Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (25. april 2001) - B 194

2000/1 SF B 194Skriftlig fremsættelseMiljøministeriet27. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (25. april

2001)

Miljø- og energiministeren

(Svend Auken) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af

Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om

Klimaændringer.

(Beslutningsforslag nr. B 194).

Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto,

Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention

om Klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den

29. april 1998.

Formålet med beslutningsforslaget er at indhente

Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer

Kyoto-protokollen. Selve ratifikationen af protokollen skal finde sted

samtidig med EU s og de andre medlemstaters ratifikation.

Ved Folketingets samtykke kan Danmark give et signal om,

at Danmark ønsker at fastholde Kyoto-protokollen som grundlaget for de

videre klimaforhandlinger, og at Danmark arbejder for en hurtig

ikrafttrædelse af protokollen. Et sådant signal er ikke mindst

vigtigt set i relation til USA s seneste tilkendegivelser. Danmark vil

således kunne bidrage positivt til EU s mål om, at

Kyoto-protokollen skal træde i kraft senest i 2002, om

nødvendigt uden om USA. Det blev i New York i sidste uge

bekræftet, at EU ikke står alene. Alle verdens lande, selv USA s

allierede, er klar til at fortsætte Kyoto-processen.

Kyoto-protokollen udmønter Klimakonventionen fra

1992 med en målsætning om, at industrilandene skal reducere deres

Læs alt

emissioner af drivhusgasser med godt 5% i den første

forpligtelsesperiode, 2008-2012, i forhold til 1990. Parterne kan i den

forbindelse anvende de såkaldte Kyoto-mekanismer, som er international

handel med kvoter samt fælles projekter mellem industrilandene

indbyrdes og mellem industrilande og udviklingslande. Parterne kan ligeledes

til en vis grad indregne CO2-optag i f.eks. skov.

EU er sammen med medlemslandene part i klimakonventionen,

og EU har samlet forpligtet sig til en reduktion på 8% i den

første forpligtelsesperiode. EU agter at udnytte protokollens mulighed

for at opfylde sine forpligtelser i fællesskab. EU og medlemslandene

vil således også ratificere samlet. Til det formål vil

Kommissionen efter sommeren fremlægge de nødvendige forslag til

EU s ratifikation, som vil blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse

med de almindelige procedurer for behandlingen af EU-sager.

I forbindelse med EU's ratifikation skal det notificeres,

hvorledes medlemslandene bidrager til den samlede forpligtelse. Der er

opnået politisk enighed herom i den såkaldte

byrdefordelingsaftale fra juni 1998, hvorefter Danmark skal reducere med 21

pct. I den forbindelse afgav regeringen en erklæring, der bl.a.

relaterer Danmarks forpligtelse til basisåret 1990 korrigeret for

elimport.

I afsnittet om økonomiske konsekvenser er der

gengivet en beregning om, hvad opfyldelse af Danmarks

reduktionsmålsætning kan komme til at koste. Der indgår

desuden overvejelser om, hvad alternative fortolkninger af reglerne for

mekanismerne kan betyde for disse omkostninger.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med

bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter