Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven
(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig,
forhøjelse af bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og
skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud m.v.)
§ 1
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages
følgende ændring:
1.
I § 3 indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater,
fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de
er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden
Verdenskrig.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
som senest ændret ved lov nr., foretages følgende
ændringer:
1.
I § 7, litra z, 1. og 2. pkt., ændres »5.000 kr.« til : »10.000 kr.«.
2.
I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til:
»ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,
3.
Læs alt
Efter § 7 R indsættes:
»
§ 7 S. Tilskud, der ydes af
Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra
jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre
offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af
støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af
støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i
stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme
foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller
stk. 2.
Stk. 4.
Den del af udgifterne til foranstaltninger til
begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb
efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af
ejendommen.
§ 7 T.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er
udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden
Verdenskrig.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1 og ligningslovens § 7 T som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 3, har virkning for udbetalinger, som har fundet sted den
1. januar 1998 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for ydelser, der
udbetales fra og med den 1. januar 2000.
Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning fra og med 1. juli
1999.
Stk. 5. Ligningslovens § 7 S, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2000.
Ligningslovens § 7 S, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, har
virkning fra og med den 1. januar 1999.
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger.
Nærværende lovforslag indeholder dels
erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forslag om
forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for ydelser til personer
fra godkendte fonde m.v. og dels skattefritagelse for
støjbegrænsningstilskud.
Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig
Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at flere
lande, organisationer, fonde m.v. udbetaler erstatninger m.v. til personer,
der har været udsat for overgreb under Anden Verdenskrig. Det er
fortrinsvis til jøder disse erstatninger m.v. udbetales.
Udbetalingerne kan dog også tilfalde andre personer, som har lidt
overgreb under Anden Verdenskrig. Som reglerne er i dag, vil nogle af disse
udbetalinger være boafgiftspligtige eller indkomstskattepligtige for
modtagerne. Regeringen finder ikke, at dette er acceptabelt, og
foreslår derfor, at der skabes en generel hjemmel til, at sådanne
udbetalinger er fritaget for boafgift og indkomstskat.
Gældende ret.
Erstatningers skattemæssige behandling
afhænger af, hvad erstatningen træder i stedet for. Dette
betyder, at såfremt der er tale om en erstatning eller kompensation for
noget, der i forvejen er skattefrit, medregnes erstatningen ikke til den
skattepligtige indkomst. Dette kan for eksempel være erstatning for
tort, som er skattefri. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil derimod
være skattepligtig, idet lønnen, som erstatningen træder i
stedet for, er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede værdier
til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger m.v. vil efter
gældende regler medføre boafgiftspligt, såfremt de
udbetales til en arving i stedet for til den oprindelige modtager.
På nuværende tidspunkt er Skatteministeriet
bekendt med følgende ordninger:
a) Engangsudbetalinger fra schweizisk fond til trængende ofre for
Holocaust under Anden Verdenskrig.
b) Udbetalinger af »sovende konti« fra Schweiz.
c) Erstatninger fra fond stiftet af schweiziske banker og andre enheder
som følge af erstatningsaftale mellem førstnævnte og ofre
for Anden Verdenskrig.
d) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt
af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.
Ovennævnte ordninger er til dels en kompensation for
de lidelser, jøder og eventuelt andre personer blev udsat for under
Anden Verdenskrig, og derudover er der tale om tilbagebetalinger af
værdier, som blev konfiskeret under krigen.
Nogle af udbetalingerne er efter gældende regler og
skatteretlig praksis skattefri for modtageren.
For eksempel har Ligningsrådet ved bindende
forhåndsbesked svaret, at engangsudbetalinger som nævnt under
pkt. a er skattefri for modtagerne i Danmark, idet de behandles efter den
skatteretlige praksis vedrørende kulancemæssig torterstatning.
Fonden, som udbetaler engangsydelserne, har fremskaffet midlerne ved bidrag
fra schweiziske banker, erhvervsliv og nationalbank, og engangsydelserne
udbetales primært til jøder, som er ofre for Holocaust, og som
er født før 1945. Dernæst udbetales ydelserne til
jøder, der levede i et land, der under Anden Verdenskrig var under
nazistisk regime m.v. Et fælles krav er, at den ansøgende person
skal være i økonomisk trang. Den danske nationalkomité,
som er nedsat af Det Mosaiske Troessamfund, har defineret nærmere
betingelser herfor. Ordningen anses ikke for at være en
understøttelsesfond på trods af trangskriteriet.
