Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven
(Udenlandske
firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte
personbiler
og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december
2002,
som ændret bl.a. ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »§ 3 a,
stk. 6« til: »§ 3 a, stk. 7«.
2.
I
§ 1, stk. 3, 3.
og
4. pkt
., ændres »§ 3 a, stk. 1 eller
6« til: »§ 3 a, stk. 3 eller 7 og § 3 c, stk. 1«.
3.
I
Læs alt
§ 1, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »§ 3
a, stk. 2« til: »§ 3 a, stk. 3 og § 3 c, stk. 2«.
4.
I
§ 1
indsættes som stk. 4-7:
»
Stk. 4
.
Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en
virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land,
samt
motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er
etableret
eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for
udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land,
skal
ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det
væsentlige
skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde, jf.
§ 3 a, stk. 1.
Stk. 5.
Et
motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det
væsentlige varigt i Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde
såfremt:
a)
motorkøretøjet inden
for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt
mindst
183 dage i Danmark, og
b)
motorkøretøjet inden
for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i
udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede
kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.
Stk. 6.
Ved anvendelsen af stk. 5
omfatter kørsel i Danmark både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i
udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både
EU/EØS-lande samt tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes
også kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet
inklusiv
den del af kørslen, der foregår i Danmark. Privat kørsel i udlandet medregnes
ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes
køretøjet samme dag privat både i Danmark og i udlandet, medregnes alene den
private anvendelse i Danmark.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan
efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige fra
kriterierne i stk. 5, således at et køretøj ikke bliver
afgiftspligtigt.«
5.
§ 3 a
affattes således:
»
§ 3 a.
Told- og
skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af
§ 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1,
stk. 5, eller om motorkøretøjet er undtaget fra afgiftspligten.
Stk. 2.
Ved
ansøgningen skal ansøger afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er
omfattet
af § 1, stk. 4, samt hvor og i hvilket omfang køretøjet skal
anvendes
inden for en 12-måneders periode, jf. § 1, stk. 5.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af
registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige, jf. § 1,
stk. 5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt
kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert
påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den
foretagne
betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til
første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer
vedrørende
registreringsforholdet.
Stk. 4.
For
betaling af afgift hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den
herboende arbejdstager. Hæftelsen for betaling af afgift vedrørende
selvstændige erhvervsdrivende følger af § 19, stk. 2.
Stk. 5.
Pligten til
betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori
registreringspligten
i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,
stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af
ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og
skatteforvaltningen
depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og
skatteforvaltningen
tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede afgift er betalt eller
der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 6.
Stk. 6.
Overgår et motorkøretøj, der
hidtil har været afgiftsfrit, jf. § 1, stk. 4, til en person eller
virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller
anden
overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af
motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for
motorkøretøjer,
som er registreret med udenlandske nummerplader.
Stk. 8.
Efter
ansøgning fritages for afgift motorkøretøjer, der er indregistreret som
hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende
anvendes
til erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.«
6.
Efter
§ 3
b
i afsnittet »afgiftsfritagelser« indsættes:
»
§ 3 c.
Efter
ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at
afgiften
af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik på
tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i
stk. 2, når motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes
her
i landet under et tidsbegrænset ophold.
Stk. 2.
Afgiften
betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den
beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt
kvartal
af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved
betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første
kvartals
afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende
registreringsforholdet.
Stk. 3.
Pligten til
betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori
registreringspligten
i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,
stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af
ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og
skatteforvaltningen
depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og
skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede
afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 4.
Stk. 4.
Overgår et
motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden
overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af
stk. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften,
medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i
§ 4, stk. 3-16.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.«
7.
I
§ 4, stk. 14, 2. pkt.
ændres »indtil
år 2005« til: »til og med 2010«.
8.
Efter
§ 7 c
i afsnittet »godtgørelse af afgift«
indsættes:
»
§ 7 d.
Told- og
skatteforvaltningen godtgør efter ansøgning afgift opkrævet af køretøjer som
nævnt i § 1, stk. 4, såfremt den person eller den virksomhed, der
har
betalt afgiften, efter udløbet af en 12-måneders periode dokumenterer, at
køretøjet i perioden faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i
Danmark, jf. § 1, stk. 5.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation af forhold omfattet
af
stk. 1.«
9.
§ 9, stk. 4
affattes således:
»
Stk. 4.
Er der ikke
over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller
er
betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en
lavere
pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af
køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.«
10.
I
§ 9, stk. 5,
udgår: »Afgiften
forhøjes som anført i stk. 4.«
11.
I
§ 19, stk. 1,
ændres, »§ 3 a og § 3
b, stk. 3« til: »§ 3 a, § 3 b, stk. 3 og § 3 c«.
12.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »§ 3 a,
stk. 3« til: »§ 3 a, stk. 4«.
13.
I
§ 25, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 3
a, stk. 1, 6 eller 7 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3 a,
stk. 1, 3 eller 7, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.
14.
I
§ 27, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 3
a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3 a,
stk. 1, 3 og 8, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som
ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 16, stk. 4, 5. pkt.,
affattes
således:
»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i
landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes,
som
efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en
tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget har for det første til formål at bringe
registreringsafgiftslovens bestemmelser om udenlandske firmabiler i
overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstolen fastslog ved
dommen
af 15. september 2005, C-464/02 (firmabildommen). Den eksisterende
bestemmelse
i registreringsafgiftslovens § 3 a foreslås opdelt i to bestemmelser.
Forslagets § 3 a omhandler de nye bestemmelser vedrørende udenlandske
firmabiler. Det er således en ændring af den nuværende § 3 a,
stk. 1,
nr. 2. Forslagets § 3 c er derimod en videreførelse af den nuværende
§ 3 a, stk. 1, nr. 1, og vedrører udlændingebiler, dvs.
indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne
benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet.
Samtidig foreslås det at forlænge den periode, hvor der
gives nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene
til nedslag i registreringsafgiften for nye biler.
På grund af forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven
er der behov for at konsekvensændre ligningslovens regler om beskatning af
privat rådighed over udenlandske firmabiler.
Endelig forslås det, at ophæve gebyret for vurdering af nye
køretøjer.
2. Formål og baggrund for de enkelte bestemmelser
2.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven
EF-Domstolen har den 15. september 2005 afsagt dom i sag
C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen). Sagen var en
traktatkrænkelsessag, som Kommissionen havde anlagt, fordi Kommissionen var
af
den opfattelse, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om opkrævning og
betaling af registreringsafgift for udenlandske firmabiler var i strid med
EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, sammenholdt med
bestemmelsen om medlemslandenes loyalitetsforpligtelse i EF-traktatens
artikel
10.
Traktatkrænkelsessagen angik to regelsæt, henholdsvis
reglerne om den
»
tidligere ordning
«
og reglerne om den
»
ændrede ordning
«,
som med virkning fra 1. juli 1999 blev indført ved lov nr. 385 af 2. juni
1999.
Reglerne om den
»
tidligere ordning
«
indebærer, at en arbejdstager, der er ansat i udlandet og bosat i Danmark,
ikke
- bortset fra visse særlige situationer - kan anvende en udenlandsk
indregistreret firmabil i Danmark, uden at den bliver indregistreret i
Danmark,
og der betaltes fuld registreringsafgift. Den
»
ændrede ordning
«
giver en herboende udenlandsk ansat
arbejdstager mulighed for at opnå tilladelse til at anvende en udenlandsk
firmabil her i landet. Efter registreringsafgiftslovens § 3 a er det en
betingelse, at der i en sådan situation er betalt afgift enten på dagsbasis
eller kvartalsvis svarende til varigheden af den periode, som tilladelsen til
kørslen i Danmark gælder for. Det er også en betingelse, at arbejdstagerens
ansættelse hos den udenlandske arbejdsgiver udgør arbejdstagerens
hovederhverv.
Er betingelsen om hovederhverv ikke opfyldt, gælder den
»
tidligere
ordning
«
fortsat.
EF-Domstolen foretog i relation til
den gældende bestemmelse i
registreringsafgiftslovens
§ 3 a en vurdering af bestemmelsens betingelser om henholdsvis
hovederhverv i den udenlandske virksomhed og betaling af en afgift.
I relation til kriteriet om hovederhverv fastslog
EF-Domstolen, at kriteriet ikke var i overensstemmelse med traktatens artikel
39, sammenholdt med artikel 10. EF-Domstolens begrundelse var, at den
begunstigede personkreds i forhold til artikel 39 ifølge retspraksis var alle
arbejdstagere, jf. præmis 70 og 64. Som anført af EF-Domstolen i præmis 64
anses arbejdstagerbegrebet for at omfatte personer,
»
der i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden
og efter dennes anvisninger.
«
Det kræves, at der er »
en reel og faktisk beskæftigelse.
« Hvis
beskæftigelsen er af så ringe omfang, at den fremtræder »
som et rent marginalt supplement
« vil den pågældende ikke blive
anset som arbejdstager.
Vedrørende spørgsmålet om registreringsafgiftens
overensstemmelse med traktaten fastslog EF-Domstolen i dommens præmis 72, »
at den foreliggende sag ikke vedrører
registreringsafgiftens sædvanlige funktion, men dens anvendelse på køretøjer
indregistreret i en anden medlemsstat af en ejer, der har sit hjemsted i
denne
stat
«. I præmis 74 fastslog EF-Domstolen, at med forbehold for »
visse undtagelser, der ikke er relevante i
den foreliggende sag, er beskatningen af motorkøretøjer ikke blevet
harmoniseret. Medlemsstaterne kan derfor frit udøve deres
beskatningsbeføjelser
inden for dette område under overholdelse af fællesskabsretten (Cura
Anlagen-dommen præmis 40)
«.
I forlængelse heraf fastslog EF-Domstolen i præmis 76 og
77, at når en firmabil »
i det væsentlige
skal anvendes varigt i Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde,
er situationen sammenlignelig med den, der gav anledning til Cura
Anlagen-dommen. Under disse omstændigheder er det lovligt for Kongeriget
Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af et selskab, som
har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed for en dansk
bosat arbejdstager.
« EF-Domstolen begrundede i præmis 78 dette med, at »
i denne situation er en ligebehandling af de
omhandlende arbejdstageres og de øvrige i Danmark bosattes anvendelse af en
firmabil således lovlig for så vidt angår opkrævningen af en sådan afgift, og
tilstrækkelig til at begrunde hindringen for arbejdskraftens frie
bevægelighed.
«
Endvidere lagde EF-Domstolen vægt på, at tilknytningen til Danmark i den
pågældende situation var størst. Det fremgik af præmis 79, »
såfremt de i denne doms præmis 76 opregnede
betingelser ikke er opfyldt, er den i en anden medlemsstat indregistrerede
firmabils tilknytning til Danmark mindre, hvorfor en anden begrundelse for
den
omhandlende hindring er nødvendig
«.
EF-Domstolen bemærkede i præmis 81, at »
for så vidt som den danske regering finder,
at ordningen med afgift på midlertidig registrering er begrundet i hensynet
til
at undgå skatteunddragelse gennem anvendelse af en firmabil indregistreret i
en
anden medlemsstat, må det fastslås, at en almindelig formodning for
skatteunddragelse
eller skattesvig ikke kan baseres på den omstændighed, at en arbejdsgiver med
hjemsted i en anden medlemsstat stiller en firmabil til rådighed for en
arbejdstager
med bopæl i Danmark med henblik på erhvervsmæssige eller erhvervsmæssig og
privat anvendelse. En sådan formodning kan således ikke begrunde en
skatteforanstaltning,
der griber ind i udøvelsen af en grundlæggende frihed, som traktaten sikrer.
«
I præmis 83 anførte EF-Domstolen, at »
denne
konstatering gælder ikke alene for en erhvervsmæssig anvendelse af
firmabilen,
men også for en privat anvendelse, der er accessorisk i forhold til den
erhvervsmæssige anvendelse (jf. i denne retning Ledoux-dommen, præmis 18)
«.
EF-Domstolen havde tidligere i forbindelse med vurderingen af
anvendelsesområdet for artikel 39 i præmis 50 henvist til Ledoux og anførte,
at
»
således som EF-Domstolen har fastslået i
præmis 18 i sin dom af 6. juli 1988, Ledoux (sag 128/86, Sml. S. 3741),
berører
den omstændighed, at en arbejdstager, for så vidt angår arbejdsvilkårene,
stilles ringere end sine kolleger med bopæl i arbejdsgiverens hjemstat,
direkte
arbejdstagerens udøvelse af sin ret til fri bevægelighed inden for
Fællesskabet.
«
Det skal til orientering nævnes, at Ledoux var en belgisk
bosat arbejdstager, der arbejdede hos et firma med hjemsted i Frankrig.
Firmaet
havde stillet Ledoux en fransk indregistreret firmabil til rådighed. Ifølge
ansættelsesforholdet skulle Ledoux benytte bilen som led i dennes erhverv,
men
han måtte også benytte køretøjet privat. Sagen var en præjudiciel
forelæggelse
og angik spørgsmålet, hvorvidt det var i strid med fællesskabsretten (speciel
momsreglerne), at Belgien pålagde moms på et motorkøretøj, der var ejet af et
fransk firma, og indregistreret og afgiftsberigtiget i Frankrig, når
motorkøretøjet midlertidig blev brugt i Belgien af en belgisk bosat ansat
både
i erhvervsmæssig henseende og privat.
Lovforslaget har til formål at bringe
registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i
overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstolen har fastslået ved
dommen af 15. september 2005 (firmabildommen).
2.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte indførte
personbiler
Lovforslaget har til formål at hindre, at der opstår en
konkurrencefordrejning mellem nye og brugte indførte brændstoføkonomiske
biler.
Efter de gældende regler har særligt brændstoføkonomiske biler, der indføres
som brugte skulle afgiftsberigtiges som almindelige ikke særligt
brændstoføkonomiske biler siden udgangen af 2005.
Det foreslås at forlænge den periode, hvor der gives
nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der på grund af lavt
brændstofforbrug, opfylder kravene til nedslag i registreringsafgiften for
nye
biler.
Da der kan være afgiftsberigtiget særligt
brændstoføkonomiske biler med den højere registreringsafgift efter de
gældende
regler, foreslås det, at denne del af lovforslaget får virkning fra og med
den
1. januar 2006.
2.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven
På grund af forslaget om ændring af
registreringsafgiftsloven er der behov for at konsekvensændre ligningslovens
regler om beskatning af privat rådighed over udenlandske firmabiler. Det
foreslås
at nyaffatte ligningslovens regel om værdiansættelse af firmabiler, som enten
ikke indregistreres i Danmark, eller som er omfattet af forslaget til
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4. Det vil sige biler, om
hvilke
told- og skatteforvaltningen skal afgøre, om de skal afgiftsberigtiges.
Nyaffattelsen medfører i overensstemmelse med gældende ret, at grundlaget for
beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil er det samme, uanset hvor
bilen
er anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller
udenlandsk.
2.4. Ophævelse af gebyret for vurdering af nye
køretøjer
I oktober 2004 rettede Kommissionen henvendelse om
registreringsafgiftslovens system for anmeldelse af priser. Henvendelsen
skete
i form af en åbningsskrivelse, der er et indledende skridt i en
traktatkrænkelsesprocedure. Den danske regering besvarede henvendelsen i
overensstemmelse med et notat om sagen, som er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 21. december 2004.
Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at
sagens kerne ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men at
gebyret for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede
situationer
behandles forskelligt afhængigt af, om der er tale om handel gennem de
sædvanlige handelskanaler eller tale om direkte import. Det skyldes, at der
ved
parallelt importerede køretøjer typisk er tale om så få eksemplarer, at der
sker en vurdering af køretøjet i stedet for en (gebyrfri) prisanmeldelse. Det
foreslås derfor, at gebyrerne for vurdering af nye biler og motorcykler, der
skal afgiftsberigtiges her i landet, ophæves.
3. De enkelte forslags indhold
3.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven
3.1.1 Gældende ret
Det følger af registreringsafgiftslovens § 1,
stk. 1, at der skal betales registreringsafgift af motorkøretøjer, som
skal indregistreres efter færdselsloven. Efter færdselsloven er det
hovedreglen,
at dansk bosatte ikke må køre i et udenlandsk indregistreret køretøj her i
landet. Køretøjet skal indregistreres i Danmark, og der skal i den
forbindelse
som udgangspunkt betales afgift efter registreringsafgiftsloven. Disse regler
blev, som nævnt under afsnit 2.1, under retssagen omtalt som »den tidligere
ordning«.
Bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske køretøjer i
Danmark (Bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004), indeholder visse
udtagelser til indregistreringspligten. En af undtagelserne følger af
bekendtgørelsens
§ 17, stk. 4, hvoraf det følger, »at endvidere må en person med
bopæl
her i landet føre et motorkøretøj, der stilles til rådighed af en virksomhed
eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, med henblik på enten
erhvervsmæssigt eller erhvervsmæssig og privat anvendelse i det pågældende
udland og her i landet. Beskæftigelse ved virksomheden eller det faste
driftssted skal udgøre den pågældende persons hovederhverv. Det er en
forudsætning for kørslen, at de statslige told- og skattemyndigheder efter
ansøgning har meddelt tilladelse til, at der betales registreringsafgift af
køretøjet efter de særlige regler herom. Tilladelse skal medbringes i
motorkøretøjet under kørsel her i landet og på forlangende vises til
politiet.
Motorkøretøjet må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelse,
eller af personer, der hører til den pågældende husstand«. De særlige regler,
der henvises til, er registreringsafgiftslovens § 3 a.
Registreringsafgiftslovens § 3 a giver mulighed for at
betale en ratevis (kvartalsvis) afgift i stedet for fuld afgift i visse
situationer.
Ifølge lovens § 3 a kan en herboende person føre et
udenlandsk køretøj, som vedkommende får stillet til rådighed af en virksomhed
eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, med henblik på enten
erhvervsmæssig
anvendelse eller erhvervsmæssig og privat anvendelse i dette land og her i
landet. Det er en forudsætning, at told- og skatteforvaltningen har givet
tilladelse til, at der betales registreringsafgift af køretøjet efter de
særlige regler herom. Det er desuden en betingelse for at få tilladelse, at
den
herboende person, som har det udenlandske køretøj til rådighed, har det som
sit
hovederhverv at arbejde for den udenlandske arbejdsgiver. Ved hovederhverv
forstås,
at den ansatte er beskæftiget i en fuldtidsstilling eller oppebærer mindst
halvdelen af sin arbejdsindkomst fra arbejde for den udenlandske
arbejdsgiver.
Det er endvidere en betingelse, at køretøjet skal bruges erhvervsmæssigt og
privat både i Danmark og i det land. Er betingelserne i lovens § 3 a
ikke
opfyldt, skal der svares fuld afgift af køretøjet.
Pligten til at betale afgift og tillæg påhviler den, der
stiller køretøjet til rådighed for den herboende person. Afgiften kan enten
betales kvartalsvis eller som en dagsafgift. Dagsafgiften finder kun
anvendelse
ved ren erhvervsmæssig kørsel.
Registreringsafgiftslovens § 3 a blev indført ved lov
nr. 385 af 2. juni 1999, med virkning fra 1. juli 1999. Bestemmelsen blev
indført på baggrund af, at Kommissionen havde indledt den administrative
procedure i traktatkrænkelsessagen mod Danmark. Som nævnt under afsnit 2.1
blev
disse regler under retssagen omtalt som »den ændrede ordning«.
3.1.2 Forslaget
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens §§ 1 og 3
a ændres i overensstemmelse med de kriterier, som EF-Domstolen har fastsat i
dommen af 15. september 2005. Det indebærer, at hovederhvervskriteriet
fjernes.
Der indsættes to nye kriterier i overensstemmelse med dommens præmis 76,
hvorefter afgiftspligten afhænger af, om
køretøjet i det væsentlige skal
anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde.
I forhold til gældende ret sker der hermed en afgørende
ændring, idet en udenlandsk firmabil, der benyttes af en herboende
arbejdstager
eller selvstændigt erhvervsdrivende, i visse tilfælde ikke er afgiftspligtig.
Det er stadigvæk færdselsloven, der regulerer, hvornår et
køretøj skal indregistreres..
Udgangspunktet
efter færdselsloven er, at en dansk bosat skal anvende en dansk
indregistreret
bil.
Fremtidigt vil dette udgangspunkt i visse situationer blive
fraveget for de firmabiler, der stilles til rådighed for en herboende
arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
For denne gruppe forslås, at hvis de er bosat i Danmark og
anvender firmabilen både i Danmark og i udlandet, kan de anvende en
udenlandsk
indregistreret firmabil afgiftsfrit i Danmark, hvis told- og
skatteforvaltningen
efter ansøgning har afgjort, at køretøjet ikke er afgiftspligtigt efter
registreringsafgiftsloven. Køretøjet vil også kunne indregistreres i Danmark.
Det skal til orientering nævnes, at forskellen på dansk eller udenlandsk
indregistrering er, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift
eller brændstofforbrugsafgift af personbiler til Danmark.
I det efterfølgende tages der udgangspunkt i, at firmabilen
er indregistreret i udlandet. Men som nævnt vil en afgiftsfri bil også kunne
indregistreres i Danmark.
Det skal til orientering nævntes, at som følge af dette
forslag, vil der blive foretaget de fornødne ændringer i bekendtgørelse om
benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark (Bekendtgørelse nr. 880 af 23.
august 2004).
EF-Domstolen har fastslået, at hvis et køretøj i det
væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne
måde,
må Danmark opkræve registreringsafgift af køretøjet.
Det følger således af dommen, at der er to betingelser, som
begge skal være opfyldt for, at Danmark har beskatningskompetence for en
herboendes anvendelse af en udenlandsk firmabil på dansk territorium. Der
skal
for det første være tale om en
»
varig
«
anvendelse af køretøjet.
Dette har betydning for den tidsmæssige udstrækning af anvendelsen. For det
andet skal firmabilen i det »væsentlige« anvendes i Danmark. Denne betingelse
vedrører omfanget af brugen af firmabilen i Danmark i forhold til omfanget af
brugen i udlandet.
EF-Domstolen uddyber derudover ikke nærmere, hvad der skal
forstås ved, at et køretøj anses for i det væsentlige at blive anvendt varigt
i
Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde. Dette spørgsmål har
været drøftet med Kommissionen.
På den baggrund forslås det, at der indføres to objektive
kriterier ved vurderingen af, hvor køretøjet i det væsentligste skal anvendes
varigt eller faktisk anvendes på denne måde, henholdsvis et dagskriterium og
et
kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet
12-måneders periode. Begge kriterier skal være opfyldt, før køretøjet er
afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven. Den 12-måneders periode
behøver ikke at følge kalenderåret, men kan starte på hvilket som helst
tidspunkt i løbet af året og i løbet af et ansættelsesforhold. Efter en
12-måneders periode starter en ny 12-måneders periode. Hvis et
ansættelsesforhold varer tre år, indeholder forholdet tre på hinanden
følgende
12-måneders perioder.
Dagskriteriet
indebærer,
at såfremt køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller
faktisk
er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, anses køretøjet som værende
anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis
køretøjet
anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder,
vil
der ikke skulle betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis
betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark,
tælles sammen over en 12-måneders periode.
Hvis den pågældende firmabil
samme dag
anvendes
både i Danmark og i udlandet gælder følgende:
·
Hvis anvendelsen i udlandet er
helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte
dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder
uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.
·
Hvis anvendelsen i udlandet alene
er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk
territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig
eller
privat.
Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil
tæller således alene med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen
samme dag har været anvendt privat både i Danmark og udlandet. Har bilen
alene
været anvendt i udlandet og alene i privat henseende, tæller denne dag ikke
med
hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.
Ved
kilometerkriteriet
bliver omfanget
af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget
af
antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.
Det
betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i
udlandet i forhold til den samlede kørsel af firmabilen i Danmark, dvs. både
privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en periode af 12 måneder. Hvis
køretøjet inden for den pågældende 12-måneders periode i udlandet i
erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark,
anses køretøjet for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark eller
faktisk på denne måde. Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferie eller
weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.
Hvis en firmabil i overensstemmelse med alene et af
kriterierne (dagskriteriet eller kilometerkriteriet) ikke er afgiftspligtig i
Danmark, har det ingen betydning, at firmabilen opfylder det andet kriterium.
Dette betyder, at hvis firmabilen i overensstemmelse med kilometerkriteriet
ikke bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, bliver køretøjet ikke
afgiftspligtigt, selvom firmabilen efter dagskriteriet faktisk i perioden
bliver anvendt flere end 183 dage i Danmark. Begge kriterier skal være
opfyldt,
før en udenlandsk indregistreret firmabil er omfattet af afgiftspligten i
registreringsafgiftsloven.
Et udenlandsk indregistreret køretøjs kørsel består af
privat og erhvervsmæssig kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet
omfatter i den forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. For både
dagskriteriet
og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side ses på den samlede
kørsel
i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på
den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet
tælles ikke med, når det opgøres, om kriterierne er opfyldt.
Ved vurdering af, om der kan opnås afgiftsfritagelse indgår
den
erhvervsmæssige kørsel i udlandet,
der udgøres af
erhvervsmæssig kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i
Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del, der foregår i
Danmark.
Den
samlede kørsel i Danmark
er i denne sammenhæng privat og
erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen
mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads, der foregår i
Danmark.
Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår således i opgørelsen
af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til
eksempelvis
arbejdspladsen i Tyskland anses hele turen for erhvervsmæssig kørsel i
udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til
kilometerkriteriet.
Skattemæssigt anses kørsel mellem bopæl og arbejde i en
firmabil for at være privat kørsel. Dette gælder, uanset om der køres i
Danmark
eller i udlandet eller både i Danmark og i udlandet. Dette lovforslag ændrer
ikke på den skattemæssige behandling af kørsel mellem bopæl og arbejde i en
firmabil.
De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at
firmabilen også anvendes til private formål, jf. dommens præmis 83. Det er i
forhold til registreringsafgiften et anliggende mellem arbejdsgiver og
arbejdstager, hvorvidt køretøjet også må anvendes privat. Lig de gældende
regler i registreringsafgiftslovens § 3 a kan den herboende hustand
efter
de foreslåede ændringer også anvende køretøjet til privat kørsel.
De objektive dags- og kilometerkriterier er valgt, fordi de
vurderes at være egnet til at sikre en ensartet administration af reglerne.
I forhold til en herboende arbejdstager vil de foreslåede
regler om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor
den
udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted
i
en anden medlemsstat.
De foreslåede ændringer vil ligeledes omfatte herboende
selvstændige erhvervsdrivende, der benytter en udenlandsk indregistreret
firmabil. Dette har baggrund i, at EF-Domstolen fortolker EF-traktatens
artikel
43 (den frie etableringsret), og EF-traktatens artikel 49 (den frie
udveksling
af tjenesteydelser), parallelt med artikel 39 (arbejdskraftens frie
bevægelighed). EF-Domstolen har senest fastslået dette ved Domstolens dom af
den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og C-152/04
(
Claude Nadin, Nadin-Lux SA og Jean-Pascal Durré).
Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer for
anvendelse af en udenlandsk firmabil også skal finde anvendelse i den
situation, hvor der er tale om en herboende selvstændig erhvervsdrivende, der
udøver virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller artikel 49.
Til orientering skal det nævnes, at de to artikler har
følgende ordlyd.
Artikel 43 – afskaffelse af restriktioner for den
frie etableringsret:
»Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der
forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at
etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også
hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats
område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende
kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder,
herunder navnlig selskaber i den i artikel 48 anførte betydning, på de
vilkår,
som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne
statsborgere.«
Artikel 49 – fri udveksling af tjenesteydelser:
»Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der
forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden
for Fællesskabet, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er
bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende
ydelse.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret
flertal vedtage at udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel
til
tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for
Fællesskabet.«
Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal
anvendes varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i
registreringsafgiftsloven, indebærer forslaget, at der kan betales en ratevis
(kvartalsvis) afgift. Dette svarer til den gældende ordning i lovens § 3
a. I forhold til den gældende regel i lovens § 3 a er der som
udgangspunkt
ingen forskel i forhold til betalingen af afgiften.
Der er dog den væsentlige ændring, at såfremt et
afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det
væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte
registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at told- og
skatteforvaltningen ansøges herom, da det er told- og skatteforvaltningen,
der
alene har kompetencen til at afgøre, hvorvidt et køretøj ikke er
afgiftspligtig.
Forslaget indeholder også en hjemmel til, at told- og
skatteforvaltningen efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige
tilfælde kan fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at
hvis
der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige
omstændigheder,
der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af
afgiftspligten, kan told- og skatteforvaltningen efter en konkret vurdering
fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering
eksempelvis
finde anvendelse i den situation, hvor den herboende arbejdstager er blevet
indlagt på hospitalet i en periode, og derfor ikke har kunne anvende
firmabilen
i udlandet i perioden.
Som følge af de ændrede kriterier for afgiftsberigtigelse
af udenlandske firmabiler, forslås det, at dagsafgiften afskaffes.
Dagsafgiften
har primært været anvendt i de situationer, hvor bilen i det væsentlige er
blevet anvendt varigt i en anden medlemsstat af en herboende arbejdstager.
Sådanne situationer vil ikke længere være omfattet af afgiftspligten.
3.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomisk brugte
indførte personbiler
3.2.1 Gældende ret
Ved lov nr. 948 af 20. december og lov nr. 964 af 20.
december 1999 blev registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften (grøn
ejerafgift) med virkning fra 1. januar 2000 ændret således, at
afgiftsbelastningen
for særligt brændstoføkonomiske biler blev lavere end den givet pris,
brændstoføkonomi
og brændstoftype, var efter de indtil da gældende regler. Indtil 2005 havde
denne ændring også virkning for brugte, indførte, brændstoføkonomiske biler.
Med forslaget ligestilles brugte, indførte, brændstoføkonomiske biler også
fremover
med nye brændstoføkonomiske biler.
3.2.2 Forslaget
Det foreslås at forlænge den periode, hvor der gives
nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til
nedslag i registreringsafgiften for nye biler.
3.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven
3.3.1 Gældende ret
En person, der beskattes i Danmark, er skattepligtig af fri
bil, hvis han eller hun råder privat over arbejdsgiverens eller hvervgiverens
bil. Det er den private rådighed over firmabilen, der beskattes. Omfanget af
den faktiske private brug af firmabilen er ikke relevant for beskatningen.
