Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer)

2005/1 LSF 225Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven

(Udenlandske

firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte

personbiler

og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december

2002,

som ændret bl.a. ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 1 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 2,

ændres »§ 3 a,

stk. 6« til: »§ 3 a, stk. 7«.

2.

I

§ 1, stk. 3, 3.

og

4. pkt

., ændres »§ 3 a, stk. 1 eller

6« til: »§ 3 a, stk. 3 eller 7 og § 3 c, stk. 1«.

3.

I

Læs alt

§ 1, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »§ 3

a, stk. 2« til: »§ 3 a, stk. 3 og § 3 c, stk. 2«.

4.

I

§ 1

indsættes som stk. 4-7:

»

Stk. 4

.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en

virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land,

samt

motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er

etableret

eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for

udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land,

skal

ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det

væsentlige

skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde, jf.

§ 3 a, stk. 1.

Stk. 5.

Et

motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det

væsentlige varigt i Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde

såfremt:

a)

motorkøretøjet inden

for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt

mindst

183 dage i Danmark, og

b)

motorkøretøjet inden

for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i

udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede

kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Stk. 6.

Ved anvendelsen af stk. 5

omfatter kørsel i Danmark både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i

udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både

EU/EØS-lande samt tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes

også kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet

inklusiv

den del af kørslen, der foregår i Danmark. Privat kørsel i udlandet medregnes

ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes

køretøjet samme dag privat både i Danmark og i udlandet, medregnes alene den

private anvendelse i Danmark.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan

efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige fra

kriterierne i stk. 5, således at et køretøj ikke bliver

afgiftspligtigt.«

5.

§ 3 a

affattes således:

»

§ 3 a.

Told- og

skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af

§ 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1,

stk. 5, eller om motorkøretøjet er undtaget fra afgiftspligten.

Stk. 2.

Ved

ansøgningen skal ansøger afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er

omfattet

af § 1, stk. 4, samt hvor og i hvilket omfang køretøjet skal

anvendes

inden for en 12-måneders periode, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af

registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige, jf. § 1,

stk. 5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt

kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert

påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den

foretagne

betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til

første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer

vedrørende

registreringsforholdet.

Stk. 4.

For

betaling af afgift hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den

herboende arbejdstager. Hæftelsen for betaling af afgift vedrørende

selvstændige erhvervsdrivende følger af § 19, stk. 2.

Stk. 5.

Pligten til

betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori

registreringspligten

i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,

stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af

ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og

skatteforvaltningen

depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og

skatteforvaltningen

tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede afgift er betalt eller

der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 6.

Stk. 6.

Overgår et motorkøretøj, der

hidtil har været afgiftsfrit, jf. § 1, stk. 4, til en person eller

virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller

anden

overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af

motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for

motorkøretøjer,

som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 8.

Efter

ansøgning fritages for afgift motorkøretøjer, der er indregistreret som

hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende

anvendes

til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.«

6.

Efter

§ 3

b

i afsnittet »afgiftsfritagelser« indsættes:

»

§ 3 c.

Efter

ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at

afgiften

af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik på

tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i

stk. 2, når motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes

her

i landet under et tidsbegrænset ophold.

Stk. 2.

Afgiften

betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den

beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt

kvartal

af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved

betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første

kvartals

afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende

registreringsforholdet.

Stk. 3.

Pligten til

betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori

registreringspligten

i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,

stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af

ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og

skatteforvaltningen

depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og

skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede

afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 4.

Stk. 4.

Overgår et

motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden

overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af

stk. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften,

medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i

§ 4, stk. 3-16.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.«

7.

I

§ 4, stk. 14, 2. pkt.

ændres »indtil

år 2005« til: »til og med 2010«.

8.

Efter

§ 7 c

i afsnittet »godtgørelse af afgift«

indsættes:

»

§ 7 d.

Told- og

skatteforvaltningen godtgør efter ansøgning afgift opkrævet af køretøjer som

nævnt i § 1, stk. 4, såfremt den person eller den virksomhed, der

har

betalt afgiften, efter udløbet af en 12-måneders periode dokumenterer, at

køretøjet i perioden faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i

Danmark, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation af forhold omfattet

af

stk. 1.«

9.

§ 9, stk. 4

affattes således:

»

Stk. 4.

Er der ikke

over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller

er

betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en

lavere

pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af

køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.«

10.

I

§ 9, stk. 5,

udgår: »Afgiften

forhøjes som anført i stk. 4.«

11.

I

§ 19, stk. 1,

ændres, »§ 3 a og § 3

b, stk. 3« til: »§ 3 a, § 3 b, stk. 3 og § 3 c«.

12.

I

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 3 a,

stk. 3« til: »§ 3 a, stk. 4«.

13.

I

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 3

a, stk. 1, 6 eller 7 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3 a,

stk. 1, 3 eller 7, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.

14.

I

§ 27, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 3

a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3 a,

stk. 1, 3 og 8, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som

ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 16, stk. 4, 5. pkt.,

affattes

således:

»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i

landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes,

som

efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en

tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget har for det første til formål at bringe

registreringsafgiftslovens bestemmelser om udenlandske firmabiler i

overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstolen fastslog ved

dommen

af 15. september 2005, C-464/02 (firmabildommen). Den eksisterende

bestemmelse

i registreringsafgiftslovens § 3 a foreslås opdelt i to bestemmelser.

Forslagets § 3 a omhandler de nye bestemmelser vedrørende udenlandske

firmabiler. Det er således en ændring af den nuværende § 3 a,

stk. 1,

nr. 2. Forslagets § 3 c er derimod en videreførelse af den nuværende

§ 3 a, stk. 1, nr. 1, og vedrører udlændingebiler, dvs.

indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne

benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet.

Samtidig foreslås det at forlænge den periode, hvor der

gives nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene

til nedslag i registreringsafgiften for nye biler.

På grund af forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven

er der behov for at konsekvensændre ligningslovens regler om beskatning af

privat rådighed over udenlandske firmabiler.

Endelig forslås det, at ophæve gebyret for vurdering af nye

køretøjer.

2. Formål og baggrund for de enkelte bestemmelser

2.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven

EF-Domstolen har den 15. september 2005 afsagt dom i sag

C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen). Sagen var en

traktatkrænkelsessag, som Kommissionen havde anlagt, fordi Kommissionen var

af

den opfattelse, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om opkrævning og

betaling af registreringsafgift for udenlandske firmabiler var i strid med

EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, sammenholdt med

bestemmelsen om medlemslandenes loyalitetsforpligtelse i EF-traktatens

artikel

10.

Traktatkrænkelsessagen angik to regelsæt, henholdsvis

reglerne om den

»

tidligere ordning

«

og reglerne om den

»

ændrede ordning

«,

som med virkning fra 1. juli 1999 blev indført ved lov nr. 385 af 2. juni

1999.

Reglerne om den

»

tidligere ordning

«

indebærer, at en arbejdstager, der er ansat i udlandet og bosat i Danmark,

ikke

- bortset fra visse særlige situationer - kan anvende en udenlandsk

indregistreret firmabil i Danmark, uden at den bliver indregistreret i

Danmark,

og der betaltes fuld registreringsafgift. Den

»

ændrede ordning

«

giver en herboende udenlandsk ansat

arbejdstager mulighed for at opnå tilladelse til at anvende en udenlandsk

firmabil her i landet. Efter registreringsafgiftslovens § 3 a er det en

betingelse, at der i en sådan situation er betalt afgift enten på dagsbasis

eller kvartalsvis svarende til varigheden af den periode, som tilladelsen til

kørslen i Danmark gælder for. Det er også en betingelse, at arbejdstagerens

ansættelse hos den udenlandske arbejdsgiver udgør arbejdstagerens

hovederhverv.

Er betingelsen om hovederhverv ikke opfyldt, gælder den

»

tidligere

ordning

«

fortsat.

EF-Domstolen foretog i relation til

den gældende bestemmelse i

registreringsafgiftslovens

§ 3 a en vurdering af bestemmelsens betingelser om henholdsvis

hovederhverv i den udenlandske virksomhed og betaling af en afgift.

I relation til kriteriet om hovederhverv fastslog

EF-Domstolen, at kriteriet ikke var i overensstemmelse med traktatens artikel

39, sammenholdt med artikel 10. EF-Domstolens begrundelse var, at den

begunstigede personkreds i forhold til artikel 39 ifølge retspraksis var alle

arbejdstagere, jf. præmis 70 og 64. Som anført af EF-Domstolen i præmis 64

anses arbejdstagerbegrebet for at omfatte personer,

»

der i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden

og efter dennes anvisninger.

«

Det kræves, at der er »

en reel og faktisk beskæftigelse.

« Hvis

beskæftigelsen er af så ringe omfang, at den fremtræder »

som et rent marginalt supplement

« vil den pågældende ikke blive

anset som arbejdstager.

Vedrørende spørgsmålet om registreringsafgiftens

overensstemmelse med traktaten fastslog EF-Domstolen i dommens præmis 72, »

at den foreliggende sag ikke vedrører

registreringsafgiftens sædvanlige funktion, men dens anvendelse på køretøjer

indregistreret i en anden medlemsstat af en ejer, der har sit hjemsted i

denne

stat

«. I præmis 74 fastslog EF-Domstolen, at med forbehold for »

visse undtagelser, der ikke er relevante i

den foreliggende sag, er beskatningen af motorkøretøjer ikke blevet

harmoniseret. Medlemsstaterne kan derfor frit udøve deres

beskatningsbeføjelser

inden for dette område under overholdelse af fællesskabsretten (Cura

Anlagen-dommen præmis 40)

«.

I forlængelse heraf fastslog EF-Domstolen i præmis 76 og

77, at når en firmabil »

i det væsentlige

skal anvendes varigt i Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde,

er situationen sammenlignelig med den, der gav anledning til Cura

Anlagen-dommen. Under disse omstændigheder er det lovligt for Kongeriget

Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af et selskab, som

har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed for en dansk

bosat arbejdstager.

« EF-Domstolen begrundede i præmis 78 dette med, at »

i denne situation er en ligebehandling af de

omhandlende arbejdstageres og de øvrige i Danmark bosattes anvendelse af en

firmabil således lovlig for så vidt angår opkrævningen af en sådan afgift, og

tilstrækkelig til at begrunde hindringen for arbejdskraftens frie

bevægelighed.

«

Endvidere lagde EF-Domstolen vægt på, at tilknytningen til Danmark i den

pågældende situation var størst. Det fremgik af præmis 79, »

såfremt de i denne doms præmis 76 opregnede

betingelser ikke er opfyldt, er den i en anden medlemsstat indregistrerede

firmabils tilknytning til Danmark mindre, hvorfor en anden begrundelse for

den

omhandlende hindring er nødvendig

«.

EF-Domstolen bemærkede i præmis 81, at »

for så vidt som den danske regering finder,

at ordningen med afgift på midlertidig registrering er begrundet i hensynet

til

at undgå skatteunddragelse gennem anvendelse af en firmabil indregistreret i

en

anden medlemsstat, må det fastslås, at en almindelig formodning for

skatteunddragelse

eller skattesvig ikke kan baseres på den omstændighed, at en arbejdsgiver med

hjemsted i en anden medlemsstat stiller en firmabil til rådighed for en

arbejdstager

med bopæl i Danmark med henblik på erhvervsmæssige eller erhvervsmæssig og

privat anvendelse. En sådan formodning kan således ikke begrunde en

skatteforanstaltning,

der griber ind i udøvelsen af en grundlæggende frihed, som traktaten sikrer.

«

I præmis 83 anførte EF-Domstolen, at »

denne

konstatering gælder ikke alene for en erhvervsmæssig anvendelse af

firmabilen,

men også for en privat anvendelse, der er accessorisk i forhold til den

erhvervsmæssige anvendelse (jf. i denne retning Ledoux-dommen, præmis 18)

«.

EF-Domstolen havde tidligere i forbindelse med vurderingen af

anvendelsesområdet for artikel 39 i præmis 50 henvist til Ledoux og anførte,

at

»

således som EF-Domstolen har fastslået i

præmis 18 i sin dom af 6. juli 1988, Ledoux (sag 128/86, Sml. S. 3741),

berører

den omstændighed, at en arbejdstager, for så vidt angår arbejdsvilkårene,

stilles ringere end sine kolleger med bopæl i arbejdsgiverens hjemstat,

direkte

arbejdstagerens udøvelse af sin ret til fri bevægelighed inden for

Fællesskabet.

«

Det skal til orientering nævnes, at Ledoux var en belgisk

bosat arbejdstager, der arbejdede hos et firma med hjemsted i Frankrig.

Firmaet

havde stillet Ledoux en fransk indregistreret firmabil til rådighed. Ifølge

ansættelsesforholdet skulle Ledoux benytte bilen som led i dennes erhverv,

men

han måtte også benytte køretøjet privat. Sagen var en præjudiciel

forelæggelse

og angik spørgsmålet, hvorvidt det var i strid med fællesskabsretten (speciel

momsreglerne), at Belgien pålagde moms på et motorkøretøj, der var ejet af et

fransk firma, og indregistreret og afgiftsberigtiget i Frankrig, når

motorkøretøjet midlertidig blev brugt i Belgien af en belgisk bosat ansat

både

i erhvervsmæssig henseende og privat.

Lovforslaget har til formål at bringe

registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i

overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstolen har fastslået ved

dommen af 15. september 2005 (firmabildommen).

2.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte indførte

personbiler

Lovforslaget har til formål at hindre, at der opstår en

konkurrencefordrejning mellem nye og brugte indførte brændstoføkonomiske

biler.

Efter de gældende regler har særligt brændstoføkonomiske biler, der indføres

som brugte skulle afgiftsberigtiges som almindelige ikke særligt

brændstoføkonomiske biler siden udgangen af 2005.

Det foreslås at forlænge den periode, hvor der gives

nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der på grund af lavt

brændstofforbrug, opfylder kravene til nedslag i registreringsafgiften for

nye

biler.

Da der kan være afgiftsberigtiget særligt

brændstoføkonomiske biler med den højere registreringsafgift efter de

gældende

regler, foreslås det, at denne del af lovforslaget får virkning fra og med

den

1. januar 2006.

2.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven

På grund af forslaget om ændring af

registreringsafgiftsloven er der behov for at konsekvensændre ligningslovens

regler om beskatning af privat rådighed over udenlandske firmabiler. Det

foreslås

at nyaffatte ligningslovens regel om værdiansættelse af firmabiler, som enten

ikke indregistreres i Danmark, eller som er omfattet af forslaget til

registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4. Det vil sige biler, om

hvilke

told- og skatteforvaltningen skal afgøre, om de skal afgiftsberigtiges.

Nyaffattelsen medfører i overensstemmelse med gældende ret, at grundlaget for

beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil er det samme, uanset hvor

bilen

er anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller

udenlandsk.