Andre ydelser, der udbetales, kan dog være
skattepligtige for modtagerne og andre boafgiftspligtige for
efterkommerne.
Fra Schweiz udbetales nu de såkaldte »sovende
konti«, jf. pkt. b. Disse konti er bankkonti, der er oprettet før den
9. maj 1945, og som har stået urørt siden da. Udbetalingen kan
opdeles i to summer, nemlig den oprindelige hovedstol og de
påløbne renter. Hovedstolen er naturligvis skattefri for den
oprindelige ejer. Såfremt denne person er død, og kapitalen
udbetales til én eller flere arvinger, er kapitalen boafgiftspligtig.
Renter, som er påløbet de sovende konti, er principielt
skattepligtige, og modtageren skal som følge heraf medregne
beløbet til sin skattepligtige indkomst. Hvis den oprindelige ejer af
kontoen er død, udbetales pengene til den nærmeste arving, som
efter gældende regler er boafgiftspligtig af det fulde beløb,
d.v.s. både af den oprindelige hovedstol og renter.
Derudover vil der formentlig fremover blive udbetalt
erstatninger fra den under pkt. c nævnte fond. Der er endnu ikke
opnået enighed om den egentlige udbetaling af disse erstatninger.
Fondens midler er indbetalt af bl.a. schweiziske banker. Personerne, der kan
modtage erstatninger herfra, er overlevende eller pårørende til
ofre for Holocaust, som havde indestående i banker eller andre
tilgodehavender i Schweiz. Derudover kan andre berørte personer eller
deres arvinger få erstatning, såfremt de har været udsat
for andre overgreb nævnt i den bagvedliggende aftale. Dette er
eksempelvis slavearbejde eller nægtet indrejse i Schweiz på trods
af, at de var forfulgte. Udbetalingernes endelige karakter kendes endnu ikke,
men det må formodes, at der er tale om en form for torterstatning, som
er skattefri. Udbetales erstatningen til en arving, udløser dette
efter de gældende regler boafgift.
Endvidere udbetaler den norske stat for tiden et
standardbeløb til personer, som i Norge blev ramt af
antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig, jf. pkt. d. Udbetalingerne
sker til personer født inden udgangen af 1942, som blev ramt af
antijødiske tiltag, såsom at få konfiskeret ejendele eller
formue. Disse udbetalinger vil efter gældende regler formentlig ikke
være skattepligtige for den person, der var udsat for overgrebet. Hvis
personen ikke er i live i dag, udbetales beløbet til den eller de
nærmeste arvinger. Udbetalingen vil være boafgiftspligtig,
såfremt den udbetales til en arving.
Derudover sker der nu tilbageskødning af ejendomme,
som blev konfiskeret af det nazistiske styre under Anden Verdenskrig. Disse
tilbageskødninger sker til den oprindelige ejer, såfremt denne
lever i dag, og tilbageskødningen er derfor hverken afgiftspligtig
eller skattepligtig. Sker tilbageskødningen til en arving, kan
værdien af ejendommen være boafgiftspligtig, såfremt
afdøde havde hjemting i Danmark, og hele afdødes formue derfor
blev omfattet af boafgiftspligten (arveafgiften) i Danmark.
Foreslåede ændringer.
Indkomstbeskatning eller boafgiftspligt af disse
udbetalinger m.v. er efter Regeringens opfattelse ikke acceptabel set i lyset
af baggrunden for udbetalingerne.
Det foreslås, at der skabes generel hjemmel til
skattefritagelse og boafgiftsfritagelse for beløb, incl. renter, der
udbetales fra ordninger som følge af nazistiske overgreb mod personer
under Anden Verdenskrig samt boafgiftsfrihed for ejendomme m.v., som
tilbageskødes til de oprindelige ejeres arvinger.
Der skal således ikke søges om fritagelse.
Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal påse, at
betingelserne for skattefritagelse henholdsvis fritagelse for boafgift er
opfyldt.
