Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og kommuneskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. april 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven og kommuneskatteloven
(Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri m.v.)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august
1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr.1056 af 23. december
1998, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E.
Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan
direktøren for Told- og Skattestyrelsen, i det omfang det anses for at
være af væsentlig betydning for opgørelse eller
inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, indhente
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i elektronisk form fra andre offentlige
myndigheder med henblik på registersamkøring.
Stk. 2.
Resultatet af registersamkøringen kan, i det
omfang det anses for at være af væsentlig betydning for
opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told
eller afgifter, videregives til statslige told- og skattemyndigheder eller
til kommunale skatte- eller inddrivelsesmyndigheder.
§ 6 F.
Med henblik på at imødegå
overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det
Læs alt
offentlige kan Told- og Skattestyrelsen oprette et register over fysiske og
juridiske personer, der har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige betydelige tab af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.
Stk. 2.
Registrerede oplysninger og oplysninger hos Told- og
Skattestyrelsen, der ligger til grund for en registrering, er omfattet af
samme tavshedspligt som den, der gælder for oplysninger omfattet af
skattestyrelseslovens § 37.
Stk. 3.
Registrering kan ikke foretages eller opretholdes mere
end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er
konstateret.«
2.
§ 7 C ophæves.
3.
I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1,
udgår: »til brug ved skatteligningen«.
4.
I § 8 B, stk. 1,nr. 1, indsættes efter
»pensionsordninger m.v.«: »samt om eksistensen af sådanne ordninger,
hvortil der ikke er foretaget indbetaling«.
5.
I § 13, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»På samme måde straffes medvirken til
skattesvig, jf. straffelovens § 23.«
6.
Efter § 13 A indsættes:
»§ 13 B.
Den, der som led i virksomhed forsætligt
udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig
dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvis
dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen
bøde.
§ 13 C.
Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den
pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil
opfylde sine forpligtelser til rettidigt at selvangive vederlaget eller til
rettidigt at afregne skyldig skat eller indeholdt skat eller
arbejdsmarkedsbidrag, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen
bøde.«
7.
I § 18 indsættes efter »§ 13«: »,
§ 13 B, § 13 C«.
8.
I § 23 indsættes efter »§§ 13«: », 13 B,
13 C«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 57, stk. 1, affattes således:
»Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler
skal de indeholdelsespligtige overfor de statslige told- og skattemyndigheder
foretage angivelse af indeholdelsen, herunder identificere ved personnummer
de personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i
A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage grupper af
indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst i
angivelsen.«
2.
I § 57, stk. 2, indsættes som 5.
pkt.:
»Er den indeholdte A-skat angivet rettidigt, men mangler
angivelse af personnumre, finder 3. og 4. pkt. anvendelse.«
3.
I § 57 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder kan i
elektronisk form stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for
statslige eller kommunale myndigheder til brug for skatteadministration,
inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol af udbetalinger fra det
offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til rådighed for
statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med
udbetaling af dagpenge m.v.«
§ 3
I merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
634 af 23. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 890 af 3.
december 1997, § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 og senest ved § 5
i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende
ændring:
1.
I § 81 indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Den, der som led i virksomhed forsætligt
udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig
dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvis
dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen at et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov
uagtsomhed, er straffen bøde.
Stk. 5.
Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den
pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil
opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret
eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år. Begås handlingen af
grov uagtsomhed, er straffen bøde.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1078 af 20.
december 1995, § 2 i lov nr. 423 af 26. juni 1998, § 4 i lov nr.
910 af 16. december 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 1014 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 16 b, stk. 1, ændres »stk. 2-5«
til: »stk. 2-6«.
2.
I § 16 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Afregning efter stk. 2-5 for et givet
kalenderår foretages sidste gang i det år, der ligger tretten
år efter kalenderåret.«
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar
2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som led i finanslovsaftalen for1999 blev det mellem
Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og
Kristeligt Folkeparti aftalt, at der »igangsættes initiativer, der kan
mindske omfanget af socialt bedrageri og sort arbejde, herunder forbedre
muligheder for registersamkøring og myndighedernes kontrolmuligheder
og vilkår vedrørende bevisbyrde.«
Embedsmænd fra Finansministeriet,
Justitsministeriet, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Skatteministeriet,
Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet har i et samarbejde
undersøgt en række initiativer, som kan bidrage til at nedbringe
socialt bedrageri og sort arbejde. Det har været retningsgivende for
arbejdet, at sådanne initiativer skal være egnede modtræk
imod de forholdsvis få personer og virksomheder, der bryder reglerne,
uden at være til gene for de mange, der følger reglerne, og som
må bære den økonomiske byrde ved de fås misbrug.
For både de mange og for de få er det
endvidere en forudsætning, at eventuelle initiativer opfylder kravet om
retssikkerhed.
På denne baggrund er det besluttet af søge
følgende initiativer gennemført:
1) Månedlige indberetning af personnumre (MIA) på
alle modtagere af A-indkomst.
2) Indberetning fra pensionsinstitutter af personnumre på ejere
af pensionsordninger.
3) Adgang for kommunale socialforvaltninger til elektronisk at udveksle
oplysninger indbyrdes.
4) Adgang for kommunale socialforvaltninger til elektronisk at indhente
oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen.
5) Indhentning af erklæringer fra reelt enlige som betingelse for
at modtage børnetilskud skal kunne spredes over året.
6) Forbedring af arbejdsløshedskassernes muligheder for at
benytte MIA-oplysninger, jf. pkt. 1.
7) Udvalgsarbejde til udvikling af edb-programmer, som kan benyttes i
kontroløjemed.
8) Adgang for Told & Skat til at indhente oplysninger fra andre
myndigheders registre.
9) Etablering af et register i Told- og Skattestyrelsen over personer
og virksomheder, der har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige betydelige tab.
10) Kriminalisering af virksomheders udstedelse af falske fakturarer og
lignende dokumentation.
11) Kriminalisering af virksomheders aftagelse af »sorte« varer eller
ydelser.
12) Krav om at momsregistrerede skal udstede fakturaer ved levering til
privatforbrug.
Af de nævnte initiativer kan nr. 4, 6, 7 og 12
gennemføres uden ny lovgivning af henholdsvis Socialministeriet,
Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet. Initiativerne
under nr. 3 og 5 søges gennemført ved et lovforslag fra
Socialministeriet, Indenrigsministeriet og By- og Boligministeriet, som
fremsættes samtidig med nærværende forslag.
Nærværende lovforslag rummer de resterende
initiativer:
Ad 1: Månedlig indberetning til Told & Skat af personnumre
på modtagere af A-indkomst fra alle indeholdelsespligtige, jf.
§ 1, nr. 2 og § 2.
Ad 2: Pligt for den finansielle sektor til at foretage årlige
indberetninger til Told & Skat af identiteten af ejerne af
pensionsordninger, jf. § 1, nr. 3 og 4.
Ad 8: Adgang for Told & Skat til oplysninger, der er registreret
elektronisk hos andre myndigheder, om borgeres og virksomheders
økonomiske eller erhvervsmæssige forhold, når
oplysningerne er af væsentlig betydning for opgørelse eller
inddrivelse af skatter eller afgifter, jf § 1, nr. 1.
Ad 9: Adgang for Told & Skat til at oprette et register over
personer og virksomheder, der har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige betydelige tab af skatter m.v., jf.
§ 1, nr. 1.
Ad 10 og 11: Kriminalisering af virksomheders medvirken til skatte-
eller afgiftsunddragelse dels ved udstedelse af urigtige fakturaer og
lignende dokumentation, dels ved aftagelse af »sorte« varer eller ydelser,
jf. § 1, nr. 5-8 og § 3.
Herudover foreslås uafhængigt af
finanslovsaftalen for 1999, at der af administrative grunde indføres
en tidsmæssig grænse på 13 år for regulering og
afregning af kommunale skatter mellem staten og kommunerne, jf. § 4.
Gældende ret og lovforslaget
1. Adgang for de centrale told- og skattemyndigheder til at rekvirere,
registrere og videregive oplysninger, jf. forslaget under § 1, nr.
1:
Erfaringerne med blandt andet selskabstømmere,
konkursryttere, skattearrangementer og dårlige betalere viser, at der
er behov for, at skatte-, afgifts- og inddrivelsesmyndighederne får
bedre adgang til oplysninger, der er registreret hos andre myndigheder, om
økonomiske eller erhvervsmæssige forhold vedrørende
personer og virksomheder, der ikke ønsker at overholde gældende
skatte- og afgiftsregler eller ikke vil betale deres gæld til det
offentlige.
Efter de gældende almindelige regler for
videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder kan skatte-,
afgifts- eller inddrivelsesmyndighederne som udgangspunkt kun indhente
oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed, hvis oplysningen konkret
må anses for at være af væsentlig betydning for henholdsvis
skatte-, afgifts- eller inddrivelsesmyndighedernes virksomhed, og oplysningen
ikke vedrører særlige personlige forhold. Herudover gælder
skattekontrollovens § 8 D, hvorefter bl.a. offentlige myndigheder efter
anmodning skal meddele skattemyndighederne oplysninger, der af
skattemyndighederne skønnes at være af væsentlig betydning
for skatteligningen, men oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter
Ligningsrådets bestemmelse.
Det foreslås på denne baggrund, at
skatteministeren ved bekendtgørelse skal kunne bemyndige
direktøren for Told- og Skattestyrelsen til løbende at indhente
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i elektronisk form fra andre
forvaltningsmyndigheder, når oplysningerne er af væsentlig
betydning for opgørelse eller inddrivelse af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Efter forslaget vil oplysningerne
kunne videregives til statslige told- og skattemyndigheder eller til
kommunale skatte- eller inddrivelsesmyndigheder, når oplysningerne
må anses for at være af væsentlig betydning for
opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told
eller afgifter, jf. forslaget under § 1, nr. 1 til § 6 E.
Det foreslås endvidere, at Told- og Skattestyrelsen
med henblik på at imødegå overtrædelser af
lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige skal kunne
foretage en tidsbegrænset registrering af personer og virksomheder, der
har påført eller forsøgt at påføre det
offentlige betydelige tab af skatter eller afgifter, jf. forslaget under
§ 1, nr. 1 til § 6 F.
2. Indberetning af ejerne af visse pensionsordninger, jf. forslagene
under § 1, nr. 3 og 4:
Det foreslås at indføre en pligt for den
finansielle sektor til at foretage årlige indberetninger til de
statslige told- og skattemyndigheder om ejerne af pensionsordninger.
Indberetningen skal bl.a. sikre de sociale myndigheder et
kendskab til pensionsordningerne. Efter § 14 i lov om aktiv
socialpolitik kan en kommune ikke yde kontanthjælp, hvis
ansøgeren eller dennes ægtefælle har en formue, der
dækker den pågældendes økonomiske behov. Det er
anslået, at det vil medføre en årlig merudgift for
socialministeriet på mellem 10 og 50 mill. kr., hvis der ved
udmåling af kontanthjælp ikke tages hensyn til kapitalpensioner
m.v.
