1995 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL SAMBESKATNING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved
lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 4 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
2. § 4 A, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §
1«.
4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet
efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«
5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for
udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det
udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller
flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
Læs alt
selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
7. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7
og 8« til: »stk. 8 og 9«.
8. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.
6« til: »stk. 7«.
9. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk.
7«.
10. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i
udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,»
til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».
11. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i
udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
§ 13, stk. 4 eller 5«.
12. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:
»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har
været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,
medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har
været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.
3.«
13. § 31, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i
sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under
sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
14. § 31, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
15. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller
truster stiftet af disse.«
16. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive
finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra
finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver
udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved
denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra
selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende
i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de
kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.«
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
17. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk.
8« til: »Stk. 9«.
18. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
2. Efter § 5 F indsættes:
» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,
hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til
fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til
modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet
m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted
eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg
efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår
eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk
sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst
overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det
faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende,
omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
3. § 16 A, stk. 6-8, affattes således:
»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.
Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med
en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke
overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved
kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og
med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er
stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i
selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at
anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede
beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2.
1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb,
der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.«
4. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf:
» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening
m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og
hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes
selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i
fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet
af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster
stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den
skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk.
2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for
så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes
dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det
omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds
skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller
fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte
fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i
det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige
skal betale af indkomsten i selskabet.«
5. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast
driftssted«: »eller faste ejendomme«.
6. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste
driftssted«: »eller den faste ejendom«.
7. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,
såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.
8. I § 33 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den
danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2.
ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5
indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere
år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke
overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske
indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter
fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt.
Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international
skibstrafik.«
9. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
10. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,
ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller
ophører«.
11. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf
beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens
sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der
anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,
jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af
sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31,
hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres
til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne
underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i
ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5
ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.
1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,
hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter
salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den
tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør,
når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud
for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det
modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet
efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af
underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende
selskab.
Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33
E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«
12. § 33 E affattes således:
» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land
i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og
nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et
udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette
gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab
omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet
for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende
selskab.
Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,
således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende
selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets
konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller
delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som
datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det
sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til
skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses
for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller
andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab
ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til
disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller
avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3
og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,
hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.
inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende
selskab.
Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab
er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen
er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald
videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede
datterselskaber i det modtagende selskab.
Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber
omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og
underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så
fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske
sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så
vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har
erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk.
2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.
Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig
indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.
Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast
ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal
lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker
genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«
13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person«
til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.
14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
15. Efter § 33 G indsættes:
» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et
selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort
fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst
svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en
tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der
ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles
beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på
underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«
2. § 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
3. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk.
4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.
5. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.
1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af
10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves
§ 8 B, stk. 2, 2. pkt.
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov
nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: »,
aktieindkomst og CFC-indkomst«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 6« til:
», 6 og 7«.
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5
a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.
5,».
4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4
eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.
nr. 6,».
5. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
6. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i
selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som
CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år
har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har
opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det
tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter
fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på
CFC-indkomsten.«
8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk.
1«: », nr. 1-6,».
9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf:
»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter
det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.
Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved
beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«
10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§
8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«,
og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«
11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf:
»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller
oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end
efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet.
Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er
afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen
godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og
foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af
en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den
afgiftspligtige.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,
som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser,
såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden
for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har
foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1.
Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts
genindtræden.
Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet
væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,
hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.
Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet
foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for
rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt
der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift
af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
indskyderen.«
2. Efter § 11 indsættes:
» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«
§ 7
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.
§ 8
I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove.
(International beskatning) § 11, stk. 5, ændres
»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,
stk. 6«.
§ 9
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst
omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at
personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens
§ 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke
anvendelse.«
2. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk.
6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.
3. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5. pkt.,
der bliver 4. pkt., affattes således:
»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.
4. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til:
»§§ 2-3«.
§ 11
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som
ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt
4. pkt. indsættes:
»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne
bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter
fusionsdatoen.«
2. § 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9
og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger,
der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter
reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«
3. I § 15 a affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et
selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et
eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro
rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det
eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst
10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer
en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en
spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende
selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en
virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«
5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet
hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab
hjemmehørende i udlandet«.
6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §
10« til: »§ 8«.
7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske
selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er
knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«
8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver
8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.
9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9.
pkt., således:
»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på
andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«
10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet
hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab
hjemmehørende her i landet«.
11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §
10« til: »§ 8«.
12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen,
indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende
modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende
selskabs skattepligtige indkomst.«
13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der
bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.
14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver
9. pkt., således:
»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på
andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«
15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det
påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler
det«.
16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til:
»Det eller de«.
17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne
selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab,
indtræder de modtagende selskaber«.
18. I § 15 b affattes stk. 4 således:
»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter
reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i
det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende
selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på
spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører
det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end
aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte.
Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for
ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem
kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den
samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.
Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab
ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i
det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det
indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det
indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det
indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber
efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og
hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne
i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på
spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i
selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende
selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende
selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det
eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for
selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er
aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for
omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke
samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter,
foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende
selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i
det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet
med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af
de modtagne aktier.«
19. § 15 b, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk.
4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i
udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog
stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven
dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 13 og 14, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning
fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,
har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april
1995.
Stk. 5. § 3, nr. 5, og § 4 har virkning fra og med indkomståret
1995.
Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.
Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse i forhold til anmodninger om
sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet
inden den 6. december 1995.
Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte
betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1
og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 15 og 16, først virkning fra
og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en
forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved §
1, nr. 15 og 16, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har
virkning fra og med den 1. januar 1996.
Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har
virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med
den 6. december 1995.
Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte
betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, har
bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, og
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a,
stk. 1, nr. 7, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med
indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995,
har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v.,
som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12
som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også
aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter
reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende
selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter
aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller
legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige
stilling med hensyn til de udlagte aktiver.
Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 9, 10 og
11, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, finder anvendelse på underskud
for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.
Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den
6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet
inden den 1. september 1996.
Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, har
virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter
bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, kan lempelse
efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om
beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse
af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden
anvendelse af ligningslovens § 33 H.
Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1,
har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en
udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 4 A, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
2. § 4 A, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §
1«.
4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet
efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.
5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for
udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det
udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller
flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet.«
7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:
»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan
ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er
erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud
for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.
8. § 31, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i
sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under
sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
9. § 31, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
10. I § 32, stk. 1 , indsættes efter 2. punktum som nyt
punktum:
»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.
11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive
finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra
finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver
udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved
denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra
selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende
i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de
kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.«
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres
»Stk. 8« til: »Stk. 9«.
13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres
»stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 2
I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved
lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 F indsættes:
» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,
hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til
fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til
modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet
m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted
eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
§ 5 I. I faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv
afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste
driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold
til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst
samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste
driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages
afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.
2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse:
» § 16 H. Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1
alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller
trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed
overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig
lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter
danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen
anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte
eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2
- 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal
medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.
3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast
driftssted«: »eller faste ejendomme«.
4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste
driftssted«: »eller den faste ejendom«.
5. I § 33, stk. 5 , ændres »det faste driftssted,
såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.
6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,
ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller
ophører«.
8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf
beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens
sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der
anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,
jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes
her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald
overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder
stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1
- 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,
hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter
salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den
tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.
9. § 33 E affattes således:
» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land
i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og
nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et
udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette
gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel
genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.
Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,
således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende
selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets
konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller
delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6
B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som
datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det
sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til
skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses
for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller
andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab
ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til
disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller
avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3
- 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,
hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.
inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende
selskab.
Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed
det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår
forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens
kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen
og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen
til det fortsættende selskab.«.
10. Efter § 33 G indsættes:
» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et
selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort
fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst
svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en
tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der
ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles
beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på
underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.
2. § 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
3. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.
1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af
10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende
ændringer
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16:
»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5
a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.
6,».
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller
oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end
efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet.
Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er
afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen
godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og
foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af
en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den
afgiftspligtige.
Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på
afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1
nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse
bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts
genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt
i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde
skattepligts genindtræden.:
Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet
væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,
hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.
Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet
foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for
rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt
der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om
afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften
ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
indskyderen.«.
2. Efter § 11 indsættes:
» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder
tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.
§ 7
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5 .
§ 8
I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres
»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,
stk. 6«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog
stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har
loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning
fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,
har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april
1995.
Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret
1995.
Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december
1995.
Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår,
der udløber efter den 6. december 1995.
Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte
betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1
og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og
med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening
påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens §
32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først
virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr.
1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra
og med den 6. december 1995.
Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte
betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2,
og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i
fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har
bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret
1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har
bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december
1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og
senere indkomstår.
Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs
udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er
indkomståret 1995 eller senere indkomstår.
Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra
underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne
lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om
ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den
lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.
Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs §
6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager
indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget tilsigter at foretage en række ændringer og justeringer af
den del af dansk skattelovgivning, som vedrører internationale forhold.
Forslaget ligger herved i forlængelse af lov nr. 312 af 17. maj 1995 om
international beskatning. Forslaget vedrører særligt reglerne om almindelig
og tvungen sambeskatning.
Hovedsigtet med forslaget er at skabe større neutralitet og sammenhæng i
de danske regler om international beskatning set fra såvel
skattemyndighedernes som skatteydernes synspunkt.
Som følge af den fortsatte globalisering af de vestlige økonomier og den
frie adgang til at overføre kapital mellem landene, er de danske skatteregler
igennem de senere år blevet udsat for et stadig større pres. Dette pres
betyder, at det i højere grad er blevet nødvendigt at se på samspillet mellem
de danske skatteregler og skattereglerne i andre lande. En væsentlig del af
lovforslaget går således ud på at fjerne nogle utilsigtede virkninger, der er
opstået i samspillet mellem de danske og andre landes skatteregler.
Med forslaget videreføres den linie, som blev lagt med lov nr. 312 af 17.
maj 1994, hvorefter skatteydere med grænseoverskridende transaktioner ikke
efter forgodtbefindende skal kunne opnå vilkårlige skattefordele, som andre
skatteydere ikke kan opnå. F.eks. foreslås regler for at imødegå
»gratis« ekstrafradrag ved, at der for den samme udgift opnås
fradrag såvel her i landet som i udlandet, mens de modsvarende indtægter
alene beskattes i udlandet. Tilsvarende foreslås, at udenlandsk kontrollerede
koncerner ikke uden videre skal kunne fjerne dansk skat ved at inddrage
allerede underskudsgivende virksomheder under dansk sambeskatning. Der
foreslås også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra
udenlandske kilder, såfremt skatteyderen ved anmodning om ophør af
sambeskatning eller ved koncerninterne salg skubber den udenlandske aktivitet
ud af dansk beskatning, når investeringen begynder at give overskud.
På den anden side skal der også tages hensyn til, at skatteydere med
internationale relationer som følge af samspillet mellem dansk og udenlandsk
beskatning kan blive stillet dårligere, end hvis skatteyderen alene havde
drevet virksomhed her i landet, selv om udlandet ikke beskatter den
udenlandske indkomst hårdere end efter danske regler. I forslaget indgår
derfor en forbedring af mulighederne for at undgå, at fradragsberettiget
underskud bortfalder som følge af udenlandsk indkomst, som udlandet beskatter
uden hensyn til underskuddet. Ligeledes foreslås en lempelse af reglerne om
tvungen sambeskatning af holdingselskaber med produktionsselskaber i
lavskattelande, således at koncernstrukturen inden for det enkelte land ikke
er afgørende for, om holdingselskabets indkomst skal beskattes hos
moderselskabet eller ej.
2. Lovforslagets enkelte dele
A. Det foreslås, at der foretages en opstramning af bestemmelserne
vedrørende almindelig sambeskatning. Forslaget begrænser for det første
muligheden for at inddrage et udenlandsk datterselskab under dansk
sambeskatning, hvis selskabet erhverves fra koncernforbundne selskaber.
Formålet med denne bestemmelse er at forhindre koncerner, der køber danske
selskaber, i at indskyde allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske
selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt
overskud i et dansk selskab.
Tilsvarende foreslås det, at et dansk selskab eller en dansk fond ikke
skal kunne fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted eller en
udenlandsk fast ejendom, som erhverves fra et koncernforbundet selskab.
B. Der foreslås gennemført en omformulering og opstramning af
bestemmelserne om genbeskatning af underskud fra udenlandske sambeskattede
datterselskaber og faste driftssteder. Det overordnede formål med ændringen
af genbeskatningsreglerne for sambeskattede selskaber er at sikre, at
sambeskatningsreglerne først og fremmest kommer til at virke som en
skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de
underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal
genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af sambeskatningen medregnes
i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal sikre, at denne
genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det nu
overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet
til koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor,
at fratrukket underskud genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab
træder ud af sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab
m.v. Hvis selskabet eller en del heraf sælges til en uafhængig tredjemand,
således at det danske selskab i fællesskab med koncernforbundne selskaber
m.v. ikke længere har kontrol over selskabet, foretages alene en beskatning
af det danske moderselskab svarende til en almindelig ophørsbeskatning.