Der skal ske beskatning:
·
uanset om arbejdsgiveren er dansk
eller udenlandsk,
·
uanset i hvilket land
arbejdsgiveren har anskaffet bilen,
·
uanset om bilen er indregistreret
i Danmark eller i et andet land,
·
uanset om arbejdsgiveren ejer
bilen eller har lejet den, og
·
uanset om bilen benyttes i Danmark
eller i udlandet, herunder også hvis bilen kun benyttes i udlandet.
Den skattepligtige værdi af fri bil
Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som en
procentdel af bilens værdi. Den skattepligtige værdi af en firmabil opgøres
som
25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20
pct.
af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Den
skattepligtige værdi skal dog altid beregnes af mindst 160.000 kr., jf.
ligningslovens § 16, stk. 4, 2. pkt.
Bilens værdi - værdiansættelse
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5.
pkt., at man ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i
landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a,
stk. 6,
skal anvende den værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen
af
en tilsvarende bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.
Sidstnævnte bestemmelser regulerer værdiansættelsen af firmabiler, der er
indregistreret i Danmark, og hvoraf der skal svares fuld registreringsafgift.
For biler, der er anskaffet højst tre år efter første
indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvor første
indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår, til den
oprindelige
nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 4, 3. pkt. Nyvognsprisen er fakturaprisen, inkl. moms,
registreringsafgift, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf.
Vestre
Landsrets dom af 8. januar 2004 (SKM2004.18.VLD).
For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive
eventuelle istandsættelsesudgifter, jf. ligningslovens § 16,
stk. 4,
4. pkt.
Firmabiler, som arbejdsgiveren lejer, værdiansættes på
samme måde, som firmabiler arbejdsgiveren ejer, det vil sige, som om bilen
var
erhvervet til eje på tidspunktet for indgåelsen af lejeaftalen.
3.3.2 Forslaget
Som konsekvens af forslaget om ændring af
registreringsafgiftsloven, foreslås det at nyaffatte ligningslovens
§ 16,
stk. 4, 5. pkt., om værdiansættelsen af firmabiler, som enten ikke
indregistreres i Danmark, eller som er omfattet af forslaget til
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 4. Det foreslås, at sådanne firmabiler skal ansættes til samme
værdi som en tilsvarende firmabil, der er indregistreret i Danmark. Det
tydeliggøres herved, at alle firmabiler, som stilles til privat rådighed for
personer, der er skattepligtige i Danmark, skal ansættes til en værdi, der
svarer til værdien af en tilsvarende firmabil, som er anskaffet og
indregistreret i Danmark mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.
Den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16,
stk. 4, 5. pkt., svarer til praksis efter den gældende § 16,
stk. 4, 5. pkt., om firmabiler, der stilles til privat rådighed for en
herboende skattepligtig af en arbejdsgiver, der har hjemsted i udlandet.
3.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye
køretøjer
3.4.1 Gældende ret
For nye biler og motorcykler, der skal afgiftsberigtiges
efter registreringsafgiftsloven, men hvor der ikke er anmeldt en pris,
fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet, og afgiften
forhøjes med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler, jf. lovens
§ 9, stk. 4 og 5.
3.4.2 Forslaget
Efter denne del af forslaget ophæves det gebyr, der efter
gældende regler opkræves, når nye biler og motorcykler skal afgiftsberigtiges
på grundlag af en vurderet afgiftspligtig værdi. Forslaget berører
fortrinsvis
biler og motorcykler, der indføres enkeltvis eller i meget få eksemplarer.
Disse typer afgiftsberigtigelse vil blive billigere. For motorcykler er
besparelsen 500 kr. og for biler er den 1.000 kr.
Forslaget betyder, at det bliver billigere at indføre og
afgiftsberigtige biler og motorcykler enkeltvist.
4.
Provenumæssige
konsekvenser
4.1 Udenlandske firmabiler – registreringsafgiftsloven
De provenumæssige konsekvenser kan kun skønnes med stor
usikkerhed.
Der er kun et begrænset antal udenlandske firmabiler, der
betaler ratevis (kvartalsvis) afgift efter gældende regler. Derfor er de
umiddelbare konsekvenser ved uændret adfærd i størrelsesordenen 1 mio. kr.
årligt.
Den foreslåede ændring vil formentlig føre til ændret
adfærd, således at en del firmabiler, der i dag betaler registreringsafgift
efter hovedreglen, fremover vil blive omfattet af reglerne for udenlandske
firmabiler og enten blive helt fritaget for afgift eller kunne betale ratevis
(kvartalsvis) afgift. Under en række forudsætninger skønnes, at den varige
effekt på det statslige provenu bliver et tab i størrelsesordenen 15-20 mio.
kr.
I en periode vil der imidlertid komme større provenutab.
Det skyldes, at de ekstra udenlandske firmabiler går fra en situation, hvor
der
betales registreringsafgift på købstidspunktet til at der betales løbende.
For
en bil, der går fra normal registreringsafgift til ratevis (kvartalsvis)
afgift
betyder det, at staten får færre afgiftsindtægter i købsåret, men flere
afgiftsindtægter de efterfølgende år.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at statens provenu
reduceres med 155 mio. kr. i 2006, 135 mio. kr. i 2007, 120 mio. kr. i 2008
og
15-20 mio. kr. fra 2009 og efterfølgende år.
4.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte
indførte personbiler
Når det gælder brugte biler med særligt god
brændstoføkonomi, vil der skønsmæssigt være et tab for statskassen på ca.
5.000
kr. pr. bil sammenholdt med de gældende regler, givet at der ellers anskaffes
en anden bil til samme pris inkl. afgift. Antages det, at antallet af
registreringer af brugte indførte særligt brændstoføkonomiske biler er 2
– 300
stk. årligt vil det årlige provenutab udgøre 1 – 1,5 mio. kr.
4.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven
Forslaget om ændring af ligningsloven skønnes ikke at have
provenumæssige konsekvenser. Den foreslåede konsekvensændring svarer til
praksis
efter gældende regler, hvorefter grundlaget for beregning af den
skattepligtige
værdi af fri bil er det samme, uanset hvor bilen er anskaffet og
indregistreret,
og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.
4.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye
køretøjer
Der afgiftsberigtiges ca. 3.000 nye køretøjer årligt på
grundlag af en vurderet afgiftspligtig værdi, heraf er ca. 800 motorcykler.
Det
skønnes på dette grundlag, at provenutabet for statskassen ved gennemførelse
af
forslaget udgør 2,5 – 2,6 mio. kr. årligt.
5.
Administrative
konsekvenser for stat, amt og kommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
6.
Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative
lettelser på 128 kr. pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange
virksomheder, der vil være omfattet. Styrelsen vurderer endvidere, at den
indførte tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de
omfattede virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke
at
være af et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
7.1. Udenlandske firmabiler –
registreringsafgiftsloven
Hvis et køretøj efter det foreslåede dagskriterium eller
kilometerkriterium i det væsentlige bliver anvendt varigt i udlandet,
medfører
lovforslaget, at køretøjet ikke skal afgiftsberigtiges efter
registreringsafgiftsloven.
Desuden vil forslaget som følge af afskaffelsen af
hovederhvervskriteriet medføre, at der er flere køretøjer, som vil kunne
afgiftsberigtiges
efter ratevis (kvartalsvis) ordningen.
7.2. Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte
indførte personbiler
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7.3 Udenlandske firmabiler - ligningsloven
Forslaget om ændring af ligningsloven har ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
7.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye
køretøjer
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke nævneværdige miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
9.1 Udenlandske firmabiler -
registreringsafgiftsloven
Den del af forslaget, der angår registreringsafgiften for
udenlandske firmabiler, er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 15.
september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen). Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger - afsnit 3.1.2.
9.2 Fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte
indførte personbiler
Forslaget går ud på at ligestille eventuelle meget
brændstoføkonomiske biler, der måtte blive indført fra udlandet, med
tilsvarende biler, der registreres 1. gang her i landet, når det gælder
registreringsafgiften. Denne del af lovforslaget skønnes at bringe
registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.
9.3 Udenlandske firmabiler – ligningsloven
EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag C-464/02,
Kommissionen mod Danmark, angår alene registreringsafgift og ikke spørgsmålet
om beskatning af personer, der er skattepligtige i Danmark. Den foreslåede
konsekvensændring af ligningsloven vurderes at være i overensstemmelse med
EU-retten. Nyaffattelsen af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.,
medfører i overensstemmelse med gældende praksis, at grundlaget for
beregningen
af den skattepligtige værdi af en firmabil er det samme, uanset hvor bilen er
anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller
udenlandsk. Skattemæssigt er der ingen forskel på, om den skattepligtige har
en
dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, eller om den skattepligtige har en
dansk eller udenlandsk indregistreret firmabil til privat rådighed.
8.4 Ophævelse af gebyret for vurdering af nye
køretøjer
I oktober 2004 rettede Kommissionen, ved en såkaldt
åbningsskrivelse, henvendelse Danmark om registreringsafgiftslovens system
for
anmeldelse af priser for biler. Den danske regering besvarede henvendelsen i
overensstemmelse med notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg
den
21. december 2004.
Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at sagens
kerne nu ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men at
gebyret
for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede situationer
behandles
forskelligt afhængigt af om der er tale om handel gennem de sædvanlige
handelskanaler
eller tale om direkte import. Denne del af lovforslaget skønnes derfor at
bringe registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.
10. Kommunikationsplan
Lovforslaget har været sendt i høring hos relevante parter
og har samtidig været tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.
Når lovforslaget er vedtaget, vil loven være tilgængelig på
Skatteministeriets hjemmeside.
SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de
nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk. De nye regler vil ligeledes fremgå
af Punktafgiftsvejledningen og Ligningsvejledningen på www.skat.dk.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,
Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler
Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske
Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Handel og Service, Dansk Landbrug,
Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, Dansk Told &
Skatteforbund, Datatilsynet, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De
Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Erhvervenes Transportudvalg, Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk,
Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, FDM,
Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Handel,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Transport og Serviceerhvervene (HTS),
Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Landsbrugsrådet, Landsskatteretten,
Lederne,
MC-Touring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens
Landsforbund, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, SKAT, Transport- og
Energiministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets
kommentarer hertil bliver medtaget som bilag til lovforslaget.
Vurdering af konsekvenserne for lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Udenlandske
firmabiler – registreringsafgiftsloven
Under en række forudsætninger skønnes, at den varige
effekt på det statslige provenu bliver et tab i størrelsesordenen 15-20 mio.
kr.
Fradrag for særlig
brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler
Ved et antal registreringer af brugte indførte særligt
brændstoføkonomiske biler på 2 – 300 stk. årligt vil det årlige
provenutab udgøre 1 – 1,5 mio. kr.
Ophævelse af gebyret
for vurdering af nye køretøjer
Det skønnes, at provenutabet for statskassen ved gennemførelse
af forslaget udgør 2,5 – 2,6 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for det offentlige
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative lettelser på 128 kr.
pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange virksomheder, der vil være
omfattet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Styrelsen vurderer endvidere, at den indførte
tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de omfattede
virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke at være af
et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke nævneværdige miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Udenlandske firmabiler
– registreringsafgiftsloven
De øvrige forslag har
ingen administrative
konsekvenser for borgerne
Hvis et køretøj efter det foreslåede dagskriterium eller
kilometerkriterium i det væsentlige bliver anvendt varigt i udlandet,
medfører lovforslaget, at køretøjet ikke skal afgiftsberigtiges efter
registreringsafgiftsloven.
Desuden vil forslaget som følge af afskaffelsen af hovederhvervskriteriet
medføre, at der er flere køretøjer, som vil kunne afgiftsberigtiges efter
ratevis (kvartalsvis) ordningen.
Forholdet til EU-retten
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Den del af forslaget, der angår registreringsafgiften
for udenlandske firmabiler, er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af
15. september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen).
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger - afsnit 3.1.2.
Fradrag for særlig
brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler
Forslaget går ud på at ligestille eventuelle meget
brændstoføkonomiske biler, der måtte blive indført fra udlandet, med
tilsvarende biler, der registreres 1. gang her i landet, når det gælder
registreringsafgiften. Denne del af lovforslaget skønnes at bringe
registreringsafgiftsloven i bedre overensstemmelse med EU-retten.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Den foreslåede konsekvensændring af ligningsloven
vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Nyaffattelsen af
ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., medfører i overensstemmelse
med gældende praksis, at grundlaget for beregningen af den skattepligtige
værdi af en firmabil er det samme, uanset hvor bilen er anskaffet og
indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.
Ophævelse af
gebyret for vurdering af nye køretøjer
I oktober 2004 rettede Kommissionen henvendelse om registreringsafgiftslovens
system for anmeldelse af priser. Den danske regering besvarede henvendelsen i
overensstemmelse med notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 21. december 2004.
Efterfølgende drøftelser med Kommissionen har afdækket, at
sagens kerne nu ikke er systemet med anmeldte standardpriser for biler, men
at gebyret for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede
situationer behandles forskelligt afhængigt af om der er tale om handel
gennem de sædvanlige handelskanaler eller tale om direkte import. Denne del
af lovforslaget skønnes at bringe registreringsafgiftsloven i bedre
overensstemmelse med EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 3
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge
af opdelingen af den eksisterende § 3 a til forslagets § 3 a og 3
c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 4
De foreslåede bestemmelser har til formål at gennemføre de
nødvendige ændringer i registreringsafgiftslovens bestemmelser som følge af
EF-Domstolens dom af 15. september 2005 (firmabildommen).
EF-Domstolen foretog i relation til
den gældende bestemmelse i
registreringsafgiftslovens
§ 3 a en vurdering af bestemmelsens betingelser om henholdsvis
hovederhverv i den udenlandske virksomhed og betaling af en afgift.
EF-Domstolen gav Kommissionen medhold for så vidt angår den
tidligere ordning, der ansås for at være i strid med EF-traktatens artikel
39,
sammenholdt med artikel 10. For så vidt angår den ændrede ordning
tilsidesatte
EF-Domstolen betingelsen om hovederhverv. EF-Domstolen henviste til, at der i
relation til arbejdstagerbegrebet i traktatens artikel 39 navnlig krævedes en
reel og faktisk beskæftigelse. EF-Domstolen fastslog, at når en firmabil
»
i det væsentlige skal anvendes
varigt i Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde er det
lovligt
for Kongeriget Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af
et
selskab, som har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed
for
en dansk bosat arbejdstager
«, jf. præmis 76 og 77.
På denne baggrund indebærer forslaget en ændring i forhold
til, hvornår en udenlandsk indregistreret firmabil betragtes som værende et
afgiftspligtigt motorkøretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 1.
Forslaget indeholder dernæst en ændring af anvendelsesområdet for
registreringsafgiftslovens § 3 a, hvorefter der kan opnås tilladelse til
ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgiften for motorkøretøjer i
grænsegænger-situationer.
Ved lovændringen er det forsat et krav, at motorkøretøjet
tilhører en udenlandsk virksomhed, dvs. en virksomhed med hjemsted eller fast
forretningssted i udlandet. Motorkøretøjet skal stilles til rådighed for en
herboende
arbejdstager i den udenlandske virksomhed. Arbejdstagerbegrebet skal forstås
i
overensstemmelse med EF-traktatens artikel 39 og EF-Domstolens retspraksis
herom.
Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den
udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har
instruktionsbeføjelsen
i forhold til arbejdstageren.
De foreslåede ændringer vil ligeledes omfatte herboende
selvstændige erhvervsdrivende, der udfører virksomhed omfattet af enten
EF-traktatens artikel 43 eller 49. Dette har baggrund i, at EF-Domstolen
fortolker EF-traktatens artikel 43 (den frie etableringsret), og
EF-traktatens
artikel 49 (den frie udveksling af tjenesteydelser), parallelt med artikel 39
(arbejdskraftens frie bevægelighed). EF-Domstolen har senest fastslået dette
ved domstolens dom af den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og
C-152/04 (Claude Nadin, Nadin-Lux SA og Jean-Pascal Durré).
I disse sager fastslog Domstolen, at artikel 43 er
til hinder for, at nationale bestemmelser i en medlemsstat pålægger en
selvstændig erhvervsdrivende, der er bosat i denne medlemsstat, pligt til i
denne stat at indregistrere firmabil, der er stillet til rådighed for ham af
det selskab, der beskæftiger ham, og som har hjemsted i en anden medlemsstat,
når dette køretøj hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den
førstnævnte medlemsstat eller faktisk anvendes på denne måde.
De foreslåede ændringer omfatter således den situation,
hvor der er tale om en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udøver
virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller artikel 49, og i den
forbindelse
anvender en firmabil. Dette omfatter eksempelvis den situation, hvor en
herboende selvstændig erhvervsdrivendes kørsel i udlandet alene har til
formål
at indhente ordrer mm., og hvor handlen foregår i Danmark. Det afgørende er,
at
der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet.
Det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis fra
EF-Domstolen op til nationale myndigheder, dvs. told- og skatteforvaltningen
at
vurdere, om en person er omfattet af de relevante regler i Traktaten, dvs.
henholdsvis
artikel 39, 43 eller 49. Denne vurdering vil ske ud fra de kriterier, som
EF-Domstolen igennem retspraksis har opstillet.
Det følger af Dommens præmisser, at en udenlandsk
indregistreret firmabil, der stilles til rådighed for en herboende
arbejdstager
af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, alene vil være
afgiftspligtig efter registreringsafgiftsloven, hvis køretøjet i det
væsentlige
skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde.
Der er således to betingelser, som begge skal være opfyldt
for, at Danmark har beskatningskompetence for en herboendes anvendelse af en
udenlandsk firmabil på dansk territorium. Der skal for det første være tale
om en
»varig« anvendelse af køretøjet. Dette har betydning for den tidsmæssige
udstrækning
af anvendelsen. For det andet skal firmabilen i det »væsentlige« anvendes i
Danmark.
Denne betingelse vedrører omfanget af brugen af firmabilen i Danmark i
forhold
til omfanget af brugen i udlandet.
EF-Domstolen uddyber ikke nærmere, hvad der skal forstås
ved, at et køretøj anses for i det væsentlige at blive anvendt eller faktisk
er
blevet anvendt på denne måde.
Ved vurderingen af, hvor køretøjet i det væsentligste skal
anvendes varigt eller faktisk anvendes på denne måde, foreslås det, at der
anvendes såvel et
dagskriterium
som et
kilometerkriterium. Begge
kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode. Den
12-måneders
periode behøver ikke at følge kalenderåret, men kan starte på hvilket som
helst
tidspunkt i løbet af året og i løbet af et ansættelsesforhold. Efter en
12-måneders periode starter en ny 12-måneders periode. Hvis et
ansættelsesforhold varer tre år, indeholder forholdet tre på hinanden
følgende
12-måneders perioder.
Dagskriteriet
indebærer, at hvis
køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er
blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, anses køretøjet som i det
væsentlige at være anvendt varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis
køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12
måneder, vil der ikke skulle betales dansk registreringsafgift for køretøjet.
I
praksis indebærer kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i
Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.
Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i
Danmark og i udlandet gælder følgende:
·
Hvis anvendelsen i udlandet er
helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte
dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder,
uanset om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.
·
Hvis anvendelsen i udlandet alene
er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk
territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig
eller privat.
Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil
tæller således alene med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen
samme dag har været anvendt privat både i Danmark og udlandet. Har bilen
alene
været anvendt i udlandet og alene i privat henseende, tæller denne dag ikke
med
hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.
Ved
kilometerkriteriet
bliver omfanget
af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget
af
antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.
Det
betyder, at der bliver lagt vægt på antal kørte kilometer i udlandet i
erhvervsmæssig henseende i forhold til den samlede kørsel af firmabilen i
Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en 12 måneders
periode. Hvis køretøjet inden for den pågældende 12-måneders periode i
udlandet
i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark,
anses køretøjet for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark eller
faktisk
på denne måde. Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferie eller
weekendophold
tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.
Hvis en firmabil i overensstemmelse med alene et af
kriterierne (dagskriteriet eller kilometerkriteriet) ikke er afgiftspligtig i
Danmark, har det ingen betydning, at firmabilen efter det andet kriterium er
omfattet af afgiftspligten. Dette betyder, at hvis firmabilen i
overensstemmelse med kilometerkriteriet ikke bliver anvendt i det væsentlige
varigt i Danmark, bliver køretøjet ikke afgiftspligtigt, selvom firmabilen
efter dagskriteriet faktisk i perioden bliver anvendt flere end 183 dage i
Danmark.
Begge kriterier skal være opfyldt, før en udenlandsk indregistreret firmabil
er
omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven.
Et udenlandsk indregistreret køretøjs kørsel består af
privat og erhvervsmæssig kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet
omfatter i den forbindelse både EU/EØS-lande og tredjelande. For både
dagskriteriet
og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side ses på den samlede
kørsel
i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på
den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet
tælles ikke med, når det opgøres, om kriterierne er opfyldt.
Ved vurdering af, om der kan opnås afgiftsfritagelse indgår
den
erhvervsmæssige kørsel i udlandet,
der udgøres af
erhvervsmæssig kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i
Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del, der foregår i
Danmark.
Den
samlede kørsel i Danmark
er i denne sammenhæng privat og
erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium fratrukket den del af kørslen
mellem
bopælen i Danmark og udenlandsk arbejdsplads, der foregår i Danmark.
Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejde indgår således i
opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark
til
eksempelvis i Tyskland anses hele turen for erhvervsmæssig kørsel i udlandet,
både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.
Skattemæssigt anses kørsel mellem bopæl og arbejde i en firmabil
for at være privat kørsel. Dette gælder uanset, om der køres i Danmark eller
i
udlandet eller både i Danmark og i udlandet. Dette lovforslag ændrer ikke på
den skattemæssige behandling af kørsel mellem bopæl og arbejde i en firmabil.
De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at
firmabilen også anvendes til private formål, jf. dommens præmis 83. Det er i
forhold til registreringsafgiften et anliggende mellem arbejdsgiver og
arbejdstager, om køretøjet også må anvendes privat.
Eksempel 1
En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til
fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland eller Sverige,
og
samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel
mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og enten i Tyskland eller i
Sverige, men efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i
Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet
brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da
firmabilen
anvendes mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter det forslåede
dagskriterium ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark. Køretøjet
vil dermed ikke være afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Eksempel 2
En herboende arbejdstager både arbejder og overnatter i
arbejdsstaten i udlandet mandag til fredag. Firmabilen benyttes til kørsel
til
og fra bopæl og arbejdspladsen henholdsvis mandag og fredag. Køretøjet
benyttes
desuden i Danmark i weekenderne. Køretøjet bliver i løbet af en arbejdsuge
anvendt
fire dage i Danmark. I forhold til dagskriteriet er det alene to af dagene,
der
tæller med i forhold til anvendelsen i Danmark. Dette skyldes, at kørslen to
af
dagene – henholdsvis mandag og fredag – foregår både i Danmark samt
i udlandet
i erhvervsmæssig henseende, og derfor indgår disse to dage ikke i optællingen
af antal dage i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i løbet af en 12-måneders
periode,
vil køretøjet efter dagskriteriet blive brugt ca. 140 dage i Danmark (45 uger
á
2 dage og 7 uger á 7 dage). Da firmabilen anvendes mindre end 183 dage i
Danmark, vil den efter det forslåede dagskriterium ikke i det væsentlige
blive
anvendt varigt i Danmark. Køretøjet vil dermed ikke være afgiftspligtigt
efter
registreringsafgiftsloven.
Eksempel 3
En herboende selvstændigt erhvervsdrivende bliver
tilknyttet et projekt i udlandet. Situationen er omfattet af enten traktatens
artikel 43 eller 49. Projektet medfører, at vedkommende i projektperioden i
længere perioder, f.eks. syv måneder ad gangen, primært skal opholde sig,
dvs.
overnatte og arbejde i udlandet. Efter dagskriteriet bruges firmabilen i
Danmark i ca. fem måneder, svarende til ca. 150 dage. Da firmabilen anvendes
mindre end 183 dage i Danmark, vil den efter det forslåede dagskriterium ikke
i
det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark. Køretøjet vil dermed ikke være
afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Eksempel 4
En herboende arbejdstager er ansat ved et tysk firma, som
sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark,
men
kører ca. en gang ugentligt til Tyskland for at deltage i møder og lign.
Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage
årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen anvendt flere
end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige
blive anvendt varigt i Danmark
Hvis firmabilen ligeledes efter kilometerkriteriet i det
væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt i
henhold til registreringsafgiftsloven.
Modsat hvis firmabilen efter kilometerkriteriet derimod
ikke i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er køretøjet ikke
afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Eksempel 5a
En herboende arbejdstager er ansat ved et tysk firma som
sælger på både det danske og det svenske marked. Arbejdstageren kører
erhvervsmæssigt i Sverige tre dage ugentligt og resten af tiden i Danmark.
Den
erhvervsmæssige kørsel i Sverige er 27.000 km årligt, den erhvervsmæssige
kørsel i Danmark er 18.000 km, og den private kørsel i Danmark er 5.000 km.
Der
er ca. 45 arbejdsuger i løbet af en 12-måneders periode.
Da firmabilen anvendes ca. 135 dage i udlandet og ca. 230
dage i Danmark, anses firmabilen efter dagskriteriet for i det væsentlige at
blive anvendt varigt i Danmark.
Da firmabilen anvendes 27.000 km erhvervsmæssigt i udlandet
og 23.000 km samlet i Danmark (erhvervsmæssig og privat kørsel) bliver
firmabilen ikke efter kilometerkriteriet i det væsentlige anvendt varigt i
Danmark.
Da alene et af de to kriterier er opfyldt, er køretøjet
ikke afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Eksempel 5b
Samme som 5a, men den private kørsel i Danmark er 10.000
km. Da firmabilen anvendes 27.000 km erhvervsmæssigt i udlandet og 28.000 km
samlet i Danmark (erhvervsmæssig og privat kørsel), anses firmabilen efter
kilometerkriteriet for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark.
Da firmabilen både efter dagskriteriet og
kilometerkriteriet i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er
køretøjet omfattet af afgiftspligten.
Eksempel 6
En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin
virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den
selvstændige erhvervsdrivende er i Malmø en gang ugentligt i erhvervsmæssigt
øjemed. Den selvstændige erhvervsdrivende anvender firmabilen erhvervsmæssigt
i
et andet EU-land ca. 50 dage årligt ifølge dagskriteriet, og firmabilen
anvendes ca. 315 dage årligt i Danmark.
Efter dagskriteriet anses firmabilen for i det væsentlige
blive anvendt varigt i Danmark.
Hvis det samme er gældende efter kilometerkriteriet, er
køretøjet afgiftspligtigt i henhold til registreringsafgiftsloven.
Modsat hvis firmabilen efter kilometerkriteriet derimod
ikke bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, er køretøjet ikke
afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Eksempel 7
En herboende arbejdstager kører i løbet af en 12-måneders
periode ifølge kilometerkriteriet 17.500 km i Danmark (både erhvervsmæssigt
og
privat), 16.000 kilometer erhvervsmæssigt i udlandet og 3.000 km privat i
udlandet.
Da den erhvervsmæssige kørsel i udlandet er mindre end den
samlede kørsel i Danmark, anses køretøjet efter kilometerkriteriet for i det
væsentlige blive anvendt varigt i Danmark.
Hvis firmabilen ligeledes efter dagskriteriet i det
væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt i
henhold til registreringsafgiftsloven.
Modsat hvis firmabilen efter dagskriteriet derimod ikke
bliver anvendt i det væsentlige varigt i Danmark, er køretøjet ikke
afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
En firmabil anses også for i det væsentlige at blive
anvendt varigt i Danmark, selvom den konkrete bil i en periode på 12 måneder
på
grund af bilskifte ikke opfylder både dagskriteriet og kilometerkriteriet,
såfremt den ansatte eller selvstændige erhvervsdrivende samlet set i den
pågældende periode har anvendt en udenlandsk firmabil i Danmark i det
væsentlige varigt.
Forslaget indeholder endelig også en hjemmel til, at told-
og skatteforvaltningen efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske
særlige
tilfælde kan fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Hvis der i løbet af
en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der
medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af
afgiftspligten, kan told- og skatteforvaltningen efter en konkret vurdering
fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse i den
situation, hvor den herboende arbejdstager er blevet indlagt på hospitalet i
en
periode, og derfor ikke har kunne anvende firmabilen i udlandet i perioden.
Til nr. 5
Den forslåede § 3 a vedrører alene firmabiler omfattet
af den forslåede § 1, stk. 4. Med den foreslåede ændring
videreføres
muligheden for at betale en løbende registreringsafgift.
Registreringsafgiften kan således fortsat betales på to
måder. Enten ved at den fulde registreringsafgift betales ved den første
danske
indregistrering af køretøjet, eller ved at der betales ratevis (kvartalsvis)
registreringsafgift efter lovens § 3 a, stk. 3-7.
Det er stadigvæk færdselsloven, der regulerer, hvornår et
køretøj skal indregistreres.
Udgangspunktet
efter færdselsloven er, at en dansk bosat skal anvende en dansk
indregistreret
bil.
Fremtidigt vil dette udgangspunkt i visse situationer blive
fraveget for de firmabiler, der stilles til rådighed for en herboende
arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
For denne gruppe forslås, at hvis de er bosat i Danmark og
anvender firmabilen både i Danmark og i udlandet, kan de anvende en
udenlandsk
indregistreret firmabil afgiftsfrit i Danmark, hvis told- og
skatteforvaltningen
efter ansøgning har afgjort, at køretøjet ikke er afgiftspligtigt efter
registreringsafgiftsloven.
Der vil i den forbindelse blive foretaget de fornødne
ændringer i bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark
(Bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004).
Det er derfor en forudsætning for, at en dansk bosat
arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende må benytte en udenlandsk
indregistreret firmabil uden at betale afgift, at told- og
skatteforvaltningen
efter ansøgning har afgjort, om køretøjet er omfattet af afgiftspligten i
registreringsafgiftsloven, eller om køretøjet er afgiftsfrit som følge af
dagskriteriet eller kilometerkriteriet.
Dette omfatter både den situation, hvor bilen, jf. den
foreslåede § 1, nr. 4, ikke er afgiftspligtig i Danmark, og den
situation,
hvor bilen er afgiftspligtig, og den afgiftspligtige samtidig ønsker at
betale
den kvartalsvise afgift, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 3.
