Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og fusionsskatteloven

1999/1 LSF 236Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og

fusionsskatteloven

(Ændring af genbeskatningsreglerne ved skattefri

spaltning m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved lov

nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter »udenlandsk sambeskattet selskab«: »afhænder aktier eller

anparter i selskaber, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, eller«.

2.

I § 33 E, stk. 6, ændres »på

fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.« til: »på

ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.«.

3.

I § 33 E indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke

finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i

fusionsskatteloven, og aktierne i et udenlandsk sambeskattet datterselskab

som led i spaltningen overføres til et modtagende selskab, som er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udenlandske

selskab efter spaltningen sambeskattes med det modtagende selskab efter

Læs alt

selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det

modtagende selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et

udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med

moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet

datterselskab efter 1. pkt. overføres til det modtagende selskab.

Stk. 11.

Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1.

pkt., ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter

reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den

forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab,

der er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne i

selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud i det

overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen

på det overdragende selskab i det erhvervende selskab.«.

§ 2

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»selskabet«: », i det omfang det modtagende selskab indtræder i det

indskydende selskabs skattemæssige stilling«.

§ 3

I lov nr. 487 af 12. juni 1996 om ændring af forskellige skattelove

(International sambeskatning m.v.), foretages følgende

ændring:

1.

I § 12, stk. 12, indsættes som 2.

pkt.:

»Selskaber, som har et genbeskatningspligtigt underskud

omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved lov

nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i ligningslovens

§ 33 E, som affattet ved § 2, nr. 12.«.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for afhændelser,

der finder sted den 29. marts 2000 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har virkning for moderselskaber, der

ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, eller efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, den 29. marts 2000 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, nr. 3, har virkning for spaltninger, der

foretages med spaltningsdato den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 5.

§ 2 har virkning for spaltninger, der endeligt

vedtages den 29. marts 2000 eller senere.

Stk. 6.

§ 3 har virkning for transaktioner, der

udløser genbeskatning, som gennemføres i indkomståret

2000 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ifølge ligningslovens § 33 E, stk.1, skal der

ske genbeskatning af underskud, når et udenlandsk selskab træder

ud af en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Moderselskabets

skattepligtige indkomst forhøjes med genbeskatningssaldoen.

Genbeskatningssaldoen udgøres af underskud, som er fradraget i andre

sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af

senere års overskud. Ophører et moderselskab med at være

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, skal der ligeledes ske

genbeskatning, jf.ligningslovens § 33 E, stk. 6.

I ligningslovens § 33 E, stk. 7, findes en

særlig bestemmelse om, at der under visse omstændigheder ikke

udløses genbeskatning efter reglerne i § 33 E, stk. 1-6,

når moderselskabet fusionerer. Det er en betingelse, at moderselskabet

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, at det modtagende selskab er

hjemmehørende her i landet, og at det udenlandske datterselskab efter

fusionen er omfattet af en sambeskatning med dette selskab efter

selskabsskattelovens § 31. Er betingelserne opfyldt, overføres

genbeskatningssaldoen på det udenlandske datterselskab til det

modtagende selskab. Efter fusionen er dette selskab således

moderselskab i relation til ligningslovens § 33 E.

Reglen finder alene anvendelse på fusioner.

Foretages der er en spaltning efter fusionsskattelovens regler, finder der

således genbeskatning sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis

spaltningen er led i en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af

den virksomhed, der udøves i selskabet.

Lovforslaget går ud på at sikre, at

sådanne spaltninger kan gennemføres skattefrit efter

fusionsskattelovens regler, uden at det indebærer genbeskatning af

underskud i de udenlandske selskaber, der overdrages til det modtagende

selskab.

Består et moderselskabs virksomhed eksempelvis i to

forskellige driftsaktiviteter, hvoraf den ene udskilles i et særskilt

selskab, vil aktierne i et udenlandsk datterselskab, hvis virksomhed

vedrører den pågældende driftsaktivitet, kunne

overføres til det modtagende selskab, uden at moderselskabets indkomst

forhøjes med datterselskabets genbeskatningssaldo, dvs. underskud, der

er fradraget i andre selskabers indkomst, og som ikke modsvares af senere

års overskud. Genbeskatningssaldoen videreføres i stedet i det

modtagende selskab.

Det er en forudsætning, at aktierne i de udenlandske

selskaber efter reglerne i fusionsskatteloven kan overføres til det

modtagende selskab skattefrit. Efter forslaget skal moderselskabets aktier i

det udenlandske datterselskab som led i spaltningen overføres til et

modtagende selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det skal

endvidere være en betingelse, at det udenlandske selskab efter

spaltningen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31.

I forbindelse med en spaltning kan der af hensyn til den

fremtidige struktur være grund til at overdrage virksomheden i et

udenlandsk sambeskattet datterselskab til et udenlandsk selskab, der er

omfattet af sambeskatning med det modtagende selskab. Det foreslås

derfor, at der ikke skal ske genbeskatning af underskud, når et

moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk

sambeskattet selskab i den forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver

til et sådant udenlandsk sambeskattet selskab. Det er en betingelse, at

underskud i det overdragende selskab efter udenlandske regler

overføres til det selskab, der erhverver aktiverne. I så fald

videreføres genbeskatningssaldoen på det udenlandske

sambeskattede selskab i det erhvervende selskab.