Endvidere skal der også ske fuld genbeskatning af tidligere fradraget
underskud fra et udenlandsk fast driftssted, når dette overdrages til et
koncernforbundet udenlandsk selskab m.v. Det samme skal gælde, hvis det
danske selskab, som ejer det faste driftssted, bliver hjemmehørende i
udlandet. Det anførte skal gælde uanset efter hvilken metode, der foretages
lempelse for dobbeltbeskatning. Formålet med denne regel er at hindre, at
eksempelvis danske selskaber foretager fradrag for underskud i udenlandske
filialer for derefter, når filialen efterfølgende begynder at give overskud,
at sælge denne til et koncernforbundet udenlandsk selskab, således at der
ikke kan gennemføres en effektiv genbeskatning i Danmark.
Med de nye forslag om genbeskatning af underskud vil det også blive
sikret, at et datterselskab ikke gennem udlodninger kan tømmes for værdier,
inden det likvideres og dermed udgår af sambeskatningen. Ydermere vil der
også skulle gennemføres genbeskatning, hvis moderselskabet ophører med at
være fuldt skattepligtig i Danmark. I disse tilfælde er der nemlig samme
anledning til at sikre en genbeskatning af tidligere fradragne underskud fra
datterselskabet, som når dette udtræder af sambeskatningen. Herudover vil
indkomsten i flere sambeskattede datterselskaber i det samme land for
fremtiden skulle opgøres samlet. Dette skyldes blandt andet hensynet til
ensartede regler for lempelsesberegning og indkomstopgørelse.
C. Det foreslås desuden, at der gives danske selskaber og fonde
mulighed for at fremføre underskud, således at de kan få fuldt nedslag efter
creditmetoden for udenlandske skatter. Efter de gældende regler gennemføres
dobbeltbeskatningslempelse, således at der gives nedslag for den skat, der er
betalt i udlandet, dog maksimalt for den danske skat, som forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst. Hvis den danske indkomst eksempelvis er
negativ, og der betales skat i udlandet, vil det ikke være muligt at opnå
lempelse, da der ikke falder nogen dansk skat på den udenlandske indkomst.
For et rette op på dette foreslås det nu, at danske selskaber og fonde kan
vælge at se bort fra skattemæssige underskud i et år mod til gengæld at få
mulighed for at fremføre underskuddet til modregning i den skattepligtige
indkomst i senere år. I det år, hvor der ses bort fra underskud i eksempelvis
Danmark, vil der falde en dansk skat på den udenlandske indkomst, hvorfor det
også vil være muligt at opnå lempelse.
D. I nogle tilfælde vil det være muligt at foretage fradrag for
den samme udgift både i Danmark og i udlandet, mens modsvarende indtægter kun
beskattes i et land. Med henblik på at modvirke dette foreslås det, at der
ikke skal kunne opnås fradrag i den danske skattepligtige indkomst, når en
ækvivalerende indtægt ikke medregnes ved den danske skatteberegning. Dette
skal også gælde, når en udgift vil kunne overføres til fradrag hos et
koncernforbundet selskab. Herved sikres det, at en kombineret udnyttelse af
sambeskatningsregler i Danmark og i udlandet ikke indebærer dobbelt fradrag,
mens de indtægter, som modsvarer de udgifter, der er fratrukket to gange, kun
beskattes i udlandet.
E. Det foreslås desuden at gennemføre tvungne afskrivninger for
aktiver i sambeskattede selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i
udlandet. Herefter skal en dansk person, selskab, fond m.v. ved den danske
indkomstopgørelse mindst foretage samme afskrivninger på aktiverne i
datterselskabet m.v., som den pågældende foretager ved den udenlandske
indkomstopgørelse. Afskrivningerne kan dog være større end efter danske
afskrivningsregler.
Baggrunden for forslaget er, at det ved dobbeltbeskatningslempelse er et
grundliggende princip, at dobbeltbeskatningsnedslaget højst kan udgøre den
danske skat af den udenlandske indkomst, uanset at den udenlandske skat af
den udenlandske indkomst er højere. Niveauet for dansk selskabsskat er
imidlertid efterhånden lavere end niveauet for selskabsskatten i mange andre
OECD-lande.
I de tilfælde, hvor den udenlandske skat er højere end den danske skat af
samme indkomst, kan der være fordele ved at undlade eller nedsætte de
afskrivninger af udenlandske aktiver, som skal indgå ved den danske
indkomstopgørelse. Nedsættelsen af afskrivninger medfører højere dansk skat
af den udenlandske indkomst, men den bortfalder ved
dobbeltbeskatningslempelsen. Til gengæld medfører nedsættelsen af
afskrivninger, at det fradrag for værditab, som skulle dækkes af
afskrivningerne, gemmes til senere brug, f.eks ved afståelse af aktiverne.
Endvidere medfører nedsættelsen en tilsvarende forhøjelse af udlandslempelse
indtil ophævelsen af denne lempelse i 1999.
Formålet med forslaget er at ophæve denne adgang for skatteydere til at
vælge at nedsætte de danske afskrivninger på aktiver i udlandet med henblik
på at gemme fradraget for værditab på disse aktiver til senere brug. Ydermere
vil den foreslåede bestemmelse sikre, at selskaber ikke maksimerer
udlandslempelsen i den perioden indtil 1999.
F. Endvidere foreslås visse ændringer og udvidelser af reglerne om
tvungen sambeskatning. Det foreslås dels, at kontrolbegrebet i
selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning udvides. Herefter vil
resultatet i et lavt beskattet, finansielt udenlandsk selskab skulle
undergives tvungen sambeskatning, hvis et dansk selskab m.v. i fællesskab med
koncernforbundne selskaber, aktionærer og disses nærtstående samt fonde og
trusts stiftet af de nævnte grupper direkte eller indirekte kontrollerer det
udenlandske selskab. I dag medregnes alene selskabets egne direkte eller
indirekte besiddelser i opgørelsen af, om der foreligger kontrol. Baggrunden
for udvidelsen af kontrolbegrebet er, at det i modsat fald vil være muligt at
omgå reglen om tvungen sambeskatning eksempelvis ved at sprede besiddelser i
lavt beskattede udenlandske finansselskaber ud blandt et selskab og dettes
aktionærer m.v.
Dels stilles der også forslag om, at personer og fonde, der er fuldt
skattepligtige i Danmark, i lighed med hvad der gælder for selskaber efter
reglerne om tvungen sambeskatning, skal beskattes af den finansielle
indkomst, som optjenes i lavtbeskattede udenlandske finansielle selskaber,
der kontrolleres af den danske person eller fond. Formålet med disse
bestemmelser er som for danske selskaber, at fjerne de skattemæssige
incitamenter til at placere finansielle aktiver i lavtbeskattede udenlandske
selskaber m.v..
Endelig vil der i relation til reglerne om tvungen sambeskatning blive
givet en undtagelse for lokale holdingselskaber, således at aktier i
datterselskaber, hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, ikke
medregnes blandt holdingselskabets finansielle aktiver. Tilsvarende vil
afkast af aktier i sådanne datterselskaber ikke blive anset for finansiel
indkomst for holdingselskabet. Undtagelsen for holdingselskaber er begrundet
i, at det ofte kan være tilfældigt, om aktiviteten i et andet land drives
gennem et lokalt holdingselskab eller om datterselskaberne ejes direkte fra
Danmark. Den foreslåede regel sikrer, at resultatet i holdingselskaber, der
primært ejer almindelige produktionsselskaber i et lavskatteland, ikke
undergives tvungen sambeskatning.
G. Endvidere foreslås det også, at fuldt skattepligtige personer,
selskaber og fonde m.v., der foretager indskud i en lavtbeskattet fond eller
trust i udlandet, skal betale en afgift på 34 pct. af det indskudte beløb.
Dette gælder dog kun, hvis indskuddet antager en værdi af mere 10.000 kr.
Endvidere er der mulighed for at få dispensation fra afgiften, hvis
indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes
i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer. Formålet med denne bestemmelse er, at fjerne de
skattemæssige incitamenter til at placere aktiver i lavtbeskattede
udenlandske fonde og trusts i stedet for i danske fonde, der beskattes af
deres indtægter med 34 pct.
H. Lovforslaget går endeligt ud på at udvide omfanget af den
begrænsede skattepligt af vederlag for arbejde i tjenesteforhold. Den danske
skattepligt skal omfatte alle ydelser, som en dansk arbejdsgiver betaler til
en begrænset skattepligtig person for arbejde, udført her i landet. Dette
gælder også, selvom den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget
efter afslutningen af virksomheden (arbejdsforhold) her i landet.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes alt i alt at være nogenlunde provenuneutralt, men det
skal understreges, at skønnene er meget usikre, da det statistiske grundlag
på området er meget sparsomt.
En række af elementerne i lovforslaget sigter på at justere skattereglerne
vedrørende international beskatning, så uhensigtsmæssige regelsammenstød
fjernes. Dette gælder f. eks. forslaget om, at det ikke ved den danske
indkomstopgørelse skal være muligt at få fradrag for udgifter, hvis de
afledte indtægter ikke beskattes i Danmark. Dette forslag skønnes med et
meget usikkert skøn at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 100 mill.
kr. årligt.
Til samme kategori hører forslaget om tvungne afskrivninger, ændrede
regler for beskatningen ved et udenlandsk selskabs udtræden af sambeskatning
og forslaget om begrænsningerne i adgangen til sambeskatning med
underskudsgivende, koncernforbundne udenlandske datterselskaber. Disse
forslag skønnes at medføre et begrænset merprovenu, som der dog ikke er
talmæssigt grundlag for at skønne nærmere over.
På den anden side vil forslaget om mulighed for at kunne fremføre
underskud med henblik på bedre udnyttelse af reglerne om
dobbeltbeskatningslempelse efter creditmetoden medføre et provenutab. Det er
vanskeligt at skønne over størrelsen heraf, men et provenutab i
størrelsesordenen 100 - 200 mill. kr. årligt forekommer ikke utænkeligt.
Andre af lovforslagets elementer har til formål at forhindre et fremtidigt
provenutab gennem udhuling af det danske skattegrundlag. Dette gælder de
ændrede skatteregler i forbindelse med finansielle selskaber og trusts
hjemmehørende i lavskatteområder.
Den sidste gruppe af forslag indeholder justeringer og værnsregler
vedrørende de omlægninger af reglerne for international beskatning, der i
foråret blev gennemført med lov nr. 312 af 17. maj 1995. Det gælder således
forslaget om en ændret opgørelse af genvundne afskrivninger i forbindelse med
ophør af skattepligt og forslaget om en lempelse af sambeskatningsreglerne
for holdingselskaber i lavskattelande. Med begge forslag gives der afkald på
utilsigtet merprovenu.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på i alt 2 mill.
kr., fordelt med 0,9 mill. i 1996, 0,9 mill. i 1997 og 0,2 mill. i 1998.
Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Med lovforslaget mindskes skattesystemets forvridende virkninger, og
forslaget bidrager til en konkurrencemæssig ligestilling virksomhederne
imellem. For nogle virksomheder indebærer forslaget således en lempeligere
beskatning gennem de bedre muligheder for dobbeltbeskatningslempelse, mens
den fordel, som andre virksomheder har haft af de gældende regler, f.eks.
fradrag for udgifter uden beskatning af de afledte indtægter, bliver
inddraget.
Forholdet til EU-retten
EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag vedrørende virksomheders
underskud i faste driftssteder og datterselskaber beliggende i andre
medlemslande, KOM (90) 595. Efter direktivforslaget skal de enkelte lande
tillade fradrag for underskud fra udenlandske datterselskaber og faste
driftssteder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kun Danmark
tillader generelt fradrag for underskud i udenlandske datterselskaber. Efter
direktivforslaget kan der gennemføres fuld genbeskatning i tilfælde af
afståelse, ophør, likvidation eller omdannelse, og underskuddet kan altid
genbeskattes fuldt ud inden udgangen af det femte år, efter underskuddet blev
fratrukket.
De seneste embedsmandsdrøftelser fandt sted i 1992, og det må anses for
usandsynligt, at direktivforslaget bliver vedtaget på grund af modstanden fra
de øvrige medlemsstater.
Lovforslaget er ikke berørt af moder-/datterselskabsdirektivet
(90/435/EØF), som foreskriver skattefrihed for udbytter i
moder-datterselskabsforhold, eller fusionsdirektivet (90/434/EØF).
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, ansættes afskrivningsgrundlaget
for afskrivningsberettigede aktiver i forbindelse med skattepligtens
indtræden som udgangspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet
maksimalt efter danske regler i perioden indtil skattepligtens indtræden.
Når et afskrivningsberettiget aktiv senere afhændes, gives der efter
selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, et nedslag i de genvundne afskrivninger,
således at de beregnede afskrivninger, der vedrører perioden forud for
skattepligtens indtræden, ikke tages til beskatning.
Beskatningen af genvundne afskrivninger har til formål at efterregulere
afskrivningerne, således at de kommer til at svare til det faktiske værditab.
Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2 og 3, kan der forekomme situationer,
hvor alle foretagne afskrivninger i skattepligtsperioden bliver beskattet som
genvundne afskrivninger ved afhændelsen, selvom der har været et faktisk
værditab i perioden.
Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, ændres,
således at ved afhændelse af et afskrivningsberettiget aktiv, der ved
skattepligtens indtræden blev anset for afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil dette tidspunkt, beskattes genvundne afskrivninger kun i det
omfang, de overstiger det faktiske værditab i skattepligtsperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal de genvundne afskrivninger opgøres i
forbindelse med afhændelsen til den del af de i skattepligtsperioden
foretagne afskrivninger på det pågældende aktiv, der overstiger det faktiske
værditab i samme periode. Det faktiske værditab er forskellen mellem
afståelsessummen og handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens
indtræden.
Hvis afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen, nedsættes den avance,
der tages til beskatning efter de danske avancebeskatningsregler, med den del
af avancen, der vedrører perioden forud for skattepligtens indtræden.
For aktiver, der afskrives efter saldometoden, reguleres afståelsessummen
med henblik på at opnå den ovenfor beskrevne effekt. Afståelsessummen
ansættes til den skattemæssigt nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med
tillæg af den del af de i skattepligtsperioden foretagne afskrivninger, der
overstiger det pågældende aktivs faktiske værditab i skattepligtsperioden, og
af den avance, der vedrører skattepligtsperioden.
Der er samtidigt foretaget en forenkling af bestemmelsen, idet § 4 A, stk.
3 og 4, er blevet sammenskrevet.
Til nr. 3
Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, finder
bestemmelserne i § 4 A, stk. 1-5, der bliver stk. 1-4, om værdiansættelse af
aktiver og passiver i forbindelse med skattepligtens indtræden tilsvarende
anvendelse på selskaber m.v., der bliver begrænset skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, hvis de ikke umiddelbart forinden har været fuldt
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.
Fonde m.v., der ophører med at være skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1, fordi ledelsen flyttes til udlandet, er begrænset
skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, hvis de efter
fraflytningen oppebærer de i bestemmelsen nævnte indkomsttyper her fra
landet.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5,
ændres, således at der heller ikke i tilfælde, hvor skattepligt efter
fondsbeskatningslovens § 1 har bestået umiddelbart forud for den begrænsede
skattepligts indtræden, sker en ny værdiansættelse af aktiver og passiver ved
begrænset skattepligts indtræden.
Til nr. 4
Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres fraflytterbeskatning i
forbindelse med, at selskaber m.v. ophører med at være skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller i forbindelse med, at selskabet m.v. efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, på Færøerne eller Grønland. Fraflytterbeskatningen gennemføres ved,
at aktiver og passiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet til
handelsværdien på dette tidspunkt. Herved udløses beskatning af genvundne
afskrivninger og avancer efter skattelovgivningens almindelige regler.
Efter ligningslovens § 33 D, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags §
2, nr. 8, gennemføres en genbeskatning af underskud, der ikke modsvares af
senere års overskud, fra faste driftssteder, når selskabet bliver
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. nærmere
bemærkningerne til bestemmelsen.
Størrelsen af genbeskatningspligtige underskud efter ligningslovens § 33 D
kan bl.a. skyldes foretagne afskrivninger. I forbindelse med fraflytning
genbeskattes således et beløb svarende til genvundne afskrivninger i faste
driftssteder i udlandet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.
Det foreslås derfor, at fraflytterbeskatningen efter selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7, reduceres i det omfang, der gennemføres en genbeskatning af
underskud efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.
Til nr. 5 og 6
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal et dansk aktieselskab
m.v. ikke beskattes af udbytter fra dets danske datterselskab. Baggrunden for
skattefriheden er, at der allerede er sket beskatning af den
selskabsindkomst, hvoraf udbytterne er udloddet. På tilsvarende måde er der
skattefrihed for udbytter fra et datterselskab, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvis den selskabsindkomst, som ligger
til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i
væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 3.
I de tilfælde, hvor stk. 1 ikke anvendes, skal et dansk selskab kun
beskattes af 66 pct. af de udbytter, som det har modtaget fra et andet dansk
selskab, jf. § 13, stk. 4.
Den forslåede regel i § 13, stk. 6, skal imødegå, at et dansk moderselskab
med et udenlandsk datterselskab, som ikke opfylder betingelserne i stk. 3,
omgår denne bestemmelse ved, at datterselskabets ledelse flyttes til Danmark.
Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet datterselskab kun er
skattefri efter reglen i stk. 1, nr. 2, hvis den til grund for udbyttet
liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i
væsentlig grad fra de danske skatteregler. Praksis i § 13, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
På samme måde foreslås det, at reglen om lav beskatning kun skal anvendes
for udbytte fra et dansk selskab, som tidligere har været hjemmehørende i
udlandet, hvis den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er
beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske
skatteregler.
Til nr. 7
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at udenlandsk kontrollerede
koncerner med danske datterselskaber ikke kan opnå dansk skattenedsættelse
ved at omplacere (en del af) deres underskudsgivende aktiviteter som
sambeskattede datterselskaber af det danske selskab. Danmark tillader som et
af de eneste lande grænseoverskridende sambeskatning, og danske selskaber,
som indgår i udenlandske koncerner, er derfor særligt udsatte for at få
»hægtet« sådanne udenlandske underskudsgivende selskaber på sig.
Det foreslås derfor at nægte sambeskatning i tilfælde, hvor det danske
selskab har erhvervet et udenlandsk datterselskab fra et eller flere
koncernforbundne selskaber.
Som afgrænsningen af, hvilke sælgerselskaber der anses for
koncernforbundne selskaber, anvendes kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
Sambeskatning kan ikke opnås, hvis mere end 50 pct. af aktierne i det
udenlandske datterselskab er erhvervet fra koncernforbundne selskaber.
Det er uden betydning, om aktierne erhverves af det danske selskab selv
eller af dettes sambeskattede datterselskaber.
Hvis et udenlandsk selskab allerede indgår i en dansk sambeskatning, vil
sambeskatningen dog kunne fortsætte. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor et
dansk selskab erhverver et i forvejen sambeskattet udenlandsk
(datterdatter)selskab af sit eget sambeskattede danske datterselskab.
Til nr. 8 og 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 2.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, indebærer, at
afgrænsningen af, hvornår et dansk selskab anses at kontrollere et udenlandsk
lavtbeskattet selskab, udvides. Efter de gældende regler anses et dansk
selskab at kontrollere et selskab i udlandet, hvis det direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller
kontrollerer mere end 50 pct. af stemmerne deri.
Efter den foreslåede ændring vil også søsterselskabers aktiebesiddelser og
stemmerettigheder, aktiebesiddelser og stemmerettigheder fra kontrollerende
aktionærer, deres nærtstående eller selskaber, disse kontrollerer samt
besiddelser fra fonde og trusts stiftet af den nævnte gruppe, skulle
medregnes ved afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et
udenlandsk lavtbeskattet selskab.
I kraft af henvisningen til ligningslovens § 16 H er det alene aktie- og
stemmerettigheder fra personlige aktionærer, som alene eller i fællesskab med
nærtstående kontrollerer det danske selskab, der skal medregnes ved
afgørelsen af, om det danske selskab kontrollerer et lavtbeskattet udenlandsk
finansselskab.
Formålet med den nye bestemmelse er at forhindre, at aktiebesiddelser i
lavtbeskattede, finansielle udenlandske selskaber spredes ud på flere
søsterselskaber af udenlandske moderselskaber eller fordeles mellem selskaber
og kontrollerende aktionærer med henblik på at undgå tvungen sambeskatning.
Eksempelvis vil et udenlandsk moderselskab kunne sprede sine aktiebesiddelser
i finansielle lavskatteselskaber ud på flere datterselskaber - herunder dets
danske datterselskaber - og herved undgå tvungen sambeskatning. Tilsvarende
vil personer kunne fordele aktiebesiddelser eller stemmerettigheder i
finansielle lavskatteselskaber mellem sig selv, nærtstående og kontrollerede
selskaber, således at hverken selskaber eller personer besidder mere end 50
pct. af aktierne eller stemmerne i det udenlandske selskab.
Den nye affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, medfører, at det
ikke længere vil være muligt at undgå tvungen sambeskatning ved at sprede
aktiebesiddelser eller stemmerettigheder ud mellem interesseforbundne parter.
Hvis eksempelvis et dansk selskab indgår i en udenlandsk koncern, hvor det
endelige moderselskab er hjemmehørende i udlandet, vil aktiebesiddelser og
stemmerettigheder fra alle koncernforbundne selskaber skulle medregnes ved
afgørelsen af, om et dansk selskab må anses at udøve kontrol over et selskab
i et lavskatteland.
Såfremt et dansk selskab anses at kontrollere et lavtbeskattet, finansielt
udenlandsk selskab, vil der blive udløst tvungen sambeskatning i Danmark. Den
del af de finansielle indtægter i det udenlandske selskab, som skal medregnes
ved den danske indkomstopgørelse, vil dog stadigt være begrænset til det
danske selskabs direkte eller indirekte ejerandel i det udenlandske selskab.
Til nr. 11-13
Den foreslåede nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, har
dels til hensigt at lovfæste, hvornår et udenlandsk selskab må antages at
drive finansiel virksomhed, og dels til hensigt at gøre den skattemæssig
behandling neutral overfor om aktiviteten i et fremmed land drives gennem
flere selskaber fremfor i et enkelt selskab.
Efter reglen vil et udenlandsk selskab blive anset for at drive finansiel
virksomhed, hvis enten 50 pct. af dets skattepligtige (brutto)indtægter i et
givet indkomstår hidrører fra finansiel virksomhed, eller hvis mere end 50
pct. af selskabets samlede aktiver udgøres af finansielle aktiver. Ved
opgørelsen af henholdsvis de finansielle og de ikke-finansielle aktiver ses
på de enkelte gruppers handelsværdi. Bestemmelsen kodificerer den gældende
retstilstand.
Som typiske eksempler på finansielle aktiver kan nævnes fordringer,
aktier, patenter og licenser m.v. Tilsvarende vil finansielle indtægter
eksempelvis kunne være renter, udbytter, royalties, aktieavancer m.m.
I nogle tilfælde vil danske selskaber udøve deres aktiviteter i
lavskattelande gennem et holdingselskab, som besidder produktionsselskaber i
det samme land. Efter såvel de gældende regler, som dem, der foreslås i
selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., vil sådanne holdingselskaber ofte
blive anset for at drive finansiel virksomhed med den følge, at de undergives
tvungen sambeskatning.
Det skyldes, at mere end 50 pct. af deres indtægter antager finansiel
karakter, da der modtages udbytter fra datterselskaberne, eller det hænger
sammen med, at aktierne i datterselskaberne repræsenterer mere end 50 pct. af
de samlede aktiver i det lokale holdingselskab.
I mange situationer kan det bero på tilfældigheder, om aktiviteten i et
andet land drives gennem et eller flere selskaber, om der etableres et lokalt
holdingselskab, eller om aktierne i produktionsdatterselskaber besiddes
direkte fra Danmark. Med henblik på at undgå, at sådanne lokale
holdingselskaber undergives tvungen sambeskatning af den indkomst, som
modtages fra datterselskaber hjemmehørende i samme land som holdingselskabet,
foreslås nu en regel, hvorefter et udenlandsk datterselskab, som fungerer som
lokalt holdingselskab, ikke blandt dets finansielle indtægter skal medregne
udbytter og aktieavancer fra dets egne datterselskaber hjemmehørende i samme
land. I stedet vil holdingselskabet blive anset for at have oppebåret
indkomsten i datterselskabet i stedet for dette. Udbytter, holdingselskabet
modtager fra sine datterselskaber, indgår ikke i opgørelsen af henholdsvis
finansielle og ikke-finansielle indtægter i holdingselskabet, idet de lades
helt ude af betragtning. Det samme gælder aktieavancer vedrørende
datterselskabsaktierne.
Tilsvarende skal der ved opgørelsen af finansielle og ikke-finansielle
aktiver og passiver i holdingselskabet medregnes aktiver og passiver fra
datterselskaberne, og aktierne heri vil derfor ikke længere blive anset som
finansielle aktiver for holdingselskabet.
Det er kun aktiver og passiver samt indtægter fra holdingselskabets
datterselskaber i samme land, der behandles efter de nævnte regler. Aktier i
datterselskaber i andre lande vil stadigt blive anset som finansielle
aktiver, ligesom afkast herfra i form af udbytter og aktieavancer henregnes
til finansiel indkomst. Det samme er tilfældet for selskaber, som er
hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, og som ikke kontrolleres af
dette.
Den foreslåede bestemmelse tager alene sigte på at vurdere, om et lokalt
holdingselskab driver finansiel virksomhed. Om holdingselskabets
datterselskaber driver finansiel virksomhed, skal fortsat afgøres efter de
almindelige regler. Da reglerne om tvungen sambeskatning finder anvendelse i
alle tilfælde, hvor et dansk selskab direkte eller indirekte kontrollerer et
finansielt lavtbeskattet udenlandsk selskab, vil finansielle datterselskaber
af et lokalt holdingselskab, der på grund af den foreslåede nye bestemmelse
ikke falder ind under selskabsskattelovens § 32, som absolut hovedregel blive
undergivet tvungen sambeskatning.
I det tilfælde, hvor det lokale holdingselskab har et datterselskab, som
selv fungerer som holdingselskab, vil der ved bedømmelsen af, om det første
holdingselskab driver finansiel virksomhed blive set igennem det andet
holdingselskab, således at aktiver og passiver i det andet holdingselskabs
datterselskaber anses for ejet af det første holdingselskab.
