Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

Gældende CIR nr 14 af 27/01/2000CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet24. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lov om ændring af

boafgiftsloven og ligningsloven

(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig,

forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og

skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud)

Indledning

Dette cirkulære omhandler de ændringer, der er

gennemført ved lov nr. 946 af 20. december 1999 om ændring af

boafgiftsloven og ligningsloven (Erstatninger m.v. for overgreb under Anden

Verdenskrig, forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde

og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud).

1. Skatte- og boafgiftsfritagelse for erstatninger udbetalt til ofre

for nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig (Ligningslovens § 7 T og

boafgiftslovens § 3, stk. 3)

De erstatningsydelser, der er kendskab til, er

følgende:

1) Engangsudbetalinger fra en schweizisk fond til trængende ofre

for Holocaust under Anden Verdenskrig.

2) Udbetalinger fra såkaldte »sovende konti« fra

Schweiz (konti, der er oprettet inden 9/5 1945 og har stået

urørt siden da).

3) Erstatninger fra fonde stiftet af schweiziske banker m.m.

4) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt

af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.

Listen er ikke dog udtømmende.

Som eksempler på overgreb kan nævnes

personlig forfølgelse

konfiskationer

deponerede værdier, som ikke er blevet tilbagebetalt eller

tilbageleveret

Læs alt

personen har været frarøvet andre personlige

rettigheder.

Flere lande, organisationer, fonde m.v. er begyndt at

udbetale disse erstatninger, fortrinsvis til jøder. Lovændringen

indeholder dog ikke nogen begrænsning med hensyn til de ofre, som

får erstatning for nazistiske overgreb. D.v.s. at også ofre, som

har været forfulgt på grund af deres politiske overbevisning,

nationalitet, race m.m. kan være omfattet af skattefriheden.

Erstatningers skattemæssige behandling

afhænger efter de generelle regler af, hvad erstatning træder i

stedet for. Erstatning for tort er eksempelvis skattefri, medens erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede

værdier til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger

m.v. vil efter de generelle regler medføre boafgiftspligt,

såfremt de udbetales til en arving i stedet for den oprindelige

modtager.

Lovændringen har udvidet skattefriheden og

indført boafgiftsfritagelse for de berørte erstatninger

m.v.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind

under reglerne, lægges der vægt på, at ordningerne ikke

favoriserer personer på grund af tilhørsforhold alene, men at

det er afgørende, hvad personerne, der modtager engangsydelserne, har

været udsat for under Anden Verdenskrig, såsom personlig

forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af ejendom.

Skatte- og boafgiftsfritagelsen omfatter både de

udbetalte beløb og påløbne renter samt

tilbageførelse af fast ejendom og andre tilbageførelser af

værdier.

Bestemmelserne er objektivt formuleret. Dette

indebærer, at der ikke skal søges om tilladelse.

Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal

påse, at betingelserne for henholdsvis skattefrihed/boafgiftsfritagelse

er opfyldt.

1.1. Boafgiftslovens § 3, stk. 3

Lovændringen indebærer, at udbetalinger fra

stater, fonde, organisationer m.v., som anses for at være udbetalt som

følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er

undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger,

som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led

overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder

ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den

oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som

følge af nazistiske overgreb.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind

under boafgiftslovens § 3, stk. 3, lægges der vægt

på de kriterier, som er nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en

udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til,

hvilke ordninger, man ønsker, skal fritages for boafgift.

Afgørelsen er individuel. Falder en udbetaling ind under den

foreslåede § 3, stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det

beløb, inkl. renter, som en eller flere arvinger modtager, ikke er

boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for at være at sidestille med

arv.

1.2. Ligningslovens § 7 T

Lovændringen medfører endvidere, at

udbetalinger fra stater, fonde og organisationer ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, såfremt de anses for at være udbetalt

som følge af nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig, såsom

personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af

økonomiske værdier. I den konkrete vurdering af, om en

udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme kriterier til grund

som nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste,

men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man

ønsker skal skattefritages. Afgørelsen er individuel, og

såfremt en udbetaling falder ind under ligningslovens § 7 T,

medfører det, at udbetalingen, inkl. renter, ikke skal medregnes til

modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for,

at en udbetaling er skattefri ifølge ligningslovens § 7 T, kan

der ansøges om bindende forhåndsbesked herfor hos

Ligningsrådet i henhold til reglerne i skattestyrelsesloven.

2. Forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde

(Ligningslovens § 7, litra z)

Formålet med ændringen af ligningslovens

§ 7, litra z, er en opjustering af den skattefri bundgrænse for

ydelser, der udbetales af fonde, stiftelser og foreninger, som er godkendt af

socialministeren, og hvis formål det er at støtte socialt eller

sygdomsbekæmpende arbejde. Ved ændringen er bundfradraget

hævet fra 5.000 kr. til 10.000 kr. årligt.

Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond,

stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis

formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende

arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen er at fritage visse

mindre ydelser, som udbetales af sådanne godkendte fonde m.v.

Efter ændringen er disse ydelser skattefrie i det

omfang, de ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Som det hidtil har

været gældende, sammenlægges de ydelser, som modtageren

måtte få i indkomståret. Hvis værdien af årets

samlede ydelser fra den pågældende organisation overstiger

bundfradraget på de 10.000 kr., beskattes det overskydende beløb

efter de almindelige regler. Som hidtil sker der derimod ikke

sammenlægning af årets ydelser fra forskellige

organisationer.

3. Skattefrihed for støjbegrænsningstilskud

(Ligningslovens § 7 S)

Lovændringen har baggrund i regeringens

målsætning om, at antallet af boliger belastet med et

trafikstøjniveau på over 65 db skal formindskes. Et af midlerne

hertil er statstilskud til facadeisolering.

Ændringen indebærer, at offentlige tilskud

m.fl. til begrænsning af vejstøj fritages for beskatning.

Der er således indført skattefrihed for

tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder

til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, i lighed

med den gældende skattefrihed for tilskud, der ydes af Banestyrelsen

til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner.

Indførelsen af skattefrihed for tilskud til

foranstaltninger til begrænsning af vejstøj omfatter udover

tilskud fra offentlige myndigheder private tilskud til tilsvarende

foranstaltninger, hvortil der er ydet skattefri tilskud fra det

offentlige.

Tilsvarende er skattefriheden for tilskud til

støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanerne udvidet til

også at gælde for sådanne private tilskud.

Samtidig med indførelsen af den nye bestemmelse om

skattefrihed for tilskud til begrænsning af vejstøj er

bestemmelsen om skattefrihed for tilskud til støjbegrænsende

foranstaltninger langs jernbanenettet overført til ligningsloven.

Skattefriheden har siden 1987 været hjemlet gennem en bemyndigelse til

skatteministeren i de årlige finanslove.

Den del af udgiften til foranstaltninger til

begrænsning af støj, som dækkes af skattefrie

tilskudsbeløb, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger. Udgiften kan heller ikke medregnes til anskaffelsessummen ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved

afståelse af ejendommen.

Skatteministeriet, den 27. januar

2000

Peter Loft

/Carsten Vesterø Jensen

Lignende dokumenter