Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL SAMBESKATNING M.V.)

1995/1 LSF 118Lovforslag som fremsatFolketinget30. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved

lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 4 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter

»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §

1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet

efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for

udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det

udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller

flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

Læs alt

selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

7. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7

og 8« til: »stk. 8 og 9«.

8. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

9. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk.

7«.

10. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i

udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,»

til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».

11. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i

udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

§ 13, stk. 4 eller 5«.

12. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har

været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,

medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har

været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.

3.«

13. § 31, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i

sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under

sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

14. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

15. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller

truster stiftet af disse.«

16. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive

finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved

denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende

i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de

kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

17. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk.

8« til: »Stk. 9«.

18. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.

1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

2. Efter § 5 F indsættes:

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,

hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til

fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til

modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet

m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted

eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg

efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår

eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk

sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst

overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det

faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende,

omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

3. § 16 A, stk. 6-8, affattes således:

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med

en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke

overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved

kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og

med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er

stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i

selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at

anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede

beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2.

1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb,

der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.«

4. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf:

» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og

hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes

selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet

af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster

stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den

skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte

eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk.

2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for

så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes

dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det

omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds

skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller

fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte

fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i

det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige

skal betale af indkomsten i selskabet.«

5. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast

driftssted«: »eller faste ejendomme«.

6. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste

driftssted«: »eller den faste ejendom«.

7. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,

såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast

driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den

faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

8. I § 33 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den

danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2.

ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5

indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere

år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke

overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske

indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter

fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt.

Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international

skibstrafik.«

9. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

10. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,

ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller

ophører«.

11. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf

beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens

sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der

ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der

anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,

jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af

sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31,

hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres

til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne

underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i

ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5

ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.

1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,

hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter

salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den

tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør,

når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud

for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det

modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet

efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af

underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende

selskab.

Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33

E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«

12. § 33 E affattes således:

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land

i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud

fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og

nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette

gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab

omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet

for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende

selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,

således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende

selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets

konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som

datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det

sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til

skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses

for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller

andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog

stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab

ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til

disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller

avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3

og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,

hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.

inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende

selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt

efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab

er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen

er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald

videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede

datterselskaber i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber

omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og

underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så

fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske

sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så

vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har

erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk.

2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.

Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig

indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.

Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast

ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal

lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker

genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person«

til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.

14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

15. Efter § 33 G indsættes:

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et

selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §

1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort

fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst

svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en

tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.

Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles

beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på

underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten

eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

2. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk.

4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.

5. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.

1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af

10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves

§ 8 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov

nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: »,

aktieindkomst og CFC-indkomst«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 6« til:

», 6 og 7«.

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5

a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.

5,».

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4

eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.

nr. 6,».

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i

selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som

CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år

har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har

opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det

tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter

fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på

CFC-indkomsten.«

8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk.

1«: », nr. 1-6,».

9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf:

»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter

det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved

beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«

10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§

8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«,

og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«

11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf:

»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller

oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end

efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet.

Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er

afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen

godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og

foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af

en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den

afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,

som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser,

såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden

for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har

foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1.

Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts

genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet

væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om

skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,

hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet

foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt

der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift

af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke

rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

indskyderen.«

2. Efter § 11 indsættes:

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder

tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove.

(International beskatning) § 11, stk. 5, ændres

»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,

stk. 6«.

§ 9

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages

følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst

omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at

personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens

§ 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke

anvendelse.«

2. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk.

6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.

3. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5. pkt.,

der bliver 4. pkt., affattes således:

»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.

4. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til:

»§§ 2-3«.

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som

ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt

4. pkt. indsættes:

»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne

bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter

fusionsdatoen.«

2. § 15, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9

og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger,

der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter

reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

3. I § 15 a affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et

selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et

eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro

rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det

eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst

10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer

en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en

spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende

selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en

virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«

5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet

hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab

hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §

10« til: »§ 8«.

7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis

det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske

selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er

knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet

hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver

8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9.

pkt., således:

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på

andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«

10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet

hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab

hjemmehørende her i landet«.

11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §

10« til: »§ 8«.

12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis

selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen,

indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende

modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs

faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende

selskabs skattepligtige indkomst.«

13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der

bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver

9. pkt., således:

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på

andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«

15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det

påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler

det«.

16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til:

»Det eller de«.

17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne

selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab,

indtræder de modtagende selskaber«.

18. I § 15 b affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter

reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det

indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i

det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende

selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på

spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører

det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end

aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte.

Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for

ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem

kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den

samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab

ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i

det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det

indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det

indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det

indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber

efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og

hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne

i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på

spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i

selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende

selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende

selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det

eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for

selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er

aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for

omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke

samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter,

foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende

selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i

det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet

med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af

de modtagne aktier.«

19. § 15 b, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk.

4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i

udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog

stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven

dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 13 og 14, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning

fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,

har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april

1995.

Stk. 5. § 3, nr. 5, og § 4 har virkning fra og med indkomståret

1995.

Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse i forhold til anmodninger om

sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet

inden den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte

betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1

og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 15 og 16, først virkning fra

og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en

forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved §

1, nr. 15 og 16, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har

virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har

virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med

den 6. december 1995.

Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte

betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, har

bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, og

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a,

stk. 1, nr. 7, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med

indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995,

har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v.,

som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12

som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også

aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter

reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende

selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter

aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller

legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige

stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 9, 10 og

11, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, finder anvendelse på underskud

for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den

6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet

inden den 1. september 1996.

Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, har

virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter

bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, kan lempelse

efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om

beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse

af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden

anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1,

har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en

udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 4 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter

»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §

1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet

efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for

udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det

udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller

flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet.«

7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:

»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan

ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er

erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud

for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.

8. § 31, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i

sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under

sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

9. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

10. I § 32, stk. 1 , indsættes efter 2. punktum som nyt

punktum:

»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.

11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive

finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved

denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende

i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de

kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres

»Stk. 8« til: »Stk. 9«.

13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres

»stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved

lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 F indsættes:

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,

hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til

fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til

modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet

m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted

eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. I faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv

afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste

driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold

til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst

samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste

driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages

afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse:

» § 16 H. Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1

alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller

trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed

overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig

lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter

danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen

anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte

eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som

nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2

- 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i

udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal

medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.

3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast

driftssted«: »eller faste ejendomme«.

4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste

driftssted«: »eller den faste ejendom«.

5. I § 33, stk. 5 , ændres »det faste driftssted,

såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast

driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den

faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,

ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller

ophører«.

8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf

beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens

sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der

ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der

anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,

jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes

her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald

overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder

stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1

- 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,

hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter

salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den

tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.

9. § 33 E affattes således:

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land

i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud

fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og

nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette

gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel

genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,

således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende

selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets

konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6

B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som

datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det

sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til

skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses

for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller

andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog

stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab

ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til

disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller

avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3

- 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,

hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.

inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende

selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig

efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed

det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår

forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens

kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen

og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen

til det fortsættende selskab.«.

10. Efter § 33 G indsættes:

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et

selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §

1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort

fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst

svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en

tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.

Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles

beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på

underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten

eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.

2. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.

1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af

10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende

ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16:

»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5

a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.

6,».

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse

nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller

oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end

efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet.

Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er

afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen

godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og

foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af

en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den

afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på

afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1

nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse

bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts

genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt

i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde

skattepligts genindtræden.:

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet

væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om

skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,

hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet

foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt

der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om

afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften

ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

indskyderen.«.

2. Efter § 11 indsættes:

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder

tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5 .

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres

»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,

stk. 6«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog

stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har

loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning

fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,

har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april

1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret

1995.

Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december

1995.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår,

der udløber efter den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte

betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1

og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og

med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening

påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens §

32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først

virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr.

1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra

og med den 6. december 1995.

Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte

betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2,

og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i

fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har

bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret

1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har

bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december

1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og

senere indkomstår.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs

udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er

indkomståret 1995 eller senere indkomstår.

Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra

underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne

lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den

lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs §

6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager

indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget tilsigter at foretage en række ændringer og justeringer af

den del af dansk skattelovgivning, som vedrører internationale forhold.

Forslaget ligger herved i forlængelse af lov nr. 312 af 17. maj 1995 om

international beskatning. Forslaget vedrører særligt reglerne om almindelig

og tvungen sambeskatning.

Hovedsigtet med forslaget er at skabe større neutralitet og sammenhæng i

de danske regler om international beskatning set fra såvel

skattemyndighedernes som skatteydernes synspunkt.

Som følge af den fortsatte globalisering af de vestlige økonomier og den

frie adgang til at overføre kapital mellem landene, er de danske skatteregler

igennem de senere år blevet udsat for et stadig større pres. Dette pres

betyder, at det i højere grad er blevet nødvendigt at se på samspillet mellem

de danske skatteregler og skattereglerne i andre lande. En væsentlig del af

lovforslaget går således ud på at fjerne nogle utilsigtede virkninger, der er

opstået i samspillet mellem de danske og andre landes skatteregler.

Med forslaget videreføres den linie, som blev lagt med lov nr. 312 af 17.

maj 1994, hvorefter skatteydere med grænseoverskridende transaktioner ikke

efter forgodtbefindende skal kunne opnå vilkårlige skattefordele, som andre

skatteydere ikke kan opnå. F.eks. foreslås regler for at imødegå

»gratis« ekstrafradrag ved, at der for den samme udgift opnås

fradrag såvel her i landet som i udlandet, mens de modsvarende indtægter

alene beskattes i udlandet. Tilsvarende foreslås, at udenlandsk kontrollerede

koncerner ikke uden videre skal kunne fjerne dansk skat ved at inddrage

allerede underskudsgivende virksomheder under dansk sambeskatning. Der

foreslås også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra

udenlandske kilder, såfremt skatteyderen ved anmodning om ophør af

sambeskatning eller ved koncerninterne salg skubber den udenlandske aktivitet

ud af dansk beskatning, når investeringen begynder at give overskud.

På den anden side skal der også tages hensyn til, at skatteydere med

internationale relationer som følge af samspillet mellem dansk og udenlandsk

beskatning kan blive stillet dårligere, end hvis skatteyderen alene havde

drevet virksomhed her i landet, selv om udlandet ikke beskatter den

udenlandske indkomst hårdere end efter danske regler. I forslaget indgår

derfor en forbedring af mulighederne for at undgå, at fradragsberettiget

underskud bortfalder som følge af udenlandsk indkomst, som udlandet beskatter

uden hensyn til underskuddet. Ligeledes foreslås en lempelse af reglerne om

tvungen sambeskatning af holdingselskaber med produktionsselskaber i

lavskattelande, således at koncernstrukturen inden for det enkelte land ikke

er afgørende for, om holdingselskabets indkomst skal beskattes hos

moderselskabet eller ej.

2. Lovforslagets enkelte dele

A. Det foreslås, at der foretages en opstramning af bestemmelserne

vedrørende almindelig sambeskatning. Forslaget begrænser for det første

muligheden for at inddrage et udenlandsk datterselskab under dansk

sambeskatning, hvis selskabet erhverves fra koncernforbundne selskaber.

Formålet med denne bestemmelse er at forhindre koncerner, der køber danske

selskaber, i at indskyde allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske

selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt

overskud i et dansk selskab.

Tilsvarende foreslås det, at et dansk selskab eller en dansk fond ikke

skal kunne fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted eller en

udenlandsk fast ejendom, som erhverves fra et koncernforbundet selskab.

B. Der foreslås gennemført en omformulering og opstramning af

bestemmelserne om genbeskatning af underskud fra udenlandske sambeskattede

datterselskaber og faste driftssteder. Det overordnede formål med ændringen

af genbeskatningsreglerne for sambeskattede selskaber er at sikre, at

sambeskatningsreglerne først og fremmest kommer til at virke som en

skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de

underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal

genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af sambeskatningen medregnes

i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal sikre, at denne

genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det nu

overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet

til koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor,

at fratrukket underskud genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab

træder ud af sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab

m.v. Hvis selskabet eller en del heraf sælges til en uafhængig tredjemand,

således at det danske selskab i fællesskab med koncernforbundne selskaber

m.v. ikke længere har kontrol over selskabet, foretages alene en beskatning

af det danske moderselskab svarende til en almindelig ophørsbeskatning.

Endvidere skal der også ske fuld genbeskatning af tidligere fradraget

underskud fra et udenlandsk fast driftssted, når dette overdrages til et

koncernforbundet udenlandsk selskab m.v. Det samme skal gælde, hvis det

danske selskab, som ejer det faste driftssted, bliver hjemmehørende i

udlandet. Det anførte skal gælde uanset efter hvilken metode, der foretages

lempelse for dobbeltbeskatning. Formålet med denne regel er at hindre, at

eksempelvis danske selskaber foretager fradrag for underskud i udenlandske

filialer for derefter, når filialen efterfølgende begynder at give overskud,

at sælge denne til et koncernforbundet udenlandsk selskab, således at der

ikke kan gennemføres en effektiv genbeskatning i Danmark.

