Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven
(Løbende registreringsafgift af udenlandske
firmabiler m.v.)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997 som ændret ved
§ 4 i lov nr. 979 af 17. december 1997, § 30 i lov nr. 1098 af 29.
december 1997, § 1 i lov nr. 436 af 26. juni 1998 og § 9 i lov nr.
1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1 indsættes efter
stk. 1:
»
Stk. 2. Der svares endvidere
afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er
registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende,
jf. § 3 a, stk. 6. «
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
2.
I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3,
indsættes som 3. og 4. pkt.:
»
Der foretages fornyet
beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a,
stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i
afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj,
Læs alt
for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres
motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne
i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3
a, stk. 2.«.
3.
§ 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2-6
bliver herefter stk. 1-5.
4.
Efter § 3 indsættes:
»
§ 3 a. Efter ansøgning kan
de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften
af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med
henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales
efter reglerne i stk. 2, når
1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og
af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold, eller
2) motorkøretøjet af en virksomhed eller et fast
driftssted, der er beliggende i udlandet, stilles til rådighed for en
herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat anvendelse i
det pågældende udland og her i landet, når
beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør
den pågældendes hovederhverv.
Stk. 2.
Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr.
påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen
tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den
registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling
første gang betales desuden et depositum svarende til første
kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer
vedrørende registreringsforholdet.
Stk. 3.
For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2,
hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for
den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for
betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og
resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre
registreringspligten ophører.
Stk. 4.
Pligten til betaling af afgift og tillæg
ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten
ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen,
jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller
udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1,
stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder
depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told-
og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den
samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter
stk. 5.
Stk. 5.
Overgår et motorkøretøj til varig
anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse
med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,
tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre
afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i
§ 4, stk. 3-6.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2,
som er registreret med udenlandske nummerplader.
Stk. 7.
For motorkøretøjer som nævnt i
§ 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i
landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i
stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales
afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften
udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af
§ 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5,
stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som
nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene
anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af
arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7
nævnte afgifter og tillæg. «.
5.
I § 19, stk. 1, ændres "§ 3,
stk. 1," til: "§ 3 a".
6.
I § 19, stk. 2, indsættes efter
»køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a,
stk. 3« .
7.
I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3.
pkt.:
»
Enhver bruger af
motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7,
skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de
nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.
8.
I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.
9.
§ 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.
10.
§ 29 a, stk. 1, affattes således:
»
Landsskatteretten
påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans af
1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er
afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,
2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter
§§ 2 og 3, stk. 1-4,
3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6,
og
4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter
§ 8.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 427 af 26. juni 1998 og senest ved lov nr. 1032 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 16, stk. 4, indsættes efter 4.
pkt.:
»
Ved
værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet
eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal
den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved
værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4.
pkt.«.
2.
I § 16, stk. 4, ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
3.
I § 16, stk. 4, ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«.
4.
I § 16, stk. 4, ændres »1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2.
Tilladelser, der er meddelt efter de gældende
regler, gælder fortsat og kan forlænges i indtil 3 år efter
meddelelse af tilladelsen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund
Afgifter på motorkøretøjer er ikke
harmoniseret på EU-plan. Afgifter i forbindelse med registrering eller
køb samt periodiske afgifter i forbindelse med ejerskab eller brug af
motorkøretøjer er knyttet til køretøjets
registreringssted. Registreringsafgifter varierer betydeligt mellem
EU-landene spændende fra ingen afgift og op til afgift af betydelig
størrelse som den danske med en marginalsats på 180 pct. Som
værn mod udhuling af afgiftsprovenuet fra bilafgifterne har Danmark i
lighed med visse andre EU-lande regler, hvorefter personer med bopæl i
Danmark som udgangspunkt ikke må anvende udenlandsk indregistrerede
køretøjer til kørsel her i landet. Reglerne findes i
Trafikministeriets bekendtgørelse om registrering og syn af
køretøjer m.v.
Disse regler er blevet kritiseret for at virke urimelige i
tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, får
arbejde i en virksomhed i udlandet, og af den udenlandske arbejdsgiver
får stillet et motorkøretøj til rådighed med
henblik på udførelse af arbejdsopgaver i Danmark samt evt.
privat anvendelse som firmabil. EU-Kommissionen har indledt en
traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark om forbudet, som Kommissionen
anser for at stride mod reglerne i EØF-Traktatens artikel 48 om
arbejdskraftens fri bevægelighed og artikel 59 om den frie udveksling
af tjenesteydelser.
Med nærværende lovforslag lægges op til
en ændring af registreringsbekendtgørelsen, så der kan
gives tilladelse til kørsel som nævnt.
Med forslaget undgås en udhuling af provenuet som
følge af ændringerne.
