Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

1999/1 LSF 44Lovforslag som fremsatSkatteministeriet13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig,

forhøjelse af bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og

skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud m.v.)

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 3 indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater,

fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de

er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden

Verdenskrig.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

som senest ændret ved lov nr., foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7, litra z, 1. og 2. pkt., ændres »5.000 kr.« til : »10.000 kr.«.

2.

I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til:

»ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,

3.

Læs alt

Efter § 7 R indsættes:

»

§ 7 S. Tilskud, der ydes af

Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra

jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre

offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af

støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af

støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i

stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme

foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller

stk. 2.

Stk. 4.

Den del af udgifterne til foranstaltninger til

begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb

efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen

af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af

ejendommen.

§ 7 T.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er

udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden

Verdenskrig.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 og ligningslovens § 7 T som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3, har virkning for udbetalinger, som har fundet sted den

1. januar 1998 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for ydelser, der

udbetales fra og med den 1. januar 2000.

Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning fra og med 1. juli

1999.

Stk. 5. Ligningslovens § 7 S, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2000.

Ligningslovens § 7 S, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, har

virkning fra og med den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger.

Nærværende lovforslag indeholder dels

erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forslag om

forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for ydelser til personer

fra godkendte fonde m.v. og dels skattefritagelse for

støjbegrænsningstilskud.

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at flere

lande, organisationer, fonde m.v. udbetaler erstatninger m.v. til personer,

der har været udsat for overgreb under Anden Verdenskrig. Det er

fortrinsvis til jøder disse erstatninger m.v. udbetales.

Udbetalingerne kan dog også tilfalde andre personer, som har lidt

overgreb under Anden Verdenskrig. Som reglerne er i dag, vil nogle af disse

udbetalinger være boafgiftspligtige eller indkomstskattepligtige for

modtagerne. Regeringen finder ikke, at dette er acceptabelt, og

foreslår derfor, at der skabes en generel hjemmel til, at sådanne

udbetalinger er fritaget for boafgift og indkomstskat.

Gældende ret.

Erstatningers skattemæssige behandling

afhænger af, hvad erstatningen træder i stedet for. Dette

betyder, at såfremt der er tale om en erstatning eller kompensation for

noget, der i forvejen er skattefrit, medregnes erstatningen ikke til den

skattepligtige indkomst. Dette kan for eksempel være erstatning for

tort, som er skattefri. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil derimod

være skattepligtig, idet lønnen, som erstatningen træder i

stedet for, er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede værdier

til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger m.v. vil efter

gældende regler medføre boafgiftspligt, såfremt de

udbetales til en arving i stedet for til den oprindelige modtager.

På nuværende tidspunkt er Skatteministeriet

bekendt med følgende ordninger:

a) Engangsudbetalinger fra schweizisk fond til trængende ofre for

Holocaust under Anden Verdenskrig.

b) Udbetalinger af »sovende konti« fra Schweiz.

c) Erstatninger fra fond stiftet af schweiziske banker og andre enheder

som følge af erstatningsaftale mellem førstnævnte og ofre

for Anden Verdenskrig.

d) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt

af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.

Ovennævnte ordninger er til dels en kompensation for

de lidelser, jøder og eventuelt andre personer blev udsat for under

Anden Verdenskrig, og derudover er der tale om tilbagebetalinger af

værdier, som blev konfiskeret under krigen.

Nogle af udbetalingerne er efter gældende regler og

skatteretlig praksis skattefri for modtageren.

For eksempel har Ligningsrådet ved bindende

forhåndsbesked svaret, at engangsudbetalinger som nævnt under

pkt. a er skattefri for modtagerne i Danmark, idet de behandles efter den

skatteretlige praksis vedrørende kulancemæssig torterstatning.

Fonden, som udbetaler engangsydelserne, har fremskaffet midlerne ved bidrag

fra schweiziske banker, erhvervsliv og nationalbank, og engangsydelserne

udbetales primært til jøder, som er ofre for Holocaust, og som

er født før 1945. Dernæst udbetales ydelserne til

jøder, der levede i et land, der under Anden Verdenskrig var under

nazistisk regime m.v. Et fælles krav er, at den ansøgende person

skal være i økonomisk trang. Den danske nationalkomité,

som er nedsat af Det Mosaiske Troessamfund, har defineret nærmere

betingelser herfor. Ordningen anses ikke for at være en

understøttelsesfond på trods af trangskriteriet.

Andre ydelser, der udbetales, kan dog være

skattepligtige for modtagerne og andre boafgiftspligtige for

efterkommerne.

Fra Schweiz udbetales nu de såkaldte »sovende

konti«, jf. pkt. b. Disse konti er bankkonti, der er oprettet før den

9. maj 1945, og som har stået urørt siden da. Udbetalingen kan

opdeles i to summer, nemlig den oprindelige hovedstol og de

påløbne renter. Hovedstolen er naturligvis skattefri for den

oprindelige ejer. Såfremt denne person er død, og kapitalen

udbetales til én eller flere arvinger, er kapitalen boafgiftspligtig.

Renter, som er påløbet de sovende konti, er principielt

skattepligtige, og modtageren skal som følge heraf medregne

beløbet til sin skattepligtige indkomst. Hvis den oprindelige ejer af

kontoen er død, udbetales pengene til den nærmeste arving, som

efter gældende regler er boafgiftspligtig af det fulde beløb,

d.v.s. både af den oprindelige hovedstol og renter.

Derudover vil der formentlig fremover blive udbetalt

erstatninger fra den under pkt. c nævnte fond. Der er endnu ikke

opnået enighed om den egentlige udbetaling af disse erstatninger.

Fondens midler er indbetalt af bl.a. schweiziske banker. Personerne, der kan

modtage erstatninger herfra, er overlevende eller pårørende til

ofre for Holocaust, som havde indestående i banker eller andre

tilgodehavender i Schweiz. Derudover kan andre berørte personer eller

deres arvinger få erstatning, såfremt de har været udsat

for andre overgreb nævnt i den bagvedliggende aftale. Dette er

eksempelvis slavearbejde eller nægtet indrejse i Schweiz på trods

af, at de var forfulgte. Udbetalingernes endelige karakter kendes endnu ikke,

men det må formodes, at der er tale om en form for torterstatning, som

er skattefri. Udbetales erstatningen til en arving, udløser dette

efter de gældende regler boafgift.

Endvidere udbetaler den norske stat for tiden et

standardbeløb til personer, som i Norge blev ramt af

antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig, jf. pkt. d. Udbetalingerne

sker til personer født inden udgangen af 1942, som blev ramt af

antijødiske tiltag, såsom at få konfiskeret ejendele eller

formue. Disse udbetalinger vil efter gældende regler formentlig ikke

være skattepligtige for den person, der var udsat for overgrebet. Hvis

personen ikke er i live i dag, udbetales beløbet til den eller de

nærmeste arvinger. Udbetalingen vil være boafgiftspligtig,

såfremt den udbetales til en arving.

Derudover sker der nu tilbageskødning af ejendomme,

som blev konfiskeret af det nazistiske styre under Anden Verdenskrig. Disse

tilbageskødninger sker til den oprindelige ejer, såfremt denne

lever i dag, og tilbageskødningen er derfor hverken afgiftspligtig

eller skattepligtig. Sker tilbageskødningen til en arving, kan

værdien af ejendommen være boafgiftspligtig, såfremt

afdøde havde hjemting i Danmark, og hele afdødes formue derfor

blev omfattet af boafgiftspligten (arveafgiften) i Danmark.

Foreslåede ændringer.

Indkomstbeskatning eller boafgiftspligt af disse

udbetalinger m.v. er efter Regeringens opfattelse ikke acceptabel set i lyset

af baggrunden for udbetalingerne.

Det foreslås, at der skabes generel hjemmel til

skattefritagelse og boafgiftsfritagelse for beløb, incl. renter, der

udbetales fra ordninger som følge af nazistiske overgreb mod personer

under Anden Verdenskrig samt boafgiftsfrihed for ejendomme m.v., som

tilbageskødes til de oprindelige ejeres arvinger.

Der skal således ikke søges om fritagelse.

Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal påse, at

betingelserne for skattefritagelse henholdsvis fritagelse for boafgift er

opfyldt.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling m.v. vil

være omfattet af den foreslåede ændring i boafgiftsloven og

ligningsloven, lægges der vægt på følgende:

- Ordningen har objektive kriterier i forhold til modtagerkredsen. Det

vil sige, at ordningen ikke favoriserer personer ud fra tilhørsforhold

alene, men at der lægges vægt på, hvad den

pågældende person har været udsat for under Anden

Verdenskrig. Sådan som ordningerne er sammensat, vil det fortrinsvis

være jøder, der har mulighed for at ansøge om at få

udbetalt engangsydelser m.v. på grund af overgreb under Anden

Verdenskrig. Det kan dog også tænkes, at andre personer har

mulighed for at få udbetalt en tilsvarende erstatning m.v., fordi den

pågældende person har lidt overgreb under Anden Verdenskrig

på grund af religion, hudfarve, seksuel orientering m.v.

- Overgrebet kan eksempelvis være

- personlig forfølgelse,

- konfiskation af ejendom m.v.,

- personen har udført tvangsarbejde,

- personen har deponeret penge eller andre værdier inden krigens

slutning, som efterfølgende ikke er tilbagebetalt, eller

- personen har været frarøvet andre personlige

rettigheder.

Alle ovennævnte udbetalinger a-d vil på

grundlag af de oplysninger, der foreligger på nuværende

tidspunkt, være omfattet af de foreslåede regler.

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål

er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Formålet med denne del af lovforslaget er en

opjustering af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde,

stiftelser, foreninger m.v.

Ligningslovens § 7, litra z, blev indsat ved lov nr.

839 af 18. december 1987, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. saml.,

tillæg A 335, og Folketingets forhandlinger, 527.

Det skattefrie bundfradrag i § 7, litra z, har ikke

været underlagt nogen form for regulering siden vedtagelsen for 12

år siden.

Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond,

stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis

formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende

arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen var at fritage

visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte fonde

til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

Den skattefri beløbsgrænse blev i

overensstemmelse med bestemmelsens formål fastsat til 5.000 kr.

Ordningen er udformet således, at foreninger og

fonde m.v., der foretager uddelinger til sociale formål,

sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggende formål, kan søge

socialministeren om godkendelse til at foretage skattefrie uddelinger.

Ydelserne fra disse godkendte organisationer er skattefrie

i det omfang, de ikke overstiger 5.000 kr. årligt. Hvis modtageren

får mere end én ydelse fra samme organisation,

sammenlægges indkomstårets ydelser. Hvis værdien af

årets samlede ydelser fra den pågældende organisation

overstiger bundfradraget på de 5.000 kr., beskattes det overskydende

beløb efter de almindelige regler. Der sker derimod ikke

sammenlægning af årets ydelser fra forskellige

organisationer.

Samtidig med indførelsen af skattefriheden blev

indberetningspligten for fonde begrænset, således at der ikke

fremover skulle foretages indberetning af skattefrie ydelser. Herved blev der

bl.a. opnået en væsentlig administrativ lettelse for de uddelende

organisationer.

En ren pristalsregulering ville kun begrunde en

forhøjelse af bundfradraget til ca. 7.000 kr. (2000-niveau).

Regeringen anser det for hensigtsmæssigt at fastholde bundfradraget som

et fast beløb og har på den baggrund valgt at fastsætte

fradraget til et beløb, der er noget højere end en ren

pristalsregulering.

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

I regeringens trafikplan »Trafik 2005« er der opstillet en

målsætning om, at højst 50.000 boliger er belastet med et

trafikstøjniveau på over 65 dB(A) i 2010. Et af midlerne til at

mindske antallet af trafikstøjbelastede boliger er statstilskud til

facadeisolering.

Statstilskud til facadeisolering vil efter de almindelige

skatteregler være skattepligtig indkomst for boligejeren. Dette

følger af statsskattelovens § 4.