Med de nye forslag om genbeskatning af underskud vil det også blive

sikret, at et datterselskab ikke gennem udlodninger kan tømmes for værdier,

inden det likvideres og dermed udgår af sambeskatningen. Ydermere vil der

også skulle gennemføres genbeskatning, hvis moderselskabet ophører med at

være fuldt skattepligtig i Danmark. I disse tilfælde er der nemlig samme

anledning til at sikre en genbeskatning af tidligere fradragne underskud fra

datterselskabet, som når dette udtræder af sambeskatningen. Herudover vil

indkomsten i flere sambeskattede datterselskaber i det samme land for

fremtiden skulle opgøres samlet. Dette skyldes blandt andet hensynet til

ensartede regler for lempelsesberegning og indkomstopgørelse.

C. Det foreslås desuden, at der gives danske selskaber og fonde

mulighed for at fremføre underskud, således at de kan få fuldt nedslag efter

creditmetoden for udenlandske skatter. Efter de gældende regler gennemføres

dobbeltbeskatningslempelse, således at der gives nedslag for den skat, der er

betalt i udlandet, dog maksimalt for den danske skat, som forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst. Hvis den danske indkomst eksempelvis er

negativ, og der betales skat i udlandet, vil det ikke være muligt at opnå

lempelse, da der ikke falder nogen dansk skat på den udenlandske indkomst.

For et rette op på dette foreslås det nu, at danske selskaber og fonde kan

vælge at se bort fra skattemæssige underskud i et år mod til gengæld at få

mulighed for at fremføre underskuddet til modregning i den skattepligtige

indkomst i senere år. I det år, hvor der ses bort fra underskud i eksempelvis

Danmark, vil der falde en dansk skat på den udenlandske indkomst, hvorfor det

også vil være muligt at opnå lempelse.

D. I nogle tilfælde vil det være muligt at foretage fradrag for

den samme udgift både i Danmark og i udlandet, mens modsvarende indtægter kun

beskattes i et land. Med henblik på at modvirke dette foreslås det, at der

ikke skal kunne opnås fradrag i den danske skattepligtige indkomst, når en

ækvivalerende indtægt ikke medregnes ved den danske skatteberegning. Dette

skal også gælde, når en udgift vil kunne overføres til fradrag hos et

koncernforbundet selskab. Herved sikres det, at en kombineret udnyttelse af

sambeskatningsregler i Danmark og i udlandet ikke indebærer dobbelt fradrag,

mens de indtægter, som modsvarer de udgifter, der er fratrukket to gange, kun

beskattes i udlandet.

E. Det foreslås desuden at gennemføre tvungne afskrivninger for

aktiver i sambeskattede selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i

udlandet. Herefter skal en dansk person, selskab, fond m.v. ved den danske

indkomstopgørelse mindst foretage samme afskrivninger på aktiverne i

datterselskabet m.v., som den pågældende foretager ved den udenlandske

indkomstopgørelse. Afskrivningerne kan dog være større end efter danske

afskrivningsregler.

Baggrunden for forslaget er, at det ved dobbeltbeskatningslempelse er et

grundliggende princip, at dobbeltbeskatningsnedslaget højst kan udgøre den

danske skat af den udenlandske indkomst, uanset at den udenlandske skat af

den udenlandske indkomst er højere. Niveauet for dansk selskabsskat er

imidlertid efterhånden lavere end niveauet for selskabsskatten i mange andre

OECD-lande.

I de tilfælde, hvor den udenlandske skat er højere end den danske skat af

samme indkomst, kan der være fordele ved at undlade eller nedsætte de

afskrivninger af udenlandske aktiver, som skal indgå ved den danske

indkomstopgørelse. Nedsættelsen af afskrivninger medfører højere dansk skat

af den udenlandske indkomst, men den bortfalder ved

dobbeltbeskatningslempelsen. Til gengæld medfører nedsættelsen af

afskrivninger, at det fradrag for værditab, som skulle dækkes af

afskrivningerne, gemmes til senere brug, f.eks ved afståelse af aktiverne.

Endvidere medfører nedsættelsen en tilsvarende forhøjelse af udlandslempelse

indtil ophævelsen af denne lempelse i 1999.

Formålet med forslaget er at ophæve denne adgang for skatteydere til at

vælge at nedsætte de danske afskrivninger på aktiver i udlandet med henblik

på at gemme fradraget for værditab på disse aktiver til senere brug. Ydermere

vil den foreslåede bestemmelse sikre, at selskaber ikke maksimerer

udlandslempelsen i den perioden indtil 1999.

F. Endvidere foreslås visse ændringer og udvidelser af reglerne om

tvungen sambeskatning. Det foreslås dels, at kontrolbegrebet i

selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning udvides. Herefter vil

resultatet i et lavt beskattet, finansielt udenlandsk selskab skulle

undergives tvungen sambeskatning, hvis et dansk selskab m.v. i fællesskab med

koncernforbundne selskaber, aktionærer og disses nærtstående samt fonde og

trusts stiftet af de nævnte grupper direkte eller indirekte kontrollerer det

udenlandske selskab. I dag medregnes alene selskabets egne direkte eller

indirekte besiddelser i opgørelsen af, om der foreligger kontrol. Baggrunden

for udvidelsen af kontrolbegrebet er, at det i modsat fald vil være muligt at

omgå reglen om tvungen sambeskatning eksempelvis ved at sprede besiddelser i

lavt beskattede udenlandske finansselskaber ud blandt et selskab og dettes

aktionærer m.v.

Dels stilles der også forslag om, at personer og fonde, der er fuldt

skattepligtige i Danmark, i lighed med hvad der gælder for selskaber efter

reglerne om tvungen sambeskatning, skal beskattes af den finansielle

indkomst, som optjenes i lavtbeskattede udenlandske finansielle selskaber,

der kontrolleres af den danske person eller fond. Formålet med disse

bestemmelser er som for danske selskaber, at fjerne de skattemæssige

incitamenter til at placere finansielle aktiver i lavtbeskattede udenlandske

selskaber m.v..

Endelig vil der i relation til reglerne om tvungen sambeskatning blive

givet en undtagelse for lokale holdingselskaber, således at aktier i

datterselskaber, hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, ikke

medregnes blandt holdingselskabets finansielle aktiver. Tilsvarende vil

afkast af aktier i sådanne datterselskaber ikke blive anset for finansiel

indkomst for holdingselskabet. Undtagelsen for holdingselskaber er begrundet

i, at det ofte kan være tilfældigt, om aktiviteten i et andet land drives

gennem et lokalt holdingselskab eller om datterselskaberne ejes direkte fra

Danmark. Den foreslåede regel sikrer, at resultatet i holdingselskaber, der

primært ejer almindelige produktionsselskaber i et lavskatteland, ikke

undergives tvungen sambeskatning.

G. Endvidere foreslås det også, at fuldt skattepligtige personer,

selskaber og fonde m.v., der foretager indskud i en lavtbeskattet fond eller

trust i udlandet, skal betale en afgift på 34 pct. af det indskudte beløb.

Dette gælder dog kun, hvis indskuddet antager en værdi af mere 10.000 kr.

Endvidere er der mulighed for at få dispensation fra afgiften, hvis

indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes

i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer. Formålet med denne bestemmelse er, at fjerne de

skattemæssige incitamenter til at placere aktiver i lavtbeskattede

udenlandske fonde og trusts i stedet for i danske fonde, der beskattes af

deres indtægter med 34 pct.

H. Lovforslaget går endeligt ud på at udvide omfanget af den

begrænsede skattepligt af vederlag for arbejde i tjenesteforhold. Den danske

skattepligt skal omfatte alle ydelser, som en dansk arbejdsgiver betaler til

en begrænset skattepligtig person for arbejde, udført her i landet. Dette

gælder også, selvom den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget

efter afslutningen af virksomheden (arbejdsforhold) her i landet.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes alt i alt at være nogenlunde provenuneutralt, men det

skal understreges, at skønnene er meget usikre, da det statistiske grundlag

på området er meget sparsomt.

En række af elementerne i lovforslaget sigter på at justere skattereglerne

vedrørende international beskatning, så uhensigtsmæssige regelsammenstød

fjernes. Dette gælder f. eks. forslaget om, at det ikke ved den danske

indkomstopgørelse skal være muligt at få fradrag for udgifter, hvis de

afledte indtægter ikke beskattes i Danmark. Dette forslag skønnes med et

meget usikkert skøn at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 100 mill.

kr. årligt.

Til samme kategori hører forslaget om tvungne afskrivninger, ændrede

regler for beskatningen ved et udenlandsk selskabs udtræden af sambeskatning

og forslaget om begrænsningerne i adgangen til sambeskatning med

underskudsgivende, koncernforbundne udenlandske datterselskaber. Disse

forslag skønnes at medføre et begrænset merprovenu, som der dog ikke er

talmæssigt grundlag for at skønne nærmere over.

På den anden side vil forslaget om mulighed for at kunne fremføre

underskud med henblik på bedre udnyttelse af reglerne om

dobbeltbeskatningslempelse efter creditmetoden medføre et provenutab. Det er

vanskeligt at skønne over størrelsen heraf, men et provenutab i

størrelsesordenen 100 - 200 mill. kr. årligt forekommer ikke utænkeligt.

Andre af lovforslagets elementer har til formål at forhindre et fremtidigt

provenutab gennem udhuling af det danske skattegrundlag. Dette gælder de

ændrede skatteregler i forbindelse med finansielle selskaber og trusts

hjemmehørende i lavskatteområder.

Den sidste gruppe af forslag indeholder justeringer og værnsregler

vedrørende de omlægninger af reglerne for international beskatning, der i

foråret blev gennemført med lov nr. 312 af 17. maj 1995. Det gælder således

forslaget om en ændret opgørelse af genvundne afskrivninger i forbindelse med

ophør af skattepligt og forslaget om en lempelse af sambeskatningsreglerne

for holdingselskaber i lavskattelande. Med begge forslag gives der afkald på

utilsigtet merprovenu.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på i alt 2 mill.

kr., fordelt med 0,9 mill. i 1996, 0,9 mill. i 1997 og 0,2 mill. i 1998.

Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med lovforslaget mindskes skattesystemets forvridende virkninger, og

forslaget bidrager til en konkurrencemæssig ligestilling virksomhederne

imellem. For nogle virksomheder indebærer forslaget således en lempeligere

beskatning gennem de bedre muligheder for dobbeltbeskatningslempelse, mens

den fordel, som andre virksomheder har haft af de gældende regler, f.eks.

fradrag for udgifter uden beskatning af de afledte indtægter, bliver

inddraget.

Forholdet til EU-retten

EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag vedrørende virksomheders

underskud i faste driftssteder og datterselskaber beliggende i andre

medlemslande, KOM (90) 595. Efter direktivforslaget skal de enkelte lande

tillade fradrag for underskud fra udenlandske datterselskaber og faste

driftssteder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kun Danmark

tillader generelt fradrag for underskud i udenlandske datterselskaber. Efter

direktivforslaget kan der gennemføres fuld genbeskatning i tilfælde af

afståelse, ophør, likvidation eller omdannelse, og underskuddet kan altid

genbeskattes fuldt ud inden udgangen af det femte år, efter underskuddet blev

fratrukket.

De seneste embedsmandsdrøftelser fandt sted i 1992, og det må anses for

usandsynligt, at direktivforslaget bliver vedtaget på grund af modstanden fra

de øvrige medlemsstater.

Lovforslaget er ikke berørt af moder-/datterselskabsdirektivet

(90/435/EØF), som foreskriver skattefrihed for udbytter i

moder-datterselskabsforhold, eller fusionsdirektivet (90/434/EØF).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, ansættes afskrivningsgrundlaget

for afskrivningsberettigede aktiver i forbindelse med skattepligtens

indtræden som udgangspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet

maksimalt efter danske regler i perioden indtil skattepligtens indtræden.

Når et afskrivningsberettiget aktiv senere afhændes, gives der efter

selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, et nedslag i de genvundne afskrivninger,

således at de beregnede afskrivninger, der vedrører perioden forud for

skattepligtens indtræden, ikke tages til beskatning.

Beskatningen af genvundne afskrivninger har til formål at efterregulere

afskrivningerne, således at de kommer til at svare til det faktiske værditab.

Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2 og 3, kan der forekomme situationer,

hvor alle foretagne afskrivninger i skattepligtsperioden bliver beskattet som

genvundne afskrivninger ved afhændelsen, selvom der har været et faktisk

værditab i perioden.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, ændres,

således at ved afhændelse af et afskrivningsberettiget aktiv, der ved

skattepligtens indtræden blev anset for afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil dette tidspunkt, beskattes genvundne afskrivninger kun i det

omfang, de overstiger det faktiske værditab i skattepligtsperioden.