Ved told- og skatteforvaltningens behandling af ansøgning,
vil det blive vurderet, om køretøjet i den kommende periode er
afgiftspligtigt
i Danmark. Bevisbyrden for, om køretøjet er omfattet af de forslåede regler
for
udenlandsk indregistreret firmabiler, påhviler den person eller virksomhed,
der
ønsker at anvende disse regler. Dette kan eksempelvis ske ved at vise
kørebøger
eller anden dokumentation. Der vil ikke blive fastsat krav om, at en kørebog
skal anvendes. Det vil således være frivilligt, hvorvidt en kørebog ønskes
anvendt
som dokumentation.
Told- og skatteforvaltningens afgørelse vil kunne påklages
efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.
I forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelsen og til
brug for fastsættelse af afgiftspligten foreslås det, at den udenlandske
arbejdsgiver
skal afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er stillet til rådighed for
den
herboende arbejdstager, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og
kilometerkriteriet skal anvendes. En selvstændig erhvervsdrivende vil
ligeledes
skulle afgive en erklæring om, at køretøjet anvendes i forbindelse med
udøvelse
af denne grænseoverskridende beskæftigelse, samt hvor køretøjet i forhold til
dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes. Der vil ligeledes på
anmodning skulle fremvises anden dokumentation i forhold til arbejdstageren
eksempelvis
en ansættelseskontrakt.
Told- og skatteforvaltningens afgørelse om afgiftspligten
omfatter som minimum en 12-måneders periode. Periodens længde kan derudover
enten være tidsubegrænset eller svare til en aftalt kontraktperiode.
Det vil være en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at der
ikke indtræder væsentligt ændrede omstændigheder navnlig med hensyn til
ansættelsesforholdet, samt i hvilket land bilen i det væsentlige bliver
anvendt
varigt, eller faktisk er blevet anvendt på denne måde. Såfremt dette sker,
skal
det meddeles til told- og skatteforvaltningen.
Told- og skatteforvaltningen vil ved udløb af hver
12-måneders periode kunne foretage en konkret prøvelse af, om betingelser for
enten afgiftsfriheden eller betaling af den kvartalsvise afgift er opfyldt.
Det
forventes, at selvstændige erhvervsdrivende hovedsageligt vil blive
kontrolleret i forbindelse med kontrollen af indkomstskatten.
Det foreslås, at skatteministeren får en bemyndigelse til
at fastsætte regler for kravene til dokumentation i forhold til den
foreslåede
§ 1, nr. 4. Der kan eksempelvis blive udstedt regler om, at told- og
skatteforvaltningens afgørelse vil skulle medbringes i køretøjet. Således at
det umiddelbart i forbindelse med en kontrol om overholdelse af reglerne vil
kunne bevises, at et udenlandsk indregistreret køretøj enten kan anvendes
afgiftsfrit i Danmark, eller at køretøjet afgiftsberigtiges efter ordningen
med
den løbende registreringsafgift.
Som følge af det ændrede kriterium for afgiftsberigtigelse
af udenlandske firmabiler, forslås det, at adgangen til at kunne betale
dagsafgiften afskaffes. Dagsafgiften har primært været anvendt i de
situationer, hvor bilen i det væsentlige er blevet varigt anvendt i en anden
medlemsstat af en herboende arbejdstager. Disse situationer vil ikke længere
være omfattet af afgiftspligten.
Det skal for god ordens skyld præciseres, at i alle
tilfælde, hvor en herboende ønsker at anvende en udenlandsk indregistreret
firmabil i Danmark, skal der ansøges herom. Dette omfatter således også de
situationer, som tidligere var omfattet af dagsafgiften, fordi køretøjet
alene
blev anvendt i erhvervsmæssig henseende. Dette skyldes samspillet mellem
færdselsloven og registreringsafgiftsloven på dette punkt. Som det tidligere
er
fremgået af bemærkningerne, er udgangspunktet efter færdselsloven, at dansk
bosatte alene må anvende dansk indregistreret køretøjer. Et udenlandsk
indregistreret
køretøj må dog anvendes i Danmark, hvis told- og skatteforvaltningen har
givet
en tilladelse, jf. den nugældende § 3 a. Dette samspil fastholdes ved
forslaget.
Udenlandske hyrevogne
Den forslåede § 3 a, stk. 8, er en videreførelse
af den gældende § 3 a, stk. 8. Bestemmelsen vedrører udenlandske
hyrevogne. Hyrevogne, der er indregistreret i udlandet og som føres af en
herboende
under kørsel her i landet, kan fortsat efter ansøgning fritages for
registreringsafgift.
Bestemmelsen er af lovtekniske hensyn indsat i den
forslåede § 3 a, idet denne bestemmelse også omfatter køretøjer
registreret
med udenlandske nummerplader. Hvorimod den forslåede § 3 c alene
vedrører
køretøjer, der er indregistreret på danske nummerplader.
Til nr. 6
§ 3 c er en videreførelse af den nuværende § 3 a,
stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen vedrører de såkaldte udlændingebiler. Ved
udlændinge forstås personer, der ikke har dansk statsborgerskab.
Det er med den fremtidige opdeling af lovens § 3 a,
stk. 1, nr. 1, og nr. 2 ikke hensigten, at der skal ske nogen ændring i
forhold til den nuværende fortolkning af den gældende § 3 a,
stk. 1,
nr. 1.
Efter bestemmelsen kan der således fortsat efter ansøgning
gives tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift
for
udlændingebiler (omfatter også køretøjer tilhørende asylansøgere), dvs.
indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne
benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet.
Til nr. 7
Ændringen forlænger den periode, hvor der gives nedslag i
registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til nedslag i
registreringsafgiften for nye biler.
Ved lov nr. 948 af 20. december og lov nr. 964 af 20.
december 1999 blev registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften med
virkning fra 1. januar 2000 ændret således, at afgiftsbelastningen for
særligt
brændstoføkonomiske biler blev lavere end hvad pris, brændstoføkonomi og
brændstoftype
havde resulteret i efter de indtil da gældende regler.
Der vil opstå konkurrencefordrejning mellem nye og brugte
indførte biler, der er særlig brændstoføkonomiske, såfremt
brændstoføkonomiske
biler, der indføres som brugte skulle afgiftsberigtiges som almindelige ikke
særligt brændstoføkonomiske biler. Dette ændres ved ændringsforslaget.
Til nr. 8
En konsekvens af de nye dags- og kilometerkriterier bliver,
at såfremt et afgiftsberigtiget køretøj efter en endt 12-måneders periode,
jf.
enten dagskriteriet eller kilometerkriteriet rent faktisk ikke i det
væsentlige
har været anvendt varigt i Danmark, vil det firma eller den person, der har
betalt afgiften, kunne ansøge told- og skatteforvaltningen om at få den
betalte
registreringsafgift tilbagebetalt. Afgiften vil blive tilbagebetalt, hvis det
kan godtgøres, at firmabilen enten som følge af dagskriteriet eller
kilometerkriteriet i den forløbne 12-måneders periode rent faktisk ikke i det
væsentlige har været anvendt varigt i Danmark.
Den afgift, der kan blive godtgjort, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt, er den afgift, der er betalt i den aktuelle 12-måneders
periode. Såfremt ansøgningen om afgiftsgodtgørelsen omfatter flere
12-måneders
perioder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af hver enkelt
12-måneders periode. Den afgift, der vil blive godtgjort, omfatter både de 3
pct. der skal betales for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift,
samt
de 1,5 pct. der betales for hvert påbegyndt kvartal af den
registreringsafgift,
der resterer efter den foretagne betaling.
Det forslås i den forbindelse, at skatteministeren får en
bemyndigelse til at fastsætte regler for kravene til dokumentation af dette.
Til nr. 9 og 10
Efter forslaget skal der ikke længere betales gebyr for
vurdering af fabriksnye køretøjer.
Til nr. 11 og 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne
i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne
i § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 14
Det foreslås, at der i lovens strafbestemmelse indsættes en
henvisning til den foreslåede § 1, nr. 5. Dette skyldes, at det efter
forslaget er told- og skatteforvaltningen, der afgør, om det pågældende
køretøj
er afgiftspligtig eller ikke, jf. dagskriteriet og kilometerkriteriet. Uanset
om køretøjet er afgiftspligtigt eller ikke, skal man have ansøgt told- og
skatteforvaltningen
herom.
Den foreslåede henvisning medfører, at en manglende
ansøgning også er omfattet af lovens strafbestemmelse.
Der er desuden tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 5 og 6.
Til § 2
Til nr. 1
Den skattepligtige værdi af den private rådighed over en
firmabil beregnes som en procentdel af bilens værdi. I ligningslovens
§ 16,
stk. 4, 3., 4. og 5. pkt., er det bestemt, hvordan bilens værdi skal
opgøres alt afhængig af bilens alder og registreringsforhold.
Den gældende ligningslovs § 16, stk. 4, 5. pkt.,
henviser til registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6. Som
konsekvens
af forslaget om ændring af registreringsafgiftslovens § 3 a, foreslås
det
at nyaffatte ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16,
stk. 4, 5. pkt., omhandler for det første værdiansættelsen af
firmabiler,
der ikke indregistreres her i landet. For det andet omhandler bestemmelsen
værdiansættelsen af firmabiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens
§ 1, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4.
Sådanne biler kan være indregistreret i Danmark eller kan forblive
indregistreret i udlandet, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a,
stk. 8, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det er uden
betydning for værdiansættelsen af firmabilen, om der skal betales afgift
efter
reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 5.
Ved værdiansættelsen af de firmabiler, der er omfattet af
forslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., skal man
anvende
den værdi, som efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, som er
indregistreret her i landet, og som er pålagt fuld registreringsafgift.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.,
gælder, at hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første
indregistrering, fastsættes bilens værdi i det indkomstår, hvor bilen er
indregistreret første gang og i de to følgende indkomstår til den oprindelige
nyvognspris. Det gælder uanset hvem, der var ejer af bilen på tidspunktet for
første indregistrering. I det fjerde indkomstår efter første indregistrering
og
i de efterfølgende indkomstår beregnes den skattepligtige værdi af 75 pct. af
nyvognsprisen. Nyvognsprisen er fakturaprisen, inkl. moms,
registreringsafgift,
leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf. Vestre Landsrets dom af 8.
januar 2004 (SKM2004.18.VLD).
Firmabiler, der er omfattet af den foreslåede § 16,
stk. 4, 5. pkt., og som er anskaffet højst tre år efter første
indregistrering, skal værdiansættes til den oprindelige nyvognspris for en
tilsvarende bil, som er indregistreret her i landet. Værdiansættelsen skal
ske
efter et skøn over, hvad fakturaprisen for en tilsvarende bil, inkl. moms,
registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør, ville udgøre
her i landet på tidspunktet for første indregistrering. I det indkomstår,
hvor
bilen er indregistreret første gang og i de to følgende indkomstår
værdiansættes bilen til denne skønsmæssigt fastsatte nyvognspris, og derefter
til 75 pct. af denne pris.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.,
gælder, at hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen mere end tre år efter
første
indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inkl.
eventuelle istandsættelsesudgifter. Tilsvarende gælder, hvis firmabilen er en
tidligere hyrevogn, der er anskaffet uden berigtigelse af
registreringsafgift.
Firmabiler, der er omfattet af den foreslåede § 16,
stk. 4, 5. pkt., og som er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, skal værdiansættes efter et skøn over, hvad købsprisen inkl.
eventuelle istandsættelsesudgifter for en tilsvarende bil ville være her i
landet på anskaffelsestidspunktet.
Ved vurderingen af, om firmabilen er en »ny« eller en
»gammel« firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
lægges vægt på tidspunktet for en eventuel udenlandsk indregistrering.
Eksempel 1
Den skattepligtige er bosat i Danmark. Han er ansat hos en
arbejdsgiver, der har hjemsted i Sverige. Han får en firmabil til privat
rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet i Sverige samme år
(indkomstår 1), som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen
skal anvendes i Danmark i et omfang, som medfører, at bilen skal
afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 4. Den skattepligtige værdi af firmabilen skal
beregnes af bilens værdi. Bilens værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er
nyvognsprisen
for en tilsvarende bil, der er indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår
4
og følgende indkomstår er bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.
Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i
Sverige i år 4 (dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang),
ville bilens værdi være den købspris inkl. eventuelle
istandsættelsesudgifter,
som man i år 4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.
Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis
arbejdsgiveren har hjemsted i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i
Tyskland.
Eksempel 2
Den skattepligtige er bosat i Danmark. Hun er ansat hos en
arbejdsgiver, der har hjemsted i Sverige. Hun får en firmabil til privat
rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet i Sverige samme år
(indkomstår 1), som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen
skal anvendes både i Danmark og i Sverige, men dog således, at anvendelsen i
Danmark har så ringe et omfang, at bilen ikke skal afgiftsberigtiges efter
registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.
Den skattepligtige værdi af firmabilen skal beregnes af bilens værdi. Bilens
værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er nyvognsprisen for en tilsvarende bil, der er
indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår 4 og følgende indkomstår er
bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.
Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i
Sverige i år 4 (dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang),
ville bilens værdi være den købspris inkl. eventuelle
istandsættelsesudgifter,
som man i år 4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.
Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis arbejdsgiveren
har hjemsted i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i Tyskland.
Eksempel 3
Den skattepligtige er bosat i Sverige. Han er ansat hos en
arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark. Han får en firmabil til privat
rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har leaset firmabilen i Sverige
samme år som bilen er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen skal
anvendes både i Danmark og i Sverige. Den skattepligtige værdi af firmabilen
skal beregnes af bilens værdi. Bilens værdi i indkomstår 1, 2 og 3 er
nyvognsprisen
for en tilsvarende bil, der er indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår
4
og følgende indkomstår er bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.
Hvis arbejdsgiveren i stedet havde leaset bilen i år 4
(dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang), ville bilens
værdi være den købspris inkl. eventuelle istandsættelsesudgifter, som man i
år
4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.
Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis den
skattepligtige er bosat i Tyskland, og firmabilen var leaset i Tyskland.
Eksempel 4
Den skattepligtige er bosat i Sverige. Hun er ansat hos en
svensk arbejdsgiver, som har fast driftssted i Danmark. Hun udfører arbejde i
Danmark og skal derfor beskattes i Danmark. Hun får en firmabil til privat
rådighed af arbejdsgiveren. Firmabilen er anskaffet samme år (indkomstår 1),
som den er indregistreret første gang i Sverige. Firmabilen skal anvendes i
Danmark i forbindelse med arbejdet her. Den skal også anvendes i Sverige. Den
skattepligtige værdi af firmabilen skal beregnes af bilens værdi. Bilens
værdi
i indkomstår 1, 2 og 3 er nyvognsprisen for en tilsvarende bil, der er
indregistreret i Danmark i år 1. I indkomstår 4 og følgende indkomstår er
bilens værdi 75 pct. af denne nyvognspris.
Hvis arbejdsgiveren i stedet havde anskaffet bilen i år 4
(dvs. i fjerde år efter bilen er indregistreret første gang), ville bilens
værdi være den købspris inkl. eventuelle istandsættelsesudgifter, som man i
år
4 kunne anskaffe en tilsvarende bil for her i landet.
Den skattemæssige behandling vil være den samme, hvis den
skattepligtige er bosat i Tyskland, og firmabilen var anskaffet i Tyskland.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det fremgår af EF-Traktatens artikel 228, stk. 1, at
såfremt EF-Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, der påhviler den i medfør af traktaten, skal staten gennemføre
de
nødvendige foranstaltninger til dommens opfyldelse. Heri ligger efter
EF-Domstolens faste praksis, at en medlemsstat straks efter afsigelsen af en
dom skal iværksætte foranstaltninger med henblik på at opfylde dommen så
hurtigt
som muligt. Hvis EF-Domstolen har fastslået, at visse lovbestemmelser er i
strid med EF-Traktaten, skal lovgivningsmagten således ændre de pågældende
bestemmelser for at bringe disse i overensstemmelse med traktaten. Fra dommes
afsigelse og indtil en lovændring træder i kraft, kan det være nødvendigt at
tilrette administrationen af de gældende regler i overensstemmelse med
dommen.
Ved dom af 15. september 2005, i sag C-464/02
(firmabildommen), Kommissionen mod Danmark, tilsidesatte EF-Domstolen det
nuværende kriterium i registreringsafgiftsloven, hvorefter
ansættelsesforholdet
skal være den ansattes hovederhverv. I stedet lagde EF-Domstolen vægt på, jf.
præmis 76 og 77, at »når en firmabil i det væsentlige skal anvendes varigt i
Danmark, eller når den faktisk anvendes på denne måde er det lovligt for
Danmark at opkræve registreringsafgift af et køretøj, der af et selskab, som
har sit hjemsted i en anden medlemsstat, stilles til rådighed for en dansk
bosat arbejdstager«.
På baggrund af dommen bad Skatteministeriet SKAT at
administrere reglerne i overensstemmelse med dommen. SKAT udsendte i den
forbindelse
en meddelelse om den ændrede praksis, SKM2005.387.TSS, af 27. september 2005.
Det følger bl.a. af denne meddelelse, at indtil Folketinget har vedtaget en
lovændring, skal der ved administrationen af reglerne foretages følgende
ændringer:
–
»Der kan ikke
stilles krav om, at beskæftigelsen ved den udenlandske virksomhed, der stiler
firmabilen til rådighed, skal være den ansattes hovederhverv.
–
En udenlandsk
firmabil stillet til rådighed for en herboende, der har en bibeskæftigelse i
den udenlandske virksomhed, vil således kunne godkendes efter reglerne om
betaling af kvartalsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 a.
–
Ekspeditioner med
betaling af dagsafgift stilles i bero indtil videre, idet der i disse sager
er
en formodning om, at bilerne i det væsentlige varigt anvendes i udlandet. Det
gælder såvel de løbende som nye ekspeditioner med betaling af dagsafgift
efter
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7. Der vil dog fortsat kunne
opkræves dagsafgift i de tilfælde, hvor der købes dagsbeviser for mere end et
halvt år ad gangen.«
Efter en vedtagelse af de ændrede regler for udenlandske
firmabiler, vil SKAT udstede et genoptagelsescirkulære. For firmabiler, hvor
benyttelsen efter de nye lovregler vil kunne ske uden betaling af
registreringsafgift,
skal der i givet fald ske tilbagebetaling efter dansk rets almindelige regler
om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld. Det er nu
skatteforvaltningsloven, der finder anvendelse i disse tilfælde.
Der skal i den forbindelse henvises til
skatteforvaltningsloven (lov nr. 427 af 6. juni 2005), specielt lovens
§ 32, stk. 1, nr. 1, der vedrører ekstraordinær fastsættelse af
afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en
godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1)
Hidtidig praksis er endeligt
underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er
offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for
den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis
sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede
vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med
det
tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den er
en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35B og 35C. Det skal til
orientering nævnes, at skatteforvaltningsloven har virkning fra den 1.
november
2005, jf. lovens § 62, stk. 2, og samtidig ophæves
skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).
Det følger af lovbemærkningerne til § 35C,
stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at, »Særligt på afgiftsområdet
spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har
EF-Domstolene
således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne
give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme
omfang,
som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid
i
disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-Domstolen
til
en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse
tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er
påbegyndt,
men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-Domstolens dom.«
Hvorvidt en virksomhed har et tilbagebetalingskrav afhænger
af en konkret vurdering, hvor det bl.a. også vil blive vurderet, hvorvidt
afgiften er overvæltet.
Ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, er nyaffattet som konsekvens af
ændringen af registreringsafgiftslovens § 3 a, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 5, og indsættelsen af § 1, stk. 4, i
registreringsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås i lovforslagets § 3, at lovforslagets
§ 1, nr. 4 og 5, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende. Det foreslås derfor, at ligningslovens § 16, stk. 4, 5.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, får virkning fra samme
tidspunkt.
Der fastsættes ikke overgangsregler, idet ligningslovens
§ 16, stk. 4, 5. pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr.
1, svarer til, hvad der efter praksis gælder i henhold til den gældende
§ 16, stk. 4, 5. pkt., om firmabiler, der stilles til privat
rådighed
for den skattepligtige af en arbejdsgiver i udlandet.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, nr. 6 afgiftslempelsen for
særligt brændstoføkonomiske brugte biler får virkning fra 1. januar 2005.
Bilag 1:
Oversigt
over modtagne høringssvar med bemærkninger og kommentarer hertil:
Organisation
Høringssvar
Kommentar
Advokatrådet
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Advokatrådet har anført, at den forslåede § 1,
stk. 6 bør præciseres fordi det efter bemærkningerne i forhold til den
private anvendelse i udlandet er forskel på hvilket kriterium, der anvendes.
Advokatrådet påpeger, at den private kørsel i udlandet ikke bør måles med i
opgørelsen i Danmark.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Bemærkningerne er blevet præciseret. Der henvises desuden
til kommentaren til høringssvaret fra FSR.
Advokatrådet anfører ligeledes, at den forudgående
tilladelse ikke i sig selv må komme til at virke som en hindring for den frie
bevægelighed, og det bør derfor sikres, at sagsbehandlingstiden bliver kort,
eller at der indføres en midlertidig ordning i ansøgningsperioden.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.
Det påpeges, at hæftelsesbestemmelserne i § 3 a,
stk. 4 sammenholdt med § 19, stk. 2 bør præciseres.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Københavns
Politi.
Endelig har Advokatrådet kommet med forslag til
lovtekniske ændringer.
Bemærkningerne er taget til efterretning.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Advokatrådet anfører, at det forekommer tvivlsomt, om opretholdelse
af beskatning af »fri bil« også af udenlandske firmabiler ud fra det danske
afgiftsniveau kan ske uden at krænke bl.a. EF-Traktatens frihedsrettigheder.
Advokatrådet anfører, at lovforslagets bemærkninger ikke forholder sig til
denne problematik, og Advokatrådet vil opfordre til, at der i bemærkningerne
nøje redegøres for, på hvilket grundlag Skatteministeriet finder, at
firmabilbeskatning
af også udenlandske firmabiler kan gennemføres som foreslået uden at krænke
EU-retten.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Skatteministeriet har forholdt sig til spørgsmålet om forholdet
til EU-retten i lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at den
foreslåede ændring af ligningsloven vurderes at være i overensstemmelse med
EU-retten.
Der henvises herudover til kommentaren til høringssvaret
fra FDM.
Aerådet
Arbejderbevægelsens erhvervsråd
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
AErådet er enig i lovforslagets formål om at bringe
registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i
overensstemmelse med de EU-retlige principper, som EF-Domstolen har fastslået
ved dommen af 15. september 2005.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.
AErådet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer i
registreringsafgiftsloven, herunder, at udenlandsk indregistrerede firmabiler
bliver omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven, såfremt en
herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i det væsentlige
skal anvende køretøjet varigt i Danmark eller faktisk anvender køretøjet på
denne måde.
Udenlandske
firmabiler - ligningsloven
AErådet kan tilslutte sig de foreslåede konsekvensændringer
af ligningslovens regler om beskatning af fri bil vedrørende værdiansættelse
af udenlandske firmabiler.
Dansk Bilagentur v/Lars Egede
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Dansk Bilagentur anfører for det første, at forslaget
forsat er i strid med artikel 39, da der stadigvæk opkræves en afgift.
Desuden er dagskriteriet sammensat på en uheldig måde ved at blande
arbejdsdage
og fridage sammen. Dansk Bilagentur mener ligeledes, at forslaget om at
privat brug i udlandet skal medregnes i brugen i Danmark er i strid med
skatterettens grundsætning om armslængdeprincippet mm. Derudover anføres det,
at forslaget ved at lægge op til at ejeren skal dokumentere at være
skattefri, genindfører omvendt bevisbyrde.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Der henvises til kommentaren til høringssvarene fra
Business Danmark, FDM og FRR.
Endelig finder Dansk Bilagentur, at der er tale om en
unødig administrativ byrde overfor den udenlandske arbejdsgiver at pålægge
denne at afregne afgift til den danske stat. Dertil kommer at dette pålæg
strider mod armslængdeprincippet i skatteretten samt grundprincippet i
forslag til servicedirektivet, hvor man med ganske få undtagelser fastholder
princippet i, at cross-boarder ydelser mellem medlemsstaterne, i modsætning
til etablering i en anden medlemsstat ikke kræver respekt for denne stats
forskellige nationale bestemmelser.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Dansk Bilagentur anfører, at denne del af lovforslaget
rummer en lang række tvivlsomme momenter. Dansk Bilagentur anfører, at
beskatningsgrundlaget er bilens faktiske pris. Dansk Bilagentur opstiller en
række eksempler, der illustrerer, at hvis beskatningen tager udgangspunkt i
bilens værdi i Tyskland, der herefter tillægges dansk registreringsafgift,
bliver bilens skattemæssige værdi højere end den skattemæssige værdi af en
tilsvarende dansk bil.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Dansk Bilagentur antager, at den skattemæssige værdiansættelse
af en udenlandsk firmabil tager udgangspunkt i den værdi, bilen kan anskaffes
for i Tyskland, og at værdiansættelsen sker til denne værdi tillagt en
beregnet dansk registreringsafgift af denne værdi. Dette er ikke korrekt. Den
foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat
rådighed over en udenlandsk firmabil medfører i overensstemmelse med praksis
efter gældende regler, at en udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som
en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod
betaling af fuld dansk registreringsafgift. Værdiansættelsen beror således på
et skøn over, hvad den pågældende bil er værd i Danmark. Der er således ikke
tale om, at en tysk firmabil skattemæssigt værdiansættes til en højere værdi
end en tilsvarende dansk bil.
Dansk Bilagentur anfører, at den foreslåede ændring af
ligningsloven er et brud på objektivitetskriteriet og en økonomisk barriere,
som bedst kan sammenlignes med pålæggelse af told for at beskytte
indenlandske interesser.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.
Dansk Bilagentur anfører, at »afstolede« varebiler er et
specielt dansk fænomen, og at disse versioner ikke vil blive stillet til
rådighed
af en tysk arbejdsgiver. Dansk Bilagentur rejser på denne baggrund
spørgsmålet, om en medarbejder, der får stillet en personbil til privat
rådighed, skal beskattes af den danske listepris som varebil på gule
nummerplader,
eller om bilen skal værdiansættes som personbilsmodellen med hvide
nummerplader,
hvis den faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne
med brugen af bilen på gule nummerplader efter danske forhold.
Det forekommer ikke klart, hvad der menes med »bilens
faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne med brugen
af bilen på gule nummerplader efter danske forhold«. Efter lovforslaget skal
en udenlandsk firmabil, der er stillet til privat rådighed for en
skattepligtig,
ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i
Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.
Hvis den bil, der stilles til privat rådighed for den ansatte, er en
almindelig personbil, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund
ved værdiansættelsen af en tilsvarende personbil, der er anskaffet her i
landet og indregistreret her i landet.
De Danske Bilimportører
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Lovforslaget lægger op til, at det fremover vil være
muligt for danske statsborgere, der er ansat i et udenlandsk firma at køre i
Danmark i et udenlandsk indregistreret bil under visse forudsætninger,
henholdsvis et dagskriterium og et kilometerkriterium.
De Danske Bilimportører mener umiddelbart, at der er
tale om endnu en lappeløsning på et problem, der kun kan løses gennem en
harmonisering af de europæiske bilafgifter. Hertil kommer, at den foreslåede
ordning vil føre til endnu mere administration på et afgiftsområde, der i
forvejen er vanskeligt at administrere og hvor der hersker en betydelig
retsusikkerhed. Der opfordres til, at forslaget hurtigst muligt efterfølges
af en reform, der gradvis fjerner registreringsafgiften.
DBI har derudover ingen bemærkninger til forslaget.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Dette forslag har alene til formål at bringe
registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i
overensstemmelse med EF-Domstolens dom i C-464/02 (firmabildommen).
Der henvises til regeringsgrundlaget 17. februar 2005,
hvoraf det følger, at regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal undersøge
mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og
miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning.
Business Danmark
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Efter Business Danmark lever de foreslåede ændringer af
registreringsafgiftsloven ikke op til de krav, som er en følge af dommen. De
har ikke bemærkninger til, at der foreslås fastsat nogle objektive kriterier
i form af et dagskriterium og et kilometerkriterium, men mener, at begge
kriterier bør relateres til den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen. I
forslagets dagskriterium lægges skillelinjen ved anvendelse i 183 dage i
Danmark
inden for en periode af 12 måneder. Det levner kun plads til, at firmabilen
kan anvendes erhvervsmæssigt i Danmark knap en dag om ugen, uden at der skal
betales registreringsafgift i Danmark.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Det er i forhold til registreringsafgiften et anliggende
mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvorvidt firmabilen også må anvendes
privat. De omhandlende køretøjer kan anvendes både til arbejdsmæssig og
privat kørsel i Danmark og i udlandet. Lig de gældende regler i
registreringsafgiftslovens
§ 3 a kan den herboende hustand også efter de foreslåede ændringer
anvende køretøjet til privat kørsel. Ved vurderingen af hvor firmabilen i det
væsentlige anvendes varigt er det således relevant at se både på den private
og den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen.
De forslår, at dagskriteriet udelukkende relateres til
det årlige antal arbejdsdage (220 dage om året), således at firmabilen kan
anvendes erhvervsmæssigt 110 dage i Danmark, uden at der skal betales
registreringsafgift. Da det efter Business Danmark opfattelse er den
erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen, der må være afgørende for, om der
skal betales registreringsafgift i Danmark, foreslås, at kilometerkriteriet
kun kommer til at omfatte den erhvervsmæssige kørsel både i Danmark og i
udlandet
inden for en periode på 12 måneder.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Business Danmark anfører, at det springende punkt er, om
firmabilskatten kan opkræves af en værdi, hvori indgår en afgift, som ikke
lovligt kan opkræves. Efter Business Danmarks opfattelse bør firmabilskatten
ikke opkræves af en fiktiv værdi som foreslået, men opkræves af den reelle
pris, som den udenlandske arbejdsgiver har betalt for firmabilen uden dansk
registreringsafgift. Inden forslaget om ændring af ligningsloven fremsættes i
Folketinget, bør det derfor undersøges til bunds ved en relevant høring hos
EU-myndighederne, om et sådant forslag er i overensstemmelse med EU-retten.
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.
Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget er blevet
sendt til Kommissionen til orientering i forbindelse med lovforslagets
udsendelse til høring.