Lovforslagets indhold
Registreringsafgift
I registreringsafgiftsloven foreslås en ordning for
de nævnte udenlandske firmabiler, der bygger på principperne i
den nugældende ordning i registreringsafgiftslovens § 3,
stk. 1, vedrørende køretøjer tilhørende
udlændinge, som er under tidsbegrænset ophold her i landet i
indtil 3 år. For disse køretøjer kan
registreringsafgiften betales med 1 pct. af den beregnede registreringsafgift
pr. påbegyndt måned. Det foreslås, at der fremover bliver
en fælles ordning for udlændingebilerne og firmabilerne, og at 3
års grænsen for udlændingebiler ophæves. En herboende
med arbejde i en virksomhed beliggende i udlandet vil herefter kunne få
tilladelse til at anvende en firmabil, som er stillet til rådighed af
den udenlandske arbejdsgiver, til udførelse af arbejdsopgaver og til
privat brug her i landet mod betaling af procentafgiften. De udenlandske
firmabiler vil kunne registreres på danske plader eller beholde de
udenlandske. Der betales afgift, så længe
motorkøretøjet anvendes her i landet, eller indtil hele
afgiften er betalt. Afgiften foreslås opkrævet af told- og
skattemyndighederne ved betaling forud med 3 pct. pr. påbegyndt
kvartal. Samtidig betales et tillæg på 1,5 pct. pr.
påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der henstår som
saldo efter kvartalets indbetaling til kompensation for statens
likviditetstab ved ordningen.
I visse situationer stilles køretøjer alene
til rådighed for arbejdstageren til brug for udførelse af
arbejdet og ikke til privat brug. Samtidig vil der som hovedregel være
tale om køretøjer, der kun lejlighedsvis anvendes her i landet.
I disse situationer foreslås, at køretøjerne kan anvendes
her i landet af den herboende mod betaling af en afgift pr. dag,
køretøjet anvendes. Afgiften foreslås fastsat til 60 kr.
pr. dag for personmotorkøretøjer og 30 kr. pr. dag for
varebiler under to tons samt andre varebiler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvor afgiftssatsen
udgør 95 pct. af køretøjets værdi ud over 12.100
kr. For varebiler over to tons, som er omfattet af registreringsafgiftslovens
§ 5, stk. 3 og 5, og hvor afgiften udgør 30 pct. af
værdien over 30.000 kr. betales ikke afgift for anvendelse her i
landet.
Dansk registrerede motordrevne køretøjer
skal i henhold til § 105, stk. 1, i færdselsloven
(lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 som ændret ved lov
nr. 317 af 17. maj 1995) være ansvarsforsikret i et selskab, der har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringen
kan efter EU-regler under nærmere angivne betingelser tillige tegnes i
et udenlandsk selskab. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at tegne
ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne
køretøjer i Danmark skal anmelde dette til Centralregisteret
for Motorkøretøjer, og selskaberne skal være medlem af
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM).
De køretøjer, der omfattes af lovforslaget,
vil på linje med andre køretøjer være undergivet
registreringslandets regler om forsikring.
Ligningsloven
Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og
arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige
til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet.
Skattepligten omfatter således også lønindkomst, herunder
personalegoder. Beskatningen af grænsegængere reguleres desuden
af de dobbeltbeskatningsaftaler, Danmark har indgået, for eksempel
aftalerne med de nærmeste nabolande - Sverige og Tyskland. Den
eksisterende regel i ligningslovens § 16 foreslås derfor
præciseret, så der ved værdiansættelsen af biler, der
ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal anvendes den
værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen
af en tilsvarende bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. eller 4.
pkt.
Provenumæssige konsekvenser
Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme
under firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de
næste 3 år, kan provenutabet vurderes at blive ca. 20 mio.
kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i
årene derefter.
Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for Told og Skat på 150.000 kr. i 1999, hovedsagelig til information.
Herudover skønnes forslaget ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
For virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter
vil den foreslåede ordning på firmabilområdet indgå
som en del af virksomhedernes overvejelser vedrørende finansiering og
lokalisering. Herudover skønnes forslaget ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få
nævneværdige miljømæssige konsekvenser, men vil i
meget begrænset omfang medføre en reduktion i omkostningerne ved
at stille firmabil til rådighed for danskere ansat i udenlandske
virksomheder.
Forholdet til EU-retten
Formålet med lovændringerne er som nævnt
at give mulighed for en ophævelse af forbudet mod herboendes
kørsel her i landet i udenlandske firmabiler uden samtidig at
tilsidesætte bagved liggende fiskale hensyn. Det er på
tidspunktet for forslagets fremsættelse uvist, om Kommissionen vil
fortsætte traktatkrænkelsesproceduren om de gældende
regler, uanset om disse er ophævet på tidspunktet, hvor Domstolen
i givet fald behandler sagen.
Det foreslåede nye system med en periodisk afgift
eller dagafgift har været drøftet med Kommissionen og vurderes
ikke at være stridende med afgiftsbestemmelser i traktaterne eller den
afledede EU-ret på det fiskale område. Det er efter
drøftelser med Kommissionen ikke afklaret, om Kommissionen vil anse
enhver afgift for herboendes anvendelse af udenlandske firmabiler her i
landet for at udgøre en hindring for arbejdskraftens frie
bevægelighed. Et system, hvor også udenlandske
køretøjer betaler ved kørsel i et andet EU-land end
registreringslandet kendes fra vejbenyttelsesafgiften, hvor udenlandske
lastbiler over 12 tons betaler for anvendelsen af danske motorveje.