Ved afgørelsen af, om en udbetaling m.v. vil
være omfattet af den foreslåede ændring i boafgiftsloven og
ligningsloven, lægges der vægt på følgende:
- Ordningen har objektive kriterier i forhold til modtagerkredsen. Det
vil sige, at ordningen ikke favoriserer personer ud fra tilhørsforhold
alene, men at der lægges vægt på, hvad den
pågældende person har været udsat for under Anden
Verdenskrig. Sådan som ordningerne er sammensat, vil det fortrinsvis
være jøder, der har mulighed for at ansøge om at få
udbetalt engangsydelser m.v. på grund af overgreb under Anden
Verdenskrig. Det kan dog også tænkes, at andre personer har
mulighed for at få udbetalt en tilsvarende erstatning m.v., fordi den
pågældende person har lidt overgreb under Anden Verdenskrig
på grund af religion, hudfarve, seksuel orientering m.v.
- Overgrebet kan eksempelvis være
- personlig forfølgelse,
- konfiskation af ejendom m.v.,
- personen har udført tvangsarbejde,
- personen har deponeret penge eller andre værdier inden krigens
slutning, som efterfølgende ikke er tilbagebetalt, eller
- personen har været frarøvet andre personlige
rettigheder.
Alle ovennævnte udbetalinger a-d vil på
grundlag af de oplysninger, der foreligger på nuværende
tidspunkt, være omfattet af de foreslåede regler.
Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål
er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.
Formålet med denne del af lovforslaget er en
opjustering af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde,
stiftelser, foreninger m.v.
Ligningslovens § 7, litra z, blev indsat ved lov nr.
839 af 18. december 1987, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. saml.,
tillæg A 335, og Folketingets forhandlinger, 527.
Det skattefrie bundfradrag i § 7, litra z, har ikke
været underlagt nogen form for regulering siden vedtagelsen for 12
år siden.
Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond,
stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis
formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Formålet med bestemmelsen var at fritage
visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte fonde
til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.
Den skattefri beløbsgrænse blev i
overensstemmelse med bestemmelsens formål fastsat til 5.000 kr.
Ordningen er udformet således, at foreninger og
fonde m.v., der foretager uddelinger til sociale formål,
sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggende formål, kan søge
socialministeren om godkendelse til at foretage skattefrie uddelinger.
Ydelserne fra disse godkendte organisationer er skattefrie
i det omfang, de ikke overstiger 5.000 kr. årligt. Hvis modtageren
får mere end én ydelse fra samme organisation,
sammenlægges indkomstårets ydelser. Hvis værdien af
årets samlede ydelser fra den pågældende organisation
overstiger bundfradraget på de 5.000 kr., beskattes det overskydende
beløb efter de almindelige regler. Der sker derimod ikke
sammenlægning af årets ydelser fra forskellige
organisationer.
Samtidig med indførelsen af skattefriheden blev
indberetningspligten for fonde begrænset, således at der ikke
fremover skulle foretages indberetning af skattefrie ydelser. Herved blev der
bl.a. opnået en væsentlig administrativ lettelse for de uddelende
organisationer.
En ren pristalsregulering ville kun begrunde en
forhøjelse af bundfradraget til ca. 7.000 kr. (2000-niveau).
Regeringen anser det for hensigtsmæssigt at fastholde bundfradraget som
et fast beløb og har på den baggrund valgt at fastsætte
fradraget til et beløb, der er noget højere end en ren
pristalsregulering.
Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud
I regeringens trafikplan »Trafik 2005« er der opstillet en
målsætning om, at højst 50.000 boliger er belastet med et
trafikstøjniveau på over 65 dB(A) i 2010. Et af midlerne til at
mindske antallet af trafikstøjbelastede boliger er statstilskud til
facadeisolering.
Statstilskud til facadeisolering vil efter de almindelige
skatteregler være skattepligtig indkomst for boligejeren. Dette
følger af statsskattelovens § 4.
Siden 1987 har skatteministeren via de årlige
finanslove været bemyndiget til at yde skattefritagelse for tilskud,
der ydes af Banestyrelsen (tidligere DSB) til støjbegrænsende
foranstaltninger langs jernbanenettet. I finansloven for
finansåret 1999 blev skattebestemmelsen om disse tilskud ændret,
således at der ikke længere er tale om en bemyndigelse, men om en
egentlig bestemmelse om skattefrihed.