2.4. Ophævelse af gebyret for vurdering af nye

køretøjer

I oktober 2004 rettede Kommissionen henvendelse om

registreringsafgiftslovens system for anmeldelse af priser. Henvendelsen

skete

i form af en åbningsskrivelse, der er et indledende skridt i en

traktatkrænkelsesprocedure. Den danske regering besvarede henvendelsen i

overensstemmelse med et notat om sagen, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 21. december 2004.

Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at

sagens kerne ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men at

gebyret for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede

situationer

behandles forskelligt afhængigt af, om der er tale om handel gennem de

sædvanlige handelskanaler eller tale om direkte import. Det skyldes, at der

ved

parallelt importerede køretøjer typisk er tale om så få eksemplarer, at der

sker en vurdering af køretøjet i stedet for en (gebyrfri) prisanmeldelse. Det

foreslås derfor, at gebyrerne for vurdering af nye biler og motorcykler, der

skal afgiftsberigtiges her i landet, ophæves.

3. De enkelte forslags indhold

3.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven

3.1.1 Gældende ret

Det følger af registreringsafgiftslovens § 1,

stk. 1, at der skal betales registreringsafgift af motorkøretøjer, som

skal indregistreres efter færdselsloven. Efter færdselsloven er det

hovedreglen,

at dansk bosatte ikke må køre i et udenlandsk indregistreret køretøj her i

landet. Køretøjet skal indregistreres i Danmark, og der skal i den

forbindelse

som udgangspunkt betales afgift efter registreringsafgiftsloven. Disse regler

blev, som nævnt under afsnit 2.1, under retssagen omtalt som »den tidligere

ordning«.

Bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske køretøjer i

Danmark (Bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004), indeholder visse

udtagelser til indregistreringspligten. En af undtagelserne følger af

bekendtgørelsens

§ 17, stk. 4, hvoraf det følger, »at endvidere må en person med

bopæl

her i landet føre et motorkøretøj, der stilles til rådighed af en virksomhed

eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, med henblik på enten

erhvervsmæssigt eller erhvervsmæssig og privat anvendelse i det pågældende

udland og her i landet. Beskæftigelse ved virksomheden eller det faste

driftssted skal udgøre den pågældende persons hovederhverv. Det er en

forudsætning for kørslen, at de statslige told- og skattemyndigheder efter

ansøgning har meddelt tilladelse til, at der betales registreringsafgift af

køretøjet efter de særlige regler herom. Tilladelse skal medbringes i

motorkøretøjet under kørsel her i landet og på forlangende vises til

politiet.

Motorkøretøjet må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelse,

eller af personer, der hører til den pågældende husstand«. De særlige regler,

der henvises til, er registreringsafgiftslovens § 3 a.

Registreringsafgiftslovens § 3 a giver mulighed for at

betale en ratevis (kvartalsvis) afgift i stedet for fuld afgift i visse

situationer.

Ifølge lovens § 3 a kan en herboende person føre et

udenlandsk køretøj, som vedkommende får stillet til rådighed af en virksomhed

eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, med henblik på enten

erhvervsmæssig

anvendelse eller erhvervsmæssig og privat anvendelse i dette land og her i

landet. Det er en forudsætning, at told- og skatteforvaltningen har givet

tilladelse til, at der betales registreringsafgift af køretøjet efter de

særlige regler herom. Det er desuden en betingelse for at få tilladelse, at

den

herboende person, som har det udenlandske køretøj til rådighed, har det som

sit

hovederhverv at arbejde for den udenlandske arbejdsgiver. Ved hovederhverv

forstås,

at den ansatte er beskæftiget i en fuldtidsstilling eller oppebærer mindst

halvdelen af sin arbejdsindkomst fra arbejde for den udenlandske

arbejdsgiver.

Det er endvidere en betingelse, at køretøjet skal bruges erhvervsmæssigt og

privat både i Danmark og i det land. Er betingelserne i lovens § 3 a

ikke

opfyldt, skal der svares fuld afgift af køretøjet.

Pligten til at betale afgift og tillæg påhviler den, der

stiller køretøjet til rådighed for den herboende person. Afgiften kan enten

betales kvartalsvis eller som en dagsafgift. Dagsafgiften finder kun

anvendelse

ved ren erhvervsmæssig kørsel.

Registreringsafgiftslovens § 3 a blev indført ved lov

nr. 385 af 2. juni 1999, med virkning fra 1. juli 1999. Bestemmelsen blev

indført på baggrund af, at Kommissionen havde indledt den administrative

procedure i traktatkrænkelsessagen mod Danmark. Som nævnt under afsnit 2.1

blev

disse regler under retssagen omtalt som »den ændrede ordning«.

3.1.2 Forslaget

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens §§ 1 og 3

a ændres i overensstemmelse med de kriterier, som EF-Domstolen har fastsat i

dommen af 15. september 2005. Det indebærer, at hovederhvervskriteriet

fjernes.

Der indsættes to nye kriterier i overensstemmelse med dommens præmis 76,

hvorefter afgiftspligten afhænger af, om

køretøjet i det væsentlige skal

anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde.

I forhold til gældende ret sker der hermed en afgørende

ændring, idet en udenlandsk firmabil, der benyttes af en herboende

arbejdstager

eller selvstændigt erhvervsdrivende, i visse tilfælde ikke er afgiftspligtig.

Det er stadigvæk færdselsloven, der regulerer, hvornår et

køretøj skal indregistreres..

Udgangspunktet

efter færdselsloven er, at en dansk bosat skal anvende en dansk

indregistreret

bil.

Fremtidigt vil dette udgangspunkt i visse situationer blive

fraveget for de firmabiler, der stilles til rådighed for en herboende

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

For denne gruppe forslås, at hvis de er bosat i Danmark og

anvender firmabilen både i Danmark og i udlandet, kan de anvende en

udenlandsk

indregistreret firmabil afgiftsfrit i Danmark, hvis told- og

skatteforvaltningen

efter ansøgning har afgjort, at køretøjet ikke er afgiftspligtigt efter

registreringsafgiftsloven. Køretøjet vil også kunne indregistreres i Danmark.

Det skal til orientering nævnes, at forskellen på dansk eller udenlandsk

indregistrering er, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift

eller brændstofforbrugsafgift af personbiler til Danmark.

I det efterfølgende tages der udgangspunkt i, at firmabilen

er indregistreret i udlandet. Men som nævnt vil en afgiftsfri bil også kunne

indregistreres i Danmark.

Det skal til orientering nævntes, at som følge af dette

forslag, vil der blive foretaget de fornødne ændringer i bekendtgørelse om

benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark (Bekendtgørelse nr. 880 af 23.

august 2004).

EF-Domstolen har fastslået, at hvis et køretøj i det

væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne

måde,

må Danmark opkræve registreringsafgift af køretøjet.

Det følger således af dommen, at der er to betingelser, som

begge skal være opfyldt for, at Danmark har beskatningskompetence for en

herboendes anvendelse af en udenlandsk firmabil på dansk territorium. Der

skal

for det første være tale om en

»

varig

«

anvendelse af køretøjet.

Dette har betydning for den tidsmæssige udstrækning af anvendelsen. For det

andet skal firmabilen i det »væsentlige« anvendes i Danmark. Denne betingelse

vedrører omfanget af brugen af firmabilen i Danmark i forhold til omfanget af

brugen i udlandet.

EF-Domstolen uddyber derudover ikke nærmere, hvad der skal

forstås ved, at et køretøj anses for i det væsentlige at blive anvendt varigt

i

Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde. Dette spørgsmål har

været drøftet med Kommissionen.

På den baggrund forslås det, at der indføres to objektive

kriterier ved vurderingen af, hvor køretøjet i det væsentligste skal anvendes

varigt eller faktisk anvendes på denne måde, henholdsvis et dagskriterium og

et

kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet

12-måneders periode. Begge kriterier skal være opfyldt, før køretøjet er

afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven. Den 12-måneders periode

behøver ikke at følge kalenderåret, men kan starte på hvilket som helst

tidspunkt i løbet af året og i løbet af et ansættelsesforhold. Efter en

12-måneders periode starter en ny 12-måneders periode. Hvis et

ansættelsesforhold varer tre år, indeholder forholdet tre på hinanden

følgende

12-måneders perioder.

Dagskriteriet

indebærer,

at såfremt køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller

faktisk

er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, anses køretøjet som værende

anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis

køretøjet

anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder,

vil

der ikke skulle betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis

betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark,

tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis den pågældende firmabil

samme dag

anvendes

både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

·

Hvis anvendelsen i udlandet er

helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte

dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder

uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

·

Hvis anvendelsen i udlandet alene

er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk

territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig

eller

privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil

tæller således alene med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen

samme dag har været anvendt privat både i Danmark og udlandet. Har bilen

alene

været anvendt i udlandet og alene i privat henseende, tæller denne dag ikke

med

hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Ved

kilometerkriteriet

bliver omfanget

af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget

af

antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.

Det

betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i

udlandet i forhold til den samlede kørsel af firmabilen i Danmark, dvs. både

privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en periode af 12 måneder. Hvis

køretøjet inden for den pågældende 12-måneders periode i udlandet i

erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark,

anses køretøjet for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark eller

faktisk på denne måde. Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferie eller

weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Hvis en firmabil i overensstemmelse med alene et af

kriterierne (dagskriteriet eller kilometerkriteriet) ikke er afgiftspligtig i

Danmark, har det ingen betydning, at firmabilen opfylder det andet kriterium.

Dette betyder, at hvis firmabilen i overensstemmelse med kilometerkriteriet

ikke bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, bliver køretøjet ikke

afgiftspligtigt, selvom firmabilen efter dagskriteriet faktisk i perioden

bliver anvendt flere end 183 dage i Danmark. Begge kriterier skal være

opfyldt,

før en udenlandsk indregistreret firmabil er omfattet af afgiftspligten i

registreringsafgiftsloven.

Et udenlandsk indregistreret køretøjs kørsel består af

privat og erhvervsmæssig kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet

omfatter i den forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. For både

dagskriteriet

og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side ses på den samlede

kørsel

i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på

den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet

tælles ikke med, når det opgøres, om kriterierne er opfyldt.

Ved vurdering af, om der kan opnås afgiftsfritagelse indgår

den

erhvervsmæssige kørsel i udlandet,

der udgøres af

erhvervsmæssig kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i

Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del, der foregår i

Danmark.

Den

samlede kørsel i Danmark

er i denne sammenhæng privat og

erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen

mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads, der foregår i

Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår således i opgørelsen

af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til

eksempelvis

arbejdspladsen i Tyskland anses hele turen for erhvervsmæssig kørsel i

udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til

kilometerkriteriet.

Skattemæssigt anses kørsel mellem bopæl og arbejde i en

firmabil for at være privat kørsel. Dette gælder, uanset om der køres i

Danmark

eller i udlandet eller både i Danmark og i udlandet. Dette lovforslag ændrer

ikke på den skattemæssige behandling af kørsel mellem bopæl og arbejde i en

firmabil.

De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at

firmabilen også anvendes til private formål, jf. dommens præmis 83. Det er i

forhold til registreringsafgiften et anliggende mellem arbejdsgiver og

arbejdstager, hvorvidt køretøjet også må anvendes privat. Lig de gældende

regler i registreringsafgiftslovens § 3 a kan den herboende hustand

efter

de foreslåede ændringer også anvende køretøjet til privat kørsel.

De objektive dags- og kilometerkriterier er valgt, fordi de

vurderes at være egnet til at sikre en ensartet administration af reglerne.

I forhold til en herboende arbejdstager vil de foreslåede

regler om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor

den

udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted

i

en anden medlemsstat.

De foreslåede ændringer vil ligeledes omfatte herboende

selvstændige erhvervsdrivende, der benytter en udenlandsk indregistreret

firmabil. Dette har baggrund i, at EF-Domstolen fortolker EF-traktatens

artikel

43 (den frie etableringsret), og EF-traktatens artikel 49 (den frie

udveksling

af tjenesteydelser), parallelt med artikel 39 (arbejdskraftens frie

bevægelighed). EF-Domstolen har senest fastslået dette ved Domstolens dom af

den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og C-152/04

(

Claude Nadin, Nadin-Lux SA og Jean-Pascal Durré).

Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer for

anvendelse af en udenlandsk firmabil også skal finde anvendelse i den

situation, hvor der er tale om en herboende selvstændig erhvervsdrivende, der

udøver virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller artikel 49.

Til orientering skal det nævnes, at de to artikler har

følgende ordlyd.

Artikel 43 – afskaffelse af restriktioner for den

frie etableringsret:

»Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der

forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at

etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også

hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats

område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende

kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder,

herunder navnlig selskaber i den i artikel 48 anførte betydning, på de

vilkår,

som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne

statsborgere.«

Artikel 49 – fri udveksling af tjenesteydelser:

»Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der

forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden

for Fællesskabet, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er

bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende

ydelse.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret

flertal vedtage at udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel

til

tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for

Fællesskabet.«

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal

anvendes varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i

registreringsafgiftsloven, indebærer forslaget, at der kan betales en ratevis

(kvartalsvis) afgift. Dette svarer til den gældende ordning i lovens § 3

a. I forhold til den gældende regel i lovens § 3 a er der som

udgangspunkt

ingen forskel i forhold til betalingen af afgiften.

Der er dog den væsentlige ændring, at såfremt et

afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det

væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte

registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at told- og

skatteforvaltningen ansøges herom, da det er told- og skatteforvaltningen,

der

alene har kompetencen til at afgøre, hvorvidt et køretøj ikke er

afgiftspligtig.

Forslaget indeholder også en hjemmel til, at told- og

skatteforvaltningen efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige

tilfælde kan fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at

hvis

der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige

omstændigheder,

der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af

afgiftspligten, kan told- og skatteforvaltningen efter en konkret vurdering

fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering

eksempelvis

finde anvendelse i den situation, hvor den herboende arbejdstager er blevet

indlagt på hospitalet i en periode, og derfor ikke har kunne anvende

firmabilen

i udlandet i perioden.

Som følge af de ændrede kriterier for afgiftsberigtigelse

af udenlandske firmabiler, forslås det, at dagsafgiften afskaffes.

Dagsafgiften

har primært været anvendt i de situationer, hvor bilen i det væsentlige er

blevet anvendt varigt i en anden medlemsstat af en herboende arbejdstager.

Sådanne situationer vil ikke længere være omfattet af afgiftspligten.

3.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomisk brugte

indførte personbiler

3.2.1 Gældende ret

Ved lov nr. 948 af 20. december og lov nr. 964 af 20.

december 1999 blev registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften (grøn

ejerafgift) med virkning fra 1. januar 2000 ændret således, at

afgiftsbelastningen

for særligt brændstoføkonomiske biler blev lavere end den givet pris,

brændstoføkonomi

og brændstoftype, var efter de indtil da gældende regler. Indtil 2005 havde

denne ændring også virkning for brugte, indførte, brændstoføkonomiske biler.

Med forslaget ligestilles brugte, indførte, brændstoføkonomiske biler også

fremover

med nye brændstoføkonomiske biler.

3.2.2 Forslaget

Det foreslås at forlænge den periode, hvor der gives

nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til

nedslag i registreringsafgiften for nye biler.