Endvidere foreslås det, at der skal ske

genbeskatning i situationer, hvor et udenlandsk selskab afhænder aktier

eller anparter i et selskab, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen.

Forslaget skal ses på baggrund af, at

sambeskatningsreglerne først og fremmest skal virke som en

skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de

underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal

genbeskatningen ske ved, at overskuddet som følge af sambeskatningen

medregnes i den danske indkomstopgørelse. Forslaget skal sikre, at

denne genbeskatning ikke undgås eller udskydes ved, at det nu

overskudsgivende selskab afhænder sine aktiver i form af aktier til et

koncernforbundet selskab m.v. Et udenlandsk sambeskattet holdingselskab kunne

i givet fald udskyde genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud i det

uendelige ved at afhænde selskabets indtægtsgrundlag i form af

aktiebesiddelse til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, når holdingselskabet begynder at give

overskud.

Forslaget sikrer således, at et udenlandsk selskab

ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter i form af ejerskab til

aktier i datterselskaber, uden at genbeskatning af tidligere fratrukne

underskud finder sted.

Der foreslås herudover en tydeliggørelse af

bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 6, således at det

ligger uden for enhver tvivl, at der skal ske genbeskatning i den situation,

hvor et moderselskab ophører ved spaltning og dermed ikke

længere er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1. I samme

forbindelse foreslås en præcisering af fusionsskattelovens

§ 7.

Endelig foreslås det, at selskaber, som har

underskud, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som

indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende

reglerne i ligningslovens § 33 E, som den blev affattet ved lov nr. 487

af 12. juni 1996.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget giver mulighed for at undlade genbeskatning

af tidligere års underskud i udenlandske datterselskaber, når

moderselskabet spaltes.

Da det er en betingelse, at genbeskatningssaldoen

videreføres i et selskab, som er omfattet af dansk sambeskatning, vil

forslaget alene medføre en udskydelse af beskatningen, enten i

forbindelse med fortsat dansk beskatning af overskuddet eller ved

genbeskatning på et senere tidspunkt.

Uden ændring af lovreglerne ville spaltninger i

nogle situationer kunne udløse et skatteprovenu af betydelig

størrelse, hvorfor sådanne omstruktureringer næppe ville

blive gennemført. Lovforslaget fjerner den skattemæssige

hindring for sådanne forretningsmæssigt begrundede

omstruktureringer.

På denne baggrund er den reelle provenuvirkning af

forslaget således et rentetab for stat og kommuner, som skønnes

at være af begrænset størrelsesorden.

Forslaget om, at selskaber, der har genbeskatningspligtige

underskud for indkomstår før 1996, kan vælge at anvende

reglerne for opgørelse og beskatning for indkomstår efter 1996

på sådanne underskud, skønnes at medføre et meget

begrænset provenutab for det offentlige.

Endelig forhindres et utilsigtet provenutab med den

foreslåede tydeliggørelse af hjemlen til genbeskatning ved

spaltning.

Provenuvirkningen af forslaget om ændrede regler for

udløsning af genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab

ved datterselskabets afhændelse af aktier skønnes at være

af begrænset størrelse.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, der giver mulighed for at undlade

genbeskatning af tidligere års underskud i udenlandske datterselskaber,

når moderselskabet spaltes, sikrer at sådanne

forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer i erhvervslivet kan

gennemføres skattefrit.

Da genbeskatningsreglerne alene har betydning for

selskaber, der er sambeskattet med udenlandske datterselskaber, og da

forslaget kun omhandler den situation, hvor et sådan selskab spaltes,

er antallet af selskaber, der forventes at anvende reglerne i lovforslaget,

meget begrænset. Det forventede antal er max. 10 selskaber. Forslaget

vil alene indebære en engangsbyrde for selskaberne, da det kun er i

forbindelse med indgivelse af ansøgningen om tilladelse til, at der

ikke skal ske genbeskatning, at der påhviler selskaberne en

administrativ forpligtelse. Denne må anses for at være af

begrænset omfang, da der i forvejen til samme myndighed skal indsendes

en ansøgning om tilladelse til spaltningen.

De øvrige foreslåede ændringer af

genbeskatningsreglerne skønnes ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Provenuvirkningen af forslaget om ændrede regler for

udløsning af genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab

ved datterselskabets afhændelse af aktier skønnes at være

af begrænset størrelse.

Tydeliggørelsen af hjemlen til genbeskatning ved spaltning

forhindrer et utilsigtet provenutab.