Spørgsmålet om afgiftsbetaling i forbindelse
med forskellige former for midlertidig indførsel af
motorkøretøjer er reguleret af direktiv 83/182/EØF.
Direktivet nævner ikke den foreliggende situation. I et forslag til et
nyt direktiv foreslår Kommissionen dog bl.a., at firmabiler i den her
foreliggende situation skal kunne være under midlertidig
indførsel uden betaling af afgift. Forslaget, der blev fremsat i
februar 1998, har ikke været til realitetsbehandling i Rådet.
Høring
Den del af lovforslaget, som vedrører
løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler m.v., har
været sendt til høring hos Motorcykelbranchens Landsforbund,
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Erhvervenes
Transportudvalg, Dansk Automobilhandler Forening, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, De Danske Bilimportører, Dansk
Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Dansk Handel &
Service, Entreprenørforeningen, Håndværksrådet,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Dansk Transport og
Logistik, Deutsches Generalsekretariat, Foreningen af Europæiske
Grænsependlere, Danske Biludlejere, Centralregisteret for
Motorkøretøjer, Trafikministeriet og Justitsministeriet.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i den
forbindelse foreslået, at den samlede periode for betaling af den
løbende afgift for udenlandske firmabiler i højere grad
bør afspejle bilens normale levetid. En periode på 8 år og
4 måneder er efter foreningens opfattelse for kort. Hertil
bemærkes, at når der tages hensyn til, at firmabiler, herunder
biler, der benyttes af sælgere, typisk har et væsentligt
højere kilometerforbrug pr. år end privatbiler skønnes en
gennemsnitlig levetid på 8 år og 4 måneder ikke at
være lavere end den faktiske levetid. Forslaget er derfor ikke
imødekommet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer finder det
desuden uhensigtsmæssigt, at der beregnes registreringsafgift af et
momsbeløb, der rent faktisk ikke betales.
Registreringsafgiftsberegningen bør afspejle, at der ikke skal
opkræves dansk moms i forbindelse med bilens indførelse til
Danmark. Hertil bemærkes, at ved forslagets udarbejdelse er der taget
udgangspunkt i, at de omfattede biler ikke skal stilles bedre end tilsvarende
danske biler. Grundlaget er derfor det danske prisniveau, hvori indgår
dansk moms. Den pris og moms, som er betalt i udlandet, er uden betydning for
de hjemlige priser på biler. Forslaget er derfor ikke
imødekommet.
Dansk Industri, Det Danske Handelskammer og Danmarks
Automobilhandler Forening har udtrykt ønske om, at danske virksomheder
også bør have mulighed for at blive omfattet af en ordning med
løbende afgiftsbetaling. Det har bl.a. været nævnt, at den
foreslåede ordning for udenlandske firmabiler indebærer en
konkurrencefordel for de udenlandske virksomheder, idet den er forbundet med
en likviditetsfordel. Som nævnt fremsættes forslaget på
baggrund af, at EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod
Danmark. En ordning, hvor danske virksomheder overgår til
løbende betaling af registreringsafgift vil medføre et
betydeligt provenu-/likviditetstab for statskassen. Forslaget er derfor ikke
imødekommet.
Bl.a. Dansk Industri og Dansk Automobilhandler Forening
har nævnt, at forslaget indebærer en forskelsbehandling af danske
og udenlandske virksomheder, idet udenlandske firmabiler vil kunne
"eksporteres" uden afgift. Imødekommelse af ønsket om
tilbagebetaling af residualafgiften ved eksport af brugte danske biler vil
indebære et brud på princippet om, at éngangsafgifter ikke
tilbagebetales, uanset hvad forbrugeren senere vælger at anvende
produktet til. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at
lovforslaget omfatter en omlægning fra éngangsafgift til
løbende afgift for en mindre gruppe af køretøjer, som
principielt set ikke eksporteres, når de ophører med at
være registreringspligtige her i landet. Forholdene er således
ikke sammenlignelige. En tilbagebetalingsordning vil have ikke ubetydelige
administrative og provenumæssige konsekvenser samtidig med, at der vil
være betydelig risiko for, at ordningen kan være et brud på
reglerne om statsstøtte. Forslaget er derfor ikke
imødekommet.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds
opfattelse, at det bør tilstræbes at nå et niveau, der
indebærer, at staten ikke får et provenutab. I
provenubemærkningerne er det lagt til grund, at for hver bil der kommer
ind under ordningen, vil der være et tab af dansk afgift, bl.a. som
følge af et likviditetstab for statskassen og fordi der ikke skal
betales vægtafgift m.v. af bilerne. Der kan derfor ikke opnås
fuld provenuneutralitet.