DI og Bilbranchen
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
DI bemærker, at forslaget må ses som en konsekvens af
behovet for at lappe på det nuværende system med den høje danske
registreringsafgift.
Derudover bemærkes, at ordningen vil give anledning til
administrativt besvær, hvis det reelt viser sig nødvendigt at føre kørebog
for at løfte bevisbyrden for, at der ikke skal betales registreringsafgift i
Danmark af en firmabil.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Som det fremgår af bemærkningerne vil der ikke blive
stillet krav om, at der skal føres en kørebog. Såfremt der foreligger anden
dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har været anvendt i den
relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også blive lagt til
grund.
Erhvervs- og selskabsstyrelsen
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative
lettelser på 128 kr. pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange
virksomheder, der vil være omfattet. Styrelsen vurderer endvidere, at den
indførte
tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de omfattede
virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke at være af
et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Det anførte vil blive indarbejde i lovforslagets bemærkninger.
FDM
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
I forbindelse med udmøntningen af Danmarks nederlag ved
EF-Domstolen, finder FDM det af afgørende betydning, at en i Danmark
bosiddende arbejdstager kan modtage en firmabil fra en udenlandsk
arbejdsgiver
og med det samme og som udgangspunkt køre lovligt i den, både i udlandet og i
Danmark. Foreningen forventer derfor, at eventuelle godkendelser, vurdering
af bilens skattemæssige værdi og anden myndighedsbehandling kan ske
efterfølgende.
FDM påpeger, at kilometer- og dagskriteriet blot er en
måde at tolke EF-Domstolens formulering væsentlig og varigt på. FDM finder
disse kriterier rimelige og overlader det til domstolene at træffe afgørelse
i en eventuel tvist.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Den foreslåede ansøgningsprocedure svarer i store træk
til den gældende ordning i den nugældende § 3 a. SKAT har tidligere
oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med en
ansøgning om at betale afgiften, jf. § 3 a er mellem 3-4 dage. Med den
foreslåede ændring fastholdes det udgangspunkt, at SKAT skal have givet en
tilladelse før et udenlandsk indregistreret køretøj kan anvendes lovligt i
Danmark af en herboende. Det er nødvendigt at fastholde dette udgangspunkt
grundet samspillet mellem færdselsloven og registreringsafgiftsloven på dette
punkt. Som det fremgår af bemærkningerne, er udgangspunktet efter
færdselsloven,
at dansk bosatte alene må anvende dansk indregistreret køretøjer. Dette
fraviges,
hvis SKAT har givet en tilladelse jf. lovens § 3 a.
FDM påpeger ligeledes, at arbejdskraftens fri
bevægelighed i den Europæiske Union er en ret, der tilkommer arbejdstagere.
Restriktioner, der opstilles af en medlemsstat over for arbejdskraftens fri
bevægelighed, er forbudt, medmindre de kan retfærdiggøres. Det følger heraf,
at når det er konstateret, at der foreligger en restriktion, så er det den
part, der ønsker at retfærdiggøre denne, der har bevisbyrden. FDM protesterer
derfor imod, at lovforslaget lægger op til, at brugeren af firmabilen bærer
bevisbyrden for, at bilen overholder kriterierne for ikke at være
afgiftspligtig.
Såfremt det alligevel fastholdes, at brugeren af bilen bærer bevisbyrden, da
bør det af hensyn til retssikkerheden angives i selve
registreringsafgiftsloven,
hvorledes brugerens bevisbyrde forventes løftet. Eneste mulighed skønnes at
være en kørebog.
Det er et almindeligt princip i forhold til skatte- og
afgiftslovgivningen, at såfremt en person eller en virksomhed ønsker at blive
omfattet af en afgiftsbegunstigende bestemmelse eller en afgiftsfritagelse,
skal vedkommende kunne dokumentere, at betingelser for at være omfattet af
bestemmelsen er opfyldt. Dette princip omfatter således også de foreslåede
ændringer
vedrørende udenlandske firmabiler.
Udenlandske
firmabiler - ligningsloven
FDM anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at
brugeren bliver beskattet af værdien af køretøjet, som om dette var
indregistreret
i Danmark. Det er FDMs opfattelse, at da registreringsafgift i det givne
tilfælde er en ulovlig restriktion, kan den ikke gøres til genstand for
beskatning.
Sådan beskatning vil reelt være en hindring for arbejdskraftens fri
bevægelighed, og svarer derfor til, at den danske stat erstatter en hindring
(registreringsafgift) med en anden hindring (indkomstbeskatning).
Udenlandske
firmabiler – ligningsloven
Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens
regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk firmabil medfører
i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at en udenlandsk
firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er
anskaffet
i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk
registreringsafgift.
Reglerne har den virkning, at personer, der betaler skat
i Danmark af fri bil, skal betale den samme skat af den samme type firmabil,
uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og uanset om der er
betalt dansk registreringsafgift eller ej. Resultatet af reglerne er, at der
sker ligebehandling af personer, der betaler skat af fri bil i Danmark.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderes
den foreslåede ændring af ligningsloven at være i overensstemmelse med
EU-retten. Det bemærkes, at EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag
C-464/02 alene angår registreringsafgift. Dommen vedrører ikke spørgsmålet om
beskatning af personer, der er skattepligtige i Danmark.
Fradrag for
særligt brændstoføkonomiske biler
Afslutningsvis vil FDM udtrykke tilfredshed med, at
muligheden for at importere en særlig brændstoføkonomisk bil til nedsat
afgift forlænges.
Fradrag for
særligt brændstoføkonomiske biler
Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.
FRR
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
FRR bemærker, at det på side 9 beskrives, at begge
kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode. Denne
12-måneders periode behøver ikke at følge et kalenderår, men kan starte på
hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Det skal tydeliggøres, hvordan
denne 12-månderes periode skal beregnes, idet det på side 9 forudsættes, at
den starter ved ansættelsesforholdets start. En person kan eksempelvis have
været ansat i virksomheden i en del år og i den samme årrække havde haft den
samme firmabil og så blot fik udvidet salgsområdet til at omfatte Danmark.
FRR bemærker, at der skal fastlægges klare regler for,
hvordan det bevises, om bilen er omfattet af de foreslåede regler. Som
beskrevet på side 26 er bevisbyrden pålagt den person eller virksomhed, der
ønsker at anvende reglerne. Hvis det ikke sker, vil de administrative byrder
for virksomhederne stige, idet konsekvenserne vil være, at der skal føres
kørebog i firmabilen for at kunne dokumentere, om bilen skal indregistreres i
Danmark. Netop frie biler har indtil nu været fritaget for at føre kørebog,
fordi den private anvendelse af bilen ikke skulle registreres for at fastslå
beskatningen. Det skal præciseres, hvad der menes med anden dokumentation.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Det har med forslaget ikke været hensigten at kræve, at
perioden skulle starte ved et ansættelsesforhold start. Bemærkningerne er
blevet præciseret på dette punkt.
Det fremgår af den forslåede § 3 a, stk. 2, at
såfremt et firma eksempelvis mener, at dets ansatte opfylder betingelserne i
den forslåede § 1, stk. 4, skal firmaet afgive en erklæring om,
hvor og i hvilket omfang køretøjet skal anvendes inden for en 12-måneders
periode
i forhold til de to kriterier. Den selvstændige erhvervsdrivende skal
ligeledes afgive en lignede erklæring omhandlende dennes forhold i perioden.
Af anden dokumentation kan der eksempelvis forevises en ansættelseskontrakt
eller lignende.
I forhold til den efterfølgende dokumentation skal det
præciseres, at der ikke stilles krav om, at der skal føres en kørebog.
Såfremt der foreligger anden dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har
været anvendt i den relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også
blive lagt til grund. SKAT vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en
vurdering
af de konkrete forhold i forhold til perioden. Det afgørende er, at der
foreligger dokumentation for køretøjets anvendelse.
FSR
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
FSR opfatter dagskriteriet som for restriktivt, og det
angiver efter FSRs opfattelse ikke en særlig anvendelig skillelinje i forhold
til, hvornår en bil i det væsentligste varigt anvendes i Danmark.
Dette er bl.a. begrundet med, at forslaget i forbindelse
med 183 dagesreglen tilskriver al ferie, herunder også ferie, der afholdes
uden for Danmark, til den periode, hvor bilen anvendes i Danmark. Resultatet
er, at en person kan blive nægtet fritagelse som følge af, at en ferie på 3
uger uden for Danmark blev tilskrevet anvendelsen i Danmark. FSR foreslår, at
Skatteministeriet overvejer en anden afgræsning af »i det væsentligste
varigt«, f.eks. et mere direkte 50%-kriterium eventuelt udelukkende baseret
på den erhvervsmæssige kørsel.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Der skal indledningsvis henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Business Danmark.
Forslaget er blevet præciseret, således at det fremgår,
at det alene er i den situation hvor en firmabil
samme dag
har været
anvendt i Danmark og i udlandet og alene i privat henseende f.eks. på ferie,
at den pågældende dag medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Hvis
køretøjet derimod alene anvendes i udlandet i privat henseende den pågældende
dag, medregnes dagen ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark
eller erhvervsmæssig henseende i udlandet.
FSR angiver et yderligere eksempel, som
Skatteministeriets bedes forholde sig til. Det drejer sig om den situation,
hvor en herboende i forbindelse med en forretningsmæssig udenlandsrejse
vælger at flyve dertil i stedet for at køre og i den forbindelse kører i
bilen til lufthavnen, hvor bilen parkeres. Skal kilometrene og dagene
medregnes til den danske anvendelse eller den udenlandske?
I forhold til det angivne eksempel så vil de dage, hvor
den herboende er på forretningsrejsen og firmabilen befinder sig i Danmark,
medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Flyrejsen i udlandet vil ikke
blive medregnet i forhold til anvendelsen i udlandet. På samme måde vil der
ikke
blive givet afgiftsfritagelse i en situation, hvor en herboende ansat alene
benytter firmabilen til togstationen i Danmark og derefter tager toget til
arbejdspladsen i eksempelvis Sverige.
FSR mener desuden at muligheden for afgiftsfritagelse
for herboende selvstændige erhvervsdrivende (og ansatte) er uklar.
Skatteministeriet har på forespørgsel telefonisk oplyst til et af FSRs
medlemmer, at en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører ydelser
i Sverige uden at være etableret der, i princippet vil kunne opnå
afgiftsfrihed, såfremt de to kriterier for afgiftspligt er opfyldt. Det er
efter det oplyste ikke et krav, at bilen skal anskaffes med eksempelvis
svenske plader. Den vil også kunne forsynes med danske plader, selv om bilen
kan afgiftsfritages. Dette fremgår ikke af bemærkningerne og bør derfor
indarbejdes.
Ovennævnte fører efter FSRs opfattelse til, at et dansk
selskab eller en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der stiller en bil
til rådighed for en ansat med bopæl i Danmark, men hvor »arbejdet« udføres i
Sverige, også kan opnå afgiftsfritagelse, såfremt ydelserne, herunder
opsøgende salgsarbejde og kundepleje m.m., medfører erhvervsmæssig kørsel i
Sverige.
Firmabildommen tager alene stilling til den situation,
hvor en herboende arbejdstager er ansat ved et udenlandsk selskab. I
forslaget udvides bestemmelserne anvendelsesområde til også at omfatte
herboende selvstændige erhvervsdrivende. Dette skyldes bl.a. EF-Domstolens
dom af den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og C-152/04. I
disse sager fastslog Domstolen, at artikel 43 er til hinder for, at nationale
bestemmelser i en medlemsstat pålægger en selvstændig erhvervsdrivende, der
er bosat i denne medlemsstat, pligt til i denne stat at indregistrere
firmabil, der er stillet til rådighed for ham af det selskab, der beskæftiger
ham, og som har hjemsted i en anden medlemsstat, når dette køretøj hverken er
bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den førstnævnte medlemsstat eller
faktisk anvendes på denne måde.
FSRs har ligeledes spurgt, om en herboende selvstændigt
erhvervsdrivende også kan opnå afgiftsfrihed, såfremt en erhvervsmæssig
kørsel i Sverige alene har til formål at indhente ordrer samt vedligeholde
eksisterende
kundeforhold, hvorimod den egentlige handel foregår som
momsfri EU-varehandel fra Danmark til Sverige.
Det er således korrekt, at de foreslåede ændringer også
omfatter den situation, hvor der er tale om en herboende selvstændig
erhvervsdrivende, der udøver virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller
artikel 49, og i den forbindelse anvender en firmabil. Dette omfatter også
den situation, hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende kørsel i
udlandet alene har til formål at indhente ordrer mm., og hvor handlen foregår
i Danmark. Det afgørende er, at der er en grænseoverskridende økonomisk
aktivitet.
På baggrund af ovenstående bør det klart fremgå, at
bestemmelsens anvendelsesområde er bredere end angivet i de eksisterende
bemærkninger. Hvis der reelt ikke er forskel på, hvorvidt en bil er stillet
til rådighed af et udenlandsk selskab/en udenlandsk erhvervsdrivende eller et
dansk selskab/en dansk erhvervsdrivende, så bør dette klart fremgå af
lovforslaget. Der bør endvidere klart tages stilling til, om de nævnte
virksomheder kan opnå afgiftsfrihed, såfremt deres aktiviteter medfører, at
indehaver eller den ansatte benytter virksomhedens dansk eller svensk
indregistrerede
bil til erhvervsmæssig kørsel i Sverige.
Bemærkningerne er blevet præciseret bl.a. således at det
også fremgår, at en afgiftsfri bil godt kan blive dansk indregistreret.
Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse i den situation,
hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende stiller en firmabil til
rådighed for en herboende ansat.
I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen,
skal der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.
FSR anfører i forhold til bevisbyrde, at det bør
overvejes, om det er hensigtsmæssigt at anvende kørebøger som dokumentation.
På personskatteområdet er man gået bort fra at anvende kørebøger for
gulpladebiler,
fordi arbejdsgiver allerede entydigt har signaleret, hvorvidt bilen må
anvendes privat i forbindelse med momsfradrag. Samme situation har man i
dette tilfælde, da den udenlandske arbejdsgiver klart har signaleret, om
bilen er tiltænkt at skulle anvendes væsentligt varigt i Danmark ud fra, om
man vælger at lade bilen indregistrere i Danmark eller ej. Endvidere lægges
der i lovforslaget op til, at den udenlandske virksomhed skal erklære, at
bilen er stillet til rådighed for en
herboende arbejdstager, samt hvor
køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes.
Det er derfor FSR´s opfattelse, at erklæringen samt
arbejdsgiverens håndtering af bilen må være tilstrækkelig dokumentation for,
at bilen opfylder kilometer- og dagskriteriet. Hvis kørebogstanken fastholdes
bør dokumentationskravet uddybes.
FSR ønsker en præcisering af godtgørelsesbestemmelsens
anvendelsesområde, da det ikke fremgår tydeligt, hvilken registreringsafgift
man kan få godtgjort. Er det alene afgiften i den forløbne 12 måneders
periode, eller er det fuld godtgørelse af registreringsafgiften?
Videre tager forslaget ikke stilling til den situation,
hvor registreringsafgiften er betalt kvartalsvis, da man ikke nævner, om
finansieringsgebyret
på 1,5 % også er godtgørelsesberettiget. Dette bør også tydeliggøres. Det er
FSRs opfattelse, at gebyret bør tilbagebetales, såfremt
fritagelsesbestemmelserne
er opfyldt.