3.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven

3.3.1 Gældende ret

En person, der beskattes i Danmark, er skattepligtig af fri

bil, hvis han eller hun råder privat over arbejdsgiverens eller hvervgiverens

bil. Det er den private rådighed over firmabilen, der beskattes. Omfanget af

den faktiske private brug af firmabilen er ikke relevant for beskatningen.

Der skal ske beskatning:

·

uanset om arbejdsgiveren er dansk

eller udenlandsk,

·

uanset i hvilket land

arbejdsgiveren har anskaffet bilen,

·

uanset om bilen er indregistreret

i Danmark eller i et andet land,

·

uanset om arbejdsgiveren ejer

bilen eller har lejet den, og

·

uanset om bilen benyttes i Danmark

eller i udlandet, herunder også hvis bilen kun benyttes i udlandet.

Den skattepligtige værdi af fri bil

Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som en

procentdel af bilens værdi. Den skattepligtige værdi af en firmabil opgøres

som

25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20

pct.

af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Den

skattepligtige værdi skal dog altid beregnes af mindst 160.000 kr., jf.

ligningslovens § 16, stk. 4, 2. pkt.

Bilens værdi - værdiansættelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5.

pkt., at man ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i

landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a,

stk. 6,

skal anvende den værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen

af

en tilsvarende bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.

Sidstnævnte bestemmelser regulerer værdiansættelsen af firmabiler, der er

indregistreret i Danmark, og hvoraf der skal svares fuld registreringsafgift.

For biler, der er anskaffet højst tre år efter første

indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvor første

indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår, til den

oprindelige

nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 4, 3. pkt. Nyvognsprisen er fakturaprisen, inkl. moms,

registreringsafgift, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf.

Vestre

Landsrets dom af 8. januar 2004 (SKM2004.18.VLD).

For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive

eventuelle istandsættelsesudgifter, jf. ligningslovens § 16,

stk. 4,

4. pkt.

Firmabiler, som arbejdsgiveren lejer, værdiansættes på

samme måde, som firmabiler arbejdsgiveren ejer, det vil sige, som om bilen

var

erhvervet til eje på tidspunktet for indgåelsen af lejeaftalen.

3.3.2 Forslaget

Som konsekvens af forslaget om ændring af

registreringsafgiftsloven, foreslås det at nyaffatte ligningslovens

§ 16,

stk. 4, 5. pkt., om værdiansættelsen af firmabiler, som enten ikke

indregistreres i Danmark, eller som er omfattet af forslaget til

registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. dette lovforslags

§ 1, nr. 4. Det foreslås, at sådanne firmabiler skal ansættes til samme

værdi som en tilsvarende firmabil, der er indregistreret i Danmark. Det

tydeliggøres herved, at alle firmabiler, som stilles til privat rådighed for

personer, der er skattepligtige i Danmark, skal ansættes til en værdi, der

svarer til værdien af en tilsvarende firmabil, som er anskaffet og

indregistreret i Danmark mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.

Den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16,

stk. 4, 5. pkt., svarer til praksis efter den gældende § 16,

stk. 4, 5. pkt., om firmabiler, der stilles til privat rådighed for en

herboende skattepligtig af en arbejdsgiver, der har hjemsted i udlandet.

3.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye

køretøjer

3.4.1 Gældende ret

For nye biler og motorcykler, der skal afgiftsberigtiges

efter registreringsafgiftsloven, men hvor der ikke er anmeldt en pris,

fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet, og afgiften

forhøjes med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler, jf. lovens

§ 9, stk. 4 og 5.

3.4.2 Forslaget

Efter denne del af forslaget ophæves det gebyr, der efter

gældende regler opkræves, når nye biler og motorcykler skal afgiftsberigtiges

på grundlag af en vurderet afgiftspligtig værdi. Forslaget berører

fortrinsvis

biler og motorcykler, der indføres enkeltvis eller i meget få eksemplarer.

Disse typer afgiftsberigtigelse vil blive billigere. For motorcykler er

besparelsen 500 kr. og for biler er den 1.000 kr.

Forslaget betyder, at det bliver billigere at indføre og

afgiftsberigtige biler og motorcykler enkeltvist.

4.

Provenumæssige

konsekvenser

4.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven

De provenumæssige konsekvenser kan kun skønnes med stor

usikkerhed.

Der er kun et begrænset antal udenlandske firmabiler, der

betaler ratevis (kvartalsvis) afgift efter gældende regler. Derfor er de

umiddelbare konsekvenser ved uændret adfærd i størrelsesordenen 1 mio. kr.

årligt.

Den foreslåede ændring vil formentlig føre til ændret

adfærd, således at en del firmabiler, der i dag betaler registreringsafgift

efter hovedreglen, fremover vil blive omfattet af reglerne for udenlandske

firmabiler og enten blive helt fritaget for afgift eller kunne betale ratevis

(kvartalsvis) afgift. Under en række forudsætninger skønnes, at den varige

effekt på det statslige provenu bliver et tab i størrelsesordenen 15-20 mio.

kr.

I en periode vil der imidlertid komme større provenutab.

Det skyldes, at de ekstra udenlandske firmabiler går fra en situation, hvor

der

betales registreringsafgift på købstidspunktet til at der betales løbende.

For

en bil, der går fra normal registreringsafgift til ratevis (kvartalsvis)

afgift

betyder det, at staten får færre afgiftsindtægter i købsåret, men flere

afgiftsindtægter de efterfølgende år.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at statens provenu

reduceres med 155 mio. kr. i 2006, 135 mio. kr. i 2007, 120 mio. kr. i 2008

og

15-20 mio. kr. fra 2009 og efterfølgende år.

4.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte

indførte personbiler

Når det gælder brugte biler med særligt god

brændstoføkonomi, vil der skønsmæssigt være et tab for statskassen på ca.

5.000

kr. pr. bil sammenholdt med de gældende regler, givet at der ellers anskaffes

en anden bil til samme pris inkl. afgift. Antages det, at antallet af

registreringer af brugte indførte særligt brændstoføkonomiske biler er 2

– 300

stk. årligt vil det årlige provenutab udgøre 1 – 1,5 mio. kr.

4.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Forslaget om ændring af ligningsloven skønnes ikke at have

provenumæssige konsekvenser. Den foreslåede konsekvensændring svarer til

praksis

efter gældende regler, hvorefter grundlaget for beregning af den

skattepligtige

værdi af fri bil er det samme, uanset hvor bilen er anskaffet og

indregistreret,

og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.

4.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye

køretøjer

Der afgiftsberigtiges ca. 3.000 nye køretøjer årligt på

grundlag af en vurderet afgiftspligtig værdi, heraf er ca. 800 motorcykler.

Det

skønnes på dette grundlag, at provenutabet for statskassen ved gennemførelse

af

forslaget udgør 2,5 – 2,6 mio. kr. årligt.

5.

Administrative

konsekvenser for stat, amt og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

6.

Økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative

lettelser på 128 kr. pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange

virksomheder, der vil være omfattet. Styrelsen vurderer endvidere, at den

indførte tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de

omfattede virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke

at

være af et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

7.1. Udenlandske firmabiler –

registreringsafgiftsloven

Hvis et køretøj efter det foreslåede dagskriterium eller

kilometerkriterium i det væsentlige bliver anvendt varigt i udlandet,

medfører

lovforslaget, at køretøjet ikke skal afgiftsberigtiges efter

registreringsafgiftsloven.

Desuden vil forslaget som følge af afskaffelsen af

hovederhvervskriteriet medføre, at der er flere køretøjer, som vil kunne

afgiftsberigtiges

efter ratevis (kvartalsvis) ordningen.

7.2. Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte

indførte personbiler

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7.3 Udenlandske firmabiler - ligningsloven

Forslaget om ændring af ligningsloven har ingen

administrative konsekvenser for borgerne.

7.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye

køretøjer

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke nævneværdige miljømæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

9.1 Udenlandske firmabiler -

registreringsafgiftsloven

Den del af forslaget, der angår registreringsafgiften for

udenlandske firmabiler, er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 15.

september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen). Der

henvises herom til de almindelige bemærkninger - afsnit 3.1.2.

9.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte

indførte personbiler

Forslaget går ud på at ligestille eventuelle meget

brændstoføkonomiske biler, der måtte blive indført fra udlandet, med

tilsvarende biler, der registreres 1. gang her i landet, når det gælder

registreringsafgiften. Denne del af lovforslaget skønnes at bringe

registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.

9.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven

EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag C-464/02,

Kommissionen mod Danmark, angår alene registreringsafgift og ikke spørgsmålet

om beskatning af personer, der er skattepligtige i Danmark. Den foreslåede

konsekvensændring af ligningsloven vurderes at være i overensstemmelse med

EU-retten. Nyaffattelsen af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.,

medfører i overensstemmelse med gældende praksis, at grundlaget for

beregningen

af den skattepligtige værdi af en firmabil er det samme, uanset hvor bilen er

anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller

udenlandsk. Skattemæssigt er der ingen forskel på, om den skattepligtige har

en

dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, eller om den skattepligtige har en

dansk eller udenlandsk indregistreret firmabil til privat rådighed.

8.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye

køretøjer

I oktober 2004 rettede Kommissionen, ved en såkaldt

åbningsskrivelse, henvendelse Danmark om registreringsafgiftslovens system

for

anmeldelse af priser for biler. Den danske regering besvarede henvendelsen i

overensstemmelse med notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg

den

21. december 2004.

Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at sagens

kerne nu ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men at

gebyret

for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede situationer

behandles

forskelligt afhængigt af om der er tale om handel gennem de sædvanlige

handelskanaler

eller tale om direkte import. Denne del af lovforslaget skønnes derfor at

bringe registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har været sendt i høring hos relevante parter

og har samtidig været tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Når lovforslaget er vedtaget, vil loven være tilgængelig på

Skatteministeriets hjemmeside.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de

nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk. De nye regler vil ligeledes fremgå

af Punktafgiftsvejledningen og Ligningsvejledningen på www.skat.dk.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i

Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,

Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler

Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske

Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Handel og Service, Dansk Landbrug,

Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, Dansk Told &

Skatteforbund, Datatilsynet, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De

Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Erhvervenes Transportudvalg, Finansieringsinstituttet for Industri og

Håndværk,

Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, FDM,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Handel,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Transport og Serviceerhvervene (HTS),

Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Landsbrugsrådet, Landsskatteretten,

Lederne,

MC-Touring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens

Landsforbund, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Transport- og

Energiministeriet,

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets

kommentarer hertil bliver medtaget som bilag til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenserne for lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Udenlandske

firmabiler – registreringsafgiftsloven

Under en række forudsætninger skønnes, at den varige

effekt på det statslige provenu bliver et tab i størrelsesordenen 15-20 mio.

kr.

Fradrag for særlig

brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler

Ved et antal registreringer af brugte indførte særligt

brændstoføkonomiske biler på 2 – 300 stk. årligt vil det årlige

provenutab udgøre 1 – 1,5 mio. kr.

Ophævelse af gebyret

for vurdering af nye køretøjer

Det skønnes, at provenutabet for statskassen ved gennemførelse

af forslaget udgør 2,5 – 2,6 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om

forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative lettelser på 128 kr.

pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange virksomheder, der vil være

omfattet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Styrelsen vurderer endvidere, at den indførte

tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de omfattede

virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke at være af

et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Udenlandske firmabiler

– registreringsafgiftsloven

De øvrige forslag har

ingen administrative

konsekvenser for borgerne

Hvis et køretøj efter det foreslåede dagskriterium eller

kilometerkriterium i det væsentlige bliver anvendt varigt i udlandet,

medfører lovforslaget, at køretøjet ikke skal afgiftsberigtiges efter

registreringsafgiftsloven.

Desuden vil forslaget som følge af afskaffelsen af hovederhvervskriteriet

medføre, at der er flere køretøjer, som vil kunne afgiftsberigtiges efter

ratevis (kvartalsvis) ordningen.

Forholdet til EU-retten

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Den del af forslaget, der angår registreringsafgiften

for udenlandske firmabiler, er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af

15. september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen).

Der henvises herom til de almindelige bemærkninger - afsnit 3.1.2.

Fradrag for særlig

brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler

Forslaget går ud på at ligestille eventuelle meget

brændstoføkonomiske biler, der måtte blive indført fra udlandet, med

tilsvarende biler, der registreres 1. gang her i landet, når det gælder

registreringsafgiften. Denne del af lovforslaget skønnes at bringe

registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Den foreslåede konsekvensændring af ligningsloven

vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Nyaffattelsen af

ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., medfører i overensstemmelse

med gældende praksis, at grundlaget for beregningen af den skattepligtige

værdi af en firmabil er det samme, uanset hvor bilen er anskaffet og

indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.

Ophævelse af

gebyret for vurdering af nye køretøjer

I oktober 2004 rettede Kommissionen henvendelse om registreringsafgiftslovens

system for anmeldelse af priser. Den danske regering besvarede henvendelsen i

overensstemmelse med notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 21. december 2004.

Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at

sagens kerne nu ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men

at gebyret for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede

situationer behandles forskelligt afhængigt af om der er tale om handel

gennem de sædvanlige handelskanaler eller tale om direkte import. Denne del

af lovforslaget skønnes at bringe registreringsafgiftsloven i bedre

overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge

af opdelingen af den eksisterende § 3 a til forslagets § 3 a og 3

c,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser har til formål at gennemføre de

nødvendige ændringer i registreringsafgiftslovens bestemmelser som følge af

EF-Domstolens dom af 15. september 2005 (firmabildommen).

EF-Domstolen foretog i relation til

den gældende bestemmelse i

registreringsafgiftslovens

§ 3 a en vurdering af bestemmelsens betingelser om henholdsvis

hovederhverv i den udenlandske virksomhed og betaling af en afgift.

EF-Domstolen gav Kommissionen medhold for så vidt angår den

tidligere ordning, der ansås for at være i strid med EF-traktatens artikel

39,

sammenholdt med artikel 10. For så vidt angår den ændrede ordning

tilsidesatte

EF-Domstolen betingelsen om hovederhverv. EF-Domstolen henviste til, at der i

relation til arbejdstagerbegrebet i traktatens artikel 39 navnlig krævedes en

reel og faktisk beskæftigelse. EF-Domstolen fastslog, at når en firmabil

»

i det væsentlige skal anvendes

varigt i Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde er det

lovligt

for Kongeriget Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af

et

selskab, som har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed

for

en dansk bosat arbejdstager

«, jf. præmis 76 og 77.

På denne baggrund indebærer forslaget en ændring i forhold

til, hvornår en udenlandsk indregistreret firmabil betragtes som værende et

afgiftspligtigt motorkøretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Forslaget indeholder dernæst en ændring af anvendelsesområdet for

registreringsafgiftslovens § 3 a, hvorefter der kan opnås tilladelse til

ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgiften for motorkøretøjer i

grænsegænger-situationer.

