m.v. Et udenlandsk sambeskattet holdingselskab kunne
i givet fald udskyde genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud i det
uendelige ved at afhænde selskabets indtægtsgrundlag i form af
aktiebesiddelse til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, når holdingselskabet begynder at give
overskud.
Forslaget sikrer således, at et udenlandsk selskab
ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter i form af ejerskab til
aktier i datterselskaber, uden at genbeskatning af tidligere fratrukne
underskud finder sted.
Der foreslås herudover en tydeliggørelse af
bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 6, således at det
ligger uden for enhver tvivl, at der skal ske genbeskatning i den situation,
hvor et moderselskab ophører ved spaltning og dermed ikke
længere er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1. I samme
forbindelse foreslås en præcisering af fusionsskattelovens
§ 7.
Endelig foreslås det, at selskaber, som har
underskud, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som
indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende
reglerne i ligningslovens § 33 E, som den blev affattet ved lov nr. 487
af 12. juni 1996.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget giver mulighed for at undlade genbeskatning
af tidligere års underskud i udenlandske datterselskaber, når
moderselskabet spaltes.
Da det er en betingelse, at genbeskatningssaldoen
videreføres i et selskab, som er omfattet af dansk sambeskatning, vil
forslaget alene medføre en udskydelse af beskatningen, enten i
forbindelse med fortsat dansk beskatning af overskuddet eller ved
genbeskatning på et senere tidspunkt.
Uden ændring af lovreglerne ville spaltninger i
nogle situationer kunne udløse et skatteprovenu af betydelig
størrelse, hvorfor sådanne omstruktureringer næppe ville
blive gennemført. Lovforslaget fjerner den skattemæssige
hindring for sådanne forretningsmæssigt begrundede
omstruktureringer.
På denne baggrund er den reelle provenuvirkning af
forslaget således et rentetab for stat og kommuner, som skønnes
at være af begrænset størrelsesorden.
Forslaget om, at selskaber, der har genbeskatningspligtige
underskud for indkomstår før 1996, kan vælge at anvende
reglerne for opgørelse og beskatning for indkomstår efter 1996
på sådanne underskud, skønnes at medføre et meget
begrænset provenutab for det offentlige.
Endelig forhindres et utilsigtet provenutab med den
foreslåede tydeliggørelse af hjemlen til genbeskatning ved
spaltning.
Provenuvirkningen af forslaget om ændrede regler for
udløsning af genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab
ved datterselskabets afhændelse af aktier skønnes at være
af begrænset størrelse.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den del af lovforslaget, der giver mulighed for at undlade
genbeskatning af tidligere års underskud i udenlandske datterselskaber,
når moderselskabet spaltes, sikrer at sådanne
forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer i erhvervslivet kan
gennemføres skattefrit.
Da genbeskatningsreglerne alene har betydning for
selskaber, der er sambeskattet med udenlandske datterselskaber, og da
forslaget kun omhandler den situation, hvor et sådan selskab spaltes,
er antallet af selskaber, der forventes at anvende reglerne i lovforslaget,
meget begrænset. Det forventede antal er max. 10 selskaber. Forslaget
vil alene indebære en engangsbyrde for selskaberne, da det kun er i
forbindelse med indgivelse af ansøgningen om tilladelse til, at der
ikke skal ske genbeskatning, at der påhviler selskaberne en
administrativ forpligtelse. Denne må anses for at være af
begrænset omfang, da der i forvejen til samme myndighed skal indsendes
en ansøgning om tilladelse til spaltningen.
De øvrige foreslåede ændringer af
genbeskatningsreglerne skønnes ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Provenuvirkningen af forslaget om ændrede regler for
udløsning af genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab
ved datterselskabets afhændelse af aktier skønnes at være
af begrænset størrelse.
Tydeliggørelsen af hjemlen til genbeskatning ved spaltning
forhindrer et utilsigtet provenutab.