Denne skattefritagelse har sammen med opsætningen af
støjskærme været medvirkende til, at antallet af
støjbelastede boliger langs jernbanenettet er blevet reduceret
mærkbart. Omkring 4.700 boliger er blevet tilbudt facadeisolering mod
jernbanestøj, og mange har taget imod tilbuddet om statslig
støtte til isolering af opholdsrum typisk i form af udskiftning af
vinduer og døre. Med det nuværende indsatsniveau mod
jernbanestøj vil alle boliger med et støjbelastningsniveau
på mere end 65 dB(A) inden 2009 have fået tilbudt
støjbegrænsning.
Der findes ikke en lignende skattefritagelsesbestemmelse
for tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger mod
vejstøj. Støj fra vejtrafikken er imidlertid et langt
større problem end støj fra jernbanetrafikken, idet
vejtrafikstøj rammer omkring 10 gange så mange boliger. Med
dette for øje har Vejdirektoratet siden 1992 gennemført
støjbeskyttelse.
Arbejdet langs vejnettet har hidtil bestået af
opsætning af støjskærme, hvorved ikke blot problemerne for
de nærmeste boliger med en støjbelastning på over 65 dB(A)
afhjælpes, men også problemerne for boliger med mindre
støjbelastning og for de udendørs opholdsarealer. En
støjskærm beskytter imidlertid kun mod støj i 1-2 etagers
højde, desuden kan lokale topografiske forhold umuliggøre
opsætningen af støjskærme. I disse tilfælde er der
behov for at kunne facadeisolere for at kunne hjælpe de mennesker, der
lever med støjbelastning.
Det skønnes, at man nu er nået til et punkt,
hvor det er nødvendigt at gennemføre støjbeskyttelse i
form af facadeisoleringer for at nå målene fra den
trafikpolitiske handlingsplan »Trafik 2005«. Vejdirektoratet
påtænker derfor at etablere en tilskudsordning, hvor alle ejere,
hvis bolig er udsat for et lydtryksniveau på 60 dB(A) eller derover
på mindst én facade, vil blive tilbudt et tilskud til
facadeisolering. Tilskuddenes størrelse vil afhænge af
støjbelastningen, således at der ydes et tilskud på 90
pct. af udgifterne til isoleringsarbejdet i boliger med mere end 70 dB(A), 75
pct., når støjbelastningen er mellem 65 og 69 dB(A) og 50 pct.,
når støjbelastningen er mellem 60 og 64 dB(A).
De faktiske støttebeløb vil være meget
afhængige af boligernes kvalitet, størrelse og indretning.
Vejdirektoratet påtænker imidlertid at fastsætte en
øvre grænse for håndværkerudgifter på 75.000
kr. incl. moms, som der dog skal kunne dispenseres fra, såfremt det
viser sig nødvendigt at foretage så omfattende
isoleringsarbejder, at mekanisk ventilation må installeres.
Det vurderes, at det via Vejdirektoratets
påtænkte tilskudsordning til facadeisolering vil være
muligt at reducere antallet af boliger langs statsvejnettet med en
støjbelastning på mere end 65 dB(A) med ca. 3.400. Det
bemærkes i den anledning, at erfaringerne fra jernbanenettets ordning
har vist, at der ikke kan forventes en 100 pct. tilslutning til en
tilskudsordning med henblik på facadeisolering.
Det foreslås, at tilskud fra Vejdirektoratet eller
andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner,
til begrænsning af vejstøj gøres skattefrie. En
skattefritagelse for amterne/kommunerne er hensigtsmæssig, hvis amterne
og/eller kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.
Bestemmelsen om skattefritagelse for
støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanenettet
foreslås overført til ligningsloven.
Der vil med de foreslåede lovændringer blive
tilvejebragt en ensartet skattemæssig behandling af
støjbegrænsningstilskud fra offentlige myndigheder.
Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes
til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet
skattefri tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de
offentlige tilskud.
Provenumæssige konsekvenser
Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig
Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt
opgjort hvor mange danskere, der vil modtage udbetalinger eller hvor store
beløb, der vil blive tale om. Det forventes, at personkredsen bliver
meget begrænset, og provenutabet som følge af skatte- og
boafgiftsfritagelse skønnes at blive meget beskedent.
Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål
er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde
Der findes ingen tilgængelige oplysninger om hverken
antallet af personer, der har modtaget ydelser fra godkendte fonde til
sygdomsbekæmpende eller sociale formål, eller om de samlede
ydelser.
Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen
på 5.000 kr., skønnes provenutabet at udgøre ca. 2
mill.kr., hvoraf ca. 1,6 mill.kr. vedrører kommunerne.
Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud
Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med den del
af lovforslaget, der sikrer skattefritagelse for tilskud ydet gennem
ordningen om tilskud til facadeisolering, idet skattefritagelsen er forudsat
ved fastsættelse af de offentlige tilskuds størrelse.
Skattefritagelsen, der er en skatteudgift, modsvares således af en
mindreudgift for de offentlige kasser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige konsekvenser for skattemyndighederne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Skattefriheden af tilskud til støjisolering
må antages at øge boligejernes interesse for at
iværksætte støjisolering med deraf følgende
øget omsætning i byggebranchen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen
understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed
antages at have såvel støjmæssige som
varmeisoleringsmæssige positive effekter.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget om
erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig er
følgende instanser og organisationer blevet hørt:
Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Økonomiministeriet, Justitsministeriet, Advokatrådet, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten
for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i
Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Told- og Skattestyrelsen, Mosaiske
Troessamfund og Domsstolsstyrelsen.
De modtagne høringssvar har givet anledning til, at
denne del af lovforslaget er ændret på visse punkter. Oprindelig
var ændringerne affattet som bemyndigelse til skatteministeren,
hvorefter han individuelt kunne træffe afgørelse om skatte- og
boafgiftsfrihed. Forslaget indeholder nu en generel fritagelse, som herefter
følger det almindelige ligningsmæssige system. Derudover har de
modtagne høringssvar givet anledning til enkelte præciseringer i
bemærkningerne.
Foreningen af Registrerede Revisorer finder, at
bestemmelserne bør udvides til også at omfatte andre
befolkningsgrupper, som f.eks. senest ofrene fra Balkanområdet, som i
samme grad har været udsat for tortur og forfølgelse. Dette er
ikke medtaget i lovforslaget, idet man ikke har kendskab til, at der sker
lignende udbetalinger til f.eks. disse ofre, hvorved der kunne blive tale om,
at beløbene enten er indkomstskattepligtige eller
boafgiftspligtige.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der
vedrører forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for
ydelser fra sociale fonde, er der foretaget høring hos
følgende organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Erhvervenes Skattesekretariat,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Skattedirektoratet i Frederiksberg Kommune, Justitsministeriets Lovafdeling,
Kommunernes Landsforening, Skatteforvaltningen i Københavns Kommune,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,
Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og
Økonomiministeriet.
Der er ikke under høringen fremkommet
væsentlige bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Der er for så vidt angår skattefritagelsen
for støjbegrænsningstilskud foretaget høring hos
følgende organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Banestyrelsen, By- og Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,
Justitsministeriets Lovafdeling, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Vejdirektoratet og
Økonomiministeriet.
Ingen af de hørte parter havde væsentlige
bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig
Det skønnes, at provenutabet som følge af skatte- og
boafgiftsfritagelse bliver meget beskedent.
Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at
støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde
Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen på 5.000 kr.,
skønnes provenutabet at udgøre ca. 2 mill.kr.
Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud
Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med denne del af
lovforslaget.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen nævneværdige for
skattemyndighederne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Skattefriheden af tilskud til støjisolering må
antages at øge boligejernes interesse for at iværksætte
støjisolering med deraf følgende øget omsætning i
byggebranchen.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen
understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed
antages at have såvel støjmæssige som
varmeisoleringsmæssige positive effekter.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som reglerne er i dag, er ydelser m.v. boafgiftspligtige,
når disse udbetales til en arving i stedet for til den afdøde
person, som retteligt skulle have modtaget ydelsen. Eksempelvis skal der
efter gældende regler betales boafgift af værdien af en »sovende
konto« fra Schweiz, hvis denne udbetales til en arving i stedet for til den
person, der oprindeligt oprettede kontoen. Endvidere vil en erstatning fra
for eksempel en fond være boafgiftspligtig, såfremt en arving
modtager ydelsen i stedet for den person, der led overgrebet under Anden
Verdenskrig, men som ikke længere er i live.