Ved lovændringen er det forsat et krav, at motorkøretøjet

tilhører en udenlandsk virksomhed, dvs. en virksomhed med hjemsted eller fast

forretningssted i udlandet. Motorkøretøjet skal stilles til rådighed for en

herboende

arbejdstager i den udenlandske virksomhed. Arbejdstagerbegrebet skal forstås

i

overensstemmelse med EF-traktatens artikel 39 og EF-Domstolens retspraksis

herom.

Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den

udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har

instruktionsbeføjelsen

i forhold til arbejdstageren.

De foreslåede ændringer vil ligeledes omfatte herboende

selvstændige erhvervsdrivende, der udfører virksomhed omfattet af enten

EF-traktatens artikel 43 eller 49. Dette har baggrund i, at EF-Domstolen

fortolker EF-traktatens artikel 43 (den frie etableringsret), og

EF-traktatens

artikel 49 (den frie udveksling af tjenesteydelser), parallelt med artikel 39

(arbejdskraftens frie bevægelighed). EF-Domstolen har senest fastslået dette

ved domstolens dom af den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og

C-152/04 (Claude Nadin, Nadin-Lux SA og Jean-Pascal Durré).

I disse sager fastslog Domstolen, at artikel 43 er

til hinder for, at nationale bestemmelser i en medlemsstat pålægger en

selvstændig erhvervsdrivende, der er bosat i denne medlemsstat, pligt til i

denne stat at indregistrere firmabil, der er stillet til rådighed for ham af

det selskab, der beskæftiger ham, og som har hjemsted i en anden medlemsstat,

når dette køretøj hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den

førstnævnte medlemsstat eller faktisk anvendes på denne måde.

De foreslåede ændringer omfatter således den situation,

hvor der er tale om en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udøver

virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller artikel 49, og i den

forbindelse

anvender en firmabil. Dette omfatter eksempelvis den situation, hvor en

herboende selvstændig erhvervsdrivendes kørsel i udlandet alene har til

formål

at indhente ordrer mm., og hvor handlen foregår i Danmark. Det afgørende er,

at

der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet.

Det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis fra

EF-Domstolen op til nationale myndigheder, dvs. told- og skatteforvaltningen

at

vurdere, om en person er omfattet af de relevante regler i Traktaten, dvs.

henholdsvis

artikel 39, 43 eller 49. Denne vurdering vil ske ud fra de kriterier, som

EF-Domstolen igennem retspraksis har opstillet.

Det følger af Dommens præmisser, at en udenlandsk

indregistreret firmabil, der stilles til rådighed for en herboende

arbejdstager

af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, alene vil være

afgiftspligtig efter registreringsafgiftsloven, hvis køretøjet i det

væsentlige

skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde.

Der er således to betingelser, som begge skal være opfyldt

for, at Danmark har beskatningskompetence for en herboendes anvendelse af en

udenlandsk firmabil på dansk territorium. Der skal for det første være tale

om en

»varig« anvendelse af køretøjet. Dette har betydning for den tidsmæssige

udstrækning

af anvendelsen. For det andet skal firmabilen i det »væsentlige« anvendes i

Danmark.

Denne betingelse vedrører omfanget af brugen af firmabilen i Danmark i

forhold

til omfanget af brugen i udlandet.

EF-Domstolen uddyber ikke nærmere, hvad der skal forstås

ved, at et køretøj anses for i det væsentlige at blive anvendt eller faktisk

er

blevet anvendt på denne måde.

Ved vurderingen af, hvor køretøjet i det væsentligste skal

anvendes varigt eller faktisk anvendes på denne måde, foreslås det, at der

anvendes såvel et

dagskriterium

som et

kilometerkriterium. Begge

kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode. Den

12-måneders

periode behøver ikke at følge kalenderåret, men kan starte på hvilket som

helst

tidspunkt i løbet af året og i løbet af et ansættelsesforhold. Efter en

12-måneders periode starter en ny 12-måneders periode. Hvis et

ansættelsesforhold varer tre år, indeholder forholdet tre på hinanden

følgende

12-måneders perioder.

Dagskriteriet

indebærer, at hvis

køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er

blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, anses køretøjet som i det

væsentlige at være anvendt varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis

køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12

måneder, vil der ikke skulle betales dansk registreringsafgift for køretøjet.

I

praksis indebærer kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i

Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i

Danmark og i udlandet gælder følgende:

·

Hvis anvendelsen i udlandet er

helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte

dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder,

uanset om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

·

Hvis anvendelsen i udlandet alene

er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk

territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig

eller privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil

tæller således alene med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen

samme dag har været anvendt privat både i Danmark og udlandet. Har bilen

alene

været anvendt i udlandet og alene i privat henseende, tæller denne dag ikke

med

hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Ved

kilometerkriteriet

bliver omfanget

af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget

af

antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.

Det

betyder, at der bliver lagt vægt på antal kørte kilometer i udlandet i

erhvervsmæssig henseende i forhold til den samlede kørsel af firmabilen i

Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en 12 måneders

periode. Hvis køretøjet inden for den pågældende 12-måneders periode i

udlandet

i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark,

anses køretøjet for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark eller

faktisk

på denne måde. Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferie eller

weekendophold

tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Hvis en firmabil i overensstemmelse med alene et af

kriterierne (dagskriteriet eller kilometerkriteriet) ikke er afgiftspligtig i

Danmark, har det ingen betydning, at firmabilen efter det andet kriterium er

omfattet af afgiftspligten. Dette betyder, at hvis firmabilen i

overensstemmelse med kilometerkriteriet ikke bliver anvendt i det væsentlige

varigt i Danmark, bliver køretøjet ikke afgiftspligtigt, selvom firmabilen

efter dagskriteriet faktisk i perioden bliver anvendt flere end 183 dage i

Danmark.

Begge kriterier skal være opfyldt, før en udenlandsk indregistreret firmabil

er

omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven.

Et udenlandsk indregistreret køretøjs kørsel består af

privat og erhvervsmæssig kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet

omfatter i den forbindelse både EU/EØS-lande og tredjelande. For både

dagskriteriet

og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side ses på den samlede

kørsel

i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på

den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet

tælles ikke med, når det opgøres, om kriterierne er opfyldt.

Ved vurdering af, om der kan opnås afgiftsfritagelse indgår

den

erhvervsmæssige kørsel i udlandet,

der udgøres af

erhvervsmæssig kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i

Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del, der foregår i

Danmark.

Den

samlede kørsel i Danmark

er i denne sammenhæng privat og

erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium fratrukket den del af kørslen

mellem

bopælen i Danmark og udenlandsk arbejdsplads, der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejde indgår således i

opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark

til

eksempelvis i Tyskland anses hele turen for erhvervsmæssig kørsel i udlandet,

både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Skattemæssigt anses kørsel mellem bopæl og arbejde i en firmabil

for at være privat kørsel. Dette gælder uanset, om der køres i Danmark eller

i

udlandet eller både i Danmark og i udlandet. Dette lovforslag ændrer ikke på

den skattemæssige behandling af kørsel mellem bopæl og arbejde i en firmabil.

De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at

firmabilen også anvendes til private formål, jf. dommens præmis 83. Det er i

forhold til registreringsafgiften et anliggende mellem arbejdsgiver og

arbejdstager, om køretøjet også må anvendes privat.

Eksempel 1

En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til

fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland eller Sverige,

og

samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel

mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og enten i Tyskland eller i

Sverige, men efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i

Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet

brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da

firmabilen

anvendes mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter det forslåede

dagskriterium ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark. Køretøjet

vil dermed ikke være afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

Eksempel 2

En herboende arbejdstager både arbejder og overnatter i

arbejdsstaten i udlandet mandag til fredag. Firmabilen benyttes til kørsel

til

og fra bopæl og arbejdspladsen henholdsvis mandag og fredag. Køretøjet

benyttes

desuden i Danmark i weekenderne. Køretøjet bliver i løbet af en arbejdsuge

anvendt

fire dage i Danmark. I forhold til dagskriteriet er det alene to af dagene,

der

tæller med i forhold til anvendelsen i Danmark. Dette skyldes, at kørslen to

af

dagene – henholdsvis mandag og fredag – foregår både i Danmark samt

i udlandet

i erhvervsmæssig henseende, og derfor indgår disse to dage ikke i optællingen

af antal dage i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i løbet af en 12-måneders

periode,

vil køretøjet efter dagskriteriet blive brugt ca. 140 dage i Danmark (45 uger

á

2 dage og 7 uger á 7 dage). Da firmabilen anvendes mindre end 183 dage i

Danmark, vil den efter det forslåede dagskriterium ikke i det væsentlige

blive

anvendt varigt i Danmark. Køretøjet vil dermed ikke være afgiftspligtigt

efter

registreringsafgiftsloven.

Eksempel 3

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende bliver

tilknyttet et projekt i udlandet. Situationen er omfattet af enten traktatens

artikel 43 eller 49. Projektet medfører, at vedkommende i projektperioden i

længere perioder, f.eks. syv måneder ad gangen, primært skal opholde sig,

dvs.

overnatte og arbejde i udlandet. Efter dagskriteriet bruges firmabilen i

Danmark i ca. fem måneder, svarende til ca. 150 dage. Da firmabilen anvendes

mindre end 183 dage i Danmark, vil den efter det forslåede dagskriterium ikke

i

det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark. Køretøjet vil dermed ikke være

afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

Eksempel 4

En herboende arbejdstager er ansat ved et tysk firma, som

sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark,

men

kører ca. en gang ugentligt til Tyskland for at deltage i møder og lign.

Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage

årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen anvendt flere

end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige

blive anvendt varigt i Danmark

Hvis firmabilen ligeledes efter kilometerkriteriet i det

væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt i

henhold til registreringsafgiftsloven.

Modsat hvis firmabilen efter kilometerkriteriet derimod

ikke i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er køretøjet ikke

afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

Eksempel 5a

En herboende arbejdstager er ansat ved et tysk firma som

sælger på både det danske og det svenske marked. Arbejdstageren kører

erhvervsmæssigt i Sverige tre dage ugentligt og resten af tiden i Danmark.

Den

erhvervsmæssige kørsel i Sverige er 27.000 km årligt, den erhvervsmæssige

kørsel i Danmark er 18.000 km, og den private kørsel i Danmark er 5.000 km.

Der

er ca. 45 arbejdsuger i løbet af en 12-måneders periode.

Da firmabilen anvendes ca. 135 dage i udlandet og ca. 230

dage i Danmark, anses firmabilen efter dagskriteriet for i det væsentlige at

blive anvendt varigt i Danmark.

Da firmabilen anvendes 27.000 km erhvervsmæssigt i udlandet

og 23.000 km samlet i Danmark (erhvervsmæssig og privat kørsel) bliver

firmabilen ikke efter kilometerkriteriet i det væsentlige anvendt varigt i

Danmark.

Da alene et af de to kriterier er opfyldt, er køretøjet

ikke afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

Eksempel 5b

Samme som 5a, men den private kørsel i Danmark er 10.000

km. Da firmabilen anvendes 27.000 km erhvervsmæssigt i udlandet og 28.000 km

samlet i Danmark (erhvervsmæssig og privat kørsel), anses firmabilen efter

kilometerkriteriet for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark.

Da firmabilen både efter dagskriteriet og

kilometerkriteriet i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er

køretøjet omfattet af afgiftspligten.

Eksempel 6

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin

virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den

selvstændige erhvervsdrivende er i Malmø en gang ugentligt i erhvervsmæssigt

øjemed. Den selvstændige erhvervsdrivende anvender firmabilen erhvervsmæssigt

i

et andet EU-land ca. 50 dage årligt ifølge dagskriteriet, og firmabilen

anvendes ca. 315 dage årligt i Danmark.

Efter dagskriteriet anses firmabilen for i det væsentlige

blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis det samme er gældende efter kilometerkriteriet, er

køretøjet afgiftspligtigt i henhold til registreringsafgiftsloven.

Modsat hvis firmabilen efter kilometerkriteriet derimod

ikke bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, er køretøjet ikke

afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

Eksempel 7

En herboende arbejdstager kører i løbet af en 12-måneders

periode ifølge kilometerkriteriet 17.500 km i Danmark (både erhvervsmæssigt

og

privat), 16.000 kilometer erhvervsmæssigt i udlandet og 3.000 km privat i

udlandet.

Da den erhvervsmæssige kørsel i udlandet er mindre end den

samlede kørsel i Danmark, anses køretøjet efter kilometerkriteriet for i det

væsentlige blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis firmabilen ligeledes efter dagskriteriet i det

væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt i

henhold til registreringsafgiftsloven.

Modsat hvis firmabilen efter dagskriteriet derimod ikke

bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, er køretøjet ikke

afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.

En firmabil anses også for i det væsentlige at blive

anvendt varigt i Danmark, selvom den konkrete bil i en periode på 12 måneder

på

grund af bilskifte ikke opfylder både dagskriteriet og kilometerkriteriet,

såfremt den ansatte eller selvstændige erhvervsdrivende samlet set i den

pågældende periode har anvendt en udenlandsk firmabil i Danmark i det

væsentlige varigt.

Forslaget indeholder endelig også en hjemmel til, at told-

og skatteforvaltningen efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske

særlige

tilfælde kan fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Hvis der i løbet af

en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der

medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af

afgiftspligten, kan told- og skatteforvaltningen efter en konkret vurdering

fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse i den

situation, hvor den herboende arbejdstager er blevet indlagt på hospitalet i

en

periode, og derfor ikke har kunne anvende firmabilen i udlandet i perioden.

Til nr. 5

Den forslåede § 3 a vedrører alene firmabiler omfattet

af den forslåede § 1, stk. 4. Med den foreslåede ændring

videreføres

muligheden for at betale en løbende registreringsafgift.

Registreringsafgiften kan således fortsat betales på to

måder. Enten ved at den fulde registreringsafgift betales ved den første

danske

indregistrering af køretøjet, eller ved at der betales ratevis (kvartalsvis)

registreringsafgift efter lovens § 3 a, stk. 3-7.

Det er stadigvæk færdselsloven, der regulerer, hvornår et

køretøj skal indregistreres.

Udgangspunktet

efter færdselsloven er, at en dansk bosat skal anvende en dansk

indregistreret

bil.

Fremtidigt vil dette udgangspunkt i visse situationer blive

fraveget for de firmabiler, der stilles til rådighed for en herboende

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

For denne gruppe forslås, at hvis de er bosat i Danmark og

anvender firmabilen både i Danmark og i udlandet, kan de anvende en

udenlandsk

indregistreret firmabil afgiftsfrit i Danmark, hvis told- og

skatteforvaltningen

efter ansøgning har afgjort, at køretøjet ikke er afgiftspligtigt efter

registreringsafgiftsloven.

Der vil i den forbindelse blive foretaget de fornødne

ændringer i bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark

(Bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004).

Det er derfor en forudsætning for, at en dansk bosat

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende må benytte en udenlandsk

indregistreret firmabil uden at betale afgift, at told- og

skatteforvaltningen

efter ansøgning har afgjort, om køretøjet er omfattet af afgiftspligten i

registreringsafgiftsloven, eller om køretøjet er afgiftsfrit som følge af

dagskriteriet eller kilometerkriteriet.

