Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven

1998/1 LSF 211Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven

(Løbende registreringsafgift af udenlandske

firmabiler m.v.)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997 som ændret ved

§ 4 i lov nr. 979 af 17. december 1997, § 30 i lov nr. 1098 af 29.

december 1997, § 1 i lov nr. 436 af 26. juni 1998 og § 9 i lov nr.

1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes efter

stk. 1:

»

Stk. 2. Der svares endvidere

afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er

registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende,

jf. § 3 a, stk. 6. «

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

2.

I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3,

indsættes som 3. og 4. pkt.:

»

Der foretages fornyet

beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a,

stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i

afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj,

Læs alt

for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres

motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne

i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3

a, stk. 2.«.

3.

§ 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2-6

bliver herefter stk. 1-5.

4.

Efter § 3 indsættes:

»

§ 3 a. Efter ansøgning kan

de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften

af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med

henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales

efter reglerne i stk. 2, når

1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og

af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold, eller

2) motorkøretøjet af en virksomhed eller et fast

driftssted, der er beliggende i udlandet, stilles til rådighed for en

herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat anvendelse i

det pågældende udland og her i landet, når

beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør

den pågældendes hovederhverv.

Stk. 2.

Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr.

påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen

tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den

registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling

første gang betales desuden et depositum svarende til første

kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer

vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3.

For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2,

hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for

den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for

betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og

resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre

registreringspligten ophører.

Stk. 4.

Pligten til betaling af afgift og tillæg

ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten

ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen,

jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller

udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1,

stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder

depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told-

og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den

samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter

stk. 5.

Stk. 5.

Overgår et motorkøretøj til varig

anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse

med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,

tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre

afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i

§ 4, stk. 3-6.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2,

som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 7.

For motorkøretøjer som nævnt i

§ 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i

landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i

stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales

afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften

udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af

§ 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5,

stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som

nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene

anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af

arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7

nævnte afgifter og tillæg. «.

5.

I § 19, stk. 1, ændres "§ 3,

stk. 1," til: "§ 3 a".

6.

I § 19, stk. 2, indsættes efter

»køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a,

stk. 3« .

7.

I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3.

pkt.:

»

Enhver bruger af

motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7,

skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de

nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.

8.

I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.

9.

§ 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.

10.

§ 29 a, stk. 1, affattes således:

»

Landsskatteretten

påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans af

1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er

afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,

2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter

§§ 2 og 3, stk. 1-4,

3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6,

og

4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter

§ 8.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 427 af 26. juni 1998 og senest ved lov nr. 1032 af 23.

december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 16, stk. 4, indsættes efter 4.

pkt.:

»

Ved

værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet

eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal

den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved

værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4.

pkt.«.

2.

I § 16, stk. 4, ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.

3.

I § 16, stk. 4, ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«.

4.

I § 16, stk. 4, ændres »1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

Tilladelser, der er meddelt efter de gældende

regler, gælder fortsat og kan forlænges i indtil 3 år efter

meddelelse af tilladelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

Afgifter på motorkøretøjer er ikke

harmoniseret på EU-plan. Afgifter i forbindelse med registrering eller

køb samt periodiske afgifter i forbindelse med ejerskab eller brug af

motorkøretøjer er knyttet til køretøjets

registreringssted. Registreringsafgifter varierer betydeligt mellem

EU-landene spændende fra ingen afgift og op til afgift af betydelig

størrelse som den danske med en marginalsats på 180 pct. Som

værn mod udhuling af afgiftsprovenuet fra bilafgifterne har Danmark i

lighed med visse andre EU-lande regler, hvorefter personer med bopæl i

Danmark som udgangspunkt ikke må anvende udenlandsk indregistrerede

køretøjer til kørsel her i landet. Reglerne findes i

Trafikministeriets bekendtgørelse om registrering og syn af

køretøjer m.v.

Disse regler er blevet kritiseret for at virke urimelige i

tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, får

arbejde i en virksomhed i udlandet, og af den udenlandske arbejdsgiver

får stillet et motorkøretøj til rådighed med

henblik på udførelse af arbejdsopgaver i Danmark samt evt.

privat anvendelse som firmabil. EU-Kommissionen har indledt en

traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark om forbudet, som Kommissionen

anser for at stride mod reglerne i EØF-Traktatens artikel 48 om

arbejdskraftens fri bevægelighed og artikel 59 om den frie udveksling

af tjenesteydelser.

Med nærværende lovforslag lægges op til

en ændring af registreringsbekendtgørelsen, så der kan

gives tilladelse til kørsel som nævnt.

Med forslaget undgås en udhuling af provenuet som

følge af ændringerne.