3. Medvirken til overtrædelse af skattekontrollovens § 13,
jf. forslaget under § 1, nr. 5:
Efter skattekontrollovens § 13 straffes for
skattesvig den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse
af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved
afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning. Straffen er
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Ved grov
uagtsomhed er straffen bøde eller under skærpende
omstændigheder hæfte.
Efter straffelovens § 289 straffes den, der
gør sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter, med
fængsel i op til 4 år.
Efter straffelovens § 23 omfatter den for en
lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til gerningen.
En bestemmelse om straf for skattesvig fandtes allerede i
lov nr. 104 af 1. juni 1903 om indkomst- og formueskat til staten.
Forgængerne til den nuværende bestemmelse i
skattekontrolloven om straf for skattesvig var § 13 og § 14 i
lov nr. 392 af 12. juli 1946 om selvangivelse af indkomst og formue, om
foranstaltninger til kontrol med selvangivelsen og om straffen for skattesvig
m.v. (kontrolloven).
Efter § 13 i kontrolloven straffedes med bøde
eller i særligt grove tilfælde med hæfte eller
fængsel i indtil to år den, der i svigagtig hensigt afgav
urigtige, ufuldstændige eller på anden måde vildledende
oplysninger til brug ved ansættelsen af sin egen eller en af ham
repræsenteret skatteyders skattepligtige indkomst eller formue
eller til brug ved beregningen af sin egen eller en af ham
repræsenteret skatteyders indkomst- eller formueskat. I bestemmelsen
var tillige fastsat regler om offentliggørelse af den
pågældendes identitet i tilfælde af skattebesvigelse af
mere alvorlig karakter.
I følge forarbejderne til 1946-loven fandt man det
påtrængende, at også professionelle rådgivere, der
havde medvirket til skatteunddragelsen, kunne strafforfølges og
eventuelt idømmes strengere straffe end den pågældende
skatteyder selv. Som følge heraf blev professionelles medvirken til
skatteunddragelse selvstændigt kriminaliseret i lovens § 14,
stk. 1.
Efter § 14, stk. 1, kunne der idømmes
hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel i
op til 2 år til den, der erhvervsmæssigt bistod en
skattepligtig med affattelse af selvangivelse eller regnskab til brug for
ligningsmyndighederne, og som ved denne virksomhed unddrog eller søgte
at unddrage det offentlige skat. Ved grov uagtsomhed kunne der idømmes
bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.
Efter § 14, stk. 2, kunne den, der i
øvrigt forsætligt medvirkede til en forsætlig
overtrædelse af § 13, straffes med bøde eller
hæfte.
Ved lov nr. 539 af 17. december 1971
(skattekontrolloven) er § 13, stk. 1, ændret til den
nugældende affattelse, hvor der er tilstræbt en klar og enkel
beskrivelse af gerningsindholdet.
Efter bestemmelsen straffes »den, der...... afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger.....til brug ved afgørelse af,
om en person er..... «. Ansvaret er således ikke begrænset til
den skattepligtige, men kan pålægges enhver, der afgiver de
pågældende oplysninger.
Efter forarbejderne til loven fra 1971 indebærer den
nugældende formulering af § 13 en udvidelse af den personkreds,
der direkte efter skattelovgivningen vil kunne pådrage sig ansvar for
skattesvig. § 14 i kontrolloven blev samtidig ophævet som
overflødig. Det anførtes i den forbindelse i forarbejderne, at
hvis en person, der har medvirket til skattesvig, ikke direkte er omfattet af
§ 13, vil hans forhold være omfattet af de almindelige regler om
medvirken i straffelovens §§ 23 og 24, jf. Folketingstidende 1971-72,
tillæg A, spalte 122.
Den lovændring, der blev gennemført i 1971,
har i praksis i de senere år givet anledning til tvivl om, i hvilket
omfang straffelovens § 23 om medvirken kan anvendes som grundlag for
strafansvar for personer, der ikke direkte er omfattet af personkredsen i
skattekontrollovens § 13.
I en sag, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
1989 s.128 H, havde tiltalte opført et privat svømmebassin for
en hovedaktionær, men havde faktureret til dennes selskaber som
fradrags- og afskrivningsberettigede leverancer. Ved Vestre Landsret blev
tiltalte dømt for medvirken til selskabernes og hovedaktionærens
skattesvig, idet sidstnævnte betragtedes som skattepligtig af
værdien af svømmebassinet (maskeret udlodning). Tiltaltes
murermesterselskab havde endvidere udført
håndværksarbejder for venner og ansatte og for tiltalte selv uden
at have faktureret disse arbejder. For disse forhold blev tiltalte
dømt for dels medvirken til ydelsesmodtagernes skattesvig (disse havde
ikke selvangivet gaverne), dels som medvirkende til murermesterselskabets
skattesvig (idet selskabet ikke havde indtægtsført denne
yderligere erhvervsindkomst) og endelig for egen skattesvig (idet
værdien af de ufakturerede arbejder ansås for værende
maskeret udbytte for tiltalte). Denne afgørelse var i overensstemmelse
med dagældende praksis på området.
Ved Højesterets dom hjemvistes sagen, der var en
tilståelsessag, til fornyet behandling i byretten, idet
Højesteret på grundlag af sparsomme oplysninger i dommene og
retsbogsudskrifterne fandt det tvivlsomt, om den tiltalte tillige ved
omfaktureringerne havde gjort sig skyldig i medvirken til skattesvig. I
præmisserne fastslog Højesteret, at skattekontrollovens
§ 13, stk. 1, efter sin ordlyd har »et gerningsindhold, der
omfatter visse former for medvirken til andres skatteunddragelse. Efter det i
forarbejderne anførte må de personer, der omfattes af
bestemmelsen, have bistået umiddelbart ved afgivelsen af urigtige eller
vildledende oplysninger til brug for ligningsmyndighederne - typisk ved
udarbejdelsen af en urigtig selvangivelse. Det må bero på en
konkret vurdering, om og i hvilket omfang der med hjemmel i straffelovens
§ 23 kan ske en udvidelse af bestemmelsen til at gælde andre
former for medvirken, og en sådan vurdering må også
være afgørende for, om straffelovens § 289 kan bringes i
anvendelse.«
Ved sagens genoptagelse, jf. Tidsskrift for Skatter og
Afgifter 1990.52 V, blev tiltalte frifundet for medvirkensforholdet i
relation til hovedaktionæren, idet landsretten fandt, at de
pågældende omfaktureringer (vedrørende
svømmebassinet) nok havde til formål at gøre det muligt
for hovedaktionæren at besvige de selskaber, han var direktør
for og aktionær i, men ikke at muliggøre skattesvig. Selv om
omfaktureringerne var egnede til at hidføre skattesvig, fandtes den
tiltalte, der i mellemtiden havde trukket sin tilståelse tilbage, ikke
at have haft det fornødne forsæt til hovedaktionærens
skattesvig. Tiltalte blev derimod dømt for overtrædelse af
skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angik hans egen
og det af ham beherskede selskabs skatteunddragelser.
Retspraksis ved landsretterne synes at have taget denne
højesteretsdom til indtægt for kun i meget begrænset
omfang at straffe for medvirken til skattesvig efter straffelovens § 23.
Som eksempler kan nævnes Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.187
Ø og Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.317 Ø.
I 1998.317 Ø blev en hovedaktionær og en
revisor dømt for overtrædelse af straffelovens § 289 i
forbindelse med et urigtigt selskabsregnskab, hvori to fiktive
provisionsnotaer indgik. De to andre tiltalte, der havde udfærdiget de
fiktive notaer, blev i byretten dømt for medvirken, men blev frifundet
i landsretten. Det udtaltes i den forbindelse:»De tiltaltes handlinger, der
ikke omfattes af beskrivelsen i skattekontrollovens § 13, findes ikke at
have haft en så nær tilknytning til skatteunddragelsen, at der er
tilstrækkelig grundlag for at fastslå medvirkensansvar i
medfør af straffelovens § 23.«
I 1998.187 Ø var tiltalte 2 tiltalt for medvirken
til tiltalte 1´s skatte- og momssvig. Tiltalte 1 var restauratør og
tiltalte 2´s samlever, og tiltalte 2 var daglig bestyrer af og
regnskabsfører for restauranten. Tiltalte 2 nedskrev den daglige
omsætning, og tiltalte 1 holdt den ikke-bogførte del af
omsætningen uden for sit moms- og skatteregnskab. Tiltalte 2 blev
dømt i byretten, men frifundet i landsretten. Landsretten henviste
til, at domfældelse for medvirken til skatte- og afgiftsunddragelse i
følge retspraksis som udgangspunkt forudsætter, at den
pågældende har bistået umiddelbart ved indgivelse af det
urigtige afgiftstilsvar eller urigtige oplysninger til
skattevæsenet.
Det foreslås på denne baggrund
præciseret i skattekontrolloven, at de almindelige regler for strafbar
medvirken efter straffelovens § 23 i fuldt omfang finder anvendelse ved
medvirken til overtrædelse af skattekontrollovens § 13.
Den foreslåede henvisning til straffelovens
§ 23 har til formål at fastslå, at medvirkensansvaret ikke
er begrænset til tilfælde, hvor bistanden har haft en
særlig nær tilknytning til skattesvigen (afgivelsen af de
urigtige oplysninger til skattemyndighederne), men at det også omfatter
andre tilfælde, hvor den pågældende ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til skattesvigen. Dette
indebærer bl.a., at også medvirkenshandlinger, der er fjernere
fra selve afgivelsen af oplysningerne, vil kunne danne grundlag for et
medvirkensansvar, såfremt der foreligger den fornødne
tilregnelse. Om det tilstrækkelige bevismateriale er til stede må
naturligvis i alle tilfælde bero på en konkret vurdering.
Om bestemmelsen henvises i øvrigt til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.
4. Kriminalisering af virksomheders udstedelse af urigtige fakturaer og
lignende dokumentation, jf. forslaget under § 1, nr. 6 til § 13 B i
skattekontrolloven:
I sammenhæng med de overvejelser, der ligger bag
forslaget om at præcisere strafansvaret for medvirken, der er omtalt
ovenfor under afsnit 3, foreslås, at det direkte i skattekontrolloven
gøres til en strafbar handling at udstede en urigtig faktura eller
lignende dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser,
hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Dette forslag kan opfattes som en selvstændig
kriminalisering af en særlig form for medvirken til skattesvig, idet en
sådan urigtig fakturering m.v. fremmer modtagerens muligheder for
på et senere tidspunkt at begå skattesvig. Det bør dog
fremhæves, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er
fuldbyrdet allerede ved udstedelsen af den urigtige dokumentation, og det er
uden betydning, om modtageren efterfølgende faktisk anvender
dokumentationen til at begå skattesvig med. Det bør endvidere
fremhæves, at straffelovens § 289, der bl.a. anvendes i forhold
til grov skattesvig og medvirken hertil, ikke vil kunne anvendes i forhold
til den foreslåede bestemmelse i § 13 B.
