Skriftlig fremsættelse (25. april 2001) - B 194
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (25. april
2001)
Miljø- og energiministeren
(Svend Auken) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af
Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om
Klimaændringer.
(Beslutningsforslag nr. B 194).
Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto,
Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention
om Klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den
29. april 1998.
Formålet med beslutningsforslaget er at indhente
Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer
Kyoto-protokollen. Selve ratifikationen af protokollen skal finde sted
samtidig med EU s og de andre medlemstaters ratifikation.
Ved Folketingets samtykke kan Danmark give et signal om,
at Danmark ønsker at fastholde Kyoto-protokollen som grundlaget for de
videre klimaforhandlinger, og at Danmark arbejder for en hurtig
ikrafttrædelse af protokollen. Et sådant signal er ikke mindst
vigtigt set i relation til USA s seneste tilkendegivelser. Danmark vil
således kunne bidrage positivt til EU s mål om, at
Kyoto-protokollen skal træde i kraft senest i 2002, om
nødvendigt uden om USA. Det blev i New York i sidste uge
bekræftet, at EU ikke står alene. Alle verdens lande, selv USA s
allierede, er klar til at fortsætte Kyoto-processen.
Kyoto-protokollen udmønter Klimakonventionen fra
1992 med en målsætning om, at industrilandene skal reducere deres
Læs alt
emissioner af drivhusgasser med godt 5% i den første
forpligtelsesperiode, 2008-2012, i forhold til 1990. Parterne kan i den
forbindelse anvende de såkaldte Kyoto-mekanismer, som er international
handel med kvoter samt fælles projekter mellem industrilandene
indbyrdes og mellem industrilande og udviklingslande. Parterne kan ligeledes
til en vis grad indregne CO2-optag i f.eks. skov.
EU er sammen med medlemslandene part i klimakonventionen,
og EU har samlet forpligtet sig til en reduktion på 8% i den
første forpligtelsesperiode. EU agter at udnytte protokollens mulighed
for at opfylde sine forpligtelser i fællesskab. EU og medlemslandene
vil således også ratificere samlet. Til det formål vil
Kommissionen efter sommeren fremlægge de nødvendige forslag til
EU s ratifikation, som vil blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse
med de almindelige procedurer for behandlingen af EU-sager.
I forbindelse med EU's ratifikation skal det notificeres,
hvorledes medlemslandene bidrager til den samlede forpligtelse. Der er
opnået politisk enighed herom i den såkaldte
byrdefordelingsaftale fra juni 1998, hvorefter Danmark skal reducere med 21
pct. I den forbindelse afgav regeringen en erklæring, der bl.a.
relaterer Danmarks forpligtelse til basisåret 1990 korrigeret for
elimport.
I afsnittet om økonomiske konsekvenser er der
gengivet en beregning om, hvad opfyldelse af Danmarks
reduktionsmålsætning kan komme til at koste. Der indgår
desuden overvejelser om, hvad alternative fortolkninger af reglerne for
mekanismerne kan betyde for disse omkostninger.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med
bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer Retsinformation · 29. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (3. april 2002) - B 91 Retsinformation · 3. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer Retsinformation · 3. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Dohaændringen til Kyotoprotokollen Retsinformation · 12. marts 2015
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016) - B 2 Retsinformation · 6. oktober 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen Retsinformation · 6. oktober 2016