Den Europæiske Grænsependlerforening mener, at
man i stedet for den foreslåede ordning burde give tilladelse til
vederlagsfri benyttelse af udenlandske firmabiler i Danmark. Forslaget vil
indebære en reel konkurrenceforvridning i forholdet mellem danske og
udenlandske virksomheder, som i givet fald kun vil kunne
imødegås ved ophævelse af registreringsafgiften for danske
firmabiler, hvilket vil indebære meget betydelige provenutab. Forslaget
er derfor ikke imødekommet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Danske
Handelskammer bemærker, at de støtter intentionerne i
lovforslaget.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning: 0
Finansårsvirkning: 0
0
Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme under
firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de næste 3
år, kan provenutabet for staten vurderes at blive ca. 20 mio.
kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i
årene derefter.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 150.000 kr. for Told og Skat. Herudover forventes 1
årsværk afsat til administration og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen for dansk erhvervsliv
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen for dansk erhvervsliv
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Personer, som ønsker at benytte ordningen med firmabil
eller med dagsbeviser skal dels ansøge om tilladelse dels betale
afgiften.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har til hensigt at imødegå kritik, som
har været rettet mod de bestående regler, og som bl.a. har
ført til, at EU-Kommissionen har indledt en
traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark vedrørende EF-Traktatens
artikel 48 og artikel 59.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens
§ 1, stk. 2, fastsættes afgiftspligt for
køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og
som benyttes af en herboende, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 4.
Bestemmelsen præciserer afgiftspligtens indtræden, når der
gives tilladelse til, at et køretøj registreret på
udenlandske nummerplader tages i brug af en herboende.
Ved herboende forstås personer, som efter reglerne i
færdselslovgivningen hos Centralregisteret for
Motorkøretøjer skal registrere køretøjer, de
benytter her i landet.
Til nr. 2.
Efter forslaget skal der beregnes et nyt afgiftstilsvar
for et køretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6,
når køretøjet efter reparation eller ombygning i
afgiftsmæssig henseende ikke længere er identisk med det
tidligere køretøj. Det oprindelige køretøj anses
herefter for at være udgået af den tilladelsesordning, som
omtales nedenfor under bemærkningerne til nr. 4. Forslaget
indebærer, at de gældende regler og praksis om
køretøjers identitetskifte også finder anvendelse
på køretøjer henført under ordningen.
Til nr. 3.
Reglen i § 3, stk. 1, om procentafgift for
køretøjer tilhørende udlændinge under
tidsbegrænset ophold her i landet foreslås ophævet. I
stedet foreslås reglen omfattet af den nye § 3 a, jf.
bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 4.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om
registrering og syn af motorkøretøjer m.v. kan herboende kun
under ganske særlige omstændigheder anvende udenlandsk
indregistrerede køretøjer her i landet. Udenfor disse
tilfælde skal køretøjerne registreres her i landet. Dette
indebærer almindeligvis, at der skal betales fuld registreringsafgift
af et køretøj som led i køretøjets
registrering.
Det foreslås, at de statslige told- og
skattemyndigheder under omstændigheder som fastsat i forslagets
§ 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, efter ansøgning skal kunne
meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige
køretøjer, der registreres med henblik på
tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales løbende med
en procentdel pr. kvartal af den beregnede registreringsafgift.
I medfør af den nugældende § 3,
stk. 1, i registreringsafgiftsloven kan udlændinge få
tilladelse til at betale registreringsafgiften af deres
køretøjer med 1 pct. pr. påbegyndt måned, når
de pågældende er her i landet på et tidsbegrænset
ophold af højst 3 års varighed.
Den foreslåede regel i § 3 a, stk. 1, nr.
1, afløser den nuværende regel i § 3, stk. 1. Efter
forslaget kan køretøjer, der tilhører udlændinge,
og som disse skal benytte under et tidsbegrænset ophold her i landet,
omfattes af ordningen.
Den foreslåede regel er som udgangspunkt en
videreførsel af den nuværende ordning. Dog bliver der
indført et tillæg til afgiften, jf. nedenfor, og den
nuværende grænse på tre år ophæves, idet der
ikke er fundet grundlag for at operere med to forskellige ordninger, da
forholdene i alt væsentligt kan sidestilles.
Tre års grænsen afløses af en
bestemmelse om, at tilladelsen bortfalder, når udlændingen tager
varigt ophold her i landet. Varigt ophold foreligger eksempelvis i
forbindelse med en permanent opholdstilladelse.
Efter forslaget til § 3 a, stk. 1, nr. 2, kan
køretøjer, som en virksomhed eller et fast driftssted i
udlandet som led i arbejdsforholdet stiller til rådighed for en
herboende med henblik på arbejdsmæssig og privat anvendelse i det
pågældende udland eller her i landet omfattes af ordningen,
når beskæftigelse hos virksomheden eller det faste driftssted
udgør den herboendes hovederhverv. Der sigtes herved til den
traditionelle firmabilsituation, men hvor brugeren er
grænsegænger.