Forslaget skal i øvrigt ses i lyset af, at det er
af væsentlig generel betydning, at eksterne interessenter som
kreditorer, långivere, handelspartnere, myndigheder m.fl. kan have
tillid til, at fakturaer og lignende regnskabsmæssig dokumentation, som
en virksomhed udsteder, er korrekte.
Om bestemmelsen henvises i øvrigt til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.
Der foreslås indsat en bestemmelse svarende til
§ 13 B i momslovens § 81, jf. forslaget under § 3.
5. Kriminalisering af virksomheders aftagelse af »sorte« varer eller
ydelser, jf. forslaget under § 1, nr. 6 til § 13 C i
skattekontrolloven:
I praksis straffes den, der aftager »sorte« varer eller
ydelser, som udgangspunkt ikke. Ved »sorte« varer eller ydelser forstås
i denne sammehæng, at den, der leverer varen eller præsterer
ydelsen, ikke opfylder sine forpligtelser efter den fiskale lovgivning til
f.eks. at betale skat af vederlaget.
Denne praksis bygger bl.a. på, at
skattespørgsmålet opfattes som et spørgsmål mellem
den, der modtager vederlaget, og det offentlige, således at strafansvar
alene kan komme på tale for den »sortarbejdende« og ikke for kunden.
Dertil kommer, at aftagelse af »sorte« varer eller ydelser normalt ligger
forud for det tidspunkt, hvor den fiskale forpligtelse skal opfyldes.
De almindelige regler om medvirken, jf. straffelovens
§ 23, fører imidlertid ikke nødvendigvis til det resultat,
at medvirkensansvar for kunden principielt er udelukket. Det bemærkes
herved, at også den medvirkende, der står uden for et
pligtforhold, er strafferetlig ansvarlig.
I mange tilfælde foreligger der et samvirke mellem
udbydere og modtagere af »sorte« varer eller ydelser, hvor de helt bevidst
deler den økonomiske fordel, der er forbundet med ikke at opgive det
fulde vederlag til det offentlige. Dette taler for, at de to parter
strafferetligt behandles på nogenlunde samme måde. Det må
nok i mange tilfælde antages, at aftagere af »sorte« varer eller
ydelser alene gennem sanktioner som f.eks. straf kan afholdes herfra, da de
ofte netop ønsker den billigere vare eller ydelse.
Selv om der som ovenfor nævnt under afsnit 3 stilles
forslag om, at der i skattekontrollovens § 13 medtages en udtrykkelig
henvisning til den almindelige medvirkensbestemmelse i straffelovens
§ 23, finder regeringen det rigtigst, at strafansvaret for aftagelse af
»sorte« varer eller ydelser i tilfælde, hvor kunden er en virksomhed,
hviler på en udtrykkelig bestemmelse herom.
Det foreslås således, at der i
skattekontrollens § 13 C indsættes en bestemmelse, hvorefter den,
der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne
fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at
leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sine forpligtelser efter
skattelovgivningen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Det skal fremhæves, at selve det at købe en
vare eller ydelse billigst muligt selvsagt ikke skal være strafbart.
Bestemmelsen tager således ikke sigte på tilfælde, hvor der
nok er tale om fordelagtige vilkår, men hvor der ikke er grund til at
tro, at vilkårene er påvirket af, at leverandøren eller
yderen ikke vil opfylde sine forpligtelser efter den fiskale lovgivning.
Det må forventes, at bestemmelsen navnlig på
grund af bevismæssige vanskeligheder kun vil blive anvendt i
begrænset omfang i praksis.
Den foreslåede kriminalisering i § 13 C
omfatter virksomheders aftagelse af »sorte« varer eller ydelser, f.eks
»piratrengøring «. Bestemmelsen omfatter ikke privates aftagelse af »sorte« varer eller
ydelser. Det skyldes bl.a., at private ofte ikke har et sådant kendskab
til markedsvilkårene, at de kan bebrejdes at aftage »sorte« varer eller
ydelser af mere individuel karakter. En kriminalisering af privates aftagelse
af »sorte« varer eller ydelser ville desuden kunne
nødvendiggøre, at fakturaer skal gemmes som dokumentation for,
at der er indgået aftale på almindelige markedsmæssige
vilkår, hvilket ville medføre et uforholdsmæssigt stort
administrativt merarbejde for private borgere.
Hvorvidt private undtagelsesvis vil kunne straffes for
aftagelse af »sorte« varer eller ydelser, vil bero på, om de objektive
og subjektive betingelser for at bringe den almindelige medvirkensregel i
anvendelse er opfyldt, jf. skattekontrollovens § 13, jf. straffelovens
§ 23.
Selv om private skal holdes udenfor den foreslåede
kriminalisering efter skattekontrollovens §13 C, er det hensigten at
søge eksistensen af »sort« arbejde synliggjort for derigennem at
fremme en holdningsændring i befolkningen mod »sort« arbejde til gavn for en begrænsning af
efterspørgslen på »sorte« ydelser. Det er derfor tanken
administrativt at indføre krav om udstedelse af faktura, når en
virksomhed leverer varer eller ydelser.
Efter merværdiafgiftsloven og den i medfør
heraf udstedte bekendtgørelse skal der for hver leverance af
momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed udstedes
faktura til modtageren. Ved salg fra en registreret virksomhed til privat
forbrug kan udstedelse af faktura dog undlades.
Det er nu tanken ved en ændring af
momsbekendtgørelsen at ophæve denne fritagelse for udstedelse af
fakturaer ved leverancer til privat forbrug, eventuelt med en
bagatelgrænse.
Ændringen indebærer ikke en pligt for den
private forbruger til at opbevare fakturaen. Myndighederne vil således
ikke i forbindelse med en konkret forespørgsel kunne forlange, at
køber skal kunne fremvise relevant udstedt faktura til
dokumentation.
Fakturakravet vil ikke fjerne »sorte« varer eller ydelser
fra det private forbrug, men kravet forventes at ville begrænse
befolkningens efterspørgsel efter »sorte« varer eller ydelser.
Om den foreslåede bestemmelse i § 13 C henvises
i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.
Der foreslås indsat en bestemmelse svarende til
§ 13 C i momslovens § 81, jf. forslaget under § 3.
6. Indførelse af en almindelig pligt for indeholdelsespligtige
til løbende at indberette identiteten af modtagere af A-indkomst
(MIA-ordningen), jf. forslagene under § 1, nr. 2 og § 2:
Det foreslås - for bl.a. at modvirke socialt
bedrageri - at alle indeholdelsespligtige vedrørende A-skat
fremover månedligt skal foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om identiteten af de personer, der er ydet A-indkomst til.
Skatteministeren kan dog efter forslaget fritage grupper af
indeholdelsespligtige fra at angive identiteten på modtagere af
A-indkomst.
På grund af den usikkerhed, der er forbundet med
vurderingen af de erhvervsadministrative virkninger af forslaget, vil
skatteministeren kunne udnytte denne bemyndigelse efter samråd med
forligspartierne bag finansloven for 1999.
Som led i finanslovsaftalen for 1995 mellem
regeringspartierne (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og
Centrum-Demokraterne) samt Venstre og Det Konservative Folkeparti blev det
aftalt, at de sociale myndigheder og arbejdsløshedskasserne skulle
sættes i stand til hurtigere og mere tidssvarende at kontrollere, om
der sker udbetaling af offentlige ydelser på et urigtigt grundlag.
Ønsket var navnlig at sikre, at dagpengeydelser og
kontanthjælp ikke blev udbetalt samtidig med, at modtageren oppebar
lønindkomst.
Ved lov nr. 1113 af 21. december 1994 blev
skatteministeren bemyndiget til efter aftale med socialministeren at
fastsætte regler, hvorefter arbejdsgivere og andre, der udbetaler
A-indkomst, i forbindelse med den månedlige redegørelse til de
statslige told- og skattemyndigheder for indeholdt A-skat tillige skal
oplyse, hvilke personer, angivet ved personnummer, der i den
pågældende periode har modtaget A-indkomst.
Ordningen skulle tilrettelægges således, at de
indberettede oplysninger om indkomsterhververen hurtigt blev stillet til
rådighed for de sociale myndigheder og arbejdsløshedskasserne
m.v. Herved ville fejludbetalingerne kunne begrænses til
væsentlig kortere perioder med deraf følgende besparelse.
Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse
nr. 975 af 20. november 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr.
332 af 8. juni 1998, hvorefter arbejdsgivere, der i det forudgående
kalenderår har haft mindst 11 ansatte, månedligt skal indberette
alle ansattes personnumre til den lokale told- og skatteforvaltning. Pligten
til at indberette består, uanset om der er foretaget indeholdelse i
udbetalingen eller ikke. Der skal ikke foretages indberetning om ydelse af
A-indkomst efter lov om social pension eller efter
pensionsbeskatningsloven.
Indberetning til MIA-ordningen er i dag ikke integreret
med afregning af indeholdt A-skat, men med virkning fra år 2000
gennemfører de statslige told- og skattemyndigheder en
omlægning, der vil forenkle det nuværende indberetningssystem.
Herefter vil manuel indbetaling af indeholdt A-skat og indberetning af
ansattes personnumre ikke længere være adskilt, men kunne ske
på samme blanket. Omlægningen indebærer ikke en
sammenlægning eller sammenkøring af de to systemer.
Omlægningen medfører, at de nuværende
to indberetningsblanketter for henholdsvis indeholdt A-indkomst og
MIA-indberetningen lægges sammen til én. Indeholdelsespligtige
skal herefter på girokortet til indbetaling af A-skat ved en
krydsmarkering anføre, om der i den forløbne måned har
været til- eller afgang af A-indkomstmodtagere, herunder hvilke
personnumre det vedrører.
De eksisterende elektroniske indberetningsløsninger
bibeholdes, og på længere sigt vil de statslige told- og
skattemyndigheder tilbyde indeholdelsespligtige at foretage indberetning af
personnumre over Internettet.
Det store antal virksomheder, der anvender
lønbureauer til administration af deres lønningsregnskab m.v.,
vil ikke i nævneværdig grad blive berørt af den her
foreslåede ændring.
De indberettede oplysninger kan i dag i elektronisk form
stilles til rådighed for offentlige myndigheder og for statsanerkendte
arbejdsløshedskasser med henblik på kontrol af udbetaling af
offentlige ydelser og dagpenge m.v., samt for offentlige myndigheder med
henblik på skattekontrol eller myndighedernes arbejde med at
opkræve restancer til det offentlige.
Indberetningsordningen medvirker i sin nuværende
form til at undgå fejludbetalinger på bl.a.
kontanthjælpområdet, sygedagpengeområdet og
uddannelsesstøtteområdet.
7. Indførelse af en tidsmæssig grænse for regulering
og afregning af skatter mellem staten og kommunerne, jf. forslagene under
§ 4:
Det foreslås, at der af administrative grunde
indføres en tidsmæssig grænse på 13 år for
regulering og afregning af kommunale skatter mellem staten og kommunerne.
Efter kommuneskattelovens § 15 skal staten en gang
månedligt udbetale et beløb til dækning af kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter til kommunerne. Beløbet svarer til
en tolvtedel af kommunens årsbudget.