Den reelle provenuvirkning af forslaget om at undlade
genbeskatning af underskud i udenlandske datterselskaber ved spaltning er et
rentetab for stat og kommuner, som skønnes at være af
begrænset størrelsesorden.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vedr. undladelse af genbeskatning
af underskud i udenlandske datterselskaber ved spaltning sikrer, at
forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer i erhvervslivet af
denne karakter kan gennemføres skattefrit.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ændringen af genbeskatningsreglerne ved skattefri
spaltning medfører meget begrænsede engangsbyrder for max. 10
selskaber, såfremt de ønsker at anvende reglerne.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
De foreslåede ændringer i ligningsloven
vedrørende genbeskatning af underskud i forbindelse med spaltning har
været på høring i Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service,
Dansk Industri, De danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer,
Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landbrugsrådet, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
De øvrige foreslåede ændringer i
ligningsloven vedrørende genbeskatning af underskud samt den
foreslåede ændring af fusionsskatteloven har ikke været
på høring. Dette skal ses i sammenhæng med, at forslagene
har til formål at afhjælpe den tvivl, der er rejst om
fortolkningen af reglerne. En tvivl, som vil kunne føre til, at
reglernes indhold bliver et andet end forudsat under folketingsbehandlingen
af disse. Ændringerne foreslås at have virkning fra
fremsættelsesdatoen for dermed at undgå, at der i perioden frem
til vedtagelsen gennemføres en række transaktioner med henblik
på at udnytte den tvivl, der er sået om fortolkningen af
bestemmelserne for dermed at slippe for genbeskatning af tidligere fratrukne
underskud.
De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar
samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Handel & Service
Positivt, at genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning
lempes. Det bør sikres, at der ikke med betingelsen om, at spaltningen
skal være begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige drift,
indføres en stram praksis, der udhuler lempelsen.
Betingelsen er udgået af lovteksten, da tilladelsen til
selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra
forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,
uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse.
Dansk Industri
Ingen bemærkninger.
De danske Landboforeninger
Ingen bemærkninger.
Det Danske Handelskammer
Tilslutter sig lovforslaget.
Erhvervenes Skattesekretariat
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Positivt, at genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning
lempes, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det er en betingelse for
spaltningen, at den er begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige
drift.
Betingelsen er udgået af lovteksten, da tilladelsen til
selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra
forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,
uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse.
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Har ikke bemærkninger set i relation til
skatteankenævnenes opgavevaretagelse.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Finder, at lovforslaget er for snævert og bør
udvides til en række andre situationer. Foreslår en generel
dispensationsadgang. Anfører, at overførsel af underskud kun er
mulig i England og Tyskland. Finder, at det er uklart, hvad der menes med, at
spaltningen skal være begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige
drift af virksomheden i det modtagende selskab. Efterlyser
præciseringer i bemærkningerne vedrørende
indgangsværdier og bestemmelsen i § 2 om anvendelse af de »nye«
regler. Finder, at der for så vidt angår reglerne om
genbeskatning ved spaltning bør lovgives tilsvarende for
genbeskatningssaldoen vedr. underskud for 1992-1995.
Lovforslaget tager sigte på at løse et konkret
påvist behov for at kunne videreføre genbeskatningssaldoen i
forbindelse med spaltninger. De øvrige situationer, FSR nævner,
findes ikke at kunne omfattes af reglerne, da det bl.a. forudsætter, at
der kan ske en opsplitning af et selskabs genbeskatningssaldo, hvilket ikke
er muligt. En generel dispensationsadgang løser ikke dette problem.
Betingelsen om overførsel af underskud skal ses på baggrund af
reglerne om lempelse for udenlandsk skat efter creditmetoden. Når der
lempes for udenlandsk skat efter creditmetoden, er det en forudsætning
for en reel genbeskatning af fratrukne underskud, at underskud efter
udenlandske regler kan fremføres, således at disse resulterer i
en nedsat udenlandsk beskatning af indkomsten i de år, der
følger efter indkomstår med underskud. Betingelsen vedr.
erhvervsmæssig drift er udgået af lovteksten, da tilladelsen til
selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra
forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,
uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Præcisering vedr.
indgangsværdier er indarbejdet. Lovtekst vedr. § 2 er
ændret, hvilket også betyder, at de foreslåede regler vedr.
spaltning kan anvendes for så vidt angår genbeskatningssaldoen
vedr. underskud for 1992-1995, hvis denne opgøres efter de »nye«
regler.
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger.
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger.
Landbrugets Rådgivningscenter
Ingen bemærkninger.
Landbrugsrådet
Ingen bemærkninger.
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,
skal der ske genbeskatning af underskud, som er fradraget i andre selskabers
skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,
hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder sin
virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v.
Ved vurderingen af, om afhændelse af aktiver i
relation til bestemmelsen anses for at være en hel eller delvis
afhændelse af virksomhed, skal der i følge cirkulære nr.
82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 6.5.3.4.2., tages
udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet
»virksomhed«.