Ordningen gælder både for
køretøjer, som virksomheden selv ejer og for
køretøjer, som virksomheden leaser, uanset om leasingaftalen
indgås med et dansk eller et udenlandsk leasingselskab. Der er
således ikke noget til hinder for indgåelse af en leasingaftale
mellem en udenlandsk virksomhed og et dansk leasingselskab vedrørende
køretøjer, der er omfattet af reglen i loven § 2,
stk. 1, nr. 15 (valutaudlejningbiler). Stiller den udenlandske
virksomhed et sådant køretøj til rådighed for en
herboende ansat, bl.a. med henblik på køretøjets
anvendelse her i landet, bliver køretøjet registreringspligtigt
og kan, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, henføres under
ordningen med betaling af løbende registreringsafgift. I alle andre
tilfælde vil det forsat være i strid med reglerne at udleje
afgiftsfrie danske eller udenlandske biler til herboende, der anvender dem
her i landet. Et leasingfirma kan således fortsat ikke stille en
afgiftsfri valutaudlejningbil til rådighed direkte overfor en
herboende.
Køretøjerne kan vælges indregistreret
på danske plader eller beholde de udenlandske nummerplader. Forskellen
ligger i, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift
eller grøn ejerafgift til Danmark, hvorimod køretøjer
på udenlandske plader betaler periodiske afgifter til det land, hvor de
er registreret
For at kunne omfattes af ordningen, skal den
pågældende virksomhed have hjemsted i udlandet eller være
en virksomhed med et fast driftssted i udlandet. Virksomheden skal
således drives af en fysisk eller juridisk person, der er
skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomt. Fast driftssted fastlægges på
grundlag af definitionen i OECD s modeloverenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning.
Det er en betingelse, at den herboende, som får
firmabilen stillet til rådighed, har sit hovederhverv ved at
gøre tjeneste for den udenlandske virksomhed. Et hovederhverv
foreligger, når den herboende er beskæftiget hos den udenlandske
virksomhed i, hvad der normalt svarer til en fuldtidsstilling inden for det
pågældende erhverv, eller den pågældende som minimum
oppebærer mere end halvdelen af sin arbejdsindkomst fra arbejde for den
udenlandske virksomhed. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at den
herboende formelt er ansat i den udenlandske virksomhed, men faktisk
udfører sit arbejde for et herværende moderselskab,
datterselskab, fast driftssted eller lignende.
En firmabil, der stilles til rådighed for en
grænsegænger, anses som udgangspunkt for at skulle anvendes i
både arbejdsgiver- og arbejdstagerstaten, hvilket også er lagt
til grund i nærværende forslag. I en teoretisk situation, hvor en
herboende udelukkende skal anvende bilen her i landet, foreligger der ikke
grænseoverskridende virksomhed med køretøjet, og dermed
er der ikke basis for at køretøjet omfattes af ordningen. En
herboende, der fx. har ansættelse i en virksomhed i USA, kan
således ikke få en firmabil fra den amerikanske arbejdsgiver ind
under ordningen, da køretøjet ikke kan antages at blive stillet
til rådighed med henblik på grænseoverskridende
kørsel.
Køretøjer, der omfattes af forslaget til
§ 3 a, stk. 1, kan anvendes til både arbejdsmæssig og
privat kørsel her i landet og i udlandet af den herboende. Den
herboendes husstand kan desuden anvende køretøjet til privat
kørsel.
Ved udstedelse af en tilladelse beregnes
registreringsafgiften af køretøjet. Opgørelsen danner
grundlag for fastsættelse af den kvartalsvise afgiftsbetaling på
3 pct. af den beregnede afgift. Der svares afgift fra og med den måned,
hvori køretøjet bliver registreringspligtig.
Udover afgiften betales et tillæg på 1,5 pct.
pr. påbegyndt kvartal, der beregnes på grundlag af den afgift,
der står tilbage på saldoen, når afgiften for det
pågældende kvartal er betalt. Den udsættelse med
afgiftsbetalingen, som ordningen med løbende afgiftsbetaling
indebærer, giver en likviditetsfordel. Ordningen indebærer
samtidig et likviditetstab for staten. Tillægget har til hensigt
delvist at udligne disse virkninger.
Afgift og tillæg opkræves af Told og Skat.
Første gang, der skal betales afgift og
tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til
første kvartals afgift og tillæg. Depositumet henstår hos
Told og Skat som sikkerhed i forbindelse med restancer vedrørende
registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af
ordningen. Da afgift og tillæg som nævnt betales forud, vil
depositumet som alt overvejende hovedregel være tilstrækkeligt
til at dække restancer opstået som følge af manglende
rettidig betaling af afgift. I de forventeligt meget få tilfælde,
hvor den udenlandske virksomhed opbygger restancer, der overstiger det
indbetalte depositum, kan det blive nødvendigt at tvangsinddrive
restancerne i det pågældende udland. Drives virksomheden i et
land, som Danmark har indgået en aftale med om gensidig bistand til
inddrivelse af fordringer, der omfatter registreringsafgift, vil det
pågældende lands myndigheder efter anmodning bistå med
tvangsinddrivelsen af restancen. I andre tilfælde vil der blive tale om
at indhente bistand fra en advokat, der driver virksomhed i det
pågældende land.
I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde
påhviler pligten til at betale afgiften og tillægget den, der
stiller firmabilen til rådighed for den herboende.
En tilladelse udstedt i medfør af stk. 1
bortfalder, såfremt en frist for betaling af afgift og tillæg
fastsat i en rykkerskrivelse overskrides. Medmindre køretøjets
registreringspligt ophører, skal der i sådanne tilfælde
betales den resterende afgiftssaldo for køretøjet.
Pligten til betaling af afgift og tillæg
ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten
ophører, eller køretøjet efter reparation eller
ombygning udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører
registreringspligten i løbet af et kvartal eller udgår
køretøjet af ordningen efter § 1, stk. 3,
tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder depositumet samt for
meget betalt afgift og tillæg. Tilbagebetaling af afgift og
tillæg sker med 1/3, for hver måned der er indbetalt for meget.
De statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetaler desuden depositumet,
når den samlede afgift er betalt, eller køretøjet
afgiftsberigtiges efter stk. 5. I tilfælde, hvor
køretøjet afgiftsberigtiges efter stk. 5, kan de statslige
told- og skattemyndigheder i stedet modregne depositumet samt for meget
betalte afgifter og tillæg i afgiftstilsvaret.
Spørgsmål om registreringspligtens
ophør afgøres efter færdselslovens regler herom. Efter
disse regler skal et køretøj eksempelvis ikke registreres her i
landet, hvis det registreres i udlandet og anvendes af en dérboende.
Er der fx. tale om, at et køretøj, der har været
midlertidigt registreret her i landet, udføres til udlandet for at
blive anvendt af en person bosiddende dér, vil køretøjet
ikke længere være registreringspligtig her i landet.
Overgår et køretøj til varig
anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse
med at en udlænding tager permanent ophold her i landet, forfalder
resten af afgiften. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter
reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer.
Anvendes et køretøj omfattet af § 4 og
§ 5, stk. 1, alene til udførelse af arbejde for en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, nr. 2, men ikke privat, kan told-
og skattemyndighederne give tilladelse til, at der betales et
afgiftsbeløb pr. dag køretøjet anvendes her i landet.
Afgiften udgør 60 kr. pr. dag for personmotorkøretøjer
og 30 kr. pr. dag for varebiler. Der skal dog ikke betales afgift af
varebiler på mellem 2 og 4 tons, der er omfattet af 30 pct.
værdiafgift efter registreringsafgiftsloven.
De her nævnte regler gælder kun i de
tilfælde, hvor køretøjet ikke må anvendes privat,
herunder til kørsel mellem hjem og arbejde, medmindre
sidstnævnte kørsel udtrykkeligt sker i virksomhedens
interesse.
Forslaget sigter især på den situation, hvor
en herboende en gang imellem udfører en arbejdsopgave her i landet for
sin udenlandske arbejdsgiver, og i den forbindelse benytter arbejdsgiverens
køretøj.
Afgiftsberigtigelsen for
personmotorkøretøjer og varebiler omfattet af § 5,
stk. 1, forventes tilrettelagt i et system, hvor afgiftsbeviserne
bestilles forud for kørslen hos told- og skattemyndighederne. Der vil
kunne bestilles et antal beviser forud, der leveres uudfyldt, og som udfyldes
med dato, når en kørsel finder sted. Beviset anbringes på
køretøjet, så det er synligt udefra. Senere kan blanke
beviser efterbestilles. Beviserne er forsynet med køretøjets
registreringsnummer ved leveringen til brugeren.
Også kørsel efter disse bestemmelser
forventes af kontrolhensyn baseret på en tilladelse fra Told og Skat,
som medbringes under kørslen, og bl.a. i forbindelse med politikontrol
legitimerer den herboendes adgang til anvendelsen her i landet af det
udenlandsk indregistrerede køretøj. En sådan tilladelse
kan udstedes for en vis periode, eksempelvis 1 eller 2 år.
Det foreslås desuden, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7 nævnte afgifter og
tillæg. Der forventes bl.a. udstedt regler om, at ordningen med afgift
pr. dag kan udformes efter en model, der minder om den, der bruges ved
vejbenyttelsesafgift for udenlandske lastbiler, jf. ovenfor.
Kontrol med overholdelse af reglerne om
køretøjernes anvendelse varetages af politiet, mens de
statslige told- og skattemyndigheder udfører kontrollen med
afgifternes betaling o.l.
Til nr. 5, 6, 8, 9 og 10.
De foreslåede ændringer er
konsekvensændringer, der følger af ændringerne i
forslagets § 1, nr. 1, 3 og 4.
Til nr. 7.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt 3. pkt.
til § 25, stk. 1, således at også brugerne får
pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for beregningen af
afgiften for køretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1.
Forslaget er en følge af, at det ofte vil være lettere at
få kontakt med herboende brugere af køretøjer fremfor den
udenlandske virksomhed.