Efter kommuneskattelovens § 16 og § 16 a
foretages første gang i året 2 år efter kalenderåret
en regulering af de udbetalte beløb på grundlag af de
oplysninger, der foreligger den 1. maj dette år. Alt efter om
forskellen mellem de beregnede skatter og det beløb, der er udbetalt
ved tolvtedelsafregningen, er i statens eller kommunens favør,
opkræver eller udbetaler staten et beløb til kommunen svarende
til differencen. Inden udbetalingen eller opkrævningen bliver
differencen dog korrigeret med et beløb vedrørende betalingen.
Det drejer sig om uerholdeligheder, bevillingsmæssige eftergivelser
eller andre beløb, der er ført i tilgang eller afgang.
I praksis indgår følgende beløb i
fordelingen:
Beregnede skatter herunder beløb vedrørende skat af
aktieindkomst og virksomhedsskat, særlig indkomstskat og
tillægsskat (fra SLUT-systemet).
Ligningsmæssige ændringer vedr. ovennævnte skatter
(fra SLUT-systemet).
Registrerede ændringer i relation til betalingen af beregnede
skatter i statens opkrævningssystem (KOBRA). Kommunerne har i
medfør af kildeskattelovens § 64 et krav på, at der
gennemføres fordeling af pålignede skatter og ændringer
fra statens opkrævningssystem (KOBRA). Disse ændringer -
såkaldte ordrer - omfatter uerholdelighed, forældelse,
bevillingsmæssig eftergivelse og tidligere afskrevne nu indgåede
beløb. Fra år 2005 indgår restancer vedrørende
indkomståret 1992 og fremefter ligeledes som en ordre, der skal
afregnes.
For efterfølgende år - første gang 3
år efter kalenderåret - afvikles fordelingen og den
efterfølgende regulering efter kommuneskattelovens § 16 b. Dette
sker efter samme principper som ved første afregning, idet der dog
tillægges en rente på ca. 6 pct. pr. år. Beløb
vedrørende kalenderåret 1970 indgår med andre ord i
fordelingen i maj 1998 med et rentemæssigt tillæg på ca.
156 pct. Beløb vedrørende restancer efter § 16 b,
stk. 3, indgår først fra og med kalenderåret
1992.
I praksis afvikles fordelingen vedrørende et givet
kalenderår første gang i maj måned to år efter
kalenderåret og omfatter alle tidligere år. I maj måned
1998 afregnes således alle kalenderårene 1970 til og med 1996, i
maj 1999 afregnes alle kalenderårene 1970 til og med 1997, osv. De
omtalte skattebeløb inklusive renter afregnes med en tredjedel hver
den 1. i månederne oktober, november og december.
Formålet med lovforslaget er at reducere de
administrative omkostninger, der er forbundet med beslutningen om pr. 1.
august 1999 at lukke det maskinelle kildeskattesystem vedrørende
årene 1970 til og med 1986, og dermed den maskinelle behandling af
fordelingsoplysninger.
Det er endvidere et formål fremover at
muliggøre en rullende systemnedlukning uden unødige
administrative omkostninger. Der kan således indføres en
rullende systemnedlukning, således at der sker en systematisk lukning
af ældste SLUT-år, hver gang der iværksættes et nyt.
I forbindelse med den rullende nedlukning tages der udgangspunkt i de
oplysninger, der foreligger pr. 1. maj, jf. kommuneskattelovens § 16
b.
Både selve nedlukningen og suspenderingen af
fordelingen er tiltrådt af Kommunernes Landsforening, Københavns
og Frederiksberg kommuner samt Amtsrådsforeningen.
Provenumæssige konsekvenser
1. Indgreb mod sort arbejde og socialt bedrageri m.v.
De foreslåede initiativer i lovforslaget og i det af
Socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om øget fleksibilitet
for kommunerne til at indhente oplysninger har til formål at
begrænse socialt bedrageri, »sort« arbejde samt fejludbetalinger
vedrørende sociale ydelser.
Det faktiske omfang af »sort« arbejde og socialt bedrageri
kendes ikke, bl.a. fordi det ikke ud fra de opdagede overtrædelser er
muligt at skønne over det faktiske omfang. Tilbagevendende
interviewundersøgelser kan dog give et fingerpeg om
størrelsesordenen.
Det vil utvivlsomt have en betydelig præventiv
virkning, at risikoen for at blive taget i socialt bedrageri og »sort«
arbejde bliver større, og at det gøres kriminelt for
virksomheder at udstede falske fakturaer og lignende samt aftage »sort«
arbejde. Hvor meget det vil betyde samfundsøkonomisk, er svært
at gøre op. Men initiativerne vil bl.a. betyde et større
grundlag at udskrive skatter på, og på det sociale område
og dagpengeområdet vil man kunne spare offentlige udgifter. Hertil
kommer, at mediedækningen og den offentlige debat kan være med
til at ændre befolkningens holdning til socialt bedrageri og »sort«
arbejde.
Det skønnes derfor ikke muligt at foretage
opgørelser over virkningen for de offentlige kasser af hvert enkelt
initiativ i lovkomplekset. Der tilstræbes med initiativerne en
budgetforbedring på 500 mill. kr. på helårsbasis.
Forslaget om månedlig indberetning af alle
A-indkomstmodtagere får først virkning fra 1. januar 2000, men
man må forvente, at den præventive virkning af initiativet vil
vise sig med det samme.
2. Tidsmæssig grænse for regulering og afregning af
kommunale skatter m.v.
Efter forslaget overtager staten i forbindelse med
nedlukningen af de ældste slutsystemer hele risikoen vedrørende
skatten af ansættelsesændringer og ændringer
vedrørende skattebetalingen for indkomstår, der ligger mere end
13 år tilbage. I nogle år vil staten få en fordel og i
andre år et tab og omvendt for kommunerne.
I nedenstående oversigt er vist
afregningsbeløbene i de seneste år til kommunerne vedr.
indkomstårene 1970 - 1986. Afregningsbeløbene omfatter amts-,
kommune- og kirkeskat inkl. renter.
Afregningsbeløb til kommunerne vedr.
indkomstårene 1970 - 1986
1995
1996
1997
1998
40 mill. kr.
33 mill. kr.
41 mill. kr.
-34 mill. kr.
Anm.: - Angiver betaling fra kommunerne til staten.
Det fremgår af oversigten, at der har
været tale om både positive og negative afregningsbeløb
på mellem 30 og 40 mill. kr. årligt. Afregningsbeløbet for
1999 er endnu ikke opgjort.
Afregningsbeløbene fra og med 2000 må antages
at ligge på et lavere niveau end i de foregående år. Det
skyldes især flytningen af efterbeskatningstidspunktet for ubenyttede
etableringskontomidler indskudt før 1987, som med virkning for
hævninger efter 1. januar 1999 skal ske i hæveåret i stedet
for i henlæggelsesåret.
I finansåret 2000 skønnes virkningen for
staten at blive et beløb, der kan ligge mellem en gevinst på 25
mill kr. og et tab på 25 mill. kr.
Det tilføjes, at disse reguleringer ikke
indgår i kommunernes budgetlægning og dermed i
fastlæggelsen af den kommunale udskrivningsprocent. Reguleringer
vedrørende disse gamle indkomstår påvirker udelukkende
kommunernes kassebeholdning.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De foreslåede straffebestemmelser under § 1, nr.
5-8, og § 3 vil ikke berøre virksomheder, der følger reglerne,
negativt men forslagene vil ramme de forholdsvis få virksomheder, som
bryder reglerne. Lovforslagene vil således bidrage til at udjævne
eksisterende konkurrenceforvridninger i brancher med »sort« arbejde. Det
gælder især inden for servicesektoren og bygge- og
anlægssektoren. Efterspørgslen efter ydelser fra virksomheder,
der følger reglerne, vil dermed kunne forøges. Endvidere kan
begrænsningen af det »sorte« arbejde øge det legale
arbejdsudbud.
I øvrigt skønnes lovforslaget ikke at
indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslagene under § 1, nr. 3 og 4, har været
forelagt et Fokuspanel. Af de virksomheder, der har deltaget i evalueringen,
har ca. 74 pct. tilkendegivet, at lovforslaget indebærer mærkbare
administrative engangsbyrder, og ca. 42 pct. at lovforslaget indebærer
mindre løbende administrative byrder. Engangsbyrderne skønnes
samlet at udgøre ca. 14.000 timer årligt på
samfundsniveau, dog med en betydelig usikkerhed.
Der har været gennemført to
konsekvensvurderinger af forslaget under § 2.
Den ene vurdering - der er foretaget af Told- og
Skattestyrelsen i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen -
konkluderer, at forslagets gennemførelse kan indebære en mindre
løbende administrativ lettelse for virksomhederne under et.
Den anden vurdering - der er foretaget af Erhvervs- og
Selskabstyrelsen ved brug af Erhvervsministeriets Testpanel - konkluderer, at
forslagets gennemførelse kan indebære en betydelig
løbende administrativ merbelastning.
Begge vurderinger konkluderer, at forslagets
gennemførelse i forskelligt omfang kan indebære en administrativ
engangsbelastning for virksomhederne under et.
Det er på baggrund af de ovennævnte
vurderingers uensartede resultater fundet hensigtsmæssigt, at lade
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen
gennemføre en fornyet analyse med henblik på at verificere
byrdeniveauet. Det forventes, at denne analyse kan gennemføres i
løbet af april måned.
Det foreslås derfor, at ændringen af den
gældende indberetningsordning afventer resultatet af denne fornyede
analyse. Det er herefter tanken, at ordningen kun ændres i det omfang,
der mellem partierne bag finanslovsforliget er enighed om, at der er et
acceptabelt forhold mellem de erhvervsadministrative konsekvenser og de
samfundsmæssige gevinster.
Derudover skønnes lovforslaget ikke at have
nævneværdige erhvervsadministrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Gennemførelse af forslaget skønnes med stor
usikkerhed at medføre engangsudgifter på i
størrelsesordenen 10 mill. kr. og årlige driftsudgifter på
i størrelsesordenen 3 mill. kr. til edb-udgifter for Told &
Skat.
Derudover skønnes forslaget ikke at have
nævneværdige konsekvenser for stat eller kommuner.
Miljømæssige konsekvenser
Det skønnes, at lovforslaget ikke har
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Det skønnes, at lovforslaget ikke indeholder
EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der tilstræbes med initiativerne mod sort arbejde og
socialt bedrageri m.v. en budgetforbedring på 500 mill. kr. på
helårsbasis.
Efter forslaget om en tidsmæssig grænse for regulering af
kommunale skatter overtager staten hele risikoen vedrørende
ansættelsesændringer m.v. for indkomstår, der ligger mere
end 13 år tilbage. I nogle finansår vil staten få en fordel
og i andre år et tab og omvendt for kommunerne.
Efter forslaget om en tidsmæssig grænse for
regulering af kommunale skatter overtager staten hele risikoen
vedrørende ansættelsesændringer m.v. for indkomstår,
der ligger mere end 13 år tilbage. I nogle finansår vil staten
få en fordel og i andre år et tab og omvendt for
kommunerne.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ved gennemførelse af forslaget om en tidsmæssig
grænse for regulering af kommunale skatter tilstræbes det at
undgå merarbejde hos Told & Skat svarende til 4 årsværk
i årene fremover, og der opnås en besparelse på ca. 50
mill. kr., idet opdatering af edb-systemer undgås.
Gennemførelse af forslaget skønnes med stor
usikkerhed at medføre engangsudgifter på i
størrelsesordenen 10 mill. kr. og årlige driftsudgifter på
i størrelsesordenen 3 mill. kr. til edb-udgifter for Told &
Skat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Initiativerne mod sort arbejde og socialt bedrageri
medfører en udjævning af konkurrenceforvridninger og øget
efterspørgsel efter ydelser fra virksomheder, der følger
reglerne.
Ingen virkninger af forslaget om en tidsmæssig grænse for
regulering af kommunale skatter.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Forslaget om indberetning af ejerne af visse
pensionsordninger skønnes at medføre mærkbare
administrative engangsbyrder for ca. 74 pct. af virksomhederne, og mindre
løbende administrative byrder for ca. 42 pct.
Vedrørende forslaget om ændring af MIA-ordningen henvises der
til bemærkningerne ovenfor.
I øvrigt har forslaget samlet set ingen nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Der er foretaget høring af Registertilsynet over
lovforslagets § 1, nr. 1. Registertilsynet havde ingen indvendinger mod
forslagene.
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse er det
sendt til udtalelse hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat,
Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Dansk Handel
& Service, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Skattechefforeningen,
Dommerforeningen, Skatterevisorforeningen, Politiforeningen i Danmark og
Rigsadvokaten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (f.s.v.a. forslaget til § 6 E i
skattekontrolloven).
Efter bestemmelsen kan skatteministeren ved
bekendtgørelse bemyndige direktøren for Told- og
Skattestyrelsen til at indhente oplysninger i elektronisk form om fysiske
eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige
forhold fra andre offentlige myndigheder i det omfang, det anses for at
være af væsentlig betydning for opgørelse eller
inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, med
henblik på samkøring med de hos Told- og Skattestyrelsen
eksisterende oplysninger om de pågældende personer.
Told- og Skattestyrelsen kan efter bestemmelsen kun
rekvirere oplysninger om økonomiske eller erhvervsmæssige
forhold, og kun i det omfang oplysningerne generelt må anses for at
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatter mere end, hvad
der kræves til en korrekt opgørelse eller inddrivelse af
skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.
Adgang til oplysninger om rent private forhold som
nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, er ikke omfattet af
bemyndigelsen.
De almindelige regler i den kommende lov om behandling af
personoplysninger vil finde anvendelse ved administration af
bestemmelsen.
Udtrykket »af væsentlig betydning for
opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told
eller afgifter«dækker ikke kun over selve opgørelses- eller
inddrivelsessituationen, men tillige over muligheden for, at Told- og
Skattestyrelsen kan føre kontrol til imødegåelse af
forkerte oplysninger eller sikring af en effektiv inddrivelse. Told- og
Skattestyrelsen får således mulighed for at indhente oplysninger
om økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i elektronisk form
som led i en generel søgning til brug for en løbende
kontrol.
Adgangen for Told- og Skattestyrelsen til at indhente
andre myndigheders registrerede oplysninger omfatter blandt andet en adgang
til at foretage elektronisk opkobling til de registre, hvor oplysningerne er
lageret, og en adgang til at rekvirere elektronisk lagrede oplysninger,
f.eks. på diskette, CD-rom eller databånd.
Det er ikke tanken, at bestemmelsen skal anvendes til
etablering af generelle nye registre i Told- og Skattestyrelsen , baseret
på de indhentede data. Det er alene hensigten at sammenholde registrene
(samkøring) i et forløb, der undersøger den samtidige
forekomst i to registre - eller tilstedeværelse i det ene kombineret
med fravær i det andet. De personer eller virksomheder, der ikke falder
for udsøgningskriteriet, forbliver i deres respektive registre.
De berørte personer vil ikke få direkte
underretning om, at der sker sammenkøring af oplysninger, men det vil
som standardoplysning fremgå af registreringsblanketter, angivelses- og
ansøgningsskemaer o.a., at afgivne oplysninger, erklæringer m.v.
må påregnes at blive gjort til genstand for en kontrol bl.a. ved
sammenkøring med allerede registrerede oplysninger hos andre
myndigheder.
Som eksempler på andre myndigheders registre, som
det vil være relevant for Told- og Skattestyrelsen at få adgang
til med henblik på samkøring med oplysninger, der er registreret
af Told- og Skattestyrelsen, kan nævnes:
Sundhedsministeriets registre over virksomheder, der importerer,
anvender eller fremstiller lægemidler.
Sygesikringens (amternes/Sundhedsministeriets) registre over
beløb, der udbetales til ydere.
Erhvervsfremme Styrelsens register over tilskudsordninger
(TØS).
Danmarks Erhvervsfonds Garantiadministrationssystem (DECA) under
Erhvervsfremme Styrelsen.
Nationalbankens register over indberetningerne fra pengeinstitutter
om fysiske og juridiske personers betalingsoverførsler til/fra
udlandet.
Finanstilsynets engagementregister vedrørende oplysninger om
penge- og realkreditinstitutters enkeltarrangementer over en vis
værdi.
Arbejdstilsynets stamregister over arbejdspladser.
Fødevareministeriets registre over importører af
fødevarer fra EU- og tredielande.
Fødevareministeriets registre over fiskere og landbrugere.
Danmarks Statistiks INTRASTAT-oplysninger (handelsstatistiske
oplysninger inden for EU).
Plantedirektoratets gødningsregister og register om
grønne marker og gødningsplaner.
Strukturdirektoratets og EU-direktoratets forskellige registre over
EU-støtteordninger.
Kommunedata I/S s institutionssystem med oplysninger om formidlet
dagpleje.
Fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over anmeldte
selskaber:
Personer, der i løbet af de seneste 3 år har stiftet
mere end 10 selskaber.
Personer, der i løbet af de seneste 5 år har deltaget i
ledelsen af mere end 5 selskaber, når selskaberne er opløst
efter de pågældende personers indtræden.
Personer, der deltager i ledelsen af mere end 10 aktive selskaber.
Undtaget herfra skal være ledelser i børsnoterede selskaber og
disses datterselskaber, samt datterselskaber af udenlandske selskaber.
Adresser, hvor der er eller har været tilmeldt mere end 10
selskaber. Undtaget herfra skal være adresser tilhørende
børsnoterede selskaber og disses datterselskaber, samt adresser
på advokater.
Danske selskaber, hvis direktører, der tillige kan være
selskabernes ejere, eller revisorer har hjemsted i udlandet.
Den pågældende myndighed afholder selv
eventuelle udgifter, der er forbundet med at give Told- og Skattestyrelsen
adgang til registrerede oplysninger, hvorimod Told- og Skattestyrelsen
afholder eventuelle udgifter, der i øvrigt er forbundet med at
indhente og behandle disse oplysninger.
Det foreslås videre, at i det omfang det anses for
at være af væsentlig betydning for opgørelse eller
inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, kan
resultatet af registersamkøringen videregives til statslige told- og
skattemyndigheder eller til kommunale skatte- eller
inddrivelsesmyndigheder.
Der skal ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse
af, om en videregivelse kan finde sted, tages hensyn til, hvorvidt kendskabet
til resultatet af registersamkøringen er af væsentlig betydning
for den modtagende myndigheds virksomhed. Myndigheden skal således ikke
have udleveret resultater af sammenkørte oplysninger på fysiske
eller juridiske personer, som ikke direkte har relevans for myndighedens
varetagelse af sin opgave.
Til nr. 1 (f.s.v.a. forslaget til § 6 F i skattekontrolloven)
Efter bestemmelsen kan Told- og Skattestyrelsen foretage
en registrering af fysiske og juridiske personer, der har påført
eller søgt at påføre det offentlige betydelige tab af
skatter og lignende ydelser til det offentlige.
Formålet med bestemmelsen er at imødegå
forsøg på overtrædelse af lovgivningen om skatter og
lignende ydelser til det offentlige, samt bidrage til opdagelse af
overtrædelser af denne lovgivning.
Med registret vil de statslige told- og skattemyndigheder
kunne blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der
repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter m.v.
Myndighederne får således bedre mulighed for at
tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller
selskaber er involverede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen
er overtrådt eller forsøges overtrådt.
Kriteriet for optagelse i registret er, at den
pågældende har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige betydelige tab af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Optagelseskriterierne er objektive
i den forstand, at der skal foreligge en administrativ afgørelse eller
en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den
pågældende enten har påført det offentlige tab af
den nævnte slags eller har forsøgt at påføre det
offentlige sådanne tab. Det er ikke et krav, at den
pågældende afgørelse er endelig.
Det er ikke en betingelse for registrering som
følge af påførte tab, at den pågældende har
handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Registrering kan foretages,
hvis det konstateres, at det offentlige er påført et
væsentligt tab af den pågældende. Der foreligger i denne
sammenhæng et tab, når kravet er overgivet til
tvangsinddrivelse.
I forsøgstilfældene forudsætter
registrering, at den pågældende har handlet med den
fornødne tilregnelse til, at der kan siges at foreligge et
forsøg fra den pågældendes side på at
påføre det offentlige et væsentligt tab.
Det er således ikke tilstrækkeligt til at
statuere et sådant forsøg, at den pågældende f.eks.
fejlagtigt har fortolket tvivlsomme afskrivningsregler til sin egen fordel
eller fejlagtigt har opgjort en skattepligtig avance på en måde,
der fører til lavest mulig skat. Men hvis det konstateres, at
væsentlige forhold er fortiet eller sløret, kan der være
tilstrækkelig anledning til registrering for forsøg. Dette
gælder navnlig, hvis en person f.eks. udbyder skattearrangementer, som
er klart uholdbare.
Eksempler på kriterier, der kan begrunde
registrering, er en fældende straffedom, en administrativ
bødevedtagelse, en dom om erstatningsansvar, en
nægtelse af registrering som moms- eller indeholdelsespligtig efter
reglerne i kildeskattelovens § 56 A på grund af tidligere ejerskab
eller kontrol over en virksomhed, der er ophørt med tab for det
offentlige til følge (»Trip-Trap-Træsko«), eller en
status som udbyder af konstateret uholdbare skattearrangementer.
I kravet om et væsentligt påført eller
muligt tab ligger, at beløbet i sig selv skal være betydeligt.
Det vil ofte i forsøgstilfældene være vanskeligt at
opgøre det mulige tab for det offentlige, men er der tale om
påførte tab, må det vejledende kræves, at
beløbet samlet set ikke er under 50.000 kr.
De oplysninger, der registreres, er oplysninger om den
pågældendes identitet samt oplysninger om grundlaget for
registreringen. I forbindelse med registrering af identiteten af en juridisk
person, der beherskes af en eller få fysiske eller juridiske personer,
f.eks. et aktieselskab ejet af en hovedaktionær, vil der kunne
foretages registrering af identiteten af de pågældende fysiske
eller juridiske personer.
De almindelige regler i den kommende lov om behandling af
personoplysninger vil finde anvendelse ved administration af
bestemmelsen.
Told- og Skattestyrelsen afgør som den
dataansvarlige, om en fysisk eller juridisk person opfylder kriterierne for
at blive registreret. Told- og Skattestyrelsen underretter den
pågældende om registreringen og begrundelsen herfor, samtidig med
at registreringen foretages. Told- og Skattestyrelsens afgørelse om en
registrering kan af den registrerede indbringes for Datatilsynet, men en
klage har ikke opsættende virkning.
Efter stk. 2 undergives oplysninger, der er
registreret efter denne bestemmelse, samt oplysninger, der indgår i den
sagsbehandling i Told- og Skattestyrelsen, der ligger til grund for en
registrering, samme særlige tavshedspligt, som den, der efter
skattestyrelseslovens § 37 gælder for oplysninger, som
skattemyndighederne bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde. I
langt de fleste tilfælde vil dette følge direkte af bestemmelsen
i skattestyrelseslovens § 37, men den foreslåede særlige
tavshedspligt vil også omfatte økonomiske og
erhvervsmæssige oplysninger om arbejdsmarkedsbidrag, told og
afgifter.
Oplysninger, der er undergivet den særlige
tavshedspligt, kan som udgangspunkt ikke videregives til private.
Den registrering, som Told- og Skattestyrelsen kan
foretage efter bestemmelsen, er begrænset tidsmæssigt. Det
betyder, at en registrering ikke kan foretages senere end fem år efter,
at det forhold, der begrunder registreringen, er konstateret. Ligeledes skal
en registrering slettes, når der er forløbet fem år efter,
at det forhold, der har begrundet registreringen, er konstateret, medmindre
der forinden er nye grunde for en registrering. Konstateres der
efterfølgende nye forhold, der begrunder en registrering, løber
der en ny fem-årig frist.
Til nr. 2
Forslaget er en redaktionel følge af forslagene
under § 2.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at forsikringsselskaber,
pensionskasser og andre, der forvalter pensionsordninger, fremover
årligt skal indberette hvilende pensionsordninger med angivelse af
ejerens personnummer.
Efter den gældende § 8 F er der allerede i dag
hjemmel til at kræve, at pengeinstitutter til brug for skatteligningen
indberetter identiteten af ejerne af pensionsordninger, der er omfattet af
afsnit I i pensionsbeskatningsloven, herunder hvilende ordninger.
Forslaget har baggrund i et ønske fra de kommunale
socialforvaltninger, der i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp
har behov for at vide, om den pågældende klient har let
realiserbar formue, f.eks. pensionsordninger, hvor kapitalværdien af
ejeren helt eller delvis kan kræves udbetalt før tiden.
De nævnte livsforsikringsselskaber og pensionskasser
m.fl. indberetter i forvejen indbetalinger til og udbetalinger fra
sådanne ordninger, men i de tilfælde, hvor ordningen så at
sige er hvilende, vil de årligt indberettede oplysninger ikke medtage
sådanne hvilende ordninger.
Der er i de gældende bestemmelser i §§ 8 B og 8 F
mulighed for at dispensere for indberetningspligten, såfremt det for
enkelte institutter måtte vise sig særlig vanskeligt at opfylde
indberetningskravet fuldt ud.
På baggrund af de foreslåede indberetninger er
det tanken, at de statslige told- og skattemyndigheder danner en samlet
pensionsoversigt fordelt på ejerens personnummer, en oversigt der kan
stilles til rådighed for de kommunale socialforvaltninger.
Ved klientens henvendelse til socialforvaltningen, vil det
herefter i registret kunne oplyses, om den pågældende er ejer af
en pensionsordning og hvilken art, ordningen henhører under.
Den kommunale sagsbehandler og klienten må med
støtte i denne oversigt skabe klarhed over, om ordningen har en
kapitalværdi, der kan kræves udbetalt, og om den i givet
fald har en størrelse som kan få indflydelse på
kontanthjælpen.
Socialforvaltningens kontrolbehov anses for at være
dækket ved adgangen til en personnummer-oversigt, hvoraf det
fremgår, at der for et personnummer findes en ordning (eller flere) i
det (eller de) pensionsinstitutter. Oversigten indeholder ikke specifikke
oplysninger om, hvad ordningens værdi er på det relevante
tidspunkt, eller om der overhovedet kan komme penge til udbetaling. Efter
almindelige forvaltningsretlige principper må socialforvaltningens
klienter selv oplyse størrelsen af eksisterende pensionsordninger.
Til nr. 5
Efter skattekontrollovens § 13 straffes for
skattesvig den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse
af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved
afgørelse af skatteansættelse eller skatteberening. Straffen er
bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Ved grov
uagtsomhed er straffen bøde eller under skærpende
omstændigheder hæfte.
Strafansvaret efter § 13 omfatter ikke kun den
skattepligtige, men kan pålægges enhver, der afgiver de
pågældende oplysninger.
Hvis en person, der er medvirkende til skattesvig, ikke
direkte er omfattet af § 13, vil forholdet kunne være omfattet af
reglen om medvirken i straffelovens § 23. Bestemmelsen i § 23
finder anvendelse på alle, der ved tilskyndelse, råd eller
dåd har medvirket til gerningen.
Som anført ovenfor i de almindelige
bemærkninger under afsnit 3 har det i praksis givet anledning til
tvivl, i hvilket omfang straffelovens § 23 kan anvendes som grundlag for
strafansvar for personer, der ikke direkte er omfattet af personkredsen i
skattekontrollovens § 13. Dette har ført til, at domstolene har
været tilbageholdende med at statuere medvirkensansvar for personer,
hvis bistand til skattesvig ikke har haft nær tilknytning til selve
afgivelsen af de urigtige oplysninger.
Det foreslås derfor, at der i skattekontrollovens
§ 13, stk. 1, indsættes en udtrykkelig henvisning til
straffelovens § 23. Herved præciseres, at de almindelige
medvirkensregler finder anvendelse i fuldt omfang i forbindelse med
skattesvig. Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at handlinger, der
består i at udarbejde opgørelser (f.eks. om omsætning,
lagerbeholdning m.v.), der senere anvendes som grundlag for angivelser
overfor skattemyndighederne, vil falde inden for området for
medvirken.
Det skal fremhæves, at det ikke hermed er hensigten
at udelukke anvendelsen af et medvirkensansvar i forhold til de øvrige
straffebestemmelser i skattekontrolloven, der ikke indeholder en udtrykkelig
henvisning til straffelovens § 23.
Ud over, at der objektivt skal foreligge en medvirken i
form af tilskyndelse, råd eller dåd, kræver et strafansvar
for medvirken endvidere, at der foreligger subjektiv dækning
(tilregnelse). Efter forslaget er medvirkensansvaret ikke begrænset til
forsætlige forhold. Der vil også kunne straffes for medvirken i
tilfælde af grov uagtsomhed, jf. skattekontrollovens § 13,
stk. 2.
Om forholdet mellem medvirkensreglen og de
foreslåede nye bestemmelser i § 13 B og § 13 C henvises til
de almindelige bemærkninger ovenfor og til bemærkningerne
nedenfor til nr. 6.
Til nr. 6 (f.s.v.a. forslaget til § 13 B i skattekontrolloven)
Efter forlaget til § 13 B straffes den, der som led i
virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller
udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Begås handlingen af
grov uagtsomhed, er straffen bøde.
Udstedelse af dokumenter, der er falske eller som
indeholder urigtige oplysninger, kan være strafbart efter en
række bestemmelser. Brug af et falsk dokument er strafbart efter
straffelovens § 171. Efter straffelovens § 163 straffes den, der
til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved
andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner
noget, som den pågældende ikke har viden om. Og efter momsloven
er der strafsanktionerede særlige regler om pligt til at udstede
faktura.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 B omfatter
kun udstedelse af urigtige fakturaer m.v., når dette sker »som led i
virksomhed«, uanset om virksomheden drives personligt, af et selskab eller af
en anden juridisk person. Ved forståelsen af ordet »virksomhed« er det
skattelovgivningens almindelige virksomhedsbegreb, som dette forstås
andre steder i skattekontrolloven, der finder anvendelse.
Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse, om det
er virksomhedsejeren, ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden,
der udsteder den urigtige dokumentation.
Er udstedelsen ikke sket som led i virksomhed, og
fremtræder dokumentationen heller ikke som sådan, falder
forholdet uden for § 13 B. I så fald vil udstederens medansvar for
modtagerens eventuelle skattesvig bero på den almindelige
medvirkensbestemmelse i skattekontrollovens § 13, jf. straffelovens
§ 23, jf. forslagets § 1, nr. 5.
Den dokumentation, det efter § 13 B er strafbart at
give et urigtigt indhold, er dokumentation for levering eller aftagelse af
varer eller ydelser. Dokumentationen kan eksempelvis have karakter af en
faktura, en afregningsseddel eller en kreditnota. Dokumentationen vil
sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de
varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af
leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen.
Udtrykket »varer eller ydelser« dækker såvel
fysiske genstande, herunder valuta, som ydelse af arbejdskraft.
Dokumentationen skal være egnet til at blive anvendt
som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette skal
forstås med den begrænsning, der ligger i, at urigtigheden i
dokumentationen skal kunne påvirke opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Indeholder en faktura, der udstedes til en
erhvervsdrivende, og som er egnet til at indgå i den
pågældendes skatteregnskab, f.eks. en forkert dato, vil forholdet
således kun være omfattet af den foreslåede bestemmelse i §
13 B i det omfang, den urigtige dato har betydning for opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Strafansvaret omfatter såvel urigtig dokumentation
udstedt på papirmedium som urigtig dokumentation udstedt på anden
måde, f.eks. elektronisk.
Som anført ovenfor i de almindelige
bemærkninger er overtrædelsen af § 13 B fuldbyrdet ved
udstedelsen af den urigtige dokumentation, og det er uden betydning, om
modtageren efterfølgende faktisk anvender dokumentationen til at
begå skattesvig med.
Er betingelserne for at anvende § 13 B opfyldt,
forudsættes det, at der ikke samtidig bliver tale om at straffe for
medvirken til skattesvig, selv om betingelser herfor isoleret set måtte
være opfyldt. Dette har bl.a. den virkning, at straffelovens § 289
i sin nugældende affattelse ikke vil kunne anvendes i sådanne
tilfælde.
De subjektive betingelser for overtrædelse af
§ 13 B, stk. 1, er forsæt til alle led i gerningsindholdet.
Selv om forsætskravet efter ordlyden alene er knyttet til udstedelsen
af den urigtige dokumentation, gælder forsætskravet således
også i relation til dokumentationens egnethed til at blive anvendt ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forsætskravet vil her
være opfyldt, hvis den pågældende forstår, at
dokumentationen er egnet til at blive anvendt på den nævnte
måde.
I § 13 B, stk. 2, er der hjemmel til at straffe
i tilfælde af grov uagtsomhed.
Til nr. 6 (f.s.v.a. forslaget til § 13 C i skattekontrolloven)
Efter forslaget til § 13 C straffes den, der som led
i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige
vilkår, at den pågældende aftager indser, at
leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sine forpligtelser til
rettidigt at selvangive vederlaget eller til rettidigt at afregne skyldig
skat eller indeholdt skat eller arbejdsmarkedsbidrag.
Udtrykket »varer eller ydelser« dækker såvel
fysiske genstande, herunder valuta, som ydelse af arbejdskraft.
Det er alene aftagelse af »sorte« varer eller ydelser,
når dette sker som led i virksomhed, der kriminaliseres. For så
vidt angår indholdet af begrebet »virksomhed« henvises til
bemærkningerne ovenfor til skattekontrollovens § 13 B.
Spørgsmålet, om private kan ifalde straf for
aftagelse af »sorte« varer eller ydelser, må således som
udgangspunkt afgøres efter den almindelige bestemmelse om medvirken i
straffelovens § 23, jf. skattekontrollovens § 13, idet et ansvar
efter skattekontrollovens § 13 C er udelukket.
Afgørende for, om der kan ifaldes ansvar efter
§ 13 C, er, om aftagelsen af de »sorte« varer eller ydelser er sket
på sådanne fordelagtige vilkår, at aftageren - det vil sige
den, som erhverver en ret over varen eller ydelsen - indser, at
leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sine forpligtelser efter
skattelovgivningen.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene anvendes i
tilfælde, hvor leverandøren eller yderen efterfølgende
faktisk har overtrådt sine forpligtelser efter skattelovgivningen.
Bestemmelsens anvendelse af ordet »indser« dækker
det traditionelle strafferetlige forsætsbegreb.
Idet baggrunden for bedømmelsen af aftagerens
tilregnelse normalt er de vilkår, som aftagelsen er sket på,
må der foretages en markedsmæssig vurdering af vilkårene
omkring aftagelsen. Relevante momenter ved vurderingen af, om vilkårene
er særligt fordelagtige, vil bl.a. være pris, forkert
fakturaindhold samt atypiske vilkår, herunder vilkår om, at der
ikke skal indeholdes A-skat.
Særligt vedrørende priser bemærkes, at
priser under særlige omstændigheder kan ligge under de
markedspriser, der ville gælde under normale forhold, f.eks. et
nødlidende firmas lagersalg eller særlige introduktionstilbud
for at komme ind på markedet. Afvigelser fra normale markedspriser kan
således være en indikator, men det vil bero på en konkret
bedømmelse i den enkelte sag, hvilken betydning markedsprisen har i
relation til tilregnelsesbeviset.
De forpligtelser, som aftageren skal indse, at
leverandøren eller yderen ikke vil opfylde, er pligten til rettidigt
at selvangive vederlaget eller rettidigt at afregne indeholdt eller skyldig
skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Det er en væsentlig del af
lovforslagets formål at søge gruppen af potentielle aftagere af
varer eller ydelser, hvor vederlaget ikke vil blive opgivet til
skattevæsenet, reduceret, hvorfor dette er et hovedområde for
bestemmelsens anvendelse.
Såfremt aftageren modtager en arbejdsydelse fra en
person i en situation, hvor der foreligger et egentligt
ansættelsesforhold mellem aftager og yder, og der udbetales A-indkomst
uden samtidig indeholdelse af A-skat, vil forholdet være omfattet af
bestemmelsen i kildeskattelovens § 74 om indeholdelsespligt, herunder af
dens kvalificerede bestemmelse. Modtages arbejdsydelsen samtidig på
sådanne fordelagtige vilkår - typisk en lav løn - at
aftageren indser, at den ansatte ikke vil opgive vederlaget overfor
skattevæsenet, straffes der tillige efter § 13 C. Hvis dette ikke
er tilfældet, vil der alene kunne pålægges strafansvar
efter kildeskattelovens § 74.
Et andet eksempel er de tilfælde, hvor aftageren
modtager en arbejdsydelse fra ansatte i en anden virksomhed til så
fordelagtig en pris, at aftageren indser, at den pågældende
virksomhed ikke vil opfylde sine forpligtelser til at indeholde skat eller
arbejdsmarkedsbidrag. Hvor der således ikke foreligger et egentligt
ansættelsesforhold mellem aftageren og yderen af arbejdskraften fra den
anden virksomhed, vil aftageren alene kunne straffes efter § 13 C.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, straffes efter
stk. 2 med bøde.
Til nr. 7
Efter bestemmelsen kan juridiske personer som sådan
ifalde strafansvar efter skattekontrollovens § 13 B og § 13 C.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagene under § 1, nr. 6.
Til § 2
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, er
skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler for
indeholdelsespligtiges angivelse af indeholdt A-skat.
Med den foreslåede ændring af § 57,
stk. 1, vil angivelsespligten fremover ikke kun omfatte angivelse af
indeholdt A-skat, men også angivelse af personnumrene på de, der
har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i den foregående
A-skatteperiode. Efter bestemmelsen vil alle indeholdelsespligtige
fremover skulle angive personnumre.
Skatteministeren bemyndiges dog til at fritage grupper af
indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst.
Angivelsen skal som hidtil indgives, uanset om der i
A-skatteperioden er indeholdt A-skat eller ej.
Eksempelvis skal en arbejdsgiver, der alene har
beskæftiget lønmodtagere med frikort, foretage angivelse af, at
der ikke er indeholdt A-skat samt angivelse af lønmodtagernes
personnumre.
Angivelsen kan foretages manuelt på papirmedium
eller elektronisk.
Efter gældende ret skal angivelse af indeholdt
A-skat foretages månedligt, medmindre den indeholdelsespligtige er sat
på forkortet afregning. Ved månedlige angivelser er
betalingsfristen den 10. i den følgende måned. Lovforslaget
ændrer ikke herpå, hvorfor angivelsen af personnumre skal afgives
inden udløbet af denne frist.
Er den indeholdelsespligtige sat på forkortet
afregning, vil den indeholdelsespligtige ikke kunne angive personnumrene
samtidig med angivelsen af indeholdt A-skat, idet personnumrene skal angives
for en måned ad gangen.
Til nr. 2
Indgives en angivelse ikke rettidigt, skal der betales en
afgift til staten. Afgiften udgør 1 pct. af den A-skat, der skal
indbetales for den pågældende periode, dog mindst 500 kr. og
højst 1.100 kr. Skal den indeholdelsespligtige ikke indeholde A-skat
for den pågældende periode, udgør afgiften i
gentagelsestilfælde 500 kr., medmindre der er forløbet mere end
to år, siden den indeholdelsespligtige har indgivet en nul-angivelse
for sent.
Det foreslås, at der i de tilfælde, hvor
angivelsen af indeholdt A-skat er foretaget rettidigt, men angivelsen af
personnumre mangler eller er mangelfuld, kun skal betales en afgift på
500 kr., uanset størrelsen af den indeholdte A-skat, og at afgiften i
disse tilfælde er 0 kr., hvis den indeholdelsespligtige ikke har
angivet indeholdt A-skat eller personnumre for sent inden for en
forudgående to-årig periode.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen kan oplysninger om indeholdt A-skat og
personnumre i angivelserne stilles til rådighed for statslige og
kommunale myndigheder med henblik på skatteadministration, inddrivelse
af ydelser til det offentlige og kontrol af udbetalinger fra det offentlige.
Endvidere kan oplysningerne stilles til rådighed for statsanerkendte
arbejdsløshedskasser med henblik på kontrol med udbetaling af
dagpenge m.v.
Til § 3
Til nr. 1 (f.s.v.a. forslaget til § 81, stk. 4 i momsloven).
Efter momslovens § 81, stk. 2, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i medfør af
forskrifterne til momsloven. Efter bekendtgørelse nr. 1090 af 23.
december 1998 om merværdiafgiftsloven (momsloven) er der således
bødestraf for manglende overholdelse af fakturakravene.
Efter momslovens § 81, stk. 3, straffes for
momssvig den, der med forsæt unddrager statskassen afgift eller
uberettiget opnår udbetalinger. Straffen er bøde, hæfte
eller fængsel indtil 2 år. Ved grov uagtsomhed er straffen
bøde.
Ved den foreslåede § 81, stk. 4, i
momsloven, der er parallel med forslaget til § 13 B i
skattekontrolloven, præciseres strafansvaret for udstedelse af urigtige
fakturaer eller afregningsbilag for levering af varer eller ydelser.
Bestemmelsen omfatter ethvert tilfælde, hvor
udstederen forsætligt udsteder en urigtig faktura m.v. og samtidig har
en forståelse af, at den pågældende urigtige dokumentation
er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et
afgiftstilsvar. Ved bedømmelsen af udstederens tilregnelse finder den
almindelige strafferetlige forsætslære anvendelse.
Der findes allerede i momslovens § 52 bestemmelser om
udstedelse af fakturaer, og det fremgår af momslovens § 81,
stk. 1, at overtrædelse af disse bestemmelser medfører
bødestraf. Årsagen til, at der ved den foreslåede
bestemmelse i momslovens § 81, stk. 4, ved forsætlige forhold
hjemles mulighed for pålæggelse af straf i form af hæfte
eller fængsel indtil 2 år, er, at der her er tale om
kriminalisering af en særlig kvalificeret form for udstedelse af
urigtige fakturaer m.v., der kan medføre momssvig, hvorimod
bestemmelsen i § 52 alene har karakter af en ordensforskrift.
Til nr. 1 (f.s.v.a. forslaget til § 84, stk. 5, i
momsloven).
Efter bestemmelsen straffes den form for medvirken til
afgiftsunddragelse, der består i aftagelse af varer eller ydelser
på sådanne vilkår, at den pågældende indser, at
leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtelse til at
angive vederlaget i momsregnskabet eller betale moms af vederlaget.
Bestemmelsen er parallel med forslaget til § 13 C i
skattekontrolloven, jf. § 1, nr. 6.
Til § 4
§ 16 b, stk. 6, vedrører den rullende
systemnedlukning af ældste SLUT-år, hver gang et nyt
SLUT-år iværksættes.
Indkomståret 1987 er det første år, der
indgår i den rullende nedlukning. Ved reguleringen i maj 2000
indgår indkomståret 1987 for sidste gang, idet år 2000 er
»...det år, der ligger tretten år efter indkomstårets
udløb«. At 1987 er valgt, har tekniske såvel som
administrative årsager. I teknisk henseende er indkomståret 1987
bekvemt, idet SLUT87 er det første år, der uden
systemmæssige ændringer er operationelt efter
årtusindskiftet. Det kan derfor uden problemer indgå i
reguleringen år 2000. I administrativ henseende er en maskinel sekvens
på tretten år ikke upraktisk, idet antallet af sager, der
løbende vil overgå til manuel behandling som følge af den
systematiske nedlukning, forventes at ligge på et meget beskedent
niveau.