Ved udfærdigelsen af cirkulæret blev det lagt
til grund, at afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver)
som udgangspunkt ikke udgør en hel eller delvis afståelse af en
virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til
omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som
omsætningsaktiver. I tilfælde af, at et udenlandsk sambeskattet
datterselskab fungerer som holdingselskab, er datterselskabets virksomhed
aktiebesiddelse. I sådanne tilfælde er aktieposten et
anlægsaktiv. En hel eller delvis afståelse af en sådan
aktiepost anses for at være en hel eller delvis afståelse af
virksomhed.
Samme fortolkning er lagt til grund i skatteministerens
svar til Folketingets Skatteudvalg af 12. marts 1996 (L 118 - bilag 30) under
behandlingen af lovforslaget om international sambeskatning m.v. (lov nr. 487
af 12. juni 1996), hvorved bestemmelsen blev indsat.
Landsskatteretten har imidlertid i en nyligt afsagt
kendelse, lagt til grund, at der ikke er grundlag for at antage, at et af en
dansk sambeskatning omfattet udenlandsk holdingselskabs besiddelse af aktier
i et datterselskab i sig selv kan karakteriseres som »virksomhed«.
Der foreslås derfor gennemført en opstramning
af bestemmelsens ordlyd, således at den bringes i overensstemmelse med
intentionerne bag bestemmelsen, som de blev tilkendegivet over for
Folketinget under behandlingen af L 118.
Ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås ændret, således at det direkte fremgår af
bestemmelsen, at der ved afhændelse af aktier eller anparter i
selskaber, hvor der ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, til
et koncernforbundet selskab m.v., sker genbeskatning af tidligere fratrukne
underskud.
Forslaget skal ses på baggrund af, at
sambeskatningsreglerne først og fremmest skal virke som en
skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de
underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal
genbeskatningen ske ved, at overskuddet som følge af sambeskatningen
medregnes i den danske indkomstopgørelse. Forslaget skal sikre, at
denne genbeskatning ikke undgås eller udskydes ved, at det nu
overskudsgivende selskab afhænder sine aktiver i form af aktier til et
koncernforbundet selskab m.v. Et udenlandsk sambeskattet holdingselskab kunne
i givet fald udskyde genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud i det
uendelige ved at afhænde selskabets indtægtsgrundlag i form af
aktiebesiddelse til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, når holdingselskabet begynder at give
overskud.
Forslaget skal således sikre, at et udenlandsk
selskab ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter i form af
ejerskab til aktier i datterselskaber, uden at genbeskatning af tidligere
fratrukne underskud finder sted.
Til nr. 2
Ligningslovens § 33 E, stk. 6, indeholder en
bestemmelse om, at der skal foretages genbeskatning, hvis moderselskabet
ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelsen i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. I bestemmelsen anføres
det, at et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på
fraflytningstidspunktet medregnes ved indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 487 af 12.
juni 1996 om international sambeskatning m.v. (Lovforslag nr. L118).
Ophøret af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1 kan bero
på selskabets fraflytning, men også på, at det likviderer
eller på anden måde ophører, eksempelvis ved spaltning.
Det er direkte angivet i bemærkningerne til bestemmelsen og i flere
svar fra skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg under Folketingets
behandling af L 118 ( L 118 - bilag 30 og 46), at bestemmelsen finder
anvendelse ved likvidation.
Skattemyndighederne er imidlertid blevet mødt med
det synspunkt, at der ikke kan ske genbeskatning, når et moderselskab
ophører ved spaltning. Den fremførte begrundelse for, at der
ikke skulle være hjemmel til genbeskatning, er, at der ingen
indkomstansættelse er for det relevante år, eftersom
moderselskabet ophører pr. 1. januar.
Denne udlægning af teksten harmonerer hverken med
formålet med den angivne genbeskatningsregel, der jo netop er, at der
skal ske genbeskatning ved ophør, eller med den almindelige
forståelse af, i hvilket indkomstår beløb medregnes ved
ophør. Bestemmelsen i § 33 E, stk. 6, betyder, at det
genbeskatningspligtige beløb skal medregnes ved opgørelsen af
det ophørende selskabs skattepligtige indkomst for dets sidste
indkomstår.
For at undgå fremtidig tvist om dette
spørgsmål, foreslås bestemmelsen tydeliggjort,
således at det ligger uden for enhver tvivl, at der skal ske
genbeskatning i den beskrevne situation.