Det foreslås på denne baggrund, at
udbetalinger fra stater, fonde, organisationer m.v., som er udbetalt som
følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er
undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger,
som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led
overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder
ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den
oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som
følge af nazistiske overgreb.
Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind
under den foreslåede ændring af boafgiftsloven, lægges der
vægt på de kriterier, som er nævnt i de almindelige
bemærkninger. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men
der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man
ønsker skal boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er
individuel. Falder en udbetaling ind under den foreslåede § 3,
stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det beløb, en eller
flere arvinger modtager, ikke er boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for
at være at sidestille med arv.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at det skattefri bundfradrag for
ydelser fra godkendte fonde m.v, hvis formål det er at støtte
socialt, sygdomsforebyggende eller sygdomsbekæmpende arbejde,
forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr.
Formålet med bestemmelsen er at opjustere det
skattefri bundfradrag for ydelser, som udbetales af sociale fonde.
Bundfradraget har ikke været underlagt nogen beløbsmæssige
justeringer siden bestemmelsens indførelse i 1987. Med forslaget om
forhøjelse til 10.000 kr. føres fradraget op på et
niveau, som af regeringen anses for passende og rimeligt bl.a. henset til
baggrunden for skattefritagelsen.
Til nr. 2
Denne del af forslaget er en konsekvens af lov om
ændring af lov om byfornyelse (lov nr. 279 af 12. maj 1999).
Ændringen af lov om byfornyelse indebærer, at
ombygningstab og nedrivningsudgifter ikke længere skal finansieres med
indekslån, men med et særligt realkreditlån.
Lånetypen for det nye lån fastsættes løbende af by-
og boligministeren. Den offentlige støtte til det nye lån bliver
givet i form af ydelsesbidrag (mod tidligere ydelsesstøtte).
Den omtalte ændring af byfornyelsesloven
trådte i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for beslutninger,
hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig
støtte efter den 30. juni 1999.
For beslutninger, hvortil der er meddelt
kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme om offentlig støtte
før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og udgifter til
nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg som hidtil med indekslån
(med ydelsesstøtte) eller med den nye lånetype (med
ydelsesbidrag), jf. § 2 i lov nr. 279 af 12. maj 1999.
Til nr. 3
Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud (§ 7 S)
Tilskuddene, jf. akt. 140 af 12. marts 1986 om bl.a.
støjskærme og tilskud til naboejendomme, der ydes til afholdelse
af udgifter til beskyttelse mod jernbanestøj, ydes efter faste regler.
Der ydes tilskud til støjisolering af opholdsrum, dvs. soverum,
værelser, kamre og køkkener. Typiske eksempler på
tilskudsberettigede aktiviteter er udskiftning af vinduer og døre,
installation af ventilationsanlæg og vægisolering m.v.
Bestemmelsen, der gør disse tilskud skattefrie,
foreslås overført fra den årlige finanslov til
ligningslovens § 7 S, stk. 1.
Der foreslås desuden en skattefritagelsesbestemmelse
svarende til bestemmelsen vedrørende jernbanenettet for så vidt
angår tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger til
boliger langs vejnettet udbetalt af Vejdirektoratet.
Det foreslås desuden, at eventuelle tilskud fra
andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner,
til begrænsning af vejstøj ligeledes gøres skattefrie.
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening har oplyst, at de ikke
er bekendt med projekter eller planer om tilskudsordninger, hvor der ydes
tilskud til private til begrænsning af vejstøj. En
skattefritagelse er imidlertid hensigtsmæssig, hvis amterne og/eller
kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.
Der vil med de foreslåede lovændringer blive
tilvejebragt en ensartet beskatning af støjbegrænsningstilskud
fra offentlige myndigheder.
Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes
til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet
skattefrit tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de
offentlige tilskud.
Udgifter til støjbegrænsende
foranstaltninger, som afholdes af skattefrie tilskudsbeløb, kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen
af grundlaget for skattemæssige afskrivninger. Udgifter, der
dækkes af det skattefrie tilskud, kan endvidere ikke medregnes til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste
ved afståelse af ejendommen.
Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig (§ 7 T)
Efter gældende regler og skatteretlig praksis vil
nogle af de i denne del af lovforslaget nævnte ordninger allerede
være skattefri for personen, der har lidt et overgreb under Anden
Verdenskrig. Imidlertid er der også udbetalinger, som vil være
skattepligtige for modtageren. Et eksempel herpå er »de sovende konti«.
Disse konti har stået urørt hen siden krigen, og der kan
være påløbet renter i denne periode. Disse renter er
indkomstskattepligtige. Derudover kan det tænkes, at der fremover
kommer andre former for engangsydelser, der kan være helt eller delvist
skattepligtige alt afhængig af ordningens udformning.
Det foreslås derfor, at udbetalinger fra stater,
fonde og organisationer ikke medregnes til den skattepligtige indkomst,
såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb under
Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde
eller konfiskation af økonomiske værdier. I den konkrete
vurdering af, om en udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme
kriterier til grund som nævnt i de almindelige bemærkninger.
Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om
retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man ønsker skal
boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er individuel, og
såfremt en udbetaling falder ind under den foreslåede § 7 T
i ligningsloven, medfører det, at udbetalingen ikke skal medregnes til
modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for,
at en udbetaling er skattefri ifølge den foreslåede regel i
ligningslovens § 7 T, kan der ansøges om bindende
forhåndsbesked herfor hos Ligningsrådet i henhold til reglerne i
skattestyrelsesloven.
Til § 3
Det foreslås, at indsættelsen af § 3,
stk. 3, i boafgiftsloven samt ligningslovens § 7 T har virkning for
udbetalinger, som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere. Det anses
ikke for sandsynligt, at der er foretaget udbetalinger af den nævnte
art inden den 1. januar 1998.
Såfremt udbetalingen allerede har fundet sted, kan
skatteansættelsen for det pågældende indkomstår
genoptages ved at rette henvendelse til den lignende kommune. Ligeledes vil
der i tilfælde af allerede erlagt boafgift være grundlag for
fornyet afgiftsberegning ved henvendelse til den pågældende
skifteret.
Forhøjelsen af det skattefri bundfradrag i
ligningslovens § 7, litra z, foreslås at få virkning for
ydelser, der udbetales fra og med 1. januar 2000.
Ændringen af ligningslovens § 7 F, stk. 1,
nr. 2, foreslås at have virkning fra og med 1. juli 1999, jf.
bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S,
stk. 1, foreslås at få virkning fra og med 1. januar 2000,
d.v.s. fra og med finansåret 2000. Disse tilskud er skattefritaget i
henhold til finansloven for 1999 indtil afslutningen af finansåret
1999.
Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S,
stk. 2-4, foreslås at få virkning fra og med 1. januar
1999.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslag
§ 1
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages
følgende ændring:
1.
I § 3, indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra
stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten,
såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod
personer under Anden Verdenskrig.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret
ved lov nr., foretages følgende ændringer:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
----
z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening
m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at
støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en
fond m.v., der overstiger 5.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes
dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der
overstiger 5.000 kr.
---
1.
I § 7, litra z, ændres to steder »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«.
§ 7 F.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
----
2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og
2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter
lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse
§ 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og
5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154,
stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse
§ 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk.
1, og § 174, stk. 4,
----
2.
I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til:
»ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,
3.
Efter § 7 R indsættes:
»
§ 7 S. Tilskud, der ydes af
Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra
jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre
offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af
støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis der til foranstaltninger til begrænsninger
af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i
stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme
foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller
stk. 2.
Stk. 4.
Den del af udgifterne til foranstaltninger til
begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb
efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af
ejendommen.
§ 7 T.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er
udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden
Verdenskrig.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven Retsinformation · 24. februar 2000
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 44 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven Retsinformation · 19. november 1999
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Livforsikringspolicer - Dødsfald - Boafgiftsloven - Indtrædelse af anmeldelsespligt - Boafgiftsmæssigt beregningsgrundlag - Skifterettens kompetence - Afvisning Retsinformation · 7. april 2022
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.) Retsinformation · 28. april 2022