Efter den foreslåede bestemmelse skal de genvundne afskrivninger opgøres i

forbindelse med afhændelsen til den del af de i skattepligtsperioden

foretagne afskrivninger på det pågældende aktiv, der overstiger det faktiske

værditab i samme periode. Det faktiske værditab er forskellen mellem

afståelsessummen og handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens

indtræden.

Hvis afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen, nedsættes den avance,

der tages til beskatning efter de danske avancebeskatningsregler, med den del

af avancen, der vedrører perioden forud for skattepligtens indtræden.

For aktiver, der afskrives efter saldometoden, reguleres afståelsessummen

med henblik på at opnå den ovenfor beskrevne effekt. Afståelsessummen

ansættes til den skattemæssigt nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med

tillæg af den del af de i skattepligtsperioden foretagne afskrivninger, der

overstiger det pågældende aktivs faktiske værditab i skattepligtsperioden, og

af den avance, der vedrører skattepligtsperioden.

Der er samtidigt foretaget en forenkling af bestemmelsen, idet § 4 A, stk.

3 og 4, er blevet sammenskrevet.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, finder

bestemmelserne i § 4 A, stk. 1-5, der bliver stk. 1-4, om værdiansættelse af

aktiver og passiver i forbindelse med skattepligtens indtræden tilsvarende

anvendelse på selskaber m.v., der bliver begrænset skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, hvis de ikke umiddelbart forinden har været fuldt

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.

Fonde m.v., der ophører med at være skattepligtige efter

fondsbeskatningslovens § 1, fordi ledelsen flyttes til udlandet, er begrænset

skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, hvis de efter

fraflytningen oppebærer de i bestemmelsen nævnte indkomsttyper her fra

landet.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5,

ændres, således at der heller ikke i tilfælde, hvor skattepligt efter

fondsbeskatningslovens § 1 har bestået umiddelbart forud for den begrænsede

skattepligts indtræden, sker en ny værdiansættelse af aktiver og passiver ved

begrænset skattepligts indtræden.

Til nr. 4

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres fraflytterbeskatning i

forbindelse med, at selskaber m.v. ophører med at være skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1 eller i forbindelse med, at selskabet m.v. efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

udlandet, på Færøerne eller Grønland. Fraflytterbeskatningen gennemføres ved,

at aktiver og passiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet til

handelsværdien på dette tidspunkt. Herved udløses beskatning af genvundne

afskrivninger og avancer efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter ligningslovens § 33 D, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags §

2, nr. 8, gennemføres en genbeskatning af underskud, der ikke modsvares af

senere års overskud, fra faste driftssteder, når selskabet bliver

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. nærmere

bemærkningerne til bestemmelsen.

Størrelsen af genbeskatningspligtige underskud efter ligningslovens § 33 D

kan bl.a. skyldes foretagne afskrivninger. I forbindelse med fraflytning

genbeskattes således et beløb svarende til genvundne afskrivninger i faste

driftssteder i udlandet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

Det foreslås derfor, at fraflytterbeskatningen efter selskabsskattelovens

§ 5, stk. 7, reduceres i det omfang, der gennemføres en genbeskatning af

underskud efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

Til nr. 5 og 6

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal et dansk aktieselskab

m.v. ikke beskattes af udbytter fra dets danske datterselskab. Baggrunden for

skattefriheden er, at der allerede er sket beskatning af den

selskabsindkomst, hvoraf udbytterne er udloddet. På tilsvarende måde er der

skattefrihed for udbytter fra et datterselskab, der er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvis den selskabsindkomst, som ligger

til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i

væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 3.

I de tilfælde, hvor stk. 1 ikke anvendes, skal et dansk selskab kun

beskattes af 66 pct. af de udbytter, som det har modtaget fra et andet dansk

selskab, jf. § 13, stk. 4.

Den forslåede regel i § 13, stk. 6, skal imødegå, at et dansk moderselskab

med et udenlandsk datterselskab, som ikke opfylder betingelserne i stk. 3,

omgår denne bestemmelse ved, at datterselskabets ledelse flyttes til Danmark.

Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet datterselskab kun er

skattefri efter reglen i stk. 1, nr. 2, hvis den til grund for udbyttet

liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i

væsentlig grad fra de danske skatteregler. Praksis i § 13, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

På samme måde foreslås det, at reglen om lav beskatning kun skal anvendes

for udbytte fra et dansk selskab, som tidligere har været hjemmehørende i

udlandet, hvis den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er

beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske

skatteregler.

Til nr. 7

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at udenlandsk kontrollerede

koncerner med danske datterselskaber ikke kan opnå dansk skattenedsættelse

ved at omplacere (en del af) deres underskudsgivende aktiviteter som

sambeskattede datterselskaber af det danske selskab. Danmark tillader som et

af de eneste lande grænseoverskridende sambeskatning, og danske selskaber,

som indgår i udenlandske koncerner, er derfor særligt udsatte for at få

»hægtet« sådanne udenlandske underskudsgivende selskaber på sig.

Det foreslås derfor at nægte sambeskatning i tilfælde, hvor det danske

selskab har erhvervet et udenlandsk datterselskab fra et eller flere

koncernforbundne selskaber.

Som afgrænsningen af, hvilke sælgerselskaber der anses for

koncernforbundne selskaber, anvendes kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Sambeskatning kan ikke opnås, hvis mere end 50 pct. af aktierne i det

udenlandske datterselskab er erhvervet fra koncernforbundne selskaber.

Det er uden betydning, om aktierne erhverves af det danske selskab selv

eller af dettes sambeskattede datterselskaber.

Hvis et udenlandsk selskab allerede indgår i en dansk sambeskatning, vil

sambeskatningen dog kunne fortsætte. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor et

dansk selskab erhverver et i forvejen sambeskattet udenlandsk

(datterdatter)selskab af sit eget sambeskattede danske datterselskab.

Til nr. 8 og 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 2.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, indebærer, at

afgrænsningen af, hvornår et dansk selskab anses at kontrollere et udenlandsk

lavtbeskattet selskab, udvides. Efter de gældende regler anses et dansk

selskab at kontrollere et selskab i udlandet, hvis det direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller

kontrollerer mere end 50 pct. af stemmerne deri.

Efter den foreslåede ændring vil også søsterselskabers aktiebesiddelser og

stemmerettigheder, aktiebesiddelser og stemmerettigheder fra kontrollerende

aktionærer, deres nærtstående eller selskaber, disse kontrollerer samt

besiddelser fra fonde og trusts stiftet af den nævnte gruppe, skulle

medregnes ved afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et

udenlandsk lavtbeskattet selskab.

I kraft af henvisningen til ligningslovens § 16 H er det alene aktie- og

stemmerettigheder fra personlige aktionærer, som alene eller i fællesskab med

nærtstående kontrollerer det danske selskab, der skal medregnes ved

afgørelsen af, om det danske selskab kontrollerer et lavtbeskattet udenlandsk

finansselskab.

Formålet med den nye bestemmelse er at forhindre, at aktiebesiddelser i

lavtbeskattede, finansielle udenlandske selskaber spredes ud på flere

søsterselskaber af udenlandske moderselskaber eller fordeles mellem selskaber

og kontrollerende aktionærer med henblik på at undgå tvungen sambeskatning.

Eksempelvis vil et udenlandsk moderselskab kunne sprede sine aktiebesiddelser

i finansielle lavskatteselskaber ud på flere datterselskaber - herunder dets

danske datterselskaber - og herved undgå tvungen sambeskatning. Tilsvarende

vil personer kunne fordele aktiebesiddelser eller stemmerettigheder i

finansielle lavskatteselskaber mellem sig selv, nærtstående og kontrollerede

selskaber, således at hverken selskaber eller personer besidder mere end 50

pct. af aktierne eller stemmerne i det udenlandske selskab.

Den nye affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, medfører, at det

ikke længere vil være muligt at undgå tvungen sambeskatning ved at sprede

aktiebesiddelser eller stemmerettigheder ud mellem interesseforbundne parter.

Hvis eksempelvis et dansk selskab indgår i en udenlandsk koncern, hvor det

endelige moderselskab er hjemmehørende i udlandet, vil aktiebesiddelser og

stemmerettigheder fra alle koncernforbundne selskaber skulle medregnes ved

afgørelsen af, om et dansk selskab må anses at udøve kontrol over et selskab

i et lavskatteland.

Såfremt et dansk selskab anses at kontrollere et lavtbeskattet, finansielt

udenlandsk selskab, vil der blive udløst tvungen sambeskatning i Danmark. Den

del af de finansielle indtægter i det udenlandske selskab, som skal medregnes

ved den danske indkomstopgørelse, vil dog stadigt være begrænset til det

danske selskabs direkte eller indirekte ejerandel i det udenlandske selskab.

Til nr. 11-13

Den foreslåede nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, har

dels til hensigt at lovfæste, hvornår et udenlandsk selskab må antages at

drive finansiel virksomhed, og dels til hensigt at gøre den skattemæssig

behandling neutral overfor om aktiviteten i et fremmed land drives gennem

flere selskaber fremfor i et enkelt selskab.

Efter reglen vil et udenlandsk selskab blive anset for at drive finansiel

virksomhed, hvis enten 50 pct. af dets skattepligtige (brutto)indtægter i et

givet indkomstår hidrører fra finansiel virksomhed, eller hvis mere end 50

pct. af selskabets samlede aktiver udgøres af finansielle aktiver. Ved

opgørelsen af henholdsvis de finansielle og de ikke-finansielle aktiver ses

på de enkelte gruppers handelsværdi. Bestemmelsen kodificerer den gældende

retstilstand.

Som typiske eksempler på finansielle aktiver kan nævnes fordringer,

aktier, patenter og licenser m.v. Tilsvarende vil finansielle indtægter

eksempelvis kunne være renter, udbytter, royalties, aktieavancer m.m.

I nogle tilfælde vil danske selskaber udøve deres aktiviteter i

lavskattelande gennem et holdingselskab, som besidder produktionsselskaber i

det samme land. Efter såvel de gældende regler, som dem, der foreslås i

selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., vil sådanne holdingselskaber ofte

blive anset for at drive finansiel virksomhed med den følge, at de undergives

tvungen sambeskatning.

Det skyldes, at mere end 50 pct. af deres indtægter antager finansiel

karakter, da der modtages udbytter fra datterselskaberne, eller det hænger

sammen med, at aktierne i datterselskaberne repræsenterer mere end 50 pct. af

de samlede aktiver i det lokale holdingselskab.

I mange situationer kan det bero på tilfældigheder, om aktiviteten i et

andet land drives gennem et eller flere selskaber, om der etableres et lokalt

holdingselskab, eller om aktierne i produktionsdatterselskaber besiddes

direkte fra Danmark. Med henblik på at undgå, at sådanne lokale

holdingselskaber undergives tvungen sambeskatning af den indkomst, som

modtages fra datterselskaber hjemmehørende i samme land som holdingselskabet,

foreslås nu en regel, hvorefter et udenlandsk datterselskab, som fungerer som

lokalt holdingselskab, ikke blandt dets finansielle indtægter skal medregne

udbytter og aktieavancer fra dets egne datterselskaber hjemmehørende i samme

land. I stedet vil holdingselskabet blive anset for at have oppebåret

indkomsten i datterselskabet i stedet for dette. Udbytter, holdingselskabet

modtager fra sine datterselskaber, indgår ikke i opgørelsen af henholdsvis

finansielle og ikke-finansielle indtægter i holdingselskabet, idet de lades

helt ude af betragtning. Det samme gælder aktieavancer vedrørende

datterselskabsaktierne.

Tilsvarende skal der ved opgørelsen af finansielle og ikke-finansielle

aktiver og passiver i holdingselskabet medregnes aktiver og passiver fra

datterselskaberne, og aktierne heri vil derfor ikke længere blive anset som

finansielle aktiver for holdingselskabet.

Det er kun aktiver og passiver samt indtægter fra holdingselskabets

datterselskaber i samme land, der behandles efter de nævnte regler. Aktier i

datterselskaber i andre lande vil stadigt blive anset som finansielle

aktiver, ligesom afkast herfra i form af udbytter og aktieavancer henregnes

til finansiel indkomst. Det samme er tilfældet for selskaber, som er

hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, og som ikke kontrolleres af

dette.

Den foreslåede bestemmelse tager alene sigte på at vurdere, om et lokalt

holdingselskab driver finansiel virksomhed. Om holdingselskabets

datterselskaber driver finansiel virksomhed, skal fortsat afgøres efter de

almindelige regler. Da reglerne om tvungen sambeskatning finder anvendelse i

alle tilfælde, hvor et dansk selskab direkte eller indirekte kontrollerer et

finansielt lavtbeskattet udenlandsk selskab, vil finansielle datterselskaber

af et lokalt holdingselskab, der på grund af den foreslåede nye bestemmelse

ikke falder ind under selskabsskattelovens § 32, som absolut hovedregel blive

undergivet tvungen sambeskatning.

I det tilfælde, hvor det lokale holdingselskab har et datterselskab, som

selv fungerer som holdingselskab, vil der ved bedømmelsen af, om det første

holdingselskab driver finansiel virksomhed blive set igennem det andet

holdingselskab, således at aktiver og passiver i det andet holdingselskabs

datterselskaber anses for ejet af det første holdingselskab.