Dette omfatter både den situation, hvor bilen, jf. den

foreslåede § 1, nr. 4, ikke er afgiftspligtig i Danmark, og den

situation,

hvor bilen er afgiftspligtig, og den afgiftspligtige samtidig ønsker at

betale

den kvartalsvise afgift, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 3.

Ved told- og skatteforvaltningens behandling af ansøgning,

vil det blive vurderet, om køretøjet i den kommende periode er

afgiftspligtigt

i Danmark. Bevisbyrden for, om køretøjet er omfattet af de forslåede regler

for

udenlandsk indregistreret firmabiler, påhviler den person eller virksomhed,

der

ønsker at anvende disse regler. Dette kan eksempelvis ske ved at vise

kørebøger

eller anden dokumentation. Der vil ikke blive fastsat krav om, at en kørebog

skal anvendes. Det vil således være frivilligt, hvorvidt en kørebog ønskes

anvendt

som dokumentation.

Told- og skatteforvaltningens afgørelse vil kunne påklages

efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.

I forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelsen og til

brug for fastsættelse af afgiftspligten foreslås det, at den udenlandske

arbejdsgiver

skal afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er stillet til rådighed for

den

herboende arbejdstager, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og

kilometerkriteriet skal anvendes. En selvstændig erhvervsdrivende vil

ligeledes

skulle afgive en erklæring om, at køretøjet anvendes i forbindelse med

udøvelse

af denne grænseoverskridende beskæftigelse, samt hvor køretøjet i forhold til

dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes. Der vil ligeledes på

anmodning skulle fremvises anden dokumentation i forhold til arbejdstageren

eksempelvis

en ansættelseskontrakt.

Told- og skatteforvaltningens afgørelse om afgiftspligten

omfatter som minimum en 12-måneders periode. Periodens længde kan derudover

enten være tidsubegrænset eller svare til en aftalt kontraktperiode.

Det vil være en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at der

ikke indtræder væsentligt ændrede omstændigheder navnlig med hensyn til

ansættelsesforholdet, samt i hvilket land bilen i det væsentlige bliver

anvendt

varigt, eller faktisk er blevet anvendt på denne måde. Såfremt dette sker,

skal

det meddeles til told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen vil ved udløb af hver

12-måneders periode kunne foretage en konkret prøvelse af, om betingelser for

enten afgiftsfriheden eller betaling af den kvartalsvise afgift er opfyldt.

Det

forventes, at selvstændige erhvervsdrivende hovedsageligt vil blive

kontrolleret i forbindelse med kontrollen af indkomstskatten.

Det foreslås, at skatteministeren får en bemyndigelse til

at fastsætte regler for kravene til dokumentation i forhold til den

foreslåede

§ 1, nr. 4. Der kan eksempelvis blive udstedt regler om, at told- og

skatteforvaltningens afgørelse vil skulle medbringes i køretøjet. Således at

det umiddelbart i forbindelse med en kontrol om overholdelse af reglerne vil

kunne bevises, at et udenlandsk indregistreret køretøj enten kan anvendes

afgiftsfrit i Danmark, eller at køretøjet afgiftsberigtiges efter ordningen

med

den løbende registreringsafgift.

Som følge af det ændrede kriterium for afgiftsberigtigelse

af udenlandske firmabiler, forslås det, at adgangen til at kunne betale

dagsafgiften afskaffes. Dagsafgiften har primært været anvendt i de

situationer, hvor bilen i det væsentlige er blevet varigt anvendt i en anden

medlemsstat af en herboende arbejdstager. Disse situationer vil ikke længere

være omfattet af afgiftspligten.

Det skal for god ordens skyld præciseres, at i alle

tilfælde, hvor en herboende ønsker at anvende en udenlandsk indregistreret

firmabil i Danmark, skal der ansøges herom. Dette omfatter således også de

situationer, som tidligere var omfattet af dagsafgiften, fordi køretøjet

alene

blev anvendt i erhvervsmæssig henseende. Dette skyldes samspillet mellem

færdselsloven og registreringsafgiftsloven på dette punkt. Som det tidligere

er

fremgået af bemærkningerne, er udgangspunktet efter færdselsloven, at dansk

bosatte alene må anvende dansk indregistreret køretøjer. Et udenlandsk

indregistreret

køretøj må dog anvendes i Danmark, hvis told- og skatteforvaltningen har

givet

en tilladelse, jf. den nugældende § 3 a. Dette samspil fastholdes ved

forslaget.

Udenlandske hyrevogne

Den forslåede § 3 a, stk. 8, er en videreførelse

af den gældende § 3 a, stk. 8. Bestemmelsen vedrører udenlandske

hyrevogne. Hyrevogne, der er indregistreret i udlandet og som føres af en

herboende

under kørsel her i landet, kan fortsat efter ansøgning fritages for

registreringsafgift.

Bestemmelsen er af lovtekniske hensyn indsat i den

forslåede § 3 a, idet denne bestemmelse også omfatter køretøjer

registreret

med udenlandske nummerplader. Hvorimod den forslåede § 3 c alene

vedrører

køretøjer, der er indregistreret på danske nummerplader.

Til nr. 6

§ 3 c er en videreførelse af den nuværende § 3 a,

stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen vedrører de såkaldte udlændingebiler. Ved

udlændinge forstås personer, der ikke har dansk statsborgerskab.

Det er med den fremtidige opdeling af lovens § 3 a,

stk. 1, nr. 1, og nr. 2 ikke hensigten, at der skal ske nogen ændring i

forhold til den nuværende fortolkning af den gældende § 3 a,

stk. 1,

nr. 1.

Efter bestemmelsen kan der således fortsat efter ansøgning

gives tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift

for

udlændingebiler (omfatter også køretøjer tilhørende asylansøgere), dvs.

indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne

benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet.

Til nr. 7

Ændringen forlænger den periode, hvor der gives nedslag i

registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til nedslag i

registreringsafgiften for nye biler.

Ved lov nr. 948 af 20. december og lov nr. 964 af 20.

december 1999 blev registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften med

virkning fra 1. januar 2000 ændret således, at afgiftsbelastningen for

særligt

brændstoføkonomiske biler blev lavere end hvad pris, brændstoføkonomi og

brændstoftype

havde resulteret i efter de indtil da gældende regler.

Der vil opstå konkurrencefordrejning mellem nye og brugte

indførte biler, der er særlig brændstoføkonomiske, såfremt

brændstoføkonomiske

biler, der indføres som brugte skulle afgiftsberigtiges som almindelige ikke

særligt brændstoføkonomiske biler. Dette ændres ved ændringsforslaget.

Til nr. 8

En konsekvens af de nye dags- og kilometerkriterier bliver,

at såfremt et afgiftsberigtiget køretøj efter en endt 12-måneders periode,

jf.

enten dagskriteriet eller kilometerkriteriet rent faktisk ikke i det

væsentlige

har været anvendt varigt i Danmark, vil det firma eller den person, der har

betalt afgiften, kunne ansøge told- og skatteforvaltningen om at få den

betalte

registreringsafgift tilbagebetalt. Afgiften vil blive tilbagebetalt, hvis det

kan godtgøres, at firmabilen enten som følge af dagskriteriet eller

kilometerkriteriet i den forløbne 12-måneders periode rent faktisk ikke i det

væsentlige har været anvendt varigt i Danmark.

Den afgift, der kan blive godtgjort, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt, er den afgift, der er betalt i den aktuelle 12-måneders

periode. Såfremt ansøgningen om afgiftsgodtgørelsen omfatter flere

12-måneders

perioder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af hver enkelt

12-måneders periode. Den afgift, der vil blive godtgjort, omfatter både de 3

pct. der skal betales for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift,

samt

de 1,5 pct. der betales for hvert påbegyndt kvartal af den

registreringsafgift,

der resterer efter den foretagne betaling.

Det forslås i den forbindelse, at skatteministeren får en

bemyndigelse til at fastsætte regler for kravene til dokumentation af dette.

Til nr. 9 og 10

Efter forslaget skal der ikke længere betales gebyr for

vurdering af fabriksnye køretøjer.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne

i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne

i § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 14

Det foreslås, at der i lovens strafbestemmelse indsættes en

henvisning til den foreslåede § 1, nr. 5. Dette skyldes, at det efter

forslaget er told- og skatteforvaltningen, der afgør, om det pågældende

køretøj

er afgiftspligtig eller ikke, jf. dagskriteriet og kilometerkriteriet. Uanset

om køretøjet er afgiftspligtigt eller ikke, skal man have ansøgt told- og

skatteforvaltningen

herom.

Den foreslåede henvisning medfører, at en manglende

ansøgning også er omfattet af lovens strafbestemmelse.

Der er desuden tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 5 og 6.

Til § 2

Til nr. 1

Den skattepligtige værdi af den private rådighed over en

firmabil beregnes som en procentdel af bilens værdi. I ligningslovens

§ 16,

stk. 4, 3., 4. og 5. pkt., er det bestemt, hvordan bilens værdi skal

opgøres alt afhængig af bilens alder og registreringsforhold.

Den gældende ligningslovs § 16, stk. 4, 5. pkt.,

henviser til registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6. Som

konsekvens

af forslaget om ændring af registreringsafgiftslovens § 3 a, foreslås

det

at nyaffatte ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16,

stk. 4, 5. pkt., omhandler for det første værdiansættelsen af

firmabiler,

der ikke indregistreres her i landet. For det andet omhandler bestemmelsen

værdiansættelsen af firmabiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens

§ 1, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4.

Sådanne biler kan være indregistreret i Danmark eller kan forblive

indregistreret i udlandet, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a,

stk. 8, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det er uden

betydning for værdiansættelsen af firmabilen, om der skal betales afgift

efter

reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, som affattet ved dette

lovforslags § 1, nr. 5.

Ved værdiansættelsen af de firmabiler, der er omfattet af

forslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., skal man

anvende

den værdi, som efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.,

ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, som er

indregistreret her i landet, og som er pålagt fuld registreringsafgift.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.,

gælder, at hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første

indregistrering, fastsættes bilens værdi i det indkomstår, hvor bilen er

indregistreret første gang og i de to følgende indkomstår til den oprindelige

nyvognspris. Det gælder uanset hvem, der var ejer af bilen på tidspunktet for

første indregistrering. I det fjerde indkomstår efter første indregistrering

og

i de efterfølgende indkomstår beregnes den skattepligtige værdi af 75 pct. af

nyvognsprisen. Nyvognsprisen er fakturaprisen, inkl. moms,

registreringsafgift,

leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf. Vestre Landsrets dom af 8.

januar 2004 (SKM2004.18.VLD).

Firmabiler, der er omfattet af den foreslåede § 16,

stk. 4, 5. pkt., og som er anskaffet højst tre år efter første

indregistrering, skal værdiansættes til den oprindelige nyvognspris for en

tilsvarende bil, som er indregistreret her i landet. Værdiansættelsen skal

ske

efter et skøn over, hvad fakturaprisen for en tilsvarende bil, inkl. moms,

registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør, ville udgøre

her i landet på tidspunktet for første indregistrering. I det indkomstår,

hvor

bilen er indregistreret første gang og i de to følgende indkomstår

værdiansættes bilen til denne skønsmæssigt fastsatte nyvognspris, og derefter

til 75 pct. af denne pris.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.,

gælder, at hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen mere end tre år efter

første

indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inkl.

eventuelle istandsættelsesudgifter. Tilsvarende gælder, hvis firmabilen er en

tidligere hyrevogn, der er anskaffet uden berigtigelse af

registreringsafgift.

Firmabiler, der er omfattet af den foreslåede § 16,

stk. 4, 5. pkt., og som er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, skal værdiansættes efter et skøn over, hvad købsprisen inkl.

eventuelle istandsættelsesudgifter for en tilsvarende bil ville være her i

landet på anskaffelsestidspunktet.

Ved vurderingen af, om firmabilen er en »ny« eller en

»gammel« firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.,

lægges vægt på tidspunktet for en eventuel udenlandsk indregistrering.

Eksempel 1

Den skattepligtige er bosat i Danmark. Han er ansat hos en

arbejdsgiver, der har hjemsted i Sverige. Han får en firmabil til privat

rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet i Sverige samme år

(indkomstår 1), som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen

skal anvendes i Danmark i et omfang, som medfører, at bilen skal

afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 4. Den skattepligtige værdi af firmabilen skal

beregnes af bilens værdi. Bilens værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er

nyvognsprisen

for en tilsvarende bil, der er indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår

4

og følgende indkomstår er bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i

Sverige i år 4 (dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang),

ville bilens værdi være den købspris inkl. eventuelle

istandsættelsesudgifter,

som man i år 4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.

Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis

arbejdsgiveren har hjemsted i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i

Tyskland.

Eksempel 2

Den skattepligtige er bosat i Danmark. Hun er ansat hos en

arbejdsgiver, der har hjemsted i Sverige. Hun får en firmabil til privat

rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet i Sverige samme år

(indkomstår 1), som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen

skal anvendes både i Danmark og i Sverige, men dog således, at anvendelsen i

Danmark har så ringe et omfang, at bilen ikke skal afgiftsberigtiges efter

registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.

Den skattepligtige værdi af firmabilen skal beregnes af bilens værdi. Bilens

værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er nyvognsprisen for en tilsvarende bil, der er

indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår 4 og følgende indkomstår er

bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i

Sverige i år 4 (dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang),

ville bilens værdi være den købspris inkl. eventuelle

istandsættelsesudgifter,

som man i år 4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.

Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis arbejdsgiveren

har hjemsted i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i Tyskland.

Eksempel 3

Den skattepligtige er bosat i Sverige. Han er ansat hos en

arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark. Han får en firmabil til privat

rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har leaset firmabilen i Sverige

samme år som bilen er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen skal

anvendes både i Danmark og i Sverige. Den skattepligtige værdi af firmabilen

skal beregnes af bilens værdi. Bilens værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er

nyvognsprisen

for en tilsvarende bil, der er indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår

4

og følgende indkomstår er bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde leaset bilen i år 4

(dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang), ville bilens

værdi være den købspris inkl. eventuelle istandsættelsesudgifter, som man i

år

4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.

Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis den

skattepligtige er bosat i Tyskland, og firmabilen var leaset i Tyskland.

Eksempel 4

Den skattepligtige er bosat i Sverige. Hun er ansat hos en

svensk arbejdsgiver, som har fast driftssted i Danmark. Hun udfører arbejde i

Danmark og skal derfor beskattes i Danmark. Hun får en firmabil til privat

rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet samme år (indkomstår 1),

som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen skal anvendes i

Danmark i forbindelse med arbejdet her. Den skal også anvendes i Sverige. Den

skattepligtige værdi af firmabilen skal beregnes af bilens værdi. Bilens

værdi

i indkomstår 1, 2 og 3 er nyvognsprisen for en tilsvarende bil, der er

indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår 4 og følgende indkomstår er

bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i år 4

(dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang), ville bilens

værdi være den købspris inkl. eventuelle istandsættelsesudgifter, som man i

år

4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.

Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis den

skattepligtige er bosat i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i Tyskland.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det fremgår af EF-Traktatens artikel 228, stk. 1, at

såfremt EF-Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en

forpligtelse, der påhviler den i medfør af traktaten, skal staten gennemføre

de

nødvendige foranstaltninger til dommens opfyldelse. Heri ligger efter

EF-Domstolens faste praksis, at en medlemsstat straks efter afsigelsen af en

dom skal iværksætte foranstaltninger med henblik på at opfylde dommen så

hurtigt

som muligt. Hvis EF-Domstolen har fastslået, at visse lovbestemmelser er i

strid med EF-Traktaten, skal lovgivningsmagten således ændre de pågældende

bestemmelser for at bringe disse i overensstemmelse med traktaten. Fra dommes

afsigelse og indtil en lovændring træder i kraft, kan det være nødvendigt at

tilrette administrationen af de gældende regler i overensstemmelse med

dommen.

Ved dom af 15. september 2005, i sag C-464/02

(firmabildommen), Kommissionen mod Danmark, tilsidesatte EF-Domstolen det

nuværende kriterium i registreringsafgiftsloven, hvorefter

ansættelsesforholdet

skal være den ansattes hovederhverv. I stedet lagde EF-Domstolen vægt på, jf.

præmis 76 og 77, at »når en firmabil i det væsentlige skal anvendes varigt i

Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde er det lovligt for

Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af et selskab, som

har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed for en dansk

bosat arbejdstager«.

På baggrund af dommen bad Skatteministeriet SKAT at

administrere reglerne i overensstemmelse med dommen. SKAT udsendte i den

forbindelse

en meddelelse om den ændrede praksis, SKM2005.387.TSS, af 27. september 2005.

Det følger bl.a. af denne meddelelse, at indtil Folketinget har vedtaget en

lovændring, skal der ved administrationen af reglerne foretages følgende

ændringer:

–

»Der kan ikke

stilles krav om, at beskæftigelsen ved den udenlandske virksomhed, der stiler

firmabilen til rådighed, skal være den ansattes hovederhverv.

–

En udenlandsk

firmabil stillet til rådighed for en herboende, der har en bibeskæftigelse i

den udenlandske virksomhed, vil således kunne godkendes efter reglerne om

betaling af kvartalsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 a.

–

Ekspeditioner med

betaling af dagsafgift stilles i bero indtil videre, idet der i disse sager

er

en formodning om, at bilerne i det væsentlige varigt anvendes i udlandet. Det

gælder såvel de løbende som nye ekspeditioner med betaling af dagsafgift

efter

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7. Der vil dog fortsat kunne

opkræves dagsafgift i de tilfælde, hvor der købes dagsbeviser for mere end et

halvt år ad gangen.«

Efter en vedtagelse af de ændrede regler for udenlandske

firmabiler, vil SKAT udstede et genoptagelsescirkulære. For firmabiler, hvor

benyttelsen efter de nye lovregler vil kunne ske uden betaling af

registreringsafgift,

skal der i givet fald ske tilbagebetaling efter dansk rets almindelige regler

om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld. Det er nu

skatteforvaltningsloven, der finder anvendelse i disse tilfælde.

Der skal i den forbindelse henvises til

skatteforvaltningsloven (lov nr. 427 af 6. juni 2005), specielt lovens

§ 32, stk. 1, nr. 1, der vedrører ekstraordinær fastsættelse af

afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en

godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og

skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1)

Hidtidig praksis er endeligt

underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens

beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er

offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for

den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis

sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,

der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er

påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede

vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med

det

tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i

underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den er

en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35B og 35C. Det skal til

orientering nævnes, at skatteforvaltningsloven har virkning fra den 1.

november

2005, jf. lovens § 62, stk. 2, og samtidig ophæves

skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).

Det følger af lovbemærkningerne til § 35C,

stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at, »Særligt på afgiftsområdet

spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har

EF-Domstolene

således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne

give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme

omfang,

som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid

i

disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-Domstolen

til

en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse

tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er

påbegyndt,

men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-Domstolens dom.«

Hvorvidt en virksomhed har et tilbagebetalingskrav afhænger

af en konkret vurdering, hvor det bl.a. også vil blive vurderet, hvorvidt

afgiften er overvæltet.

Ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., som

affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, er nyaffattet som konsekvens af

ændringen af registreringsafgiftslovens § 3 a, som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 5, og indsættelsen af § 1, stk. 4, i

registreringsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås i lovforslagets § 3, at lovforslagets

§ 1, nr. 4 og 5, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende. Det foreslås derfor, at ligningslovens § 16, stk. 4, 5.

pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, får virkning fra samme

tidspunkt.

Der fastsættes ikke overgangsregler, idet ligningslovens

§ 16, stk. 4, 5. pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr.

1, svarer til, hvad der efter praksis gælder i henhold til den gældende

§ 16, stk. 4, 5. pkt., om firmabiler, der stilles til privat

rådighed

for den skattepligtige af en arbejdsgiver i udlandet.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, nr. 6 afgiftslempelsen for

særligt brændstoføkonomiske brugte biler får virkning fra 1. januar 2005.

Bilag 1:

Oversigt

over modtagne høringssvar med bemærkninger og kommentarer hertil:

Organisation

Høringssvar

Kommentar

Advokatrådet

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Advokatrådet har anført, at den forslåede § 1,

stk. 6 bør præciseres fordi det efter bemærkningerne i forhold til den

private anvendelse i udlandet er forskel på hvilket kriterium, der anvendes.

Advokatrådet påpeger, at den private kørsel i udlandet ikke bør måles med i

opgørelsen i Danmark.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Bemærkningerne er blevet præciseret. Der henvises desuden

til kommentaren til høringssvaret fra FSR.

Advokatrådet anfører ligeledes, at den forudgående

tilladelse ikke i sig selv må komme til at virke som en hindring for den frie

bevægelighed, og det bør derfor sikres, at sagsbehandlingstiden bliver kort,

eller at der indføres en midlertidig ordning i ansøgningsperioden.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Det påpeges, at hæftelsesbestemmelserne i § 3 a,

stk. 4 sammenholdt med § 19, stk. 2 bør præciseres.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Københavns

Politi.

Endelig har Advokatrådet kommet med forslag til

lovtekniske ændringer.

Bemærkningerne er taget til efterretning.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Advokatrådet anfører, at det forekommer tvivlsomt, om opretholdelse

af beskatning af »fri bil« også af udenlandske firmabiler ud fra det danske

afgiftsniveau kan ske uden at krænke bl.a. EF-Traktatens frihedsrettigheder.

Advokatrådet anfører, at lovforslagets bemærkninger ikke forholder sig til

denne problematik, og Advokatrådet vil opfordre til, at der i bemærkningerne

nøje redegøres for, på hvilket grundlag Skatteministeriet finder, at

firmabilbeskatning

af også udenlandske firmabiler kan gennemføres som foreslået uden at krænke

EU-retten.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Skatteministeriet har forholdt sig til spørgsmålet om forholdet

til EU-retten i lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af ligningsloven vurderes at være i overensstemmelse med

EU-retten.

Der henvises herudover til kommentaren til høringssvaret

fra FDM.

Aerådet

Arbejderbevægelsens erhvervsråd

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

AErådet er enig i lovforslagets formål om at bringe

registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i

overensstemmelse med de EU-retlige principper, som EF-Domstolen har fastslået

ved dommen af 15. september 2005.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

AErådet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer i

registreringsafgiftsloven, herunder, at udenlandsk indregistrerede firmabiler

bliver omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven, såfremt en

herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i det væsentlige

skal anvende køretøjet varigt i Danmark eller faktisk anvender køretøjet på

denne måde.

Udenlandske

firmabiler - ligningsloven

AErådet kan tilslutte sig de foreslåede konsekvensændringer

af ligningslovens regler om beskatning af fri bil vedrørende værdiansættelse

af udenlandske firmabiler.

Dansk Bilagentur v/Lars Egede

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Dansk Bilagentur anfører for det første, at forslaget

forsat er i strid med artikel 39, da der stadigvæk opkræves en afgift.

Desuden er dagskriteriet sammensat på en uheldig måde ved at blande

arbejdsdage

og fridage sammen. Dansk Bilagentur mener ligeledes, at forslaget om at

privat brug i udlandet skal medregnes i brugen i Danmark er i strid med

skatterettens grundsætning om armslængdeprincippet mm. Derudover anføres det,

at forslaget ved at lægge op til at ejeren skal dokumentere at være

skattefri, genindfører omvendt bevisbyrde.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Der henvises til kommentaren til høringssvarene fra

Business Danmark, FDM og FRR.

Endelig finder Dansk Bilagentur, at der er tale om en

unødig administrativ byrde overfor den udenlandske arbejdsgiver at pålægge

denne at afregne afgift til den danske stat. Dertil kommer at dette pålæg

strider mod armslængdeprincippet i skatteretten samt grundprincippet i

forslag til servicedirektivet, hvor man med ganske få undtagelser fastholder

princippet i, at cross-boarder ydelser mellem medlemsstaterne, i modsætning

til etablering i en anden medlemsstat ikke kræver respekt for denne stats

forskellige nationale bestemmelser.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Dansk Bilagentur anfører, at denne del af lovforslaget

rummer en lang række tvivlsomme momenter. Dansk Bilagentur anfører, at

beskatningsgrundlaget er bilens faktiske pris. Dansk Bilagentur opstiller en

række eksempler, der illustrerer, at hvis beskatningen tager udgangspunkt i

bilens værdi i Tyskland, der herefter tillægges dansk registreringsafgift,

bliver bilens skattemæssige værdi højere end den skattemæssige værdi af en

tilsvarende dansk bil.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Dansk Bilagentur antager, at den skattemæssige værdiansættelse

af en udenlandsk firmabil tager udgangspunkt i den værdi, bilen kan anskaffes

for i Tyskland, og at værdiansættelsen sker til denne værdi tillagt en

beregnet dansk registreringsafgift af denne værdi. Dette er ikke korrekt. Den

foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat

rådighed over en udenlandsk firmabil medfører i overensstemmelse med praksis

efter gældende regler, at en udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som

en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod

betaling af fuld dansk registreringsafgift. Værdiansættelsen beror således på

et skøn over, hvad den pågældende bil er værd i Danmark. Der er således ikke

tale om, at en tysk firmabil skattemæssigt værdiansættes til en højere værdi

end en tilsvarende dansk bil.

Dansk Bilagentur anfører, at den foreslåede ændring af

ligningsloven er et brud på objektivitetskriteriet og en økonomisk barriere,

som bedst kan sammenlignes med pålæggelse af told for at beskytte

indenlandske interesser.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Dansk Bilagentur anfører, at »afstolede« varebiler er et

specielt dansk fænomen, og at disse versioner ikke vil blive stillet til

rådighed

af en tysk arbejdsgiver. Dansk Bilagentur rejser på denne baggrund

spørgsmålet, om en medarbejder, der får stillet en personbil til privat

rådighed, skal beskattes af den danske listepris som varebil på gule

nummerplader,

eller om bilen skal værdiansættes som personbilsmodellen med hvide

nummerplader,

hvis den faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne

med brugen af bilen på gule nummerplader efter danske forhold.

Det forekommer ikke klart, hvad der menes med »bilens

faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne med brugen

af bilen på gule nummerplader efter danske forhold«. Efter lovforslaget skal

en udenlandsk firmabil, der er stillet til privat rådighed for en

skattepligtig,

ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i

Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.

Hvis den bil, der stilles til privat rådighed for den ansatte, er en

almindelig personbil, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund

ved værdiansættelsen af en tilsvarende personbil, der er anskaffet her i

landet og indregistreret her i landet.

De Danske Bilimportører

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Lovforslaget lægger op til, at det fremover vil være

muligt for danske statsborgere, der er ansat i et udenlandsk firma at køre i

Danmark i et udenlandsk indregistreret bil under visse forudsætninger,

henholdsvis et dagskriterium og et kilometerkriterium.

De Danske Bilimportører mener umiddelbart, at der er

tale om endnu en lappeløsning på et problem, der kun kan løses gennem en

harmonisering af de europæiske bilafgifter. Hertil kommer, at den foreslåede

ordning vil føre til endnu mere administration på et afgiftsområde, der i

forvejen er vanskeligt at administrere og hvor der hersker en betydelig

retsusikkerhed. Der opfordres til, at forslaget hurtigst muligt efterfølges

af en reform, der gradvis fjerner registreringsafgiften.

DBI har derudover ingen bemærkninger til forslaget.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Dette forslag har alene til formål at bringe

registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i

overensstemmelse med EF-Domstolens dom i C-464/02 (firmabildommen).

Der henvises til regeringsgrundlaget 17. februar 2005,

hvoraf det følger, at regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal undersøge

mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og

miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning.

Business Danmark

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Efter Business Danmark lever de foreslåede ændringer af

registreringsafgiftsloven ikke op til de krav, som er en følge af dommen. De

har ikke bemærkninger til, at der foreslås fastsat nogle objektive kriterier

i form af et dagskriterium og et kilometerkriterium, men mener, at begge

kriterier bør relateres til den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen. I

forslagets dagskriterium lægges skillelinjen ved anvendelse i 183 dage i

Danmark

inden for en periode af 12 måneder. Det levner kun plads til, at firmabilen

kan anvendes erhvervsmæssigt i Danmark knap en dag om ugen, uden at der skal

betales registreringsafgift i Danmark.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Det er i forhold til registreringsafgiften et anliggende

mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvorvidt firmabilen også må anvendes

privat. De omhandlende køretøjer kan anvendes både til arbejdsmæssig og

privat kørsel i Danmark og i udlandet. Lig de gældende regler i

registreringsafgiftslovens

§ 3 a kan den herboende hustand også efter de foreslåede ændringer

anvende køretøjet til privat kørsel. Ved vurderingen af hvor firmabilen i det

væsentlige anvendes varigt er det således relevant at se både på den private

og den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen.

De forslår, at dagskriteriet udelukkende relateres til

det årlige antal arbejdsdage (220 dage om året), således at firmabilen kan

anvendes erhvervsmæssigt 110 dage i Danmark, uden at der skal betales

registreringsafgift. Da det efter Business Danmark opfattelse er den

erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen, der må være afgørende for, om der

skal betales registreringsafgift i Danmark, foreslås, at kilometerkriteriet

kun kommer til at omfatte den erhvervsmæssige kørsel både i Danmark og i

udlandet

inden for en periode på 12 måneder.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Business Danmark anfører, at det springende punkt er, om

firmabilskatten kan opkræves af en værdi, hvori indgår en afgift, som ikke

lovligt kan opkræves. Efter Business Danmarks opfattelse bør firmabilskatten

ikke opkræves af en fiktiv værdi som foreslået, men opkræves af den reelle

pris, som den udenlandske arbejdsgiver har betalt for firmabilen uden dansk

registreringsafgift. Inden forslaget om ændring af ligningsloven fremsættes i

Folketinget, bør det derfor undersøges til bunds ved en relevant høring hos

EU-myndighederne, om et sådant forslag er i overensstemmelse med EU-retten.