Om det andet holdingselskab skal anses at drive finansiel virksomhed,
afgøres ved en selvstændig opgørelse efter den foreslåede nye regel i
selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Ændringerne i stk. 9 og 10, der bliver stk. 10 og 11, er
konsekvensændringer.
Til § 2
Til nr. 1
§ 5 G:
Efter de eksisterende regler kan der ved visse grænseoverskridende
konstruktioner opnås fradrag for samme udgift to gange, selvom indtægten, der
korresponderer med udgiften, kun beskattes i udlandet.
Eksempelvis kan denne effekt opnås i tilfælde, hvor et dansk selskab (M),
der ønsker at etablere sig i udlandet i et datterselskab (D), der forventes
at give et overskud. M opretter i det pågældende udland et holdingselskab
(H). H inddrages under en dansk sambeskatning. H optager et lån, og
låneprovenuet indskydes herefter som aktiekapital i D. D indgår ikke i den
danske sambeskatning. Der etableres herefter efter reglerne i det pågældende
udland en sambeskatning mellem H og D.
Eksemplet kan illustreres som følger, hvor »yy« er udtryk for
dansk sambeskatning, og »y« er udtryk for udenlandsk sambeskatning.
Ved denne konstruktion opnås, at renteudgifterne for lånet, som H har
optaget, kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse, hvorimod afkastet af
den lånte kapital tilfalder D, som ikke er inddraget under dansk
sambeskatning. Den udenlandske sambeskatning har den effekt, at renteudgiften
i H kan modregnes i D's indkomst. Samlet medfører den beskrevne konstruktion,
at renteudgifterne fratrækkes både i den danske indkomstopgørelse og i den
udenlandske, hvorimod afkastet af den lånte kapital alene beskattes i
udlandet. Herved opnås et »gratis« ekstrafradrag i den danske
indkomstopgørelse. Ved at lade det udenlandske holdingselskab optage
tilstrækkeligt store lån til forrentning i datterselskabet kan hele det
danske skattegrundlag fjernes.
Det foreslås derfor, at der indføres en generel bestemmelse, hvorefter der
ikke ved den danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som
efter udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen
eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne
indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning.
Den foreslåede bestemmelsen gælder efter sin ordlyd for fuldt
skattepligtige personer og selskaber m.v., skattepligtige fonde m.v. efter
fondsbeskatningslovens § 1. Herved finder den også anvendelse på selskaber
m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 31 og § 32.
Efter 1. pkt. kan der ikke opnås fradrag for udgifter, der efter
udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst oppebåret af skatteyderen,
hvis ikke indkomsten indgår i beregningen af den danske skat.
Fradragsbegrænsningen er betinget af, at den pågældende indkomst ikke
indgår i beregningen af den danske skat. Indgår indkomsten i den danske
skattepligtige indkomst, finder fradragsbegrænsningen ikke anvendelse.
Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor en indkomst indgår i den danske
skatteberegning, selvom den ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Dette
medfører, at fradrag i indkomst, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er omfattet af eksemptionslempelse, ikke omfattes af bestemmelsen, hvis
»eksemptionsindkomsten« indgår ved den danske skatteberegning
(eksemption efter gammel metode).
Bestemmelsen i 1. pkt. får betydning i tilfælde, hvor udlandet yder
skattegodtgørelse ved udlodning af udbytter. Når D i det anførte eksempel
udlodder årets resultat til H, godtgøres H med et beløb svarende til det
beløb, som D har betalt i skat. Efter danske regler indgår hverken udbytte
fra D til H eller skattegodtgørelsen i den danske skatteberegning. Den
foreslåede bestemmelse medfører, at de renteudgifter, som H efter udenlandske
regler kan fradrage i udbytte og skattegodtgørelse, ikke giver fradrag ved
den danske skatteberegning.
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. gælder fradragsbegrænsningen
tilsvarende, hvis udgiften efter udenlandske regler kan overføres til fradrag
i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber. Dette medfører bl.a., at
udgifter, som efter udenlandske sambeskatningsregler overføres til fradrag i
andre udenlandske selskaber, der ikke er inddraget under den danske
sambeskatning, ikke kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse.
Om et selskab anses for at være koncernforbundet selskab afgøres efter
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Efter denne bestemmelse anses selskaber for
at være koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være
koncernforbundne.
§ 5 H:
Det foreslås, at der indføres en fradragsbegrænsning for underskud i faste
driftssteder og faste ejendomme i udlandet, i tilfælde hvor disse erhverves
fra et koncernforbundet selskab.
Reglen skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen om
begrænsninger i adgangen til sambeskatning, jf. § 1, nr. 4, og den sikrer, at
en allerede eksisterende udenlandsk underskudsgivende filial eller fast
ejendom ikke placeres i et dansk selskab.
Selskaber m.v. og fonde m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 og
fondsbeskatningslovens § 1 omfattes af reglen. Herved får bestemmelsen
ligeledes betydning for udenlandske sambeskattede datterselskaber. Fysiske
personer omfattes ikke.
Bestemmelsen omfatter »tilkøbte« underskudsgivende aktiviteter
fra koncernforbundne selskaber og fonde. Som afgrænsning af, hvilke sælgende
selskaber og fonde, der anses for koncernforbundne, anvendes
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
Fusion sidestilles med erhvervelse, således at f.eks. tilfælde, hvor
underskudsgivende aktiviteter fusioneres ind i et udenlandsk (sambeskattet)
datterselskab, omfattes af bestemmelsen.
Fusion og tilførsel af aktiver m.v. anses i relation til bestemmelsen for
at være en erhvervelse. Dette medfører, at bestemmelsen ikke kan omgås ved
f.eks. at nystifte et datterselskab i det land, hvor underskudsselskabet er
hjemmehørende, og som fra stiftelsen er omfattet af dansk sambeskatning,
hvorefter det underskudsgivende selskab fusioneres ind i det nystiftede
sambeskattede selskab.
Kun underskud, der opstår efter erhvervelsen, er omfattet. Underskud fra
før denne periode er efter de almindelige regler herom det danske selskab
m.m. uvedkommende.
Efter stk. 1 vil underskuddet alene kunne fremføres til senere års
overskud i samme faste driftssted eller faste ejendom efter den almindelige
regel herom i ligningslovens § 15.
Underskuddet indgår altså ikke som en del af selskabets almindelige
indkomst. Er der omvendt overskud, vil dette på almindelig vis efter
eventuelt fradrag af fremført underskud skulle medregnes i den samlede
indkomst.
Efter stk. 2 finder de almindelige regler dog anvendelse, såfremt det/den
udenlandske faste driftssted/ejendom er erhvervet fra et på
overdragelsestidspunktet sambeskattet selskab, forudsat at sælgeren ikke har
selv har erhvervet det/ den udenlandske faste driftssted/ejendom fra et
koncernforbundet, men ikke sambeskattet selskab.
§ 5 I:
Efter nedsættelsen af selskabsskattesatsen ligger det danske niveau for
selskabsskat nu under niveauet for selskabsskat i mange andre OECD-lande.
Et dansk selskab med indkomst fra et andet land med en højere selskabsskat
kan have en interesse i at opgøre denne indkomst med virkning for dansk
indkomstopgørelse, således at der er så lille en forskel som muligt mellem
den (lavere) danske skat og den (højere) udenlandske skat af den udenlandske
indkomst. Dette kan ske ved at undlade eller nedsætte afskrivningerne af de
udenlandske aktiver ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.
Et dansk moderselskab med et udenlandsk datterselskab kan vælge, at
afskrivningerne af datterselskabets aktiver med virkning for dansk
indkomstopgørelse fastsættes uafhængigt af afskrivningerne af moderselskabets
aktiver. Der kan således fastsættes lavere afskrivninger af datterselskabets
aktiver end afskrivningerne af moderselskabets aktiver.
Dette forhøjer ganske vist den danske selskabsskat af indkomsten i
datterselskabet, men det medfører ikke større dansk skattebetaling, idet
dobbeltbeskatningslempelsen svarer til den danske skat af den udenlandske
indkomst, når dette beløb er lavere end den udenlandske skat af denne
indkomst.
Hvis et dansk moderselskab undlader eller nedsætter afskrivningerne på
aktiver i dets udenlandske datterselskab, med virkning for den løbende
opgørelse af dansk skattepligtig indkomst, kan selskabet endvidere opnå et
skatteteknisk tab ved senere afståelse af aktiverne. Dette tab kan udnyttes
som et underskud, der kan nedsætte beskatningen af anden dansk skattepligtig
indkomst.
Endeligt kan det danske selskab opnå en fordel med hensyn til beregning af
udlandslempelsen, som beregnes på grundlag af udenlandsk indkomst.
Udlandslempelsen aftrappes i perioden indtil 1999. Selskabet kan maksimere
udlandslempelsen i denne periode ved at nedsætte afskrivningerne på de
udenlandske aktiver, hvilket forøger den udenlandske indkomst og dermed også
udlandslempelsen.
For at undgå disse virkninger foreslås det, at ved opgørelsen af dansk
skattepligtig indkomst i et udenlandsk sambeskattet datterselskab skal
datterselskabets aktiver afskrives i mindst samme omfang, som de afskrives
med virkning for den skattepligtige indkomst i det land, hvor datterselskabet
er hjemmehørende. Der skal dog højst afskrives efter reglerne i dansk
skattelovgivning.
Denne sammenligning af afskrivning med virkning for dansk
indkomstopgørelse og udenlandsk indkomstopgørelse skal foretages aktiv for
aktiv. For de aktiver, som afskrives efter saldometoden med virkning for
dansk indkomstopgørelse, skal der dog ses på de samlede udenlandske
afskrivninger af disse aktiver.
Efter forslaget gælder bestemmelsen også for udenlandske faste
driftssteder og faste ejendomme.
Til nr. 2
Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 H er at
gennemføre et regelsæt, som svarer til selskabsskattelovens § 32 om tvungen
sambeskatning, for personer.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse skal søges i den liberalisering
af kapitalbevægelserne, der er gennemført i de senere år, sammenholdt med at
andre lande i stigende grad ønsker at tiltrække kapital ved at indføre
særligt gunstige skatteordninger for selskaber, der ejes af udlændinge.
Da det nu ikke længere er forbundet med problemer at flytte kapital over
landegrænser - herunder til lavskattelande eller særlige lavskattezoner - er
det nærliggende for personer, som besidder større formuer, at flytte deres
finansielle aktiver til skattebegunstigede udenlandske selskaber.
Med henblik på at fjerne den skattemæssige fordel for selskaber
hjemmehørende i Danmark i at overføre deres finansielle aktiviteter til
lavtbeskattede udenlandske datterselskaber, blev der ved lov nr. 312 af 17.
maj 1995 indført regler om tvungen sambeskatning for selskaber.
De foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe ligestilling mellem
personer og selskaber, således at personer nu også bliver beskattet af
finansiel indkomst, der optjenes i udenlandske lavtbeskattede finansielle
selskaber. Herved undgås det, at det danske beskatningsgrundlag udhules ved,
at danskere placerer deres formuer i udenlandske lavskattezoner.
Regelsættet i ligningslovens § 16 H vil finde anvendelse, såfremt en
person omfattet af kildeskattelovens § 1 i fællesskab med nærtstående eller
med fonde og trusts stiftet af de pågældende kontrollerer et lavtbeskattet
finansielt udenlandsk selskab.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32 gøres i øvrigt med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelig på personer. Det indebærer blandt andet,
at reglerne om begrænsning af overførsel af underskud, om fradragskontoen, om
udfærdigelse af regnskab for det udenlandske selskab m.m. også finder
anvendelse i forbindelse med beskatning af personer.
Der foreslås dog en enkelt særregel for personer, som tager sigte på at
undgå, at den samme indkomst fra et finansielt udenlandsk selskab undergives
beskatning både hos en dansk person og hos et dansk selskab.
Ejer en person aktier eller stemmerettigheder i et udenlandsk selskab
gennem et dansk selskab, vil personen således ikke blive beskattet af den del
af indkomsten fra det udenlandske selskab, som skal medregnes i det danske
selskabs indkomst efter reglen i selskabsskattelovens § 32. Da der ved
afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et selskab i udlandet,
skal medregnes aktiebesiddelser hos kontrollerende aktionærer, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 8, betyder det, at personer kun vil blive
beskattet efter § 16 H af den udenlandske indkomst, som kan henføres til de
aktier, de direkte ejer i det udenlandske selskab.
Til nr. 3-5
Når et dansk selskab fusionerer med et udenlandsk selskab, og det
udenlandske selskab er det modtagende, nedsættes den danske beskatning i
forbindelse med fusionen efter ligningslovens § 33, stk. 4, med det beløb som
den anden stat, Færøerne eller Grønland ville have pålignet et fast
driftssted i det pågældende land, hvis det blev afhændet på
fusionstidspunktet. I ligningslovens § 33, stk. 5, er en tilsvarende
bestemmelse, der finder anvendelse, hvis et selskab m.v. ophører med at være
fuldt skattepligtigt som følge af, at ledelsens sæde flyttes til udlandet.
Det foreslås, at bestemmelserne i ligningslovens § 33, stk. 4 og 5,
udvides til også at omfatte faste ejendomme beliggende i udlandet.
Til nr. 6-8
Såfremt et fast driftssted beliggende i udlandet giver underskud, kan
dette underskud fradrages i den skattepligtiges indkomst.