Om det andet holdingselskab skal anses at drive finansiel virksomhed,

afgøres ved en selvstændig opgørelse efter den foreslåede nye regel i

selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Ændringerne i stk. 9 og 10, der bliver stk. 10 og 11, er

konsekvensændringer.

Til § 2

Til nr. 1

§ 5 G:

Efter de eksisterende regler kan der ved visse grænseoverskridende

konstruktioner opnås fradrag for samme udgift to gange, selvom indtægten, der

korresponderer med udgiften, kun beskattes i udlandet.

Eksempelvis kan denne effekt opnås i tilfælde, hvor et dansk selskab (M),

der ønsker at etablere sig i udlandet i et datterselskab (D), der forventes

at give et overskud. M opretter i det pågældende udland et holdingselskab

(H). H inddrages under en dansk sambeskatning. H optager et lån, og

låneprovenuet indskydes herefter som aktiekapital i D. D indgår ikke i den

danske sambeskatning. Der etableres herefter efter reglerne i det pågældende

udland en sambeskatning mellem H og D.

Eksemplet kan illustreres som følger, hvor »yy« er udtryk for

dansk sambeskatning, og »y« er udtryk for udenlandsk sambeskatning.

Ved denne konstruktion opnås, at renteudgifterne for lånet, som H har

optaget, kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse, hvorimod afkastet af

den lånte kapital tilfalder D, som ikke er inddraget under dansk

sambeskatning. Den udenlandske sambeskatning har den effekt, at renteudgiften

i H kan modregnes i D's indkomst. Samlet medfører den beskrevne konstruktion,

at renteudgifterne fratrækkes både i den danske indkomstopgørelse og i den

udenlandske, hvorimod afkastet af den lånte kapital alene beskattes i

udlandet. Herved opnås et »gratis« ekstrafradrag i den danske

indkomstopgørelse. Ved at lade det udenlandske holdingselskab optage

tilstrækkeligt store lån til forrentning i datterselskabet kan hele det

danske skattegrundlag fjernes.

Det foreslås derfor, at der indføres en generel bestemmelse, hvorefter der

ikke ved den danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som

efter udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen

eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne

indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning.

Den foreslåede bestemmelsen gælder efter sin ordlyd for fuldt

skattepligtige personer og selskaber m.v., skattepligtige fonde m.v. efter

fondsbeskatningslovens § 1. Herved finder den også anvendelse på selskaber

m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 31 og § 32.

Efter 1. pkt. kan der ikke opnås fradrag for udgifter, der efter

udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst oppebåret af skatteyderen,

hvis ikke indkomsten indgår i beregningen af den danske skat.

Fradragsbegrænsningen er betinget af, at den pågældende indkomst ikke

indgår i beregningen af den danske skat. Indgår indkomsten i den danske

skattepligtige indkomst, finder fradragsbegrænsningen ikke anvendelse.

Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor en indkomst indgår i den danske

skatteberegning, selvom den ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Dette

medfører, at fradrag i indkomst, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

er omfattet af eksemptionslempelse, ikke omfattes af bestemmelsen, hvis

»eksemptionsindkomsten« indgår ved den danske skatteberegning

(eksemption efter gammel metode).

Bestemmelsen i 1. pkt. får betydning i tilfælde, hvor udlandet yder

skattegodtgørelse ved udlodning af udbytter. Når D i det anførte eksempel

udlodder årets resultat til H, godtgøres H med et beløb svarende til det

beløb, som D har betalt i skat. Efter danske regler indgår hverken udbytte

fra D til H eller skattegodtgørelsen i den danske skatteberegning. Den

foreslåede bestemmelse medfører, at de renteudgifter, som H efter udenlandske

regler kan fradrage i udbytte og skattegodtgørelse, ikke giver fradrag ved

den danske skatteberegning.

Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. gælder fradragsbegrænsningen

tilsvarende, hvis udgiften efter udenlandske regler kan overføres til fradrag

i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber. Dette medfører bl.a., at

udgifter, som efter udenlandske sambeskatningsregler overføres til fradrag i

andre udenlandske selskaber, der ikke er inddraget under den danske

sambeskatning, ikke kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse.

Om et selskab anses for at være koncernforbundet selskab afgøres efter

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Efter denne bestemmelse anses selskaber for

at være koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være

koncernforbundne.

§ 5 H:

Det foreslås, at der indføres en fradragsbegrænsning for underskud i faste

driftssteder og faste ejendomme i udlandet, i tilfælde hvor disse erhverves

fra et koncernforbundet selskab.

Reglen skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen om

begrænsninger i adgangen til sambeskatning, jf. § 1, nr. 4, og den sikrer, at

en allerede eksisterende udenlandsk underskudsgivende filial eller fast

ejendom ikke placeres i et dansk selskab.

Selskaber m.v. og fonde m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 og

fondsbeskatningslovens § 1 omfattes af reglen. Herved får bestemmelsen

ligeledes betydning for udenlandske sambeskattede datterselskaber. Fysiske

personer omfattes ikke.

Bestemmelsen omfatter »tilkøbte« underskudsgivende aktiviteter

fra koncernforbundne selskaber og fonde. Som afgrænsning af, hvilke sælgende

selskaber og fonde, der anses for koncernforbundne, anvendes

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Fusion sidestilles med erhvervelse, således at f.eks. tilfælde, hvor

underskudsgivende aktiviteter fusioneres ind i et udenlandsk (sambeskattet)

datterselskab, omfattes af bestemmelsen.

Fusion og tilførsel af aktiver m.v. anses i relation til bestemmelsen for

at være en erhvervelse. Dette medfører, at bestemmelsen ikke kan omgås ved

f.eks. at nystifte et datterselskab i det land, hvor underskudsselskabet er

hjemmehørende, og som fra stiftelsen er omfattet af dansk sambeskatning,

hvorefter det underskudsgivende selskab fusioneres ind i det nystiftede

sambeskattede selskab.

Kun underskud, der opstår efter erhvervelsen, er omfattet. Underskud fra

før denne periode er efter de almindelige regler herom det danske selskab

m.m. uvedkommende.

Efter stk. 1 vil underskuddet alene kunne fremføres til senere års

overskud i samme faste driftssted eller faste ejendom efter den almindelige

regel herom i ligningslovens § 15.

Underskuddet indgår altså ikke som en del af selskabets almindelige

indkomst. Er der omvendt overskud, vil dette på almindelig vis efter

eventuelt fradrag af fremført underskud skulle medregnes i den samlede

indkomst.

Efter stk. 2 finder de almindelige regler dog anvendelse, såfremt det/den

udenlandske faste driftssted/ejendom er erhvervet fra et på

overdragelsestidspunktet sambeskattet selskab, forudsat at sælgeren ikke har

selv har erhvervet det/ den udenlandske faste driftssted/ejendom fra et

koncernforbundet, men ikke sambeskattet selskab.

§ 5 I:

Efter nedsættelsen af selskabsskattesatsen ligger det danske niveau for

selskabsskat nu under niveauet for selskabsskat i mange andre OECD-lande.

Et dansk selskab med indkomst fra et andet land med en højere selskabsskat

kan have en interesse i at opgøre denne indkomst med virkning for dansk

indkomstopgørelse, således at der er så lille en forskel som muligt mellem

den (lavere) danske skat og den (højere) udenlandske skat af den udenlandske

indkomst. Dette kan ske ved at undlade eller nedsætte afskrivningerne af de

udenlandske aktiver ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.

Et dansk moderselskab med et udenlandsk datterselskab kan vælge, at

afskrivningerne af datterselskabets aktiver med virkning for dansk

indkomstopgørelse fastsættes uafhængigt af afskrivningerne af moderselskabets

aktiver. Der kan således fastsættes lavere afskrivninger af datterselskabets

aktiver end afskrivningerne af moderselskabets aktiver.

Dette forhøjer ganske vist den danske selskabsskat af indkomsten i

datterselskabet, men det medfører ikke større dansk skattebetaling, idet

dobbeltbeskatningslempelsen svarer til den danske skat af den udenlandske

indkomst, når dette beløb er lavere end den udenlandske skat af denne

indkomst.

Hvis et dansk moderselskab undlader eller nedsætter afskrivningerne på

aktiver i dets udenlandske datterselskab, med virkning for den løbende

opgørelse af dansk skattepligtig indkomst, kan selskabet endvidere opnå et

skatteteknisk tab ved senere afståelse af aktiverne. Dette tab kan udnyttes

som et underskud, der kan nedsætte beskatningen af anden dansk skattepligtig

indkomst.

Endeligt kan det danske selskab opnå en fordel med hensyn til beregning af

udlandslempelsen, som beregnes på grundlag af udenlandsk indkomst.

Udlandslempelsen aftrappes i perioden indtil 1999. Selskabet kan maksimere

udlandslempelsen i denne periode ved at nedsætte afskrivningerne på de

udenlandske aktiver, hvilket forøger den udenlandske indkomst og dermed også

udlandslempelsen.

For at undgå disse virkninger foreslås det, at ved opgørelsen af dansk

skattepligtig indkomst i et udenlandsk sambeskattet datterselskab skal

datterselskabets aktiver afskrives i mindst samme omfang, som de afskrives

med virkning for den skattepligtige indkomst i det land, hvor datterselskabet

er hjemmehørende. Der skal dog højst afskrives efter reglerne i dansk

skattelovgivning.

Denne sammenligning af afskrivning med virkning for dansk

indkomstopgørelse og udenlandsk indkomstopgørelse skal foretages aktiv for

aktiv. For de aktiver, som afskrives efter saldometoden med virkning for

dansk indkomstopgørelse, skal der dog ses på de samlede udenlandske

afskrivninger af disse aktiver.

Efter forslaget gælder bestemmelsen også for udenlandske faste

driftssteder og faste ejendomme.

Til nr. 2

Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 H er at

gennemføre et regelsæt, som svarer til selskabsskattelovens § 32 om tvungen

sambeskatning, for personer.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse skal søges i den liberalisering

af kapitalbevægelserne, der er gennemført i de senere år, sammenholdt med at

andre lande i stigende grad ønsker at tiltrække kapital ved at indføre

særligt gunstige skatteordninger for selskaber, der ejes af udlændinge.

Da det nu ikke længere er forbundet med problemer at flytte kapital over

landegrænser - herunder til lavskattelande eller særlige lavskattezoner - er

det nærliggende for personer, som besidder større formuer, at flytte deres

finansielle aktiver til skattebegunstigede udenlandske selskaber.

Med henblik på at fjerne den skattemæssige fordel for selskaber

hjemmehørende i Danmark i at overføre deres finansielle aktiviteter til

lavtbeskattede udenlandske datterselskaber, blev der ved lov nr. 312 af 17.

maj 1995 indført regler om tvungen sambeskatning for selskaber.

De foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe ligestilling mellem

personer og selskaber, således at personer nu også bliver beskattet af

finansiel indkomst, der optjenes i udenlandske lavtbeskattede finansielle

selskaber. Herved undgås det, at det danske beskatningsgrundlag udhules ved,

at danskere placerer deres formuer i udenlandske lavskattezoner.

Regelsættet i ligningslovens § 16 H vil finde anvendelse, såfremt en

person omfattet af kildeskattelovens § 1 i fællesskab med nærtstående eller

med fonde og trusts stiftet af de pågældende kontrollerer et lavtbeskattet

finansielt udenlandsk selskab.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32 gøres i øvrigt med de fornødne

tilpasninger tilsvarende anvendelig på personer. Det indebærer blandt andet,

at reglerne om begrænsning af overførsel af underskud, om fradragskontoen, om

udfærdigelse af regnskab for det udenlandske selskab m.m. også finder

anvendelse i forbindelse med beskatning af personer.

Der foreslås dog en enkelt særregel for personer, som tager sigte på at

undgå, at den samme indkomst fra et finansielt udenlandsk selskab undergives

beskatning både hos en dansk person og hos et dansk selskab.

Ejer en person aktier eller stemmerettigheder i et udenlandsk selskab

gennem et dansk selskab, vil personen således ikke blive beskattet af den del

af indkomsten fra det udenlandske selskab, som skal medregnes i det danske

selskabs indkomst efter reglen i selskabsskattelovens § 32. Da der ved

afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et selskab i udlandet,

skal medregnes aktiebesiddelser hos kontrollerende aktionærer, jf.

bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 8, betyder det, at personer kun vil blive

beskattet efter § 16 H af den udenlandske indkomst, som kan henføres til de

aktier, de direkte ejer i det udenlandske selskab.

Til nr. 3-5

Når et dansk selskab fusionerer med et udenlandsk selskab, og det

udenlandske selskab er det modtagende, nedsættes den danske beskatning i

forbindelse med fusionen efter ligningslovens § 33, stk. 4, med det beløb som

den anden stat, Færøerne eller Grønland ville have pålignet et fast

driftssted i det pågældende land, hvis det blev afhændet på

fusionstidspunktet. I ligningslovens § 33, stk. 5, er en tilsvarende

bestemmelse, der finder anvendelse, hvis et selskab m.v. ophører med at være

fuldt skattepligtigt som følge af, at ledelsens sæde flyttes til udlandet.