Den reelle provenuvirkning af forslaget om at undlade

genbeskatning af underskud i udenlandske datterselskaber ved spaltning er et

rentetab for stat og kommuner, som skønnes at være af

begrænset størrelsesorden.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget vedr. undladelse af genbeskatning

af underskud i udenlandske datterselskaber ved spaltning sikrer, at

forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer i erhvervslivet af

denne karakter kan gennemføres skattefrit.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ændringen af genbeskatningsreglerne ved skattefri

spaltning medfører meget begrænsede engangsbyrder for max. 10

selskaber, såfremt de ønsker at anvende reglerne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

De foreslåede ændringer i ligningsloven

vedrørende genbeskatning af underskud i forbindelse med spaltning har

været på høring i Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service,

Dansk Industri, De danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer,

Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landbrugsrådet, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

De øvrige foreslåede ændringer i

ligningsloven vedrørende genbeskatning af underskud samt den

foreslåede ændring af fusionsskatteloven har ikke været

på høring. Dette skal ses i sammenhæng med, at forslagene

har til formål at afhjælpe den tvivl, der er rejst om

fortolkningen af reglerne. En tvivl, som vil kunne føre til, at

reglernes indhold bliver et andet end forudsat under folketingsbehandlingen

af disse. Ændringerne foreslås at have virkning fra

fremsættelsesdatoen for dermed at undgå, at der i perioden frem

til vedtagelsen gennemføres en række transaktioner med henblik

på at udnytte den tvivl, der er sået om fortolkningen af

bestemmelserne for dermed at slippe for genbeskatning af tidligere fratrukne

underskud.

De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar

samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Positivt, at genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning

lempes. Det bør sikres, at der ikke med betingelsen om, at spaltningen

skal være begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige drift,

indføres en stram praksis, der udhuler lempelsen.

Betingelsen er udgået af lovteksten, da tilladelsen til

selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra

forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,

uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er

skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

De danske Landboforeninger

Ingen bemærkninger.

Det Danske Handelskammer

Tilslutter sig lovforslaget.

Erhvervenes Skattesekretariat

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Positivt, at genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning

lempes, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det er en betingelse for

spaltningen, at den er begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige

drift.

Betingelsen er udgået af lovteksten, da tilladelsen til

selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra

forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,

uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er

skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Har ikke bemærkninger set i relation til

skatteankenævnenes opgavevaretagelse.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Finder, at lovforslaget er for snævert og bør

udvides til en række andre situationer. Foreslår en generel

dispensationsadgang. Anfører, at overførsel af underskud kun er

mulig i England og Tyskland. Finder, at det er uklart, hvad der menes med, at

spaltningen skal være begrundet i den fremtidige erhvervsmæssige

drift af virksomheden i det modtagende selskab. Efterlyser

præciseringer i bemærkningerne vedrørende

indgangsværdier og bestemmelsen i § 2 om anvendelse af de »nye«

regler. Finder, at der for så vidt angår reglerne om

genbeskatning ved spaltning bør lovgives tilsvarende for

genbeskatningssaldoen vedr. underskud for 1992-1995.

Lovforslaget tager sigte på at løse et konkret

påvist behov for at kunne videreføre genbeskatningssaldoen i

forbindelse med spaltninger. De øvrige situationer, FSR nævner,

findes ikke at kunne omfattes af reglerne, da det bl.a. forudsætter, at

der kan ske en opsplitning af et selskabs genbeskatningssaldo, hvilket ikke

er muligt. En generel dispensationsadgang løser ikke dette problem.

Betingelsen om overførsel af underskud skal ses på baggrund af

reglerne om lempelse for udenlandsk skat efter creditmetoden. Når der

lempes for udenlandsk skat efter creditmetoden, er det en forudsætning

for en reel genbeskatning af fratrukne underskud, at underskud efter

udenlandske regler kan fremføres, således at disse resulterer i

en nedsat udenlandsk beskatning af indkomsten i de år, der

følger efter indkomstår med underskud. Betingelsen vedr.

erhvervsmæssig drift er udgået af lovteksten, da tilladelsen til

selve spaltningen allerede er betinget af, at denne foretages ud fra

forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger,

uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er

skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Præcisering vedr.

indgangsværdier er indarbejdet. Lovtekst vedr. § 2 er

ændret, hvilket også betyder, at de foreslåede regler vedr.

spaltning kan anvendes for så vidt angår genbeskatningssaldoen

vedr. underskud for 1992-1995, hvis denne opgøres efter de »nye«

regler.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger.

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger.

Landbrugets Rådgivningscenter

Ingen bemærkninger.

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger.

Skattechefforeningen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,

skal der ske genbeskatning af underskud, som er fradraget i andre selskabers

skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,

hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder sin

virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v.

Ved vurderingen af, om afhændelse af aktiver i

relation til bestemmelsen anses for at være en hel eller delvis

afhændelse af virksomhed, skal der i følge cirkulære nr.

82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 6.5.3.4.2., tages

udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet

»virksomhed«.

Ved udfærdigelsen af cirkulæret blev det lagt

til grund, at afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver)

som udgangspunkt ikke udgør en hel eller delvis afståelse af en

virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til

omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som

omsætningsaktiver. I tilfælde af, at et udenlandsk sambeskattet

datterselskab fungerer som holdingselskab, er datterselskabets virksomhed

aktiebesiddelse. I sådanne tilfælde er aktieposten et

anlægsaktiv. En hel eller delvis afståelse af en sådan

aktiepost anses for at være en hel eller delvis afståelse af

virksomhed.

Samme fortolkning er lagt til grund i skatteministerens

svar til Folketingets Skatteudvalg af 12. marts 1996 (L 118 - bilag 30) under

behandlingen af lovforslaget om international sambeskatning m.v. (lov nr. 487

af 12. juni 1996), hvorved bestemmelsen blev indsat.