Den afgift der kan blive godtgjort, såfremt
betingelserne herfor er opfyldt, er den afgift der er betalt i den aktuelle
12-måneders periode. Såfremt ansøgningen om afgiftsgodtgørelsen omfatter
flere 12- måneders perioder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af
hver enkelt 12-måneders periode.
Den afgift, der vil blive godtgjort, omfatter både de 3
pct., der skal betales for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift,
samt de 1,5 pct. der betales for hvert påbegyndt kvartal af den
registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling.
HTSi
Erhvervsorganisationen
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
HTSi har som udgangspunkt en positiv holdning til
forslaget, idet HTSi mener, at det er af største vigtighed at fjerne
barrierer,
der forhindrer den frie bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser i EU,
da det er af vital betydning for et velfungerende fællesskabsmarked.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Skatteministeriet tager HTSi bemærkninger til efterretning.
I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen, skal der
henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.
HTSi anfører, at det kan diskuteres, hvorvidt en ordning
skal være skønsmæssigt baseret eller baseret på objektive kriterier. HTSi´s
holdning er, at den valgte ordning med objektive kriterier gør det nemmere at
administrere ordningen, hvilket HTSi ser som en fordel.
HTSi´s eneste ankepunkt til lovforslaget er frygten for
de dokumentationskrav, man kan forestille sig, at Told- og
skatteforvaltningen
vil stille i forbindelse med godkendelse af ordningen og i forbindelse med en
efterfølgende kontrol. Af bemærkningerne fremgår, at der ikke som
udgangspunkt
vil blive stillet krav om førelse af kørebog, men HTSi frygter, at
bevisbyrden
for kørselsmønstret kun kan løftes ved at føre kørebog.
Københavns Politi
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Københavns Politi anfører for det første at der kan være
tvivl om, hvorvidt en tilladelsesordning opfylder EU´s regler om
arbejdskraftens frie bevægelighed, og vil forsat kunne siges at være en
hindring for den frie bevægelighed.
Københavns Politi anfører dernæst, at det være meget
vanskeligt at rejse straffesager for overtrædelsen af reglerne. Det vil kunne
bevises, at en person har anvendt et sådant udenlandsk registreret køretøj
uden tilladelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr.
3, dvs. en overtrædelse af mere formel karakter, der kan medføre en mindre
bøde. Men det vil være overordentligt vanskeligt at bevise, at der foreligger
forsæt til afgiftsunddragelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27,
stk. 3. For at en sådan tiltale kan rejses, skal anklagemyndigheden
bevise, at kilometerantallet og antal dage, bilen har kørt i Danmark i en
periode på 12-måneder, er af et sådant omfang, at registreringsafgiften burde
være betalt, samt at den pågældende var klar over det, da der skal bevises
forsæt.
Udenlandske
firmabiler - registreringsafgiftsloven
Tilladelsesordningen vurderes at være i overensstemmelse
med EU-retten. Det skal i den forbindelse henvises til, at EF-Domstolen ikke
ved firmabildommen tog stilling til ansøgningsproceduren, da den ikke var
omfattet af Kommissionens påstand. Dette fremgår af præmis 71.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.
Københavns Politi anfører, at et sådan bevis vil
formentlig aldrig kunne skaffes, og bestemmelsen vil nærmest være umulig at
håndhæve, medmindre det kan bevises, at det udenlandske firma, der har bilen
registreret, slet ikke eksisterer, eller den person, der anvender bilen, ikke
er ansat i firmaet.
Endelig anfører Københavns Politi, at det er usikkert –
også efter de gældende regler, hvem der hæfter for betalingen af
registreringsafgiften,
jf. den gensidige henvisning i registreringsafgiftslovens § 3 a,
stk. 5 og § 19, stk. 2. Dette bør præciseres.
Af forslagets § 3 a, stk. 4 fremgår det, at
for betaling af afgiften hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for
den herboende, jf. dog § 19, stk. 2. Efter § 19, stk. 2
hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret. Hvis et
udenlandsk selskab stiller en firmabil til rådighed for en herboende, hæfter
firmaet for afgiften. Henvisning til § 19, stk. 2 finder anvendelse
hvor der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv ejer bilen.
SKAT
SKAT har haft bemærkninger til dokumentationskravene.
Dette følger af lovforslaget.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december
2002, som ændret bl.a. ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest
ved § 1 i lov nr. 1416 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
-
- -
Stk. 2.
Der svares
endvidere afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5 samt
udenlandske hyrevogne, som er registreret med udenlandske nummerplader, og
som benyttes af en herboende, jf. § 3 a, stk. 6.
1.
I
§ 1, stk. 2
, ændres »§ 3 a,
stk. 6« til: »§ 3 a, stk. 7«.
Stk. 3.
Der svares
afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller
ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere
afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog §§ 7 og 7 a. Afgiften svares, inden
et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning. Der foretages
fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a,
stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i
afgiftsmæssig
henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er
beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning
under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter
reglerne i § 3 a, stk. 2. Der foretages fornyet beregning af afgift
for et motorkøretøj omfattet af § 3 b, stk. 1, som efter reparation
eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det
motorkøretøj,
for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter
reparation eller ombygning under reglerne i § 3 b, stk. 1, betales
afgift efter reglerne i § 3 b, stk. 2.
2.
I
§ 1, stk. 3, 3. og 4. pkt
., ændres »§ 3
a, stk. 1 eller 6« til: »§ 3 a, stk. 3 eller 7 og § 3 c,
stk. 1«.
3.
I
§ 1, stk. 3, 4. pkt
., ændres
»§ 3 a, stk. 2« til: »§ 3 a, stk. 3 og § 3 c,
stk. 2«.
4.
I
§ 1
indsættes som stk. 4-7:
»
Stk. 4
.
Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en
virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land,
samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er
etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til
brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet
EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre
motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk
anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1.
Stk. 5.
Et
motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det
væsentlige varigt i Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde
såfremt:
a)
motorkøretøjet
inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet
anvendt mindst 183 dage i Danmark, og
b)
motorkøretøjet
inden for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende
i udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den
samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.
Stk. 6.
Ved
anvendelsen af stk. 5 omfatter kørsel i Danmark både privat og
erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig
kørsel.
Udlandet omfatter både EU/EØS-lande samt tredjelande. Til erhvervsmæssig
kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen i Danmark og
arbejdspladsen i udlandet inklusiv den del af kørslen, der foregår i Danmark.
Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige
anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både i Danmark og
i udlandet, medregnes alene den private anvendelse i Danmark.
Stk. 7
. Told- og
skatteforvaltningen kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske
særlige tilfælde fravige fra kriterierne i stk. 5, således at et køretøj
ikke bliver afgiftspligtigt.«
5.
§ 3 a
affattes således:
§ 3 a.
Efter
ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at
afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik
på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i
stk. 2, når
1)
motorkøretøjet
tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et
tidsbegrænset ophold eller
2)
motorkøretøjet
af en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet,
stilles til rådighed for en herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat
anvendelse i det pågældende udland og her i landet, når beskæftigelse ved
virksomheden eller det faste driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.
»
§ 3 a.
Told- og
skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af
§ 1, stk. 4 skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1,
stk. 5, eller om motorkøretøjet er undtaget fra afgiftspligten.
Stk. 2
. Afgiften
betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr påbegyndt kvartal af den beregnede
afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. pr påbegyndt kvartal af den
registreringsafgift,
der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales
desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til
dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.
Stk. 2
. Ved
ansøgningen skal ansøger afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er
omfattet af § 1, stk. 4, samt hvor og i hvilket omfang køretøjet
skal anvendes inden for en 12-måneders periode, jf. § 1, stk. 5.
Stk. 3.
For betaling
af afgift efter stk. 1, nr. 2, hæfter den, der stiller køretøjet til
rådighed for den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat
frist for betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og
resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre
registreringspligten ophører.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af
registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige, jf. § 1, stk.
5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af
den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt
kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne
betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til
første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer
vedrørende registreringsforholdet.
Stk. 4
. Pligten til
betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori
registreringspligten ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf.
§ 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår
motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told-
og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg.
Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den
samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter
stk. 5.
Stk. 4
. For betaling
af afgift hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende
arbejdstager. Hæftelse for betaling af afgift vedrørende selvstændige
erhvervsdrivende følger af § 19, stk. 2.
Stk. 5.
Overgår et
motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden
overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af
stk. 1, nr. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af
afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter
reglerne i § 4, stk. 3-13.
Stk. 5
. Pligten til
betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori
registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af
ordningen,
jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår
motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told-
og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg.
Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet, når den
samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter
stk. 6.
Stk. 6
.
Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for
motorkøretøjer
omfattet af stk. 1, nr. 2, som er registreret med udenlandske
nummerplader.
Stk. 6
. Overgår et
motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfri, jf. § 1, stk. 4, til en person
eller virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden
overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af
motorkøretøjet
i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.
Stk. 7.
For
motorkøretøjer som nævnt i § 4 og § 5, stk. 1, som en
herboende alene anvender her i landet til udførelse af arbejde for en
arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2, kan told- og
skatteforvaltningen
tillade, at der betales afgift pr. dag, motorkøretøjet anvendes her. Afgiften
udgør 60 kr. pr dag for motorkøretøjer omhandlet af § 4 og 30 kr. for
motorkøretøjer omhandlet af § 5, stk. 1. Der betales ikke afgift af
motorkøretøjer som nævnt i § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, nr.
2, og § 5, stk. 10, når den herboende alene anvender
motorkøretøjerne
her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i
stk. 1, nr. 2.
Stk. 7
.
Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for
motorkøretøjer,
som er registreret med udenlandske nummerplader.
Stk. 8.
Efter
ansøgning fritages for afgift af motorkøretøjer, der er indregistreret som
hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende
anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 8.
Efter
ansøgning fritages for afgift motorkøretøjer, der er indregistreret som
hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende
anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.
Stk. 9
.
Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.«
6.
Efter
§ 3 b
i afsnittet »afgiftsfritagelser«
indsættes:
»
§ 3 c.
Efter
ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at
afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik
på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i
stk. 2, når motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes
her i landet under et tidsbegrænset ophold.
Stk. 2
. Afgiften
betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den
beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt
kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne
betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til
første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer
vedrørende registreringsforholdet.
Stk. 3
. Pligten til
betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori
registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af
ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller
udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler
told- og skatteforvaltningen depositumet samt for meget betalt afgift og
tillæg. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositumet,
når den samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter
stk. 4.
Stk. 4
. Overgår et
motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden
overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af
stk. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften,
medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i
§ 4, stk. 3-16.
Stk. 5
.
Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af
tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.«
§ 4.
-
- -
Stk. 2-13
. - - -
Stk. 14
. Den
afgiftspligtige værdi efter stk. 13 nedsættes med 17 pct. af det samlede
beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 2, og med 30
pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi, der efter § 8,
stk. 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.
I perioden indtil år 2005 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler,
der som nye ville være omfattet af stk. 2, nr. 1. Nedsættelsen sker ved,
at afgiftssatserne i stk. 13, nr. 1 eller 2, nedsættes med samme
brøkdele, som afgiften af tilsvarende nye biler på tidspunktet for
afgiftsberigtigelsen nedsættes med efter stk. 2, nr. 1.
7.
I
§ 4, stk. 14, 2. pkt
. ændres
»indtil år 2005« til: »til og med 2010«.
Stk. 15-16. - - -
8.
Efter
§ 7 c
i afsnittet »godtgørelse« af
afgift indsættes:
»
§ 7 d.
Told- og
skatteforvaltningen godtgør efter ansøgning afgift opkrævet af køretøjer som
nævnt i § 1, stk. 4, såfremt den person eller den virksomhed, der
har betalt afgiften, efter udløbet af en 12-måneders periode dokumenterer, at
køretøjet i perioden faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i
Danmark, jf. § 1, stk. 5.
Stk. 2
.
Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation af forhold omfattet
af stk. 1.«
§ 9.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Er der ikke
over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller
er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en
lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige
værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5, og afgiften forhøjes
med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler.
9.
§ 9, stk. 4
affattes således:
»
Stk. 4
. Er der ikke
over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller
er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en
lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige
værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.«
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen
kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af
oplysninger om køretøjets almindelige pris (listepris) i de tilfælde, hvor
der ikke over for told- og skatteforvaltningen er anmeldt en pris. Afgiften
forhøjes som anført i stk. 4.
10.
I
§ 9, stk. 5
udgår: »Afgiften forhøjes
som anført i stk. 4.«
§ 19.
I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed
at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og
skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller
anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a og
§ 3 b, stk. 3, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation
eller ombygning.
11.
I
§ 19, stk. 1,
ændres »§ 3 a og § 3 b,
stk. 3« til: »§ 3 a, § 3 b, stk. 3 og § 3 c«.
Stk. 2
. For betaling
af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog
§ 3 a, stk. 3.
12.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »§ 3 a,
stk. 3« til: »§ 3 a, stk. 4«.
Stk. 3.
- - -
§ 25.
Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til
eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver
køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af
køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et
motorankenævn
eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af
afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a,
stk. 1,
6 eller 7 og § 3 b, stk. 1, skal efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af
afgiften.
Stk. 2.
- - -
13.
I
§ 25, stk. 1, 3. pkt.
, ændres
»§ 3 a, stk. 1, 6 eller 7 og § 3 b, stk. 1« til:
»§ 3
a, stk. 1, 3 eller 7, § 3 b, stk. 1 og § 3 c,
stk. 1«.
§ 27.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen,
2)
overtræder § 9,
stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1,
§ 20, § 21, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24,
§ 25, stk. 1, 3 og 5,
3)
anvender et
afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der
ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7
og 8 og § 3 b, stk. 1,
14.
I
§ 27, stk. 1, nr. 3
, ændres
»§ 3 a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1« til: »§ 3
a, stk. 1, 3 og 8, § 3 b, stk. 1 og § 3 c, stk. 1«.
4)
anvender et
afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er
betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-10 og 12, § 5
a, stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der
gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende
bestemmelse,
5)
undlader at
efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 18, stk. 1, om
angivelse for kortere perioder end en måned,
6)
anvender et
køretøj, der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling
af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning,
7)
her i landet
anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af motorregisteret, og
for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i
forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.
Stk. 2-5.
- - -
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som ændret senest ved
lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:
§ 16.
---
Stk. 2-3
.----
Stk. 4.
Den
skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den
skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi,
der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige
værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af
arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens
værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to
følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.
af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse
af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris
inklusive
eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke
indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens
§ 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til
grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er
bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi
svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.
Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den
skattepligtige
udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af
den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel
mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af
reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i
kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører
erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes
med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter
reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4,
stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt.
kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse
efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er
indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt.
ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er
fradraget
ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1,
eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
1.
§ 16, stk. 4, 5. pkt.
, affattes
således:
»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i
landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes,
som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en
tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. april 2006) - L 225 Retsinformation · 5. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) Retsinformation · 19. maj 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 20. januar 2005 EU-domme · 20. januar 2005
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven (Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler)1) Retsinformation · 20. marts 2002
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008