Det foreslås, at bestemmelserne i ligningslovens § 33, stk. 4 og 5,

udvides til også at omfatte faste ejendomme beliggende i udlandet.

Til nr. 6-8

Såfremt et fast driftssted beliggende i udlandet giver underskud, kan

dette underskud fradrages i den skattepligtiges indkomst.

Underskuddet vil i tilfælde, hvor der lempes efter eksemptionsmetoden,

blive genbeskattet, når det faste driftssted giver overskud, hvis det helt

eller delvist afhændes, eller såfremt det omdannes til et selskab. Afhændes

det faste driftssted helt eller delvist eller omdannes det til et selskab, er

genbeskatningen imidlertid maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det

år, hvor det faste driftssted bortsælges. En eventuel difference bliver ikke

genbeskattet.

Anvendes creditmetoden, vil underskuddet løbende blive indvundet, hvis det

faste driftssted senere giver overskud. Såfremt det faste driftssted helt

eller delvist placeres i et udenlandsk selskab, er dette imidlertid ikke

tilfældet.

Med henblik på at modvirke, at en koncern således kan omplacere et fast

driftssted, der f.eks. efter en opstartsfase er ved at blive

overskudsgivende, fra det danske selskab til et udenlandsk koncernforbundet

selskab, foreslås det i ligningslovens § 33 D, stk. 5, at underskud, der ikke

modsvares af senere års overskud, bliver genbeskattet fuldt ud, såfremt det

faste driftssted helt eller delvist afhændes til et koncernforbundet selskab.

Afhændes det faste driftssted til et ikke koncernforbundet selskab eller

eventuelt til en person, foretages der efter de gældende regler en almindelig

genbeskatning efter ligningslovens § 33 D, stk. 1-4, hvor genbeskatningen er

maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det år, hvor det faste

driftssted afhændes, hvorfor en eventuel difference ikke bliver genbeskattet.

Omdannelse af et fast driftssted til et (koncernforbundet) selskab

sidestilles i skattemæssig henseende med »afhændelse« til et

(koncernforbundet) selskab, hvorfor ligningslovens § 33 D, stk. 5, finder

anvendelse. Der vil altså også i dette tilfælde ske fuld genbeskatning.

Efter de gældende regler kan beskatningen undgås ved, at det danske

selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, herunder ved at det efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. I disse

tilfælde gennemføres efter de gældende regler en fraflytterbeskatning efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås ligeledes i ligningslovens §

33 D, stk. 5, at der også i fraflyttertilfældene skal finde fuld

genbeskatning sted. Denne genbeskatning omfatter såvel underskud, som måtte

være fratrukket ved den danske indkomstopgørelse, som underskud, der

eventuelt tidligere er fratrukket i en sambeskatningsindkomst. I forbindelse

med ophørsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gives der et

nedslag for beskatningen af de genvundne underskud, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4.

Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 6, at der gennemføres en

undtagelse til ligningslovens § 33 D, stk. 5, i tilfælde, hvor det faste

driftssted omdannes til et selskab, der omfattes af dansk beskatning. Det

bemærkes, at undtagelsen i ligningslovens § 33 D, stk. 6, forudsætter, at

samtlige faste driftssteder og faste ejendomme i samme land omdannes til et

selskab. Finder undtagelsen anvendelse, overføres en eventuel resterende

genbeskatningssaldo til det nydannede selskab. Ligeledes i ligningslovens §

33 D, stk. 6, foreslås det, at i tilfælde, hvor selskabet, der flytter

ledelsens sæde ud af Danmark, fortsat er omfattet af almindelig sambeskatning

efter selskabsskattelovens § 31, finder ligningslovens § 33 D, stk. 5, ikke

anvendelse.

Ovenstående regler om fuld genbeskatning finder anvendelse uanset hvilken

metode (eksemption eller credit), der anvendes til lempelse af eventuel

dobbeltbeskatning.

Ved bedømmelsen af, om et selskab anses for koncernforbundet, anvendes

kursgevinstbeskatningslovens § 6 B, stk. 3.

Den foreslåede ændring i ligningslovens § 33 D, stk. 2, (nr. 7), skyldes,

at omdannelse til et selskab i skattemæssig henseende, som nævnt, sidestilles

med afhændelse. Denne passus udgår således som overflødig.

Som nævnt gennemføres alene en begrænset genbeskatning, hvis et fast

driftssted eller en fast ejendom afhændes til et ikke koncernforbundet

selskab. Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 7, at i tilfælde, hvor

den tidligere ejer alene eller i fællesskab med andre koncernforbundne

selskaber indenfor 5 år efter afhændelsen erhverver kontrol med det selskab,

der har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom, så

gennemføres en fuld genbeskatning, som om det faste driftssted eller den

faste ejendom oprindeligt var afhændet til et koncernforbundet selskab.

Tilsvarede gælder, hvis den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet

selskab inderfor 5 år efter afhændelsen erhverver en afhændet fast ejendom.

Til nr. 9

Efter ligningslovens § 33 E foretages en genbeskatning af fratrukne

nettounderskud i sambeskatningsperioden, når et udenlandsk datterselskab

udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Efter de gældende regler gennemføres genbeskatningen ved, at et beløb,

svarende til den beskatning en likvidationsbeskatning af det udtrædende

datterselskab ville medføre, medregnes ved moderselskabets skattepligtige

indkomst i forbindelse med sambeskatningsophøret. I det omfang hele

genbeskatningssaldoen ikke genbeskattes ved sambeskatningsophøret,

gennemføres en genbeskatning, efterhånden som der modtages udbytter eller

aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab, eller efterhånden som (en

del af) det udtrædende selskabs indkomst skal medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning i

selskabsskattelovens § 32.

Det foreslås, at der gennemføres en række ændringer, hvoraf nogle er af

redaktionel karakter.

Efter de gældende regler genbeskattes et nettounderskud fra

sambeskatningsperioden i forbindelse med sambeskatningsophøret.

Nettounderskuddet opgøres som underskud, der er fratrukket i andre

sambeskattede selskabers overskud, reduceret med overskud fra

sambeskatningsperioden.

Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 1, at det i stedet er

underskud, som er fradraget i andre sambeskattede selskabers skattepligtige

indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, der tages til

genbeskatning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at overskud, der falder forud

for underskud, ikke eller kun i begrænset omfang udløser dansk beskatning og

derfor ikke udligner den skattemæssige værdi af det fratrukne underskud.

Typisk kan underskud efter udenlandske skatteregler - i lighed med efter

danske regler - fremføres til modregning i senere års overskud. Dette

medfører, at den udenlandske skat bliver mindre, og dermed bliver den danske

creditlempelse også mindre. Det er derfor kun i årene efter underskud, der

kan forventes et overskud, der reelt udløser en dansk beskatning. Det

foreslås derfor, at det alene er overskud, der følger efter fratrukne

underskud, der fragår ved opgørelsen af, hvor stort et beløb, der skal

genbeskattes. Den foreslåede måde at opgøre det genbeskatningspligtige

underskud på svarer til metoden i ligningslovens § 33 D om genbeskatning af

fratrukne underskud i faste driftssteder.

Efter de gældende regler opgøres underskud og overskud i relation til

ligningslovens § 33 E selskab for selskab. Af hensyn til samspillet med

bestemmelserne om beregning af lempelse for dobbeltbeskatning, hvor

opgørelsen sker samlet for alle sambeskattede selskaber i samme land,

foreslås det, at der også i relation til genbeskatningen i ligningslovens §

33 E foretages en samlet opgørelse.

Efter forslaget opgøres resultatet samlet for alle udenlandske

sambeskattede selskaber i samme land. Hvis den samlede opgørelse udviser et

overskud, fordeles dette forholdsmæssigt på de selskaber, der bidrager med et

overskud. Hvis derimod den samlede opgørelse udviser et underskud, fordeles

dette forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber, jf. ligningslovens §

33 E, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at der som udgangspunkt foretages en genbeskatning af hele

underskuddet opgjort efter de ovenfor beskrevne retningslinier i forbindelse

med sambeskatningsophøret, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 1. Alternativet

vil være altid at bibeholde selskabet under sambeskatningen med den virkning,

at genbeskatningen kommer i takt med indtjeningen.

Der foreslås en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter

der også finder en fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk

sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed

til et koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke

udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter uden, at en genbeskatning

af fratrukne underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en

genbeskatning i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et

koncernforbundet selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I

sådanne tilfælde overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der

overtager aktiverne.

Efter forslaget bibeholdes de hidtil gældende regler som udgangspunkt i

ligningslovens § 33 E, stk. 3 og 4, i tilfælde, hvor datterselskabet i

forbindelse med sambeskatningsophøret sælges til en uafhængig køber, eller

hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller

likvidation, uden datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres

til koncernforbundne selskaber m.v.

I så fald er genbeskatningen ved sambeskatningsophøret maksimeret til den

fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og

salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet

af det sidste indkomstår under sambeskatningen. Det foreslås dog, at den

maksimale genbeskatning ved sambeskatningsophøret forhøjes med skattefri

udbytter og aktieavancer oppebåret i de seneste fem år i

sambeskatningsperioden, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3. Forslaget er en

værnsregel, der har til formål at sikre, at genbeskatningen ikke udhules ved,

at datterselskabet så vidt muligt tømmes for midler, således at den fiktive

likvidationsbeskatning ved sambeskatningsophøret ikke udløser nogen

nævneværdig genbeskatning.

Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 4, præciseret, at den

efterfølgende genbeskatning gennemføres både, hvis moderselskabet selv eller

andre med moderselskabet koncernforbundne selskaber m.v. modtager udbytter

eller aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab. Hvis ikke udbyttet

eller aktieavancen beskattes i Danmark, sker genbeskatningen ved, at et beløb

svarende til udbytterne eller aktieavancerne medregnes ved opgørelsen af

moderselskabets skattepligtige indkomst. Dette gælder også, hvis det er et

koncernforbundet selskab m.v., der har modtaget udbyttet eller realiseret

aktieavancen.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 5, indføres en

»tilbagekøbsbestemmelse«. Efter denne bestemmelse foretages en

genbeskatning af restsaldoen i tilfælde, hvor moderselskabet inden fem år

efter ophøret med sambeskatning alene eller sammen med koncernforbundne

selskaber m.v. genvinder kontrollen med datterselskabet.

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres der en

fraflytterbeskatning i tilfælde, hvor et selskab m.v. ophører med at være

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1 på grund af, at ledelsens sæde

flyttes til udlandet, eller når det efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. Efter de

gældende regler medfører denne bestemmelse en genbeskatning af underskud i

tilfælde, hvor sambeskatningen er bestående på fraflytningstidspunktet.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 6, indføres en

bestemmelse, hvorefter der tillige gennemføres en genbeskatning af en

eventuel resterende genbeskatningssaldo efter sambeskatningsophøret i

tilfælde, hvor det danske moderselskab ophører med at være skattepligtig

efter selskabsskattelovens § 1, - d.v.s. både ved fraflytning og af

likvidation - eller hvis moderselskabet efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne

eller Grønland.

Den hidtil gældende undtagelse i forbindelse med fusion er af

redaktionelle grunde flyttet til ligningslovens § 33 E, stk. 7. Der foreslås

en tilføjelse hertil, hvorefter genbeskatningssaldi overføres i tilfælde af

fusion. Eventuelle underskud i udenlandske sambeskattede datterselskaber, der

endnu ikke har aktualiseret en genbeskatning, overføres ligeledes.

Til nr. 10

En person eller et selskab m.v., der er fuld skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, er skattepligtig af

samtlige den pågældendes indkomster, hvadenten de hidrører her fra landet

eller fra udlandet (globalindkomstprincippet).

Når Danmark beskatter en person eller et selskab af indkomst fra et

fremmed land (herunder Færøerne og Grønland), som også beskatter indkomsten,

foreligger der international dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatning af udenlandsk indkomst kan lempes efter bestemmelsen i

ligningslovens § 33, stk. 1, eller efter bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvorfra indkomsten

stammer.

Ligningslovens § 33, stk. 1, bestemmer, at skat, der er betalt til en

fremmed stat, til Grønland eller Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder

der, kan fradrages i de indkomstskatter, der skal svares af denne indkomst i

Danmark. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede danske

skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på

Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede

indkomst, falder på den førstnævnte del af indkomsten.

Denne metode til lempelse af dobbeltbeskatning omtales som creditmetoden.

Lempelse efter creditmetoden er altså begrænset til den betalte skat i den

fremmede stat, dog højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt

falder på indkomsten fra den fremmede stat.

Creditmetoden findes også i hovedparten af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

I enkelte af Danmarks overenskomster lempes der efter eksemptionsmetoden,

hvor lempelsen beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt

falder på indkomsten fra den fremmede stat. Her er nedslaget i dansk skat

altså ikke begrænset til den betalte skat i den fremmede stat, hvorfra

indkomsten stammer.

Ved beregning af dobbeltbeskatningslempelse indgår der således altid et

beløb, der beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt

falder på indkomsten fra den fremmede stat. Dette beløb findes ved en brøk,

hvor tælleren er dansk skat ganget med indkomsten fra den fremmede stat, og

hvor nævneren er dansk skattepligtig indkomst.