Underskuddet vil i tilfælde, hvor der lempes efter eksemptionsmetoden,
blive genbeskattet, når det faste driftssted giver overskud, hvis det helt
eller delvist afhændes, eller såfremt det omdannes til et selskab. Afhændes
det faste driftssted helt eller delvist eller omdannes det til et selskab, er
genbeskatningen imidlertid maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det
år, hvor det faste driftssted bortsælges. En eventuel difference bliver ikke
genbeskattet.
Anvendes creditmetoden, vil underskuddet løbende blive indvundet, hvis det
faste driftssted senere giver overskud. Såfremt det faste driftssted helt
eller delvist placeres i et udenlandsk selskab, er dette imidlertid ikke
tilfældet.
Med henblik på at modvirke, at en koncern således kan omplacere et fast
driftssted, der f.eks. efter en opstartsfase er ved at blive
overskudsgivende, fra det danske selskab til et udenlandsk koncernforbundet
selskab, foreslås det i ligningslovens § 33 D, stk. 5, at underskud, der ikke
modsvares af senere års overskud, bliver genbeskattet fuldt ud, såfremt det
faste driftssted helt eller delvist afhændes til et koncernforbundet selskab.
Afhændes det faste driftssted til et ikke koncernforbundet selskab eller
eventuelt til en person, foretages der efter de gældende regler en almindelig
genbeskatning efter ligningslovens § 33 D, stk. 1-4, hvor genbeskatningen er
maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det år, hvor det faste
driftssted afhændes, hvorfor en eventuel difference ikke bliver genbeskattet.
Omdannelse af et fast driftssted til et (koncernforbundet) selskab
sidestilles i skattemæssig henseende med »afhændelse« til et
(koncernforbundet) selskab, hvorfor ligningslovens § 33 D, stk. 5, finder
anvendelse. Der vil altså også i dette tilfælde ske fuld genbeskatning.
Efter de gældende regler kan beskatningen undgås ved, at det danske
selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, herunder ved at det efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. I disse
tilfælde gennemføres efter de gældende regler en fraflytterbeskatning efter
selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås ligeledes i ligningslovens §
33 D, stk. 5, at der også i fraflyttertilfældene skal finde fuld
genbeskatning sted. Denne genbeskatning omfatter såvel underskud, som måtte
være fratrukket ved den danske indkomstopgørelse, som underskud, der
eventuelt tidligere er fratrukket i en sambeskatningsindkomst. I forbindelse
med ophørsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gives der et
nedslag for beskatningen af de genvundne underskud, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4.
Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 6, at der gennemføres en
undtagelse til ligningslovens § 33 D, stk. 5, i tilfælde, hvor det faste
driftssted omdannes til et selskab, der omfattes af dansk beskatning. Det
bemærkes, at undtagelsen i ligningslovens § 33 D, stk. 6, forudsætter, at
samtlige faste driftssteder og faste ejendomme i samme land omdannes til et
selskab. Finder undtagelsen anvendelse, overføres en eventuel resterende
genbeskatningssaldo til det nydannede selskab. Ligeledes i ligningslovens §
33 D, stk. 6, foreslås det, at i tilfælde, hvor selskabet, der flytter
ledelsens sæde ud af Danmark, fortsat er omfattet af almindelig sambeskatning
efter selskabsskattelovens § 31, finder ligningslovens § 33 D, stk. 5, ikke
anvendelse.
Ovenstående regler om fuld genbeskatning finder anvendelse uanset hvilken
metode (eksemption eller credit), der anvendes til lempelse af eventuel
dobbeltbeskatning.
Ved bedømmelsen af, om et selskab anses for koncernforbundet, anvendes
kursgevinstbeskatningslovens § 6 B, stk. 3.
Den foreslåede ændring i ligningslovens § 33 D, stk. 2, (nr. 7), skyldes,
at omdannelse til et selskab i skattemæssig henseende, som nævnt, sidestilles
med afhændelse. Denne passus udgår således som overflødig.
Som nævnt gennemføres alene en begrænset genbeskatning, hvis et fast
driftssted eller en fast ejendom afhændes til et ikke koncernforbundet
selskab. Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 7, at i tilfælde, hvor
den tidligere ejer alene eller i fællesskab med andre koncernforbundne
selskaber indenfor 5 år efter afhændelsen erhverver kontrol med det selskab,
der har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom, så
gennemføres en fuld genbeskatning, som om det faste driftssted eller den
faste ejendom oprindeligt var afhændet til et koncernforbundet selskab.
Tilsvarede gælder, hvis den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet
selskab inderfor 5 år efter afhændelsen erhverver en afhændet fast ejendom.
Til nr. 9
Efter ligningslovens § 33 E foretages en genbeskatning af fratrukne
nettounderskud i sambeskatningsperioden, når et udenlandsk datterselskab
udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.
Efter de gældende regler gennemføres genbeskatningen ved, at et beløb,
svarende til den beskatning en likvidationsbeskatning af det udtrædende
datterselskab ville medføre, medregnes ved moderselskabets skattepligtige
indkomst i forbindelse med sambeskatningsophøret. I det omfang hele
genbeskatningssaldoen ikke genbeskattes ved sambeskatningsophøret,
gennemføres en genbeskatning, efterhånden som der modtages udbytter eller
aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab, eller efterhånden som (en
del af) det udtrædende selskabs indkomst skal medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning i
selskabsskattelovens § 32.
Det foreslås, at der gennemføres en række ændringer, hvoraf nogle er af
redaktionel karakter.
Efter de gældende regler genbeskattes et nettounderskud fra
sambeskatningsperioden i forbindelse med sambeskatningsophøret.
Nettounderskuddet opgøres som underskud, der er fratrukket i andre
sambeskattede selskabers overskud, reduceret med overskud fra
sambeskatningsperioden.
Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 1, at det i stedet er
underskud, som er fradraget i andre sambeskattede selskabers skattepligtige
indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, der tages til
genbeskatning.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at overskud, der falder forud
for underskud, ikke eller kun i begrænset omfang udløser dansk beskatning og
derfor ikke udligner den skattemæssige værdi af det fratrukne underskud.
Typisk kan underskud efter udenlandske skatteregler - i lighed med efter
danske regler - fremføres til modregning i senere års overskud. Dette
medfører, at den udenlandske skat bliver mindre, og dermed bliver den danske
creditlempelse også mindre. Det er derfor kun i årene efter underskud, der
kan forventes et overskud, der reelt udløser en dansk beskatning. Det
foreslås derfor, at det alene er overskud, der følger efter fratrukne
underskud, der fragår ved opgørelsen af, hvor stort et beløb, der skal
genbeskattes. Den foreslåede måde at opgøre det genbeskatningspligtige
underskud på svarer til metoden i ligningslovens § 33 D om genbeskatning af
fratrukne underskud i faste driftssteder.
Efter de gældende regler opgøres underskud og overskud i relation til
ligningslovens § 33 E selskab for selskab. Af hensyn til samspillet med
bestemmelserne om beregning af lempelse for dobbeltbeskatning, hvor
opgørelsen sker samlet for alle sambeskattede selskaber i samme land,
foreslås det, at der også i relation til genbeskatningen i ligningslovens §
33 E foretages en samlet opgørelse.
Efter forslaget opgøres resultatet samlet for alle udenlandske
sambeskattede selskaber i samme land. Hvis den samlede opgørelse udviser et
overskud, fordeles dette forholdsmæssigt på de selskaber, der bidrager med et
overskud. Hvis derimod den samlede opgørelse udviser et underskud, fordeles
dette forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber, jf. ligningslovens §
33 E, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at der som udgangspunkt foretages en genbeskatning af hele
underskuddet opgjort efter de ovenfor beskrevne retningslinier i forbindelse
med sambeskatningsophøret, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 1. Alternativet
vil være altid at bibeholde selskabet under sambeskatningen med den virkning,
at genbeskatningen kommer i takt med indtjeningen.
Der foreslås en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter
der også finder en fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk
sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed
til et koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke
udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter uden, at en genbeskatning
af fratrukne underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en
genbeskatning i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et
koncernforbundet selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I
sådanne tilfælde overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der
overtager aktiverne.
Efter forslaget bibeholdes de hidtil gældende regler som udgangspunkt i
ligningslovens § 33 E, stk. 3 og 4, i tilfælde, hvor datterselskabet i
forbindelse med sambeskatningsophøret sælges til en uafhængig køber, eller
hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller
likvidation, uden datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres
til koncernforbundne selskaber m.v.
I så fald er genbeskatningen ved sambeskatningsophøret maksimeret til den
fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og
salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet
af det sidste indkomstår under sambeskatningen. Det foreslås dog, at den
maksimale genbeskatning ved sambeskatningsophøret forhøjes med skattefri
udbytter og aktieavancer oppebåret i de seneste fem år i
sambeskatningsperioden, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3. Forslaget er en
værnsregel, der har til formål at sikre, at genbeskatningen ikke udhules ved,
at datterselskabet så vidt muligt tømmes for midler, således at den fiktive
likvidationsbeskatning ved sambeskatningsophøret ikke udløser nogen
nævneværdig genbeskatning.
Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 4, præciseret, at den
efterfølgende genbeskatning gennemføres både, hvis moderselskabet selv eller
andre med moderselskabet koncernforbundne selskaber m.v. modtager udbytter
eller aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab. Hvis ikke udbyttet
eller aktieavancen beskattes i Danmark, sker genbeskatningen ved, at et beløb
svarende til udbytterne eller aktieavancerne medregnes ved opgørelsen af
moderselskabets skattepligtige indkomst. Dette gælder også, hvis det er et
koncernforbundet selskab m.v., der har modtaget udbyttet eller realiseret
aktieavancen.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 5, indføres en
»tilbagekøbsbestemmelse«. Efter denne bestemmelse foretages en
genbeskatning af restsaldoen i tilfælde, hvor moderselskabet inden fem år
efter ophøret med sambeskatning alene eller sammen med koncernforbundne
selskaber m.v. genvinder kontrollen med datterselskabet.
Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres der en
fraflytterbeskatning i tilfælde, hvor et selskab m.v. ophører med at være
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1 på grund af, at ledelsens sæde
flyttes til udlandet, eller når det efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. Efter de
gældende regler medfører denne bestemmelse en genbeskatning af underskud i
tilfælde, hvor sambeskatningen er bestående på fraflytningstidspunktet.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 6, indføres en
bestemmelse, hvorefter der tillige gennemføres en genbeskatning af en
eventuel resterende genbeskatningssaldo efter sambeskatningsophøret i
tilfælde, hvor det danske moderselskab ophører med at være skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 1, - d.v.s. både ved fraflytning og af
likvidation - eller hvis moderselskabet efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne
eller Grønland.
Den hidtil gældende undtagelse i forbindelse med fusion er af
redaktionelle grunde flyttet til ligningslovens § 33 E, stk. 7. Der foreslås
en tilføjelse hertil, hvorefter genbeskatningssaldi overføres i tilfælde af
fusion. Eventuelle underskud i udenlandske sambeskattede datterselskaber, der
endnu ikke har aktualiseret en genbeskatning, overføres ligeledes.
Til nr. 10
En person eller et selskab m.v., der er fuld skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, er skattepligtig af
samtlige den pågældendes indkomster, hvadenten de hidrører her fra landet
eller fra udlandet (globalindkomstprincippet).
Når Danmark beskatter en person eller et selskab af indkomst fra et
fremmed land (herunder Færøerne og Grønland), som også beskatter indkomsten,
foreligger der international dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatning af udenlandsk indkomst kan lempes efter bestemmelsen i
ligningslovens § 33, stk. 1, eller efter bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvorfra indkomsten
stammer.
Ligningslovens § 33, stk. 1, bestemmer, at skat, der er betalt til en
fremmed stat, til Grønland eller Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder
der, kan fradrages i de indkomstskatter, der skal svares af denne indkomst i
Danmark. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede danske
skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede
indkomst, falder på den førstnævnte del af indkomsten.
Denne metode til lempelse af dobbeltbeskatning omtales som creditmetoden.
Lempelse efter creditmetoden er altså begrænset til den betalte skat i den
fremmede stat, dog højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt
falder på indkomsten fra den fremmede stat.
Creditmetoden findes også i hovedparten af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
I enkelte af Danmarks overenskomster lempes der efter eksemptionsmetoden,
hvor lempelsen beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt
falder på indkomsten fra den fremmede stat. Her er nedslaget i dansk skat
altså ikke begrænset til den betalte skat i den fremmede stat, hvorfra
indkomsten stammer.
Ved beregning af dobbeltbeskatningslempelse indgår der således altid et
beløb, der beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt
falder på indkomsten fra den fremmede stat. Dette beløb findes ved en brøk,
hvor tælleren er dansk skat ganget med indkomsten fra den fremmede stat, og
hvor nævneren er dansk skattepligtig indkomst.
Dette kan imidlertid have uheldige virkninger, hvis den skattepligtige
indkomst er lavere end indkomsten fra en fremmed stat, som følge af underskud
ved anden virksomhed her i landet eller i en anden fremmed stat. Dette gælder
især, hvis den skattepligtige indkomst er 0 eller negativ, således at der
ikke er nogen dansk skat, hvori der kan gives lempelse for den udenlandske
skat.
Som et forenklet eksempel herpå kan nævnes følgende tilfælde, hvor der ses
bort fra reglerne om udlandslempelse:
Eksempel 1.
Et dansk selskab, som driver virksomhed i Danmark, har også indkomst fra
land A.
År 1.
Virksomhed her i landet: ................... - 100
Indkomst fra land A: ....................... 100 Skat i land A: 30
Dansk skattepligtig indkomst: 0 Ingen dansk skat.
Den udenlandske skat på 30 berettiger ikke til dobbeltbeskatningslempelse,
da der ikke betales dansk skat i år 1.
År 2.
Virksomhed her i landet: .................... 100
Indkomst fra land A: ........................ 0
Dansk skattepligtig indkomst: ............... 100 Dansk skat: 34
Efter de gældende regler gives der ikke dobbeltbeskatningslempelse, da der
ikke betales udenlandsk skat i år 2. Set over begge år har selskabet ikke
haft indkomst fra virksomhed her i landet, men indkomst på 100 fra land A.
Alligevel kan den danske skat på 34 i år 2 ikke nedsættes med land A's skat
på 30 i år 1. Dette betyder, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk
skat på 64 af en indkomst på 100.
Det foreslås derfor at ændre de gældende regler, således at selskabet kan
vælge at bortse fra underskuddet ved virksomhed her i landet i år 1 ved
opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst for dette år. Underskuddet kan i
stedet fremføres efter ligningslovens § 15.
I eksempel 1 medfører forslaget, at den skattepligtige indkomst for år 1
bliver på 100. Dansk skat heraf er 34. Der er nu mulighed for at give
dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat i år 1.
Dobbeltbeskatningslempelsen er den skat på 30, der er betalt til land A, dog
højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten
fra land A, d.v.s. 34. Dobbeltbeskatningslempelsen er det laveste beløb,
altså 30. Den danske skat nedsættes til 4.
Underskuddet fra år 1 ved virksomhed her i landet kan som nævnt fremføres,
hvilket medfører, at den skattepligtige indkomst for år 2 bliver 0, således
at der ikke skal betales dansk skat i år 2.
Forslaget medfører altså, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk
skat på 34 af en indkomst på 100.
Det foreslås, at de ny regler kun skal gælde, når der gives
dobbeltbeskatningslempelse efter reglen i ligningslovens § 33 eller efter
tilsvarende bestemmelser om creditmetoden i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
De ændrede regler skal derimod ikke gælde, når der gives
dobbeltbeskatningslempelse efter eksemptionsmetoden i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne metode medfører som nævnt, at
dobbeltbeskatningsnedslaget beregnes som den danske skat, der falder på den
udenlandske skat - også selvom den udenlandske skat af indkomsten er lavere
end den danske skat. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis
der lempes for dobbeltbeskatning ved at give matching credit.
Hvis den udenlandske indkomst er omfattet af eksemptionsmetoden i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan modtageren dog blive omfattet af de
ændrede regler ved at vælge at få dobbeltbeskatningslempelsen beregnet efter
ligningslovens § 33 i stedet for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Men
det medfører som nævnt, at dobbeltbeskatningsnedslaget bliver begrænset til
den betalte skat i det land, hvorfra indkomsten stammer.
Forslaget kan også belyses ved følgende eksempel:
Eksempel 2.
Et dansk selskab har virksomhed her i landet. I år 2 starter selskabet
virksomhed i land A, land B og iland C.
Land A's skatteprocent er 30. Der ses bort fra reglerne om
udlandslempelse.
År 1.
Virksomhed her i landet: .................. - 600
Skattepligtig indkomst: ................... - 600
Underskud til fremførsel efter
ligningslovens § 15: ...................... 600
År 2 - 3. Efter gældende regler:
År 2.
Virksomhed her i landet: ................... 300
Virksomhed i land A: ....................... 1200 Skat i land A: 360
Virksomhed i land B: .......................- 300
Virksomhed i land C: .......................- 600
Fremført underskud fra år 1: ...............- 600
Skattepligtig indkomst: .................... 0 Ingen dansk skat.
Den udenlandske skat på 360 berettiger ikke til
dobbeltbeskatningslempelse, da der ikke betales dansk skat i år 2.
År 3.
Virksomhed her i landet: ............. 600
Virksomhed i land A: ................. 200 Skat i land A: 60
Virksomhed i land B: ................. 300 Ingen skat i land B
Virksomhed i land C: ................. 300 Ingen skat i land C
Skattepligtig indkomst: ............. 1400 Dansk skat: 476
Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60
Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 416
Dansk skat i år 1 - 3 efter gældende regler: 416
Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 836
af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 59,71 pct.).
År 2 - 3. Efter forslagets regler:
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 2 vælger selskabet at
se bort fra en del af underskuddet, så den skattepligtige indkomst svarer til
indkomsten fra land A.
År 2.
Virksomhed her i landet: .......... 300
Virksomhed i land A: ............. 1200 Skat i land A: 360
Del af underskud fra land B: .....- 100
Del af underskud fra land C: .....- 200
Skattepligtig indkomst: .......... 1200 Dansk skat: 408
Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 360
Ingen dobbeltbeskatningslempelse for land B og C.
Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 48
Underskud til fremførsel efter ligningslovens § 15:
Fremførselsberettiget underskud fra år 1: 600
Rest af underskud fra land B: .... 200
Rest af underskud fra land C: .... 400
Fremførselsberettiget underskud fra år 2: 600
År 3.
Virksomhed her i landet: ......... 600
Virksomhed i land A: ............. 200 Skat i land A: 60
Virksomhed i land B: ............. 300 Ingen skat i land B
Virksomhed i land C: ............. 300 Ingen skat i land C
Fremført underskud fra år 1: .....- 600
Fremført underskud fra år 2: .... - 600
Skattepligtig indkomst: ......... 200 Dansk skat: 68
Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60
Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 8
Dansk skat i år 2 og 3 efter forslagets regler: 56
Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 476
af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 34 pct.).
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
er personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, omfattet af
begrænset skattepligt af bl.a. indkomst af den i kildeskattelovens § 43, stk.
1, nævnte art for virksomhed udført her i landet.
Den foreslåede ændring af kildeskatteloven går ud på, at den begrænsede
skattepligt også skal gælde i tilfælde, hvor den pågældende først erhverver
ret til en ydelse efter, at hans virksomhed her i landet er afsluttet.
Til nr. 2 og 3
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Ændringen er en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af den
tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. lov nr. 312
af 17. maj 1995 § 2, nr. 1.
Til § 4
Ved ophør af skattepligt eller når en skattepligtig efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne
eller Grønland, gennemføres efter kursgevinstlovens § 8 B en beskatning af
kursgevinster.
Efter den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt.,
værdiansættes aktiver, der tidligere i forbindelse med en fraflytning er
blevet beskattet, ved en genindtræden af skattepligt til den værdi, der blev
anset for afståelsessum ved fraflytningsbeskatningen.
Dette medfører, at eventuelle kursgevinster hidrørende fra perioden, hvor
skattepligten ikke har bestået, senere tages til beskatning, hvis det
pågældende aktiv afhændes.
Det foreslås derfor, at kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Dette medfører, at værdiansættelse ved skattepligtens (gen)indtræden skal ske
i overensstemmelse med de almindelige regler i selskabsskattelovens § 4 A og
kildeskattelovens § 9.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, at indkomst i finansielle lavskatteselskaber, trusts m.v.,
som skal beskattes hos personer, jf. ligningslovens § 16 H, medregnes som
kapitalindkomst.
Til nr. 2 og 3
Efter personskattelovens § 8 a skal personer betale en lav skat af
aktieindkomst, under hensyn til at den selskabsindkomst, der ligger til grund
for udbyttet, tidligere er beskattet i selskabet.
Aktieindkomst er defineret i 4 a. Aktieindkomst omfatter bl.a. udbytte fra
et selskab, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, 2, 4 eller 5 a. Udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, er
kun omfattet af udtrykket aktieindkomst, hvis den selskabsindkomst, som
ligger til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i
væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 1, nr. 6.
Forslaget skal imødegå, at aktionærer med aktier i et udenlandsk
datterselskab, som ikke opfylder betingelserne for lav
aktieindkomstbeskatning efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6, omgår
denne bestemmelse ved, at selskabets ledelse flyttes til Danmark.
Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet selskab kun er omfattet
af den lave beskatning som aktieindkomst, når den til grund for udbyttet
liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i
væsentlig grad fra de danske skatteregler.
Til § 6
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse pålægger personer, selskaber og fonde, der er
fuldt skattepligtige i Danmark, at betale en afgift på 34 pct., når de
foretager indskud i lavtbeskattede fonde eller trusts, der er stiftet eller
oprettet i udlandet.
Der fastsættes dog to undtagelser hertil. For det første skal der kun
betales afgift af den del af det årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.
For det andet kan der opnås dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen
dokumenterer, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Reglen har til formål at sikre dansk beskatning, når en person, et selskab
eller en fond m.v., der er fuldt skattepligtig i Danmark, indskyder midler i
en af de nævnte udenlandske fonde eller trusts. Ved at foretage sådanne
indskud vil indskyderen kunne unddrage afkastet af midlerne fra dansk
beskatning. Samtidigt vil indskyderen i mange tilfælde kunne bestemme,
hvordan de indskudte midler og afkastet heraf skal fordeles fremover.
Den foreslåede bestemmelse skal reducere de skattemæssige incitamenter for
danske selskaber, personer m.v. til at overføre aktiver til lavtbeskattede
fonde og trusts i udlandet for derved at undgå en normal beskatning af
afkastet.
Afgiften udløses, når der indskydes midler i en fond eller trust, som er
stiftet eller oprettet i et fremmed land, Færøerne eller Grønland, og fonde
eller trustee i det pågældende land beskattes væsentlig lavere end i Danmark.
Reglen vil også finde anvendelse, hvis en person, et selskab m.v., som
tidligere har været fuld skattepligtig i Danmark, bliver fuldt skattepligtig
påny og indenfor de sidste fem år forud for den fulde skattepligts
genindtræden har indskudt midler i en udenlandsk lavtbeskattet fond eller
trust. Indskuddet i den udenlandske fond eller trust vil blive anset
foretaget i forbindelse med den fulde skattepligts genindtræden.
Bestemmelsen vil eksempelvis medføre, at en person, som tidligere har haft
bopæl i Danmark, og som planlægger at vende tilbage hertil, vil blive pålagt
afgift af midler vedkommende har indskudt i en udenlandsk fond eller trust i
fem år forud for den fulde skattepligts genindtræden. For personer, der
ønsker at flytte tilbage til Danmark, vil dette i betydelig grad reducere de
skattemæssige incitamenter til at indskyde midler i en udenlandsk fond eller
trust med henblik på at undgå dansk beskatning efter, at vedkommende er vendt
hjem.
Mange lavskattelande har indført særlige regelsæt om fonde og trusts, der
gør oprettelse og henlæggelse af midler til fonde og trusts nemt og relativt
billigt. På grund af den frie bevægelighed for kapital er det samtidigt
uproblematisk at overføre midler til sådanne enheder. Såfremt der foreligger
en reel adskillelse mellem midlerne i en udenlandsk fond eller trust og den
danske indskyders øvrige midler, samtidigt med at midlerne er unddraget den
danske stifters fremtidige rådighed, vil adskillelsen blive anerkendt i
skattemæssig henseende. Derfor vil afkastet i den udenlandske fond eller
trust ikke skulle henregnes til indskyderens skattepligtige indkomst, ligesom
midlerne ikke vil indgå i grundlaget for formueskatten. På trods af, at
midlerne er adskilt fra indskyderens formue, vil indskyderen ofte have meget
stor indflydelse på fondens aktivitet. Ydermere vil en del af fondens afkast
kunne tilgå familie. Dansk fondsbeskatning herunder 20 pct.'s afgiften ved
stiftelse af familiefonde -kan derfor uden videre omgås ved stiftelse af
fonde i lavskattelande.
Afgiften udløses som udgangspunkt ved ethvert indskud i en lavtbeskattet
udenlandsk fond eller trust. Dog skal der ikke betales afgift, hvis de årlige
indskud ikke overstiger 10.000 kr.
Endvidere vil indskyderen kunne ansøge om dispensation fra afgiften,
såfremt indskuddet foretages i en almenvelgørende eller på anden vis
almenvelnyttig udenlandsk fond eller trust. Det er op til indskyderen at
dokumentere, at den udenlandsk fond eller trust anvender sine midler til
almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan eksempelvis ske ved, at
indskyderen fremlægger vedtægter og regnskaber fra fonden eller trusten. Der
kan dog alene lægges vægt på vedtægter o.lign., hvis de afspejler den reelle
aktivitet.
Afgrænsningen af, om en fond eller trust må anses for almenvelgørende
eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund
for bedømmelsen om fradragsadgang efter ligningslovens § 8 a samt
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Efter disse bestemmelser er det dog en
betingelse for fradrag, at fonden, foreningen m.v. er hjemmehørende her i
landet. Denne betingelse er naturligvis ikke gældende i relation til den her
foreslåede regel.
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan
komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et
objektivt præg. Formålet må således komme en videre kreds til gode. For at et
formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes
personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.
Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig
fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne
almennyttige formål kan eksempelvis nævnes sociale, kunstneriske og andre
kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, religiøse og
undervisningsmæssige formål.
For en nærmere afgrænsning af, hvornår en fond m.v. driver almenvelgørende
eller almennyttig virksomhed kan i øvrigt henvises til pkt. 21.3 i cirkulære
nr. 147 af 19. august 1992 om fondsbeskatningsloven samt TS-cirkulære nr. 15
af 9. december 1992 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner m.v. efter ligningslovens § 8 A.