Siden 1987 har skatteministeren via de årlige

finanslove været bemyndiget til at yde skattefritagelse for tilskud,

der ydes af Banestyrelsen (tidligere DSB) til støjbegrænsende

foranstaltninger langs jernbanenettet. I finansloven for

finansåret 1999 blev skattebestemmelsen om disse tilskud ændret,

således at der ikke længere er tale om en bemyndigelse, men om en

egentlig bestemmelse om skattefrihed.

Denne skattefritagelse har sammen med opsætningen af

støjskærme været medvirkende til, at antallet af

støjbelastede boliger langs jernbanenettet er blevet reduceret

mærkbart. Omkring 4.700 boliger er blevet tilbudt facadeisolering mod

jernbanestøj, og mange har taget imod tilbuddet om statslig

støtte til isolering af opholdsrum typisk i form af udskiftning af

vinduer og døre. Med det nuværende indsatsniveau mod

jernbanestøj vil alle boliger med et støjbelastningsniveau

på mere end 65 dB(A) inden 2009 have fået tilbudt

støjbegrænsning.

Der findes ikke en lignende skattefritagelsesbestemmelse

for tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger mod

vejstøj. Støj fra vejtrafikken er imidlertid et langt

større problem end støj fra jernbanetrafikken, idet

vejtrafikstøj rammer omkring 10 gange så mange boliger. Med

dette for øje har Vejdirektoratet siden 1992 gennemført

støjbeskyttelse.

Arbejdet langs vejnettet har hidtil bestået af

opsætning af støjskærme, hvorved ikke blot problemerne for

de nærmeste boliger med en støjbelastning på over 65 dB(A)

afhjælpes, men også problemerne for boliger med mindre

støjbelastning og for de udendørs opholdsarealer. En

støjskærm beskytter imidlertid kun mod støj i 1-2 etagers

højde, desuden kan lokale topografiske forhold umuliggøre

opsætningen af støjskærme. I disse tilfælde er der

behov for at kunne facadeisolere for at kunne hjælpe de mennesker, der

lever med støjbelastning.

Det skønnes, at man nu er nået til et punkt,

hvor det er nødvendigt at gennemføre støjbeskyttelse i

form af facadeisoleringer for at nå målene fra den

trafikpolitiske handlingsplan »Trafik 2005«. Vejdirektoratet

påtænker derfor at etablere en tilskudsordning, hvor alle ejere,

hvis bolig er udsat for et lydtryksniveau på 60 dB(A) eller derover

på mindst én facade, vil blive tilbudt et tilskud til

facadeisolering. Tilskuddenes størrelse vil afhænge af

støjbelastningen, således at der ydes et tilskud på 90

pct. af udgifterne til isoleringsarbejdet i boliger med mere end 70 dB(A), 75

pct., når støjbelastningen er mellem 65 og 69 dB(A) og 50 pct.,

når støjbelastningen er mellem 60 og 64 dB(A).

De faktiske støttebeløb vil være meget

afhængige af boligernes kvalitet, størrelse og indretning.

Vejdirektoratet påtænker imidlertid at fastsætte en

øvre grænse for håndværkerudgifter på 75.000

kr. incl. moms, som der dog skal kunne dispenseres fra, såfremt det

viser sig nødvendigt at foretage så omfattende

isoleringsarbejder, at mekanisk ventilation må installeres.

Det vurderes, at det via Vejdirektoratets

påtænkte tilskudsordning til facadeisolering vil være

muligt at reducere antallet af boliger langs statsvejnettet med en

støjbelastning på mere end 65 dB(A) med ca. 3.400. Det

bemærkes i den anledning, at erfaringerne fra jernbanenettets ordning

har vist, at der ikke kan forventes en 100 pct. tilslutning til en

tilskudsordning med henblik på facadeisolering.

Det foreslås, at tilskud fra Vejdirektoratet eller

andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner,

til begrænsning af vejstøj gøres skattefrie. En

skattefritagelse for amterne/kommunerne er hensigtsmæssig, hvis amterne

og/eller kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.

Bestemmelsen om skattefritagelse for

støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanenettet

foreslås overført til ligningsloven.

Der vil med de foreslåede lovændringer blive

tilvejebragt en ensartet skattemæssig behandling af

støjbegrænsningstilskud fra offentlige myndigheder.

Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes

til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet

skattefri tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de

offentlige tilskud.

Provenumæssige konsekvenser

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt

opgjort hvor mange danskere, der vil modtage udbetalinger eller hvor store

beløb, der vil blive tale om. Det forventes, at personkredsen bliver

meget begrænset, og provenutabet som følge af skatte- og

boafgiftsfritagelse skønnes at blive meget beskedent.

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål

er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om hverken

antallet af personer, der har modtaget ydelser fra godkendte fonde til

sygdomsbekæmpende eller sociale formål, eller om de samlede

ydelser.

Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen

på 5.000 kr., skønnes provenutabet at udgøre ca. 2

mill.kr., hvoraf ca. 1,6 mill.kr. vedrører kommunerne.

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med den del

af lovforslaget, der sikrer skattefritagelse for tilskud ydet gennem

ordningen om tilskud til facadeisolering, idet skattefritagelsen er forudsat

ved fastsættelse af de offentlige tilskuds størrelse.

Skattefritagelsen, der er en skatteudgift, modsvares således af en

mindreudgift for de offentlige kasser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige konsekvenser for skattemyndighederne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Skattefriheden af tilskud til støjisolering

må antages at øge boligejernes interesse for at

iværksætte støjisolering med deraf følgende

øget omsætning i byggebranchen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen

understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed

antages at have såvel støjmæssige som

varmeisoleringsmæssige positive effekter.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af forslaget om

erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig er

følgende instanser og organisationer blevet hørt:

Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Økonomiministeriet, Justitsministeriet, Advokatrådet, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i

Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Told- og Skattestyrelsen, Mosaiske

Troessamfund og Domsstolsstyrelsen.

De modtagne høringssvar har givet anledning til, at

denne del af lovforslaget er ændret på visse punkter. Oprindelig

var ændringerne affattet som bemyndigelse til skatteministeren,

hvorefter han individuelt kunne træffe afgørelse om skatte- og

boafgiftsfrihed. Forslaget indeholder nu en generel fritagelse, som herefter

følger det almindelige ligningsmæssige system. Derudover har de

modtagne høringssvar givet anledning til enkelte præciseringer i

bemærkningerne.

Foreningen af Registrerede Revisorer finder, at

bestemmelserne bør udvides til også at omfatte andre

befolkningsgrupper, som f.eks. senest ofrene fra Balkanområdet, som i

samme grad har været udsat for tortur og forfølgelse. Dette er

ikke medtaget i lovforslaget, idet man ikke har kendskab til, at der sker

lignende udbetalinger til f.eks. disse ofre, hvorved der kunne blive tale om,

at beløbene enten er indkomstskattepligtige eller

boafgiftspligtige.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der

vedrører forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for

ydelser fra sociale fonde, er der foretaget høring hos

følgende organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Skattedirektoratet i Frederiksberg Kommune, Justitsministeriets Lovafdeling,

Kommunernes Landsforening, Skatteforvaltningen i Københavns Kommune,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,

Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og

Økonomiministeriet.

Der er ikke under høringen fremkommet

væsentlige bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Der er for så vidt angår skattefritagelsen

for støjbegrænsningstilskud foretaget høring hos

følgende organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Banestyrelsen, By- og Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,

Justitsministeriets Lovafdeling, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet, Told- og

Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Vejdirektoratet og

Økonomiministeriet.

Ingen af de hørte parter havde væsentlige

bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenserne af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Det skønnes, at provenutabet som følge af skatte- og

boafgiftsfritagelse bliver meget beskedent.

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at

støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen på 5.000 kr.,

skønnes provenutabet at udgøre ca. 2 mill.kr.

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med denne del af

lovforslaget.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen nævneværdige for

skattemyndighederne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skattefriheden af tilskud til støjisolering må

antages at øge boligejernes interesse for at iværksætte

støjisolering med deraf følgende øget omsætning i

byggebranchen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen

understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed

antages at have såvel støjmæssige som

varmeisoleringsmæssige positive effekter.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som reglerne er i dag, er ydelser m.v. boafgiftspligtige,

når disse udbetales til en arving i stedet for til den afdøde

person, som retteligt skulle have modtaget ydelsen. Eksempelvis skal der

efter gældende regler betales boafgift af værdien af en »sovende

konto« fra Schweiz, hvis denne udbetales til en arving i stedet for til den

person, der oprindeligt oprettede kontoen. Endvidere vil en erstatning fra

for eksempel en fond være boafgiftspligtig, såfremt en arving

modtager ydelsen i stedet for den person, der led overgrebet under Anden

Verdenskrig, men som ikke længere er i live.