Dette kan imidlertid have uheldige virkninger, hvis den skattepligtige

indkomst er lavere end indkomsten fra en fremmed stat, som følge af underskud

ved anden virksomhed her i landet eller i en anden fremmed stat. Dette gælder

især, hvis den skattepligtige indkomst er 0 eller negativ, således at der

ikke er nogen dansk skat, hvori der kan gives lempelse for den udenlandske

skat.

Som et forenklet eksempel herpå kan nævnes følgende tilfælde, hvor der ses

bort fra reglerne om udlandslempelse:

Eksempel 1.

Et dansk selskab, som driver virksomhed i Danmark, har også indkomst fra

land A.

År 1.

Virksomhed her i landet: ................... - 100

Indkomst fra land A: ....................... 100 Skat i land A: 30

Dansk skattepligtig indkomst: 0 Ingen dansk skat.

Den udenlandske skat på 30 berettiger ikke til dobbeltbeskatningslempelse,

da der ikke betales dansk skat i år 1.

År 2.

Virksomhed her i landet: .................... 100

Indkomst fra land A: ........................ 0

Dansk skattepligtig indkomst: ............... 100 Dansk skat: 34

Efter de gældende regler gives der ikke dobbeltbeskatningslempelse, da der

ikke betales udenlandsk skat i år 2. Set over begge år har selskabet ikke

haft indkomst fra virksomhed her i landet, men indkomst på 100 fra land A.

Alligevel kan den danske skat på 34 i år 2 ikke nedsættes med land A's skat

på 30 i år 1. Dette betyder, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk

skat på 64 af en indkomst på 100.

Det foreslås derfor at ændre de gældende regler, således at selskabet kan

vælge at bortse fra underskuddet ved virksomhed her i landet i år 1 ved

opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst for dette år. Underskuddet kan i

stedet fremføres efter ligningslovens § 15.

I eksempel 1 medfører forslaget, at den skattepligtige indkomst for år 1

bliver på 100. Dansk skat heraf er 34. Der er nu mulighed for at give

dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat i år 1.

Dobbeltbeskatningslempelsen er den skat på 30, der er betalt til land A, dog

højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten

fra land A, d.v.s. 34. Dobbeltbeskatningslempelsen er det laveste beløb,

altså 30. Den danske skat nedsættes til 4.

Underskuddet fra år 1 ved virksomhed her i landet kan som nævnt fremføres,

hvilket medfører, at den skattepligtige indkomst for år 2 bliver 0, således

at der ikke skal betales dansk skat i år 2.

Forslaget medfører altså, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk

skat på 34 af en indkomst på 100.

Det foreslås, at de ny regler kun skal gælde, når der gives

dobbeltbeskatningslempelse efter reglen i ligningslovens § 33 eller efter

tilsvarende bestemmelser om creditmetoden i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

De ændrede regler skal derimod ikke gælde, når der gives

dobbeltbeskatningslempelse efter eksemptionsmetoden i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne metode medfører som nævnt, at

dobbeltbeskatningsnedslaget beregnes som den danske skat, der falder på den

udenlandske skat - også selvom den udenlandske skat af indkomsten er lavere

end den danske skat. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis

der lempes for dobbeltbeskatning ved at give matching credit.

Hvis den udenlandske indkomst er omfattet af eksemptionsmetoden i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan modtageren dog blive omfattet af de

ændrede regler ved at vælge at få dobbeltbeskatningslempelsen beregnet efter

ligningslovens § 33 i stedet for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Men

det medfører som nævnt, at dobbeltbeskatningsnedslaget bliver begrænset til

den betalte skat i det land, hvorfra indkomsten stammer.

Forslaget kan også belyses ved følgende eksempel:

Eksempel 2.

Et dansk selskab har virksomhed her i landet. I år 2 starter selskabet

virksomhed i land A, land B og iland C.

Land A's skatteprocent er 30. Der ses bort fra reglerne om

udlandslempelse.

År 1.

Virksomhed her i landet: .................. - 600

Skattepligtig indkomst: ................... - 600

Underskud til fremførsel efter

ligningslovens § 15: ...................... 600

År 2 - 3. Efter gældende regler:

År 2.

Virksomhed her i landet: ................... 300

Virksomhed i land A: ....................... 1200 Skat i land A: 360

Virksomhed i land B: .......................- 300

Virksomhed i land C: .......................- 600

Fremført underskud fra år 1: ...............- 600

Skattepligtig indkomst: .................... 0 Ingen dansk skat.

Den udenlandske skat på 360 berettiger ikke til

dobbeltbeskatningslempelse, da der ikke betales dansk skat i år 2.

År 3.

Virksomhed her i landet: ............. 600

Virksomhed i land A: ................. 200 Skat i land A: 60

Virksomhed i land B: ................. 300 Ingen skat i land B

Virksomhed i land C: ................. 300 Ingen skat i land C

Skattepligtig indkomst: ............. 1400 Dansk skat: 476

Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60

Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 416

Dansk skat i år 1 - 3 efter gældende regler: 416

Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 836

af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 59,71 pct.).

År 2 - 3. Efter forslagets regler:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 2 vælger selskabet at

se bort fra en del af underskuddet, så den skattepligtige indkomst svarer til

indkomsten fra land A.

År 2.

Virksomhed her i landet: .......... 300

Virksomhed i land A: ............. 1200 Skat i land A: 360

Del af underskud fra land B: .....- 100

Del af underskud fra land C: .....- 200

Skattepligtig indkomst: .......... 1200 Dansk skat: 408

Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 360

Ingen dobbeltbeskatningslempelse for land B og C.

Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 48

Underskud til fremførsel efter ligningslovens § 15:

Fremførselsberettiget underskud fra år 1: 600

Rest af underskud fra land B: .... 200

Rest af underskud fra land C: .... 400

Fremførselsberettiget underskud fra år 2: 600

År 3.

Virksomhed her i landet: ......... 600

Virksomhed i land A: ............. 200 Skat i land A: 60

Virksomhed i land B: ............. 300 Ingen skat i land B

Virksomhed i land C: ............. 300 Ingen skat i land C

Fremført underskud fra år 1: .....- 600

Fremført underskud fra år 2: .... - 600

Skattepligtig indkomst: ......... 200 Dansk skat: 68

Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60

Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 8

Dansk skat i år 2 og 3 efter forslagets regler: 56

Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 476

af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 34 pct.).

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

er personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, omfattet af

begrænset skattepligt af bl.a. indkomst af den i kildeskattelovens § 43, stk.

1, nævnte art for virksomhed udført her i landet.

Den foreslåede ændring af kildeskatteloven går ud på, at den begrænsede

skattepligt også skal gælde i tilfælde, hvor den pågældende først erhverver

ret til en ydelse efter, at hans virksomhed her i landet er afsluttet.

Til nr. 2 og 3

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Ændringen er en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af den

tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. lov nr. 312

af 17. maj 1995 § 2, nr. 1.

Til § 4

Ved ophør af skattepligt eller når en skattepligtig efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne

eller Grønland, gennemføres efter kursgevinstlovens § 8 B en beskatning af

kursgevinster.

Efter den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt.,

værdiansættes aktiver, der tidligere i forbindelse med en fraflytning er

blevet beskattet, ved en genindtræden af skattepligt til den værdi, der blev

anset for afståelsessum ved fraflytningsbeskatningen.

Dette medfører, at eventuelle kursgevinster hidrørende fra perioden, hvor

skattepligten ikke har bestået, senere tages til beskatning, hvis det

pågældende aktiv afhændes.

Det foreslås derfor, at kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Dette medfører, at værdiansættelse ved skattepligtens (gen)indtræden skal ske

i overensstemmelse med de almindelige regler i selskabsskattelovens § 4 A og

kildeskattelovens § 9.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at indkomst i finansielle lavskatteselskaber, trusts m.v.,

som skal beskattes hos personer, jf. ligningslovens § 16 H, medregnes som

kapitalindkomst.

Til nr. 2 og 3

Efter personskattelovens § 8 a skal personer betale en lav skat af

aktieindkomst, under hensyn til at den selskabsindkomst, der ligger til grund

for udbyttet, tidligere er beskattet i selskabet.

Aktieindkomst er defineret i 4 a. Aktieindkomst omfatter bl.a. udbytte fra

et selskab, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, 2, 4 eller 5 a. Udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, er

kun omfattet af udtrykket aktieindkomst, hvis den selskabsindkomst, som

ligger til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i

væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 1, nr. 6.

Forslaget skal imødegå, at aktionærer med aktier i et udenlandsk

datterselskab, som ikke opfylder betingelserne for lav

aktieindkomstbeskatning efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6, omgår

denne bestemmelse ved, at selskabets ledelse flyttes til Danmark.

Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet selskab kun er omfattet

af den lave beskatning som aktieindkomst, når den til grund for udbyttet

liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i

væsentlig grad fra de danske skatteregler.

Til § 6

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse pålægger personer, selskaber og fonde, der er

fuldt skattepligtige i Danmark, at betale en afgift på 34 pct., når de

foretager indskud i lavtbeskattede fonde eller trusts, der er stiftet eller

oprettet i udlandet.

Der fastsættes dog to undtagelser hertil. For det første skal der kun

betales afgift af den del af det årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

For det andet kan der opnås dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen

dokumenterer, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Reglen har til formål at sikre dansk beskatning, når en person, et selskab

eller en fond m.v., der er fuldt skattepligtig i Danmark, indskyder midler i

en af de nævnte udenlandske fonde eller trusts. Ved at foretage sådanne

indskud vil indskyderen kunne unddrage afkastet af midlerne fra dansk

beskatning. Samtidigt vil indskyderen i mange tilfælde kunne bestemme,

hvordan de indskudte midler og afkastet heraf skal fordeles fremover.

Den foreslåede bestemmelse skal reducere de skattemæssige incitamenter for

danske selskaber, personer m.v. til at overføre aktiver til lavtbeskattede

fonde og trusts i udlandet for derved at undgå en normal beskatning af

afkastet.

Afgiften udløses, når der indskydes midler i en fond eller trust, som er

stiftet eller oprettet i et fremmed land, Færøerne eller Grønland, og fonde

eller trustee i det pågældende land beskattes væsentlig lavere end i Danmark.

Reglen vil også finde anvendelse, hvis en person, et selskab m.v., som

tidligere har været fuld skattepligtig i Danmark, bliver fuldt skattepligtig

påny og indenfor de sidste fem år forud for den fulde skattepligts

genindtræden har indskudt midler i en udenlandsk lavtbeskattet fond eller

trust. Indskuddet i den udenlandske fond eller trust vil blive anset

foretaget i forbindelse med den fulde skattepligts genindtræden.

Bestemmelsen vil eksempelvis medføre, at en person, som tidligere har haft

bopæl i Danmark, og som planlægger at vende tilbage hertil, vil blive pålagt

afgift af midler vedkommende har indskudt i en udenlandsk fond eller trust i

fem år forud for den fulde skattepligts genindtræden. For personer, der

ønsker at flytte tilbage til Danmark, vil dette i betydelig grad reducere de

skattemæssige incitamenter til at indskyde midler i en udenlandsk fond eller

trust med henblik på at undgå dansk beskatning efter, at vedkommende er vendt

hjem.

Mange lavskattelande har indført særlige regelsæt om fonde og trusts, der

gør oprettelse og henlæggelse af midler til fonde og trusts nemt og relativt

billigt. På grund af den frie bevægelighed for kapital er det samtidigt

uproblematisk at overføre midler til sådanne enheder. Såfremt der foreligger

en reel adskillelse mellem midlerne i en udenlandsk fond eller trust og den

danske indskyders øvrige midler, samtidigt med at midlerne er unddraget den

danske stifters fremtidige rådighed, vil adskillelsen blive anerkendt i

skattemæssig henseende. Derfor vil afkastet i den udenlandske fond eller

trust ikke skulle henregnes til indskyderens skattepligtige indkomst, ligesom

midlerne ikke vil indgå i grundlaget for formueskatten. På trods af, at

midlerne er adskilt fra indskyderens formue, vil indskyderen ofte have meget

stor indflydelse på fondens aktivitet. Ydermere vil en del af fondens afkast

kunne tilgå familie. Dansk fondsbeskatning herunder 20 pct.'s afgiften ved

stiftelse af familiefonde -kan derfor uden videre omgås ved stiftelse af

fonde i lavskattelande.

Afgiften udløses som udgangspunkt ved ethvert indskud i en lavtbeskattet

udenlandsk fond eller trust. Dog skal der ikke betales afgift, hvis de årlige

indskud ikke overstiger 10.000 kr.

Endvidere vil indskyderen kunne ansøge om dispensation fra afgiften,

såfremt indskuddet foretages i en almenvelgørende eller på anden vis

almenvelnyttig udenlandsk fond eller trust. Det er op til indskyderen at

dokumentere, at den udenlandsk fond eller trust anvender sine midler til

almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan eksempelvis ske ved, at

indskyderen fremlægger vedtægter og regnskaber fra fonden eller trusten. Der

kan dog alene lægges vægt på vedtægter o.lign., hvis de afspejler den reelle

aktivitet.