I relation til bestemmelsen anses en fond som en selvejende og selvstændig
juridisk enhed. Afgrænsningen af, hvornår der foreligger en fond eller ej, er
derfor overensstemmende med den fondsdefinition, som i øvrigt anvendes i
Danmark. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at fonden i det land,
hvor den er oprettet, beskattes efter regler, som adskiller sig væsentligt
fra de danske.
I modsætning til fonde er trusts ikke selvstændige juridiske personer.
Ikke desto mindre anerkendes overførsel af midler til en trust i skattemæssig
henseende. Det hænger sammen med, at der ved en truststiftelse normalt vil
foregå en overdragelse af formuegenstande til et skattesubjekt, der ikke er
hjemmehørende i Danmark.
De enkelte staters eller lavskattezoners trustregler kan være meget
varierende. Der er dog visse fællestræk, som går igen de fleste steder. I den
typiske trust optræder tre persongrupper. En stifter, en bestyrer og nogle
begunstigede. Som oftest opstilles der ikke egentlige formkrav - såsom
registrering og lignende i offentlige registre - til truststiftelser, men der
vil normalt skulle foreligge et stiftelsesdokument. Etablering af trusten
foretages ved, at stifteren overdrager nogle midler til en eller flere
bestyrere, som skal fordele midlerne og afkastet heraf blandt nogle
begunstigede, som stifteren har opregnet i stiftelsesdokumentet.
Formelt vil bestyreren normalt kunne bestemme, hvilke af de begunstigede,
der skal have tildelt midler, og det, at man er indsat som begunstiget,
betyder således ikke nødvendigvis, at man også vil komme til at nyde godt af
trustens midler. Nogle gange vil stifteren i et underhåndsbrev til bestyreren
nøje have bestemt, hvem af de begunstigede der skal have tildelt midler, og
hvornår det skal ske. Eksistensen af sådanne underhåndstilkendegivelse kan
føre til, at det ikke i Danmark vil blive anerkendt, at der er sket en reel
adskillelse af trustmidlerne fra stifterens øvrige formue, fordi denne ikke
har afskåret sig rådigheden over midlerne.
Civilretligt vil bestyreren efter trustens etablering stå som ejer af de
midler, der er overført til trusten. Bestyrerens rådighed over disse midler
vil imidlertid være begrænset til at handle i overensstemmelse med de
retningslinier, der er fastlagt af stifteren. Endvidere vil bestyrerens
kreditorer ikke have mulighed for at søge fyldestgørelse i trustmidlerne. I
langt de fleste tilfælde vil bestyreren være en lokal advokat, revisor eller
et egentlig professionelt bestyrerselskab hjemmehørende i det pågældende
skattely.
Det afgørende for, om afgiften vil blive pålagt, er, om en dansk fuld
skattepligtig overfører midler til en lavtbeskattet fond eller trust i
udlandet. Forskelle i de enkelte skattely's civilretlige regler om fonde
eller trusts vil således ikke have betydning, når de ovennævnte betingelser
er opfyldt, og det må anerkendes, at midlerne reelt er adskilt fra stifterens
øvrige formue.
Om indkomsten i den udenlandske fond eller trust beskattes efter regler,
som væsentligt adskiller sig fra de danske, afgøres udfra en sammenligning
med de danske fondsbeskatningsregler. For så vidt angår trusts, vil der
skulle foretages en sammenligning mellem beskatningen af trustee og de danske
fondsbeskatningsregler. Som det gælder vedrørende selskabsskattelovens § 32,
vil en udenlandsk fond eller trust tillige blive anset for lavtbeskattet,
hvis en mulighed for at aftale skattesats eller skattegrundlag er blevet
udnyttet.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvor indskuddet i
fonden eller trusten ikke foretages af den afgiftspligtige selv, men af et
udenlandsk selskab, forening m.v., som kontrolleres af den afgiftspligtige.
Kontrol defineres i denne forbindelse på samme måde som i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, hvilket vil sige, at den afgiftspligtige
direkte eller indirekte eller i fællesskab med koncernforbundne selskaber
eller nærtstående skal besidde mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne i det udenlandske selskab m.v.
Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere
indskud udløser afgift.
Afgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Betaling af
afgiften vil dog blive anset for rettidig, såfremt den finder sted senest en
måned efter, at indskuddet er foretaget. Hvis indskudsafgift ikke betales
rettidigt, påløber der morarenter, som udgør 1,3 pct. pr. måned. Morarenterne
beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet
skal betales af indskyderen.
Indskyderen skal samtidigt med, at det afgiftspligtige indskud foretages,
give meddelelse herom til Told- og Skattestyrelsen. Manglende indgivelse af
denne meddelelse sidestilles med undladelse af at afgive de opgørelser,
anmeldelser m.v., som er foreskrevet i lov om afgift af dødsboer og gaver.
Strafsanktionerne m.v. i denne lov finder derfor tilsvarende anvendelse,
såfremt der ikke indgives meddelelse efter § 3 A, stk. 5, eller hvis
meddelelsen er urigtig eller vildledende m.v.
Til nr. 2.
Reglen går ud på at gøre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32 om
tvungen sambeskatning for selskaber tilsvarende anvendelig på fonde. Den
foreslåede bestemmelse skal dels sikre ligestilling mellem selskaber og fonde
og dels sikre mod omgåelse af reglen i selskabsskattelovens § 32. Fondsejede
koncerner vil nemlig uden videre kunne omgå tvungen sambeskatning af deres
koncerner ved at lade deres finansielle lavskatteselskaber være ejet af
fonden.
Efter den nye bestemmelse vil fonde, der er omfattet af
fondsbeskatningslovens § 1, og som ejer mere end 50 pct. af aktierne, eller
som besidder mere end 50 pct. af stemmerne i et lavtbeskattet, finansielt
selskab i udlandet, skulle medregne indkomsten i det udenlandske selskab
opgjort efter danske skatteregler til den skattepligtige danske indkomst.
Hvis den danske fond ikke besidder alle aktier i det udenlandske selskab,
skal den dog kun medregne en forholdsmæssig del af indkomsten i det
udenlandske selskab til den skattepligtige indkomst. Som det gælder for
selskaber, vil fonden kun skulle medregne de finansielle indtægter i det
udenlandske selskab til den danske indkomst.
I øvrigt finder de relevante bestemmelser i selskabsskattelovens § 32
tilsvarende anvendelse.
Til § 7
Som følge af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 33 E, jf. § 2,
nr. 9, er varelagerlovens § 5 overflødig. Den foreslås derfor ophævet.
Til § 8
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Lovforslaget har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1996. I
det omfang indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december 1995, finder
lovforslaget anvendelse fra og med indkomståret 1997, jf. stk. 2.
Visse bestemmelser, der alle er af lempende karakter, tillægges virkning
med tilbagevirkende kraft. De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 4
A, stk. 3 og 4, og § 31, stk. 7 og 8, og kildeskattelovens § 9, stk. 3 og 4,
har virkning fra og med den 2. november 1994, jf. stk. 3, hvilket er datoen,
hvor de gældende bestemmelser trådte i kraft, jf. § 11, stk. 3 i lov nr. 312
af 17. maj 1995.
Ændringerne i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, og i lov nr. 312 af 17.
maj 1995 § 11, tillægges virkning fra og med den 6. april 1995, jf. stk. 4.
De foreslåede ændringer i kildeskattelovens § 67, stk. 6, og
kursgevinstlovens § 8 B, tillægges efter stk. 5 virkning fra og med
indkomståret 1995.
Ændringen i personskattelovens § 4, hvorefter beløb, der skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens §
16 H, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, skal medregnes som
kapitalindkomst, og ligningslovens § 5 G, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for udgifter, der modsvares af
indtægter, som ikke indgår i den danske skatteberegning, har virkning fra og
med den 6. december 1995, jf. stk. 6.
Ligeledes har ligningslovens § 33 E, stk. 6, som affattet ved denne lovs §
2, nr. 9, hvorefter en eventuel genbeskatningssaldo vedrørende et udenlandsk
selskab, der enten er eller har været undergivet sambeskatning, tages til
beskatning, hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, Færøerne
eller Grønland, virkning fra og med den 6. december 1995, jf. stk. 6. Det
bemærkes, at i forhold til situationer, hvor sambeskatningen fortsat består,
så følger bestemmelsens indhold af de eksisterende regler. Den fremrykkede
ikrafttræden får derfor alene betydning i forhold til genbeskatningssaldi,
hvor sambeskatningen er ophørt. Ændringerne i ligningslovens § 33 E, stk. 1-5
og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, om genbeskatning af underskud
fra sambeskattede udenlandske datterselskaber i forbindelse med og efter
ophør af sambeskatning, har virkning i forhold til sambeskatningsophør, hvor
det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1996 eller senere
indkomstår, jf. stk. 12.
Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, hvorefter der ikke gives tilladelse til
sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, hvis minimum 50 pct. af
aktiekapitalen er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, har virkning i
forhold til datterselskaber, hvor ansøgningen om sambeskatning indgives den
6. december 1995 eller senere, jf. stk. 7.
For selskaber m.v., der den 2. november 1994 opfyldte betingelserne for
tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32, finder de foreslåede
ændringer først anvendelse fra og med indkomståret 1998, eller hvis
indkomståret 1995 var påbegyndt den 2. november 1994, så fra og med
indkomståret 1999, jf. stk. 8.
Tilsvarende gælder, at hvis betingelserne for tvungen sambeskatning for
personer, jf. ligningslovens § 16 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, og
for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 12, som affattet i denne lovs §
6, er opfyldt den 6. december 1995, så har bestemmelserne virkning fra og med
indkomståret 1998, eller hvis indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december
1995, så fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 5 H, som affattet i denne
lovs § 2, nr. 1, hvorefter underskud fra et fast driftssted eller en fast
ejendom beliggende i udlandet, erhvervet fra et koncernforbundet selskab
alene kan fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme
faste driftssted eller faste ejendom, finder anvendelse på faste
driftssteder, der erhverves den 6. december 1995 eller senere, jf. stk. 9.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer i ligningslovens § 33 D, jf.
denne lovs § 2, nr. 6 - 8, hvorefter der sker genbeskatning af fratrukne
underskud, der ikke modsvares af senere overskud, hvis et fast driftssted
afhændes til et koncernforbundet selskab, har virkning ved afhændelser, der
finder sted den 6. december 1995 eller senere. Den foreslåede bestemmelse
anvendes på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår, jf. stk.
11.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 H, som går ud på, at et
selskab kan vælge at se bort fra underskud i det omfang, dette medfører, at
den skattepligtige indkomst kommer til at svare til udenlandsk indkomst, har
virkning fra indkomståret 1996. Formålet er, at selskabet skal have mulighed
for at udnytte dobbeltbeskatningslempelsen for de betalte udenlandske skatter
af den udenlandske indkomst. Det betyder imidlertid også, at selskabet får
mulighed udlandslempelse efter overgangsbestemmelsen i lov nr. 486 af 30.
juni 1993 om ophævelse af udlandslempelsen. Formålet med reglen om adgang til
at bortse fra underskud er som nævnt alene at give mulighed for at udnytte
dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor i stk. 13, 2. pkt., at
bestemme, at udlandslempelsen kun kan beregnes på grundlag af den
skattepligtige indkomst, som opgjort efter skattelovgivningens almindelige
regler, d.v.s. nedsat med underskuddet.
Efter stk. 14 har den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3
A virkning for indskud, der foretages den 6. december 1995 eller senere.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 4 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
2. § 4 A, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §
1«.
§ 4 A. - - -
Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes
de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives
efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet.
Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede
afskrivninger.
Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med
forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på
tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden,
nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end
den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb,
svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og
afståelsessummen.
- - -
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og
foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart
forinden har været skattepligtige efter § 1.
4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet
efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.
§ 5. - - -
Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være
skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland
eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter
ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet
på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på
fraflytningstidspunktet.
5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.
§ 13. - - -
Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4
eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66
pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3.
- - -
6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for
udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det
udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller
flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet.«
7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:
»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan
ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er
erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud
for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.
8. § 31, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i
sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under
sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
9. § 31, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber
sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme
regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan
tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af
moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i
udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der
inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for
Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital,
som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i
landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,
hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne
fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et
andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen -
herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes
ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.
- - -
Stk. 7. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
6, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi ved starten af det første indkomstår
under sambeskatningen, nedsættes de genvundne afskrivninger med
forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes
afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et
beløb svarende til de i stk. 6 beregnede afskrivninger.
Stk. 8. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
6, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med
forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen.
Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. f.
- - -
10. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt
punktum:
»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.
11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive
finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra
finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver
udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved
denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra
selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende
i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de
kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.«
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres »Stk.
8« til: »Stk. 9«.
13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab
eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af
finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter
danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske
regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens
moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over
mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Et selskab eller en forening
m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- - -
Stk. 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og
aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med
moderselskabet.
Stk. 10. Er de almindelig betingelser for sambeskatning efter § 31
opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk.
1-7.
§ 2
I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved
lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 F indsættes:
» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,
hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til
fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til
modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet
m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted
eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
§ 5 I. faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv
afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste
driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold
til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst
samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste
driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages
afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.