Landsskatteretten har imidlertid i en nyligt afsagt

kendelse, lagt til grund, at der ikke er grundlag for at antage, at et af en

dansk sambeskatning omfattet udenlandsk holdingselskabs besiddelse af aktier

i et datterselskab i sig selv kan karakteriseres som »virksomhed«.

Der foreslås derfor gennemført en opstramning

af bestemmelsens ordlyd, således at den bringes i overensstemmelse med

intentionerne bag bestemmelsen, som de blev tilkendegivet over for

Folketinget under behandlingen af L 118.

Ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,

foreslås ændret, således at det direkte fremgår af

bestemmelsen, at der ved afhændelse af aktier eller anparter i

selskaber, hvor der ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, til

et koncernforbundet selskab m.v., sker genbeskatning af tidligere fratrukne

underskud.

Forslaget skal ses på baggrund af, at

sambeskatningsreglerne først og fremmest skal virke som en

skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de

underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal

genbeskatningen ske ved, at overskuddet som følge af sambeskatningen

medregnes i den danske indkomstopgørelse. Forslaget skal sikre, at

denne genbeskatning ikke undgås eller udskydes ved, at det nu

overskudsgivende selskab afhænder sine aktiver i form af aktier til et

koncernforbundet selskab m.v. Et udenlandsk sambeskattet holdingselskab kunne

i givet fald udskyde genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud i det

uendelige ved at afhænde selskabets indtægtsgrundlag i form af

aktiebesiddelse til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, når holdingselskabet begynder at give

overskud.

Forslaget skal således sikre, at et udenlandsk

selskab ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter i form af

ejerskab til aktier i datterselskaber, uden at genbeskatning af tidligere

fratrukne underskud finder sted.

Til nr. 2

Ligningslovens § 33 E, stk. 6, indeholder en

bestemmelse om, at der skal foretages genbeskatning, hvis moderselskabet

ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens

§ 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelsen i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. I bestemmelsen anføres

det, at et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på

fraflytningstidspunktet medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 487 af 12.

juni 1996 om international sambeskatning m.v. (Lovforslag nr. L118).

Ophøret af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1 kan bero

på selskabets fraflytning, men også på, at det likviderer

eller på anden måde ophører, eksempelvis ved spaltning.

Det er direkte angivet i bemærkningerne til bestemmelsen og i flere

svar fra skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg under Folketingets

behandling af L 118 ( L 118 - bilag 30 og 46), at bestemmelsen finder

anvendelse ved likvidation.

Skattemyndighederne er imidlertid blevet mødt med

det synspunkt, at der ikke kan ske genbeskatning, når et moderselskab

ophører ved spaltning. Den fremførte begrundelse for, at der

ikke skulle være hjemmel til genbeskatning, er, at der ingen

indkomstansættelse er for det relevante år, eftersom

moderselskabet ophører pr. 1. januar.

Denne udlægning af teksten harmonerer hverken med

formålet med den angivne genbeskatningsregel, der jo netop er, at der

skal ske genbeskatning ved ophør, eller med den almindelige

forståelse af, i hvilket indkomstår beløb medregnes ved

ophør. Bestemmelsen i § 33 E, stk. 6, betyder, at det

genbeskatningspligtige beløb skal medregnes ved opgørelsen af

det ophørende selskabs skattepligtige indkomst for dets sidste

indkomstår.

For at undgå fremtidig tvist om dette

spørgsmål, foreslås bestemmelsen tydeliggjort,

således at det ligger uden for enhver tvivl, at der skal ske

genbeskatning i den beskrevne situation.

For at undgå tvivl om, at bestemmelsen kan anvendes

i andre i situationer end ved fraflytning, foreslås det for det

første, at tidspunktet for opgørelsen af størrelsen af

det beløb, der skal medregnes, ikke angives som

fraflytningstidspunktet, men som ophørstidspunktet.

For det andet foreslås det indføjet i

bestemmelsen, at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af

moderselskabets skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.

Der foreslås endvidere foretaget en

præcisering i fusionsskattelovens § 7 om det indskydende selskabs

sidste indkomstopgørelse, jf. bemærkningerne nedenfor til

§ 2.

Til nr. 3

§ 33 E, stk. 10

Ifølge ligningslovens § 33 E, stk.1, skal der

ske genbeskatning af underskud, når et udenlandsk selskab træder

ud af sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31. Moderselskabets

skattepligtige indkomst forhøjes med genbeskatningssaldoen, der

udgøres af underskud, som er fradraget i andre sambeskattede

selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års

overskud. Ophører et moderselskab med at være skattepligtigt

efter selskabsskattelovens § 1, skal der ligeledes ske genbeskatning,

jf. ligningslovens § 33 E, stk. 6.

I ligningslovens § 33 E, stk. 7, findes en

særlig bestemmelse om, at der under visse omstændigheder ikke

udløses genbeskatning efter reglerne i § 33 E, stk. 1-6,

når moderselskabet fusionerer. Det er en betingelse, at moderselskabet

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, at det modtagende selskab er

hjemmehørende her i landet, og at det udenlandske datterselskab efter

fusionen er omfattet af en sambeskatning med dette selskab efter

selskabsskattelovens § 31. Er betingelserne opfyldt, overføres

genbeskatningssaldoen på det udenlandske datterselskab til det

modtagende selskab. Efter fusionen er dette selskab således

moderselskab i relation til ligningslovens § 33 E.