Til § 2
Til nr. 1
Stiller arbejdsgiveren helt eller delvist vederlagsfrit en
bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et
skattepligtigt personalegode i henhold til ligningslovens § 16.
Hvis der er tale om en bil, som ikke er anvendelig som
alternativ til en privat bil, f.eks. en kranvogn o.l., sker
værdiansættelsen af godet efter hovedreglen i ligningslovens
§ 16, stk. 3 (markedslejen i låneperioden).
Hvis der er tale om en bil, som er anvendelig som
alternativ til en privat bil, sker værdiansættelsen af godet
efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4
(procentreglerne/skematiserede regler).
Det skattepligtige beløb udgør en procentdel
af bilens værdi. Procentdelen er i 1999 24 pct. og fra år 2000 25
pct. Bilens værdi skal fra og med indkomståret 1999 minimum
udgøre 160.000 kr. og kan maksimum udgøre 450.000 kr.
Ved beregning af bilens værdi skelnes imellem, om
arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter bilens
første registrering i Centralregistret for
Motorkøretøjer eller ej.
Har firmaet anskaffet bilen højst tre år
efter bilens første indregistrering, fastsættes
beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3.
indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes
beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen.
Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren
faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.)
forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger
og alt normalt tilbehør.
Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3
år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, opgøres bilens
værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle
istandsættelsesudgifter. Det samme gælder tidligere hyrevogne,
der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift.
Med lovforslagets § 2 præciseres det, at
kørsel i en udenlandsk registreret firmabil skal
værdiansættes som om kørslen foregår i en
tilsvarende dansk indregistreret firmabil. Det gælder dels
tilfælde, hvor der køres i en udenlandsk indregistreret firmabil
her i landet og dels tilfælde, hvor der uden for Danmark køres i
en udenlandsk registreret firmabil. Ved vurderingen af, om den udenlandske
firmabil er en "ny" eller "gammel" firmabil, jf.
ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., kan der lægges
vægt på tidspunktet for en eventuel udenlandsk indregistrering
eller købstidspunktet.
Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og
arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige
til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet.
Skattepligten omfatter således også lønindkomst inkl.
personalegoder. Samtidig vil grænsegængere typisk også
være begrænset skattepligtige af lønindkomsten i det land,
hvor arbejdet udføres efter dette lands lovgivning.
Beskatningen af grænsegængere reguleres
desuden af de dobbeltbeskatningsoverenskomster om fordeling af
beskatningsretten, som Danmark har indgået med andre lande.
Hovedprincippet heri er i overensstemmelse med OECD s modeloverenskomst, at
lønindkomst beskattes i arbejdsstaten. Dette princip gælder
også i forhold til Danmarks nærmeste nabolande, Sverige og
Tyskland. Dansk bosatte grænsegængere, der har lønindkomst
fra henholdsvis Sverige og Tyskland, beskattes således af denne
indkomst i henholdsvis Sverige og Tyskland. I begge lande er værdien af
fri firmabil skattepligtig efter gældende regler. Lønindkomsten
er ligeledes skattepligtig i Danmark, der ved skatteberegningen lemper for
den udenlandske skat.
Den foreslåede præcisering af
værdiansættelsen for udenlandske firmabiler vil som hovedregel
ikke få betydning for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag.
Lønmodtagere bosat (hjemmehørende) i Danmark beskæftiget
for udenlandske arbejdsgivere er således alene bidragspligtige af
løn m.v., herunder fri firmabil, efter arbejdsmarkedsfondsloven,
såfremt beskæftigelsen udføres her i landet.
Til nr. 2-4
De foreslåede ændringer er
konsekvensrettelser, der følger af ændringen i nr. 1.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 1999. Samtidig foreslås, at tilladelser, der er meddelt efter de
gældende regler, fortsat skal være gældende og at de kan
forlænges i indtil 3 år efter at tilladelsen blev meddelt
første gang. Tilladelser udstedt i medfør af § 3,
stk. 1, forbliver således i kraft. Da disse tilladelser udstedes
for 1 år ad gangen, er der givet mulighed for, at de i overensstemmelse
med reglen i den hidtil gældende lovs § 3, stk. 1, kan
forlænges i indtil 3 år fra udstedelsen af den første
tilladelse.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Registreringsafgiftsloven
§ 1
Lov om ændring af lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. og lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven).
(Betaling af afgiften af udenlandske firmabiler)
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af
motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven,
og af påhængs- og sættevogne til sådanne
motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et
køretøjs første registrering, medmindre andet
følger af bestemmelserne i denne lov.
1.
I § 1 indsættes efter stk. 1:
»
Stk. 2. Der svares endvidere afgift
af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er
registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende,
jf. § 3 a, stk. 6. «
Stk. 2.
Der svares afgift af køretøjer som
nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i
afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget
køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i
brug efter reparation eller ombygning.
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
2.