2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse:
» § 16 .H Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1
alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller
trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed
overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig
lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter
danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen
anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte
eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2
- 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal
medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.
3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast
driftssted«: »eller faste ejendomme«.
4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste
driftssted«: »eller den faste ejendom«.
5. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,
såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.
§ 33. -- -
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i
landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der
er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og
2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som
den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud
eller kapitalvinding i det faste driftssted, såfremt dette var afstået på
samme tidspunkt.
- - -
6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,
ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller
ophører«.
8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf
beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens
sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der
anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,
jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes
her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald
overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder
stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1
- 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,
hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter
salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den
tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.
§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed
stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark
skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter
eksemptionsmetoden. - - -
Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i
en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud
heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes, ophører
eller omdannes til et selskab, - - -
- - -
9. § 33 E affattes således:
» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land
i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og
nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et
udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette
gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel
genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.
Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,
således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende
selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets
konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller
delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6
B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som
datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det
sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til
skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses
for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller
andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab
ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til
disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller
avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3
- 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,
hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.
inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende
selskab.
Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed
det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår
forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens
kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen
og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen
til det fortsættende selskab.«.
§ 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning
efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et
nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske
genbeskatning af et beløb svarede til det fradragne nettounderskud.
Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved
opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. For det indkomstår,
hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst et beløb svarende til det underskud, der ikke er genbeskattet efter
reglerne i stk. 2. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed
det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår
forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens
kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen
og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt,
medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der
for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede
selskabs skattepligtige indkomst eller skatteberegningen, såfremt det
sambeskattede selskab var blevet opløst ved likvidation og i forbindelse
hermed skulle beskattes her i landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der
foretages fradrag for beløb, der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og
passiver anses værdien i handel og vandel ved sambeskatningens ophør.
Stk. 2. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 1, 1. og 2.
pkt., anses for genbeskattet, efterhånden som det udenlandske selskabs
indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, eller udbytter eller aktieavancer
hidhørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af
moderselskabets skattepligtige indkomst. Hvis moderselskabet ikke skal
beskattes af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske
selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og
avancer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af
udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres
efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
10. Efter § 33 G indsættes:
» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et
selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort
fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst
svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en
tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der
ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles
beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på
underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.
§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke omfattet af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer
a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed
udført her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde
udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som
har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning
overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et
luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i
landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk
luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,
- - -
2. § 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.
3. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 9. - - -
Stk. 3. overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes
de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives
efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet.
Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede
afskrivninger.
Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.
2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med
forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på
tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden,
nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end
den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb
svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og
afståelsessummen.
4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.
1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 67. - - -
Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er
endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter
reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter
stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.
eller derover.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af
10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.
§ 8 B. - - -
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i
stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8, 8 E-8 G og 9, dog at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne
værdi betragtes som anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse,
såfremt skattepligten til Danmark på ny indtræder.
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende
ændringer
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16:
»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5
a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.
6,».
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
1) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,
- - -
6) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,
der er hjemmehørende i udlandet. - - -
- - -
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller
oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end
efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet.
Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er
afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen
godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og
foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af
en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den
afgiftspligtige.
Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på
afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1
nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse
bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts
genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt
i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde
skattepligts genindtræden.
Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet
væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,
hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.
Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet
foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for
rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt
der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om
afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften
ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
indskyderen.«.
2. Efter § 11 indsættes:
» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder
tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.
§ 7
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.
§ 5. Ophører et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, med at
være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende moderselskab, skal den
nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der er knyttet til det
udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste indkomstår, hvori
sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende indkomstårs skattepligtige
indkomst for moderselskabet.
Stk. 2. Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen
bestod, er foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab
tidligere foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den
opgørelse, der skal finde sted efter stk. 1.
§ 8
I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres
»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,
stk. 6«.
§ 11. - - -
Stk. 5. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4, og kildeskattelovens § 9, stk. 5, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 8, har virkning fra den 6. april 1995.
- - -
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog
stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har
loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning
fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,
har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april
1995.
Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret
1995.
Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december
1995.
Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår,
der udløber efter den 6. december 1995.
Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte
betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1
og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og
med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening
påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens §
32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først
virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr.
1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra
og med den 6. december 1995.
Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte
betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2,
og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i
fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har
bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret
1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har
bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december
1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og
senere indkomstår.
Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs
udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er
indkomståret 1995 eller senere indkomstår.
Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra
underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne
lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om
ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den
lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.
Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs §
6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager
indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.
Efter 2. behandling den 21. maj 1996
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §
4 i lov nr. 312 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 4 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
2. § 4 A, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §
1«.
4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet
efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«
5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for
udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det
udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller
flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet.«
7. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i
udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,»
til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».
8. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i
udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
§ 13, stk. 4 eller 5«.
9. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:
»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har
været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,
medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har
været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.
3.«
10. § 31, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i
sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under
sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
11. § 31, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
12. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller
truster stiftet af disse.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive
finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra
finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver
udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved
denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra
selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende
i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de
kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.«
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
14. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk.
8« til: »Stk. 9«.
15. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 2
I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov
nr. 311 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
2. Efter § 5 F indsættes:
» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,
hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til
fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til
modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet
m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted
eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg
efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår
eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk
sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst
overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det
faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende,
omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
3. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf:
» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening
m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og
hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes
selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i
fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet
af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster
stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den
skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk.
2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for
så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes
dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det
omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds
skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller
fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte
fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i
det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige
skal betale af indkomsten i selskabet.«
4. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast
driftssted«: »eller faste ejendomme«.
5. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste
driftssted«: »eller den faste ejendom«.
6. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,
såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.
7. I § 33 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den
danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2.
ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5
indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere
år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke
overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske
indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter
fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt.
Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international
skibstrafik.«
8. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
9. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,
ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller
ophører«.
10. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf
beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens
sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der
anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,
jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af
sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31,
hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres
til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne
underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i
ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5
ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.
1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,
hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter
salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den
tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør,
når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud
for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det
modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet
efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af
underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende
selskab.
Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33
E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«
11. § 33 E affattes således:
» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har
haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land
i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og
nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et
udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette
gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab
omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet
for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende
selskab.
Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,
således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende
selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets
konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller
delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som
datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det
sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til
skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses
for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller
andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab
ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra
det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til
disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller
avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3
og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,
hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.
inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende
selskab.
Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab
er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen
er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald
videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede
datterselskaber i det modtagende selskab.
Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber
omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og
underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så
fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske
sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så
vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har
erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk.
2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.
Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig
indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.
Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast
ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal
lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker
genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«
12. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person«
til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.
13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
14. Efter § 33 G indsættes:
» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et
selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort
fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst
svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en
tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der
ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles
beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på
underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«
2. § 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for
afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«
3. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.
1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af
10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves
§ 8 B, stk. 2, 2. pkt.
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2
i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: »,
aktieindkomst og CFC-indkomst«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:
», 7 og 8«.
3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5
a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.
6,».
4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4
eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.
nr. 7,».
5. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
6. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, ændres »der er
hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været
hjemmehørende i udlandet«.
7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i
selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som
CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år
har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har
opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det
tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter
fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på
CFC-indkomsten.«
8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk.
1«: », nr. 1-7,».
9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf:
»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter
det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.
Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved
beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«
10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§
8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«,
og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«
11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf:
»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller
oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end
efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet.
Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er
afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen
godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og
foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af
en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den
afgiftspligtige.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,
som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser,
såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden
for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har
foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1.
Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts
genindtræden.
Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet
væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,
hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.
Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet
foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for
rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt
der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift
af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
indskyderen.«
2. Efter § 11 indsættes:
» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«
§ 7
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.
§ 8
I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove.
(International beskatning) § 11, stk. 5, ændres
»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,
stk. 6«.
§ 9
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst
omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at
personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens
§ 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke
anvendelse.«
2. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til:
»§§ 2-3«.
§ 11
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som
ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt
4. pkt. indsættes:
»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne
bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter
fusionsdatoen.«
2. § 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9
og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger,
der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter
reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«
3. I § 15 a affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et
selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et
eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro
rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det
eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst
10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer
en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en
spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende
selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en
virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«
5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet
hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab
hjemmehørende i udlandet«.
6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §
10« til: »§ 8«.
7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske
selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er
knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«
8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver
8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.
9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9.
pkt., således:
»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på
andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«
10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet
hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab
hjemmehørende her i landet«.
11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §
10« til: »§ 8«.
12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen,
indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende
modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende
selskabs skattepligtige indkomst.«
13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der
bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.
14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver
9. pkt., således:
»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på
andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«
15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det
påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler
det«.
16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til:
»Det eller de«.
17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne
selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab,
indtræder de modtagende selskaber«.
18. I § 15 b affattes stk. 4 således:
»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter
reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i
det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende
selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på
spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører
det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end
aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte.
Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for
ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem
kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den
samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.
Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab
ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i
det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det
indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det
indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det
indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber
efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og
hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne
i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på
spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i
selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende
selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende
selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det
eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for
selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er
aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for
omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke
samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter,
foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende
selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i
det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet
med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af
de modtagne aktier.«
19. § 15 b, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk.
4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i
udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog
stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven
dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 10 og 11, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning
fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,
har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april
1995.
Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret
1995.
Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.
Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse i forhold til anmodninger om
sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet
inden den 6. december 1995.
Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte
betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1
og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 12 og 13, først virkning fra
og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en
forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved §
1, nr. 12 og 13, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har
virkning fra og med den 1. januar 1996.
Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har
virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med
den 6. december 1995.
Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte
betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, har
bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, og
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a,
stk. 1, nr. 8, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med
indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995,
har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v.,
som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12
som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også
aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter
reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende
selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter
aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller
legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige
stilling med hensyn til de udlagte aktiver.
Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 8, 9 og
10, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 11, finder anvendelse på underskud
for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.
Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den
6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet
inden den 1. september 1996.
Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, har
virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter
bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, kan lempelse
efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om
beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse
af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden
anvendelse af ligningslovens § 33 H.
Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1,
har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en
udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
Til § 1 1) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 312 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr.
399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.
2) I nr. 6 tilføjes:
»Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.«
3) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»01. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.
02. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.
6« til: »stk. 7«.
03. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk.
7«.'
Til § 2 4) I indledningen ændres »som senest ændret ved lov
nr. 311 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr. 399
af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.
5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. § 16 A, stk. 6-8, affattes således:
»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.
Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med
en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke
overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved
kontant indskud, apportindskud eller konverting af gæld i perioden fra og med
den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i
denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at
anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede
beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2.
1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb,
der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede
anparter.«»
Til § 3 6) I indledningen indsættes efter »lovbekendtgørelse
nr. 519 af 22. juni 1995,»: »som senest ændret ved lov nr. 398 af
22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,».
7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16
A, stk. 4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.'
Til § 5 8) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 2 i
lov nr. 228 af 27. marts 1996« til: »som senest ændret ved lov nr.
399 af 22. maj 1996«.
9) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 4, stk. 1,
nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6« og », 7 og
8« til: », 6 og 7«.
10) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 4 a, stk.
1, nr. 1, ændres »jf. nr. 6,» til: »jf. nr. 5,».
11) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4 a, stk.
1, nr. 2, ændres »jf. nr. 7,» til: »jf. nr. 6,».
12) I nr. 5 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr.
6,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 5,».
13) I nr. 6 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr.
7,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 6,».
14) I nr. 7 ændres »I § 4 a, stk. 1, indsættes
efter nr. 7 som nyt nummer: »8)» til: »I § 4 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer: »7)».
15) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 4 a, stk.
2, 1. pkt., ændres », nr. 1-7,» til: », nr. 1-6,».
Til § 10
16) I indledningen ændres »som ændret ved lov nr. 1072 af 20.
december 1995« til: »som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj
1996«.
17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16
A, stk. 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.'
18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5.
pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:
»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.'
Bemærkninger
Til nr. 1-3 og 8-15 Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af
vedtagelsen af lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige
skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer,
afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved
skattefri fusion m.v.).
Til nr. 4-7, 16 og 17 Der er tale om rent tekniske ændringer, som alene
har til formål at korrigere for den utilsigtede rækkefølge af stykkerne i
ligningslovens § 16 A, som er opstået ved vedtagelsen af lov nr. 399 af 22.
maj 1996 om ændring af forskellige skattelove. (Beskatning af
investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme«
selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.) og lov nr. 401 af
22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven,
aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven. (Acontoskatteordning for
anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i anpartsselskaber). Der
er således ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 18 Ændringen er af redaktionel karakter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning m.v.) Retsinformation · 13. juni 1996
- 02-180.945 - Ansættelse i skatteforvaltning sidestilles med 1 års beskæftigelse i ejendomsformidlingsvirksomhed (16. juni 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt creditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 9. oktober 2003
- Cirkulære om international beskatning (lov nr. 312 af 17. maj 1995 og lov nr. 487 af 12. juni 1996). Retsinformation · 27. juni 1997
- 1994 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL BESKATNING) Retsinformation · 19. maj 1995