Reglen finder alene anvendelse på fusioner.

Foretages der er en spaltning efter fusionsskattelovens regler, finder der

således genbeskatning sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis

spaltningen er led i en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af

den virksomhed, der udøves i selskabet. Består moderselskabets

virksomhed eksempelvis i to forskellige driftsaktiviteter, hvoraf den ene

spaltes ud i et særskilt selskab, findes det rimeligt, at aktier i et

datterselskab, hvis virksomhed vedrører den pågældende

driftsaktivitet, kan overføres til det modtagende selskab, uden at der

udløses genbeskatning.

Der foreslås derfor som § 33 E, stk. 10,

indsat en bestemmelse om, at skatteministeren kan tillade, at bestemmelserne

om genbeskatning ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes

efter reglerne i fusionsskatteloven, og aktierne i det udenlandske

datterselskab som led i spaltningen overføres til et modtagende

selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det udenlandske selskab

skal efter spaltningen være omfattet af en sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31. Gives der tilladelse til, at der ikke finder

genbeskatning sted, videreføres genbeskatningssaldoen på det

udenlandske sambeskattede selskab i det modtagende selskab. De i bestemmelsen

fastsatte krav om, at det modtagende selskab skal være

hjemmehørende her i landet, og det udenlandske selskab efter

spaltningen skal være omfattet af en sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31, skal sikre, at genbeskatningssaldoen kommer

til beskatning på et senere tidspunkt.

Tilsvarende foreslås det, at skatteministeren kan

tillade, at bestemmelsen om genbeskatning ikke finder anvendelse på et

udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med

moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet

datterselskab efter bestemmelsen i 1. pkt. overføres til det

modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet. I så fald

videreføres genbeskatningssaldoen på det udenlandske selskab i

det modtagende selskab. Dette medfører, at der ikke sker genbeskatning

af underskud i de situationer, hvor et udenlandsk sambeskattet

datterdatterselskab, der ejes 100 pct. af et udenlandsk datterselskab

omfattet af bestemmelsens 1. pkt., udtræder af sambeskatningen som

følge af, at selskabets moderselskab som led i spaltningen nu ejes af

det modtagende selskab. Det er en betingelse, at såvel det udenlandske

datterselskab som det helejede udenlandske datterdatterselskab efter

overførslen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 med det modtagende selskab.

Der skal ikke ved det udenlandske datterselskabs

indtræden i sambeskatning med det modtagende selskab fastlægges

nye indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5

og 6. Efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5 og 6, skal

der alene fastsættes indgangsværdier for aktiver og passiver, der

ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning. Der skal ikke

fastsættes indgangsværdier for aktiver og passiver i selskaber,

der i forvejen er omfattet af dansk beskatning, eksempelvis i form af en

dansk sambeskatning. Tilsvarende gælder for et udenlandsk selskab

omfattet af bestemmelsens 4. pkt.

Den foreslåede regel i § 33 E, stk. 10,

indebærer, at forpligtelsen til at medregne et beløb svarende

til genbeskatningssaldoen ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, f.eks. ved et senere sambeskatningsophør, efter spaltningen

ikke længere påhviler det hidtidige moderselskab, men et nyt

selskab. For at sikre, at de foreslåede regler ikke anvendes med det

sigte helt at undgå genbeskatning, er anvendelsen af reglerne gjort

betinget af skatteministerens tilladelse.

Kompetencen for skatteministeren til at meddele tilladelse

til overførsel af genbeskatningssaldoen i forbindelse med spaltning

vil blive udlagt til den myndighed, der i øvrigt skal tage stilling

til spaltningsanmodningen efter fusionsskatteloven. Kompetencen hertil er ved

bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999 udlagt til Told- og

Skattestyrelsen.

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a,

stk. 1, om tilladelse til spaltning skal forstås i

overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a, i Rådets

direktiv nr. 90/434/EØF (fusionsdirektivet). Tilladelse til spaltning

er herefter betinget af, at den foretages ud fra forsvarlige

økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger, uden at

hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteundgåelse

eller skatteunddragelse. Det må bero på en konkret vurdering

under hensyn til den til enhver tid gældende skattelovgivning, om en

spaltning må antages at have skatteundgåelse eller

skatteunddragelse som sit hovedformål eller som et af

hovedformålene.

På baggrund af de nævnte kriterier må

samme konkrete vurdering foretages i forhold til genbeskatningsreglerne og

anmodningen om, at genbeskatningssaldoen ikke skal beskattes i forbindelse

med spaltningen, men skal overføres. Er der er tale om en

forretningsmæssigt begrundet omstrukturering af den virksomhed, der

udøves i selskabet, og kan det lægges til grund, at

formålet med eller konsekvensen af omstruktureringen ikke er, at den

senere genbeskatning undgås, skal anmodningen imødekommes. Et

eksempel på en forretningsmæssigt begrundet omstrukturering kan

være, at et moderselskabet, hvis virksomhed består i to

forskellige driftsaktiviteter, spalter den ene ud i et særskilt

selskab. Såfremt de i den foreslåede § 33 E, stk. 10,

fastsatte betingelser er opfyldt, vil aktier i et datterselskab, hvis

virksomhed vedrører den pågældende driftsaktivitet, efter

forslaget kunne overføres til det modtagende selskab, uden at der

udløses genbeskatning i forbindelse hermed.