Det foreslås på denne baggrund, at

udbetalinger fra stater, fonde, organisationer m.v., som er udbetalt som

følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er

undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger,

som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led

overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder

ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den

oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som

følge af nazistiske overgreb.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind

under den foreslåede ændring af boafgiftsloven, lægges der

vægt på de kriterier, som er nævnt i de almindelige

bemærkninger. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men

der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man

ønsker skal boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er

individuel. Falder en udbetaling ind under den foreslåede § 3,

stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det beløb, en eller

flere arvinger modtager, ikke er boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for

at være at sidestille med arv.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at det skattefri bundfradrag for

ydelser fra godkendte fonde m.v, hvis formål det er at støtte

socialt, sygdomsforebyggende eller sygdomsbekæmpende arbejde,

forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Formålet med bestemmelsen er at opjustere det

skattefri bundfradrag for ydelser, som udbetales af sociale fonde.

Bundfradraget har ikke været underlagt nogen beløbsmæssige

justeringer siden bestemmelsens indførelse i 1987. Med forslaget om

forhøjelse til 10.000 kr. føres fradraget op på et

niveau, som af regeringen anses for passende og rimeligt bl.a. henset til

baggrunden for skattefritagelsen.

Til nr. 2

Denne del af forslaget er en konsekvens af lov om

ændring af lov om byfornyelse (lov nr. 279 af 12. maj 1999).

Ændringen af lov om byfornyelse indebærer, at

ombygningstab og nedrivningsudgifter ikke længere skal finansieres med

indekslån, men med et særligt realkreditlån.

Lånetypen for det nye lån fastsættes løbende af by-

og boligministeren. Den offentlige støtte til det nye lån bliver

givet i form af ydelsesbidrag (mod tidligere ydelsesstøtte).

Den omtalte ændring af byfornyelsesloven

trådte i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for beslutninger,

hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig

støtte efter den 30. juni 1999.

For beslutninger, hvortil der er meddelt

kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme om offentlig støtte

før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og udgifter til

nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg som hidtil med indekslån

(med ydelsesstøtte) eller med den nye lånetype (med

ydelsesbidrag), jf. § 2 i lov nr. 279 af 12. maj 1999.

Til nr. 3

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud (§ 7 S)

Tilskuddene, jf. akt. 140 af 12. marts 1986 om bl.a.

støjskærme og tilskud til naboejendomme, der ydes til afholdelse

af udgifter til beskyttelse mod jernbanestøj, ydes efter faste regler.

Der ydes tilskud til støjisolering af opholdsrum, dvs. soverum,

værelser, kamre og køkkener. Typiske eksempler på

tilskudsberettigede aktiviteter er udskiftning af vinduer og døre,

installation af ventilationsanlæg og vægisolering m.v.

Bestemmelsen, der gør disse tilskud skattefrie,

foreslås overført fra den årlige finanslov til

ligningslovens § 7 S, stk. 1.

Der foreslås desuden en skattefritagelsesbestemmelse

svarende til bestemmelsen vedrørende jernbanenettet for så vidt

angår tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger til

boliger langs vejnettet udbetalt af Vejdirektoratet.

Det foreslås desuden, at eventuelle tilskud fra

andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner,

til begrænsning af vejstøj ligeledes gøres skattefrie.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening har oplyst, at de ikke

er bekendt med projekter eller planer om tilskudsordninger, hvor der ydes

tilskud til private til begrænsning af vejstøj. En

skattefritagelse er imidlertid hensigtsmæssig, hvis amterne og/eller

kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.

Der vil med de foreslåede lovændringer blive

tilvejebragt en ensartet beskatning af støjbegrænsningstilskud

fra offentlige myndigheder.

Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes

til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet

skattefrit tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de

offentlige tilskud.

Udgifter til støjbegrænsende

foranstaltninger, som afholdes af skattefrie tilskudsbeløb, kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen

af grundlaget for skattemæssige afskrivninger. Udgifter, der

dækkes af det skattefrie tilskud, kan endvidere ikke medregnes til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste

ved afståelse af ejendommen.

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig (§ 7 T)

Efter gældende regler og skatteretlig praksis vil

nogle af de i denne del af lovforslaget nævnte ordninger allerede

være skattefri for personen, der har lidt et overgreb under Anden

Verdenskrig. Imidlertid er der også udbetalinger, som vil være

skattepligtige for modtageren. Et eksempel herpå er »de sovende konti«.

Disse konti har stået urørt hen siden krigen, og der kan

være påløbet renter i denne periode. Disse renter er

indkomstskattepligtige. Derudover kan det tænkes, at der fremover

kommer andre former for engangsydelser, der kan være helt eller delvist

skattepligtige alt afhængig af ordningens udformning.

Det foreslås derfor, at udbetalinger fra stater,

fonde og organisationer ikke medregnes til den skattepligtige indkomst,

såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb under

Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde

eller konfiskation af økonomiske værdier. I den konkrete

vurdering af, om en udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme

kriterier til grund som nævnt i de almindelige bemærkninger.

Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om

retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man ønsker skal

boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er individuel, og

såfremt en udbetaling falder ind under den foreslåede § 7 T

i ligningsloven, medfører det, at udbetalingen ikke skal medregnes til

modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for,

at en udbetaling er skattefri ifølge den foreslåede regel i

ligningslovens § 7 T, kan der ansøges om bindende

forhåndsbesked herfor hos Ligningsrådet i henhold til reglerne i

skattestyrelsesloven.

Til § 3

Det foreslås, at indsættelsen af § 3,

stk. 3, i boafgiftsloven samt ligningslovens § 7 T har virkning for

udbetalinger, som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere. Det anses

ikke for sandsynligt, at der er foretaget udbetalinger af den nævnte

art inden den 1. januar 1998.

Såfremt udbetalingen allerede har fundet sted, kan

skatteansættelsen for det pågældende indkomstår

genoptages ved at rette henvendelse til den lignende kommune. Ligeledes vil

der i tilfælde af allerede erlagt boafgift være grundlag for

fornyet afgiftsberegning ved henvendelse til den pågældende

skifteret.

Forhøjelsen af det skattefri bundfradrag i

ligningslovens § 7, litra z, foreslås at få virkning for

ydelser, der udbetales fra og med 1. januar 2000.

Ændringen af ligningslovens § 7 F, stk. 1,

nr. 2, foreslås at have virkning fra og med 1. juli 1999, jf.

bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S,

stk. 1, foreslås at få virkning fra og med 1. januar 2000,

d.v.s. fra og med finansåret 2000. Disse tilskud er skattefritaget i

henhold til finansloven for 1999 indtil afslutningen af finansåret

1999.

Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S,

stk. 2-4, foreslås at få virkning fra og med 1. januar

1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslag

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 3, indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra

stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten,

såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod

personer under Anden Verdenskrig.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret

ved lov nr., foretages følgende ændringer:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

----

z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening

m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at

støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en

fond m.v., der overstiger 5.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes

dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der

overstiger 5.000 kr.

---

1.

I § 7, litra z, ændres to steder »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«.

§ 7 F.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

----

2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og

2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter

lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse

§ 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og

5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154,

stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse

§ 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk.

1, og § 174, stk. 4,

----

2.

I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til:

»ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,

3.

Efter § 7 R indsættes:

»

§ 7 S. Tilskud, der ydes af

Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra

jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre

offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af

støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis der til foranstaltninger til begrænsninger

af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i

stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme

foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller

stk. 2.

Stk. 4.

Den del af udgifterne til foranstaltninger til

begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb

efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen

af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af

ejendommen.

§ 7 T.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er

udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden

Verdenskrig.

Lignende dokumenter