For at undgå tvivl om, at bestemmelsen kan anvendes
i andre i situationer end ved fraflytning, foreslås det for det
første, at tidspunktet for opgørelsen af størrelsen af
det beløb, der skal medregnes, ikke angives som
fraflytningstidspunktet, men som ophørstidspunktet.
For det andet foreslås det indføjet i
bestemmelsen, at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af
moderselskabets skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.
Der foreslås endvidere foretaget en
præcisering i fusionsskattelovens § 7 om det indskydende selskabs
sidste indkomstopgørelse, jf. bemærkningerne nedenfor til
§ 2.
Til nr. 3
§ 33 E, stk. 10
Ifølge ligningslovens § 33 E, stk.1, skal der
ske genbeskatning af underskud, når et udenlandsk selskab træder
ud af sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31. Moderselskabets
skattepligtige indkomst forhøjes med genbeskatningssaldoen, der
udgøres af underskud, som er fradraget i andre sambeskattede
selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års
overskud. Ophører et moderselskab med at være skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 1, skal der ligeledes ske genbeskatning,
jf. ligningslovens § 33 E, stk. 6.
I ligningslovens § 33 E, stk. 7, findes en
særlig bestemmelse om, at der under visse omstændigheder ikke
udløses genbeskatning efter reglerne i § 33 E, stk. 1-6,
når moderselskabet fusionerer. Det er en betingelse, at moderselskabet
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, at det modtagende selskab er
hjemmehørende her i landet, og at det udenlandske datterselskab efter
fusionen er omfattet af en sambeskatning med dette selskab efter
selskabsskattelovens § 31. Er betingelserne opfyldt, overføres
genbeskatningssaldoen på det udenlandske datterselskab til det
modtagende selskab. Efter fusionen er dette selskab således
moderselskab i relation til ligningslovens § 33 E.
Reglen finder alene anvendelse på fusioner.
Foretages der er en spaltning efter fusionsskattelovens regler, finder der
således genbeskatning sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis
spaltningen er led i en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af
den virksomhed, der udøves i selskabet. Består moderselskabets
virksomhed eksempelvis i to forskellige driftsaktiviteter, hvoraf den ene
spaltes ud i et særskilt selskab, findes det rimeligt, at aktier i et
datterselskab, hvis virksomhed vedrører den pågældende
driftsaktivitet, kan overføres til det modtagende selskab, uden at der
udløses genbeskatning.
Der foreslås derfor som § 33 E, stk. 10,
indsat en bestemmelse om, at skatteministeren kan tillade, at bestemmelserne
om genbeskatning ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes
efter reglerne i fusionsskatteloven, og aktierne i det udenlandske
datterselskab som led i spaltningen overføres til et modtagende
selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det udenlandske selskab
skal efter spaltningen være omfattet af en sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31. Gives der tilladelse til, at der ikke finder
genbeskatning sted, videreføres genbeskatningssaldoen på det
udenlandske sambeskattede selskab i det modtagende selskab. De i bestemmelsen
fastsatte krav om, at det modtagende selskab skal være
hjemmehørende her i landet, og det udenlandske selskab efter
spaltningen skal være omfattet af en sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31, skal sikre, at genbeskatningssaldoen kommer
til beskatning på et senere tidspunkt.
Tilsvarende foreslås det, at skatteministeren kan
tillade, at bestemmelsen om genbeskatning ikke finder anvendelse på et
udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med
moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet
datterselskab efter bestemmelsen i 1. pkt. overføres til det
modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet. I så fald
videreføres genbeskatningssaldoen på det udenlandske selskab i
det modtagende selskab. Dette medfører, at der ikke sker genbeskatning
af underskud i de situationer, hvor et udenlandsk sambeskattet
datterdatterselskab, der ejes 100 pct. af et udenlandsk datterselskab
omfattet af bestemmelsens 1. pkt., udtræder af sambeskatningen som
følge af, at selskabets moderselskab som led i spaltningen nu ejes af
det modtagende selskab. Det er en betingelse, at såvel det udenlandske
datterselskab som det helejede udenlandske datterdatterselskab efter
overførslen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 med det modtagende selskab.
Der skal ikke ved det udenlandske datterselskabs
indtræden i sambeskatning med det modtagende selskab fastlægges
nye indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5
og 6. Efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5 og 6, skal
der alene fastsættes indgangsværdier for aktiver og passiver, der
ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning. Der skal ikke
fastsættes indgangsværdier for aktiver og passiver i selskaber,
der i forvejen er omfattet af dansk beskatning, eksempelvis i form af en
dansk sambeskatning. Tilsvarende gælder for et udenlandsk selskab
omfattet af bestemmelsens 4. pkt.