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget er blevet

sendt til Kommissionen til orientering i forbindelse med lovforslagets

udsendelse til høring.

DI og Bilbranchen

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

DI bemærker, at forslaget må ses som en konsekvens af

behovet for at lappe på det nuværende system med den høje danske

registreringsafgift.

Derudover bemærkes, at ordningen vil give anledning til

administrativt besvær, hvis det reelt viser sig nødvendigt at føre kørebog

for at løfte bevisbyrden for, at der ikke skal betales registreringsafgift i

Danmark af en firmabil.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Som det fremgår af bemærkningerne vil der ikke blive

stillet krav om, at der skal føres en kørebog. Såfremt der foreligger anden

dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har været anvendt i den

relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også blive lagt til

grund.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering med

henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative

lettelser på 128 kr. pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange

virksomheder, der vil være omfattet. Styrelsen vurderer endvidere, at den

indførte

tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de omfattede

virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke at være af

et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Det anførte vil blive indarbejde i lovforslagets bemærkninger.

FDM

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

I forbindelse med udmøntningen af Danmarks nederlag ved

EF-Domstolen, finder FDM det af afgørende betydning, at en i Danmark

bosiddende arbejdstager kan modtage en firmabil fra en udenlandsk

arbejdsgiver

og med det samme og som udgangspunkt køre lovligt i den, både i udlandet og i

Danmark. Foreningen forventer derfor, at eventuelle godkendelser, vurdering

af bilens skattemæssige værdi og anden myndighedsbehandling kan ske

efterfølgende.

FDM påpeger, at kilometer- og dagskriteriet blot er en

måde at tolke EF-Domstolens formulering væsentlig og varigt på. FDM finder

disse kriterier rimelige og overlader det til domstolene at træffe afgørelse

i en eventuel tvist.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Den foreslåede ansøgningsprocedure svarer i store træk

til den gældende ordning i den nugældende § 3 a. SKAT har tidligere

oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med en

ansøgning om at betale afgiften, jf. § 3 a er mellem 3-4 dage. Med den

foreslåede ændring fastholdes det udgangspunkt, at SKAT skal have givet en

tilladelse før et udenlandsk indregistreret køretøj kan anvendes lovligt i

Danmark af en herboende. Det er nødvendigt at fastholde dette udgangspunkt

grundet samspillet mellem færdselsloven og registreringsafgiftsloven på dette

punkt. Som det fremgår af bemærkningerne, er udgangspunktet efter

færdselsloven,

at dansk bosatte alene må anvende dansk indregistreret køretøjer. Dette

fraviges,

hvis SKAT har givet en tilladelse jf. lovens § 3 a.

FDM påpeger ligeledes, at arbejdskraftens fri

bevægelighed i den Europæiske Union er en ret, der tilkommer arbejdstagere.

Restriktioner, der opstilles af en medlemsstat over for arbejdskraftens fri

bevægelighed, er forbudt, medmindre de kan retfærdiggøres. Det følger heraf,

at når det er konstateret, at der foreligger en restriktion, så er det den

part, der ønsker at retfærdiggøre denne, der har bevisbyrden. FDM protesterer

derfor imod, at lovforslaget lægger op til, at brugeren af firmabilen bærer

bevisbyrden for, at bilen overholder kriterierne for ikke at være

afgiftspligtig.

Såfremt det alligevel fastholdes, at brugeren af bilen bærer bevisbyrden, da

bør det af hensyn til retssikkerheden angives i selve

registreringsafgiftsloven,

hvorledes brugerens bevisbyrde forventes løftet. Eneste mulighed skønnes at

være en kørebog.

Det er et almindeligt princip i forhold til skatte- og

afgiftslovgivningen, at såfremt en person eller en virksomhed ønsker at blive

omfattet af en afgiftsbegunstigende bestemmelse eller en afgiftsfritagelse,

skal vedkommende kunne dokumentere, at betingelser for at være omfattet af

bestemmelsen er opfyldt. Dette princip omfatter således også de foreslåede

ændringer

vedrørende udenlandske firmabiler.

Udenlandske

firmabiler - ligningsloven

FDM anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at

brugeren bliver beskattet af værdien af køretøjet, som om dette var

indregistreret

i Danmark. Det er FDMs opfattelse, at da registreringsafgift i det givne

tilfælde er en ulovlig restriktion, kan den ikke gøres til genstand for

beskatning.

Sådan beskatning vil reelt være en hindring for arbejdskraftens fri

bevægelighed, og svarer derfor til, at den danske stat erstatter en hindring

(registreringsafgift) med en anden hindring (indkomstbeskatning).

Udenlandske

firmabiler – ligningsloven

Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens

regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk firmabil medfører

i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at en udenlandsk

firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er

anskaffet

i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk

registreringsafgift.

Reglerne har den virkning, at personer, der betaler skat

i Danmark af fri bil, skal betale den samme skat af den samme type firmabil,

uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og uanset om der er

betalt dansk registreringsafgift eller ej. Resultatet af reglerne er, at der

sker ligebehandling af personer, der betaler skat af fri bil i Danmark.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderes

den foreslåede ændring af ligningsloven at være i overensstemmelse med

EU-retten. Det bemærkes, at EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag

C-464/02 alene angår registreringsafgift. Dommen vedrører ikke spørgsmålet om

beskatning af personer, der er skattepligtige i Danmark.

Fradrag for

særligt brændstoføkonomiske biler

Afslutningsvis vil FDM udtrykke tilfredshed med, at

muligheden for at importere en særlig brændstoføkonomisk bil til nedsat

afgift forlænges.

Fradrag for

særligt brændstoføkonomiske biler

Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

FRR

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

FRR bemærker, at det på side 9 beskrives, at begge

kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode. Denne

12-måneders periode behøver ikke at følge et kalenderår, men kan starte på

hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Det skal tydeliggøres, hvordan

denne 12-månderes periode skal beregnes, idet det på side 9 forudsættes, at

den starter ved ansættelsesforholdets start. En person kan eksempelvis have

været ansat i virksomheden i en del år og i den samme årrække havde haft den

samme firmabil og så blot fik udvidet salgsområdet til at omfatte Danmark.

FRR bemærker, at der skal fastlægges klare regler for,

hvordan det bevises, om bilen er omfattet af de foreslåede regler. Som

beskrevet på side 26 er bevisbyrden pålagt den person eller virksomhed, der

ønsker at anvende reglerne. Hvis det ikke sker, vil de administrative byrder

for virksomhederne stige, idet konsekvenserne vil være, at der skal føres

kørebog i firmabilen for at kunne dokumentere, om bilen skal indregistreres i

Danmark. Netop frie biler har indtil nu været fritaget for at føre kørebog,

fordi den private anvendelse af bilen ikke skulle registreres for at fastslå

beskatningen. Det skal præciseres, hvad der menes med anden dokumentation.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Det har med forslaget ikke været hensigten at kræve, at

perioden skulle starte ved et ansættelsesforhold start. Bemærkningerne er

blevet præciseret på dette punkt.

Det fremgår af den forslåede § 3 a, stk. 2, at

såfremt et firma eksempelvis mener, at dets ansatte opfylder betingelserne i

den forslåede § 1, stk. 4, skal firmaet afgive en erklæring om,

hvor og i hvilket omfang køretøjet skal anvendes inden for en 12-måneders

periode

i forhold til de to kriterier. Den selvstændige erhvervsdrivende skal

ligeledes afgive en lignede erklæring omhandlende dennes forhold i perioden.

Af anden dokumentation kan der eksempelvis forevises en ansættelseskontrakt

eller lignende.

I forhold til den efterfølgende dokumentation skal det

præciseres, at der ikke stilles krav om, at der skal føres en kørebog.

Såfremt der foreligger anden dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har

været anvendt i den relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også

blive lagt til grund. SKAT vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en

vurdering

af de konkrete forhold i forhold til perioden. Det afgørende er, at der

foreligger dokumentation for køretøjets anvendelse.

FSR

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

FSR opfatter dagskriteriet som for restriktivt, og det

angiver efter FSRs opfattelse ikke en særlig anvendelig skillelinje i forhold

til, hvornår en bil i det væsentligste varigt anvendes i Danmark.

Dette er bl.a. begrundet med, at forslaget i forbindelse

med 183 dagesreglen tilskriver al ferie, herunder også ferie, der afholdes

uden for Danmark, til den periode, hvor bilen anvendes i Danmark. Resultatet

er, at en person kan blive nægtet fritagelse som følge af, at en ferie på 3

uger uden for Danmark blev tilskrevet anvendelsen i Danmark. FSR foreslår, at

Skatteministeriet overvejer en anden afgræsning af »i det væsentligste

varigt«, f.eks. et mere direkte 50%-kriterium eventuelt udelukkende baseret

på den erhvervsmæssige kørsel.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Der skal indledningsvis henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Business Danmark.

Forslaget er blevet præciseret, således at det fremgår,

at det alene er i den situation hvor en firmabil

samme dag

har været

anvendt i Danmark og i udlandet og alene i privat henseende f.eks. på ferie,

at den pågældende dag medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Hvis

køretøjet derimod alene anvendes i udlandet i privat henseende den pågældende

dag, medregnes dagen ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark

eller erhvervsmæssig henseende i udlandet.

FSR angiver et yderligere eksempel, som

Skatteministeriets bedes forholde sig til. Det drejer sig om den situation,

hvor en herboende i forbindelse med en forretningsmæssig udenlandsrejse

vælger at flyve dertil i stedet for at køre og i den forbindelse kører i

bilen til lufthavnen, hvor bilen parkeres. Skal kilometrene og dagene

medregnes til den danske anvendelse eller den udenlandske?

I forhold til det angivne eksempel så vil de dage, hvor

den herboende er på forretningsrejsen og firmabilen befinder sig i Danmark,

medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Flyrejsen i udlandet vil ikke

blive medregnet i forhold til anvendelsen i udlandet. På samme måde vil der

ikke

blive givet afgiftsfritagelse i en situation, hvor en herboende ansat alene

benytter firmabilen til togstationen i Danmark og derefter tager toget til

arbejdspladsen i eksempelvis Sverige.

FSR mener desuden at muligheden for afgiftsfritagelse

for herboende selvstændige erhvervsdrivende (og ansatte) er uklar.

Skatteministeriet har på forespørgsel telefonisk oplyst til et af FSRs

medlemmer, at en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører ydelser

i Sverige uden at være etableret der, i princippet vil kunne opnå

afgiftsfrihed, såfremt de to kriterier for afgiftspligt er opfyldt. Det er

efter det oplyste ikke et krav, at bilen skal anskaffes med eksempelvis

svenske plader. Den vil også kunne forsynes med danske plader, selv om bilen

kan afgiftsfritages. Dette fremgår ikke af bemærkningerne og bør derfor

indarbejdes.

Ovennævnte fører efter FSRs opfattelse til, at et dansk

selskab eller en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der stiller en bil

til rådighed for en ansat med bopæl i Danmark, men hvor »arbejdet« udføres i

Sverige, også kan opnå afgiftsfritagelse, såfremt ydelserne, herunder

opsøgende salgsarbejde og kundepleje m.m., medfører erhvervsmæssig kørsel i

Sverige.

Firmabildommen tager alene stilling til den situation,

hvor en herboende arbejdstager er ansat ved et udenlandsk selskab. I

forslaget udvides bestemmelserne anvendelsesområde til også at omfatte

herboende selvstændige erhvervsdrivende. Dette skyldes bl.a. EF-Domstolens

dom af den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og C-152/04. I

disse sager fastslog Domstolen, at artikel 43 er til hinder for, at nationale

bestemmelser i en medlemsstat pålægger en selvstændig erhvervsdrivende, der

er bosat i denne medlemsstat, pligt til i denne stat at indregistrere

firmabil, der er stillet til rådighed for ham af det selskab, der beskæftiger

ham, og som har hjemsted i en anden medlemsstat, når dette køretøj hverken er

bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den førstnævnte medlemsstat eller

faktisk anvendes på denne måde.

FSRs har ligeledes spurgt, om en herboende selvstændigt

erhvervsdrivende også kan opnå afgiftsfrihed, såfremt en erhvervsmæssig

kørsel i Sverige alene har til formål at indhente ordrer samt vedligeholde

eksisterende

kundeforhold, hvorimod den egentlige handel foregår som

momsfri EU-varehandel fra Danmark til Sverige.

Det er således korrekt, at de foreslåede ændringer også

omfatter den situation, hvor der er tale om en herboende selvstændig

erhvervsdrivende, der udøver virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller

artikel 49, og i den forbindelse anvender en firmabil. Dette omfatter også

den situation, hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende kørsel i

udlandet alene har til formål at indhente ordrer mm., og hvor handlen foregår

i Danmark. Det afgørende er, at der er en grænseoverskridende økonomisk

aktivitet.

På baggrund af ovenstående bør det klart fremgå, at

bestemmelsens anvendelsesområde er bredere end angivet i de eksisterende

bemærkninger. Hvis der reelt ikke er forskel på, hvorvidt en bil er stillet

til rådighed af et udenlandsk selskab/en udenlandsk erhvervsdrivende eller et

dansk selskab/en dansk erhvervsdrivende, så bør dette klart fremgå af

lovforslaget. Der bør endvidere klart tages stilling til, om de nævnte

virksomheder kan opnå afgiftsfrihed, såfremt deres aktiviteter medfører, at

indehaver eller den ansatte benytter virksomhedens dansk eller svensk

indregistrerede

bil til erhvervsmæssig kørsel i Sverige.

Bemærkningerne er blevet præciseret bl.a. således at det

også fremgår, at en afgiftsfri bil godt kan blive dansk indregistreret.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse i den situation,

hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende stiller en firmabil til

rådighed for en herboende ansat.

I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen,

skal der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

FSR anfører i forhold til bevisbyrde, at det bør

overvejes, om det er hensigtsmæssigt at anvende kørebøger som dokumentation.

På personskatteområdet er man gået bort fra at anvende kørebøger for

gulpladebiler,

fordi arbejdsgiver allerede entydigt har signaleret, hvorvidt bilen må

anvendes privat i forbindelse med momsfradrag. Samme situation har man i

dette tilfælde, da den udenlandske arbejdsgiver klart har signaleret, om

bilen er tiltænkt at skulle anvendes væsentligt varigt i Danmark ud fra, om

man vælger at lade bilen indregistrere i Danmark eller ej. Endvidere lægges

der i lovforslaget op til, at den udenlandske virksomhed skal erklære, at

bilen er stillet til rådighed for en

herboende arbejdstager, samt hvor

køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes.

Det er derfor FSR´s opfattelse, at erklæringen samt

arbejdsgiverens håndtering af bilen må være tilstrækkelig dokumentation for,

at bilen opfylder kilometer- og dagskriteriet. Hvis kørebogstanken fastholdes

bør dokumentationskravet uddybes.

FSR ønsker en præcisering af godtgørelsesbestemmelsens

anvendelsesområde, da det ikke fremgår tydeligt, hvilken registreringsafgift

man kan få godtgjort. Er det alene afgiften i den forløbne 12 måneders

periode, eller er det fuld godtgørelse af registreringsafgiften?