I § 1, stk. 2, som bliver
stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»
Der foretages fornyet beregning af afgift for
et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6,
som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er
identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er
beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter
reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6,
betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.«.
§ 3.
Efter regler, som skatteministeren fastsætter, kan
de statslige told- og skattemyndigheder tillade, at afgiften af
motorkøretøjer, der tilhører udlændinge, og som
disse skal benytte her i landet under et tidsbegrænset ophold, men
under omstændigheder, der medfører registreringspligt for
køretøjerne, betales med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr.
påbegyndt måned fra og med den måned, hvori registrering
skal ske, og til udgangen af den måned, hvori opholdet afsluttes.
Overskrider opholdet det tidsrum, der omfattes af tilladelsen, forfalder
resten af afgiften.
3.
§ 3, stk. 1 ophæves. Stk. 2-6 bliver
herefter stk. 1-5.
4.
Efter § 3 indsættes:
»
§ 3 a. Efter ansøgning kan
de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften
af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med
henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales
efter reglerne i stk. 2, når
1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og
af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold,
eller
2) motorkøretøjet med henblik på
arbejdsmæssig og privat anvendelse stilles til rådighed af en
virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, for en
herboende, hvis beskæftigelse ved virksomheden eller det faste
driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.
Stk. 2.
Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr.
påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen
tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den
registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling
første gang betales desuden et depositum svarende til første
kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer
vedrørende registreringsforholdet.
Stk. 3.
For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2,
hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for
den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for
betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og
resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre
registreringspligten ophører.
Stk. 4.
Pligten til betaling af afgift og tillæg
ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten
ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen,
jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller
udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1,
stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder
depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told-
og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den
samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter
stk. 5.
Stk. 5.
Overgår et motorkøretøj til varig
anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse
med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,
tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre
afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i
§ 4, stk. 3-6.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2,
som er registreret med udenlandske nummerplader.
Stk. 7.
For motorkøretøjer som nævnt i
§ 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i
landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i
stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales
afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften
udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af
§ 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5,
stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som
nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene
anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af
arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk.
1-7 nævnte afgifter og tillæg.«.
§ 19.
I tilfælde, hvor det ikke efter § 15
påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et
køretøj, skal afgiften være betalt til de statslige told-
og skattemyndigheder, forinden køretøjet anmeldes til
registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet
finder sted, jf. dog § 3, stk. 1, eller inden
køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.
5.
I § 19, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til:
»§ 3 a«.
Stk. 2.
For betaling af afgift hæfter ejeren eller den,
i hvis navn køretøjet registreres.
6.
I § 19, stk. 2, indsættes efter
»køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a,
stk. 3« .
§ 25.
De statslige told- og skattemyndigheder kan forlange
ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det
skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver
køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning
give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger
til brug ved beregningen af afgiften.
7.
I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3.
pkt.:
»
Enhver bruger af
motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7,
skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de
nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.
§ 25.
Stk. 1
...
Stk. 2
....
Stk. 3
...
Stk. 4
...
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder kan hos
forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver
oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de i medfør af
§ 3, stk. 3, fastsatte regler.
8.
I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.
§ 27.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) ...
2) ...
3) tilsidesætter vilkår, som er fastsat i tilladelser efter
§ 3, stk. 1,
9.
§ 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.
§ 29 a.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:
10.
§ 29 a, stk. 1, affattes således:
»
Landsskatteretten
påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans af
1) Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er
afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2.
1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er
afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,
2) Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter
§§ 2 og 3, stk. 1-5.
2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter
§§ 2 og 3, stk. 1-4,
3) Spørgsmål om afgiftens beregning efter
§§ 4-6.
3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6,
og
4) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter
§ 8.
4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter
§ 8.«
Ligningsloven
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret
ved lov nr. 1032 af 23. december 1998, foretages følgende
ændringer:
§ 16.
Stk. 4
. Den skattepligtige værdi af en bil, der er
stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig
værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af
160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999
udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og
følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der
er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første
indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår,
hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende
indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af
nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter
første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden
berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til
arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle
istandsættelsesudgifter.
1.
I § 16, stk. 4, indsættes efter 4. pkt.
som nyt punktum:
»
Ved
værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet
eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 5, skal
den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved
værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4.
pkt.«.
Er bilen kun til rådighed en del af året,
nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele
måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en
bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den
skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes
privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det
pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel
mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen
af reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der
som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt
udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige
værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling
i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men
nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen
i § 9 C, stk. 7.
2.
I § 16, stk. 4, ændres
»1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
3.
I § 16, stk. 4, ændres
»6. pkt.« til: »7. pkt.«.
4.
I § 16, stk. 4, ændres
»1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 20. januar 2005 EU-domme · 20. januar 2005
- Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. januar 2018. — Wind 1014 GmbH og Kurt Daell mod Skatteministeriet. EU-domme · 18. januar 2018
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) Retsinformation · 5. april 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af skattepligtig værdi af fri bil Retsinformation · 10. august 2012
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008