Lovforslagets indhold

Registreringsafgift

I registreringsafgiftsloven foreslås en ordning for

de nævnte udenlandske firmabiler, der bygger på principperne i

den nugældende ordning i registreringsafgiftslovens § 3,

stk. 1, vedrørende køretøjer tilhørende

udlændinge, som er under tidsbegrænset ophold her i landet i

indtil 3 år. For disse køretøjer kan

registreringsafgiften betales med 1 pct. af den beregnede registreringsafgift

pr. påbegyndt måned. Det foreslås, at der fremover bliver

en fælles ordning for udlændingebilerne og firmabilerne, og at 3

års grænsen for udlændingebiler ophæves. En herboende

med arbejde i en virksomhed beliggende i udlandet vil herefter kunne få

tilladelse til at anvende en firmabil, som er stillet til rådighed af

den udenlandske arbejdsgiver, til udførelse af arbejdsopgaver og til

privat brug her i landet mod betaling af procentafgiften. De udenlandske

firmabiler vil kunne registreres på danske plader eller beholde de

udenlandske. Der betales afgift, så længe

motorkøretøjet anvendes her i landet, eller indtil hele

afgiften er betalt. Afgiften foreslås opkrævet af told- og

skattemyndighederne ved betaling forud med 3 pct. pr. påbegyndt

kvartal. Samtidig betales et tillæg på 1,5 pct. pr.

påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der henstår som

saldo efter kvartalets indbetaling til kompensation for statens

likviditetstab ved ordningen.

I visse situationer stilles køretøjer alene

til rådighed for arbejdstageren til brug for udførelse af

arbejdet og ikke til privat brug. Samtidig vil der som hovedregel være

tale om køretøjer, der kun lejlighedsvis anvendes her i landet.

I disse situationer foreslås, at køretøjerne kan anvendes

her i landet af den herboende mod betaling af en afgift pr. dag,

køretøjet anvendes. Afgiften foreslås fastsat til 60 kr.

pr. dag for personmotorkøretøjer og 30 kr. pr. dag for

varebiler under to tons samt andre varebiler, der er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvor afgiftssatsen

udgør 95 pct. af køretøjets værdi ud over 12.100

kr. For varebiler over to tons, som er omfattet af registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 3 og 5, og hvor afgiften udgør 30 pct. af

værdien over 30.000 kr. betales ikke afgift for anvendelse her i

landet.

Dansk registrerede motordrevne køretøjer

skal i henhold til § 105, stk. 1, i færdselsloven

(lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 som ændret ved lov

nr. 317 af 17. maj 1995) være ansvarsforsikret i et selskab, der har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringen

kan efter EU-regler under nærmere angivne betingelser tillige tegnes i

et udenlandsk selskab. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at tegne

ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne

køretøjer i Danmark skal anmelde dette til Centralregisteret

for Motorkøretøjer, og selskaberne skal være medlem af

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM).

De køretøjer, der omfattes af lovforslaget,

vil på linje med andre køretøjer være undergivet

registreringslandets regler om forsikring.

Ligningsloven

Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og

arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige

til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet.

Skattepligten omfatter således også lønindkomst, herunder

personalegoder. Beskatningen af grænsegængere reguleres desuden

af de dobbeltbeskatningsaftaler, Danmark har indgået, for eksempel

aftalerne med de nærmeste nabolande - Sverige og Tyskland. Den

eksisterende regel i ligningslovens § 16 foreslås derfor

præciseret, så der ved værdiansættelsen af biler, der

ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal anvendes den

værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen

af en tilsvarende bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. eller 4.

pkt.

Provenumæssige konsekvenser

Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme

under firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de

næste 3 år, kan provenutabet vurderes at blive ca. 20 mio.

kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i

årene derefter.

Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for Told og Skat på 150.000 kr. i 1999, hovedsagelig til information.

Herudover skønnes forslaget ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter

vil den foreslåede ordning på firmabilområdet indgå

som en del af virksomhedernes overvejelser vedrørende finansiering og

lokalisering. Herudover skønnes forslaget ikke at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få

nævneværdige miljømæssige konsekvenser, men vil i

meget begrænset omfang medføre en reduktion i omkostningerne ved

at stille firmabil til rådighed for danskere ansat i udenlandske

virksomheder.

Forholdet til EU-retten

Formålet med lovændringerne er som nævnt

at give mulighed for en ophævelse af forbudet mod herboendes

kørsel her i landet i udenlandske firmabiler uden samtidig at

tilsidesætte bagved liggende fiskale hensyn. Det er på

tidspunktet for forslagets fremsættelse uvist, om Kommissionen vil

fortsætte traktatkrænkelsesproceduren om de gældende

regler, uanset om disse er ophævet på tidspunktet, hvor Domstolen

i givet fald behandler sagen.

Det foreslåede nye system med en periodisk afgift

eller dagafgift har været drøftet med Kommissionen og vurderes

ikke at være stridende med afgiftsbestemmelser i traktaterne eller den

afledede EU-ret på det fiskale område. Det er efter

drøftelser med Kommissionen ikke afklaret, om Kommissionen vil anse

enhver afgift for herboendes anvendelse af udenlandske firmabiler her i

landet for at udgøre en hindring for arbejdskraftens frie

bevægelighed. Et system, hvor også udenlandske

køretøjer betaler ved kørsel i et andet EU-land end

registreringslandet kendes fra vejbenyttelsesafgiften, hvor udenlandske

lastbiler over 12 tons betaler for anvendelsen af danske motorveje.

Spørgsmålet om afgiftsbetaling i forbindelse

med forskellige former for midlertidig indførsel af

motorkøretøjer er reguleret af direktiv 83/182/EØF.

Direktivet nævner ikke den foreliggende situation. I et forslag til et

nyt direktiv foreslår Kommissionen dog bl.a., at firmabiler i den her

foreliggende situation skal kunne være under midlertidig

indførsel uden betaling af afgift. Forslaget, der blev fremsat i

februar 1998, har ikke været til realitetsbehandling i Rådet.

Høring

Den del af lovforslaget, som vedrører

løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler m.v., har

været sendt til høring hos Motorcykelbranchens Landsforbund,

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Erhvervenes

Transportudvalg, Dansk Automobilhandler Forening, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, De Danske Bilimportører, Dansk

Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Dansk Handel &

Service, Entreprenørforeningen, Håndværksrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Dansk Transport og

Logistik, Deutsches Generalsekretariat, Foreningen af Europæiske

Grænsependlere, Danske Biludlejere, Centralregisteret for

Motorkøretøjer, Trafikministeriet og Justitsministeriet.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i den

forbindelse foreslået, at den samlede periode for betaling af den

løbende afgift for udenlandske firmabiler i højere grad

bør afspejle bilens normale levetid. En periode på 8 år og

4 måneder er efter foreningens opfattelse for kort. Hertil

bemærkes, at når der tages hensyn til, at firmabiler, herunder

biler, der benyttes af sælgere, typisk har et væsentligt

højere kilometerforbrug pr. år end privatbiler skønnes en

gennemsnitlig levetid på 8 år og 4 måneder ikke at

være lavere end den faktiske levetid. Forslaget er derfor ikke

imødekommet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer finder det

desuden uhensigtsmæssigt, at der beregnes registreringsafgift af et

momsbeløb, der rent faktisk ikke betales.

Registreringsafgiftsberegningen bør afspejle, at der ikke skal

opkræves dansk moms i forbindelse med bilens indførelse til

Danmark. Hertil bemærkes, at ved forslagets udarbejdelse er der taget

udgangspunkt i, at de omfattede biler ikke skal stilles bedre end tilsvarende

danske biler. Grundlaget er derfor det danske prisniveau, hvori indgår

dansk moms. Den pris og moms, som er betalt i udlandet, er uden betydning for

de hjemlige priser på biler. Forslaget er derfor ikke

imødekommet.

Dansk Industri, Det Danske Handelskammer og Danmarks

Automobilhandler Forening har udtrykt ønske om, at danske virksomheder

også bør have mulighed for at blive omfattet af en ordning med

løbende afgiftsbetaling. Det har bl.a. været nævnt, at den

foreslåede ordning for udenlandske firmabiler indebærer en

konkurrencefordel for de udenlandske virksomheder, idet den er forbundet med

en likviditetsfordel. Som nævnt fremsættes forslaget på

baggrund af, at EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod

Danmark. En ordning, hvor danske virksomheder overgår til

løbende betaling af registreringsafgift vil medføre et

betydeligt provenu-/likviditetstab for statskassen. Forslaget er derfor ikke

imødekommet.

Bl.a. Dansk Industri og Dansk Automobilhandler Forening

har nævnt, at forslaget indebærer en forskelsbehandling af danske

og udenlandske virksomheder, idet udenlandske firmabiler vil kunne

"eksporteres" uden afgift. Imødekommelse af ønsket om

tilbagebetaling af residualafgiften ved eksport af brugte danske biler vil

indebære et brud på princippet om, at éngangsafgifter ikke

tilbagebetales, uanset hvad forbrugeren senere vælger at anvende

produktet til. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at

lovforslaget omfatter en omlægning fra éngangsafgift til

løbende afgift for en mindre gruppe af køretøjer, som

principielt set ikke eksporteres, når de ophører med at

være registreringspligtige her i landet. Forholdene er således

ikke sammenlignelige. En tilbagebetalingsordning vil have ikke ubetydelige

administrative og provenumæssige konsekvenser samtidig med, at der vil

være betydelig risiko for, at ordningen kan være et brud på

reglerne om statsstøtte. Forslaget er derfor ikke

imødekommet.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds

opfattelse, at det bør tilstræbes at nå et niveau, der

indebærer, at staten ikke får et provenutab. I

provenubemærkningerne er det lagt til grund, at for hver bil der kommer

ind under ordningen, vil der være et tab af dansk afgift, bl.a. som

følge af et likviditetstab for statskassen og fordi der ikke skal

betales vægtafgift m.v. af bilerne. Der kan derfor ikke opnås

fuld provenuneutralitet.

Den Europæiske Grænsependlerforening mener, at

man i stedet for den foreslåede ordning burde give tilladelse til

vederlagsfri benyttelse af udenlandske firmabiler i Danmark. Forslaget vil

indebære en reel konkurrenceforvridning i forholdet mellem danske og

udenlandske virksomheder, som i givet fald kun vil kunne

imødegås ved ophævelse af registreringsafgiften for danske

firmabiler, hvilket vil indebære meget betydelige provenutab. Forslaget

er derfor ikke imødekommet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Danske

Handelskammer bemærker, at de støtter intentionerne i

lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning: 0

Finansårsvirkning: 0

0

Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme under

firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de næste 3

år, kan provenutabet for staten vurderes at blive ca. 20 mio.

kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i

årene derefter.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 150.000 kr. for Told og Skat. Herudover forventes 1

årsværk afsat til administration og kontrol.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen for dansk erhvervsliv

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen for dansk erhvervsliv

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Personer, som ønsker at benytte ordningen med firmabil

eller med dagsbeviser skal dels ansøge om tilladelse dels betale

afgiften.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har til hensigt at imødegå kritik, som

har været rettet mod de bestående regler, og som bl.a. har

ført til, at EU-Kommissionen har indledt en

traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark vedrørende EF-Traktatens

artikel 48 og artikel 59.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens

§ 1, stk. 2, fastsættes afgiftspligt for

køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og

som benyttes af en herboende, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 4.

Bestemmelsen præciserer afgiftspligtens indtræden, når der

gives tilladelse til, at et køretøj registreret på

udenlandske nummerplader tages i brug af en herboende.

Ved herboende forstås personer, som efter reglerne i

færdselslovgivningen hos Centralregisteret for

Motorkøretøjer skal registrere køretøjer, de

benytter her i landet.

Til nr. 2.

Efter forslaget skal der beregnes et nyt afgiftstilsvar

for et køretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6,

når køretøjet efter reparation eller ombygning i

afgiftsmæssig henseende ikke længere er identisk med det

tidligere køretøj. Det oprindelige køretøj anses

herefter for at være udgået af den tilladelsesordning, som

omtales nedenfor under bemærkningerne til nr. 4. Forslaget

indebærer, at de gældende regler og praksis om

køretøjers identitetskifte også finder anvendelse

på køretøjer henført under ordningen.

Til nr. 3.

Reglen i § 3, stk. 1, om procentafgift for

køretøjer tilhørende udlændinge under

tidsbegrænset ophold her i landet foreslås ophævet. I

stedet foreslås reglen omfattet af den nye § 3 a, jf.

bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om

registrering og syn af motorkøretøjer m.v. kan herboende kun

under ganske særlige omstændigheder anvende udenlandsk

indregistrerede køretøjer her i landet. Udenfor disse

tilfælde skal køretøjerne registreres her i landet. Dette

indebærer almindeligvis, at der skal betales fuld registreringsafgift

af et køretøj som led i køretøjets

registrering.

Det foreslås, at de statslige told- og

skattemyndigheder under omstændigheder som fastsat i forslagets

§ 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, efter ansøgning skal kunne

meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige

køretøjer, der registreres med henblik på

tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales løbende med

en procentdel pr. kvartal af den beregnede registreringsafgift.

I medfør af den nugældende § 3,

stk. 1, i registreringsafgiftsloven kan udlændinge få

tilladelse til at betale registreringsafgiften af deres

køretøjer med 1 pct. pr. påbegyndt måned, når

de pågældende er her i landet på et tidsbegrænset

ophold af højst 3 års varighed.

Den foreslåede regel i § 3 a, stk. 1, nr.

1, afløser den nuværende regel i § 3, stk. 1. Efter

forslaget kan køretøjer, der tilhører udlændinge,

og som disse skal benytte under et tidsbegrænset ophold her i landet,

omfattes af ordningen.

Den foreslåede regel er som udgangspunkt en

videreførsel af den nuværende ordning. Dog bliver der

indført et tillæg til afgiften, jf. nedenfor, og den

nuværende grænse på tre år ophæves, idet der

ikke er fundet grundlag for at operere med to forskellige ordninger, da

forholdene i alt væsentligt kan sidestilles.

Tre års grænsen afløses af en

bestemmelse om, at tilladelsen bortfalder, når udlændingen tager

varigt ophold her i landet. Varigt ophold foreligger eksempelvis i

forbindelse med en permanent opholdstilladelse.

Efter forslaget til § 3 a, stk. 1, nr. 2, kan

køretøjer, som en virksomhed eller et fast driftssted i

udlandet som led i arbejdsforholdet stiller til rådighed for en

herboende med henblik på arbejdsmæssig og privat anvendelse i det

pågældende udland eller her i landet omfattes af ordningen,

når beskæftigelse hos virksomheden eller det faste driftssted

udgør den herboendes hovederhverv. Der sigtes herved til den

traditionelle firmabilsituation, men hvor brugeren er

grænsegænger.

Ordningen gælder både for

køretøjer, som virksomheden selv ejer og for

køretøjer, som virksomheden leaser, uanset om leasingaftalen

indgås med et dansk eller et udenlandsk leasingselskab. Der er

således ikke noget til hinder for indgåelse af en leasingaftale

mellem en udenlandsk virksomhed og et dansk leasingselskab vedrørende

køretøjer, der er omfattet af reglen i loven § 2,

stk. 1, nr. 15 (valutaudlejningbiler). Stiller den udenlandske

virksomhed et sådant køretøj til rådighed for en

herboende ansat, bl.a. med henblik på køretøjets

anvendelse her i landet, bliver køretøjet registreringspligtigt

og kan, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, henføres under

ordningen med betaling af løbende registreringsafgift. I alle andre

tilfælde vil det forsat være i strid med reglerne at udleje

afgiftsfrie danske eller udenlandske biler til herboende, der anvender dem

her i landet. Et leasingfirma kan således fortsat ikke stille en

afgiftsfri valutaudlejningbil til rådighed direkte overfor en

herboende.

Køretøjerne kan vælges indregistreret

på danske plader eller beholde de udenlandske nummerplader. Forskellen

ligger i, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift

eller grøn ejerafgift til Danmark, hvorimod køretøjer

på udenlandske plader betaler periodiske afgifter til det land, hvor de

er registreret

For at kunne omfattes af ordningen, skal den

pågældende virksomhed have hjemsted i udlandet eller være

en virksomhed med et fast driftssted i udlandet. Virksomheden skal

således drives af en fysisk eller juridisk person, der er

skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, herunder efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomt. Fast driftssted fastlægges på

grundlag af definitionen i OECD s modeloverenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning.

Det er en betingelse, at den herboende, som får

firmabilen stillet til rådighed, har sit hovederhverv ved at

gøre tjeneste for den udenlandske virksomhed. Et hovederhverv

foreligger, når den herboende er beskæftiget hos den udenlandske

virksomhed i, hvad der normalt svarer til en fuldtidsstilling inden for det

pågældende erhverv, eller den pågældende som minimum

oppebærer mere end halvdelen af sin arbejdsindkomst fra arbejde for den

udenlandske virksomhed. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at den

herboende formelt er ansat i den udenlandske virksomhed, men faktisk

udfører sit arbejde for et herværende moderselskab,

datterselskab, fast driftssted eller lignende.

En firmabil, der stilles til rådighed for en

grænsegænger, anses som udgangspunkt for at skulle anvendes i

både arbejdsgiver- og arbejdstagerstaten, hvilket også er lagt

til grund i nærværende forslag. I en teoretisk situation, hvor en

herboende udelukkende skal anvende bilen her i landet, foreligger der ikke

grænseoverskridende virksomhed med køretøjet, og dermed

er der ikke basis for at køretøjet omfattes af ordningen. En

herboende, der fx. har ansættelse i en virksomhed i USA, kan

således ikke få en firmabil fra den amerikanske arbejdsgiver ind

under ordningen, da køretøjet ikke kan antages at blive stillet

til rådighed med henblik på grænseoverskridende

kørsel.

Køretøjer, der omfattes af forslaget til

§ 3 a, stk. 1, kan anvendes til både arbejdsmæssig og

privat kørsel her i landet og i udlandet af den herboende. Den

herboendes husstand kan desuden anvende køretøjet til privat

kørsel.

Ved udstedelse af en tilladelse beregnes

registreringsafgiften af køretøjet. Opgørelsen danner

grundlag for fastsættelse af den kvartalsvise afgiftsbetaling på

3 pct. af den beregnede afgift. Der svares afgift fra og med den måned,

hvori køretøjet bliver registreringspligtig.

Udover afgiften betales et tillæg på 1,5 pct.

pr. påbegyndt kvartal, der beregnes på grundlag af den afgift,

der står tilbage på saldoen, når afgiften for det

pågældende kvartal er betalt. Den udsættelse med

afgiftsbetalingen, som ordningen med løbende afgiftsbetaling

indebærer, giver en likviditetsfordel. Ordningen indebærer

samtidig et likviditetstab for staten. Tillægget har til hensigt

delvist at udligne disse virkninger.

Afgift og tillæg opkræves af Told og Skat.

Første gang, der skal betales afgift og

tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til

første kvartals afgift og tillæg. Depositumet henstår hos

Told og Skat som sikkerhed i forbindelse med restancer vedrørende

registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af

ordningen. Da afgift og tillæg som nævnt betales forud, vil

depositumet som alt overvejende hovedregel være tilstrækkeligt

til at dække restancer opstået som følge af manglende

rettidig betaling af afgift. I de forventeligt meget få tilfælde,

hvor den udenlandske virksomhed opbygger restancer, der overstiger det

indbetalte depositum, kan det blive nødvendigt at tvangsinddrive

restancerne i det pågældende udland. Drives virksomheden i et

land, som Danmark har indgået en aftale med om gensidig bistand til

inddrivelse af fordringer, der omfatter registreringsafgift, vil det

pågældende lands myndigheder efter anmodning bistå med

tvangsinddrivelsen af restancen. I andre tilfælde vil der blive tale om

at indhente bistand fra en advokat, der driver virksomhed i det

pågældende land.

I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde

påhviler pligten til at betale afgiften og tillægget den, der

stiller firmabilen til rådighed for den herboende.

En tilladelse udstedt i medfør af stk. 1

bortfalder, såfremt en frist for betaling af afgift og tillæg

fastsat i en rykkerskrivelse overskrides. Medmindre køretøjets

registreringspligt ophører, skal der i sådanne tilfælde

betales den resterende afgiftssaldo for køretøjet.

Pligten til betaling af afgift og tillæg

ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten

ophører, eller køretøjet efter reparation eller

ombygning udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører

registreringspligten i løbet af et kvartal eller udgår

køretøjet af ordningen efter § 1, stk. 3,

tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder depositumet samt for

meget betalt afgift og tillæg. Tilbagebetaling af afgift og

tillæg sker med 1/3, for hver måned der er indbetalt for meget.

De statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetaler desuden depositumet,

når den samlede afgift er betalt, eller køretøjet

afgiftsberigtiges efter stk. 5. I tilfælde, hvor

køretøjet afgiftsberigtiges efter stk. 5, kan de statslige

told- og skattemyndigheder i stedet modregne depositumet samt for meget

betalte afgifter og tillæg i afgiftstilsvaret.

Spørgsmål om registreringspligtens

ophør afgøres efter færdselslovens regler herom. Efter

disse regler skal et køretøj eksempelvis ikke registreres her i

landet, hvis det registreres i udlandet og anvendes af en dérboende.

Er der fx. tale om, at et køretøj, der har været

midlertidigt registreret her i landet, udføres til udlandet for at

blive anvendt af en person bosiddende dér, vil køretøjet

ikke længere være registreringspligtig her i landet.

Overgår et køretøj til varig

anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse

med at en udlænding tager permanent ophold her i landet, forfalder

resten af afgiften. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter

reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer.

Anvendes et køretøj omfattet af § 4 og

§ 5, stk. 1, alene til udførelse af arbejde for en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, nr. 2, men ikke privat, kan told-

og skattemyndighederne give tilladelse til, at der betales et

afgiftsbeløb pr. dag køretøjet anvendes her i landet.

Afgiften udgør 60 kr. pr. dag for personmotorkøretøjer

og 30 kr. pr. dag for varebiler. Der skal dog ikke betales afgift af

varebiler på mellem 2 og 4 tons, der er omfattet af 30 pct.

værdiafgift efter registreringsafgiftsloven.

De her nævnte regler gælder kun i de

tilfælde, hvor køretøjet ikke må anvendes privat,

herunder til kørsel mellem hjem og arbejde, medmindre

sidstnævnte kørsel udtrykkeligt sker i virksomhedens

interesse.

Forslaget sigter især på den situation, hvor

en herboende en gang imellem udfører en arbejdsopgave her i landet for

sin udenlandske arbejdsgiver, og i den forbindelse benytter arbejdsgiverens

køretøj.

Afgiftsberigtigelsen for

personmotorkøretøjer og varebiler omfattet af § 5,

stk. 1, forventes tilrettelagt i et system, hvor afgiftsbeviserne

bestilles forud for kørslen hos told- og skattemyndighederne. Der vil

kunne bestilles et antal beviser forud, der leveres uudfyldt, og som udfyldes

med dato, når en kørsel finder sted. Beviset anbringes på

køretøjet, så det er synligt udefra. Senere kan blanke

beviser efterbestilles. Beviserne er forsynet med køretøjets

registreringsnummer ved leveringen til brugeren.

Også kørsel efter disse bestemmelser

forventes af kontrolhensyn baseret på en tilladelse fra Told og Skat,

som medbringes under kørslen, og bl.a. i forbindelse med politikontrol

legitimerer den herboendes adgang til anvendelsen her i landet af det

udenlandsk indregistrerede køretøj. En sådan tilladelse

kan udstedes for en vis periode, eksempelvis 1 eller 2 år.

Det foreslås desuden, at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7 nævnte afgifter og

tillæg. Der forventes bl.a. udstedt regler om, at ordningen med afgift

pr. dag kan udformes efter en model, der minder om den, der bruges ved

vejbenyttelsesafgift for udenlandske lastbiler, jf. ovenfor.

Kontrol med overholdelse af reglerne om

køretøjernes anvendelse varetages af politiet, mens de

statslige told- og skattemyndigheder udfører kontrollen med

afgifternes betaling o.l.

Til nr. 5, 6, 8, 9 og 10.

De foreslåede ændringer er

konsekvensændringer, der følger af ændringerne i

forslagets § 1, nr. 1, 3 og 4.

Til nr. 7.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt 3. pkt.

til § 25, stk. 1, således at også brugerne får

pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for beregningen af

afgiften for køretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1.

Forslaget er en følge af, at det ofte vil være lettere at

få kontakt med herboende brugere af køretøjer fremfor den

udenlandske virksomhed.

Til § 2

Til nr. 1

Stiller arbejdsgiveren helt eller delvist vederlagsfrit en

bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et

skattepligtigt personalegode i henhold til ligningslovens § 16.

Hvis der er tale om en bil, som ikke er anvendelig som

alternativ til en privat bil, f.eks. en kranvogn o.l., sker

værdiansættelsen af godet efter hovedreglen i ligningslovens

§ 16, stk. 3 (markedslejen i låneperioden).

Hvis der er tale om en bil, som er anvendelig som

alternativ til en privat bil, sker værdiansættelsen af godet

efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4

(procentreglerne/skematiserede regler).

Det skattepligtige beløb udgør en procentdel

af bilens værdi. Procentdelen er i 1999 24 pct. og fra år 2000 25

pct. Bilens værdi skal fra og med indkomståret 1999 minimum

udgøre 160.000 kr. og kan maksimum udgøre 450.000 kr.

Ved beregning af bilens værdi skelnes imellem, om

arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter bilens

første registrering i Centralregistret for

Motorkøretøjer eller ej.

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år

efter bilens første indregistrering, fastsættes

beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3.

indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes

beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren

faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.)

forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger

og alt normalt tilbehør.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3

år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, opgøres bilens

værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle

istandsættelsesudgifter. Det samme gælder tidligere hyrevogne,

der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift.

Med lovforslagets § 2 præciseres det, at

kørsel i en udenlandsk registreret firmabil skal

værdiansættes som om kørslen foregår i en

tilsvarende dansk indregistreret firmabil. Det gælder dels

tilfælde, hvor der køres i en udenlandsk indregistreret firmabil

her i landet og dels tilfælde, hvor der uden for Danmark køres i

en udenlandsk registreret firmabil. Ved vurderingen af, om den udenlandske

firmabil er en "ny" eller "gammel" firmabil, jf.

ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., kan der lægges

vægt på tidspunktet for en eventuel udenlandsk indregistrering

eller købstidspunktet.

Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og

arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige

til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet.

Skattepligten omfatter således også lønindkomst inkl.

personalegoder. Samtidig vil grænsegængere typisk også

være begrænset skattepligtige af lønindkomsten i det land,

hvor arbejdet udføres efter dette lands lovgivning.

Beskatningen af grænsegængere reguleres

desuden af de dobbeltbeskatningsoverenskomster om fordeling af

beskatningsretten, som Danmark har indgået med andre lande.

Hovedprincippet heri er i overensstemmelse med OECD s modeloverenskomst, at

lønindkomst beskattes i arbejdsstaten. Dette princip gælder

også i forhold til Danmarks nærmeste nabolande, Sverige og

Tyskland. Dansk bosatte grænsegængere, der har lønindkomst

fra henholdsvis Sverige og Tyskland, beskattes således af denne

indkomst i henholdsvis Sverige og Tyskland. I begge lande er værdien af

fri firmabil skattepligtig efter gældende regler. Lønindkomsten

er ligeledes skattepligtig i Danmark, der ved skatteberegningen lemper for

den udenlandske skat.

Den foreslåede præcisering af

værdiansættelsen for udenlandske firmabiler vil som hovedregel

ikke få betydning for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag.

Lønmodtagere bosat (hjemmehørende) i Danmark beskæftiget

for udenlandske arbejdsgivere er således alene bidragspligtige af

løn m.v., herunder fri firmabil, efter arbejdsmarkedsfondsloven,

såfremt beskæftigelsen udføres her i landet.

Til nr. 2-4

De foreslåede ændringer er

konsekvensrettelser, der følger af ændringen i nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 1999. Samtidig foreslås, at tilladelser, der er meddelt efter de

gældende regler, fortsat skal være gældende og at de kan

forlænges i indtil 3 år efter at tilladelsen blev meddelt

første gang. Tilladelser udstedt i medfør af § 3,

stk. 1, forbliver således i kraft. Da disse tilladelser udstedes

for 1 år ad gangen, er der givet mulighed for, at de i overensstemmelse

med reglen i den hidtil gældende lovs § 3, stk. 1, kan

forlænges i indtil 3 år fra udstedelsen af den første

tilladelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Registreringsafgiftsloven

§ 1

Lov om ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. og lov om påligningen af indkomstskat

til staten (ligningsloven).

(Betaling af afgiften af udenlandske firmabiler)

§ 1.

Der svares afgift til statskassen af

motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven,

og af påhængs- og sættevogne til sådanne

motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et

køretøjs første registrering, medmindre andet

følger af bestemmelserne i denne lov.

1.