Videre tager forslaget ikke stilling til den situation,

hvor registreringsafgiften er betalt kvartalsvis, da man ikke nævner, om

finansieringsgebyret

på 1,5 % også er godtgørelsesberettiget. Dette bør også tydeliggøres. Det er

FSRs opfattelse, at gebyret bør tilbagebetales, såfremt

fritagelsesbestemmelserne

er opfyldt.

Den afgift der kan blive godtgjort, såfremt

betingelserne herfor er opfyldt, er den afgift der er betalt i den aktuelle

12-måneders periode. Såfremt ansøgningen om afgiftsgodtgørelsen omfatter

flere 12- måneders perioder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af

hver enkelt 12-måneders periode.

Den afgift, der vil blive godtgjort, omfatter både de 3

pct., der skal betales for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift,

samt de 1,5 pct. der betales for hvert påbegyndt kvartal af den

registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling.

HTSi

Erhvervsorganisationen

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

HTSi har som udgangspunkt en positiv holdning til

forslaget, idet HTSi mener, at det er af største vigtighed at fjerne

barrierer,

der forhindrer den frie bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser i EU,

da det er af vital betydning for et velfungerende fællesskabsmarked.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Skatteministeriet tager HTSi bemærkninger til efterretning.

I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen, skal der

henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

HTSi anfører, at det kan diskuteres, hvorvidt en ordning

skal være skønsmæssigt baseret eller baseret på objektive kriterier. HTSi´s

holdning er, at den valgte ordning med objektive kriterier gør det nemmere at

administrere ordningen, hvilket HTSi ser som en fordel.

HTSi´s eneste ankepunkt til lovforslaget er frygten for

de dokumentationskrav, man kan forestille sig, at Told- og

skatteforvaltningen

vil stille i forbindelse med godkendelse af ordningen og i forbindelse med en

efterfølgende kontrol. Af bemærkningerne fremgår, at der ikke som

udgangspunkt

vil blive stillet krav om førelse af kørebog, men HTSi frygter, at

bevisbyrden

for kørselsmønstret kun kan løftes ved at føre kørebog.

Københavns Politi

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Københavns Politi anfører for det første at der kan være

tvivl om, hvorvidt en tilladelsesordning opfylder EU´s regler om

arbejdskraftens frie bevægelighed, og vil forsat kunne siges at være en

hindring for den frie bevægelighed.

Københavns Politi anfører dernæst, at det være meget

vanskeligt at rejse straffesager for overtrædelsen af reglerne. Det vil kunne

bevises, at en person har anvendt et sådant udenlandsk registreret køretøj

uden tilladelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr.

3, dvs. en overtrædelse af mere formel karakter, der kan medføre en mindre

bøde. Men det vil være overordentligt vanskeligt at bevise, at der foreligger

forsæt til afgiftsunddragelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27,

stk. 3. For at en sådan tiltale kan rejses, skal anklagemyndigheden

bevise, at kilometerantallet og antal dage, bilen har kørt i Danmark i en

periode på 12-måneder, er af et sådant omfang, at registreringsafgiften burde

være betalt, samt at den pågældende var klar over det, da der skal bevises

forsæt.

Udenlandske

firmabiler - registreringsafgiftsloven

Tilladelsesordningen vurderes at være i overensstemmelse

med EU-retten. Det skal i den forbindelse henvises til, at EF-Domstolen ikke

ved firmabildommen tog stilling til ansøgningsproceduren, da den ikke var

omfattet af Kommissionens påstand. Dette fremgår af præmis 71.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

Københavns Politi anfører, at et sådan bevis vil

formentlig aldrig kunne skaffes, og bestemmelsen vil nærmest være umulig at

håndhæve, medmindre det kan bevises, at det udenlandske firma, der har bilen

registreret, slet ikke eksisterer, eller den person, der anvender bilen, ikke

er ansat i firmaet.

Endelig anfører Københavns Politi, at det er usikkert –

også efter de gældende regler, hvem der hæfter for betalingen af

registreringsafgiften,

jf. den gensidige henvisning i registreringsafgiftslovens § 3 a,

stk. 5 og § 19, stk. 2. Dette bør præciseres.

Af forslagets § 3 a, stk. 4 fremgår det, at

for betaling af afgiften hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for

den herboende, jf. dog § 19, stk. 2. Efter § 19, stk. 2

hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret. Hvis et

udenlandsk selskab stiller en firmabil til rådighed for en herboende, hæfter

firmaet for afgiften. Henvisning til § 19, stk. 2 finder anvendelse

hvor der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv ejer bilen.

SKAT

SKAT har haft bemærkninger til dokumentationskravene.

Dette følger af lovforslaget.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december

2002, som ændret bl.a. ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest

ved § 1 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

-

- -

Stk. 2.

Der svares

endvidere afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5 samt

udenlandske hyrevogne, som er registreret med udenlandske nummerplader, og

som benyttes af en herboende, jf. § 3 a, stk. 6.

1.

I

§ 1, stk. 2

, ændres »§ 3 a,

stk. 6« til: »§ 3 a, stk. 7«.

Stk. 3.

Der svares

afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller

ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere

afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog §§ 7 og 7 a. Afgiften svares, inden

et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning. Der foretages

fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a,

stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i

afgiftsmæssig

henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er

beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning

under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter

reglerne i § 3 a, stk. 2. Der foretages fornyet beregning af afgift

for et motorkøretøj omfattet af § 3 b, stk. 1, som efter reparation

eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det

motorkøretøj,

for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter

reparation eller ombygning under reglerne i § 3 b, stk. 1, betales

afgift efter reglerne i § 3 b, stk. 2.

2.

I

§ 1, stk. 3, 3. og 4. pkt

., ændres »§ 3

a, stk. 1 eller 6« til: »§ 3 a, stk. 3 eller 7 og § 3 c,

stk. 1«.

3.

I

§ 1, stk. 3, 4. pkt

., ændres

»§ 3 a, stk. 2« til: »§ 3 a, stk. 3 og § 3 c,

stk. 2«.

4.

I

§ 1

indsættes som stk. 4-7:

»

Stk. 4

.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en

virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land,

samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er

etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til

brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet

EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre

motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk

anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1.

Stk. 5.

Et

motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det

væsentlige varigt i Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde

såfremt:

a)

motorkøretøjet

inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet

anvendt mindst 183 dage i Danmark, og

b)

motorkøretøjet

inden for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende

i udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den

samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Stk. 6.

Ved

anvendelsen af stk. 5 omfatter kørsel i Danmark både privat og

erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig

kørsel.

Udlandet omfatter både EU/EØS-lande samt tredjelande. Til erhvervsmæssig

kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen i Danmark og

arbejdspladsen i udlandet inklusiv den del af kørslen, der foregår i Danmark.

Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige

anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både i Danmark og

i udlandet, medregnes alene den private anvendelse i Danmark.

Stk. 7

. Told- og

skatteforvaltningen kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske

særlige tilfælde fravige fra kriterierne i stk. 5, således at et køretøj

ikke bliver afgiftspligtigt.«

5.

§ 3 a

affattes således:

§ 3 a.

Efter

ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at

afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik

på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i

stk. 2, når

1)

motorkøretøjet

tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et

tidsbegrænset ophold eller

2)

motorkøretøjet

af en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet,

stilles til rådighed for en herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat

anvendelse i det pågældende udland og her i landet, når beskæftigelse ved

virksomheden eller det faste driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.

»

§ 3 a.

Told- og

skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af

§ 1, stk. 4 skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1,

stk. 5, eller om motorkøretøjet er undtaget fra afgiftspligten.

Stk. 2

. Afgiften

betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr påbegyndt kvartal af den beregnede

afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. pr påbegyndt kvartal af den

registreringsafgift,

der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales

desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til

dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 2

. Ved

ansøgningen skal ansøger afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er

omfattet af § 1, stk. 4, samt hvor og i hvilket omfang køretøjet

skal anvendes inden for en 12-måneders periode, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 3.

For betaling

af afgift efter stk. 1, nr. 2, hæfter den, der stiller køretøjet til

rådighed for den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat

frist for betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og

resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre

registreringspligten ophører.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af

registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige, jf. § 1, stk.

5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af

den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt

kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne

betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til

første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer

vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 4

. Pligten til

betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori

registreringspligten ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf.

§ 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår

motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told-

og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg.

Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den

samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter

stk. 5.

Stk. 4

. For betaling

af afgift hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende

arbejdstager. Hæftelse for betaling af afgift vedrørende selvstændige

erhvervsdrivende følger af § 19, stk. 2.

Stk. 5.

Overgår et

motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden

overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af

stk. 1, nr. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af

afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter

reglerne i § 4, stk. 3-13.

Stk. 5

. Pligten til

betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori

registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af

ordningen,

jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår

motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told-

og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg.

Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den

samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter

stk. 6.

Stk. 6

.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for

motorkøretøjer

omfattet af stk. 1, nr. 2, som er registreret med udenlandske

nummerplader.

Stk. 6

. Overgår et

motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfri, jf. § 1, stk. 4, til en person

eller virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden

overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af

motorkøretøjet

i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.

Stk. 7.

For

motorkøretøjer som nævnt i § 4 og § 5, stk. 1, som en

herboende alene anvender her i landet til udførelse af arbejde for en

arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2, kan told- og

skatteforvaltningen

tillade, at der betales afgift pr. dag, motorkøretøjet anvendes her. Afgiften

udgør 60 kr. pr dag for motorkøretøjer omhandlet af § 4 og 30 kr. for

motorkøretøjer omhandlet af § 5, stk. 1. Der betales ikke afgift af

motorkøretøjer som nævnt i § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, nr.

2, og § 5, stk. 10, når den herboende alene anvender

motorkøretøjerne

her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i

stk. 1, nr. 2.

Stk. 7

.

Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for

motorkøretøjer,

som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 8.

Efter

ansøgning fritages for afgift af motorkøretøjer, der er indregistreret som

hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 8.

Efter

ansøgning fritages for afgift motorkøretøjer, der er indregistreret som

hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.

Stk. 9

.

Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.«

6.

Efter

§ 3 b

i afsnittet »afgiftsfritagelser«

indsættes:

»

§ 3 c.

Efter

ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at

afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik

på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i

stk. 2, når motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes

her i landet under et tidsbegrænset ophold.

Stk. 2

. Afgiften

betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den

beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt

kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne

betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til

første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer

vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3

. Pligten til

betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori

registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af

ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller

udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler

told- og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og

tillæg. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet,

når den samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter

stk. 4.

Stk. 4

. Overgår et

motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden

overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af

stk. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften,

medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i

§ 4, stk. 3-16.

Stk. 5

.

Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af

tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.«

§ 4.

-

- -

Stk. 2-13

. - - -

Stk. 14

. Den

afgiftspligtige værdi efter stk. 13 nedsættes med 17 pct. af det samlede

beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 2, og med 30

pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi, der efter § 8,

stk. 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.

I perioden indtil år 2005 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler,

der som nye ville være omfattet af stk. 2, nr. 1. Nedsættelsen sker ved,

at afgiftssatserne i stk. 13, nr. 1 eller 2, nedsættes med samme

brøkdele, som afgiften af tilsvarende nye biler på tidspunktet for

afgiftsberigtigelsen nedsættes med efter stk. 2, nr. 1.

7.

I

§ 4, stk. 14, 2. pkt

. ændres

»indtil år 2005« til: »til og med 2010«.

Stk. 15-16. - - -

8.

Efter

§ 7 c

i afsnittet »godtgørelse« af

afgift indsættes:

»

§ 7 d.

Told- og

skatteforvaltningen godtgør efter ansøgning afgift opkrævet af køretøjer som

nævnt i § 1, stk. 4, såfremt den person eller den virksomhed, der

har betalt afgiften, efter udløbet af en 12-måneders periode dokumenterer, at

køretøjet i perioden faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i

Danmark, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 2

.

Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation af forhold omfattet

af stk. 1.«

§ 9.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Er der ikke

over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller

er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en

lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige

værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5, og afgiften forhøjes

med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler.

9.

§ 9, stk. 4

affattes således:

»

Stk. 4

. Er der ikke

over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller

er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en

lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige

værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.«

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen

kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af

oplysninger om køretøjets almindelige pris (listepris) i de tilfælde, hvor

der ikke over for told- og skatteforvaltningen er anmeldt en pris. Afgiften

forhøjes som anført i stk. 4.

10.

I

§ 9, stk. 5

udgår: »Afgiften forhøjes

som anført i stk. 4.«

§ 19.

I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed

at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og

skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller

anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a og

§ 3 b, stk. 3, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation

eller ombygning.

11.

I

§ 19, stk. 1,

ændres »§ 3 a og § 3 b,

stk. 3« til: »§ 3 a, § 3 b, stk. 3 og § 3 c«.

Stk. 2

. For betaling

af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog

§ 3 a, stk. 3.

12.

I

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 3 a,

stk. 3« til: »§ 3 a, stk. 4«.

Stk. 3.

- - -

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til

eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver

køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af

køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et

motorankenævn

eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af

afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a,

stk. 1,

6 eller 7 og § 3 b, stk. 1, skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af

afgiften.

Stk. 2.

- - -

13.

I

§ 25, stk. 1, 3. pkt.

, ændres

»§ 3 a, stk. 1, 6 eller 7 og § 3 b, stk. 1« til:

»§ 3

a, stk. 1, 3 eller 7, § 3 b, stk. 1 og § 3 c,

stk. 1«.

§ 27.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen,

2)

overtræder § 9,

stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1,

§ 20, § 21, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24,

§ 25, stk. 1, 3 og 5,

3)

anvender et

afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der

ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7

og 8 og § 3 b, stk. 1,

14.

I

§ 27, stk. 1, nr. 3

, ændres

»§ 3 a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3

a, stk. 1, 3 og 8, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.

4)

anvender et

afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er

betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-10 og 12, § 5

a, stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der

gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende

bestemmelse,

5)

undlader at

efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 18, stk. 1, om

angivelse for kortere perioder end en måned,

6)

anvender et

køretøj, der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling

af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning,

7)

her i landet

anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af motorregisteret, og

for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i

forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.

Stk. 2-5.

- - -

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som ændret senest ved

lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:

§ 16.

---

Stk. 2-3

.----

Stk. 4.

Den

skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den

skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi,

der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige

værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af

arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens

værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to

følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.

af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse

af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris

inklusive

eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke

indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens

§ 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til

grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er

bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi

svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den

skattepligtige

udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af

den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel

mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af

reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i

kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes

med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter

reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4,

stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt.

kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse

efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er

indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt.

ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er

fradraget

ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1,

eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

1.

§ 16, stk. 4, 5. pkt.

, affattes

således:

»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i

landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes,

som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en

tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.«

Lignende dokumenter