§ 33 E, stk. 11

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, sker der

som udgangspunkt fuld genbeskatning i tilfælde, hvor et udenlandsk

sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets

virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v.

I forbindelse med en spaltning kan der af hensyn til den

fremtidige struktur være grund til at overdrage virksomheden i et

udenlandsk sambeskattet datterselskab til et udenlandsk selskab, der er

sambeskattet med det modtagende selskab.

For at undgå, at der i medfør af bestemmelsen

i § 33 E, stk. 2, 1. pkt., skal ske genbeskatning i en sådan

situation, foreslås der som § 33 E, stk. 11, indsat en

bestemmelse om, at skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1. pkt.,

ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i

fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den forbindelse

overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab, der er

sambeskattet med det modtagende selskab. Det er en betingelse, at underskud i

det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen

på det udenlandske sambeskattede selskab i det erhvervende selskab.

Betingelsen om, at underskud i det overdragende selskab

efter udenlandske regler skal overføres til det erhvervende selskab,

svarer til betingelsen i § 33 E, stk. 2. Betingelsen skal ses

på baggrund af reglerne om lempelse for udenlandsk skat efter

creditmetoden. Når der lempes for udenlandsk skat efter creditmetoden,

er det en forudsætning for en reel genbeskatning af fratrukne

underskud, at underskud efter udenlandske regler kan fremføres,

således at disse resulterer i en nedsat udenlandsk beskatning af

indkomsten i de år, der følger efter indkomstår med

underskud.

Den foreslåede regel i § 33 E, stk. 11,

indebærer, at forpligtelsen til at medregne et beløb svarende

til genbeskatningssaldoen ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, f.eks. ved et senere sambeskatningsophør, efter spaltningen

ikke længere påhviler det hidtidige moderselskab, men et nyt

selskab. For at sikre, at de foreslåede regler ikke anvendes med det

sigte helt at undgå genbeskatning, er anvendelsen af reglerne gjort

betinget af skatteministerens tilladelse. Svarende til, hvad der skal

gælde for så vidt angår § 33 E, stk. 10, vil

kompetencen blive udlagt til Told- og Skattestyrelsen. De kriterier, der

indgår ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse efter § 33

E, stk. 11, er de samme, som beskrevet ovenfor vedrørende

§ 33 E, stk. 10.

Til § 2

Der foreslås gennemført en præcisering

i fusionsskattelovens § 7, stk. 1.

Fusionsskattelovens § 7, stk. 1, om det

indskydende selskabs sidste indkomstopgørelse indeholder en

bestemmelse om, at ansættelsen finder sted uden hensyn til den med

fusionen forbundne opløsning af selskabet. Heri ligger, at der ikke

sker realisationsbeskatning af selskabets aktiver og passiver, der i henhold

til fusionsskattelovens § 8 overtages med succession af det modtagende

selskab. Bestemmelsen finder ifølge fusionsskattelovens § 15 b

tilsvarende anvendelse ved spaltning.

Der kan forekomme situationer i forbindelse med fusion og

spaltning, hvor det modtagende selskab ikke indtræder i det indskydende

selskabs skattemæssige stilling. Det kan for eksempel være

tilfældet i den situation, hvor et i Danmark hjemmehørende

selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab.

Fusionsskattelovens regler om succession finder ifølge lovens

§ 15, stk. 4, alene anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er

knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her

i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver beskattes efter reglerne

i selskabsskattelovens § 5. Tilsvarende regler er fastsat for så

vidt angår spaltning.

Reglerne i ligningslovens § 33 E om genbeskatning af

underskud indebærer ligeledes, at der sker beskatning som følge

af det indskydende selskabs opløsning, når genbeskatningssaldoen

ikke videreføres.

Der foreslås indsat en tilføjelse i

fusionsskattelovens § 7, stk. 1, således at det direkte af

bestemmelsens ordlyd fremgår, at reglen om, at ansættelsen af det

indskydende selskab finder sted uden hensyn til den med fusionen forbundne

opløsning af selskabet kun gælder i det omfang det modtagende

selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige

stilling. Hermed gøres der tydeligere opmærksom på, at der

andre steder i lovgivningen findes undtagelser til reglen, om at

ansættelsen finder sted uden hensyn til opløsningen af

selskabet. Det tilkendegives endvidere, at disse undtagelser vedrører

de situationer, hvor det modtagende selskab ikke kan succedere i det

indskydende selskabs skattemæssige stilling.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at selskaber, som har underskud, der

er omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved

lov nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i

ligningslovens § 33 E, som den blev affattet ved lov nr. 487 af 12. juni

1996.

Reglerne for genbeskatning af underskud ved sambeskatning

med udenlandske datterselskaber blev indført ved lov nr. 219 af 3.

april 1992. Reglerne er efterfølgende blevet ændret ved lov nr.

312 af 17. maj 1995, lov nr. 487 af 12. juni 1996 og lov nr. 440 af 10. juni

1997.

Princippet i ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2,

som blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, er, at der ved

sambeskatningsophør gennemføres en begrænset

genbeskatning af fratrukket underskud. I det omfang nettounderskuddet ikke

fuldt ud er genbeskattet i forbindelse med sambeskatningsophøret

gennemføres en efterfølgende genbeskatning. Genbeskatningen

sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved

opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Der skal

imidlertid ikke ske genbeskatning, når sambeskatningen mellem et

moderselskab og dets datterselskab ophører i forbindelse med, at

moderselskabet fusionerer med datterselskabet efter reglerne i

fusionsskatteloven, og selskaberne har været sambeskattet indtil

fusionsdatoen og i de seneste 5 år forud herfor, eller for så

vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 15

år forud herfor. Det vil sige i de tilfælde, hvor der ved

fusionen kan ske fradrag af underskud fra tidligere år i det modtagende

selskabs indkomst i medfør af fusionsskattelovens § 8,

stk. 6.

Ligningslovens § 33 E blev ved lov nr. 487 af 12.

juni 1996 ændret på en række punkter. Disse regler finder

efter de gældende regler anvendelse på underskud for

indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995. Reglerne,

der blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, er derfor fortsat

gældende for så vidt angår fratrukne underskud

hidrørende fra indkomståret 1992 til og med det

indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995. Dette

gælder både, hvad angår opgørelsen af

genbeskatningssaldoens størrelse, og med hensyn til under hvilke

omstændigheder, der bliver tale om genbeskatning.

Udgangspunktet efter de nye regler er, at

sambeskatningsophør udløser en genbeskatning af hele

genbeskatningssaldoen. Der gøres en undtagelse hertil, hvis

sambeskatningsophøret skyldes, at der til ikke-koncernforbundne

selskaber afhændes aktier i datterselskabet i et sådan omfang, at

kontrollen mistes, eller hvis datterselskabet går konkurs eller

likvideres, uden at virksomheden helt eller delvist overføres til et

koncernforbundet selskab. I så fald gennemføres en

begrænset genbeskatning i forbindelse med sambeskatningsophøret

og en efterfølgende genbeskatning i det omfang, moderselskabet

oppebærer udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

datterselskabet, der trådte ud af sambeskatningen.

Der gennemføres endvidere som udgangspunkt en fuld

genbeskatning af genbeskatningssaldoen i tilfælde, hvor et udenlandsk

sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab, samt hvis det danske moderselskab ophører

med at være fuldt skattepligtigt eller bliver hjemmehørende i

udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Videre er der

indført bestemmelser, der regulerer genbeskatning i forbindelse med

fusion, og bestemmelser om en genbeskatningsordning i tilfælde, hvor et

sambeskattet udenlandsk datterselskab flytter ledelsens sæde til

Danmark og derved bliver hjemmehørende i Danmark.

Herudover er metoden for opgørelse af

genbeskatningssaldoen ændret. Efter de regler, der blev indført

ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, opgøres underskud og overskud i

relation til ligningslovens § 33 E selskab for selskab. Ved beregningen

af lempelse for dobbeltbeskatning sker opgørelsen af den

skattepligtige indkomst samlet for alle sambeskattede selskaber i samme land.

Er et moderselskab sambeskattet med to datterselskaber i samme land, hvoraf

det ene har overskud og det andet et tilsvarende underskud, vil selskabet

ikke kunne få lempelse for dobbeltbeskatning. Moderselskabet vil

imidlertid efterfølgende blive genbeskattet af underskuddet i det

underskudsgivende datterselskab. På baggrund heraf blev reglerne i

§ 33 E ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 ændret, således at

der også i relation til genbeskatningen i ligningslovens § 33 E

foretages en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme

land, hvorefter der foretages en forholdsmæssig fordeling. Underskud

for tidligere indkomstår behandles som nævnt ovenfor fortsat

efter de gamle regler.

Reglerne for opgørelse af genbeskatningssaldoen

blev herudover ændret på et andet punkt. Efter de regler, der

blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, genbeskattes

nettounderskuddet fra sambeskatningsperioden i forbindelse med et

ophør af sambeskatningen. Efter reglerne indført ved lov nr.

487 af 12. juni 1996 skal genbeskatningssaldoen opgøres ved en ny

metode. Genbeskatningssaldoen udgøres herefter af underskud, som er

fradraget i andre sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, og som

ikke modsvares af senere års overskud.

Efter den foreslåede bestemmelse ændres

ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 487 af 12. juni 1996,

således at et selskab, der har et genbeskatningspligtigt underskud, der

er omfattet af de gamle regler, i stedet kan vælge at anvende de nye

regler. Det gælder både, hvad angår opgørelsen af

genbeskatningssaldoens størrelse, og med hensyn til under hvilke

omstændigheder, der bliver tale om genbeskatning. Formålet med

denne valgmulighed er blandt andet at sikre, at et moderselskab ikke ser sig

afskåret fra at kunne få lempelse for dobbeltbeskatning samtidig

med, at det efterfølgende bliver genbeskattet af et underskud.