I § 1 indsættes efter stk. 1:

»

Stk. 2. Der svares endvidere afgift

af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er

registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende,

jf. § 3 a, stk. 6. «

Stk. 2.

Der svares afgift af køretøjer som

nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i

afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget

køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i

brug efter reparation eller ombygning.

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

2.

I § 1, stk. 2, som bliver

stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»

Der foretages fornyet beregning af afgift for

et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6,

som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er

identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er

beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter

reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6,

betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.«.

§ 3.

Efter regler, som skatteministeren fastsætter, kan

de statslige told- og skattemyndigheder tillade, at afgiften af

motorkøretøjer, der tilhører udlændinge, og som

disse skal benytte her i landet under et tidsbegrænset ophold, men

under omstændigheder, der medfører registreringspligt for

køretøjerne, betales med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr.

påbegyndt måned fra og med den måned, hvori registrering

skal ske, og til udgangen af den måned, hvori opholdet afsluttes.

Overskrider opholdet det tidsrum, der omfattes af tilladelsen, forfalder

resten af afgiften.

3.

§ 3, stk. 1 ophæves. Stk. 2-6 bliver

herefter stk. 1-5.

4.

Efter § 3 indsættes:

»

§ 3 a. Efter ansøgning kan

de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften

af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med

henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales

efter reglerne i stk. 2, når

1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og

af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold,

eller

2) motorkøretøjet med henblik på

arbejdsmæssig og privat anvendelse stilles til rådighed af en

virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, for en

herboende, hvis beskæftigelse ved virksomheden eller det faste

driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.

Stk. 2.

Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr.

påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen

tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den

registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling

første gang betales desuden et depositum svarende til første

kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer

vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3.

For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2,

hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for

den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for

betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og

resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre

registreringspligten ophører.

Stk. 4.

Pligten til betaling af afgift og tillæg

ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten

ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen,

jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller

udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1,

stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder

depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told-

og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den

samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter

stk. 5.

Stk. 5.

Overgår et motorkøretøj til varig

anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse

med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,

tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre

afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i

§ 4, stk. 3-6.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2,

som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 7.

For motorkøretøjer som nævnt i

§ 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i

landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i

stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales

afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften

udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af

§ 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5,

stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som

nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene

anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af

arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk.

1-7 nævnte afgifter og tillæg.«.

§ 19.

I tilfælde, hvor det ikke efter § 15

påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et

køretøj, skal afgiften være betalt til de statslige told-

og skattemyndigheder, forinden køretøjet anmeldes til

registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet

finder sted, jf. dog § 3, stk. 1, eller inden

køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.

5.

I § 19, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til:

»§ 3 a«.

Stk. 2.

For betaling af afgift hæfter ejeren eller den,

i hvis navn køretøjet registreres.

6.

I § 19, stk. 2, indsættes efter

»køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a,

stk. 3« .

§ 25.

De statslige told- og skattemyndigheder kan forlange

ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det

skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver

køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning

give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger

til brug ved beregningen af afgiften.

7.

I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3.

pkt.:

»

Enhver bruger af

motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7,

skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de

nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.

§ 25.

Stk. 1

...

Stk. 2

....

Stk. 3

...

Stk. 4

...

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder kan hos

forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver

oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de i medfør af

§ 3, stk. 3, fastsatte regler.

8.

I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.

§ 27.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt:

1) ...

2) ...

3) tilsidesætter vilkår, som er fastsat i tilladelser efter

§ 3, stk. 1,

9.

§ 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 29 a.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

10.

§ 29 a, stk. 1, affattes således:

»

Landsskatteretten

påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans af

1) Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er

afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2.

1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er

afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,

2) Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter

§§ 2 og 3, stk. 1-5.

2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter

§§ 2 og 3, stk. 1-4,

3) Spørgsmål om afgiftens beregning efter

§§ 4-6.

3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6,

og

4) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter

§ 8.

4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter

§ 8.«

Ligningsloven

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret

ved lov nr. 1032 af 23. december 1998, foretages følgende

ændringer:

§ 16.

Stk. 4

. Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig

værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af

160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999

udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og

følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der

er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første

indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår,

hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende

indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af

nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter

første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden

berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til

arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle

istandsættelsesudgifter.

1.

I § 16, stk. 4, indsættes efter 4. pkt.

som nyt punktum:

»

Ved

værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet

eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 5, skal

den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved

værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4.

pkt.«.

Er bilen kun til rådighed en del af året,

nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele

måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en

bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den

skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes

privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det

pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel

mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen

af reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der

som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt

udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige

værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling

i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men

nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen

i § 9 C, stk. 7.

2.

I § 16, stk. 4, ændres

»1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.

3.

I § 16, stk. 4, ændres

»6. pkt.« til: »7. pkt.«.

4.

I § 16, stk. 4, ændres

»1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.

Lignende dokumenter