Afgrænsningen af, om en fond eller trust må anses for almenvelgørende

eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund

for bedømmelsen om fradragsadgang efter ligningslovens § 8 a samt

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Efter disse bestemmelser er det dog en

betingelse for fradrag, at fonden, foreningen m.v. er hjemmehørende her i

landet. Denne betingelse er naturligvis ikke gældende i relation til den her

foreslåede regel.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan

komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et

objektivt præg. Formålet må således komme en videre kreds til gode. For at et

formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes

personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig

fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne

almennyttige formål kan eksempelvis nævnes sociale, kunstneriske og andre

kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, religiøse og

undervisningsmæssige formål.

For en nærmere afgrænsning af, hvornår en fond m.v. driver almenvelgørende

eller almennyttig virksomhed kan i øvrigt henvises til pkt. 21.3 i cirkulære

nr. 147 af 19. august 1992 om fondsbeskatningsloven samt TS-cirkulære nr. 15

af 9. december 1992 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde,

stiftelser, institutioner m.v. efter ligningslovens § 8 A.

I relation til bestemmelsen anses en fond som en selvejende og selvstændig

juridisk enhed. Afgrænsningen af, hvornår der foreligger en fond eller ej, er

derfor overensstemmende med den fondsdefinition, som i øvrigt anvendes i

Danmark. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at fonden i det land,

hvor den er oprettet, beskattes efter regler, som adskiller sig væsentligt

fra de danske.

I modsætning til fonde er trusts ikke selvstændige juridiske personer.

Ikke desto mindre anerkendes overførsel af midler til en trust i skattemæssig

henseende. Det hænger sammen med, at der ved en truststiftelse normalt vil

foregå en overdragelse af formuegenstande til et skattesubjekt, der ikke er

hjemmehørende i Danmark.

De enkelte staters eller lavskattezoners trustregler kan være meget

varierende. Der er dog visse fællestræk, som går igen de fleste steder. I den

typiske trust optræder tre persongrupper. En stifter, en bestyrer og nogle

begunstigede. Som oftest opstilles der ikke egentlige formkrav - såsom

registrering og lignende i offentlige registre - til truststiftelser, men der

vil normalt skulle foreligge et stiftelsesdokument. Etablering af trusten

foretages ved, at stifteren overdrager nogle midler til en eller flere

bestyrere, som skal fordele midlerne og afkastet heraf blandt nogle

begunstigede, som stifteren har opregnet i stiftelsesdokumentet.

Formelt vil bestyreren normalt kunne bestemme, hvilke af de begunstigede,

der skal have tildelt midler, og det, at man er indsat som begunstiget,

betyder således ikke nødvendigvis, at man også vil komme til at nyde godt af

trustens midler. Nogle gange vil stifteren i et underhåndsbrev til bestyreren

nøje have bestemt, hvem af de begunstigede der skal have tildelt midler, og

hvornår det skal ske. Eksistensen af sådanne underhåndstilkendegivelse kan

føre til, at det ikke i Danmark vil blive anerkendt, at der er sket en reel

adskillelse af trustmidlerne fra stifterens øvrige formue, fordi denne ikke

har afskåret sig rådigheden over midlerne.

Civilretligt vil bestyreren efter trustens etablering stå som ejer af de

midler, der er overført til trusten. Bestyrerens rådighed over disse midler

vil imidlertid være begrænset til at handle i overensstemmelse med de

retningslinier, der er fastlagt af stifteren. Endvidere vil bestyrerens

kreditorer ikke have mulighed for at søge fyldestgørelse i trustmidlerne. I

langt de fleste tilfælde vil bestyreren være en lokal advokat, revisor eller

et egentlig professionelt bestyrerselskab hjemmehørende i det pågældende

skattely.

Det afgørende for, om afgiften vil blive pålagt, er, om en dansk fuld

skattepligtig overfører midler til en lavtbeskattet fond eller trust i

udlandet. Forskelle i de enkelte skattely's civilretlige regler om fonde

eller trusts vil således ikke have betydning, når de ovennævnte betingelser

er opfyldt, og det må anerkendes, at midlerne reelt er adskilt fra stifterens

øvrige formue.

Om indkomsten i den udenlandske fond eller trust beskattes efter regler,

som væsentligt adskiller sig fra de danske, afgøres udfra en sammenligning

med de danske fondsbeskatningsregler. For så vidt angår trusts, vil der

skulle foretages en sammenligning mellem beskatningen af trustee og de danske

fondsbeskatningsregler. Som det gælder vedrørende selskabsskattelovens § 32,

vil en udenlandsk fond eller trust tillige blive anset for lavtbeskattet,

hvis en mulighed for at aftale skattesats eller skattegrundlag er blevet

udnyttet.

Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvor indskuddet i

fonden eller trusten ikke foretages af den afgiftspligtige selv, men af et

udenlandsk selskab, forening m.v., som kontrolleres af den afgiftspligtige.

Kontrol defineres i denne forbindelse på samme måde som i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1, hvilket vil sige, at den afgiftspligtige

direkte eller indirekte eller i fællesskab med koncernforbundne selskaber

eller nærtstående skal besidde mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

stemmerettighederne i det udenlandske selskab m.v.

Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere

indskud udløser afgift.

Afgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Betaling af

afgiften vil dog blive anset for rettidig, såfremt den finder sted senest en

måned efter, at indskuddet er foretaget. Hvis indskudsafgift ikke betales

rettidigt, påløber der morarenter, som udgør 1,3 pct. pr. måned. Morarenterne

beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet

skal betales af indskyderen.

Indskyderen skal samtidigt med, at det afgiftspligtige indskud foretages,

give meddelelse herom til Told- og Skattestyrelsen. Manglende indgivelse af

denne meddelelse sidestilles med undladelse af at afgive de opgørelser,

anmeldelser m.v., som er foreskrevet i lov om afgift af dødsboer og gaver.

Strafsanktionerne m.v. i denne lov finder derfor tilsvarende anvendelse,

såfremt der ikke indgives meddelelse efter § 3 A, stk. 5, eller hvis

meddelelsen er urigtig eller vildledende m.v.

Til nr. 2.

Reglen går ud på at gøre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32 om

tvungen sambeskatning for selskaber tilsvarende anvendelig på fonde. Den

foreslåede bestemmelse skal dels sikre ligestilling mellem selskaber og fonde

og dels sikre mod omgåelse af reglen i selskabsskattelovens § 32. Fondsejede

koncerner vil nemlig uden videre kunne omgå tvungen sambeskatning af deres

koncerner ved at lade deres finansielle lavskatteselskaber være ejet af

fonden.

Efter den nye bestemmelse vil fonde, der er omfattet af

fondsbeskatningslovens § 1, og som ejer mere end 50 pct. af aktierne, eller

som besidder mere end 50 pct. af stemmerne i et lavtbeskattet, finansielt

selskab i udlandet, skulle medregne indkomsten i det udenlandske selskab

opgjort efter danske skatteregler til den skattepligtige danske indkomst.

Hvis den danske fond ikke besidder alle aktier i det udenlandske selskab,

skal den dog kun medregne en forholdsmæssig del af indkomsten i det

udenlandske selskab til den skattepligtige indkomst. Som det gælder for

selskaber, vil fonden kun skulle medregne de finansielle indtægter i det

udenlandske selskab til den danske indkomst.

I øvrigt finder de relevante bestemmelser i selskabsskattelovens § 32

tilsvarende anvendelse.

Til § 7

Som følge af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 33 E, jf. § 2,

nr. 9, er varelagerlovens § 5 overflødig. Den foreslås derfor ophævet.

Til § 8

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1996. I

det omfang indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december 1995, finder

lovforslaget anvendelse fra og med indkomståret 1997, jf. stk. 2.

Visse bestemmelser, der alle er af lempende karakter, tillægges virkning

med tilbagevirkende kraft. De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 4

A, stk. 3 og 4, og § 31, stk. 7 og 8, og kildeskattelovens § 9, stk. 3 og 4,

har virkning fra og med den 2. november 1994, jf. stk. 3, hvilket er datoen,

hvor de gældende bestemmelser trådte i kraft, jf. § 11, stk. 3 i lov nr. 312

af 17. maj 1995.

Ændringerne i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, og i lov nr. 312 af 17.

maj 1995 § 11, tillægges virkning fra og med den 6. april 1995, jf. stk. 4.

De foreslåede ændringer i kildeskattelovens § 67, stk. 6, og

kursgevinstlovens § 8 B, tillægges efter stk. 5 virkning fra og med

indkomståret 1995.

Ændringen i personskattelovens § 4, hvorefter beløb, der skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens §

16 H, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, skal medregnes som

kapitalindkomst, og ligningslovens § 5 G, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for udgifter, der modsvares af

indtægter, som ikke indgår i den danske skatteberegning, har virkning fra og

med den 6. december 1995, jf. stk. 6.

Ligeledes har ligningslovens § 33 E, stk. 6, som affattet ved denne lovs §

2, nr. 9, hvorefter en eventuel genbeskatningssaldo vedrørende et udenlandsk

selskab, der enten er eller har været undergivet sambeskatning, tages til

beskatning, hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, Færøerne

eller Grønland, virkning fra og med den 6. december 1995, jf. stk. 6. Det

bemærkes, at i forhold til situationer, hvor sambeskatningen fortsat består,

så følger bestemmelsens indhold af de eksisterende regler. Den fremrykkede

ikrafttræden får derfor alene betydning i forhold til genbeskatningssaldi,

hvor sambeskatningen er ophørt. Ændringerne i ligningslovens § 33 E, stk. 1-5

og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, om genbeskatning af underskud

fra sambeskattede udenlandske datterselskaber i forbindelse med og efter

ophør af sambeskatning, har virkning i forhold til sambeskatningsophør, hvor

det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1996 eller senere

indkomstår, jf. stk. 12.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5, hvorefter der ikke gives tilladelse til

sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, hvis minimum 50 pct. af

aktiekapitalen er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, har virkning i

forhold til datterselskaber, hvor ansøgningen om sambeskatning indgives den

6. december 1995 eller senere, jf. stk. 7.

For selskaber m.v., der den 2. november 1994 opfyldte betingelserne for

tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32, finder de foreslåede

ændringer først anvendelse fra og med indkomståret 1998, eller hvis

indkomståret 1995 var påbegyndt den 2. november 1994, så fra og med

indkomståret 1999, jf. stk. 8.

Tilsvarende gælder, at hvis betingelserne for tvungen sambeskatning for

personer, jf. ligningslovens § 16 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, og

for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 12, som affattet i denne lovs §

6, er opfyldt den 6. december 1995, så har bestemmelserne virkning fra og med

indkomståret 1998, eller hvis indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december

1995, så fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 5 H, som affattet i denne

lovs § 2, nr. 1, hvorefter underskud fra et fast driftssted eller en fast

ejendom beliggende i udlandet, erhvervet fra et koncernforbundet selskab

alene kan fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme

faste driftssted eller faste ejendom, finder anvendelse på faste

driftssteder, der erhverves den 6. december 1995 eller senere, jf. stk. 9.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i ligningslovens § 33 D, jf.

denne lovs § 2, nr. 6 - 8, hvorefter der sker genbeskatning af fratrukne

underskud, der ikke modsvares af senere overskud, hvis et fast driftssted

afhændes til et koncernforbundet selskab, har virkning ved afhændelser, der

finder sted den 6. december 1995 eller senere. Den foreslåede bestemmelse

anvendes på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår, jf. stk.

11.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 H, som går ud på, at et

selskab kan vælge at se bort fra underskud i det omfang, dette medfører, at

den skattepligtige indkomst kommer til at svare til udenlandsk indkomst, har

virkning fra indkomståret 1996. Formålet er, at selskabet skal have mulighed

for at udnytte dobbeltbeskatningslempelsen for de betalte udenlandske skatter

af den udenlandske indkomst. Det betyder imidlertid også, at selskabet får

mulighed udlandslempelse efter overgangsbestemmelsen i lov nr. 486 af 30.

juni 1993 om ophævelse af udlandslempelsen. Formålet med reglen om adgang til

at bortse fra underskud er som nævnt alene at give mulighed for at udnytte

dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor i stk. 13, 2. pkt., at

bestemme, at udlandslempelsen kun kan beregnes på grundlag af den

skattepligtige indkomst, som opgjort efter skattelovgivningens almindelige

regler, d.v.s. nedsat med underskuddet.

Efter stk. 14 har den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3

A virkning for indskud, der foretages den 6. december 1995 eller senere.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 4 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter

»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §

1«.

§ 4 A. - - -

Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes

de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives

efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet.

Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede

afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med

forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på

tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden,

nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end

den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb,

svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og

afståelsessummen.

- - -

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og

foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart

forinden har været skattepligtige efter § 1.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet

efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.

§ 5. - - -

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være

skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland

eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter

ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet

på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på

fraflytningstidspunktet.

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

§ 13. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4

eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66

pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3.

- - -

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for

udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det

udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller

flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet.«

7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:

»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan

ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er

erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud

for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.

8. § 31, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i

sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under

sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

9. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber

sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme

regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan

tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af

moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i

udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der

inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for

Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital,

som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i

landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,

hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne

fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et

andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen -

herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes

ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

- - -

Stk. 7. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

6, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi ved starten af det første indkomstår

under sambeskatningen, nedsættes de genvundne afskrivninger med

forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes

afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et

beløb svarende til de i stk. 6 beregnede afskrivninger.