Den foreslåede regel i § 33 E, stk. 10,
indebærer, at forpligtelsen til at medregne et beløb svarende
til genbeskatningssaldoen ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, f.eks. ved et senere sambeskatningsophør, efter spaltningen
ikke længere påhviler det hidtidige moderselskab, men et nyt
selskab. For at sikre, at de foreslåede regler ikke anvendes med det
sigte helt at undgå genbeskatning, er anvendelsen af reglerne gjort
betinget af skatteministerens tilladelse.
Kompetencen for skatteministeren til at meddele tilladelse
til overførsel af genbeskatningssaldoen i forbindelse med spaltning
vil blive udlagt til den myndighed, der i øvrigt skal tage stilling
til spaltningsanmodningen efter fusionsskatteloven. Kompetencen hertil er ved
bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999 udlagt til Told- og
Skattestyrelsen.
Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a,
stk. 1, om tilladelse til spaltning skal forstås i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a, i Rådets
direktiv nr. 90/434/EØF (fusionsdirektivet). Tilladelse til spaltning
er herefter betinget af, at den foretages ud fra forsvarlige
økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger, uden at
hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteundgåelse
eller skatteunddragelse. Det må bero på en konkret vurdering
under hensyn til den til enhver tid gældende skattelovgivning, om en
spaltning må antages at have skatteundgåelse eller
skatteunddragelse som sit hovedformål eller som et af
hovedformålene.
På baggrund af de nævnte kriterier må
samme konkrete vurdering foretages i forhold til genbeskatningsreglerne og
anmodningen om, at genbeskatningssaldoen ikke skal beskattes i forbindelse
med spaltningen, men skal overføres. Er der er tale om en
forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af den virksomhed, der
udøves i selskabet, og kan det lægges til grund, at
formålet med eller konsekvensen af omstruktureringen ikke er, at den
senere genbeskatning undgås, skal anmodningen imødekommes. Et
eksempel på en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering kan
være, at et moderselskabet, hvis virksomhed består i to
forskellige driftsaktiviteter, spalter den ene ud i et særskilt
selskab. Såfremt de i den foreslåede § 33 E, stk. 10,
fastsatte betingelser er opfyldt, vil aktier i et datterselskab, hvis
virksomhed vedrører den pågældende driftsaktivitet, efter
forslaget kunne overføres til det modtagende selskab, uden at der
udløses genbeskatning i forbindelse hermed.
§ 33 E, stk. 11
Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, sker der
som udgangspunkt fuld genbeskatning i tilfælde, hvor et udenlandsk
sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets
virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v.
I forbindelse med en spaltning kan der af hensyn til den
fremtidige struktur være grund til at overdrage virksomheden i et
udenlandsk sambeskattet datterselskab til et udenlandsk selskab, der er
sambeskattet med det modtagende selskab.
For at undgå, at der i medfør af bestemmelsen
i § 33 E, stk. 2, 1. pkt., skal ske genbeskatning i en sådan
situation, foreslås der som § 33 E, stk. 11, indsat en
bestemmelse om, at skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1. pkt.,
ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i
fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den forbindelse
overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab, der er
sambeskattet med det modtagende selskab. Det er en betingelse, at underskud i
det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen
på det udenlandske sambeskattede selskab i det erhvervende selskab.
Betingelsen om, at underskud i det overdragende selskab
efter udenlandske regler skal overføres til det erhvervende selskab,
svarer til betingelsen i § 33 E, stk. 2. Betingelsen skal ses
på baggrund af reglerne om lempelse for udenlandsk skat efter
creditmetoden. Når der lempes for udenlandsk skat efter creditmetoden,
er det en forudsætning for en reel genbeskatning af fratrukne
underskud, at underskud efter udenlandske regler kan fremføres,
således at disse resulterer i en nedsat udenlandsk beskatning af
indkomsten i de år, der følger efter indkomstår med
underskud.
Den foreslåede regel i § 33 E, stk. 11,
indebærer, at forpligtelsen til at medregne et beløb svarende
til genbeskatningssaldoen ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, f.eks. ved et senere sambeskatningsophør, efter spaltningen
ikke længere påhviler det hidtidige moderselskab, men et nyt
selskab. For at sikre, at de foreslåede regler ikke anvendes med det
sigte helt at undgå genbeskatning, er anvendelsen af reglerne gjort
betinget af skatteministerens tilladelse. Svarende til, hvad der skal
gælde for så vidt angår § 33 E, stk. 10, vil
kompetencen blive udlagt til Told- og Skattestyrelsen. De kriterier, der
indgår ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse efter § 33
E, stk. 11, er de samme, som beskrevet ovenfor vedrørende
§ 33 E, stk. 10.
Til § 2
Der foreslås gennemført en præcisering
i fusionsskattelovens § 7, stk. 1.
Fusionsskattelovens § 7, stk. 1, om det
indskydende selskabs sidste indkomstopgørelse indeholder en
bestemmelse om, at ansættelsen finder sted uden hensyn til den med
fusionen forbundne opløsning af selskabet. Heri ligger, at der ikke
sker realisationsbeskatning af selskabets aktiver og passiver, der i henhold
til fusionsskattelovens § 8 overtages med succession af det modtagende
selskab. Bestemmelsen finder ifølge fusionsskattelovens § 15 b
tilsvarende anvendelse ved spaltning.
Der kan forekomme situationer i forbindelse med fusion og
spaltning, hvor det modtagende selskab ikke indtræder i det indskydende
selskabs skattemæssige stilling. Det kan for eksempel være
tilfældet i den situation, hvor et i Danmark hjemmehørende
selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab.
Fusionsskattelovens regler om succession finder ifølge lovens
§ 15, stk. 4, alene anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er
knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver beskattes efter reglerne
i selskabsskattelovens § 5. Tilsvarende regler er fastsat for så
vidt angår spaltning.
Reglerne i ligningslovens § 33 E om genbeskatning af
underskud indebærer ligeledes, at der sker beskatning som følge
af det indskydende selskabs opløsning, når genbeskatningssaldoen
ikke videreføres.
Der foreslås indsat en tilføjelse i
fusionsskattelovens § 7, stk. 1, således at det direkte af
bestemmelsens ordlyd fremgår, at reglen om, at ansættelsen af det
indskydende selskab finder sted uden hensyn til den med fusionen forbundne
opløsning af selskabet kun gælder i det omfang det modtagende
selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige
stilling. Hermed gøres der tydeligere opmærksom på, at der
andre steder i lovgivningen findes undtagelser til reglen, om at
ansættelsen finder sted uden hensyn til opløsningen af
selskabet. Det tilkendegives endvidere, at disse undtagelser vedrører
de situationer, hvor det modtagende selskab ikke kan succedere i det
indskydende selskabs skattemæssige stilling.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at selskaber, som har underskud, der
er omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved
lov nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i
ligningslovens § 33 E, som den blev affattet ved lov nr. 487 af 12. juni
1996.
Reglerne for genbeskatning af underskud ved sambeskatning
med udenlandske datterselskaber blev indført ved lov nr. 219 af 3.
april 1992. Reglerne er efterfølgende blevet ændret ved lov nr.
312 af 17. maj 1995, lov nr. 487 af 12. juni 1996 og lov nr. 440 af 10. juni
1997.
Princippet i ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2,
som blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, er, at der ved
sambeskatningsophør gennemføres en begrænset
genbeskatning af fratrukket underskud. I det omfang nettounderskuddet ikke
fuldt ud er genbeskattet i forbindelse med sambeskatningsophøret
gennemføres en efterfølgende genbeskatning. Genbeskatningen
sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved
opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Der skal
imidlertid ikke ske genbeskatning, når sambeskatningen mellem et
moderselskab og dets datterselskab ophører i forbindelse med, at
moderselskabet fusionerer med datterselskabet efter reglerne i
fusionsskatteloven, og selskaberne har været sambeskattet indtil
fusionsdatoen og i de seneste 5 år forud herfor, eller for så
vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 15
år forud herfor. Det vil sige i de tilfælde, hvor der ved
fusionen kan ske fradrag af underskud fra tidligere år i det modtagende
selskabs indkomst i medfør af fusionsskattelovens § 8,
stk. 6.
Ligningslovens § 33 E blev ved lov nr. 487 af 12.
juni 1996 ændret på en række punkter. Disse regler finder
efter de gældende regler anvendelse på underskud for
indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995. Reglerne,
der blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, er derfor fortsat
gældende for så vidt angår fratrukne underskud
hidrørende fra indkomståret 1992 til og med det
indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995. Dette
gælder både, hvad angår opgørelsen af
genbeskatningssaldoens størrelse, og med hensyn til under hvilke
omstændigheder, der bliver tale om genbeskatning.
Udgangspunktet efter de nye regler er, at
sambeskatningsophør udløser en genbeskatning af hele
genbeskatningssaldoen. Der gøres en undtagelse hertil, hvis
sambeskatningsophøret skyldes, at der til ikke-koncernforbundne
selskaber afhændes aktier i datterselskabet i et sådan omfang, at
kontrollen mistes, eller hvis datterselskabet går konkurs eller
likvideres, uden at virksomheden helt eller delvist overføres til et
koncernforbundet selskab. I så fald gennemføres en
begrænset genbeskatning i forbindelse med sambeskatningsophøret
og en efterfølgende genbeskatning i det omfang, moderselskabet
oppebærer udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
datterselskabet, der trådte ud af sambeskatningen.
Der gennemføres endvidere som udgangspunkt en fuld
genbeskatning af genbeskatningssaldoen i tilfælde, hvor et udenlandsk
sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab, samt hvis det danske moderselskab ophører
med at være fuldt skattepligtigt eller bliver hjemmehørende i
udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Videre er der
indført bestemmelser, der regulerer genbeskatning i forbindelse med
fusion, og bestemmelser om en genbeskatningsordning i tilfælde, hvor et
sambeskattet udenlandsk datterselskab flytter ledelsens sæde til
Danmark og derved bliver hjemmehørende i Danmark.
Herudover er metoden for opgørelse af
genbeskatningssaldoen ændret. Efter de regler, der blev indført
ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, opgøres underskud og overskud i
relation til ligningslovens § 33 E selskab for selskab. Ved beregningen
af lempelse for dobbeltbeskatning sker opgørelsen af den
skattepligtige indkomst samlet for alle sambeskattede selskaber i samme land.
Er et moderselskab sambeskattet med to datterselskaber i samme land, hvoraf
det ene har overskud og det andet et tilsvarende underskud, vil selskabet
ikke kunne få lempelse for dobbeltbeskatning. Moderselskabet vil
imidlertid efterfølgende blive genbeskattet af underskuddet i det
underskudsgivende datterselskab. På baggrund heraf blev reglerne i
§ 33 E ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 ændret, således at
der også i relation til genbeskatningen i ligningslovens § 33 E
foretages en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme
land, hvorefter der foretages en forholdsmæssig fordeling. Underskud
for tidligere indkomstår behandles som nævnt ovenfor fortsat
efter de gamle regler.
Reglerne for opgørelse af genbeskatningssaldoen
blev herudover ændret på et andet punkt. Efter de regler, der
blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, genbeskattes
nettounderskuddet fra sambeskatningsperioden i forbindelse med et
ophør af sambeskatningen. Efter reglerne indført ved lov nr.
487 af 12. juni 1996 skal genbeskatningssaldoen opgøres ved en ny
metode. Genbeskatningssaldoen udgøres herefter af underskud, som er
fradraget i andre sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, og som
ikke modsvares af senere års overskud.
Efter den foreslåede bestemmelse ændres
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 487 af 12. juni 1996,
således at et selskab, der har et genbeskatningspligtigt underskud, der
er omfattet af de gamle regler, i stedet kan vælge at anvende de nye
regler. Det gælder både, hvad angår opgørelsen af
genbeskatningssaldoens størrelse, og med hensyn til under hvilke
omstændigheder, der bliver tale om genbeskatning. Formålet med
denne valgmulighed er blandt andet at sikre, at et moderselskab ikke ser sig
afskåret fra at kunne få lempelse for dobbeltbeskatning samtidig
med, at det efterfølgende bliver genbeskattet af et underskud.
Ændringen har virkning for udtræden af sambeskatning, hvor det
sidste år under sambeskatning er indkomståret 1999 eller
senere.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 1, nr. 1, har virkning for afståelser, der
finder sted den 29. marts 2000 eller senere. Bestemmelsen foreslås
tillagt virkning fra fremsættelsesdagen for at undgå, at den
tvivl, der er opstået om fortolkningen af ligningslovens § 33 E,
stk. 2, i perioden frem til vedtagelsen af lovforslaget anvendes til at
udskille de sunde dele af et udenlandsk selskabs aktiviteter i form af
ejerskab til aktier i datterselskaber, for dermed at slippe for genbeskatning
af tidligere fratrukne underskud.