Ændringen har virkning for udtræden af sambeskatning, hvor det

sidste år under sambeskatning er indkomståret 1999 eller

senere.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 1, nr. 1, har virkning for afståelser, der

finder sted den 29. marts 2000 eller senere. Bestemmelsen foreslås

tillagt virkning fra fremsættelsesdagen for at undgå, at den

tvivl, der er opstået om fortolkningen af ligningslovens § 33 E,

stk. 2, i perioden frem til vedtagelsen af lovforslaget anvendes til at

udskille de sunde dele af et udenlandsk selskabs aktiviteter i form af

ejerskab til aktier i datterselskaber, for dermed at slippe for genbeskatning

af tidligere fratrukne underskud.

§ 1, nr. 2, har virkning for moderselskaber, der

ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, eller efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, den 29. marts 2000 eller senere.

§ 1, nr. 3, har virkning for spaltninger, der

foretages med spaltningsdato den 1. januar 2000 eller senere.

Spaltningsdatoen er ifølge fusionsskattelovens § 5 datoen for den

i forbindelse med fusionen udarbejdede status for det modtagende selskab.

Spaltningsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for

det modtagende selskabs regnskabsår. De i forbindelse med spaltningen

udarbejdede selskabsretlige dokumenter skal ifølge fusionsskattelovens

§ 6, stk. 4, der finder tilsvarende anvendelse ved spaltning,

indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder senest 1 måned

efter den dag, hvor spaltningen er endeligt vedtaget.

§ 2 har virkning for spaltninger, der endeligt

vedtages den 29. marts 2000 eller senere.

§ 3 har virkning for transaktioner, der

udløser genbeskatning, som gennemføres i indkomståret

2000 eller senere.

Da de foreslåede ændringer i § 1, nr. 3,

og § 3 er begunstigende, findes det ikke betænkeligt at

tillægge ændringerne virkning fra et tidspunkt forud for

ikrafttrædelsen.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved lov

nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

§ 33 E.

Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden

har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige

indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes

moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det

indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.

Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres

disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud

fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder

virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver

overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf.

selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab

efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I

så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

1.

I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter »udenlandsk sambeskattet selskab«: »afhænder aktier eller

anparter i selskaber, hvor det ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, eller«.

Stk. 3.

Hvis sambeskatningen ophører som følge

af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis

sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs

eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis

overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til

den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør

af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos

selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under

sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri

udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de

seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4.

Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3,

anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer

hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen

af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers

skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller

det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter

eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker

genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer

medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst

nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter

eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter

stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med

koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af

sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6.

Hvis moderselskabet ophører med at være

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen

på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

2.

I § 33 E, stk. 6, ændres »på

fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.« til: »på

ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.«.

Stk. 7.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et

moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det

modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske

datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i

det modtagende selskab.

Stk. 8.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis

datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres

til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det

modtagende selskab.

Stk. 9.

Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på

danske sambeskattede datterselskaber, der har været

hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for

denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige

aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et

fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.

Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig

indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i

landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller

en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter

Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33

D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til

dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst.

3.

I § 33 E indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke

finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter reglerne i

fusionsskatteloven, og aktierne i et udenlandsk sambeskattet datterselskab

som led i spaltningen overføres til et modtagende selskab, som er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udenlandske

selskab efter spaltningen er sambeskattet med det modtagende selskab efter

reglerne i selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det

modtagende selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et

udenlandsk sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med

moderselskabet som følge af, at aktier i et udenlandsk sambeskattet

datterselskab efter 1. pkt. overføres til det modtagende selskab.

Stk. 11.

Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1.

pkt., ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes efter

reglerne i fusionsskatteloven, og et udenlandsk sambeskattet selskab i den

forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk selskab,

der er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne i

selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud i det

overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen

på det overdragende selskab i det erhvervende selskab.«.

§ 2

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 958 af 20. december

1999, foretages følgende ændring:

§ 7.

Ved opgørelsen af det indskydende selskabs

skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige

indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten for hele

denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder

sted uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af

selskabet. Udløber det sædvanlige indkomstår for det

indskydende selskab inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for, og ligger fusionsdatoen efter

det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende

kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele

perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil fusionsdatoen.

1.

I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»selskabet«: », i det omfang det modtagende selskab indtræder i det

indskydende selskabs skattemæssige stilling«.

§ 3

I lov nr. 487 af 12. juni 1996 om ændring af forskellige skattelove

(International sambeskatning m.v.), foretages følgende

ændring:

1.

I § 12, stk. 12, indsættes som 2.

pkt.:

§ 12.

---

Stk. 12.

Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2,

stk. 9, 10 og 11, og § 33 E som affattet ved § 2,

stk. 12, finder anvendelse på underskud for indkomstår, der

påbegyndes efter den 6. december 1995.

»Selskaber, som har et genbeskatningspligtigt underskud

omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E, som indført ved lov

nr. 312 af 17. maj 1995, kan vælge at anvende reglerne i ligningslovens

§ 33 E, som affattet ved § 2, nr. 12.«.

Lignende dokumenter