Stk. 8. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

6, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med

forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen.

Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. f.

- - -

10. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt

punktum:

»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.

11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive

finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved

denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende

i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de

kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres »Stk.

8« til: »Stk. 9«.

13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres »stk.

1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab

eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af

finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter

danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske

regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens

moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over

mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Et selskab eller en forening

m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- - -

Stk. 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og

aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med

moderselskabet.

Stk. 10. Er de almindelig betingelser for sambeskatning efter § 31

opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk.

1-7.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved

lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 F indsættes:

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,

hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til

fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til

modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet

m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted

eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv

afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste

driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold

til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst

samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste

driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages

afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse:

» § 16 .H Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1

alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller

trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed

overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig

lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter

danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen

anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte

eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som

nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2

- 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i

udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal

medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.

3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast

driftssted«: »eller faste ejendomme«.

4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste

driftssted«: »eller den faste ejendom«.

5. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,

såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast

driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den

faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

§ 33. -- -

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i

landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der

er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved

overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det

faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og

2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som

den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud

eller kapitalvinding i det faste driftssted, såfremt dette var afstået på

samme tidspunkt.

- - -

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,

ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller

ophører«.

8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf

beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens

sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der

ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der

anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,

jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes

her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald

overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder

stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1

- 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,

hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter

salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den

tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.

§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed

stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark

skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter

eksemptionsmetoden. - - -

Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i

en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud

heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes, ophører

eller omdannes til et selskab, - - -

- - -

9. § 33 E affattes således:

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land

i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud

fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og

nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette

gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel

genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,

således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende

selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets

konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6

B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som

datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det

sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til

skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses

for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller

andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog

stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab

ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til

disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller

avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3

- 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,

hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.

inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende

selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig

efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed

det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår

forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens

kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen

og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen

til det fortsættende selskab.«.

§ 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning

efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et

nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske

genbeskatning af et beløb svarede til det fradragne nettounderskud.

Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved

opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. For det indkomstår,

hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst et beløb svarende til det underskud, der ikke er genbeskattet efter

reglerne i stk. 2. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed

det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår

forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens

kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen

og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt,

medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der

for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede

selskabs skattepligtige indkomst eller skatteberegningen, såfremt det

sambeskattede selskab var blevet opløst ved likvidation og i forbindelse

hermed skulle beskattes her i landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der

foretages fradrag for beløb, der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om

skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og

passiver anses værdien i handel og vandel ved sambeskatningens ophør.

Stk. 2. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 1, 1. og 2.

pkt., anses for genbeskattet, efterhånden som det udenlandske selskabs

indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, eller udbytter eller aktieavancer

hidhørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af

moderselskabets skattepligtige indkomst. Hvis moderselskabet ikke skal

beskattes af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske

selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og

avancer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende

gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af

udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres

efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

10. Efter § 33 G indsættes:

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et

selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §

1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort

fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst

svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en

tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.

Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles

beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på

underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten

eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten

påhviler endvidere personer, der ikke omfattet af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller

dødsboer

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed

udført her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde

udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som

har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning

overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et

luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i

landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk

luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

- - -

2. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 9. - - -

Stk. 3. overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes

de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives

efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet.

Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede

afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk.

2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med

forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på

tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden,

nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end

den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb

svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og

afståelsessummen.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.

1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 67. - - -

Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er

endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter

reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter

stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.

eller derover.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af

10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.

§ 8 B. - - -

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i

stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8, 8 E-8 G og 9, dog at værdien ved

realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne

værdi betragtes som anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse,

såfremt skattepligten til Danmark på ny indtræder.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende

ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16:

»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5

a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.

6,».

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,

- - -

6) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,

der er hjemmehørende i udlandet. - - -

- - -

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse

nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller

oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end

efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet.

Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er

afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen

godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og

foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af

en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den

afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på

afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1

nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse

bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts

genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt

i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde

skattepligts genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet

væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om

skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,

hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet

foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt

der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om

afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften

ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

indskyderen.«.

2. Efter § 11 indsættes:

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder

tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 5. Ophører et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, med at

være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende moderselskab, skal den

nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der er knyttet til det

udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste indkomstår, hvori

sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende indkomstårs skattepligtige

indkomst for moderselskabet.

Stk. 2. Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen

bestod, er foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab

tidligere foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den

opgørelse, der skal finde sted efter stk. 1.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres

»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,

stk. 6«.

§ 11. - - -

Stk. 5. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4, og kildeskattelovens § 9, stk. 5, som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 8, har virkning fra den 6. april 1995.

- - -

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog

stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har

loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning

fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,

har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april

1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret

1995.

Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december

1995.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår,

der udløber efter den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte

betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1

og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og

med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening

påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens §

32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først

virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr.

1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra

og med den 6. december 1995.

Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte

betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2,

og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i

fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har

bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret

1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har

bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december

1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og

senere indkomstår.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs

udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er

indkomståret 1995 eller senere indkomstår.

Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra

underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne

lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den

lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs §

6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager

indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Efter 2. behandling den 21. maj 1996

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 312 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter

»skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens §

1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet

efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for

udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det

udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller

flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet.«

7. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i

udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,»

til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».

8. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i

udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

§ 13, stk. 4 eller 5«.

9. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har

været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,

medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har

været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.

3.«

10. § 31, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i

sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under

sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

11. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

12. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller

truster stiftet af disse.«

13. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive

finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved

denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende

i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de

kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

14. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk.

8« til: »Stk. 9«.

15. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.

1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov

nr. 311 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

2. Efter § 5 F indsættes:

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,

hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til

fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til

modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet

m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted

eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg

efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår

eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk

sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst

overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det

faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende,

omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

3. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf:

» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og

hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes

selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet

af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster

stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den

skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte

eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk.

2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for

så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes

dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det

omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds

skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller

fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte

fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i

det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige

skal betale af indkomsten i selskabet.«

4. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast

driftssted«: »eller faste ejendomme«.

5. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste

driftssted«: »eller den faste ejendom«.

6. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted,

såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast

driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den

faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

7. I § 33 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den

danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2.

ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5

indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere

år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke

overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske

indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter

fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt.

Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international

skibstrafik.«

8. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

9. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes,

ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller

ophører«.

10. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf

beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens

sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der

ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der

anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted,

jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af

sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31,

hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres

til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne

underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i

ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5

ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.

1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,

hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter

salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den

tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør,

når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud

for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det

modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet

efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af

underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende

selskab.

Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33

E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«

11. § 33 E affattes således:

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land

i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud

fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og

nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette

gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab

omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet

for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende

selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,

således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende

selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets

konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som

datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det

sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til

skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses

for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller

andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog

stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab

ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra

det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til

disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller

avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3

og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst,

hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.

inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende

selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt

efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab

er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen

er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald

videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede

datterselskaber i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber

omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og

underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så

fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske

sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så

vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har

erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk.

2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.

Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig

indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.

Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast

ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal

lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker

genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

12. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person«

til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.

13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

14. Efter § 33 G indsættes:

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et

selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens §

1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort

fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst

svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en

tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.

Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles

beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på

underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten

eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

2. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for

afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr.

1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af

10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves

§ 8 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2

i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: »,

aktieindkomst og CFC-indkomst«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:

», 7 og 8«.

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5

a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.

6,».

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4

eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.

nr. 7,».

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, ændres »der er

hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været

hjemmehørende i udlandet«.

7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i

selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som

CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år

har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har

opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det

tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter

fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på

CFC-indkomsten.«

8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk.

1«: », nr. 1-7,».

9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf:

»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter

det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved

beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«

10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§

8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«,

og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«

11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf:

»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller

oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end

efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet.

Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er

afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen

godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og

foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af

en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den

afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,

som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser,

såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden

for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har

foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1.

Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts

genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet

væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om

skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,

hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet

foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt

der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift

af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke

rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

indskyderen.«

2. Efter § 11 indsættes:

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder

tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove.

(International beskatning) § 11, stk. 5, ændres

»kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9,

stk. 6«.

§ 9

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst

omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at

personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens

§ 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke

anvendelse.«

2. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til:

»§§ 2-3«.

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som

ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt

4. pkt. indsættes:

»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne

bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter

fusionsdatoen.«

2. § 15, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9

og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger,

der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter

reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

3. I § 15 a affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et

selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et

eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro

rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det

eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst

10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer

en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en

spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende

selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en

virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«

5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet

hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab

hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §

10« til: »§ 8«.

7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis

det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske

selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er

knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet

hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver

8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9.

pkt., således:

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på

andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«

10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet

hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab

hjemmehørende her i landet«.

11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og §

10« til: »§ 8«.

12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis

selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen,

indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende

modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs

faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende

selskabs skattepligtige indkomst.«

13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der

bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver

9. pkt., således:

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på

andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«

15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det

påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler

det«.

16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til:

»Det eller de«.

17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne

selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab,

indtræder de modtagende selskaber«.

18. I § 15 b affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter

reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det

indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i

det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende

selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på

spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører

det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end

aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte.

Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for

ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem

kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den

samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab

ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i

det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det

indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det

indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det

indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber

efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og

hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne

i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på

spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i

selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende

selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende

selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det

eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for

selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er

aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for

omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke

samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter,

foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende

selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i

det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet

med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af

de modtagne aktier.«

19. § 15 b, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk.

4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i

udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog

stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven

dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 10 og 11, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning

fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994,

har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april

1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret

1995.

Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse i forhold til anmodninger om

sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet

inden den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte

betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1

og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 12 og 13, først virkning fra

og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en

forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved §

1, nr. 12 og 13, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har

virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har

virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med

den 6. december 1995.

Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte

betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, har

bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, og

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a,

stk. 1, nr. 8, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med

indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995,

har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v.,

som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12

som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også

aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter

reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende

selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter

aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller

legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige

stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 8, 9 og

10, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 11, finder anvendelse på underskud

for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den

6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet

inden den 1. september 1996.

Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, har

virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter

bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, kan lempelse

efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om

beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse

af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden

anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1,

har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en

udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 1 1) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 312 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr.

399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.

2) I nr. 6 tilføjes:

»Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.«

3) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»01. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres

»stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.

02. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

03. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk.

7«.'

Til § 2 4) I indledningen ændres »som senest ændret ved lov

nr. 311 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr. 399

af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. § 16 A, stk. 6-8, affattes således:

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med

en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke

overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved

kontant indskud, apportindskud eller konverting af gæld i perioden fra og med

den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i

denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er

erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at

anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede

beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2.

1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb,

der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede

anparter.«»

Til § 3 6) I indledningen indsættes efter »lovbekendtgørelse

nr. 519 af 22. juni 1995,»: »som senest ændret ved lov nr. 398 af

22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,».

7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16

A, stk. 4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.'

Til § 5 8) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 2 i

lov nr. 228 af 27. marts 1996« til: »som senest ændret ved lov nr.

399 af 22. maj 1996«.

9) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 4, stk. 1,

nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6« og », 7 og

8« til: », 6 og 7«.

10) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 4 a, stk.

1, nr. 1, ændres »jf. nr. 6,» til: »jf. nr. 5,».

11) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4 a, stk.

1, nr. 2, ændres »jf. nr. 7,» til: »jf. nr. 6,».

12) I nr. 5 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr.

6,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 5,».

13) I nr. 6 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr.

7,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 6,».

14) I nr. 7 ændres »I § 4 a, stk. 1, indsættes

efter nr. 7 som nyt nummer: »8)» til: »I § 4 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer: »7)».

15) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 4 a, stk.

2, 1. pkt., ændres », nr. 1-7,» til: », nr. 1-6,».

Til § 10

16) I indledningen ændres »som ændret ved lov nr. 1072 af 20.

december 1995« til: »som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj

1996«.

17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16

A, stk. 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.'

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5.

pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:

»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.'

Bemærkninger

Til nr. 1-3 og 8-15 Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af

vedtagelsen af lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige

skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer,

afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved

skattefri fusion m.v.).

Til nr. 4-7, 16 og 17 Der er tale om rent tekniske ændringer, som alene

har til formål at korrigere for den utilsigtede rækkefølge af stykkerne i

ligningslovens § 16 A, som er opstået ved vedtagelsen af lov nr. 399 af 22.

maj 1996 om ændring af forskellige skattelove. (Beskatning af

investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme«

selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.) og lov nr. 401 af

22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven,

aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven. (Acontoskatteordning for

anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i anpartsselskaber). Der

er således ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 18 Ændringen er af redaktionel karakter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter