Cirkulære om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lov om ændring af
boafgiftsloven og ligningsloven
(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig,
forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og
skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud)
Indledning
Dette cirkulære omhandler de ændringer, der er
gennemført ved lov nr. 946 af 20. december 1999 om ændring af
boafgiftsloven og ligningsloven (Erstatninger m.v. for overgreb under Anden
Verdenskrig, forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde
og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud).
1. Skatte- og boafgiftsfritagelse for erstatninger udbetalt til ofre
for nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig (Ligningslovens § 7 T og
boafgiftslovens § 3, stk. 3)
De erstatningsydelser, der er kendskab til, er
følgende:
1) Engangsudbetalinger fra en schweizisk fond til trængende ofre
for Holocaust under Anden Verdenskrig.
2) Udbetalinger fra såkaldte »sovende konti« fra
Schweiz (konti, der er oprettet inden 9/5 1945 og har stået
urørt siden da).
3) Erstatninger fra fonde stiftet af schweiziske banker m.m.
4) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt
af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.
Listen er ikke dog udtømmende.
Som eksempler på overgreb kan nævnes
personlig forfølgelse
konfiskationer
deponerede værdier, som ikke er blevet tilbagebetalt eller
tilbageleveret
Læs alt
personen har været frarøvet andre personlige
rettigheder.
Flere lande, organisationer, fonde m.v. er begyndt at
udbetale disse erstatninger, fortrinsvis til jøder. Lovændringen
indeholder dog ikke nogen begrænsning med hensyn til de ofre, som
får erstatning for nazistiske overgreb. D.v.s. at også ofre, som
har været forfulgt på grund af deres politiske overbevisning,
nationalitet, race m.m. kan være omfattet af skattefriheden.
Erstatningers skattemæssige behandling
afhænger efter de generelle regler af, hvad erstatning træder i
stedet for. Erstatning for tort er eksempelvis skattefri, medens erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede
værdier til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger
m.v. vil efter de generelle regler medføre boafgiftspligt,
såfremt de udbetales til en arving i stedet for den oprindelige
modtager.
Lovændringen har udvidet skattefriheden og
indført boafgiftsfritagelse for de berørte erstatninger
m.v.
Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind
under reglerne, lægges der vægt på, at ordningerne ikke
favoriserer personer på grund af tilhørsforhold alene, men at
det er afgørende, hvad personerne, der modtager engangsydelserne, har
været udsat for under Anden Verdenskrig, såsom personlig
forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af ejendom.
Skatte- og boafgiftsfritagelsen omfatter både de
udbetalte beløb og påløbne renter samt
tilbageførelse af fast ejendom og andre tilbageførelser af
værdier.
Bestemmelserne er objektivt formuleret. Dette
indebærer, at der ikke skal søges om tilladelse.
Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal
påse, at betingelserne for henholdsvis skattefrihed/boafgiftsfritagelse
er opfyldt.
1.1. Boafgiftslovens § 3, stk. 3
Lovændringen indebærer, at udbetalinger fra
stater, fonde, organisationer m.v., som anses for at være udbetalt som
følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er
undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger,
som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led
overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder
ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den
oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som
følge af nazistiske overgreb.
Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind
under boafgiftslovens § 3, stk. 3, lægges der vægt
på de kriterier, som er nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en
udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til,
hvilke ordninger, man ønsker, skal fritages for boafgift.
Afgørelsen er individuel. Falder en udbetaling ind under den
foreslåede § 3, stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det
beløb, inkl. renter, som en eller flere arvinger modtager, ikke er
boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for at være at sidestille med
arv.
1.2. Ligningslovens § 7 T
Lovændringen medfører endvidere, at
udbetalinger fra stater, fonde og organisationer ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst, såfremt de anses for at være udbetalt
som følge af nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig, såsom
personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af
økonomiske værdier. I den konkrete vurdering af, om en
udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme kriterier til grund
som nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste,
men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man
ønsker skal skattefritages. Afgørelsen er individuel, og
såfremt en udbetaling falder ind under ligningslovens § 7 T,
medfører det, at udbetalingen, inkl. renter, ikke skal medregnes til
modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for,
at en udbetaling er skattefri ifølge ligningslovens § 7 T, kan
der ansøges om bindende forhåndsbesked herfor hos
Ligningsrådet i henhold til reglerne i skattestyrelsesloven.
2. Forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde
(Ligningslovens § 7, litra z)
Formålet med ændringen af ligningslovens
§ 7, litra z, er en opjustering af den skattefri bundgrænse for
ydelser, der udbetales af fonde, stiftelser og foreninger, som er godkendt af
socialministeren, og hvis formål det er at støtte socialt eller
sygdomsbekæmpende arbejde. Ved ændringen er bundfradraget
hævet fra 5.000 kr. til 10.000 kr. årligt.
Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond,
stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis
formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Formålet med bestemmelsen er at fritage visse
mindre ydelser, som udbetales af sådanne godkendte fonde m.v.
Efter ændringen er disse ydelser skattefrie i det
omfang, de ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Som det hidtil har
været gældende, sammenlægges de ydelser, som modtageren
måtte få i indkomståret. Hvis værdien af årets
samlede ydelser fra den pågældende organisation overstiger
bundfradraget på de 10.000 kr., beskattes det overskydende beløb
efter de almindelige regler. Som hidtil sker der derimod ikke
sammenlægning af årets ydelser fra forskellige
organisationer.
3. Skattefrihed for støjbegrænsningstilskud
(Ligningslovens § 7 S)
Lovændringen har baggrund i regeringens
målsætning om, at antallet af boliger belastet med et
trafikstøjniveau på over 65 db skal formindskes. Et af midlerne
hertil er statstilskud til facadeisolering.
Ændringen indebærer, at offentlige tilskud
m.fl. til begrænsning af vejstøj fritages for beskatning.
Der er således indført skattefrihed for
tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder
til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, i lighed
med den gældende skattefrihed for tilskud, der ydes af Banestyrelsen
til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner.
Indførelsen af skattefrihed for tilskud til
foranstaltninger til begrænsning af vejstøj omfatter udover
tilskud fra offentlige myndigheder private tilskud til tilsvarende
foranstaltninger, hvortil der er ydet skattefri tilskud fra det
offentlige.
Tilsvarende er skattefriheden for tilskud til
støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanerne udvidet til
også at gælde for sådanne private tilskud.
Samtidig med indførelsen af den nye bestemmelse om
skattefrihed for tilskud til begrænsning af vejstøj er
bestemmelsen om skattefrihed for tilskud til støjbegrænsende
foranstaltninger langs jernbanenettet overført til ligningsloven.
Skattefriheden har siden 1987 været hjemlet gennem en bemyndigelse til
skatteministeren i de årlige finanslove.
Den del af udgiften til foranstaltninger til
begrænsning af støj, som dækkes af skattefrie
tilskudsbeløb, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger. Udgiften kan heller ikke medregnes til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved
afståelse af ejendommen.
Skatteministeriet, den 27. januar
2000
Peter Loft
/Carsten Vesterø Jensen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven Retsinformation · 13. oktober 1999
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 44 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven Retsinformation · 19. november 1999
- C.A.2.5.2.21 LL § 7 T - Udbetalinger som følge af nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen SKM-databasen · 29. januar 2024
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) Retsinformation · 15. april 2021