§ 1, nr. 2, har virkning for moderselskaber, der
ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, eller efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, den 29. marts 2000 eller senere.
§ 1, nr. 3, har virkning for spaltninger, der
foretages med spaltningsdato den 1. januar 2000 eller senere.
Spaltningsdatoen er ifølge fusionsskattelovens § 5 datoen for den
i forbindelse med fusionen udarbejdede status for det modtagende selskab.
Spaltningsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for
det modtagende selskabs regnskabsår. De i forbindelse med spaltningen
udarbejdede selskabsretlige dokumenter skal ifølge fusionsskattelovens
§ 6, stk. 4, der finder tilsvarende anvendelse ved spaltning,
indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder senest 1 måned
efter den dag, hvor spaltningen er endeligt vedtaget.
§ 2 har virkning for spaltninger, der endeligt
vedtages den 29. marts 2000 eller senere.
§ 3 har virkning for transaktioner, der
udløser genbeskatning, som gennemføres i indkomståret
2000 eller senere.
Da de foreslåede ændringer i § 1, nr. 3,
og § 3 er begunstigende, findes det ikke betænkeligt at
tillægge ændringerne virkning fra et tidspunkt forud for
ikrafttrædelsen.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved lov
nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:
§ 33 E.
Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden
har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes
moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det
indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.
Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres
disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse,
hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder
virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver
overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf.
selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab
efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I
så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.
1.
I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »udenlandsk sambeskattet selskab«: »afhænder aktier eller
anparter i selskaber, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, eller«.
Stk. 3.
Hvis sambeskatningen ophører som følge
af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis
sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs
eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis
overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til
den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør
af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos
selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under
sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri
udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de
seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4.
Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3,
anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer
hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen
af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers
skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller
det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter
eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker
genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst
nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter
eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter
stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med
koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af
sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.
Stk. 6.
Hvis moderselskabet ophører med at være
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen
på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.
2.
I § 33 E, stk. 6, ændres »på
fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.« til: »på
ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.«.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et
moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det
modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske
datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i
det modtagende selskab.
Stk. 8.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis
datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres
til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det
modtagende selskab.
Stk. 9.
Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på
danske sambeskattede datterselskaber, der har været
hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for
denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige
aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et
fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.
Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig
indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i
landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller
en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter
Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33
D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til
dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst.
3.
I § 33 E indsættes efter stk. 9:
»Stk. 10. Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke
finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i
fusionsskatteloven, og aktierne i et udenlandsk sambeskattet datterselskab
som led i spaltningen overføres til et modtagende selskab, som er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udenlandske
selskab efter spaltningen er sambeskattet med det modtagende selskab efter
reglerne i selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det
modtagende selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et
udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med
moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet
datterselskab efter 1. pkt. overføres til det modtagende selskab.
Stk. 11.
Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1.
pkt., ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter
reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den
forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab,
der er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne i
selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud i det
overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen
på det overdragende selskab i det erhvervende selskab.«.
§ 2
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 958 af 20. december
1999, foretages følgende ændring:
§ 7.
Ved opgørelsen af det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige
indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten for hele
denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder
sted uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af
selskabet. Udløber det sædvanlige indkomstår for det
indskydende selskab inden den 31. december i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for, og ligger fusionsdatoen efter
det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende
kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele
perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil fusionsdatoen.
1.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»selskabet«: », i det omfang det modtagende selskab indtræder i det
indskydende selskabs skattemæssige stilling«.
§ 3
I lov nr. 487 af 12. juni 1996 om ændring af forskellige skattelove
(International sambeskatning m.v.), foretages følgende
ændring:
1.
I § 12, stk. 12, indsættes som 2.
pkt.:
§ 12.
---
Stk. 12.
Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2,
stk. 9, 10 og 11, og § 33 E som affattet ved § 2,
stk. 12, finder anvendelse på underskud for indkomstår, der
påbegyndes efter den 6. december 1995.
»Selskaber, som har et genbeskatningspligtigt underskud
omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved lov
nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i ligningslovens
§ 33 E, som affattet ved § 2, nr. 12.«.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og fusionsskatteloven Retsinformation · 13. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2000) - L 236 Retsinformation · 29. marts 2000
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen) Retsinformation · 15. december 2004
- Lov om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning m.v.) Retsinformation · 13. juni 1996
- 1995 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL SAMBESKATNING M.V.) Retsinformation · 30. oktober 1996
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018