Reguleringen efter § 16 b sker » på grundlag
af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj«. I realiteten
er de data, som indgår i reguleringen, registreret op til en
måned før. Denne kronologiske forskydning har sin rent tekniske
årsag i det forhold, at den edb-mæssige behandling af kommunale
indberetninger til SLUT-systemet, kommunale indberetninger vedrørende
betalingerne til KOBRA og den efterfølgende afvikling af de
tilknyttede SLUT-, KOBRA- og fordelingskørsler ikke kan
gennemføres på en gang. Det skal ske i en fast
rækkefølge. Denne systematik vil blive opretholdt i forbindelse
med den rullende nedlukning.
En konsekvens af nedlukningen er, at alle skatter og
betalinger vedrørende lukkede år over for borgerne afregnes af
staten, og at der ikke efterfølgende vil ske en afregning af
beløbene mellem staten og kommunerne. Der er med andre ord tale om, at
staten overtager hele risikoen i relation til ændringer i beregnede
skatter og betalingen heraf.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 1999.
Dette medfører, at adgangen til at registrere
fysiske og juridiske personer, der har påført eller
forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab, har
virkning for sådanne forhold, der er konstateret efter udgangen af
juni1994, jf. § 1, nr. 1.
Dette ikrafttrædelsestidspunkt medfører
endvidere, at de foreslåede bestemmelser i skattekontrollovens
§ 13 B og momslovens § 81, stk. 4, har virkning for fakturaer
og anden urigtig dokumentation, der udstedes efter lovens ikrafttræden,
jf. § 1, nr. 6, og § 3.
Tilsvarende har de foreslåede bestemmelser i
skattekontrollovens § 13 C og momslovens § 81, stk. 5,
virkning for varer eller ydelser, der aftages efter lovens
ikrafttræden, jf. § 1, nr. 6, og § 3.
Idet de foreslåede ændringer af
kildeskattelovens § 57 retter sig til kildeskattebekendtgørelsen,
vil virkningstidspunktet skulle reguleres i denne, jf. § 2. Denne
ændring påregnes foretaget med virkning fra den 1. januar
2000.
I forlængelse heraf er den foreslåede
ophævelse af skattekontrollovens § 7 C, jf. forslagets § 1,
nr. 2, tillagt virkning fra den 1. januar 2000.
De foreslåede ændringer i kommuneskattelovens
§ 16 b har virkning fra og med den afregning, der foretages i 2000, jf.
§ 4.
Skæringsdato for den lukning af de maskinelle
personskattesystemer, der er besluttet vedrørende indkomstårene
1970 til og med 1986, er den 1. august 1999, hvorved der sikres, at
indberetninger til SLUT-systemet kan være systemmæssigt
færdigbehandlet inden årtusindskiftet. I praksis gælder det
de situationer, hvor en indberetning af en ligningsmæssig ændring
resulterer i en restskat til betaling i tre rater. Opkrævningerne, der
udskrives i denne situation, skal være dateret inden
årtusindskiftet, det vil sige i månederne september, oktober og
november 1999.
Reguleringen efter § 16 b foretages på grundlag
af de oplysninger, der foreligger pr. 1. august i 1999. Det er
nødvendigt at foretage en kronologisk forskydning, og i realiteten er
det oplysningerne, som de foreligger i løbet af juli, der indgår
i reguleringen. Opgørelsen af beløbene vil ske i maj 2000 og
gå til afregning i oktober, november og december år 2000.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august
1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1056 af 23. december
1998, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 6 D indsættes:
»§ 6 E. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan
direktøren for Told- og Skattestyrelsen, i det omfang det anses for at
være af væsentlig betydning for opgørelse eller
inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, indhente
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i elektronisk form fra andre offentlige
myndigheder med henblik på registersamkøring.
Stk. 2.
Resultatet af registersamkøringen kan, i det
omfang det anses for at være af væsentlig betydning for
opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told
eller afgifter, videregives til statslige told- og skattemyndigheder eller
til kommunale skatte- eller inddrivelsesmyndigheder.
§ 6 F.
Med henblik på at imødegå
overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det
offentlige kan Told- og Skattestyrelsen oprette et register over fysiske og
juridiske personer, der har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige betydelige tab af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.
Stk. 2
. Registrerede oplysninger og oplysninger hos Told- og
Skattestyrelsen, der ligger til grund for en registrering, er omfattet af
tavshedspligten efter skattestyrelseslovens § 37.
Stk. 3
. Registrering kan ikke foretages eller opretholdes mere
end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er
konstateret.«
§ 7 C
. Skatteministeren kan efter aftale med socialministeren
fastsætte regler, hvorefter indeholdelsespligtige efter
kildeskatteloven vedrørende A-skat skal foretage månedlige
indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af personnumrene
(CPR-nr.) på de personer, den indeholdelsespligtige har udbetalt
A-indkomst til i den foregående kalendermåned.
Indberetningspligten består i givet fald, uanset om der er foretaget
indeholdelse af A-skat i udbetalingen eller ej.
2.
§ 7 C ophæves.
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter aftale med
arbejdsministeren fastsætte regler, hvorefter statsanerkendte
arbejdsløshedskasser skal foretage løbende edb-indberetninger
af personnumrene på dagpengemodtagere i den foregående
ydelsesperiode.
Stk. 3.
Sker indberetning efter stk. 1 og 2 ikke
rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten
på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for
indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens
§ 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende
anvendelse på indberetninger efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, der
modtages af de statslige told- og skattemyndigheder, kan i elektronisk form
stilles til rådighed for statslige og kommunale myndigheder og for
statsanerkendte arbejdsløshedskasser med henblik på kontrol af
udbetaling af offentlige ydelser og dagpenge m.v. bl.a. ved hjælp af
registersamkøring. Oplysningerne kan ligeledes stilles til
rådighed for statslige og kommunale myndigheder med henblik på
skattekontrol eller med henblik på myndighedernes arbejde med at
opkræve restancer til det offentlige.
§ 8 B.
Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler,
der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert
år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om:
3.
I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1,
udgår: »til brug ved skatteligningen«.
1) forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og
indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af afsnit I og
II i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,
2)-9) - - -
Stk. 2-6.
- - -
4.
I § 8 B, stk. 1,nr. 1, indsættes efter
»pensionsordninger m.v.«: »samt om eksistensen af
sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling,«.
§ 8 F
. Banker og sparekasser m.v., der forvalter
pensionsordninger, som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes
af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert år uden
opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til
identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om:
1) ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer
heri,
2) indbetalte bidrag og indskud én gang for alle,
3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30,
stk. 2-4,
4) udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i
nævnte lovs § 11 A, herunder om påbegyndelse af og
ændringer i sådanne udbetalinger,
5) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i
medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og
alderdomsopsparing,
6) udbetalinger af beløb, der omfattes af § 29 i
nævnte lov, og
7) udbetalinger af beløb, der omfattes af nævnte lovs
§§ 25-28, og om dispositioner af den i lovens §§ 30-31 nævnte
karakter, for så vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.
Stk. 2-4.
- - -
5.
I § 13, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
§ 13.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug
ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning,
straffes for skattesvig med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2.
- - -
»
På samme måde
straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23.«
6.
Efter § 13 A indsættes:
»
§ 13 B. Den, der som led i
virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller
udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som
grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen
bøde.
§ 13 C.
Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den
pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil
opfylde sine forpligtelser til rettidigt at selvangive vederlaget eller til
rettidigt at afregne skyldig skat eller indeholdt skat eller
arbejdsmarkedsbidrag, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen
bøde«.
§ 18.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6
og 8, § 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5,
eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13
og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
7.
I § 18 indsættes efter »§ 13«: », § 13 B,
§ 13 C«.
§ 23.
Af bøder efter §§ 13, 15 og 16 tilfalder der
vedkommende kommune og amtskommune andele fastsat efter forholdet imellem de
skattebeløb, som det strafbare forhold vedrører.
8.
I § 23 indsættes efter »§§ 13«: », 13 B, 13 C«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 57, stk. 1, affattes således:
§ 57.
Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler
skal de indeholdelsespligtige over for skattemyndighederne indgive angivelse
for indeholdelserne.
»
Efter nærmere af
skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige overfor de
statslige told- og skattemyndigheder foretage angivelse af indeholdelsen,
herunder identificere ved personnummer de personer, der har fået
udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden. Skatteministeren kan
fritage grupper af indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af
A-indkomst i angivelsen.«
2.
I § 57, stk. 2, indsættes som 5.
pkt.:
Stk. 2
. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse
ikke er indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af
det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode.
Afgiften skal dog sammen med afgift efter § 13 A, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om en arbejdsmarkedsfond mindst udgøre 500 kr. og kan
højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor A-skattetilsvaret
er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500
kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er
nul, og der er forløbet mere end 2 år, siden en
nul-A-skatteangivelse er indkommet for sent.
»
Er den indeholdte A-skat
angivet rettidigt, men mangler angivelsen af personnumre, finder 3. og 4.
pkt. anvendelse.«
Stk. 3
. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift
efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan give regler om de
indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen
af de i stk. 1 nævnte redegørelser, herunder pligt til at
modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra bikort og notere navn
og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, der hverken afleverer
skattekort eller foreviser bikort. Skatteministeren kan endvidere give regler
om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende
udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.
3.
I § 57 indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5. De statslige told- og
skattemyndigheder kan i elektronisk form stille oplysninger fra angivelserne
til rådighed for statslige og kommunale myndigheder til brug for
skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer og kontrol af
udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til
rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for
kontrol med udbetaling af dagpenge m.v. «
§ 3
I merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
634 af 23. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 890 af 3.
december 1997, § 1 i lov nr. 419 af 26. juni 1998, og senest ved
§ 5 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende
ændringer:
§ 81.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1)-6) - - -
Stk. 2-3
. - - -
1.
I § 81 indsættes efter stk. 3 som
nye stykker:
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
»
Stk. 4. Den, der som led i
virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller
udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som
grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås
handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.
Stk. 5.
Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den
pågældende indser, at leverandøren eller yderne ikke vil
opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret
eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år. Begås handlingen af
grov uagtsomhed, er straffen bøde «.
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1078 af 20.
december 1995, § 2 i lov nr. 423 af 26. juni 1998, § 4 i lov nr.
910 af 16. december 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 1014 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
§ 16 b.
Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der
regulering og afregning for alle kommuner.
Stk. 2-5.
- - -.
1.
I § 16 b, stk. 1, ændres »stk. 2-5«
til: »stk. 2-6«.
2.
I § 16 b indsættes som
stk. 6:
»
Stk. 6. Afregning efter
stk. 2-5 for et givet kalenderår foretages sidste gang i det
år, der ligger tretten år efter kalenderåret.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (21. april 1999) - L 229 Retsinformation · 21. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat Retsinformation · 27. maj 1999
- Cirkulære om lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og kommuneskatteloven Retsinformation · 12. august 1999
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT Y IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- SKATs kontrolinformationsregister - KINFO Retsinformation · 18. juli 2007
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Y IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008